Taamatut pisumi kalaallit inuussutaat peqataasariaqarput Her bør Grønlands unge være med

SULISITSISUT · GRØNLANDS ERHVERV · GREENLAND BUSINESS ASSOCIATION · NR. 1 · APRIL 2017

Naapertuilluartumik kiffanngissuseqartumillu niuernissamut salliulluni suliniuteqartoq Frontkæmperen for fair og fri handel

GE digitalinngorsaanermut GE med på peqataavoq digitaliseringsbølgen Sulisitsisut Grønlands Erhverv

AURORA nr. 1 2017 ISSN 1903-9433 Sulisitsisut naqitertitaa . Udgivet af Grønlands Erhverv

Aaqqissuisut · Redaktion Brian Buus Pedersen (akisuss ./Ansvarshavende), Erik Holmsgaard, Finn Jørn Jakobsen

Nutserisoq · Oversætter Per Berthelsen

Layout Sermitsiaq .AG

Naqiterisoq · Print Nuuk Off set

Nassiussuineq · Distribution TELE-POST Atuagassarpassuit Sulisitsisut Grønlands Erhverv soqutiginartut Jens Kreutzmannip Aqq . 3 Aurora una saqqummersoq atuagas- ma 10 .maj ingerlasussamut tunngasunik Postboks 73 saqqissorpassuarnik imaqarpoq, tassani paasisassarsiorfi ssaqqissuuvoq . Ingerlatsi- 3900 Nuuk GE-p aallartitanik ataatsimiisitsinera, nissarlu tallimassaa pissaaq GE-lu qaaqqu- digitalinngorsaaneq aamma e-handel sisuussaluni, pisussami nunatta iluaniit Telefon: (+299) 32 15 00 aqqusaarlugit inuit autismemik nappaate- avataaniillu inunnit 400-nit orninneqar- e-mail: ga@ga .gl qartut pillugit atuagassartaqarluni . tussami, tassaammammi aaqqissussaq, www .ga .gl Allaaserisarpassuit takutippaat, GEp siunertaqarluartuusoq – pissutsinillu al- Sulisitsisut - Grønlands Erhverv suliai qanoq siammasitsigalutillu assigiin- lannguinermik kinguneqartitsisinnaasoq . ngitsitigisunik aallaaveqartut . Saqqum- Atuarluarisi!

Taamatut pisumi kalaallit inuussutaat miussarlu aamma Future Greenlandimik peqataasariaqarput Her bør Grønlands taallugu ataatsimeersuarnissamut 9 . aam- Erik Holmsgaard unge være med

SULISITSISUT · GRØNLANDS ERHVERV · GREENLAND BUSINESS ASSOCIATION · NR. 1 · APRIL 2017

Ilaasortat nutaat Naapertuilluartumik kiffanngissuseqartumillu Nye medlemmer niuernissamut salliulluni suliniuteqartoq ANGERLARSIMAFFIK ”PAKKUTAQ” · Frontkæmperen for fair og fri handel TØMRER-OG MALERFIRMA SAMUEL LENNERT APS ·

GE digitalin ngorsaanermut GE med på peqataavoq digitaliseringsbølgen QEQQANI QALIPAASOQ/ASAASOQ · ILULISSAT BUSSII APS · AMERLOQ BYG APS · MALERFIRMAET ARNSKOV · Saqqaani asseq · Forsidefoto VISIOBOX APS · SIERRA Pressefoto 2 Aurora 1 – 2017 Masser af godt læsestof Dette nummer af Aurora er sprængfyldt optakt til Future Greenland konferencen, med gode historier, som spænder fra en som i år finder sted 9 . og 10 maj . Det er kort reportage fra GE’s delegeretmøde femte gang, GE er vært for dette erhvervs- over digitalisering og e-handel til menne- politiske værksted, som plejer at tiltrække sker med autisme . flere end 400 deltagere fra ind- og udland, De mange artikler illustrerer den bred- fordi det er et arrangement, som nytter de og spændvidde, som karakteriserer noget – og flytter noget . GE’s arbejde, og flere artikler vil utvivl- Rigtig god læselyst . somt overraske læserne . Bladet er en god Erik Holmsgaard BANG ULRIK

IMAI | INDHOLD

Atuagassarpassuit soqutiginartut ...... 2 Robotsit merserinagit! ...... 38 Masser af godt læsestof ...... 3 Frygt ikke robotterne! ...... 40

Future Greenland sannavik ulapaarfiusoq ...... 4 Atuarfik tassaavoq Kalaallit Nunaata Future Greenland er et summende værksted ...... 5 digitalinngorsagaasup toqqavissaa ...... 42 Skolen er fundament for et digitaliseret Grønland ...... 45 Ataqatigiinneq ataatsimoornerlu ...... 7 Sammenhold og fællesskab ...... 6 Internetikkut niuerneq angisoorujussuanngussaaq ...... 49 Netbutikker bliver “big business” ...... 48 Kuupik Kleist – Sulisitsisut Peqatigiiffianni siulersuisuni ilaasortaq nutaaq ...... 13 Digitalinngorsaaneq – ajunngitsup ajortullu Kuupik Kleist – ny mand i GE’s bestyrelse ...... 12 akornanni uppinnaveersaarsinnaanerpugut? ...... 50 Digitalisering – er vi i stand til at balancere mellem Gerda Vilholm eqqaaniarneqartoq ...... 14 det gode og det onde? ...... 55 Gerda Vilholm blev mindet ...... 14 CSR Greenland-ip 2017-imi ataatsimeersuarnera ...... 59 GE digitalinngorsaanermut peqataavoq ...... 15. CSR Greenland Generalforsamling 2017 ...... 58 GE med på digitaliseringsbølgen ...... 15 Ilinniagassanik aallartitsinerit nutaaliornerillu ilaatillugit . . . . . 63 Isumalluarluni Torontomit angerlarneq ...... 17 Iværksætteri og innovation på skoleskemaet ...... 62 Hjem fra Toronto med optimisme ...... 16 Allanit allaaneruneq ajunngilaq ...... 64 Shalmi aamma Xploration Det er OK at være anderledes ...... 66 aatsitassalerinermut atasumik nersorniarneqarpoq . . . . . 19 Shalmi og Xploration fik råstofhæder ...... 18 Kalaallit ilinniarluarsimasut Kalaallit Nunaattunulliutiinnarpaat ...... 69 Greenland Venture-imi periusissiat tunisassiallu nutaat . . . . 20 Grønlandske akademikere dropper Grønland ...... 68 Ny strategi og nye produkter i Greenland Venture ...... 22 Nuummik allilerinissamik pilersaarut pillugu Naapertuilluartumik kiffanngissuseqartumillu akersuunnerujussuaq ...... 71 niuernissamut salliulluni suliniuteqartoq ...... 24 Bitter kamp om Nuuk-plan ...... 70 Frontkæmperen for fair og fri handel ...... 28 Sumiiffinni immikkoortortaqarfinnit nutaarsiassat ...... 72 Taamatut pisumi kalaallit inuussutaat peqataasariaqarput . . . 32 Nyt fra lokalforeningerne ...... 78 Her bør Grønlands unge være med ...... 34 Upernaamut Inatsisartut ataatsimiineranni Timmisartuaqqat ungasianit aquttakkat inuussutissarsornermutpolitikki sammineqassaaq ...... 84 ulluinnatsinninalinginnaajartuinnartut ...... 37 Erhvervspolitik på forårssamlingen ...... 84 Dronerne flyver ind i vores hverdag ...... 36 Aurora 1 – 2017 3 PINGAARNERUT ALLAGAQ

Future Greenland sannavik ulapaarfiusoq Marlunngorneq, ulloq 9 . maj GE tallimas- tassaasartut, inuussutissarsiornermut ineriartortinneqarnissaa, erseqqissartuar- saa Future Greenlandimik taallugu ataat- sannaviuinnaratik, aammali qulaaniit parpullu tamanna pissappat politikkikkut simeersuarnissamut tikilluaqqusissaaq . isigaluni piviusumik inuussutissarsiortut timitalersuisoqartariaqarmat . ­Inuiaqatigiinni soqutiginnittut kikkulluun- atugarisaannik assilialiorfiusut . Taamaattumik ataatsimeersuartitsi- niit ulluni marlunni ataatsimersuarnis- Kalaallit Nunaata ineriartornissaa nernut atatillugu aamma oqallitsitsinerit samut aggersarpagut oqalugiaatit uum- inuiaqatigiinni tamanit oqaloqataaffigi­ ingerlattarpagut ujartorlugit suut qanorlu maarissut Kalaallit Nunaanilu siunnerfissat niarsarivarput ataatsimoorussamik paa­ kissaatigisatut ineriartornissaq angune- pillugit saqqummiussinerit aallavigalugit sinninneq, tassalu inuussutissarsiorneq qassappat iliuuseqartariaqarnerluta . oqallitsitsinissat peqataaffigiartoqqullu- peqqissoq, suliffeqarfiit namminersortut Siammasissumik inuussutissarsiortut, il- git . Ataatsimeersuarnerlu qulequtserne- amerlanerusut aammalu tunisassiorneq simasassarsiortut, politikerit, ilinniagaqar- qarpoq: Aningaasat . Piginnaaneqarnerit . annertunerusoq pilersinneqarsinnaan­ tut inuillu allat inuiaqatigiinni inuunermik Periarfissat . ngimmata, paasitillugulu pilersinniar- soqutiginnittut, naapeqatigiissinnerini Ilaannikkooriartumik aperineqartarpu­ lugu . Aamma erseqqissartuarparput naapititsilluta oqallitsitsisarpugut naniu- gut, sooq Future Greenlanditut anner­ aningaasaqarniarneq nukittooq piler- mallugu, qanoq iliorluta ataatsimoorluta tutigisumik aaqqissuussisarnersugut . sinneqarsinnaanngimmat politikkikkut Kalaallit Nunaanni avataaniillu aningaasat, Ilami pisariaqarpa summiiffippassuarnit allanguiniarluni nutartereqqittoqanngip- piginnaasat periarfissallu, kissaatigisatut inuit 500-ungajaat ataatsimoortissallugit? pat, inuussutissarsiornerup silarsuaanut ineriartortitsinissaq anguneqassppat, Naapeqatigiinnerinnaangilami, inuit im- kajungilersitsisinnaasumik . Tamakkumi pissarsiarisinnaanerlugit . minnut pattalaarinniffigisinnaasaat? Ag- iliuatsinngippata, taava akissaqartiler- Allatut oqaatigalugu Future Greenland gerartut tassaasarpat inuit qilernerusalli­ navianngilagut innuttaasut amerligalut- asuli sumiiffinnit assigiinngitsunit nuima­ tassuffattut, Kalaallit Nunaanni pissutsinut tuinnartut sannertusigaluttuinnartumik suunik naapeqatigiissitsinerunngilaq . piviusunut attuumassuteqartuunngitsut? atugarissaarnissamik piumasaqaateqar- Future Greenland-imik taallugu ataatsi- Akissullu ataasinnaavoq: Future Green- nerat, taammatullu ilippat taava Kalaallit meersuartitsinerit imarivaat misilittakkat landimik taallugu ataatsimeersuartitsi- Nunaata politikkikkut naqisimaneqarani isummersorfissarsiornerillu aammalu nerit ingerlattarpagut, iluaqutaasarmata, ingerlatsisinnaanissaa apparsarneqartus- tassaallutik ilumoorussaasumik Kalaallit pissutsinik illikartititsisarlutik . saassalluni . Tamannalu aamma isu­ma- Nunaata siunissaa pillugu eqqarsaatersor- Future Greenland-imik taallugit ataat- qarpoq, taava Kalaallit Nunaata nammi- titsiviusut . Taamallu pisuni soqutiginnis- simeersuarnerit taasarpagut tassaasut nersulivinnissamut siunnerfia kinguarsar- sinnaasut kikkut tamaasa tikilluaqqullugit inussutissarsiortut eqqarsaatinik katersuif- neqassasoq . aggersartarpagut aammalu KNR-TV fiattut . Immaqa ilaat isumaqassapput qu- Future Greenland paasinnilernissa­ suleqatigalugu kiisalu streaming atorlugu lequtsiineq qaffassagaavallaartoq, kisianni mut tunniussuivoq, tassa nunatta ani­ toqqaannartumik aallakaatitsinertigut oqartariaqarpugut ataatsimeersuarnerit ngaasaqarneranut pingaaruteqarluin- soqutiginnissinnaasut pisunik siammarti- uppernarsaraat, ataatsimeer­suarnerit nartutut ilaammat inussutissarsiornerup teriviginiartarlugit . ULRIK BANG ULRIK

4 Aurora 1 – 2017 LEDER Jørgen Chemnitz

Allaaserinnittoq Brian Buus Pedersen, pisortaq Af Brian Buus Pedersen, Direktør ULRIK BANG ULRIK

Future Greenland er et summende værksted Tirsdag den 9 . maj byder Grønlands Er- Lidt højtragende, vil nogle måske mene, ling, og at der skal politisk handlekraft til . hverv velkommen til Future Greenland for men konferencerne har bevist, at de er Derfor indbyder konferencerne også til femte gang . Vi har inviteret alle samfunds- summende, erhvervspolitiske værksteder, diskussioner om, hvad der så kan og skal interesserede til to dage med veloplagte som forener helikopterblikket med det gøres for at skabe de rette betingelser for taler og oplæg til inspirerende debatter jordnære, med den virkelighed, virksom- den ønskede udvikling . om mål og retning for Grønlands udvik- hederne lever med og i . Det er i dette krydsfelt, erhvervsfolk, ling under overskriften: Kapital . Kompe- Vi ønsker at gøre samfundsdebatten om forskere, politikere, studerende og andre tence . Kapacitet . Grønlands udvikling tilgængelig for alle mennesker med samfundsmæssigt enga- Somme tider bliver vi spurgt om, hvor- og stærkere forankret i en fælles forstå- gement mødes og diskuterer, hvad vi sam- for vi kaster os ud i så stort et arrange- else af, at uden et sundt erhvervsliv, flere men kan gøre for at Grønland både i og ment som Future Greenland konferencer- private virksomheder og en større eksport uden for landet kan tiltrække den kapital, ne . Er det nu også nødvendigt at tromme kan vi ikke skabe økonomisk vækst . Og kompetence og kapacitet, som er nødven- næsten 500 mennesker sammen fra nær at økonomisk vækst kræver politiske re- dig for at skabe den ønskede udvikling . og fjern? Er det ikke bare et træf, hvor former, som skaber et attraktivt erhvervs- Future Greenland er med andre ord alt eliten mødes for at bekræfte og klappe miljø . Lykkes det ikke, kan vi ikke betale andet end blot et mødested for pinger hinanden på skuldrene? Udenlandske for borgernes mange og voksende krav og beslutningstagere fra ind- og ud- slipsedrenges triumf uden forbindelse til til velfærdssamfundet, og så indskrænkes land . Future Greenland konferencerne den grønlandske virkelighed? Grønlands politiske handlefrihed . Det be- er erfaring og inspiration og nøgterne Svaret er enkelt og ligetil: Vi arrangerer tyder samtidig, at vi udskyder Grønlands overvejelser om noget så alvorligt som Future Greenland konferencerne, fordi de selvstændighed . Grønlands fremtid . Og vi indbyder alle til nytter noget, fordi de flytter noget . Future Greenland bidrager til forstå- at være med - på konferencen, via direkte Vi har kaldt Future Greenland konfe- elsen af, at erhvervsudviklingen er en udsendelse på KNR-TV og på nettet via rencerne for erhvervslivets tænketank . central drivkraft i den økonomiske udvik- streaming . Aurora 1 – 2017 5 NYHEDER JØRGEN CHEMNITZ JØRGEN

Sammenhold og fællesskab Der var enstemmig opbakning til GE’s linje på delegeretmødet, som var præget af sammenhold og fællesskab Delegerede fra hele landet kvitterede for slutsomhed . Formanden gjorde klart, at se, hvorefter de enstemmigt godkendte godt arbejde i bestyrelse, sekretariat og finansloven for 2017 ikke er et pejlemær- den skriftlige og den mundtlige beret- stående udvalg, da de med akklamation ke for den reformpolitik, GE har efterlyst ning under ét . godkendte formandens mundtlige be- i flere år . Underskud styrker ikke holdbar- retning og bestyrelsens meget grundige heden af den offentlige økonomi . Efter Regnskab og vedtægter skriftlige beretning . GE’s vurdering er Inatsisartut bedre til at Statsaut . revisor Knud Østergaard gen- Delegeretmødet, som fandt sted i Nuuk øge de offentlige udgifter og pålægge nemgik regnskaberne for 2015 og 2016, i Hotel Hans Egedes femstjernede kon- erhvervslivet nye skatter end at vedtage som blev godkendt uden kritiske kom- ferenceafdeling, blev indledt med GE’s nødvendige reformer . mentarer fra de delegerede . kampagnefilm ”Det er en ny dag i vores Henrik Leth advarede mod at hjemta- GE’s bestyrelse har siden delegeretmø- land” . Filmen er en central del af organisa- ge flere omkostningstunge områder fra det i 2015 inviteret medlemmer, lokalfor- tionens kampagne ”På jagt efter fremti- staten, for det vil bare tappe endnu flere eninger og brancheudvalg til debat om den”, som også afspejles i programmet for af de sparsomme midler fra eksempelvis organisationens struktur . Delegeretmø- Future Greenland konferencen i maj . skole- og socialområdet, føre til dårligere det kvitterede med en vedtægtsændring, Filmen slog tonen an, og Henrik Leth af- offentlig service og øget skattetryk . som nu gør det muligt at etablere regi- lagde herefter beretning om aktiviteterne Til gengæld fremhævede han det gode onsforeninger, hvis flere lokalforeninger i beretningsperioden, om GE’s erhvervs- samarbejde med SIK og KNAPK og flere beslutter at slå sig sammen . politiske holdninger og udspil i perioden andre organisationer, som har betydning Delegeretmødet vedtog desuden, at og om de fremadrettede initiativer . i det grønlandske samfund . formandskabet udvides til fem medlem- Væsentlige dele af formandens beret- Grønland er fortsat alt for afhængig af mer, nemlig formanden samt en næstfor- ning rummede en hård kritik af det grøn- fiskeriet, fastslog Henrik Leth og udtrykte mand fra hver af de fire kommuner . landske uddannelsessystem . Henrik Leth håb om, at turisme og mineindustri ud- Efter delegeretmødet præsenterede betegnede det lave uddannelsesniveau vikler sig til bærende erhverv . Men der er Greenland Venture selskabets nye stra- som vores største samfundsproblem . først skabt grundlag for varig økonomisk tegi, som man kan læse om i en anden ”Jeg vil gå så vidt, at jeg vil betegne fremgang, når de strukturelle problemer artikel i dette nummer af Aurora . uddannelseskrisen som en national kata- i samfundet er løst, understregede han Eftermiddagen var afsat til erhvervspo- strofe”, sagde han, og den udtalelse blev og slog fast med syvtommersøm, at GE litisk debat mellem lederne af de politiske straks direkte refereret i de grønlandske ikke bare står på sidelinjen og kritiserer . partier . Sara Olsvig fra IA og Randi Vester- netmedier . Organisationen arbejder hårdt for at gaard Evaldsen fra Demokraterne mødte Ønske: Politisk retning og lederskab fastholde en konstruktiv og positiv dialog veloplagte op, mens Siumut, Atassut og Naalakkersuisuts økonomiske politik med politikere og myndigheder . Partii Naleraq udeblev uden afbud . fik et skud for boven, da Henrik Leth Da delegeretmødets dirigent, advokat noterede, at GE savner retning og mål og Peter Schriver, lagde beretningen ud til ikke mindst politisk lederskab og be- debat, var de delegerede tavse og tilfred- Finn Jørn Jakobsen og Erik Holmsgaard

6 Aurora 1 – 2017 NUTAARSIASSAT Ataqatigiinneq ataatsimoornerlu GE-p ingerlatsinissami siunnerfii aallartitat ataatsimiinneranni tamakkiisumik taperserneqarput, ataatsimiinnerlu ataqatigiissumik ataatsimoorusserpalaartumillu ingerlanneqarpoq

Nuna tamakkerlugu sinniissutut peqataa­ nerlu amigaataammata . Siulittaasullu sisuutitaasup, eqqartuussissuserisup sut siulersuisut, allattoqarfik nikuillutik erseqqissarpaa, 2017-imut aningaasanut Peter Schriverip nalunaarusiaq oqallis- ersaartaallugit sulilluarsimanerannik inatsisiliaasoq allanngortiteraluni nutar- sutissanngortimmagu, aallartitat nipa­ nersorpaat, siulittaasullu oqaasiinnartigut tereqqinnissamut, GEmit ukiorpassuarni ngiinnarlutik naammagisimaarinnipput nalunaarutaa akueralugu ilanngullugu ujartorneqartumut, tikkuussisuunngim- tamarmillu nalunaarut allaganngorlugu siulersuisut allaganngorlugu sukumiisu- mat . Amigartooruteqartumimmi inatsi- suliarilluagaasoq akueralugu . mik nalunaarusiarisimasaat . siliorneq attassisinnaanissamut nukittor- Aallartitat ataatsimiinnerat, Nuummi saanngilaq . GEp isumaa naapertorlugu Naatsorsuutit malittarisassalu ataatsimeersuartitsisarfimmi tallimanik Inatsisartut piginnaaneqarfigineruaat Kukkunersiuisup Knud Østergaardip ukiu­ ullorialigaasumi Hotel Hans Egedemi pisortat aningaasartuutissaannik qaffas­ nut 2015 aamma 2016-imut naatsorsuu- ingerlanneqartoq tassanilu aallarniuti- saasarneq aammalu inuussutissarsior- siat nassuiaatitalerlugit saqqummiuppai, galugu GE-p paasititsiniutitut filmiliari- tunut nanertuussersuilluni nutaanik taakkulu aallartitanit isorinnissutitaqan­ titaa ”Nunatsinni ulloq nutaaq qallivoq” akileraarutissanik eqqussuisarneq, pikko- ngitsumik aamma akuerineqarput . takutinneqarluni . Filmiliarititaq taanna riffiginagu pisariqaraluartumik nutarte­ GEmi siulersuisut 2015-imili aallartitat suliniaqatigiiffiup siammasinnerusumik reqqinnissaq . ataatsimiitinneqarmata ilaasortanik, paasititsiniaalluni suliarititaanut ”Siunis- Henrik Lethillu naalagaaffimmit aki- najugarisani peqatigiiffinnik aammalu saq malersorlugu”-mut tunngavimmigut sussaaffinnik oqimaatsunik aningaasar- brancheudvalgini ilaasortanik agersaasar- atasorujussuuvoq, tassanilu ersersinne- tuutitalinnik nunatsinnut nuussiniar- simavoq suliniaqatigiiffiup lilusilersugaa­ qarlutik maj-imi Future Greenland-imik nerit mianersoqqussutigivai, tassami nera oqallisigitikkumallugu . Aallartitallu taallugu ataatsimeersuarnissami inger- aningaasaatigineqartut killeqareeqisut tamatumunnga atatillugu malittarisas- lanniagaasut . mangianneqaannartussaammata atuar­ sanik allannguipput, region-ini (nunap Filmilu aallarniutaalluarpoq, Henrik feqarnermut isumaginninnermullu immikkoortortaani) peqatigiiffiliortoqar- Lethillu kingorna nalunaarusiornerup atorfissaqartinneqaraluaqisut aammalu sinnaasunngortitsillutik, najugarisani ­ingerlanerani pisarsimasut, GEp inuus- pisortat sullissinerat ajorseriaannanngor- ataasiakkaani peqatigiiffiit kattutsinneri- sutissarsiornermut politikkimut inissisi- tinneqassammat akileraarutillu qaffaria- sigut . manera aammalu siunissami pilersaaru­ annanngortinneqassallutik . Aallartitallu aamma aaliangiuppaat, taasut, saqqummiuppai . Killormulli nersorpai GE-p KNAPK-llu su- siulittaasoqarfik tallimanik ilasortaqa- Siulittaasup saqqummiussinerani pi­ liniaqatigiiffiillu allat nunatsinni pingaaru- lissasoq, tassaniilissallutik kommunini ngaarnerit ilaatut saqummiunneqarpoq teqartumik suliaqartut akunnerminni sisamaasuni siulittaasunik siulittaasullu nunatsinni ilinniartitaanerup ingerlanera- suleqatigiilluarnerat . tulliusut . nik isornartorsiut . Henrik Lethillu uparuar­ Kalaallit Nunaat aalisarnermik annertu- Aallartitat ataatsimiinnerisa kingor- paa ilinniartitaanerup appasinnerujus- allaartumik isumalluuteqarpallaartuarsin- na Greenland Venturep periusissatut sua inuiaqatigiinni ajornartorsiutaasut naarpoq, Henrik Leth nangippoq oqarlu- pilersaarusiai nutaat ilisaritinneqarput, annersarigaat . nilu neriuutigalugu takornariaqaqarneq tassungalu tunngasut uani ilaasortanut ”Imatut erseqqitsigisumik oqarumavu­ aatsitassalerinerlu aningaasaqarniarnermi atuagassiami Aurorami atuarneqarsin- nga, ilinniartitaanerup iluani ajornartor­ nammattussaalerumaartut . Kisiannili naapput . siornerput ajunaarnersuartut ippoq”, erseqqissarpaa nunatsinni aningaasaqar- Ullup ualinerani inuussutissarsiorner- oqarpoq taamallu oqarnera tusagassiutit neq patajaatsoq aatsaat pilersinneqar- mut atatillugu politikki oqallisigitikku- aluinnaasarlugu issuarrappaat . sinnaassammat inuiaqaigiinni sumiif- maneqarpoq tassungalu oqaloqataajar- fiit iluamik attavilersorneqareerpata torlutik piareersimalluarlutillu takkupput Kissaatigisaq: Politikkikkut kikiakullassuartullu ittumik kaassivoq Sara Olsvig IA-meersoq aammalu Randi siunnerfeqarnissaq naqissuserlugu GE asuli pisut avataanni Vestergaard Evaldsen Demokraatineer­ aqunneqarnissarlu isiginnaaginnartuungimmat isornartor­ soq . Siumut, Atassut aammalu Partii Naalakkersuisut aningaasaqarnermut siuiinnarlunilu . Suliniaqatigiiffimmi ta­- Naleraq nalunaaruteratik takkutinngillat . politikkiat aamma isornatorsiorneqarpoq, maviaarluni sulivoq isumannaarniarsa- Henrik Lethillu erseqqissarpaa, GEmit ralugu politikerit oqartussaaffiillu siun- amigaatigineqartut siunnerfiit anguniak- nerfilersuagaalluartumik pitsaasumillu kallu minnerunngitsumillu politikkikkut oqaloqatigisarnissaat . aqunneqarneq aaliangiisinnaassuseqar- Aallartitat ataatsimiinnerannik aqut- Finn Jørn Jakobsen og Erik Holmsgaard

Aurora 1 – 2017 7 NYHEDER NYHEDER

8 Aurora 1 – 2017 NUTAARSIASSAT

JØRGEN CHEMNITZ Aurora 1 – 2017 9 NYHEDER

10 Aurora 1 – 2017 NUTAARSIASSAT

JØRGEN CHEMNITZ Aurora 1 – 2017 11 NYHEDER LEIFF JOSEFSEN LEIFF PRIVAT PRIVAT

Kuupik Kleist, Rasmus Chr. Rasmussen aamma Knud Oxenvad GE-p siulersuisuini nutaatut ilaasortaalerput. Kuupik Kleist, Rasmus Chr. Rasmussen og Knud Oxenvad er nye medlemmer af GE’s bestyrelse.

Kuupik Kleist – ny mand i GE’s bestyrelse Efter delegeretmødet er der nye ansigter i den medlemsvalgte ledelse af Grønlands Erhverv. Og et par vedtægtsændringer åbner nye muligheder i det lokale organisationsarbejde

Tidligere formand for Naalakkersuisut Formanden for Grønlands Erhverv 2017, som åbner mulighed for, at lokalfor- Kuupik Vandersee Kleist er med valget vælges på delegeretmødet, og med gen- eningerne i en region nu kan vælge at slå til ny formand for GE’s brancheudvalg valget af Henrik Leth tager han nu hul på sig sammen i en regional forening . for entreprenører og råstoffer samtidig sin tredje formandsperiode . Bestyrelsen Delegeretmødet vedtog vedtægtsæn- indtrådt i organisationens bestyrelse . består af formændene for GE’s ni bran- dringen enstemmigt i erkendelse af, at Delegeretmødet den 25 . marts valgte cheudvalg og to repræsentanter fra hver det ofte er svært at engagere travle med- desuden Rasmus Chr . Rasmussen fra af de fire kommuner . lemmer i det lokale organisationspolitiske Qaqortoq og Knud Oxenvad fra Sisimiut Delegeretmødet finder sted hvert arbejde . Med en større lokal medlemsba- som nye medlemmer af GE’s bestyrelse, andet år . Bestyrelsen har det overordne- se forventer de delegerede, at der rekrut- der nu har denne sammensætning: de foreningspolitiske ansvar og mødes teres flere medlemsvirksomheder og flere Henrik Leth, formand . Martin Ben til to årlige ordinære bestyrelsesmøder . organisationspolitiske ildsjæle, der kan Shalmi, næstformand . Jens Peter Pars, Formandskabet – formanden og de fire skabe mere engagement i det regionale/ næstformand . Niels Steffensen, næstfor- næstformænd – mødes imellem bestyrel- lokale arbejde for GE . mand . Ib Lennert Olsen, næstformand . sesmøderne til telefonmøder . Delegeretmødet vedtog desuden at Torben Nielsen . Preben Kold Larsen . ændre vedtægterne, så formandskabet Henrik Fenger Jeppsen . Henrik Sørensen . Nye lokale muligheder blev udvidet fra tre til fem medlem- Rasmus Chr . Rasmussen . Helge Tang . GE’s lokalstruktur har været i fokus for mer, nemlig formanden og en fra hver Kuupik Vandersee Kleist . Kirsten Ørgaard . GE’s interne debat siden delegeretmødet kommune . Knud Oxenvad . Brian Torp . Ib ”Cowboy” i 2015 . Resultatet af debatten blev en Kristiansen . Frits Overballe . vedtægtsændring på delegeretmødet i Erik Holmsgaard

12 Aurora 1 – 2017 NUTAARSIASSAT Kuupik Kleist – Sulisitsisut Peqatigiiffi anni siulersuisuni ilaasortaq nutaaq Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffi at (GE) aallartitanik ataatsimiititsimmat aqutsisussanillu qinersisoqarmat nutaanik isertoqarpoq. Malittarisassallu allanngortilaarnerisigut najugarisani sulinerini periarfi ssat nutaat ammaanneqarput

Naalakkersuisuni siulittaasuusimasoq Kold Larsen . Henrik Fenger Jeppsen . lu tullii sisamaasut – siulersuisut ataat- Kuupik Vandersee qinersinermi GED-p Henrik Sørensen . Rasmus Chr . Rasmus- simiinnerisa akornanni oqarasuaatikkut suliaqartitsisartunut aatsitassanullu sen . Helge Tang . Kuupik Vandersee ataatsimeeqatigiittarput . brancheudvalgiani siulittaasutut qiner- Kleist . Kirsten Ørgaard . Knud Oxenvad . neqarpoq taamallu GE-p siulersuisuinut Brian Torp . Ib ”Cowboy” Kristiansen . Frits Najugarfi nni ataasiakkaani ilaalerluni . Overballe . periarfi ssat nutaat 25 . marts aallartitat ataatsimiinneranni GE-mi siulittaasussaq aallartitat ataat- GE-p najugarisani assigiinngitsuni aaq- aamma GE-p siulersuisuini nutaartatut simiinnerani qinerneqartarpoq, Henrik qissuussaanera GE-p iluani oqallisaa- qinerneqarput Rasmus Chr . Rasmussen, Lethillu maanna qinigaaqqinnermigut sarsimavq 2015-imi aallartitat ataatsi- Qaqortoq aammalu Knud Oxenvad, ataannartumik pingajussaa siulittaasuu- miimmatali . 2017-imilu aallartitat ataat - Sisimiut . Taamallu ilineratigut siulersuisut lerpoq . Siulersuisuni ilasortat tassaapput simiinneranni malittarisassat allanngor- ataanisut isikkoqalerput: GE-p ataani brancheudvalgini siulittaa- tinneqarput, ammaallugu nunap immik- Henrik Leth, siulittaasoq . Martin Ben suusut kiisalu kommuninit sisamaasunit koortortaani najugarisani peqatigiiffi it Shalmi, siulittaasup tullia . Jens Peter immikkut tamanit sinniisussat marluk . periarfi ssaqalersillugit ataatsimoorsin- Pars, siulittaasup tullia . Niels Steff ensen, Aallartitanik ataatsimeersuarnerit ukiut naalernissamut . siulittaasup tullia . Ib Lennert Olsen, allortarlugit ingerlanneqartarput . Aallartitat ataatsimiinneranni malit- siulittaa sup tullia. Torben Siulersuisut akisussaffi givaat tarisassani allannguutissaq tamanit isu- Nielsen . Preben peqatigiiffi up siunnerfi liuun- ma qatigineqartumik akuerineqarpoq, nissaa ukiumullu marlo- tassa ilaatigut aammaallugu sumiiffi nni riarlutik ileqquusumik ilaasortaasut ulapputeqarnertik peqquti- ataatsimeeqatigiittarput . galugu najugarisani siulersuisuni peqa- Siulittaasoqarfi k – tassa taasinnaanerat ajornartorsiutaasarmat, siulittaasoq siulittaasul- kattunnikkut peqataanissamut periar- fi ssagissaarnerulernissaat . Najugarisani ilaasortat amerlinerisigut aallartitanit isumaqarfi gineqarpoq, suliff eqarfi it amerlanerusunut ilaasortanngortinne- qarsinnaalernissaat taamatullu iliornikkut aaqqissuussaanikkut suliumasinnaasut amerlisinneqarnissaat malitsigisaanillu Aallartitat ataatsimiinneranni nunap immikoortortaani/najugaqarfi gi- Henrik Leth GE-mi siulittaasutut qinerneqaqqippoq, taamallu sisani GE tunniusimaffi gineqarnerusumik ilisumik ingerlannartumik sullinneqarsinnaalissasoq . pingajussaa siulittaasuulilerluni. Aallartitat ataatsimiinneranni malitta- Delegeretmødet genvalgte risassat aamma allatigut allanngortin- Henrik Leth som formand for neqarput, siulittaasoqarfi k pingasuniit GE. Han tager dermed hul på tallimanut inuttaqalersinneqarlpoq sin tredje formandsperiode. siulersuisut siulittaasuannit kommunillu sisamasut immikkut sinniisaannik inut- taqartartussamik . JØRGEN CHEMNITZ JØRGEN Erik Holmsgaard Aurora 1 – 2017 13 EQQAANIUT

Gerda Vilholm eqqaaniarneqartoq Siulersuisuni ilaasortaq Gerda Vilholm, ja- finnguaq kaffisortarfilik Gerda Vilhomip immikkoortortaqarfimmi siulittaasuuvoq nuarip qaammataani toqukkut qimagut- siammasissumik inuussutissasiortutut Sulisitsisullu Peqatigiiffianni siulittaasuni toq, GE-mi aallartitat ataatsimiinneranni ingerlataqartarnermini uniffigalugu qiti- ilaasortaalluni . Gerda Vilholm siulersuisu- eqqaaniarneqarpoq . utilerpaa, taannalu aallaavigilersimallugu ni tunniusimalluni sulisimanini eqqaama- GE-mi siulittaasup, Henrik Leth-ip, najugarisamini akuunermini – niuertar- neqaatigissavaa aammalu eqqaamane- oqaasiinnartigut ataatsimiittunut finngualu ukiut ingerlanerini Tasiilamut qaatigissallugit inuttut inussiarnersuunini nalunaaruteqarnernini aallarnerlugu tikittunut takornarianullu naapittarfiuler- kinaassutsimigullu erseqqissuunini . siulersuisuni ilaasortaq Gerda Vilholm eq­ simavoq . Gerda Vilholmip eqqaaneqarnera qaaniarlugu oqaaseqarpoq, tamatumalu Gerda Vilholm Sulisitsisut Peqatigiif- ataqqinartuuli . pinerani aallartitat nikuipput suleqatigisi- fianni 1996-imiit peqataalersimavoq . masamut nuannarisamut ataqqinninner- Toqukkullu peerunnermi nalaani Tasiilami Erik Holmsgaard tik takutillugu . Gerda Vilholm 73-inik ukioqalerpoq . Gerda Vilholm Aasianniitilluni toquvoq, kisianni eqqaamaneqaatiginerpaassa- vaa ukiorpassuarni Tasiilami akuliusi- malluarluni sulisimanini . Gerda Vilholm illoqarfimmut pivoq ukioq 1984, kisiannili Kalaallit Nunaannut attuumassuteqarnera 1968-imiilli aallartissimalluni, taama- nikkut GTO-mi atorfininneraniit . Ukiullu tulliini Tasiilamut nuutsinnani aallartitatut najugaqarfigisarsimavai Narsarsuaq, Dan- AG ARKIV AG

markshavn aammalu Ittoqqortoormiit . . 1989-imi Gerda Vilholmip ammarpaa atuagaarniarfik Neriusaaq, qungujulaarlu- ni quiassuilarlunilu taasani Nunarsuarmi SERMITSIAQ Ilinniagartuunngorniarfik . Niuertar-

Gerda Vilholm blev mindet Bestyrelsesmedlem Gerda Vilholm, som til byen i 1984, men hendes tilknytning også mødested for turister og andet døde i januar, blev mindet på GE’s delege- til Grønland går helt tilbage til 1968, da godtfolk med ærinde i Tasiilaq . retmøde . hun blev ansat i det daværende GTO . Gerda Vilholm har været knyttet GE’s formand, Henrik Leth, indledte Hun var i de følgende år udstationeret i til Grønlands Erhverv siden 1996 . Da sin mundtlige beretning til delegeret- Narsarsuaq, Danmarkshavn og Ittoqqor- hun døde, var hun formand for GE’s mødet med mindeord om bestyrelses- toormiit, før hun slog sig ned i Tasiilaq . lokalafdeling i Tasiilaq samt medlem af medlem Gerda Vilholm, og de delege- I 1989 etablerede Gerda Vilholm Neri- GE’s bestyrelse . Gerda Vilholm vil blive rede rejste sig i respekt i mindet om en usaaq Boghandel, som hun med humor husket for sit engagerede bestyrelses- afholdt kollega: og sans for det underspillede også arbejde, for sin venlighed og som den Gerda Vilholm blev 73 år gammel . kaldte for Verdensuniversitetet . Den lille store personlighed, hun var . Gerda Vilholm døde under et ophold i caféshop blev omdrejningspunkt for Æret være Gerda Vilholms minde . Aasiaat, men hun vil frem for alt blive Gerda Vilholms alsidige erhvervsaktivi- husket for sit mangeårige og engage- teter, hendes engagement i lokalsam- rede virke i Tasiilaq . Gerda Vilholm kom fundet – og butikken blev med årene Erik Holmsgaard

14 Aurora 1 – 2017 ILISIMARIIKKANIT BERIT BADER ULRIKSEN BADER BERIT

GE digitalinngorsaanermut peqataavoq Sulisitsisut peqatigiiffiat digitalinngor­ aallakaatinneqarpoq – tassani sammi- suutigalugu Kommuneqarfik Sermersuup saanermut peqataavoq . Suliniaqatigiiffik neqarmat Peqatigiiffiup Facebookimik kommunalbestyrelsemi ataatsimiinnerit qangali qarasaasiakkut nittartagaqarsi- atuisarnera . Tamanna martsip qaamma- toqqaannartumik aallakaatittalerniarpai . mavoq, allanullu attaveqarneq aamma taani pivoq taamatullu aamma aallartitat Taamatut iliornikkut ataatsimiinnerit nukittorsarneqarpoq Facebook-eqaler- ataatsimiinnerat toqqaannartumik aalla- kommunip Facebook-ikkut quppernera- nikkut, saniatigullu pisortaq Brian Buus kaatinneqarpoq kingornalu takunnikku- tigut takuneqarsinnaalissapput, toqqaan­ Pedersen Twitter atorlugu avammut masunit takuneqarsinnaasunngorlugu nartumillu isiginnaarsinnaanngitsut kom­- nalunaaruteqarlunilu ilanngussuisarpoq . podcastitut toqqorneqarluni . Aamma munip nittartagaatigut imminunneqar- Nutaartatut Sulisitsisut Peqatigiiffiat ataatsimeersuartitsineq Future Greenland nertai takusinnaasassallugit . ataatsimiinnernit allatullu pisunit toq­ 2017 toqqaannartumik aallakaatinniarne- Kommunillu nittartakkamini nalunaaru- qaannartumik aallakaatitsisalernikuuvoq qarpoq, ullunilu taakkunani KNR aamma tigivaa, taamaallaat kalaallisut malinnaaf- live-stream-imik taaneqartartumik . toqqaannartumik TV-kkoortitsiniarluni . figineqarsinnaagallartut, kisiannili suliniu­ Ualikkut angerlaliitigaluni ataatsimiititsi­ Digitaliusumik avammut attaveqarsin- tigineqarpoq qallunaat oqaasii atorlugit neq siullermeersumik toqqaannartumik naaneq ineriartupiloorpoq . Soorlu asser- aamma malittarinnissinnaalernissaq .

GE med på digitaliseringsbølgen Grønlands Erhverv rider med på den digi- dernes brug af Facebook – i marts, og Live-transmissionerne kan ses via kom- tale udvikling . Organisationen har haft en delegeretmødet blev også streamet og munens Facebook-side, og hvis man ikke hjemmeside i mange år, men kommuni- siden lagt på podcast . Future Greenland lige har tid til at følge mødet live, så kan kationen er blevet styrket med en såkaldt konferencen i maj vil ligeledes blive man se video fra mødet på kommunens væg på Facebook, og direktør Brian Buus streamet, samtidig med at KNR transmit- hjemmeside . Pedersen sender ofte små kommentarer terer live begge konferencedage . Kommunen oplyser på sin hjemmesi- og budskaber på Twitter . Den digitale kommunikation udvikler de, at det kun er muligt at følge med på Som noget nyt er GE nu også begyndt sig meget hurtigt og breder sig som originalsproget, men der bliver arbejdet at live-streame forskellige møder og be- en steppebrand . Eksempelvis har Kom- på, at man fremover kan vælge enten givenheder . Første gang var i forbindelse muneqarfik Sermersooq besluttet at grønlandsk eller dansk lydspor . med et fyraftensmøde – om virksomhe- streame kommunalbestyrelsens møder .

