Side | 1

Bilag A: Beskrivelse af forslag om råstoftillæg ved på Vestfyn – august 2010

1. Graveområdet

Det foreslåede graveområde er på 23 ha og placeret i et skovområde sydvest for Gelsted på Vestfyn (figur 1). Området ligger godt i forhold til marked og kørsel på offentlige veje, og med forholdsvis kort afstand til motorvejsnettet.

Ved udpegning af området er der taget særligt hensyn til lokalsamfundet, samt andre interesser i området. Graveområdet er derfor placeret langt fra tættere bebyggelse, uden for beskyttede natur‐, og landskabsområder, og vil samtidig ikke hindre adgang til de offentlige stisystemer. Graveområdet ligger isoleret og afskærmet indeni skovområdet.

Figur 1: Placering af graveområdet set i forhold til marked og mulige kørselsruter til motorvej.

NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010

Side | 2

Graveområdet anvendes i dag som traditionelt skovbrug. Store dele af skovområdet blev dog ødelagt ved stormen i 1999.

Området er placeret i umiddelbar forlængelse af de tidligere råstofgraveområder, hvor der er ekstremt gode erfaringer med efterbehandling og genopretning af natur og landskabelige værdier.

Det nye graveområde vil blive en naturlig fortsættelse af det tidligere graveområde med et kuperet landskab indeholdende mindre vådområder, eng og skov. Graveområdet vil således overgå fra at være et tørt traditionelt skovbrugsområde til et varieret naturområde bl.a. med introduktion af mindre vådområder. Skov‐ og Naturstyrelsen har for en stor del af det foreslåede areal udarbejde en plan for gravning og efterbehandling i 1991 (Kjeld Hansen, bilag 1)

Graveområdet er isoleret i skoven og placeret langt fra by og samlede bebyggelser. Der er således 1,5km til Lunghøj By mod øst. Med bibeholdelse af den eksisterende beplantning på arealerne rundt om graveområdet vil grusgravsaktiviteten ikke kunne ses udefra. Den store afstand samt omgivende bevoksning bevirker, at der ikke vil være støj‐ og støvgener til omgivelserne.

Ved Brænde å, Håre Mose, galgebakken samt skoven i øvrigt har ejer etableret stisystemer med offentlig adgang. Disse vil ikke blive berørt af indvindingen, og der vil fortsat være offentlig adgang til disse områder. Som resultat af råstofindvindingen vil der således efterfølgende blive adgang til et endnu større og varieret naturområde med flere mindre vådområder.

Figur 2: Placering af graveområdet og adgangsvej til Hylkedamvej. Desuden placering af diverse omtalte områder i nærværende bilag.

NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010

Side | 3

1.1 Adgangsvej og trafik

Adgangsvejen er markeret på figur 2 og vil fra graveområdet føres ad eksisterende vej ‐ Minendalshuse direkte ud til Assensvej. Alternativ kan adgangsvejen etableres mod til Hylkedamvej.

Der er således gode transportforhold med udkørsel direkte til det overordnede vejnet. Fra udkørslen er der ca. 12 km til motorvejsafkørsel 55‐Ejby og ca. 12 km til 57‐Nr. Aaby. Afstanden til motorvejsudvidelsen ‐ er således lille (figur 1).

Af vigtige råstofforbrugere i nærheden af råstofområdet kan nævnes NB beton og IBF, som beskæftiger 35‐ 40 medarbejdere. Begge virksomheder er placeret i Ejby med en kørselsafstand på ca. 10km. NB beton forbruger årligt ca. 35.000 tons tilslagsmaterialer, som hovedsageligt køres fra Århus og . IBF forbruger årligt ca. 60.000 tons, som hovedsageligt køres fra Odense, Ikast og Silkeborg. Levering fra lokalområdet vil således mindske kørslen væsentligt.

