Kommuneplantillæg

2013.16 Byg, Plan og Tematillæg for Erhverv 2014 vand og klimatilpasning Hvad er et kommuneplantillæg? Kultur og Plan Ramsherred 5 Hvis der skal ændres i kommuneplanen, skal 5700 Svendborg Byrådet vedtage et tillæg til kommuneplanen. Behov for at ændre kommuneplanen kan have eller som e-mail: [email protected]. baggrund i såvel en mindre væsentlig ændring om f.eks. bebyggelsesforhold i forbindelse med Offentligt møde en lokalplan, eller en mere væsentlig ændring I løbet af høringsperioden vil der blive arrange- af f.eks. anvendelse og status for et område. ret informationsmøde, se mere på www.svend- borg.dk og på https://www.facebook.com/ Ved væsentlige ændringer af kommuneplanen, Svendborg skal Byrådet, forud for forslag til kommune- plantillæg, først indkalde idéer og forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Dvs. der Baggrund og indledning skal gennemføres en offentlig debat. Alle kommuner skal have en klimatilpasnings- plan. I sommeren 2012 blev der mellem rege- Ved mindre ændringer i en kommuneplans ringen og Kommunernes Landsforening indgået rammedel, der ikke strider mod planens hoved- aftale om, at alle kommuner inden udgangen principper, samt ved uvæsentlige ændringer i af 2013 skulle udarbejde klimatilpasningspla- planens hovedstruktur, kan byrådet undlade at ner. Beslutningen var en del af aftalen om kom- indkalde ideer, forslag m.v. munernes økonomi for 2013, som samtidig gav kommunerne mulighed for at øge deres inve- Hvad er et forslag til kom- steringer på spildevandsområdet med 2,5 mia. muneplantillæg? kroner i 2013. Alle kommuneplantillæg udarbejdes som for- slag og vedtages politisk, inden de udsendes til De kommunale klimatilpasningsplaner skal offentlig høring i mindst 8 uger. Herefter kan være omdrejningspunktet for kommunernes Byrådet godkende planerne. klimatilpasningsindsats. De skal kortlægge ri- sikoen for oversvømmelser, anvise tiltag til at Som borger har man mulighed for at gøre indsi- imødegå dem - og prioritere indsatsen. Planer- gelse mod planerne eller fremsætte forslag ne indgår som en del af kommuneplan 2013 el- om ændringer eller alternativer. Indsigelser til ler som tillæg hertil. et forslag om kommuneplantillæg skal indsen- des skriftligt til kommunen inden den fastsatte Fra 15. maj til 1. juli 2013 har der været afholdt tidsfrist udløber. en foroffentlighedsfase med indkaldelse af idé- er til planlægningen. Administrationen har ikke Offentlig fremlæggelse modtaget henvendelser i denne høringsfase. Forslag til kommuneplantillæg nr. 2013.16 er fremlagt i 8 uger fra den 7. oktober 2014 til den Forslag til kommuneplantillæg 3. december 2014, hvorefter byrådet vil Der er sideløbende med foroffentlighedsfasen tage stilling til endelig vedtagelse af forslaget. gennmført et kortlægningsarbejde af over- Planforslaget kan i perioden 7. oktober til 3. de- svømmelse fra henholdsvis regnvand og hav- cember 2014 ses i Borgerservice, Ramsherred vand. Næste skridt har været en kortlægning 5, 5700 Svendborg, på Svendborg Bibliotek, af truede værdier, herunder af funktioner som Svinget 1, 5700 Svendborg, på biblioteksfilialer er kritiske for samfundslivet. Med baggrund i samt elektronisk på www.plansystem.dk eller oversvømmelsekort og værdikortlægning er der på http://svendborg.cowi.webhouse.dk/dk/ho- fremstillet risikokort, som sammenfatter den vedstruktur/klima_forslag/klima.htm samlede trussel som forøget regnvand og hav- vand udgør. Indsigelser og kommentarer Som borger i Svendborg Kommune har du mu- Med baggrund i kortlægningen er der udarbej- lighed for at udtrykke din holdning til forslaget. det forslag til strategi og indsatsområder samt Du kan sende indsigelser/kommentarer senest retningslinjer. 3. december 2014 til: Kommuneplantillæg for vand og klimatilpasning omhandler et problemfelt, som er under kon- stant udvikling. Det vil derfor være naturligt, at kommuneplantillægget efterfølges af mere de- taljerede planer for handlinger og indsatser.

Miljøvurdering Planforslaget er ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet miljøscreenet. Svendborg Kommune har vurderet, at planen ikke vil give anledning til væsentlige miljøpå- virkninger.

Der vil derfor ikke blive udarbejdet en miljørapport for yderligere miljøvurdering. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøkla- genævnet.

Klage skal sendes til Svendborg Kommune, der videresender den til klagenævnet. Skriv til: kul- [email protected] eller til Svendborg Kommune, Kultur Erhverv og Udvik- ling, Ramsherred 5, 5700 Svendborg.

Vi skal have din klage senest den 3. november 2014.

Sagen kan indbringes for domstolene inden for 6 måneder.

Det er en betingelse for Natur- og Miljøklage- nævnets behandling af din klage, at der indbe- tales et gebyr. Vejledning om gebyrordningen kan findes på hjemmesiden www.nmkn.dk. Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

Home Hovedstruktur Klima (forslag)

Klima

Svendborg Byråd vedtog i 2013 en revideret Klima­ og Energipolitik, hvis overordnede Status målsætninger lægger sig op ad de statslige målsætninger. Det betyder, at kommunen vil arbejde aktivt for at omstille energiforbruget til vedvarende energikilder samt nedbringe Forslag. energiforbruget i kommunen, i virksomheder samt hos borgerne. Det er centralt, at der Kommuneplantillæg om samtidig skabes så mange grønne jobs som muligt. klimatilpasning er i Svendborg Kommune skal desuden forberede sig bedst muligt på klimaændringerne, forslag fra den 7. som vi ved vil medføre flere oversvømmelser både som følge af skybrud og som følge af oktober 2014 til den 2. højvande. december 2014. For at kunne følge udviklingen bliver der hvert år udarbejdet et CO2­regnskab for kommunen, som viser, hvor langt vi er med omstillingen til vedvarende energikilder. Ændring Desuden vises CO2­udledningen fra forskellige sektorer. Klimatilpasning er et Svendborg Kommune giver økonomisk støtte til Go2Green. Go2Green er et klimainitiativ, nyt emne i der arbejder for at skabe grønne jobs i Svendborg Kommune og en årlig målbar kommuneplanen. reduktion af CO2­belastningen. Siden juni 2012 har Svendborg Kommune arbejdet med et innovativt energispareprojekt for kommunens egne bygninger. Projektet løber over seks år og omfatter Udarbejdelse af et optimeringskatalog med input fra en tænketank. Energimærkning af hele bygningsmassen. Investering i energioptimering af bygningsmassen. Kommunen støtter også gerne private initiativer, som kan være med til at energioptimere boliger og virksomheder i kommunen. Blandt andet giver kommunen økonomisk støtte til initiativet Energilandsby 5762. Økonomisk støtte til andre aktører kan også komme på tale, så længe det sker efter en resultatorienteret model. I forhold til kommunalt byggeri har kommunen vedtaget en strategi om, at alt nybyggeri skal opføres som lavenergibyggeri. Læs mere under energirigtigt byggeri. Svendborg Kommunes Klima­ og Energipolitik 2013 har følgende overordnede målsætninger: Svendborg Kommune skal vise det gode eksempel ved at sætte konkrete klima­ og energimål for egne aktiviteter med henblik på at forebygge og tilpasse sig klimaændringerne. Det er Svendborg Kommunes mål, at 30 % af energiforbruget til kommunens egne aktiviteter er dækket af vedvarende energikilder i 2020. Svendborg Kommunes egne aktiviteter skal være 100 % forsynet med vedvarende energi i 2040. Svendborg Kommune vil understøtte borger­ og virksomhedsinitiativer, der kan medvirke til at nedbringe borgere og virksomheders klimapåvirkning. Det er Svendborg Kommunes mål, at 20 % af borgere og virksomheders elforbrug er dækket af vindkraft i 2020, og at al energiforbrug er dækket af vedvarende energikilder i 2050, i overensstemmelse de statslige målsætninger. Klimapolitikken skal løbende tilpasses ny viden og erfaringer, hvorved beslutningsgrundlaget for klimatilpasning i de kommende år forventes at blive stedse bedre.

