Vor Frue Kirke Svendborg

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Vor Frue Kirke Svendborg 257 Fig. 1. Prospekt af Svendborg set fra øst. Malet af Viggo Fauerholdt 1864. I privateje. – View of Svendborg seen from the east. Painted by Viggo Fauerholdt in 1864. VOR FRUE KIRKE SVENDBORG NOTER S. 380 Historisk indledning. Kirken ligger på en bakke som indvielse har formentlig ældre hævd.3 Ifølge nord for Torvet midt i den middelalderlige by.1 en senere tradition var kirken opført på ruinerne Øst for kirken løber hovedstrøget Møllergade og af borgen Swineburgh, der muligvis blev ødelagt vest for findes Fruestræde; herfra er der via det 1253.4 Arkæologiske undersøgelser synes dog at smalle Frue Kirkestræde køreadgang til kirke- have afkræftet denne teori (jf. ndf. og s. 265).5 pladsens nordside. Gående kan desuden benytte Det lader sig næppe heller afgøre, hvorvidt den en trappe fra Torvet. nuværende kirke har afløst en ældre bygning på De ældste dele af den nu stående kirke er op- stedet.6 ført i 1200-tallets første halvdel. Kirken nævnes Af de to sognekirker synes Vor Frue i senmid- første gang 1337 i forbindelse med indstiftelsen delalderen og på reformationstiden at have været af en sjælemesse, og det fremgår, at den var sogne- den mest betydningsfulde i byens religiøse liv. kirke.2 Samme kilde anfører, at kirken var viet til Den rummede mindst otte altre mod Skt. Niko- Vor Frue (»beate uirginis«), men såvel sognestatus lajs fire, ligesom dens årlige pengeindtægter var Danmarks Kirker, Svendborg 17 258 SVENDBORG · VOR FRUE KIRKE Fig. 2. Prospekt af Svendborg set mod sydøst. Radering af Søren Læssøe Lange o. 1800. – View of Svendborg seen towards the south east. Etching by Søren Læssøe Lange, c. 1800. dobbelt så store. Tilsvarende var der i hvert fald som hørte til altrene.11 Af et tingsvidne 1543 frem- fire gilder blandt alterstifterne i Vor Frue Kirke går, at kirkens adkomstbreve på ejendomme for mod to i Skt. Nikolaj. I den senere middelalder størstedelens vedkommende bortkom under Gre- afspejles Vor Frue Kirkes mere fremtrædende sta- vens Fejde, ‘da byen blev spoleret og udplyndret’. tus også rent bygningsmæssigt i opførelsen af ud- Dokumentet opregner en bod og 12 jorder, som og tilbygninger (kor og korsarme).7 kirken mente at have ejendomsret til.12 Senest fra senmiddelalderen fandtes byens ad- Kirken efter reformationen. Da Jacob Madsen be- ministrative centrum i området ved Vor Frue søgte Svendborg i 1589, fandt han, at begge sog- Kirke. Således lå rådhuset umiddelbart syd for nekirker var ‘passelig(e) ved bygning med tegl’, kirkebakken ved den grund, hvor man 1527 be- men at de havde ganske ringe underhold. Han sluttede at anlægge en ny torveplads (jf. ndf.), og fremhævede desuden Vor Frue Kirkes beliggen- 1576 opførtes et nyt rådhus tæt ved det gamle.8 hed på en høj bakke.13 Det er uvist, i hvilket om- Byens ting var formentlig placeret i samme om- fang 1600-tallets tilbagevendende krige berørte råde.9 Den højtliggende kirke har endvidere væ- kirken, men 1682 var den angiveligt, ligesom Skt. ret benyttet som sømærke.10 Nikolaj Kirke, i elendig forfatning.14 I 1700-tallet Ejendomme. I senmiddelalderen havde kirken blev bygningen istandsat flere gange, bl.a. 1738, rettigheder i flere gårde i byen ud over det gods, da tårnet blev repareret for 300 rigsdaler, hvoraf HISTORISK INDLEDNING 259 de 80 var indsamlet blandt menigheden.15 1741 skiftedes med få års mellemrum. Fra 1702 blev blev kirkens tilstand alligevel beskrevet som ‘fat- værgemålet varetaget af en enkelt person. Deci- tig og slet’, ligesom den indvendigt trængte ‘høj- derede regnskaber med udførlige oplysninger om ligt’ til reparation.16 1755 beskrev sognepræsten indtægter og udgifter er først anført fra 1675. Fra Gregers Hiort kirkens tilstand som ‘maadelig (…) det tidspunkt er det muligt at følge nyanskaffelser, den kunne være en prydelse for Svendborg, hvis reparationer og vedligeholdelsesarbejder, ligesom den blev oppyntet og havde et smukkere spir ef- kilderne giver glimt af dagliglivet ved kirken. ter den nye facon’,17 et ønske, der blev opfyldt få 1634 ejede kirken en ambolt, som blev optegnet år senere (s. 305). 