NR. 1 · 2014 Imai Indhold

KNI A/S-imut tikilluarit...... 3 Velkommen til KNI A/S...... 3 Sukkup pisisartumukaannerani aqqutaa...... 4 Sukkerets vej til kunden...... 5 Aporfissaqaleraangat...... 6 Når løsninger skal findes...... 7 Apeqqutit sisamat...... 8 4 spørgsmål ...... 9 Pingaartitat sulisullu ...... 10 Medarbejderne om værdier...... 11 KGH-miit KNI-mut...... 12 Fra KGH til KNI...... 13 Illoqarfissuarmut ikummatissamikpilersuineq ...... 14 Forsyning af olie til storbyen...... 15 Polaroil Nuuk...... 17 Polaroil Nuuk...... 17 KNI-mi aqutsisut...... 18 Ledelsen i KNI A/S...... 18 Uulia – nunatta qiteralia...... 19 Olien – Grønlands livsnerve...... 20 Arctic Circle Race 2014...... 22 Arctic Circle Race 2014...... 23 Inuussutissat isumannaatsuunissaat tamanit Fødevaresikkerhed forud for alt andet...... 25 pingaarnersaavoq ...... 24 KNI A/S om 5 år...... 27 KNI A/S ukiut tallimat qaangiuppata...... 26 Neqi A/S...... 28 Neqi A/S...... 28

PAARTOQ PAARTOQ Paartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussimavoq, Tidligere, i handelstiden, hvor postbesørgelse kun foregik via “qa- tassa qaannat inoqarfimmiit inoqarfimmut allakkisartinneqartarsimal­ jaq-post” mellem kolonierne langs Grønlands vidtstrakte kyst, spil­ lutik. Paartoq taamaalilluni Nunatta sineriassuani isorartuumi attave­ lede qajaq-roeren (paartoq) en vigtig rolle i al kommunikation under qa­­qatigiinnermut pingaaruteqarluinnarsimavoq. Attaveqaqatigiin- Grønlands Handel. Brochuren her er skabt netop med henblik på at nerlu siunertaralugu­ naqitaq una pilersinneqarpoq, tassa suliffe­qar­ skabe kommunikation, og Paartoq vil derfor få stor betydning i den fis­suup KNI A/S-ip iluani avatangiisitsinnilu suliffeqarfissuatsinnut su­ interne og eksterne kommunikation hos og fra KNI. sassaqartut attaveqaqatigilluarumallugit. Logo tegnet af: Thue Christiansen, 2014. Ilisarnaammik titartaasoq: Thue Christiansen, 2014.

Saqqaata assitaa: Sisimiuni Pisin- 5 - David Ingemann 12 iarfissuatoqqami sulisut 1960-kkut 6 - David Martinsen 13 11 10 ingerlaneranni. Ass. Vienberg. 7 - Arnannguaq Ruth Fleischer 15 16 14 8 - Marius Labansen 3 4 5 9 Forsidebillede: Ansatte i butikken 9 - Peter Olsen 1 7 2 6 i Sisimiut i 1960-erne. Foto: Vien- 10 - Johan Brandt berg. 11 - Nikoline Mathiassen 8 12 - Marius Brandt 1 - Ane Falksen 13 - Jakob Berthelsen 2 - Kathrine Lyberth 14 - Rosing Kreutzmann 3 - Birthe Berthelsen 15 - Frederik Berthelsen 4 - Karen Henriksen 16 - Peter Heilmann

Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqar­tarpoq. Ilusilersuisoq/Layout: iCICERO, Grafisk produktion Nuuk Bladet Paartoq udgives af KNI A/S. Naqiterisoq/Tryk: Sisimiut Offset Naqiterneqartut amerlassussaat/Oplag: 1.000 ekspl. Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit [email protected] –imut allaannassaatit. Gratis abonnement kan bestilles på [email protected]. KNI A/S – Postboks 319 – 3911 Sisimiut Tel. 86 24 44 – Email: [email protected] – www.kni.gl Akisuss. aaqqissuisoq/Ansvarsh. red.: Sofia Geisler, [email protected] Aqqis. naammassivoq/Red. afsluttet: Maj 2014 KNI A/S-imut tikilluarit

Ukioq manna ukiut 240 qaangiupput KNI Nunaqarfinni illoqarfinnilu inukinnerusu- siornatigut KGH-mik taaguuteqarti­taal­luni ni KNI-p Pilersuisoq aqqutigalugu pisiniar- pilersinneqarneraniit. KGH 1986-imi Nam- feqarfigisaani 2007-miit 2013 ilanngullugu minersornerullutik Oqartussanit­ tiguneqa- innuttaasut 1.700 miss. ikileriarsimapput, rami Kalaallit Niuerfiannit taaguuteqartitaa­ allatut oqaatigalugu, taakku illoqarfinnut lersoq ukiuni kingullerni arlaleriarluni allan­ anginerusunut, Pilersuisumut pisiniarfeqar­ Peter Grønvold Samuelsen ngortiterneqartarsimavoq. figeqqusaanngitsunut, nutsersimapput. Pisortaanerugallartoq – Konst. Adm. Direktør Ta­mannalu pissutigalugu KNI-p pisiniarfe­ Suliffeqarfissuarput KNI ullumikkut nuna­ qar­nermigut aningaasat isertissinnaasai kaa­jallallugu pitsaasumik nersualaagas­saa­ qar­­­finni illoqarfinnilu inukinnerusuni nioq­ killeqaleriartorput, aningaasartuutilli ima su­millu naammassisinnaajuaannarnissaa. qutissanik pilersuisuullunilu pisiniarfeqar- iki­lisartigisinnaanngilagut, allaat nunaqar- nermik ingerlatsiviuvoq, nuna tamakkerlugu finni inukinnerusuni pisiniarfiit matoorarlu- Taamaattumik tulluusimaarutigaarput sulif- ikummatissamik nioqquteqartussaatitaallu­ git. Pilersuisussaatitaavugummi isumaqati- feqarfitsinnik ineriartortitsiniarnitsinni qu­ ni, kiisalu ukiuni kingullerni aamma savaaq­ giissutit tunngavigalugit, tamannalu KNI-mi laan­niagassatta qullasinnerusumut inissit- qanik toqoraavik Neqi A/S Narsamiittoq najoqqutaralugu sulivugut. tuarneratigut immitsinnut piginnaanngor- ingerlataralugu. sartuarnissarput siunnerfigigatsigu, ilaati- Kiffartuussinerput pitsanngorsartuarusup- gut KNI 2016-ip tungaanut periusissiarput Suliassaq imaannaanngilaq ilaatigut mak- parput sulisugut 1000-it missaanniittut pik- aqqutigalugu, kisiannili aamma suliffeqar- ku pissutigalugit. Imminut akilersinnaasu- korissut pisisartunillu kiffartuussiumassuse- fissuup ingerlanneqarnerani aqunneqarne- mik niuernerpalaartumillu KNI ingerlanne­ qarluartut aqqutigalugit. Pisisartunik qitiu­ ranilu aqutsisunut sulisunullu piumasaqaatit qartussaavoq, taamaattorli illoqarfinni angi­­ titsinerput suli pitsanngorsarusupparput, akisussaaffiillu ersarissarneqarnerisigut. nerusuni pisiniarfeqarnermik ingerlata­qar­ suliffeqarfitsinnilu immikkoortortani tamani sin­naanera matoqqatinneqarpoq, tassa­ sulisunik aqutsisunillu piginnaanngorsaa­ Sutigut tamatigut niuertutut eqqarsarlu- gooq nunaqarfinni illoqarfinnilu inukinneru­ neq annertooq Taqqissuummik taaguusi­ ni iliuutsinik ineriartortitsiuarnissaq KNI-mi suni nioqqutissanik pilersuinera pisortanit gar­put aqqutigalugu kivikkusupparput. su­le­qataasugut tamatta siunnerfigigatsigu aningaasaliiffigineqartarmat, taamaattumil­ matumuuna nunaqqatitsinnut, pisisartutsin- lu namminersorlutik niuertarfiutilinnik KNI-mut pingaartuuvoq pilersuisussaatitaa­ nut suleqatitsinnullu nalunaarutigerusup­ unam­millertariaqanngimmat. nitta kiffartuussisussaatitaanittalu ukioq par­­put.

Velkommen til KNI A/S Det er i år 240 år siden, at KNI blev grund- yderdistrikter, og at der derfor ville være ta- vil vi øge vores kompetencer, både medar- lagt under benævnelsen KGH. Den stats- le om konkurrence på ulige vilkår. bejdernes og ledernes, gennem et storsti- drevne handelsvirksomhed blev overtaget let kompetenceudviklings-program, som vi af Grønlands Hjemmestyre i 1986, og si- Befolkningen i bygder og mindre byer, som kalder Taqqissuut. Det er for KNI et must den har virksomheden med det nye navn KNI driver butikker i, er siden 2007 og frem året rundt at opfylde sin forsyningspligt i Kalaallit Niuerfiat undergået adskillige om- til 2013 faldet med mere end 1.700 perso- påskønnelsesværdig stil. struktureringer. ner. Disse personer er med andre ord flyt- tet til de større byer, hvor Pilersuisoq ikke Derfor er vi også stolte over, at vi har be- KNI-koncernen har i dag til opgave at vare- må drive butikker. Alene på det grundlag sluttet løbende at sætte overliggeren hø- forsyne og drive butikker i bygder og min- er KNI’s vækstmuligheder stærkt begræn- jere og i takt dermed øge vores kompe- dre byer, sørge for landsdækkende forsy- set, samtidig med at koncernen hænger på tenceniveau, bl.a. via strategiprojektet KNI ning af flydende brændstoffer og i de se- de faste omkostninger, da vi jo ikke uden mod 2016, men også i form af større og nere år også at drive lammeslagteriet Neqi videre må lukke urentable butikker, selv i klarere krav til ledelsen og medarbejderne A/S i Narsaq. de meget tyndtbefolkede bygder. Service- og en veldefineret rolle- og ansvarsforde- kontrakten fastslår, at KNI har forsynings- ling i organisationen. Opgaven er udfordrende, bl.a. fordi KNI pligt, og det agter vi at efterleve. skal drives på forretningsmæssige prin- Vi vil overfor vores landsmænd, kunder og cipper og kommerciel basis, men på trods Sammen med vores 1000 dygtige og samarbejdspartnere gøre det klart, at alle heraf ikke må drive butikker i de større by- kunde­fokuserede medarbejdere vil vi lø- de ting, vi foretager os i KNI-koncernen, vil er. Argumentationen herfor er, at lands- bende forbedre vores service-produkter. Vi afspejle købmandskab, købmandskab og kassen betaler for en servicekontrakt, som vil fortsat øge vores kundefokus, og i alle atter købmandskab. sikrer, at der er vareforsyning til bygder og de enkelte forretningsområder i koncernen 3 Sukkup pisisartumukaannerani aqqutaa

Sukkut inniminnerneqarneranniit ullut ikinnerpaamik 39-t qaangiunneranni pisiniarfimmi ilisivinnut aatsaat ilineqarsinnaalertarput

Ukiumut sukkut 211.500 kg KNI A/S-ip tu- 39-it – qaammat sinnerlugu – qaangiup- markimiit annissisinnaanermut akitsuut. nisarpai, taamalu Pilersuisup pisiniarfiini pata sukkut Saattuni pisiniarfiup ilisiviinut Taakku tamarmik pappiliartugassartaqar- 66-iusuni ulluinnarni pisiarineqarnerpa- ilineqarsinnaalissapput. put nioqqutissat nunatsinnut nassiunne- anut taakku ilaapput. Nioqqutissanik tu- qannginneranni suliassat naammassisas- neqqitassanik annertuunik uninngasuusi- Sooruna taama sivisutigisariaqartoq? sallu. viusunik quersuarnik KNI A/S nunatsinni peqanngilaq. Nioqqutissanik inniminnii­ Pissusissamisoortoqartillugu Taamalu umiarsuarmut usilersuisoqarsin- sarfiup sinerisami bestiilerneqartut tigo­ Allaavigineqartartoq tassaavoq Aalborg­ naalertarpoq imarpikkullu assartuut aal- reeraangagit­ pilersaarusioraaseq assar- imi RAL-imut tunniussinissaq ullunik 20- larsinnaalersarluni. tueriaaserlu nunanut allanut sanilliullugu nik sioqqullugu pisiassat – soorlu suk- allaanerujussuaq taamaasilluni aallartit- kut – tunniunneqarsimassasut. Taannami Ullut arfineq marluk qaangiunneranni tarpoq. Nioqqutissat nunamit allamiit pi­tin­nagu nioqqutissanik pisiniarfigisap sukkut Nuummut apuutissapput, ullul­lu kilo­metererpassuarnik ungasitsigisumit qulakkeersimassavaa nioqqutissat piniar- marluk qaangiuteqqinneranni Aasiannut pissarsiarineqassapput maangalu assar- neqartut – sukkut saniatigut allanik aam- apuu­tis­sallutik. Tassanngaaniit ullut talli­ torneqassallutik umiarsuakkut Pilersui- ma piniartoqartarmat - Aalborgiliaatsin- mat qaangiunneranni sukkut Saattunut sumi, soorlu Saattuni, niuertup pisiassat nagit tamarmik katersornissat. apuutissapput. akornannut ilioqqaanissaa pissappat. Nioqqutissanik piniarfiusup qulakkiissa- Tassalu niuertup qarasaasiaq atorlugu Uummannap eqqaani Saattuni nioqqutis- vaa inatsisitigut piumasaqaataasut tamar- sukkunik bestiiliineraniit niuertarfimmi ili- sanik, taakku ilagalugit sukkut, innimin- mik naammassineqarsimanissaat. Misis- sivinnut sukkut ilineqarsinnaalersarput ul- niinissaq pisussanngorpoq. Nioqqutigi­ sorneqassaaq nioqqutissanik assartuisup lut ikinnerpaamik 39-it qaangerneranni. sas­sanik inniminniisarfik Sisimiuni quller- lastbilersuarnik aquttup ingerlaarnermini saqarfimmiittoq suliassami tassani qitiul­ unissimannginnissaa – taamalu nioqqutis- Tassa pissutsit naliginnaasut atuunne- luinnarpoq. Saattormiut inniminnigaat sanik allanik pilersaarutaasut avataatigut ranni pisartut; sikueriikatassimavoq, tas­sani tigugunikku Danmarkimi piniarfi­ usilersorsimannginnissaa. Misissorneqas- kinguaattoorutaa­sumik silarlussiman­ gi­sassaminnut nassiuteqqissavaat. Piniar­ saaq nioqqutissaq – soorlu uani sukkut – ngilaq, assartuutini kraniiartoqarsiman­ figisap taava saaffigissavaa sukkunik akitsuusigaanersoq. Akitsuutsit assigiin­ ngilaq, imarpissuarmi imarissimavoq, nioq­qutissiortoq. Taamalu isumaqarnar- ngitsut isumagineqassapput, taakku ila- umiarsuillu ingerlaarnissaat RAL-imit al- sinnaavoq Saattuni niuertup bestiilikkani galugu nunatta EU-mut ilaasortaanngin- lannguuteqartinneqarsimanani. tigoriaannanngussagaa. Atsaalli ullut nera pissutigalugu nioqqutissanik Dan-

4 Sukkerets vej til kunden

Det tager mindst 39 dage, fra sukkeret bliver bestilt, til det står på butikkens hylde

