Referat 18. April 2021
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
D. Certification
NFS Fori 10-900-b 0MB No. 1024-0018 (Jan 1987) ^ *' ' '•"-rr- ir- I'M , . - - United States Department of the Interior National Park Service NATIONAL REGISTER OF HISTORIC PLACES MULTIPLE PROPERTY DOCUMENTATION FORM This form is for use in documenting multiple property groups relating to one or several historic contexts. See instructions in guidelines for Completing National Register Forms (National Register Bulletin 16). Complete each item by marking V in the appropriate box or by entering the requested information. For additional space use continuation sheets (Form lf-9tl-a). Type all entries. A. Name of Multiple Property Listing The Ethnic Historic Settlement of Shelbv & Audubon Counties s 1860-1941 B. Associated Historic Contexts Danish Immigrant Settlement; 1865-1924 Mrman Immigrant Settlement; 1872-1940® thnic Influence on the Architecure of C. Geographical Data Shelby and Audubon Counties in the State of Iowa See continuation sheet D. Certification As the designated authority under the National Historic Preservation Act of 1966, as amended, I hereby certify that this documentation form meets the National Register documentation standards and sets forth requirements for the listing of related properties consistent with the National Register criteria. This submission meets the procedural and professional requirements set forth /n 36.CFR Part 68 and the Secretary of the Interior's Standards for Planning and Evaluation. Signature of certifying official Date State Historical Society of Iowa State or Federal agency and bureau I, hereby, certify that this multiple property documentation form has been approved by the National Register as a basis for evaluating related properties for listing in the National Register. -
Hjulby Kirke
1328 VINDINGE HERRED Fig. 1. Oversigtskort over Hjulby. 1:10.000. 1. Hjulby Kirke. 2. †Hjulby Kirke. Tegnet af Merete Rude og redigeret af Mogens Vedsø 2015, på grundlag af kort fra Nyborg Kommune, udarbejdet af Geofyn. – Survey map of Hjulby. 1. Hjulby Church 2. †Hjulby Church. 1329 Fig. 2. Kirken set fra nordøst. Foto Kirstin Eliasen 2015. – Church seen from the north east. HJULBY KIRKE VINDINGE HERRED Historisk indledning. Hjulby Sogn ligger omtrent fem meldanske by, hvis betydning i størstedelen af navnene km nordvest for Nyborg. Det er omgivet af Avnslev, er landsby.5 Byen var en adelby, hvilket betyder, at den Vindinge, Skellerup og Kullerup sogne. ikke var anlagt ved udflytning som f.eks. torperne. Mod nord flader det ud i Juelsbergs hovedgårds- Hjulby omtales i Hovedstykket i Kong Valdemars marker, og mod syd mod en langstrakt, bred tunneldal, Jordebog 1231 og var da ansat til den betydelige sum hvor den i dag tilgroede Hjulby Sø lå. af 9 mark guld, formentlig for de ejendomme, som Den ældste kendte omtale af Hjulby (Hiulby) er kongen besad der.6 Den er imidlertid ikke blandt de Valdemar den Stores brev af 6. febr. 1180, hvori han lokaliteter, der nævnes som kongelev (krongods) i jor- – i lighed med tidligere konger – fritog Odense Skt. debogen. Erik Klipping gav 1284 Erik Plovpennings Knuds Kloster for al kongelig afgift.1 Ligeledes udstedt i datter Jutta en del gods som vederlag for hendes fæd- Hjulby var Knud VI’s bekræftelse 1183 af samme privi- rene gods bl.a. i byen Hjulby (jf. s. 819).7 legier.2 Ti år senere – i 1193 – bekræftede Knud VI igen Byen var i alt fald fra den tidlige middelalder kron- nævnte privilegier, men dette brev er udstedt i Nyborg, gods, og der var sandsynligvis her også en kongsgård, som hermed nævnes første gang (s. -
