EI%(*×EFM8E>((' ;8EJBK8E;C¤><=FIJD<;C

Bc`e`jble[\ijµ^\cj\X]gcXjk$ f^gfiZ\c´ej`e[c´^ ;K=$d\[c\dd\iµejb\ijbiXgg\i\j\cmaljk`kj >_\kkf\ijm´bb\ikXe[jle[_\[

Untitled-2.indd 1 25/10/06 14:08:42 Du har knoklet for din formue. Nu er det pay-back time. T¾nk nyt

FŒ mulighed for et st¿rre afkast I Nykredit Privat Portef¿lje benytter vi os af en nobelpris- Vi rŒdgiver alle, der har en investŽrbar formue pŒ over bel¿nnet investeringsmetode, som hidtil har v¾ret forbe- 500.000 kroner. Det kan lyde som mange penge, men holdt de institutionelle investorer, og vi v¾lger frit blandt svarer faktisk til friv¾rdien i en gennemsnitlig dansk de bedste investeringsforeninger og formueforvaltere pŒ ejerbolig. L¾s mere om os pŒ privatportefoelje.dk, eller markedet. Indtil nu har den strategi givet vores kunder et ring pŒ 70 10 29 67, og aftal et uforpligtende m¿de. afkast, som ligger over gennemsnittet. Det er vel v¾rd at overveje, nŒr dine penge skal ud at arbejde for dig?

Untitled-2.indd 2 25/10/06 14:08:45 @e[_fc[

%

100

80 =X^c`^\Xik`bc\i

60 (',) Thordrup M, Isidor F, Bindslev PH. Klinisk undersøgelse af indirekte og direkte plast- og porcelænsindlæg. Ti års resultater 40 CEREC Vita Dur N =X^c`^fi`\ek\i`e^ 20 Estilux Brilliant Orientering: 0 0 20406080100120 (',/ Lunn S, Poulsen S. Bulimi: udvikling og behandling Måneder (',) Kommentar: Fm\ic\m\cj\]fikXe[]Xim\[\`e[c´^ ('-) Sewerin I. Sundhedspolitik på Panuminstituttet

C\[\if^[\YXk Leder: ('-+ Alle er etisk forpligtede til at diskutere etik

KXe[c´^\f^jXd]le[ ('-- DTF-medlemmer ønsker skrappere sanktioner over for brodne kar ('.' Kort Nyt ('.) Kulturen forklarer ikke alt ('./ Udredning af Sjögren-patienter ('/' Bedre dækning ved tab af erhvervsevne ('.) ('/) En aftale er vel en aftale …?

1049

TB_Indhold_standard.indd 1049 25/10/06 11:53:23 Tandlægebladet er Dansk Tandlægeforenings medlemmers blad. Det er bladets DANISH DENTAL JOURNAL formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på NR. 13, NOVEMBER 2006, ÅRG. 110 områder der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. Alle Dansk Tandlægeforenings medlemmer kan komme til orde i Tandlæge- bladet. Det betyder at de holdninger der kommer til udtryk i Tandlægebladets EI%(*×EFM8E>((' ;8EJBK8E;C¤><=FIJD<;C

Bc`e`jble[\ijµ^\cj\X]gcXjk$ f^gfiZ\c´ej`e[c´^ ;K=$d\[c\dd\iµejb\ijbiXgg\i\j\cmaljk`kj redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. Artiklerne i kategorien >_\kkf\ijm´bb\ikXe[jle[_\[ tandlæge og samfund redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder at en person der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller en journalistisk artikel bragt under rubrikken Grafi k: Ribergård & Munk ud fra foto af Henrik tandlæge og samfund, skal have mulighed for at kommentere kritikken. Sørensen. Læs videre i artiklerne ”Klinisk under- Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i søgelse af indirekte og direkte plast- og porcelæns- produkter der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere indlæg”, side 1052, ”DTF-medlemmer ønsker skrap- til faglig-videnskabelige artikler har økonomiske interesser i produkter som pere sanktioner over for brodne kar”, side 1066, og omtales i artiklerne, eller har modtaget støtte fra producenter eller fi rmaer i ”Kulturen forklarer ikke alt”, side 1072. forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses. 8ejmXij_Xm\e[\ Redaktionen f^]X^c`^$m`[\ejbXY\c`^i\[Xbkµi1 ;fZ\ek#[i%f[fek%@YJ\n\i`e% D8ELJBI@GKM 8[d`e`jki\i\e[\i\[Xbkµi1 I\[Xbk`fe\edf[kX^\idXeljbi`gk\ik`c( ]X^m`[\ejbXY\c`^\Xik`bc\i le[\ijµ^\cj\i#bXjl`jk`bb\i# :Xe[%dX^%:cXljAµi^\ej\e#\$dX`c1 fm\ij`^kjXik`bc\i f^) ]X^c`^fi`\ek\i`e^ ]X^c`^\Xik`bc\ifdbc`e`jb\]fi_fc[#dµ[\i\]\iXk\i#Xlkf$ Za7[k]$[b%[b% i\]\iXk\iX]X]_Xe[c`e^\i#bfdd\ekXi\i#jgµi^jd‚ck`c¾Jgµi^KXe[c´^\YcX[\k½dm% % =X^i\[Xbk`fe1 >\e\i\ck @ejk`klkc\[\i#kXe[c´^\Gi\Y\e?µijk\[ DXeljbi`gk\iY\[\j`e[j\e[kg‚8+$Xibd\[[fYY\ckc`ea\X]jkXe[#Yi\[m\ejki\dXi^`e#,'XejcX^g\i c`ea\f^dXbj`dXck),c`ea\ig\ij`[\#c\[jX^\kX]dXeljbi`gk\kg‚[`jb\kk\%Jbi`]kkpg\eZfli`\ie\n \cc\i 9`e[jc\m#gif]\jjfi#[i%f[fek%GXcc\?fcdjkilg# Xe[\e`bb\$gifgfik`feXcjbi`]kkpg\ Y\[\jY\epkk\k%I\^c\ie\^´c[\iXcc\dXeljbi`gk\i m`[\ejbXY\c`^\ gif]\jjfi#[i%f[fek%=c\dd`e^@j`[fi% Xik`bc\i#dµ[\i\]\iXk\i#bfdd\ekXi\idm% f^_\c\dXeljbi`gk\k `ebc%]oc`kk\iXklic`jk\if^Ô^lik\bjk\i % I\[Xbk`feX]¾KXe[c´^\f^jXd]le[½1 =X^m`[\ejbXY\c`^\Xik`bc\i I\[`^\i\e[\aflieXc`jk#ZXe[%jZ`\ek%jfZ%Ki`e\ KXe[c´^\YcX[\k]µc^\i[\`ek\ieXk`feXc\glYc`bXk`feji\^c\if^glYc`Z\i\ij‚c\[\jgi`d´ikfi`^`eXc\ >Xe\i#\$dX`c1k^7[k]$[b%[b#kXe[c´^\#afli$ XiY\a[\i%JXdk`[`^fgkX^\j`d`[c\ik`[[Xejb\m\ij`fe\iX]Xik`bc\ijfdk`[c`^\i\\iglYc`Z\i\k``ek\i$ eXc`jkN`ee`\9if[Xd#\$dX`c1nY7[k]$[b%[b% eXk`feXc\k`[jjbi`]k\i j\ble[´i\glYc`bXk`fe\i %\e^`m\cj\X]Xik`bc\i]iXKXe[c´^\YcX[\kf^ @ek\ie\k1nnn%[k]e\k%[b <$dX`c1n\Y7[k]kip^_\[%[b nnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b\iblek`ccX[k\]k\i <$dX`c1[k]7[k]$[b%[b K\c\]fe‚Ye`e^jk`[1 X]kXc\d\[i\[Xbk`fe\e% K\c\]fe‚Ye`e^jk`[1 DXe[X^$kfij[X^0%''$(-%''# L[^`m\i1;XejbKXe[c´^\]fi\e`e^% DXe[X^$kfij[X^0%''$(/%''# ]i\[X^0%''$(,%*' Kipb1;XkX^iX]% ]i\[X^0%''$(,%*' @JJE1''*0$0*,*

1050 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

TB_Indhold_standard.indd 1050 25/10/06 11:53:29 Procera® Bridge Alumina and Zirconia • Procera® Laminate

Procera® makes it easier to deliver a beautiful smile

Our world-leading production technique for Procera® Bridges and Laminates ensures precise fit, strength and unsurpassed lasting beauty. Central to our Easy Esthetics™ concept, Procera® means you can create beautiful esthetics in far less time than has ever been possible – and with even greater patient satisfaction. Procera® Laminate • Strongest laminate available • Excellent masking capability • Beautiful results ensured • Easy and predictable clinical procedure Procera® Bridge Alumina • The world’s first and only bridge in densely sintered alumina • Indicated for the esthetic region • Alumina’s translucency and transmission of light deliver unsurpassed esthetics • Cementation of Procera® crowns saves time compared to bonding Procera® Bridge Zirconia • Our world-leading production technique gives marginal fit at less than 15 microns and spans up to 60mm in length Add the support we offer as part of our commitment to total solutions and, suddenly, it’s easy for everyone to deliver excellent and Easy Esthetics™.

© Nobel Biocare AB 2006 Visit www.nobelbiocare.com for more information

TB_Indhold_standard.indd 1051 25/10/06 11:53:29 n større fokusering på æstetik hos nutidens patien- Bc`e`jble[\ijµ^\cj\ ter har skabt en forøget interesse for tandfarvede E restaureringer, også i molarområderne. Ud fra en X]`e[`i\bk\f^ cost-benefit-analyse er amalgamfyldninger med en gen- nemsnitsholdbarhed på 15 år bedre end støbte guldindlæg [`i\bk\gcXjk$f^ (1). Men mange patienter accepterer ikke disse fyldninger pga. dårlig eller forringet æstetik. gfiZ\c´ej`e[c´^ I molarregionen, hvor tyggetrykket er størst, har kom- positte plastfyldninger fungeret mindre tilfredsstillende, K`‚iji\jlckXk\i først og fremmest pga. kant- eller corpus-frakturer forårsa- get af træthedsbrud (2-4) eller sekundær caries (3,4). De DXi`Xee\K_fi[ilg#=c\dd`e^@j`[fi nævnte problemer har medført at forskellige indlægssyste- f^Gi\Y\e?µijk\[9`e[jc\m mer har været genstand for betydelig opmærksomhed. Indlæg kan fremstilles af såvel plast som porcelæn, hvoraf de sidstnævnte har egenskaber der næsten svarer til emal- =fid‚c\kd\[[\ee\le[\ijµ^\cj\mXiXk\mXcl$ je (5,6), men de arbejdsprocedurer der skal til for at frem- \i\_fc[YXi_\[\ef^[\ebc`e`jb\]lebk`feX]Ôi\ stille indlæg, er mere tidsrøvende og kostbare end de til- ]fijb\cc`^\kpg\ikXe[]Xim\[\`e[c´^%=\dk\e[`$ svarende arbejdsprocedurer for fyldninger. i\bk\gfiZ\c´ej`e[c´^ :

1052 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

53462_TB1306_s1052_1057.indd 1052 24/10/06 13:41:19 vorlige tandstillingsfejl, parodontitis, kraftig gingivitis, De direkte CAD/CAM-porcelænsindlæg (CEREC Cos dårlig mundhygiejne eller stor cariesaktivitet blev udeluk- 2.0) blev konstrueret i computerens software ud fra et ket fra undersøgelsen. Ligeledes blev patienter der brugte »optisk aftryk« af den præparerede kavitet. Dette blev ta- delproteser, udelukket. Inklusionskriterierne blev define- get med et lystransmitterende videokamera, hvorefter ret som 1-2 molarer (eller præmolarer) med store MOD- indlæggets præparationsvendte flader blev slebet af en fyldninger som skulle udskiftes. Det optimale design, som præformeret keramikblok i computerens slibeenhed (25). indbefattede fire forskellige indlæg hos samtlige patienter, Den okklusale morfologi måtte behandleren selv udfor- blev opgivet, da kravet om fire store MOD-fyldninger hos me med bor og pudsediamanter efter den endelige ce- hver eneste patient viste sig at være helt urealistisk. Ind- mentering. lægstypen blev valgt ved lodtrækning. Cementeringsproceduren var ens for samtlige indlægs- De fire indlægsmaterialer der blev anvendt, var: porce- grupper. En gennemsigtig molarmatrice (Hawes, Coltène læn med direkte teknik (CEREC, Siemens Aktiengesell- Ag) blev brugt for at sikre tørlægning. For at skabe en ke- schaft, Bensheim, Germany), porcelæn med indirekte tek- misk binding til cementeringsplasten blev porcelænsind- nik (Vita Dur N, Vita Zahnfabrik, Bad Säckingen, Ger- læggene forbehandlet med flussyre og silanopløsning, ef- many), plast med direkte teknik (Brilliant D.I. Coltène AG, ter fabrikantens anvisninger, inden cementering. Emaljen Altstätten, Switzerland) og plast med indirekte teknik rundt om kaviteten blev ætset i 40 sek. med Ultra Etch 40% (Estilux, Kulzer GmbH, Wehrheim/Ts., Germany). fosforsyre, (Ultradents Products Inc., Salt Lake City, Utah, Hos 17 patienter blev der udvalgt to egnede indlægstæn- USA)., hvorefter den eksponerede dentin blev gjort klar til der hvilket gav følgende kombinationer: direkte plast/in- cementering vha. dentinbinder (Gluma 2 og 3, Bayer Den- direkte plast (fem tilfælde), direkte porcelæn/indirekte tal, Dormagen, Germany) efter fabrikantens anvisninger. porcelæn (seks tilfælde), direkte plast/direkte porcelæn Lyspolymerisering blev udført med Heliomat Light Unit/ (tre tilfælde) og indirekte plast/indirekte porcelæn (tre til- Lyslampe. (For detaljer se (11)). fælde). De resterende 20 patienter fik ét indlæg hver. I alt Indlæggene blev finpudset en uge senere vha. CEREC blev der cementeret 15 direkte porcelænsindlæg, 14 labo- diamanter og gummispidser (Shofu Inc., Higashiyama-ku, ratoriefremstillede (indirekte) porcelænsindlæg, 15 direk- Japan). Efter en eventuel okklusal finjustering blev porce- te plastindlæg, og 14 laboratoriefremstillede (indirekte) lænsindlæggene poleret med diamantpasta (Ultra Dia- plastindlæg. mond). Samtlige indlæg blev fremstillet og evalueret af samme Ved base line-undersøgelsen og de følgende undersøgel- behandler. Det var ikke muligt at »blinde« hverken patien- ser (seks mdr. og 1, 3, 4, 5 og 10 år efter cementering) blev ter eller indlæg eftersom det er nemt at genkende de en- indlæggene evalueret i henhold til CDA Quality Evaluation kelte indlægstyper. System (26) mht. kanttilslutning, morfologi, farvetilpas- Hvad de indirekte indlæg angår, blev der taget silikone- ning, overflade, varme-/kuldefølsomhed og smerter ved aftryk (President, Coltène AG, Switzerland) af de færdige tygning. Hvad registrering af kanttilslutning/adaptation præparationer. Porcelænsindlæggene (Vita Dur N) blev op- angår valgte vi at modificere S (= acceptabel). Denne score modelleret og sintret på ildfaste stamper der fremstilledes blev ikke alene givet for »synlige furer«, men også for efter duplikering via en mastermodel (Vita Hi-Ceram re- »sondérbar ruhed eller uregelmæssigheder« langs med fractive materials), mens plastindlæggene (Estilux) blev mo- indlæggets kanter. Desuden blev der taget bitewing-rønt- delleret på de oprindelige stamper, efterfulgt af lyspoly- genbilleder for at understøtte de kliniske fund. For samtli- merisering og varmebehandling der fungerer som efterpo- ge registreringer gjaldt det at den værste score blev valgt lymerisering. for hver overflade. Hvad angår den proksimale kanttilslut- De direkte plastindlæg (Brilliant D.I. Coltène) blev op- ning af indlæggene valgte man den værste score fra mesi- modelleret i den præparerede og separerede kavitet, dvs. al- eller distalfladen som værende den approksimale score med konturering og udformning af den okklusale morfo- for tanden. logi, efterfulgt af tre min.s lyspolymerisering (Heliomat Overlevelsen for de tandfarvede indlæg blev udtrykt med type H2, Vivadent, Schaan Liechtenstein). Deftefter blev to forskellige parametre: 1) Det samlede antal indlæg der indlægget fjernet fra kaviteten og varmebehandlet/efter- stadig fungerede klinisk efter 10 år, uanset om de var repa- polymeriseret inden cementering. Ofte var det nødvendigt rerede eller ej (Fig. 1), og 2) de indlæg der fungerede fuld- at foretage en sidste finjustering af okklusalfladen efter stændigt komplikationsfrit i hele observationsperioden, den endelige cementering. dvs. de reparerede indlæg blev ikke medregnet (Fig. 2).

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 =8>C@><8IK@BC

53462_TB1306_s1052_1057.indd 1053 24/10/06 13:41:19 Plast- og porcelænsindlæg

JkXk`jk`jbXeXcpj\ % Der blev foretaget analyse af overlevelsesdata, og en log

100 rank test blev brugt til at sammenligne overlevelsen af de forskellige indlægstyper. De andre indlægsdata (morfolo- gi, farve, overflade etc.) som var registreret fra base line til 80 de afsluttende kontrolbesøg, blev derefter sammenlignet vha. af chi2-test. Denne blev suppleret med endnu en rank sum test. I alle tilfælde blev P < 0,05 valgt som signifikans- 60 grænse.

40 I\gif[lZ„iYXi_\[X]d‚c\i\jlckXk\i CEREC For at evaluere reproducérbarheden af de målte værdier fra Vita Dur N CDA-indekset udførte operatøren to uafhængige registre- 20 Estilux Brilliant ringer på 11 indlæg. Intravariation af CDA-indeks-scores vi- ste fuldstændig overensstemmelse (100%) for morfologi, 0 overflade og farvetilpasning for samtlige registreringer. For 0 20 40 60 80 100 120 at måle intervariationen evaluerede endnu to uafhængige Måneder undersøgere de samme 11 indlæg. Hvad intervariationen angår viste der sig at være fuldstændig overensstemmelse i Fig. 1. Overlevelseskurver for indlæg der fungerede klinisk bedømmelsen mellem de uafhængige undersøgere i 71-88% med eller uden reparationer. af registreringerne for morfologi, 57-100% for overfladeglat- Fig. 1. Survival curves for inlays clinically functioning with or with- hed og 71-100% for farvetilpasning. Intra- og intervariatio- out reparations. nen af registrerede værdier for kanttilslutning på approksi- malflader viste de største afvigelser. Her var hhv. 75% og 38-71% af de respektive værdier sammenfaldende.

% I\jlckXk\i Fire patienter med seks indlæg kunne ikke følges i alle 10 100 år eftersom to patienter døde og to patienter faldt fra umid- delbart efter base line. Indlæggene var fordelt som følger: ét 80 Vita Dur N og ét Estilux hos en patient (afgået ved døden), ét Estilux og ét Coltene hos en anden (faldet fra), ét Estilux hos en patient afgået ved døden, og ét Brilliant D.I. Coltène 60 hos den sidste patient (faldet fra). I alt 11 indlæg blev erstattet i løbet af observationsperio- 40 den. Operatøren udskiftede to Vita Dur N indlæg (fraktu- CEREC rer), ét Estilux indlæg (vedvarende hypersensitivitet) og ét Vita Dur N Brilliant D.I. Coltène indlæg (sekundær caries). Patienter- 20 Estilux nes egne tandlæger stod for udskiftning af tre CEREC ind- Brilliant læg (frakturer, sekundær caries), ét Vita Dur N indlæg

0 (fraktur), ét Estilux indlæg (pulpitis) og to Brilliant D.I. 0 20 40 60 80 100 120 Coltène indlæg (sekundær caries, fraktur). Udskiftninger af indlæg forårsaget af frakturer blev såle- Måneder des registreret for tre Vita Dur N indlæg, ét CEREC indlæg Fig. 2. Overlevelseskurver for indlæg som ikke udviste no- og ét Brilliant D.I. Coltène indlæg. Vita Dur N indlæggene gen form for komplikationer (reparerede indlæg fraregnet). frakturerede efter at have været i brug i 1, 4 og 8½ år, det Fig. 2. Survival curves for inlays not exhibiting any kind of complica- samme gjorde CEREC indlægget efter 9½ år og Brilliant tions (repaired inlays excluded). D.I. Coltène indlægget efter 6½ år. Sekundær caries var år- sag til udskiftning af to CEREC indlæg efter 4½ og 8½ år,

