DOCSLIB.ORG

Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse Til Inatsisartut 2018

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse Til Inatsisartut 2018 Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2018 EM 2018/omdeles November 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 Forord Den grønlandske økonomi er kendetegnet ved, at de selvstyreejede selskaber har en stor betydning for produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet. De selvstyreejede selskabers aktiviteter omfatter dels traditionelle offentlige aktivitetsområder som infrastruktur, men også inden for erhvervsvirksomhed, hvor aktiviteterne blandt andet omfatter fiskeri, skibstrafik samt engros- og detailhandel. Overordnet set er de selvstyreejede virksomheder organiseret i enten aktieselskabsform eller som en nettostyret virk- somhed. Ved udgangen af 2017 ejede selvstyret aktier i 15 aktieselskaber, hvoraf 13 er helejet og 2 er del- vist selvstyreejede. Derudover har selvstyret 3 nettostyrede virksomheder. De selvstyreejede selskaber og virksomheder har gennemgående en stærk og professionel ledelse i direk- tion og bestyrelse. Naalakkersuisut prioriterer en optimal ledelsessammensætning i selskaber og virksom- heder, således at ledelsen rummer et solidt kendskab til samfundsforholdene og til leldelse inden for det område, virksomheden opererer i. Selskabsredegørelsen beskriver selskabernes resultater i 2017 både i tal og i ord. Naalakkersuisut er af den overbevisning, at det er overordnet set er positiv læsning. Med disse ord vil jeg ønske god læselyst. Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen 2 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 Indhold 1. Indledning ..................................................................................................................................................... 4 2. Personalepolitik ......................................................................................................................................... 4 3. Mangfoldighed ............................................................................................................................................ 4 4. Åbenhed og gennemsigtighed .............................................................................................................. 5 5. Opsamling og initiativer for det kommende år ............................................................................... 6 6. Selvstyrets aktieposter m.v. ................................................................................................................. 9 6.1. Selvstyrets aktieposter ..................................................................................................... 9 6.2. Om regnskabsåret 2017 ..................................................................................................10 6.2.1. Omsætning ............................................................................................................................11 6.2.2. Årets resultat ......................................................................................................................12 6.2.3. Afkast til aktionæren – udbytteindtægter og kapital indskud ..........................13 6.2.3.1. Udbytte ..................................................................................................................................14 6.2.3.2. Kapitalindskud .....................................................................................................................14 6.2.4. Nettorentebærende gæld ...............................................................................................15 6.2.5. Lønudvikling og antal ansatte .......................................................................................18 6.2.6. Skattebetalinger fra Selvstyrets selskaber ............................................................20 Bilag 1 - Definitioner og nøgletal ..............................................................................................................21 Bilag 2 - Om de enkelte aktieselskaber ..................................................................................................23 Bilag 3 – INI A/S ..............................................................................................................................................24 Bilag 4 - Great Greenland A/S....................................................................................................................26 Bilag 5 - Greenland Oil Spill Response A/S ...........................................................................................28 Bilag 6 - Greenland Holding A/S ................................................................................................................30 Bilag 7 - Ejendomsaktieselskabet Illuut A/S .......................................................................................32 Bilag 8 – KNI A/S .............................................................................................................................................34 Bilag 9 - Nunaoil A/S ......................................................................................................................................37 Bilag 10 – Royal Arctic Line A/S ...............................................................................................................39 Bilag 11 - Royal Greenland A/S .................................................................................................................42 Bilag 12 - Tele Greenland A/S ....................................................................................................................45 Bilag 13 - Visit Greenland A/S ...................................................................................................................47 Bilag 14 - Air Greenland A/S ......................................................................................................................49 Bilag 15 - GrønlandsBANKEN A/S ...........................................................................................................52 Bilag 16 - Sikuki Nuuk Harbour A/S .........................................................................................................54 Bilag 17 – Kalaallit Airports A/S ...............................................................................................................56 Bilag 18 - Nukissiorfiit ..................................................................................................................................58 Bilag 19 - Asiaq ................................................................................................................................................60 Bilag 20 - Mittarfeqarfiit .............................................................................................................................62 2 3 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 1. Indledning Redegørelsen vil som i de foregående år fokusere på de selvstyreejede aktieselskaber. Endvidere omta- les udviklingen i de nettostyrede virksomheder. De nettostyrede virksomheder er dog ikke i fokus i rede- gørelsen, men er medtaget på relevante steder og kan findes i bilag 18-20. Ved at inkludere de nettostyre- de virksomheder i redegørelsen gives der et overblik over selvstyrets samlede ejerskabsrolle til virksom- heder. En mere sammenhængende opgørelse for alle Selvstyrets virksomheder bidrager til en styrkelse af beslutningsgrundlaget og økonomistyringen i den samlede offentlige sektor. Dette ligger også i tråd med EU’s anbefalinger i forhold til en styrkelse af økonomistyringen. 2. Personalepolitik Det er vigtigt at sikre sig, at de offentligt ejede selskaber hver især har en personalepolitik. Personalepoli- tikken på en arbejdsplads har mange funktioner. Den er med til at gøre selskabernes organisation fleksibel, at skabe trivsel blandt medarbejderne, og giver mulighed for udvikling af de rette kompetencer for medar- bejderne, så arbejdsopgaverne bliver udført så effektivt og kvalificeret som muligt. Den skal samtidig bi- drage til at rekruttere fremtidige ledere ved at finde personer med lederpotentiale og udvikle disse til at varetage ledelsesfunktioner. 3. Mangfoldighed Naalakkersuisut ønsker at sikre kvinder og mænd lige muligheder for indflydelse og deltagelse i erhvervsli- vet. Det er et erklæret politisk mål at styrke den samfundsøkonomiske udvikling, ved at skabe fokus på den samlede talentmasse og ved at fremme en ligelig kønsfordeling i ledelses- og beslutningsprocesserne. Der har derfor været et særligt fokus på at opnå ligelig kønsfordeling blandt de bestyrelses-medlemmer, som Naalakkersuisut udpeger. I nogle af selskaberne er Naalakkersuisut ikke i stand til at bestemme bestyrelsessammensætningen, idet selskaberne kun er delvist ejet af Selvstyret. Her kan nævnes et eksempel som Air Greenland, hvor Naalak- kersuisut vælger to medlemmer, mens henholdsvis den danske stat og SAS ligeledes vælger to medlemmer hver til bestyrelsen. I GrønlandsBANKEN udpeges bestyrelsen af flere aktionærer, hvorfor denne ikke ind- går i tabellen. 4 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 Tabel 1. Oversigt over, i hvilket omfang den kønsmæssige sammensætning af de af Naalakker­ sui sut udpegede bestyrelsesmedlemmer, opfylder intentionen i ligestillingslovens § 7. Aktieselskaber / År 2013 2014 2015 2016 2017 opfyldt (m/k) opfyldt (m/k) opfyldt (m/k) opfyldt (m/k) opfyldt (m/k) Air Greenland* Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Great Greenland
Load more

Recommended publications
  • North Atlantic Energy Network January 2016
    North Atlantic Energy Network January 2016 Orkustofnun (OS) - National Energy Authority of Iceland Norges Arktiske Universitet (UiT) - The Arctic University of Norway Energy Styrelsen - Danish Energy Agency Jarðfeingi - Faroese Earth and Energy Directorate Shetland Islands Council - Economic Development Service Greenland Innovation Centre 1 2 EXECUTIVE SUMMARY The aim of the North Atlantic Energy Network project was to investigate how isolated energy systems in the North Atlantic can be connected to Norway and Greenland to form an electrical grid in the North Atlantic. Representatives of Greenland, Iceland, Faroe Islands, Shetland and Norway met in Copenhagen in the end of February 2015 to formulate how to tackle this question. Each country documented its status regarding energy production and potentials in the fields of renewable energy and the technological aspects were investigated. Greenland has a big hydropower and solar energy potential, which is not known in detail. Further work is needed to map the potentials. Due to lack of infrastructure and experience a cable connection between Greenland and the neighbouring countries is not realistic in the nearest future. It is technically possible to connect all of the neighbouring countries around Iceland with subsea cables. Iceland now produces about 18 TWh of electricity per year and could have the potential to double the production from geothermal and hydropower alone. There are many unclear aspects that need to be investigated further to draw a full picture of the pros and cons of interconnectors from Iceland. The legal and regulatory framework must be in place before a project of this kind can be realized and extensive grid reinforcements are needed to support export through a cable at a single connection point in Iceland.
