Oplag: 20.000 DK Sats og repro: Fyns Amt Tryk: Reproff. 2002 2002 Reproff. Tryk: Amt Fyns repro: og Sats DK 20.000 Oplag:
Foto afler:GunnarLarsenFynsAmt–fotoAfgrunden:Birgit Bjerre Laursen,FynsAmt 365ff.) I, 1843, Folkesagn, Danmarks (Efter
bragte der sine øvrige Dage. øvrige sine der bragte Glamsbjerg
Tid derefter af Forfærdelse, men Jomfruen gik i Kloster og til- og Kloster i gik Jomfruen men Forfærdelse, af derefter Tid Verninge
Fader døde kort døde Fader gamle Den henrettet. paa, fat fik man som Banden,
hvorpaa han flux blev greben af Gjesterne og derefter tilligemed de af de tilligemed derefter og Gjesterne af greben blev flux han hvorpaa
Tommerup
føreren for Røverne, for føreren An var han at tilstod, og blegnede Han den.
Bellinge
Ringen paa, gav den til Brudgommen og spurgte om han kjendte han om spurgte og Brudgommen til den gav paa, Ringen
Stationsby
Tommerup Frøbjerg Bavnehøj Frøbjerg
vare forsamlede fremtog Jomfruen den afhuggede Finger med Finger afhuggede den Jomfruen fremtog forsamlede vare
Je
rn
Ørsbjerg
og Naboerne vare alle indbudne. Og som alle som Og indbudne. alle vare Naboerne og paaklædt, pyntligen
b
a ne
ej
torv Skalbjerg
o Røverkulen. Nu kom Bryllupsdagen og Brudgommen indfandt sig indfandt Brudgommen og Bryllupsdagen kom Nu Røverkulen. M
Aarup
Odense Ravnebjerg
ginge alle Røverne ud på Rov, og det lykkedes pigen at slippe ud af ud slippe at pigen lykkedes det og Rov, på ud Røverne alle ginge
Skallebølle
Bred
Sengen. Da tog Pigen den til sig og forvarede den vel. Om Aftenen Om vel. den forvarede og sig til den Pigen tog Da Sengen.
Vissenbjerg Blommenslyst
af med saadant Slag, at den foer in under in foer den at Slag, saadant med af Fingeren huggede og
5220 Odense SØ Odense 5220
Finger, man da han ikke hurtigen kunde faae den, greb han en Øxe en han greb den, faae kunde hurtigen ikke han da man Finger, Motorvej
Ørbækvej 100 Ørbækvej
Fæstemand. Røveren vilde nu tage en Ring af den dræbte Jomfrues dræbte den af Ring en tage nu vilde Røveren Fæstemand.
Korup
under Sengen, vaer til største Forfærdelse, at Røveren var hendes var Røveren at Forfærdelse, største til vaer Sengen, under
Rugård
Fjelsted
Morud Jomfru som han myrdede med en Kniv. Da blev Pigen, som laae som Pigen, blev Da Kniv. en med myrdede han som Jomfru
derefter kom en Røver derind og trak med sig ved Haande en ung en Haande ved sig med trak og derind Røver en kom derefter
Seng. Kort Tid Kort Seng. en under sig skjule hun måtte Da Indgangen. cykelrute 79 går øst om Vissenbjerg. om øst går 79 cykelrute
Hule, men hun hørte Larm og Stemmer fra Stemmer og Larm hørte hun men Hule, Flere busruter mødes i Vissenbjerg og den nord-syd gående nord-syd den og Vissenbjerg i mødes busruter Flere
snarligst forlade denne frygtelige denne forlade snarligst ville
vogn. vogn.
