DOCSLIB.ORG

Ukiumoortumik Nalunaarusiaq 2019

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Ukiumoortumik Nalunaarusiaq 2019 2019UKIUMOORTUMIK NALUNAARUSIAQ KALAALLIT NUNAANNI BRUGSENI 05 Peqatigiiffik pillugu paasissutissat 06 Qullersaqarfiup uppernarsaanera 08 Kukkunersiuisut kinaassusersiortuunngitsut nalunaarutaat 11 Qullersaqarfiup nalunaarutaa 19 Naatsorsuutini angusat 20 Oqimaaqatigiissitsineq 21 Nammineq aningaasaatinik naatsorsuineq 22 Aningaasat kaaviaarnerat 23 Ukiumut naatsorsuutit inernerinut innersuutit 3 4 Peqatigiiffik pillugu paasissutissat Peqatigiiffik Kalaallit Nunaanni Brugseni A.M.B.A. Aqqusinersuaq 4, 2. th 3900 Nuuk Telefon: +299 36 35 00 Nittartagaq: brugseni.gl CVR nr.: 15787406 Ukioq naatsorsuiffik: 1. januar - 31. december 2019 Sumiiffik: Kommuneqarfik Sermersooq Pisortaq Susanne Christensen Siulersuisuunerit Landsbestyrelse Karla Egede Bisgaard, Narsaq, siulittaasoq Petrine Thomsen, Qaqortoq, siulittaasup tullia Aalipaaraq Kreutzmann, Maniitsoq, siulittaasup tullia Avijâja Jepsen, Nuuk, ilaasortaq Svend Aage Olsen, Sisimiut, ilaasortaq Gertrud Geisler, Nanortalik, ilaasortaq Najârak Petersen, Paamiut, ilaasortaq Johan Gundel, Ilulissat, ilaasortaq Arnannquaq Larsen, Qaqortoq, sulisut akornanni qinigaq Kukkunersiuisut Beierholm Statsautoriseret revisionspartnerselskab Aningaaseriviit GrønlandsBANKEN Postboks 1033 3900 Nuuk Bank Nordik Postboks 569 3900 Nuuk Eqqartuussissuserisoq Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm Aqqusinersuaq 27 3900 Nuuk 5 QULLERSAQARFIUP UPPERNARSAANERA Siulersuisuunerit qullersaqarfiullu ullumi ukioq naatsorsuuseriffiusoq 1. januar - 31. December 2019, Kalaallit Nunaanni Brugseni A.M.B.A., ukiumoortumik nalunaarutaa suliaralugulu akueraat. Ukiumoortumik nalunaarut ukiumoortumik naatsorsuutit pillugit inatsit naapertorlugu suliarineqarpoq. Isummerpugut peqatigiiffiup aningaasatigut pigisai, akiitsui, aningaasaqarnikkullu decembar- ip 31-anni 2019- imi inissisimanera kiisalu januaarip 1-anniit decembarip 31-at 2019 tikillugu peqatigiiffiup angusai aammalu aningaasat ingerlaartitai ukiumoortumik nalunaarummi eqqortumik paasissutissiissutigineqartut. Aqutsisut naatsorsuusiaanni paasinnittaaserput malillugu pissutsit nalunaarusiami eqqartorneqartut naapertuuttutut isigaavut. Ukiumoortumik nalunaarusiaq siulersuisuunernut akuerisassanngortinneqassaaq. Aalborg, marsip 7-at 2020 PISORTAQ Susanne Christensen Pisortaq SIULERSUISUUNERIT Karla Egede Bisgaard, Narsaq Aalipaaraq Kreutzmann, Avijâja Jepsen, Nuuk Siulittaasoq Maniitsoq Petrine Thomsen, Qaqortoq Svend Aage Olsen, Sisimiut Gertrud Geisler, Nanortalik Najârak Petersen, Paamiut Arnannquaq Larsen, Qaqortoq Johan Gundel, Ilulissat 6 SIULERSUISUUNERIT KUKKUNERSIUISUT KINAASSUSERSIORTUUNNGITSUT NALUNAARUTAAT Kalaallit Nunaanni Brugseni-mi ilaasortanut Inerniliineq kununnga naapertuuttut eqqortikkivut. Kalaallit Nunaanni Brugsenip, ukiumut Uagut paasinnittaaserput naapertorlugu naatsorsuuseriffiusumut januaari 1 - De- kukkunersiuinermut uppernarsaatit naam- cembari 31, 2019-imut, naatsorsuutai kuk- mattut inerniliinitsinnullu tunngavissatut kunersiorpavut naatsorsukkanut ilaallutik, naleqquttut. naatsorsuutini angusat, oqimaaqatigiissit- sineq, nammineq aningaasaatinik naatsor- Aqutsisut ukiumoortumik nalunaarummut sukkat, aningaasat kaaviiaarnerannik akisussaaffiat naatsorsukkat aamma nassuiaatitut inner- Aqutsisut akisussaaffigaat ukiumut naat- suussutit, ilaatigut naatsorsuusioriaaseq sorsuummik suliaqarnissaq naatsorsuuse- atorneqartoq. Ukiumut naatsorsuutit inat- rinermik inatsit naapertorlugu aningaasa- sisaat naapertorlugu ukiumut nalunaarut qarnermik eqqortumik takutitsisumik. suliarineqarpoq. Pisortat akisussaaffiisa ilagaat ingerlatsi- vimmi nammineq nakkutilliineq ukiumut Uagut paasinnittaaserput naapertorlugu nalunaarummik pingaaruteqartumik kuk- ukiumoortumik nalunaarut, peqatigiiffiup kuneqanngitsumik saqqummiussinissaq pigisaanik, akiitsuinik 31.12.2019-imilu ani- siunertaralugu pisariaqarsorineqartoq, ngaasarsiornikkut killiffianik kiisalu peqa- taanna peqquserlunneruppat kukkuneru- tigiiffiup ukiumi naatsorsuuseriffimmi galuarpalluunniit. 