    [Show full text]
  • Vurdering Af Samfundsmæssig Bæredygtighed
    Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af november 2009) Afleveret til Råstofdirektoratet til offentlig høring Marts 2012 – rev. juli 2012 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport INDHOLDSFORTEGNELSE Page SAMMENDRAG 1 1 INDLEDNING 23 1.1 Formål med og fremgangsmåde for en VSB 23 1.2 Undersøgelsesområde for projektets VSB 25 1.2.1 Påvirkede områder 25 1.2.2 Kort beskrivelse af VSB-undersøgelsesområdet 26 1.3 Anerkendelser 28 2 POLITIK, JURIDISK OG ADMINISTRATIV STRUKTUR I RELATION TIL PROJEKTETS VSB 30 2.1 Den generelle politiske situation i Grønland 30 2.2 Juridiske rammebetingelser 30 2.2.1 Grønlandsk lovgivning 30 2.2.2 Forordninger om sundhed og sikkerhed af relevans for projektet 32 2.2.3 Nationale retningslinjer af relevans for projektet 32 2.2.4 Internationale foreninger og konventioner 33 2.3 Skatter og indtægter 33 2.3.1 Koncessionshonorarer 33 2.3.2 Skatteregulering 33 2.4 Retningslinjer for VSB 35 3 PROJEKTBESKRIVELSE 36 3.1 ISUA-projektet 36 3.2 ISUA-projektets nøgleelementer og infrastrukturer 37 3.3 Forventet implementeringstidsplan for ISUA-projektet 41 3.4 Nødvendig arbejdskraft i ISUA-projektets anlægsfase og driftsfase 41 3.4.1 Anlægsfase 41 3.4.2 Driftsfasen 42 4 VSB-METODIK 47 4.1 Baggrundsundersøgelse 47 4.2 Indsamling af data fra sekundære kilder og research fra primærkilder 48 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport 4.3 Metoder til analyse
    [Show full text]
  • Miljøhandlingsplan 2006-2010
    Miljøhandlingsplan 2006-2010 PINNGORTITAQ SUNNGIFFILLU EQQAKKAT AFFALD NATUR & FRITID SULIFFEQARFIIT MINGUTSITSINEQ VIRKSOMHEDER FORURENING Nuup Kommunea Forvaltningen for Teknik og Miljø NOVEMBER 2006 NUUP KOMMUNEA MILJØHANDLINGSPLAN 2006 – 2010 Resumé............................................................................................... 3 Læsevejledning.................................................................................. 4 Aktivitetsplan ...................................................................................... 5 Projektkatalog .................................................................................. 13 Virksomheder og anlæg ................................................................. 14 Der skal udføres tilsyn på miljøbelastende virksomheder, hvor Nuup Kommunea er tilsynsmyndighed mindst en gang hvert 2. år................................................................................................. 14 Alle forurenende virksomheder i Nuup Kommunea skal informeres om deres miljømæssige ansvar i løbet af de kommende fire år. ...................................................................... 16 Minimum 90 % af affaldet fra byggepladser mv. skal sorteres og bortskaffes korrekt ..................................................................... 20 Naturforvaltning............................................................................. 25 Affaldsbortskaffelsen i fjordsystemet, det åbne land og ved hytter skal forbedres. ...........................................................................
    [Show full text]
  • Greenland Last Ice Area
    kn Greenland Last Ice Area Potentials for hydrocarbon and mineral resources activities Mette Frost, WWF-DK Copenhagen, September 2014 Report Greenland Last Ice Area. Potentials for hydrocarbon and mineral resources activities. The report is written by Mette Frost, WWF Verdensnaturfonden. Published by WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV. Denmark. Phone +45 3536 3635 – E-mail: [email protected] WWF Global Arctic Programme, 275 Slater Street, Ottawa, Ontario, K1P 5L4. Canada. Phone: +1 613 232 2535 Project The report has been developed under the Last Ice Area project, a joint project between WWF Canada, WWF Denmark and WWF Global Arctic Programme. Other WWF reports on Greenland – Last Ice Area Greenland Last Ice Area. Scoping study: socioeconomic and socio-cultural use of the Greenland LIA. By Pelle Tejsner, consultant and PhD. and Mette Frost, WWF-DK. November 2012. Seals in Greenland – an important component of culture and economy. By Eva Garde, WWF-DK. November 2013. Front page photo: Yellow house in Kullorsuaq, Qaasuitsup Kommunia, Greenland. July 2012. Mette Frost, WWF Verdensnaturfonden. The report can be downloaded from www.wwf.dk [1] CONTENTS Last Ice Area Introduction 4 Last Ice Area / Sikuusarfiit Nunngutaat 5 Last Ice Area/ Den Sidste Is 6 Summary 7 Eqikkaaneq 12 Sammenfatning 18 1. Introduction – scenarios for resources development within the Greenland LIA 23 1.1 Last Ice Area 23 1.2 Geology of the Greenland LIA 25 1.3 Climate change 30 2. Mining in a historical setting 32 2.1 Experiences with mining in Greenland 32 2.2 Resources development to the benefit of society 48 3.
