Svindinge Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Svindinge Morænefl ade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 19 Svindinge Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fra registreringspunktet. Fra registreringspunktet. Nøglekarakter Naturgrundlag Store sammenhængende skove, få store gårde og mange Bogstavkode: Agf (Moræne landskab fra sidste istid, moræne- hovedgårde med intensivt dyrkede jord- og husdyrbrug. ler, bølget) Stor skala og enkel kompleksitet. Geomorfologi Geomorfologisk er området dannet som moræne fra sidste Beliggenhed og afgrænsning istid. Den ligger som et højtliggende plateau afgrænset af tunneldalsystemet omkring Ørbæk i nord og en smelte- Svindinge Moræneflade ligger som et højtliggende plateau vandsdal omkring Gudbjerg og Hesselager i syd. øst for Gislev midt mellem Nyborg og Svendborg. Om- rådet dækker et areal på ca. 5700 ha. Mod vest afgrænses Jordtype området af Kværndrup Moræneflade, mens området imod Den dominerende jordtype er moræneler. Enkelte områ- nord, øst og syd afgrænses af tunnel- og smeltevandsdale. der med ferskvandsdannelser og smeltevandssand findes Karakterområdet er beliggende i Faaborg-Midtfyn, Svend- spredt i området. De største forekomster af smeltevands- borg og Nyborg kommuner. sand forefindes i området nord for Svindinge. Terræn Landskabstype Området fremstår som et højtliggende storbølget plateau. Størstedelen af plateauet ligger i en højde på mellem 80 Yngre morænelandskab/dyrket/klasse 3 og 100 m.o.h. Det højeste punkt er på 105 m.o.h., og lig- 2 Svindinge Moræneflade ger i den sydlige skov i forlængelse af Indhegningen og Landskabskarakteren Gammel Dyrehave. Landskabskarakteren er betinget af en let bølget moræneflade, som har været grundlaget for udbre- Kompleksitet delsen af store sammenhængende ekstensivt drevet Der er ingen markant variation mht. jordtype og terræn. skove, intensivt dyrkede jordbrug drevet af få store gårde samt mange hovedgårde. Hydrologi Mange små søer i afløbsløse lavninger spredt i hele karak- Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprin- terområdet. delse i tiden før og omkring udskiftningstiden. Skovområderne, det let bølgede terræn samt de Arealanvendelse og landskabselementer relativt få levende hegn og diger danner et storskala landskab. Skovene og det bølgede terræn afgrænser Bevoksningsmønster de overordnede landskabsrum, som underinddeles af Bevoksningsmønsteret i området udgøres af større sam- de levende hegn og digerne i store transparent menhængende skovområder, få levende hegn og bevokse- afgrænsede rum. Karakterområdet fremstår med en de diger samt enkelte vejtræer. enkel kompleksitet og uden noget bestemt mønster. Strukturen udgøres primært af flader. Skovenes størrelse varierer mellem ca. 32 ha og 400 ha og udgøres af en blandet løvtræsbevoksning (bl.a. eg, ask, Glorup, Rygård og Anhof fremstår som kulturmiljøer ahorn og bøg) med indslag af nål. Skovene bærer ikke med muligheder for visuelle oplevelser. præg af intensiv skovdrift og stisystemer findes kun i begrænset omfang. De store sammenhængende skovområder står som oprindeligt og hovedgårds- og gårdstrukturerne er velbevarede. Efter udskiftningen er skalaen blevet en Få levende hegn og bevoksede diger findes i karakterom- anelse større. Oprindeligheden af de større gårde er rådet. På markerne er hegnsbevoksningen meget sporadisk sløret, idet mange har fået opført store tilbygninger til og overvejende lav, mens den langs vejene stedvis er meget husdyrdrift. Området er overordnet set friholdt for tæt og høj. Digerne er overordnet set græsbeklædte uden nybebyggelse og landsbyerne er ikke vokset nævne- høj bevoksning. værdigt. Svindinge omkranses af småplantninger, med forskellig Vedligeholdelsen af bebyggelsen er god og området artssammensætning. er overordnet set friholdt for større tekniske anlæg. Vindmøllerne og grusgravningsområderne virker dog Dyrkningsform til steder forstyrrende på landskabskarakteren. Intensivt dyrkede jordbrugsflader og husdyrbrug er de dominerende dyrkningsformer. Husdyrbrugene udgøres primært af svinebrug. Bebyggelsesstruktur Mullerups hovedbygning er omgivet af en voldgrav og Bebyggelsesstrukturen i området udgøres af få store består af en forholdsvis ny bygning, som er opført i 1884-87. spredtliggende gårde og hovedgårde fordelt jævnt i hele Hovedbygningen er relativt lille, og får voldgraven til at området samt enkelte landsbyer. Derudover findes et antal virke uforholdsmæssigt stor. På den anden side af voldgra- mindre gårde fra omkring år 1900 langs hovedvejen nord ven ligger en forpagterbolig, som er opført i år 1919. og syd for Svindinge samt langs vejen mellem Lamdrup Driftsbygningerne er beliggende syd for og er af nyere og Gislev. dato. Til hovedgården hører et haveanlæg og skovområder. Galdbjerg, Ellerup og Svindinge (kirkeby) er de