Hvidbog, Forudgående Høring for Kommuneplan 2021 – 2033

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Hvidbog, Forudgående Høring for Kommuneplan 2021 – 2033 19/18939 Hvidbog, forudgående høring for Kommuneplan 2021 – 2033 Behandling af indkomne høringssvar i den offentlige høringsfase fra d. 7. oktober 2019 – 1. december 2019 I hvidbogen behandles de forslag og ideer, som Svendborg Kommune Hvidbogen er inddelt i temaerne: har modtaget i forbindelse med den forudgående høring til 1. Bosætning Kommuneplan 2021 – 2033. 2. Mobilitet 3. Erhverv og turisme Hvidbogen indeholder et kort referat af høringssvarene, samt 4. Diverse administrationens bemærkninger og forslag til videre proces. 5. Arealeffektivisering 6. Solceller og vindmøller Administrationen anbefaler i Hvidbogen, at høringssvarene enten: 1. Indgår i den videre proces. Hvidbogen findes også i en digital kortversion, hvor der er mulighed for Høringssvaret vil kræve en yderligere analyse og planlægning af at søge de forskellige forslag og ideer frem på kort. * administrationen. At høringssvaret indgår i den videre proces er dog Tryk her! ikke en garanti for at ønsket vil indgå i det kommende forslag til kommuneplan 2021 – 2033. * Vejledning findes bagerst i denne hvidbog. 2. Indgår ikke i den videre proces. Forslag og ideer som ikke kan imødekommes, eksempelvis fordi de Det er ikke alle forslag der er kortlagt, da flere ikke har en konkret strider mod lovgivningen eller politiske mål og retningslinjer. geografi tilknyttet. 3. Ikke kommuneplanrelevant. Disse høringssvar vil blive videresendt til relevante afdelinger, til Fremadrettet proces: viderebehandling. Høringssvaret vil ikke indgå i den videre proces med På baggrund af den politiske behandling af forslag og ideer til kommuneplanen. Kommuneplan 2021 – 2033, arbejdes der videre med de forslag, som besluttes skal indgå i den videre proces. Forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 forventes at blive offentliggjort i november/december 2020. 1 Indholdsfortegnelse 1. Bosætning ............................................................................................................................................................................................................................ 3 Forslag til nye boligområder, status på restrummelighed i eksisterende boligområder, omdannelse fra erhverv til boliger, udvikling i lokalområderne mv. 2. Mobilitet ............................................................................................................................................................................................................................ 32 Forslag til ny og forberedt infrastruktur, cyklisme, offentlig transport mv. 3. Erhverv og Turisme ............................................................................................................................................................................................................ 40 Forslag til nye områder til detailhandel, nye dagligvarebutikker, undersøgelse af behov for nyt aflastningscenter, turismeudvikling mv. 4. Diverse ............................................................................................................................................................................................................................... 50 Forslag til udvidelse af foreninger og institutioner, kunst i byen, skovbegravelsesplads mv. 5. Arealeffektivisering ........................................................................................................................................................................................................... 60 Salg og omdannelse af kommunale bygninger til boligformål 6. Solceller og vindmøller ...................................................................................................................................................................................................... 63 Forslag til nye solcelleanlæg, udvidelse af eksisterende, højere vindmøller mv. Projekterne er indkommet løbende siden 2017, og fremlægges her samlet. Det enkelte sagsforløb beskrives nærmere i den enkelte sag i hvidbogen. På baggrund af Byrådets vedtagne Klima- og Energipolitik samt Bæredygtighedsstrategi behandles projekterne nu samlet i forbindelse med revision af kommuneplanen. 