Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse Til Inatsisartut 2018

Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2018

EM 2018/omdeles November 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Forord

Den grønlandske økonomi er kendetegnet ved, at de selvstyreejede selskaber har en stor betydning for produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet. De selvstyreejede selskabers aktiviteter omfatter dels traditionelle offentlige aktivitetsområder som infrastruktur, men også inden for erhvervsvirksomhed, hvor aktiviteterne blandt andet omfatter fiskeri, skibstrafik samt engros- og detailhandel. Overordnet set er de selvstyreejede virksomheder organiseret i enten aktieselskabsform eller som en nettostyret virksomhed. Ved udgangen af 2017 ejede selvstyret aktier i 15 aktieselskaber, hvoraf 13 er helejet og 2 er delvist selvstyreejede. Derudover har selvstyret 3 nettostyrede virksomheder.

De selvstyreejede selskaber og virksomheder har gennemgående en stærk og professionel ledelse i direk- tion og bestyrelse. Naalakkersuisut prioriterer en optimal ledelsessammensætning i selskaber og virksomheder, således at ledelsen rummer et solidt kendskab til samfundsforholdene og til leldelse inden for det område, virksomheden opererer i.

Selskabsredegørelsen beskriver selskabernes resultater i 2017 både i tal og i ord. Naalakkersuisut er af den overbevisning, at det er overordnet set er positiv læsning.

Med disse ord vil jeg ønske god læselyst.

Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen

2 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Indhold

1. Indledning...... 4 2. Personalepolitik...... 4 3. Mangfoldighed...... 4 4. Åbenhed og gennemsigtighed...... 5 5. Opsamling og initiativer for det kommende år...... 6 6. Selvstyrets aktieposter m.v...... 9 6.1. Selvstyrets aktieposter...... 9 6.2. Om regnskabsåret 2017...... 10 6.2.1. Omsætning...... 11 6.2.2. Årets resultat...... 12 6.2.3. Afkast til aktionæren – udbytteindtægter og kapitalindskud ...... 13 6.2.3.1. Udbytte...... 14 6.2.3.2. Kapitalindskud...... 14 6.2.4. Nettorentebærende gæld...... 15 6.2.5. Lønudvikling og antal ansatte...... 18 6.2.6. Skattebetalinger fra Selvstyrets selskaber...... 20 Bilag 1 - Definitioner og nøgletal...... 21 Bilag 2 - Om de enkelte aktieselskaber...... 23 Bilag 3 – INI A/S...... 24 Bilag 4 - Great Greenland A/S...... 26 Bilag 5 - Greenland Oil Spill Response A/S...... 28 Bilag 6 - Greenland Holding A/S...... 30 Bilag 7 - Ejendomsaktieselskabet Illuut A/S...... 32 Bilag 8 – KNI A/S...... 34 Bilag 9 - Nunaoil A/S...... 37 Bilag 10 – Royal Arctic Line A/S...... 39 Bilag 11 - Royal Greenland A/S...... 42 Bilag 12 - Tele Greenland A/S...... 45 Bilag 13 - Visit Greenland A/S...... 47 Bilag 14 - Air Greenland A/S...... 49 Bilag 15 - GrønlandsBANKEN A/S...... 52 Bilag 16 - Sikuki Nuuk Harbour A/S...... 54 Bilag 17 – Kalaallit Airports A/S...... 56 Bilag 18 - Nukissiorfiit...... 58 Bilag 19 - Asiaq...... 60 Bilag 20 - Mittarfeqarfiit...... 62

2 3 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

1. Indledning

Redegørelsen vil som i de foregående år fokusere på de selvstyreejede aktieselskaber. Endvidere omta- les udviklingen i de nettostyrede virksomheder. De nettostyrede virksomheder er dog ikke i fokus i rede- gørelsen, men er medtaget på relevante steder og kan findes i bilag 18-20. Ved at inkludere de nettostyrede virksomheder i redegørelsen gives der et overblik over selvstyrets samlede ejerskabsrolle til virksomheder. En mere sammenhængende opgørelse for alle Selvstyrets virksomheder bidrager til en styrkelse af beslutningsgrundlaget og økonomistyringen i den samlede offentlige sektor. Dette ligger også i tråd med EU’s anbefalinger i forhold til en styrkelse af økonomistyringen.

2. Personalepolitik

Det er vigtigt at sikre sig, at de offentligt ejede selskaber hver især har en personalepolitik. Personalepoli- tikken på en arbejdsplads har mange funktioner. Den er med til at gøre selskabernes organisation fleksibel, at skabe trivsel blandt medarbejderne, og giver mulighed for udvikling af de rette kompetencer for medarbejderne, så arbejdsopgaverne bliver udført så effektivt og kvalificeret som muligt. Den skal samtidig bidrage til at rekruttere fremtidige ledere ved at finde personer med lederpotentiale og udvikle disse til at varetage ledelsesfunktioner.

3. Mangfoldighed

Naalakkersuisut ønsker at sikre kvinder og mænd lige muligheder for indflydelse og deltagelse i erhvervslivet. Det er et erklæret politisk mål at styrke den samfundsøkonomiske udvikling, ved at skabe fokus på den samlede talentmasse og ved at fremme en ligelig kønsfordeling i ledelses- og beslutningsprocesserne.

Der har derfor været et særligt fokus på at opnå ligelig kønsfordeling blandt de bestyrelses-medlemmer, som Naalakkersuisut udpeger.

I nogle af selskaberne er Naalakkersuisut ikke i stand til at bestemme bestyrelsessammensætningen, idet selskaberne kun er delvist ejet af Selvstyret. Her kan nævnes et eksempel som Air Greenland, hvor Naalak- kersuisut vælger to medlemmer, mens henholdsvis den danske stat og SAS ligeledes vælger to medlemmer hver til bestyrelsen. I GrønlandsBANKEN udpeges bestyrelsen af flere aktionærer, hvorfor denne ikke ind- går i tabellen.

4 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Tabel 1. Oversigt over, i hvilket omfang den kønsmæssige sammensætning af de af Naalakker suisut udpegede bestyrelsesmedlemmer, opfylder intentionen i ligestillingslovens § 7.

Aktieselskaber / År 2013 2014 2015 2016 2017 opfyldt (m/k) opfyldt (m/k) opfyldt (m/k) opfyldt (m/k) opfyldt (m/k) Air Greenland* Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Great Greenland Ja (2/2) Ja (2/3) Ja (2/3) Ja (2/3) Ja (3/2) Greenland Holding Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/3) Greenland Oil Spill Response Ja (1/2) Ja (1/2) Ja (1/2) Ja (1/2) Ja (1/2) Illuut Nej (3/0) Nej (3/0) Ja (1/2) Ja (1/2) Ja (1/2) INI Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (3/2) Kalaallit Airports - - - Ja (3/2) Nej (4/2) KNI Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (2/3) NunaOil Ja (3/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (3/2) Ja (2/1) Royal Arctic Line Ja (2/3) Ja (2/3) Ja (2/3) Ja (2/3) Ja (2/3) Royal Greenland Ja (2/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Sikuki Nuuk Harbour Ja (3/2) Ja (3/2) Ja (3/2) Ja (3/2) Ja (3/2) TELE Greenland Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/3) Ja (2/3) Ja (2/2) Visit Greenland Ja (2/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Nej (2/4)

Kilde: Årsrapporter 2013-2017. *Delvist ejerskab Note: Det bemærkes, at selskaber, hvor Naalakkersuisut ikke selv udpeger hele eller dele af bestyrelsen er udeladt. Endvidere bemærkes det, at Naalakkersuisut ikke i alle de medtagne selskaber udpeger samtlige bestyrelsesmedlemmer, hvorfor bestyrelserne samlet set ikke nødvendigvis opfylder intentionen i ligestillingslovens § 7.

4. Åbenhed og gennemsigtighed

Der er fortsat fokus på øget åbenhed og gennemsigtighed i de selvstyreejede selskaber. Her har der været fremgang at spore i forhold til sidste par års redegørelser.

Forventningerne er derfor fortsat, at selskaberne har en hjemmeside, der giver samfundet god mulighed for at forstå selskabet, dets forrentning og rammerne for selskabets virksomhed. Det er derfor igennem retningslinjerne de enkelte selskaber pålagt at skabe større åbenhed og gennemsigtighed via den tilgæn- gelige information på deres hjemmeside. Følgende oplysninger skal derfor være tilgængelige på selskabernes hjemmeside: • Godkendte årsrapporter for de seneste tre år, • § 157b - selskabsmeddelelser for de seneste tre år for selskaber, som er omfattet af aktieselskabslo- ven, • § 2a - gældende vedtægter, • Oversigt over bestyrelsesmedlemmerne og direktions kompetencemæssige baggrund med fokus på hvilke specifikke kompetencer, det enkelte medlem tilfører bestyrelsen, og • Organisationsdiagram.

Der er som følge af det større fokus på åbenhed og gennemsigtighed et øget fokus på evaluering af bestyrelsens kompetencer. Naalakkersuisut forventer derfor, at årsrapporterne fra de selvstyreejede selskaber indeholder en oversigt med billede af bestyrelsesmedlemmerne og direktionen samt en kort beskriven- de tekst om deres kompetencer. Det er samtidig forventningen, at der i årsrapporten fremover redegøres for direktionens aflønning, vilkårene for eventuelle bonusordninger, fratrædelsesgodtgørelser og lignende fordelt på direktionsmedlemmer.

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 ift. §157b og §2a

4 5 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

5. Opsamling og initiativer for det kommende år

Mange af de mål, anbefalinger og planlagte handlinger, der er sat i gang, forventes løbende at blive opdateret og udviklet. Selskaberne befinder sig i en verden, som er i konstant forandring og de må løbende tilpasse sig udviklingen. Derfor må elementer som målepunkter og kapitalstruktur årligt justeres. Fokusområder for det kommende år:

• Målepunkter: Der skal fortsat arbejdes henimod målepunkter for hvert enkelt af de selvstyreejede selskaber. I første omgang er der særligt fokus på målepunkter for de større selskaber. Dette arbejde pågår sideløbende og sammen med arbejdet med at opdatere de forskellige styringsredskaber, som danner en del af de samlede rammer for de selvstyreejede selskaber.

• Kapitalstruktur og udbyttepolitik: Det er et vigtigt fokusområde for Naalakkersuisut at undgå eller afvikle overkapitalisering af de selvstyreejede selskaber, dvs. at undgå passiv kapitalanbringelse i selskaberne. Som eksempel kan det nævnes, at der i 2016 blev foretaget en udbyttebetaling i Air Greenland der skabte en bedre kapitalopsætning for selskabet. Principielt skal det tilstræbes, at tilgængelige økonomiske ressourcer af denne karakter anvendes til aktive investeringer, f.eks. samfundsøkonomisk rentable infrastrukturinvesteringer, såsom investeringen i det i 2016 oprettede aktieselskab Kalaallit Airports A/S, hvis formål er at anlægge og drive lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

• Forretningsmæssigt sigte: Selskabsformen er valgt, fordi Naalakkersuisut ønsker, at driften af selskaberne skal foregå med et for- retningsmæssigt sigte og uden for det politisk/administrative system. Naalakkersuisut har en forventning om, at selskabernes drift skaber et økonomisk overskud som gør, at selskaberne er i stand til selv at varetage drifts- og investeringsbehov i selskabet, og som giver et rimeligt økonomisk afkast til Landskassen. De opgaver, som ikke kan løses på markedsvilkår, f.eks. fordi de ikke er rentable, skal løses gennem koncessioner og servicekontrakter.

• Professionelle og kompetente bestyrelser: Naalakkersuisut vægter fortsat det strategiske arbejde med ejerskabet højt. Fokus er navnlig sammen- sætning af bestyrelserne, idet dette er et anliggende for Naalakkersuisut at tage stilling til i forbindelse med generalforsamling i selskaberne. Bestyrelsesevalueringer er med til at sikre, at bestyrelserne samlet besidder de rette kompetencer. På linje med forrige år, vil bestyrelsesevalueringerne i slutningen af 2018 blive brugt som en del af vurderingsgrundlaget frem mod generalforsamlingerne i 2019.

• Udvikling af arbejdskraft og ledelse: Naalakkersuisut vil fortsat prioritere, at grønlandsk arbejdskraft anvendes i selskaberne. Naalakkersui suts påvirkning af rekrutterings- og udviklingsinitiativer i selskaberne skal naturligvis ske med respekt for ledelsens forrentningsmæssige råderum og den rollefordeling mellem aktionær, bestyrelse og daglig ledelse, som følger af den lovbestemte ansvarsfordeling i selskabsloven. Videre vil Naalakkersuisut - i det omfang det er muligt og relevant - arbejde med at indføre bestemmelser i serviceaftaler og koncessioner, som indeholder krav vedrørende anvendelse af grønlandsk arbejdskraft. I forlængelse af dette kan det her næv- nes, at selskaberne også bør have fokus på at sikre lærepladser og trainee-ordninger, som blandt andet kan medvirke til at skabe dels et mere rummeligt arbejdsmarked, dels udvikle ledere og specialister særligt med fokus på lokal arbejdskraft.

• Årlig redegørelse til Inatsisartut 2018: Naalakkersuisut ønsker forsat i lighed med nærværende redegørelse at komme med en årlig redegørelse til Inatsisartut, som skal indeholde en opdatering af nøgletal om selskabernes udvikling og behandle rele-

6 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

vante temaer af interesse for Inatsisartut i forhold til selskaberne. Herudover er de nettostyrede virksomheder en fast bestanddel af redegørelsen fremadrettet.

• Samarbejde vedrørende anlægssektorplanlægning: Naalakkersuisut har besluttet, at der skal udarbejdes rullende anlægssektorplaner. Flere af selskaberne og virksomhederne har til opgave at bidrage direkte med anlægssektorplaner for deres respektive områder. Det gælder blandt andet TELE Greenland A/S, Nukissiorfiit og Mittarfeqarfiit. Disse virksomheders plan- lægning omkring deres respektive infrastrukturanlæg har stor betydning for den samlede infrastruktur i samfundet.

Det er derfor af væsentlig betydning, at selskabernes anlægsplaner bliver beskrevet og opdateret i de rullende anlægssektorplaner, så de er synlige for de øvrige sektorer, som dermed kan foretage deres plan- lægning ud fra disse basissektorers anlægsplanlægning og der kan finde den nødvendige koordinering sted på tværs af sektorer. Dette naturligvis under hensyntagen til eventuelle konkurrencemæssige restriktio- ner for selskaberne.

• Aktivt ejerskab: Aktivt ejerskab betegner den proces, hvori der arbejdes med en langsigtet strategisk ramme for selskaberne. Baggrunden er et ønske om at sikre, at selskabernes udvikling stemmer overens med den ønskede udvikling i samfundet. Det er vigtigt bl.a. af den årsag, at udviklingen i selskaberne har stor betydning for samfundsgrundlaget i Grønland. Det er igennem det aktive ejerskab, at Selvstyret i dialog med selskabernes ledelse skal vurdere på hvordan en værdiskabende udvikling sikres.

I arbejdet med det aktive ejerskab vil alle tidligere styringsdokumenter herunder retningslinjerne for god selskabsledelse og ejerskabsredegørelsen blive revideret og opdateret. De vil blive tilpasset den udvikling som har været de seneste år, hvorefter de vil udgøre en afgørende del af det samlede styringsværktøj som Selvstyret har til rådighed i forvaltningen af ejerskabet af de selvstyreejede selskaber.

Det er vigtigt at slå fast, at det aktive ejerskab er en fælles proces mellem Selvstyret og de selvstyreejede selskaber. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på, hvad selskabets formål er, og hvilken retning selskabet skal udvikle sig i, herunder den fremtidige ejerstruktur. Vurderingen af hvordan selskabet løser opgaverne, bør overlades til de enkelte bestyrelser og direktioner.

Det aktive ejerskab udformes og udøves individuelt for det enkelte selskab. Der skal tages hensyn til de konkrete udfordringer og udviklingsmuligheder, som selskabet har. Derudover skal det aktive ejerskab rumme et hensyn til, hvordan Naalakkersuisut ønsker, at selskabet understøtter samfundets udvikling. For- ventningerne til de selvstyreejede selskaber er mange og forskellig-artede.

Der er derfor behov for, at Naalakkersuisut anlægger en helhedsbetragtning i den samlede ejerpolitik, så den stemmer overens med eventuelle sektorplaner. Det er hensigten, at der fra det enkelte fagdeparte- ment udarbejdes planer for det enkelte selskab, hvor det i første omgang udarbejdet for de selskaber, der har et stort overlap med Naalakkersuisuts øvrige indsatser. Det gælder først og fremmest fire af de store selvstyreejede selskaber KNI, Royal Greenland, Tele Greenland og Royal Arctic Line.

• Kommunikation mellem Naalakkersuisut og de selvstyreejede selskaber: Naalakkersuisut kommunikerer med bestyrelserne og fastsætter bestyrelsernes honorar. I forhold til direktionen er det bestyrelsen, der kommunikerer og beslutter bl.a. lønforhold. Principperne vedrørende løn- forhold i direktionerne er kommunikeret ud i ”Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber” (2011).

6 7 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

• Internationalt samarbejde: Flere lande og organisationer arbejder med strategier og vidensdeling om ejerskab af selskaber. Der opar- bejdes således viden inden for området, og Selvstyret kan med fordel få inspiration fra andre lande, når nye tiltag og anbefalinger udarbejdes. Her kan nævnes OECD’s principper for statsejede selskaber, som mere end 40 lande har tiltrådt. Disse principper er med til at øge gennemsigtigheden og forbedre økonomistyrin- gen.

Da lande er forskellige og står overfor forskellige udfordringer, skal anbefalinger og tiltag ikke implemen- teres ukritisk, men sættes ind i en grønlandsk kontekst. Nogle kendetegn i forhold til Selvstyrets aktieselskaber er, at de fylder relativt meget i erhvervslivet og infrastrukturen. Desuden opererer de i et stort geo- grafisk område med en lille, samt spredt befolkning. Disse kendetegn skal indgå i overvejelserne.

På bestyrelsessekretariatets hjemmeside2 findes links til udenlandske ejer-myndigheder og andre relevante ejer-relaterede links. Her finder man også information om bestyrelses- sammensætningerne i Selvsty- rets aktieselskaber og andre ejer-relaterede dokumenter.

• Eventuel ændring af selskabsportefølje: Det bliver med jævne mellemrum overvejet, om det vil være hensigtsmæssigt at oprette nye selvstyreejede aktieselskaber og omdanne områder eller nettostyrede virksomheder til aktieselskaber. Beslutningen om omdannelse til eller etablering af et aktieselskab er politisk. Beslutningen sker efter en afvejning af fordele og ulemper ved en sådan konstruktion.

I takt med udviklingen kan der opstå muligheder for at skabe konkurrence. Når grundlaget for konkurrence er til stede, kan områder liberaliseres og andre aktører kan komme ind på markedet. Når der er tilfredsstillende konkurrence på markedet kan Selvstyret vælge at privatisere deres engagement på området. Kon- kurrencevilkårene lokalt og inden for de forskellige sektorer er afgørende for, om områder kan overlades til det private marked, da konkurrence i de rette omgivelser er med til at skabe en naturlig prisdannelse på varer og tjenesteydelser.

Alternativet med private monopoler er ikke ønskeligt, da disse er svære at regulere på en for samfundet hensigtsmæssig måde. Det er imidlertid vigtigt, at udviklingen sker i et tempo, der sikrer at priser og service til borgerne ikke forringes ved overgangen fra monopol til konkurrence. Det er således vigtigt, at lov- givningen og administrationen er klar til de udfordringer der opstår når et marked liberaliseres og sikrer en fornuftig overgang.

