Vi Skaber Værdi for Samfundet Csr Rapport 2020

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Vi Skaber Værdi for Samfundet Csr Rapport 2020 2020 BÆREDYGTIGHEDS RAPPORT VI SKABER VÆRDI FOR SAMFUNDET CSR RAPPORT 2020 Mod, muskler og talent til at drive det grønlandske detailmarked fremad på en bæredygtig måde. FORORD Velkommen til Pisiffiks CSR-rapport 2020. Året som har været en helt specielt for os alle pga. Corona situationen. I denne rapport kan du læse om årets indsatser og resultater i Pisiffik. Med rapporten ønsker vi at give en transparent beskrivelse af Pisiffik og vores arbejde med samfundsansvar. 2 CSR RAPPORT 2020 2020 har været et år med mange spændende aktiviteter. • Vi har udviklet Illineq konceptet med 3 nye elementer med et talentforløb, elevforløb samt 3 moduler af et fortløbende lederudviklingsforløb for vores medarbejdere. • Vi har øget antallet af salget af økologiske varer samt salget af flere grønlandske leverandører end nogensinde før. • Vi har sponsoreret over 50 lokale arrangementer. • Vi er kommet tættere på at være rollemodeller hvad angår ligestilling med over 50 % kvindelige kollegaer i virksomheden i 2020. Men rejsen stopper ikke her. Vi har mange aktiviteter i kalenderen for det kom- mende år, hvor fokus på bæredygtig udvikling bliver en endnu vigtigere brik i arbejdet omkring samfundsansvar. God fornøjelse med læsningen! Per Steen Larsen Adm. direktør Pisiffik 3 CSR RAPPORT 2020 Pisiffik A/S CVR: 1660 7479 www.pisiffik.gl [email protected] Postboks 61 3900 Nuuk Grønland Udgiver Pisiffik A/S Layout & Tryk Lynge Olsen Group A/S Oplag 350 stk Copyright Artikler i CSR Rapporten kan citeres med kilde angivelse jf. ophavsrets- lovens bestemmelser om citater. Gengivelse af hele artikler kan kun ske efter skriftlig tilladelse fra Pisiffik A/S. Redaktion Tina Hansen [email protected] +299 29 66 30 Forsidefoto FOTO: Laali Berthelsen Denne tryksag er fremstillet på Svanemærket certificeret papir. CSR RAPPORT 2020 INDHOLD OM PISIFFIK PISIFFIKS HISTORIE I KORTE TRÆK 06 PISIFFIKS BRANDS 07 PISIFFIK OG FN’S VERDENSMÅL 08 PISIFFIK STYRKER DEN LOKALE HANDEL 09 08 SOLSTRÅLEHISTORIER 10 MANGFOLDIG VIRKSOMHED VI BYDER ALLE VELKOMMEN 12 SAMMEN SKABER VI VÆRDI 14 SUNDHED 16 13 KVINDERNE I VIRKSOMHEDEN 18 KLIMA & MILJØ PÅ VEJ MOD MERE KLIMA OG MILJØBESKYTTELSE 24 PISIFFIKS SUPERHELTE 28 17 VIRKSOMHEDPROFIL ORGANISATION, RAPPORT, CSR GOVERNANCE 2020 29 NØGLETAL 30 20 CSR RAPPORT 2020 Vidste du at Pisiffik ejes af NorgesGruppen, KFI erhvervsdrivende fond og Greenland Holding PISIFFIKS HISTORIE I KORTE TRÆK Pisiffiks historie starter i 1992, og virksomheden er er med til at skabe en højere levestandard og grundlaget i dag den største privatejede detail- og food service - for økonomisk udvikling. Det betyder, at Pisiffik har valgt kæde i Grønland. Vores rødder starter allerede i 1774, at sætte virksomhedens nærmiljø i centrum for CSR-ind- hvor den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) blev satsen: Vi bruger vores erfaring og viden med detail, stiftet, men i 1992 valgte det daværende hjemme styre, foodservice og medarbejderudvikling til at løfte den at dele KGH i to enheder: KNI Pilersuisoq og Pisiffik. grønlandske detail- og foodservicebranche til glæde for vores kunder, medarbejdere, samfund og miljø. KNI Pilersuisoq skulle sikre forsyningen til bygder og mindre byer, og Pisiffik skulle være i konkurrencebyerne. Pisiffik er mere end en detail- og engroshandelskæde. Sådan er det stadig i dag, og der er ingen samarbejde Virksomheden er en af Grønlands største arbejdspladser, mellem de to virksomheder. og på flere beliggenheder er Pisiffik den eneste udbyder af et produkt eller varegruppe. Det forpligter. Både i for- I 2002 blev Pisiffik privatiseret, og de sidste 