1054 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

53462_TB1306_s1052_1057.indd 1054 24/10/06 13:41:21 såvel som for to Brilliant D. I. Coltène indlæg efter hhv. ét fire indlægstyper. Der blev heller ikke fundet signifikante og fem år. forskelle i morfologi når man sammenlignede de forskelli- Udskiftningen af de to Estilux indlæg var i begge tilfæl- ge indlægsgrupper indbyrdes. de forårsaget af pulpareaktioner. Ét indlæg blev erstattet Ved base line var det Vita Dur N indlæg der udviste den efter to år pga. vedvarende hypersensitivitet. Det andet bedste farvetilpasning, men efter 10 år var farvetilpasnin- indlæg blev fjernet efter otte års funktionstid, og tanden gen forringet. Samtlige indlægstyper havde faldende fre- måtte rodbehandles. kvens af registreringer = »Perfekt«, og Vita Dur N indlæg- Af de 41 indlæg der var tilgængelige for undersøgelse og gene var ikke længere de andre indlæg overlegne (CEREC, kontrol efter 10 års funktionstid, blev de 30 undersøgt af Estilux og Brilliant D.I. Coltène). operatøren (ni CEREC indlæg, syv Vita Dur N indlæg, otte Efter 10 års observationstid blev overfladen på Vita Dur N Estilux indlæg og seks Brilliant D.I. Coltène indlæg), og 11 indlæggene signifikant mere ru (P < 0,01). Der blev også fun- indlæg blev undersøgt af patientens privatpraktiserende det øget ruhed for Brilliant D. I. Coltène indlæg. Der blev ikke tandlæge. I disse tilfælde gav tandlægen en beskrivelse af fundet signifikante forskelle i ruhed eller overfladeglathed indlæggets status og funktion, suppleret med bitewing-bil- når man sammenlignede de fire forskellige indlægsgrupper. leder af de relevante indlægstænder (tre CEREC indlæg, Samtlige patienter var tilfredse med det æstetiske resul- tre Vita Dur N indlæg, ét Estilux indlæg og fire Brilliant tet af behandlingen, og når man ser bort fra de indlæg der D.I. Coltène indlæg). måtte erstattes, var der ingen problemer der gav anledning Reparation i stedet for udskiftning var indiceret for de til klager. indlæg som havde mindre frakturer (fx den ene approksi- malflade). Corpus-frakturer medførte altid at hele indlæg- ;`jbljj`fe get blev erstattet, og det samme gjorde sekundær caries. Overlevelsen defineret som funktionsdygtige indlæg med Reparationerne blev udført ved at præparere en kavitet eller uden reparation var i denne undersøgelse 76-80%. som omfattede den frakturerede flade, efterfulgt af en Når de reparerede indlæg fraregnes, faldt overlevelsen til komposit plastfyldning med adhæsiv teknik. 51-80%. I alt seks indlæg var blevet repareret, og de var stadig i Andre kliniske langtidsundersøgelser viser lignende klinisk funktion ved 10-års-kontrollen. De fem indlægsre- overlevelsesfrekvenser. Hayashi et al. (18) fandt 18% mislyk- parationer blev foretaget af operatøren (to Vita Dur N ind- kede for konventionelle, sintrerede porcelænsindlæg. Otto læg, ét Estilux indlæg, og to Brilliant D.I. Coltène indlæg), & Nisco (27) beskrev 8% mislykkede CEREC indlæg og en og ét indlæg (Vita Dur N) blev repareret af patientens pri- sandsynlig overlevelsesfrekvens på 90,4% efter 10 år. Van vate tandlæge. Ingen CEREC indlæg blev repareret i løbet Dijken (19) rapporterede 7% mislykkede plastindlæg efter af observationsperioden. 11 år, mens Reiss & Walther (28) fandt en overlevelse for Efter 10 år var overlevelsesfrekvensen af indlæg med el- CEREC indlæg på 90% efter 10 år og 84,9% efter 11 år. Ved ler uden reparationer 80% for CEREC indlæggene, 77,4% 18-års-kontrollen var den 84,4% (29). Malement & Socransky for Vita Dur N indlæggene, 75,5% for Estilux indlæggene (30) påviste en sandsynlig overlevelse på 91%-75% for og 80% for Brilliant D.I. Coltène indlæggene (Fig. 1). Dicor indlæg efter 16 års forløb – dette afhængig af ind- Overlevelsesfrekvensen af ikke-reparerede indlæg var læggenes udformning som rene Dicor indlæg eller bundet 80% for CEREC, 61,9% for Vita Dur N, 50,8% for Estilux og til et underliggende kernemateriale, og afhængig af cemen- 66,7% for Brilliant D.I. Coltène (Fig. 2). teringen, hvor plastcement gav det bedste reultat. Når man sammenligner overlevelsesfrekvensen for de Pga. de sondérbare kantdefekter på CEREC indlæggene fire indlægstyper vha. log rank test, kan der ikke påvises (32) som vi observerede efter ét år (11), havde vi forventet statistisk signifikante forskelle grupperne imellem. Dette at CEREC indlæggene ville udvise flere kliniske komplika- gælder uanset hvilken af de to definitioner for overlevelse tioner på langt sigt. De temmelig store marginale spalter der fokuseres på. langs CEREC indlæggene kunne teoretisk set have ført til Indlæggenes kanttilslutning er tidligere beskrevet sv.t. et uacceptabelt, progressivt slid af cementeringsplasten og fem års observationstid (20). Der kunne ikke påvises nogle en gradvis opløsning af overfladelaget. Dette skete ikke i ændringer i disse resultater ved at udvide observationsti- nærværende undersøgelse. Desuden viste det sig at løspas- den til 10 år. ningen langs indlæggenes indre flader (31), som kunne ha- Fra base line til 10-års-kontrollen skete der ingen signifi- ve givet en utilstrækkelig tykkelse okklusalt, kun resulte- kante ændringer i indlæggenes morfologi for nogen af de rede i én indlægsfraktur (20).

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 =8>C@><8IK@BC

53462_TB1306_s1052_1057.indd 1055 24/10/06 13:41:21 Plast- og porcelænsindlæg

Som tidligere beskrevet (20) viste det sig at den oprinde- De fire indlægstyper har en overlevelse der svarer til ligt fine og glatte overflade på Vita Dur N og Brilliant D. I. kompositte plastfyldninger. Coltène indlæggene ændrede sig til små, lokaliserede ru områder sv.t. okklusalkontakterne. Alle former for tand-

1056 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

53462_TB1306_s1052_1057.indd 1056 24/10/06 13:41:21 6. Roulet JF, Herder S. Keramik als Füllungsmaterial für 27. Otto T, De Nisco S. Computer-aided direct ceramic restorations: Seitenzahnkavitäten. Zahnärztl Mitt 1989; 79: 908-13. A 10-year prospective clinical study of Cerec CAD/CAM inlays 7. Hannig M, Albers HK. Kompositinlays aus SR-Isosit im klini- and onlays. Int J Prosthodont 2002; 15: 122-8 schen Kurzzeittest. Dtsch Zahnärztl Z 1990; 45: 236-9. 28. Reiss B, Walther W. Clinical long-term results and 10-year 8. Wendt SL Jr, Leinfelder KF. The clinical evaluation of heat- Kaplan Meier analysis of Cerec restorations. Int J Comput Dent treated composite resin inlays. J Am Dent Assoc 1990; 120: 177- 2000; 3: 9-23. 81. 29. Reiss B. Clinical results of Cerec inlays in a dental practice over 9. Haas M, Arnetzl G, Wegscheider WA, König K, Bratschko RO. a period of 18 years. Int J Comput Dent 2006; 9: 11-22. Klinische und werkstoffkundliche Erfahrungen mit Komposit-, 30. Malament KA, Socransky SS. Survival of Dicor glass-ceramic Keramik- und Goldinlays. Dtsch Zahnärztl Z 1992; 47: 18-22. dental restorations over 16 years. Part III: effect of luting agent 10. Van Meerbeek B, Inokoshi S, Willems G, Noack MJ, Braem M, and tooth or tooth-substitute core structure. J Prosthet Dent Lambrechts P, et al. Marginal adaptation of four tooth-colored 2001; 86: 511-9. inlay systems in vivo. J Dent 1992; 20: 18-26. 31. Thordrup M, Isidor F, Hörsted-Bindslev P. Comparison of mar- 11. Thordrup M, Isidor F, Hörsted-Bindslev P. A one-year clini- ginal fit and microleakage of ceramic and composite inlays: an cal study of indirect and direct composite and ceramic inlays. in vitro study. J Dent 1994; 22: 147-53. Scand J Dent Res 1994; 102: 186-92. 32. Van Dijken JWK, Kieri C, Carlén M. Longevity of extensive 12. Tidehag P, Gunne J. A 2-year clinical follow-up study of IPS Class II open-sandwich restorations with a resin-modified Empress Ceramic inlays. Int J Prosthodont 1995; 8: 456-60. glass-ionomer cement. J Dent Res 1999; 78: 1319-25. 13. Friedl K-H, Schmalz G, Hiller K-A, Saller A. In-vivo evaluation of a 33. Rowe AHR. A five year study of the clinical performance of a feldspathic ceramic system: 2-year results. J Dent 1996; 24: 25-31. posterior composite resin restorative material. J Dent 1989; 17: 14. Qualthrough AJE, Wilson NHF. A 3-year clinical evaluation of a S6-S9. porcelain inlay system. J Dent 1996; 24: 317-23. 34. Barnes DM, Blank LW, Thompson VP, Holston AM, Gingell 15. Shearer AC, Thordrup M, Hörsted-Bindslev P, Wilson NHF. A JC. A 5- and 8-year clinical evaluation of a posterior composite milled ceramic inlay/onlay system: a report from a series of resin. Quintessence Int 1991; 22: 143-51. cases. Br Dent J 1998; 185: 283-6. 35. Rasmusson CG, Lundin SÅ. Class II restorations in six different 16. Roulet J-F. Longevity of glass ceramic inlays and amalgam – re- posterior composite resins: Five year results. Swed Dent J 1995; sults up to 6 years. Clin Oral Investig 1997; 1: 40-6. 19: 173-82. 17. Berg NG, Derand T. A 5-year evaluation of ceramic inlays 36. Gaengler P, Hoyer I, Montag R. Clinical evaluation of posterior (Cerec). Swed Dent J 1997; 21: 121-7. composite restorations: The 10 year report. J Adhes Dent 2001; 18. Hayashi M, Tsuchitani Y, Miura M, Takeshige F, Ebisu S. Eight- 3: 185-94. year clinical evaluation of fired ceramic inlays. Oper Dent 2000; 37. Raskin A, Michotte-Theal B, Vreven J, Wilson NHF. Clinical 25: 473-81. evaluation of posterior composite 10-year report. J Dent 1999; 19. Van Dijken JW. Direct resin composite inlays/onlays: an 11 year 27: 13-9. follow-up. J Dent 2000; 28: 299-306. 38. Collins CJ, Bryant RW, Hodge K-LV. A clinical evaluation of pos- 20. Thordrup M, Isidor F, Hörsted-Bindslev P. A 5-year clinical terior composite resin resoration: 8 year findings. J Dent 1998; study of indirect and direct resin composite and ceramic inlays. 26: 311-7. Quintessence Int 2001; 32: 199-205. 39. Wilder AD, May KN, Bayne SC, Taylor DF, Leinfelder KF. 21. Pallesen U, Qvist V. Composite resin fillings and inlays. An 11- Seventeen-year clinical study of ultraviolet-cured posterior year evaluation. Clin Oral Investig 2003; 7: 71-9. composite Class I and II restorations. J Esthet Dent 1999; 11: 22. Sjögren G, Molin M, van Dijken JW. A 10-year prospective eval- 135-43. uation of CAD/CAM manufactured (Cerec) ceramic inlays ce- mented with a chemically cured or dual cured resin composite. Int J Prosthodont 2004; 17: 241-6. =fi]Xkk\i\ Marianne Thordrup Preben Hørsted Bindslev 23. Fuzzi M, Rappelli G. Ceramic inlays: clinical assesesment and , klinisk lærer/forsker, og , survival rate. J Adhes Dent 1999; 1: 71-9. lektor, tandlæge Afdeling for Tandsygdomslære, Odontologisk Institut, Det Sund- 24. Manhart J, Chen HY, Hamm G, Hickel R. Review of the clinical hedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet survival of direct and indirect restorations in posterior teeth of the permanent dentition. Oper Dent 2004; 29: 481-508. Flemming Isidor, professor, dr.odont. 25. Mörmann WH, Brandestini M, Lutz F, Barbakow F. Chair-side Afdeling for Protetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsviden- computer-aided direct ceramic inlays. Quintessence Int 1989; skabelige Fakultet, Aarhus Universitet 20: 329-39. 26. Ryge G. The California Dental Association Quality Evaluation System: A standard for self-assessment. In: Annusavice KJ, Dentalmaterialer editor. Quality evaluation of dental restorations. Chicago: Plast Quintessence Publishing Co.; 1989. p. 273-90. Porcelæn

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 =8>C@><8IK@BC

53462_TB1306_s1052_1057.indd 1057 24/10/06 13:41:22 FI@

9lc`d`1l[m`bc`e^f^Y\_Xe[c`e^

G‚Le`m\ij`k\k\kjGjpbfcf^`jb\Bc`e`bm\[@ejk`klk]fiGjpbfcf^`#BµY\e_XmejLe`m\ij`k\k#g‚^‚i\kgifa\bkfd]fi$ jb\cc`^\Y\_Xe[c`e^\iX]Ylc`d`%KXe[c´^\ifg]fi[i\[\j`\]k\i‚i\k)''+k`cXk_\em`j\gXk`\ek\ik`cbc`e`bb\e%?\id\[ Yi`e^\j\ejkXkljiXggfik%KXe[c´^\i\i]fikjXkm\cbfde\k`cXk_\em`j\gXk`\ek\i

JljXee\Cleef^Jk`^Gflcj\e

piseforstyrrelserne anoreksi og bulimi hører til de mest livsfarlige vægttab. Det diagnostiske vægtkriterium er 15% S alvorlige lidelser som unge kvinder i alderen 14-25 under forventet normalvægt eller et BMI på 17,5 og derun- kan få. Begge lidelser er karakteriseret ved en angst for der, men der ses vægttab på helt op til 50% af pigens nor- fedme og en fanatisk optagethed af mad, vægt og kalorier, malvægt. som beslaglægger en meget stor del af de berørtes indre så- vel som ydre liv (1). Det er også et fællestræk at personer 9lc`d` med såvel anoreksi som med bulimi ofte vil være mod- Hvor anoreksi er den mest kendte af de to lidelser, er buli- stræbende over for at søge behandling. Motiverne hertil er mi den mest udbredte. Den er karakteriseret ved en ad- forskellige. Anoreksi opleves typisk ikke som et behand- færd der er meget forskellig fra den anorektiske. Bulimi be- lingskrævende problem, men som noget ønsket og villet tyder ”ulvehunger”, og selvom de personer der har bulimi, og i mange tilfælde som en løsning på tidligere vanskelig- ikke nødvendigvis er enormt sultne, er et af de centrale ka- heder frem for noget der skal afhjælpes. Bulimi vil af de rakteristika at de på kort tid kan nedsvælge meget store fleste opleves som et problem, men også som noget meget mængder mad. Da de samtidig er meget optagede af deres skamfuldt, som omverdenen nødigt skulle få kendskab til. vægt, krop og udseende, kompenserer de for overspisnin- En følge heraf er at begge spiseforstyrrelser kan være skjul- gerne ved at kaste op, faste, motionere overdrevent mv. for te i lang tid. derved at undgå at tage på i vægt. I forhold til begge lidelser, men især når det drejer sig om bulimi, har tandlæger en central diagnosticerende rol- 8efi\bj`jXdd\ec`^e\kd\[Ylc`d` le. Som det fremgår af det følgende, vil bulimi ofte være I gruppen af unge kvinder er bulimi tre gange så hyppig ledsaget af opkastninger. Én blandt flere bivirkninger her- som anoreksi. Mindst 3% af unge kvinder har på et givet ved er at tændernes emalje ætses. Tandlæger er derfor i tidspunkt bulimi, mens det tilsvarende tal for anoreksi er mange tilfælde de første til at opdage problemet. 1%. Undertiden kan de to lidelser være vanskelige at skel- ne imellem, da mange med anoreksi også kaster op og ind- 8efi\bj` imellem giver efter for deres spiseimpulser. Det afgørende Anoreksi er den mest kendte af de to lidelser. Direkte over- differentialdiagnostiske kriterium er imidlertid at anorek- sat betyder anoreksi fravær af sult, hvilket ikke er en dæk- si er ledsaget af vægttab. Man kan se på en person at hun kende betegnelse for den anorektiske piges tilstand. Hun har anoreksi, hvor en person med bulimi er normalvægtig lider således ikke af mangel på sult, men forsøger med alle eller svinger nogle få kg på hver side af sin normalvægt. Ud midler at kontrollere og bekæmpe sin lyst til og sit behov over de personer der har diagnosen anoreksi eller bulimi, for at spise. Den danske betegnelse ”spisevægring” er mere er der mange subkliniske former, hvor den pågældende præcis. For den måde den anorektiske pige håndterer sin person kan være yderst forpint, men hvor alle de diagno- angst for fedme på, er netop ved at vægre sig imod at spise stiske kriterier ikke er opfyldt. Hertil kommer en stor almindelig mad, ved at indskrænke sin fødeindtagelse, of- gruppe som udviser holdninger og adfærd i forhold til te til et minimum, og ved at forsøge kun at spise fedt- og mad, vægt og krop der indebærer en risiko for at udvikle kaloriefattig mad som frugt og grønsager. Målet er at tabe i anoreksi eller bulimi. Det er anslået, at 27% af unge kvin- vægt eller undgå vægtstigning, hvis det drejer sig om en der mellem 14 og 25 år tilhører denne gruppe (2). endnu ikke udvokset pige, og ofte ses meget dramatiske og Der er således et stort behov for forskning der både bely-

1058 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

53462_TB1306_s1058_1060.indd 1058 24/10/06 13:40:38 FI@

ser den udviklingsmæssige baggrund for spiseforstyrrel- Design ser, og som kan medvirke til at sikre en effektiv behand- 70 personer inkluderes i projektet. Indledningsvis undersø- lingsindsats. ges de med en række forskellige spørgeskemaer og inter- view. Af disse kan nævnes Eating Disorder Examination (EDE) Gifa\bk\i (4), der er et diagnostisk interview der skal sikre at de perso- På Universitetets Psykologiske Klinik, Institut for Psykolo- ner der inkluderes i projektet, opfylder det amerikanske gi, København Universitet, har vi taget den ovenfor nævn- diagnosesysstem DSM’s diagnostiske kriterier for bulimi; te udfordring op. I 2004 igangsatte vi en større undersøgel- endvidere det såkaldte Adult Attachtment Interview (AAI) (5), se om behandling af spiseforstyrrelsen bulimi. Undersø- som er udviklet mhp. at indfange tilknytningens komplek- gelsen er støttet af det daværende Statens Humanistiske sitet. De inkluderede personer fordeles herefter tilfældigt Forskningsråd og Egmontfonden. Formålet med undersø- mellem (randomiseres til) to forskellige former for psykote- gelsen er at sammenligne to forskellige behandlingsmeto- rapi, kognitiv adfærdsterapi og psykoanalytisk psykoterapi. der: kognitiv adfærdsterapi og psykoanalytisk psykoterapi, som begge har vist sig velegnede til behandling af bulimi. Behandlingerne Et andet formål med undersøgelsen er at bidrage til forøget De to behandlingsformer der sammenlignes, er meget for- viden om udviklingen af bulimi ved at undersøge en ræk- skellige. Den kognitive terapi er en symptomfokuseret, ke personlighedsfaktorer hos de personer der indgår i pro- kortvarig terapi. Ud fra denne terapis rationale (6) påvirker jektet, herunder forekomst af personlighedsforstyrrelse og de forskellige symptomer (slankekure, overspisning, selv- kvaliteten af deres tilknytningsmønster. fremkaldte opkastninger) gensidigt hinanden i onde cirk- ler og bidrager derved til at opretholde hinanden. Således Tilknytningsmønster fører strenge slankekure fx til en vedvarende sult som for- Begrebet tilknytningsmønster er oprindeligt udviklet af stærker risikoen for overspisninger. Målet for terapien er at den engelske psykiater og psykoanalytiker John Bowlby (3) bryde disse onde cirkler og dermed reducere symptomer- som betegnelse for et barns tilbøjelighed til at søge nærhed ne. Dette gøres bl.a. ved psykoedukation, hvor klienterne og beskyttelse hos en eller flere omsorgspersoner når det så at sige undervises i deres sygdom og i den kognitive me- er i knibe. Siden er begrebet blevet udvidet til voksne, og tode; det gøres ved at hjælpe klienterne med at få et regel- det bruges i dag i forbindelse med såvel børn som voksne mæssigt spisemønster; og det gøres ved at identificere som betegnelse for forskellige måder at udtrykke og for- uhensigtmæssige tankemønstre, såkaldte kognitive for- valte affekter på. Der skelnes mellem tryg og utryg tilknyt- vrængninger (fx »hvis jeg skynder mig at kaste maden op, ning, og inden for den sidstnævnte kategori mellem et af- er det ligesom slet ikke at have spist noget«), som er med til visende og et opslugt tilknytningsmønster. En person med at opretholde symptomerne. et afvisende mønster vil typisk forholde sig reserveret og Den psykoanalytiske terapi fokuserer ikke på sympto- afmålt til affekter, hvorimod de som har et opslugt møn- merne i samme grad som den kognitive. Ud fra dennes ra- ster, overvældes og flyder over med affekter som er for- tionale (7) har symptomerne en funktion og betydning bundet med tidlige tilknytningsoplevelser. De kan hver- som kan variere fra person til person. Generelt ses de buli- ken have med dem at gøre eller lade være med at beskæf- miske symptomer som udtryk for en manglende evne til at tige sig med dem. mærke, regulere og reflektere over følelser og indre spæn- Inden for de senere år har psykologisk forskning i sti- dingstilstande. I stedet for at mærke og udtrykke følelser gende grad interesseret sig for tilknytningen mellem børn som vrede, ensomhed, skuffelse, misundelse og jalousi ud- og forældre og dennes rolle for barnets følelsesmæssige trykker klienten sig tavst gennem overspisninger og ud- udvikling, for den unges måde at indgå i relationer på, og rensningsadfærd såsom opkastninger. Det primære mål for udviklingen af psykopatologi. Der er påvist tydelige for behandlingen er en personlighedsudvikling der sætter sammenhænge mellem flere psykopatologiske tilstande, fx patienten i stand til at rumme og acceptere sit indre liv, adfærdsforstyrrelser og borderline-forstyrrelser og specifik- herunder sine negative affekter og udtrykke dem på en ke former for tilknytningsmønstre. I undersøgelsen på mere hensigtsmæssig måde end gennem symptomer. Universitetsklinikken vil forholdet mellem bulimi og til- Begge terapiformer udføres af personer som er uddannet knytningsmønster blive undersøgt, og der vil tillige blive inden for den respektive form for terapi, og terapeuterne rettet fokus på tilknytningsmønstrets betydning for be- superviseres jævnligt for at sikre at den behandling der handlingen. udføres, rent faktisk er den som vi tror, der udføres.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 =8>C@>FI@ 1059

53462_TB1306_s1058_1060.indd 1059 24/10/06 13:40:38 FI@

Som nævnt er der positive kliniske erfaringer med såvel ?\em\e[\cj\m\[i%gifa\bk\k kognitiv adfærdsterapi som psykoanalytisk psykoterapi Nærmere information om projektet kan fås ved henvendelse til de ved behandling af bulimi. Dette er imidlertid ikke doku- projektansvarlige, Susanne Lunn og Stig Poulsen, Landemærket 9, menteret for den psykoanalytiske psykoterapis vedkom- 1119 København K, tlf.: 35324900, eller på mail: [email protected] eller ved at gå ind på projektets netadresse: www.psy.ku.dk/bulimi. mende på en måde, som lever op til dagens såkaldte evi- denskrav. De to terapiformer er således ikke tidligere ble- Bulimi vet sammenlignet i et randomiseret forsøg. Ved at gøre Psykologi dette håber vi at kunne bidrage til en forbedring af be- handlingen for bulimi og til de overvejelser der må lægges til grund, før en person henvises til den ene eller anden form for behandling.

