Arkitekturpolitik Fokus på værdi og livskvalitet Kommune 2008 Baggrund: Indhold: Svendborg Kommune har gennem mange år arbejdet med arkitektonisk kvalitet uden en direkte formuleret politik. Vær med til at skabe den gode arkitektur | 5 Den danske regering udsendte i maj 2007 for første gang en hel og samlet arkitekturpolitik under overskriften Arkitekturnation Danmark – ´Rammer for liv- rammer for vækst´. Den gode arkitektur | 6

Udvalget for Miljø og Teknik i Svendborg Kommune besluttede i forlængelse heraf, at der skulle Kommunen som planlægger | 8 udarbejdes en egentlig arkitekturpolitik for vores kommune.

Følgende grupper blev nedsat til at komme med forslag til en arkitekturpolitik for Svendborg Kommune: - Bymidten | 10 - Område- og lokalcentre | 12 Arbejdsgruppen: - Erhvervsområder | 14 Helge Padegaard, Erhverv og Beskæftigelse Marianne Christiansen, Kultur og Plan - Villaområder | 1 7 Erik Krahn, Miljø og Teknik - Etageboligområder | 18 Bitten Jakobsen, Miljø og Teknik Erik Appel, Miljø og Teknik (formand) - Landsbyerne | 2 1 - Landskabet | 22 Følgegruppen: Ole Visti Petersen, Foreningen til Bygnings- og Landskabskultur for Sydfyn Kommunen som byggemyndighed | 25 Hans Ulrik Schaffalitzky de Muckadel, medlem af Facaderådet og formand for Erhversforum Svendborg Olav Grønn Hansen, medlem af Facaderådet og formand for Svendborg Udlejerforening Kommunen som bygherre | 27 Jess Heine Andersen, medlem af Facaderådet Mads Bjørn Hansen, arkitektfirmaet Praksis Ole Heilmann-Clausen, Danmarks Naturfredningsråds lokalkomité. Kommunen som støttegiver | 28

Layout: Grafisk Afdeling, Ulrik Larsen og Erik Krahn Sådan skal vi arbejde med god arkitektur | 30 Fotos: Erik Krahn Tryk: Svendborgtryk Oplag: 1000 Svendborg Kommune Oktober 2008 svb 1809 Havnemiljø, Svendborg

Arkitekturpolitik - fokus på værdi og livskvalitet Vær med til at skabe den gode arkitektur

Arkitekturen former de rum, vi skal leve i. Den skaber den ydre ramme om vores tilværelse.

Med vedtagelsen af nærværende arkitekturpolitik ønsker Svendborg Kommune at sætte Hvidkilde Slot særlig fokus på kvaliteten af vores fysiske omgivelser. Vi skal værne om og understøtte Svendborg Kommunes unikke by- og landskabskvaliteter i den fremtidige udvikling, og på samme tid være åbne overfor en nyskabende og eksperimenterende arkitektur.

Kommunen kan som planmyndighed, bygningsmyndighed og som bygherre og støttegiver være med til at fremme arkitektonisk kvalitet i vores omgivelser. I forhold til offentligheden har kommunen også et særligt ansvar som debatskaber og meningsdanner. Men vi er ikke ene om at løfte ansvaret for de samfundsmæssige værdier, vi vil beskytte og de sam- fundsmæssige visioner, som vi vil fremme. Den stadige forandring af by og landskab skal ske i tæt samspil mellem alle aktører og interessenter.

Det er Byrådets ambition, at arkitekturpolitikken skal ses i et langt perspektiv og ikke som en statisk størrelse eller facitliste. Den er en dynamisk ramme, som skal bidrage til at fastholde arkitektonisk kvalitet og udvikle nye muligheder. Det er også en opfordring til alle om, at tænke sig om og sikre god arkitektur i alle relevante beslutninger om byggeri og anlæg. For at stimulere denne forpligtelse beskriver arkitekturpolitikken forskellige initiativer, der alle har til formål at hjælpe processen på vej i de kommende år.

