Kommuneplantillæg

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg 2013.16 Byg, Plan og Tematillæg for Erhverv 2014 vand og klimatilpasning Hvad er et kommuneplantillæg? Kultur og Plan Ramsherred 5 Hvis der skal ændres i kommuneplanen, skal 5700 Svendborg Byrådet vedtage et tillæg til kommuneplanen. Behov for at ændre kommuneplanen kan have eller som e-mail: [email protected]. baggrund i såvel en mindre væsentlig ændring om f.eks. bebyggelsesforhold i forbindelse med Offentligt møde en lokalplan, eller en mere væsentlig ændring I løbet af høringsperioden vil der blive arrange- af f.eks. anvendelse og status for et område. ret informationsmøde, se mere på www.svend- borg.dk og på https://www.facebook.com/ Ved væsentlige ændringer af kommuneplanen, Svendborg skal Byrådet, forud for forslag til kommune- plantillæg, først indkalde idéer og forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Dvs. der Baggrund og indledning skal gennemføres en offentlig debat. Alle kommuner skal have en klimatilpasnings- plan. I sommeren 2012 blev der mellem rege- Ved mindre ændringer i en kommuneplans ringen og Kommunernes Landsforening indgået rammedel, der ikke strider mod planens hoved- aftale om, at alle kommuner inden udgangen principper, samt ved uvæsentlige ændringer i af 2013 skulle udarbejde klimatilpasningspla- planens hovedstruktur, kan byrådet undlade at ner. Beslutningen var en del af aftalen om kom- indkalde ideer, forslag m.v. munernes økonomi for 2013, som samtidig gav kommunerne mulighed for at øge deres inve- Hvad er et forslag til kom- steringer på spildevandsområdet med 2,5 mia. muneplantillæg? kroner i 2013. Alle kommuneplantillæg udarbejdes som for- slag og vedtages politisk, inden de udsendes til De kommunale klimatilpasningsplaner skal offentlig høring i mindst 8 uger. Herefter kan være omdrejningspunktet for kommunernes Byrådet godkende planerne. klimatilpasningsindsats. De skal kortlægge ri- sikoen for oversvømmelser, anvise tiltag til at Som borger har man mulighed for at gøre indsi- imødegå dem - og prioritere indsatsen. Planer- gelse mod planerne eller fremsætte forslag ne indgår som en del af kommuneplan 2013 el- om ændringer eller alternativer. Indsigelser til ler som tillæg hertil. et forslag om kommuneplantillæg skal indsen- des skriftligt til kommunen inden den fastsatte Fra 15. maj til 1. juli 2013 har der været afholdt tidsfrist udløber. en foroffentlighedsfase med indkaldelse af idé- er til planlægningen. Administrationen har ikke Offentlig fremlæggelse modtaget henvendelser i denne høringsfase. Forslag til kommuneplantillæg nr. 2013.16 er fremlagt i 8 uger fra den 7. oktober 2014 til den Forslag til kommuneplantillæg 3. december 2014, hvorefter byrådet vil Der er sideløbende med foroffentlighedsfasen tage stilling til endelig vedtagelse af forslaget. gennmført et kortlægningsarbejde af over- Planforslaget kan i perioden 7. oktober til 3. de- svømmelse fra henholdsvis regnvand og hav- cember 2014 ses i Borgerservice, Ramsherred vand. Næste skridt har været en kortlægning 5, 5700 Svendborg, på Svendborg Bibliotek, af truede værdier, herunder af funktioner som Svinget 1, 5700 Svendborg, på biblioteksfilialer er kritiske for samfundslivet. Med baggrund i samt elektronisk på www.plansystem.dk eller oversvømmelsekort og værdikortlægning er der på http://svendborg.cowi.webhouse.dk/dk/ho- fremstillet risikokort, som sammenfatter den vedstruktur/klima_forslag/klima.htm samlede trussel som forøget regnvand og hav- vand udgør. Indsigelser og kommentarer Som borger i Svendborg Kommune har du mu- Med baggrund i kortlægningen er der udarbej- lighed for at udtrykke din holdning til forslaget. det forslag til strategi og indsatsområder samt Du kan sende indsigelser/kommentarer senest retningslinjer. 