Præstegårde I Fyens Stift

Præstegårde i Fyens Stift

25 udvalgte og bevaringsværdige præstegårde i Fyens Stift

en gennemgang v/Torben Lindegaard Jensen

1 Forord

I Kristeligt Dagblad i november 2018, kan man læse, at der alene de sidste 10 år er forsvun- Læseindgang til rapporten det 250 præstegårde i Danmark!

Vi har i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur efter mange overvejelser besluttet at Alt for mange præstegårde bliver revet ned eller solgt til nye ejere, der ikke har gennemføre en undersøgelse af præstegårdene i Fyens Stift med henblik på at finde ud af, hvor tilstrækkelig viden om de kulturværdier som de overtager og derfor ubevidst, kan mange præstegårde der findes i stiftet, hvornår de er opført og hvilke kvaliteter de har ud fra ødelægge umistelige værdier. Det er ikke kun et tab for ejerne men for os alle. Landsfore- arkitektoniske og kulturhistoriske synsvinkler. ningen arbejder derfor for at præstegårde og kulturmiljøer med en høj bevaringsværdi sikres for fremtiden. Det har resulteret i denne rapport, som vil være tilgængelig på internettet, hvor vi håber, at kommunernes tekniske forvaltninger og menighedsrådene på Fyn vil bruge den i forbindelse med Skal denne tendens stoppes, er det af afgørende betydning, at der mobiliseres en bred ombygnings, moderniserings, salgs- og nedrivningsovervejelser. folkelig interesse og støtte til præstegårdene og deres omgivelser og, at der foretages en Rapporten er også til borgerne i lokalsamfundene, som kan bruge rapporten til inspiration kvalificeret håndværksmæssig vedligeholdelse. og til at få et overblik over, hvordan man som borger kan få indflydelse på en afgørelse.

Det er derfor med stor glæde at Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur I denne Vi har udvalgt 25 præstegårde til belysning af, hvilke kulturværdier og særlige karakteristika publikation kan præsentere 25 udvalgte præstegårde fra Fynsstift deres kulturværdier og stiftets præstegårde er i besiddelse af. karakteristika. I udvælgelsen af disse 25 indgår et vist skønsmæssigt element. Der er lagt vægt på en geografisk spredning og en repræsentation af forskellige typer, herunder såvel fredede og Det er Landsforeningens håb, at resultaterne og den efterfølgende formidling i Fyns bevaringsværdige som ’ikke vurderede’. De frasolgte præstegårde indgår som ovenfor nævnt Stift kan til bidrage til en øget interesse og bevågenhed for borgerne i lokalsamfundene, også. menighedsrådene, ejere, håndværkere og kommuner. At lignende tiltag , på længere sigt, Disse 25 præstegårde præsenterer vi på de efterfølgende sider beskrevet efter en kan udbygges og udbredes til hele landet. ensartet skabelon, hvor vi forsøger at vise og beskrive, hvad det er, der gør dem til noget særligt, men også hvad der måske i nogle tilfælde kunne gøres bedre. En stor tak for den gavmilde støtte fra Skibsreder Carsten Brebøls Almennyttige Fond til dette arbejde. Vi håber, at materialet både kan være med til at øge bevidstgørelsen om denne kul- turarv og inspirere menighedsråd, myndigheder og ikke mindst lokalsamfundene til at passe En stor tak også til Torben Lindegaard, hvis store viden og utrættelige indsats for bevaring bedre på den. af præstegårdene har resulteret i denne digitale publikation. Det har naturligvis også været meningen, at undersøgelsen skulle resultere i noget statistisk materiale, og vi har valgt at fokusere på forskelligt som vist herefter. Karen Margrethe Olsen Torben Lindegaard Jensen Formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Formand for Foreningen Straatag

2 3 Indholdsfortegnelse Præstegårdenes situation 2018

Igennem godt et årtusinde har kirken spillet en helt central rolle i det danske samfund. Kristendommen og Forord...... side 2 - 3 kirken som institution har nærmest gennemsyret vores kultur, uden at det er noget, som vi går og tænker særligt meget over i det daglige. Vores gamle kirkebygninger er urørlige, og også selvom mange af dem dår- Indholdsfortegnelse...... side 4 ligt nok bliver brugt mere, men tanken om at rive dem ned, får selv den mest glødende ateist til at sige stop. Disse kirker har ikonstatus og præger det danske kulturlandskab på afgørende vis, men det gør præstegårdene Præstegårdenes situation 2018...... side 5 - 7 faktisk også – og tilsammen udgør kirke, kirkegård, præstegård og præstegårdshave ofte nogle helt uvurderlige kulturmiljøer, som vi har været vant til at tage som en selvfølge. Sådan er det imidlertid ikke mere. Præstegårdenes kulturhistoriske betydning...... side 8 - 11

Præstegårdene som bygninger og kulturmiljøer...... side 12 - 14 sikkert tomme og en del er revet fra nedrivning som følge af lokale Præstegårdshaverne...... side 15 - 16 ned. initiativer, hvor ’Hinge-sagen’ Nedrivningerne sker givetvis har spillet en rolle. Men el- Præstegårdene i fremtiden...... side 17 - 18 primært i landdistrikterne, lers er billedet overalt det samme. hvor den ene bevaringsværdige Det aktuelle trusselsbillede...... side 19 - 22 præstegård bliver nedrevet efter Nedrivning i lind strøm den anden og det sker ofte uden Moderniseringer...... side 23 - 25 større ståhej. Beslutningerne træffes Der er en stadig strøm af nedriv- lokalt og nedrivningerne gen- Kort over Fyns præstegårde...... side 27 Hinge præstegård opført 1889. ningssager, og omkring Silkeborg nemføres på trods af, at mange Præstegården blev trods mange pro- synes den hel gal. Der har vi nu, Undersøgelse 2018...... side 28 tester revet i 2016. Begrundelsen var, lokale borgere er imod. De føler ud over nedrivningen af Hinge at huset var for stort, for upraktisk og sig magtesløse og aner ikke, hvad præstegård, også mistet Sjørslev Adresseliste...... side 29 - 31 for dyrt at varme op. de eventuelt kunne gøre for at præstegård og helt aktuelt Skorup forhindre det. Det er noget andet præstegård. Præstegården i Vin- Statistik...... side 32 - 33 i de større byer, hvor læserbreve, ding blev reddet på et hængende Svind i præstegårdene protestmøder og fakkeltog bliver hår og Blichers fødehjem, Vium SAVE-metoden...... side 34 - 38 en del af kampen. præstegård, har netop mistet sine I 2015 skete der noget tre udlænger. Igennem længere tid er der gået Liste over de 25 udvalgte præstegårde...... side 39 opsigtsvækkende. Folk i Hinge I landsforeningen for Byg- svind i præstegårdene. Dette ved Silkeborg tog kampen op nings- og Landskabskultur har vi kunne man læse om i en artikel i 25 præstegårde...... side 40 - 188 imod menighedsrådet, som øn- længe været bekendt med denne Kristeligt Dagblad den 6. november skede en besværlig præstegård triste udvikling, men desværre 2018, hvoraf det fremgik, at 269 Kilder...... side 189 nedrevet. Det udviklede sig til en får vi oftest for sent kendskab til præstegårde ud af 1763 var blevet landsdækkende sag med omtale i de enkelte sager og har derfor nedlagt på landsplan alene i peri- landsdækkende TV og massiv dæk- sjældent mulighed for at øve ind- oden fra 2006 til 2016. Altså mere ning i den trykte presse og førte til flydelse på forløbet. end en sjettedel! Ifølge samme protester og indsigelser i stribevis. artikel har man intet samlet over- Præstegården blev ned- Bekendt med situationen blik over, hvad der er sket med de revet, men det gik ikke stille nedlagte præsteboliger. Nogle er af. Efterfølgende er et par fine Vi mener at denne præstegårds- solgt, andre er lejet ud, nogle står præstegårde da også blevet reddet

4 5 Skorup præstegård opført 1891.Udpeget som bevaringsværdig, men skulle ifølge menighedsrådet trænge til en renove- Særslev præstegård er beskyttet af en tinglyst bygningsfredning. ring, hvilket fotoet fra juli 2018 ikke ligefrem underbygger. Her blev også givet en nedrivningstilladelse. problematik er et samfundsan- Diskrete informationer synes at alle menighedsråd træffer På dette sted er det også væsent- tilfældet med præstegårde, som er Til at underbygge vores liggende, og at alt for store kultur- de forkerte beslutninger. Mange ligt at slå fast, at en mindre gruppe omfattet af lokalplaner med beva- syn på kvaliteten og variationen historiske værdier er på spil til, at menighedsråd yder også på dette præstegårde er bygningsfredede, ringsindhold, men det forhold, at af præstegårdene har vi i denne et tilfældigt menighedsråd alene Når en præstegård står for ned- område en fornem indsats, men andre er vurderede som bevarings- en bygning er vurderet som be- rapport udvalgt 25 repræsentative skal kunne afgøre en historisk rivning, modtager vi ikke sjældent problemet er, at denne vilkårlighed værdige og måske også omfattet af varingsværdig, har stort set ingen præstegårde. Vi har primært valgt præstegårds skæbne. diskrete informationer fra kirkens har kostet mange fine præstegårde en lokalplan, men langt de fleste anden betydning, end at en ned- præstegårde med store bevarings- Sådan har det i det store og egne folk, der ikke er enige i en livet på et forkert grundlag. er ikke underlagt nogen form for rivningsansøgning skal igennem en kvaliteter men også for nogles ved- hele været indtil nu, og det skal der nedrivningsbeslutning, men som Man kan naturligvis ikke beskyttelse. offentlig høringsfase, før en ne- kommende med ’småskavanker’. laves om på. En gammel talemåde hovedregel er det lokale beboere i forvente, at der i et menighedsråd De fredede præstegårde er drivning kan iværksættes. De er beskrevet efter lyder noget i retning af, at ’den der området, som retter henvendelse altid sidder mennesker, som har principielt beskyttede, og hvis der samme metode og sådan, at man betaler for musikken også bestem- til os. Det sker dog desværre næs- den nødvendige byggetekniske sker ændringer af disse i strid med Ubeskyttede bygninger både kan få et samlet overblik mer, hvad der skal spilles’ – eller ten altid meget sent, hvorfor det og kulturhistoriske indsigt, og hvis fredningsloven, vil der være tale og et rimeligt dækkende billede her oversat til at præstegårdenes er vanskeligt at ændre forløbet, og menighedsrådet så vælger de for- om lovbrud, som kan få konse- af hver enkelt af dem uden nød- drift og vedligeholdelse finansieres det er derfor ofte svært at etable- kerte rådgivere og håndværkere, kvenser. Bygninger, der ikke har status som vendigvis at skulle gennemse de 24 af skatten, så det er kun rimeligt, at en konstruktiv dialog med et kan der ske mange uheldige ting. bevaringsværdige, skal ikke i of- andre. kulturhistoriske og arkitektoniske menighedsråd. Beskyttet af lokalplan fentlig høring i forbindelse med synspunkter også skal vægtes. Nu skal det hverken for- Bygningsfredning en nedrivningsansøgning – uanset stås sådan, at vi er imod enhver hvor smukke og interessante de præstegårdsnedrivning, eller at vi I en vis udstrækning er det samme måtte være.

6 7 Præstegårdenes kulturhistoriske betydning

I 1100-1200´tallet, hvor landsbyerne var blevet stedfaste, blev der i løbet af godt og vel et århundrede opført mere end 1500 kirker i Danmark. En kraftpræstation uden lige! Kristendommen kom dog til landet mindst 400 år tidligere men spillede dog i flere århundreder kun en behersket rolle, selvom Harald Blåtand hævdede at have gjort danerne kristne. Vikingetidens Danmark var faktisk vældigt godt organiseret i sysler og herreder, alt sammen begrundet i en -ef fektiv militær organisering. Kristendommen indgik gradvist i samfundsorganiseringen med de mange nyanlagte klostre og en sognestruktur, som gradvist afløste den militære organisering og faktisk overlevede som sogne- kommuner helt frem til 1970.

Organisering længe forud for reformationen. kirke og præst. Præsterne var af sit nye embede måtte overtage på Bjørnemose og provst, byfoged mand, fik man allerede i 1700’tall- Alligevel er billedet noget uklart, generelt velstillede og især efter en ’bedaget’ enke med 15 børn. og doktor, hvor middagen kunne et tit mulighed for at kunne over- og især under Sorø Kloster og i midten af 1700’tallet. Det kunne også sagtens gå stå på: suppe, fiskerouletter, lade driften af præstegården til en I dag ved vi en hel del om kirkens Midtjylland forblev præsterne, selv den anden vej, og i Stenløse (på høns med farskant og butterdej, forpagter. organisering i middelalderen, men længe efter reformationen, trygt Præstegårdenes jorder Fyn) var en præstekone i 50 år gift skinke, røget laks med fine ge- Denne frihed benyttede kun meget lidt om organiseringen i klostrene hvorfra præstebetje- med fire forskellige præster. myser, dyresteg, vanilleis med mange præster til at dyrke inter- ude i sognene. Ifølge kirkeordi- ningen fortsat udgik på trods af, marengs, konfekt, appelsiner og esser, som ofte lå langt fra præste- nansen udstedt 1539, altså tre at der efter reformationen blev Præstegårdenes jordtilliggende Det administrative centrum kaffe. gerningen. Nogle var poeter og år efter reformationen, nævnes stillet krav om, at præsten skulle udgjorde generelt omkring otte Også fra Als hører vi om skribenter, andre dyrkede astrono- præstegårde på denne måde: ’Des- bo i sognet (residenspligt). Mere tønder hartkorn, og de var dermed det søde liv i 1840’erne hvor en mi, forskning i nye dyrkningsme- lige skal enhver Sognepræst be- end 100 år efter måtte Chr. IV på niveau med de største gårde i Præstegården var igennem århun- tysksindet nabopræst forarget toder, botanik eller engagerede sig holde sin Præstegaard med al sin igen indskærpe dette og formane landsbyerne. Bevarede statistikker dreder den centrale administrative skriver følgende om livet på Hørup Rettighed og rette Tilliggende, som sognene om at stille en præstegård fra 1849 viser, at de fedeste kald myndighed ude i landdistrikterne præstegård: ’Efter klokken otte der af Arilds tid henligget haver’. til rådighed. fandtes på Møn, Lolland, Falster og en absolut hjørnesten i samfun- om aftenen om vinteren samledes Vi ved også, at der kunne og Langeland. Sjovt nok de om- det. Det var her kunst, litteratur og selskabet, hvor man drak te og have hørt mere end én præstegård Præstegårdenes berettigelse råder, som igennem de seneste år dannelse fandtes. gik til spillebordet. Her fik man til sognet, da der i samme kirke- har været betegnet som fortabte Præsten var ofte sognets serveret forfriskninger, likører og ordinans kan læses i art. 6: ’Sam- udkantsområder. eneste akademiker og var også bagværk. meledes have vi nu bevilget og Præstegården skulle ikke blot Når præsten døde, på- økonomisk set en del af en lille Ved midnatstid satte man sig samtykt, at hvor en Sognepræst huse præsten, men også, til en vis hvilede det sognet i det første år overklasse, og der var normalt til det opdækkede bord, og efter haver tvende Præstegaarde, da grænse, forsørge præsten ved sit (’nådsens år’) at underholde enke tætte kontakter imellem godserne længe at have forlystet sig her, skal Præsten bo udi den ene og jordtilliggende og avling på samme og børn, hvorefter den nye præst og præstestanden. gik man igen til kortene. Endelig der nye fri Oldengæld til sine egne måde som landsbyens øvrige gårde fik ansvaret herfor. Dette medførte klokken to eller tre om natten Svin og fri Ildebrand om der er saa skulle forsørge fæstebønderne. ofte indgåelse af rent fornuft- Det søde liv nåede man hjem’. megen Skov til Gaarden. Og af den Udover landbrugsdriften baserede ægteskaber imellem den anden Gaard skal mue opbære og modtog præsterne faste ydelser nye præst og enken, eller måske Forpagtning nyde alle Frugt og Landgild’. fra menigheden og kirkeejeren og en datter, hvis dette var en mere Om pastor Carl Emil Suhr, Tved gebyrer for udførelsen af kirkelige attraktiv mulighed. præstegård, berettes at han i Hvor gamle er præstegårdene handlinger som dåb, konfirma- Dette kunne give nogle gan- midten af 1800’tallet holdt selska- Mange forhold spillede ind med tion, ægteskabslysning, vielse og ske komplicerede situationer, og belighed med amtmanden, greve hensyn til mulighederne for en begravelse. Sidst, men ikke mindst, præsten Niels Nielsen i Ryde sogn Brockenhuus-Schack, professor sådan ekstravagant livsførelse. var der tiendebetalingen, som var Schurmann, Skårup Seminarium, Ovenstående dokumenterer, at klagede således i 1587 forgæves til Havde man som præst et Horne præstegård. Bygning fra år præstegårdene har eksisteret en skat, der deltes imellem biskop, bispen over, at han ved tiltræden general Hegermann-Lindencrone godt kald og var en dygtig land- 1500, den ældste i Danmark.

8 9 i litterære selskaber og i nationale Skabelsen af en egentlig præste- også haft nogle voldsomme og foreninger. stand førte uundgåeligt til meget negative konsekvenser for Præstegårdene blev derfor egentlige præsteslægter, dels som landets kulturværdier og for det ofte mødesteder for åndeligt og følge af giftetraditioner og dels sociale liv på landet. Præsten var politisk vakte folk, hvor grundlovs- som følge af åndeligt og socialt nu ikke mere landmand, husbond møder og foredragslivet fortsat fællesskab. og arbejdsgiver men funktionær. i stor udstrækning knyttes til Navne som Monrad, De vidtløftige præstegårdsanlæg præstegårdene. Blicher, Mynster, Ingemann, blev nu overflødige, og en lavine Grundtvig, Seidelin, Pontoppidan, af præstegårdsnedrivninger fulgte Bredsdorff, Suhr, Sadolin, Hauch, efter. Der har gennem årene flere gange været tilløb til at nedlægge præstegården i Flødstrup, nedrive bygningerne og opføre en ny 1700 - tallet præstebolig i Ullerslev. Her i efteråret 2018 er sagen endnu engang bragt frem. Det vil i givet fald blive et meget stort kulturhistorisk Heiberg, Krarup, Severin, Balslev, Mange steder forsvandt tab. Stuehuset er ganske vist kun af jævn bevaringsværdi, men den 480 m2 bindingsværkslade fra år 1800 er en prægtig bygning og Auken, Paludan-Müller, Rørdam, hele præstegårdsanlæg, men i de vidner om præstegårdenes magtfulde poisition i gamle dage. I oplysningstiden fik præstestand- Clod, og Langballe har præget, fleste tilfælde bevarede man dog en en jordnær og meget aktiv og præger stadigvæk det intellek- de gamle stuehuse. Blandt de 143 rolle i samfundet. Præsterne blev tuelle miljø i Danmark. præstegårdsanlæg i landdistrik- under de store jordreformer sande terne i Fyens Stift er der i dag kun folkeopdragere, ikke bare igen- Det moderne samfund bevaret tre intakte firelængede nem det offentlige skolevæsen, anlæg. Billedet er nogenlunde det der stadigvæk var under kirkens samme i de andre landsdele. opsyn, men også igennem indsigt Det moderne gennembrud, som Til alt held var der også høj i moderne landbrug og havebrug, startede først i 1870’erne, kom kvalitet i de præstegårde/præste- og mange præster virkede som snart til at vende op og ned på boliger, som blev opført i perioden foregangsmænd på disse områder mange ting i samfundet - og også frem til 2. Verdenskrig, men disse igennem hele 1800’tallet. for kirken. er i dag også truet af udviklingen. Ved præsteuddannelsen I 1903 indledtes et omfat- Mange er blevet frasolgt eller blev der ikke længere alene lagt tende lovgivningsarbejde med nedrevet, og den sidste rest af de vægt på de teologiske færdigheder. Tiendeafløsningen, Lov om af- gamle præstegårde har fået kniven Ved besættelsen af præstekald på hændelse af præsteembeders på struben som følge af påstået landet skulle der også lægges vægt jord til udstykning til husmands- behov for energirenovering eller på en attestation fra professoren i steder (1919) og oprettelsen af som følge af ukyndig og direkte landøkonomi. menighedsråd. fejlagtig vedligeholdelse igennem Lovgivningsarbejdet har årtier. Præstestand uden enhver tvivl været mere end berettiget på langt de fleste områder, men det har unægteligt En af 1800-tallets største kulturpersonligheder, N.F.S. Grundtvig, kom til verden i Udby præstegård 1783. Det var også en rig og magtfuld præstegård, hvor en kapellanbolig indgik i det vidtløftige bygningsanlæg. 10 11 Præstegårdene - som bygninger og kulturmiljøer

Groft sagt kan man opdele præstegårdene i tre grupper, nemlig de gamle præstegårde, mellemkrigstidens præstegårde og de nye præstegårde. Der er naturligvis ingen regler uden undtagelser, og der forekommer da også mange hybrider og afvigere.

Den gamle tids præstegårde være lidt kompliceret, men eje fra 1608 til 1747. det grundmurede præstegårdsbyg- præstegården tilhørte normalt Præstegårde var generelt geri på Vestfyn fra omkring 1840 sognet. Foretagsomme og frem- over hele landet firelængede og senere i klassicistisk stil, hvor I de gamle landsbyer var synede præster forbedrede og ud- bindingsværksanlæg med stråtage, vægten blev lagt på enkelhed, sym- præstegården næst efter kirken byggede ofte præstegårdene, og i men i midten af 1700’tallet ’ind- metri og få og diskrete, men virk- Præstegården i Herringe er et godt eksempel på mellemkrigstidens den anseligste bygning. Dette Øster Løgum i Sønderjylland ejede vandrede’ det grundmurede ningsfulde, dekorative elementer. præstegårde i bedre byggeskik. Bygningen har mange fine detaljer. kom til udtryk dels i bygningsan- sognet eksempelvis kun stuehu- præstegårdsbyggeri sydfra, og Smag og behag ændrer læggenes størrelse og dels ved sets midterste otte fag. Præsten i 1736 opførtes præstegården i sig, og over hele Europa vaktes ejede resten af stuehuset og Bevtoft i Sønderjylland som for- interessen for historie og nationa- deres ydre. Præstegårdene afveg der opstod som modreaktion på avlslængerne. Dette medførte så, mentligt den første grundmurede lisme omkring 1800’tallets midte. Mellemkrigstidens dog sjældent i det ydre fra lands- historicismen, der efterhånden at en ny præst skulle afkøbe den landsbypræstegård i Danmark. Byggestilen historicismen erstat- præstegårde byens gårde i byggeskik, men lå blev betragtet som overdreven og tidligere præst disse forbedringer, De grundmurede tede efterhånden klassicismen, oftest et niveau eller to over lands- vulgær. bygårdene, hvad angår arkitek- hvad der kunne medføre be- præstegårde afløste efterhånden som mange efterhånden fandt for Den store reformperiode frem til Denne nye stil kendes fra toniske ambitioner. Der var ofte tydelige uoverensstemmelser, og bindingsværksbygningerne over kedelig og blodfattig. 1920 fik dramatiske konsekvenser utallige skolebygninger, toldkamre, ’lån’ fra både købstædernes og som man kan læse i ’Præstegårde hele landet. Først og mest kon- Den nye mode fik for både præsternes livsform og stationsbygninger og murer- herregårdenes arkitektur. Det ses i Sønderjylland’ kunne det være sekvent skete dette i Syd- og naturligvis også indflydelse på for præstegårdsbygningerne. mestervillaer og er kendetegnet ved fornemme bygningsdetaljer, en nemmere løsning at lade Vestjylland, hvor der findes stue- præstegårdsbyggeriet, hvor blankt Præstegårdene var nu ved enkelhed og helstøbthed. Den udsmykninger eller afvigende plan- præsteembedet blive i slægten. huse i barok, rokoko og klassicis- murværk med formsten, ornamen- ikke mere landbrugsbedrifter, og er inspireret dels af klassicismen løsninger i forhold til almindelige Dette skete i Øster Løgum, hvor me. tik, cementpuds og skifertage med præsten var ikke mere agerbruger og dels af det tidlige grundmurs- bondegårde. præstegården var i samme slægts På Fyn finder man primært stort udhæng og udskåret træværk og husbond men logerende. byggeri i Sønderjylland og Vestjyl- Boligen afveg dog i det satte sit præg på præstegårds- Det satte som tidligere nævnt land. indre fra normale bondegårds- arkitekturen. Historicisme er ikke gang i en lavine af nedrivninger De nye præstegårde blev stuehuse ved at have flere, større et entydigt begreb, og kunne tage af præstegårde, og over hele opført i en periode, hvor det og mere højloftede rum og rumme mange retninger som f.eks. imod landet skød der en række nye vrimlede med dygtige arkitekter i studerekammer og havestue. gotik, renæssance og barok, hvad præstegårde op i årene frem imod landet, og hvor der var stor fokus I 1700’tallet, hvor økonomien der også afspejles af de fynske 2. Verdenskrig. på kvalitet i nybyggeriet. Dette kan forbedredes for mange præster, præstegårde, men nok i mindre Måske er det rigtigere tydeligt ses, når man i dag vurde- blev der i tilslutning til mange omfang end i det øvrige Danmark. at kalde dem præsteboliger end rer disse bygninger, som er præget præstegårde opført forpagterbo- Det man gennem de sid- præstegårde, selvom man stadig af sikker formsans og med øje for liger og/eller kapellanboliger, men ste hundrede år lidt nedsættende anvender ’præstegård’ på skiltnin- struktur og mådehold. der var stadigvæk tale om land- har kaldt maskingotik og rosen- gen, hvor vejen fører hen til noget, En del af denne periodes brugsbedrifter. Hierakiet imellem borgstil ses stort set ikke på Fyn som ofte bare er et traditionelt præstegårde blev opført med bygningerne var tydeligt, og stue- i modsætning til schweizerstilen parcelhus. samtidens nye gårdstuehuse som huset påkaldte sig i første række (også kaldet stationsbystilen) der i Disse nye præstegårde forbillede og typisk som et længe- opmærksomheden. nogen grad kan findes i den fynske Præstegården i Vester Aaby er opført i 1844 og er et fint eksempel på klassicis- blev opført i den stil, der er ble- hus med en gennemgående og Ejendomsforholdet kunne præstegårdsarkitektur. men ved sin enkel og fornemme holdning. vet kendt som ’bedre byggeskik’, midtplaceret trefagsgavlkvist.

