VEJLEDNING OM LANDSKABET I KOMMUNEPLANLÆGNINGEN Foto omslag Udsigt over Det Sydfynske Øhav, Bodil Mortensen, Niras Konsulenterne. Maj 2007. VEJLEDNING OM LANDSKABET I KOMMUNEPLANLÆGNINGEN MILJØMINISTERIET 2007 VEJLEDNING OM LANDSKABET I KOMMUNEPLANLÆGNINGEN Miljøministeriet, 2007 Vejledningen er udarbejdet af Niras Konsulenterne (Jens Monrad Hansen, Cathrine Wichmann Brandt og Bodil Mortensen) for Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (Anette Ginsbak (projektleder) og Søren Rasmus- sen). I styregruppen deltog desuden Skov & Landskab (Vibeke Nellemann og Ole Hjorth Caspersen), samt Henrik Knuth-Winterfeldt og Helle Witt fra Skov- og Naturstyrelsen. Karen Vie fra Skov- og Naturstyrelsen har rentegnet de anvendte kort. Svendborg Kommune har fungeret som eksempelområde, hvorfra Nina Lindbjerg og Martin Bertelsen har medvirket. Vejledningen er baseret på en ny dansk metode til landskabsanalyse udvik- let af Skov & Landskab i et samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, Fyns og Århus amter, samt Niras Konsulenterne. Fra Fyns Amt deltog Mai-Britt Helle Jensen og Christian Tønnesen. Fra Århus Amt deltog Vilhelm Michelsen og Jens Tang. Fotos og skitser: Bodil Mortensen og Dorthe W. Brogård, Niras Konsulenterne Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kortmaterialer er gengivet i henhold til tilladelse G18/1997 ISBN: 978-87-779-765-6 Vejledningen kan læses på: www.skovognatur.dk ©Miljøministeriet, 007. Publikationen kan citeres med kildeangivelse. INDLEDNING 008 Kommunerne og landskabet 009 Landskabet og landskabskarakteren 012 Landskabskaraktermetoden 012 Vejledningen 015 FASE 1 - KORTLÆGNING 016 Trin 1 - Forundersøgelse 017 Forundersøgelse - Svendborg Kommune 020 Trin 2 - Naturgeografisk undersøgelse 024 Naturgeografisk analyse - Svendborg Kommune 028 Trin 3 - Kulturgeografisk analyse 032 Kulturgeografisk analyse - Svendborg Kommune 038 Trin 4 - Rumlig visuel analyse 044 Rumlig visuel analyse - Egense landbrugsflade 048 Trin 5 - Landskabskarakterbeskrivelse 057 Landskabskarakterbeskrivelse - Egense landbrugsflade 058 FASE 2 - VURDERING 070 Landskabskarakterens styrke 073 Særlige visuelle oplevelsesmuligheder 076 Landskabskarakterens tilstand 078 Landskabskarakterens sårbarhed 080 Efterbehandling ved skrivebordet 085 Landskabskarakterens styrke - Egense landbrugsflade 087 Særlige oplevelsesmuligheder - Egense landbrugsflade 091 Landskabskarakterens tilstand - Egense landbrugsflade 095 Landskabskarakterens sårbarhed - Egense landbrugsflade 099 FASE 3 - STRATEGI 102 Beskrivelse af kommunens landskaber 103 Beskrivelse af landskaberne - Svendborg Kommune 104 Strategiske mål for kommunens landskaber 108 Tildeling af strategiske mål - Egense landbrugsflade 110 Forslag til handlinger og initiativer 115 Forslag til handlinger og initiativer - Egense landbrugsflade 116 FASE 4 - IMPLEMENTERING 122 Hovedstruktur - Landskabet 124 Kommuneplanens hovedstruktur - Svendborg Kommune 126 Retningslinjer og rammer for lokalplanlægningen 131 Retningslinjer og rammer - Svendborg Kommune 133 Redegørelse for kommuneplanens forudsætninger 139 Redegørelse - landskabsinteresser - Svendborg Kommune 140 BILAG 142 Begrebsforklaringer 144 Klassifikationslister 147 Historiske kort 163 5 6 FORORD Danmark har mange smukke landskaber, og det er noget vi værdsætter højt. Det er heller ikke noget der sker af sig selv. Det kræver bevidst plan- lægning. Mange betragter sikkert naturen og landskabet som en selvfølge. Men det er det absolut ikke. Der er aldrig blevet bygget så meget nyt bolig- og erhvervsbyggeri som i de sidste år. Der er kort sagt et stort pres på vore landskaber. Det vigtigste redskab til at sikre landskabet er den kommende kommu- neplanlægning. Efter strukturreformen har de nye kommuner overtaget et vigtigt ansvar med planlægning af det åbne land, og det er en helt ny opgave for mange kommuner. Det er derfor en glæde for mig at kunne præsentere denne vejledning om varetagelse af landskabshensyn i kommuneplanlægningen. Det er første gang vi har udviklet en metode – landskabskaraktermeto- den - som giver os mulighed for at gennemføre en ensartet vurdering af landskaber i Danmark, og som i øvrigt med stor fordel kan anvendes af - nabokommuner i fællesskab. Miljøminister Connie Hedegaard Det er frivilligt for kommunerne at anvende vejledningen, men vi har i Miljøministeriet modtaget mange tilkendegivelser, der bekræfter den store interesse i den kommunale planlægningsverden for en sådan vejledning. Connie Hedegaard Miljøminister 7 8 INDLEDNING KOMMUNERNE OG LANDSKABET Landskaberne er en vigtig del af vores liv Landskaberne har stor betydning for borgernes hverdagsliv og kommunernes identitet. Derfor skal de beskyttes, men muligheden for at benytte landska- berne skal også sikres. Kommunerne har ansvaret for det åbne