Kommunen opfordrer hermed alle til aktiv deltagelse i realiseringen af arkitekturpolitikken, så god arkitektur kan blive en naturlig del af dagligdagen til gavn for alle.

Lars Erik Hornemann Flemming Madsen Borgmester Formand for Udvalget for Miljø og Teknik Kontorbyggeri med smuk

placering i landskabet, Svendborg 4 5 Den gode arkitektur opfatter vi bygningsværker, ældre og gangbesværet eller Udsnit af Svendborg Kraftvarmeværk velproportionerede rum, forskellige forældre med barnevogn. materialers stoflighed, smukke Arkitektur spænder over hele former, lysindfald og farver. Arkitektonisk kvalitet er skalaen fra de store rum i God arkitektur forholder sig til ikke et statisk begreb, men landskabet til den mindste detalje. omgivelserne i et kvalificeret skal vurderes i forhold til sin Den kommer til udtryk i bygninger, medspil eller modspil, og den tid og sine forudsætninger. bebyggelser, byer, haver, parker, kan være med til at understrege, Arkitekturpolitikken skal ikke landskaber og infrastruktur. Kun forstærke eller fortolke det opsætte endegyldige facitlister når vi planlægger og udformer kulturhistoriske bymiljø eller for den arkitektoniske kvalitet, den på bedste vis, giver den os landskabets særkende. men inspirere og motivere alle til at mulighed for udfoldelse, deltagelse tænke sig om. Vi skal vælge kvalitet. og fordybelse. Arkitektur skaber værdi både for den enkelte og God arkitektur indeholder også for vores samfund. Derfor skal vi aspekter, som ikke altid er synlige inddrage arkitektonisk kvalitet i alle ved første øjekast. Bæredygtighed vores overvejelser om de fysiske og begrænsning af bygningers omgivelser. energiforbrug skal tænkes ind allerede i planlægningen og Arkitektur er en velovervejet projekteringen af byggeriet. Det balance mellem æstetik, samme gælder, når bygningerne funktionalitet og teknologi, men skal sikres et sundt indeklima. Her det fortæller ikke så meget handler det om at vælge materialer om kvaliteten. Arkitektonisk og konstruktioner med omhu. Den kvalitet påvirker beskueren gode arkitektur tager også hensyn og brugeren. Den kan mærkes. til alle og er derfor tilgængelig, Bevidst eller ubevidst uanset om man er handicappet, Administrationsbygning, Svendborg

Detalje, bevaringsværdigt hus

Svendborg Gymnasium, Det Boglige Hus 6 7 Svendborg Havn med Kommunen som Svendborg Sund broen planlægger i baggrunden

Med kommuneplanen og lokal- planer kan vi medvirke til at skabe gode rammer for arkitekturen. Lokalplanerne er vores redskab til at sikre bevaringsværdige bymiljøer og til at fastlægge karakteren af nye Korsgade med sin smukke områder. En visionær planlægning brostensbelægning er et godt instrument til at udtrykke intentioner og til at sikre kvalitet i både planer, byrum, arkitektur og materialer. Der ligger en stor opgave Vi vil: i at finde den rette balance mellem - synliggøre arkitektur som et vigtigt tema i kommuneplanen det nye, vi gerne vil have, og det - indbygge krav til arkitektonisk kvalitet i lokalplanlægningen eksisterende, vi ikke vil undvære. - Udvikle de offentlige rum som ramme om `det gode liv´ i social, kulturel og arkitektonisk henseende, så byrummene byder sig til for borgerne - bevidst fremme oplevelsen af rammerne for det liv, som skal udspille sig, ved at indtænke samspil mellem arkitektur og kunst i bygningsfacader og byrum - forbedre kvaliteten af byens indfaldsveje - fremme bæredygtighed og minimere energiforbruget i nye bebyggelser - give overgangen mellem by og land særlig opmærksomhed, ved at sikre visuelle og rumlige kvaliteter