19 år har hold til kunder og den økonomiske og udviklingsmæs- virksomheden været et privatejet aktieselskab. sige udvikling af lokalsamfundet. Vores vision med Pisiffik Nuan er at bidrage til en øko- nomisk bæredygtig handel i Grønland, hvor erhvervslivet 6 CSR RAPPORT 2020 Fødevarer Sweet Home: Online Alt til bolig og erhverv Skal du have Pisiffik: nyt køkken eller bad? Nye møbler, Pisiffik Webshop: Pisiffiks supermarkeder tilbyder et tæpper, gulve, senge eller gardiner? Den digitale løsning Pisiffik.gl er stort udvalg af kvalitets fødevarer til Hos Sweet Home finder du alt til Grønlands største webshop med konkurrencedygtige priser. bolig og erhvervsindretning. levering til hele Grønland. (8 butikker) (1 butik) (1 webshop) SPAR: SuKu: Din nærbutik SPAR købmanden er Alt det du står og mangler... og en mindre butik, som har det, du mere til. I SuKu finder du din lille mangler i dagligdagen. gave til kaffemik og den sjove ting (11 butikker) til dagligdag – til faste lave priser. (1 butik) AKIKI: AKIKI er et discountkoncept med Nota Bene: gode varer til billige priser, der sikrer Nota Bene er dig en billigere hverdag. det rettevalg til (7 butikker) elektronik, når du ønsker Nonfood specialist- rådgivning. Pisattat: (1 butik) Topkvalitet i alle prisklasser Pisattat tilbyder et bredt udvalg af den nye - Restaurant ste forbrugerelektronik, underhold- ning, hårde hvidevarer, isenkram, Sunset Boulevard: lege tøj og kaffemiksgaver. Hyggelig atmosfære og (6 butikker) veltilberedt mad, hvor vores medarbejdere serverer JYSK: saftige burgere og sandwich JYSK er den største forhandler af med fokus på kvalitet, boligindretning i Grønland. Her fin- friskhed samt hurtig service. der du ’alt til boligen’ til fornuftige (1 restaurant) Ilulissat priser. (6 butikker) Aasiaat Foodservice Torrak Fashion: Grønlands største tøjkæde. Torrak KK Engros: Sisimiut Fashion klæder hele familien på. Totalleverandør til Butikken tilbyder de nyeste trends i professionelle. KK Engros Maniitsoq fashion, basis og outdoor. er Grønlands førende (6 butikker) foodservice virksomhed. Nuuk Vi er landsdækkende Elgiganten: med leveringer fra Vi vil være billigst! Grønlands før- Kap Farvel til Qaanaaq ende varehus af mærkevareproduk- og har alt det, du behøver. ter i forbruger-elektronik og hårde Med KK Engros behøver hvidevarer. du kun at handle ét sted. (2 + udvalg i 4 Pisattat butikker) (1+3 butikker) Qaqortoq 7 CSR RAPPORT 2020 Vi i Pisiffik har et ansvar! Et ansvar for, at vi bidrager med, at arbejde med bæredygtighed. Det er en vig- tig del af vores kultur og kurs, at vi medvirker til - sammen med andre gode og sunde grønlandske selska- ber, at sikre de bedste resultater, og gør det vi er bedst til. Dette er det bedste grundlag for, at vi sammen kan skabe optimale rammer for det bedste resultat! Bæredygtighed kommer i en internationale sammen- hæng til udtryk i verdensmålene, som hver især vægter utrolig meget! Vi i Pisiffik er i gang med en proces og en indsats, hvor vi dagligt arbej- der for det vi er bedst til og heraf bi- drager til, at understøtte bæredyg- tighed. Konkret sker det blandt andet gennem udvikling af ungdom- men og de små lokale virksomheder. Vi har valgt at centrere vores indsats på 4 af FN’s verdensmål: #4 Kvalitetsuddannelse, #8 Anstændige jobs og økonomisk vækst, Det handler i bund og grund om, at Pisiffik er en integreret del af samfundet og bidrager, #7 Bære dygtig energi hvor vi kan. Og det gør vi! Alt hvad Pisiffik igangsætter eller støtter op om, med udgangspunkt #12 Ansvarligt forbrug og i CSR-strategien - Pisiffik Nuan, er funderet i, at det er en bæredygtig forretning: For Pisiffik, for vores kunder, for Grønland og for vores omverden produktion. Vi er en del af noget større, en del af samfundet! Det