landsbyer, Anhofs hovedbygning, som udgøres af en enkelt fløj, er som findes i området. Svindinge er områdets største by. opført i 1886 og er forhøjet i 1916. Driftsbygningerne, Gislev ligger dog lige på grænsen i den NV del. som ligger NØ for hovedbygningen, er opført i 1879- 1916. Man ernærer sig bl.a. ved svinedrift. Til hovedgår- Kulturhistoriske mønstre og anlæg den hører et haveanlæg med tehus og enkelte vådområder. Enkelte fortidsminder i form af gravhøje og jættestuer fin- des spredt i området. Glorups hovedbygning, som udgøres af fire lukkede fløje, er opført i 1590 men er ombygget i 1700-tallet. Hoved- Et stjerneudskiftningsmønster findes omkring Svindinge. bygningen, med tilhørende kapel, omkranses af et jerngit- terhegn med jernporte, som er udsmykket med statuer og Af hovedgårde findes der Mullerup, Anhof, Glorup og Rygård. våbenskjold. Driftsbygningerne, som er bygget i mursten 3 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE og samme stil, består af mange enkeltstående bygninger skovenes funktion som afgrænsning af landskabsrumme- som er opført i 1860-76. Til Glorup hører en lille ”by” af ne, er mønsteret i karakterområdet svagt. tjenesteboliger, hvoraf en del af disse i dag udlejes som boliger til private. Til hovedgården hører, parkanlæg, Strukturen i området præges af landbrugsflader og skov- skovområder og enkelte vådområder. flader, som stedvis brydes af linier og punkter i form af hhv. hegn/diger og gårde på de åbne flader. Rygårds hovedbygning, som udgøres af et firfløjet anlæg, der er beliggende på en holm, er op-ført i 1525 og 1550. Der findes ingen større trafikårer eller anlæg i området og Holmen er i dag ikke længere omgivet af vand på alle støjniveauet er afdæmpet. Vest for Anhof hovedgård for- sider, men kun langs den NØ side. Et tårn er bygget til i styrres landskabskarakteren dog lokalt, både støjmæssigt 1590. Hovedbygningen har løbende undergået restaura- og visuelt, af grusgravningsområderne. Vindmøllerne som tion. Driftsbygningerne består af 3 større fløje, som er findes spredt i området, forstyrrer ligeledes landskabska- opført i 1879-80 og 1956. Til Rygård hører et haveanlæg rakteren lokalt, og landskabskarakteren fremstår visuelt og skovområder. Skovområderne, som hører til Rygårds som middel rolig. ejerlav, karakteriseres ved at være afgrænset af stengærder. Svindinge kirke fremstår meget synligt i landskabet, idet Tekniske anlæg den er placeret på toppen af en bakke, og kan ses fra stort En højspændingsledning findes langs en mindre strækning set alle vinkler i landskabet. nord for Svindinge. Områderne omkring hovedgårdene skiller sig ikke mar- Vindmøller i grupper af to og tre findes spredt i området. kant ud fra landskabskarakteren, hvilket skyldes at skalaen for hele karakterområdet generelt fremstår som stor. Enkelte grusgrave findes i området vest for Anhof hoved- gård. Glorup hovedgård fremstår som et kulturmiljø, der skiller sig markant ud i landskabet. Den høje vedligeholdelses- mæssige standart, som fremhæver hovedgårdens oprindel- Landskabskarakterens oprindelse se, samt den karakteristiske hovedbygning, kapellet, drifts- bygningerne og tjenesteboligerne som er holdt i mursten Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i og i samme stil, lindealléerne, det velholdte parkanlæg tiden omkring og før udskiftningen. samt de omkringliggende eng- og skovarealer bevirker at Glorup fremstår særligt markant og med god sammen- Hovedgårdene, en del af de større gårde og skovområder- hæng mellem bygninger og de omkringliggende arealer. ne, som er karakterområdets nøglekarakteristika, har deres oprindelse i tiden før udskiftningen. Et antal gårde langs Anhof fremstår med sin markante hovedbygning og sten- hovedvejene er opført omkring år 1900. Størstedelen af gærder, de omkringliggende arealer og den høje vedlige- hegnsstrukturen antages at være opført i tiden omkring holdelsesmæssige standart, som fremhæver Anhofs kultur- udskiftningen. historiske oprindelse, som et kulturmiljø der træder tyde- ligt og markant frem i landskabet. Rumlige og visuelle forhold Rygård fremstår ikke umiddelbart markant i landskabet. Dog er skovområderne til Rygård afgrænset af stendiger, Skovområderne og de sporadisk bevoksede hegn og diger hvilket sammen med det ubebyggede ejerlav giver de på det storbølgede terræn danner et storskala landskab. omkringliggende arealer hovedgårdspræg. Bevoksningen står tæt omkring Rygårds bebyggelse og skærmer denne af. Skovområderne og det storbølgede terræn danner de over- Hovedbygningen er skærmet helt af, af store kastanietræer ordnede rum, som underopdeles i transparent til åbent og tætte levende hegn. Kommer man tæt på hovedgårdens afgrænsede rum, af relativt få levende hegn og diger. Den hoved- og driftsbygninger indeholder Rygård muligheder sporadiske og lave bevoksning samt det storbølgende