Referat Fra Årsmøde I Landsbysamarbejdet I Nyborg Kommune Ørbæk Midtpunkt Den 22
1 Referat fra årsmøde i Landsbysamarbejdet i Nyborg Kommune Ørbæk Midtpunkt den 22. april 2017 Der var 50 fremmødte til årsmødet. Repræsentanter fra landsbyerne: Sulkendrup/Bynkel, Bovense,Tårup, Herrested/Måre, Skellerup, Langå, Svindinge, Kissendrup, Aunslev, Frørup og Kullerup. Fra centerbyerne Ullerslev og Ørbæk deltog repræsentanter, samt fra Nyborg Kommune ved politikere og embedsmænd. Herudover fra Fyns Stiftstidende repræsenteret ved journalist. Dorte Søemod, formand for LDU bød velkommen. Dorte redegjorde for sit valg af, at fortsætte som formand, trods udmelding om noget andet. Dorte fortalte, hvordan hun brænder for, at alle borgere skal være ligeværdige. Både landsbyernes, centerbyernes og hovedbyens beboere. Hvert år afholder Gl. Ørbæk kommune en event, hvor et landsbytræ gives videre til en særlig ildsjæl fra det forgangne år. Dorte Søemod modtog dette og det fik den ekstra særlige betydning, at Dorte valgte at fortsætte som formand for LDU. Herefter Formandens årsberetning for 2016, samt debat om visioner og mål for landdistriktspolitikken i Nyborg Kommune. I 2016 er der 11 landsbyer der har søgt fra landsbyforskønnelsespuljen og 15 landsbyer har søgt om julebelysning. LDU indstiller via personlig aflevering til landbykoordinator Michael Rasmussen. Ansøgningerne gennemgås bliver screenet i forskellige afdelinger hvorefter de via erhvervs- og udviklingsudvalget sendes i økonomiudvalg for slutteligt at blive behandlet i byrådet. Samme procedure følges for indstilling af julebelysningspuljen. Sagsbehandlingstiden bliver hurtigt 2 måneder før endelig godkendelse foreligger. I februar og marts var landsbyerne indkaldt til møder i vej- og park. Den eksisterende landsbypedelordning var afskaffet og der skulle skaffes overblik over, hvilke ønsker de enkelte landsbyer havde fremadrettet. I den forbindelse fik vi oplyst, at landsbyerne kunne rekvirere bord/bænkesæt og blomsterkummer via vej- og park uden at bruge af forskønnelsesmidlerne. -
Oplev Fyn Med Bussen!
BUSSER I ODENSE BUSES IN ODENSE 10H 10H 81 82 83 51 Odense 52 53 Havnebad 151 152 153 885 OPLEV FYN 91 122 10H 130 61 10H 131 OBC Nord 51 195 62 61 52 140 191 110 130 140 161 191 885 MED BUSSEN! 62 53 141 111 131 141 162 195 3 110 151 44 122 885 111 152 153 161 195 122 Byens Bro 162 130 EXPLORE FUNEN BY BUS! 131 141 T h . 91 OBC Syd B 10H Østergade . Hans Mules 21 10 29 61 51 T 62 52 h 22 21 31 r 53 i 23 22 32 81 g 31 151 e 82 24 23 41 152 s 32 24 83 153 G Rugårdsvej 42 885 29 Østre Stationsvej 91 a Klostervej d Gade 91 e 1 Vindegade 10H 2 Nørregade e Vestre Stationsvej ad Kongensgade 10C 51 eg 41 21 d 10C Overgade 31 52 in Nedergade 42 22 151 V 32 81 23 152 24 41 Dronningensgade 5 82 42 83 61 10C 51 91 62 52 31 110 161 53 Vestergade 162 32 Albanigade 111 41 151 42 152 153 10C 81 10C 51 Ma 52 geløs n 82 31 e 83 151 Vesterbro k 32 k 152 21 61 91 4a rb 22 62 te s 23 161 sofgangen lo 24 Filo K 162 10C 110 111 Søndergade Hjallesevej Falen Munke Mose Odense Å Assistens April 2021 Kirkegård Læsøegade Falen Sdr. Boulevard Odense Havnebad Der er fri adgang til havnebadet indenfor normal åbningstid. Se åbnings- Heden tider på odense-idraetspark.dk/faciliteter/odense-havnebad 31 51 32 52 PLANLÆG DIN REJSE 53 Odense Havnebad 151 152 Access is free to the harbour bath during normal opening hours. -
Præstegårde I Fyens Stift