Det forventes, at Selvstyrets selskaber arbejder for at være konkurrencedygtige og er løsningsorienteret i forhold til en eventuel liberalisering eller privatisering.

• Transparens i forhold til krydssubsidiering Naalakkersuisut ønsker en øget transparens omkring krydssubsidiering i selskaberne og det er derfor noget der vil være fokus på fremadrettet. Selskaberne forventes således at bidrage med blandt andet data for at opnå den ønskede gennemsigtighed.

2 http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Departementer/Formandens-departement/Bestyrelsessekretariatet

8 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

6. Selvstyrets aktieposter mv.

Den 31. december 2017 ejede Selvstyret samlet set andel i 15 aktieselskaber, jf. tabel 2.

Generelt set er de forskellige selskaber opbygget med tilhørende division eller datterselskaber. Et eksempel på dette er KNI A/S, hvor der overordnet findes to divisioner - henholdsvis varedivisionen Pilersuisoq og energidivisionen Polaroil.

Datterselskaberne samt divisionerne behandles ikke særskilt i denne redegørelse, da ejerskabet udøves af koncernledelsen i de pågældende selskaber.

6.1. Selvstyrets aktieposter

13 af de 15 aktieselskaber er helt selvstyreejede selskaber, hvilket er ensbetydende med, at Selvstyret ejer 100 pct. af aktierne. De resterende 2 selskaber er delvist selvstyreejede, hvor Selvstyret har en ejer andel på under 50 pct. af aktierne.

Pr. 31. december 2017 er GrønlandsBANKEN A/S det eneste af de delvist ejede selskaber, som er børsno- teret. .

Tabel 2. Selskabsoversigt

Aktieselskab Ejerandel Air Greenland 37,5 procent Great Greenland 100 procent Greenland Holding 100 procent Greenland Oil Spill Response 100 procent GrønlandsBANKEN 8,4 procent Illuut 100 procent INI 100 procent Kalaallit Airports 100 procent KNI 100 procent NunaOil 100 procent Royal Arctic Line 100 procent Royal Greenland 100 procent Sikuki Nuuk Harbour 100 procent TELE Greenland 100 procent Visit Greenland 100 procent

Kilde: Bestyrelsessekretariatet

8 9 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

6.2. Om regnskabsåret 2017

De generelle konjunkturer var i 2017 knapt så stærke som i 2016. Det skønnes på nuværende tidspunkt, at Grønland i 2017 har oplevet en mindre økonomisk vækst på 1,6 procent af BNP. Det ligger under 2016, hvor væksten var 7,7 procent af BNP. Væksten har dog i flere år været positiv og perioden med negativ vækst fra 2012-2014 må siges at være brudt. Selskaberne kom pænt gennem året og omsætningen i selskaberne har i 2017 sammenlagt vist en mindre stigning i forhold til de forrige år.

Der har både været fremgang og tilbagegang i forhold til selskabernes omsætning. Primært er det KNI, Sikuki Nuuk Harbour og Royal Greenland, som har haft fremgang i omsætningen. En mindre nedgang i den samlede omsætning for selskaberne er grundlag for, at det samlede årsresultat for de 15 helt eller delvist selvstyreejede selskaber er mindre i 2017 end i regnskabsåret 2016.

Udbyttebetalingerne for 2017 er ikke forringet i forhold til 2016. Niveauet i 2016 var højt, grundet ekstra- ordinært udbytte i forbindelse med den ordinære generalforsamling i Tele Greenland A/S. I 2017 har udbyttet fra især Tele Greenland i form af ordinært udbytte og ekstraordinært udbytte været med til at holde et niveau omkring 180 mio.kr., hvilket der er budgetteret med.

I forhold til selskabernes gæld er denne i 2017 samlet set blevet mindre. Flere af selskaberne har i årets løb nedbragt gældsposterne uden at påtage sig nye.

Tabel 3. Hovedtal i mio.kr. for de Selvstyreejede selskaber Selvstyreejede selskaber Nettoomsætning Resultat efter Gæld Egenkapital skat/før bevilling Air Greenland* 1.304,8 71,1 313,9 700,7 Great Greenland 13,2 -1,8 26,5 26,5 Greenland Holding 29,3 16,5 18,5 314,3 Greenland Oil Spill Response 1,5 -2,3 0,4 17,3 GrønlandsBANKEN* 309,6 132,6 4.316,9 958,5 Illuut 69,8 12,1 1.157,9 139,1 INI 90,3 4,8 21,5 62,4 Kalaallit Airports -2,3 -10,1 98,4 189,9 KNI 2.428,2 103,4 908,1 1.215,6 NunaOil 0,0 -3,0 22,7 14,1 Royal Arctic Line 795,6 -6,6 446,3 642,1 Royal Greenland 5.612,9 158,0 2.661,2 1.416,5 Sikuki Nuuk Harbour 43,3 8,5 564,7 103,6 TELE Greenland 846,1 147,2 152,2 1.150,6 Visit Greenland 20,9 7,7 2,5 4,3 Asiaq** 17,6 3,2 5,0 20,9 Mittarfeqarfiit** 413,1 -37,7 118,6 1.373,5 Nukissiorfiit** 836,1 -12,8 1.606,4 2.996,6

Kilde: Årsrapporter 2017 Note: *Delvist ejet. **Nettostyret virksomhed – her er vist resultat før bevilling og ikke resultat efter skat.

Det efterfølgende afsnit giver et overblik over den samlede omsætning for den seneste fem årige periode for de helt eller delvist selvstyreejede selskaber samt et tilsvarende overblik over årets resultat. Informa- tion om de enkelte selskabers nøgletal findes i bilag 3-20. De nettostyrede virksomheder er ikke medreg- net i de samlede beregninger af selskabernes nøgletal.

10 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

6.2.1. Omsætning

Nedenstående figur 1 viser den samlede omsætning i den seneste fem årige periode for de selvstyreejede selskaber.

Figur 1. Samlet omsætning for de 15 selskaber

Samlet nettoomsætning

15 12,9 11,6 12 11,0 10,7 10,5 .

9 Mia.kr

0 2013 2014 2015 2016 2017

Kilde: Årsrapporter 2013-2017 Note: Nogle selskabers regnskabsår følger ikke kalenderåret eller har ændret regnskabspraksis i perioden. Derfor er der en vis usikkerhed i tabellen. Der er så vidt muligt anvendt koncerntal og der er ikke justeret for ejerandele.

Den samlede omsætning for de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber, jf. figur 1, var fra 2013 og 2015 støt faldende. Dette ændrede sig dog i 2016, hvor man oplevede en fremgang i den samlede omsæt- ning blandt de helt eller delvist selvstyreejede selskaber. Dette blev i 2017 afløst af en nedadgående udvikling og således er den samlede omsætning er faldet fra et niveau omkring 12,9 mia.kr. i 2016 til ca. 11,6 mia.kr. i 2017. Udviklingen skyldes primært en tilbagegang omsætningen hos Royal Greenland. Det bør nævnes, at Royal Greenland i regnskabsperioden for 2016 ændrede regnskabspraksis og afrapporterede for 15 måneder, hvilket var med til at flytte omsætning fra 2015 til 2016 i figur 1. Derfor skal realnedgan- gen mellem 2016 og 2017 tages med forbehold.

10 11 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Som det fremgår af omstående figur 2, så står Royal Greenland for godt halvdelen af den samlede om- sætning for selskaberne, og denne har i de seneste fem år ligget mellem 44 og 54 pct. Udviklingen i Royal Greenland har derfor stor betydning for Grønland. Af nedenstående figur 2 ses det også at den samlede omsætning i de selvstyreejede selskaber primært udgøres af tre selskaber, Royal Greenland, Air Greenland og KNI, som tilsammen bidrager med over 80 % af den samlede omsætning i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. Herudover udgør Royal Arctic Line og Tele Greenland også en relativ stor del.

Figur 2. Samlet omsætning for 2017 fordelt på selskaber

Nettoomsætning fordelt på selskaber

6000 5.612,8

5000

. 4000

Mio.kr 3000 2.428,2

2000 1.304,8 1000 846,1 795,6 309,5 90,3 69,8 13,2 29,3 1,5 0,0 43,3 20,9 0

INI (0,78%) KNI (21,00%) Illuut (0,60%) GOSR (0,01%) Sikuki (0,37%) NunaOil (0,00%)

yal Greenland (48,53) yal Arctic Line (6,88%) Air Greenland (11,28%) Ro Visit Greenland (0,18%) Great Greenland (0,11%) TELE GreenlandRo (7,32%) Greenland HoldingGrønlandsBANKEN (0,25%) (2,68%)

Kilde: Årsrapporter 2017

6.2.2. Årets resultat

Det samlede årsresultat for de helt eller delvist selvstyreejede selskaber er i 2017 faldet til et niveau omkring 400 mio.kr. Baggrunden for tilbagefaldet i det samlede årets resultat kan primært henføres til at ændringen i Royal Greenlands regnskabspraksis fra 2016 nu er normaliseret. Niveauet for årets resultat i 2016 har således været kraftigt påvirket af at Royal Greenland aflagde regnskab for 15 måneder. Der- til har Royal Arctic Line leveret et negativt og ikke tilfredsstillende resultat på godt 7 mio.kr. underskud i 2017.

I regnskabsåret for 2017 har følgende selskaber dog forbedret resultaterne fra 2016. Greenland Holding og Sikuki Nuuk Harbour har begge forbedret årets resultat med godt 10 mio.kr. Tele Greenland har forbedret resultatet med cirka 17 mio.kr. hvilket er den bedste forbedring blandt de helt selvstyrede selskaber i 2017.

Air Greenland oplevede en fremgang i årets resultat på 19 mio. kr. der blandt andet skyldes, at de har ind- friet deres forventninger til væksten. Selskabets resultat ville være højere, hvis man ikke var nødsaget til at skrotte en helikopter.

12 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Af figur 3 fremgår de seneste fem års resultater samlet for af de selvstyreejede aktieselskaber.

Figur 3. Samlet års resultat efter skat i Dkk. for de helt eller delvist selvstyreejede selskaber

Årets resultat

500 486 442 406 395 400

. 310 300 Mio.kr

200

100

0 2013 2014 2015 2016 2017

6.2.3. Afkast til aktionæren – udbytteindtægter og kapital indskud

Udbyttebetalinger i de selvstyreejede aktieselskaber er at betragte som en forrentning af den indskudte kapital. Udbyttebetalingerne fra de enkelte selskaber skal naturligvis ske på en forsvarlig måde, så selskaberne har tilstrækkelig egenkapital til at modstå midlertidige eller uforudsete fald i indtjeningen. Samti- digt skal der være plads til, at selskabet i fornødent omfang kan foretage nye investeringer.

Derudover sker udbyttebetaling på baggrund af selskabets årsresultat. Samtidigt skal det holdes for øje, hvilken kapitalstruktur, der er i selskaberne, og hvilke behov selskaberne har for kapital de kommende år.

Resultaterne og udviklingen i selskaberne er derfor afgørende for udbyttebetalingen til Selvstyret. Det er klart, at samfundets behov såvel som, de forretningsmæssige muligheder kan begrunde en afvigende udbyttepolitik i et eller flere selskaber.

12 13 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

6.2.3.1. Udbytte

På baggrund af resultaterne for 2017 er der fra enkelte selskaber efterfølgende udbetalt udbytte. Et stør- re bidrag fra enkelte selskaber har medført, at den samlede udbyttebetaling for regnskabsåret 2017 ligger en del over niveauet fra sidste års udbyttebetaling. Resultatet for 2017 er højere givet det ekstraordinæ- re udbytte fra Tele Greenland A/S, samt aktiesalget af GrønlandsBANKEN aktier til Greenland Holding A/S som efterfølgende med godkendelse fra Finans- og Skatteudvalget er indskudt i Kalaallit Airports A/S.

De seneste fem års udbytte fremgår af nedenstående tabel 4.

Tabel 4. Samlede nettoindtægter til Selvstyret fra de 15 selskaber År R2013 R2014 R2015 R2016 FL2017 Samlede nettoindtægter i mio.kr. 238,3 216,1 248,8 219,6 148,9 Heraf udbytte 186,1 136,3 226,1 215,9 252,2

Kilde: 2013-2016: konto 10.13.10 i FL2015-FL2017. 2017: FL2018. Note: I denne tabel indgår kun den udbytteandel, der er tilgået Selvstyret fra de nuværende 15 aktieselskaber.

Tabel 4. dækker over indtægter fra udbytte, fra udlodning ved kapitalnedsættelse og ved salg af aktier og eventuelle andre indtægter, som fremkommer i kraft af Grønlands Selvstyres helt eller delvise ejerskab af aktieselskaber.

Udbyttet fastsættes som tidligere nævnt i balance mellem på den ene side selskabernes behov for, at kunne konsolidere samt at kunne foretage nyinvesteringer og på den anden side Selvstyrets krav om forrentning af den indskudte kapital. Da behovene for nyinvesteringer og konsolidering er meget forskellige fra selskab til selskab er det ikke muligt, at have en egentlig udbyttestrategi for selskaberne. Derudover sker udbyttebetalingen på baggrund af selskabernes årsresultater. Samtidig holdes det for øje, hvilken kapitalstruktur der er i selskaberne, og hvilke behov selskaberne har for kapital i de kommende år. Resultaterne og udviklingen i selskaberne er derfor afgørende for udbyttebetalingen til Selvstyret.

De største bidragsydere til udbyttebetalingen i 2017 var Air Greenland, Royal Greenland, KNI og Tele Greenland. Især Royal Greenland og Tele Greenland har opnået en kapitalstruktur, der kan forsvare et højt udbytte, når resultaterne tillader det.

6.2.3.2. Kapitalindskud

Nedenstående tabel 5 viser kapitalindskud i selskaber i den seneste fem årige periode.

Tabel 5. Kapitalindskud til de Selvstyreejede selskaber År R2013 R2014 R2015 R2016 FL2017 Kapitalindskud i mio.kr. 140,0 54,5 15,0 294,3 0

Kilde: Finanslov 2013-2017

I 2013 og 2014 har Selvstyret anvendt midler til kapitalindskud i aktieselskabet Sikuki Nuuk Harbour A/S, hvis opgave det er at etablere en ny containerhavn placeret på Admiralitetsøerne i Nuuk. Great Greenland A/S har i perioden 2009-2015 samlet set modtaget et kapitalindskud på godt 65 mio. kr. ved løbende til- førsler.

14 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

I 2016 har Selvstyret anvendt tekstanmærkningen i finansloven, som gør det muligt at indskyde ekstra- ordinært store udbytter fra de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber som ansvarlig lånekapital i det dengang nystiftede Kalaallit Airports A/S, hvis formål er at anlægge nye lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq.

6.2.4. Nettorentebærende gæld

Den nettorentebærende gæld beregnes ved at tage den samlede rentebærende gæld og fratrække selskabernes likvide beholdninger jf. bilag 1.

Nedenstående figur 4 illustrerer den nettorentebærende gæld i de fire selskaber, der har den største gæld. Blandt de øvrige selskaber er der enkelte selskaber med begrænset nettorentebærende gæld og flere selskaber med en overskydende likvid beholdning. Der er derfor reelt sket en mindre stigning på 28 mio.kr. i den samlede nettorentebærende gæld i 2016.

Gældsudviklingen i Illuut påvirker den samlede gældsudvikling. Illuut påbegynder kun projekter, som er vedtaget i Finansloven, og en væsentlig del af projekterne er gældsfinansieret. Realkreditlån ydes med pant i selskabets ejendomme. Illuuts gæld til Selvstyret er rente- og afdragsfrit. Gælden var ved udgangen af 2017 på 330 mio. kr.

Figur 4. Gæld i de helt eller delvist selvstyreejede selskaber samt nettostyrede selskaber

Gæld i de 4 største aktieselskaber

3500

3000

2500 .

2000 Mio.kr

1500

1000

500

0 2013 2014 2015 2016 2017

Rentebærende gæld

Nettorentebærende gæld

Kilde: Departementer for Finanser Note: De 4 selskaber med den største gæld er i denne opgørelse: Royal Greenland, Tele Greenland, KNI og Illuut

14 15 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Gældsudviklingen i de fire selskaber hænger sammen med de investeringer, der foretages. Fordelingen af nettorentebærende gæld blandt selskaberne har således ændret sig over tid, dog mindre de sidste tre år. Figur 5 herunder illustrerer, at det i 2017 er Royal Greenland, Illuut, Great Greenland, Sikuki Nuuk Harbour og KNI som opererer med en positiv nettorentebærende gæld.

Figur 5. Nettorentebærende gæld i 2017

Nettorentebærende gæld - 2017

1500 1.437,7

1200 .

900 766,2 Mio.kr

600 385,0 319,4 300

54,2 19,2 0 Royal Arctic Royal Illuut Great KNI Sikuki Nuuk Line Greenland Greenland Harbour

Note: Kun selskaber med en positiv nettorentebærende gæld er medtaget.

I dag er den samlede nettorentebærende gæld i selskaberne fordelt over flere selskaber. Det forventes, at den nettorentebærende gæld i Royal Arctic Line vil stige i den kommende årrække grundet investeringen i nye skibe. Ligeledes vil det forventes i Tele Greenland A/S, da selskabet har påbegyndt projektarbejdet på anden fase af søkabel på Grønlands vestkyst.

16 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

I den nedenstående tabel 6 er den rentebærende gæld, nettorentebærende gæld samt de samlede gælds- forpligtigelser fremhævet for hvert af de selvstyreejede aktieselskaber.

Tabel 6. Rentebærende- og nettorentebærende gæld i selskaberne

Selvstyreejede selskaber Rentebærende Nettorentebærende Samlede gæld gæld gældsforpligtigelser Great Greenland 19.554 19.167 26.477 Greenland Holding 56.534 2.369 18.465 Greenland Oil Spill Response - -971 396 Illuut 330.375 319.429 1.157.955 INI - -12.133 21.429 Kalaallit Airports 57 -244.421 98.359 KNI 766.370 766.155 908.034 NunaOil 22 -32.978 22.700 Royal Arctic Line 283.906 54.153 446.285 Royal Greenland 1.680.097 1.437.676 2.661.176 Sikuki Nuuk Harbour 431.967 385.014 564.661 TELE Greenland 90.082 7.375 152.169 Visit Greenland 150 -2.650 2.505 Samlet 3.659.114 2.698.185 6.080.612

Kilde: Departementer for Finanser – juli 2018 alle tal anført i t.kr.

16 17 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

6.2.5. Lønudvikling og antal ansatte

Nedenstående tabel 7 viser de seneste tal fra Grønlandsk Statistik vedrørende lønudviklingen i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. Grundet regnskabsmæssige forhold er den opgjorte lønudvikling et år bagud, og derfor er de seneste tal fra 2016.

De seneste tal for lønudviklingen viser, at den samlede lønsum i de kommercielle selskaber i 2016 steg med omkring 12,7 % i forhold til forrige år. I samme periode oplevede selskaber med kommercielle og andre specifikt definerede mål en mindre stigning på 1,0 %. Selskaber med sektorpolitiske mål samt nettostyrede virksomheder havde ligeledes en mindre stigning på omkring 3,5 %.

En forklaring på at lønsummen vokser mere, end hvad kan forklares med løn- og pristilpasning kan være, at selskaberne udvider forretningsområderne og derved påtager sig flere ansatte med dertilhørende lønkrav.