2. Geologiske undersøgelser ‐ råstofmængder og kvalitet

Der er foretaget 18 boringer indenfor eller i nærheden af graveområdet. Derudover er der foretaget 3 større prøvegravninger i nærheden af graveområdet. Eksempel på boreprofil samt foto fra prøveboring ses af figur 4 og 5. For boringer og prøvegravning er der udtaget prøver, som er analyseret i laboratoriet (figur 6 og 7).

Det skal nævnes, at dele af de geologiske undersøgelser af området er foretaget af Orbicon /1/ i forbindelse med en større undersøgelse af råstofforekomster i området. Rapporten ”Råstofkortlægning ved Ørslev, 2007” med samtlige data er tidligere fremsendt til Region Syddanmark. NCC har siden foretaget supplerende og mere detaljerede undersøgelser inden for graveområdet (bilag 2). Placering af boringer ses på figur 3.

NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010

Side | 4

Figur 3: Placering af boringer indenfor graveområdet.

NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010

Side | 5

Figur 4: Eksempel på boreprofil – Faur 54.

NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010

Side | 6

Figur 5: Foto fra prøveboring ‐ Faur 54.

Dybde kornkurve, gnf. procent > 2 mm > 4 mm > 32 mm nr. meter 0,063 0,25 2 4 8 16 32 U-tal SE %%%%%%% %% Faur49 3‐4 2,7 14 54 66 81 94 100 15 46 34 0 Faur50 0,3‐5,5 8,7 37 78 82 86 92 96 5,9 22 18 4 Faur50 5,5‐9,5 3,9 16 59 67 80 91 96 13,6 41 33 4 Faur51 5,5‐9,5 7,6 28 62 68 74 81 92 14,3 38 32 8 Faur52 4,2‐7,5 0,5 25 77 84 89 92 97 5,9 23 16 3 Faur52 7,5‐10,5 9,514546473788823,7 46 36 12 Faur53 0,2‐2,2 2,9 15 30 61 65 71 85 22,2 70 39 15 2010 Faur54 0,3‐4,5 3,1 28 87 90 92 94 100 3,4 13 10 0 Faur54 5,6‐10,5 4,1 9 53 72 85 92 100 9,7 47 28 0 Faur55 2,0‐10,0 4,2 30 79 83 86 88 95 4,5 21 17 5 Faur57 2,5‐5,5 5,4 18 67 75 83 89 94 7,7 33 25 6 Faur57 6,3‐7,3 2,9 25 64 72 81 90 98 10,1 36 28 2 Faur59 0,3‐3,0 7,9 39 80 83 86 89 95 6,5 20 17 5 Faur60 0,2‐5,5 2,3 14 71 83 93 99 100 6,2 29 17 0 Faur61 1,0‐4,0 3,6 24 59 65 74 86 96 17,7 41 35 4 B64 1,0‐9,5 6,3 44 85 89 92 93 98 3,4 34 15 11 2 2007 B65 3,0‐12,0 5,3 37 83 87 90 93 98 3,9 53 17 13 2 Middel 33 24 4 Bundsikring (BL II) < 9 >30 Stabilt grus 3‐9>34

Figur 6: Analyseresultater fra boringer.

NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010

Side | 7

kemisk densitet lette korn 10% abs. lokalitet svind 0,063 0,25 2 4 8 16 32 45 U-tal SE abs. VOT "4-8" "8-16" "4-8" "8-16" ml/kg%%%%%%%% %%Mg/m3 %% %% P1 0,12 3,4 13 60 69 75 88 97 100 10,7 45 0,5 2,65 8,8 9,3 1,4 1,5 P2 0,37 4,3 20 77 84 88 94 98 100 6,3 55 0,3 2,62 11,9 12,5 1,5 1,2 P3 0,21 1 6 74 82 87 94 99 100 3,4 78 0,5 2,63 9,6 12,4 1,2 1,6

krav E‐sand 0,2 Krav A‐sand 0,3 Krav M‐sten < 5,0 < 5,0 < 2,5 < 2,5 Stabilt Grus (SG I) > 34 Bundsikringsgrus (BL II) > 30

Figur 7: Analyseresultater fra prøvegravninger

2.1 Mængder

Det vurderes ud fra undersøgelserne, at der findes 2,9 mio. m3 råstoffer i området. Ca. 30 % af forekomsten består af materiale større end 2mm.