hvilken Fare hun geraadede. Hun geraadede. hun Fare hvilken
trinene er stejle og ikke mulige at passere med f. eks. barne- eks. f. med passere at mulige ikke og stejle er trinene
eehnd ta,i strax, da hun kede mær og Been, og
“landskabs-trappetrin” lette at færdes på, mens stierne mellem stierne mens på, færdes at lette “landskabs-trappetrin” kring paa Gulvet laae afhuggede Arme afhuggede laae Gulvet paa kring
færdet over al Maade; thi rundt om- rundt thi Maade; al over færdet markerede stier og opholdsarealer. Stierne er på de enkelte de på er Stierne opholdsarealer. og stier markerede
næste Kammer, men blev for- blev men Kammer, næste det i ind Der er gode muligheder for at opleve landskabet via landskabet opleve at for muligheder gode er Der
og mange Kostbarheder. Da kigede hun kigede Da Kostbarheder. mange og
område. interesse geologisk tional
hun saae der en Stue med Guld og Sølv og Guld med Stue en der saae hun
blev fredet i 1979. Området er udpeget som na- som udpeget er Området 1979. i fredet blev område større
ndrede sig meget, thi meget, sig ndrede u og ind gik Hun
og et dramatisk landskab. Afgrunden blev fredet i 1949, og et og 1949, i fredet blev Afgrunden landskab. dramatisk et og til Hulen, hvor Røverne havde Tilhold. havde Røverne hvor Hulen, til
Jomfruen gaaet ud i Skoven og kom hen kom og Skoven i ud gaaet Jomfruen udsigter mange på byder Vissenbjerg ved område fredede Det
deres Bryllup var forhaanden var forhaanden var Bryllup deres som 129 meter. 129 er bjerg
hende hos Faderen. Just Faderen. hos hende begiærede han så Møllesøen
punkt ved Vissen- ved punkt
Foto: Birgit Bjerre Laursen,FynsAmt kjær, faaet Herre fremmed og ung en havde
Det højeste Det øst. i Mand, som havde en eneste Datter. Hende Datter. eneste en havde som Mand,
til Ravnebjerg til vest i I Nærheden af Røverbanden boede der en riig en der boede Røverbanden af Nærheden I
i syd, fra Ørsbjerg fra syd, i Et af sagnene lyder: sagnene af Et
til Glamsbjerg til nord vene, og det var slut med røverne i løbet af 1800-tallet. af løbet i røverne med slut var det og vene,
fra Rugård i Rugård fra sig ker Gyde. I løbet af 1700-tallet skete der store indhug i sko- i indhug store der skete 1700-tallet af løbet I Gyde.
–bakkerne stræk- der landskab havde man travlt vovede man sig igennem Vissenbjerg igennem sig man vovede travlt man havde
af et stort kuperet stort et af i ag re trbeueo isnjr,men Vissenbjerg, udenom bue stor en år mange i gik
senbjerg er del del er senbjerg lighed for at gemme sig. Hovedfærdselsåren over Fyn Fyn over Hovedfærdselsåren sig. gemme at for lighed
Bakkerne ved Vis- ved Bakkerne
en mu- en fredløse de havde Vissenbjerg, omkring skove
V melige ufremkom og store dengang de I fredløse. dømt Vissenbjerg
bakkerne
deren blev folk, der havde forbrudt sig mod landets love landets mod sig forbrudt havde der folk, blev deren
sagn, men de har dog rod i virkeligheden. I middelal- I virkeligheden. i rod dog har de men sagn,
elkommen til Vissenbjerg – Vissenbjerg til elkommen Vissenbjerg er kendt for sine røverhistorier. En del er del En røverhistorier. sine for kendt er Vissenbjerg
Røverne i Vissenbjerg i Røverne DK
1 Fuglevig Præstegård bærer dette navn fordi præstegården indtil 1837 lå ved siden af Fugle- Vissenbjerg – bakkerne vig mølle. Efter en brand fik præstegården denne Kirke placering.