Aurora 1 – 2017 15 NYHEDER

Aatsitassalerinermik ingerlatsiviit Greenland Minerals and Energy aamma Tanbreez iluarisimaarinnipput Múte B. Egedep inussiarnersumik oqariartuutaa­nut, pineqarmammi Kalaallit Nunaanni pingaaruteqarluinnartumik inuussutissarsiutaalersinnaasussaq, kaammattuu­tigivaallu illuatungeriit akornanni sule­qatigiinnerup pitsaanerulersunngorsarneqarnissaa. Greenland Minerals and Energy og Tanbreez kvitterer for Múte B. Egedes positive tilgang til det, der kan blive et betydeligt erhverv i Grønland, med en opfordring til bedre samarbejde mellem myndighederne og mineselskaberne. ERIK HOLMSGAARD ERIK

Hjem fra Toronto med optimisme Fraser Institute dumpede Grønland adskillige pladser ned af rangstigen, men alligevel er de grønlandske virksomheder, som deltog i den store PDAC-messe i Toronto, optimistiske

34 grønlandske virksomheder, som landske virksomheder med aktiviteter i ningsforholdene og den grønlandske brugte tid og økonomiske ressourcer råstofsektoren risikerer at gå glip af store arbejdskraftregulering er barrierer for på at deltage i det årlige træf for den gevinster . udviklingen af en konkurrencedygtig globale råstof- og mineindustri i Toronto i GE appellerer om, at vi tilpasser vilkå- mineindustri . Og så er myndighedernes begyndelsen af marts, vendte hjem med rene til de lande, vi konkurrerer med, så m eget lange sagsbehandlingstid et optimisme i bagagen . investorerne og mineselskaberne sikres problem . I forbindelse med messen kom det gode og stabile rammevilkår i et lang- – Hvis Grønland kan rette op på pro- frem, at Grønland er gledet adskillige sigtet perspektiv . Sker det ikke, kommer blemer med bureaukratiet og gøre andre pladser ned af skalaen i Fraser Institutes råstofsektoren aldrig til at bidrage positivt ting for at tiltrække miner, så vil landet undersøgelse af, hvor attraktive vilkåre- til vækst og velfærd i Grønland . igen rykke op på rangstigen . Alle bør ne er for mineaktiviteterne i 104 lande . arbejde sammen for at komme højt op på Grønland er nu rangeret som nummer 55; Múte ønsker dialog og samarbejde Fraser Institute’s liste, siger direktør Greg det er et fald på 29 pladser sammenlignet Naalakkersuisoq for råstoffer Múte B . Barnes fra Tanbreez ifølge KNR . med 2015 – eller helt op til 48 pladser Egede deltog også i PDAC . Han forsikrer, Hans synspunkt deles af direktør John ringere end i 2013, da Grønland lå på en at han søger en åben dialog med råstof- Mair, Greenland Minerals and Energy . flot 7 . plads . branchen med henblik på at sikre, at Han mener desuden, at mineselskaberne Når virksomhederne alligevel er opti- Grønland er konkurrencedygtig og attrak- støttes for lidt . mistiske, skyldes det tegn på stigende tiv for investorer og mineselskaber . – Det er et problem, da investorerne verdensmarkedspriser på råstoffer og Mineselskaberne Greenland Minerals løber en stor risiko i Grønland, fordi dermed også grundlag for øget efter- and Energy og Tanbreez kvitterer for Grønland har store udfordringer med forskningsaktivitet i Grønland . Når der Múte B . Egedes positive tilgang til det, eksempelvis infrastruktur . Det skræmmer alligevel er en dråbe malurt i bægeret, der kan blive et betydeligt erhverv i i en stærkt konkurrencepræget branche, skyldes det bekymring om, hvorvidt Grønland, med en opfordring til bedre siger Mair . investeringsklimaet i Grønland matcher samarbejde mellem myndighederne og de internationale konkurrencevilkår i mineselskaberne . råstofindustrien . Grønland og de grøn- Selskaberne peger på, at beskat- Erik Holmsgaard 16 Aurora 1 – 2017 NUTAARSIASSAT Isumalluarluni Torontomit angerlarneq Fraser Institute (nalilersuillunilu uuttortaasarfi k) aatsitassarsiornermut atatillugu kajungerineqarnermik inississuinermini Kalaallit Nunaat ammut nakkartippa, taamaakkaluartorli nunatsinni suliffeqarfi it PDAC- messemi Torontomi ingerlanneqartumi peqataasut suli isumalluarput

Kalaallit suliff eqarfi i 34-it, aningaasar- Múte oqaloqatiginnillunilu ngernarnerusunngortillugu, taava tuuteqarlutik sulisunillu aallartitsillutik suleqatiginnikkusuppoq Kalaallit Nunaata inissimanera qaff ak- ukiumoortumik nunarsuarmi aatsitassa- Aatsitassaqarnermut naalakkersuisoq kiartoqqissasoq taavaat . Kikkut tamar- lerisartut piiaasartullu martsip qaamma- Múte B . Egede aamma PDAC-messimi mik Fraser Institutep tulleriaarinerani taagaa Torontomi ataatsimeersuarmata peqataavoq . Erseqqissaavorlu aatsitassa- qaff asinnerusumut inisseqqinniarnis- peqataasut, isumalluartuarsinnarlutik lerisartunik ammasumik oqaloqatiginnik- samut suleqataa sariaqartut, Greg Barnes nunatsinnut uterarput . kusukkami isumannaarumallugu Kalaallit Tanbreezimi pisortaasoq oqarsimasoq Messemut atatillugu, Fraser Institute-p Nunaata unammillersinnaasuunissaa KNR-imit issuarneqarpoq . misissuilluni nunani 104-ni atsitassanik aammalu aningaasaliisinnaasunut aatsi- Isummersuutai Greenland Mineral piaasartut akornanni soqutiginninne- tassalerisunullu kajungernartuunissaa . and Energymi pisortamit John Mair-imit rannik tulleriiaaraluni inissititerinerani Aatsitassalerinermik ingerlatsiviit isumaqatigineqarput . Taassumalu taavaa paasinarsivoq, nunarput aappangaatsia- Greenland Minerals and Energy aamma isumaqarluni nunatsinni aatsitssalerisut rujussuartoq maannalu normu 55-imut Tanbreez iluarisimaarinnipput Múte B . tapersersorneqanngippallaartut . inissinneqarluni, tassa 2015-imi inissisi- Egedep inussiarnersumik oqariartuutaa- – Tamanna ajornartorsiutaavoq . manerminit 29-nik ammut apparluni imal . nut, pineqarmammi Kalaallit Nunaanni Aningasaliisummi Kalaallit Nunaannut 2013-imut sanillullugu 48-nik apparluni, pingaaruteqarluinnartumik inuussutis- aningaasaliierminni annaasaqarsinnaane- taamanikkummi nunarput normu 7-itut sarsiutaalersinnaasussaq, kaammattuu- rat navialiffi usinnaalluinnarmat, ilaatigut inissisimasimagaluarmat . tigivaallu illuatungeriit akornanni sule - nunap attavilersugaanerata kinguarsima- Suliff eqarfi illi suli isumalluartuarsin- qatigiinnerup pitsaanerulersunngorsar- nerujussua peqqutigalugu . Inissisimavim- narnerannut peqqutaavoq nunarsuarmi neqarnissaa . mi unammilleqatigiiffi oqisumi taamaan- aatsitassat akiisa qaff akkiartornerat Piginneqatigiiffi it taavaat, kalaallit neq ernumatitserujussuarsinnaavoq, Mair taamaammallu nunatsinni misissueru- sulisoqarnissamut akileraartarnissamullu oqarpoq . sulersinnaanerup qaff assinnaanera piumasarisaat unammillersinnaassu- isumalluaataasinnaammat . Kisianner- seqartumik ineriartortitsisinnanermut Erik Holmsgaard taqartitsinermili peqqutaavoq aamma naalleraasuunerat . Taavaallu oqartus- ernumanarsinnaammat Kalaallit Nu- saasut suliaminnik paamaarussival- naanni aningaasaleruusussinnaanerup laartuunerat aamma ajornartor- nunarsuup sinneranut unammillersin- siutaammat . naassuseqarnera taava sumiinnersoq – Paamaartarnerujussuaq iliusimajuminaammat . Tamannami aaqqinneqarsinnaappat Múte B. Egede isumalluarnartoqanngippat nunatsinni taamallu Kalaallit Nunaat eqqissisaalluni oqarpoq, suliff eqarfi it aatsitassassiornermut/aatsi- aatsitassalerinermut aatsitassalerisut ammasunik tassanik piiaanermut attuumassuteqartu- atatillugu kaju- oqaloqatiginissaat nit iluanaaruteqarsinnaanertik annertuu- ujartoramiuk isumannaaru- mallugulu Kalaallit Nunaata nik annaasaqarfi gisussaammatigit . aningaasaliisinnaasunut, Sulisitsisullu Peqatigiiffi at kaammat- aatsitassanillu piiaasartunut tuivoq, nunani unammillikkatsinni allani unammillersinnaassuseqartumik pissutsinut naleqqusassasugut, taamatut kajungernartutullu iliornikkut aningaasaliisartut aatsitassale- inissisimanissaa. risullu siunissami atasussanik pitsaasunik Múte B. Egede forsikrer, at han sinaakkutissaqartikkumallugit . Tamanna- søger en åben dialog med mi pinngippat, aatsitassaqarneq Kalaallit råstofbranchen med henblik på at sikre, at Grønland er Nunaanni ineriartornermut atugassaris- konkurrencedygtig og attraktiv saarnissamullu tunniussaqalinngisaan-

LEIFF JOSEFSEN LEIFF for investorer og mineselskaber. nartussaassammat . Aurora 1 – 2017 17 NYHEDER

Martin tunniutiinnanngisaannarpoq. Nutaanik eqqarsartartuuvoq, suliassarsiortartuulluni suliaminillu tamaviaarussillaqqissuulluni. Taaneqartutut ittuunera amerlasuut iluaqutigilluarpaat, minnerunngitsumik ujarlerlutik misissuisartut, tamakkumi Xploration Services Greenland-imi sulisuusunit inuilaarsuarmi misissuinerminni ikiorneqartarput, Múte B. Egede oqarpoq, Martin Sandy Shalmip nersornenaaserneqarnerani. Martin giver aldrig op. Han kan tænke nyt, finde nye måder at gøre tingene på og lægger alle sine kræfter i det. Det nyder mange godt af, især efterforskningsselskaberne, der får hjælp i felten fra medarbejderne i Xploration Services Greenland, sagde Múte B. Egede, da Martin Sandy Shalmi blev hædret. SELVSTYRET

Shalmi og Xploration fik råstofhæder Innovation og vedholdenhed. Det var nøgleordene, da naalakkersuisoq for råstoffer Múte B. Egede motiverede, hvorfor Martin Sandy Shalmi fik prisen Prospector and Developer of the Year under PDAC i Toronto

Martin Sandy Shalmi, der ejer firmaet gang, må man prøve igen . Men man må initiativ og beslutsomhed, sagde Múte B . Xploration Services Greenland, fik en aldrig give op . For at markere det har vi Egede til Martin Sandy Shalmi, der sam- særlig anerkendelse for innovation og valgt at give prisen til en person, hvis men med hæderen modtog et maleri af vedholdenhed under PDAC i Toronto i Ca- mangeårige indsats har stor værdi både kunstneren Iiggiti Møller fra Nuuk . nada . PDAC er verdens største messe- og for samfundet og for de selskaber, der konferencearrangement for råstofindu- arbejder i Grønland, nemlig Martin Sandy Deler æren strien, og der er tradition for at der under Shalmi, sagde Múte B . Egede . Martin Sandy Shalmi blev naturligvis me- det store arrangement gennemføres en get glad for anerkendelsen, men skyndte Greenland Day om mineralaktiviteter og Giver aldrig op sig straks at dele æren med sine partnere muligheder i Grønland . – Martin er en person, der ikke kender or- og medarbejdere . Han noterede, at det er Ved afslutningen af den grønlandske det ”give op” . Han kan tænke nyt, finde nye en fælles indsats, der har ført Xploration dag tog naalakkersuisoq for råstoffer måder at gøre tingene på og lægger alle Services Greenland frem til den plads, Múte B . Egede ordet og sagde, at prisen sine kræfter i det . Det nyder mange godt som firmaet har i dag . Prospector and Developer of the Year, af, især efterforskningsselskaberne, der får – Vi har skabt en grønlandsk virksom- som normalt bliver tildelt et firma, der hjælp i felten fra medarbejderne i Xplora- hed, der er internationalt konkurrence- foretager efterforskning i Grønland, i år tion Services Greenland . Dermed har vi et dygtig på sit felt – ikke bare her i landet, ville blive tildelt en person, der står ”bag grønlandsk selskab, der skaber beskæfti- men også i Skandinavien, hvor vi også scenen”, mens efterforskningen foregår . gelse, indtjening og stærke, lokale kompe- udfører opgaver . Det er jeg rigtig, rigtig – Vi er alle klar over, at mineindustrien tencer . Derfor fortjener du anerkendelse, stolt af, sagde Martin Sandy Shalmi . er en hård business . Det er hårdt, det og det er mig en glæde at overrække dig tager tid, og hvis det ikke lykkes første årets særlige pris, der gives for innovation, Erik Holmsgaard 18 Aurora 1 – 2017 NUTAARSIASSAT Shalmi aamma Xploration aatsitassalerinermut atasumik nersorniarneqarpoq Nutaamik eqqarsarneq qasujaassuserlu. Tassaapput oqaatsit qulequttatut atorneqartut aatsitassalerinermut naallakkersuisup Múte B. Egede nassuiaasersormagu, sooq Martin Shalmimut Torontomi PDAC-mi najuunnermi nersorinninniut Prospector and Developer of the Year, tunniunnerlugu

Martin Sandy Shalmi, firmamik Xploration Services Greenland-imik piginnittuusoq, nutaamik eqqarsarluni qasujaallunilu pilersitsinini pillugu Canadami Toron- tomi PDAC-mik ingerlatsinerup nalaani immikkut ittumik nersorniarneqarmat . PDAC tassaavoq nunarsuarmi aatsitas- salerisunut takutitsiutigaluni ataatsi- meersuartitsinerit annersaat, tassanilu ileqquuvoq pisup ingerlanneqarnerata iluani aatsitassarsiornermi ingerlanne­ qartut periarfissallu pillugit Kalaallit SELVSTYRET Nunaannik nittarsaassisarneq taasamik: Kalaallit suliffeqarfiannik pilersitsinukuuvugut, suliami iluani nunarsuarmi allanut Greenland Day . unammillersinnaasumik, nunatsinniinmaanngitsorli, aammali nunani avannarlerni aamma Kalaallit Nunaannit aaqqissuussaq suliffigisartakkatsinni. Tamakkulu tulluusimaarutigeqaakka, Martin Sandy Shalmi, nersornaammik naammassilermat aatsitassaqarnermut Prospector and Developer of the Year-imik tunineqarami oqarpoq. naalakkersuisoq Múte B . Egede sassarpoq Vi har skabt en grønlandsk virksomhed, der er internationalt konkurrencedygtig på sit felt – ikke bare oqarluni, qiimmassaasiissut/nersorin- her i landet, men også i Skandinavien, hvor vi også udfører opgaver. Det er jeg rigtig, rigtig stolt af, ninniut Prospector and Developer of the sagde Martin Sandy Shalmi, da han havde modtaget prisen Prospector and Developer of the Year. Year, nalinginnaasumik tunniunneqartar- toq firmanut, Kalallit Nunaanni misissui­ sunaasoq naluaa . Nutaanik eqqarsar- eqqumiitsuliortup Iggiti Møller-ip qali­ sunut, ukioq manna tunniunneqassasoq sinnaavoq, aqqutissanik periusissanillu pagaanik tunineqarpoq . misissuinerup ingerlanerani inummut nutaanik qaqissuiuartuulluni tamaviaal- ”saqqumilaarfiup tunuata tungaanit” laqqissuullunilu . Taaneqartutut ittuunera Nersorneqarnini allanut ingerlatsisumut . inuppassuit iluaqutigisarpaat, aamma aamma tutsippaa – Tamatta nalunngilarput aatsitassar- misissuinermik ingerlatsisartut, misissui- Soorunami Martin Sandy Shalmi nersor­ siorneq niuernerup iluani suliassaasoq nerminnimmi ikiorneqartarput Xplora- niarneqarnerminut nuannaarpoq, imaannanngitsorsuaq . Sulerulunnaqaaq, tion Services Greenland-imi sulisuinit . inger­laannarlunili nersorinnissut aamma sivisoqisumik ingerlatassaavoq, siul- Taamatut pisoqartarnerni nunatsinni suleqatiminut sulisuusunullu ingerlateq­ lermillu iluatsinngippat tullia aallartin- firmaqarpugut, suliffissanik pilersitsisartu- qillugu . Erseqqissarpaa, suleqatigiinneq neqartariaqartarluni . Kisiannili tunniu­ mik, aningaasanik isaatitsisumik aammalu tunngaviusimammat Xploration Services tiinnartoqartassanngilaq . Tamannalu annertuunik piginnaanernik peqartumik . Greenlandip maannatut angusaqarne- erseqqissarumallugu nersorinnissut inum- Taamaattumik nersorniarneqarnerit pis- ranut . mut, ukiorpassuanngortuni sulinermigut susissamisoortuuvoq, nuannaarutigaaralu – Ataatsimoorluta kalaallit suliffeqar- inuiaqatigiinnut ingerlatsiviu­sunullu uanga ukioq manna nersorinnissummik fiannik pilersitsivigut, suliarisami iluani Kalaallit Nunaanni suliaqartunut naleqar- immikkuullarissumik tunniussaqarfigisin- nunarsuarmi unammillersinnaassuseqar- luartumik tunniussaqartumut, tassalu Mar- naagakkit, nersorinnissut tunniunneqar- tumik – nunatsinniinnaanngitsoq kiisalu tin Shalmimut, tunniunniarlugu aalianger- tartoq nutaanik eqqarsartunut, suliniu­ aamma Nunani Avannarlerni unammil- simavugut, Múte B . Egede oqarpoq . teqartunut aaliangiussisinnaasunullu, lersinnaassuseqartumik . Assorujussuaq Múte B . Egede, Martin Sandy Shalmi-mut tulluuppunga, Martin Shalmi oqarpoq . Tunniutiinnanngisaannartoq oqarpoq . Nersorinnissummut atatillugu – Martinip oqaaseq ”tunniutiinnarneq” aamma nersorniarneqartoq Nuummi Erik Holmsgaard

Aurora 1 – 2017 19 NUTAARSIASSAT

Greenland Venture-imi periusissiat tunisassiallu nutaat Aningasaliisarfik Namminersorlutik Oqartussanit pigineqartoq maanna siunnerfilersugaalluarnerusumik avammullu samminerusumik periuseqarluni ingerlalerpoq, taamallu iliornera kalaallit allamiullu suliffeqarfiinut nutaanik amerlanerusunillu periarfissanik ammaassivoq

Greenland Venture siunissami maan- – Tunisassiornigut allatulli niuerfinn- anerillu, sammiviit tallimaasut tunngavi- namit erseqqinnerusumik kiinnerluni, nut tamanut nittarsaattalerniarpagut, galugit: Kinguaariit paarlaannissaannut unammilleqatigiinnerni Vækstfonden taamatullu ilusiliinikkut Greenland tunngasut, tunisassianik inerisaanernut allallu aningaasaliisinnaasut taarsigassii- Venture ammasumik unammilleqatigiin- taarsigassiisinnaanerit, suliffeqarfiit sinnaasullu suleqatigalugit, ingerlania­ neq tunngavigalugu aningaasaliinernut ani­gorumaakkaminnik ajornartorsiute- lerpoq, soorlu tamanna pisoq aatsitas- taarsigassarsisitsinernullu atatillugu qatsiarnerinut atatillugu taarsigassar- saleriffik Hudson Resources-p canadami peqataalerniarpoq, allat assigalugit pe­ sisitsinerit, Kalaallit Nunaata avataani piginnittaa suleqatigigamiuk . riarfissanik neqerooruteqartalerumalluni, suliffeqarfinnut aningaasaliisinnaanerit aningaasalersuinermut pisortaq Per Buhl aammalu allat suleqatigalugit ataqatigiis- Olsen ilisimatitsivoq . sumik aaqqiiniarnernut attuumassute- qartut . Sammiviit pingaartinneqarpaasut – Sammiviit tallimat pineqartut su- tallimat liffeqarfinnut neqerooruteqarnitsinni Aningaasaliisarfiup neqeroorutigisar- qulequtapajaatut isumaqartinneqarput . niarpai sammiviit Kalaallit Nunaan- Tassami nalinginnaasumik eqaatsunik nilu suliffeqarfiit tamaasa akimor- aammalu ataasiakkaanut aaqqiissutissat lugit, aningaasaliisinnaanerit neqeroorutigisassalerniaratsigit . Soorlu taarsigassarsisitsisinna- taamatut iluseqassapput kinguaariit paarlaannissaannut attuumassuteqartut, taamaattunimi siammasissorujussuarmik tunngaveqartut iserfigisarumaaratsigit – soorlu aningaasaliinerit taarsigassarsisit­ sinerillu ilaatigullu taakku akuleriissinne- risigut, Per Buhl Olsen nassuiaavoq . Erseqqissarpaalu, iluatsilluartumik kinguaariit parlaanneri pineqartillugit nalinginnaasumik akuliutsinneqartarma- ta, taarsigassiisarfik Venture Greenland, aningaaserivik soorunalumi aamma tunisiniartoq pisiniartorlu . Greenland Venture-ilu piareersimavoq navialiffittaqarsinnaasut aamma akuliuf­ figisassallugit, taamaattunili piumasari­ sassallugu, taava tunisisup pisiniartullu namminneq aamma navialisinnaanertik akuerissagaat . – Neqerorutigivarput peqataalluta suliffeqarfinnik ikiuisinnaaneq, pineqar- pata suliffeqarfiit periarfissaqarlutillu piumassasuseqartut, tamakkiisumilli aningaasaliinissamut amikkittooqqasut . Taamatuttaaq suleriaaseqarluni tunisas­ siornermut tapiinerit ingerlanneqas- sapput, piumasarineqarluni suliffeqar- 20 Aurora 1 – 2017 Greenland Venture-ip tunngavittut eqqarsaataaniippoq Kalaallit Nunaanni suliffi ssanut, ineriartortsitsinissarlu siunertaralugu, aningaasaliissarnissaq. Aningaasaliinerli nunatta avataanut aamma inisinneqarsinnaalluarpoq. Soorlu martsimi aatsitassanik piiaanermik suliaqartup Hudson Resources-ip piginnittua 20 mill. koruuninik aningaasaliiffi gineqarpoq. Grundtanken bag Greenland Venture er investering i arbejdspladser og vækst i Grønland. Men selve investeringen kan sagtens ligge uden for Grønland. I marts investerede Greenland Venture 20 millioner kroner i mineselskabet Hudson Resources’ canadiske moderselskab.

fi itaamma akileeqataanissaat . Immineq saq . Kisiannili aningaasaliinerit nunatta maffi gisinnaanagit . aningaasaliissutigisassat taarsigassiis- avataaniissinnaapput . Soorlu martsimi Greenland Venturep Vækstfonden qa- sutitut tunniussinnaavagut, nalilerutsigu Greenland Venture aatsitassaleriffi mmut nimut oqaloqatigilereernikuuaa, allanilli ingerlanniarneqartoq imminut matusin- Hudson Resourcesip canadami piginnit- aamma periarfi ssanik eqqarsaateqarluni naassasoq imatullu piviusorsiorpalaar- taanut 20 mill . koruuninik aningaasalii- siunertaralugu nunarsuarmi tamarmi tigisoq tamannartaa taarsigassarsisitsi- voq, ingerlatsiniartoq ingerlanniagarlu aningaasaliisartunik aningaasaliinernut nermut isumannaallisaataasinnaalluni tatigigamigit, aammalu aningaasat pigin- aningaasalersuisinnaanernullu ilusissamik qularnaveeqqusiunneqarsinnaalluni, Per neqatigiiffi mmut børsimi allanneqarsima- ujartueqatiginnissinnaanissaq, najuga- Buhl Olsen oqarpoq . sumut tunniussinnaagamigit . garfi gisami pissutsinik ilisimaarinnittup Greenland Venture aamma aaqqiissum- – Taava aningaasaliinitsinni aningaasa- aningaasaliisinnaasullu suleqatigiinne- mi ilaasinnaavoq, suliff eqarfi k peqqissoq liiffi gisatta nalinga ilisimassavarput risigut iluaqutaasinnaasut atorluarlugit naatsorsuutiginngisamik sukkanerusumik nalunagulku aningaasaliinermi piginne- ingerlasussamik . ineriartulerpat, taamallu piffi ssami killi- qataassutsit pigilikkagut tuniuminar- – Navialisinnaanerit peqqutigalugit limmi aningaasalersuinissamik pisariaqar- tuusut . Saniatigullu avataanit aningaasa- unissagaanani aningaasaliisarnerup titsilerluni . liisartut taamaattumut aningaasaliineq ilisarnaatigivaa, naleqqussarneqartara- – Annertussusiligaanngitsumimmi maluginiassavaat, tamannalu ersersits- mi ingerlatsivimmut tulluuunnerpaasut aningaasaliineq ajorpugut peqataassaga- ineruvoq pingaartoq, tassa takutitsiga- aallaavigalugit . Imaassinnaavoq aallavis- angattalu niuernerpalaartumik tunnga- mi ingerlanniagaq Kalaallit Nunaanni saqqinnerpaasoq taarsigassarsisitsineq, veqartumik peqataalersarluta aammalu aningaasaliissartunit upperineqartoq, Per imal . aningaasaliineq immaqaluunniit aatsaat upperigaangatsigu suliff eqarfi up Buhl Olsen nassuiaavoq . taakku marluk akuleriissinnerisigut . . kinguaattoorneq qaangerlugu angun- Erseqqissarpaalu aningaasaliisarfi up Ilusiliisinnaanerit assigiinngitsut arlaqar- namteqqilersinnaanissaa, Per Buhl Olsen periusissiaa nutaaq annertuumik tun- tut akornanni aaliangiisinnaavugut, naqissusiilluni oqarpoq . ngaveqarmat piginneqatigiiffi up allallu periusissiarpullu tunngavigalugu siusin- aningaasaliillutillu taarsigassarsisitsi- nerusukkut suleriaatsimut sanilliullugu Eqaassuseq suleqatigiinnerlu suusut akunnerminni pitsaasumik sule- peqataaffi giniakkat siunnerfi lersorneru- Namminersorlutik Oqartussat pigisaatut qatigiinnissaannik . Greenland Venture-ip sinnaas-savagut namminerlu peqataaffi - aningasaliisartutut suliaqarnermi tun- Kalaallit Nunaata avataaneersunit niuer- gerusutanik ujartuisinnaanerulissalluta, ngaviusumik eqqarsaataasoq tassaavoq fi usoq ilisarisimalluarneruaa, kisiannili Per Buhl Olsen oqarpoq . Kalaallit Nunaanni suliff eqarfi ssanut aningaasaliisinnaassutsikkut nunarsuup inerisaanermullu aningaasaliisarnis- sinnerani aningaasaliisinnaasut angum- Erik Holmsgaard Aurora 1 – 2017 21 NYHEDER

Ny strategi og nye produkter i Greenland Venture Det selvstyreejede ventureselskab spiller ud med en mere målrettet og udadvendt strategi, som åbner flere nye muligheder for både grønlandske og udenlandske virksomheder

Greenland Venture vil frem over arbej- manager Per Buhl Olsen . sible og individuelle løsninger . Det gælder de med en skarpere profil end hidtil i for eksempel i forbindelse med genera­ konkurrence – og samarbejde – med Fem fokusområder tionsskifte, hvor vi kan gå ind i en løsning Vækstfonden og andre investorer og lån- Ventureselskabet vil tilbyde investering med hele viften af instrumenter – altså givere . Og selskabet vil nu også investere og lån på tværs af alle brancher og virk- både investering og långivning og gerne i uden for Grønland, som det er sket med somheder i Grønland, men selskabet har kombination, forklarer Per Buhl Olsen . en investering i mineselskabet Hudson indkredset fem fokusområder: Genera- Han pointerer, at et succesfuldt gene- Resources’ canadiske moderselskab . tionsskifte, produktudviklingslån, lån til rationsskifte involverer både venturesel- – Vi vil tilbyde vores produkter til det virksomheder i forbigående krise, investe- skabet, banken og naturligvis sælger og samlede marked på linje med alle andre . ring i virksomheder uden for Grønland og køber . Greenland Venture er villig til at Det betyder, at Greenland Venture vil samarbejde med andre om sammenhæn- tage en risiko, men betinger sig, at både deltage i investering og långivning i fri gende løsninger . sælger og køber også har noget på spil . konkurrence, så vi kan tilbyde lige så – De fem fokusområder skal forstås – Vi tilbyder at spille en rolle som aktiv gode vilkår som de andre muligheder, som en slags overskrift på vores tilbud til hjælper for virksomheder, som har mulig- der er på markedet, oplyser investment virksomhederne . I praksis vil vi tilbyde flek- hederne og viljen, men som mangler en 22 Aurora 1 – 2017 ventureselskabs virke er investering i matche de internationale ventureselska- arbejdspladser og vækst i Grønland . Men ber og investorer . selve investeringen kan sagtens ligge Greenland Venture har allerede en tæt uden for Grønland . I marts investerede dialog med Vækstfonden, men selskabet Greenland Venture 20 millioner kroner i overvejer også andre muligheder, hvor mineselskabet Hudson Resources’ canadi- det sammen med en eller fl ere internati- ske moderselskab, fordi ventureselskabet onale investorer strikker investerings- og/ tror på Hudson’s projekt, og fordi investe- eller fi nansieringsløsninger sammen, ringen placeres i et børsnoteret selskab . som udnytter og kombinerer fordelene – Så kender vi dagsværdien på investe- ved lokalkendskab med de ressourcer og ringen, og aktierne er lettere at omsætte, netværk, som internationale aktører har . når vi skal ud af investeringen . Desuden – En venture-løsning er kendetegnet bemærker de udenlandske investorer ved, at den tilpasses til det, der passer sådan en investering, og det er et vigtigt bedst . Det kan være et lån, det kan være signal, at der også er investorer her i en investering eller det kan være en Grønland, som tror på projektet, noterer kombination . Vi har et antal håndtag at Pingaarnertut sammiviit tallimat Per Buhl Olsen . dreje på, og med den nye strategi vil vi aallaviginiakkat suliff eqarfi nnut neqerooruteqarnitsinni Han påpeger, at ventureselskabets være mere målrettede og opsøgende, qulequtaapajaartuupput, kisiannili nye strategi i høj grad er baseret på godt end vi har været hidtil, lyder det fra Per nalinginnaasumik sulinitsinni samarbejde mellem selskabet og andre Buhl Olsen . aaqqiissutissat eqaatsut ataasiakka- investorer og långivere . Greenland Ven- anullu sammisut neqeroorutigisar- ture kender Grønland bedre end Erik Holmsgaard pagut, Per Buhl Olsen oqarpoq. udenlandske investorer, De fem fokusområder skal forstås som men selskabets en slags overskrift på vores tilbud til pengekasse virksomhederne. I praksis vil vi tilbyde kan ikke fl eksible og individuelle løsninger, siger Per Buhl Olsen. JØRGEN CHEMNITZ JØRGEN del af fi nansieringen . Det samme princip gælder i forbindelse med produktudvik- lingsstøtte, hvor der stilles et vist krav om egenfi nansiering . Vi er villige til at låne til denne egenfi nansiering, hvis ellers projektet er så bæredygtigt og håndgri- beligt, at det kan danne sikkerhed for et lån, siger Per Buhl Olsen . Greenland Venture kan også være en del af løsningen, hvis en ellers sund virk- somhed oplever en uventet udvikling, som medfører et midlertidigt behov for fi nansiering . – Vi udsteder ikke en blanco-check, for hvis vi går ind i en løsning, er det på kom- mercielle vilkår, og kun hvis vi er overbe- vist om, at virksomheden har mulighed for at indhente efterslæbet, understreger Per Buhl Olsen .

Fleksibilitet og samarbejde Grundtanken bag det selvstyreejede

Aurora 1 – 2017 23 NUTAARSIASSAT

Naapertuilluartumik kiffanngissuseqartumillu niuernissamut salliulluni suliniuteqartoq Future Greenland Katuami ulloq 9. maj ingerlanneqalerpat saqqummiussisussat ilaat Europami politikerit nuimasuut ilaat tassaassaaq, EUmi kommissæri Margrethe Vestager, Bruxelles-imi nunarsuullu ilarujussuani nuannarineqarluartoq, taannalu qilanaarpoq ataatsimeersuarnermi peqataanissaminut, taasaminut Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornermut politikkikkut ineriartortitsinermi suliniutaasut pingaarnersaasa ilaat

Isumaqatiginninniartartutut merserine- ataqqinnipput . atorneqarnikuuvoq . Taamallu oqarneq qartartoq aammali politikerit akornanni Avataanit malinnaasut Margrethe nersorinninnerunngilaq . Helle Thor- ataqqineqarluartoq nuannerineqarluar­ tassaatippaat nammineerluni sulianik ning-Schmidtip Danmarkimi Naalak- tuusorlu . Siusinnerusukkut partiimi pingaarluinnartunik qaqitsisartuusoq . kersuisuni siulittaasuunerani Vestager siulittaasuusimasoq ministeriusimasorlu Tamannalu tunngavigalugu Poul Skytte, Aningaasaqarnermut Naalakkersui­ piffissap sivikitsup iluani tassaalersima- siusinnerusukkut EU-ambassadøriusi- suummat ilaat isuimaqartarput, pissaa­ voq EUp akileraarutitigut eqqunngitsu- masoq maannalu Tænketanken Europami neqartitaavallaartoq . Kisiannili oqarto­ liortunik aammalu aningaasaatilissuit siulersuisuni siulittaasuusoq oqarpoq: qangisaannarnikuuvoq nukittussusia immikkut pineqartarnerannik akiuiniar- – Siuliminit nukittunerujussuulluni angusaqarsinnaassuseqarneralu pillugit nermik ilisarnaateqalersimasoq . Nersor- kommissionimi issiavoq . Qunusuin- ataqqinnerpalunngitsumik akuersaarin- neqarluni suaarutigineqarpoq tassaasutut neruvoq ingerlataminillu unitsiinnarneq nippalunngitsumilluunniit . nunarsuarmi ingerlatsiviit pissaanilissuit ajorluni, aammalu illuatungiliuttutut Margrethe Vestagerip pissaaneqarneq akeraat normu 1, qunusuissusianullu inissisimasunut angisoorsuugaluartunul- sungiussimavaa, naak oqaraluarluni, pis- uppernarsaatit ilagivaat unammilleqa- luunniit nipangersaataasumik isumaqa- saaneq immikkut orniginartutut ujartuga- tigiinnermut kommissærip Irland qin- tigiissuteqaannarnissaq ujartugarineq risimanagu . 1998-imi 30-inik ukioqarluni nuvigisimammammagu Apple-imit 100 ajorpaa . ilinniartitaanermut naalakkersunngorami milliard koruuninik akiliisitsiniaqqullugu, Poul Skytte naliliivoq, Margrethe Danmarkimi arnat ministerinngortartut taamaattumik tassa mikisualuunngitsut Vestager nammineq anertuumik qanoq akornanni nukarlersaasimavoq aammalu Vestagerip illuatungerisarpai . Allani ingerlatsinissanut aaliangiisartuusoq . siullersaalluni ministeriunermini meerar- akiugaani angisuuni taaneqarsinnaapput – Isumaqarpunga taaneqartutut taarluni . Taamanili – minnerunngitsumillu Starbucks, Google, McDonald’s aamma sulinini ileqqorissaarnissamik pingaartit- aningaasaqarnermut ministeriunermini Amazon . Vestagerilu asuli pinngitsoq sineranik tunngaveqartoq . Isumaqarpu­ – politikkilerinermi piukkunnassutimigut ilaatigut takuneqarsinnaavoq russit ngalu avaanngunartutut isigilluinnaraa akuersaarneqarpoq . Kisiannili aamma gasimik niuertut angisoorsuit ilaata malerua­gassat marloqiusanngorlugit aqqummini pinngitsoorneqanngisaan- Gazpronip EUp isumaqatigiissuteqarniar­ atorneqarneri, aaliangiisuutillugu sulif- nartumik akiorneqarneq misigisimallugu . nissamik piumasarisaanik akuersinera . feqarfiit mikisuunersut angisuujunersul- Qummut ammullu inuttut parteerisa- Ajugaaneq imaannanngitsoq, allatigut luunniit, tassani angisuut aaqqiissutissa- minilu ingerlasarsimavoq, taqinngisaa­ suli sakkortusaataallunilu EUmut nukit- nik namminneq iluaqutigisinnaasaminnik narsimallunilu quinartunillu isiginnissin- torsaataalersinnaasoq . Naapertuilluartu- isumaqatiginninniarsinnaatitaasarlutik . naajunaaangisaannarsimalluni . Soorlu mik ammasumillu unammilleqatigiinneq arlaanni qinersinermi ajugaanikuulluni, Margrethe Vestagerip isumaa malillugu Pissaaneq akiorneqarnillu partiinilu Det Radikale Venstre nappar­ takutitsilluinnartuupput pisariaqartin­ Inuppassuit isumaqassagunarput, teqqikkamiuk uteqqittuartutut suaaru- neqartoq EUtut ittumik ingerlatsisoqar- mianersorfissaasinnaasoq qinikkatut tigineqarami oqarnikuuvoq ”samani nissaa . Allaallumi EU-mi saamerliit politikeri taassallugu Dronning Margrethe isin­ngitsoornissap killinganiilluni ila uparuartuigajuttartut suliffeqarfissuar- Pingajuat, kisianni taamak taaguum- tipeqaaq” . nut akiuunnissamut qunusuissusianik mik atuineq Vestagerimut atatillugu Pissaanermik tigummisaqarneq ukiut 24 Aurora 1 – 2017 ILISIMASANIT TIGULAAKKAT:

Margrethe Vestager Glostrup imi inunngorpoq 13. april 1968. Jylland- imili Ølgodimi peroriartorsimalluni, tassani angajoqqaavi tamarmik illoqarfeeqqani palasiusimammata. 2007-imiit 2014-imut Det Radikale Venstremi politikkikkut siuttuu- simavoq. 2011-imiit 2014-imut aningaasaqarnermut nunamilu pissutsinut naalakkersuisuusimallu- ni ukiunilu taaneqartuni Qallunaat Nunaanni Naalakkersuisut siulittaa­ suata tulliatut inissisimasimalluni. Siusinnerusukkullu Ilinniartitaaner- mut ilageeqarnermullu naalakker- suisuusimavoq. Maannalu unam- milleqatigiinnermut kommissæritut inissisimanera politikeritut inissiffiini nuimanersaagallarpoq. Ilaquttani ilagalugit maanna Bruxellesimi naju- gaqarpoq.

inginnianngilanga sapeqinagakku, saper- narpasippallaaqimmat, oqarpoq .