forpligtiger og det Aldrig før har er vigtigt, at vi alle påtager os ansvar og udvikler bl.a. medarbejdernes personlige- og faglige kompetencer arbejdet med og for på tværs af virksomhederne, således kompetencerne forbliver i landet og bæredygtighed været således bidrager til fortsat løft af den samlede udvikling af Grønland. I vort fortsatte arbejde med vores CSR- så vigtigt og aktuelt strategi – Pisiffik Nuan, vil vi fokusere på CSR-compliance, således det bli- ver en naturlig og daglig del af os i som nu! Pisiffik for at understøtte og styrke vores kerneforretning! Det handler Karsten Høy om at tænke ud af boksen og be- Bestyrelsesformand gynde at udforske, hvordan vi bedst muligt som virksomheder benytter kompetencerne, og i samarbejde har fælles fokusområder når det drejer sig om samfundsansvar. 8 CSR RAPPORT 2020 2016 Salgstal Moskus: Rensdyr: Hval: Sæl: 2017 Salgstal Moskus: Rensdyr: Hval: Sæl: 2018 Salgstal ”Inuuteq Kriegel – Royal Greenland” Moskus: FOTO: Rensdyr: Hval: PISIFFIK STYRKER Sæl: DEN LOKALE HANDEL 2019 Salgstal Grønland skal styrke det private erhvervsliv, hvis landets økonomi skal Moskus: hænge sammen på længere sigt. Penge lagt i Grønland bliver i Grønland, og arbejder til gavn for landet. Derfor er lokale indkøb et prioriteret om- Rensdyr: råde for Pisiffik. Vi ønsker at fremme lokale jobs, produktion og virksom- heder. Det vil give et styrket erhvervsliv, og Grønland får et mere attraktivt Hval: forretningsklima med bedre konkurrenceevne og ikke mindst kompeten- Sæl: ceniveau. I 2020 er vi stolte over at have handlet med over 347 grøn- landske leverandører. Pisiffik har de seneste 3 år arbejdet med NERISA og Foodlab i Nuuk med 2020 Salgstal henblik på at støtte og sparre med lokale iværksættere, så de kan få konkrete varer i butikkerne hos Pisiffik og andre detailkæder i Grønland. Moskus: Vi prøver hele tiden at fokusere på, at de tilbyder varer som kan være Rensdyr: relevante for forbrugererne men prøver også at tage chancer med f.eks. produkter som tang og honning. Hval: Vi har deltaget i 3-4 aktiviteter om året og har sponsoreret i forskellige Sæl: sammen hænge. 9 CSR RAPPORT 2020 SOLSTRÅLEHISTORIER Eli er altid i godt humør og det spre- der sig til hans kollegaer som altid kan regne med, at han løser hans op- gaver til tiden, idet han er meget an- svarsbevidst og ikke mindst er i stand til at arbejde i pressede situationer både i butik og på kontor. ”Jeg hedder Eli Simonsen Silassen og er 27 år. Jeg har 2 børn og et tredje på vej. Jeg har været elev i Pisiffik i 2,5 år og er færdig til sommer. Det bedste ved at være elev i Pisiffik er, at vi sætter fokus på samarbejde, og så har vi det rigtig godt sammen blandt kollegaerne.
Recommended publications
  • Vurdering Af Samfundsmæssig Bæredygtighed
    Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af november 2009) Afleveret til Råstofdirektoratet til offentlig høring Marts 2012 – rev. juli 2012 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport INDHOLDSFORTEGNELSE Page SAMMENDRAG 1 1 INDLEDNING 23 1.1 Formål med og fremgangsmåde for en VSB 23 1.2 Undersøgelsesområde for projektets VSB 25 1.2.1 Påvirkede områder 25 1.2.2 Kort beskrivelse af VSB-undersøgelsesområdet 26 1.3 Anerkendelser 28 2 POLITIK, JURIDISK OG ADMINISTRATIV STRUKTUR I RELATION TIL PROJEKTETS VSB 30 2.1 Den generelle politiske situation i Grønland 30 2.2 Juridiske rammebetingelser 30 2.2.1 Grønlandsk lovgivning 30 2.2.2 Forordninger om sundhed og sikkerhed af relevans for projektet 32 2.2.3 Nationale retningslinjer af relevans for projektet 32 2.2.4 Internationale foreninger og konventioner 33 2.3 Skatter og indtægter 33 2.3.1 Koncessionshonorarer 33 2.3.2 Skatteregulering 33 2.4 Retningslinjer for VSB 35 3 PROJEKTBESKRIVELSE 36 3.1 ISUA-projektet 36 3.2 ISUA-projektets nøgleelementer og infrastrukturer 37 3.3 Forventet implementeringstidsplan for ISUA-projektet 41 3.4 Nødvendig arbejdskraft i ISUA-projektets anlægsfase og driftsfase 41 3.4.1 Anlægsfase 41 3.4.2 Driftsfasen 42 4 VSB-METODIK 47 4.1 Baggrundsundersøgelse 47 4.2 Indsamling af data fra sekundære kilder og research fra primærkilder 48 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport 4.3 Metoder til analyse