Tabel 7. Lønsum grupperet efter selskabernes formål

Lønsum i mio. kr. grupperet efter selskabernes formål 2012 2013 2014 2015 2016 Kommercielle Selskaber 341 362 415 470 530 Selskaber med kommercielle formål og andre specifikt definerede formål 963 984 976 994 1003 Selskaber med sektorpolitiske formål samt nettostyrede virksomheder 283 279 274 289 299

Kilde: Grønlands Statistik – juli 2018 Note: Kommercielle selskaber: GrønlandsBANKEN, NunaMinerals og Royal Greenland; Selskaber med kommercielle formål og andre specifikt definerede mål: INI, Air Greenland, Great Greenland, Greenland Holding, Greenland Oil Spill Response, Kni, Nunaoil, Royal Arctic Line, Tele Greenland; Selskaber med sektorpolitiske mål samt nettostyret virksomheder: Mittarfeqarfiit, Nukissiorfiit, Visit Greenland:Selskaber der ikke er medtaget: Asiaq udbetaler løn i cen- traladministration og fremgår derfor ikke af oversigten, Kalaallit Airports har endnu ikke udført regnskab og er derfor ikke taget med.

I 2017 var den samlede arbejdsstyrke i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber på 5.438 ansatte. Arbejdsstyrken er dermed samlet set faldet med 211 personer i forhold til 2016, hvor antallet af ansatte var 5.649. Faldet svarer til at arbejdsstyrken i selskaberne er faldet med 3,9 procent fra 2016 til 2017.

Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært formindskelse på 236 i antallet af ansatte hos Royal Greenland. Enkelte selskaber har som led i effektiviseringer reduceret antallet af ansatte. Eksempelvis TELE Green- land reduceret medarbejderstaben med 30 medarbejdere. Derudover har Royal Arctic Line i regnskabsåret som led i en ny strategi lavet en organisatorisk omstrukturering, hvilket har resulteret i en personaletil- gang på 38 mand, hovedsagelig i Grønland.

Generelt vil tendensen i selskaberne være at den almindelige, løbende produktivitetsudvikling, der skal gø- re selskaberne konkurrencedygtige samtidig vil reducere medarbejderstaben. Dette er en naturlig reaktion i forsøget på at levere billigere og mere effektive ydelser til kunderne herunder borgere, samfundet og andre virksomheder. Denne udvikling er ikke så tydelig i nedenstående figur 6., da udviklingen i Royal Green- land til dels skjuler reduktionerne hos de øvrige selskaber.

18 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

I nedenstående figur 6, gives et overblik over udviklingen af det samlede antal ansatte i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber, samt de nettostyrede selskaber for perioden 2013-2017.

Figur 6. Antal ansatte i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber

Antal ansatte

8000

7000 6.452 6.251 5.901 5.878 6000 5.668

5000

4000

3000

2000

1000

0 2013 2014 2015 2016 2017

Kilde: Årsrapporter 2013-2017 Note: Opgørelsen omfatter også ansatte i udlandet.

Det kan til grafen nævnes, at frem til 2011 faldt antallet af antal ansatte, hvorimod antallet af ansatte i 2012 og 2013 steg. I 2014 faldt antallet for, så at have en stigende udvikling frem til 2016. Det er vækst i enkelte sektorer der har resulteret i stigningen i antallet af ansatte i de Selvstyreejede selskaber i 2016 eksempelvis i Royal Greenland og KNI.

18 19 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

6.2.6. Skattebetalinger fra Selvstyrets selskaber

Af nedenstående tabel 9 fremgår skat af årets resultat i selskaberne. Tabellen giver ikke et billede af den faktiske selskabsskattebetaling til Selvstyret. Den faktiske selskabsskattebetaling fremgår af den skat- temæssige opgørelse i tabel 10. Samtidigt skal tabel 9 læses med forbehold for ”skat betalt i udlandet” samt ekstraordinære nedskrivninger, der skaber forskydninger mellem årene. Tabel 9 giver således kun en indikation af niveauet i de enkelte år.

Tabel 9. Regnskabsmæssig skat af årets resultat i mio.kr. År 2013 2014 2015 2016 2017 Skat af årets resultat 186,7 215,4 273,6 348,5

Kilde: Årsrapporterne 2013-2017 Note: Regnskabsmæssig skat er her opgjort som resultat før skat, minus årets resultat.

Den reelle selskabsskat for de seneste fem år fremgår af nedstående tabel 10.

Tabel 10. Selskabsskat i mio.kr., der reelt er betalt til Selvstyret I de enkelte år År 2013 2014 2015 2016 2017 Årets selskabsskat 25 34 42 110 114

Kilde: Skattestyrelsen juli 2018 og FL 24.10.12

Selvom de to ovenstående tabeller ikke er direkte sammenlignelige, indikerer tabellerne, at den reelle skattebetaling til Selvstyret er lavere end den regnskabsmæssige. Det er særligt de gunstige afskrivnings- regler, der får forskellen til at opstå i de Selvstyreejede selskaber.

20 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Bilag 1 - Definitioner og nøgletal

Begreberne rentebærende gæld og nettorentebærende gæld anvendes, når gældsudvikling skal beskrives i de selvstyreejede aktieselskaber.

I udgangspunktet er den rentebærende gæld beregnet, som det fremgår nedenfor. Dette er en simpel måde at beregne den rentebærende gæld på. Tallet kan præciseres ved eksempelvis at indregne afledte finansielle instrumenter.

Tabel 10. Beregningsmetode for rentebærende gæld

Langfristede gældsforpligtelser + Kortfristede gældsforpligtelser + Kortfristet gæld til realkreditinstitutter eller banker = Rentebærende gæld

Den nettorentebærende gæld beregnes som den rentebærende gæld minus den likvide beholdning. Da flere selskaber har større likvid beholdning end rentebærende gæld, vil den nettorentebærende gæld blive negativ.

Tabel 11. Beregningsmetode for nettorentebærende gæld

Rentebærende gæld - Likvide beholdninger = Nettorentebærende gæld

Nøgletal anvendes ofte til at give et indblik i selskabernes tilstand og er derfor med til at give et samlet billede af, hvordan selskabets økonomi er på tidspunktet for årsrapportens fremlæggelse. Det er ikke alle nøgletal, der er lige relevante for et selskab. Det er derfor vigtigt, at man holder sig formålet med selskabet for øje og vægter de relevante nøgletal.

Nedenstående fire nøgletal er ofte anvendt ved gennemgang af selskabers regnskaber. Nøgletal kan ud- regnes på forskellig vis, hvilket kan betyde, at der kan være mindre forskelle mellem selskabets beregning af nøgletal og beregninger foretaget af Bestyrelsessekretariatet. I flere af selskaberne er der en eller anden form for monopol eller koncession, hvorfor positive resultater ikke skal være det eneste pejlemærke for en god drift, men ligeledes at selskaberne formår at holde deres omkostninger nede.

Tabel 12. Udregning af nøgletal

Ejenkapitalens forrentning Overskudsgrad Årets resultat x 100 Resultat af primær drift x 100 Gns. Egenkapital Nettoomsætning

Soliditetsgrad Afkastningsgrad Egenkapital Ultimo x 100 Resultat af primær drift x 100 Samlede Aktiver Ultimo Gns. Aktiver

20 21 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Afkastningsgraden måler, hvorvidt et selskab er i stand til at genere overskud ud fra den samlede indskudte kapital, og indbefatter derved både egenkapital og fremmedkapital. En acceptabel afkastningsgrad skal være over markedsrenten.

Egenkapitalens forrentning er et udtryk for, hvordan ejerens kapital forrentes. Det kan sammenlignes med at sætte pengene i banken.

Overskudsgraden beskriver forholdet mellem overskud og omsætning. Overskudsgraden viser virksomhedens evne til at tilpasse omkostninger til indtægter. Jo højere overskudsgraden er, jo bedre er selskabet til at holde sine omkostninger nede. Hvis overskudsgraden er 8,2 % betyder det, at virksomheden tjener 8,2 øre pr. omsatte krone.

Soliditetsgraden beskriver selskabets evne til at bære et større tab, da den viser forholdet mellem egenkapitalen og de samlede aktiver. Det vil sige, at jo højere tallet er, jo bedre er selskabet i stand til at klare større tab, inden kreditorerne bliver påvirket.

22 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Bilag 2 - Om de enkelte aktieselskaber

De efterfølgende bilag indeholder følgende informationer for hvert enkelt af de selvstyreejede selskabers.

- Ejerandel (ultimo 2017) - Bestyrelsessammensætning (august 2018) - Oversigt over udvalgte hovedtal og nøgletal (ultimo 2017) - En kort beskrivelse af årets gang (ultimo 2017)

Overordnet set beskriver hvert enkelt bilag de seneste fem års regnskab for hvert selskab, hvor disse er tilgængelige.

22 23 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Bilag 3 – INI A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Mads B. Christensen Medlem Line Frederiksen Adresse Medlem Kristian May Postboks 1020 Medlem (MR) Arnârak´ Zeeb Lennert 3911 Sisimiut Medlem (MR) Michael Renner Petersen

Webadresse http://www.ini.gl

Adm. Direktør Henrik Rafn MR: Medarbejderrepræsentant

I 1994 begyndte INI A/S at administrere udlejningsboliger for det daværende Grønlands Hjemmestyre, nu Grønlands Selvstyre og for størstedelen af de grønlandske kommuner. INI A/S varetager i dag administrationen af ca. 8.700 boliger. Heraf er ca. 5.900 boliger ejet af Selvstyret. Overordnet består selskabet af tre forretningsområder: boligadministration, ejendomsservice og administration af offentlig boligfinansiering til boligstøtte huse.

Regnskabstal (i t.kr.) 2013 2014 2015 2016 2017 Resultatopgørelse Nettoomsætning 113.146 101.610 95.050 92.233 90.303 Personaleomkostninger -85.711 -71.224 -67.769 -69.648 -67.800 Af- og nedskrivninger -2.940 -2.459 -1.807 -2.022 -2.661 Driftsresultat 1.891 8.416 6.863 3.212 4.788 Resultat før skat 1.355 6.924 5.864 2.527 4.676 Årets resultat 924 4.722 3.946 1.712 3.189

Likvide beholdninger 8.466 24.944 20.256 34 12.133 Egenkapital 48.847 53.569 57.515 59.227 62.416 Kortfristet gæld 30.296 25.555 25.352 21.731 21.429 Langfristet gæld 19.554 17.597 11.723 0 0 Balancesum 102.573 102.809 98.232 89.258 93.013

Antal medarbejdere 176 151 145 147 146

Nøgletal Overskudsgrad 1,67 % 8,28 % 7,22 % 3,48 % 5,30% Afkastningsgrad 0,82 % 8,20 % 6,83 % 3,43 % 5,25% Egenkapitalens forrentning 1,91 % 9,22 % 7,10 % 2,93 % 5,24% Soliditetsgrad 47,62 % 52,11 % 58,55 % 66,35 % 67,10%

Udbytte til GS i mio. kr. 0 0 0 0 0

Note: Fælles kapitalforvaltning blev nedlagt i 2013, derfor ændret balancesum, og deraf ændret soliditetsgrad, grundet markant lavere balancesum.

24 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Årsregnskabet 2017 Egenkapitalens forrentning, er positivt i indeværen- Selskabet har i seneste regnskabsperiode oplevet nok de år. Nøgletallet angiver forrentningen af de værdier, et år med aftagende omsætning. Resultatet før skat ejeren har bundet i virksomheden. Egenkapitalens for- er dog vokset, fra et overskud på 2,5 mio. kr. før skat rentning ligger på et fornuftigt niveau sammenlignet i 2016 til et overskud på 4,7 mio. kr. før skat i 2017. med markedsrenten. Årets resultat er således næsten fordoblet i forhold til 2016 og stadig på et fornuftigt niveau, set i lyset af Afkastningsgraden viser INI A/S evne til at generere den opgave som INI A/S varetager. overskud af den indskudte kapital. Denne forrentning af den indskudte kapital ligger godt over markedsren- I de kommende år vil INI A/S skulle tilpasse sig, da sek- ten og det betragtes som en tilfredsstillende forrent- torplaner og den kommunale overtagelse af Selvsty- ning af kapitalen. Både egenkapitalens forrentning og rets boligafdelinger vil påvirke INI A/S forretnings- afkastningsgraden skal ses i lyset af selskabets for- grundlag betragteligt. Selskabet er derfor i en situati- mål og aktiver, som er administration af boliger. on præget af flere usikkerheder. Ser man på hvor stor en del af selskabets aktiver I 2017 er der fortsat arbejdet med implementeringen som er finansieret via egenkapitalen, også kaldet so- af INI’s strategi, Toqqavik 2016 - 2017. Fokus i bolig liditetsgraden, viser denne hvor meget selskabet er administrationen har blandt andet været på stamdata i stand til at tabe før selskabet kommer i finansielt og nedbringelse af tomgang. Endvidere har der været uføre. En høj soliditetsgrad er således et udtryk for, arbejdet en del med implementering af sektorplaner- at selskabet er i stand til at klare et stort tab uden at ne for Selvstyrets boligmasse. Arbejdet fortsættes i komme i finansielle problemer. Selskabets soliditet er 2018, stadig med fokus på at minimere tomgang, opti- i regnskabet 2017 på et fornuftigt niveau. Det bør be- mere tømning af saneringsplanlagte ejendomme samt mærkes, at en høj soliditetsgrad også kan være et ud- afkorte sagsbehandlingstiden, eksempelvis på flytte- tryk for manglende investeringsaktivitet, hvilket på afregninger. sigt kan have negative konsekvenser i forhold til udviklingen af virksomheden. Dette er ikke umiddelbart Selskabets nettoomsætning er kr. 1,9 mio. mindre end tilfældet for selskabet på nu værende tidspunkt, men året før. Faldet skyldes først og fremmest et fald i inden høj soliditetsgrad er ikke et mål i sig selv. tægterne i den nye administrationsaftale for Bolig- støtteområdet. Dertil kommer et fald i gebyrindtæg- Regnskabsåret 2017 er i sammenligning med 2016 ter, som, ligesom i 2016, skyldes færre aktive restan- udemærket. INI A/S står overfor at skulle tilpasse sig cer og dermed et fald i restancegebyr. en ny virkelighed, hvilket dog ikke på nuværende tid- punkt giver anledning til store investeringer eller nye Andre eksterne omkostninger er faldet med kr. 1,8 strategier. Den anledning vil først blive aktuel i det mio., hvilket primært skyldes, at der i 2016 var et par øjeblik, at den nye virkelighed bliver kendt og der heraf hensættelser til usikre tilgodehavender samt uafkla- eventuelt bliver behov for forandringsprocesser. Set i rede Nukissiorfiit-fakturaer, som var en eftervirkning det lys har regnskabsåret for 2017 været stabilt. af systemskiftet hos Nukissiorfiit. Dertil kommer et fald i advokatbistand som følge af færre sager, og en- Forventningerne til 2018 delig er der en besparelse på aftalen omkring IT drift I Budgettet for 2018 er der indarbejdet en omsæt- efter indgåelse af ny aftale med eksisterende leveran- ningsstigning, som primært kan henføres til øget PPV dør. honorar som følge af flere renoveringsprojekter samt etablering af miljøhuse. Dertil kommer en budgetteret Personaleomkostninger er realiseret med kr. 1,8 mio. stigning i ejendomsservice som følge af, at INI i efter- mindre end i 2016. Besparelsen kan primært henføres året vandt licitationen vedrørende ejendomsservice til øvrige personaleomkostninger, og skyldes en ned- og normalistandsættelse i Illuut. Der er på baggrund af justering af kursusbudgettet i forhold til 2016. Dertil ovenstående budgetteret med et resultat før skat på kommer en mindre besparelse på gager og lønninger, ca. kr. 2,8 mio. hvilket kan henføres til tilpasning af organisationen.

Betragtes overskudsgraden som viser, hvor stor en del af virksomhedens omsætning som udgøres af overskuddet, så har udviklingen for INI A/S på det parame- ter indtil 2016 været aftagende. I 2017 er udviklingen i overskudsgraden vendt. Det er i overskudsgraden i regnskabet 2017, er på et tilfredsstillende niveau.

24 25 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Bilag 4 - Great Greenland A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Juliane Henningsen Medlem Niels Eli Boassen Adresse Medlem Erik Sivertsen Havnevej B-1274 Medlem Tommy Ege kristensen Postboks 519 Medlem Anette Grønkjær Lings 3920 Qaqortoq

Webadresse http://www.greatgreenland.gl

Adm. Direktør Preben Møller MR: Medarbejderrepræsentant

Great Greenland A/S blev i 1975 grundlagt under navnet Grønlandsgarveriet, som specialiserede sig i at garve sælskind. I 1991 tog virksomheden det nye navn Great Greenland A/S, da virksomhedens nye strategi var at være mere international. Fra 2003 har Great Greenland indhandlet sælskind i Grønland på grundlag af en serviceaftale med Selvstyret.

Regnskabstal (i t.kr.) 2013 2014 2015 2016 2017 Resultatopgørelse Nettoomsætning 44.605 18.197 14.925 11.493 13.176 Personaleomkostninger -10.378 -10.106 -12.413 -10.347 -11.484 Af- og nedskrivninger -1.237 -1.138 -1.029 -510 -848 Driftsresultat 6.489 -35.934 -22.072 2.363 -359 Resultat før skat 5.867 -37.893 -24.229 633 -1.832 Årets resultat 5.867 -37.893 -24.229 633 -1.832

Balance Varebeholdninger (stk.) 33.952 37.530 24.103 18.131 11.883 Likvide beholdninger 15 8 132 1.934 387 Egenkapital 60.105 27.211 17.981 18.614 16.782 Kortfristet gæld 37.041 40.217 35.720 29.223 26.477 Langfristet gæld 0 0 0 0 0 Balancesum 97.145 67.428 53.701 47.838 43.260

Antal medarbejdere 40 39 41 34 33

Nøgletal Overskudsgrad 14,55 % -197,47 % -147,89 % 20,56 % -2,72% Afkastningsgrad 7,38 % -43,67 % -36,44 % 4,66 % -0,79% Egenkapitalens forrentning 10,73 % -86,80 % -107,23 % 3,46 % -10,35% Soliditetsgrad 61,87 % 40,36 % 33,48 % 38,91 % 38,79%

Udbytte til GS i mio. kr. 0 0 0 0 0

26 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Årsregnskabet 2017 skind i Grønland. Samtidig blev butikken i Qaqortoq Selskabet har i 2017 gennemført en tilpasning af sel- udvidet til dobbelt størrelse og renoveret. Det nye vi- skabets salgsorganisation, hvilket har resulteret i en sitorcenter åbnede ved en officiel indvielse i juni og fremgang i omsætningen af færdigvarer, samt en stør- siden åbningen (dvs. i årets sidste syv måneder) er om- re kunde tilfredshed. Her til har det været muligt at sætningen i butikken steget med 42% sammenlignet reducere omkostningssiden på baggrund af besparel- med samme periode i 2016. I 2018 er der varslet bru- ser. Trods en stigende omsætning i 2017 har selska- gerbetaling for de turistgrupper, der benytter visitor- bet præsteret et negativt resultat. Det skyldes bl.a. at centeret. Dette bør højne omsætningen yderligere. Great Greenland i 2017 har modtaget 3,6 mio.kr. mindre i støtte fra Selvstyret og at råvaretilgangen har Årets resultat på -1,8 mio. kr. er væsentlig bedre end været historisk lav samt at selskabet i årets første det budgetterede på -5 mio. kr. Forbedringen skyldes kvartal var udsat for omfattende tyverier af selska- primært ekstra midler modtaget gennem servicekon- bets færdigvarer. trakten. Omsætningen har desuden været højere end budgetteret; 13,2 mio. kr. mod budgetteret 11,7 mio. Den totale indhandling af sælskind blev i 2017 på godt kr. 25.000 skind fordelt på henholdsvis 13.000 grøn- landssæler og 12.000 netsider. Dette synes at være en Årets resultat er dog fortsat negativt og ligger 2,5 forsættelse af den generelle negative trend på områ- mio. kr. under sidste års resultat. det. Udviklingen ses som et udtryk for de strukturelle forandringer i samfundet og klimamæssige forandrin- Forventningerne til 2018 ger ved den grønlandske kyst. Råvaretilgangen blev i Medio december indgav den administrerende direk- 2017 yderligere presset, da lagerbeholdningen fra tid- tør sin opsigelse. Hendes virke ophørte dermed pr. 31. ligere år i 2016 blev udtømt, hvorved beholdningen af marts 2018. ferske grønlandssælskind ved flere lejligheder i 2017 har været på 0. Dette har i 2017 påvirket både driften Ny konstitueret direktør pr. 1. april 2018 blev Preben i garveriet, men også skindsalget nationalt og interna- Møller. tionalt. Med udgangen af 2017 var den totale lagerbe- 31. december 2017 fratrådte bestyrelsesformand holdning af sælskind for selskabet 58.812 styk. Helle Matthiesen, hvorefter næstformand Erik Sivert- sen pr. 1. januar 2018 tiltrådte som formand. I den sidste måned af 2016 og første kvartal af 2017, var selskabets afdeling i Glostrup udsat for adskilli- I januar 2018 indgav Great Greenland A/S og Nuuk ge tyverier. Der blev i perioden udført 5 tyverier samt Couture Aps. en opsigelse af lejemålet på butikken 1 tyveriforsøg. Udover at skabe utryghed og ekstraar- 3900 Future. Der er siden fundet ny lejer, der kan over- bejde for de ansatte i form af oprydning og optælling tage lejemålet inden dettes ophør, hvorfor lejemålet mv. Da medførte tyverierne en række ekstra omkost- ophører pr. 30. april 2018. Butikken afvikles således i ninger i forhold til yderligere sikring af faciliteterne løbet af april. Når lejemålet ophører, opløses det fæl- og selvrisiko. Omkostningerne til selvrisiko beløb sig i les I/S ligeledes. 2017 til 390.000 kr. og udgifterne til yderligere sikring samt vagtservice beløb sig til i alt 683.000 kr. Der har Det nye visitorcenter åbnede ved en officiel indviel- siden påske 2017 ikke været yderligere tyverier eller se i juni 2017 med deltagelse af bl.a. Naalakkersuisoq tyveriforsøg hos selskabet. Suka Frederiksen. Siden åbningen (dvs. i årets sidste syv måneder) er omsætningen i butikken steget med Under fjerde tyveri blev hele AW17 kollektionen stjå- 42% sammenlignet med samme periode i 2016. I 2018 let, hvilket umuliggjorde indsalg til detailister i første er der varslet brugerbetaling for de turistgrupper, der halvår. Dette har naturligvis påvirket omsætningen ne- benytter visitorcenteret. Dette bør højne omsætnin- gativt for hele 2017. gen yderligere.