3. december 2014 til: Kommuneplantillæg for vand og klimatilpasning omhandler et problemfelt, som er under kon- stant udvikling. Det vil derfor være naturligt, at kommuneplantillægget efterfølges af mere de- taljerede planer for handlinger og indsatser. Miljøvurdering Planforslaget er ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet miljøscreenet. Svendborg Kommune har vurderet, at planen ikke vil give anledning til væsentlige miljøpå- virkninger. Der vil derfor ikke blive udarbejdet en miljørapport for yderligere miljøvurdering. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøkla- genævnet. Klage skal sendes til Svendborg Kommune, der videresender den til klagenævnet. Skriv til: kul- [email protected] eller til Svendborg Kommune, Kultur Erhverv og Udvik- ling, Ramsherred 5, 5700 Svendborg. Vi skal have din klage senest den 3. november 2014. Sagen kan indbringes for domstolene inden for 6 måneder. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklage- nævnets behandling af din klage, at der indbe- tales et gebyr. Vejledning om gebyrordningen kan findes på hjemmesiden www.nmkn.dk. Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune Home Hovedstruktur Klima (forslag) Klima Svendborg Byråd vedtog i 2013 en revideret Klima­ og Energipolitik, hvis overordnede Status målsætninger lægger sig op ad de statslige målsætninger. Det betyder, at kommunen vil arbejde aktivt for at omstille energiforbruget til vedvarende energikilder samt nedbringe Forslag. energiforbruget i kommunen, i virksomheder samt hos borgerne. Det er centralt, at der Kommuneplantillæg om samtidig skabes så mange grønne jobs som muligt. klimatilpasning er i Svendborg Kommune skal desuden forberede sig bedst muligt på klimaændringerne, forslag fra den 7. som vi ved vil medføre flere oversvømmelser både som følge af skybrud og som følge af oktober 2014 til den 2. højvande. december 2014. For at kunne følge udviklingen bliver der hvert år udarbejdet et CO2­regnskab for kommunen, som viser, hvor langt vi er med omstillingen til vedvarende energikilder. Ændring Desuden vises CO2­udledningen fra forskellige sektorer. Klimatilpasning er et Svendborg Kommune giver økonomisk støtte til Go2Green. Go2Green er et klimainitiativ, nyt emne i der arbejder for at skabe grønne jobs i Svendborg Kommune og en årlig målbar kommuneplanen. reduktion af CO2­belastningen. Siden juni 2012 har Svendborg Kommune arbejdet med et innovativt energispareprojekt for kommunens egne bygninger. Projektet løber over seks år og omfatter Udarbejdelse af et optimeringskatalog med input fra en tænketank. Energimærkning af hele bygningsmassen. Investering i energioptimering af bygningsmassen. Kommunen støtter også gerne private initiativer, som kan være med til at energioptimere boliger og virksomheder i kommunen. Blandt andet giver kommunen økonomisk støtte til initiativet Energilandsby 5762. Økonomisk støtte til andre aktører kan også komme på tale, så længe det sker efter en resultatorienteret model. I forhold til kommunalt byggeri har kommunen vedtaget en strategi om, at alt nybyggeri skal opføres som lavenergibyggeri. Læs mere under energirigtigt byggeri. Svendborg Kommunes Klima­ og Energipolitik 2013 har følgende overordnede målsætninger: Svendborg Kommune skal vise det gode eksempel ved at sætte konkrete klima­ og energimål for egne aktiviteter med henblik på at forebygge og tilpasse sig klimaændringerne. Det er Svendborg Kommunes mål, at 30 % af energiforbruget til kommunens egne aktiviteter er dækket af vedvarende energikilder i 2020. Svendborg Kommunes egne aktiviteter skal være 100 % forsynet med vedvarende energi i 2040. Svendborg Kommune vil understøtte borger­ og virksomhedsinitiativer, der kan medvirke til at nedbringe borgere og virksomheders klimapåvirkning. Det er Svendborg Kommunes mål, at 20 % af borgere og virksomheders elforbrug er dækket af vindkraft i 2020, og at al energiforbrug er dækket af vedvarende energikilder i 2050, i overensstemmelse de statslige målsætninger. Klimapolitikken skal løbende tilpasses ny viden og erfaringer, hvorved beslutningsgrundlaget for klimatilpasning i de kommende år forventes at blive stedse bedre. 