7. Vejledning til digital kortversion af hvidbog .................................................................................................................................................................... 72 2 Bosætning Indsender Nr. 1 (myndighed, grundejer, Høringssvarets indhold Administrationens bemærkninger Forslag til videre proces bygherre, investor, interesseorganisation etc.) 1.01 Frida Pedersen og Ørkild Park/grøn-blå forbindelse Det er politisk vedtaget at udarbejde lokalplan Indgår i den videre Tine Zimmermann, Ønske om at omdanne området omkring og kommuneplantillæg der muliggør proces. Svendborg Amtsmandsboligen til et offentligt boligbyggeri i området. samlingspunkt, med grønne arealer til borgerne. Mener at området bør bruges til I den igangværende planlægning ønsker andet end boligbyggeri, som der ellers har bygherre, at haveanlægget/parken er tilknyttet været i forhøring. de nye boliger, men at man gerne vil acceptere offentlig adgang igennem området. Haven er Ønske om at lave en historisk stirute, hvor pt. privatejet og lukket for offentlig adgang. man går gennem et område med historiske og kulturelle værdier fra Christiansmølle, I forbindelse med den igangværende revision koldkrigsbunker, Amtsmandsbolig, park, af kommuneplanen, arbejdes der med den Holbøllsminde, Grev Schacks vej, grønne og blå struktur i Svendborg By, hvor Rottefælden, Mølledammen til Ørkild følgende ideer vil tages til efterretning. Voldsted. 1.02 Mogens Christiansen, Boligrækkefølge, friarealer, I forbindelse med revision af kommuneplanen, Indgår i den videre Svendborg grundstørrelser, turisme og friluftsliv samt vil der ske en opdatering af proces. erhverv boligrækkefølgeplanen, så den afspejler den Ønske om at prioriterer aktuelle udvikling og boligbehov i Svendborg boligrækkefølgeplanen og at denne bliver så Kommune. præcis og fyldestgørende som muligt. Med revisionen sker en tilpasning af de Det bør i rammerne for friarealer og fælles generelle rammer i kommuneplanen, hvilket vil grønne områder præciseres at grønne give anledning til at se nærmere på arealer i forhold til udstykninger, at bestemmelserne omkring friarealer. 3 undtagelser i forhold til de 80 m2 pr. Temaet Erhverv og Turisme er til revision, hvor boligenhed, alene kan ske i forbindelse med rekreative aktiviteter som lystfisker – og fortætning af en afgrænset bymidte, hvor dykkerturismen og erhvervsarealer gennemgås større altaner og tagterrasser kan og revideres. kompensere herfor. At de udlagte grønne friarealer ikke bliver bebygget og får en selvstændig bestemmelse vedr. brug og drift. At grønne områder og friarealer ikke kan omdannes, medmindre der omdannes et tilsvarende området et andet offentligt friareal. Fælles offentlige friarealer bør have en mindstestørrelse på 1000m2 i midtbyen og 3000m2 i ny planlagte områder. Ønske om at fremme lystfisker- og dykkerturismen, brug for flere rampeanlæg til isætning af både. Mangel på erhvervsarealer der rummer bilsalg. 1.03 Arne Ebsen Ulbølle, nyt boligområde Området ligger i landzone og er ikke omfattet Indgår i den videre Borgergruppe fra Grundejer ønsker at den nordlige del af af kommuneplanen. proces. Ulbølle/ Forum5762 lokalplan 5.6 (matrikel 76) inddrages som en del af rammeområde 08.03.C1.860 til Området er i dag udlagt til fremtidig udvikling blandet bolig – og erhverv, for at muliggøre til erhvervsformål, hvilket der ikke forventes at en udvikling fra erhverv til boligformål. være efterspørgsel efter i fremtiden. Der ønskes samtidig mulighed for at inddrage et område øst for, for at skabe Det ønskede kræver en ændring af den mulighed for en etapevis udbygning af eksisterende kommuneplanramme, samt en ny området. Ønsket handler om at tilføje nogle lokalplan til boligformål. mindre boliger til området, samt 4 understøtte den positive tilflytning til Ønsket vil indgå i en samlet vurdering i forhold området. til de eksisterende og øvrige nye ønsker til boligformål i kommuneplanen. 1.04 Jan Banke Hansen Bagergade 22, Svendborg Bagergade 22 ligger som en del af Indgår ikke i den videre Svendborg Nyt boligområde kommuneplanrammen Blandet bolig- og proces. Ønske om at bygge bolig på grunden ved erhvervsområde Bagergade 22. Derfor ønskes at indgå i den Bagergade/Pjentemøllestræde. Bagergade 22 igangværende lokalplan for Bagergade 28- udgør matrikel 102 Svendborg Bygrunde, der 30. strækker sig langs Skolegade, mellem Bagergade og Dronningemaen. For at realisere boliger på gældende område kræver det en selvstændig lokalplanproces, der skal igangsættes politisk. Lokalplanen for Bagergade 28-30 er så langt i processen, at det ikke er muligt at inddrage ønsket i denne planlægning. 