JkXklj Aktuelt er ca. halvdelen af de ønskede forsøgspersoner re- krutteret til projektet, og det er således stadig muligt at melde sig. Af gode grunde er det p.t. for tidligt at udtale sig om resultaterne. Dét vi kan sige på nuværende tidspunkt, er at på nær én enkelt er alle de som har henvendt sig for at komme med i projektet, kvinder, og langt den overvejende del er under 30 år. Dette svarer også til det forventelige, da det som tidligere nævnt primært er unge kvinder under 30 år som udgør risikogruppen. Projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2009, og resultaterne vil herefter blive publiceret i såvel internationale som danske tidsskrifter.

C`kk\iXkli 1. Lunn S. Kampen mod kroppen - om spiseforstyrrelserne anor- eksi og bulimi. I: L. Holm (red). Mad og mennesker. København: Gyldendal; 2003. p. 95-112. 2. Waddegaard M. Risk behavior related to eating disorders among Danish adolescents. Institut for Folkesundhedsvidenskab: Københavns Universitet; 2001. 3. Bowlby J. Attachment. London: Hogarth Press; 1969. 4. Fairburn CG, Cooper Z. Eating disorder examination. 12th ed. In: Fairburn CG, Wilson GT, editors: Binge eating: Nature, assess- ment and treatment. New York: Guilford; 1993. 5. Main M. Adult attachment scoring and classifications systems. Version 6.3. University of California at Berkeley; 1998. 6. Fairburn CG, Marcus MD, Wilson GT. Cognitive behavior therapy for binge eating and bulimia nervosa: A comprehensive treatment manual. In: Fairburn CG, G.T. Wilson GT, editors. Binge eating: Nature, assessment and treatment, New York: Guilford; 1993. 7. Lunn S, Poulsen, S. Spiseforstyrrelser i et afhængighedsperspek- tiv. Psyke og Logos; 2005, 26: 43-58.

=fi]Xkk\i\ Susanne Lunn, klinikleder, lektor, cand.psych., og Stig Poulsen, lektor, ph.d. Universitetets Psykologiske Klinik ved Institut for Psykologi, Køben- havns Universitet

1060 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

53462_TB1306_s1058_1060.indd 1060 24/10/06 13:40:38 dentaljob ann indd 1 20/10/06 14:33:41 53462_TB1306_s1061.indd 1061 24/10/06 13:39:59 BFDD

Jle[_\[jgfc`k`bg‚GXeld`ejk`klkk\k

G‚;\kJle[_\[jm`[\ejbXY\c`^\=Xblck\kg‚GXeld`ejk`klkk\kÔe[\jfgjk`cc\k`Xck*,jc`bXlkfdXk\i

@YJ\n\i`e

et er velkendt at fedme i Danmark, som i store dele af Børn og unge blev anset for en særlig målgruppe, idet en D den industrialiserede verden, anses for et voksende livsstil med uheldige spisevaner og med overvægt og fed- problem med vidtgående såvel personlige som samfunds- me til følge ofte grundlægges i barne- og ungdomsårene. If. mæssige konsekvenser. handlingsplanen skulle der rettes en indsats dels profylak- I perioden 1987-2003 konstateredes en stigning i antallet tisk, dels individuelt mod de allerede overvægtige unge. af fede i Danmark på 75%. Af den danske befolkning er 30- I alt indeholdt handlingsplanen 66 punkter med anbefa- 40% (ca. 1,3 mio. personer) overvægtige (BMI ≥ 25), og 10- linger. Herunder kan følgende punkt fremhæves som højt 13% (ca. 400.000 personer) er fede (BMI ≥ 30). prioriteret: Konsekvenserne er øget morbiditet og mortalitet og ofte »Secure that vending machines with sweets and soft drinks are not psykosociale problemer. placed in schools and educational institutions for adolescents«.

Jle[_\[jjkpi\cj\ej_Xe[c`e^jgcXe J`klXk`fe\eg‚GXeld`ejk`klkk\k I 2003 udarbejdede Sundhedsstyrelsen en handlingsplan Det kan i denne forbindelse undre at der i det hus der rum- (1) med det formål at 1) hindre flere danskere i at blive mer Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige overvægtige, og 2) medvirke til at reducere legemsvægten Fakultet, ses bort fra en grundlæggende anbefaling som hos i forvejen overvægtige. I arbejdsgruppen som udarbej- ovenstående. dede handlingsplanen, var tre tandlæger repræsenteret: Der forefindes i Panuminstituttets foyerer opstillet i alt adjungeret professor, ph.d. Berit Heitmann, afdelingsleder, 24 slikautomater (Fig. 1), hvor der ved møntindkast kan dr.odont. Ulla Hølund og seniorforsker, ph.d. Inge Lissau. trækkes hhv. Frugtmix, Carletti, CasinoMix, m&ms mv. Fire automater findes i Tandlægeskolens »satellit-kantine«, men hovedparten findes uden for Tandlægeskolens område. Automaterne er fordelt med 14 på etage 1 og 10 på etage 2; desuden findes syv i Panuminstituttets hovedkantine. Målgruppen må primært være de unge læge- og tandlæ- gestuderende, som færdes i hele Panuminstituttet, og som i antal langt overstiger personalegruppen, men alle arealer er tillige tilgængelige for bl.a. Tandlægeskolens patienter. Det fremgår af skiltningen på automaterne at »Dette sted (Københavns Universitet? Panuminstituttet? red.) har valgt at få opsat en slikautomat for kunder og medarbejdere«. (Panum- instituttet tæller ikke mange »kunder« og de studerende kan vel næppe kaldes »medarbejdere«). På firmaets hjem- meside oplyses at »Automaten kan opsiges, når I ikke ønsker den længere ...«, hvilket indikerer at der må bestå en aftale mel- lem Universitetet/Panuminstituttet og firmaet. Skiltningen fortsætter i øvrigt med flg. oplysning: »Ønsker dit firma, skole eller butik at få opsat en slikautomat uden omkost- Fig. 1. Slikautomater opstillet i Panuminstituttets foyer. ninger, så klik ind på www.slikautomat.dk«. På firmaets hjemme- side kan læses »8 gode grunde til at opsat en slikautomat«

1062 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

53462_TB1306_s1062_1063.indd 1062 24/10/06 13:39:29 BFDD

Endelig tilføjes: »CISOC (firmaet, red.) donerer 300.000 kr. årligt af indtægterne til SOS-Børnebyernes hjælpearbejde.« Det er Sundhedspolitik vanskeligt at forestille sig at automaterne udelukkende er Sundhedsstyrelsen opstillet med internationalt hjælpearbejde for øje, og op- lysningen forekommer mere at være et forsøg på at legiti- mere opstillingen. Foruden de 35 slikautomater der er baseret på møntind- kast på 2 kr., findes også større automater med indkast på fra 25 øre til 20 kr., foruden automater med coca-cola og andre læskedrikke, i Tandlægeskolens »satellit-kantine«. For 4-5 år siden blev Panuminstituttet (endelig) røgfrit. Man kunne ønske at institutionen som centralsted for sundhedsuddannelse – såvel generelt som hvad angår tandsundhed – også blev slikfri; i hvert fald ikke fristede »svage sjæle« til at indtage tomme kalorier eller bidrog til undergravning af sunde kostvaner.

C`kk\iXkli 1. National action plan against obesity. Recommendations and perspectives. Short version. National Board of Health, Denmark; 2003.

;JS%FTJHO™  $+  &UOBUVSMJHUTNVLUSFTVMUBU

“«>˜Ì>ÌÃÞÃÌi“iÌʓi`ʈ˜Ìi}ÀiÀiÌÊCÃÌïŽ ,ANGTIDSHOLDBARSTETIKFORUDSTTER ATBÍDEBL’DTVV OGHÍRDTVVERSUNDT&ORATOPNÍDETTEERDERBRUG FORETHELHEDSSYNPÍIMPLANTATBEHANDLINGnOGET IMPLANTATSYSTEM SOMERINSPIRERETAFNATUREN $POJDBM4FBM%FTJHO™

i`ʘ>ÌÕÀi˜Êܓʫ>À̘iÀ .JDSP5ISFBE™ -ED!STRA4ECHIMPLANTATSYSTEMERNATURENPÍDIN SIDEnFORSIKREOGMEREFORUDSIGELIGERESULTATER 0TTFP4QFFE™

5DVIKLETPÍBIOLOGISKOG #FT“HWPSFTFTIPQQÌ BIOMEKANISKBASIS XXXBTUSBUFDIEFOUBMEL

!STRA4ECH!3 (USBY!LLÏ 4AASTRUP4EL&AXWWWASTRATECHDENTALDK TUVEMARK

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 =8>C@><FI@ 1063

53462_TB1306_s1062_1063.indd 1063 24/10/06 13:39:31 ;K=D

8cc\\i\k`jb]figc`^k\[\k`cXk[`jblk\i\\k`b

Et af årets helt store diskussionstemaer i DTF er etik. For det er afgørende for opbakningen bag et etik. Her i Tandlægebladet har der lige siden sommer- kommende sæt etiske regler at etikken har været ferien været bragt artikler om etiske grundbegreber gennemdrøftet i kredsforeninger, lokalselskaber, og dilemmaer, og for kort tid siden er resultaterne af kvalitetscirkler – ja, alle steder hvor tandlæger mø- en stor undersøgelse om etik inden for tandplejen des. blevet præsenteret. Etik skal debatteres som særligt emne på DTF’s Hovedbestyrelsen havde etikundersøgelsen til hovedgeneralforsamling i slutningen af november. drøftelse i oktober måned. Vi noterede os blandt me- Men der er etiske overvejelser med i alt hvad vi fore- get andet at de fleste DTF-medlemmer ønsker at for- tager os i tandplejen. Derfor vil jeg gerne opfordre til eningen lægger en at man giver sin mening til kende. Og det kan ske i hårdere linje over for kollegiale sammenhænge som dem jeg har nævnt. Det er vigtigt at alle tandlægestandens få Men indlæg på Dialogforum på DTFnet og på debat- tandlæger gør sig brodne kar. Mange siderne her i Tandlægebladet er også meget velkomne. tanker om hvad der er ønsker en højere grad etisk forsvarligt – og af intern selvjustits, hvad der ikke er lige som det er kendt Du kan læse mere om DTF’s etikundersøgelse i artiklen blandt fx advokater og ”DTF-medlemmer ønsker skrappere sanktioner over for revisorer. brodne kar” på side 1066. Hovedbestyrelsen og DTF’s Etiske og Kollegiale Råd (EKR) er blevet enige om at EKR skal udarbejde Hele undersøgelsesrapporten kan læses på medlemsnettet på et idékatalog med etiske problemstillinger og sankti- DTFnet. onsmuligheder. Det er en presserende sag, for allerede fra 1. januar 2007 bliver det som bekendt frivilligt for alle om man vil være medlem af DTF eller ej. Og dermed haster det med at få diskuteret hvilke etiske regler man skal overholde når man er medlem af DTF, og hvad der skal ske hvis man overtræder disse regler. I denne diskussion kommer EKR til at spille en vigtig rolle. Men det er også vigtigt at debatten om etik ikke kun kommer til at foregå i de snævre for- eningspolitiske kredse. Det er vigtigt at alle kolleger gør sig tanker om hvad der er etisk forsvarligt – og hvad der ikke er. Jeg vil endda mene at enhver tand- læge er etisk forpligtet til at være med til at diskutere

=

F

K

F

1  ?

<

E

I

@

B



J

¥

I

<

E

J <

Susanne Andersen, E formand for DTF

1064 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

TB_Samfund_standard.indd 1064 25/10/06 13:41:46 Gør hverdagen lettere...

Ring til os på 39 46 00 80 eller gå ind på www.dtftryghed.dk

Dansk Tandlægeforenings Tryghedsordninger

TB_Samfund_standard.indd 1065 25/10/06 11:40:00 ;K=Ëj\k`ble[\ijµ^\cj\1 ;K=$d\[c\dd\i µejb\ijbiXgg\i\ jXebk`fe\ifm\i]fi Yif[e\bXi

Ki`e\>Xe\i

Overordnet set har danske tandlæger godt det går. Men derfor er jeg selv- en påtale. Det skal der strammes op en god etik. Det synes tandlægerne følgelig glad for at kunne konstatere på, mener hun. selv, og det mener de fleste af deres at tandlægestanden generelt har en – Medlemmerne har givet grønt lys patienter også. Det viser resultatet af høj etik i både vore egne og i patien- for at vi arbejder videre med at finde den etikundersøgelse som DTF gen- ternes øjne. Undersøgelsen peger dog en model til hvordan vi kan højne nemførte blandt både medlemmer og også på nogle spørgsmål som vi bør selvjustitsen i DTF, og det er jeg rigtig befolkning i maj og juni 2006. tage fat på i DTF, siger Mogens Bast- glad for. Eksklusivbestemmelsernes Kigger man nærmere på resultatet, ved. ophævelse gør at det bliver nemmere er der dog også ting der giver anled- at stille krav til medlemmerne, og det ning til refleksion, mener tandlæge J\cmaljk`kj\ejbXc_µae\j synes jeg vi skal gøre, til glæde for Mogens Bastved. Han er formand for Det er DTF’s formand, Susanne An- det store flertal der opfører sig or- DTF’s Etiske og Kollegiale Råd (EKR), dersen, enig i. Først og fremmest skal dentligt, siger Susanne Andersen. der har stået i spidsen for undersøgel- der nu følges op på medlemmernes Hun har sammen med hovedbesty- sen. klare opbakning til en hårdere linje relsen bedt EKR arbejde videre med – Formålet med undersøgelsen var over for tandlæger der gentagne gan- et udkast til retningslinjer for sank- ikke at vi skulle klappe os selv og ge træder ved siden af foreningens tioner. hinanden på skulderen over hvor etiske kodeks. I dag giver EKR højst – Det er jo ikke nogen let øvelse at

1066 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

TB_Samfund_standard.indd 1066 25/10/06 11:40:07 skulle udarbejde konkrete retnings- linjer for fx bod, påbud om efterud- dannelse og i yderste konsekvens Le[\ijµ^\cj\ måske eksklusion. Men vi må som 8eXcpj\m`ibjfd_\[\e

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 K8E;C¤><F>J8D=LE; 1067

TB_Samfund_standard.indd 1067 25/10/06 11:40:10 ¾

9\]fcbe`e^\efd KXe[c´^\ifdkXe[c´^\i1 kXe[c´^\i1

KXe[c´^\ie\d\e\iXkkXe[c´^\jkXe[\e_Xi\k_µak 9\]fcbe`e^\emli[\i\iXkkXe[c´^\ij\k`bf^dfiXc \k`jbe`m\Xl% \i_µa ›/)mli[\i\iXk[Xejb\kXe[c´^\ijgif]\jj`fe\cc\\k`jb\ ›,/d\e\iXk[\e\i_µa\cc\id\^\k_µa2ble*d\e\i jkXe[Xi[\i^\e\i\ck\i_µa\% Xk[\e\icXm\cc\id\^\kcXm i\jk\ej`^\i¾d`[[\c½\cc\i ¾m\[`bb\½ % KXe[c´^\ie\d\e\iXk;K=YµijXebk`fe\i\_‚i[\i\ _m`j\kd\[c\dX];K=fm\iki´[\i[\\k`jb\f^bfcc\$ ?m\i]a\i[\d\e\ija´c[\ek\cc\iXc[i`^Xk[\i\j ^`Xc\i\ke`e^jc`ea\i% kXe[c´^\`e]fid\i\i[\dfdjXdkc`^\i\c\mXek\ ›00d\e\iXk[\k`ef^c\k`c]´c[\Yµi]µi\k`cYf[% Y\_Xe[c`e^jdlc`^_\[\i% ›0*d\e\iXkdXe`j´ic`^k^ifm\k`c]´c[\Yµiblee\ \bjbcl[\i\\kd\[c\d%

1068 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

TB_Samfund_standard.indd 1068 25/10/06 11:40:15 TB_Samfund_standard.indd 1069 25/10/06 11:40:16 BFIKEPK

I\m`[\i\kgXk`\ek]fc[\i fdbife\if^Yif\i ;\ekXcafY%[bÆep afYgfikXcg‚e\kk\k Patientfolderen »Kroner og broer« fra DTF Forlag er blevet revideret. Den indeholder nu i højere DTF har etableret en ny jobportal for grad end tidligere udførlig information om hvad hele tandplejeteamet. kroner og broer er, og hvordan de bliver lavet. Portalen der kan fi ndes på adressen Supplerende billeder hjælper patienterne til www.dentaljob.dk, er en videreudvikling at forstå oplysningerne i folderen, der også for- af den tidligere jobbank på DTFnet. Den tæller om vigtigheden af god mundhygiejne nye jobportal er for alle ansatte der søger efter endt behandling samt om hvad de typiske proble- job inden for dentalverdenen - og for mer er når noget i forbindelse med behandling med kroner og broer arbejdsgivere der søger personale blandt går galt. faggrupperne tandlæger, tandplejere, Professor Flemming Isidor fra Tandlægeskolen i Århus er hoved- klinikassistenter, klinikassistentelever, manden bag revideringen af folderen, der altså ligger klar i en helt tandteknikere, dentalkonsulenter og ny udgave til årets Symposium, hvor emnet netop er fast protetik. serviceteknikere. Den nye folder er sendt ud til alle tandlæger sammen med dette Som medlem af DTF har du de samme nummer af Tandlægebladet. muligheder som tidligere. Det er dermed stadig muligt gratis at søge efter aktive jobsøgende blandt alle profi ler, at ind- rykke en profi l som jobsøgende, at opret- =fiYl[df[ te agenter og at bruge den såkaldte hu- Q\e[`ldJpi\]fijmXi skeliste. Hvis du ikke er medlem af DTF, er der brugerbetaling bl.a. for at søge i profi ler efter jobsøgende. Den tandpasta som Zendium tidligere på året in- Du kommer lettest til jobportalen via troducerede som middel imod syreskader, er ramt af medlemsnettet på DTFnet. På denne måde fogedforbud. vil du allerede være logget ind med dine Zendium Syreforsvar må ikke længere markedsføres som en koder fra DTFnet. tandpasta der modvirker syreskader på tænder, og fra 16. okto- ber 2006 skal produktet være fjernet fra hylderne. Fogedforbuddet, som er foranlediget af Colgate Palmolive A/S, er begrundet med manglende dokumentation af tand- pastaens effekt. =FKF1N@EE@<9IF;8D @dgcXekXk\i^Xme\ic`mjbmXc`k\k\e

Patienter der forsynes med tandproteser som retineres med im- plantater, oplever færre sociale og seksuelle problemer end patien- ter der får konventionelle, løstsiddende proteser. Det er der evidens for, fastslår en artikel i tidsskriftet Evidence- based Dentistry. www.tandlaegebladet.dk linker dig til originalartiklen som du kan købe over internettet.

1070 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

TB_Samfund_standard.indd 1070 25/10/06 11:40:25 BFIKEPK

KXe[c´^\ijfg]µij\c g‚m`ib\iYµie D´e[jm`^k\ikXe[c´^\e =FKF1J:8EG@O Kvinder er bedre til at komme til tandlægen end mænd. Sygesikringens tal fra 2004 viser at 68% af alle danske kvinder er hos tandlægen i løbet af et kalen- derår mens det kun er 60% af mændene. For ca. tyve år siden var forskellen mellem mænd og kvinder noget mindre hvad angår antal tandlæge- besøg. I 1984 var 55% af kvinderne og 53% af mænde- ne hos tandlægen i løbet af et år. Tallene afslører samtidig at kontakten til tandplejen for den voksne befolkning var stærkt stigende op gen- nem 1980’erne. Derefter var væksten markant afta- gende, og kontakten til tandplejen toppede for begge køns vedkommende i slutnin- gen af 1990’erne. Tandlægens måde at være på er altafgørende for om Det kan være værd at hæfte sig en behandling hos tandlægen går godt eller skidt. Det ved at »regelmæssigordningen« blev mener 95% af de børn der har deltaget i en undersø- afskaffet i 1988. Ordningen beløn- gelse som Aalborg Kommunale Tandpleje har foreta- nede alle født fra 1945 og derefter get. med et højere tilskud til tandpleje If. tandlæge Majbritt Iversen der har været med til hvis de regelmæssigt gik til tand- at lave undersøgelsen, er det ikke overraskende at læge. tandlægens opførsel er vigtig for behandlingen. Men at det har så stor betydning for børnene, kommer alli- gevel bag på tandplejens tre tandlæger. Det handler if. Majbritt Iversen især om at vise re- spekt for og accept af barnet. Det kan man bl.a. gøre =FKF1J:8EG@O ved at forklare barnet grundigt om behandlingen, lyder rådet.