1 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

Home Hovedstruktur Klima (forslag) Vand og klimatilpasning

Vand og klimatilpasning

Klimaet forandrer sig, og det betyder, at vi må tilpasse vores byer og landområder, så vi Status kan imødegå de udfordringer, der følger med. Der er brug for lokale løsninger på et globalt problem, hvor vi her i Danmark oplever, at vand bliver en særlig udfordring. Forslag. Udfordringerne er til at tage og føle på. Vores byer er ikke indrettet til at kunne håndtere Kommuneplantillæg om de øgede regnmængder vi har i vente og slet ikke de ekstreme skybrud, som vi kommer klimatilpasning er i til opleve oftere end hidtil. Det samme gælder i det åbne land, hvor vandløb og søer går forslag fra den 7. over deres bredder med fare for at skade afgrøder og anlæg. oktober 2014 til den 2. december 2014. Langs kysterne vil den gradvist stigende vandstand give store udfordringer på længere sigt, og med de mere ekstreme vejrforhold, må vi allerede nu påregne flere oversvømmelser af udsatte kyststrækninger. Ændring Vandet er kraftfuldt og kan medføre store ødelæggelser af både menneskelige, Klimatilpasning er et økonomiske, natur­ og miljømæssige og samfundsmæssige værdier. Derfor er det nyt emne i nødvendigt at tage udfordringen op med at "tæmme" vandet, så vandet gør så lidt skade kommuneplanen. som muligt ­ og måske endda gør gavn. Med dette afsnit i kommuneplanen er der taget hul på en vigtig prioritering af, hvordan Svendborg Kommune vil tackle de øgede vandmængder i Svendborg Kommune, hvad enten det drejer sig om regnvand eller havvand og om det er i byen eller på landet.

2 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

Home Hovedstruktur Klima (forslag) Vand og klimatilpasning Mål

Mål

Det er byrådets mål, at Svendborg Kommune: Status Forebygger oversvømmelser fra ekstremregn, vandløb og havet i byer og landsbyer. Forslag. Forebygger fremtidige oversvømmelser ved at undgå byudvikling i de områder, hvor der er størst risiko. Kommuneplantillæg om Forebygger oversvømmelse af funktioner, der er kritiske for samfundets drift såsom klimatilpasning er i døgninstitutioner, sygehuse, plejecentre med tilhørende boliger, beredskab, central forslag fra den 7. offentlig administration mv. oktober 2014 til den 2. Forebygger oversvømmelse af vigtige infrastrukturanlæg såsom overordnede veje, december 2014. jernbaner og store transformerstationer og spildevandsanlæg i samarbejde med forsyningsselskaberne. Ser vandet som en ressource og ikke alene som et problem. Ændring Informerer om effekterne af oversvømmelser og samarbejder med borgere og Klimatilpasning er et erhvervsliv om at imødegå negative konsekvenser af klimaforandringerne og udvikle nyt emne i innovative løsninger der giver merværdi. kommuneplanen. Målene skal opfyldes dels med de handlinger, der er beskrevet i kommuneplanen, og dels gennem administration af kommuneplanens retningslinjer om klimatilpasning. I lokalplanlægningen og ved gennemførelsen af projekterne i spildevandsplanen kan kommunen ligeledes bidrage til at opfylde målene.

3 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

Home Hovedstruktur Klima (forslag) Vand og klimatilpasning Baggrund

Baggrund

Status Fokus på klimatilpasning Forslag. Staten har sat klimatilpasning på dagsordenen og arbejder derfor på aftaler og Kommuneplantillæg om lovændringer, som skal forpligte kommuner og forsyningsselskaber. klimatilpasning er i Blandt andet er det ved Økonomiaftalen for 2013 aftalt mellem KL og regeringen, at alle forslag fra den 7. kommuner inden udgangen af 2013 har udarbejdet en klimatilpasningsplan, der oktober 2014 til den 2. indarbejdes i kommuneplanen. Dette skal lede til nye investeringer i klimatilpasning. december 2014. Dette afsnit i kommuneplanen udgør Svendborg Kommunes klimatilpasningsplan.

Ændring Konsekvenser af klimaforandringer Klimatilpasning er et Alle anerkendte internationale prognoser peger på, at klimaet ændrer sig. Danmark får nyt emne i mere vand, vind og varme. De vigtigste forventede ændringer er: kommuneplanen. Varmere somre. De bliver varmere, og der kan komme flere og længere hedebølger. Mildere vintre. De bliver mildere og fugtigere. Det betyder blandt andet, at planternes vækstsæson forlænges. Havet stiger. Der forventes en generel stigning i middelvandstanden i havene omkring Danmark. Mere regn. Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren vil regnen være anderledes fordelt, så vi både får tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Mere vind. Vi kan forvente flere kraftige storme og dermed voldsommere stormfloder. Større skydække. Vi får generelt et svagt stigende skydække, mest udpræget om vinteren. Klimaforandringerne er en følge af stadigt stigende udledninger af klimagasser fra kraftværker, fabrikker, landbrug, skovrydning, transport og vareforbrug. Blandt klimagasserne er CO2 den vigtigste. De flere klimagasser i atmosfæren fanger i stigende grad den varme, som stråler ud fra Jorden, så den, i stedet for at forsvinde ud i verdensrummet, sendes retur til Jorden og bidrager til, at Jordens gennemsnitstemperatur stiger. Der arbejdes både internationalt, nationalt og lokalt på mange fronter ­ herunder også i Svendborg Kommune ­ for at reducere udslippet af CO2. Imidlertid ventes det ikke at kunne afbøde de klimaforandringer, vi kommer til at opleve de kommende 50 år, da de er resultatet af de udledninger, som allerede er sket siden industrialiseringen. Hvad der sker herefter er mere usikkert, da det er betinget af, hvor dygtigt verdenssamfundet globalt set er til at få nedbragt udslippet af de skadelige drivhusgasser.

Klimascenarie A1B Det forventes at årsnedbøren stiger 10 % frem til år 2050 årsmiddelnedbøren i 2100 er vokset med ca. 20 % at antallet af døgn med mere end 10 mm regn og stærk intensitet stiger med 7 døgn frem mod år 2050 at årsmiddeltemperaturen frem mod år 2050 i gennemsnit vil stige med 1,2 °C at temperaturen frem mod år 2100 stiger med op til 3,2 °C. en stigning i havspejlet på 0,3 m (0,2m) i 2050 excl. landhævning Kilde: DMI

Klimascenarie Svendborg Kommune tager afsæt i FN's klimapanels scenarie A1B. Heri er det forudsat, at udledningen af drivhusgasser topper omkring 2050, hvorefter den falder. Scenariet indebærer en tro på, at nye teknologier og mindre brug af fossile energikilder kan være

4 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune med til at sænke udledningen og mindske klimaforandringen. Klimascenarie A1B er det scenarie, som Miljøministeriet anbefaler, at der tages udgangspunkt i ved modelberegning af fremtidige oversvømmelser. Nyeste forskning viser desværre et mere pessimistisk billede, hvor udledningen ikke reduceres som forudsat. Derfor skal der tages forbehold for klimascenariet. Med andre ord vil de beskrevne forandringer for Danmark kunne blive mere ekstreme end forudset.

LAR LAR står for Lokal Afledning af Regnvand, og det omfatter alle typer af lokale indretninger der forhindrer regnvand i at belaste forsyningens anlæg. LAR omfatter for eksempel grønne tage, faskiner, regnbede, fleksible søer m.m.