12 13 Præstegårdshaverne

De fleste lignede dog måske mere der ikke bygget ret meget, men fra Disse ’anlæg’ kunne i det ydre De store landboreformer, som begyndte i anden halvdel af 1700’tallet, faldt sammen med den periode, som samtidens villaer omend lidt i omkring 1960 og op imod vor tid, faktisk lige så godt være et læge- man kalder romantikken, hvor ’det gode, det sande og det skønne’ var idealerne. Alt dette tog præstegårdene overstørrelse, men fortsat som kom der igen gang i præstegårds- hus eller et revisionskontor, og har til sig, og henover de næste knap 200 år blev der skabt en enestående havekultur omkring de danske et længehus, hvortil der normalt byggeriet. ingen særlig interesse i denne sam- præstegårde. Præsterne var ikke smålige med hensyn til de arealer, som blev udlagt til haver. var føjet en forbindelsesbygning, De nye præsteboliger blev menhæng. som førte til en kort og lidt lavere opført som almindelige parcel- sidelænge, der indeholdt udhus huse og kom ikke nødvendigvis Præstegårdshaverne for husmandsfamilier helt op i være ofret en hel del stendysser til og hestestald med vognport og til at ligge ved kirken, som slutningen af 1950’erne. dette projekt for et par hundrede senere garage. præstegårdene generelt tidligere Haven blev anlagt af pas- år siden. Også her finder man ek- tor C.H. Bierring i 1770’erne og sotiske træer og buske af betydelig havde gjort. Meget ofte blev der i De store landboreformer, som havde nærmest karakter af en ælde, f.eks. kanelbuske og akacie. De nye præstegårde samme fase opført en ny såkaldt begyndte i anden halvdel af ’stemnings-have’ med lysthuse, Haverne ved præste- sognegård, hvor administration og 1700’tallet, faldt sammen med den labyrinter, damme, vandløb med gårdene i f.eks. Øster Skerninge, mødelokaler m.v. blev samlet. periode man kalder romantikken, små hvidmalede broer og kurvede Særslev, Ollerup og Svanninge har I årtiet efter 2. Verdenskrig blev hvor ’det gode, det sande og det grusstier og beplantninger, som også stadigvæk mange kvaliteter, skønne’ var idealerne. Alt dette tog fremhævede terrænets karakter. men fælles for dem alle sammen præstegårdene til sig, og hen- Få kilometer derfra ligger er, at de fleste af de ’specielle ef- over de næste knap 200 år blev der Horbelev præstegård, hvor pastor fekter’ samt blomsterbede, nødde- skabt en enestående havekultur H.C. Elers Koch residerede i samme gange og grusstier er borte og omkring de danske præstegårde. periode. Koch var ligeså optaget af erstattet af store plæner. Præsterne var ikke smålige med botanik og havekunst som Bierring, Heldigvis er der bevaret hensyn til de arealer, som blev som han konkurrerede med om at mange af de sjældne træer, der udlagt til haver. få den flotteste og mest eksotiske i høj grad er med til at fastholde have. indtrykket af ’stemningshaven’, Havestil Begge plantede sjældne og selvom invaderende almindelige eksotiske træer som fligetbladet skovtræer efterhånden har til- Den landskabelige og romantiske bøg, ægte kastanje, hønsebenstræ, tvunget sig plads. have blev anlagt med de engel- vandkastanje, duetræ, blodhassel Disse vidunderlige gamle ske haver som forbillede. Denne og ginkgo biloba i deres haver. haver er også truede og man nye havestil var en reaktion imod kunne således for tre år siden renæssancens og barokkens Fyn læse, at Egtved præstegård, der formelle og geometriske stil og netop havde en sådan have, var inspireret af oplysningstidens sat til salg og i annoncen stod der, frihedsidealer og natursyn. I Fyens Stift findes der at præstegårdshaven kunne ud- Præstegårdshaven i Mose- præstegårds-haver af betydelig stykkes i fire parcelhusgrunde! by på Falster er nok den kendteste størrelse og meget høj kvalitet. præstegårdshave i landet. 3,3 ha Bedst er nok Kølstrup præstegårds- Kulturmiljøet og dermed større end dyrknings- have på næsten 1 ha. Den er arealet på mange små husmands- indhegnet af mægtige stendiger Der findes næppe miljøer, der med brug, som var eksistensgrundlaget hele vejen rundt, og der skulle

Korup præstegård er opført omkring 1970 som et typisk parcelhus.

14 15 Præstegårdene i fremtiden

Vi har alle sammen et ansvar for at passe på kulturarven, men det er vel naturligt, at de mennesker og institu- tioner, der er ejere og brugere af bygningerne har det primære ansvar.

Samfundets eje forhold imellem dét, at man stort nemgang med henblik på at få set intet må røre ved i en kirke præstegårdenes bevaringsværdier uden at spørge Nationalmuseet fastsat efter SAVE-systemet og få og dét, at man må nedrive en de bevaringsværdige præstegårde Når vi taler om skoler, stationsbyg- 1700’talspræstegård uden så udpegede i kommuneplanerne ninger, præstegårde, rådhuse, meget som en offentlig høring. som bevaringsværdige. domhuse o.s.v. er der reelt tale om I et demokratisk land som ’hele samfundets eje’, og derfor Danmark må alle vel også opfatte • Ved frasalg af præstegårde burde vi som samfundsborgere det positivt, når bevaringsfore- bør det overvejes at sælge dem kunne have lidt højere forventnin- ninger og lokale borgergrupper med tinglyste bevaringsklausuler. ger - og stille lidt større krav - til blander sig også i dén side af ejere og brugere af sådanne byg- kulturlivet. Hvis vores præstegårde • Der bør rejses bygninger set i forhold til private ejere. skal sikres en ordentlig fremtid, ningsfredningssager på flere Det er højst tænkeligt, at Kig fra præstegården i Øster Skerninge gennem haven ned mod Ollerup Sø. bør der iværksættes nogle tiltag: præstegårde, navnlig med hensyn bevillingerne ikke altid rækker til til præstegårde opført i perioden de bedste løsninger, men derfor • Der skal mere fagligt 1850-1940. må der alligevel være grænser for, kvalificeret rådgivning til med hvad man som ’forvalter’ kan gøre, hensyn til både almindelig vedlige- uden at lytte til det øvrige sam- holdelse og i forbindelse med Fredningsmyndighederne fund. større berettigelse kan kaldes kul- tit er en æstetisk nydelse og som eventuelle påtænkte ombyg- turmiljøer. Disse miljøer er histo- fortæller flere hundrede års kul- ninger og moderniseringer m.v. Menighedsråd riemættede i enestående grad, og turhistorie. En nærliggende løsning ville være Det er bemærkelsesværdigt, at allermest dér, hvor kirke, kirkegård, Sidst, men ikke mindst, at få lavet en form for handlings- fredningsmyndighederne aldrig præstegård og præstegårdshave spiller disse miljøer en meget vigtig seriøst har haft rettet opmærk- Det vigtigt at understrege, at vi plan efter samme model, som man indgår i et samlet miljø. rolle for mange af os personligt. somheden imod præstegårdene. synes at menighedsrådene i det laver for fredede bygninger. Det er byggeskik, hvor man Tænk på de dåbshandlinger, konfir- Der har været gennemført store og hele gør det glimrende, igennem tusind år har gjort sig mationer, bryllupper, begravelser såkaldte temagennemgange af men der er tilfælde, hvor det går • Der bør iværksættes tiltag umage, hvor omgivelserne er og julegudstjenester m.v., som har bondegårde, møller, skoler og an- helt galt. (vejledninger, foredrag o.l.) overfor smukke og fortæller historie. været milepæle i ethvert men- dre bygningskategorier men aldrig For menighedsrådene er menighedsrådene med henblik på En gåtur rundt på en neskes liv. Det er miljøer, hvor man præstegårde! Der blev gjort et forvaltning af bygningerne jo kun at disse bliver gjort bevidste om landsbykirkegård er i sig selv en mindes og som stemmer sindet til halvhjertet forsøg omkring 1990, en del af en større opgave, og man deres samfundsmæssige ansvar for oplevelse, og kigger man lidt på eftertænksomhed. men projektet blev stoppet. kan ikke med rette forvente, at varetagelsen af præstegårdenes gravstenene, kan man aflæse for- Velunderrettede kilder har menighedsrådsmedlemmerne altid bevaringsinteresser. bavsende meget af sognets histo- oplyst, at den daværende kirke- er besiddelse af den nødvendige rie. Kigger man til en anden side, minister indgik en uformel aftale indsigt i disse specielle forhold. • Der bør på landsplan gen- ser man måske præstegården, som med kontorchefen for bygnings- Der er et åbenlyst mis- nemføres en screening/temagen-

16 17 fredningskontoret gående ud på, at hvis fredningsmyndighederne und- Det aktuelle trusselsbillede lod at rejse flere fredningssager på præstegårde, ville kirkeministeren til gengæld love, at kirken ville passe godt på præstegårdene. Dén aftale overholdt fred- Bygningskunst er en af meget få kunstarter, som vi ikke kan undgå. Vi lever og arbejder i huse. Hvis man ikke ningsmyndighederne. Den sidste interesserer sig for billedkunst og musik, kan man lade være med at gå på museer og til koncerter. Bygningerne præstegårdsfredning var Astrup undgår vi ikke. Arkitekturen er fuldstændig integreret i vores hverdag og uadskillelig fra vores civilisation. Præstegård, syd for Aarhus. Fred- Bygninger er ikke alene markører i det fysiske landskab, men ‘møblerer’ så at sige også det mentale landskab. ningen blev tinglyst i 1993. Om Vi føler os trygge og veltilpasse, hvis vi kender og forstår vores omgivelser, ligesom vi kan føle os utilpasse og kirken, har overholdt sin del af knugede af omgivelser, som vi ikke forstår og ikke kan lide. aftalen er så en anden sag.

Omtanke ler nedrevet i betydeligt omfang. Når en bygning er slidt eller utids- Strukturændringerne er dog kun svarende, vil man typisk gå i gang én af flere trusler imod kultur- med en istandsættelse og mo- værdierne. dernisering, og det går også godt i Mennesker har altid været fore- Gennem tiderne har der mange tilfælde. tagsomme og uophørligt optaget været og er fortsat tre scenarier Men hvis et menighedsråd af at tilpasse sig, indrette sig og for truede bygninger, nemlig: Om- hverken har håndværksmæssig søge nye muligheder. Sådan er det bygning/ modernisering, ned- eller kulturhistorisk viden eller også - og har altid været - med rivning og frasalg, som vi skal se interesse og allierer sig med hånd- arkitekturen. nærmere på: værkere eller rådgivere, der heller Der bygges om, der bygges ikke har forstand på gamle bygnin- til, der bygges nyt og der kommer ger og deres vedligeholdelsespro- nye materialer og nye konstruk- blematik, kan resultatet blive tioner. Om man så altid kan sætte Moderniseringer og ombyg- fatalt. lighedstegn imellem forandringer ninger og fremskridt er så en helt anden sag.

Billedet

Det er en stor udfordring at op- retholde en bygningsmasse, som er tømt for sine funktioner, men hvis denne bygningsmasse fortsat indeholder høje arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, bør man tænke sig godt om, inden man træffer drastiske beslutninger. Præstegårdsverdenen er i øjeblikket inde i den største foran- dringsproces siden de gennemgribende reformer omrking 1920. På grund af strukturæn- Astrup præstegård, syd for Århus, er den sidste præstegård, som er fredet i Danmark. dringer i den kirkelige verden Bevtoft præstegård, Sønderjylland. Stuehuset er et af landets grundmurede sammenlægges sogne i stor stil, præstegårdsstuehuse. Bygningsfredningen er netop ophævet på grund af de og præstegårde bliver frasolgt el- nyere store og utilpassede termovinduer, som gør bygningen uharmonisk.

18 19 Flødstrup præstegård, Østfyn

Eksempel dyrere i det lange løb. På det ofte, som om kvistene alene er cementpuds. seneste har to fynske præstegårde placeret af af hensyn til tagrummet Man kan dog ikke frigøre valgt helt forskellige løsningsmo- og hvor en skæv placering virker sig fra en mistanke om, at rådgi- Det kan være både i henseende til deller med hensyn til vinduer. iøjnefaldende set udefra. En sådan vere undertiden også overdriver arkitektur og æstetik, men sandelig skæv placering er specielt pro- vanskelighederne og omkostnin- også i forhold til det byggeteknis- Eksempler blematisk ved klassicistiske byg- gerne ved at bringe bygningen på ke, og et af de helt store proble- ninger og bygninger i bedre bygge- fode igen. mer igennem de sidste vel mere Fjellerup præstegård på Nordvest- skik, hvor der i særlig grad er lagt Fristelsen for at kunne stå end 30 år har været brug af for- fyn er netop blevet totalrenoveret vægt på orden, balance og sym- for projektering og opførelse af en kerte materialer og isoleringsløs- og har i den anledning fået nye en- metri. ny præstebolig er stor, og det er da ninger, som i alt for mange tilfælde ergirigtige vinduer. Det er rimelige også lidt tankevækkende, at en ny har ført til omfattende skimmel- vinduer at se på, men alligevel et Nedrivninger præstebolig altid viser sig at blive svampeangreb og andre byggeska- stort tab i forhold til de oprindelige meget dyrere end projekteret. der. småsprossede vinduer fra 1927. Præstegårdsnedrivninger har som Vi møder dog også jævnligt Som eksempel kan nævnes, Skellerup præstegård på nævnt fundet løbende sted i nu andre argumenter som kan være, at den tidligere forpagterlænge Østfyn har også været igennem en snart 100 år. at bygningen er for lang og for i Gjerrild præstegård for få år stor renovering, men her valgte Der er ikke lavet statistikker smal, for utidssvarende eller for siden måtte totalrenoveres kun man at nøjes med at lave forsats- som viser, hvor mange der er stor. 8 år efter, at en gennemgribende Rodet tagflade på stuehuset. Den store og dårligt proportionerede skorstens- vinduer. De fine gamle vinduer fra nedrevet på landsplan, og hvornår En mere speciel argumen- pibe går op igennem tagfladen. Tagvinduerne er af forskellig størrelse og sidder modernisering havde fundet sted. 1836 - altså knap 100 år ældre - det er sket. Men at dømme efter tation blev brugt, da menigheds- med uens indbyrdes afstand. Den slags eksempler er der alt for fejlede intet! opførelsesårene på de nyopførte, rådet besluttede at sælge mange af. er der nedrevet rigtig mange gamle præstegården i Øster Hæsinge på Sydfyn. Man havde ikke mere brug Taget præstegårde i mellemkrigstiden. Vinduer Billedet er mere uklart efter for den, men valgte at nedrive de 2. verdenskrig, da nedrivningerne tre bindingsværksudlænger, for- foregik oftest uden den store inden man satte den til salg. Også vinduerne i de gamle Sammen med vinduerne er det opmærksomhed fra omgivelserne. Begrundelsen var, at man præstegårde frembyder proble- nok tagfladerne, der lider mest Helt iøjnefaldende er det dog, at frygtede, at en køber ville være mer. De gamle vinduer er smukke under renoveringsprojekter. Skor- antallet af nedrivninger er steget en ‘tåbelig københavner’, som og lavet af træ i en fremragende stenspiber bliver taget ned eller voldsomt igennem de sidste cirka havde et helt urealistisk forhold til kvalitet, som man vanskeligt kan få forsimplede, og tagfladerne bliver tyve år. vedligeholdelsesproblematikken, i dag. ofte udsat for ret voldsomme over- og så ville man nok ende med at få Alligevel bliver disse vin- greb i form af mange, for store og en gårdruin midt i landsbyen. duer oftest erstattet af nye termo- uheldigt placerede tagvinduer. Begrundelse for nedrivning I Helnæs ønskede et stort vinduer, på trods af, at renoverede Ofte virker det, som om mindretal i menighedsrådet at kitfalsvinduer med forsatsrammer husets udseende ingen rolle spiller Begrundelserne for ønsket om nedrive præstegårdens store stue- kan være lige så energivenlige løs- for hverken bygherre eller rådgi- nedrivning kan være meget forskel- hus af frygt for, at en køber skulle ninger. vere. lige, men ‘skimmelsvamp’ er dog blive et hippiekollektiv. Heldigvis Måske er prisen den af- Mindst lige så slemt er det et gennemgående tema, og kan besindede man sig og den tidligere gørende faktor. Nye vinduer er de med tagkviste, hvor standardkviste ofte henføres til forkerte hånd- præstegård står flot og vel vedlige- fleste gange billigere, men al er- ukritisk anvendes på smukke gamle værksmæssige løsninger i forhold holdt i dag - og med gode ejere. faring viser, at de lever væsentligt stuehuse, som er udprægede til bl.a. isolering og forkert brug kortere og bliver derved meget individualister. Også her virker det af dampspærre, plastmaling og Præstegårdsnedrivninger bør være Fra gårdsiden: Kvisten er placeret skævt og facaden i det hele taget er urytmisk. Der er ikke noget system i placeringen af 2-fags- og 3-fagsgrupper.

20 21 Daler præstegård, Sønderjylland Moderniseringer absolutte undtagelser.

Frasalg

Når en præstegård har udspillet sin rolle, er det naturligvis det eneste rimelige, at kirken kan skille sig af med den, og her er frasalg den mest sympatiske måde at løse problemet på. I Haderslev provsti har man betinget sig, at køber accepterer en tinglyst deklaration om, at eventuelle fremtidige væsentlige ændringer ved bygningsanlægget skal godkendes af menighedsrådet. Det er en udmærket løs- ning, men bedre ville det nok være med en lokalplan eller som minimum en kommunal udpegning som bevaringsværdig bygning.

Privateje Sådan så præstegården ud, da den blev frasolgt. Gjerrild præstegård, Djursland. Bindingsværksfacader kan ‘tåle’ mere end klassicisme og bedre byggeskik, men trefags- vinduet til venstre i billedet er en udfordring.

Bringer man salgsmuligheden i spil overfor et menighedsråd som alternativ til en nedrivning, møder man tit påstanden: ‘Der er da ingen, som vil købe sådant noget gammel skidt’. Den påstand kan dog gen- drives! I Fyens Stift er der i land- sognene 32 tidligere præstegårde i privat eje, og i den forbindelse med den netop gennemførte undersøgelse, kan vi konstatere, at disse næsten alle er i meget fin stand. Vil man også bruge tid på at undersøge, hvem der ejer disse, peger alt på, at det er ejere, som er bevidste om bygningernes be- varingsværdier, er veluddannede og har økonomien i orden. Den nye ejer fik isat pæne sprossevinduer, hvorefter den samme facade kom til Strib præstegård, vestfyn. Vinduerne er for mange, for store og ude af takt. at se sådan ud. 22 23 Højen præstegård ved Vejle

Højen præstegård er et fint eksempel på et klassicistisk præstegårdsstuehus fra omkring 1860. De tre fotos på denne side viser, hvor følsomme den slags bygninger er overfor forandringer. Det øverste foto viser huset, som det ser ud i dag. Nederst til venstre kan vi se, hvordan det kan gå helt galt og nederst til højre, hvordan det ideelt kunne se ud.

Nordrup præstegård, Midtsjælland. Sådan ser præstegården ud i dag. Det er et hus i bedre byggeskik, hvor rytme er Højen præstegård ved Vejle. Opført i klassicistisk stil, hvor orden, regelmæs- karakteristisk. Huset er blevet bygget om: Skorstenspiben til højre burde tilbageføres, så den bliver ligesom den anden. sighed og symmetri er idealet. De blændede vinduer har oprindeligt været Kvisten sidder skævt i forhold til midteraksen og hoveddøren passer slet ikke til husets stil. malet som falske vinduer helt i klassicismens ånd. De er i nyere tid blevet overkalket som det øvrige murværk.

