DOCSLIB.ORG

Årlig Redegørelse Til Inatsisartut 2013

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Årlig Redegørelse Til Inatsisartut 2013 Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2013 EM 2013/omdeles November 2013 Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2013 Forord Selvstyrets aktieselskaber involverer os alle her i landet hvad enten der er tale om dagligvarebutikker i den lokale Pilersuisoq eller mobilt bredbånd til den nye telefon. Foruden de grundlæggende infrastrukturelle ydelser leverer nogle af aktieselskaberne erhvervsmæssige ydelser og skaber erhvervsudvikling. Af den samlede arbejdsstyrke her i landet er således omkring 1/5 af os direkte ansat i et af de selvstyreejet aktieselskaber. Det er derfor ekstremt vigtigt at selskaberne drives effektivt og omkostningsbevidst. Selskabernes ydelser og priser berører os alle ikke mindst betydningen for den enkelte borgers handlefrihed og muligheder når vi sammensætter vores indkøb ud fra vores indkomst. Naalakkersuisut har som erklæret mål at have en dynamisk og strategisk tilgang til ejerskaberne og fortsat at professionalisere ejerskabet af de helt og delvist selvstyreejede aktieselskaber. Formålet er at sikre, at selskaberne ledes fagligt og formeligt, og at alle interessenter har en klar forståelse af, hvad Naalakkersuisut forventer af ledelsen i de selvstyrejede aktieselskaber. De selvstyreejede selskaber omfatter fortsat en væsentlig del af erhvervslivet. Mange indtager en dominerende rolle på deres respektive markeder. Det er Naalakkersuisuts målsætning, at fortsætte udviklingen mod et mere differentieret erhvervsliv, hvor alt ikke nødvendigvis behøver være ejet af Grønlands Selvstyre. Selskabernes strategier skal være i overensstemmelse med de strategiske rammer, som fastlægges igennem dialog mellem Naalakkersuisut og selskabernes bestyrelser. Med denne årlige redegørelse håber jeg, at alle har mulighed for at følge udviklingen i de selvstyreejede aktieselskaber og dermed på egen hånd, kan danne sig en holdning til de enkelte selskabers forfatning. Redegørelsen kan både benyttes som opslagsværk såfremt man søger information om det enkelte selskab, men også til at give et billede af de tanker og idéer som Naalakkersuisut har til sine ejerskaber fremadrettet. Med redegørelsen vil jeg ønske god læsning. Formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond 2/43 Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2013 Indhold Forord .................................................................................................................................................... 2 1 Selvstyrets aktieselskaber ............................................................................................................ 4 1.1 Selvstyrets aktieposter ............................................................................................................ 4 1.2 Om regnskabsåret 2012 .......................................................................................................... 5 1.2.1 Årets omsætning og resultater ............................................................................................ 5 1.2.2 Afkast til aktionæren – udbytteindtægter og kapitalindskud ................................................ 6 1.2.3 Gældsudvikling .................................................................................................................... 7 1.2.4 Lønudvikling og antal ansatte ............................................................................................. 8 1.2.5 Skattebetalinger fra Selvstyrets selskaber .......................................................................... 9 2 Implementering af anbefalinger fra Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber ....................................................................................... 10 2.1 Målbare målsætninger, kapitalstruktur og udbyttepolitik ....................................................... 11 2.1.1 Princip for udbyttepolitik .................................................................................................... 11 2.2 Bestyrelsessammensætning ................................................................................................. 12 2.2.1 Bestyrelsesevalueringer .................................................................................................... 12 2.2.2 Selvstyreansatte og politikkere i bestyrelserne ................................................................. 12 2.2.3 Lov om ligestilling .............................................................................................................. 13 2.3 God selskabsledelse ............................................................................................................. 