DOCSLIB.ORG

Peqqissuuneq Pillugu Sammisaq Angisooq Stort Sundhedstema

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Peqqissuuneq Pillugu Sammisaq Angisooq Stort Sundhedstema Peqqissuuneq pillugu sammisaq angisooq - inuunitsialammut aqqut Stort sundhedstema - vejen til det gode liv Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik suleqatigalugu saqqummersinneqarpoq/Udgives i samarbejde med Departementet for Sundhed 2 ONSDAG 9. NOVEMBER 2016 SUNDHEDSTEMA Kingusinaartoqanngisaannartoq Inuuneq pitsaasoq suua? Inuunerup pitsaas- susia naleqassusialu suuppat? Taakkununnga assigiinngitsorpassuarnik isummersortoqartarpoq. Iliuuserineqartut tamarmik kinguneqar- tarput – tamatumani apeqqutaanngilaq ti- mersortarnersutit imaluunniit massakkut inuunerit kisiat pingaartinnagu sivisuumik siunissaqarnissat kissaatiginerit. Peqqinnanngitsumik inuusut, sodavandi- torlutillu, mamakujuttutorlutillu naatsiianik panertutortartut, inuunerminni kingusin- nerusukkut nappaatinik inuunermi pis- susilersuutinik pissuteqartunik soorlu suk- kornermik type 2-mik taaneqartartumik atugaaleraluttuinnartumik nappaateqaler- nissamut qaninnerujussuusarput. Imigassartortaruit pujortartarlutillu kræftimik nappaatinik toqussutaasinnaasu- nik assigiinngitsunik arlalinnik nappaateqa- lernissamut annerusumik aarlerinartorsior- tuniissaatit. Inuuneq ilisimaneqartutut nakkarfissa- qartarpoq. Aqqutitsinni tamatta aporfis- saqartarpugut. Navianartorsiorfissalli aar- lerinarnerpaat malunnanngitsumik tun nga- vi lerneqartarput, immaqalu tamakku ki- ngu sinnerusukkut akisunaarsinnaavatit. Amerlanerusugut ilisimasaqarpugut qa- rasaaqqatsinniittumik. Tassami suna eqqor- tuunersoq sunalu eqqortuunnginnersoq ili- simavavut. Amerlanerpaasugulli inuullua- taarumatunermit arlaatigut sunnersima- neqartarpugut. Inuunermik allan ngui nissat »nuanniitsut« aqagumut kinguartikkajuttar- pavut, taava ullup tullianut ki nguar teq- qeriarlugit kinguarteqattaarsinnaasarlugit. Tamatuma akerlianik tamatta ilisima- varput inuit allat pitsaasumik siunnersornis- saat qanoq ajornanngitsigisartoq. Oqaaq- qissaarutit tamakku nammineerluni malin- nissaat ajornarnerujussuusarput. Taamaak- kaluartorli tamanna pissutigalugu pingaa- ruteqannginnerulerneq ajorput. Taamaattumik maanna qupperakkat tas- saavoq atuagassiaq peqqissutsimik immikkut sammisaqarfiusoq, AG-mit – ukioq manna pingajussaannik – Peqqissutsimut Naa- lakkersuisoqarfik suleqatigalugu saqqum- mersinneqartoq. Aammaarluni siuner- naleqarnerpaamut pitsaanerpaa mullu pe- iluatsittumik Nunatsinni angalasimasut aam- Christian Schultz-Lorentzen tarineqarluni tusagassiinermi sunniiniutit riar fissinniarneqartussaavugut. Timigissar- ma atuarsinnaavatit. Ataatsimoornissarmi Aaqqissuisuuneq atorlugit pitsaanerusumik inooriaaseqa- nermut nerisassanullu peqqinnartunut tun- matumani pineqarpoq. Ingammik pitsaa- Atuagagdiutit/Grønlandsposten lernissamik paasissutissiinissaq isumassarsi- ngasunik atuarsinnaavutit. Tuberkolosemut liuineq pineqartillugu. Aamma eqqaamajuk: sitsinissarlu. Tamattami sivisunerulaartumik akiuiniarneq, sukkorneq minnerunngitsu- Kingusinaartoqanngisaannarpoq. inuuniartussaavugut. Tamatta inuu nermut millu kalaallit inuusuttut nakorsanngorniat Aldrig for sent Hvad er et godt liv? Hvad er livskvalitet? øget risiko for at pådrage dig en række livs- Vi ved til gengæld alle, hvor nemt det er at af de emner, som du kan læse om. Men også Det er der mange meninger om. truende kræftformer. give andre gode råd. Det er betydeligt svæ- om tuberkulosebekæmpelse, diabetes og Alle handlinger har konsekvenser – uan- Livet er som bekendt ikke uden fælder. Vi rere at følge selvsamme formaninger. Det ikke