Nordrup præstegård, hvor der er manipuleret med placeringen af kvisten, så den er placeret i midten. Højen præstegård, manipuleret. I billedet til venstre ser vi, hvordan man ved at fjerne en skorstenspibe og lave uorden i vinduestakten kan få et klassicistisk hus til at se mislykket ud. Manipulationen til højre viser huset med påmalede vinduer

24 25 Kort over Fyn. De gule markeringer viser spredningen af de 25 præstegårde, den efterfølgende undersøgelse er omfattet af

26 27 Undersøgelse 2018 Adresseliste over Fyens Stifts 143 præstegårde

Landsforeningen seende opfatter vi fortsat disse par stykker kan været gået under Agedrup Agedrupvej 14 Drigstrup Drigstrup Bygade 46 5750 Ringe som præstegårde på linie med de radaren. 5320 Agedrup 5300 Kerteminde Hjadstrup Horsebækvej 120 præstegårde, som stadig er i brug Mange af præstegårdene er Akkerup Akkerupvej 51 Ejlby Ejlbyvej 63 5450 Otterup Landsforeningen for Bygnings- til deres oprindelige formål. blevet fotograferede, og vi har valgt 5683 Hårby 5471 Søndersø Hjulby Stationsvej 19 og Landskabskultur har igen- Vi fik løst denne opgave også at lade en del af dem luftfo- Allerup Allerup Bygade 54 b Espe Snarupvej 6 5800 Nyborg nem flere år ønsket at foretage på den tunge måde, nemlig ved tografere, da det er den allerbedste 5220 Odense SØ 5750 Ringe Horne Præstegårdsgyden 6 en landsdækkende undersøgelse at sammenholde Geodætisk Insti- måde at dokumentere deres kultur- Allested Østergade 102 Fjellerup Fjellerupvej 35 5600 Fåborg af vores præstegårdes bevarings- tuts Generalstabskort fra 1928 og miljømæssige kvaliteter på. 5672 Broby 5463 Harndrup Hou Houvej 32 værdier. aktuelle Krak-kort på internettet I forbindelse med be- Allesø Allesø-Norden 2 Flemløse Langgade 34 5953 Tranekær Vi var i foreningen med BBR-registeret. Det var bare sigtigelserne havde vi undersøgt, 5270 Odense NV 5620 Glamsbjerg Hågerup Hågerupvej 59 naturligvis bevidste om, at det var at starte i øverste venstre hjørne og hvilke præstegårde der enten var Asperup Kirkestræde 1 Flødstrup Kertemindevej 27 5600 Fåborg et meget ambitiøst projekt, som det slutte i nederste højre, og hver gang bygningsfredede eller registrerede 5466 Asperup 5800 Nyborg Hårby Møllevej 17 ville kræve en betydelig økonomisk signaturen ’Pgd’ dukkede op på efter SAVE-metoden i forbindelse Avernakø Hovedvejen 19 Fraugde Fraugdevej 59 5683 Hårby støtte fra fondsverdenen at løse, 1928-kortet, blev det kontrolleret, med udfærdigelse af kommuneat- 5602 Avernakø 5220 Odense SØ Hårslev Præstegårdsvænget samt at ingen andre tilsyneladende om der i dag lå en bygning på dette lasprojekterne i perioden 1990 – Balslev Mindevej 12 Frørup Præstevænget 5 4 var parate til at påtage sig opgaven. sted og herefter blev adresse, ejer- 2006. Det viste sig at være 49, altså 5592 Ejby 5871 Frørup 5471 Søndersø Desværre lykkedes det ikke forhold og opførelsesår noteret. cirka en tredjedel af de 143. Barløse Barløsevej 40 Føns Ronæsbrovej 18 Jordløse Landevejen 24 at opnå den nødvendige støtte, idet Vi havde en stærk for- 5610 Assens 5580 Nr Åby 5683 Hårby kun en enkelt fond, nemlig Skibsre- Afgrænsning modning om, at der fandtes adskil- Brenderup Bubbelvej 79 Gamborg Borrevej 7 Kauslunde Kauslundevej 51 der Carsten Brebøls Almennyttige lige både nuværende og tidligere 5464 Brenderup 5500 Middelfart 5500 Middelfart Fond, ville støtte projektet. Det præstegårde, som, som i hvert fald Bjerreby Bjerrebyvej 44 Gamtofte Gamtoftevej 41 Kerte Kertevej 56 betød så, at projektet umuligt kunne På grund af det stærkt begrænsede i det ydre, var fuldt på højde med 5700 Svendborg 5610 Assens 5560 Årup gennemføres i den ønskede form, budget i forhold til opgavens om- både de fredede og de bedste af Brahetrolleborg, Reventlowsvej 4 Gelsted Gelstedvej Kirke Søby Kirke Søbyvej 77 men Landsforeningens bestyrelse fang, valgte vi alene at koncentrere de SAVE-registrerede. Denne for- 5600 Fåborg 5591 Gelsted 5610 Assens fik så med fondens accept lov til at os om præstegårdene i landdistrik- modning blev klart bekræftet ved Bregninge Sundbrovej 64 Gislev Lykkesholmsvej 8 Klinte Klintevej 20 ændre projektet således, at det kun terne og de ’forstadslandsbyer’, besigtigelserne, idet det dog i re- 5700 Svendborg 5854 Gislev 5400 Bogense kom til at omfatte præstegårdene som stadigvæk har en genkendelig lation til bygningsfredning skal Bregninge Vester Bregningevej Gudbjerg Sønderballevej 10 Korup Korupvej 45 i Fyens stift. Det var en afgrænset kerne af kirkelandsby. Det var vores bemærkes, at vi kun har set flertal- 11 5892 Gudbjerg 5210 Odense NV opgave, vi fandt muligt at løse. erfaring, at det var her, vi ville finde let af bygningerne udefra. 5970 Ærøskøbing Gudme Kirkegade 19 Krogsbølle Krogsbøkke Bygade de mest typiske præstegårde og Brændekilde Møllegyden 30 5884 Gudme 64 Tilgangen til opgaven mest autentiske miljøer. SAVE metoden 5260 Odense S Guldbjerg Smidstrupvej 26 5450 Otterup Bøstrup Bøstrupvej 37 5400 Bogense Kullerup Ferritslev 28 a Besigtigelser 5953 Tranekær Herrested Odensevej 50 5853 Ørbæk Første opgave bestod i at finde ud Vurderingerne blev foretaget ud fra Dalby Fynshovedvej 322 5853 Ørbæk Kværndrup Kirkevej 13 af, hvor mange præstegårde der var SAVE-metoden, og konklusionen 5380 Dalby Helnæs Stævnevej 7 5772 Kværndrup i Fyens stift, og hvor de lå. Hertil var Dette forarbejde førte så til, at blev, at ca. 70 har fået, eller burde Dalum Dalumvej 112 5631 Ebberup Kærum Kærumvej 38 der ikke meget hjælp at finde nogle 143 nuværende eller tidligere kunne få, en SAVE-værdi på 1-3, 5250 Odense SV Herringe Rudmevej 22 5610 Assens steder, og da slet ikke da vi også øn- præstegårde blev besigtiget, og på hvilket er høj bevaringsværdi, og ca. Drejø Drejø Brovej 10 5750 Ringe Kølstrup Kølstrup Bygade, skede at inddrage de præstegårde, grund af materialet og systema- 60 må karakteriseres som værende 5700 Svendborg Hesselager Purreskovvej 6 25 a som siden 1920’ernes start var tikken er vi meget sikre på, at vi af middel bevaringsværdi (SAVE- Dreslette Nørrelundsvej 4 5874 Hesselager 5300 Kerteminde kommet i privat eje. stort set har fået dem alle med, selv- værdi 4-6). De sidste ca. 13 har lav 5683 Hårby Hillerslev Assensvej 185 Køng Bodebjergvej 2 I kulturhistorisk hen- om vi må tage forbehold for, at et bevaringsværdi.

28 29 5620 Glamsbjerg Otterup (Skeby) Skårup Mosegårdsvej 4 5591 Gelsted Vindinge Bøjdenvej 116 Langå Rygårdsvej 7 Skebyvej 26 5881 Skårup Tarup Præstegårdsvænget 5800 Nyborg 5874 Hesselager 5450 Otterup Snøde Snødevej 53 a 51 Vissenbjerg Kirkehelle 3 Lindelse Langgade 2 Otterup Søndergade 33 5953 Tranekær 5210 Odense NV 5492 Vissenbjerg 5900 Rudkøbing 5450 Otterup Stenløse Stenløse Bygade 6 Tommerup Kirkebjerg 2 Ørbæk Fåborgvej 4 Longelse Longelsevej 5 Ringe Præstegårdsvej 2 5260 Odense S 5690 Tommerup 5853 Ørbæk 5900 Rudkøbing 5750 Ringe Stenstrup Hundstrupvej 1 Tranderup Præstens vej 2 Ørsted Chr. Richardtsvej 25 Lumby H.C. Lumbyes Vej 40 Rolfsted Skindegyde 5 5771 Stenstrup 5970 Ærøskøbing 5620 Glamsbjerg 5270 Odense NV 5683 Ferritslev Store Rise Kirkeballevej 4 Tranekær Slotsgade 10 Øster Hæsinge Arreskovvej 15 Lunde Vestergårdsvej 11 Ronæs Ronæsvej 8 5970 Ærøskøbing 5953 Tranekær 5600 Fåborg 5450 Otterup 5580 Nr. Åby Strib Øster Alle 38 Tullebølle Bygaden 69 Øster Skerninge Lundby Elvira Madigans Vej Ryslinge Graabjergvej 4 5500 Strib 5900 Rudkøbing Åkildevej 15 16 5856 Ryslinge Strynø Kirkevej 18 Thurø Kirkestræde 10 B 5762 Vester 5700 Svendborg Rønninge Kirkestræde 1 5943 Strynø 5700 Svendborg Skerninge Lyø Lyø Bygade 6 5550 Langeskov Svanninge Bjergevej 1 Tryggelev Tryggelev 29-31 Årup Bredgade 41 5601 Lyø Seden Mindelundsvej 45 5600 Fåborg 5932 Humble 5550 Årup Magleby Kirkeby 1 5240 Odense NØ Svindinge Svendborgvej 100 Tved Tved Kirkevej 1 a 5935 Bagenkop Sandager Sandager Kirkevej 5853 Ørbæk 5700 Svendborg Marslev Marslev Byvej 14 26 Særslev Kirkevej 4 Oure Albjergvej 30 5290 Marslev 5610 Assens 5471 Søndersø 5883 Oure Marstal Kirkestræde 14 Sanderum Sanderumvej 129- Søby Præstevænget 10 Uggerslev Uggerslevvej 6 5960 Marstal 131 5985 Søby Ærø 5450 Otterup Mesinge Midskovvej 10 5250 Odense SV Søhus Bispeengen 11 Veflinge Bystævnevej 38 5370 Mesinge Sankt Jørgen Strandvej 97 5270 Odense NV 5474 Veflinge Munkebo Fjordvej 66 5700 Svendborg Søllested Søllestedvej 36 Vejlby Nybølvej 1 5330 Munkebo Simmerbølle Nordre Landevej 5620 Glamsbjerg 5500 Middelfart Norup Norupvej 107 34 Søllinge Bystævnevej 4 Verninge Holmehavegyden 5450 Otterup 5900 Rudkøbing 5750 Ringe 50 Nørre Broby Præstegårds Alle 2 Skalkendrup Skalkendrupvej 2 Sønder Broby Grønnegyden 30 5690 Tommerup 5672 Broby 5800 Nyborg 5672 Broby Vester Hæsinge Nørre Lyndelse Skamby Bredgade 40 Sønder Højrup Sdr. Højrupvejen 6 Birkevej 16 Albanivej 15 5485 Skamby 5750 Ringe 5672 Broby 5792 Årslev Skellerup Skellerup Byvej 44 Sønder Nærå Kirkevej 20 Vester Skerninge Nørre Nærå Ringevej 56 5540 Ullerslev 5792 Årslev Fåborgvej 20 5450 Otterup Skovby Middelfartvej 33 Sønder Åby Præstebuen 11 5762 V. Skerninge Nørre Søby Kirkesøvej 20 5400 Bogense 5592 Ejby Vester Åby Præstegårdsvej 11 5792 Årslev Skrøbelev Skrøbelev Hedevej Sønderby Kirkebakken 21 5600 Fåborg Nørre Åby Præstegårdsvej 11 12 5610 Assens Viby Viby Bygade 5580 Nr. Åby 5900 Rudkøbing Søndersø Langbyende 2 5370 Mesinge Ollerup Svendborgvej 102 a Skydebjerg Kærlighedsstien 1 5471 Søndersø Vigerslev Ørritslevvej 1 5762 V. Skerninge 5560 Årup Tanderup Præstegårdsvej 15 5471 Søndersø

30 31 Statistik

Fredede præstegårde Præstegårdenes alder

Dalby Nørre Broby Vester Skerninge. Det er et vanskeligt og uoverskueligt emne, da præstegårde ofte består af flere bygninger og ofte er væsentligt om- og tilbyggede gennem tiderne. Horne Sdr. Nærå Nedenstående grafiske overblik er baseret på stuehusets registrerede opførelsesår jf. BBR (Bygnings- og Boli- Jordløse Skydebjerg gregisteret), hvilket kan være lidt problematisk, da disse oplysninger ikke altid er pålidelige.

Kerte Særslev

Kullerup Søllinge

Kølstrup Tved

Præstegårde registreret som bevaringsværdige Før 1750 1750 - 1800 1800 - 1850 1850 - 1900 1900 - 1940 efter 1940

SAVE 1 1 Søjlediagram, der viser antal bygninger pr. præstegård på Fyn, opført mellem 1750 og 1940. Overvægten af tilbageværende præstegårde på Fyn er opført mellem 1850 og 1940. SAVE 2 6

SAVE 3 20 Antal bygninger per præstegård

SAVE 4 7 Der er tale om både sammenbyggede og friliggende. Egentlige garager, carporte og lignende, som ikke er en del af et oprindeligt/gammelt anlæg er ikke medtaget.

4 bygninger 4

3 bygninger 39

2 bygninger 71

1 bygning 29

32 I alt 143 33 SAVE metoden Eksempler på SAVE vurderinger

Denne metode er brugt som udgangspunkt for bevaringsvurderingerne af de 25 præstegårde.

SAVE-metoden er et danskudviklet system til kortlægning og registrering af kulturmiljøer og udpegning af be- varingsværdige bygninger. SAVE står for Survey of. Architectural Values in the Environment. Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning:

• Arkitektonisk værdi • Kulturhistorisk værdi • Miljømæssig værdi • Originalitet • Tilstand

Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen, som er den værdi, der fremgår af de officielle registreringer af bevaringsværdige bygninger.

Fastsættelsen af den samlede bevaringsværdi er ikke nødvendigvis et matematisk produkt af de 5 delværdier. Det er et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand, men som hovedregel vil den arkitektoniske og den kulturhistoriske værdi dog veje tungest.

Bygninger med karakterer 1- 4 betegnes som bevaringsværdige.

Højeste og laveste bevaringsværdi

Bygninger med den højeste værdi 1 vil oftest, men ikke altid, være fredede bygninger eller kirker. Lindelse præstegård, Langelands kommune. Bygninger med værdierne 2-4 har høj bevaringsværdi, og er i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og hånd- værksmæssige udførelse fremtrædende inden for deres slags. Eksempel på SAVE-værdi 1: (Værdiansættelse foretaget af Langelands kommune) Bygninger med værdierne 5-6 er jævne og pæne bygninger, hvor f.eks. utilpassede udskiftninger og ombygnin- Lindelse Præstegård ger trækker ned i karakteren. Arkitektonisk værdi: 2 Bygninger med værdierne 7-9 er ofte bygninger uden arkitektonisk udtryk eller uden historisk betydning. Det Kulturhistorisk værdi: 1 kan også være bygninger, som er så ombyggede, eller har så mange udskiftninger, at de har mistet deres oprin- Miljømæssig værdi: 2 delighed. Originalitet: 3 Tilstand: 3

Samlet værdi: 1 34 35 Betingelserne Jura

SAVE-vurderingerne vedrører kun Det forhold at en bygning er regi- Endvidere betyder bevaringsvær- bygningernes ydre i modsætning streret af Slots- og Kulturstyrelsen dien 1-4 også, at eventuelle private til en bygningsfredning, som også eller i et kommunalt system med fondstilskud til istandsættelsespro- vedrører det indvendige og en bevaringsværdien 1 - 4 har den jekter o.l. er fritaget for indkomst- bygningsfredning har betydning betydning, at en ansøgning om beskatning. for, hvad en husejer må med sin nedrivning skal i offentlig høring, bygning. forinden en nedrivning eventuelt må iværksættes.

Seden præstegård, Odense kommune.

Eksempel på SAVE-værdi: 3 (Værdiansættelsen foretaget af Odense Kommune) Seden præstegård Arkitektonisk værdi: 3 Kulturhistorisk værdi: 3 Miljømæssig værdi: 2 Originalitet: 2 Tilstand: 2

Samlet værdi: 3 Strib præstegård, Middelfart kommune.

Eksempel på SAVE-værdi: 2 (Værdiansættelse foretaget af Middelfart kommune) Strib præstegård Arkitektonisk værdi: 2 Kulturhistorisk værdi: 3 Miljømæssig værdi: 3 Originalitet: 3 Tilstand: 3 Ved gennemgangen af præstegårdene i Fyens Stift er SAVE-metoden anvendt til fastsættelse af deres bevar- Samlet værdi: 2 ingsværdier i de tilfælde, hvor der ikke foreligger en officiel SAVE-værdi. 36 37 Liste over de 25 beskrevne præstegårde

Bøstrup Bøstrupvej 37, 5953 Tranekær Fjellerup Fjellerupvej 35, 5463 Harndrup Gislev Lykkesholmsvej 8, 5854 Gislev Helnæs Stævnevej 7, Helnæs, 5631 Ebberup Herrested Odensevej 59, 5853 Ørbæk Jordløse Landevejen 24, 5683 Hårby Kerte Kertevej 56, 5560 Årup Klinte Klintevej 20, 5400 Bogense Kølstrup Kølstrup Bygade 25, 5300 Kerteminde Lindelse Langegade 2, 5900 Rudkøbing Magleby Kirkeby 1, 5935 Bagenkop Nørre Søby Kirkesøvej 20, 5792 Årslev Ollerup Svendborgvej 102A, 5762 Vester Skerninge Rønninge Kirkestræde 1, 5550 Langeskov Seden Mindelundsvej 45, 5240 Odense NØ Sct. Jørgen præstegård, Svendborg. Skellerup Skellerup Byvej 44, 5540 Ullerslev Skydebjerg Kærlighedsstien 1, 5560 Årup Eksempel på SAVE-værdi: 4 (Værdiansættelse foretaget af Svendborg Kommune) Sct Jørgen præstegård Stenløse Stenløse Bygade 6, 5260 Odense S Arkitektonisk værdi: 4 Svanninge Bjergevej 1, 5600 Fåborg Kulturhistorisk værdi: 4 Miljømæssig værdi: 4 Søllested Søllestedvej 36, 5620 Glamsbjerg Originalitet: 3 Tilstand: 4 Søllinge Bystævnevej 4, 5750 Ringe Tved Tved Kirkevej 1a , Tved, 5700 Svendborg Samlet værdi: 4 Verninge Holmehavegyden 50, 5690 Tommerup Vester Hæsinge Birkevej 16, 5672 Broby De af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur fastsatte SAVE-vurderinger er ikke juridisk gyldige, men alene at betragte som vejledende. Øster Skerninge Åkildevej 15, 5672 Vester Skerninge

38 39 Langeland. Bøstrup sogn. Langeland-Ærø provsti

Bøstrup præstegård ligger i den nordlige del af Langeland, hvor kirken ligger ud til landevejen og præstegården i ly bag kirken.

Fakta Bærende bevaringsværdier

Langeland kommune De bærende bevaringsværdier knytter sig til det syv fag lange stuehus, Bøstrupvej 37, Bøstrup der er opført i bedre byggeskik med diskrete nybarokke træk. Langeland 5953 Tranekær Det er et ualmindeligt flot og velproportioneret hus, der udstråler Matr. nr. 1 a, Bøstrup kølig elegance.

Bøstrup sogn Ejes af kirken, men ikke i brug som Præstegården indgår i et fint samspil med middelalderkirken og præstegård. præsenterer sig iøjnefaldende på en bakketop nord for Bøstrup. Langeland-Ærø provsti Opført 1930. Antal bygninger: 3 - stuehus-garage-sognehus. Bebygget areal 190 m2. Boligareal Bøstrup præstegård 300 m2. Garage 32 m2. Sognehus 377 m2.

Stil: Bedre Byggeskik

40 41 Miljømæssig værdi Kulturhistorien Bedre Byggeskik

Den miljømæssige værdi knytter Bøstrup præstegård og Bedre Byggeskik er en bevægelse, sig til de fine samspil mellem kirke kirke er knyttet til herregården der er inspireret af sønderjysk og og præstegård godt hjulpet af en Egeløkke, som ligger mindre end slesvigsk tradition. stor smuk have og af sin udsøgte en km længere mod vest. Stilen blev meget populær placering i det smukke langeland- Mens N.F.S. Grundtvig var i Danmark i perioden omkring gen- ske landskab. huslærer på Egeløkke forelskede foreningen. Karakteristisk er den han sig i Constance Leth og mødtes høje tagrejsning, de hvidmalede med hende ved havelågen til vinduer og oftest ses husene i præstegårdshaven. blank mur og røde teglsten. Præstegårdens stuehus er i dag udlejet, og benyttes til forskellige kulturelle aktiviteter.

Værd at værne om

• De smukke vinduer.

• Hoveddøren

• Friholdelse af tagfladerne for kviste.

Facaden mod gårdspladsen. Huset har dels refendfuget, dels glat murvæk i felter. Gavlfacaden er udført som glat murværk.

Facaden

Stuehuset er opmuret på et støbt og sortmalet fundament og pudset og hvidkalket. Facaderne prydes af flade risalitter i hjørner og omkring indgangsparti og afsluttes øverst med en markant og aftrappet gesims. Vinduerne er smukke fir- rammede, korspost kitfalsvinduer malet i hvidt og blåt. Taget et halvvalmet rødt tegltag med to skorstenspiber.

Den flotte tofløjede og tofarvede dør med store og meget dekorative Facade mod haven. gerigter.

42 43 Arkitektonisk værdi Bygningshistorie

Præstegårdens stuehus fra 1930 Den arkitektoniske værdi er med to mure forbundet med knytter sig til stuehusets udsøgte en garage, således at der imellem version af bedre byggeskik med disse to bygninger er en lille lukket et anstrøg af nybarok med side- ”baggård”. Syd for stuehuset ligger risalitter og den smukke hoved- et vinkelbygget anlæg ombygget/ dør med forkrøppede indfatning. opført som stald og lade i 1941 iflg. Vinduerne er opmalet i BBR. Dette anlæg er i 1986 og for to kulører. Både på gade- og på få år siden indrettet til sognegård gårdfacade er anvendt en type; i forbindelse med nedrivningen af korspostvindue med seks kvadra- en selvstændig konfirmandbygning tiske felter. fra 1963. Den sammenbyggede garage er et fint eksempel for sin tid. De nyere bygninger (sognehuset) er fint og respekt- Forbedringer fuldt tilpasset præstegård og • De forsimplede skorstenspiber kirke. bør tilbageføres og tagvinduerne, som ellers er hensyns- Murværket med den dominerende fuldt placerede, bør dæmpes. refendfugning.

Elegant eksempel på Bedre Byggeskik

Bøstrup præstegård og kirke. Foto fra 1956. Bevaringsværdi

Langeland kommune har i 2002 tildelt Bøstrup præstegård SAVE-værdien 2.

44 45 Nordfyn. Harndrup sogn. Middelfart provsti

Luftfoto af Fjellerup præstegård og præstegårdshave på vestfyn. Præstegården udgøres af et stuehus og en konfirmandsbygning, som ligger midt i billedet. Begge er fra 1900-tallet. Til venstre ses en gammel sulelade.

Fakta Bærende bevaringsværdier

Middelfart kommune De bærende bevaringsværdier knytter sig til stuehusets faste hovedform Fjellerupvej 35, Fjellerup og de symmetrisk opbyggede facader i blank gulstensmur og det halv- Nordfyn 5463 Harndrup valmede teglhængte tag, der sammen med den korte udhuslænge mod nord udgør et klassisk eksempel på de nye præstegårde, som blev opført Matr. nr. 3 a, Fjellerup i begyndelsen af 1900-tallet.

Harndrup sogn Opført 1927. Suleladen antageligt Præstegårdsanlæggets landskabelige kvaliteter styrkes af den før 1750. tilbagetrukne beliggenhed med en oval græsplæne for enden af ind- Middelfart provsti Antal bygninger: 3, stuehus, kon- kørslen fra landevejen og af den stadigt eksisterende sulelade, som er et firmandbygning og fritliggende levn fra det tidligere præstegårdsanlæg. ladebygning. Fjellerup præstegård Fungerer stadig som præstegård. Bebygget areal: Stuehus 165 m2, boligareal 283 m2. Konfirmandbyg- ning 72 m2, lade 170 m2.

Stil: Bedre byggeskik/ fynsk bin- 46 dingsværk. 47 Bedre Byggeskik

Bedre Byggeskik er en bevægelse, der udgår fra Sønderjylland og har derfor mange træk fra sønder- jysk og slesvisk tradition. Stilen blev meget populær i Danmark i perioden omkring genforeningen. Karakteristisk er den høje tagrejsning, de hvidmalede vinduer og oftest ses husene i blank mur og røde teglsten. Forbedringer Bagfacaden af suleladen med et minimum af åbninger til indtag af dagslys. Fjellerup præstegård 2017 med nyt tag og nye vinduer, der er ændret til • Selvom der desværre nok går korspostvinduer. mange år, før de nye vinduer udskiftes, bør de tilbageføres.