2.2 Kvalitet

Analyserne af de udtagne prøver viser, at forekomsten består af en kvalitet, som er enestående for Vestfyn. En afgørende produktionsmæssig fordel ved forekomsten er den meget lille mængde overjord, som kun består af muld jord i en tykkelse på omkring 0,3 m.

Der er foretaget 2 større prøvegravninger – P1 og P2 – hvorfra der er udtaget nogle større prøvemængder, som er blevet analyseret mht. kornstørrelse, SE‐værdi, lette korn mv. (figur 7). Der er desuden foretaget en prøveproduktion (P3) på 100 tons materiale.

Ud fra analyser på boringer og prøvegravninger er kvaliteten af materialerne vurderet i forhold til kravene til asfalt, beton og anlægsmaterialer.

Anlægsmaterialer

Lavt gennemfald på 0,063 mm sigten og høje SE‐værdier i hele forekomsten, hvilket betyder, at der kan produceres ubundne materialer iht. udbudsforeskrifterne for bundsikringslag og ”DS/EN 13242 Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder”.

Forekomstens store indhold af sten > 4 mm betyder, at den vil være velegnet til produktion af stabilt grus.

Asfalttilslag

Ved prøvegravning i Lunge kan det visuelt konstateres, at der er mange sten større end 32 mm med et relativt højt granitindhold, hvilket betyder at materialerne er velegnede til produktion af asfaltskærver. Analyseresultater af prøverne fra boringer viser, at der kan produceres GAB‐grus og asfaltsand, som lever op til vejreglerne for varmt blandet asfalt og asfaltkundernes krav.

NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010

Side | 8

Betontilslag

Der kan uden tvivl produceres sand og sten til beton iht. DS/EN12620. Analyseresultaterne af prøverne fra prøvegravningen viser en variation i indhold af lette korn (<2400 kg/m3) fra 9‐12 %, mens resultatet af prøver fra boringerne varierer fra 6‐14 %, derved kan der produceres M‐sten ved en forholdsvis let jigning. Samtidig viser resultatet af kemisk svind (TK‐84), at betonsand med høje krav til maksimalt indhold af porøs flint (klasse A og E‐sand) kan produceres fra udvalgte dele af forekomsten.

3. Anvendelse og marked / behov for råstoffer

Der er ved lov den 11. maj 2010 (L 136) besluttet at udbygge den Fynske Motorvej mellem Odense Vest og Middelfart (ca. 34 km) fra 4 til 6 spor samt diverse tilslutningsanlæg. Vejdirektoratet forventer, at de store råstofmængder hertil skal anvendes umiddelbart efter sommerferien 2011.

Samlet set er det af Vejdirektoratet vurderet, at der skal anvendes ca. 1,6 mio. m3 råstoffer til bærelag. Derudover skal der anvendes råstoffer til asfaltproduktion. Der er mangel på kvalitetsråstoffer på Fyn og trekantsområdet. Hvis der ikke findes nye forekomster i nærheden af projektet, vil råstofferne skulle leveres fra større graveområder i Åbenrå og Vejle Kommune, hvilket vil forøge transportafstanden med henholdsvis 80 og 50 km i forhold til Lunge‐området. Det skal her bemærkes, at der fra Vejle Kommune (råstofområdet ved Vandel) kun vil være tale om et mindre supplement, da der langtfra kan leveres så store mængder stabilt grus, som der er behov ved motorvejsudvidelsen.

