257 Fig. 1. Prospekt af Svendborg set fra øst. Malet af Viggo Fauerholdt 1864. I privateje. – View of Svendborg seen from the east. Painted by Viggo Fauerholdt in 1864. VOR FRUE KIRKE SVENDBORG NOTER S. 380 Historisk indledning. Kirken ligger på en bakke som indvielse har formentlig ældre hævd.3 Ifølge nord for Torvet midt i den middelalderlige by.1 en senere tradition var kirken opført på ruinerne Øst for kirken løber hovedstrøget Møllergade og af borgen Swineburgh, der muligvis blev ødelagt vest for findes Fruestræde; herfra er der via det 1253.4 Arkæologiske undersøgelser synes dog at smalle Frue Kirkestræde køreadgang til kirke- have afkræftet denne teori (jf. ndf. og s. 265).5 pladsens nordside. Gående kan desuden benytte Det lader sig næppe heller afgøre, hvorvidt den en trappe fra Torvet. nuværende kirke har afløst en ældre bygning på De ældste dele af den nu stående kirke er op- stedet.6 ført i 1200-tallets første halvdel. Kirken nævnes Af de to sognekirker synes Vor Frue i senmid- første gang 1337 i forbindelse med indstiftelsen delalderen og på reformationstiden at have været af en sjælemesse, og det fremgår, at den var sogne- den mest betydningsfulde i byens religiøse liv. kirke.2 Samme kilde anfører, at kirken var viet til Den rummede mindst otte altre mod Skt. Niko- Vor Frue (»beate uirginis«), men såvel sognestatus lajs fire, ligesom dens årlige pengeindtægter var Danmarks Kirker, Svendborg 17 258 SVENDBORG · VOR FRUE KIRKE Fig. 2. Prospekt af Svendborg set mod sydøst. Radering af Søren Læssøe Lange o. 1800. – View of Svendborg seen towards the south east. Etching by Søren Læssøe Lange, c. 1800. dobbelt så store. Tilsvarende var der i hvert fald som hørte til altrene.11 Af et tingsvidne 1543 frem- fire gilder blandt alterstifterne i Vor Frue Kirke går, at kirkens adkomstbreve på ejendomme for mod to i Skt. Nikolaj. I den senere middelalder størstedelens vedkommende bortkom under Gre- afspejles Vor Frue Kirkes mere fremtrædende sta- vens Fejde, ‘da byen blev spoleret og udplyndret’. tus også rent bygningsmæssigt i opførelsen af ud- Dokumentet opregner en bod og 12 jorder, som og tilbygninger (kor og korsarme).7 kirken mente at have ejendomsret til.12 Senest fra senmiddelalderen fandtes byens ad- Kirken efter reformationen. Da Jacob Madsen be- ministrative centrum i området ved Vor Frue søgte Svendborg i 1589, fandt han, at begge sog- Kirke. Således lå rådhuset umiddelbart syd for nekirker var ‘passelig(e) ved bygning med tegl’, kirkebakken ved den grund, hvor man 1527 be- men at de havde ganske ringe underhold. Han sluttede at anlægge en ny torveplads (jf. ndf.), og fremhævede desuden Vor Frue Kirkes beliggen- 1576 opførtes et nyt rådhus tæt ved det gamle.8 hed på en høj bakke.13 Det er uvist, i hvilket om- Byens ting var formentlig placeret i samme om- fang 1600-tallets tilbagevendende krige berørte råde.9 Den højtliggende kirke har endvidere væ- kirken, men 1682 var den angiveligt, ligesom Skt. ret benyttet som sømærke.10 Nikolaj Kirke, i elendig forfatning.14 I 1700-tallet Ejendomme. I senmiddelalderen havde kirken blev bygningen istandsat flere gange, bl.a. 1738, rettigheder i flere gårde i byen ud over det gods, da tårnet blev repareret for 300 rigsdaler, hvoraf HISTORISK INDLEDNING 259 de 80 var