    [Show full text]
  • Miljøhandlingsplan 2006-2010
    Miljøhandlingsplan 2006-2010 PINNGORTITAQ SUNNGIFFILLU EQQAKKAT AFFALD NATUR & FRITID SULIFFEQARFIIT MINGUTSITSINEQ VIRKSOMHEDER FORURENING Nuup Kommunea Forvaltningen for Teknik og Miljø NOVEMBER 2006 NUUP KOMMUNEA MILJØHANDLINGSPLAN 2006 – 2010 Resumé............................................................................................... 3 Læsevejledning.................................................................................. 4 Aktivitetsplan ...................................................................................... 5 Projektkatalog .................................................................................. 13 Virksomheder og anlæg ................................................................. 14 Der skal udføres tilsyn på miljøbelastende virksomheder, hvor Nuup Kommunea er tilsynsmyndighed mindst en gang hvert 2. år................................................................................................. 14 Alle forurenende virksomheder i Nuup Kommunea skal informeres om deres miljømæssige ansvar i løbet af de kommende fire år. ...................................................................... 16 Minimum 90 % af affaldet fra byggepladser mv. skal sorteres og bortskaffes korrekt ..................................................................... 20 Naturforvaltning............................................................................. 25 Affaldsbortskaffelsen i fjordsystemet, det åbne land og ved hytter skal forbedres. ...........................................................................
    [Show full text]
  • Matematik Problemregning August 2015
    AEU-2 MATEMATIK PROBLEMREGNING AUGUST 2015 Tidspunkt.: Individuel besvarelse 9.00 – 11.30 Dato: Den 14. august 2015 Hjælpemidler: Lommeregner Lineal Passer Vinkelmåler Formel- og tabelsamling Egne noter Relevante bøger Ordbøger Varighed: I alt 2,5 timer Kursistens navn: Cpr. Nr. : Piareersarfik: Prøvevagtens navn: Side 1 af 5 NUUK CENTER Der er mange forskellige forretninger i Nuuk, bl.a. det store Nuuk Center. Nuuk center har følgende afdelinger: Afdelinger Areal Butikker 9500 m2 Kælder 6000 m2 Kontortårn 7000 m2 Gang og toiletarealer ? Hele Nuuk center i alt 25000 m2 1. Beregn hvor mange m2, gang- og toiletarealet er. 2. Beregn hvor stor en brøkdel, gang- og toiletarealet er af hele centerets areal. Pisiffik har halvdelen af butikkernes areal. 3. Beregn hvor stort Pisiffiks areal er. Åbningstider: Pisiffik: De øvrige butikkers åbningstider: Alle ugens dage : Mandag – torsdag: 09.00 – 20.00 10 .00 – 18.00 Fredag: Bageren : 10.00 – 19.00 Lørdag: Alle ugens dage: 10.00 – 17.00 07.00 – 20.00 Søndag: 11.00 – 17.00 4. Beregn Pisiffiks og bagerens åbningstider om ugen ialt. 5. Tegn et søjlediagram over de øvrige butikkers åbningstider om ugen. Side 2 af 5 INDE I CENTERET Der er en rulletrappe i centeret. Under trappen er der tegnet en retvinklet trekant for at måle højden fra gulvet til undersiden af trappen. Pythagoras: a2 + b2 = c2. 6. Beregn højden ved hjælp af tallene på tegningen (helt tal). Playstation 4 Førpris: 3899 kr Nupris: 2.777.- Mobiltelefoner Iphone6 Galaxy E1200 Sony S3 Mini Xperia E 4555,- 1199,- 149,- 799,- 7. Beregn prisforskellen på førpris og nupris på Playstation 4.
