Vejledning Om Landskabet I Kommuneplanlægningen Foto Omslag

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Vejledning Om Landskabet I Kommuneplanlægningen Foto Omslag VEJLEDNING OM LANDSKABET I KOMMUNEPLANLÆGNINGEN Foto omslag Udsigt over Det Sydfynske Øhav, Bodil Mortensen, Niras Konsulenterne. Maj 2007. VEJLEDNING OM LANDSKABET I KOMMUNEPLANLÆGNINGEN MILJØMINISTERIET 2007 VEJLEDNING OM LANDSKABET I KOMMUNEPLANLÆGNINGEN Miljøministeriet, 2007 Vejledningen er udarbejdet af Niras Konsulenterne (Jens Monrad Hansen, Cathrine Wichmann Brandt og Bodil Mortensen) for Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (Anette Ginsbak (projektleder) og Søren Rasmus- sen). I styregruppen deltog desuden Skov & Landskab (Vibeke Nellemann og Ole Hjorth Caspersen), samt Henrik Knuth-Winterfeldt og Helle Witt fra Skov- og Naturstyrelsen. Karen Vie fra Skov- og Naturstyrelsen har rentegnet de anvendte kort. Svendborg Kommune har fungeret som eksempelområde, hvorfra Nina Lindbjerg og Martin Bertelsen har medvirket. Vejledningen er baseret på en ny dansk metode til landskabsanalyse udvik- let af Skov & Landskab i et samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Fyns og Århus amter, samt Niras Konsulenterne. Fra Fyns Amt deltog Mai-Britt Helle Jensen og Christian Tønnesen. Fra Århus Amt deltog Vilhelm Michelsen og Jens Tang. Fotos og skitser: Bodil Mortensen og Dorthe W. Brogård, Niras Konsulenterne Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kortmaterialer er gengivet i henhold til tilladelse G18/1997 ISBN: 978-87-779-765-6 Vejledningen kan læses på: www.skovognatur.dk ©Miljøministeriet, 007. Publikationen kan citeres med kildeangivelse. INDLEDNING 008 Kommunerne og landskabet 009 Landskabet og landskabskarakteren 012 Landskabskaraktermetoden 012 Vejledningen 015 FASE 1 - KORTLÆGNING 016 Trin 1 - Forundersøgelse 017 Forundersøgelse - Svendborg Kommune 020 Trin 2 - Naturgeografisk undersøgelse 024 Naturgeografisk analyse - Svendborg Kommune 028 Trin 3 - Kulturgeografisk analyse 032 Kulturgeografisk analyse - Svendborg Kommune 038 Trin 4 - Rumlig visuel analyse 044 Rumlig visuel analyse - Egense landbrugsflade 048 Trin 5 - Landskabskarakterbeskrivelse 057 Landskabskarakterbeskrivelse - Egense landbrugsflade 058 FASE 2 - VURDERING 070 Landskabskarakterens styrke 073 Særlige visuelle oplevelsesmuligheder 076 Landskabskarakterens tilstand 078 Landskabskarakterens sårbarhed 080 Efterbehandling ved skrivebordet 085 Landskabskarakterens styrke - Egense landbrugsflade 087 Særlige oplevelsesmuligheder - Egense landbrugsflade 091 Landskabskarakterens tilstand - Egense landbrugsflade 095 Landskabskarakterens sårbarhed - Egense landbrugsflade 099 FASE 3 - STRATEGI 102 Beskrivelse af kommunens landskaber 103 Beskrivelse af landskaberne - Svendborg Kommune 104 Strategiske mål for kommunens landskaber 108 Tildeling af strategiske mål - Egense landbrugsflade 110 Forslag til handlinger og initiativer 115 Forslag til handlinger og initiativer - Egense landbrugsflade 116 FASE 4 - IMPLEMENTERING 122 Hovedstruktur - Landskabet 124 Kommuneplanens hovedstruktur - Svendborg Kommune 126 Retningslinjer og rammer for lokalplanlægningen 131 Retningslinjer og rammer - Svendborg Kommune 133 Redegørelse for kommuneplanens forudsætninger 139 Redegørelse - landskabsinteresser - Svendborg Kommune 140 BILAG 142 Begrebsforklaringer 144 Klassifikationslister 147 Historiske kort 163 5 6 FORORD Danmark har mange smukke landskaber, og det er noget vi værdsætter højt. Det er heller ikke noget der sker af sig selv. Det kræver bevidst plan- lægning. Mange betragter sikkert naturen og landskabet som en selvfølge. Men det er det absolut ikke. Der er aldrig blevet bygget så meget nyt bolig- og erhvervsbyggeri som i de sidste år. Der er kort sagt et stort pres på vore landskaber. Det vigtigste redskab til at sikre landskabet er den kommende kommu- neplanlægning. Efter strukturreformen har de nye kommuner overtaget et vigtigt ansvar med planlægning af det åbne land, og det er en helt ny opgave for mange kommuner. Det er derfor en glæde for mig at kunne præsentere denne vejledning om varetagelse af landskabshensyn i kommuneplanlægningen. Det er første gang vi har udviklet en metode – landskabskaraktermeto- den - som giver os mulighed for at gennemføre en ensartet vurdering af landskaber i Danmark, og som i øvrigt med stor fordel kan anvendes af - nabokommuner i fællesskab. Miljøminister Connie Hedegaard Det er frivilligt for kommunerne at anvende vejledningen, men vi har i Miljøministeriet modtaget mange tilkendegivelser, der bekræfter den store interesse i den kommunale planlægningsverden for en sådan vejledning. Connie Hedegaard Miljøminister 7 8 INDLEDNING KOMMUNERNE OG LANDSKABET Landskaberne er en vigtig del af vores liv Landskaberne har stor betydning for borgernes hverdagsliv og kommunernes identitet. Derfor skal de beskyttes, men muligheden for at benytte landska- berne skal også sikres. Kommunerne har ansvaret for det åbne land Hidtil har det især været amternes opgave at sikre de landskabelige værdier. Kommunerne har med overtagelsen af ansvaret fået mulighed for at fastlægge mål for udviklingen i hele kommunen, sikre optimal sammenhæng i planlæg- ningen og hensigtsmæssig balance mellem udviklingen i byerne og det åbne land. Det forventes, at kommunerne bruger de nye muligheder, lever op til deres ansvar og viderefører det hidtidige beskyttelsesniveau i det åbne land. De nationale interesser skal sikres Det er et nationalt mål, at landets værdifulde landskaber beskyttes, og at de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur og landskabsressource. Kommu- nerne skal ”oversætte” de nationale mål og overordnede interesser til kom- munale forhold, og beskytte de styrker og særkender, som er fremherskende i forskellige egne af landet. Kommunernes planlægning skal derfor rettes mod at beskytte værdifulde landskaber og landskabselementer, som f.eks. åse, ådale, bakker og kystområder. Forandringer i det åbne land skal ske i respekt for landskabernes karakter og oplevelsesmuligheder og medvirke til at be- skytte og vedligeholde dem. Statslige krav til den kommunale planlægning De statslige mål og krav til den kommunale planlægning kan ses på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside www.skovognatur.dk. Miljøministeriet har pligt til at gøre indsigelser mod et forslag til en kommuneplan eller lokalplan, hvis det ikke er i overensstemmelse med de nationale og internationale interesser. Samarbejde mellem kommuner Værdifulde landskaber følger sjældent kommunegrænser. Derfor er det vigtigt med tværkommunale samarbejder, som kan sikre beskyttelsen af landskaber, der går på tværs af kommunegrænserne. Det er også vigtigt med et tæt sam- arbejde mellem kommunerne om kommuneplanlægningen og en tæt dialog med de statslige miljøcentre om kommuneplanlægningen og de overordnede interesser. Udsigt over Skårupøre Sund mod Thurø. Indledning 9 Landskabet og den kommunale planlægning 1. januar 007 trådte den ny planlov i kraft. Loven indeholder et katalog over retningslinjer, som kommuneplaner skal indeholde. Én af disse ret- ningslinjer omhandler: Sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større sammenhængende landskaber. Skov- og Naturstyrelsen har med Niras som konsulenter og i samarbejde med Skov & Landskab udarbejdet en vejledning i brug af landskabska- raktermetoden i kommunernes planlægning. Metoden er gennemført og illustreret i den tidligere Svendborg Kommune. Skov & Landskab har siden 00, i samarbejde med Skov- og Natursty- relsen, Århus og Fyns amter, udviklet en dansk metode til kortlægning og vurdering af landskabet, Landskabskaraktermetoden. Metoden er udviklet til brug for planlægningen og forvaltningen af det åbne land. Den er afprøvet først i Århus og Fyns amter og siden i Svend- borg Kommune, hvor den er tilpasset den kommunale planlægning. Her- udover er dele af metoden blevet afprøvet på landskaber i de områder, som var omfattet af pilotprojekterne for nationalparker. Landskabskarakterme- toden tager bl.a. afsæt i en tilsvarende metode, som anvendes i Storbritan- nien, Landscape Character Assesment. GIS som ramme for landskabskaraktermetoden Udviklingen af en dansk udgave af landskabskaraktermetoden har haft det fremadrettede fokus, at metoden skal udgøre et naturligt element i fremti- dens digitale kommuneplan. Derfor er GIS (Geografisk Informations Sy- stem) anvendt som ramme for metoden. Herved udnyttes, at