300 m 300 Stier Afmærkede vandreruter Afmærkede Stier hedsrådet ejer. ejer. hedsrådet Hunde skal føres i snor! i føres skal Hunde irkeskov som menig- som irkeskov K og ejer kommune Vissenbjerg som Mølledammen til ned Ålund du færdes fra kl. 7 til solnedgang. Offentlige skove er skoven på skrænten på skoven er skove Offentlige solnedgang. til 7 kl. fra færdes du områder må du færdes døgnet rundt, men på private områder må må områder private på men rundt, døgnet færdes du må områder den geologiske tegning). geologiske den markeret græsarealer med offentlig adgang. På offentligt ejede ejede offentligt På adgang. offentlig med græsarealer markeret på udyrkede arealer, når de ikke er indhegnet. På kortet er er kortet På indhegnet. er ikke de når arealer, udyrkede på søer og moseområder omkring Brænde Å (c på (c Å Brænde omkring moseområder og søer Brænde Å Brænde Du må gå på offentlige arealer, på veje og stier samt samt stier og veje på arealer, offentlige på gå må Du 7 Udsigt til det småkuperede landskab med mange med landskab småkuperede det til Udsigt Stendysgård færdes på hele arealet. arealet. hele på færdes adgang 50 ved kreaturer, men man er velkommen til at til velkommen er man men kreaturer, ved med offentlig med b 7 er muligt at færdes i området selvom man er utryg er man selvom området i færdes at muligt er Græsarealer Vangsgård 90 0 s Nogle af stierne er hegnet fra så det så fra hegnet er stierne af Nogle dyreliv. og Skov så der forhåbentlig vil udvikle sig et varieret plante- varieret et sig udvikle vil forhåbentlig der så Stighave sset og der er flere vandhuller flere er der og sset græ bliver Området Vådeng bænk bænk s kum, og at skabe et righoldigt naturområde. righoldigt et skabe at og kum, Bord og Bord at købe arealet er at give øget adgang for publi- for adgang øget give at er arealet købe at b teglværksproduktion indtil 2000. Formålet med Formålet 2000. indtil teglværksproduktion Bålplads Bålplads ler til ler gravet er Her tegning). geologiske den på (b 65 punkt Kildemose 0 2000 og er en del af ler-fladbakken ved Bred Bred ved ler-fladbakken af del en er og 2000 65 Udsigts- 6 atnøl Mark Magtenbølle 6 Dette ca.15 ha store areal er købt af Fyns Amt i Amt Fyns af købt er areal store ha ca.15 Dette 75 Afgrunden så her er ganske fedtet i vådt vejr. vejr. vådt i fedtet ganske er her så 5 b r b på den geologiske tegning) geologiske den på ( leraflejringer i ned 80 85 tømt ved sidste istids afslutning. Kløften skærer Kløften afslutning. istids sidste ved tømt r smeltevandet har skabt da issøerne pludselig blev pludselig issøerne da skabt har smeltevandet 4 85 Lilliendal 5 Afgrunden er navnet på den største kløft som kløft største den på navnet er Afgrunden 75 Fuglevig Møllesøen 1980’erne – idag ombygget til andet formål. andet til ombygget idag – 1980’erne 80 90 75 4 Fuglevig Andelsmejeri fungerede fra 1888 til 1888 fra fungerede Andelsmejeri Fuglevig 95 90 højskole a er en grus-bakke ( grus-bakke en er på den geologiske tegning). geologiske den på Produktions- Mod vest er der udsigt helt til Lillebælt. Bakken Lillebælt. til helt udsigt der er vest Mod 0 Fuglevig Fuglevig 100 3 100 Bavnehøj der med 131 m er Fyns højeste punkt. højeste Fyns er m 131 med der Bavnehøj N Udsigten grusbakkerne Brændholt Bjerg og Frøbjerg og Bjerg Brændholt grusbakkerne Kirkeskov 129 3 Imponerende udsigt mod syd over Brænde Å til Å Brænde over syd mod udsigt Imponerende Stadion 100 Terrarium 2 og hellige kilde. hellige Idrætshal 0 med sikkerhed hvilken der er den er der hvilken sikkerhed med bestemme r 1 flytter sig undertiden, så derfor er det svært at svært det er derfor så undertiden, sig flytter gård er mange kilder i de stejle skrænter og kilder og skrænter stejle de i kilder mange er 2 Præste- Skt. Vitus Kilde springer formodentlig her. Der her. formodentlig springer Kilde Vitus Skt. placering. Kirke Efter en brand fik præstegården denne præstegården fik brand en Efter mølle. vig isnjr bakkerne – Vissenbjerg præstegården indtil 1837 lå ved siden af Fugle- af siden ved lå 1837 indtil præstegården 1 Fuglevig Præstegård bærer dette navn fordi navn dette bærer Præstegård Fuglevig DK Røverne i Vissenbjerg Vissenbjerg er kendt for sine røverhistorier. En del er elkommen til Vissenbjerg – sagn, men de har dog rod i virkeligheden. I middelal- deren blev folk, der havde forbrudt sig mod landets love bakkerne Vissenbjerg dømt fredløse. I de dengang store og ufremkommelige V skove omkring Vissenbjerg, havde de fredløse en mu- Bakkerne ved Vis- lighed for at gemme sig. Hovedfærdselsåren over Fyn senbjerg er del gik i mange år en stor bue udenom Vissenbjerg, men af et stort kuperet havde man travlt vovede man sig igennem Vissenbjerg landskab