Råstofferne fra Lunge‐området vil være særdeles velegnede til motorvejsprojektet på grund af kvalitet og den korte afstand til projektet (henholdsvis 11 og 12 km til motorvejsafkørslerne 55‐Ejby og 57‐Nr. Åby).

4. Gravning, efterbehandling og naturgenopretning

Langt størstedelen af forekomsten findes over vandspejl. Der vil blive indvundet med læssemaskine og gravemaskine. Til oparbejdning vil der blive anvendt sorteringsanlæg, som placeres i bunden af graven, tæt ved gravefronten, der således vil virke som støjafskærmning. Yderligere vil overjord blive placeret i støjvolde i kanten af graveområdet, hvorfra det efterfølgende vil blive anvendt i efterbehandlingen. I tilfælde af, at der skulle blive et overskud af muld vil dette blive solgt fra området.

Graveområdet vil blive efterbehandlet til et varieret naturområde, med plads til skov, eng, overdrev og mindre spredte vådområder. I forbindelse med vådområderne vil der ikke blive tale om andeopdræt.

Det efterbehandlede graveområde kommer til at fremstå som de tidligere gravede, og nu efterbehandlede områder som vist på figur 8. Der vil være rig mulighed for indvandring af flora og fauna til området, da tilsvarende ønskede biotoper findes i umiddelbar nærhed af graveområdet. Der vil desuden blive mulighed for etablering af rå skrænter til flora og fauna.

Det karakteristiske landskab med meget markante højde punkter (”bjerge”) vil blive bevaret i henhold til efterbehandlingsplanen.

NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010

Side | 9

Grave‐ og efterbehandlingsplanen vil i grove træk tage udgangspunkt i Keld Hansens ideskitse fra 1991 (bilag 1). Der vil dog være nogle mindre justeringer i arealafgrænsningen. Efterbehandlingen vil endvidere blive udført med baggrund i Keld Hansens visioner ”Efterbehandling og naturgenopretning i del af Håre Bjerge, 2007” (bilag 1), hvori han bl.a. beskriver:

”Efterbehandlingen – som den er foregået i de tidligere grusgrave i ”Håre Bjerge” – er et eksempel på en vellykket kombination af planlægning med hensyntagen til erhvervsmæssige, landskabelige, biologiske, kulturhistoriske og rekreative interesser og en fremskreden realisering af planerne, som et engageret samarbejde mellem den private ejer og myndighederne.

Råstofindvindingen og efterbehandlingen i graveområdet vil på samme måde kunne planlægges og gennemføres med et resultat, der giver langt større mangfoldighed – landskabeligt, biologisk og rekreativt – i forhold til det nuværende skovbrug indenfor graveområdet.”

Figur 8: Efterbehandlingen i graveområdet vil fremstå som vist på billedet, dog vil der yderligere blive etableret spredte vådområder. Billedet er taget med udsigt udover et af de gamle grusgravsområder i Håre Bjerge. Billedet er sammensat af to billeder og taget af Keld Hansen.

Frivillige tiltag til gavn for natur, kultur og offentlig adgang

Faurskov Gods har i de senere år i samarbejde med det tidligere Fyns Amt, og nu kommunerne gennemført en række tiltag i skovområdet for bl.a. bevaring af højryggede agre, frilægning af gravhøje med etablering af overdrev med græsning, etablering af vådområder, samt etableret af et omfattende stisystem, hvor offentligheden har adgang til skovområdet. Ejeren har frivilligt allerede bidraget med bevaring af højryggede agre, synliggørelse af gravhøje, etablering af væsentlige naturtyper samt givet offentligheden adgang til områderne. Der vil som følge af råstofgravningen være rig mulighed for at videreføre disse tiltag.

Nedenstående er eksempler på de allerede udførte tiltag.

