Peqqissuuneq pillugu sammisaq angisooq - inuunitsialammut aqqut

Stort sundhedstema - vejen til det gode liv

Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik suleqatigalugu saqqummersinneqarpoq/Udgives i samarbejde med Departementet for Sundhed 2 ONSDAG 9. NOVEMBER 2016 SUNDHEDSTEMA Kingusinaartoqanngisaannartoq Inuuneq pitsaasoq suua? Inuunerup pitsaas­ susia naleqassusialu suuppat? Taakkununnga assigiinngitsorpassuarnik isummersortoqartarpoq. Iliuuserineqartut tamarmik kinguneqar­ tarput – tamatumani apeqqutaanngilaq ti­ mersortarnersutit imaluunniit massakkut ­inuunerit kisiat pingaartinnagu sivisuumik siunissaqarnissat kissaatiginerit. Peqqinnanngitsumik inuusut, sodavandi­ torlutillu, mamakujuttutorlutillu naatsiianik panertutortartut, inuunerminni kingusin­ nerusukkut nappaatinik inuunermi pis­ susilersuutinik pissuteqartunik soorlu suk­ kornermik type 2-mik taaneqartartumik atugaaleraluttuinnartumik nappaateqaler­ nissamut qaninnerujussuusarput. Imigassartortaruit pujortartarlutillu kræftimik nappaatinik toqussutaasinnaasu­ nik assigiinngitsunik arlalinnik nappaateqa­ lernissamut annerusumik aarlerinartorsior­ tuniissaatit. Inuuneq ilisimaneqartutut nakkarfissa­ qartarpoq. Aqqutitsinni tamatta aporfis­ saqartarpugut. Navianartorsiorfissalli aar­ lerinarnerpaat malunnanngitsumik tun­nga­ vi­lerneqartarput, immaqalu tamakku ki­ ngusinnerusukkut­ akisunaarsinnaavatit. Amerlanerusugut ilisimasaqarpugut qa­ rasaaqqatsinniittumik. Tassami suna eqqor­ tuunersoq sunalu eqqortuunnginnersoq ili­ simavavut. Amerlanerpaasugulli inuullua­ taarumatunermit arlaatigut sunnersima­ neqartarpugut. Inuunermik allan­ngui­nissat »nuanniitsut« aqagumut kinguartikkajuttar­ pavut, taava ullup tullianut ki­nguar­teq­ qeriarlugit kinguarteqattaarsinnaasarlugit.­ Tamatuma akerlianik tamatta ilisima­ varput inuit allat pitsaasumik siunnersornis­ saat qanoq ajornanngitsigisartoq. Oqaaq­ qissaarutit tamakku nammineerluni malin­ nissaat ajornarnerujussuusarput. Taamaak­ kaluartorli tamanna pissutigalugu pingaa­ ruteqannginnerulerneq ajorput. Taamaattumik maanna qupperakkat tas­ saavoq atuagassiaq peqqissutsimik immikkut sammisaqarfiusoq, AG-mit – ukioq manna pingajussaannik – Peqqissutsimut Naa­ lakkersuisoqarfik suleqatigalugu saqqum­ mersinneqartoq. Aammaarluni siuner­ naleqarnerpaamut pitsaanerpaa­mullu pe­ iluatsittumik Nunatsinni angalasimasut aam­ Christian Schultz-Lorentzen tarineqarluni tusagassiinermi sunniiniutit riar­fissinniarneqartussaavugut. Timigissar­ ma atuarsinnaavatit. Ataatsimoornissarmi Aaqqissuisuuneq atorlugit pitsaanerusumik inooriaaseqa­ nermut nerisassanullu peqqinnartunut tun­ matumani pineqarpoq. Ingammik pitsaa­ Atuagagdiutit/Grønlandsposten lernissamik paasissutissiinissaq isumassarsi­ ngasunik atuarsinnaavutit. Tuberkolosemut liuineq pineqartillugu. Aamma eqqaamajuk: sitsinissarlu. Tamattami sivisunerulaartumik akiuiniarneq, sukkorneq minnerunngitsu­ Kingusinaartoqanngisaannarpoq. inuuniartussaavugut. Tamatta inuu­nermut millu kalaallit inuusuttut nakorsanngorniat Aldrig for sent Hvad er et godt liv? Hvad er livskvalitet? øget risiko for at pådrage dig en række livs­ Vi ved til gengæld alle, hvor nemt det er at af de emner, som du kan læse om. Men også Det er der mange meninger om. truende kræftformer. give andre gode råd. Det er betydeligt svæ­ om tuberkulosebekæmpelse, diabetes og Alle handlinger har konsekvenser – uan­ Livet er som bekendt ikke uden fælder. Vi rere at følge selvsamme formaninger. Det ikke mindst om en gruppe unge, grønland­ set om du lever et liv i overhalingsbanen el­ oplever alle bump på vejen. Men de farligste gør dem dog ikke mindre vigtige. ske lægestuderende, som med succes har ler har en livsførelse, der ikke kun priorite­ farer er dem, der umærkeligt grundlægges, Derfor sidder du netop nu med et dug­ rejst rundt i landet. Det gælder nemlig om rer nuet, men også har ønske om en lang og som du senere måske må betale en høj frisk sundhedstema, som AG – for tredje at stå sammen. Ikke mindst når det gælder fremtid. pris for. gang i år – udgiver i samarbejde med Depar­ om at forebygge. Og husk: Det er aldrig for De, der lever usundt og tager for sig af En viden, de fleste af os har i baghovedet. tementet for Sundhed. Målet er endnu en­ sent. sodavand, slik og chips, er senere i livet i Vi ved jo godt, hvad der er rigtigt og forkert. gang med journalistiske virkemidler at op­ højrisikogruppe for at pådrage sig livsstils­ Men de fleste af os er præget af en vis grad lyse og inspirere til en bedre livsstil. Vi skul­ sygdomme som eksempelvis type 2 diabetes, af magelighed. Vi udskyder ofte »ubehage­ le alle gerne holde lidt længere. Vi skulle Christian Schultz-Lorentzen der er i voldsom fremmarch. lige« livsændringer til dagen efter, dagen alle gerne have mulighed for den bedste Redaktør Og indtager du alkohol og ryger, er du i efter igen og sådan fremdeles. livskvalitet. Motion og sund mad er nogle Atuagagdiutit/Grønlandsposten

AAQQISSUISUUNEQ | ANSVARSHAVENDE NAQITERISITSISOQ | UDGIVER NUTSERISUT | OVERSÆTTERE TUNINIAANERMI PILERISAARINERMUT CHEFREDAKTØR sermitsiaq.AG Gâbánguak Johansen, IMMIKKOORTORTAQARFIK IMMIKKOORTORTAQARFIK Christian Schultz-Lorentzen tlf.: 38 39 57 Sipisaq Avannerleq 10B Tlf.: 38 39 66 ANNONCER MARKETINGAFDELINGEN Mobil +45 21 40 84 68 [email protected] Postbox 39, 3900 Nuuk [email protected] [email protected] Tlf.: 38 39 71 Tlf.: 38 39 50 • Fax: 32 24 99 Martin Møller Kristensen, Benedikte Thorsteinsson, Martin Møller Kristensen, AQQISSUISOQARFIK | REDAKTION CVR. Reg.nr. erf 387083 salgskonsulent [email protected] salgskonsulent Trine Juncher Jørgensen Ger nr. og se.nr.: 1234195 Mobil: 58 72 71 tlf.: +45 24 65 59 57 – [email protected] Tlf.: 38 39 67 Mobil: 58 72 71 AVIISI nammineq pigisumit AG-mit ­naqitertinneqartarpoq AMMASARFIIT | ÅBNINGSTIDER: Elisa Isaksen pingasunngornerit tamaasa ­saqqummertarluni. Jette Andersen tlf.: 38 39 52 Ataas.-tall. / Mandag-fredag Trine Birch Larsen, SULIARINNITTOQ | PRODUKTION [email protected] Naalakkersuinikkut­ aningaasatigulluunniit­ immikkut [email protected] nal./kl. 10.00-15.00. salgskonsulent David Petersen tlf.: 38 39 55 Tlf.: 38 39 44 so­ qutigisalinnut­ a­ ttu­ u­­­ mas­ suteqanngilaq.­ Noah Mølgaard tlf. 38 39 46 Arf./sap. matoqqavoq. Mobil: 55 06 55 [email protected] Aaqqissuisoqarfiup ilan­ngussassat namminerisamik [email protected] Lørdag/søndag lukket. Linda Rachlitz tlf.: 38 39 75 nassiunneqarsimasut utertinnissaat­ Søren Kristiansen [email protected] Neqeroorutinik sapaatip ak. [email protected] akisussaaffigisinnaanngilaa.­ Niels Ole Qvist tlf.: 38 39 54 ALLAFFIK | ADMINISTRATION tullermi ilanngutassanik [email protected] Tlf.: 38 39 40 • Fax: 32 24 99 ­tunniussivissaq kingulleq: AVISEN udgives af den selvejende institution AG, Repse H. Larsen, mobil 55 42 00 NAQITERNEQARFIA | TRYK Andreas Lindqvist tlf. 38 39 58 ASSILIISOQ | FOTOGRAF sisamanngorneq nal. 12.00. og udkommer hver onsdag. Avisen er uafhængig af Nahome Kreutzmann Trykkeriet - Nordvestsjælland [email protected] Leiff Josefsen, politiske og økonomiske sær­interesser. Tlf.: 38 39 40 • Fax: 32 24 99 Sidste indleveringsfrist for Microvej 4 tlf.: 38 39 73 / 55 27 10 Redaktionen påtager sig intet ansvar for returnering DANMARKIMI AAQQISSUISOQARFIK annoncer er torsdag kl. 12.00. 4300 Holbæk [email protected] af stof, der uopfordret er fremsendt­ til bladet. DANMARKSREDAKTION [email protected] Folketinget, 33 91 38 78 www.sermitsiaq.AG PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ NOVEMBERIP 9-AT 2016 3

mamaq!Mmmh

ANU UNA 266*362.indd 3 26/08/16 10.10 4 ONSDAG 9. NOVEMBER 2016 SUNDHEDSTEMA

Tuberkulose gennem tiden

1954 Dronning Ingrids Sanatorium (SANA) blev indviet. SANA havde 211 senge, der ude- lukkende var beregnet på behandling af tu- berkulosepatienter.

1955 Vaccination mod tuberkulose, som kaldes for Calmette eller BCG vaccination, blev på- begyndt i Grønland i 1949, og blev i 1955 integreret i børnevaccinationsprogrammet.

Fra 1955 til 1971 Det specialbyggede tuberkuloseskib Mi- sigssût sejlede op og ned langs kysten og besøgte samtlige beboede steder.

1956 Efter Anden Verdenskrig var tuberkulose fortsat en frygtet sygdom i Grønland. Fore- komsten var en af verdens højeste, og ud- gjorde 1.835 pr. 100.000. De første år var der hyppigt overbelægning på tuberkulo- sesanatoriet SANA, som den 1. december 1956, hvor der var 256 patienter. NUNATSINNI NAKORSAANEQARFIK/LANDSLÆGEEMBEDET NUNATSINNI 1959 Tuberkulosernermut takussutissaapput quersortuarneq, aattalimmik qiserneq, sanigorneq, unnuami kiagunneq, nererusunnginneq I 1950’ernes første år blev et stigende antal qasunerlu. grønlændere sendt til sanatorier i Danmark. Symptomer på tuberkulose er vedvarende hoste, blodigt opspyt, vægttab, madlede, træthed og nattesved. Fra 1959 blev alle grønlandske tuberkulose- patienter behandlet i Grønland.

1965 Det lykkedes at reducere tuberkulosefore- komsten med 84 procent, hvilket svarer til Den angstfremkaldende sygdom 286 pr. 100.000. Tuberkulose er ikke en dødelig sygdom. Den kan kureres, og med en målrettet indsats 1987 Tuberkuloseforekomsten var nede på 9 pr. på flere planer kan vi komme sygdommen til livs. Men det kræver, at vi taler åbent om 100.000, det vil sige på niveau med andre tuberkulose, der kan ramme alle, siger tuberkulosesygeplejerske vestlige lande.

1990 faktorer som fejlernæring, alkoholmisbrug faglig konsulent i Landslægeembedet. Hun Trine Juncher Jørgensen Man ophørte med vaccination af småbørn og rygning. Men tuberkulosebakterier ken­ fortæller, at der skal sættes ind på flere ni­ [email protected] med BCG (Bacille Calmette Guerin) som der ikke forskel på folk. Alle kan blive syge, veauer, hvis man skal komme tuberkulose forebyggelse mod TB. siger Anna Kiørboe Neve. helt til livs. Døren står altid åben ind til tuberkulose­ - Børn skal vaccineres ved fødslen, hvor­ 1991 sygeplejerske Anna Kiørboe Neves kontor Behandling gennem tiden ved risikoen for at blive smittet og udvikle Man observerede en begyndende stigning i på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Det Tuberkulose smitter gennem luftvejene. Det sygdommen nedsættes. Derudover skal der forekomsten af TB. er vigtigt, for borgerne skal have mulighed vil sige ved host eller nys. Men i dag er syg­ en højere grad af formidling til befolknin­ for at komme på alle tider af dagen og stille dommen ikke noget, man dør af, hvis man gen om tuberkulosesymptomer, så man sik­ 1996 spørgsmål om tuberkulose og blive under­ får rettidig behandling. rer sig, at personer med tuberkulose hen­ Vaccinationen blev genindført, primært på søgt. Tuberkulose er stadig en sygdom for­ I 1920-30 var tuberkulose den hyppigste vender sig så tidligt som muligt. Vi skal ar­ grund af en stigning i forekomsten af døde- bundet med angst, skam og skyld især fra dødsårsag i Grønland. Men efter 2. Verdens­ bejde med kontaktopsporing, når der diag­ lige forløb af TB- meningitis hos små børn, den ældre generation, der har oplevet syg­ krig fik sundhedsforholdene høj prioritet, nosticeres aktiv tuberkulose, så andre syge hvor Calmette-vaccination har en doku- dommens dødelige rasen over landet. og de smittede blev sendt til behandling i og smittede behandles, før de smitter vide­ menteret effekt. - Den ældre generation har set forældre Danmark. Siden 1960 har al behandling re. Og så skal vi undervise og vejlede sund­ og søskende blive fjernet fra hjemmet, fordi foregået i Grønland. I dag ved at man isole­ hedsprofessionelle om diagnostik og be­ 2002 de havde tuberkulose. Mange kom aldrig rer patienten den første uge eller fjorten handling for at sikre, at sygdommen opda­ Tuberkuloseforekomsten var atter steget og tilbage. Derfor var tuberkulose en sygdom dage på hospitalet. Samtidig skal patientens ges så tidligt som muligt lokalt. Der skal var 157 pr. 100.000. Stigningen har især omgærdet med stor frygt, og det sidder sta­ hjem gøres rent. Derefter kan man komme være en tuberkuloseorganisering i sund­ været set i Sydgrønland. Befolkningen i Na- dig i folk. Da tuberkulose desuden er en hjem og skal fortsætte behandlingen med hedsvæsenet, som sikrer, at der er fagperso­ nortalik blev screenet. smitsom sygdom, er der også skam forbun­ tabletter i seks til ni måneder. ner, der kan støtte behandlingen i hele lan­ det med sygdommen, fordi man kan give - Da tuberkulose er en smitsom sygdom, det, siger hun og fortsætter. 2007 den videre til andre. Derfor behandler vi i er kontaktopsporing en vigtig del af arbej­ - At udrydde tuberkulose i Grønland kræ­ I efteråret 2007 vedtog Landsstyret »Na- dag ikke kun sygdommen, men forsøger det. Når et menneske er syg af tuberkulose, ver en intensiv indsats fra sundhedsvæsenet tional strategi for bekæmpelse af tuber- også at gøre op med angsten og den stigma­ så undersøger vi den syges nærmiljø for at og et godt samarbejde med socialfaglige ak­ kulose«, og afsatte frem til år 2012 i alt ca. tisering, der er forbundet med tuberkulose, se, om andre kan være blevet smittet. Det tører. Tuberkulose er en socialmedicinsk 15 mio. kr. til bekæmpelse af tuberkulose. da sygdommen associeres med fattigdom, kan være mennesker, som den syge er tæt sygdom og kan ikke løses af sundhedsvæse­ Hovedelementerne i den nationale strate- idet risikoen for smitte og udvikling af syg­ sammen med som familie og venner og i net alene. gi er en øget oplysningsindsats, fokus på dom øges af en række socialøkonomiske visse tilfælde arbejdspladsen. Smittede kan efteruddannelse af sundhedspersonale, og Fare for multirestens en styrket indsats omkring undersøgelse tilbydes forebyggende behandling for at for tuberkulose samt opfølgning på resulta- mindske risikoen for at udvikle sygdommen, I 2010 oplevede man et enkelt tilfælde af så­ terne. To typer af tuberkulose siger Anna Kiørboe Neve. kaldt multiresistent tuberkulose i Grønland. Multiresistent tuberkulose opstår, fordi tu­ Der findes to typer tuberkulose: Latent tu- Kontinuerlig bekæmpelse 2008 berkulose og aktiv tuberkulose. Den latente berkulose-bakterien har udviklet antibio­ Som et led i den nationale strategi blev en er hvilende, hvilket vil sige, at personen ikke Selvom antallet af tuberkulosetilfælde er tika-resistens. Flere steder i Østeuropa og ny stilling som tuberkulose sygeplejerske er syg, og personen ikke kan smitte andre. faldet siden 2010, så er der fortsat en høj Afrika kæmper sundhedsmyndighederne for Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik og ½ Hos 10 procent udvikler den latente tuber- forekomst i Grønland sammenlignet med for at slå bakterien ned, men behandlingen laborantstilling på Dronning Ingrids Hospital kulose sig til aktiv sygdom. andre lande. Derfor er Departementet for er langvarig og har mange bivirkninger. oprettet. I Grønland ser man, at der er to grupper i Sundhed i gang med at udvikle en ny tu­ Endnu har der ikke været et udbrud af mul­ Alle skolebørn i 1. og 10./11. klasse i hele befolkningen, som udvikler aktiv tuberkulo- berkulose-strategi med input fra et WHO- tiresistens tuberkulose i Grønland, men der Grønland tilbydes en undersøgelse med en se. De unge og de ældre. Når den ældre team, der for nylig besøgte Grønland. For er stadig en stor andel af smittede, hvilket ny blodprøve, kaldet Quantiferon. Blodprø- del af befolkningen udvikler aktiv tuberkulo- der er behov for en kontinuerlig bekæm­ viser, at det er vigtigt at videreudvikle tiltag ven er en mere sikker og præcis metode se, så kan de godt være blevet smittet tidli- pelse af sygdommen, ellers risikerer man at for at diagnosticere sygdommen tidligere. end den hidtil anvendte Mantouxtest. gere i livet. I forbindelse med at deres im- antallet begynder at stige igen, som man så Tuberkulose findes over hele landet. Men munforsvar svækkes, så udvikler den laten- i 1990’erne og senest i 2010. det er mest udbredt i dag i Tasiilaq i øst og i 2010 te tuberkulose sig til en aktiv tuberkulose. Ifølge landslægeembedet kan den høje byer og bygder i Sydgrønland. Alene i Tasi­ Antallet af anmeldte tilfælde nåede nye høj- Når den unge del af befolkningen får ak- forekomst af tuberkulose i Grønland blandt ilaq var der 33 tilfælde i 2014 ud af en be­ der med 116 nye tilfælde. tiv tuberkulose, så viser det, at vi i Grønland andet tilskrives de gode smittebetingelser folkning på ca. 2000. De unge i aldersgrup­ har smitsom tuberkulose i befolkningen, da mange steder i såvel byerne som bygderne. pen 15-34 år er repræsenteret med en væ­ disse personer er såkaldt »nysmittede«. Dårlige boliger med mange beboere. Derud­ sentlig andel blandt de smittede, mens bør­ over spiller faktorer som ringe ernæring, højt nene udgjorde 6 procent i 2014. Kilde: Landslægeembedet alkoholforbrug og rygning også en rolle. Rikke Bruun de Neergaard er sygepleje­ PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ NOVEMBERIP 9-AT 2016 5 Nappaat annilaanganermik pilersitsisartoq Tuberkulose nappaataavoq toqussutaaneq ajortoq. Katsorsarneqarsinnaavoq aamma arlalinnik anguniaqarluni suliniuteqarnikkut nappaat suujunnaarsissinnaavarput. Tassungali pisariaqarpoq tuberkulose kikkunnik tamanik eqquisinnaasoq ammasumik oqaluuserineqarnissaa, tuberkulosemik peqqissaasoq oqarpoq

Tuberkulose inooqatigiinnermik atugas­ qar­put, katsorsaanerli sivisuvoq kingunipi­ Trine Juncher Jørgensen Pitsaaliuineq ingerlaavartoq sarititaasut aallaavigalugit nappaataavoq loqartitsisaqalunilu. Suli Kalaallit Nunaan­ [email protected] - Naak tuberkulosemik napparsimasut 2010- peqqinnissaqarfiup kisimiilluni kivis­sin­ ni tuberkulosemik katsorsarneqarsinnaan­ p kingorna ikilisimagaluartut suli Kalaallit naan­ngisaa. ngitsumik tuniluuttoqanngilaq, kisianni tu­ Nunaanni tunillatsissimasut nunanut alla­ nillatsissimasut suli amerlavallaarput, taas­ Tuberkulosemik peqqissaasup Anna Kiør­ nut naleqqiullugit amerlavallaarput. Taa­ Akiuussutissaarunnermut suma ersersippaa, nappaatip erngerluni beo Nevesip, Nuummi Dronning Ingridip maattumik Peqqissutsimut Naalakkersuiso­ aarlerinaatit ­suussusersineqarsinnanera pillugu suliniu­ Napparsimmavissuani matua ammajuaan­ qarfik tuberkulose pillugu iliuusissatut pi­ 2010-mi Kalaallit Nunaanni tuberkulose tit ineriartortittariaqartut. narpoq. Pingaaruteqarpoq innuttaasut ul­ lersaarummik nutaamik ineriartortitsivoq, katsorsaatinit akiorneqarsinnaanngitsoq Tuberkulose nuna tamakkerlugu naammat­ luunerani piffissaq qanorluunniit ikkalua­ WHO-mi suliaqartunit isummersuutinik ataaseq misillerfigineqarpoq. Tuberkulose tuugassaavoq. Ullumikkut tunumi Tasiilami raangat isernissaminnut periarfissaqarnis­ nutaanik ilalimmik. Sulisut taakkua unga­ akiuussutissanit sunilluunniit akiorneqar­ aamma Kujataani nunaqarfinni ­atuunnera saat, tuberkulose pillugu apeqquteqarnis­ sin­ngitsumi Kalaallit Nunaanniipput. Nap­ sinnaanngitsoq pinngortarpoq tuberku­ annertuneruvoq. 2014-imi Tasiilap illoqar­ samut imaluunniit tuberkuloseqarnerlutik paatip akiornissaanut ingerlaavartumik pit­ losep uumasuarai nakorsaatinut sunulluun­ fiani innuttaasunit 2000-iusunit 33-t tunillat­ misissortillutik. Tuberkulose nappaataavoq saaliuineq pisariaqarpoq, taamaaliorto­ niit akiuussinnaanngoraangat. Europami sissimapput. Tunillatsissimasut akornanni suli annilaanganermik, kanngusunnermik qanngippat eqqugaasut amerliartoqqilissap­ nunani kangillerni aamma Afrikami peq­ ­inuusuttut 15-34-inik ukiullit amerlanerpaa­ imminullu pisuutinnermik ilalik, pingaar­ put soorlu 1990-ikkunni kingullermillu qinnissamik oqartussaasut uumasuaqqamik jupput, 2014-imi meeqqat tunillatsissimasut tumik utoqqaanerusunit, nappaatip nuna 2010-mi taamak pisoqartoq. tassannga nungusaanermik ilungersuute­ innuttaasut 6 procenteralugit.

NUNATSINNI NAKORSAANEQARFIK/LANDSLÆGEEMBEDET NUNATSINNI tamakkerlugu toqumik kinguneqartitsisi­ Nuna tamakkerlugu nakorsaaneqarfik maneranik misillernikuusunit naapertorlugu, Kalaallit Nunaanni tuberku­ - Utoqqaanerusut angajoqqaamik qa­ loseqartut amerlanerujussuannut ilaatigut tanngutimilluunniit tuberkuloseqarnertik pissutaatinneqarpoq, illoqarfinni nuna­ pissutigalugu angerlarsimaffimmit peersin­ qarfinnilu amerlaqisuni tunillaassuinissa­ neqarnerat takunikuuaat. Amerlasuut uteq­ mut periarfissat pitsaasuunerat. Ineqarfiit qinngisaannarlutik. Taamaattumik tuberku­ pitsaanngitsut inuppassuarnit najugaqarfi­ lose nappaataavoq annilaanganermik an­ gineqartut. Taassuma saniatigut inuussutis­ Inuusuttut arlalippaaluit tuberkulosemik tunillatsittarput, taassuma nertuumik nassatalik taannalu suli inunnii­ sat pitsaanngitsut aamma peqqutaaqataap­ ersersippaa innuttaasut akornanni tuberkulosemik tunillaassuuttumik poq. Tuberkulose nappaataammat tunillaas­ put, imigassamik aalakoornartulimmik peqarnera. suuttoq, nappaammut atatillugu kanngu­ atuivallaarneq aamma pujortartarneq. sunneq aamma piuvoq, allanik tunillaasin­ Rikke Bruun de Neergaard, Nakorsaa­ Der er relativt mange unge, der smittes med tuberkulose, hvilket signalerer naaneq pissutaalluni. Taamaattumik ul­ neqarfimmi peqqissaanermik siunnersor­ at der er aktiv tuberkulose i befolkningen. lutsinni nappaat kisiat katsorsarniarneq taavoq. Taanna oqaluttuarpoq nunatsinni ajorparput aammali tuberkulosemut atatil­ tuberkulosep nungutsivinneqarnissaanut as­ lugu annilaanganeq immikkoortitaanermil­ sigiinngitsunik iliuuseqartoqartariaqartoq. lu misigisimaneq ilannguttarlutigit – nap­ - Meeqqat inunngortut kapineqartassap­ paat piitsuussutsimut attuumassuteqartin­ put, taamaaliornikkut tunillatsissinnaaneq neqartarpoq pissutigalugu inooqataanermi nappaammillu ineriartortitsisinnaaneq an­ aningaasaqassutsimut tunngasut assigiin­ nikillisinneqassapput. Taassuma saniatigut ngitsut pissutaallutit tunillatsissinnaaneq tuberkulosep ilisarnaatai pillugit innuttaa­ aamma nappaateqalerneq qaninnerulersar­ sunut paasissutissiineq sukateriffigineqas­ mata, pissutsit taakkua tassaasinnaapput saaq, taamaaliornikkut inuit tuberkulose­ nerisarlunneq, imigassamik atornerluineq qartut piaarnerpaamik saaffiginnittarnis­ aamma pujortartarneq. Kisianni tuberku­ saat anguneqarsinnaaqqullugu. Tuberku­ losep uumasuarartai inunnik immikkoortit­ losemik napparsimasumik paasisaqarsima­ sisuunngillat. Kikkulluunniit napparsima­ tilluta taassuma attaveqarfigisartagaanik lersinnaapput, Anna Kiørbeo Neves oqar­ paasiniaaneq suliniuteqarfigissavarput, taa­ poq. maaliornikkut qulakkeerneqaqqullugu nap­ parsimasut tunillatsissimasullu katsorsartin­ Katsorsaanerup piffissami nissaat, tunillaassuinerisa siaruannginne­ ineriartornera ranni. Peqqinnissaqarfimmi sulisut nap­ Tuberkulose anersaartuutitigut tunillaattar­ paammik suussusersinerannik katsorsaane­ poq. Isumaqarpoq quersornikkut imaluun­ rannillu ilinniartitsissaagut ilitseruillutalu, niit tangajornikkut tunillaassinnaasoq. Ul­ najugaqarfinni nappaammik tunillatsissi­ lumikkulli nappaat piffissaagallartillugu masut piaarnerpaamik paasineqartaleqqul­ katsorsarneqaruni toqussutaanavianngilaq. lugit. Peqqinnissaqarfimmi tuberkulose pil­ 1920-30-kkuunni Kalaallit Nunaanni tu­ lugu aaqqissuussaasumik ingerlatsisoqas­ berkuloserneq toqussutaasartut nalingin­ saaq, taamaaliorluni qulakkeerumallugu su­ naanersaraat. Sorsunnersuup Aappaata liamik ingerlatsisut nuna tamakkerlugu kat­ kingorna peqqinnissaqarfimmi pissutsit pi­ sorsaanermik tapersersoqatigiinnissaat, ngaartinneqarnerulerput, tunillatsissima­ ­taanna oqarpoq nangillunilu. sullu Danmarkimut katsorsartikkiartortin­ - Kalaallit Nunaanni tuberkulosep nungu­ Innuttaasut 100.000-niugaangata TB-mik tunillatsissimasut Kalaallit neqartarlutik. 1960-ip kingorna katsorsaa­ sarniarnera peqqinnissaqarfimmit suliniutit Nunaanni illoqarfinnut agguataarneqarnerat neq Kalaallit Nunaanni ingerlanneqaler­ pimoorussat atorlugit ingerlanneqartaria­ poq. Ullumikkut napparsimasoq sapaatip- qarpoq aamma inunnik isumaginninner­ TB tilfælde per. 100.000 indbyggere fordelt på byer i Grønland akunnerani siullermi imaluunniit ulluni 14- mik sulisut pitsaasumik suleqatiginerisigut. ini immikkoortillugu napparsimmavimmi uninngatinneqartarpoq. Saniatigut nappar­ simasup angerlarsimaffia eqqiarneqassaaq. Tuberkuloset Tamatuma kingorna angerlartoqarsinnaa­ assigiinngitsut marluk voq qaammatini arfinilinniit qulingiluanut iisartakkanik katsorsartinneq ingerlanne­ Tuberkuloset assigiinngitsut marluupput: qarluni. Tuberkulose ersinngitsoq aamma tuberku- lose napparsimatitsisoq. Ersinngitsoq unin­ - Tuberkulose nappaataammat tunillaas­ ngasuuvoq, isumaqarpoq inuk tunillatsissi- suuttoq katsorsaanermik suliaqarnermi nap­ masoq napparsimanngitsoq aamma allanik parsimasup inuit attaveqarfigisaasa ujar­ tunillaassinnaanngitsoq. Tuberkulosemik torneqarnissaat pingaaruteqartorujussuu­ ersinngitsumik peqartut 10 procentii tuber- voq. Inuk tuberkulosemik napparsimappat kulosemik napparsimalersarput. napparsimasup qanigalugit inooqatigisai Kalaallit Nunaanni takussaavoq innuttaa­ misissortarpagut allat tunillatsissimasin­ suni immikkoortuni marlunni tuberkulose naanerat paasiniarlugu. Inuit napparsima­ pigineqalersartoq. Inuusuttuni utoqqarnilu. sup qanimut inooqatigisai tassaasinnaappt Innuttaasut utoqqaanerit tuberkulosemik ilaquttat aamma ikinngutit aammalu ilaan­ napparsimaleraangata inuunerminni siusin- ni suleqatigisai. Tunillatsissimasut pitsaa­ nerusumi nappaammik tunillatsissimasin- liuilluni katsorsartinnissamik neqeroorfigi­ naapput. Utoqqaat timaasa akiuussutissar- Fig. 2: Soorlu qulaani takuneqarsinnaasoq Kujataani Tunumilu tuberkulosemik neqartarput nappaammik ineriartortitsisin­ taasa sanngiillisarnerat pissutaalluni tuber- tunillatsissimasut suli amerlaqaat, kisianni tuberkulosemik napparsimasut Kalaallit Nunaata naanerat pinaveersaarniarlugu, Anna Kiør­ kulose ersinngitsoq nappaatinnguussinnaa­ annersaani naammattoorneqarsinnaasarput. beo Neves oqarpoq. sarluni. Fig. 2: Som det kan ses af ovenstående, er der fortsat høj forekomst af tuberkulose i Sydgrønland og Østgrønland, men der diagnosticeres tuberkulose i det meste af Grønland. 6 ONSDAG 9. NOVEMBER 2016 SUNDHEDSTEMA PRIVAT Inunnik tuberkuloseqarnerat pissutigalugu immikkoortitsinnginnissarput pingaaruteqarpoq. Kikkulluunniit tunillatsissimasinnaapput, Pia Rosing Heilmann, 2015-imi tuberkuloseqartutut paasineqartoq, oqarpoq. Det er vigtigt, at vi ikke sætter folk i bås, fordi de har tuberkulose. Alle kan blive smittet, fortæller Pia Rosing Heilmann, der fik konstateret tuberkulose i 2015. En dag jeg aldrig glemmer Hun har aldrig røget. Hun drikker slet ikke alkohol. Hun har flere uddannelser bag sig, har altid arbejdet og bor med sin mand i en helt almindelig bolig. Pia Rosing Heilmann er sund og rask i dag, men for halvandet år siden fik hun til sin store overraskelse konstateret tuberkulose