1 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune Home Hovedstruktur Klima (forslag) Vand og klimatilpasning Vand og klimatilpasning Klimaet forandrer sig, og det betyder, at vi må tilpasse vores byer og landområder, så vi Status kan imødegå de udfordringer, der følger med. Der er brug for lokale løsninger på et globalt problem, hvor vi her i Danmark oplever, at vand bliver en særlig udfordring. Forslag. Udfordringerne er til at tage og føle på. Vores byer er ikke indrettet til at kunne håndtere Kommuneplantillæg om de øgede regnmængder vi har i vente og slet ikke de ekstreme skybrud, som vi kommer klimatilpasning er i til opleve oftere end hidtil. Det samme gælder i det åbne land, hvor vandløb og søer går forslag fra den 7. over deres bredder med fare for at skade afgrøder og anlæg. oktober 2014 til den 2. december 2014. Langs kysterne vil den gradvist stigende vandstand give store udfordringer på længere sigt, og med de mere ekstreme vejrforhold, må vi allerede nu påregne flere oversvømmelser af udsatte kyststrækninger. Ændring Vandet er kraftfuldt og kan medføre store ødelæggelser af både menneskelige, Klimatilpasning er et økonomiske, natur­ og miljømæssige og samfundsmæssige værdier. Derfor er det nyt emne i nødvendigt at tage udfordringen op med at "tæmme" vandet, så vandet gør så lidt skade kommuneplanen. som muligt ­ og måske endda gør gavn. Med dette afsnit i kommuneplanen er der taget hul på en vigtig prioritering af, hvordan Svendborg Kommune vil tackle de øgede vandmængder i Svendborg Kommune, hvad enten det drejer sig om regnvand eller havvand og om det er i byen eller på landet. 2 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune Home Hovedstruktur Klima (forslag) Vand og klimatilpasning Mål Mål
Recommended publications
  • Beredskabsplan for Vandforsyning I Svendborg Kommune
    BEREDSKABSPLAN FOR VANDFORSYNING I SVENDBORG KOMMUNE November 2009 2 BEREDSKABSPLAN FOR VANDFORSYNING I SVENDBORG KOMMUNE November 2009 1 INDLEDNING..................................................................................................................................4 1.1 Krisestab.....................................................................................................................................4 1.2 Indkaldelse af krisestaben. .........................................................................................................5 1.3 Krisestabens opgaver. ................................................................................................................5 1.4 Hvornår iværksættes krisestabens arbejde ................................................................................5 1.5 Hvordan iværksættes krisestabens arbejde ................................................................................5 1.6 Logbog .......................................................................................................................................6 2 HANDLEPLANER...........................................................................................................................9 2.1 Information af forbrugere.........................................................................................................10 2.2 Overskridelse af mikrobiologiske parametre - driftsforstyrrelse .............................................11 2.3 Overskridelse af mikrobiologiske parametre – Truet forsyning
    [Show full text]