01.01.2019- 31.12.2019 ingerlatsinermi angu- saanik aningaasaataasalu nikerarnerisa Ukiumoortumik nalunaarusiornermi pisor- nassuiaataanik ukiumoortumik nalunaaru- tat akisussaaffigaat nalilissallugu peqati- siornermi inatsisit naapertorlugit eqqortu- giiffik suli ingerlatsisinnaassuseqarnersoq, mik ingerlatsisoqarsimasoq. naleqqutsillugu ingerlatseriaaseq pillugu paasissutissiissallutik, aammattaaq inger- Inerniliinermut tunngaviusoq latseriaaseq pillugu naatsorsuinermut Kukkunersiuivugut kukkunersiuineq pillugu najoqqutassiaq tunngavigalugu ukiumoor- nunani tamalaani malittarisassianut ma- tumik nalunaarusiussallutik aqutsisut linneqartunut piumasaqaatinullu suli alla- siunertarinngippassuk peqatigiiffimmik nut Danmarkimi atuuttunut naapertuuttu- ingerlatsinermillu unitsitsinissaq imaluun- mik. Malittarisassiat piumasaqaatillu taak- niit tamatumannga piviusorsiornerusumik ku naapertorlugit akisussaaffigisavut allamik iliuuseqarnissaq. immikkoortumi kukkunersiuisup uppernar- saataani ”Kukkunersiuisup ukiumoortumik nalunaarutip kukkunersiorneqarneranut Kukkunersiuisup ukiumoortumik akisussaaffia”-ni allaatigineqarput. Peqa- nalunaarutip kukkunersiorneqarneranut tigiiffimmik isumalluutiginninngilagut akisussaaffia ileqqorissaarnissamut malittarisassianut Anguniagaraarput ukiumoortumik nalu- nunani tamalaani atuuttunut piumasa- naarutip tamakkiisup akisussaaffigaarput qaatinullu suli allanut Danmarkimi atuut- kukkuneqangaatsiartunik paasissutissii- tunut naapertuuttumik, soorluttaaq ileq- soqannginnissaanik, tamanna peqquser- qorissaarnissamut pisussaaffivut malit- lunnermik kukkunermilluunniit pissuteqa- tarisassianut piumasaqaatinullu taak- raluarpat, aamma inerniliinertalimmik 8 kukkunersiuinermut uppernarsaasiornis- nerit, peqquserlulluni allagaasiornerit, samik. Isumannaallisaalluarneq qaffasis- piaaraluni minitsinerit, salloqittaanerit sumik isumannaallisaaneruvoq, kukku- suliffeqarfiulluunniit iluani nakkutilliiso- nersiuinerulli kukkunersiuineq pillugu qarnissaanik pinaveersaartitsinerit. nunani tamalaani najoqqutassianut piumasaqaatinullu allanut Danmarkimi • Peqatigiiffiup suliffeqarfimmii nakkutil- atuuttunut naapertuuttumik suliarine- liinermut sunniuteqarluassusia pillugu qartup kukkuneqangaatsiartunik paasis- inerniliinissaq pinnagu, pissutsinulli sutissiisoqarsimaneranik qulaarisoqar- atuuttunut tulluartumik kukkunersiue- tuaannarnissaanut qulakkeerutaanngi- riaasissamik aalajangiiumalluta kukku- laq, paasissutissanik taama ittoqassap- nersiuinermut attuumassuteqartumik pat. Kukkusunik paasissutissiisoqarsin- suliffeqarfiup iluani nakkutilliinermik naavoq peqquserlunnerit kukkunerilluun- paasinnissaagut. niit kingunerannik annertuutullu isigine- qarsinnaallutik naleqquttumik naatsor- • Nalunaarusioriaaseq aqutsisunit atorne- suutigineqarsinnaappat taakku tamarmik qartoq naleqquttuunersoq, aammattaaq immikkut ataatsimulluunniit aningaasa- naatsorsuinermi missiliuussat paasissu- qarnermut tunngatillugu nalunaarusia- tissallu aqutsisunit suliarineqartut taak- mik atuisussat ukiumoortumik nalunaa- kununnga attuumassuteqartut naleqqut- rusiaq tunngavigalugu aalajangiinermin- tuunersut, isummerfigissavarput. nut