Great Greenland har i 2017 reduceret omkostningerne med godt 1,1 mio.kr. i forhold til 2016. Besparelserne ligger primært på designudvikling og rejseomkostnin- ger samt besparelser på driften og huslejebetalingen på faciliteterne i Glostrup.

I april 2017 blev visitorcenteret ombygget, så det re- flekterede dets nye funktion som formidling af den kulturelle og samfundsmæssige fortælling om sæl-

26 27 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Bilag 5 - Greenland Oil Spill Response A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Oddbjørg Varthaug Greiner Medlem Hanne Berthels Adresse Medlem Steen O. Hansen Aqqusinersuaq 48A Postboks 1580 3900 Nuuk

Webadresse http://www.gosr.gl

Adm. Direktør Lonnie Bogø Wilms MR: Medarbejderrepræsentant

Greenland Oil Spill Response A/S er et 100 % selvstyreejet selskab, der blev etableret i 2012. Greenland Oil Spill Response A/S driver virksomhed vedrørende olieforureningsberedskab, olieforurenings-bekæm- pelse, miljøoprydning efter olieforurening og anden dermed beslægtet virksomhed primært indenfor rå- stofområdet i Grønland.

Regnskabstal (i t.kr.) 2013 2014 2015 2016 2017 Resultatopgørelse Nettoomsætning 2.951 3.958 4.654 3.698 1.478 Personaleomkostninger -831 -1.535 -1.933 -1.802 -1.576 Af- og nedskrivninger -925 -925 -925 -925 -925 Driftsresultat -201 -436 -240 -457 -2.083 Resultat før skat -70 -355 -167 -457 -2.083 Årets resultat -48 -229 -114 -312 -2.271

Varebeholdninger 1.463 1.463 1.463 1.463 1.463 Likvide beholdninger 1.232 1.830 2.851 4.240 971 Egenkapital 20.251 20.022 19.907 19.596 17.325 Kortfristet gæld 218 457 407 1.116 396 Langfristet gæld 0 0 0 0 0 Balancesum 20.586 20.489 20.314 20.712 17.722

Antal medarbejdere 1 1 1 2 2

Nøgletal Overskudsgrad -6,81 % -11,02 % -5,16 % -12,35 % -140,90% Afkastningsgrad -0,98 % -2,12 % -1,18 % -2,23 % -10,84% Egenkapitalens forrentning -0,24 % -1,14 % -0,57 % -1,58 % -12,30% Soliditetsgrad 98,37 % 97,72 % 98,00 % 94,61 % 97,76%

Udbytte til GS i mio. kr. 0 0 0 0 0

Note: Selskabet blev etableret i 2012, derfor er 2012 regnskabet ikke gældende for et helt år

28 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Årsregnskabet 2017 Forventningerne til 2018 Der har indtil nu generelt været mindre aktivitet end Den fremtidige aktivitet i selskabet vil være meget af- forventet, og fra primo 2017 vil aktiviteten forvente- hængig af hvordan interessen for olieefterforskning ligt være aftagende. Dette skyldes primært den fal- på globalt plan udvikler sig. På nuværende tidspunkt dende interesse for olieefterforskning samt, at olieef- er der ikke noget økonomisk grundlag for, at formode terforskningslicenserne i Vestgrønland er udløbet og en ændring i interessen for olieefterforskning i nær ikke fornyet. fremtid.

Greenland Oil Spill Response har i 2017 haft travlt med mange aktiviteter, hvor selskabet blandt andet har afholdt eksterne kurser i olieforureningsbekæm- pelse og – beredskab. Dette har ført til, at vidensni- veauet omkring olieforureningsbekæmpelse generelt er blevet højnet i Grønland.

Greenland Oil Spill Response præsterede i 2017 et resultat på -2.270.862 kr. efter skat, hvilket er en forrin- gelse i forhold til seneste regnskabsår. Overordnet set er selskabet næsten helt gældsfrit. Den fortsat høje soliditetsgrad viser, at selskabet er i stand til selv at finansiere underskuddet i selskabet.

28 29 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Bilag 6 - Greenland Holding A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Christian Madsen Motzfeldt Medlem Vitta Motzfeldt Adresse Medlem Taitsiannguaq Olsen Qullilerfik 2 Medlem Hanne Kristiansen 3900 Nuuk Medlem Merete Lundbye Møller

Webadresse http://www.holding.gl

Adm. Direktør Karsten Høy MR: Medarbejderrepræsentant

Greenland Holdings A/S formål er at være interessent i Greenland Contractors I/S, at medvirke til at un- derstøtte Naalakkersuisuts målsætninger om erhvervsfremme samt at forvalte ejerskabet af samfunds- ejede investeringer i udvalgte selskaber.

Regnskabstal (i t.kr.) 2013 2014 2015 2016 2017 Resultatopgørelse Nettoomsætning 8.951 85.328 96.370 12.658 29.307 Personaleomkostninger -7.858 -7.975 -7.609 -7.711 -8.004 Af- og nedskrivninger -591 -618 170 -782 -488 Driftsresultat -7.999 73.423 84.898 318 16.475 Resultat før skat 68.257 61.457 85.451 -25 16.313 Årets resultat 46.347 41.819 57.640 -402 10.169

Balance Varebeholdninger 5.143 5.166 0 0 0 Likvide beholdninger 49.313 63.271 94.394 97.511 54.165 Egenkapital 256.385 277.403 304.544 304.142 314.311 Kortfristet gæld 23.156 23.458 43.660 14.662 18.465 Langfristet gæld 0 0 0 0 0 Balancesum 290.781 305.149 354.172 325.293 334.578

Antal medarbejdere 10 9 9 9 9

Nøgletal Overskudsgrad -89,36 % 86,05 % 88,10 % 2,51 % 56,21% Afkastningsgrad -2,74 % 24,64 % 25,75 % 0,09 % 4,99% Egenkapitalens forrentning 19,02 % 15,67 % 19,81 % -0,13 % 3,29% Soliditetsgrad 88,17 % 90,91 % 85,99 % 93,50 % 93,94%

Udbytte til GS i mio. kr. 30,5 30,5 0 0 0

Note: Tallene for 2013 og 2014 er opstillet efter ny regnskabsopstilling

30 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Årsregnskabet 2017 Forventningerne til 2018 Årets resultat i moderselskab og koncern er et over- For 2018 forventes det at der generes et tilsvarende skud på 10,2 mio.kr. mod et underskud i 2016 på 0,4 overskud som fortrinsvis er baseret på løbende ind- mio.kr. Årets resultat for 2017 er over det forventede tægter fra større investeringer og opskrivningen af og vil styrke selskabet i dets kommende investeringer værdien af især råstofprojekter i takt med at disse ud- og i opgaven med at sikre grønlandsk medejerskab af vikles. fremtidige vækstvirksomheder og nøgleprojekter.

Egenkapitalen i selskabet har været støt stigende i perioden op til 2016, hvor moderselskabets og koncernens egenkapital pr. 31.12.2015 nu er aftaget svagt til et niveau på 304,1 mio.kr. mod 304,5 mio.kr. sidste år.

Som det fremgår af ovenstående tabel, har Green- land Holding i løbet af den fem årige periode reklassi- ficeret regnskabet på en sådan måde, at indtægter og omkostninger vedrørende investeringer, udlån og ga- rantistillelser fremover præsenteres først, hvorefter driftsindtægter- og omkostninger af mere sekundær art præsenteres.

Finansielle indtægter og omkostninger omfatter fremover alene den administrative del af selskabets drift især bankrenter og forrentning af mellemregninger. Reklassificeringen skal være med til at give et mere retvisende billede og hermed præsentere selskabets og koncernens drift mere præcist i forhold til selskabets og koncernens hovedaktiviteter.

Fremtiden for Greenland Contractors I/S, som varetager vedligeholdelse mv. på Thulebasen har umiddelbart været usikker i forhold til om kontrakten vil blive fornyet eller om kontrakten er tab i en udbudsrunde som blev afholdt af det amerikanske luftvåben i efteråret 2015. Den udråbte udbudsvinder har ikke sit afsæt i Grønland, hvilket er grundlag for at udbudsrunden er ugyldig og skal gå om. Indtil sagen om hvem der skal have kontrakten er afgjort vil kontrakten med Green- land Contractors I/S med al sandsynlighed kontinuer- ligt blive fornyet. På nuværende tidspunkt er kontrakten fornyet frem til udgangen af 2017.

I 2016 er Greenland Holdings aktiepost i NunaMine- rals A/S blevet nedskrevet til 0. Dette er sket i forbindelse med betalingsstandsningen og den efterfølgen- de konkurs i NunaMinerals A/S.

Derudover har selskabet i 2016 yderligere investeret 2,87 mio.kr. i aktier i GrønlandsBANKEN A/S og købt for 60,8 mio.kr. aktier i Pisiffik A/S af datterselskabet Greenland Venture A/S.

30 31 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Bilag 7 - Ejendomsaktieselskabet Illuut A/S illuut a/s

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Jukku Mølgaard Medlem Inge Bisgaard Adresse Medlem Birte Flæng Møller Postboks 1015 3900 Nuuk

Webadresse http://www.illuut.gl

Adm. Direktør Jette Larsen MR: Medarbejderrepræsentant

Selskabets formål er, at opføre, eje, subsidiært sælge eller udleje fast ejendom, ligesom selskabet som led i sit virke kan sanere byggeri, som selskabet har i sin portefølje. Selskabet skal ikke drive virksomhed ved administration og service vedrørende fast ejendom. På nuværende tidspunkt drives administrationen og servicen af Agerskov Consulting.

Regnskabstal (i t.kr.) 2013 2014 2015 2016 2017 Resultatopgørelse Nettoomsætning 48.204 59.971 73.160 71.031 69.801 Personaleomkostninger 0 0 0 -779 -1.543 Af- og nedskrivninger 781 -11.118 -14.319 -14.618 -10.735 Driftsresultat 31.502 28.336 35.771 30.110 28.495 Resultat før skat 20.060 10.089 26.697 20.423 13.692 Årets resultat 13.681 3.859 16.809 13.749 12.131

Balance Varebeholdninger 0 0 0 0 0 Likvide beholdninger 17.885 25.470 6.972 9.598 10.946 Egenkapital 103.761 107.621 124.430 138.179 139.109 Kortfristet gæld 81.470 175.191 151.366 159.752 140.068 Langfristet gæld 745.035 938.779 1.028.727 1.008.579 1.017.887 Balancesum 969.395 1.269.385 1.362.204 1.370.866 1.339.181

Antal medarbejdere 0 0 0 1 1

Nøgletal Overskudsgrad 65,35 % 47,25 % 48,89 % 42,39 % 40,82% Afkastningsgrad 3,37 % 2,53 % 2,72 % 2,20 % 2,10% Egenkapitalens forrentning 16,79 % 3,65 % 14,49 % 10,47 % 8,75% Soliditetsgrad 10,70 % 8,48 % 9,13 % 10,08 % 10,39%

Udbytte til GS i mio. kr. 0 0 0 0 0

32 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Årsregnskabet 2017 Forventningerne til 2018 Som det fremgår af ovenstående tabel er seneste Resultatet for 2018 forventes at være tilsvarende re- regnskabsår rent resultatmæssigt udemærket. Det sultatet for 2017. Selskabet forventer at kunne ind- skal bemærkes, at selskabets omsætning siden 2016 lede et byggeri af ca. 500 studieboliger, så snart der er svagt faldende. Balancesummen er i 2017 svagt af- forelægger en vedtaget sektorplan på uddannelses- tagende, hvilket er første år siden 2013. området. Derudover forventer selskabet yderligere at kunne afhænde en mængde boliger svarende til ca. 10 Illuut har i 2017 leveret et godt resultat efter skat boliger. Selskabet skulle i 2017 have igangsat et byg- med et overskud på DKK 12,1 mio. kr., hvilket er et re- geri til Kalaallit Nunaata Radioa (KNR), men dette er sultat 0,62 mio.kr. under resultatet præsteret i 2016 indtil videre sat i bero, men kan måske blive aktiveret og 4,68 mio.kr. under resultatet for 2015. i 2018.

Selskabet har således leveret aftagende resultater siden 2015 kombineret med at balancesummen er aftaget. Dette er i tråd med selskabets forventede udvikling, da selskabet ikke har planer om at udbygge beholdningen af boliger i de kommende år. Tværtimod forventer selskabet at afhænde boliger i udvalgte om- råder gennem lejer til ejer ordningen eller ved frasalg i takt med at boligerne bliver ledige. Selskabet har ved udgangen af 2017 en beholdning af boliger der omfatter 770 nyere boliger og 1 kontortårn samt 2 mindre lagerhaller til opbevaring af materiel til drift.

Gælden i selskabet er meget høj og udgør en væsentlig del af de selvstyreejede aktieselskabers samlede net- torentebærende gæld. En del af denne gæld er gæld til selvstyret. Den store gældspost i selskabet er og- så medvirkende til, at soliditetsgraden er så lille. Det skal dog bemærkes, at Illuut alene optager sig opgaver vedtaget på finansloven og at al gældsoptagelse sker som følge af gennemførelsen af disse projekter. Så- fremt der ikke vedtages flere projekter stiger gælds- sætningen ikke yderligere.

Afslutningsvis skal bemærkes, at selskabet har præ- steret fine resultater igennem de seneste fem regn- skabsperioder. Derudover er det positivt, at selskabet igennem den fem årige periode har præsenteret overskud.

32 33 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Bilag 8 – KNI A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand (fung. Formand) Høgni Hansen Medlem Bodil Nyboe Andersen Adresse Medlem Annette K. sadolin Postboks 319 Medlem Søren Jakobsen 3911 Sisimiut Medlem Najaaraq Christiansen Medlem (MR) Kristian Stach Olsen Webadresse Medlem (MR) Mikhol Heilmann http://www.kni.gl Medlem (MR) Dorthea Isaksen

Adm. Direktør Peter Grønvold Samuelsen MR: Medarbejderrepræsentant

KNI har gennem snart 240 år udviklet sig i takt med skiftende tiders krav. KNI består af fire forrentnings- enheder (Polaroil, Pilersuisoq, KNI engros og Neqi A/S), der alle ledes ud fra moderne principper. Helt overordnet er KNI organiseret med en energi division og en varer division. Herigennem forsyner KNI hele Grøn- land med dagligvarer, forbrugsgoder og brændstoffer.

Regnskabstal (i t.kr.) 2013 2014 2015 2016 2017 Resultatopgørelse Nettoomsætning 2.393.417 2.452.801 2.393.880 2.367.372 2.428.177 Personaleomkostninger -246.059 -237.850 -239.776 -251.588 -262.199 Af- og nedskrivninger -77.847 -71.497 -69.195 -60.528 -44.967 Driftsresultat 81.956 138.271 142.111 142.197 158.660 Resultat før skat 62.260 86.104 101.171 103.355 103.441 Årets resultat 42.297 58.106 68.538 70.704 69.336

Balance Varebeholdninger 943.456 911.637 969.056 1.015.852 953.926 Likvide beholdninger 40.878 31.852 6.391 215 1.494 Egenkapital 904.845 891.254 786.934 1.061.155 1.215.598 Kortfristet gæld 737.044 721.484 1.393.594 1.065.749 310.240 Langfristet gæld 280.916 681.880 68.186 50.416 597.794 Balancesum 2.061.509 2.296.654 2.251.457 2.209.338 2.226.186

Antal medarbejdere 779 742 747 760 759

Nøgletal Overskudsgrad 3,42 % 5,64 % 5,94 % 6,01 % 6,53% Afkastningsgrad 4,05 % 6,35 % 6,25 % 6,38 % 7,15% Egenkapitalens forrentning 4,60 % 6,47 % 8,17 % 7,65 % 6,09% Soliditetsgrad 43,89 % 38,81 % 34,95 % 48,03 % 54,60%

Udbytte til GS i mio. kr. 20 30 20 20 20

Note: Der anvendes forskudt regnskabsår for KNI.

