Om De Fynske Vandmøller I Renæssancen Forskningsoversigt
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Om de fynske vandmøller i renæssancen Forskningsoversigt Artiklen & kilderne, belyser og behandler de fynske vandmøller i renæssancetiden. Dataene indeholdes hovedsageligt, i fag specifikke tidsskrifts- artikler, indenfor det museums mæssige, lokalhistoriske og geografiske, samt i enkelte større og bredere omhandlende værker. Desuden i informative websider og skrifter med kortere eller længere kapitler, indenfor det vandmølle- historiske regi. Vigtige er alle kvantitative registreringer, af således kendte vandmøller på Øen. Derfor er kildernes vidnesbyrd derom medtaget, listet/summeret, og søgt sat i perspektiv, i en fynsk renæssancetids og vandmølle historisk virksomhedsdrifts relation. Vandmøllerne indgår med en betydelig vægt, i flere af S.B. Böchers arbejder. Hans disputats ”Vandkraftens udnyttelse, i det sydlige Nørrejylland før og nu”, er primært lokalbegrænset, til dette geografiske område. Det fynske områder omtales dog, men kortfattet og kun området mellem Nyborg og Svendborg. Værket indeholder især, en del værdifulde oplysninger, om vandmøllernes- og vandmølle typernes generelle udbredelse, i hele landet, set i et kronologisk perspektiv. I Böchers artikel ”Træk af vejudviklingen i Danmark”, Geografisk Tidsskrift Dec. 1965, belyses relationerne mellem vandmøllerne og vejene. Omkring 30 fynske vandmøller relateres til, såvel landeveje som overfartsbroer, samt møllebroer ved vandløb og tidligere vadesteder. En konklusion er, at et antal vigtige fynske vejbroer er beliggende ved registrerede, ældre vandmøller. Spørgsmålet om vandmøllerne blev placeret ved de vigtige vejes vadesteder eller om vejene blev ført hen til vandmøllerne, hvor der ofte var en bro bekræftes for de ældste møllers vedkommende, ved den første antagelse, mens en velholdt møllebro, i senere middelalder og i nyere tid, hvor ikke særligt velholdte broer var almindelige, kan formodes at have haft en bestemmende indflydelse, på vejlinieføringen. 1 De geografiske og terræn mæssige forhold er forudsætninger for vandmølle driften, dvs. en vandkraftkilde med et mindre fald. Større åer, søer samt damme har været bærende for hovedparten, af de betydeligste fynske vandmøller. Især må Kronens erhvervs politik anses for stærkt influerende, både på anlæggelsen og rentabiliteten, af rigets vandmøller. De ejer mæssige og tilknyttede retslige forhold har haft en afgørende betydning, for hele vandmølle erhvervets drift og eksistens. Johannes Olsen anslår i artiklen ”Vand og Vindmøller i Svendborg Amt”, antallet af vandmøller i amtet, til omkring 90, gennem tiderne. Især småøerne var helt uden vandmøller. I alt 24 sogne formodes, at have været uden vandmøller. I perioden 1560 - 1645 er en del vandmøller registreret, hvoraf flere dog er betydeligt ældre daterede. Frode Lund, har i sit langtids /hovedværk, ”Fynske vandmøller”, nok stået for den største kvantitative registrering, af de fynske vandmøller gennem tiderne, 325 i alt. Der dog lider helt, af en mangel på en kronologisk og belysende tekst. Til gengæld indeholder den, en imponerende samling af skitsetegninger, i alt 455 motiver, af de eksisterende fynske møller, deres in- og eksteriør, og forskellige mølleredskaber, tegnet af Lund selv, i perioden 1936 - 73. Da de fleste af møllerne, i dag ikke er bevaret er hans visualiserende skitsesamling væsentlig, og af værdifuld vandmølle historisk og hjemstavns mæssig betydning. Kilder til belysning, af de fynske vandmøller i renæssancen Kancelliets brevbøger og kronens skøder er oplysende, i hele perioden, især om de mere betydende og produktive kgl. møller. Mens Biskop Jacob Madsens visitatsbog oplyser omfattende og værdifuldt, omkring årh. skiftet 1500 - 1600 tallet, om hele det fynske Stifts vandmøller, på sognebasis og med detaljerede mølle oplysninger. Også kilder som Jordebøger, Rentemester - regnskaber og Præsteindberetninger oplyser, i forskellige grader, men væsentligt om vandmølle virksomheden på Fyn, omend de oftest er kronologisk begrænsede, til lokale områder, i år og kortere årrækker. Omkring vandmøller som optræder, i flere af kilderne, er der således mulighed for, at føre kildekontrol. 