Svendborg har som den første danske kommune opnået medlemskab af det internationale Cittaslow-bynetværk. Cittaslow udspringer af en ide om Naturen i byen, Naturlegepladsen ved Dronningemaen ’det gode liv’ og handler om livskvalitet og om at ’skynde sig langsomt’. Det er fokus og fordybelse frem for stress og jag. Cittaslow bruger moderne og teknologiske løsninger på en kreativ måde med afsæt i de lokale særpræg, traditioner og historie. Fra det lokale orienterer man sig mod det globale og fremtiden på et bæredygtigt grundlag. Cittaslow er udvikling med udsyn og omtanke.

Byrum omkring Terningen, Sundkig langs Sct. Knuds Kirke, Møllergade og Havnegade Havnegade

8 9 Nænsom skiltning, Brogade Roligt gadeforløb med afstemte farver, Skt. Peders Stræde

Byens rum og pladser er også væsentlige elementer i byens sjæl. Planlægning for byens rum kan være katalysator for udviklingen af velfungerende, attraktive byrum, der byder sig til for borgerne i social, kulturel og arkitektonisk henseende. For at understøtte denne udvikling er trafik og støj gennem de seneste Bymidten tyve år blevet reduceret, og forholdene for de bløde trafikanter Svendborg by er et unikt, er blevet forbedret. sammenhængende købstadsmiljø med et middelalderligt gadenet. Vi vil: Smukke byhuse og brostensbelagte - bevare og forny byen, så de gader i kombination med moderne historiske og arkitektoniske bygninger og byrum afspejler byens kvaliteter fastholdes og styrkes udvikling. Gennem planlægning - fremhæve de topografisk og er det lykkedes at fastholde og historisk betingede store træk og forfine Svendborgs historiske linier, der tegner byens mønster bymiljø, og resultatet opleves i og profil dag som et harmonisk bybillede - indrette de offentlige byrum, blandt med pæne facader og behersket andet med krav til udformningen af skiltning. Men bymidten er ikke facader og skilte, så de indbyder til Byliv, Kattesundet kun historie. Bymidten er et oplevelse og fysisk udfoldelse levende arkitektonisk miljø, som til stadighed forandres gennem fornyelser, ændringer og tilføjelser. Der vil således altid være behov for en særlig indsats, når det drejer sig om at sikre disse områders kvaliteter. Byens historiske udvikling afspejlet i gadebilledet, Gåsestræde

10 11 Område- og lokalcentre

Svendborg bymidte er det absolutte handelscentrum i kommunen. Men også i andre byområder ligger der centerområder, som besøges af mange. Centerområderne er typisk præget af blandet byggeri, flere interessenter og meget trafik. Der ligger en stor udfordring i at skabe en større fysisk og arkitektonisk helhed. Der pågår områdefornyelse i – en fornyelse, som med sin kvalitet kan være til inspiration for de øvrige centerområder.

Vi vil: - skabe attraktive mødesteder mellem centerbyggeri, trafik- og parkeringsarealer og de omgivende byområder - fremme arkitektonisk kvalitet gennem ombygning eller nybyggeri

Detalje omkring teglstensanlæg, Stenstrup Centerområde ved Sundhøj og Vindebycentret