Suleqatigiinneq nunat mikisut aqqutissarivaat – aamma Kalaalit Nunaat eqqarsaatigalugu Margrethe Vestager februarimi ulloq nilleqisoq naapippara, suli aalangiussisi- manngilaq Future Greenlandimi saqqum- miussinissamini suna samminiarnerlugu . Margrethe Vestager – Isumaqatiginninniaqatigissallugu merserineqartartoq, aammali Kisiannili nunarput ilisimasaqarfigilluar­ ataqqineqarlunilu nuannarineqartuusoq – Kalaallit Nunaannut tikeqqinnissaminut qilanaarpoq. lugulu nuannarisuugamiuk, soorlu ilima- Margrethe Vestager – en frygtet forhandler, men også en særdeles respekteret og populær narsinnaasoq Avannaarsuata maanna skikkelse i det politiske liv - glæder sig til et gensyn med Grønland. siunissamilu nunarsuarmi inissisimanini aqqutigalugu pingaaruteqarnera pulaffi- giumaaraa . Minnerunngitsumik kalaallit ingerlanerini milliartorsimanngilaq . ngitsuupput, kisianni unamminartut namminiilivinnissamik eqqarsaateqarne- Maan­na Bruxelles-imi pissaaneqarfissuar- Vestager-imut unissaataanngisaannarput . rat aallaavigalugu niuernermi politikker- mi issiavoq, 900-nik atimini sulisoqarluni . Naallu Margrethe Vestager imaannaan­ neq, tuluit EU-mit aniniarnerat (Brexit) Unammilleqatigiinnermut kommissæritut ngitsorsuarnik angusaqarsimagaluarluni, aammalu Trumpip USAmi præsidentin­ isumagisassarivaa nunat EU-mi ilaasortaa­ qanoq qaffakkiartorlunilu ingerlanissamik ngornera sammivigalugit . Pisut nutaat, sut malittarisassianik eqqortumik malit- pilersaarusiortartuunngilaq aamma akue­ Vestagerip isumaa naapertorlugu, aatsaat tarinninnissaat taamallu ingerlatsivissuit rinavianngilaa ikusissorluni ingerlasutut taamak suleqatigiinnissamik pisariqar- suliffissuaqarfiillu akinik akunnerminni taaneqaraluaruni . titsiviulertigisut – nunarsuaq tamakker- anngiorlutik isumaqatigiissuteqartan­ – Eqqarsaatiginngisaannarsimavara lugu pissutsit Naalagaaffeqatigiinnerlu nginnissaat, niuerfiusunik isumaqatigiis- ­maanna issiavigisannut inginnissara . eqqarsaatigalugit . suteqarnikkut avitseqatgiinnginnissaat Kisianni aamma killormut eqqarsarsiman­ Kalaallit Nunaanni oqartussaanerminut imal . angissutitik atornerlullugit allat ngisaannarpunga tassunga ingissanga . atatillugu iliuuserisimasaasa ilagivaat, EU unammillinnginnissaannik mattussi- Kisianni tassa periarfissanut angertarsi- aaliangiimmat, inuiaat inuit EU-p iluani niannginnissaat . Suliassat imaannaa­ mavunga oqarnanga; naammik tassunga puisip amianik mattuusinermi eqqugaas- Aurora 1 – 2017 25 NUTAARSIASSAT

EU-p unammilleqatigiinnermut kommissæria Bruxellesimi Berlaymont-ip illorsuani etaget 10-anni allaffeqarpoq. EU’s konkurrencekommissær har kontor på 10. sal i den prestigefyldte Berlaymont-bygning i Bruxelles.

sanngitsut, Margrethe Vestagerip Naalak- suleqatigiinnissarlu piujuaannartitsil- imaanngilaq tunuliaqutaasut oqartus- kersuisut, folketingimi ilasortaatitagut luni angusaqarnissamut pingaarute- saaqataajunnaarsillugit ingerlatsinissaq . qallunaallu naalakkersuisui tapersersor- qarluinnarput . Suleqatigiinnissamillu Taamatummi ingerlasoqarpat taava pai, akerlilersuimmata sukateriniarluni akisussaanerit illugiinnit tamani aamma aaliangiussat akuersaarneqarsinnaanngil- tusangiasaarisoqarmat . tigummineqarput – immaqaluunniit lat eqqortuliornerussanatillu sivisuumillu – Kalaallit Nunaat soqutigilerpara eqqornerussaaq oqassagaani Savalim- attanneqarsinnaanaviaratik . Allorassaa­ inuussuttunnguugallaramali nunalu miut pingatsiullugit tigummivgatsigit, qatigiinneq pilersinneqartariaqarpoq, artaleriarlugu tikeraartarnikuuara . Sulilu taakkumi aamma uatsitulli pingaarute- qinersisartut upperinnitsilerumallugit, ilinniagaqaqqippunga 2003-miit 2007- qartigimmata . anguniagassaq tassaammat tamakkiisu- imut Royal Greenland Academy advisory mik ataqatigiissumillu aaqqiiniarnissaq board-imi peqataagama . Piffissami tassa- Kikkut tamaasa piusut iluini agguluinissaq pinnagu . ni pissutsit amerlaqisut takuakka, aamma isumaqataatinniaraanni pissutsinik Tamanna imaannaanngitsuuvoq, allatulli pissutsit killiliisuusut, soorlu inuiaqati- allanguisoqarsinnaanngilaq iliortoqarsinnaanngilaq . Taamatummi giinni innutaasut atukkamikkut nikinga- – Ineriartortitsiumagaanni, tigusariaqar- pisoqarpat, taava politikkerneq ilua- nerujussuat, Vestager oqaluttuarpoq . put oqallinnerit pisariaqartut . Tamanna reqqusaaginnarnerulissaaq, taamallu – Tamatumalu kingorna sapinngisara ukiorpassuarni politikkimiinninni ilikkar- aaliangigassat pingaaruteqarluinnartut tamaat atorlugu malinnaaniarsarivunga . nikuuara . Niuerfiusoq qanoq isiorluta tunuterneqaanartalissallutik, qinersisartut Politikkikkut pisartut saniasigut aamma siammarsinnaavarput? Kikkut suleqatigis- qisuariaatissat ersigiinnarlugit . Oqallitta­ apeqqut pingaartoq tassaavoq, avan- savagut? Minnerunngitsumillu: nutarte- riaqarpugut akueralugu isumaqatigiin­ naarsuani silaannaap allanngoriartornera reqqinnissat qanoq ililluta ingerlariaq­ ngissinnaanerput . qanoq sunniuteqassanersoq, minnerun­ qitsissavagut? Pingaarutilinnimmi – Tamattami illuatungilerneqartarnis- ngitsumik Kalaallit Nunaannut . Suut aaliangiinissaq navialiffiusinnaasutut saq pisariaqartippaput apeqqutaatinnagu ajornartorsiutit mlaitsigissavai aammalu qunugigaanni, taava aaliangiisoqarna­ partiimi siulittaasuunerluta, ministeriu­ suut periarfissat nutaat pinngorsinnaas- vianngilaq . Taava aamma illikartitsisoqar- nerluta kommissæriunerlutaluunniit . sappat? Tassanimi apeqquterpassuit navianngilaq . Danmarkimi Storebælt Tamannalu aamma suliffeqarfissuarnut ipput . Suut taava inuuniutigilissavagut, ikaarlugu ikaartarfissualiorneq anner- atuulluinnarpoq, EU-mi kommissære qanorlu ililluta periarfiissat piusut atornis- toorujussuarmik aningaasaliineruvoq naqissusiivoq . saat sinaakkusiunneqassava? Danmarki- aammalu piviusunngortinneqarsimana­ Taamaattumik ataatsimeersuarneq una mut attaveqarneq qanoq iluseqalissava vianngikkaluarluni siunissamut isigisu­ qitiulluinnarluni pingaaruteqarluinnar- piffissami Naalagaaffeqatigiiinnerup nik politikereqarsimanngikkaluarpat, poq . tamaviaartitaaffigisaani? Oqallisissat sassarlutik aqqutissiuijumasinnaasunik . – Nunani allanisuulli Kalaallit Nunaata pingaarluinnartut . Isumaqarpungalu qa­ Taamatuttaarlumi soorunami aamma nunarsuarmi eqqissiviitsumi immineq nga pisimasut uteqqisumik malliorfigina- ippoq angisuunik aaliangiisoqassatillugu, aqqutissani nassaariniartussaavaa . ITaa­ veersaartariaqarigut killormulli soqutigi- taamatullu inissisimavoq Kalaallit Nunaat . maanngippammi toriitsorujussuarmik satigut aporaaffiit periarfissarpassuarnut Allannguisoqarsinnaanngilarmi kikkut ingerlasoqalissaaq . Kalaallillu Nunaallu mattussissutiginaveersaartariaqaratsigit, tamaasa isumaqataatinneqassappata . allanik ilaarsinnaassanngilaq, allanili periarfissat ataatsimoorussamik oqalut- – Nuna ataqatigiissaagaasumik inger- pissutsit ilinniutigalugit nammineq tuarisaanermi aqqusaagaqarnitsinni lanneqartariaqarpoq, aqutsisussanillu ilusiliiniassalluni . Tassa nammineq allallu piinngorarsimasut . Ataqatigiinnissaq pisariaqartitsilluni . Kisianni aqutsineq misilittagaat atorneqassapputt . Sutigut 26 Aurora 1 – 2017 tamatigut suleqateqarniarsarineq inger- isumaqarporlu aamma taamatut ittoq, – Eqqarsaammernartuuvorli, Bruxel­ lanneqassaaq . Tassami imaani nunamilu Naalagaaffeqatigiinneq eqqartoraangat- les-imi najugaqalerninni aatsaat ”qal- qanorsuaq pisuussutinik peqaraluaraan­ sigu . lunaatsialattut” toqqarneqarnera . Ilaa niluunniit aningaasaqarnikkut immi- – Isumatusaarneruvoq tunngaviusumik eqqumiikujuk, quiatsassimaarpalulluni nut napatissinnaalernissap aqqutissaa tigummisagut akimorniaraangatsigit, naggasiivoq . oqitsortaqanngilaq . Pisuujuneruleruma- aaqqiagiinngissutsit aaqqissinnaajumal- gaanni, taava annertunerusumik tunisas­ lugit, nassuiaavoq . Ulluni ulapiffioqisuni siortoqartariaqarpoq . Oqareernittullu Qularutissaanngilaq, Margrethe Vesta- anersaalaatsiarsinnaasarneq nuna sunaluunniit pisuussutitut pigisat ger europamiuulluinnartoq, kisiannili Margrethe Vestagerip inuunerani atorfia peqqutigiinnarlugit pisuunngornavian­ aamma tunuarsimaarfiginngilaa EU-mik qaffasissorsuarmiimmat ulapaarfiu­sa­ ngilaq . Atugarissaarnermi ineriartornerlu isornartorsiuisinnaaneq . qaaq . Ullorsiutai pisassanik qalaarput taamaallaat pilersinneqarsinnaaput isu- – Unitsittariaqarpoq akunnitsinni (tamannalu uanga uppernarsarsinnaava- matuunik aaliangiussisarnikkut aammalu sutigut tamatigut pitsaaneruniunner- ra) . Taamaattumik anersaartulaarnissamik siunissaq isigalugu nutarteraluni allan­ put nukersorfigalugilli ataatsimoorluta pisariaqartitsisarpoq, nammineq aqus- ngortiterisarnikkut . aaqqissinnaasagut . Illuatungaatigummi sinnaasaminik . Ullaaralaakkut sulilluni Aqqutissat tamakku aallaqqaataan suleqatigiinnerup kingunerisimavaa aallartittarpoq, biiliunneqarlunili allaffe- nuanniilliuutaasinnaasapput, kisiannili – naak unammiugassaqaraluaqaluta qarfissuarmut Berlaymont-ip illorsuaanut aqqutissatuaapput . Taamaattumik una – aatsaat taamak ilorrisimaartigaluta ingerlalertinnani arpaqqaartarpoq . ataatsimeersuartitsineq qitiulluinnar- maanna Europami inuulersimanerput . Siusinnerusukkut arpannermik aal- tuullunilu pingaaruteqarluinnartuuvoq, Eqqumaffigiuassavarpullu kikkut tamat lutaqartut kusanasaarfigivallaarnagit Margrethe Vestager qungujulluni oqar- oqartussaaqataanerat, eqqissineq, isu- oqaaseqartarsimagaluarpoq, namminerli poq nangillunilu: mannaassuseq aammalu aningaasaqar- arpattalerami paasisimavaa, taamak pisar- – Peqataanissara qilanaarivara iser- nikkut atugarissaarneq tassaammata neq ajoriniaannagassaanngitsoq, nassu- tuutissanngilaralu, una pisussaq sioqqul- pigiinnarumallugit tamaviaarutigiuagas- erluni oqarpoq . lugu ataatsimeersuartitsinerit sisamat sagut . Naqissusiilluni oqarpoq . – Arpannermi nuannarilernikuuara, ingerlanneqarsimasut qimerlooreerlugit, kisimiikulaneq ajorama anersaartorfi- tupaallaatigakku takullugu ingerlanne- 2016 Qallunaatsialak – Trumpimullu gisinnaasarakku . Suleruluttaraannilu qartut imartusimassusii . Future Green- ”katsorsaatissatsialak” pisariaqarpoq qasujaallisarnissaq . landimi inussutissarsiortunut isumas- Unammilleqatigiinnermut kommissæri Margrethe Vestager oqaloqatigigaanni sarsiorfiuinnanngilaq, aammali Kalaallit pillugu oqaaserpassuit atorneqarnikuup- malunnarpoq, suliani nuannarilluinnarai . Nunaanni inuiaqatigiit ineriartortinne- put, 1 . november 2014-imili toqqarneqar- Taamatut aamma ippoq Bruxellesimut qarnissaannut sammisut iluini pingaaru- mat . nuutsinnani Christiansborgimiikkami: teqarluinnartunik tikkuussilluni . Taamallu Qanittukkut franskit aviisiisa siuttuat Inuuvoq suliaminut tunniusimalluinnar- ilusiliineq assersuutissaalluarpoq, qanoq Libération imaattumik qulequtsiivoq: tuusoq, inuiqatigiinnillu inoqatigisami- soqutigisaqaqatigiiffiit politikerillu Margrethe Vestager tassaavoq Trumpimut nik soqutiginnilluinnartuusoq . Naallu akornanni ikaartarfittut ittumik attaveqa- atatillugu katsorsaatissat pitsaanersaat . ulapittuaraluarluni ullorsiutinilu ulikkar- lersitsisoqarsinnaasoq, taamallu inussutis- – Aap, takuara, qungujulluni oqarpoq . tuaraluartut, naapillugu oqaloqatikkumi- sarsiornerup iluani ineriartornissamut – Imminut qullasippallaamik inissinnis- nartuuvoq soqutiginnillunilu . pitsaanerusunik periarfissiisoqarsin- saq mianersorfigisariaqarpoq . Kisiannili Ilaquttaminik pingaartitsisuunermi naasoq . Taakkuummatami inuiaqatigiinni qulequtsiussaq pattalaarinninnertoq saniatigut nuannarivai angalasarnerit, atugarissaarnerup pilersinniarnissaanut angisuutut tiguara . Kisiammi angunia- politikki, nipilersukkat atuakkallu, naallu akiliisussat . garinngilarput nunarsuarmi naapertu- saqqumilaartilluni atisagissaartaraluartoq illuartumik naqisimaneqarnanilu kiffa- ikinngutimi akornanni ilisarisimaneqar- Europami aatsaat taamak anngissuseqarluni niuerniarsinnaanissaq poq inuttut persuarsiortuunngitsutut ilorrisimaartigaagut aammali pitsaasunik nutaaliorusuppugut ikinngutillu ilagalugit nuannisaallaqqis- EU-mi oqariartaatigineqarpoq siammasis- soorlu qarasaasianut anngiortumik pula- sutut . sissuseq tunngavigalugu ataatsimoorneq . terluni tillinniartarnerit allallu unitsikku- Pissanganassaaq soqutiginarlunilu Tamannalu malunnarpoq Vestagerip mallugit suliniutigissavagut . kalaallit ajornartorsiuterpassui pillugit eqqarsartaasianiittoq arlaleriarlunilu taa­ Toqqaannartumik aperigaanni, Ber- isummersuutai tusassallugit – tassa sarpaa, EUp assigiinngissuseq sinakkuta- lingske Tidende atuartartut toqqaasus- tamakku EUmi pissaaneqarfissuarmi isit rimmagu . Tassani assigiinngissutsit iluini saatitaasullu imminermik ”2016-imi atorlugit saqqummiussaqalerpat . aqqutissarsiornissat ingerlattariaqarput qallunaatsialammik” toqqaasimanerat isumannaarumallugit suut naapertuil- qanoq isumaqarfigineraa , nipaarutial- luakanner-sumik ataqqeqatigiillunilu laqqaarpoq . ­ingerlannissaat. Isumaqatigiinngin- – Tuppalliutigaara, ilumoorsaartumik Finn Jørn Jakobsen nerimmi Europami suleqatigiinnermi akivoq – kinguninnguali qungujorujus­ (Artiklen har tidligere avaqqunneqarsinnaanatik piupput – suarluni . været bragt i Sermitsiaq). Aurora 1 – 2017 27 NYHEDER

Frontkæmperen for fair og fri handel Det er en af Europas magtfulde politikere, der holder oplæg på Future Greenland den 9. maj i Katuaq. EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, der har taget Bruxelles og den halve verden med storm, glæder sig til at være en del af konferencen, som hun kalder et af de vigtigste initiativer i Grønlands erhvervspolitiske udvikling

En frygtet forhandler, men også en forarget over, at der i realiteten eksisterer sig eller misbruger deres størrelse til at særdeles respekteret og populær to forskellige regelsæt for små og store forhindre andre i at konkurrere . Det er skikkelse i det politiske liv . Den tidligere virksomheder, hvor de store kan forhand- lettere sagt end gjort . Men udfordringer danske partileder og minister er på kort le sig til gunstige løsninger . har aldrig holdt hende tilbage . tid blevet symbolet på EU’s kamp mod Selv om Margrethe Vestager har opnået skattesnyd og særregler for storkapita- Magten og modstanden en imponerende karriere, er hun ikke en len . Hun hyldes som de multinationale Mange vil nok synes, at det er dristigt at karriereplanlægger, og hun kunne aldrig mastodonters fjende nummer ét, og kalde en folkevalgt politiker for Dronning drømme om at kalde sig selv en karriere- som et af mange eksempler på hendes Margrethe den Tredje, men det er sket kvinde . mod har konkurrencekommissæren bedt for Vestager . Det var ikke ment som en – Jeg har ikke set mig selv stå her . Men Irland om at inddrive knap 100 milliar- ros . Som økonomiminister i Helle Thor- jeg har sådan set heller ikke set mig selv der kroner fra Apple . Det er således ikke ning-Schmidts regering mente nogle, at ikke stå her . Jeg har bare sagt ja mange de små fisk, hun lægger sig ud med . hun havde for meget magt . Men der var til gange i stedet for at sige: nej, det kan Rækken tæller fx også Starbucks, Google, gengæld ingen, der ikke anerkendte hen- jeg nok ikke klare, det bliver for svært, McDonald’s og Amazon . des styrke og evne til at skabe resultater . siger hun . Og at Vestager ikke skyder med løst Magt har Margrethe Vestager vænnet krudt, ses blandt andet af, at den russiske sig til at have, selv om hun siger, at det Samarbejde er vejen frem for gasgigant Gazprom for nylig indvilgede aldrig har været noget, hun har stræbt små lande – også for Grønland i at forhandle på EU’s betingelser om et efter . Som undervisningsminister i 1998 Da jeg møder Margrethe Vestager i Kø- forlig . Noget af en sejr, der kan få selvfor- blev hun som 30-årig den hidtil yngste benhavn en kold februardag, havde hun stærkende effekt . At arbejde for fair og fri kvindelige minister i Danmark, og blev endnu ikke lagt temaet fast for sit oplæg konkurrence er efter Margrethe Vestagers også den første, der fødte et barn i mini- på Future Greenland . Men da hun har mening et af de allerbedste argumenter sterperioden . Allerede dengang - og ikke stor indsigt og kærlighed til Grønland, vil for, at der er brug for overstatslige institu- mindst som økonomiminister – blev hun hun sikkert komme ind på Arktis’ nuvæ- tioner som EU . Og selv politiske mod- anerkendt for sit politiske talent . Men hun rende og fremtidige geostrategiske rolle . standere hos venstrefløjens EU-kritikere oplevede også den uundgåelige mod- Og ikke mindst på perspektiverne for respekterer hendes mod til at gå i kødet stand undervejs . Hun har prøvet både Grønlands ønske om selvstændighed set i på de store virksomheder . opture og nedture for sig selv og sit parti, lyset af det handelspolitiske magtspil, der Flere iagttagere tillægger hende men har altid bevaret ukueligheden - og tegner sig efter Brexit og valget af Trump personligt æren for at føre de markante humoren . Som hun engang sagde efter som USA’s præsident . En ny virkelighed, sager ud i livet . Således siger Poul Skytte, en valgsejr, hvor hun havde genrejst Det der efter hendes overbevisning mere end tidligere EU-ambassadør og nuværen- Radikale Venstre og blev udråbt som en nogensinde kalder på samarbejde – glo- de bestyrelsesformand i Tænketanken sand comeback queen: ”Der lugter så balt, internationalt og i Rigsfællesskabet . Europa: grimt dernede i nærheden af spærre- En af de ting, hun har brugt sin ind- – Hun har en langt stærkere rolle i grænsen” . flydelse på i relation til Grønland var, da Kommissionen end hendes forgængere . Magten er ikke blevet mindre med EU besluttede, at en oprindelig inuit-be- Hun er mere modig, hun går længere årene . Nu residerer hun i det europæiske folkning kan undtages fra et forbud mod med sagerne, og hun er langt mindre magtapparat i Bruxelles, hvor hun har 900 sælskindsimport til EU . Her støttede indstillet på ”backroom-deals” med de embedsmænd under sig . Som konkur- Margrethe Vestager Naalakkersuisut, de store firmaer . rencekommissær skal hun sørge for, at grønlandske medlemmer af Folketinget Poul Skytte vurder, at Vestager i høj EU-medlemslandene overholder reglerne og den danske regering i en kraftig pro- grad selv er med til at lægge linjen . om statsstøtte til virksomheder, og at test over varslede stramninger . – Jeg tror, der ligger en hel del moralsk verdens multinationale koncerner ikke – Jeg har interesseret mig for Grønland indignation bag . At hun er oprigtigt aftaler priser, deler markedet imellem lige siden, jeg var ganske ung, og jeg har 28 Aurora 1 – 2017 NYHEDER

Margrethe Vestager-ip merserineq ajorpaa suliffissuaqarfipiluunersuit illuatungerisatut inissiffigigaangamigit. .”Aaliangiussarisat illersornissaat piarersimaffiginngikkaanni, taava aaliangiussisarnissaq pisariaqanngilaq”, qanittukkut oqarpoq. Margrethe Vestager er ikke bange for at lægge sig ud med de multinationale selskaber. ”Hvis man ikke er parat til at forsvare sine afgørelser, skal man lade være med at tage dem”, sagde hun for nylig.

FAKTA:

Margrethe Vestager er født 13. april 1968 i Glostrup, men er vokset op i Ølgod i Jylland, hvor begge forældre var sognepræster. Hun var i perio- den 2007-2014 politisk leder for Det Radikale Venstre. Hun var økonomi- og indenrigsminister og Danmarks vicestatsminister i årene 2011-2014. Hun har desuden tidligere været undervisnings- og kirkeminister. Stil- lingen som konkurrencekommissær i EU er en foreløbig kulmination på en lang politisk karriere. Hun bor med familien i Bruxelles.

besøgt landet mange gange . Desuden skaber vi rammerne for at udnytte det Man kan ikke forandre ting, hvis fik jeg lejlighed til at lære endnu mere, potentiale, som findes? Hvordan udvikler alle skal være enige med en da jeg fra 2003 til 2007 var med i Royal forholdet til Danmark sig i en tid, hvor – Hvis man vil have udvikling, må man Greenland Academy’s advisory board . Rigsfællesskabet er under pres? En vigtig også tage de diskussioner, der er nødven- Det gav god indsigt i mange forhold, diskussion . Efter min mening bør vi ikke dige . Det har et langt liv i politik lært mig . herunder også i de begrænsninger, som lade postkoloniale efterdønninger og Hvordan breder vi arbejdsmarkedet ud? social ulighed betyder for et samfund, aktuelle interessekonflikter spærre vejen Hvem skal vi arbejde sammen med? Og fortæller hun . for de enorme muligheder, der er skabt ikke mindst: Hvordan får vi gennemført – Jeg har lige siden fulgt så godt med, gennem vores fælles historie . Behovet for de reformer, der er nødvendige? Hvis ikke som jeg kan . Udover de nye politiske rea- sammenhold og samarbejde er helt afgø- man vil løbe risikoen for, at der opstår liteter, er det brændende spørgsmål, hvad rende for at skabe bæredygtige resultater . uenighed om de store beslutninger, bli- klimaforandringerne betyder for den ark- Og det samarbejde er vel at mærke et ver de aldrig taget . Og så sker der jo intet . tiske region, ikke mindst Grønland . Hvad ansvar, der hviler på begge parter - eller I Danmark var en stor investering som giver det af problemer, og hvad giver det alle tre parter, da Færøerne jo er en lige så Storebæltsbroen aldrig blevet foretaget, af nye muligheder? Her rejser sig mange vigtig del . hvis der ikke var visionære politikere, der spørgsmål: Hvad skal vi leve af? Hvordan turde gå foran . Sådan er det selvfølgelig

Aurora 1 – 2017 29 NYHEDER også med de store beslutninger, Grøn- land står overfor . Man kan ikke forandre ting, hvis alle skal være enige med en . – Et land skal hænge sammen, og et land har brug for ledelse . Men ledelse er ikke det samme som at regere uden at baglandet har indflydelse . Så bliver beslutningerne ikke legitime og derfor ikke holdbare . Kunsten er at skabe den politiske fortællekunst, der skal overbe- vise vælgerne om, at det er bedre at gøre samfundskagen større i stedet for at slås om fordelingen af de eksisterende styk- ker . Det er lettere sagt end gjort, men der er ingen vej uden om . Ellers overlades det politiske landskab til populistiske ”vel- færdspartier”, der af frygt for vælgernes reaktioner viger tilbage for at gennem- føre de umiddelbart upopulære beslut- ninger, der er afgørende nødvendige for en politisk vækstdagsorden . Vi skal turde tage diskussionerne, og vi skal respektere modsigelse . – Vi har alle brug for modsigelse . Det gælder som partileder, som minister og som kommissær . Og det gælder i allerhø- jeste grad også for de store, multinationa- le virksomheder, fastslår EU-komissæren .

Derfor er denne konference spot on! – Ligesom alle andre lande, skal Grønland finde sin egen vej i den store, turbulente verdensorden . Eller uorden … Grønland skal ikke kopiere andre, men lade sig inspirere af andre . Bruge både egne og andres erfaringer . Samarbejde på alle niveauer med andre . Uanset rigdommene i havet og i undergrunden er der ingen Future Greenland-ernissami saqqummiisussaq alla, Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut siulittaasuat nemme genveje til en mere selvbærende Kim Kielsen EUp qullersaqarfiani Margrethe Vestager tikeraarnikuuaa. økonomi . Hvis man vil være rigere, må En anden af Future Greenlands oplægsholdere, formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen, har været man producere mere . Og som det ofte på besøg hos Margrethe Vestager i EU’s hovedkvarter. er sagt, så bliver intet land rigt alene på grund af dets ressourcer i fx undergrun- den eller i havet . Velstand og udvikling viklingen i Grønland . De er gode eksem- der . Det gælder om at navigere i dette skabes kun ved hjælp af kloge beslutnin- pler på, hvad man kan gøre for at bygge felt af forskelligheder og sikre rimelig ger og langsigtede reformer . Det er træls bro mellem interesseorganisationer retfærdighed og respekt . Uenigheder er i starten, men det er den eneste vej frem . og politikere – og dermed skabe bedre et vilkår for samarbejdet i Europa - og det Derfor er denne konference spot on!, smi- forudsætninger for den erhvervsudvik- gælder efter hendes mening også, når vi ler Margrethe Vestager og fortsætter: ling, der skal betale for de mange krav til taler om Rigsfællesskabet . – Jeg glæder mig meget til at delta- velfærdssamfundet? – Det er klogt at overkomme vores ge, og jeg skal ikke lægge skjul på, at natur, så vi kan løse uenigheder, som hun jeg – efter at have kigget lidt på de fire Vi har aldrig haft det udtrykker det . tidligere konferencer – er imponeret bedre i Europa end lige nu Der er ingen tvivl om, at Margrethe over niveauet . Future Greenland har ikke EU har som motto united in diversity . Det- Vestager er super-europæer, men hun alene betydning som inspirationskilde for te ligger som en grundtone i Vestagers er ikke bange for at komme med kritik af erhvervslivet, men er også med til at pege tankegang, og hun slår gang på gang EU-systemet . på vigtige perspektiver for samfundsud- fast, at EU er en ramme for forskellighe- – Vi skal holde op med den der detal- 30 Aurora 1 – 2017 jerede bessermachen, men des dag begynder tidligt, og koncentrere os om det, vi allerede inden morgenmaden kun kan løse i fællesskab . Til hopper hun i løbeskoene, før gengæld har samarbejdet hun begynder arbejdsdagen resulteret i, at vi trods store i kommissærbilen på vej mod udfordringer aldrig har haft kontoret i Berlaymont-byg- det bedre i Europa . Men både ningen . demokrati, fred, sikkerhed og Hun har ellers før sagt min- økonomisk velstand er noget, dre pæne ting om kondiløbe- vi altid skal blive ved med at re, som hun tit gjorde lidt grin kæmpe for, slår hun fast . med . – Men så kom jeg selv i Årets Dansker 2016 - og gang med at løbe, og så viste den bedste medicin mod det sig, at det slet ikke var så TrumpDer er sagt meget om tåbeligt, indrømmer hun . konkurrencekommissæren, – Jeg nyder det, da jeg siden hun 1 . november 2014 ellers aldrig er alene . Og Conference blev udnævnt . For nylig hav- når man arbejder meget, er de den førende franske avis, det nødvendigt at have en Debates Libération, følgende overskift: nogenlunde hæderlig grund- Margrethe Vestager er den kondition for at kunne holde bedste medicin mod Trump . til det . Workshops – Ja, det så jeg godt, siger Når man taler med Margre- hun smilende . the Vestager, er det tydeligt, Networking – Nu skal man aldrig at hun brænder for det, overvurdere sig selv, men jeg hun laver . Sådan var det på & B2B tager det da som en stor kom- Christiansborg, og sådan er pliment . Vi vil ikke alene have det på den internationale fri og fair handel i verden, vi scene i Bruxelles . Hun er et Nuuk 9.-10. maj vil også have ordentlige nyhe- meget engageret menneske, Future der som værn mod cyber- der er levende interesseret i Greenland201 7 hacking og meget andet . det samfund, hun er en del Capital, Competence & Capacity Direkte spurgt om, hvordan af . Trods konstant travlhed hun oplevede at Berlingske og den omtalte kalenders Tidendes læsere og en jury overtegnede sider, er hun valgte hende som Årets Dan- nærværende og interesse- sker 2016, bliver hun stille et ret, når man møder hende . Future Greenland 2017 is the fifth in the øjeblik . Udover familien, rejser og series of Future Greenland conferences – Det blev jeg faktisk meget politik er hun interesseret i that Greenland Business Association organies rørt over, svarer hun alvorligt - musik og litteratur, og mens every second year. 450 participants for øjeblikket efter at lyse op i hun altid fremtræder tjekket i will take part in animated debates and et stort smil . off entligheden, er hun blandt workshops under the conference title: – Men det er da tankevæk- venner kendt for sin afslap- “Capital, Competence & Capacity”, kende, at jeg måtte tage til pede livsstil og lyst til at more Bruxelles for at blive årets sig i festligt lag . B2B the 8th of May. dansker, synes du ikke, kom- Det bliver interessant at mer det med et glimt i øjet” . høre hendes holdning til mange grønlandske problem- Frirum i en stillinger – set fra magtcentret hektisk hverdag i EU . Greenland Margrethe Vestagers liv Business foregår på topplan, styret af en konstant overbooket Association kalender (hvilket underteg- nede kan bekræfte) . Derfor er det nødvendigt for hende at Finn Jørn Jakobsen www.futuregreenland.gl have nogle små frirum, hvor (Artiklen har tidligere hun selv bestemmer . Hen- været bragt i Sermitsiaq). Aurora 1 – 2017 31 NUTAARSIASSAT

Peqataasullu siuliisulli tupigutsaatigineqartumik takutitsilluarput, pikkorissutsiminnik, sullarissutsiminnik aammalu suliaminnut tunniusimanerminnik. Endnu engang imponerede deltagerne med deres dygtighed, koncentration og dedikation. BERIT BADER ULRIKSEN BADER BERIT

Taamatut pisumi kalaallit inuussutaat peqataasariaqarput Assaat kissalaartut assaallu nukittuut. Inuagissunut suliassat, qarasaasiat atorlugit isikkulersuineq, sanaartugassalerineq, amilerineq aammalu nerisassanik akimasuunik iganeq. Inuusuttut 300-ut inuussutissarsiornermik ilinniagaqartut Skills 2017-imik taasami (piginnaaneqqusaannermi) Danmarkimi pissartanngorniuullutik unammipput, tassani sulianik pimoorussilluinnarneq, sammisanut pulatersinnaassuseqarneq piginnaasaqassutsillu unammissutigalugit naliliisussat isiginnaartorpassuillu tupigusutsivissorlugit ulappupput

Lærlingit piginnaaneqaqisut ilinniartullu pikkorinnersaat, oqarpoq ersaartaatigine- nalunngilaralu akunnissinni piukkun- ilinniakkaminnik pikkorinneqqusaapput . qaqalunilu nangilluni: nartorpassuaqartoq . Taamaattuususimi Unammissutigineqarput ilinniakkatut – Ilissi tamassi tassa ajugaasuuvusi, takusinnaavara, naqissusiivoq . sammiviit 40-ut takutitsissutillu 16-it taamaassallusilu maani medaljennakkus- Kalaallit Nunaat qanoq iliorluni peqa­ ulluni 25 . – 27 . januar Aalborg-ip unam- si medaljennanngikkaluarussiluunniit . taatinneqarsinnaava? misarfissuaani Gigantium-imi taassumalu Tassami pissartanngorniunnernut peqa- Sulisitsisut Peqatigiiffianni siulittaasoq qanigisaanni ingerlanneqarlutik . taasussanngorluni inassutigineqarneq Brian Buus Pedersen aammalu allattoqar- Allaqqaataaniilli qiimmassimaarneq immineq tamatuminnga takutitsivoq fimmi pisortaq Karsten Lyberth-Klausen malunnarsereerpoq . Qallunaat Nunaan­ pikkorissuususi . Angusaqarumassuseqar- Skills 2017-imik taallugu DM-ernermik ni Naalakkersuisuni siulittaasoq Lars nersi tunniusimanersilu tunngavigalugit ammaanermi najuupput . Løkke Rasmussen aamma qiimaqaluni maligassiuisuuvusi, allanit ilaarumane- – Najuuppugut paasiniarumallugu ammaalluni oqalugiarmat . Taanna ilisi- qartut . Ilissitut taamaallaat pikkoritsi- pisupiluunersuarmi tassani qanoq maneqarpoq inuusuttut ilinniarnerannik gisoqalersinnaavoq, sungiusarluarta- iliiorluta nunatsinnit ilinniartunik peqa- soqutiginnilluartuusutut, taamaattumillu raanni – qatsussiuilluni, statsministerI taatitaqarsinnaaneq aaqqinneqarsin­ qiimaqaaq, inuusuttut brancheskolerisa- naqissusiivoq peqataasullu kaammattor- naanersoq . Ilami uummarissiallannaqaaq minnit unamminissamut aallartitaasima- lugit piffissanngorpat namminersorlutik inuusuttut branchenit assigiinngitsuneer- sut nersualaaramigit . inussutissarsiortunngoqqullugit . sut persuarsiorlutik peqataasut takullugit . – Ilissi tassaavusi taamatut ukiullit akor- Imminneq aallartitsiumasut amer- Persuarsior­lutillumi pimoorussinerat nanni lærlingit ilinniartuutigineqartullu lanerulernissaat pisariaqartipparput, qaamanertut illuni takussaavoq, saniati- 32 Aurora 1 – 2017 gullu suut tamarmik immikkut akunnermi titut atortarpagut, ilaatigut ilinniartitsi- qarlutillu allaaserineqarput . ataqqeqatigiippaluttumik suleqatigiin- sussarsiornitsinnut atatillugu, Plambek – Tapersersuineq sullugisinnaannge- nerlu anersaaralugu ingerlanneqarlutik . nassuiaalluni oqarpoq . qaarput . Aallaqqaataaniillimi avataanit Taamatut ammasumik unammisitser- Plambekip Aalborgimit uterniariarluni siammasissumik naalakkersuisuniillu palaartumik ingerlatseriaaseq nunatsinni GE-mit Karsten Lyberth – Klausen, Poul soqutigineqarluinnarpoq . Tamannalu atornerusinnaagaluarparput . Soormi Nørris Christensen INUILI-mi pisortaasoq arlariinnik peqquteqarpoq . Siullertut uagut lærlingiutigut ilinniartuutigullu aammalu Saviminilerinermik Ilinniar- taaneqarsinnaavoq ukiuni kingullerni qallunaanit ajornerussappat? Soorunami fimmi ilinniartitsinermut pisortaasoq inuussutissarsiornermi ilinniakkat assut taakkunatulli pikkoritsigipput, ingam- Ole Jørgen Pedersen oqarasuaatikkut sammineqalersimammata . Aappaattut millu iluamik kaammattorneqarunik . ataatsimeeqatigivai, nunatsinnit Skillsimi unamminerit isiginnaassallugit pissanga­ Qularutiginngilarpullu, aaqqissuussat peqataatitsisinnaaneq pillugu . narlutillu soqutiginarluinnartuupput . takusatsisut ittut, inuussutissarsiutit Peqataasullu siuliisulli tupigutsaatigine- tungaannut isinik ammartuisut inuusut- Piginnaanertigut eqiasuissutsikkullu qartumik takutitsilluarput, pikkorissut- tullu inuussutissarsiutinut sammisunik unamminerit siminnik, sullarissutsiminnik aammalu ilinniarnissamut kajungilersitsisinnaasut . Unammisitsinermi peqataasut sammi- suliaminnut tunniusimanerminnik . Assaat Taamatut oqarput Sulisitsisut Peqatigiif- vik ataasiinnaq aallaavigissanngilaat . atorlugit suliarineqartut kusanartorsuit fianni najuuttut marluusut . Aammali takutissavaat suliamut pulati- takuagut, Ulla Groth Skills DM-imi allat- – Kalaallit Nunaannilu atorfissaqartitat vissinnaaneq aammalu ulapitsitaalluni toqarfimmi pisortaasoq tulluusimaarluni qimerluussagutsigit una tassarpiaavoq sulisinnaaneq sapinnginnamikkit . Tupin- oqarpoq . naleqquttoq . Tamattami nalunngilar- naqaarlu takullugu peqataasut qanoq Ajugaasunut præmienik tunniussiner- put ilinniarsimallutik piukkunnartunik suleriuseqartut – inuppassuit nipiliortut mut atatillugu aappaagu aaqqissuussisus- sulisussarsiorneq ajornartorsiutaasoq avatangiiseralugit . Minnerunngitsumil- satut Herning toqqarneqarpoq, taamallu maanna suliffeqarfinnut akiornartutut lu taasassaqqissuuvoq suleqatigiissut tassa januarimi ukioq 2018 Skills DM sunniuteqartoq . Inussuttorpassuimmi unammeqatigiittullu akunnerminni tassani ingerlanneqartussanngorpoq . Im- kajungertinniarnerat ajornartorsiuti- ataqqeqatigiinnerat . maqa Kalaallit Nunaata peqataaffigisaa­ gaarput, inuussuttorpassuit tunngaviu­ – Peqataaffigalugu nuanneqaaq, nik? sumik atuarfimmi naammassinermi Sabrina qungujulluni oqarpoq . Sabrina kingorna tammaannartutut ilersartut nujalerisutut ilinniareernermi kingorna ilinniagaqaratik ikiorneqaratillu . Naak kajungerisatni, tassalu pequsiortutut tamakku? Suut inuussutigivaat? . Angu­ ilinniarnissani piviusunngortippaa, Skill ILISIMASANIT TIGULAAKKAT: niagaraarput aningaasaqarnikkut nam- 2017-imilu peqataavoq suleqatini peqati- mineersinnaanerulernissaq, tamannalu galugit peqataaffigivaa ilinniagaq taanna Skills-imik taallugu DM-ertitsineq anguneqassappat aqqutissaq avaqqun- ussassaarutigiumallugu . aningaasarsiorfiunngitsumik suleqa- neqarsinnaanngitsumik akoqarpoq, – Unammisunut ilaanngilagut, ki- tigiissutaavoq. Tapersersuisuullutillu tassalu inuiaqatigiinni nukiit tamarmiu­ siannili nuannareqaarput, ilinniagarput tunuliaqutsiisuupput Ilinniartitaa­ sut atornissaat . Aamma ilanngullugit takutissussallugu, suleqatissaaleqinar- nermut Ministereqarfik, suliffiusuni inuusuttut, suna peqqutigigaluarnerlugu tuummammi, oqaluttuarpoq . ingerlatsisuusut, suliffeqarfiit, suli­ inuunerminni aallartinnerliorsimasut . niaqatigiffiit aningaasaateqarfiillu. Tamatumunngalu atatillugu Skill-imik Tapersersorneqarluarlunilu Pineqartumi ajugaasut ukiut ­taallugu DM-rtitsineq ilinniarfigisin- soqutigineqarluarpoq allortarlugit ingerlanneqartunut naavarput, Brian Buus Pedersen aamma Skills-imik taallugu Danmarkimi pissar­ Euroskills aamma Worldskills-inut Karsten Lyberth - Klausen naliliipput . tanngorniuutsitsineq siulleq ingerlan­ ingerlaqqittarput. 2017-imi Word- Sisimiuni KTI Bygge & Anlæg-imi neqarpoq 2011-mi 12 .500-nillu takusar- skills Dubai-imi ingerlanneqassaaq ilinniar­titsinermut pisortaasoq John neqarsimalluni . Tamatuma kingorna 2018-imilu EuroSkills Ungarn-imi Plambek isumaqataavoq . takusaasartut amerliartuinnalivissimap- ingerlanneqassalluni. Nunarsuaq – Taamatut ittumik takunninnerit put ukioq mannalu Aalborg-imi inuit tamakkerlugu unammisitsisarnerit tamaasa tupigutsattarpunga . Nammineq 55 .000-it alakkaasimapput – tassa taakku Danmarkip pissarsiaqarfi- uanga sanasutut ilinniarnikuuvunga nunatsinni innutaasut tamarmisut amer- gilluartarsimavai. Peqataanerimmi soqu­tiginarporlu malittaralugu sana- laqataat . tamaasa sammiviit assigiinngitsut suuneq qanoq ineriartortoq . Allatullu Soqutigineqarluartorlu ilaatigut aamma ilisimalikkanik nutaanik oqqussisar- ilinniarsimasut suleqatigisartakkakka takuneqarsinnaavoq tusagassiuutit amer- put suliffeqarfinnut inuussutissarsior- taamatuttaaq oqartarput . Aaqqissuus- lasuut najuunnerisigut . Tusagassiortu- nermullu sammisunik ilinniartitsiffiu­ sarlu taakkartorneqartoq aqqutigalugu nummi inissat piareersimatitat marluusut sunut iluaqutaalersartunik. takuneqarsinnaavoq ineriartorneq qanoq tusagassiortunik, TV-liortunik assiliisunillu www.skillsdanmark.dk iserfigalugu sukkatigisumik ingerlasoq . KTI-mit pisumi ulikkaaginnavipput, ullullu pingasut paasissutissanik ingerlaavartumik najuuttarnigut Danmarkimi attaveqarfitta ingerlanerini pisoq pillugu ilanngussar- malinnaasinnaavutit. siammasinnerulernissaanik pilersitsiniu­ passuit tusagassiarineqarlutik takutinne- Aurora 1 – 2017 33 NYHEDER

Her bør Grønlands unge være med Varme hænder og stærke næver. Finmekanik, mediegrafik, byggefag, skønhedspleje og delikatesser i gourmetklassen. 300 unge fra erhvervsuddannelserne konkurrerede ved Danmarksmesterskaberne i Skills 2017, hvor faglig stolthed, koncentration og kompetencer imponerede både dommere og et stort publikum

Talentfulde lærlinge og elever kæmpede dygtighed, ambitioner og engagement er om at blive den bedste i deres fag, da 40 I rollemodeller, som inspirerer andre . Man konkurrencefag og 16 demonstrationsfag bliver kun så dygtige som jer, hvis man blev afviklet 25 .-27 . januar i og omkring øver sig – og bliver ved med at øve sig, Aalborgs kæmpemæssige sportsarena, understregede statsministeren, og opfor- Gigantium . drede deltagerne til at blive selvstændige Stemningen var høj fra begyndelsen, på et tidspunkt . stolthed, der præger de unge menne- da en veloplagt statsminister Lars Løkke Vi har brug for flere iværksættere, og skers arbejde i de forskellige brancher, Rasmussen holdt åbningstalen . Han er jeg ved, at talentmassen er stor . Det kan der er repræsenteret her . Stoltheden lyser kendt for at være engageret i ungdoms- jeg jo se på jer, noterede han . ud af dem, samtidig med at der gives uddannelser og var derfor i sit es, da han Hvordan kommer Grønland med? plads til kollegial respekt og samarbejde . roste de unge, der af deres brancheskoler Grønlands Erhvervs direktør og sekreta- Den åbne, konkurrencemæssige tilgang var indstillet til konkurrencen . riatschef, Brian Buus Pedersen og Karsten kan vi godt bruge noget mere af i Grøn- – I er de dygtigste lærlinge og elever i Lyberth-Klausen, besøgte DM i Skills på land . Og hvorfor skulle vores lærlinge jeres generation, sagde han og fortsatte åbningsdagen . og elever ikke være lige så dygtige, som under øredøvende jubel: – Vi er her for at undersøge, hvordan danske? Selvfølgelig er de det, hvis de – I er alle vindere, uanset om I tager vi på en eller anden måde kan få de får den rigtige motivation . Og der er herfra med en medalje eller ej . Alene grønlandske lærlinge og elever inddraget for os ingen tvivl om, at arrangementer det at være udvalgt til at deltage i disse i dette storstilede arrangement . Det er af denne karakter er med til både at mesterskaber, er en bedrift . Med jeres enormt inspirerende at se den faglige udbrede kendskabet til mange erhverv og til at stimulere unges lyst til at tage en erhvervsuddannelse, konstaterede de to GE-chefer . – Og er der noget, Grønland har brug for, er det netop det . Vi ved alle, at man- gel på kvalificeret arbejdskraft er et pro- blem, vores virksomheder kæmper med nu og i fremtiden . Vi har et problem med at motivere den store gruppe, der efter folkeskolen forsvinder ud af systemet og

hverken er i uddannelse eller på overfør- selsindkomst . Hvor er de? Hvad lever de af? Hvis vi skal opnå større økonomisk uafhængighed, er det en simpel forud- sætning, at vi er i stand til at udnytte alle FINN JØRN JAKOBSEN JAKOBSEN JØRN FINN ressourcer i samfundet . Også de unge, Peqataaffigalugu nuanneqaaq, Sabrina qungujulluni oqarpoq. Sabrina nujalerisutut ilinniareernermi der af den ene eller anden grund har fået kingorna kajungerisatni, tassalu pequsiortutut ilinniarnissani piviusunngortippaa. en skæv start på livet . Her kan vi lære af Det er fedt at være med til det her, smilede Sabrina, der efter en frisøruddannelse valgte at opfylde en DM i Skills, der i høj grad har været med gammel drøm om at blive møbelsnedker. til at øge interessen for faglige uddan-