Trine Juncher Jørgensen havde kræft. Men det gjorde han ikke. Han set er sygdommen forbundet med fattigdom sygdommen kan være med til at bekæmpe [email protected] sagde, at jeg havde tuberkulose og skulle i og druk. Og i Danmark er den også forbun­ de fordomme og forestillinger, der er om behandling med det samme. det med grønlændere. Disse fordomme tuberkulose. - Dernæst gik det stærkt. Jeg skulle lave ramte Pia Rosing Heilmann som en ham­ - Folk må ikke blive sat i bås på grund af 19. februar 2015 er en dag, som Pia Rosing pusteprøver og fik en slange ned i svælget. mer. denne sygdom. Tuberkulose rammer vil­ Heilmann sent glemmer. Det var dagen, Jeg blev målt og vejet og fik taget blodprø­ - Når jeg var til de ugentlige undersøgel­ kårligt. Det er vigtigt, at vi får gjort op hvor hun blev kaldt ud til Gentofte Hospi­ ver, alt imens de stillede tusind spørgsmål ser, blev jeg spurgt om, hvor meget jeg røg med fortidens forestillinger. Tuberkulose tal og fik beskeden om, at hun havde cel­ om min livsstil. Det viste sig heldigvis, at jeg og drak, og hver gang svarede jeg det sam­ kan behandles, og man kan blive helt rask. leforandringer i lungerne, der tydede på havde den form for tuberkulose, der var i me: Jeg ryger og drikker slet ikke, fortæller Det er vigtigt at få sagt. tuberkulose. dvale og derfor ikke smittede, og jeg kom hun. 312 personer i Danmark fik I 2014 kon­ Forud var der gået et længere forløb, hvor straks i behandling med 12 tabletter om da­ Som et led i behandlingen af tuberkulose, stateret tuberkulose. I Grønland blev der Pia Rosing Heilmann havde haft ondt i ma­ gen. skal man finde eventuelle smittede i om­ konstateret 99 tilfælde i 2014. ven, og var gået til lægen flere gange. Efter - Det var helt surrealistisk at gå fra hospi­ gangskredsen. Så selv om Pia Rosing en undersøgelse fik hun konstateret mave­ talet. Jeg var kommet ind med en overbevis­ Heilmann ikke havde den form for tuberku­ sår, men smerterne fortsatte trods behand­ ning om, at jeg var dødssyg af kræft. Nu lose, der var smitsom, så skulle arbejdsplad­ Symptomer på tuberkulose ling. havde jeg i stedet tuberkulose og gik hjem sen orienteres. Det samme skulle hendes - Tilbage hos lægen fik jeg så en henvis­ med en bærepose fuld af medicin. fitnesscenter. Det er vigtigt at kende og være opmærk- ning til en scanning af overkroppen, og fre­ Min mand var også et stort spørgsmåls­ - Det havde jeg det altså ikke ret godt med. som på symptomer på tuberkulose, så dag samme uge tikker en besked ind på min tegn, da jeg kom hjem med beskeden. Får Jeg blev flov. Nogle af mine kollegaer fik man kan søge lægehjælp og hurtigt kom- e-boks om, at der er fundet forandringer i man stadig tuberkulose, spurgte han. foretaget test, og det ramte mig da, for hav­ me i behandling for sygdommen. mine lunger, og at jeg skal møde ind til un­ Pia Rosing Heilmann har boet de seneste de jeg alligevel smittet nogen? I mit fitness­ Symptomer på tuberkulose er vedvaren- dersøgelse på Gentofte Hospital tirsdag. 8 år i Danmark. Hun arbejder som uddan­ center var de ret cool, da jeg først fortalte, de hoste (over tre uger), som kan være mis- Den weekend var rædselsfuld. Jeg var sikker nelsesvejleder i Det Grønlandske Hus i Kø­ at det ikke smittede. Både manden og fami­ farvet eller blodigt. Man kan også miste ly- på, at det var kræft, og at jeg skulle dø. Men behavn. Hun har aldrig røget en cigaret, og lien blev testet. Ingen var smittet. sten til at spise og tabe sig i vægt. Slaphed, tirsdag mødte jeg ind på den afdeling, der hun drikker slet ikke alkohol. Hun motione­ Efter et halvt år på medicin med mange let feber, nattesved og kulderystelser er stod i brevet - og det var tuberkulose-afde­ rer dagligt og spiser sundt og økologisk. ubehagelige bivirkninger og et langstrakt også blandt symptomerne. Hvis tuberkulo- lingen. Men jeg var så fokuseret på, at jeg Hun er med andre ord slet ikke prototypen forløb med prøver og test kunne Pia Rosing se rammer andre organer end lungerne havde kræft, at jeg slet ikke ænsede, hvor jeg på den tuberkulose-patient, de fleste har i Heilmann gå ud og spise en lækker middag kan symptomerne variere alt efter hvilket var. Til samtalen hos lægen sad jeg helt ude tankerne. med sin mand og fejre, at hun var kureret. organ, der er angrebet f.eks. ribbenene el- ler rygsøjlen. på kanten af stolen med min taske på skødet Men tuberkulose kender ikke forskel på Men forløbet sidder stadig dybt i hende, og ventede på, at lægen skulle sige, at jeg rig og fattig, og rammer i flæng. Historisk og hun håber, at hun ved at tale åbent om PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ NOVEMBERIP 9-AT 2016 7 Ulloq puigunngisaannagassara Pujortanngisaannarsimavoq. Imigissaartortuunngilluinnarlunilu. Arlalinnik ilinniagaqarpoq, suliuaannarsimalluni uinilu inissiami nalinginnaalluinnartumi najugaqatigalugu. Pia Rosing Heilmann ullumikkut peqqissuuvoq, kisianni ukiup aappaata affaata matuma siornatigut tupaallaatigeqisaminik tuberkulosemik sakialluuteqarnera paasineqarpoq

Trine Juncher Jørgensen sassannik nappaateqalersimanera ilimagil­ [email protected] luinnarlugu takkussimavunga. Maanna ­taarsiullugu sakialluummik tuberkulosemik nappaateqarpunga puussiarmillu nakorsaa­ Pia Rosing Heilmannip ulloq 19. februar tinik ulikkaartumik nassataqarlunga anger­ 2015 puigulertugassarinngilaa. Ullormi tas­ lariartorlung. sani napparsimmavissuarmut Gentofte Hos­ Uiga angerlarama ilisimatikkakku aamma pitalimut aggersarneqarpoq ilisimatinne­ apersuuterujussuuvoq. Suli tuberkuloserto­ qarlunilu, puammini cellenik allanngoriar­ qartarami, aperaaq. tortoqartoq, sakialluummik tuberkulosemik Pia Rosing Heilmann Danmarkimi ukiuni nappaateqarneranik ilimanarsisitsisumik. kingullerni arfineq-pingasut najugaqarsi­ Pia Rosing Heilmann tamanna sioqqullu­ mavoq. Københavnimi Kalaallit Illuutaanni gu sivisuumik naamigut annerisaqartarsi­ ilinniartunut siunnersortitut suliffeqarpoq. mavoq arlaleriarlunilu nakorsiartarsimallu­ Sikaritsimik pujortanngisaannarsimavoq, ni. Misissortinnermi kingorna aqajaq­qu­ imi­gassartortuunanilu. Ullut tamaasa timi­ migut ikeqalersimanini paasivaa, nakorsaa­ gassartarpoq, peqqinnartunik akoorusersu­ titortinneqareeraluarlunili anniartuarsin­ gaanngitsunillu nerisaqarluni. Allatut oqaa­ narluni. tigalugu tuberkulosemik nappaateqalersar­ - Nakorsamut uteqqikkama timima scan­ tut amerlanerpaat eqqarsaataanniittartut nerlugu misissorneqarnissaanik innersuun­ assiginngilluinnarpai. neqarpunga, sapaatip-akunneranilu tassani Kisianni tuberkulose pisuunik piitsunillu tallimanngornermi e-boksikkut allagarsi­ assigiinngisitsisuunngilaq, kikkunnillu ta­ vunga, puanni allanngoriartornernik nas­ manik eqquisarluni. Nappaat oqaluttuari­ saartoqarsimasoq, marlunngornermilu Gen­ saanermi piitsuussutsimut imerajuttuuner­ tofte Hospitalimut misissortikkiartussasu­ mullu attuumassuteqartinneqartarpoq. nga. Sapaatip-akunnerata naanera tamanna Danmarkimilu aamma kalaallinnut attuu­ ajorluinnarpoq. Kræfteqalersimanera to­ massuteqartinneqartarluni. Pia Rosing Hei­ qusussanngorneralu qularinngilakka. Ki­ lmann isummiussanit pigiliutiinnakkanit sianni marlunngornermi immikkoortor­ ­taakkunannga sakkortuumik eqqugaavoq. taqarfimmut allakkani allanneqarsimasu­ - Sapaatip-akunneranoortumik misissor­ mut orniguppunga, taannalu tassaavoq tu­ tikkiartoraangama qanoq pujortartiginin­ berkulosemut immikkoortortaqarfik. Kræf­ nik imertiginninnillu aperineqartarpunga, teqalersimanerali ima ilimagitigaara su­ tamatigullu akisarlunga: Pujortartanngil­ miinnerlunga paaserpiarnagu. Nakorsamik luinnarpunga imertanngilluinnarlungalu, luni neriartorsinnaanngorpoq. oqaloqateqarninni issiaviup sinerpiaani is­ oqaluttuarpoq. Kisianni pisut qanoq ingerlasimanerat suli Tuberkulosep ersiutai siavunga taskera saannut qaqillugu nakor­ Sakialluutip nakorsaatitortitsinikkut su­ itisuumik inuttaaniippoq, neriuutigaalu sallu kræfteqalersimaninnik oqarnissaa liarineqarneranut atatillugu ilagisartakkat nap­paat pillugu ammasumik oqaluuserin­ Tuberkulosemut ersiutit ilisimaarinissaat utaqqiinnarlugu. Kisianni taama oqanngi­ akornanni tunillanneqarsimasinnaasunik ninnermigut tuberkulose pillugu isum­ eqqumaffiginissaallu pingaaruteqarpoq, laq. Oqarpoq tuberkuloseqartunga inger­ misissuisoqartussaasarpoq. Pia Rosing Hei­ miutiinnakkat takorluukkallu akiorniar­ na­korsiartoqarsinnaaqqullugu nappaam- laannarlu katsorsarneqalissasunga. lmannilu tuniluuttumik tuberkuloseqan­ neqarnerannut peqataasinnaassalluni. mullu piaartumik katsorsartittoqalersin­ - Tamatuma kingorna pisut sukkasooru­ ngikkaluartoq suliffeqarfia ilisimatinneqar­ - Inuit nappaat taanna pissutigalugu im­ naaq­qullugu. jussuarmik ingerlapput. Supusisarlunga mi­ tussaavoq. Taamatuttaaq timigissariartarfia. mikkoortinneqassanngillat. Tuberkulose Tuberkulosemut ersiutit tassaavoq quer- sissorneqarpunga iggiakkullu slangilerne­ - Tamanna nuanniilliuutigaara. Peqqu­ kikkunnilluunniit eqquisarpoq. Takorluuk­ sortuarneq (sapaatip-akunneri pingasut qarlunga. Oqimaalutarneqarpunga misissu­ siileqilerpunga. Suleqatima ilaat misissortip­ kanik qanganisaasunik qaangiinissarput sinnerlugit), qalipaatilimmillu imaluunniit gassanillu aaversillunga, tamakkulu pine­ put, tamannalu eqqorneqaatigaara, tunil­ pingaaruteqarpoq. Tuberkulose katsor­ aattalimmik quersornikkut anitaqartarneq. ranni inooriaaseraq pillugu apeqquterpas­ laasimassagumami? Timigissartarfinni tuni­ sarneqarsinnaavoq, ajorunnaavittoqarsin­ Aamma nererusussuseeruttoqarsinnaavoq suarnik apersorneqarlunga. Qujanartumik luuttuunnginneranik oqaluttuukkakkit naallunilu. Tamatuma oqaatiginissaa pi­ sanigoriartulerlunilu. Nukillaanganeq, kis- paasinarsivoq sakialluut toquusaqqasoq ajun­ngivissumik qisuariarput. Uiga ernut­ ngaaruteqarpoq. sarneqalaarneq, unnuakkut kiagorujus­ timinniittoq taamaattumillu tuniluuttuun­ takkalu aamma misissortipput. Arlaannaal­ Danmarkimi inuit 312-it 2014-imi tuber­ suartarneq qiiarlertarnerlu aamma ersiuti- ngitsoq, ingerlaannarlu katsorsarneqaler­ luunniit tunillatsissimanngilaq. kuloseqartutut paasineqarput. Kalaallit Nu­ nut ilaapput. Tuberkulose puaanngitsunik punga ullormut aqqaneq-marlunnik iisar­ Pia Rosing Heilmann ukiup affaani na­ naanni 2014-imi inuit 99-it tuberkuloseqar­ eqquisimatillugu­ ersiutit allanngorarsin­ tagartortinneqarlunga. korsaatitoreerluni misissortittarlunilu inger­ tutut paasineqarput. naasarput eqqugaasut suunerat apeqqu­ - Napparsimmavimmiit ingerlanera eq­ lareerluni uini peqatigalugu ajorunnaarsi­ taatillugu, assersuutigalugu najungasut qumiitsorujussuuvoq. Kræftimik toqqutigi­ manerminik nalliuttorsiutiginnilluni anil­ imaluunniit qimerluit.

Tuberkulosep piffissap tunillatsissimasarlutik. Ukiuni siullerni tu- BCG-mik (Bacille Calmette Guerin) kapitit- Nuna tamakkerlugu akiuiniarnermi pa- ingerlanerani siaruaattarnera berkulosesanatoria SANA ulikkaaqasa­ tarneq unitsinneqarpoq asissutissiinermik suliniut siunnerfigineqar- qaaq, 1956-imi decemberip aallaqqaataani poq, peqqinnissaqarfimmi sulisunik pigin- napparsimasut 256-iullutik. 1991 naanngorsaqqiineq taamatullu tuberkulo- 1954 TB-mik tunillatsissimasut amerliartuaarne- semik misissuinermut taamatullu angusa- Dronning Ingrids Sanatorium (SANA) atoq­ 1959 rat paasineqarpoq. nik malitseqartitsinermut suliniutit nukittor- qaarfissiorneqarpoq. SANAmi siniffiit 211- 1950-ikkut aallartinnerani kalaallit amer­ sarneqarlutik. upput tuberkulosemik napparsimallutik liartuinnartut Danmarkimi sanatoriani kat­ 1996 katsorsartittuinnarnut naatsorsuutigineqar- sorsartikkiartortinneqartarput. 1959 aallar- Kapitittarneq eqquteqqinneqarpoq, pi­ 2008 tut. nerfigalugu kalaallit tuberkuloseqartut ta- ngaar­nertut pissutigalugu meeqqat mikisut Nuna tamakkerlugu suliniarnerup ilaatut tu- marmik Kalaallit Nunaanni katsorsarneqar- akornanni TB-meningitis toqussutaasin­ berkulosemik katsorsaasoq Narsami, Qa­ 1955 talerput. naasup tunillaassuunnerata qaffakkiarto­r­ qortumi Nanortalimmilu atuuttussaq atorfik Tuberkulosemut akiuussutissamik kapoori- ne­ra pissutigalugu, tassunga Calmettemik nutaaq pilersinneqarpoq, taamatullu Dron- neq, taanna aamma taaneqartartoq Cal- 1965 kapitinneq iluaqqutaasoq uppernarsine- ning Ingridip Napparsimmavissuani labo- mette imaluunniit BGG, 1949-imi Kalaallit Tuberkulosemik eqqugaasartut 84 procen- qarsimammat. rantitut ullup affaani atorfik. Nunaanni atorneqartalerpoq 1955-imilu timik ikilisinneqarput, taakkua assigaat inuit Kalaallit Nunaanni 1. aamma 10./11. klas- meeqqat kapitiffigisartagaasa ilaannut 100.000-iugaangata tunillatsissimasut 2002 sini atuartut tamarmik aaversinnikkut mi- akuulerluni. 286-iusarlutik. Tuberkulosertut amerliartoqqilerput inuit sissueriaatsimik nutaaq atorlugu misissor- 100.000-iugaangata inuit 157-it tunillatsis- neqarnissaannik neqeroortoqarpoq, taan- 1955-imiit 1971-imut 1987 simasarlutik. Qaffariaat pingaartumik Kuja- na Quantiferonimik taaguuteqarpoq. Aa- Umiarsuaq tuberkulosemut misissuivittut Tuberkuloseforekomsten var nede på 9 pr. taani takussaavoq. Nanortalimmi innut­ versilluni misissortinneq siornatigut atukka- sanaaq Misigssût, sineriak tamaat inoqar- 100.000, det vil sige på niveau med andre taasunik misissuineq ingerlanneqarpoq. mit Mantouxtestimit pitsaaneruvoq eqqor- finnik tamaginnik tikittarluni angalasarpoq. vestlige lande. Tuberkulosemik eqqugaa­ nerusumillu takussutissiisinnaalluni. sartut ikilisinneqarsimaqaat, nunani killerni 2007 1956 pissutsit assigilerlugit inuit 100.000- Ukiakkut 2007 Naalakkersuisut Nuna ta­ 2010 Sorsunnersuup Aappaata kingorna Kalaal- iu­gaangata tunillatsissimasut taamaallaat makkerlugu tuberkulosemik akiuunniarner- Tunillatsissimasutut nalunaarutigineqartut lit Nunaanni tuberkulose nappaataavoq an- qulingiluaasarlutik. mik periusissiaq akuersissutigaat, aamma amerleriarujussuarput, 116-it nalunaarutigi- nilaanngatigineqartoq. Nunarsuarmi tunil- 2012 tikillugu tuberkulosemik akiuiniarner- neqarmata. latsissimasut amerlanerpaat tamaanniipput 1990 mut 15 mio.kr.-it missaannik aningaasalii­ innuttaasut 100.000-iugaangata 1.835-t TB-mik pitsaaliuissutitut naalungiarsunnik soqarpoq. Sebastian Svendsen, Erneeraq Svendsen, Søren Pele Kristiansen og Tobias Thorleifsen. Kristiansen, Paninnguaq ses: billedet På iKangersuatsiaq. Atuarfia Juaap på klasse 8.-9. blev Vinderne Sebastian Svendsen, Erneeraq Svendsen, Søren Pele Kristiansen aammaTobias Thorleifsen. Kristiansen, Paninnguaq Assimiipput: ajugaasuupput. klasse 9. aamma 8. Atuarfiani Juaap Kangersuatsiami 8 Bianca HansenBianca Rødsgaard, qulinik ukiulik. –Qaqortumiit saarullilik« 3: »Pizza Normu ukiulik. pingasunik – Nuummiit Birch Vigga Larsen 2:Normu karrillit« boorlut »Aalisakkanik atuartut. 9. klassemi 8. aamma Atuarfiani Juaap 1: Kangersuatsiami Ufo« Normu »Mama mik unammisitsinermi ajugaasut: nerisassianik pitsaanerpaa Aalisakkanik Paasissutissat: sen Rødsgaard på 10 på Qaqortoq. fra år Rødsgaard sen Han torsk« med –Bianca »Pizza 3. plads: Nuuk. fra 3år på Larsen Birch – Vigga ikarry« 2. »Fiskeboller plads: Kangersuatsiaq. Atuarfia, Juaap på klasse 8.-9. fra 1. –Eleverne Ufo« »Mama plads: fiskeopskrift bedste den om konkurrencen af Vindere Fakta:

ONSDAG 9.NOVEMBER2016 - - lide fisk. De fleste kunne godt lide fiskefri lide godt kunne fleste De fisk. lide kunne formøde de bedst høre, at hvordan et skolen på til alle inviterede ven: – Vi opgaven. til tilgang systematiske og opskrift originale deres med imponerede som siaq, 8. i eleverne til gik Førstepladsen er fundet. fiskeopskrift om den bedste konkurrence for Sundheds Departementet af Vinderne [email protected] Aidt Cecilie Ea Ufo«»Mama løb med sejren spise mere fisk. spise at til børn om få at iopgaven og kurrencen ikon meget interesserede var klasser store ide børnene at rencen kom, det blev klart, brevet om konkur –Da fortæller: stiansen 9. klasse på Juaap Atuarfia iKangersuat Atuarfia Juaap på - 9. klasse Klassen fortæller, hvordan de gik til opga til de gik fortæller, hvordan Klassen Kri Immanuelsen Karoline Klasselærer, ­ ­ ­ ­ ­ ­ er den del af markeringen af indsatsåret for indsatsåret af markeringen er den del af fiskeopskrift om den bedste Konkurrencen bordet på Fisk den! smage at til dig Glæd skabt. var fiskeret ny og original En i ovnen. bagte og fiskesalaten med de fyldte som burgeren, dejen fra Ufo«,»Mama hvor brugte eleverne smag. ialles faldt som og på, fundet en ret havde de selv »fiskesalat«, vede var de la næste Det det godt. så har ikke som de børn, på tanke med hjerteformede, var ismag. skolenpå der faldt for hvad se, at de ansatte elever til og de andre prøver til uddelte og smags madlavning med klassen skolen. til kom tilbage vi da fileterede, vi som torsk, en masse fangede Vi klasselærer. kadeller. Så tog vi på fisketur med vores med fisketur på vi tog kadeller. Så Tilsammen blev det til vinderretten vinderretten til det blev Tilsammen eksperimenterede dage følgende de I De startede med at lave fiskeburgere, som som fiskeburgere, lave at med startede De

ajugaasumut angalanissamut allagartamik allagartamik angalanissamut ajugaasumut den kommende fiskekogebog. Derudover tunissuteqartoqassaaq normu 2 aamma normu 3 tunissuteqartoqassaaq er der et flot rejsegavekort i1. rejsegavekort præmie, flot et der er atuakkami saqqummissapput. Aamma Aamma atuakkami saqqummissapput. mamartunik aalisakkanit tunisassianik tunisassianik aalisakkanit mamartunik pissarsissallutik Royal Greenlandimit Royal Greenlandimit pissarsissallutik ­ ­ fiskeprodukter, som er sponsoreret Vinderopskrifterne bliver udgivet i i udgivet bliver Vinderopskrifterne ajugaasut aalisakkanikajugaasut iganermut mens 2. og 3. præmien er lækre lækre er præmien 3. og 2. mens grad. isærlig forureningsstoffer med belastet ikke fødekæde havets fra råvarer landske grøn andre til er og imodsætning vitamin skepålæg.« fi og fisk ofte fødevarer; grønlandske »Spis lyder: »De rådene 10om kost: Et af kostråd«. Ernærings kostvaner. med de omat sunde lærer samtidig for mad, interesse deres udvikles så råvarer, de sunde på smage og røre at ved lov til kenet får og er ikøk med børnene Når madlavningen. i børnene inddrage at til grunde ge gode er Der man børn. for af og en fiskekogebog kost«. og »Børn overskriften fået har som II, ritta Inuune folkesundhedsprogrammet i kost aningaasaliiffigineqartumik. aningaasaliiffigineqartumik. Fisk indeholder de sunde fedtstoffer og D og indeholderFisk fedtstoffer de sunde i udgangspunkt tager indsatser Kostårets i I2017 opskrifter de bedste udkommer Iganermut najoqqutassat najoqqutassat Iganermut af Royal Greenland. af - og Motionsrådets anbefalinger anbefalinger Motionsrådets og SUNDHEDSTEMA ­ ­ ­ ­ ­ JUAAP ATUARFIA JUAAP ATUARFIA rineqarpoq. rineqarpoq. mama­ tamanit taannalu pilersitaminnik, liani salatiliorput, aalisakkanik nammineq Tul eqqarsaatigalugit. peqqippianngitsut meeqqallu isikkoqartumik put uummatitut mamarineruneraat. suut takuniarlugu uuttugassiisarlutik sulisunut atuarfinnilu allanut atuartunut sileraapput tisavagut. karlutalu atuarfimmu pisaqarpugut rullippassuarnik Saa aalisariarpugut. peqatigalugu rerput kadellit mamarinerpaavaat. fri Taava klasselæ­ aalisakkanik Amerlanerit nerpaaneraat. mamari iliukkat qanoq aalisakkat niarlugu ataatsimiinnissamut aggersarpavut tusar tamaasa – Atuarfimmiittut oqaluttuarpoq: lu meeqqat nerisarnerunissaat. aalisakkanik suliassamiippor soqutiginnittupilussuusut, qat anginerniittut klassini unamminissamik allakkiaq takkuppat paasinarsiavoq meeq­ –Unamminissamut oqaluttuarpoq: tiansen ni tupaallatsitsillutik. liornerminni aaqqissuussamillu sulinermin nutaa suliassami taakku atuartut klassemi 9. aamma 8. Atuarfiani Juaap ngersuatsiami soq nassaarineqarpoq. Ajugaasuupput Ka­ saanerpaamik unammisitsinerani ajugaa­ pit najoqqutassamik iganissamut sakkanik aali Naalakkersuisoqarfiup Peqqissutsimut [email protected] Aidt Cecilie Ea ajugaasuuvoq Ufo« »Mama PEQQISSUUNEQ PILLUGUSAMMISAQ Ulluni tulliuttuni klassemi iganermi mi­ iganermi klassemi tulliuttuni Ulluni Immanuelsen Karoline Klasselæriat Kris Aallaqqaammut aalisakkamik burgerilior­ aalisakkamik Aallaqqaammut klassi suliarisimanerlugu qanoq Suliassaq Nittartakkami sammisallit kulturimikinunnillu isumaginninnermik siunertalinnik ilinniartitaanermik-, timersornermik-, angalasinnaanissaannut periarfissiivoq. Akikillissaavigineqartut tassaapputpeqatigiiffiit Ilik aqqutigalugu akikillisaaffigineqarnikkut Air Greenlandpeqatigiiffiit akikinnerusumik “timmisinnaanngussaaq” angalasinnaanerisigut illitpeqatigiiffiit akikillisaavigineqarlutikIlik aqqutigalugu peqatigiiffiit www.sponsor.airgreenland.gl ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ niarlutik. niarlutik. salu peqqinnartunik nerisarnissamik ilin kii­ soqutigisaqalerlutik nerisassanik lillutik tut passullugillu usserarsinnaavaat, taamaa peqqinnar igaassat peqataagaangamik mi igaffim Meeqqat peqqutissarpassuaqarpoq. akuutinnissaannut iganermi Meeqqat put. ner II Inuuneritta innuttaasut peqqissuunissaanik suliniummi paanik nerisassiornermi unammisitsineq nerisassiassanik mamarner Aalisakkanik nerisassiat Aalisakkat poq. qilanaariuk! Misilinnissaa pilersinneqar asseqanngitsorlu nutaaq siaq nerisasliorfikkullu uullugu. Aalisakkamik lisakkanik salatiliaminnik immerlugu iffia­ aa iffiugassaq burgerimut suupput, atuartut ngutsinneqarsimananik. mi­ annertuumik assiginagit allat sassat neri imertaani nunattalu vitamineqarlutik suutinik.« nerikulallutitsakkanik qaller aalisakkanillu »Kalaallit nerisassaataannik nerisarit; aali nipeqarpoq: ima qulit«. Ilaallu siunnersuutit »Nerisaqarnermut aallaaveqarpoq. taannik innersuussu­ pillugit nerisat suisoqatigiit Siunner Timigissarnermullu saqarnermut meeqqanut meeqqanillu aalisakkanik iga­ aalisakkanik meeqqanillu ­meeqqanut ilagaa. suliniutip qulequtaqaralugu Nerisassat pillugit sammisaqarneq Neri sammisaqarneq pillugit Nerisassat Katillugit nerisassat »Mama Ufo« »Mama ajugaa nerisassat Katillugit Aalisakkat peqqinnartunik orsoqarput D 2017 mut atuakkami saqqummersinneqassap ­mut atuakkami - imi nerisassiassat pitsaanerpaat

- mi »Meeqqat nerisassallu« »Meeqqatmi nerisassallu« annertunerusunik paasisassarsiorit. ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ - ­ ­ ­ ­ ­ “Mama Ufo” er en rigtig lækkerbisken, der kan tages med i skole som madpakke. iskole som med kan tages der lækkerbisken, rigtig en er Ufo” “Mama taquarineqarsinnaalluni. atuarfimmut mamarluinnartuuvoq Ufo” ”Mama PINGASUNGORNEQ NOVEMBERIP9-AT 2016

