Bilag A: Beskrivelse Af Forslag Om Råstoftillæg Ved Gelsted På Vestfyn – August 2010
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Side | 1 Bilag A: Beskrivelse af forslag om råstoftillæg ved Gelsted på Vestfyn – august 2010 1. Graveområdet Det foreslåede graveområde er på 23 ha og placeret i et skovområde sydvest for Gelsted på Vestfyn (figur 1). Området ligger godt i forhold til marked og kørsel på offentlige veje, og med forholdsvis kort afstand til motorvejsnettet. Ved udpegning af området er der taget særligt hensyn til lokalsamfundet, samt andre interesser i området. Graveområdet er derfor placeret langt fra tættere bebyggelse, uden for beskyttede natur‐, og landskabsområder, og vil samtidig ikke hindre adgang til de offentlige stisystemer. Graveområdet ligger isoleret og afskærmet indeni skovområdet. Figur 1: Placering af graveområdet set i forhold til marked og mulige kørselsruter til motorvej. NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010 Side | 2 Graveområdet anvendes i dag som traditionelt skovbrug. Store dele af skovområdet blev dog ødelagt ved stormen i 1999. Området er placeret i umiddelbar forlængelse af de tidligere råstofgraveområder, hvor der er ekstremt gode erfaringer med efterbehandling og genopretning af natur og landskabelige værdier. Det nye graveområde vil blive en naturlig fortsættelse af det tidligere graveområde med et kuperet landskab indeholdende mindre vådområder, eng og skov. Graveområdet vil således overgå fra at være et tørt traditionelt skovbrugsområde til et varieret naturområde bl.a. med introduktion af mindre vådområder. Skov‐ og Naturstyrelsen har for en stor del af det foreslåede areal udarbejde en plan for gravning og efterbehandling i 1991 (Kjeld Hansen, bilag 1) Graveområdet er isoleret i skoven og placeret langt fra by og samlede bebyggelser. Der er således 1,5km til Lunghøj By mod øst. Med bibeholdelse af den eksisterende beplantning på arealerne rundt om graveområdet vil grusgravsaktiviteten ikke kunne ses udefra. Den store afstand samt omgivende bevoksning bevirker, at der ikke vil være støj‐ og støvgener til omgivelserne. Ved Brænde å, Håre Mose, galgebakken samt skoven i øvrigt har ejer etableret stisystemer med offentlig adgang. Disse vil ikke blive berørt af indvindingen, og der vil fortsat være offentlig adgang til disse områder. Som resultat af råstofindvindingen vil der således efterfølgende blive adgang til et endnu større og varieret naturområde med flere mindre vådområder. Figur 2: Placering af graveområdet og adgangsvej til Hylkedamvej. Desuden placering af diverse omtalte områder i nærværende bilag. NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010 Side | 3 1.1 Adgangsvej og trafik Adgangsvejen er markeret på figur 2 og vil fra graveområdet føres ad eksisterende vej ‐ Minendalshuse direkte ud til Assensvej. Alternativ kan adgangsvejen etableres mod til Hylkedamvej. Der er således gode transportforhold med udkørsel direkte til det overordnede vejnet. Fra udkørslen er der ca. 12 km til motorvejsafkørsel 55‐Ejby og ca. 12 km til 57‐Nr. Aaby. Afstanden til motorvejsudvidelsen Middelfart‐Odense er således lille (figur 1). Af vigtige råstofforbrugere i nærheden af råstofområdet kan nævnes NB beton og IBF, som beskæftiger 35‐ 40 medarbejdere. Begge virksomheder er placeret i Ejby med en kørselsafstand på ca. 10km. NB beton forbruger årligt ca. 35.000 tons tilslagsmaterialer, som hovedsageligt køres fra Århus og Nyborg. IBF forbruger årligt ca. 60.000 tons, som hovedsageligt køres fra Odense, Ikast og Silkeborg. Levering fra lokalområdet vil således mindske kørslen væsentligt. 2. Geologiske undersøgelser ‐ råstofmængder og kvalitet Der er foretaget 18 boringer indenfor eller i nærheden af graveområdet. Derudover er der foretaget 3 større prøvegravninger i nærheden af graveområdet. Eksempel på boreprofil samt foto fra prøveboring ses af figur 4 og 5. For boringer og prøvegravning er der udtaget prøver, som er analyseret i laboratoriet (figur 6 og 7). Det skal nævnes, at dele af de geologiske undersøgelser af området er foretaget af Orbicon /1/ i forbindelse med en større undersøgelse af råstofforekomster i området. Rapporten ”Råstofkortlægning ved Ørslev, 2007” med samtlige data er tidligere fremsendt til Region Syddanmark. NCC har siden foretaget supplerende og mere detaljerede undersøgelser inden for graveområdet (bilag 2). Placering af boringer ses på figur 3. NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010 Side | 