mindst om en gruppe unge, grønland- set om du lever et liv i overhalingsbanen el- oplever alle bump på vejen. Men de farligste gør dem dog ikke mindre vigtige. ske lægestuderende, som med succes har ler har en livsførelse, der ikke kun priorite- farer er dem, der umærkeligt grundlægges, Derfor sidder du netop nu med et dug- rejst rundt i landet. Det gælder nemlig om rer nuet, men også har ønske om en lang og som du senere måske må betale en høj frisk sundhedstema, som AG – for tredje at stå sammen. Ikke mindst når det gælder fremtid. pris for. gang i år – udgiver i samarbejde med Depar- om at forebygge. Og husk: Det er aldrig for De, der lever usundt og tager for sig af En viden, de fleste af os har i baghovedet. tementet for Sundhed. Målet er endnu en- sent. sodavand, slik og chips, er senere i livet i Vi ved jo godt, hvad der er rigtigt og forkert. gang med journalistiske virkemidler at op- højrisikogruppe for at pådrage sig livsstils- Men de fleste af os er præget af en vis grad lyse og inspirere til en bedre livsstil. Vi skul- sygdomme som eksempelvis type 2 diabetes, af magelighed. Vi udskyder ofte »ubehage- le alle gerne holde lidt længere. Vi skulle Christian Schultz-Lorentzen der er i voldsom fremmarch. lige« livsændringer til dagen efter, dagen alle gerne have mulighed for den bedste Redaktør Og indtager du alkohol og ryger, er du i efter igen og sådan fremdeles. livskvalitet. Motion og sund mad er nogle Atuagagdiutit/Grønlandsposten AAQQISSUISUUNEQ | ANSVARSHAVENDE NAQITERISITSISOQ | UDGIVER NUTSERISUT | OVERSÆTTERE TUNINIAANERMI PILERISAARINERMUT CHEFREDAKTØR sermitsiaq.AG Gâbánguak Johansen, IMMIKKOORTORTAQARFIK IMMIKKOORTORTAQARFIK Christian Schultz-Lorentzen tlf.: 38 39 57 Sipisaq Avannerleq 10B Tlf.: 38 39 66 ANNONCER MARKETINGAFDELINGEN Mobil +45 21 40 84 68 [email protected] Postbox 39, 3900 Nuuk [email protected] [email protected] Tlf.: 38 39 71 Tlf.: 38 39 50 • Fax: 32 24 99 Martin Møller Kristensen, Benedikte Thorsteinsson, Martin Møller Kristensen, AQQISSUISOQARFIK | REDAKTION CVR. Reg.nr. erf 387083 salgskonsulent [email protected] salgskonsulent Trine Juncher Jørgensen Ger nr. og se.nr.: 1234195 Mobil: 58 72 71 tlf.: +45 24 65 59 57 – [email protected] Tlf.: 38 39 67 Mobil: 58 72 71 AVIISI nammineq pigisumit AG-mit naqitertinneqartarpoq AMMASARFIIT | ÅBNINGSTIDER: Elisa Isaksen pingasunngornerit tamaasa saqqummertarluni. Jette Andersen tlf.: 38 39 52 Ataas.-tall. / Mandag-fredag Trine Birch Larsen, SULIARINNITTOQ | PRODUKTION [email protected] Naalakkersuinikkut aningaasatigulluunniit immikkut [email protected] nal./kl. 10.00-15.00. salgskonsulent David Petersen tlf.: 38 39 55 Tlf.: 38 39 44 so qutigisalinnut a ttu u mas suteqanngilaq. Noah Mølgaard tlf. 38 39 46 Arf./sap. matoqqavoq. Mobil: 55 06 55 [email protected] Aaqqissuisoqarfiup ilan ngussassat namminerisamik [email protected] Lørdag/søndag lukket. Linda Rachlitz tlf.: 38 39 75 nassiunneqarsimasut utertinnissaat Søren Kristiansen [email protected] Neqeroorutinik sapaatip ak. [email protected] akisussaaffigisinnaan ngilaa. Niels Ole Qvist tlf.: 38 39 54 ALLAFFIK | ADMINISTRATION tullermi ilanngutassanik [email protected] Tlf.: 38 39 40 • Fax: 32 24 99 tunniussivissaq kingulleq: AVISEN udgives af den selvejende institution AG, Repse H. Larsen, mobil 55 42 00 NAQITERNEQARFIA | TRYK Andreas Lindqvist tlf. 38 39 58 ASSILIISOQ | FOTOGRAF sisamanngorneq nal. 12.00. og udkommer hver onsdag. Avisen er uafhængig af Nahome Kreutzmann Trykkeriet - Nordvestsjælland [email protected] Leiff Josefsen, politiske og økonomiske sær interesser. Tlf.: 38 39 40 • Fax: 32 24 99 Sidste indleveringsfrist for Microvej 4 tlf.: 38 39 73 / 55 27 10 Redaktionen påtager sig intet ansvar for returnering DANMARKIMI AAQQISSUISOQARFIK annoncer er torsdag kl. 12.00. 