9

JUAAP ATUARFIA Sygeplejestuderende og i medicinstuderende dialog oplægget efter under Nunamed-konferencen i Nuuk. oqaloqatigiittut. kingorna saqqummiussisoqarnerata ataatsimeersuarnermi Nunamedimik Nuummi aamma nakorsanngorniat Peqqissaasunngorniat 10 hvor borgerne kunne henvende sig og tale henvende tale kunne og sig hvor borgerne de studerende en stand, I hver opstillede by graviditet og Prævention Hospital. Ingrids Dronning fra en læge er der tilknyttet Derudover Sex fra sygeplejestuderende en også I 2016 endt uddannelse. pet efter deltog er stop andre når komme til, derende kan nye at stu men projektet, det er tanken, til 8studerende er der Ialt knyttet Universitet. Aarhus fra medicinstuderende andre par et med sammen rejste der Jørgensen, nguaq Najan­ fortæller der besøgt, blev Nuuk, og Tasiilaq Narsaq, Maniitsoq, Aasiaat, det var i2016, gentaget blev Projektet Nuuk. hvor og Qaqortoq Tasiilaq, Ilulissat, Sisimiut, til 2015, i sommeren rundt rejste miga hvor vi Ti søsatte vi så prøve undersøge, at gerne vi Det ville mundtligt. vere informationer for overle at tradition den grønlandske tes om det skyld overvejede, net uddelte, vi og pjecer, og de brochurer sundhedsvæse som grønlandsk. på og i lokalsamfundet dvs. præmisser egne deres på borgerne inddrage at på fokus har projekt, der – et sundhedsfremmede Timiga for projektleder også er Hun Universitet. Aarhus ved 9. på semester cinstuderende sygdomme. og om sundhed spørgsmål på svare og bygd til by fra ilandet rundt rejse at ved sundhedsvæsen den og mellem borgere for sig forkorte at afstan sat lægestuderende grønlandske en gruppe har Derfor get galt. der er no hvis reagere, de skal hvordan og betyder, signaler kroppens om, hvad i tvivl er borgere Mange lægen? til gå egentlig jeg skal hvornår Og resultatet? betyder Hvad sit blodtryk? målt have man skal Hvorfor [email protected] Jørgensen Trine Juncher sundhed og sygdom om borgerne fra på spørgsmål og ilandet svaret rundt med succeslægestuderende rejst somre de seneste to har grønlandske forkonsekvenser gruppe En helbredet. signaler, for få kroppens Alt og ignorerer det kan mange krop din Kend Vi oplevede, at en del borgere ikke læste læste oplevede, en ikke at del- Vi borgere 29

- ONSDAG 9.NOVEMBER2016 årige Najannguaq Jørgensen er medi er Jørgensen Najannguaq årige - Inuk. Inuk. ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ formationer om symptomer forstærkes. forstærkes. symptomer om formationer in og formindskes, læge og mellem borger for, der er brug Så for skellet kvinder. at år for 82 og mænd 77 år i Danmark levetiden er middel sammenligningen Til Tyrkiet. og Kina som højde er på med lande år, hvilket 67 forvetiden for 61 og mænd kvinder år er middelle for helbred. deres IGrønland konsekvenser alvorlige få det og længe, kan vente at for til er mænd tilbøjelige især Og ondt. de har hvis lægen, til gå med at ter ven for alt at mange viser, Undersøgelser Middellevealder er lav Jørgensen. Najannguaq fortæller pen, for krop de gjorde hvad var, og i kroppen hvor de mente, dele de at til, forskellige ind vi spurgte så figuren, de Mens samlede spil. pusle en slags som samles der kan figurer, nye anatomi fire ivores meget interesseret børnene var Derudover alkohol. og rygning motion, kost, f.eks. som forebyggende tiltag om for tale at udgangspunkt som brugte vi som blodtryksapparatet, var standen havde med på for. vi populære Det mest vaccinerer man hvad og vaccinationerne, af om vigtigheden vi informerede Derefter barnet. om denet havde vaccineret var, samt bar hvor gammel til, spurgte Vi barnevogn. Jørgensen. Najannguaq siger fyldt, forløber, en abort det at og erdan risiko hvor og om abort, vi fortalte Så vidste. ikke der der mange, Det var gravide. de blive kan menstruation første dem, efter at fortalte Vi graviditet. og piger en om sex del unge også konfronterede Vi for iGrønland. tradition der som er måde, det en mere på billedlig hende forklarede jeg Så virkede. medicinen hvordan og i hendes krop, foregik egentlig der hvad ikke, men vidste hun gigtsygdom, sygdomme, kost og sundhed. sundhed. og kost sygdomme, køns vaccinationer, til kræft fra om alt frit Vi stillede også spørgsmål til dem med til spørgsmål også stillede - Vi Jeg talte f.eks. med en pige, som led af en med en pige, led af som f.eks. - Jeg talte ­ ­ ­ ­ ­ - ­ ­ ­ ­ ­ på Nunamed konferencen i Nuuk. Her er det Taatsiannguaq I. Olsen. Olsen. I. Taatsiannguaq det er Her iNuuk. konferencen Nunamed på deltog nylig for der Timiga, projekt startet har Universitet Aarhus fra Medicinstuderende ilagaat. peqataasut Olsen I. Taatsiannguaq peqataallutik. ataatsimeersuarnermut Nunamedimik Nuummi suliniut »Timiga« uangasinngitsumi nakorsanngorniat aallartippaat Universitetimi Aarhus 2015 og 2016 kan vi se, at vores initiativ vir 2015 initiativ vores at se, 2016 og vi kan fra spørgeskemaundersøgelser Af sommer. 2017. til fundraise at med igang lægestuderende opholdog de i 2015 skal 2016. og snart Og rejser sponsoreret er der NunaFonden, har I Timiga skel Udvisker Vi vil meget gerne af sted igen næste igen næste sted meget af gerne vil - Vi - projektet arbejder alle gratis. Det Det gratis. alle projektet arbejder ­ LEIFF JOSEFSEN oktober 2016. oktober i Nunamed konference landskmedicinske den på grøn deltaget de også udover har Der for Domfældte. Anstalten ved indsatte for andet blandt sundhed og om krop drag fore og oplæg også holderbygder Timiga diggjorte studier. fær efter Grønland til tilbage skal bestemt studerende i Timiga de andre og hun både at bekræfter der Jørgensen, Najannguaq læger, som siger arbejde kan vi så Grønland, til komme tilbage og studierne fortsætte at til os opfordrer borgere mange at dejligt, er Det også medicinstudiet. på videre læse at til en motivation mig giver arbejdet og folk, med tale at med erfaring får jeg om, at det også handler Forstemet. personligt mig sundhedssy til tillid skabe at det er til med at tror jeg og stort, Skellet er ikke mellem os læger.før patienter, bliver de bliver før og vi bekymrer folk. der høre, at hvad erfaring vigtig og relevant der tilføjer at det også giver de studerende giver det at også der tilføjer Jørgensen, giver, Najannguaq siger on, vi den med informati ker, er folk tilfredse og man kan skaffe den nødvendige funding. nødvendige den skaffe kan man i2017 af, om fortsætter afhænger projektet Hvorvidt NunaFonden. 2016 fra støtte med i2015 kørt og videre indtil har Projektet funktioner. kroppens og krop iegen indsigt befolkningens øge at er Målet kroppen. og sygdomme sundhed, til ind spørge kan frit borger almene den hvor forum, et skabe at efter stiler Projektet supervisor. som fungerer der læge, en tilknyttet også der er studerende Udover foretagende. frivilligt et udelukkende er og Universitet landske medicinstuderende fra Aarhus grøn af dannet er Projektet befolkning. ske den grønland tiltænkt projekt fremmende (»min sundheds et krop«) er Timiga Projekt Udover samtaler med borgere ibyer og borgere med Udover samtaler borgerne, til kontakt en god skabt får - Vi SUNDHEDSTEMA - - - ­ ­ ­ ­ ­ ­ LEIFF JOSEFSEN ternermik nappaateqartumik oqaluussaqar­ nappaateqartumik ternermik tunngasut assigisaallu. peqqissutsimullu nerisaqarnermut paatinut, nap kinguaassiutitigut kapitinnernut, timiit soorlu kræf­ oqaluuserisaqarsinnaapput, suugaluanilluunniit saaffiginnittut sunga mersitsivimmik inissiisarput innuttaasut tas saqqum ilinniartut tamaginni Illoqarfinni naartuneq Naartunaveersaatit aamma ­atuuppoq. siunnersuisutut nakorsaq simmavissuani Nappar Ingridip Dronning avataatigut kua Sex inniartut 2016 ilanngunnissaat. suliniummut nutaat ­ilinniagaqalersut naammassinnillutik peqataajunnaarpata ilinniakkamik allat takorloorneqarluni arfineq ­angalaarsimasoq oqaluttuarpoq. Ilinniartut peqatigalugit allat nakorsanngorniat imi Universitet Aarhus Jørgensen, Najannguaq tikeraarlugit, Nuuk aamma Qaqortoq laq, Tasii­ Ilulissat, Sisimiut, ga« aallartipparput 2015 »Timi aasakkut taamaattumik varput Tamanna misissorusussima latsinerunersut. oqaatigineqartuniktissanik suli inger ngaanniilli ileqqoq naapertorlugu paasissu qarsaatersuutigisimavarput kalaallit qa­ tunik atuarneq ajortut, taamaattumik eq­ peqqinnissaqarfimmit agguaanneqartar naqitikkaniktissanik quppersakkanillu titsinertut. peqataa­ atorlugit oqaasii kalaallit aamma najugaqarfiini innuttaasut isumaqarpoq tamanna siunertaqarluni, siniarnermik atugassarititaasut naapertorlugit innuttaasunut peqataatit siunertaqarpoq, saanermik siuar peqqissutsimik –suliniut ­ingerlatsivoq aqutsisutut »Timiga« suliniummi ­Taanna assaanni nakorsanngorniatut atuarpoq. qulingilu semesterit Universitetimi Aarhus nik akissuteqartarput. apeqquti pillugit nappaatillu peqqissuseq angalaarlutik nunaqarfinnilu illoqarfinni nunatsinni suleqatigiit nakorsanngorniat kalaallit Taamaattumik suariassanerlutik. qi­ qanoq ajortoqartillugu arlaannik ma aam isumaqarnersut qanoq lerriutiginiagai ka­ timip nalornissutigisarpaat amerlasuut nakorsiartariaqavittartunga? Innuttaasut qaquguuna Aamma isumaqarpa? qanoq toq tortarneqartartoq? Kisitsit pissarsiarineqar uu qaffasissusia naqitsinerata aap Sooruna [email protected] Jørgensen Trine Juncher nappaatitiluatsitsilluarlutik akissuteqartarlutik angalasarput peqqissuserlu apeqqutaannik pillugit innuttaasut nunatsinni marluk suleqatigiit aasat kingulliit nakorsanngorniat Kalaallit kingunipiloqarsinnaavoq. peqqissutsimut tamannalu soqutiginninngitsoortarput kalerriutiginiagaannik timip Amerlavallaat Timit ilisimajuk PEQQISSUUNEQ PILLUGUSAMMISAQ konsekvenserne er af længerevarende blodtryksforhøjelse. NajannguaqProjektleder Jørgensen viser, hvordan fungerer hjertet og hvad senfølgerne og nassuiaatigai. sunniuteqarsinnaanera kingunipilunnillu ittunik qanoq nappaatinik qaffasippallaarsimagaangat naqitsinera aap sivisuallaamik aamma nassuiaavoq uummatip atuuffeqarneranik qanoq Najannguaq Jørgensen, Suliniummik aqutsisoq - 29 - Paasivarput innuttaasut arlallit paasissu Assersuutigalugu niviarsiaqqamik gig niviarsiaqqamik Assersuutigalugu - nik ukiulik Najannguaq Jørgensen, Jørgensen, Najannguaq ukiulik nik - pingasut suliniummut peqataapput, peqataapput, suliniummut pingasut - Inuk - mut peqataapput. Taak peqataapput. mut - imi peqqissaasutut il peqqissaasutut imi ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ tarneq aamma imigassartorneq pillugit. Ta pillugit. imigassartorneq aamma tarneq pujor qasujaallisarneq, nerisaqarneq, lu soor atortarparput, siunertaqarluta nermik pitsaaliui­ tanna uutortaat, qaffasissusianik naqitsinerata aap tassaavoq neqarnerpaaq soqutigi Saqqummiivitsinni simanersut. kapitis tunngasumik sumut aamma nersut ­meeqqap qapitinnissaanut isumaginnissi­ taamatullu apeqqutigisarlugu tiginera utoqqaa qanoq Meeqqap apersortarpavut. poq. oqar Jørgensen, Najannguaq naasaannik, matullu naartuersinnerup kingunipilugisin sinneq qanoq ingerlanneqartarnersoq,­ taa lugu oqaluttuarfigaavut aamma naartuer­ pil naartuersinneq Taava maneqanngilaq. ilisi arlalinnit Tamanna naanngortartut. naartulersin kingorna aaqaqqaarnerup Oqaluttuuppagut oqaloqatigaavut. pillugit naartunerlu atoqateqartarneq arlallit suttut inuu Nivissat naapertorlugu. nginnaasoq nali­ ileqqorineqartutut Nunaanni laallit Ka nassuiarparput, atorlugu assitalersuineq kami sunniutai ilisimanagit. Taamaattumik nakorsaatituk aamma naluaa soqarnersoq punga, nammineq taassumalli timimini su taler med folk og medicinstuderende på Najannguaq projektleder gaden, fortæller Jørgensen. vi hvor Timiga, projekt søsatte vi så uddelte, sundhedsvæsenet pjecer, som og brochurer de ikke læste borgere del at en oplevede, Vi oqaluttuarpoq. Najannguaq suliniummillu Jørgensen nakorsanngorniaq aqutsisoq oqaloqatigisarpavut, naapitavut aqqusinerni inuit aqqutigalugu taanna »Timiga« aallartipparput, suliniut taamaattumik ajortut, atuarneq agguaanneqartartunik peqqinnissaqarfimmit naqitikkanik quppersakkanillu arlallit paasissutissanik innuttaasut Paasivarput Aneerussivinnik kaassuartut aamma aamma kaassuartut - Aneerussivinnik ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ LEIFF JOSEFSEN akisassianik misissuinerupakisassianik ersersippaa su 2015 vaat. ujarlernertikngaasaliisussanik aallartissa­ 82 ukiuni arnallu 77 ukiuni guaqatigiissillugu Assersuutigalugu Danmarkimi angutit ag kisitsisaatinut nallersuunneqarsinnaapput. 67 ni agguaqatigiissillugu appasissoq Inuit sivisussusiat inuusarnerisa tuarpoq. oqalut Jørgensen Najannguaq nginneraat, mut qanoq sunniuteqartarnersut nalun­ ti aamma nalunginneraat sumiinnerat pagut timip immikkoortui assigiinngitsut apeqquteqarfigisar­ meeqqat terinitsinni kati Ilutsimik pigaavut. rineqartorujussuit nuanna meeqqanit katiterneqarsinnaasut katitertariaasatut sisamat nutaat ilutsit lugit malil sananeqaatai timip saniatigut akkua gitsik. pissarsiffigi­ pingaarutilinnik takkanillu misilit isigalugu pingaartutut sarnaarneq ilinniartutut inuit ernummatigisaannik tu namminneq eqqaavaa ilanngullugu suma taas oqarpoq, Jørgensen, Najannguaq tut, sissutissiinitsinnik naammagisimaarinnit paa inuit aamma iluaqqutaasoq, liniuterput 2017ngorniat saliisuuvoq. Ungasinngitsumi nakorsan­ aningaa­ ineqarnermullu nerisaqarnermut 2015 sulisuupput. NunaFonden akeqanngitsumik Suliniummi »Timiga« sulisut tamarmik Akunnernik millisaaneq torsarneqartariaqarluni. nukit paasissutissiineq pillugu ilisarnaataat nappaatit aamma pisariaqarpoq qarnissaa millisinne­ akunnerisa nakorsallu taasut 61 ukiuni lugu agguaqatigiissil angutit Nunaanni Kalaallit ilungersunartunik kinguneqarsinnaavoq. peqqissutsimut tamannalu kajunnerusarput qittaraat. Pingaartumik angutit sivitsorsaak laat anniartillutik nakorsiarnissartik utaq­ - Misissuinerit ersersippaat, inuit amerlaval inuit ersersippaat, Misissuinerit Aasaqqippat angalaqqikkusoqaagut. angalaqqikkusoqaagut. - Aasaqqippat Innuttaasunik attaveqarneq pitsaasoq pitsaasoq attaveqarneq - Innuttaasunik - - - imi aamma 2016 aamma imi ini, kisitsisit Kinami aamma Tyrkiami Tyrkiami aamma Kinami kisitsisit ini, imi aamma 2016 - - imi angalanissaminnut ani­ angalanissaminnut imi ini inuusarput arnallu ukiu­ arnallu inuusarput ini - ini. Taamaattumik innut Taamaattumik ini. - imi angalanernut, angalanernut, imi - imi apeqqutinik - ini inuusarput inuusarput ini PINGASUNGORNEQ NOVEMBERIP9-AT 2016 ­mi­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ peqataaffigaat. peqataaffigaat. ingerlanneqartoq 2016 oktoberimi named nissa vinni. Taamatuttaaq nunatsinni peq isertitsi­ pinerluuteqarsimasunut ­ilaatigut oqalugiartarlutillu saqqummiussisarput pillugit peqqissuserlu timi peqataasut, Timigami saniatigut oqaloqateqarnerit nik rumaartut. massigunikkit Kalaallit Nunaannut angerla naam ilinniakkatik allat peqataasut gami Timi ilinniartut oqaatigalugu ilanngullugu taassuma oqarpoq, Jørgensen Najannguaq nuannersorujussuuvoq, mattorneqarneq kaam angerlaqqinnissatsinnut sanngorluta sulisus nakorsatut Nunaannut Kalaallit naammassinneqqusillutik ­ilinniarnitsinnik kajumissaataalluni. Aamma innuttaasut ingerlatseqqinnernut nakorsanngorniatut suliaqarnerup taamannallu nguneqarpoq, ginninermut misilittagaqalernermik ki­ oqaloqati­ inunnik aamma Uannut inuttut mik tatiginninnermik pilersitseqataasoq. peqqinnissaqarfim tamanna qarpungalu akornatsinniittoq angivallaanngilaq isu sanngornissarput sioqqullugu. Akunneq Akunneq sioqqullugu. sanngornissarput nakor uagut aamma sioqqullugu nissaat nappaateqaler­ taakkua pilersittarparput, pisariaqartunik pissarsisoqarsinnaanersoq. pissarsisoqarsinnaanersoq. pisariaqartunik saanut apeqqutaavoq aningaasaliisussanik mavoq. Suliniutip 2017-imi ingerlaqqinnis ingerlasi NunaFonden tapersersortigalugu 2015-imitikillugu suliniut 2016-imi aamma tui taa Anguniagaavoq innut qarfigisinnaasaat. lugu apeqqute apeqqutigerusutaminnik peqqissuseq,naasut nappaatit timilu pil nalingin innuttaasut pilersinniarneqarpoq, niummi oqaloqatigiinnissamut periarfissaq siunnersuisutut peqataatinneqarpoq. Suli sanngorniat saniatigut nakorsaq suliniummi ingerlatsinerulluni.naapertorlugu Nakor qarpoq aamma nammineq kajumissuseq versitetimi nakorsanngornianit aallartinne nut siunnerfeqartoq. Suliniut Aarhus Uni kalaalli niutitut suliniutaavoq innuttaasunut »Timiga«,Suliniut siuarsaa peqqissutsimik Illoqarfinni nunaqarfinnilu innuttaasu­ Illoqarfinni ­nik ilisimasaqarnerulernissaat. Manna ­sut namminneq timiminnik timillu ator ­qarfimmiut ataatsimeersuarnerat Nu­

­qin­ ­ma­ 11 - - ­ ­ - - - - ­ - - - - ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ LEIFF JOSEFSEN 12 ONSDAG 9. NOVEMBER 2016 SUNDHEDSTEMA

Sila qiianartillugu angerlarsimaffimmi timi­ gissarnermik tapertaqarnissaq isumassar­ Angerlarsimaffimmi siatsialaasinnaavoq. Ludvig Johansen, 84, matumani sungiusaatinik aqqanilinnik, atortunik angisuunik inissamilluunniit annertuumik pisariaqartitsinngitsunik, sungiusaatitsialaat aqqanillit kisiannilu nukinnut naggussanullu nu­kit­ torsaataa­sunik, takutitsivoq. Sungiusaatini tamani qasseriartassanerlutit illit nammi­ neq aalajangissavat. Tallimariartarlugit aal­ lartissu­tigisinnaavat nukittoriartornerillu 11 gode træningsøvelser i hjemmet ilutiga­lugu amerlatsikkiartuaartillugit. Når det er koldt udenfor, kan det være en god idé at supplere med motion i hjemmet. Ludvig Johansen, 84, viser her 11 øvelser, der ikke kræver det store udstyr eller plads, men som styrker muskulatur og led. Du væl­ ger selv, hvor mange gange du laver hver øvelse. Start eventuelt med fem, og øg an­ tallet, efterhånden som du bliver stærkere.

Tuit kivittaarlugit – tallit aalatillugit Issialluni nikorfalluniluunniit eqaarsaarto­ qarsinnaavq. Kivittaartagaq oqitsoq puiaa­ sarluunniit imermik imalik tigullugu tallitit sanimut siaartissavatit narlortillugit. Assat tunui qummut sammissapput aamma iku­ sitit peqingalaassapput. Skulderløft – arm-abduktioner Øvelsen kan laves siddende eller stående. Med en let håndvægt eller vandflaske i hver hånd føres armene ud til siden, til de er vandrette. Håndryggen skal pege opad, og

LEIFF JOSEFSEN albuerne skal være let bøjede.

Squats/nissunik peqittaarineq Issiavik tununniitillugu nikuissaatit, taava issiavimmut ingivissornak ingikkiartussaa­ tit. Uppinnaveersaarnissaq eqqarsaatigalu­ gu apparnerpaaffissamut periarluni uterlu­ ni nikueqqittoqassaaq. Assaat saneqqamii­ tinngikkaanni timip saaniitinneqassapput. Squats/benbøjninger Stående med ryggen til en stol sætter man sig ned på stolen, men uden at sætte sig helt ned på sædet. Når man har bevæget sig så langt ned, som balancen tillader, retter man sig op igen. Hænderne holdes i siden eller frem foran kroppen. LEIFF JOSEFSEN

Nikorfalluni tallinik kivittaarineq: Kivittaartagaq puussiarluunniit oqimaala­ artoq timip saavaniitillugu tallit peqittar­ lugillu siaaqattaarneqassapput. Qitivit na­ lorissuutinnissaa peqingannginnissaalu eqqumaffigiuk. Stående rowing Med en håndvægt eller en tung pose i hæn­ derne foran kroppen skiftevis bøjes og strækkes armene. Pas på, at du holder ryg­ gen lige og ikke krummer sammen. LEIFF JOSEFSEN PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ NOVEMBERIP 9-AT 2016 13

Step-ups Tummeqqat tummarfianut tummarfim­ muulluunniit niup aappaa tummatiguk. Isikkap aappa tummarfimmut pisillugu ap­ paanik natermut tummartarluni tummar­ fimmullu qaqisaqattaarluni. Isikkami pu­ tukkut nalaat tummarfimmiissapput qaqi­ saqattaarnerit naammatsinnissaasa tu­ ngaannut. Tamatuma kingorna isikkap aap­ paa tummarfimmut tummartillugu eqaar­ saarneq nangeqqinneqassaaq. Step-ups Der trædes op med et ben på et trappetrin eller en lav skammel. Der trædes op, så den anden fod lige sættes på trinnet og straks ef­ ter sættes ned igen. Den forreste fod holdes på trinnet, indtil det fastsatte antal genta­ gelser er gennemført. Herefter sættes den anden fod på trinnet. LEIFF JOSEFSEN

Tallit peqittaqattaarlugit Kivittaartakkat oqitsut imaluunniit puiaa­ sat plastikkit imermik imallit tigummiarlu­ git issiagit. Ikusitit timinnut attuumatikkit ­taavalu siaartarlugillu peqittarlugit, puiaa­ sat niaqquit qulaanut kivittarlugit. Armbøjere Sid med lette håndvægte eller plastflasker med vand i hænderne. Hold albuerne ind til kroppen, og skiftevis bøj og stræk albuerne, så flaskerne løftes op over dit hovedet. LEIFF JOSEFSEN

Talinik siaartitsisaqattaarnerit Iikkamut saallutit tallitut ungasitsigisumut nikuissaatit itummatillu tuip nalaanut iik­ kamut tutsillugit. Ikusitit peqikkit qinngat iikkamut attungajallugu – tallit siaaqqinne­ qassapput. Armstrækninger Stående med ansigtet mod en væg og i lige godt en arms afstand fra væggen sættes håndfladerne mod væggen i skulderhøjde. Albuerne bøjes, så næsen næsten rører væg­ gen – albuerne strækkes igen. LEIFF JOSEFSEN 14 ONSDAG 9. NOVEMBER 2016 SUNDHEDSTEMA

Nakasunnaanik eqaarsaartitsineq (kimminnik kivitsisaqattaarneq) Isikkatit tummeqqat tummarfiata sinaanut inissikkit. Timeq paarlakaajaallugu kanaaq atorlugu peqittaqattaarneq. Aalanermi ta­ marmi seeqqut siaarsimatinneqassapput. Nissutit paalakaajaallugit eqaarsaarlutit mi­ siliguk. Lægøvelse (hælløft) Fodbalderne placeres på kanten af et trap­ petrin. Kroppen skiftevis løftes og sænkes ved en bevægelse i ankelleddet. Knæene skal holdes næsten strakte under hele be­ vægelsen. Træn eventuelt med et ben ad gangen.

Siffisanik nissullu nukiinik tasitsaarineq Isikkavit aappaa siullinngorlugu nikorfagit. Oqimaassutsit nissunnut siorlermut tutsis­ savat, nissuit tunorliup saava tasitsillugu. Eqqissillutit anersaartorninni tasissimassaa­ tit. Udspænding af hofte og benmuskler Stå med den ene fod foran den anden. Læg vægten frem på det forreste ben, så du strækker på forsiden af det bagerste ben. Hold strækket, mens du roligt trækker vej­ ret.

Tallinik aalatitsineq Isikkatit avissaangatilaarlugit nikorfagit. Qi­ tit qeqqaarissillugu. Naanni nukitit sukak­ kit tallitillu siumut tunumullu aalatillugit tamatumalu peqatigisaanik akuttoqatigiis­ sumik seeqqutit peqittarlugit. Tallitit qut­ sinnerujartortumut kivittarlugit aalatikkit. Armsving Stå med lille afstand mellem fødderne. Ryg­ gen i neutralstilling. Spænd musklerne i ma­ ven, og sving armene frem og tilbage sam­ tidig med, at knæene bøjes og strækkes ryt­ misk. Sving armene længere og længere op. PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ NOVEMBERIP 9-AT 2016 15

Kipungasumik isikkat attortarlugit Nissutit avissaartillugit isikkatillu avammut saatsillugit nikorfagit. Nissut talerperleq pe­ qissavat saamerlerlu tasillugu. Timit appar­ tissavat qitit siaangatiinnarlugu sanguumil­ lutillu, assannik saamerlermik isikkat taler­ perleq attorlugu. Taleq talerperleq tunum­ mut qummullu siaarneqassaaq. Makittarissi­ git, oqimaassutsillu nissunnut saamerlermut nuullugu peqillugu, talerperlerlu tasillugu. Diagonalt kryds Stå med spredte ben, og drej knæ og fødder udad. Bøj højre ben, stræk venstre. Sænk overkroppen med lige ryg og drej, så ven­ stre hånd kommer ned til højre fod. Højre arm strækkes bagud og opad. Ret dig op, og før vægten over på venstre ben, og bøj det, mens du strækker højre ben.

Naanik eqaarsaartitsineq Siffissatit seqqutillu peqillugit alutillu na­ termut tutsilluarlugit innarit. Tallitit sakis­ sanni paarlaatsillugit inissikkit. Niaqoq ­tuillu natermit kivittaqattaakkit. Mavebøjninger Lig på ryggen på gulvet med en bøjning i hofte- og knæled og fodsålerne fladt i gul­ vet. Armene lægges bag hovedet eller på kryds over brystet. Hoved og skuldre løftes fra gulvet. Najoqqutarineqartoq: Bente Klarlund Pedersen »Motion på recept« (2011)

Kilde: Bente Klarlund Pedersen »Motion på recept« (2011)

NYT LIV MED GRATIS KONSULTATIONSPAKKE NYT SMIL Du får gratis: • Flybillet* (se betingelser) • 1 Hotel overnatning • Behandlingsplan på dansk • OPG X-røntgen • Transport til og fra lufthavnen • Dansk tolk * refundering af fly op til 1.350 DKK (hvis behandlingsplanen er på 13.500 DKK, og du starter behandlinginden for maks 6 måneder.