• Træet på plænen foran stuehuset bør fjernes og erstattes Typisk og karakteristisk anlæg. af et linde-, valnødde- eller kastanjetræ, som plantes midt På samme tid atypisk. på plænen Bygningshistorie

I 1927 blev den nuværende præstegård opført som et vinkelbygget anlæg med en præstebolig og en udhusbygning med stald/ garage. Havefacaden før tag- og vinduesrenovering - foto 2010. Et velproportion- Forud var den gamle bind- eret hus med en rigt udtryk i farvenuancer og vinduernes detaljering. ingsværksgård blevet nedrevet med undtagelse af den sulebyggede ladebygning, som stadig indgår i præstegårdsanlægget. I 2017 blev der lagt nyt tegltag og de smårudede korspostvinduer blev udskiftet med nye ‘bondehus-termovinduer’. Fjellerup et eksempel på ‘den nye tids’ præstegård med ud- længer og uden den traditionelle ældre pigstensbelagte gårdsplads foran. Anlægget rummer en rest af det gamle præstegårdsanlæg, Suleladens flotte og særprægede facade, der vender ind mod gårdspladsen. Bemærk rygningens kragetræer i Præstegårdens facade mod gårdsplads. Foto fra 2010. suleladen, hvis alder er ukendt. egetræ og det sprudlende opmalede bindingsværk. 48 49 Arkitektonisk værdi Facaderne Miljømæssig værdi Værd at værne om

Det ‘nye’ præstegårdsanlæg Facaderne er opført i blank gul- Præstegården ligger på en skrå- • Stuehusets vinkelbygning med afspejler rendyrket ‘bedre byg- stensmur, der øverst afsluttes med ning øst for landevejen - fornemt den blanke gulstensmur og den geskik’. Det vinkelbyggede anlæg en muret og pudset hvidmalet tilbagetrukket fra denne - og uden smukke hoveddør. føjer sig smukt ind i rækken af gesims. Den bevarede og originale ind- naboer. fornemme fynske præstegårds- De symmetriske facader gangsdør med flankerende kvader- Øst for præstegården ligger • Sulelængen er vigtig at be- anlæg fra 1920´erne. Det er et prydes til begge sider af smukke stenspartier, der tydeligt markerer en meget stor parkagtig have, hvor vare, selvom den ikke er en stramt komponeret nyklassicis- indgangspartier, som er fremhævet husets hovedindgang. flere gamle træer har en markant integreret del af præstegård- tisk anlæg i blank gulstensmur af markante hvidtede kvader- betydning - ikke mindst den langt sanlægget. Der er tale om en med få, men markante, hvid- stenspartier. De originale døre er mere end 100-årige blodbøg. ekstrem sjælden og meget pudsede detaljer og præget af bibeholdt. Nord for den ‘nye’ malerisk bygningstype. symmetri, ro og orden. Taget er et halvvalmet rødt præstegård ligger - lidt isoleret den Selvom det fortsat er et tegltag med to små symmetrisk gamle sulelænge. Hele anlægget er flot anlæg, har den nylige vin- placerede pultkviste i begge tag- synligt fra landevejen og udstråler duesudskiftning markant forring- flader. Skorstenspiberne er beva- ‘præstegårdsmiljø’. et anlæggets bevaringsværdi. rede - om end i en lidt forsimplet Et atypisk træk er, at Suleladen fremstår som form. præstegården ligger langt fra Harn- et levn og indgår desværre ikke Suleladen afspejler den drup kirke, som den formelt er helt naturligt i præstegårdsan- klassiske vestfynske bindings- knyttet til. Dette forhold er der ikke lægget. Denne bygning har dog, værkstradition med særlige kon- umiddelbart forklaringer på. isoleret betragtet, meget be- struktioner i de fag, hvor der er tydelige kvaliteter og er i kon- skråbånd. Her er løsholterne skifte- struktionen et skoleeksempel på vis hævede og sænkede i forhold en vestfynsk sulelade fra om- til de øvrige løsholter. Sulerne er kring år 1700. intakte. Ladens bagside er - helt efter traditionen - overkalket, og der er stort set ikke vinduer i længen. Taget er stråtænkt og med Et eksempel på præstegårdens mønning med kragetræer. vinduer før udskiftningen. Bevaringsværdi

Denne bevaringsvurdering er foretaget af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ved Torben Linde- gaard. Vurderingen er fra 2018 og den samlede bevaringsværdi er 3.

50 51 Midtfyn. Gislev sogn. Midtfyn provsti

I landsbyen Gislevs østlige del ligger præstegården, placeret udenfor direkte tilknytning til byens kirke. Et trefløjet bygningsanlæg, hvor hovedhuset er flankeret af to ligeværdige solitære sidebygninger.

Fakta Bærende bevaringsværdier

Faaborg-Midtfyn kommune De bærende bevaringsværdier knytter sig til den trelængede præstegårds Lykkesholmsvej 8 homogene og markante historicistiske præg med blank mur i gule sten Midtfyn 5854 Gislev med fine detaljer i murværket og tage af naturskifer. Matr. nr. 1 a, Gislev. Den tilbagetrukne placering i forhold til vejen og gårdspladsen med den runde kampestensomkransede plæne med det markante store Stuehus opført 1889. Sidelænger træ understreger præstegårdens status. Gislev sogn opført 1931.

Midtfyn provsti Fungerer stadig som præstegård.

Stuehus: bebygget areal 294 m2. Boligareal 435 m2. Sidelænger Gislev præstegård begge 105 m2 konfirmandstue/garage/udhus.

Stil: Historicisme

52 53 Facader Arkitektonisk værdi Bygningshistorie Miljømæssig værdi

Stuehuset er opført i gule sten på Den arkitektoniske værdi knytter Det nuværende stuehus er opført Gislev præstegård ligger nordligst et fundament af groft tildannede sig først og fremmest til stuehusets 1889 og moderniseret 1988, men i landsbyen ved vejen imod her- granitsten med fremhævede fuger. gennemførte historicisme med er i det væsentlige uforandret i det regården Lykkesholm og overfor De retkantede korspostvin- blank mur, fine detaljer i murvær- ydre. kirken. duer, som delvis er originale, sid- ket og store husdybde samt natur- Dog er der nedtaget tre På begge sider af indkørslen der i pudsede indfatninger. skifertag med stort udhæng. skorstenspiber og etableret tagvin- og midt på den store gårdsplads De to døre er tidstypiske De to sidelænger fra 1931 duer i havesiden. smukke gamle træer, som sammen tofløjede døre med to høje smalle fremtræder anonyme og er opført Døre og vinduer frem- med den traditionelle præstegårds- fyldinger i hver dørfløj. i samme materialer, hvorfor de ser træder mørke på gamle fotos, og have udgør et fint kulturmiljø. Facaden er symmetrisk op- ud, som om de har været der hele de har formentligt været grøn- bygget med to spidsgavlede kviste tiden. malede. over de to døre. De imponerende stråtækte bind- Kulturhistorien Taget er et skiferdækket ingsværkslænger nedbrændte i heltag med store udhæng. 1930 og blev i 1931 erstattet af to Ved sin imponerende størrelse, korte og fritliggende sidefløje, som selvbevidste arkitektur og klas- i stil og materialeholdninger spiller siske præstegårdsomgivelser fint sammen med stuehuset. understreger denne præstegård sin århundreder lange betydning for lokalsamfundet. Foto fra 1915 med bindingsværkslænger.

Værd at værne om

• De ”blanke” mure med de fine detaljer og skifertaget samt det karaktergivende store træ på gårdspladsen.

Forbedringer

• Genetablering af skorstenspiber, så husets symmetri styrkes. Vinduerne i tagfladerne burde dæmpes.

• Døre og vinduer kunne males mørkegrønne, hvis man ønsker at holde stilen. Husets gårdfacade, hvor den store tagflade og de markante frontspidser giver bygningen en vis tyngde. En af hoveddørene. Læg mærke til de typisk udskårne vindskeder og tav- lerne med inskriptionerne ‘Vor hjælp er i herrens navn - Han som skabte himmel og jord’. Ps. 124.8 og ‘1889’.

54 55 Gårdspladsens store træ er en vigtig del af anlægget

Stuehuset, hvor det store træ set fra indkørslen understreger symmetrien og spiller op til arkitekturen.

Bevaringsværdi

Denne bevaringsvurdering er foretaget af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ved Torben Linde- gaard. Vurderingen er fra 2018 og den samlede bevaringsværdi er 3.

56 57 Sydvestfyn. Helnæs sogn. Assens provsti

Helnæs præstegård, som ligger parallelt med kirken og ud til landsbyens hovedvej. Præstegården ligger på halvøen Helnæs.

Fakta Bærende bevaringsværdier

Assens kommune De bærende bevaringsværdier knytter sig til det nærmest palæagtige Stævnevej 8, Helnæs klassicistiske stuehus med taktfaste hvide facader og det halvvalmede Sydvestfyn 5631 Ebberup røde tegltag.

Matr. nr. 1 a, Helnæs Facaderne prydes af mange fine tidstypiske detaljer som liséner, konsoller, gesimser og refendfuget underetage. Helnæs sogn Stuehus og tidligere hestestald opført 1860 De høje slanke korspostvinduer og de ligeledes store kældervin- Assens provsti Antal bygninger: 2. Stuehus. Be- duer understreger en statelighed og en karakter, som er sjælden for en bygget areal 168 m2. Boligareal landsby. 168 m2. Tidligere stald 93 m2. Præstegården er et fornemt eksempel på den landlige klassi- Helnæs præstegård Frasolgt og i privateje. cisme, som er et særligt træk ved Sydvestfyn, hvor klassicismen vandt indpas tidligere end andre steder på Fyn. Stil: Klassicisme

58 59 Kulturhistorien Miljømæssig værdi Arkitektonisk værdi

Helnæs hørte fra reformationen og indtil 1617 under Sønderby Præstegården er beliggende lige Præstegården er opført sogn, hvor helnæsboerne fik lov til at bygge en kirke. I 1738 fik Helnæs neden for den stejle kirkebakke i klassicistisk stil som et hvidkal- status som selvstændigt sogn. midt i den langstrakte Helnæs by ket længehus med en meget høj I 1860 tiltrådte pastor Lange, som var godsejersøn fra Ørbæk- så med udsyn over det naturfre- kælder, der mod landsbygaden lunde. Han kunne ikke acceptere præstegården, som var ”meget gammel dede område, Helnæs Overdrev nærmest får bygningen til at og indskrænket”, og han krævede at få opført en ny. mod vest. fremtræde som et lille palæ. Han stillede høje krav til den nye præstegårds kvaliteter og tilbød Med sin størrelse og Stiludtrykket er i forhold selv at ville betale halvdelen af byggesummen. stllrene klassiske arkitektur er til rollen som landsbypræstegård Den nye præstegård blev opført med præstenkesædet ”Solhøj” i præstegården af uvurderlig be- usædvanlig fornem. Dreslette som forbillede. tydning for landsbymiljøet. Symmetrien er I 1974 besluttede menighedsrådet at skaffe sig af med præstegården. gennemført. Dette understreges Med et spinkelt flertal besluttede menighedsrådet at sælge den bl.a. ved et påmalet ”blindt vin- til kunstmaleren Arvid Arp Hansen. Et mindretal af menighedsrådet due” i vestgavlen. ønskede den nedrevet, da man frygtede at den ville blive et kollektiv! Den refendfugede under- I dag er den privat bolig og kunstgalleri. etage og den pretentiøse hestestald giver et markant arkitektonisk udtryk.

Havesiden, der fremstår lige så harmonisk som facaden mod gårdsplad- sen.

Klassicisme på landet

Den italienske villa placeret frit i landskabet er et af forbillederne for det klassiske arktitektoniske udtryk. En solid sokkel. Harmoni i proportioneringen. Klarhed, enkelhed, balance, mådehold, symmetri og respekt for traditionen, hvs. den italienske klassiske tradition er de værdier, arkitekturen udtrykker. Klassicismen på landet har også et regionalt udtryk, som her ses i form af en rolig vinduesrytme med smalsprossede vinduer. Vestgavlen, der bl.a. rummer konfirmandstue er med en kort mellembygning forbundet med en længe imod Også havesiden fremtræder i udsøgt klassicisme, men virker mere intim nord. end den høje facade mod gaden.

60 61 Facaden

Da præstegården er opført på en skråning, fremtræder facaden mod vejen meget høj og imponerende. Hoveddøren, placeret midt i gadefacaden, er usæd- vanlig høj og sidder i en fornem indfatning med halvcirkulært overvindue med strålesprosser. Underetaget er refendfuget. Vinduerne er høje og elegante korspostvinduer med fire rammer og fine indfatninger og konsolbårne sålbænke. Øverst er en kraftig aftrappet gesims. Havesiden er på grund af Et godt eksempel på klassicisme, som især på landet fik terrænforskellen noget lavere og virker mere intim og hyggelig. sit eget karakteristiske udtryk. Midtfor huset er en muret terrasse med en sjældent elegant havedør med vinterdør. Taget er et halvvalmet tag af røde vingetegl med to hvidkalkede skorstenspiber. Den tidligere hestestald er forbundet med hovedhuset igennem en kort mellembygning med port. Hestestalden er ligeledes grundmuret og hvidkalket med fine støbejernsvinduer og har også Gavl med blændpartier for vinduer. Det er symmetrien, der er et sty- halvvalmet tegltag. rende pricip, ikke funktionen. Bygningshistorie

Præstegården er opført 1860 og Forbedringer Værd at værne om fremstår i alt væsentligt i det ydre som ved opførelsen. • Skorstenspiberne er forsim- • Alt stort set perfekt. Denne Hovedhuset er med den plede og bør tilbageføres. Det type klassicistiske bygninger korte mellembygning forbundet kunne også overvejes at give er sårbare overfor stort set en med den tidligere staldbygning det refendfugede murværk - og hvilken som helst ændring. som for omkring 30 år siden blev måske også andre detaljer - en indrettet som kunstgalleri. grå eller svag blågrå farve, som tidligere har været brugt.

Bevaringsværdi Vinduerne i hovedhuset er omkranset af en indfatning med ty- Denne bevaringsvurdering er foretaget af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ved Torben Linde- piske klassicistiske detaljer. gaard. Vurderingen er fra 2018 og den samlede bevaringsværdi er 2.

62 63 Østfyn. Herrested sogn. Nyborg provsti

Herrested præstegård i Ørbæk. Præstegården ligger i udkanten af landsbyen med facaden vendt ud i mod landevejen. Bag stuehuset ligger en stor præstegårdshave, som afgrænser til marker.

Fakta Bærende bevaringsværdier Østfyn Nyborg kommune De bærende bevaringsværdier knytter sig til det velproportionerede og Odensevej 59, Herrested ni fag lange tegltækte hovedhus med en kort sidefløj opført i blank gul- 5853 Ørbæk stensmur i rendyrket bedre byggeskik. Huset fremtræder magtfuldt med sine høje facader. Den høje kælder og vinduernes placering og formater Herrested sogn Matr. nr. 1 a, Herrested med de smårudede sprossevinduer giver facaderne en fin balance. Nyborg provsti Fungerer stadig som præstegård. Præstegårdsanlægget er en typisk repræsentant for de nye præstegårde fra begyndelsen af 1920’erne, som på grund af udstykningsloven ikke Opført 1925 og udvidet 1977 længere var knyttet til landbrugsdrift til præsteembedet. Antal bygninger: 3 Stuehus forbun- Herrested præstegård det med udhus/garage med samt Præstegården er markant beliggende østligst i landsbyen Herrested om- en fritliggende bygning. givet af en stor parkagtig hækindrammet have med gamle træer. Fungerer stadig som præstegård.

Bebygget areal: Stuehus 160 m2. (boligareal 260 m2). Konfirmand- bygning: 174 m2. Udhus 54 m2.

64 Stil: Bedre Byggeskik 65 Bygningshistorie Kulturhistorien Arkitektonisk værdi Miljømæssig værdi

En tidligere præstegård fra 1844 Præstegården og præstegårdshav- Et usædvanligt stilrent hus i Præstegården ligger markant som blev nedrevet 1924 og erstattet en underbygger her, som i mange bedre byggeskik med et taktfast den østligste bygning i landsbyen af den nuværende præstegård, andre landsbyer, fortællingen og enkelt facadeudtryk med og ud til åbne marker. I haven er som blev opført i 1925. Tegnet af om præstegården som det lokale gennemgående vandrette og der gamle karaktergivende træer, arkitekt Knud Lehn Petersen. Kon- kulturelle og administrative kraft- lodrette linier. Den usædvanligt bl.a. en over 100 år gammel rød- firmandbygningen opført 1977 og center igennem århundreder. store facadehøjde og afdæm- bøg. forlænget 2013. Stuehuset istand- pede farveholdning giver huset Stuehusets høje stilfulde facade sat 2008. et fornemt udtryk. bag den grusbelagte gårdsplads Udhusbygningen ved vestgavlen med den høje flagstang er et meg- underordner sig i volumen og et synligt og markant kulturmiljø. arkitektur hovedhuset, sådan som det var idealet for de nye Stilstudie i æstetik og mådehold præstegårde i 1900’tallets første årtier. Den senere konfirmandbygning Her et karakteristisk vindue for et i øst (1977) er godt tilpasset og bedre byggeskik hus af god kvali- ”forstyrrer” ikke oplevelsen af tet. Vinduerne er koblede rammer. det fine bedre byggeskiksmiljø. Der er arbejdet med to kulører, hvid og dodenkop. Læg mærke til at sålbænkene er udført af gla- serede tegl .

Facaden Bedre Byggeskik

Stuehuset er opført i blank gul- Bedre Byggeskik er en bevægelse, stensmur med fuld kælder. Faca- der er inspireret af sønderjysk og den er taktfast inddelt. Hoved- slesvigsk tradition. døren er asymmetrisk placeret. Stilen blev meget populær Vinduerne er høje smårudede og i Danmark i perioden omkring gen- firerammede kitfalsvinduer, der foreningen. Karakteristisk er den med mørkebrune sålbænke, karme høje tagrejsning, de hvidmalede og poster og hvide rammer og vinduer og oftest ses husene i sprosser harmonerer smukt med blank mur og røde teglsten. murværket og halvvalmede røde tegltag. Facadens usædvanlige højde frem- hæves af den syv trin høje støbte ligeløbstrappe med det elegante smedejernsgelænder. Hoveddøren, der ligesom vinduerne er original, er i formsprog og farveholdning i fineste harmoni med husets arkitektur. I havesidens tagflade er der tre Facade mod gårdspladsen. Bemærk den lave sokkel og de flotte vinduer i den høje kælderetage. Det blanke Husets hoveddør udført med et murværk har et fint spil og dekorative originalt smedejernsgelænder med høj detaljeringsgrad. Sålbænke i små og fuldstændigt symmetrisk placerede originale pultkviste. overstykke i glas og ellers som en glaseret tegl. lukket dør med profilerede felter. 66 67 Vue op mod havefacaden fra den bagvedliggende mark. De store træer indrammer den klart afgrænsede præstegårdshave.

Værd at værne om Forbedringer

• De smukke smårudede kors- • De tre tagvinduerne på facaden postvinduer mod vejen er alle af forskelligt format og placeret uden forsøg • De tre skorstenspiber. på at tilpasse sig den orden og taktfasthed, som er så typisk for bygningen. Det burde kunne gøres bedre!

Bevaringsværdi

Denne bevaringsvurdering er foretaget af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ved Torben Linde- gaard. Vurderingen er fra 2018 og den samlede bevaringsværdi er 2.

68 69 Sydvestfyn. Jordløse sogn. Assens provsti

Luftfoto af Jordløse præstegård, i billedet beliggende bag kirken langs landevejen i et sving midt i den langstrakte slyngede vejby. Landsbyen Jordløse har primært udviklet sig langs landevejen og rummer få gårde og gamle bygninger, hvilket giver kirke og præstegård en unik position.

Fakta Bærende bevaringsværdier

Assens kommune De bærende bevaringsværdier knytter sig til det firelængede og helt Landevejen 24, Jordløse, sammenbyggede anlæg i klassisk fynsk 1700-tals bindngsværk med de 5683 Hårby store og næsten ubrudte stråtækte tagflader. Sydvestfyn Matr. nr. 1 a, Jordløse. Jordløse præstegård er nærmest idealet af den firlængede Ejendommen er opført 1735, præstegård, som det så ud på landet i begyndelsen af 1900-tallet, hvor genopført 1982-83 efter brand. præstegårdene stadigvæk var aktive landbrug og kunne findes overalt i Jordløse sogn Bygningsanlægget fredet 1918. de fynske sogne.

Assens provsti Antal bygninger: 3 - stuehus bygget Med sin værdige, kølige og elegante fremtræden er denne præstegård sammen med tre tidl. driftslænger i sit tætte samspil med præstegårdshaven, kirken og kirkegården et samt en fritliggende garage. umisteligt kulturmiljø. Ejendommen fungerer stadig som Jordløse præstegård præstegård. Præstegården er en fornem repræsentant for periodens byggeskik med Samlet antal m2: Stuehus, bolig- lokalt særpræg og afspejler dens økonomiske status som et større land- areal 213 m2 (bygningsareal for brug med stort dyrehold og folkehold. stuehus 278m2). Yderligere tag- etage 168 m2.

70 Stil: Fynsk bindingsværk 71 Bygningshistorie Arkitektonisk værdi Miljømæssig værdi Præstegården blev opført 1734 - I 1981 nedbrændte præstegården Jordløse er den ene af de kun 35 efter en brand. endnu en gang, men blev genop- tre bevarede firelængede fynske Den miljømæssige værdi knyt- I midten af 1900-tallet var ført i 1982-83 ved arkitekt Lars præstegårde. ter sig til præstegårdens cen- præstegården i forfald og et flertal Mindedal og fredningen blev Det taktfaste bindingsværk med trale placering neden for et af befolkningen i Jordløse-Håstrup opretholdt. Også denne gang var skråbånd i hjørnerne forklarer bakkehæld i landsbyen og i tæt pastorat søgte at få præstegården der i lokalsamfundet ønsker om at husets konstruktion og er samti- tilknytning til kirke og kirkegård. nedrevet og erstattet af en ny og få opført en ny præstebolig og få dig et fortællende element, fordi Vejføringen gør an- nemmere præstebolig. Sådan gik vejsvinget rettet ud. bindingsværket er markeret ved at lægget meget synligt fra de tre det ikke. I det væsentlige fremstår være malet sort. Det er en arkitek- sider og stuehuset præsenterer Ved arkitekt F. Mindedal anlægget som ved opførelsen. Dog tonisk kvalitet. sig mod vest fornemt bag sin blev anlægget gennemgribende vidner den gennemgående trefags- Stuehuset har en særlig frem- forhave, som er omkranset af restaureret i 1951-52. kvist, de sænkede løsholter og de hævet status arkitektonisk set ved stendiger. større vinduer om en tilpasning til at være symmetrisk opbygget med nyere tiders krav. en trefags midterkvist.

Den pigstensbelagte gårdsplads omgivet af stilrene bindingsværkslænger. Det er en særlig oplevelse at opholde Hoveddøren er en blåmalet flammeret revledør. sig på gårdspladsen Fynsk bindingsværk

En konstruktionsform, hvor De lodrette tømmerstykker kaldes væggenes rammeværk består af stolper og rejses på fodremmen og træbjælker, hvor felterne (tavl) er foroven tappet ind i tagremmen. i træskelettet er lerklinede eller De vandrette tømmerstykker Facader udmuret i teglsten. Det er en form kaldes løsholter. I fagene kan der for elementbyggeri, som er ‘præ- være dokker, som er korte stolper, Alle facader er hvidkalkede med fabrikeret’ over et modulsystem der forbinder løsholter og tag/fod- sortmalet bindingsværk med én og samles og rejses på stedet. drem dokke i både over- og undertavl. Modulerne er bindinger på tværs Der er skråbånd i udlængernes og fagdelinger på langs. Dette gør, hjørner og ved porte. Som noget at en bygning nemt kan forlænges ret usædvanligt er der ingen frie eller afkortes eller restaureres gavle i det helt sammenbyggede etapevis. anlæg.

Værd at værne om Vinduerne er hvidmalede og små-sprossede kitfalsvinduer. I Gårdspladsen bør fortsat friholdes for beplantning og ‘inventar’. udlængernes tagflader er der fire små kviste. De to af kvistene mod I den østlige ende af P-pladsen øst forbygningsanlægget er i 1949 opført Kig fra gårdspladsen mod gadeporten. gårdspladsen har luger og står på en garage-/udhusbygning i sortmalet træ og med halvvalmet stråtag. tagremmen. I billedet ses her den Bygningen føjer sig nydeligt og diskret ind i helheden. ene luge.

72 73 Det usædvanligt harmoniske bindingsværksanlæg fremstår på dette luftfoto som nytækket. Bemærk de små og diskrete kviste i tagfladen og den åbne pigstensbelagte gårdsplads med tydelige striber af større sten. De tre skorstensiber er traditionelt opmurede og hvidkalkede.