    [Show full text]
  • Matematik Problemregning August 2015
    AEU-2 MATEMATIK PROBLEMREGNING AUGUST 2015 Tidspunkt.: Individuel besvarelse 9.00 – 11.30 Dato: Den 14. august 2015 Hjælpemidler: Lommeregner Lineal Passer Vinkelmåler Formel- og tabelsamling Egne noter Relevante bøger Ordbøger Varighed: I alt 2,5 timer Kursistens navn: Cpr. Nr. : Piareersarfik: Prøvevagtens navn: Side 1 af 5 NUUK CENTER Der er mange forskellige forretninger i Nuuk, bl.a. det store Nuuk Center. Nuuk center har følgende afdelinger: Afdelinger Areal Butikker 9500 m2 Kælder 6000 m2 Kontortårn 7000 m2 Gang og toiletarealer ? Hele Nuuk center i alt 25000 m2 1. Beregn hvor mange m2, gang- og toiletarealet er. 2. Beregn hvor stor en brøkdel, gang- og toiletarealet er af hele centerets areal. Pisiffik har halvdelen af butikkernes areal. 3. Beregn hvor stort Pisiffiks areal er. Åbningstider: Pisiffik: De øvrige butikkers åbningstider: Alle ugens dage : Mandag – torsdag: 09.00 – 20.00 10 .00 – 18.00 Fredag: Bageren : 10.00 – 19.00 Lørdag: Alle ugens dage: 10.00 – 17.00 07.00 – 20.00 Søndag: 11.00 – 17.00 4. Beregn Pisiffiks og bagerens åbningstider om ugen ialt. 5. Tegn et søjlediagram over de øvrige butikkers åbningstider om ugen. Side 2 af 5 INDE I CENTERET Der er en rulletrappe i centeret. Under trappen er der tegnet en retvinklet trekant for at måle højden fra gulvet til undersiden af trappen. Pythagoras: a2 + b2 = c2. 6. Beregn højden ved hjælp af tallene på tegningen (helt tal). Playstation 4 Førpris: 3899 kr Nupris: 2.777.- Mobiltelefoner Iphone6 Galaxy E1200 Sony S3 Mini Xperia E 4555,- 1199,- 149,- 799,- 7. Beregn prisforskellen på førpris og nupris på Playstation 4.
    [Show full text]
  • University of Copenhagen Faculty Or Humanities
    Moving Archives Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Jørgensen, Anne Mette Publication date: 2017 Document version Other version Document license: CC BY-NC-ND Citation for published version (APA): Jørgensen, A. M. (2017). Moving Archives: Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Download date: 08. Apr. 2020 UNIVERSITY OF COPENHAGEN FACULTY OR HUMANITIES PhD Thesis Anne Mette Jørgensen Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Supervisor: Associate Professor Ph.D. Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Name of department: Department of Cross-Cultural and Regional Studies Name of department: Minority Studies Section Author(s): Anne Mette Jørgensen Title and subtitle: Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Topic description: Memory, emotion, agency, history, visual anthropology, methodology, museums, post-colonialism, Greenland Supervisor: Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Cover photography: A table during a photo elicitation interview, Ilulissat April 2015 ©AMJørgensen 2 CONTENTS Pre-face 5 Abstract 7 Resumé in Danish 8 1. Introduction 9 a. Aim and argument 9 b. Research questions 13 c. Analytical framework 13 d. Moving archives - Methodological engagements 16 e. The process 18 f. Outline of the Thesis 23 2. Contexts 27 a. Themes, times, spaces 27 b. Industrialization in Greenland 28 c. Colonial and postcolonial archives and museums 40 d. Industrialization in the Disko Bay Area 52 3. Conceptualizing Memory as Moving Archives 60 a. Analytical framework: Memory, agency and emotion 61 b. Memory as agency 62 c. Memory as practice 65 d. Memory as emotion 67 e.