Pris eksempel: Implantat

Krone > Kr. 2.160 < Abutment Kr. 1.220

< Implantat 50-80% Europas bedste Kr. 3.830

SPAR PÅ SMERTEFRI TANDBEHANDLING garanti ordning

KOMPLET PRIS FRA KR. 7.210 Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe Kontakt Tandrejser® LIVSTIDS GARANTI dig til et nyt smil med behandlingsgaranti på Europas førende tandklinik Kreativ Tlf. nr.: +45 51 78 00 04 Tilskud ydes fra Sygesikringen Danmark Dental i Budapest www.tandrejser.dk efter gældende prisliste 16 ONSDAG 9. NOVEMBER 2016 SUNDHEDSTEMA TRINE JUNCHER JØRGENSENTRINE Canadami nunap inoqqaavit »inuit« peqqissutsikkut kalaallit atugarisaannut assingisunik arlalinnik atugassaqartitaasut, ilisimatusartoq oqarpoq. Den canadiske oprindelige befolkning »inuit« i Nunavut har flere sundhedsbetingelser til fælles med grønlændere, siger forsker. Sundhed i Arktis Længst mod nord lever godt 10 millioner mennesker heraf mange oprindelige arktiske folkeslag. De har en del til fælles, hvad angår sundhed, sygdomme og livsvilkår. I Grønland står vi stærkt inden for kapacitetsopbygning og uddannelse

råder Sameland til de russiske republikker le mellem de oprindelige folkeslags sund­ Trine Juncher Jørgensen ud mod det Arktiske Ocean fra Murmansk hedstilstand og den øvrige befolkning i hen­ [email protected] til Chukotka. En perlerække af forskellige holdsvis USA og Canada. Endelig er der en kulturer og sprog og et mix af oprindelige gruppe bestående af Grønland og Nunavut, folkeslag og nye tilflyttere. der kan mønstre mere end 85 procent op­ 10 millioner mennesker fordelt på 27 for­ Rhonda M. Johnson er professor i befolk­ rindelige folk, og hvor forskellene til hen­ skellige regioner og lande. Så mange bor ningssundhed ved Universitetet i Ancho­ holdsvis Danmark og Canada er betydelige. og lever i Arktis fra Alaska og de canadiske rage, Alaska. Hun har igennem en årrække De russiske republikker er en gruppe for territorier Yukon, North West Territories og studeret sundhedstilstande i Arktis og stillet sig, der på mange områder er voldsomt ud­ Nunavut over Grønland og de nordiske om­ spørgsmålene. Hvem er de arktiske folk? De­ fordret sundhedsmæssigt og demografisk i ler de nogle sundhedsudfordringer? Hvor forhold til det øvrige Rusland. adskiller de sig? Og hvad kan vi som sam­ - Udfordringerne i sundhedssystemet i Oprindelige folk lever kortere liv fund gøre for at forbedre sundheden i Ark­ Arktis handler også om, at befolkninger I Canada er gennemsnitslevetiden 77 år for tis. mange steder lever isoleret. Klimaet påvir­ mænd og kvinder 82 år. I den arktiske pro- ker de logistiske muligheder, og dertil er det vins Nunavut den 67 år for mænd og 70 år Transformation af samfund svært at rekruttere sundhedspersonalet lo­ for kvinder. Fælles for mange af de arktiske regioner og kalt, siger Rhonda M. Johnson, der påpeger I Rusland er børnedødeligheden i gen- områder er, at et traditionelt isoleret om­ at mange arktiske samfund lider under stor nemsnit 13,3 per 1000 levendefødte. I den råde i løbet af få generationer er ændret til mangel på sundhedspersonale, der dels skyl­ arktiske provins Chukotka er børnedødelig- et mere moderne og vestligt inspireret sam­ des mangel på lokale uddannelser, udfor­ heden 20,3 pr. 1000 levendefødte. fund. Udover at der er kommet en række dringer med at rekruttere folk og vanskelig­ I Danmark er børnedødeligheden 4,7 per nye sygdomme til, som ikke tidligere er set heder ved at sikre kontinuitet i sundheds­ 1000 levendefødte, mens den i Grønland er i Arktis, er der også kommer psyko-sociale systemet. tre gange så høj nemlig 12,1 per 1000 le- udfordringer til de små samfund i nord. Den tendens bekræfter speciallæge Gert vendefødte. Blandt oprindelige folk er der således en Mulvad fra Dronning Ingrids Hospital i I Danmark ryger 30 procent af kvinderne overrepræsentation af selvmord, alkohol- og Nuuk. Han fremhæver dog, at netop inden og 34 procent af mændene. I Grønland er tobaksmisbrug, fattigdom, marginalisering for kapacitetsopbygning står Grønland det 61 procent af mændene, der ryger, og og omsorgssvigt. Hertil kommer folkesyg­ stærkt i forhold til de øvrige arktiske områ­ 56 procent af kvinderne. domme som overvægt og diabetes-epidemi­ der. 27 procent af alle dødsfald i Nunavut er. - Vi har vores egen sygeplejerskeuddan­ mellem 1999 og 2008 var selvmord. Det er Ifølge Rhonda M. Johnson falder de ark­ nelse, og en stor del af det faste personale er 11 gange så meget som gennemsnittet i tiske regioner i fire grupperinger. De nordi­ grønlandske sygeplejersker. For læger er det Canada. ske regioner, hvor der kun er få forskelle hen imod 20 procent eller mere af de fast I Grønland er selvmordsraten 10 gange mellem sundhedsforholdene i nord og syd, ansatte læger, der er grønlandske, siger Gert så høj som i Danmark. og mellem de oprindelige folkeslag og den Mulvad, der også fremhæver, at der er flere øvrige befolkning i Norden. Dernæst er der grønlandske forskere, og at Grønlands Cen­ Kilder: Circumpolar Health indicators Alaska, Yukon og North West Territories, ter for Sundhedsforskning er ved at blive (2008). som er sammenlignelige på en række para­ etableret ved Ilisimatusarfik. metre, men hvor der er alligevel ses forskel­ PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ NOVEMBERIP 9-AT 2016 17 Issittumi peqqissuseq Nunarsuup avannaarpiaani inuit 10 millionit inuulluataarput taakkunannga amerlasuut issittumi nunap inoqqaajullutik. Peqqissuseq, nappaatit aamma inuunermi atugassarititaasut arlallit ataatsimoorussaraat. Kalaallit Nunaanni piginnaanernik qaffassaanermi ilinniartitaanermilu ingerlatsinermi nukittuumik inissisimavugut

masutut inissisimasimariarlutik kinguaariit Trine Juncher Jørgensen amerlanngitsut inuunerisa ingerlanerini [email protected] inuiaqatigiit nutaaliaasutut kitaanilu inoo­ riaatsimut sunnertissimasutut allannguute­ qarput. Nappaatinik siornatigut Issittumi Inuit 10 millionit nunani nunallu immik­ ta­kuneqartanngitsunik nutaanik takkussor­ CHRISTIAN JUNCHER JØRGENSEN koortuini 27-ni agguataarsimapput. Amer­ toqarnerata saniatigut, avannaani inuiaqa­ Ruslandimi republikki Sakha (Yakuts) peqqinnissaqarfimmi annertuunik lasuut Issittumi inuupput Alaskamiillutik tigiinni mikisuni inooqatigiinnermi aal­ unammilligassaqarpoq pingaartumik nunap inoqqaavinut tunngatillugu, tamakkua inini pisoqaasuni piitsooqalutillu inuupput. aamma Canadami nunap immikkoortuini laaveqartunik tarnikkut unammilligassat Yukon, North West Territories kiisalu Nuna­ ersertalerput. Taamaattumik nunap inoq­ Den russiske republik Sakha (Yakuts) har store sundhedsudfordringer især blandt de vumi, allat nunani avannarlerni Samit nu­ qaavisa akornanni imminut toquttarneq, oprindelige befolkninger, der lever i udslidte boligområder med stor fattigdom. naanni Issittumi imarpissuaq sinerlugu Rus­ imigassamik tubamillu atornerluinerit, piit­ landimi republikkini Murmanskimit Chu­ suuneq, immikkoorsitaaneq sumiginna­gaa­ Kalaallit Nunaanni aamma Nunavumi in­ saqarfimmi sulisunik amigaateqartut, ilaa­ kotkamut. Inuit assigiinngitsorpassuit assi­ nermullu ajornartorsiutit qaffasissorujus­ nuttaasut, taakkunani nunani najugaqartu­ tigut najukkani ilinniarfissanik amigaate­ giinngitsunik kulturillit oqaatsillillu, nunap suupput. Taakkua saniatigut pualavallaar­ nit nunap inoqqaavi 85 procentimik amer­ qar­nera pissutigalugu aamma sulisussar­ inoqqaavi nunaniillu allanit nuullutik aku­ nermik sukkornermillu nappaatit ilanngun­ lassuseqarput aamma Danmarkimi Cana­ siornermi unammilligassaqarnera taamaat­ leruttut. neqassapput. damilu pissutsinut naleqqiussilluni taakku­ tumillu peqqinnissaqarfimmi allanngo­ Rhonda M. Johnson, Alaskami Anchora­ Rhonda M Johnson naapertorlugu issit­ nani pissutsit malunnaatilimmik allaanerul­ ranngitsumik ingerlatsinissaq ajornakusoor­ gemi Universitetimi innuttaasut peqqissu­ tumi nunap immikkoortui sisamanngorlugit lutik. Ruslandimi republikkit immikkoortu­ luni. siannik professoriuvoq. Taassuma ukiut ar­ aggorneqarsinnaapput. Nunat avannarlerni tut inissisimapput, Ruslandip sinneranut na­ Pissutsit taamaattut Dronning Ingridip lallit Issittumi peqqissuseq pillugu ilisima­ nunat immikkoortuini avannaani kujataa­ leqqiullugit tamaani peqqissutsimut inuillu Napparsimmavissuani nakorsamit immikkut tusarsimavoq apeqqutinillu saqqummiussil­ nilu peqqissutsimut tunngasut assigiinngis­ katitigaanerat pillugit annertuumik unam­ ilisimatusartumit Gert Mulvadimit taper­ luni. Issittup inui kikkuuppat? Taakkua ar­ sutaat annertunngillat, aamma nunap inoq­ milligassaqarlutik. serneqarput. Taassumalli erseqqissaatigaa laat peqqissuseq pillugu unammilligassaat qaavisa avannaanilu innuttaasut akornanni - Issittumi peqqinnissaqarnermik sulias­ piginnaanngorsaaneq taamaattorpiaq issit­ assigiissuteqarpat? Assigiinngissutaat suup­ assigiinngissutit annertugatik. Tulliattut saqarfimmi unammilligassat aamma ila­ tumi inoqarfinnut allanut naleqqiullugu pat? Aamma inuiaqatigiittut Issittumi peq­ taa­neqassapput Alaskami, Yukonimi aamma gaat, najugaqarfinni amerlaqisuni innuttaa­ Kalaallit Nunaanni nukittuffigineqarneru­ qissuseq pitsanngortinniarlugu qanoq ilior­ North West Territories, taakkunani pissutsit sut avinngarussimasuni najugaqarnerat. Si­ soq. sinnaavugut. uuttuutit arlallit atorlugit imminnut naller­ lap pissusia pissutaalluni angallannermut - Uagut namminerisatsinnik peqqissaa­ suunneqarsinnaapput, taamaattoq nunap periarfissat killeqarput, tassunga ilan­ sunik ilinniarfimmik peqarpugut aamma Inuiaqatigiit allanngoriartortut inoqqaavisa peqqissusiat aamma USA-mi ngullugu peqqinnissaqarfimmi sulisussar­ sulisut amerlanerpaartaat tassaapput kalaal­ Issittumi nunap immikkoortuini amerlaqi­ Canadamilu innuttaasut allat peqqissusian­ siorneq ajornartorsiutitaqarluni, Rhonda M lit peqqissaasut. Nakorsat aalajangersimasu­ suni ataatsimoorussaasoq tassaavoq, naju­ nut nallersuussinermi assigiinngissuteqar­ Johnson oqarpoq, taassuma tikkuarpaa is­ mik atorfillit 20 procentiisa missaat ima­ gaqarfiit nalinginnaasumik avinngarussi­ luni. Kiisalu immikkoortut allat tassaasut sittumi inuiaqatigiit amerlaqisut peqqinnis­ luunniit taakkua sinnerlugit – kalaaliupput, Gert Mulvad oqarpoq, taasuma ilanngullu­ gu erseqqissarpaa kalaallit ilisimatusarner­ Kalaallit Nunaanni nunaqarfiit mikisut marluk peqqinnissaqarfimmi sulisunit mik ingerlatsisut arlaqartut aamma Kalaallit tikikkuminaapput. Assimiippoq Kangerluk 20-nik innuttaasulik. Aasaanerani Nunaanni peqqissuseq pillugu ilisimatu­ peqqinnissaqarfimmi sulisut Qeqertarsuaq aqqusaarlugu nunaqarfik tikittarpaat. sarneq Ilimmarfimmi pilersinniarneqartoq. Ukiuunerani qamuteralaat qimussillu nunaqarfimmut angallassissutaasarput. De små bygder i Grønland kan være svære at nå for sundhedspersonalet. Her er det bygden Kangerluk med 20 indbyggere. Om sommeren sejler sundhedspersonale ud til bygden via Qeqertarsuaq. Om vinteren foregår transporten via snescooter og hundeslæde.

Nunap inoqqaavi sivikinnerusumik inuusartut Canadami angutit agguaqatigiissillugu ukiu­ni 77-ini inuusarput arnat ukiuni 82-ini. Issittumi nunap immikkoortuani Nunavumi angutit ukiuni 67-ini arnallu ukiuni 70-ini inuusarput. Ruslandimi naalungiarsuit 1000-t inun­ ngoraangata agguaqatigiissillugu 13.3-t toqusarput. Issittumi nunap immikkoortua- ni Chukotkami naalungiarsuit 1000-t inun­ ngoraangata agguaqatigiissillugu 20.3-t toqusarput. Danmarkimi naalungiarsuit 1000-t inun­ ngoraangata agguaqatigiissillugu 4,7-t toqusarput, Kalaallit Nunaanni pingaso­ riaammik amerlanerullutik naalungiarsuit 1000-t inunngoraangata agguaqatigiissil- lugu 12,1-t toqusarlutik. Danmarkimi arnat 30 procentii pujor­ tartarput angutillu 34 procentii. Kalaallit Nu- naanni angutit 61 procentii arnallu 56 pro- centii pujortartarlutik. 1999-ip aamma 2008-p akornanni Nu- navumi toqusut 27 procentii imminut toqunnerupput. Kisitsit taanna Canadami imminnut toquttut agguaqatigiissillugit amerlassusiannit 11-riaammik qaffasin- neruvoq. Kalaallit Nunaanni imminnut toquttut Danmarkimi imminnut toquttunit quleriaam­ mik amerlanerupput.

Paasissutissat: Circumpolar Health indicators (2008). TRINE JUNCHER JØRGENSENTRINE 18 sundhedsområdet er dyrt at vedligeholde. vedligeholde. at er dyrt sundhedsområdet og med, gøre at godt penge mange er ikke er de økonomiske For rammer. området der departementet. i fagfolk med de dygtige i samarbejde re vide løbe og herfra stafetten tage kunne at områder. for Men er jeg glad enmed række er der videre sket der og er meget, arbejdet Selvfølgelig isundhedsdepartementet. bage 2009. i tilbage departementet oprette at til med hun var sidder hun iden Faktisk stol. gang, første er Det ikke Samarbejde. Nordisk og for Sundhed len ny som Naalakkersuisoq isto sig netop sat har (IA) Fontain Agathe [email protected] Jørgensen Trine Juncher for om og sommeren cykler at om Fontain,Agathe holde vinteren der selv langrend dyrker formen ved lige på sig selv vare ogFolk sørge bedre for tage skal at for siger leve Det sundt. ny Sundhed, Naalakkersuisoq for egen sundhed ansvar tage skal Vi lige. ved formen at holde for bruger, hun cyklen, primært det er sommeren Om arbejde. på ind møder hun inden morgenen, om at svømme begyndt hun er Derudover Nuuk. og Sisimiut ibåde langrend på at stå elsker Fontain Agathe sikkilernerusarpoq. attatiinnarumallugu ­qasujaassutsini Aasaanerani nalukkiartalersimavoq. Tamatuma ullaakkut suliartunnginnermini saniatigut Sisimiuni nuannarisaqarluartuuvoq. Nuummilu sisoraatinik ujakkaarnermik Fontain Agathe er meget dyrere, når folk først er blevet først folk pa når er meget dyrere, Den største udfordring for udvikling af af for udvikling udfordring største Den til være at for mig er- Det et privilegium Vi skal fokusere på forebyggelse, for forebyggelse, på det fokusere skal - Vi

ONSDAG 9.NOVEMBER2016 ­ ­ ­ ­ tisk tre kummefrysere, som er fyldt op med er som fyldt kummefrysere, tre tisk fak har fisker. Vi og er fanger mand min da derhjemme, råvarer grønlandske primært leve at sundt. på meget opmærksom der er Fontain, Agathe fortæller iNuuk, og iSisimiut derrend, løjper og både er dejlige lang på men elsker jeg stå at knæ, kunstigt et i dag Jeg har med håndbolden. stoppe måtte og en jeg knæskade fik Mendag. så der trækker. er detom sommeren cykling, og svømme, og langrend på stå at ved form holder i sig hun ung. Idag som boldspiller hånd en meget aktiv der var selv Fontain, Agathe siger ved, ændret have vi skal Det det. over tænker der ikke mange, stadig desværre Men motion. der kost og er sund på fokus er der kommet år øget mange gøre. sidste De kan selv vi er Der meget, for leve at sundt. sørge og selv sig på vare bedre tage skal folk at på, fokus have gerne derfor Jeg vil gjort. har allerede mere, end man effektivisere at det Og er svært isundhedssystemet. tienter Jeg tænker meget over min kost. Vi spiser spiser Vi kost. meget over- Jeg tænker min hver sport jeg dyrkede dage unge - Imine ­ ­ ­ 2017 er der psykiatritopmøde i Nuuk. i Nuuk. 2017 er der psykiatritopmøde I februar med. videre arbejde at til frem ser også Fontain Agathe som der psykiatrien, hjerte og kræft som sygdomme de alvorlige iforhold til satserne ind og tuberkulosestrategien på op følges der skal så Og luere sundhedsindsatserne. Fontain. Agathe fortæller afskrækkende, meget Det var om lungekræft. en film så jeg men da stoppede, jeg røget engang, selv Jeg har ryge. at f.eks. med en vane, stoppe at ved svært der har de folk, forstå sagtens kan men jeg fristelser, sådanne undgå at muligt vidt så Jeg forsøger væk. holdeat fingrene ved svært jeg har så mig, foran ske kartofler fran en skål der står Men hvis ke sodavand. drik at over jeg ikke tænker så og frugt, og grøntsager mange også spiser salter.og Vi tørrer ørreder, vi som fange og ude i hytten vi er sommeren Om hele tiden. næsten mad I første omgang skal Agathe Fontain eva Fontain Agathe skal omgang I første - karsygdomme. Og så er så Og karsygdomme. ­ ­ ­ ­ sad frem til valget i2013. valget til frem sad hun hvor Sundhed, for Naalakkersuisoq som posten hun fik i2009 og landstinget, af medlem hun 1993. blev I2002 simiut iSi kommunalbestyrelsen af medlem som indledt blev karriere 2002-2006. Politisk fra sted samme formand 1999-2002 og veskolen. Dø for skoleleder Fra hun 1998-2009 var døvekonsulent. og pædagog som arbejdet tegnsprogsunderviser. Har blandt andet sønner. Uddannet omsorgsassistent og samarbejde Nordisk og Sundhed for Naalakkersuisoq Ataqatigiit Inuit Fontain, Agathe Fakta: Medlem af ligestillingsrådet i Grønland iGrønland ligestillingsrådet af Medlem 1951. 9. juni i Sisimiut tre Født har og Gift SUNDHEDSTEMA - -

LEIFF JOSEFSEN LEIFF JOSEFSEN poq. oqaluttuar Fontain Agathe Tupannaqaaq, teqarlersarneq pillugu filmiliaq takugakku. tarsimavunga, unitsipparalu puakkut kræf­ pujortar Nammineq ajornakusoortitsisut. pujortartarnerminnik unitsitsinissamik inuilli paasisinnaavakka assersuutigalugu ussernartorsiornissaq pinaveersaartarpara, soortarpoq. Sapinngisannik taamaattunik qartillugu nerinaveersaarnissaat ajornaku chipse Saannili eqqarsaatigisarlugu. nissaq risarpugut, sodavandimillu imigaqanngin ne­ paarnanillu naatitarpassuarnik Aamma tarajortertarlugit. panerserlugillu niarluta, Aasaanerani illuaqqamiittarpugut eqalun ngajak nerisassanik ulikkaarsimasartunik. Pingasunik qerititsiveqarpugut tamatigu­ aalisartuummat. piniartuullunilu uiga gut, nermik kalaallit nerisassaannik nerisarpu poq. inuuneqarnissaminik pingaartitsisoq oqar peqqinnarnerusumik Fontain Agathe poq, miunilu Nuummilu ujakkaarfissaqarluar nga, ujakkaarnerli nuannareqaara Sisi­ seeqquusalertinnikuuvu­ Ullumikkut vara. ma assammik arsarneq unitsittariaqarsima sikkilerusuttarluni. aasaaneranilu kaarluni, ujak ­oqarpoq. Ullumikkut timigissartarpoq tuulluni assammik arsartartuusimasoq inuusut­ Fontain Agathe tariaqarparput, allanngortit Tamanna ajorpaat. saatigineq eqqar tamanna amerlavallaat raluartumilli Ajo sammineqarnerujartorpoq. aalatinnera timillu nerineq peqqinnartunik kingullerni Ukiuni iliuuseqarsinnaavugut. nammineq suliniuteqarfiginiarpara. Annertuumik peqqinnerusumillurunissaat inuunissaat Taamaattumik inuit imminnut paarine­ Pisariillisaaqqinnissarlu ajornakusoorpoq. akusunipilunngortarpoq. sunngoraangata ­inuimmi peqqinnissaqarfimmi napparsima akisoqaluni. peqqinnissaqarfiullu ingerlattuarnissaa put. Aningaasammi atugassat killeqarput, ilungersunarnerpaap atugassat ngaasatigut suleqatigeqqilerlugit. sut naalakkersuisoqarfimmilu sulisut pikkoris tigoqqikkakku suliaq ­Nuannaarutigaarali ingerlaqqissimallutik. suliat lalitsigullu ar pisoqarsimaqaaq, Soorunami taaffiuvoq. saniilinngilaq. 2009 tas Siullermeertumik sunngoqqammerpoq. Nunanullu Avannarlernut Naalakkersui­ IA [email protected] Jørgensen Trine Juncher sikkilertarluni aasaaneranilu ujakkaartarluni ukiuunerani nammineq peqqissuutinniarlugu Fontain timinilu oqarpoq, Agathe Peqqissutsimut Taama inuullutik. Naalakkersuisunngorlaaq peqqissumillu paarinerusariaqarput imminnut Inuit akisussaaffigisariaqarparput nammineq Peqqissuserput PEQQISSUUNEQ PILLUGUSAMMISAQ sortarsimavunga. Seeqqukkulli ajoqusera qarfik pilersitseqataaffigaa. mut uternera uannut immikkut pisinnaati immikkut uannut mut uternera - Suliassaqarfiup ineriartornissaanut ani­ Nerisakka nakkutigisorujussuuakka. An nakkutigisorujussuuakka. - Nerisakka - Peqqissutsimut naalakkersuisoqar - Peqqissutsimut - Inuusuttuullunga ullut tamaasa timer tamaasa ullut Inuusuttuullunga Pinaveersaartitsinerusariaqarpugut miit Agathe Fontain Peqqissutsimut Peqqissutsimut Fontain Agathe miit - mi Naalakkersuiso­ ­fim­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ patienter i sundhedssytemet, siger ny naalakkersuisoq, Agathe Fontain. Fontain. Agathe ny naalakkersuisoq, siger isundhedssytemet, patienter blevet er først folk når dyrere, meget er Det forebyggelse. på fokus med vigtigt er Det oqarpoq. Fontain Agathe Naalakkersuisunngortoq napparsimasunngoraangata akisunipilussuanngortarpoq, peqqinnissaqarfimmi Inuit pingaartuuvoq. samminissaa Pinaveersaartitsinerup kræfternerit uummatillu taqaasigut nap taqaasigut uummatillu kræfternerit soorlu perulunnartut nappaatillu qassaaq periusissiorto­ pillugu tuberkulose ­Taava saqarnikkut suliniutit nalilersorniarpai. Siullermik Agathe Fontainip peqqinnis ­ ­

saaneq pillugu ataatsimeersuartoqassaaq. ataatsimeersuartoqassaaq. pillugu saaneq imi februaarimi Nuummi tarnikkut katsor 2017 qilanaaraa. liniuteqarfigeqqinnissaa su Fontainip Agathe katsorsaanerup kullu Tarnik suliniuteqarfigineqassallutik. paatit 24 hours open hours 24 from kr. 149,- PBS

PINGASUNGORNEQ NOVEMBERIP9-AT 2016 ­ - ­ ­ 2013-imi tikillugu tassaniilluni. qinersinissaq Peqqissutsimut Naalakkersuisunngorluni 2009-mi Inatsisartunut ilaasortanngorpoq 2002-mi ilaasortanngorami. bestyrelsimut 1993-imiaallartippoq Sisimiuni kommunal sulinera taasuulluni. Naalakkersuinermik taavoq, 2002-miit siulit tassani 2006-imi siunnersuisoqatigiinni ilaasor taanermut sulivoq. Tusilartut2009-mut pisortatut ilinniarfiani lu sulisimavoq. siunnersortitut 1998-miit suulluni. Ilaatigut perorsaasututtusilartunil ilinniartitsi ussersuutitigut nalunaarnermi ilinniarsimavoqIsumassuinermik ikiortitut poq. pingasunillu Ueqarpoq erneqarluni. leqatigiinnermut Naalakkersuisoq Peqqissutsimut Nunanullu avannarlerni su Ataqatigiit Inuit Fontain, Agathe Paasissutissat: 1999-miit 2002-mut Nunatsinni naligiissi Juunip 9-ni 1951-imi Sisimiuni inunngor

19 - ­ ­ - - ­ - -

LEIFF JOSEFSEN nassaassaavoq. Gluten ilaatigut tassaavoq if ni, suaasiassanilu issingiassani, iffialiassani proteiniatKarrit qajuusa Gliadin annertuumik soqutigineqarnerujartortut gluteneqanngitsut Inuussutissat hos minnut qanittuararsuupput. Tamanna Rigs Kalaaliaqqat siutimikkut nappaateqalernissa qanittut ajuuteqalernissamut Kalaaliaqqat siutimikkut 20 put. put. ilisimatuutsuliniuteqartoqartariaqarpoq, allap nut katsorsarneqarnissaanullu annerusumik Taamaattumik siullunnerup paasineqarnissaa Nuum­ mik siulluttarnerat allanngorsimanngilaq 1996-imiilli ataavartu magaluartut meeqqat inuunermi atuakkatnaanni pitsaanerulersi Nu Kalaallit (15 Naak mapput sinnerlugu). dB siu neqarluni 500 Hz-6000 Hz atorlugit. misissor tutsarissusaallu uuttortarneqarluni siutaasaqinnguartarneqarput, naqitsinerat masut peqataapput. Meeqqat siutimikkut qulinik ukiullit Nuummi Ilulissanilu inunngorsi piaqqat 111-t niviarsiaqqallu 96-it) sisamaniit paat. takutip ilisimatusarnerit mut immikkoortumi toqqusaakkut kiisalu allerukkut pilaasarner Universitetshospitalimi siutikkut, qinngakkut Sjællands Køgemi aamma gisk Klinikkimilu immikkoortumi Audiolo kullu pilaasarnermut symptomer som oppustet mave, diarré, mave give kan Det gluten. fordøje at ved svært problemer. Nogle mennesker har nemlig give også kan gluten hæve. Men at til brød får det at egenskab, den andet blandt har byg. og Gluten rug havre, hvedemel, fra gluten i mængder istore findes Gliadin Kornproteinet for glutenfrie varer Stigende interesse af mellemørebetændelse, skriver forskerne. behandling og diagnostik på fokus øget med ind sættes der bør Derfor iNuuk. procent 6,8 på var 1996, hyppigheden hvor siden dret æn ikke børn hos mellemørebetændelse nisk forbedret i Grønland, er forekomsten af kro er (over 15øre levestandarden dB). Selvom ene det på høretab mildt havde (56,5 procent) børnene af halvdelen Hz. Over -6000 Hz 500 ifrekvenserne høreprøve en foretaget fik og mellemøretrykket målt fik øremikroskopi, med undersøgt blev Børnene Ilulissat. og i Nuuk (111 4-10 ialderen piger) 96 år, og drenge født 207 børn inkluderede Studiet Køge. spital, afdeling,bekirurgisk Universitetsho Sjællands Rigshospitalet og fra Øre-næse-hals og Kæ Øre-næse-halskirurgisk og Audiologisk Klinik, fra studie et af fremgår Det lemøresygdom. mel få at for risiko ihøj er børn Grønlandske øreproblemer for irisiko Grønlandske børn Peqqissuseq pillugunaatsut Meeqqat affai sinnerlugit (56,5 procentit) (56,5 procentit) sinnerlugit affai Meeqqat Misissuinermi meeqqat 207-it (nukap ­timik sakkukitsumik tusillassi aappaani

­pitalimi siutikkut, qinngakkut toqqusaak ONSDAG 9.NOVEMBER2016 mi atugaanera 6,8 procentiusimalluni.

