DOCSLIB.ORG

KATUAQ NAL|KL 12-18 Facebook/Mamartutfestival Imai Indhold Tikilluarit Velkommen

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
KATUAQ NAL|KL 12-18 Facebook/Mamartutfestival Imai Indhold Tikilluarit Velkommen ARFININNGORNEQ|LØRDAG 17. 09.2016 KATUAQ NAL|KL 12-18 www.peqqik.gl facebook/mamartutfestival Imai Indhold Tikilluarit Velkommen s 3 Nerisassat nunaat Mad kortet s 4-5 Nerisassat pisussat Mad events s 6-7 Nerisassat – annitassat Mad – ud af huset s 8-9 Nerisassat ussikkit Smag på mad s 10-13 Nerisassat timilu Mad og kroppen s 14-17 Nammineq nerisassiorit Lav mad selv s 18-19 Nerisassat eqqumiitsuliat Mad og kunst s 20-21 Nerisassat oqaasertaat Ord om mad s 22-23 Nerisassat nuannersut Sjov med mad s 24 -25 Nerisassat nalorsitsaarutit Quizzer om mad s 26 TEAM Mamartut s 27 Qujanaq nerisannut Tak for mad s 29 Checklisti Checklisten s 32 2 Marmartut Festivalimut tikilluaritsi! Meeqqanut nuannersorpassuarnik sammisassaqarpoq assigiinngitsunillu ooqattaagassaqarluni! Velkommen til Mamartut Festival! Her er masser af sjove aktiviteter og forskellige smagsprøver for børn! 3 NERISASSAT nunaat 8 7 2 4 11 5 1 3 6 MAD kortet 14 10 18 9 13 8 1) Sarfalik i børnehøjde 7 19 2) Anaana og mad 3) Mamartut Nyhedsbureau 4) Spis Fisk 12 17 Spis Tang 5) Orienteringsløb for hele familien 6) Mamartut-oplevelser i Pisiffik 11 7) Mamartut Photobooth 16 8) Suppe-ræset 9) Sund Slik Workshop 10) Mad i gamle dage 1) Sarfalik meeqqallu 11) Tapas meeqqanut 11) Tapas for børn 2) Anaana nerisassallu 12) Ussigassat misilerarlugit 12) Sanseeksperimentariet 3) Mamartut nutaarsiassaataat Mamaq Skattejagti Aalisakkat Mamaq Skattejagt 4) Aalisagartorit qeqquartorit Helt i fisk 13) Nerisassat avatangiisillu 5) Arpanneq ilaqutariinnut 13) Mad og miljø 14) Isumassarsiorfik workshop tamanut 14) Kreativ workshop 16) Meeqqanut naatitsivik 6) Mamartut-misigisassat 16) Planteskole for børn Pisiffimmi 17) Ulloq ataaseq raajalerineq 17) Rejepiller for en dag 7) Mamartut Photobooth Aalisakkerivik Kalaallit nerisassaataat Fiskefabrikken 8) Suppe-mik sukkaniunneq Grønlandske råvarer 18) Mamartut Café 9) Mamakujuit peqqinnartut 18) Mamartut Café 19) Nerigit pisugit 10) Itsaq nerisassat 19) Spis og gå PISUSSAT Mamartut Festival ammassaaq nal. 12-18. Ataasiakkaat immikkut ammasarfeqarput, uani takukkit taakkulu pillugit atuagaqarit uani programmimi. NAL. 12:00 Pisortatigut Mamartut Festival 2016 ammaanersiorlugu ammaassaaq Naalakkersuisoq, Doris Jakobsen aamma Kommunalbestyrelsesimut ilaasortaq, Malene Lynge NAL. 12-14 “Aalisakkerivik” ammassaaq NAL. 12:30 1. hold: “Sarfalik meeqqallu” NAL. 13:00 Mamartut Meet n’ Greet NAL. 13-14 “Timersullammaat” naapikkit NAL. 14-16 “Ulloq ataaseq raajalerigit ” ammassaaq NAL. 14:30 2. hold: “Sarfalik meeqqallu” NAL. 15:00 Mamartut Meet n’ Greet NAL. 15-16 “Timersullammaat” naapikkit NAL. 16:30 3. hold: “Sarfalik meeqqallu” NAL. 18:00 Qujanaq ullumikkut 6 EVENTS Mamartut Festival har åbent fra kl. 12-18. Enkelte aktiviteter har særlige åbningstider, se dem her og læs mere om dem i programmet. KL. 12:00 Officiel åbning af Mamartut Festival 2016 ved Naalakkersuisoq, Doris Jakobsen & Kommunalbestyrelsesmedlem, Malene Lynge KL. 12-14 “Fiskefabrikken” holder åben KL. 12:30 1. hold: “Sarfalik i børnehøjde” KL. 13:00 Mamartut Meet