der findes en række landsdækkende digitale datasæt med en detaljeringsgrad og kvalitet, der kan bruges i arbejdet med regionale og lokale analyser. Disse datasæt omfatter både tematiske datasæt som f.eks. jordbunds- og hydrologiske forhold, og detaljerede topografiske kort og flyfotos. De digi- tale topografiske kort dækker en periode på mere end 100 år, og de er me- get anvendelige til at beskrive udviklingen i et givet område. Fordelen ved anvendelse af kortene bliver meget iøjefaldende, når de kombineres med de VIDEN nutidige kort, idet de hjælper til at identificere mønstre og egenskaber i det Udførelse af Landskabskarak- specifikke landskab. termetoden kræver en række specifikke kvalifikationer. Udover kendskab til kort og GIS fordres Regionplanlægningen som udgangspunkt viden om geologi, jordbund, Regionplanernes udpegning af områder med beskyttelsesinteresser og bevoksningstyper og geografi, bevaringsværdier danner et omfattende vidensgrundlag for varetagelsen af indsigt i kulturhistoriske og land- de landskabelige interesser. Indtil de nødvendige retningslinjer for beva- skabsarkitektoniske forhold samt planlægningsmæssig forståelse. ringsværdierne er blevet fastlagt i kommuneplanlægningen, skal landskabs- 10 varetagelsen bl.a. ske på baggrund af den eksisterende regionplanlægning fra METODEN 005.
Recommended publications
  • Beredskabsplan for Vandforsyning I Svendborg Kommune
    BEREDSKABSPLAN FOR VANDFORSYNING I SVENDBORG KOMMUNE November 2009 2 BEREDSKABSPLAN FOR VANDFORSYNING I SVENDBORG KOMMUNE November 2009 1 INDLEDNING..................................................................................................................................4 1.1 Krisestab.....................................................................................................................................4 1.2 Indkaldelse af krisestaben. .........................................................................................................5 1.3 Krisestabens opgaver. ................................................................................................................5 1.4 Hvornår iværksættes krisestabens arbejde ................................................................................5 1.5 Hvordan iværksættes krisestabens arbejde ................................................................................5 1.6 Logbog .......................................................................................................................................6 2 HANDLEPLANER...........................................................................................................................9 2.1 Information af forbrugere.........................................................................................................10 2.2 Overskridelse af mikrobiologiske parametre - driftsforstyrrelse .............................................11 2.3 Overskridelse af mikrobiologiske parametre – Truet forsyning
    [Show full text]
  • [email protected] [email protected]
    Vester Skerninge Sangkor Navn Adresse By Telefon Mobil EFTERÅR 2017 Sopran: [email protected] Annemarie Mark-Hansen Fyrrevang 14 Svendborg 6222 7888 2732 7090 [email protected] Anne-Mette Wolff Jensen Lille Eng 4d Svendborg 7550 4980 2121 2551 [email protected] Birgith Lotzfeldt Wandallsvænge 14 Svendborg 6221 7495 2615 9908 [email protected] Claudia Christensen Eggertsvænge 5 Svendborg 5062 3102 [email protected] Else Marie Tolstrup Nyborgvej 21, st Svendborg 2230 1806 [email protected] Gitte Baagøe Brændeskovvej 87 Svendborg 6221 6100 2721 1609 [email protected] Inge Horsgaard Sølvbjergvej 33 Faaborg 2968 3669 [email protected] Jette B Nielsen Fåborgvej 80 V.Skerninge 6224 2466 6025 5542 [email protected] Karina Jørgensen (orlov) Klaus Berntsensvej 30b Odense S 5183 4969 [email protected] Marianne Rasmussen Kongebakken 19 st. tv Svendborg 2180 1846 [email protected] Marlene Rasmussen Overgade 2a.1 Svendborg 4276 3991 [email protected] Ruth Nielsen Søbakkerne 36, Ollerup V.Skerninge 6224 2183 2636 2183 [email protected] Sofie Ljungdahl Egebjergvej 23 Stenstrup 2067 2816 [email protected] Tove Andersen Langemarken 24 V.Skerninge 6224 3108 2423 9734 btmidtgaard@ballenmail,dk Tove Midtgaard Strandvej 72B, Ballen V.Skerninge 6224 1500 Sally Jørgensen Mezzo: [email protected] Anna Birkbøll Jensen Lehnskovvej 240 Svendborg 4198 7177 [email protected] Britta Langelund (orlov) Bakkevej 2 Gislev 2076 7393 [email protected] Dorte Krohn (orlov) Daltoftevej