land Hidtil har det især været amternes opgave at sikre de landskabelige værdier. Kommunerne har med overtagelsen af ansvaret fået mulighed for at fastlægge mål for udviklingen i hele kommunen, sikre optimal sammenhæng i planlæg- ningen og hensigtsmæssig balance mellem udviklingen i byerne og det åbne land. Det forventes, at kommunerne bruger de nye muligheder, lever op til deres ansvar og viderefører det hidtidige beskyttelsesniveau i det åbne land. De nationale interesser skal sikres Det er et nationalt mål, at landets værdifulde landskaber beskyttes, og at de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur og landskabsressource. Kommu- nerne skal ”oversætte” de nationale mål og overordnede interesser til kom- munale forhold, og beskytte de styrker og særkender, som er fremherskende i forskellige egne af landet. Kommunernes planlægning skal derfor rettes mod at beskytte værdifulde landskaber og landskabselementer, som f.eks. åse, ådale, bakker og kystområder. Forandringer i det åbne land skal ske i respekt for landskabernes karakter og oplevelsesmuligheder og medvirke til at be- skytte og vedligeholde dem. Statslige krav til den kommunale planlægning De statslige mål og krav til den kommunale planlægning kan ses på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside www.skovognatur.dk. Miljøministeriet har pligt til at gøre indsigelser mod et forslag til en kommuneplan eller lokalplan, hvis det ikke er i overensstemmelse med de nationale og internationale interesser. Samarbejde mellem kommuner Værdifulde landskaber følger sjældent kommunegrænser. Derfor er det vigtigt med tværkommunale samarbejder, som kan sikre beskyttelsen af landskaber, der går på tværs af kommunegrænserne. Det er også vigtigt med et tæt sam- arbejde mellem kommunerne om kommuneplanlægningen og en tæt dialog med de statslige miljøcentre om kommuneplanlægningen og de overordnede interesser. Udsigt over Skårupøre Sund mod Thurø. Indledning 9 Landskabet og den kommunale planlægning 1. januar 007 trådte den ny planlov i kraft. Loven indeholder et katalog over retningslinjer, som kommuneplaner skal indeholde. Én af disse ret- ningslinjer omhandler: Sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større sammenhængende landskaber. Skov- og Naturstyrelsen har med Niras som konsulenter og i samarbejde med Skov & Landskab udarbejdet en vejledning i brug af landskabska- raktermetoden i kommunernes planlægning. Metoden er gennemført og illustreret i den tidligere Svendborg Kommune. Skov & Landskab har siden 00, i samarbejde med Skov- og Natursty- relsen, Århus og Fyns amter, udviklet en dansk metode til kortlægning og vurdering af landskabet, Landskabskaraktermetoden. Metoden er udviklet til brug for planlægningen og forvaltningen af det åbne land. Den er afprøvet først i Århus og Fyns amter og siden i Svend- borg Kommune, hvor den er tilpasset den kommunale planlægning. Her- udover er dele af metoden blevet afprøvet på landskaber i de områder, som var omfattet af pilotprojekterne for nationalparker. Landskabskarakterme- toden tager bl.a. afsæt i en tilsvarende metode, som anvendes i Storbritan- nien, Landscape Character Assesment. GIS som ramme for landskabskaraktermetoden Udviklingen af en dansk udgave af landskabskaraktermetoden har haft det fremadrettede fokus, at metoden skal udgøre et naturligt element i fremti- dens digitale kommuneplan. Derfor er GIS (Geografisk Informations Sy- stem) anvendt som ramme for metoden. Herved udnyttes, at der findes en række landsdækkende digitale datasæt med en detaljeringsgrad og kvalitet, der kan bruges i arbejdet med regionale og lokale analyser. Disse datasæt omfatter både tematiske datasæt som f.eks. jordbunds- og hydrologiske forhold, og detaljerede topografiske kort og flyfotos. De digi- tale topografiske kort dækker en periode på mere end 100 år, og de er me- get anvendelige til at beskrive udviklingen i et givet område. Fordelen ved anvendelse af kortene bliver meget iøjefaldende, når de kombineres med de VIDEN nutidige kort, idet de hjælper til at identificere mønstre og egenskaber i det Udførelse af Landskabskarak- specifikke landskab. termetoden kræver en række specifikke kvalifikationer. Udover kendskab til kort og GIS fordres Regionplanlægningen som udgangspunkt viden om geologi, jordbund, Regionplanernes udpegning af områder med beskyttelsesinteresser og bevoksningstyper og geografi, bevaringsværdier danner et omfattende vidensgrundlag for varetagelsen af indsigt i kulturhistoriske og land- de landskabelige interesser. Indtil de nødvendige retningslinjer for beva- skabsarkitektoniske forhold samt planlægningsmæssig forståelse. ringsværdierne er blevet fastlagt i kommuneplanlægningen, skal landskabs- 10 varetagelsen bl.a. ske på baggrund af den eksisterende regionplanlægning fra METODEN 005.