DOCSLIB.ORG

Inuussutissarsiutit Aaqqissuussaanerat

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Inuussutissarsiutit Aaqqissuussaanerat 2010 ukiumoortumik paasissutissat Inuussutissarsiutit aaqqissuussaanerat 1. Inuussutissariornermik ingerlatsineq Inuussutissarsiornermik ingerlatsineq Inuussutissarsiornermik ingerlatsinermi pingaarnertut siunertaavoq Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiortunut toqqammavissatut atugassarititaasut pitsaasut pilersinneqarnissaat, taamaalilluni inuussutissarsiutit ingerlareersut nutaallu namminersortut aningaasarsiornerminnik annertusaasinnaanngornissaannut suliffissanillu ataavartunik amerlanerusunik pilersitsisinnaanissaannut periarfissiisoqarluni. Ullumikkut inuussutissarsiutit aaqqissugaanerat 2005-imi atuutilersinneqarpoq. Ataatsimut eqikkarlugu makkuninnga ilapittuissaaq: Inuussutissarsiutitigut aaqqissugaaneq arlalinnik immikkoortulik Nunap immikkoortuini kommunenilu inuussutissarsiutitigut siuarsaanermi suliniutinik nukittorsaaneq Suliffeqarfiit amerlisarneqarnissaat Suliffeqarfinnik avammut tunisassiorusuttunik kaammattuineq aamma / imaluunniit nioqqutissiorusuttunik eqqussuineq killilersimaarniarlugu. Tunisassianik ineriartortitsinermi pilersaarutinillu kaammatuinermi nutarsaanikkut ineriartortitsinikkullu aningaasaliinertigut tunisassianik sullissinernilu nutaanik ilisimasaqalersitsisoqassaaq taamatullu avammut niuernermut iluaqutaasumik tunisassianik suliffeqarfimmut naleqarnerusunik pilersitsisoqartalissalluni. Inuussutissarsiornerup siuarsagaaneranut suliniutinut, pilersitsinissamut malittarisassanut, aningaasaliinernut, avammut tuniniaanermi aaqqissuussinernut tunngasunut il.il. pilersitsiniartunut suliffeqarfinnullu paasissutissanik attuumassutilinnik ajornannginnerusumik periarfissiinertigut. Inuussutissarsiutinik siuarsaanermut aaqqissuussaaneq ingerlatseqatigiiffinnut marlunnut aaqqissugaavoq tamarmik immikkut suliaqarfilinnut, taakkuuppullu inuussutissarsiutinik ineriartortitsinermut ingerlatseqatigiiffik aningaasaliisarnermullu ingerlatseqatigiiffik (ventureselskab). Sanaartornermut, avatangiisinut nukissiuutinullu Sanaartornermik Ilinniarfik ARTEK-ilu, Center for Arktisk Teknologi aamma Danmarks Tekniske Universitet suleqatigalugit Sisimiuni ineriartortitsiveqarfinnik marlunnik pilersitsisoqarpoq. Aalisakkanut inuussutissanullu allanut Aalisakkanik Tunisassiornermut Ilinniarfik DTU-lu suleqatigalugit aammattaaq ineriartortitsiveqarfimmik pilersitsisoqarpoq. Inuussutissarsiutinik siuarsaanermut aaqqissuussinerit atugaanerat Inuussutissarsiutinik siuarsaanermi aaqqissuussaanermi qitiusut ilagaat inuussutissarsiutinik siuarsaanermut aaqqissuussinerit, tamatumani siunertaalluni inuussutissarsiutinik siuarsaanermut siunertanut aningaasaliinissanut aqqutissiunissaq. Aaqqissuussinerit tassaapput: Nalinginnaasumik siunnersuisarnermi klippekorteqartitsineq, assersuutigalugu ingerlatseqatigiiffimmik pilersitsinermi kiisalu annissuinermut nutaaliornermullu tunngatillugu Tunisassianik ineriartortitsinermut tapiissuteqartarneq Attartornermi qularnaveeqqusiisarneq Inuussutissarsiornerup siuarsagaaneranut suliniutinut aningaasaateqarfimmit NUKIIT tapersiineq. Nunatsinni Takornariaqarnikkut Inuussutissarsiornikkullu Siunnersuisoqatigiit A/S inuussutissarsiutinik ineriartortitsivik Inuussutissarsiutit ineriartortinneqarnerisa aaqqissugaanerisa nutarterneqarnerisa malitsigaa Greenland Tourism A/S-ip januaarip aallaqqaataat 2005 aallarnerfigalugu inuussutissarsiutinik ineriartortitsivinngortinneqarnera. Suliassaqarfiit nutaat ersarissarniarlugit Greenland Tourism A/S Nunatsinni Takornariaqarnikkut Inuussutissarsiornikkullu Siunnersuisoqatigiinnik ateqalerpoq. Kalaallit Nunaanni Takornariaqarnikkut Inuussutissarsiuteqarnikkullu Siunnersuisoqatigiit (NTIS) inuussutissarsiutit nunamiittut pillugit siunnersuisuutitaavoq. 