tunngavigisaannut, sunniuteqarnis- saat. • Isummerfigissavarput aqutsisut ingerlat- seriaaseq pillugu nalunaarusiornermik Kukkunersiuinermut nunani tamalaani najoqqutassiaq tunngavigalugu ukiu- najoqqutassianut piumasaqaatinullu moortumik nalunaarusiaat naleqquttuu- allanut Danmarkimi atuuttunut naaper- nersoq aammattaaq kukkunersiuinermut tuuttumik suliarineqartumut ilagitillugu uppernarsaatigilerneqartoq tunngaviga- suliat tunngavigalugit naliliisarpugut lugu pisimasunut pissutsinulluunniit pe- kukkunersiuisoqarneranilu paasisimasa- qatigiiffiup ingerlatsiinnarsinnaaneranik qarluarluni akerliliisoqarsinnaaneranik nalornissutaangaatsialersinnaasunut atatitsilluta. Tamatuma saniatigut: atatillugu annertuumik nalorninartoqar- nersoq. Inerniliinitsinni isummiukkutsigu • Ukiumoortumik nalunaarummi kukkune- annertuumik nalorninartoqartoq, taman- qangaatsiartumik paasissutissiisoqara- na kukkunersiuinermut uppernarsaanit- tarsinnaaneranik suussusersiillutalu na- sinni paasititsissutigissavarput ukiu- liliisarpugut, tamanna peqquserlunner- moortumik nalunaarummi imaluunniit, mik kukkunermilluunniit pissuteqaralu- paasissutissat taakku naammanngip- arpat, kukkunersiueriaatsimik aalajan- pata, inerniliinerput naqqissavarput. giillutalu kukkunersiuisarluta nalorni- Inerniliinivut kukkunersiuinermut up- nartut taakku pissutigalugit aammat- pernarsaammik, kukkunersiuinermut taaq kukkunersiuinermut uppernarsaa- uppernarsaanissatsinnut ulluliussami teqalertarluta inerniliissutitsinnut tun- naammassineqarsimasumik, tunngave- ngavissiornissamut naammattunik na- qarput. Pisussalli pissutsillu atuutiler- leqquttunillu. Peqquserluttoqarneratigut sussat kingunerannik peqatigiiffimmik kukkuneqangaatsiartumik paasissutissii- ingerlatsisinnaajunnaartoqarsinnaavoq. soqarsinnaanera ilimanaateqarneruvoq tamatuma kukkusoqarsimaneratigut pisimanissaaninngarnit, peqquserlunner- nut ilaasinnaammata peqatigiinniapilun- • Isummerfigissavavut ukiumoortumik tuuttoq ukiumoortumillu nalunaarutinut nalunaarutip ataatsimut saqqummiunne tunngatillugu inatsimmi piumasaqaatinik qarnera, sannaa imaalu, tamatumalu eqqortitsilluni suliarineqarsimasoq. Aqutsi- saniatigut innersuussutit, aammattaaq sut nalunaarutaani kukkunernik annertuu- ukiumoortumik nalunaarut nuussiner- nik siumuinngilagut. nut tunngaviusunut pisimasunullu naa- pertuuttumik ersersitsinersoq. Aalborg, marsip 7-at 2020 Kukkunersiuinerup ilaatigut annertussusia
Load more

Recommended publications
  • Vurdering Af Samfundsmæssig Bæredygtighed
    Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af november 2009) Afleveret til Råstofdirektoratet til offentlig høring Marts 2012 – rev. juli 2012 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport INDHOLDSFORTEGNELSE Page SAMMENDRAG 1 1 INDLEDNING 23 1.1 Formål med og fremgangsmåde for en VSB 23 1.2 Undersøgelsesområde for projektets VSB 25 1.2.1 Påvirkede områder 25 1.2.2 Kort beskrivelse af VSB-undersøgelsesområdet 26 1.3 Anerkendelser 28 2 POLITIK, JURIDISK OG ADMINISTRATIV STRUKTUR I RELATION TIL PROJEKTETS VSB 30 2.1 Den generelle politiske situation i Grønland 30 2.2 Juridiske rammebetingelser 30 2.2.1 Grønlandsk lovgivning 30 2.2.2 Forordninger om sundhed og sikkerhed af relevans for projektet 32 2.2.3 Nationale retningslinjer af relevans for projektet 32 2.2.4 Internationale foreninger og konventioner 33 2.3 Skatter og indtægter 33 2.3.1 Koncessionshonorarer 33 2.3.2 Skatteregulering 33 2.4 Retningslinjer for VSB 35 3 PROJEKTBESKRIVELSE 36 3.1 ISUA-projektet 36 3.2 ISUA-projektets nøgleelementer og infrastrukturer 37 3.3 Forventet implementeringstidsplan for ISUA-projektet 41 3.4 Nødvendig arbejdskraft i ISUA-projektets anlægsfase og driftsfase 41 3.4.1 Anlægsfase 41 3.4.2 Driftsfasen 42 4 VSB-METODIK 47 4.1 Baggrundsundersøgelse 47 4.2 Indsamling af data fra sekundære kilder og research fra primærkilder 48 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport 4.3 Metoder til analyse