Hvordan har Svendborg Kommune hidtil arbejdet med klimaudfordringerne? I juni 2012 satte voldsomme skybrud hele kvarterer i Svendborg By under vand. Efterfølgende har Svendborg Kommune sammen med Vand og Affald nedsat en skybrudsgruppe. Gruppen har lavet en prioriteret liste over projekter, der kan forebygge negative konsekvenser af fremtidige skybrud. Skybrudsgruppen vurderer også, hvordan bedre koordinering og kommunikation kan indgå i skybrudsberedskabet. Tankefuldprojektet er et nyt boligområde i Svendborg, hvor bæredygtighed er tænkt med fra starten. Her indgår klimatilpasning som et integreret element i selve den måde, byen udformes på. Ideen er, at al regnvand i stedet for at ende i kloakken får mulighed for at sive ned i jorden eller ledes til grøfter og bassiner og bidrager til at skabe rekreative værdier i området. "Udviklingsplan for Svendborg Havn" fra februar 2014 rummer en skitse for en løsningsmodel for stigende havvand og stormflod. I planen er der peget på, at man kan etablere en højvandsmur gennem hele havneområdet. I det opfølgende arbejde vurderes der for tiden, om man alternativt kan etablere et fremskudt dige, der indkapsler hele havneområdet under ét. De endelige valg skal træffes forud for lokalplanlægning og igangsættelse af større byudviklingsprojekter på havnen. Kommuneplanens afsnit om klimatilpasning omhandler ikke oversvømmelser fra vandløb efter langvarig regn. Når der foreligger ny viden om omfanget af oversvømmelser fra vandløb, skal det vurderes, om det giver anledning til nye ændringer til kommuneplanen. I forbindelse med lokalplaner er det nu muligt at stille specifikke klimakrav, og klimahensyn skal indgå på lige fod med andre hensyn i den fysiske planlægning. Svendborg Kommune har bl.a. implementeret disse tanker i planlægningen omkring Tankefuld.

Hvem har ansvaret når det regner? Svendborg Kommune: Har ansvaret for de offentlige arealer, kommunale veje og bygninger. Svendborg Beredskab har ansvaret for at yde akut hjælp, når der er fare for menneskeliv og samfundsvigtige anlæg eller miljøet. Vand og Affald: Har ansvaret for afledning af den del af regnvan­det, som ledes til deres kloakker. Grundejerne: Grundejere og virksomhedsejere har selv ansvaret for egne bygninger samt for den del af kloaksystemet, der ligger på egne matrikler. Øvrige aktører: Private vandværker, fjernvarme­selskaber, Sydfyns El, Naturgas

Mere og voldsommere regn ­ hvordan ser det ud? Svendborg Kommunes kortlægning af hvilke områder der bliver udsat for oversvømmelse, er foretaget på baggrund af såkaldte regnhændelser, kaldet 5­, 10­, 20­ , 50­ og 100­års hændelser. Hvor en 5­års hændelse er den regn, der kun forekommer hvert 5. år og så fremdeles til 100­års hændelsen, der er den mest ekstreme form for regn, der statistisk set kun vil forekomme én gang hvert århundrede. Med data for det lokale kloaksystem og tal for graden af asfalt, flisedækkede områder og

5 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune anden belægning i området kan man derefter regne sig frem til, hvor store mængder vand der ved en given ekstrem regnhændelse ikke vil kunne blive ledt væk. Man får dermed et mål for, hvor meget vand, der bliver tilbage på overfladen, og kan derudfra tegne kort over, hvor disse vandmængder helt konkret vil samle sig. Læs mere om kortlægningen her.

Værdikortlægning Når man ønsker at vurdere, hvor en oversvømmelse vil have størst konsekvenser, kan man lave et såkaldt 'værdikort', der fremhæver de økonomiske og/eller samfundskritiske konsekvenser af en oversvømmelse. Svendborg Kommune har besluttet, at følgende samfundskritiske funktioner i nævnte rækkefølge skal have den højeste beskyttelse: Sygehus Plejecentre Døgninstitutioner med mere end 10 beboere Elforsyning ­ Hovedbygning og transformerstationer Vand & Affald ­ vandværk, renseanlæg, pumpestationer Fjernvarme ­ installationer på offentlige arealer Rådhus og andre steder med kommunale arkiver og IT­funktioner Skoler (herunder heldagsskoler, friskoler og efterskoler) Daginstitutioner Falckstation & Beredskabet (er ikke berørt af vand) Politistation (er ikke berørt af vand) Vigtige transportveje/knudepunkter (vejklasse 1­4 er undersøgt ­ Vandstandsstigninger på mere end 30 centimeter er et problem). Fortidsminder:Kommunen er i følge museumsloven forpligtet til at beskytte fortidsminder Disse såkaldte skadesværdier fremgår af skemaet nedenfor. For at kunne illustrere, at der kan være et sundhedsproblem ved oversvømmelse af kældre i fælleskloakerede områder, er huse med kældre givet en højere skadesværdi.

Anvendelse skadesværdi pr. m2 i kr. BebyggelseIndustri og handel ­ landbrugsbygninger 1.000 Boliger 600 Fritidsboliger 400 Offentlig service 3.000 Fredede bygninger 10.000 Bebyggelse med kælder i fælleskloakerede områder (risiko for 700 kontakt med spildevand)

Konkret betyder det eksempelvis, at en bolig uden kælder på 100 m2 vil have en potentiel total skadesværdi på 60.000 kr. ved en oversvømmelse. Hvis bygningen kun risikerer at blive oversvømmet hvert 100. år, bliver den årlige skadesrisiko altså kun en hundrededel af den totale skadesværdi, det vil sige 600 kr. Det svarer til, at der hvert år skal sættes 600 kr. til side til udbedring efter potentielle vandskader. For en bygning med kælder på 100 m2 vil den potentielle totale skadesværdi være på 70.000 kr., og den årlige skadesrisiko vil være 700 kr. For en erhvervsbygning på 1000 m2 er den potentielle totale skadesværdi på 1.000.000 kr. Hvis bygningen risikerer at blive oversvømmet hvert 10. år, er den årlige skadesrisiko således 100.000 kr. Usikkerheder Det antages, at hele bygningen skades, hvis blot en del af fundamentet berøres af vand. For almindelige boliger er det ofte også tilfældet, men for meget store bygninger er det således et udtryk for "worst case". I udregningen er benyttet bygningernes anvendelseskode ifølge BBR­registret ­ altså om

6 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune der er tale om boliger, erhvervs­ eller landbrugsbygninger m.v. På matrikler med mere end en bygning, kan det give en fejl. F.eks. kan alle bygninger på en landbrugsejendom komme til at tælle med som almindelige boliger. For at gøre udregningerne mere præcise planlægges en indsats for at kvalitetssikre oplysningerne fra BBR­registreringen. Den økonomiske konsekvens kan beregnes ud fra gennemsnitlige tal for skadeserstatning(Kilde: Region Midt­ og Vestjylland ­ Skabelon for klimatilpasning udarbejdet sammen med COWI 2013) ved oversvømmelse af forskellige typer af bygninger.

Risikoværdi Risikoværdi for et kloakoplang udregnes som summen af alle bygningernes skadesrisiko delt med klakoplandets areal i m²

Risikokort for regn Ved at udarbejde såkaldte risikokort får man et værktøj til at prioritere klimatilpasningsindsatsen. Et risikokort sammenfatter risikoen for oversvømmelser med de samfundskritiske funktioner og de potentielle udgifter til at udbedre skader på bygninger. For at sikre anonymitet i brug af data offentliggøres risikokortet ikke ned på bygningsniveau. I stedet samles skadesværdierne for passende områder på baggrund af de eksisterende kloakoplande og eventuelle logiske opdelinger/sammenlægninger. De samfundskritiske funktioner og eventuelle fortidsminder vises på kortet med en rød prik. På kortet fremgår det tydeligt, at der er store forskelle fra område til område med hensyn til de potentielle økonomiske risici ved oversvømmelse: Værdien for de lyseste grønne områder er under 2 kr./m2, mens den for de mørkerøde er 25 kr./m2. Læs mere om risikokortlægning.

7 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

+ ­

På kortet nedenfor vises de 10 dyreste kloakoplande, med udgangspunkt i skadesrisikoen. Prioriteringen kan vise sig at blive ændret, når der er lavet modelberegninger for hele den kloakerede del af kommunen.

De 10 dyreste kloakoplande

Stigende havvandstand og hyppigere stormfloder ­ hvordan ser det ud? Kortlægning af oversvømmelse ved havvandsstigning I forhold til kommunens størrelse har Svendborg Kommune en ganske lang

8 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune kyststrækning på i alt omkring 180 kilometer. Kysten består af ubebyggede og åbne kystlandskaber, en række sommerhusområder, ferie­ og fritidsanlæg samt bymæssig bebyggelse. Omkring 32 kilometer af kyststrækningen er i dag byzone. Da en betydelig del af disse kystområderne er lavtliggende, er de særligt udsatte for oversvømmelse. Havet kan stige med 20­140 centimeter Ifølge de nyeste oplysninger fra FN's Klimapanel kan der forventes en permanent havvandsstigning på 80 centimeter (± 60 centimeter) ved udgangen af dette århundrede. Med andre ord vil havet i bedste fald stige med 20 centimeter, i værste fald med 1 meter og 40 centimeter. I Svendborg Kommunes Klimatilpasningsplan er der regnet med en stigning på 1 meter.