På årsbasis sælger KNI A/S 211.500 kg sukker, og det brin- ger sukkeret på listen over de mest købte dagligvarer de 66 steder, hvor Pilersuisoq har sine butikker. KNI A/S har ikke tran- sitlagre i Grønland, der bruges til midlertidig opbevaring af f.eks. store mængder sukker med henblik på videre- salg. Når Indkøbsafdelingen modtager en bestilling fra kysten, kræver det der- at han har fået andre og ikke-tilsigtede til Nuuk og yderligere 2 dage senere til for en noget anderledes tilgang til plan- varer med på lasten. Det skal kontrolle- Aasiaat. Herfra går der 5 dage, før sukke- lægning samt logistisk løsning, end hvad res, om varen, i dette tilfælde sukkeret, er ret er modtaget i Saattut. vi ser i andre lande. Varen skal fremskaf- afgiftsbilagt. Der er toldgebyr, der er an- fes udefra, fra et andet land, flere tusinde komstgebyr, og endelig også udførsels­ Der er således gået mindst 39 dage, fra km fra Grønland, og sejles hertil, før køb- gebyr, da Grønland ikke er en del af EU. købmanden bestilte varen over compute- manden eksempelvis i Saattut kan sætte Det medfører papirarbejde, der skal på ren, til den står på hylden. varen på hylden. plads, inden varen kan sendes af sted til Grønland. Ovenstående er en situation, der forud- I nærheden af Uummannaq, i bygden sætter normale omstændigheder: at isen Saattut, er det igen tid til at bestille va- Langt om længe bliver sukkeret bragt for længst er forsvundet, at der ikke er rer, heriblandt sukker. Indkøbsafdelingen ombord på skibet sammen med mange uvejr, som forsinker besejlingen, ingen på Hovedkontoret i Sisimiut spiller en andre typer varer, der skal bringes over kraner, der er gået i stykker ombord på central rolle i koordinering af varebestil- Atlanten til Nuuk. fragtskibene, vejret over Atlanten er til fin linger, og her modtages bestillingen fra sejlads, og ingen ændringer i den plan- Saattut, hvorefter den videresendes til 7 dage senere er sukkeret ankommet lagte fartplan hos RAL. leverandøren i Danmark. Leverandøren sørger for køb af sukker hos producen- ten. Så skulle man tro, at købmanden i Saattut meget snart vil modtage den be- Nalunngiliuk... stilte vare. Men faktisk vil der gå mindst Juulli KNI A/S-mi aallartiaartarmat? Qulakkeerneqartussat ilagaat 39 dage – over en måned – inden suk- “pisisartut orpissisinnaanissaat. Orpiit aggustiuinnartoq bestiilerne- keret kan lægges på hylden i butikken i Saattut. qartarput sikusartumiittunut pajuttumut kingullermut ilaatinnissaat p­issutigalugu. Orpik septemberimi pisiarineqartoq juullikkunni nu­ Hvorfor så langt tid? taatullusooq kusanartigissappat taava orpik qeritiguk juullilerpallu qaqillugu. Normale omstændigheder Reglen er, at varen, i dette tilfælde og- så sukkeret, skal være bestilt 20 dage før ” indleveringen hos RAL i Aalborg. Leve- Vidste du... randøren i Danmark skal nemlig sikre sig, At julen starter i god tid hos KNI A/S? En af de ting, der skal sikres, at alle de bestilte varer – for der er også “er, at vores kunder kan købe juletræ til jul. Bestillingen heraf sker bestilt andet end sukker - kommer i hus, allerede i august til levering med sidste skib til lukketvandsområdet. inden det hele bliver kørt til Aalborg. En metode, der kan sikre, at juletræet, der leveres i september, også er flot og salgbart i december, er at nedfryse træet. Når julen nærmer Leverandøren skal sikre sig, at alle lov- sig, optøs træet igen. krav bliver overholdt. Det skal kontrolle- res, at lastbilchaufføren ikke har gjort op- hold på sin rute, der kan skabe risiko for, ”

5 Aporfissaqaleraangat

Atugassarititaasut allanngoraangata tamannalu pisiniarfinni tuniniagassanut sunniuteqaraangat

Niuertoq pisiniarfimmi nioqqutigisassa- minik inniminniissatilluni toortagassani isumatusaarluni suliarisariaqarpai. Amer- lassussiliinissaa pisisartut pisiariumasaan­ nut naapertuuttariaqarpoq. Tuniniakkat piumaneqarnerilu imminnut naapertuut­ tariaqarput, amerlanerussanngillat ikinne- russanatillu. Pilersaarusiorneq, nioqqutis- sanik piniarneq apuuffissaannullu assar- tornissaat pillugu sulinermi niuertoq/ Piler­suisoq kiisalu nioqqutissanik piniar­ tar­fik aammalu assartuisarnermut immik- koortortaq Sisimiuniittut qanimut suleqa­ tigiittarput. Sumiiffimmi susoqarneranik niuertut ilisimasaat atorluarneqartarput ilutigisaanillu kisitsisit sumiiffimmi pine­ qar­tumut tunisartakkanut tunngasut aal­laa­vigineqartarlutik. Pisoqartarporli pisoqartassallunilu niuertut pisisartullu ul­ luin­narni atugaannut sunniuteqartunik – iluarpallaanngikkaluamik. Pissutsit eqqartukkat arlaat atuukkaluar- ingerlatittariaqartarluni. Taamaalippat palluunniit tamanna aningaasanik nale- Aasianni pigineqalissaaq nioqqutissaq Ikippallaat amerlavallaalluunniit qassaaq. inniminnersimanngisaq illuatungaani Sukkunik ikippallaanik inniminniisoqarsi- nunaqarfiit arlaanni niuertup nioqqutis- masinnaavoq. Aamma imaassinnaavoq Siku paamisaarigaangat saq inniminnikkani amigaatigileraa. pisarnermiit inuit amerlanerusut nunaqar- KNI A/S namminerisaminik nioqqutissa- fimmukarsimasut, assersuutigalugu aali­ nik assartuuteqanngilaq. Tamanna Royal Aaqqiisoqartariaqartillugu sarluartoqartillugu nioqqutissanik, soorlu Artic Line A/S (RAL)-ip isumagisarpaa. Nioqqutissaq tikiunneqarfissarinngisami- sukkunik, tunisaqarluartoqarsinnaalluni. nut apuutsillugu tigusisussamut eqqor- Nikingasoortoqarsimappat tamanna ul- 20-30-nik issilluni ukioritsillugu umiarsuup tumut assartornissaanut periarfissat lut 39-t qaangiuppata aatsaat iluarsine­ ingerlaffissaata sikusarnera takornartaan­ ­ KNI-p nassaariniartariaqalertarpai. qar­sinnaavoq. Piffissap taassuma inger­la­ ngilaq. Aqqutissani sikusimappat pajut- nerani umiarsuit pajuttut pingasut nu­na­ tup apuussinnaannginnera pillugu RAL Taamaattoqartillugu KNI A/S-ip naliler­ qarfimmut tikittussaapput, taakkulu usii KNI A/S-imut nalunaartarpoq. sor­tarpaa nioqqutissaq pineqartoq kiffar- qa­ngali inniminningaareersimasuupput. tuussinissamut Namminersorlutik Oqar- Taa­maattumik nunaqarfimmiut ulluni 39- RAL-ip umiarsuaataani aamma ajutoorto­ tussallu isumaqatigiissummi ilaanersoq. ni tulliuttuni piffissap ilaani nunguutsi­ qarsinnaavoq, soorlu krani aserorpat soor­toqarnera nalaattarsinnaavaat. nioq­qutissat apuunneqarsinnaajunnaar- Kiffartuussinissamut isumaqatigiissummi lutik. Taamaalippat sumut usingiaassaner- nioqqutissaq pineqartoq ilaappat pisisar- Sukkunik tunisakinnerulertoqarsimasin- luni KNI-mut RAL-i paasiniaassaaq. tumut immikkut aningaasartuutaanngit- naavoq, tamannalu aningaasat pisissutaa­ sumik nioqqutissap apuuffissaminut as- sinnaasut ikinnerulersimasimanerannik Nioqqutissaq apuussinnaajunnaarpat sartorneqarnissaa KNI-p pisussaaffigivaa. imaluunniit nunaqarfimmiut ilaasa alla­ iliuu­seqarnissamut akisussaaffik KNI Kiffartuussinissamut isumaqatigiissum- mut nuussimanerannik patsiseqarsin- A/S-imiilertarpoq. Apuunnissaanut timmi­ mi nioqqutissaq pineqartoq ilaanngip- naalluni. Taamaalisimap­pat pisiniarfimmi sartoq periarfissatuaalersimappat unam- pat nalilersorneqassaaq apuuffissaanut nioq­qutissat uninngasut amerlavallaalis- millernartoq alla pilersarpoq. Timmisar- assartorneqarnissaata qanoq pingaaru- sapput. Unin­ngasuutit amerla­vallaalersut tup assartugassai pingaarnerit tassaap- teqartiginera. Pingaaruteqartutut naliler­ tassaagin­nas­sanngillat sukkut, aamma- put ilaasut allakkallu, assartugassallu allat neqarpat aningaasartuutaanerusimasut li nioqqutissat ullussakitsut, soorlu sala- kingullinnguunneqartarput. Tamanna ima nioqqutissap pisiniarfimmi tuniniarneqa- tit naatitallu. Taakkulu­ kasiilerneqartaria­ ­ isumaqarsinnaavoq nioqqutissaq allamu- lernerani akianut ilanngunneqartarput. qalersinnaapput. kaassassaagaluaq Aasianni Pilersuisumut

6 Når løsninger skal findes

Når forudsætningerne ændrer sig, og det får betydning for vareudbuddet

bygden, som alle har en last, der allere- Så er det KNI A/S, der står med udfor- de er bestilt. Bygden vil derfor hele tiden dringen og dermed udgiften til at bringe opleve, at sukkeret i dette tilfælde vil væ- varerne frem til bestemmelsesstedet. Er re udsolgt i perioder i løbet af de næst- et fly eneste mulighed, opstår der end- kommende 39 dage. nu en udfordring. Flyet skal nemlig priori­ tere post og passagerer, før fragten kan Der kan også være situationer, hvor der få plads om bord. Det kan betyde, at en sælges mindre sukker end normalt. Kø- vare, der skulle have været sejlet til et bekraften kan være faldet, eller en del af andet sted, eksempelvis ender hos Piler­ indbyggerne i bygden kan være flyttet til suisoq i Aasiaat. Her står man nu med andre steder. Det betyder ophobning af en vare, man ikke har bestilt, og et andet varer i butikken. I denne situation vil det sted på kysten står der en købmand, som ikke alene være sukkeret, der optager mangler varen. plads i butikken, heller ikke datofølsom- me varer som salat og frugt bliver solgt Når løsningen skal findes og må kasseres. I en situation, hvor en vare havner et an- det sted end hos den rette modtager, Begge situationer koster penge. skal KNI finde en anden måde at bringe varen videre til bestemmelsesstedet på. Når isen driller Det er om at holde hovedet koldt, når KNI A/S har ikke sine egne skibe til trans- KNI A/S vurderer, om varen står på listen købmanden skal indtaste sin bestilling af port af varer. Det sørger Royal Arctic Line i Servicekontrakten med Selvstyret. varer til salg i butikken. Tallene skal ger- A/S (RAL) for. ne svare til, hvad der skal være på hylder- Står varen som en af de varer, der i hen- ne, og hvad kunderne vil købe. Udbud Under en hård vinter med kuldegrader hold til servicekontakten skal være i bu- og efterspørgsel skal matche, hverken ned til minus 20-25-30 er det ikke et sær- tikken på bestemmelsesstedet, skal KNI mere eller mindre. Planlægning, indkøb syn, at havet fryser til på sejlruten. RAL sørge for, at varen kommer frem uden og den videre transport til bestemmel- meddeler KNI A/S, at det ikke er muligt ekstra omkostninger for kunden. sesstedet fordrer derfor et tæt samarbej- at bringe varerne til bestemmelsesstedet. de mellem købmændene/Pilersuisoq på Står varen ikke på listen i Servicekontrak- den ene side og på den anden side Ind- Der kan også ske et havari ombord på ten, vurderes det, om det er vigtigt at købsfunktionen samt Logistikafdelingen et RAL-skib, eksempelvis ved at en kran bringe varen frem til bestemmelsesste- i Sisimiut. Der bliver trukket på købmæn- går i stykker, så varerne ikke kan bringes det. Er det tilfældet, bliver de yderligere denes viden om, hvad der aktuelt sker på til bestemmelsesstedet. RAL kontakter fragtomkostninger pålagt varen ved salg stedet, mens tal, der går tilbage i tid, vi- da KNI for at høre, hvor KNI ønsker varen i butikken. ser, hvad der normalt er blevet indkøbt af oplosset. varer til dette sted. Men der kan ske – og sker – ændringer, der får betydning for købmandens og kundernes dagligdag, og ikke altid i en tilsigtet situation. Nalunngiliuk... For lidt eller for meget Polairoil Nuuk ukiumut kaaviiaartitsisarpoq 287 mio. kr.-nit Der kan være bestilt for lidt sukker. Det “missaannik. kan også være, fordi der kommer langt flere mennesker til bygden end normalt på grund af eksempelvis godt fiskeri, ” som påvirker salget af blandt andet suk- Vidste du... ker. Det betyder, at der vil gå mindst 39 Polairoil Nuuk omsætter flydende brændstoffer og øvrige dage, før der er balance i sukkerbehold- “energivarer for godt 287 mio. kroner om året. ningen. I løbet af denne periode vil der være op til 3 forsyningsskibe undervejs til ”

7 Apeqqutit sisamat

...Nioqqutissanik piniartarfimmi nittarsaassinermullu pisortamut Kurt Lauritsenimut

1. KNI A/S nioqqutissanik Danmarki- lugu nunatsinni inatsit naapertorlugu Taassuma saniatigut Islandimiit ataasiaan­ mut piniartarneranut suna patsisaava? nioq­qutissami allagartaliussaq kalaallisut narluni aallartoqartarpoq (USA-miit Is- imaluunniit qallunaat oqaasiinut assingu- land aqqusaarlugu). Tamatuma kingune- Danmarkimiit nunatsinnut tikittoqartu­ sumik (svenskisut norgemiusulluunniit) rissavaa KNI-p uninngasuutaasa amerla- aan­navinnera malillugu umiarsuakkut as­ oqaasertaqassaaq. nerulernerat nioqqutissallu sivusuumik sartuineq aaqqinneqarsimavoq. Nioqqu­ ­ uninngasinnaanngitsut umiarsuarmut tiki- tissat ingerlaartinnerisa pitsaanerpaamik 2. Sooruna KNI A/S Islandimiit USA- sinnissaasa ajornarnerulernerat. pinissaa anguniaraanni sapaatip akunne- miil­luunnit nioqqutissanik tikisitsineq rani ullup aalajangersimasup aallaavigi- ajortoq? 3. Qanoq pisoqaraangat KNI A/S nissaa oqinnerulersitsisarpoq nassiussui- Islandimiit tikisitsisarpa? nermi ullut nikerartut naatsorsuutiginis­ Islandimiit nunatsinnut assartuinermi aki saa­ninngarniit. Danmarkimiit nunatsinnut assartuinerup Ukiukkuunerusoq Islandimiit Tunumut assigaa. nioq­qutissanik nutaanik (naatitat immun- Akulikitsumik assartuisoqartarnera nioq­ nillu nioqqusiat) tikisitsisarpugut. qu­tissanik uninngasuuteqarnermut pit- Nunaatillit nioqqutissiaat eqqaassanngik­ saasumik sunniuteqarpoq. Akulikitsumik kaanni Island namminerisaminik nioqqu­ ­ Nioqqutissat Reykjavikimiit Tunumut toq­ pilersuinikkut uninngasuutinut aningaasat tis­siorpianngilaq. Taamaammat nunatsin- qaannartumik timmisartumik apuunne­ pituttorneqartartut minnerulersarput – ni tuneqqitassat Islandip nunami allamiit qartarput,­ Islandimilu pisiffigisartakkatta aker­lia pisarluni akuttusuumik pilersuiso­ eqquteqqaartariaqarpai. Taamaasilluni timmisartuussinissaq aatsaat qulakkeer­ qar­pat uningasuutit aningaasanik nale- assartuussinermut aki qaffasinnerulissaaq, ne­qarpat nioqqutissaq tunniuttarpaat. qarnerulersarlutik. sullissisorlu alla iluanaaruteqartussaq tas- Nioqqutissat Danmarkimiit Tunumukaan- sani aamma ilaalissaaq. neqassappata taakku Kangerlussuarmut Nioqqutissat ilaat sivisuumik uninngasin- timmisartuunneqaqqaassapput aatsaallu naanngitsut akulikitsumik pilersuinikkut Aamma taamaappoq nioqqutissanut Tunumut assartorlugit. Kangerlussuarmiit tikisinneqartartussaapput. Taakku timmi­ USA-miit piniarneqartussanut, taakkumi Tunumut timmisartuussisarneq Islandimiit sar­tuunneqartariaqanngillaat umiarsuit Islandimut ingerlateqqaarneqassapput Tunumut timmisartuussisarnermut sanil- marluk tulleriit tikinnerisigut tikisinneqar- kingornalu nunatsinnukaanneqarlutik – liullugu naatsorsuutigiuminaannerusar- sinnaasaramik. Danmarkimiit tikisinneqartunut sanilliul- poq. Nioqqutissap Københavnimut tun- lugit assartornerannut aki qaffasinnerulis- niunneqarnerani ilisimaneqartuaannar- Nioqqutissanik allagartalersuisarneq pil- salluni. sinnaanngilaq Kangerlussuarmiit aqaguni Tunumut timmisartoqassanersoq.