    [Show full text]
  • Kommuneplantillæg
    Kommuneplantillæg 2013.16 Byg, Plan og Tematillæg for Erhverv 2014 vand og klimatilpasning Hvad er et kommuneplantillæg? Kultur og Plan Ramsherred 5 Hvis der skal ændres i kommuneplanen, skal 5700 Svendborg Byrådet vedtage et tillæg til kommuneplanen. Behov for at ændre kommuneplanen kan have eller som e-mail: [email protected]. baggrund i såvel en mindre væsentlig ændring om f.eks. bebyggelsesforhold i forbindelse med Offentligt møde en lokalplan, eller en mere væsentlig ændring I løbet af høringsperioden vil der blive arrange- af f.eks. anvendelse og status for et område. ret informationsmøde, se mere på www.svend- borg.dk og på https://www.facebook.com/ Ved væsentlige ændringer af kommuneplanen, Svendborg skal Byrådet, forud for forslag til kommune- plantillæg, først indkalde idéer og forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Dvs. der Baggrund og indledning skal gennemføres en offentlig debat. Alle kommuner skal have en klimatilpasnings- plan. I sommeren 2012 blev der mellem rege- Ved mindre ændringer i en kommuneplans ringen og Kommunernes Landsforening indgået rammedel, der ikke strider mod planens hoved- aftale om, at alle kommuner inden udgangen principper, samt ved uvæsentlige ændringer i af 2013 skulle udarbejde klimatilpasningspla- planens hovedstruktur, kan byrådet undlade at ner. Beslutningen var en del af aftalen om kom- indkalde ideer, forslag m.v. munernes økonomi for 2013, som samtidig gav kommunerne mulighed for at øge deres inve- Hvad er et forslag til kom- steringer på spildevandsområdet med 2,5 mia. muneplantillæg? kroner i 2013. Alle kommuneplantillæg udarbejdes som for- slag og vedtages politisk, inden de udsendes til De kommunale klimatilpasningsplaner skal offentlig høring i mindst 8 uger.
    [Show full text]
  • 13. September 2019 Kl
    Protokol fra bestyrelsesmøde den 13. september 2019 kl. 12.00 i Svendborg Forsyning AIS, Svendborg Vand AIS,Svendborg Spildevand AIS,Svendborg AffaldAIS og Svendborg Forsyningsservice AIS,Ryttermarken 21, 5700 Svendborg. Deltagere: Bestyrelsesformand: Søren Kongegaard Bestyrelsesnæstformand: ArneKnudsen Bestyrelsesmedlem: Niels Christian Nielsen Bestyrelsesmedlem: Birger Jensen Bestyrelsesmedlem: Per Nykjær Jensen Bestyrelsesmedlem: Jesper Kiel Bestyrelsesmedlem: Claus Mogensen (afbud) Bestyrelsesmedlem: Peer Munk Bestyrelsesmedlem: Hans Jordan Kroman Direktion: Ole Steensberg Øgelund Økonomichef: Michael Jørgensen (punkt 5,6 og 7) Projektleder: Troels Kærgaard Bjerre (punkt 6) Dagsorden: 1) Godkendelse af dagsorden 2) Meddelelser fraformanden 3) Forelæggelse og stillingtagen til revisionsprotokollen 4) Beretning frad irektionen om selskabets virksomhed i den forløbne periode 5) Budgetopfølgning 6) 7) 8) Grøn vedligehold og biodiversitet 9) Status Svendborg uden affald 10) 11) 12) Høring af Svendborg Kommunes Klima- og energipolitik. 13) Eventuelt 243 8) Grøn vedligeholdelse og biodiversitet VA har i dag ca. 250.000 m2 græsarealer,der i dag bliver slået fra 1 til 16 gange om året. I vedhæftede notat er mulighedernefor at øge biodiversiteten, reducere driftsomkostninger og C02 belastning beskrevet. Endvidere er der opstillet tre scenarier foromlægning af den grønne vedligeholdelse på Ryttermarken som konkret case. Det indstilles at: Bestyrelsen i Svendborg Vand Al, Svendborg Spildevand A/S Svendborg Forsyningsservice A/S og Svendborg Affald A/S beslutter at det konkrete case scenarie 2 igangsættes. Endvidere bedes bestyrelsen tage stilling til om de øvrige arealer skal gennemgås med henblik på forslag til en samlet handleplan, der senere skal forelæggesbest yrelsen til beslutning. Beslutning: Bestyrelsen i Svendborg Forsyningsservice AIS besluttede at igangsætte scenarie 2 på Ryttermarken 21. Bestyrelsen i Svendborg Vand AIS, Svendborg Spildevand AIS og Svendborg AffaldAIS besluttede at øvrige arealer gennemgås og igangsættes på direktionens beslutning.