34 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Årsregnskabet 2017 Forventningerne til 2018 Som det fremgår af ovenstående tabel, har KNI præ- Det kommende regnskabsår der dækker perioden 1. steret et overskud 1,4 mio. kr., hvilket må siges at væ- april 2018 – 31. marts 2019 bliver endnu et år, hvor re på niveau med de seneste 2 foregående regnskabs hele organisationen skal fortsætte det målrettede ar- år. Resultat i 2017/18 blev på 69,4 mio. kr. efter skat. bejde med strategiprocessen Killingusaaq. Dette er under hensyn til at der i årets resultat er indarbejdet en hensættelse til tab på 20 mio.kr. vedrøren- Forventningerne til regnskabsåret 2018/19 er grund- de den associerede virksomhed Pitsaasut Aps. læggende en fortsættelse af den positive udvikling som koncernen har gennemlevet de seneste regn- Som det fremgår af ovenstående tabel er persona- skabsår. En udvikling som afspejler ledelsens fortsat- leomkostningerne, trods det store fokus på omkost- te tro på at KNI koncernen kan vedblive med at levere ningsstyring, i seneste regnskabsperiode steget fra resultater. Udviklingen i egenkapitalens forrentning 251,6 mio.kr. til 262,2 mio.kr. Personale omkostnin- samt soliditetsgraden baseres på værdierne eksklu- gerne er på baggrund af en øget aktivitet og omsæt- siv udviklingen i markedsværdier på finansielle instru- ning indenfor detailsalg steget de seneste 4 regn- menter. skabsår. Dette er selvom en stigende urbanisering giver varedivisionen udfordringer idet ca. 3.600 perso- KNI A/S forventer ikke væsentlige ændringer i sine ner er flyttet ud af salgsområdet siden 2005. grundlæggende forretningsaktiviteter i regnskabsåret 2018/19, hvorfor selskabet på grundlag af strategien, Varedivisionen har i det seneste regnskabsår præsen- forventer et resultat i næste regn-skabsperiode på i teret et overskud på 66,4 mio.kr. mod et overskud på størrelsesordenen 110 - 116 mio. DKK før skat. 38,3 mio.kr. i regnskabet for 2016/17. I forhold til den fremtidige drift kan det bemærkes, at varedivisionens Varedivisionen indtjening på sigt vil blive presset i forbindelse med I varedivisionen er det primære fokus fortsat at sikre nedbringelsen af renoveringsefterslæbet, da afskriv- et indtjeningsniveau indenfor både detail- og engros ningerne vil stige mere end de driftsbesparelser som aktiviteterne, som kan skabe grundlag for at ejernes kan opnås ved f.eks. energieffektive løsninger. Det- krav kan indfris, og ligeledes skabe det råderum, der er te er blandt andet fokus i det strategiske arbejde med nødvendigt for at varedivisionen kan indhente renove- implementering af den overordnede strategi process ringsefterslæbet i divisionens anlægsmasse. Killingussaaq. Divisionen skal overordnet set fortsætte sit fokus Energidivisionen har i det seneste regnskabsår reali- på vækst samt optimering af organisation og for-ret- seret et overskud på 54,1 mio.kr., hvilket er en forrin- ningsprocesser, idet dette er altafgørende for at sikre gelse fra regnskabet 2016/17, hvor overskuddet blev stabilitet i hverdagen og derved bidrage med at kunne 65,5 mio.kr. Faldet i overskuddet kan begrundes med holde det afgørende fokus på kunderne, og sikre det, at forbrugerpriserne har været nedsat i regnskabs- der skaber indtjeningen. året, men også at indtjeningen på de aktiviteter der har ligget udenfor servicekontrakten har været lavere I KNI Engros vil fokus i det kommende år fortsat væ- end tilfældet var for regnskabet 2016/17. Begge for- re at få skabt endnu flere kunderelationer og således hold har været grundlaget for et fald i dækningsbidra- kunne optimere salg og indtjening til gavn for divisio- get. nens samlede resultat.

Energidivisionens servicekontrakt er udformet såle- Energidivisionen des, at den tager hensyn til at, divisionen har et bety- Energidivisionens servicekontrakt er udformet såle- deligt renoveringsefterslæb som skal indhentes. Mål- des at den tager hensyn til, at divisionen har et reno- sætningen er at nå dette i 2025 ved at der i service- veringsefterslæb, der skal indhentes frem mod 2025. kontrakten er defineret et overskudsmål som fastlæg- Målsætningen indfries ved i servicekontrakten at defi- ger den andel af overskuddet som skal anvendes til at nere et overskudsmål og fastlægge den andel af over- indhente renoveringsefterslæbet. skuddet, der skal anvendes til at indhente renoverings- efterslæbet.

Der er ingen forventning om at energidivisionen står overfor væsentlige indtjeningsændringer hverken i op- adgående eller nedadgående retning.

Væksten i Polaroil afhænger meget af udviklingen i

34 35 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

aktiviteterne udenfor servicekontrakten herunder pri- mært olie - og mineralefterforskningen. På nuværende tidspunkt forventes der ikke nogen stigende aktivitet indenfor dette område i de kommende år. I den del af forretningen, som drives indenfor servicekontrakten og øvrig handel på markedsvilkår, ventes en forholdsvis stabil udvikling.

NEQI Selskabet står fremadrettet generelt overfor udfor- dringen omkring at sikre en effektiv drift med en dertil hørende tilfredsstillende indtjening, der skal skabe det nødvendige cashflow til brug for nedbringelse af sin rentebærende gæld. Selskabet kan for nærværen- de ikke via den normale drift generere indtægter, der vil muliggøre en rentabel drift, hvilket afstedkommer at selskabet fortsat er afhængigt af, at modtage servicekontraktbetaling fra Grønlands Selvstyre.

I regnskabsåret har selskabet fortsat været i dialog med Grønlands Selvstyre omkring mulighederne for at forøge den årlige servicekontraktbetaling på 2,0 mio. kr. - der i efteråret 2015 blev indgået for en periode fra 2016 til 2019. Denne dialog har i december 2017 udmøntet sig i udarbejdelsen af et ”addendum” til den oprindelige servicekontrakt, hvor Neqi nu modtager yderligere 2,0 mio. kr. årligt i servicekontraktbetaling. Den årlige servicekontraktbetaling udgør dermed for nuværende 4,0 mio. kr. frem til og med 2019.

36 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Bilag 9 - Nunaoil A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Stine Bosse Medlem Peter Helmer Steen Adresse Medlem Søren Lennert Mortensen Tuapannguit 38 Postboks 579 3900 Nuuk

Webadresse http://www.nunaoil.gl

Adm. Direktør Hans Kristian Olsen MR: Medarbejderrepræsentant

Selskabets formål er varetagelse af aktiviteter vedrørende kulbrinter i Grønland samt opgaver udenfor Grønland, der står i naturlig forbindelse hermed.

Regnskabstal (i t.kr.) 2013 2014 2015 2016 2017 Resultatopgørelse Nettoomsætning 3.418 1.612 755 185 0 Personaleomkostninger -7.887 -6.071 -5.929 -4.742 -4.046 Af- og nedskrivninger -440 -422 0 0 2.053 Driftsresultat -8.456 -8.036 -6.909 -5.772 -3.141 Resultat før skat -8.784 -6.733 -6.579 -5.753 -3.032 Årets resultat -8.784 -6.733 -6.579 -5.753 -3.032

Varebeholdninger 0 0 0 0 0 Likvide beholdninger 44.109 40.731 36.190 36.067 33.034 Egenkapital 36.225 29.492 22.913 17.161 14.129 Kortfristet gæld 18.542 20.490 22.319 25.441 22.700 Langfristet gæld 568 568 568 0 0 Balancesum 55.335 50.550 45.800 42.602 36.829

Antal medarbejdere 8 7 7 5 4

Nøgletal Overskudsgrad -247,40 % -498,51 % -915,10 % -3120,00 % - Afkastningsgrad -13,99 % -15,18 % -14,34 % -13,06 % -7,91% Egenkapitalens forrentning -21,63 % -20,49 % -25,11 % -28,71 % -19,38% Soliditetsgrad 65,46 % 58,34 % 50,03 % 40,28 % 38,36%

Udbytte til GS i mio. kr. 0 0 0 0 0

36 37 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Årsregnskabet 2017 Forventningerne til 2018 Som det fremgår af ovenstående tabel har Nunaoil A/S Ikke siden 2007 har antallet af efterforsknings- og oplevet et fald i omsætningen, da salget af seismisk udnyttelseslicenser været så lavt, som det var i 2017. data ikke kan opretholdes. Grundet de seneste fem Året forinden var de resterende licenser offshore års faldende omsætning har Nunaoil A/S haft fokus på Vestgrønland blevet tilbageleveret, og i 2017 pågik at nedbringe selskabets driftsomkostninger. I regn- der således udelukkende efterforskningsaktivitet i skabsperioden for 2017 er selskabet blevet nedskal- fem licenser offshore Nordøstgrønland, samt i to li- leret, hvilket har betydet, at bestyrelsen og medarbej- censer onshore Jameson Land, Østgrønland. derstaben er reduceret til et niveau passende til den aktivitet der er i selskabet. NUNAOIL A/S forventes ikke at give overskud, før der er gjort kommercielle fund af olie/gas i Grønland, og Selskabets bestyrelse er således reduceret fra fem disse er sat i produktion. Men selskabets beholdning til tre medlemmer og der er i selskabet lavet en ræk- af geologiske og geofysiske data og viden har en væ- ke om disponeringer i forhold til bl.a. hovedkontor m.v. sentlig udviklingsmæssig værdi ikke kun for selskabet, Alle tiltag der vil afspejle sig i et lavere samlet om- men for Grønland. kostningsniveau for selskabet i det kommende regn- skabsår. Derfor fortsatte NUNAOIL A/S sammen med Depar- tementet for Råstoffer og Arbejdsmarked i 2017 ar- Det fremgår af tabel 1 at udviklingen i posten for af- bejdet med at få igangsat et større ressourceevalue- og nedskrivninger, da har selskabet igennem en tilba- ringsprojekt finansieret af KANUMAS midlerne, der er gelevering modtaget en række eftersøgningslicen- fremkommet ved salg af seismiske data indsamlet af ser, hvilket er grundlaget for udviklingen i denne post i KANUMAS-gruppen i perioden 1991-95 med NUNA regnskabet for 2017. Som bekendt er alle licenser på OIL A/S som operatør. Disse midler er netop forbe- offshore eftersøgning i Vestgrønland tilbageleveret holdt denne type af projekter. Projektet forventes at med udgangen af 2016. bidrage til den kommende grønlandske oliestrategi for perioden 2019-23. De negative resultater igennem de seneste fem år, har medført at egenkapitalen er reduceret. Selskabet I de seneste par år har efterforskningsaktiviteten på tærer således fortsat på egenkapitalen og vil med en verdensplan og især i Arktis været faldende således, uændret kurs i fremtiden have behov for indskydelse at der globalt set er blevet anvendt færre penge på at af yderligere kapital. Egenkapitalen er på grund af de efterforske efter nye ressourcer i forhold til perioden negative resultater faldet med omkring 61 % i perio- ledende op til det dramatiske fald i olieprisen i slutnin- den 2013-2017. gen af 2014. Der er således opbygget et efterslæb på efterforskning efter nye ressourcer, som på sigt skal Andelen af selskabets aktiver, som er finansieret via indhentes, hvis olieselskaberne skal kunne vedligehol- egenkapitalen - soliditetsgraden - viser, hvor meget de eller øge deres tilgængelige ressourcer i de kom- selskabet er i stand til at tabe før selskabet kommer i mende år. finansielt uføre. En høj soliditetsgrad er et udtryk for, at selskabet er i stand til at klare et stort tab uden at Det forventes, at efterforskningsaktiviteten i de kom- komme i finansielle problemer. Den fortsat høje solidi- mende år vil stige og i den forbindelse er det NUNAOIL tetsgrad viser, at selskabet er i stand til selv at finan- A/S intention overfor industrien at kunne fremvise, at siere underskuddet i selskabet. Det vil dog på sigt give den grønlandske sokkel vil være et attraktivt sted at udfordringer, givet den faldende egenkapital. investere i efterforskning efter nye ressourcer

38 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Bilag 10 – Royal Arctic Line A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Kuno Fencker Medlem Tanja Nielsen Adresse Medlem Erik Østergaard Aqqusinersuaq 52 Medlem Amma Knudsen Postboks 1580 Medlem Mai-Lill Ibsen 3900 Nuuk Medlem (MR) Jens Peter Berthelsen Medlem (MR) Eydun Simonsen Webadresse Medlem (MR) Laust L. Vestergaard http://www.ral.gl

Adm. Direktør Verner Hammeken MR: Medarbejderrepræsentant

Grønlands Selvstyre har tildelt Royal Arctic Line A/S enekoncession til al søtransport af gods til og fra Grønland og mellem de grønlandske byer og bygder. Rederiet er således en livsnerve for det grønlandske samfund. Royal Arctic Line og datterselskabet Royal Arctic Bygdeservice sørger for at fragte varer til og fra alle byer og bygder i Grønland.

Regnskabstal (i t.kr.) 2013 2014 2015 2016 2017 Resultatopgørelse Nettoomsætning 784.555 815.322 767.000 870.515 795.609 Personaleomkostninger -314.053 -313.244 -317.434 -308.394 -339.645 Af- og nedskrivninger -319.570 -47.552 -43.025 -36.698 -59.914 Driftsresultat -24.193 40.457 89.785 141.477 -1.511 Resultat før skat -20.493 36.145 91.014 142.861 -7.532 Årets resultat -14.273 24.091 63.326 97.595 -6.573

Balance Varebeholdninger 19.440 15.251 14.676 17.407 21.686 Likvide beholdninger 189.888 174.063 234.824 195.852 240.499 Egenkapital 491.843 490.934 550.685 649.004 642.034 Kortfristet gæld 135.837 160.636 183.810 233.396 444.424 Langfristet gæld 23.890 172.440 365.325 242.670 1.861 Balancesum 746.029 904.340 1.172.621 1.188.720 1.137.441

Antal medarbejdere 762 748 722 706 744

Nøgletal Overskudsgrad -3,08 % 4,96 % 11,71 % 16,25 % -0,19% Afkastningsgrad -3,09 % 4,90 % 8,65 % 11,98 % -0,13% Egenkapitalens forrentning -2,87 % 4,90 % 12,16 % 16,27 % -1,02% Soliditetsgrad 65,93 % 54,29 % 46,96 % 54,60 % 56,45%

Udbytte til GS i mio. kr. 25 0 0 0 0

38 39 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Årsregnskabet 2017 september havde Pajuttaat en alvorlig grundstødning Som det fremgår af ovenstående tabel 1 har Royal i et område, hvor opmålingen viser, at der skulle have Arctic Line A/S haft et særdeles udfordrende år i været tilstrækkeligt med vand under kølen. Skibet var 2017. Med undtagelse af 2013 er resultatet for 2017 ude af drift i 2 måneder som følge heraf. Endelig var det laveste i den seneste fem årige periode. der i løbet af oktober endnu et driftstop på Ivalo Arcti- ca, hvor et krannedbrud og vand i hovedmaskinen med- Baggrunden for det lave og utilfredsstillende resul- førte et ugelangt driftstop. tat skal findes i en række planlægningsmæssige uhen- sigtsmæssigheder forbundet med rederiets indføring Flytningen af havneoperationen til den nye havn på ad- af nyt bookingsystem LIMA og flytning til nyt havne- miralitetsøerne, voldte også rederiet store problemer anlæg på admiralitetsøerne. Dertil har selskabet haft fra midten af september 2017. Flytningen til den nye flere uheldige episoder med påsejling af is og grund- havn medførte store driftsmæssige udfordringer. Nye stødning, hvilket har forårsaget store forsinkelser for standpladser, nyt layout, revidereret terminalsystem, selskabet og dets kunder. ibrugtagning af nye faciliteter gav alt sammen indkø- ringsvanskeligheder og medførte forsinkelser for ski- Udfordringerne startede allerede i marts måned, hvor bene oveni de forsinkelser som den øvrige driftssitu- rederiets nye bookingsystem LIMA blev introduceret ation bidrog med. Det kulminerede med at rederiet i i driften. Der kan ikke stilles spørgsmål ved behovet september og oktober oplevede store forsinkelser på for et nyt bookingsystem i Royal Arctic Line A/S. Der alle skibe med deraf følgende mangel på tomme con- kan dog rejses en vis kritik af implementeringsproces- tainere. Løsningen her blev at rederiet fik lejet ekstra sen af det nye bookingsystem. Det stod allerede klart containere til Aalborg og Grønland og indsat ekstra tidligt i processen for implementering at der var store skibe til at bringe de tomme containere til Grønland, udfordringer med det nye system. hvilket igen medførte forsinkelser i november.

Der var problemer med webbooking for kunderne, De mange udfordringer med at få kerneoperationen track and trace var udskudt og det nye system hav- til at fungere var uheldigvis med til at flytte fokus i de udfordringer med at kommunikere med det nye sy- rederiet samlede drift. Dette fik en noget uhensigts- stem til styring af containerterminalerne i Aalborg og mæssig konsekvens for faktureringen af container- og Nuuk. Dette medførte en del koordinationsproblemer pakhusleje samt opfølgningen på fragtindbetalinger. med containerne, særligt i situationer hvor de planlag- Der blev ikke faktureret korrekt og flere af det udfør- te skibe blev skiftet ud med andre skibe som følge af te ydelser blev som følge heraf ikke honoreret. Om- ændrede sejladsplaner. Der var ligeledes problemer kostningerne forbundet hermed vurderes til at være i med fakturering af visse ydelser, herunder container- en størrelsesorden af 33 mio.kr. Udfordringerne med og pakhusleje. Fra starten af april indsatte rederiet et skibsdriften, sejlplanen og de deraf afledte løsninger kriseberedskab for at rette de alvorligste af disse fejl. med leje af containere mv. vurderes at have haft eks- Omkostningerne forbundet med implementeringen af tra omkostninger for rederiet i en størrelsesorden af LIMA vurderes at andraget en størrelse af 43 mio.kr. 17 mio.kr. for rederiet. Hvilket kan ses i tabel 1, hvor bl.a. perso- naleomkostningerne er steget med godt 31 mio.kr. i Samlet set er udfordringerne for Royal Arctic Line A/S forhold til 2016. i 2017 løbet op i godt 93 mio.kr. hvilket påvirker årets resultat markant. Udover udfordringerne med det nye bookingsystem, blev rederiet udfordret af en række uheld. Udover de økonomiske konsekvenser som udfordringerne og håndteringen heraf har påført rederiet. Så I juni påsejlede Mary Arctica et isfjeld i den alvorlig- har rederiet i 2017 på den baggrund været gjort til ste påsejlingshændelse Royal Arctic Line har oplevet genstand for megen negativ omtale i både pressen og i nyere tid. Mary Arctica kunne heldigvis sejle til Dan- de sociale medier. Rederiet har derfor en opgave i at mark, men var ude af drift i mange uger herefter. Med genoprette tilliden og forbedre kundeservice samt øge LIMA systemet stadig under implementering blev æn- forståelsen for den vigtige rejse Royal Arctic Line A/S dringen af alle bookings fra Mary til andre skibe, uden har bevæget sig ud på. Det kan i den forbindelse dis- den samme kapacitet, til en alvorlig hæmsko for ope- kuteres, hvorvidt et bedre forberedende PR-arbejde i rationen og betød store forsinkelser i juli og august. forhold til eksempelvis implementeringen af LIMA vil- Kort tid efter måtte Johanna Kristina tages ud af drift le kunne have afhjulpet en del af den negative omtale ligeledes efter påsejling af is, hvilket medførte at et rederiet har modtaget i 2017. skib måtte tages i charter til østkysten i 2 måneder. I

40 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Ejerskabet af Arctic Umiaq Line blev i 2016 konso- Dette er ikke tilfældet for selskabet på nuværende lideret i Royal Arctic Line regi. Selskabet har på den tidspunkt, men en høj soliditetsgrad er ikke et mål i sig baggrund kunnet drage fuld udnyttelse af de synergi- selv. erne ved at være del af et større rederi. Selskabet har i 2017 præsteret et positivt resultat. Rederiets af- Forventningerne til 2018 skrivninger er i 2017 steget med godt 23 mio.kr., hvil- Royal Arctic Line A/S vil fortsat have stor fokus på ket skyldes at rederiet i løbet af 2017 har modtaget omkostningsstyring, for at imødegå de omkostninger og aktiveret de skibe som hidtil har været under en som følge af nye skibe og ny havn, som begge forsat produktions og leveringsfase. De er nu taget i brug og får væsentlig indflydelse på den økonomiske udvikling indgår i driften, hvorfor de vil indgå i rederiets samle- i 2018. de afskrivninger. Samlet set skønnes et resultat i 2018 i niveauet 2 til I forhold til sammensætningen af kort- og langfristet 15 millioner kroner før skat i Royal Arctic Line A/S. gæld på balancen kan det i tabel 1 ses, at der i regn- Fremgangen vil primært skyldes et antal enkeltstå- skabet for 2017 umiddelbart er foretaget en massiv ende udgifter i 2017, der ikke vil være nødvendige omlægning fra langfristet til kortfristet gæld. Dette er i 2018, hvilket til dels vil blive udlignet af større af- dog kun rent regnskabs praktik. Årsagen til bevægel- skrivninger samt øgede renteudgifter. Den største sen skyldes rederiets overraskende resultat for 2017. usikkerhed til resultatet i 2018, er forbundet med det Med det negative resultat har rederiet ikke formået at nøjagtige tidspunkt IT-systemerne bliver stabiliseret. overholde de så kaldte ”covernant krav” som rederiets långiver og rederiet i fællesskab har indgået. Derfor Pengestrømmene fra driftsaktiviteten ventes også i har rederiet skulle genforhandle de betingelser som 2018 at være positive. Det vurderes, at selskabet har lånoptagelsen er lavet på baggrund af. Dette arbejde et betryggende finansielt beredskab til driften for er lavet efter den afsluttende regnskabs dato for ba- 2018. lancen, 31.12.2017. Det er derfor udelukkende på baggrund af de regnskabsmæssige regler, at der i balancen optræder en omlægning af gælden fra langfristet til kortfristet.