- - ­ ------pinaveersaartariaqarpaat: gluten,pinaveersaartariaqarpaat: laktose suk imaluunniit uku sapigaqartuullutik qartuugunik naanerat. Avatangiisimik suliniute immikkut inooriaasiat malillugu toqqagassaqarsin periarfissikkusullugillu toqqagassaqarnissaat, ilumoortunik pisisartutta kissaatigigatsigu ngitsut« saqqummiuttarsimavagut, tassani allappoq. saat, tusagassiuutinut Pisiffik nalunaarummi ­akuu attumillu anguniagaasimavoq Pisiffimmit kinguneqarsinnaavoq.feerunnerannik Taama saftini atorneqarajuttartoq meeqqat unif tumik qalipaasigaangivissoq. Qalipaasiaq azo taaneqartar –azo-mik solbær kiisalu Fersken nialerpai: Cool Blue, Sprint, Jordbær/Ananas/ Saftimi nutaaliat Pisiffik Pisiffiup sisamat tuni qalipaasigaanngitsoq azo-mik Safti naanngimmat. immuuplersarluni sukkua timimut akuliussin immummik tunisassianik nerisimatilluni timmi naavoq laktosemik sapigaqarnissaq, aamma tenimik ilimanaateqarluarsin sapigaqaraanni tut gluteneqanngitsut neqeroorutaallutik. Glu naavoq, nioqqutissat inuussutissallu arlaqar senimi, Pilersuisumi takuneqarsin Pisiffimmilu akullit atorunnaarsimavaat. Tamannalu Brug inuussutissat glutenimikamerlanerujartortut sapigaqarput. inuit Nunaanni Kalaallit aamma inuitmarkimi 5.000-t glutenimik missaanniittut Dan anillattoortitsillunilu. amerlulersitsilluni luni, naarlulersitsilluni, eksemeqalersitsilluni, pullangalersitsisarpoq,­naakkut timmilersitsil ten arrortikkuminaatsittarpaat. Tamanna ajornartorsiutaalersinnaavoq. Inuit glu ilaasa pullatsitsisartoq.fiukkamik Glutenili aamma salgs- og marketingsdirektør i Pisiffik. iPisiffik. marketingsdirektør og salgs- Jensen, Stilling Heine sukker, fremhæver eller f.eks. laktose gluten, undgå skal de at betyder, som allergier, har eller miljøet for sats ind ekstra en gøre at ønsker de om Uanset livsstil. deres til passer som produkter, handle at for mulighed en og valg reelt et kunder vores give at ønsker vi hvor kampagne, for’ delelse. pressemed ien Pisiffik stoffer, skriver disse af brugen udfaset få at Pisiffik for mærkesag en været derfor har det Og børn. hos peraktivitet hy forårsage kan isaft, bruges hyppigt som azo-farvestoffer, kunstige De azo-farvestoffer. såkaldte de uden – helt Solbær samt sken Saft: Cool Blue, Sprint, Jordbær/Ananas/Fer Pisiffik af nye varianter fire lancerer Pisiffik udenSaft azo-farvestoffer pen ikke kan optage mælkesukker. mælkesukker. optage kan ikke pen ved indtagelse af mælkeprodukter, fordi krop diarré får man hvor tilstand, en er som rant, for, laktoseintole er man at sandsynlighed vis en også der er gluten, for over allergisk man Er gluten. varer, indeholder og ter ikke der produk af række lang en tilbyder der Pisiffik, og Pilersuisoq Brugseni, ibåde ses fald hvert dropper glutenholdige fødevarer. Det kan i der flere, også der er I Grønland glutenallergi. af mennesker 5000 omkring lider Danmark I udslæt. samt hud uren og eksem smerter, - Ukiuni kingullerli sukumiisumik »Akoqan - Vi har i de sidste år intensiveret vores ’fri ’fri vores intensiveret år sidste ide har - Vi ist amatt atorunnaariartornis taamaattut ­tissat | Kortnytomsundhed - - ­ ­ ­ ------­ ------ngorniartoq Maria Tvermosegaard Maria ngorniartoq oqarpoq. ph.d.- ingerlatsivimmi mik ilisimatusarnermut peqqitsutsilalersitsisartut, Nunaanni Kalaallit isinnaatigaluarpat inger ajortumik allarpassuit uuliaa qanorluunniit illersu vugut aalisakkap qanitsigisut. Taamaalilluta ima inerniliisinnaa matip taqaasigut nappateqalernissaminnut allatuut kitaamiusuulli laallit nunarsuarmi uum simanngilaq. Aappaatut isumaqarpugut ka qannginnera tamakkiisumik uppernarsineqar kap uuliaata sunniutaa imaluunniit sunniute akoqartupilussuusarmata. aalisak Siullertut naanngitsut nerisaat aalisakkat uuliaanik uummatip qataasigut nappaateqalersin minnut qanoq qanitsiginersut. toornissaminnut imaluunniit aanaartornissa soorluqalernissaminnut ummaatikkut milit paasiniarlugu uummatip taqaasigut nappaate matuussutsikkut atuakkiat misissorneqarput nunat ilisi pillugit inoqqaavi Issittumilu kalaallit tusarnermit paasineqarpoq. Ilisimatusarnermi ilisima ingerlatsivimmi mik ilisimatusarnermut Ingerlatsiviani peqqitsutsi Nunaanni Kalaallit Naa qanitsigalutik.qalernissaminnut Tamanna laallit allatuullu uummatip taqaasigut nappate ka imaapput Pissutsilligigunarlugu. piviusut tik uuliaanik akoqarluartoq aalisakkat peqquti kut illersugaasut qangaaniilli nerisaqariaaser taqaasigut nappaateqalernissaminnut immik isumaqartoqarsimavoq kalaallit uummatip saat ilimanaateqartigaaq. Ukiuni qulikkaani milittoornis taqqakkut kalaallit Kitaamiusulli aarlerinartoq Taqqakkut milittoornissaq Stilling Jensen erseqqissaavoq. korlu, Heine pisortaq tuniniaanermi Pisiffimmi Voksne med kontorarbejde sidder ned alt for for alt ned sidder kontorarbejde med Voksne stolen Drop for Sundhedsforskning i Grønland Center ved ph.d.-studerende Tvermosegaard, Maria retning,” siger forkerte i den skubber der andet, meget der er fiskeolie af effekt beskyttende mulig en uanset at konkludere, må iVesten. vi Så folk som karsygdomme hjerte udvikle at for risici mange så lige har grønlændere at vi, finder andet det for ret. Og dokumente endeligt ikke samme på mangel eller effekt fiskeoliens er første det for Men kosten. gennem fiskeolie meget får de fordi at grønlændere ikke fik hjertekarsygdomme, hjertet eller hjernen. hjertekarsygdomme, såsom blodpropper i for risiko deres vurdere at for iArktis keslag tur om grønlændere og andre oprindelige fol man gennemgået den videnskabelige littera har Istudiet Folkesundhed. for Institut Statens ved iGrønland Sundhedsforskning for Center fra studie et af fremgår Det andre. alle som mange risici for at hjertekarsygdomme udvikle så lige har er, grønlændere at faktum Men fiskeolie. på rig er kost, der traditionelle den mod hjertekarsygdomme muligvis på grund af beskyttet særligt var grønlændere troet, at man har iVesten. Iårtier folk som propper Grønlændere har lige så stor risiko for blod forRisiko blodpropper - Qangaaniilli isumaqartoqartarpoq kalaallit kalaallit isumaqartoqartarpoq - Qangaaniilli - Der har længe hersket en forestilling om, om, forestilling en hersket længe har - Der ­la afip nutau peqqissusaannut innuttaasut ­gaaffiup - - - ­ - - - - - ­ - ­ ------­ - - - - - ni inuuneqarnissami ikioqatigiillusini inuuneqarnissami anguniagaqaritsi peqqinnerusumillu ulluinnar 4) Ataatsimooritsi assigiimmik – suliffimmi falluniluunniit ataatsimiittoqarsinnaavoq 3) Ataatsimiinnerni – pisulluni aalasarit nikor nikisiguk inissisimanerit allortarlugu ta missaa affaa –akunnerup nikerartiguk suliffiit 2) Ulloq atorsigik appartakkallu qullartakkat 1) Issiavik atornagu nerriviit – ullormi suliffimmi missaarutigineqartut: ileqqut kaju nutaat nalunaarusiami Suliffimmi annikillisaataasinnaavoq. kanut timikkutlangorartinnerat nukitigullu ajuutigilik seraanni. Aamma sulitilluni inissisimanerit al pisullunilunikorfanermik taar unitsiarnermik kingunipilui annikillineqarsinnaapput narnerup toqunissamut attuumassuteqarpoq. Issiaan siusippallaamillu arlaqartunut kræfternernut 2-diabetesimut,type oqimaappallaarnermut, uum­ Issiaannarneq massarsiorfiusinnaasumik. isu mavoq aalanerulernissamut suliffimmi ingerlatsiviaqissusaannut nalunaarusiorsi Taamaattumik peq innuttaasut Naalagaaffiup issiasoqartarluni. annersaani eqqumanerup qulit sinnerlugit issiasoqartartoq, taamaalilluni akunnerit katillugit unnuarlu ulloq kutippaat ni amerlavallaani issiasarput. Misissuinerit ta sulisut ullormut akunner Inersimasut allaffinni atornagu Issiavik hverdag hverdag sundere en til hinanden hjælp og pladsen, arbejds på mål fælles –sæt 4) sammen Stå stående eller gående afholdes kan – møder i møderne gang 3) Sæt time halve hver cirka stilling –stift arbejdsdag din 2) Variér iarbejdsdagen aktivt hæve-sænkebordet brug 1) –og stolen Drop på arbejdspladsen: nye vaner fire følgende til opfordrer Rapporten lænd. eller skulder nakke, fra gener af iform besvær muskel-skelet mindske at til med være ger arbejdsstillin varierede kan pauser. Desuden gående og ståtid med den erstatte at ved reduceres kan siddetid af effekter negative De død. tidlig til og kræftsygdomme flere vægt, af hjertekarsygdom, 2-diabetes, type over forekomst til relateret er adfærd Stillesiddende arbejdspladsen. på aktivitet mere til inspiration sundhed udarbejdet en minirapport, der giver Folke for Institut Statens har Derfor siddende. timer vågne de af størstedelen tilbringes med der og idøgnet, 10 over til ialt timer bliver det viser, at Undersøgelser dagligt. timer mange matip taqaasigut nappaateqalernissamut, SUNDHEDSTEMA - - ­ ------­ ------LEIFF JOSEFSEN PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ NOVEMBERIP 9-AT 2016 21

PLAKAT til AG og Arnanut 266x362.indd 1 07/04/16 16.09 22 ONSDAG 9. NOVEMBER 2016 SUNDHEDSTEMA

Tankernes Hus – citater fra børn: »I vores hus har vi ikke så mange rum, i mit Tankernes hus rum er der trist, og man kan se det, når man kommer ind. Jeg kan komme til at Flere skoler arbejder med at styrke børnenes robusthed, tænke på noget, der er sket, og bliver me- så de bedre kan overkomme modgang og svære oplevelser get ked af det«. »Jeg har rigtig mange gode tanker, så når jeg kommer i tankernes hus, vil jeg dersøge anvendelsen og effekterne af pro­ med børnene. selvfølgelig være i de gode rum, men jeg er Trine Juncher Jørgensen grammet. - Mange af de professionelle har selv været også sikker på, at jeg kommer i rummene [email protected] igennem nogle oplevelser, der har været Øvelser med de dårlige tanker... det er godt, at jeg svære og belastende. De kan med fordel kan gå ud igen...« Gennem øvelser, film og spil kan elever og bruge øvelserne på sig selv, før de taler med »Jeg åbnede en dør til et surt rum, og Hvordan styrker man børn og unge, så de lærere få skabt en dialog om følelser, tanker børnene, siger Karen Wistoft begyndte at blive meget sur... jeg tror, jeg bedre er i stand til at klare udfordringer i og hvordan hjernen fungerer. En af øvelser­ Hidtil har der været afholdt fem kurser i var nysgerrig og åbnede døren ved et livet? En række skoler i Grønland har taget ne hedder tankernes hus og handler om at programmet for fagpersoner i Sermersooq uheld. Jeg ved, at jeg hele tiden åbner dø- det såkaldte robusthedsprogram til sig på forstille sig, at hjernen er et hus med mange og 2 superbrugerkurser for fagpersoner fra ren til kærlighed. Så kommer tankerne om mellemtrinnet, hvor elever i alderen 10-13 rum, hvor tankerne bor. Med opmærksom­ hele landet. I alt har 120 personer deltaget i det jeg mest holder kært....« år lærer at se, klare og overkomme de slag heden skal man kaste lys på en tanke ad kurser, og heraf er der uddannet 16 super­ og knubs, som livet giver. gangen. Måske er der et rum med triste, brugere, som både kan undervise og super­ Kilde: Robusthed.dk - Robusthed handler om at blive god til at bange eller vrede tanker? Eller et rum med visere kollegaer i programmet. håndtere dagens udfordringer i stort og glade tanker? Børnene kan så tegne, skrive Målet er at få det udbredt over hele Grøn­ småt, især når livet er svært. Programmet eller fortælle om de tanker, der dominerer. land, så det bliver en tilbud til alle mellem­ består af en række mentaliseringsøvelser, - Hvilke tankerum er der hos børnene? trinselever i forlængelse af Kammagiitta – der kan hjælpe med at flytte tanker fra no­ Hvad optager dem og fylder mest? Og hvor­ Fri for mobberi, der typisk introduceres i get, der er alarmerende, til noget, der kan dan kan man hjælpe dem med at finde de indskolingen. Øvelse: Velværekugler i kroppen overkommes. Det kan også hjælpe voksne til rum, der indeholder glæde og positive tan­ Programmet er udviklet i samarbejde Luk øjnene, og forestil dig, at du har en lille at komme i kontakt med børn, der har det ker, fortæller Karen Wistoft. med Kommuneqarfik Sermersooq, Depar­ velværekugle i hver eneste tå og hver ene- svært, fortæller Karen Wistoft, der er profes­ Robusthedsprogrammet kan bruges af tementet for Sundhed, redaktør og overlæ­ ste finger. De små kugler roterer langsomt sor ved Danmarks institut for Pædagogik og alle, og i Grønland ser man, at nøgleperso­ ge Poul Lundgaard Bak og professor Karen og giver dig den mest behagelige varme, Uddannelse (DPU) og ved Institut for Læ­ ner og superbrugere også anvender øvelser­ Wistoft fra Danmarks institut for Uddan­ du kan forestille dig.Lad langsomt kuglerne ring, Ilisimatusarfik, og som står for at un­ ne på sig selv, så de er bedre rustet til at tale nelse og Pædagogik. vandre opad, og når de når fødderne og hænderne, så lad dem smelte sammen til lidt større kugler, som langsomt vandrer op i ben og arme, mens de roterer og giver dig den mest behagelige varme og velvære, du kan forestille dig. Når kuglerne når kroppen og hovedet, bliver de ved med at rotere langsomt og give dig behagelig varme, så du føler dig afslappet og fri inden i dig selv. Når du er færdig, så lad kuglerne blive usynlige, så de er klar til næste gang, du vil bruge dem.

Kilde: Robusthed.dk

Hjælp til beroligelse Oplever du en akut krise, går hjernen i alarmberedskab. I sådanne situationer er det godt at kunne berolige sig selv. Her føl- ger nogle afslapningsøvelser. Skab fysisk afstand til situationen, sæt tempoet ned, sæt dig ned, gå ud, få motion og frisk luft. Snak med en person, som du er tryg ved. Tæl til 10. Snak højt med dig selv indeni: Gentag et ord eller en sætning, som er dybt beroli- gende for dig. Træk vejret dybt og roligt. Tænk på hvordan luften kommer ind og ud af din næse, og hvordan brystkassen og maven bevæger sig, når du trækker vejret. Når du gør det, vil du opleve, at de tanker, som prøver at tage fat i din opmærksomhed, trænger sig på igen og igen. Lad bare tan- kerne flyve forbi, mens du stille og roligt flytter opmærksomheden til vejrtræknin- gen. Du kan også prøve at tælle indeni dig selv .. 1…2….3…4. Få dine muskler til at slappe af i følgende rækkefølge: - Spænd kæbemusklerne hårdt i 5-10 se- kunder, og slap derefter af. Træk vejret dybt et par gange. - Spænd musklerne i arme og hænder hårdt i 5-10 sekunder, og slap derefter af. Træk vejret dybt et par gange. - Spænd musklerne i maven hårdt i 5-10 sekunder, og slap derefter af. Træk vejret dybt et par gange. TRINE JUNCHER JØRGENSENTRINE - Spænd musklerne i ben og fødder hårdt i Tarnikkut qajannaassutsimi pineqarpoq meeqqat inuusuttullu nukittorsarnissaat taamaalillutik inuunerminni ajornakusoortut 5-10 sekunder, og slap derefter af. Træk anigulertornerusinnaallugit. Aaqqissuussaq annermik 10-13-inik ukiulinnut saaffiginnippoq tamanilli atorneqarsinnaalluni. vejret dybt et par gange. Mental robusthed handler om at styrke børn og unge, så de bedre er i stand til at stå imod svære ting i livet. Programmet henvender sig primært til de 10-13 årige, men kan bruges af alle. Kroppen hjælper tankerne

fyldt følelse af at være ... uden tanker eller noget som Oxytocin danser rundt i kroppen, når vi bliver helst andet. Det er altså en fredfyldt følelse, som op- forelskede. står, når der er helt stille indeni - når der ikke foregår noget målrettet i hjernen. Det kan man godt øve sig i Oxytocin skaber følelsen af venlighed - og venlige - se f.eks. den lille leg om Tanke-trylleri (side 44). handlinger.

Naturen er forunderlig - den har f.eks. lavet et lille Oxytocin kan stimuleres ved: molekyle, som er med til at skabe liv og kærlighed - på flere niveauer. Molekylet er et hormon, som hedder At øve sig i at være opmærksom og nærværende - Oxytocin (”kærlighedshormonet”): få styr på sit indre spotlys 40.

Oxytocin får livmoderen til at trække sig sammen, At være venlig overfor sig selv og overfor andre. så vi kan blive født og komme ud i verden og leve. Oxytocin er nemlig selvforstærkende - når man begynder, bliver der mere af det. Oxytocin får mælken til at løbe til i moderens bryst, så det lille barn kan få noget at leve af. Fysisk aktivitet, som direkte stimulerer dannelsen af Oxytocin - og for resten også endorfiner. Oxytocin er med til at skabe den stærke følelse af sammenhæng og ansvar, når forældre og deres Omsorgsfuld og kærlig berøring fra en man holder børn binder sig til hinanden i den allertidligste tid i af - eller tryg og blid massage fra en professionel livetPEQQISSUUNEQ - og får denne PILLUGU følelse SAMMISAQ til at blive ved. massør. PINGASUNGORNEQ NOVEMBERIP 9-AT 2016 23

Nuannersumik pinngorartitsineq nuannernerusunik eqqarsalernissamut aqqutaasarpoq. Kreativ udfoldelse er et middel til at få tankerne hen på noget positivt. KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQKOMMUNEQARFIK

Eqqqarsaatit Illuat – Meeqqanik Eqqissinissamut iluaqutit 40 Læs mere: Opmærksomheden - Hjernens spotlys, side 11 Eqqarsaatit illuat issuaanerit: Tassanngaannaq ajornartorsiuleriasaaleruit »Illutsinni ineerarpassuaqanngilaq, ineerara qarasaq kalerrinneqartutut piareersimalis- Atuarfinni arlalinni meeqqat qajannaassusiannik nuanniitsuuvoq aamma iserfigigaanni ta­ saaq. Taamatut pisoqartillugu imminut eq­ nukittorsaasoqarpoq, taamaalillutik aporfissat misigisallu manna takuneqarsinnaavoq. Tassani pisi- qissisarsinnaaneq pitsaasuuvoq. Aajuku eqqissinissamut sungiusaatit arlaliannguit. artornartut qaangerluarnerusarniassammatigik masut eqqarsaatigilerpakka aliasuttorujus- suanngorlungalu«. Pisumit timikkut qimagugit, arriilligit, 28 fiusoq? Imaluunniit ini eqqarsaatinik nuan­ »Kusanartorpassuarnik eqqarsaateqar- ingi­ngit, silaannarissaataalu pisuttuarit qa- Trine Juncher Jørgensen naarnartunik pilik? Taava meeqqat eqqar­ punga, taamaattumik Eqqarsaatit Illuat eq­ sujaallisarilluunniit. [email protected] saatitik salliusut titartarsinnaavaat oqalut­ qaagaangakku soorunami inini pitsaasu­ neerusuttarpunga, kisianni inini ajortunik Inummik toqqissimanerisannik oqa- tuaralugilluunniit. eq­qarsaatilinniikkumaarlunga aamma qu­ loqateqarit. - Meeqqat qanoq eqqarsariartaaseqarpat? larutiginngilara…qujanartumik aneqqissin- Meeqqat inuusuttuaqqallu inuunerminni Suut tiguartiffiginerusarpaat suullu imar­ 10-mut kisitsigit. naavunga...« suliassanik unammillernartunik suliaqarsin­ tuneruppat? Aamma inip eqqarsaatinik »Inimut annuttorujussuarmut matu am- Qamani ilunni nipituumik imminut naanerulersillugit qanoq nukittorsarne­ ­nuannersunik pitsasunillu pillip nassaarinis­ martoorpara annuttorujussuanngorlu­ oqaluugit: Oqaaseq oqaaseqatigiiluunniit qarsinnaappat? Kalaalllit Nunaani atuar­ saanut qanoq ikiuuttoqarsinaava, Karen ngalu…alaatsinaallunga ajutoornikkut matu ilinnut eqqissinartorujussuit utertaqattaak- finni arlalinni atuartuni akullerni qajan­ Wistoft oqaluttuarpoq. ammartoorunarpara. Asanninnermut matu kit. naassutsimik suliniummik taaneqartartoq Qajannaassutsimik suliniutit tamanit ator­ ammartuaannarlugu nalunngilara. Taava atorneqalersimavoq, tamakkunani atuartut neqarsinnaapput aamma Kalaallit Nunaanni asanerpaasakka eqqarsaatigilerpakka....« Itisuumik eqqissisimasumillu anersa- quliniit 13-inut ukiullit inuunerminni kimil­ iniut pingaarutillit superbrugerillu eqaar­ artorit. Silaannaq qanoq ililluni isernersoq lannernik takunissat, isumaginissaat qaa­ saarutit namminneq atortaraat takusarpa­ Najoqqutarineqartoq: Robusthed.dk sorlukkullu anillannersoq aamma anersaar- ngernissaallu ilinniartarpaat. vut, taamaalillutik meeqqanik oqaloqate­ tortillutit sakissatit naatillu qanoq aalaner- - Qajannaassusermi ullormi suliassat an­ qarnissaminnut piareersimalluarnerussa­ sut eqqarsaatigikkit.­ Kisianni iliuuseqarnin- nertuut annikitsullu isumaginissaannut pik­ gamik. ni eqqarsaatit­ ilinnik tiguaaniarsarisut tak- korissunngornissaq pineqartarpoq, ingam­ - Inuussutissarsiutigalugu tamakkuninnga kuttaqattaartuassapput. Eqqissiivillutit mik inuunermi ajornartorsiuteqartilluni. Pi­ suliaqartorpassuit misigisat tamakku artor­ Sungiusaat: Timimi arsaaqqat eqqumaffiginninnerit anersaartornernut nu- lersaarut tanikkut sungiusaatinik arlalinnik nartut nammakkiisullu aqqusaareersimavaat. eqqissinartut unnerani eqqarsaatit ingerlaartillugit sarsu- eqqarsaatit arlaannik kalerriinermut tun­ Sungiusaatit tamakku meeqqanik oqaloqate­ atiinnakkit. Aamma ilunni imatut kisitsisin­ ngasunit qaangerneqarsinnaasunit allamut qalersinnatik imminnut iluaqutaasumik ator­ Sikornerit taavalu arsaaqqat iluarusunnar- naavutit.. 1…2….3…4. saasaataasinnaasoq. Taanna aamma inersi­ sinnaavaat, Karen Wistoft oqarpoq. tut isikkavit inuaanniittut aamma assappit inuaanniittut takorluukkit. Arsaaqqat arriit- masut meeqqanik ajornartorsiuteqartunik Manna tikilugu suliniut Kommuneqarfik Imatut tulleriiaarlugit ujallutit sumik kaavipput illillu takorloorlugu aatsaat attaveqarnissaannut iluaqutaasinnaavoq, Sermnersuumi sulisunut aamma nunamit qasukkarteqattaakkit: taama nuannertigisumik kialaartillutit. Ar­ Karen Wistoft, Danmarks institut for Pæda­ tamarmit superbrugerinut marluusunut pik­ saaqqat isikkannut assannullu pigaangata - Alleqquit ujalui 5 -10 sekundini sakkortuu- gogik og Uddannelsemi (DPU) aamma Ilisi­ korissaassutigineqarsimalerpoq. Katillugit ar­riitsumik qummukartitassavatit, taava mik sukakkit tamatumalu kingorna qasuk- matusarfimmi Institut for Læringimi profes­ inuit 120-t pikkorissarnerni peqataapput ataatsimoortillugit anginerulaanngorlugu karit. Marlussoriarlutik itisuumik anersaar- soriusoq aamma pilersaarummik atuinis­ ­taakkunannagalu 16-it superbrugeriupput, arsaaranngortissavatit, taannalu talikkut torit. samut sunniutaanillu misissuinermi siuttuu­ aamma tamakku ilinniartitsisinnaallutillu nissukkullu arriitsumik qummukartissavat. - Talinni assannilu ujallutit sakkortumik 5-10 soq oqaluttuarpoq. suleqatitik ilitersuussinnaavaat. Taa­maannerani takorloorsinnaasannik sekundini sukakkit tamatumalu kingorna Suliniutip nunatsinnut tamarmut siam­ aatsaat taama iluartigisumik kialaarneq Sungiusaatit qasukkarit. Marlussoriarlutik itisuumik marneqarnissaa anguniagaavoq, taamaalil­ atugarissaarnerlu­ misigissavatit. anersaartorit. Sungiusarnikkut, filmernikkut pinnguaati­ luni atuartunut akullernut tamanut Kamma­ Arsaaqqat timinnut niaqqunnullu apuuk- nillu spilinik pinnguarnikkut atuartut ili­ giittamut ilassutitut neqeroorutigineqassaaq kunik arriitsumik kaaverusaartuassapput - Naanni ujallutit sakkortumik 5-10 sekun- niartitsisullu misigissutsit, eqqarsaatit aam­ – Qinngasaarunnata, taanna nalinginnaa­ iluartumillu kialaartillutit, taamaalillutit ilunni dini sukakkit tamatumalu kingorna qasuk- ma qaratsap qanoq suleriaaseqarnera pillu­ sumik atualernermi ilisaritinneqartarpoq. eqqissisimasutut kiffaanngissuseqartutullu karit. Marlussoriarlutik itisuumik anersaar- git oqaloqatigiilersinnaapput. Sungiusaatit Suliniut Kommuneqarfik Sermersooq, misigisimatilerlutit. torit. ilaat Eqqarsaatit Illuannik taaguuteqarpoq Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik, aaq­ Piareeruit arsaaqqat ersigunnaartissava- tassanilu qarasaq illuutinneqarpoq ineraar­ qissuisoq aamma nakorsaaneq Poul Lund­ tit, taamaalillutik tulliani atorfissaqartileruk- - Nissunni isiikkannilu ujallutit sakkortumik passualik. Eqqummaarilluni eqqarsaatit gaard Bak, professor Karen Wistoft, Dan­ kit piareersimaniassammata. 5-10 sekundini sukakkit tamatumalu ki­ ­ataasiakkaarlugit eqqarsaatigineqassapput, marks institut for Uddannelse og Pæda­ ngorna qasukkarit. Marlussoriarlutik itisuu- immaqa iniusinnaavoq nuanniitsunik, ersi­ gogik, suleqatigalugit ineriartortinneqarsi­ Najoqqutarineqartoq: Robusthed.dk mik anersaartorit. nartunik kamannartunillu eqqarsaatersor­ mavoq. 24 ONSDAG 9. NOVEMBER 2016 SUNDHEDSTEMA Timip atornera atunnginneraluunniit

Inersimasut ullormut minnerpaamik akunnerup affaanik timiminnik aalatitsisarnissaat nakorsat innersuussutigaat, meeqqallu akunnermi ataatsimi. AG Nuummi aqqusinermi inunnik apersuivoq paasiniarlugu inuit qanoq timersorti­ LEIFF JOSEFSEN gisarnersut. Paornánguaq Kleist Sapaatit akunneranut pingasoriarlunga crossfiteriartar­ punga. Aqquserngit sermeqanngikkaangata aamma arpattarlunga. Crossfiteraangama ataatsimoornermik misigisarpunga. Timersuutip anersaava, kaammattoqa­ tigiinnerput tapersersoqatigiillutalu. Ilavut allanit ti­

mersortartorpalaarnerusarput, tamattali peqataavugut LEIFF JOSEFSEN Motion eller ej ingerlannissaallu ataatsimoorfigalutigu. Inuummarin­ nerulersarpunga nukissaqarnerullunga Quassussuar­ Bibi Nielsen (JA) Læger anbefaler, at voksne bevæger sig i minimum en mullu ingerlagaangama nukittunerullunga misigisar­ Timigissartarfimmi sapaatit akunneranut marluk-pi­ halv time om dagen, mens det er en time for børn. Så AG luta, ilungersortorsuunanga qaqillugu. ngasoriarlunga timigissariartarpunga, nukittorsar­ gik ud på gaden i Nuuk for at høre, om folk dyrker motion Jeg dyrker helst crossfit tre gange om ugen. Og når der lunga qasujaallisarlungalu. Nukikka, qasujaassusera ikke er is på vejene, så løber jeg også. Til crossfit får jeg e­qaannissaralu pinerullugit timigissariartarpunga. den der fællesskabsfølelse. Ånden i sporten er, at vi hep­ Taavalu eqeersaataasarami ulluinnarni. Timi aalatit­ per på hinanden og støtter hinanden. Nogle er mere tarlugu eqeersaataasarami qaratsamut. atletiske end andre, men vi er alle sammen med, og vi Jeg dyrker motion to-tre gange om ugen i et trænings­ er fælles om at komme igennem det. Og så har jeg bare center, hvor jeg dyrker styrketræning og konditionstræ­ mere velvære, mere energi og jeg kan mærke på mig selv, ning. Jeg dyrker mest motion på grund af mine musk­ at jeg fysisk er stærkere, hvis jeg gerne vil op på Lille Ma­ ler, min kondition og smidighed. Jeg kan mærke, at min lene, så kan jeg det uden de store anstrengelser. koncentrationsevne er bedre efter motion. LEIFF JOSEFSEN Øystein Slettemark LEIFF JOSEFSEN

LEIFF JOSEFSEN Sapaatit akunneranut tallimariakannerlunga timigis­ sartarpunga. Timigissartarfimmi imaluunniit sisorar­ Kasper Brix Bærndt Daisy Møller Petersen lunga, sisorarfiiusinnaatillugu, sikkilerlunga kaavittu­ Sapaatit akunneranut tallimariakannerlunga timigis­ Timigissarneq ajorpunga. Nakerinngilara. Ullulli ar­ linnillu sisoraaserlunga. Assigiinneq ajorpoq. Timigis­ sartarpunga. Timigissartarfimmi nukkassarlunga, laanni aallartikkusukkaluarpunga. Timigissaatit arlaat sartarfimmi nukiit patajaallisartarpakka løbebåndimi­ naluttarfimmilu vandpolo. Timigissartarnikkut isu­ sorleq uanut soqutiginarnerunngilaq. Isumaqarpunga lu intervaltræning imaluunniit sikkiliusani. Timigissar­ maqarpunga ulluinnarni nukissaqarnerusutut misigi­ crossfitt sakkortuallaalaartoq aallarniutigissallugu. Mi­ neq nukissaniffigisarpara. sarlunga. Aamma nammineq nuannarigakku. silinnikuuara, sakkortuallaaqaaq. Jeg dyrker motion cirka fem gange om ugen. Enten i Jeg dyrker motion cirka fem gange om ugen. Styrke­ Jeg dyrker ikke motion. Jeg har bare ikke lyst. Men jeg fitnesscenter eller på ski, hvis der er skiføre, cykel og træning i et fitnesscenter og vandpolo i svømmehallen. kunne godt tænke mig at starte en dag. Der er ikke no­ rulleski. Det er lidt forskelligt. I fitnesscenteret dyrker Jeg synes, det giver mig mere overskud og energi i hver­ gen motionsform, der tiltaler mere end andre. Jeg tror jeg mest stabiliseringsstyrke, som man kalder det, og dagen at dyrke motion. Og så for min egen personlige crossfit er lidt for hårdt at starte med. Jeg har prøvet det intervaltræning på løbebånd eller på motionscykel. Mo­ fornøjelses skyld. engang, det var for hårdt. tion giver mig ganske enkelt overskud. LEIFF JOSEFSEN Natuk Berthelsen Naluara qanoq akulitsigisumik timigissartarlunga. ­Naatsorsorneq ajorpara. Arpattarnikuuvunga, taman­ nali unitsissimavara. Ilaannikkut sungiusariartarpun­ ga tamatiguunngitsorli. Tamanna unitsissimavara. Su­ LEIFF JOSEFSEN

LEIFF JOSEFSEN ngiusareerluni inuummarinnartarpoq. Nassuiarumi­ naappoq. Timinnut pitsaasuuvoq. Søren Hansen Jeg ved ikke, hvor tit jeg dyrker motion. Det holder jeg Bibi Tove Rehtmar Sapaatit akunneranut marluk-pingasoriarlunga timi­ ikke regnskab med. Jeg plejer at løbe, men det er jeg Sapaatit akunneranut marluk-pingasoriarlunga timigis­ gissartarunarpunga annermik arpattarlunga. Appak­ stoppet med. Nogle gange træner jeg, men ikke altid. sartarpunga, annermik arpallunga. Arpakkaangama kaangama inuummarissisarpunga. Det er jeg også stoppet med. Jeg synes, det er ret dejligt nukissanittarpunga. Jeg dyrker nok motion to til tre gange om ugen, hvor efter en træning. Jeg ved ikke, hvordan, jeg skal for­ Jeg dyrker motion to-tre gange om ugen, primært løb. jeg primært løber. Det giver mig velvære at løbe. klare det. Min krop får det godt. Jeg får energi af at løbe. PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ NOVEMBERIP 9-AT 2016 25

Trine Birch Larsen Tuniniaanermi siunnersorti Salgskonsulent Tlf. +299 38 39 86 Mobil +299 55 06 55 [email protected]

Hans Pavia Petersen Tuniniaanermi siunnersorti Salgskonsulent Tlf. +299 38 39 69 Mobil +299 55 05 40 [email protected]

Peter Schou Rasmussen Tuniniaanermi siunnersorti Salgskonsulent Mobil +299 58 57 40 [email protected]

Martin Møller Kristensen Tuniniaanermi pisortaq Salgschef Mobil +299 58 72 71 [email protected]

Ikiorlatsigit! Lad vores sælgere hjælpe dig!