13 2.4 Åbenhed og gennemsigtighed .............................................................................................. 14 2.5 Aktivt ejerskab ....................................................................................................................... 14 2.6 Konkurrenceforhold – liberalisering, privatisering og exitstrategier ....................................... 15 3 Opsamling og initiativer for det kommende år ......................................................................... 16 3.1 Fokusområder for det kommende år ..................................................................................... 16 3.2 Eventuelle nye aktieselskaber ............................................................................................... 18 Bilag 1 Definitioner og nøgletal ...................................................................................................... 19 Bilag 2 Om de enkelte aktieselskaber ............................................................................................ 20 Bilag 2.1 A/S Boligselskabet INI ................................................................................................... 21 Bilag 2.2 Great Greenland A/S ..................................................................................................... 23 Bilag 2.3 Greenland Oil Spill Responce A/S ................................................................................ 26 Bilag 2.4 Greenland Holding A/S (tidligere Inuit Service Company A/S) ..................................... 27 Bilag 2.5 Ejendomsaktieselskabet lluut A/S ................................................................................. 28 Bilag 2.6 KNI A/S ......................................................................................................................... 29 Bilag 2.7 NUNAOIL A/S ............................................................................................................... 31 Bilag 2.8 Royal Arctic Line A/S .................................................................................................... 32 Bilag 2.9 Royal Greenland A/S .................................................................................................... 34 Bilag 2.10 Tele Greenland A/S ....................................................................................................... 36 Bilag 2.11 Visit Greenland A/S (tidligere Grønlands Turist- og erhvervsråd A/S) .......................... 38 Bilag 2.12 Air Greenland A/S ......................................................................................................... 39 Bilag 2.13 GrønlandsBanken A/S .................................................................................................. 41 Bilag 2.14 NunaMinerals A/S ......................................................................................................... 42 3/43 Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2013 1 Selvstyrets aktieselskaber Ligesom sidste år udgør de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber forsat 14 styks. Forskellen er at Greenland Development er blevet afviklet, grundet selskabets midlertidige formål nu var løst. Til gengæld har Naalakkersuisut stiftet et nyt selskab, Greenland Oil Spill Response A/S, som er en start mod at opbygge et olie oprydningsselskab, der på sigt kan varetage den opgave for landet. Selskaberne er generelt opbygget med tilhørende datterselskaber eller divisioner. Således findes i KNI – både Pilersuisoq, varedivisionen og Polaroil, Oliedivisionen. Datterselskaber og divisioner behandles ikke særskilt i denne redegørelse, da ejerskabet udøves af koncernledelsen i de pågældende selskaber. 1.1 Selvstyrets aktieposter Medio 2012 havde Selvstyret 11 helt ejede aktieselskaber og 3 delvist ejede aktieselskaber. To af de delvist ejede aktieskaber er børsnoterede. I nedenstående tabel ses ejerandelen af de enkelte selskaber. Tabel 1.1.1 Ejerandele Aktieselskab Ejerandel A/S Boligselskabet INI 100 % Great Greenland A/S 100 % Greenland Oil Spill Respons A/S 100 % Greenland Holding A/S 100 % Illuut A/S 100 % KNI A/S 100 % NUNAOIL A/S 100 % Royal Arctic Line A/S 100 % Royal Greenland A/S 100 % Tele Greenland A/S 100 % Visit Greenland A/S 100 % Air Greenland A/S 37,5 % GrønlandsBanken A/S – børsnoteret 13,7 % NunaMinerals A/S - børsnoteret 30,6 % Ændringer i aktieportefølje Aktieporteføljen er uændret i forhold til sidste år. Tabel 1.1.2 Ændringer i Aktieportefølje Aktieselskab Ejerandel Ændring År Grønlandshavnens Ejendomme A/S 50 % Solgt 2011 Greenland Venture A/S* 100 % Solgt 2011 Greenland Development A/S 100 % Likvideret 2012 Greenland Oil Spill Response A/S 100 % Etableret 2012 * Greenland Venture A/S er nu datterselskab i Greenland Holding A/S 4/43 Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut
Load more