    [Show full text]
  • Miljøhandlingsplan 2006-2010
    Miljøhandlingsplan 2006-2010 PINNGORTITAQ SUNNGIFFILLU EQQAKKAT AFFALD NATUR & FRITID SULIFFEQARFIIT MINGUTSITSINEQ VIRKSOMHEDER FORURENING Nuup Kommunea Forvaltningen for Teknik og Miljø NOVEMBER 2006 NUUP KOMMUNEA MILJØHANDLINGSPLAN 2006 – 2010 Resumé............................................................................................... 3 Læsevejledning.................................................................................. 4 Aktivitetsplan ...................................................................................... 5 Projektkatalog .................................................................................. 13 Virksomheder og anlæg ................................................................. 14 Der skal udføres tilsyn på miljøbelastende virksomheder, hvor Nuup Kommunea er tilsynsmyndighed mindst en gang hvert 2. år................................................................................................. 14 Alle forurenende virksomheder i Nuup Kommunea skal informeres om deres miljømæssige ansvar i løbet af de kommende fire år. ...................................................................... 16 Minimum 90 % af affaldet fra byggepladser mv. skal sorteres og bortskaffes korrekt ..................................................................... 20 Naturforvaltning............................................................................. 25 Affaldsbortskaffelsen i fjordsystemet, det åbne land og ved hytter skal forbedres. ...........................................................................
    [Show full text]
  • University of Copenhagen Faculty Or Humanities
    Moving Archives Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Jørgensen, Anne Mette Publication date: 2017 Document version Other version Document license: CC BY-NC-ND Citation for published version (APA): Jørgensen, A. M. (2017). Moving Archives: Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Download date: 08. Apr. 2020 UNIVERSITY OF COPENHAGEN FACULTY OR HUMANITIES PhD Thesis Anne Mette Jørgensen Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Supervisor: Associate Professor Ph.D. Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Name of department: Department of Cross-Cultural and Regional Studies Name of department: Minority Studies Section Author(s): Anne Mette Jørgensen Title and subtitle: Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Topic description: Memory, emotion, agency, history, visual anthropology, methodology, museums, post-colonialism, Greenland Supervisor: Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Cover photography: A table during a photo elicitation interview, Ilulissat April 2015 ©AMJørgensen 2 CONTENTS Pre-face 5 Abstract 7 Resumé in Danish 8 1. Introduction 9 a. Aim and argument 9 b. Research questions 13 c. Analytical framework 13 d. Moving archives - Methodological engagements 16 e. The process 18 f. Outline of the Thesis 23 2. Contexts 27 a. Themes, times, spaces 27 b. Industrialization in Greenland 28 c. Colonial and postcolonial archives and museums 40 d. Industrialization in the Disko Bay Area 52 3. Conceptualizing Memory as Moving Archives 60 a. Analytical framework: Memory, agency and emotion 61 b. Memory as agency 62 c. Memory as practice 65 d. Memory as emotion 67 e.