Præstegårde i Fyens Stift 25 udvalgte og bevaringsværdige præstegårde i Fyens Stift en gennemgang v/Torben Lindegaard Jensen 1 Forord I Kristeligt Dagblad i november 2018, kan man læse, at der alene de sidste 10 år er forsvun- Læseindgang til rapporten det 250 præstegårde i Danmark! Vi har i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur efter mange overvejelser besluttet at Alt for mange præstegårde bliver revet ned eller solgt til nye ejere, der ikke har gennemføre en undersøgelse af præstegårdene i Fyens Stift med henblik på at finde ud af, hvor tilstrækkelig viden om de kulturværdier som de overtager og derfor ubevidst, kan mange præstegårde der findes i stiftet, hvornår de er opført og hvilke kvaliteter de har ud fra ødelægge umistelige værdier. Det er ikke kun et tab for ejerne men for os alle. Landsfore- arkitektoniske og kulturhistoriske synsvinkler. ningen arbejder derfor for at præstegårde og kulturmiljøer med en høj bevaringsværdi sikres for fremtiden. Det har resulteret i denne rapport, som vil være tilgængelig på internettet, hvor vi håber, at kommunernes tekniske forvaltninger og menighedsrådene på Fyn vil bruge den i forbindelse med Skal denne tendens stoppes, er det af afgørende betydning, at der mobiliseres en bred ombygnings, moderniserings, salgs- og nedrivningsovervejelser. folkelig interesse og støtte til præstegårdene og deres omgivelser og, at der foretages en Rapporten er også til borgerne i lokalsamfundene, som kan bruge rapporten til inspiration kvalificeret håndværksmæssig vedligeholdelse. og til at få et overblik over, hvordan man som borger kan få indflydelse på en afgørelse. Det er derfor med stor glæde at Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur I denne Vi har udvalgt 25 præstegårde til belysning af, hvilke kulturværdier og særlige karakteristika publikation kan præsentere 25 udvalgte præstegårde fra Fynsstift deres kulturværdier og stiftets præstegårde er i besiddelse af. -
L YKKE JOHANSEN DICK STAPERT ABSTRACT: Four Handaxe-Like Tools
HANDA.�CESFROM DENMARK : NEANDERTAL TOOLS OR 'VIClOUS FLINTS '? LYKKE JOHANSEN InSlilll1 for Arkæologi og Elnalogi, København, DenIIlark DICK STAPERT Vakgroep Archeologie, Groningen, Nelherlands ABSTRACT: Four handaxe- like tools from Denm ark (Fænø, Villestrup, Karskov Klint, Skellerup) and their surface modific ations are described. In the authors' opinion, only one of these tools probably dates from the Middle Palaeolithic: the Fænø handaxe. The other implements are thought to be prefOlIDs of bifacial tools dating from the Neolithic or the Early Bronze Age. One blade was found in a sand quarry near Seest, Jutland. It must derive from graveIly water-laid deposits, presumably meltwater deposits, because it is slightly rounded. Therefore it toa most probably dates from the Middle Palaeolithic. Several other sites in Denmark have produced flint material ascribed to the Early or Middle Palaeolithic, e.g. Vejstrup Skov and Ejby Klint. We believe that these do not necessarily date from the Palaeolithic. At these and similar localities we may in fac t be dealing with atelier-sites dating from much later periods: Mesolithic, Neolithic, or Early Bronze Age. It is argued that for dating any 'prim itive-looking' flint artefac ts to the Palaeolithic, when found outside a stratigraphic context, fe atures independent of typology should be used. Surface modifications on the flints, if studied in relation to the geological context, may provide such independent arguments. KEYWORDS: Denmark, Early/Middle Palaeolithic, handaxes, Neolithic, preform s, atelier-sites, surface modi fic ations on flint. l. INTRODUCTION 1985) always vigorously opposed any claims of Early/ Middle Palaeolithic artefac ts in Denm ark when these In Denmark, as in other countries, there has always finds could alternatively, and more plausibly, be been a lively interest in possibIe traces of Early interpreted as preforms of bifac ial tools from the Palaeolithic man, am ong both professional and am a Neolithic or the Early Bronze Age. -