?a´cgk`ckXe[c´^\i`gi`mXkgiXbj`j[\iY\_Xe[c\iYµie

DTF har lavet et forslag til en ordning der kan fungere som et alternativ til en centralisering af børne- og ungdoms- tandplejen. DTF havde gerne set en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om ordningen, men KL har ikke ønsket at indgå en sådan landsdækkende aftale baseret på et landsgennemsnit. Begrundelsen er at man på den måde ville begrænse kommunernes mulighed for selv at fastlægge serviceniveau. DTF’s forslag indebærer at nogle tandlæger i en kommune indgår aftale med kommunen om en grundydelse sam- mensat af de forebyggende ydelser, herunder undersøgelser, samt honorering for behandlingsydelser efter BUT-over- enskomsten. Hvis der er tandlæger der lokalt ønsker at indgå aftale med kommunen om den af DTF foreslåede ordning, kan man få hjælp til beregninger mv. ved henvendelse til DTF på tlf. 70 25 77 11. Spørg efter chefkonsulent Christian Holt eller forhandlingschef Henrik Hoffmann. Du kan også læse mere på medlemsnettet på DTFnet.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 K8E;C¤><F>J8D=LE; 1071

TB_Samfund_standard.indd 1071 25/10/06 11:40:29 =FKF1AF8:?@DIF;<

D8I@8 BI@JK@8EJ

DXi`XBi`jk`Xej\e\i )/‚i#bXe[`[Xk` ]fcb\jle[_\[jm`[\e$ jbXYf^\ke`jb[Xejb dljc`d% ?le_XiXiY\a[\kd\[ \ke`jb\d`efi`k\k\i# Y‚[\]i`m`cc`^kf^` ]fijb\cc`^\afY#f^_le _Xi^\ee\d_\c\j`e l[[Xee\cj\_X]k]fblj g‚_mfi[XedXe ]i\dd\i\ke`jb\ d`efi`k\k\ijjle[_\[%

DXi`XBi`jk`Xej\e\i el]fijbe`e^jXjj`jk\ek `d`^iXek^ilgg\eg‚ @ejk`klk]fi=fcb\jle[$ _\[jm`[\ejbXY#[\i Yc%X%Xe[\kXiY\a[\i d\[]fi\Yp^^\cj\f^ jle[_\[j]i\dd\%

?le_Xi_fc[kfgc´^ fd]fi\Yp^^\cj\jgif$ Yc\d\ig‚kXe[jle[$ _\[jfdi‚[\kf^\i fgc´^j_fc[\ig‚;K=Ëj bfdd\e[\bfe]\i\eZ\ fd\ke`jb\d`efi`k\$ k\ijjle[_\[jfg]Xk$ k\cj\f^X[]´i[[%*(% efm\dY\i%

P[\ic`^\i\`e]fidXk`fe fdbfe]\i\eZ\eÔe[\j g‚d\[c\dje\kk\kg‚ ;K=e\k\cc\im\[Xk bfekXbk\f[fekfcf^`jb bfejlc\ek 9`ik_\:fikj\eg‚ kc]%.'),..((%

1072 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

TB_Samfund_standard.indd 1072 25/10/06 14:48:02  ::11 ::9 77**

:i`jk`e\;p_iY\i^ 00 &&11 Etniske minoriteter bruger tandplejen hun først kommer til tandlægen når mindre end etniske danskere. Det hun har fået ondt, skyldes det med viser fl ere undersøgelser. Men ind- andre ord ikke nødvendigvis at hun 77 vandreres begrænsede brug af fore- kommer fra Irak. Det handler snarere LE;lem\iDX[j\e%¾Mfbje\`e[mXe$77\`e Xe Kristiansen, der er forskningsassi- – Når etniske minoriteter fl ytter, op- [i\i\jYil^X]kXe[gc\a\jpjk\d\kjpjkpjkk\dk\ stent ved Institut for Folkesundheds- lever de et tab på mange områder – f^kXe[jkXklj_fj[\i\jYµie½%YµieYµiµie½µieµi videnskab. Hun er i gang med et litte- både af sprog, socialt netværk og kul- wi_lj18Xi_ljLe`m\ij`k\k2)'')%j`k\k2\k2)k2)'')%k2)k2k.. )'') raturstudie om forebyggelse for so- turelle referencepunkter. De oplever C`jX9µ^\:_i`jk\ej\e#9µi^\?\[\#9µi^\?\[\µi^^ cialt udsatte grupper og har tidligere en marginalisering i forhold til bl.a. f^8e\kk\Jle[Yp%¾;\ebµY\e$00bµY\e$ deltaget i et projekt om etniske mino- arbejdsmarkedet der gør at deres risi- _Xmejb\Y\]fcbe`e^jXem\e[\cj\X]em\e[\cj\X] riteters risikoopfattelse. koopfattelse bliver fokuseret på det ]fi\Yp^^\e[\[`X^efjk`jb\jb\ Når fx Amira der er fl ygtning fra de står over for lige nu og her, dvs. 00 kXe[gc\a\p[\cj\i½%KXe[c´^\YcX[\kc´´^\YcX[^\YcX  Irak, ikke dukker op til tandsund- ofte en række psykosociale proble- )'',#ei%(+% ¾ hedsmøde vedr. sit barn, eller når mer relateret til integration. Sund- ** TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 K8E;C¤><F>J8D=LE;&8D11=LE;=LE 10731073 TB_Samfund_standard.indd 1073 9 25/10/06 11:40:48 Der er ikke meget som er så enkelt og hurtigt som G-BOND fra GC.

Dobbelte bindinger på bare 30 sekunder – og et lag er alt som behøves.

GC EUROPE N.V. – Scandinavian Office – Tel. + +45 44 53 53 82 [email protected] – www.scandinavia.gceurope.com

1074 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 FIRST IS QUALITY

TB_Samfund_standard.indd 1074 25/10/06 11:40:50  =FKF1AF8:?@DIF;< ::11 Sådan noget med 9 at blive indkaldt til tandsundhedsmøde :: når dit barn ikke har fået tænder endnu, kan være lidt svært 77 for folk at forstå. D8I@8BI@JK@8EJ¥I<677¥I<6I<66 blemer der skal løses på kort sigt. Langsigtede risici ›L[]µi\fgjµ^\e[\XiY\a[\`a[\ ` træder derfor i baggrunden. Det kan forklare de fær- cfbXcjXd]le[\k#]om`X\ejkXe[`m`X\ejkXe[jkXe [\kcfbXc\`e[bµYjZ\ek\i%** re forebyggende undersøgelser blandt familier fra den 3. verden. Desuden vurderer Amira måske sin ›>`m\j`^^f[k`[k`cjXdkXc\`XdddkXc\`Xc\\`\`\ sundhed i forhold til de folk hun omgives af, hvilket ]fiY`e[\cj\d\[Y\_Xe[c`e^%77[c`e^%^ kan præge hende opfattelse af et normalt sundheds- ›9il^\kfcbm\[Y\_fm% niveau. ›@bb\XekX^\XkgXk`\ek\e_Xi[\e_Xi_Xi[\_Xi_X \e – Hvis du bor i socialt udsatte områder, eksempel- YXjXc\m`[\e% .. vis det nogle kalder ghettoer, er usund adfærd mere ›Fgcpj\g‚\ebfebi\kd‚[\1]od‚[\1]o‚[\ almindelig. Når alle ryger eller spiser usundt, opfat- `bb\YXi\fd_mX[dXejbXcjg`j\#00jbXcjg`j\ tes det ikke i så høj grad som en problematisk ting. d\e_mfi[XedXeYil^\i[\i[\ Og på samme måde med tænderne. Hvis naboens `e^i\[`\ej\i[\iXeY\]Xc\j%\]Xc\j\j%j børn også har mange huller, opfattes det typisk som ›Fgcpj\fdjle[_\[jjpjk\d\k&00jk\d\k&d\k& mindre problematisk og som noget man ikke kan kXe[gc\a\e]og‚jgif^jbfc\i%c\i%\i% ¾ forhindre, siger Maria Kristiansen. ** TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 K8E;C¤><F>J8D=LE;&8D11=LE;=LE 10751075 TB_Samfund_standard.indd 1075 9 25/10/06 11:41:02 :: ?`jkfi`jbf^blckli\cXim_Xi Desuden anbefaler hun tiltag a la 11 Y\kp[e`e^ det som århusianske tandlæger har Patienternes historie og hidtidige er- gjort. De stillede en bod og en tand- 9 faringer med sundhedssystemet har lægestol op i Bazaren i Gelleruppar- også betydning for hvor meget de ken hvor det var muligt for de loka- kommer til tandlægen. Bl.a. kan le at få instruktion i god tandbørste- :: fl ygtningefamilier miste fornemmel- skik og informationer om kost og sen af at det man gør i dag, kan have tandsundhed. 77 konsekvens for ens tandsundhed i – Det er godt at vejlede så kon- morgen. Det sker fordi de har ople- kret som muligt ved simpelthen at vet en periode hvor de ikke havde vise dem hvordan man gør i praksis. * kontrol og hvor der ikke var så me- Og ved at tage udgangspunkt i mål- get sammenhæng mellem hvad de gruppens lokalsamfund gør man 33 gjorde, og hvad udfaldet blev. tilbuddene lettere at bruge, under- Maria Kristiansen påpeger videre streger hun. at indvandrerne ikke er vant til alle ++ de faggrupper der er i Danmark. Og >f[k`[\iX]^µi\e[\ de er ikke vant til den frie adgang I forhold til de problemer der er 4 der er til børnenes tandlægeydelser. mere kulturelt specifi kke og sprog- – Sådan noget med at blive ind- ligt relaterede, viser andre erfarin- kaldt til tandsundhedsmøde når dit ger fra Gellerup at det betaler sig at 77 barn ikke har fået tænder endnu, have god tid til hver behandling. kan være lidt svært for folk at forstå, Der er store forskelle i patienternes 0 siger hun. basale viden om tandsundhed, og man er derfor nødt til at afdække K;8> KXe[c´^\ebXe^µi\\e]fijb\c hvad de ved. Man skal desuden ha- FD-8. @>5A9<4 0QZ _YM^`Q `MZPN©^_`Q _[Y NQW¨Y\Q^ \XMW [S Pw^XUSQ N©^_`QbMZQ^

-bMZOQ^Q` Ze` N©^_`QT[bQP _[Y WXUZU_W NQbU_` Q^ YQ^Q QRRQW`Ub` QZP _`MZPM^P ;^MX. 2XQdU?[R`“ N©^_`QT[bQPQ`

5ZZ[bM`UbQ 9UO^[

:e ?YM^` `QWZ[X[SU N^aSQ^ UZPNeSSQ` O[Y\a`Q^ `UX M` SUbQ \[_U`Ub RQQPNMOW `UX PUZQ \M`UQZ`Q^

:e ;^MX. @^UaY\T TM^ QZ _w [YRM``QZPQ [S UZZ[bM`Ub `QWZ[X[SU M` PQ` bUX UZ_\U^Q^Q PUZQ \M`UQZ`Q^ `UX Sw QZP Za YQ^Q [\ U PQ^Q_ YaZPTeSUQVZQ @MWWQ` b¨^Q W[Y NUZM`U[ZQZ MR RMZ`M_`U_W `MZPN©^_`ZUZS [S Ze `QWZ[X[SU SUbQ^ ;^MX. @^UaY\T PUS PQ ©Z_WQPQ ^Q_aX`M`Q^ [S QZ N©^_`Q[\XQbQX_Q _[Y RM_`T[XPQ^ PUZQ \M`UQZ`Q^_ Y[`U bM`U[Z [S QZSMSQYQZ`

?9->@ @17:;8;35 35B1> <;?5@5B@ 2110.-/7

9;@5B1>1:01 @591> .š>?@1B16810:5:3 8MPQ^ \M`UQZ`Q^ZQ R©XSQ N©^_`Q`UPQZ [S SUbQ^ 2^QYYQ^ ^QSQXY¨__US \[_U`Ub` RQQPNMOW QR`Q^  aP_WUR`ZUZS MR N©^_`Q YUZa``Q^ T[bQP

.š>?@12A:7@5;:1> 05?<8-E ;3 _Q` N©^_`ZUZS º MXY N©^_`ZUZS NXUP N©^_`ZUZS 7MZ \^[S^MYYQ^Q_ \w  YM__MSQ QXXQ^ \[XQ^UZS R[^_WQXXUSQ _\^[S 2[^ ePQ^XUSQ^Q UZR[^YM`U[Z W[Z`MW` PUZ ;^MX. W[Z_aXQZ` QXXQ^ NQ_©S [^MXN\^[RQ__U[ZMXO[Y`^UaY\T

  0M`M [Z RUXQ b_ ;^MX. 2XQdU?[R`“ N^a_TTQMP ”! ;^MX. 8MN[^M`[^UQ_

TB_Samfund_standard.indd 1077 25/10/06 11:41:09 =FKF1N@EE@<9IF;8D

L[i\[e`e^X]Ja^i\e$gXk`\ek\i

GXk`\ek\ibXe]‚\e^ile[`^l[i\[e`e^#f^]fijb\ie\]‚i\em\i[\ejYXebX]`e]fidXk`fe\i`]fiY`e[\cj\d\[\kjkfik Ja^i\e$gifa\bk#J@::8#jfd8dkjjp^\_lj\k`>cfjkilg[\ckX^\i`

N`ee`\9if[Xd

Hvis en dansk forsker i fremtiden data, vævsprøver, serumprøver, saliv- ønsker at undersøge om fx en be- prøver og DNA-prøver til brug for stemt biomarkør i saliva har betyd- forskning i sygdommen verden over. ning for udvikling af Sjögrens syn- JA{>IXme\i]fijbe`e^\e Ja^i\ejjpe[ifd\i\e salivprøver fra SICCA-projektet, og Den danske del af projektet ledes af ^`^kjp^[fd[\iiXdd\iZX% han vil modtage prøver fra mange administrerende overtandlæge, dr. '#,X]Y\]fcbe`e^\e%Bm`e[\i patienter verden over som han så odont. Morten Schiødt på Kæbekirur- iXdd\jk`^Xe^\j‚f]k\jfd kan undersøge. gisk Afdeling, Amtssygehuset i Glo- d´e[#f^Ja^i\e$gXk`\ek\i\i SICCA (Sjögren’s International Collabo- strup. Han mener at SICCA vil give f]k\`^\ee\ddXe^\le[\ijµ$ rative Clinical Alliance) er et internatio- forskere over hele verden, heriblandt ^\cj\if^Y\_Xe[c`e^\i]µi nalt projekt som indebærer at forske- Danmark, enestående muligheder for [`X^efj\e\e[\c`^kjk`cc\j% re i USA, Japan, Kina, Argentina og at »dykke ned« i sygdommen. Danmark ensartet indsamler patient- – Vi har oprettet en international

1078 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

TB_Samfund_standard.indd 1078 25/10/06 11:41:13 KXe[c´^\Jµi\eBfccXkA\ej\e#gifa\bkjp^\gc\a\ijb\ie\K`eXJZ_e\]\c[kf^8ee\kk\MXe^jXdk X[d`e`jki\i\e[\fm\ikXe[c´^\Dfik\eJZ_`µ[k]iX8dkjjp^\_lj\k`>cfjkilgl[^µi[\ef[fekfcf^`jb\[\c X][\k[Xejb\J@::8$k\Xd%;\k[Xejb\k\Xdl[^µi\j_\il[fm\iX]i\ldXkfcf^G\bbX?\c`e# µa\ec´^\Jm\eAf_Xej\ef^gXkfcf^G\i@gj\e%

vævs- og databank mhp. forskning i Patienterne får dog også udbytte på sygdommens ætiologi og patogenese, en mere direkte måde: fortæller Morten Schiødt og forklarer: – Diagnosen Sjögrens syndrom er – Det er målet på verdensplan at tit lang tid undervejs. Patienterne må databasen indeholder data på mere ofte igennem rigtig mange undersø- end 2.500 patienter med primært Sjö- gelser før diagnosen kan stilles. Der- grens syndrom. Vi er nu begyndt for er de glade for at komme her hvor også at indrullere patienter med reu- de kan få en »samlet pakke« med en matoid artrit eller lupus erythemato- grundig udredning og en hurtig en- sus, kaldet sekundært Sjögrens syn- delig diagnose, siger han. drom. Alene her i Danmark håber vi Og netop diagnosticeringen er en at nå op på 5-600 patienter, og derfor vigtig del af SICCA-projektet. I dag vil vi gerne opfordre tandlæger til at har man forskellige kriterier som ik- henvise patienter med mistanke om ke alle er enige om. Målet er bl.a. at eller diagnosticeret Sjögrens syndrom etablere globalt anerkendte diagnosti- til os. ske kriterier for syndromet. ;ile[`^l[i\[e`e^ L[\ecXe[jbÔeXej`\i`e^ `ek\i\jj\`Xk[\ckX^\`J@::8$ Patienter som deltager i SICCA-pro- SICCA-projektet har et budget på gifa\bk\k#bXe[l_\em`j\[\d jektet, skal regne med 2-3 besøg på over 70 mio. kr., hvoraf den danske k`cB´Y\b`ili^`jb8][\c`e^g‚ Amtssygehuset i Glostrup. De vil få del koster 5,5 mio. kr. Udgifterne be- 8dkjjp^\_lj\k`>cfjkilg% foretaget en omfattende oral undersø- tales af NIH, National Institute of Health gelse, salivtest, læbebiopsi, øjenun- som er det det amerikanske forsk- GXk`\ek\ibXeYil^\l[i\[e`e$ dersøgelse, blodprøver, og en reuma- ningsråd, og projektet styres overord- ^\e]iXJ@::8$gifa\bk\kjfd tologisk undersøgelse – og så skal de net fra University of California i San [fbld\ekXk`fe_m`j[\jbXcjµ^\ udfylde spørgeskema med 150 Francisco. Q fdk`cjbl[k`ckXe[Y\_Xe[c`e^ spørgsmål. \]k\ikXe[gc\a\cfm\ejš-[% – Alle data og alle prøver fra Dan- ;lbXec´j\fdJ@::8$gifa\bk\kf^ ;\k\iblefdbi`e^_m\i]\dk\ ]`e[\_\em`je`e^jgXg`i\ig‚>cfjkilg mark og fra de øvrige deltagerlande gXk`\ekd\[dle[kµi_\[ B´Y\b`ili^`jb\X][\c`e^j_a\dd\j`[\ bliver samlet i USA, og så kan forske- nnn%bX\Y\b`ili^`%[b o\ifjkfd` [\ii\ek]Xbk`jbc`[\i re fra hele verden rekvirere materiale X]gi`d´ikJa^i\ejjpe[ifd# til deres forskning, fortæller Morten d\eY‚[\gXk`\ek\id\[ Schiødt. d`jkXeb\fdf^\ib\e[k Ja^i\ejjpe[ifd\im\cbfde\ GXk`\ek\ie\jl[Ypkk\ `]fijbe`e^jgifa\bk\kg‚ Forskerne vil få stor glæde af SICCA- 8dkjjp^\_lj\k`>cfjkilg% projektet, og dermed får patienter indirekte glæde af at deltage i det.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 K8E;C¤><F>J8D=LE; 1079

TB_Samfund_standard.indd 1079 25/10/06 11:41:15 Ep\i_m\imjl[p^k`^_\[j]fij`bi`e^1 9\[i\[´be`e^m\[ kXYX]\i_m\imj\me\

;K=jKip^_\[jfi[e`e^\ic´^^\ifgk`cXk]fiY\[i\\i_m\imjl[p^k`^_\[j]fij`bi`e^\e% ;\eYc`m\ic`[k[pi\i\#d\ek`c^\e^´c[d\^\kY\[i\#d\e\iKip^_\[jfi[e`e^\ie\jY\jkpi\cj\

Ki`e\>Xe\i

Man skal kunne få fl ere penge fra Bl.a. sættes karensperioden ned til erhvervsudygtighedsforsikringen tre mdr. Tidligere var den et år. Man hvis man mister evnen til at arbejde kan tegne ordningen helt indtil man som tandlæge. Det mener DTFs Tryg- er 65 år, og der bliver ingen tvungen hedsordninger, der arbejder på en ny revalidering (se i øvrigt boks). og forbedret forsikring for tandlæger der af helbredsmæssige årsager ikke C`[k[pi\i\ længere kan arbejde. Til gengæld bliver forsikringen lidt Ud over at grunddækningen er dyrere end den har været før. Man BLE=FI D<;C

1080 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

TB_Samfund_standard.indd 1080 25/10/06 11:41:15 M`[jk\[l1Xk„el[X]]\dkXe[c´^\i d`jk\ig‚\kk`[jglebk`[\i\jXiY\a[jc`m \me\ek`cXkXiY\a[\jfdkXe[c´^\f^]‚i [\id\[Yil^]fi\i_m\imjl[p^k`^_\[j$ ]fij`bi`e^\e]iX;K=jKip^_\[jfi[e`e^\i6

=FI9<;IK@>?<;J=FIJ@BI@E>

›=i\dfm\iYc`m\i[\efYc`^Xkfi`jb\^ile[[´be`e^ ›=fij`bi`e^\ebXefgi\kk\j`e[k`cdXeYc`m\i-,‚idf[+, *''%'''bi%;\eelm´i\e[\[´be`e^\i(,(%,''bi% ‚i`[X^#f^cXe^kÕ\i\bXe[\id\[k\^e\]fij`bi`e^\e%

›;\edXbj`dXc\[´be`e^_´m\jk`c/''%'''bi%df[ ›Gi`j\e]fi]fij`bi`e^\eY\i\^e\jg‚^ile[cX^X]Xc[\i_mfi -'-%'''bi%k`[c`^\i\%;\iYc`m\id\i\Õ\bj`Y`c`k\k]fi[\e [\ek`[c`^\i\Yc\mY\i\^e\kg‚^ile[cX^X]bµeÆf^]fi \eb\ck\%=µiblee\dXebµY\ki\k`cc´^jdf[lc\iX(,'%''' m`jj\[\c\X][´be`e^\eg‚\eYcXe[`e^X]bµef^Xc[\i% bi%Æ`[\eep\fi[e`e^bXedXebµY\]\dk`cc´^jdf[lc\iX Bm`e[\if^d´e[c`^\jk`cc\jj‚c\[\j% (''%'''bi%#X]_´e^`^X]_mfid\^\kdXem`c_Xm\l[Y\kXck _m`jdXed`jk\ij`e\i_m\imj\me\% ›=\d‚ij]X^`emXc`[`k\k%;\kY\kp[\iXk_m`jdXe]od`jk\i \ekfdd\cÔe^\if^j‚c\[\j`bb\bXegiXbk`j\i\jfd ›BXi\ejg\i`f[\ee\[j´kk\jk`cki\d[i%]iX\k‚i%;mj%Xk kXe[c´^\#]‚idXel[Y\kXckg\e^\]iX]fij`bi`e^\e`]\d‚i% dXebXe]‚l[Y\kXckg\e^\Xcc\i\[\ki\d[i%\]k\iXkdXe\i =fikXe[c´^\ifm\i,,‚i\i[\i]lc[]X^`emXc`[`k\k`e[k`c[\k Yc\m\k\i_m\imjl[p^k`^% -,%‚i%

›BiXmfdi\mXc`[\i`e^Yfik]Xc[\i%=i\dfm\im´c^\idXe j\cmfddXem`ci\mXc`[\i\j%

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 K8E;C¤><F>J8D=LE; 1081

TB_Samfund_standard.indd 1081 25/10/06 11:41:16 K`cXejXkk\kXe[c´^\i`gi`mXkgiXbj`j Æf^[\i\jZ_\]\i

Sørg for at få det på skrift!