34 Aurora 1 – 2017 Unammisitsinermi peqataasut sammivik ataasiinnaq aallaavigissanngilaat. Aammali takutissavaat suliamut pulativissinnaaneq aammalu ulapitsitaalluni sulisinnaaneq sapinnginnamikkit. Konkurrencedeltagerne skal kunne mere end deres fag. De skal også have evnen til at koncentrere sig og arbejde under pres. BERIT BADER ULRIKSEN BADER BERIT nelser” vurderer Brian Buus Pedersen og et Danmarksmesterskab betyder . konkurrencerne i et stort og flot show . Karsten Lyberth Klausen . – Det er fedt at være med til det her, Endnu engang imponerede deltagerne Uddannelseschef John Plambek fra KTI smilede Sabrina, der efter en frisøruddan- med deres dygtighed, koncentration og Bygge & Anlæg i Sisimiut, er enig . nelse valgte at opfylde en gammel drøm dedikation . Vi så håndværk i verdens- – Jeg er lige imponeret hver gang . Jeg om at blive møbelsnedker . Hun deltog klasse, siger en stolt Ulla Groth, som er er selv uddannet tømrer, og det er spæn- sammen med nogle kollegaer i Skills 2017 sekretariatschef for DM i Skills . dende at se, hvordan faget udvikler sig . for at skabe opmærksomhed om det fag, Ved præmieoverrækkelserne blev Og mine kollegaer i andre fag fortæller hun brænder for . stafetten givet videre til Herning, der skal det samme . Disse arrangementer er det – Vi er ikke en del af konkurrencerne, være vært for DM i Skills i januar 2018 . bedste billede på, hvor hurtigt udviklin- men vi nyder at demonstrere lidt af, hvad Måske med deltagelse fra Grønland? gen går . Hos KTI bruger vi også besøget dette håndværk kan, for vi mangler nye til at udvide vores netværk i Danmark for kollegaer i branchen, fortalte hun . blandt andet at rekruttere lærerkræfter, forklarer Plambek . . Stor opbakning og interesse FAKTA: Umiddelbart efter hjemkomsten fra Det første DM i Skills fandt sted i 2011 Aalborg deltog han i et telefonmøde med med 12 .500 besøgende . Siden er besøgs- DM i Skills er en non-profit organisa- GE’s Karsten Klausen, forstander Poul Nør- tallet steget støt hvert år, og i Aalborg tion, der støttes af Undervisningsmi- ris Christensensen fra levnedsmiddelsko- var der i år 55 .000 gæster – eller lige så nisteriet, arbejdsmarkedets parter og len Inuili og uddannelseschef Ole Jørgen mange mennesker, som der bor i hele en række virksomheder, organisatio- Pedersen fra Jern & Metalskolen, hvor Grønland . ner og fonde. de drøftede muligheden for grønlandsk At interessen var stor kunne blandt Vinderne går videre til EuroSkills og deltagelse i DM i Skills . andet ses af mediedækningen . Hele to WorldSkills, der hver afvikles hvert presserum var konstant fyldt til sidste andet år. I 2017 er der WorldSkills i Dyster på evner, vilje og flid plads af journalister, tv-folk og fotografer, Dubai, og i 2018 EuroSkills i Ungarn. Konkurrencedeltagerne skal kunne mere og der blev i de tre dage bragt askillige Danmark har fået vigtigt udbytte end deres fag . De skal også have evnen tv-indslag, reportager og artikler fra af disse internationale konkurren- til at koncentrere sig og arbejde under arrangementet . cer. Hver gang kommer flere fag pres . Det var imponerende at se deres – Vi kan bestemt ikke klage over opbak- hjem med ny viden til gavn for både tilgang til opgaverne – trods larm og ningen . Der er en enorm interesse lige fra virksomheder og erhvervsskolernes nysgerrighed fra de mange tilskuere . den brede offentlighed til regeringens undervisning. Overalt var der hektisk aktivitet, da der top . Det er der flere grunde til . For det før- På www.skillsdanmark.dk kan man blev dystet om hæder, ære og medaljer . ste er erhvervsuddannelserne i de senere løbende indhente relevant informa- For ikke at tale om den faglige respekt år for alvor kommet i fokus . For det andet tion. blandt kollegaerne, som udvælgelsen til er det ganske enkelt spændende at følge

Aurora 1 – 2017 35 DIGITALISERING

Dronerne flyver ind i vores hverdag Droner bruges til at overvåge vejret, de hjælper til ved brandslukning, de kortlægger utilgængelige områder, de overvåger og måler alt fra temperaturer til forurening – og de indgår i modbydelige våbensystemer. Men dronerne er også på vej til at gå til hånde i vores hverdag

Mange trak på smilebåndet, da politike- sen, meteorologer og landmålere bruger festivaler og lignende begivenheder, ren Martha Lund Olsen i begyndelsen af i stigende grad droner i deres daglige der tiltrækker tusinder af mennesker, for året forudså, at droner kunne løse nogle arbejde . Dronerne fotograferer og filmer dronerne er gode til at give overblik . af de tilbagevendende forsyningsproble- for eksempel i forbindelse med rednings- Mange af os ved slet ikke, hvad dro- mer i vanskeligt tilgængelige bygder . arbejde, de kortlægger utilgængelige nerne kan bruges til . Men dronerne Martha Lund Olsen, som dengang var områder, og de overvåger og måler alt fra indgår i flere og flere aktiviteter – de kan naalakkersuisoq for infrastruktur, sagde til temperaturer til forurening . heldigvis bruges til meget mere end krig Qanorooq, at droner kunne være løsnin- Mediefolk har også taget dronerne til og overvågning . Rent faktisk forventer gen på problemerne med at få post og sig . Da filmmanden Jørgen Chemnitz eksperterne, at droneteknologien, som pakker frem til bygderne om vinteren . arbejdede på GE’s kampagnefilm ”En ny går meget hurtigt, vil medføre store æn- Måske var Martha Lund Olsen ikke dag i vores land”, arbejdede han også dringer i vores samfund og fundamentalt langt fra morgendagens virkelighed, for med droner, som filmede utilgængelige ændre vores måde at agere på – næsten dronerne flyver stille og roligt ind i vores fjeldtoppe fra oven og dermed bidrog til som mobiltelefonen, som vi i dag ikke hverdag . Robotter udfører allerede i dag den meget flotte film . kun bruger til at ringe med, men også til simple opgaver som at støvsuge, og det I dag støder kun få af os på droner i alt muligt andet . Det er den samme type er bare et spørgsmål om tid, før der kom- hverdagen . Men det er måske ikke så udvikling, dronerne er på vej igennem, mer en drone, som kan udføre udendørs langt væk . I flere lande er det allerede vurderer eksperterne . opgaver . normalt at bruge droner til overvågning Myndigheder som politi og brandvæ- ved store sportsarrangementer, musik- Erik Holmsgaard

36 Aurora 1 – 2017 DIGITALINNGORSAANEQ

Timmisartuaqqat ungasianit aquttakkat ulluinnatsinni nalinginnaajartuinnartut Dronit silamik malittarinninnerni misissuinernilu alapernaarsuutitut atorneqartarput sumiiffinnilu silaannaap mingutsitserinerillu misissornerini atorneqartarlutik – kiisalu aamma sakkunik amiilaarnartunik usitillugit aallartitsisinnaasunngorlugit sorsunnerni atorneqartarput. Kisianni tassa tamakku ulluinnatsinni aamma nalinginnaanerusunut sammisuni atorneqaleriartorput Qungujuummertut amerlaqaat, poli­tike­- rip Martha Lund Olsen-ip ukiup aallar- tinnerani takorloorlugu oqarmat, dronit qularnanngitsumik nunaqarfinnut tikik- kuminaatsunut pilersuinermut atorneqa- lersinnaajumaartut . Martha Lund Olsenip, taamanikkut nunap attavilersorneqarneranut naalak- kersuisuusup, TV-kkut nutaarsiassalior- fiusumut oqarpoq takorloorlugu dronit ukiuunerani nunarfinnut allakkanik poortukkanillu tikiussisartussatut atorne- qalersinnaasut . Imaasinnaavorlu Martha Lund Olsen piffissami aggersumi pisinnaasunut uniuerujussuanngitsoq, tassami ­maanna dronit ulluinnatsinni nalingin- naajartuinnartumik assigiinngitsunut atorneqaleriartorput . Ullumikkummi robotsit suliassaat oqinnerumaat, soorlu pujoralaajaalluni støvsugernerit, isuma- JOSEFSEN LEIFF gisalernikuuaat piffissarlu kisimi apeq­ Politikeri Martha Lund Olsen immaqa siulittuinermini uniuivallaanngilaq oqarami dronit immaqa qutaalernikuuvoq, dronit silami suliassa- atorneqarsinnaalerummaartut nunarfinnik tikikkuminaatsunik pilersuinerni. nik isumaginnissinnaalernissaannut . Oqartussaaffeqarfiit, soorlu politiit qat- Politikeren Martha Lund Olsen var måske ikke langt fra morgendagens virkelighed, da hun forudså, serisartullu, silasiortut nunanillu uuttor- at droner kan løse visse forsyningsproblemer i vanskeligt tilgængelige bygder. taasartut dronit ulluinnarni sulinerminni atulernikuuaat . Taamallu dronit annaasi- Ullumikkut ikittuinnaat ulluinnarminni Ilisimasallit naatsorsuutigivaat, droninik niarnerni sulinerit assilillugit takuneqar- dronit takusarpaat . Kisianni imaassin- atuisinnaanerit siuariartupiluussaqisut, sinnaasunngortittarpaat, nunaminertat naavoq tamanna nalinginnaaneruleru- inuiaqatigiinni pissutsinik annertuumik angalaffigiuminaatsut il .il assiliortorlugit maartoq . Ullumikkummi nunarpassuarni allannguiumaartut nutaanillu periuseqar- takussutisiarisarpaat aammalu silamik timersornerit, tusarnaartitsinerit il .il, titsilerumaartut – soorlu mobiltelefonit mingutsiterinernillu alapernaarsuinerni inuppassuarnit peqataaffigineqartut taamatut sunniuteqarnikuusut, taakkumi atorneqartarlutik . aallakaatitassiarinerini dronit qulaaniit oqaloqatiginninnerinnarnut atorneqa- Tusagassiortullu dronit assut iluarisi- assiliissutitut atorneqartalernikuupput . runnaarnikuupput allarpassuarnulli aama maarpaat . Assiliisartoq Jørgen Chemnitz Ilarpassuatta suli naluaat dronit qanoq atorneqarsinnaalernikuullutik . Isumaqar- GE filmiliuullugu suliaqarami, suliaralu atorneqarsinnaasut . Kisiannili tassa narporlu dronit taamattut aamma ineriar- ”En ny dag vores land”, aamma droninik dronit pisartuni assigiinngitsuni atugaa­ tortussaajumaartut, immikkut ilisimasallit atuisimavoq, qaqqat nuui tikissinnaan­ nerujartuinnarput, qujanartumimmi naliliipput . ngisani assiliortorlugit taamallu filmi sorsunnerinnarni alapernaarsuinerin- alutornartoq kusanaqisorlu pilersillugu . narnilu atorneqarunnaarnikuupput . Erik Holmsgaard

Aurora 1 – 2017 37 DIGITALINNGORSAANEQ

Jess G.: Robotsit merserinagit! SIK-mi siulittaasup digitalinngorsaaneq mersernartutut isiginngilaa. Killormulli. Teknologiimmi iluani malinnaalluta peqataasinnaanngikkutta, taava ajorsassaagut, oqarpoq

Taamaattumik merserinninneq pilersinne- atortorissaarutinik, soorlu robotsinik, viusumik isersinnaanngorsarneqarnis- qassanngilaq: Robotsinimmi atuineq siu- aqunneqaratik sulisinnaasunik 3D-mik saq . Inuusuttummi sapernavianngilaat, nissaavoq – ajornartorsiutaanani . Taama- ingerlasunik, automatinngorsaanerillu allatorujussuaq ineriartorneq tassaniittoq tupajaaq suliffiusumi digitalinngorsaaneq inuiaqatigiit sanilliussuussivigisartak- akuuffigigamikku, kisianni tamanit pisa- ingerlasoq pillugu Jess . G . Berthelsen katta akornanni , ima aalassassimaartit- riqartinneqarpoq teknologip ineriartor- ilatigut oqaaseqarpoq . SIK-mi siulittaasup sinikuutigimmata, allaat suut tamarmik neranut malinnaasinnaanissaq . Tassanilu nutaaliornissaq mersernartutut isiginngi- naqqaniit nutaamik eqqarsaatigeqqinne- sulisitsisuusut akisussaaffimmik anner- laa, tassami teknologi pitsannorsarneqar- qartariaqalersimallutik . tuumik nammataqarput . Suliffeqarfiimmi tuartoq inuutissarsiutigalugulu sulisartut Aamma uagut najugaqarfigisatsinni paasillugu takusariaqarpaat, aningaasar- nutaanerusut tasiorlugu ataatsimoorfigi­ qangaammalli digitaliseeriineq eqqun- tuuteqafigisat tassaasariaqarmata sulisut sariaqarmassuk . Taakkumi qarasaasianik neqarsimavoq . Mobiltelefonit, Ipadit TV-t pikkorilluartut, oqarpoq . atuinermut inunngornikuusutut taasaria­ saattuaqqat allallu kikkunnit tamanit – Suliffeqarfiillumi qaleruaminnit anilla- qarsorinarput, isummersorpoq . pigineqalernikuupput angalanissagullu kaattariaqarput . Soorlu assersuutigalugu – Iluaqutaanngilaq nutaaliornerit ernu- atortorissaarutit atorlugit aaqqissorsin- taasinnaavoq qanoq iliortoqarsinnaaner- magissagutsigit . Digitalinngorsaanermi naalernikuuagut, allakkanik nassissuinata soq aalisakkanik tunisassiorfiit suliffigis- tunngaviatigut nuannaarutigisariaqar- email atorlugu allattalernikuuvugut, sallugit nuannersunngortikkumallugit parput . Ullumikkummi aalisakkerivinni aningaaserivinnulluunniit isingaartariaa­ kajungernatunngortikkumallugillu, robotsit takussaajartuinnarput, aalisak- runnikuulluta, immaqami allaat issiavis­ taamak iliornikkut inuusuttut aamma keriviimmi allatullu imaani pisuussutinik suartaarsiaq e-handel atorlugu Pisiffim- pineqartuni suliumalersisissinnaaleru- niunermik­ ingerlatsisut nunarsuarmi mit KNI-milluunniit pisiarineqarnikuuvoq . mallugit . Nammineq isumaqarpunga unammilleqatigiinnermi akuliusimasin- Suliffiusumi pisariqaartinneqaraluttuin- – ajunngilluinnassasoq kikkut tamarmik naapput, tunisassiornerminni atortut narpoq digitalinngorsaanermut tunnga­ ilinniarnertuunngorsinnaappata, ki- nutaanerpaat atorunikkit . Fabrikkillu tu- sutigut ilsimasaqarnissaq . Tamanna isu­- siannili kina oqarpa, taava taamaattut niniaavimmi sakkortoqisumi ajorsartun­ maqarpoq kikkut tamarmik, saafigin- inuussutissarsiornermi ilinniartunngus- ngorlutik inississanngikkunik, pissutsinut nittarfimmi sulisuniit ilinniarsimanatik sanngitsut imal . soorlu tunisassiorfimmi malinnaallutillu naleqqussartariaqarput . sulisorisaasut aqqusaarlugit pisortanut digitaliseerigaasumi sulisussatut piukkun- Robotsilli inunnit aqunneqartussaapput – digitalimik ingerlasunut piginnaane- nartunngorsinnaanngitsut . Nalunngilara, tassanilu SIK-mi ilaasortagut pikkoris- qarnissaat . Allatut oqaatigalugu, IT-mut atuarfeqarfimmi anertuunik ajornartor- sorsuupput . Oqartoqarsinnaavormi tunngasutigut piginnaaneqarnerit siuteqartugut, kisianni anguniagaasaria­ robotsit suliffeqarfissanik isumannaarin- immikkut ilisimasalinnuinnaq atuuttuu- qarpoq, inuiaqatigiinni siammasissumik neqataasuusut, Berthelsen naqissusiilluni junnaanikuuvoq, tassami suliffeqarfinni isigalugu . tunngaviusumik ilinniarnikkut oqarpoq . kikkut tamarmik digitaliusumik atortunik qaffassaanissarput . Imaanngilarmi kikkut Allatut oqaatigalugu isumaqatigiinngi- ilisimaarinninneq, pisortani suligunik tamarmik qaffasissumik ilinniarsima- lai nunarsuup ataatsimooriartuinnarnera privatiniikkunilluunniit, pisariaqartiler- sunngortariaqartut, Jess G . Berthelsen aammalu teknologimi ineriartornerq nikuuaat . tikkuaavoq . pitsaanngitsumik sunniuteqartuinnar- tut nalilersorneqaannarsinnaasut, naak Aalisakkanik tunisassiorfiit Avataaniit aningaasaliinerit tamanna ukiuni kingulliunerusuni oqa- suliffigalugit nuannersut nutaaliornerillu liisaassutaasimagaluaqisoq . Taamatullu suliffigissallugillu kajungernartut SIK-mi siulittaasoq isumaqarpoq, digita- ingerlatsinermi ilumoorsaarluni oqalut- Jess G . Berthelsen-ip oqaaasii naaper- linngorsaanerup suliffeqarfiit nutaanik toqartarpoq, robotsit allallu inuttaqa- torlugit ataasiakkaat imminneq kisimik eqqarsalernissaannik pinngitsaaligai, ratik ingerlatsissutit pinngorartut inuit akisussaaffiginngilaat digitaliusunik atui- taamatullu pisoqarneratigut sulisunut atorfissaarutsikkiartussagaat . Oqartarpul- nissamut piginnaaneqalernissaq . piumasarisat aamma qaffassarneqartut, lu aamma suliffissaminngooq ataatsimik – Kialluunniit takusinnaavaa, kinguaa- tamannalumi ajunngilaq, oqarpoq . inissaqartitsisoqarpat, taava allamiup riinni angajulliunerusut ilinniarteqqinne- – Tamanna akuerisariaqarparput, ine­ taanna tigussagaa . qarnissamik pisariaqartitsisut aammalu riartornermut isiginnaartuinnanngorluta Ilumoortortaqarporli suliffissuaqarfinni digitalinnguinerup silarsuaanut tunnga­ inisseqqissanngikkutta, pikkorissartaria­ 38 Aurora 1 – 2017 NYHEDER qarpugut . Nipituuliortunut ilanngunnissara akuersaarpara suaartaqataallunga ilinnia­ gaqarnissaq, ilinniagaqarnissaq, ilinnia- gaqarnissaq . Kisianni saniatigut politikerit nutaanik eqqarsalertariarput – suliffeqar- fiit sulinermilluinuussutissarsiuteqartut peqatigalugit . Nutaanik inuussutissar- siutaalersinnaasunik naassaartornissaq pisariaqarpoq, taamatut iliornikkut aalisarneq aalisakkanillu tunisassiorneq kisiisa isumalluutigiunnaarumallugit, saniatigullu avataanit aningaasalersueru-

sussinnaasunik kajumilersitsiniartariaqar- JOSEFSEN LEIFF pugut . Robotsit inunnit piareersarneqarlutillu aqunneqartussaassapput, tamakkununngalu SIK-mi – Eqqarsaatigeriartigu Danrmik naak ilaasortaasut pikkorilluartuupput. Oqartoqarsinnaavoq robitsit suliassaqartitsinermut akitsuutit aningaasarsiallu qaffasissut pilersitseqataasut, Jess G. Berthelsen oqarpoq. tunngavigigaluarlugit – taamallu nunat- Robotterne skal jo betjenes, og det er SIK’s medlemmer pokkers gode til. Man kan sige, at sinni qaffasinnerujussuarmiitsitsisuullutik robotterne er med til at sikre beskæftigelsen, siger Jess G. Berthelsen. – suliffeqarfinnik teknologiimik qaffasis- sumik ineriartortitsisuusunik, soorlu Ap- mimmi ilinniartitsinerit allaffissornermilu qarnerullu iluini piginnaaneqarnermik ple aamma Facebook eqqarsaatigalugit, ilinniarsimasut kisimik tunngaviusin- pisariaqartitsitsiviussapput, suliassanullu Danmark-imi aamma ingerlatsinissamut naanngillat . Inuusuttut suliffeqarfinni taamaattunut inunnik piukkunnarsaa­ kajungilersitsisinnaassimammata . Uagut sulilersinneqartariaqarput, digitalinngor- nisaq imaannanngitsuussaaq . Nunani ilinniagaqarnerput qaffassarsinnaagut- saanerlu ilutigalugu ilinniarsimanissat allani misilittakkat takutippaat, auto- sigu saniatigullu suliffeqarfiit avataa­ pisariaqaraluttuinnarlutik . matinngorsaaneq peqqutigalugu neersut nunatsinnik soqutiginnitsilerlugit, Taamak ililluni Jess G . Berthelsen-ip inuit ­inuiaqatigiinni akullertut inissisi- taava aningasaliisinnaasunit aamma silittumik ataatigut titarnilerpaa, digi- masuusut, suliffissaarutsitaalersinnaasut aningaasaliiffigineqarumanerulissaagut, talitut atugassianik piginnaaneqarneq imal . suliassanut aningaasarsiorfiunngin- taamaattumillu taamaattut ”akeqqatut” allannguiniarluni naleqqussarsinnaa­ nerusut nuutssortariqarumaartut . isigiunnaartariaqarpagut . nermut aqqutissaammat pinngitsoor- Taamaattumillu Jess G . Berthelsenip neqarsinnaanngitsoq . EU-mit kisitsisit oqariartuutaaniippoq, paasisariaqaripput Universiteterput takutippaat, siunissami suliffissat 90%-iini inuuneq tamarmi ilinniarfiummat . Suline- peqataalertariaqarpoq digitalimik arlaatigut aallaaveqarneq rup iluani eqaatsumik piginnaanginngor- Islandimi aalisakkanik tunisassiorneq piulissasoq kisiannili maannamut Euro- saasarnerit, soorlu suliffimmi ilinniartit- innersuussutigalugu Jess G . Berthelsenip pami innuttaasut piginnaaneqarnerat seqqittarnerit aammalu naatsukullannik tupaallaatiginanngitsumik, nunatsinni killeqartuusoq allaallu ilaatigut piunngil- sivisussuseqartunik ilinniartsitseqqit- aalisakkanik qalerualinnillu tunisassior- luinnartoq . Uagut nunatsinni tamakku tarnerit, atuarfimmi sivisuumik atuar- nermi inaarsaaneq nunatsinni fabriki- kisitsisaatiginngilagut, pitsaanerungaar- simanermit pingaaruteqarneruleriar­ niinnissaat sapinngisamik anguniarne- sinnaanissaalli ilimananngilaq . tortussaassasut . Just in timelæring-imik qartussatut, tapersersorpaa . Kisiannili Maskiinanilli kisimik taarserneqar- taaneqartartup just in case-læring nassuerutigivaa, pingaarnersaasoq tas- navianngillat suliat sulisartunit (assaat (tassa piffissaatillugu ilinniartitsisarne- saammat tunisassiat naleqarnerpaaleru- atorlugit) suliarineqartartut . Tassami rup nalunartut pillugit ilinniartitisarneq) tinniarneqarnissaat . siammasissumik siuariartorneq ilutiga­ inangeriartortussaassavaa . Sukkasuumik – Qangali tamanna oqallisaajuar- lugu computerit isumagilersinnaasaat nutaanik piginnaaneqarfeqalernerit aa­ nikuuvoq, ilaatigut pisutsinik piviusunik aamma siammariartortussaapput aam- liangiisuulluinnalersussaapput taamaat- aallaaverutsinneqartartumik . Taamaattu- malu ilisimasaqarfigisassat iluini, soorlu tumillu siusissukkut tamakku anguniar­ mik iluaqutaassagaluarpoq, Ilisimatusar- aningaaserinermik ingerlatsiviusuni aam- neqartariqassallutikn –immaqa allaat fik inuussutissarsiornermut sammisunik malu inatsisilerinermik peqqinnissamillu tunngaviusumik atualerneq sioqqullugu . annertunerusumik sammisaqartitsiler- ingerlatsiviusuni, maanna inuiaqatigiinni – Tamanna uatsinnut unammiornar- sinnaagaluarpat . Pineqartormi tassaavoq akullertut inissisimasutut taaneqartartut torujussuuvoq . Kisianni tassa teknologi- nunatsinni inuussutissarsiutit pingaar- sulisuuffiginerusaanni ittut digitalinngor- mut sammisutigut malinnaasinnaassan­ nersaat taamaammallu pisariaqarpoq saanerup malitsigisaanik aamma eqqorar- ngikkutta, taava ajorsartussaassaagut, Ilisimatusarfiup inuussutissarsiornerup neqartussassapput . Jess G . Berthelsen naqissusiilluni oqar- ineriartortinnissaanut tunniussaqarneru- Suliassat nutaat, pinngorartut anneru- poq . nissaa ilinniagassat ilisimasassarniorneril- sumik suliassanit tammarartunit teknik- lu piorsarneri aqqutigalugit . Qaffasissu- kikkut, inuttut nassaarsiorsinnaassuse- Erik Holmsgaard Aurora 1 – 2017 39 DIGITALISERING Jess G.: Frygt ikke robotterne! SIK’s formand er ikke bange for digitaliseringen. Tværtimod. Hvis vi ikke formår at være med i den teknologiske udvikling, så taber vi, siger han

Drop frygten: Robotter er løsningen – leve i den globale konkurrence, hvis de kommer til at overflødiggøre alle . Og hvis ikke problemet . Sådan, næsten da, kan anvender de mest moderne produktions- der skulle være en enkelt arbejdsplads Jess G . Berthelsens syn på fremtidens metoder . Hvis fabrikkerne ikke skal tabe tilbage, så bliver den snuppet af udlæn- digitaliserede arbejdsmarked sammen- i et benhårdt marked, må de omstille og dinge . fattes . SIK-formanden er ikke bange for tilpasse . Men robotterne skal jo betjenes, Sandt er det da også, at den såkaldte det nye, for den raffinerede teknologi og det er SIK’s medlemmer pokkers gode fjerde industrielle revolution med robotter, går hånd i hånd med en ny generation af til . Man kan sige, at robotterne er med kunstig intelligens, 3D og automatisering lønmodtagere, som næsten er født med til at sikre beskæftigelsen, understreger har udsat samfundene i den del af verden, en computer i hånden, som han udtryk- Berthelsen . vi normalt spejler os i, med så store rystel- ker det . Han deler med andre ord ikke bekym- ser, at det meste må tænkes forfra . – Det nytter ikke, at vi frygter det nye . ringen for globaliseringens og den tek- Også herhjemme har digitaliseringen Digitaliseringen skal vi grundlæggende nologiske udviklings påståede negative for længst fået fodfæste . Mobiltelefon, være glade for . Vi ser flere og flere robot- bivirkninger, som ellers har været et stort iPad og tv-fladskærm er hver mands eje, ter på fiskefabrikkerne, for fabrikkerne og tema i de seneste år . Der bliver i fuld alvor vi bestiller vores rejser digitalt, sender og de store seafoodselskaber kan kun over- talt om, at robotter og kunstig intelligens modtager e-mails i stedet for gammel- dags brevpost, vi går sjældent i banken, for vi ordner de fleste pengesager via computeren, og måske er den nye sofa købt og betalt i en e-handel med Pisisa, som er KNI’s internetforretning . På arbejdsmarkedet er der et stigende behov for, at vi har digital indsigt . Det be- tyder, at alle – fra receptionisten og den ufaglærte lønmodtager til virksomhedens topledelse – har behov for digitale kom- petencer . IT-kompetencer er med andre ord ikke reserveret nogle højtuddannede specialister; der er behov for digitale kvalifikationer på alle niveauer i en virk- somhed, hvad enten den er offentlig eller privat .

Sjov og sexet fiskeindustri Ifølge Jess G . Berthelsen er det ikke kun den enkeltes ansvar at være opdateret med digitale kompetencer . – Det er klart, at især den ældre genera- tion af lønmodtagere har brug for omsko- ling og måske grundlæggende indføring i den digitale verden . De unge skal nok klare sig, for de har en helt anden tilgang LEIFF JOSEFSEN LEIFF til digitale muligheder, men for alle er Tamatsinnut pingaartuuvoq, teknologip iluani ineriartornermut angummanniartuarnissarput. det nødvendigt hele tiden at matche den Tassanilu sulisitsisuusut akisussaaffimmik annertuumik tigumminnipput. Suliffeqarfiillu paasisariaqarpaat, sulisutut aningaasartuuteqarfigisami piukkunnartuunissaat teknologiske udvikling . Her har arbejdsgi- isumannaartariqaramikku, Jess G. Berthelsen oqarpoq. verne et stort ansvar; virksomhederne må Det er nødvendigt for os alle, at vi hele tiden matcher den teknologiske udvikling. Her har indse, at de skal betale for velkvalificere- arbejdsgiverne et stort ansvar; virksomhederne må indse, at de skal betale for velkvalificerede de medarbejdere, fastslår han . medarbejdere, påpeger Jess G. Berthelsen. – Virksomhederne skal i det hele taget 40 Aurora 1 – 2017 tænke ud af boksen . Hvordan gør man for eksempel fiskeindustrien mere sexet og sjov, så den kan tiltrække unge menne- sker . Jeg ser sådan på det, at en studen- terhue fra GU er en god ting – alle må gerne blive studenter, men hvem siger, at de ikke derefter må tage en erhvervsud- dannelse eller kvalificere sig til at arbejde på en digitaliseret fabrik . Jeg er klar over, at vi har store problemer i vores skole- system, men målet må være, at vi hæver det generelle grunduddannelsesniveau i samfundet . Det betyder ikke, at alle skal være akademikere, påpeger Jess G . Berthelsen .

Fremmed kapital og innovation SIK-formanden mener, at den digitale udvikling tvinger virksomhederne til innovation og nytænkning . Dermed øges JOSEFSEN LEIFF kravene til arbejdskraften også, og det er Iluaqutaassagaluarpoq, Ilisimatusarfik inussutissarsiornermut sammisunik ilinniartitsissutinik helt fint, siger han . pilersitsigaluarpat aammalu inuussutissarsiornikkut ineriartortitsinissamut ilisimasassarsiortunik – Vi må se i øjnene, at hvis vi skal undgå suleqateqarnikkut tunniussueqataanerugaluarpat. SIK-p siulittaasua oqarpoq. endnu engang at stå på sidelinjen og se Det kunne være nyttigt, hvis Ilisimatusarfik beskæftigede sig mere med vores vigtigste erhverv og i på udviklingen i vores eget land, så skal det hele taget bidrog noget mere til erhvervsudviklingen med målrettede uddannelser og forskning, vi dygtiggøre os . Jeg blander mig gerne lyder det fra SIK’s formand. i koret og råber uddannelse, uddannel- se, uddannelse! Men samtidig skal det – Det er en gammel debat, som ikke den juridiske sektor og sundhedssektoren politiske niveau begynde at tænke nye altid er baseret på fakta . Derfor kunne det – altså nutidens middelklassejob . tanker – sammen med virksomhederne være nyttigt, hvis Ilisimatusarfik beskæf- De nye job, der opstår vil typisk kræve og lønmodtagerne . Det er nødvendigt, tigede sig mere med vores vigtigste større tekniske, sociale eller kreative at vi udvikler nye erhvervsområder, så erhverv og i det hele taget bidrog noget kompetencer end de job, der forsvinder, vi ikke er så afhængige af fiskeriet og mere til erhvervsudviklingen med mål- og det er ikke ligetil at omskole men- fiskeindustrien, og samtidig skal vi skabe rettede uddannelser og forskning . Det nesker til sådanne job . Erfaringerne fra bedre forudsætninger for at tiltrække nytter ikke kun at uddanne akademikere andre lande viser, at de mennesker, der udenlandsk kapital . til den offentlige administration . De unge mister deres middelklassejob på grund af – Tænk på, at Danmark trods et højt skal ud i virksomhederne, og mere og automatisering, kan ende i arbejdsløshed afgifts- og lønniveau – væsentligt højere mere digitalisering kræver mere og mere eller lavtlønnede job . end det grønlandske - har formået at uddannelse . Jess G . Berthelsens pointe er derfor, at tiltrække højteknologiske virksomheder Dermed sætter Jess G . Berthelsen en vi er nødt til at tænke i livslang læring . som Apple og Facebook . Hvis vi formår tyk streg under, at digitale kompetencer Fleksibel kompetenceudvikling gennem at hæve vores uddannelsesniveau og er en forudsætning for omstilling . Tal fra arbejdslivet som for eksempel læring på samtidig giver udenlandske virksomhe- EU viser, at mens næsten 90 procent af jobbet og korte uddannelsesmoduler der gode vilkår, så bliver vi meget mere fremtidens job forventes at indebære vil blive vigtigere end lange forløb på attraktive for investorerne, som vi skal en eller anden form for digitale kom- skolebænken . Just in time-læring i stedet holde op med at betragte som tyvagtige ponenter, så har en meget stor andel af for just in case-læring . Evnen til hurtigt at fjender . indbyggerne i Europa begrænsede eller tilegne sig nye færdigheder vil blive alt- ingen digitale færdigheder . Her i landet afgørende og bør tilegnes tidligt – faktisk Universitetet må på banen har vi ikke den slags opgørelser, men de allerede i folkeskolen . Med henvisning til den islandske fiskein- grønlandske tal er næppe bedre . – Det er en kæmpe udfordring for os . dustri går Jess G . Berthelsen ikke overra- Og det er ikke kun traditionelle (manu- Men hvis vi ikke formår at være med i skende ind for, at grønlandske fiske- og elle) arbejderklassejob, der bliver overta- den teknologiske udvikling, så taber vi, skaldyrsprodukter så vidt muligt skal get af maskinerne . Med forbedret kunstig fastslår Jess G . Berthelsen . forædles i landbaserede fabrikker . Men intelligens og maskinlæring vil computer- han erkender, at det i sidste ende handler ne overtage meget rutinepræget videns- om at skabe mest mulig værdi . arbejde blandt andet i finanssektoren, Erik Holmsgaard Aurora 1 – 2017 41 DIGITALINNGORSAANEQ

Doris Jakobsenillu naqissuserpaa, tunngaviusumik atuarfik qitiusumi inissisimassasoq innuttaasut siunissami digitalinngorsaanermut piareersimalersinniarneranni. Kisianilli aamma taavaa pingaartuusoq, siuarsaaniarneqq ingerlanneqartariaqarmat sammivinnut allanut naleqqussagaasumik.

Doris Jakobsen fastslår, at folkeskolen skal spille en nøglerolle i at klæde befolkningen på til en digital fremtid. Men hun understreger, at det er vigtigt, at det sker i respekt for de øvrige dannelsesparametre. MODELFOTO, LEIFF JOSEFSEN LEIFF MODELFOTO,

Atuarfik tassaavoq Kalaallit Nunaata digitalinngorsagaasup toqqavissaa Digitalinngorsarneqarneq tunngaviusumik atuarfimmi pinngitsoorneqarsinnaanngilaq, taamak iliornikkut meeqqat inuusuttullu siunissami teknologi aqqutigalugu periarfissat pissarsiaqarfiginerpaasinnaaniassammatigit. Taamaattumillu pingaartuuvoq ilinniartitsisut digitalinngortitsinerup atornissaanik piginnaaneqarnerulersarneqarnissaat atuarfiillu nutaalianik atortulersorneqarnissaat, taamatut isumaqarpoq Naalakkersuisoq Doris Jakobsen

Siunissami suliffimmi pisariaqartinneqar- siunissami Kalaallit Nunaanni siuarsa- Taakkartukkat tamarmik ilinniartitaa­ put digitalimik atuilluarsinnaanissamut aniarnerup unammillersinnaassusialu nermut, kultureqarnermut, ilisimatusar- tunngavissat, tamatumammi malitsigisaa­ eqqasaatigalugit . nermut ilageeqarnermullu naalakker- nik suni tamangajanni sulisuusut kikkul- Piginnaasaqarnerit maannatut amigaa­ suisup pingaarnersiugassatut isigisaani luunniit digitalip suuneranik paasinnin- teqarnerat peqqutigalugu, tunngaviusu­ ipput . Auroramullu naqissuserlugu nissaat alliartuinnarpoq . Kikkut tamaasa mik piginnaassutsit qaffassarneqanngip­ oqaatigivaa, qulequtaq ”digitalinngorsaa­ eqqarsaatigalugit saaffiginnittarfimmiit- pata suliffiusuni digitalinngorsaaneq neq tunngaviusumillu atuarfik” qitiutita- tumiittumiit suliffeqarfiup qullersaanut – kigaannerulissaaq . Taava inuiaqatigiittut minut ilaammat . tamarmik digitalimik atortut piginnaane- aamma iluanarutaasinnaasut angunis- – Pingaartuuvoq isumannaassallugu, qarfiginerusariaqalerpaat . saannut kingusinaarnerusussaassaagut meeqqat tamarmik it-mik atuisinnaaner- Allatut oqaatigalugu: Atuarsinnaaneq, – soorlu sukkanerusumik imminullu mut aqqutissiuunnissaat, Doris Jakobsen allassinnaaneq, kisitsisinnaaneq it-millu akilersinnaanerusumik suleriaaseqar- erseqqissaavoq . atuisinnaaneq siunissami suliffiusuni sinnaanerit, suliassanik sukkanerusumik Digitalinngorsaanermut atatillugu aaliangiilluinnartuulernikuupput . Inup- isumaginnisinnaanerit eqaannerusumillu takorluukkami nunatsinni periuserinia- passuilli atuffarlupput sulilu amerlanerit suleqatiginnissinnaanerit eqqarsaatigalu- gaq tassaavoq, innuttaasut tamarmiusut it-mut tunngasutigut piginnaaneqaratik . git . Suliffiusuni siunissami iluaqusiisin- it-mik atuinermut piginnaaninngorsar- Iliuuseqanngikkutta taamallu tunngaviu- naasorpassuit annaaneqarsinnaapput, tinneqarnissaat aammalu nunarsuup sumik piginnaanerit qaffassinngikkutsigit, amerlanerit tunngaviusumik piginnaa­ne­ sinneranut unammillersinnaassuseqaler- katataaneq navialiffigisinnaalissavarput, rulersinngikkutsigit . sinnissaat . 42 Aurora 1 – 2017 Periusussiamilu nassuiarneqarpoq, kersuisooqatigiit partiit pingasuusut mik atorneqarpoq . Ilaasa pissusissami­ ilinniarneq ilinniartitaanerlu inuiaqatigiit isumaqatigiissutiminni qulequttatut soorluinnartutut isigalugu atorpaat ineriartortinnissaannut atugarissaar- ilaatimmatikkit . allalli taamaannatik . Nikingassutaasut tinniarnissaannullu aaliangiisuulluin- assigiinngitsut suleqatigalugit aaqqin­ nartuusussaasut . Minnerunngitsumillu Digital-imik ilinniartistineq niarsarivagut, Doris Jakobsen nassuiaa­ it-mik atuisinnaassutsikkut qaffassaaneq ataatsimut periusissiuullugu voq . Aammalu ilanngullugu taavaa, siunissami suliffiusunut pingaaruteqar- – Naalakkersuisooqatigiinnissamut isu- Naalakkersuisut pingaartimmassuk, luinnartuusussaavoq . Taamaakkaluartoq maqatigiissummi anguniakkatut titartu- ditalinnguinermik ilisimaarinnilernissaq ilinniartitaanermut aningaasaliissutit gaasut aamma digitaliusunik ilinniartit- angujumallugu ilinniartitsinermut periu- iluini procentit pingasuinnaat it-mik ilin- sinissami periusissat iluaniikkumaarput, sissiorneq aammalu it-mik atuinerulernis- niartitsinermut atorneqarput . taannami maanna Naalakkersuisunit samik suliniuteqarneq atortussaaleqinerit – Ilinniagaqarneq ataqatigiilluinnartu- suliarineqaleruttorpoq, Doris Jakobsen piginnaanertigullu inorsarnerit peqquti- mik inissisimavoq, pingaartuuvorlu it-mik oqarpoq . galugit unissarneqassanngimmata . ilinniarnermi apeqquserneqarsinnaan­ Ataatsimoorussassamik periusissior­ Tunngaviusumik atuarfik pingaarute- ngitsumik atuinissaq, it sakkutut, sulias- tuupput Ilinniartitaanermut Aqutsiso­ qarluinnartutut inissisimavoq sanillu inaarsiniarnermi kiisalu ulluinnarni qarfik aammalu Digitaliseeriinermut Tunngaviusumik atuarfik angajoqqaat ingerlasunut atussallugu, Doris Jakobsen Aqutsisoqarfik . Taakku ikiuupput tun­ inuiaqatigiillumi sinneri peqatigalugit, oqarpoq . ngaviusumik atuarfinnit kissaatigine- meeqqat inuussuttullu inuiaqatigiinni Erseqqissarpaalu, digitalingorsaanerup qartut naammassiniarlugit taamallu ineriartortuartuusuni akuunissaannut annertusarneranik suliaqarneq, ilinniar- isumannaarumallugit ilisimasanik siam- piareersaannerini, pingaaruteqarluinnar- toqarfinni internetimik akeqanngitsumik martiterinissaq katersinissarlu, nunatsinni tuupput, Doris Jakobsen naqissusiivoq . atuisinnaalernissaq aammalu ungasianiit atuarfinnut ilinniartoqarfinnullu tamanut – Digitalinngoriartuinnartitsineq internet atorlugu atuartitsineq Naalak- iluaqutaasussamik . Periusissiornermi, unamminartuuvoq . Illuatungaani majip qaammataani naammassineqar­ erseq­qilluinnarpoq, digitaliseeriineq Aurora nr. 4/16-mi digitaliseeriineq tussatut naatsorsuutigineqartumi, ornittariaqaripput, siunissami meeqqat pillugu allagarisat aallartippagut. aamma isumannaarsorniarneqarput inuusuttullu teknikikkut periarfissaasut Taakku pillugit ilinniartitsisut ataqatigiissaarilluarnerunissaq, pingaar- annerpaamik pissarisiaqarfigisinnaanias­ kattuffianni IMAK-imi siulittaasoq, nersiuinissaq aammalu maanna ingerlan- samatigit . Aappaatigulli sukkassutsit il .il Karl Frederik Danielsen aperine­ neqartut siunissamilu digitaleqarnermut assigiinnginnerujussuat ajornartorsiu­ qarluni akinermini atorpai ”aap”, atatillugu ingerlanniakkat pitsaasusiinik taavoq atuarfitta ilinniartoqarfigisattalu ”naamik” ”immannguaq” aammalu ” isumannaarinnissaq . Periusissiorneq ullutsinnut naleqqussagaalluartumik naamerluinnaq”, tassa aperineqarami ilinniartitsisussat ilinniartinneqarneran- digitalinngorsarniarnerini periarfissanik atuarfiit piarersimanersut nut pituutaligaalluinnarpoq, taamatut isumannaarunninniarnermi . inuiaqatigiinni digitalinngorsaane- iliornikkut ilinniartitsisunngortussat Doris Jakobsenillu uteqqippaa, tun­ qaraluttuinnartumut pisariaqartumik ilinniartitsisooreersullu periusissiornermi ngaviusumik atuarfik digitalimik tunnga- pitsasumik peqataasinnaanissamut angujumasanik pitsaasumik paasinnitsik- veqartumik ineriartornissaq eqqarsaati- piarersimanersut. kumaneqarlutik . galugu pingaaruteqarluinnartumik – Atuarfinni it assigiinngitsorujussuar­ inissisimammat . Aammalu naqissuserpaa,

It-mik atuisinnaaneq siunissami suliffiusuni pingaaruteqarluinnalersussaassaaq. Taamaakkaluartorli ilinniartitsinermut tamakkiisumik missingersuutini 3 procentiinnaat it-mik ilinniartitsinermut atorneqarput.