Life and Cult of Cnut the Holy the First Royal Saint of Denmark
Life and cult of Cnut the Holy The first royal saint of Denmark Edited by: Steffen Hope, Mikael Manøe Bjerregaard, Anne Hedeager Krag & Mads Runge Life and cult of Cnut the Holy The first royal saint of Denmark Report from an interdisciplinary research seminar in Odense. November 6th to 7th 2017 Edited by: Steffen Hope, Mikael Manøe Bjerregaard, Anne Hedeager Krag & Mads Runge Kulturhistoriske studier i centralitet – Archaeological and Historical Studies in Centrality, vol. 4, 2019 Forskningscenter Centrum – Odense Bys Museer Syddansk Univeristetsforlag/University Press of Southern Denmark ODENSE BEFORE AND AFTER THE CANONIZATION OF CNUT Odense before and after the canonization of Cnut By Jakob Tue Christensen, Mikael Manøe Bjerregaard & Mads Runge Introduction 2001: 1729). Cnut therefore was of great significance King Cnut IV was killed on July the 10th 1086 in St in terms of how the town of Odense developed after Alban’s Church in Odense, and in the year 1100 he his death, and even to this day he maintains a key was canonized as St Cnut and became Denmark’s position in the identity of the city, for example, as the first royal saint. The reliquary with Cnut’s earthly central figure in the city arms. But what was Odense remains became an important focal point of pilgri- like at the time of Cnut IV’s reign, and how did Cnut mage, and it was an important part of the background really leave his stamp on the town – during his life as for the establishment of a number of ecclesiastical in- well as after his death? stitutions (Nyberg 1982: 159; Johannsen et al. -
Om De Fynske Vandmøller I Renæssancen Forskningsoversigt
Om de fynske vandmøller i renæssancen Forskningsoversigt Artiklen & kilderne, belyser og behandler de fynske vandmøller i renæssancetiden. Dataene indeholdes hovedsageligt, i fag specifikke tidsskrifts- artikler, indenfor det museums mæssige, lokalhistoriske og geografiske, samt i enkelte større og bredere omhandlende værker. Desuden i informative websider og skrifter med kortere eller længere kapitler, indenfor det vandmølle- historiske regi. Vigtige er alle kvantitative registreringer, af således kendte vandmøller på Øen. Derfor er kildernes vidnesbyrd derom medtaget, listet/summeret, og søgt sat i perspektiv, i en fynsk renæssancetids og vandmølle historisk virksomhedsdrifts relation. Vandmøllerne indgår med en betydelig vægt, i flere af S.B. Böchers arbejder. Hans disputats ”Vandkraftens udnyttelse, i det sydlige Nørrejylland før og nu”, er primært lokalbegrænset, til dette geografiske område. Det fynske områder omtales dog, men kortfattet og kun området mellem Nyborg og Svendborg. Værket indeholder især, en del værdifulde oplysninger, om vandmøllernes- og vandmølle typernes generelle udbredelse, i hele landet, set i et kronologisk perspektiv. I Böchers artikel ”Træk af vejudviklingen i Danmark”, Geografisk Tidsskrift Dec. 1965, belyses relationerne mellem vandmøllerne og vejene. Omkring 30 fynske vandmøller relateres til, såvel landeveje som overfartsbroer, samt møllebroer ved vandløb og tidligere vadesteder. En konklusion er, at et antal vigtige fynske vejbroer er beliggende ved registrerede, ældre vandmøller. Spørgsmålet om vandmøllerne blev placeret ved de vigtige vejes vadesteder eller om vejene blev ført hen til vandmøllerne, hvor der ofte var en bro bekræftes for de ældste møllers vedkommende, ved den første antagelse, mens en velholdt møllebro, i senere middelalder og i nyere tid, hvor ikke særligt velholdte broer var almindelige, kan formodes at have haft en bestemmende indflydelse, på vejlinieføringen. -