En ansat tandlæge retter telefonisk henvendelse til tet håndgribeligt bevis for at der var indgået en DTF og fortæller følgende: Hun har i forbindelse ansættelsesaftale. med afslutningen af et barselsvikariat søgt nyt job Så der var intet DTF kunne gøre for det pågæl- og troede sådan set også at hun havde fået et job dende medlem, andet end at give hende ret i at hvor hun snart skulle tiltræde. Klinikejeren og klinikejerens adfærd ud fra hendes beskrivelse var hun havde aftalt at de skulle mødes ca. to uger før yderst kritisabel. Sådan behandler man ikke kolle- tiltrædelsen for at underskrive en ansættelseskon- ger. Men faktisk er det også sket at det er en ærger- trakt. I forlængelse heraf sletter tandlægen sin pro- lig klinikejer der har ringet ind og spurgt hvad der fi l på jobbanken på DTFnet og når i øvrigt at sige kunne gøres over for en ansat tandlæge som havde nej til tre tilbud om at komme til ansættelsessam- sagt ja til en ansættelse – og som så alligevel tale på andre klinikker. »sprang i målet« to dage før han skulle tiltræde. Samme dag som de har aftalt at mødes for at Også her var svaret at hvis ikke den mundtlige drøfte og underskrive kontrakten, ringer klinikeje- aftale kan dokumenteres, så er der faktisk ikke ren og afl yser mødet med henvisning til at han har noget at gøre. haft for travlt til at få kontrakten klar. I stedet skal de prøve at mødes i den kommende uge, dog se- nest dagen før hendes tiltrædelse. Til både ansatte tandlæger og klinikejere: Hun skal tiltræde en tirsdag, så torsdagen før ringer hun for at høre om han kan mødes med Jµi^]fiXk]‚[\kg‚jbi`]k hende fredag. Det kan han ikke. Hun fastholder så Hvis man vil sikre sig skriftlig dokumenta- at de i alt fald skal mødes mandag (altså dagen før tion inden kontrakten er færdig, kan man fx tiltrædelsen). Det lover han. Fredag eftermiddag sende en mail eller et brev og sørge for at meddeler klinikejer hende at han alligevel ikke man også kan dokumentere afsendelsen kan tilbyde hende jobbet. (kvittering for åbnet/kvittering på brev/post- »Hvad gør jeg nu?« spørger hun. »Jeg har sagt nej kvittering), og helst også at det er modtaget. til fl ere potentielle stillingstilbud, og jeg er nu ar- bejdsløs. Men jeg har jo ikke meldt mig til a-kasse og Arbejdsformidling, for jeg regnede jo ikke med Brevet eller mailen kan fx indledes med: »For god at det blev nødvendigt. Kan jeg få nogen erstatning ordens skyld skal jeg hermed bekræfte vor aftale eller godtgørelse for at han har holdt mig hen så af (husk dato) om at du tiltræder/jeg tiltræder i længe?« stillingen som tandlæge per (tiltrædelsestids- Først og fremmest skal det slås fast at mundtlige punkt), og at den aftalte ugentlige arbejdstid er aftaler er lige så gyldige som skriftlige aftaler. Så (ugentlige timer).« havde tandlægen på nogen måde kunnet doku- Hvis I har drøftet lønsatsen, bør det også fremgå. mentere at hun var blevet tilbudt og havde accepte- På den måde kan I undgå at havne i situationer ret stillingen, så havde hun reelt krav på erstatning som ovenfor. Q svarende til den mistede løn. Desværre var det jo ikke tilfældet. Der var ingen kontrakt. Der var in- Charlotte Prip, konsulent, cand.jur., DTF

1082 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

TB_Samfund_standard.indd 1082 25/10/06 11:41:16 ;l]kfm\i]µcjfdd\gXk`\ek\ibi´m\ij´ic`^\_\ejpe

DXe^\kXe[c´^\i_Xi„e\cc\iÕ\i\gXk`\ek\i[\ic`[\iX]\bjki\d[l]kfm\i]µcjfd_\[% D\[]‚_\ejpebXekXe[c´^\Y\jµ^\kYc`m\k‚c\c`^k]fi[\jk´ibkfm\i]µcjfdd\gXk`\ek\i

En lille gruppe danskere lider af mange såkaldte »triggerstoffer«, heri- – God udluftning af rummet bør kraftig overfølsomhed over for par- blandt rengøringsmidler, tandfyld- foretages før/under konsultationen. fume og kemikalier. Sygdommen ningsmaterialer, desinfektionsmidler – Tandlæge og klinikassistent skal kaldes MCS (multiple chemical sensi- og parfume. helst være helt duftneutrale. Dette tivity), og som følge af de svært inva- Hvis tandlægebesøget skal kunne indebærer både at man ikke har brugt liderende symptomer har sygdom- gennemføres uden store helbreds- parfume, parfumerede cremer, sham- men store konsekvenser for den mæssige omkostninger for den MCS- poo mv. og at tøj er vasket i parfume- MCS-ramtes liv og færden. ramte, er det, if. næstformand i MCS- frit vaskepulver. Normalt kan MCS-patienterne be- Danmark Bodil Dam Bak Nielsen, Den MCS-ramte kan ofte selv vej- skytte sig med en kulfiltermaske når vigtigt at tandlægen tager visse for- lede tandlægen om de specielle be- de færdes i det offentlige rum, men holdsregler: hov han/hun har, ellers kan rådgiv- det er af indlysende grunde svært når – Giv den MCS-ramte den første tid ning og vejledning modtages via man er hos tandlægen. på dagen da parfumestoffer i luften MCS-Danmark. Q På tandklinikken forekommer fra andre patienter derved mindskes.

FLEXIBLE PARTIAL METALSKELET METALKERAMIK FULDKERAMIK

FLEXIBLE PARTIAL CAST PARTIAL • Næsten usynlige Cr. Cobalt (komplet) 1199 Non-Precious 699 Wol-Ceram® 999 • Større stabilitet Semi-Precious 899 Empress® 999 • Metalfrie HELPROTES • Lette Precious 999 Procera® 1299 Standard (pr. kæbe) 1199 • Meget behagelige Captek 1099 Cercon® 1299 1399 Premium (pr. kæbe) 1499

Alle priser i DKK.

Afhentning med DHL på din klinik (Ring for yderligere oplysninger.) Karlavägen 100, Box 24253, SE-104 51 Stockholm, Sverige One Source — One Solution +46 8 783 31 00 | Fax +46 8 783 31 02 | www.sundentallabs.com

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 K8E;C¤><F>J8D=LE; 1083

TB_Samfund_standard.indd 1083 25/10/06 11:41:17 > Et ImplantSystem I-276-62-V0-30 så kompakt og elegant …

Sironas produkter forhandles af Oriola Danmark A/S – www.oriola.dk

… og alligevel med en usædvanlig stor ydelse.< Kristin Peters, tandlæge

&GGFLUGVMEPHQSœDJT ImplantSystem kombinerer kraften i en kirugimotor med et kompakt og attraktivt design. Med et drejningsmoment på op til 69 Ncm og hastighedsindstillinger i 38 trin understøtter Sironas ImplantSystem alle tænkbare trin i implantologien. De fem brugerdefinerede programmer styrer sam- men med integrerede microprocessorer nøjagtigt hastighed og torque hvormed optimal kraftoverførsel opnås – også selv ved meget lave omdrejningstal. Det store display viser under hele forløbet de aktuel- Units le indstillinger og systemet, inklusive den integrere- Småudstyr de pumpe, styres let vha. fodkontrollen.

Hygiejnesystemer A Sirona Company Røntgen ImplantSystem produceres af Sirona’s

CEREC datterselskab ATR. Yderligere informationer om ATR findes på http://www.atritaly.it

5IF%FOUBM$PNQBOZ1084 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

TB_Samfund_standard.indd 1084 25/10/06 11:41:21 K8E;C¤><

:Xj\1

Tandlæge Eriksen er glad for sit laser- – Sludder, siger tandlæge Eriksen. apparat: smertefri behandling uden – I udlandet er man kommet meget blødning, uden risiko for infektion, længere med forskning i brug af laser hurtig og behagelig. Sådan reklame- end man er på de danske tandlæge- rer han i den lokale avis. skoler. Tandlæge Eriksen har deltaget i kurser i udlandet, så han er velud- dannet i at bruge laseren, og han får en del nye patienter på den konto. BXedXe[\k6 Hans kolleger påpeger at tandlæge- BXedXeY\kiX^k\ skolerne herhjemme er noget skepti- f[fekfcf^`jb]fijbe`e^jfd ske over for laserbehandling. Og de \k^cfYXck]fijbe`e^jle`m\ij _mfidXebXem´c^\[\k[\i hævder at man som dansk tandlæge j\il[k`cXkm´i\c´e^jk har en særlig etisk forpligtelse til at ]i\dd\6 efterleve danske anbefalinger

K8E;C¤><8

@CCLJKI8K@FE

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 K8E;C¤><F>J8D=LE; 1085

TB_Samfund_standard.indd 1085 25/10/06 11:41:25 ,PSODQWDWHW ²HWIUHPWLGVVLNUHWGHVLJQPHGUHHOOHIRU EHGULQJHURJRPWDQNH

,EOHY$QN\ORVLPSODQWDWV\VWHPHWXGYLNOHWL7\VNODQG DIGU*+1HQWZLJ RUDONLUXUJ RJGU:0RVHU LQJHQL¡U  .RQFHSWHWIRUGHWVS QGHQGHGHVLJQHUHQNRPELQDWLRQDI ELRORJLVNHHUIDULQJHURJWHNQRORJLVNHIDFWVLHWXQLNWLPSODQWDWV\VWHP GHUSnIRUQHPYLVPXOLJJ¡UJHQVNDEHOVHQDIWDQGHQVSURWHWLVNHN=i`X[\ek;\edXibDUDNWHULVWLND $QN\ORVLPSODQWDWV\VWHPHWKDUY UHWLNOLQLVNDQYHQGHOVHVLGHQ

.RQXVIRUELQGHOVHQPHGGHQXVHW x nUVNOLQLVNHUIDULQJRJVXFFHV K¡MHSU FLVLRQHOLPLQHUHU ERJVWDYHOLJWWDOWPLNURVSDOWHQ x ,QGE\JJHWSODWIRUPVZLWFKLDOOHGLDPHWUH PHOOHPLPSODQWDWRJRSE\JQLQJ 8GHQPLNUREHY JHOVHURJ x (QKYHURSE\JQLQJSDVVHUWLODOOH EDNWHULHIORZVHVLQJHQY YV LPSODQWDWVW¡UUHOVHU LUULWDWLRQRPNULQJVDPOLQJHQ x 3URJUHVVLYWJHYLQGJLYHUVWRUSULP U PHOOHPLPSODQWDWRJRSE\JQLQJ VWDELOLWHW 3HULLPSODQW UHKnUGHRJEO¡GH Y YXGHQLQIODPPDWLRQHU x )RUNRUWHWEHKDQGOLQJVWLGPHGPRGHUQH IRUXGV WQLQJHQIRUHQRSWLPDO RYHUIODGH ODQJWLGVSURJQRVH

TB_Samfund_standard.indd 1086 25/10/06 11:41:29 Tandlæger er akademisk uddannede sundhedspersoner og bør derfor kunne orientere sig i den viden- skabelige litteratur. G

¾ K8E;C¤><9

Nej, jeg mener at dansk er bedst, og Med udenlandske eksperter ved det nyeste er jo ikke nødvendigvis det man aldrig hvilke interesser der bedste. varetages. De danske tandlægeskoler I øvrigt er det jo sådan at det er fokuserer på evidensbasering og de danske eksperter der høres i patientsikkerhed, og det mener forbindelse med eventuelle kla- jeg vi kan være godt tjent med. gesager, og så er det jo en fordel Jeg stoler på den danske eks- at det er deres principper man pertise og på de folk jeg kender. følger.

Lektor i medicinsk etik ved Køben- den videnskabelige litteratur. havns Universitet Peter Rossel har Som patient bør man kunne for- følgende kommentar til det etiske vente at tandlægen har sikret sig dilemma: at der er dokumentation for både Ja, selvfølgelig kan man betrag- effekt og evt. bivirkninger vedr. te odontologisk forskning som et de behandlinger tandlægen tilby- globalt forskningsunivers. der. Alt andet er uforsvarligt. Og nej, man kan ikke bare væl- Tænk bare på Boneloc-sagen (sag ge den behandlingsmetode der fra 1990’erne hvor cement af ser ud til at være længst fremme. mærket Boneloc anvendtes uden Tandlæger er akademisk ud- tilstrækkelig evidens med meget dannede sundhedspersoner og alvorlige følger, red.). bør derfor kunne orientere sig i

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 K8E;C¤><F>J8D=LE; 1087

TB_Samfund_standard.indd 1087 25/10/06 11:41:32 J‚[Xe]‚i[l J‚[Xe]‚i[l\k alj&Xlkfi`jXk`fe1 p[\ieldd\i1

BiXm BiXm (%++'k`d\ijXdk„k‚ijXej´kk\cj\% ;ljbXc_Xm\1 ›;`eXlkfi`jXk`fe =i\d^Xe^jd‚[\ ›‚`e[g‚Jle[_\[jjkpi\cj\ej_a\dd\j`[\nnn%jjk%[b% kXe[c´^\m`ibjfd_\[ ?\i\]k\i^‚i[l`e[g‚L[[Xee\cj\#[\i\]k\iKXe[c´^\i%@ ›D\[c\djbXYX];K=% m\ejki\j`[\kipbb\i[lg‚KXe[c´^\id\[[Xejb l[[Xee\cj\#\eepj`[\bfdd\i]i\d#f^µm\ijkk`c_µai\ =i\d^Xe^jd‚[\ Ôe[\i[lXejµ^e`e^jjb\dX\kjfd[ljbXcYil^\k`cXk ›L[]pc[p[\ieldd\iYcXeb\kk\e jµ^\fdi\kk`cXlkfi`jXk`fejfdkXe[c´^\% ›J\e[\ebfg`&YcX[*k`c[`ebi\[j]fidXe[ ›Bi\[j]fidXe[\ejbi`m\i[`keXmeg‚YcXeb\kk\ef^ Jle[_\[jjkpi\cj\ejkc]%.))).+''% jk\dgc\i[\e%?\i\]k\ij\e[\j[\em`[\i\k`cXdk\k\cc\i =i\[\i`bjY\i^\cc\iBµY\e_XmejBfddle\#X]_´e^`^X] Fdbfjke`e^ bc`e`bb\ejY\c`^^\e_\[ ZX%(%'/'#$bi% j\gk\dY\i)''- % ›Jp^\j`bi`e^\e^`m\ijbi`]kc`^kd\[[\c\cj\fd[`kep\ p[\ieldd\i%

8]jcX^bXe`e[Yi`e^\j]fiJXdXiY\a[jl[mXc^\k`[`kXdk \cc\i=i\[\i`bjY\i^\cc\iBµY\e_XmejBfddle\#X]_´e$ ^`^X]bc`e`bb\ejY\c`^^\e_\[%

9cXeb\kk\e 9cXeb\kk\ebXe[l]‚m`X[`ebi\[j]fidXe[%J‚ jgXi\i[l\egfjk^Xe^[Xbi\[j]fidXe[\eXcc`^\m\cjbXc jk\dgc\#\cc\i[lbXei\bm`i\i\[\e`;K=\cc\i_\ek\[\e g‚;K=e\k%

=i`jk\i K`c[\c`e^X]p[\ieldi\kjb\id\[„ed‚e\[jmXij\ck`c [\e(%`\ed‚e\[%

Fdbfjke`e^ ;\k\i^iXk`jXkXejµ^\fdp[\ieldd\i%

F9J%>ile[\k[\ep\i\^`fe\ibXefm\ejk‚\e[\Yc`m\ ´e[i\k%

?<@;@D8OD@C@E>&98D Pia Lademann, DTF’s Front Offi ce

1088 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

TB_Samfund_standard.indd 1088 25/10/06 11:41:43 TKU Efteruddannelsen

TKU Efteruddannelsen tilbyder i samarbejde med og sponsoreret af VOCO en konference med den meget spændende titel Praktikken møder videnskaben Er nyt altid bedre?

TKU Efteruddannelsen og VOCO arrangerede i januar 2005 en konference, hvor praktiserende tandlæger mødte forskere fra Tandlægeskolerne i en lille dyst om den praktiske brug af materialer, instrumenter og udstyr, om hvilke der har været rejst tvivl om effekt, virkning og anvendelighed. Konferencen blev en succes, og mange deltagere udtalte efterstående ønsket om, at en lignede konference i fremtiden kunne afholdes hvert andet år. Det sker så nu med en ny konference den 13. januar 2007 med samme titel men med undertitlen ´(UQ\WDOWLGEHGUH"´ Konferencen er en enestående chance for at holde praktisk erfaring op mod evidensbaseret viden. Dagen vil være præget af en pingpong mellem praktikus og forsker og vil komme til at se sådan ud:

Kl. 09.00-09.05 Velkomst ved Jesper Winkel Andersen, VOCO Kl. 09.05-09.10 Indledning ved institutleder, lektor, dr.odont. Nils-Erik Fiehn: (UQ\WDOWLGEHGUHVHWPHGYLGHQVNDEHQV¡MQH" Kl. 09.10-09.20 Indledning ved tandlæge David Winkler: (UQ\WDOWLGEHGUHVHWPHGSUDNWLNHUHQV¡MQH 3UDNWLNXV )RUVNHU Kl. 09.30-10.15 0HJDILOOVPDWHULDOHRJSDVIRUPGHWVEHW\GQLQJIRUKROGEDUKHGNRQWDNWIRUKROG Dr. Trevor Burke (engelsk) RJVOLG ved tandlæge Ole Stæhr Jakobsen og tandlæge Søren Hansen (PQHUGHUYLOEOLYHGLVNXWHUHWCadCam, Præfabrikerede indlæg, Laboratoriefabrikerede indlæg. Kl. 10.15-10.45 Paneldiskussion Kl. 10.45-11.15 Pause med traktement Kl. 11.15-12.15 5HVWDXUHULQJVPDWHULDOHUHQRSVXPPHULQJRPNULQJSUDNWLVNHSUREOHPHUPHG Dr.rer.nat., MDC Ingo Braun, VOCO QXY UHQGHSODVWRJIRUYHQWQLQJHUWLOIUHPWLGLJH ved (engelsk) overtandlæge Ulla Pallesen Professor dr.dont. Erik Asmussen (PQHUGHUYLOEOLYHGLVNXWHUHWNyt skrumpefrit plast, Nanofill plast, Adhesiv 8. Per Bækgård, DDS, MBA, CEO of Dentofit, generation, Selvætsende plast. Risø National Laboratory Kl. 12.15-12.45 Paneldiskussion Kl. 12.45-13.45 Frokost Kl. 13.45-14.30 )DVWFRQWUDDIWDJHOLJSURWHWLN ved Professor, odont.dr. Bengt Öwall tandlæge John Besford (engelsk) og tandlæge John Orloff (PQHUGHUYLOEOLYHGLVNXWHUHWEr aftagelig protetik altid et kompromis?, Hvor mange tænder er nødvendige for at vedligeholde optimal funktion?, Hvor ´SHUPDQHQW´HUHQIDVWFHPHQWHUHWEUR" Kl.14.30-15.00 Paneldiskussion Kl. 15.00-15.30 Pause med traktement Kl. 15.30-16.15 3DURGRQWDOEHKDQGOLQJDIW QGHUPHGDYDQFHUHWGHVWUXNWLRQHOOHUHNVWUDNWLRQRJ Overtandlæge, dr.odont. Søren Schou LPSODQWDWEHKDQGOLQJ ved tandlæge Jørgen Hørmand og tandlæge Peder Kold (PQHUGHUYLOEOLYHGLVNXWHUHWHar implantatbehandling en bedre prognose end parodontalbehandling?, Skal vi ekstrahere tidligt i sygdomsforløbet for ikke at miste knogle?, Er det muligt at vurdere prognosen for implantatoverlevelse hos en patient med aggressiv parodontitis? Kl. 16.15-16.45 Paneldiskussion Kl. 16.45-17.00 Afslutning ved formanden for Dansk Tandlægeforening Susanne Andersen: (UQ\WDOWLGEHGUHVHWPHG'7)¶V¡MQH" -og på gensyn om 2 år.

MODERATOR: Tandlæge David Winkler TID OG STED: 13. januar 2007 kl. 9-17, Lundsgaards Auditorium, Panum Institut, København, indgang Blegdamsvej 3A. PARKERING: Blegdamsvej 1, åben fra kl. 08.00-10.00 og igen fra kl. 16.00-18.00 eller i nødstilfælde ved kontakt til vagten.

AFGIFTTANDLÆGEBLADET INKL. FORPLEJNING: 2006 · 110 · NR. 13 kr. 1775,- K8E;C¤><F>J8D=LE; 1089

TILMELDING: Kursussekretær Anne Sterler på telefon 35 32 66 15 eller e-mail [email protected] senest 15. december 2006.