Stenstrup Torv med middelalder kirke

12 13 Erhvervsområder En bevidst tilrettelæggelse af disse Forskerparkens rotunde i Kullinggade elementer kan ofte befordre en enkel og virkningsfuld forbedring af Mange erhvervsområder i vanskelige omgivelser. Svendborg by ligger integreret i bymidten og bycentrene. Derudover Kvalitet i arkitekturen er til glæde har vi nogle selvstændige for virksomhedens eget image som erhvervsområder, hvor der er forretning og som arbejdsplads. behov for en særlig indsats. Det er nødvendigt at opdele Vi vil: erhvervsområderne i delområder, - planlægge for differentierede - så der er plads til forskellighed. erhvervsområder, så der er plads Derudover skal der gøres en til virksomhedernes forskellige særlig indsats for, at specielt behov og udtryk virksomhederne langs motorvejen, - rette opmærksomheden mod indfaldsvejene og andre markante erhvervsbyggeri med markant områder præsenterer sig med placering, f.eks. ved motorvej og harmonisk og spændende indfaldsvej arkitektur. Adgangen til Svendborg - skabe helhed i erhvervsområderne skal signalere kvalitet. gennem beplantning og koordineret skiltning Arkitektonisk kvalitet i erhvervsområderne retter sig ikke blot mod det byggede, men handler i høj grad også om bygningernes tilgrænsende arealer – om forarealer, parkeringsarealer, oplagsarealer, hegn, skiltning og Plejecenter Frøavlen Svendborg grønne elementer.

Administrationsbygning, Svendborg Hotel Svendborg, Tinghusgade

14 15 Når der bygges nyt eller bygges Villaområder til, er udformning, materiale- og farvevalg således ikke alene ens Enfamiliehuse er den mest egen investering, men en investering populære boligform og parcelhuse i et områdes samlede arkitektur og udgør halvdelen af boligmassen. kvalitet. Friheden til at forme egne Det er ikke kun byggeriet, der omgivelser er meget vigtig for præger det omgivende. Også mange mennesker. Men hver i afgrænsningen mod vejen – i enkelt villa eller rækkehus er udformningen af hækken, hegnet samtidig naboens og mange andres eller muren mod fortovet, kan Villa, Rantzausminde omgivelser – en del af en helhed. den enkelte ejer være med til at præge karakteren af bebyggelsen Villa, Sundhøj eks. som et åbent bymiljø uden Indgang til Villa på Enemærket ’fæstningspræg’.

Vi vil: - styrke den arkitektoniske helhed i de eksisterende villaområder i forbindelse med renovering, om- og tilbygninger. - tilstræbe arkitektonisk helhed i planlægningen og disponeringen af nye udstykninger - fastholde og styrke de karakteristiske træk i de bevaringsværdige villamiljøer Villa, Rantzausminde Villa på Myrehøjvej

Villa, Åbyskov

Ældre bevaringsværdige villaer i Svendborg

16 17 Etageboligområder Vi vil: Ældre industribygning ombygget til lejligheder, Frøavlen - skabe grundlaget for gode arkitektonisk, nyskabende Mange af kommunens og visionære boligområder, indbyggere bor i ældre eller nyere som rammerne om ’det gode etageboligområder uden for liv’ gennem veldefinerede bymidten. lokalplaner og øget brug af Flere af disse områder er opført arkitektkonkurrence efter gode bebyggelsesplaner - skærpe opmærksomheden med store fælles friarealer og god, omkring arkitektonisk kvalitet ved velfungerende arkitektur. Men renovering, om- og tilbygninger specielt i 1960´erne og 1970´erne såvel som ved udformning af blev der over opført hække og hegn etageboligbyggeri karakteriseret - basere planlægningen for af dårlig byggeteknik, monoton etageboligbyggeri på en analyse Etageboligbyggeri, Femte Maj Plads arkitektur og ofte begrænsede af, hvor byområderne kan ’gå i oplevelsesmuligheder. Også i højden’ Svendborg er der boligområder med - fremme ny bokvalitet og behov for forbedringer. Renovering arkitektonisk kvalitet gennem af slidte etageboligbebyggelser renovering og bygningsfornyelse er en anledning til også at tænke - fremme den grønne dimension i i arkitektonisk fornyelse og ny bebyggelserne – og tilgængelig- identitet. heden til græsarealer, haver, beplantninger o.l. At bygge tæt giver plads til flere med mindst muligt indgreb i de givne arealressourcer. Men fortætning kræver omhu og byggeri i højden skal disponeres og udformes med særlig omhu Infill byggeri i ved indpasning i forhold til det Ørkildsgade omgivende.