Hvem har ansvaret når havet stiger? Svendborg Kommune: Kommunen har som myndighed ingen pligt til at udføre fysisk kystsikring ­ kun som lodsejer. Grundejerne: Den enkelte lodsejer er ansvarlig på egen grund, dvs. at man selv skal sikre sit hus mod oversvømmelse og sørge for at kloakrør er tætte.Mht. kollektive tiltag gælder: Den, der har nytte af et kystsikringsanlæg, skal bidrage til betalingen for det. Flere grundejere kan gå sammen om at lave kystbeskyttelse. Hvis en række grundejere ønsker at lave kystbeskyttelse på en strækning, men nogle få ikke vil være med, skal sagen rejses i kommunen, som derefter vurderer den. I de tilfælde, hvor kommunen er med i sagen, skal der nedsættes et digelav eller kystbeskyttelseslav til håndtering af driften. Kommunen fører tilsyn. Al kystbeskyttelse skal godkendes af Kystdirektoratet.

Derfor stiger havet Når havet stiger som følge af global opvarmning, skyldes det to forhold: 1. I et varmere klima øges afsmeltningen af gletsjere og Grønlands indlandsis. Det sætter fart på gletsjerne, så flere isbjerge kælves i havet. Sammen med de øgede mængder smeltevand, som føres med floder ud i havet, får det havet til at stige. 2. Vand har den fysiske egenskab, at det udvider sig ved opvarmning. En given mængde vand vil derfor komme til at fylde mere i takt med, at Jordens gennemsnitstemperatur stiger. Varmeudvidelsen for en lille mængde vand er ganske lille, men da 70 % af jordkloden er dækket af hav, bliver vandstandsstigningen betydelig. Ud over at havet stiger, når klimaet bliver varmere, så vil klimaforandringerne også give hyppigere ekstreme vejrhændelser. Herunder kraftigere orkaner og dermed øget risiko for stormfloder. Stormfloder i Svendborg Kommune Kystdirektoratet har en målestation i Rantzausminde. Med tal herfra er det beregnet, hvor højt vandet vil stå i en ekstremsituation, som vil optræde henholdsvis som 20­, 50­ og 100­års hændelser: 100­års hændelse = 1,92 meter. 50­års hændelse = 1,83 meter. 20­års hændelse = 1,70 meter. For at sætte dette i perspektiv kan det nævnes, at vandstanden i Svendborg Havn ved en stormflod i 2006 blev målt til 202 centimeter, hvilket er højere end den nuværende 100­års hændelse. Oversvømmelseskort Svendborg Kommune har udarbejdet et kort, der viser, hvor store arealer, der vil blive oversvømmet ved en 100­års hændelse i 2011 sammenlignet med, hvordan en 100­års hændelse vil tage sig ud i år 2100, hvor den daglige vandstand som nævnt forventes at være 100 centimeter højere. Kortet viser, at der arealmæssigt kun vil være tale om relativt beskedne oversvømmelser, ved ekstremt højvande langs den fynske kyst i Svendborg Kommune

9 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

Det fremgår også, at forskellen mellem en oversvømmelse med en forhøjet vandstand på 2 meter (2011) og en forhøjet vandstand med 3 meter (2100) ikke er stor. Årsagen er, at kysten i området generelt er relativt høj. Der er dog undtagelser fra denne regel. Eksempelvis ved Svendborg Havn, Elsehoved, Skårupøre Sund, Syltemade Ådal og øst for Fjellebroen. Her er kysten lavere, så vandet vil kunne brede sig længere ind i landet.

10 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

+ ­

Værdikortlægning Kortlægningen af værdier følger samme metode som den, der anvendes i forbindelse med oversvømmelse forårsaget af regn, læs mere her. Kortlægning af risiko ved havvandsstigning Risikokortet sammenfatter den potentielle skadesværdi for bygningsmassen med sandsynligheden for en 20­, 50­ og 100­årsoversvømmelse ved stigende havvand i 2100. Kortet beskriver også den årlige skadesrisiko, som i princippet er det beløb, der skal lægges til side hvert år for at betale skaderne ved de prognosticerede stormfloder. For kyststrækningen i Svendborg Kommune er den samlede årlige skadesrisiko beregnet for 2100, men i nutidsværdi, knap 11,2 millioner kr. Heraf udgør knap halvdelen ­ 5,6 millioner kr. ­ alene den årlige skadesrisiko i Svendborg Havn. Et område, som blot repræsenterer 1,7 % af kommunens samlede kyststrækning. Dette forhold peger på, at netop denne del af kysten bør prioriteres ved en indsats mod oversvømmelser. På risikokortet er vist i absolutte tal, hvor skaderne på bygningsmassen er størst. Læs mere om oversvømmelse og værdikortlægning her. Mest for pengene Endvidere kan spørgsmålet om "Hvor man får mest for pengene" blive aktuelt. Derfor er der ud over oplistningen af områder med størst skadesrisiko også kortlagt, hvor lang en kystlinje og dermed hvor omfattende en kystbeskyttelse, der skal til for at sikre disse værdier. Heraf kan man få et billede af, hvor kystbeskyttelse giver mest for pengene. Denne kortlægning er naturligvis meget foreløbig, idet der ikke er foretaget konkrete vurderinger af omkostningerne ved de enkelte kystbeskyttelsesanlæg.

Mest for pengene:

11 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

Et dige på 500 meter, der beskytter et areal med skadesrisiko på 2 millioner kroner, er en bedre investering, end et dige på 1 kilometer, der beskytter et areal med en samlet skadesrisiko på 10.000 kroner.

Risikokortet viser således de områder, hvor skadesrisikoen er størst. Hvert område er vist med et cirkel, hvis størrelse svarer til risikoen for området. Boksen for Svendborg Havn svarer til en skadesrisiko på omkring 5,5 millioner kroner. Hvert kvadrat er derudover udstyret med en farve, der angiver skadesrisikoen pr. kilometer kyst, som i givet fald skal sikres ud for det pågældende område: < 300.000 kr./km: Gul. 300.000 ­ 500.000 kr./km: Grøn. 500.000 ­ 1.000.000 kr./km: Blå. > 1.000.000 kr./km: Rød.

12 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

Home Hovedstruktur Klima (forslag) Vand og klimatilpasning Strategi og indsats

Strategi og indsats

Status Første skridt mod strategisk klimatilpasning Forslag. Staten har sat klimatilpasning højt på dagsordenen og har derfor indgået aftaler og Kommuneplantillæg om besluttet lovændringer, som skal forpligte kommuner og forsyningsselskaber. klimatilpasning er i Blandt andet er det aftalt mellem KL(Kommunernes Landsforening) og regeringen, at forslag fra den 7. alle kommuner skal udarbejde en klimatilpasningsplan, der indarbejdes i oktober 2014 til den 2. kommuneplanen. Dette skal lede til nye investeringer i klimatilpasning. december 2014. Klimatilpasningsplanen har strategisk en væsentlig sammenhæng med andre planer, hvor vand indgår. Det gælder ikke mindst spildevands­, kommune­ og lokalplanlægningen samt de helt nye vandhandleplaner og beredskabsplanen. Ændring Klimatilpasning er et Dette kommuneplantillæg har først og fremmest til formål at beskrive hvilke lokale nyt emne i udfordringer Svendborg Kommune står overfor. Kortlægningen skal anvendes i kommuneplanen. efterfølgende analyser, som kan danne baggrund for valg af de løsninger der skal til for at klimatilpasse byerne og det åbne land. Dette gælder både på den korte og den lange bane. Kommuneplanens afsnit om klimatilpasning er startskuddet til en proces, hvor det bliver synliggjort, at klimatilpasning er et fælles ansvar, hvor såvel kommune, forsyning, beredskab, erhvervsliv, borgere som grundejere alle er vigtige aktører. Svendborg Kommune har ikke råd til at realisere alle løsninger på én gang. Derfor er det ikke muligt helt at undgå oversvømmelser, men med en strategisk prioritering kan der blive sat ind med løsninger, hvor det skønnes mest nødvendigt. Denne prioritering er ikke nem, men den er nødvendig og er med til at afstemme forventninger til klimatilpasningen.