Bevaring af højryggede agre

Der er i et område syd for graveområdet (figur 2) ved frivillig aftale med ejer frilagt ”Højryggede agre” efter skovrydninger. Agrene fremstår meget tydeligt i et græsklædt overdrevslandskab (figur 9), der plejes ved en vellykket afgræsning med får. I baggrunden er endvidere en markant gravhøj i kote 59 også frilagt.

NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010

Side | 10

Figur 9: Bevaring af højryggede agre og gravhøj i den sydlige del af Håre Bjerge. Billedet er sammensat af tre billeder og taget af Keld Hansen.

Udvidelse af vådområde

I skovmosen ”Håre mose” (figur 2) er afvandingen stoppet, trævækst er ryddet og resultatet er blevet en væsentlig udvidet vandflade og et mangfoldigt dyre‐, fugle‐, padde‐, insekt‐ og planteliv (figur 10).

Figur 10: Eksempel på etablering af vådområde med udvidelse af vandflade i Håre Mose. Billedet er taget af Keld Hansen

NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010

Side | 11

Overdrev og frilægning af gravhøje

De mange gravhøje vest for graveområdet (figur 2) er blevet fuldstændig frilagte i et græsklædt overdrevslandskab, som dog er i fare for tilgroning med særlig birk (figur 11), hvis ikke det plejes med rydninger eller afgræsning fremover.

Figur 11: Eksempel på etablering af overdrev. Frilægning af gravhøje og etablering af overdrev efter omfattende skovning i den nordvestlige del af Håre Bjerge. Billedet er sammensat af to billeder og taget af Keld Hansen.

Pleje af skov‐ og engarealer

Langs bredden af ”Brænde å” (figur 2) er foretaget omfattende trærydninger – ådalens topografi er blevet tydeliggjort (figur 12), åbredden gjort tilgængelig og engarealerne plejes ved afgræsning med kreaturer.

Figur 12: Eksempel på lysåben skov med eng. ‐ Lysåbning langs Brænde ådal efter omfattende skovning. Billedet er sammensat af to billeder og taget af Keld Hansen.

NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010

Side | 12

5. Andre interesser

Ved afgrænsningen af det fremlagte forslag er der taget højde for andre interesser. Graveområdet er således placeret udenfor områder med f.eks. beskyttede naturtyper, beskyttelseszoner omkring gravehøje og diger og vådområder.

5.1 Skovdrift

Graveområdet er dækket af skov, som drives ved almindelig skovdrift. Skoven er udpeget som fredsskov, hvilket betyder, at der skal opnås tilladelse i henhold til skovloven fra Skov‐ og Naturstyrelsen til udførsel af råstofindvinding i området.

Området ved LungeHåre var et af de skovområder i Danmark, som blev hårdest ramt under stormen i december 1999. Det resulterede i, at mere end 50 % af skoven blev stormfældet. Figur 13 viser området før og efter stormen i dec. 1999. Der var her tale om både massive og spredte stormfældninger. Sidstnævnte har på sigt en uheldig effekt, idet skoven bliver meget ustabil, hvilket resulterer i, at områderne skoves helt, hvilket også i dette område har været tilfældet.

Figur 13: ½ år før stormen i dec. 1999 2 år efter stormen i dec. 1999

NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010

Side | 13

5.2 Landskab

Området ligger uden for særlige beskyttelsesområder med landskabelig interesse.

Der er ved udvælgelse af området taget hensyn til at undgå arealer, som ligger inden for særlige beskyttelsesområder med landskabelig interesse. Området udgør en del af et større sammenhængende landskabsområde. Indvinding og efterbehandling kan tilrettelægges på en måde, så de landskabelige værdier understøttes og synliggøres. Graveområdet er placeret helt udenfor de markante højdepunkter, og de landskabelige værdier vil dermed blive bevaret.

Det aktuelle område er en del af et ”større sammenhængende landskabsområder”, hvilket er en landskabstype, som dækker ca. 30 % af Fyn. Flere graveområder på Fyn er udlagt i den type landskab bl.a. Turup, Espe og Gelsted, samt nye områder ved Barløse, Svindinge og Akkerup.