    [Show full text]
  • AURORA Nr. 1 2017 ISSN 1903-9433 Sulisitsisut Naqitertitaa
    Taamatut pisumi kalaallit inuussutaat peqataasariaqarput Her bør Grønlands unge være med SULISITSISUT · GRØNLANDS ERHVERV · GREENLAND BUSINESS ASSOCIATION · NR. 1 · APRIL 2017 Naapertuilluartumik kiffanngissuseqartumillu niuernissamut salliulluni suliniuteqartoq Frontkæmperen for fair og fri handel GE digitalin ngorsaanermut GE med på peqataavoq digitaliseringsbølgen Sulisitsisut Grønlands Erhverv AURORA nr. 1 2017 ISSN 1903-9433 Sulisitsisut naqitertitaa . Udgivet af Grønlands Erhverv Aaqqissuisut · Redaktion Brian Buus Pedersen (akisuss ./Ansvarshavende), Erik Holmsgaard, Finn Jørn Jakobsen Nutserisoq · Oversætter Per Berthelsen Layout Sermitsiaq .AG Naqiterisoq · Print Nuuk Off set Nassiussuineq · Distribution TELE-POST Atuagassarpassuit Sulisitsisut Grønlands Erhverv soqutiginartut Jens Kreutzmannip Aqq . 3 Aurora una saqqummersoq atuagas- ma 10 .maj ingerlasussamut tunngasunik Postboks 73 saqqissorpassuarnik imaqarpoq, tassani paasisassarsiorfi ssaqqissuuvoq . Ingerlatsi- 3900 Nuuk GE-p aallartitanik ataatsimiisitsinera, nissarlu tallimassaa pissaaq GE-lu qaaqqu- digitalinngorsaaneq aamma e-handel sisuussaluni, pisussami nunatta iluaniit Telefon: (+299) 32 15 00 aqqusaarlugit inuit autismemik nappaate- avataaniillu inunnit 400-nit orninneqar- e-mail: ga@ga .gl qartut pillugit atuagassartaqarluni . tussami, tassaammammi aaqqissussaq, www .ga .gl Allaaserisarpassuit takutippaat, GEp siunertaqarluartuusoq – pissutsinillu al- Sulisitsisut - Grønlands Erhverv suliai qanoq siammasitsigalutillu assigiin- lannguinermik kinguneqartitsisinnaasoq
    [Show full text]
  • Inuussutissarsiutit Aaqqissuussaanerat
    2010 ukiumoortumik paasissutissat Inuussutissarsiutit aaqqissuussaanerat 1. Inuussutissariornermik ingerlatsineq Inuussutissarsiornermik ingerlatsineq Inuussutissarsiornermik ingerlatsinermi pingaarnertut siunertaavoq Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiortunut toqqammavissatut atugassarititaasut pitsaasut pilersinneqarnissaat, taamaalilluni inuussutissarsiutit ingerlareersut nutaallu namminersortut aningaasarsiornerminnik annertusaasinnaanngornissaannut suliffissanillu ataavartunik amerlanerusunik pilersitsisinnaanissaannut periarfissiisoqarluni. Ullumikkut inuussutissarsiutit aaqqissugaanerat 2005-imi atuutilersinneqarpoq. Ataatsimut eqikkarlugu makkuninnga ilapittuissaaq: Inuussutissarsiutitigut aaqqissugaaneq arlalinnik immikkoortulik Nunap immikkoortuini kommunenilu inuussutissarsiutitigut siuarsaanermi suliniutinik nukittorsaaneq Suliffeqarfiit amerlisarneqarnissaat Suliffeqarfinnik avammut tunisassiorusuttunik kaammattuineq aamma / imaluunniit nioqqutissiorusuttunik eqqussuineq killilersimaarniarlugu. Tunisassianik ineriartortitsinermi pilersaarutinillu kaammatuinermi nutarsaanikkut ineriartortitsinikkullu aningaasaliinertigut tunisassianik sullissinernilu nutaanik ilisimasaqalersitsisoqassaaq taamatullu avammut niuernermut iluaqutaasumik tunisassianik suliffeqarfimmut naleqarnerusunik pilersitsisoqartalissalluni. Inuussutissarsiornerup siuarsagaaneranut suliniutinut, pilersitsinissamut malittarisassanut, aningaasaliinernut, avammut tuniniaanermi aaqqissuussinernut tunngasunut il.il. pilersitsiniartunut suliffeqarfinnullu paasissutissanik