2007-miit NTIS-p Greenland Venture A/S-p nunani avannarlerni EU-mullu suleqateqarnissamik iliuusissamik aaqqissuussisimanermut isumaqatigiissummik ingerlatsinera tiguaa. NTIS’p takornariaqarnermut inuussutissarsiutillu nunamiittut pillugit suliassai Namminersorlutik Oqartussat sulissussinissamik isumaqatigiissusiaanni nassuiarneqarpoq. Greenland Development A/S Ingerlatseqatigiiffiuvoq aktieselskabiulluni Namminersorlutik Oqartussat kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutitigoortumik aningaasalersorneqartoq, pingaartumik Kalaallit Nunanni erngup nukinganik pissamaatit aluminiuleriffissamut tunngatillugu soqutigineqalersimammata. Greenland Venture A/S annaaneqaratarsinnaasunik aningaasaliisartoqatigiiffik Annaaneqaratarsinnaasunik aningaasaliisartoqatigiiffiup Greenland Venture A/S-ip siunertaraa siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu aningaasaliissuteqartarnissaq, pingaartumik suliffeqarfiit pilersaarusiornerannut ineriartortitsileruttornerannullu sammisunut. Aningaasaliissuteqartarfik iluanaarniarfittut tunngaveqartinneqarpoq. Inuussutissarsiutit aaqqissuussaanerat - qupperneq 2 Kalaallit Nunaanni Inuussutissarsiutinik ineriartortitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit Inuussutissarsiutinik ineriartortitsineq pillugu Siunnersuisoqatigiit siunissami qanoq ililluta Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera pitsaasoq qulakkeersinnaassaneripput akiniartussaavaat. Taamaalillutik siunnersuisoqatigiit pingaarnertut suliassaraat Kalaallit Nunaata maannakkut inissisimanera, siunissami qaninnerusumi ungasinnerusumiluunniit aningaasarsiornikkut ineriartornermi, napasinnaasumik inuussutissarsiutinik ineriartortitsinermi tassuunatigullu suliffeqarfiit ataannarsinnaasut ammasumik aningaasarsiornermi toqqammaviit iluanni ajornartorsiutit suunersut paasiniassallugit. Pilersuineq, kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissuteqarnikkut ingerlanneqartoq Namminersorlutik Oqartussat aamma KNI A/S-ip akornanni kiffartuussilluni sullissinissamut isumaqatigiissuteqarput. Tunngaviusumik isumaqatigiissutaavoq nioqqutissanik niuerneq orsussanillu pilersuineq imminnut aningaasalersoqatigiissanngitsut. Imaappoq, pilersuinerit taakkua akornanni aningaasartuutinik nuussisoqannginnissaa, tamaaliortoqarpammi tamanna nioqqutissat nukissiuutillu akornanni akinut tunngassuteqartut allannguuteqarluinnarsinnaammata. Nioqqutissanik pilersuineq Namminersorlutik Oqartussat KNI Pilersuisoq A/S-imut kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissusiaasoq malillugu KNI Pilersusoq A/S pisussaafilerneqarpoq nunaqarfiit nunaqarfiillu avinngarusimanerusumiittut nioqqutissatigut aallaavittut nalinginnaasunik nioqqutissianik ulluinnarni atugassianik immikkut nalunaarsukkanik pilersuissasoq, piniarnermut aalisarnermullu piniutissanik ilaqartillugit. Tamatuma saniatigut piumasaqaatit erseqqinnerusumik aalajangersakkat malillugit niuertunut allanut naleqqiullugu nioqqutissanik ulluinnarni atugassanik amerlasuukkaarlugit ingerlatsinissamut isumaqatigiissut KNI A/S-imut pisussaaffiliivoq. Uuliamik pilersuineq Namminersorlutik Oqartussat KNI Pilersuisoq A/S-imut aammattaaq ikummatissatigut kiffartuunneqarnissamik piginneqataaffialu Polaroil A/S isumaqatigiissusiorfigaa, piginneqatigiiffiup suliassarissagaa Kalaallit Nunaat tamakkerlugu allanngorartuunngitsumik ajornanngitsumillu akikinnerpaasinnaasumik gasuuliamik, jetfuelimik, petruuliumik benzinamillu pisisassasoq, assartuisassasoq, unningatitaqartassasoq, nassiussuisassasoq tuniniaasassasorlu. Nittartakkat