1884 blev kirken underkastet i inventariet for dette år, og hvoraf den havde en en hovedrestaurering ved arkitekt Ove Petersen. lejeindtægt på 4 mark.18 1675 blev der indkøbt 2003-04 gennemførtes en restaurering af kirkens 12 kander øl til de mænd, der synede kirkebyg- indre. ningen.19 1705 klagede præsten Poul Jacobsen Kirkens regnskabsbøger er bevaret fra 1569, men Langeland over, at han på grund af ‘indfaldende indeholder i de første godt hundrede år hoved- vinde, sne og slud’ ikke havde kunnet stå i vå- sageligt oplysninger om ejendomsretten til for- benhusets dør, når kvinder indførtes i kirken ef- skellige jorder og begravelser med mere. Noteret ter barsel.20 Natten mellem den 25. og 26. august er også navnene på kirkens to værger, der ud- 1835 holdt fire mand vagt ved kirken, da en pen- Fig. 3. Kort over Svendborg. Tegning af G. Heiberg 1819 i Joachim Begtrups Forsøg til en Beskrivelse over Svendborg Kjøbstæd, Odense 1823. – Map of Svendborg. Drawing by G. Heiberg, 1819. 17* 260 SVENDBORG · VOR FRUE KIRKE Fig. 4. Svendborg set fra sydvest. Ukendt maler o. 1850. I Svendborg Museum. – Svendborg seen from the south west. Unknown painter, c. 1850. geblok var blevet brudt op, og man formodede, at Gudstjenesteskikke m.m. 1541 bestemtes, at sog- gerningsmanden skjulte sig på hvælvingerne.21 nepræsten eller hans kapellan skulle prædike i Det påhvilede kirken at vedligeholde sognets †Klosterkirken hver onsdag. Kapellanen skulle præstegård i Fruestræde, indtil det i 1741 bestem- desuden prædike hver tirsdag i Vor Frue Kirke, tes, at boligen skulle tilhøre præsten.22 Sammen og sognedegnen, der også var hører ved latinsko- med Skt. Nikolaj Kirke varetog man desuden len, skulle sammen med sine peblinge synge ot- vedligeholdelsen af byens latinskole, som var tesang ved begge prædikener. For denne tjeneste indrettet i vestfløjen af det tidligere Gråbrødre blev kapellanen tillagt renten af Skt. Annas og Kloster.23 I slutningen af 1700-tallet havde kirken Skt. Knuds altre, mens sognedegnen skulle nyde endvidere udgifter til den såkaldte munkebrønds indtægt af Skt. Peters og Skt. Hans’ altre samt Vor vedligeholdelse.24 Frues Kapel.25 1680 blev kapellaniet ved Vor Frue HISTORISK INDLEDNING 261 Fig. 5. Svendborg set fra Ørkildsbakke. Malet af C. A. Kølle 1847. I Svendborg Museum. – Svendborg seen from Ørkildsbakke. Painted by C. A. Kølle in 1847. Kirke nedlagt og sognepræsten fritaget for at Arkæologiske udgravninger. Der har kun været prædike i †Klosterkirken.26 Når kirkens blok blev foretaget få, mindre udgravninger ved kirken. åbnet ved juletid, modtog præsten ‘efter gammel Disse har primært haft til hensigt at afklare, hvor- skik’ 4 mark.27 vidt borgen Swineburgh har ligget på kirkebak- Anneksforhold. 1541 var Egense Kirke anneks ken forud for kirkebyggeriet (s. 265). til Vor Frue,28 og på et tidspunkt må også Tved 1972 udførte man i forbindelse med projekt Kirke være lagt ind under denne. I 1554 bestem- Middelalderbyen ved Odense Universitet en ræk- tes, at kirken i Tved skulle lukkes og menigheden ke undersøgelser på og neden for kirkebakken. i stedet søge Vor Frue, ligesom landsbykirkens Der blev lagt søgegrøfter ved nord- og sydsiden ornamenter skulle komme bykirken til gode.29 af kirken såvel som på Torvet neden for bakken.32 Efter klager fra sognemændene blev Tved Kirke I sidstnævnte grøft