Landsplandirektiv for Baltic Pipe
Landsplandirektiv for Baltic Pipe Gastransmissionsledning med anlæg på eksisterende modtageterminal Nybro i Varde Kommune og en kompressorstation i Næstved Kommune Juli 2019 Indhold Forord ���������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 3 Bekendtgørelse om landsplandirektiv for gastransmissionsledning med tilhørende tekniske anlæg ��������������������������������������������� 4 Kapitel 1. Reservation af arealer til en ny gastransmissionsledning med tilhørende tekniske anlæg – Baltic Pipe ������������������� 4 Kapitel 2. Reservation af arealer til gastransmissionsledning og linjeventilstationer ������������������������������������������������������������������������ 5 Bemærkninger til kapitel 2: Gastransmissionsledning, linjeventilstationer og midlertidige arbejdspladser ���������������������������������10 Kapitel 3. Nye tekniske anlæg indenfor den eksisterende modtageterminal i Nybro i Varde Kommune. ���������������������������������17 Bemærkninger til kapitel 3: Nye tekniske anlæg indenfor den eksisterende Nybro modtageterminal i Varde Kommune������19 Kapitel 4. Kompressorstation ved Everdrup i Næstved Kommune ���������������������������������������������������������������������������������������������������� 24 Bemærkninger til kapitel 4. Kompressorstation ved Everdrup i Næstved Kommune ����������������������������������������������������������������������27 Kapitel 5. -
Sentved - Frørup - Tårup - Ørbæk
714 ØRBÆK - SENTVED - FRØRUP - TÅRUP - ØRBÆK Gyldig pr. 10. august 2020 714 HVERDAG Ørbæk - Sentved - Frørup -Tårup - Ørbæk Ørbæk Kro Ørbæk Kirke Sentvedvej Sludevej / KogsbøllevejFrørup Kirke Sportsvænget 4kløverskolen / FrørupHagenborgvej Kajbjergvej Lersey Alle Tårup Byvej Kongshøjvej 4kløverskolen /Frørup Frørup Kirke Slotsvænget Ørbæk Hallen 06.38 06.39 06.46 06.50 06.53 06.56 06.57 07.03 07.05 07.10 07.16 07.21 07.27 07.31 07.35 07.37 A A Mulighed for omstigning til rute 715 mod Nyborg Gymnasium Bemærk kører ikke: 12.-16. oktober 2020 21.- 31. december 2020 15.-19. februar 2021 29.- 31. marts 2021 14. maj 2021 28. juni - 6. august 2021 Ørbæk - Tårup - Frørup - Sentved - Ørbæk Ørbæk Hallen Slotsvænget Frørup Kirke 4kløverskolen /Kongshøjvej Frørup Tårup Byvej Lersey Alle Hagenborgvej 4kløverskolen /Sportsvænget Frørup Frørup Kirke Sludevej / KogsbøllevejSentvedvej Ørbæk Hallen 14.10 14.11 14.14 14.17 14.23 14.28 14.32 14.37 14.42 14.43 14.46 14.49 14.53 15.01 15.12 15.13 15.16 15.19 15.25 15.30 15.34 15.39 15.44 15.45 15.48 15.51 15.55 16.03 16.13 16.14 16.16 16.20 16.27 16.30 16.35 16.40 16.46 16.47 16.50 16.53 16.57 17.05 Bemærk kører ikke: 12.-16. oktober 2020 21.- 31. december 2020 15.-19. februar 2021 29.- 31. marts 2021 14. maj 2021 28. juni - 6. august 2021 Kerteminde Revninge 833 920 680 Mullerup Langtved Hannesborg Kissendrup 688 Flødstrup Bovense Nordenhuse 682 Skalkendrup 195 830 Ullerslev Regstrup Skaboeshuse Aunslev 681 Hjulby Juelsberg Skellerup 161 162 Pårup Såderup Nyborg Ellinge Kullerup 1 Rosilde Vindinge 712 2 Kragelund 711 831 Juulskov Bynkel 2 Refsvindinge Sulkendrup Herrested 715 Kogsbølle Måre Sentved Kastel 709 714 Ørbæk Ellested Frørup 920 Fjellerup Tårup 713 Øksendrup Svindinge 930 931 Miklenborg 932 Langå 162 Hesselager SIGNATURFORKLARING: 682 Rutenummer Rute Enkelte afgange Jernbane Skole Find den bedste billet På FynBus.dk kan du læse om, hvilken billettype der passer bedst til dit rejsebehov. -
Ellinge - Ullerslev