Dronningegården, Dronningemaen

18 19 Muret villa, Stenstrup Landsbyerne til at bo i byen, og flere steder vil Vi vil: der fortsat være brug for at tilføre - fremme de enkelte lokalområders nyt. Det er vigtigt at gøre det særlige identiteter og styrker I Svendborg Kommune ligger attraktivt for dem, der allerede bor - sikre klare, harmoniske overgange en stribe landsbyer i det åbne i landsbyerne, og samtidig tilskynde mellem landsbyerne og det åbne landskab. Mange af disse byer har at nye får lyst til at flytte til. Det skal land gennemgået en markant forandring, ske ved at udvikle projekter, der kan - værne om bevaringsværdige hvor den tætte sammenhæng medvirke til at gøre landsbyerne enkeltbygninger og særlige mellem bolig og arbejde på landet er mere attraktive at bo, leve og bymiljøer i landsbyer ophævet, og hvor landsbyen – eller arbejde i. - indpasse nybyggeri, så det tager småbyerne – i dag vælges som et Arkitekturen skal skabe balance hensyn til landsbyens særlige boligtilbud på linie med andre. mellem bevaring og fornyelse og skala og proportioner Landsbyerne har en historie at samtidig tilgodese de landskabelige - styrke oplevelsen af visuelt fortælle. Gårde, arbejderboliger, med pittoreske huse. hensyn gennem bearbejdning af sammenhængende forløb gennem smukke vejforløb og bymiljøer er landsbymiljøerne og forholdet til landsbyerne arkitektoniske og kulturhistoriske det åbne landskab. kvaliteter, som kræver høje arkitektoniske målsætninger. Landsbyerne er et godt alternativ

Moderne Landbrugsbyggeri, Søren Lolksvej, Tåsinge

Landsbymiljø, Landbrugsbygning ved Skjoldmose, Stenstrup

20 21 Landskabet Vi vil: Privat villa, Tåsinge - fastholde det overordnede visuelle indtryk af Svendborg Kommune som en grøn kommune ved sundet Svendborg Kommune har med - udarbejde en helhedsplan for det åbne land, som sikrer værdifulde sit rige kulturlandskab og unikke landskaber, kulturværdier og natur placering ved Det Sydfynske Øhav - sikre, at udvidelser af byområdet i det det åbne land kun sker efter en værdifuld ressource. Det åbne grundig vurdering af de landskabelige konsekvenser land er karakteriseret ved det - beskytte de attraktive kyststrækninger lange, frie udsyn, og landskabets - værne om og bevare øernes særlige karakter visuelle fremtræden er en balance mellem det oprindelige og det tilførte – mellem natur og kultur. Planlægningen for det Privat indkørsel, Christiansminde åbne land skal finde en fornuftig balance mellem benyttelsen og beskyttelsen af natur, landskab og Vintermorgen over de kulturhistoriske elementer. sundet til Tåsinge Det vil altid være attraktivt at bo tæt på naturen. Det skaber behov for en planlægning, hvor flest mulig får adgang til at bo nær de landskabelige værdier uden derved samtidig at indskrænke eller ødelægge dem. Landbrugslandskab,Ballen Landskabet skal til stadighed indgå i overvejelserne, når der planlægges, for det er landskabet, der er den helt grundlæggende kvalitet ved Svendborg Kommune. Øhavet Skovsø, Stenodden Større bygninger, vindmøller eller trafikanlæg kan ses over store afstande og skal derfor altid placeres og udformes med særlig omhu, hvilket er en af de vigtige arkitektoniske udfordringer i det åbne land. Stendige, Hvidkilde