4300 Holbæk [email protected] af stof, der uopfordret er fremsendt til bladet. DANMARKSREDAKTION [email protected] Folketinget, 33 91 38 78 www.sermitsiaq.AG PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ PINGASUNGORNEQ NOVEMBERIP 9-AT 2016 3 mamaq!Mmmh ANU UNA 266*362.indd 3 26/08/16 10.10 4 ONSDAG 9. NOVEMBER 2016 SUNDHEDSTEMA Tuberkulose gennem tiden 1954 Dronning Ingrids Sanatorium (SANA) blev indviet. SANA havde 211 senge, der ude- lukkende var beregnet på behandling af tu- berkulosepatienter. 1955 Vaccination mod tuberkulose, som kaldes for Calmette eller BCG vaccination, blev på- begyndt i Grønland i 1949, og blev i 1955 integreret i børnevaccinationsprogrammet. Fra 1955 til 1971 Det specialbyggede tuberkuloseskib Mi- sigssût sejlede op og ned langs kysten og besøgte samtlige beboede steder. 1956 Efter Anden Verdenskrig var tuberkulose fortsat en frygtet sygdom i Grønland. Fore- komsten var en af verdens højeste, og ud- gjorde 1.835 pr. 100.000. De første år var der hyppigt overbelægning på tuberkulo- sesanatoriet SANA, som den 1. december 1956, hvor der var 256 patienter. NUNATSINNI NAKORSAANEQARFIK/LANDSLÆGEEMBEDET NUNATSINNI 1959 Tuberkulosernermut takussutissaapput quersortuarneq, aattalimmik qiserneq, sanigorneq, unnuami kiagunneq, nererusunnginneq I 1950’ernes første år blev et stigende antal qasunerlu. grønlændere sendt til sanatorier i Danmark. Symptomer på tuberkulose er vedvarende hoste, blodigt opspyt, vægttab, madlede, træthed og nattesved. Fra 1959 blev alle grønlandske tuberkulose- patienter behandlet i Grønland. 1965 Det lykkedes at reducere tuberkulosefore- komsten med 84 procent, hvilket svarer til Den angstfremkaldende sygdom 286 pr. 100.000. Tuberkulose er ikke en dødelig sygdom. Den kan kureres, og med en målrettet indsats 1987 Tuberkuloseforekomsten var nede på 9 pr. på flere planer kan vi komme sygdommen til livs. Men det kræver, at vi taler åbent om 100.000, det vil sige på niveau med andre tuberkulose, der kan ramme alle, siger tuberkulosesygeplejerske vestlige lande. 1990 faktorer som fejlernæring, alkoholmisbrug faglig konsulent i Landslægeembedet. Hun Trine Juncher Jørgensen Man ophørte med vaccination af småbørn og rygning. Men tuberkulosebakterier ken- fortæller, at der skal sættes ind på flere ni- [email protected] med BCG (Bacille Calmette Guerin) som der ikke forskel på folk. Alle kan blive syge, veauer,
Load more

Recommended publications
  • Vurdering Af Samfundsmæssig Bæredygtighed
    Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af november 2009) Afleveret til Råstofdirektoratet til offentlig høring Marts 2012 – rev. juli 2012 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport INDHOLDSFORTEGNELSE Page SAMMENDRAG 1 1 INDLEDNING 23 1.1 Formål med og fremgangsmåde for en VSB 23 1.2 Undersøgelsesområde for projektets VSB 25 1.2.1 Påvirkede områder 25 1.2.2 Kort beskrivelse af VSB-undersøgelsesområdet 26 1.3 Anerkendelser 28 2 POLITIK, JURIDISK OG ADMINISTRATIV STRUKTUR I RELATION TIL PROJEKTETS VSB 30 2.1 Den generelle politiske situation i Grønland 30 2.2 Juridiske rammebetingelser 30 2.2.1 Grønlandsk lovgivning 30 2.2.2 Forordninger om sundhed og sikkerhed af relevans for projektet 32 2.2.3 Nationale retningslinjer af relevans for projektet 32 2.2.4 Internationale foreninger og konventioner 33 2.3 Skatter og indtægter 33 2.3.1 Koncessionshonorarer 33 2.3.2 Skatteregulering 33 2.4 Retningslinjer for VSB 35 3 PROJEKTBESKRIVELSE 36 3.1 ISUA-projektet 36 3.2 ISUA-projektets nøgleelementer og infrastrukturer 37 3.3 Forventet implementeringstidsplan for ISUA-projektet 41 3.4 Nødvendig arbejdskraft i ISUA-projektets anlægsfase og driftsfase 41 3.4.1 Anlægsfase 41 3.4.2 Driftsfasen 42 4 VSB-METODIK 47 4.1 Baggrundsundersøgelse 47 4.2 Indsamling af data fra sekundære kilder og research fra primærkilder 48 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport 4.3 Metoder til analyse