Nalunngiliuk... Nioqqutissat pineqartut eqqarsaatigalu- git Islandimiit Tunumut assartuinermi tu- Ikummatissanut imerpalasunut Kangerluarsoruseq peqqumaasivissatut 1948- ninngitsuukkanik ingitassat aamma anni- “49-mi toqqarneqarpoq, tamannalu ilaatigut pissuteqarpoq Kitaata qeqqata mis- kinnerusarput. saani inissisimaneranik. Tamanna ukioq kaajallallugu sikuneq ajorpoq. Taassu- ma saniatigut Kangerluarsoruseq tassaasimavoq nunatta sinneranut matoqqa- Islandimiit Kulusummut assartuineq taa­ titaq, taamaassimalluni piniartutut inuussutissarsiorneq illersorumallugu. Ka­ maammat akikinnerusarpoq, taamalu ngerluarsorutsimut taamaallaat appakaattoqarsinnaasimavoq immikkut akuer- Danmarkimiit Tunumut assartuinermut sissummik peqqaarluni. (Jubilæumstidsskrift, DGO). aningaasartuutit ikinnerusarlutik.

Vidste du... 4. Nioqqutissat Islandimiit tikisinneqa- ” raangata allagartalersuineq eqqarsaati- At Kangerluarsoruseq i sin tid (1948-49) blev valgt som hjemsted for importla- “geret for flydende brændstoffer skyldes blandt andet, at stedet ligger centralt på galugu KNI A/S qanoq iliortarpa? vestkysten. Området er stort set isfrit hele året. Dertil kom, at Kangerluarsoru- Nioqqutissat Islandimeersut kalaallisut seq var en form for frihandelsområde, mens resten af Grønland i mange år var qallunaatulluunniit nammineq nipitillu­ afspærret for at beskytte det grønlandske fangersamfund. Således skulle man git allagartalersortarpagut. Tamanna ani­ have en form for visum for at få lov til at besøge de afspærrede områder. (Kilde: ngaa­sartuutaanerulertarpoq pisariullu- Jubilæumstidsskrift, DGO). nilu, inatsisilli naapertorlugit taamaalior- ” tussaavugut. 8 4 spørgsmål

...til engros- og marketingschef Kurt Lauritsen

1. Hvad er grunden til, at KNI A/S kø- og gøre det vanskeligere at få varer med 4. Hvad gør KNI A/S i forhold til ber sine varer i Danmark? kort holdbarhed med skib. mærkning i de situationer, hvor varen kommer fra Island? Besejlingsforholdene er baseret på, at 3. I hvilke situationer køber KNI A/S der er kontinuerlig mulighed for anløb varer fra Island? Varerne fra Island mærkes manuelt med til Grønland fra Danmark. For at få så ef- grønlandsk eller dansk deklaration (label, fektivt et flow i forsyningerne som muligt Primært om vinteren køber vi friskvarer der klistres på). Det er en ekstra omkost- er afsendelse på faste ugedage dispo- (grøntsager og mejeriprodukter) fra Is- ning og en arbejdstung proces, men en neringsmæssigt derfor langt nemmere land til østkysten. nødvendig foranstaltning for at overhol- at styre end varierede afsendelsestids- de lovgivningen. punkter. De kan flyves direkte fra Reykjavik til øst- kysten, og leverandøren på Island le- Hyppig besejling har også en positiv ef- verer først varen, når man er sikker på, fekt på lagerbinding af varer. En hyppi- at flyveren flyver. Skal vi skaffe varer fra gere vareforsyning minimerer pengebin- Danmark til østkysten, skal de først fly- ding i lagerbeholdningen i forhold til for- ves til Kangerlussuaq og så derfra vi- syninger med stor frekvens. dere over til østkysten. Forbindelsen fra Kangerlussuaq til østkysten er Der er varer med kortere holdbarhed, ikke så stabil som fra Island til øst- som kræver hyppig besejlingsfrekvens. kysten. Ved indlevering af varerne Det betyder, at varen kan holde sig fra i København kan man f.eks. ikke vi- skib til skib, og der skal derfor ikke flyves de, om flyveren til østkysten flyver varer frem. næste dag fra Kangerlussuaq.

Mærkningslovgivningen i Grønland gør Ved varer fra Island af de nævnte også, at der skal være grønlandsk el- typer har vi således en mindre kassa- ler dansklignende deklaration på varen tion end ved varer, der skal flyves til (dansklignende er defineret som svensk østkysten fra Danmark om vinteren. eller norsk). Fragten fra Island til Kulusuk er derfor 2. Hvad er grunden til, at KNI A/S ik- forholdsvis billig, og den samlede fragt- ke køber sine varer i Island eller USA? udgift er billigere end flyfragt fra Dan- mark til østkysten. Fragten fra Island til Grønland koster det samme som fra Danmark til Grønland. Island producerer ikke selv mange varer (der produceres dog landbrugsvarer). Is- land skal derfor først importere varerne dertil og så videresælge dem til Grøn- land. Hermed bliver fragtomkostninger- ne højere, og der kommer et ekstra led ind, som skal tjene penge.

Det samme gælder med varer fra USA, der først skal sendes til Island og så vide- re til Grønland med ekstra fragtomkost- ninger i forhold til varer direkte fra Dan- mark.

Derudover er der kun månedlig afgang fra Island (USA via Island). Det vil i givet fald betyde større lagerbinding for KNI

9 Pingaartitat sulisullu

Suleqatigiinneq – Nutaamik eqqarsarneq – Akisussaassuseq – Pisi­ sartunik qitiutitsineq. Taakku tassaapput KNI A/S-ip suliffeqarfittut pingaartitai. KNI A/S-p Qullersaqarfiani sulisut ilaat suliffeqarfiup pingaartitai namminneq qanoq paasinerlugit imatut oqaasertalerpaat.

Mikol Heilmann, 39 neqarsinnaavoq. Utaqqiinnarata nammi­ 2003-201x (2008) neer­luta qanoq iliuseqaqataasinnaasaria­ Ineriartortitsinermut qarpugut sumilluunniit iluarsiissutaasin­ ­ sinermut, pisortat sulissullu akornanni siunnersorti, Polaroil naasunik pisigisaqartilluta. Tassaniigin­ ataatsimoorluni sunniuteqartumik sule- nar­put akisussaassuseq, nutaamik eqqar­ qatigiikkaanni pitsaasumik angusaqar­fiu­ sar­neq, suleqatigiinneq pisisartunillu qi- sarpoq. tiutitsineq. KNI-p pingaartitaani sorleq ilinnut Pingaartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqarnerpaava?­ pingaaruteqarpa? - Akisussaassuseq Rita Olsen Lennert, 51 - Suliffeqarfimmi ataatsimoorluni sule- 2009-201x riusissatut pilersaarummut, allarpassu- Sooq taanna ilinnut pingaaruteqarpa? Ilinniartitaanermut arnullu anguniakkanut suleqatigiinneq - Akisussaassuseqarneq pigalugu suligut­ siunnersorti, HR pingaaruteqarmat. ta, suliatsinnut, suliffitsinnut, suleqatitsin- nut aammalu sulisitsisutsinnut tatiginnil- luta taakkunanngalu tatigineqarluta sulis­ saagut. KNI-p pingaartitaani sorleq ilinnut pingaaruteqarnerpaava?­ Pingaartitaq taanna suliffimmut qanoq - Suleqatigiinneq pingaaruteqarpa? - Inuk kinaluunniit akisussaassuseqarluni Sooq taanna ilinnut pingaaruteqarpa? suliguni suliffimminut tunniusimassaaq, - Suleqatigiinneq uannut pingaruteqar- suliffimmullu “piginnittutut” misigisimas- poq, pissutigalugu suliffeqarfik ataaseq salluni. Taamaalilluni suliffiup sutigut ta- sullikkatsigu, tamatta akisussaaffigisaria­ matigut pitsaasumik ingerlanissaanut su- qaratsigu suliakkiutigineqartut naammas­ leqataarusussuseqassalluni. sinissaat.

Pingaartitaq taanna suliffimmut qanoq Heidi Ramsøe, 39 pingaaruteqarpa? 2000-2011, 2013-201x - Suleqatigiinneq suliffiup ingerlalluarnis- Nittarsaassinermi saanut pingaaruteqarpoq. ataqatigiissaarisoq

Julie Jensen, 54 1979-201x KNI-p pingaartitaani sorleq ilinnut Qullersaqarfimmi pingaaruteqarnerpaava?­ allatsi - Akisussaasuseq

Sooq taanna ilinnut pingaaruteqarpa? - Uanga inuuninni pingaarteqaara suliffik KNI-p pingaartitaani sorleq ilinnut nuannaralugu tunniusimaffigalugu suliar­ pingaaruteqarnerpaava?­ torfigisarnissaa, taakkualu pigilersinnaa­ - Suleqatigiinneq vak­ka akisussaaqataallunga sulininni. Sooq taanna ilinnut pingaaruteqarpa? Pingaartitaq taanna suliffimmut qanoq - Suleqatigiinneq pingaaruteqarpoq pingaaruteqarpa? ataat­simoorluni suleqatigiinneq nukit- - Sulisut tamarmik akisussaaqatigiinne- tuunngortitsisarmat. Suliffeqarfimmi ul- risigut suliffik patajaatsumik ingerlatin- luinnarni ingerlatsinermut, ineriartortit-

10 Medarbejderne om værdier

KNI A/S´ fire værdier er: Samarbejde – Nytænkende – Ansvarlig – Kundeorienteret. En række medar- bejdere fra KNI A/S´ hovedkontor om koncernens værdier, og hvad de betyder for dem.

Mikol Heilmann, 39 På hvilken måde er denne værdi vigtig 2003-201x (2008): for arbejdspladsen? Rita Olsen Lennert, 51 Udviklingskonsulent - Enhver, som arbejder ansvarligt, vil væ- 2009-201x: re trofast overfor sit arbejde og vil føle Uddannelseskonsulent sig som en aktiv del af arbejdspladsen. Vedkommende vil derfor være motiveret til at bidrage til, at arbejdspladsen på al- Hvilken af KNI´s værdier betyder mest le måder fungerer optimalt. for dig? Hvilken af KNI´s værdier betyder - Ansvarlighed mest for dig? Heidi Ramsøe, 39 - Samarbejde. Hvorfor er denne værdi vigtig for dig? 2000-2011, - At arbejde ansvarligt betyder, at vi vil 2013-201x: Hvorfor er denne værdi vigtig for dig? opleve tillid ved løsningen af opgaven Marketingskoordinator - Samarbejde er vigtigt for mig, fordi vi på vores arbejdsplads i forhold til kolle- arbejder for én arbejdsplads, og fordi vi gaer og fra arbejds- alle har ansvar for, at arbejdet skal gøres giverens side. færdigt. Hvilken af KNI´s værdier betyder mest for dig? På hvilken måde er denne værdi vigtig - Ansvarlighed for arbejdspladsen? - Samarbejde er en vigtig forudsætning Hvorfor er denne værdi vigtig for dig? for en velfungerende arbejdsplads. - Personligt betyder det meget for mig at have glæden med på arbejde og med en følelse af ”commitment”. Den opstår Julie Jensen, 54 blandt andet ved, at jeg udviser ansvar- 1979-201x: Direktions- lighed på mit arbejde. sekretær På hvilken måde er denne værdi vigtig for arbejdspladsen? - Arbejdspladsen vil fungere optimalt ved, at alle udviser ansvarlighed. I stedet Hvilken af KNI´s værdier betyder for at vente på, at andre gør det, kan vi mest for dig? selv tage initiativ til handling ved at pe- - Samarbejde ge på løsningsmuligheder. Heri ligger ansvarlighed, nytænkning, samarbejde Hvorfor er denne værdi vigtig for dig? og det at være kundeorienteret - Samarbejde er vigtigt, fordi det at løfte i flok skaber styrke. Fælles indsats mel- lem ledelse og medarbejdere i form af samarbejde fører til gode resultater for den daglige drift og for udviklingen.

På hvilken måde er denne værdi vigtig for arbejdspladsen? - Samarbejde er vigtigt for virksomhe- dens strategi og for andre mål, der skal nås.

11 KGH-miit KNI-mut

Ukiorpaalussuanngortuni suliffeqarfik una suliffigaat, atorfiit assigiinngitsut aqqusaarsimallugit sineris- samilu illoqarfiit arlallit najugaqarfigisarsimallugit. Aage Hans Olsen, Moses Willumsen aamma Niko- laj Svendsen (Nioqqutissanik piniartarfik Nittarsaassinerlu), Søren Møller (Assartuineq/Logistik) kiisalu Merete Clasen (Aningaasaqarneq) tamarmik Sisimiuni Qullersaqarfimmi sulipput pisisartunut suleqati- nulluunniit tunngasut suliassat tamaangaaniit isumagalugit.