Recommended publications
  • Vurdering Af Samfundsmæssig Bæredygtighed
    Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af november 2009) Afleveret til Råstofdirektoratet til offentlig høring Marts 2012 – rev. juli 2012 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport INDHOLDSFORTEGNELSE Page SAMMENDRAG 1 1 INDLEDNING 23 1.1 Formål med og fremgangsmåde for en VSB 23 1.2 Undersøgelsesområde for projektets VSB 25 1.2.1 Påvirkede områder 25 1.2.2 Kort beskrivelse af VSB-undersøgelsesområdet 26 1.3 Anerkendelser 28 2 POLITIK, JURIDISK OG ADMINISTRATIV STRUKTUR I RELATION TIL PROJEKTETS VSB 30 2.1 Den generelle politiske situation i Grønland 30 2.2 Juridiske rammebetingelser 30 2.2.1 Grønlandsk lovgivning 30 2.2.2 Forordninger om sundhed og sikkerhed af relevans for projektet 32 2.2.3 Nationale retningslinjer af relevans for projektet 32 2.2.4 Internationale foreninger og konventioner 33 2.3 Skatter og indtægter 33 2.3.1 Koncessionshonorarer 33 2.3.2 Skatteregulering 33 2.4 Retningslinjer for VSB 35 3 PROJEKTBESKRIVELSE 36 3.1 ISUA-projektet 36 3.2 ISUA-projektets nøgleelementer og infrastrukturer 37 3.3 Forventet implementeringstidsplan for ISUA-projektet 41 3.4 Nødvendig arbejdskraft i ISUA-projektets anlægsfase og driftsfase 41 3.4.1 Anlægsfase 41 3.4.2 Driftsfasen 42 4 VSB-METODIK 47 4.1 Baggrundsundersøgelse 47 4.2 Indsamling af data fra sekundære kilder og research fra primærkilder 48 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport 4.3 Metoder til analyse
    [Show full text]
  • Miljøhandlingsplan 2006-2010
    Miljøhandlingsplan 2006-2010 PINNGORTITAQ SUNNGIFFILLU EQQAKKAT AFFALD NATUR & FRITID SULIFFEQARFIIT MINGUTSITSINEQ VIRKSOMHEDER FORURENING Nuup Kommunea Forvaltningen for Teknik og Miljø NOVEMBER 2006 NUUP KOMMUNEA MILJØHANDLINGSPLAN 2006 – 2010 Resumé............................................................................................... 3 Læsevejledning.................................................................................. 4 Aktivitetsplan ...................................................................................... 5 Projektkatalog .................................................................................. 13 Virksomheder og anlæg ................................................................. 14 Der skal udføres tilsyn på miljøbelastende virksomheder, hvor Nuup Kommunea er tilsynsmyndighed mindst en gang hvert 2. år................................................................................................. 14 Alle forurenende virksomheder i Nuup Kommunea skal informeres om deres miljømæssige ansvar i løbet af de kommende fire år. ...................................................................... 16 Minimum 90 % af affaldet fra byggepladser mv. skal sorteres og bortskaffes korrekt ..................................................................... 20 Naturforvaltning............................................................................. 25 Affaldsbortskaffelsen i fjordsystemet, det åbne land og ved hytter skal forbedres. ...........................................................................
    [Show full text]
  • Greenland Last Ice Area
    kn Greenland Last Ice Area Potentials for hydrocarbon and mineral resources activities Mette Frost, WWF-DK Copenhagen, September 2014 Report Greenland Last Ice Area. Potentials for hydrocarbon and mineral resources activities. The report is written by Mette Frost, WWF Verdensnaturfonden. Published by WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV. Denmark. Phone +45 3536 3635 – E-mail: [email protected] WWF Global Arctic Programme, 275 Slater Street, Ottawa, Ontario, K1P 5L4. Canada. Phone: +1 613 232 2535 Project The report has been developed under the Last Ice Area project, a joint project between WWF Canada, WWF Denmark and WWF Global Arctic Programme. Other WWF reports on Greenland – Last Ice Area Greenland Last Ice Area. Scoping study: socioeconomic and socio-cultural use of the Greenland LIA. By Pelle Tejsner, consultant and PhD. and Mette Frost, WWF-DK. November 2012. Seals in Greenland – an important component of culture and economy. By Eva Garde, WWF-DK. November 2013. Front page photo: Yellow house in Kullorsuaq, Qaasuitsup Kommunia, Greenland. July 2012. Mette Frost, WWF Verdensnaturfonden. The report can be downloaded from www.wwf.dk [1] CONTENTS Last Ice Area Introduction 4 Last Ice Area / Sikuusarfiit Nunngutaat 5 Last Ice Area/ Den Sidste Is 6 Summary 7 Eqikkaaneq 12 Sammenfatning 18 1. Introduction – scenarios for resources development within the Greenland LIA 23 1.1 Last Ice Area 23 1.2 Geology of the Greenland LIA 25 1.3 Climate change 30 2. Mining in a historical setting 32 2.1 Experiences with mining in Greenland 32 2.2 Resources development to the benefit of society 48 3.