Bevaringsværdi

Denne bevaringsvurdering er foretaget af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ved Torben Linde- gaard. Vurderingen er fra 2018 og den samlede bevaringsværdi er 1.

74 75 Vestfyn. Kerte sogn. Assens provsti

Kerte er en lille udflytterlandsby mellem Årup og Assens. Præstegården ligger ved siden af kirken vestligst i landsbyen og udgør sammen med den særprægede kirke et smukt kulturmiljø.

Fakta Bærende bevaringsværdier

Assens kommune De bærende bevaringsværdier knytter sig til det trelængede, ‘hestesko- Kertevej 56, Kerte, 5560 Årup formede’ bygningsanlæg, der fremstår særdeles homogent, fordi stør- relsen på den traditionelt anlagte gårdsplads med de klassiske propor- Matr. nr. 1 a, Kerte. tiner er intakt, selvom de tre længer har vidt forskelligt arkitektonisk Vestfyn udtryk og er bygget på vidt forskellige tidspunkter. Stuehus opført 1914. Udlænger 1650 og 1876. Det tilbagetrukne og højt beliggende stuehus udstråler stilren Bedre Byg- geskik med den brede trefags gavlkvist mod gårdspladsen og den kon- Kerte sogn Fredet 1979. sekvent gennemførte symmetri. Assens provsti Antal bygninger: 3 - et stuehus og Den gamle østlige længe er et velbevaret og typisk eksempel på den to længer. særlige vestfynske sulebygningsstil med smukt afstolpet og dodenkop- Bebygget areal stuehus: 163 m2. farvede opmalet bindingsværk. Boligareal 229 m2. Vestlænge 257 Kerte præstegård m2, heraf konfirmandstue mv. 133 Vestlængen er en smuk og enkel stråtækt, grundmuret længe, hvor de m2. Østlænge 133 m2. halvvalmede gavle og halmmønningen sammen med vinduerne med de håndsmedede anverfere og stormkroge er udtryk for en helstøbt origi- Fungerer stadig som præstegård. nalitet.

Stil: Bedre byggeskik, klassicisme 76 og fynsk bindingsværk med suler. 77 Kulturhistorien Bygningshistorie Miljømæssig værdi Facader Også i Kerte har præstegården Oprindeligt har Kerte præstegård Stuehuet er grundmuret, pudset uden gavlkvist. præges af de to smukke gavlkviste Præstegården ligger ualmindelig været en af landsbyens største fremstået som et traditionelt og hvidkalket med symmetriske fa- Sulelængen mod øst har og det ubrudte halvvalmede flot på en bakkeskråning ved gårde og dens betydelige land- firelænget anlæg. cader og taktfast placerede vinduer smukt og kraftigt bindingsværk stråtag. siden af kirken med marker og brugsdrift og præstens admi- I 1876 opførtes den grund- under en treleddet hovedgesims. med krumvoksede skråbånd, småskov til de tre andre sider. nistrative funktioner og position murede længe i vest (den som er Vinduerne er firerammede revledøre og porte i dodenkop og Præstegårdens have lig- i lokalsamfundet afspejles i det tættest mod kirken). med to ruder i overrammer og otte hvidkalkede tavl. ger op langs bakken på stuehu- ambitioøse bygningsanlæg. I 1914 blev stuehuset og i underrammer. Vinduerne i kvisten Den lange og under syv sets bagside. Der er ikke i gængs den modstående sydlænge ned- er efter Bedre Byggeskiks idealer meter smalle bygning er stort set forstand tale om en have, men revet, angiveligt på grund af for- kun 3/4 størrelse i forhold til vin- uden vinduer. en stor uregelmæssig græs- fald. Sydlængen blev ikke genop- duerne i stueplanet. Stråtaget er helvalmet plane, som går direkte over i ført. I gavltrekanten ses årstallet mod nord og halvvalmet imod syd. skov. Det nye stuehus blev opført 1914 og liljeformede murankre i Mønningen er uden kragetræer. ved arkitekt Hjalmar Kjær i Bedre smedejern. Det halvvalmede tag er Vestlængen er i hvidkalket Byggeskik. Stuehuset blev trukket teglhængt med to smukke og sym- grundmur, der foroven afsluttes af lidt længere tilbage fra avlsbyg- metrisk placerede skorstenspiber. en savsnitgesims. ningerne og fik en markant højere Havesiden er i samme stil, men Den ellers enkle facade beliggenhed.

Stuehusets velkomponerede facade med en rig farveholdning, hvor sokkel, indfatninger og sålbænke med Foto, hvor man ser ind på gårdspladsen. Den bagved liggende skov på bakken danner en ryg i anlægget fra videre er udført i gulmalet puds. dette perspektiv. Her fremgår det også tydeligt, at hovedbygningen er placeret højt og den store trappe leder ned mod gårdspladsen. 78 79 Arkitektonisk værdi

Stuehusets markante placering på en forhøjning, dens længde og det opskalkede, ubrudte tag til sammen med de to indgangspartier med dobbeltfløjede fyldingsdøre giver bygningen et solidt og her- skabeligt udtryk. Den arkitektoniske værdi knytter sig til det symmetriske bygningsvolumen, afbalanceret af den markante gavlkvists frontspids med den omløbende gesims. Hovedbygningen er vel- Foto der viser de tre helt forskellige bygningsbredder og konstruktioner proportioneret og fornemt rig på æstetisk holdt sammen af et gedigent materialevalg og en harmonisk dekoration. farveskala. Længernes arkitektoniske værdi knytter sig til taktfastheden, enkelheden og længden.

Tre forskellige stilarter udgør en enestående harmoni.

Forbedringer Værd at værne om Foto af en revledør i bindingsværkslæn- • For denne rendyrkede Bedre • Den ensartede farvesætning gen. Byggeskik gælder det, at selv og materialeholdning og ‘små fejl’ stikker i øjnene: gårdrummets friholdelse for Havesidens tagvindue er beplantning. ‘skævt’ placeret og uheldigt i udformningen. Havefacaden ville vinde ved at have to symmetrisk placerede tagvinduer og helst af en mindre type. Bevaringsværdi

Denne bevaringsvurdering er foretaget af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ved Torben Linde- gaard. Vurderingen er fra 2018 og den samlede bevaringsværdi er 1.

80 81 Nordfyn. Klinte sogn. Bogense provsti

Omgivet af en lille lund og tæt ved Fyns nordkyst ligger den tidligere præstegård, tæt på landevejen og tæt ved et sving.

Fakta Bærende bevaringsværdier

Nordfyns kommune De bærende bevaringsværdier knytter sig primært til præstegårdsstue- Klintevej 20, Klinte huset, som er opført i bedre byggeskik med klare nyklassicistiske træk. 5400 Bogense Nordfyn Det er et ualmindeligt velproportioneret stuehus, hvis betydelige Matr. nr. 1 f, Klinte arkitektoniske kvaliteter understøttes af samspillet med middelalderkirken og den store præstegårdshave midt i det flade nordfynske kystland- Opført 1930. Antal bygninger: 2. skab. Klinte sogn Stuehus 180 m2. Boligareal 180 Bogense provsti m2. Udhus (tidl. lade mv.) 150 m2. Ejendommen er overgået til privateje.

Klinte præstegård Stil: Bedre Byggeskik

82 83 Kulturhistorien Arkitektonisk værdi Bygningshistorie

Præstegården er et klassisk eksem- Præstegårdsstuehusets kvaliteter Præstegårdsstuehuset er opført i pel på de ”nye” præsteboliger, som består i det rene, enkle og velpro- 1930 og fremstår i alt væsentligt blev opført efter de store reformer portionerede udtryk, hvor sym- som ved opførelsen. omkring 1920. metri og harmoni er det kendeteg- Alderen på udlængen østfor Den distancerer sig fra de nede. kendes ikke iflg. BBR, men må øvrige bygninger (gårde) i den De dekorative elementer er være nogenlunde jævnaldrende meget lille landsby med sine mo- få, men effektfulde. og fremstår ligeledes intakt. Den derne bygninger og med fraværet Den enkle, hvidkalkede ud- er muligvis en del af den gamle af de traditionelle driftsbygninger, huslænge er anonym i sit udtryk, præstegård, som har ligget lige syd som knyttede sig til tidligere tiders men understøtter stuehuset godt for kirken. præstegårde. og er vigtig i forhold til at definere anlægget som en præstegård.

Stuehusets facade mod vejen.

Klinte præstegård, som her ses fra nord, er et ‘landmark’ i det flade nordfynske kystlandskab. Foto af facaden mod haven. Huset ligger og breder sig med god plads omkring.

84 85 Værd at værne om Facader

• Den blanke mur og de fine Stuehuset er opmuret i blank gul- kitfalsvinduer og de smukke stensmur på et pudset fundament ubrudte tagflader. og afsluttet imod taget med en markant sparrenkopgesims. Hjør- ner og indgangsparti mod vejen er Forbedringer kvadermurede. Vinduerne er smukke høje • De to forsimplede skorstens- firerammede korspostvinduer med piber bør erstattes med én rude i overrammer og tre i de skorstenspiber som oprinde- nederste. Hoveddøren er en flot lige. blåmalet tofløjet dør med små fyldinger og et fint overvindue. Taget er et halvvalmet rødt tegltag med to skorstenspiber. Mod haven er en fin trefags gav- Udlænge i naturens efterårssvøb. lkvist.

Velproportioneret præstegårdsbolig

Stuehusets sydvendte facade mod haven. Miljømæssig værdi Bedre Byggeskik

Klinte er en meget lille landsby, Bedre Byggeskik er en bevægelse, som har bestået af fem gårde samt der udgår fra Sønderjylland og har kirken. derfor mange træk fra sønder- Ved sin solitære placering jysk og slesvisk tradition. Stilen indtager præstegården er markant blev meget populær i Danmark i position i det fine miljø, som den perioden omkring genforeningen. udgør sammen med kirken og de Karakteristisk er den høje tagrejs- få andre ældre gårde i det flade ning, de hvidmalede vinduer og kystlandskab. oftest ses husene i blank mur og røde teglsten. Et af stuehusets vinduer, et korspostvindue med smalle sprosser.

Stilfuld hoveddør. Typisk for Bedre Bevaringsværdi Byggeskiks arkitektur. Nordfyns kommune (Bogense kommune) har i 1989 tildelt Klinte præstegård SAVE-værdien er 3.

86 87 Nordøstfyn. Kølstrup sogn. Kerteminde provsti

Landsbyen Kølstrup ligger ved Kertinge Nor syd for Kerteminde. Få steder giver begrebet præstegårdsmiljø større mening end her.

Fakta Bærende bevaringsværdier

Kerteminde kommune De bærende bevaringsværdier knytter sig til det vældige bindingsværks- Kølstrup Bygade 25, Kølstrup anlæg, som er helt sammenbygget omkring den ca. 1400 m2 store 5300 Kerteminde trapezformede gårdsplads. Anlægget fremstår forbavsende originalt med Nordøstfyn de mange fine detaljer, som knytter sig til forskellige perioder af den Matr. nr. 1 a, Kølstrup. mere end 400-årige bygningshistorie.

Opført 16- 1700 tallet og 1830-50. Nordlængen, der indeholder bolig, konfirmandstue og forpag- Kølstrup sogn Antal bygninger 6: Fire sammenby- terbolig, har imod havesiden den imponerende længde af 72 meter og ggede længer med udløberfløj. er dermed en af vore længste bindingsværksbygninger. Længen har syv Kerteminde provsti hvidkalkede skorstenspiber. Fungerer stadig som præstegård. Til præstegården hører en stor og bevaringsværdig have med Bebygget areal: 1182 m2 heraf mange sjældne og gamle træer, lund med skovbund af løgvækster, have- Kølstrup præstegård bolig mv. 426 m2. dam, frugthave, urtehave og alt sammen indrammet af nogle kolossale stendiger. Bygningsfredet 1945.

Stil: Fynsk bindingsværk.

88 89 Bygningshistorie Kulturhistorien

Østfløjen er opført 1590 - 1610. Præstegården overlevede en Kølstrup sogn var et af Nordøst- Præstegården led stor skade under ildspåsættelse i 1935. Igen i fyns bedste kald, hvilket afspejles svenskekrigen 1657 - 59, men blev 1950´erne var der bud efter i anlæggets størrelse. Her var tale istandsat og udbygget 1671 - 1703. præstegården. Menighedsråd- om et veldrevet landbrug, hvilket I perioden 1830 - 60 blev forpag- et ønskede den nedrevet! Det hævede præstens position op i det terboligen opført, staldbygningen skete heldigvis ikke takket højeste sociale lag. fornyet og otte fag af stuehuset være personlig indgriben af Kølstruppræsten Poul udvidet og forhøjet med en etage. kirkeminister Bodil Koch. Bagger (1633-1671) fik i 1659 af- gørende betydning for udfaldet af slaget ved Nyborg, som afgjorde krigen. Han havde aflyttet de svenske officerer, der havde brugt præstegården som kvarter, og ilede natten før slaget til Kerteminde, hvor den danske hær stod, for at fortælle om svenskernes planer.

Facadebillede fra gårdspladsen. Stuehusets lange facade er fascinerende. Den er på én gang både harmonisk på grund af materialevalg og farveholdninger og på samme tid ‘anarkistisk’ med udtryk fra forskellige byggepe- rioder.

Miljømæssig værdi Bindingsværk De lodrette tømmerstykker kaldes Fynsk bindingsværk stolper og rejses på fodremmen og tagremmen. Præstegården har en unik be- En konstruktionsform, hvor er foroven tappet ind i Fynsk bindingsværk (og østjysk) liggenhed på bakkehældet fra væggenes rammeværk består af De vandrette tømmerstykker er generelt af kraftigere dimen- løsholter. Kertinge Nor med renæssance- træbjælker, hvor felterne (tavl) kaldes I fagene kan der sioner end i resten af landet. På herregården Ulriksholm på den i træskelettet er lerklinede eller være dokker, som er korte stolper, Fyn, særligt på Nordvestfyn, er anden side af noret. udmuret i teglsten. Det er en form der forbinder løsholter og tag/fod- der ofte brugt mere tømmer, Lige opad præstegården lig- for elementbyggeri, som er ‘præ- rem. end der konstruktivt er behov ger kirken og kirkegården. Nordfor fabrikeret’ over et modulsystem og Modulerne er bindinger for. Det er en demonstration af ligger den store have med gamle samles og rejses på stedet. på tværs og fagdelinger på langs. og sjældne træer og en lille lund, velstand og god smag, hvorved Dette gør, at en bygning nemt kan som altsammen er indhegnet af dette ‘fyldtømmer’ mere får forlænges eller afkortes eller res- stendiger. æstetisk karakter end i andre taureres etapevis. dele af Danmark.

Bevaringsværdi

Gavlkvisten over gadeporten med direkte udkig igennem tofteporten fortæller den, der ankommer, at dette er Denne bevaringsvurdering er foretaget af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ved Torben Linde- et fornemt sted. Den flotte facade i al sin mægtighed. gaard. Vurderingen er fra 2018 og den samlede bevaringsværdi er 1.

90 91 Facader Arkitektonisk værdi Værd at værne om

Alle anlæggets længer er rejst på Anlæggets arkitektoniske værdi • Det er et helt unikt anlæg, en markstenssyld i kraftigt rød- knytter sig i første række til det som i enhver henseende hører malet bindingsværk med hvid- meget vidtløftige firelængede an- til blandt landets allerbedste kalkede tavl. Der er stråtag med lægs rødmalet bindingsværk, hvide præstegårdsanlæg. halmmønning og kragetræer på tavl og overvejende stråtækte hele anlægget med undtagelse af tagflader og til den klare hierakiske selve præsteboligen, som har rødt opbygning med den delvis tegltag. toetages teglhængte præstebolig Boliglængen har seks som dominerende bygning. hvidkalkede skorstenspiber. I den lange nordlænge, der anvendes som bolig, er der småsprossede kitfalsvinduer af flere forskellige formater, som fortæller om en lang og kompliceret bygningshistorie. Dørene er flammerede revledøre. Udlængerne har rødmalede døre, porte og luger rektangulære støbejernsvinduer.

Øverste foto viser stuehusets facade mod gårdspladsen. Nederste et foto fra havesiden, som viser samme stuehus i baggrunden og forrest udlænger. Alle facader er i rødt afstolpet og gedigent bindingsværk med skråbånd til afstivning. Tavlene er hvidkalkede. Stuehuset har bevaret gamle og ældre opsprossede kitfalsvinduer i forskellige formater. Præsteboligens tag er med røde vingetegl. Stråtagene er halvvalmede og med halmmønning og kragetræer. 92 93 Langeland. Lindelse sogn. Langeland-Ærø provsti

Lindelse præstegård, hvor kirke, menighedshus og præstegård lukker sig om sig selv i landsbyens miljø. Tagbe- klædningen i røde tegl samler visuelt de tre bygningsanlæg, som hver repræsenterer sin epoke.

Fakta Bærende bevaringsværdier

Langelands kommune De bærende bevaringsværdier knytter sig den lange bindingsværkslænge Langegade 2, Lindelse med det forhøjede midterparti og den korte vinkelbygning imod haven. Langeland 5900 Rudkøbing Den smukke, livlige bindingsværksfacade prydes af to meget smukke Matr. nr. 1 a, Lindelse tofløjede klassicistiske døre, store næsten ubrudte tagflader i røde vingetegl og fire traditionelle hvidkalkede skorstenspiber. Lindelse sogn Opført i 1600-tallet og udvidet og ombygget i 1700-tallet og 1800-tal- Præstegårdsstuehuset, som ligger fornemt tilbagetrukket fra vejen, Langeland-Ærø provsti let. indgår i et fint samspil med kapellet og det vinkelbyggede hus med graverkontor m.v. og danner tilsammen et af Langelands smukkeste kul- Antal bygninger: 3 - stuehus og to turmiljøer. fritliggende bygninger. Bebygget Lindelse præstegård areal, stuehus 337 m2. Boligareal 428 m2. Udhus 230 m2. Fungerer stadig som præstegård.

Stil: Fynsk bindingsværk.

94 95 Bindingsværk

Fynsk bindingsværk (og østjysk) er generelt af kraftigere dimensioner end i resten af landet. På Fyn, særligt på Nordvestfyn, er der ofte brugt mere tømmer end der konstruktivt er behov for. Dette er en demonstration af velstand og god smag, hvorved dette ”fyldtømmer” mere får en æstetisk karakter end i andre dele af Danmark.

Facaden mod havesiden er tilsvarende gadesiden meget detaljeret og fortællende. Vinkelhuset er i samme stil som stuehuset.

Arkitektonisk værdi Stor arkitektur set fra kirkebakken. Bygningen har en høj tagrejsning Den 22 fag lange tegltækte og stor variation i facaden. bindingsværksbygning med det forhøjede midterparti og det høje halvvalmede tegltag ud- stråler magt og velstand. Stuehuset fremtræder næsten som en mindre herre- gårdshovedbygning. Miljømæssig værdi Her husets sekundære dør, som også er rigt udsmykket.

Som det er tilfældet med de Facade mod landevejen. Kvistene i taget og dørene i blå kulør er med til fleste langelandske kirke-/ Bygningshistorie Facaden at give bindingsværksfacaden ro og balance. præstegårdsmiljøer ligger Lin- delse præstegård lige nedenfor De ældste dele af stuehuset er fra Facaderne er hvidkalkede med rigt en høj stejl bakke, hvorpå kirke og tidligt i 1600’tallet. sortmalet bindingsværk med én kirkegård ligger. Væsentligt ombygget i 1795. dokke i både over- og undertavl. Terrænet vest for stuehu- I 1840 blev stuehuset Bindingsværket fremstår Kulturhistorien set, hvor haven er anlagt, falder forhøjet med én etage over syv fag dekorativt og usædvanligt livligt brat, hvad der er med til at give både mod gårdsplads og have. med de mange skråbånd, sænkede Det usædvanligt store og den store have fine kvaliteter. Ha- Fotos fra starten af 1900’tallet løsholter og hvidmalede sprosse- fornemme stuehus vidner om, ven går over i en lille lund. viser samme placering af vinduer, vinduer i flere formater. at Lindelse har været et rigt kald Præstegården ligger let kviste og døre som ses i dag. Den overdådige hoveddør og afspejler præstens position i tilbagetrukket fra landsbygaden i Vinduesformatet er ændret er snedkerarbejde i særklasse. På lokalsamfundet. den nordlige ende af landsbyen og fra kvadratisk til højkantsformat trods af de mange detaljer og vari- Fornemmelsen af udgør sammen med have, kirke og nogle steder. Bindingsværket har ationer virker anlægget usædvan- ”præstegård” understøttes af, at kirkegård et af øens mest værdi- været overkalket indtil ca. 1960. ligt harmonisk. præstegården stadigvæk har sin fulde kulturmiljøer. Større istandsættelse 1962. oprindelige funktion. Præstegården med omgivelser.

96 97 Værd at værne om

• Gårdspladsen bør friholdes for beplantning og indblikket fra landsbygaden bevares

• Tagfladerne bør friholdes for yderligere tagvinduer og de små og smukt udformede takviste bevares i deres nu- værende form.

• Skorstenspiberne er ligeledes vigtige at bevare og hoved- døren er umistelig.

Et fantastisk kulturmiljø på Langeland

Imponerende og usædvanligt velbevaret hoveddør malet i to blå kulører og med træudskæringer, som er præget af barokkens stiltræk .

Torammet vindue med koblede rammer og smalle sprosser. Der er seks ruder i hvert vindue og synlige beslag.

Bevaringsværdi

Langelands kommune har i 2002 tildelt Lindelse præstegård SAVE-værdien 1.

98 99 Langeland. Magleby sogn. Langeland-Ærø provsti

Magleby præstegård ses her i billedets sydvestlige del. Magleby er en mindre landsby på øens sydlige del. Kirken og præstegården udgør sammen med få gårde hele kulturmiljøet.

Fakta Bærende bevaringsværdier

Langelands kommune De bærende bevaringsværdier knytter sig til den homogene trelængede Kirkeby 1, Magleby præstegård og i særdeleshed til det store og markante historicistiske rød- Langeland 5935 Bagenkop stensstuehus med skifertag og tidstypiske detaljer som vandrette puds- bånd, pudsede vinduesindfatninger og andre fine detaljer i murværket. Matr. nr. 2 a, Nordenbro Gd. Den store smukke have og samspillet med den tidligere forpag- Magleby sogn Fungerer stadig som præstegård. terbolig med den tilhørende store stråtækte lade samt med kirken og den syd for beliggende flotte nyklassicistiske skole er et betagende og Langeland-Ærø provsti Stuehus opført 1885. Udlænger sammenhængende kulturmiljø. opført, 1750

Antal bygninger: 3 - stuehus og to Magleby præstegård fritliggende bygninger. Bebygget areal: stuehus 322 m2. Boligareal 392 m2. Udhuse: Hhv. 112 m2 og 125 m2.