    [Show full text]
  • University of Copenhagen Faculty Or Humanities
    Moving Archives Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Jørgensen, Anne Mette Publication date: 2017 Document version Other version Document license: CC BY-NC-ND Citation for published version (APA): Jørgensen, A. M. (2017). Moving Archives: Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Download date: 08. Apr. 2020 UNIVERSITY OF COPENHAGEN FACULTY OR HUMANITIES PhD Thesis Anne Mette Jørgensen Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Supervisor: Associate Professor Ph.D. Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Name of department: Department of Cross-Cultural and Regional Studies Name of department: Minority Studies Section Author(s): Anne Mette Jørgensen Title and subtitle: Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Topic description: Memory, emotion, agency, history, visual anthropology, methodology, museums, post-colonialism, Greenland Supervisor: Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Cover photography: A table during a photo elicitation interview, Ilulissat April 2015 ©AMJørgensen 2 CONTENTS Pre-face 5 Abstract 7 Resumé in Danish 8 1. Introduction 9 a. Aim and argument 9 b. Research questions 13 c. Analytical framework 13 d. Moving archives - Methodological engagements 16 e. The process 18 f. Outline of the Thesis 23 2. Contexts 27 a. Themes, times, spaces 27 b. Industrialization in Greenland 28 c. Colonial and postcolonial archives and museums 40 d. Industrialization in the Disko Bay Area 52 3. Conceptualizing Memory as Moving Archives 60 a. Analytical framework: Memory, agency and emotion 61 b. Memory as agency 62 c. Memory as practice 65 d. Memory as emotion 67 e.
    [Show full text]
  • Jens Hansen Havde En Bondegård Lirum Lirum Lej …
    Kalaallisuuanut – nalunaarusiaq mumiguk Indholdsfortegnelse Forord 5 Ekstrakt 6 Indledning 9 Definition af funktionsevner 11 Motoriske evner 11 Sensoriske evner 11 Kognitive evner 13 Tilgængelighed som spejl af funktionsevne 14 Undersøgelsens definition af tilgængelighed 16 Undersøgelsens metode 18 Lovgivning og anbefalinger 19 Registrering 22 Undersøgelsesmaterialet 24 Bygningstypologi 27 Databehandling 29 Undersøgelses resultater 30 Investeringsbehov opdelt efter ejer 30 Investeringsbehov opdelt efter foranstaltningsområde 31 Forekomsten af afvigelser og gennemsnitspriser fordelt på foranstaltningsområder 32 Investeringsbehov opdelt efter bygningstyper 34 Landsdækkende tabel fordelt pr. by og pr. foranstaltning 36 Landsdækkende tabel med oversigt over ejere og bygningstyper 37 Bytabeller fordelt pr. foranstaltning, ejer og bygningstype 38 Nanortalik 38 Qaqortoq 39 Narsaq 40 Paamiut 41 Nuuk 42 Maniitsoq 43 Sisimiut 44 Kangaatsiaq 45 Aasiaat 46 Qasigiannguit 47 Ilulissat 48 Qeqertarsuaq 49 Uummannaq 49 Upernavik 50 Qaanaaq 51 Tasiilaq 52 Ittoqqortoormiut 53 Eksempel på registreringsark 54 Kildeoversigt 61 Bilagsliste 62 Bilag 2. Liste over undersøgte B-numre opdelt efter bygningstype 63 Forord Grønlands Selvstyre (tidl. Grønlands Hjemmestyre) har på flere samlinger haft handicappedes adgang til offentlige bygninger til debat. Det er bl.a. sket med henvisning til § 1 stk. 2 i landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. Heraf fremgår det, at alle offentlige bygninger så vidt muligt skal
    [Show full text]
  • KATUAQ NAL|KL 12-18 Facebook/Mamartutfestival Imai Indhold Tikilluarit Velkommen
    ARFININNGORNEQ|LØRDAG 17. 09.2016 KATUAQ NAL|KL 12-18 www.peqqik.gl facebook/mamartutfestival Imai Indhold Tikilluarit Velkommen s 3 Nerisassat nunaat Mad kortet s 4-5 Nerisassat pisussat Mad events s 6-7 Nerisassat – annitassat Mad – ud af huset s 8-9 Nerisassat ussikkit Smag på mad s 10-13 Nerisassat timilu Mad og kroppen s 14-17 Nammineq nerisassiorit Lav mad selv s 18-19 Nerisassat eqqumiitsuliat Mad og kunst s 20-21 Nerisassat oqaasertaat Ord om mad s 22-23 Nerisassat nuannersut Sjov med mad s 24 -25 Nerisassat nalorsitsaarutit Quizzer om mad s 26 TEAM Mamartut s 27 Qujanaq nerisannut Tak for mad s 29 Checklisti Checklisten s 32 2 Marmartut Festivalimut tikilluaritsi! Meeqqanut nuannersorpassuarnik sammisassaqarpoq assigiinngitsunillu ooqattaagassaqarluni! Velkommen til Mamartut Festival! Her er masser af sjove aktiviteter og forskellige smagsprøver for børn! 3 NERISASSAT nunaat 8 7 2 4 11 5 1 3 6 MAD kortet 14 10 18 9 13 8 1) Sarfalik i børnehøjde 7 19 2) Anaana og mad 3) Mamartut Nyhedsbureau 4) Spis Fisk 12 17 Spis Tang 5) Orienteringsløb for hele familien 6) Mamartut-oplevelser i Pisiffik 11 7) Mamartut Photobooth 16 8) Suppe-ræset 9) Sund Slik Workshop 10) Mad i gamle dage 1) Sarfalik meeqqallu 11) Tapas meeqqanut 11) Tapas for børn 2) Anaana nerisassallu 12) Ussigassat misilerarlugit 12) Sanseeksperimentariet 3) Mamartut nutaarsiassaataat Mamaq Skattejagti Aalisakkat Mamaq Skattejagt 4) Aalisagartorit qeqquartorit Helt i fisk 13) Nerisassat avatangiisillu 5) Arpanneq ilaqutariinnut 13) Mad og miljø 14) Isumassarsiorfik workshop tamanut 14) Kreativ workshop 16) Meeqqanut naatitsivik 6) Mamartut-misigisassat 16) Planteskole for børn Pisiffimmi 17) Ulloq ataaseq raajalerineq 17) Rejepiller for en dag 7) Mamartut Photobooth Aalisakkerivik Kalaallit nerisassaataat Fiskefabrikken 8) Suppe-mik sukkaniunneq Grønlandske råvarer 18) Mamartut Café 9) Mamakujuit peqqinnartut 18) Mamartut Café 19) Nerigit pisugit 10) Itsaq nerisassat 19) Spis og gå PISUSSAT Mamartut Festival ammassaaq nal.