kunne man konstatere kir- dog genåbnet 1558 som anneks til Skårup Kir- kebakkens oprindelige udstrækning, men intet ke.30 Samtidig blev kongetienden af Skårup Sogn tydede på, at den skulle have været befæstet.33 I tillagt sognepræsten ved Vor Frue, og det bestem- udgravningerne på toppen fremkom heller ikke tes, at ‘de klokker, tavler og andre ornamenter, spor af en bebyggelse, som kunne have gået forud som kirkeværgerne for Vor Frue Kirke har ført for kirken. Man fandt til gengæld mange begra- fra Tved Kirke til Svendborg, bestandig må blive velser og affald fra kirkebyggeriet.33 ved kirkerne der’.31 1987 blev Fredens Sogn ud- 1985 undersøgtes grunden Fruestræde 8. Man skilt af Vor Frue Sogn. fandt her spor af, at nordsiden af kirkebakken i Patronatsret. Patronatsretten lå formentlig som højmiddelalderen var afgravet og udjævnet, og at vanligt hos kongen (jf. s. 77). der først efterfølgende opstod bebyggelse på om- 262 SVENDBORG · VOR FRUE KIRKE Fig. 6. »Prospect af Frue Kirke i Sve(n)dborg«. Tegnet af guldsmed Olaus Arthedius 1851. I privateje. – »View of Frue Kirke in Sve(n)dborg«. Drawn by the goldsmith Olaus Arthedius in 1851. rådet. Teorien om borgen på kirkebakken syntes MIDDELALDERLIGE altRE MV. hermed afkræftet (jf. også s. 66).34 2003 udførte Svendborg Museum en udgrav- Hovedkilden til viden om kirkens ni altre (inklu- ning inde i kirken i forbindelse med restaure- sive højalteret) er en liste over altrene og deres ringen. På overgangen mellem kor og skib fandt årlige indtægter, som formentlig kan dateres til man fundamenter af †triumfmuren (jf. s. 289). 1537 eller umiddelbart herefter.37 Hertil kom- En mønt fra o. 1200 kan muligvis markere be- mer enkelte ældre omtaler, tidligst 1337. Kirken gyndelsen på byggeriet af kirken, men mønten kan dog have haft flere altre end de her anførte, havde ikke nogen direkte relation til fundamen- ligesom den tilsyneladende har rummet mindst tet.35 et kapel. Mønter. I forbindelse med de arkæologiske un- Det er bemærkelsesværdigt, at mindst fire, må- dersøgelser i kirken 2003 fandt man 41 mønter ske fem af de otte kendte sidealtre var knyttet til fra middelalderen og frem til 1800-tallet. Den gilder i byen. Det ældst kendte var Skt. Knuds Al- ældste mønt stammede som nævnt fra o. 1200, ter, omtalt 1337 og knyttet til byens Skt. Knuds- slået under enten Knud VI eller Valdemar Sejr.36 gilde, mens det rigeste var Skt.
Recommended publications
  • Oplev Fyn Med Bussen!
    BUSSER I ODENSE BUSES IN ODENSE 10H 10H 81 82 83 51 Odense 52 53 Havnebad 151 152 153 885 OPLEV FYN 91 122 10H 130 61 10H 131 OBC Nord 51 195 62 61 52 140 191 110 130 140 161 191 885 MED BUSSEN! 62 53 141 111 131 141 162 195 3 110 151 44 122 885 111 152 153 161 195 122 Byens Bro 162 130 EXPLORE FUNEN BY BUS! 131 141 T h . 91 OBC Syd B 10H Østergade . Hans Mules 21 10 29 61 51 T 62 52 h 22 21 31 r 53 i 23 22 32 81 g 31 151 e 82 24 23 41 152 s 32 24 83 153 G Rugårdsvej 42 885 29 Østre Stationsvej 91 a Klostervej d Gade 91 e 1 Vindegade 10H 2 Nørregade e Vestre Stationsvej ad Kongensgade 10C 51 eg 41 21 d 10C Overgade 31 52 in Nedergade 42 22 151 V 32 81 23 152 24 41 Dronningensgade 5 82 42 83 61 10C 51 91 62 52 31 110 161 53 Vestergade 162 32 Albanigade 111 41 151 42 152 153 10C 81 10C 51 Ma 52 geløs n 82 31 e 83 151 Vesterbro k 32 k 152 21 61 91 4a rb 22 62 te s 23 161 sofgangen lo 24 Filo K 162 10C 110 111 Søndergade Hjallesevej Falen Munke Mose Odense Å Assistens April 2021 Kirkegård Læsøegade Falen Sdr. Boulevard Odense Havnebad Der er fri adgang til havnebadet indenfor normal åbningstid. Se åbnings- Heden tider på odense-idraetspark.dk/faciliteter/odense-havnebad 31 51 32 52 PLANLÆG DIN REJSE 53 Odense Havnebad 151 152 Access is free to the harbour bath during normal opening hours.