indsamlet blandt menigheden.15 1741 skiftedes med få års mellemrum. Fra 1702 blev blev kirkens tilstand alligevel beskrevet som ‘fat- værgemålet varetaget af en enkelt person. Deci- tig og slet’, ligesom den indvendigt trængte ‘høj- derede regnskaber med udførlige oplysninger om ligt’ til reparation.16 1755 beskrev sognepræsten indtægter og udgifter er først anført fra 1675. Fra Gregers Hiort kirkens tilstand som ‘maadelig (…) det tidspunkt er det muligt at følge nyanskaffelser, den kunne være en prydelse for Svendborg, hvis reparationer og vedligeholdelsesarbejder, ligesom den blev oppyntet og havde et smukkere spir ef- kilderne giver glimt af dagliglivet ved kirken. ter den nye facon’,17 et ønske, der blev opfyldt få 1634 ejede kirken en ambolt, som blev optegnet år senere (s. 305). 1884 blev kirken underkastet i inventariet for dette år, og hvoraf den havde en en hovedrestaurering ved arkitekt Ove Petersen. lejeindtægt på 4 mark.18 1675 blev der indkøbt 2003-04 gennemførtes en restaurering af kirkens 12 kander øl til de mænd, der synede kirkebyg- indre. ningen.19 1705 klagede præsten Poul Jacobsen Kirkens regnskabsbøger er bevaret fra 1569, men Langeland over, at han på grund af ‘indfaldende indeholder i de første godt hundrede år hoved- vinde, sne og slud’ ikke havde kunnet stå i vå- sageligt oplysninger om ejendomsretten til for- benhusets dør, når kvinder indførtes i kirken ef- skellige jorder og begravelser med mere. Noteret ter barsel.20 Natten mellem den 25. og 26. august er også navnene på kirkens to værger, der ud- 1835 holdt fire mand vagt ved kirken, da en pen- Fig. 3. Kort over Svendborg. Tegning af G. Heiberg 1819 i Joachim Begtrups Forsøg til en Beskrivelse over Svendborg Kjøbstæd, Odense 1823. – Map of Svendborg. Drawing by G. Heiberg, 1819. 17* 260 SVENDBORG · VOR FRUE KIRKE Fig. 4. Svendborg set fra sydvest. Ukendt maler o. 1850. I Svendborg Museum. – Svendborg seen from the south west. Unknown painter, c. 1850. geblok var blevet brudt op, og man formodede, at Gudstjenesteskikke m.m. 1541 bestemtes, at sog- gerningsmanden skjulte sig på hvælvingerne.21 nepræsten eller hans kapellan skulle prædike i Det påhvilede kirken at vedligeholde sognets †Klosterkirken hver onsdag. Kapellanen skulle præstegård i Fruestræde, indtil det i 1741 bestem- desuden prædike hver tirsdag i Vor Frue Kirke, tes, at boligen skulle tilhøre præsten.22 Sammen og sognedegnen, der også var hører ved latinsko- med Skt. Nikolaj Kirke varetog man desuden len, skulle sammen med sine peblinge synge ot- vedligeholdelsen af byens latinskole, som var tesang ved begge prædikener. For denne tjeneste indrettet i vestfløjen af det tidligere Gråbrødre blev kapellanen tillagt renten af Skt. Annas og Kloster.23 I slutningen af 1700-tallet havde kirken Skt. Knuds altre, mens sognedegnen skulle nyde endvidere udgifter til den såkaldte munkebrønds indtægt af Skt. Peters og Skt. Hans’ altre samt Vor vedligeholdelse.24 Frues Kapel.25 1680 blev kapellaniet ved Vor Frue HISTORISK INDLEDNING 261 Fig. 5. Svendborg set fra Ørkildsbakke. Malet af C. A. Kølle 1847. I Svendborg Museum. – Svendborg seen from Ørkildsbakke. Painted by C. A. Kølle in 1847. Kirke nedlagt og sognepræsten fritaget for at Arkæologiske udgravninger. Der har kun været prædike i †Klosterkirken.26 Når kirkens blok blev foretaget få, mindre udgravninger ved kirken. åbnet ved juletid, modtog præsten ‘efter gammel Disse har primært haft til hensigt at afklare, hvor- skik’ 4 mark.27 vidt borgen Swineburgh har ligget på kirkebak- Anneksforhold. 