    [Show full text]
  • A Journey to Denmark in 1928
    The Bridge Volume 36 Number 1 Article 8 2013 A Journey to Denmark in 1928 Anton Gravesen Follow this and additional works at: https://scholarsarchive.byu.edu/thebridge Part of the European History Commons, European Languages and Societies Commons, and the Regional Sociology Commons Recommended Citation Gravesen, Anton (2013) "A Journey to Denmark in 1928," The Bridge: Vol. 36 : No. 1 , Article 8. Available at: https://scholarsarchive.byu.edu/thebridge/vol36/iss1/8 This Article is brought to you for free and open access by BYU ScholarsArchive. It has been accepted for inclusion in The Bridge by an authorized editor of BYU ScholarsArchive. For more information, please contact [email protected], [email protected]. A Journey to Denmark in 1928 by Anton Gravesen -Printed in Ugebladet, a Danish-American Weekly Newspaper, in 1928 over a two week period. Translated from Danish by Barbara Robertson. It is now just 3 months ago that I packed my valise and said good­ bye to Askov to make a journey to Denmark. It was with some mixed feelings. Half my life I have lived here and my other half over there in the old country. Ah, but off on the "steam horse" I went to Minneapolis where my daughter, Astrid, and I paid a visit to the Scandinavian-American Line's Office ~nd were received very kindly by Mr. Ellingsen, the line agent. He gave me a lot of good advice and recommendation letters to take with. That night we traveled on to Chicago where we arrived the next morning. I belong to the D.
    [Show full text]
  • Art Study Sydfyn Uden Skårup Seminarium?
    Art Study Sydfyn uden Skårup Seminarium? Art Study Sydfyn, der er et netværk bestående af 47 kunstnere, foreninger, virksomheder, uddannelses- og kulturinstitutioner samt offentlig myndighed, risikerer i disse dage en fremtid uden Skårup Seminarium. Dette er både uforståeligt og beklageligt, dels fordi der netop var igangsat en række initiativer for at skabe et mere levedygtigt grundlag, dels fordi seminariet er en af de få videregående uddannelser, vi har i dette udkantsområde. Art Study Sydfyn arbejder for at skabe kunstnerisk orienterede uddannelser og tilbud, der giver børn og unge de kreative og innovative kompetencer, der efterspørges i fremtiden. I forhold til Skårup Seminarium arbejder vi pt. med at • Skabe børnehaver og skoler med kreativ profil, hvor studerende fra Skårup Seminarium tilbydes unikke praktikforløb og dermed kan tiltrække studerende. • Påbegynde en kunstnerisk grunduddannelse, kaldet KunstGrund, i samarbejde med VUC, der skal give de unge en bred indføring indenfor film, scenekunst, musik og billedkunst. • Uddannelsesforløb, der opkvalificerer de unge med en gymnasial uddannelse fra C-niveau til B- eller A-niveau, så de kan komme ind på den ønskede videregående uddannelse. Dvs. at Art Study Sydfyns muligheder for at skabe sammenhængende forløb, der motiverer og opkvalificerer de sydfynske børn og unge til at tage en videregående uddannelse i fremtiden minimeres – samt mulighederne for at tiltrække studerende udefra. Dette vil naturligvis ikke kun få følger for de sydfynske unge, men for flere interessenter i Art Study Sydfyn. Det er derfor med stor beklagelse og bekymringer i forhold til fremtiden, at vi risikerer at må vinke farvel til vores, og landets ældste, seminarium. Vi håber, at vi kan få lov til at beholde Skårup Seminarium, så vi kan fortsætte arbejdet med at skabe flere attraktive uddannelsestilbud.