n’ Greet KL. 13-14 Mød de “Seje Sportsfolk” KL. 14-16 “Rejepiller for en dag” KL. 14:30 2. hold: “Sarfalik i børnehøjde” KL. 15:00 Mamartut Meet n’ Greet KL. 15-16 Mød de “Seje Sportsfolk” KL. 16:30 3. hold: “Sarfalik i børnehøjde” KL. 18:00 Tak for i dag 7 NERISASSAT – annitassat PISIFFIMMI MAMARTUT MAMARTUT-OPLEVELSER I PISIFFIK – PISIFFIMMI MISIGISASSAT ★ Kom og lav din egen juice ★ Qaagit juiceliorit imaluunniit eller smoothie i Frugt og smoothieliorit Paarnaarniarfimmi Grønt-afdelingen naatitaarniarfimmilu ★ Find din yndlingssuppe i ★ Suppi mamarisat neqaarniartumi Slagter afdelingen, hvor der er nassaariuk, suppillu 6 piareersakkat arrangeret 6 forskellige supper ★ Picnic taquarfissat pisiariuk ★ Køb din egen picnic madkasse – neriit silami! – og spis i det fri! ★ Pisiffik Nuuk Centerimi nioqqutissat ★ Prøv at scanne dine egne varer scannikkit i Pisiffik, Nuuk Centeret AAQQISSUISOQ: Pisiffik ARRANGØR: Pisiffik SUMI: Nr. 6 uani ”Nerisassat nunaani” HVOR: Nr. 6 på ”Mad kortet” QAQUGU: Nal. 12-18 HVORNÅR: Kl. 12-18 8 MAD – ud af huset SIULITTA PII USSERLUGIT TA’ EN BID AF FORFÆDRENES MAD Nammineq saviit nassaruk, Thulekulturip – Medbring din egen kniv, og smag et stykke aamma Qaallunaatsiaat pii usserlugit. af Thule- og Nordbokulturens mad. Nerisassiorpugut, piareersarneri Vi laver maden, fortæller om oqaluttuaralugit igaffimmilu tilberedelsen og de køkkenredskaber man atortut sakkut sammillugit. brugte i forbindelse med madlavningen. AAQQISSUISOQ: Nunatta Katersugaasivia ARRANGØR: Grønlands Nationalmuseum SUMI: Nr. 15 uani ”Nerisassat nunaani”. HVOR: Nr. 15 på ”Mad kortet”. “Siulitta pii usserlugit” Nunatta Katersugaasiviani pisussaq, Katersugaasiviup silataani, sila ajussappat Udendørsarealet ved museet i katersugaasivimmissuugut.ajoraluartumik unitsinneqarpoqTamanna aaqqissuisup ajuusaarutigaarput. pisinnaajunnaarneraKoloni havnen. I tilfælde pissutigalu. af dårligt vejr, rykker vi indendørs i museet. QAQUGU: Nal. 12-14 “Ta’ en bid af forfædrenes mad” på NationalmuseetHVORNÅR: må Kl. desværre 12-14 udgå af programmet pga. sygdom hos arrangøren. Vi beklager meget. 9 NERISASSAT ussikkit TAPAS MEEQQANUT TAPAS FOR BØRN Nutaanik ussiigit Brugseni tapasinik Få helt nye smagsoplevelser, når sanappat meeqqanut. Arajutsiumannginnerit Brugseni laver tapas for børn. Her kan misigalugu, qanorlu sapiitsiginerlutit du få stillet nysgerrigheden, og teste misilillugu. hvor modig du er til at smage på nye ting. AAQQISSUISOQ: ARRANGØR: Kalaallit Nunaani Brugseni Kalaallit Nunaani Brugseni SUMI: Nr. 11 uani ”Nerisassat nunaani” HVOR: Nr. 11 på ”Mad kortet” QAQUGU: Nal. 12-18 HVORNÅR: Kl. 12-18 USSIGASSAT MISILERARLUGIT SANSEEKSPERIMENTARIET Pulaaruk ussigassanik misileraavik. Kom og besøg Sanseeksperimentariet. Ussigassat 5-t paasikkit, ussernialerukkillu Bliv klogere på de 5 grundsmage, og susunninnersut paasillugit. sæt gang i alle sanserne når du skal AAQQISSUISOQ: prøve smage. Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik ARRANGØR: Departementet for Sundhed SUMI: Nr. 12 uani ”Nerisassat nunaani” HVOR: Nr. 12 på ”Mad kortet” QAQUGU: Nal. 12-18 HVORNÅR: Kl. 12-18 10 Smag på MAD MAMARTUT CAFÉ MAMARTUT CAFÉ Cafétuaq immikkut Mamartut menu-mik Cafétuaq har lavet en særlig Mamartut sanasimavoq. Cafee pulaaruk, menu. Besøg cafeen, og tag en slapper pissanganartorsiunnginninni qasuersaarit. inden du skal på eventyr igen. AAQQISSUISOQ: Cafétuaq ARRANGØR: Cafétuaq SUMI: Nr. 18 uani ”Nerisassat nunaani” HVOR: Nr. 18 på ”Mad kortet” QAQUGU: Nal. 12-18 HVORNÅR: Kl. 12-18 *una akeqarpoq. *denne aktivitet er ikke gratis. QEQQUARTORIT SPIS TANG Nalunngiliuk qeqqussat immamiittut Vidste du, at den tang som man finder i nerineqarsinnaasut? Susunnippammita? havet faktisk kan spises? Hvordan mon Qeqqussat paasisaqarfigikkit, ilissinnilu det smager? Bliv meget klogere på tang, qeqqussat atorlugit nerisassiornissamut og få gode ideer til hvordan du kan lave isumassarsillutit. mad med tang derhjemme. AAQQISSUISOQ: Aalisarnermut, ARRANGØR: Departementet for Fiskeri, Piniarnermut Nunalerinermullu Fangst og Landbrug Naalakkersuisoqarfik HVOR: Nr. 4 på ”Mad kortet” SUMI: Nr. 4 uani ”Nerisassat nunaani” HVORNÅR: Kl. 12-18 QAQUGU: Nal. 12-18 11 NERISASSAT ussikkit AALISAKKERIVIK FISKEFABRIKKEN Aalisakkamik nerpittaajaagit, Royal Prøv at filetere en fisk, og få hjælp af Greenland-imi sulisut piukkunnartut de seje Royal Greenland-medarbejdere. ikiussavaatsit. Nerpiit angerlaassinnaavatit Du kan tage fiskefileten med hjem eller imaluunniit grill-ertillugit Mamartut få den tilberedt på grillen af Mamartut’s Grillmesterimut. Grillmester. AAQQISSUISOQ: Royal Greenland ARRANGØR: Royal Greenland SUMI: Nr. 17 uani ”Nerisassat nunaani” HVOR: Nr. 17 på ”Mad kortet” QAQUGU: Nal. 12-14 HVORNÅR: Kl. 12-14 KALAALIMERNIT GRØNLANDSKE RÅVARER Nioqqutissiarpassuit Royal Greenland- Prøv de mange forskellige råvarer imeersut ussikkit, meeqqanut ussigassat. fra Royal Greenland, der laver AAQQISSUISOQ: Royal Greenland prøvesmagning for børn. SUMI: Nr. 17 uani ”Nerisassat nunaani” ARRANGØR: Royal Greenland QAQUGU: Nal. 12-18 HVOR: Nr. 17 på ”Mad kortet” HVORNÅR: Kl. 12-18 12 Smag på MAD AALISAGARTORIT SPIS FISK Aalisakkat assigiinngitsut qanoq Hvordan ser de forskellige fisk ud? Og kan isikkoqarpat? Allaanerussuteqarpat? du kende forskel? Lær at kende forskel på Aalisakkat nerisartakkavit de fisk du spiser, og bliv meget klogere på assigiinngissutaat paasikkit. dem. AAQQISSUISOQ: Aalisarnermut, Piniarnermut ARRANGØR: Departementet for Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Fiskeri, Fangst og Landbrug SUMI: Nr. 4 uani ”Nerisassat nunaani” HVOR: Nr. 4 på ”Mad kortet” QAQUGU: Nal. 12-18 HVORNÅR: Kl. 12-18 13 NERISASSAT timilu ILAQUTARIINNUT ORIENTERINGSLØB TAMANUT ARPANNEQ FOR HELE FAMILIEN Mamartut O-arpaliutitsineranut peqataagit, Deltag i det store Mamartut O-løb, hvor tassani niaqqut timillu atussavatit. du skal bruge både hovedet og kroppen. Killiffinni nerisassat, timersorneq På posterne er der spørgsmål om kost, peqqinnerlu pillugit apeqqutinik peqarpoq. motion og sundhed. Mon du kan svare Tamaasa eqqortumik akisinnaavigit? rigtigt på dem alle sammen? AAQQISSUISOQ: NASP – Nuuk Orienteringsklub ARRANGØR: SUMI: Nr. 5 uani ”Nerisassat nunaani” NASP – Nuuk Orienteringsklub QAQUGU: Nal. 12-18 HVOR: Nr. 5 på ”Mad kortet” PAASISSUTISSAT: Piumasat malillugu HVORNÅR: Kl. 12-18 arpannermut ilaasinnaavutit. NASP’p PRAKTISK INFO: Det er muligt at deltage nerriviani Katuami paasiniaasinnaavutit. i orienteringsløbet lige når det passer dig. Henvend dig til NASP’s bord i Katuaq for mere information.