    [Show full text]
  • Miljøhandlingsplan 2006-2010
    Miljøhandlingsplan 2006-2010 PINNGORTITAQ SUNNGIFFILLU EQQAKKAT AFFALD NATUR & FRITID SULIFFEQARFIIT MINGUTSITSINEQ VIRKSOMHEDER FORURENING Nuup Kommunea Forvaltningen for Teknik og Miljø NOVEMBER 2006 NUUP KOMMUNEA MILJØHANDLINGSPLAN 2006 – 2010 Resumé............................................................................................... 3 Læsevejledning.................................................................................. 4 Aktivitetsplan ...................................................................................... 5 Projektkatalog .................................................................................. 13 Virksomheder og anlæg ................................................................. 14 Der skal udføres tilsyn på miljøbelastende virksomheder, hvor Nuup Kommunea er tilsynsmyndighed mindst en gang hvert 2. år................................................................................................. 14 Alle forurenende virksomheder i Nuup Kommunea skal informeres om deres miljømæssige ansvar i løbet af de kommende fire år. ...................................................................... 16 Minimum 90 % af affaldet fra byggepladser mv. skal sorteres og bortskaffes korrekt ..................................................................... 20 Naturforvaltning............................................................................. 25 Affaldsbortskaffelsen i fjordsystemet, det åbne land og ved hytter skal forbedres. ...........................................................................
    [Show full text]
  • Matematik Problemregning August 2015
    AEU-2 MATEMATIK PROBLEMREGNING AUGUST 2015 Tidspunkt.: Individuel besvarelse 9.00 – 11.30 Dato: Den 14. august 2015 Hjælpemidler: Lommeregner Lineal Passer Vinkelmåler Formel- og tabelsamling Egne noter Relevante bøger Ordbøger Varighed: I alt 2,5 timer Kursistens navn: Cpr. Nr. : Piareersarfik: Prøvevagtens navn: Side 1 af 5 NUUK CENTER Der er mange forskellige forretninger i Nuuk, bl.a. det store Nuuk Center. Nuuk center har følgende afdelinger: Afdelinger Areal Butikker 9500 m2 Kælder 6000 m2 Kontortårn 7000 m2 Gang og toiletarealer ? Hele Nuuk center i alt 25000 m2 1. Beregn hvor mange m2, gang- og toiletarealet er. 2. Beregn hvor stor en brøkdel, gang- og toiletarealet er af hele centerets areal. Pisiffik har halvdelen af butikkernes areal. 3. Beregn hvor stort Pisiffiks areal er. Åbningstider: Pisiffik: De øvrige butikkers åbningstider: Alle ugens dage : Mandag – torsdag: 09.00 – 20.00 10 .00 – 18.00 Fredag: Bageren : 10.00 – 19.00 Lørdag: Alle ugens dage: 10.00 – 17.00 07.00 – 20.00 Søndag: 11.00 – 17.00 4. Beregn Pisiffiks og bagerens åbningstider om ugen ialt. 5. Tegn et søjlediagram over de øvrige butikkers åbningstider om ugen. Side 2 af 5 INDE I CENTERET Der er en rulletrappe i centeret. Under trappen er der tegnet en retvinklet trekant for at måle højden fra gulvet til undersiden af trappen. Pythagoras: a2 + b2 = c2. 6. Beregn højden ved hjælp af tallene på tegningen (helt tal). Playstation 4 Førpris: 3899 kr Nupris: 2.777.- Mobiltelefoner Iphone6 Galaxy E1200 Sony S3 Mini Xperia E 4555,- 1199,- 149,- 799,- 7. Beregn prisforskellen på førpris og nupris på Playstation 4.