takuneqarsinnaasut: Center for Arktisk Teknologi pillugu nittartagaq una takuuk: www.arktiskcenter.gl Aalisakkanik Tunisassiornermut Ilinniarfik pillugu nittartagaq una takuuk: www.ati.gl Inuussutissarsiornerup siuarsagaaneranut tunngasut pillugit nittartagaq una takuuk: www.nanoq.gl Inuussutissarsiutit aaqqissuussaanerat - qupperneq 3 Kalaallit Nunaanni Takornariaqarnikkut Inuussutissarsiuteqarnikkullu Siunnersuisoqatigiit nittartakkami uani takukkit: www.greenland.com Aluminiuleriffimmik pilersitsinissamut suliniut nittartakkami uani takuuk: www.aluminium.gl Greenland Venture A/S nittartakkami uani takuuk: www.venture.gl Inuussutissarsiutinik ineriartortitsineq pillugu siunnersuisoqatigiit uani takukkit: www.inussuk.gl KNI A/S pillugu nittartagaq uani takuuk: www.pilersuisoq.gl Polaroil-p nittartagaa una takuuk: www.kni.gl 2. Inuussutissarsiuteqarneq pillugu inatsiseqartitsineq Inuussutissarsiuteqarneq pillugu inatsiseqartitsineq Danmarkimik naalagaaffeqatigiinneq tunngavigalugu inatsiseqartitsinerit saniatigut inuussutissarsiutinut tunngassuteqartut Inatsisartut inatsisaanni arlalinni aalajangersagaavoq. Inatsiseqartitsinerit tamakkua Inuussutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfimmit aqunneqarput. Inuussutissarsiummik ingerlataqarneq pillugu inatsit Inuussutissarsiummik ingerlataqarneq pillugu inatsit 2002-mi atuutilerpoq Inuussutissarsiummik Ingerlataqartunik Nalunaarsuiffik (IIN) nalunaaruteqartussaatitaanertalerlugu 2006-mi kingullermik allannguuteqartinneqartoq. Inatsit inuussutissarsiummik ingerlataqarneq aalajangersimasumillu sivisussusilimmik suliffimmik neqerooruteqartarnermut atuutsinneqarpoq. Inatsilli kalaalimineerniarfinniit tuniniaasarnermut aalisarnermilluunniit, piniarnermik aallaaniarnermillu inuussutissarsiuteqarnermik ingerlataqarnermut atuutinngilaq. Kalaallit Nunaanni Inuussutissarsiummik Ingerlataqartunik Nalunaarsuiffik Kalaallit Nunaanni Inuussutissarsiummik Ingerlataqartunik Nalunaarsuiffik, IIN, Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit namminersortutullu inuussutissarsiuteqartut tamarmiusut tunngaviusumik paasissutissartaannik qitiusumik nalunaarsuiffiuvoq. Nalunaarsuiffiup siunertaraa: Kalaallit Nunaanni suliffeqarfeqarfiit pillugit tunngaviusumik paasissutissanik katersuinissaq Suliffeqarfiit ingerlatsiviillu immikkoortiterlugit normulersorneqartarnissaat Pisortanut inunnullu ataasiakkaanut tunngaviusumik paasissutissaateqartitsinissaq. Unammilleqatigiinneq pillugu inatsit Unammilleqatigiinnermut
Load more

Recommended publications
  • Vurdering Af Samfundsmæssig Bæredygtighed
    Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af november 2009) Afleveret til Råstofdirektoratet til offentlig høring Marts 2012 – rev. juli 2012 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport INDHOLDSFORTEGNELSE Page SAMMENDRAG 1 1 INDLEDNING 23 1.1 Formål med og fremgangsmåde for en VSB 23 1.2 Undersøgelsesområde for projektets VSB 25 1.2.1 Påvirkede områder 25 1.2.2 Kort beskrivelse af VSB-undersøgelsesområdet 26 1.3 Anerkendelser 28 2 POLITIK, JURIDISK OG ADMINISTRATIV STRUKTUR I RELATION TIL PROJEKTETS VSB 30 2.1 Den generelle politiske situation i Grønland 30 2.2 Juridiske rammebetingelser 30 2.2.1 Grønlandsk lovgivning 30 2.2.2 Forordninger om sundhed og sikkerhed af relevans for projektet 32 2.2.3 Nationale retningslinjer af relevans for projektet 32 2.2.4 Internationale foreninger og konventioner 33 2.3 Skatter og indtægter 33 2.3.1 Koncessionshonorarer 33 2.3.2 Skatteregulering 33 2.4 Retningslinjer for VSB 35 3 PROJEKTBESKRIVELSE 36 3.1 ISUA-projektet 36 3.2 ISUA-projektets nøgleelementer og infrastrukturer 37 3.3 Forventet implementeringstidsplan for ISUA-projektet 41 3.4 Nødvendig arbejdskraft i ISUA-projektets anlægsfase og driftsfase 41 3.4.1 Anlægsfase 41 3.4.2 Driftsfasen 42 4 VSB-METODIK 47 4.1 Baggrundsundersøgelse 47 4.2 Indsamling af data fra sekundære kilder og research fra primærkilder 48 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport 4.3 Metoder til analyse