Nuummi Sipisaq Avannarlermut Besøg os på Sipisaq Avannerleq i Nuuk. pulaartigut. Oqariartuutit Vi kan synliggøre dit budskab, ersarinnerulersissinnaavarput, så det slår igennem. malunnarnerusunngortillugu. Der er altid frisk kaffe på kanden. Kaffeqartuaannarpoq.

Sipsiaq Avannarleq 10 | Postboks 1050 | 3900 Nuuk | Tlf. 38 39 40 | sermitsiaq.AG | [email protected] 26 [email protected] Jørgensen Trine Juncher gemt siger igenerne, forklaringen ligger professor tilfælde fjerde I hvert idiabetes er tredoblet de seneste år. iløbet otte af 2diabetes personer med af type Antallet vækster Diabetes ivinterperioden. eksempel for begrænset er butik lokale iden af varer udbuddet hvis varieret, og sundt at leve svært kan være Det killilinnik nioqqutissaateqarpat. najukkami niuertarfik ajornakusoorsinnaavoq inuunissaq allanngorartitsillunilu Peqqinnartumik med insulin. behandling for brug tidspunkt et på 2 har diabetes med Mange tabletter. flere eller en med behandlingen starter 2. Ofte diabetes forskellige slags medicin til behandling af flere er Der insulin. tilstrækkeligt ikke rer produce og/eller insulin optage at til evnen forebygges. grad vis ien derfor 2kan madvaner. Diabetes usunde tet og inaktivi fysisk som livsstil usund af tilfælde imange udløses men arvelig, er dommen Syg voksne. primært 2rammer Diabetes 2 Diabetes og bevæger sig. spiser, drikker man drikker, meget hvor og og efter, spiser man hvad nemlig sig drer æn Blodsukkeret tiden. hele rigtigt ligge at til blodsukkeret få at svært være kan Det med insulinpumpe. eller insulininjektioner daglige flere med reguleres derfor skal ret celler, som producerer insulin. Blodsukke de dræber immunforsvar eget kroppens at skyldes, Det fuldstændigt. ikroppen nen eller helbredes. forebygges ikke heller derfor kan dommen 1, diabetes syg og udløser der hvad ikke, pludselig får sygdommen. Forskerne ved som mennesker, ældre også er der men voksne, yngre eller børn oftest Rammer 1 Diabetes To diabetes: typer

Ved diabetes 2 mister kroppen gradvist gradvist kroppen 2mister Ved diabetes Ved diabetes 1 ophører insulinproduktio ONSDAG 9.NOVEMBER2016 ------der optalt omkring 400 personer iGrøn personer 400 omkring der optalt blev I2008 optimeret. og systematiseret blev sygdommen af Håndteringen for diabetes. over indsatsen øgede iGrønland væsenet hvor Sundheds i2008, vor dagordenen på kom for først al Diabetes sygdommen. med 400 over registreret der er Nuuk i Alene 2 diabetes. med type personer 1200 kring dag. hver grøntsager spise og dagligt skridt 10.000 ger gå at der Jensen, forsø siger Birte for mig, ning den omlæg store ikke det var så kersyge, suk også har kæreste mere. Men min kage spise heller ikke kan jeg Og jo undvære. jeg over sig hun det. vel ærgrede Allige graviditetssukkersyge. midlertidige den konstateret også hun fik graviditeter tre hendes for hende, for under overraskelse den som store kom ikke dog Diagnosen sen. 55 fortæller sukkersyge, var det detat sig, viste men så blærebetændelse, havde fået jeg troede jeg fordi lægen, hos Jeg var et tilfælde. af lidt faktisk var - Det blodtryk eller forhøjet kolesterol? kolesterol? forhøjet eller blodtryk - Får du medicin mod hjertesygdom, højt graviditet? din under diabetes haft du - Har 2 diabetes med søskende eller forælder en du - Har 30) over (BMI overvægtig svært du - Er kløe? eller vandladning tørst, hyppig du - Har spørgsmål sigekan følgende ja af til ét tjekketBliv lægen, hvis hos du Der er i hele Grønland registreret om registreret erDer i hele Grønland det og måtte ikaffen, sukker - Jeg brugte - årige Birte Jen Birte årige ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ sen. sen. Jacob Lindskov siger Jytte forskrifterne, ter lever ef muligt vidt så og selv sig på muligt bedst for passe at et medansvar tager man at er Det vigtigt, diabetes. til gesygdomme føl for udvikle at risikoen bliver mindre des diabetes, får Jo man senere i livet diabetes. for udvikle at risikoen le iforhold med til spil kan overvægt svær og inaktivitet Fysisk diabetes. for få at tidspunktet eller udsætte for forebygge at livsstil sin hel del via selv gøre en kan Men man diabetes. har familie nogen iden nære hvis sygdommen, udvikle for at risiko har ilivet ler andettidspunkt diabetes. for få at tidspunktet forebygge eller udsætte kan sagtens Men man at idiabetes. spil på med faktor sige, der at at er en arvelig tigt tilbud. af systematisering og initiativer livsstilsforbedrende forhold til i sygehuse og sundhedscentre øvrige dets lan superviserer og ter, vejleder, der støtter videnscen et som fungerer Gruppen rapeut. fodte og sundhedskonsulent sygeplejerske, læge, af består og i 2008 diabetesgruppen som oprindeligt startede Livsstilsgruppen Forebyggelse rids Sundhedscenter. Ing Dronning på Livsstilsgruppen knyttet der er til Jacobsen, Lindskov Jytte jerske sygeple fortæller sundhedsvæsenet, til sig de henvender når befolkningen, undersøge at til er blevet bedre noget vi at gøre at med, primært år. otte har doblet Det iløbet af tre er således Antallet ihelefælde landet. diabetestil af antal et ser stigende støt vi og diabetesbehandlingen, af evaluering og ling land med diabetes. diabetes. med land Det kan ligge i generne, at man på et på el igenerne, man at ligge - Detkan er det Jacobsen vig Lindskov Jytte Ifølge Hvert år laver vi en gennemgang, optæl en gennemgang, laver vi år - Hvert ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ Marit Eika Jørgensen. Jørgensen. Eika Marit end siger for for andre, grønlændere tigt er mere gif sukkerindholdet at på, gætte vil Men jeg andre. for gælder som alle me råd, fødevarer. Det er sam de energitætte af dre min Spise ikosten. sukkeret ned på skære overvægt. give det kan hverdag kombineret med en inaktiv og sukkerindhold, et stort har ge, som og energiholdi er der fødevarer, importerede mange Men også fedt protein. og af stående be kost traditionel kun ikke grønlændere de fleste spiser men idag tidligere, mening god givet har genvariant Den blodsukker. lavt du at får modstå, at til evne og ding fedtforbræn til evne en god der være skal tilfældene. af procent 25 klarer der for grønlændere, hos for diabetes tion disposi en genetisk fundet ler, har man at fortæl Hun grønlændere. blandt i diabetes er professor Jørgensen Eika Marit Overlæge Genetisk disposition Jacobsen. Lindskov Jytte fortæller hjertekarsygdomme, også set dan så og nervebetændelse og nyresygdomme øjensygdomme, for screening om tale der er Her for følgesygdomme. ningsprogrammet i scree at deltage samt behandling, cinsk medi om kost, bevidsthed og aktivitet fysisk rygestop, på fokus med livsstilsændringer af en med kombination det behandles skal overvægtig. svært blive at spiser, undgå og man om, hvad vidst be være og aktiv fysisk er være at diabetes, gøre for forebygge at kan man vigtigste, Det Undgå overvægt overvægt Undgå Man skal komme det her til livs ved at at ved livs komme det her til skal - Man diabetes konstateret fået først man - Har Hvis du har en kost uden kulhydrater, så så en uden kost kulhydrater, du har - Hvis SUNDHEDSTEMA ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ TRINE JUNCHER JØRGENSEN PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ NOVEMBERIP 9-AT 2016 27 Sukkortut amerliartortut Inuit type 2 diabetesimik (sukkornermik) nappaatillit ukiuni qaangiuttuni arfineq-pingasuni pingasoriaammik amerleriaateqarsimapput. Nappaateqalersartut sisamararterutaanni sananeqaatinit kingornuttakkanit aallaaveqartartoq paasineqarpoq, sukkorneq pillugu ilisimatooq oqarpoq

Trine Juncher Jørgensen nami tamarmi sukkortut amerlatsikkiar­ aamma pualavallaarneq sukkornermik nap­ poq kalaallit akornanni sananeqaatini ki­ [email protected] tuinnartut. Tassa ukiuni qaangiuttuni ki­ paateqalersinnaanermut peqqutaaqataap­ ngornuttakkani sukkornermik nappaateqa­ ngullerni arfineq-pingasuni sukkortut pi­ put. Inuunerup ingerlarngani sukkorner­ lissutaasartumik nassaartoqarsimasoq, suk­ ngasoriaammik amerlanerulerput. Tassu­ mik nappaateqalerneq kingusissiartortillu­ kornermik nappaateqalersartut 25 procen­ - Nalaatsornerinnangajaavoq. Isumaqarlu­ nga pingaarnertut pissutaavoq innuttaa­ gu, sukkorneq pissutigalugu nappaatit taas­ tiannut attuumassuteqartoq. nga qorlukkut aseruuttoorsimallunga na­ sunik misissuinermut pikkorinnerulersi­ suma nassatai ikinnerussarput. Pingaarute­ - Kulhydratitaqanngitsunik nerisaqaraan­ korsiarama sunaaffa sukkortuullunga, 55- manerput, peqqissaasoq Jytte Lindskov Ja­ qarpoq imminut pitsaanerpaamik paariu­ ni taava nerisanik orsutalinnik arrortitsisin­ inik ukiulik Birte Jensen oqaluttuarpoq. cobsen oqaluttuarpoq, taanna Dronning malluni akisussaaqataanermik tigusinissaq, naaneq pitsaasuusariaqarpoq aamma aap Nappaatilli suussusersineqarnera tassunga ­Ingridip Peqqissaaviani Inooriaaseq pillugu aamma inuunermi najoqqussatut siunner­ sukkuata appasippallaalernissaanut aki­ annermik tupaallaataanngilaq, pingasoriar­ sullissisooqatigiinni ilaavoq. suutaasut naapertorlugit inooriaaseqarnis­ uussinnaassuseq. Sananeqaatit kingornut­ luni naartusarsimanermini naartunermut saaq, Jytte Lindskov Jacobsen oqarpoq. takkat taamaannerat siornatigut pissutsinut atasumik sukkornermik eqqugaasarsima­ Pitsaaliuineq naleqqulluinnarput, ullutsinnili kalaallit voq. Taamaakkaluartoq nappaateqalersima­ Inooriaaseq pillugu sullissisooqatigiit 2008- Puallarnaveersaarneq amerlanerpaat kalaaliminiinnarnik, orsu­ nini uggoraa. mi aallarteqqaaramik sukkortunik sullis­ Sukkortunngornissaq pitsaaliorumallugu mik proteininillu akulinnik nerisaqar­ - Kaffisugassara sukkulertarpara taman­ sisussatut pilersinneqarput, tassaallutik na­ pingaarnertut suliassaq tassaavoq timimik nerujunnaarput. Inuussutissat tikisitat nu­ nalu unitsittariaqarlugu. Aamma kaagisor­ korsaq, peqqissaasoq, peqqinnissaq pillugu aalatitsineq aamma suut nerisarinerlugit kissanik sukkumillu akoqarluartut neri­ sinnaajunnarpunga. Angutaatiga aamma siunnersorti aamma isikkanik passusisar­ ilisimasaqarneq, taamaaliornikkut puallar­ sarineqalerput, ulluinnarnilu aalavallaarun­ sukkortuuvoq taamaattumik nappaateqar­ toq. Suleqatigiit ilisimasanik katersivittut pallaarsinnaaneq pinngitsoortinneqarsin­ naaranni pualavallaalernermik kingune­ nermik tusarlerneqarnerup kingorna inoo­ atuupput, nunatsinni peqqissaavinnut nap­ naammat. qassallutik. riaatsinnut annermik allannguutaanngilaq, parsimmavinnullu siunnersuisarnermik, ta­ - Sukkornermik nappaateqarluni paasitin­ - Tamanna pinngitsoortinneqassaaq neri­ Birte Jensen oqarpoq, taanna ullut tamaasa persersuinermik aamma ilitsersuinermik neqarsimagaanni tassannga katsorsaaneq sani sukkup annikillisinneratigut. Inuussu­ allornernik 10.000-inik alloriarnissamik ul­ ingerlatsillutik inooriaatsimik pitsanngor­ assigiinngitsunik akuleruutsitsilluni inger­ tissat nukissanik ulikkaartut ikilisikkit. lullu tamaasa naatsitartorniartarluni. saataasunik suliniutinut aamma neqerooru­ lanneqassaaq, inoriaatsimik allanngor­ ­Siunnersuut taanna allanut tunngavoq aam­ Kalaallit Nunaanni tamarmi inuit type 2 tinik assigiinngitsunik aaqqissuussinermut titsinermi pujortartarunnaarneq, timimik ma. Eqqoriarparali sukkutallinnik nerisa­ diabetesimik (sukkornermik) nappaatillit tunngasuni. aalatitsineq aamma nerisat pillugit ilisima­ qarneq inuiannut allanut naleqqiullugu ka­ 1200 missaanniittut nalunaarsorneqarsi­ Jytte Lindskov Jacobsen naapertorlugu saqarneq, nakorsaatitorneq taamatullu suk­ laallinut toqunartoqarneruvoq, Marit Eika mapput. Nuummiinnaq 400-t sinnerlugit pingaaruteqarpoq oqaatigissallugu, suk­ kornerup nassataanik nappaateqalersin­ Jørgensen oqarpoq. nappaammik tassannga eqqugaasimasut na­ korneq pineqartillugu sananeqaatit kingor­ naanermut misissortinneq (screening) pe­ lunaarsugaapput. Nunatsinni sukkorneq nuttakkat pissutaaqataasinnaanerat eqqaas­ qataaffigineqassapput. Nappaateqalersin­ aatsaat iluamik 2008-mi eqqartorneqaler­ sallugu. Sukkortunngorsinnaaneq pitsaa­ naanermut misissortinnermi isini nappaatit, poq, taamani Nunatsinni Peqqinnissaqarfik liorneqarsinnaavoq imaluunniit kinguar­ tartuluutit, sianiutini aseruuttoornerit taa­ sukkorneq pillugu suliniummik ilunger­ sarneqarluni. matullu uummatip taqarsuini nappaatit suussilermat. Nappaammik passussineq aaq­ - Inuunerup ingerlanerani qaqugukkul­ pineqarput, Jytte Lindskov Jacobsen oqalut­ qissuussaalerpoq pitsanngorsaavigineqar­ luunniit nappaatip aallartissinnaanera sa­ne­ tuarpoq. lunilu. 2008-mi inuit Kalaallit Nunaanni qaatini kingornuttakkani pigineqarsinnaa­ sukkornermik nappaateqartut 400-t mis­ voq, ilaqutaasut qaninnerit akornanni suk­ Sananeqaatini kingornuttakkat saan­niittut naatsorsorneqarput. kortoqarsimappat. Inooriaaseq aqqutigalu­ pisuullutik napparsimalersinnaaneq - Ukiut tamaasa nakkutilliisarpugut, ki­ gu inuit namminneq sukkortunngornissar­ Nakorsaaneq Marit Eika Jørgensen, kalaallit sitsilluta aamma sukkortunik katsorsaaneq tik pitsaaliorsinnaavaat kinguarsarlugu­ akornanni sukkornermik nappaateqarneq Diabetes (sukkorneq) naliliiffigisarlugu takusinnaallutigulu nu­ luunniit. Timimik aalatitsinngippallaarneq pillugu professoriuvoq. Taanna oqaluttuar­ assigiinngitsut marluk: Diabetes 1 Amerlanertigut meeqqanit inunnillu inuu­ sunnernit atugaalersarpoq aammali utoq­ qaanerit tassanngaannaq nappaammik eqqorneqarsinnaapput. Ilisimatusartunit ili- simaneqanngilaq suna diabetes 1-imik (sukkornermik) aallartitsisarnersoq, taa­ maattumik nappaat pitsaaliorneqarsin­ naanngilaq iluarsissutaasumillu katsorsar- neqarsinnaagani. Diabetes 1-imik (sukkorneq) nappaate- qalernermi timip insulinimik pilersuineqa unittarpoq. Tassunga pissutaavoq timip nappaatinut akiuussutissaasa cellit insulini- nik pilersuisut toquttarmagit. Taamaattumik aap sukkua naleqqussarumallugu ullormut arlaleriarluni insulinitalimmik kapoorto­qar­ tariaqarpoq imaluunniit insulinimik imaar­ sissut­­ atorneqartariaqarluni. Aap suk- kuata piffissaq tamaat eqqortumik inissisi- matinniarnera ilungersunarsinnaavoq. Aap sukkua allanngorartuartuuvoq suut nerisi- manerlugit imersimanerlugillu apeqqutaatil- lugu, aamma qanoq annertutigisumik neri- simaneq, imersimaneq aalasimanerlu.

TRINE JUNCHER JØRGENSEN Diabetes 2 (sukkorneq) Apeqqutit arlaat ataaseq Diabetes 2 (sukkorneq) pingaartumik iner- simasunik eqquisarpoq. Nappaat kingor- aappimik akisinnaagukku nuttagaavoq, amerlasuulli peqqinnanngit- nakorsamit misissortigit sumik inooriaaseqarnerminni, soorlu timi- - akuttunngitsumik qilalersutut misigisarpit, mik aalatitsinnginneq aamma peqqinnan­ quikulavit imaluunniit ungillerisarpit? ngitsunik nerisaqarneq pissutigalugu pigi- lersarlugu. Taamaattumik diabetes type 2 - Pualavallaarpit (30 sinnerlugu BMI) (sukkorneq) pitsaaliorniarneqarsinnaavoq. - Angajoqqaaqarpit imaluunniit qatanngu­ Diabetes 2-mik (sukkornermik) nappaa­ teqarpit diabetes 2-mik eqqugaasimasumik? teqarnermi timip insulinimik akoqalersin­ naassusia annikillisarpoq aamma/imaluun- - Naartunivit nalaani sukkorsimavit? niit insulimik naammattumik pilersitsisin­ Pujortartarneq sukkornerlu ataatsimoortillugit pitsaasuunngilaq. Sikaritsini nikotinip naassusia akornusertarluni. Diabetes 2-mik - Uummallunneq, aap naqitsinerata qaffa­ taqqat eqitsittarpai taamaalilluni insulini kigaannerusumik sunniuttarluni. Tamatuma nappaatilinnut nakorsaatit assigiinngitsor- sip­pallaassusia imaluunniit kolesterole- saniatigut nikotinip aamma insulinimut malussarissuuneq annikillisittarpaa. passuupput. Katsorsaaneq amerlanertigut qarpallaarneq pissutigalugu nakorsaatitor- Rygning og diabetes er en dårlig sammenblanding. Nikotinen i cigaretterne får iisartakkamik arlalinnilluunniit iisinikkut aal­ pit? blodkarrerne til at trække sig sammen, så insulinen optages langsommere. Derudover med- lartittarluni. fører nikotin også nedsat insulinfølsomhed. 28 ONSDAG 9. NOVEMBER 2016 SUNDHEDSTEMA

Hvad er vitaminer? Vitaminer er en række kemiske forbindel- ser, som vores krop ikke selv kan danne, men som stadig er livsnødvendige for os. Hvis vi ikke får C-vitamin, kan vi eksempel- vis få skørbug og miste vores tænder. K-vi- tamin hjælper vores blod med at koagulere eller størkne, så det ikke bare pibler ud, når vi får et sår. Der findes 13 forskellige vitaminer, som opdeles alt efter, om de er vand- eller fed- topløselige. De vandopløselige vitaminer er vitamin C samt de otte forskellige B-vitami- ner. De fedtopløselige vitaminer er A, D, E og K-vitamin. Vandopløselige vitaminer ud- skilles for det meste gennem urinen, men fedtopløselige vitaminer ophober sig i fed- tet.

Hvad er mineraler? Vitaminer og mineraler er ikke det samme. Mineralerne er stoffer, der enten hjælper vi- taminerne med at fungere, eller er en slags byggesten i kroppen til for eksempel knog- ler og tænder. Men mineraler kan også have funktioner, som for eksempel jern i blodets hæmoglobin eller til regulering af nervesystemet eller kroppens væske- og saltbalance. De vigtigste mineraler er kalk, jod, jern, magnesium, kobber, kalium, krom, natrium, selen og zink.

Kan man få for mange vitaminer? Et for stort indtag af vitaminer kan i nogle tilfælde have en skadelig virkning. Dette gælder specielt for de fedtopløselige vita- miner: K, E, D og A (Brug eventuelt huske- reglen KED-A). Årsagen er, at kroppen ikke selv kan skille sig af med overskuddet gen- nem urinen på samme måde, som den kan med de vandopløselige vitaminer. Derfor skal man generelt tage den dosis, som er angivet på producentens pakning, med mindre man har aftalt andet med sin læge.

Hvem har særligt brug for vitaminer og mineraler? Nyfødte børn og spædbørn har særlige be- Husk vitaminer i mørketiden hov for ekstra jern og D-vitamin. Børn under 12 år kan få multivitamintab- I Qaanaaq har de allerede sagt farvel til solen, og inden længe følger byerne i nord efter. I letter. Gravide har brug for folinsyre indtil tredje mørketiden er det ekstra vigtigt at tænke over at spise varieret og få nok med vitaminer måned, og jern fra 20. uge. og mineraler Kvinder, der ønsker at blive gravide, bør tage 400 mikrogram folinsyre. Kvinder, der bærer slør, og personer med rer, så er der kun tilbage at supplere med tage D-vitamin året rundt, fordi mange ikke Trine Juncher Jørgensen mørk hud bør have D-vitamintilskud. D-vitaminpiller. får nok igennem kosten. [email protected] Fra overgangsalderen bør man sikre sig I en skrivelse fra landslægeembedet revi­ - Derudover bør man huske på at spise ri­ ekstra D-vitamin og calcium. deret i juni 2016, anbefales det, at børn op geligt med friske eller frosne grøntsager Ældre mennesker, der ikke spiser særlig Det er især D-vitamin, som voksne og børn til 2 år får fem dråber D-vitamin dagligt. hen over vinteren, siger hun. meget har brug for tilskud kommer i underskud af i vinterperioden. D- Derudover at børn op til 12 år får en tygge­ D-vitaminmangel kan føre til deforme­ Syge mennesker, der spiser småt, har en vitamin får vi nemlig fra solens stråler og fra vitamintablet dagligt. I vintertiden kan det ring af knoglerne, tandforfald og muskel­ hjertesygdom eller som optager næring fødevarer som f.eks. hellefisk, laks, makrel, ifølge Ernærings- og Motionsrådet også svækkelse. Derudover peger en række nyere dårligt fra mave-tarm-systemet. sild og torskelever. Der er også D-vitamin i være en god ide at supplere med D-vitamin­ undersøgelser på en sammenhæng mellem sæl og hval, men også giftstoffer fra global tilskud eller ved at spise de fede fisk, der har mangel på D-vitamin og neurologiske syg­ Kilder: Netdoktor.dk., Peqqik.gl, forurening. Derfor anbefaler lægerne, at et højt indhold af D-vitamin. domme. Landslægeembedet. man holder igen med sæl og hval. Så spiser Ifølge diætist på Dronning Ingrids Hospi­ man ikke nok af øvrige grønlandske råva­ tal i Nuuk, Agnete Holm, bør grønlændere Inersimasut meeqqallu pingaartumik D pingaartumik meeqqallu Inersimasut [email protected] Jørgensen Trine Juncher pingaaruteqarpoq immikkut eqqarsaatiginissaa pisarnissap naammattunik mineralinillu vitamininik kiisalu nerinissap assigiinngiiaartunik nalaani Taartalernerata kaperlalissalluni. aamma allani Avannaaniittuni illoqarfinni kaperlalereerpoq, erininarsinngitsorlu Qaanaami eqqaamallugit nalaani Vitaminit taartalernerata PEQQISSUUNEQ PILLUGUSAMMISAQ siarisarparput. Puisit arferillu aamma D pissar tinguinit saarulliillu massassuarnit am avaleraasaqqortuunit, kapisilinnit, nit, qaleralin soorlu nerisassanillu ngornerinit D qalersarput. taminimik ukiuunerata nalaani amigaate laaliminernik allanik naammattunik neri ka Taamaattumik nersuussutigineqarpoq. in nerivallaannginnissarput arfernernillu tik. Taamaattumik nakorsanit puisinik toqunartoqarlu aamma itsinermeersunik tamineqarput, nunarsuarmili minguts - vitaminimi seqerngup qin seqerngup vitaminimi - - vi vi ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ aamma isumassarsiatsialaavoq. isumassarsiatsialaavoq. aamma D ­imaluunniit aalisakkanik orsoqarluartunik nerani D ukiuu­ naapertorlugit ­siunnersuisoqatigiit timigissarnermullu Nerisaqarnermut sut. iisartakkamik tamuaneqartartumik pisassa vitaminimik tamaasa ullut ukiullit ngullugit aqqaneq meeqqat saniatigut ma seriarnernik pisassasut. tallimanik Tamatu D ukiullit gullugit an marluk meeqqat suussutigineqarpoq, juunimi 2016 periarfissaalerpoq. kisimi tapertaqarnissaq D sanngikkaanni mavissuani nerisaqarnermut siunnersorti, siunnersorti, nerisaqarnermut mavissuani - Nuummi Dronning Ingridip Napparsim Ingridip Dronning Nuummi Nunatta nakorsaaneqarfianit allakkiami vitaminitaqarluartunik nerisarnissaq - vitaminimik tapertaqarnissaqvitaminimik - imi nutarterneqartumi inner - - vitamininik iisartakkanik iisartakkanik vitamininik vitaminimik ullormut ku ullormut vitaminimik - marluk a­ marluk ­ ­ ­ ­ ­ ­ poq. takutinneqar ataqatigiinnerat imminnut nappaatit sianiutitigullu amigaateqarnerup suinernit nutaanit arlalinnit D misis saniatigut Tamatuma qarsinnaavoq. rannik nukiillu sanngiillinerannik malitse ajortinnerannik, kigutit nungullariartorne­ poq, oqarpoq. saqarluartarnissaq eqqaamaneqartariaqar neri ukiuunerani qerititanilluunniit nik mattumik pissarsisanngimmata. naam nerisaqarnermikkut amerlasuut put, ­ukioq kaajallallugu D kalaallit naapertorlugu, Holm, Agnete D nutaa­ naatitanik saniatigut - Tamatuma - vitaminimik amigaateqarneq saarngit

-vitaminitortariaqar - vitaminimik vitaminimik PINGASUNGORNEQ NOVEMBERIP9-AT 2016 ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ LEIFF JOSEFSEN ruttarlutik. orsumut eqitemik arrortinneqarsinnaasut galugu aniatinneqartarput, vitaminilli orsu qooq aqquti sinnaasut amerlanertigut K-vitamin. Vitaminit imermik arrortinneqar D, A, Eaamma tassaapput qarsinnaasut neq-pingasut. Vitaminit orsumik arrortinne min C kiisalu B-vitaminit assigiinngitsut arfi tinneqarsinnaasut sisamat vita tassaapput taarneqartarlutik. Vitaminit imermik arror apeqqutaatilluguqarsinnaanerat aggua kualu imermik orsumilluunniit arrortinne kuuginnaleqqunagu. kilerutta iluaqutaasarpoq, ta issornissaanut kigutivullu annaasinnaallugit. K-vitamin aat sersuutigalugu sukulupuulersinnaavugut luinnartut. C-vitaminimik as pisanngikkutta kisiannili uatsinnut inuunermi pisariaqar timitta pilersissinnaanngisai, nammineerluni kemiimiVitaminit tassaapput ataqatigiiaat, suuppat?Vitaminit tigiissuteqarfigisimanngikkaanni. tigiissuteqarfigisimanngikkaanni. nakorsarisaqqartassaaq, allamik isumaqa nalinginnaasumik pine annertussusissaq Taamaattumik poortuutaani tunisassiortup aniatinneqarsinnaanerattt.qarsinnaasut naannginnera, vitaminit imermik arrortinne qooqrussanik aqqutigalugu aniatitsisin taasoq tassaavoq timip nammineq sinne naavoq: KED-A). Tamatumunnga pissu aamma A (eqqaamaniut una atorneqarsin ukununnga atuuppoq:qartartunut K, E, D Tamanna vitamininut orsumik arrortinne ajoqutaasumik sunniuteqarsinnaasarpoq. Vitaminitorpallaarneq ilaatigooriarluni ingasaanneqarsinnaappat? Vitaminit Nunatta Nakorsaaneqarfia. Netdoktor.dk., Peqqik.gl, Najoqqutat: kittartut. ­inalukkatigut inuussutissamik pissarsini malluuteqartut imaluunniit aqajaqqukkut nissamik pisariaqartitsisarput. ngitsut, tapertaqar annertuumik immikkut tarnissarlu qulakkeerneqartariaqarput. D-vitaminitortarnissaqmikkut calciumitor gaqartariaqarput. pisarta tapertassatut D-vitaminimik amillit gaqartariaqarput. pisarta folinsyremik mikrogrammimik 400 nermik. savimi 20-ssaanniit paatip-akunnerisalu sa pisariaqartitsisarput, folinsyremik lugu mininik iisartakkani pisarsinnaapput. mininik iisartakkani sisarput. pisariaqartit ittumik immikkut vitaminimillu Inoorlaat naalungiarsuillu saviminermik D- immikkut pisariaqartitsippat? mineralinillu Kikkut vitamininik na jern, magnesium, kobber, kalium, krom, jod, kalk, tassaapput pingaarnerpaat ralit saataluunniit oqimaaqatigiinneranut. Mine mip imerpalasoqassusaata tarajoqassu tit imaluunniit nalimmassarneqarnerinut ti imaluunniitglobinitaani saviminertut sianiu atuuffeqarsinnaapput, soorlu hæmo aap aamma kigutinilu. allanik Mineralilli saanerni mimi sananeqaatit ilaat, assersuutigalugu ti imaluunniit iluaqutaasartut naanissaanut sananeqaatittassaapput vitaminit atorsin assigiinngillat. mineralillu Mineralit Vitaminit suuppat? Mineralit Vitaminik assigiinngitsut 13-iupput, taak Inuit napparsimasut, nerisakitsut, uum Inuit utoqqanngortut, nerivallaartan Utoqqalilernermut im ikaarsaariarnermiit inuillu taartumik Arnat uliguaqartartut Arnat naartulernissamik kissaateqartut Naartusut qaammatitNaartusut pingajussaat tikil Meeqqat 12-it inorlugit ukiullit multivita trium, selen aamma zink. zink. aamma selen ­trium,