1541 var Egense Kirke anneks ken forud for kirkebyggeriet (s. 265). til Vor Frue,28 og på et tidspunkt må også Tved 1972 udførte man i forbindelse med projekt Kirke være lagt ind under denne. I 1554 bestem- Middelalderbyen ved Odense Universitet en ræk- tes, at kirken i Tved skulle lukkes og menigheden ke undersøgelser på og neden for kirkebakken. i stedet søge Vor Frue, ligesom landsbykirkens Der blev lagt søgegrøfter ved nord- og sydsiden ornamenter skulle komme bykirken til gode.29 af kirken såvel som på Torvet neden for bakken.32 Efter klager fra sognemændene blev Tved Kirke I sidstnævnte grøft kunne man konstatere kir- dog genåbnet 1558 som anneks til Skårup Kir- kebakkens oprindelige udstrækning, men intet ke.30 Samtidig blev kongetienden af Skårup Sogn tydede på, at den skulle have været befæstet.33 I tillagt sognepræsten ved Vor Frue, og det bestem- udgravningerne på toppen fremkom heller ikke tes, at ‘de klokker, tavler og andre ornamenter, spor af en bebyggelse, som kunne have gået forud som kirkeværgerne for Vor Frue Kirke har ført for kirken. Man fandt til gengæld mange begra- fra Tved Kirke til Svendborg, bestandig må blive velser og affald fra kirkebyggeriet.33 ved kirkerne der’.31 1987 blev Fredens Sogn ud- 1985 undersøgtes grunden Fruestræde 8. Man skilt af Vor Frue Sogn. fandt her spor af, at nordsiden af kirkebakken i Patronatsret. Patronatsretten lå formentlig som højmiddelalderen var afgravet og udjævnet, og at vanligt hos kongen (jf. s. 77). der først efterfølgende opstod bebyggelse på om- 262 SVENDBORG · VOR FRUE KIRKE Fig. 6. »Prospect af Frue Kirke i Sve(n)dborg«. Tegnet af guldsmed Olaus Arthedius 1851. I privateje. – »View of Frue Kirke in Sve(n)dborg«. Drawn by the goldsmith Olaus Arthedius in 1851. rådet. Teorien om borgen på kirkebakken syntes MIDDELALDERLIGE altRE MV. hermed afkræftet (jf. også s. 66).34 2003 udførte Svendborg Museum en udgrav- Hovedkilden til viden om kirkens ni altre (inklu- ning inde i kirken i forbindelse med restaure- sive højalteret) er en liste over altrene og deres ringen. På overgangen mellem kor og skib fandt årlige indtægter, som formentlig kan dateres til man fundamenter af †triumfmuren (jf. s. 289). 1537 eller umiddelbart herefter.37 Hertil kom- En mønt fra o. 1200 kan muligvis markere be- mer enkelte ældre omtaler, tidligst 1337. Kirken gyndelsen på byggeriet af kirken, men mønten kan dog have haft flere altre end de her anførte, havde ikke nogen direkte relation til fundamen- ligesom den tilsyneladende har rummet mindst tet.35 et kapel. Mønter. I forbindelse med de arkæologiske un- Det er bemærkelsesværdigt, at mindst fire, må- dersøgelser i kirken 2003 fandt man 41 mønter ske fem af de otte kendte sidealtre var knyttet til fra middelalderen og frem til 1800-tallet. Den gilder i byen. Det ældst kendte var Skt. Knuds Al- ældste mønt stammede som nævnt fra o. 1200, ter, omtalt 1337 og knyttet til byens Skt. Knuds- slået under enten Knud VI eller Valdemar Sejr.36 gilde, mens det rigeste var Skt.