Overskudsgraden som viser, hvor stor en del af virksomhedens omsætning som udgøres af overskuddet, så ligger dette for Royal Arctic Line på det højeste niveau i den seneste fire årige periode. Overskudsgra- den viser, hvor god virksomheden er til, at tilpasse sine omkostninger til indtægterne. Ud fra dette kan man derfor konkludere, at rederiet i 2017 holder et utilfredsstillende niveau.

Herudover kan man se at årets resultat i procent af egenkapitalen, også kaldet for egenkapitalens forrentning, ligeledes er negativ i indeværende år. Nøgle- tallet angiver forrentningen af de værdier, ejeren har bundet i virksomheden. Egenkapitalens forrentning ligger på et utilfredsstillende niveau sammenlignet markedsrenten.

Ser man på hvor stor en del af selskabets aktiver som er finansieret via egenkapitalen, også kaldet soliditetsgraden, viser denne hvor meget selskabet er i stand til at tabe før selskabet kommer i finansielt uføre. Selskabets soliditet er i regnskabet for 2017 på et fornuftigt niveau. Det bør bemærkes, at en høj soliditetsgrad også kan være et udtryk for manglende investeringsaktivitet, hvilket på sigt kan have negative konsekvenser i forhold til udviklingen af selskabet.

40 41 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Bilag 11 - Royal Greenland A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Niels Harald de Coninck-Smith Medlem Tim Ørting Jørgensen Adresse Medlem Jan H. L. Pedersen Postboks 1079 Medlem Pernille Fabricius 3900 Nuuk Medlem Sara Heilmann Medlem Åse Aulie Michelet Webadresse Medlem (MR) Malik Hegelund Olsen http://www.royalgreenland.gl Medlem (MR) Mika Heilmann Medlem (MR) Niels Ole Møller

Adm. Direktør Mikael Thinghuus MR: Medarbejderrepræsentant

Selskabets formål er selv eller gennem datterselskaber at drive fiskeri og at forarbejde og forhandle produkter indenfor fødevaresektoren og anden efter bestyrelsens skøn i forbindelse hermed stående virksomhed. Selskabets formål er endvidere at drive alle former for handelsvirksomhed.

Regnskabstal (i t.kr.) 2013 2014 2015 2016 2017 Resultatopgørelse Nettoomsætning 5.311.560 4.913.098 4.721.326 7.104.965 5.612.847 Personaleomkostninger -723.122 -679.270 -751.768 -1.164.121 -979.033 Af- og nedskrivninger -147.692 -149.342 -159.572 -239.584 -168.636 Driftsresultat 182.851 171.235 236.770 336.735 251.090 Resultat før skat 168.197 199.289 203.798 335.212 252.969 Årets resultat 100.376 135.576 113.107 173.447 128.676

Balance Varebeholdninger 1.598.944 1.481.196 1.774.253 1.743.614 1.561.826 Likvide beholdninger 327.730 307.708 240.966 311.221 242.421 Egenkapital 1.066.244 1.166.468 1.263.786 1.414.351 1.416.480 Kortfristet gæld 1.358.882 1.107.352 1.838.508 1.627.581 1.600.863 Langfristet gæld 1.190.940 1.143.276 717.938 1.272.264 1.060.313 Balancesum 3.786.610 3.575.276 4.012.485 4.552.301 4.357.845

Antal medarbejdere 2.057 1.906 2.156 2.769 2.533

Nøgletal Overskudsgrad 3,44% 3,49% 5,01% 4,74% 4,47% Afkastningsgrad 4,79% 4,65% 6,24% 7,86% 5,64% Egenkapitalens forrentning 9,67% 12,14% 9,31% 12,95% 9,09% Soliditetsgrad 28,16% 32,63% 31,50% 31,07% 32,50%

Udbytte til GS i mio. kr. 50 34 56,5 100 64,3

Note: Der anvendes skævt regnskabsår 1.10-30.9 for Royal Greenland. Dette er i 2016 ændret til at følge kalender- året, således at 2016 regnskabet dækker over 15 måneder.

42 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Årsregnskabet 2017 nordlige bygder Nuugaatsiaq og Illorsuit og fire men- Som det fremgår af ovenstående tabel, har Royal nesker omkom. Royal Greenland havde en fabrik i Nuu- Greenland opnået gode resultater igennem den sene- gaatsiaq. Hele bygden og således også Royal Green- ste fem årige periode. I 2017 har der været fremgang i lands fabrik blev ødelagt. På kort sigt vil der være til- både omsætning og resultat trods betydelige valutari- strækkelig kapacitet på den ombyggede fabrik i Uum- ske udfordringer i andet halvår af 2017. Særligt udvik- mannaq til at kompensere for kapaciteten i Nuugaat- lingen i amerikanske dollar og britiske pund har været siaq. voldsom, og ud fra en alt andet lige betragtning har va- lutaudviklingen haft en negativ effekt på 80 mio. DKK Som et led i selskabets fokusering på de nordatlanti- på resultatet. ske arter blev virksomhedens fabrik i Koszalin i Polen solgt pr. 1. september 2017. Aktiviteten beskæftiger Udviklingen har været stærk inden for skalrejer, hel- sig med fladfisk, panerede produkter og natur produk- lefisk og snekrabber, medens de første ni måneder af ter, som ikke er kerneaktiviteter for Royal Greenland. året har været udfordrende for kogte & pillede rejer Der er som en del af transaktionen indgået en femårig som følge af lave salgspriser. samarbejdsaftale med køberen A. Espersen A/S, hvor Royal Greenland fortsat markedsfører, sælger og di- Skalrejer har, med et effektivt fiskeri og i et stærkt stribuerer færdigvarer fra fabrikken. marked, overgået sidste års rekordresultat baseret på en god udvikling i Asien, Skandinavien og Rusland. Sal- Produktionsaktiviteten har, i modsætning til tidlige- get af hellefisk har i 2017 ligeledes været tilfredsstil- re, været faldende som følge af færre hellefisk og lende og er vokset med 5 % med en væsentlig bedre torsk. Omvendt har det strategiske fokus på foræd- indtjening i Japan. ling i Grønland forøget antallet af medarbejdere på Der er gennemført en større udvidelse af fabrikken i fabrikker med filetering af hellefisk og torsk. Foræd- Uummannaq i 2017. Kapaciteten i Aappilattoq er li- lingsstrategien har betydet væsentlige investeringer geledes udvidet. Investeringen i de to anlæg udgør til- i fabrikkerne i Grønland. Fabrikken i Uummannaq har i sammen 70 mio. DKK. Hermed er Royal Greenland pro- 2017 gennemgået en meget betydelig opgradering og duktionsmæssigt stærkere rustet med mulighed for kapacitetsforøgelse. Desuden er lagerkapaciteten for- en højere grad af forædling i Grønland. øget, så der ikke fremadrettet bliver indhandlingsbe- grænsninger. I slutningen af 2017 blev der endvidere Snekrabber har, med basis i Quin-Sea Fisheries, fort- åbnet en nyopført fabrik i Aappilattoq i Upernavik om- sat den positive udvikling fra 2016 kendetegnet ved rådet. Fabrikken erstatter den tidligere fabrik og har stor efterspørgsel til attraktive priser på hovedmar- en væsentlig større kapacitet såvel produktions- som kederne Japan og USA. Snekrabber har i overensstem- lagermæssigt. melse med strategien udviklet sig til den tredjebedst indtjenende kategori i koncernen. Stenbiderrogn har Hvis man ser på, hvor stor en del af virksomhedens efter flere problematiske år udviklet sig godt i takt omsætning som udgøres af overskuddet også kaldet med, at der i markedet er opnået bedre balance mel- overskudsgraden, så er dette for Royal Greenland, lem udbud og efterspørgsel. svagt forringet i forhold til sidste regnskabsår. Det- te skyldes primært den forholdsvist kraftige stigning i Den nordatlantiske torsk er fortsat tabsgivende for omsætningen fra det forrige regnskabsår. Generelt er Royal Greenland. Svagt faldende torskemængder in- virksomheden god til at tilpasse sine omkostninger til denskærs i Grønland har ikke forbedret situationen, indtægterne. men investeringen i Nutaaq-projektet i Maniitsoq er fastholdt med henblik på at øge andelen af højkvali- Herudover kan man se at årets resultat i procent af tetsprodukter og dermed forbedre økonomien. Projek- egenkapitalen, også kaldet for egenkapitalens for- tet er påvirket af mangel på stabil arbejdskraft, som rentning, er forringet fra niveauet på 12,95 procent i gør det vanskeligt at producere det efterspurgte pro- regnskabet 2016. Nøgletallet angiver forrentningen af duktmix, hvorfor der i 2017 er ansat udenlandsk ar- de værdier, ejeren har bundet i virksomheden. Det på- bejdskraft på de væsentligste fileteringsfabrikker i peges at egenkapitalens forrentning igennem hele den Grønland. Desuden er hele processen i Nutaaq projek- viste periode, har haft et fornuftigt niveau. tet yderligere optimeret, så det er muligt at producere større volumener, en afgørende forudsætning for en Ser man på hvor stor en del af selskabets aktiver bedre økonomi. som er finansieret via egenkapitalen, også kaldet soliditetsgraden, viser denne hvor meget selskabet er Året har desværre også været kendetegnet ved en i stand til at tabe før selskabet kommer i finansielt trist begivenhed, da en tsunami den 17. juni ramte de uføre. Virksomheden har en relativ høj soliditetsgrad

42 43 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

og er således et udtryk for, at selskabet er i stand til at klare et stort tab uden at komme i finansielle problemer, og har derved mulighed for at forfølge de fastlag- te mål i strategien, omkring ekspansion af kernefor- retningen.

Forventningerne til 2018 Adgangen til råvarer og udviklingen i råvarepriserne er en væsentlig driftsrisiko for Royal Greenland. Risiko- en knytter sig helt overvejende til de levende ressourcer omkring Grønland og det østlige Canada. Disse ud- gør 80% af Royal Greenlands samlede råvaregrund- lag. Rejekvoten for Vestgrønland blev i 2017 forøget til 90.000 tons og hæves yderligere til 101.250 tons i 2018 i overensstemmelse med biologernes anbefalinger og MSC forvaltningsplanen. Rejebestanden er i positiv udvikling, og kvoten forventes også øget i 2019.

Omvendt er såvel reje- som krabbekvoten i Newfound- land reduceret i 2017 og forventes yderligere reduceret i 2018. Et væsentligt element i strategien North Atlantic Champion er spredning af aktiviteten på flere geografiske råvareområder, og dermed en spredning af risikoen og en mindskning af udsving i selskabets indtjening. Royal Greenlands globale adgang til rejer er således uændret i 2017 og 2018.

I forhold til selve produktionen har der i lighed med tidligere år været store udfordringer med at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft, især i højsæsonen. Royal Greenland har ansat udenlandsk arbejdskraft og hen- tet medarbejdere fra områder i Grønland med høj le- dighedsprocent til at arbejde i forædlingsfabrikkerne i Maniitsoq, Uummannaq og Ilulissat. Dette vil også væ- re et tema i 2018, hvor også fabrikkerne i Upernavik området vil have behov for yderligere arbejdskraft.

44 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Bilag 12 - Tele Greenland A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Stine Bosse Medlem Inaluk Malene Brandt Adresse Medlem Ulrik Blidorf Farip Aqqutaa 8 Medlem Kim Søgård Kristensen Postboks 1002 Medlem Malene Broberg 3900 Nuuk Medlem (MR) Emil Kleemann Medlem (MR) Jørgen Rosbach Webadresse http://www.tele.gl http://www.telepost.gl

Adm. Direktør Kristian Reinart Davidsen MR: Medarbejderrepræsentant

Koncernen TELE Greenland A/S driver telekommunikations- og postvirksomhed i Grønland, og sælger desuden kapacitet til telekommunikation gennem søkabel og satellit til internationale kunder.

Regnskabstal (i t.kr.) 2013 2014 2015 2016 2017 Resultatopgørelse Nettoomsætning 827.741 790.061 843.400 885.768 846.105 Personaleomkostninger -224.514 -232.108 -229.290 -226.328 -206.957 Af- og nedskrivninger -167.856 -175.406 -200.530 -195.704 -163.239 Driftsresultat 119.166 90.024 92.904 148.288 151.212 Resultat før skat 94.336 68.870 75.042 122.223 147.178 Årets resultat 63.965 46.490 50.701 82.876 99.339

Balance Varebeholdninger 10.678 10.903 15.248 19.264 17.730 Likvide beholdninger 151.154 134.493 187.264 209.230 82.707 Egenkapital 945.442 961.308 998.359 1.090.055 1.150.608 Kortfristet gæld 225.154 232.795 221.894 169.040 136.210 Langfristet gæld 372.547 291.406 209.681 33.233 15.959 Balancesum 1.731.971 1.688.732 1.647.894 1.497.003 1.513.118

Antal medarbejdere 474 485 478 457 427

Nøgletal Overskudsgrad 14,40 % 11,39 % 11,02 % 16,74 % 17,87% Afkastningsgrad 6,80 % 5,26 % 5,57 % 9,43 % 10,05% Egenkapitalens forrentning 6,83 % 4,88 % 5,17 % 7,94 % 8,87% Soliditetsgrad 54,59 % 56,92 % 60,58 % 72,82 % 76,04%

Udbytte til GS i mio. kr. 47 32 32 82 137,3

44 45 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Årsregnskabet 2017 solidt kapitaliseret. Det skal dertil nævnes, at en høj Årets resultat før skat blev på 147 mio. kr. mod et re- soliditetsgrad ikke er et mål i sig selv. Det skyldes, at sultat før skat på 122 mio. kr. i 2016. Som det fremgår kapitalen i stedet for at blive brugt på investeringer, af ovenstående tabel 1 har Tele Greenland oplevet et som i sidste ende kan skabe en bedre forrentning, lig- fald i nettoomsætningen i 2017 på 39,7 mio.kr. svaren- ger i selskabet og forrentes til en forholdsvis lav rende til 4,5 % i forhold til 2016. Dette skyldes, at kun- tesats. Endeligt kan det nævnes at soliditetsgraden derne i højere grad fravælger abonnenter på fastnet som nøgletal er et øjebliksbillede og med relativ kort forbindelser. Dertil har prisnedsættelser i forbindel- varsel kan ændre sig markant. I årrækken 2018-2020 se med introduktionen af Tusass Plus og en væsentlig må der alt andet lige forventes ændringer i soliditets- nedsættelse af roamingafgifter har en påvirkning på graden i takt med, at udvidelsen af søkablet mod nord omsætningen. Omsætningen på de postale ydelser har og radiokæden til Upernavik skrider frem. Dette sam- i 2017 været stort set uændret. tidig med, at der i årrækken er lagt op til en øget udbytte betaling. Faldet i driftsudgifterne for regnskabsåret 2017, skyldes blandt andet at medarbejderstaben i 2017 fortsat Forventningerne til 2018 er blevet tilpasset. Antallet af fuldtidsmedarbejdere Det forventes i 2018 at projektet med radiokæden fra er i årets løb blevet reduceret med 30, fra 457 til 427 Uummannaq til Upernavik færdiggøres i løbet af 2018. fuldtidsansatte. Derved er omkostningerne til personale i året faldet med19,4 mo.kr. i forhold til 2016. Derudover vil Mobile First projektet i 2018 og 2019 betyde indførelsen af det nyeste trådløse netværk- og På grund af besværlige vejrforhold er den planlagte antenneudstyr samt opgradering af det mobile net- udvidelse af radiokædeprojektet til Upernavik i 2017 værk til alle byer og bygder i Grønland. Projektet vil blevet forsinket. Dette har medført ekstra omkostnin- betyde langt hurtigere mobilt internet. ger, der ikke har kunnet give værdi til projektet. Dette løb i 2017 op i 13,7 mio.kr. På driftssiden forventer selskabet i 2018 at kunne ef- fektivisere driften ved at sikre og støtte arbejdsgange Endelig er afskrivningerne i året faldet med 32,5 mio. samt tværfagligt arbejde i organisationen. Dette gøres kr. som følge af bl.a. investeringerne i IT-systemer nu bl.a. igennem et omfattende nyt ERP projekt (Enterpri- er fuldt afskrevet. se-Ressource-Planning).

Den stigende overskudsgrad skyldes primært reduk- tionen i driftsudgifterne omtalt i tidligere afsnit. Re- duktionen af driftsudgifterne slår ikke fuldt igennem i nøgletallet, da der i perioden også har været en stigende nettoomsætning. Den positive udvikling i nøg- letallet viser dog, alt andet lige, at selskabet i løbet af 2017 er blevet bedre til at tilpasse omkostningerne til indtægterne.

I 2017 er egenkapitalens forrentning steget med 0,9 procentpoint til en forrentning på 8,9 procent. Sam- menholdt med en afkastningsgrad på 10,1 procent kan det konkluderes, at selskabet ikke tjener på optaget af fremmedkapital. Det kan ikke med andre ord ikke be- tale sig, at optage gæld for at finansiere selskabets drift. I forhold til den nuværende markedsrente er udviklingen i nøgletallene positiv, da forrentningen af midlerne placeret i selskabet må siges, at være større end hvad der kan opnås i markedet ved f.eks. investering i danske statsobligationer.

Soliditetsgraden har med udgangen af 2017 oplevet en positiv udvikling til et forholdsvist højt niveau. Det- te kan sammenholdes med et lavere investeringsni- veau i 2017 end i 2016. Selskabet er derved forsat

46 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Bilag 13 - Visit Greenland A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Maliina Abelsen Medlem Árni Gunnarsson Adresse Medlem Anette Lings Hans Egedesvej 29 Medlem Johanne Bech Postboks 1552 Medlem Sakiko Daorana 3900 Nuuk Medlem Erik Bjerregaard

Webadresse http://www.greenland.com

Kst. Adm. Direktør Lykke Yabalou MR: Medarbejderrepræsentant

Selskabets formål er at virke som Grønlands nationale videnscenter for turisme og at arbejde for at syn- liggøre og fremme Grønland som turistdestination. Overordnet indebærer det at arbejde for at fremme og udvikle turismeerhvervet samt turismeaktiviteter i Grønland. Herunder er selskabets formål tillige, at fremme og udvikle oplevelseserhvervet og kunsthåndværkerhvervet.