29 ------­ - - - - ­ - - - ­ - ­ - - - - - ­ ­ ------­ - - - - - 30 ONSDAG 9. NOVEMBER 2016 SUNDHEDSTEMA

Peqqissuuneq pillugu nutaarsiassat naatsut | Kort nyt om sundhed

Kalaallinut atugarliortunut sorsuutigineqarpoq – tassa HRV A vaccine- Angajoqqaanngortussanut Sinnakippallaartarneq nanertisimasalerner- mik 83-valentimik taaneqartumik. mut pissutaasinnaasoq, sinnakippallaartarneq 46 millionit atuartinneqarnissamik timimi aseruuttoornertut ittumik pilersitsisin- Kalaallit Danmarkimi najugaqartut atugarlior- neqeroorut naammat, tamannalu ilaatigooriarluni nanerti- simasalernermik pilersitsisinnaasarmat. tut Folketingimit ikiorserneqartussanngorput. Nunavummi anaananut Namminersorlutik Oqartussat angajoqqaan­ Kommunini isumaginninnikkut suliniutini atu- naalungiarsuutilinnut ngortussanut atuakkamik atuartitsissummik garliortunut suliniuteqarnermi aningaasa­ nutaamik ineriartortitsisimapput, naartunerup liisssutinik piviusunngortitsinermi 36 millionit poortukkat immikkoortuinik assigiinngitsunik erninissallu Syfilisimik kalaallinut Danmarkimi najugaqartunut atu- Canadami sumiiffinni siullersaallutik Nu- tungaanut angutitut arnatullu misigissutsinik tunillatsissimasut suli garliortunut atugassanngortinneqassapput. aqqusaarneqarsinnaasunik oqaluttuartumik. Taamaalillutik kalaallit atugarliortunut aningaa- navummi illoqarfiit pingaanersaanni Iqalunni oqartussat naalungiarsunnut poortukkanik Suliffeqarfimmi imminut pigisumi »God amerliartortut saliissutinik amerlanerpaanik pissarsisussan­ Barndom«-imi ilinniartitsisut atortussanik ineri- ngorput. Aningaasaliissutit 2017-imiit 2020- ­taaneqartunik pilersitsipput, taakkualu naa- Kalaallit Nunaanni syfilisimik tunillatsissimasut lungiarsunnut atortussanik inorlaanillu paaq­ artortitsisuupput, taakkualu najukkami isuma- 2010-miilli ukiut tamaasa amerliartorsimapput. mut agguataarneqassapput. Taakkua saniati- ginninnermik peqqissaanermillu suliaqartunut gut 10 millionit Namminersorlutik Oqartussat qutarinninneq pillugu angajoqqaanut paasis- Tunillatsissimasut suli amerliartornerat takune- sutissanik imaqassallutik. Poortukkat anaa­ angajoqqaanngortussanut siunnersuisartus- qarsinnaasoq Nunamedimik ataatsimeersuar- meeqqanut inuusuttuaqqanullu suliniutaannut sanik ilinniartitsinermik aamma isumaginnis- tapiissutitut immikkoortinneqassapput. nanngortussanut tamanut tunniunneqar- nermi syfilisip ilaatigut eqqartorneqarfigisaani tassapput. Suliniut pilersinneqarpoq Nuna­ sallutik. Suliniut »Manu«-mik atserneqartoq takutinneqarpoq. Pingaartumik illoqarfinni vum­mi naalungiarsuit toqusartut amerlas- »Meeqqamut piareerneq«-rup 2009-miilli Ka- Maniitsumi, Tasiilami Sisimiunilu tunillatsissi- susaat, nuna tamakkerlugu agguaqatigiissitsi- laallit Nunaanni sumiiffiit ilaanni neqeroorutigi- masoqarpoq. Tunillatsissimasut amerlaner­ Nuammut akiuussutissaq nermit sisamariammik annertunerunermigut neqartup nutarterneraa. paartaat 20-29-nik ukioqarput. Syfilisip im- Canadami qaffasinnerpaajusoq, appartinniar- mikkoortuanut siullermut ersiutit tassaasarput Siunissami immaqa nuallutit kakkilertasa­ lugu. Naalungiarsunnut poortukkanik tunnius- kinguaassiuutini, qanikkut itikkulluunniit miki- riaarutissaatit. Tassami Atlantami Emory Uni- sisarnermik periuseq ilaatigut Finlandimit ilisi- sumik ikeqalerneq. Tamatuma saniatigut ime- versitymi ilisimatusartut virusinut nuffasertitsi- Sinnakippallaarneq naner- maneqarpoq, tamaanilu meeqqat toqusartut rajuup, lymfep, qinersiini pullattoqalersinnaa­ sartunut assigiinngitsorpassuarnut akiuussu- amerlassusaat malunnaateqarluartumik ap- tisimalissutaasinnaasoq sarpoq. tissamik ineriartortitsileruttorput. Nuffasertar- partinneqarsinnaasimalluni. Nunavummi peq­ nermummi virusit assigiinngitsorpassuit pissu- Ilisimatusartut maannamut isumaqartarsima­ qinnissaq pillugu naalakkersuisoqarfimmit taasarput, taakkunanilu siammarsimanerpaaq galuarput, sinnakippallaarneq nappaatit allat poortukkat 800-nit amerlanerit Nunavummi tassaalluni rhinovirus, assigiinngitsut 100-t soorlu nanertisimasarnerup nassatarigaa. peqqissaavinnut 25-nut ukiup tulliuttup inger- sinnerlugit nassaassaasoq. Ilisimatusartut na- Maannali Londonimi Goldsmith Universitymi lanerani tunniunneqarnissaat naatsorsuutigi- apertorlugit nuffasertarnermut virusit ilaannut ilisimatusarnermit nutaamit takutinneqarpoq neqarpoq. 83-inut akiuussutissamik nassaarnissaq naat­ immaqa paarlattuanik pisoqartarsimassasoq.

46 millioner til udsatte findes mere end 100 varianter af. Ifølge for- Undervisningstilbud til Goldsmith University i London, at det måske skerne regner de med at ende ud med en forholder sig omvendt. At for lidt og for dårlig grønlændere vaccine mod 83 typer af forkølelsesvirus – en kommende forældre søvn kan være skyld i depression, fordi for lidt Udsatte grønlændere i Danmark har fået en såkaldt 83-valent HRV A vaccine. Selvstyret har fået udviklet en ny undervis- søvn kan forårsage en form for betændelses- håndsrækning fra Folketinget. I udmøntningen ningsbog til kommende forældre, der fortæller tilstand i kroppen, der i nogle tilfælde kan ud- af den såkaldte satspulje, der er en pulje afsat om stadier i graviditeten og de følelser, som løse en depression. til sociale indsatser i kommunerne, går de 36 Baby-bokse til både mand og kvinde kan gennemleve i må- millioner til udsatte grønlændere i Danmark. Nunavut mødre nederne op til fødslen. Det er undervisere på Dermed er de udsatte grønlændere det om- den selvejende institution »God Barndom«, Syfilis fortsat i stigning råde, der får allerflest midler fra satspuljen. Som det første sted i Canada introducerer der har udviklet materialet, og de vil også stå myndighederne i Nunavuts hovedstad Iqaluit Siden 2010 er antallet af syfilissmittede steget Midlerne skal fordeles over perioden 2017- for at undervise det lokale social- og sund- år for år i Grønland. Der ses fortsat en stigning 2020. Derudover er der afsat 10 millioner til en såkaldt babyboks, bestående af produkter hedsfaglige personale, som skal vejlede de til babyen og information til forældre om pas- i antallet af smittede, fremgik det af Nunamed- støtte til Selvstyrets indsats over for udsatte kommende forældrene. Projektet, der har fået konferencen, hvor syfilis var et af de debatte- børn og unge. ning af det nyfødte barn. Boksen skal udleve- navnet »Manu«, er en opdatering af koncep- res til alle kommende mødre. Initiativet er sø- rede emner. Det er især i byerne Maniitsoq, tet »Klar til barn«, som siden 2009 har været et Tasiilaq og Sisimiut at der er smittede. Stør- sat for at reducere børnedødeligheden i Nu- tilbud nogle steder i Grønland. Vaccine mod forkølelse navut, der er det højeste i Canada – fire gange stedelen af de smittede er i aldersgruppen 20- højere end landsgennemsnittet. Babyboks- 29 år. Symptomerne på syfilis i første stadie er Måske kan du i fremtiden slippe for snot og en konceptet kendes blandt andet fra Finland, Søvnmangel kan give et lille sår ved kønsorganerne, i munden eller løbende næse. Forskere fra Emory University i hvor det har reduceret børnedødeligheden ved endetarmen. Derudover kan der komme Atlanta er nemlig i gang med at udvikle en betydeligt. Nunavuts sundhedsdepartement depression hævelser i lymfeknuderne. vaccine, der skal virke mod mange forskellige regner med at udlevere mere end 800 bokse Hidtil har forskere ment, at søvnmangel er en typer af forkølelsesvirus. Det er nemlig sådan, til Nunavuts 25 sundhedscentre i løbet af det konsekvens af andre lidelser som for eksem- at forkølelse skyldes mange forskellige virus, kommende år. pel depression. Men nu viser ny forskning fra hvor den mest udbredt er rhinovirus, som der PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ NOVEMBERIP 9-AT 2016 31

Peqqissutsit nittartakkami Din sundhed på nettet

Sukkorpunga Pujortassaarusuppunga … inooriaaseralu … sms-ikkut pujortassaarit!

pitsaanerulersikkusullugu Jeg vil gerne holde

Jeg har diabetes op med at ryge … og vil gerne forbedre … start dit rygestop via sms min livstil “PEQQIK.GL “ Ikiaroornartoq Unitsitaasussanngorpunga imigassarlu pillugit … napparsimavimmut suut TAKUUK – ilisimasatik misilikkit eqqaamassuakka? SE MERE PÅ Test dig selv Jeg skal indlægges … hvad skal jeg medbringe – om hash og alkohol PEQQIK.GL til sygehuset?

Peqqinneq nappaatillu pillugit atuarit, inuunerinnerulernissannullu siunnersorneqarlutit

Læs om sundhed og sygdom og få gode råd til en sundere livsstil

Takanna: Inuunermi naleqartitat KATALOGI SULIFFEQARFINNI pitsaanerulernissaannut inuiaqatigiinnilu TIMIMIK ATUINERULERNISSAMUT isumassarsiorfik ISUMASSARSIORFIK

Værsgo:

Inspiration til 1 øget livskvalitet

Paasisaqarnerorusukkuit una alakkaruk: IDEKATALOG www.peqqik.gl/eqeersimaartoq Inspiration TIL FREMME AF FYSISK AKTIVITET Læs mere på: www.peqqik.gl/aktiv

1 32 ONSDAG 9. NOVEMBER 2016 SUNDHEDSTEMA Madglæde i Tasiilaq

Ea Cecilie Aidt [email protected]

Mamartut Festival i Tasiilaq var en kæmpe succes, ikke mindst takket været byens børn, som hjalp til. Omkring 200 børn og voksne mødte op til arrangementet. - »Da det er første gang, festivalen blev afholdt, var alle uden erfaringer, ingen vid­ ste hvor mange der ville dukke op, eller hvor meget der skulle laves forinden. Vi hav­ de aldrig klaret det uden børnenes hjælp. Alt i alt var det en rigtig god dag,« fortæller forebyggelseskonsulent i Tasiilaq, Margit Weismann: - »Flere af skolens elever var mødt frivilligt op lørdag morgen for at hjælpe til. De var med til at gøre skolens aula klar, pynte op og sætte borde op. Derudover var de enormt WEISMANN MARGIT gode til at hjælpe til i køkkenet, hvor der Takkuttut peqqinnartunik nerisassiornissamut isumassarsiorsinnaapput ooqattaagassallu mamartut amerlaqaat. blandt andet blev lavet frugtsalat til den sto­ Deltagerne kunne hente inspiration til sund mad, og der var mange lækre smagsprøver. re guldmedalje.« Fit med politiet Politiet havde arrangeret crossfit for børn. Der var mulighed for at prøve kræfter med forskellige Kettlebell øvelser. Man kunne også prøve den berygtede 7 minutters Bur­ pee Udfordring, som går ud på at tage flest mulige burpees på 7 minutter. Konkurren­ cens vinder fik taget 108 burpees i alt. Hvil­ ket må siges at være en flot præstation. Sundt til de mindste I skolens aula kunne man blandt andet hen­ te inspiration til sund mad til spædbørn og få en opskrift på babymad med hjem. Sund­ hedsplejen stillede op med diverse hjemme­ lavede grødprodukter, så familierne med børn under 1 år kunne se og smage de fær­ dige produkter. Der var majsgrød til de mindste, havre­ grød og fuldkornsgrød til de lidt ældre fra 6 måneder og derudover grønsagsmos i 2 varianter. Som noget helt anderledes: sort Quinoagrød. Hertil æble-, blåbær- og sorte­ bærmos som tilbehør og vand med æbler til at slukke tørsten. Frossent er lige så godt som friskt Der var masser af gode råd og tips til, hvor­ dan man kan lave sund mad både i og uden for skibssæsonen. Fokus var især på brugen af lokale råvarer og frosne grøntsager. Der blev serveret forskellige smagsprøver som pasta med tilberedte grøntsager fra frost, broccolisalat, tørret fisk samt nyplukkede sortebær. MARGIT WEISMANN MARGIT Der blev uddelt forskellige materialer om Illoqarfiup meerartai festivalip iluatsinneranut pissutaaqataalluinnarput, aajuku mamarineqaqisunik paarnanik salaatiliortut. grønlandske råvarer og de 10 kostråd fra Ernærings- og Motionsrådet. Der var også Byens børn var med til at gøre festivalen til en succes. Her laver de frugtsalat til den store guldmedalje. mulighed for at få oplysninger om butiksrå­ dets arbejde og for at afgive ønsker til KNI via deres postkasse. MARGIT WEISMANN MARGIT Peqqissaasoq naalungiarsunnut nammineq kinertulianik assigiinngitsunik nassarluni takkuppoq. Sundhedsplejersken stillede op med forskellige hjemmelavede grødprodukter til de mindste. PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ NOVEMBERIP 9-AT 2016 33 Nerisassat Tasiilami nuannaarutigineqartut

Ea Cecilie Aidt pilit, kigutaarnat aamma paarnat sequtsik­ [email protected] kat akuliunneqarsinnaallutik aamma imer­ mik iipililimmik iggiserneqarsinnaallutik.

Tasiilami Mamartut Festival iluatsilluaqaaq, Qerititat nutaatut pitsaatigisut qujanartumik minnerunngitsumik illoqar­ Umiarsuit tikittarnerisa nalaani aamma fimmi meeqqat ikiuulluarnerisigut. Meeq­ umiarsuaqassaarnerata nalaani peqqinnar­ qat inersimasullu 200-t missaat aaqqissuus­ tunik qanoq nerisassiortoqarsinnaaneranik sinermut takkupput. siunnersuuterpassuaqarlunilu innersuus­ - Festivali siullerpaamik ingerlanneqarami suteqarpoq. Najukkami nerisassiassat aam­ tamanit misilittagaqarfigineqanngilaq, qas­ ma naatitat qerisut ingammik sammineqar­ sit takkutissanersut imaluunniit pisussaq put. Ooqattaagassat assigiinngitsut sassaal­ sioq­qullugu qanoq piareersartoqartigissa­ liutigineqarput, soorlu pastat naatitanik nersoq ilisimaneqaratik. Meeqqanit ikior­ qe­risunik broccolisalatillit, aalisakkanik pa­ neqanngikkaluarutta iluatsissimanavian­ nertullit kiisalu paarnanik nuniaqqammik­ ngikkaluarparput. Suulli tamarmik iluat­ kanik akullit. sim­mata ulloq nuannerluinnarpoq. Tasiila­ Kalaallit nerisassiassaannik najoqqutas­ mi pinaveersaartitsinermut siunnersorti sanik assigiinngitsunik aamma Inuussutissat Margit Weismann oqaluttuarpoq: Timigissartarnerlu pillugit Siunnersuisoqa­

- Atuartut arlallit namminneq kajumis­ tigiit nerisassatut siunnersuutaat qulit ag­ WEISMANN MARGIT sutsiminnik ikiuukkiartorlutik arfinin­ guaanneqarput. Tamakkua saniatigut pisin­ Tasiilami Mamartut Festivalimut takkuttut amerlaqaat. ngornermi ullaakkut takkupput. Atuarfim­ iarfiup siunnersuisoqatigiivisa sulinerannut Der var et flot fremmøde til Mamartut Festival i Tasiilaq. mi inersuup piareersarnerani, pinnersaa­ tunngasunik paasissutissanik pissarsisoqar­ nermi nerrivilersuinermilu ikiuupput. Ta­ sinnaavoq. Aamma KNI-mut kissaatinik makku saniatigut iggavimmi ikiuutillaq­ ­taakkua allakkanut nakkartitsisarfiannut qeqaat, ilaatigut salatinik paarnalinnik ikisisoqarsinnaavoq. iluatsilluaqisunik­ suliaqaramik. Politiit nukkassaqatigalugit Politiit meeqqanut nukkassarluni eqaarsaar­ nermik aaqqissuussipput. Kivittaartakkanik ammalortunik assigiinngitsunik kivittaaril­ luni misiliinissamut periarfissaqarpoq. Sioo­ragineqartartoq minutsini arfineq mar­ lunni timi eqaarsaartillugu ilungersuaneq, burpeemik taaneqartartoq, tamatumani pineqarluni minutsit arfineq marluk inger­ lanerini burpeemi eqaarsaarluni amerla­ nerpaanik angusaqarniunneq. Taama ­unamminermi ajugaasup burpeet katillugit 108-t anguai. Tamannalu angusatut pitsaa­ sutut taasariaqarpoq. Naalungiarsunnut peqqinnartut Atuarfiup inersuani naalungiarsuit nerisas­ saannik ilaatigut isumassarsiortoqarsinnaa­ voq, naalungiarsunnullu nerisassiornissa­ mut ilitsersuummik angerlaassisoqarsin­ naalluni. Peqqissuunissamik suliaqartut nam­minneq suliaminnik kinertulianik assi­ giin­ngitsunik nassarlutik takkupput, ilagi­ sariit meeqqanut suli ukioqalersimanngitsu­ nut nerisassiat piareersimasut takullugillu misilissinnaaniassammatigik. Naalungiarsunnut majsinik kinertuliaqar­ poq, anginerulaartunut, arfinilinnik qaam­ mateqalereersimasunut issingigassanik kar­ ritanillu aserorterneqanngitsunik kinertu­ liaqarluni taakkulu saniatigut naatitanit se­ qutsikkat assigiinngitsut marluk. Aamma al­ laalluinnartunik Quinoa-nik qernertumik kinertuliaqarpoq. Tamatuma saniatigut ii­ MARGIT WEISMANN MARGIT Politiit meeqqanut eqaarsaarluni nukkassarnermik ingerlatsipput. Tassunga takkuttut amerlaqaat meeqqallu pimoorussilluaqalutik. Politiet arrangerede crossfit for børn. Der var et stort fremmøde og et stort engagement fra børnenes side. MARGIT WEISMANN MARGIT Meerarpassuit inersimasorpassuillu peqqis inersimasorpassuillu Meerarpassuit tembarip 17 sep Katuami illorsuani kulturip Nuummi [email protected] Aidt Cecilie Ea 34 af de mange populære aktiviteter ved Mamartut Festival. Mamartut ved aktiviteter populære mange af de en var 10 de til kostråd, 10 de passer mærker, der finde skulle børnene hvor Skattejagten, nassaariniassavaat. naapertuuttut, qulinut innersuussutinut qulit,nerisaqarnermut meqqit meeqqat ilagaat, tassani nuannarineqartut sammisassarpassuit Festivalimi Mamartut ujarlerneq Erlinnartuummik 5grundsmage. de udforske og sanser deres afprøve kunne børnene hvor sanseeksperimentarium, et for blandt stod Sundhed for Departementet paasiniaaffigisinnaallugit. tallimat tunngaviit malugissutsini misilillugillu mamassutsimut misigissutsitik meeqqat tassani ilaatigut misileraaveqarpoq, maluginiutinut Naalakkersuisoqarfik Peqqissutsimut Mamartuuuuuut! sundhedens og madglædens tegn. tegn. madglædens og sundhedens i for opleve at en dag til vrimlede voksne den 17. dage glade og og september. Børn liv af summede iNuuk Katuaq Kulturhuset Ved Mamartut Festival gik en lang række række en lang gik Festival Ved Mamartut

ONSDAG 9.NOVEMBER2016 - ianni nuannisarnersuaqarpoq. ­ ­ saaleqinanngilaq. nut saatas tama kikkunnut lanneqarmata saqartitsinerillu assigiinngitsut 19 assigiinngitsut saqartitsinerillu Sammi­ festertitsersuataarput. nerisassanik meeqqanut arlalissuit ingerlatsivii sortullu ulluat nalliussivaat. sutsip nerisassanillu nuannarinninnerup grammet var der noget for alle. var grammet pro på heleMed 19 aktiviteter forskellige for børn. madfest en veritabel om lave at sammen virksomheder private og offentlige Mamartut Festivalimi pisortat namminer - it inger ­ ­ ­ ­ NIVE BRØNS ANGU MOTZFELDT knurrende monster af mademballage. af mademballage. monster knurrende eget deres lave kunne børnene hvor workshop, kreativ en bag stod Poulsen Karline Lisbeth & Lings Skifte Lisbeth Jensen, Susanne sultne? er vi når imaven, knurrer der det, er Hvad sanasinnaapput. »quluartunik« puussaannik nerisassat meeqqat tassanilu sammisaqartitsipput, isumassarsiorfimmik Karline Poulsen aamma Lisberth Lings Skifte Lisbeth Jensen, Susanne quluartarpugut? naatsigut sooq Kaakkaangatta I Royal Greenlands telt udenfor Katuaq kunne børnene prøve at filetere fisk. fisk. at filetere prøve børnene kunne Katuaq udenfor telt Greenlands I Royal avaat. misilissinna tisaneq aalisakkanik meeqqat tupersuani Greenlandip Royal silataani Katuap Sarfalik. restaurant kokke fra professionelle de fra vejledning kyndig under gourmetmad lækker lavede kokke, som små de hos koncentration dyb var Der peqqissaaqaat. nerisassioramik illinnarsaakkanik ilitsersorneqarlutik Sarfalimmeersunik neriniartarfimmit igasunikIgasuaqqat ilinniarsimasunik krydderurt. lækre egen deres få dermed og det pleje og passe og hjem med det tage frø, eget deres så børnene kunne Her børn. for planteskole en havde Naasut IQ peqalissapput. mamartumik akuutissamik naasumik paarigunikku angerlaallugulu ikkussisinnaapput, namminneq naasussamik meeqqat Tassani naasulerititsivoq. meeqqanik Naasut IQ SUNDHEDSTEMA -

ANGU MOTZFELDT LEIFF JOSEFSEN NIVE BRØNS NIVE BRØNS ANGU MOTZFELDT LEIFF JOSEFSEN NIVE BRØNS NIVE BRØNS kram af Kammagiitta-bamsen eller en af de kendte Disney figurer. Disney kendte af de en eller af Kammagiitta-bamsen kram et få kunne børnene hvor paraden, Mamartut ses Her succes. en til festivalen at gøre til med var T-shirts ihvide hjælpere frivillige De pakkutaarneqarput. ilaannit tusaamasat inuttaasa Disneyp imaluunniit Kammagiittamit bamsimit kinguleriiaarlutik meeqqat tassani parade, Mamartut Aana iluatsitsilluaqataasitsipput. tuluujuarallit festivalimik qaqortunik ikiuuttut Kajumissutsiminnik PEQQISSUUNEQ PILLUGUSAMMISAQ takusanik makkuninnga kinguneqarpoq: siunnersorlugillu NAJOQQUTASSIUUPPAI. Tamanna Katuami allannissaannik misigisaminnillu nerisassat pillugit Festivalimi Mamartut meeqqat Larsenip Jul Nina Tusagassiortup nutaarsiassaqartitsiviat Mamartut meer mamarilluarpaa. Taanna Fran nerisassiortarlu naartarluni qutiginnippoq, nunarsuarmilu sumi so Inuiaqatigiinnik mamarinerpaavai. ornitta naa nipiler qutiginnittuuvoq, so Kulturinik Frankrigimeersoq. suaq marinerpaasaa tassaasimavoq immus voq. Nerisassani misilissimasamini ma taannalu itsarnisarsiuutut ilinniartuu ligaq. mikisoqfiaq punnilik qeqqussamik qal limi misilitamini mamarinerpaavaa if Ma mamassusilik. ngooq tassaasimavoq oliven, oliven sassaq misilissimasaa eqqumiinnerpaaq pisunuttamaani malinnaasarluni. Neri 25 Camilla [email protected] Maya og Maja akornanni angalaarput, naapitaasalu ilaat aajukua angalaarput, akornanni inuppassuit Fenckerilu Maya Munchilu Maja Karen inuppassuit Festivalimi peqataapput,Mamartut angalaarput Katuami resulterede blandt andet idette stemningsbillede fra Katuaq: at skrive mad om oplevelser og på Mamartut Festival. Det Journalist Larsen Nina Jul gav børnene råd vejledning og i nyhedsbureau Mamartut Ingerlaqqikkatta Ivalo 32 Ivalo Ingerlaqqikkatta pipparput, taanna innarluutillit­pipparput, taanna ­s ­uuvoq. gaanni pisortaavoq. Aalisakkat Aalisakkat pisortaavoq. ­gaanni - nik ukiulik naapipparput, naapipparput, ukiulik nik martut Festiva ­martut suutinik tusar ­suutinik - - nik ukiulik ukiulik nik ­ni iinnarmin­ u Tuttu ­lu. ­krigi­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ juugaqr, ammoniak pu orsua arferup miinnerpaasimavoq soqutigisarai. eqqu­ Misilissimasaani kulturilu Eqqumiitsuliorneq tuulluni. qarpoq inersimasunillu ilinniartitsisar gut. Jonna naapipparput, 57 naapipparput, Jonna gut. ingerlaqqippu naapitassarsiorluta nik luarpaali saarullik nutaaq igaaq. sulilu misilitaqarsimanani. Mamaril­ iseqqammersimavoq Aatsaat tigisarai. soqu hiistillu Atuakkerineq naqimmat. Puisip orsua mamarinngilaa, orsinngu 33 aalisagaq. mamarinersaavaa ni suseqarpoq. misilitami Maani Katuami spaghetti anaanami paavaa sarnaarneq soqutigisarai. Mamariner voq. Ni suli kioskiani Katuap taannalu parput, Nukaateq oqaloqatigereeratsigu alla­ oqaloqatigereeratsigu Nukaateq Naapitarput tulleq tassaavoq Ninie, Ninie, tassaavoq tulleq Naapitarput Taava Nukaateq 21 Nukaateq Taava - nik ukiulik NIF pilersorneq nipilersortunillu tu nipilersortunillu ­pilersorneq - imilu ilinniartitsisoq. - itunngooq mamas - nik ukiulik naapip ukiulik nik - liai. - inik ukio inik ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ ­ Mamartut Nyhedsbureau. De små journalister gik til opgaven med liv og sjæl. sjæl. og liv med opgaven til gik journalister små De Nyhedsbureau. Mamartut pimoorulluinnarpaat. suliassartik Tusagassiortuaqqat nutaarsiassaqartitsiviat. Mamartut samfundet og følger med i, hvad der følger og i,hvad med samfundet for sig interesserer Hun er fisk. smagt, har hun mad, Det bedste dikappede. 32 år, for han er hun leder iværestedet Frankrig. fra kommer Hun tuttu. lide godt kan Hun mad. og musik til for lytte sig kultur, teresserer in Hun Frankrig. fra er prøvet, ost har hun mad, bedste Den logistuderende. år, 25 på er hun arkæ Camilla mødte Vi [email protected] Maya og Maja med smør og tang. smørmed tang. og brød er det lille festivallen, mamartut på smagt har hun Detbedste, oliven. af bare det er oliven, smagte havde smagt, sker ihele hun verden. Det mærkeligste, mødte de mange mennesker, demødte mange her er nogle dem af og Fencker rundt Maja og Karen gik Maya Munch mennesker. Festival der mange var Mamartut Til iKatuaq Rundt Og så gik vi videre og mødte Ivalo på på Ivalo mødte og videre vi gik så Og PINGASUNGORNEQ NOVEMBERIP9-AT 2016 ­ ­ ­ LEIFF JOSEFSEN gammel, han arbejder i Katuaqs kiosk. kiosk. iKatuaqs arbejder han gammel, var frisk kogt torsk. torsk. kogt frisk var Men noget. hendes yndlingsmad smagt havde endnu hun ikke så kommet ind, lige var Hun heste. for og serer sig bøger interes Hun tran. af detfordi smager sælspæk, lide ikke kan Hun i NIF. lærer er og er hun år 33 Ninie, var mødte, vi næste, Den fisk. var her iKatuaq, smagt havde hun bedste, Det ammoniak. af det smagte er røget hvalspæk, smagt, har hun Det mærkeligste, kultur. og for sig kunst voksne. interesserer Hun hun er hun 57na, år, underviser så og Jon mødte mennesker. Vi andre møde spaghetti. mors er smagt, har han mad, bedste Den musik. høre og for sig spille at interesserer Han sundhedsprogrammet Inuuneritta II. ifolke kost for indsatsåret af anledning i afholdt blev som Festival, Mamartut for ansvarlig var Sundhed for Departementet Fakta: Inuuneritta II-p,Inuuneritta ingerlanneqarfiani. pilersaarutip peqqissuunissaannik taasut ukiumi, ingerlanneqarpoq taannalu innut voq Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik, Festivalimik ingerlatsisuusima Mamartut Paasissutissat: Så mødte vi Nukaateq, som er 21 som år Nukaateq, vi mødte Så Efter Nukaateq gik vi videre for at videre vi gik Nukaateq Efter ­ ­

LEIFF JOSEFSEN 35 ­ ­ - 36 ONSDAG 9. NOVEMBER 2016 SUNDHEDSTEMA Mamarluartut qaarsilaarnartut Nerisassat peqqinnartut pikkunaatsuusariaqanngillat. Ilisimatusartoq Ole G. Mouritsen naapertorlugu nerisassat mamarluartut peqqissutsimut, ilorrisimaarnermut inuunerullu pitsaassusaanut sunniuteqarluartarput