    [Show full text]
  • Folketælling Vejstrup Sogn 1880 Vejstrup Sogn, Tiselholt Hovedgaard, 1, Navn: Alder: Civilstand: Stilling I Husstanden
    Folketælling Vejstrup Sogn 1880 Vejstrup sogn, Tiselholt Hovedgaard, 1, Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Hans Wogensen Jørgensen f. 12.12.1837 Gift husfader godsejer Tiselholt Doris Georgine Garde 43 Gift hans hustru Kjøbenhavn Fritze Garde Jørgensen 13 Ugift deres børn Tiselholt Axel Garde Jørgensen f. 16.07.1864 Ugift deres børn Tiselholt Oscar Garde Jørgensen f. 5.09.1870 Ugift deres børn Tiselholt Flemming Garde Jørgensen f. 27.10.1872 Ugift deres børn Tiselholt Christian Madelung 30 Ugift huslære Thisted Anders Hansen Andersen 25 Ugift forvalter Kjærum sogn, Odense Amt Hans Jacob Ludvig Jens Ferdinand Jensen 26 Ugift gartner Stenstrup sogn Laurits Andersen 15 Ugift gartnerelev her i sognet Kirsten Petersen 45 Ugift husholderske Soderup sogn, Roskilde Amt Elna Tinka Katrine Petersen 22 Ugift kokkepige Svendborg Marie Katrine Amalie Roseam?? 21 Ugift over...pige??. tjenestefolk Odense Kirsten Henriksen 36 Ugift under...pige?? Langaa sogn Hanssine Hansen 32 Ugift meierske her i sognet Herluf Bonde Paulsen 20 Ugift tjener Odense Anine Garde 62 Ugift kapitalist Tonninge, Slesvig Agnes Garde 42 Ugift klosterfrøken i Røninggaard Kjøbenhavn Hans Clausen 24 Ugift tjenestekarl Tvede sogn Vejstrup sogn, Hovedgaardens arbeiderboliger, 2, Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Jørgen Andersen 40 Gift husfader. kusk Fangel sogn, Odense Amt Kirsten Frandsen 39 Gift hans hustru her i sognet Abelone Andersen 10 Ugift deres børn Vejstrup Karl Frederik Andersen f. 10.02.1874 Ugift deres
    [Show full text]
  • 6-Month Ollerup Scholarship
    2019 Ollerup Scholarship January to June (6 Month) Frequently Asked Questions and Information Page 1 Ollerup FAQ What is Ollerup? The International Academy (INTAC) is an integrated part of Gymnastikhojskolen I Ollerup - a Danish Academy offering non – formal education with a special focus on Gymnastic. Students are between Ollerup of 18-30 years (Must be 18 by the 1st August) this scholarship is for the First Semester (spring semester) and is for 23 weeks (5.75 months). As a student you will eat, study and sleep at Ollerup spend most of your time at the school. As this course is completely practical there are no exams but on the completion of close stay you will be presented a certificate as a proof of your attendance. Classes are based on dialogue and mutual learning between teachers and students. One focus is to discover and strengthen the unique skills of each student in a challenging yet supportive social atmosphere. Another focus is to provide knowledge and skill for becoming trainers and leaders in sport and voluntary organisations. Sports – especially gymnastics – are thus not considered as an aim in itself, but also as a mean of education, aiming personal development as well as making the students more harmonious human beings and active citizens. As a students an International Academy, (INAC) you get an International youth leader education (IYLE). The IYLE course is in constant development, We aim to give you the best ‘tools’ for your future life. For example, we will use sport as a media for achieving skills that are vital in the modern world: international competences, coaching, team building, supervision, co-operation, leadership, event planning and management among others.