Load more

Recommended publications
  • Vurdering Af Samfundsmæssig Bæredygtighed
    Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af november 2009) Afleveret til Råstofdirektoratet til offentlig høring Marts 2012 – rev. juli 2012 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport INDHOLDSFORTEGNELSE Page SAMMENDRAG 1 1 INDLEDNING 23 1.1 Formål med og fremgangsmåde for en VSB 23 1.2 Undersøgelsesområde for projektets VSB 25 1.2.1 Påvirkede områder 25 1.2.2 Kort beskrivelse af VSB-undersøgelsesområdet 26 1.3 Anerkendelser 28 2 POLITIK, JURIDISK OG ADMINISTRATIV STRUKTUR I RELATION TIL PROJEKTETS VSB 30 2.1 Den generelle politiske situation i Grønland 30 2.2 Juridiske rammebetingelser 30 2.2.1 Grønlandsk lovgivning 30 2.2.2 Forordninger om sundhed og sikkerhed af relevans for projektet 32 2.2.3 Nationale retningslinjer af relevans for projektet 32 2.2.4 Internationale foreninger og konventioner 33 2.3 Skatter og indtægter 33 2.3.1 Koncessionshonorarer 33 2.3.2 Skatteregulering 33 2.4 Retningslinjer for VSB 35 3 PROJEKTBESKRIVELSE 36 3.1 ISUA-projektet 36 3.2 ISUA-projektets nøgleelementer og infrastrukturer 37 3.3 Forventet implementeringstidsplan for ISUA-projektet 41 3.4 Nødvendig arbejdskraft i ISUA-projektets anlægsfase og driftsfase 41 3.4.1 Anlægsfase 41 3.4.2 Driftsfasen 42 4 VSB-METODIK 47 4.1 Baggrundsundersøgelse 47 4.2 Indsamling af data fra sekundære kilder og research fra primærkilder 48 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport 4.3 Metoder til analyse
    [Show full text]
  • Ilisimatusarfik Informationshæfte
    INFORMATIONSHÆFTE Velkommen TIL GRØNLAND & KOMMUNEQARFIK ILISIMATUSARFIK LØN BOLIG SERMERSOOQ (2) - GENERELT (5) & ANSÆTTELSE (6) & REJSE (7) INFORMATIONSHÆFTE Med dette lille informationshæfte håber vi, at vi kan være med til at give ansøgere til stillinger på Ilisimatusarfik en god basis for at vælge os som kommende arbejdsplads !1 INFORMATIONSHÆFTE Velkommen til Grønland Grønland er med sine mere end 2 mio. km2 verdens Grønland og største ø. Der bor ca. 57.000 mennesker på hele øen - befolkningen fordelt på 18 byer og ca. 60 bygder. Grønland er et bjergland. Det isfri land består af fjelde. Dybe fjorde og lange dale gennemskærer bjerglandet, og de fleste steder er landskabet plettet af søer. Utallige elve afvander landet og Indlandsisen. Gennem dalene løber elvene ud til fjordene eller havet. Kysten er mange steder en skærgårdskyst med tusindvis af små og store øer. Befolkningen Grønlænderne, Kalaallit, (udtales ga’laathlit) Kortet viser inddelingen i nedstammer fra inuit, som indvandrede fra Canada for de nye kommuner efter ca. 8-900 år siden. Mange har også europæiske kommunesammen- forfædre, fordi Grønland har haft kontakt med Europa i lægningerne i 2009. flere hundrede år. Sproget kaldes kalaallisut, (udtales ga’laathlisut) - Grønland er en del af grønlandsk. Det er et eskimoisk sprog, som er meget Kongeriget Danmark anderledes end europæiske sprog. Derimod ligner det med eget selvstyre meget de eskimoiske sprog, der tales af inuit i Canada, indført i 2009. Alaska og Sibirien. Politisk hører Grønland I Grønland findes der 3 meget forskellige dialekter, men derfor til Europa; alle lærer vestgrønlandsk i skolen. Dansk er også meget geografisk hører udbredt. Grønlandsk er det officielle sprog, men på Grønland derimod til det grund af rigsfællesskabet med Danmark undervises der nordamerikanske også i dansk.