Aage Hans ”Ernipajuk” Nikolaj Svendsen, 61, nioqqutissat nunatsinnut eqqunneqarne­ Olsen, 60 Varecontroller rannut atatillugu akitsuusersuinermut Varecontroller KGH-mi sulilerpunga tun­ngasut. Oktober 1970 ilinniar­ april 1967 Kangersuat- tun­ngorpunga. Atorfigi- siami pisiniartitsisunngo­ simavakka handelsassi- rama. 1972-mi niuerto­ Merete Clasen, stent p.p., handelsassi- ru­sinngorniatut Tasiusa- Risk manager stent, handelsoverassistent, distriktschef, mi (Upernavik) atorfineqqaarpunga. Niu­ KGH-mi ilinniartunngor­ operationschef aamma driftschef. ertorutsimut ilinniartutut kingorna suliffi- punga (EFG kontor & gaakka Alluitsup Paa (1973-1974) aamma Handel) Aasianni 1. Au­ Ukiut ingerlaneranni suliffigalugit najuga­ Kullorsuaq (1974-1976). Niuertorusinngo- gust 1981. Ilinniartuu- qarfigisimavakka Nuuk, Sisimiut, Ang­ rama suliffigivakka Kullorsuaq (1976-1978) ninni immikkoortortat mags­salik/Tasiilaq, Nuuk aamma Uper- aamma Kangersuatsiaq (1978-1984). assigiinngitsut aqqusaarsimavakka. An- navik. nerusumik akisussaaffigisimavara Ho­ved­ Kingorna handelsassistentimut Uperna­ kassen (taamanikkut aningaaserivik). Il- Maanna atorfinni nakkutigisarpakka nioq­ vimmi ilinniartuuvunga (1984-1987) taa­ loqarfiit suliffigaakka Aasiaat, Qasigian­ qutissat piniarneqarnerat sinerissami niu­ maaseriarlungalu Kangersuatsiami KGH/ nguit Sisimiullu. ertut Pilersuisullu Sisimiuni qullersaqarfia KNI/Pilersuisoq-mi niuertorutsitut/niuer- suleqatigalugit. tutut sulillunga (1987-2009). Tullinnguul- 1988-miit ukiut sisamat KTU/ Royal lugulu Upernavimmi Pilersuisumi tuni­ Green­land sulivunga. niaa­nermi pisiniarfimmilu pisortatut sulil­ Moses Willumsen, 62, lunga (2009-2011). 2011-miit 2012-mut Maniitsumi KNI Pisiffik nunap immikkoor- Varecontroller Kul­lorsuarmi niuertutut sulisinnarlunga tuani 1993-miit sulivunga, 1995-miit sulif- Atorfinippunga januar Sisimiuni Qullersaqarfimmut pivunga Pi- figaara KNI Servicemiittoq Varedivisioni. 1976 Paamiuni quersuar­ lersuisumi tuniniaanermi pisortaallunga, KNI Servicep qullersaqarfia 1997-mi Si- mi sulisutut. Piffissami kingornalu 2013-miit nioqqutissanik nak- simiunut nuunneqarmat malinnaavunga 1992-1994 Kangaatsiami kutilliisutut maannamut sulillunga. sulilu tassani najungaqarlunga. Suliffim- niuertorutsitut ilinniar- mi aqqusaarsimavakka atorfigisimavak- tuuvunga, 1994-1998 Kitsissuarsunni niu­ kalu naatsorsuuserivik, controlleriuneq, ertorusiuvunga taaguullu 1996-mi niuer- Søren Møller, 63, kreditor afdelingimi teamlederiuneq, kif- tumut allanngorpoq. Logistisk controller fartuussinissamut isumaqatigiissuserineq Atorfinippunga ok- kiisalu Pilersuisumi allaffissornermi pisor- Niuertutut suliffigisama tullii tassaapput tober 1972 fabrikki- tatut sulineq. Niaqornaarsuk (1998-2000), Kangaatsiaq mi. RAL-imut nuuppu­ (2000-2004) kiisalu Ittoqqortoormiut uki- nga 1973 majimi tassani Risk Manageritut suliakka ilaatigut tas- up aappaa qeqqa sivisutigisumik. 2006- aamarsua­le­risutut suli- saapput sillimmasiinermut tunngasut mi 2007-mut Sisimiuni siunnersortitut su- lerlunga. Ki­ngorna pisiniarfimmut nuup- ilaatigut mæglerinut attaveqartarneq. livunga. punga biilertutut.

Piffissami 2007-2009 Aasianni sulivunga Sisimiuni quersuarmut nuuppunga 1985- Nalunngiliuk... tuniniaanermut pisortaallunga, Kangaat­ mi tassani sulillunga 1995-p tungaanut. 2013-mi ikummatissat imerpalasut as- siap, Aasiaat, Ilulissat, Uummannallu nu­ Ukioq taanna Pisiffimmi sulilerpunga ind- “sartorneqartut: na­qarfii akisussaaffigalugit. køberitut assartuinermut atatillugu sulia­ M/T Maersk Edgar: 210.000.000 liter qartumi logistik afdelingimi. 2004-mi Pi­ 2009-mi Sisimiunut uterpugut maannalu ler­suisumut nuuppunga assartuinermut M/T Oratank: 149.600.000 liter varekontrolleritut – nioqqutissanik nak- atatillugu suliaqartumut logistik afdeli­ M/T Orasila: 71.200.000 liter kutiginnittutut - sulivunga. ngi­mut. Tassani ilaatigut suliarisarpakka ” 12 Fra KGH til KNI

De har haft deres gang på denne arbejdsplads i efterhånden en del år, haft flere forskellige funktio- ner og boet flere steder på kysten. Aage Hans Olsen, Moses Willumsen og Nikolaj Svenden (indkøbs- og marketingsafdelingen), Søren Møller (logistik) samt Merete Clasen (økonomiafdelingen) arbejder alle på hovedkontoret i Sisimiut og løser fortsat opgaver, der er knyttet til kunderne på kysten, og for kollegerne i organisationen.

Aage Hans ”Ernipajuk” Nikolaj Svendsen, 61, Merete Clasen, Olsen, 60 Varecontroller Risk manager Varecontroller Jeg startede i KGH Kan- Jeg blev elev (EFG han- Jeg blev ansat som elev gersuatsiaq i 1967 som del og kontor) hos KGH 1. oktober 1970. Jeg har ekspedient. Jeg blev Aasiaat 1. august 1981, været ansat som handel- fastansat i 1972 som og i min elevtid har jeg sassistent p.p., handels- handelsforvalterelev i været igennem flere af- assistent, handelsoverassistent, distrikts- Tasiusaq ved Upernavik. Som handels- delinger hos KGH. En af mine primæ- chef, operationschef samt driftschef. forvalterelev har jeg boet i Alluitsup Paa re opgaver var Hovedkassen (dengang (1973-1974) og i Kullorsuaq (1974-1976). bank). Jeg arbejdede i byerne Aasiaat, Jeg har igennem tiden boet i Nuuk, Si- Jeg blev handelsforvalter og har arbej- Qasi­gian­nguit og Sisimiut. simiut, Angmagssalik/Tasiilaq og Uper- det som sådan i Kullorsuaq (1976-78) og i navik. Kangersuatsiaq (1978-1984). I en periode på 4 år arbejdede jeg her- efter i KTU/Royal Greenland i Qasigian­ Som varekontroller arbejder jeg med at Herefter blev jeg handelsassistentelev i nguit. sikre indkøb af varer til salg i Pilersuisoqs Upernavik (1984-1987), hvorefter jeg tog butikker i samarbejde med ledelsen i Pi- turen til Kangersuatsiaq som købmand Fra 1993 arbejdede jeg i Maniitsoq i KNI lersuisoq. for KGH/KNI/Pilersuisoq (1987-2009). I Pisiffiks daværende regionskontor og fra Upernavik var jeg salgschef og butikschef 1995 under samme organisation i vare- (2009-2011) og købmand i Kullorsuaq divisionen i KNI Service. Denne blev flyt- Moses Willumsen, 62, (2011-2012), inden jeg kom til Sisimiut i tet til Sisimiut i 1997, og jeg har boet her Varecontroller 2012 som salgschef. I 2013 blev jeg ansat siden. I KNI har jeg arbejdet i regnskabs- Jeg blev ansat i pakhu- som varekontroller, en funktion, jeg fort- afdelingen, som controller, som teamle- set i Paamiut i 1976. Jeg sat arbejder med. der i kreditorafdelingen, med serviceaf- var handelsforvaltere- taler og som administrationsleder i Piler- lev i Kangaatsiaq i 1992- suisoq. 1994, hvorefter turen gik Søren Møller, 63, til Kitsissuarsuit. Handelsforvalterbeteg- Logistisk controller Som risk manager er mine arbejdsområ- nelsen blev ændret til købmand, og jeg Jeg begyndte på fabrik- der blandt andet forsikring, heriblandt fortsatte som sådan fra 1996. ken i 1972 og skiftede kontakt til mæglerne etc. til RAL i maj 1973. Først Som købmand har jeg også arbejdet i i forbindelse med salg Niaqornaarsuk i perioden 1998-2000 og af kul, og siden skifte- igen i Kangaatsiaq 2000-2004 og herefter de jeg til butikken og arbejdede her som i Ittoqqortoormiit i halvandet år. I perio- chauffør. den 2006 til 2007 arbejdede jeg som kon- sulent i Sisimiut. Jeg kom til havnepakhuset i 1985 og var her frem til 1995, hvor jeg begyndte som I perioden 2007-2009 var jeg salgschef indkøber i logistisk afdeling i Pisiffik. I i Aasiaat og havde bygderne under Ka­ 2004 kom jeg til logistisk afdeling i Piler­ Vidste du... ngaatsiaq, Aasiaat, Ilulissat og Uumman- suisoq. Her arbejder jeg blandt andet Transportmængder af flydende brænd- naq som ansvarsområde. med afgifter på importvarer. “stof 2013: M/T Maersk Edgar: 210.000.000 liter I 2009 kom jeg tilbage til Sisimiut og ar- M/T Oratank: 149.600.000 liter bejder nu som varekontroller. M/T Orasila: 71.200.000 liter” 13 Illoqarfissuarmut ikummatissamik pilersuineq

Ikummatissanik imerpalasunik suliaqarnermi nakkutilliineq qitiulluinnarpoq

Polaroil, ikummatissanik imerpalasunik umiatsiaatillit aallarusulerunik aallartar- tissamik imerpalasumik pajuttoq Nuum- nioqquteqartoq amerlasuutigut immap nissaat il.il.. mut tikippoq. Kangerluarsorutsip sania­ killingata ungasinngisaani illoqarfiit ava­ tigut Nuuk tassaavoq avataaniit pajuttup taatungaanni inissisimasarpoq. Tamanna Tassami ikummatissamik tuniniaasut, Mit- tikittagaa pingaarneq. Umiarsuaq pa­jut­ ima isumaqalersitsisinnaasarpoq tassani tarfeqarfiit namminersortullu allat ikum- toq Maersk Edgar 169 meterisut takiti­ sulineq eqqissilluni ajornartorsiutita­qan­ matissamik imerpalasumik eqqortumik, gaaq 30 meterisut silitsigaluni, Sverige­ ngitsumillu ingerlasartoq – tamannalumi annertussusaa eqqortumik piffissarlu eq­ mi­lu Göteborgemiit usigivai 23 mio. liter uniorpallaarunanngilaq. Suliffilli mianeril- qorlugu Polaroilip tankeqarfianiit isuma- ikummatissaq imerpalasoq Nuummukar­ luinnagassanik suliaqarfiusoq sulisoqar- gineqartarput. toq allallu 15 mio. literit Kangerluarso­ ­rut­ tariaqarpoq suliaminnik ilisimaarinnilluin- simut maqitassaq. nartunik nakkutiginnilluinnartunillu. Nordsøenimiit nunatsinnut Polaroilip allaffiani uani tungujortumi ili­ Ikummatissaq imerpalasoq Nordsøenimi Sulisut taakku aamma Nuummi naapip- sarnarluartumik sungaartumik qalipaati- uuliamik qalluiffinneerpoq, akuiaavimmu- pagut. Imaalluarsinnaavoq illoqarfiit pi­ talimmik silatimigut ilisarnaatitalimmi su- kaanneqareerluni tassanilu Polaroilip piu- ngaarnersaanni najugaqartut 20.000-t lisut naapippagut. Tamaanngaaniit nak- masaa naapertorlugu suliarineqareerluni missaanniittut amerlanerit ilisimanngik- kutigaat tankersuit 10-t imarisaat, taak- nunatsinnukaanneqartoq. kaat illoqarfiup kujataatungaani, qaqqap kulu nakkutiginerat tamarmi qanoq pis­ tunuani, Sømandshjemimiit umiarsuali- sasoq maleruagassaqarpoq. Angutit uku Nioqqutissiat assigiinngitsupput tamar- vimmiillu ungasinngitsumi sulisoqarmat tankersuit imaat annikitsuinnaanngitsut milli tassapput ikummatissat imerpalasut inunnik arfineq marlunnik. Taakku ullut nakkutigisarivaat. Tankersuit 10-t ataatsi- Nuummi Kangerluarsorutsimilu sulisut tamaasa qulakkiigassarisarpaat illoqar- mut imarisinnaavaat 45 millioner literit – peqatigalugit umiarsuarmi inuttat nuna- fimmiut tamarmik najugaasa kiassarsin- tassallutik ikummatissat imerpalasut assi- mi tankersuarnut maqitassat. naanissaat, timmisartut pilersaarutit ma- giinngiiaartut. lillugit qangattarsinnaanissaat, suliffeqar- Nakkutiginninneq fiutillit maskiinaasa ingerlasinnaanissaat, Aprili naalluinnartoq umiarsuaq ikumma- Umiarsuup tikinnginnerani tankersuit mi- sissugassaapput. Tamanna serviceassi­ sten­tip Jens Steenholdtip isumagaa, tan­ kersuit immigassat qanoq imaqartigi­ne­ rat misissoriartoramiuk. Kisitsisit tamar­ mik allattorneqassapput. Kisitsisit tas­ saap­put uppernarsaatissat umiarsuarmiit maqitassat qanoq annertussuseqartigi­ ne­rannut naapertuuttussat – taamalu qu­ lakkeerneqassaaq tankersuarnut maqin- neqartut annertunaarneqannginnissaat.

Slangit umiarsuarmeersut Polaroilip ta- littarfiata (strong point) qulaaniittunut ruujorersuarnut atanilerneqarput taa­ maa­silluni tankersuarmut eqqortumut ikum­matissaq imerpalasoq eqqortoq ma­qinneqarsinnaalerluni. Ventilit tanker­ suarmut atasut immallu qulaaniittut am-

Kuluk Lange aamma Niels Pavia Absalonsen ilaasartaammik Sarfaq Ittummut ikummatis- samik imerpalasumik usingiaasut. Kuluk Lange og Niels Pavia Absalonsen i gang med påfyldning af passagerskibet Sar- faq Ittuk.

14 Umiarsuup pajuttup usingiannginnerani tankersuaq 5,6 millioner literimik imaqarsinnaasoq qanoq imaqartiginersoq Jens Steenholdtip misissorpaa. Jens Steenholdt kontrollerer indholdet i en 5,6 mio. liters tank, før flydende brændstof overføres fra importskibet. marneqassapput matuneqassallutillu Piginnaasat nutaat tuniniarneqannginnerminni akue- ikummatissaq­ imerpalasoq eqqortoq Polaroilip Nuummi tankeqarfiani sulisut rineqaqqaarnissaat qulakkeerneqassaaq. ma­qinneqareerpat. Ikummatissaq imer­ arfineq marluusut tamarmik inatsisitigut pa­lasoq nalunaaquttap akunneri 24-it piumasaqaataasut naapertorlugit pik­ Tuniniarneqannginnerminni akuerine­ inger­laneranni maqinneqartarpoq. ko­rissarneqarsimapput. Taamaasillutik qaq­qaarnerisa – Certificererneqarnerisa ikum­matissanik imerpalasunik ulorianar- - qulakkiissavaa nioqqutissaq eqqortu- Sulisut arfineq marluusut umiarsuup ti­ tuusunik suliaqarsinnaalerlutik. Tanker- mik saligaassuseqartoq, qanoq oqimaat- kinnerani­ marlunngorlutik avittarput suit 10-t imaat tassaapput benzin, MGO sigisoq issimullu qanoq akiuussinnaati- paarlakaajaallutillu­ sulisarput maqitsine- (aasaaneranut naleqqussagaq), AGO (is- ginersoq. Certificering taanna pisarpoq rup naammassinissaata tungaanut. Taan­ sittumut naleqqussagaq) kiisalu Jet A-1 Sverigemi IIS-mi, tassanngaaniillu akuer- na naammassippat pappiliat suliarine- timmisartunut atugassiaq. sissut pisariaqarpoq Polaroilip tankeqar- qassapput taakkulu eqqortumik imaqar- fiiniit tuniniaaneq pissappat – Nuummi nersut umiarsuarmit pajuttumit Polaroil­ Sulisut qulakkiissavaat ukiup affakkaartu­ sinerissamilu allani tankeqarfinni. imilu sulisunit qulakkeerneqassalluni. mik tankersuit imaasa suli atorneqarsin­ Ma­qitap annertussusaa kisitsisillu atorne- naanerat certificererneqarnerisigut qu­ qartut imminnut naapertuutissapput. lak­kiissallugu – aammalu nioqqutissat