    [Show full text]
  • Ollerup Kirke Sunds Herred
    2005 Fig. 1. Kirken set fra syd. Foto Arnold Mikkelsen 2018. – The church seen from the south. OLLERUP KIRKE SUNDS HERRED Kirken er indirekte omtalt 1448, da dens præst, Henrik nært knyttet til Nielstrup, der var sognets hovedgård. Jensen (»Præst i Oldorp«), nævnes i forbindelse med Særligt aktive blandt ejerne var Iver Lunge (†1587) en sag ved Svendborg byting. 1 Selve kirken (»eccle- og hans to hustruer, Maren Bjørn (1516-61) og Karen siam parochialem b(eati) Petri in Olderup«) er tidligst Bryske (1542-1624), samt Ditlev von Qvalen (1541- nævnt 1504; det fremgår samtidig, at den var viet til 1605) med hustruerne Rigborg Valkendorf (†1590) Skt. Peter (værnehelgen).2 I en †indskrift på en bjælke i og Sofi e Lunge (1551-1609-), der udsmykkede kirken koret 1701 kaldtes kirken dog »Laurentii Kirke«, altså med †glasmalerier, inventar (†altertavle, dåbsfad, præ- viet til Skt. Laurentius. 3 Ifølge den folkelige overleve- dikestol) og gravminder (gravsten nr. 2, †gravkrypt i ring skulle kirken have været viet til »Skt. Olle« (dvs. koret), men også senere ejere prægede kirken (†her- Skt. Olaf), efter alt at dømme en deduktion ud fra sog- skabsstole, †alterklæde, oblatæske, †dåbsfad). Desuden nenavnet, Ollerup (jf. ndf.). 4 markerede præsten Laurits Jacobsen Achthon og hans Kirkens bidrag til landehjælpen 1524-26 udgjorde hustru Maren Andersdatter sig med donationen af et 15 mark.5 Beløbet svarede til Kirkeby og Stenstrups †altersæt 1694, opsætningen af et †epitafi um o. 1698 bidrag (s. 2065 og 2115), der var en tredjedel større og indretningen af en gravkrypt under tårnet samme år. end Lundes (s. 2187). 1687 blev ejendoms- og patronatsretten tilskødet kam- 1610 blev Kronens og kirkens andele af korntien- merherre Valdemar Christoffer von Gabel til Hvidkilde den tilskødet Eiler Bryske til Nielstrup.
    [Show full text]
  • ACCESS POINTS / BOAT RAMPS There Is More Boat Ramps Near Dive
    Ballen Syltemae Camping Svendborg og Rute 9 60 Wk Faaborg Rantzausminde YB 55°02.10000’, 010°27.40002’ hddd°mm.mmm’ 55.0350000°, 010.4566670° hddd.ddddd° Lehnskov Exit Starboard DOWN AcceSS pointS / BoAt RAmpS DOWN There is more boat ramps near Dive Spot M/F Ærøsund: DOWN DOWN RAntzAuSminde MarinA, Rantzausvej, 5700 Svendborg. Bridge deck Parking space is found close by at Rantzausmindevej 137, 5700 Svendborg. www.svendborg-havn.dk/lystsejler/slæbesteder DOWN UP DOWN UP To raise the boom gate and gain access to the boat ramp you need a boom pass (“bomkort”). Access to the boat ramp costs DKK 50 + a deposit of DKK 40 for UP the“bomkort”, which can be bought at the card dispenser at Rantzausminde DOWN UP DOWN Marina and at the Harbour Office situated at Jessens Mole 6, 5700 Svendborg. Wing deck Upon gaining access, the boom will remain open for 4 minutes. An annual card (valid for 1 year from date of purchase) costs DKK 820 (incl. VAT) and allows you UP to raise the boom 40 times (value of DKK 2,000). The annual card can be bought UP at the Harbour Office situated at Jessens Mole 6, 5700 Svendborg. Free use during the winter period until 1 April. The lavatory is open all year round. UP UP BAllen MarinA (Ballen Havn), Vester Skerninge. Car deck Ballen Havn is private property, and the use of the boat ramp is subject to special rules; visit: www.ballenhavneforeningsydfyn.dk SyltemAe Camping, Strandgårdsvej 13, 5762 Vester Skerninge www.syltemae-camping.dk The boat ramp at Syltemae Camping may only be used in connection with Tank top deck overnight stays or after contacting Diving 2000, www.diving2000.dk AiR Filling StAtionS BoAt RentAl: FuRtheR practicAl downloAd App And diving equipment inFoRmAtion: Outdoor Guide – The South Fyn Rødme dyk nicuS nAtuRe dykkeRkluBBen delFinen Archipelago gives you access to Rødmevej 44 Kullinggade 29 Chairman Anders Buch offline maps and diving informa- 5771 Stenstrup 5700 Svendborg Email: [email protected] tion on your smartphone/tablet.