TB_Samfund_standard.indd 1089 25/10/06 11:41:43 BLIJ

,EDELSEAFUDVIKLINGOGFORANDRINGER

+URSETSMÌLERATSTTEDELTAGERNEISTANDTIL nATKUNNEIDENTIFICEREOGBESKRIVEUDVIKLINGS OGFORANDRINGSOPGAVERPÌKLINIKKEN nATKUNNEPRIORITERE FORBEREDEOGGENNEMF’REOPGAVERNEnUDENATGÌISTÌ

)NDHOLD w!LLE’NSKERUDVIKLING MENINGEN’NSKERFORANDRINGiSAGDE3’REN+IERKEGAARD-ANGEUDVIK LINGS OGFORANDRINGSOPGAVERPÌKLINIKKERNEBLIVERALDRIGGENNEMF’RT ELLERDEGÌRISTÌUNDERVEJS $ETKANSKYLDESFLEREFORHOLD&ORANDRINGENHARIKKEVRETFORBEREDTOGKOMMUNIKERETGODTNOK UD DERERMÌSKEMODSTANDMODFORANDRINGFRAMEDARBEJDEREELLERMEDEJERE ELLEROPGAVEN VISERSIGATVREST’RRE ENDFORUDSET5DVIKLINGS OGFORANDRINGSLEDELSEERBLEVETENVIGTIGDISCI PLINIMANGEBRANCHEROGITANDLGEBRANCHENBLIVERDETSTADIGMEREVIGTIGTATKUNNEGENNEM F’REUDVIKLINGOGFORANDRINGPÌENSMIDIGOGPROFESSIONELMÌDE %FTERKURSETKANDELTAGERNE nBESKRIVEOGPRIORITEREMELLEMFORSKELLIGEUDVIKLINGS OGFORANDRINGSOPGAVER nFORETAGEINTERESSENTANALYSEROGDERMEDSE HVADDERKANHJLPEELLERBREMSEFORANDRINGEN nIDENTIFICEREDEMESTSANDSYNLIGERISICIFORUDVIKLINGS ELLERFORANDRINGSPROJEKTETOGVURDERE HVORDANDEKANIM’DEGÌS nUDARBEJDEPLANERFORGENNEMF’RELSEAFFORANDRINGS OGUDVIKLINGSPROJEKTER

&ORM 'ENNEMGANGAFTEORI GRUPPEDISKUSSIONEROGL’SNINGAFCASEBASEREDEOPGAVER

+URSUSNR

+URSUSGIVER 6IRKSOMHEDSKONSULENT0ETER4RUDSLEVMFL +URSUSSTED 4RINITY(OTEL+ONFERENCECENTER 'L&RGEVEJ 3NOGH’J &REDERICIA 4ID KL OGKL  0RIS KR &RIST 

4ILMELDING 6IAWWWDTFNETDK%FTERUDDANNELSE MAILEFTERUDDANNELSE DTF DKDK RINGELLERFAX

1090 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

TB_Samfund_standard.indd 1090 25/10/06 11:41:45 G\ej`fe`jk\ijbXcXedf[\ fdKXe[c´^\YcX[\k

Alle pensionerede DTF-medlemmer der ønsker Tandlægebladet tilsendt gratis i 2007, skal sende en e-mail eller et brev herom til DTF. Det gælder også pensionister der har modtaget Tandlægebladet her i 2006. E-mail skal sendes til Lisbeth Pedersen i DTF’s sekretariat på lpe@dtf-dk. dk. Brev skal sendes til Dansk Tandlægeforening, att. Lisbeth Pedersen, 17, Postboks 143, 1004 København K.

E-mailen eller brevet skal være Lisbeth Pedersen i hænde senest den 30. november 2006. Q

VIGTIGT AT VIDE

Jle[_\[jjkpi\cj\e`e[jb´ig\i1

K8E;K

G‚YX^^ile[X]\ebfebi\kjX^`e[jb´ig\iJle[_\[jjkpi\c$ j\eelXkkXe[k\be`b\i\`bb\d‚jbil\\egifk\j\]Xjk`\e gXk`\ekjdle[%

KXe[k\be`b\i\d‚ble`j´kk\X]kX^\c`^gifk\k`b[\iX] Jle[_\[jjkpi\cj\e[\Ôe\i\jjfd¾gifk\k`jb\\ijkXke`e^\i# [\iY\m`[jk\ibfejkil\i\k#j‚gXk`\ek\ej\cmbXe]a\ie\f^ `j´kk\[\d½%;\Ôe`k`fe\e\i_\ek\k]iXK_\8ZX[\dpf] Gifjk_f[fek`Zj#LJ8%

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 K8E;C¤><F>J8D=LE; 1091

TB_Samfund_standard.indd 1091 25/10/06 11:41:48 I\^c\i Jp^[fd]fikXe[gc\a\i\f^bc`e`bXjj`jk\ek\i

?m`cb\i\^c\i^´c[\i]fibc`e`bXjj`jk\ek\if^kXe[gc\a\i\m\[jp^[fd6

:_i`jk`eX:_i`jk\ej\e

Arbejdsgiver skal betale løn under dage i alt, kan den ansatte opsiges gende indtjening, må udgangs- sygdom fra første fraværsdag. med en måneds varsel. Dette skal ske punktet tages i gennemsnits- For klinikassistenter gælder dette umiddelbart efter de 120 dage er nå- indtjeningen for en periode af fx uanset antallet af timer og varighe- et. Dette forudsætter dog at der i kon- tre, seks eller 12 måneder. Perioder den af ansættelsen. Det betyder at trakten udtrykkeligt er aftalt 120 da- med fravær pga. sygdom eller bar- også vikarer har krav på løn under ges-reglen. sel, eller perioder hvor klinikken sygdom. Husk at bruge DTF’s standardkon- har været ferielukket, indgår ikke For tandplejere gælder det at hvis trakter hvor der er mulighed for at ved beregningen af gennemsnits- de er ansat under otte timer ugentligt, afkrydse så reglen er gældende. indtjeningen. Hvis den ansattes har de kun ret til løn under sygdom fravær under ferie indgår, skal den hvis dette er aftalt specifi kt i kontrak- Gifm`j`fejcµee\kkXe[gc\a\i udbetalte feriegodtgørelse ligeledes ten. Man skal vurdere hvad tandplejeren medregnes ved beregningen af den Den ansatte skal hurtigst muligt antageligt ville have oppebåret i pro- gennemsnitlige indtjening. give besked til arbejdsgiveren i tilfæl- vision hvis hun ikke var blevet syg. de af sygdom. Er der på arbejdsstedet Dette beløb skal betales til almindelig I nyetablerede ansættelsesforhold vil fast praksis (nedskrevne regler) om lønafregningstermin. Der er således provisionsindtjeningen typisk have hvordan en sygemelding skal afgives, tale om et skøn baseret på de for den været stigende, og en forventet fortsat skal disse regler følges. pågældende stilling foreliggende kon- udvikling bør således være et af para- Hvis den ansattes sygdomsfravær krete forhold. metrene i beregningen. Q strækker sig ud over fi re dage, kan Det vil ofte være vanskeligt at ska- arbejdsgiveren forlange en lægeer- be et entydigt svar på hvad provisio- Christina Christensen, DTF’s Front Offi ce klæring. Dette bør gøres skriftligt og nen ville have været hvis tand- med en svarfrist. plejeren var i arbejde, og i disse situationer må man ved bereg- I\]lj`fe]iXbfddle\e ning tage udgangspunkt i ne- Arbejdsgiver kan søge om refusion dennævnte retningslinjer: fra den ansattes bopælskommune 1. Udgangspunktet for bereg- efter 14 dages sygdom. Der er mulig- ning er den indtægt den på- hed for at tegne en forsikring gennem gældende funktionær ville kommunen som sikrer arbejdsgiver have oppebåret hvis hun ikke refusion fra 2. sygedag. havde været syg. Man kan Vær opmærksom på at hvis det er derfor ikke uden videre lægge graviditetsbetinget sygdom, kan ar- den provisionsindtægt til bejdsgiver få refusion fra 1. sygedag. grund som en efterfølger eller Kontakt kommunen for nærmere vikar i stillingen måtte oppe- vejledning. bære. 2. I mangel af faste holdepunkter ()'[X^\j$i\^\c for indtjeningen må udgangs- Hvis der i kontrakten er aftale om punktet tages i tandplejerens 120 dages-regel, og den ansatte har hidtidige indtjening i stillin- oppebåret løn under sygdom i 120 gen. Er der tale om en svin-

1092 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

TB_Samfund_standard.indd 1092 25/10/06 11:41:52 %FUUFFSJLLFUBOEQBTUB

EFUFS¿VPSJFUUZHHFHVNNJ

Det nye Fluorolex® tyggegummi er med sin enkle dispenseringsform et nemt supplement til tandbørstning*. Det medicinske tyggegummi Fluorolex®, indeholder 0,55 mg natriumfluorid og har dokumenteret effekt på pH-værdi og mikrobiel sammensætning af dental plak. (1.) (2.)

Fluorolex® er velegnet til højrisiko-patienter, der er særligt disponerede for caries eller som lider af mundtørhed.

Patienten kan nemt have Fluorolex® med overalt – fås på apoteket og i Matas.

* Fluorolex® kan ikke erstatte den daglige tandbørstning. 1.) Ekstrand J, Birkhed D, Lindgren LE et al. Effect of repeated intake of sugar free fluoride-containing chewing gum on acidogenicity and microbial composition of dental plaque. Scand J Dent Res 1985;93:309-14 2.) Sjögren K, Lingström P, Lundberg AB et al. Salivary Fluoride Concentration and Plaque pH after Using a Fluoride-Containing Chewing Gum. Caries Res 1997;31:366-372

Fluorolex® 0,25 mg fluorid (som natriumfluorid) anvendes til forebyggelse af caries hos børn og voksne med forhøjet caries risiko samt til forebyggelse af caries og stimulering af spytsekretion hos børn og voksne med mundtørhed. Fluorolex® føres i pakninger á 24 stk. og 96 stk. Hvert stykke tyggegummi tygges i mindst 20 minutter. Doseringen bør fordeles jævnt over dagen. Indtagelse af Fluorolex® efter måltider anbefales i særdeleshed. Dosering: Børn 7-12 år: op til 3 stk. tyggegummi pr. dag. Voksne samt børn over 12 år: op til 6 stk. tyggegummi pr. dag. Bør ikke anvendes til gravide, ammende eller børn under 7 år. Med hver pakning følger en brugsvejledning, som bør læses grundigt. Det kan forventes at op til 10% af børn i 7-12 års alderen ved samtidig brug af fluor i tandpasta og Fluorolex® tyggegummi kan få let emaljefluorose med ubetydelige hvide pletter på kindtænderne. Sødestofferne sorbitol, xylitol og maltitolsirup kan i større mængder og hos særligt følsomme individer forårsage diaré. Vejledende udsalgspris: 24 stk. 24,95 kr. 96 stk. 59,95 kr. For yderligere information kontakt venligst Fertin Pharma A/S, Struergade 22, 2630 Taastrup, Tlf: 72 15 13 00, www.fertin.com

TB_Samfund_standard.indd 1093 25/10/06 11:41:53 Bi\[j^\e\iXc]fijXdc`e^\i)''-1

wi\kjbi\[j^\e\iXc]fijXdc`e^\i\iX]_fc[kcXe[\kfm\i%

Ki`e\>Xe\i

Kredsgeneralforsamlingerne er afvik- ved tanken om at medlemskab af Ep\i_m\imjl[p^k`^_\[j]fij`bi`e^ let i alle DTF’s 11 kredse med undta- DTF skal være et kvalitetsstempel. På generalforsamlingerne blev de gelse af Grønland. Kan man som almindelig tandlæge fremmødte informeret om den nye overhovedet leve op til de høje krav erhvervsudygtighedsforsikring fra

?FM<;>)''- ;K=Ëj_fm\[^\e\iXc]fijXdc`e^)''-X]_fc[\j`M\ac\[\e),%f^)-%efm\dY\i )''-%?\i]fikj´kk\i[`jbljj`fe\ie\]iXbi\[j^\e\iXc]fijXdc`e^\ie\#f^ i\gi´j\ekXekjbXY\kjbXcYc%X%ki´]]\Y\jclke`e^m\[i%epbi\[jjkilbkli# c`^\jfd\k`jb\i\ke`e^jc`ea\i]fikXe[c´^\jkXe[\ejbXck`c[\YXk%

1094 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

TB_Samfund_standard.indd 1094 25/10/06 11:42:00 tidspunkt. Man ville gerne have haft ¾:_Xid\kli½\im\a\e]i\d vejer man nu at invitere de unge en mulighed for at debattere lidt mere, I februar i år inviterede Ringkøbing- tur til Nordjylland. var holdningen. Viborg Amters Tandlægeforening kommende cand.odont.er på besøg på Ep\G8KL$i\gi´j\ekXek\i JlZZ\j]fimX^kfi[e`e^\i nogle af områdets klinikker. Håbet I Midt- og Vestjylland og på Fyn har Der var tale om en hård fødsel da var at de kommende kandidater ville man ikke tidligere kunnet stille med tandpinevagtordningerne kom til få lyst til at bosætte sig i det vestjyske en repræsentant til de privatansatte verden i både Nordjylland og Århus når eksamen var overstået. På gene- tandlægers udvalg i DTF, PATU. Men sidste år. Men begge steder fungerer ralforsamlingen i kredsen var der nu er det lykkedes. På Fyn er Mette ordningerne nu til stor tilfredshed. udbredt enighed om at »charmetu- Reinholdt valgt og i Ringkøbing- Det konstaterede man på kredsgene- ren« havde været en succes. Viborg Amters Tandlægeforening er ralforsamlingerne i både Aalborg og Nu melder Nordjylland sig også på Anny Kristensen valgt. Århus. Også på Bornholm udtrykte banen i kampen om de nye kandida- man tilfredshed med sin nye vagtord- ter. På de nordjyske klinikker mærker Protokollater fra alle kredsgeneralfor- ning. man at det bliver stadig sværere at samlinger kan ses på medlemsnettet på rekruttere tandlæger, og derfor over- DTFnet. Q

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 K8E;C¤><F>J8D=LE; 1095

TB_Samfund_standard.indd 1095 25/10/06 11:42:02 DTF’S VISION 2010 ;\ee\Xik`b\c\i[\ej`[jk\l[X]]\d_mfiKXe[c´^\YcX[\k_XiY\[kd\[$ c\dd\ie\X];K=Ëj_fm\[Y\jkpi\cj\bfdd\ek\i\[\d‚c[\e_XijXk]fi 2010 Xke‚[\k`m`j`fe\i[\ik`cjXdd\el[^µiM`j`fe)'('%

J`[j\c=f^_G\[\ij\e#d\[c\dX];K=Ëj_fm\[Y\jkpi\cj\1 ¾

– Hvad betyder det konkret at etiske skal der ske en intern afklaring og – Du nævnte den etikundersøgelse som spørgsmål indtager en central placering i kalibrering. DTF netop har gennemført blandt medlem- tandlægens dagligdag? merne. Kan I bruge undersøgelsen til noget SFP: Tanken med etikdebatten er at – Hvordan kan DTF efter din mening være for at nå denne vision? etik skal gennemsyre hverdagen. Det med til at sikre at etiske spørgsmål indtager SFP: Jeg synes det er positivt at konsta- er en debat som aldrig må lægges en central placering i tandlægens daglig- tere at et flertal af DTF’s medlemmer død. dag? støtter en skrappere etisk linje i for- SFP: Jeg tror først og fremmest det eningen. Det betyder fx at medlemmer – Hvad betyder det konkret? handler om at skabe en bevidsthed der handler i modstrid med DTF’s eti- SFP: Etik kan nemt gå hen og blive om etiske problemstillinger blandt ske og kollegiale vedtægter skal idøm- meget højtravende, men helt konkret DTF’s medlemmer. Det skal vi gøre på mes en bod eller måske i yderste kon- er visionen at tandlæger der er med- flere måder. Den store undersøgelse sekvens ekskluderes. Her er det nød- lem af DTF, følger de etiske og kolle- om etik som netop er gennemført (se vendigt at stille nogle retningslinjer op giale vedtægter. Med nye behandlin- s. 1096, red.), er et led i det. så medlemmerne ved hvad konse- ger og krav fra patienterne opstår der SFP: Det kunne også ske på DTF’s kvensen af deres handlinger vil være. hele tiden nye etiske problemstillin- kurser. Man kunne jo overveje at på- ger. Det er tanken at den konstante lægge kursusudbydere på fx Årskur- – Tror du ikke man skal passe på med at debat skal klæde os på til at navigere sus at komme ind på relevante etiske skræmme medlemmerne væk? gennem alle disse krav og muligheder problemstillinger i forbindelse med SFP: Nej, det tror jeg faktisk ikke. Jeg på bedste vis. Samtidig skal det gøres det emne de underviser i. Det synes synes ikke vi skal være bange for at tydeligt for omverdenen. Men først jeg ville være oplagt. stille krav til hinanden indbyrdes. Det er nødvendigt hvis vi vil sikre et højt etisk niveau, og det er en forudsæt- =FKF1DFIK

1096 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

TB_Samfund_standard.indd 1096 25/10/06 11:42:08 G‚;K=e\kbXe[lj\Xcc\m`j`fe\i#d‚cf^jkiXk\^`\i]fi;K=ËjXiY\a[\[\bfdd\e[\Ôi\‚i%

E`\cj9ille#d\[c\dX];K=Ëj_fm\[Y\jkpi\cj\1 ¾M`jbXcm´b]iXXkgifYc\d\id\[k´e[\ie\ eµ[m\e[`^m`j\i]fcbj\^\ejbpc[½ =FKF1DFIKilgg\id\[j´ic`^\Y\_fm]‚i gen i dag er at optimal tandbehand- k`cjbl[k`ckXe[Y\_Xe[c`e^% ling er en luksus. Sådan burde det Q;K=XiY\a[\i]fiÕ\i\i\jjfliZ\ik`c ikke være. Selv om flertallet får flere kXe[gc\a\e% penge mellem hænderne, er der sta- dig nogle der har svært ved at få råd. E`\cj9ille E9 #,'‚i# bc`e`b\a\i`BµY\e_Xme#d\[c\dX] – Kan du give nogle eksempler? ;K=Ëj_fm\[Y\jkpi\cj\j`[\e)''( NB: Der er de svage grupper der er afhængige af kommunale budgetter. Mange kommuner har strammet op og er mindre tilbøjelige til at bevilge indsatsen skal gøres lokalt. Det er de vi skal lidt væk fra at problemer med penge til tandbehandlinger nu end de lokale tandlægeselskaber som kan tænderne nødvendigvis er folks egen var tidligere. Desværre er der ikke så råbe vagt i gevær hvis de oplever at skyld. Inden for sygehusvæsenet be- mange billeder i det som i vrede for- kommunen er for restriktiv med at handler man jo også folks hjerte-kar- ældre der strejker foran Christians- bevilge penge. I lokalselskaberne sygdomme selv om de har levet borg fordi der bliver skåret ned i dag- kender man kommunen og politiker- usundt hele deres liv. institutionerne. Men problemet er det ne, og det kan man udnytte til at tale samme for fx ældre der søger om at få patienternes sag. – Flere ressourcer til tandplejen betyder bevilget penge til en ny krone. NB: Vi tandlæger har i mange år måske også mere offentlig styring. Er DTF været rigtig gode til at kommunikere villig til det? – Kan og vil DTF gøre noget ved det? at folk selv har et medansvar for de- NB: Det er et svært spørgsmål, men NB: Kommunalreformen giver nye res tandsundhed. Og det er jo rigtigt. ja, det vil jeg mene. Vi kan ikke kom- muligheder fordi større enheder giver Men det er måske på tide at vi træk- me uden om mere offentlig indblan- håb om mere ensartede kriterier for ker lidt i den anden retning. For tand- ding hvis vi kræver mere tilskud. Det bevillinger. Derudover mener jeg at sygdomme er jo også sygdomme. Og må vi i givet fald være indstillet på.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 K8E;C¤><F>J8D=LE; 1097

TB_Samfund_standard.indd 1097 25/10/06 11:42:11 Epcfm1

9Xij\cjfi[e`e^\e& YXij\c%[b $4&.%4$+

G\i(%fbkfY\iki‚[k\\eepcfmfdYXij\cjl[c`^e`e^`biX]k% 4)-;<- ,16- J\_\i_mX[[\kY\kp[\i]fikXe[bc`e`bb\i`gi`mXkgiXbj`j 8)<1-6<-: 75 7/ <)-6,-: 1 )>1;-6 @jXY\c9iXe[kA\ej\e 1 57:/-;(€

M´ig‚]fibXekm`X\e[X^c`^ ep_\[jdX`cd\[bfik\i\jld„\i X]d\[`\ie\j_`jkfi`\ifd Formålet med loven er at udligne vil du kunne få refusion. Udbetalin- kXe[c´^\if^k´e[\i% arbejdsgiverens udgifter såfremt der gen afhænger altså ikke af hvornår betales løn under barsel. Alle ar- pågældende har født eller er gået på K`cd\c[[`^g‚d\[c\dje\kk\k bejdsgivere skulle nu have modtaget orlov. g‚;K=e\kle[\id\elglebk\k en pjece fra barsel.dk – alligevel Rd\[c\dd\iTf^R\$dX`c skal vi her komme med de vigtigste ?mX[jbXc[l^µi\]fiXk]‚g\e^\ j\im`Z\T punkter for tandlæger. ]iXYXij\c%[b6 Ordningen administreres af ATP, Udbetalingen sker automatisk når der har lavet en afdeling der hedder du har indsendt anmodning om barsel.dk. refusion til den ansattes bopæls- kommune. Barsel.dk vil hvert kvar- ?mX[\iY\k`e^\cj\ie\6 tal få oplysninger fra kommunerne For at kunne få udbetaling fra barsel. om hvem der har fået refusion, og så dk skal der udbetales løn til medar- kommer der automatisk udbetaling bejderen i en del af orloven. Det fra barsel.dk. Udbetalingen sker til kræves ligeledes at der sendes refu- virksomhedens NEMkonto. sionsanmodning til den ansattes bopælskommune. ?mX[jbXc[lY\kXc\k`cYXij\c%[b6 Bemærk at man nu kan gøre dette Det koster 936,- kr. per år for en elektronisk på www.virk.dk. fuldtidsansat og forholdsmæssigt for Det kræver at man har oprettet en deltidsansatte. Du skal ikke selv digital signatur. gøre noget for at beregne bidraget, og du kan ikke slippe for at betale ?mfie‚ijkXik\il[Y\kXc`e^\ie\6 selv om du fx kun har en 56-årig Hvis du har udbetalt løn efter den 1. klinikassistent ansat på klinikken. oktober 2006 til en ansat på barsel,