    [Show full text]
  • Miljøhandlingsplan 2006-2010
    Miljøhandlingsplan 2006-2010 PINNGORTITAQ SUNNGIFFILLU EQQAKKAT AFFALD NATUR & FRITID SULIFFEQARFIIT MINGUTSITSINEQ VIRKSOMHEDER FORURENING Nuup Kommunea Forvaltningen for Teknik og Miljø NOVEMBER 2006 NUUP KOMMUNEA MILJØHANDLINGSPLAN 2006 – 2010 Resumé............................................................................................... 3 Læsevejledning.................................................................................. 4 Aktivitetsplan ...................................................................................... 5 Projektkatalog .................................................................................. 13 Virksomheder og anlæg ................................................................. 14 Der skal udføres tilsyn på miljøbelastende virksomheder, hvor Nuup Kommunea er tilsynsmyndighed mindst en gang hvert 2. år................................................................................................. 14 Alle forurenende virksomheder i Nuup Kommunea skal informeres om deres miljømæssige ansvar i løbet af de kommende fire år. ...................................................................... 16 Minimum 90 % af affaldet fra byggepladser mv. skal sorteres og bortskaffes korrekt ..................................................................... 20 Naturforvaltning............................................................................. 25 Affaldsbortskaffelsen i fjordsystemet, det åbne land og ved hytter skal forbedres. ...........................................................................
    [Show full text]
  • University of Copenhagen Faculty Or Humanities
    Moving Archives Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Jørgensen, Anne Mette Publication date: 2017 Document version Other version Document license: CC BY-NC-ND Citation for published version (APA): Jørgensen, A. M. (2017). Moving Archives: Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Download date: 08. Apr. 2020 UNIVERSITY OF COPENHAGEN FACULTY OR HUMANITIES PhD Thesis Anne Mette Jørgensen Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Supervisor: Associate Professor Ph.D. Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Name of department: Department of Cross-Cultural and Regional Studies Name of department: Minority Studies Section Author(s): Anne Mette Jørgensen Title and subtitle: Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Topic description: Memory, emotion, agency, history, visual anthropology, methodology, museums, post-colonialism, Greenland Supervisor: Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Cover photography: A table during a photo elicitation interview, Ilulissat April 2015 ©AMJørgensen 2 CONTENTS Pre-face 5 Abstract 7 Resumé in Danish 8 1. Introduction 9 a. Aim and argument 9 b. Research questions 13 c. Analytical framework 13 d. Moving archives - Methodological engagements 16 e. The process 18 f. Outline of the Thesis 23 2. Contexts 27 a. Themes, times, spaces 27 b. Industrialization in Greenland 28 c. Colonial and postcolonial archives and museums 40 d. Industrialization in the Disko Bay Area 52 3. Conceptualizing Memory as Moving Archives 60 a. Analytical framework: Memory, agency and emotion 61 b. Memory as agency 62 c. Memory as practice 65 d. Memory as emotion 67 e.