    [Show full text]
  • Linguistic Landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, Signs, Multilingual, Urban, Minority, Indigenous
    The linguistic landscape of Nuuk, Greenland Abstract The purpose of this article is to present and analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Nuuk is a trilingual environment including the indigenous language (West Greenlandic), the former colonial language (Danish), and the global language (English). West Greenlandic is a somewhat unusual case among indigenous languages in colonial and postcolonial settings because it is a statutory national language with a vigorous use. Our analysis examines the use of West Greenlandic, Danish, and English from the theoretical perspective of centre vs. periphery, devoting attention to the primary audiences (local vs. international) and chief functions (informational vs. symbolic) of the signs. As the first investigation into the Greenlandic linguistic landscape, our analysis can contribute to research on signs in urban multilingual indigenous language settings. Keywords: linguistic landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, signs, multilingual, urban, minority, indigenous 1. Introduction The purpose of our study is to analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Scholarly enquiry into the linguistic landscape seeks to ascertain the practices and ideologies relating to the language appearing in public spaces. The public spaces included in this type of analysis consist of official signs (e.g. traffic signs, street names, government notices), private signs (e.g. shop names, private business signs, personal ads), graffiti, food packaging, notes, discarded items, and moving signs on buses or t-shirts (see e.g. see Gorter, 2006; Shohamy & Gorter, 2009; Jaworski & Thurlow, 2010). The dynamic, constantly mediated multimodal linguistic landscape gives space its meaning and interacts with the built environment (Moriarty, 2014a).
    [Show full text]
  • AURORA Nr. 1 2017 ISSN 1903-9433 Sulisitsisut Naqitertitaa
    Taamatut pisumi kalaallit inuussutaat peqataasariaqarput Her bør Grønlands unge være med SULISITSISUT · GRØNLANDS ERHVERV · GREENLAND BUSINESS ASSOCIATION · NR. 1 · APRIL 2017 Naapertuilluartumik kiffanngissuseqartumillu niuernissamut salliulluni suliniuteqartoq Frontkæmperen for fair og fri handel GE digitalin ngorsaanermut GE med på peqataavoq digitaliseringsbølgen Sulisitsisut Grønlands Erhverv AURORA nr. 1 2017 ISSN 1903-9433 Sulisitsisut naqitertitaa . Udgivet af Grønlands Erhverv Aaqqissuisut · Redaktion Brian Buus Pedersen (akisuss ./Ansvarshavende), Erik Holmsgaard, Finn Jørn Jakobsen Nutserisoq · Oversætter Per Berthelsen Layout Sermitsiaq .AG Naqiterisoq · Print Nuuk Off set Nassiussuineq · Distribution TELE-POST Atuagassarpassuit Sulisitsisut Grønlands Erhverv soqutiginartut Jens Kreutzmannip Aqq . 3 Aurora una saqqummersoq atuagas- ma 10 .maj ingerlasussamut tunngasunik Postboks 73 saqqissorpassuarnik imaqarpoq, tassani paasisassarsiorfi ssaqqissuuvoq . Ingerlatsi- 3900 Nuuk GE-p aallartitanik ataatsimiisitsinera, nissarlu tallimassaa pissaaq GE-lu qaaqqu- digitalinngorsaaneq aamma e-handel sisuussaluni, pisussami nunatta iluaniit Telefon: (+299) 32 15 00 aqqusaarlugit inuit autismemik nappaate- avataaniillu inunnit 400-nit orninneqar- e-mail: ga@ga .gl qartut pillugit atuagassartaqarluni . tussami, tassaammammi aaqqissussaq, www .ga .gl Allaaserisarpassuit takutippaat, GEp siunertaqarluartuusoq – pissutsinillu al- Sulisitsisut - Grønlands Erhverv suliai qanoq siammasitsigalutillu assigiin- lannguinermik kinguneqartitsisinnaasoq
    [Show full text]
  • Inuussutissarsiutit Aaqqissuussaanerat