  • ACCESS POINTS / BOAT RAMPS There Is More Boat Ramps Near Dive
    Ballen Syltemae Camping Svendborg og Rute 9 60 Wk Faaborg Rantzausminde YB 55°02.10000’, 010°27.40002’ hddd°mm.mmm’ 55.0350000°, 010.4566670° hddd.ddddd° Lehnskov Exit Starboard DOWN AcceSS pointS / BoAt RAmpS DOWN There is more boat ramps near Dive Spot M/F Ærøsund: DOWN DOWN RAntzAuSminde MarinA, Rantzausvej, 5700 Svendborg. Bridge deck Parking space is found close by at Rantzausmindevej 137, 5700 Svendborg. www.svendborg-havn.dk/lystsejler/slæbesteder DOWN UP DOWN UP To raise the boom gate and gain access to the boat ramp you need a boom pass (“bomkort”). Access to the boat ramp costs DKK 50 + a deposit of DKK 40 for UP the“bomkort”, which can be bought at the card dispenser at Rantzausminde DOWN UP DOWN Marina and at the Harbour Office situated at Jessens Mole 6, 5700 Svendborg. Wing deck Upon gaining access, the boom will remain open for 4 minutes. An annual card (valid for 1 year from date of purchase) costs DKK 820 (incl. VAT) and allows you UP to raise the boom 40 times (value of DKK 2,000). The annual card can be bought UP at the Harbour Office situated at Jessens Mole 6, 5700 Svendborg. Free use during the winter period until 1 April. The lavatory is open all year round. UP UP BAllen MarinA (Ballen Havn), Vester Skerninge. Car deck Ballen Havn is private property, and the use of the boat ramp is subject to special rules; visit: www.ballenhavneforeningsydfyn.dk SyltemAe Camping, Strandgårdsvej 13, 5762 Vester Skerninge www.syltemae-camping.dk The boat ramp at Syltemae Camping may only be used in connection with Tank top deck overnight stays or after contacting Diving 2000, www.diving2000.dk AiR Filling StAtionS BoAt RentAl: FuRtheR practicAl downloAd App And diving equipment inFoRmAtion: Outdoor Guide – The South Fyn Rødme dyk nicuS nAtuRe dykkeRkluBBen delFinen Archipelago gives you access to Rødmevej 44 Kullinggade 29 Chairman Anders Buch offline maps and diving informa- 5771 Stenstrup 5700 Svendborg Email: [email protected] tion on your smartphone/tablet.
    [Show full text]
  • University of Southern Denmark Using the RE-AIM Framework to Evaluate
    University of Southern Denmark Using the RE-AIM framework to evaluate a school-based municipal programme tripling time spent on PE Nielsen, Jonas Vestergaard; Skovgaard, Thomas; Bredahl, Thomas Viskum Gjelstrup; Bugge, Anna; Wedderkopp, Niels; Klakk, Heidi Published in: Evaluation and Program Planning DOI: 10.1016/j.evalprogplan.2018.05.005 Publication date: 2018 Document version: Accepted manuscript Document license: CC BY-NC-ND Citation for pulished version (APA): Nielsen, J. V., Skovgaard, T., Bredahl, T. V. G., Bugge, A., Wedderkopp, N., & Klakk, H. (2018). Using the RE- AIM framework to evaluate a school-based municipal programme tripling time spent on PE. Evaluation and Program Planning, 70, 1-11. https://doi.org/10.1016/j.evalprogplan.2018.05.005 Go to publication entry in University of Southern Denmark's Research Portal Terms of use This work is brought to you by the University of Southern Denmark. Unless otherwise specified it has been shared according to the terms for self-archiving. If no other license is stated, these terms apply: • You may download this work for personal use only. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying this open access version If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details and we will investigate your claim. Please direct all enquiries to [email protected] Download date: 11. Oct. 2021 Using the RE-AIM framework to evaluate a school-based municipal programme tripling time spent on PE Abstract Documenting the implementation of effective real-world programmes is considered an important step to support the translation of evidence into practice.