Regnskabstal (i t.kr.) 2013 2014 2015 2016 2017 Resultatopgørelse Nettoomsætning 18.648 16.686 17.122 18.148 20.894 Personaleomkostninger -7.518 -7.690 -7.693 -8.042 -8.787 Af- og nedskrivninger 808 -758 -538 557 -398 Driftsresultat 38 -97 100 -15 22 Resultat før skat 37 -104 71 -26 8 Årets resultat 37 -104 71 -26 8

Balance Varebeholdninger 208 173 162 128 120 Likvide beholdninger 3.480 2.630 3.005 3.182 3.643 Egenkapital 4.388 4.284 4.354 4.329 4.336 Kortfristet gæld 2.857 2.719 2.468 2.588 2.505 Langfristet gæld 0 0 0 0 0 Balancesum 7.245 7.003 6.822 6.917 6.842

Antal medarbejdere 13 11 15 14 15

Nøgletal Overskudsgrad 0,20 % -0,58 % 0,58 % -0,08 % 0,11% Afkastningsgrad 0,43 % -1,36 % 1,45 % -0,22 % 0,33% Egenkapitalens forrentning 0,85 % -2,40 % 1,64 % -0,59 % 0,18% Soliditetsgrad 60,57 % 61,17 % 63,82 % 62,58 % 63,38%

Udbytte til GS i mio. kr. 0 0 0 0 0

46 47 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Årsregnskabet 2017 sterne selv godt kunne tænke sig. Rapporterne bliver Selskabet har ikke som overordnet mål at generere klar og tilgængelige på www.tourismstat.gl i Q1 2018. profit, men skal anvende midlerne fra servicekontrakten til at skabe opmærksomhed omkring Grønland og Forventningerne til 2018 derved fremme turismen i hele Grønland. Selskabet I 2018 vil Visit Greenland A/S deltage i en nordisk har igennem den seneste femårige periode haft resul- samarbejdsgruppe bestående af statisk-folk fra Vi- tater tæt på 0, hvilket er i tråd med selskabets opgave. sitorganisationer fra DK, NO, SE, FI, FO, GL og IS, der Grønland har i 2017 været vært for Vestnorden Travel skal højne niveauet og samarbejdet ift. turismestati- Mart (VNTM), hvilket er en tilbagevendende begiven- stik. Denne arbejdsgruppe har bl.a. ansøgt - og fået be- hed. Eventet hører under North Atlantic Travel Associ- villiget midler, fra Nordisk Ministerråd, til fælles mar- ation (NATA) og afholdes i Island hvert andet år, mens kedsanalyse på det kinesiske marked, som kommer til Færøerne og Grønland skiftes til at være værter. Da at foregå i 2018 VNTM er et stort event der kræver meget koordinati- on i forhold til logistik mv. har det optaget en relativ I 2017 var det første gang at VG samarbejdede med en stor del af tiden i 2017 for Visit Greenland A/S. af de 5 regioner om, at skaffe så præcise tal som mu- Der var i alt 341 deltagere i arrangementet, som i ligt på antal udenlandske overnatninger i regionen. I 2017 blev tilført nye elementer. Workshoppen med første omgang lykkedes det at få skaffet et komplet møder mellem købere og sælgere foregik i Inussivik, tal for Kangerlussuaq i samarbejde med Qeqqata Bu- mens konferencedelen foregik på Hotel Hans Egede. siness Council, hvor der manglede over 10.000 udenlandske overnatninger. Samarbejdet strækker sig ind i I tæt samarbejde med Sermersooq Business Council 2018. Derudover vil VG indlede samarbejde med flere og lokale operatører var det andet nye element en ef- regioner med samme formål. termiddag/ aften med oplevelser i, omkring og over Nuuk for både købere og sælgere med det formål at Desværre har 2017 også bragt mindre komplette regi- opleve, hvad Nuuk har at byde på som turistdestinati- streringer af flypassagerer, særligt i Nuuk, Kulusuk og on og at netværke mellem købere og sælgere. For før- Nerlerit Inaat, hvor næsten halvdelen af passagerer- ste gang nogensinde var der planlagt pre-ture til alle ne ikke blev registreret for bopælsland. Disse data er regionerne i samarbejde med regionale koordinatorer kritiske for at skaffe valid statistik, og derfor har ML og operatører. På hver af de 5 ture var der 10 agenter planlagt en række initiativer i 2018, for at få rettet op, og et medie samt en følge-guide fra Visit Greenland. bl.a. ved at lave en printet vejledning til security perso- Kun en af turene var i samarbejde med Air Iceland (Ku- nalet ift. de iPads der bruges til registrering. Der plan- lusuk og Tasiilaq), mens de øvrige ture blev planlagt og lægges desuden besøg hos de 3 nævnte lufthavne, for co-sponsoreret af Air Greenland. at opkvalificere og engagere security personalet.

Der var 23% nye købere og 11% nye sælgere til VNTM Overordnet går selskabet et spændende år i møde, 2017 og der blev som altid gennemført en survey ef- hvor der arbejdes videre med at udbrede kendskabet terfølgende. Der var 90,6 % positiv respons (67% sag- til Grønland som destination for rejser og oplevelser. de at VNTM havde levet op til deres forventninger, mens 23,6% sagde det oversteg deres forventninger). 9,4 % sagde at VNTM 2017 ikke levede op til deres forventninger.

Visit Greenland gennemførte i 2017 sin femte sæson af Greenland Mapping Projekt, en markedsføring un- dersøgelse for at segmentere turister i Grønland i forhold til deres interesse fokus og interaktions niveau. Visit Greenland bød i den forbindelse en britisk og en tysk praktikant velkommen til at gennemføre under- søgelsen. De studerende læser turisme på kandidat- niveau på Aalborg Universitet. Praktikanterne rejste i løbet af sommeren rundt i landet til alle 5 turisme regioner for at fange landbaseret og krydstogtturister på ferie og gennemførte 380 interviews i alt. Projektleve- rencerne er bl.a. regionale rapporter over både kvali- tative og kvantitative resultater samt en anbefalings- liste over mulige nye realistiske produkter, som turi-

48 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Bilag 14 - Air Greenland A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 37,5 procent Formand (valgt af Naalakkersuisut) Kjeld Zacho Jørgensen Medlem (valgt af Naalakkersuisut) Bodil Marie Damgaard Adresse Medlem Bjarne Eklund Siaqqinneq 1 Medlem Leif Rasmussen Postboks 1012 Medlem John Dueholm 3905 Nuussuaq Medlem (MR) Sam Grønvold Medlem (MR) Claus Motzfeldt Webadresse Medlem (MR) Henrik Maule Steibacher http://www.airgreenland.gl

Adm. Direktør Michael Højgaard MR: Medarbejderrepræsentant

Air Greenland spiller en afgørende rolle i et land, der er dybt afhængigt af flytransport og har gennem godt 55 år opbygget en virksomhed med dels driftsfaciliteter som hangarer, værksteder, materiel, og udstyr, dels højtuddannede medarbejdere.

Regnskabstal (i t.kr.) 2013 2014 2015 2016 2017 Resultatopgørelse Nettoomsætning 1.168.951 1.158.283 1.225.631 1.307.053 1.304.832 Personaleomkostninger -402.960 -406.811 -416.021 -421.406 -436.857 Af- og nedskrivninger -103.419 -105.041 -103.882 -191.313 -141.454 Driftsresultat 64.419 82.551 90.493 35.563 75.762 Resultat før skat 63.173 80.661 90.314 40.804 71.051 Årets resultat 41.238 52.746 60.034 25.638 44.934

Varebeholdninger 41.851 37.323 39.840 40.341 38.752 Likvide beholdninger 69.049 335.577 344.997 193.109 213.939 Egenkapital 737.231 784.793 903.565 683.639 700.716 Kortfristet gæld 279.947 313.231 312.379 266.544 283.506 Langfristet gæld 110.910 76.750 34.485 32.466 30.371 Balancesum 1.318.108 1.361.166 1.379.306 1.121.746 1.170.246

Antal medarbejdere 661 655 652 621 637

Nøgletal Overskudsgrad 5,51 % 7,13 % 7,38 % 2,72 % 5,81 % Afkastningsgrad 4,89 % 6,16 % 6,60 % 2,84 % 6,61 % Egenkapitalens forrentning 5,75 % 6,93 % 7,11 % 3,23 % 6,49 % Soliditetsgrad 55,93 % 57,66 % 65,51 % 60,94 % 59,88 %

Udbytte til GS i mio. kr. 0 11,25 102,75 13,88 8,44

48 49 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Årsregnskabet 2017 tropol Nuuk. Produktet er i opstarten og der skal fort- Strategisk har Air Greenland A/S i de seneste år sat- sat både tilpasses og sikres stærk markedsføring for set på turisme og har samtidig med et stort fokus på at det lever op til forventningerne. effektivisering af organisationen formået at forbedre omsætningen og resultatet væsentligt over den sene- Air Greenland A/S har i løbet af året haft en række ste 5 årige periode. særlige engangsposter der har præget regnskabet. De særlige engangsposter omfatter blandt andet fratræ- I 2017 har I 2017 har Air Greenland A/S igangsat et delses aftale med administrerende direktør samt ge- stort optimeringsprojekt, der skal sikre kunderne end- vinst ved salg af enkelte anlægsaktiver og endelig en nu bedre oplevelser. Projektet involverer loyalitets- og skrotning af en helikopter. Air Greenland A/S var nød- imageinitiativer, der skal gøre det mere attraktivt at saget til at skrotte en helikopter under ombygning, da vælge selskabets tilbud. Derudover handler projektet der ikke kunnet opnås tilstrækkelig driftssikkerhed. I også om, at selskabet ønsker at blive bedre til at kom- 2017 er helikopteren afgangsført, hvilket har medført munikere med kunderne hele vejen fra første interesse et tab på 21,3 millioner. til endelig hjemrejse. Air Greenland A/S genvandt kun 6 ud af 9 servicekon- I 2017 udnyttede selskabet kapaciteten fuldt ud sam- trakter for 2017-2021, hvilket i første omgang skab- tidig med, at sommervejret var mere ustadigt og gav te et grundlag for en reduktion af medarbejderstaben. mere irregularitet end 2016. Afledt heraf måtte sel- Air Greenland A/S har imidlertid indgået en charter- skabet tilføre ekstra kapacitet i form af både fly og aftale med Disko Line, hvilket har givet produktion til piloter. Hvilket øgede produktionsomkostningerne di- nogle af de helikoptere, der ellers var taget ud af drift, rekte til lønninger og indkvartering for at hjælpe kun- og dermed også genansættelse af nogle af de piloter, derne godt videre på deres rejse. I samme periode ind- selskabet i første omgang var nødsaget til at afskedi- traf den tragiske naturkatastrofe i bygderne Nuugaat- ge, da de mistede kontrakten. siaq og Illorsuit. Det krævede naturligvis en øjeblikke- lig redningsindsats, som yderligere optog mandskab Hvis man ser på overskudsgraden som udtrykker, hvor og fly. Air Greenland A/S deltog i redningsarbejdet, stor en del af virksomhedens omsætning som udgøres der kørte i døgndrift, hvor flere hundrede mennesker af overskuddet. Så ligger dette for Air Greenland lave- blev evakueret, og efterfølgende ejendele og slæde- re end sidste regnskabsår. Dette er udtryk for, at virk- hunde. I forbindelse med Naturkatastrofen donerede somheden har været udfordret i at tilpasse omkost- Air Greenland 200.000 kr. til de pårørende, med håb ningerne i forhold til indtægterne. Selskabet holder et om at lette smerten og skabe nye hjem. Derudover udmærket niveau, men er udfordret. Sandsynligvis på sponsorerede selskabet også en børnefestival i Uum- grund af den øgede sårbarhed der er forbundet med mannaq, for at skabe smil i en svær tid. kapacitetsgrænsen nås.

Antallet af passagerer har aldrig været højere. Air Egenkapitalens forrentning, som er et udtryk for for- Greenland A/S har over de seneste år oplevet en stig- rentningen af den ejer indskudte kapital i selskabet, ning i højsæsonen. Dette siger noget om den øgede ak- ligger på et niveau over markedsforrentningen. For- tivitet og det bør i den forbindelse nævnes at Air Gre- rentningen er højere end i 2016, er i en generel be- enland A/S på nuværende tidspunkt varetager godt 90 tragtning tilfredsstillende. procent af udenrigstrafikken til og fra Grønland. Kon- kurrencen på markedet må derfor siges, at være be- Betragtes soliditetsgraden som viser, hvor stor en grænset. I den forbindelse kan ligeledes fremhæves, del af selskabets aktiver der er finansieret via egen- at strategien om at etablere helårlige flyvninger mel- kapitalen. Så ses det, at selskabet har oparbejdet en lem Nuuk og Island blev udrullet i 2017 i samarbejde høj soliditetsgrad som grundet udbyttebetalingen for med rejsebureauer og turoperatører. Efterspørgslen regnskab 2015 blev mindre i regnskab 2016. Selska- lever op til forventningerne og vækstpotentialet over- bet har i regnskab 2017 en god og sund soliditet i for- våges løbende. hold til at varetage sine forpligtelser og driften. Dette er især, med henblik på finansiering af nye anlægsakti- Grønland var i 2017 vært for den store internationale ver i fremtiden. rejsemesse Vestnorden Travel Mart. Rejsemessen gav Air Greenland A/S mulighed for at promovere Grøn- Forventningerne til 2018 land som et unikt turistmål med fokus på ”Den Arkti- Der vil i 2018 blive taget højde for de kapacitetsmæs- ske Sløjfe”, hvor turister kan opleve Ilulissats isfjord, sige udfordringer, som selskabet i 2017 har oplevet Kangerlussuaqs smukke bagland og den arktiske me- samt det faktum at de nye regler for natflyvning skal

50 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

efterleves. Det betyder, at der fremadrettet skal fly- ves med to piloter helårligt i mørkeflyvningen i heli- kopteroperationen.

Derfor er der som konsekvens heraf afsat yderligere 12 mio.kr. i 2018 til, at ansætte ekstra mandskab, hvilket naturligt vil øge produktionsomkostningerne, men også nedbringe udgifterne forbundet med at chartre fly og personale udefra.

I januar 2018 tiltrådte Jacob Nitter Sørensen som ny administrerende direktør for Air Greenland, efter at have fungeret i stillingen i 8 måneder. En vigtig opgave de kommende år er omstilling af selskabet til ny konkurrencesituation - en opgave ledelsen går til med stort engagement og ydmyghed.

Alle mellemledere har gennemgået en lederuddannel- se bl.a. med fokus på kommunikation, der i 2018 skal forankres i alle dele af organisationen med kunden i fokus. Formålet er at styrke kundeoplevelsen, hvor kunderne særligt efterspørger en højere grad af retti- dig information om rejseændringer i forbindelse med dårligt vejr. Men det handler også om forventningsaf- stemning, så kunderne altid ved, hvad de kan forvente af information under rejsen.

I 2018 lancerer selskabet ligeledes et langsigtet Lean- program på tværs af hele organisationen. Det skal ens- rette og sikre effektive processer, når tingene skal gå hurtigt med klare roller og ansvarsfordeling. Med Lean har selskabet fokus på at styrke en proaktiv virksom- hedskultur, hvor der fokuseres og handles på forbed- ringsmuligheder i hverdagen, præcis som der gøres selskabets sikkerhedskultur. Det er målet, at styrke kvaliteten af arbejdsprocesser og den service, som le- veres til kunderne.

Air Greenland har i et årti haft kontrakten med U.S. Air Force om flyvninger til Thulebasen, aftalen kommer igen i udbud i 2018, hvor selskabet forventer at byde ind. Serviceaftalen med det grønlandske sundhedsvæ- sen om med-evac udløb med udgangen af 2017, og ny aftale er indgået.

Air Greenland forventer et resultat før skat omkring 80-90 mio. kr. i 2018

50 51 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Bilag 15 - GrønlandsBANKEN A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 8,4 procent Formand Gunnar Í Liða Medlem Kristian Frederik Lennert Adresse Medlem Frank Olsvig Imaneq 33 Medlem Anders Jonas Brøns Postboks 1033 Medlem Christina Finderup Bustrup 3900 Nuuk Medlem Lars Holst Medlem (MR) Hans Niels Boassen Webadresse Medlem (MR) Yvonne Jane Poulsen Kyed http://www.banken.gl Medlem (MR) Elise Love Nicoline Zeeb

Adm. Direktør Martin Birkmose Kviesgaard MR: Medarbejderrepræsentant

Selskabet driver pengeinstitutvirksomhed af enhver art samt anden efter pengeinstitutlovgivningen tilladt virksomhed. Grønlands Selvstyre ejer 8,4 pct. af aktierne i GrønlandsBANKEN og er dermed en af mange medejere af GrønlandsBANKEN. Ejerandelen betragtes som et værdipapir, og Naalakkersuisut har derfor ikke fundet behov for at udøve indflydelse på generalforsamlingen de seneste år.

Regnskabstal (i t.kr.) 2013 2014 2015 2016 2017 Resultatopgørelse Nettoomsætning 275.750 293.457 284.174 289.760 309.546 Personaleomkostninger -130.422 -136.440 -139.414 -144.207 -152.528 Af- og nedskrivninger -10.385 -9.160 -6.150 -5.981 -6.840 Resultat før skat 123.501 131.433 106.625 113.420 132.607 Årets resultat 84.250 89.657 72.726 77.391 90.449

Balance Egenkapital 876.235 909.872 914.282 926.210 958.458 Balancesum 5.057.050 4.849.621 5.846.450 5.911.496 5.355.010

Antal medarbejdere 114 116 117 118 118

Nøgletal Egenkapitalens forrentning 9,77 % 10,04 % 7,97 % 8,41 % 9,60% Soliditetsgrad 17,33 % 18,76 % 15,64 % 15,67 % 17,90%

Udbytte til GS i mio. kr. 13,6 8,5 4,8 8,3 4,5

52 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Årsregnskabet 2017 Forventninger til 2018 GrønlandsBANKEN har i de seneste år udbetalt udbyt- Den økonomiske udvikling i Grønland ventes mode- te de år, hvor det har været muligt i forhold til bank- rat forbedret i 2018. Den øgede aktivitet konstateret pakkeordningerne. i 2017 forventes at fortsætte i 2018. Samtidig forventes der dog en række omkostninger til IT-udvikling, Bankens basisdrift har fra årets start været påvirket men samlet forventes omkostningsudviklingen meget af lavere udbytte på aktier og faldende obligations- moderat i 2018. renteindtægter, der for hele året er kr. 8,7 mio. lavere end i 2016. Samtidig er den negative rente på penge- Fortsat usikkerhed om kapitalmarkederne kan påvirke markedet og i Nationalbanken fortsat i 2017. Negati- bankens kursreguleringer, mens tab og nedskrivninger ve indlånsrenter på bankens største indlån har i et vist fortsat forventes på et moderat til lavt niveau. Ban- omfang kompenseret for tabet ved placering af likvidi- kens forventning til årets resultat før skat er herefter tet på pengemarkedet og i nationalbanken. 120-140 mio.kr.

Til gengæld har banken haft succes med at øge ud- lånsmængden. Stigende udlån, forbedret indlånsmar- ginal og stigende aktivitet overalt i banken har samlet medført, at indtægterne er væsentligt over niveauet i 2016. Samlet er der en pæn stigning i netto rente- og gebyrindtægter på kr. 19,8 mio. eller 6,8 % if.t. 2016.

På omkostningssiden er banken påvirket af stigende IT-udgifter og en række engangsomkostninger rela- teret til bankens 50-års jubilæum og udvikling af bankens pensionsprodukter.