Trine Juncher Jørgensen inngatittarlugu. Taamaalilluni nerpia ki­ tigiinnginneruleriartornera assersuutigalu­ nernerulersarpoq. Kisianni qaleralinnik ta­ gu nerisassani ineriikkani suliareqqaar­ tarilianik aamma sassaalliuteqartarpugut. neqarsimasunilu mamarluartunik amigaate­ Taakkualu saniatigut saattuat, uiluiit kiisalu qarneq sianiutitigut nappaatinut peqqiil­ Ilulissani Hotel Arcticimi iggavimmi peq­ uillut nammineerluta katersortakkavut, liornermullu pissutaaqataasinnaasut. Tama­ qumaasiviit ukiornissaanut ulikkaarlugit aamma atortarpavut, oqaluttuarpoq. tuma akerlianik nerisassat mamarluartuu­ immerneqaqqammerput. Qerititsiviup aap­ nerat peqqissutsimut, ilorrisimaarnermut paani tuttup neqaa 2 tonsingajak aappaa­ Qeqqussat umamimik akullit inuunerullu pitsaassusaanut ajunngitsumik nilu umimmaap neqaa 1 ton uninngasuu­ Kiisalu aamma qeqqussat. Qeqqussat equu­ sunniuteqartarpoq. tigineqarput. Tamatumalu saniatigut ner­ tit aamma sulluitsut, iggavimmi nammi­ sussuit ilivitsut arfinillit savaaqqallu neqaat neerluni panertinneqartarput, pujoorne­ Savaaqqat uummataat 1 ton Kujataanit tikisinneqartussaallutik. qartarlutik, uuliamut imermulluunniit uun­ assigiinngitsutut pingasutut Avannaanimi akunnittarfimmi nerisassias­ neqartarlutik nerisassianilu assigiinngitsuni Mamarluartunik pilersitsinissaq Hotel Arc­ sat nunatsinneersut iggavimmi atorneqar­ atorneqartarlutik. Ilaatigut sassaalliutinut ticimi pimoorulluinnarneqartarpoq. Brian nerusarput. Tamakkua piumaneqarneru­ kusassaatigut, ilaatigullu nerisassiat akuisut Larsenimmi sassaalliutissat a la cartemi al­ sarmata. Tamakkualu suliarissallugit igga­ sikattutut. lassimasut peqqinnartutut oqaatigerusun­ viup pisortaaa Brian Larsenip nuannaril­ - Equutit sikattunngortinnissaat ajor­ ngikkaluarai taakkua neriartortunut uma­ luagarai. nanngitsuararsuuvoq. Errortorneqaree­ mimik pilersitsinissarpiaq siunertaralugu - Tuttut, umimmaat, savaaqqat, qeeqqat, raangata uiluaqqallu allallu piiarneqaree­ nerisassiarineqartarput. saarulliit, suluppaakkat, qalerallit, puisit, raangata qalattumut misunneqassapput qor­ - Sassaalliutissanik mamassutsip issorsi­ arferfit atortarpavut. Aap, pissarsiarineqar­ summik qalipaateqalersillugit. Taava iffior­ massutsillu katitigaanerannik eqqarsaati­ sinnaasut Kalaallit Nunaannullu immikkut fikkut 80 gradinik kissassusilikkut sikat­ ginniffigisimasatsinnik tamatigut nerisas­ tunngassuteqartut tamaasa. Naasorpassuit tunngorlugit panertinneqartarput. siortarpugut. Puugutaq seernartunik, tu­ aamma atortarpavut, seernat, qajaasat kuan­ Qeqqussat sikattuunermik saniatigut al­ ngusunnitsunik, tarajornitsunik, sungarnit­ nillu, katersortakkavut simeersialiarisartak­ lanik peqqinnartunik aamma akoqarput. sunik, aqitsunik, sikattunillu imaqartussaa­ Crème brûlée tupaarnanik kavullu ukiorlu kaajallallugu atortakkavut. Qeqqussammik umamimik mamassutsitut voq, neriartortut sassaalliutissat issorsimas­ nunatsinneersunik, raajanik Aalisakkat nutaat qujanartumik Ilulissani tunngaviusut, tungusunnitsut, seernartut, susaanni assigiinngitsunik mamassutsillu ooqanngitsunik, øllebrødstuillemik piniartunit toqqaannartumik ukioq kaajal­ tarajornitsut sungarnittullu saniatigut, tal­ ataqatigiinnerannik misigisaqarsinnaaq­ naasunillu qaqqameersunik lallugu pissarsiarisarpavut, Brian Larsen, limaattut ilisimaarineqartumik, aamma pis­ qullugit. Miseqqanik flødetalinnik assigi­ mamarsaasigaq. Hotel Arcticimi ukioq ataaseq sinnilaarlugu susissamisoortumik akoqarput. Syddansk saannillu atuinngisaannangajappugut, taar­ Crème brûlée tilsmagt med sulisimasoq, oqarpoq. Taanna Falsterimeer­ Universitetimi gastrofysikkimi professori, siulluguli periutsinik katitereriaatsinillu grønlandsk timian, rå rejer, suuvoq Københavnimilu Nørvangimi aam­ Ole G. Mouritsen, naapertorlugu, umami nutaanik atuisarluta. Qanittukkut sassaalliu­ øllebrødstuille og urter fra fjeldet. ma Hotel d’Angleterremi igasutut ilin­ nerisassanik tangeqarnerulersitseqataasar­ tissamik ineriartortitsivunga, savaaqqap niagaqarsimalluni. poq tamatumalu peqatigisaanik nererusus­ uummataanik panertitamik, pujuukkamik - Qaleralik atortorujussuuarput. Tarajor­ sutsimut iluarsiissuteqartarluni, qaarsi­ imertaajakkamillu, tamatumanilu uma­ tilaannguartarparput akunnernilu 24-ni un­ laarnermik misigisimasoqalersarmat. Ta­ mimik susunneqassasuseq malunnartoru­ manna tamatuma peqatigisaanik nerisas­ jussuulluni nerisassiamillu malunnarsisitsil­ sani taratsunik, sukkunik orsumillu atui­ luarluni, Brian Larsen oqaluttuarpoq. atorluarniartarlugit, kisianni nerisassiat ma­ Peqqinnerulerumalluni nerup annikillisinneqarneranik kingune­ - Nerisassiassanik Kalaallit Nunaanneer­ marluartuunissaat uatsinnut pingaarner­ nammineerluni qanoq qarsinnaavoq. sunik atuinissaq pingaartittorujussuuarput, paasarpoq, Brian Larsen oqaluttuarpoq. Allaammi professori isumaqarpoq, neri­ sapinngisamillu nerisassiassat peqqinnartu­ iliortoqarsinnaava? satsinni fedtsyrenik katiterinerup oqimaaqa­ mik inuussagaanni nerineqartariaqartut 1) Nerisarnermi ileqqorisatit niuerniarnermi aallartittarput. Peqqinnartunik pisisarit. 2) Assersuutigalugu sapaatip akunneranut nerisassasi pilersaarusiortakkit, immaqa ilaqutariit tamarmiullusi, tassanilu sutornis- sasi pilersaarusiorlugit. 3) Ilutigisaanik niuerniagassat allattukkit, taa­maalillusi atugassasi eqqortut pisiari­ nias­sagassigik. 4) Meeqqat­ ilarpassuinut igaqataaffigisima- samik nerinissaat nuannernerusarpoq. Taa­ maattumik unnukkorsiutissanik iganermi meeq­qatit igaqatigisakkit. Taamaalillutik peq­qinnartunik nerisassiorneq ilikkassa­ vaat. Aamma ilaqutariittut peqatigiinne­ ruvoq nuannersoq.

Nerisaqarnermut innersuussutit qulit 1. Assigiinngiiaartunik nerisarit. 2. Nerisassiassanik nunatsinneersunik nerisarit – aalisakkanik, tuttunik, umimmannik, paarnanik naatitanillu. 3. Paarnanik naatitanillu ullut tamaasa nerisarit. 4. Seqummarluttunik iffiugartortarit. 5. Killilimmik orsortortarit. 6. Sukkutorpallaarnaveersaarit. 7. Imermik imertarit. 8. Akulikitsumik nerisarit – annertuallaan­ ngitsukkuutaanilli. 9. Ullormut minnerpaamik akunnermi ataatsimi­ aalasarit. 10. Suut nerisarnerlugit eqqarsaatigisaruk. Qaleralik aalajangersimasumik kissassusiligaq, naatitanik nutaanik, aamma dashimik nunatsinneersumik akuugaq. Najoqqutaq: Peqqik.gl Tempereret hellefisk, spæde urter og grønlandsk dashi. PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ NOVEMBERIP 9-AT 2016 37

Umami Umami Japanimiusut isumaqarpoq »ma- martut mamarnerpaartaat« mamassutsillu, tungusunnitsup, seernartup, tarajornitsup sungarnitsullu saniatigut, tallimaattut oqaa­ tigineqartarlluni. Taaguut Kalaallit Nunaanni nutaajukannerpoq, mamassutsimulli neqi­ sunnitsutut – imaluunniit qanermi tange- qassutsimut, taaguutaasinnaalluni. Umami akoorineq atorlugu aamma pilersinneqar- sinnaavoq taaguuteqarlunilu Mononatrium- glutaminat – E621 – susunnissutsimut sak- kortusaammik aamma taaneqartartoq. ­Taanna pingaartumik suliffissuaqarnermi atorneqartarpoq assersuutigalugu chipsini tunisassianilu ineriikkani, soorlu dressingini, miseqqiani assigisaannilu. Umami taamaakkaluartoq nerisassani assigiinngitsorpassuarni pissusissamisoor- tumimk aamma nassaassaavoq soorlu na- atsiiani, qeqqussani, sojami, aalisakkani, neqini, spinatini, tomatini, parmesanostimi, pupinni, qalerualinni assigisaannilu. Umami nerisassanut ilanngutissallugu pitsaasuuvoq, umamimik pissusissami­ soortumik akoqassuseq nerisanik pitsaa­ nerulersitsisarmat – mamassutsimik immik- kut ittumik gastrofysikkimi professori aam- ma Smag for Livetimi pisortaq, Ole G. Mouritsen, naapertorlugu nererusussutsi- mut aamma naleqqussaataasartumik. Umami nerisassat taratsunik, sukkunik or- sumillu atuiffiunerunnginnissaannik taa­ maakkaluartorli suli mamassuseqarluarnis- saannik sunniuteqaqataasinnaavoq. Ma- massutsit tallimaata nerisassanut akuune- ratigut inuit sukkunik, taratsunik orsumillu atuinerat immaqa annikillisinneqarsin­ naasoq, Ole G. Mouritsen atuakkiamini »Umami. Gourmetaben & den femte smag«-imi allappoq.

PISINNAATITAAFFIIT ILISIMAJUK ATORLUGULU – KEND OG BRUG DIN RET – ANMELD DIN ARBEJDSSKADE! SULISILLUTIT AJOQUSERNERIT NALUNAARUTIGIUK!

Inuunerinnissaq anguniarlugu timigissartarneq nerisaqarluarnerlu En aktiv livsstil med motion og ordentlig kost, giver ikke et sundt liv peqqinnerinnarmik kinguneqartitsineq ajorput – tassami aamma alene – for man skal også være rask! Hvert år rammes mange af ulykker napparsimanta og erhvervsbetingede lidelser på deres arbejde, og de skal anmeldes. peqqissuusariaqarpugut! Ukiut tamaasa sulinerup nalaani inuppassuit En anmeldelse gør dig selvfølgelig ikke rask, men du får adgang til ajoqusernernik sulinermilu nappaatigilikkanik nalaataqartarput, forskellige goder imens din sag bliver behandlet, for eksempel dagpenge, tamakkulu nalunaarutigineqartussaapput. speciallæger og i sidste ende måske en økonomisk erstatning. Nalunaaruteqarnerup soorunami ajorunnaarsissinnaanngilaatit, sulalli ilinnut tunngasup suliarineqarnerata nalaani iluaqutissaannik Du kan læse mere om arbejdsskader på www.cfa.gl og anmelde pisinnaatitaavutit, soorlu assersuutigalugu ullormusiat, nakorsat elektronisk på www.anmeld.gl immikkut ilisimasallit, naggataatigullu immaqa aningaasanik taarsiivigitinneq.

Sulisilluni ajoqusernerit annertunerusumik uani atuarsinnaavatit www.cfa.gl aamma qarasaasiakkut www.anmeld.gl aqqutigalugu nalunaarutearsinnaallutit. 38 ONSDAG 9. NOVEMBER 2016 SUNDHEDSTEMA Velsmag giver mæthed Sund mad behøver bestemt ikke være kedelig mad. Velsmagende mad har ifølge forsker Ole G. Mouritsen en positiv indvirkning på både sundhed, velbefindende og livskvalitet

vej fra Sydgrønland. For på hotellet i nord det appetitten, fordi man oplever en mæt­ Trine Juncher Jørgensen bruger de primært grønlandske råvarer i hedsfornemmelse. Det kan samtidig betyde, køkkenet. Det er det, folk vil have. Og det er at man reducerer forbruget af salt, sukker det, som køkkenchef Brian Larsen kan lide og fedtstof i maden. I køkkenet på Hotel Arctic i Ilulissat har de at arbejde med. Faktisk mener professoren, at en stigende netop fyldt lagrene op for vinteren. Der er - Vi bruger rensdyr, moskus, lam, havkat, ubalance i fedtsyresammensætningen i vo­ knap to tons rensdyrkød i den ene fryser og torsk, rødfisk, hellefisk, sæl, hval. Ja, alt res kost sammen med manglen på velsmag i et ton moskus i den anden. Og så er der en hvad der er tilgængeligt og særligt for Grøn­ for eksempel færdigretter og præfabrikeret sending på seks hele okser og et ton lam på land. Vi bruger også en masse urter som mad kan være medårsag til neurologiske fjeldsyre, grønlandspost og kvan, som vi sygdomme og dårligt helbred. Til gengæld samler, sylter og bruger hele året. Friskfan­ har velsmagende mad en positiv indvirk­ Umami get fisk kan vi heldigvis få året rundt direkte ning på både sundhed, velbefindende og Umami betyder »det lækreste af det lækre« fra fangerne i Ilulissat, fortæller Brian Lar­ livskvalitet. sen, der har været på Hotel Arctic i lidt over på japansk og betegnes som den femte Lammehjerte på tre måder smag udover sødt, surt, salt og bittert. Be- et år. Han kommer oprindeligt fra Falster tegnelsen er relativ ny i Grønland, men og er udlært på Nørvang og Hotel d’Angle­ At skabe velsmag er noget, de tager alvorligt dækker over en smag, der kunne kaldes terre i København. på Hotel Arctic. For selvom Brian Larsen kødelig smag – eller mundfyldesmag. - Hellefisken bruger vi rigtig meget. Vi ikke vil kalde retterne på a la cartemenuen Umami kan skabes kemisk og har navnet letsalter den og lader den stå i 24 timer og for sunde, så er de lavet med fokus på netop Mononatriumglutaminat – E621 – også kal- trække. Det gør den mere fast i kødet. Men at skabe umami for gæsterne. det smagsforstærker. Det bruges især i in- vi serverer også hellefisketartar. Og så er - Vi laver altid retter, hvor vi tænker over dustrien til at fremme smagen i eksempel- der jo snekrabberne, kammuslingerne og sammensætningen af smage og konsistens. vis chips og færdigproducerede produkter blåmuslinger, som vi selv plukker, fortæller Der skal være noget surt, sødt, salt, bittert, som dressinger, saucer osv. han. noget blødt og noget sprødt til stede på tal­ Umami findes dog også helt naturligt i en lerkenen, så gæsterne oplever forskellige lang række fødevarer som kartofler, tang, Tang indeholder umami strukturer og en sammenhæng i rettens soja, fisk, kød, spinat, tomater, parmesan- Endelig er der tang. Blæretang og vinge­ smage. Vi bruger stort set aldrig flødesovser ost, svampe, skaldyr m.m. kelp, som køkkenet selv tørrer, ryger, frite­ og lignende, men vi arbejder i stedet med Umami er godt at have med i et måltid rer eller koger og bruger i forskellige retter. nye teknikker og sammensætninger. For ny­ mad, fordi et naturligt indhold af umami gi- Nogle gange til at anrette med, andre gange ligt har jeg udviklet en ret med både tørret ver måltidet et løft – en ekstra smagsdi- som et sprødt element i en ret. lammehjerte, røget lammehjerte og et dehy­ mension som ifølge professor i gastrofysik - Blæretang er let at få til at blive sprødt. dreret lammehjerte, hvor umamismagen er og centerleder ved Smag for Livet, Ole G. Når man har vasket det og fjernet muslinger utrolig kraftig og virkelig får fremhævet ret­ Mouritsen, også regulerer appetitten. Uma- og andet, så skal man blanchere det til far­ ten, fortæller Brian Larsen. mi kan medvirke til, at en fødevare kræver ven ændrer sig til grøn. Så tørrer man det i - Vi går højt op i at benytte de grønland­ mindre salt, sukker og fedt og dog stadig ovnen ved 80 grader, til det er helt sprødt. ske råvarer, og så vidt det er muligt, så kom­ er velsmagende. Med den femte smag i Foruden sprødheden har tangen også an­ mer vi omkring de madvarer, man skal have maden kan man måske hjælpe folk til at dre sunde kvaliteter. Tang er nemlig fyldt for at leve sundt, men det er altid velsma­ skære ned på forbruget af sukker, salt og med naturligt umami, der kaldes den femte gen, der er den vigtigste for os, fortæller fedtstof i maden, skriver Ole G. Mouritsen i grundsmag udover sødt, surt, salt og bittert. Brian Larsen. sin bog »Umami. Gourmetaben & den fem- Ifølge professor i gastrofysik ved Syddansk te smag« Universitet, Ole G. Mouritsen er umami med til at give maden fylde, og så regulerer

Hvad kan man selv gøre for at leve sundere? 1) Dine madvaner starter ved indkøbene. Køb sundt. 2) Lav eksempelvis en madplan for en uge ad gangen, eventuelt sammen hele familien, hvor I planlægger, hvad I skal have at spise. 3) Lav samtidig en indkøbsliste, så I får handlet de rigtige ting ind. 4) For mange børn er det sjovere at spise den mad, som de selv har været med til at lave. Lav derfor aftensmad sammen med dine børn. På den måde lærer de, hvordan man tilbereder sund mad. Det er også en god måde at være sammen som familie på.

De 10 kostråd 1. Spis varieret. 2. Spis grønlandske fødevarer – fisk, rens- dyr, moskus, bær og grøntsager. 3. Spis frugt og grøntsager hver dag. 4. Spis groft brød. 5. Spis fedt med omtanke. 6. Spis mindre sukker. 7. Drik vand. 8. Spis ofte – men ikke meget. 9. Vær i bevægelse mindst en time om da- gen. 10. Tænk over, hvad du spiser. Kinguleqqiut paarnanik fromage-gele-sorbetitut, havvandsmarengsitut sukkerkugletullu nerisassiaq. Kilde: Peqqik.gl Dessert med sortebær som fromage-gele-sorbet, havvandsmarengs og sukkerkugle. PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ NOVEMBERIP 9-AT 2016 39

Rygeost-sulluitsut -fennikel aamma kuannit aput. Rygeost- vingekelp-fennikel og kvan-sne.

Ilik Foreningsrejse-rabat hjælper din forening på vingerne Med Ilik-rabat giver Air Greenland foreninger mulighed for at rejse billigere. Rabatten gælder foreninger, der arbejder med sport, uddannelse, kultur og sociale formål

Læs mere på www.sponsor.airgreenland.gl. Uiloq Slettemark ujakkaarluni sungiusarnissamut pitsaasunik Ujakkaartalerit siunnersuivoq. Uiloq Slettemark giver gode råd Ujakkaarneq timersuutinut qasujaallisitsinerpaasartunut til langrendstræningen. ilaavoq. Tamatumalu peqatigisaanik naggussanut nukinnullu qajassuussisuulluni. Ujakkaartartoq Uiloq Slettemark ukiuunerani sungiusartarnissamut pitsaasunik siunnersuuteqarpoq

qisumi taartumilu iluartaqaaq. Trine Juncher Jørgensen Ukiukkut sisorartaleqqinnermi ajaappia­ Ujakkaarnermi atortut sorliit [email protected] qarani ingerlaniartarneq aallartissutigis­ toqqassavigit? sallugu pitsaasuusoq, Uiloq Slettemarkip Ataatsimut isigalugu ujakkaarnermi sisora- oqaatigaa. Timi taamaalilluni uppinnaveer­ atit assigiinngitsut pingasuupput. Sisoraatit ujakkaarutit quimit annillugit pu­ saartikkuminarnerusarpoq. Tamanna nu­ jassarnissaannut ukiuuneranilu sungiusar­ nami manissumi aallartissutigineqarsinnaa­ Sisoraatit qangatoortut: nissamut piffissanngorpoq. voq. Taava eqqarsaatigineqassaaq oqimaas­ - Sungiusarnermi sunaluunniit iluaqu­ sutsip qanoq nuunneqarsinnaanera, taa­ Taakku nalinginnaasumik ujakkaarfissatut taasarpoq. Arlaannut sungiusaraanni pit­ maalilluni pequliannani sisoraatinik siumut aqqusiorneqarsimasunut naleqquttuu- sanngoriartoqartarpoq. Taava aamma pit­ aallariartoqarsinnaassammat. gajupput aamma oqitsumik amitsumillu ilu- saasuussaaq kissaatigineqartumut naleqqut­ Uiloq Slettemark nammineq sapaatip silersugaallutik sukkalisaarutissatut naleq­ tunik atortussanik pisinissaq. Qangatoorlu­ akunneranut sisamat-tallimariarluni sungiu­ qulluartuupput. Sisoraatinik eqqortunik si- ni ujakkaartarneq, sukuutsertutut periaase­ sartarpoq. Allaat ilaannikkut amerlaneru­ pernilinnik toqqaanissaq pingaaruteqar- qarluni ujakkaartarneq imaluunniit siso­ sunik sungiusartarluni. Taassuma sisoraa­ poq, taamaalilluni sukkasuunissaq tukersil- raatit asimut naleqquttut atorlugit aqisser­ serluni angalaarnissani pinngitsoorsin­ lunilu aallariarluartarnissaq qulakkeerumal- niarneq kissaatigineqarnerua? Uiloq Slette­ naanngilaa. lugit. Sisoraatit sukangavallaamik siperne- mark meeraanerminiilli sisorartalersi­ - Qamuuna kajumissuseqalersoqartarpoq. qarpata, sisoraatit apummi naqinnissaat masoq, oqarpoq. Silamiinnissaq nuannarineqartarluni. Si­ ajornakusuussaaq kingumullu sisusoor- - Alloriarnissaq tulliusoq tassaavoq peqa­ laannarissuaq. Angerlaraangama qasoqqa­ toqarsinnaalluni. Sipernera sukanganngip- tigiiffimmik nassaarnissaq taamaalillunilu sarlunga. Timersuutiga pinngitsoorsinnaa­ pat illinernut ikkulluassapput, sisoorto- periaatsinik sungiusarnissamut periarfis­ junnaarsimavara aamma uannut inooqati­ Hvilke udstyr skal du vælge? oqqajaanatillu. saqalerluni. Illoqarfiit amerlanersaanni si­ giinnermut tunngassutilerujussuuvoq. Ikin­ Der findes overordnet set tre typer ski til Sisoraatit sukuutserutit: sorartartut peqatigiiffeqarput taakkulu ilar­ ngutikka arnat ujakkaarnermik sungiusaqa­ langrend. passui ataatsimoorluni sungiusarnernik tigiuaannarnikuuakka. Ukiuunerani su­ Sisoraatit sukuutserutit imaluunniit ujakkaa­ periaatsinillu sungiusaanermik ne­qe­roo­ ngiusaatigalugu angalaartarpugut aasakkul­ Klassisk ski: rutit saarlisinnaasut, atorneqartarput ta- ruteqartarput. Peqatigiiffinni namminer­ lu arpattarluta. Timersuutima ingerlanne­ kisuunik saarlisinnaajumalluni killilimmillu misut pisinnaasaqartunik naammattuugas­ rani inooqatigiinnikkut pisariaqartitara pis­ Typisk velegnet til skiløb i præparerede naqitsineqarlutik. Periaatsimi atorneqartumi saqakkajuttarpoq, taakkulu sungiusaqatigi­ sarsiarisarpara. spor og designet til høj fart med et let og sukuutserluni siumut ingerlasoqartarpoq, neqarsinnaasarlutik. Tamanna ukiumi nille­ smalt design. Det er vigtigt at vælge en ski taamaalillutillu aqqutinut illinilersugaan­ med det rigtige spænd, så man opnår opti- ngitsunut naleqqunnerullutik. Ujakkaarutit mal fart og fraspark. Har skiene et for hårdt sisoraatinit qangatoortunit naannerupput spænd, vil det være svært at trykke skiene siperneqarnerullutillu. ned i sneen, og man risikerer at glide bag- ud. Har man et for svagt spænd, får man et Sisoraatit asimi angalaarutit godt greb, men ikke så meget glid. Asimi ujakkaarutit silinnerupput illiniliukkallu I gang med langrend Skøjteski: avataanni aamma apummi issunerusumi sermimiluunniit ingerlanissamut naleqqun- Langrend er en af de sportsgrene, der giver den Skøjteski eller langrendsski til skate bruges nerullutik. Sisammik sinaakkuteqarajuttar- til at skabe lange glid og begrænset greb. put taamaalillutillu sermimi sisoqajaanngin- bedste kondition. Og så er det samtidig skånsomt Teknikken er, at man skøjter sig frem og nerusarlutik. for led og muskler. Langrendsløber Uiloq Slettemark derfor er de mest egnet til præparerede ru- ter. Skøjteski er kortere og har et hårdere Ajaappissat giver gode råd til vintertræningen spænd end klassiske ski. Ajaappissat sisorartup angissusaanut na­ Fjeldski leqquttuusussaapput. Najoqqutakkumi- nartoq tassaavoq, ajaappissat qummut Trine Juncher Jørgensen Ifølge Uiloq Slettemark er det en god ide Langrendsski til fjeld er bredere og mere [email protected] at starte sæsonen med at gå lidt uden stave. unit killigissagaat portunerunatillu. Assan- velegnet til at køre uden for præparerede nut atisarfii nikisinneqarsinnaassapput, Så får man lige balancen ind i kroppen. løjper og i dybere sne eller is. Typisk er de Man kan starte i det flade terræn. Og så skal taa­maalillutik paffimmut naleqqussarne- designet med stålkanter, som giver et godt qarsinnaassallutik. Apummi issusuumi man tænke over, hvordan man laver tyngde­ kantgreb på is. Så er det tid til bære skiene ud af skuret, overførslen, så man kommer fremover på ajaappissap­ isuatigut apummut maggun- naveeqqusernissaa pisariaqartarpoq, taa­ smøre dem og komme i gang med vinter­ skiene og ikke krummer sig sammen. Stave træningen. Uiloq Slettemark træner selv 4-5 gange maalilluni apummut maggunnissaa pinngit- - Al træning hjælper jo. Når man træner om ugen. Nogle gange endda mere. Hun Stavene skal være tilpasset skiløberens soortinneqassammat. til noget, så bliver man bedre. Og så er det kan slet ikke undvære turene på ski. højde. En tommelfingerregel er, at staven også en god idé at købe noget udstyr, der - Det er en indre motivation. Glæden ved skal nå op til armhulen og ikke længere. Pujassaaneq passer til det, man gerne vil. Er det den klas­ at være ude. Den friske luft. At være træt, Stroppen skal være justerbar, så den kan Kikkulluunniit sisorarnermik misilittagaqa­ siske langrend, skøjteteknikken eller måske når jeg kommer hjem. Jeg er blevet afhæn­ tilpasses håndleddet. I dybere sne er det laartut sisoraatit »nippoqqaaluttut« ilisima- rypejagt på fjeldski, der trækker?, siger gig af min sport, og så er det også enormt nødvendigt med en stor krans over spidsen vaat, tassami aput sisoraatit naqqinut nip- Uiloq Slettemark, der har stået på ski, siden socialt for mig. Jeg har altid dyrket langrend af staven, som sikrer, at man ikke synker pussuuttarami. Eqqortumilli pujassaatiler- hun var barn. med mine veninder. Vi tager på trænings­ ned i sneen, når man sætter af med staven. nikkut tamanna pinngitsoorneqarsinnaa­ - Næste skridt er at finde en klub, hvor ture om vinteren, og om sommeren løber vi. voq. Atortussanik naleqquttunik piareersi- man kan få noget tekniktræning. Der er Jeg får mit sociale behov dækket, mens jeg Smøring masuuteqarnissaq pitsaasuussaaq, tas­ skiklubber i de fleste byer, og mange tilby­ dyrker sport. De fleste, der har stået en smule på ski, saa­sunik kutsuk, qisumineq taniinermi der fællestræning og tekniktræning. I klub­ kender fornemmelsen af ski, der ”klamper”, ator­neqartartoq aamma kiligartuut. berne finder man ofte nogen, der er på sam­ hvilket er, når sneen sætter sig fast i store me niveau som en selv, så man kan komme klumper på undersiden af skien. Det kan Atisat ud sammen med dem. Det er rart på en kold Ujakkaallaaqinnerulernissamut dog undgås med korrekt smøring. En god Ilorlerpaatut iluatiguut meqquluallit saattut og mørk vinterdag. innersuussutit pingasut ide er at have et grundsæt bestående af imaluunniit iluatiguut kiagunnerup aallerne- voks, smøreklods og skraber og prøve sig ranik ingerlatitseqqittartut pitsaasuupput. 1. Siumoqqissaaq isigigit, taamaalillutit pis- frem. susissamisoortumik inuuserissumik inissi- Taakku saniatigut anorimit pitarneqarsin­ naanngitsunik – ajornanngippat arpaatinik simassaaatit sisoraatinilu inissisimalluarne- Tøj Tips til at blive en russallutit. Ammut isigiguit sisoraativit qula- qaavatigut atortariaqarpoq. Taakku saniati- bedre langrendsløber ani qappangassaatit. Inderst er det godt med et tyndt sæt uldun- gut aaqanngitsoq anorimut illersuut atorta- dertøj eller svedtransporterende undertøj. riaqarpoq, tunoq taamaalilluni silaannar- 1. Kig lige frem, for så får du automatisk en 2. Sisoraammik ataatsimik illuinnarsorneq Derudover skal man have noget vindtæt – taqarniassammat. Aaqqatit pitsaasut, na- rank holdning og står bedre på ski, Kigger sungiusaruk. Isikkavit inisseqqinnginnerini gerne noget løbetøj henover. Dertil en vind- saq aamma pukusummut oqorsaat pitsaa­ du ned, vil du bøje sammen over dine ski. sekuntini arlaqanngitsuni kivissimasinna- vest, der sikrer at bagkroppen holdes luftig. suussapput. Ilanngullugit ujakkaarnermi anissaat sungiusaruk. Taamaalillutit uppin- isa­russat innersuussutigineqarput taakkulu 2. Stå på én ski. Øv dig i at løfte en fod ad Gode handsker, hue og en buff til nakken naveersaarluarnerussaatit sisulluarnerullu- seqinermut illersuutitut unnukkullu apitil- gangen i nogle sekunder, inden du sætter er også godt. Endelig anbefales langrends- tillu. lugu atorneqarsinnaallutik. Naggataagut den ned igen. Det giver bedre balance og briller, som kan bruges både mod sol og minnerunngitsumilli taartumi sungiusartillu- glid. 3. Ajaappissatit ilikkit taamaallaallu nissutit om aftenen, når det sner. Sidst, men ikke ni qaakkut seqersartoq pinngitsoorneqar- sungiusarlugit. Tamanna uppinnaveersaar- mindst er en pandelampe helt uundværlig 3. Læg stavene væk, og øv kun benene. sinnaanngilaq. ninnut iluaqutaassaaq. til træning i mørket. Det øger balancen.