    [Show full text]
  • Jens Hansen Havde En Bondegård Lirum Lirum Lej …
    Kalaallisuuanut – nalunaarusiaq mumiguk Indholdsfortegnelse Forord 5 Ekstrakt 6 Indledning 9 Definition af funktionsevner 11 Motoriske evner 11 Sensoriske evner 11 Kognitive evner 13 Tilgængelighed som spejl af funktionsevne 14 Undersøgelsens definition af tilgængelighed 16 Undersøgelsens metode 18 Lovgivning og anbefalinger 19 Registrering 22 Undersøgelsesmaterialet 24 Bygningstypologi 27 Databehandling 29 Undersøgelses resultater 30 Investeringsbehov opdelt efter ejer 30 Investeringsbehov opdelt efter foranstaltningsområde 31 Forekomsten af afvigelser og gennemsnitspriser fordelt på foranstaltningsområder 32 Investeringsbehov opdelt efter bygningstyper 34 Landsdækkende tabel fordelt pr. by og pr. foranstaltning 36 Landsdækkende tabel med oversigt over ejere og bygningstyper 37 Bytabeller fordelt pr. foranstaltning, ejer og bygningstype 38 Nanortalik 38 Qaqortoq 39 Narsaq 40 Paamiut 41 Nuuk 42 Maniitsoq 43 Sisimiut 44 Kangaatsiaq 45 Aasiaat 46 Qasigiannguit 47 Ilulissat 48 Qeqertarsuaq 49 Uummannaq 49 Upernavik 50 Qaanaaq 51 Tasiilaq 52 Ittoqqortoormiut 53 Eksempel på registreringsark 54 Kildeoversigt 61 Bilagsliste 62 Bilag 2. Liste over undersøgte B-numre opdelt efter bygningstype 63 Forord Grønlands Selvstyre (tidl. Grønlands Hjemmestyre) har på flere samlinger haft handicappedes adgang til offentlige bygninger til debat. Det er bl.a. sket med henvisning til § 1 stk. 2 i landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. Heraf fremgår det, at alle offentlige bygninger så vidt muligt skal
    [Show full text]
  • KATUAQ NAL|KL 12-18 Facebook/Mamartutfestival Imai Indhold Tikilluarit Velkommen
    ARFININNGORNEQ|LØRDAG 17. 09.2016 KATUAQ NAL|KL 12-18 www.peqqik.gl facebook/mamartutfestival Imai Indhold Tikilluarit Velkommen s 3 Nerisassat nunaat Mad kortet s 4-5 Nerisassat pisussat Mad events s 6-7 Nerisassat – annitassat Mad – ud af huset s 8-9 Nerisassat ussikkit Smag på mad s 10-13 Nerisassat timilu Mad og kroppen s 14-17 Nammineq nerisassiorit Lav mad selv s 18-19 Nerisassat eqqumiitsuliat Mad og kunst s 20-21 Nerisassat oqaasertaat Ord om mad s 22-23 Nerisassat nuannersut Sjov med mad s 24 -25 Nerisassat nalorsitsaarutit Quizzer om mad s 26 TEAM Mamartut s 27 Qujanaq nerisannut Tak for mad s 29 Checklisti Checklisten s 32 2 Marmartut Festivalimut tikilluaritsi! Meeqqanut nuannersorpassuarnik sammisassaqarpoq assigiinngitsunillu ooqattaagassaqarluni! Velkommen til Mamartut Festival! Her er masser af sjove aktiviteter og forskellige smagsprøver for børn! 3 NERISASSAT nunaat 8 7 2 4 11 5 1 3 6 MAD kortet 14 10 18 9 13 8 1) Sarfalik i børnehøjde 7 19 2) Anaana og mad 3) Mamartut Nyhedsbureau 4) Spis Fisk 12 17 Spis Tang 5) Orienteringsløb for hele familien 6) Mamartut-oplevelser i Pisiffik 11 7) Mamartut Photobooth 16 8) Suppe-ræset 9) Sund Slik Workshop 10) Mad i gamle dage 1) Sarfalik meeqqallu 11) Tapas meeqqanut 11) Tapas for børn 2) Anaana nerisassallu 12) Ussigassat misilerarlugit 12) Sanseeksperimentariet 3) Mamartut nutaarsiassaataat Mamaq Skattejagti Aalisakkat Mamaq Skattejagt 4) Aalisagartorit qeqquartorit Helt i fisk 13) Nerisassat avatangiisillu 5) Arpanneq ilaqutariinnut 13) Mad og miljø 14) Isumassarsiorfik workshop tamanut 14) Kreativ workshop 16) Meeqqanut naatitsivik 6) Mamartut-misigisassat 16) Planteskole for børn Pisiffimmi 17) Ulloq ataaseq raajalerineq 17) Rejepiller for en dag 7) Mamartut Photobooth Aalisakkerivik Kalaallit nerisassaataat Fiskefabrikken 8) Suppe-mik sukkaniunneq Grønlandske råvarer 18) Mamartut Café 9) Mamakujuit peqqinnartut 18) Mamartut Café 19) Nerigit pisugit 10) Itsaq nerisassat 19) Spis og gå PISUSSAT Mamartut Festival ammassaaq nal.