    [Show full text]
  • Tusagassiuutinut Nalunaarut Press Release
    NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE The Premier’s Office Self Governance Office Tusagassiuutinut nalunaarut Press release Young artists’ tribute to Greenland Self-Goverment The festivities celebrating Greenland’s Self-Goverment Day and National Day will 17.06.2009 take off in the course of week 25 in mid June with a number of cultural activities. Post Box 909 The art project “The People’s Flag” by Julie Edel Hardenberg, made with the 3900 Nuuk, Greenland assistance of young people attending the Piorsaavik preparatory school will be Tel +299 34 50 00 suspended from the gable of Block P in the course of the week. Fax +299 32 54 10 [email protected] At the same time, together with school children, Maria Paninnguaq Kjærulf will www.nanoq.gl create a large bird motif using painted stones in the Qernertunnguit neighbourhood. On Friday 19 June a concert will be held at Katuaq with two exciting new musicians from Greenland, Nive Nielsen and Juno Berthelsen. On Saturday 20 June at 2 pm an international handball match between Greenland and Iceland (U21) will continue the festivities celebrating Self-Governance. A self-governing Greenland needs industry and trade development. This is why we, in cooperation with Kommuneqarfik Sermersooq, will be opening an exclusive exhibition of Greenland's trade and industry on June 20. Here 27 enterprises and artists will be demonstrating how they can contribute to industry and trade development in the future. In the evening, the Church of Hans Egede will provide the setting for performances by two fabulous choirs. The Danish National Girl Choir and Qeqqata Erinarsoqatigiivi will give their rendition of a Self-Goverment concert.
    [Show full text]
  • Facilitating Increased Engagement Between the Research Communities of Greenland and the U.S
    Facilitating increased engagement between the research communities of Greenland and the U.S. August 27-28, 2018 Nuuk, Greenland Lauren E. Culler, Sten Lund, Josephine Nymand, and Ross A. Virginia Table of Contents EXECUTIVE SUMMARY ........................................................................................................................................... 1 INTRODUCTION ......................................................................................................................................................... 2 Background ............................................................................................................................................................................. 2 Workshop Objectives and Overview ........................................................................................................................................ 3 RECOMMENDATIONS FOR INCREASED U.S.-GREENLAND COLLABORATIONS ............................... 5 Research .................................................................................................................................................................................. 5 Co-Produced Research ............................................................................................................................................................. 9 Public Outreach ..................................................................................................................................................................... 10 Education
    [Show full text]
  • Faroe Islands and Greenland 2008
    N O R D I C M E D I A T R E N D S 10 Media and Communication Statistics Faroe Islands and Greenland 2008 Compiled by Ragnar Karlsson NORDICOM UNIVERSITY OF GOTHENBURG 2008 NORDICOM’s activities are based on broad and extensive network of contacts and collaboration with members of the research community, media companies, politicians, regulators, teachers, librarians, and so forth, around the world. The activities at Nordicom are characterized by three main working areas. Media and Communication Research Findings in the Nordic Countries Nordicom publishes a Nordic journal, Nordicom Information, and an English language journal, Nordicom Review (refereed), as well as anthologies and other reports in both Nordic and English langu- ages. Different research databases concerning, among other things, scientific literature and ongoing research are updated continuously and are available on the Internet. Nordicom has the character of a hub of Nordic cooperation in media research. Making Nordic research in the field of mass communication and media studies known to colleagues and others outside the region, and weaving and supporting networks of collaboration between the Nordic research communities and colleagues abroad are two prime facets of the Nordicom work. The documentation services are based on work performed in national documentation centres at- tached to the universities in Aarhus, Denmark; Tampere, Finland; Reykjavik, Iceland; Bergen, Norway; and Göteborg, Sweden. Trends and Developments in the Media Sectors in the Nordic Countries Nordicom compiles and collates media statistics for the whole of the Nordic region. The statistics, to- gether with qualified analyses, are published in the series, Nordic Media Trends, and on the homepage.