Stil: Historicisme. 100 Udbygninger: Fynsk bindingsværk. 101 Facaden Bygningshistorie Historicisme Arkitektonisk værdi

Stuehuset er opført i blank rød- Kirken har sin oprindelse i midde- En fællesbetegnelse for en eu- Præstegårdstuehuset fra 1885 er stensmur på en høj sokkel af store lalderen. Præstegård og kirke står i ropæisk arkitekturstrømning, der typisk for sin tid og funktion. Det groft tildannede granitsten med dag begge i røde tegl, men den nu- efterlignede tidligere stilarter i er et gennemført symmetrisk hus fremhævede mørtelfuger. værende præstegård har erstattet perioden ca. 1850 – 1910. Der er præget af mørke farver – røde Der er mange fine detaljer i en tidligere, en stor og spændende sjældent tale om nøjagtige efterlig- mure og gråblåt skifertag med murværket. Facaderne er symme- og meget gammel bindingsværks- ninger, men mere om inspiration, stort udhæng. trisk opbyggede med to små gavl- bygning, der måtte vige for den og ofte udtrykt i efterligninger, Ældre fotos – fra 1930 trekanter over de to høje tofløjede nuværende. hvor man frit kan blande forskellige til 1960 – viser at vinduerne har fyldingsdøre. Præstegården har i øvrigt stilarter. være mørke, og dermed helt Mod haven en aksialt fortsat et jordtilliggende på 12 ha, efter tidens tradition. placeret fremspringende gavlkvist hvoraf de 10 ha er skov. Husets betydelige længde foran en muret haveterrasse. understreges af de to vandrette Alle vinduer, med und- pudsbånd. tagelse af vinduerne i det frem- Vestlængen i gul- og brunmalet bindingsværk. Bindingsværket er usæd- Anlæggets betydning og springende kvistparti, er høje vanligt spinkelt og enkelt i forhold til fynsk tradition. bygningernes indbyrdes hieraki korspostvinduer med pudsede markeres med de to traditionelle indfatninger og fladbuede stik. og mere ydmyge bindingsværks- Taget er et heltag af skifer længer, der sammen udgør et med stort udhæng. Det prydes fint trelænget anlæg. af nogle små originale kviste og et par høje slanke og originale skorstenspiber. De to sidelænger fremstår gulkalkede med brunt bindings- Miljømæssig værdi værk og brunmalede døre og vinduer. Gavlene er helgavle i bind- Magleby er en mindre gruppe huse ingsværk og tagene stråtækte. og gårde, i alt omkring 25, der er beliggende ved kirke, præstegård Kulturhistorien Stuehusets karakteristiske facade i ren historicisme præget af blank mur, og skole. skiftertag med stort udhæng og høje slanke skorstenspiber. Tilsammen udgør disse Østlængen, som står med småsprossede vinduer. Denne præstegård er uhyre in- et fint kulturmiljø med den teressant, da den i sammenhæng højtliggende middelalderkirke som med den tidligere præstegård ”markør”. på Kirkeby 3 viser, hvordan en Præstegård, forpagtergård præstegård over 200- 300 år ud- og skole udgør et sammenhæn- vikler sig i takt med samfundsud- gende og varieret miljø med store viklingen både funktionsmæssigt haver med mange gamle træer. og arkitektonisk. Her har vi en ”gammel” præstegård, der bliver reduceret Værd at værne om til en forpagtergård med ny bolig (1918) og opretholdelse af dele • Skifertaget med de karakteris- af de gamle driftslænger samt en tiske skorstenspiber. magtfuld og moderne præstegård anno 1885. • De blanke rødstensmure. Havefacaden. Der er stor ro over facaden med det røde murværk og de Den smukke lade. Forpagterboligen anes yderst til venstre i billedet. hvide, regelmæssigt placerede vinduer.

102 103 Forbedringer

• Vinduerne i tagfladerne er for dominerende. Skorstenspibe i elegant udform- Korspostvindue med pudset ind- ning. fatning og buestik.

Roset i stuehusets gavl.

Bevaringsværdi

Langelands kommune har i 2002 tildelt Magleby præstegård Præstegården som et helt anlæg set fra nord. SAVE - værdien 2.

104 105 Midtfyn. Nørre Søby sogn. Nørre Søby provsti

Nørre Søby præstegård, som flankerer kirken og fremstår med to fine facader. Gården er blandt Fyns ældste og ligger ca. 10 km syd for Odense., Fakta Bærende bevaringsværdier

Faaborg-Midtfyn kommune De bærende bevaringsværdier knytter sig primært til det gamle smukke Kirkesøvej 20, Nørre Søby bindingsværksstuehus med det velproportionerede fremskudte midter- Midtfyn 5792 Årslev parti.

Matr. nr. 1 a, Nørre Søby Særligt værdifulde er også de store ubrudte røde tegltage og de livlige bindingsværksfacader. Nørre Søby sogn Opført i 1723 (konfirmandlænge 1875). På trods af mindre heldige moderniseringer i de seneste år, fremtræder Midtfyn provsti det stadigvæk som et meget malerisk anlæg med en lang bygningshisto- Antal bygninger: 2 - stuehus og rie, der let lader sig aflæse i de mange ændringer, som primært er sket i udhuslænge (konfirmandbygning). 1800’årene. Bebygget areal, stuehus 285 m2. Nørre Søby præstegård Boligareal 341 m2. Konfirmandbyg- ning 156 m2.

Fungerer stadig som præstegård.

Stil: Fynsk bindingsværk. 106 107 Miljømæssig værdi

Nørre Søby præstegård ligger tilbagetrukket vestligst i landsbyen med sin store have helt ned til Søby Sø og med den tidligere her- regård, Søbysøgård liggende ned til bredden på den modsatte side af søen. Der er et fint og intimt samspil mellem præstegården og den lille særprægede middelalderkirke og kirkegård.

Et eksempel på et af de endnu bevarede originale småsprossede vinduer med håndlavet glas.

Facaderne

Facaderne er opført i traditionelt Stuehuslængen. Nye døre og vinduer er isat i 2008. fynsk rødbrunt bindingsværk på en høj sorttjæret kampestenssyld. Tavlene er hvidkalkede og døre og vinduer blåmalede. Alle vinduer imod gården Arkitektonisk værdi og en del mod kirken er netop udskiftede til termovinduer og Stuehusets arkitektoniske værdi de gamle tofløjede flammerede knytter sig til bindingsværks- De udskiftede vinduer, som ligger revledøre erstattede af nye asym- facaderne og de ubrudte røde helt plant med bindingsværksfa- metriske døre med glasparti i den tegltage med de tre hvidkalkede caden og har tykke og klodsede ene side. skorstenspiber. Især facaden sprosser. Det halvvalmede tegltag er imod kirken er charmerende fortsat friholdt for tagvinduer mod med de tydelige spor af ombyg- kirken og tagvinduerne på gårdsi- ningen i 1800’tallet. den er små, diskrete og placerede Konfirmandlængen er en med omhu. Konfirmandlængen er op- smuk og enkel gulstenslænge ført i grundmur og står i blank gul- med murede helgavle og stråtag. stensmur med ”bånd” af røde sten Nørre Søbys præstegårds facade før renovering, hvor døre og Foto af indgangsdøren til huset, og helgavle. Bygningen har stråtag vinduer blev skiftet ud. Bindingsværket er opmalet i en rød- som den så ud før udskiftningen. og mønning med kragetræer. brun kulør. Vinduer og døre traditionelle og brunmalede.

108 109 Konfirmandbygningen, som er sat smukt i stand. Med sin anderledes arkitektur - længen er fra 1875 - og udført i blank mur med dekorative røde sten i vandrette bånd, men placeret vinkelret på det toneangivende stuehus, tilføjer denne bygning det samlede bygningsanlæg stor værdi.

Bygningshistorie Bindingsværk Værd at værne om

Præstegårdens stuehus er opført Fynsk bindingsværk (og østjysk) er • De smukke ubrudte tegltage og 1723 som en smal bindingsværks- generelt af kraftigere dimensioner skorstenspiber. De resterende længe. I den sidste del af 1800´tal- end i resten af landet. På Fyn, gamle vinduer bør bevares. let er huset udvidet over 11 fag ind særligt på Nordvestfyn, er der ofte mod kirken og en gennemgående brugt mere tømmer end der kon- firefags gavlkvist tilføjet. Fomentlig struktivt er behov for. Dette er en Forbedringer i samme fase er begge stuehusets demonstration af velstand og god gavle omsat i grundmur og smag, hvorved dette ”fyldtømmer” • De nye vinduer bør ved en stråtaget erstattet af rødt tegltag. mere får en æstetisk karakter end i fremtidig udskiftning tilbage- Stuehuset istandsat 1974 andre dele af Danmark. føres og dørene bør ligeledes og igen i 2008, hvor dørene og de erstattes med døre som kopier fleste vinduer blev udskiftet. Den af de oprindelige. ene af de fire skorstenspiber blev fjernet i samme forbindelse.

Bevaringsværdi

Denne bevaringsvurdering er foretaget af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ved Torben Linde- gaard. Vurderingen er fra 2018 og den samlede bevaringsværdi er 3.

110 111 Sydfyn. Ollerup sogn. Svendborg provsti

Ollerup præstegård i Ollerup vest for Svendborg. Her set fra havesiden, hvor den store præstegårdshave omkranser bygningsanlægget. Det fremgår også tydeligt, at præstegården er trukket tilbage fra vejen og ligger tæt forbundet med kirken.

Fakta Bærende bevaringsværdier

Svendborg kommune De bærende bevaringsværdier knytter sig primært til det arkitektoniske Svendborgvej 102A, Ollerup udtryk, som er arkitekt E. Mindedal Rasmussens meget personlige gen- Sydfyn 5762 Vester Skerninge fortolkning af den idylliske præstegård, som nedbrændte 1935.

Matr. nr. 2 a, Ollerup En særlig kvalitet er også, at præstegården indgår i et ”fortættet” kulturmiljø med sit naboskab til middelalderkirken og præsteenkesædet, Ollerup sogn Fungerer stadig som præstegård Stensero, lige vest for kirken.

Svendborg provsti Opført 1935

Antal bygninger: 3. Bebygget areal 246 m2. Boligareal 287 m2. Konfir- Ollerup præstegård mandstue 57 m2. Garage 29 m2. Udhus 24 m2.

Stil: Bedre Byggeskik (funktiona- lisme)

112 113 Kulturhistorien Arkitektonisk værdi

Præstegården omtales første gang Der er tale om et arkitektonisk i 1589. Pastor Thomas Mortensen set usædvanligt byggeri med Bredsdorff lod i 1761 opføre dén samme grundplan som den i præstegård, som gik til i branden 1935 nedbrændte præstegård. 1935. Ikke kun grundplanen, Præstegården var kendt som et trefløjet anlæg, refererer som en af landets smukkeste som til den gamle præstegård. De med sin ”ejendommelige grund- høje stejle tagflader leder tanken plan og tagkonstruktion” havde en hen på en gammel stråtækt særlig charme. sydfynsk bindingsværksgård. Den Andre kendte præste- tidligere præstegård stod i bin- slægter har beboet præstegården, dingsværk. bl.a. slægten Pontoppidan. Mindedal Rasmussen var traditionalist, men præstegårds- bygningen fremstår enkel og fri Havesiden, der fremstår lige så harmonisk. for enhver romantisering. Et usædvanligt anlæg, som præges af blank gulstensmur og de høje halvvalmede ubrudte røde teglstensflader.

En gammel tegning af Hakon Spliid Sjov folkelig arkitektur. fra 1920’ erne af den tidligere ned- brændte præstegård.

Bygningshistorie Facaden Ollerup præstegård blev opført Facaderne er opført i gule sten på efter en brand i 1935. Arkitekt en høj sokkel af tilhuggede granit- Ejnar Mindedal Rasmussen (1892 sten. – 1975) accepterede at påtage sig Vinduerne er torammede opgaven, såfremt han kunne få Her nøddegangen, som leder fra præstegårdshaven ud til landbrugs- blåmalede kitfalsvinduer med tre frie hænder til at lave en form for arealer. ruder i hver ramme. gendigtning af den nedbrændte Tagene er halvvalmede og præstegård i nutidigt formsprog, af røde tegl. hvilket man accepterede. Hovedhuset prydes af en Præstegården blev således bred taskekvist både mod gårds- genopført med en hovedlænge og plads og have. to sammenbyggede og parallelt forskudte sidelænger. Dette anlæg står i det ydre uforandret. I 1960 blev der opført en garage og et udhus. Præstegården med omgivelser.

114 115 Miljømæssig værdi

Udover at være et samlet kul- turmiljø i særklasse med kirke, enkesæde og præstegård, er der her, som ved de fleste ældre præstegårde, anlagt en stor parkagtig have, hvis mest markante element er den lange nøddegang, som går fra haveterrassen ud til de bagved liggende marker. Haven går over i en lund af gamle løvtræer. Ud imod vejen er en grus- belagt gårdsplads tilplantet med et par træer. Lige vest for præstegården ligger kirke og kirkegård og det Præstegården, som den ser ud set fra ankomstsiden, mod vejen. An- gamle fredede enkesæde kaldet lægget består af hovedhuset og to flankerende fløje, som rummer hen- Stensero. holdsvis konfirmandstue og garage og udhus.

Værd at værne om

• Der er tale om et minimalistisk og symmetrisk anlæg, hvor selv små forandringer vil falde i øjnene.

• Tagfladerne skal friholdes for vinduer og begge storstenspib- er bevares. Bemærk inskriptionen over indgangsdøren til præstegården. Hoved- døren er en nyere tofløjet fyldingsdør. Over hoveddøren er inskriptionen ‘ Herrens velsignelse gør rig - og årstallene 1680 - 1761 - 1935’. Bevaringsværdi

Denne bevaringsvurdering er foretaget af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ved Torben Linde- gaard. Vurderingen er fra 2018 og den samlede bevaringsværdi er 2.

116 117 Østfyn. Rønninge sogn. Kerteminde provsti

Rønninge præstegård ved Langeskov øst for Odense. Præstegården ses nordøst for kirken. Landsbyen er gammel med kirke og præstegård i byens midte. Trafikalt og rumligt er præstegårdens forplads og kirkens forplads en slags kerne, man bevæger sig rundt om. Flere af landsbyens huse er med til at udgøre denne kerne.

Fakta Bærende bevaringsværdier

Kerteminde kommune Som byens perle ligger præstegård og kirke og udgør et lille kulturmiljø Kirkestræde 1, 5550 Langeskov sammen med de både gamle og nyere ejendomme omkring kirkeplad- Østfyn sen. Den gamle bebyggelsesstruktur er intakt. Matr. nr. 3 a, Rønninge Stedet viser os et klassisk præstegårdsanlæg med en stor og smuk, typisk præstegårdshave med mange gamle træer. Opført 1927 Rønninge sogn Antal bygninger: 2 - et stuehus og Husets stil er et godt eksempel på ‘Bedre Byggeskik’. En smuk og harmo- en længe. nisk præstegård med fine detaljer. Præstegården minder i sin grundplan Kerteminde provsti Fungerer stadig som præstegård. og arkitektur meget om de øvrige fynske præstegårde, som blev opført i 1920´erne - et vinkelbygget anlæg i ‘Bedre Byggeskik’ og uden land- Samlet antal m2: Stuehus, bolig- brugsbygninger. areal 246 m2 (bygningsareal for Rønninge præstegård stuehus 200m2) De bærende bevaringsværdier knytter sig til præstegårdsanlæggets pla- Konfirmandstue: 174 m2. cering og udformning og til det 9 fags lange hovedhus med fine detaljer i murværket, de originale sprossevinduer og de store, næsten ubrudte Stil: Bedre Byggeskik tagflader i røde tegl.

118 119 Kulturhistorien Bygningshistorie Arkitektonisk værdi

Præstegårdshave og præstegård er Kirken har sin oprindelse i middel- Stuehuset har en høj, pudset med til at underbygge fortællingen alderen. Præstegård og kirke står i sokkel, hvor kælderen er tydeligt om den danske kulturhistorie, hvor dag begge i røde tegl, men den nu- markeret i facaden og i samme præstegård og have var samlings- værende præstegård har erstattet disponering som i stueplan. Op- punkt i sognet’. en tidligere, en stor og spændende bygningen af facaden er klassisk At præstegården stadig og meget gammel bindingsværks- og symmetrisk. fungerer som præstegård under- bygning, der måtte vige for den Taget er halvvalmet og bygger forståelsen af dens funktion nuværende. står som en sammenhængende og betydning i lokalmiljøet. Præstegården har i øvrigt flade i røde vingetegl. Taget er Udateret tegning af den gamle fortsat et jordtilliggende på 12 ha, prydet med tre skorstenspiber, præstegård i bindingsværk. hvoraf de 10 ha er skov. Havesiden, der fremstår lige så harmonisk som facaden mod gårdsplad- der markerer husets symmetri. sen. Murværket har mange fine detaljer. Eksempelvis er der gjort brug af formsten ved taggesimser og mønstermuring i frontonen over hoveddøren og i Det er en fornøjelse at se et så smukt gavlene. og velbevaret anlæg.

Facaden Det flotte mønstermurværk, her vist på hjørnet, fotoet til venstre. Se Miljømæssig værdi også gavlen og den udsøgte detaljering omkring taggesimser i fotoet til Facaden er strengt symmetrisk og højre, der udgøres af formsten. Præstegården ligger som kirken, rytmisk med en markant hoved- på landsbyens højeste punkt og er dør og en segmentfronton over med til at markere byens midte. midterfaget i gadefacaden. Mur- Der er et fint samspil mel- værket står blankt i røde teglsten. lem præstegårdshaven, kirken og Vinduerne er hvidmalede de små gamle bindingsværkshuse originale sprossevinduer. langs Kirkestræde. Hoveddøren er en origi- Gårdspladsen er markeret nal brunmalet enfløjet dør med 4 med et lindetræ på hver sin side af fyldinger og overvindue. indkørslen og gårdsplads og torvet Også havefacaden har er rumligt forbundet og samtidig samme rytmiske faginddeling af adskilt. Belægningen på pladsen er vinduer. perlegrus. Den korte sidebygning Præstegårdshaven rummer imod nord, der er forbundet med en stor plæne med flagstang og vestgavlen, rummer bl.a. konfir- mange store gamle træer. Facaden i al sin mægtighed. Vestgavlen er igennem en kort mellembyg- mandstuen. Præstegården med omgivelser. ning forbundet med sidefløjen, som tidligere var konfirmandstuen. 120 121 Bedre Byggeskik

Bedre Byggeskik er en bevægelse, der udgår fra Sønderjylland og har derfor mange træk fra sønderjysk og slesvisk tradition. Stilen blev meget populær i Danmark i perioden omkring genforeningen. Karakteristisk er den høje tagrejsning, de hvidmalede vinduer og oftest ses husene i blank mur og røde teglsten.

Værd at værne om

• Det smukke murværk.

• De originale kitfalsvinduer.

• De flotte tagflader i røde vingetegl.

• De gamle døre.

Forbedringer Præstegårdens vinduer er typiske for husets stil, Bedre Byggeskik. • Tagvinduet mod havesiden Det er hvidmalede firerammede virker for stort og domine- kitfalsvinduer med 4 ruder i over- rende. rammerne og 6 i underrammerne. Sålbænken er udført i teglsten som den øvrige facade.

Bevaringsværdi

Denne bevaringsvurdering er foretaget af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ved Torben Linde- gaard. Vurderingen er fra 2018 og den samlede bevaringsværdi er 2.

122 123 Nordfyn. Seden sogn. Hjallese provsti

Seden præstegård ligger i sit eget centrum sammen med kirken i den lille by, der nu er en forstad til Odense. Matriklen er omkranset af store træer. En lille sti nordvest for gårdspladsen knytter præstegård og kirke sammen i det daglige brug.

Fakta Bærende bevaringsværdier

Odense kommune De bærende bevaringsværdier knytter sig til det pompøse stuehus opført Mindelundsvej 45, Seden i en slags blandingsstil - historicisme/nybarok. Særligt iøjenfaldende er Nordfyn det smukke indgangsparti og de store opsprossede korspostvinduer samt Matr. nr. 1 h, Seden havedørspartiet.

Opført 1915 De bærende bevaringsværdier knytter sig også til den landskabelige og Seden sogn Antal bygninger: 2 - stuehus: Be- miljømæssige placering, hvor kirke og præstegård er knyttet sammen og bygget areal 212 m2. Boligareal alligevel adskilt. Hjallese provsti 242 m2. Konfirmandbygning: Bebygget areal 129 m2. Seden præstegård Fungerer stadig som præstegård. Stil: Historicisme/ nybarok.

124 125 Arkitektonisk værdi

Facaden Bygningshistorie Kulturhistorien Stuehuset fremtræder pompøst med sine høje facader kraftige Det grundmurede og hvidkalkede Præstegården blev opført 1915 Præstegården i Seden hører til den pudsede gesimser og kvader- stuehus er opført på en høj grå- efter nedrivning af den gamle bin- første generation af præstegårde, murede indgangsparti samt de malet sokkel. dingsværkspræstegård. som blev opført uden landbrug og store småsprossede vinduer. Facaderne prydes af en Stuehuset fremstår næsten uforan- dertil hørende driftsbygninger. Forholdet mellem højde gennemgående frontespice, der til dret siden opførelsen. Arkitekt Præsteboligen afspejler og bredde - husets proportioner gårdsiden er udformet som en hel- August Colding (1874-1941) står præsteembedets betydning og - giver indtryk af balance. gavl og imod haven med helvalm. bag byggeriet. sociale rolle i lokalsamfundet. Det fornemme udtryk I gavlene er der fine detaljer, frise, Konfirmandbygningen er bygget understøttes af de hvidkalkede ornamenter. 1975, på samme placering, hvor murflader og det høje røde De store vinduer er originale der i 1915 blev opført en stald/ud- tegltag. småsprossede og gråmalede husbygning. korspostvinduer. Den ellers gen- nemførte symmetri brydes af, at der i begge facader er et enkelt trefagsvindue, som dog er originalt. Indgangspartierne er både imod gårdsplads og have usæd- vanligt smukke med originale døre. Det halvvalmede tegltag har begge Høje slanke vinduer med smalle skorstenspiber i behold. sprosser. Et fornemt stykke hånd- værk.

Et eksempel på tiden efter reformen med de nye arkitekttegnede præstegårde.

Stuehusets facade mod gårdspladsen. Bemærk det i tagformen svungne nybarokke tag og det fremskudte frontparti med hoveddøren omkanset af murværk, der skal ligne kvadersten. Bemærk også sandstensorna- mentet.

126 127 Seden præstegård set fra havesiden. Man lægger særligt mærke til den murede haveterrasse med det smukke havedørsparti og terrassen, der knytter hus og have sammen.

Værd at værne om Historicisme Miljømæssig værdi

• De smukke indgangspartier En fællesbetegnelse for en eu- Præstegården indgår i et værdi- mod gårdsplads og have og ropæisk arkitekturstrømning, der fuldt kulturmiljø sammen med bygningens vinduer. efterlignede tidligere stilarter i kirke, kirkegård, det fredede hos- Dør med et overstykke som et perioden ca. 1850 – 1910. pital fra 1736 og den store park- vindue udformet med en dekorativ Forbedringer Der var sjældent tale om agtige have. udsmykning i træ. nøjagtige efterligninger, men mere Dette kulturmiljø virker • Tagvinduene skæmmer på om inspiration og ofte udtrykt i som en oase i udkanten af Seden, grund af deres størrelse, overdrevne og forgrovede udtryks- som i dag ellers primært består af men er i øvrigt placeret med former, hvor man frit blandede parcelhuskvarterer fra 1960’erne omtanke. forskellige stilarter. og senere. Bevaringsværdi

Odense Kommune har i 1996 tildelt Seden præstegård SAVE - værdien 3.

128 129 Østfyn. Skellerup sogn. Kerteminde provsti

Skellerup præstegård er sammen med kirken beliggende nordligst iden lille landsby Skellerup lidt syd for Ul- lerslev. Præstegården er med have, menighedshus og forplads foran kirken en lille stemningsfuld enklave efter lukningen af vejen til herregården Hindemae som følge af etabling af motorvejen.

Fakta Bærende bevaringsværdier

Nyborg kommune De bærende bevaringsværdier knytter sig til stuehusets enkle landlige Skellerup Byvej 44, Skellerup klassicisme præget af gennemført symmetri, høje facader og kraftigt Østfyn 5540 Ullerslev opskalket halvvalmet tegltag.

Matr. nr. 1 a, Skellerup Gårdfacaden domineres af det fine indgangsparti med den otte trin høje ligeløbstrappe i granit. Skellerup sogn Stuehuset opført 1836 Antal bygninger: 3 - et stuehus Som noget sjældent i fynsk sammenhæng, når det drejer sig om klassi- Kerteminde provsti Bebygget areal 250 m2 - bolig 260 cistiske bygninger på landet, står facaderne i blank mur i gule flensborg- m2 - udhus 80 m2 og konfirmand- sten. bygning 196 m2.

Skellerup præstegård Fungerer stadig som præstegård.

Stil: Klassicisme

130 131 Facaden Arkitektonisk værdi Kulturhistorien

Det grundmurede hus har usæd- Enkel landlig og velproportio- Den fornemme arkitektur under- vanligt høje facader på grund af neret klassicisme, symmetriske streger præstegårdens funktion fuld kælder med vinduer i hvert facader i blank mur af gule som det lokale administrative og fag placeret under facadernes flensborgsten og opskalket kulturelle samlingspunkt. Sam- høje smukke firerammede små- rødt tegltag. hørigheden med herregården sprossede korspostvinduer. Hindemae, der er nærmeste nabo Facadernes symmetriske mod nord fornemmes. opbygning præciseres af den ak- siale placering af hoveddøren mod gårdsiden og af den nyere, men veltilpassede, terrasse mod haven. Det halvvalmede og opskalkede tegltag har bevaret sine tre skorstenspiber.