    2010 ukiumoortumik paasissutissat Inuussutissarsiutit aaqqissuussaanerat 1. Inuussutissariornermik ingerlatsineq Inuussutissarsiornermik ingerlatsineq Inuussutissarsiornermik ingerlatsinermi pingaarnertut siunertaavoq Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiortunut toqqammavissatut atugassarititaasut pitsaasut pilersinneqarnissaat, taamaalilluni inuussutissarsiutit ingerlareersut nutaallu namminersortut aningaasarsiornerminnik annertusaasinnaanngornissaannut suliffissanillu ataavartunik amerlanerusunik pilersitsisinnaanissaannut periarfissiisoqarluni. Ullumikkut inuussutissarsiutit aaqqissugaanerat 2005-imi atuutilersinneqarpoq. Ataatsimut eqikkarlugu makkuninnga ilapittuissaaq: Inuussutissarsiutitigut aaqqissugaaneq arlalinnik immikkoortulik Nunap immikkoortuini kommunenilu inuussutissarsiutitigut siuarsaanermi suliniutinik nukittorsaaneq Suliffeqarfiit amerlisarneqarnissaat Suliffeqarfinnik avammut tunisassiorusuttunik kaammattuineq aamma / imaluunniit nioqqutissiorusuttunik eqqussuineq killilersimaarniarlugu. Tunisassianik ineriartortitsinermi pilersaarutinillu kaammatuinermi nutarsaanikkut ineriartortitsinikkullu aningaasaliinertigut tunisassianik sullissinernilu nutaanik ilisimasaqalersitsisoqassaaq taamatullu avammut niuernermut iluaqutaasumik tunisassianik suliffeqarfimmut naleqarnerusunik pilersitsisoqartalissalluni. Inuussutissarsiornerup siuarsagaaneranut suliniutinut, pilersitsinissamut malittarisassanut, aningaasaliinernut, avammut tuniniaanermi aaqqissuussinernut tunngasunut il.il. pilersitsiniartunut suliffeqarfinnullu paasissutissanik
    [Show full text]
  • Introduktion Til Grønland Forlæg V/Mads Fægteborg
    Introduktion til Grønland Forlæg v/Mads Fægteborg Udarbejdet af Grønlands Repræsentation Redaktion: Susan Frydendahl Tilrettelæggelse: Susan Frydendahl Redaktionen sluttet 1. november 2018 Indhold 1. Introduktion til Grønland side 3 Areal og klima - 3 Befolkning - 4 Grønlands nyere historie - 4 Fødestedskriteriet - 10 Kulturelle forhold - 11 Grønland som fangstnation - 12 Råstoffer - 13 Uran - 14 Vandkraft - 14 Storskalaindustri - 15 Eksport af is og vand - 15 Handel og produktion - 15 Økonomien - 16 Infrastruktur - 16 2. Grønlands Selvstyre - 20 Partierne - 20 Inatsisartut (Landstinget) - 20 Naalakkersuisut (Landsstyret) - 22 De grønlandske kommuner - 28 3. Staten - 30 4. Erhvervslivet - 33 Fiskeriet - 33 Fangst - 35 Fåre- og rensdyravl 35 Handel - 35 Efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraft - 36 Bygge- og anlægssektoren - 37 Televæsen - 37 Serviceerhverv m.v. - 39 Erhvervsfremmeselskaber - 39 Bankvæsen - 41 5. Familie og fritid - 43 Sundhedsvæsenet - 43 Børnepasningsordninger - 44 Børne- og ungeområdet 45 Handicapområdet - 46 Skolen i Grønland - 46 Efterskoler - 47 Folkehøjskoler - 48 De gymnasiale uddannelser - 48 Erhvervsuddannelser - 49 1 Videregående uddannelser - 49 Kørekort - 49 Værnepligt - 49 Familieretlige sager - 49 Faderskabssager - 50 Abort - 50 Retsvæsenet - 50 Kirken - 50 Helligdage og festdage - 50 Penge - 51 Butikker - 52 Beklædning - 52 Friluftsliv - 52 Jagt og fiskeri - 53 Grønlands Idræts Forbund - 53 Skisport - 53 Over indlandsisen - 54 Fodbold - 54 Sports-events - 54 Aften- og fritidsundervisning - 54 Andre klubber og foreninger - 55 Aviser, radio og TV - 55 Fotografering - 55 Video - 55 Toldregler - 55 Washington-konventionen - 57 2 Kapitel 1. Introduktion til Grønland Grønlands grønlandske navn er Kalaallit Nunaat, grønlændernes land. Areal og klima Grønland er verdens største ø og tilhører det nord amerikanske kontinent. I syd afgrænses landet af Atlanterhavet, i nord af Ishavet, i vest af Davis Strædet, Baffin Bugten og Nares Strædet, der på sit smal- leste sted kun er 26 km.