It-færdigheder vil have afgørende betydning på fremtidens arbejdsmarked. Alligevel bruges kun omkring tre procent af uddannelsesbudgettet til indarbejdelse af it i undervisningen. COM . TESTED . WWW

Aurora 1 – 2017 43 DIGITALINNGORSAANEQ pingaartuummat inerisaanerup allanut naapertorlugu it ilinniartitsinerni ilinniar­ sammivinnut naleqqussagaasumik inger- titsissutinilu tamani ilaatinneqassaaq IT ATUARFINNI lannissaa . aammalu Ilinniarfissuaq it .didaktik pillugu ILINNIARTITSISSUTITUT – Nunat ilaanni ilinniartitsinermi suut ilisimatuumik atorfinitsitsinikuuvoq tamaasa atorlugit digitalimullu sammisut suliniutiginiakkat nukittorsaavigiumallu- it aamma programmering atuarfimmi ilinniartitsinerni ilaatinneqarput . Taamalli git . Ilinniartitsinermut Aqutsisoqarfimmi ilinniartitsissutitut pinngitsooratik iliornerit iluatsittuaannarsimanngillat sjulisorisat akornanni piginnaaninngor- ilaasussatut skemamut ilanngussigit. soorlu inuttut piginnaassuseqarnerit saalluni ineriartortitsinissamik aallartit- Taamatut piumasaqarput Danmarkimi eqqarsaatigigaanni . sinikuuvoq, taannalu piareerniariarpat, nunanilu allani inuussutissarsiorner- Taamaattumik digitalinngorsaaneq kommunit atuarfiit digitalinik atortu- mik ingerlataqartuusut. Tuaviuut- tunngaviusumik atuarfinnut atatillugu lersornissaanut akisussaasutut, taakku tariaqarpoq atuartut it-qarnermut suliniutaasuni teqeqquusut ilagivaat, suliami ilaatinneqalissapput . tunngasutigut piginnaanerisa qaf- nassuiaalluni oqarpoq . Iliuusissanik aningaasalersuinissat fassarnissaat, siunissami suliffiusumi maannamut aningaasaliissutaareersut unammillersinnaassuseqassagunik. Ilinniartitsinermi atorlugit aningasalersorneqassapput, Taamatut isumaqarput nunani as- atugassat digitaliusut amerlanernillu aningaasanik pisariaqar- sigiinngitsuni inuussutissarsiortut Suleqatigiissitaq Doris Jakobsenip digi- titsisoqalissappat, aningaasanut inat- suliniaqatigiiffii. Suliniaqatigiillu ­talimik ilinniartitsinissamut siunnersuu- sisissamik isumaqatiginnianniarnernut oqariartuutaat assigiilluinnagajapput, siortussatut pilersitaa, suligasuartus- ilanngunneqarumaarput, D0ris Jakobsen erseqqissaatigigamikku, pisariaqartoq saassaaq sammisassassat pingaarute- oqarpoq . it-mik piginnaasaqarnerup qaffassar- qartut amerlagaluartut . Periusissiornerlu nissaanik qitiutitsineq, isumannaarne- naammassineqarpat, suleqatigiittussanik It, digitaalinngorsaaneq qassappat nunarsuaq tamakkerlugu Ilinniartitsinermut Aqutsisoqarfimmit oqaatsinillu ilinniartitsineq unammillersinnaassuseqarnissaq. aamma Digitaliseeriinermut Aqutsisoqar- Allat oqaasiinik ilinniartitsineq politikki- Danmarkimi illoqarfik Aalborg fimmeertunik inuttalersorneqartussamik lerinerup iluani oqallitsitsisaqaaq – sor- kommunit amerlanngitsut akornan- pilersitsisoqassaaq . Taaku suleriusissat lu, qallunaat oqaasii imaluunniit tuluit ni it-lerineq atuarfimmi skemamut assigiinngitsut qanoq ingerlanneqassasut oqaasii allat oqaasiitut sorleq salliutinne- ikkutsinniarsimavaa ilinniartitsisullu imaqassasullu aammalu qaqugukkut in- qassanersoq . it-mik ilinniariar­torteqqillugit, it pil- gerlanneqassasut pilersaarusiuutissavaat, – Tuluit oqaasiinik pikkorisuuneq, lugu meeqqanik ilinniartitsisinnaan­ ukiumi tulliuttumi allartitassanngorlugit . it-qarnerup iluani ingerlalluarnissamut, ngortillugit. Kisiannili illoqarfimmi Kiisalu suleqatigiissitaq periusissat timita- sakkussaavoq pingaartoq . Isumaqarpu­ borgmesterinngorlaap netmediet lernissaanni aqutsisuussapputtaaq . nga kalaallisut, qallunaatut tuluttullu ilin­ avisen.dk-mut erseqqissarpaa, it kisimi Ilinniusiorfik tamaviaarluni sulivoq niartitsinerit tamarmik nukittorsartaria­ pineqarsinnaanngimmat. digitaliseeriineq malinnaaffiginiarlugu . qartut . Qallunaat oqaasiinut pikkorinneq – Ernumassutigisinnaasara tassaa­ ­Maannalu ilinniusiat ilaat digitalinngor- periarfissiivoq, inuusuttatta akeqanngit- voq ullutsinni piginnaanerit saniasigut sarneqarput, taamak ilineratigut aap- sumik Danmarkimi ilinniariartorsinnaane- aamma teknologimut tun­ngasutigut paagumiit saqqummersut ilaat digitalitut rannut . Kisianni aamma isumannaassavar- ilinniartariaqartut annertunerujussuat, pineqarsinnaasunngornissaat isuman- put nukarliunerusut aamma nunarsuarmi oqarpoq. naarniarlugu . Ilinniusiorfillu aamma ineriartornermut malinnaasinnaanissaat, Tamannami isumaqarpoq, meeqqat atuarnermut allannermullu ajornartor­ ilisimasatigut kinguaattooqqunagit, Doris allarpassuit aamma eqqarsaatigisa- siuteqartunut elektroniskiusunik ilinniu­ Jakosen erseqqissaavoq . Kisianni aamma riaqarumaaraat, ilinniarnissaq, suut siorneq ingerlappaataaq . imminut unissartutut illuni nangilluni eqqortuunersut suullu eqqortuunngin- oqarpoq: nersut, isorinnissinnaassuseqarnissaq Ilinniartitsisut ilisimasatigut – Unammiugassaqaqaagut . Assersuuti- aammalu apersuisarnissaq. ullutsinnut naleqqussarneqassapput galugumi amigaatigaagut tilinniar­titsisin- – Isumaqarpunga pisariaqartinne- IT tunngaviusumik atuarfimmi atuartitsi­ naasut aamma allat oqaasiinik pikkoris- qartorujussuusoq nutaanut atatillugu nermi nalinginnaanerusumik ilaalerpat, sut . Ilinniartitsisunngorniartut maannalu isummersornissaq. Isumaqarpunga ta- pisariaqassaaq ilinniartitsisut taaneqartut ilinniartitsisuusut pineqartumut soquti- manna pingaartorujussuanngussasoq iluini ilisimasaannik qaffassaaviginissaat ginnitsinniaatigalugit aamma atuartit- siunissami inuiaqatigiinni malinnaasin- aammalu ullutsinnut naleqquttunik sillaqqissutsikkut inerisartariaqarpugut naanissamut. digitaliusunik atortulersorneqarnissaat . ilaatigut nunani allani attavissarsiornik- Naallu isumaqaraluarluni, siunissami Tunngaviusumik atuarfimmik ilinniartit- kut . Neriuppugullu digital-inngorsaaneq ineriartornermut imminut naleqqus- sisumullu atuarnerup nalilersornerinut tamatuminunnga iluaqusiisinnaajumaar- sarnissaq pisariqartoq, aamma taasa- atatillugu ilinniartitsisunngorniarluni toq, Doris Jakobsen oqarpoq . riaqartutut ilannguppaa teknologip atuarnissaq nutarteriffigineqassaaq . immineq iluaniinngimmat isorinnippa- Tunngaviusumik atuarfimmut inatsit Erik Holmsgaard laluttumik eqqarsarsinnaaneq.

44 Aurora 1 – 2017 DIGITALISERING BERIT BADER ULRIKSEN BADER BERIT

It-lerineq atuarfinni ilinniartoqarfinnilu atuartitsinernut nalinginnaasutut ilaanerulerpat, ilinniartitsisut pineqartumut atatillugu piginnaaneqarnerat aamma qaffassartariaqassaaq aammalu pisariaqartinneqalissalluni digitalitut atortorissaarutit ullutsinnut naleqquttuusut pigilernissaat. Tunngaviusumik atuarfinnik ilinniartitsisunngorniallu ilinniartitaaneranni nalilersuinermi ilinniartitsisussatut ilinniartitsineq nutarterneqarniarpoq. Når it i højere grad bliver integreret i folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner, følger et behov for at opgradere lærernes digitale færdigheder og et behov for moderne, tidssvarende digitalt udstyr. Som konsekvens af folkeskoleevalueringen og evalueringen af læreruddannelsen er der iværksat en reform af læreruddannelsen.

Skolen er fundament for et digitaliseret Grønland Digitalisering er et must for folkeskolen, så børn og unge kan få mest muligt ud af de teknologiske muligheder nu og i fremtiden. Derfor er det nødvendigt at opgradere lærernes digitale færdigheder og sørge for moderne og tidssvarende digitalt udstyr på skolerne, mener naalakkersuisoq Doris Jakobsen

Fremtidens arbejdsmarked kræver grund- Når så mange mangler kompetencer, Aurora, at temaet ”digitalisering og folke- læggende digitale færdigheder, for digita- kommer digitaliseringen på arbejdsmar- skolerne” er et af hendes fokusområder . liseringen har medført et stigende behov kedet til at gå langsommere end den ville – Det er vigtigt at sikre, at alle børn får for digital indsigt blandt medarbejderne gøre, hvis flere var i besiddelse af basale en god indsigt i it, så det bliver et natur- inden for stort set alle brancher . Alle – fra kompetencer . Som samfund forsinkes ligt redskab i indlæringen, understreger receptionisten og den ufaglærte lønmod- vi dermed i at opnå de gevinster, som Doris Jakobsen . tager til virksomhedens topledelse – skal digitaliseringen kan give - for eksempel Visionen for uddannelsesområdet i have bedre digitale kompetencer . automatiserede og hurtigere arbejdspro- Grønlands nationale digitaliseringsstra- Eller sagt på en anden måde: Det at cesser, kortere sagsbehandlingstider og tegi er, at hele befolkningen skal have læse, skrive, regne og bruge it er helt mere fleksible samarbejdsformer . Der er generelle it-kompetencer og et bredt afgørende for at kunne tilpasse sig kra- store gevinster at hente for fremtidens kompetenceløft for at kunne konkurre- vene på fremtidens arbejdsmarked . Men arbejdsmarked, hvis vi evner at få flere re i det globale samarbejde . Strategien mange har dårlige læsefærdigheder, og mere med, når det gælder basale kompe- noterer, at uddannelse er af afgørende endnu flere har dårlige it-færdigheder . tencer . betydning for samfundets udvikling, Hvis vi ikke sætter ind og styrker de basa- Alle disse forhold har høj prioritet på fremtidige vækst og almene velfærd . Og le færdigheder hos den enkelte, risikerer naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, specielt it-færdigheder vil have afgørende vi, at Grønlands vækst og konkurrenceev- forskning og kirke Doris Jakobsens po- betydning på fremtidens arbejdsmarked . ne falder i fremtiden . litiske dagsorden . Hun forsikrer over for Alligevel bruges kun omkring tre procent Aurora 1 – 2017 45 DIGITALISERING

Pingaartuuvoq meeqqat tamarmik it-mut tunngasunik ilisimasaqarlualertitaalernissaat, it ilinniarnerminni sakkutut nalinginnaasutut atorsinnaaniassammassuk. Taamaattumillu ”Digitalinngorsaaneq tunngaviusumillu atuarfiit” uannga pingaartitanni sassasissorujussuarmiipput, Doris Jakobsen oqarpoq. Det er vigtigt, at alle børn får en god indsigt i it, så det bliver et naturligt redskab i indlæringen. Derfor er ”digitalisering og folkeskolerne” et af mine fokusområder, siger Doris Jakobsen. PRIVAT af uddannelsesbudgettet til indarbejdel- skolerne og uddannelsesinstitutionerne se af it i undervisningen . bruger it i undervisningen . Nogle bruger I Aurora nr. 4/16 tog vi hul på en – It-kompetencer og uddannelse hæn- det helt naturligt, mens andre ikke bruger serie artikler om digitalisering. I en ger uløseligt sammen, og det er vigtigt, det dagligt . Det er et problem, som vi af artiklerne svarede formanden for at it bruges naturligt i uddannelserne forsøger at løse sammen med forskellige lærerforeningen IMAK, Karl Frederik både som redskab til undervisning og til samarbejdspartnere, forklarer Doris Ja- Danielsen, både ”ja”, ”nej”, ”lidt” og løsning af opgaver samt til generel brug kobsen . Hun noterer samtidig, at Naalak- ”overhovedet ikke” til spørgsmålet, af it i dagligdagen, siger Doris Jakobsen . kersuisut lægger vægt på, at strategien om folkeskolen er rustet til at give Hun fremhæver, at arbejdet for øget for digital læring og mere inddragelse af eleverne de nødvendige forudsæt- digitalisering, muligheden for gratis it i undervisningen ikke må blive brem- ninger for at klare sig i et stadig mere internet på uddannelsesinstitutionerne set af manglende hjælpeværktøjer og digitaliseret samfund. samt styrket fjernundervisning indgår i færdigheder . koalitionsaftalen mellem de tre partier i Naalakkersuisut . Folkeskolen har en nøglerolle kompetencer . Netop derfor er digital dan- Folkeskolen har sammen med forældre- nelse en af hjørnestenene i vores arbejde Fælles strategi for digital læring ne og det øvrige samfund en naturlig med at indføre digitalisering i folkeskolen, – De mål, vi har skitseret i koalitionsafta- nøglerolle, når det gæler om at ruste børn forklarer hun . len, vil også fremgå af den nye strategi for og unge til et samfund, der er under kon- digital læring, som Naalakkersuisut er ved stant udvikling, fastslår Doris Jakobsen . Digitaliserede at udarbejde, påpeger Doris Jakobsen . – Den digitale udvikling er en udfor- undervisningsmaterialer Det er Uddannelsesstyrelsen og Digi- dring . På den ene side er det indlysende, Den arbejdsgruppe, Doris Jakobsen har taliseringsstyrelsen, som har igangsat et at vi skal satse på digitalisering, for at nedsat til at formulere strategien for fælles strategiarbejde, der skal hjælpe vores børn og unge kan få mest muligt digital læring, skal arbejde hurtigt, selv med at imødekomme ønsker fra folkesko- ud af de teknologiske muligheder nu og i om den skal behandle mange væsentlige len og sikre en god og bred vidensdeling fremtiden . På den anden gør meget store områder . Og når den endelige strategi og –opsamling, der kommer til at gavne forskelle i hastighed og båndbredde det er færdig, bliver der etableret en enhed alle skoler og institutioner i landet . Strate- vanskeligt at sikre en fuld og tidssvarende på tværs af Uddannelsesstyrelsen og giarbejdet, som forventes afsluttet i maj, implementering af digitale muligheder i Digitaliseringsstyrelsen, som skal udar- skal desuden sikre bedre koordinering, hele vores skole- og uddannelsessystem . bejde tids- og handleplaner for en række prioritering og kvalitetssikring af både Doris Jakobsen gentager, at folkeskolen konkrete initiativer, der skal sættes i gang igangværende og fremtidige digitalise- skal spille en nøglerolle i at klæde befolk- i de kommende år . Desuden skal enhe- ringsinitiativer . Arbejdet med strategien ningen på til en digital fremtid . Men hun den være primus motor for at gennemfø- for digital læring er koblet tæt sammen understreger, at det er vigtigt, at det sker i re strategien . med læreruddannelsen, så både nye og respekt for de øvrige dannelsesparametre . Forlaget Ilinniusiorfik arbejder på høj- mere erfarne lærere får en god forståelse – Nogle lande har satset på at integrere tryk for at være på omgangshøjde med for ambitionerne i strategiarbejdet og de it og digitalisering i undervisningen for den digitale udvikling . Forlaget er ved at initiativer, der følger efter . enhver pris . Det har haft nogle uheldige digitalisere en stribe undervisningsmate- – Der er stor forskel på, hvordan konsekvenser for eksempelvis de sociale rialer, så en lang række udgivelser bliver

46 Aurora 1 – 2017 tilgængelige i elektronisk form i det nye lovsforhandlingerne, lyder det fra Doris udlandet . Det kan den digitale udvikling skoleår . Desuden arbejder forlaget på at Jakobsen . forhåbentlige være med til at facilitere, udvikle digitale hjælpemidler til læse- og siger Doris Jakobsen . skrivesvage . It, digitalisering og sprogundervisning Erik Holmsgaard Lærerne skal opdateres Undervisning i fremmedsprog er et Når it i højere grad bliver integreret i omdiskuteret tema i den politiske debat folkeskolen og andre uddannelsesinsti- – skal dansk eller engelsk være første tutioner, følger et behov for at opgradere fremmedsprog . lærernes digitale færdigheder og et – Gode engelskkundskaber er et vig- behov for moderne, tidssvarende digitalt tigt redskab, hvis man skal begå sig på IT PÅ SKOLESKEMAET udstyr . Som konsekvens af folkeskole- it-området . Jeg mener, at undervisningen evalueringen og evalueringen af lærer- i både grønlandsk, dansk og engelsk skal Sæt it og programmering på sko- uddannelsen er der iværksat en reform af styrkes . Gode danskkundskaber åbner leskemaet som obligatorisk fag i læreruddannelsen . mulighed for, at unge grønlændere kan folkeskolen. Sådan lyder kravet fra Ifølge folkeskoleloven skal it indgå tage gratis videregående uddannelse i erhvervslivet i Danmark og mange som redskab i alle fag og fagområder, Danmark . Men vi skal også sikre, at de andre lande. Det haster med at styrke og Ilinniarfissuaq har ansat en professor yngre generationer klædes på til at kunne elevernes it-kompetencer, hvis de i it-didaktik (undervisningslære, red .) for følge med i den internationale udvikling, skal klare sig på fremtidens arbejds- at styrke hele området . Uddannelsessty- så de ikke bliver hægtet af den globale vi- marked, mener erhvervsorganisatio- relsen har søsat en kompetenceudvik- densdeling, påpeger Doris Jakobsen . Men nerne i de forskellige lande. ling blandt sine ansatte, og så snart den samtidig trækker hun i nødbremsen: Organisationerne taler nærmest kommende digitale enhed er kommet i – Vi står over for mange udfordringer . med én stemme, når de fremhæver, arbejdstøjet, bliver kommunerne, som er Blandt andet mangler vi kvalificerede at det er nødvendigt med øget fokus ansvarlige for skolernes digitale udstyr, andet- og fremmedsprogsundervisere . på it-kompetencerne, hvis virk- inddraget i arbejdet . Udover at forsøge at øge interessen for somhederne skal stå distancen i en Finansieringen af de nødvendige ini- området blandt lærerstuderende og krævende international konkurrence tiativer vil ske gennem allerede bevilge- nuværende lærere, må vi satse mere på at fremover. de midler, og hvis der bliver behov for udvikle undervisernes didaktiske kom- I Danmark er Aalborg en af de kom- yderligere midler, vil det indgå i finans- petencer og søge samarbejdsrelationer i muner, der har gjort flere ting for at få it på skoleskemaet og samtidigt få lærerne på efteruddannelser, der kan ruste dem til at lære børnene it. Men byens borgmester, Thomas Ka- strup-Larsen, understreger over for netmediet avisen.dk, at it ikke er alt. – Noget, der kan bekymre mig er, at de færdigheder, man skal have i dag bliver suppleret så meget af teknolo- gi, siger han. Det kan nemlig betyde, at børnene kikke lærer at forholde sig til tingene; lære, hvad der er rigtigt og forkert, være kildekritiske og stille spørgs- målstegn. – Jeg tror, vi får meget brug for dannelse og evnen til at forholde sig til nye ting og bruge det og kunne forholde sig kritisk. Det tror jeg bliver vigtigt, når vi skal navigere i fremti- dens samfund. Og selv om han mener, det er vig- tigt at tilpasse sig fremtidens udvik- ling med it, så kan teknologien ikke lære børnene at forholde sig kritisk.

Aurora 1 – 2017 47 DIGITALISERING

Netbutikker bliver “big business” Vi handler mere og mere på internettet – en global handelsplads, hvor konkurrencen er benhård E-handel vokser markant . På få år er hårdere end den konkurrence, de fleste i Nuuk siger Pia Sandholm Johnsen det nethandlen vokset fra at generere en for- traditionelle butikker oplever . E-handel lige ud: holdsvis begrænset omsætning i mange foregår på en global handelsplads, hvor – Udviklingen med e-handel vil fort- små specialiserede netbutikker til at være kunderne orienterer sig lige så meget i for sætte, og den vil ødelægge de mindre ”big business” . eksempel danske og kinesiske netforret- erhvervsdrivende . For vores vedkommen- Tendensen er global, og Grønland er ninger som i grønlandske . Ofte er prisen de er det helt klart, at den grænseover- ingen undtagelse . Undersøgelser viser, lavere i en forretning med base i Kina skridende handel forringer vores konkur- at omkring 75 procent af alle voksne i eller New Zealand, men kunderne skal rencemuligheder, noterer hun . Grønland har handlet varer på nettet . Vi være meget opmærksomme, for der er Pia Sandholm Johnsen mener, at der er blevet så digitale, at vi ofte springer ofte stor forskel på forbrugervilkårene i er behov for at understøtte udviklingen den traditionelle butik over . Branche efter de forskellige lande . af virksomhedernes kompetencer til at branche vil blive udsat for nye udfordrin- Hvordan vurderer du fremtiden for e-han­ udnytte og omsætte eksisterende it-tek- ger med digitalisering og et nyt forbrugs- del i Grønland? nologier til bæredygtige digitale forret- mønster . – E-handlen vil uden tvivl accelerere . Jo ningsmodeller . Internethandlen er et klokkeklart og mere digitaliseret, vi bliver, jo nemmere – Det vil være en god idé, hvis Grøn- let forståeligt eksempel til at forstå den bliver det for forbrugerne at handle på lands Erhverv tager initiativ til arrange- disruption, den opløsning af gamle nettet . Og der vil komme flere varegrup- menter, hvor virksomhederne kan blive strukturer og forretningsmodeller, og den per til – du kan bare se på udviklingen inspirerede og få ny viden til at udvikle ændrede brugeradfærd, der sker omkring i Danmark, hvor netbutikkerne nu også deres internetforretning, siger hun . os og forandrer vores hverdag . sælger fødevarer . Men den voksende e-handel medfører behov for en ny type Erik Holmsgaard Pisisa.gl – dækker vigtige behov medarbejdere . Vi skal yde kundeservice KNI’s netforretning Pisisa .gl er en af de på en anden måde end i en fysisk butik, mest erfarne e-handelsvirksomheder i for i en netforretning er det endnu mere Misissuinerit takutippaat Kalaallit Nunaanni Grønland . Forretningen blev åbnet i 2012 vigtigt at navigere med kunden i fokus . inersimasut 75%-ii internetikkut niuertarsimasut. og har siden haft en fin omsætnings- Det kræver knofedt at hæve servicen Undersøgelser viser, at omkring 75 procent udvikling, der afspejler det behov, som op på allerhøjeste niveau, noterer Finn af alle voksne i Grønland har handlet varer på findes for at få varer leveret til døren i alle Fabricius . nettet. dele af Grønland . Pisisa har mange tusinde varenumre, De små erhvervsdrivende men der er især rift om møbler, hårde For bare få år siden var Nuuk hvidevarer, bærbare computere og Handelsstandsforening parat mobiltelefoner, oplyser kædedirektør i til at tage kampen op mod den Pilersuisoq, Finn Fabricius . Han mener, at voksende e-handel . I 2010 ap- e-handel i Grønland ligger lige til højre- pellerede foreningen til forbru- benet, men understreger, at købeloven gerne om at handle i Grønland indeholder andre regler for returret og i stedet for at sende pengene til udvidet forbrugerbeskyttelse end de udlandet . Jo mere overskud, de regler, der gælder i almindelige fysiske grønlandske virksomheder ska- detailhandelsbutikker . ber, jo flere penge kommer der i – E-handel er sådan set lige til at gå til . landskassen, lød budskabet . Lovgivningen indeholder ingen barrierer, Vores grænseoverskridende og men de forretninger, der opererer på globaliserede forbrugsmønster nettet, skal være indstillet på benhård er da også en kilde til bekymring konkurrence, påpeger Finn Fabricius . i mange detailhandelsvirksom- – Konkurrencen på nettet er meget heder . I Pikkori Sport med base 48 Aurora 1 – 2017 DIGITALINNGORSAANEQ

Internetikkut niuerneq angisoorujussuanngussaaq Internetikkut niuertarneq annertusiartuinnarpoq – nunarsuaq tamakkerlugu niuerneq, sakkortuumik unammilleqatigiinnertaqartoq

E-handel assut annertusisimavoq . utertitsisinnaanermuinnaq tunngan­ sunut ingerlanniarnissaat pisariaqar- Ukiut ikittuinnaat ingerlanerini niuertut ngitsunik, atuisummi nalinginnaasumik neruleriartortussaammat . Sullissinermillu immikkuullarissut akornanni killilimmik niuertarfinni illersugaanerminnit an- qaffassaaniarneq imaannaangitsuuvoq, kaaviiaartitsiffiulluni ingerlariarluni maan- nertusisanik taaneqartutut niuernermi Finn Fabricius oqarpoq . na annertoorujussuanngor-simavoq . illersugaammata . Annertusiartorneralu nunarsuaq ta- – Oqartoqarsinnaavoq E-handel Inussutissarsiuteqartut minnerit makkerlugu takuneqarsinnaavoq tassa- atoruminartorujussuusoq . Inatsisitigut Ukiorpaalunnguit matuma siorna Nuum- nilu nunarput allaanerusumik ingerlan­ aporfissaqanngilaq, kisiannili niuertut mi Niuertut Peqatigiiffiat internetikkut ngilaq . Misissuinerit takutippaat Kalaallit internetikkut tuniniaasartut, sakkortoo­ niuernermik akiuinissaminnut piareersi- Nunaanni inersimasut 75%-ii intrnetikkut rujussuarmik unammilleqatigiinnissaq masimagaluarput . 2010-milumi nunat- pisiniartarsimasut . Imatummi digitalin­ piareersimaffigisussaavaat . sinni atuisartut nunatsinni aningasanik ngorsarsimatigilersimavugut, niuertarfiit – Internetikkut niuerneq nalingin- nunatsinnit aniatitsinatik niuertarnissa- nalinginnaanerusut qarsuasaelrsimallu- naasumik niuertarfiit akornani unam- mik kaammattorneqarput . Oqariartuutigi- git . Niuertarfiillumi unammiugassanik milleqatigiinnermit sakkortunerujus- neqartorlu tassaavoq niuertarfinni sinne- nutaanik aporfeqartitaajualersussaapput suuvoq . qartoorutit amerliartortillugit Landskarsi digitalingorneq niueriaatsillu nutaat – Taaneqartutummi niuerneq nunar- nakkaatitsivigineqarnerussammat . peqqutigalugit . suaq tamakkerlugu niuerneruvoq, Maannalu sungiusimasat qimalluinnar- Internetikkut niuerneq qangatut inger­ taamaattumillu pisiniartartut periarfis- lugit nunarsuaq tamaat atorlugu atueri- latseriaatsit nungusarneqalernerinut saqarlutik Danmarkikkoortuinnaanngit- aaseqalerneq timitalimmik niuertarfiutili- assersuutissaavoq erseqqilluinnarlunilu sumik nunatsinninngaanneertuinnarnillu passuarnik ernumatitsivoq . paasiuminartoq aammalu atueriaatsip ujarleratik aammal kiniserit niuertut alak- Pikkori Sportimi Nuummiittumi sulisoq allanngoriartornerata ulluinnarni inuuneq karteriffigisinnaallugit . Nalinginnaasu- Pia Sandholm Johnsen erseqqilluinnartu- allanngortikkiartorpaa . millu niuertut Kinamit New Zealandimil- mik oqarpoq: luunniit aallaaveqartut nioqqutaat allanit – Internetikkut niuerniartarneq ineriar­ Pisisa.gl – pisariaqartitat akikinnerusarput, kisiannili pisiniartut tuinnartussaavoq, tamatumalu niuertar­ pingaartut matussuserpai eqqumaffigissavaat atuisunut tunngavis- fiutillit minnerit nungusartussaavai . KNI-p internetikkut niuertarfia Pisisa .gl siaasut nunani assigiinngitsuni assigiin­ Uatsinnut atatillugu malunnarluinnarpoq Kalaallit Nunaanni taamatut ingerlasut ngisitaartuummata . killeqarfeqarani niuersinnaanerup unam- misilittagaqarnerpaartarivaat . Niuerneq Kalaallit Nunaanni e-handel siunissami millersinnaassuseqarnerput apparsaraa, taamatut ittoq 2012-imi aallartinneqar- qanoq isikkoqassangatippiuk? nassuiaavoq . poq annertusiartuinnartumik aningaasa- – E-handel qularnanngitsumik anner- Pia Sandholm Johnsen isumaqarpoq nik kaaviaartitsiffiusumik . Tamatumalu tusiartuinnassaaq . Digitalinngorsaanermi pisariaqartoq suliffeqarfiit piginnaane- takutippaa Kalaallit Nunaanni sumiikka- siammaakkiartuinnartillugu, internetikkut qarnerulertikkumallugit it-mik digitalin- luaraanniluunniit pisiat angerlarsimaf- niuerneq ajornannginnerujartuinnartus- illu atortunik piginnaanerulersinnissaat fimmut anngutivillugit niuersinnaaneq saammat . Aammalu nioqqutigineqartut angujumallugu tunuliaqutsersuilluni pisariaqartinneqartoq . amerliartuinnartussaassapput – qiviaan­ tapersersuinissaq . Pisisa pisiassanik amerlasuunik qinigas- nar­sinnaavarpummi Danmarkimi ine- – Isumaqarpunga pitsaasuussasoq saqartitsivoq, kajungerineqarnerpaasullu riartorneq, allaallummi maannakkut Sulisitsisut Peqatigiiffiat taamatut aaqqis- tassaapput pequtit, nillataartitsiviit assi- nerisassat internetikkut nioqqutaalerput . suilluni suliniummik aallartitsisuussappat, gisaallu, qarasaasiat angallattakkat aam- Kisiannili e-handel annertusiartuin- taamatut iliornermi suliffeqarfiit isumas- malu mobiltelefonit . Taamatut nalunaaru- nartillugu aamma sulisut allaanerusut sarsitiniarumallugit internet-ikkullu niu- teqarpoq kædedirektør Finn Fabricius . pisariaqartinneqaleriartussapput . ernermik inerisaatinniarsinnaajumallugit, Taannalu isumaqarpoq, e-handel Kalaallit Internetikkummi sullissinermi niuertarfi- oqarpoq . Nunaannut tulluulluinnartuusoq, naqis- vinnit sullinneqartarnerit allanerujussuit suserpaali, pisiniarnermut inatsisit allanik ingerlanneqalersussaapput, internetikkut malittarisassanik aamma imaqarmata niuernermi sullissat aaliangersimavis- Erik Holmsgaard

Aurora 1 – 2017 49 DIGITALINNGORSAANEQ

Digitalinngorsaaneq – ajunngitsup ajortullu akornanni uppinnaveer­ saarsinnaanerpugut? Una ilanngussaq Preben Melanderimit allagaavoq. Taanna Copenhagen Business Schoolimi (CBS) ilisimatuujuvoq soraarneq SACRE-mi, qarasaasiat atorlugit ammasumik suullu tamaasa akimorlugit attaveqarsinnaanermut atugassiaasumi, eqqumiitsuliortut, kulturileriffiit aammalu eqqumiitsuliornerup, kulturip, humanioralerinerup inuiaqatigiinnilu pissutsinik ilisimatusartunut attaveqaataasup, siulersuisuini siulittaasuusoq

Teknologip inuit pitsaasumik ajortu- Ullumikkut inuunitsinni tunngavigut Plitikkikkummi aningaasaqarnikkullu milluunniit allanngorlugit sunniute- allanngortinneqarput teknologiimi sak- nukiit ima nukittutigisut ingerlapput, qarfigisarpai . Digitalinngorsaanerullu kut aaliangersagaasullu peqqutigalugit . qularnarluni inuiaqatigiittut ineriartor- assigiinngitsorpassuartigut inuunermut Piginnaanerit misigisaatillu oqaatsitsin- nerup naleqqussarnissaanik aqutsisin- nunarsuullu sinneranut isiginnittaatsigut nut sitserutaalersutut pilersinneqarput naanerput . Pisummi ingerlapput pisaria­ allanngoriartortippai . Teknologi immin- inuit atatsimoorsinnaanerat qanilaas- qartitsinermik aqunneqartumik, uagullu nerunngitsumillu digitalinngorsaaneq suseqarsinnaanerallu sunnerlugit . Tassa isiginnaaginnartutut ililluta politikker- isigisagut siunissami aningaasaqarnerup, teknologiip inuup kinaassusia pissusaalu nermi iluaquserneqarsinnaanitsinnik ti­ atugarissaarnerup pisuusutsillu ator- allanngoriartortippai . Ullumikkummi guartilluinnarluta . USA-mi Donald Trump nissaannut aaliangiisuulluinnartumik qarasaasiat immineq silaqartutut nali- præsidentinngorniunnermi ajugaavoq . sunniuteqartussatut isigivagut . Taamallu liisinnaassuseqartutullu piginnaaneqa- Ajugaavorlu iluatsikkamiuk attaveqaatit inissisimanitsinni ajunngitsortaqarpoq lersillugit immersorneqarsinnaapput, atorlugit isummersuutini, ilaatigut ajortortaqarlunilu . ilisimasatigut annertusaanerinnarmik ingasattajarutaasuusut, innuttaasunut Teknologip assigiinngitsorpassuar- imaqanngitsumik, aammali inuit qara- tununneqarsimasutut misigisimasunut tigut ulluinnarni inuunerput atorumi- saasa allanik attaveqarsinnaanerinut tamanut siammaatsissinnaagamigit, nartinnerulersissinnaavaa, inuit sulisut taarsersuisinnaasunik . Tassanilu ipput taakkulu isornartorsiuinngilluinnarlutik taarsersorsinnaallugit ilisimasatsinnillu ulorianartorsiulersinnaanerit, inuiaqati- eqqarsaqqaaratillu oqariartutai tamaasa qaffassaaqataasinnaaluni . Kisianni aam- giinni inooqataasutut nalilersortariaqak- akueralugit tiguaat . Taamak ingerlasoqar- ma eqqarsartaaserput, isiginnittaatsigut, kagut, pilersussaammatami nunarsuaq neratigut iserfigiartorparput digitalisee­ attaveqarnigut, oqaatsigut, nalilittut isi- tamakkerlugu ileqqorissaarnermut rigaasumik kisermaassinertut ittumik gisagut periarfissatullu takusinnaasagut politikkeqarnermullu allannguisinnaane- aqunneqariartorneq . allanngortissinnavai, uagut nammineq rit killeqanngitsut . Ullutsinnilu teknologiikkut ineriartor- takorlooruminaatsillugu aqussinna- neq imatut sukkatigisumik pivoq, tama- angisatsinnik . Tamakkulu ukiuni mak- Teknologiip inuiaqatigiinni tuma kingunerisinnaasai politikerinit, kunanerpiaq pipput, tassa teknologi pissaaneq tigujartorpaa tusagassiuutinit, inuiaqatigiinni isornar- aqqutigalugu ersinngitsumik sunner- Ingerlasoq takorluugaannaanngilaq, torsiuisartunit, immikkut ilisimasalinnit neqarluta misigisaqalertitaalluta inoo­ kisianilli ilumoortumik piviusumik allan­ imal . uatsitut inuinnaasunit, malinnaafigi- qataalerfigilikatsinni .i . Tunngaviatigut ngoriartornerulluni, eqqumaffigineqarta- neqarsinnaanani . Taamaalaammi killi- ingerlaavartumillu inuttut attaveqaqa- riaqartumik . Teknologimi inuiaqatigiinni lerujussuarmik apeqquserneqartarpoq tigiissinnaanerput allnngoriartortippaa . pissaanermik tigusiartorpoq, tamannalu ilumut akuerissaneripput inuiaqatigiinni Taamallu suleqatigiissinneqarnerulerput ileqqorissaarnissamut, inuit akornanni naleqartitagut, suleqatigiissutigisagut inuit qarasaat teknologiillu atorneqar- pissutsinut aammalu politikkiliornernut pilersitsisarnigullu killeqanngiusattumik tut, kinaassutsitsinnik, eqqarsaatitsinnik attuumassuteqartunik killileruminaatsu­ digitaliseererneqassappata . isiginnittaatsitsinnillu aqutsisuusut . nik, ullutsinni paasiuminaatsitatsinnik, Taamatummi ingerlaneq ingerlaan- Teknologiip inuup immikkuullarissusia takorlooruminaatsitatsinnik inissikkumi- narpoq inuiqatigiinni politikkip inger- pissusaalu allanngoriartortileruttorpai naatsitatsinnillu, imaqarpoq . larsornerani nalinginnaasumillu eqqarsar- 50 Aurora 1 – 2017 Preben Melander ilisimatuujuvoq soraarneq ilinniartitsisuusimavorlu Business School-imi (CBS). Isumaqarpoq digitalinngorsaanermit kisermaassinertut ittumik aqunneqariartortugut, inuk akuersiteqqaarnagu.

Preben Melander er professor emeritus ved Copenhagen Business School (CBS). Han mener, at vi er på vej med et digitaliseret diktatur, hvor digitaliseringen overtager styringen mod menneskers vilje. PRIVAT luannginnerup kingunerisaatut . Taamallu sigu . Kisiannili ilaatigut inunnit, taakku aqqusaarinninnissarput pisinnaalluni, ingerlasoqarneratigut inuiaqatigiinni kissaatigisaat malillugit, aqunneqarsin- allaat piareersimaffigiuminaatsumik tunngaviusut nalinginnaasut kisitsisin­ naagaluarpoq, naak nassuerutigisariaqa- avaqqukkuminaatsunillu akoqartumik . ngortiterput, tamanna akuersaarumi- runaraluaripput, kisermaassinersuartut Ullumikkut takusinnaavarput, tekno- naatsikkaluarutsiguluunniit . Teknologiillu ittumik digitaliseerineq aqqutigalugu krat-erpassuit immikkullu ilisimasallit pissaanera maanna nukiuvoq, inuiaqa- aqunneqaleriartoratta, piumassuserput oqaluttuukkaatigut, inuttut allatullu tigiit demokratiillu sunniuteqarfigisin­ milluarneqartutut illuni nungukkiartor- akuriinnartariaqarigut digitaliseeriine- naanngisaattut illuni . Teknologiip inger- neqarluni . Tamannalu ilumut pissappat, rup pilersitaanik ulorianartorsiorfissat laneranik isorinnittartut aammalu inuttut inuttut kinaassuserput, ataqqinassuser- navialiffiusinnaasullu . Siunnersuisarfissuit pingaartitagut qoqerneqarsimasutut put kiffaanngissuseqarnerpullu annaasus- ullutsinni uatsinnut erseqqissaassuteqar- ilillutik tusaaneqarunnaarput teknologii- saavagut . tarput, piareersimaffigissagigut pisin- mik tiguartissimallutik tipaatsuuttunit . naanngitsutut isigisagut pisussaamata, Tassaniipput nillissuseq taakkulu akiuussutaasinnaasunik nassaas- Inooqatigiinnitsinnut soqutigittaassuserlu saaleqilffigineqarlutik . Oqaetarneq ”unit- kingunerusinnaasut nutaamik Tassami teknologi immineq ileqqorissaar- siguk toqullutilluunniit”, ineriartornermut nalilersortariaqalerpagut nissamik imaqanngilaq taamaammalu atatillugu oqaasinnaanngornikuuvoq . Pissusissamisoorpoq oqallissaarutigissal- taamaattunut tunngasunik paasinnissin- Tassaniippullu nillernerujussuaq lugit digitaliseeriinerup malitsigisinnasai, naassuseqarnani, inunnit allatut aqutsis- peqqarniitsorujussuunerlu, taamallu innuttaasutut paasiniartariaqakkagut . susersorneqanngikkuni . Tamannali assut isiginnittaaseqarneq ullutsinni politik- Pingaartuuvoq paasissallugu, digitalisee­ ajornarunarpoq, tassa ileqqorissaarner- kimik ingerlatsinerni assigiinngitsutigut riineq immineq ajunngiktsuunanilu ajor- mut atatillugu nalit uuttoruminaatsuum- takussaasorujussuanngornikuuvoq . Suna tuunngimmat . Tassanimi apeqqutaasoq mata kisitsilersoruminaatsuullutillu . tamaat atorlugu naammassiniarniartigu tassaammat, inuttut teknologi qanoq Nalilittummi isigineqartut digitalinngor- digitalinngorsaanerup assigiissagaasumik atorneripput inuit inuiaqatigiillu avata­ sarneqarsinnaanngillat . misigissuseqanngitsumillu isiginnittaase- ngiisigut uukapaatinniarnerigut . qarnera, angusinnaagutsigu ineriatortit- Tassanilu paasisallugu pingaartuuvoq, Periarfissat killeqanngillat sinissaq, atugarissaarnerulersitsinissaq teknologii annertuumik eqqarsarnata aqunneqarsinnaanatillu pisuunerulersitsinerlu . Taamak isiginnit- atortaratsigu taamallu inuiaqatigiinni Eqqarsarnartuuvoq takullugu, teknolo- taaseqarneq inuiaqatigiinni ullutsinni attaveqarnermut tunngasut illuinnaa­ giip iluani ineriartornerup digitaliseerii- nalinginnaasorujussuuvoq, tamannalu siortunngortittarlugit eqaannerusumillu nerullu periarfissarpassuisa sakortuumik eqqarsarluarnertut isigiuminaatsuuvoq ingerlasinnaanerit, kiffaanngissuseqar- inuunitsinnik inooriaasitsinnillu maanna allaat toriitsutut nalileqqajaanarluni . neq, ataatsimoorneq pilluarnerlu killiler- takorloorsinnaanngisatsinnik annertus- Eqqaaqqajaasarpara umiarsuaq sulertarlugit . suseqartumik allanngortitsisinnaanerat . ”kivisussaanngitsoq” taamanilu nuta- Ataaserlu piulluinnartuuvoq, tassalu Tamakkulu peqqutigalugit inuiaqatigiinni aliaaqisoq, Titanic pillugu oqaluttuaq, teknologi siammasissumik isigalugu aaqqissuussaanerit iluini naatsorsuuti- taamammi oqaluttoqaraluartoq taanna sunniisinnaassuseqarsorisinnaannginnat- gisinnaanngisatsinnik allannguutinik angalaqqaarnermini ajunaartoq . Nuna­ Aurora 1 – 2017 51 DIGITALINNGORSAANEQ

Teknikkikkut ineriartorneq ullutsinni imatut sukkatigaaq, allaat politikerit, tusagassiuutit, inuiaqatigiinni isornartorsiuisartut, immikkut ilisimasallit uagullu inuiaqaigiinni innuttaasugut qoqassilluta taamallu malitsigisinnaasat pillugit nalilersuisinnaajunnaarsilluta.