2 Således at møllers kronologi kan følges nærmere, omkring de ejer mæssige forhold, finansielle situationer, afgiftsforhold og den materielle stand, der var afgørende for beskatningen. Nyborg møllen som, i 25 års perioden 1599 - 1624, optræder med 7 skrivelser fra den samme kilde, med begrundende afgiftsreduceringer, bl.a. pga. møllestanden, efterslæb af skatter og afgifter samt tab af mølle søgende, er her exceptionelt oplysende, om en enkelt mølle, fra en enkelt kilde, Kancelliets bøger. Jacob Madsens Visitatsbog, for årene 1588 - 1604, indeholder udover kirkelige emner, også en omfattende mængde oplysninger på sognebasis som topografiske, demografiske og erhvervs relaterede vidnesbyrd, om omkring 161 vandmøller, fordelt på herreder og sogne. De indbefatter oplysninger om ydeevne, i form af registreringer af antal kværne pr. mølle, men også vandkrafts kilder og i tilfælde ejerforhold og møllestanden. De sydfynske øer, på nær Tåsinge med ingen møller, medtages ikke i visitatsbogen. De enkelt kværnede møller dominerede på Fyn, idet 116 af de 161 vandmøller er registreret, med en enkelt kværn, 45 var 2 kværnede og en enkelt 3 kværnet. Skvat møllerne, en simplere bygget horisontal mølle, udgjorde en forsvindende del, kun 12 af de 161, var i visitatsbogen, registret som skvat møller. De små skvat møller, angives at være den ældste form for vandmølle, med et mindre underfalds vandhjul og kun lav vandmængde og gennemstrømning, for at fungere. Af få træmaterialer kunne den bygges, den var ikke særligt produktiv men dog stort fremskridt, i produktionsevne, i forhold til de folkeligt udbredte hus håndkværne. Det har nok fristet mange små - landsbyer og bønder, at bygge hver deres egen skvat mølle, om det var muligt. Mølletypen som formodes almindeligt udbredt, før 1600, var i tilbagegang og dette begrundes, i u - rentabiliteten, i lav krafts- og produktions kapacitet. De var især anlagt ved enkelt gårde og i de mindre landsbyer, hvor de var fælleseje. De arkæologiske vidnesbyrd, om hvad der optræder i de skriftlige kilder, under betegnelsen skvat - møller syntes tavse. Den folkelige skvat mølletype svarede ringe landgilde og passede ikke ind i kronens og adelens skatte og afgifts politik, så magthaverne søgte at få dem helt forbudt. 3 I år 1580 ved en bestemmelse, der var tilføjet en notits om gøres,”så lowli som mowli”. Som da lensmanden på Koldinghus 1588, ifølge kancelliskrivelse fik befaling på, at de små skvat møller, som årligt kostede mere at vedligeholde end de indbragte, afskaffes, på den vis at de lagdes indunder de store vandmøller, som skulle pålægges deres skyld. Afkastet var prioriteret, afgiften til kronen skulle fremover svares af de større rentable møller, således at kronen ikke kom til kort, hed det. En skærpelse ses i Forordningen af 8.6. 1639, som indeholdt et totalt forbud mod skvat møllerne, hvilket senere, i 1683, indføjes i den Danske lov. Ligeledes forsvandt, de fra ældre tider, vidt udbredte, græs-eller vintermøller. En primitivere underfalds- strømmølle, som kun måtte male i vinterhalvåret. De lå på åsteder, i terrænet med bakker/skrænter, til begge sider, og blot en jævn nedad strøm. Åer og bække kunne, selv ved en lille bække gang, ved opstemning af vand drive flere møller, men da vandmængden oftest ikke var stor nok til også, at kunne drive afgrøde- marker og græsområder. Derfor var det, af hensynet til op-og nedstrøms lodsejerene, lovbestemt at Stigbordet, der holdt det opdæmmede vand, skulle taget op i sommer- halvåret. De gamle fæstebreve oplyser, fra den 28 sep. til 25 marts. Vandmøllernes navne, deres ophav set i et historisk perspektiv Et kapitel for sig er vandmøllernes navne, set i et sprog og lokalhistorisk/stednavne perspektiv. Stednavnene er mangfoldige og navnespektret er stort. Af de geografiske og demografiske navne indgår både, sogne - byer - landsbyer - slotte - herregårde - klostre og gårde. De topografiske natur navneendelser dækker, skove - søer - åer - moser - damme - bække - vadesteder og kilder. Ejernavne ses også, tydeligst er her kronen, men også flere herremænds personnavne. En undtagelse er dog klostrenes Munke møller som bevarede navnet, efter reformationen 1536, hvor kronen overtog klostrenes vandmøller. Enkelte møllenavne er i navneophav delvist uopklarede, som Ventepose Mølle med 3 mulige teorier til mølle navnets ophav. Vandmøller har også overleveret navne til gader og stræder på Fyn, som Pjentedamsgade og Munkemølle stræde i Odense, og Møllergade og Pjentemøllestræde, i Svendborg. 4 I renæssancen hed Pjentemøllerne ”Pindemøller”, som man antager refererer til de mange støttende pinde/pæle der holdt jordvoldene, når vandløb blev dam opdæmmet. Møllergade refererer til Svendborgs første vandmølle, fra det 11 Årh, og Munkemølle stræde, i Odense, til den år 1135, af engelske benediktiner munke, tidligst etablerede vandmølle i byen. Vandmøllernes placering efter administrativ inddeling. Tendens viser, at møllerne især var koncentreret omkring købstædernes opland, udtalt ved Fåborg i Salling herred, og Svendborg i Sunds herred. Begge købstæder havde en større koncentration af møller i deres opland, end de øvrige købstæder. Assens og Kerteminde, i Båg og Bjerge herreder, havde begge lave koncentrationer i oplandet, pga. manglende vandkrafts kilder og de terræn mæssige forhold. Samtlige købstæder med opland, undtagen Fåborg, havde sogne helt uden vandmølle kraft. De dobbelt kværnede møller var udbredt over hele øen, dog med