    [Show full text]
  • Ukiumoortumik Nalunaarusiaq 2019
    2019UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ KALAALLIT NUNAANNI BRUGSENI 05 Peqatigiiffik pillugu paasissutissat 06 Qullersaqarfiup uppernarsaanera 08 Kukkunersiuisut kinaassusersiortuunngitsut nalunaarutaat 11 Qullersaqarfiup nalunaarutaa 19 Naatsorsuutini angusat 20 Oqimaaqatigiissitsineq 21 Nammineq aningaasaatinik naatsorsuineq 22 Aningaasat kaaviaarnerat 23 Ukiumut naatsorsuutit inernerinut innersuutit 3 4 Peqatigiiffik pillugu paasissutissat Peqatigiiffik Kalaallit Nunaanni Brugseni A.M.B.A. Aqqusinersuaq 4, 2. th 3900 Nuuk Telefon: +299 36 35 00 Nittartagaq: brugseni.gl CVR nr.: 15787406 Ukioq naatsorsuiffik: 1. januar - 31. december 2019 Sumiiffik: Kommuneqarfik Sermersooq Pisortaq Susanne Christensen Siulersuisuunerit Landsbestyrelse Karla Egede Bisgaard, Narsaq, siulittaasoq Petrine Thomsen, Qaqortoq, siulittaasup tullia Aalipaaraq Kreutzmann, Maniitsoq, siulittaasup tullia Avijâja Jepsen, Nuuk, ilaasortaq Svend Aage Olsen, Sisimiut, ilaasortaq Gertrud Geisler, Nanortalik, ilaasortaq Najârak Petersen, Paamiut, ilaasortaq Johan Gundel, Ilulissat, ilaasortaq Arnannquaq Larsen, Qaqortoq, sulisut akornanni qinigaq Kukkunersiuisut Beierholm Statsautoriseret revisionspartnerselskab Aningaaseriviit GrønlandsBANKEN Postboks 1033 3900 Nuuk Bank Nordik Postboks 569 3900 Nuuk Eqqartuussissuserisoq Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm Aqqusinersuaq 27 3900 Nuuk 5 QULLERSAQARFIUP UPPERNARSAANERA Siulersuisuunerit qullersaqarfiullu ullumi ukioq naatsorsuuseriffiusoq 1. januar - 31. December 2019, Kalaallit Nunaanni Brugseni A.M.B.A., ukiumoortumik nalunaarutaa
    [Show full text]
  • Sheep Farming As “An Arduous Livelihood”
    University of Alberta Cultivating Place, Livelihood, and the Future: An Ethnography of Dwelling and Climate in Western Greenland by Naotaka Hayashi A thesis submitted to the Faculty of Graduate Studies and Research in partial fulfillment of the requirements for the degree of Doctor of Philosophy Department of Anthropology ©Naotaka Hayashi Spring 2013 Edmonton, Alberta Permission is hereby granted to the University of Alberta Libraries to reproduce single copies of this thesis and to lend or sell such copies for private, scholarly or scientific research purposes only. Where the thesis is converted to, or otherwise made available in digital form, the University of Alberta will advise potential users of the thesis of these terms. The author reserves all other publication and other rights in association with the copyright in the thesis and, except as herein before provided, neither the thesis nor any substantial portion thereof may be printed or otherwise reproduced in any material form whatsoever without the author's prior written permission. Abstract In order to investigate how Inuit Greenlanders in western Greenland are experiencing, responding to, and thinking about recent allegedly human-induced climate change, this dissertation ethnographically examines the lives of Greenlanders as well as Norse and Danes in the course of past historical natural climate cycles. My emphasis is on human endeavours to cultivate a future in the face of difficulties caused by climatic and environmental transformation. I recognize locals’ initiatives to carve out a future in the promotion of sheep farming and tree-planting in southern Greenland and in adaptation processes of northern Greenlandic hunters to the ever-shifting environment.
    [Show full text]