Forsyning af olie til storbyen

Kontrol er kodeordet, når der skal håndteres flydende brændstoffer

Polaroil, der handler med flydende Her har Polaroil sine tanke, og herfra for- brede skib Maersk Edgar har taget turen brændstoffer, er ofte placeret tæt ved synes olieforhandlerne, Mittarfeqarfiit fra Göteborg i Sverige og havde godt 23 vandet og udenfor gængse byområder. og andre private med flydende brænd- mio. liter brændselsolie med sig til Nuuk Det kan give indtryk af, at her lever man stof – med den rigtige vare, i den rigtige og andre godt 15 mio. liter til Kangerlu- et stille og godt liv uden problemer, og mængde, på det rigtige sted og på rette arsoruseq. det er måske heller ikke helt galt. Det tidspunkt. kræver dog et mandskab, der har styr på Det flydende brændstof ombord på ski- og overblik over en ikke helt ufarlig ar- Fra Nordsøen til Grønland bet kommer oprindeligt fra Nordsøen. bejdsplads. Mandskabet holder til på kontoret i den Den er siden transporteret til et raffina- blå bygning med Polaroils karakteristiske deri og her produceret efter Polaroils Dette mandskab møder vi blandt an- logo domineret med gule farver på væg- specifikationer. det i Nuuk. Det er meget muligt, at de gen udenfor. Herfra har de styr på ind- fle­ste af de godt 20.000 indbyggere i holdet i de 10 store tanke, og her er kon- Det er disse forskellige produkttyper, der Grønlands hovedstad ikke ved, at der trolproceduren beskrevet nøje i manua- alle er flydende brændstof, som Polaroils her, godt gemt bag det store fjeld på ler. For det er ikke små mængder flyden- mandskab i samarbejde med mandska- sydsiden af byen, ikke langt væk fra Sø- de brændstof, mandskabet skal holde bet ombord på Maersk Edgar skal have mandshjemmet og havnen, dag ud og øje med. De 10 store tanke kan tilsam- pumpet til de forskellige tanke på land. dag ind arbejder 7 mænd. De sikrer, at men rumme 45 millioner liter flydende alle i byen har brændstof hver eneste brændstof af forskellig slags. Kontrol dag, at flyene kan komme i luften hver Før skibets ankomst skal indholdet af dag, at entreprenørerne kan holde deres Ultimo april ankom det første import- tankene kontrolleres. Det tager service­ maskiner i gang, at bådejerne kan sejle, skib til Nuuk, der sammen med Kanger- assistent Jens Steenholdt sig af. Han går når de vil osv. luarsoruseq udgør de 2 vigtigste import- en runde til de store tanke og tjekker havne. Det 169 meter lange og 30 meter endnu en gang indholdet i dem. Alle tal

15 Umiarsuaq imarpikkut ikummatissanik pajuttartoq Maersk Edgar Nuummi aprilip naalernerani ikummatissamik imerpalasumik Polaroilip tankersui­ ­ nut maqitsisoq. Importskibet Maersk Edgar i gang med at overføre flydende brændstof ved Polaroils kajanlæg (strong point) i Nuuk i april måned.

bliver nedfældet. Tallene dokumenterer point) bliver åbnet og lukkes igen, når fællesskab af importskibet og mandska- fakta, og disse skal nøje hænge sammen den rette mængde flydende brændstof bet hos Polaroil. Tallene for, hvad der med skibets tal for, hvad der skal over- er overført. At få det flydende brændstof skal være overført, og hvad kontrollen vi- føres fra skibet, så der ikke kommer for overført tager ca. 24 timer, fra skibet har ser, skal passe sammen. meget flydende brændstof i tankene. lagt til ved Polaroils kajanlæg. Kompetencer Slangerne fra skibet bliver koblet på rør- Det syv mand store mandskab bliver ved De syv ansatte på Polairoils anlæg i Nuuk ledninger lidt længere oppe over vand- skibets ankomst delt i to hold, som ar- har alle gennemført samtlige lovpligtige kanten, således at de flydende brænd- bejder på skift, indtil den rette mængde kurser vedr. håndtering af farlige produk- stoffer fra importskibet kan pumpes di- flydende brændstof er overført. Når den- ter, som flydende brændstoffer tilsiger. I rekte til den korrekte tank. Ventilerne ne del af arbejdet er gennemført, gøres de 10 tanke på anlægget finder vi blandt ved tanken og ved kajanlægget (strong papirarbejdet færdigt og kontrolleres i andet benzin, MGO (sommerolie), AGO (olie tilpasset til lave kuldegrader) samt Jet A-1 til brug i fly.

Mandskabet skal blandt andet sikre, at Nalunngiliuk... der sker en halvårlig certificering af ind- Kangerlussuaq avataaniit umiarsuarmik immikkut pilersorneqartar- holdet af de store tanke, ligesom nye “poq, tassungalu ilaavoq Mittarfeqarfiit. Ikummatissaq imerpalasoq produkter skal igennem en certificering, Kangerlussualiaanneqartartoq minus 47 tikillugu atussallugu na­ inden de kan sælges. leq­qussagaavoq. Certificeringen skal bekræfte, at pro- duktet har den rette renhed, fortælle, ” hvor tungt produktet er, og hvor meget Vidste du... frost, det kan klare. Denne certificering Kangerlussuaq forsynes særskilt med importskib. Mittarfeqarfiit sker hos IIS i Sverige, og godkendelse “indgår i denne forsyning. Det flydende brændstof, der bringes til herfra er en forudsætning for salg af pro- duktet fra Polaroils anlæg – i Nuuk og i Kangerlussuaq, kan tåle 47 minusgrader. ” alle de øvrige tankanlæg i Grønland.

16 Polaroil Nuuk

åben, sørge for tankning og månedsregnskab, Blandt opgaverne hører: aflevering af produk­ såfremt tankforvalteren ikke er til stede, og ter til kunder. Påfyldning af lastbil fra Mittarfe- sørge for butikken, såfremt Aalibattaaq Josef- qarfiit. Påfyldning af tank til skibe. Betjening Rene Lyberth Møller (47) sen ikke er til stede. af transportskibe Orasila/Oratank. I vinterpe- 2008-201x: Tankforvalter, Polaroil Nuuk rioden at sikre, at sne og is ikke udgør et pro- 2003-2008: Tankforvalterass., Polaroil Nuuk blem omkring anlægget. Sende tomme gas- 1993-2003: Tankforvalterass., Polaroil Maniit- flasker til containere til Danmark. Sikre, at tom- soq. me dunke erstattes med fyldte dunke. Sikre, Jens Steenholdt (43) at paletterne altid er fyldte. I sommerperioden Kangerluarsorutsimut, Maniitsumut Sisimiunul- 1993-95, 2000-2003, 2006-2010, 2011-201x: sikre, at området omkring anlægget er rent. lu Regionsforvalteri. Kapisillinnut Qeqertar­ Serviceassistent, Polaroil Nuuk suat­siaanullu akisussaasoq. Regionsforvalter for Kangerluarsoruseq, Ma- Sulianut ilaapput pisinianut nioqqutinik tun­ niitsoq, Sisimiut. Ansvarlig for Kapisillit og Qe- nius­sineq. Mittarfeqarfiit assartuutaannik im- qertarsuatsiaat. miineq. Umiarsuarnik immiineq. Orasila/Ora- Kaj Eliassen (58) Missingersuutinut sulisunullu akisussaasoq. tank kiffartuussineq. Ukiuunerani qulakkiissal- 2010-201x: Tankforvalterass., Polaroil Nuuk Qulakkiissavaa tankersuit nioqqutissamik eq­ lugu aputip sermillu tankeqarfimmi ajornartor­ 1996-2010: Tankforvalter, Polaroil Narsaq qortumik eqqortumillu annertussusilimmik siutaannginnissaat. Gasip puui imaaruttut 1986-1996: Polaroil Qaqortoq imaqarnissaat nioqqutissallu Allat aamma eq­ Dan­­markimut nassiunnissaat. Dunkit imaqan­ qortut eqqortumillu amerlassusillit Nuummi ngitsut imalinnik taarsernissaat. Palitsit ima­qar­ Tankforvalterassistentitut ilaatigut qulakkeer­ piginissaat. Sisimiuni qullersaqarfik peqatiga­ tuaannarnissaat. Aasaanerani qulakkiissallugu si­massavaa ventilit ruujorillu akornuteqan­ lugu ataqatigiissaarineq ingerlanneqartarpoq. tankeqarfiup eqqaata saligaatsuunissaa. ngin­­nissaat manngertornersimannginnissaal- Budget- og personaleansvarlig. Skal sikre, at Umiarsuarnik pajuttunik tikittoqartillugu Ka­ lu. Manngertornersimassappatalu salinnissaat de rette mængder og produkter kommer i ngerluarsorutsimut ikiuukkiartortarpoq umiar- isumagissallugu. tanke, samt at de rette øvrige energivarer i ret- suup tikinnerani maqitsinermilu ikiuuttut ikin- Som tankforvalterassistent skal han blandt an- te mængder er i Nuuk. Koordinerer med Ho- nerpaamik tallimaasartussaammata. det sikre, at ting som ventiler og rør er i orden, vedkontoret i Sisimiut. Blandt opgaverne hører aflevering af produk- og at der ikke er rust, og i givet fald få dem ter til kunder. Påfyldning af lastbil fra Mittarfe- renset. qarfiit. Påfyldning af tank til skibe. Betjening af transportskibe Orasila/Oratank. I vinterpe­ rioden at sikre, at sne og is ikke udgør et pro- Aalibattaaq Josefsen (64) blem omkring anlægget. Sende tomme gas- 2006-201x: Tankforvalterass., Polaroil Nuuk flasker til containere til Danmark. Sikre, at tom­ Niels Pavia Absalonsen (34) 2004-2006: Konsulent, Polaroil Nuuk. me dunke erstattes med fyldte dunke. Sikre, 2010-201x: Serviceassistent, Polaroil Nuuk 1988-2004: Tankforvalter, Polaroil Qaqortoq. at paletterne altid er fyldte. I sommerperioden sikre, at området omkring anlægget er rent. Sulianut ilaapput pisinianut nioqqutiniktun­ Nuummi tankeqarfimmi pisortamut paarlatsi. Tager til Færingehavn og hjælper til, når der nius­sineq. Mittarfeqarfiit assartuutaannik im- Pisiniarfik nakkutigivaa, tuniniaqqitassanik inni- kommer importskibe, hvor der skal være miineq. Umiarsuarnik immiineq. Orasila/Ora- minniineq faktureriinerlu isumagisarlugit. mindst 5 til at håndtere ankomsten af et im- tank kiffartuussineq. Ukiuunerani qulakkiissal- Stedfortræder for tankforvalter i Nuuk. Leder portskib, og den efterfølgende overførsel af lugu aputip sermillu tankeqarfimmi ajornartor­ butikken og sørger for bestilling og fakture- flydende brændstof til tanke på land. siutaannginnissaat. Gasip puui imaaruttut ring af forskellige produkter til videresalg. Dan­markimut assiunnissaat. Dunkit imaqan­ ngitsut imalinnik taarsernissaat. Palitsit ima­ qartuaannarnissaat. Aasaanerani qulakkiissal- lugu tankeqarfiup eqqaata saligaatsuunissaa. Kuluk Lange (27) Blandt opgaverne hører: aflevering af produk- Gerth Jack Storer (35) 2013-201x: Serviceassistent, Polaroil Nuuk ter til kunder. Påfyldning af lastbil fra Mittarfe- 2003-2005, 2008-201x-: Tankforvalterass., 2012-2013: Serviceassistent, Polaroil Aasiaat qarfiit. Påfyldning af tank til skibe. Betjening Polaroil Nuuk af transportskibe Orasila/Oratank. I vinterpe- Sulianut ilaapput pisinianut nioqqutinik tun­ rioden at sikre, at sne og is ikke udgør et pro- Pisortamut taartaasarpoq. Ittoqqortoormiunut nius­sineq. Mittarfeqarfiit assartuutaannik blem omkring anlægget. Sende tomme gas- Tasiilamullu Regionstankforvalteri. im­miineq. Umiarsuarnik immiineq. Orasila/ flasker til containere til Danmark. Sikre, at tom- Stedfortræder for tankforvalteren. Regions- Ora­tank kiffartuussineq. Ukiuunerani qulakkiis- me dunke erstattes med fyldte dunke. Sikre, tankforvalter for Illoqqortoormiut Tasiilaq. sallugu aputip sermillu tankeqarfimmi ajornar- at paletterne altid er fyldte. I sommerperioden Sulianut ilaapput Albrecht Josefsenip peqan­ torsiutaannginnissaat. Gasip puui imaaruttut sikre, at området omkring anlægget er rent. nginnerani pisiniarfiup ammatinnissaa aamma­ Danmarkimut nassiunnissaat. Dunkit ima­qan­ lu orseriartortut isumaginissaat qaammammul- ngitsut imalinnik taarsernissaat. Palitsit ima­qar­ lu naatsorsuutit suliarinissaat. tuaannarnissaat. Aasaanerani qulakkiissallugu Til arbejdsopgaverne hører at holde butikken tankeqarfiup eqqaata saligaatsuunissaa.

17 KNI-mi aqutsisut Ledelsen i KNI A/S

Peter Grønvold Samuelsen, 53 Nuka P. Kristiansen, 42 Cand. Scient. Adm. Cand. Arch., Aarhus Arkitektskole 2013-201x Pisortaanerugallartoq, CEO, KNI A/S 2014-201x Sanaartornermut pisortaq / Anlægschef Konst. adm. direktør, CEO, KNI A/S 2008-2014 Titartaasarfiutilik namminersortoq 2008-201x Pisortaq/Energidirektør, Polaroil Selvstændig arkitekt 1999-2008 Pisortaq/Direktør, SISA 1999-2008 Sanati A/S

Jan H. Lynge-Pedersen, 47 Tage Lindegaard, 53 Cand.merc. Bygning/anlægsingeniør, Odense Teknikum 2013-201x Aningaasaqarnermut pisortaagallartoq, CFO 2013-2014 Pisortaagallartoq / Konst. energidirektør, Polaroil Konst. økonomidirektør, CFO 2002-2013 Tullersorti/Teknikkimut Ingerlatsinermullu pis., Polaroil 2009-2013 Aningaasaqarnermut Nunamullu Namminermut Naalak- Teknik-/driftschef, souschef, Polaroil kersuisoqarfimmi pisortaaneq 2000-2002 Sanaartornermut ingeniøri, teknikimut imm., Polaroil Departementschef for Departementet for Finanser & Anlægsingeniør, teknisk afd., Polaroil Indenrigsanliggender 2005-2009 Økonom, Nunaoil A/S

Frederik Olsen, 56 Allaffissornikkut pisortatullu ilinniakkat Kurt Lauritsen, 48 Kontor- og lederuddannelser HH & Erhvervsøkonom 2009-201x Pisortaq / Kædedirektør, Pilersuisoq 2007-201x Nioqqutissanik piniartarnermut Nittarsaassinermullu 2007–2009 Paasissutissiisarnermut pisortaq / pisortaq / Indkøbs- og marketingschef Informationschef, KNI A/S 2003-2006 Nittarsaassinermut pisortaq / Marketingschef 2006-2007 Pisortaq / Direktør, Assartuivik A/S 1995-2002 Nunap immikkoortuanut pisortaq (Qaqortoq) Regionschef, Sydgrønland (Qaqortoq)