2 Skt. Vitus Kilde springer formodentlig her. Der Præste- er mange kilder i de stejle skrænter og kilder gård flytter sig undertiden, så derfor er det svært at r 1 bestemme med sikkerhed hvilken der er den 0 Idrætshal hellige kilde. og Terrarium 2 Imponerende udsigt mod syd over Brænde Å til Stadion 100 3 129 grusbakkerne Brændholt Bjerg og Frøbjerg N Udsigten Kirkeskov Bavnehøj der med 131 m er Fyns højeste punkt. 100 3 Mod vest er der udsigt helt til Lillebælt. Bakken Fuglevig 0 100 Produktions- er en grus-bakke (a på den geologiske tegning). højskole 90 Fuglevig Andelsmejeri fungerede fra 1888 til 95 4 75 1980’erne – idag ombygget til andet formål. 80 Møllesøen 90 Fuglevig 75 5 Afgrunden er navnet på den største kløft som Lilliendal smeltevandet har skabt da issøerne pludselig blev 85 r 4 tømt ved sidste istids afslutning. Kløften skærer 85 ned i leraflejringer (b på den geologiske tegning) 80 så her er ganske fedtet i vådt vejr. r b 5 Afgrunden 75 6 Dette ca.15 ha store areal er købt af Fyns Amt i 6 Magtenbølle Mark Udsigts- 65 2000 og er en del af ler-fladbakken ved Bred 0 punkt Kildemose (b på den geologiske tegning). Her er gravet ler til 65 teglværksproduktion indtil 2000. Formålet med b Bålplads at købe arealet er at give øget adgang for publi- kum, og at skabe et righoldigt naturområde. Bord og s bænk Området bliver græsset og der er flere vandhuller Vådeng så der forhåbentlig vil udvikle sig et varieret plante- Skov Stighave og dyreliv. Nogle af stierne er hegnet fra så det s 0 90 er muligt at færdes i området selvom man er utryg Græsarealer 7 b Vangsgård ved kreaturer, men man er velkommen til at med offentlig 50 færdes på hele arealet. adgang Stendysgård
7 Udsigt til det småkuperede landskab med mange søer og moseområder omkring Brænde Å (c på Brænde Å Du må gå på offentlige arealer, på veje og stier samt på udyrkede arealer, når de ikke er indhegnet. På kortet er den geologiske tegning). markeret græsarealer med offentlig adgang. På offentligt ejede områder må du færdes døgnet rundt, men på private områder må du færdes fra kl. 7 til solnedgang. Offentlige skove er skoven på skrænten Ålund ned til Mølledammen som Vissenbjerg kommune ejer og Kirkeskov som menig- Stier Afmærkede vandreruter 300 m hedsrådet ejer. Hunde skal føres i snor! Runde grusbakker Sognets historie og flade lerbakker Terrænet har før i tiden været Da en gletsjer forlod Fyn i ufremkommeligt. Formodentlig slutningen af sidste istid blev en derfor er Vissenbjerg sogn sent stor klump is efterladt – kaldes bebygget – også landsbynavnene dødis – i området ved Vissen- vidner herom. Gårdene har lig- bjerg. Afsmeltningen af dødisen get spredt og man har delvis le- foregik i tre stadier. De højeste vet af skoven. Udbyttet var ikke bakker er dannet ovenpå ældre stort på den sandede jord og hel- morænelersbakker. Her var isen ler ikke på den lerede før man tyndest så de første søer i død- lærte at dræne jorden. I modsæt- ning til denne egn ligger gårdene Lokalhistoriske Arkiv Foto: Vissenbjerg isen blev dannet her (a). Der var Foto af Fuglevig vand- og vindmølle i 1930'erne. I dag er mølledammen fyldt op til rigeligt med fossende vand som i andre egne af Fyn tæt i lands- vej og Møllesøen er gravet i engen. førte grove materialer med sig. byer med et stort udbytte af I søerne blev derfor aflejret grus den frugtbare jord. Fuglevig vandmølle og sand. Under næste afsmelt- Bønderne i Vissenbjerg sogn Første gang der nævnes en mølle ved Fuglevig er i 1589. Der var ningsstadium var isen smeltet til har altid været fri af herremænd, også en skvatmølle nederst i Afgrunden. Senere blev der bygget et lavere niveau, og søernes grus- men i middelalderen var en del en vindmølle. Den sidste Fuglevig vandmølle blev bygget 1847. og sandbund lå nu tilbage som af gårdene kirkegods og blev Mølleriet blev nedlagt i 1929, mens bygningerne først blev revet grus-topbakker. Den bakke Vis- efter reformationen krongods. ned i 1949. Vindmøllens levetid kendes ikke men den er med på senbjerg by ligger på er en grus- I 1764 solgte kongen sine ret- kortet fra 1890 (se nedenfor) og folk på egnen kan huske den stod topbakke (a). Hvor stadion i tigheder i gårdene. Under selv- der midt i 1930'erne. dag ligger blev der gravet grus i ejerbønderne opstod en klasse 50'erne, hvilket tydeligt