    [Show full text]
  • Sommer 2012 L Ars Sv an Kjæ R Imarisai Indhold
    NR. 55 · AASAQ · SOMMER 2012 L ARS SV AN KJÆ IMARISAI INDHOLD R 03 Siulequt Forord 04 Nunanik allanik niueqateqarneruneq 05 Mere samhandel med udlandet 06 Aqutsisutut ilinniartitaaneq – uisitsivoq 08 Lederuddannelse – en øjenåbner 10 Ataatsimoorluta iliuuseqarta 12 Lad os løfte i flok 14 Nipilersorneq inuuninnut ilaasorujuuvoq 16 Musikken er en del af mit liv 18 Umiarsuit tallimat sananeqarput 19 Fem skibe i produktion 20 Eqqakkat kiilut arlallit katersorneqarput 21 Flere kilo skrald samlet 22 The designated person 24 The designated person 26 Angunni malippaa 27 Følger sin fars fodspor 28 Niuertorusinngorusukkaluarpunga 29 Egentigt skulle jeg ha’ været handelsforvalter 30 Ilinniartut arlallit Royal Arctic Line-mi naammassipput 31 Royal Arctic Line har uddannet flere unge 36 Maaji Nuan Naqitaq ‘Royal Arctic’ Royal Arctic Line A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet ‘Royal Arctic’ udgives af Royal Arctic Line A/S Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit [email protected] allaannassaatit Gratis abonnement kan bestilles på [email protected] Akisussaasutut aaqqissuisoq / Ansvarsh. red.: Jakob Strøm Aaqqiss. / Red.: Irene Jeppson Aaqqissuineq naammassivoq / Red. afsluttet juli 2012. Ilusilersuisoq suliarinnittorlu / Layout og produktion: Tegnestuen Tita, v. Nina S. Kreutzmann Naqiterisoq / Tryk: Formula A/S Nutserisoq / Oversættelse: Peter Olsen Lennert Naqiterneqartut amerlassausiat/ Oplag 2.800 Saqqaa – Forside: Royal Arctic Line-mi sillimaniarneq pingaartinneqarpoq – I Royal Arctic Line sætter vi sikkerheden højt Ass./ Foto Lars Svankjær Royal Arctic Line A/S · Postboks 1580 · 3900 Nuuk Oqarasuaat / Telefon +299 34 91 00 · Fax +299 32 35 22 [email protected] · www.ral.gl L ARS SV AN KJÆ R Asasara atuartartoq Kære læser Aasaq qaangiukkiartulerpoq ilami aasarissuaq! Qilak tungut sarik Sommeren er ved at gå på hæld, og hvilken sommer! Hvis aamma seqinnertoq nuannarigaanni Nunatta tamanna annertuumik man er til blå himmel og solskin har Grønland i udstrakt pissaritissimavaa.
    [Show full text]
  • Matematik Problemregning August 2015
    AEU-2 MATEMATIK PROBLEMREGNING AUGUST 2015 Tidspunkt.: Individuel besvarelse 9.00 – 11.30 Dato: Den 14. august 2015 Hjælpemidler: Lommeregner Lineal Passer Vinkelmåler Formel- og tabelsamling Egne noter Relevante bøger Ordbøger Varighed: I alt 2,5 timer Kursistens navn: Cpr. Nr. : Piareersarfik: Prøvevagtens navn: Side 1 af 5 NUUK CENTER Der er mange forskellige forretninger i Nuuk, bl.a. det store Nuuk Center. Nuuk center har følgende afdelinger: Afdelinger Areal Butikker 9500 m2 Kælder 6000 m2 Kontortårn 7000 m2 Gang og toiletarealer ? Hele Nuuk center i alt 25000 m2 1. Beregn hvor mange m2, gang- og toiletarealet er. 2. Beregn hvor stor en brøkdel, gang- og toiletarealet er af hele centerets areal. Pisiffik har halvdelen af butikkernes areal. 3. Beregn hvor stort Pisiffiks areal er. Åbningstider: Pisiffik: De øvrige butikkers åbningstider: Alle ugens dage : Mandag – torsdag: 09.00 – 20.00 10 .00 – 18.00 Fredag: Bageren : 10.00 – 19.00 Lørdag: Alle ugens dage: 10.00 – 17.00 07.00 – 20.00 Søndag: 11.00 – 17.00 4. Beregn Pisiffiks og bagerens åbningstider om ugen ialt. 5. Tegn et søjlediagram over de øvrige butikkers åbningstider om ugen. Side 2 af 5 INDE I CENTERET Der er en rulletrappe i centeret. Under trappen er der tegnet en retvinklet trekant for at måle højden fra gulvet til undersiden af trappen. Pythagoras: a2 + b2 = c2. 6. Beregn højden ved hjælp af tallene på tegningen (helt tal). Playstation 4 Førpris: 3899 kr Nupris: 2.777.- Mobiltelefoner Iphone6 Galaxy E1200 Sony S3 Mini Xperia E 4555,- 1199,- 149,- 799,- 7. Beregn prisforskellen på førpris og nupris på Playstation 4.