I 2017 blev der gennemført lovgivning i Grønland, der muliggør pensionsopsparing i pengeinstitutter. Samti- dig blev det gjort obligatorisk at spare op til pension. I den sammenhæng gennemførte banken en betydelig investering i uddannelse, produkt- og konceptudvik- ling. Banken nåede de forretningsmæssige mål i 2017 på pensionsområdet, men det vil først i de kommende år få den forretningsmæssige betydning, som man ser i ex. danske pengeinstitutter.

Konjunkturopgangen i 2016 og den fortsatte gode økonomiske udvikling på mange områder i Grønland i 2017 givet aktivitet i banken. Sammen med en skar- pere profilering og stærke forretningsmæssige tiltag har det medført en høj aktivitet og resulteret i det hø- jeste niveau for udlån og garantier i bankens historie. Den positive konjunkturudvikling, stærkt medarbejde- rengagement og effekter af forretningsmæssige tiltag har haft tydelig effekt.

52 53 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Bilag 16 - Sikuki Nuuk Harbour A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Lars Karlsson Medlem Anna-berit Koertz Adresse Medlem Christine M. F. Tønnesen Postboks 4102 Medlem Haukur Óskarsson 3900 Nuuk Medlem Lars Boris Pedersen Medlem Christine M. F. Tønnesen Webadresse http://www.sikuki.gl

Adm. Direktør John Rasmussen MR: Medarbejderrepræsentant

Sikuki Nuuk Harbour A/S’ formål er at anlægge, eje, drive og udvikle havneområder og dermed beslægtet virksomhed i Nuuk. Sikuki er et kommercielt havneselskab, og brugerbetaling udgør sammen med udlejning af arealer og salg af serviceydelser selskabets indtægtsgrundlag. Sikuki overtog de eksisterende arealer 1. juli 2016, og det har også i 2017 været nødvendigt med et tæt samarbejde med brugerne om implementeringen af de tiltag, der er taget for at fungere som kommerciel havn.

Regnskabstal (i t.kr.) 2013 2014 2015 2016 2017 Resultatopgørelse Nettoomsætning 0 0 0 4.368 43.320 Personaleomkostninger 0 -1.071 -1.732 -3.029 -4.454 Af- og nedskrivninger 0 -28 -30 -383 -6.643 Driftsresultat 0 -1.718 -2.525 -2.951 12.442 Resultat før skat 0 -1.665 -2.511 -2.951 12.442 Årets resultat 0 -1.246 -1.634 -2.012 8.485

Varebeholdninger 0 0 0 0 0 Likvide beholdninger 0 58.286 421.077 83.268 46.953 Egenkapital 0 98.754 97.119 95.107 103.593 Kortfristet gæld 0 950 43.112 43.111 33.866 Langfristet gæld 0 0 547.058 543.799 530.795 Balancesum 0 99.704 687.289 682.017 668.254

Antal medarbejdere 0 1 2 6 6

Nøgletal Overskudsgrad - - - -67,55 % 28,72% Afkastningsgrad - -3,45 % -0,64 % -0,43 % 1,84% Egenkapitalens forrentning - -2,52 % -1,67 % -2,09 % 8,54% Soliditetsgrad - 99,05 % 14,13 % 13,95 % 15,50%

Udbytte til GS i mio. kr. 0 0 0 0 0

54 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Årsregnskabet 2017 Forventninger til 2018 Som det fremgår af ovenstående tabel 1 er Sikuki Selskabet forventer i 2018 et regnskabsmæssigt Nuuk Harbour A/S i 2017 overgået fra projekt- og overskud, dog ikke på et niveau tilsvarende regnskabs- etableringsfasen til en driftsfase. Havneudvidelsen er året 2017. således overstået og selskabet er påbegyndt ibrugtagningen af de nye faciliteter, flytningen af containerter- minalen og driften af de øvrige havnearealer. Overdra- gelsen af terminalanlægget fandt sted den 14. august 2017 og den officielle indvielsen fandt sted den 22. september 2017.

Selskabet har i 2017, efter overgangen til en driftsfase, præsenteret et resultat på 8,5 mio.kr. Resultatet er ifølge selskabets bestyrelse bedre end forventet og er således at betragte som tilfredsstillende.

Fokus for regnskabsåret 2017 har været overdragel- sen og ibrugtagningen af havneanlægget og de tilhø- rende aktiviteter. Selskabet har derfor i 2017 haft fokus på færdiggørelsen af den nye terminal og på driften af de eksisterende havneanlæg.

Efter færdiggørelsen af byggeriet på Admiralitetsøer- ne har Royal Arctic Line flyttet hovedparten af sine aktiviteter til den nye containerterminal. Dette har åbnet for at give havnens øvrige aktører, mere fleksibilitet, bedre plads og nye muligheder for udvikling og vækst. Arealerne forventes at blive centrum for fiskeri og for turisme, ligesom der er frigjort arealer, der udlejes til andre virksomheder med behov for plads til udvikling. Selskabets organisation består ved udgangen af 2017 af en administrerende direktør, en økonomichef, en teknisk chef, en havneingeniør og to havneassistenter.

54 55 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Bilag 17 – Kalaallit Airports A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Johannus Egholm Hansen Medlem Peter Christiansen Adresse Medlem Louise Hasle Aqqusinersuaq 48A Medlem Aviâja Lyberth Lennert Postboks 2000 Medlem Finn Gaarsmand 3900 Nuuk Medlem Jàkup Sverri Kass

Webadresse http://www.kair.gl

Adm. Direktør Steffen Ulrich-Lynge MR: Medarbejderrepræsentant

Kalaallit Airports A/S blev stiftet af Grønlands Selvstyre d. 1. juli 2016. Selskabets formål er at anlægge, eje og drive to internationale lufthavne i Nuuk, Ilulissat og en nordatlantisk lufthavn i Qaqortoq og dermed be- slægtet virksomhed. Selskabet muliggør etablering og anvendelse af én samlet kompetent og professionel organisation med relevante erfaringer med henblik på at undersøge mulighederne for etablering af de to udvide- de internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat samt anlæggelsen af en nordatlantisk lufthavn i Qaqortoq.

Regnskabstal (i t.kr.) 2013 2014 2015 2016 2017 Resultatopgørelse Nettoomsætning -2.226 Personaleomkostninger -6.253 Af- og nedskrivninger -20 Driftsresultat -8.499 Resultat før skat -10.091 Årets resultat -10.091

Balance Varebeholdninger 0 Likvide beholdninger 244.204 Egenkapital 189.909 Kortfristet gæld 4.059 Langfristet gæld 94.300 Balancesum 288.268

Antal medarbejdere 4

Nøgletal Overskudsgrad - Afkastningsgrad -5,90% Egenkapitalens forrentning -10,63% Soliditetsgrad 65,88%

Udbytte til GS i mio. kr. 0

56 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Årsregnskabet 2017 Året 2018 bliver således endnu et travlt år for Kalaal- Årsregnskabet for Kalaallit Airports A/S dækker i lit Airports A/S, hvor de væsentligste aktiviteter 2017 over en udvidet regnskabsperiode på 18 måne- vil bestå af: der fra 1. juli 2016 til 31. december 2017. • Tilvejebringelse af lånefinansiering til lufthavnspro- jekterne på det internationale lånemarked Af ovenstående tabel kan det ses, at selskabet i regn- • Udbud af anlægsarbejderne på lufthavnene i Nuuk skabsperioden har præsteret et negativt resultat på og Ilulissat 10,1 mio.kr., hvilket er i tråd med den forventede ud- • Gennemførelse af supplerende vejr- og vindunder- vikling for selskabet. Selskabet er i en projektfase og søgelser i Qaqortoq på den baggrund har der ikke været forventninger om • Valg af totalrådgiver for lufthavnsbygningerne i hver at selskabet skulle præstere positive resultater i den- af lufthavnene i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq ne fase. • Opstart af anlægsarbejderne i lufthavnen i Nuuk.

Forventningerne for 2018 Selskabet forventer et driftsunderskud i 2018 i ni- I løbet af 2018 forventes det praktiske anlægsarbejde veauet 10 – 15 mio.kr. og der forventes investeringer i forhold til lufthavnene at tage form. Udbuddet af lan- i niveauet 400 mio.kr. i 2018, først og fremmest i for- dingsbanerne med tilhørende tekniske installationer, bindelse med opstart af anlægsarbejderne på den nye forpladser, vejanlæg, samt omlægning af visse forsy- lufthavn i Nuuk. ningsledninger forventes at ske i maj 2018 og med forventet opstart af anlægsarbejderne i Nuuk i september/oktober 2018, og med forventet opstart af an- lægsarbejderne i Ilulissat i april 2019.

Udbuddet af landingsbanen i Qaqortoq skulle oprinde- lig følge samme tidsplan, men er indtil videre udskudt på grund af behovet for udførelse af yderligere tekniske undersøgelser omkring de vejr- og vindmæssi- ge forhold på det sted, hvor landingsbanen forudsæt- tes placeret. Disse undersøgelser forventes afsluttet i 2018, hvorefter der kan ske endelig projektering af landingsbanen, med nødvendig hensyntagen til resultatet af de yderligere nødvendige vejr- og vindmæssi- ge undersøgelser, ligesom udførelsestidsplanen til den tid kan fastlægges.

Selskabet har arbejdet intenst og konstruktivt sammen med en tværdepartemental arbejdsgruppe bestå- ende af embedsmænd hos Naalakkersuisut omkring tilvejebringelsen af finansiering af lufthavnsprojekter- ne. Som resultat heraf vedtoges det med Finansloven for 2018, at bemyndige Naalakkersuisut at indskyde op til 2,1 mia. kr. i Kalaallit Airports A/S som egenkapital over en ca. 6-årig periode, og at udstede Selvsty- regaranti for den resterende lånefinansiering op til 2,0 mia. kr.

Selskabet har desuden, efter forudgående udbud, hy- ret Danske Bank som finansiel rådgiver til at bistå med søgningen af lån på det internationale lånemarked. Det er selskabets målsætning, at tilvejebringelsen af låne- finansieringen, som forventes at blive på mellem 1,5 og 2,0 mia. kr., vil være afsluttet omkring slutningen af 2018.

56 57 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Bilag 18 - Nukissiorfiit

Nettostyret virksomhed Ansvarligt ressortdepartement Departementet for Erhverv og Energi Adresse Postboks 1080 3900 Nuuk

Webadresse http://www.nukissiorfiit.gl

Adm. Direktør Michael Pedersen

Nukissiorfiit er en energiforsyningsvirksomhed. Virksomheden har ansvaret for produktion og distribution af både el, vand og varme til størstedelen af forbrugerne over hele Grønland. Der foregår fortsat en omfattende krydssubsidiering mellem bosteder og fra varme til el og vand. Virksomheden er samtidig bygherre på anlægsprojekter i tilknytning til egen virksomhed.

Regnskabstal (i t.kr.) 2013 2014 2015 2016 2017 Resultatopgørelse Nettoomsætning 830.099 825.782 852.260 825.415 836.126 Personaleomkostninger -155.149 -157.299 -155.748 -170.246 -162.076 Af- og nedskrivninger -219.471 -232.617 -237.799 -244.639 -241.944 Driftsresultat 75.228 82.807 82.295 74.870 79.975 Resultat før skat -44.124 -33.379 -26.725 -25.796 -12.890 Årets resultat 11.477 -52.671 -23.199 -23.496 -12.890

Balance Varebeholdninger 93.778 91.095 75.168 75.094 75.752 Likvide beholdninger 38.777 78.904 38.878 36.641 15.086 Egenkapital 2.986.356 2.980.402 2.993.431 2.995.806 2.996.628 Kortfristet gæld 240.232 238.548 245.004 230.176 139.932 Langfristet gæld 1.864.953 1.729.544 1.596.740 1.466.919 1.466.439 Balancesum 5.091.541 4.948.499 4.835.175 4.692.901 4.602.999

Antal medarbejdere 366 373 372 375 374

Nøgletal Overskudsgrad 9,06 % 10,03 % 9,66 % 9,07 % 9,56% Afkastningsgrad 1,49 % 1,65 % 1,68 % 1,57 % 1,72% Egenkapitalens forrentning 0,39 % -1,77 % -0,78 % -0,78 % -0,43% Soliditetsgrad 58,65 % 60,23 % 61,91 % 63,84 % 65,10%

Udbytte til GS i mio. kr. 0 0 0 0 0

58 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Årsregnskabet 2017 Omsætningen steg fra 825 mio. kr. i 2016 til 836 mio. kr. i 2017, hvilket hovedsageligt skyldes prisstigningen på varme som følge af udviklingen i olieprisen. Drift- stilskuddet fra landskassen er ikke medtaget i virksomhedens ordinære resultat. Over de sidste ti år har Nukissiorfiit modtaget 778 mio. kr. fra landskassen til dækning af driftsunderskud. I 2010 blev det af Inatsi sartut besluttet, at tilskuddet til Nukissiorfiit skal væ- re udfaset i 2018. Tilskuddet udgjorde i 2016 24 mio. kr. mod 34,4 mio. kr. i 2014. I 2017 vil tilskuddet udgø- re 13,7 mio.kr.

58 59 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Bilag 19 - Asiaq

Nettostyret virksomhed Ansvarligt ressortdepartement Departementet for Finanser Adresse Postboks 1080 3900 Nuuk

Webadresse http://www.nukissiorfiit.gl

Adm. Direktør Bo Naamansen

Asiaqs kerneopgaver er at indsamle, opbevare, analysere og formidle data vedrørende det fysiske (ikke- levende) miljø i Grønland. Asiaqs data stammer fra kortlægninger af byer, bygder og dele af det åbne land, målinger af vandressourcer, klima og aktuelt vejr samt anlægstekniske forundersøgelser. Asiaq deltager desuden i forskningsprojekter, der udføres i Grønland.

Regnskabstal (i t.kr.) 2013 2014 2015 2016 2017 Resultatopgørelse Nettoomsætning 10.746 6.239 5.684 11.592 17.590 Personaleomkostninger -5.725 -5.634 -4.949 -6.510 -2.749 Af- og nedskrivninger -613 -632 -510 -693 -867 Driftsresultat -15.166 -17.538 -15.986 -16.011 -10.261 Resultat før skat -15.089 -17.467 -15.989 -16.021 -10.261 Årets resultat 1.096 -975 -1.371 -3.644 3.181

Balance Varebeholdninger 84 117 134 733 1.861 Likvide beholdninger 16.202 17.401 14.186 9.309 7.719 Egenkapital 23.127 22.151 23.533 19.888 20.925 Kortfristet gæld 4.121 4.073 5.308 5.451 4.971 Langfristet gæld 0 0 0 0 0 Balancesum 27.248 26.224 28.841 25.339 25.896

Antal medarbejdere 26 26 26 26 27

Nøgletal Overskudsgrad -141,13 % -281,10 % -281,25 % -138,12 % -58,33% Afkastningsgrad -56,96 % -65,60 % -58,06 % -59,10 % -40,05% Egenkapitalens forrentning 4,85 % -4,31 % -6,00 % -16,78 % 15,59% Soliditetsgrad 84,88 % 84,47 % 81,60 % 78,49 % 80,80%

Udbytte til GS i mio. kr. 0 0 0 0 0

60 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Årsregnskabet 2017 Med bevillingen fra landskassen har virksomheden haft underskud de seneste tre regnskabsår. Gælden udgør fortsat en begrænset om end stigende del af den samlede balancesum, hvorimod den likvide beholdning i 2017 er faldet med omkring 1,5 mio. kr.

Virksomhedens økonomi er præget af en generel af- matning i samfundet og krav fra Selvstyret om at reducere omkostningerne.

Når større afgrænsede projekter gennemføres, har forskellige fonde ofte tilført midler til Asiaq til dæk- ning for udgifter. Disse udgifter kan f.eks. være ind- køb af udstyr, helikopterchartre og underleverandører. Det er imidlertid almindeligt, at bevilgede fondsmidler først udbetales flere måneder efter, at de under- liggende udgifter er afholdt af Asiaq. Periodiseringen af fondsmidler og periodiseringen af de udgifter, som fondsmidler skal dække sker i nogle tilfælde i hver sit regnskabsår.

60 61 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Bilag 20 - Mittarfeqarfiit

Nettostyret virksomhed Ansvarligt ressortdepartement Departementet for Bolig og Infrastruktur Adresse Postboks 1036 3900 Nuuk

Webadresse http://www.mit.gl

Adm. Direktør Marie Fleischer

Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne, varetager luftfartsinfrastrukturen i Grønland og servicerer alle luft- fartsselskaber, som benytter sig af disse. Mittarfeqarfiit står for driften af i alt 13 lufthavne og 46 helikopterflyvepladser. Mittarfeqarfiit driver derudover hoteller og varetager en række samfunds-relaterede ydelser.

Regnskabstal (i t.kr.) 2013 2014 2015 2016 2017 Resultatopgørelse Nettoomsætning 357.938 354.462 367.867 392.164 413.031 Personaleomkostninger -151.862 -149.653 -153.609 -155.670 -171.381 Af- og nedskrivninger -62.555 -59.443 -57.971 -60.147 -63.962 Driftsresultat -50.446 -43.955 -40.305 -20.628 -35.604 Resultat før skat 53.704 -47.606 -44.090 -22.069 -37.732 Årets resultat 53.704 -47.606 -44.090 -22.069 -37.732

Balance Varebeholdninger 78.215 78.028 68.123 60.180 58.058 Likvide beholdninger 6.695 7.666 11.591 6.723 20.548 Egenkapital 1.516.708 1.479.826 1.445.808 1.417.676 1.373.481 Kortfristet gæld 105.595 104.825 100.932 75.383 118.636 Langfristet gæld 0 0 0 0 0 Balancesum 1.622.303 1.584.651 1.546.739 1.493.058 1.492.117

Antal medarbejdere 414 398 388 404 412

Nøgletal Overskudsgrad -14,09 % -12,40 % -10,96 % -5,26 % -8,62% Afkastningsgrad -3,06 % -2,74 % -2,57 % -1,36 % -2,39% Egenkapitalens forrentning 3,48 % -3,18 % -3,01 % -1,54 % -2,70% Soliditetsgrad 93,49 % 93,38 % 93,47 % 94,95 % 92,05%

Udbytte til GS i mio. kr. 0 0 0 0 0

62 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018

Årsregnskabet 2017 Som nettostyret virksomhed er Mittarfeqarfiits regnskab tæt knyttet til landskassen. Afskrivninger i Mit- tarfeqarfiits regnskab ligger i landskassen, og det er også landskassen, som har afholdt anlægsudgifterne til de nye lufthavne. Der foregår en omfattende krydssubsidiering mellem overskudsgivende lufthavne til øvrige lufthavne og helikopterflyvepladser.

Uanset at samtlige effektiviseringstiltag blev gen- nemført, ville virksomheden komme ud med et betragteligt underskud. Som nettostyret virksomhed er det ikke meningen, at virksomheden skal skabe et overskud, hvilket afspejler sig i regnskabet.

Mittarfeqarfiit er på en række områder reguleret via lovgivning, herunder minimumsmandskab, intervaller for servicering af udstyr mv. Dette er udgifter, som er faste, uanset om der er høj eller lav aktivitet. Derud- over varetager Mittarfeqarfiit en række samfundsre- laterede opgaver, som ikke er overskudsgivende for virksomheden og i realiteten finansieres gennem luft- havnsafgifterne.

Det beregnede vedligeholdelsesefterslæb udgjorde 1.040,4 mio. kr. pr. 31. december 2017. Vedligeholdel- sesefterslæbet er opgjort teoretisk i forhold til for- skel mellem afskrivninger og reinvesteringer i de enkelte år.

62 63 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018