Stuehusets stramme facade mod gårdspladsen.

Bygningshistorie Miljømæssig værdi

Værd at værne om Skellerup præstegård er opført Præstegården ligger sammen med efter en lynbrand i 1835 med den kirken lige nord for landsbyen om- • De smukke småsprossede nærliggende herregård, Hindemae, givet af en stor have som nærmest vinduer. som forbillede. går over i en lund. Udlængerne nedrevet før Nord for kirkediget og • Facaderne i blank mur. 1929 med undtagelse af nogle fag præstegårdshaven var der indtil af nordlængen, der anvendes som begyndelsen af 1970’erne åbne udhus. marker og engdrag ned imod Hin- I 1991 opført ny konfir- demae. mandbygning Nu forstyrres idyllen af I 2015 foretaget en større motorvejen mellem Odense og istandsættelse – bl.a. med renove- Nyborg, der passerer i nogle få ring af de originale vinduer. hundrede meters afstand mod nord.

Udsnit af gårdfacaden med det smukke murværk i flensborgsten og de Hoveddøre med fyldninger og originale vinduer hvis elegance fremhæves af kontrasterende farver i granittrappen med et smalt fint hvidt og mørkebrunt. gelænder i smedjern.

132 133 Havefacaden, hvor den store åbne plæne understreger og fremhæver den klassicistiske facade. Have og bygningsanlæg i samhørighed.

Klassicismen på landet

Den italienske villa placeret frit i landskabet er et af forbillederne for det klassiske arkitektoniske Forbedringer udtryk. En solid sokkel. Harmoni i • De nyere tagvinduer skæmmer proportioneringen. Klarhed, enkel- – især til gårdsiden – både ved hed, balance, mådehold, symmetri deres størrelse og placering. og respekt for traditionen, hvs. den Skorstenspiberne er forsim- italienske klassiske tradition er de plede og bør tilbageføres. værdier, arkitekturen udtrykker.

Bevaringsværdi

Denne bevaringsvurdering er foretaget af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ved Torben Linde- gaard. Vurderingen er fra 2018 og den samlede bevaringsværdi er 2.

134 135 Vestfyn. Skydebjerg sogn. Assens provsti

Skydebjerg er en lille bevaringsværdig vestfynsk landsby anlagt som vejklyngeby i vikingetiden. Landsbyen er bevaringsværdig med kirke- og præstegårdsmiljøet sydligt i landsbyen som det væsentligste kulturmiljø. Præstegården er indbegrebet af fynsk bindingsværksidyl fra 1700-tallet.

Fakta Bærende bevaringsværdier

Assens kommune De bærende bevaringsværdier knytter sig til det fritliggende 25 fag lange Kærlighedsstien 1, Skydebjerg, stråtækte stuehus opført i kraftigt og taktfast dodenkopfarvet bindings- Vestfyn 5500 Årup værk med hvidkalkede tavl på kampestensfundamenter. Matr. nr. 1 h, Skydebjerg Et ekstra interessant element udgør kapellanboligen, som er beliggende vest for stuehuset og sammenbygget med staldlængen i vinkelforma- Stuehus opført 1792. Øvrige tion. To velbevarede smalle længer, der begge er opført i samme typiske Skydebjerg sogn længer ældre, men alder ukendt. vestfynske bindingsværksstil.

Assens provsti Antal bygninger: 3 Præstegården, der ligger op til kirkegårdsdiget, afgrænses af en meget stor og smuk præstegårdshave. Samlet antal m2: Stuehus 295 m2. Kapellanbolig 92 m2. Stald 178 m2. Facadernes rige bindingsværk. Særlig betagende er kigget fra grusvejen Skydebjerg præstegård Bebygget areal ialt: 565 m2. igennem gadeporten ind i det stemningsmættede pigstensbelagt gård- rum. Bygningsanlægget er lidt præget af sin høje alder, hvilket dog kun I privateje siden 1971. forøger dets charme.

Fredet 1972.

136 Stil: Fynsk bindingsværk 137 Kulturhistorien Arkitektonisk værdi Bygningshistorie

Præstegården i Skydebjerg har Stuehusets arkitektoniske værdi Indtil 1922 bestod præstegården af hævdet sig som landsbyens knytter sig til den lange bygnings- et stort sammenbygget bindings- fornemste gård og derved er krop med det svære og taktfaste værksanlæg omkring den store præstens rolle i lokalsamfundet bindingsværk med gennemstukne, uregelmæssige pigstensbelagte understreget gennem tiden. dobbelt fornaglede bjælkeender gårdsplads, hvor udlængerne var og i typisk vestfynsk egnspræg. sulebyggede. Sulekonstruktionen i Kapellanboligen og de øvrige vestlængen er i dag en stor længer er antageligt opført om- sjældenhed. kring midten af 1700-tallet. I 1930 blev alle avlslænger med undtagelse af den korte vestlænge nedrevet på trods af mange protester. Igen i 1971 øn- skede menighedsrådet at nedrive vestlængen og kapellanboligen. Man besindede sig dog og solgte i stedet præstegården til deres nu- værende ejere, som i 1972 fik den bygningsfredet. Udover Skydebjerg præstegård er der kun sulekon- struktioner i præstegårdsladerne i Kerte og Fjellerup.

Hoveddøren er rødmalet og tofløjet. En fin og ‘stilfærdig’ klassicistisk dør. Over døren er placeret en række ruder, så der kommer dagslysind- fald i entréen.

Et betagende kig ind gennem porten fra stien mod gårdsplad- sen, hvor stuehuset ligger længst fremme til venstre. Helt ude fra Værd at værne om portrummet er gårdspladsen belagt med pigsten. • Den store og stemningsfulde have, vandpost og granittrug på gårdspladsen og pigstensbelægningen på Kigget igennem porten afslører en gårdspladsen, som desværre ikke er omfattet af fredningen. intim og fredfyldt stem-ning.

138 139 Facader

De taktfaste bindingsværk er rødbrunt (dodenkop) og tavlene er hvidkalkede. Vinduerne er ældre torammede vinduer med tre ruder i hver ramme og uregelmæssigt placeret. Stråtagene er halvvalmede md halmmønninger uden kragetræer. Præstegården har fem traditionelle skorstenspiber. En af Fyns mest hyggelige Vestlængen (kapellanbolig og stald) er sulebygget. Det og stemningsfulde præstegårde afsløres i facaden af de dobbelte skråstivere i et af sulefagene. Kapellanboligen ligger lige inden for porten med stuehuset bagved.

Miljømæssig værdi

Præstegården er en uadskillelig del af en tæt landsbybebyggelse af små og mindre traditionelle og bevaringsværdige landbyhuse. Præstegården ‘dukker’ sig under den hvide middelalderkirke og er nærmest bygget ind i kirkebakken mod nord. Gadeporten ligger ud til en grusvej, der slynger sig rundt om den store præstegårdshave med havedam og mange gamle træer.

Sulelængen ud til Kærlighedsstien har ikke vinduer, men små kantstillede glugger, hvad der giver anlægget et privat og lukket præg.

Bevaringsværdi

Denne bevaringsvurdering er foretaget af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ved Torben Linde- gaard. Vurderingen er fra 2018 og den samlede bevaringsværdi er 2.

140 141 Midtfyn. Stenløse sogn. Hjallese provsti

Stenløse er en mindre landsby, som nu nærmest er en forstadsbebyggelse til Odense. Kirke og præstegård udgør stadig et intakt og fint kulturmiljø.

Fakta Bærende bevaringsværdier

Odense kommune, Stenløse Præstegården er Fyns måske bedste præstegård i Bedre Byggeskik med Bygade 6, 5260 Ringe et præg fra klassicismen.

Midtfyn Matr. nr. 2 a, Stenløse. Anlæggets placering for enden af den hækomkransede lange indkørsel og i i tilknytning til kirken er et helstøbt kulturmiljø. Opført 1249. Antal bygninger: 2 - Bevaringsværdierne knytter sig i øvrigt til bygningens hovedform med et stuehus og fritliggende længe. den brede symmetrisk placerede gennemgående trefags gavlkvist. Stue- Stenløse sogn huset har bevaret sine originale hvidmalede småsprossede kitfalsvinduer, Ejendommen fungerer stadig som tofløjede hoveddør og sit næsten ubrudte røde tegltag. Hjallese provsti præstegård. Anlægget fremstår i alt væsentligt som uforandret siden opførelsen. Samlet antal m2: Bebygget areal: Stuehus 190 m2. Boligareal 277 Stenløse præstegård m2. Udhus 67 m2.

Stil: Bedre Byggeskik

142 143 Bedre Byggeskik

Værd at værne om

• De smukke blanke mure, de småsprossede vinduer og det røde tegltag. Kitfalsvindue.

Præstegårdens hovedfacade.

Facader Miljømæssig værdi Arkitektonisk værdi

Præstegårdsstuehuset fremstår i Præstegården præsenterer sig flot Bygningens helstøbte karakter og blank gulstensmur i krydsforbandt med den grusbelangte adgangsvej velproportionerede facadebear- på en gråpudset sokkel. Husets med klippede bøghække og den bejdning med gennemgående tre- facader er i gennemført symmetri, ovale plæne uden beplantninger fagskviste på gård- og haveside. hvis eneste pynt er lisénerne, der foran hoveddøren. Soklen, den høje stuefa- markerer hjørnerne og gavlkvisen Haven består af en stor cade og den lidt lavere markerede og den aftrappede hvidmalede plæne med flagstang og omgivet af 1. sal giver huset en klassisk tyng- hovedgesims. ældre træer og buske. de. Vinduerne er smukke kit- Placeringen ved kirke og Dertil det blanke murværk og de falsvinduer med fire ruder i over- kirkegård giver et smukt og klas- smalsprossede vinduer. rammer og otte i underrammer. sisk præstegårdsmiljø, som i øvrigt Taget er halvvalmet og opskalket understøttes af den nye sognegård og er lagt med røde vingetegl. ved bygaden. Dette byggeri er fra Der er tre symmetrisk anbragte 1970´erne og er i farveholdning, skorstenspiber. materialevalg og volumen fint tilpasset det eksisterende miljø. Hovedbygningens gårdfacade. Der er er en streng indbyrdes orden i placeringen af facadens forskellige elementer. Ingen facadepynt. Det er selve murværket, som er medvirkende til at give facaden sin smukke karakter.

144 145 Ældre tegning, hvor den tidligere præstebolig er afbildet. Datering ubekendt. Stenløse præstegård blev opført 1924 som afløser for en meget gammel bindingsværkspræstegård fra 1600´tallet.

Luftfoto som viser det lukkede, men helstøbte bygningsmiljø. Bemærk hierakiet med hovedbygningen flankeret af den lille teglbeklædte sidebygning.

Forbedringer

• Placeringen og den varierende størrelse (tre størrelser) af tagvinduerne i havesiden giver et rodet indtryk. De nyere skorstenspiber bør også bringes i bedre overensstemmelse med husets gennemførte arkitektur. Bevaringsværdi

Odense Kommune har tildelt Stenløse præstegårds SAVE-værdien 3.

146 147 Sydfyn. Svanninge sogn. Faaborg provsti

Nord for Faaborg og øst for landsbyen Svanninge ligger præstegården placeret. Øst for kirken og op ad et mindre skovbryn.

Fakta Bærende bevaringsværdier

Faaborg-Midtfyn kommune De bærende bevaringsværdier knytter sig til præstegårdsanlæggets stue- Bjergevej 1, Svanninge hus, der fremtræder som et typisk 1700’tals bindingsværksstuehus med Sydfyn 5600 Faaborg et højt og stejlt halvvvalmet tag.

Matr. nr. 2 a, Svanninge Placeringen ved foden af Svanninge Bakker og med passende afstand til den smukke og velbevarede landsby er unik. Svanninge sogn Opført 1770, stuehus. Sidelænger hhv. 1963 og 2013 - Faaborg provsti pavillon 1860.

Fungerer stadig som præstegård.

Svanninge præstegård Antal bygninger: 4. Stuehus. Be- bygget areal 198m2. Boligareal 220 m2. Sidelænger: Udhus 66 m2. Konfirmandbygning 127 m2.

Stil: Fynsk bindingsværk. 148 149 Bygningshistorie

Oprindelig en firelænget bindings- værksgård. Tidligt i 1900’tallet (før 1928) forsvandt længen overfor stuehuset. De to andre længer blev nedrevet omkring 1960. I 1963 blev udhuset opført og i 2013 blev ny konfirmandbygning opført. Stuehuset har haft tegltag og overpudset bindingsværk til gårdsiden fra i hvert fald før 1928. Havepavillonen fra 1850 blev flyttet hertil fra herregården Hvedholm engang i 1800’tallet.

Stuehus og to flankerende sidebygninger. Hovedhusets facade til denne side er overpudset. Over den cen- trerede hoveddør er en behersket frontspids.

Miljømæssig værdi Hele præstegårdsanlægget ligger som sin egen ‘ø’ i udkanten af landsbyen, men alligevel i tilknytning til kirken. Præstegården ligger flot lige øst for landsbyen ved foden af Svanninge Bakker, fornemt trukket tilbage fra offentlig vej. Indkørslen til præste- gården markeres af to store og gamle træer. Præstegårdens fornemme status understreges af den ovale Et unikt præstegårdsmiljø. græsplæne med flagstangen foran stuehuset. Haven, som består af en stor plæne med enkelte gamle træer, grænser op til en lille skov.

Pavillon i haven.

150 151 Arkitektonisk værdi Facaden Kulturhistorien

Stuehuset fremstår overordnet Det 13 fag lange bindingsværks- Svanninge præstegård har som som et klassisk sydfynsk bin- stuehus er rejst på en høj tjæret lignende landsbypræstegårde igen- dingsværksstuehus med højt og granitstenssokkel. nem flere århundreder været det stejlt halvvalmet tag. Tavlene og den overpud- lokale administrative og kulturelle Det er dog igennem de sede gårdfacade er gulkalkede og kraftcenter. sidste godt 100 år gennemgået bindingsværket sort. Svanningepræsten Hans en del forandringer – overpuds- Vinduerne er ældre blå- Madsen fik i 1535 en afgørende ning af gårdfacaden og udskift- malede korspostvinduer med betydning for udfaldet af slaget ninger af døre og vinduer samt kitfals. ved Øksnebjerg, hvor Johan Rant- tilføjelse af veranda og gennem- Gårdfacadens taktfaste zaus hær besejrede lübeckerne og gående tofagskvist. vinduesrytme og den tætte afstand bondehæren i Grevens Fejde. I forbindelse med ud- imellem vinduerne ”afslører” bin- Han var blevet taget til skiftning af vinduer er havesi- dingsværkshuset trods overpuds- fange og pint af lübeckerne, men dens løsholter sænkede for at få ningen. det lykkedes ham at flygte til plads til vinduer i ”højkantsfor- Foran begge facadens døre Assens og fortælle Rantzau om mat”. Trods forandringerne, som er der høje granitstenstrapper med lübeckernes planer. Hans rolle var er sket for mange år siden, et flot smedejernsgelændere. vist knap så heltemodig, som han og stateligt hus. Taget er halvvalmet og af røde tegl selv havde gjort den til jf. nutidige De to nyere sidebygninger er i med to skorstenspiber. historikere. volumer, materialer og farveholdninger pænt tilpassede. Havepavillonen fra 1850 – en søjlebåren polygonal bygning – er af høj bevaringsværdi.

Bindingsværk Værd at værne om

En konstruktionsform, hvor • De næsten ubrudte tagflader, væggenes rammeværk består af kitfalsvinduerne og skorstens- træbjælker, hvor felterne (tavl) piberne. i træskelettet er lerklinede eller udmuret i teglsten. Det er en form for elementbyggeri, som er ‘præ- Forbedringer fabrikeret’ over et modulsystem og samles og rejses på stedet. • De to skorstenspiber er forsimplede og bør tilbageføres ved næst givne lejlighed.

Bevaringsværdi

Faaborg- Midtyn kommune har i 1992 tildelt Svanninge præstegård SAVE-værdien 3.

152 153 Vestfyn. Søllested sogn. Assens provsti

Søllinge præstegård fremtræder nærmest som et lille palæ og skiller sig markant ud fra de øvrige bygninger i den lille landsby.

Fakta Bærende bevaringsværdier

Assens kommune De bærende bevaringsværdier knytter sig til den palæagtige toetagers Søllestedvej 36, Søllested, bygnings stramme klassicistiske udtryk med det høje helvalmede og 5620 Glamsbjerg kraftigt opskalkede tegltag af røde vingetegl med to smukke hvidmalede Vestfyn skorstenspiber. Matr. nr. 1 ac, Søllested. De hvidmalede facader med den taktfaste vinduesrytme med fine vin- Opført 1840. duesindfatninger som eneste dekorative element giver bygningen et Søllested sogn køligt og stilrent klassicistisk udtryk. Ejendommen er privat ejet gen- Assens provsti nem de seneste ca. 30 år. Præstegården indgår i et overordentligt værdifuldt og smukt kulturmiljø sammen med haven, kirkegården og kirken. Antal bygninger: 2 - et stuehus. Bebygget areal 190 m2. Boligareal Søllested præstegård 380 m2. Udhus 65 2.

Stil: Klassicisme

154 155 Bygningshistorie Facader

Præstegårdens stuehus blev opført De hvidmalede facader, som er 1840. Inden for de seneste 15 år er prægede af fuldstændig symmetri, det restaureret gennemgribende, er atypiske ved den forholdsvis bl. a. med nye skorstenspiber, der lave stueetage, hvor vinduerne er er opført som de oprindelige. af halv størrelse i forhold til vin- Vinduerne er skiftede til duerne i overetagen. Hoveddøren, termovinduer i 2017 med vinduer, som er placeret midt i gårdfa- der af udseende er meget lig de caden, har nærmest karakter af gamle. kælderdør. I 1950 er udhusbygningen Midt for havefacaden er på 65 m2 opført i formsprog og en muret terrasse med balustre i farveholdninger som hovedhuset. pudset murværk. Indtil midten af 1900-tal- Vinduerne er udført som let var gårdrummet omgivet af korspostvinduer med fire rammer Ældre luftfoto, hvor de gamle længer står intakt. Datering ubekendt. sammenbyggede driftsbygninger i og med én rude i overrammer og bindingsværk. to i underrammer.

Facaden med sit rolige klassicistiske udtryk. Huset står på en sortmalet sokkel. Vinduerne er markerede med vinduesindfatninger og brystnings- I midten af 1800’tallet blev der opført et partierne er med til at illudere et lodretgående vinduesbånd. Miljømæssig værdi Præstegård og kirke er beliggende uforholdsmæssigt stort antal meget flotte grund- ved et vejkryds midt i den lille slyngede vejby omgivet af åbne marker murede klassicistiske stuehuse på Vestfyn, som i og spredt bebyggelse. Nord for præstegården er anlagt en usæd- arkitektonisk kvalitet overgår, hvad man ser i det meste vanlig stor (6.600 m2) og meget smuk have med sjældne træer og af landet. buske samt staudebede. Kirke og præstegård udgør et sjældent værdifuldt kultumiljø, Kulturhistorie Klassicismen på landet som er af helt afgørende betydning for landsbyen. Søllested præstegård tilhører Den italienske villa placeret frit i landskabet er et af forbillederne for det en lille gruppe af meget store klassiske arkitektoniske udtryk. og selvbevidste klassicistiske En solid sokkel. Harmoni i proportioneringen. Klarhed, enkelhed, præstegårdsstuehuse på Vestfyn. balance, mådehold, symmetri og respekt for traditionen, hvs. den italien- Arkitektonisk værdi Disse har en række fælles arkitek- ske klassiske tradition er de værdier, arkitekturen udtrykker. Præstegården fremstår som et toniske træk. Specielt Helnæs Klassicismen på landet har også et regionalt udtryk, som her ses magtfuldt og stilrent klassicistisk præstegård og provst Seidelins af- i form af accentueringen omkring vinduerne på 1. salen og stueetagens hus med et stramt facadeudtryk. tægtsgård i Dreslette bør nævnes. forholdsvist højst siddende vinduer. De hele i stram takt. Det høje og kraftigt opskalkede En rolig vinduesrytme med smalsprossede vinduer. ubrudte tag af røde vingetegl un- I øvrigt var det på Vestfyn, at den grundmurede klassicisme først derstreger bygningens fornemhed. vandt udbredelse. Det skete i slutningen af 1830´erne. Den tidligere facade i gult filtset murværk med hvidmalede vinduesrelief- fer.

156 157 Her ses præstegården i sammenhæng med kirkebygningen. Fra den lave bygning til kirken med sit tårn er der sammenfald i materialer.

Værd at værne om Forbedringer • Der er formentlig pigstens- • De taktfaste facader og belægning under perlestenen lyse farver samt de større på gårdspladsen. Det ville være ubrudte tagflader. et plus at få den frem igen. • Det forholdsvis nye løvtræ • Huset har tidligere fremstået er plantet midt på gårds- gulkalket med hvidkalkede pladsen i midteraksen - helt vinduesindfatninger mv. Det i overensstemmelse med kunne måske overvejes at traditionen. vende tilbage til dette. Det vil give mere liv og kontrast i facaderne. Bevaringsværdi

Denne bevaringsvurdering er foretaget af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ved Torben Linde- gaard. Vurderingen er fra 2018 og den samlede bevaringsværdi er 3.

158 159 Midtfyn. Søllinge sogn. Midtfyn provsti

Søllinge præstegård ligger mellem Odense og Nyborg. Adgangen til ejendommen sker via en allé fra Bystæv- nevej og grunden optager et stort område i den lille landsby. Selve præstegården består af et markant stuehus placeret i grundens midte og en mindre længe vest for. Store højere træer omkranser grunden og er med til at danne en stor have. Dette foto viser præstegården fra havesiden.

Fakta Bærende bevaringsværdier

Faaborg-Midtfyn kommune De bærende bevaringsværdier knytter sig til alle de typiske karakteristika Bystævnevej 4, 5750 Ringe for et tidligt eksempel på klassicisme på landet i Danmark.

Midtfyn Matr. nr. 1 a, Søllinge. Adgangsvejen er intakt med en allé, der leder hen til ejendommen. Præstegårdshaven er bevaret som en tilsvarende klassisk præstegårds- Stuehus opført 1819. Stuehuset er have, der står som den blev skabt i midten af 1800-tallet. fredet. Søllinge sogn Antal bygninger: 2 - et stuehus og Hovedbygningen står solidt på en kampestenssokkel og murene er en fritliggende mindre bindings- grundmur. Den symmetrisk opbyggede facade med det store midterparti Midtfyns provsti værksbygning. mod både gård- og havefacade er sammen med den traditionelle mate- Ejendommen er frasolgt og privat rialeholdning et fint udtryk for klassicismens idealer. Herudover er der ejet. mange bevarede bygningsdele og mange fint bevarede detaljer.

Søllinge præstegård Samlet antal m2: Stuehus, bolig- Det store ubrudte tegltag, de tre omhyggeligt placerede skorstenspiber areal 240 m2 (bygningsareal for og husets høje sokkel underbygger klassicismens ideal om et roligt og stuehus 240m2). Yderligere tag- behersket udtryk. etage 168 m2.

Stil: Klassicisme 160 161 Bygningshistorie Kulturhistorien Arkitektonisk værdi Værd at værne om Forbedringer

Præstegården blev opført 1819 Hele bygningsanlægget er værd Bygningens markante placering på • Den sydlige bindingsværksfløj, • Ud fra traditionen vil det være efter en brand. Omkring 1930 blev at bevare, både stuehuset og den en forhøjning, dens længde og det som ikke er bygningsfredet, en forbedring at erstatte be- bindingsværkslængerne revet ned endnu ældre bindingsværkslænge, opskalkede, ubrudte tag til sam- er meget bevaringsværdig og plantningen på den trekantede med undtagelse af de 8 fag, som som fortæller, at stedet som men med de to indgangspartier burde have været omfattet af plæne på gårdspladsen foran udgør den lille vestlænge. præstegård er meget gammelt. med dobbeltfløjede fyldingsdøre fredningen. hovedbygningen med en flag- Stuehusets døre mod I slutningen af 1900-tal- giver bygningen et solidt og herka- stang eller et løvtræ gårdsiden og til haveterrasssen er let blev præstegården frasolgt beligt udtryk. nyere. af menighedsrådet og har siden Stuehuset er grundmuret og Skorstenspibe i nærbillede. været i privat eje. pudset og har 10 fag. Gårdsidens vinduer er ældre firerammede vinduer med 6 fag i hver. Til havesiden ældre, torammede vinduer med otte ruder i hver ramme.