681 ULLERSLEV - ELLINGE - ULLERSLEV Gyldig pr. 9. august 2021 681 HVERDAG Ullerslev - Skellerup - Ellinge - Såderup - Ullerslev Vibeskolen / UllerslevMaeholm Ferritslevvej 42 Såderupvej Såderupvej / SkovhavevejVed Mosen / SkovhavevejKilsvej Ellinge By Tvevadgyden Pårup Nyborg HeldagsskoleSkellerup Gedsbergvej Vibeskolen / UllerslevJuelsbergvej Sprotoften SygehusenhedenNyborg GymnasiumSvanedammen Nyborg Station 06.26 via Såderup 06.36 06.37 06.40 A 06.48 B B 06.54 07.02 07.07 07.10 07.13 07.18 07.20 07.22 07.23 07.27 07.31 07.32 07.35 07.43 C 07.45 07.54 07.57 07.58 08.01 08.06 08.09 A Mulighed for at skifte ved Østervej til rute 195 kl. 06.47 mod Odense, se også rute 809U og 819U B Korrespondance ved Vibeskolen kl. 06.55 med rute 680 mod Langtved og kl. 06.54 med rute 682 mod Aunslev C Korrespondance ved Vibeskolen med rute 682 kl. 07.43 mod Aunslev og Nyborg Station samt mulighed for at skifte til rute 680 kl. 07.49 mod Langtved Bemærk kører ikke: 18. - 22. oktober 2021 22. - 31. december 2021 14. - 18. februar 2022 11. - 13. april 2022 27. maj 2022 27. juni - 5. august 2022 Ullerslev - Skellerup - Ellinge - Såderup - Ullerslev Nyborg GymnasiumSprotoften Vibeskolen / UllerslevGedsbergvej Skellerup Nyborg HeldagsskolePårup Tvevadgyden Ellinge By Kilsvej Ferritslevvej 60 Ved Mosen / SkovhavevejSåderupvej / SkovhavevejFerritslevvej 42 Maeholm Såderup Gedsbergvej Vibeskolen / UllerslevFlødstrupvej Kissendrupvej Vibeskolen / Aunslev A 13.05 13.07 13.09 13.10 13.14 13.17 13.24 13.27 13.34 13.37 13.41 13.51 stopper ved Vibeskolen på Svendborgvej og fortsætter ad Skolevej og Bondemosevej til Lervadvej og retur til Vibeskolen 14.00 B 14.05 14.11 14.14 14.15 14.19 14.23 14.25 14.27 14.28 14.29 14.33 14.39 14.45 14.49 14.52 14.56 B 15.05 15.11 15.14 15.15 15.19 15.23 15.25 15.27 15.28 15.29 15.33 15.39 15.45 15.49 15.52 15.56 B 16.15 16.21 16.24 16.25 16.29 16.33 16.35 16.37 16.38 16.39 16.43 16.49 16.55 16.59 17.02 17.06 A Kører kun mandag B Afventer rute 682 fra Aunslev Bemærk kører ikke: 18. -
Trafikrapport 2012 Trafikale Fokusområder I Nyborg Kommunes Landområder
Trafikrapport 2012 Trafikale fokusområder i Nyborg Kommunes Landområder Trafikgruppen Landsbysamarbejdet i Nyborg Kommune www.nyborg-landsbyraad.dk Trafikgruppen, - under Fælles Landsbyraad 4. årgang – februar 2012. Trafikgruppen – Landsbysamarbejdet i Nyborg kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 INDLEDNING............................................................................................................................................................ 4 2 PROBLEMFORMULERING OVER FARLIGE SKOLEVEJE.................................... ............................................... 7 2.01 Aunslev ad Kertemindevej............................................................................................... 7 2.02 Vindinge.......................................................................................................................... 7 2.03 Blankenborgvej 2 til Bynkel............................................................................................ 7 2.04 Hovedgaden i Ørbæk v/ Ørbæk Å. ................................................................................ 8 2.05 Pårupvej, fra Ellinge til Skellerup Skole. ........................................................................ 8 2.06 Kertemindevej - Skalkendrup. ....................................................................................... 8 2.07 Langå - Øksendrup. ....................................................................................................... 9 2.08 Frørupvej fra Frørup til Ørbæk.......................................................................................