    [Show full text]
  • University of Copenhagen Faculty Or Humanities
    Moving Archives Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Jørgensen, Anne Mette Publication date: 2017 Document version Other version Document license: CC BY-NC-ND Citation for published version (APA): Jørgensen, A. M. (2017). Moving Archives: Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Download date: 08. Apr. 2020 UNIVERSITY OF COPENHAGEN FACULTY OR HUMANITIES PhD Thesis Anne Mette Jørgensen Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Supervisor: Associate Professor Ph.D. Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Name of department: Department of Cross-Cultural and Regional Studies Name of department: Minority Studies Section Author(s): Anne Mette Jørgensen Title and subtitle: Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Topic description: Memory, emotion, agency, history, visual anthropology, methodology, museums, post-colonialism, Greenland Supervisor: Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Cover photography: A table during a photo elicitation interview, Ilulissat April 2015 ©AMJørgensen 2 CONTENTS Pre-face 5 Abstract 7 Resumé in Danish 8 1. Introduction 9 a. Aim and argument 9 b. Research questions 13 c. Analytical framework 13 d. Moving archives - Methodological engagements 16 e. The process 18 f. Outline of the Thesis 23 2. Contexts 27 a. Themes, times, spaces 27 b. Industrialization in Greenland 28 c. Colonial and postcolonial archives and museums 40 d. Industrialization in the Disko Bay Area 52 3. Conceptualizing Memory as Moving Archives 60 a. Analytical framework: Memory, agency and emotion 61 b. Memory as agency 62 c. Memory as practice 65 d. Memory as emotion 67 e.
    [Show full text]
  • Jens Hansen Havde En Bondegård Lirum Lirum Lej …
    Kalaallisuuanut – nalunaarusiaq mumiguk Indholdsfortegnelse Forord 5 Ekstrakt 6 Indledning 9 Definition af funktionsevner 11 Motoriske evner 11 Sensoriske evner 11 Kognitive evner 13 Tilgængelighed som spejl af funktionsevne 14 Undersøgelsens definition af tilgængelighed 16 Undersøgelsens metode 18 Lovgivning og anbefalinger 19 Registrering 22 Undersøgelsesmaterialet 24 Bygningstypologi 27 Databehandling 29 Undersøgelses resultater 30 Investeringsbehov opdelt efter ejer 30 Investeringsbehov opdelt efter foranstaltningsområde 31 Forekomsten af afvigelser og gennemsnitspriser fordelt på foranstaltningsområder 32 Investeringsbehov opdelt efter bygningstyper 34 Landsdækkende tabel fordelt pr. by og pr. foranstaltning 36 Landsdækkende tabel med oversigt over ejere og bygningstyper 37 Bytabeller fordelt pr. foranstaltning, ejer og bygningstype 38 Nanortalik 38 Qaqortoq 39 Narsaq 40 Paamiut 41 Nuuk 42 Maniitsoq 43 Sisimiut 44 Kangaatsiaq 45 Aasiaat 46 Qasigiannguit 47 Ilulissat 48 Qeqertarsuaq 49 Uummannaq 49 Upernavik 50 Qaanaaq 51 Tasiilaq 52 Ittoqqortoormiut 53 Eksempel på registreringsark 54 Kildeoversigt 61 Bilagsliste 62 Bilag 2. Liste over undersøgte B-numre opdelt efter bygningstype 63 Forord Grønlands Selvstyre (tidl. Grønlands Hjemmestyre) har på flere samlinger haft handicappedes adgang til offentlige bygninger til debat. Det er bl.a. sket med henvisning til § 1 stk. 2 i landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. Heraf fremgår det, at alle offentlige bygninger så vidt muligt skal
    [Show full text]
  • Faroe Islands and Greenland 2008
    N O R D I C M E D I A T R E N D S 10 Media and Communication Statistics Faroe Islands and Greenland 2008 Compiled by Ragnar Karlsson NORDICOM UNIVERSITY OF GOTHENBURG 2008 NORDICOM’s activities are based on broad and extensive network of contacts and collaboration with members of the research community, media companies, politicians, regulators, teachers, librarians, and so forth, around the world. The activities at Nordicom are characterized by three main working areas. Media and Communication Research Findings in the Nordic Countries Nordicom publishes a Nordic journal, Nordicom Information, and an English language journal, Nordicom Review (refereed), as well as anthologies and other reports in both Nordic and English langu- ages. Different research databases concerning, among other things, scientific literature and ongoing research are updated continuously and are available on the Internet. Nordicom has the character of a hub of Nordic cooperation in media research. Making Nordic research in the field of mass communication and media studies known to colleagues and others outside the region, and weaving and supporting networks of collaboration between the Nordic research communities and colleagues abroad are two prime facets of the Nordicom work. The documentation services are based on work performed in national documentation centres at- tached to the universities in Aarhus, Denmark; Tampere, Finland; Reykjavik, Iceland; Bergen, Norway; and Göteborg, Sweden. Trends and Developments in the Media Sectors in the Nordic Countries Nordicom compiles and collates media statistics for the whole of the Nordic region. The statistics, to- gether with qualified analyses, are published in the series, Nordic Media Trends, and on the homepage.