De teknologiske fremskridt sker i disse år med en sådan hast, at hverken politikerne, medierne, samfundskritikerne, eksperterne eller vi medborgere er i stand til at fatte og forholde os til dens konsekvenser.

siartortut piitsut 3 . klassemiittut ajunaqa- qaratik pissaanermik tigusisut taamallu atatillugu ilisimasaqariartornissap isu- taarrapput . Aamma taamatut inerneqar- nunarsuarmik qunnersuup tungaanut malluartorujussuit akunnattuungalluin- tussaassaaq isumatusaarneq teknologiimit kalitsisut . nartullu ikerinnaaniinnerat . Danmarkimi qallerneqassappat taavami inuiaqatigiit amerlanerit teknologi pillugu isumal- isasoortinneqartussaassapput Isornartorsiuisinnaassuseqartumik luartuupput, taamaallaat oqallisaalluni Kisianni tassa imaagajuttarpoq, ilisimasassarsiornissaq digitaliseriinerup aningasaqarniarnermut inuiaqatigiinni appasinnerpaamiittut, oqallinnissarlu pisariaqartippagut iluaqusiisinnaanera, atukkanut sammisin- politikerit qinertarlugit, mumisitsiniar- Assut amigaatigineqarput erseqqissumik naasut isummersorfigingaarneqassanatik. lutik oqaluttut, uffa piumasatuarigaat ammasumillu inuit akornanni digitali- Taamatullu illuinnaasiortumik inger­ pissaaneqalernissaq . Taamaattulli aamma seeriinerup malitsigisaannik atukkati- laneq qitiusumik aaliangiisartunut ilisarnaatigigajuttarpaat, neriorsuutinik gut, inuttut politikkikkullu sulinermut sunniisarpoq, soorlu eqqarsaatigalugit qi- piviusunngortitsiuminaatsitsisaramik . kingunerusinnaasut pillugit oqallinnerit . tiusumik allaffissuaqarfiusut digitaliseerii- Qinersinerillinaammassigaangata tama- Ullumikkummi oqallinnissaq naqisima- nermik suliaqartut . Aammattaarlu isumal- tigut kingusinaareertarpoq . Piffissarmi neqarpoq, ilisimasaqanngippaallarneq lurpasinnerujussuaq politikerit akornanni kingumoortinneqarsinnaanngilaq . aammalu digitalinngorsaanerup kingune- takussaavoq, tamakku akornanni miane- Takoqqippagullu 1930-ikkunni pisimasut risinnaasaanik ilisimasaqarlunilu paasin- rineqaratik innuttaasut ajornartosiutaat ilisarnaataat, naalagaaffiit kisermaase- ninnerup amigarneri peqqutigalugit digitalinngorsaanermik suliaqarnermi rusuttunik siuttoqarfiusut, kissalaassuse- aammalu pineqartumut sammisunut aporfinnit pinngortinneqartut .

52 Aurora 1 – 2017 mi ilanngunneqartarlutik suliffeqarfiit misigineranut aammalu inuit nalingin- avatangiisaannut, suleqatigiinnernut naasumik kiffaanngissuseqarluni sulisin- aammalu najugaqarfigisani demokratii- naanerannut pisariaqartitsinerannullu mut sunniutaasinnaasut . Taaneqartutut ungasittuugajuttarami . ilisimasassarsiornerit ullumikkut takus- Digitalinngortitsinerni sivisuumik saasuunngillat . kingunipiluutaasartut ilisimaneqan­ Ullutsinni it-qarnermut atatillugu ilisi- ngitsut . masassarsiornerit annertunerusumik sule- Taamaallaat qimerloortarpagut aaqqis- riaatsit sukkanerulernissaanut periarfissat suussaanikkut nalinginnaanerusumillu aallaavigalugit ingerlanneqarput, robotit tunngaveqartumik ajornartorsiutit pin­ atorlugit atugarissaarnerunermik pilersit- ngortut, inuk sulillunilu allanut attaveqas- sisinnaanerit aammalu napparsimasunik sagaangat digitalikkoortumik . Kisianni isumaginninnermut atorsinnaaneri aam- aamma pingartuupput aporfiusinnaasut malu digitalimik ilinniartitsinnaanerit il .il ersinngitsut qulaajarlugit tikkuartussallu- samminerullugit ingerlanneqarlutik . git peqqissutsimut allatullu sunniuteqar- Ilisimatusarnerit annertunerpaamik sinnaasut, pinngortartullu, inuiaqatigiinni aallavigivaat aningaasaqarneq aallaavi- digitalinngorsagaasunik sullississuteqar- galugu inuiaqatigiinni periarfissaasin- tut akornanni ingerlatsissutit ”naalagan­ naasut pitsaasut, sipaarutaasinnaasut ngoraangata” illikartillugit inunnut aammalu nutaaliaasunik aaqqiissutissanik atatillugu mianerisariaqaraluartuusut nassaarsinnaanerit, inunnut ileqqorissaar- aammalu ulluinnarni nalinginnaasumik nissamullu tunngasut tamatigut tunul­ inuunermi tunngaviusut . liunneqartarlutik . Ajornartorsiutit angisuut ilagivaat, suliffeqarfinni digitalinngorsagaasu- Qitiutinneqarput sukkasuumik mik sulliviusuni inuit peqqissusiisa, aningaasaqarnikkut eqqarsartaasiissa aammalu qisuariarsi- angusarineqarsinnaasut naassuseqarnerisa piffissap sivisunerusup Naak – ingammillu – pisortat ingerlatsivii- ingerlanerani sunnerneqartarnerat . ni, it-qarnikkut ingerlanneqartut iluatsin- Tyskillu qaratsap sulineranik ilisimatuut neqarnikuunngillat aammalu atuisussat ilaatigut takutippaat, meeqqat siusissuk- pisariaqartitsinerannut aammalu allaffis- kut digitaliusunik atuinissamik pinngit­ sornikkut aningaasaqarnermut atatillugu suuisinnaajunnaarsimasut, inuunerup naatsorsuutigisanut naapertuussimanatik . ingerlanerani allanit puiguttortunngu- Ingerlatsissutinik piginnittuusut aam- janerulersartut . Ullumikkummi taaguu- malu it-lerisut peqqutigitigajuttarpaat siaq atorneqalernikuusoq tassaavoq it-qarnermut atasumik pilersaarutigineqar- digitalinngorsaanermik aallaveqartumik tartut pisariunerujussui peqqutigalugit aki- puiguttortunngorneq . Tamatuminnga suallaalertarnerat, pilersaarusianik inger­ ilisimasassarsiorneq ilisimatusanerlu Aamma ilisimasarssarsiornerup silar­ latsisussat misilittagakippallaartarnerat, tusagassiuutini takussaariairtunngilaq, suaa­ni annikitsuinnarmik sammineqartar- atuisussat ilinniarsimanngippallaartarnerat aammalu politikkikkut oqallinnerni pi­ put digitalinngorsaanerup malitsigisaanik il .il . Taamatulli patsisilersuinerit naam- moorullugu ilanngunneqartarani . sunniutaasinnaasut, tassami ilisimatusar- massorinanngillat aammalu piviusunut Ilisimasassarsiornermik ingerlataqar- luni ingerlanneqartut amerlanerit inuttut atussallugit qarsupippallaagajullutik . tut allat inuit atuagaannut tunngasunut atugarisaasunut ileqqorissaarnissamullu Ajornartorsiutimmi tassaagajuttarput, samminerusut tikkuarpaat digitalinik tunngasut inuiaqatigiinni ingerlasut it-qarnikkut aaqqiissutiginiarneqar- atuivallaarnerit inuit akuersaarinnissin- qulaajarmeqarniarneq ajormata . Taman- tartut pipallataavallaartarnerat, inuit naassuseqarnerannik killilersuilersartut na kingunerluutitut takuneqarsinnaavoq ingerlatsiviillu siammasissusii naatsor- inuillu matoqqanerulersittarlugit, allanik pineqartumut tunngassuteqartut qitiusu- suutigineqanngippallaartarneri taamallu peqateqarnissamut soqutiginnikkunnaar- mit aqunneqaraluttuinnarneranni . sumiginnarneqarpallaartarneri ilinniar­ tillugit aammalu avatiminnut attaveqar- simasatigut suliatigullu assigiinngis- nerannik innarlerneqartarlutik aammalu Tunulliunneqartarput inuttut suterpassuusinnaasartut peqqutigalugit . inuiaqatigiinnik isiginnittaatsiminnik ajornartorsiutaasut Digitalinngorsaanerup illuinnaasiortumik innarlerneqartarlutik . Ilisimatusarnermik 1970-ikkunni Europami tamarmi isorin- atorsinnaanera allaginartutut qerata- ingerlataqartut allat oqaatigivaat, atortut nippalaartumik siammasissumillu suutullu ittarpoq, tassami atuisuusup digitaliusut inuit pilersitsisinnaanermik IT-teknologi pillugu ilisimasassarsiorneq suleriaasianut, ilinniarsimasaanut, ile- piginnaaneqarnerannik minnerulersits- ingerlanneqarpoq, ilisimasassarsiorner- qqurissaarnissamut akisussaaffeqartutut isartut assigiiaaginnarnerusumik pissu-

Aurora 1 – 2017 53 DIGITALINNGORSAANEQ

Qarasaasiat atortakkagut ullutsinni ikkussuiffigineqarsinnaapput qaammaasaqalersillugit inuttullu nalilersuisinnaalersillugit allaallu aamma killeqaraluartumik inuup qarasaata namminersortumik isummersinnaaneratut sulisinnaalersillugit. Tassanilu ipput ulorianartut, tassa nunarsuarmi ajornartorsiutit pinngussammata killeqanngitsumik ieqqulersornermut politikkikkullu eqqarsarnernut ajornartorsiortitsilersinnaasumik. Vores computere kan i dag udstyres med både bevidsthed og human dømmekraft, som ikke blot kan udvide, men til en vis grad også erstatte menneskehjernens sociale og refleksive funktion. Heri ligger en fare, som vi som menneskesamfund må forholde os til, hvorved der opstår et globalt problem af uendelige etiske og politiske dimensioner, mener Preben Melander.

silersortitsilersarlutillu taamaammallu nalilersuiffigisinnaasagut . Digitalinngor- lugit periarfissatut angisuutut isigaagut periarfissanut allanut isiginnissinnaanerat saanerup nunarsuaq tamakkerlugu, inut- aamma inuiaqatigiinni ilusiliinissamut tatisarlugu . Uani pineqarput inunnut tut ajornartorsiutaanera sukumiisumik nukissatut, illuatungilerumallugit dita- attuumassuteqartut tassanilu ilisimane- malittaralugu alaatsinaattariaqalerparput, litut atugassiat illuinnaasiorpaluttumik qaratik aningaasaqarnikkut sunniutaasin- soorlu taamatut silaannaap allanngo- mattussisinnaasutut kisermaasisutullu naasut . riartornera, nunat allamiut sumiffinnut ingerlasutut . Eqqumiitsuliornerup inuit Ilisimasalli taaneqartutut ittut aamma allanut nunasisarnerat demokratiillu namminneq nassaarsiorlutik periarfis- politikkimut tunngasunik tusagassior­ siunissaanik pisartugut . sanik pilersitsisinnaatippai, tassanilu tartunit nipangiutiinnarneqarput . Toqqissisimannginneq aammalu erseq­- ajunngilaq teknologi siunertalinnik Innuttaasut akisussaassuseqartut ta- qissumik takunnissinnaannginneq, pilersitsiniarnerni suleqatigineqarpat, ki- marmik ileqqorissaarnissaq torersumillu akunnattuunganeq inissikkuminatsitsi- sianni killilersuttaanerunngitsumik, asuli pinissaq politikkikkullu akisussaaffiit nerlu isumaginninnermut politikkikkullu ingiortaanngitsutut imal . killeqanngitsu- tunngavigalugit atortorissaarutit digi- eqqummaarinnermi allanngortitsiniar­ mik sinnatuatitsisuunngitsumik . taliusut inuiaqatigiinni atorneqarnerat nerup ajornassusianut assinguvoq, Una allanneqarsimasoq saqqummer­ isummersorfigalugu tigusariaqarpaat . pineqarmata nunarsuaq tamakkerlugu sinneqarpoq erhvervsfilosofi.dk nr. 1 Isumaqarpugullu akisussaassuseqartu- ajornartorsiutaasut, ataasiakkaanut paasi- 2017-imi. Allanneqarsimavorlu qallu­naat mik ilisimatusarnermik suliaqartuusutut, uminaatsut aamma iserfigiuminaatsut nunaannut atatillugu qallunaatut atuar­ inuiaqatigiinni pissutsinik uparuaasin- taamaammallu suneqarsinnaanngitsutut tartunut. Naallu Kalaallit Nunaat Qallunaat naasuusugut innuttaaqataasutullu isigineqalersinnaasartut . Taamatullu Nunaattulli digitalinngorsagaatiginngik­ ullumikkumit annertunerujussuarmik susinnaannginnermik misigisimaneq ul- kaluartoq, atuagassiatut allagaasoq oqallinnissamik ujartuineq peqataaffigi­ lutsinni demokratiip iluani ajornartorsiutit eqqarsarnartuuvoq taamallu aamma sariaqaleripput, digitalimik atortut ajortu- annersarivaat . Kalaallit Nunaannut soqutiginaateqarluni. mik kalitarisinnaasaat paasiumallugit . Aamma tassani eqqumiitsuliornerpa- Atuagassianq Aurorami issuarneqarpoq Kingunerusussat, ullutsinni isigiin- laartumik oqaatsit pissaanerlu assersuu­ allattup saqqummiussisullu akuersinerisi­ narsinnaasagut takorluuinerinnakkullu siornermi paasinartuliornissamilu atussal- gut.

54 Aurora 1 – 2017 DIGITALISERING

Digitalisering – er vi i stand til at balancere mellem det gode og det onde? Denne artikel er skrevet af Preben Melander, som er professor emeritus ved Copenhagen Business School (CBS) og formand for SACRE, der er et åbent og tværgående netværk, der arbejder med at skabe nye relationer og samspil mellem kunstens udøvere, kulturlivets institutioner og forskningsmiljøer inden for kunst, kultur, humaniora og samfundsfag

Teknologi ændrer mennesker på godt og hvorved der opstår et globalt problem dannelse . ondt . Digitaliseringen er på mange måder af uendelige etiske og politiske dimen- Det sker blot som led i samfundets i gang med at forandre vores liv og vores sioner . politiske interti og almindelig tankeløs- syn på verden . Teknologi og ikke mindst hed . Dermed er de basale relationer i digitaliseringen ser vi som en afgørende Teknologi er ved at tage samfundet blevet sat på tal, uanset om vi ressource for fremtidens økonomiske magten i samfundet kan acceptere de åbenbare etiske, sociale vækst, velstand og velfærd . Heri ligger Her er ikke blot tale om en utopi, men om og politiske aspeker heraf . Teknologiens både noget godt og noget ondt . en igangværende ændring af den virke- magt udgør en kraft, som er sat uden for Teknologi kan på mange måder kan lighed, vi må forholde os til . Teknologien samfundets og demokratiets indflydelse . på mange måder gøre vores liv lettere, er blevet en magtfaktor i menneskesam- Technokritikerne og de humanistiske erstatte arbejdskraft og øge vores viden . fundet . Dette rejser en række grænse- idealer bliver simpelthen overdøvet og Men samtidig ændrer den vores tanke- overskridende etiske, æstetiske, sociale overhørt af teknokraternes fremtidsopti- sæt, normer, relationer, sprog, værdier og politiske aspekter, som vi i dag ikke er misme og jubelkor . og mulighedsrum på måder, vi ikke selv i stand til at fatte, forudse, overskue og kan overskue og styre . Der sker netop i forholde os til . Der er brug for ny erkendelse disse år en ubevidst og usynlig påvirk- Der er tale om så stærke politiske og af de sociale konsekvenser ning af vores måde at opleve og leve økonomiske kræfter, at vi som menneske- Det er derfor på sin plads at gøre rede med teknologi på . Den ændrer grund- samfund næppe heller får lov til at styre for og skabe debat om digitaliseringens læggende og successivt vores måde at og modificere udviklingen . Den sker bare ukendte sociale og politiske konsekven- fungere sammen på som mennesker . ud fra nødvendighedens lov, og fordi vi ser, som vi som samfundsansvarlige Tilmed opstår et tættere samspil mel- lader os begejstre og forføre af de utroli- medborgere bør forholde os til . Det er lem menneskets hjerne og de anvendte ge politiske fordele . Donald Trump vandt her vigtigt at gøre sig klart, at digitalise- teknologier, som påvirker vores identitet, præsidentvalget i USA . Fordi det lykkedes ringen i sig selv hverken er god eller ond . tænkemåde og udsyn . ham via de sociale medier at bringe sine Det afhænger helt af den måde, vi som umulige ideer ud til alle borgere, som mennesker anvender teknologien til at Teknologien er godt på vej til at følte sig som tabere i systemet, og som styre og manipulere vores menneske- og ændre mennesket som art og væsen derfor ukritisk købte hans politik uden at samfundsliv . Vores levevilkår bliver i dag ændret gen- tænke sig om . Det er her vigtigt at forstå den måde, nem alverdens teknologiske redskaber vi ofte ukritisk benytter teknologien til og regulativer, som skaber et sprogligt Vi er på vej mod et at styrke og ensrette samfundets sociale filter og en formaliseret barriere for men- digitaliseret diktatur funktioner og skabe begrænsninger for neskers samvær og nærhed . Teknologien De teknologiske fremskridt sker i disse menneskers udfoldelse, frihed, samvær er godt på vej til at ændre mennesket år med en sådan hast, at hverken poli- og lykke . Men ét er dog givet, nemlig at som art og væsen . Vores computere kan tikerne, medierne, samfundskritikerne, teknologien i alle sine forskellige former i dag udstyres med både bevidsthed og eksperterne eller vi medborgere er i ikke er neutral . Den kan dog i et vist human dømmekraft, som ikke blot kan stand til at fatte og forholde os til dens omfang styres af mennesker på deres udvide, men til en vis grad også erstatte konsekvenser . Der bliver kun i begrænset præmisser, selv om vi nok må erkende, at menneskehjernens sociale og refleksive omfang stillet spørgsmålstegn ved, om vi vi er på vej med et digitaliseret diktatur, funktion . Heri ligger en fare, som vi som skal have grænseoverskridende digitali- hvor digitaliseringen overtager styringen menneskesamfund må forholde os til, sering af samfundets værdier, samspil og mod menneskers vilje . Ifald det vil ske,

Aurora 1 – 2017 55 DIGITALISERING har vi som mennesker tabt vores identi- lover de store revolutioner, hvis de blot undervisning m .m . tet, værdighed og frihed . får magten . Her viser det sig hurtigt, at Forskningen er i høj gra domineret de ikke kan holde, hvad de lover . Men så af de overordnede økonomiske sam- Heri ligger en eksistentiel er det altid for sent at reagere . For tiden fundspotentialer og de afledte rationelle kynisme og dødsforagt kan ikke skrues tilbage . Igen ser vi store metoder og smarte teknologiske løsnin- For teknologi har ikke i sig selv en indbyg- lighedspunkter med 1930’erne, da de to- ger . De sociale, etiske og menneskelige get etisk og æstetisk forståelse, medmin- talitære stater med deres kyniske menne- problemer kommer i sidste række . dre den af mennesker bliver kodet med skesyn tog magten og førte verden mod det . Men det er nok svært, fordi etiske og afgrunden . Der fokuseres på hurtige æstetiske værdier ikke lader sig hverken økonomiske resultater måle eller sætte tal på . Værdier lader sig Der er brug for kritisk Dette til trods for at en lang række it-pro- nemlig ikke digitalisere . forskning og debat jekter – især i den offentlige sektor – har Der savnes i høj grad en markant, åben været fiaskoer og ikke levet op til hverken Mulighedsrummet er uendeligt og folkelig debat om digitaliseringens brugernes behov eller administratorernes og umuligt at få hold på sociale, menneskelige og politiske økonomiske forventninger . Det er tankevækkende at se, at fremti- konsekvenser . Denne debat bliver i dag Systemejerne og it-folk forklarer ofte år- dens teknologiske udvikling og digitali- fortrængt, dels fordi vi mangler viden og sagerne til de ofte kostbare negative ud- seringens uendelige mulighedsrum på forståelse for digitaliseringens ukendte fald af store it-projekter med teknologi- dramatisk vis vil ændre vores eksistens og konsekvenser, dels fordi videndannelsen ernes høje kompleksitet, projektledernes vores liv på måder, som vi i dag ikke har på feltet er splittet mellem enten optimi- manglende erfaringer, medarbejdernes fantasi til at forestille os . Det indebærer, at stiske teknokrater eller tvivlende huma- modstand mod forandring, brugernes vores samfund og dets organisationer vil nister . Vi har i Danmark en overvægt af utilstrækkelige uddannelse etc . Alle disse stå over for store uforudsigelige foran- teknologisk optimisme, hvor der kun tales forklaringer virker utilstrækkelige og for dringer, som vi næppe kan undgå eller om digitaliseringens samfundsøkonomi- simple i forhold til virkeligheden . forberede os på . ske fordele, uden at man forholder sig til Problemerne skyldes ofte, at de valgte Vi ser i dag, at mange teknokrater og de sociale ulemper . it-løsninger er hastværksarbejde, der ikke eksperter fortæller os, at vi som menne- Denne ensidighed præger mange af de tager højde for menneskers og organi- sker og organisationer blot må leve med, centrale beslutningstagere, for eksempel sationers naturlige mangfoldighed, og give efter for og underkaste os digitali- centraladministrationens digitaliserings- at virkelighedens forskellige fagkultu- seringens trusler og risici . Når de store folk . Tilsvarende mange optimister finder rer og arbejdsroller bliver underkendt . konsulenthuse i dag gør os klart, at vi må vi i i de politiske partier, hvor man ikke Digitaliseringens ensidige rationelle indstille os på, at det umulige og utæn- tager hensyn til befolkningens problemer funktionaliteter virker fremmedgørende kelige vil ske, har de imidlertid svært ved med at leve under de nye og ufærdige og ufleksible, fordi de ofte ligger fjernt at komme med en modstrategi . ”Disrupt digitaliseringsløsninger . fra brugernes arbejdspraksis, faglighed, (bryd op) eller dø”, som det så smukt Også i forskerverdenen ser vi et etiske ansvarlighed og menneskers na- hedder . begrænset fokus på digitaliseringens turlige behov for at kunne improvisere og Heri ligger en eksistentiel kynisme og konsekvenser, idet de fleste forsknings- tænke uden for rammerne . dødsforagt, som jo på mange måder også projekter ikke belyser de sociale og etiske præger retorikken i det politiske system . problemer ude i samfundet . Dette kan ses Digitaliseringens ukendte Lad os for enhver pris leve op til digita- som en af bivirkningerne af den tiltagen- langsigtede bivirkninger liseringens ensartede og uetiske men- de centrale styring på feltet . Vi har her alene kigget på de organisato- neskesyn, blot vi skaber vækst, velstand riske og praktiske problemer, som opstår, og velfærd . Dette er i dag et udbredt Der ses bort fra sociale og når mennesker skal arbejde og kommu- virkelighedssyn i vores samfund, som vir- menneskelige problemer nikere digitalt . Men det er også vigtigt at ker utroligt naivt, ufornuftigt og nærmest I 1970’erne blev der overalt i Europa pege på de skjulte etiske, sundhedsmæs- perverteret . Det minder os om fortællin- gennemført en kritisk såvel teoretisk som sige og sociale problemer, der opstår, gen og ’Titanic’ med det utrolige teknolo- empirisk forskning af den nye it-teknologi når digitaliseringssamfundets systematik giske vidunder af et kæmpe skib, der ikke og dens konsekvenser for arbejdsmiljø, tager over og tilsidesætter basale menne- kunne synke, men som alligevel gik ned trivsel, samarbejdsforhold og det lokale skehensyn og naturgivne livsvilkår . på sin første jomfrurejse . Den det var de demokrati . Denne type forskning er i dag Et af de store problemer er, at men- fattige emigranter på 3 . klasse, er måtte sjælden at finde . I dag er it-forskning pri- neskers sundhed, hjernefunktioner og betale med deres liv . Sådan bliver det mært rettet mod de nye muligheder for refleksionsevne i længden påvirkes af et også, når teknologien fjerner den sunde at nyttiggøre big data til effektivisering af intenst digitaliseret arbejdsmiljø . Tyske fornuft, og samfundet bryder sammen . arbejdsprocesser, at anvende robottek- neurologer har blandt andet påvist, at Men paradoksalt er det, at det er de so- nologi til velfærdsskabelse og sygdoms- børn, der allerede fra de første leveår ciale tabere, der vælger de politikere, som behandling, at udnytte digitale medier til bliver afhængig af digitale medier, har

56 Aurora 1 – 2017 Digitalinngortitsinerup nunarsuarmi, atukkatigut inuttullu ajornartorsiortitsinera eqeersimaarfigineqarluni malittarineqartariaqarpoq, nunarsuarmi silaannap allanngoriartorneranit ajornartorsiutinut, allat nunanut nussornerani unamminartut demokratiillu siunissaanik malittarinninnertulli annertussuseqartumik Preben Melander naqissusiivoq.

Digitaliseringens globale, sociale og menneskelige problemer bør have mindst lige så stor bevågenhed som dem, vi i dag tillægger klimaproblematikken, integrationsudfordringerne og demokratiets fremtid, understreger Preben Melander.

en stor tilbøjelighed til at blive demente delse af digitale medier . Vi mener som noget ved . Denne afmagt er vor tids stør- i løbet af deres levetid . Man taler i dag ansvarlige forskere, samfundskritikere og ste demokratiske problem . om digital demens . Det er en forskning, medborgere, at vi i langt højere grad end Også her ser vi store muligheder for at der kun i ringe grad omtales i medierne, i dag må understøtte og mobilisere en inddrage kunstens sprog og magt som il- og som ikke tages alvorligt i den politi- mere bevidst opsøgende debat og kritisk lustrator og øjenåbner og som samfunds- ske debat . bevidsthed om de konsekvenser, som skabende kraft, der kan skabe modvægt Andre forskere med sociologisk tilgang digitaliseringen medfører . til digitaliseringens ofte ensrettende peger på, at overdreven brug ag digitale Konsekvenser, som vi i dag kun kan og og systemiske klaustrofobi og diktatur . medier begrænser menneskers erken- tør gisne om i såvel vores faktuelle som Kunsten kan skabe nye kreative mulighe- delsesevne og udsyn og gør dem mere fiktive og virtuelle forestillingsrum . Digi- der for menneskers frie udfoldelse, gerne lukkede, asociale og i høj grad påvirker taliseringens globale, sociale og menne- med teknologien som konstruktiv kreativ dem deres omverdensrelationer og sam- skelige problemer bør have mindst lige medskaber, men ikke som rigid regulator, fundssyn . Andre forskere peger på, at de så stor bevågenhed som dem, vi i dag mekanisk medløber eller fanatisk fiktion . digitale medier gør mennesker mindre tillægger klimaproblematikken, integra- kreative og rutinebelastede og gør dem tionsudfordringerne og demokratiets Artiklen er publiceret i erhvervsfilosofi.dk derfor lukkede over for nye perspektiver fremtid . nr. 1 2017. Artiklen er skrevet i en dansk og potentialer . Der er her tale om sociale Usikkerheden og uforudsigeligheden sammenhæng og til danske læsere. Selv effekter med ukendte økonomiske kon- ligger på samme niveau, ligesom den om Grønland ikke er digitaliseret i sam­ sekvenser . sociale og politiske bevidsthed er svær me omfang som Danmark, er artiklens Også denne viden bliver fortrængt at mobilisere, fordi der er tale om store tankevækkende indhold også relevant i en af de politiske medier . Alle ansvarlige globale problemer, som den enkelte har grønlandsk sammenhæng. borgere må påtage sig et etisk, æstetisk svært ved at begribe og forholde sig til Artiklen gengives i Aurora med tilladelse og politisk ansvar for samfundets anven- og derfor føler, at dem kan man ikke gøre fra forfatteren og erhvervsfilosofi.dk.

Aurora 1 – 2017 57 CSR CSR

CSR Greenland Generalforsamling 2017 Kommuneqarfi k Sermersooq til erhvervslivet: hjælp os med at inspirere de unge til at tage en uddannelse!

Formand for CSR Greenland Brian Buus andre skoler . Jesper Madsen gav virksom- udvikle nye forretningsmodeller, der Pedersen indledte generalforsamlingen hederne et indblik i elevernes hverdag fremmer cirkulær økonomi og realiserer med bestyrelsens beretning og de ca . 25 – blandt andet, at mange elever ikke har det økonomiske potentiale, der ligger fremmødte blev ført gennem generalfor- viden om og adgang til erhvervslivet i heri . Arbejdet er i sin spæde opstart, og vi samlingen med godkendelse af regnskab, deres dagligdag . De unge vælger deres forventer at kunne præsentere initiativet budget osv . Tre bestyrelsesmedlemmer fremtid i relation til deres omgivende for CSR Greenlands medlemmer snart . var på valg og blev genvalgt . Derudover miljø, og det er derfor vigtigt, at skoler er det os en glæde at sige velkommen i og virksomheder arbejder sammen for Strategi: CSR Greenland 2020 bestyrelsen til direktør på Hotel Sisimiut at vise eleverne, hvordan en uddannelse – For et bæredygtigt Grønland Annette Lings . og et aktivt arbejdsliv kan hjælpe dem til Sekretariatsleder i CSR Greenland Lotte at vælge en fremtid og bryde et uheldigt Frank Kirkegaard præsenterede strate gien Efter Generalforsamlingen var der mønster . Jesper Madsen håber, at virk- ”CSR Greenland 2020 – For et bæredygtigt tre punkter på dagsordenen: somhederne vil tage imod invitationen Samfund” . Med udgangspunkt i nogle af til at deltage i besøg og undervisning, så de mest aktuelle lokale udfordringer og Uddannelse: Hjælp os med eleverne bliver i stand til at se et større med de 17 verdensmål som ramme, arbej- at inspirere de unge til at tage univers af uddannelsesmuligheder og, at der CSR Greenland, medlemsvirksomhe- en uddannelse uddannelse er vejen frem . der og samarbejdspartnere på at bidrage Skole- og dagtilbudschef i Kommu- til en bæredygtig i samfundet såvel som neqarfi k Sermersooq Jesper Madsen Miljø: Et Cirkulært Grønland i virksomhederne . Se hvordan på næste opfordrede virksomhederne til i højere Næstformand i CSR Greenland Martin Kvi- side, hvor du fi nder CSR Greenland 2020 – grad at blive samarbejdspartner med esgaard præsenterede det spirende initi- for et bæredygtigt Grønland . folkeskolen: Atuarfi k Tuiisaq i Paamiut ativ – ’Advisory Board for Grøn Omstilling deltager i CSR Greenlands skoleprojekt og Cirkulær Økonomi’ . I samarbejde med Årsrapport 2016 ’Virksomhederne ud i skolerne – skolerne en række topledere arbejder Kommu- Under generalforsamlingen kunne delta- ud i virksomhederne’, og blandt andet på neqarfi k Sermersooq og CSR Greenland gerne bladre i ”CSR Greenland Årsrapport baggrund af deres gode erfaringer ønsker på at udvikle et projekt, der skal bidrage 2016” – den kan downloades på vores Kommuneqarfi k Sermersooq på sigt at til, at vi opnår de politiske mål inden for hjemmeside eller rekvireres ved at skrive arbejde videre med projektet også på miljø, energi og klima . Projektet skal også til csr@csr .gl . 58 Aurora 1 – 2017 CSR Greenland-ip 2017-imi ataatsimeersuarnera Kommuneqarfi k Sermersooq inuussutissarsiortunut: Ikiortigut inuussuttut ilinniarumalersinniarnerini!

CSR Greenland-imi siulersuisuni siulit- titsinernut takusaanissamik qaaqqune- taasup Brian Buus Pedersen-ip ataat- qarnertik tikilluaqqulluartarumaaraat, simeersuarneq aallartippaa siulersusut atuartut periarfi ssat siammasissusiat nalunaarutaat saqqummiullugu, kingor- takusinnaalerniassammassuk paasillugu nalu ataatsimeersarnermi peqataasut ilinniarneq tassaammat siunissamut 25-it missinginik amerlassuseqartut aqqutissaq eqqortoq . ingerlaqqipput ukiumut naatsorsuutit, mis- singersuutit il .il . akueralugit . Siulersuisuni Avatangiisit: Kalaallit Nunaat ilaasortat pingasut qinigassaasut tamarmik atuilluarfi usoq qinigaapput . Kiisalu siulersuisuni nutaar- CSR Greenland-imi siulersuisuni siulittaa- tatut tikilluaqqusinnaalerparput Hotel sup tullia ilisarititsvoq suliniummik inerik- Sisimiut-ni pisortaasoq Annette Lings . kiartortumik taasamik: ’Advisory Board for Grøn Omstilling og Cirkulær Økonomi’ . Ataatsimeersuarnerup kingorna Tassani suliff eqarfi nni pisortat arlaqartut oqaluuserisassat pingasuupput: Kommuneqarfi k Sermersooq aamma CSR Ilinniagaqarneq: Ikiortigut inuussuttut Greenland suleqatigalugit pilersaarutinik ilinniarumalersinniarnerini! Kommune- inerisaapput, politikkikkut avatangiisi- qarfi k Sermersuumi atuarfeqarnermut nut, nukissaqarnermut silaannarmullu ulluinnarnilu neqeroorutaasunut pisortaq atatillugu aaliangiiniarnernut isumassanik Jesper Madsen suliff eqarfi nnik kaammat- aallerfi usinnaasunik . tuivoq atuarfeqarfi mmik suleqatiginnin- Pilersaarummi aamma ingerlatseriaat- neqqullugit: Paamiunimi atuarfi k Tuiusaq sit nutaat pilersinniarneqarput, tassani CSR Greenland-ip atuarfi it tungaannut atuilluarnikkut aningaasaqarnikkut suliniutaani – ”suliff eqarfi it atuarfi nnut siuarsaasinnaaneq ilaatigut pilersin- – artuarfi it suliff eqarfi nnut” – taasami niarneqarluni . Suliniut aatsaat ingerlan- suleqataavoq, taamatullu peqataanermi niarneqaleruttorpoq neriuutigaarpullu misilittakkat pitsaasut tunngavigalugit suliniut CSR Greenlandip ilaasortarisaanut Kommuneqarfi k Sermersooq piffi ssami ungasissorsuunngitsukkut ilisaritissin- aggersumi atuarfi nnut allanut suleqati- naajumaarlugu . giinnermik taamatatumik siammaassinia-

rusuppoq . Jesper Madsenillu suliff eqarfi it Periusissiorneq: CSR Greenland CSR atuartut ulluinnarni inuunerannik nas- 2020 – Kalaallit Nunaat suiaappai – ilaatigullu taallugu atuartut piujuaannartitsiviusoq ilai ulluinnarminni inussutissarsiornermut CSR Greenlandip allattoqarfi ani pisortap tunngasunik ilisimaqarpiaratillu iserfi s- Lotte Frank Kirkegaard-ip ilisaritippaa ni takujuk, tassanimi CSR Greenland 2020 saqartuunngimmata . Taamaattumillu periusissiaq ”CSR Greenland 2020 – For – for et bæredygtigt Grønland pillugu atuartut ingerlaqqerusuttut toqqaasarput et bæredygtigt Samfund” . Najugarisa- nassuiaataasut atuarsinnaagakkit . avatangiisimi tusarliullugillu isummer- mi unamminartut nutaanerpaat ilaat suutaat tunngavigalugit, taamaattumillu aallaavigalugit aammalu nunarsuaq 2016 pillugu ukiumut nalunaarut pingaartuulluni atuarfi it suliff eqarfi illu tamakkerlugu anguniagaasut 17-iusut Ataatsimeersuarnerup ingerlanerani suleqatigiinnissaat atuartut takutikkumal- sinaakkutaralugit, CSR Greenlandilu, peqataasut alakkarteriffi gisinnaavaat lugit, ilinniarnerup sulinerullu siunissaan- peqatigisat allallu suleqatigisat ilagalu- ”CSR Greenlandip ukiumut 2016-imut nut atasumik qanoq immiissisinnaamma- git piujuaannartitsineq tunngavigalugu nalunaarusiaa” – taannali aamma aane- ta ilaatigut ingerlanerliulersinnaanermit inuiqatigiit suliff eqarfi illu ingerlanisaat qarsinnaavoq uagut nittartagarput qimagutsitsissutaasinnaasumik . Jesper peqataaffi giniarpaa . Qanoq tamanna aqqutigalugu imaluunniit csr@csr .gl – Madsen neriuppoq, suliff eqarfi it atuar- inger lanniarneqartoq quppernerup tullia- imut allalluni saaffi ginnissuteqarluni . Aurora 1 – 2017 59 “CSR GREENLAND 2020 - FOR ET BÆREDYGTIGT GRØNLAND”

FN´s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling (SDG’er) er en overordnet ramme for CSR Greenlands strategi. Vi prioriterer fire strategiske fokusområder med afgøren- de betydning for det grønlandske samfunds udvikling:

Uddannelse, sundhed, miljø og ansvarlige indkøb

Fokusområde Udviklingsmål

CSR Greenland skal medvirke til, at Uddannelse mange flere unge tager en uddannelse

CSR Greenland skal bidrage Sundhed til at hæve folkesundheden

CSR Greenland skal arbejde for et Miljø renere miljø

Ansvarlige CSR Greenland skal arbejde for øget indkøb økonomisk aktivitet og beskæftigelse

Vi tror på, at vejen til udvikling går gennem samarbejde og partnerskaber og, at vi sammen kan opnå langt mere end summen af vores enkeltindsatser

60 Aurora 1 – 2017 “CSR GREENLAND 2020 - INUIAQATIGIIT PIUJUAANNARTITSINERMIK INGERLATSISUT PILLUGIT

FN-ip nunarsuaq tamakkerlugu piujuaannartitsineq tunngavigalugu ineriartornissamik angu- niagai 17-it tassaapput CSR Greenland-ip periuseriniagaani pingaarnertut aallaavigineqar- tut. Sammiviit sisamaasut CSR Greenland-ip ingerlanniagaani qitiutikkumavagut inuiaqatigiit kalaallit ineriartornissaannut pingaaruteqarluinnartuusut:

Ilinniartitaneq, Peqqinnissaq, Avatangiisit aammalu akisussaassuseqartumik pisiniartarneq.

Qitiutillugit Ineriartornermi siunnerfiit suliniarfiginiakkat

CSR Greenland inuussuttut amerlanerit Ilinniartitaaneq ilinniagaqalertinnissaat angujumallugu sulinermi peqataarusuppoq

Peqqinnissaq CSR Greenland peqqinnissamik qaffassaaqataajumavoq

CSR Greenland pinngortitamik minguin- Avatangiisit nerusumik pilersitseqataajumavoq

Akisussaas- CSR Greenland suliniarpoq suseqartumik aningaasaqarnermut suliassaqartitsiner- pisiniartarneq mullu qaffassaataasumik

Uagut upperivarput ineriartornissamut aqqut suleqatigiinneq ataatsimooqateqarnerlu aqqutigalugit ingerlassasoq, aammalu ataatsimoornikkut kisimiinnermit annertunerujussuarmik angusaqarsinnaasugut

Aurora 1 – 2017 61 NYHEDER

Suliaqartitsisunngorniarluni ilinniartitsinermut 1,3 million koruuninik illikartitsisoqarpoq tunngaviusumik atuarfinni, ilinniartoqarfinni ilinniaqqinnernerlu ingerlatsinerni atugassanik. Taamatut sulinermi inuussuttut piareersarneqassapput suliffimmi allanngorartumi inooqataasinnaanissamut.

Der er afsat 1,3 millioner kroner til at implementere entreprenørskab i både folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Det skal ruste de unge til et arbejdsmarked i forandring.