1.05 Bestyrelsen for Vejstrup, nybyggeri og udvikling af Der er idag en række muligheder for nybyggeri Indgår i den videre Vejstrup landsbyen i Vejstrup. Aktuelt er der mulighed for at proces. Forsamlingshus Ønske om at udlægge arealer til nybyggeri i opføre parcelhuse på et område nord for Vejstrup i forhold til muligheden for at forsamlingshuset i forlængelse af Nymarksvej. bygge almennyttige boliger, parcelhuse, Derudover er der efter nedrivning af det gamle seniorboliger, bofællesskaber mv. gartneri mulighed for at udstykke boliger på Fokus på at se på området øst for området nord for Vejstrup Kirke. Svendborg Landevejen og nord for Strandvejen. Kommune opfordrer bestyrelsen til at gå i dialog med de aktuelle grundejere i forhold til de fremtidige ønsker og muligheder. Der
Recommended publications
  • Beredskabsplan for Vandforsyning I Svendborg Kommune
    BEREDSKABSPLAN FOR VANDFORSYNING I SVENDBORG KOMMUNE November 2009 2 BEREDSKABSPLAN FOR VANDFORSYNING I SVENDBORG KOMMUNE November 2009 1 INDLEDNING..................................................................................................................................4 1.1 Krisestab.....................................................................................................................................4 1.2 Indkaldelse af krisestaben. .........................................................................................................5 1.3 Krisestabens opgaver. ................................................................................................................5 1.4 Hvornår iværksættes krisestabens arbejde ................................................................................5 1.5 Hvordan iværksættes krisestabens arbejde ................................................................................5 1.6 Logbog .......................................................................................................................................6 2 HANDLEPLANER...........................................................................................................................9 2.1 Information af forbrugere.........................................................................................................10 2.2 Overskridelse af mikrobiologiske parametre - driftsforstyrrelse .............................................11 2.3 Overskridelse af mikrobiologiske parametre – Truet forsyning
    [Show full text]
  • Kommuneplantillæg
    Kommuneplantillæg 2013.16 Byg, Plan og Tematillæg for Erhverv 2014 vand og klimatilpasning Hvad er et kommuneplantillæg? Kultur og Plan Ramsherred 5 Hvis der skal ændres i kommuneplanen, skal 5700 Svendborg Byrådet vedtage et tillæg til kommuneplanen. Behov for at ændre kommuneplanen kan have eller som e-mail: [email protected]. baggrund i såvel en mindre væsentlig ændring om f.eks. bebyggelsesforhold i forbindelse med Offentligt møde en lokalplan, eller en mere væsentlig ændring I løbet af høringsperioden vil der blive arrange- af f.eks. anvendelse og status for et område. ret informationsmøde, se mere på www.svend- borg.dk og på https://www.facebook.com/ Ved væsentlige ændringer af kommuneplanen, Svendborg skal Byrådet, forud for forslag til kommune- plantillæg, først indkalde idéer og forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Dvs. der Baggrund og indledning skal gennemføres en offentlig debat. Alle kommuner skal have en klimatilpasnings- plan. I sommeren 2012 blev der mellem rege- Ved mindre ændringer i en kommuneplans ringen og Kommunernes Landsforening indgået rammedel, der ikke strider mod planens hoved- aftale om, at alle kommuner inden udgangen principper, samt ved uvæsentlige ændringer i af 2013 skulle udarbejde klimatilpasningspla- planens hovedstruktur, kan byrådet undlade at ner. Beslutningen var en del af aftalen om kom- indkalde ideer, forslag m.v. munernes økonomi for 2013, som samtidig gav kommunerne mulighed for at øge deres inve- Hvad er et forslag til kom- steringer på spildevandsområdet med 2,5 mia. muneplantillæg? kroner i 2013. Alle kommuneplantillæg udarbejdes som for- slag og vedtages politisk, inden de udsendes til De kommunale klimatilpasningsplaner skal offentlig høring i mindst 8 uger.