Rachel Ingemann, 50 Ikast Handelsskole Malene Jensen, 54 2014-201x Pisortaq / E-handelschef, Pisisa.gl MBA Foundation of Management – Sulisunik aqutsineq. 2013-2014 KNI Engros HRD-lederudviklingsprogram, certificeret i NLP, JTI & mediation. 2003-2013 Produktchef, Pisiffik A/S 2013 – 201x Sulisoqarnermut pisortaq / HR-chef 2011 – 2013 Namminersortoq / Selvstændig konsulent 2007 – 2011 Ilinniartitaanermut pisortaq, Tele Greenland Uddannelseschef, Tele Greenland Anders Ratzow, 40 Programeeriineq, projektit & ineriartornermut pikkoris- sarnerit / Programmering, projekt- og udviklingskurser 2014-201x IT-mut pisortaq / IT-chef, KNI A/S Sofia Geisler, 51 2013-2014 Systemarkitekt, KNI A/S Tusagassiortoq/Journalist, Erhvervsøkonom, 2008-2013 IT-mut pisortaq / IT-chef, Pisiffik A/S Diplomleder, Coach 2014-201x Attaveqaqatigiinnermut pisortaq / Kommunikationschef  2011-2014 Attaveqaqatigiinnermut pisortaq, Namm. Oqartussat / Informationschef, Selvstyret 2009-2011 Pisortaq / Direktør (stab), Qaatsuitsup Kommunia Kunuk Albrechtsen, 59 2014-201x Fabrikkimi pisortaq / Fabrikschef,, Neqi A/S 2009-2014 Pisortaq / Direktør, Narsaq Seafood A/S 2006-2009 Fabrikkimi pisortaq / Fabrikschef, Royal Greenland, Lars Steen Petersen, 52 Paamiut Civiløkonom 2012-201x Assartuussinermut pisortaq / Logistikchef 2010-2012 NEXIM, Interim Management 2007-2010 Logistics Manager LCH-Fireworks

18 Uulia – nunatta qiteralia

Ikummatissat imerpalasut pine- qartillugit qularnaatsumik piler- suisinnaaneq qitiulluinnarpoq

Nunarsuarmi qeqertat annersaanni naju­ ga­qartut 56.000-t missaanniittut qanoq ilisukkulluunniit ikummatissanik imerpa- lasunik atorfissaqartitaminnik pissaqar­ tuaan­nartussaapput. Tamanna Polaroil­ imut immikkorluinnaq piumasaqaatita­ qar­poq, taassumami qulakkeertussaavaa Assartuut Oratank Sisimiuniittoq aprilip naanerani. uuliamik nioqqutissiat assigiinngitsut Forsyningsskibet Oratank i Sisimiut ultimo april. nammattumik annertussusillit piumane­ qar­fiinilu pigiuaannassallugit ­taakkulu­ paat. Illoqarfiit annersaata tulliani allaf­ simigullu eqqortuusumik peqartuaannar- nu­nami maani issittartumi atussallugit fim­mi quersuatoqqamiittumi uanngaaniit nissaa. Ilisimasat killeqarnerat pineqartu- pit­saassutsimikkut naleqquttuussasut sinerissami sulisunut aalaakkaasumik at- mi uani pitsaasutut isigineqarsinnaavoq aam­ma qulakkiissallugit. Taamaammat taveqarneq pisarpoq pilersuisussallu pil- imaassimassammammi ikummatissanik nunamut tamarmut ingerlateqqitassanik lugit aalajangiinerit pisarlutik. Patajaatsu­ pilersorneqarneq eqqarsaatigalugu in- ikummatissanik imerpalasunik pisiniarfi­ mik qularnaatsumillu pilersuinissamut nuttaasut naatsorsuutaat naammassine- gisartakkat tutsuiginartuunissaat pata­ piu­masaqaatit immikkuullarissut naam- qarsimasoq. jaat­suunissaallu Polaroilimut pingaarute­ massisassaapput. Pilersugassammi nuna- qarluinnaqqissaarpoq – sillimaniarner­ mi isorartuumi silagittuaannartuunngitsu- Qularnaatsumik patajaatsumillu pilersui- mul­lu Polaroilip piumasaqaataanik pisini- mi, tikikkuminaassinnaasunilu inoqarfiu- neq Polaroilimut tassaaginnanngilaq ino- arfigisartakkat aamma naammassinnissin- sumi inissisimapput. qarfinnik tamanik ikummatissamik piler- naassallutik. suineq. Nunarsuarmi allanisuulli aamma Qulakkeerinninneq pingaaruteqarpoq pisiniarfigisassanik Polaroilip qullersaqarfia KNI-p Sisimiuni Imaalluarsinnaavoq Polaroil pillugu in­ assartuisussanillu eqqortunik toqqaanis- Qullersaqarfianiippoq. Tassaniipput pi- nut­taasut ilisimasaat annertuallaanngit­ saq. Ajutoortoqassagaluarpat pisiniarfi- sortaagallartoq Tage Lindegaard sulisuilu soq, naatsorsuutigineqaannartarluni gisaq assartuisussarlu qulakkeerinnissi- 12-t. Sulisut taakku tankeqarfiit angisuut ikum­ma­tissamik imerpalasumik naam- massapput umiarsuarmik allamik atugas- 17-t minnerillu 55-it nakkutigilluinnar- mattumik annertussusilimmik pitsaassut- samik, taamaasilluni ikummatissat imer- palasut nunatsinnut apuunneqarnissaat qulakkeerneqassalluni – qanorluunniit pisoqaraluarpat.

Assersuutigalugu umiarsuaq assartuussu­ taasussaq isumaqatigiissutaasorlu ator­ ne­qarsinnaajunnaassagaluarpat umiar- suaatileqatigiit assartuinissamik isumaqa- tigiissuteqarfigineqartut umiarsuarmik al- lamik sapaatip akunneri pingasut iluanni nassaareersimassapput.

Umiarsualiviit uninngasuuteqarfiusut Ikummatissamik imerpalasumik tikius­ sa­mik uninngasuuteqarfiit pingaarne- rit tassaapput Kangerluarsoruseq aam- ma Nuuk. Europamiit assartorneqar- toq ikum­ma­tissaq imerpalasoq assartui­ suis­sap Maerskip Kangerluarsorutsimut Kujataani inoqarfiit ikummatissanik imerpalasunik allanillu nioqqutissanik Polaroilimit piler- Nuummullu apuuttarpaa. Assartuutit al- sorneqartut ilaat. lat Orasila aamma Oratank umiarsuaati- Kort over de beboede i Sydgrønland, som Polaroil forsyner med brændselstof samt øvrige en- leqatigiinnit M.H.Simonsenikkunnit pigi­ ergiprodukter. neqartut ikummatissaq imerpalasoq nu­

19 natsinni sinerissamut assartuuttarpaat, siinnarmik kinguneqassaaq. Tassalu usit qanoq annertutigiumaarnersoq naat­sor­ tamanna pisarluni majimiit decemberimi utertinneqassapput akuiaavimmi suliari­ sorneqartarluni. Tamatuma kingorna pi- sikunissaata tungaanut. ne­qaqqittariaqarlutik tamannalu ima ani­ siniarfigisassanut pisiassaq qanoq anner- ngaasatigut akisusartigissaaq suna ta- tutigissanersoq naatsorsorneqartarpoq. Sunali tamarmi ukioq kaajallallugu tikin­ maat atorlugu pinngitsoortitassaalluni. Imarpik aqqusaarlugu assartuisussat qa­ ne­qarsinnaasanngilaq. Tunumi inoqarfiit qugukkut ingerlanissaat pilersaarusior- kiisalu Qaanaaq sivikitsuinnarmik imaa­ Umiarsuit ikummatissamik usilersorne- neqartarpoq, taakkulu qanoq angitiginis- sar­nera pissutigalugu ukiumut ataasiaan­ qannginneranni lastii ruujoriilu salinne- saat nunatsinnut assartugassap sineris- narluni tikinneqartarput. Ukiakkut sep­ qaqqissaarluinnarsimassapput. Usilersuu­ samullu assartugassap qanoq annertuti- tem­berimi pilersorneqarsimassapput tigineqartup qanoq minguitsigineranik ginissaannut naapertuutissaaq. qaammatinut 15-nut atugassatut naam- misissuineq siulleq pisarpoq lasti fodi- mattumik. Julip ingerlanerani umiarsuaq mik ataatsimik annertussusilimmik imme­ Pilersaarusiorneq ingerlatitseqqiinerlu arlaatigut ajutuussagaluarpat qaammati- reeraangat. Umiarsuaq usilersorlugu pingaaruteqarluinnarput qularnaatsumik ni allani suli pingasuni uningasuuteqarta- naam­massippat tankip imaanik misissui­ patajaatsumillu pilersuinermut – taamalu riaqassapput. neq alla aamma pisarpoq. Naqqani, aamma allamut pingaaruteqartumut, tas- qeq­qata nalaani usiliussallu qaavata tu­ salu aningaasaqarnermut tunngavoq. Patajaatsumik qularnaatsumillu pilersui­ ngaaniit misissukkap takutissavaa ikum- sinnaaneq pineqartillugu tamanna ima matissaq naqqaniit qaavanut tamarmi Pilersaarutit tamarmik iluatsittarnissaat isumaqarpoq sumiiffinni allani uninnga- assigiissoq. pingaaruteqarluinnarpoq, taamaasilluni suutit nioqqutissat assigiinngitsut min­ ikummatissat imerpalasut - gasolie, ben- ner­paamik ullunut 90-nut naammannis- Ikummatissaq nunatsinnut apuunneqar- zin, petroleum aamma timmisartunut or- saat Polaroilip qulakkeersimassagaa. Tas- pat pingaarnerni misissugassat allat Po- sussaq – literit millionit arlalippassuit ino- sani pineqarput gasoliet, Jet A-1 aamma laroilip sulisuisa tigussavaat. Timmisartu­ qarfinnut ukiuunerani ississinnaaqisumi petroleum kiisalu benzin. Tassa imaap- nut orsussap apuunneqarnerani misisu- najugaqartunut apuunnissaat qulakkeer- poq sumiiffinni ataasiakkaani uninnga­ gassaq tigusaq Sverigemi laboratoria­ neqarsinnaaqqullugu. suu­tit qaammatinut marlunnut pingasu­ mut nassiunneqassaaq, tassanngaaniillu nul­luunniit naammassapput. aatsaat akuerineqarpat pisiniamut tun­ Taamaammat qullersaqarfimmi sulisut niun­neqarsinnaalissalluni. ukiut tamarluinnaasa suliassat imaan­ Pitsaassuseq naan­­ngitsut pilersaarusiortarpaat taa­ Nunatsinni silaannaap immikkuullarissu- Patajaatsumik qularnaatsumillu maa­sillu­ni angerlarsimaffiit tamarmik sianut atorsinnaassagunik nioqqutissat pilersuineq kiassarnissaat, timmisartut timminissaat issittumi atugassianngorlugit suliarine­ Polaroilip qullersaqarfianiit sinerissamilu kiisalu bii­lit fabrikkillu ikummatissanik qar­simassapput. Nioqqutissiat kukkusu­ sulisut peqatigalugit sinerissami unin­ imerpala­su­nik pissaqarnissaat qulakkeer- mik suliarineqarsimappata tamanna ataa­ ngasuutit nakkutigineqarput atugassaq niarneqartarluni.

Olien – Grønlands livsnerve

Forsyningssikkerhed er nøgleordet i forsyningen af flydende brændstoffer

De knap 56.000 personer på verdens Polaroil har stabile og troværdige leve- gaard og hans 12 medarbejdere det ful- stør­ste ø skal til enhver tid have adgang randører af det flydende brændstof, som de overblik over de 17 store og 55 små til forskellige flydende brændstoffer. Det Polaroil indkøber og får leveret til brug anlæg, der er i hele landet. Fra kontoret stiller helt specielle krav til Polaroil, der overalt i Grønland, og som samtidig op- i det tidligere pakhus ved havnen i Grøn- skal sikre, at de forskellige olieprodukter fylder de forventninger, Polaroil har til lands næststørste by er der kontinuerlig altid findes i tilstrækkelige mængder på sikkerhed. kontakt med medarbejderne på kysten, rette tidspunkt og i en kvalitet, der kan og der træffes beslutninger om valg af tåle de meget lave kuldegrader, som en Polaroils øverste ledelse er placeret i leverandør. Grønlands geografiske belig- stor del af året er almindelige her i lan- KNI´s hovedkontor i Sisimiut. Herfra har genhed, de vanskelige klimatiske forhold det. Det har derfor stor betydning, at konst. direktør for Polaroil Tage Linde- og det ofte vanskeligt tilgængelige land-

20 område betyder, at der må stilles helt Forsyningssikkerhed i den sammen- Planlægning og logistik er derfor nøg- specielle krav til forsyningssikkerheden. hæng betyder, at Polaroil i sin planlæg- leord for forsyningssikkerheden og der- ning sikrer, at der de øvrige steder altid med også for økonomien, der spiller en Sikring af backup er en samlet beholdning, som svarer til vigtig rolle. Det kan meget vel være, at befolknin- minimum 90 dages forbrug pr. produkt gens kendskab til Polaroil ikke er sær- (gasolier, Jet A-1/petroleum og benzin). I Det er livsnødvendigt, at puslespillet går lig stort, og at det tages som en selvføl- praksis tilrettelægges forsyningerne nor- op hver eneste gang, så de flere mio. li- ge, at olieforsyninger altid er til stede i malt således, at der på hver lokalitet al- ter olie, benzin, petroleum og jetbrænd- tilstrækkelige mængder og i de rigtige tid vil være en beholdning, der minimum stof hvert år når frem til nogle af verdens kvalite­ter. Den manglende opmærksom- svarer til 2 til 3 måneders forbrug. meste udsatte beboere, der om vinteren hed kan i denne sammenhæng opfattes lever under ekstreme kuldegrader. som noget positivt, idet det er udtryk for, Kvalitet at befolkningens forventninger til energi­ For at kunne klare de specielle grønland- Ledelsen i hovedkontoret skal derfor for­syningen er blevet opfyldt. ske vejrforhold fremstilles ­produkterne hvert år få et meget indviklet puslespil til efter særlige arktiske specifikationer. at gå op for at skaffe Grønland den fly- Forsyningssikkerhed for Polaroil er ikke Hvis et produkt kommer frem til Grøn- dende energi, der holder alle hjem i det- alene et spørgsmål om at sikre forsynin- land med forkerte specifikationer, er der te land varme, og flyenes, bilernes og fa- gen af brændstof til alle beboede steder. nemlig kun ét at gøre: At sende lasten brikkernes hjul i gang. Som det gælder for alle andre i den øv- retur til yderligere raffinering, hvilket har rige del af verden, gælder det også valg så store økonomiske følger, at det for en- af leverandører og transportører. Hvis hver pris må undgås. noget skulle gå galt, skal både leveran- døren og transportøren sikre, at der er Før tankskibene overhovedet bliver las­ en backup, så det flydende brændstof tet, skal lastrummene og rørsystemerne leveres til Grønland – uanset omstæn­ være pinligt rene. Under lastningen kon- dig­hederne. trolleres kvaliteten første gang for even- tuelle urenheder, når der er fyldt en fod Såfremt transportøren eksempelvis ikke olie i tankene. Når skibet er færdiglastet, kan stille med det skib, der er indgået tages igen prøver fra tankene. Det sker aftale om, skal det rederi, der transpor- på tre niveauer. Ved bunden, i midten af terer flydende brændstoffer til Grønland, lasten og i øverste olielag, så man sikrer, stille med et nyt skib indenfor 3 uger. at olien er den samme fra top til bund i hver tank. Importhavne Kangerluarsoruseq og Nuuk udgør de Når olien når frem til importlagrene i vigtigste importhavne. Det er hertil, im- Grønland, tager Polaroil´s folk yderligere portskibet fra transportøren Mærsk brin- prøver, hvor de kontrollerer de vigtigste ger de flydende brændstoffer fra Euro- komponenter. Ved jetbrændstoffets an- pa. Fra importhavnene er det Orasila og komst tages prøver, der sendes til labo- Oratank fra Rederiet M. H. Simonsen, der ratoriekontrol i Sverige for endelig god- bringer forsyninger til kysten fra maj til kendelse, før varen må udleveres til kun- december, hvor farvandene igen fryser til. derne.