4 Figur 3: Placering af boringer indenfor graveområdet. NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010 Side | 5 Figur 4: Eksempel på boreprofil – Faur 54. NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010 Side | 6 Figur 5: Foto fra prøveboring ‐ Faur 54. Dybde kornkurve, gnf. procent > 2 mm > 4 mm > 32 mm nr. meter 0,063 0,25 2 4 8 16 32 U-tal SE %%%%%%% %% Faur49 3‐4 2,7 14 54 66 81 94 100 15 46 34 0 Faur50 0,3‐5,5 8,7 37 78 82 86 92 96 5,9 22 18 4 Faur50 5,5‐9,5 3,9 16 59 67 80 91 96 13,6 41 33 4 Faur51 5,5‐9,5 7,6 28 62 68 74 81 92 14,3 38 32 8 Faur52 4,2‐7,5 0,5 25 77 84 89 92 97 5,9 23 16 3 Faur52 7,5‐10,5 9,514546473788823,7 46 36 12 Faur53 0,2‐2,2 2,9 15 30 61 65 71 85 22,2 70 39 15 2010 Faur54 0,3‐4,5 3,1 28 87 90 92 94 100 3,4 13 10 0 Faur54 5,6‐10,5 4,1 9 53 72 85 92 100 9,7 47 28 0 Faur55 2,0‐10,0 4,2 30 79 83 86 88 95 4,5 21 17 5 Faur57 2,5‐5,5 5,4 18 67 75 83 89 94 7,7 33 25 6 Faur57 6,3‐7,3 2,9 25 64 72 81 90 98 10,1 36 28 2 Faur59 0,3‐3,0 7,9 39 80 83 86 89 95 6,5 20 17 5 Faur60 0,2‐5,5 2,3 14 71 83 93 99 100 6,2 29 17 0 Faur61 1,0‐4,0 3,6 24 59 65 74 86 96 17,7 41 35 4 B64 1,0‐9,5 6,3 44 85 89 92 93 98 3,4 34 15 11 2 2007 B65 3,0‐12,0 5,3 37 83 87 90 93 98 3,9 53 17 13 2 Middel 33 24 4 Bundsikring (BL II) < 9 >30 Stabilt grus 3‐9>34 Figur 6: Analyseresultater fra boringer. NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010 Side | 7 kemisk densitet lette korn 10% abs. lokalitet svind 0,063 0,25 2 4 8 16 32 45 U-tal SE abs. VOT "4-8" "8-16" "4-8" "8-16" ml/kg%%%%%%%% %%Mg/m3 %% %% P1 0,12 3,4 13 60 69 75 88 97 100 10,7 45 0,5 2,65 8,8 9,3 1,4 1,5 P2 0,37 4,3 20 77 84 88 94 98 100 6,3 55 0,3 2,62 11,9 12,5 1,5 1,2 P3 0,21 1 6 74 82 87 94 99 100 3,4 78 0,5 2,63 9,6 12,4 1,2 1,6 krav E‐sand 0,2 Krav A‐sand 0,3 Krav M‐sten < 5,0 < 5,0 < 2,5 < 2,5 Stabilt Grus (SG I) > 34 Bundsikringsgrus (BL II) > 30 Figur 7: Analyseresultater fra prøvegravninger 2.1 Mængder Det vurderes ud fra undersøgelserne, at der findes 2,9 mio. m3 råstoffer i området. Ca. 30 % af forekomsten består af materiale større end 2mm. 2.2 Kvalitet Analyserne af de udtagne prøver viser, at forekomsten består af en kvalitet, som er enestående for Vestfyn. En afgørende produktionsmæssig fordel ved forekomsten er den meget lille mængde overjord, som kun består af muld jord i en tykkelse på omkring 0,3 m. Der er foretaget 2 større prøvegravninger – P1 og P2 – hvorfra der er udtaget nogle større prøvemængder, som er blevet analyseret mht. kornstørrelse, SE‐værdi, lette korn mv. (figur 7). Der er desuden foretaget en prøveproduktion (P3) på 100 tons materiale. Ud fra analyser på boringer og prøvegravninger er kvaliteten af materialerne vurderet i forhold til kravene til asfalt, beton og anlægsmaterialer. Anlægsmaterialer Lavt gennemfald på 0,063 mm sigten og høje SE‐værdier i hele forekomsten, hvilket betyder, at der kan produceres ubundne materialer iht. udbudsforeskrifterne for bundsikringslag og ”DS/EN 13242 Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder”. Forekomstens store indhold af sten > 4 mm betyder, at den vil være velegnet til produktion af stabilt grus. Asfalttilslag Ved prøvegravning i Lunge kan det visuelt konstateres, at der er mange sten større end 32 mm med et relativt højt granitindhold, hvilket betyder at materialerne er velegnede til produktion af asfaltskærver. Analyseresultater af prøverne fra boringer viser, at der kan produceres GAB‐grus og asfaltsand, som lever op til vejreglerne for varmt blandet asfalt og asfaltkundernes krav. NCC Roads A/S, Råstoffer – august 2010 Side | 8 Betontilslag Der kan uden tvivl produceres sand og sten til beton iht. DS/EN12620. Analyseresultaterne af prøverne fra prøvegravningen viser en variation i indhold af lette korn (<2400 kg/m3) fra 9‐12 %, mens resultatet af prøver fra boringerne varierer fra 6‐14 %, derved kan der produceres M‐sten ved en forholdsvis let jigning. Samtidig viser resultatet af kemisk svind (TK‐84), at betonsand med høje krav til maksimalt indhold af porøs flint (klasse A og E‐sand) kan produceres fra udvalgte dele af forekomsten. 3. Anvendelse og marked / behov for råstoffer Der er ved lov den 11. maj 2010 (L 136) besluttet at udbygge den Fynske Motorvej mellem Odense Vest og Middelfart (ca. 34 km) fra 4 til 6 spor samt diverse tilslutningsanlæg. Vejdirektoratet forventer, at de store råstofmængder hertil skal anvendes umiddelbart efter sommerferien 2011. Samlet set er det af Vejdirektoratet vurderet, at der skal anvendes ca.