    [Show full text]
  • University of Copenhagen Faculty Or Humanities
    Moving Archives Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Jørgensen, Anne Mette Publication date: 2017 Document version Other version Document license: CC BY-NC-ND Citation for published version (APA): Jørgensen, A. M. (2017). Moving Archives: Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Download date: 08. Apr. 2020 UNIVERSITY OF COPENHAGEN FACULTY OR HUMANITIES PhD Thesis Anne Mette Jørgensen Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Supervisor: Associate Professor Ph.D. Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Name of department: Department of Cross-Cultural and Regional Studies Name of department: Minority Studies Section Author(s): Anne Mette Jørgensen Title and subtitle: Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Topic description: Memory, emotion, agency, history, visual anthropology, methodology, museums, post-colonialism, Greenland Supervisor: Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Cover photography: A table during a photo elicitation interview, Ilulissat April 2015 ©AMJørgensen 2 CONTENTS Pre-face 5 Abstract 7 Resumé in Danish 8 1. Introduction 9 a. Aim and argument 9 b. Research questions 13 c. Analytical framework 13 d. Moving archives - Methodological engagements 16 e. The process 18 f. Outline of the Thesis 23 2. Contexts 27 a. Themes, times, spaces 27 b. Industrialization in Greenland 28 c. Colonial and postcolonial archives and museums 40 d. Industrialization in the Disko Bay Area 52 3. Conceptualizing Memory as Moving Archives 60 a. Analytical framework: Memory, agency and emotion 61 b. Memory as agency 62 c. Memory as practice 65 d. Memory as emotion 67 e.
    [Show full text]
  • Jens Hansen Havde En Bondegård Lirum Lirum Lej …
    Kalaallisuuanut – nalunaarusiaq mumiguk Indholdsfortegnelse Forord 5 Ekstrakt 6 Indledning 9 Definition af funktionsevner 11 Motoriske evner 11 Sensoriske evner 11 Kognitive evner 13 Tilgængelighed som spejl af funktionsevne 14 Undersøgelsens definition af tilgængelighed 16 Undersøgelsens metode 18 Lovgivning og anbefalinger 19 Registrering 22 Undersøgelsesmaterialet 24 Bygningstypologi 27 Databehandling 29 Undersøgelses resultater 30 Investeringsbehov opdelt efter ejer 30 Investeringsbehov opdelt efter foranstaltningsområde 31 Forekomsten af afvigelser og gennemsnitspriser fordelt på foranstaltningsområder 32 Investeringsbehov opdelt efter bygningstyper 34 Landsdækkende tabel fordelt pr. by og pr. foranstaltning 36 Landsdækkende tabel med oversigt over ejere og bygningstyper 37 Bytabeller fordelt pr. foranstaltning, ejer og bygningstype 38 Nanortalik 38 Qaqortoq 39 Narsaq 40 Paamiut 41 Nuuk 42 Maniitsoq 43 Sisimiut 44 Kangaatsiaq 45 Aasiaat 46 Qasigiannguit 47 Ilulissat 48 Qeqertarsuaq 49 Uummannaq 49 Upernavik 50 Qaanaaq 51 Tasiilaq 52 Ittoqqortoormiut 53 Eksempel på registreringsark 54 Kildeoversigt 61 Bilagsliste 62 Bilag 2. Liste over undersøgte B-numre opdelt efter bygningstype 63 Forord Grønlands Selvstyre (tidl. Grønlands Hjemmestyre) har på flere samlinger haft handicappedes adgang til offentlige bygninger til debat. Det er bl.a. sket med henvisning til § 1 stk. 2 i landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. Heraf fremgår det, at alle offentlige bygninger så vidt muligt skal
    [Show full text]
  • KATUAQ NAL|KL 12-18 Facebook/Mamartutfestival Imai Indhold Tikilluarit Velkommen
    ARFININNGORNEQ|LØRDAG 17. 09.2016 KATUAQ NAL|KL 12-18 www.peqqik.gl facebook/mamartutfestival Imai Indhold Tikilluarit Velkommen s 3 Nerisassat nunaat Mad kortet s 4-5 Nerisassat pisussat Mad events s 6-7 Nerisassat – annitassat Mad – ud af huset s 8-9 Nerisassat ussikkit Smag på mad s 10-13 Nerisassat timilu Mad og kroppen s 14-17 Nammineq nerisassiorit Lav mad selv s 18-19 Nerisassat eqqumiitsuliat Mad og kunst s 20-21 Nerisassat oqaasertaat Ord om mad s 22-23 Nerisassat nuannersut Sjov med mad s 24 -25 Nerisassat nalorsitsaarutit Quizzer om mad s 26 TEAM Mamartut s 27 Qujanaq nerisannut Tak for mad s 29 Checklisti Checklisten s 32 2 Marmartut Festivalimut tikilluaritsi! Meeqqanut nuannersorpassuarnik sammisassaqarpoq assigiinngitsunillu ooqattaagassaqarluni! Velkommen til Mamartut Festival! Her er masser af sjove aktiviteter og forskellige