ses når af husmænd der for at klare Lundegårds tegl- dagen og vejen måtte være dag- værk blev opført man følger stien fra Udsigten omkring 1795 og mod vest. lejere, håndværkere eller andet nedlagt omkring På den lavereliggende dødis ved siden af. Således var der i1806 1970. Det lå vest 158 husmænd under de 116 selv- for Fuglevig pro- blev der også dannet søer. Van- duktionshøjskole. dets hastighed var ikke længe- ejergårde. De fattige husmænd Foto ca. 1956. Foto: Fyns Amt re så høj så nu var det de fine prægede gennem hele forrige år- Luftfoto set fra vest med Vissenbjerg by på den høje grusbakke og den flade lerbakke nedenfor. lerpartikler der blev ført ud i hundrede sognets historie og søerne og aflejret. Da isen smel- der blev først ændret på befolk- tede helt bort stod søerne tilbage ningssammensætningen ved som ler-fladbakker. Nedenfor Skt. Vitus kilde industrialisering af samfundet. Teglværker Vissenbjerg bakke ved Bred Den hellige kilde viet til Skt. Vitus skulle ligge i præstegårdens Fuglevig Præstegård 1 Allerede i Middelalderen blev områdets fine ler brugt af teglværker er der en ler-fladbakke have, men da kilder flytter sig formodes kilden i dag at have sit lå indtil 1837 neden for bak- til fremstilling af brændte sten. Med industrialiseringen i midten a ken ved Fuglevig vandmølle af 1800'tallet blev der flere og større teglværker. I Vissenbjerg der støtter sig op af b is udspring ved2 . Ved kilden gror planten Hvid Hestehov. Vitus grusbakken og hed- er en katolsk helgen som skal have lidt martyrdøden omkring (se kort fra 1816). Præstegården kommune har der været 15 teglværker. Der er ingen tilbage idag, der derfor en kon- moræne år 300. I middelalderen blev han påkaldt af mennesker der led af brændte og blev derefter flyt- men leret udnyttes af et fynsk teglværk og to producenter af hen- solbakke (b). epilepsi og krampeanfald også kaldet Sankt Veits dans. Man ofrede tet op til sin nuværende plads holdsvis isoleringsmateriale og plantejord. Den øverste meter ler er haner til Sct.Vitus i håb om hjælp mod sygdommene. Hanen i ved siden af kirken (se kort fra iltet og kaldes rødler fordi den giver røde sten ved brænding. Under Vissenbjerg byvåben stammer herfra. 1890). Indtil da lå kirken alene rødleret findes blåleret, der giver gule mursten. Gravning af blåler a Der springer mange kilder ved foden af skrænterne, således er ved siden af kroen og nogle få sker i dybden, og kan ses i landskabet som f. eks. ved6 . huse. Først efter hovedvejens b det en kilde der føder Møllesøen og dermed vandløbet i Afgrun- is den. Fugleviglund – nuværende Fuglevig Produktionshøjskole – regulering i 1805 opstod der en moræne Tre stadier af landskabets udform- fik vand i hanerne og træk og slip allerede omkring 1900 ved bebyggelse langs vejen der ef- c ning ved Vissenbjerg bakke og Foto:Leif Bisscop-Larsen, Fyns Amt konsolbakken ved Bred. vand fra en kilde. terhånden voksede til og i 1955 Omtegnet efter Aksel Schou (1949) o registreres Vissenbjerg som by. og Johannes Krüger Vandets temperatur i kilder er normalt 7-8 C året rundt. Hvid Hestehov Kilderne er derfor kolde om sommeren, men varme om vinteren Den meget tidligt blomstrende (2000). Kort fra 1816 – i frostvejr kan kilderne ligefrem dampe. Det siges at når Skt. plante (marts/april) er kende- a Vitus kilde “ryger” eller “heder sin ovn” så kommer der regn. tegnet ved at vokse ved kilde- b væld og andre fugtige steder Under isens afsmelt- som langs bække. Blomsterne ning løb vandet bort moræne is Småbladet Milturt elsker den fugtige bund der findes ved kildevæld i skov. sidder i små kurve hvorfor den med voldsom fart og c hører til kurvblomstfamilien, der blev skåret afvandings- men på grund af de store blade kløfter i randen af grus-top- og ler- der vokser frem i løbet af for- fladbakkerne. Afvandingskløfterne har året kaldes planten ofte for en alle et v-formet tværsnit. Den mest markante "skræppe". Hvid Hestehov er kløft er Afgrunden5 , der er 16meter dyb og 400 meter lang. hjemmehørende i Danmark i Nedenfor bakkerne (c) blev landskabet præget af de sidste dødis- modsætning til slægtningen klumper, hvilket gav et småkuperet landskab. De mange lavninger Rød Hestehov der er indført for
blev til tørvemoser. Laursen, Fyns Amt Bjerre Foto:Birgit sine helbredende egenskaber. Kort fra 1890