    [Show full text]
  • Præstegårde I Fyens Stift
    Præstegårde i Fyens Stift 25 udvalgte og bevaringsværdige præstegårde i Fyens Stift en gennemgang v/Torben Lindegaard Jensen 1 Forord I Kristeligt Dagblad i november 2018, kan man læse, at der alene de sidste 10 år er forsvun- Læseindgang til rapporten det 250 præstegårde i Danmark! Vi har i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur efter mange overvejelser besluttet at Alt for mange præstegårde bliver revet ned eller solgt til nye ejere, der ikke har gennemføre en undersøgelse af præstegårdene i Fyens Stift med henblik på at finde ud af, hvor tilstrækkelig viden om de kulturværdier som de overtager og derfor ubevidst, kan mange præstegårde der findes i stiftet, hvornår de er opført og hvilke kvaliteter de har ud fra ødelægge umistelige værdier. Det er ikke kun et tab for ejerne men for os alle. Landsfore- arkitektoniske og kulturhistoriske synsvinkler. ningen arbejder derfor for at præstegårde og kulturmiljøer med en høj bevaringsværdi sikres for fremtiden. Det har resulteret i denne rapport, som vil være tilgængelig på internettet, hvor vi håber, at kommunernes tekniske forvaltninger og menighedsrådene på Fyn vil bruge den i forbindelse med Skal denne tendens stoppes, er det af afgørende betydning, at der mobiliseres en bred ombygnings, moderniserings, salgs- og nedrivningsovervejelser. folkelig interesse og støtte til præstegårdene og deres omgivelser og, at der foretages en Rapporten er også til borgerne i lokalsamfundene, som kan bruge rapporten til inspiration kvalificeret håndværksmæssig vedligeholdelse. og til at få et overblik over, hvordan man som borger kan få indflydelse på en afgørelse. Det er derfor med stor glæde at Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur I denne Vi har udvalgt 25 præstegårde til belysning af, hvilke kulturværdier og særlige karakteristika publikation kan præsentere 25 udvalgte præstegårde fra Fynsstift deres kulturværdier og stiftets præstegårde er i besiddelse af.
    [Show full text]
  • Om De Fynske Vandmøller I Renæssancen Forskningsoversigt
    Om de fynske vandmøller i renæssancen Forskningsoversigt Artiklen & kilderne, belyser og behandler de fynske vandmøller i renæssancetiden. Dataene indeholdes hovedsageligt, i fag specifikke tidsskrifts- artikler, indenfor det museums mæssige, lokalhistoriske og geografiske, samt i enkelte større og bredere omhandlende værker. Desuden i informative websider og skrifter med kortere eller længere kapitler, indenfor det vandmølle- historiske regi. Vigtige er alle kvantitative registreringer, af således kendte vandmøller på Øen. Derfor er kildernes vidnesbyrd derom medtaget, listet/summeret, og søgt sat i perspektiv, i en fynsk renæssancetids og vandmølle historisk virksomhedsdrifts relation. Vandmøllerne indgår med en betydelig vægt, i flere af S.B. Böchers arbejder. Hans disputats ”Vandkraftens udnyttelse, i det sydlige Nørrejylland før og nu”, er primært lokalbegrænset, til dette geografiske område. Det fynske områder omtales dog, men kortfattet og kun området mellem Nyborg og Svendborg. Værket indeholder især, en del værdifulde oplysninger, om vandmøllernes- og vandmølle typernes generelle udbredelse, i hele landet, set i et kronologisk perspektiv. I Böchers artikel ”Træk af vejudviklingen i Danmark”, Geografisk Tidsskrift Dec. 1965, belyses relationerne mellem vandmøllerne og vejene. Omkring 30 fynske vandmøller relateres til, såvel landeveje som overfartsbroer, samt møllebroer ved vandløb og tidligere vadesteder. En konklusion er, at et antal vigtige fynske vejbroer er beliggende ved registrerede, ældre vandmøller. Spørgsmålet om vandmøllerne blev placeret ved de vigtige vejes vadesteder eller om vejene blev ført hen til vandmøllerne, hvor der ofte var en bro bekræftes for de ældste møllers vedkommende, ved den første antagelse, mens en velholdt møllebro, i senere middelalder og i nyere tid, hvor ikke særligt velholdte broer var almindelige, kan formodes at have haft en bestemmende indflydelse, på vejlinieføringen.