    [Show full text]
  • University of Copenhagen Faculty Or Humanities
    Moving Archives Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Jørgensen, Anne Mette Publication date: 2017 Document version Other version Document license: CC BY-NC-ND Citation for published version (APA): Jørgensen, A. M. (2017). Moving Archives: Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Download date: 08. Apr. 2020 UNIVERSITY OF COPENHAGEN FACULTY OR HUMANITIES PhD Thesis Anne Mette Jørgensen Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Supervisor: Associate Professor Ph.D. Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Name of department: Department of Cross-Cultural and Regional Studies Name of department: Minority Studies Section Author(s): Anne Mette Jørgensen Title and subtitle: Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Topic description: Memory, emotion, agency, history, visual anthropology, methodology, museums, post-colonialism, Greenland Supervisor: Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Cover photography: A table during a photo elicitation interview, Ilulissat April 2015 ©AMJørgensen 2 CONTENTS Pre-face 5 Abstract 7 Resumé in Danish 8 1. Introduction 9 a. Aim and argument 9 b. Research questions 13 c. Analytical framework 13 d. Moving archives - Methodological engagements 16 e. The process 18 f. Outline of the Thesis 23 2. Contexts 27 a. Themes, times, spaces 27 b. Industrialization in Greenland 28 c. Colonial and postcolonial archives and museums 40 d. Industrialization in the Disko Bay Area 52 3. Conceptualizing Memory as Moving Archives 60 a. Analytical framework: Memory, agency and emotion 61 b. Memory as agency 62 c. Memory as practice 65 d. Memory as emotion 67 e.
    [Show full text]
  • AURORA Nr. 1 2017 ISSN 1903-9433 Sulisitsisut Naqitertitaa
    Taamatut pisumi kalaallit inuussutaat peqataasariaqarput Her bør Grønlands unge være med SULISITSISUT · GRØNLANDS ERHVERV · GREENLAND BUSINESS ASSOCIATION · NR. 1 · APRIL 2017 Naapertuilluartumik kiffanngissuseqartumillu niuernissamut salliulluni suliniuteqartoq Frontkæmperen for fair og fri handel GE digitalin ngorsaanermut GE med på peqataavoq digitaliseringsbølgen Sulisitsisut Grønlands Erhverv AURORA nr. 1 2017 ISSN 1903-9433 Sulisitsisut naqitertitaa . Udgivet af Grønlands Erhverv Aaqqissuisut · Redaktion Brian Buus Pedersen (akisuss ./Ansvarshavende), Erik Holmsgaard, Finn Jørn Jakobsen Nutserisoq · Oversætter Per Berthelsen Layout Sermitsiaq .AG Naqiterisoq · Print Nuuk Off set Nassiussuineq · Distribution TELE-POST Atuagassarpassuit Sulisitsisut Grønlands Erhverv soqutiginartut Jens Kreutzmannip Aqq . 3 Aurora una saqqummersoq atuagas- ma 10 .maj ingerlasussamut tunngasunik Postboks 73 saqqissorpassuarnik imaqarpoq, tassani paasisassarsiorfi ssaqqissuuvoq . Ingerlatsi- 3900 Nuuk GE-p aallartitanik ataatsimiisitsinera, nissarlu tallimassaa pissaaq GE-lu qaaqqu- digitalinngorsaaneq aamma e-handel sisuussaluni, pisussami nunatta iluaniit Telefon: (+299) 32 15 00 aqqusaarlugit inuit autismemik nappaate- avataaniillu inunnit 400-nit orninneqar- e-mail: ga@ga .gl qartut pillugit atuagassartaqarluni . tussami, tassaammammi aaqqissussaq, www .ga .gl Allaaserisarpassuit takutippaat, GEp siunertaqarluartuusoq – pissutsinillu al- Sulisitsisut - Grønlands Erhverv suliai qanoq siammasitsigalutillu assigiin- lannguinermik kinguneqartitsisinnaasoq
    [Show full text]
  • Inuussutissarsiutit Aaqqissuussaanerat