    [Show full text]
  • Næsbyhoved Broby Kirke Odense Herred
    2693 Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. Foto Martin Wangsgaard Jürgensen 2012. – Exterior seen from the south east. NÆSBYHOVED BROBY KIRKE ODENSE HERRED Indledning. Næsbyhoved Broby Kirke nævnes i 1300- tal- Barsebek, bl.a. 1527 af Hans Stigsen Ulfeldt til Vejrup- lets første halvdel, da en fru Margareta skænkede den gård,4 og siden Christoffer Valkendorf til Glorup, som gaver.1 1389 indløste dronning Margrete I det pant, Be- dog 1578 mageskiftede med Frederik II til gengæld for nedict von Ahlefeldt havde i landsbyen.2 Knap 100 år rettighederne over Øksendrup Kirke (Svendborg Amt).5 senere, i 1482, fremlagdes et sognevidne på Broby sogne- Idet mageskiftet gik tilbage efter Christoffer Val- stævne. De implicerede otte ‘dannemænd’ fik her med- kendorfs død 1601, tilfaldt patronatsretten til Næsby- hold i, at Hans Barsebek, hvis ‘forældre’ (dvs. forfædre) hoved Broby Kirke Erik Valkendorf, som dog kort ef- havde ladet kirken opføre ‘af grund’ og desuden skænket ter overdrog den til Henning Valkendorf. Sidstnævnte grund og præstegård tillige med to andre gårde i sognet, mente derved også at have erhvervet retten til kronens fortsat sammen med sine arvinger kunne hævde en pa- tiende, men ved kongeligt retterting 1605 blev det tronatsret til kirken.3 Rettigheden, der åbenbart var ble- slået fast, at den nedarvede patronatsret kun omfattede vet anfægtet ved sognepræstens død, fastholdtes af skif- kaldsret og rettighed over kirkens gård og jord.6 1659- tende, mere eller mindre fjerne efterkommere af Hans 60 havde kirken ‘aldeles ingen indkomst nydt eller be- Danmarks Kirker, Odense 170 2694 ODENSE HERRED kommet’ på grund af svenskernes belejring under Karl Kirken ligger omgivet af sin kirkegård i den Gustav-krigene.7 gamle landsbys sydøstlige udkant, men er nu om- Det er sandsynligt, at patronatsretten til kirken for- kranset af nyere parcelhusbebyggelse.
    [Show full text]
  • Svendborgs Netavis |
    Modtagere af EU-støtte 2009* SVENDBORG KOMMUNE Totalt 690 modtagere af 73 mio.kr. Navn Postnr By ELFUL EGFL direkte EGFL andre Sum(DKK) Kresten Bjerre 5892 Gudbjerg Sydfyn 44.461 2.738.475 2.782.936 Ørskov Friskfrugt Amba v/Ørskov Christensen 5883 Oure 1.516.075 1.516.075 Hans Chr. Halmø Kristensen 5881 Skårup Fyn 1.509.499 1.509.499 Henrik Terkelsen 5892 Gudbjerg Sydfyn 1.446.108 1.446.108 Chr. Greve Ahlefeldt-Laurvig-L 5700 Svendborg 11.417 1.334.622 1.346.039 Henrik Blixen-Finecke 5874 Hesselager 23.050 1.034.663 44.693 1.102.406 Ulrik Bernhoft 5892 Gudbjerg Sydfyn 998.251 89.540 1.087.791 Svend Erik Nielsen 5874 Hesselager 912.456 912.456 Gaardmosteriet I/S Fl. Villebro Jørgensen & 5874 Hesselager 889.742 889.742 Birgitte Villebro Hanebek Kim Kromann Jørgensen 5771 Stenstrup 4.595 758.921 763.516 Jeppe Ottosen 5700 Svendborg 35.456 704.003 739.459 Tåsinge Kartoffelcentral ApS Langeland, Vårøvej 18 5700 Svendborg 711.218 711.218 Rønnelygård A/S Jørn Thygesen 5700 Svendborg 48.940 636.496 685.436 Skjoldemose Gods Lars N.B. Ulrich 5771 Stenstrup 667.589 667.589 Jørgen Petersen 5771 Stenstrup 7.308 591.360 66.228 664.896 Kaj Møller Jensen 5700 Svendborg 607.750 607.750 I/S Stougård Lars Stougård & Martin Kjær Stougård 5700 Svendborg 598.824 598.824 Jesper Hansen 5892 Gudbjerg Sydfyn 588.614 588.614 Frank Madsen 5700 Svendborg 13.160 551.081 564.241 Peter Bech Petersen 5881 Skårup Fyn 562.840 562.840 Albert Hansen 5771 Stenstrup 555.838 555.838 Rødkilde Gods Kim Kronshage Rasmussen 5762 Vester Skerninge 535.607 535.607 Lehnskov Gods ApS Hans Mogens Fenne-Frederiksen 5700 Svendborg 532.641 532.641 Claus H.
    [Show full text]