    [Show full text]
  • Oplev Fyn Med Bussen!
    BUSSER I ODENSE BUSES IN ODENSE 10H 10H 81 82 83 51 Odense 52 53 Havnebad 151 152 153 885 OPLEV FYN 91 122 10H 130 61 10H 131 OBC Nord 51 195 62 61 52 140 191 110 130 140 161 191 885 MED BUSSEN! 62 53 141 111 131 141 162 195 3 110 151 44 122 885 111 152 153 161 195 122 Byens Bro 162 130 EXPLORE FUNEN BY BUS! 131 141 T h . 91 OBC Syd B 10H Østergade . Hans Mules 21 10 29 61 51 T 62 52 h 22 21 31 r 53 i 23 22 32 81 g 31 151 e 82 24 23 41 152 s 32 24 83 153 G Rugårdsvej 42 885 29 Østre Stationsvej 91 a Klostervej d Gade 91 e 1 Vindegade 10H 2 Nørregade e Vestre Stationsvej ad Kongensgade 10C 51 eg 41 21 d 10C Overgade 31 52 in Nedergade 42 22 151 V 32 81 23 152 24 41 Dronningensgade 5 82 42 83 61 10C 51 91 62 52 31 110 161 53 Vestergade 162 32 Albanigade 111 41 151 42 152 153 10C 81 10C 51 Ma 52 geløs n 82 31 e 83 151 Vesterbro k 32 k 152 21 61 91 4a rb 22 62 te s 23 161 sofgangen lo 24 Filo K 162 10C 110 111 Søndergade Hjallesevej Falen Munke Mose Odense Å Assistens April 2021 Kirkegård Læsøegade Falen Sdr. Boulevard Odense Havnebad Der er fri adgang til havnebadet indenfor normal åbningstid. Se åbnings- Heden tider på odense-idraetspark.dk/faciliteter/odense-havnebad 31 51 32 52 PLANLÆG DIN REJSE 53 Odense Havnebad 151 152 Access is free to the harbour bath during normal opening hours.
    [Show full text]
  • ACCESS POINTS / BOAT RAMPS There Is More Boat Ramps Near Dive
    Ballen Syltemae Camping Svendborg og Rute 9 60 Wk Faaborg Rantzausminde YB 55°02.10000’, 010°27.40002’ hddd°mm.mmm’ 55.0350000°, 010.4566670° hddd.ddddd° Lehnskov Exit Starboard DOWN AcceSS pointS / BoAt RAmpS DOWN There is more boat ramps near Dive Spot M/F Ærøsund: DOWN DOWN RAntzAuSminde MarinA, Rantzausvej, 5700 Svendborg. Bridge deck Parking space is found close by at Rantzausmindevej 137, 5700 Svendborg. www.svendborg-havn.dk/lystsejler/slæbesteder DOWN UP DOWN UP To raise the boom gate and gain access to the boat ramp you need a boom pass (“bomkort”). Access to the boat ramp costs DKK 50 + a deposit of DKK 40 for UP the“bomkort”, which can be bought at the card dispenser at Rantzausminde DOWN UP DOWN Marina and at the Harbour Office situated at Jessens Mole 6, 5700 Svendborg. Wing deck Upon gaining access, the boom will remain open for 4 minutes. An annual card (valid for 1 year from date of purchase) costs DKK 820 (incl. VAT) and allows you UP to raise the boom 40 times (value of DKK 2,000). The annual card can be bought UP at the Harbour Office situated at Jessens Mole 6, 5700 Svendborg. Free use during the winter period until 1 April. The lavatory is open all year round. UP UP BAllen MarinA (Ballen Havn), Vester Skerninge. Car deck Ballen Havn is private property, and the use of the boat ramp is subject to special rules; visit: www.ballenhavneforeningsydfyn.dk SyltemAe Camping, Strandgårdsvej 13, 5762 Vester Skerninge www.syltemae-camping.dk The boat ramp at Syltemae Camping may only be used in connection with Tank top deck overnight stays or after contacting Diving 2000, www.diving2000.dk AiR Filling StAtionS BoAt RentAl: FuRtheR practicAl downloAd App And diving equipment inFoRmAtion: Outdoor Guide – The South Fyn Rødme dyk nicuS nAtuRe dykkeRkluBBen delFinen Archipelago gives you access to Rødmevej 44 Kullinggade 29 Chairman Anders Buch offline maps and diving informa- 5771 Stenstrup 5700 Svendborg Email: [email protected] tion on your smartphone/tablet.