Iværksætteri og innovation på skoleskemaet Ny stor indsats: Grønlandske unge skal uddannes i entreprenørskab og iværksætteri. Grønlands Erhverv bakker op

Nye arbejdspladser, spændende virksom- samtidig med at vi udbygger iværksæt- heder og vækst . Det er ønskescenarier for terkulturen som en del af vores undervis- FAKTA ethvert land, men et realistisk fremtids- ningssystem, siger naalakkersuisoq for I 2017 er der afsat 1,3 millioner scenarie for Grønland takket være en ny uddannelse Doris Jakobsen . kroner til at etablere en afdeling ambitiøs indsats, der skal udbrede inno- I Grønlands Erhverv siger direktør Brian under Fonden for Entreprenørskab vation, entreprenørskab og iværksætteri Buus Pedersen, at Fonden for Entre- i Grønland. dette beløb forventes at til grønlandske unge . prenørskab har taget et godt initiativ . blive suppleret af midler fra private Selvstyret har etableret et samarbejde – Det er glædeligt, at selvstyret støtter virksomheder og organisationer, med Fonden for Entreprenørskab og det . Vi har et meget stort behov for at som kan indgå samarbejde med FFE har afsat 1,3 mio . kroner af til at fremme udvikle nye erhvervsområder og skabe Grønland. entreprenørskab i skoler og uddannelser, nye virksomheder og arbejdspladser, og Entreprenørskabsundervisning efteruddanne lærere og støtte unge i derfor bakker GE op om undervisning lærer unge at tænke innovativt, se opstart af virksomhed . i entreprenørskab i uddannelserne . Vi muligheder og omsætte ideer til – Det er vigtigt, at vores uddannelser tror, at fondens initiativ kan stimulere handling. Forskning viser, at entre- får øget fokus på entreprenørskab og ny erhvervsudvikling, siger Brian Buus prenørskabsundervisning er med til innovation . Jeg er overbevist om, at det Pedersen . at fremme iværksætterlysten blandt vil gøre undervisning mere spændende unge, og samtidig bliver de mere og tilgængelig for mange af vores unge . glade for at gå i skole. Vi kan dermed sikre, at flere lærer mere, Kilde: Fonden for Entreprenørskab

62 Aurora 1 – 2017 NUTAARSIASSAT

Ilinniagassanik aallartitsinerit nutaaliornerillu ilaatillugit Suliniut angisooq nutaaq: Kalaallit inuusuttut ilinniartitsinneqalissapput suliaqartitsisussatut nutaanillu aallartitsisussatut. Sulisitsisut Peqatigiiffiat isummersuutinut isumaqataavoq

Suliffiit nutaat, suliffeqarfiit soqutiginar- – Pingaartuuvoq ilinniartitsinitsinni niutissamik pitsasumik aallartitsisimasoq . tut ineriartornerlu . Nunat suulluunniit annertunerusumik siunnerfiginiassallugit – Nuannerporlu Namminersorlutik qulequttat taamaattut kajungerivaat, suliaqartitsisutut nutaaliortutullu inger- Oqartussat tapersersuimmata . Pisariaqar- tamatumanilu Kalaallit Nunaat suliniut lasinnaanissat . Isumaqarluinnarpunga tittorujussuuarpummi inuussutissarsiu­ soqutiginavissoq tunngavigalugu ilumut taamak iliornikkut ilinniartitsineq soquti- tinik nutaanik pilersitsinissaq taamallu pilersinnaaneranut qaninnerulerpoq . ginarnerusunngortinneqarsinnaasoq aamma suliffissanik nutaanik, taamaat- Tassani siunertaavoq kalaallit inuusut- inuusuttatsinnullu angujuminarneruler- tumillu GE pineqartuni tapersersuivoq . tut nutaaliornermik, suliaqartitsinermik sinnaasoq . Taamallu iliornikkut isuman- Isumaqarpugut aningaasaateqarfiup aallartitsinermillu soqutiginninnerulersin- naassavarput, amerlanerit annertune- aallartitsinera inussutissarsiornerup uum- niarnissaat . rusumik ilinniagaqalersinnaanissaat, marissarneranut annertusaataassasoq, Namminersorlutik Oqartussat suleqa­ saniatigullu ilinniartitsinermik ingerlat- Brian Buus Pedersen oqarpoq . siussimavaat Fonden for Entreprenørskab, sinitta iluani aamma annertusassallugu siunnerfiusunullu atuarfinni ilinniar- aallartitsinissamut soqutiginnilersitsisin- Saqqummiussanik aallerfik: toqarfinnilu ingerlatsinissanut 1,3 million naaneq . Taamatut oqarpoq ilinniartitaa­ Fonden for Entreprenørskab koruunit immikkoortinneqarsimapput, nermut naalakkersuisoq Doris Jakobsen . aamma ilinniartitsisussanut inuusuttullu Sulisitsisut Peqatigiiffianni (GE-mi) suliffeqarfinnik aallartitserusuttut ikorfar- pisortaq Brian Buus Pedersen oqarpoq, tornissaannut atorneqarsinnaasussat . tassani Fonden for Entreprenørskab suli-

ILISIMASANIT TIGULAAKKAT

2017-imi Kalaallit Nunaanni Suliaqar- titinissamut Aningaasaateqarfiup (FFE) ataani ingerlasussamik aallar- titsinissamut 1,3 millionj koruunit illikartinneqarsimapput. Naatsor- suutigineqarporlu aningaasat taakku privatit suliffeqarfiutaannit sulinia­ qatigiiffiinillu ilajumaneqarumaar- tut, nunatsinni FFE suleqatigalugu atorneqartussanik. Suliaqartitsisunngorniarnermik ilinniartitsineq aqqutigalugu inuus- sutut nutaaliornissamik eqqarsar- Ukioq manna aallartereersussamik nermik ilinniartinneqassapput, suliaqartitsisunngornissamut atatillugu periarfissanik takunnissinnaalerlutik ilinniartitsisussat ilinniaqqinnissamut timitaliisinnaanngorsarneqarlutillu.­ ammaassivigineqassapput. Saniatigullu ilinniartunut suliaqartitsinermik Ilisimatusarluni suliat takutippaat ingerlatserusuttunut aningaasaliissutinik suliaqartitsitsisunngorniartunik taarsersugassaangitsunik ilinniartitsinikkut inuusutut akornan- angisuujunngikkaluartunik ni aallartitserusunneq kajumissar- tunineqarsinnaalissapput. neqartartoq, aammalu atuarnermik Allerede i år åbnes en ny efteruddannelse i soqutiginninnerulerneq pilersinne- entreprenørskab særligt målrettet lærerne. qartartoq. Og der vil blive uddelt mikrolegater til studerende med iværksætterambitioner. Aurora 1 – 2017 63 NUTAARSIASSAT

Allanit allaaneruneq ajunngilaq Inuit autistiusut qaqutiguunngitsoq sulinissamut piginnaaneqarluartuullutillu tamatiguussuteqartarput – aperiinnarsiummi Novo Nordisk. Autisterpassuit pisortanit ikiorneqarlutik inuusarput, naak suliffittaarusussinnaasaraluarlutik

Inuit autistiusut suliffiusumi annertuumik pisariusinnaasuullutik . Allat suliassat ilin- Sukumiisumik misissuinikkut iluatsin- tunniussassaqartarput . Autisme pillugu niarsimasaminnut naapertuuttut aamma neqarsimapput paasissallugit suliffeqarfiit ataatsimeersuarnermi, Nuummi Hotel suliarisarpaat . sunik atorfinnik inuttalersuisimaneri . Hans Egedemi ingerlanneqartumi taman- Kisiannili tassa inuit autisterut amer- Tassami pingaartuuvoq suliffeqar- na arlaleriarluni erseqqissarneqartarpoq . lanerit suliffeqarneq ajorput . Danmar- fimmi sulisoriniakkap eqqorluinnar- Sulisorisat autistiusut allatut iminnut kimimi inuit autistit quliugaangata tumut inissinneqarnissaa aammalu aqupput, tamannalu peqqutigalugu ataaseq taamaallaat sulisorineqartarpoq, suleqatigiilluarnissamut illuatungeriit nunarsuaq allatut isigisarpaat aaqqiis- naak amerlanerpaat suliffittaarusutta- piareersimanissaat . Inissiisimanerit sutissarsiornernilu allatut aaqqiissutis- raluartut . Taamaattut peqqutigalugit iluatsilluarsimatillugit, taava ammapput sarsiortarlutik, ingerlatsivimmi pisortaq inuit autisitiu­sut taarsiornermik allatullu piujuaannalersussamik peqataalersitsine- Mehdi Owilai, Det Nationale Autisme­ eqqarsaartaat­simikkut tatineqartutut rit taamallu ataavartussamik atorfinitsits- in­stitutimeersoq ataatsimeersuarnermi misigisimalersarput . isinnaanerit . saqqummiussinermini oqarpoq . Assersuutissaqqissuuvoq nakorsaatinik Autismemut atatillugu ilisarnaatitut Peqataatitsineq tunisassiorfissuaq Novo Nordisk, tassani- isigineqartut, atorlugit sulisut autistiusut piujuaannartunngorsinnaasoq mi ”Project Opportunity” ukiut pingajus- aaqqiissutissarsiullaqqissuupput, miki- Kalaallit Nunaanni kisitsiseqartinngilarput saartumik ingerlanniarneqalerpoq, sisualussuullaqqissuullutiki, kukkuner- suliffeqarfiit ilai atorfeqartitami akornanni maannamullu sulisut autsitsiusut arfi- siuillaqqissuullutik, eqqoqqissaartumik autistinik atorfeqartitaqarnersut . Dan- neq-pingasut atorfinitsinneqarsimapput . qatsussiuilluni aaqqinniagassanik sulias- markimilu suliniut ”Project Opportunity” – Tassani ippoq ilusinik takunnillaqqin- saqartillugu . Pineqartut ilaasa suliassat periarfissanik ammaassiortorsimavoq . neq, pitsaassutsinik nakkutilliisinnaas- assigiaarnerusumik uteqqiasumik inger- Sulisuulersut allaffissornermik suliaqar- suseq aammalu tunaartaqarluartumik lasut kajungerinerusarpaat – tamakkulu finni pitsaalluinnartumik suleqataapput, sulineq . Atorfillillu autistitut naqis- suliariuminartuusinnaapput aammali ilaat laboratoriani ilaallu IT-leriffinni . suserneqarnikut sulinermi sammiviit

Nakorsaasiorfissuaq Novo Nordisk ukiut pingajussaat ”Project Opportunity”-mi peqataavoq. Maannamullu inuit autistiusut 8-at atorfinitsinneqarsimapput.

Medicinalgiganten Novo Nordisk har netop taget hul på tredje runde af ”Project Opportunity”. Indtil videre er otte medarbejdere blevet fastansat.

64 Aurora 1 – 2017 ILISIMASANIT TIGULAAKKAT:

Det Nationale Autismeinstitut tas- saavoq ingerlatsivik Landsforeningen Autismemit pigineqartoq. Nuna tamakkkerlugu peqatigiiffi k suleqati- galugu suliassarpaalussuit ingerlan- neqartarput sullillugit nuna tamak- kerlugu peqatigiiffi up ilaasortarisai. Ingerlatsivik immikkut piginnaane - qarfeqarpoq, autistertut suliffi t taar- sinnaanerinik ilinniarsinnaanerinillu ikiornissaannut. Saniatigullu ingerlat- sivimmit siunnersuisarnerit ilinniartit- LEIFFJOSEFSEN sisarnerillu ingerlanneqartarput. Sander Høy timmisartunik suluusalinnik qulimiguulinnillu nuannarisaqarluartuuvoq hangarimilu Autismemik nappaateqartut ikior- sulinini nuannarisaqaa inuunerminullu immersuutigilluartarlugu, tassanimi imminiusinnaavoq niarnerini attaveqarfi gineqartarput akuersaarneqarlunilu. ilinniagaqarsimasut isumasioqatigalu- Sander Høy har stor kærlighed til fl y og helikoptere, og arbejdet i hangaren fylder ham med glæde git, ikorfartorlugit siunnersorlugillu. og giver ham livskvalitet, for her kan han være sig selv og han bliver anerkendt. Aamma inuinnaat pineqartunullu qanigisaasut ajornartorsiutinik suku- ilaanni allanit pikkorinnerupput . Aper- fi mmi sulisarpoq . Nukappiaqqammi miinerusumik paasisaqarumasut ikior- suisarput, uagut ”nalinginnaanerusut” timmisartut suluusallit qulimiguuliillu nu- neqartarput, autismemik nappaate- isigisinnaasartakkagut pillugit, taamallu annarisorujussuuai, hangarimilu sulinini qartup tungaannit isiginnittaatsit suliff eqarfi up iluani inuttut attaveqaqati- nuannaarutigisaqaa inuunerminilu anner- aallaavigalugit. Kiisalu ingerlatsivim- giinnerup iluani immikkut ittunik im- tuumik immersuutigalugu, tassanimi mit ingerlanneqartut pingaaruteqar- mersuisarlutik . Taamallu suliat pitsaasut imminiusinnaavoq akuersaarneqarluni . tut arlaqartut akuliusimaffi galugit kukkunertaqanngitsullu takusinnaaler- Isumaginninnermut, ilaqutaariissutsi- peqataaffi gineqarput. sarpagut . Inuimmi taaneqartutut ittut mut ilaqutariinnut naligiissutsimut inatsi- Det Nationale Autismeinstitut toqqissillutik inuussaasertik atuleraangas- sillu atuutsinnissaannut Naalakkersuisoq pilersinneqarpoq ukioq 2010, suk immikkut ittumik ataqatigiinneq Sara Olsvig, Nuummi ataatsimeersuar- ullumikkullu qitiusumik sulias- pinngortarpoq . Tamannalu suliffi mmik nermi taaneqartumi peqataavoq . Tassa- saqartitsiniarnermi ingerlataqar- pitsaasumik pilersitsisarpoq . Tassami sulif- nilu oqarpoq, innarluutilinnut nunarput tumik atimini ingerlatsiveqarpoq, fi mmi siammasissuseq assigiinngissutsillu tamakkerlugu qitiusumik ingerlatsivissaq, inuusuttunut immikkut aaqqis- pitsaanerusumik suliff eqalersitsisarput, ukiamut Sisimiuni ammarneqartussaasoq, suussaasumik ilinniartitsinernik arnaq ingerlanneqartumi tunuliaqutaa- autisme pillugu nunatsinni ilisimasaqar- ingerlataqarluni STU-tilbud-itut suusoq, Liselotte Hyveled oqarpoq . nerulernissamut pilersitseqataasussaaju- taaneqartartunik, ineriartortitsiner- maartoq . Qitiusumik ingerlatsivik aamma mut immikkoortortaqarfeqartumik, Sander timmisartullu autistertunut suliff eqarfi nnullu taane- piginnaaninngorsaanermik qitiu- Novo Nordisk-imi pisutut annertugin- qartutut ittunik atorfi nitsitserusuttunut sumik ingerlatsiveqarluni aammalu ngikkaluartumik Sander Høy nuna ta - siunnersuisarfi ttut ingerlasussaavoq . siunnersuisartoqarfeqarluni. makkerlugu maluginiarneqarpoq, autis- Sulisitsisut Peqatigiiffi anni allattoqar- merneq pillugu Nuummi ataatsimeer- fi mmi pisortaq Karsten Lyberth-Klausen Landsforeningen Autisme naalagaaf- suartoqarmat, mittarfi mmi Air Green- oqarpoq suliniaqatigiiffi k suleqataaniar- feqatigiiffi up tamarmiusup iluani landip hangar-iata eqqaani Prinsesse toq ujartorlugit suliff eqarfi it autisitertunik suliniuteqartuuvoq. Kalaallit Nu- Marie-mit orninneqarami . Sander-imi sulisoqalerumasinnaasut . naanni suliniaqatigiiffi up immikkoor- pingasunik ukioqarluni autist-ilersimasoq tortaqarfi ani siulittaasuuvoq Karsten ilisimatinneqarpoq, maannali sapaatip Høy, Sander Høy-ip ataataa. akunneranut akunneq ataaseq mittar- Erik Holmsgaard

Aurora 1 – 2017 65 NYHEDER

Det er OK at være anderledes Autistiske mennesker har ofte et stort arbejdsmæssigt potentiale med mange ressourcer og potentiale – spørg bare Novo Nordisk. Men mange autister er på offentlig forsørgelse, selv om de brændende ønsker sig et job

Mennesker med autisme har meget at bi- mæssige baggrund . det lykkedes at identificere både virk- drage med på arbejdsmarkedet . Det blev Men de fleste mennesker med autisme somheder og job . Det handler om at fremhævet flere gange under den store er ikke i beskæftigelse . I Danmark er ni matche medarbejderen til det rette job konference om autisme, som fandt sted i ud af 10 mennesker med autisme sat i virksomheden samt at klæde begge på marts på Hotel Hans Egede i Nuuk . uden for, selv om de fleste brændende til samarbejdet . Hvis disse ting går op i Autistiske medarbejdere har et ander- ønsker sig et job . Det betyder, at disse en højere enhed, er grundlaget skabt for ledes ”styresystem”, som betyder, at de mennesker har større risiko for at udvikle bæredygtig inklusion og varig ansættelse . ser verden anderledes og bidrager med depression eller andre psykiske lidelser . Et godt eksempel er medicinalgigan- anderledes løsninger forklarede institut- ten Novo Nordisk, som netop har taget leder Mehdi Owliaie, Det Nationale Autis- Bæredygtig inklusion hul på tredje runde af ”Project Opportu- meinstitut, i et indlæg på konferencen . I Grønland har vi ingen tal, der fortæller, nity” . Indtil videre er otte medarbejdere De træk, der forbindes med autisme, om nogle virksomheder har autistiske blevet fastansat . gør autistiske medarbejdere særligt kom- mennesker blandt deres ansatte . Men – Det er særligt evnen til at se mønstre, petente til at løse opgaver, der kræver i Danmark har det såkaldte ”Project kontrollere kvalitet og holde fokus . De an- fokus på detaljer, fejlfinding, præcision Opportunity” åbnet døre . Medarbejderne satte med autismediagnoserne er på nog- eller vedholdenhed . Nogle trives med i projektet klarer sig særdeles godt i admi- le punkter bedre end andre medarbej- ensartede arbejdsopgaver – både enkle nistrative stillinger, som medarbejdere i dere . De stiller spørgsmål til ting, som vi og avancerede . Andre varetager arbejds- laboratorier og på IT-området . andre tager for givet, og er med til at give opgaver svarende til deres uddannelses- Gennem en omfattende research er en arbejdsplads noget særligt socialt . Vi 66 Aurora 1 – 2017 FAKTA

Det Nationale Autismeinstitut er en socialøkonomisk virksomhed, som er ejet af Landsforeningen Autisme. Sammen med Landsforeningen ud- møntes en lang række af de opgaver, som Landsforeningen varetager for sine medlemmer. Instituttet har særlig ekspertise, når det gælder initiativer og indsatser, der er med til at fremme beskæftigel- ses- og uddannelsesmulighederne for mennesker med autisme. Derud- over har instituttet en række ydelser i form af rådgivning og undervisning. Dels til fagpersoner, der har brug for sparring, supplerende ekspertise og rådgivning i forhold til at give bor- gere med autisme den rette hjælp. Dels til borgere og pårørende, der har brug for at få en bedre forståelse får godt arbejde og færre fejl . Der er et og han bliver anerkendt . af de problemstillinger, der kende- særligt socialt sammenhold, når de fi nder Naalakkersuisoq for sociale anliggen- tegner hverdagen med en diagnose ud af at være sig selv . Det giver et godt der, familie, ligestilling og justitsvæsen inden for autismespektret. Desuden miljø . Rummelighed med fl ere forskellige Sara Olsvig, deltog engageret i konferen- har instituttet fl ere betydningsfulde typer giver et bedre arbejdsmiljø, siger cen i Nuuk . Hun oplyser, at det lands- indsatser gennem de projekter, som kvinden bag projektet, Liselotte Hyveled . dækkende handicapcenter, som åbner i det er en aktiv del af. Sisimiut til efteråret, vil bidrage til større Det Nationale Autismeinstitut blev Sander og fl yvemaskinerne viden i samfundet om autisme . Centeret etableret i 2010 og rummer i dag et I noget mindre skala end eksemplerne fra skal desuden servicere både mennesker beskæftigelsescenter, et STU-tilbud Novo Nordisk blev Sander Høy lands- med autisme og de virksomheder, som (særlig tilrettelagt ungdomsuddan- kendt, da han i forbindelse med autisme- viser interesse for at ansætte mennesker nelse, red.), en udviklingsafdeling, konferencen fi k besøg af Prinsesse Marie med autisme . et kompetencecenter og en rådgiv- i Air Greenland’s hangar ved lufthavnen i I Grønlands Erhverv siger sekretariats- ningsenhed. Nuuk . Her arbejder Sander, som fi k diag- chef Karsten Lyberth-Klausen, at organisa- nosen autist som treårig, cirka en time tionen vil gå ind i arbejdet med at identifi - Landsforeningen Autisme dækker om ugen . Drengen har stor kærlighed til cere virksomheder, som kan have interesse hele rigsfællesskabet. Formand for fl y og helikoptere, og arbejdet i hanga- i at ansætte mennesker med autisme . landsforeningens Kreds Grønland er ren fylder ham med glæde og giver ham Karsten Høy, som er far til Sander Høj. livskvalitet, for her kan han være sig selv Erik Holmsgaard Aurora 1 – 2017 67 NYHEDER

Grønlandske akademikere dropper Grønland Mange unge rejser til Danmark for at uddanne sig, men ofte kommer de ikke tilbage til Grønland. Eller de uddanner sig i Nuuk og rejser til udlandet for at finde arbejde. Det viser et forskningsprojekt fra Aalborg Universitet, som nu følges op af et forskningsprojekt, som GE er partner i

Grønland har svært ved at rekruttere og by Charlottetown, hvor bystyret har op- erfaring . Det problem bliver nu afdækket fastholde akademisk arbejdskraft . Det rettet et særligt kontor, der udelukkende i et nyt tre-årigt forskningsprojekt . konkluderer den tyske ph .d-studerende arbejder med rekruttering og fastholdel- Verena Huppert skal undersøge kon- Verena Huppert i et forskningsprojekt ved se – og det kunne man måske lære af her sekvenserne ved kompetencegabet, og Arctic Studies på Aalborg Universitet . i landet, mener hun . forskningsprojektet skal desuden forsøge De unge rejser fra Grønland for at Derimod har økonomiske gulerødder at identificere løsninger, som kan reduce- uddanne sig i Danmark eller andre ikke den store effekt, vurderer Huppert . re problemet . steder, og ofte kommer de ikke tilbage . Hun henviser til, at selv om Selvstyret Ph .d-projektet er et samarbejde mellem Eller de uddanner sig på universitetet i hjælper med tilbagebetaling af studielån, Verena Huppert, Aalborg Universitet, Ar- Nuuk, men rejser til udlandet for at finde så hjælper det ikke alverden . ctic Consensus, Kommuneqarfik Sermer- arbejde . sooq og Grønlands Erhverv . Verena Huppert anfører ifølge magasi- Forskning i samarbejde med GE net AAU Matchmaker, at de unge akade- For virksomhederne er det et stort pro- mikere ikke finder tilfredsstillende karri- blem, når de ikke kan finde den nødven- eremuligheder, arbejdspresset er stort, dige arbejdskraft, fordi der mangler folk ansvaret er tyngende, arbejdsmiljøet er med den rigtige uddannelse eller dårligt . Og strukturelle problemer som boligmangel og mangel på børnepasning får også mange lokale akademikere til at fravælge Grønland .

Økonomisk gulerod virker ikke I specialet sammenligner Verena Huppert Nuuk med den canadiske

Inuusuttorpassuit Kalaallit Nunaanni periarfissarisinnaasatik naammaginartinngilaat, sulerulunnassangatillugit, akisussaaffeqarpallaassangatillugit aammalu suliffittut naammaginartumik ”silannaqassasorinagit”. Saniatigullu amigaatitut ajornartorsiutaapput inissaaleqineq meeqanillu ullukkut inissiiviusinnaasut.

Mange unge akademikere finder ikke tilfredsstillende karrieremuligheder i Grønland, hvor arbejdspresset er stort, ansvaret tyngende og arbejdsmiljøet dårligt. Og så er det svært at finde bolig og børnepasning.

68 Aurora 1 – 2017 NUTAARSIASSAT

Inuusutut ilai Danmarkiliartarput qaffasissumik ilinniariartorlutik, kisiannili ilarpassui nunatsinnut uteqqinneq ajorput. Allat Nuummi Ilisimatusarfimmi ilinniakkaminnik naammassinneriarlutik nunanut allanut suliffissarsiorlutik aallartarput, Verena Huppert oqarpoq.

Nogle unge rejser til Danmark for at tage en akademisk uddannelse, men kommer ikke hjem til Grønland igen. Andre unge bliver uddannet på universitetet i Nuuk, men rejser til udlandet for at finde arbejde, siger Verena Huppert. PRIVAT

Kalaallit ilinniarluarsimasut Kalaallit Nunaat tunulliutiinnarpaat Kalaallit inuusuttorpassut Danmarkimut ilinniariartortarput, naammassigaanngamilli ilarpassui nunatsinnut uteqqissanatik. Ilaali Nuummi ilinniagaqariarlutik nunanut allanut suliffissarsiortarput. Tamakku takuneqarsinnaapput Aalborg Universitetimit ilisimatusarluni misissugaasunit, maanna GE-p peqataaffigisaanik nanginneqartumi

Kalaallit Nunaanni ajornartorsiutigineqar- qineq, meeqqanut paaqqinnittarfissaale- toq, taava taamatut iliorneq iluaqutaa­ poq qaffasissumik ilinniarsimasunik suli- qineq aamma tassaapput ilinniarluarsi- ngaarsimanngimmat . sussarsiortarneq kingornalu tigummin- masunut Kalaallit Nunaanniinnissamut niinnarsinnaasarneq . Taamatut naliliivoq kajungerunnaarsitsisartut . GE suleqatigalugu tyskeq ph .d .-mik ilinniagaqartoq Verena ilisimasassarsiorneq Huppert, Aalborg Universitetmi Issittut Aningaasatigut Suliffeqarfinnut annertuumik ajornartor- pillugit ilinniarfittaasumi (Arctic Studies) kajumissaaruteqaraluarneq siutaavoq, pisariaqartunik sulisussarsi- ilisimatusarluni suliaqartoq . iluaqutaanngilaq sinnannnginneq, tassa naapertuuttunik Kalaallit Nunaanni inuussuttut ilinnia- Immikkut ilisimatusaatimini Vera Hub- ilinniarsimasut misilittagaqartullu ami- riartorlutik Danmarkimut nunanulluun- bertip Nuuk Canadami illoqarfimmut gaataanerat peqqutigalugit . niit allanut aallarartarput, amerlasuullu Charlottetown-imut sanilliuppaaa, tassa- Tamakkulu tassa maanna ukiut pinga- uteqqissanatik . Imaluunniit Nuummi nimi illoqarfimmi aqutsisut immikkuulla- sut ilisimatusarluni suliaqarnermit Ilisimatusarfimmi ilinniarnertik naammas- rissumik allaffiliorsimapput, taamaallaat qulaajarneqassapput . seriarlugu nunanut allanut suliffissarsior- sulisussarsiorlunilu sulisorisanik tigum- Verena Huppertip misissussavai pigin­- lutik aallarartarput . minniinnarsinnaanermik tunngasunik naaneqartunik amigaateqarnerit peq­ Verena Huppert-illu atugassiami AAU suliaqarfiusumik – tamannalu immaqa qutigalugit aporfittut pinngortut ilisi- Matchmakerimi taavaa, inuusuttut Kalaallit Nunaata ilinniarfigisinnaagalua- masassarsiornerlu aqqutigalugu suut qaffasissumik ilinniarsimasut nunaminni raa, isumaqarpoq . ajornartorsiummut iluaqutaasinnaaneri periarfissaqanngippallaartutut misigi- Killormummi aningaasaqarnikkut misissuiffigissallugittaaq . simallutik, suliassaqarpallaassallutik, kajumissaarigaluarnerit annertunerusu- Ph .d-tut suliariniakkat ingerlanneqarput akisussaaffeqartitaavallaassallutilutik mik sunniuteqarsimanngillat, Hubbert uku akornanni suleqatigiissutitut: Vere- imaluunniit suliffeqarfissartik ”silaan- naliliivoq . Innersuussutigivaa, naak Nam- na Huppert, Aalborg Universitet, Arctic naluppallaassasoq, ernumassutigalugit minersorlutik Oqartussat ilinniarnermi Consensus, Kommuneqarfik Sermersooq orniginnginnerusaraat . Kiisalu inissaale- akiitsorisanik ikiuilluni oqilisaassigaluar- aamma Nunatsinni sulisitsisut Peqatigiiffiat . Aurora 1 – 2017 69 NYHEDER GL . SERMERSOOQ

Nuummi Borgmesterinngortussarsiuunnermi qinersisartut malinnaaffigilerpaat pisuutitsiniarnerit sakkortuut ilaatigut nipangiussisimanermik, sangutitsisimanermik aammalu sianiinaariniarsimanermik imaqartut aammalu tusaallugit oqariartuutit, tunoqqutsisimanermik politiinullu tunniussinissamik imaqartut. I den hårde kamp om borgmesterposten i Nuuk blev vælgerne vidne til bitre beskyldninger om fortielser og fordrejninger og manipulation og til udtalelser, der tenderede bagvaskelse og førte til trusler om politianmeldelse.

Bitter kamp om Nuuk-plan Et enigt byråd står bag en milliard-plan for byudvikling i hovedstaden. Men finansieringen har skabt vild debat, og i valgkampen føg det med beskyldninger om fortielser og fordrejninger

Siorarsiorfik . Det er navnet på en helt ny fra flere af dem, der havde været med til Hvis planen realiseres, skal der byg- bydel, som skal dække en væsentlig del at foreslå den – og i den hårde kamp om ges 1 .600 boliger i Siorarsiorfik, som af boligbehovet i Nuuk i 2030 – hvis ellers borgmesterposten i Nuuk blev vælgerne bliver forbundet med Qinngorput med kommunens storstilede byudviklingsplan vidne til bitre beskyldninger om fortiel- en tunnel under Store Malene . Byen får bliver realiseret . Med 5 .000 beboere skal ser og fordrejninger og manipulation og desuden nye skoler og daginstitutioner, bydelen opsuge en betydelig del af de udtalelser, der tenderede bagvaskelse, og og hvis de hede drømme går i opfyldelse, mange mennesker, der vælger at flytte til borgmesteren fik en klage til tilsynsrådet kan borgerne også glæde sig til et nyt, Nuuk som en direkte konsekvens af urba- på halsen . overdækket fodboldstadion tegnet af den niseringen og affolkningen af bygder og Nu er kommunalvalget overstået, væl- verdensberømte danske arkitekt Bjarke mindre byer . Befolkningstallet i kommu- gerne har talt og sammensat det byråd, Ingels . Og som rosinen i pølseenden er nen forventes at stige fra de nuværende der skal regere hovedstadskommunen i det meningen, at tegnestuen BIG’s forslag knap 18 .000 til 30 .000 i 2030 . de kommende fire år . De folkevalgte skal til nationalgalleri for kunst skal opføres i Borgmester Asii Chemnitz Narup (Inuit bl .a . tage stilling til de endelige analyser området i nærheden af svømmehallen, Ataqatigiit) præsenterede udviklings- og økonomiske beregninger af byudvik- hvor det også er hensigten af placere det projektet i begyndelsen af februar efter lingsprojektet, og der skal forhandles til nye stadion . Prisoverslag for hele molevit- beslutning i en enig kommunalbestyrelse . mange sider med investorer, långivere ten: 4-5 milliarder kroner . Men der gik kun kort tid, før der gik valg- og selvstyret som afgørende parter, før kamp i debatten om planen . Den foreslå- projektet kan forlade tegnebrættet og ede OPP-finansiering fik drøje hug – også blive til virkelighed . Erik Holmsgaard 70 Aurora 1 – 2017 NUTAARSIASSAT

Nuummik allilerinissamik pilersaarut pillugu akersuunnerujussuaq Kommuneqarfik Sermersuumi kommunalbestyrelsemi ilaasortat tamarmiusut illoqarfiup milliard-erpaalunnik akeqartumik inerisarnissaa akueralugu tunuliaqutsiipput. Aningaasalersuinissarli assut oqallitsitsivoq qineqqusaarnerullu ingerlanerani nipangiussisimanernik sangutitsisimanernillu pisuutitsiniarnerit saqqummeraannavillutik

Siorarsiorfik . Tassa illoqarfiup immikko- ortortassaa nutaaq taamatut ateqapoq, taannalu piviusunngussappat 2030 tikil- lugu inissanik pisariaqartitsineq matune- qarsinnaassasoq naatsorsuutigineqarpoq – soorunami tassa pilersaarutaasoq piviu­ sunngortinneqarsinnaassappat . Tassani inunnik 5 .000-inik inissaqartitsilernikkut Nuummut noorartoprpassuit ilarpassui inissinneqarsinnaalissapput, ajornar- torsiut nunaqarfiit illoqarfiillu minnerit innuttaasa Nuummut nutserarnerujus- suatigut pinngortoq . Naatsorsuutigine- GL qarpormi Nuummi maanna inoqassuseq . 18 .000-iniit 2030-mi 30 .000-inut annertu- siumaartoq . Borgmester Asii Chemnitz Narup (Inuit SERMERSOOQ Ataqatigiit) februarip aallartinnerani Illoqarfiup ineriartortinnissaanik pilersaarutaasut piviusungortinneqassappata, taava illoqarfimmi innuuttaasut ilaatigut qilanaarutigisinnaassavaat qulisamik arsaattarfittaarnissaq qallunaamit kommunalbestyrelsi aaliangeereermat illussanik titartaasartumit tusaamasaasumit Bjarke Ingels-imit titartagaasumik, eqqumiitsulianullu pilersaarummik saqqummiussilluni katersugaasivissamik BIG-mit titartagaasumik. Taakkulu sanaartugassat angisuut maanna ilisarititsivoq . Tamatumali kinguninngua naluttarfeqarfiup eqqaani sanatinneqartussatut pilersaarusiugaapput. pineqartoq qineqqussaarnermut qule- Hvis byudviklingsprojektet realiseres, kan borgerne også glæde sig til et nyt, overdækket quttatut akuliutsinneqarpoq . Tassanilu fodboldstadion tegnet af den verdensberømte danske arkitekt Bjarke Ingels og et nyt OPP tunngavigalugu (pisortat nammi- nationalgalleri for kunst tegnet af tegnestuen BIG. De to markante bygningsværker skal efter nersortullu aningaasalersueqatigiinnerat) planen placeres i nærheden af svømmehallen. aningaasalersuinissaq sakkortuumik uparuartorneqalerpoq – aamma siunner- sisamani illoqarfimmik aqutsisussat . Qini- nutaanik pisaartorluni, takorluukkallu pi- suuteqaqataasimagaluartunit arlalinnit gaallutillu isertut ilaatigut aaliangiiffigis- viusunngortinneqassappata, illoqarfimmi allaat – taamallu borgmesterinngorniun- savaat nalilersuinerit kingulliit aammalu innuttaasut aamma qilanaarutigisinnaas- nermut atatillugu qinersisartut malin- timitalersuilersinnaanerit pitinnagit, pi- savaat qulisamik arsaattarfittaarnissaq naaffigilerpaat pisuutitseqattaatilernerit lersaarutip aningaasartuutitarilerumaagai illussanik titartaasartumit tusaammasaal- oqariartornertaqartut, nipangiussisoqar- kiisalu oqartussat pingaartut tungaannut luartumit Bjarke Ingels-imit titartagaasu- simanermik sangutitsisimanermillu isumaqatiginninniarnerit annertuut mik . Kiisalu aamma pilersaarutaavoq ilaatigut allaat sianiinaariniarsimanermik, ingerlaneqartussaassapput . naluttarfiup eqqaani BIG-p titartagaanik kingunerisaanillu borgmesteri kommuni- Pilersaarut piviusunngortinneqassap­ nuna tamakkerlugu eqqumiitsulianut nik nakkutilliisoqarfimmut maalaarutigi- pat, Siorarsiorfimmi inissiat 1 .600-ut katersugaasivimmik sanatitsiniussaq neqarluni . sanatinneqartussaassapput, qaqqaq arsaattarfittaassap unngasinngitsuani . Maanna kommunalbestyrelsemut Kingittorsuaq ataallugu sullorsualiorluni Pilersaarutaasullu katillutik 4-5 millard ilaasortassanik qinersineq nammassisi- attavilerneqarumaartussamik . koruuninik akeqartussaassapput . malerpoq, qinersisartullu oqariartuute- Saniatigullu illoqarfik nutaanik atuar- qareerlutik qinerlugit ukiuni tulliuttuni fittaassaaq ullukkullu paaqqinnittarfinnik Erik Holmsgaard

Aurora 1 – 2017 71 SUMIIFFINNI IMMIKKOORTORTAQARFINNIT NUTAARSIASSAT LEIFF JOSEFSEN LEIFF

Sumiiffinni immikkoortortaqarfinnit nutaarsiassat Nuuk aamma Ilulissat ulapaarfioqaat Illoqarfinni assigiinngitsuni ingerlatsinerit ingerlanerillu assigiinngitsorujussupput, siammasissumilli isigalugu ingasanngikkaluartumik isumalluarneq tamani piuvoq aamma illoqarfinni minnerusuni arlaqartuni. Kisiannili sumiiffinnit allanit allaanerujussuarmik Nuummi Ilulissanilu illuliorluni sanaartuillunilu ulapinnersuaqarpoq

Sisimiut: Naammaginakannersumik – Oqartoqarsinnaavoq, ingerlanne- taaneqartutut inissisimaneq ajuusaar- ingerlasoqarpoq, kisiannili qartut maanna sulisinnaasunut naam- naqaaq inuiaqatigiinnullu akisoqaluni . suliffissaaleqisut amerlavallaarlutik magutikannersumik inissisimasut . Ataatsimiikkaangatta tamanna oqallisi- – Isarussat qaamasumik isiginnissutaasut Pitsaasuinnaanngilarli, tassami aamma gajuttarparput, neriuutigigaluaqaaralu atigutsigit, taava takusinnaavagut suliat taasariaqaratsigu sulisut pitsaanerpaast ajornartorsiutip tamatuma angeqisup arlaqartut pilersaarutaasutut ingerlanne- Nuummukaanikuummata, tassani sulias- uneqattaartuunngitsumik iliuuseqarfigi- qartut, Lars Løvendahl oqaluttuarpoq . saqartitsineq qaffasissumiimmat . Pissutsit neqalernissaa, Lars Løvendahl oqarpoq . – Innaarluutilinnki qitiusumik isumagin- taamatut ittut illoqarfitsinni suliffeqar- niffissaq nutaaq aammalu innarluutilin- finnik ajornartorsiortitsipput, ilinniarsi- Qeqertarsuaq: Suliassat nut inissiat arlaqartut maanna sananeqar- masunik patajaatsunillu sulisinnaasunik ikittuinnaapput put . Saniatigullu massakkut inissiat 24-it amigaateqalissu-taammata . – Maannakkorpiaq maanngaanniit suliarinittussarsiuunneqarlutik . Tamakku Kiisalu maluginiarparput, Sisimiuni saqqummiussassaqangaanngilaq . Taa­ suliassaqartitsineq ingerlateqqarpaat, 15-it 20-illu akornanni ukioqartut 300-ut matut oqarpoq Qeqertarsuarmi immik- tamannalu tunngavigalugu oqarsin- missingi suliffissaaleqimmata aammalu kortortaqarfimmi siulittaasuusoq Knud naavugut illoqarfimmi maanna naamma- 20-iniit 30-inut ukiullit akornanni 200 Andersen, Sanasoq aps ., maanna pissutsit ginakannersumik ingerlalluta, kisiannili missingi suliffissaqanngimmata . Tasanilu pillugit, oqarpoq . aamma oqartariaqarpugut pissutsit ta- peqqutaasoq tassaavoq-aasit naam- – Anginerumaanik suliassaaleqinaqaaq, matut oqarnermit pitsaanerunngimmaat, maguttumik ilinniagaqarsimannginneq sisorartarfimmi majuartaat eqqaassan­ erseqqissaavoq . inuttullu atuagarlunneq . Ataasiakkaanut ngikkaanni, taannali – quiananngikka- 72 Aurora 1 – 2017 luartoq – maanna uninngagallarpoq – Sumiiffi ini allani ataasiakkaani immik- aputeqarpallaalernera peqqutigalugu . koortortaqarfi it suleqatigerusukka-luar- Taamaattumik maannangaaq suliassartit- pagut . GE-mmi siulittaasuata sumiiffi nni siuminaappoq . ataasiakkaani immikkortortaqarfi it sule- – Siammasissumilli isigalugu pisortat qatigiinnikkut kattunneqarsinnaaneranik Qaanaaq suleqatigilluarpagut oqaloqatigigajut- oqalunnera isumaqatigaarput taamaattu- tarlugillu . Taamatut ingerlanitsigut millu allaffi ginikuuagut Narsami Qaqortu- siunissami pilersaarutit malinnaafi gaagut, milu immikkoortortaqarfi it, maannamulli maannarpiarli ilisimasaqanngilagut, ingerlariaqqissinaasimata . qaqugu suliassaasinnaasunik aallartitsi- – Sulili ajorneruvoq: Kommunimik Upernavik soqarumaartoq . Upernaalli tungaanut suleqateqarniarnerup pitsaasuunngin- isumalluarniarsaraluta qiimaniarsa- nera . Kommunalbestyrelse maanna suli Ittoqqortoormiit Uummannaq rivugut, taamammi ilinerani susoqa- atuuttoq allartimmat, borgmesterip lerajuttarmat, Qeqertarsuarmi immkoor- isumme riaasiani malunnarpoq peqqus- Qeqertarsuaq Ilulissat Aasiaat Qasigiannguit tortaqarfi mmi siulittaasoq oqarpoq . sutigineqarsinnaasut suut anninneqarta- Kangaatsiaq

rumaartut . Sisimiut Kangerlussuaq Nanortalik: Kommunilu Assersuutigalugu allakkiortoqaan- Maniitsoq suleqatigiilluannginneq narpoq akuersaagassatsinnik – aamma Kangaamiut Tasiilaq Nanortalimmi isumalluarneq qaff asin- taamatut ittumik tusagassiutitigut Nuuk nerulaartumiippoq . Ingammik piffi s- avammut nalunaarutieqarput . Taamatut sap sivikinnerusup iluani . Illoqarfi mmi ilimmat suleqatigiinneq unittoorpoq, ta- immikkoortortaqarfi k ingerlalluarpoq matumalu kingunerisaanik aatsaat saaffi - Paamiut Narsaq Narsarsuaq Alluitsup Paa namminerlu qaqikkusutanik qaqitsisarlu- ginnissuteqaraangatta akineqartarpugut, Qaqortoq Nanortalik nilu aammalu kommunip illoqarfi mmilu oqartussaasut allatut iliuussissaaleqigaa- aaqqissuunneqartunut akuliulluni oqa- ngata, soorlu illoqarfi tsinnut tikeraarneq loqataasarluni . Maannarpiarlu sulias- pimmat . Neriuutigiinnarsinnaavarput, aamma annertuumik sanaartornerit saqartitsineq naamaginartumiippoq, Ib kommunimut qinersineq pereerpat pis- ingerlanneqarput . Maannarpiarli uuma Lennert Olsen illoqarfi mmi immkkoortor- sutsit pitsaanerulersinnaajumaartut, atuagassiap allannerata nalaani (mart- taqarfi mmi sulittaasuusoq oqarpoq . Ib Lennert Olsen oqarpoq . sip qiteqqunnerani) sanaartugassanut – Pilersaarutit arlaqartut ingerlan- atortussanik assigiinngitsunik amigaate- neqarput utoqqaat illuatalu sanerata Ilulissat: Sanaartorneq annertoqaaq, qartoqarpoq RAL-ip umiarsuaasa siku immikkoortuata aappaa ingerlateqqin- ukiuuneranili sila akornusersuivoq patsisigalugu suli tikissinnaannginnerat neqaassalluni kommunerput aningassar- Ilulissani allanik ajonartorsiutinik akior- peqqutigalugu . Ajoraluartumimmi ulluni tassanik nassaarsinnaaleriarpat . Kisianni niagaqarput . Aalisarnerummi takornaria- taakkunanerpiaq kitaata sikua umiarsuup ajornartorsiutigut sinerissap sinnerani qarnerullu siuariartornerisa saniatigut tikinnissaanik ajornartorsiortitsivoq . ajornartorsitaasutut ipput, tassa piffi ssaq ungasinnerusoq isigalugu pilersaarutinik amigaateqarneq . Pilersaaruteqannginga- jappormi . Taamaattumik fi rmat nutaanik atortussanik pisiortornissaminnut tun- ngavissaaleqipput, tamannalu peqquti- galugu atortuutigineqartut ullutsinnut naleqquteqqissaanngillat . Taamallu suliassaalersinnaasunut iluamik piareeri- maneq innani . Tamannalu peqqutigalugu attartortariaqartussaassaagut suliassaqa- leriaattassappt, tamannalu uatsinnut aki- sunerusussaassaaq . Tassami ingerlatagut aallavigalugit piffi ssaq ungasinnerusoq tunngavissalimmik takorlooruminnaam- mat siunissamut piareersarneq aallar- tikkuminaatsinneqarpoq . Pilersaarutit amerlanerit illoqarfi it annersaannut (Qaqortumut) sammisuupput, kisiannili aamma uatsinnut allanut kusertoqalaar- sinnaasarluni, Ib Lennert Olsen oqarpoq . JOSEFSEN LEIFF

