Introduktion til Grønland Forlæg v/Mads Fægteborg Udarbejdet af Grønlands Repræsentation Redaktion: Susan Frydendahl Tilrettelæggelse: Susan Frydendahl Redaktionen sluttet 1. november 2018 Indhold 1. Introduktion til Grønland side 3 Areal og klima - 3 Befolkning - 4 Grønlands nyere historie - 4 Fødestedskriteriet - 10 Kulturelle forhold - 11 Grønland som fangstnation - 12 Råstoffer - 13 Uran - 14 Vandkraft - 14 Storskalaindustri - 15 Eksport af is og vand - 15 Handel og produktion - 15 Økonomien - 16 Infrastruktur - 16 2. Grønlands Selvstyre - 20 Partierne - 20 Inatsisartut (Landstinget) - 20 Naalakkersuisut (Landsstyret) - 22 De grønlandske kommuner - 28 3. Staten - 30 4. Erhvervslivet - 33 Fiskeriet - 33 Fangst - 35 Fåre- og rensdyravl 35 Handel - 35 Efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraft - 36 Bygge- og anlægssektoren - 37 Televæsen - 37 Serviceerhverv m.v. - 39 Erhvervsfremmeselskaber - 39 Bankvæsen - 41 5. Familie og fritid - 43 Sundhedsvæsenet - 43 Børnepasningsordninger - 44 Børne- og ungeområdet 45 Handicapområdet - 46 Skolen i Grønland - 46 Efterskoler - 47 Folkehøjskoler - 48 De gymnasiale uddannelser - 48 Erhvervsuddannelser - 49 1 Videregående uddannelser - 49 Kørekort - 49 Værnepligt - 49 Familieretlige sager - 49 Faderskabssager - 50 Abort - 50 Retsvæsenet - 50 Kirken - 50 Helligdage og festdage - 50 Penge - 51 Butikker - 52 Beklædning - 52 Friluftsliv - 52 Jagt og fiskeri - 53 Grønlands Idræts Forbund - 53 Skisport - 53 Over indlandsisen - 54 Fodbold - 54 Sports-events - 54 Aften- og fritidsundervisning - 54 Andre klubber og foreninger - 55 Aviser, radio og TV - 55 Fotografering - 55 Video - 55 Toldregler - 55 Washington-konventionen - 57 2 Kapitel 1. Introduktion til Grønland Grønlands grønlandske navn er Kalaallit Nunaat, grønlændernes land. Areal og klima Grønland er verdens største ø og tilhører det nord amerikanske kontinent. I syd afgrænses landet af Atlanterhavet, i nord af Ishavet, i vest af Davis Strædet, Baffin Bugten og Nares Strædet, der på sit smal- leste sted kun er 26 km. Mod øst dannes afgrænsningen af Danmarksstrædet og Grøn lands havet. Landet strækker sig fra 59,46N i syd til 83,39N i nord, i alt 2.670 km. Det bredeste sted er 1.050 km. Af Grønlands 2.175.600 km2 er ca.1.833.900 km2 eller 85%, dækket af indlandsis. Det isfrie område er således "kun" 341.700 km2. Grønlands størrelse vil omsat til europæisk geografi svare til følgende lan- des landarealer lagt sammen: Sverige, Tyskland, Frankrig, Spanien og Storbritannien. Det isfrie område svarer til Norge og det halve af Danmarks arealer. Kysten er en cirka 40.000 km lang skærgårdskyst med mange små og store øer samt dybe fjorde. Det svarer til en tur rundt om Ækvator. Den største ø er Disko på 8.578 km2, og den længste fjord er Scoresby Sund på 300 km. Klimaet er arktisk og defineres normalt ved, at gennemsnitstemperaturen i årets varmeste måned ikke overstiger ti plusgrader. Det arktiske områdes afgrænsning er alene betinget af sommertemperaturen; vintertempe ra turen har ingen betydning. Økosystemet er præget af de fysiske forhold: lave temperaturer, lav luftfugtighed, lange og mørke vintre, korte og lyse somre samt permafrost. Planters vækst hæmmes af kulde og ringe nedbør, og for dyrenes vedkommende er både de lave tempe- raturer og fødemængden væksthæmmende. Grønlands store udstrækning gør, at forholdene i syd og i nord ikke er ens, ligesom de i øvrigt ikke er det i vest og i øst. Næsten sammenfaldende med Polarkredsen ligger også grænserne for vinterens mørketid og sommerens midnatssol. I Thule-området varer mørketiden fra midten af oktober frem til midten af februar og midnatssolen fra midten af april til slutningen af august. I Aasiaat-området er begge perioder betydeligt kortere, nemlig mørketid fra midten af december til be- gyndelsen af januar, og midnatssol fra slutningen af maj til midten af juli. Indlandsisen, som dækker det meste af landet, rækker visse steder sine gletschere frem til fjordene og til kysten. Ved Ilulissat ligger Jakobshavn Isbræ, der er den nordlige halkugles mest produktive gletscher. Den bevæger sig med over 30 m i døgnet. Andre gletschere er langsommere, og andre igen er helt stille- stående. Fra Diskobugten i syd er havet mod nord normalt frosset til om vinteren. Således kan Qaanaaq kun be- sejles fra juni til oktober, hvorimod Aasiaat kan besejles fra midten af april til december. Syd for Disko- bugten er det kun fjordene og til tider også kystnære farvande, der er tilfrosne. Om sommeren er det især Storisen, der forvolder problemer for sejladsen til Østgrønland og det sydvest- lige Grønland. Storisen, hvis oprindelse er Ishavet, føres langs den østgrønlandske kyst af de sydgående havstrømme og fra Kap Farvel mod nordvest af Irmingerstrømmen. Både Tasiilaq og Ittoqqortoormiit er altid vanskelige at besejle. 