    [Show full text]
  • University of Southern Denmark Using the RE-AIM Framework to Evaluate
    University of Southern Denmark Using the RE-AIM framework to evaluate a school-based municipal programme tripling time spent on PE Nielsen, Jonas Vestergaard; Skovgaard, Thomas; Bredahl, Thomas Viskum Gjelstrup; Bugge, Anna; Wedderkopp, Niels; Klakk, Heidi Published in: Evaluation and Program Planning DOI: 10.1016/j.evalprogplan.2018.05.005 Publication date: 2018 Document version: Accepted manuscript Document license: CC BY-NC-ND Citation for pulished version (APA): Nielsen, J. V., Skovgaard, T., Bredahl, T. V. G., Bugge, A., Wedderkopp, N., & Klakk, H. (2018). Using the RE- AIM framework to evaluate a school-based municipal programme tripling time spent on PE. Evaluation and Program Planning, 70, 1-11. https://doi.org/10.1016/j.evalprogplan.2018.05.005 Go to publication entry in University of Southern Denmark's Research Portal Terms of use This work is brought to you by the University of Southern Denmark. Unless otherwise specified it has been shared according to the terms for self-archiving. If no other license is stated, these terms apply: • You may download this work for personal use only. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying this open access version If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details and we will investigate your claim. Please direct all enquiries to [email protected] Download date: 11. Oct. 2021 Using the RE-AIM framework to evaluate a school-based municipal programme tripling time spent on PE Abstract Documenting the implementation of effective real-world programmes is considered an important step to support the translation of evidence into practice.
    [Show full text]
  • Folkemængden 1965
    STATISTISKE MEDDELELSER 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling Population 27 September 1965 and Administrative Division DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1968 DANMARKS STATISTIK BIBUOTEKET Tidligere publikationer om folketællingerne i Danmark STATISTISK TABELVÆRK Folketællingen 1801 og 1834: I, 1 1890: IV A, 8a og b 1840: I, 6 1901: V A, 3 og 4 1845: I, 10 1911: V A, 9 og 10 1850: II, 1, 3 og 7 1916: VA, 14 1855: II, 12,1.-2.afd. 1921: V A, 16 1860: III, 1 1930: V A, 20 1870: III, 18 1940: V A, 22 og 23 1880: IV A, 3 1960: 1963, I, III, V, VI 1960: 1964, I, II, IV, V STATISTISKE MEDDELELSER Folketællingen 1855: 1, 3, II 1921: 4, 63, 1 1860: 1, 6, VI 1925: 4, 76, 1 1870: 2, 12, I 1930: 4, 86, 2 1880: 3, 4, IV 1935: 4, 101, 1 1890: 3, 12, I 1935: 4, 105, 1 1901: 4, 10, 3 1940: 4, 113, 3 1906: 4, 21, 1 1945: 4, 128, 1.-2. 1906: 4, 28, 5 1950: 4, 147, 1 1911: 4, 37, 1 1950: 4, 162, 1.-4. 1916: 4, 51, 1 1955: 4, 166, 1 Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Arhundrede: Statistisk Tabel- værk V A, 5. Danmarks administrative inddeling (nov. 1930) : Statistiske Meddelelser 4, 86, 1. Folkemængden 26. september 1960 og Danmarks administrative ind- deling (nov. 1962) : Statistiske Meddelelser 1962: 13. Folketællingen 1950: Statistiske Efterretninger 1953, nr. 13. Folketællingen 1955: Statistiske Efterretninger 1959, nr. 20. Danmarks Statistik Rettelse til Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling".