22 23 Svendborg Gymnasium, Det Musiske Hus Kommunen som Det har afgørende betydning for oplevelsen af bybilledet og byggemyndighed det fælles byrum, at en bygnings placering på grunden, materialevalg Kommunen skal godkende alt nyt og form tager hensyn til helheden. byggeri, heriblandt også væsentlige ombygninger, tilbygninger Vi har desuden en særlig og renoveringer. Projekterne forpligtigelse til at sikre godkendes efter byggeloven arkitekturen i byggesager, der og bygningsreglementet og vedrører bevaringsværdige skal samtidig afstemmes efter ejendomme og bymiljøer. I disse planloven, herunder kommune- tilfælde skal det tilstræbes at planen og lokalplanlægningens opgradere de bevaringsværdige bestemmelser og intentioner. bygninger, således at eksempelvis nye vinduer, døre og kviste tilpasses Da arkitektonisk kvalitet i sagens husets oprindelige arkitektur. natur ikke er en målbar størrelse, men en helhedsvurdering ud fra en lang række parametre, er det vigtigt, Vi vil: at bygherre og myndighed forstår - fremme arkitektonisk kvalitet at tale sammen. Vi skal via faglig bl.a. via forhåndsdialog med og kvalificeret dialog og vejledning bygherre fremme arkitektonisk kvalitet i alle - tilskynde til brugen af byggesager. Det er ligeledes vores professionelle rådgivere ved ansvar, at den enkelte byggesag større ny- og ombygninger vurderes i sammenhæng med sine omgivelser og ikke som et enkeltstående byggeri.

Bevaringsværdigt hus, Tåsinge

Harmoniske facader i bymiljøet

24 25 Naturama, Naturhistorisk museum, Svendborg Kommunen som som arkitektonisk kvalitet rummer – og ikke de kortsigtede besparelser, bygherre som kan opnås, hvis vi slækker på kravene og går på kompromis med Historisk set spiller den offentlige kvaliteten. bygherre en helt central rolle i forhold til at sikre arkitektonisk Vi skal derfor i egne bygge- og kvalitet i byggeriet. Mange anlægsopgaver prioritere den offentlige bygninger og anlæg arkitektoniske kvalitet og fornyelse har fremtrædende placeringer i højt. Bygninger, bebyggelser og vores byer, og de er ofte synlige grønne områder skal være smukke, Trollehaven plejehjem, Svendborg og markante byggerier, som vi alle spændende og oplevelsesrige, og kender og forholder os til. Offentligt de skal være værd at bevare for byggeri begrænser sig ikke blot eftertiden. til rådhuse, museer og skoler, men også til rensningsanlæg, nye veje Vi vil: og parkeringspladser. Alle disse - inspirere til arkitektonisk kvalitet byggerier er med til at tegne vores ved at gå foran med det gode ansigt udadtil og kan være med til at eksempel berige og forbedre omgivelserne. - afholde arkitektkonkurrencer i forbindelse med større byggerier En bygning har en lang levetid og - indarbejde principper om skal tilrettelægges i totaløkonomisk bæredygtighed i alle projekter sammenhæng, hvor anlægs- og - indtænke kunst i den indledende vedligeholdelsesudgifter vurderes planlægning af bygge- og under ét. Vi skal prioritere de anlægsarbejder langsigtede økonomiske gevinster,