Udfordringer og løsninger Forskelle mellem by og land Oversvømmelserne rammer både byerne og det åbne land, men der er forskel på de værdier der er truet, alt afhængig af hvor vi befinder os geografisk. Dette gælder såvel de menneskelige, økonomiske, miljø­ og naturmæssige som de samfundsmæssige værdier. Værdimæssigt vil byerne være de mest følsomme for oversvømmelser. Dels på grund af de økonomiske bygnings­ og anlægsværdier, dels på grund af de høje menneskelige omkostninger, der er ved oversvømmelse af f.eks. et boligområde, hospital eller et plejehjem. I det åbne land er de truede værdier ofte landbrugsjorder og natur ikke mindst langs kysten, åer og vandløb. Der er stor forskel på, hvordan vandkredsløbet håndteres i byerne og i det åbne land. Byerne er som udgangspunkt kloakerede, og det meste regnvand afledes til underjordiske rør. De mange befæstede arealer betyder, at nedsivning kun kan ske i begrænset omfang, og byens aktiviteter er indrettet på, at vandet skal væk hurtigst muligt, så det ikke er til gene. Både i hverdagen og i en situation med skybrud. I det åbne land er de øgede regnmængder særligt til gene, hvis jorden er vandmættet efter gentagne regnskyl eller efter tøbrud. Den naturlige nedsivning bliver sat ud af kraft, og vandet ledes på overfladen til lavninger i terrænet og til vandløb, søer og fjorden. Her er det som oftest til gene for landmændene, som får sat afgrøder under vand, og markerne kan periodevis være sat ud af drift. Serviceniveauer og forventninger I byerne, som er kloakerede, er det besluttede serviceniveau med til at fastlægge tålegrænsen for hvor ofte Svendborg Kommune vil acceptere oversvømmelser, som følge af et overbelastet kloaknet. I Svendborg Kommunes spildevandsplan er der fastlagt følgende servicemål: I fælleskloakerede områder må der højst ske oversvømmelse hvert 10.år I separatkloakerede områder må der højst ske oversvømmelse hvert 5. år

13 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

Servicemålene gælder fremadrettet for nye bebyggelser samt ved kloakrenoveringer. De beskrevne servicemål giver et billede af, hvilke forventninger borgerne kan have til kommune og forsyning, når det gælder oversvømmelser i kloakerede områder. Samtidig indeholder servicemålene også det vigtige budskab, at oversvømmelser vil forekomme. Denne afstemning af forventninger gør, at alle borgere, grund­ og anlægsejere bør tage stilling til, om de selv ønsker at gennemføre yderligere klimatilpasning, hvis det politisk vedtagne serviceniveau ikke synes tilstrækkeligt. Der bør gennemføres en analyse af, hvad der skal til for at få hele kloaknettet til at leve op til servicemålene. Dertil kan det overvejes om der ønskes et serviceniveau for vandløb i byen. Serviceniveau kan suppleres med beredskabsplaner.

Vandet i byen ­ klimatilpasset by Lokal Afledning/håndtering af Regnvand ­ LAR I byerne handler klimatilpasning i høj grad om at undgå, at kloakkerne bliver overbelastede. Dette kan enten ske ved, at vi separatkloakerer for at skille regnvand og spildevand og udvider kloakkerne, så de kan tåle den øgede belastning ­ eller alternativt at vi på forskellig vis arbejder for at aflaste kloakken for nedbør. LAR er et begreb, der omfatter forskellige løsninger til at mindske udledning af regnvand til kloakken. Det kan være som direkte nedsivning til grundvandet eller som nedsivning kombineret med tilbageholdelse af regnvand i faskiner, bassiner og regnbede. Grønne tage og facader kan også være med til at forsinke og fordampe regnvandet. I den tætte by kan LAR være en særlig udfordring med de mange befæstede arealer, som vandet ikke umiddelbart kan trænge igennem. Dog er der kommet mange nye permeable/gennemtrængelige belægninger på markedet, som gør, at mulighederne hele tiden udvides selv i byområder med megen befæstning. I de mange boligkvarterer med haveanlæg og i byens grønne anlæg, er der gode muligheder for at etablere LAR­anlæg. Svendborg Kommune bakker op om LAR, men helst hvor det har en positiv effekt ved at tilføre et område værdi ­ og ikke forurener. Første etape af Tankefuld­projektet er udført som det første større LAR­projekt i Svendborg Kommune. Her er der bl.a. krav om grønne tage, hvor vandet kan tilbageholdes, og at overfladevand skal ledes via åbne grøfter til bassiner for nedsivning/fordampning. Den viden og erfaring der bliver opbygget med Tankefuld­projektet kan benyttes i kommende byudviklingsprojekter og i omdannelse af den eksisterende by. Svendborg Kommune og Vand & Affald har igangsat et LAR­pilotprojekt i Kogtved. Boligejerne i forsøgsområdet kan frit vælge om de vil være med i forsøget. Deltagerne bliver koblet af regnvandskloakken og skal så selv tage hånd om regnvandet. Forsøget skal køre i 2014­2015. Formålet er at afklare hvilke fordele og/eller ulemper der er ved LAR. Deltagerne får refunderet en del af deres tilslutningsafgift. Kortlægning af muligheder for nedsivning Jordbundsforholdene har betydning for størrelsen af nedsivningsanlægget/faskinen. I lerjord skal en faskine f.eks. være større end i sandjord. På kommunens hjemmeside er der vist et kort over jordbundsforholdene. Der skal være mere end 25 meter fra faskinen til den nærmeste drikkevandsbrønd Grund­ og anlægsejernes ansvar Det er først og fremmest grund­ og anlægsejernes eget ansvar at sikre, at regnvand, der falder på egen ejendom, ledes forsvarligt væk og uden gene for naboer. Dette gælder samtlige ejere f.eks. boligejere, erhverv og boligselskaber. Typisk sker det ved at lede regnvandet væk gennem kloakkerne. Samtidig appellerer kommunen dog til, at alle grund­ og anlægsejere påtager sig et udvidet ansvar, dels ved klimasikring af egne bygninger for at undgå skader, dels ved at bidrage til en kollektiv indsats for at aflaste kloaknettet. Maksimale befæstelsesgrader i udvalgte områder kan være med til at sikre en større grad af lokal nedsivning/håndtering af regnvand og indgår derfor også i spildevandsplanen. Svendborg Kommune vil arbejde for, at der kan benyttes LAR­løsninger til afledning af

14 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune regnvand fra befæstede arealer, som et mere aktivt værktøj for at mindske udledningen til kloakken og til belastede vandløb gennem byerne. Dette gælder både på kommunens arealer, og for de private grundejere og virksomheder. Sikring mod skybrud Byerne er særligt følsomme for skybrud, og der er brug for både at tænke i her­og­nu beredskab og på de mere langsigtede løsninger. En skybrudsplan, som del af beredskabsplanen, er derfor et særskilt fokusområde, mens planlægning og den løbende fornyelse af vores byer skal indtænke, hvordan vi håndterer skybrud. Dette kan f.eks. ske ved kontrolleret brug af veje som strømningsveje, så vandet ikke skader bygninger, og ved brug af parkeringsarealer og andre flader til lejlighedsvis opstuvning af regnvand. Små snilde løsninger med forhøjede kanter på kælderskakter og lyskasser kan også være med til at klimasikre bygninger ved et skybrud. Oversvømmelser fra havet Kortlægningen viser med stor tydelighed at væsentlige dele af de kystnære byområder er i risikozonen, når det gælder stormflodslignende hændelser. Det gælder først og fremmest Svendborg Havn, som udgør langt den største værdi, som trues ved stormflod. Det gælder imidlertid også boligkvarterer som eksempelvis dele af Strandvejskvarteret og dele af Vindeby og Rantzausminde. Oversvømmelser vil optræde hyppigere og kraftigere. Og på lang sigt, vil arealer kunne komme til at stå permanent under vand. Ved alle bygge­ og anlægsaktiviteter i de kystnære byområder er det derfor vigtigt at indtænke stormflodssikring f.eks. ved højere sokkelkote og ved materialevalg, der tåler vand. I arbejdet med Udviklingsplanen for Svendborg havn har sikringen mod stormflod været et centralt element. I den efterfølgende lokalplanlægning og projektudvikling skal der tages stilling til konkrete løsningsmodeller. Kommunal klimatilpasning Som myndighed har kommunen et særligt ansvar for at sætte klimatilpasning på dagsordenen både i forhold til egne ejendomme, planlægning og myndighedsbehandling. Med en ændring af planloven i juni 2012 har kommunen nu mulighed for at medtage klimatilpasning som et krav i lokalplaner, der vil blive bindende for grundejeren. Kommunen vil derfor gøre en særlig indsats for at den fremtidige kommune­ og lokalplanlægning tager højde for klimatilpasning. Det samme vil gælde byudviklings­ og byomdannelsesprojekter, hvor Tankefuld og Svendborg Havn er de væsentligste. Ved renovering og nyanlæg af skoler og institutioner, park­ og vejanlæg med videre vil kommunen tilsigte at klimatilpasning indarbejdes i projekterne.