    [Show full text]
  • TANBREEZ Project
    TANBREEZ Project Hydropower Plant REP0029, rev. 3 TANBREEZ Project Hydropower plant FINAL August 2013 Project no.: MTH 5302-791261 Document: REP0029 - Hydropower Plant, rev. 3.docx Date: August 2013 Revision: Rev. 3 Prepared by: TGOJ Reviewed by: NPB, P. A. Pedersen A/S Approved by: KUH MT Højgaard Grønland ApS c/o MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 9 DK-2860 Søborg Tel +45 7012 2400 Fax +45 7013 2421 [email protected] www.mth.dk Reg. no. 16 17 15 30 TANBREEZ Project August 2013 Hydropower Plant Revision: Rev. 3 791261/tgoj Page: 3/24 Table of Contents 1 Introduction ....................................................................... 5 1.1 Background............................................................................ 5 1.2 Base case in the feasibility study .............................................. 5 1.3 Scope of work ........................................................................ 6 1.4 List of abbreviations ................................................................ 6 1.5 Hydropower in Greenland ........................................................ 7 1.6 Overview of the existing power in the area ................................ 8 1.7 TANBREEZ power requirements .............................................. 10 1.8 Sub-conclusion ..................................................................... 11 2 Small hydropower plant options ....................................... 12 2.1 Available information ............................................................ 12 2.2 Description .........................................................................
    [Show full text]
  • Linguistic Landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, Signs, Multilingual, Urban, Minority, Indigenous
    The linguistic landscape of Nuuk, Greenland Abstract The purpose of this article is to present and analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Nuuk is a trilingual environment including the indigenous language (West Greenlandic), the former colonial language (Danish), and the global language (English). West Greenlandic is a somewhat unusual case among indigenous languages in colonial and postcolonial settings because it is a statutory national language with a vigorous use. Our analysis examines the use of West Greenlandic, Danish, and English from the theoretical perspective of centre vs. periphery, devoting attention to the primary audiences (local vs. international) and chief functions (informational vs. symbolic) of the signs. As the first investigation into the Greenlandic linguistic landscape, our analysis can contribute to research on signs in urban multilingual indigenous language settings. Keywords: linguistic landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, signs, multilingual, urban, minority, indigenous 1. Introduction The purpose of our study is to analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Scholarly enquiry into the linguistic landscape seeks to ascertain the practices and ideologies relating to the language appearing in public spaces. The public spaces included in this type of analysis consist of official signs (e.g. traffic signs, street names, government notices), private signs (e.g. shop names, private business signs, personal ads), graffiti, food packaging, notes, discarded items, and moving signs on buses or t-shirts (see e.g. see Gorter, 2006; Shohamy & Gorter, 2009; Jaworski & Thurlow, 2010). The dynamic, constantly mediated multimodal linguistic landscape gives space its meaning and interacts with the built environment (Moriarty, 2014a).