5.3 Natur

Der findes ingen beskyttede naturtyper indenfor selve graveområdet (figur 14). I arealerne udenfor graveområdet er der registreret beskyttede naturtyper som mose, sø, eng, overdrev og hede. Disse vil ikke blive berørt af indvindingen, men vil derimod have en positiv effekt i forhold til indvandring af flora og fauna, da det kan skabe en hurtig opblomstring/etablering af disse biotoper indenfor graveområdet.

Vådområder

Der findes ingen beskyttede vandløb eller søer indenfor graveområdet (figur 15).

Området ligger udenfor særlig drikkevandsområde. Råstofindvindingen vil ikke påvirke grundvandet.

NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010

Side | 14

Figur 14: Placering af beskyttede naturtyper i forhold til graveområdet.

NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010

Side | 15

Figur 15: Placering af diverse vådområder i forhold til graveområdet.

NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010

Side | 16

5.4 Kultur

Der findes ingen registrerede fortidsminder eller beskyttede diger indenfor graveområdet (figur 16).

Området ligger indenfor kulturhistorisk beskyttelsesområde.

Indenfor graveområdet blev der i 1989‐1990 registreret få mindre spredte højryggerede agre (figur 17).

Højryggede agre er generelt ikke beskyttet af nogen formel lovgivning eller arealfredning, og dermed ikke omfattet af en mere formel beskyttelse end der kan opnås gennem frivillige aftaler med ejere. I dag anvendes råstofområdet som produktionsskov. Ved fortsættelse af denne aktivitet vil de højryggede agre blive udjævnet og forsvinde.

Det kan nogle steder have en videnskabelig eller formidlingsmæssig værdi at bevare agre af bedre kvalitet. Dette er allerede er sket andetsteds på Faurskovs jorde, som tidligere beskrevet.

I efterår‐vinter 1989‐1990 blev de højryggede agersystemer i skovområdet opmålt af bl.a. Per Grau Møller fra Syddansk Universitet. Orkanen i 1999 gik meget voldsomt ud over skoven, hvilket resulterede i at mere end 50 % af skoven blev stormfældet. I løbet af de sidst 10 år er der foretaget væsentlige skovarbejder i området, og tilstanden af de enkelte agersystemer kan derfor godt have ændret sig markant siden opmålingen i 1989‐1990. Per Grau Møllers opmåling viste, at der indenfor graveområdet kun er registreret få spredte højryggede agre. Den nuværende tilstand af disse er ikke vurderet siden.

Inden råstofindvindingen påbegyndes vil der være rig mulighed for at få opmålt de højryggede agre indenfor graveområdet. Dette har vi ‐ i samarbejde med myndigheder ‐ haft gode erfaringer med i et lignende råstofprojekt ved Bromme Plantage ved Sorø /2/.

NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010

Side | 17

Figur 16: Placering af kulturhistoriske interesser i forhold til graveområdet.

NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010

Side | 18

Figur 17: Registrering af højryggede agre i 1989‐1999 af Per Grau Møller.

NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010

Side | 19

Planforhold

6.1 Råstofloven

Selve råstofindvindingen kræver en tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding efter råstoflovens § 7. Tilladelsen udstedes af kommunen i dette tilfælde Middelfart Kommune.

6.2 Skovloven

I de administrative retningslinjer til skovlovens § 6 står:

"Der gives desuden kun tilladelse til ophævelse af fredskovspligten, hvis den ønskede ændrede anvendelse ikke kan ske uden for fredskov, og hvis andre samfundsmæssige hensyn er vigtigere end hensynet til, at arealet bevares med fredskovspligt."