    [Show full text]
  • Vor Frue Kirke Svendborg
    257 Fig. 1. Prospekt af Svendborg set fra øst. Malet af Viggo Fauerholdt 1864. I privateje. – View of Svendborg seen from the east. Painted by Viggo Fauerholdt in 1864. VOR FRUE KIRKE SVENDBORG NOTER S. 380 Historisk indledning. Kirken ligger på en bakke som indvielse har formentlig ældre hævd.3 Ifølge nord for Torvet midt i den middelalderlige by.1 en senere tradition var kirken opført på ruinerne Øst for kirken løber hovedstrøget Møllergade og af borgen Swineburgh, der muligvis blev ødelagt vest for findes Fruestræde; herfra er der via det 1253.4 Arkæologiske undersøgelser synes dog at smalle Frue Kirkestræde køreadgang til kirke- have afkræftet denne teori (jf. ndf. og s. 265).5 pladsens nordside. Gående kan desuden benytte Det lader sig næppe heller afgøre, hvorvidt den en trappe fra Torvet. nuværende kirke har afløst en ældre bygning på De ældste dele af den nu stående kirke er op- stedet.6 ført i 1200-tallets første halvdel. Kirken nævnes Af de to sognekirker synes Vor Frue i senmid- første gang 1337 i forbindelse med indstiftelsen delalderen og på reformationstiden at have været af en sjælemesse, og det fremgår, at den var sogne- den mest betydningsfulde i byens religiøse liv. kirke.2 Samme kilde anfører, at kirken var viet til Den rummede mindst otte altre mod Skt. Niko- Vor Frue (»beate uirginis«), men såvel sognestatus lajs fire, ligesom dens årlige pengeindtægter var Danmarks Kirker, Svendborg 17 258 SVENDBORG · VOR FRUE KIRKE Fig. 2. Prospekt af Svendborg set mod sydøst. Radering af Søren Læssøe Lange o. 1800. – View of Svendborg seen towards the south east.
    [Show full text]
  • Download Svendborg Kommunes Arkitekturpolitik
    Arkitekturpolitik Fokus på værdi og livskvalitet Svendborg Kommune 2008 Baggrund: Indhold: Svendborg Kommune har gennem mange år arbejdet med arkitektonisk kvalitet uden en direkte formuleret politik. Vær med til at skabe den gode arkitektur | 5 Den danske regering udsendte i maj 2007 for første gang en hel og samlet arkitekturpolitik under overskriften Arkitekturnation Danmark – ´Rammer for liv- rammer for vækst´. Den gode arkitektur | 6 Udvalget for Miljø og Teknik i Svendborg Kommune besluttede i forlængelse heraf, at der skulle Kommunen som planlægger | 8 udarbejdes en egentlig arkitekturpolitik for vores kommune. Følgende grupper blev nedsat til at komme med forslag til en arkitekturpolitik for Svendborg Kommune: - Bymidten | 10 - Område- og lokalcentre | 12 Arbejdsgruppen: - Erhvervsområder | 14 Helge Padegaard, Erhverv og Beskæftigelse Marianne Christiansen, Kultur og Plan - Villaområder | 1 7 Erik Krahn, Miljø og Teknik - Etageboligområder | 18 Bitten Jakobsen, Miljø og Teknik Erik Appel, Miljø og Teknik (formand) - Landsbyerne | 2 1 - Landskabet | 22 Følgegruppen: Ole Visti Petersen, Foreningen til Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn Kommunen som byggemyndighed | 25 Hans Ulrik Schaffalitzky de Muckadel, medlem af Facaderådet og formand for Erhversforum Svendborg Olav Grønn Hansen, medlem af Facaderådet og formand for Svendborg Udlejerforening Kommunen som bygherre | 27 Jess Heine Andersen, medlem af Facaderådet Mads Bjørn Hansen, arkitektfirmaet Praksis Ole Heilmann-Clausen, Danmarks Naturfredningsråds lokalkomité. Kommunen som støttegiver | 28 Layout: Grafisk Afdeling, Ulrik Larsen og Erik Krahn Sådan skal vi arbejde med god arkitektur | 30 Fotos: Erik Krahn Tryk: Svendborgtryk Oplag: 1000 Svendborg Kommune Oktober 2008 svb 1809 Havnemiljø, Svendborg Arkitekturpolitik - fokus på værdi og livskvalitet Vær med til at skabe den gode arkitektur Arkitekturen former de rum, vi skal leve i.