smagsprøver for børn! 3 NERISASSAT nunaat 8 7 2 4 11 5 1 3 6 MAD kortet 14 10 18 9 13 8 1) Sarfalik i børnehøjde 7 19 2) Anaana og mad 3) Mamartut Nyhedsbureau 4) Spis Fisk 12 17 Spis Tang 5) Orienteringsløb for hele familien 6) Mamartut-oplevelser i Pisiffik 11 7) Mamartut Photobooth 16 8) Suppe-ræset 9) Sund Slik Workshop 10) Mad i gamle dage 1) Sarfalik meeqqallu 11) Tapas meeqqanut 11) Tapas for børn 2) Anaana nerisassallu 12) Ussigassat misilerarlugit 12) Sanseeksperimentariet 3) Mamartut nutaarsiassaataat Mamaq Skattejagti Aalisakkat Mamaq Skattejagt 4) Aalisagartorit qeqquartorit Helt i fisk 13) Nerisassat avatangiisillu 5) Arpanneq ilaqutariinnut 13) Mad og miljø 14) Isumassarsiorfik workshop tamanut 14) Kreativ workshop 16) Meeqqanut naatitsivik 6) Mamartut-misigisassat 16) Planteskole for børn Pisiffimmi 17) Ulloq ataaseq raajalerineq 17) Rejepiller for en dag 7) Mamartut Photobooth Aalisakkerivik Kalaallit nerisassaataat Fiskefabrikken 8) Suppe-mik sukkaniunneq Grønlandske råvarer 18) Mamartut Café 9) Mamakujuit peqqinnartut 18) Mamartut Café 19) Nerigit pisugit 10) Itsaq nerisassat 19) Spis og gå PISUSSAT Mamartut Festival ammassaaq nal.
    [Show full text]
  • Linguistic Landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, Signs, Multilingual, Urban, Minority, Indigenous
    The linguistic landscape of Nuuk, Greenland Abstract The purpose of this article is to present and analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Nuuk is a trilingual environment including the indigenous language (West Greenlandic), the former colonial language (Danish), and the global language (English). West Greenlandic is a somewhat unusual case among indigenous languages in colonial and postcolonial settings because it is a statutory national language with a vigorous use. Our analysis examines the use of West Greenlandic, Danish, and English from the theoretical perspective of centre vs. periphery, devoting attention to the primary audiences (local vs. international) and chief functions (informational vs. symbolic) of the signs. As the first investigation into the Greenlandic linguistic landscape, our analysis can contribute to research on signs in urban multilingual indigenous language settings. Keywords: linguistic landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, signs, multilingual, urban, minority, indigenous 1. Introduction The purpose of our study is to analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Scholarly enquiry into the linguistic landscape seeks to ascertain the practices and ideologies relating to the language appearing in public spaces. The public spaces included in this type of analysis consist of official signs (e.g. traffic signs, street names, government notices), private signs (e.g. shop names, private business signs, personal ads), graffiti, food packaging, notes, discarded items, and moving signs on buses or t-shirts (see e.g. see Gorter, 2006; Shohamy & Gorter, 2009; Jaworski & Thurlow, 2010). The dynamic, constantly mediated multimodal linguistic landscape gives space its meaning and interacts with the built environment (Moriarty, 2014a).
    [Show full text]
  • AURORA Nr. 1 2017 ISSN 1903-9433 Sulisitsisut Naqitertitaa
    Taamatut pisumi kalaallit inuussutaat peqataasariaqarput Her bør Grønlands unge være med SULISITSISUT · GRØNLANDS ERHVERV · GREENLAND BUSINESS ASSOCIATION · NR. 1 · APRIL 2017 Naapertuilluartumik kiffanngissuseqartumillu niuernissamut salliulluni suliniuteqartoq Frontkæmperen for fair og fri handel GE digitalin ngorsaanermut GE med på peqataavoq digitaliseringsbølgen Sulisitsisut Grønlands Erhverv AURORA nr. 1 2017 ISSN 1903-9433 Sulisitsisut naqitertitaa . Udgivet af Grønlands Erhverv Aaqqissuisut · Redaktion Brian Buus Pedersen (akisuss ./Ansvarshavende), Erik Holmsgaard, Finn Jørn Jakobsen Nutserisoq · Oversætter Per Berthelsen Layout Sermitsiaq .AG Naqiterisoq · Print Nuuk Off set Nassiussuineq · Distribution TELE-POST Atuagassarpassuit Sulisitsisut Grønlands Erhverv soqutiginartut Jens Kreutzmannip Aqq . 3 Aurora una saqqummersoq atuagas- ma 10 .maj ingerlasussamut tunngasunik Postboks 73 saqqissorpassuarnik imaqarpoq, tassani paasisassarsiorfi ssaqqissuuvoq . Ingerlatsi- 3900 Nuuk GE-p aallartitanik ataatsimiisitsinera, nissarlu tallimassaa pissaaq GE-lu qaaqqu- digitalinngorsaaneq aamma e-handel sisuussaluni, pisussami nunatta iluaniit Telefon: (+299) 32 15 00 aqqusaarlugit inuit autismemik nappaate- avataaniillu inunnit 400-nit orninneqar- e-mail: ga@ga .gl qartut pillugit atuagassartaqarluni . tussami, tassaammammi aaqqissussaq, www .ga .gl Allaaserisarpassuit takutippaat, GEp siunertaqarluartuusoq – pissutsinillu al- Sulisitsisut - Grønlands Erhverv suliai qanoq siammasitsigalutillu assigiin- lannguinermik kinguneqartitsisinnaasoq