    [Show full text]
  • Roars Kilde I Nyt Og Anderledes Design
    Årsskrift for Roskildenser-Samfundet Nr. 93 - Juni 2011 ROARSKILDE Indhold Introduktion ...................................................................................3 Dagsorden, generalforsamling 2011 ...............................................4 Formandens beretning (2010) .......................................................5 Nye kræfter .....................................................................................6 Rektors dimissionstale 2010 ........................................................ 8 Lise Svenstrups tale til studenterne .............................................14 Rejseberetning fra Zambia ...........................................................16 Roskildenser-samfundets bestyrelse .......................................... 20 RKS jubilarer 2011 ........................................................................21 Husk Tilmelding til års- og jubilarfesten skal være os i hænde senest mandag den 13. juni 2011 Forsidefoto: Translokation på RKS, 2010 Layout: Joakim Bo Kunkel & Frederik Sørensen 2 ROARSKILDE Roars Kilde I nyt og anderledes design Roskildenser-Samfundets årsskrift er i Derudover går vi med tanker om at ud- mange årtier udkommet som et flot skrift sende et nyhedsbrev et par gange i årets med farver og på glittet papir. Vi har selv løb på mail. været stolte af bladet og har i tidens løb fået mange rosende ord fra modtagerne. Bestyrelsen har foretaget en rundspørge blandt medlemmerne, om de vil modtage MEN det går desværre ikke længere. bladet digitalt eller i papirform, og resul-
    [Show full text]
  • Optryk 1997 :1
    Optryk 1997 :1 Udover Københavns Politis fortegnelse "Indberetning over de i perioden 1/ 11-1943 til 7/5-1945 forøvede uopklarede drab og drabsforsøg" af 23. oktober 1945, findes der i dette hefte, et - man kan vel kalde det en "rest- beholdning" fra kommunisternes kartotek over landssvigere og andre, der på den ene eller anden måde, var kommet ind i besættelsestidens "skærsild". Og som det fremgår af medfølgende brev fra Centralkartoteket, var tilbage- leveret kommunisterne, efter at have været bearbejdet i det såkaldte "Central- kartotek" , der efter krigen havde til huse i lokaler i Vesterport under ledelse af frihedsrådsmedlem , hr. professor Carsten Høeg. "Kommunisternes Kartotek" havde under krigen til huse i en firmabyg- ning "Modepalæet" på hjørnet af 0sterbrogade og Slagelsegade . Her var vice- værten, Nielsen, medlem af DKP, mens firmaet var meget blakket. Kartote- ket var gemt i firmaets arkiv, hvor Nielsen huserede. Når der skulle fore- tages registreringer, blev det foretaget om natten i Nielsens privatbolig øverst oppe, vendt mod gården. Det foregik på den måde, at indkomne materialer blev registreret ,skrevet ud på gennemslagspapirer i 5-6 eksemplarer. Et sæt til "Centralkartoteket" , andet klippet ud og fordelt på områder og personer, hvor advarsler var på sin plads. Derudover påføring på kartotekskort. Materiale - f. eks. ved 11kvidelinger: materialer den pågældende havde på sig, blev gemt i konvolutter med navn, osv. Det var landsretssagførerne Robert Mikkelsen og Carl Madsen, der fo1'<;- stod dette arbejde. Derudover _var den senere folketingsmand, fagforening- manden Laurits Lynnerup- Nielsen, fra Nørre Sundby. Da han blev syg blev undertegnede tilknyttet dette arbejde. Ved en omorganisering af det illegale apparat, blev jeg overflyttet til at være kurer for sømand Svend Nielsen, som var formand for den militær~ Københavnsledelse og partiets "bagmand" for BOPA-sabotagen.
    [Show full text]
  • Folketingsvalget Den 22. September 1964
    Danmarks statistik STATISTISKE MEDDELELSER 1965 Folketingsvalget den 22. september 1964 Elections to the Folketing September 22, 1964 DET STATISTISKE DEPARTEMENT Kobenhavn 1965 Tidligere publikationer om rigsdagsvalg STATISTISK TABELVtERK Valgene til den grundlovgivende rigsdag I, 17 Folketingsvalgene 1849 II, 2 » 1852 og 1853 II, 9 STATISTISKE MEDDELELSER Folketingsvalgene 1854, 1855, 1858 og 1861 2, 1, 4 » 1869, 1872 og 1873 2, 12, 3 » 1876 og 1879 3, 3, 2 » 1881 og 1884 3, 8, 1 » 1887, 1890 og 1892 3, 13, 1 » 1895 og 1898 4, 3, 4 » 1901 4, 10, 2 » 1903 4, 13, 6 » 1906 4, 22, 1 » 1909 4, 31, 6 » 1910 4, 35, 2 » 1913 4, 42, 3 » 1915 4, 48, 1 Rigsdagsvalgene 1918 4, 57, 1 Folketingsvalget aprii 1920 4, 60, 3 Rigsdagsvalgene juli-august 1920 4, 61, 1 » september-oktober 1920 4, 62, 1 Folketingsvalget 1924 4, 71, 1 Landstingsvalget 1924 4, 71, 3 Folketingsvalget 1926 4, 77, 1 Landstingsvalget 1928 4, 81, 2 Folketingsvalget 1929 4, 83, 2 Landstingsvalget 1932 4, 91, 4 Folketingsvalget 1932 4, 92, 1 » 1935 4, 99, 2 Landstingsvalget 1936 4, 100, 5 Rigsdagsvalget og folkeafstemningen 1939 4, 109, 1 Rigsdagsvalget 1943 4, 120, 1 » 1945 4, 126, 3 Landstingsvalget 1947 4, 129, 4 Folketingsvalget 1947 4, 132, 2 » 1950 4, 142, 3 Landstingsvalget 1951. 4, 144, 5 Rigsdagsvalget og folkeafstemningen april-maj 1953 . 4, 154, 1 Folketingsvalget september 1953 4, 155, 1 » maj 1957 4, 169, 3 » november 1960 1961 I Statistisk Arbog 1898-1917 findes tabellariske oversigter over valgmandsvalgene til Landstinget 1898-1915. Resultatet af folke- afstemningen i 1920 er offentliggjort i Statistiske Efterretninger 1920, nr.