1098 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

TB_Samfund_standard.indd 1098 25/10/06 11:42:12 ?mfid\^\kl[Y\kXc\jf^_mfi ?mX[d\[XejXkk\kXe[c´^\i6 ?m`ja\^\ibc`e`b\a\i`8gJ6 c´e^\6 For ansatte tandlæger i privat praksis Er man som klinikejer ansat i ApS, vil Barsel.dk udbetaler 142,- kr. minus gælder det at såfremt virksomheden der ske udbetaling fra barsel.dk efter dagpengesatsen, hvilket p.t. svarer til vælger den ordning der betyder at ovenstående regler. en udbetaling på 51,95 kr. i timen. Er arbejdsgiveren ikke udbetaler halv timelønnen mindre end 142,- kr., re- løn, men at den ansatte i stedet får ?mX[d\[l[jbl[kficfm6 duceres forholdsmæssigt. Bemærk at udbetaling fra Tryghedsordningerne Har en ansat udskudt noget af sin or- timelønnen opgøres på samme måde og dagpenge fra bopælskommunen, lov til efter 1. oktober, vil man ligele- som ved refusion af dagpenge fra vil dette betyde at arbejdsgiveren des kunne få udbetaling fra barsel.dk. kommunen. ikke kan få udbetaling fra barsel.dk. Tvillinger giver ikke dobbelt. Udbetaling sker kun til arbejdsgi- BXedXebcX^\6 Første udbetaling fra barsel.dk sker ver såfremt der er udbetalt halv løn Bemærk at man ikke kan klage over i februar 2007. og der samtidig er indsendt anmod- barsel.dk’s afgørelser. Er du utilfreds Der udbetales i i alt 26 uger. De 26 ning om refusion til bopælskommu- med en afgørelse, skal du derfor i uger fordeles således: nen. første omgang rette henvendelse til Fire uger før forventet fødsel. Det har ingen betydning at der barsel.dk der så vil revurdere sagen. 22 uger efter fødslen hvoraf to uger også udbetales et beløb til arbejdsgi- Har du spørgsmål til ordningen, er øremærkede til faderen og to uger veren fra Tryghedsordningerne. skal du rette henvendelse til barsel. øremærkede til moderen. dk på tlf. 70 10 16 11 eller læs mere på De resterende 18 uger kan deles. www.barsel.dk.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 K8E;C¤><F>J8D=LE; 1099

TB_Samfund_standard.indd 1099 25/10/06 11:42:19 @e[bXc[\cj\k`c ;XejbKXe[c´^\]fi\e`e^jfi[`e´i\^

;\i`e[bXc[\j_\im\[k`c;XejbKXe[c´^\]fi\e`e^j ;K=Ëj fi[`e´i\^\e\iXc]fijXdc`e^jfd_fc[\j1 cµi[X^[\e),%efm\dY\i)''-]iXbc%0%''g‚Dleb\Ya\i^?fk\c#Dleb\Ya\i^m\a(),#.(''M\ac\%

Repræsentantskabet kan træffe beslutning om at fortsætte tægtsændringer som i henhold til § 25 i DTF’s ved- generalforsamlingen søndag den 26. november 2006 kl. tægter skal godkendes af den ordinære generalfor- 9.00 samme sted. Alle DTF’s medlemmer har adgang til samling inden de kan træde i kraft, vil de blive til- generalforsamlingen, mens alene repræsentanterne har sendt repræsentanter og suppleanter når samtlige stemmeret. kredsgeneralforsamlingsprotokollater foreligger i DTF. Dette materiale kan efter den 1. november re- ;X^jfi[\e kvireres af ethvert medlem ved telefonisk henvendel- (% M\cbfdjkdm% se til DTF’s sekretariat). )% I\^`jki\i`e^X]i\gi´j\ekXek\i ('%I\^ejbXYjXÕ´^^\cj\f^i\m`j`fejY\i\ke`e^]fi *% MXc^X][`i`^\ek i\^ejbXYj‚i\k)'', +% =fidXe[\ejdle[kc`^\Y\i\ke`e^ a. Dansk Tandlægeforening ,% ?fm\[Y\jkpi\cj\ej‚ijY\i\ke`e^ b. Fonden til fremme af videnskabelig og praktisk -% ¥mi`^\‚ijY\i\ke`e^\i odontologi (Calcinfonden) Overenskomstudvalg A c. Tandlægefonden af 1992, Haderups, Stürups m.fl . Det offentlige forhandlingsområdes forhandlings- legater udvalg d. DTF’s Praksisforsikring PATU (DTF’s årsregnskab med noter og specifi kationer er Praksisforsikringsudvalget indeholdt i tillægget Generalforsamling 2006 til (Emneoversigt og beretninger til punkt 5 og 6 er ud- Tandlægebladet nr. 10A/2006. De tre øvrige årsregn- sendt til repræsentantskabet og bragt på DTFnet me- skaber med noter vil blive udsendt til repræsen- dio september 2006). tantskabet og kan efter 1. november rekvireres af .% J´ic`^\\de\i ethvert medlem enkeltvis eller samlet ved telefo- a. Kommunikationspolitik nisk henvendelse til DTF’s økonomiafdeling). b. Etikundersøgelserne ((% M\[kX^\cj\X]Yl[^\k]fii\^ejbXYj‚i\k)''.# Bilag til de særlige emner udsendes efter kredsgene- _\ile[\i]Xjkj´kk\cj\X]d\[c\djbfek`e^\ek\i ralforsamlingerne til repræsentantskabet og kan efter dm%jXdkXbk`m`k\kjYl[^\k]fi)''/ 1. november rekvireres af ethvert medlem ved telefo- a. Forslag til budget 2007 nisk henvendelse til DTF’s sekretariat). b. Bevilling til DTF’s Forskningskonto /% ¤e[i`e^j]fijcX^k`c;K=Ëjm\[k´^k\i c. Fastsættelse af godtgørelser mv. for deltagelse i for- (Ændringsforslagene med tilhørende motiveringer og eningsarbejde bemærkninger er udsendt til medlemmerne i tillæg- d. Fastsættelse af vederlag til formanden og øvrige get Generalforsamling 2006 til Tandlægebladet nr. fagpolitikere 10A/2006). e. Vedtagelse af endeligt budget 2007, herunder fast- 0% >f[b\e[\cj\X]\m\ekl\cc\´e[i`e^\i` sættelse af medlemskontingenter bi\[j]fi\e`e^\ie\jj´im\[k´^k\if^k`cc´^k`c[\ f. Vedtagelse af aktivitetsbudget 2008 bfcc\^`Xc\i\^c\i (Forslag til budget 2007 er indeholdt i tillægget Ge- (Vedtages der på kredsgeneralforsamlingerne særved- neralforsamling 2006 til Tandlægebladet nr.

1100 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

TB_Samfund_standard.indd 1100 25/10/06 11:42:19 ^\e\iXc]fijXdc`e^)''-

10A/2006. Uddybende noter til budgetforslaget til- Alle kan genvælges. Susanne B. Kristensen og Mari- sendes repræsentantskabet og kan efter 1. novem- anne Clemensen er villige til genvalg for en ny to- ber rekvireres af ethvert medlem ved telefonisk årig periode. Ulrik Thomsen er ikke villig til gen- henvendelse til DTF’s økonomiafdeling). valg. ()%MXc^k`c_fm\[Y\jkpi\cj\e g. Valg til ankeudvalget Pia Graversgaard, Dorte Jeppe-Jensen og Hanne Ha- Ole Esmark, Allan Bo Svendsen og Preben Sønder- strup er på valg til hovedbestyrelsen. Pia Gravers- gaard samt suppleanterne Frank Borchorst og Peter gaard og Dorte Jeppe-Jensen kan genvælges for en ny Kaihøj er på valg. treårig periode. Hanne Hastrup kan ikke genvælges. Alle kan genvælges og er villige til genvalg for en (*%MXc^k`c[`m\ij\k`cc`[jgfjk\if^l[mXc^d%d% ny toårig periode. a. Valg af medlem til DTF’s kollegiale voldgiftsret. h. Valg af statsautoriseret revisor John Christensen er på valg for en ny treårig perio- Bestyrelsen indstiller Deloitte for det kommende de. John Christensen er villig til genvalg. år. b. Valg af ét medlem og to suppleanter til Landstand- i. Valg af to kritiske revisorer lægenævnet. Til Landstandlægenævnet skal repræ- Kritiske revisorer er Frank Sloth og Søren Poulsen. sentantskabet vælge et medlem og dettes 1. og 2. Begge kan genvælges. Søren Poulsen er villig til suppleant fra 1. kreds (valggruppe I), idet det nuvæ- genvalg. Frank Sloth er ikke villig til genvalg. rende medlem Jens Helsted og dennes to supplean- Valgperioden er et år. ter, Anders Lentz Nielsen og Per Guldbæk, er på j. Valg af to kritiske revisorsuppleanter valg. Suppleanter er Lars Munk og Nina Kümmel. Begge Alle kan genvælges, og alle er villige til genvalg for kan genvælges og er villige til genvalg. en ny treårig periode. Valgperioden er et år. (+%>\e\iXc]fijXdc`e^`;K=jKip^_\[jfi[e`e^\i k. Eventuelt. a. Formandens årsberetning (,%MXc^X]i\m`j`fejÔidX (Årsberetningen er udsendt i tillægget Generalfor- Revisionsfi rma samling 2006 til Tandlægebladet nr. 10A/2006). Hovedbestyrelsen indstiller Deloitte til genvalg for b. Særlige emner det kommende år. 1. Erhvervsudygtighedsforsikringen (-%MXc^X]kfbi`k`jb\i\m`jfi\if^kf c. Ændringsforslag til vedtægterne for DTFs Tryg- i\m`jfijlggc\Xek\i hedsordninger Kritiske revisorer er Jens Bonde Eriksen og Ib Chri- (Ændringsforslag med tilhørende bemærkninger er stoffersen. udsendt til medlemmerne i tillægget Generalfor- Begge kan genvælges og er villige til genvalg. Valg- samling 2006 til Tandlægebladet nr. 10A/2006). perioden er et år. d. Årsregnskab 2005 Revisorsuppleanter er Nina Kümmel og Marianne (Er udsendt i tillægget Generalforsamling 2006 til Riis. Tandlægebladet nr. 10A/2006). Begge kan genvælges og er villige til genvalg. Valgpe- e. Budgetforslag 2007 rioden er et år. (Er udsendt i tillægget Generalforsamling 2006 til (.%M\[kX^\cj\X]_mfi;K=Ëjfi[`e´i\ Tandlægebladet nr. 10A/2006). ^\e\iXc]fijXdc`e^)''/jbXcX]_fc[\j f. Valg til bestyrelsen (/%

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 K8E;C¤><F>J8D=LE; 1101

TB_Samfund_standard.indd 1101 25/10/06 11:42:20 Uovertruffen multibeskyttelse til følsomme tænder

Ny Colgate Sensitive Multi-Protection til patienter med kompromitteret mundhygiejne som følge af føl- somme tandhalse:

Op til 25% reduktion af plak1

Op til 47% reduktion af tandsten2

Op til 73% reduktion af gingival blødning3

% 80 70 60 50 40 30 20 10 0

• Indeholder kaliumcitrat, som giver en uovertruffen beskyttelse mod følsomme tandhalse • Indeholder zinkcitrat, som hjælper med til at beskytte følsom- me tænder mod bakterier • Dokumenteret til at reducere plak, tandsten og tandkøds- problemer • Samme gode smag som Colgate Sensitive, så du ved, at compliance ikke vil være et problem

Bestil gratis* prøver

Colgate Sensitive med fl uor beskytter mod huller. på www.colgate.dk Dansk tandlægeforening anbefaler dagligt brug af fl uortandpasta. Indtast kode: multi-protection

References: 1. Williams C, McBride S, Mostler K et al. Effi cacy of a dentifrice containing zinc citrate for the control of plaque and gingivitis: A 6-month study in adults. Compend Contin Educ Dent 1998; 19(2 Suppl): 4–15. 2. Petrone M, Lobene RR, Harrison LB et al. Clinical comparison of the anti-calculus effi cacy of three commercially available dentifrices. Clin Prev Dent 1991; 13(4): 18–21. 3. Data on fi le. Clinical effi cacy of a zinc citrate dentifrice in the control of plaque and gingivitis: A 6-month study in adults. Colgate-Palmolive Ltd. 4. Data on fi le. Comparative clinical study of the desensitizing effi cacy of Sensitive Multi-Protection: A four week study. Colgate-Palmolive Co. 5. Schiff TG, Volpe AR, Gaffar A et al. The comparative anticalculus effect of dentifrices containing 1.30% soluble pyrophosphate with and without copolymer. J Clin Dent 1990; 2(2): 48–52. 6. Singh SM, Petrone ME, Volpe AR et al. Comparison of the anticalculus effect of two soluble pyrophosphate dentifrices with and without a copolymer. J Clin Dent 1990; 2(2): 53–55. 7. Sowinski J, Petrone DM, Simone AJ et al. Clinical effi cacy of a dentifrice containing zinc citrate: A 12 week calculus clinical study in adults. Compend Contin Educ Dent 1998; 19(2 Suppl): 16–19.

*så længe lager haves

TB_Samfund_standard.indd 1102 25/10/06 11:42:21 E8ME<

Gi`jk`cle^]fijb\i oGSB%,.%FOUBM KFSFTLPOLVSSFODFEZHUJHF »Aalborg Sygehus’ Forskerpris«, som indstiftedes i sommeren 2006, og EFOUBMMFWFSBOE“S som uddeles én gang årligt, er tildelt ph.d.-studerende Thomas Jensen, der er ansat som overtandlæge ved .,QÆI“KEFMUHVME Kæbekirurgisk Afdeling på Aalborg Sygehus. I sit ph.d.-projekt arbejder Thomas Jensen med anvendelsen af knogleerstatningsmateriale og LS autologt knogletransplantat i forskellige blandingsforhold til opbygning af kæbeknogle. .,QÆCJPLPNQBUJCFMU NFUBM Tildelingen blev bl.a. motiveret med »Thomas Jensens store forskningsinteresse der har tjent som inspiration for afdelingens øvrige LS tandlæger«. Prisen blev overrakt den 10. okt.  2006.

Ihlm[hq,-/Ù.*))H]^gl^< Me_'Ù?Zq'0)++1+12 ?´[i`e^X]

?Xej\e Lektor, ph.d. Andreas Stavropoulos fra Afdeling for På det seneste årlige møde i Parodontologi på Aarhus The International Team for Im- Universitet har modtaget WWW.PROTIC.DK plantology (ITI) i Basel den 28. »Anthony Rizzo Periodontal sept. 2006 blev professor, dr. Research Award«, der hvert år odont., dr.h.c. Erik Hjørting- tildeles en yngre, lovende Hansen, tidl. Afdeling for forsker i begyndelsen af sin Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, karriere. Andreas Import Stavropoulos beskæftiger sig Odontologisk Institut, Det - med omtanke Sundhedsvidenskabelige Fa- primært med tandkødssygdomme og har kultet, Københavns Universi- Vi fremstiller, trimmer og kontrollerer arbejdet på Afdeling for tet, hædret med et Honorary alle modeller i Danmark, og dette ar- Fellowship. Erik Hjørting-Han- Parodontologi de sidste ti år. bejde er inkluderet i vores priser på sen er den sjette person som importerede tænder. har modtaget denne udmær- kelse. Erik Hjørting-Hansen mod- tog prisen som belønning for en mangeårig indsats i organi- Protic® - et landsdækkende netværk sationens ledelse og forsk- af selvstændige dentallaboratorier: ningskomité og som redaktør AR Dental, Odense Esbjerg Dentallaboratorium af ITI’s biennale tidsskrift: HC Dental, Aalborg Forum Implantologicum. Rastow Dental, Lyngby

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 J

TB_Samfund_standard.indd 1103 25/10/06 13:41:11 E8ME<

AljgiXZk%

Kfgi`j\ik`c

Dr.odont. Mogens Kilian, Fjj\f`ek\^iXk`fe GiXbj`j professor ved Institut for Overtandlæge ved Medicinsk Mikrobiologi og Mia Bath Søndergaard har overtaget Kæbekirurgisk Afdeling, Immunologi på Aarhus Erik Sørensens klinik på adressen Aalborg Sygehus, dr.odont. Universitet, har modtaget Acta Glucksvej 1 A, 9200 Aalborg SV Søren Schou er indvalgt som Odontologica Scandinavicas pr. 1. oktober 2006. Board Member i European pris for enestående forskning. Association for Osseointegration. Mogens Kilian er også blevet Simon Schødt Schlosser har overtaget udnævnt til fellow af American Palle Steen Larsens klinik på adres- Academy of Microbiology. sen Østergade 18, 4., 1100 København K pr. 1. oktober 2006.

Zohair Azzouzi har overtaget Leo Strarups klinik på adressen Enghave Plads 6, 1. th., 1670 København V pr. 1. november 2006.

1104 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

TB_Samfund_standard.indd 1104 25/10/06 11:42:25 E8ME<

-YLT[PKLUZ 8ej´kk\cj\i -'‚i Hans Peter Vilhelmsen, Vemb, [HUKS¤NLO\ZL Erik Sørensen hos Mia Bath 6. november. PKPUI` Søndergaard, 9200 Aalborg SV. Bergtóra Hanusardóttir, Færøerne, 15. november.

Karl-Otto Fjeldsted, København K, 5\rIULZKLYMVYYLZLY]H[PVULY 17. november. HMRSPUPRRLYP*LU[YVKVU[¶ =µ[j\cj[X^\ -YLT[PKLUZ[HUKS¤NLO\ZL -%efm\dY\iÆ)-%efm\dY\i)''- Per Bjørn Leisby, København K, SHUKL[V]LY 25. november. 2VUJLW[L[ZVTZHTSLY *'‚i Henrik V. Veisner, Næstved, ZLS]Z[¤UKPNLWYHR[PZLYLUKL [HUKS¤NLYPLNULRSPUPRRLY Gitte Elisabeth Poulsen, Viborg, 26. november. P[HUKS¤NLO\ZL¶LQL[ 11. november. HM[HUKS¤NLYULZLS] Jacob Nielsen, Århus C, 14. november. .'‚i 9LZLY]H[PVULYULLYPRRL IPUKLULM¥YKLUZ[PM[LUKL Karina Hansen, Næstved, Alf Broe, Jelling, 16. november. NLULYHSMVYZHTSPUNPKL[LURLS[L O\Z0UKRVTULYLZLY]H[PVULY 15. november. Jens Helsted, København K, ILOHUKSLZPKH[VY¤RRLM¥SNL Lasse Ørskov Hansen, Århus V, 18. november. -¥SN\K]PRSPUNLUWr]VY 19. november. Werner Frank Andersen, Middelfart, OQLTTLZPKL;PSTLSKKPN]VY[ Mette Krebs Havgaard, Aalborg, 20. november. U`OLKZIYL]ZrK\RHUISP]L O\Y[PN[VWKH[LYL[ 23. november. Ib Andre Bechmann Hansen, Horsens, 25. november. *LU[YVKVU[(: ;SM  +'‚i +HTWM¤YNL]LQZHS -H_  2¥ILUOH]U• ^^^JLU[YVKVU[KR Berit C. Harbo, Middelfart, .,‚i PUMV'JLU[YVKVU[KR 6. november. Niels Thorsen, Assens, 9. november. Frederik Lemche, Vejle Øst, Vitus Bering Ingerslev, Kalundborg, 6. november. 12. november. Jürgen Wilde, Odense M, 10. november. /,‚i Charlotte Sørensen, Farum, Poul Hasseriis, Hillerød, Klinik 12. november. 26. november. byggeri Mai Reinert, Charlottenlund, 21. november. 0,‚i Anne-Mette Haug Markdal, Nyborg, Aase Lundsgaard Jensen, Esbjerg, 25. november. 16. november. ØLGOD Elspa Samuelsen, Færøerne, CONSTRUCTION 26. november. mere end 25 års erfaring inden ;µ[j]Xc[ for dette specielle område. ,'‚i Vi projekterer klinikker ud fra Deres ønsker, med vores erfaring. Thomas Glenert, Norge, 8. november. Jørgen B. Thomsen, født 1923, Vi projekterer alle former for klinikindret- Hanne Kragelund Jensen, Hjørring, kandidateksamen 1964. ning, hvad enten det drejer sig om nybyggeri, indretning i eks. bygning eller 12. november. Jørgen Andersen, født 1938, renovering af eks. klinik. Per Lien Pedersen, København Ø, kandidateksamen 1969. Kontakt os og aftal uforbindende møde, 17. november. Lisbeth Foged, født 1953, hvor Deres ønsker drøftes nærmere. Anders Bredahl, Aalborg Øst, kandidateksamen 1977. 20. november. Maria Malling Pedersen, født 1954, Marianne Holde, Kgs. Lyngby, kandidateksamen 1978. 22. november.