    [Show full text]
  • Inuussutissarsiutit Aaqqissuussaanerat
    2010 ukiumoortumik paasissutissat Inuussutissarsiutit aaqqissuussaanerat 1. Inuussutissariornermik ingerlatsineq Inuussutissarsiornermik ingerlatsineq Inuussutissarsiornermik ingerlatsinermi pingaarnertut siunertaavoq Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiortunut toqqammavissatut atugassarititaasut pitsaasut pilersinneqarnissaat, taamaalilluni inuussutissarsiutit ingerlareersut nutaallu namminersortut aningaasarsiornerminnik annertusaasinnaanngornissaannut suliffissanillu ataavartunik amerlanerusunik pilersitsisinnaanissaannut periarfissiisoqarluni. Ullumikkut inuussutissarsiutit aaqqissugaanerat 2005-imi atuutilersinneqarpoq. Ataatsimut eqikkarlugu makkuninnga ilapittuissaaq: Inuussutissarsiutitigut aaqqissugaaneq arlalinnik immikkoortulik Nunap immikkoortuini kommunenilu inuussutissarsiutitigut siuarsaanermi suliniutinik nukittorsaaneq Suliffeqarfiit amerlisarneqarnissaat Suliffeqarfinnik avammut tunisassiorusuttunik kaammattuineq aamma / imaluunniit nioqqutissiorusuttunik eqqussuineq killilersimaarniarlugu. Tunisassianik ineriartortitsinermi pilersaarutinillu kaammatuinermi nutarsaanikkut ineriartortitsinikkullu aningaasaliinertigut tunisassianik sullissinernilu nutaanik ilisimasaqalersitsisoqassaaq taamatullu avammut niuernermut iluaqutaasumik tunisassianik suliffeqarfimmut naleqarnerusunik pilersitsisoqartalissalluni. Inuussutissarsiornerup siuarsagaaneranut suliniutinut, pilersitsinissamut malittarisassanut, aningaasaliinernut, avammut tuniniaanermi aaqqissuussinernut tunngasunut il.il. pilersitsiniartunut suliffeqarfinnullu paasissutissanik
    [Show full text]
  • Introduktion Til Grønland Forlæg V/Mads Fægteborg
    Introduktion til Grønland Forlæg v/Mads Fægteborg Udarbejdet af Grønlands Repræsentation Redaktion: Susan Frydendahl Tilrettelæggelse: Susan Frydendahl Redaktionen sluttet 1. november 2018 Indhold 1. Introduktion til Grønland side 3 Areal og klima - 3 Befolkning - 4 Grønlands nyere historie - 4 Fødestedskriteriet - 10 Kulturelle forhold - 11 Grønland som fangstnation - 12 Råstoffer - 13 Uran - 14 Vandkraft - 14 Storskalaindustri - 15 Eksport af is og vand - 15 Handel og produktion - 15 Økonomien - 16 Infrastruktur - 16 2. Grønlands Selvstyre - 20 Partierne - 20 Inatsisartut (Landstinget) - 20 Naalakkersuisut (Landsstyret) - 22 De grønlandske kommuner - 28 3. Staten - 30 4. Erhvervslivet - 33 Fiskeriet - 33 Fangst - 35 Fåre- og rensdyravl 35 Handel - 35 Efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraft - 36 Bygge- og anlægssektoren - 37 Televæsen - 37 Serviceerhverv m.v. - 39 Erhvervsfremmeselskaber - 39 Bankvæsen - 41 5. Familie og fritid - 43 Sundhedsvæsenet - 43 Børnepasningsordninger - 44 Børne- og ungeområdet 45 Handicapområdet - 46 Skolen i Grønland - 46 Efterskoler - 47 Folkehøjskoler - 48 De gymnasiale uddannelser - 48 Erhvervsuddannelser - 49 1 Videregående uddannelser - 49 Kørekort - 49 Værnepligt - 49 Familieretlige sager - 49 Faderskabssager - 50 Abort - 50 Retsvæsenet - 50 Kirken - 50 Helligdage og festdage - 50 Penge - 51 Butikker - 52 Beklædning - 52 Friluftsliv - 52 Jagt og fiskeri - 53 Grønlands Idræts Forbund - 53 Skisport - 53 Over indlandsisen - 54 Fodbold - 54 Sports-events - 54 Aften- og fritidsundervisning - 54 Andre klubber og foreninger - 55 Aviser, radio og TV - 55 Fotografering - 55 Video - 55 Toldregler - 55 Washington-konventionen - 57 2 Kapitel 1. Introduktion til Grønland Grønlands grønlandske navn er Kalaallit Nunaat, grønlændernes land. Areal og klima Grønland er verdens største ø og tilhører det nord amerikanske kontinent. I syd afgrænses landet af Atlanterhavet, i nord af Ishavet, i vest af Davis Strædet, Baffin Bugten og Nares Strædet, der på sit smal- leste sted kun er 26 km.