Vandet på landet ­ klimatilpassede landområder I det åbne land viser kortlægningen ikke overraskende, at oversvømmelserne primært kommer langs kysterne og langs vandløb, søer og moser. Kommunens kystlinje er meget lang og udenfor byområderne er væsentlige værdier også truet. Det drejer sig bl.a. om flere mindre sommerhusområder eksempelvis ved Smørmosen, Valborgs Kasse og Åbyskov hvor dele af disse vil blive oversvømmet ved stormflod og andre også vil være truet på længere sigt på grund af den generelle havvandsstigning. Udsatte landbrugs­ og naturområder i forbindelse med stormflod er eksempelvis området omkring Vejlen og Monnet. Alle offentlige vandløb, der vedligeholdes af kommunen, har et vandløbsregulativ. Vandløbsregulativet regulerer blandt andet plejen af vandløbet, så den både sikrer en god økologisk tilstand i vandløbet og en tilstrækkelig afstrømning. Graden af afstrømning medvirker til at opretholde den sunde økologiske tilstand i vandløbet, men skal samtidig også sikre at regn­ og overfladevand bliver ledt væk fra området. På landbrugsjorder sikrer markdræn, at regnvand føres væk fra markerne og til nærmeste vandløb. På de fleste jorde er dræning en forudsætning for opretholdelse af den nuværende landbrugsproduktivitet. Der er ikke noget øvre loft for, hvor meget vand der må afledes fra landbrugsjorder, og landbruget kan ikke pålægges at tilbageholde regnvandet på egne jorde. Til gengæld har

15 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune kommunen heller ikke ansvar for at vandløbene kan lede ubegrænsede mængder nedbør væk. Ved voldsomme regnskyl og særligt ved vedvarende regn over en periode, vil det derfor kunne opleves, at vandløbene ikke har tilstrækkelig kapacitet til at lede vandet hurtigt nok væk. Kommunen vurderer, at det er urealistisk at ændre alle vandløbsregulativerne, så de er tilpasset ekstreme hændelser. Derimod er kommunen indstillet på en aktiv dialog med landbruget om at finde lokale løsninger, som kan imødegå problemer med oversvømmelse. En løsning kan være at udføre dobbeltprofiler på vandløb, hvor vandløbet i en ekstrem situation er "designet" til ekstra vandføring. En anden løsning er opstuvning i naturlige lavninger. Løsninger bør koordineres med Svendborg Kommunes vand­ og naturhandleplaner. Hvor landbrugsjorder er særligt udsatte kan det give mening at konvertere arealer til vådområder. Der er dog en naturlig forventning fra lodsejere om en rimelig kompensation. Vådområderne kan aflaste vandløb nedstrøms og kan udformes, så de er fleksible overfor varierende vandmængder.

Geografiske fokusområder For henholdsvis havvand og regnvand er der udpeget 10 områder, hvor den økonomiske skadesrisiko er størst. Eftersom årsag og løsninger på oversvømmelserne er vidt forskellige for de to typer vand kan der ikke laves en samlet prioritering. De samfundskritiske funktioner, der bliver oversvømmet, ligger fordelt på hele kommunen, en del også uden for fokusområderne. For alle disse funktioner skal risikoen vurderes og eventuelle løsningsmodeller skal opstilles.

Fokusområder – havvand

Fokusområder – regnvand

Indsatser

16 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

Udarbejde informationsmateriale om klimatilpasning og afholde informationsmøder blandt andet om fokusområder i klimatilpasningsplanen. Følge op på afsnit om klimatilpasning i Udviklingsplan for Svendborg Havn. Opdatere oversvømmelseskortlægningen, når Vand og Affald er færdig med modelberegninger. Opdatere oversvømmelseskortlægningen efterhånden, som der kommer ny viden om klimaændringerne. Kvalitetssikre kortet i forhold til BBR­registrering. Følge op på Klimatilpasningsplanens fokusområder i form af detailanalyser og opstilling af løsningsforslag. Undersøge, hvordan der kan stilles krav om klimatilpasningstiltag for eksisterende kloakoplande. F.eks. via begrænsning af befæstede arealer, eller begrænsning i mulighederne for afledning af regnvand til kloak. Detailundersøgelse af beregnet oversvømmelse ved Svendborg Sygehus og ved anlæg, der tilhører Svendborg Fjernvarme, Vand & Affald og Sydfyns Elforsyning. Undersøgelser gennemføres i fællesskab og dialog med de berørte parter. I fællesskab med Vand & Affald indlede en dialog med ejere/brugere af plejecentre, døgninstitutioner, skoler og daginstitutioner for at afklare, om der faktisk er problemer ved oversvømmelser, hvad årsagen eventuelt er og, hvilke løsninger der kan findes. Dialog med Odense Bys Museer og Svendborg Museum for at afklare, hvor stort problemet er med vand på fortidsminderne. I fællesskab med Vand & Affald skal det afklares, hvorvidt klimatilpasningsplanen giver anledning til at ændre spildevandsplanen. Vurdering af alle kloakoplande i forhold til spildevandsplanens servicemål. Dialog med Vejdirektoratet omkring beregnet oversvømmelse på rute 9 ved Lunkebugten.

17 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

Home Hovedstruktur Klima (forslag) Vand og klimatilpasning Retningslinjer

Retningslinjer

Retningslinjer for klima er fastsat i medfør af økonomiaftale mellem Regeringen og KL Status i Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for 2013 Forslag. Kommuneplantillæg om klimatilpasning er i Planlægning af indsatser indenfor klimatilpasning forslag fra den 7. Fremtidige indsatser indenfor klimatilpasning planlægges efter den viste prioritering oktober 2014 til den 2. (fokusområder). Der kan dog afviges fra prioriteringen, hvis der er vægtige december 2014. argumenter herfor ­ såsom synergi med større byudviklings­ eller anlægsprojekter.

Konkrete klimatilpasningsindsatser skal helhedsvurderes, med henblik på at sikre Ændring samspil mellem kloakker, vandløb, søer og hav. Klimatilpasning er et Ved lokalplanlægning i områder med risiko for oversvømmelse skal det sikres, at ny nyt emne i bebyggelse ikke oversvømmes af havet ved en 100­års hændelse i 2100. kommuneplanen.

18 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

+ ­

Ved lokalplanlægning skal det sikres at servicemålene for kloaksystemet overholdes.

Klimatilpasning ved byomdannelse og nybyggeri Ved nybyggeri, renoveringer og anden byomdannelse i områder med risiko for oversvømmelse (ved havvand se kort ovenfor, ved regnvand se kort nedenfor) skal bygherren orientere sig om risikoen for oversvømmelse og søge vejledning om muligheden for at imødegå dette.

19 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

+ ­

Regnvand fra tage og befæstede arealer skal som udgangspunkt begrænses til naturlig afstrømning ved udledning til vandløb eller sund, og vandløbenes kapacitet må ikke overskrides, jf. Miljømålsloven. Overløb af regnvand og drænvand til spildevandssystemet skal begrænses mest muligt og afledning skal, så vidt muligt, adskilles fra spildevand, ud fra et bæredygtighedssynspunkt. Der må ikke opføres bebyggelse eller foretages ændringer af terræn, der kan hindre vandets strømningsveje eller øge risiko for oversvømmelse på omkringliggende arealer ved kraftig nedbør, med mindre der kan udføres afværgeforanstaltninger. Befæstelse af ubebyggede arealer skal begrænses mest muligt, idet der skal ske størst mulig lokal anvendelse og nedsivning af regnvand. Ved befæstelse af ubebyggede arealer skal overflader så vidt muligt være gennemtrængelige (permeable), alternativt skal der indrettes LAR­løsninger til håndtering af regnvandet og tage bør om muligt udformes som grønne tage. Nye stier og veje skal desuden anlægges, så de kan anvendes til kontrolleret afstrømning af vand ved kraftig nedbør. Nye byområder skal indrettes med overfladevand som et dynamisk og synligt rekreativt element. Ved ændring af eksisterende områder skal brug af overfladevand som synligt rekreativt element fremmes mest muligt, eksempelvis ved åbning af eksisterende regnvandsledninger eller etablering af rekreative anlæg, der kan bruges som regnvandsbassiner ved kraftig nedbør. Ved nyt byggeri og ved byfortætning anbefales det, at opsamle og genanvende regnvandet. Regnvand kan f.eks. anvendes til havevanding, toiletskyl og tøjvask.