    2010 ukiumoortumik paasissutissat Inuussutissarsiutit aaqqissuussaanerat 1. Inuussutissariornermik ingerlatsineq Inuussutissarsiornermik ingerlatsineq Inuussutissarsiornermik ingerlatsinermi pingaarnertut siunertaavoq Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiortunut toqqammavissatut atugassarititaasut pitsaasut pilersinneqarnissaat, taamaalilluni inuussutissarsiutit ingerlareersut nutaallu namminersortut aningaasarsiornerminnik annertusaasinnaanngornissaannut suliffissanillu ataavartunik amerlanerusunik pilersitsisinnaanissaannut periarfissiisoqarluni. Ullumikkut inuussutissarsiutit aaqqissugaanerat 2005-imi atuutilersinneqarpoq. Ataatsimut eqikkarlugu makkuninnga ilapittuissaaq: Inuussutissarsiutitigut aaqqissugaaneq arlalinnik immikkoortulik Nunap immikkoortuini kommunenilu inuussutissarsiutitigut siuarsaanermi suliniutinik nukittorsaaneq Suliffeqarfiit amerlisarneqarnissaat Suliffeqarfinnik avammut tunisassiorusuttunik kaammattuineq aamma / imaluunniit nioqqutissiorusuttunik eqqussuineq killilersimaarniarlugu. Tunisassianik ineriartortitsinermi pilersaarutinillu kaammatuinermi nutarsaanikkut ineriartortitsinikkullu aningaasaliinertigut tunisassianik sullissinernilu nutaanik ilisimasaqalersitsisoqassaaq taamatullu avammut niuernermut iluaqutaasumik tunisassianik suliffeqarfimmut naleqarnerusunik pilersitsisoqartalissalluni. Inuussutissarsiornerup siuarsagaaneranut suliniutinut, pilersitsinissamut malittarisassanut, aningaasaliinernut, avammut tuniniaanermi aaqqissuussinernut tunngasunut il.il. pilersitsiniartunut suliffeqarfinnullu paasissutissanik
    [Show full text]
  • Introduktion Til Grønland Forlæg V/Mads Fægteborg
    Introduktion til Grønland Forlæg v/Mads Fægteborg Udarbejdet af Grønlands Repræsentation Redaktion: Susan Frydendahl Tilrettelæggelse: Susan Frydendahl Redaktionen sluttet 1. november 2018 Indhold 1. Introduktion til Grønland side 3 Areal og klima - 3 Befolkning - 4 Grønlands nyere historie - 4 Fødestedskriteriet - 10 Kulturelle forhold - 11 Grønland som fangstnation - 12 Råstoffer - 13 Uran - 14 Vandkraft - 14 Storskalaindustri - 15 Eksport af is og vand - 15 Handel og produktion - 15 Økonomien - 16 Infrastruktur - 16 2. Grønlands Selvstyre - 20 Partierne - 20 Inatsisartut (Landstinget) - 20 Naalakkersuisut (Landsstyret) - 22 De grønlandske kommuner - 28 3. Staten - 30 4. Erhvervslivet - 33 Fiskeriet - 33 Fangst - 35 Fåre- og rensdyravl 35 Handel - 35 Efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraft - 36 Bygge- og anlægssektoren - 37 Televæsen - 37 Serviceerhverv m.v. - 39 Erhvervsfremmeselskaber - 39 Bankvæsen - 41 5. Familie og fritid - 43 Sundhedsvæsenet - 43 Børnepasningsordninger - 44 Børne- og ungeområdet 45 Handicapområdet - 46 Skolen i Grønland - 46 Efterskoler - 47 Folkehøjskoler - 48 De gymnasiale uddannelser - 48 Erhvervsuddannelser - 49 1 Videregående uddannelser - 49 Kørekort - 49 Værnepligt - 49 Familieretlige sager - 49 Faderskabssager - 50 Abort - 50 Retsvæsenet - 50 Kirken - 50 Helligdage og festdage - 50 Penge - 51 Butikker - 52 Beklædning - 52 Friluftsliv - 52 Jagt og fiskeri - 53 Grønlands Idræts Forbund - 53 Skisport - 53 Over indlandsisen - 54 Fodbold - 54 Sports-events - 54 Aften- og fritidsundervisning - 54 Andre klubber og foreninger - 55 Aviser, radio og TV - 55 Fotografering - 55 Video - 55 Toldregler - 55 Washington-konventionen - 57 2 Kapitel 1. Introduktion til Grønland Grønlands grønlandske navn er Kalaallit Nunaat, grønlændernes land. Areal og klima Grønland er verdens største ø og tilhører det nord amerikanske kontinent. I syd afgrænses landet af Atlanterhavet, i nord af Ishavet, i vest af Davis Strædet, Baffin Bugten og Nares Strædet, der på sit smal- leste sted kun er 26 km.