    [Show full text]
  • Appendiks Tabeller Og Andet Statistisk Materiale Tabel 1 – Frekvensen Tabel 2 – De Hyppigst Eksponerede
    Appendiks Tabeller og andet statistisk materiale Tabel 1 – Frekvensen Tabel 2 – De hyppigst eksponerede Tabellen viser, at 3.032 forskellige personer blev omtalt i de her undersøgte illega- Nogle personer var mere i de illegale blades søgelys end andre. Her er oplistet de le blade, og at det skete i alt 4.348 gange, det vil sige, at hver person i gennemsnit personer, som undersøgelsen viste var de hyppigst eksponerede samt i hvor mange blev hængt ud 1,43 gange (frekvensen). Tabellen viser også, at langt hovedparten af de i alt 13 blade, deres navne var at genfinde. af de personer, som blev omtalt, kun blev det en gang. Antal omtaler Kategori Antal Procent Frits Clausen 13 DNSAP Personer omtalt en gang 2 311 76,2 Werner Best 13 Besættelsesmagten Personer omtalt to gange 406 13,4 Ejnar Krenchel 12 Propaganda Personer omtalt tre gange 196 6,5 Hermann Hanneken 10 Besættelsesmagten Personer omtalt fire gange 54 1,8 Günther Pancke 10 Besættelsesmagten Personer omtalt fem gange 30 1,0 Axel Høyer 9 Propaganda Carl Frants Popp-Madsen 9 Statskup Personer omtalt seks gange eller mere 35 1,2 Jørgen Sehested 9 Statskup Harald Bergstedt 8 Propaganda Samlet antal personer 3 032 100,0 Ejner Jørgensen 8 DNSAP Wilfred Petersen 8 Andre nazistiske fraktioner Antal omtaler i alt 4 348 Helge Bangsted 7 Propaganda Frederik Markus Knuth 7 DNSAP Peter Knutzen 7 Dansk Tysk Forening Frekvensen 1,43 Knud Børge Martinsen 7 Schalburgkorpset Gustav Meissner 7 Propaganda Jens Christian Thor Nielsen 7 Angiveri Cecil Renthe-Fink 7 Besættelsesmagten Børge Knud Jacobsen
    [Show full text]
  • 1 Juelskov Skifter 1790-1817 Karen Rasmusdatter, Refsvindinge, 04-02
    1 Juelskov skifter 1790-1817 Karen Rasmusdatter, Refsvindinge, 04-02-1791, 26 (22) ~ Hans Jørgensen gårdmand Rasmus Hansen 10 år Anne Hansdatter 8 år Kirsten Hansdatter 3½ år tilsynsværge Anders bødker, Refsvindinge 12-05-1791 (31) Maren Jørgensdatter, Kullerup, 29-06-1791, 29b (26) ~ Lars Nielsen skrædder Niels Larsen 4 år tilsynsværge Rasmus Pedersen gårdmand, Kullerup Hans Steensen gårdmand, Refsvindinge, 11-05-1791, 32b (29) ~ Anne Olesdatter lavværge Knud Christensen Ole Hansen 21½ år Hans Hansen 12 år Anders Hansen 8 år værge farbror Anders Steensen gårdmand, Refsvindinge 13-07-1771 (31) Tobias Helbertsen smed, Refsvindinge, 03-01-1791, 35b (32) ~ 1 Anne Margrethe Pedersdatter skifte 16-02-1789 ~ 2 Maren Hartvigsdatter lavværge Knud Knudsen gårdmand, Refsvindinge Conrad Tobiasen ½ år, værge Anders bødker 26-01-1792 Rasmus Hansen smed, Kullerup, 11-02-1792, 38b (36) ~ Johanne Rasmusdatter lavværge Rasmus Pedersen hans far Hans Rasmussen husmand, Herrested, Ravnholt gods Peder Hansen husmand, Refsvindinge, 21-05-1792, 40a (37) ~ Kirsten Jensdatter lavværge Thomas Sørensen gårdmand, Refsvindinge halvbror Lars Povlsen Hein på Sjælland, for ham mødte søn Hans Larsen, Dyrehovedgård gods på Sjælland attest fra præsten i Flødstrup 18-06-1792 (38), 02-06-1792 (39) Karen Knudsdatter, Såderup, Kullerup, 25-12-1792, 43a (40) ~ 1 Lars Peder Larsen gift gårdmand, Såderup Hans Larsen 40 år tjener Kerteminde Knud Larsen 31 år tjener Refsvindinge Agathe Larsdatter ~ Hans Jensen gårdmand, Kullerup Maren Larsdatter 38 ugift hjemme ~ 2 Claus Hansen
    [Show full text]
  • Svindinge Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE
    Svindinge Morænefl ade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 19 Svindinge Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fra registreringspunktet. Fra registreringspunktet. Nøglekarakter Naturgrundlag Store sammenhængende skove, få store gårde og mange Bogstavkode: Agf (Moræne landskab fra sidste istid, moræne- hovedgårde med intensivt dyrkede jord- og husdyrbrug. ler, bølget) Stor skala og enkel kompleksitet. Geomorfologi Geomorfologisk er området dannet som moræne fra sidste Beliggenhed og afgrænsning istid. Den ligger som et højtliggende plateau afgrænset af tunneldalsystemet omkring Ørbæk i nord og en smelte- Svindinge Moræneflade ligger som et højtliggende plateau vandsdal omkring Gudbjerg og Hesselager i syd. øst for Gislev midt mellem Nyborg og Svendborg. Om- rådet dækker et areal på ca. 5700 ha. Mod vest afgrænses Jordtype området af Kværndrup Moræneflade, mens området imod Den dominerende jordtype er moræneler. Enkelte områ- nord, øst og syd afgrænses af tunnel- og smeltevandsdale. der med ferskvandsdannelser og smeltevandssand findes Karakterområdet er beliggende i Faaborg-Midtfyn, Svend- spredt i området. De største forekomster af smeltevands- borg og Nyborg kommuner. sand forefindes i området nord for Svindinge. Terræn Landskabstype Området fremstår som et højtliggende storbølget plateau. Størstedelen af plateauet ligger i en højde på mellem 80 Yngre morænelandskab/dyrket/klasse 3 og 100 m.o.h. Det højeste punkt er på 105 m.o.h., og lig- 2 Svindinge Moræneflade ger i den sydlige skov i forlængelse af Indhegningen og Landskabskarakteren Gammel Dyrehave. Landskabskarakteren er betinget af en let bølget moræneflade, som har været grundlaget for udbre- Kompleksitet delsen af store sammenhængende ekstensivt drevet Der er ingen markant variation mht. jordtype og terræn. skove, intensivt dyrkede jordbrug drevet af få store gårde samt mange hovedgårde.
    [Show full text]
  • „… MED ADELIG PROCES…“ – Odense Som Centralt Orienteringspunkt Belyst Gennem Adelige Bryllupper Og Begravelser Ca
    Per Seesko Per Seesko er ph.d. i historie fra Syddansk Universitet i Odense og museumsinspektør ved Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Keywords: byhistorie; centralitet; adelshistorie; bryllupper; begravelser „… MED ADELIG PROCES…“ – Odense som centralt orienteringspunkt belyst gennem adelige bryllupper og begravelser ca. 1560-1670 I denne artikel undersøges Odenses historiske betydning som centralt orienteringspunkt på Fyn gennem en fokus på den fynske adels bryllupper og begravelser i byen i perioden ca. 1560-1670. Der lægges særligt vægt på, hvordan den betydning en udefrakommende gruppe, som den fynske adel, tillagde et centralt orienteringspunkt som Odense, kunne afspejles i dens tilstedeværelse i byens offentlige rum. denses centrale byrum gennemgår i disse år en hastig forandring, der med O byggeri, nye kulturelle tiltag, lukning af vigtige færdselsårer og planer for nye trafikale løsninger både ændrer byens fysiske udseende og sætter selve byens identitet til debat. En effekt af de planlagte og påbegyndte forandringer har væ- ret en interesse for, hvad der har kendetegnet byens centrale offentlige rum i et historisk perspektiv, og for udviklinger i forholdet mellem byen og dens opland over tid.1 Retter man blikket mod den tidligt moderne periode, omtales byen i historisk-topografiske beskrivelser og i rejseberetninger fra 1500- og 1600-tallet 1 Nørregaard Frandsen og Toftgård 2013; Schjerning 2014. 5 Kulturstudier Nr. 1, 2017 „… med adelig proces…“ 2/34 gerne som „Fyns hovedstad“.2 Byen fungerede i flere henseender som et centralt orienteringspunkt for såvel dens umiddelbare opland som for det øvrige Fyn. I institutionel henseende var byen sæde for både lens- og stiftsadministration med hospital, domkirke, katedralskole og fra 1621 også gymnasium.