20 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

Home Hovedstruktur Klima (forslag) Vand og klimatilpasning Kortlægning af oversvømmelse ved kraftig regn

Kortlægning af oversvømmelse ved kraftig regn

Vand & Affald har lavet oversvømmelseskort for Svendborg By, Ollerup, Vester Status Skerninge, Ulbølle, Rantzausminde, Skårup og Åbyskov. Forslag. Oversvømmelseskortene er baseret på kapacitetsproblemer i kloakkerne ved 5­10­20­50 og 100­års regnhændelser, som de vil se ud i 2050. Kommuneplantillæg om klimatilpasning er i

21 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune klimatilpasning er i + forslag fra den 7. oktober 2014 til den 2. ­ december 2014.

Ændring Klimatilpasning er et nyt emne i kommuneplanen.

Farven blå markerer vand, hvor den mørkeblå farve, som har mindst udbredelse er 5 års­ hændelsen, mens den lyseblå farve, med størst udbredelse, er 100 års­hændelsen. Kortene viser, hvor i kommunen der vil stå mere end 10 centimeter vand på terræn efter hver af de fem ekstreme regnhændelser. I tilfælde, hvor vandet stiger mindre end 10 centimeter, vurderes det at være uden konsekvenser i forhold til skader på bygninger. Der er af den grund trukket 10 centimeters vandstigning fra på kortene, ud fra tanken om at en 'oversvømmelse' med en dybde på under 10 centimeter ingen konsekvenser vil have: Hvis et hus berøres af vand 10 centimeter oppe på soklen, vil det ikke forårsage nogen nævneværdig skade, og hvis der ligger 10 centimeter vand på en vej, vil det ikke udgøre uoverstigelige problemer for trafikken. Ved at trække de 10 centimeter fra fås således et mere reelt billede af, hvor der vil opstå problemer i forbindelse med ekstremregn. I det videre arbejde med klimatilpasning, vil der være områder, som ikke kræver særlig opmærksomhed, fordi vandet her samler sig på steder, hvor der ikke er bygninger eller andre anlæg, som kan tage skade af vandet. For eksempel kan man se på kortet nedenfor, at der vil komme en større vandsamling i den sydlige spids af det grønne område Margrethelunden. I dette område er der ingen bygninger eller andet, der kan tage skade af en midlertidig oversvømmelse.

22 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

+ ­

Et andet eksempel kan ses på kortet herunder, hvor Syltemae Å løber over sine breder i området mellem Vestre Mølle og Svendborgvej 135. Heller ikke her er der bygninger, veje eller anden væsentlig infrastruktur, som vil blive berørt, hvis området oversvømmes.

23 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

+ ­

Ud over de syv beskrevne områder arbejder Vand og Affald på at lave modelberegninger for hele den kloakerede del af kommunen. Indtil disse kort foreligger, anvender Svendborg Kommune et lidt mindre nøjagtigt kort i den øvrige del af kommunen. Kortet er baseret på de samme regnhændelser som i modelberegningerne. I de kloakerede områder har man gjort det, at man har fratrukket den gennemsnitlige mængde vand, som en kloak 'normalt' tager. I det åbne land, hvor der ikke er kloakeret, vil vandet lægge sig i lavningerne. Her er der ikke korrigeret for den del af regnvandet, som siver ned i jorden, fordi det er helt afhængigt af blandt andet de lokale jordbundsforhold. Af den grund kan oversvømmelserne i det åbne land derfor på kortet syne 'voldsommere', end de reelt er.

24 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

+ ­

Som det ses på kortet herover, vil der tilsyneladende opstå rigtig mange vandhuller i det åbne land i forbindelse med ekstremt regnvejr. Men det ser værre ud, end det reelt er. Årsagen er, at det på disse kort ikke har været muligt at fjerne den blå vandmarkering i de områder, hvor der er vand under 10 centimeter. Som nævnt i gennemgangen af de detaljerede oversvømmelseskort, som Vand & Affald har udarbejdet for syv områder i kommunen, er der her trukket 10 centimeter fra, ud fra tanken om at en 'oversvømmelse' med dybden 10 centimeter ingen konsekvenser vil have. I det åbne land er det da heller ikke noget problem at jorden bliver våd ­ men hvis der samler sig vand dybere end 10 centimeter, er det noget, der skal ses nærmere på, fordi der så kan ske vandskader og/eller opstå trafikale problemer.

25 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

Home Hovedstruktur Klima (forslag) Vand og klimatilpasning Risikokortlægning ­ uddybet

Risikokortlægning ­ uddybet

Status Samfundskritiske Forslag. Man kan dele de samfundskritiske funktioner, der berøres af vand, op i to grupper: Kommuneplantillæg om 1. Lokaliteter, som kommunen er direkte ansvarlige for som grundejer. klimatilpasning er i 2. Lokaliteter, hvor kommunen i samarbejde med grundejer kan arbejde for en løsning. forslag fra den 7. oktober 2014 til den 2. Nedenfor er med fed skrift markeret de områder, Svendborg Kommune har eneansvar december 2014. for: Sygehuset. Plejecentre: Otte adresser berøres. Ændring Døgninstitutioner med mere end 10 beboere: Tre adresser berøres. Klimatilpasning er et Forsyningsvirksomheder: Cirka 30 adresser berøres. nyt emne i Elforsyning ­ hovedbygning og transformerstationer. kommuneplanen. Vand & Affald ­ vandværk, renseanlæg og pumpestationer. Fjernvarme ­ installationer på offentlige arealer. Rådhus og andre steder med kommunale arkiver og IT­funktioner: En adresse berøres. Skoler. Herunder heldagsskoler, friskoler og efterskoler: 22 adresser berøres. Daginstitutioner: 19 adresser berøres. Vigtige transportveje/knudepunkter (vejklasse 1­4 er undersøgt): Indenfor det undersøgte område, Svendborg By, bliver kun et par vejstrækninger oversvømmet med mere end 30 cm vand. Fortidsminder: En hel del. Af risikokortet fremgår det, at Svendborg Sygehus og en del af forsyningsvirksomhedernes lokaliteter tilsyneladende er berørt af vand. Det er derfor planlagt at tage kontakt til grundejerne for at verificere Svendborg Kommunes kort og for at indgå i en dialog om eventuelle løsninger. En hel del af Svendborg Kommunes egne bygninger er tilsyneladende også udsat for at blive påvirket af vand. Det drejer sig om skoler, daginstitutioner og plejecentre, enkelte døgninstitutioner og rådhuset i Ramsherred. For disse bygninger vil der ligeledes blive fulgt op for at verificere risikoen for oversvømmelse og i samarbejde med brugerne finde årsagen til problemerne.

På billedet ses Issø­skolen ­ Stenstrup. Der er tilsyneladende en hel del vand i skolegårdene. En kontakt til skolen vil kunne afsløre, om der reelt er tale om et problem. Efterfølgende kan der findes svar på, om det skyldes manglende fald til kloakkerne, utilstrækkelig kloakkapacitet eller noget helt tredje. Løsningen på problemet kan så f.eks.. være omlægning af pladserne, etablering af kontrollerede ’vandpytter’ i skolegårdene eller måske i sidste instans udbygning af kloakkerne.

Vigtige transportveje og trafikknudepunkter Oversvømmelser af veje kan være et stort problem i forbindelse med ekstreme vandmængder. Svendborg Kommune har lavet et kort med markering af de steder, hvor der vil stå mere end 30 centimeter vand på vejbanen. Desværre er det kun muligt at vise det for oversvømmelser forårsaget af regnvand i de områder, der findes specifikke modelberegninger for. For øvrige områder er det kun muligt at se vandets udbredelse, men ikke hvor dybt det er.

26 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

Dog viser en nærmere undersøgelse, at det generelt er vejene i havneområdet, der er udfordret af vand. Derudover har Rute 9 (Sundbrovej) været udfordret af regnvand på delstrækninger mellem Fåborgvej og Høje Bøge Vej. Vejdirektoratet har arbejdet på at udbedre problemerne.