    [Show full text]
  • AURORA Nr. 1 2017 ISSN 1903-9433 Sulisitsisut Naqitertitaa
    Taamatut pisumi kalaallit inuussutaat peqataasariaqarput Her bør Grønlands unge være med SULISITSISUT · GRØNLANDS ERHVERV · GREENLAND BUSINESS ASSOCIATION · NR. 1 · APRIL 2017 Naapertuilluartumik kiffanngissuseqartumillu niuernissamut salliulluni suliniuteqartoq Frontkæmperen for fair og fri handel GE digitalin ngorsaanermut GE med på peqataavoq digitaliseringsbølgen Sulisitsisut Grønlands Erhverv AURORA nr. 1 2017 ISSN 1903-9433 Sulisitsisut naqitertitaa . Udgivet af Grønlands Erhverv Aaqqissuisut · Redaktion Brian Buus Pedersen (akisuss ./Ansvarshavende), Erik Holmsgaard, Finn Jørn Jakobsen Nutserisoq · Oversætter Per Berthelsen Layout Sermitsiaq .AG Naqiterisoq · Print Nuuk Off set Nassiussuineq · Distribution TELE-POST Atuagassarpassuit Sulisitsisut Grønlands Erhverv soqutiginartut Jens Kreutzmannip Aqq . 3 Aurora una saqqummersoq atuagas- ma 10 .maj ingerlasussamut tunngasunik Postboks 73 saqqissorpassuarnik imaqarpoq, tassani paasisassarsiorfi ssaqqissuuvoq . Ingerlatsi- 3900 Nuuk GE-p aallartitanik ataatsimiisitsinera, nissarlu tallimassaa pissaaq GE-lu qaaqqu- digitalinngorsaaneq aamma e-handel sisuussaluni, pisussami nunatta iluaniit Telefon: (+299) 32 15 00 aqqusaarlugit inuit autismemik nappaate- avataaniillu inunnit 400-nit orninneqar- e-mail: ga@ga .gl qartut pillugit atuagassartaqarluni . tussami, tassaammammi aaqqissussaq, www .ga .gl Allaaserisarpassuit takutippaat, GEp siunertaqarluartuusoq – pissutsinillu al- Sulisitsisut - Grønlands Erhverv suliai qanoq siammasitsigalutillu assigiin- lannguinermik kinguneqartitsisinnaasoq
    [Show full text]
  • Ukiumoortumik Nalunaarusiaq 2019
    2019UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ KALAALLIT NUNAANNI BRUGSENI 05 Peqatigiiffik pillugu paasissutissat 06 Qullersaqarfiup uppernarsaanera 08 Kukkunersiuisut kinaassusersiortuunngitsut nalunaarutaat 11 Qullersaqarfiup nalunaarutaa 19 Naatsorsuutini angusat 20 Oqimaaqatigiissitsineq 21 Nammineq aningaasaatinik naatsorsuineq 22 Aningaasat kaaviaarnerat 23 Ukiumut naatsorsuutit inernerinut innersuutit 3 4 Peqatigiiffik pillugu paasissutissat Peqatigiiffik Kalaallit Nunaanni Brugseni A.M.B.A. Aqqusinersuaq 4, 2. th 3900 Nuuk Telefon: +299 36 35 00 Nittartagaq: brugseni.gl CVR nr.: 15787406 Ukioq naatsorsuiffik: 1. januar - 31. december 2019 Sumiiffik: Kommuneqarfik Sermersooq Pisortaq Susanne Christensen Siulersuisuunerit Landsbestyrelse Karla Egede Bisgaard, Narsaq, siulittaasoq Petrine Thomsen, Qaqortoq, siulittaasup tullia Aalipaaraq Kreutzmann, Maniitsoq, siulittaasup tullia Avijâja Jepsen, Nuuk, ilaasortaq Svend Aage Olsen, Sisimiut, ilaasortaq Gertrud Geisler, Nanortalik, ilaasortaq Najârak Petersen, Paamiut, ilaasortaq Johan Gundel, Ilulissat, ilaasortaq Arnannquaq Larsen, Qaqortoq, sulisut akornanni qinigaq Kukkunersiuisut Beierholm Statsautoriseret revisionspartnerselskab Aningaaseriviit GrønlandsBANKEN Postboks 1033 3900 Nuuk Bank Nordik Postboks 569 3900 Nuuk Eqqartuussissuserisoq Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm Aqqusinersuaq 27 3900 Nuuk 5 QULLERSAQARFIUP UPPERNARSAANERA Siulersuisuunerit qullersaqarfiullu ullumi ukioq naatsorsuuseriffiusoq 1. januar - 31. December 2019, Kalaallit Nunaanni Brugseni A.M.B.A., ukiumoortumik nalunaarutaa