    [Show full text]
  • Turistmagasin 2009
    DK Svendborg 2009 Cittaslow Naturen for alle Det maritime Svendborg har fokus Den sydfynske natur er Øhavet giver udfordringer på det gode liv unik og god for sjælen - for store og små SYDFYNS TURISTBUREAU Centrumpladsen 4, 5700 Svendborg Tlf. (+45) 6221 0980 [email protected] www.visitsydfyn.dk Åbningstider 2/1 – 27/6 og 17/8 – 30/12 Mandag til fredag 9.30 - 17.00 Lørdag 9.30 - 12.30 29/6 – 15/8 Mandag til fredag 9.30 - 18.00 Lørdag 9.30 - 14.00 Kom bare ind, Indholdsfortegnelse vi har svar på det meste! Sundets fristelser Lundeborg Turistinformation 4 Havnevej 3, Lundeborg 14 Vær ét med Sydfyn Åbningstider 29/6 – 15/8 Hele ugen 12.00 – 18.00 18 Et kreativt smut i byen UDGIVET AF Sydfyns Turistbureau 22 Seværdigheder KONCEPT Tegnestuen1.dk/ Lindegaards 30 Aktiv på land og i luften TEKST Lindegaards 36 Kulturliv for alle GRAFIK Tegnestuen1.dk FOTOS 42 Det øvrige Fyn, Ærø og Langeland Sonnich Jensen, Alex Tran, D3 Reklame a/s, Andreas Bastiansen, Geir Haukursson, 46 Køb lidt Sydfyn med hjem Hans-Erik Hjort-Hansen, Sten Georg, Terkel Broe Christensen, Visit Denmark 50 Spis godt TRYK TrykTeam, Svendborg 56 Overnatning OPLAG 100.000 Vi tager forbehold for trykfejl og 64 Kort og praktisk info ændringer i datoer, åbningstider og priser. Uddrag af VISION for Svendborg Cittaslow: − Vi bruger de moderne og teknologiske løsninger på en kreativ måde med afsæt i de lokale særpræg, traditioner og historier. − Med udsyn og omtanke finder vi de mest bæredygtige løsninger − Vi udvikler os og møder tidens udfordringer med særlig opmærksomhed på kvalitet i tilværelsen − Vi samarbejder med et spektrum af lokale aktører 2 At leve i en Cittaslow betyder i korthed at give sig tid til at skabe livskvalitet i alle livets forhold, sætte farten ned og koncentrere sig om byens og verdens smag, farve og duft.
    [Show full text]
  • CHART STORIES (Lightboxtekst) the Ships Were Not Only Built for the Local Population, but Also for the Merchants and Shippers of Nearby Faaborg
    CHART STORIES (lightboxtekst) The ships were not only built for the local population, but also for the merchants and shippers of nearby Faaborg. All the ships were Illum, Horsehoved and Vigø built by eye; i.e. without the use of drawings and directly on the A partly submerged continuous ridge starts at Helnæs, traverses beach. The small community grew gradually, and one shipbuilder the islands of Illum and Vigø, before ending west of Faldsled at followed the other. In the mid-19th century, the town flourished. Bjerghammer – as shown on the chart. In some places, the ridge Towards the end of the century, however, the number of vessels breaks the surface; it reaches a height of 9 metres on Illum and 15 hailing from Faldsled decreased. Steamships and, later on, diesel- metres on Vigø. Between those two islands, is the small islet of powered ships eventually took over the trade, as they were less Horsehoved, which barely reaches above sea level. Both Illum and dependent on weather, particularly on wind. This development was Vigø have been inhabited for a very long time. Each of the three also fuelled by the emergence of railroads that managed to deliver islands was copyhold belonging to Hvedholm Gods (Hvedholm goods and passengers on time. Manor) until 1870, when they were sold to the copyholder. Illum and Vigø were used for traditional farming. Bøjden Harbour Because of the short distance to the town of Fynshav on Als, From the sea, one gazes in amazement upon the beautiful building Bøjden has long served as a ferry station.