    [Show full text]
  • Linguistic Landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, Signs, Multilingual, Urban, Minority, Indigenous
    The linguistic landscape of Nuuk, Greenland Abstract The purpose of this article is to present and analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Nuuk is a trilingual environment including the indigenous language (West Greenlandic), the former colonial language (Danish), and the global language (English). West Greenlandic is a somewhat unusual case among indigenous languages in colonial and postcolonial settings because it is a statutory national language with a vigorous use. Our analysis examines the use of West Greenlandic, Danish, and English from the theoretical perspective of centre vs. periphery, devoting attention to the primary audiences (local vs. international) and chief functions (informational vs. symbolic) of the signs. As the first investigation into the Greenlandic linguistic landscape, our analysis can contribute to research on signs in urban multilingual indigenous language settings. Keywords: linguistic landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, signs, multilingual, urban, minority, indigenous 1. Introduction The purpose of our study is to analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Scholarly enquiry into the linguistic landscape seeks to ascertain the practices and ideologies relating to the language appearing in public spaces. The public spaces included in this type of analysis consist of official signs (e.g. traffic signs, street names, government notices), private signs (e.g. shop names, private business signs, personal ads), graffiti, food packaging, notes, discarded items, and moving signs on buses or t-shirts (see e.g. see Gorter, 2006; Shohamy & Gorter, 2009; Jaworski & Thurlow, 2010). The dynamic, constantly mediated multimodal linguistic landscape gives space its meaning and interacts with the built environment (Moriarty, 2014a).
    [Show full text]
  • 3 Days – Two Nights in Nuuk June to September
    COLOURFUL NUUK Package 2018 – Greenland. ID: 2018 Nuuk 3 days – two nights in Nuuk June to September TUPILAK TRAVEL • ILIVINNGUAQ 1 • POSTBOKS 2291 • 3900 NUUK • TEL: +299 31 32 18 WWW.TUPILAKTRAVEL.COM • E: [email protected] COLOURFUL NUUK Package 2018 – Greenland. ID: 2018 Nuuk City Sightseeing – Icefiord Boat Tour Nuuk Greenland’s capital Nuuk is a city of vitality, surrounded by immense nature and filled with vibrant Greenlanders leading fascinating lives of old traditions, modern twists, and diverse influences. Home to gourmet restaurants, fashion boutiques, and the Northern Lights inspired Katuaq Cultural Center, Nuuk is the center of modern Greenland. However, a stroll through the picturesque Old Harbor shows that history and traditions remain strong in this growing city. Nuuk lies in the mouth of the Nuup Kangerlua Fiord – the second largest fiord system in the world. This gives fantastic boating opportunities which will be a central part of the trip. This trip can be combined with other destinations in Greenland e.g. Ilulissat. Season: June-september Duration: 3 days and 2 nights. Flight: From Reykjavik or Copenhagen (flights not included) Departures: Most days depending on airport of departure. Travel by: Air plane Accommodation: Hotel Hans Egede (4 star) or Inuk hostels Excursions: City sightseeing, Icefiord boat tour. Note: Bring good shoes and warm clothes for boat tour. Included: Transfers, accommodation, breakfast every day, boat tour, city sightseeing in car or bus, guide service, all taxes, 24 hr. emergency service. Not included: Optional excursions. Price: 620 Euro (at Hotel Hans Egede), 595 Euro (at Inuk Hostel) TUPILAK TRAVEL • ILIVINNGUAQ 1 • POSTBOKS 2291 • 3900 NUUK • TEL: +299 31 32 18 WWW.TUPILAKTRAVEL.COM • E: [email protected] COLOURFUL NUUK Package 2018 – Greenland.
    [Show full text]