    [Show full text]
  • Driving Forces in the Greenlandic Urbanization
    View metadata,Downloaded citation and from similar orbit.dtu.dk papers on:at core.ac.uk Dec 20, 2017 brought to you by CORE provided by Online Research Database In Technology Driving forces in the Greenlandic urbanization Hendriksen, Kåre Published in: Proceedings of Artek Event 2014 Publication date: 2014 Link back to DTU Orbit Citation (APA): Hendriksen, K. (2014). Driving forces in the Greenlandic urbanization. In Proceedings of Artek Event 2014 General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Driving forces in the Greenlandic urbanization Kåre Hendriksen The Arctic Technology Centre, Department of Civil Engineering, Technical University of Denmark. DK-2800 Lyngby, Denmark Speaker, e-mail: [email protected] Abstract Generally urbanization is recognised as a natural development where the population is mowing into the larger towns driven by e.g. better job opportunities, larger product and service supply and better education and health services, and it is often argued that this is also the driving forces for accelerating changes in the Greenlandic settlement pattern.
    [Show full text]
  • PEFA-Based Assessment of Greenland
    Financed by the European Union PEFA-based Assessment of Greenland EUROPEAID/127054/C/SV/multi Framework contract Beneficiaries – Lot n°11 – Macro Economy, Statistics and Public Finance Management Final Report Client: Development and Co-operation Directorate-General – EuropeAid (DEVCO) Contract 2013/334462 ECORYS MACRO Consortium Implemented by: Peter Jensen 5 August 2014 ECORYS Nederland BV P.O. Box 4175 3006 AD Rotterdam Watermanweg 44 3067 GG Rotterdam The Netherlands T +31 10 453 88 00 F +31 10 453 07 68 E [email protected] W www.ecorys.nl Registration no. 24316726 Dept. of Marketing & Communication T +31 (0)10 453 88 31 F +31 (0)10 453 07 68 Initials Date Author(s) PJ 05/08/2014 Counter-reading FP 23/07/2014 EV 05/08/2014 Lay-out / editing EV 05/08/2014 Table of contents Abbreviations 7 1 Executive Summary 9 2 Introduction 19 2.1 Background 19 2.2 Objectives and Outputs 19 2.3 Methodology 20 3 Relationship with Denmark and the European Union 23 3.1 Relationship with Denmark 23 3.2 Relationship with the European Union 24 4 Macro-Economic Situation and Outlook 27 4.1 Macro-Economic Situation 27 4.2 Fiscal Policy 29 4.3 Municipalities 31 4.4 Public Enterprises 33 4.5 Oil and Mineral Resources 34 4.6 Medium-Term Macro-Economic Outlook 36 5 PFM Review 39 5.1 Background 40 5.2 PFM Out-turns – A. Credibility of the Budget 42 PI-01 Aggregate expenditure out-turn compared to original approved budget 42 PI-02 Composition of expenditure out-turn compared to original approved budget 45 PI-03 Aggregate revenue out-turn compared to original approved budget 48 PI-04 Stock and monitoring of expenditure payment arrears 50 5.3 Key Cross-Cutting Issues – B.