    [Show full text]
  • Driving Forces in the Greenlandic Urbanization
    View metadata,Downloaded citation and from similar orbit.dtu.dk papers on:at core.ac.uk Dec 20, 2017 brought to you by CORE provided by Online Research Database In Technology Driving forces in the Greenlandic urbanization Hendriksen, Kåre Published in: Proceedings of Artek Event 2014 Publication date: 2014 Link back to DTU Orbit Citation (APA): Hendriksen, K. (2014). Driving forces in the Greenlandic urbanization. In Proceedings of Artek Event 2014 General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Driving forces in the Greenlandic urbanization Kåre Hendriksen The Arctic Technology Centre, Department of Civil Engineering, Technical University of Denmark. DK-2800 Lyngby, Denmark Speaker, e-mail: [email protected] Abstract Generally urbanization is recognised as a natural development where the population is mowing into the larger towns driven by e.g. better job opportunities, larger product and service supply and better education and health services, and it is often argued that this is also the driving forces for accelerating changes in the Greenlandic settlement pattern.
    [Show full text]
  • PEFA-Based Assessment of Greenland
    Financed by the European Union PEFA-based Assessment of Greenland EUROPEAID/127054/C/SV/multi Framework contract Beneficiaries – Lot n°11 – Macro Economy, Statistics and Public Finance Management Final Report Client: Development and Co-operation Directorate-General – EuropeAid (DEVCO) Contract 2013/334462 ECORYS MACRO Consortium Implemented by: Peter Jensen 5 August 2014 ECORYS Nederland BV P.O. Box 4175 3006 AD Rotterdam Watermanweg 44 3067 GG Rotterdam The Netherlands T +31 10 453 88 00 F +31 10 453 07 68 E [email protected] W www.ecorys.nl Registration no. 24316726 Dept. of Marketing & Communication T +31 (0)10 453 88 31 F +31 (0)10 453 07 68 Initials Date Author(s) PJ 05/08/2014 Counter-reading FP 23/07/2014 EV 05/08/2014 Lay-out / editing EV 05/08/2014 Table of contents Abbreviations 7 1 Executive Summary 9 2 Introduction 19 2.1 Background 19 2.2 Objectives and Outputs 19 2.3 Methodology 20 3 Relationship with Denmark and the European Union 23 3.1 Relationship with Denmark 23 3.2 Relationship with the European Union 24 4 Macro-Economic Situation and Outlook 27 4.1 Macro-Economic Situation 27 4.2 Fiscal Policy 29 4.3 Municipalities 31 4.4 Public Enterprises 33 4.5 Oil and Mineral Resources 34 4.6 Medium-Term Macro-Economic Outlook 36 5 PFM Review 39 5.1 Background 40 5.2 PFM Out-turns – A. Credibility of the Budget 42 PI-01 Aggregate expenditure out-turn compared to original approved budget 42 PI-02 Composition of expenditure out-turn compared to original approved budget 45 PI-03 Aggregate revenue out-turn compared to original approved budget 48 PI-04 Stock and monitoring of expenditure payment arrears 50 5.3 Key Cross-Cutting Issues – B.