    [Show full text]
  • Vejledning Om Landskabet I Kommuneplanlægningen Foto Omslag
    VEJLEDNING OM LANDSKABET I KOMMUNEPLANLÆGNINGEN Foto omslag Udsigt over Det Sydfynske Øhav, Bodil Mortensen, Niras Konsulenterne. Maj 2007. VEJLEDNING OM LANDSKABET I KOMMUNEPLANLÆGNINGEN MILJØMINISTERIET 2007 VEJLEDNING OM LANDSKABET I KOMMUNEPLANLÆGNINGEN Miljøministeriet, 2007 Vejledningen er udarbejdet af Niras Konsulenterne (Jens Monrad Hansen, Cathrine Wichmann Brandt og Bodil Mortensen) for Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (Anette Ginsbak (projektleder) og Søren Rasmus- sen). I styregruppen deltog desuden Skov & Landskab (Vibeke Nellemann og Ole Hjorth Caspersen), samt Henrik Knuth-Winterfeldt og Helle Witt fra Skov- og Naturstyrelsen. Karen Vie fra Skov- og Naturstyrelsen har rentegnet de anvendte kort. Svendborg Kommune har fungeret som eksempelområde, hvorfra Nina Lindbjerg og Martin Bertelsen har medvirket. Vejledningen er baseret på en ny dansk metode til landskabsanalyse udvik- let af Skov & Landskab i et samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Fyns og Århus amter, samt Niras Konsulenterne. Fra Fyns Amt deltog Mai-Britt Helle Jensen og Christian Tønnesen. Fra Århus Amt deltog Vilhelm Michelsen og Jens Tang. Fotos og skitser: Bodil Mortensen og Dorthe W. Brogård, Niras Konsulenterne Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kortmaterialer er gengivet i henhold til tilladelse G18/1997 ISBN: 978-87-779-765-6 Vejledningen kan læses på: www.skovognatur.dk ©Miljøministeriet, 007. Publikationen kan citeres med kildeangivelse. INDLEDNING 008 Kommunerne og landskabet 009 Landskabet og landskabskarakteren 012 Landskabskaraktermetoden
    [Show full text]
  • Process Evaluation of the Svendborgproject
    Process Evaluation of the Svendborgproject Exploring Factors for Successful Implementation of a School Based Physical Activity Programme PhD thesis Jonas Vestergaard Nielsen Department of Sports Science and Biomechanics Faculty of Health Science University of Southern Denmark Odense, 2018 Process Evaluation of the Svendborgproject - Exploring Factors for Successful Implementation of a School Based Physical Activity Programme Jonas Vestergaard Nielsen Department© of Sports Science and Biomechanics Faculty of Health Science University of Southern Denmark Odense, 2018 Submitted J 201 anuary 9 Assessment committee: Senior Researcher Amika Singh (PhD), Department of Public and Occupational Health, Amsterdan University Medical Center, VU University Medical Center Senior Researcher Peter Bentsen (PhD), Health Promotion, Steno Diabetes Center Copenhagen, the Capital Region Associate Professor Mette Rasmussen (PhD), National Institute of Public Health, University of Southern Denmark (Chairman) Associate professor Janne Schurmann Tolstrup (PhD), National Institute of Public Health, University of Southern Denmark (Chairman) Primary supervisor: Associate Professor Thomas Viskum Gjelstrup Bredahl, Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark Co-supervisors: Associate Professor Thomas Skovgaard, Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark Assistant Professor Heidi Klakk, Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark Funding: This
    [Show full text]