    [Show full text]
  • Folkemængden 1965
    STATISTISKE MEDDELELSER 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling Population 27 September 1965 and Administrative Division DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1968 DANMARKS STATISTIK BIBUOTEKET Tidligere publikationer om folketællingerne i Danmark STATISTISK TABELVÆRK Folketællingen 1801 og 1834: I, 1 1890: IV A, 8a og b 1840: I, 6 1901: V A, 3 og 4 1845: I, 10 1911: V A, 9 og 10 1850: II, 1, 3 og 7 1916: VA, 14 1855: II, 12,1.-2.afd. 1921: V A, 16 1860: III, 1 1930: V A, 20 1870: III, 18 1940: V A, 22 og 23 1880: IV A, 3 1960: 1963, I, III, V, VI 1960: 1964, I, II, IV, V STATISTISKE MEDDELELSER Folketællingen 1855: 1, 3, II 1921: 4, 63, 1 1860: 1, 6, VI 1925: 4, 76, 1 1870: 2, 12, I 1930: 4, 86, 2 1880: 3, 4, IV 1935: 4, 101, 1 1890: 3, 12, I 1935: 4, 105, 1 1901: 4, 10, 3 1940: 4, 113, 3 1906: 4, 21, 1 1945: 4, 128, 1.-2. 1906: 4, 28, 5 1950: 4, 147, 1 1911: 4, 37, 1 1950: 4, 162, 1.-4. 1916: 4, 51, 1 1955: 4, 166, 1 Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Arhundrede: Statistisk Tabel- værk V A, 5. Danmarks administrative inddeling (nov. 1930) : Statistiske Meddelelser 4, 86, 1. Folkemængden 26. september 1960 og Danmarks administrative ind- deling (nov. 1962) : Statistiske Meddelelser 1962: 13. Folketællingen 1950: Statistiske Efterretninger 1953, nr. 13. Folketællingen 1955: Statistiske Efterretninger 1959, nr. 20. Danmarks Statistik Rettelse til Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling".
    [Show full text]
  • Download Svendborg Kommunes Arkitekturpolitik
    Arkitekturpolitik Fokus på værdi og livskvalitet Svendborg Kommune 2008 Baggrund: Indhold: Svendborg Kommune har gennem mange år arbejdet med arkitektonisk kvalitet uden en direkte formuleret politik. Vær med til at skabe den gode arkitektur | 5 Den danske regering udsendte i maj 2007 for første gang en hel og samlet arkitekturpolitik under overskriften Arkitekturnation Danmark – ´Rammer for liv- rammer for vækst´. Den gode arkitektur | 6 Udvalget for Miljø og Teknik i Svendborg Kommune besluttede i forlængelse heraf, at der skulle Kommunen som planlægger | 8 udarbejdes en egentlig arkitekturpolitik for vores kommune. Følgende grupper blev nedsat til at komme med forslag til en arkitekturpolitik for Svendborg Kommune: - Bymidten | 10 - Område- og lokalcentre | 12 Arbejdsgruppen: - Erhvervsområder | 14 Helge Padegaard, Erhverv og Beskæftigelse Marianne Christiansen, Kultur og Plan - Villaområder | 1 7 Erik Krahn, Miljø og Teknik - Etageboligområder | 18 Bitten Jakobsen, Miljø og Teknik Erik Appel, Miljø og Teknik (formand) - Landsbyerne | 2 1 - Landskabet | 22 Følgegruppen: Ole Visti Petersen, Foreningen til Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn Kommunen som byggemyndighed | 25 Hans Ulrik Schaffalitzky de Muckadel, medlem af Facaderådet og formand for Erhversforum Svendborg Olav Grønn Hansen, medlem af Facaderådet og formand for Svendborg Udlejerforening Kommunen som bygherre | 27 Jess Heine Andersen, medlem af Facaderådet Mads Bjørn Hansen, arkitektfirmaet Praksis Ole Heilmann-Clausen, Danmarks Naturfredningsråds lokalkomité. Kommunen som støttegiver | 28 Layout: Grafisk Afdeling, Ulrik Larsen og Erik Krahn Sådan skal vi arbejde med god arkitektur | 30 Fotos: Erik Krahn Tryk: Svendborgtryk Oplag: 1000 Svendborg Kommune Oktober 2008 svb 1809 Havnemiljø, Svendborg Arkitekturpolitik - fokus på værdi og livskvalitet Vær med til at skabe den gode arkitektur Arkitekturen former de rum, vi skal leve i.