Det aktuelle graveområde er beliggende i et fredsskovsområde. Udnyttelsen af den konkrete grusforekomst skal derfor afvejes mod hensynet til den generelle fredskovspligt og den specifikke værdi af fredskovspligten på det konkrete areal og vel at mærke for et fredskovsbegreb, der efter seneste lovændring arbejder med det udvidede fredskovsbegreb om beskyttelse af såvel produktionsmæssige som naturmæssige værdier.

Af bemærkningerne til skovlovens § 38 fremgår: ”Dispensation gives efter gældende praksis kun, hvis det ansøgte ikke kan placeres andre steder end i fredskov, og hvis de samfundsmæssige hensyn, der er forbundet med byggeriet eller anlægget, er vigtigere end hensynet til at bevare fredskoven. Hvis det stykke skov, der berøres af byggeriet mv., er over en vis størrelse, skal der stilles krav om erstatningsskov.

Ved samfundsmæssige hensyn tænkes bl.a. på etablering af vejanlæg og ledningsanlæg til forsyning med el, gas og vand. Der gives som regel også tilladelse til erhvervsmæssig råstofgravning, hvis området i regionplanen er udlagt som et regionalt graveområde. Det forudsættes i så fald, at hensynet til råstoffer er afvejet overfor hensynet til at bevare fredskoven i forbindelse med udarbejdelse af regionplanen”.

Netop råstofgravning opfylder forudsætningen for, at aktiviteten ikke kan foregå andre steder, idet råstoffernes placering er givet på forhånd. I forbindelse med en midlertidig ophævelse af fredskovpligten bliver der i lovgivningen stillet krav om, at der skal beplantes et erstatningsareal. Miljøministeren fastsætter vilkårene for dette erstatningsareal herunder størrelsen af arealet og krav til eventuelle beplantningsplaner.

6.3 Beskyttede naturtyper I råstofområdet er der ikke registreret nogen beskyttede naturtyper (figur 14). Råstofindvinding vil derimod kunne skabe økonomisk og planmæssig mulighed for etablering af mange af de naturtyper som er presset i Danmark f.eks.:

• eng • kær • overdrev • naturskov – lysåben • skrænter

NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010

Side | 20

6.4 Museumsloven Fortidsminder i Danmark er beskyttet af Museumsloven. Ifølge Museumsloven har råstofindvinderen ret til ‐ mod betaling ‐ at få lavet en såkaldt større arkæologisk forundersøgelse af de arealer, der skal graves råstoffer på. Hvis det viser sig, at der er fortidsminder på arealet, kan arealerne enten fredes eller de fundne fortidsminder kan udgraves på råstofindvinderens bekostning. Efter en eventuel arkæologisk undersøgelse og registrering, kan råstofferne på arealet indvindes.

Forud for afrømning af overjord er det indvinderens ret, mod betaling, at få udført arkæologiske forundersøgelser. Hvis en sådan forundersøgelse afslører vigtige fortidsminder, kan råstofindvinderen vælge at betale museet for at lave en egentlig arkæologisk undersøgelse og udgravning forud for råstofgravningen, eller undlade at indvinde på det berørte areal.

Området ligger indenfor et kulturhistorisk beskyttelsesområde. Der er ikke registrerede nogen beskyttede diger i området.

6.5 Habitatdirektivet

Der er ikke kendskab til tilstedeværelse af bilag 4 arter i det aktuelle område.

NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010

Side | 21

6. Reference

/1/ Råstofkortlægning ved Ørslev 2007, Rådgivningsfirmaet Orbicon.

/2/ VVM‐redegørelse Fortsat grusgravning i og ved Bromme Plantage i Sorø Kommune, december 2006

/3/ Efterbehandling og naturgenopretning i del af Håre Bjerge. Naturtilstanden i Håre Bjerge ved besigtigelse 18. juni 2007, Landskabskonsulent Keld Hansen.

7. Bilag Bilag 1: ”Efterbehandling og naturgenopretning i del af Håre Bjerge”, Keld Hansen, 2007 Bilag 2: Boreprofiler

NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010