der stræk- –bakkerne Gyde. I løbet af 1700-tallet skete der store indhug i sko- ker sig fra Rugård i vene, og det var slut med røverne i løbet af 1800-tallet. nord til Glamsbjerg Et af sagnene lyder: i syd, fra Ørsbjerg I Nærheden af Røverbanden boede der en riig i vest til Ravnebjerg Mand, som havde en eneste Datter. Hende i øst. Det højeste havde en ung og fremmed Herre faaet kjær, Laursen, Fyns Amt Bjerre Foto: Birgit punkt ved Vissen- så han begiærede hende hos Faderen. Just Møllesøen som deres Bryllup var forhaanden var bjerg er 129 meter. Jomfruen gaaet ud i Skoven og kom hen Det fredede område ved Vissenbjerg byder på mange udsigter til Hulen, hvor Røverne havde Tilhold. og et dramatisk landskab. Afgrunden blev fredet i 1949, og et Hun gik ind og undrede sig meget, thi større område blev fredet i 1979. Området er udpeget som na- hun saae der en Stue med Guld og Sølv tional geologisk interesseområde. og mange Kostbarheder. Da kigede hun ind i det næste Kammer, men blev for- Der er gode muligheder for at opleve landskabet via færdet over al Maade; thi rundt om- markerede stier og opholdsarealer. Stierne er på de enkelte kring paa Gulvet laae afhuggede Arme “landskabs-trappetrin” lette at færdes på, mens stierne mellem og Been, og mærkede hun da strax, i trinene er stejle og ikke mulige at passere med f. eks. barne- hvilken Fare hun geraadede. Hun vogn. ville snarligst forlade denne frygtelige Hule, men hun hørte Larm og Stemmer fra Flere busruter mødes i Vissenbjerg og den nord-syd gående Indgangen. Da måtte hun skjule sig under en Seng. Kort Tid cykelrute 79 går øst om Vissenbjerg. derefter kom en Røver derind og trak med sig ved Haande en ung Jomfru som han myrdede med en Kniv. Da blev Pigen, som laae Morud Fjelsted under Sengen, vaer til største Forfærdelse, at Røveren var hendes Rugård Fæstemand. Røveren vilde nu tage en Ring af den dræbte Jomfrues Korup Ørbækvej 100 Finger, man da han ikke hurtigen kunde faae den, greb han en Øxe Motorvej 5220 Odense SØ og huggede Fingeren af med saadant Slag, at den foer in under Vissenbjerg Blommenslyst Sengen. Da tog Pigen den til sig og forvarede den vel. Om Aftenen Bred ginge alle Røverne ud på Rov, og det lykkedes pigen at slippe ud af Skallebølle Ravnebjerg Odense Aarup Røverkulen. Nu kom Bryllupsdagen og Brudgommen indfandt sig M Skalbjerg otorv ej ane pyntligen paaklædt, og Naboerne vare alle indbudne. Og som alle Ørsbjerg rnb Je vare forsamlede fremtog Jomfruen den afhuggede Finger med Frøbjerg Bavnehøj Tommerup Ringen paa, gav den til Brudgommen og spurgte om han kjendte Stationsby den. Han blegnede og tilstod, at han var Anføreren for Røverne, Bellinge hvorpaa han flux blev greben af Gjesterne og derefter tilligemed de af Tommerup Banden, som man fik fat paa, henrettet. Den gamle Fader døde kort Tid derefter af Forfærdelse, men Jomfruen gik i Kloster og til- Verninge bragte der sine øvrige Dage. Glamsbjerg (Efter Danmarks Folkesagn, 1843, I, 365ff.) Laursen, Fyns Amt Bjerre Foto af ler: Gunnar Larsen Fyns Amt – foto af Afgrunden: Birgit Oplag: 20.000 DK Sats og repro: Fyns Amt Tryk: Reproff. 2002 Runde grusbakker Sognets historie og flade lerbakker Terrænet har før i tiden været Da en gletsjer forlod Fyn i ufremkommeligt. Formodentlig slutningen af sidste istid blev en derfor er Vissenbjerg sogn sent stor klump is efterladt – kaldes bebygget – også landsbynavnene dødis – i området ved Vissen- vidner herom. Gårdene har lig- bjerg. Afsmeltningen af dødisen get spredt og man har delvis le- foregik i tre stadier. De højeste vet af skoven. Udbyttet var ikke bakker er dannet ovenpå ældre stort på den sandede jord og hel- morænelersbakker. Her var isen ler ikke på den lerede før man tyndest så de første søer i død- lærte at dræne jorden. I modsæt- ning til denne egn ligger gårdene Lokalhistoriske Arkiv Foto: Vissenbjerg isen blev dannet her (a). Der var Foto af Fuglevig vand- og vindmølle i 1930'erne. I dag er mølledammen fyldt op til rigeligt med fossende vand som i andre egne af Fyn tæt i lands- vej og Møllesøen er gravet i engen. førte grove materialer med sig. byer med et stort udbytte af I søerne blev derfor aflejret grus den frugtbare jord. Fuglevig vandmølle og sand. Under næste afsmelt- Bønderne i Vissenbjerg sogn Første gang der nævnes en mølle ved Fuglevig er i 1589. Der var ningsstadium var isen smeltet til har altid været fri af herremænd, også en skvatmølle nederst i Afgrunden. Senere blev der bygget et lavere niveau, og søernes grus- men i middelalderen var en del en vindmølle. Den sidste Fuglevig vandmølle blev bygget 1847. og sandbund lå nu tilbage som af gårdene kirkegods og blev Mølleriet blev nedlagt i 1929, mens bygningerne først blev revet grus-topbakker.