    [Show full text]
  • Årlig Redegørelse Til Inatsisartut 2013
    Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse til Inatsisartut 2013 EM 2013/omdeles November 2013 Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2013 Forord Selvstyrets aktieselskaber involverer os alle her i landet hvad enten der er tale om dagligvarebutikker i den lokale Pilersuisoq eller mobilt bredbånd til den nye telefon. Foruden de grundlæggende infrastrukturelle ydelser leverer nogle af aktieselskaberne erhvervsmæssige ydelser og skaber erhvervsudvikling. Af den samlede arbejdsstyrke her i landet er således omkring 1/5 af os direkte ansat i et af de selvstyreejet aktieselskaber. Det er derfor ekstremt vigtigt at selskaberne drives effektivt og omkostningsbevidst. Selskabernes ydelser og priser berører os alle ikke mindst betydningen for den enkelte borgers handlefrihed og muligheder når vi sammensætter vores indkøb ud fra vores indkomst. Naalakkersuisut har som erklæret mål at have en dynamisk og strategisk tilgang til ejerskaberne og fortsat at professionalisere ejerskabet af de helt og delvist selvstyreejede aktieselskaber. Formålet er at sikre, at selskaberne ledes fagligt og formeligt, og at alle interessenter har en klar forståelse af, hvad Naalakkersuisut forventer af ledelsen i de selvstyrejede aktieselskaber. De selvstyreejede selskaber omfatter fortsat en væsentlig del af erhvervslivet. Mange indtager en dominerende rolle på deres respektive markeder. Det er Naalakkersuisuts målsætning, at fortsætte udviklingen mod et mere differentieret erhvervsliv, hvor alt ikke nødvendigvis behøver være ejet af Grønlands Selvstyre. Selskabernes strategier skal være i overensstemmelse med de strategiske rammer, som fastlægges igennem dialog mellem Naalakkersuisut og selskabernes bestyrelser. Med denne årlige redegørelse håber jeg, at alle har mulighed for at følge udviklingen i de selvstyreejede aktieselskaber og dermed på egen hånd, kan danne sig en holdning til de enkelte selskabers forfatning.
    [Show full text]
  • Peter Olsen (Inuit Ataqatigiit) Medlem Af Inatsisartut Svar På § 37 Spørgsmål 300: Namm Oqartussani Oqaativut Peol Apeqquteq
    Aningaasaqarnermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Peter Olsen (Inuit Ataqatigiit) Medlem af Inatsisartut Brevdato: 05-02-2016 Sags nr. 2015 - 17711 Dok. nr. 1938538 Svar på § 37 spørgsmål 300: Namm Oqartussani oqaativut peol Apeqquteqaat P. O. Box 1037 3900 Nuuk Tel. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 34 63 50 Kære Peter Olsen E-mail: [email protected] www.naalakkersuisut.gl Du har i henhold til Inatsisartuts forretningsorden § 37, stk. 1 stillet Naalakkersuisut fire spørgsmål vedr. antallet af direktører og vicedirektører i Selvstyret, ansættelsespolitik i Selvstyret samt tiltag for at øge direktører og vicedirektørers beherskelse af grønlandsk og dansk. Min besvarelse af dine spørgsmål fremgår i rækkefølge nedenfor. 1. Hvor mange direktører og vicedirektører findes der i Selvstyret (administrationen)? a. Hvor mange af disse er dobbeltsprogede, altså grønlandsk og dansk? Der er 2 direktører men ingen vicedirektører i Selvstyrets Centraladministration. Endvidere findes der 10 departementschefer. At være dobbeltsproget betyder at man behersker begge sprog både i tale og skrift. Det er kendt i organisationen, at en del direktører og departementschefer taler både dansk og grønlandsk i varierende grad, men om det gør dem til dobbeltsprogede skal være usagt og de indhentede svar under spørgsmål 2 a. skal tages med dette forbehold. Økonomi- og Personalestyrelsen registrerer ikke oplysninger om ansattes sprogkundskaber, og på hvilket niveau sprog beherskes i skrift og tale, og det er derfor ikke muligt at besvare spørgsmål 1.a. yderligere. 2. Hvor mange direktører og vicedirektører er der i Selvstyrets virksomheder? a. Hvor mange af disse er dobbeltsprogede, altså grønlandsk og dansk? Mittarfeqarfiit: 4 direktører, heraf er 1 dobbeltsproget iht.