Fortidsminder Ifølge museumsloven har kommunerne pligt til at beskytte fredede fortidsminder. I Svendborg Kommune er det Odense Bys Museer, der fører tilsyn med de fredede fortidsminder. Synlige fortidsminder som stendysser, gravhøje og voldsteder tåler som regel ikke større vandstandsstigninger. Fortidsminder under jorden, som bopladser og overpløjede høje tåler bedre fugt. En del af de fredede fortidsminder ligger i det åbne land, for eksempel i skovområder, hvor regnen kan sive ned. For at afgøre, om der ved de enkelte fortidsminder er behov for en indsats, skal Odense Bys Museer og Svendborg Museum inddrages.

Skader på bygninger Svendborg Kommune har beregnet, at skadesrisikoen pr. m2 kloakopland ligger fra 0,1 kr. til 24,70 kr. For et kloakopland på 10.000 m2 svarer det til, at den samlede skadesrisiko kan ligge fra 1.000 kr. for det 'billigste' kloakopland til knap 250.000 kr. for det dyreste. Det vil sige, hvis der laves en eventuel klimaindsats i det billigste område, må indsatsen ikke koste mere end 1.000 kr. pr. år, før det faktisk, statistik set, ville være billigere at undlade at lave en indsats.

Det dyreste område i Svendborg Kommune er kloakoplandet med bymidten med en samlet skadesrisiko på godt 9 millioner kr. og det næst dyreste er selve havnen med en total skadesrisiko på godt 6 millioner kr. Det vil sige, at der teoretisk set er 15 millioner kr. i samfundsøkonomisk gevinst årligt til at bruge på klimatilpasningsindsatsen, før besparelsen er sat over styr.

I den ”billige” ende ligger områder som Skovsbo­Kogtved med 0,17 kr./m2 og en samlet skadesrisiko på kun godt 74.000 kr. I området er der ydermere ingen samfundskritiske funktioner, der berøres af vand.

27 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

Home Hovedstruktur Klima (forslag) Vand og klimatilpasning Oversvømmelse og værdikortlægning

Oversvømmelse og værdikortlægning

Status Øerne er særligt udsatte Forslag. Landområderne langs kysten på de små øer er ganske lave. Derfor vil arealerne, der Kommuneplantillæg om oversvømmes på Tåsinge, Thurø og de mindre øer, være væsentligt større end tilfældet klimatilpasning er i er på Fynssiden. Det samme gælder for naturområderne Vejlen og Monnet på Tåsinge forslag fra den 7. samt omkring eksempelvis Smørmosen på Thurø. oktober 2014 til den 2. Der er øjensynligt ingen af de eksisterende diger i Svendborg Kommune, der er høje nok december 2014. til at modstå en 100­årshændelse i dag (2011), svarende til omkring 2 meter. De vil derfor heller ikke kunne klare 3 meters forhøjet vandstand, som vil være en forventelig 100­årshændelse i år 2100. Ændring Klimatilpasning er et Samfundskritiske funktioner nyt emne i Kun få såkaldt samfundskritiske funktioner vil blive ramt af højvande i de to beregnede kommuneplanen. situationer i 2011 og 2100. Det drejer sig om plejehjemmet Strandlyst i Lundeborg samt en række fortidsminder i form af eksempelvis rund­ og langhøje. Odense Bys Museer vurderer, at synlige fortidsminder som regel ikke tåler større vandstandsstigninger. Renseanlægget på Skårupørevej, som ligger i et ganske lavt område, blev sikret med et forhøjet dige til kote 3,0 efter stormfloden i 2006.

Vejklasse 1­7 En del af Svendborg Kommunes vigtigste overordnede veje bliver også ramt ved kraftigt højvande. De ramte veje vil til dels være umulige at bruge, så længe højvandet står på. De foreliggende data giver ikke præcis mulighed for at vurdere vanddybden, men når denne overstiger 30 centimeter vurderes vejen som ufarbar. Blandt de mest truede strækninger for lokalsamfundets funktion er strækninger øverst i vejhierarkiet. Her skal især nævnes: Sundbrovej ved Lunkebugten. Denne vej er en statsvej, hvorfor Vejdirektoratet er myndighed. Nyborgvej fra rundkørslen ved Ørkildsgade til Frøavlen. Alle øvrige veje i havneområdet. Adgangen til Thurø ad Brovejen. Rantzausmindevej ved Vesterrøn. Herunder er listet de veje øverst i vejhierarkiet (vejklasse 1­7), som vil være berørt ved en 100­års hændelse i 2100 = 3 meters forhøjet vandstand. Vejklasse 1: Sundbrovej ved Lunkebugten, Nyborgvej ved Godsbanearealet. Vejklasse 2: Vornæsvej. Vejklasse 3: Jessens Mole, Østre Havnevej, Brovejen. Vejklasse 4: Rantzausmindevej ved Vesterrøn, Nordre Kajgade, Østre Kajgade. Vejklasse 5: Langegyden, Skårupøre Strandvej, Flagebakken, Knarreborg Møllevej, Bøsørevej, Slotsalléen, Søren Lolks Vej, Vemmenæsvej. Vejklasse 7: Brogade, Frederiksgade.

Kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger I Kommuneplaen er der udpeget i alt 35 bevaringsværdige kulturmiljøer i Svendborg Kommune. Heraf ligger de 8 på Svendborg Havn. Som følge af den maritime histories vægt i områdets historie ligger flere andre kulturmiljøer også i tilknytning til kysten og er derfor i en zone, som er truet af oversvømmelse. En del af fortællingen i de bevaringsværdige kulturmiljøer er knyttet til bevaringsværdige eller fredede bygninger, som vil være særligt udsatte i forbindelse med oversvømmelser. Blandt markante og oversvømmelsestruede kulturmiljøer med bevaringsværdige eller fredede bygninger kan ud over Svendborg Havn nævnes:

28 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

Strandvejskvarteret. Lundeborg havn. Valdemars Slot.

Værdikortlægning Som grundlag for at foretage en indledende prioritering af indsatsen er der foretaget en vurdering af omfanget af skadesrisikoen på de værst udsatte kyststrækninger . Kyststrækning Længde Skadesrisiko 2100 Skadesrisiko/kmRanking (km) (1) (100 års) i kr (2) (3) Svendborg Havn fra 3,34 5.560.968 1.664.960 kr 1 Gasværkshavnen til Roklubben (inkl. Frederiksø)

Valdemarsslot 0,75 728.610 971.480 kr 3 Lundeborg Havn 0,22 334.729 1.521.495 kr 2 Vindeby 0,93 303.890 326.764 kr 5 Vornæs fra Gymnastikhuset til 0,94 239.287 254.561 kr 10 Vejlen Strandvejskvarteret 0,71 217.843 306.821 kr 8 Myrehøjvej 0,71 195.368 275.167 kr 9 Lundeborg Syd 0,54 166.102 307.596 kr 7 Bøsøre Gård 0,31 102.340 330.129 kr 4 Vesterrøn 0,31 96.518 311.348 kr 6

1. Længden angiver den strækning, hvor der vil skulle etableres dige eller lignende for at imødegå den beregnede skadesværdi for det pågældende delområde/kvarter. 2. Skadesrisikoen angiver den summerede skadesrisko for det pågældende delområde/kvarter. 3. Skadesrisiko/km angiver forholdet mellem skadesrisikoen for det pågældende delområde/kvarter set i forhold til længden af den strækning, hvor der vil skulle etableres dige eller lignende. Svendborg Havn og Valdemar Slot Det klart mest betydende område er som nævnt Svendborg Havn, hvor skadesrisikoen er 7­8 gange større end ved det næstdyreste område på listen: Valdemars Slot. Når Valdemars Slot repræsenterer så forholdsvis stor skadesrisiko, skyldes det, at der er tale om fredede bygninger. Lundeborg, sommerhuse, Vejlen og Vornæs På listen kommer derefter Lundeborg Havn, en række byområder og sommerhusområder samt enkelte tættere bebyggede landområder, eksempelvis området øst for Vejlen og Vornæs. Når indsatsen med den fremtidige kystbeskyttelse skal vurderes, vil det imidlertid ikke alene være afgørende, hvor områderne med de absolut største skadesrisici ligger. Spørgsmålet om truede samfundskritiske funktioner samt infrastruktur vil også spille ind.

29 / 30 Kommuneplan 2013­25 for Svendborg Kommune

Fokusområder – havvand

Fokusområder – regnvand

30 / 30