Daginstitution, Svendborg

26 27 eksisterende og nyt boligbyggeri. Bevaringsværdige huse Karakterfuldt gadeforløb med fredede Kommunen som i Kyseborgstræde byhuse, Bagergade støttegiver Kommunen yder i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen også Svendborg Kommune godkender en særlig støtte til fredede og byggerier med offentlig støtte bevaringsværdige bygninger. – herunder renovering gennem Det er et led til at sikre den byfornyelse og opførelse af bygningskulturelle arv og de alment boligbyggeri. Projekterne enkelte ejendomme og bymiljøers godkendes blandt andet oprindelige arkitektoniske udtryk. efter byfornyelsesloven og En bygning er bevaringsværdig, almenboligloven, der blandt når den er registreret som andet skal sikre, at der tages de sådan i en lokalplan eller byplan. fornødne arkitektoniske hensyn Byrådet i Svendborg har desuden ved både nybyggeri og renovering. vedtaget, at en bygning også er Udfordringen ligger i samspillet bevaringsværdig, når den har mellem den enkelte bygherre, opnået en bevaringsværdi fra 1-4 i eller ejer, og kommunen, der har en såkaldt SAVE-registrering. det overordnede ansvar for at Der ydes primært støtte til præge udformningen af bybilledet, istandsættelse af husets ydre, dvs. arkitekturen og det fælles byrum. facade, tag, vinduer, døre, kviste og Vi skal i større grad end tidligere skorsten. Vi skal i vores rolle som benytte os af muligheden for at støttegiver vejlede i forbindelse stille arkitektoniske betingelser med den enkelte ombygning i forbindelse med støtte til både og herigennem sikre, at den bygningskulturelle værdi højnes.

Indgangsparti, 5. maj Plads Vi vil: - sikre, at byfornyelsesprojekter Byfornyelse, Ørkildsgade gennemføres med respekt for det enkelte områdes kvaliteter, samt at det visuelle og funktionelle miljø forstærkes - sikre arkitektonisk kvalitet i såvel indretning, facadeudtryk og friarealer ved planlægning af nyt alment boligbyggeri - Udvide og opdatere SAVE til at omfatte hele Svendborg Kommune 28 29 Sådan skal vi arbejde - Ombygninger og tilbygninger til Derudover vil vi: enfamiliehuse - fortsætte vores årlige præmiering med god arkitektur - Erhvervsbyggeri af god arkitektur - Arkitekturhensyn ved - deltage aktivt i markeringen af En ting er at formulere efterisolering af huse arkitekturens dag d. 1. oktober arkitekturpolitiske målsætninger - Landsbyer og _ styrke dialogen med arkitekter og – en anden, at få dem til udtryk landbrugsejendomme rådgivere i det byggede, i byrummet og i - Avls- og driftsbygninger - styrke kontakten til pressen, der landskabet. Byrådet og hele det - Kulturarv - by og bygninger skal indbydes til at samarbejde kommunale organisation skal - Eksempelsamling på god om arkitekturområdet involveres i realiseringen af de arkitektur i Svendborg Kommune - styrke den elektroniske arkitekturpolitiske ambitioner formidling af arkitekturpolitikken og den arkitektoniske forståelse Vi vil: på kommunens hjemmeside skal forankres på tværs af både - arbejde for at sikre ejerskab til - styrke samarbejdet fagområder og interesser. arkitekturpolitikken og dennes med museerne, folkelige målsætninger på tværs af vores organisationer og kulturelle I de kommende år vil vi følge organisation institutioner op på vores målsætninger ved - udbrede arkitekturforståelse en bredere arkitekturpolitisk blandt vores ansatte, der har indsats. Vi vil hvert år udvælge et med byggeri, anlæg, samt drift og Side 31, Øverste række: eller flere konkrete initiativer til vedligehold, at gøre. Tildelt arkitekturprisen 2008 fremme af arkitektonisk forståelse - hvert år, udvælge konkrete Midterrækken: i almindelighed og arkitektonisk initiativer til fremme af Tildelt arkitekturprisen 2007 kvalitet i særdeleshed. Derudover arkitekturpolitikkens Nederste række: vil vi tage hele arkitekturpolitikken målsætninger Tildelt arkitekturprisen 2004 op til kritisk revision mindst én gang i hver byrådsperiode for at sikre mulighed for fornyelse og ny SVENDB inspiration. IS OR R G P R K Arkitekturpolitikken skal desuden U O T M

K uddybes og visualiseres i en række M

E Indmuringsplankette U

temahæfter, med henblik på at T I

N

K til arkitekturprisen.

vejlede og inspirere både private og E

R

A

offentlige bygherrer, eksempelvis:

. .

30 31 Det gode liv i Svendborg Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf.: 6223 3000 E-mail: [email protected]