Aurora 1 – 2017 73 SUMIIFFINNI IMMIKKOORTORTAQARFINNIT NUTAARSIASSAT LEIFF JOSEFSEN LEIFF

– Siammasissumilli isigalugu ilaasor- Seminarium allilerneqarpoq . Halibut atorneqartoq ”toqungalluinnartoq” . tagut tamarmik isumalluarput, taamaat- inissaliortitsivoq, maannali naammassi- Utoqqaat angerlarsimaffis-saanik sana- tumillu piffissami matumani naammagit- neqangajalersunik . Kredsretsi nutaanik neq qaammarsaataavoq, ukiup aappaata taalliorpaluttunik nipinik tusagaqarneq illuliortitsivoq, ullormut paaqqinnittar- affaani suliassaqartitsissagami . ajorpunga, Ilulissani immikkootortaqar- fissaq sananeqarpoq, unnuisarfik 33-inut – Angisuumik kissateqassaguma taava fimmi siulittaasoq Jens Peter Pars oqarpoq . naatsorsuussaq sananeqarpoq aammalu oqassaanga, assut nuannissagaluarmat – Matuma tungaanut suliffissaqan­ Hotel Arctic nerisarfiliortitsilluni . illuutileqatigiiffimmit tusartinneqar- ngitsut ikittuinnaasimapput, kisianni sinnaagaluarutta, Nuka Peter Stenskov soorunalimi sanaartortussap sapaatit Siunissamilu suliassatut annertut oqarpoq . akunneri atortussani tigusinnaanngim­ pilersaarutit makkuusut – Ajuusaarnaqaaq isigalugit 1970-ik- magit, piffissap taamatut innerani taaneqarsinnaapput: kunni inissialiaasimasut isasooralut­ suliassaqartitsiniarneq eqqorneqar- Brugsenissaq nutaaq 6 000. kvadratmete- tuinnartut . Tamakkumi qangali nutar­ tarpoq . Entreprenørillu ilaanni sulisuni rip missingatut angissusilik . Hotelitaassaq sarneqartussaagaluarput, ullutsinnut angerlartittariaqartarpai, allanik suliari- 55-inik initaqartussaq namminersortumit naleqqutikannertunngortinniarlugit . sinnaasaannik nassaassussinnaanngikka- suliaritinniarneqarpoq, tallisamik mittar- Sumiginnaaneq najugaqartuinnarnut angamigit . Aamma aalisakkeriviit eqqor- fissamik pilersitsisoqassappat sanatinne- uggornartuunngilaq aammali niuerner- neqarput, taakkumi aamma sulisumi ilai qartussatut piareersimasumik aammalu palaartumik isigalugu ajorluinnarluni, pikkorissartinngikkaangamikkit anger- Sømandshjemmi sanaartortitsinissamut- tassami nalunnginnatsigu uninngatit­ lartittariaqartarmatigit, kisianni tassa taaq pilersaaruteqarluni . siinnarutta nuatrsaasinnaaneq akisu- Avannaani pissutsit taaneqartutut ittut Inissiat attartortittagassat 24-it illoqar- neruleraluttuinnassasoq . Tamannali inooqataaffigisariaqarpagut . Kommunilli fimmi immikkoortortaqarfimmit utaqqi- uagut sumiiffitsinni kisimi ajornartorsiu­ aningaasaqarniarnera ilorraap tungaanut neqarput taakkuli sananissaat ukiut taanngilaq, kukkusumillu ingerlatsinertut ingerlaqqilerpoq, maannali kommuni aaliangigaanngitsut illuartinneqarput . nunarput tamakkerlugu atuulluni, Paa­ marlunnut avinneqartussanngorpoq, taa­ Isfjordcenterissaq suli titartarneqarluni miuni immikkoortortaqarfimmi siulittaa­ va takussavarput, inuussutissarsiortunut naammassineqanngilaq kiisalu Ilulissani soq oqarpoq . kommunimut qinersineq qanoq kingu- mittarfiup tallilerneqarnissaa suli utaqqiv- Paamiut sinnerlugit neriuinnassaa­ neqarumaarnersoq . Pisortat suleqatigil­ neqarpoq, maannali timitalimmik misis- nga, pisutsit killormut saakkumaartut, luarpagut – naak tamanna soorunalimi sueqqaartoqarpoq qaartiterisoqarlunilu . illoqarfiit annerusut kisiisa piunnaarlugit suli pitsaanerulersinnaagaluartoq, angu- ingerlatsisoqalerluni . Nutaartaasutut niarsarivarpullu, Jens Peter Pars oqarpoq . Paamiut: Utoqqarnut illuliorneq taasinnaavara maluginiaratsigu inui, min- suliassaqartitsivoq nerunngitsumik Tunumit, illoqarfitsinnut Ilulissani pisorpassuaqarnera Nuka Peter Stenskov, Paamiuni immik­ noorarmata, tamatumalu takutikkunar- ataani takuneqarsinnaavoq: koortortaqarfimmi siulittaasuusoq kusas- paa suli Tunumi atukkat maani atukkat- Atuarfik Mathias Storch suliarivoq . SPS saarinngillu-innarluni oqarpoq, piffissaq sinnit ajornerusut, takutitsissutaanatik

74 Aurora 1 – 2017 uagut siuariartornitsinnik . nutamik uummarissaassaaq, taamallu tamannalu anguneqassappat amerlane- iliornikkut Nuuk Kalaallit Nunaata sinne- passuit ilinniakkanik naammassinnittaria­ Nuuk: Periusissiaq nutaaq ranut qimuttunut ittoqutinngussalluni, qarput, Nungo Pedersen naqissusiivoq . inussutissarsiornermut Nungo Pedersen oqarpoq . Tamatumunngalu atatillugu ajuusaaru- unammillernartuuvoq Kommunip pilersaarutaa sanaartu- tigivaa, nuna tammakkerlugu nutarte- Nuummi ineriartorneq nunatta sinnera- gassarpassuarnik akoqartoq inuus- rilluni allanngortitereqqinnissaq iluamik nut tuniluuttarpoq . Taamatut Nuummi sutissarsiornermik ingerlatsisunut aallartinngisaannarsimammat . Siunissaq Sulisitsisut oqariartuuteqarput . annertuumik unammilligassaassaaq . ungasinnerusoq isigalugu tamanna Nuuk ineriartiornermi alliartornermilu Nunatsinnimi oqartussaasut Kalaallit piviusunngortinneqanngippat, taava qitiussaaq, Nuummilu ineriartorneq Nunaanni sanaartortitsinerpaajusuup- inuiaqatigiittut tunngavigisarput ineriar- Kalaallit Nunaata sinneranut tuniluul- put, maannamulli amigaataasimallutik tortissallugu akissaqalernavianngilagut, luni aamma ineriartortitsilersussaavoq . iluamik ataqatigiissaarinerit iluamillu Nungo Pedersen oqarpoq . Taamaattumik pitsaasuuvoq Kommu­ pilersaarusiortarnerit, amigaataanerisalu neqarfik Sermersuumit illoqarfiup nunatsinni aningaasaqarniarneq erfatsis- Issituumi ineriartornermut ineriartornissaanik tikkuussineq . Illoqar- simavaa suliffeqarfinnut inuiaqatigiinnilu qitiulernissaq fimmummi katersuunneq piviusuuvoq, aningaasaqarniarnermut pitsaanngitsu- Nuummili kommuni kisimi pilersaarusior- pingaartuullunili Nuummi ineriartorne- mik sunniuteqartumik . tuunngilaq . Aamma Nuummi Sulisitsisut rup nunap sinneranut tuniluutsinnissaata – Illuliornissat sanaartortitsinissallu an- periusissiorsimapput, tassanilu takorluu- isumannaarniarnissaa, Nummi Sulisitsisut nertuut piffissaq sivisooq tunngavigalugu gaasut erseqqilluinnarput: Nuuk Kalaallit siulittaasuat Nungo Pedersen oqarpoq . pilersaarusiarisassaapput, taamatut Nunaanniinnaq ineriartorfiussanngilaq Nuummi Sulisitsisuts ulloq 18 . februar iliornikkut atorsinnaasat suliffeqarfiillu Issitumili tamarmiusumik qitiusumik ataatsimeersuarmat Nungo Pedersen-ip minnerusut aamma peqataatissinnaaju- inissisimalissalluni . illoqarfiit pingaarnrsaannut pilersaarut il- mallugit . Pitsaanerusumik pilersaarusior- Tamanna anguniarlugu najugarisami loqarfimmi inuussutissarsiortunut unam- neq aammalu sanaartonermut atatillugu immikkoortortaqarfik inuussutissarsior­ millernartutut taavaa – unammillernartoq patajaallisaaneq aqqutigalugit aamma tunut sinaakkusiaasut pitsaaneruler- periarfissanik nutaanbik ammaassisoq . sungiusarluni ilinniartoqarsinnaanerit an- sikkumallugit sunniiniarnermik sulinini – Nuup mittarfiata tallilernissaanik con- nertusarneqarsapput, ilinniarnissamullu sakkortusassavaa, taamatut iliornikkut tainerinullu umiarsualiviliorneq, aasamut inuusuttata periarfissaqarnissaat Nuummi alliartornissamik takorluugaq piviusun­ atulersorsaq ilanngullugit ataqatigiissu- Sulisitsisut pingaartilluinnagaasa ilagi- ngortissinnaajumallugu . Taamatut mik isigalugu . Illoqarfiit pingaarnersaan- vaat . Kalaallit Nunaat aamma isertitsis- suliniarnermi sakkussat tassaapput sam- nut pilersaarut inussutissarsiornermut sutissanik nutaanik nassaartortariaqarpoq mineqartuni peqataalluarneq aammalu NARSAQ FOTO NARSAQ

Aurora 1 – 2017 75 SUMIIFFINNI IMMIKKOORTORTAQARFINNIT NUTAARSIASSAT LEIFF JOSEFSEN LEIFF pilersaarutini akuliusimalluarnissaq . fiat Sermersuup Inussutissarsiornermut aningaasalersuinissamut attuumassute- Nuummi Sulisitsisut Kommuneqarfik Siunnersuisooqatigiiliaani peqataavoq . qartut malittarilluinnarsimavai, Nuup Sermersuumut attaveqarluarpoq suleqa- Tassani ilaapput najugarisami inuussutis- allilerujussuarnissaanut tunngavissatut tissatullu pingaartutut imminut isigaluni, sarsiornermut pilitikkimut sammisunik aningaasalersueriaaseq tamanna tunnga- aammalu siammasissumik isigalugu siammasissumik suliniuteqarnerit, maan- vigisassatut takorloorneqarmat . Nuummi immikkoortortaqarfimmit nalu assut sammineqarpoq kommunimut tapersersorpagut pisortat aammalu periusissiorneq, Nuup inuttusinissaanut Uummannaq: namminersorlutik ingerlatsisut suliniuti- piareersaataasoq, tassa naatsorsuutigi- Ilaartuinerit ingerlasut gisaat, inussutissarsiutinut, attavilersui- neqarmat ukiut 20-30-it qaangiuppata Uummannami aalisarneq ingerlalluarpoq nernut, inissianut takornariaqarnermullu illoqarfiup 30 .000-it pallillugit inoqaler- maannalu aalisakkerivinnik nutaanik sammisut iluini ineriartortitsinissamut nissaa . Pilersaarutaasoq tamakkiisumik marlunnik umiarsuarmillu pisanik tigooq­ aningaasalersuinermik imaqartut . piviusunngortinneqassappat, taava qaavimmik ingerlasoqarpoq ukiullu Ingerlanneqartut qaffasissumiipput sananeqassapput inissiat nutaat tusin- kingulliit iluini tunisinermi akit marlo- immikkut maluginiagassaallutik inuus- tilikkuutat, atuarfiit nutaat ullukkullu riaatinngorsimallutik, Uummannami suttunut inissialiornissat, ”assannik paaqqinnittarfissat nutaat . Quassussuaq immikkoortortaqarfimmi siulittaasoq Frits ikiuukkumasunik” taasami peqataaneq, ataallugu sullorsualiortoqartussaassaaq, Overballe oqarpoq . taannami suliniutaavoq inussuttorpassuit tamakkulu tamaasa katikkaanni sanaar- – Tassa aalisarnerup suliassaqartitsinera suliffiu­sumut utertinnissaat anguniar- tugassat annertoorujussuit suliarineqar- ima pitsaatigivoq, ilaatigut allaat sulisus- lugu . Nuummi Sulisitsisunut ilinniarnis- tussaassallutik, umiarsualivissaq nutaaq sat naammattut pissarsiariuminnaassin- saq qi­tiutinneqarluinnarpoq tamannalu aammalu mittarfiup tallilerneqarnissaa naasarlutik . Sulili sumiiffiup pinnersorsuu- angujumallugu suliniutinik ingerlasoqar- ilanngullugit . Saniatigullu aamma nera aallaavigalugu takornariaqanermi tuarpoq, inuusuttut kaammattorlugil- pilersaarutaapput nutaamik eqqumiitsu- periarfissaasinnaasut ilarpassui ator- lu sunnerniarsaralugit ilinniarnermik lianut katersugaasiviliornissaq aammalu neqanngillat . Amigaatigaarput iluamik aallartitsinissamut – naammassinninnis- qulisamik arsaattarfiliornissaq, Nuummut ataveqalertsinneqarnissaq, takornariat samullu . ilisarnaatinngortussaq . Taannalu Austra- anngusinnaanerannut isumannaarinnis- Nuummi Sulisitsisut aamma suleqataaf­ liami illoqarfissuarmi Sydneymi tusar- sutasinnaasoq taamallu tamatuma malits- figiumavaat meeqqat atugarliortitaasut naartitsisarfissuarmut Jørn Utzonimit igisaanik tikiffissami aningaasalersuisoqa- pitsaanerusumik tunngavissaqalersinniar- titartagaasumut assersuutipajaarneqar- lertitsisinnaaneq paasisitsiniaanermullu neqarnerat . Tamatumunngalu atatillugu sinnaassaaq . tunngassuteqartut aamma eqqarsaati- ingerlanneqartut ilagivaat juulernerani Pilersaarutit tamakkuupput, Nuummi galugit, Overballe nassuiaavoq . illoqarfimmi meeqqat angerlarsimaffiiniit- Sulisitsisut oqartussaaqataaffiginiaruma- – Sanaartorneq eqqarsaatigalugu tunut tunissutinik pajuttarneq, tamanna- sai aammalumi borgmester Asii Chemnitz qa­ngaanerusoq tamanna pitsaanerujus- mi meeqqanit assut nuannaarutaasarmat . Narupip februarimi pilersaarutit saqqum- suusimagaluarpoq . Suliassammi takkuk- Illoqarfimmilu Sulisitsisut Peqatigiif­ miummatigilli, siulersuisut OPP atorlugu kaangata pilrsaarutaasutut aaqqikkumi-

76 Aurora 1 – 2017 naattarput piffisap sanaartorfiusinnaasup nikinganerujussui erseqqilluinnartumik Aasianni isigisaq isumalluarnarpoq sivikitsuunera peqqutigalugu . Politikerinit Narsami Qaqortumilu takuneqarsin- Aasianni immikkortortaqarfimmi siulittaa­ oqartussaasunillu tikeraarneqaraangatta, naapput . soq Jens Jensen KJ Greenland-immeer- suleqatiginiarsarisaraluarpagut oqarfi- – Narsamimi suliassaqartitsiniarneq soq oqarpoq illoqarfimmi isumalluarneq gineqartuarlutali kommunit katunneri ajorluinnartumiippoq, Per Holm Sydgrøn- alliartuinnartoq . peqqutigalugit suleriusissat ”nutaat” suli lands El-imeersoq oqaluttuarpoq . Per – Illuliornerit sanaartornerillu iluini aporfissiisartut . Minnerunngitsumillu Homl illoqarfinni taakkunani marlunni maa­ni naammaginartumik ingerlasoqar- teknikeqarfik unittooqqasutut taaneqar- kattulluni immikkortortaqarfimmi siulit- poq, taamaattumillu suliffissaqartitsi­ sinnaavoq, illoqarfitsinnullu iluaqutaa­ taasuuvoq . neq pitsaalluinnartumi ippoq, naak ngaarsimanani . Maanna pissanganarpoq – Illoqarfimmi entreprenørit annersaat ukiuugaluartoq . Malugisinnaavarpulli kommunimik nutaamik avitsinissaq Permagreen, sulisumi affaanik soraarsit- aalisarneq siku peqqutigalugu maanna sanaartornernut iluarsaassinernullu sisariqarsimavoq . Suliassanillu soqan­ uninngasoq . Taarsiullugilli suliat angisuut iluaqutaajumaarnersoq, Frits Overballe ngingajalluinnarpoq – aammalu kommu- ataasiakkaat iluarsaassinerillu inger- oqarpoq . nimit namminersorlutillu oqartussanit lapput . Aallartippagut andelsboligissat Uummannamili pisoqallattaarpoq . Pri- suliassaasinnaasunik takusassaqarnani . arlaqartut, tassa kiisami illuliornernut vatit nutaamik aalisakkeriviliornikuupput, Annikitsuinnarmik Nukissiorfiit su- taarsigassiisartut ammaassiviginikuum- suliarlu maani najugaqartunit suliarine- liassaqartitsivoq . Taamaattumik anner- matigut . Maannamullu andelsboligit qarsimalluni, taamallu sivikikkaluartumik tunerusumik immikkoortortaqarfimmi arfinillit naammassineqarput sulilu 14-it maani najugaqartut ilanngui suliassaqar- isumallunaateqannginneq piuvoq, suliarineqartussatut pilersaarutaallutik . tinneqartarsimallutik . Aamma Royal siuariaataasinnaasummi pisariqartinne- Taamaattumik sutigut tamatigut ukiut ­Greenlandip aalisakerivia nutarterneqar- qaraluaqisut takujuminnaammata, Per tulliuttut isumalluaatissaqar-titsipput . poq iluarsimassagaluaqaarli innaallagissat Holm oqarpoq . ”Seernartuliilaassagumali” taasariaqar- aqqutaat kuuffiillu suliaritinnerini maani – Nattsamali aappa atigukku isumal- para suli pisortanik suleqateqarniarneq ingerlatsisut atorneqarsimagaluar­pata, lunarnarneruvoq . Qaqortumimi isumal- annertuumik ajornartorsiutaammat, Frits Overballe ilassuteqarluni oqarpoq . luarneq piuvoq, maanna suliassaqarluar- taamaattumik Aasianni neriuutigaarput – Eqikkaalluni oqartariaqarpoq isumal- mat . Suliaasut ilagivaat Camus Kujalleq kommunip nutaamik ilusilernera ajor- luarneq takujuminaatsoq . Ilaartuinertum- blok-ilu 12-inik inissiartalik . INI-mik nartorsiummut iluaqusiiumaartoq . Jens mi ittuinnarnik ingerlatsisoqartarmat, suleqateqarniarneq poitsaaneruler- Jensen oqarpoq . annertunerusumik periusissiortoqarani, nikuuvoq, naak suli suliassanik tunnius- – Kisianni illoqarfiup iluani oqaloqati- oqarpoq . siarerit kigaappallaartumik ingerlasa- giilluartarpugut, immikkortortaqarfillu raluartut . Eqqaamassavarali ataatsigut ­ingerlalluarpoq, Jens Jensen naqissusiivoq . Narsaq aamma Qaqortoq titarnilerlugu oqaatigissallugu, aalisarneq – soorlu ulloq uunuarlu eqqarsaatigalugu isumalluarneq anne- Sumiiffinni assigiinngitsuni pisatrut rummat, Peter Holm oqarpoq . Finn Jørn Jakobsen aamma Erik Holmsgaard NARSAQ FOTO NARSAQ

Aurora 1 – 2017 77 NYT FRA LOKALFORENINGERNE LEIFF JOSEFSEN LEIFF

Nyt fra lokalforeningerne Der er knald på i Nuuk og Ilulissat

Aktivitetsniveauet er meget forskelligt fra by til by, men generelt er der behersket optimisme. Også i flere af de mindre byer. Men bygge- og anlægsboomet i Nuuk og Ilulissat skiller sig markant ud fra de øvrige regioner i Grønland Sisimiut: Rimelig aktivitet, rejst til Nuuk, der suger masser af kapa- Qeqertarsuaq: Kun få opgaver men for mange arbejdsløse citet til sig . Det giver vores virksomheder – I øjeblikket er der desværre ikke så – Hvis vi skal tage de positive briller på, så problemer, da mangel på uddannet og meget nyt at fortælle herfra . Sådan ud- er der flere gode projekter i gang, fortæl- stabil arbejdskraft er med til at bremse os . trykker lokalformand Knud Andersen fra ler Lars Løvendahl . Samtidig kan vi konstatere, at der her Sannassisoq ApS den aktuelle situation – Et nyt handicapcenter og en række i Sisimiut er op mod 300 unge arbejds- på Disko øen . handicapboliger er under opførelse . løse mellem 15 og 20 år og cirka 200 – Det er meget småt med opgaver i Derudover er 24 boliger i udbud . Det kan mellem 20 og 30 år . Det skyldes det større stil, bortset fra skiliften, der oven lige holde beskæftigelsen i gang, så på evigt tilbagevendende problem med i købet – ironisk nok – ligger stille i disse den måde ser det generelt rimeligt ud her en kombination af dårlig uddannelse i uger på grund af alt for meget sne . Be- i byen lige nu . Men bestemt heller ikke folkeskolen og sociale problemer . Det er skæftigelsen er det således småt med for mere end det, understreger han . tragisk for den enkelte og dyrt for sam- tiden . – Man kan sige, at aktivitetsniveauet fundet . Vi taler tit om det, når vi samles – Vi har generelt et rimeligt godt sam- passer nogenlunde til den arbejdskraft, vi til møder, men jeg kunne ønske mig, at arbejde med det offentlige, som vi ofte har til rådighed . Men det er ikke spe- der blev taget grundigt og vedholdende er i dialog med . Derigennem holder vi os cielt positivt, for det skal ses i lyset af, at fat om dette kæmpeproblem, siger Lars orienteret vedrørende planer om frem- mange af vores dygtigste håndværkere er Løvendahl . tidige projekter, men lige nu ved vi intet

78 Aurora 1 – 2017 konkret om, hvornår der bliver sat noget i lige pludselig er noget på bedding . Det gang . Vi prøver at bevare optimismen ved medfører ekstra omkostninger for os her at se frem mod foråret, hvor der plejer i Nanortalik, da vi så må leje materiel . Så at ske noget, noterer lokalformanden i længe vores fi rmaer ikke kan se frem til Qeqertarsuaq . forbedringer i et lidt længere perspektiv, Qaanaaq vil en lokal tro på fremtiden ikke brede sig Nanortalik: Dårligt for alvor . Langt de fl este projekter bliver samarbejde med kommunen samlet i kommunens hovedby (Qaqor- I Nanortalik er optimismen en smule toq), men det er vist også en tendens, der større . I hvert fald på kort sigt . Lokal- også gælder andre steder, lyder det fra Ib Upernavik foreningen kører godt, tager på eget Lennert Olsen . initiativ emner op og blander sig i både – Vi ville gerne samarbejde mere med Ittoqqortoormiit Uummannaq kommunale anliggender og arrangemen- andre lokalafdelinger . GE-formandens ide ter i byen . Og beskæftigelsen er lige nu om eventuelt at samle lokalafdelinger i Qeqertarsuaq Ilulissat Aasiaat Qasigiannguit rimelig god, konstaterer lokalformand Ib regioner, har vi tilsluttet os og har i den Kangaatsiaq

Lennert Olsen . anledning skrevet til lokalafdelingerne i Sisimiut Kangerlussuaq – Der er fl ere projekter i gang, og anden Narsaq og Qaqortoq, men vi er foreløbigt Maniitsoq etape af det nye alderdomshjem er på vej, ikke kommet videre med dette emne . Kangaamiut Tasiilaq såfremt vores kommune fi nder midlerne – Hvad værre er: samarbejdet med Nuuk til det . Men vi har i høj grad de samme kommunen kører desværre dårligt . Da problemer, som fi ndes på hele kysten, den nuværende kommunalbestyrel- nemlig langtidsplanlægning . Den eksiste- se startede, havde borgmesteren den Paamiut Narsaq Narsarsuaq Alluitsup Paa rer reelt ikke . I fi rmaerne kan vi derfor ikke tilgang, at man kunne diktere, hvad man Qaqortoq Nanortalik investere i nyt materiel, hvilket betyder, at ville ud med . Blandt andet udsendte man vi så mangler up-to-date udstyr, når der skrivelser, som vi bare skulle tilslutte os – LEIFF JOSEFSEN LEIFF LEIFF JOSEFSEN LEIFF LEIFF JOSEFSEN LEIFF

Aurora 1 – 2017 79 NYT FRA LOKALFORENINGERNE

hvilket også gjaldt udtalelser til pressen . – Indtil nu har der kun været få arbejds- Af fremtidige, større Det var utilfredsstilende, og vi meddelte løse, men når entreprenørerne ikke kan projekter kan nævnes: skriftligt borgmesteren, at vi ikke ville få materialer i flere uger, siger det sig selv, En ny butik til Brugseni på cirka 6000 finde os i, at kommunen dikterede en at det går ud over beskæftigelsen i en kvadratmeter er i udbud . Et nyt hotel med mening, som vi bare skulle tilslutte os . periode . Entreprenørerne kan være nødt 55 værelser for en privat investor afventer Derefter ophørte samarbejdet, og det til at sende folk hjem, med mindre de kan kun grønt lys for den kommende Atlant- betyder, at vi i dag kun får svar på vores finde andet arbejde til dem . Det rammer lufthavn, og Sømandshjemmet har også henvendelser, når myndighederne bliver også fabrikkerne, der sender medarbej- byggeplaner . tvunget til det, for eksempel i forbindelse dere hjem eller på kursus, men det er jo 24 almennyttige boliger har lokalafde- med besøg i vores by . Vi kan kun håbe på, det, vi må leve med her i Nordgrønland . lingen ventet på og rykket for i flere år . at det bliver bedre efter kommunevalget, Kommunens økonomi er på rette spor Det kommende Isfjordscenter er stadig siger Ib Lennert Olsen . igen, men nu bliver kommunen som på tegnebrædtet, og endelig har Ilulissat bekendt delt i to, og så må vi se, hvad ventet på Atlantlufthavn i lang tid, men Ilulissat: Byggeriet boomer, resultatet af kommunevalget vil betyde nu er der foretaget konkrete forundersø- men vintervejret driller for erhvervslivet . Vi har et godt samar- gelser og sprængninger . I Ilulissat er det andre problemer at slås bejde med det offentlige – selv om det med . Udover den generelle fremgang i selvfølgelig altid kan blive bedre, og det Paamiut: Nyt alderdomshjem fiskeriet og turismen, er der også fortsat arbejder vi på, siger Jens Peter Pars . skaber beskæftigelse stor aktivitet i byggebranchen . Men i At aktivitetsniveauet i Ilulissat er højt Nuka Peter Stenskov, der er lokalformand skrivende stund (medio marts) mangler kan ses af listen over følgende større i Paamiut, konstaterer tørt, at det er en der materialer til de forskellige byggerier, projekter: død tid . Byggeriet af et nyt aldersdoms- fordi RAL’s skib ikke kan komme ind til Skolen Atuarfik Mathias Storch . Ud- hjem er et lyspunkt, som giver arbejde til byen på grund af is . Uheldigvis har vest- videlse af SPS Seminarium . Halibuts byens håndværkere i det næste halvan- isen havde lagt til netop den dag, skibet indkvartering, som er i afslutningsfasen . det års tid . skal ankomme . Dertil kommer en kredsrettens nye – Hvis jeg skulle komme med et stort – Der er generelt optimisme blandt alle bygning, en daginstitution, et hostel med ønske, så skulle det være, at det ville være vores medlemmer, og jeg hører derfor in- 33 værelser samt en udvidelse af Hotel rart snart at høre fra boligselskaberne, gen sure bemærkninger i denne tid, lyder Arctic’s restaurant . siger Nuka Peter Stenskov . det fra lokalformand Jens Peter Pars . – Det er sørgeligt at se på, at en masse LEIFF JOSEFSEN LEIFF

80 Aurora 1 – 2017 NARSAQ FOTO NARSAQ boliger fra 1970’erne forfalder mere og Nuuk bidrager til vækst i hele Grønland, sisut . Grønland skal finde nye indtægter; mere . Det er på høje tid at renovere disse påpeger Nungo Pedersen, formand for det kræver, at vi skal have langt flere til at huse, så de svarer nogenlunde til den Nuummi Sulisitsisut . gennemføre en kompetencegivende ud- standard, man kan kræve i 2017 . Det På Nuummi Sulisitsisuts generalforsam- dannelse, understreger Nungo Pedersen . er ikke alene synd for beboerne at lade ling den 18 . februar betegnede Nungo Hun beklager i den forbindelse, at den stå til, det er også en ualmindelig dårlig Pedersen hovedstadsstrategien som en overordnede landspolitiske reformproces forretning, da det i sagens natur bliver udfordring for byens erhvervsliv – en aldrig er kommet i gang . Hvis der ikke dyrere og dyrere, jo længere man venter . udfordring, som skaber nye muligheder . igangsættes langsigtede, gennemtænk- Det er ikke et lokalt fænomen her hos os, – Set i sammenhæng med den plan- te reformer, har vi ikke råd til at udvikle for man ser desværre mange eksempler lagte udvidelse af Nuuks lufthavn og den vores samfund, siger Nungo Pedersen . på denne forfejlede politik over hele nye containerhavn, som tages i brug til Grønland, fastslår lokalformanden . sommer, skaber hovedstadsstrategien Vækstcenter i Arktis På Paamiuts vegne kan jeg kun håbe, grundlag for ny dynamik i erhvervslivet, I Nuuk er det ikke kun kommunen, som at tendensen vender, så man ikke kun så Nuuk kan blive lokomotiv for resten af lægger planer . Nuummi Sulisitsisut har tilgodeser udviklingen i de største byer . Grønland, fastslår Nungo Pedersen . udarbejdet et strategipapir, hvor visionen Som noget nyt har vi oplevet, at folk fra Kommunens planer om mange store er krystalklar: Nuuk skal være et vækst- specielt Østgrønland er begyndt at søge bygge- og anlægsprojekter er en stor center og ikke kun i Grønland, men i hele her til byen, men det siger nok mere om udfordring for virksomhederne . Det Arktis . Det indebærer blandt andet, at situationen dér, end om fremgang her, offentlige er Grønlands største bygherre, lokalforeningen skal intensivere lobbyar- siger Nuka Peter Stenskov . men hidtil har manglende koordinering bejdet for bedre rammer for erhvervslivet, og planlægning givet store udsving i så visionen om vækst kan realiseres . Værk- Nuuk: Ny strategi er en økonomien med negative konsekvenser tøjet er engagement i konkrete temaer og udfordring for erhvervslivet for virksomhederne og for samfundsøko- projekter, der kan bidrage til vækst . Vækst i Nuuk skaber vækst i hele Grøn- nomien . Nuummi Sulisitsisut har et godt forhold land . Sådan lyder budskabet fra Nuummi – Store bygge- og anlægsprojekter skal til Kommuneqarfik Sermersooq og Sulisitsisut . planlægges med en lang tidshorisont, så betragter sig selv som en vigtig samar- Nuuk skal være et vækstcenter, og både større og mindre virksomheder kan bejdspartner, og i bred forstand støtter vækst i Nuuk vil skabe vækst i hele være med og opnå den bedste ressour- lokalforeningen både offentlige og Grønland . Derfor er det positivt, at ceudnyttelse . Bedre planlægning og private initiativer, der skaber investerin- Kommuneqarfik Sermersooq med den stabilitet i byggebranchen vil desuden ger i nye erhverv, infrastruktur, boliger og nye hovedstadsplan anviser en retning skabe basis for flere praktikpladser, og turismeudvikling . for byens udvikling . Urbaniseringen er en bedre uddannelsesmuligheder for vores Aktivitetsniveauet er højt med fokus på realitet, men det er vigtigt, at væksten i unge er en mærkesag for Nuummi Sulisit- byggeri af ungdomsboliger i et konkret Aurora 1 – 2017 81 NYT FRA LOKALFORENINGERNE projektforslag, engagement i projekt ler og nye daginstitutioner . Der skal bores næsten blevet fordoblet på nogle få år, ”Ekstra hånd”, der handler om at gøre en en ny tunnel under Store Malene, og ho- lyer det fra lokalformand Frits Overballe . indsats for de mange, som har brug for vedstadsplanen medfører mange andre - Derfor er beskæftigelsen i fiskeriet så hjælp til at komme tilbage til arbejds- meget store anlægsprojekter, ny havn god, at der i perioder kan være problemer markedet . Uddannelse er en mærkesag og den kommende udvidelse af lufthav- med at skaffe arbejdskraft nok . Der er sto- for Nuummi Sulisitsisut, og der arbej- nen . Og dertil planen om at bygge et nyt re uudnyttede muligheder inden for turis- des løbende med initiativer, som skal kunstmuseum og et overdækket stadion, me, på grund af områdets skønhed . Men påvirke de unge til at gå i gang med – og som skal give Nuuk et vartegn, der kan vi savner en infrastruktur, der skal sikre, at færdiggøre – en kompetencegivende matche selveste Jørn Utzons verdensbe- turisterne kan komme hertil, og at nogle uddannelse . rømte operahus i Sydney, Australien . vil investere i et bedre modtageapparat Nuummi Sulisitsisut støtter arbejdet Det er alt sammen projekter, Nuummit og i information, forklarer Overballe . for at skabe de bedste vilkår for udsat- Sulisitsisut søger at få indflydelse på, og – I byggeriet var det meget bedre, da te børn . Det sker bl .a . med en såkaldt siden borgmester Asii Chemnitz Narup der var gang i byen . Der er ingen større jule-donation til børnehjemsbørn i byen, offentliggjorde planen i midten af febru- projekter på vej, og da man har sat byens som børnene er meget glade for . ar, har bestyrelsen forsøgt at skaffe sig et udvikling i stå, er en del medarbejdere Lokalforeningen deltager i Sermersooq overblik over konsekvenserne af OPP-mo- flyttet til andre byer for at få beskæfti- Erhvervsråd, som arbejder med en bred dellen, som ifølge strategiplanen skal ska- gelse . Når der så endelig dukker opgaver vifte af lokale erhvervspolitiske sager, og be det finansielle grundlag for den meget op, har det været vanskeligt at løse dem aktuelt er der stort fokus på kommunens voldsomme udbygning af Nuuk . på grund af meget korte tidsfrister . Når strategiplan, som skal imødekomme en der har været besøg af politikere og forventet stor befolkningstilvækst, så Uummannaq: Hovsa-løsninger myndigheder, har vi forsøgt at etablere et Nuuk om 15-20 år har 30 .000 indbyggere . I Uummannaq går fiskeriet godt, og der tættere samarbejde med de implicerede Hvis planen realiseres fuldt ud, skal der er nu to nye fabrikker samt et indhand- parter, men med henvisning til kommu- bygges flere tusinde nye boliger, nye sko- lingsskib, og indhandlingspriserne er nesammenlægningen er vi blevet spist af LEIFF JOSEFSEN LEIFF

82 Aurora 1 – 2017 NARSAQ FOTO NARSAQ

med, at der stadig har været problemer dårlig, fortæller Per Holm fra Sydgrøn- men blomstrer i byen . med indkøringen af de ”nye” rutiner . Ikke lands El . Han fungerer som lokalformand – Der er rimelig god aktivitet inden mindst teknisk forvaltning har nærmest i begge byer . for både nybygning og renovering, så været underdrejet, og har ikke fungeret – Byens største entreprenør, Perma­ beskæftigelsen ser flot ud, selv om det for denne by . Lige nu er vi spændte på, green, har fyret halvdelen af de ansatte, er vinter, og vi kan mærke, at fiskeriet om komunedelingen vil resultere i, at der og der er stort set ingen projekter i midlertidigt ligger stille pga isen . Til kommer mere gang i byggeri og renove- gang - og heller ingen på vej fra hverken gengæld er der enkelte store projekter ringer, siger Frits Overballe . kommune eller selvstyre . Og kun meget og en del renoveringer i gang . Vi har fået Lidt er der dog sket i Uummannaq . Der lidt aktivitet fra Nukissiorfiit . Derfor er der hul på opførelsen af nogle andelsboliger, er opført en ny privat fabrik, hvor hoved- generelt fortsat pessimisme i lokalfor- da kreditforeningerne endelig har set opgaven er udført af et lokalt firma, som eningen, da det er svært at få øje på den velvilligt på byen . Seks er næsten færdige, har beskæftiget lokale medarbejdere i en fremgang, vi har så hårdt brug for, siger og yderligere 14 er på vej . Det ser med kort periode . Der er også udført et større Per Holm . andre ord lovende ud i de kommende renoveringsarbejde på Royal Greenland´s – Når jeg så tager den anden kasket år på alle fronter . Skal jeg komme lidt fabrik med nogle få lokale medarbejde- på, ser det bedre ud . Der er optimisme i malurt i bægeret, er samarbejdet med re . Men i begge tilfælde kunne det være Qaqortoq, da der er rigeligt at lave lige det offentlige fortsat meget mangelfuldt, ønskeligt at samarbejde mere med lokale nu . Blandt andet Campus Kujalleq og en så også her i Aasiaat håber vi, at den nye inden for el og vvs, betoner Frits Overballe . blok med 12 lejligheder . Samarbejdet kommuneopdeling får en god indflydelse – Optimisme er det generelt vanskeligt med INI er blevet bedre, selv om det på dette problem, siger Jens Jensen . at få øje på, for vi ser kun hovsa-løsninger, stadig tager for lang tid at få rekvisitioner . – Men vi har en god dialog indbyrdes og ikke en decideret strategi, siger han . Jeg skal dog huske at understrege, at der her i byen, hvor lokalafdelingen fungerer generelt i hele Sydgrønland er optimisme godt, understreger Jens Jensen . Narsaq og Qaqortoq omkring fiskeriet, siger Per Holm . – som dag og nat De store forskelle fra sted til sted er særlig I Aasiaat ser det lovende ud synlig i nabobyerne Narsaq og Qaqortoq . I Aasiat giver lokalformand Jens Jensen – Beskæftigelsen i Narsaq er meget fra KJ Greenland udtryk for, at optimis- Finn Jørn Jakobsen og Erik Holmsgaard Aurora 1 – 2017 83 Mest iøjnefaldende erhjemtagelsen af Mest forhar konsekvenser erhvervslivet kunani maluginiagassaanerpaasoq kunani kinguneqartsitsisussaassapput sunniuteqarlutillu sutissarsiornermut immik neqartut siuynnersuuitutqaqin- Naalakkersuisunit aammasammineqassallutik put kiisalu sammineqassap gortinneqarsimasut - oqaluuserisassann Siulittaasoqarfimmillu saqqummiun­neqartut sooqatigiinnit Nunani Avannarlerni Siunnersui­ Killerni vaat suutigineqarsimasut oqallisigisussaassa- siunner qulequttat 41ilaasortanit sartut ­ ataatsimiinnermi Inatsi 7 .junitikillugu ataatsimiinnissaqUpernaamut allartippat, punkter fra Naalakkersuisut harsat pådagsordenen, samtskabet, 30 Vestnordisk étpunkt, Råd, somformand- uden behandleto rekommandationer fra fremsat afmedlemmerne behandle 41dagsordenspunkter, somer de31folkevalgte7 .juniskal i Inatsisartut Forårssamlingen erigang Mange afdagsordenspunkterneMange inuus ilarpassui Oqaluuserisassallu ataatsimiineranni inuussutissarsornermut .Saniatigullu inassuteqaatit marluk sammineqartussat inussutissarsiornermutsunniuteqartussaassapput.Taakkunani erseqqinnerpaaq erhvervslivet. Mestiøjnefaldendeerhjemtagelsen afarbejdsmiljøområdet,somNaalakkersuisut Suliarisassat amerlaqisutakornanniarlaqartut,Inatsisartutupernaakkutataatsimiinneranni tassaavoq siliffeqarfiitavatangiisaannutsammisoq,Naalakkersuisunittiguniarneqartoq, Flere afdemangesager, derskalbehandles påforårssamlingenharkonsekvenserfor Erhvervspolitik på forårssamlingen koortut 30-it ­koortut vil gennemføre,selvomdetkostermangepenge ogforringerindsatsen De skal des- skal .De naak akisussagaluaqalunilusuliniutinutajortisaataassagaluartoq .Frem tilden politikki sammineqassaaq . . Upernaamut Inatsisartut .Taak . - - - - betale for hjemtagelsen tilateller ogsåkommerskatteyderne Enten vilindsatsen blive forringet, stærkt opretholdes arbejdsmiljøindsatsen skal Grønland, hvis detnuværende niveau i at hjemtagelsen vilblive kostbarfor andet fra GE–harlydt advarsler om, gennemtvinge, selvomder–blandt vil somNaalakkersuisut arbejdsmiljøet, saassammata . akiliisus tigusinermik akisussaaffimmik neqassanngippat, taava akileraartartut suliniuteqarneq ajornerulerujussuartin tigummiinnarneqarniassappat pitsaassusaat ingerlanneqartuusut maannamut tigusinissaq akisussammat suteqaraluartoq, akisussaaffimmik tassaniGE–mianersoqqus toq –naak, suna tamaat akigalugu tiguniarneqar suna tamaat akigalugu attuumassuteqartoq, Naalakkersuisunit tassaavoq avatangiisaannut suliffeqarfiit Demokraatineersup meerartaarnermi meerartaarnermi Demokraatineersup ilagivaat Randi Vestergaard Evaldsen-ip allat sunniuteqartussat siuteqartunut konsekvenser forkonsekvenser erhvervslivet eret for Oqaluuserisassallu allat inussutissar Oqaluuserisassallu Blandt deøvrige sagermeddirekte . .Tassami ------. miunniarmagu saqqum- timitalerlugu allannguiniarnini inatsimmik minik ilinniartuuteqarnermut qangaammalli tusangiasaarutiginikuusa- Qujaukitsoq Vittus Naalakkersuisoq nunanullu allanut mut, nukissiornermut niuerner mut, suliffissaqartitsinissamut, tamannami pilluguinuussutissarsiorner sammisassanngorteqqinneqarpoq, –politikkikkut inatsit –pisarnertut-aasit nissaanik siunnersuutaa.Imigassamut sisamaniksivitsorneqar akunnerinik sulinngiffeqarsinnaanerup sapaatit naapput nanoq gerne i Inatsisartut på www iInatsisartut gerne af lærlingeloven . længst annoncerede forslag omændring der fremsætterVittus sitfor Qujaukitsoq ked, handel, energi- ogudenrigsanliggen for erhverv,naalakkersuisoq arbejdsmar – igen,igenblevet enpolitisksag, og med fire uger Evaldsen omat forlænge forældreorloven Randi slag fra Demokraternes Vestergaard Inatsisartut isumaqatigiinniarneri www Inatsisartut Det ermuligtatDet følge mediforhandlin- - .glaqqutigalugumalittarineqarsin . .Alkohollovgivningen er

. .nanoq

.gl -

.

- - - LEIF FJOSEFSEN .