Fint eksempel på en klassicistisk Miljømæssig værdi

præstegård i det fynske landskab. Præstegården indgår i landsbyen Søllinge, hvor kirke, landsbyskole og gadekær er byens mest karak- terfulde elementer. Landsbysko- len er som også præstegården fredet. Landsbyens omgivelser er præget af landbrug. Facader

Facaden mod gårdspladsen er symmetrisk, hvor to ens indgangsdøre Klassicismen på landet flankerer midterpartiet, markeret ved den store tagkvist i taget. Den italienske villa placeret frit i Husets sokkel er tydeligt landskabet er et af forbillederne markeret i den gulpudsede facade. for det klassiske arktitektoniske Vinduerne mod gårdsiden, som udtryk. vist på billedet til venstre er ældre En solid sokkel. Harmoni i vinduer med seks ruder i hver proportioneringen. Klarhed, enkel- ramme. hed, balance, mådehold, symmetri Dørene mod gården er og respekt for traditionen, hvs. den indrammede af hvidmalet kvader- italienske klassiske tradition er de puds. værdier, arkitekturen udtrykker. Taget er et halvvalmet og Klassicismen på landet har opskalket tegltag og har tre tradi- også et regionalt udtryk, som her Facaden med de klassicistiske stiltræk, for eksempel kvaderpudsen og de tionelle skorstenspiber. Hovedbygningens gavl er stilmæssigt i familie med en tradtionel dansk ses i form af en rolig vinduesrytme smalsprossede vinduer. muret gavl i et hus på landet, f.eks. på en gård. At soklen er i kampesten med smalsprossede vinduer. er også karakteristisk dansk.

162 163 Luftfoto som viser det lukkede, men helstøbte miljø med den store klassisk inspirerede hovedbygning fra 1800-tallets begyndelse og det lille bindingsværks-sidehus.

Bevaringsværdi

Denne bevaringsvurdering er foretaget af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ved Torben Linde- gaard. Vurderingen er fra 2018 og den samlede bevaringsværdi er 2.

164 165 Sydfyn. Tved sogn. Svendborg provsti

Tved præstegård ligger med den gamle bindingsværksstald helt ud til gadelinien i Tved, i byens udkant. Tved er en landsby, der næsten er vokset sammen med købstaden Svendborg.

Fakta Bærende bevaringsværdier

Svendborg kommune Tved præstegårds bærende bevaringsværdier knytter sig primært til det Tved Kirkevej 1 a, Tved firelængede anlæg med store gamle bindingsværkslænger imod vej og Sydfyn 5700 Svendborg kirke og de to enkle, nærmest minimalistiske sammenbyggede længer, der udgør beboelse og konfirmandbygning. Matr. nr. 2 a, Tved Fungerer stadig som præstegård. Tved præstegårds betydning understreges af, at den er én af de Tved sogn kun tre tilbageværende firelængede præstegårde i Fyns Stift. Opført 1750 og ombygget 1911. Svendborg provsti Bindingsværkslængerne er fra 1680. Hele bygningsanlægget med omgivelser fredet 1945.

Tved præstegård Stil: Fynsk bindingsværk

166 167 Arkitektonisk værdi

De arkitektoniske værdier knytter sig f.s.v. angår stuehuset til de enkle og prunkløse hvidkalkede facader med de forholdsvis store blåmalede korspostvinduer og de ubrudte røde tegltage. Bindingsværkslængernes kvaliteter ligger i det rige sortmalede bindingsværk med tre tavl i højden og den næsten lukkede karakter imod vej og kirke og den åbne karakter mod gårdspladsen med døre, porte og Stuehusets stramme facade mod gårdspladsen. luger. De store valmede stråtage med halmmønning med kragetræer understreger den fynske bindingsværkstradition.

Den flotte facade brostensbelagte gårdsplads, de lave sammenhængende facader og træet i gårdspladsens midte. Et klassisk motiv. Facader Kulturhistorien Miljømæssig værdi Bygningshistorie Stuehusets mure er rejst på en granitsokkel. Murene er hvidkal- Præstegårdens imponerende stør- Tved kirke og præstegård ligger Stuehuset blev opført ca. 1750 Bindingsværkslængens dansende bindingsværk. Foto er fra facade mod kede med en profileret pudset relse vidner om præsteembedets helt nordligst i Tved landsby med som en traditionel bindingsværks- gården. gesims øverst. tidligere økonomiske og sociale kig ud til åbne marker. bygning med gennemgribende Vinduerne er høje to- status. Præstegården indgår i et fornyet i 1910 -11 med grundmur, rammede korspostvinduer, som er Flere kendte præsteslægter, fint, men meget afgrænset kultur- tegltag og nye vinduer og døre. blåmalede. bl.a. Suhr og Sidenius har igennem miljø sammen med have, kirke og Væsentlige træk og gamle Tagene er teglhængte tiderne været knyttet til Tved sogn. kirkegård. konstruktioner dog bevaret i det heltage med en enkel hvidkalket I perioden 1554 – 1738 var Tved Dette lille kulturmiljø er indre. skorstenspibe. sogn et anneks til Skårup sogn og ”klemt” på de tre sider af typisk De stråtækte bindings- Forbedringer Værd at værne om Udlængernes facader un- fik først egen præstegård herefter. forstadsbebyggelse med skoler, værkslænger fremtræder i det der de høje stråtage er rigt sort- indkøbscentre, nyt erhvervsom- væsentlige uforandrede. • Det smukke anlæg er trængt • Det enkle og rytmiske udtryk malet bindingsværk i tre tavl med råde og parcelhuskvarterer. af veje og anden bebyggelse. og de ubrudte tagflader. skråbånd, gennemstukne bjæl- Ladelængen ville komme keender og ligeledes sortmalede bedre til sin ret, hvis hækken døre og porte. langs vejen blev fjernet, Vinduerne er rektangulære hvilket ikke ville give gener for støbejernsvinduer, som sidder i de præstegårdens beboere. øverste tavl lige under tagskægget.

168 169 Gaden bugter sig og følger den gamle længe. Bemærk at gadeniveauet er hævet med årene. I dag er det det lange stråtag, der tegner bygningens arkitektur.

Fynsk bindingsværk

En konstruktionsform, hvor De lodrette tømmerstykker kaldes væggenes rammeværk består af stolper og rejses på fodremmen og træbjælker, hvor felterne (tavl) er foroven tappet ind i tagremmen. i træskelettet er lerklinede eller De vandrette tømmerstykker udmuret i teglsten. Det er en form kaldes løsholter. I fagene kan der for elementbyggeri, som er ‘præ- være dokker, som er korte stolper, fabrikeret’ over et modulsystem der forbinder løsholter g tag/fod- og samles og rejses på stedet. rem Modulerne er bindinger på tværs og fagdelinger på langs. Dette gør, at en bygning nemt kan forlænges eller afkortes eller restaureres etapevis.

Bevaringsværdi

Svendborg kommune har i 1998 tildelt Tved præstegård SAVE-værdien 1

170 171 Vestfyn. Verninge sogn. Assens provsti

Verninge præstegård set fra syd.

Fakta Bærende bevaringsværdier

Assens kommune De bærende bevaringsværdier knytter sig til det lange stuehus med det Holmehavegyden 50, Verninge forhøjede midterparti i rødmalet grundmur og facadens hvide kvader- 5690 Tommerup liséner, som giver den enkle bygning et billedrigt udtryk. Der er en Vestfyn grundsymmetri i hele anlægget, som understreger Bedre Byggeskiks Matr. nr. 1 a, Verninge. idealer om symmetri og variation med mange fine detaljer.

Fungerer stadig som præstegård De symmetrisk placerede skorstene. Takten i de fire pultkviste mod Verninge sogn havesiden understreger fint tidens mode. Stuehus opført 1921. Assens provsti Bygningerne er et fint eksempel på de mange nye præsteboliger, som Antal bygninger: 3 - et stuehus, blev opført i bedre byggeskik i de første år efter præstegårdene ophørte samlet areal 379 m2, boligareal med at fungere som landbrug. 271 m2, konfirmandstue m.v. 108 Verninge præstegård m2.

Carport 50 m2 og udhus 33 m3 (2012)

Stil: Bedre Byggeskik. 172 173 Arkitektonisk værdi Facader Miljømæssig værdi

Den arkitektoniske værdi knytter Facaderne er symmetriske med to Præstegården ligger meget synligt sig først og fremmest til byg- døre til gårdsiden og en tofløjet i et lavtliggende, fladt og åbent ningens hovedform med den havedør midt for havesiden. Vin- landskab et par hundrede meter tredelte sammenbyggede præste- duerne er to-rammede hvidmalede nord for kirke og landsby. bolig, hvor midterpartiet domi- kitfalsvinduer med otte ruder i En kirkesti går fra kirke til nerer. hver ramme. præstegården, hvortil hører en stor Den arkitektoniske værdi Husets sokkel er sortpud- have med gamle træer og en lille knytter sig også til placeringen set og murene afsluttes med en skov på ca. 1,5 ha. af byggeriet på grunden, hvor kraftig treleddet hvidtet gesims. det spænder ud i hele grundens Hjørnerne på såvel hovedhuset bredde og adskiller indkørsel fra som på de to smallere og lavere have. forlængelser er prydet af kraftige Facadekompositionen hvidmalede kvaderliséner. har et særligt kraftfuldt udtryk Huset har helgavle og tage understøttet af de markante fa- af røde vingetegl. De tre tradi- cadekulører. tionelle skorstenspiber og de fire originale pultkvise mod haven er bevarede.

Bedre Byggeskik facade med fuldpudsning og hjørnekvader, fremstår speciel og markant og er alligevel typisk for stiludtrykket.

Bygningshistorie Kulturhistorien Forbedringer

Præstegården, som er tegnet Præstegården menes at være • Placeringen af carporten er af Knud Lehn Petersen, er op- udskilt fra en lille herregård kaldet uheldig. Den skjuler delvist den ført 1921 som erstatning for en Fuglsang og senere Wæringsholm, nordlige ende af bygningen tidligere bindingsværkspræstegård. som i middelalderen hørte under og harmonerer dårligt med Præstegården er blevet Dalum Kloster. Dette forklarer dens præstegårdens stil. gennemgribende istandsat i 1988 atypiske beliggenhed i forhold til med stor respekt for dens arkitek- landsby og kirke. toniske kvaliteter. Den tidligere præstegård, Carport og udhus er opført som der findes både fotos og i 2012. Placeringen af carporten er opmålinger af, var et imponerende uheldig. bindingsværksanlæg fra 1577. Den kendte digter, Ambrosius Stub (1705-1758), har været nært knyttet til præstegården, hvor hans søster var præstekone. Han boede i en længere periode i den nær- Foto fra 1897, hvor et ægtepar står liggende landsby Langsted. foran gårdfacaden. Hovedhusets havefacade, som spejler facaden mod vejen.

174 175 Facadeopstalt fra gårdsiden. Som husets udtryk er tænkt - og udført.

Den lange bygningskrop med det forhøjede midterparti er et atypisk eksempel på en fynsk præstegård i Bedre Byggeskik

Bevaringsværdi

Denne bevaringsvurdering er foretaget af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ved Torben Linde- gaard. Vurderingen er fra 2018 og den samlede bevaringsværdi er 3.

176 177 Sydfyn. Vester Hæsinge sogn. Faaborg provsti

Vester Hæsinge ligger nord for Faaborg. Byens præstegård ligger i landsbyens sydlige ende. Billedet er taget fra østlig side og viser en del af den store gamle præstegårdshave.

Fakta Bærende bevaringsværdier

Faaborg-Midtfyn kommune De bærende bevaringsværdier knytter sig især til det traditionelle 1700- Birkevej 16, 5672 Broby tals bindingsværk, og især til det 24 fag lange stråtækte stuehus og det Sydfyn fremmalede bindingsværk i facaden mod haven. Matr. nr. 1 a, Vester Hæsinge Det er ligeledes en kvalitet, at den fritliggende østlænge er opført i bin- Opført 1717. Ombygget 1950 dingsværk i samme byggeskik som hovedhuset. Vester Hæsinge sogn Antal bygninger: 2 - et stuehus og en selvstændig længe. Stråtagets samlende arkitektur, hvor taget svøber sig i bølger om de små Faaborg provsti Fungerer stadig som præstegård. kviste er speciel. Den til to sider vinkelformede bindingsværksbygning, som et korshus, er yderligere med til at give karakter til hele bygningsan- Samlet antal m2: Bygningsareal: lægget. Afslutningen i gavlen med det lille apsislignende gavlparti er også 310 m2. Boligareal hovedhus: 214 fornem. Vester Hæsinge præstegård m2. Samlet tagetageareal 169 m2. Boligareal længe: 96 m2. Denne præstegård er et godt eksempel blandt flere bevarede bindings- værksgårde. Stil: Fynsk bindingsværk Det er en kvalitet, at den store præstegårdshave er bevaret.

178 179 Bygningsanlægget Arkitektonisk værdi

Præstegården udgøres af en lang L - formet bindingsværksbygning med et korshus imod haven og et Stuehusets hovedstruktur er de fritliggende mindre længehus. Gården er indrammet af en stor plads og omgivet af en ligeledes stor have. 24 fag bindingsværk til havesi- Havens ene side ligger ud til landevejen og er omkranset af en hæk. Fra landevejen ser man ind på den lange den. Al bindingsværk er opmalet gårdfacade. i sort. Alle tavl og den grundmurede gårdfacade står gulkalket. Taget er stråtækt og med halmrygning med kragetræer. Der er bevaret to skorstenspiber. Der er tale om en variation af bygningsbredder, hvor længehusets korsparti er bredere end selve længehuset, og hvor længehusets gavlparti er afsluttet med et lille mindre gavlparti. Trods de manglende tidligere længer er der i Vester Hæsinge stadig et flot eksempel på dansk bindingsværkstradtion.

Facaden mod gårdspladsen har torammede kitfalsvinduer med tre ruder i hver ramme. Hoveddøren er en ældre tofløjet fyldingsdør med fem fyldinger i hver dørfløj og med overvindue. Her et foto, der tydeligt viser bindingsværkskonstruktionen, hvis udtryk Bindingsværk samtidig er en æstetisk nydelse. Bemærk de små tagkviste og den hvidkalkede taggesims, der er synlig midt i huset. Bindingsværk er en gammel måde at konstruere et hus på. Det udgøres af lodrette og vandrette tømmerstykker. Nogen gange sup- pleret med skråtstillede stykker, som her i Vester Hæsinge. Tømmerstykkerne kan hvile på en sokkel af marksten. Ovenpå markstenene er lagt en fodrem, som tømmerstolperner er tappet ned i. Afstanden mellem de to tømmerstykker kaldes et fag. Udfyldningen i tømmerkonstruk- tionen kaldes tavl. Ovenpå tømmerstykkerne ligger også en rem, en tagrem.

Facadenerne her set fra syd. Læg mærke til forløbet, hvor bygningerne er bundet sammen med en fritstående Udsnit af havesiden med ekvilibristisk bindingsværk. mur. Mod syd og mod havesiden er der gamle torammede vinduer med otte ruder i hver ramme. Yderligere kan man se vinduer i forskellige formater. Alle i samme stil.

180 181 Bygningshistorie Miljømæssig Kulturhistorie Facader beskrivelse. Der har tidligere været gennem- Præstegården skulle være op- Den fritliggende østlænges alder er Vester Hæsinge præstegård har Stuehusets sydside er omsat i gul- ført 1717, men har igennem de oprindeligt været et traditionelt kalket grundmur for omkring 100 stukne bjælker, men bjælkelaget ukendt, men er antagelig opført i Landsbyen deles af en landevej, efterfølgende 300 år gennemgået bindingsværksanlæg af den slags, år siden. I denne forbindelse er der er løftet, og sporene herefter er 1700-tallet. der går hele vejen igennem byen. mange ændringer. som igennem flere århundreder isat nye vinduer som korspostvin- efter sidste restaurering vanskelige Præstegården ligger i umiddelbar Formentligt mellem 1930 har hævdet sig i kirkelandsbyerne duer med én rude i øverste ramme at erkende. Tavlene er kalkede i en gangafstand fra kirken og på vejens og 1939 er to af de tre udlænger som disses vel fornemste gård. og to i nederste. Sydfacaden er smuk og varm okkergul farve. modsatte side. blevet nedrevet, og stuehusets Derved har de under- nydelig, omend en anelse steril. Stråtaget, der er fri for Fra landevejen kom- gårdfacade omsat i grundmur. streget præsteembedets helt Også østgavlen er i grundmur. kviste i tagfladerne, har halmmøn- mer man via en lille allé ind til Senere, formentlig i midten dominerende indflydelse på Nordfacadens bindingsværk ning med kragetræer og har be- præstegården. af 1800-tallet, er der opført et landsbyens liv. Med sin markante er æstetisk meget smukt. Det af- varet to hvidkalkede skorstens Gårdspladsen er udformet bredt firefags korshus vinkelret på og solitære placering og format har slører også ændringer gennemført piber. som en stor parkerings- og vende- længehuset. præstegården, på trods af tabet i den lange periode siden op- plads i et næsten kvadratisk om- I 1940´erne er facaden mod af udlænger og ombygningen af førelsen i 1717. Her findes ældre råde. Pladsen er markeret med gårdspladsen ombygget og ændret gårdfacaden før 1939, fastholdt småsprossede kitfalsvinduer, som en afgrænsning af marksten. På fra bindingsværk til grundmur. sin visuelt dominerende position i nok er isat midt i 1800’tallet, og pladsen er der i en runddel plantet Under denne ombygning mistede landsbyen. i forbindelse hermed er vindues- et træ. gården også sine to længer. format ændret, således at det har Haven er omgivet af bøge- I 2002 gennemgik præste- været nødvendigt at sænke løshol- hække og har staudebede, store gården en omfattende og pietets- terne i fagene. gamle løvtræer og et stort takstræ. fuld restaurering ved arkitekt Morten Krogh Madsen.

Havesiden er utrolig smuk med sit rige og livlige bindingsværk og elegante sprossevinduer og havedør med tre usædvanligt små og dekorative kviste.

Værd at værne om Forbedringer Fascinerende facadeparti.

• Det er vigtigt at friholde gårds- • Gårdspladsen er belagt med pladsen for yderigere beplant- perlegrus. Det vil højne kul- Bevaringsværdi ninger, som vil svække ople- turmiljøet, at den oprindelige velsen af gårdsplads. pigstensbelægning under Denne bevaringsvurdering er foretaget af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ved Torben Linde- perlegruset bliver draget frem gaard. Vurderingen er fra 2018 og den samlede bevaringsværdi er 3. igen.

182 183 Sydfyn. Øster Skerninge sogn. Svendborg provsti

Luftfoto af Øster Skerninge præstegård.

Fakta Bærende bevaringsværdier Svendborg kommune De bærende bevaringsværdier knytter sig det magtfulde 1700’tals bin- Åkildevej 15, Øster Skerninge dingsværksstuehus med det høje stejle halvvalmede og ubrudte stråtag Sydfyn 5672 Vester Skerninge med fire hvidkalkede skorstenspiber i rygningen. Matr. nr. 1 v, Øster Skerninge På trods af nedrivningen af avlslængerne fremstår stuehuset overbevisende som en traditionel præstegård i kraft af sin størrelse og Øster Skerninge sogn Opført 1765 fine arkitektur. Antal bygninger: 2, stuehus og en Svendborg provsti selvstændig udhuslænge. En helt særlig kvalitet er den store parkagtige have, som er anlagt

på skråningen direkte ned til Ollerup Sø. Frasolgt. Overgået til privateje 1971. Øster Skerninge præstegård Bebygget areal: Stuehus 260 m2, boligareal 296 m2. Udhus 86 m2. Stil: Bedre byggeskik/ fynsk bin- dingsværk.

184 Stil: Fynsk bindingsværk 185 Facaderne Arkitektonisk værdi

Det 19 fag lange stuehus er opført Den arkitektoniske værdi knytter i særdeles kraftigt og regelmæs- sig til den taktfaste og enkle bin- sigt brunmalet bindingsværk uden dingsværkskonstruktion og det nævneværdigt brug af fyldtømmer. høje stejle stråtag med de fire Fodremmen er erstattet af markante og symmetriske skor- støbt fundament. Tavlene er hvid- stenspiber. kalkede. Vinduerne er torammede Den lidt specielle kvist- med tre ruder i hver ramme og udformning er et lokalt træk og med kitfals. findes på en række større gård- Over den smukke tofløjede stuehuse på egnen. hoveddør er en inskription fra op- førelsesåret 1765. Midt på facaden en trefagskvist mod gården og en femfagskvist mod haven. Det meget høje og stejle stort set ubrudte stråtag har fire smukke skorstenspiber i rygningen, Fynsk præstegårdsidyl i særklasse der har kragetræer.

Gårdfacaden. En meget velproportioneret bygning med en rigt udtryk gengivet i farvenuancer og vinduernes detaljering. Foto fra 2010.

Bygningshistorie

Præstegården blev opført 1765 efter en brand. Der eksisterer fotos fra 1896, hvoraf det fremgår at bindingsværket var overkalket og at kvistene havde samme udformning som i dag. På et tidspunkt er huset forlænget med to fag imod syd, hvilket kan aflæses af skråbåndet i det nu tredje sidste fag. Den lidt skæve placering af facadens tre-fags gavlkvist bekræfter dette. Før forlængelsen var facaden symmetrisk. På fotos fra 1950 og 1954 eksisterede to bindingsværksudlænger sta- Arkivfoto af præstegården. Uda- digvæk, men den oprindelige længe overfor stuehuset var forsvundet. teret. Læg mærke til, at bindings- Udhuset er en del af den sydlige udlænge. værket på daværende tidspunkt ikke var opmalet. Fra havesiden. Det brede frontparti findes både på gård- og haveside, men er som det fremgår af fotoet her- Gennemgribende istandsat 1981. over bredest til havesiden. Foto fra 2015. 186 187 Miljømæssig værdi Værd at værne om Kulturhistorie Kilder

I modsætning til præstegårdene • Først og fremmest de store Præstegården vidner med sit Gamle Danske Præstegårde, Flemming Jerk generelt ligger Øster Skerninge næsten ubrudte stråtækte tag- fornemme stuehus og have om præstegård uden direkte sammen- flader og de fire skorstenspiber. præstens sociale position og ad- Gamle Præstegårde, H. Zangenberg hæng med kirke og kirkegård. ministrative funktioner i lokalsam- Denne ”solitære” beliggen- Forbedringer fundet igennem flere hundrede år. Præstegårdshaver i Danmark, Kirsten Frandsen hed øverst på et bakkehæld imod Som det er tilfældet med Ollerup Sø har givet helt usæd- • Det vil højne oplevelsen af mange andre fynske præstegårde, Præstegårde i Sønderjylland, Det regionale Kulturmiljøråd. vanlige muligheder for anlæg af præstegårdsmiljøet, hvis be- der er kommet i privat eje i storslået have. plantningen midt på gårdsplad- 1900’tallet, er ejerne helt bevidste De er udnyttet på fornem- sen blev erstattet af et solitært om – og værner om - præstegårds- ste vis, og haven er igennem de tre, f.eks. lind, valnød eller anlæggets miljømæssige og kul- sidste 100 år plejet omhyggeligt og kastanie – eventuelt på en lille turhistoriske kvaliteter. rummer mange sjældne træer og rund eller oval græsplæne. buske.

Luftfoto af hele anlægget med den enetages bindingsværkspræstegård med frontparti i to etager og med have og udhus, der tilsammen gør det til et velproportioneret bygningsanlæg. Bevaringsværdi

Denne bevaringsvurdering er foretaget af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur ved Torben Linde- gaard. Vurderingen er fra 2018 og den samlede bevaringsværdi er 3.

188 189