    [Show full text]
  • Hvidbog, Forudgående Høring for Kommuneplan 2021 – 2033
    19/18939 Hvidbog, forudgående høring for Kommuneplan 2021 – 2033 Behandling af indkomne høringssvar i den offentlige høringsfase fra d. 7. oktober 2019 – 1. december 2019 I hvidbogen behandles de forslag og ideer, som Svendborg Kommune Hvidbogen er inddelt i temaerne: har modtaget i forbindelse med den forudgående høring til 1. Bosætning Kommuneplan 2021 – 2033. 2. Mobilitet 3. Erhverv og turisme Hvidbogen indeholder et kort referat af høringssvarene, samt 4. Diverse administrationens bemærkninger og forslag til videre proces. 5. Arealeffektivisering 6. Solceller og vindmøller Administrationen anbefaler i Hvidbogen, at høringssvarene enten: 1. Indgår i den videre proces. Hvidbogen findes også i en digital kortversion, hvor der er mulighed for Høringssvaret vil kræve en yderligere analyse og planlægning af at søge de forskellige forslag og ideer frem på kort. * administrationen. At høringssvaret indgår i den videre proces er dog Tryk her! ikke en garanti for at ønsket vil indgå i det kommende forslag til kommuneplan 2021 – 2033. * Vejledning findes bagerst i denne hvidbog. 2. Indgår ikke i den videre proces. Forslag og ideer som ikke kan imødekommes, eksempelvis fordi de Det er ikke alle forslag der er kortlagt, da flere ikke har en konkret strider mod lovgivningen eller politiske mål og retningslinjer. geografi tilknyttet. 3. Ikke kommuneplanrelevant. Disse høringssvar vil blive videresendt til relevante afdelinger, til Fremadrettet proces: viderebehandling. Høringssvaret vil ikke indgå i den videre proces med På baggrund af den politiske behandling af forslag og ideer til kommuneplanen. Kommuneplan 2021 – 2033, arbejdes der videre med de forslag, som besluttes skal indgå i den videre proces. Forslag til Kommuneplan 2021 – 2033 forventes at blive offentliggjort i november/december 2020.
    [Show full text]
  • CHART STORIES (Lightboxtekst) the Ships Were Not Only Built for the Local Population, but Also for the Merchants and Shippers of Nearby Faaborg
    CHART STORIES (lightboxtekst) The ships were not only built for the local population, but also for the merchants and shippers of nearby Faaborg. All the ships were Illum, Horsehoved and Vigø built by eye; i.e. without the use of drawings and directly on the A partly submerged continuous ridge starts at Helnæs, traverses beach. The small community grew gradually, and one shipbuilder the islands of Illum and Vigø, before ending west of Faldsled at followed the other. In the mid-19th century, the town flourished. Bjerghammer – as shown on the chart. In some places, the ridge Towards the end of the century, however, the number of vessels breaks the surface; it reaches a height of 9 metres on Illum and 15 hailing from Faldsled decreased. Steamships and, later on, diesel- metres on Vigø. Between those two islands, is the small islet of powered ships eventually took over the trade, as they were less Horsehoved, which barely reaches above sea level. Both Illum and dependent on weather, particularly on wind. This development was Vigø have been inhabited for a very long time. Each of the three also fuelled by the emergence of railroads that managed to deliver islands was copyhold belonging to Hvedholm Gods (Hvedholm goods and passengers on time. Manor) until 1870, when they were sold to the copyholder. Illum and Vigø were used for traditional farming. Bøjden Harbour Because of the short distance to the town of Fynshav on Als, From the sea, one gazes in amazement upon the beautiful building Bøjden has long served as a ferry station.
    [Show full text]
  • Vejledning Om Landskabet I Kommuneplanlægningen Foto Omslag
    VEJLEDNING OM LANDSKABET I KOMMUNEPLANLÆGNINGEN Foto omslag Udsigt over Det Sydfynske Øhav, Bodil Mortensen, Niras Konsulenterne. Maj 2007. VEJLEDNING OM LANDSKABET I KOMMUNEPLANLÆGNINGEN MILJØMINISTERIET 2007 VEJLEDNING OM LANDSKABET I KOMMUNEPLANLÆGNINGEN Miljøministeriet, 2007 Vejledningen er udarbejdet af Niras Konsulenterne (Jens Monrad Hansen, Cathrine Wichmann Brandt og Bodil Mortensen) for Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (Anette Ginsbak (projektleder) og Søren Rasmus- sen). I styregruppen deltog desuden Skov & Landskab (Vibeke Nellemann og Ole Hjorth Caspersen), samt Henrik Knuth-Winterfeldt og Helle Witt fra Skov- og Naturstyrelsen. Karen Vie fra Skov- og Naturstyrelsen har rentegnet de anvendte kort. Svendborg Kommune har fungeret som eksempelområde, hvorfra Nina Lindbjerg og Martin Bertelsen har medvirket. Vejledningen er baseret på en ny dansk metode til landskabsanalyse udvik- let af Skov & Landskab i et samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Fyns og Århus amter, samt Niras Konsulenterne. Fra Fyns Amt deltog Mai-Britt Helle Jensen og Christian Tønnesen. Fra Århus Amt deltog Vilhelm Michelsen og Jens Tang. Fotos og skitser: Bodil Mortensen og Dorthe W. Brogård, Niras Konsulenterne Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kortmaterialer er gengivet i henhold til tilladelse G18/1997 ISBN: 978-87-779-765-6 Vejledningen kan læses på: www.skovognatur.dk ©Miljøministeriet, 007. Publikationen kan citeres med kildeangivelse. INDLEDNING 008 Kommunerne og landskabet 009 Landskabet og landskabskarakteren 012 Landskabskaraktermetoden
    [Show full text]
  • Process Evaluation of the Svendborgproject
    Process Evaluation of the Svendborgproject Exploring Factors for Successful Implementation of a School Based Physical Activity Programme PhD thesis Jonas Vestergaard Nielsen Department of Sports Science and Biomechanics Faculty of Health Science University of Southern Denmark Odense, 2018 Process Evaluation of the Svendborgproject - Exploring Factors for Successful Implementation of a School Based Physical Activity Programme Jonas Vestergaard Nielsen Department© of Sports Science and Biomechanics Faculty of Health Science University of Southern Denmark Odense, 2018 Submitted J 201 anuary 9 Assessment committee: Senior Researcher Amika Singh (PhD), Department of Public and Occupational Health, Amsterdan University Medical Center, VU University Medical Center Senior Researcher Peter Bentsen (PhD), Health Promotion, Steno Diabetes Center Copenhagen, the Capital Region Associate Professor Mette Rasmussen (PhD), National Institute of Public Health, University of Southern Denmark (Chairman) Associate professor Janne Schurmann Tolstrup (PhD), National Institute of Public Health, University of Southern Denmark (Chairman) Primary supervisor: Associate Professor Thomas Viskum Gjelstrup Bredahl, Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark Co-supervisors: Associate Professor Thomas Skovgaard, Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark Assistant Professor Heidi Klakk, Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark Funding: This
    [Show full text]
  • Forslag Til Vandhandleplan for Svendborg Kommune
    Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune 1 Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune Vandplan 2010-2015 Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Svendborg Kommune Vandplan 2010-2015 Odense Fjord Hovedvandopland 1.13 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn Udarbejdet december 2011 til juni 2012, Svendborg Kommune. Handleplanens virkemidler er de samme som i statens vandplaner. Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Kilde: ”Vandplan 2010-2015. Odense Fjord. Hovedvandopland 1.13 Vanddistrikt: Jylland og Fyn” og ”Vandplan 2010-2015. Det Sydfynske Øhav. Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt: Jylland og Fyn” Kontaktadresse: Svendborg Kommune Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge www.svendborg.dk Mail: [email protected] Fotos: Terkel Broe Christensen. Forsidefoto: Kobberbækken der løber gennem Caroline Amalielund. 3 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Svendborg Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogram indenfor kommunens geografiske områder. Svendborg Kommune er omfattet af to vandplaner, der dækker henholdsvis vandoplandet for Odense Fjord og Det Sydfynske Øhav. På baggrund af vandplanernes indsatsprogrammer har Svendborg Kommune udarbejdet denne vandhandleplan. Planen indeholder en rækkefølge og et tidspunkt for igangsættelse af for de enkelte indsatser. Indsatserne skal påbegyndes i perioden
    [Show full text]
  • Resultater014 1
    By og Byg Resultater 014 Ni landsbyer i Danmark Evaluering af forsøg med byfornyelse Ni landsbyer i Danmark Evaluering af forsøg med byfornyelse Ole Kirkegaard Christina Stilling Tarnø Jacob Norvig Larsen By og Byg Resultater 014 Statens Byggeforskningsinstitut 2001 Titel Ni landsbyer i Danmark Undertitel Evaluering af forsøg med byfornyelse Serietitel By og Byg Resultater 014 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2001 Forfattere Ole Kirkegaard, Christina Stilling Tarnø, Jacob Norvig Larsen Sprog Dansk Sidetal 74 Litteratur- henvisninger Side 72 English summary Side 73 Emneord Landsbyer, byfornyelse, landdistrikter, borgerindflydelse, forsøgsprojekter ISBN 87-563-1097-5 ISSN 1600-8049 Pris Kr. 250,00 inkl. 25 pct. moms Tekstbehandling Annette Frøhling Fotos Ole Kirkegaard Forsidefoto Jesper Kirkeskov Tryk J. H. Schultz Grafisk A/S Udgiver By og Byg Statens Byggeforskningsinstitut, P.O. Box 119, DK-2970 Hørsholm E-post [email protected] www.by-og-byg.dk Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: By og Byg Resultater 014: Ni landsbyer i Danmark. Evaluering af forsøg med byfornyelse. (2001) Indhold Forord ..............................................................................................................4 Indledning ........................................................................................................5 Formål og fremgangsmåde.........................................................................5 Udviklingen i landsbyer og landdistrikter ....................................................5 Sammenfatning
    [Show full text]
  • Areal Og Befolkning
    1 Areal og befolkning Tabel 11. Danmarks kystlinie, areal og befoikningstæthed.befolkningstmthed. Coast line, area, and density of population. øerOer ii havet'havet 31. 1. aprilapril 19671967 Kystlinie Areal Vandareal Folketal Befolknings-Befoiknings- 1959'1959. I.1. aprilapril tæthedtxthed 1967' 1959'1959. Areal 27. sept. kmk kkm2 AntalA i Areal pr. km' km'km° Ii a km'km" 1965 27. sept. 1965 1 2 33 4 5 6 7 A. hjællandSjcelland ii altalt 1 855,42 7 547,69 183,77 115°1154 7 547,694 2 055 040 272,3 KøbenhavnsKobenhavns kommunekommune 991,50 1,50 84,37 2,63 2°95 0,2350,23° 678 072072 8 072,3 Frederiksberg kommunekommune • 8,77 0,03 .• • 110847110 847 1212639,3639,3 KøbenhavnsKobenhavns amtsrAdskredsamtsrådskreds 120,92 490,87 15,22 225 106,55106,55' 555019555 019 11130,7130,7 Roskilde amtsrAdskredsamtsrådskreds 142,50 703,62 6,08 18 0,27 107497107 497 155,5 Frederiksborg amtamt 248,70 1 346,44 80,07 13 1,69 211449211 449 157,0 HolbækHolbxk amt 528,62 1 753,72 40,43 33 145,28 131 464 75,0 SonoSorø amt6amts 236,68 1 477,04 26,64 18 22,27 135 633 91,8 PræstøPrxsto amt 486,50 1 682,86 12,67 28 257,27 125 059 73,8 B. BornholmBornholm 141,40 588,16 3,15 11 588,16 4874442 744 82,9 C. Lolland-FalsterLolland-Falster 586,54 1 795,34 23,74 45 1 795,34 129 315 72,0 D. Fyn i alt 1 129,74 3 485,51 26,44 100v1007 3 485,517485,5l 425 128128 122,0 Svendborg amt 631,44 1 637,38 16,01 65 481,37 148 800 89,2 Odense amtsra.dskredsamtsrådskreds 288,08 1 157,37 6,99 25 6,67 218 667 190,1 Assens amtsrådskredsamtsralskreds 210,222 10,22 690,76 3,44 9 13,16 5766157 661 86,3 A-D.
    [Show full text]