Den langstrakte kyst med ofte vanske- Forsyningssikkerhed ligt tilgængelige områder betyder, at I Polaroils styrehus og i samarbejde med Qaanaaq og Østgrønland, der er isfri i medarbejderne langs kysten vurderes la- en meget kort periode om sommeren, gerbeholdningerne, og det forventede får forsyninger af flydende brændstof og forbrug beregnes. Herefter fordeles det andre energivarer én gang om året. Om beregnede volumen mellem leverandø- efteråret i september skal der derfor væ- rerne. Der lægges sejlplaner for de oce- Nunatsinnut assartuut Maersk Edgar nunat- re beholdning til 15 måneder disse ste- angående tankbåde, der både størrel- sinni assartuutit aappaanut Oratankimut ikummatis­sa­mik imerpalasumik maqitsisoq. der. Skulle skibet blive ramt af havari i ju- ses- og typemæssigt skal “gå op” i den Importskibet Maersk Edgar i gang med li, skal der således være forsyninger til 3 fine balance mellem tilførsel og udsej- at over­føre brændstof til den ene af de to måneder ekstra. ling fra importlagrene. forsynings­skibe internt i Grønland, Oratank.

21 Arctic Circle Race 2014

Ukiuni arlalinngortuni aatsaat taama apu­ teqartigigunarpoq taamalu issitsigi­gu­nar­ luni peqataasut 158-t nunanit 15-neer­ sut­ aprili aallartilaartoq ullut pi­nga­sut Sisimi- ut timaanni qaasuitsumiit 65 km-terisut avannarpasitsigisumiimmata. Sisoraaser- luni arpattarnerit nunarsuarmi ilungersu­ narnerit ilaanni peqataasut taakku 160 km-terisut imaluunniit 100km-terisut iso­ rartutigisumik arpannermut peqataapput, Hans Henrik Olsen pinngortitarsuarmi kusanaqisumi, manis- suinnaanngitsumi ilungersunartorsiorfiu- lugu ullaakkullu iterluni ingerlaarnissa­ Hans Henrik Olsen, Aqqalutsi (160km) sinnaasumilu ingerlaarlutik. mut qilanaaqqilersimalluni”. ”Sisamassaa peqataavunga. Ukiorman- na aputigissaarnera iluarpoq, naak ulloq Peqataasut 158-t ilaat sisamat KNI-p qul- Ane Marie B. Ingemann (100 km) siul­leq aputeqarpallaarnera qaalluitsinar­ lersaqarfiani suleqatitta ilagaat: Hans ”Sisamassaa peqataavunga. Nuanner- neralu pikkunaraluartoq. Qujanartumil- Hen­rik Olsen (Aqqalutsi), Pilersuisoq. nerpaamik misigisara tassaavoq siuller- li 160 km-erimut ulloq siulleq tamaat Poul Frederik Grønvold, IT. Ane Marie mik peqataaneq, nutaanik ikinngutita- naammassivara, naggataagut soorlu ni- B. Ingemann, Aningaasaqarnermut Im- artorneq, ataqatigiinneq, aqqutaani ta- kissanikkaluttuinnarlunga. mikkoortortaq. Aamma Merete Clasen, kisuumi ikioqatigiinneq, kaammattoqati- Aningaasaqarnermut Immikkoortortaq, giinneq qiimmassaqatigiinnerlu. Nikallu- Ullut tulleriit marluk misigisassaq nuan- arnini 100 km-terertuni nr. 2-soq. leraluarluni immitsinnut qiimmassarluta nersoq misigivarput tassalu silagilluni ar- ilaatigut erinarsorlutalu ingerlasarpugut, paffiup illerngi pitsaammata. Tikikkiartor- Poul Frederik Grønvold (160 km) imma­qa tusarnerpallaanngikkaluarta. Ul- nermi misigissutsit assut saqqummikaap- ”Siullermeerlunga aatsaat misilippara. lut pi­ngajussaani aammassillugu apuul- put sakkortusillutillu arpannerullu nalaani KNI-miit ilaasinnaanissamut makitaasi- luni, apuuffimmilu tikilluaqqusaaneq eqqarsaatit amerlasuut aamma saqqum- manngikkaluaruma immaqa misilissimas- qamuuna tupallernartaqaaq. meqattaartaarput. Ilungersunartorsior- sanngikkaluarpara, kisiat ilimanaq tullis- neq pigaluartoq aqqutaa tamaat naam- saanut kajaassinnaalereerlunga. Misigisara pikkunarnerpaaq tassaavoq massillugu imminullu ajugaasimaarneq aappassaanik ilaallunga unnuakkut tu- misigalugu nuanneqaaq”. Ullut siulliit marluk pikkunarnersarivaat permi issittorujussuaq unnuigatta 33-nik tikeqqamminermi aqagussamut nukis- issittoq sininngingajakkama qiianermut, Merete Clasen (100 km) saqanngittutut misigaluni, pissutissaaru- massalu sinngup puua oqartorsuugaluar- ”Ukiormanna aappassaa 100 km peqa­ tiinnarlunga ingerlaqqinnginnissannut. toq. Sininneqarpiarani takisuumut inger- taa­vunga arnani nr. 2-llunga. 160 km pe­ laarluni imminut piumaffigineq pikkunar- qa­tanikuuvunga 11- ungunarput kisikkun­ Ingerlaarnermi nuannernersarigunarpaa poq. Naammassilluguli aamma pikkunar- naarnikuugakkit. Peqaataaniarlunga na­ alianaallisimaartaarnersua ingerlaarfiga­ poq, malugalugu sapernagu”. lu­­naaraangama erininginerpaasarpara tu­permi sininnissara, aammalu sila qa­ Poul Frederik Grønvold norikkaluartorluunniit ingerlaarusaarnis- sara eqqissillunga.

Taamaasillunga uannut nalilersortarpu­ nga susimasungaana aamma suniartu­ ngaana, taamaannak ingerlaarnermi sor- passuit qaffakaasarput.

Peqataanerit tamaasa inunnik ilisisarisi- masaqalertarpunga tassa taanna aamma nuannequtaa.

Apuukkaangama aperineqartarpunga peqataaqqissanersunga naaggaartuan- narpungalu”.

22 2014 Arctic Circle Race 2014

Vi skal flere år tilbage for at se så meget Det bedste, jeg oplevede, var at løbe i førte jeg de første kilometer af de 160 sne og så lave temperaturer, som da 158 den meste fantastiske natur og vejr og at den første dag, og det gav kræfter til det deltagere fra 15 lande i april tilbragte tre vågne om morgenen med ny vilje til at videre forløb. dage i Sisimiuts bagland ca. 65 km nord fortsætte”. for polarcirklen. De løb enten 160 km el- De følgende dage var præget af en god ler 100 km gennem det storslåede, ikke Ane Marie B. Ingemann (100 km) løjpe og godt vejr. Jo tættere jeg kom altid lige flade og ofte barske terræn. ”Det er fjerde gang, jeg deltager i lø- målet, jo flere følelser kom der frem og bet. Det bedste, jeg har oplevet, var, da blev forstærket, ligesom mange tanker Blandt de 158 var der fire kolleger fra jeg var med første gang, at få nye ven- dukkede under løbet. Det var et hårdt Hans Henrik Olsen KNI´s hovedkontor, der havde valgt at ner, sammenholdet og det at støtte hin- løb, men følelsen af at gennemføre og udfordre sig selv i et af verdens hårde- anden under løbet. Vi synger, måske ikke overvinde sig selv er ubeskrivelig”. ste langrendsløb: Hans Henrik Olsen med den bedste stemme, undervejs, og (Aqqalutsi), Pilersuisoq, Poul Frederik det genskaber motivationen til at fort- Merete Clasen (100 km) Grønvold, IT, Ane Marie B. Ingemann, sætte. At komme i mål den tredje dag ”Det er anden gang, jeg løber 100 km, Økonomiafdelingen og Merete Clausen, og at opleve velkomsten ved målstre- og jeg blev nr. 2 blandt kvinderne. Jeg Økonomiafdelingen. Sidstnævnte blev gen, det rører én dybt. har deltaget på 160 km-distancen ca. 11 nr. 2 i kvindernes 100 km-løb. gange. Når jeg tilmelder mig løbet, glæ- Den største udfordring, jeg har oplevet, der jeg mig til at sove i telt og til at løbe Poul Frederik Grønvold (160 km) var under det 2. ACR, hvor vi skulle sove stille og roligt – uanset vejret. ”Det var første gang, jeg deltog i ACR. i telt med minus 33 udenfor. Soveposer- Hvis jeg ikke var blevet udtrukket i lod- ne var gode nok, men jeg kunne ikke få Undervejs gør jeg status. Hvad har jeg trækningen, er det meget lidt sandsyn- varmen. At løbe dagen efter en nat, hvor gjort, og hvad vil jeg gøre fremadrettet? ligt, at jeg ville have deltaget, men nu man har fået meget lidt søvn, kræver no- Der dukker derfor en del tanker og følel- regner jeg med at deltage igen i næste get af én for at gennemføre. At gennem- ser op under løbet. års løb. føre løbet på trods deraf og komme i mål var en oplevelse, jeg husker endnu”. Ved hvert løb stifter jeg nye bekendtska- Den største udfordring de første to da- ber. Det er en af fordelene ved at delta- ge var, at jeg var totalt udmattet, når jeg Hans Henrik Olsen, Aqqalutsi (160 km) ge i løbet. Når jeg kommer i mål, bliver kom til camp’en, hvor jeg havde alle mu- ”Det er fjerde gang, jeg deltager. I år var jeg spurgt, om jeg vil deltage i næste års lige grunde i hovedet til ikke at fortsætte der heldigvis godt med sne, selvom det løb. Svaret er altid nej”. næste dag. første dag gav udfordringer med for me- get sne og whiteout. Heldigvis gennem-

KNI A/S Arctic Circle Racep ingerlanneqarnissaanut pingaarnertut aningaasaliisunut ilaavoq. KNI A/S er blandt hovedsponsorerne for Arctic Circle Race.

23 Inuussutissat isumannaatsuunissaat tamanit pingaarnersaavoq

Inuussutissat pitsaassusaannik KNI A/S appaaneq ajorpoq

Inoqarfinni 71-it missaanniittut ilaanni 66- Imminut nakkutigineq neqartarput. Tamanna ima isumaqarpoq ini Pilersuisoq pisiniarfeqarpoq. Taakku Inuussutissanik suliaqarnini pissutigalugu nillataartitanik tuniniaaneq taamaallaat ilaanni taamaallaat qulingiluani peqqin- nunatsinni inuussutissalerinermik nakku­ pisinnaammat qerisunik uninngasuute- nissaqarfimmi nakorsaqartarpoq. Taa­ tilliisunit KNI Pilersuisoq akuersissummik qaraanni. maammat KNI A/S-ip pisiniarfeqarfiini pinngitsoorani pisimassaaq. Inuussutis­ tamani peqqinnissaqarfik assigiimmik sa­lerinermut nakkutilliisut piumasarivaat Nillataartillugit tuniniakkat taamaasillutik kiffartuussinissamut periarfissaqanngi- pi­gineqassasoq qerititsivinni nillataartit- tassaapput qerisut aatsitat. Qerisoq aas- laq, tamannalu KNI A/S-imut ima isu- sivimmilu nillissutsimik nakkutiginninnis- serneqarsimatilluni sivikitsuinnarmik piu­ maqarpoq inuussitissat eqqarsaatigalu- saq eqqiluisaarnerlu qulakkeerniarlugit sinnaavoq tunineqaranilu ullussaminik git isumannaatsumik ingerlatsinissaq suliffeqarfik malitassaminik peqassasoq qaangiisimappat iginneqassalluni. Qeri­ aatsaat taama KNI A/S-imut pingaaru- egenkontrolprogramimik taaneqartartu­ soq aasserlugu nillataartutut tuniniarne- teqartigineranik. Pisisartut inuussutis- mik. qartillugu piusinnaasussaata ullussaanik sanik pilersor­ne­qassapput tuniniagas­ nutaamik ikkussisoqassaaq, tassanilu qa­ sanik piniarfiu­sar­tut inuussutissanik Programi taamaattoq pillugu DSK (De noq sivisutigisumik piusinnaasussaa nu­ isumannaatsuutit­sinermik qulakkeerin- Sam­virkende Købmænd) suleqatigine- taaq allaqqalissalluni. nissinnaasut aqqutigalugit. qarpoq, taakku programi atugaat Piler- suisup attuumassuteqarfigimmagu. Pro- Immikkut akuerineqarneq Akuersissut grami taanna atorlugu sumiiffinni ataa­ Inuussutissanik allagartalersuisarneq pil- Nioqqutissanik aalajangersimasunik siak­kaani qerititsiviit nillataartitsiviillu ne- lugu nalunaarut malillugu nioqqutis- ataat­simut basissortementinik taane­qar­ risassanut ilitsiviusut nakkutigineqarsin- sat ullussaminnik qaangiinikut tamarmik tartunik nunaqarfiitisorliunerusullu ­ pi- naapput. peer­neqassapput. lersornissaannik pisussaaffilisuumik KNI A/S Namminersorlutik Oqartussanut­ isu- Qerititsiviit nillataartitsiviillu nakkutigine- Ullussaminnik qaangiisimagaluartut sivi­ maqatigiissuteqarpoq. Nioqqutissanut qarnerat pisimanngippat tamanna pillu­ su­nerusumik tuniniarneqarsinnaanerat taakkununnga ilaapput kukku­kuuaq­qat gu ullut tamaasa Pilersuisup qitiusumik pillugu immikkut ittumik akuerineqarnis­ manniillu. Inuussutissanik isumannaat­ ­ allaffeqarfia ilisimatinneqartarpoq. Pro- samik Namminersorlutik ­Oqartussanut suutitsinissaq eqqarsaatigalugu nioq­ grammi taanna atorlugu paasissutissas- qinnuteqartoqarsinnaavoq. Taamatut qutit taaneqartut salmonellaqassan­ sat nassiunneqartut tassaasarput pisi­ akuersissummik tunineqartartut tassaa­ ngillat. niar­finni qerititsiviit ­nillataartitsiviillu sua­ ga­junnerusarput sumiiffiit ukiup anner­ tungaanni­ inatsisit naapertorlugit nak­ saa­ni sikusartuniittut. Salmonellaqanngitsunik Pilersuisoq ku­tiginninnissaq pisimannginnersoq. nioq­quteqassappat kukkukuuaqqat sal- Nioq­qutissanut ataasiakkaanut atatillugu Ullussaminnik qaangiisimasut sivisuneru- monellamik akoqannginnerat nioqqutis- nalunartoqalersimasinnaanera immini sumik tunineqarsinnaanerannut immikkut sanik piniarfigineqartartut qulakkiissavaa naammappoq nioqqutissap pineqartup ittumik akuersissut KNI-p pigivaa, taak- tamaanneralu uppernasaaserneqassaaq tu­ni­sassaajunnaarlugu peerneqarnissaa­ kulu assersuutigalugu juicenut, saftinut, akuersissummik certifikatimik. nut. Taa­malu tuniniagassanit nioqqutis- qaqorteqqasunut issiigassanullu tunnga- saq peerneqartarpoq. voq. Nioqqutissamik piniarfiusup upper- narsassavaa nioqqutissaq ullussaminik Nioqqutissaq pisiassaq ilisivinniit qeritit- qaangiisimasoq peqqissutsimut uloria- sivimmiilluunniit peerneqarpat kasiiler­ naateqarani qanoq sivisutigisumik suli tu- ne­­qarlunilu tuniniarneqarunnaassaaq. niniarneqaqqissinnaanersoq - taamaale- Eqqaavissuarmut inginneqarnissaa reerpallu Namminersorlutik Oqartussat siunertaralugu peerneqartarpoq. akuersissut tunniutissavaat. Eqqaavissualiaanneqaruni kimilluun- niit pissarsiarineqarsinnaajunnaar- Immikkut akuersissut ukiup qanoq iline- lugu aserorterneqartarpoq. rani ataasiartumik taamaallaat atuuttar- poq. Tassalu umiarsuup kingulliup tikin- Nillataartitat neraniit umiarsuup tullissaata tikinnissaa­ Illoqarfinni sisamani KNI Pilersuisup nut, tikinneraniillu ullunik arfineq pinga- pisiniarfeqarfigisaani Nanortalimmi, sunik ilallugu, nioqqutissat tikittut puu- Narsami, Paamiuni Aasiannilu neqit qe- jariarlugit pisiniarfimmut eqqunnissaasa risut aas­serlugit nillataartutut tuniniar- tungaanut.