    [Show full text]
  • Årlig Redegørelse Til Inatsisartut 2013
    Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2013 EM 2013/omdeles November 2013 Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2013 Forord Selvstyrets aktieselskaber involverer os alle her i landet hvad enten der er tale om dagligvarebutikker i den lokale Pilersuisoq eller mobilt bredbånd til den nye telefon. Foruden de grundlæggende infrastrukturelle ydelser leverer nogle af aktieselskaberne erhvervsmæssige ydelser og skaber erhvervsudvikling. Af den samlede arbejdsstyrke her i landet er således omkring 1/5 af os direkte ansat i et af de selvstyreejet aktieselskaber. Det er derfor ekstremt vigtigt at selskaberne drives effektivt og omkostningsbevidst. Selskabernes ydelser og priser berører os alle ikke mindst betydningen for den enkelte borgers handlefrihed og muligheder når vi sammensætter vores indkøb ud fra vores indkomst. Naalakkersuisut har som erklæret mål at have en dynamisk og strategisk tilgang til ejerskaberne og fortsat at professionalisere ejerskabet af de helt og delvist selvstyreejede aktieselskaber. Formålet er at sikre, at selskaberne ledes fagligt og formeligt, og at alle interessenter har en klar forståelse af, hvad Naalakkersuisut forventer af ledelsen i de selvstyrejede aktieselskaber. De selvstyreejede selskaber omfatter fortsat en væsentlig del af erhvervslivet. Mange indtager en dominerende rolle på deres respektive markeder. Det er Naalakkersuisuts målsætning, at fortsætte udviklingen mod et mere differentieret erhvervsliv, hvor alt ikke nødvendigvis behøver være ejet af Grønlands Selvstyre. Selskabernes strategier skal være i overensstemmelse med de strategiske rammer, som fastlægges igennem dialog mellem Naalakkersuisut og selskabernes bestyrelser. Med denne årlige redegørelse håber jeg, at alle har mulighed for at følge udviklingen i de selvstyreejede aktieselskaber og dermed på egen hånd, kan danne sig en holdning til de enkelte selskabers forfatning.
    [Show full text]
  • Peter Olsen (Inuit Ataqatigiit) Medlem Af Inatsisartut Svar På § 37 Spørgsmål 300: Namm Oqartussani Oqaativut Peol Apeqquteq
    Aningaasaqarnermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Peter Olsen (Inuit Ataqatigiit) Medlem af Inatsisartut Brevdato: 05-02-2016 Sags nr. 2015 - 17711 Dok. nr. 1938538 Svar på § 37 spørgsmål 300: Namm Oqartussani oqaativut peol Apeqquteqaat P. O. Box 1037 3900 Nuuk Tel. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 34 63 50 Kære Peter Olsen E-mail: [email protected] www.naalakkersuisut.gl Du har i henhold til Inatsisartuts forretningsorden § 37, stk. 1 stillet Naalakkersuisut fire spørgsmål vedr. antallet af direktører og vicedirektører i Selvstyret, ansættelsespolitik i Selvstyret samt tiltag for at øge direktører og vicedirektørers beherskelse af grønlandsk og dansk. Min besvarelse af dine spørgsmål fremgår i rækkefølge nedenfor. 1. Hvor mange direktører og vicedirektører findes der i Selvstyret (administrationen)? a. Hvor mange af disse er dobbeltsprogede, altså grønlandsk og dansk? Der er 2 direktører men ingen vicedirektører i Selvstyrets Centraladministration. Endvidere findes der 10 departementschefer. At være dobbeltsproget betyder at man behersker begge sprog både i tale og skrift. Det er kendt i organisationen, at en del direktører og departementschefer taler både dansk og grønlandsk i varierende grad, men om det gør dem til dobbeltsprogede skal være usagt og de indhentede svar under spørgsmål 2 a. skal tages med dette forbehold. Økonomi- og Personalestyrelsen registrerer ikke oplysninger om ansattes sprogkundskaber, og på hvilket niveau sprog beherskes i skrift og tale, og det er derfor ikke muligt at besvare spørgsmål 1.a. yderligere. 2. Hvor mange direktører og vicedirektører er der i Selvstyrets virksomheder? a. Hvor mange af disse er dobbeltsprogede, altså grønlandsk og dansk? Mittarfeqarfiit: 4 direktører, heraf er 1 dobbeltsproget iht.