    [Show full text]
  • Ukiumoortumik Nalunaarusiaq 2019
    2019UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ KALAALLIT NUNAANNI BRUGSENI 05 Peqatigiiffik pillugu paasissutissat 06 Qullersaqarfiup uppernarsaanera 08 Kukkunersiuisut kinaassusersiortuunngitsut nalunaarutaat 11 Qullersaqarfiup nalunaarutaa 19 Naatsorsuutini angusat 20 Oqimaaqatigiissitsineq 21 Nammineq aningaasaatinik naatsorsuineq 22 Aningaasat kaaviaarnerat 23 Ukiumut naatsorsuutit inernerinut innersuutit 3 4 Peqatigiiffik pillugu paasissutissat Peqatigiiffik Kalaallit Nunaanni Brugseni A.M.B.A. Aqqusinersuaq 4, 2. th 3900 Nuuk Telefon: +299 36 35 00 Nittartagaq: brugseni.gl CVR nr.: 15787406 Ukioq naatsorsuiffik: 1. januar - 31. december 2019 Sumiiffik: Kommuneqarfik Sermersooq Pisortaq Susanne Christensen Siulersuisuunerit Landsbestyrelse Karla Egede Bisgaard, Narsaq, siulittaasoq Petrine Thomsen, Qaqortoq, siulittaasup tullia Aalipaaraq Kreutzmann, Maniitsoq, siulittaasup tullia Avijâja Jepsen, Nuuk, ilaasortaq Svend Aage Olsen, Sisimiut, ilaasortaq Gertrud Geisler, Nanortalik, ilaasortaq Najârak Petersen, Paamiut, ilaasortaq Johan Gundel, Ilulissat, ilaasortaq Arnannquaq Larsen, Qaqortoq, sulisut akornanni qinigaq Kukkunersiuisut Beierholm Statsautoriseret revisionspartnerselskab Aningaaseriviit GrønlandsBANKEN Postboks 1033 3900 Nuuk Bank Nordik Postboks 569 3900 Nuuk Eqqartuussissuserisoq Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm Aqqusinersuaq 27 3900 Nuuk 5 QULLERSAQARFIUP UPPERNARSAANERA Siulersuisuunerit qullersaqarfiullu ullumi ukioq naatsorsuuseriffiusoq 1. januar - 31. December 2019, Kalaallit Nunaanni Brugseni A.M.B.A., ukiumoortumik nalunaarutaa
    [Show full text]
  • Sheep Farming As “An Arduous Livelihood”
    University of Alberta Cultivating Place, Livelihood, and the Future: An Ethnography of Dwelling and Climate in Western Greenland by Naotaka Hayashi A thesis submitted to the Faculty of Graduate Studies and Research in partial fulfillment of the requirements for the degree of Doctor of Philosophy Department of Anthropology ©Naotaka Hayashi Spring 2013 Edmonton, Alberta Permission is hereby granted to the University of Alberta Libraries to reproduce single copies of this thesis and to lend or sell such copies for private, scholarly or scientific research purposes only. Where the thesis is converted to, or otherwise made available in digital form, the University of Alberta will advise potential users of the thesis of these terms. The author reserves all other publication and other rights in association with the copyright in the thesis and, except as herein before provided, neither the thesis nor any substantial portion thereof may be printed or otherwise reproduced in any material form whatsoever without the author's prior written permission. Abstract In order to investigate how Inuit Greenlanders in western Greenland are experiencing, responding to, and thinking about recent allegedly human-induced climate change, this dissertation ethnographically examines the lives of Greenlanders as well as Norse and Danes in the course of past historical natural climate cycles. My emphasis is on human endeavours to cultivate a future in the face of difficulties caused by climatic and environmental transformation. I recognize locals’ initiatives to carve out a future in the promotion of sheep farming and tree-planting in southern Greenland and in adaptation processes of northern Greenlandic hunters to the ever-shifting environment.
    [Show full text]