    [Show full text]
  • Personregister 1910 - 2010
    Personregister 1910 - 2010 á Møinichen, Christian (d.1748), obersekretær, stiftamtmand, Bergen, Norge 1918 91 á Møinicken, Margaretha (-1724-), g. m. Søren Dolmer 1916 25 á Møinicken,? (-1724-), præst, Kirke Hyllinge 1916 24 Abel (1218-52), konge 1250 1929 409, 420, 435 Abel (-1802-), skibskaptajn 1922 42 Abel (ca.1218-52), hertug af Holsten, konge af Danmark 1250 2009 225 1979 110 Abel, Bjørn Aa. (-1945-), sekondløjtnant 1990 66 Abel, Kirstine (o.1760), g. m. Peder Kornerup, Roskilde 1925 4 Abelard, (1079-1142), kendt underviser, Frankrig 2005 29 Abele Casp(ersdatter) (1633-1711) 1917 74f Abild, Niels (f. 1938), jazzmusiker 1996-97 70 Abildgaard, Ane Margrethe (o.1775), g. m. Hans von Holten 1925 62f Abildgaard, Niclai Abraham (1743-1809), maler, 1925 63, 66, 76 Abildgaard, Nicolai Abraham (1743-1809), professor, kunstakademiet, maler 1978 27 2001 75 Abildgaard, Søren (1718-91), arkivtegner, geolog 1925 62, 69, 104 1934 364, 369* 1978 81, 84 Abildgaard, Søren (1718-91), 1984-85 79* 2001 75 2008 130f *, 140 Abitz, Oluf (1909-94), stadsbibliotekar, Roskilde 1962 92 1979 130, 134 2010 27 Abraham, bibelsk skikkelse 1983 88 Abraham, Jacob (o.1700), postfører, Jenslev, Lejre kommune 1914 137 Abrahamsen, Jens (o.1650), skipper, Køge 1922 74 Abrahamsen, Lars (1716-79), gårdmand, Højmarksgård, Karlslunde, Greve kommune 1938-39 392 Abrahamsen,? (o.1880), lærer, Mosede, Greve kommune 1938-39 439 Abrahamson, Samuel Isaac (o.1810), fabrikant, København 2005 131 Abretsen, Clas (d.1812), Maglebyllille, Dragør kommune 1917 76 Absalon (c.1128-1201),
    [Show full text]
  • Turistmagasin 2009
    DK Svendborg 2009 Cittaslow Naturen for alle Det maritime Svendborg har fokus Den sydfynske natur er Øhavet giver udfordringer på det gode liv unik og god for sjælen - for store og små SYDFYNS TURISTBUREAU Centrumpladsen 4, 5700 Svendborg Tlf. (+45) 6221 0980 [email protected] www.visitsydfyn.dk Åbningstider 2/1 – 27/6 og 17/8 – 30/12 Mandag til fredag 9.30 - 17.00 Lørdag 9.30 - 12.30 29/6 – 15/8 Mandag til fredag 9.30 - 18.00 Lørdag 9.30 - 14.00 Kom bare ind, Indholdsfortegnelse vi har svar på det meste! Sundets fristelser Lundeborg Turistinformation 4 Havnevej 3, Lundeborg 14 Vær ét med Sydfyn Åbningstider 29/6 – 15/8 Hele ugen 12.00 – 18.00 18 Et kreativt smut i byen UDGIVET AF Sydfyns Turistbureau 22 Seværdigheder KONCEPT Tegnestuen1.dk/ Lindegaards 30 Aktiv på land og i luften TEKST Lindegaards 36 Kulturliv for alle GRAFIK Tegnestuen1.dk FOTOS 42 Det øvrige Fyn, Ærø og Langeland Sonnich Jensen, Alex Tran, D3 Reklame a/s, Andreas Bastiansen, Geir Haukursson, 46 Køb lidt Sydfyn med hjem Hans-Erik Hjort-Hansen, Sten Georg, Terkel Broe Christensen, Visit Denmark 50 Spis godt TRYK TrykTeam, Svendborg 56 Overnatning OPLAG 100.000 Vi tager forbehold for trykfejl og 64 Kort og praktisk info ændringer i datoer, åbningstider og priser. Uddrag af VISION for Svendborg Cittaslow: − Vi bruger de moderne og teknologiske løsninger på en kreativ måde med afsæt i de lokale særpræg, traditioner og historier. − Med udsyn og omtanke finder vi de mest bæredygtige løsninger − Vi udvikler os og møder tidens udfordringer med særlig opmærksomhed på kvalitet i tilværelsen − Vi samarbejder med et spektrum af lokale aktører 2 At leve i en Cittaslow betyder i korthed at give sig tid til at skabe livskvalitet i alle livets forhold, sætte farten ned og koncentrere sig om byens og verdens smag, farve og duft.
    [Show full text]