3 Overalt i Arktis er nedbørsmængden ringe, i gennemsnit kun cirka 500 mm om året. I Sydgrønland dog cirka dobbelt så stor, men til gengæld kun omkring 80 mm i Thule-området. En anden vigtig følgevirkning af det arktiske klima er permafrosten. I de korte somre når kun de øverste jordlag at tø op, og oftest kun mellem 20 til 100 cm. Geografisk er landet inddelt i tre dele, Kitaa (Vestgrønland), Avannaarsua (Nordgrønland), og Tunu (Øst- grønland). Befolkning Den oprindelige befolkning kalder sig selv Kalaallit, og kalaallisut hedder det grønland ske sprog på grøn- landsk. For omkring 4-5000 år siden kom de første eskimoiske indvandrere til Grønland. Den sidste store indvandring fandt sted omkring 800 år efter Kristi fødsel, dvs. omkring 100 år før den første nordiske ind- vandring fra Island. Pr. 1. januar 2018 var Grønlands samlede befolkningstal 55.877 personer. Af disse var 5.706 født uden for Grønland. Fordelingen i byer, bygder og vejrstationer ser således ud: 48.492 boede i byerne, mens 7.131 boede i bygderne. Omkring 90 boede på forskellige stationer. 18.060 bor i Nuuk, der er landets hovedstad. Det er også her, de fleste danskere bor. Næststørste by er Sisimiut med 6.178 indbyggere, og tredjestørste by er Ilulissat med ca. 5.000. De 3 mindste byer er Kangaatsiaq, Qaanaaq og Ittoqqortoormiit. Fordelingen af befolkningen i de 5 kommuner er således: Kujalleq 6.624 Sermersooq 22.738 Qeqqata 9.295 Qeqertarlik 6.533 Avannaata 10.584 Den gennemsnitlige ledighed er på årsplan ca. 8 pct. Udviklingen i ledigheden viser en faldende tendens indenfor de senere år. Grønlands nyere historie Anden verdenskrig blev et vendepunkt i den grønlandske historie. De manglende forsyninger fra Danmark blev erstattet med forsyninger fra USA og Canada. Amerikanerne anlagde militære baser og andre installati- oner i landet. Den danske isolationspolitik var dermed brudt. Efter krigen blev Grønland imidlertid atter isoleret for en kort periode. Grønlandske og danske politikere nedsatte i 1948 "Grønlandskommissionen“, der afgav betænkning i 1950, og "nyordningen" indledtes hermed. I 1953 blev Grønlands koloniale status opgivet, og den danske Grundlov blev udstrakt til også at omfatte Grønland, hvilket indebar, at grønlænderne inden for en overskuelig fremtid skulle sidestilles økonomisk og retligt m.v. med befolkningen i Danmark. Imidlertid blev den danske indsats, bl.a. fra nogle grønlandske politikeres side, vurderet som værende for lil- 4 le, og allerede i 1960 nedsatte den danske regering et nyt udvalg, Grønlandsudvalget af 1960 (populært kaldet G-60), som havde til formål at styrke bestræbelserne for en effektivisering af ligestillingen. 5 hovedsynspunkter lå til grund for den nye betænkning, nemlig - at beskæftigelsen måtte øges, - at befolkningen skulle koncentreres i de bedst egnede byer, - at erhvervslivet effektiviseredes, - at uddannelserne skulle prioriteres højere, og - at boligbyggeriet skulle intensiveres. Optakten til Hjemmestyret Både kulturelt og politisk vaktes en modstand mod integrationspolitikken. Det var generationen, der til fulde havde oplevet denne politik på egen krop, der fra begyndelsen af 1970erne markerede sig, og gav startskuddet til den grønlandske kulturs "genfødsel". Digtere og sangere satte påny en ære i at skrive og synge på grøn- landsk. Men de mest markante røster mod den førte politik kom fra de unge grønlændere, som var vendt tilbage til Grønland med en videregående uddannelse. Opgøret kom i juni 1970 under en konference på Knud Rasmussens Højskole i Sisimiut, hvor man åbenlyst markerede sin modstand. Året efter, i 1971, blev 3 unge politikere, Jonathan Motzfeldt, Lars Emil Johansen og Moses Olsen, valgt ind i Landsrådet. Denne trojka blev garanterne for en ændring i grønlandspolitikken. De dannede partiet Siumut, hvis krav var Hjemmestyre, og dermed en grønlandisering af det grønlandske samfund. Slut skulle det være med fremmed dominans i Grønland. I 1972 afholdt hele kongeriget folkeafstemning om indmeldelse i EF eller ej. I Grønland var der 70,3% mod- stand mod indtrædelse, men da man fortsat ikke, som på Færøerne, havde en hjemmestyreordning, måtte Grønland følge Danmark ind i EF. Dette fik Moses Olsen, som på det tidspunkt var medlem af det danske folketing, til at udtrykke, at tidspunktet nu var nået til at indføre reelle ændringer i forholdet til Danmark. Budskabet blev misforstået, og mange i Danmark opfattede det, som om Grønland ønskede at løsrive sig fra Danmark. Dette var dog ikke tilfældet, og den danske regering nedsatte efterfølgende først et udvalg og siden en kommission (Hjemmestyrekommissionen,) der skulle føre til indførelsen af Hjemmestyre. Dette blev indført pr. 1. maj 1979. Bortset fra ganske få områder, såsom retsplejen, udenrigs-