    [Show full text]
  • Arctic Umiaq Line Af Else Thybo Jensen, Konsulent, Arctic Umiaq Line April 2014
    1 Arctic Umiaq Line Af Else Thybo Jensen, konsulent, Arctic Umiaq Line April 2014 Arctic Umiaq Line A/S (AUL) er et passager-og godstransport linje i Grønland. Navnet stammer fra det grønlandske ord for en traditionel inuit båd, konebåden. AUL er et datterselskab af Air Greenland og Royal Arctic Line. Der blev i begyndelsen af kolonisationens tid brugt konebåde af både handelsstationerne og mis- sionen til at komme rundt til fangstpladser og bosteder. Det udviklede sig til at man tog træfartøjer i brug – joller og træbåde, der blev sendt op fra Danmark. Dette udviklede sig hurtigt. Arctic Umiaq Line blev grundlagt i 1774 under navnet Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH). I begyndelsen blev den kaldt Den Kongelige grønlandske, islandsk, Finnmark og færøske Handel, men senere var det kun Grønland, det havde monopol på handel og pligt til at bringe forsyninger til/fra Danmark. Man brugte selskabet til at indchartre skibe til sejlads med forsyninger. KGH havde formentlig egne skibe før 1797, men fra den første januar det år, købte Den kongelige Monopolhandel ni skibe af afdøde skibsreder Andreas Bodenhoff enke, Giertrud Birgitte Thosted. KGH havde sit hovedsæde i København, og de næste knap 200 år sejlede skibe til Grønland herfra. I 1972 afgik det sidste skib fra København til Grønland og hvorefter der blev sejlet til Grønlands fra Aalborg. I 1986 overtog Grønlands Hjemmestyre KGH og videreførte det under navnet Kalaallit Niuerfiat (KNI). Året forinden i 1985 udskiltes Royal Greenland (fiskeindhandling) i et selvstændigt selskab og i 1993 omdannedes KNI til flere selvstændige aktieselskaber, som fx Royal Arctic Line og de 2 butikskæder Pisiffik og Pilersuisoq.
    [Show full text]
  • Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse Til Inatsisartut 2018
    Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2018 EM 2018/omdeles November 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 Forord Den grønlandske økonomi er kendetegnet ved, at de selvstyreejede selskaber har en stor betydning for produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet. De selvstyreejede selskabers aktiviteter omfatter dels traditionelle offentlige aktivitetsområder som infrastruktur, men også inden for erhvervsvirksomhed, hvor aktiviteterne blandt andet omfatter fiskeri, skibstrafik samt engros- og detailhandel. Overordnet set er de selvstyreejede virksomheder organiseret i enten aktieselskabsform eller som en nettostyret virk- somhed. Ved udgangen af 2017 ejede selvstyret aktier i 15 aktieselskaber, hvoraf 13 er helejet og 2 er del- vist selvstyreejede. Derudover har selvstyret 3 nettostyrede virksomheder. De selvstyreejede selskaber og virksomheder har gennemgående en stærk og professionel ledelse i direk- tion og bestyrelse. Naalakkersuisut prioriterer en optimal ledelsessammensætning i selskaber og virksom- heder, således at ledelsen rummer et solidt kendskab til samfundsforholdene og til leldelse inden for det område, virksomheden opererer i. Selskabsredegørelsen beskriver selskabernes resultater i 2017 både i tal og i ord. Naalakkersuisut er af den overbevisning, at det er overordnet set er positiv læsning. Med disse ord vil jeg ønske god læselyst. Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen 2 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER
    [Show full text]
  • Port Charges in Greenland
    Port Charges in Greenland When ships call at ports in Greenland, they are required to pay port charges. Port charges are payable for any call at port, at ports listed in Annex 1. Example: If a ship calls at three ports, e.g. Qaqortoq, Maniitsoq, and Ilulissat, port charges are payable at all three ports. Payment of Port Charges and Filing a Declaration Port charges are payable when the ship departs from a port. Payment must be made to the local port authorities. At the same time, a ship's officer or another crew member at the bridge must file a declaration with the local port authorities. This declaration must include information regarding the type of ship, GRT/GT, number of days commenced in the port, and an approval of the calculated port charges. Cruise ships must file a declaration including, among other details, information on the number and nationalities of its passengers. These declarations should be filed as instructed by the local port authorities. Both declarations can be retrieved from the Tax Agency website: www.aka.gl. The local port authorities will send the port charges and the declaration to the Tax Agency. The shipping company, owner, operator, charterer, or forwarder is liable for payment of the port charges. Concealment of information, giving false or misleading information, and non-payment of port charges will incur penalties. Calculation of Port Charges Port charges are paid as per gross tonnage (GT/GRT) at the following rates: Type of Ship Rate in Danish Kroner per Gross Tonnage (GT/GRT) 1 Cruise ships DKK 1.10 per commenced 24- hour period 2 Passenger ships DKK 0.70 per commenced 24- hour period For English, Greenlandic, and Danish versions, please refer to the Tax Agency website: www.aka.gl.
    [Show full text]