    [Show full text]
  • Ukiumoortumik Nalunaarusiaq 2019
    2019UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ KALAALLIT NUNAANNI BRUGSENI 05 Peqatigiiffik pillugu paasissutissat 06 Qullersaqarfiup uppernarsaanera 08 Kukkunersiuisut kinaassusersiortuunngitsut nalunaarutaat 11 Qullersaqarfiup nalunaarutaa 19 Naatsorsuutini angusat 20 Oqimaaqatigiissitsineq 21 Nammineq aningaasaatinik naatsorsuineq 22 Aningaasat kaaviaarnerat 23 Ukiumut naatsorsuutit inernerinut innersuutit 3 4 Peqatigiiffik pillugu paasissutissat Peqatigiiffik Kalaallit Nunaanni Brugseni A.M.B.A. Aqqusinersuaq 4, 2. th 3900 Nuuk Telefon: +299 36 35 00 Nittartagaq: brugseni.gl CVR nr.: 15787406 Ukioq naatsorsuiffik: 1. januar - 31. december 2019 Sumiiffik: Kommuneqarfik Sermersooq Pisortaq Susanne Christensen Siulersuisuunerit Landsbestyrelse Karla Egede Bisgaard, Narsaq, siulittaasoq Petrine Thomsen, Qaqortoq, siulittaasup tullia Aalipaaraq Kreutzmann, Maniitsoq, siulittaasup tullia Avijâja Jepsen, Nuuk, ilaasortaq Svend Aage Olsen, Sisimiut, ilaasortaq Gertrud Geisler, Nanortalik, ilaasortaq Najârak Petersen, Paamiut, ilaasortaq Johan Gundel, Ilulissat, ilaasortaq Arnannquaq Larsen, Qaqortoq, sulisut akornanni qinigaq Kukkunersiuisut Beierholm Statsautoriseret revisionspartnerselskab Aningaaseriviit GrønlandsBANKEN Postboks 1033 3900 Nuuk Bank Nordik Postboks 569 3900 Nuuk Eqqartuussissuserisoq Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm Aqqusinersuaq 27 3900 Nuuk 5 QULLERSAQARFIUP UPPERNARSAANERA Siulersuisuunerit qullersaqarfiullu ullumi ukioq naatsorsuuseriffiusoq 1. januar - 31. December 2019, Kalaallit Nunaanni Brugseni A.M.B.A., ukiumoortumik nalunaarutaa
    [Show full text]
  • NR. 1 · 2014 Imai Indhold
    NR. 1 · 2014 Imai Indhold KNI A/S-imut tikilluarit ....................................................... 3 Velkommen til KNI A/S .......................................................3 Sukkup pisisartumukaannerani aqqutaa .......................... 4 Sukkerets vej til kunden .....................................................5 Aporfissaqaleraangat ........................................................ 6 Når løsninger skal findes ....................................................7 Apeqqutit sisamat ............................................................. 8 4 spørgsmål ........................................................................9 Pingaartitat sulisullu ........................................................ 10 Medarbejderne om værdier ............................................11 KGH-miit KNI-mut ........................................................... 12 Fra KGH til KNI..................................................................13 Illoqarfissuarmut ikummatissamik pilersuineq .............. 14 Forsyning af olie til storbyen ...........................................15 Polaroil Nuuk .................................................................... 17 Polaroil Nuuk .....................................................................17 KNI-mi aqutsisut .............................................................. 18 Ledelsen i KNI A/S ............................................................18 Uulia – nunatta qiteralia .................................................. 19 Olien – Grønlands livsnerve
    [Show full text]
  • Driving Forces in the Greenlandic Urbanization
    View metadata,Downloaded citation and from similar orbit.dtu.dk papers on:at core.ac.uk Dec 20, 2017 brought to you by CORE provided by Online Research Database In Technology Driving forces in the Greenlandic urbanization Hendriksen, Kåre Published in: Proceedings of Artek Event 2014 Publication date: 2014 Link back to DTU Orbit Citation (APA): Hendriksen, K. (2014). Driving forces in the Greenlandic urbanization. In Proceedings of Artek Event 2014 General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Driving forces in the Greenlandic urbanization Kåre Hendriksen The Arctic Technology Centre, Department of Civil Engineering, Technical University of Denmark. DK-2800 Lyngby, Denmark Speaker, e-mail: [email protected] Abstract Generally urbanization is recognised as a natural development where the population is mowing into the larger towns driven by e.g. better job opportunities, larger product and service supply and better education and health services, and it is often argued that this is also the driving forces for accelerating changes in the Greenlandic settlement pattern.