    [Show full text]
  • Årsregnskab 2019
    ÅRSREGNSKAB 2019 Transmissionslinje fra Sisimiut vandkraftværk FORORD Et år med medvind og modvind Vi har høje ambitioner i Nukissiorfiit. Der er meget, vi gerne vil udret­ problemer med vandforsyningen i Uummannaq. Der var behov for en te for samfundet og for virksomheden. Det gælder ikke mindst i for­ ekstraordinær indsats for at sikre rent drikkevand til Uummannaq og hold til at bidrage til den grønne omstilling og til at fastholde et lavt genetablere den normale vandforsyning. prisniveau for el, vand og varme. Vi arbejder for miljømæssig og øko­ nomisk bæredygtighed – i Nukissiorfiit og i samfundet. Regnskabet for 2019 viser, at Nukissiorfiits økonomi er lettere udfor­ dret. Vi havde samlet set et mindre underskud på 5 mio. kr., som dog I 2019 har vi kunnet glæde os over, at vi har nået en række af de mål, kunne have været meget værre. Vi formåede imidlertid at fastholde vi har sat os. Vi har dog også mødt udfordringer, som har betydet, at et lavt prisniveau på el, vand og varme på trods af et stigende pres på vi har været nødt til at tilrettelægge en del af vores arbejde anderle­ økonomien fra flere sider. des, end vi forventede ved årets start. I 2019 sagde vi farvel til Nukissiorfiits mangeårige energidirektør, Vi er stolte over, at vi er nået langt med planlægningen af, hvordan vi Michael Pedersen. Indtil der udpeges en ny energidirektør, bestrides kan bruge vedvarende energi over hele landet i stedet for olie. Vi er stillingen af Nukissiorfiits økonomidirektør, Claus Andersen-Aagaard. også stolte over, at vores indsats for høj vandkvalitet i bygderne har betydet, at de sidste kogeanbefalinger blev ophævet i 2019.
    [Show full text]
  • AURORA Nr. 1 2017 ISSN 1903-9433 Sulisitsisut Naqitertitaa
    Taamatut pisumi kalaallit inuussutaat peqataasariaqarput Her bør Grønlands unge være med SULISITSISUT · GRØNLANDS ERHVERV · GREENLAND BUSINESS ASSOCIATION · NR. 1 · APRIL 2017 Naapertuilluartumik kiffanngissuseqartumillu niuernissamut salliulluni suliniuteqartoq Frontkæmperen for fair og fri handel GE digitalin ngorsaanermut GE med på peqataavoq digitaliseringsbølgen Sulisitsisut Grønlands Erhverv AURORA nr. 1 2017 ISSN 1903-9433 Sulisitsisut naqitertitaa . Udgivet af Grønlands Erhverv Aaqqissuisut · Redaktion Brian Buus Pedersen (akisuss ./Ansvarshavende), Erik Holmsgaard, Finn Jørn Jakobsen Nutserisoq · Oversætter Per Berthelsen Layout Sermitsiaq .AG Naqiterisoq · Print Nuuk Off set Nassiussuineq · Distribution TELE-POST Atuagassarpassuit Sulisitsisut Grønlands Erhverv soqutiginartut Jens Kreutzmannip Aqq . 3 Aurora una saqqummersoq atuagas- ma 10 .maj ingerlasussamut tunngasunik Postboks 73 saqqissorpassuarnik imaqarpoq, tassani paasisassarsiorfi ssaqqissuuvoq . Ingerlatsi- 3900 Nuuk GE-p aallartitanik ataatsimiisitsinera, nissarlu tallimassaa pissaaq GE-lu qaaqqu- digitalinngorsaaneq aamma e-handel sisuussaluni, pisussami nunatta iluaniit Telefon: (+299) 32 15 00 aqqusaarlugit inuit autismemik nappaate- avataaniillu inunnit 400-nit orninneqar- e-mail: ga@ga .gl qartut pillugit atuagassartaqarluni . tussami, tassaammammi aaqqissussaq, www .ga .gl Allaaserisarpassuit takutippaat, GEp siunertaqarluartuusoq – pissutsinillu al- Sulisitsisut - Grønlands Erhverv suliai qanoq siammasitsigalutillu assigiin- lannguinermik kinguneqartitsisinnaasoq
    [Show full text]