24 Fødevaresikkerhed forud for alt andet

KNI A/S går ikke på kompromis med fødevarestandarden

I 66 af de ca. 71 beboede steder på det ne kræver, at der skal være et grønlandske landkort finder vi KNI Piler- egenkontrolprogram for suisoqs butikker. Der er kun normalt en overholdelse af temperatur- læge tilknyttet sundhedsvæsenet på 9 af krav for fryse- og køleanlæg disse steder. Sundhedsvæsenet kan som samt et rengøringsprogram. følge deraf ikke tilbyde samme service alle de steder, hvor KNI A/S har sine bu- KNI A/S er derfor tilknyttet tikker. At give køb på fødevaresikkerhe- DSK (De Samvirkende Køb- den er derfor ikke en mulighed for KNI mand) på sådan en måde, at A/S. Kunderne skal forsynes med varer KNI A/S drager nytte af DKS´s via leverandører, der sikrer den højeste egenkontrolprogram. Egenkon- fødevaresikkerhed. trolprogrammet er et kontrolsy- stem, som muliggør, at man kan holde Certifikat øje med butikkernes kontrol af de fry- punkt en frossen vare, der er tøet op. KNI A/S har via aftalen med Selvstyret se- og kølediske, hvor fødevarerne op- Når den frosne vare bliver optøet, har forpligtet sig til at forsyne de mange bevares. den kun begrænset holdbarhed og skal bygder og yderdistriktsbyer langs kysten derfor smides ud, hvis den ikke bliver med specifikke varer, der kaldes basis- Pilersuisoqs hovedkontor modtager solgt inden datoudløb. Det gælder der- sortimentet. Heri indgår kyllinger og æg. mails med meddelelse om manglende for, at når en frossen vare bliver optøet Fødevaresikkerhed betyder i dette til- daglig kontrol af fryse- og kølediske, så- og sat til salg som kølevare, bliver der fælde, at de nævnte produkter skal være fremt dette ikke er sket. Egenkontrol- sat nyt datoudløb på med oplysning om, salmonellafri. programmet sender oplysning til Pilersu- hvor langt holdbarhed den har. isoqs hovedkontor om, hvor i butikker- For at sikre, at butikskæden Pilersuisoq ne der ikke er foretaget daglig kontrol Dispensation sælger salmonellafri produkter, får leve- af den lovpligtige temperatur i fryse- og Jf. Mærkningsbekendtgørelsen skal alle randørerne kontrolleret f.eks. kyllinger kølediske. Blot en antydning af, at der datoudløbne varer fjernes fra butikker- for salmonella og får tildelt et certifikat, kan være et problem forbundet med va- nes varebeholdning. der bekræfter, at kyllingerne er salmo- ren, er således nok til, at KNI A/S fjer- nellafri. ner varen fra hylderne eller fra fryseren. Det er dog muligt at søge Selvstyret om Varen skal derfor tages ud af varesorti- dispensation til salg af varer efter den Egenkontrol mentet. påtrykte sidste salgsdato. Det er normalt Som levnedsmiddelvirksomhed er KNI kun steder, der ligger i islægningsom- Pilersuisoq forpligtet til at være god- Bliver varen fjernet fra hylderne eller fra råde, som får dispensation til salg efter kendt af veterinærmyndighederne i fryseren og kasseret, er den ikke længe- sidste påtrykte udløbsdato. Grønland. Veterinærmyndigheder- re til salg. Den bliver fjernet med hen- blik på destruktion. Den bliver smidt på KNI har dispensation til at sælge en ræk- dumpen og destrueres, så den ikke læn- ke varer efter sidste salgsdato, f.eks. gere er tilgængelig for nogen. juice, saft, ris og gryn. Leverandøren skal bekræfte, at produktet kan sælges i et Kølevarer bestemt antal dage efter sidste salgs- I fire byer med KNI Pilersui­soq-butikker dato, uden at dette giver en sundheds- (Nanortalik, Narsaq, Paamiut mæssig risiko ved indtagelse af pro- og Aasiaat) sælges køle- duktet, hvorefter Selvstyret giver dispen- varer, der stammer fra sation. frosne kødvarer, som bliver optøet til formå- Dispensationen gives kun for en sæson let. Det betyder, at køle- ad gangen og gælder således kun fra varer disse steder kun er sidste skibsankomst til næstkommende tilgængelige, så længe der anløb af fragtskib plus 8 dage, således er frosne varer på lager. at der er mulighed for at pakke nye varer ud og gøre dem klar til salg i butikken. Kølevarer er derfor som udgangs-

25 KNI A/S ukiut tallimat qaangiuppata

All. Niels Thomsen, KNI A/S-p siulersuisuini siulittaasoq

KNI A/S ukiut tallimat qaangiuppata nu- mavigisaq nukittorsarniarlugu sulineq ataavartumik ineriartortinneqartuassap- kittunerulersimassooq. Ujartungassarivar­ ingerlavoq. Toqqammavigisaq toqqissisi- put. Suliffeqarfiup iluani sulisut akornanni put KNI aningaasaqarnikkut patajaanne­ manartumik nukittussuseqalereerpat tul- suliassat assigiinngittut akisussaaffigine- ru­lersimassasoq, uummaarinnerulersi­ linnguutissooq eqaallisaanissaq. qarnerat agguataaqqanerallu ersarittuus- mas­sasoq, oqimaannerulernani aalassa- sooq, imaannanili sanilerisamut ikiuussin- rinnerulerlunilu periataallaqqinneruler- Anguniagassaraarput inuiaqatigiinni ka­ naaneq mattunneqarluni. simassasoq. Inuit pisisartut aamma/ laallini aamma nunarsuarmioqatitsinni ima­luun­niit kiffartuussassarisat qiteritin- pissutsit sunneruminaassinnaasartut sun- Eqqarsarneq tassaassooq umiarsuami nerullugit ingerlatsilersimassuugut kiisalu niuteqarnerat peqqutaalluni equnga­ ataatsimi ataatsimoorfiusumik angunia- inuia­qatigiit ineriartorneranni ikorfartue­ soor­­sinnaasut pinaveersimatissallugit gaqarfiusumik ingerlaqatigiittoqartoq, qataaginnarata ­aqqutissiueqataallutalu an­ni­kit­tumilluunniit sunniuteqartartissal­ tassanilu umiarsuarmi ilaasoq kinalluun- maligassiuissaagut. Nukittuneruneq lugit. Allatut oqaatigalugu; pissutsinut niit angivallaaranilu mikivallaanngilaq angujumallugu pissutsit assigiinngittut malussarinnerussuugut aamma pisaria­ suliassanik tingusinaveernissaminut. Su- allanngorsimassapput. qar­tillugu nikeriataallaqqissuseqassuu­ lisut eqqarsaatigalugit KNI tassaassooq gut. sulisunik kikkunnilluunniik tikilluaqqusi­ Pisisartut aningaasaqarnerlu soq. Suliffeqarfiup silaannarissanngilaa Pisisartut qitiutinneqarnerat annertuumik Sulisoqarneq sumiuussutsit tunngavigalugit immik­ nukittunerulersimassooq. Tamanna angu- KNI A/S-ip iluani sammivimmi suunga­ koor­titsineq. Taamatulli oqaraluarlunga niarlugu sulineq maanna aallartereerpoq, luar­tumiluunniit sulisuunissaq nuanner- KNI aamma tassaassooq kalaallini inuia­ sulinerlu nangilluni ingerlassalluni. Pisi­ suussooq ineriartorfiullunilu. Sulisut ima- qatigiinni sulisunik nunaqavissunik ine­ sar­tut piumasaat qiviarnangit tusaana­ tut eqqarsartarnissaat qulakkeerusunnar­ riar­tortitsiffiusoq. Inuiaqatigiinni ineriar- ngil­lu qangaanerusoq pissuseqarsinnaa­ poq: ”Ullumi sulingama nuanneq, aqa­ tortuni nunaqqatitta annertunerusumik neq ullutsinni periarfissaanngilaq, aam- ngu suliartornissara qilanaarilereerpara.” siuttutut atorneqarnerisa KNI-ip siuttuuf- ma atorneqanngilaq. Aningaasaqarnik- Ullumikkut KNI amerlasoorpassuarnik figinissaa tunuarsimaarfigissanngilarput. kut patajaallisaaneq sakkortuumik nukit- su­lisoqarpoq. Siunissami suliffeqarfik torsarneqarsimassooq. Maanna toqqam- eqaat­sikkumallugu sulisut piginnaasaat Akisussaassuseqartumik pissusilersorneq KNI A/S-ip inuiaqatigiinni akisussaassu- seqartumik pissusilersornera suli nukit- tussooq. Inuiaqatigiinniit pigineqartuul- luni pisussaaffiit assigiinngittut ”naligin- naavittuunngittullu” suliassanut ilaasar- put, pingaartumik kiffartuussinissamut isumaqatigiissuteqarluni. Tamanna ukiuni qaninnerni allanngornissaa ilimagissan­ ngilarput. Tamanna suliassaq KNI-mut pingaaruteqarluinnassooq, tamassumali sinnassassanngilaatigut uninngatissana- talu. Allatut oqaatigalugu; suli pisussaaf­ feqarneq atuutissooq, aammali suliffe­ qar­fik nutaaliaq niuernerpaluttu- mik tun­nga­veqarluni inger- laaseqartoq siunner- fiussooq.

26 KNI A/S om 5 år

Af Niels Thomsen, bestyrelsesformand for KNI A/S

KNI A/S vil være stærkere om 5 år. Vores Kunder og økonomien KNI har i dag mange ansatte. For at have opgave er at konsolidere KNI´s økonomi Vi vil sætte mærkbart større fokus på en fleksibel virksomhed skal vi kontinuer- og skabe en mere dynamisk og fleksibel kunderne. Dette arbejde er allerede ligt udvikle personalets faglige kompe- virksomhed. Selskabet skal drives med igangsat og skal fortsætte. Tidligere ti- tencer. Der skal være gennemsigtighed større fokus på kunderne, yde bedre ser- ders centralistiske holdning uden mang- mellem ansvarsområder og fordeling af vice og støtte og gå forrest i samfunds- lende kundefokus er ikke længere gang- arbejdsopgaverne, således at hjælp i vis- udviklingen. For at blive stærkere er der bar og anvendes heller ikke. se situationer mellem kolleger kende- flere forhold, der skal ændre sig. tegnes af åbenhed og imødekommen- Også den økonomiske konsolidering vil hed. Den generelle tilgang til arbejdet blive styrket markant. Denne indsats er skal være, at vi alle er en del af en be- allerede igangsat i form af styrkelse sætning på et skib, der har retning mod af KNI´s generelle fundament. Når et fælles mål, og hvor ingen besætnings- dette arbejde er gennemført, medlemmer hverken er for højt eller for vil næste opgave være at bli- lavt i hierarkiet til at tage ansvar. ve mere fleksible. KNI skal være en virksomhed, der byder Vores mål skal være, at vi ik- alle velkommen. Der skal ikke være så ke påvirkes unødigt af hver- meget som en snert af etnicitetsbetonet ken nationale eller globale forskelsbehandling. Når dette så er sagt, forhold. Derfor skal vi mi- skal KNI samtidig være en arbejdsplads, nimere vores sårbarhed. der udvikler lokalbefolkningens faglige Sagt på en anden måde: kompetencer. Vi skal ikke være bange for Vi skal have fingeren på at vise, at KNI er en virksomhed, der går pulsen og efter behov foran, når det gælder anvendelsen af lo- evne at kunne manøv- kale ledende medarbejdere. rere sikkert uden om faremomenter. Ansvarsbevidst adfærd Den samfundsansvarlige adfærd i KNI Personale A/S skal fortsat være stærk. Som en sam- Samtlige opgaver i KNI fundsejet virksomhed er der visse ”ikke A/S skal være positive og ha- helt almindelige” forpligtelser, specielt i ve et præg af udvikling. Vi skal relation til servicekontrakter. Vi skal ikke sikre, at langt de fleste ansatte påregne en ændring det førstkommen- tænker således: ”Det var en rig- de år. Dette aspekt vil således have en tig god arbejdsdag. Jeg glæder væsentlig betydning for KNI, og det må mig allerede til at møde på arbej- ikke virke som en sovepude og fjerne fo- det i morgen”. kus fra behovet for at udvikle os.

Sagt på en anden måde: Vi vil stadigvæk have forpligtelser, men målet skal samti- dig være en moderne virksomhed, som opererer på markedsvilkår ud fra forret- ningsmæssige principper.

27 Neqi A/S

Toqoraavik Neqi A/S, KNI A/S-mit pigi- neqartoq ukiut kingulliit 60 mio. Kronit missaannik naleqartumik nutarsarneqar- poq. Siunertaavoq toqoraavik nutaaliaa­ soq assigiinngiiaartunillu nioqqutissior- toq aningaasatigut imminut nappattumik ingerlassasoq. Neqi A/S-imi 1. Maj 2014 fabrikkimut pisortanngorpoq Kunuk Al- brechtsen, taarserlugu Henning Sønde- rup soraarninngortussaq. Neqi A/S taas- sumalu ingerlatai Paartumi tullermi sam- mineqassapput.

KNI A/S´s slagteri i Narsaq, Neqi A/S, er i løbet af de seneste par år modernise- ret for 60 mio. kroner. Målet er, at slag- teriet skal være et moderne, økonomisk bæredygtigt multislagteri. Pr. 1. maj 2014 er Kunuk Albrechtsen ansat som fabriks- chef og afløser herefter Henning Sønde- rup, der går på pension. Næste nummer af Paartoq sætter fokus på Neqi A/S og dets aktivi­teter.

Nalunngiliuk... Nunatsinnut bananit eqqunneqartarmata t1-lagerimik taaneqartartoq aqqutigalugu? Taanna ima isumaqarpoq pi­- “siassat noqqaassutigineqareerpata­ bestiiliinerlu Skat-imi nalunaarsorneqareerpat taava bestiiliinerup imaa allan­ ngortinneqarsinnaanngitsoq, kingornali bestiiligassat aqqutigalugit­ aaqqisoqarniartariaqarlunii. Bananit Danmarkimi­ nioqquteqartartumiit nunatsinnut assartorniarneranni aqqut takisuujuvoq, taamaattumik pingaaruteqarpoq pisiniarfi- gisartakkap qinigassaqartitsilluarnissaanut KNI-miit bestiiliinerup pisarnissaa. Bananit nunatsinnukaanneranni aqqutaani ineritinnaveersaarneqartarput 12 grader celsiusimut kissassusilikkamut containerimut ikineqarlutik assartorneqartarlutik. Bananinik qorsuuallaanik pisisimaguit ineritipallakkusullugillu­ taa­ va iipilimik inerippallaarnikumik bananit akornannut ilisigit taamalu bananip ineritinnissaa sukkatsisillugu.

Vidste du... ” At bananer indføres på det, man kalder toldlager (t1-lager). Det vil sige, at når ordren er af- “givet og registreret hos Skat, kan den ikke ændres. Hvis forbruget pludselig æn- dres, kan man ikke ændre på ordren, men må prøve at justere på de efter- følgende ordrer. Da der er forholdsvis lang transportvej for ba- naner fra producent til Danmark og videre til Grønland, er det vigtigt, at leverandøren har et godt disponeringsmate- riale – det vil sige de ordrer, som KNI sender til leveran- døren – at købe ind efter. Bananerne bliver placeret i en container for sig, der er indstillet på 12 grader celsius, således at der ikke sker modning af bananerne undervejs til Grønland. Hvis du som forbruger køber bananer, som du synes, er for grønne, kan man fremme modningen ved at lægge bananerne sam- men med eksempelvis et overmodent æble.”