    [Show full text]
  • Arctic Umiaq Line Af Else Thybo Jensen, Konsulent, Arctic Umiaq Line April 2014
    1 Arctic Umiaq Line Af Else Thybo Jensen, konsulent, Arctic Umiaq Line April 2014 Arctic Umiaq Line A/S (AUL) er et passager-og godstransport linje i Grønland. Navnet stammer fra det grønlandske ord for en traditionel inuit båd, konebåden. AUL er et datterselskab af Air Greenland og Royal Arctic Line. Der blev i begyndelsen af kolonisationens tid brugt konebåde af både handelsstationerne og mis- sionen til at komme rundt til fangstpladser og bosteder. Det udviklede sig til at man tog træfartøjer i brug – joller og træbåde, der blev sendt op fra Danmark. Dette udviklede sig hurtigt. Arctic Umiaq Line blev grundlagt i 1774 under navnet Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH). I begyndelsen blev den kaldt Den Kongelige grønlandske, islandsk, Finnmark og færøske Handel, men senere var det kun Grønland, det havde monopol på handel og pligt til at bringe forsyninger til/fra Danmark. Man brugte selskabet til at indchartre skibe til sejlads med forsyninger. KGH havde formentlig egne skibe før 1797, men fra den første januar det år, købte Den kongelige Monopolhandel ni skibe af afdøde skibsreder Andreas Bodenhoff enke, Giertrud Birgitte Thosted. KGH havde sit hovedsæde i København, og de næste knap 200 år sejlede skibe til Grønland herfra. I 1972 afgik det sidste skib fra København til Grønland og hvorefter der blev sejlet til Grønlands fra Aalborg. I 1986 overtog Grønlands Hjemmestyre KGH og videreførte det under navnet Kalaallit Niuerfiat (KNI). Året forinden i 1985 udskiltes Royal Greenland (fiskeindhandling) i et selvstændigt selskab og i 1993 omdannedes KNI til flere selvstændige aktieselskaber, som fx Royal Arctic Line og de 2 butikskæder Pisiffik og Pilersuisoq.
    [Show full text]
  • Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse Til Inatsisartut 2018
    Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2018 EM 2018/omdeles November 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 Forord Den grønlandske økonomi er kendetegnet ved, at de selvstyreejede selskaber har en stor betydning for produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet. De selvstyreejede selskabers aktiviteter omfatter dels traditionelle offentlige aktivitetsområder som infrastruktur, men også inden for erhvervsvirksomhed, hvor aktiviteterne blandt andet omfatter fiskeri, skibstrafik samt engros- og detailhandel. Overordnet set er de selvstyreejede virksomheder organiseret i enten aktieselskabsform eller som en nettostyret virk- somhed. Ved udgangen af 2017 ejede selvstyret aktier i 15 aktieselskaber, hvoraf 13 er helejet og 2 er del- vist selvstyreejede. Derudover har selvstyret 3 nettostyrede virksomheder. De selvstyreejede selskaber og virksomheder har gennemgående en stærk og professionel ledelse i direk- tion og bestyrelse. Naalakkersuisut prioriterer en optimal ledelsessammensætning i selskaber og virksom- heder, således at ledelsen rummer et solidt kendskab til samfundsforholdene og til leldelse inden for det område, virksomheden opererer i. Selskabsredegørelsen beskriver selskabernes resultater i 2017 både i tal og i ord. Naalakkersuisut er af den overbevisning, at det er overordnet set er positiv læsning. Med disse ord vil jeg ønske god læselyst. Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen 2 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2018 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER
    [Show full text]
  • Port Charges in Greenland
    Port Charges in Greenland When ships call at ports in Greenland, they are required to pay port charges. Port charges are payable for any call at port, at ports listed in Annex 1. Example: If a ship calls at three ports, e.g. Qaqortoq, Maniitsoq, and Ilulissat, port charges are payable at all three ports. Payment of Port Charges and Filing a Declaration Port charges are payable when the ship departs from a port. Payment must be made to the local port authorities. At the same time, a ship's officer or another crew member at the bridge must file a declaration with the local port authorities. This declaration must include information regarding the type of ship, GRT/GT, number of days commenced in the port, and an approval of the calculated port charges. Cruise ships must file a declaration including, among other details, information on the number and nationalities of its passengers. These declarations should be filed as instructed by the local port authorities. Both declarations can be retrieved from the Tax Agency website: www.aka.gl. The local port authorities will send the port charges and the declaration to the Tax Agency. The shipping company, owner, operator, charterer, or forwarder is liable for payment of the port charges. Concealment of information, giving false or misleading information, and non-payment of port charges will incur penalties. Calculation of Port Charges Port charges are paid as per gross tonnage (GT/GRT) at the following rates: Type of Ship Rate in Danish Kroner per Gross Tonnage (GT/GRT) 1 Cruise ships DKK 1.10 per commenced 24- hour period 2 Passenger ships DKK 0.70 per commenced 24- hour period For English, Greenlandic, and Danish versions, please refer to the Tax Agency website: www.aka.gl.
    [Show full text]