    [Show full text]
  • PEFA-Based Assessment of Greenland
    Financed by the European Union PEFA-based Assessment of Greenland EUROPEAID/127054/C/SV/multi Framework contract Beneficiaries – Lot n°11 – Macro Economy, Statistics and Public Finance Management Final Report Client: Development and Co-operation Directorate-General – EuropeAid (DEVCO) Contract 2013/334462 ECORYS MACRO Consortium Implemented by: Peter Jensen 5 August 2014 ECORYS Nederland BV P.O. Box 4175 3006 AD Rotterdam Watermanweg 44 3067 GG Rotterdam The Netherlands T +31 10 453 88 00 F +31 10 453 07 68 E [email protected] W www.ecorys.nl Registration no. 24316726 Dept. of Marketing & Communication T +31 (0)10 453 88 31 F +31 (0)10 453 07 68 Initials Date Author(s) PJ 05/08/2014 Counter-reading FP 23/07/2014 EV 05/08/2014 Lay-out / editing EV 05/08/2014 Table of contents Abbreviations 7 1 Executive Summary 9 2 Introduction 19 2.1 Background 19 2.2 Objectives and Outputs 19 2.3 Methodology 20 3 Relationship with Denmark and the European Union 23 3.1 Relationship with Denmark 23 3.2 Relationship with the European Union 24 4 Macro-Economic Situation and Outlook 27 4.1 Macro-Economic Situation 27 4.2 Fiscal Policy 29 4.3 Municipalities 31 4.4 Public Enterprises 33 4.5 Oil and Mineral Resources 34 4.6 Medium-Term Macro-Economic Outlook 36 5 PFM Review 39 5.1 Background 40 5.2 PFM Out-turns – A. Credibility of the Budget 42 PI-01 Aggregate expenditure out-turn compared to original approved budget 42 PI-02 Composition of expenditure out-turn compared to original approved budget 45 PI-03 Aggregate revenue out-turn compared to original approved budget 48 PI-04 Stock and monitoring of expenditure payment arrears 50 5.3 Key Cross-Cutting Issues – B.
    [Show full text]
  • Peter Olsen (Inuit Ataqatigiit) Medlem Af Inatsisartut Svar På § 37 Spørgsmål 300: Namm Oqartussani Oqaativut Peol Apeqquteq
    Aningaasaqarnermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Peter Olsen (Inuit Ataqatigiit) Medlem af Inatsisartut Brevdato: 05-02-2016 Sags nr. 2015 - 17711 Dok. nr. 1938538 Svar på § 37 spørgsmål 300: Namm Oqartussani oqaativut peol Apeqquteqaat P. O. Box 1037 3900 Nuuk Tel. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 34 63 50 Kære Peter Olsen E-mail: [email protected] www.naalakkersuisut.gl Du har i henhold til Inatsisartuts forretningsorden § 37, stk. 1 stillet Naalakkersuisut fire spørgsmål vedr. antallet af direktører og vicedirektører i Selvstyret, ansættelsespolitik i Selvstyret samt tiltag for at øge direktører og vicedirektørers beherskelse af grønlandsk og dansk. Min besvarelse af dine spørgsmål fremgår i rækkefølge nedenfor. 1. Hvor mange direktører og vicedirektører findes der i Selvstyret (administrationen)? a. Hvor mange af disse er dobbeltsprogede, altså grønlandsk og dansk? Der er 2 direktører men ingen vicedirektører i Selvstyrets Centraladministration. Endvidere findes der 10 departementschefer. At være dobbeltsproget betyder at man behersker begge sprog både i tale og skrift. Det er kendt i organisationen, at en del direktører og departementschefer taler både dansk og grønlandsk i varierende grad, men om det gør dem til dobbeltsprogede skal være usagt og de indhentede svar under spørgsmål 2 a. skal tages med dette forbehold. Økonomi- og Personalestyrelsen registrerer ikke oplysninger om ansattes sprogkundskaber, og på hvilket niveau sprog beherskes i skrift og tale, og det er derfor ikke muligt at besvare spørgsmål 1.a. yderligere. 2. Hvor mange direktører og vicedirektører er der i Selvstyrets virksomheder? a. Hvor mange af disse er dobbeltsprogede, altså grønlandsk og dansk? Mittarfeqarfiit: 4 direktører, heraf er 1 dobbeltsproget iht.
    [Show full text]