Tenna Marian Pedersen, ARKITEKTFIRMA SOLVÆNGET 87 • 6870 ØLGOD • TLF. 75 24 46 77 Frederiksberg, 24. november. www.oelgod-construction.dk

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 J

TB_Samfund_standard.indd 1105 25/10/06 11:42:27 E8ME<

@ed\dfi`Xd IfY\ikAXd\j>fic`e(0)*$)''-

hyppigt søgt som konsulent af kol- leger fra hele verden. Samtidig var han usædvanlig venlig, hjælpsom og beskeden og var dertil en mor- som mand med en meget veludvik- E8ME< let sans for humor. Han var altid ?m`j;\`bb\µejb\i;\i\j]µ[j\cj[X^ god for en kvik og underfundig f]]\ekc`^^afik`KXe[c´^\YcX[\k#Y\[\j bemærkning eller en morsom anek- ;\m\ec`^jkbfekXbk\fjj\e\jk*d‚e\$ [\i]µi]µ[j\cj[X^\e%¥ejb\i;\g‚\k dote. j\e\i\k`[jglebk`^\eXk]‚f]]\ekc`^$ Gorlin blev tandlæge ved Wash- ^afik\eile[]µ[j\cj[X^#Y\[\j;\`^\e ington University, D. C. i 1947 og blev bfekXbk\fjj\e\jk*d‚e\[\i]µi uddannet som oral patolog ved [X^\e%JgXck\ei\[`^\i\jX]C`jY\k_ G\[\ij\e#;XejbKXe[c´^\]fi\e`e^j Regents Professor Emeritus Robert J. Veteran Administration Hospital, j\bi\kXi`Xk#kc]%.'),..((% Gorlin, Minneapolis, døde tirsdag Bronx, New York, i 1950-51. Han den 29. august i en alder af 83 år af gjorde militærtjeneste som leder af lymfom, som han var blevet be- tandklinikken på Thulebasen i handlet for i otte år. Grønland i 1951-52. I 1956 blev Gorlin havde mange venner i han Master of Science i organisk ke- Skandinavien, især blandt tandlæ- mi ved State University of Iowa. Sam- ger og læger. Han har haft et man- me år blev han ansat ved tandlæge- geårigt samarbejde med adskillige skolen på University of Minnesota i danske læger og tandlæger og var Minneapolis som Associate Professor en populær gæst og højt skattet og leder af afdelingen for oral pato- foredragsholder. Flere danske tand- logi (1956-1958) og som professor læger og læger har han inviteret fra 1958, og dér arbejdede han ikke som gæsteforskere eller gæstepro- alene til sin pension i 1993, men fessorer ved Universitetet i Minnea- indtil syv uger før sin død, hvor polis i kortere eller ofte længere tid. trætheden overvældede ham. Næ- Hans vilje og energi til at skaffe sten dagligt havde han sin gang på midler til udenlandske forskeres universitetshospitalet og tandlæge- ?MFI;8E¥I@E>

1106 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

TB_Samfund_standard.indd 1106 25/10/06 11:42:29 E8ME<

styrrelser og genetisk betinget høre- Flemming Skovby og Sven Kreiborg til at udgive, er »Atlas of the Face in tab. Ved selvstudier fik han en me- blev udnævnt som æresdoktor i Genetic Disease«, »The Malformed In- get omfattende viden inden for pato- odontologi ved Københavns Univer- fant and Child«, »Genetic and Metabolic logi, genetik, pædiatri, obstetrik & sitet i november 2003. I 1997 blev Deafness«, »Hereditary Hearing Loss gynækologi, otolaryngologi og der- han udnævnt til Senior Fellow in the and its Syndromes« og den i sin tid matologi. I de senere mange år var Institute of Medicine of the National (1970) meget anvendte og anerkend- han fast tilknyttet som konsulent Academy of Sciences, USA. Samme år te tekstbog i oral patologi »Thoma’s ved de tilsvarende afdelinger ved modtog han den eftertragtede Pre- Oral Pathology«, som Henry Gold- universitetshospitalet i Minneapolis. mio Phoenix Anni Verdi-Pris (»geneti- mann var medforfatter på. De valgte Gorlin var usædvanlig produktiv; kernes Nobelpris«) ved det italien- titlen for at ære den schweizisk fød- han var forfatter eller medforfatter ske Medical Genetics Society og Gold- te orale patolog og parodontolog på omkring 625 videnskabelige ar- haber Award fra Harvard University. I Kurt Thoma fra Boston, som var en bejder, forfatter til 60 lærebogska- 2002 modtog han University of Minne- pioner inden for den orale patologi. pitler, medforfatter eller redaktør af sotas højeste æresgrad, Honorary Doc- Siden det længere ophold i 1961 20 bøger, hvoraf nogle er oversat til tor of Science Award, og i 2003 modtog har Gorlin været i Skandinavien russisk, spansk og japansk. Han han Norton A. Ross Award fra den adskillige gange på kortere besøg og beskrev og navngav mere end 100 amerikanske tandlægeforening, knyttet mange venskaber og faglige syndromer forårsaget af genetiske ADA. I 2004 modtog han American relationer. defekter, seks af dem bærer hans Society of Human Genetics Award for Ex- Livet igennem havde han for øje navn. Selv om den molekylære bio- cellence in Human Genetics Education at bruge sin tid til nytte for andre, logi blev udviklet da Gorlin var al- og blev i august inviteret til Stock- og det lykkedes for ham i en grad dersstegen, formåede han at sætte holm for at forelæse ved en Nobel- der er få beskåret. Han efterlader et sig ind i dens metode og betydning. fond-konference. tungt savn. I samarbejde med kolleger er det Gorlin kom til København første lykkedes at isolere generne for ad- gang i 1961 som Fullbright Exchange Jens Andreasen, skillige af de 100 syndromer han Professor og Guggenheim Fellow. Han Erik Hjørting, beskrev, hvilket åbner mulighed for boede i Hellerup med sin hustru, Sven Kreiborg at imødegå virkningen af de kausale sin søn og sin datter i næsten ni og Finn Prætorius genetiske defekter. For et af de syn- måneder. I den tid arbejdede han på dromer der bærer hans navn, se- professor J.J. Pindborgs afdeling for kvenserede hans søn Jed genet i oral patologi på Tandlægehøjskolen. 1990 og kortlagde det i 1992. Sammen skrev de på en håndbog Gorlin interesserede sig for meget om de syndromer der viser sympto- andet end sit fag og havde en omfat- mer i hoved- og halsområdet. Bogen tende viden om historie, kunst, ar- er kommet i adskillige udgaver, fjer- kæologi, musik, opera og økologi. de og foreløbig sidste udgave udkom En sand polyhistor. i 2001 og var på 1.275 sider. Pind- Af de mange nationale og interna- borg har dog kun været medforfat- tionale æresbevisninger han mod- ter på de to første. »Syndromes of the tog, skal nævnes nogle få. Han mod- Head and Neck« betragtes stadig som tog fem æresdoktorgrader, den ene i den ypperste på området. Andre København, hvor han på initiativ af kendte værker som Gorlin var med

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 J

TB_Samfund_standard.indd 1107 25/10/06 11:42:30 B8C

JkXik`giXbj`j ;K=¡j_fm\[^\e\iXc]fijXdc`e^ Dato: 17.-18.11.2006 )''- Sted: Comwell Roskilde, Dato: 25.-26.11.2006 Vestre Kirkevej 12, 4000 Roskilde Sted: Munkebjerg, Vejle Arrangør: DTF Efteruddannelse Arrangør: Dansk Tandlægeforening Info: www.dtfnet.dk eller Info: www.dtfnet.dk eller www.tandlaegebladet.dk www.tandlaegebladet.dk

?mX[bXeY`[jb`ee\i_a´cg\d\[6 E\nKfdf^[`^`kXc\jkl[`\df[\cc\i% B8C

Efm\dY\i 8;=Æ=i\eZ_;\ekXc8jjfZ`Xk`fe D\[`Z`ejb?`jkfi`jbJ\cjbXYg‚=pe 8eelXc:fe^i\jj `e[bXc[\ik`cd\[c\djdµ[\ei%(++ Jpdgfj`ld)''-Æ=Xjkgifk\k`b Dato: 21.-25.11.2006 Tid: 11.12.2006 kl. 19.30 Dato: 10.-11.11.2006 Sted: Paris Sted: Aarestrup auditoriet, Odense Sted: Aalborg Kongres & Kulturcenter Arrangør: French Dental Association Universitetshospital Arrangør: Colgate og DTF Info: www.adf.asso.fr Arrangør: Medicinsk Historisk Selskab Info: www.dtfnet.dk eller www.tandla- på Fyn egebladet.dk Efi[`jb]fi\e`e^]fi]lebk`fej$ Info: www.dtfnet.dk eller _´de`e^f^fiXc_\cj\ E=? www.tandlaegebladet.dk :Xe[%f[fek%‚i^Xe^(00-_fc[\i Dato: 24.11.2006 ('$‚ij$alY`c´ld Sted: Festsalen, KAS-Glostrup, Nordre Dato. 11.11.2006 kl. 19.00 Ringvej 69, 2600 Glostrup Sted: Munkekælderen via indgangen Arrangør: NFH fra Frue Plads, Port A, København K www.dtfnet.dk eller )''. Info: [email protected] www.tandlaegebladet.dk AXelXi FiXccXj\iXggc`ZXk`feZfe]\i\eZ\ JkXik`giXbj`j Dato: 11.11.2006 Dato: 24.-25.11.2006 Ki\Xkd\ekGcXee`e^f]k_\:fdgc\o Sted: Radisson SAS Royal Hotel Sted: Hotel Legoland, Aastvej 10, 7190 GXk`\ek Arrangør: NORSOLA Billund Expert Course In Implant Dentistry Info: Tandlæge Dennis J. Christensen, Arrangør: DTF Efteruddannelse Tid: 22.-25.1.2007 tlf. 33 24 49 32, e-mail: dennis.christen- Info: www.dtfnet.dk eller Sted: The Pankey Institute – Florida [email protected] www.tandlaegebladet.dk Info: [email protected]

1108 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

TB_Samfund_standard.indd 1108 25/10/06 11:42:31 Oraqix TM – injektionsfri og fleksibel bedøvelse

Injektionsfri lokalanæstesi i de parodontale pocher i forbindelse med diagnos- tiske procedurer og behand- linger såsom dybdemåling, tandrensning og/eller rodrensning.

Ny applikationsmåde Oraqix TM Periodontalgel (lidokain, prilokain) er et nyt produkt som giver bedre patientkomfort og større behandlingsfleksibilitet.

• hurtig virkning (ca. 30 sekunder) • varighed i ca. 20 minutter • appliceres med traditionel dental sprøjte og medfølgende applikator

Oraqix er nemt at applicere, da Oraqix er flydende ved stuetemperatur og bliver gel ved kropstemperatur. Oraqix appliceres smertefrit i tandkøds- lommen ved hjælp af en stump applikator som følger med hver ampul. En cylinderampul indeholder 1,7g Oraqix™ (1 gram gel indeholder 25 mg lidokain og 25 mg prilokain). Dentsply DeTrey BEMÆRK! Bedste applicering opnås når ORAQIX opbevares ved Hovmarksvej 84 rumtemperatur. DK-8700 Horsens For yderligere information: www.laegemiddelstyrelsen.dk Tlf. Jylland/Fyn: 20 46 56 80 Udlevering fra apotek: Pakning & pris: 20 stk. ampuller a 1,7 g gel: kr. 957,50 inkl. moms. Tlf. Sjælland: 24 22 36 08

Kontraindikationer og bivirkninger Oraqix er kontraindiceret til patienter med kendt overfølsomhed overfor lidocain, prilocain, lokalanæstetika af amidtypen eller overfor et eller flere af hjælpestofferne. Oraqix er kon- traindiceret til patienter med kongenit eller idiopatisk methæmoglobinæmi. Oraqix er kontraindiceret til patienter med tilbagevendende porfyri. Der er ikke set bivirkninger, som kunne tilskrives Oraqix. De hyppigste bivirkninger i alle kliniske forsøg var lokale reaktioner i mundhulen. Hyppigheden og arten af reaktioner var ens for Oraqix og placebo. Hos patienter, som var eksponeret for Oraqix og placebo var 15 % af de rapporterede bivirkninger milde. I begge grupper var 4 % af de rapporterede bivirkninger moderate. De lokale reaktioner såsom ømhed, ulceration, irritation og rødme svarer til de symptomer, der sædvanligvis ses efter tand- og rodrensning. Lignende symptomer kan ligeledes være associeret med paro- dontal sygdom. For yderligere information: www.laegemiddelstyrelsen.dk

TB_Samfund_standard.indd 1109 25/10/06 11:42:31 B8C

wijblijlj)''. Dato: 8.-10.3.2007 J\gk\dY\i Sted: Bella Center Dansk Arrangør: DTF Efteruddannelse ;\ekXc=X`i)''. Info: www.dtfnet.dk eller www.tandla- Dato: 21.-22.9.2007 Tandlægeforenings egebladet.dk Sted: Vejle Tryghedsordninger Arrangør: Nord-Fair A/S Garanteret uafhængig rådgivning @;J)''. www.dtfnet.dk eller www.tandlaege- 32nd International Dental Show bladet.dk Tid: 20.-24.3.2007 Sted: Cologne-Germany Info: www.ids-cologne.de Efm\dY\i

B`ili^``CXjM\^Xj Jpdgfj`ld)''. Dato: 22.-31.3.2007 Dato: 2.-3.11.2007 Sted: Las Vegas Sted: Århus Arrangør: DTF Efteruddannelse Arrangør: DTF Efteruddannelse Info: www.dtfnet.dk eller www.dtfnet.dk eller www.tandlaegebladet.dk www.tandlaegebladet.dk

Bryd vanen

B8C

1110 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13

TB_Samfund_standard.indd 1110 25/10/06 11:42:35 BLIJ

&ACTSOGFLDER nOVERENSKOMSTEROGREGLERFORPRIVATPRAKSIS

+ANDETBETALESIGATFOKUSEREPÌSYGESIKRINGSYDELSER /MKRINGAFOMSTNINGENIENPRIVATTANDLGEPRAK SISSTAMMERFRASYGESIKRINGSYDELSER$ETERDERFORAFG’RENDE ATDUKENDERDISSEYDELSEROGDERESANVENDELSE IDETALJER

-ÌL !TGIVEDELTAGERNEENGRUNDIGINDF’RINGIDEVIGTIGSTEREGLER DERSTYRERDETDAGLIGEARBEJDE$ERERTALEOMEN REVIDERETUDGAVEAFDETTIDLIGERESYGESIKRINGSKURSUS HVORVIF’RSTOGFREMMESTFOKUSERERPÌDEDELEAFOVER ENSKOMSTEROGREGLER SOMDUKANGÌDIREKTEHJEMOGBRUGEBAGEFTER

)NDHOLD +URSETGIVERETGRUNDIGTINDBLIKIANVENDELSENAFSYGESIKRINGSOVERENSKOMSTENSYDELSEROGKOMBINATIONAFYDEL SER%FTERKURSETSKALINGENVREITVIVLOM HVORNÌRMANANVENDERPARO YDELSERNE )&" UDVIDETTANDRENSNING MV LIGESOMALLEVILKUNNELSEOGFORSTÌEGENYDELSESSTATISTIKFRASYGESIKRINGEN+LAGEREGLERNEIOVERENSKOM STENOGSAGSFORL’BETIKLAGESAGERVILMANOGSÌFÌETGODTKENDSKABTIL $ERERDESUDENENGENNEMGANGAFDENYEJOURNALF’RINGSREGLEROGPATIENTRETSSTILLINGSLOVEN LIGESOMVIKOM MERINDPÌPATIENTERNES’VRIGETILSKUDSMULIGHEDER

&ORM +URSETGENNEMF’RESIENKOMBINATIONAFKORTEFOREDRAG ARBEJDSGRUPPERMEDCASESFRAwDETVIRKELIGELIViOG DEBATIPLENUM

+URSUSNR

+URSUSGIVERE4ANDLGEKONSULENT4ORBEN!NDERSEN OVERTANDLGE(ENNING,EHMANN"ASTIAN CANDOECON +URT"IRK VICEKONTORCHEF!NNETTE"ONNEOGTANDLGE6AGN6ESTERGÌRD*ACOBSEN 4ID KL OGKL  +URSUSSTED #OMWELL3OR’3TORKRO !BILDVEJ 3OR’ 0RISKR &RISTNOVEMBER

0RISENERINKLFORPLEJNINGOGOPHOLDINTERNAT +URSUSAFGIFTENERREDUCERETUNDERFORUDSTNINGAFTILSKUDFRA w-IDLERTILFLLESFORANSTALTNINGPÌTANDLGEOMRÌDETi

."4ANDLGERSOMIKKEERMEDLEMAF$4& IDELTAGERGEBYR (VISTANDPLEJEREOGKLINIKASSISTENTER’NSKERATDELTAGE VILDERBLIVEOPKRVETETEKSTRABEL’B SOMSVARERTIL DETTILSKUD DERGIVESTILTANDLGERFRAw-IDLERTILFLLESFORANSTALTNINGPÌTANDLGEOMRÌDETiKR

4ILMELDING6IAWWWDTFNETDK%FTERUDDANNELSE MAILEFTERUDDANNELSE DTF DKDK RINGELLER FAX

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 J

TB_Samfund_standard.indd 1111 25/10/06 11:42:35 Branded

Tri-Lobe, vores NobelReplace- kompatible implantat. BEDRE PRISER! Slut med at betale overpriser for tand- implantater! Se vores meget konkurrence- dygtige priser på www.protera.se Høj kvalitet til lavere pris

Protera tilbyder tandimplantater fremstillet Protera er distributør i Norden for South- med den største præcision og fuldt komp- ern Implants, en af verdens mest offen- atible med tilsvarende implantatsystemer sive og velrenommerede virksomheder fra Nobel Biocare, Straumann og 3i. Via på markedet for tandimplantater. en slank organisation og effektiv distribu- Læs mere om os, vores priser og produk- tion kan vi holde et konkurrencedygtigt ter på www.protera.se prisniveau for vores produkter uden at give køb på kvaliteten. Kombineret med vores brede sortiment inden for dentale implantater giver det unikke muligheder for både tandlægeklinikken og patienten.

  

1112 Protera AB Hällefl undregatan 12 S-426 58 Västra Frölunda Telefon: +46 31 29 66 00 www.protera.se

TB_Samfund_standard.indd 1112 25/10/06 11:42:36 BFCC<>@8C<?

9\_Xe[c`e^jZ\eki\ Karin Fejerskov c/o Inger Vinther

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 13 J

53462_TB1306_s1113_1124.indd 1113 24/10/06 13:35:10 BFCC<>@8C<?

Alfa Tandlægeklinik Brædstrup Implantat Center I/S Lone Nyhuus Tom Holck & Implatologi/kirurgi KIR. v/spec.tdl. John Jensen Nørgaards Alle 11 Gravene 1, 2. v/ tandlægerne Johannes Fibæk KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl 7400 Herning 6100 Haderslev & Helle Toftgaard KIR. v/spec.tdl. Torben Thyge- Tlf. 97 22 07 00 Tlf. 74 52 95 95 Sct. Mathias Gade 14 sen Implantatbaseret protetik 8800 Viborg PROT Niels Knudsen Vejle Centrum Tlf. 86 62 31 18 PROT Birgitte Skadborg Niels Rintza Kirurgi: Jytte Buhl spec.tdl. Implantologi, Kirurgi og Protetik. LAB. PTL v/John Bak Ådalsparken 27, Sædding Astra og Nobel Kir. ved Helle Toftgaard Periimplantatitisbehandling 6710 Esbjerg V Protetik: Alex Hartmann og v/Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 15 51 49 Fax 75 15 51 99 Ane Boe-Hansen Aros Implantatklinik Lic.odont. Implantater ad modum Nørregade 5, 2., 7100 Vejle Implantatbehandling med: Implantatologi - kirurgi Brånemark Tlf: 75821090 Nobel, Straumann og Astra Procera teknik www.tandlaege.info Nobel guide: Tænder på 1 time Protetiske rekonstruktioner Puk Bergmann Protetik/kirurgi: Svenne Bech Tinghuspladsen 6 Nørregade 11 Ja´ccXe[ Sønder Allé 5, 8000 Århus C 8740 Brædstrup 6100 Haderslev Narkose tilbydes Tlf. 75 75 12 36 Tlf. 74 52 22 49 Arne Børrild Tlf.: 86 13 26 36 e-mail: Vester Voldgade 12, 2. www.implantat.dk [email protected] Randers Kirurgi 1552 København V www.implantatcenter.dk og Implantatcenter Kir.: v/Klaus Gotfredsen Århus Implantat Center Specialtandlægerne Tlf. 33 11 88 56 Fax 33 32 20 71 Implantatkirurgi og -protetik. Brønderslev Implantatklinik Hans Mortensen Mulighed for narkose. Kristine Nordmark & Malene Helleberg Jørgen Rostgaard Kirurgi: Leif Andersen Sundhedshuset Ole Spanner Poul Therkildsen Grønnegade 27 Dytmærsken 10, 8900 Randers Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Viborgvej 3, 8000 Århus C 9700 Brønderslev Tlf. 87 10 69 79 Tlf. 33 15 33 25 Fax 33 15 87 65 Tlf. 70 22 35 53 Fax 87 30 08 70 Tlf. 98 82 32 54 Fax 98 82 45 54 Astra, ITI og Brånemark Protetik: Implantatkirurgi og -protetik Støvring Tandplejeteam Kirurgi og Protetik Bjarne Dietz Prot. Carsten Jensen Peter Nørlinger Herning Implantat Center Kir. Nils Worsaae Flemming Harder Gert Nielsen Peder Kold & Simon Kold Grangårdscentret Nino Fernandes Klostergade 56, 8000 Århus C. Bryggergade 10 9530 Støvring Erik Hjørting-Hansen Tlf. 86 12 45 00 Fax 86 19 12 08 7400 Herning Tlf. 98 37 20 38 Obels Gaard, Vestergade 2 www.implantatcentret.dk Tlf. 97 12 03 99 Fax 97 12 80 66 www.Stovringtandplejeteam.dk 1456 København K Kirurgi og protetik, Tlf. 33 15 48 99 Århus Rosensgade Mulighed for narkose Sven Erik Nørholt www.fl emmingharder.dk Alle implantatsystemer. Specialtandlæge Astra, ITI, Nobel, 3i, Kirurgi: Jytte Buhl spec. tdl. Ikast-Brande Implantatteam Rundhøjalle 133 Xive-Friadent Protetik: Anne-Marie Bojer Nobel Biocare 8270 Højbjerg Michael Kristensen Ole Nørgaard, Strøget 12, Tlf. 86 14 77 11 Glostrup Rosensgade 14, 8000 Århus C. 7430 Ikast, tlf. 97 15 10 25 Implantatcenter Søren Nitschke Tlf. 86 19 17 11 Torben Lillie, 8, Hovedvejen 158, 2600 Glostrup www.rosentand.dk 7330 Brande, tlf. 97 18 00 79 Jernbanegade 5 Tlf. 43 96 12 16 6000 Kolding Klinik for Implantat-, Tand-, Implantatklinikken i Århus Tlf. 75 52 02 92 Mund-, og Kæbekirurgi Fredens Torv 8 Implantat kirurgi og protetik Dan Sebastiansen 8000 Århus C Specialtandlæge Alfred Wolthers Tandimplantatklinikken Kirurgi og protetik Implantat- og TMK-kirurgi Henrik Sørensen Tlf. 86 13 91 66/Fax 86 12 84 01 John Jensen, tlf. 20 12 27 99 & Jan Gerdes Teglbakken 55, 8270 Højbjerg 8EEFE: