Gennembrud for Forskning I Resorption

NR. 5 · APRIL 2006 · ÅRGANG 110 DANSK TANDLÆGEFORENINGS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL

Gennembrud for forskning i resorption

Arbejde med plast førte til astma Spar op til pension før det er for sent Klinikindretning

Sterilisation

Receptionsskranker

Teknik

Kontor Køkken & Bad Det perfekte valg Interiør

www.climo.dk tlf. 9851 1633 Vi skaber rammerne for velvære Indhold

Faglige artikler 388 Løvschall H, Andreasen JO, Lindskog S, Mosekilde L. Resorption af tandsubstans er styret af signalmolekyler fra naboceller i rodoverfladen og pulpa 398 Schopka JH, Toft P, Nørholt SE, Dahl M. Submental intubation – et alternativ til trakeostomi ved omfattende mellemansigtstraumer 402 Peutzfeldt A, Graversen N, Asmussen E. Kan afbindingstiden for konventionelle glasionomercementer forkortes ved belysning?

Faglig orientering Kommentar: 388 406 Om et speciale i pædodonti i Danmark Resorption af tandsubstans Fra redaktionen: 414 Sewerin I. Rapport vedr. Tandlægebladets faglig-videnskabelige sektion 2005 Orientering: o: Hen r ik r en s Sø t 418 Karlsson S, Dahl JE. NIOM i endring Fo WHO-nyt: 420 Sewerin I. Fokus på global oral sundhed 424 Internationale publikationer 434 Diverse: Sonja Westergaard var syg af astma 425 Nyt tidsskrift: Forum Implantologicum i over ti år før hun fik afklaret at syg 426 Tidsskriftreferater dommen skyldtes arbejde med plast på tandklinikken 428 Boganmeldelser

Leder og debat Leder: Jeg ser en fremtid 432 Jus må komme i første række i 2040 hvor morgen avisen bliver bragt af Tandlæge og samfund 434 Arbejde med plast førte til astma pensionerede klinik 438 Kort Nyt ejere mens tidligere 440 Universitetsansatte medlemmer: DTF klar med indsatsplan 442 Spar op i tide ansatte tandlæger 446 For sent i gang sælger billige indiske 447 Vil spare 20% op smykker på Strøget 448 Ansatte tandlæger har krav på løn under sygdom ! 451 Nyt netværk for »skræktandlæger« Joakim Lilholt, direktør i DTFs Tryghedsordninger, side 444 Servicesider 452 Navne, kalender 457 Fonds og legater 458 Kollegiale henvisninger 464 DTF’s kollegahjælp 465 Stillinger 468 Køb og salg, brugtbørsen 469 Leverandørhenvisninger

385 Tandlægebladet er Dansk Tandlægeforenings medlemmers blad. Det er bladets DANISH DENTAL JOURNAL formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på NR. 5, April 2006, ÅRG. 110 områder der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. Alle Dansk Tandlægeforenings medlemmer kan komme til orde i Tandlæge bladet. Det betyder at de holdninger der kommer til udtryk i Tandlægebladets artikler og debatindlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Dansk Tand lægeforenings holdninger. Tandlægebladets artikler i kategorierne faglige artikler og faglig orientering redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. Artiklerne i kategorien tandlæge og samfund redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder at en person der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller en journalistisk artikel bragt under rubrikken Grafik: Ribergård & Munk ud fra foto af Henrik tandlæge og samfund, skal have mulighed for at kommentere kritikken. Sørensen. Læs videre i artiklerne »Resorption Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i af tandsubstans er styret af signalmolekyler fra produkter der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere naboceller i rodoverfladen og pulpa«, side 388- til faglig-videnskabelige artikler har økonomiske interesser i produkter som 397, »Arbejde med plast førte til astma«, side omtales i artiklerne, eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i 434-436, og »Spar op i tide«, side 442-445. forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses. Ansvarshavende Redaktionen og faglig-videnskabelig redaktør: Docent, dr.odont. Ib Sewerin. Manuskriptvejledning Administrerende redaktør: Redaktionen modtager manuskripter til 1) fagvidenskabelige artikler (undersøgelser, kasuistikker, Cand.mag. Claus Jørgensen, e-mail: oversigtsartikler) og 2) faglig orientering (faglige artikler om kliniske forhold, mødereferater, auto [email protected]. referater af afhandlinger, kommentarer, spørgsmål til »Spørg Tandlægebladet« mv.). Fagredaktion: Generelt Institutleder, tandlæge Preben Hørsted Manuskripter bedes indsendt på A4-ark med dobbelt linjeafstand, bred venstremargin, 50 anslag per linje og maksimalt 25 linjer per side, ledsaget af manuskriptet på diskette. Skrifttypen courier new (eller Bindslev, professor, dr.odont. Palle Holmstrup, anden ikke-proportional skrifttype) bedes benyttet. Reglerne gælder alle manuskripter (videnskabelige professor, dr.odont. Flemming Isidor. artikler, mødereferater, kommentarer mv.) og hele manuskriptet (inkl. fx litteraturlister og figurtekster). Redaktion af »Tandlæge og samfund«: Fagvidenskabelige artikler Redigerende journalist, cand.scient.soc. Trine Tandlægebladet følger de internationale publikationsregler og publicerer således primært originale Ganer, e-mail: [email protected], tandlæge, jour arbejder. Samtidig optages imidlertid danske versioner af artikler som tidligere er publiceret i inter- nalist Winnie Brodam, e-mail: [email protected]. nationale tidsskrifter (sekundære publikationer). Endelig kan artikler efter forudgående aftale med redaktionen publiceres som parallelpublikationer, dvs. at artiklerne publiceres samtidig i flere danske Annoncecenter: eller nordiske fagtidsskrifter. Annoncechef Michael Lentz, e-mail: ml@ Artiklen indledes med en titelside, som tillige skal rumme den korrekturansvarliges adresse. På næste dtf-dk.dk, Mette Blak Olsen, e-mail: mbo@dtf- side følger artiklens »manchet« (appetitvækker og resumé), som typisk skal fylde 1.000 (maksimum dk.dk, Anette Kofoed, e-mail: [email protected]. 1.200) anslag. De fagvidenskabelige artikler skal indeholde et »English summary« der indledes med artiklens titel på engelsk. Alle figurtekster skal forsynes med engelsk undertekst. Litteraturlisten skal Sekretariat: udformes i henhold til Vancouversystemet. Tandlægebladet opfordrer endvidere artikelforfattere til Tina Andersen, e-mail: [email protected]. at supplere litteraturlisten med henvisninger til internetsider, hvor læserne kan indhente yderligere Adresseændringer og forsendelse: oplysninger. Lisbeth Pedersen, e-mail: [email protected]. Artiklen afsluttes med forfatteroplysninger (navn, stilling og grader samt oplysning om hvor ar tiklen udgår fra). Vedr. eksempler på opstilling af artikler henvises i øvrigt til foregående numre af Adresse: Tandlægebladet. Tandlægebladet, Amaliegade 17, postboks Tandlægebladet optager fortrinsvis artikler på dansk, men artikler på engelsk kan optages efter for 143, 1004 København K. Telefon 70 25 77 udgående aftale med redaktionen. 11, telefax 33 48 77 30. E-mail: [email protected]. Internet: www.tandlaegebladet.dk. ADRESSER Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.341. Dansk Tandlægeforening DTFs Tryghedsordninger Medlem af Dansk Oplagskontrol. Amaliegade 17 Svanemøllevej 85 Medlem af Dansk Fagpresse. Postboks 143 2900 Hellerup Oplysninger vedr. udarbejdelse af 1004 København K Telefon 39 46 00 80 manuskripter, særtryk, indsendelsesfrister Telefon 70 25 77 11 Telefax 39 46 00 88 mv. kan fås hos redaktionen. Telefax 70 25 16 37 Internet: www.dtftryghed.dk Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og Internet: www.dtfnet.dk E-mail: [email protected] www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter E-mail: [email protected] Telefonåbningstid: aftale med redaktionen. Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, Udgiver: Dansk Tandlægeforening. Mandag-torsdag 9.00-18.00, fredag 9.00-15.30 Tryk: Datagraf. fredag 9.00-15.30 ISSN: 0039-9353

386 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5

386‑•‑CYAN‑386‑•‑MAGENTA‑386‑•‑GUL‑386‑•‑SORT NB Biol TiUnite 195x272 DKGB 06-03-27 10.57 Sida 1

faster bone formation with our unique biomaterial TiUnite®

Nobel Biocare’s TiUnite® is a unique biomaterial which dramatically promotes tissue integration and bone formation. There is nothing else like it in implant dentistry. • TiUnite® attracts bone-producing cells, which form bone directly on the implant’s surface • Faster rate of bone formation as compared to apposition alone • Unrivalled maintenance of high initial stability throughout healing as compared to machined surface implants • Beautiful gingival margin • No healing time required prior to functioning With 61 clinical studies behind it, TiUnite® is proven to deliver. You and your patients deserve nothing less.

© Nobel Biocare AB 2006 Visit www.nobelbiocare.com to discover more n række nye studier beskriver en unik regulation af Resorption af hårdtvævsresorption, hvilket har stor betydning for E både fysiologiske og patologiske reaktioner i tandor- tandsubstans ganet (1). Nyere studier finder at signalmolekyler i odontoblaster og pulpale stromaceller (2,3), samt i cementoblastkul- er styret af turer (4-6) og rodligamentet (7), er afgørende for regulering af de resorberende celler. Den nye viden tyder på at den ny- signalmolekyler fundne signalvej har central betydning for dannelsen af celler der kan nedbryde hårdtvæv: osteoklaster og odontoklaster. fra naboceller i Regulering af disse resorberende celler på tændernes overflade antages at fremme eller modvirke tandresorption (2,8,9). rodoverfladen og Signalmolekyler bliver dannet af lokale celler omkring tænderne. Visse molekyler optræder som ligand der kan pulpa binde sig til receptorer på kommende klaster og stimulere deres dannelse (klastogenese) og funktion. Signalmolekyler Henrik Løvschall, Jens Ove Andreasen, Sven kan derved stimulere hårdtvævsnedbrydning medmindre Lindskog og Leif Mosekilde et opløseligt molekyle blokerer og forhindrer resorptionen. RANK er en receptor (receptor activator of nuclear factor kap paB) der ved binding af et signalmolekyle kan stimulere Tandorganets væv indeholder populationer af celler og aktivere den intracellulære NFkappaB-signalvej (Fig. 1), der hurtigt både kan danne og nedbryde hårdtvæv. hvilket er afgørende for at stimulere klastforløbercellens dif- Resorption af tandorganets hårdtvæv, både internt og ferentiering. eksternt, opstår som følge af at der i blødtvævene fore- Nye gennembrud i vor forståelse af osteoklastbiologien går en ophobning af klaster der er specialiserede til at har afsløret den rolle som (s)RANKL, RANK og OPG spil- resorbere hårdtvæv: knogle, cement, dentin og emalje. Hvad der har styret denne ophobning af klaster, har hidtil været præget af stor uklarhed, men ny forskning har kastet lys over flere spørgsmål.

Fig. 1. Lysmikroskopisk billede visende multinukleære osteoklaster der er lejret i en cutting cone af en osteon i inter- radikulær knogle fra transgene mus med lacZ reporter (blå farve) der markerer genexpression af NFkappaB/IkappaB.

Fig. 1. Multinuclear osteoclasts are here located in the cutting cone of an osteon. The microphotograph is from an interradicular bone section from a transgenic mouse with a lacZ reporter of NFkappaB/ IkappaB gene expression (blue).

388 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 Fig. 2. Nedbrydning af hårdtvæv forudsætter at der er klaster tilstede. Udvikling og rekruttering af klaster kræver at der er naboceller til stede som danner vigtige signalmolekyler, fx osteoblaster, fibroblaster eller mesenkymale celler. Nabocellerne frigiver eller præsenterer signalmolekyler på cellemembranen (receptor activator of nuclear factor kappaB li Fig. 3. Udvikling af forløberceller til osteoklaster sker igen- gand; RANKL). Disse signalmolekyler kan binde til recepto- nem flere stadier. Modningen kræver at der er signaler til rer på klastforløbercellerne (receptor activator of nuclear factor stede, som kommer fra lokale naboceller. De lokale celler er kappaB, RANK). De sidder på mononukleære monocytter her symboliseret ved cellen i midten. Fra denne celle kom- og makrofager (precursors). Signalmolekylernes aktivering af mer signalmolekyler (frie eller på cellemembranen) der bin- receptoren aktiverer en intracellulær NFkappaB-signalvej, der til receptorer på klast-forløbercellen (19). Det kan stimu- hvilket fører til cellers fusion, modning og dannelse af mul- lere klasters differentiering, forlænge cellens livscyklus, øge tinukleære klaster. Medmindre et molekyle, OPG (osteopro- cellens aktivitet, og derved stimulere hårdtvævsnedbryd- tegerin), blokerer og derved beskytter hårdtvævet. ning, medmindre et opløseligt molekyle, osteoprotegerin (OPG), blokerer for signalmolekylet og derved forhindrer Fig. 2. Elimination of hard tissues by resorption requires the presence resorption (19). Balancen mellem signalerne OPG/(s)RANKL of clasts. The development and recruitement of clasts necessitate regulerer derved ikke kun klasternes modning, men påvir- that neighboring cells, eg osteoblasts, fibroblasts, or mesenchymal ker også deres overlevelse og apoptoseaktivitet og påvirker cells, are present for the release of important signaling molecules. derved deres antal og samlede celleaktivitet (16,17,19). The neighbouring cells release or present signaling molecules on the cell membrane (receptor activator of nuclear factor kappaB Fig. 3. Development of clasts from precursor cells occur through ligand; RANKL). These signaling molecules can bind to receptors several stages. The maturation requires that signals are present, ie on the clast precursors (receptor activator of nuclear factor kappaB, they are released from local neighbouring cells. The local cells are RANK). The receptors are positioned on mononuclear monocytes here symbolized by the cell in the middle. From this cell signaling and macrophages (precursors). Signaling molecules bind to the molecules (soluble or localized on the cell membranene) bind to re receptors and thereby activate the intracellular NFkappaB-signal ceptors on the clast precursor (19). This signaling stimulate clast dif ing in the precursor cells which lead to cell fusions, maturation and ferentiation, prolong their life cycle, increase the cellular activity and formation of a multinuclear clast, unless a molecule OPG (Osteopro thereby stimulate removal of hard tissue, unless a soluble molecule, tegerin) blocks and thereby protects the hard tissue. osteoprotegerin (OPG), blocks the signaling molecule (the ligand) and thereby inhibits resorption (19). The balance between the signals OPG/(s)RANKL regulates not only the maturation of clasts, but it also affects their survival and apoptosis activity and thereby influ ence their number and total activity (16,17,19). ler i osteoklasters differentiering, tre nye medlemmer af de såkaldte »tumor necrosis factor ligand and receptor superfamilies« (10,11). RANKL (receptor activator of nuclear factor kappaB li gand) er et ekstracellulært signalmolekyle som kan aktivere RANK-receptoren på klasten så den differentierer og mod- mesenkymale celler lokalt i vævet, hvor det kan sidde på ner. RANKL bliver dannet af naboceller, fx osteoblaster eller cellemembranerne (RANKL) eller bliver frigivet i opløselig

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 Faglige artikler 389 Resorption af tandsubstans

form (soluble, sRANKL). Den specifikke binding mellem sig- knogle, og én side er beklædt med osteoklaster der nedbry- nalmolekylet (s)RANKL (opløselige eller på cellemembran) der knogle (13). Under remodelleringen vil knoglevæv der og receptoren-RANK kan dog blokeres. er blevet fjernet, blive gendannet umiddelbart efter af osteo- Osteoprotegerin (OPG) er et opløst molekyle, der kan blaster (14,15). Knogleresorption og knogleformation er så- agere som en »decoy receptor« der binder sig til RANKL og ledes indbyrdes koblet i tid og rum (14). (Fig. 5; se senere). derved forhindrer at RANKL aktiverer RANK-receptoren. Resorption af hårdtvæv kræver at der hele tiden bliver OPG virker således som en frit opløselig hæmmer, en re- dannet nye klaster. De resorberende celler har en kort livs- ceptorantagonist for signalmolekylet (s)RANKL. Hæmmer- cyklus der bliver afsluttet med apoptose (16,17). Modning molekylerne modvirker eller forhindrer lokal dannelse og af mononukleære celler til osteoklaster kræver at der er differentiering af osteoklaster, og de kan derved hæmme osteoblaster eller andre stromale celler til stede (Fig. 3). Man nedbrydning af knogle- og tandsubstans (3,12) (Fig. 2 og har igennem en årrække fundet en lang række molekylære 3). signaler som regulerer interaktionen mellem osteoblaster og osteoklaster (18). Regulering af knogletab Det har nu vist sig at de fleste af disse hormoner, cytokiner Der sker løbende en remodellering i knogle, dvs. opbyg- og vækstfaktorer der stimulerer eller hæmmer knogleresorp- ning og nedbrydning af knoglevæv hele livet igennem. Det tionen, i bemærkelsesværdig høj grad virker ved at modulere foregår i et afgrænset rum af en sinusoidelignende struk- de centrale faktorer OPG og RANKL (12,19,20) (Tabel 1). tur, hvor én side er beklædt med osteoblaster der aflejrer ny Gennem disse mekanismer er der mulighed for at påvirke balancen mellem knogleresorption og -formation. Opda- gelsen af osteoprotegerin har vist sig at give nye perspek- tiver for behandling af knoglesygdomme, bl.a. osteoporose, Paget’s disease, hyperkalcæmi og reumatoid artrit (12,19,20). Tabel 1. Forskellige faktorer der regulerer RANKL OG OPG i knog levæv. ↑ Stimulering; ↓ hæmning (19). Odontologiske studier

RANKL OPG Klasterne og deres regulering spiller en afgørende rolle i forskellige kliniske situationer (Fig. 4), her kan nævnes nog- Autocrine motility factor ↑ Bone morphogenetic protein-2 ↑ le eksempler: Bone morphogenetic protein-7 ↑ Bone morphogenetic protein-7 ↑ – interne og eksterne tandresorptioner, ankylose (21-26) Calcium Calcium ↑ ↑ – parodontitis, periimplantitis, Paget’s disease, reumatoid ar- Cyclosporin A ↑ 1,25-Dihydroxyvitamin ↑ trit (12,27) D3* Dexamethason ↑ 17ß-Estradiol ↑ – eruption og tandfældning (22,28-30) 1,25-Dihydroxyvitamin ↑ Interleukin-1 and -1ß ↑ – ortodontisk tandforskydning (31-34). D3* Fibroblast growth factor-2 ↑ Transforming growth factor-ß ↑ I odontologisk sammenhæng synes det specielt interessant Indian hedgehog ↑ Tumor necrosis factor- and ß ↑ at opdagelsen af OPG, RANK og (s)RANKL kan bidrage til Interleukin-1ß ↑ Vasoactive intestinal peptide ↑ at forstå hvad der styrer klasternes resorption af både hårde Interleukin-6 ↑ tandvæv og knogle. Interleukin-11 ↑ Cyclosporin A ↓ Oncostatin ↑ Dexamethasone ↓ Følgevirkninger af traumer PGE2 ↑ 1,25-Dihydroxyvitamin D3 ↓ PTH ↑ ICI 182,780 ↓ Det er tidligere foreslået at celler fra parodontalligamentet Rapamycin ↑ PGE2 ↓ (PDL) og cementoblaster danner en vævsbarriere der, hvis Tacrolimus ↑ PTH ↓ den ikke er beskadiget, kan modvirke ansamling af resor- Tumor necrosis factor- ↑ Rapamycin ↓ berende celler som angriber rodoverfladen og resorberer Tacrolimus ↓ rødderne (1,23,35-37). I dag ser det ud til at cellerne fra Inhibin ↓ Transforming growth factor-ß ↓ vævet omkring rødderne, både odontoblaster (2), pulpa- Vasoactive intestinal peptide ↓ celler (2,3), cementoblaster (4-6) og rodligamentet (7) kan producere molekylære signalmolekyler som vi ved har en *1,25-Dihydroxyvitamin D3 kan både øge RANKL og OPG. hæmmende virkning på klasternes dannelse. Det ser såle- des ud til at skader på parodontiets væv vil kunne bane

390 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 Fig. 4. A: En aktiv osteoklast (SEM). B: Resorption af rodsubstans med multinuk leære klastlignende celler langs en uregelmæssig dentinoverflade (LM). C: Rodoverflade med en re- sorptionslakune der delvist er fyldt op med reparativ cement (SEM).

Fig. 4. A: An active osteoclasts (SEM). B: The root surface is re sorbed by multinuclear clast-like cells along an irregular dentin surface (LM). C: A root surface with a resorption lacunae which in part is filled with reparative cement (SEM). A B

vejen for klasterne (1,23). Desuden vil vævsskader kunne lers differentiering til klaster hvorimod OPG blokerer for fremme inflammation og invasion af mononukleære celler klastogenese (40). (38) og dermed fremme rekruttering af klast-precursor-cel- Når skaden er sket på dentoalveolære væv, og de heler ler (39) (Fig. 5). Kliniske studier har foreslået at defekter i med de forkerte vævstyper, kan der opstå uheldige kliniske cementoblastlaget er en forudsætning for at klaster binder følgeproblemer (23). Hvis rodhinden er gået tabt, kan der sig til roden og resorberer rodens eksterne overflade (23). være frit løb for at knoglevæv ekspanderer til rodkontakt. En række nye studier foreslår samstemmende at signal- Det er foreslået at intakt cement der indeholder OPG, kan molekyler på tandrodens overflade kan regulere resorpti- forebygge knoglecellers attachment på rodoverfladen (41). onsaktiviteten. Den molekylære OPG/(s)RANKL-ratio ser Når den klasthæmmende barriere omkring tandrødderne derfor ud til at have central betydning (22). (s)RANKL pro- mangler, har knogleosteonernes cutting cones, der er fyldt duktion i PDL-cellerne fremmer mononuklære forløbercel- med klaster, mulighed for at angribe dentinen; hvorefter

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 Faglige artikler 391 Resorption af tandsubstans

Fig. 5. Hvis cellerne på tandoverfladen, cementoblaster eller odontoblaster, er gået tabt, kan cellerne af gode grunde ikke levere osteoprotegerin. Det ser ud til at hvis forholdet Fig. 6. Ved ankylose er vævet omkring tanden blevet beska- mellem OPG og (s)RANKL falder, så kan cellerne ikke diget og barrieren i periodontalmembranens celler er gået danne barriere mod klasterne, som tværtimod bliver opre- tabt; hvorefter knoglevævets osteoklaster og den efterføl- guleret. gende knogleformation uhindret kan fortsætte på bekostning af tandsubstansen. Fig. 5. If the cells on the tooth surface, cementoblasts or odontoblasts, are lost the cells cannot produce osteoprotegerin. Apparently, if the Fig. 6. During ankylosis the tissue around the tooth has been dam ratio between OPG and (s)RANKL has decreased, the cells cannot aged and the barrier in the periodontal membrane has been lost, af form a barriere against the clasts which on the contrary are upregu ter which the osteoclasts of the bone tissue and the subseqeunt bone lated. formation may continue at the expense of the dental tissue.

knogleremodellering kan brede sig igennem roddentinen kronisk inflammation, er leverandør af mononukleære cel- der bliver helt eller delvist erstattet af knogle (Fig. 6). ler, monocyter og makrofager som kan fusionere til klaster De enkelte vævstyper har specifikke funktioner, og trauma- (38,39). Samstemmende tyder en række nyere studier på at tiske forskydninger eller forandringer i vævstypernes domæ- OPG-RANK-(s)RANKL-systemet kan regulere dannelse af ner kan medføre patologiske tilstande med risiko for progres- klaster under inflammatoriske tilstande, såsom infektion siv tandresorption og dekoronering (23,24,37,42), ankylose (6), apikal og marginal parodontitis (45,46), periimplantitis (23-26,37) og hos unge risiko for infraposition (23,43) (Fig. 7). (27,47), samt inflammatorisk rodresorption. RANK og RANKL er også involveret i immunsystemets Inflammatorisk knogletab udvikling og respons. Det har fx vist sig at mus uden RANKL Ved infektion og skader på væv frigives et netværk af sig- pga. gen-knock-out, mangler lymfeknuder (48) og har fejl i nalmolekyler, bl.a inflammatoriske cytokiner. Beskadiget differentieringen af T- og B-lymfocytter (49,50). RANK- og væv tiltrækker derved en inflammatorisk invasion af hvide RANKL-molekylerne bliver udtrykt i dendritic cells og T-lym- blodlegemer via kapillærerne (44). Inflammation, specielt focytter (49). I væv hvor der er inflammation, og der fore-

392 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 Tandforskydning Studier af ortodontisk tandforskydning indikerer at par odontale celler kan ændre balancen mellem RANKL-signaler og OPG på hhv. tryk- og træksiden og derved påvirke knogleresorption og -remodellering med tandforskydning til følge (32) (Fig. 8). Eksperimentelle studier indikerer at lokal gen-terapi der øger ekspression af OPG, kan hæmme ortodontisk tandbevægelse (52). Studier in vitro indikerer at OPG-niveauet tilsyneladende er konstant under kompressive kraftpåvirkninger af PDL-celler, hvorimod RANKL-niveauet bliver opreguleret (33).

Eruption og fældning En forudsætning for at en ny tand kan erstatte en primær Fig. 7. Knoglevævet udskiftes gennem hele livet. Denne tand, er at den alveolære knogle og tandroden på den pri- remodelleringsproces foregår ved at små områder af knog- mære tand bliver resorberet, samtidig med at ny knogle bli- levævet fjernes gennem osteoklastisk knogleresorption ver dannet omkring rødderne på den nye permanente tand. (cutting cones), for derefter at gendannes gennem en efterføl- gende osteoblastisk knogleformation (closing cones) (14). De Disse ændringer i de hårde tandvæv bliver reguleret nøje i strukturelle enheder der herved dannes, udgøres i kortikal tid og rum (Fig. 9). knogle af osteoner som på figuren (i trabekulær knogle af Under fældning af det primære tandsæt ser den klasthæm- hemiosteoner) (14,15). Knogleresorption og knogleformation mende barriere på primære tænders rodoverflader ud til at er indbyrdes koblet i tid og rum (14). En manglende balance blive nedreguleret forud for den primære tands resorption mellem de to processer kan føre til tab eller overproduktion og fældning. Det sker tilsyneladende ved at RANKL/OPG- af knoglevæv (53). Den normalt tætte kobling mellem resorp- ratio bliver ændret. PDL-celler isoleret fra primære tænder tion og formation har ført til den antagelse at der eksisterer en egentlig »koblingsfaktor« der sikrer at knogleresorption uden rodresorption har vist sig overvejende at danne OPG, tidsmæssigt efterfølges af knogleformation (20). (Gentegning og ikke RANKL. Hvorimod PDL-celler fra primære tænder fra disputats med tilladelse fra Leif Mosekilde). med rodresorption har en overvægt af RANKL (22).

Fig. 7. Bone is replaced the whole life through. This remodeling process Der er fundet en række molekyler over og under tand takes place in small locations where bone is removed through osteo anlægget der har indvirkning på knogleremodelleringen. clastic resorption (cutting cones), and it is thereafter rebuild through Knogleresorption som giver plads til tandens eruption, ser subsequent bone formation by osteoblasts (closing cones) (14). The ud til at hænge sammen med et fald i OPG-genets ekspres- structural units which are formed thereby are osteons in cortical bone sion i tandsækken over tandanlægget (29). and hemiosteones in trabecular bone (14,15). Bone resorption and for I forbindelse med udvikling af nye tænder ser det ud til at mation are balanced and associated in time and space (14). When bal signalmolekyler fra emaljeorganet, bl.a. parathyroid hormone- ance is lacking the two processes may eventually lead to loss or over production of bone tissue (53). The normally close coupling between related proteine (PTHrp) og Interleukin 1 (Il-1) kan fremme resorption and formation has led to the interpretation, that there might modning af precursor-cellerne til osteoklaster, og i øvrigt kan exist a »coupling factor«, which secure, that bone resorption is followed stimulere produktion af molekyler i tandsækken, såsom col in time by bone formation (20). (Redrawn from doctoral thesis with ony stimulating factor-1 (CSF-1) og (MCP-1), der tiltrækker permission from L. Mosekilde). mononukleære forløberceller (30). Studier in vitro har tilsvarende fundet at tilsætning af col ony-stimulating factor-1 (CSF-1) og PTHrp til celler fra tand- sækken kan hæmme deres produktionen af OPG (29). Under tandanlægget ses en markant stigning i RUNX2, også kaldet går vævsreparation, fx af nekrotisk knogleoverflade som er »mastergenet for knogle«, som fremmer knogleformation denuderet og uden osteoblaster, kan osteoblasters forsyning (30). Der ses her en øget differentiering af osteoblaster. af RANKL være begrænset, og sekundære faktorer har her større betydning. Det gælder bl.a. RANKL der bliver produ- Kobling af klaster og blaster under remodellering ceret af T-lymfocytter, som er til stede i det inflammerede Observationerne af en tæt kobling mellem knogleformation knoglevæv, dog evt. i mindre mængde (51). og -resorption i tid og rum (14) har ført til den antagelse

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 Faglige artikler 393 Resorption af tandsubstans

Fig. 8. Under ortodontisk tandforskydning ses en stimulering af hhv. knogleresorption og knogledannelse. Tilsyneladende kan OPG-, RANK- og (s)RANKL-systemet også her bidrage til at forstå reguleringen af knogleresorption og hvorfor større ortodontiske kræfter som potentielt kan give vævsskade, kan fremme resorption af tandrødder (32,33,52).

Fig. 8. During orthodontic tooth movement bone resorption and formation are activated. Appa rently the OPG, RANK and 8 9 (s)RANKL system also here contribute to the understanding of how bone resorption is regulated and why bigger orthodontic forces, which potentially may induce some tissue in jury, can promote resorption of the roots (32,33,52).

Fig. 9. Under eruption ses en stimulering af hhv. knogleresorption over tandanlægget og knogledannelse omkring den nye tands rødder. Studier indikerer at OPG-/RANK-/RANKL-systemet her også er involveret i reguleringen af rodresorption af primære tæn- der (22).

Fig. 9. During tooth eruption we see stimulation of bone resorption in the bone above the erupting tooth and bone formation around the roots. Studies have indicated that the OPG/RANK/RANKL system also here is involved in regulation of root resorption of primary teeth (22).

at der eksisterer en egentlig koblingsfaktor der sikrer at re- slås at være under indflydelse af OPG-RANK-(s)RANKL-sig- sorption efterfølges af en knoglenydannelse (20). En uba- nalsystemet (19). lance mellem de to processer kan medføre osteoporose hvis der resorberes mere knogle end der dannes; eller osteoskle- Sammenfatning rose hvis der gendannes mere knogle end der resorberes Vi har fået et nyt koncept der belyser klasternes regulering (53) (Fig. 7). under forskellige fysiologiske og patologiske processer i de Fordi RANKL-gen-ekspression er meget reduceret i hårde tandvæv. En række studier har samstemmende fun- knock-out-mus (Runx2-/-) som mangler mastergenet for det at OPG, RANK og (s)RANKL spiller en central og inte- knogle-RUNX2 er det foreslået at RUNX2 indvirker på grerende rolle under knogleremodellering, udvikling af en RANKL-ekspression (54,55). Det antages at der er to ste- række almene sygdomme (27,47,58,59), og en række situa- der RUNX2 kan binde i promotor-regionen af RANKL-genet tioner med resorption af hårde tandvæv (22,30). (56). Men RUNX2-binding elements findes også i promotor- Tidligere studier har forslået at rodligament og cement regionen for OPG-genet, og RUNX2 øger her aktiviteten af danner en barriere der forhindrer rodresorption ved at OPG-promotoren, hvilket indikerer at RUNX2 kan hæmme hæmme dannelse af klaster. Det er foreslået at traumer kan osteoklasters differentiering og aktivering gennem OPG-in- føre til at vævsbarrieren bliver fjernet, og at klaster derfor duktion (57). De foreløbige observationer tyder på at OPG- bedre kan resorbere tandvævet (1,23,35-37). Disse observa- RANK-(s)RANKL-signalsystemet har central betydning for tioner ser nu ud til at være understøttet på det molekylære at knoglenedbrydning er nært koblet til knogledannelse. plan. OPG, RANK og (s)RANKL, der er fundamentale for Både den sekventielle kobling og den lokale cyklus af knog- regulering af knogleresorption og -formation, indgår også leresorption og -formation under knogleremodellering fore- i reguleringen af resorptioner af de hårde tandvæv. Nyere

394 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 studier tyder på at signalmolekylerne også kan være et cen- late bone resorption. Mol Cell Biol Res Commun 2000; 3: 145- tralt element i at forstå klasternes rolle under eruption og 52. tandfældning (22,30), under udvikling af tandresorptioner, 3. Sakata M, Shiba H, Komatsuzawa H, Fujita T, Ohta K, Sugai M, et al. Expression of osteoprotegerin (osteoclastogenesis inhibi- ankyloser og evt. infraposition (8,22,60). Opdagelserne af tory factor) in cultures of human dental mesenchymal cells and OPG, RANK og (s)RANKL bidrager med ny viden om basale epithelial cells. J Bone Miner Res 1999; 14: 1486-92. vævsreaktioner der skaber sammenhæng mellem teori og 4. Boabaid F, Berry JE, Koh AJ, Somerman MJ, McCauley LK. The klinik, en viden der potentielt kan bidrage til udvikling af role of parathyroid hormone-related protein in the regulation nye behandlingsformer (61). of osteoclastogenesis by cementoblasts. J Periodontol 2004; 75: 1247-54. Tak 5. Boabaid F, Gibson CW, Kuehl MA, Berry JE, Snead ML, Nociti FH Jr, et al. Leucine-rich amelogenin peptide: a candidate sign- Pia Kjærgaard Møller, Afdeling for Tandsygdomslære, Tandlægesko- aling molecule during cementogenesis. J Periodontol 2004; 75: len i Århus, takkes for udarbejdelse af illustrationer, og lektor Ernst- 1126-36. Martin Füchtbauer, Institut for Molekylærbiologi, Aarhus Universitet, 6. Nociti FH Jr, Foster BL, Barros SP, Darveau RP, Somerman MJ. for transgene mus. Cementoblast gene expression is regulated by Porphyromonas gingivalis lipopolysaccharide partially via toll-like receptor-4/ English summary MD-2. J Dent Res 2004; 83: 602-7. 7. Ogasawara T, Yoshimine Y, Kiyoshima T, Kobayashi I, Matsuo Resorption of dental hard tissue is governed by signal molecules from K, Akamine A, et al. In situ expression of RANKL, RANK, os- neighbouring cells in the surface of the root and the pulp teoprotegerin and cytokines in osteoclasts of rat periodontal Recent studies have provided a new concept which eluci- tissue. J Periodontal Res 2004; 39: 42-9. date the regulation of clasts during physiologic or patho- 8. Sasaki T. Differentiation and functions of osteoclasts and logic processes in the teeth. A number of these studies have odontoclasts in mineralized tissue resorption. Microsc Res Tech found that OPG, RANK and (s)RANKL plays a pivotal and 2003; 61: 483-95. integrating role during bone remodeling, development of 9. Zhang D, Yang YQ, Li XT, Fu MK. The expression of osteoprotegerin and the receptor activator of nuclear factor kappa B several diseases (27,47,58m59), and a range of situations ligand in human periodontal ligament cells cultured with and with resorption of hard dental tissue (22,30). without 1alpha,25-dihydroxyvitamin D3. Arch Oral Biol 2004; Previous observations indicated that the periodontal liga- 49: 71-7. ment and cement forms a barriere which inhibit the forma- 10. Lerner UH. New molecules in the tumor necrosis factor ligand tion of clasts and root resorption. It has been suggested that and receptor superfamilies with importance for physiological dental trauma may lead to removal of such a barriere and and pathological bone resorption. Crit Rev Oral Biol Med 2004; eventually with better opportunities for the clasts to resorb 15: 64-81. 11. Lerner UH. Skelettet i käkar och annorstädes – en benhård the dental hard tissues (1,23,35-37). These observations are vävnad fylld av liv och rörelse både vid hälsa och sjukdom. now supported at the molecular level. OPG, RANK and Tandlakartidningen 2004; 8: 42-57. (s)RANKL are fundamental in the regulation of bone resorp- 12. Theoleyre S, Wittrant Y, Tat SK, Fortun Y, Redini F, Heymann tion and formation, and they are also involved in the regula- D. The molecular triad OPG/RANK/RANKL: involvement tion of resorptions in dental hard tissues. Recent evidence in the orchestration of pathophysiological bone remodeling. indicate that the signaling molecules play a central role dur- Cytokine Growth Factor Rev 2004; 15: 457-75. ing eruption and shedding (22,30), during development of 13. Shih MS, Cook MA, Spence CA, Palnitkar S, McElroy H, Parfitt AM. Relationship between bone formation rate and osteoblast tooth resorptions, ankylosis and potential development of surface on different subdivisions of the endosteal envelope in infraposition (8,22,60). The discovery of OPG, RANK and aging and osteoporosis. Bone 1993; 14: 519-21. (s)RANKL adds new knowledge which integrates clinical 14. Frost HM. Mathematical elements of lamellar bone remodelling. observations with basic tissue reactions, a knowledge which Springfield, Ill.: Charles C. Thomas; 1964. potentially can contribute in the development of new treat- 15. Kragstrup J, Melsen F, Mosekilde L. Thickness of bone formed ment modalities (61). at remodeling sites in normal human iliac trabecular bone: varia- tions with age and sex. Metab Bone Dis Relat Res 1983; 5: 17-21. 16. Parfitt AM, Mundy GR, Roodman GD, Hughes DE, Boyce BF. Litteratur A new model for the regulation of bone resorption, with par- 1. Hammarstrom L, Lindskog S. Factors regulating and modifying ticular reference to the effects of bisphosphonates. J Bone Miner dental root resorption. Proc Finnish Dent Soc 1992; 88 (Suppl Res 1996; 11: 150-9. 1): 115-23. 17. Løvschall H, Mosekilde L. Apoptosis: cellular and clinical as- 2. Rani CS, MacDougall M. Dental cells express factors that regu- pects. Nord Med 1997; 112: 133-7.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 Faglige artikler 395 Resorption af tandsubstans

18. Mundy GR, Martin TJ. Physiology and pharmacology of bone. 34. Paulsen HU, Andreasen JO, Schwartz O. Pulp and periodontal Berlin: Springer-Verlag; 1993. healing, root development and root resorption subsequent to 19. Hofbauer LC, Heufelder AE. Clinical review 114: hot topic. The transplantation and orthodontic rotation: a long-term study of role of receptor activator of nuclear factor-kappaB ligand and autotransplanted premolars. Am J Orthod Dentofacial Orthop osteoprotegerin in the pathogenesis and treatment of metabolic 1995; 108: 630-40. bone diseases. J Clin Endocrinol Metab 2000; 85: 2355-63. 35. Brudvik P, Rygh P. The repair of orthodontic root resorption: 20. Ueland T, Bollerslev J, Mosekilde L. [Osteoclast function is regu- an ultrastructural study. Eur J Orthod 1995; 17: 189-98. lated by neighbouring osteoblasts. Osteoprotegerin, RANK and 36. Rygh P. Orthodontic root resorption studied by electron micro- RANK ligand constitute a unique regulatory system for bone scopy. Angle Orthod 1977; 47: 1-16. resorption with important pathophysiological and therapeutic 37. Andreasen JO. Relationship between cell damage in the peri- aspects]. Ugeskr Laeger 2002; 164: 3526-30. odontal ligament after replantation and subsequent develop- 21. Thesleff I, Vaahtokari A. The role of growth factors in determi- ment of root resorption. A time-related study in monkeys. Acta nation and differentiation of the odontoblastic cell lineage. Proc Odontol Scand 1981; 39: 15-25. Finnish Dent Soc 1992; 88 (Suppl 1): 357-68. 38. Karhausen J, Haase VH, Colgan SP. Inflammatory hypoxia: role 22. Fukushima H, Kajiya H, Takada K, Okamoto F, Okabe K. of hypoxia-inducible factor. Cell Cycle 2005; 4: 256-8. Expression and role of RANKL in periodontal ligament cells 39. Massey HM, Flanagan AM. Human osteoclasts derive from during physiological root-resorption in human deciduous teeth. CD14-positive monocytes. Br J Haematol 1999; 106: 167-70. Eur J Oral Sci 2003; 111: 346-52. 40. Kanzaki H, Chiba M, Shimizu Y, Mitani H. Dual regulation of 23. Andreasen JO, Andreasen FM. Root resorption following trau- osteoclast differentiation by periodontal ligament cells through matic dental injuries. Proc Finn Dent Soc 1992; 88 (Suppl 1): RANKL stimulation and OPG inhibition. J Dent Res 2001; 80: 95-114. 887-91. 24. Schwartz O, Andreasen FM, Andreasen JO. Effects of tempera- 41. Nishimura K, Tsuciya H, Takada K, Kishimoto T, Imai H, ture, storage time and media on periodontal and pulpal healing Mikami Y, et al. Effects of irradiation on cementum matrix after replantation of incisors in monkeys. Dent Traumatol 2002; cytokins function during periodontal regeneration. Hum Cell 18: 190-5. 2003; 16: 217-29. 25. Andreasen JO. Effect of extra-alveolar period and storage media 42. Schwartz O, Andreasen JO. Allo- and autotransplantation of upon periodontal and pulpal healing after replantation of ma- mature teeth in monkeys: a sequential time-related histoquanti- ture permanent incisors in monkeys. Int J Oral Surg 1981; 10: tative study of periodontal and pulpal healing. Dent Traumatol 43-53. 2002; 18: 246-61. 26. Andreasen JO. Analysis of pathogenesis and topography of 43. Kawanami M, Andreasen JO, Borum MK, Schou S, Hjörting- replacement root resorption (ankylosis) after replantation of Hansen E, Kato H. Infraposition of ankylosed permanent max- mature permanent incisors in monkeys. Swed Dent J 1980; 4: illary incisors after replantation related to age and sex. Endod 231-40. Dent Traumatol 1999; 15: 50-6. 27. Haynes DR, Crotti TN. Regulation of bone lysis in inflammatory 44. Krieglstein CF, Granger DN. Adhesion molecules and their role diseases. Inflammopharmacology 2003; 11: 323-31. in vascular disease. Am J Hypertens 2001; 14: 44S-54S. 28. Yao S, Ring S, Henk WG, Wise GE. In vivo expression of 45. Teng YT, Nguyen H, Gao X, Kong YY, Gorczynski RM, Singh RANKL in the rat dental follicle as determined by laser capture B, et al. Functional human T-cell immunity and osteoprotegerin microdissection. Arch Oral Biol 2004; 49: 451-6. ligand control alveolar bone destruction in periodontal infec- 29. Wise GE, Ding D, Yao S. Regulation of secretion of osteoprote- tion. J Clin Invest 2000; 106: R59-R67. gerin in rat dental follicle cells. Eur J Oral Sci 2004; 112: 439-44. 46. Belibasakis GN, Johansson A, Wang Y, Chen C, Kalfas S, Lerner 30. Wise GE, Frazier-Bowers S, D’Souza RN. Cellular, molecular, UH. The cytolethal distending toxin induces receptor activator and genetic determinants of tooth eruption. Crit Rev Oral Biol of NF-kappaB ligand expression in human gingival fibroblasts Med 2002; 13: 323-34. and periodontal ligament cells. Infect Immun 2005; 73: 342-51. 31. Hasegawa T, Kikuiri T, Takeyama S, Yoshimura Y, Mitome M, 47. Ohazama A, Courtney JM, Sharpe PT. Opg, Rank, and Rankl in Oguchi H, et al. Human periodontal ligament cells derived tooth development: co-ordination of odontogenesis and osteo- from deciduous teeth induce osteoclastogenesis in vitro. Tissue genesis. J Dent Res 2004; 83: 241-4. Cell 2002; 34: 44-51. 48. Dougall WC, Glaccum M, Charrier K, Rohrbach K, Brasel K, De 32. Oshiro T, Shiotani A, Shibasaki Y, Sasaki T. Osteoclast induc- Smedt T, et al. RANK is essential for osteoclast and lymph node tion in periodontal tissue during experimental movement of development. Genes Dev 1999; 13: 2412-24. incisors in osteoprotegerin-deficient mice. Anat Rec 2002; 266: 49. Anderson DM, Maraskovsky E, Billingsley WL, Dougall WC, 218-25. Tometsko ME, Roux ER, et al. A homologue of the TNF recep- 33. Kanzaki H, Chiba M, Shimizu Y, Mitani H. Periodontal liga- tor and its ligand enhance T-cell growth and dendritic-cell func- ment cells under mechanical stress induce osteoclastogenesis tion. Nature 1997; 390: 175-9. by receptor activator of nuclear factor kappaB ligand up-regula- 50. Roux S, Orcel P. Bone loss. Factors that regulate osteoclast dif- tion via prostaglandin E2 synthesis. J Bone Miner Res 2002; 17: ferentiation: an update. Arthritis Res 2000; 2: 451-6. 210-20. 51. Blair HC, Athanasou NA. Recent advances in osteoclast biology

396 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 and pathological bone resorption. Histol Histopathol 2004; 19: Forfattere 189-99. Henrik Løvschall, lektor, ph.d. 52. Kanzaki H, Chiba M, Takahashi I, Haruyama N, Nishimura M, Afdeling for Tandsygdomslære, Odontologisk Institut, Det Sund- Mitani H. Local OPG gene transfer to periodontal tissue inhibits hedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet orthodontic tooth movement. J Dent Res 2004; 83: 920-5. 53. Parfitt AM. The actions of parathyroid hormone on bone: rela- Jens Ove Andreasen, overtandlæge, dr.odont.h.c. tion to bone remodeling and turnover, calcium homeostasis, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet and metabolic bone disease. Part I of IV parts: mechanisms of calcium transfer between blood and bone and their cellular Sven Lindskog, professor, afdelingschef basis: morphological and kinetic approaches to bone turnover. Department of Basic Oral Sciences, Institutionen för Odontologi, Metabolism 1976; 25: 809-44. Enhet 11, Karolinska Institutet, Huddinge, 54. Gao YH, Shinki T, Yuasa T, Kataoka-Enomoto H, Komori T, Sverige Suda T, et al. Potential role of cbfa1, an essential transcriptional factor for osteoblast differentiation, in osteoclastogenesis: regu- Leif Mosekilde, professor, dr.med. lation of mRNA expression of osteoclast differentiation factor Medicinsk Endokrinologisk Afdeling C, Århus Universitetshospital (ODF). Biochem Biophys Res Commun 1998; 252: 697-702. 55. Geoffroy V, Kneissel M, Fournier B, Boyde A, Matthias P. High bone resorption in adult aging transgenic mice overexpressing Resorptioner cbfa1/runx2 in cells of the osteoblastic lineage. Mol Cell Biol 2002; 22: 6222-33. 56. Kitazawa R, Kitazawa S, Maeda S. Promoter structure of mouse RANKL/TRANCE/OPGL/ODF gene. Biochim Biophys Acta 1999; 1445: 134-41. 57. Thirunavukkarasu K, Halladay DL, Miles RR, Yang X, Galvin RJ, Chandrasekhar S et al. The osteoblast-specific transcription factor Cbfa1 contributes to the expression of osteoprotegerin, a potent inhibitor of osteoclast differentiation and function. J Biol Chem 2000; 275: 25163-72. 58. Hofbauer LC, Khosla S, Dunstan CR, Lacey DL, Boyle WJ, Riggs BL. The roles of osteoprotegerin and osteoprotegerin ligand in the paracrine regulation of bone resorption. J Bone Miner Res 2000; 15: 2-12. 59. Bucay N, Sarosi I, Dunstan CR, Morony S, Tarpley J, Capparelli C, et al. osteoprotegerin-deficient mice develop early onset osteoporosis and arterial calcification. Genes Dev 1998; 12: 1260-8. 60. DeLaurier A, Allen S, deFlandre C, Horton MA, Price JS. Cytokine expression in feline osteoclastic resorptive lesions. J Comp Pathol 2002; 127: 169-77. 61. Bekker PJ, Holloway D, Nakanishi A, Arrighi M, Leese PT, Dunstan CR. The effect of a single dose of osteoprotegerin in postmenopausal women. J Bone Miner Res 2001; 16: 348-60.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 Faglige artikler 397 ellemansigtsfrakturer udgør ofte et væsentligt Submental intubation anæstesiologisk problem da der skal sikres både M en fri luftvej og et tilgængeligt arbejdsfelt. Hvis – et alternativ til trakeostomi ved tandsættet er inddraget i frakturerne, er det nødvendigt at omfattende mellemansigtstrau- kunne vurdere okklusionen peroperativt og ofte foretage in- termaksillær fiksation. Oral intubation er derfor uhensigts- mer mæssig af hensyn til den maksillofaciale kirurgi. Hvis der er behandlingskrævende fraktur af næsepyramiden, vil en Julius H. Schopka, Peter Toft, Svend Erik Nørholt og nasoendotrakeal tube ligeledes være i vejen for kirurgen. Martin Dahl Nasoendotrakeal intubation er tillige kontraindiceret når der er mistanke om fraktur af basis cranii. I disse tilfælde udføres der traditionelt en trakeostomi hvor der skabes Submental intubation er en sikker procedure som kan kirurgisk adgang til trachea mellem 2. og 3. trachea-ring. bruges som alternativ til trakeostomi hos udvalgte Således sikres en fri luftvej og kirurgen har fri adgang til patienter, især hvor det drejer sig om omfattende mel- frakturerne. En trakeostomi er generelt en sikker procedure, lemansigtstraumer. Ved at føre den endotrakeale tube men den er tidskrævende og er forbundet med risiko for en ud igennem mundbunden sikres både fri luftvej og række komplikationer (1-5). Anlæggelse af trakeostomi kan dog i akutte situationer være livsreddende i forbindelse med tilgængeligt arbejdsfelt. Et evt. ar vil være skjult under udbredte ansigtsskader hvor det ikke er muligt at foretage mandiblen. Komplikationer i forbindelse med submental konventionel intubation. intubation er begrænsede. I 1986 beskrev Altemir et alternativ til trakeostomi, den såkaldte submentale endotrakeale intubation (6). Princip- pet i teknikken er at den endotrakeale tube føres igennem mundbunden og huden submentalt, og således undgås trakeostomi i tilfælde hvor hverken nasal eller oral intubation er ønskelig af hensyn til det kirurgiske arbejdsfelt. Altemirs metode og modifikationer af denne er veldokumenterede som et sikkert alternativ til trakeostomi ved komplekse mellemansigtstraumer (7-13), transfacial kirurgi på basis cranii (14) og i ortognatkirurgi, hvor nasal intubation har været umulig (15). På kæbekirurgisk afdeling O, Århus Sygehus, har fem patienter fået udført submental intubation som alternativ for trakeostomi. Indikationen var hos fire patienter omfattende mellemsansigtfrakturer og hos én maksilosteotomi. Det var formålet med nærværende artikel at beskrive teknikken og at referere to patienttilfælde.

Indikationer og kontraindikationer Indikationerne for submental intubation er mellemansigtskirurgi hvor: 1) nasoendotrakeal tube ikke kan lægges (fx pga. basis cranii- fraktur, udtalt nasalstenose, eller tilfælde hvor næsepyra- miden er inddraget i operationen i et omfang så en nasoendotrakeal tube vil hindre adgang til operationsfeltet), 2) en oral endotrakeal tube umuliggør kirurgi (fx hvor okklusionen skal kunne vurderes undervejs), og 3) man ikke forventer langvarigt behov for respiratorbehandling postoperativt.

398 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 Fig. 1. Submental intubation. A: Der anvendes en forstærket fleksibel endo trakeal tube med aftageligt mellemstykke. B: Incision igennem hud, en tredjedel af afstanden mellem hagen og angulus, lidt medialt for basis mandibulae. C: Patien- ten intuberet. D: Suturering. A B Knuderne bindes først når patienten er ekstuberet.

Fig. 1. Submental intubation. A: A flexible ET-tube with a detachable connector is used. B: Skin incision, one third of the distance between the chin and the mandibular angle medi- ally to the mandibular base. C: Patient intubated. D: Suturing. The knots are not tied until after the patient has been extubated. C D

Kontraindikationer for submental intubation er: lis. Dissektionssaksen presses op mod mundbundslimhinden 1) omfattende skader på mundbunden, så operatøren kan se hvor den intraorale insicion skal lægges. 2) udsigt til en langvarig respiratorbehandling postopera- Den skal være 2 cm lang og lægges parallelt med indersiden tivt, og af mandiblen, lateralt for plica sublingualis. Tuben kan nu fø- 3) multitraumatiserede patienter. res igemmen insicionen. Først ventileres patienten med 100% ilt i tre min. Tuben kobles fra respiratoren, og mellemstykket Procedure på den distale ende fjernes. Man fører nu en pean igennem Patienten intuberes oralt på sædvanlig vis. Det er vigtigt at insicionen ind til mundhulen. Vha. peanen føres først cuffen bruge en fleksibel, forstærket endotrakeal tube med aftage- på tuben igennem mundbunden og ud submentalt, og heref- ligt mellemstykke. Vi bruger en Fasttrach-LMA tube (The ter føres den distale ende af tuben ud. Det er yderst vigtigt at Laryngeal Mask Company, Henley on Thames, Oxon, UK) holde tuben fikseret mens den føres igennem mundbunden (Fig. 1A). Der foretages pakning af svælget med gazepakning. så den ikke bliver displaceret ud af trachea eller ned i højre Herefter vaskes huden submentalt med chlorhexidin 1,0%, eller venstre hovedbronkie. Mellemstykket monteres igen hvorefter der lægges lokalt analgeticum med vasokonstriktor og tuben kobles til respiratoren (Fig. 1C). Korrekt placering subkutant sv.t. den planlagte incision. Incisionen skal være sikres ved kapnografi og stetoskopi af begge lunger. Tuben 1 2 cm og lægges medialt for basis mandibulae, ca. /3 af af- kan evt. fæstnes ved suturering til huden med 1-0 silke eller standen mellem symfysen og angulus. Der dissekeres stumpt nylon. Efter operationens afslutning og inden patienten væk- igennem platysma, lateralt for den anteriore del af m. diga- kes, lægges tre eller fire nylonsuturer i den submentale incis- stricus igennem m. mylohyoideus for at komme op til mund- ion, og nålene afklippes (Fig. 1D). Knuderne bindes først når bundsslimhinden lateralt for m. geniohyoideus (Fig. 1B). Det patienten er ekstuberet. Svælgpakningen fjernes, og når man er vigtigt at holde tæt kontakt til indersiden af mandiblen for har sikret sig at patienten har sufficient egenrespiration kan ikke at dissekere ind til gl. sublingualis eller skade n. lingua- tuben fjernes. Det er ikke nødvendigt at suturere intraoralt.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 Faglige artikler 399 Submental intubation

Patienttilfælde nr. 1 Imidlertid findes der mange artikler og kasuistikker om En 17-årig dreng blev indbragt til traumemodtagelsen, År- submental intubation og variationer af denne (6-15) samt hus Sygehus, efter soloulykke i bil, hvor han som passager omfattende litteratur om trakeostomi (1-5), både perkutan uden sele blev slynget ud af bilen. Efter skanning kunne dilatations-trakeostomi og kirurgisk trakeostomi (Tabel 1). man afkræfte andre skader end sv.t. ansigtsskelettet, hvor Meyer et al. (8) udførte 25 submentale intubationer på pa- patienten havde pådraget sig en bilateral zygoma-fraktur, tienter med kraniofaciale skader. Der var ingen peroperative en maksilfraktur i Le Fort I- niveau, en naso-orbito-etmoid komplikationer og kun tre komplikationer postoperativt; ét fraktur, en septum nasi-fraktur, bilateral orbita-gulvfraktur hypertrofisk ar og to patienter der dannede absces i mund- og en højtliggende collum mandibulae-fraktur i den ene bunden sv.t. den submentale incision (8%). Disse to patienter side. Patienten blev umiddelbart efter skanningen opereret blev ekstuberede på hhv. syvende og ottende postoperative for ansigtsbruddene. Pga. den naso-orbito-etmoide fraktur dag. Der var ingen skader på nerver eller spytkirtler. og septum nasi-frakturen kunne der ikke foretages naso-en- Scafati et al. (9) undersøgte retrospektivt 107 submentale dotrakeal intubation. Da der ikke var tale om omfattende intubationer. I 10% af tilfældene dannedes en mindre infek- skader på mundbunden, valgte vi at udføre en submental tion sv.t. den submentale adgang, 7% fik en spytkirtelfistel, intubation, som beskrevet ovenfor, frem for en trakeostomi. men der var ingen skader på nerver eller spytkirtler. Alle Operationen var uproblematisk, og alle ansigtsbruddene, patienter accepterede arret. inkl. næsefrakturerne kunne behandles i samme seance. Der Både Caron et al. (12) og Biglioli et al. (14) fandt overfladisk var ingen postoperative komplikationer i forbindelse med infektion som den eneste komplikation hos én patient af den submentale intubation, og der er et næppe synligt ar hhv. 25 og 24 patienter. Amin et al. (13) rapporterede om to under hagen. mindre displaceringer af tuben i en serie af 12 patienter og én venøs blødning postoperativt. Patienttilfælde nr. 2 En 21-årig mand med otopalatodigitalt syndrom, type 1, blev Konklusion henvist til Kæbekirurgisk afdeling, Århus Sygehus, mhp. Le Submental intubation er et sikkert alternativ til trakeostomi Fort I-osteotomi og genioplastik. Han var tidligere operetet hos patienter med behov for mellemansigtskirurgi, hvor for ganespalte og havde fået udført en svælglapsplastik som hverken nasal eller oral intubation er ønskelig. Den burde umuliggjorde nasal intubation. Pga. dette valgte man at føre være første valg i disse situationer, idet de rapporterede den endotrakeale tube submandibulært, hvilket blev udført komplikationer er begrænsede. Anvendelsen af submental komplikationsfrit inden operationen. Ved operationens af- intubation forudsætter tæt dialog og samarbejde mellem slutning blev tuben igen ført oralt og huden sutureret med anæstesiolog og opererende kirurg. nylon. Der var ingen per- eller postoperative komplikationer. English summary Diskussion Submental intubation as an alternative to tracheostomy in patients Der foreligger ikke kontrollerede, randomiserede studier, with midfacial trauma der sammenligner submental intubation med trakeostomi. Submental intubation is a safe procedure which can be used

Tabel 1. Rapporterede komplikationer i forbindelse med submental intubation.

Forfatter Scafati et al. (9) Biglioli et al. (14) Caron et al. (12) Meyer et al. (8) Amin et al. (13)

Antal patienter 107 24 25 25 12 Overfladisk infektion 10% 4% 4% 0% 0% Mundbundsabsces 0% 0% 0% 8% 0% Partiel ekstubering/displacering 6% 0% 0% 0% 16% Mucocele 7% 0% 0% 0% 0% Hypertrofisk ar 0% 0% 0% 4% 0% Blødning 0% 0% 0% 0% 8%

400 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 instead of tracheostomy in selected cases, especially on pa- 16. Stranc MF, Skoracki R. A complication of submandibular intu- tients with extensive midfacial trauma. By passing the en- bation in a panfacial fracture patient. J Craniomaxillofac Surg dotrachial tube through the floor of the mouth, the free air- 2001; 29: 174-6. way is secured and the operating field is kept clear. Any scar Forfattere formation will be consealed under the mandible. Complica- Julius H. Schopka, tandlæge, Svend Erik Nørholt, overtandlæge, ph.d. tions during or after submental intubation are rare. It is our og Martin Dahl, overtandlæge belief that submental intubation should be chosen instead of Kæbekirurgisk afdeling, Århus Sygehus tracheostomy whenever possible. Peter Toft, overlæge Anæstesiologisk afdeling, Århus Sygehus Litteratur 1. Durbin CG Jr. Early complications of tracheostomy. Resp Care 2005; 50: 511-5. Kæbefraktur 2. Epstein SK. Late complications of tracheostomy. Resp Care Kæbekirurgi 2005; 50: 542-9. 3. Dulguerov P. Gysin C, Perneger TV, Chervrolet JC. Percutaneous or surgical tracheostomy: A meta-analysis. Crit Care Med 1999; 27: 1617-25. 4. Kearney PA, Griffen MM, Ochoa JB, Boulanger BR, Tseui BJ, Mentzer Jr RM. A single-center 8-year experience with percu- tanous dilational tracheostomy. Ann Surg 2000; 231: 701-9. 5. Halfpenny W, McGurk M. Analysis of tracheostomy-related morbitidy after operations for head and neck cancer. Br J Oral Maxillofac Surg 2000; 38: 509-12. 6. Altemir FH. The submental route for endotracheal intubation. A new technique. J Maxillofacial Surg 1986; 14: 64-5. 7. Davis C. Submental intubation in complex craniomaxillofacial trauma. ANZ J Surg 2004; 74: 379-81. 8. Meyer�� C, Valfrey J, Kjartansdottir T, Wilk A, Barriè�re�� P. Indications for and technical refinements of submental intubation in oral and maxillofacial surgery. J Craniomaxillofac Surg 2003; 31: 383-8. 9. Scafati CT, Maio G, Aliberti F, Scafati ST, Grimaldi PL. Submento- submandibular intubation: Is the subperiosteal passage essential? Experience in 107 consecutive cases. Br J Oral Maxillofac Surg 2005 (in press) 10. Mahmood S, Lello GE. Oral endotracheal intubation: Median submental (retrogenial) approach. J Oral Maxillofac Surg 2002; 60: 473-4. 11. Kim KF, Doriot R, Morse MA, Al-Attar A, Defresne CR. Alternative to tracheostomy: Submental intubation in craniomaxillofacial trauma. J Craniofac Surg 2005; 16: 498-500. 12. Caron G, Paquin R, Lessard MR, Trépanier CA, Landry PE. Submental endotracheal intubation: An alternative to tracheo stomy in patients with midface and panfacial fractures. J Trauma 2000; 48: 235-40. 13. Amin M, Dill-Russell P, Manisali M, Sinton I. Facial fractures and submental tracheal intubation. Anaesthesia 2002; 57: 1195- 9. 14. Bioglioli F, Mortini P, Goisis M, Bardazzi A, Boari N. Submental orotracheal intubation: An alternative to tracheostomy in transfacial cranial base surgery. Skull Base 2003; 13: 189-95. 15. Mak PHK, Ooi RGB. Submental intubation in a patient with beta-thalassemia major undergoing elective maxillary and mandibular osteotomies. Br J Anaesth 2002; 88: 288-91.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 Faglige artikler 401 lasionomercement blev udviklet i England sidst i Kan afbindingstiden 1960’erne (1) og har undergået en omfattende vide- G reudvikling siden de første versioner kom på mar- for konventionelle kedet midt i 1970’erne. Den grundlæggende syre-base-af- bindingsreaktion er dog stadig den samme. Glasionomerce- glasionomercementer ment dannes ved reaktion mellem et syreopløseligt glas og en vandig opløsning af en polycarboxylsyre. Ved blanding forkortes ved af de to komponenter, i form af et pulver og en væske, angriber syren glaspartiklerne. Ved nedbrydning af glaspartik- belysning? lerne frigives metalioner der keleres af carboxylsyregrupper og medvirker til krydsbinding af polycarboxylsyrekæderne. Anne Peutzfeldt, Nikoline Graversen og Erik Den afbundne glasionomercement består af ureagerede Asmussen glaspartikler omgivet af en silicagel og indlejret i en matriks af polysalte (2). Afbinding og udfældning af polysalt fortsætter i op mod Konventionel glasionomercement har en initial afbin- 24 timer, men glasionomercementen undergår mindre struk- dingstid som skal afventes inden restaureringen kan turændringer i op til et år under stadig forøgelse af cemen- færdiggøres. Under den initiale afbinding skal cement- tens styrke (3-5). overfladen beskyttes mod udtørring og vandkontakt. Det er en konsekvens af det anvendte kemiske princip at Det er blevet foreslået at forkorte afbindingstiden ved der er en initial afbindingstid på 2-4 min. inden en konventionel glasionomercement har opnået tilstrækkelig styrke til at tilføre cementen varme ved belysning med en lyspo- at man kan foretage pudsning og/eller lade patienten tygge lymerisationslampe. Der er i øvrigt markedsført en sammen. Konventionel glasionomercement er under denne særlig glasionomercement (Fuji VII) med dette for øje. initiale afbinding følsom over for såvel vandkontakt som ud- Det var hensigten med denne undersøgelse at bestem- tørring. me effekten af varmetilførsel på afbindingstiden af fem For at spare tid samt lette håndteringen er der markeds- konventionelle glasionomercementer. Uden belysning ført en konventionel glasionomercement (Fuji VII) hvis af- bindingsreaktion foreslås accelereret ved belysning med en varierede afbindingstiden mellem 2 min. 30 sek. og 3 lyspolymerisationslampe. Takket være cementens lyserøde min. 30 sek. Efter belysning varierede afbindingstiden chroma absorberes lysenergien, og varmen skulle if. produ- mellem 2 min. 10 sek. og 2 min. 30 sek. Belysning med- centen forkorte afbindingstiden fra ca. 4 min. til 20-40 sek. førte forkortelse af afbindingstiden for fire af de fem Formålet med nærværende arbejde var at undersøge ef- cementer. Effekten steg med belysningens varighed og fekten af varmetilførsel fra lyspolymerisationslamper på med den anvendte lampes intensitet og dermed varme- afbindingstiden af en række konventionelle glasionomercementer. udvikling.

Materiale og metode I undersøgelsen blev der brugt fem fabrikater af konventionelle glasionomercementer, alle på kapselform: ChemFlex farve A3 (Dentsply DeTrey), Fuji II farve 22 (GC Corpora- tion), Fuji IX GP FAST farve A3 (GC Corporation), Fuji VII farve pink (GC Corporation) og Ketac Fil Plus farve A3 (3M ESPE). Der blev benyttet to polymerisationslamper af LED-typen: Freelight (3M ESPE) og Freelight2 (3M ESPE). Sidstnævnte er kendetegnet ved at udsende lys af væsentlig større intensitet og derved at udvikle mere varme end førstnævnte (6). For hver af de fem glasionomercementer blev fremstillet fem serier a tre prøvelegemer til bestemmelse af afbindings-

402 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 tiden: én serie som ikke blev belyst og fire serier som hver For Fuji VII og Fuji II aftog afbindingstiden generelt med blev belyst med en af de to polymerisationslamper i hhv. stigende intensitet af polymerisationslampen og med stigen- 20 og 40 sek. Hver glasionomercement blev ved stuetem- de belysningstid. peratur blandet efter producentens anvisning og fyldt i en For Ketac Fil Plus og Fuji IX opnåedes kun en signifikant messingform (diameter 10 mm og højde 1 mm). Prøvele- forkortelse af afbindingstiden efter belysning med den mest gemet blev straks anbragt ved 37 °C hvorefter en eventuel intense polymerisationslampe og den længste belysningstid belysning fandt sted. For at undgå udtørring af cementen (Freelight2 i 40 sek.), og for ChemFlex opnåedes slet ingen blev der under forsøget pakket en fugtig serviet rundt om signifikant forkortelse af afbindingstiden. prøvelegemet. Afbindingstiden blev bestemt vha. et Gillmore-apparat Diskussion med en Gillmorenål II (diameter 1,1 mm og vægt 453,6 g). Når de konventionelle glasionomercementer fik lov at afbin- Nålen blev forsigtigt ført i kontakt med prøvelegemets pla- de normalt, dvs. uden at blive belyst med en polymerisati- nerede overflade og blev derefter sluppet. Nålen dannede til onslampe, varierede afbindingstiden ét min. mellem de fem at begynde med en tydelig impression i cementoverfladen. cementfabrikater. Fuji IX GP FAST levede op til sit navn, Efterhånden som cementen afbandt, dannede nålespidsen idet det var den cement der havde kortest afbindingstid i impressioner af mindre og mindre dybde, og til sidst var im- den ikke-belyste situation. Den cement (Fuji VII) hvis afbin- pressionen »næppe synlig«. Nålen blev ført i kontakt med ce- dingstid er foreslået forkortet ved varmetilførsel fra en po- mentoverfladen hvert 10. sek., og afbindingstiden blev fastsat lymerisationslampe, havde til gengæld længst afbindingstid. til det tidspunkt, målt fra blandingens start, hvor nålen ikke I den udstrækning at øvrige egenskaber tillader det, giver længere medførte en synlig impression i cementoverfladen. valg af fabrikat således mulighed for at forkorte afbindings- Resultaterne blev analyseret statistisk vha. Kruskal-Wallis tiden og dermed ventetiden for tandlæge og patient. variansanalyse med p = 0,05 som signifikansniveau. Effekten af belysning med en polymerisationslampe varierede mellem de fem cementfabrikater. Afbindingstiden for Resultater ChemFlex blev ikke påvirket af belysning hvilket er over- Resultaterne er vist i Tabel 1 i form af medianværdier Mid- raskende idet kemiske reaktionshastigheder generelt stiger delvariationstiden var 10 sek. ved varmetilførsel. For de øvrige cementer opnåedes under Når glasionomercementerne afbandt traditionelt, dvs. alle eller visse belysningsforhold en forkortelse af afbin- uden at blive belyst med en polymerisationslampe, vari- dingstiden. Den reducerende effekt steg med varmetilførs- erede afbindingstiden mellem 2 min. 30 sek. og 3 min. 30 len, idet Freelight2 havde større effekt end Freelight, og 40 sek., idet Fuji IX Fast havde kortest afbindingstid og Fuji VII sek. havde større effekt end 20 sek. længst afbindingstid. Afbindingstiden blev forkortet for fire Den cement (Fuji VII) hvis afbindingstid er foreslået for- af de fem glasionomercementer som følge af belysning: kortet ved varmetilførsel, udviste relativt betragtet den stør-

Tabel 1. Afbindingstiden for de fem fabrikater af konventionel glasionomercement afhængig af belysningsforhold. Afbindingstiden (min.-sek.) er angivet i form af medianværdien. Middelvariantionsbredden var 10 sek.

Afbinding versus lys

Freelight Freelight2

Materiale Ingen belysning 20 sek. 40 sek. 20 sek. 40 sek.

Fuji VII 3-30 3-00 3-10 2-50 2-10 Fuji II 3-10 2-50 2-40 2-50 2-20 Fuji IX GP FAST 2-30 2-40 2-30 2-20 2-10 ChemFlex 2-40 2-40 2-30 2-30 2-30 Ketac Fil Plus 2-50 2-40 2-50 2-50 2-30

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 Faglige artikler 403 Afbindingstid for glasionomercementer

Without light exposure, the setting time varied between 2 Faktaboks min. 30 sec. and 3 min. 30 sec. Following light exposure, the • Belysning af konventionelle glasionomercementer kan setting time varied between 2 min. 10 sec. and 2 min. 30 sec. forkorte afbindingstiden. Light exposure reduced the setting time of four out of five • Belysningens effekt stiger med polymerisationslampens cements. The effect of light exposure increased with expo- intensitet og med belysningstiden og dermed med var- sure time and with power density of the curing unit and metilførslen. thus with the applied heat.

Litteratur 1. Kent BE, Wilson AD. The properties of a glass ionomer cement. ste reduktion i afbindingstid. Målt i min. og sek. havde Fuji Br Dent J 1973; 135: 322-6. 2. Crisp S, Wilson AD. Reactions in glass ionomer cements: I. VII dog ikke en kortere afbindingstid end visse af de andre Decomposition of the powder. J Dent Res 1974; 53: 1408-13. cementer. Dette resultat er i modstrid med producentens 3. Pearson GJ, Atkinson AS. Long-term flexural strength of glass oplysninger, idet denne hævder at afbindingstiden reduce- ionomer cements. Biomaterials 1991; 12: 658-60. res fra ca. 4 min. til 20 eller 40 sek. ved belysning. Én mulig 4. Williams JA, Billington RW. Changes in compressive strength of årsag til diskrepansen mellem vort resultat og producentens glass ionomer restorative materials with respect to time periods oplysning kan være den anvendte metode. Det vides således of 24 hours to 4 months. J Oral Rehabil 1991; 18: 163-8. ikke hvordan producenten har målt afbindingstiden. Produ- 5. Mitra SB, Kedrowski BBL. Long-term mechanical properties of glass ionomers. Dent Mater 1994; 10: 78-82. centen anbefaler at belysningen foretages med en halogen- 6. Asmussen E, Pedersen J, Peutzfeldt A. LED-polymerisa lampe eller en plasmalampe. Når producenten ikke synes tionslamper: intensitet, strålevarme og polymerisationsdybde. at anbefale LED-lamper, beror det formentlig på at visse af Tandlægebladet 2005; 109: 634-8. de første LED-lamper der kom på markedet, afgav meget lidt lys og dermed meget lidt varme. De to LED-lamper der Forfattere blev anvendt i nærværende undersøgelse, har vist sig ikke Anne Peutzfeldt, lektor, dr.odont., ph.d., Nikoline Graversen, stud.odont. at afgive mindre varme end halogenlamper af tilsvarende lys og Erik Asmussen, professor, dr.odont., cand.scient. intensitet (6). Afdeling for Dentalmaterialer, Odontologisk Institut, Det Sund- Det kan konkluderes at varmetilførsel via belysning med hedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet en polymerisationslampe kan reducere afbindingstiden for visse konventionelle glasionomercementer. Den opnåede af- Dentalmaterialer bindingstid er imidlertid ikke nødvendigvis meget kortere Glasionomer end den der opnås uden belysning med et andet fabrikat af konventionel glasionomercement.

GC Corporation, 3M ESPE samt Dentsply DeTrey takkes for at have doneret materialerne til undersøgelsen.

English summary Can the setting time of conventional glass ionomer cements be re duced by light exposure? Conventional glass ionomer cements are characterized by an initial setting time during which the cement is suscepti- ble to water uptake and to dehydration. Application of heat from a light-curing unit has been suggested as a means to obtain command set of these cements, and a glass ionomer cement has been developed and marketed specifically for utilizing this principle. It was the aim of this study to determine the effect of application of heat via exposure to light from a curing unit on the setting time of five conventional glass ionomer cements.

404 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 Prøv en nobelpris- belønnet investeringsmetode. Tænk nyt

Få mulighed for et højere afkast

Nu kan du som privat investor få mulighed for et højere så effektiv, at den er belønnet med nobelprisen. Vi rådgiver afkast, uden at du forøger din risiko. I Nykredit Privat alle, der har en investérbar formue på mindst 500.000 kro- Portefølje bruger vi en avanceret investeringsmetode, som ner – det svarer til friværdien i en gennemsnitlig dansk ejer- hidtil har været forbeholdt de institutionelle investorer. bolig. Metoden sikrer dig den optimale kombination af aktier og Ring og aftal et møde på 70 10 29 67 eller læs mere obligationer i forhold til din risikoproﬁ l, og den har vist sig på privatportefoelje.dk.

413‑•‑PANTONE 427 CV 413‑•‑CYAN‑413‑•‑MAGENTA‑413‑•‑GUL‑413‑•‑SORT KOMMENTAR

Om et speciale i pædodonti i Danmark

Spørgsmålet om indførelse af flere odontologiske specialer i Danmark end de bestående to har fået ny aktualitet og er igen sat på dagsordenen

Sven Poulsen, Dorte Haubek, Eigil Kirkegaard, Erik Friis-Hasché, Nuno Vibe Hermann, Sven Kreiborg, Lis Almer Nielsen, Jette Daugaard-Jensen og Anna-Lena Hallonsten

Danmark findes der for øjeblikket kun officielt- aner At børn har deres eget fagområde inden for odontologien I kendte specialer i ortodonti og hospitalsodontologi (1). skyldes at børn adskiller sig fra voksne og ældre på en lang I de seneste år er spørgsmålet om specialer inden for andre række områder (7): odontologiske fagområder imidlertid blevet rejst fra forskel- • Børn er ikke selvstændige personer, men afhængige af delig side. Således har Dansk Tandlægeforening, Tandlægernes res forældre, såvel juridisk, som fysisk og psykisk. Nye Landsforening og de to odontologiske institutter i 2003 • Børn er under stadig psykisk og somatisk udvikling. rettet henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om • Børn er sjældent bevidste om deres behov på samme nedsættelse af en arbejdsgruppe der skulle »fremkomme med måde som voksne og kan i givet fald ikke udtrykke deres overvejelser om nye kliniske specialer« inden for odontologien behov på samme direkte måde som voksne. (2). At spørgsmålet også har aktualitet internationalt frem- går af den resolution om specialisering inden for odontologi Der er derfor i sundhedsvæsenet en tiltagende forståelse for som blev vedtaget på FDI’s generalforsamling i Wien i ok- at man bør sikre tilstrækkelig børnekompetence hos de pro- tober 2002 (3). I Danmark har der fra fagpolitisk hold været fessionelle der skal møde barnet. I en svensk rapport define- udtrykt ønske om etablering af et speciale i pædodonti i en res således begrebet børnekompetence¹ som havende såvel leder i Tandlægernes Nye Tidsskrift (4). faglige dimensioner som kommunikative dimensioner (se En dansk debat om odontologiske specialer er derfor efter Faktaboks) (9). vor opfattelse højst nødvendig, og det er vort formål med Inden for det odontologiske område kræver barnets bio- dette indlæg at præsentere en række synspunkter på spe- logiske, psykologiske og sociale særegenhed også specielle cialistuddannelse i pædodonti. Grundlaget er de krav der kompetencer. Blandt de særlige biologiske forhold kan næv- i FN’s børnekonvention stilles til nationerne mhp. at sikre nes: børn den højeste kvalitet i behandling og pleje (5). En række • Omfattende cariesbehandlingsbehov i tidlig alder af de synspunkter vi vil fremlægge i det følgende, har imid- • Tanddannelsesforstyrrelser lertid relevans for andre odontologiske fagområder hvor der • Komplicerede traumatiske skader efter vor mening også er brug for kompetence på specialist- • Slimhindelidelser og kirurgiske lidelser med særlige ma- niveau. nifestationer i børneårene • Okklusionsudvikling Definition af pædodonti • Juvenile parodontopatier Pædodonti defineres af det Europæiske Pædodonti-aka- • Orale og dentale manifestationer af generelle lidelser demi (EAPD) som »… the practice, and teaching of and research • Kronisk sygdom og funktionshæmning in comprehensive preventative and therapeutic oral health care of • Barnets oplevelse af smerte og målingen heraf. children from birth through adolescence« (6). Dette odontologiske fagområde er altså først og fremmest defineret ved Nogle af de ovenfor nævnte tilstande, fx høj cariesforekomst den aldersgruppe det beskæftiger sig med, nemlig børn og unge. Det bør tilføjes at ud over forebyggelse og behandling har pædodontien en vigtig rolle inden for diagnostik ¹ Vi har efter konsultation med Dansk Sprognævn besluttet at og udredning af orale sygdomme og anomalier hos børn anvende ordet børnekompetence som betegnelse for de kompetencer og unge. de professionelle skal besidde for at lykkes i mødet med barnet (8).

406 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 KOMMENTAR

og mineraliseringsforstyrrelser, er ofte forbundet med stor En kvalitativ beskrivelse af behovet for et speciale i følsomhed og tidligere eller nuværende tandpine. Børnenes pædodonti smertesystem er derfor ofte sensibiliseret med et deraf føl- I Danmark varetages den pædodontiske service for langt de gende behov for effektiv smertekontrol. fleste børn og unge af børnetandlæger ansat i kommunal Blandt de psykologiske særtræk for børn kan nævnes: tandpleje. Den kommunale tandpleje har som udgangspunkt • Den normale psykologiske udvikling ”Betænkning om offentlig forebyggende børnetandpleje” fra • Barnets særlige behov for skånsom tandbehandling 1966 (12), der blev udmøntet i lov om kommunal tandpleje • Faktorer af betydning for udvikling af angst for tandbe- i 1972. I denne beskrives den meget store cariesforekomst handling blandt børn og unge på det tidspunkt betænkningen blev • Psykologiske diagnoser med betydning for barnets accept skrevet. Sundhedsstyrelsens indberetningssystem dokumen- af tandbehandling. terer imidlertid et betydeligt fald i cariesforekomsten (13). En analyse af cariesforekomsten hos danske børn i perioden I en pædodontisk specialistuddannelse bør der lægges stor 1988-2001 viser fx at DMFS for 15-årige er faldet konstant vægt på tilegnelse af viden om positiv holdning til og høj fra det ene år til det næste. Derimod er der i samme periode kompetence til at gennemføre smertefri tandbehandling af ikke observeret et tilsvarende fald i DMFS for femårige. Mht. børn og unge. Det er i den forbindelse værd at notere sig caries synes der derfor at være behov for en særlig forebyg- at det for nylig er vist at ca. 25% af danske tandlæger der gende indsats rettet med småbørn og småbørnsforældre. Da behandler børnepatienter, mener at 3-5-årige børn kun med problemet er særlig stort hos visse grupper af etniske mino- nogen eller stor usikkerhed kan rapportere smerte ved tand- riteter, vil det formentligt være hensigtsmæssigt at målrette behandling, samt at det er en udbredt opfattelse at operativ indsatsen mod disse (14). Den forskel der er observeret over cariesbehandling kan udføres smertefrit alene med brug af tid i cariesudviklingen imellem det primære og det perma-

N²O/O²-sedering (10). I samme undersøgelse vistes det at nente tandsæt, er også interessant fordi diagnostik og ope- anlæggelse af mandibularanalgesi var en udtalt stressor for rativ behandling af caries i det primære tandsæt i småbørns- mange tandlæger. årene præsenterer særlige problemer (15). En mindre del af Socialt er barnet i forhold til voksne bl.a. karakteriseret de småbørn der har behov for operativ cariesbehandling, ved i legal forstand ikke at være myndig, og derfor at være herunder ekstraktioner, bør derfor behandles af tandlæger i den voksnes varetægt. Det betyder at barnet på en række med særlig kompetence inden for psykologisk tilvænnings- områder ikke selv har indflydelse eller beslutter. Det drejer behandling af småbørn, sedering og generel anæstesi. sig om På det tidspunkt hvor ”Betænkning om offentlig forebyg- • Kostvaner gende børnetandpleje” blev skrevet, var caries og cariesføl- • Mundhygiejnevaner ger det altoverskyggende odontologiske sundhedsproblem. • Brug af tandpleje. Opgaven blev løst af tandlæger med en almen tandlægeud- dannelse, ofte suppleret med en lang række efteruddannel- Dette betyder også at en vigtig del af den nødvendige bør- seskurser der var specifikt rettet mod de problemer man nekompetence hos de professionelle er evnen til at agere i mødte i daglig praksis. Der blev fra begyndelsen lagt vægt feltet mellem barn og forældre – ofte som advokat for bar- på forebyggelsen, og den dæmpning i den voldsomme ca- net og dets interesser. riesforekomst man kunne observere i de efterfølgende år, Et vigtigt forhold er at effekten af de påvirkninger indi- gjorde at indsatsen blev betegnet som en succes (16). videt udsættes for såvel biologisk, psykologisk som socialt I de senere år har andre tandsygdomme og orale ano- i børne- og ungdomsårene, får konsekvenser op i voksen malier imidlertid tiltrukket sig stigende interesse. Et illu- årene. Eksemplerne er mangfoldige: operativ behandling af strativt eksempel er mineraliseringsforstyrrelser, der såvel en carieslæsion der kunne have været behandlet non-ope- diagnostisk som behandlingsmæssigt er en vanskelig klinisk rativt, medfører et behov for revisioner resten af patientens udfordring (17). Disse tilstande manifesterer sig allerede i liv; en traumatiseret incisiv der ikke behandles optimalt i børneårene og påfører ofte børnene betydelige gener i form børneårene, kan medføre kompliceret og meget udgiftskræ- af smerte og utilfredsstillende æstetik. Eksempelvis er det vende behandlingsbehov senere i livet; et barn der oplever således vist at hypomineraliserede permanente molarer smerte under tandbehandling, har en øget risiko for at ud- øger risikoen for at udvikle angst for tandbehandling pga. vikle tandlægeskræk og senere uregelmæssig tandplejead- hyppig, ofte smertefuld tandbehandling (18). At behandle færd (11). disse børn og unge kræver for det første en kommunikativ

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 faglig orientering 407 KOMMENTAR

kompetence der er tilstrækkelig til at medvirke til at afklare behandling, børn med kroniske sygdomme, børn med gene- og dermed bedre forstå patientens behandlingsbehov, samt relle medicinske tilstande, der manifesterer sig i mundhulen information til patienter og deres forældre om de langsigte- (Fig. 1) og børn med sjældne – ofte genetiske – sygdomme de behandlingsperspektiver. Derudover kræves indsigt i de der manifesterer sig i tænder, kæber eller mundhule. tekniske muligheder der findes for at imødekomme behand- Denne beskrivelse af pædodontiske arbejdsområder sva- lingsbehovet i børne- og ungdomsårene, indtil den såkaldt rer ganske nøje til de arbejdsopgaver der i Norge og Sverige endelige erstatning kan fremstilles (19). Derudover er høj varetages af specialtandlæger i pædodonti (20-25). Målgrup- kompetence inden for smertekontrol og sedering afgørende, pen for specialtandlæger i pædodonti er altså patienter der kompetencer, der først i de seneste år for alvor har tiltrukket præsenterer relativt sjældent forekommende odontologiske sig opmærksomhed inden for dansk pædodonti. tilstande, og hvis behandling kræver særlig kompetence. Flere af de klassiske mineraliseringsforstyrrelser som Endelig vil en del af de psykisk og fysisk funktionshæm- amelogenesis imperfecta og dentinogenesis imperfecta er mede børn og unge som i Danmark behandles i specialtand- forholdsvis sjældne. Den enkelte tandlæge vil derfor kun plejen (tidligere: amtstandpleje), have behov for pædodon- sjældent, eller aldrig, møde patienter med disse lidelser i tisk specialistkompetence. klinikken. En effektiv kompetenceopbygning inden for behandling af disse patienter kræver derfor at behandlingen af Specialistens indplacering i det danske dem centraliseres og varetages af nogle få højt uddannede tandplejesystem specialister. Den ændring af lov om tandpleje som medførte etablering Andre eksempler på tilstande hos børn og unge hvor der af specialtandpleje, regionstandpleje og de to odontologiske er behov for specialistkompetence, er komplicerede trau- landsdels- og videnscentre, har medvirket til at afdække et mer, børn med store vanskeligheder med at acceptere tand- behandlingsbehov hos børn og unge som ikke klart kom til

Fig. 1. Syttenårig pige der blev behandlet for leukæmi med knoglemarvstrans- plantation, herunder helkropsbestråling i fire- årsalderen. A: Panorama- radiogram. Bemærk de korte, V-formede rødder og misdannelsen af 45 (mikrodonti). B og C: Klini- ske billeder af den samme patient. Bemærk de udtalte mineraliseringsforstyrrelser A på flere af de permanente tænder, mikrodonti af 45 og den høje cariesforekomst (velvilligt udlånt af centerleder, specialtandlæ- ge Hans Gjørup, Vestdansk Odontologisk Landsdels- og Videnscenter).

B C

408 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 KOMMENTAR

udtryk inden lovens ændring. Det viser sig da også at langt den største del af det klientel der henvises til de to odon- Faktaboks tologiske landsdels- og videnscentre, er børn og unge (26). Definition af begrebet børnekompetence modificeret efter Dette klientel har et ganske tydeligt behov for pædodontisk den svenske socialstyrelse (9). Børnekompetence inden specialkompetence. Af Sundhedsstyrelsens udkast til ret- for sundhedsvæsenet (og hermed tandplejen) omfatter: ningslinjer for kommunal og regional tandpleje fremgår det • Den nødvendige specifikke faglige kompetence (i at der i regionstandplejen og på de odontologiske landsdels- dette tilfælde odontologiske kompetencer i relation til og videnscentre skal findes et team med højt kvalificerede børn og unge), således som de erhverves ved præ- og repræsentanter fra ortodonti, kirurgi, pædodonti og prote- postgraduat uddannelse. tik (27). Af disse fagområder har kun ortodonti og kirurgi en • Indsigt opnået gennem erfaring i arbejdet med børn og specialistuddannelse. Oprettelse af et speciale i pædodonti unge inden for sundhedsvæsenet. ville gøre det muligt at opfylde denne målsætning og på • Evne til at kommunikere med børn og unge, deres denne måde sikre formaliseret børnekompetence i teamene. forældre og eventuelle værge. Specialtandlæger inden for pædodonti vil også med fordel indgå i teamet i regionstandplejen, bl.a. i forbindelse med initial (temporær) behandling af børn med mineraliseringsforstyrrelser i form af fremstilling af temporære kroner i plast, tilpasning af præformerede stålkroner, fremstilling af guldkapper (19), kosmetisk udbedring af særligt skæmmen- På de svenske pædodontiklinikker hvor man mente beman- de misfarvninger ved blegning eller fremstilling af facader. dingen var tilstrækkelig til at imødekomme behovet, havde Ønsker man at danne sig et indtryk af hvilke opgaver spe- man én specialist per 20.000 børn (28). Anvendes disse tal cialtandlæger i pædodonti varetager, er det nyttigt at stu- på den danske population af børn og unge fra 0 til 17 år, dere de rapporter der over en 20-årig periode er publiceret som 1. januar 2005 var ca. 1,2 mio. (29), finder man at beho- fra Sverige (20-22,24,25) da det svenske tandplejesystem på vet for specialister i pædodonti ligger på ca. 60. mange punkter er sammenligneligt med det danske. Her vi- En hurtig etablering af en specialistuddannelse i pædo- ser det sig at ca. 1/3 af de henviste patienter var mellem tre donti der kunne give et sådant antal specialister, er natur- og seks år og ca. 1/3 mellem 7 og 12 år. Knap halvdelen af ligvis urealistisk. Derfor må man satse på opbygning af spe- patienterne var henvist pga. stort cariesbehandlingsbehov cialistbehandling centralt, dvs. på de odontologiske institut- kombineret med behandlingsvanskeligheder, medicinske ter, i regionstandplejen og på landsdels- og videnscentrene. problemer (medically compromised) eller høj cariesforekomst. Derudover resulterer den strukturreform som nu er vedta- Det er interessant at andelen af patienter med medicinske get i Danmark, og som skal træde i kraft 1. januar 2007, i problemer er øget fra 6% i 1983 til 22% i 2003, hvilket af- kommuner af en størrelse der vil kunne danne grundlag for spejlede sig i et stigende antal henvisninger fra læger og ho- ansættelse af specialister i pædodonti. spitaler. Andelen af patienter der henvises pga. udviklings- forstyrrelser eller eruptionsforstyrrelser, udgør knap 15%. Specialistuddannelsen i pædodonti Behovet for generel anæstesi og sedering var udtalt. På Island og i Finland, Norge og Sverige eksisterer der spe- Som det fremgik af EAPD’s definition af pædodonti, vil cialistuddannelse i pædodonti. Det fremgår af Tabel 1 at pæ- specialtandlæger i pædodonti også have funktioner inden dodonti er et officielt anerkendt speciale i alle disse fire lan- for undervisning, forskning og udvikling. De svenske spe- de. Island indtager i denne sammenhæng en særstilling idet cialtandlæger i pædodonti anvender således godt 1/5 af de- landet ikke har egen specialistuddannelse, men anerkender res tid til rådgivning og undervisning af kolleger samt til specialistuddannelse fra andre lande efter en nærmere be- forskning. Specialtandlæger er dermed medvirkende til at skrevet procedure sikre fagets stadige udvikling. Denne positive effekt af etab- I Finland og Norge er specialistuddannelsen placeret i uni- lering af specialer inden for odontologi ville naturligvis også versitetsregi hvor den teoretiske undervisning og den forsk- kunne opnås inden for andre odontologiske fagområder. ningsopgave de specialiststuderende skal udføre, foregår. Som anført er målgruppen for specialister i pædodonti Dele af den kliniske træning foregår decentralt i et samspil børn med sjældnere sygdomme og krævende behandlings- med offentlige klinikker, hvor der findes fuldt uddannede behov. De svenske erfaringer viser at ca. 1% af alle børn og specialister i pædodonti der kan fungere som vejledere for unge har behov for pædodontisk specialkompetence (24). de specialiststuderende. I Sverige er specialistuddannelsen

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 faglig orientering 409 KOMMENTAR

Tabel 1. Udvalgte parametre til beskrivelse af pædodontispecialistuddannelsen i Finland, Island, Norge og Sverige.

Land Specialets status Hvor foregår undervisningen? Årligt optag Finansiering

Finland Officielt godkendt Den teoretiske undervisning 1 Offentlig (32) subspeciale under specialet foregår i universitetsregi, ”klinisk odontologi” den kliniske træning foregår på klinikker i health centres eller i hospitalsregi

Island Officielt godkendt Uddannelsen foregår i udlandet Ikke fastsat Privat (30) af myndighederne med efterfølgende evaluering og akkreditering i Island

Norge Officielt godkendt Undervisningen foregår i Ikke fastsat; Delvist offentlig (33) af myndighederne universitetsregi, en del i 2005 og 2006 af den kliniske undervisning forventes et optag foregår på offentlige klinikker på to

Sverige Officielt godkendt Undervisningen foregår 8-10 Offentlig (34) af myndighederne dels i universitetsregi, dels på anerkendte postgraduate uddannelsesinstitutioner; en del af den kliniske undervisning foregår på offentlige klinikker

placeret dels i universitetsregi, dels på anerkendte postgra- • Diagnostik og behandlingsplanlægning duate uddannelsescentre med personale med formaliserede • Psykologisk tilvænningsbehandling, sedering og generel akademiske kvalifikationer. anæstesi På europæisk plan har EAPD udarbejdet retningslinjer • Forebyggelse for specialistuddannelsen i pædodonti som vil være dem en • Cariesbehandling, inkl. endodonti dansk specialistuddannelse i pædodonti skal leve op til (6). • Tanddannelsesforstyrrelser Af disse retningslinjer fremgår bl.a. flg.: • Ortodonti • Uddannelsen skal forankres på et universitet eller på et • Traumatologi anerkendt postgraduat uddannelsescenter. • Oral kirurgi, medicin og patologi • Uddannelsen skal være treårig (sv.t. i alt 4.800 timer). • Kronisk syge og medicinsk kompromitterede børn • Tiden skal fordeles således: mindst 50% klinisk tjeneste, • Kommunikation og etik. 10% teoretisk undervisning og et mindre forskningspro- jekt sv.t. 10% af tiden. Resten af tiden udfyldes med andre For hvert enkelt af disse emner er der angivet mere præcise aktiviteter med pædodontisk relevans. mål opdelt på områder specialisten skal kunne udføre, have • Det kliniske arbejde skal ske under supervision af alle- viden om eller have kendskab til. Den harmonisering af ud- rede uddannede specialtandlæger i pædodonti. dannelsesområdet der i disse år finder sted i Europa, bety- • Uddannelsen afsluttes med en eksamen med ekstern cen- der at det vil blive EAPD der fremover definerer standarden sor. for specialistuddannelse i pædodonti. EAPD har derfor også etableret et akkrediteringsprogram der vurderer om de spe- Den teoretiske del af uddannelsen omfatter bl.a. cialistprogrammer der findes i Europa, lever op til disse ret- • Basalbiologiske fag ningslinjer. Akkrediteringen er frivillig, men det vil næppe • Børnepsykologi være en god idé ikke at benytte sig af tilbuddet. For øjeblik-

410 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 KOMMENTAR

ket findes der akkrediterede specialistuddannelsesprogram- ping-dentistry.org/federation/assets/statements/ENGLISH/ mer i Belgien (Gent), England (Leeds og London), Holland Specialisation/Specialisation_in_dentistry.pdf. 2002. 1-10-2002. (Amsterdam), Sverige (Jönköping) og Grækenland (Athen). 4. Høvenhoff L. Udviklingen kræver et pædodontisk speciale. Tandlægernes Tidsskr 2002; 1: 3. En af de muligheder der nøje skal overvejes i Danmark, 5. UN. Convention of the rights of the child. http://www.unicef. er samspillet mellem det decentrale tandplejesystem og pæ- org/crc/crc.htm. 2005. dodontiafdelingerne på de odontologiske institutter. Denne 6. European Academy of Paediatric Dentistry: Curriculum guide- mulighed er ikke omtalt i EAPD’s retningslinjer, hvilket lines for education and training in Paediatric Dentistry. Int J uden tvivl skyldes at det kun er de færreste europæiske lan- Paediatr Dent 1997; 7: 273-81. de der har et så velfungerende tandplejesystem for børn og 7. Mortensen KV. Klinisk børnepsykologi – psykologiens for- unge som vi har i Skandinavien. Både i Norge og Sverige har sømte børn. http://www.kommunikation.aau.dk/publikationer/kvm.html. 24-7-2005. man da også gjort brug af denne mulighed, men for disse to 8. Dansk Sprognævn. Personlig meddelelse; 2006. landes vedkommende har man også allerede fuldt uddan- 9. Socialstyrelsen. Åtgärder för att stärka barnkompetensen inom nede specialtandlæger i pædodonti placeret i den offentlige hälso- och sjukvården. http://www.socialstyrelsen.se/NR/ tandpleje, og i Sverige skal de klinikker hvor den praktisk- rdonlyres/C0E2AAEE-037F-445A-8CF1-7FAC46565499/1771/ kliniske del af specialistuddannelsen foregår, godkendes af bilaga.pdf (accessed 23/1 2006). 2001. Stockholm. myndighederne (31). Det betyder bl.a. at der på klinikken 10. Rasmussen JK, Frederiksen JA, Hallonsten A-L, Poulsen S. Danish dentists’ knowledge, attitudes and management of pro- skal være ansat en specialist i pædodonti der kan supervi- cedural dental pain in children: association with demographic sere den specialiststuderende. characteristics, structural factors, perceived stress during the administration of local analgesia and their own tolerance to- Afslutning wards pain. Int J Paediatr Dent 2005; 15: 159-68. Det har været vort formål med denne artikel at orientere 11. Skaret E, Raadal M, Berg E, Kvale G. Dental anxiety and dental om hvorledes et speciale i pædodonti kunne medvirke til avoidance among 12 to 18 year olds in Norway. Eur J Oral Sci at øge kvaliteten i det tandplejetilbud danske børn og unge 1999; 107: 422-8. 12. Indenrigsministeriet. Betænkning om offentlig forebyggende modtager, bl.a. i regionstandplejen og på de odontologiske børnetandpleje. Betænkning nr. 427. 1966. København. landsdels- og videnscentre. Som det fremgår, ville en specia- 13. Poulsen S, Pedersen MM. Dental caries in Danish children: listuddannelse i pædodonti også være et godt udgangspunkt 1988-2001. Eur J Paediatr Dent 2002; 3: 195-8. for at fungere i specialtandplejen (tidligere: amtstandpleje). 14. Sundby A, Petersen PE. Oral health status in relation to ethni- Det er vort håb at ansvarlige myndigheder vil se opret- city of children in the Municipality of Copenhagen, Denmark. telse af et speciale i pædodonti som en mulighed for at vi- Int J Paediatr Dent 2003; 13: 150-7. dereudvikle og tilpasse det odontologiske team til de nye 15. Nielsen LA, Poulsen S. Caries i det primære tandsæt og blandingstandsættet – forekomst, udvikling og behandling. opgaver det står overfor. Tandlægebladet 2005; 109: 556-60. Dansk odontologi har i det seneste tiår oplevet en række 16. Child oral health care in Denmark – a great success in health faglige og fagpolitiske konflikter og splittelser. Det er vort promotion. København: Copenhagen University Press, 1994. håb at ansvarlige fagpolitikere vil se oprettelsen af kliniske 17. Daugaard-Jensen J, Haubek D. Mineraliseringsforstyrrelser – specialer inden for odontologi som en mulighed for at give diagnostik og behandlingsplanlægning. Tandlægebladet 2005; vort fagområde en tiltrængt saltvandsindsprøjtning. Her 109: 464-76. tænker vi ikke kun på et speciale i pædodonti, som naturlig- 18. Jälevik B, Klingberg G. Dental treatment, dental fear and be- haviour management problems in children with severe ena- vis ligger vort hjerte nærmest, men også på specialer inden mel hypomineralization of their permanent first molars. Int J for andre kliniske fag. Paediatr Dent 2002; 12: 24-32. 19. Gaardmand E, Haubek D. Diagnostik og behandling af hypo- Litteratur mineraliserede molarer. I: Holmstrup P, red. Odontologi 2006. 1. Bekendtgørelse om specialtandlæger. http://147.29.40.90/ København: Munksgaard Danmark, 2005: 177-89. DELFIN/HTML/B1998/0069305.htm. 1998. 20. Crossner C-G, Mejàre I, Koch G. Barntandvårrd som specialitet. 2. Odontologisk Institut, Københavns Universitet, Odontologisk Erfarenheter av tio års verksamhet och bedömning av framti- Institut, Aarhus Universitet, Dansk Tandlægeforening, dens behov. Tandlärkartidningen 1985; 77: 607-11. Tandlægernes Nye Landsforening. Postgraduat uddannelse 21. Dahllöf G, Schelin B. Pediatric dentistry as a speciality in af tandlæger. Forslag til formalisering af jusuddannelsen og Sweden. Responsibilities, changes during the past decade and indførelse af nye kliniske specialer. Brev til Indenrigs- og future perspetives. Int J Paediatr Dent 1990; 20: 46-9. Sundhedsministeriet. 2003. 22. Dahllöf G, Schelin B. Barntandvård som specialitet. Verksamhet 3. FDI. Specialisation in Dentistry. http://tashtego.develo- och framtidsvisioner. Tandlärkartidningen 1990; 82: 1053-63.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 faglig orientering 411 KOMMENTAR

23. Espelid I. Specialistens plass i fremtidens barnetannpleie. Nor 33. Espelid I. Pediatric dentistry specialist training in Norway. Tannlaegeforen Tid 2003; 113: 552-4. Personlig meddelelse; 2005. 24. Klingberg G, Dahllöf G, Erlandsson A-L, Grindefjord M, 34. Dahllöf G. Pediatric dentistry specialist training in Sweden. Hallström U, Koch G, et al. A survey of specialist paediatric Personlig meddelelse; 2005. dental services in Sweden during 2003 and trends since 1983. Int J Paediatr Dent 2006; 16: 89-94. Forfattere 25. Twetman S, Dahllöf G. Utvärdering av enkät angående spe- Sven Poulsen, professor, lic. et dr.odont., Dorte Haubek, lektor, cialistverksamheten i pedodonti under verksamhetsåret 1996. ph.d., og Eigil Kirkegaard, lektor, ph.d. Barntandläkarbladet 1997; 9: 12-4. Afdeling for Samfundsodontologi og Pædodonti, Odontologisk 26. Gjørup H, Daugaard-Jensen J. De Odontologiske Landsdels- og Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Videnscentre. Nye elementer i dansk tandpleje. Tandlægebladet 2004; 108: 576-85. Sven Kreiborg, professor, lic. et. dr.odont., Nuno Vibe Hermann, 27. Sundhedsstyrelsen. Retningslinier for kommunal og regional lektor, ph.d., Lis Almer Nielsen, lektor, ph.d., og Erik Friis-Hasché, tandpleje (udkast). 2005. lektor, dr.odont. et cand.art.psych. 28. Dahllöf G, Schelin B. Barntandvård som specialitet. Verksamhet Afdeling for Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, och framtidsvisioner. Tandläkartidningen 1973; 82: 1053-63. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 29. Danmarks Statistik. http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/ default.asp?w=1024, 568-576. 2005. Jette Daugaard-Jensen, centerleder, specialtandlæge i pædodonti. 30. Holbrook P. Pediatric dentistry specialist training in Iceland. Østdansk Odontologisk Landsdels- og Videnscenter, Personlig meddelelse; 2005 Rigshospitalet 31. Socialstyrelsen. Tandläkarnas specialiseringstjänstgöring. Anna-Lena Hallonsten, viceovertandlæge, specialtandlæge i pædo- Socialstyrelsens Författningssamling; 1993. donti, med.dr.sci. 32. Alaluusua S. Pediatric dentistry specialist training in Finland. Københavns Kommunes Børne- og Ungdomstandpleje Personlig meddelelse; 2005.

DIN LOKALE DENTALSERVICE- FORHANDLERE: SJÆLLAND LEVERANDØR HAR DE D34 Fiskers Dental Service INDIVIDUELLE LØSNINGER... JTA Dental Skandinavisk Dental Vestsjællands Dental Wessels Dental FYN UnicLine leveres Dent Support naturligvis med integreret Fyns Dental trykfaldsalarm ! JYLLAND AB Dental Dental 2000 Dentalværkstedet Dentronic Jydsk Dental Service Kirring Dental Vestjydsk Dental Østjydsk Dental-Teknik Baldershøj 38 · 2635 Ishøj Telefon 43 32 09 90 · Fax 43 32 09 80 [email protected] · www.heka-dental.dk

412 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 annonce 195x272 15/02/06 11:35 Side 1

Suveræn Kvalitet

MC3 LK CA 1:5 L CA 1:1 L CA 10:1 L bienair.com

405‑•‑PANTONE 427 CV 405‑•‑CYAN‑405‑•‑MAGENTA‑405‑•‑GUL‑405‑•‑SORT fra redaktionen

Rapport vedr. Tandlægebladets faglig-videnskabelige sektion 2005

Redaktionen modtog i 2005 134 faglig-videnskabelige bidrag i form af artikler, referater, korrespondancer mv. samt 69 boganmeldelser

Ib Sewerin

andlægebladets faglig-videnskabelige sektion var i rummer henvisninger til tidligere undersøgelser og arbej- 2005, som det har været tilfældet i de senere år, opdelt der i form af en litteraturliste. Ti to hovedafsnit. • Kasuistikker: Det første afsnit (»Faglige artikler«) omfatter egentlig fag- Beskrivelser af sygdomsbilleder, patientforløb eller be- videnskabelige artikler, dvs. arbejder som er baseret på vi- handlinger samt diskussion og referencer til foreliggende denskabelige principper og som bygger på dokumentation. litteratur. De fordeler sig i tre grupper: • Oversigtsartikler: • Originalartikler: Gennemgang af et fagligt emne, overvejende på basis af Eksperimentelle, epidemiologiske, eller pro- og retro- litteraturstudier. spektive undersøgelser som er opbygget med beskrivelse af materiale og metoder, efterfulgt af resultopgørelser, evt. Det andet afsnit (»Faglig orientering«) rummer faglige ar- statistisk bearbejdning, diskussion og konklusioner, og de tikler af mindre formel art, fx beskrivelse af kliniske meto-

Tabel 1. Antal manuskripter indsendt til Tandlægebladets faglig-videnskabelige sektion i 2005, fordelt efter emneområde og efter manuskripternes status ultimo 2005. De tilsvarende tal for 2004 er anført i parentes.

Indsendt Publiceret Afvist/trukket Ventende tilbage

Faglige artikler 47 (73) 62 (50) 2 (5) 15 (32)

Faglig orientering Autoreferater af doktor-, MPH- og ph.d.-afhandlinger 4 (6) 3 (6) 0 (0) 1 (0) Faglige møder 4 (7) 0 (7) 0 (0) 4 (0) Fra Redaktionen 1 (3) 1 (3) 0 (0) 0 (0) Fra tandlægeskolerne 6 (7) 5 (6) 0 (0) 2 (1) Internationale publikationer 3 (0) 2 (0) 0 (0) 1 (0) Kommentarer 4 (1) 3 (1) 0 (0) 1 (0) Korrespondancer 8 (9) 4 (9) 0 (1) 4 (0) Lægemiddelnyt 0 (1) 0 (1) 0 (0) 0 (0) Orientering 11 (10) 7 (8) 2 (1) 4 (2) Ph.d.-projekter 2 (0) 2 (0) 0 (0) 0 (0) Spørg NIOM 4 (4) 4 (5) 0 (0) 0 (0) Spørg Tandlægebladet 2 (2) 1 (2) 0 (1) 1 (0) Tidsskriftreferater 35 (32) 24 (27) 0 (0) 16 (5) WHO-rapporter 3 (0) 0 (0) 0 (0) 3 (0)

I alt 134 (155) 118 (125) 4 (8) 52 (40)

414 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 fra redaktionen

Tabel 2. Fordelingen af modtagne, afviste og publicerede manuskripter og boganmeldelser i 2005 samt af ventende manuskripter og boganmeldelser ved udgangen af hhv. 2004 og 2005. De tilsvarende tal for 2003 og 2004 er vist i parentes.

Faglige artikler Faglig orientering Boganmeldelser

Modtaget i 2005 47 (73) 87 (82) 69 (61) Ventende til 2006 15 (32) 37 ( 8) 54 (39) Afvist/trukket tilbage 2 ( 5) 2 ( 3) 0 ( 0) Publiceret fra 2005 30 (36) 48 (71) 15 (22) Ventende fra 2004 32 (14) 8 ( 4) 35 (15) Publiceret i alt i 2005 62 (50) 56 (75) 50 (37)

der og teknikker. Dette afsnit rummer desuden en række Boganmeldelser rubrikker af orienterende art, fx »Faglige møder«, »Spørg I 2005 modtog redaktionen 69 boganmeldelser (Tabel 2). Fra Tandlægebladet« og »Autoreferater« af doktor- og ph.d.-af- 2004 var 35 anmeldelser ventende. Der publiceredes i alt 50 handlinger. I rubrikken »Korrespondancer« optages indlæg anmeldelser, og der var således ved årsskiftet 54 manuskrip- i form af spørgsmål og kommentarer til faglig-videnskabe- ter ventende på publikation i 2006. lige artikler (mens spørgsmål og kommentarer vedr. fagpolitiske spørgsmål henhører under rubrikken »Debat« i DTF- Temanumre sektionen). I lighed med tidligere år blev der i 2005 udgivet flere tema- Gennem boganmeldelserne holdes kollegerne løbende numre. orienteret om udvikling og fremskridt inden for det odontologiske fagområde på grundlag af faglitteraturen. Som i pro- Nordiske temanumre fessor J.J. Pindborgs tid som redaktør inkluderes lejlighedsvis Nr. 1 og 2 indgik i serien af fællesnordiske temanumre og om- anmeldelser af bredere kulturel og sproglig art. Boganmel- handlede emnet »Akutte situationer i tandlægepraksis«. Tema- delserne skrives på opfordring af redaktionen, og anmeldel- numrene omfattede ti artikler. Hvervet som redaktionel koor- ser uden opfordring kræver forudgående aftale. dinator går på omgang mellem de nordiske tidsskriftredaktø- rer, og temanumrene om »Akutte situationer« redigeredes af Tilgangen af fagligt stof i 2005 Tandlægebladets faglig-videnskabelige redaktør, Ib Sewerin. Det Tandlægebladet havde i 2005 en stabil tilgang af fagligt stof. danske medlem af redaktionsudvalget var den i 2004 afdøde Tilgangen kan svinge fra år til år, og antallet af modtagne lektor, specialtandlæge, MS Jens Kølsen Petersen, som nåede at manuskripter i 2005 (134) lå midt mellem tilgangen i 2003 afslutte planlægningen af numrene inden sin død. og 2004 som androg hhv. 94 og 155 manuskripter. Nationale temanumre Faglige artikler Årgang 2005 omfattede tre nationale temanumre. I 2005 indleveredes 47 faglig-videnskabelige manuskripter »Bidfunktion« omfattede ni artikler og havde professor, dr. hvoraf to afvistes/blev trukket tilbage (Tabel 1). odont. Birgitte Nauntofte fra Odontologisk Institut, Københavns I løbet af året publiceredes i alt 62 artikler, hvoraf 15 var Universitet, og professor, dr.odont. Peter Svensson fra Odonto- ventende fra 2004. Ved årsskiftet ventede 15 manuskripter logisk Institut, Aarhus Universitet, som faglige koordinatorer. indleveret i 2005 på publikation i 2006. »Pædodonti« omfattede 10 artikler og havde professor, dr.odont. Sven Poulsen fra Odontologisk Institut, Aarhus Uni- Faglig orientering versitet, som faglig koordinator. Til sektionen »Faglig orientering« modtoges i 2005 87 manu- Endelig publiceredes »Klinisk hygiejne« som omfattede skripter (Tabel 2). Fra 2004 var otte manuskripter ventende. seks artikler og havde lektor, ph.d. Tove Larsen fra Odontolo- Det samlede antal publicerede artikler i 2005 androg 56, gisk Institut, Københavns Universitet, som faglig koordinator. og ved årsskiftet ventede 37 manuskripter på publikation i Fagredaktionen er disse kolleger taknemmelig for en me- 2006, idet to var afvist/trukket tilbage. get betydningsfuld indsats.

faglig orientering TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 415 fra redaktionen

Konsulenter Produktion af et temanummer tager et par år, inkl. ned- Alle faglig-videnskabelige artikler på dansk afsluttes med et sættelse af redaktionsudvalg, aftaler med forfattere, manu- engelsk resumé, ligesom figurtekster forsynes med engelske skriptudarbejdelse, redigering og trykning. Der er derfor undertekster. I lighed med tidligere år har fru Lisa Wermus, allerede forberedelser i gang mht. et temanummer til ud- Fa. Medialog, i 2005 fungeret som engelsksproglig konsu- givelse i 2008 om »Oral Health Promotion«. Redaktionsudval- lent og korrekturlæser. get er nedsat, og den danske repræsentant i dette er lektor, Artikler der vedrører emner som ligger uden for fagre- dr.odont. Ellen V.G. Frandsen, Århus. Det koordinerende re- daktionens kompetenceområde, sendes til udtalelse hos fag- daktionelle ansvar påhviler efter tur Finland. kyndige konsulenter. Spørgsmål der indsendes til rubrikken Mhp. publikation i 2009 er planlagt et temanummer om »Spørg Tandlægebladet«, sendes til besvarelse af fagkyndige »Billeddannende teknikker«. kolleger. Redaktionen ønsker at takke alle som i årets løb i denne Nationale temanumre forbindelse har ydet Tandlægebladet faglig bistand. Til udgivelse i 2006/2007 arbejdes med planlægning af to nationale temanumre omhandlende »Keramik« og »Fokus- Ophavsret og sekundære publikationer sanering«. Tandlægebladet følger de internationale regler for publikation af videnskabelige artikler (Vancouver-reglerne). Det er et Øvrige tiltag grundprincip at forfattere ikke kan publicere samme artikel I 2006 vil serien »Spørg NIOM« fortsætte, og der er i samråd i flere videnskabelige tidsskrifter. Alle artikler der publice- med NIOM planlagt publikation af fire artikler. res i Tandlægebladet, er derfor, som i andre seriøse viden- I 2004 genoptog Tandlægebladet en systematisk publikation skabelige tidsskrifter, originale arbejder. Det publicerende af tidsskriftreferater, og der publiceredes i 2005 24 referater tidsskrift har ophavsretten. af internationalt publicerede artikler om praktisk-kliniske Som en særregel kan artikler der er publiceret i interna- emner. tionale tidsskrifter, efter aftale mellem redaktionerne publi- I 2004 startede også en løbende publikation af praktiske ceres som sekundære publikationer i nationale tidsskrifter. Det vejledninger fra tandlægeskolernes kliniske afdelinger, og sker derfor jævnligt at artikler af klinisk interesse, som af der publiceredes i 2005 to artikler der byggede på vejlednin- danske forfattere er publiceret i internationale tidsskrifter, ger for studerende. efterfølgende publiceres på dansk i Tandlægebladet. I sådanne Yderligere startede i 2004 en løbende orientering om in- tilfælde vil det altid af en fodnote fremgå at artiklen er ba- ternationalt publicerede artikler af danske forfattere eller seret på en tidligere publiceret artikel og i hvilket tidsskrift med danskere som medforfattere, og i 2005 publiceredes to publikationen er sket. lister omfattende i alt 62 publikationer.

Fremtiden Redaktionen Nordiske temanumre Docent, dr.odont. Ib Sewerin fortsatte i 2005 som ansvarsha- Når nærværende rapport publiceres, er der i 2006 allerede vende og faglig-videnskabelig redaktør, og fagredaktionen udgivet to nordiske temanumre omhandlende emnet »Ba- bestod som hidtil af lektor, tandlæge Preben Hørsted Bindslev, salbiologi« (nr. 1 og 2). Temanumrene planlægges af et re- Århus, professor, dr.odont. Palle Holmstrup, København, og daktionsudvalg der tæller medlemmer fra de fire nordiske professor, dr.odont. Flemming Isidor, Århus. lande. Den danske repræsentant i redaktionsudvalget vedr. temanumrene 2005 var professor, dr.odont. Erik Dabelsteen, Opfordring Odontologisk Institut, Københavns Universitet. Den redak- Fagredaktionen er fuldt ud klar over kollegernes ønsker tionelle koordinering, som går på skift mellem de nordiske om faglige artikler i Tandlægebladet der omhandler praktisk- redaktioner, blev varetaget af den faglige redaktør af Tandlä- kliniske emner. Praktiserende kolleger er derfor meget vel- kartidningen, Sverige, professor, odont.dr. Björn Klinge. komne til at indsende faglige bidrag fra den kliniske hver- Temaet for de nordiske temanumre til udgivelse i 2007 er dag, fx i form af kasuistikker og praktiske anvisninger, og »Ortodonti«. I redaktionsudvalget er Danmark repræsente- Fagredaktionen ser gerne debat om faglige spørgsmål i form ret ved professor, dr.odont. Birte Melsen, Århus. Koordine- af korrespondanceindlæg. rende redaktør er redaktøren af Den norske tannlegeforenings Tidende, lic.odont. Gudrun Sangnes. Redaktionelt

416 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 - med endo funktion fra W&H

Den velkendte ImplantMed fra W&H har fået nyt ergonomisk design og et stort kontrast-display, der giver det ideelle overblik. Den støjsvage motor er blevet kortere og derved tilsvarende lettere. Holderen til motoren kan sidde på posestativet. Dette er kun en del af de intelligente løsninger, den nye ImplantMed tilbyder. ImplantMed har et nyt endoprogram. Der kan nu udrenses rodkanaler med NiTi-file systemet sammen med det nye endovinkelstykke WD-79M.

Mandal Allé 8B Telefon: +45 6441 4142 DK-5500 Middelfart Telefax: +45 6441 7799 Danmark E-mail: [email protected] Web: www.wh.com

417‑•‑PANTONE 427 CV 417‑•‑CYAN‑417‑•‑MAGENTA‑417‑•‑GUL‑417‑•‑SORT ORIENTERING

NIOM i endring

NIOM har fått ny logo og endret navn fra Nordisk institut for odontologisk materialprøvning til Nordisk Institutt for Odontologiske Materialer. Artikkelen beskriver den modernisering som instituttet har gjennemgått

Stig Karlsson og Jon E. Dahl

IOM har endret navn og fått ny logo. Fra juli 2005 er utvikling, materialprøving, informasjon og internasjonalt N navnet endret til Nordisk Institutt for Odontologiske standardiseringsarbeid fortsetter som tidligere. Materialer (på engelsk: Nordic Institute of Dental Materials). Separeringen av NIOMCERTIFICATION fra øvrig virksomhet Navneendringen reflekterer at instituttet har flere oppgaver har åpnet muligheter for andre oppdrag som oppdragsforsk- enn materialprøving. Den nye logoen ses i Fig. 1. Den nordi- ning og produktutvikling i samarbeid med produsenter og ske svanen, som har vært instituttets logo, skal ikke lenger andre som driver innen vårt område. Atskillelsen har gjort benyttes som logo for enkeltinstitusjoner, har Nordisk Mini- det lettere for NIOM å unngå inhabilitetssituasjoner (jävsitu- sterråd bestemt. ationer) ved at det ikke lenger er NIOM’s oppgave å sertifisere produkter, og man styrer klar av situasjoner der NIOM NIOMs oppgaver skal sertifisere produkter hvor enkelte ansatte eksempelvis NIOM ble etablert i 1972 som et ikke-kommersielt, felles- har deltatt i produktutviklingen. nordisk institutt under Nordisk Ministerråd med lokalise- ring i Oslo. Vår oppgave er å påse at dentale biomaterialer Nordisk Produktdatabase som anvendes i Norden er formålstjenelig og sikre for pasi- Det er planlagt å komme i gang med »Nordisk Produktdata- ent og tannhelsepersonell. Nordisk Ministerråd finansierer base for Dentale Biomaterial« i mindre skala ved årsskiftet ca. 60% av NIOMs budsjett, den resterende del dekkes gjen- 2005-2006. Den uavhengige produktdatabasen skal være in- nom eksternt finansierte forskningsprosjekter, material- ternettbasert og finansiert av de nordiske landenes helsede- prøving og andre oppdrag for industri og andre oppdragsgi- partementer. Innholdet vil bli basert på produsentenes vere. HMS-datablad på de respektive lands språk og med direkte I 1992 ble NIOM akkreditert for prøving av dentale mate- kobling til evidensbasert informasjon om grupper av pro- rialer og i 1995 utpekt som teknisk kontrollorgan for dentale dukter. Informasjonen kan være relatert til allergiske, biolo- materialer i henhold til det europeiske regelverk for medi- giske, mekaniske, kliniske og/eller andre parametere som er sinsk-teknisk utstyr (CE-merking). Aktiviteten som teknisk til direkte nytte for den klinisk virksomme tannlegen, for kontrollorgan ble utskilt som separat stiftelse 1. januar 2004, tannteknikeren, for pasienter og for helsemyndighetene. NIOMCERTIFICATION, som nå har endret navn til Nordic Dental Kunskapscenter för Dentala Material (KDM) i Sverige og Certification. Denne sertifiseringsaktiviteten er således helt Umeå Universitet, vil også bli knyttet til databasen. separert fra NIOM. Øvrige aktiviteter som forskning og Nordisk samarbeid Gjesteforskerne ved NIOM er en viktig del av virksomheten. Tanken er at forskere fra de nordiske landene skal ha mulig- heten til å egne all sin tid uforstyrret til forskning i et kom- petent forskningsmiljø, og stimuleres til nordiske og internasjonale kontakter med andre forskere. Hvert år fordeles 24 måneders gjesteforskerstipend etter søknad med frist i mai måned foregående år. NIOM veileder også doktorgradssti- pendiater i samarbeide med nordiske universiteter. Fig. 1. NIOM’s nye logo. I 2004 ble NIOM Biomaterial Network etablert. Dette er et forskningssamarbeid mellom biomaterialinstitusjoner i Kø-

418 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 5 ORIENTERING

benhavn, Turku (Åbo), Göteborg, Borås, Bergen og NIOM. Her planlegges utveksling av forskere og ulike former for Tabell 1. Pågående forskningsprosjekter ved NIOM. samarbeid innen biomaterialforskning. NIOM er også delta- Biologisk-klinisk ger i Scandinavian-Baltic Network Research School som er et • Cellekulturstudier med monomerer samarbeid mellom odontologiske institusjoner i Riga, Göte- • Cellekulturstudier med keramer borg, Turku (Åbo), Tromsø, Oslo og NIOM. Hovedhensik- • Studier med lysaktiverte baktericide stoffer ten er utveksling av doktorgradsstudenter og samarbeid in- • Studier med lysaktiverte celletoksiske stoffer nen utdannelse, forskning og publisering på doktorgrads- • Irritative effekter av polymere materialer nivå. • Effekt av aldring på dentinbinding • Bleking og effekter på emalje og dentin • Risikovurdering av tannbleking med lys Forskning og informasjon • Slitasje av fyllinger og innlegg Forskning og informasjon er i dag instituttets sentrale opp- • Langtidsoppfølging av titan-legeringer i MK-kroner gaver. Forskning er grunnpilaren for vår informasjonsvirk- Polymermaterialer somhet og for tilrådninger til helsemyndigheter, tannhelse- • Karbonfiberforsterkning til implantat suprastrukturer personell og allmennhet. Ved utarbeidelse av standarder og • Glassfiberforsterkning av polymermaterialer til Mary- kravspesifikasjoner for dentale biomaterialer spiller resulta- land-broer ter fra NIOMs forskning en viktig rolle. NIOMs forsknings- • Glassfiber til andre dentale formål aktivitet har fire hovedinnretninger; biologi, klinikk, poly- • Egenskaper til proteserebaseringsmaterialer merkjemi og metallurgi/keramer (Tabell 1). Til biologisk • Sammensetning av og utlekking fra kjeveortopediske platematerialer forskning benyttes hovedsakelig in vitro-metoder som celler i • Sammensetning av og utlekking fra polymere tannfyl- kultur og isolerte organsystemer. Stor aktivitet har vært lingsmaterialer knyttet til effekter av polymermaterialer, og hvilke reaksjo- ner slike materialer og deres innholdsstoffer kan utløse på Metallurgi/keramer • Korrosjon av uedle legeringer cellulært nivå. Kliniske studier omfatter langtidsoppfølging • Egenskaper til Co/Cr/Fe-legeringer av keramiske innlegg og av kroner i en ny titanlegering. Et • Porselensbinding til uedle legeringer prosjekt vurderer effekten av ulike tannblekingsmetoder, • Porselensbinding til zirkoniumoksid både med tanke på effektivitet og mulige bivirkninger på emalje og dentin. NIOM’s polymerforskning inkluderer ka- rakterisering av eksisterende materialer og utvikling av nye materialer. Sammensetning og renhet av polymermaterialer samt bruk av fiberforsterkning er sentrale områder. Økt standarder som materialene skal prøves etter. Dette syn de- bruk av uedle legeringer har nødvendiggjort å kartlegge sli- les av norske myndigheter som står for finansieringen av ke legeringers egenskaper, i første rekke korrosjonsegenska- NIOMs aktiviteter innen standardisering. NIOM har et ak- per og deres evne til å binde påbrent porselen. tivt engasjement innen standardisering av dentale materia- NIOMs informasjonsvirksomhet er i første rekke rettet ler og biokompatibilitet av medisinsk-teknisk utstyr gene- mot tannhelsepersonell og helsemyndigheter, men også en- relt. keltpersoner henvender seg til instituttet og ber om råd ved- rørende dentale materialer. NIOMs forskningsresultater Forfattere publiseres i internasjonale tidsskrifter i tillegg til artikler i Stig Karlsson, professor odont.dr., instituttsjef NIOM, og Jon E. Dahl, nordiske tannlege- og tannteknikertidsskrifter og ved kurs professor, dr.odont., seniorforsker NIOM NIOM, Postboks 70, N-1305 Haslum, Norge og forelesninger for tannhelsepersonell.

Standardisering NIOM Fundamentet for uavhengig materialprøving er felles aner- kjente metoder for de ulike parametre som ønskes bestemt. Slike metoder og krav til resultater ﬁnnes i internasjonale standarder for dentale materialer. Med bakgrunn i NIOM’s materialprøveaktiviteter har instituttet sett det som viktig og nødvendig å delta i utarbeidelsen og vedlikeholdet av de

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 5 FAGLIG ORIENTERING 419 WHO-NYT

Fokus på global oral sundhed

Et helt nummer af Bulletin of the World Health Organization, omfattende i alt 10 artikler, var i 2005 viet emnet oral sundhed

Ib Sewerin

eptembernummeret 2005 af det månedlige tidsskrift Bul- rika og dele af Asien, mens lave prævalenser ses i USA og S letin of the World Health Organization indeholdt 10 artikler Canada, dele af Europa og Afrika samt Østen. Særligt lave (79 sider) omhandlende emnet oral sundhed. Primus motor værdier ses i udvalgte lande i Europa (herunder Danmark), har været professor, dr.odont., BA, cand.scient.soc. Poul Erik Australien, Kina og dele af Afrika (Fig. 1). Det forventes Petersen, Chief, WHO Global Oral Health Programme, der foru- imidlertid at incidensen af dental caries vil stige i ulandene. den at være forfatter til forordet er hovedforfatter/medfor- Når det gælder voksne er billedet noget anderledes. Her til- fatter til fire artikler. hører Danmark sammen med Canada, Australien, dele af Syd- amerika og en del andre lande i Europa (bl.a. hele Skandina- Introduktion vien) gruppen af lande med en høj prævalens (Fig. 2). Poul Erik Petersen peger i forordet (1) på at den hastige stig- Mht. til procenten af tandløse individer ligger Danmark ning på verdensplan i kroniske sygdomme er nært knyttet (27%) på en delt 8.-9. plads af 15 europæiske lande, men på til nutidens livsstil og dertil knyttede kost- og rygevaner linje med USA (26%). samt alkoholforbrug. De fleste orale sygdomme er relateret til de samme faktorer, foruden til spørgsmål om adgang til Parodontale sygdomme rent vand, sanitære forhold, mundhygiejne og tilførsel af Hvad angår parodontale sygdomme er billedet ikke afgøren- fluorider. de forskelligt for de industrialiserede lande og ulandene. Jesper Reibel, Tandlægeskolen i København, behandler to- Den værste situation ses i den amerikanske region, og den bakkens skadelige indflydelse på den orale sundhedstilstand bedste i middelhavslandene. Som følge af det stigende om- (2). Indflydelsen dækker dels mere harmløse forhold som fang af rygning i ulandene må det antages at hyppigheden af misfarvning af tænder og halitose, dels alvorligere forhold i parodontale sygdomme vil stige. form af forsinket sårheling og øget risiko for parodontale sygdomme samt øget risiko for oral cancer. Fluorider WHO har tidligere opstillet som mål at i år 2000 skulle WHO peger på fire metoder til optimal fluoridtilførsel: vand-, 80% af de europæiske befolkninger bestå af ikkerygere. Det- salt- og mælkefluoridering samt brug af fluoridtandpasta (4). te mål er kun opnået af Sverige. USA er foregangsland mht. til vandfluoridering. I 43 af de Tandlæger har i kraft af en hyppig patientkontakt nærlig- 50 største byer i USA benyttes denne metode. For nylig er gende muligheder for at demonstrere den skadelige virk- nye fluorideringsprogrammer indført i Los Angeles (1999), ning af tobakken og indtager en særlig nøglestilling i be- Las Vegas (2000), Sacramento (2000) og San Antonio (2002). I kæmpelsen af rygning. Californien, som er USA’s største stat, har nu 9 mio. indbyg- gere (28%) adgang til fluorideret drikkevand, og i løbet af de Udbredelsen af oral sygdom kommende år vil tallet blive øget til 20 mio. (59%). Metoden I artiklen »The global burden of oral diseases and risks to oral er billig idet den gennemsnitlige udgift per indbygger be- health« gennemgås prævalensen af alle de dominerende ora- løber sig til 0,72 USD per år. le sygdomme (3). Salt- og mælkefluoridering har den fordel at indtaget ikke er tvungent på samme måde som det bliver ved brug af Dental caries vandfluoridering, hvor befolkningen ikke har noget reelt Hvad angår dental caries er der tale om en sygdom som i in- valg. Ved sideløbende salg af hhv. fluoriderede og non-fluo- dustrialiserede lande rammer 60-90% af alle skolebørn og riderede produkter er befolkningen frit stillet mht. at benyt- næsten 100% af voksne. Moderate prævalenser ses i Sydame- te sig af tilbudet.

420 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 5 WHO-NYT

Fig. 1. Den globale fordeling af DMFT-niveauer for 12-årige.

Fig. 2. Den globale fordeling af DMFT-niveauer for 35-44-årige.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 5 FAGLIG ORIENTERING 421 WHO-NYT

Brug af fluorideret tandpasta er dyrere for befolkningen Kost og ernæring end vandfluoridering. I USA beløber udgiften til tandpasta Oral sundhed er i mange henseender afhængig af kosten; sig til 6-12 USD per år per indbygger. Udgiften er overskuelig det gælder udvikling af sygdomme i parodontiet, i mund- i de industrialiserede lande, men et stort problem i ulande. slimhinden og i de hårde tandvæv (7). Parodontal destrukti- on er voldsommere i underernærede befolkninger. De første Sundhedsfremmende skoler tegn på kostinsufficiens, fx mangel på vitamin-B, ses i mund- WHO ser et stort potentiale i at fremme forståelsen og inte- slimhinden og omfatter glossitis, cheilitis og angulær sto- ressen for oral sundhed gennem at påvirke børnene som led matitis. Underernæring accelererer orale infektioner og er en i deres skoleaktiviteter (5). I 1995 dannedes WHO Global underliggende faktor ved alvorlige sygdomme som fx noma. School Health Initiative mhp. at skabe sundhedsfremmende HIV udvikles hurtigere ved malnutrition, og kan starte en skoler (HPSs (health-promoting schools)). Det skønnes at der ond cirkel da de orale symptomer besværliggør fødeindta- årligt mistes over 50 mio. skoletimer pga. orale sundheds- gelse. problemer, som påvirker børnenes undervisningsudbytte og Mens de førnævnte sygdomme især er knyttet til ulande, skader dem senere i livet. er dentale erosioner som følge af overdreven indtagelse af HPS-modellen omfatter etablering af sunde skolemiljøer sure læskedrikke især et voksende problem i industrilande. der er røgfri, tilbyder sunde kostprodukter og læskedrikke, Mht. til cariesforebyggelse er det et mål at sukkerindtaget og som er indrettet i sikre og sunde bygninger. Oplysning per indbygger/år er lavere end 15-20 kg, og at der findes om forebyggelse af orale sygdomme indbygges i undervis- kontrollerede nationale fluorprogrammer. Den globale un- ningen, såvel direkte som indirekte. Metoderne er omfatten- derernæring skal bekæmpes, og indførelse af sunde kostva- de og kan omfatte undervisning i biologiske, sociale og psy- ner, også i de industrialiserede lande, skal fremmes. kologiske emner, og inkorporering i leg, sport, formning, drama mv. Ved sports- og fritidsaktiviteter skal der ske op- Litteratur læring i forebyggelse af tandskader og i førstehjælp ved ind- 1. Petersen PE, Estupinan-Day S, Ndiaye C. WHO’s action for con- trufne skader. Også den mentale sundhedtilstand skal tilgo- tinuous improvement in oral health. Bull WHO 2005; 83: 642. 2. Reibel J. Tobacco or oral health. Bull WHO 2005; 83: 643. deses for at forebygge stress og personlige konflikter som 3. Petersen PE, Bourgeois D, Ogawa H, Estupinan-Day S, Ndiaye C. kan føre til sundhedskadelige kostvaner og livsstil. Foruden The global burden of oral diseases and risks to oral health. Bull af børnene, som er den egentlige målgruppe, skal der også WHO 2005; 83: 661-9. ske uddannelse af lærerstaben for at gøre lærerne dels akti- 4. Jones S, Burt BA, Petersen PE, Lennon MA. The effective use of ve, dels egnede som rollemodeller. fluorides in public health. Bull WHO 2005; 83: 670-5. 5. Kwan SYL, Petersen PE, Pine CM, Borutta A. Health-promoting Informationssystemer schools: an opportunity for oral health promotion. Bull WHO 2005; 83: 677-85. Så langt tilbage som i 1967 oprettedes WHO Global Oral 6. Petersen PE, Bourgeois D, Bratthall D, Ogawa H. Oral health in- Health Data Bank (6). Hensigten var en systematisk indsam- formation systems - towards measuring progress in oral health ling af data om den orale sundhedssituation som kunne be- promotion and disease prevention. Bull WHO 2005: 83: 686-93. nyttes til sammenligning mellem forskellige lande og syste- 7. Moynihan PJ. The role of diet and nutrition in the etiology and mer, identifikation af risikogrupper, evaluering af forebyg- prevention of oral diseases. Bull WHO 2005; 83: 694-9. gende og behandlende indsats, og som kunne tjene som Alle artikler fra særnummeret i Bulletin WHO kan downloades fra grundlag for igangsætning af nye sundhedsinitiativer. I åre- www.who.int/oral_health nes løb har en lang række lande gennemført en systematisk kortlægning af forekomsten af orale sygdomme hos befolk- Caries ningen. Dette er ikke mindst sket i Skandinavien. Fluor Den globale databank er siden blevet udbygget med for- Parodontitis skellige nye epidemiologiske systemer i form af STEPS (Step- wise approach to surveillance) og WHO Global InfoBase. STEPS er Rygning et instrument til opbygning af overvågningssystemer base- Sundhedspolitik ret paa forskellige niveauer af dataindsamling, og systemet Ulandstandpleje kan tilpasses lokale behov og ressourcer. Og WHO Global WHO InfoBase er grundlaget for analyse af epidemiologiske data og for måling af effekten af forebyggelsesprogrammer.

422 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 5 Oraqix_DK_195x272_utf 05-11-24 11.59 Sida 1

Oraqix TM – injektionsfri og fleksibel bedøvelse

Injektionsfri lokalanæstesi i de parodontale pocher i forbindelse med diagnostiske procedurer og behandlinger såsom dybdemåling, tandrensning og/eller rodrensning.

Ny applikationsmåde Oraqix TM Periodontalgel (lidokain, prilokain) er et nyt produkt som giver bedre patientkomfort og større behandlingsfleksibilitet.

• hurtig virkning (ca. 30 sekunder) • varighed i ca. 20 minutter • appliceres med traditionel dental sprøjte og medfølgende applikator

Oraqix er nemt at applicere, da Oraqix er flydende ved stuetemperatur og bliver gel ved kropstemperatur. Oraqix appliceres smertefrit i tandkøds- lommen ved hjælp af en stump applikator som følger med hver ampul. En cylinderampul indeholder 1,7g Oraqix™ (1 gram gel indeholder 25 mg lidokain og 25 mg prilokain). Dentsply DeTrey BEMÆRK! Bedste applicering opnås når ORAQIX opbevares ved Hovmarksvej 84 rumtemperatur. DK-8700 Horsens For yderligere information: www.laegemiddelstyrelsen.dk Tlf. Jylland/Fyn: 20 46 56 80 Udlevering fra apotek: Pakning & pris: 20 stk. ampuller a 1,7 g gel: kr. 957,50 inkl. moms. Tlf. Sjælland: 24 22 36 08

Kontraindikationer og bivirkninger Oraqix er kontraindiceret til patienter med kendt overfølsomhed overfor lidocain, prilocain, lokalanæstetika af amidtypen eller overfor et eller flere af hjælpestofferne. Oraqix er kontraindiceret til patienter med kongenit eller idiopatisk methæmoglobinæmi. Oraqix er kontraindiceret til patienter med tilbagevendende porfyri. Der er ikke set bivirkninger, som kunne tilskrives Oraqix. De hyppigste bivirkninger i alle kliniske forsøg var lokale reaktioner i mundhulen. Hyppigheden og arten af reaktioner var ens for Oraqix og placebo. Hos patienter, som var eksponeret for Oraqix og placebo var 15 % af de rapporterede bivirkninger milde. I begge grupper var 4 % af de rapporterede bivirkninger moderate. De lokale reaktioner såsom ømhed, ulceration, irritation og rødme svarer til de symptomer, der sædvanligvis ses efter tand- og rodrensning. Lignende symptomer kan ligeledes være associeret med parodontal sygdom. For yderligere information: www.laegemiddelstyrelsen.dk

423‑•‑PANTONE 427 CV 423‑•‑CYAN‑423‑•‑MAGENTA‑423‑•‑GUL‑423‑•‑SORT INTERNATIONALE PUBLIKATIONER

11. Karring ES, Stavropoulos A, Ellegaard, Karring T. Treatment of peri-implantitis by the Vector® system. Clin Oral Implants Res Internationale 2005; 16: 288-93. 12. Kofod T, Norholt SE, Pedersen TK, Jensen J. Unilateral mandibular ramus elongation by intraoral distraction osteogenesis. J publikationer Craniofac Surg 2005; 16: 247-54. 13. Kofod T, Norholt SE, Pedersen TK, Jensen J. Reliability of dis- I 2004 startede Tandlægebladet en sektion med det formål traction vector transfer in unilateral vertical distraction of the løbende at holde kollegerne orienteret om arbejder som dan- mandibular ramus. J Craniofac Surg 2005; 16: 15-22. ske odontologiske forskere publicerer i internationale fagtids- 14. Kofod T, Würtz W, Melsen B. Treatment of an ankylosed cen- skrifter og i internationale fagbøger. Sektionen indledtes i nr. tral incisor by single tooth dento-osseous osteotomy and a sim- ple distraction device. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2005: 15 med en fortegnelse for 2004, som omfattede 101 titler, og 127: 72-80. den blev fulgt op i Tandlægebladet 2005 med hhv. 22 og 40 tit- 15. Küseler A, Pedersen TK, Gelineck J, Herlin T. A 2 year followup ler, samt nu 35 titler. study of enhanced magnetic resonance imaging and clinical ex- Fortegnelsen illustrerer den betydelige forskningsaktivitet amination of the temporomandibular joint in children with ju- og det omfattende internationale forskningssamarbejde som venile idiopathic Arthritis. J Rheumatol 2005; 32: 162-9. udøves af ansatte på tandlægeskolerne. 16. Larsen MJ, Poulsen S, Hansen I. Erosion of the teeth: prevalen- Der kan hentes abstrakter af de fleste artikler på Pubmed ce and distribution in a group of Danish school children. Eur J Pediatr Dent 2005; 6: 44-7. database www.panbib.ku.dk 17. Lauridsen H, Hansen BF, Reintoft I, Keeling JW, Skovgaard LT, Kjær I. Short hard palate in prenatal trisomy 21. Orthod Craniofac Res 2005; 8: 91-5. 18. Lindberg A, Peutzfeldt A, van Dijken JW. Effect of power den- 1. Alkjaer T, Pilegaard M, Bakke M, Jensen BR. Effect of ageing on sity of curing unit, exposure duration, and light guide distance performance, muscle activation and perceived stress during on composite depth of cure. Clin Oral Investig 2005; 9: 71-6. mentally demanding computer tasks. Scand J Work Environ 19. Melsen B, Allais D. Factors of importance for the development Health 2005; 31: 152-9. of dehiscences during labial movement of mandibular incisors: 2. Bassarelli T, Dalstra M, Melsen B. Changes in clinical crown A retrospective study of adult orthodontic patients. Am J height as a result of transverse expansion of the maxilla in Orthod Dentofacial Orthop 2005; 127: 552-61. adults. Eur J Orthod 2005; 27: 121-8. 20. Melsen B, Verna C. Miniscrew implants: The Aarhus Anchorage 3. Balatsouka D, Gotfredsen K, Lindh CH, Berglundh T. The im- System. Semin Orthod 2005; 11: 24-31. pact of nicotine on bone healing and osseointegration. Clin 21. Nielsen BW, Mølsted K, Skovgaard LT, Kjær I. Cross-sectional Oral Implants Res 2005¸16: 268-76. study of the length of the nasal bone in cleft lip and palate sub- 4. Becktor KB, Steiniche K, Kjær I. Association between ectopic jects. Cleft Palate Craniofac J 2005; 42: 417-33. eruption of maxillary canines and first molars. Eur J Orthod 22. Peddireddy A, Wang K, Svensson P, Arendt-Nielsen L. Effect of 2005; 27: 186-9. experimental posterior temporalis muscle pain on human 5. Baad-Hansen L, Poulsen HF, Jensen HM, Svensson P. Lack of brainstem reflexes. Clin Neurophysiol 2005; 116: 1611-20. sex differences in modulation of experimental intraoral pain by 23. Rasmussen JK, Frederiksen JA, Hallonsten A-L, Poulsen S. diffuse noxious inhibitory controls (DNIC). Pain 2005; 116: 359- Danish dentists’ knowledge, attitudes and management of pro- 65. cedural dental pain in children: association with demographic 6. Carano A, Melsen B. Implants in orthodontics. Prog Orthod characteristics, structural factors, perceived stress during the 2005; 6: 62-70. administration of local analgesia and their tolerance towards 7. Fejerskov O. Changing paradigms in concepts of dental caries: pain. Int J Paed Dent 2005; 15: 159-68. consequences for oral health care. Caries Res 2004; 38: 182-91. 24. Sahafi A, Peutzfeldt A, Ravnholt G, Asmussen E, Gotfredsen K. 8. Fiehn NE, Larsen T, Christiansen N, Holmstrup P, Schroeder Resistance to cyclic loading of teeth restored with posts. Clin TV. Identification of periodontal pathogens in atherosclerotic Oral Investig 2005; 9: 84-90. vessels. J Periodontol 2005; 76: 731-6. 25. Schropp L, Kostopoulos L, Wenzel A, Isidor F. Clinical and ra- 9. Grauballe MC, Bentzen BH, Bjornsson M, Moe D, Jonassen TE, diographic performance of delayed-immediate single-tooth im- Bendtzen K, Stoltze K, Holmstrup P. The effect of spironolac- plant placement associated with peri-implantbone defects. A 2- tone on experimental periodontitis in rats. J Periodontal Res year prospective, controlled, randomized follow-up report. J 2005; 40: 212-7. Clin Periodontol 2005; 32: 480-7. 10. Kakimoto N, Tanimoto K, Nishiyama H, Murakami S, 26. Sculean A, Stavropoulos A, Berakdar M, Windisch P, Karring T, Furukawa S, Kreiborg S. CT and MR imaging features of oral Brecx M. Formation of human cementum following different and maxillofacial hemangioma and vascular malformation. Eur modalities of regenerative therapy. Clin Oral Investig 2005; 9: J Radiol 2005; 55: 108-12. 58-64.

424 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 5 INTERNATIONALE PUBLIKATIONER/DIVERSE

27. Sonnesen L, Bakke M. Molar bite force in relation to occlusion, craniofacial dimensions, and head posture in pre-orthodontic children. Eur J Orthod 2005; 27: 58-63. 28. Svensson P. Editorial: Moving forward! J Oral Rehabil 2005; 32: 391. 29. Svensson P, Fejerskov O. The scientific standard of Journal of Oral Rehabilitation. J Oral Rehabil 2004; 31: 191. 30. Svensson P, Wang K, Arendt-Nielsen L, Cairns BE, Sessle BJ. Pain effects of glutamate injections into human jaw or neck muscles. J Orofac Pain 2005; 19: 109-18. Nyt tidsskrift: 31. Thearmontree A, Thitasomakkul S, Hoerup N, Larsen MJ. Use Forum of laser fluorescence probe in screening for occlusal caries: A field study. J Dent Assoc Thai 2004; 54: 280-5. Implantologicum 32. Thorn JJ, Sørensen H, Weis-Fogh U, Andersen M. Autologous fibrin glue with growth factors in reconstructive maxillofacial Quientessence Publishing Group har i samarbejde med ITI Inter- surgery. Int J Oral Maxillofac Surg 2004; 33: 95-100. national Team for Implantology udgivet et nyt tidsskrift som 33. van Selms MK, Wang K, Lobbezoo F, Svensson P, Arendt- fremover vil udkomme to gange årligt. Nielsen L, Naeije M. Effects of masticatory muscle fatigue Redaktionskomitéen består af Erik Hjørting-Hansen, Dan- without and with experimental pain on jaw-stretch reflexes in mark, Niklaus Lang, Schweiz, og James Ruskin, USA. healthy men and women. Clin Neurophysiol 2005; 116: 1415-23. Det første nummer omhandler referater fra ITI World Sym- 34. Wenzel A, Gotfredsen E. Audit for extraoral radiographic exa- minations in a digital department. Dentomaxillofac Radiol posium 2005, der afholdtes den 18.-20. juni i München med 2005; 34: 228-30. flere end 2.600 deltagere. De næste numre vil fokusere på 35. Wogelius P, Poulsen S. Associations between dental anxiety, emnerne implantatoverflader og knoglesubstitutter. dental treatment due to toothache, and missed dental appoint- Tidsskriftet vil samtidig fungere som medlemsblad for ments among six to eight-year-old Danish children: a cross-sec- medlemmer af ITI. tional study. Acta Odontol Scand 2005; 63: 179-82. For nærmere oplysninger om abonnement og medlem- Ib Sewerin skab af ITI se: www.iti.ch. Ib Sewerin

Uddannelse Implantatbehandling

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 5 FAGLIG ORIENTERING 425 TIDSSKRIFTREFERATER

BIVIRKNINGER DENTAL FLUOROSE

Lygre GB, et al. A follow-up study of patients with subjective symp- Conway DI, et al. Prevalence of dental fluorosis in children from non- toms related to dental materials. Community Dent Oral Epidemiol water-fluoridated Halmstad, Sweden: fluoride toothpaste use in in- 2005; 33: 227-34. fancy. Acta Odontol Scand 2005; 63: 56-63.

Ingen sammenhæng mellem graden af reduktion af Præevalensen af dental fluorose kan ikke forklares ud symptomintensitet og den subjektive følelse af fra de risikofaktorer, inkl. brug af fluortandpasta, der er forbedring ved fyldningsudskiftning undersøgt i dette studie Ved henvisning til Bivirkningscenteret i Bergen udfyldte 142 Prævalensen og graden af dental fluorose på 7-9-årige børn patienter et spørgeskema vedr. subjektive symptomer. Cen- blev undersøgt dels vha. et spørgeskema til forældrene, dels teret anbefalede fyldningsudskiftning hos patienter med vel- klinisk. Følgende risikofaktorer blev vurderet: køn, fluorind- afgrænsede kontaktlæsioner og/eller verificeret allergi over hold i drikkevandet de første fire leveår, mængden af fluor i for dentalmaterialer. Andre patienter fik på eget initiativ ud- den anvendte tandpasta, tidspunkt for start af tandbørstning skiftet deres fyldninger. Resten fik ikke foretaget udskift- med fluortandpasta, hyppigheden af tandbørstning, mæng- ning. Et spørgeskema blev senere udsendt til alle patienter. de tandpasta anvendt, supplerende fluortabletter, forældre- Symptomprofilen hos patientgruppen var identisk med nes socio-økonomiske forhold og uddannelsesniveau. symptomprofilen hos en referencegruppe fra almenbefolk- Mens der var få tilfælde af alvorlig dental fluorose (4%), ningen, men intensiteten af de forskellige symptomer var fremviste næsten halvdelen af de undersøgte børn dental højere hos patientgruppen. Hos patienter som havde fået fluorose i mild grad uden at der kunne påvises nogen speci- udskiftet fyldningsmateriale på Bivirkningscenterets anbefa- el fluorkilde som værende årsag til prævalensen eller graden ling, sås en større reduktion af intensiteten af specielt intra- af dental fluorose. orale symptomer end hos patienter som på eget initiativ Gro Haukali havde fået udskiftet deres fyldninger. Patienter som havde fået udskiftet fyldninger, var mere tilbøjelige til at vurdere deres aktuelle helbredstilstand som bedre end dem der ikke havde fået udskiftet fyldninger. Der var imidlertid ingen sammenhæng mellem vurdering af eget velbefindende og PÆDODONTI symptomintensitet eller reduktion af symptomintensitet. Dorthe Arenholt Bindslev Shulman JD. Is there an association between low birth weight and caries in the primary dentition? Caries Res 2005; 39: 161-7. ORAL PATOLOGI Ingen sammenhæng mellem lav fødselsvægt og caries i Fleming PS, Flood TR. Bifid tongue – a complication of tongue pier- de primære tænder cing. Br Dent J 2005; 198: 265-6. Begrundelsen for at undersøge om lav fødselsvægt er associeret med øget cariestilbøjelighed i de primære tænder, er at Bifid tunge efter tungepiercing tidligere undersøgelser har demonstreret en sammenhæng Kropspiercing er et fænomen i tiltagende. Det rapporteres at mellem intrauterin væksthæmning og mineraliseringsfor- i USA har 42% af alle mandlige og 60% af alle kvindelige col- styrrelser i de primære tænder. I denne followupundersøgel- legestuderende en eller anden form for piercing. Risikoen se fra USA fulgte man 282 børn med lav fødselsvægt (<2500 for alvorlig blødning, infektion, livstruende ødem og trau- g) og 3.926 normalvægtige børn. Børnene blev undersøgt ef- matiske skader på tænderne er velkendt ved tungepiercing. ter toårsalderen med spejl og sonde, og antallet af karierede Artiklen omhandler et tilfælde hvor en 17-årig mand fik en og fyldte tænder blev registreret. I analysen indgik oplysnin- infektion i tungen efter en piercing i tungens forreste del. ger om en lang række forhold der kunne tænkes at have ind- Resultatet var udstødning af staven og en 1,5 cm lang defekt flydelse – dels på fødselsvægten, dels på cariestallet, fx ryg- ind langs tungens midtlinje, hvorefter tungen nu fremstod ning under graviditeten og indkomst. bifid. Defekten behandledes kirurgisk rekonstruktivt, og der Undersøgelsen viste at der ikke var forøget risiko for cari- opnåedes normale tilstande igen. es i de primære tænder blandt børn med lav fødselsvægt. Ib Sewerin Pia Wogelius

426 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 5 TIDSSKRIFTREFERATER

ARBEJDSMILJØ ENDODONTI

Rinsing DW, et al. Reports of body pain in a dental student popula- Olsson H, et al. Dental pulp capping: effect of Emdogain Gel on expe- tion. J Am Dent Assoc 2005; 136: 81-6. rimentally exposed human pulps. Int Endod J 2005; 38: 186-94.

Belastningsrelaterede muskulosketale symptomer er Calciumhydroxid er bedre til pulpaoverkapning end udbredte blandt tandlægestuderende Emdogain Gel Det er velkendt at kroniske smerter af muskuloskeletal op- Okklusal perforation til pulpa blev foretaget på ni sæt rindelse er hyppige hos tandlæger. Forfatterne undersøgte præmolarer hos otte unge på 12-16 år inden ekstraktion på forekomsten af belastningsrelaterede symptomer hos 271 ortodontisk indikation. Ca. 2 mm pulpavæv blev fjernet med tandlægestuderende fordelt på forskellige semestre og af roterende diamant, og såret blev dækket med Emdogain Gel begge køn. Allerede i første studieår klagede 47% over eller en opslæmning af calciumhydroxid i sterilt saltvand. symptomer, og tallet steg til 71% ved afslutningen af studiet. Kaviteterne blev forseglet med en teflonplade, zinkilte-euge- Symptomerne var hyppigst knyttet til nakke- og skulderre- nol-cement og glasionomercement. Lette til moderate smer- gionen, fulgt af ryg, højre arm/hånd og venstre arm/hånd. ter var hyppigere i calciumhydroxid- end i Emdogain-grup- De kvindelige studerende havde flere symptomer end de pen. Efter 12 uger ekstraheredes tænderne, som efter afkalk- mandlige. ning blev mikroskoperet. I Emdogain-gruppen sås generelt Forfatterne finder det bekymrende at arbejdsstillinger og inflammation og ustruktureret hårdtvævsaflejring, men in- -procedurer der udløser belastningssymptomer, grund- gen dentinbro over selve perforationen. I calciumhydroxid- lægges allerede i studietiden og derfor kan være vanskelige gruppen sås i alle tilfælde en hårdtvævsbro, men i ét tilfælde at ændre i den professionelle karriere. over en i øvrigt nekrotisk pulpa. Det konkluderes at Emdo- Ib Sewerin gain Gel kan inducere betydelig hårdtvævsaflejring, men i den anvendte form ikke på en sådan måde at der dannes en dentinaflejring tværs over perforationen. Preben Hørsted Bindslev

ORAL KIRURGI PÆDODONTI Shah N, Bridgman JB. An extraction complicated by lateral and me- dial pterygoid tethering of a fractured maxillary tuberosity. Br Dent J Shulman JD. Is there an association between low birth weight and ca- 2005; 198: 543-4. ries in the primary dentition? Caries Res 2005; 39: 161-7.

Rutinemæssig ekstraktion af en +7 medførte fraktur af Ingen sammenhæng mellem lav fødselsvægt og caries i proc. pterygoideus de primære tænder Ved en rutinemæssig ekstraktion af en +7 som var bagerste Begrundelsen for at undersøge om lav fødselsvægt er associ- tand i tandrækken, opstod fraktur af tuber maxillae der ud- eret med øget cariestilbøjelighed i de primære tænder, er at gjorde et hele med knoglen omkring tanden. Det viste sig tidligere undersøgelser har demonstreret eAn sammenhæng yderligere at proc. pyramidalis fra os palatinum og en stor mellem intrauterin væksthæmning og mineraliseringsfor- del af proc. pterygoideus var forbundet med proc. alveolaris styrrelser i de primære tænder. I denne followundersøgelse og ligeledes frakturerede. Der bestod kun den mulighed at fra USA fulgte man 282 børn med lav fødselsvægt (<2500 g) fjerne hele fragmentet in toto hvilket indebar en fridissekti- og 3.926 normalvægtige børn. Børnene blev undersøgt efter on i forhold til m. pterygoideus. Ved fjernelsen udløstes en toårsalderen med spejl og sonde, og antallet af karierede og kraftig blødning, og der opstod en stor åbning til sinus max- fyldte tænder blev registreret. I analysen indgik oplysninger illaris. om en lang række forhold der kunne tænkes at have indﬂy- Fraktur af tuber maxillae er ikke sjælden ved ekstraktion delse – dels på fødselsvægten, dels på cariestallet, fx rygning distalt i overkæben. Hvis tandlægen har fornemmelsen af at under graviditeten og indkomst. fragmentet omfatter mere end selve tuber, anbefales henvis- Undersøgelsen viste at der ikke var forøget risiko for cari- ning til hospitalsafdeling. es i de primære tænder blandt børn med lav fødselsvægt. Ib Sewerin Pia Wogelius

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 5 FAGLIG ORIENTERING 427 BOGANMELDELSER

Grundbog i forskningsmetode viser at metoden let modificeret også kan anvendes til større børn og teenagere. Jørgensen T, Christensen E, Kampmann JP, red. Klinisk forsknings- Bogen kan anbefales til forældre og fagfolk, der omgås børn metode. En grundbog. 2. udg. København: Munksgaard Danmark; i dagligdagen – derfor måske i mindre grad til tandlæger. 2005. 224 sider. ISBN 87-628-0513-4. Pris: DKK 298,- (uindb.). Inge Marie Behrndtz Bogen har otte forfattere, der alle repræsenterer specialer med relation til forskningsmetodologi, og den indeholder 12 kapitler. I forhold til førsteudgaven har flere kapitler un- Ny parodontologi dergået en omfattende revision, og der er indføjet et helt nyt kapitel om kvalitative forskningsmetoder (interview og ob- Rose LF, Mealey BL, Genco RJ, Cohen DW. Periodontics: Medicine, servation). Bogen henvender sig til yngre forskere inden for surgery and implants. St. Louis: Elsevier, Mosby; 2004. 990 sider, ill. biomedicinske fag og rummer en bred introduktion til alle ISBN 0-8016-7978-8. Pris: GBP 48,99 (indb.). Pris i DKK inkl. former for klinisk forskning, herunder klinisk randomisere- moms mv. 710,-. de (tidligere kaldet kontrollerede) og epidemiologiske un- Med korte mellemrum dukker der nye parodontologiske dersøgelser, samt praktiske anvisninger vedr. litteratursøg- lærebøger op, denne gang er der tale om en amerikansk. Det ning, databehandling og statistik. Der afsluttes med et kapi- er altid en fornøjelse at læse opdaterede lærebøger. Det gæl- tel om bl.a. præsentation af forskningsresultater ved kon- der også denne. Gennemgående gode illustrationer omend gresser, der rummer nyttige råd for den der for første gang farverne i de kliniske fotos stedvist kunne være bedre. Ind- skal præsentere en rapport eller en poster. holdet i de enkelte kapitler er de fleste steder rimeligt afvejet, Bogen kan først og fremmest anbefales til alle yngre for- og det kan i øvrigt fremhæves at denne bog har et kapitel om skere og repræsenterer samtidig en let fordøjelig opdatering muligheder ved den elektroniske journal, herunder for sam- for øvrige forskningsinteresserede. Ib Sewerin arbejde mellem kolleger og for anvendelse til analyse af be- handlingsresultater. Godt aktuelt tiltag at gøre opmærksom på disse fordele. Andre dele af bogen som kan fremhæves, er Kreativ bog om hjælp til selvhjælp kapitlerne om epidemiologi og om prognose. De er glimrende og let tilgængelige. Der er et integreret kapitel om paro- Furman B. Børn kan. Jeg kan-metoden til kreativ løsning af børns dontal og implantatrelateret vedligeholdelsesbehandling. Et problemer. København: Hans Reitzel; 2005. 192 sider, ill. ISBN 87- kapitel om sedering af patienter er nok bedre hjemmehøren- 412-0191-4. Pris: DKK inkl. moms 225,- (uindb.). de i andre lærebøger, men her indleder det bogens 3. del om En lille og spændende bog om løsningsfokuseret psykologi, kirurgisk behandling. Bedre hjemmehørende er kapitlet om udviklet til 4-7-årige børn. Alle børn møder udfordringer i parodontal mikrokirurgi som viser elegante veje til at forbed- løbet af deres opvækst, og for nogle fører disse til udvikling re de kliniske forhold, spec. ved gingivaretraktioner. I be- af problemer som ængstelse, angst- og raserianfald og van- tragtning af de regenerative parodontalbehandlingers meget skeligheder med at lære bestemte ting. Jeg kan er en metode begrænsede succes kan det undre at man benytter 36 af bo- der hjælper børn med at overvinde vanskeligheder på en gens sider til at skrive om dem, især når det i konklusionen positiv og konstruktiv måde. Metoden bygger på at en fær- fremhæves at det terapeutiske mål er vanskeligt at opnå. dighed ikke handler om at holde op med at gøre det forker- Bogen kan med sine mange ynder og få skønhedspletter te, men om at lære at gøre det rigtige. Bogen beskriver meto- dog absolut anbefales. Palle Holmstrup dens 15 på hinanden følgende trin, hvor hvert trin er behandlet ud fra eksempler fra hverdagen. I stedet for at fokusere på problemer der skal overvindes, fokuseres på færdig- Ny udmærket, engelsk bog om aftage- heder der skal læres. Og det essentielle er at børnene selv for lige delproteser hvert trin aktivt skal tage del i alle beslutninger der vedrører dem. Metoden bygger på åbenhed hvor det er mere legitimt Jepson NJA. Removable partial dentures. London: Quintessence; at tale om færdigheder der skal læres, frem for problemer 2004. 148 sider, ill. ISBN 1-85097-075-0. Pris: GBP 28,-(indb.). Pris der skal fjernes. Bogens næstsidste kapitel handler om hvor- i DKK inkl. moms mv. 425,-. dan man kan bruge jeg kan til at hjælpe børnene med at fin- Dette er en ny bog om partiel protetik. I forordet angives det de løsninger på nogle almindelige (og mindre almindelige) at den giver vidensbaserede retningslinjer til brug for almin- problemer, bl.a. børn med DAMP. Og til slut et kapitel der delig daglig praksis. Bogens rekommandationer bygger helt

428 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 5 BOGANMELDELSER

klart på tilgængelig videnskabelig litteratur, selvom littera- tilgang til interceptiv ortodonti og sammenkæder elegant de turlisten er meget kort. Der bliver ofte indirekte henvist til ortodontiske problemer med de pædodontiske. litteratur, uden at det klart fremgår hvilken. Det er derfor Bogen kan varmt anbefales som supplement til eksisteren- vanskeligt for en læser der ikke selv er godt inde i litteratu- de lærebøger om disse fagområder. Målgruppen er først og ren, at se om der findes reel viden bag visse af forfatterens fremmest studerende på sidste del af studiet, men også ny- udsagn. Bogens indfaldsvinkel til behandling med og frem- uddannede tandlæger og tandlæger som gerne vil udvide stilling af partielle proteser er (for dette emne usædvanlig) deres kendskab til børnetandpleje, vil have glæde af bogen. udogmatisk. Der bliver lagt stor vægt på patientens behov og Birthe Høgsbro Østergaard på at proteserne skal gøre så lidt skade som muligt. Alterna- tive behandlingsmuligheder bliver også diskuteret, selvom vægten selvfølgelig klart ligger på forhold der taler for at Immunologi på godt dansk fremstille aftagelige partielle proteser. Bogen har flere kapitler hvor overordnede teoretiske problemstillinger behand- Agger R, Andersen V, Leslie G, Aasted B. Immunologi. 4. udg. les, men der er også en trin for trin-gennemgang af hvordan København: Biofolia; 2005. 281 sider, ill. ISBN 87-91319129. Pris: behandling med en protese skal planlægges og udføres. DKK inkl. moms mv. 498,- (uindb.). Bogen retter sig først og fremmest til færdige tandlæger. Siden 1979 har denne danske lærebog hævdet sig over for en- Generelt set er bogens forslag til behandling meget lig den gelsksprogede konkurrenter. Succesen kan nemt forklares. I et måde at fremstille partielle proteser på som anvendes i Dan- klart sprog og i en naturlig rækkefølge beskriver bogen im- mark. For en dansk tandlæge og i mindre grad en tandlæge- munsystemets basale elementer og mekanismer. Ofte gøres studerende vil bogen derfor kunne læses med udbytte. disse afsnit levende med en indledende præsentation af skel- Flemming Isidor sættende eksperimentelle observationer. Mange diagrammer og billeder støtter den begrebsmættede tekst. Det grund- læggende stof følges op af afsnit af klinisk relevans vedr. fx im- Glimrende opslagsbog om mundefekter, vaccinationsstrategier, immunologisk vævsska- børnetandpleje de, autoimmunsygdomme, transplantations- og tumorimmu- nologi. Forfatterne fremhæver det essentielle, men husker som Millett D, Welbury R. Clinical problem solving in orthodontics and regel at svare på spørgsmål som læseren naturligt vil stille sig. paediatric dentistry. Edinburgh: Elsevier; 2005. 194 sider, ill. ISBN Nogle vil muligvis savne nogle få henvisninger efter hvert ka- 0-443-07265-5. Pris: GBP 29,99 (uindb.). Pris: EUR 44,95. Pris i pitel til artikler der egner sig som indgang til videre læsning. DKK inkl. moms mv. 435,-. Fra et odontologisk synspunkt er det ærgerligt at omtalen af Ny bog i en serie med fokus på klinisk problemløsning. Bo- slimhindernes immunforsvar er kort og ikke inkluderer detal- gen er opdelt i 36 kapitler som dækker de mest almindelige jer fra mundhulen. Det særlige afdæmpede forhold mellem im- oralpatologiske tilstande hos børn og unge. De første 18 munsystemet og den fastboende flora, som består af – under kapitler omhandler malokklusioner, eruptionsproblemer, de fleste forhold – apatogene bakterier, behandles heller ikke. medfødte anomalier, herunder agenesier, de sidste 18 kapit- Til denne flora hører næsten alle bakterier der forekommer i ler drejer sig om caries, traumer, manglende kooperation i tandplak. Bogen er således ikke den direkte vej til en erken- behandlingssituationen, smertekontrol, erosioner, hypomi- delse af de orale immunmekanismer som kommer til kort ved neralisationer m.m. Hvert kapitel begynder med en kasuistik caries eller bevirker fæstetab ved parodontitis. og er logisk bygget op, med anamnese, klinisk undersøgelse, Som grundbog og som opslagsværk vedr. basale begreber ætiologi, diagnostik, differentialdiagnostik, supplerende un- er den et af de bedste valg, især hvis man foretrækker en dersøgelser, behandlingsforslag og prognose. Til hvert kapi- tekst på dansk. Jesper Reinholdt tel er knyttet en mind map, dvs. en grafisk oversigt over pro- blemets kerne med relevante associationer til de problemstillinger som er omtalt i kapitlet, et pædagogisk hjælpemiddel Minimér risiko for fejl i tandlægepraksis primært beregnet for studerende. Der er relevante illustrationer, også af ortodontiapparatur, og hvert kapitel er forsynet Rattan R, Tiernan J. Risk management in general dental practice. med en litteraturvejledning til supplerende læsning. Bogen er London: Quintessence; 2004. 154 sider, ill. ISBN 1-85097-066-1. utraditionel i sin opbygning, virker indbydende og rummer Pris: GBP 28,-(indb.). Pris i DKK inkl. moms mv. 425,-. utroligt mange oplysninger på de få sider. Den giver en god Der er risiko forbundet med at udøve tandlægegerning. Util-

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 5 FAGLIG ORIENTERING 429 BOGANMELDELSER

sigtede hændelser kan ikke undgås, men kan minimeres vha. Konklusion: En letlæselig og god bog om et spændende fornuftig risikohåndtering, hvilket man ønsker at give læse- og vigtigt, indtil nu relativt ubeskrevet emne. ren af denne bog værktøjer til. Bogen beskriver mange Thorbjörg Jensdottir og Allan Bardow aspekter ved risikohåndtering i tandlægepraksis og består af 10 kapitler der bl.a. omhandler risikoopfattelse, principper for risikohåndtering, forståelse af menneskelige fejl, etiske Gray’s anatomi i studenterudgave overvejelser, informeret samtykke og kommunikation, tand- læge-patient-relationen, håndtering af klager og meget mere. Drake RL, Vogl W, Mitchell AWM. Gray’s anatomy for students. For danske tandlæger er kapitlet om »Etiske overvejelser« og Philadelphia: Churchill Livingstone/Elsevier; 2005. 1058 sider, ill. kapitlet om »Informeret samtykke og kommunikation« ISBN 0443066124. Pris: GBP 37,99 (uindb.). Pris i DKK inkl. moms særligt aktuelle og interessante. Det understreges bl.a. at det mv. 537,-. er tandlægens etiske forpligtelse at behandle patienterne for Standardudgaven af »Gray’s anatomy« har fået en drejning i deres dentale/orale sygdomme, men at dette absolut ikke må retning af klinisk praksis (se nylig anmeldelse i Tandlægebla- ske på bekostning af og med unødvendig ødelæggelse/fjer- det), og der foreligger nu en udgave beregnet på studenter- nelse af sunde væv. Der redegøres endvidere detaljeret for undervisning. Illustrationerne er dels kliniske fotos, dels teg- hvilke krav der skal være opfyldt, for at man med rette kan ninger. Desuden indgår røntgenbilleder samt ultralyds-, CT- hævde at informeret samtykke er indhentet. Der er ingen og MR-skanning-billeder, og disse billedteknikker beskrives samlet litteraturfortegnelse, men en konklusion efter hvert indledningsvis. Til hvert kapitel er knyttet kliniske kasui- afsnit med henvisning til yderligere litteratur om emnet. stikker, som givet må skærpe lysten til at lære den grund- Alt i alt en udmærket bog som alle der arbejder med be- læggende anatomi hos de studerende. Afsnittet om hoved og handling af patienter inden for odontologien, kan have fag- hals, der jo har størst interesse for tandlæger, omfatter 284 ligt udbytte af at læse. Per Guldbæk sider, dvs. over en fjerdel af bogen. Bogens pædagogiske opbygning må gøre det til en ren fornøjelse for studerende at læse anatomi, og for en færdig tandlæge er de mange utroligt Breath malodor: En bog om årsager til instruktive tegninger så spændende at det er en stimuleren- og behandling af dårlig ånde de oplevelse at se den kendte anatomi præsenteret på en ny måde. Køb af bogen indebærer adgang til bogens onlinever- van Steenberghe D. Breath malodor: a step-by-step approach. Co- sion, hvor den studerende kan søge yderligere oplysninger penhagen: Quintessence; 2004. 95 sider, 40 ill. ISBN 1-85097-107- og skrive egne noter. Illustrationerne kan hentes ned, og der 8. Pris: GBP 28,- (uindb.). Pris i DKK inkl. moms mv. 413,-. er et omfattende program til selvtest. Ib Sewerin Dårlig ånde kan være et stort problem for patient og omgivel- ser. Alligevel er antallet af bøger vedr. emnet særdeles beg- rænset. Først i løbet af de seneste år har forskningen inden for BOI-implantatet dette område nået et vist omfang. Således er det kun 10 år siden at The International Society of Breath Odor Research blev stif- Ihde S. Principles of BOI. Clinical, scientific, and practical guide- tet. Bogen er skrevet til sundhedsfagligt personale (tandlæger, lines to 4-D dental implantology. Berlin: Springer; 2005. 416 sider, tandplejere, læger og psykologer), men den synes dog at have ill. ISBN 3-540-21665-0. Pris: EUR 160,45 (indb.). Pris i DKK inkl. en overvægt af odontologiske betragtninger. Indledningsvis moms mv. 1690,-. gives en nydelig og udførlig vejledning til anamneseoptagelse Erstatning af en eller flere tænder med implantater har inter- og klinisk undersøgelse af disse patienter. Herefter beskrives i esseret mennesket længe før vor tidsregning. Tidligere blev et let forståeligt sprog en lang række sygdomme og tilstande der anvendt forskellige implantattyper, bl.a. subperiostale som kan føre til dårlig ånde. Beskrivelsen af de egentlige ke- implantater og bladimplantater. Imidlertid måtte disse im- miske processer som fører til udviklingen af de dårligt lugten- plantattyper ofte fjernes hurtigt efter indsættelse. I Danmark de stoffer, er dog lidt overfladisk. Dernæst gennemgås forskel- anvendes derfor i dag udelukkende implantater som er lige behandlinger af dårlig ånde, og endelig beskrives fire pa- skrueformede og osseointegrerede. Der gives en detaljeret tienthistorier som kan være lærerige for nye behandlere af beskrivelse af anvendelsen af BOI-implantatet. BOI er en for- denne type patienter. Bogen er absolut værdifuld for klinike- kortelse af »basal osseointegration«. Implantatet er fremstil- re, men kunne dog have været mere systematisk opbygget, og let af titan og består af en tynd, vertikal, cylindrisk del med visse kapitler virker lidt opremsningsagtige. en eller flere horisontale ringstrukturer. Det anføres at en af

430 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 5 BOGANMELDELSER

fordelene ved implantatet er at det ofte kan belastes umid- vægt på at inddrage patienten i disse overvejelser. Vi mindes delbart efter indsættelse, samt at det kan indsættes i regioner derefter om vor diagnostiske ufuldkommenhed mht. bl.a. med begrænset højde på proc. alv. uden forudgående knog- røntgenologisk bedømmelse af sufficient/insufficient rod- legenopbygning. Der præsenteres imidlertid ikke langtidsre- fyldning, som kan være nok så meget afhængig af vinklin- sultater. Derfor må anvendelse af skrueformede og osseoin- gen på røntgenstrålen. Men vi mindes også om at udnytte tegrerede implantater fortsat betegnes som den eneste vel- røntgenbilledet fuldt ud, bl.a. ved vurderingen af rodfyld- dokumenterede og lege artis-implantatbehandling. Bogen ningens densitet. Hvis denne synes svag, da kan det indice- kan således ikke anbefales. Søren Schou re revision hvis der skal stift i kanalen, også i tilfælde med ellers normale periapikale forhold. Der følger dernæst kapitler om antimikrobiel behandling, og flere af de mere eller mindre effektive remedier og metoder til stift-, fil- og rod- Fremragende bog om knoglebiologi og fyldningsfjernelse opremses og forklares kort. Bogen afslut- knogletransplantation i forbindelse med tes med et kapitel om »det kirurgiske alternativ«. implantatbehandling Alt i alt en tiltalende, pragmatisk og let læselig bog om et klinisk meget relevant emne. Garg A K. Bone biology, harvesting and grafting for dental implants: Preben Hørsted Bindslev rationale and clinical applications. Chicago: Quintessence; 2004. 279 sider, ill. ISBN 0-86715-441-1. Pris: GBP 96,-(indb.). Pris i DKK inkl. moms mv. 1322,-. Ozon til behandling af sygdomme og Letlæselig bog, som er inddelt i fire hovedafsnit: knoglebio- tilstande i mundhulen logi, knoglehøst, knogletransplantation samt forskning inden for knogleregeneration. Bogen er som helhed opbygget Lunch E. Ozone: The revolution in dentistry. Copenhagen: Quintes- meget pædagogisk og med mange flotte og illustrative bille- sence; 2004. 288 sider, ill. ISBN1-85097-088-2. Pris: GBP 65,- der. Alle tilgængelige autologe og ikke autologe knogletrans- (indb.). Pris i DKK inkl. moms mv. 898,-. plantationsmaterialer samt membrantyper gennemgås og Indledningsvis: titlen lover alt for meget. Ozon kan på dette diskuteres. Den kirurgiske procedure i forbindelse med tidspunkt ikke betragtes som revolutionerende til behand- knoglehøst fra symfyse, ramus samt tibia beskrives og illu- ling af fx caries, rodkanalinfektioner, after, herpes, følsom- streres step for step i forbindelse med kliniske tilfælde. Det me tandhalse og halitosis, da ozons effekt på disse tilstande samme gælder knogletransplantationsprocedurer med veneer ikke er tilstrækkeligt bevist. Bogen består af 26 relativt korte grafts, sinusløftprocedurer, løft af næseslimhinde, implantat- kapitler, inddelt i fem hovedafsnit. Mere end 35 forfattere behandling, osteotomteknik, anvendelse af knoglesubstitu- har bidraget til bogen. De fleste kapitler er let læselige, og tionsmaterialer, PRP etc. Bogen er forskningsmæssigt opda- layoutet er flot, men det skæmmer at der blandt kapitler som teret og med talrige referencelister samt et godt register. står relativt stærkt rent forskningsmæssigt, er kapitler som Bogen kan varmt anbefales til alle med interesse for im- beskriver erfaring med ozon i privatklinikker. Der er også plantologi og knogleregeneration. Jytte Buhl mange gentagelser; i flere kapitler gennemgås bl.a. hvordan ozon virker på caries. Bogen kunne således være editeret bedre. Ét kapitel er helt essentielt i denne bog: kapitlet om Endodontistens »lille grønne« evidensbaseret forskning i ozonbehandling inden for odontologien. Forfatterne gennemgår mere end 100 forsknings- Chong BS. Managing endodontic failure in practice. London: Quint- rapporter, og tendensen er den samme i alle, nemlig at ozon essence; 2004. 152 sider, ill. ISBN 1-85097-086-6. Pris: GBP 28,- virker på dette og hint. Hovedparten af disse forskningsrap- (indb.). Pris i DKK inkl. moms mv. 425,-. porter er dog abstrakter og små, ikke peer-rewieved forsk- En lille handy og overskueligt opsat bog om de problemer vi ningsrapporter som er fremlagt og diskuteret på diverse alle møder i praksis, og som ofte er svære at håndtere på en kongresser. Kun omkring fem af rapporterne kan betragtes for både behandler og patient tilfredsstillende måde. Først i som værende på et tilstrækkelig videnskabeligt niveau. bogen forsøger forfatteren at definere vellykket kontra mis- Det er undertegnedes holdning at effekten af ozon på lykket behandling, og han diskuterer hvornår bør man revi- ovennævnte sygdomme og tilstande i skrivende stund ikke dere, og hvornår vente og se tiden an. Hvornår er det under- er bedømt på et tilstrækkelig grundigt niveau, og bogen som behandling, og hvornår overbehandling? Der lægges megen helhed forekommer præmatur. Kim Ekstrand

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 5 FAGLIG ORIENTERING 431 DTF mener

Jus må komme i første række

Nogle af landets store kapaciteter inden for pædo- Den nuværende jusordning baserer sig udeluk- dontien foreslår i dette nummer af Tandlægebladet at kende på at cand.odont.en arbejder et vist antal ti- der bliver indført et odontologisk speciale på netop mer. DTF mener at det er på tide at jusuddannelsen dette område. formaliseres og får et reelt indhold – og at den får I kommentaren »Om et speciale i pædodonti« på status som en regulær efteruddannelse. side 406-412 står der at der bl.a. er behov for spe- Det er væsentligt at børn og unge i Danmark fort- cialtandlæger i pædo- sat kan modtage tandbehandling hos højt kvalifice- Det er på tide at jusud- donti på de odontolo- rede tandlæger. Men det er vigtigere at de mange dannelsen formaliseres giske videncentre og kommende nyuddannede tandlæger på såvel offent- og får et reelt indhold inden for amtstandple- lige som private klinikker får øget deres kompeten- jen (der skifter navn til cer på det kliniske og det administrative område. – og at den får status specialtandplejen 1. Det vil ad åre blive til gavn for hele befolkningen. som en regulær efter- januar 2007). Så hvis vi skal råde politikerne ud fra en betragt- uddannelse. Idéen om et speciale ning om hvordan vi i Danmark får mest tandsund- i pædodonti er ikke hed for pengene, er svaret enkelt: En formalisering ny. Den blev drøftet allerede i 2002 på et møde som af jusuddannelsen må være nummer ét på priorite- førte til et brev til Indenrigs- og Sundhedsministe- ringslisten. riet fra DTF, TNL og de to tandlægeskoler. Dengang gav DTF’s hovedbestyrelse udtryk for at det vil være relevant at få undersøgt behovet for odontologiske specialer i Danmark. Men hovedbestyrelsen meddelte også klart og tydeligt at hvis man vil hæve kvalifikationsniveauet blandt tandlæger, så er det vigtigere at styrke jus uddannelsen end at indføre nye specialer. Det mener DTF’s hovedbestyrelse stadig. Vi er ikke afvisende over for et speciale i pædodonti. Men vi foretrækker at man tager én ting ad gangen. Og en formalisering af jusuddannelsen må komme i første række. Derfor arbejder DTF allerede nu sammen med TNL og de to tandlæge- skoler på et oplæg til hvordan jusuddannelsen kan konstrueres.

F oto

: H enr

ik Sø

rensen

Susanne Andersen, formand for DTF

432

432PANTONE 427 · 432CYAN · 432MA‑ 432PANTONE 427 · 432CYAN · 432MAGENTA · 432GUL · 432SORT Gør hverdagen lettere...

Ring til os på 39 46 00 80 eller gå ind på www.dtftryghed.dk

Dansk Tandlægeforenings Tryghedsordninger

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 433

433PANTONE 427 · 433CYAN · 433MAGENTA · 433GUL · 433SORT Arbejde med plast førte til astma

Tandlæge Sonja Westergaard er ramt af erhvervsbetinget astma – en lidelse der har invalideret hende. Nu opfordrer hun andre tandlæger til at tage klinikkens arbejdsmiljø op til overvejelse før det er for sent

Trine Ganer

Det startede med lidt småhosten. Hostede hele tiden berne blev blå, og hun havde vanske- Hun kunne også indimellem få ånde- Den hoste som for 15 år siden var ligt ved at holde sig oprejst. Hun kla- nød og blive lidt utilpas. Det er nu ca. første tegn på astmaen, udviklede sig. rede sig bl.a. igennem ved at arbejde 15 år siden Sonja Westergaard ople- Efterhånden hostede Sonja Wester på nedsat tid, holde mange fridage og vede de første symptomer på den gaard voldsomt i op mod tre måneder udsætte behandlinger. sygdom der senere skulle komme til efter en forkølelse. Og til sidst hoste- Sonja Westergaard blev grundigt at betyde at hun måtte sælge sin tand- de hun hele tiden. undersøgt, men først efter at have klinik og stoppe med at praktisere – I dag ved jeg at det er almindelige været syg i mere end ti år fik hun som tandlæge. astmasymptomer, men det var jeg stillet diagnosen astma. Astmamedi- Sonja Westergaard lider af er- ikke klar over dengang. Der er ingen cinen hjalp hende meget, men hun hvervsbetinget astma og allergi – i min familie der har astma, forklarer kunne ikke tåle de høje doser som lidelser hun har fået som følge af sit Sonja Westergaard, der ikke tidligere hun måtte tage for at kunne fungere, mangeårige arbejde med plastmate- havde lidt af allergi. og hun var stadig meget syg. rialer på tandklinikken. Aerosolerne De følgende år tog symptomerne til På DTF’s Symposium om plast i fra plasten er synderen. i styrke. 2004 hørte hun Dorthe Arenholt Hendes astma har gjort lungerne – Jeg var helt utrolig træt, nær- Bindslev fortælle om erhvervsbetin- hyperfølsomme, og det betyder at det mest fuldkommen kraftesløs. Jeg get astma forårsaget af arbejdet med ikke længere kun er dampene fra måtte oftest ligge ned fra jeg kom adhæsiver. Og da faldt brikkerne på plastmaterialerne den 54-årige tand- hjem fra klinikken om eftermidda- plads for Sonja Westergaard. Hun læge fra Allerød ikke kan tåle. Sonja gen til jeg skulle op på arbejde næ- blev undersøgt på Arbejdsmedicinsk Westergaard får stærke symptomer af ste dag. Jeg holdt op med at se ven- Klinik i Hillerød og fik stillet diagno- de fleste kemiske stoffer som er al- ner, stoppede med at gå til ting. Jeg sen erhvervsbetinget astma. mindelige i hverdagen. Det gælder fx har ellers altid været meget aktiv, stoffer i tryksværte, maling, røg, ren- fortæller hun. Måtte sælge klinikken gøringsmidler og parfume. Kort efter stod det klart for hende at Hendes symptomer er bl.a. vejr- Fik anfald dagligt hendes symptomer nu var så slemme trækningsproblemer og deraf følgen- Hverdagen på klinikken var svær at at hun måtte sælge sin klinik. Det er de iltmangel, ildebefindende og akut opretholde. Flere gange i løbet af da- et år siden nu. udmattelse. Ofte løber øjnene i vand, gen fik hun anfald, ofte mens hun – Det var en meget svær beslutning næsen løber, halsen hæver, og hun havde en patient i stolen. Når det ske- for mig. Jeg var rigtig glad for at være får hosteanfald. te, blev hun kridhvid i ansigtet, læ- tandlæge, siger Sonja Westergaard.

434 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5

434‑•‑CYAN‑434‑•‑MAGENTA‑434‑•‑GUL‑434‑•‑SORT »

rensen Foto: Henrik Sø

435‑•‑CYAN‑435‑•‑MAGENTA‑435‑•‑GUL‑435‑•‑SORT » F Efter at hun er stoppet med at ar- – Jeg ville gerne have vidst at det oto : H :

bejde, er hendes symptomer blevet kan være farligt at arbejde med ad- enr reduceret, men de er der stadig. Især hæsiverne. Så kunne jeg have brugt Sø ik rensen overfølsomheden over for parfume, sug hver gang jeg arbejdede med ma- som er en følge af astmaen, begræn- terialerne, og måske kunne jeg have ser livsudfoldelsen. Hun har svært undgået at blive syg, siger hun. ved at deltage i alt fra møder og kur- Derfor vil hun gerne give sine erfa- ser til sociale arrangementer og al- ringer videre til andre tandlæger så mindelige indkøb. de kan forebygge problemet. Sonja Sonja Westergaard har lært at leve Westergaard foreslår at man konse- med det, som hun siger, men hun kvent bruger stærksuget tæt på be- ville ønske at hun havde kendt risiko- handlingsområdet når man arbejder en ved at arbejde med plast så hun med plast, og at man i øvrigt er op- havde kunnet tage sine forholdsreg- mærksom på de første symptomer på ler. astma og allergi. ■ astma

Erhvervsbetinget astma

Erhvervsbetinget astma er en astmalidelse der Forekomst opstår som følge af påvirkninger i forbindelse Der er ingen tal der kan dokumentere forekom- med den pågældendes arbejde. Grupper der er i sten af erhvervsbetinget astma i Danmark. If. risiko, er bl.a. malere, trykkeriarbejdere og tand- Arbejdsskadestyrelsen er antallet af anmeldte plejepersonale. arbejdsskader i kategorien »astma, rhinitis, aller- For tandplejepersonalets vedkommende er det gi mv.« fra personale på tandklinikker under fem ofte aerosoler fra adhæsiverne der er årsagen. årligt. Undersøgelser fra Finland dokumenterer sam- If. Vivi Schlünssen, der er adjunkt, ph.d. ved menhængen mellem tandplejepersonalets arbej- Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin ved Aar- de med plast og udviklingen af erhvervsbetinget hus Universitet, er der imidlertid sandsynligvis astma og allergi. tale om en betydelig underrapportering. Ofte udvikles astmaen først efter mange års eksponering. Forebyggelse For nogle breder reaktionen sig fra kun at gæl- Ønsker man at forebygge udviklingen af er- de plastmaterialer til også at udløses af andre hvervsbetinget astma som følge af arbejde med stoffer, fx i parfume og tryksværte. plastmaterialer, må det anbefales at tandplejeper- sonalet bruger mundbind og lader det store sug Symptomer køre – ikke kun når man udborer eller pudser Symptomerne på erhvervsbetinget astma er plastfyldninger, men også i de tilfælde hvor der astmalignende, fx: blæses luft på de tyndtflydende plastmaterialer. - vejrtrækningsproblemer Sådan lyder rådet fra lektor Dorthe Arenholt - gener i næse og svælg Bindslev fra Tandlægeskolen i Århus. - rindende øjne.

436 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5

436‑•‑CYAN‑436‑•‑MAGENTA‑436‑•‑GUL‑436‑•‑SORT $4&%&4%25$$!..%,3% +523%2I

&ACTSOG&LDERnOVERENSKOMSTER OGREGLERFORPRIVATPRAKSIS

+URSETHENVENDERSIGTILALLEKLINIKEJEREOGANSATTETANDLGERIPRIVATPRAKSIS +URSETSFORMÍLERILBETAFINTENSIVEDAGEATGIVEDELTAGERNEENGRUNDIGINDFRINGIDEVIGTIGSTEREGLER DER STYRERDETDAGLIGEARBEJDEIPRIVATPRAKSIS$ERERTALEOMENREVIDERETUDGAVEAFDETTIDLIGERESYGESIKRINGSKURSUS HVORVIFRSTOGFREMMESTFOKUSERERPÍDEDELEAFOVERENSKOMSTOGREGLER SOMDUDIREKTEKANGÍHJEMOGANV ENDEBAGEFTER +URSETGIVERETGRUNDIGTINDBLIKIANVENDELSENAFSYGESIKRINGSOVERENSKOMSTENSYDELSEROGKOMBINATIONAF YDELSER%FTERKURSETSKALINGENVREITVIVLOM HVORNÍRMANANVENDERPARO YDELSERNE )&" UDVIDETTANDREN SNINGMV LIGESOMALLEVILKUNNELSEOGFORSTÍSINEGENYDELSESSTATISTIKFRASYGESIKRINGEN+LAGEREGLERNEI OVERENSKOMSTENVILMANOGSÍFÍETGODTKENDSKABTIL $ERERDESUDENENGENNEMGANGAFDENYEJOURNALFRINGSREGLEROGPATIENTRETSSTILLINGSLOVEN LIGESOMVI KOMMERINDPÍPATIENTERNESTILSKUDSMULIGHEDER (ELEKURSETGENNEMFRESIENKOMBINATIONAFKORTEFOREDRAG ARBEJDSGRUPPEROGDEBATTERIPLENUM$EN AFVEKSLENDEKURSUSFORMBEVIRKER ATDEDAGEFLYVERAFSTED OGATMANSAMTIDIGKOMMERHJEMFRAKURSETMED ETSTORTUDBYTTE-ANGEVILSIGE ATPRISENFORKURSETVILVRETJENTHJEMMEGETHURTIGT

+URSUSGIVERE4ANDLGE4ORBEN!NDERSEN TANDLGE(ENNING,EHMANN"ASTIAN CANDOECON +URT"IRK VICEKONTORCHEF!NNETTE"ONNEOGTANDLGE6AGN6ESTERGÍRD*ACOBSEN

+URSUSNR +URSUSSTED/6%24%'.%4#OMWELL2OSKILDE 6ESTRE+IRKEVEJ 2OSKILDE 4IDKL OG KL -AKSDELTAGERE

+URSUSNR +URSUSSTED(OTEL,EGOLAND !ASTVEJ "ILLUND 4IDKL OG KL -AKSDELTAGERE

0RISKR !FGIFTENERINKLFORPLEJNINGOGOPHOLDINTERNAT +URSUSAFGIFTENERREDUCERETUNDER FORUDSTNINGAFTILSKUDFRAw-IDLERTILFLLESFORANSTALTNINGPÍTANDLGEOMRÍDETi (VISTANDPLEJEREOGKLINIKASSISTENTERNSKERATDELTAGE VILDERBLIVEOPKRVETETEKSTRABELB SOMSVARERTIL DETTILSKUD DERGIVESTILTANDLGERFRAw-IDLERTILFLLESFORANSTALTNINGPÍTANDLGEOMRÍDETiKR

4ILMELDING+URSUSSEKRETR*ETTE+RISTENSENVIAWWWDTFNETDKELLERFAX

437‑•‑CYAN‑437‑•‑MAGENTA‑437‑•‑GUL‑437‑•‑SORT kort nyt

Tandplejerne forhandler med sygesikringen

Patienter der går til behandling hos If. Terman Tranberg fra Amtsråds- en tandplejer, skal have tilskud til foreningen bliver der to overordne- behandlingerne fra sygesikringen de udfordringer i arbejdet med at på linje med hvad man får hos tand- koordinere de to overenskomster. Foto: colorbox lægen. Det besluttede indenrigs- og – Dels skal vi have fastlagt nogle S: hjælp sundhedsminister Lars Løkke Ras- retningslinjer for hvordan kommu- mussen sidste år. nikationen mellem tandplejer og parodontitis- Derfor har Sygesikringens For- tandlæge skal foregå i de tilfælde patienter handlingsudvalg nu udvekslet krav hvor tandplejeren henviser en pa- med Dansk Tandplejerforening. Pla- tient til tandlægen. Her tænker jeg Der bør gives 50 mio. kr. til forebyg- nen er at forhandlingerne om en bl.a. på udveksling af journaler. Dels gelse og behandling af tandkødsbe- overenskomst med tandplejerne skal vil se på hvordan vi kan undgå tændelse og aggressiv parodontitis. kommer til at ske hen over de kom- dobbeltydelser, siger Terman Tran- Det mener Socialdemokraterne der mende måneder sideløbende med berg. har fremsat et beslutningsforslag i overenskomstforhandlingerne med Begge overenskomster forventes Folketinget. Dansk Tandlægeforening. færdigforhandlede til efteråret. Forslaget indebærer at de 50 mio. kr. skal gives som sygesikringstil- skud til forebyggelse og behandling. KVINFO søger tandlægementorer Tilskuddet skal fastsættes efter dia Organisationen KVINFO søger tager bl.a. vedkommende med til gnosebestemte objektive behovskri- kvindelige tandlæger i København faglige møder, introducerer men- terier der særligt tilgodeser patienter eller omegn som kunne tænke sig at tee’en til sine netværk mv. med aggressiv parodontitis. være mentor for en kvindelig tand- I øjeblikket er over 1.500 kvinder Forebyggelsesindsatsen skal bl.a. læge med indvandrerbaggrund. tilmeldt mentornetværket, der har fokusere på tandlægernes rolle i for- Som mentor skal man hjælpe en vundet flere priser. hold til tobaksforebyggelse. indvandrerkvinde med tandlæge- Hvis du ønsker at være mentor, DTF’s formand, Susanne Ander- baggrund til at realisere sine poten- kan du læse mere på www.kvinfo. sen, er glad for at politikerne tilsyne- tialer på det danske arbejdsmarked. dk eller kontakte Gunhild Riske ladende er ved at få øjnene op for at Mentoren fungerer som fortrolig eller Marie Langskov hos KVINFO brugerbetalingen inden for tandple- sparringspartner for sin mentee og på 33 13 50 88. jen er for høj. o b – I DTF har vi jo i lang tid arbejdet a

for at få tilskud til patienter med los Sz

aggressiv parodontitis, og noget ty- : Mik oto der på at politikerne har hørt os. F Især er jeg glad for at det er diagno- sebestemte behovskriterier der if. forslaget skal ligge til grund for til- delingen af tilskud, siger Susanne Andersen. Forslaget har endnu ikke været til afstemning i folketingssalen, og det er derfor uvist om det kan samle flertal.

438 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 kort nyt

DTF undersøger tandlæger i medierne

Er det rigtigt at brillerne for det meste er kriti- sende billede af hvordan medierne skildrer ske når journalisterne retter deres søgelys mod tandlægestanden. tandlægestanden? Det synes at være en udbredt Resultatet skal efterfølgende bruges som red- opfattelse blandt DTF’s medlemmer. Nu skal en skab i bestræbelserne på at profilere tandlæger og undersøgelse afdække om det er rigtigt. DTF i medierne. Hovedbestyrelsen, der netop har truffet be- Observer Danmark skal udføre den uvildige .T. 01.12.2005.T. B : slutning om at igangsætte undersøgelsen, håber undersøgelse der forventes færdig i august. on i at undersøgelsen vil give et nuanceret og retvi- Tandlægebladet afrapporterer i nr. 11. llustrat i

»Teeth in an hour« am savner dokumentation d ro e b Den svenske socialstyrelse har gransket den i nn

videnskabelige dokumentation omkring be- : wi

handlingssystemet »teeth in an hour«. foto Socialstyrelsen har fundet at dokumentationen hvad angår operations- teknik og andre behandlingsmomenter er meget begrænset, og at der skal mere til før Socialstyrelsen kan acceptere metoden. Som følge af styrelsens vurdering har den svenske Försäkringskassan besluttet ikke at give tilskud til den type implantatbehandling. Se i øvrigt lektor Klaus Godtfredsens kommentar til NobelDirect-sagen Ny information for på www.tandlaegebladet.dk. diabetespatienter

am Rekordår på DFTnet d ro e b i for Årskursus

Tandlæger kan nu henvise diabetespa- nn tienter til DTFnet hvis patienterne vil : wi Årskursus 2006 blev det mest vide mere om diabetes og mundhulen. foto besøgte Årskursus i mange år. DTF’s Sundhedsudvalg har bearbejdet 2.320 tilmeldinger fik DTF Ef- en patientinformationsbrochure fra teruddannelse i år, hvilket er den amerikanske tandlægeforening og 371 flere end i 2005. Man skal lagt den ud på DTFnet. tilbage til 1980’erne for at op- Brochuren, som udelukkende fin- leve flere tilmeldte. des i elektronisk form, fortæller om Ole Marker, chef for DTF de særlige orale problemer og sym Efteruddannelse, ser det som et ptomer som diabetespatienter skal tegn på at det nye koncept, der være opmærksomme på. Patientin- bl.a. indebærer senere start formationen er illustreret med fotos torsdag, har slået an blandt fra DTF’s eget fotoarkiv. tandlægerne. »Diabetes og mundhulen« kan – Vi er glade for det gode resultat i år og vil arbejde videre med at styrke downloades fra det åbne DTFnet. og udvikle Årskursuskonceptet de kommende år. Bl.a. vil vi sætte fokus på Den findes underPatientinformation . at udvikle det faglige program, siger Ole Marker.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 tandlæge og samfund 439 Universitetsansatte medlemmer: DTF klar med indsatsplan

I efteråret 2005 gennemførte DTF en tilfredshedsundersøgelse blandt foreningens universitetsansatte medlemmer. Nu har hovedbestyrelsen lagt en plan for at styrke interessevaretagelsen for gruppen

Trine Ganer

sen viste at mange af de adspurgte var temmelig kritiske over for foreningen. – Det var ikke behageligt at konsta- tere at der var så stor utilfredshed blandt de DTF-medlemmer der er ansat på universiteterne. Men vi var glade for at så mange tog sig tid til at svare på spørgsmålene. Undersøgel- sen har været et rigtig godt værktøj i planlægningen af hvordan vi kan forbedre vor service over for den gruppe, siger studielektor på Tandlæ- geskolen i København, Dorte Jeppe- Jensen, der er det universitetsansatte medlem af DTF’s hovedbestyrelse

Mere rådgivning om løn Hun tror at den milepælsplan over – DTF skal blive bedre til at klæde de universitetsansatte medlemmer indsatsområder som hovedbestyrelsen på til individuelle lønforhandlinger, mener medlem af DTF’s hovedbesty‑ har vedtaget, vil imødekomme en hel relse Dorte Jeppe-Jensen, der er studielektor på Tandlægeskolen i del af de kritikpunkter som deltagerne København. i undersøgelsen havde. Nogle af indsat- serne handler om at klæde medlem- De universitetsansatte skal blive bed- DTF’s hovedbestyrelse netop har merne bedre på i spørgsmål om løn. re til at bruge DTF, og DTF skal blive vedtaget. – Mange af de adspurgte var util- bedre til at bruge og servicere de uni- Indsatsen er udarbejdet på bag- fredse med deres løn i forhold til den versitetsansatte. Det kunne være grund af den tilfredshedsundersøgel- løn man kan opnå i privat praksis. Og overskriften på den særlige indsats se som foreningen foretog blandt de de følte ikke at DTF gør nok for at rettet mod de medlemmer der er an- universitetsansatte medlemmer i ef- hjælpe med at forbedre deres løn. For- sat på de to tandlægeskoler, som teråret 2005. Resultatet af undersøgel- eningen gør dog allerede en del i AC-

440 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5

440‑•‑CYAN‑440‑•‑MAGENTA‑440‑•‑GUL‑440‑•‑SORT Valplast Flexible

DTF klar med indsatsplan regi i forbindelse med forhandlingerne – Derfor vil vi udarbejde en lønsta- Partial med overenskomstmodparten. Den tistik, og vi har planer om at tilbyde indsats må vi synliggøre, og vi må et kursus i lønforhandling. Desuden også søge at gøre det bedre endnu. vil vi synliggøre de forskellige lokale Hun påpeger endvidere at DTF skal aftaler eller den lokale praksis der er blive bedre til bl.a. at klæde medlem- gældende vedr. ansættelsesvilkårene merne på til de individuelle lønfor- på de to universiteter så de kan bruge handlinger som den nye overens- hinanden som løftestang, siger Dorte komst åbner mulighed for – nu også Jeppe-Jensen. ■ for de deltidsansatte tandlæger.

Skab metalfrie, lette, næsten Indsatsområder usynlige og meget behagelige

Her er oplistet nogle af de væsentligste indsatsområder baseret på delproteser. De blandes på svarene i DTF’s tilfredshedsundersøgelse: en naturlig måde med vævet og giver en gennemskinnelig- • DTF skal arbejde for at forbedre løn– • Den del af den offentlige konference og ansættelsesvilkår der henvender sig til universitetsan- hed, som optager patientens satte, skal styrkes. vævstone. En simulering af • DTF udarbejder en elektronisk naturlige blodkar giver en håndbog hvor man kan se hvor der • DTF vil fortsat støtte tandlægesko- hurtig tilpasning til forskellige kan hentes oplysninger vedr. løn- og lerne i kampen om flere midler til ansættelsesvilkår. Det skal bl.a. forskning og undervisning. nuancer. fremgå hvem der har kompetence til at tage sig af hvilke områder: Er det • Der udbydes et kursus om lønfor- Valplast 1399 DKK den enkelte tandlæge, er det DTF, er handling til de universitetsansatte. det tillidsrepræsentanten, er det skolens ledelse, er det AC? • Der laves en lønstatistik for ansatte på statens område, og der infor- • DTF skal trække på et bredere meres om hvad lønniveauet er for spektrum af universitetsansatte i sammenlignelige stillinger i øvrigt. forbindelse med fx kurser, faglige artikler i Tandlægebladet og input til • DTF tilbyder efteruddannelse i Sun Dental Laboratories AB overenskomstforhandlinger. Derfor pædagogik og undervisningsmetoder. Karlavägen 100 (5 tr) udarbejder DTF en liste over de Box 24253 universitetsansatte der måtte ønske • DTF vil så vidt muligt arrangere et SE-104 51 Stockholm, Sverige det, hvor deres forsknings- og årligt møde om aktuelle emner på de interesseområder er oplistet til brug to universiteter. Tel +46 8 783 31 00 for foreningen. Fax +46 8 783 31 02 www.sundentallabs.com

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 tandlæge og samfund 441

441‑•‑CYAN‑441‑•‑MAGENTA‑441‑•‑GUL‑441‑•‑SORT Spar op i tide

Pension er kedeligt … lige indtil man har brug for pengene. Direktøren for Dansk Tandlægeforenings Tryghedsordninger advarer om at tandlæger – både privatansatte og selvstændige – sparer for lidt op

Marianne Bom

Mange ældre tandlæger får sig en periode på måske 15-20 år. I dag har For sent i gang forskrækkelse når de omsider sætter mange som bekendt udsigt til at leve Det er de privatansatte og de privat- sig ned for at få overblik over deres til de er både 80 år, 85 år eller mere. praktiserende tandlæger det if. Joa- økonomi i den næste livsfase: pensio- – Det overrasker mange tandlæger kim Lilholt er galt for. De offentligt nisttilværelsen. når de finder ud af hvor stor en del af ansatte tandlæger har nemlig en af- – Uha, skal pengene række så lønnen man skal spare op for at få tale der sikrer at 18,9% af lønnen læg- langt, lyder en typisk reaktion fra de udbetalt en pension der sikrer en ges til side. snart pensionsmodne tandlæger if. værdig og finansieret alderdom, siger – Det er mit klare indtryk at de Joakim Lilholt, der er direktør for Joakim Lilholt. privatansatte og de praktiserende Dansk Tandlægeforenings Trygheds- Han ved godt at mange tandlæger tandlæger kommer alt for sent i gang ordninger. finder emnet pension kedeligt. Men med at spare op, og mange sparer for For selv om pensionsopsparingen han tror at de vil synes at det er end- lidt op når de er kommet i gang, si- på en mio. kr. kan ligne et bjerg af nu mere kedeligt når de som pensio- ger han. penge, er der ikke mange højdepunk- nister skal spinke og spare fordi de Præcis dokumentation kan Lilholt ter når beløbet er spredt ud over en ikke fik tjek på opsparingen i tide. af gode grunde ikke fremvise. Han

442 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5

442‑•‑CYAN‑442‑•‑MAGENTA‑442‑•‑GUL‑442‑•‑SORT kender kun til opsparingerne i sit kring 20 mia. kr., mens det beløb år, og da kom det frem at 16% af »eget« selskab, og tandlægerne kunne der er indbetalt til de obligatoriske juristerne i advokatbranchen ikke i teorien godt lægge millioner af kro- ordninger, er steget fra 40 mia. kr. i indbetaler til en pension. ner i pensionsopsparinger andre ste- 1997 til 70 mia. kr. i der. Men det er ikke særlig sandsyn- 2004. – 40% af danskerne ved ikke hvor ligt, mener Joakim Lilholt. Det mest Altså tegner der meget de indbetaler til pension. Når sandsynlige er at de privatpraktise- sig et billede af de fylder 65 år, opdager de hvor lidt rende tandlæger og deres ansatte fremtidens pensio- de får udbetalt. opfører sig akkurat lige som andre nister der er opdelt i Joakim Lilholt, direktør i DTFs Tryghedsordninger selvstændige og ansatte uden over- et A- og et B-hold, enskomstsikret pension. og hvem skulle nu tro at tandlæger Det er især de yngre tandlæger og advokater skulle være at finde på Joakim Lilholt ønsker at råbe op. De Tandlæger på B-holdet B-holdet? har nemlig meget at vinde. Blandt de 900.000 danskere der ikke Men det er altså det scenarie som – Man kan sige at jeg ønsker at slå har en obligatorisk pensionsopspa- vi er på vej ind i, mener Joakim Lil- alarm i tide. For nylig viste en un- ring, sparer kun ca. 300.000 op. Det holt. Han tror at det forholder sig dersøgelse at kun 7% af de yngre viser en analyse ATP har gennem- nogenlunde med tandlæger som privatansatte tandlæger har en pen- ført. Samtidig viser ATP’s tal at dan- med privatansatte jurister. Deres sionsopsparing. Det er et kæmpe- skernes såkaldt frivillige pensions- fagforening, DJØF, undersøgte med- problem at de yngre ikke sparer op i indbetalinger er stagneret på om- lemmernes pensionsforhold sidste tide. De penge man lægger til side »

www.dtftryghed.dk Gør hverdagen lettere... :

) 39 46 00 80

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 tandlæge og samfund 443

443‑•‑CYAN‑443‑•‑MAGENTA‑443‑•‑GUL‑443‑•‑SORT – Jeg ser en fremtid i 2040 hvor pensionerede sygeplejersker, klinik assistenter og offentligt ansatte tandlæger vil rejse på ferie og nyde livet. Avisen vil om morgenen blive bragt af pensionerede klinikejere, og advokater vil tjene som havemænd. Imens sælger tidligere ansatte tandlæger billige indiske smykker på Strøget, siger Joakim Lilholt, direktør i DTFs Tryghedsordninger

før man fylder 30, er mest værd for- Efterlign finanssektoren di de når at trække renters rente, Hvor meget skal man så spare op for at siger han. have dét Lilholt kalder en »fornuftig« De lidt ældre tandlæger er gene- pension på 60-70% af sin indtjening? relt mere villige til at spare op. Men Det varierer selvfølgelig fra person til ov Joakim Lilholt tror at mange under- person. Men Joakim Lilholt mener at k Is vurderer det beløb der skal ind på de ansatte i finanssektoren er værd at

onja kontoen hver måned for at levestan- efterligne. De sparer 20-25% op af

: S darden ikke skal dykke markant i lønnen, hvilket er mere end de fleste. oto

F alderdommen. – Det virker måske som meget, men der er en grund til at det netop er i

444 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5

444‑•‑CYAN‑444‑•‑MAGENTA‑444‑•‑GUL‑444‑•‑SORT finanssektoren man sparer så meget Klinikken ingen garanti op. De ved nemlig noget om pensi- Måske sidder der en og anden tand- on, siger han. læge og tænker: Nu må han stoppe. Skulle nogen have fået lyst til at Jeg har jo opsparing både i huset, give pensionen et akut tjek, anbefa- sommerhuset og klinikken som jeg bilen, sølvtøjet, Willumsen-maleriet ler Joakim Lilholt at man klikker sig kan tære på. og sommerhuset når man endelig har ind på et af de store pensionsselska- Men det får ikke Joakim Lilholt til fået tid til at være i det. Det er også bers hjemmesider, fx www.pfa.dk. at stoppe. Klinikken er ikke nogen fint at sælge huset hvis man virkelig Her kan man på få minutter gennem- tryg opsparing, for hvem ved om den mener at man kan finde en lille, billig føre en måling som giver en indika- kan sælges, og til hvad? Den bliver lejlighed. Dem har jeg bare svært ved tion af hvilket beløb man bør sætte til kun en sikker vej til opsparing hvis at få øje på. ■ side (se eksempler i boksen). der hvert år lægges pensionspenge til Men det allerbedste er at få en indi- side af driftsoverskuddet. Og til det Marianne Bom, freelancejournalist viduel gennemgang af en pensions- med at sælge huset og sommerhuset rådgiver, påpeger Joakim Lilholt og siger Lilholt med slet skjult ironi: reklamerer med at alle medlemmer af – Jamen, det er fint at planlægge at » DTF kan få gratis rådgivning af DTF’s realisere sine værdier når man bliver Tryghedsordninger. gammel. Selvfølgelig kan man sælge

Pensionstjek

Tandlægebladet har lavet fire fiktive pensionstjek på PFA’s hjemmeside, www.pfa.dk. Her findes en såkaldt pensionsmåling der kan bruges til at give en indikation af hvor meget man skal spare op for at opnå en given pension.

Ønsket Månedlig Alder Ønsket pens.alder Hidtidig opsparing årlig pension indbetaling

Nyuddannet 26 år 62 år 0 kr. 240.000 kr. 9.275 kr.

Ny klinikejer 40 år 62 år 750.000 kr. 360.000 kr. 20.767 kr.

Godt på vej 55 år 67 år 2.000.000 kr. 360.000 kr. 20.246 kr.

Sent på den 55 år 67 år 750.000 kr. 360.000 kr. 34.487 kr

I eksemplerne er der tale om udbetaling af livrente, altså pension til man dør. Andre forudsætninger for beregningerne ses på www.pfa.dk. Pensionsopsparing er skattebegunstiget i forhold til anden opsparing. Man skal ikke her og nu betale indkomstskat af de penge der spares op. Skatten udskydes til udbetalingen.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 tandlæge og samfund 445

445‑•‑CYAN‑445‑•‑MAGENTA‑445‑•‑GUL‑445‑•‑SORT For sent i gang

Tandlæge Jørn Borup, 59 år. Driver praksis i Karup sammen med sin hustru, Mette Reinholdt. Har sparet op til pension fra han var 40 år. Men ikke store summer: hvert år det maksimale beløb til kapitalpension. I 2006 er indbetalingslof‑ tet 42.000 kr.

– Jeg har ikke overblik over min pension. Men jeg ved at jeg kom for sent i gang, for det er de penge man sparer op som ung, der når at trække de bedste renter. Jeg sætter hvert år det maksimale beløb til side på en kapitalpension. Det har jeg gjort si- orf d den jeg var 40 år. Jeg kan huske at jeg i sin tid fik r at vide at jeg så ville have 1,7 mio. kr. når jeg skulle pensioneres. gregers ki :

oto Jørn Borup kan godt se at 1,7 mio. kr. som der F også skal betales skat af, ikke rækker til mange år som pensionist. Men han ønsker faktisk også at arbejde længe endnu fordi han kan lide jobbet. Af andre værdier har han klinikken, som er be- talt ud. Men den regner han ikke med som pensionsopsparing fordi det er uvist hvad den kan sæl- ges for. P.t. er tandlægeparret i gang med at stifte et hol- dingselskab fordi revisoren har forklaret at det giver en skattefordel hvis der går mindst tre år fra stiftelsen til salget.

446 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5

446‑•‑CYAN‑446‑•‑MAGENTA‑446‑•‑GUL‑446‑•‑SORT Tetric EvoCeram

NANO-OPTIMERET PLASTISK KERAMIK

... Mere end EN KOMPOSITd Foto: Michael Carlsen mere en Nano-optimeret keramisk ﬁllerteknologi

Mere end EN NYHED Vil spare 20% op Fremskridt gennem tradition og erfaring

Tandlæge Reiff Furdal, 45 år. Men pengene kan ikke overføres til Driver praksis i Odense sam‑ Danmark. men med to partnere. Be‑ – Det havde været lettere hvis jeg gyndte at spare op til pension var startet før og havde haft et jævnt som 33-årig, men holdt pause forløb. Men når man er ung, ligger i tre år efter at han som 42- »slutningen« langt væk. Man skal jo årig købte klinik. Har af revi‑ også etablere sig, have penge til fami- sor fået at vide at han skal lielivet og ud at rejse. Jeg kommer spare 40% af indtægten op ikke op på at indbetale 40% af min hvis han som pensionist vil indtægt til pension. For så gør det for have samme rådighedsbeløb ondt et andet sted. Sådan er det når som i dag. man har børn og også vil have penge til tant og fjas. Men jeg vil satse på at Ivoclar Vivadent AB – Jeg har faktisk overblik over min indbetale i hvert fald 20% til pension Sales Representative Danmark Tina Hedegaard Jensen pension, og jeg kan se at jeg er be- i de kommende år. Tlf.: 21 70 18 36 gyndt at spare op for sent og har spa- Lone Astrup ret for ujævnt op, siger Reiff Furdal, Tlf.: 29 63 88 10 der i de første år arbejdede i Norge www.ivoclarvivadent.dk med pensionsopsparing i kontrakten.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 tandlæge og samfund 447 da tdl tidning 54x234 - kopia.indd 1 30/12/04 7:42:53

447‑•‑CYAN‑447‑•‑MAGENTA‑447‑•‑GUL‑447‑•‑SORT Til ansatte tandlæger i privat praksis – og deres chefer ! Nyt til privatansatte

I de kommende numre af Tandlæ- Ansatte tandlæger har gebladet vil privatansatte tandlæ- ger få gode råd og vejledning om krav på løn under sygdom ! bl.a. lønforhold, efteruddannelse og barselsvilkår. Med udgangspunkt i konkrete henvendelser fra medlemmer kan man blive klogere på hvilke rettig- heder og muligheder man har som privatansat tandlæge. Jeg har været ansat der i 12 år Samtidig vil de privatansattes hjørne på DTFnet sideløbende bli- – og første gang jeg er syg ve opdateret med regler og anbefa- skal det være så at få løn linger fra DTF. bøvlet Klinikejerne er naturligvis vel- komne til at læse med! tg Tandlægen ringede ind til DTF Efter ½ times samtale havde og fortalte videre at hun skulle hun det bedre. Hun havde fået ind og opereres om to uger. oplyst at: Hun havde fortalt det til chefen «>ÌÃÊÊÌ iÊ>iÃÌ iÌVÊâi\ i god tid så han kunne nå at - hun har krav på løn under indrette sig og evt. ansætte en sygdom – også for enkelte Ê "" Ê vikar i de fire uger det ville sygedage /, / /Ê vare. - denne løn skal beregnes Når hun havde været syg på basis af et gennemsnit " */Ê tidligere (og det havde højst væ- af hendes hidtidige løn * / ,Ê-°Ê7&, ]Ê ]Ê - ÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊ 7*",/Ê ]Ê ", ret et par dage ad gangen), så - hun er ikke forpligtet til at havde de bare flyttet rundt på arbejde dobbelt op til sin patienterne … For som chefen indlæggelse. sagde: »Så led jeg jo ikke ind- tægtstab ved det«. Hun fik også at vide at DTF iÊ->`>ÛÃiÊÀi}ÊvÀÊÊ "À>Ê}Ê >Ãv>V>ÊÀÕÀ}]Ê Det mente hendes chef også ville bakke hende op og skrive -" ]Ê>ÀÀ>}iÀiÀÊÊÃ>>ÀLiìÊÊ at man kunne gøre denne gang: til hendes chef hvis det blev i`Ê Li V>ÀiÊÛiÃÌFiìÊ ÃÞ«ÃÕÊÛi`Ê-" Ê}ÀiÃÃiÊÊ flytte rundt på patienterne. Og nødvendigt. DTF hørte aldrig Ê->}i]Ê£x°£n°ÊÕÊÓääÈ° så kunne hun jo i øvrigt bare fra hende siden. Forhåbentlig ÀÃÌÊÊ£ÓÊ}Ê iÀivÌiÀÊ arbejde dobbelt op til at hun skyldes det at chefen lod sig ÃÞ«ÃÕÊvÀ>Ê£ÎÊÌÊ£È° ÀÀ>}iiÌiÌÊvÀi}FÀÊ«FÊ skulle indlægges (normalt var overbevise, og at de sammen ÀÊÌiÊ->}iÊ£Ç°ÊÕÊÓääÈ hun på klinikken 20 timer om fandt en løsning. *ÀÃiÊvÀÊìÌ>}iÃiÊiÀÊ°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°°ÀÊxä ugen). Så ville hun ikke lide et }ÀiÃÃiÊvÀi}FÀÊ«FÊ ÀÊÌiÊ->}iÊ CÀiÀiÊ«ÞÃ}iÀÊÊ ÌiiÌÊ«FÊÜÜÜ° indtægtstab pga. indlæggelsen Charlotte Prip, konsulent, VÀ Ìi°Ã>}i°`® og sygdommen, og så skulle cand.jur., DTF /i`}Ê}ÊÞìÀ}iÀiÊ«ÞÃ}iÀÊÊ }ÀiÃÃiÊÃiÀÊ«FÊÜÜÜ°ÃvV}ÀiÃÃ°À} han ikke betale hende løn un- (ÃiÃÊÛiÀ>Ì}ÊÊvÀLìÃiÊ der fraværet. Det orkede hun i`ÊìÌ>}iÃiÊÌ>ÌÊÛi}ÃÌÊ -ÛiÊ ÀÊ ©À ÌÊ«FÊÃiÀJ>Ã°>>>°`° bare ikke, og derfor havde hun kontaktet DTF.

448 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5

448‑•‑CYAN‑448‑•‑MAGENTA‑448‑•‑GUL‑448‑•‑SORT      

Vil du have de bedste vilkår?

Så tal med DTFs Tryghedsordninger. Vi er en uafhængig organisation ejet af tandlæger. Vores mål er at sikre dig de bedst mulige forsikrings- og pensionsordninger samt at tilbyde dig kvalificeret og uvildig rådgivning, når du har brug for det. Vi er til for at sikre dig størst mulig tryghed på et område, der er svært at overskue.

I samarbejde med PFA, Nordea, Codan og Tryg tilbyder vi ordninger for både studerende, offentligt ansatte og privatansatte, klinikejere, pensionister, ægtefæller og samlevere.

Ring til os på 39 46 00 80 eller gå ind på www.dtftryghed.dk

Dansk Tandlægeforenings Tryghedsordninger Garanteret uafhængig rådgivning

449‑•‑CYAN‑449‑•‑MAGENTA‑449‑•‑GUL‑449‑•‑SORT Annonce

Systematisk efteruddannelse i Oral Kirurgi

Nyt hold i Oral Kirurgi planlagt til start efteråret 2006

Den Systematiske Efteruddannelse i Oral Kirurgi afholdes over 8 moduler med 2-4 måneders mellemrum. Modulerne er opdaterende konfrontationsundervisning med forelæsninger og øvelser, som lægger op til en interaktiv medvirken af kursusdeltagerne. Undervisningen, der udnytter Problem Based Learning (PBL), skal sikre, at relationen mellem teori og klinik udgør et hele. Selvstændig informationssøgning i lærebøger, tidsskrifter, Internet, virtuel classroom via webportalen Blackboard Lear- ning System vil indgå i kurset og i forbindelse med opgaver i perioderne mellem de enkelte moduler. I disse intermediære forløb har kursisterne mulighed for at konsulte- re deres lærere og de øvrige kursusdeltagere via e-mail og internetbaserede diskussi- onsfora. Det er meningen, at man som kursusdeltager løbende kan evaluere, om man opfylder kursets beskrevne mål. Målet med efteruddannelsen er ambitiøst og vil kræ- ve en del af deltagerne, men det skal ikke afskrække nogen fra at deltage, idet det ikke er uoverkommeligt – det siger erfaringen fra de moduler, der afholdes for tiden.

Kursusgiverne er udvalgt blandt praktiserende hospitalstandlæger og specialtandlæ- ger samt blandt lærere fra tandlægeskolerne i Århus og København.

En måned før afholdelsen af hvert modul, udsendes til deltagerne det skriftlige materiale samt hjemmeopgaver, som skal løses inden kurset. På kurset gives svarene på disse hjemmeopgaver, som derfor er med til at definere kursusrammen. Kursusdelta- gerne kan vælge at arbejde sammen, og der åbnes mulighed for en faglig diskussion mellem dem og kursusgiverne og mellem kursusdeltagerne indbyrdes.

TKU Efteruddannelsen har med dette projekt skabt mulighed for at fremtidens livs- lange uddannelse kan ske på et akademisk niveau som vil være overkommeligt for alle danske tandlæger. Et nyt uddannelsesforløb, der som bekendt tager op imod tre år fordelt med 2-3 moduler per år, vil blive opstartet lige så snart et tilstrækkeligt antal deltagere har forhåndstilmeldt sig og er planlagt til sidst på efteråret 2006. Derfor kontakt kursussekretær Anne Sterler, TKU Efteruddannelsen, på 35 32 66 15 eller [email protected] og få yderligere information og tilsendt specialprogram.

I alt 137 timers uddannelse (KE-Kredit) Der udstedes diplom fra Københavns Universitet for gennemført certificeret efteruddannelse.

450‑•‑CYAN‑450‑•‑MAGENTA‑450‑•‑GUL‑450‑•‑SORT F oto : scanp ix

Nyt netværk for »skræktandlæger«

To tandlæger fra Århus stifter netværk for kolleger med særlig erfaringsudveksling i mere uformelle interesse for at behandle patienter med tandlægeskræk rammer, siger Rikka Poulsen. Det stiftende møde er 9. juni kl. 10.00-22.00 i Århus. Trine Ganer Prisen bliver sandsynligvis ca. 1.000 Akupunktur, samtale, psykoterapi og ter. Else Baden-Jensen og Rikka Poul- kr. afhængig af hvor mange der delta- musik. Hvordan beroliger man bedst sen lægger ud. ger og hvilket sted mødet afholdes. den angste patient? Det spørgsmål vil – Vi står for det stiftende møde Tilmelding senest 1. maj. to tandlæger og psykoterapeuter fra hvor vi vil fortælle om hvordan vi Kontakt de to tandlæger hvis du er Århus gerne diskutere med kolleger bruger psykoterapi i tandlægeskræk- interesseret, på elsebaden-jensen@ der deler deres interesse for at skabe behandlingen på vor klinik. Bagefter wanadoo.dk eller rikkapoulsen@ ro i angste patienters sind. Derfor byder vi på en kulturel oplevelse og stofanet.dk. stifter de nu et netværk hvor tand arrangerer en festmiddag så vi får Du kan også ringe på 86 10 82 10 læger fra hele landet kan udveksle mulighed for hyggeligt samvær og (Else) eller 86 13 54 73 (Rikka). ■ erfaringer og diskutere metoder for behandling af patienter med tand lægeskræk. – Vi savner et kollegialt fællesskab, NOFOBI’s vinterseminar og vi er nysgerrige efter hvordan an- Nordisk Forening for Odontofobi (NOFOBI) holdt seminar d. 10.-11. februar i dre griber arbejdet med de angste Oslo. Her diskuterede man tre metoder til behandling af tandlægeskræk: patienter an, siger Else Baden-Jensen hypnose, NLP og tankefeltsterapi. der sammen med kollegaen Rikka Poulsen står bag initiativet. På www.tandlaegebladet.dk kan du læse Else Baden-Jensens referat fra Planen er at netværket skal mødes seminaret. Gå ind på denne artikel under Tandlægebladet 5. Her vil du finde 1-2 gange om året. På møderne skal linket til referatet. deltagerne skiftes til at fortælle om hvordan de behandler angste patien-

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 tandlæge og samfund 451

451‑•‑CYAN‑451‑•‑MAGENTA‑451‑•‑GUL‑451‑•‑SORT navne

Dansk tandlæge får international toppost

Specialtandlæge Claus Munck, Karlebo, er blevet valgt til formand for Dental Practice Com- mittee (DPC) under den internationale tandlægeorganisation FDI. Det er komiteens ansvar at medvirke til formidling af bl.a. infor- mationer og analyser der er relevante for tandlæger og andre, hvad angår udøvelse af tandpleje. Vindere i årets Komiteens arbejde fokuserer Dentsplykonkurrence på fem hovedområder: Kvalitet i tandplejen, uddannelsesstandard, Vinderne blandt årets 15 forskellige projekter blev Camilla Rævskær ledelse i praksis, arbejdskraft, og Nina Jensen fra Tandlægeskolen i Århus. etik, tandlægelig lovgivning samt Titlen på deres vinderopgave var »FOTI as a Supplementary teknologi. Caries Diagnostic Tool in the Primary Dentition«.

Det meddeles herved at såvel Danske Tandlægers Hjælpeforening som Danske Tandlægers Forsikringsforening under Codan forsikring afholder ordinære generalforsamlinger på Svanemøllevej 85, 2900 Hellerup onsdag den 17. maj 2006, kl. 17.00 med følgende dagsorden for begge foreninger: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning

3. Forelæggelse af det reviderede Foto: Andreas Hansen regnskab I sin egenskab af præsident for Dansk Røde Kors besøgte tidligere na- 4. Indkomne forslag tionalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen den 8. marts De Hjemløses 5. Valg til bestyrelsen Tandklinik (også kaldet Bisserne) på Hejrevej i Københavns nordvest- 6. Valg af revisor kvarter. Bodil Nyboe Andersen var i hele marts måned rundt og besø- 7. Eventuelt ge de steder hvor Røde Kors er en aktiv medspiller. P.b.v. På billedet ses Bodil Nyboe Andersen sammen med klinikansvarlig Hans Jørgen Møgelhøj for De Hjemløses Tandklinik Peter Østergaard.

452 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5

452CYAN · 452MAGENTA · 452GUL · 452SORT Annonce_54x115 mm 14.03.06 14/03/06

navne

Jus pract. 50 år WWW.PROTIC.DK Torben Staffeldt Andersen, Aalborg, Trine Louise Bay Jensen 25. april. Ziba Kavian Michael Nørgaard, Svendborg, Lene Witt Larsen 25. april. Charlotte Panteli Peter Skyttegaard, Odense NV, 2. maj. Omid Shirazi Søren Thorvald Kiær, København K, Dansk tandteknik Rina Sønderby Thomsen 3. maj. Import - med omtanke Cathrine Green Winther Birger Skoven, Skals, 3. maj. Ole Sloth Andersen, Sæby, 8. maj. John Juhl Jensen, Hirtshals, 9. maj. Totalleverandør, høj kvalitet, Praksis Ulla Løjstrup, Brøndby, 11. maj. fleksibilitet og leveringssikkerhed Inger-Marie Kramarz, København Ø, Elisabeth Andersen har overtaget 11. maj. Søren Ruds klinik på adressen Nørreport 11, 1., 6200 Aabenraa 60 år pr. 1. april 2006. Torben Falkenberg, Struer, 1. maj.

Arne Søndergaard Larsen, Højbjerg, Protic® - et landsdækkende netværk Martin Øllegaard har åbnet klinik 3. maj. af selvstændige dentallaboratorier: og indgået klinikfællesskab med Per Peter Danneskiold-Samsøe, AR Dental - Esbjerg Dentallaboratorium Dyhrberg på adressen Lægårdsvej 2, København Ø, 4. maj. HC Dental - Rastow Dental 7500 Holstebro pr. 1. april 2006. Søren Haldager, Solrød Strand, 9. maj. Preben Christiansen, Hedehusene, 13. maj. Fødselsdage 24. april 2006 – 14. maj 2006 70 år Centrodont - Per Grøn, Grenå, 24. april. Fremtidens 30 år Merete Schultz, Vejle Øst, 4. maj. Puk Bergmann, Haderslev, 28. april. Nils Urhammer, Brøndby, 9. maj. tandlægehuse Mie Katrine Wiese Petersen, i din by. København Ø, 1. maj. 75 år Konceptet som samler selvstændige Sanne Eckardt Pedersen, Jørgen Sejr Risbjerg, Århus C, 8. maj. praktiserende tandlæger i København Ø, 9. maj. Erik Friis Madsen, Gistrup, 12. maj. tandlægehuse landet over – Tanja Kloppenborg Jeppesen, ejet af tandlægerne selv Middelfart, 10. maj. 80 år Du kan ﬂytte din nuværende klinik i sin Marie Korsholm, Roskilde, 12. maj. Mogens Sylvest Andreasen, Brønshøj, nuværende form. 29. april. Vi kan give dig nye muligheder for at udvide og udvikle din klinik 40 år Høj faglig proﬁlering – attraktivt arbejdsmiljø. Lise-Lotte Friis, Kolding, 29. april. 85 år Nystartet , veletableret eller på vej på pension – Jette Harbo Ludvig, Rønne, 4. maj. Carl Viggo Østergaard, Birkerød, alle kan være med.

Marianne Egestad Johansen, Odense 2. maj. Lave driftsomkostninger og fremtidssikret teknologi.

SV, 6. maj. Bodil Marie Schydt, Vejle Øst, 10. maj. Superoptimeret indkøb via Serviceaftaler og Trine Tidemann, Gistrup, 10. maj. Smartlager funktion. Morten Stylsvig Nielsen, Silkeborg, Attraktiv pensionsopsparing.

12. maj. Centrodont A/S Tlf. +45 35 38 50 75 Dampfærgevej 3, 2 sal Fax. +45 35 38 50 15 Elena Mikkelstrup, Skælskør, 13. maj. 2100 København Ø www.centrodont.dk [email protected]

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 Servicesider 453

453CYAN · 453MAGENTA · 453GUL · 453SORT navne

– fra DKM Dental, jeres konkurrencedygtige dental-leverandør

MK på højædelt guld Navne Hvis De ikke ønsker Deres fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes De ven‑ ligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker De på et senere tids‑ kr. punkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes De igen kontakte os senest 3 850.- måneder før dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen, Dansk Tandlægeforenings MK på biokompatibelt sekretariat, tlf. 70 25 77 11. metal

kr. 575.- In memoriam Aage Nedergaard 19. december 1937 – 9. februar 2006

Lektor, cand.pæd.pæd. Aage Neder- En af de sidste opgaver som Aage Postbox 346 · 5100 Odense C gaard er død efter længere tids syg- påtog sig i forbindelse med efterud- Tlf. 70 228 288 · Fax. 70 228 289 www.dkmdental.dk · [email protected] dom. Han var i 1970’erne og 80’er- dannelsen af tandlæger, var at han ne kendt af mange tandlæger som for tre år siden var med i opstarten nød godt af hans undervisning. og planlægningen af det lederkursus Da Aage læste pædagogik i Århus som for nærværende afholdes i et i 1970’erne, fik han kontakt med samarbejde mellem TKU Efterud- tandlægefaget ved et bijob som un- dannelsen, Dansk Tandlægeforening derviser ved tandplejeruddannelsen. og Handelshøjskolens Efteruddan- Denne kontakt blev senere udvidet til nelsescenter. Aage kom med forslag en virksomhed som kursusgiver i til indhold og anviste de rette lærer- Dansk Tandlægeforenings Efterud- kompetencer, som siden gennem dannelse i samfundsodontologi, i so- deres undervisning førte til at leder- Bedste Koncept ciale og pædagogiske fag og senere i uddannelsen blev en succes. Han emner omkring ledelse og tandlæ- var altid positiv og imødekommen- Bedste Service gens forhold til det omgivende sam- de og viste en brændende interesse Ring efter materiale. fund og dets institutioner. Det var for hvad vi andre gik og tumlede ham der udviklede hele dette område med inden for kommunikation og inden for odontologien i 1980’erne. ledelse. Hans viden om tandlæge- Aage var en yderst populær kur- verdenen var enorm, bl.a. fordi han susgiver. Han var idérig og engage- var gift med Britta, som er tandlæge. Oversea Golf ret og altid parat til at hjælpe med Han rådgav os lige til det sidste som den 16. juni i Hjarbæk igangsættelsen af nye områder inden grå eminence uden selv at del- (kun for Oversea's kunder) den for efteruddannelse af tandlæ- tage, hvilket hans sygdom forbød ger, og det på trods af hans alt for ham. tidligt opståede sygdom og en stor Et dejligt, varmt menneske er PTL – Oversea Labs Denmark arbejdsbyrde som lærer og organi- ikke mere. Vi vil savne dig, Aage! Boks 277 · 8600 Silkeborg sator på Handelshøjskolen i Køben- Tlf. 87 22 31 20 havn, hvor han i mange år besad et Ole Buemann lektorat. Per Deleuran FDI i Kina se www.ptl.dk

454 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5

454CYAN · 454MAGENTA · 454GUL · 454SORT kalender

April 6th Symposium on Endodontics Juni Dato: 28.-29.4.2006 Generalforsamling, DSTMK Sted: Hotel Crowne Plaza Cologne, 2nd International Congress of Dato: 24.4.2006 City Centre Odontology and Maxillofacial Sted: Tandlægeskolen, Københavns Arrangør: International Quintessence Surgery Universitet Publishing Group Dato: 9.-10.6.2006 Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Info: www.dtfnet.dk eller Sted: Kaunas, Lithuania Mund- og Kæbekirurgi www.tandlaegebladet.dk Arrangør: Baltic Compass Info: Søren Schou, tlf. 99 32 35 51 Info: www.balticcompass.com eller dstmk.dk Facts og Fælder Dato: 28.-29.4 2006 Hvornår skal implantater Sted: Comwell, Roskilde August fravælges? Arrangør: DTF Efteruddannelse Dato: 24.4.2006 Info: www.dtfnet.dk eller Det 15. Skandinaviske Sted: Tandlægeskolen, Københavns www.tandlaegebladet.dk Endodontimøde Universitet Dato: 17.-19.8.2006 Arrangør: Dansk Selskab for Tand-, Sted: LO-skolen, Helsingør Mund- og Kæbekirurgi Maj Arrangør: Afdeling for Tandsygdoms- Info: Søren Schou, tlf. 99 32 35 51 lære og Endodonti, Tandlægeskolen i eller dstmk.dk Time Out v. Mark Anthony København erhvervs- /livsstilscoach Info: www.dtfnet.dk eller 37 år blandt tandlæger v. docent Dato: 3.5.2006 www.tandlaegebladet.dk E. Christian Munksgaard Sted: Køge Dato: 26.4.2006 Arrangør: 3i Implant Innovations Sted: DTF´s lokaler, Amaliegade 17, Nordic Kbh. K. Program kan rekvireres på adressen: Arrangør: SPBT (nye medlemmer: [email protected] henv. Lars O. Madsen, tlf. 39 63 51 71) Info: www.dtfnet.dk eller Dennis Tarnow www.tandlaegebladet.dk Dato: 19.-20.5.2006 Sted: Hotel D’Angleterre, København Arrangør: DSOI Info: www.dsoi.dk

Kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i TB nr. 6 2006: Deadline 26. april Udkommer 10. maj

Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i TB nr. 7 2006: Deadline 15. maj Udkommer 31. maj

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, [email protected]

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 Servicesider 455

455CYAN · 455MAGENTA · 455GUL · 455SORT $+

1SFTFOUJOH HPPEMPPLT OBUVSBMMZ

5)&*.1-"/54:45&.'03*/5&(3"5&%&45)&5*$4

5SVF MJGFMPOHFTUIFUJDTEFQFOET 1SPUFDUJOHUIFCVE POIFBMUIZTPGUUJTTVFBOECPOF 5IFVOJRVF$POJDBM4FBM%FTJHO WJSUVBMMZFMJNJOBUFTNJDSPNPWFNFOUT *USFRVJSFTBIPMJTUJDBQQSPBDI BOENJDSPMFBLBHF$PNQBSFEUPBáBU BOEBOJNQMBOUTZTUFNJOTQJSFE UPáBUEFTJHOBOEDPOJDBMDPOOFDUJPO CZOBUVSF BCPWFUIFCPOFNBSHJO $POJDBM4FBM %FTJHOUSBOTGFSTUIFMPBEEFFQFSEPXO 5IFCFBVUZXJUIJO JOUIFCPOF SFEVDJOHQFBLTUSFTTFT "QFSGFDUSFTVMUTIPVMECFJOWJTJCMF "GUFSBMM UIFSFTNPSFUPFTUIFUJDTUIBO 1SPWFOHSPXJOHQPXFS NFFUTUIFFZF*USFRVJSFTBQFSGFDUMZ 5IFXFMMEPDVNFOUFE CJPMPHJDBMMZ àUUFEDSPXOBOETNPPUIUSBOTJUJPO CBTFE áVPSJEFUSFBUFETVSGBDFDBMMFE PWFSUIFBCVUNFOUXJUIPVUUIFSJTLPG 0TTFP4QFFETUJNVMBUFTFBSMZCPOF CMBDLUSJBOHMFTPWFSUJNF IFBMJOH5IFSFTVMU NPSFCPOF NPSFSBQJEMZ BOEBOFTUIFUJDBQQFBS "TZNCJPUJDSFMBUJPOTIJQ BODFUIBUMBTUTBMJGFUJNF GPSBMMZPVS #POFUISJWFTXJUI.JDSP5ISFBE JNQMBOUQBUJFOUT 5IFTFUJOZUISFBETBUUIFOFDLPGUIF àYUVSFNBJOUBJOUIFCPOFIFBMUIZBOE 5FBNVQXJUIOBUVSF TUSPOH PQUJNJ[JOHMPBEEJTUSJCVUJPO 8JUI"TUSB5FDIJNQMBOUTZTUFN BOEFOTVSJOHUISFFUJNFTUIFGVODUJPO OBUVSFJTPOZPVSTJEFGPSTBGFS BMMPBECFBSJOHDBQBDJUZ NPSFQSFEJDUBCMFSFTVMUT

TUVEMARK

$EVELOPEDWITHABIOLOGICALAND BIOMECHANICALAPPROACH

!STRA4ECH!3 (USBY!LLÏ 4AASTRUP4EL&AXWWWASTRATECHDENTALDK

456CYAN · 456MAGENTA · 456GUL · 456SORT Fonds og legater

LEGATER TIL AKADEMISKE FORFATTERE AF

doktorafhandlinger, ph.d.-afhandlinger eller andre videnskabelige værker Ansøgningsfrist udløber 1. august 2006

Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde Maksimumbeløb der uddeles er på 25.000 kr. (UBVA) under Akademikernes Centralorganisation uddeler hvert år legater til akademiske forfattere af De nærmere ansøgningskriterier samt obligatoriske faglitterært materiale: doktorafhandlinger, ph.d.-af- ansøgningsskemaer for de forskellige kategorier re- handlinger eller andre videnskabelige værker der kvireres enten på hjemmesiden www.ubva.dk, UBVA, repræsenterer en særlig forskningsmæssig indsats. UBVA-forfatterlegat eller ved henvendelse til AC’s sekretariat, tlf. 33 69 40 92. De væsentligste hovedkrav er: Ansøgninger der ikke opfylder de stillede krav – 1) at værket skal være udgivet i bogform i perioden herunder dokumentation for relevant forlagskontrakt, 1. januar 2004 – 31. juli 2006, ISBN-nr. samt for doktor- eller ph.d.-grad – vil blive 2) at værket skal have et ISBN-nr., afvist. 3) at der ikke er udbetalt honorar for udgivelsen og 4) at der ikke er mulighed for fremover at få udbetalt Beslutning om udlodning og om legatets størrelse træffes i honorar for udgivelsen. december måned 2006.

Dansk Tandlægeforenings skolarstipendium for studieåret 2006-2007

Tandlægestuderende kan søge et forskningsstipen (10.000 kr. per måned i et år), 15.000 kr. til delvis dium for undervisningsåret 2006-2007. Ansøgningen dækning af udgifter som skolarstipendieprojektet skal indsendes inden den 22. maj 2006. påfører den afdeling hvor projektet udføres (kontor- Der kan forventes svar på ansøgningen primo juni hold, forsøgsudgifter, kongresrejse etc.), og 27.000 kr. 2006. til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet til admini- Skolarstipendier uddeles til tandlægestuderende stration (overhead). I stipendieperioden holdes orlov der i løbet af studiet ønsker at få indblik i forsknings- fra studiet, og den studerende er derfor ikke beretti- arbejde. Færdige kandidater kan derfor ikke søge! get til SU. Det er en forudsætning at ansøgningen udarbejdes Ansøgningen udformes på særskilt formular som i samarbejde med en etableret forsker der accepterer kan downloades på medlemsdelen på www.dtfnet.dk at fungere som vejleder for projektet. Det er vigtigt under dokumentarkiv, fonde og legater. Spørgsmål til at projektet er med til at etablere ny viden og derfor dette kan rettes til Vivian Riel Kofoed på tlf. 33 48 77 71. ikke er for rutinepræget samt at projektet eller stør- stedelen af projektet kan afsluttes inden for stipendie- Ansøgning sendes til: perioden. Dansk Tandlægeforening Skolarstipendiet udgør i alt 162.000 kr. Heraf an- Amaliegade 17, Postboks 143, 1004 København K vendes de 120.000 kr. til løn til den studerende Att.: Vivian Riel Kofoed

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 tandlæge og samfund 457

457CYAN · 457MAGENTA · 457GUL · 457SORT kollegiale henvisninger

Ansigtssmerter Steen Rosby Frederiks Allé 93 Ekspedition af kollegiale henvisninger: 8000 Århus C Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 Anne Pedersen Tlf. 86 12 15 45 Specialtandlæge, dr.odont. Behandling af funktionelle Pris: kr. 27,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes c/o Birgitte Antoft lidelser i tyggeorganet for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt Bidfunktion, oral medicin Jyllinge Centret 21, 1. år ad gangen den 1. april og 1. oktober. 4040 Jyllinge. Tlf. 46 78 87 33 Sjælland DTF påtager sig ikke ansvaret for at kolleger der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de for- Anders Vilmann, ph.d. Behandlingscentre Københavns Orofaciale Smerte nødne kvalifikationer. Center, Rådhusvej 5, 2. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt 2920 Charlottenlund Klinikken Hausergården Tlf. 39 63 51 41 medlemmer af DTF. Hauser Plads 20 1127 København K Bjarne Frese Tlf. 33 15 15 34 Fax 33 15 16 34 Lic. odont. Bidfunktion, Implantologi, Frederiksgade 2 Tandlægeskolen Højfyns Tandplejecenter Kirurgi, Narkose, Protetik 3400 Hillerød Afd. for Radiologi Helle Lindtoft Æstetik, Eget Laboratorium Tlf. 48 26 76 86 Panorama-, kranie-, kæbeleds- Søren Lindtoft Henning Graversen, speciallæge optagelser samt tomografi. Vestergade 2A Jacob Kenrad Hans Jacobsen (Spec. implantatbehandling). 5492 Vissenbjerg Jens Lætgaard c/o Anne Helle Henvisningsblanket hentes på Tlf. 64 47 12 20 John Orloff Smedegade 2A www.odont.ku.dk/C/radiologi og e-mail: [email protected] 4200 Slagelse faxes eller sendes til afdelingen www.tandcenter.dk PSH TandlægeCenter Tlf. 29 43 91 49, kl. 8-9 Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Implantater, kirurgi, protetik, Frederiksgade 2, 3400 Hillerød Tlf. 35 32 69 05 Fax 35 32 67 73 narkose Tlf. 48 26 76 86, 48 26 07 68 Mikkel Emmertsen Kirurgiafd. 48 24 14 29 Kronprinsessegade 46 Implantatklinikken — E-mail:[email protected] 1306 København K Implantater Nørre Aaby Bidfunktion, Blegning Tlf. 33 12 34 37 John Carstens Børnetandpleje, Implantologi Svinget 1 Keramik, Kirurgi Per Stylvig Fyn 5580 Nørre Aaby Laserbehandling m. Nd; YAG Gl. Kongevej 164 Tlf. 64 42 10 41. Fax 64 42 10 91 Diode, Er:YAG, KTP Implantatkirurgi & Protetik 1850 Frederiksberg C A J & I Johansen, Odense Mulighed for narkose Brånemark System® Tlf. 33 24 85 85 John Jensen, spec.tdl. ph.d. Oral Medicin Kirurgi/protetik: Astra, 3i Panoramarøntgen Peter Marker Brånemark, ITI og Sterios Parodontalbehandling Specialtandlæge Børnetandpleje Genopbygning m. prc.alv.- Protetik, Rodbehandling Nørregade 16, 2. sal og crista iliaca-knogle Dorthe Berenth, tdl. 5000 Odense C PRP, platelet rich plasma Bo Gravesen cand.odont. Tlf. 66 11 51 11 Dorthe Berenth Osteo-distraction. Bjarne Frese, lic.odont. ITI-system knogleopbygning Frederiksgade 2 Ortopan og tomografi Peter Steen Hansen, tdl. 3400 Hillerød Narkose med indlæggelse. www.PSH-tand.dk Steen Bjergegaard Tlf. 48 26 07 68 [email protected] Slotsgade 21, 5000 Odense C www.psh-tand.dk 66 11 03 55 – 40 63 29 74 Tlf. 66 11 44 33 Ortopan, Spiral-Tomo Bidfunktion Lone Tangø Centrum Tandlægerne Odense Anne Gro Holst Hansen B&N Pade. Tlf. 66 126 226 Jylland Kronprinsessegade 46D Implantater, protetik, kirurgi. Jylland 1306 København K www.kosmetisktandpleje.com Tlf. 33 16 01 01 Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik Erling Nørgaard Erik Pedersen KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen Tandlægerne i Viby Centret Denteam, Østergade 47-49 PROT. Henny Byskov Viby Centret 20 A 5600 Faaborg Dental og Michael Decker 8260 Viby J Tlf. 62 61 15 76 Fax 62 61 18 74 • Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 86 14 63 11 maksillofacial radiologi Narkose – www.denteam.dk Tlf. 96 30 25 30 Fax 98 13 40 33 www.bidskinne.dk www.tandimplantat.dk Fyns Implantatcenter Pernille Egdø, specialtandlæge E-mail: [email protected] Karin Fejerskov Faaborgklinikkerne Klinik for TMK-kirurgi, implan- c/o Inger Vinther Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 tater, Panorama kæbeledsopt. Alfa Tandlægeklinik Banegårdspladsen 4, 3. www.fynsimplantatcenter.dk Baunegårdsvej 7 L & Implatologi/kirurgi 8000 Århus C [email protected] 2820 Gentofte v/ tandlægerne Johannes Fibæk Tlf. 86 12 22 21 Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 & Helle Toftgaard E-mail: [email protected] Sct. Mathias Gade 14 Lone Nyhuus www.pernille.egdoe.dk 8800 Viborg Nørgaards Alle 11 Tlf. 86 62 31 18 7400 Herning Implantologi, Kirurgi og Protetik. Tlf. 97 22 07 00 Kir. ved Helle Toftgaard Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tygge- apparatet

458 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 kollegiale henvisninger

Aros Implantatklinik Implantatklinikken i Århus Støvring Tandplejeteam Flemming Harder Implantatbehandling med: Fredens Torv 8 Prot. Carsten Jensen Nino Fernandes Nobel, Straumann og Astra 8000 Århus C Kir. Nils Worsaae Erik Hjørting-Hansen Nobel guide: Tænder på 1 time Alfred Wolthers Grangårdscentret Obels Gaard, Vestergade 2 Protetik/kirurgi: Svenne Bech Kirurgi og protetik 9530 Støvring 1456 København K Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 86 13 91 66/Fax 86 12 84 01 Tlf. 98 37 20 38 Tlf. 33 15 48 99 Narkose tilbydes [email protected] www.Stovringtandplejeteam.dk www.flemmingharder.dk Tlf.: 86 13 26 36 Astra, ITI, Nobel, 3i, www.implantat.dk Implantatcenter Nord Sven Erik Nørholt Xive-Friadent Frederikshavn Specialtandlæge Århus Implantat Center Michael Nielsen Rundhøjalle 133 Glostrup Implantatkirurgi og -protetik. Morgan Olsson, spec.tdl. 8270 Højbjerg Implantatcenter Mulighed for narkose. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 86 14 77 11 Hovedvejen 158, 2600 Glostrup Kirurgi: Tlf. 98 42 97 90 Tlf. 43 96 12 16 Poul Therkildsen Brånemark & Replace Select Søren Nitschke Klinik for Implantat-, Tand-, Viborgvej 3, 8000 Århus C Kirurgi og protetik Jernbanegade 5 Mund-, og Kæbekirurgi Tlf. 70 22 35 53 Fax 87 30 08 70 6000 Kolding Dan Sebastiansen Protetik: Kolding Implantat Center Tlf. 75 52 02 92 Specialtandlæge Bjarne Dietz Carl-Otto Hedegaard Implantat kirurgi og protetik Peter Nørlinger Janne Ingerslev, spec.tdl. Jens Kollat Barfod Gert Nielsen Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Tandimplantatklinikken Jernbanepladsen 10 Klostergade 56, 8000 Århus C. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 Implantat- og TMK-kirurgi Posthusbygningen Tlf. 86 12 45 00 Fax 86 19 12 08 6000 Kolding John Jensen, tlf. 20 12 27 99 2800 Lyngby www.implantatcentret.dk Tlf. 75 50 65 00 Teglbakken 55, 8270 Højbjerg Tlf. 45 87 01 03 www.sundtand.dk www.tandinplantatklinikken.dk Århus Rosensgade Implantatkirurgi og -protetik E-mail: [email protected] Johan Münster-Swendsen Alle implantatsystemer. Strandgade 75 Kirurgi: Jytte Buhl spec. tdl. Lone Nyhuus Tandlægerne i Sindingsgade 3000 Helsingør Protetik: Anne-Marie Bojer Nørgaards Alle 11 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 Tlf. 49 21 02 48 Michael Kristensen 7400 Herning Brånemark, Replace og Astra Implantatkirurgi og protetik Rosensgade 14, 8000 Århus C. Tlf. 97 22 07 00 med knogleopbygning. Tlf. 86 19 17 11 Implantatbaseret protetik Kirurgi v. specialtandlæge Kibo Gruppen www.rosentand.dk Thomas Jensen Implantat behandling og endo- Niels Rintza skopstøttet kirurgi. Du er vel- Brædstrup Implantat Center Ådalsparken 27, Sædding Team Syd kommen til selv at deltage. KIR. v/specialtdl. John Jensen 6710 Esbjerg V Peter Kohberg Tandlæger: Kim S. Mogensen KIR v/specialtdl. Martin Dahl Tlf. 75 15 51 49 Fax 75 15 51 99 Jernbanegade 6 Ole Flindt PROT Niels Knudsen Implantater ad modum 6360 Tinglev Tom Olsen PROT Birgitte Skadborg Brånemark Tlf. 74 64 20 00 Fax 74 64 27 90 Henv. Kim S. Mogensen LAB. PTL v/John Bak Brånemark, Implantat beh. Buddingevej 54 Tinghuspladsen 6 Nordvestjysk Kirurgi og protetik 2800 Lyngby 8740 Brædstrup Implantatgruppe Kir. Peter Kohberg Tlf. 45 87 16 35 Tlf. 75 75 12 36 Frialit, XiVE Implantologi – Kirurgi Jørgen Langwadt Christensen Tom Holck Klaus Gotfredsen – Procera Teknik Nykøbing M. Tlf. 97 72 01 04 Nørregade 11 Lægehusets Tand- og implan- Protetiske rekonstruktioner Anders Juul 6100 Haderslev tatklinik Vinderup. Tlf. 97 44 20 11 Tlf. 74 52 22 49 Lilleholm 56 2670 Greve Brædstrup Implantat Center Jens Nørgaard Tlf. 43 90 61 63 Periimplantitisbehandling Thisted. Tlf. 97 92 11 10 Torben Lillie www.laegehuset-mosede.dk v. Eva Sidelmann Karring, Flemming Skov Pedersen Torvegade 8 Lic.odont Vildbjerg. Tlf. 97 13 15 99 7330 Brande Københavns Tinghuspladsen 6 Tlf. 97 18 00 79 Fax 97 18 45 59 Implantat Center® 8740 Brædstrup Ole Gamst Kirurgi og protetik Replace Specialklinik for Tand-, Mund- E-mail: tandlaegehuset@ Vestergade 17 og Kæbekirurgi samt implantatcenter.dk 8620 Kjellerup tandimplantater Tlf. 22 18 86 44 Fax 86 88 23 85 Sjælland Vester Voldgade 86 Brønderslev Implantatklinik Implantatkirurgi og protetik (ITI) 1552 København V Kristine Nordmark & Full mouth-rekonstruktioner Arne Børrild Tlf. 33 12 30 30 Leif Andersen Mulighed for narkose Vester Voldgade 12, 2. Protetik: Jan Bjerg Andersen Grønnegade 27 1552 København V Göran Urde 9700 Brønderslev Randers Kirurgi Kir.: v/Klaus Gotfredsen Kirurgi: Poul Kirketerp Tlf. 98 82 32 54 Fax 98 82 45 54 og Implantatcenter Tlf. 33 11 88 56 Fax 33 32 20 71 Morgan Olsson Implantatkirurgi og -protetik Specialtandlægerne Brånemark, Hans Mortensen Jørgen Rostgaard Replace Herning Implantat Center Malene Helleberg Ole Spanner ITI Peder Kold & Simon Kold Sundhedshuset Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Astra Bryggergade 10 Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 33 15 33 25 Fax 33 15 87 65 7400 Herning Tlf. 87 10 69 79 Astra, ITI og Brånemark Lars Jessen Tlf. 97 12 03 99 Fax 97 12 80 66 Kirurgi og Protetik Støden 3, 1., 4000 Roskilde Kirurgi og protetik, Tlf. 46 35 33 13 Fax 46 32 10 51 Mulighed for narkose Implantatbaseret protetik

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 servicesider 459 kollegiale henvisninger

Niels Gersel/Kbh & Roskilde Vibeke Taaning Jan P. Bruun Svend Kølsen-Petersen www.implantat-kirurgi.dk Hauser Plads 28 Frederiksgade 67 Sct. Clemens Torv 17 Tlf. 70 22 52 30. Fax: 70 22 52 40 1127 København K 8000 Århus C 8000 Århus C Tlf. 33 91 11 90 Tlf. 86 12 11 45 Tlf. 86 12 51 53 Ole Donatsky [email protected] TMK- & implantatkirurgi Specialtandlæge, dr.odont. Astra og Brånemark Janne Ingerslev Klinik for Implantat-, Alle former for implantatbeh. Jens Thorn Tandlægerne i Sindingsgade Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Fast og aft. protetik Specialtandlæger 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 Glostrup Implantatcenter Sundhedshuset, Jernbanegade 26 Oral kirurgi ved specialtand- Hovedvejen 158 6000 Kolding læge Thomas Jensen 2600 Glostrup Mobil implantatbehandling Tlf. 75 50 65 00 Tlf. 43 96 12 16 Tandlægerne Seidelin & Jens Brendorp Sjælland Møller Aps Poul Lester Banegårdspladsen 10 Smedelundsgade 18, 1. Specialtandlæge 8000 Århus C Dan Sebastiansen 4300 Holbæk Svendborgvej 4 Tlf. 86 13 51 06 Specialtandlæge Tlf. 59 44 28 17 4000 Roskilde Klinik for Implantat-, Tand-, Tlf. og fax 46 36 43 50 Kirurgisk Henvisningspraksis Mund- og Kæbekirurgi Palle Steen Larsen Mobil 30 53 80 14 Havnegade 19 Glostrup Implantatcenter, Østergade 18 E-mail [email protected] 6700 Esbjerg Hovedvejen 158 1100 København K Behandling på din klinik Tlf: 75 12 79 44 Tlf. 43 96 12 16 Tlf. 33 12 80 83 Fax 33 32 25 70 Oral Kirurgi og Implantatkirurgi og protetik Tove Thrane og Peter Gade Implantatbehandling. Ellen Savery Implantatbehandling og almen Lic.odont. c/o Ulrich Nielsen Pernille Egdø, specialtandlæge kirurgi tilbydes udført på din Lambros Kostopoulos Lyngby Hovedgade 17, Klinik for TMK-kirurgi, implan- egen klinik. Specialtandlæge 2800 Lyngby, tater, Panorama kæbeledsopt. Alt udstyr kan medbringes. Bjarne Simonsen Tlf. 45 87 10 60 Baunegårdsvej 7 L Sallingvej 4 Specialtandlæge 2820 Gentofte 2720 Vanløse Implantatbehandling samt knog Flemming Harder Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 Tlf. 38 34 42 22 leopbygning med membran. Nino Fernandes E-mail: [email protected] mail: [email protected] Rekonstruktiv knogle- og Erik Hjørting-Hansen www.pernille.egdoe.dk blødvævskirurgi Obels Gaard, Vestergade 2 Silkeborgvej 297 Kirurgi 1456 København K Peder Malling 8230 Åbyhøj Tlf. 33 15 48 99 Kultorvet 15 Tlf. 86 15 43 44 www.flemmingharder.dk Tlf. 33 15 26 26 Fax 33 15 10 26 Fyn Klinik for Tand-, Mund- Implantatkirurgi og protetik Lars Nybroe og Kæbekirurgi Specialtandlæge Peter Marker Simon Storgård Jensen Thomas Guldborg Ivar Caspersen Specialtandlæge Specialtandlæge Store Torv 18 Specialtandlæge i hospitals- Nørregade 16, 2. sal Falkoner Alle 7 8000 Århus C odontologi og ortodonti 5000 Odense C 2000 Frederiksberg Tlf. 86 12 03 05 Taastrup Hovedgade 129A, Tlf. 66 11 51 11 Tlf. 3834 0133 2630 Taastrup TMT-kir. og Implant.beh. Implantater og ossøs rekon- Leif Fagernæs Tlf. 43 99 43 69 struktion inkl. sinusløft. Jernbanegade 11 6000 Kolding Jylland Jens Kollat Barfod Storstrøms Tlf. 75 52 16 16 Fax 75 52 79 16 Jernbanepladsen 10 Implantat Center Kirurgi Posthusbygningen Jølst Tandklinik aps. Aalborg Implantat Center Implantater 2800 Lyngby Ole Jølst, specialtandlæge v/specialtdl. Thomas Jensen Tlf. 45 87 01 03 Vestergade 34 Boulevarden 5 Martin Dahl 4850 Stubbekøbing 9000 Aalborg Specialtandlæge Johan Münster-Swendsen Tlf. 54 44 20 70 Fax 54 44 17 40 Tlf. 98 13 48 70 Boulevarden 9, 9000 Aalborg Strandgade 75 Implantater: a.m.Brånemark Tlf. 98 11 76 16 3000 Helsingør ITI (Bonefit), Astra. Bjarne Neumann Implantatbehandling Tlf. 49 21 02 48 Implantat- og TMK-kirurgi. Specialtandlæge Fast og aftagelig protetik. Aalborg Sygehus Syd Niels Rintza Jonas Becktor Narkose, Ortopan, Lineær-Tomo Postad.: Las Poulsens Vej 1 Ådalsparken 27 Specialtandlæge i Kæbekirurgi 9000 Aalborg 6710 Esbjerg V Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Torben Jørgensen Tlf. 99 32 27 94 Tlf. 75 15 51 49 Fax 75 15 51 99 Tlf. 39 40 71 61 Fax 39 40 71 60 Vesterbrogade 11 A Behandling i narkose www.becktor.dk 1620 København V Brædstrup Implantat Center Klinik for Kirurgi og Ortodonti Tlf. 33 24 73 75 Oral kirurgi v/specialtdl. Peder Kold og Simon Kold Rekonstruktioner på implantater John Jensen Ph.d. Bryggergade 10 Københavns Specialtdl. Martin Dahl 7400 Herning Implantat Center® Svend Winther Tinghuspladsen 6 Tlf. 97 12 03 99 Fax 97 12 80 66 Specialklinik for Tand-, Mund- Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh.K 8740 Brædstrup Mulighed for narkose og kæbekirurgi samt Tlf. 33 12 24 04. Fax 33 12 24 05 Tlf. 75 75 12 36 tandimplantater Straumann implantater Poul Therkildsen Vester Voldgade 86 Freksen og Kjærgaard Viborgvej 3, 1552 København V Perlegade 30 8000 Århus C Tlf. 33 12 30 30 6400 Sønderborg Tlf. 70 22 35 53 Fax 87 30 08 70. Poul Kirketerp Tlf. 74 42 37 30 Klinik for TMK-kirurgi og im- Morgan Olsson Brånemark o.a. kirurgi og plantater, mulighed for narkose protetisk rekonstruktion 460 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 kollegiale henvisninger

Merete Aaboe Søren Hillerup Svenne Bech Oral histopatologi Specialtandlæge, ph.d. Specialtandlæge, dr.odont. Aros Implantatklinik Solrød Center 52 A, Boks 112 Frederiksberggade 14, 2. Sønder Allé 5, 8000 Århus C 2680 Solrød Strand 1459 København K Tlf.: 86 13 26 36 Oral Patologisk Laboratorium Tlf. 56 16 75 00 Tlf. 33 15 36 14 www.implantat.dk F. Prætorius — J. Reibel TMK-kirurgi og implantatbeh. TMK-kirurgi og implantatbeh. Blegdamsvej 3c 2200 København N Morten Schiødt Vibe Rud Sjælland Tlf. 21 46 16 42 Specialtandlæge, dr.odont. Thomas Foldberg Væv modtages til histologisk Købmagergade 52, Boks 2200 Puggaardsgade 17, st. Johan Münster-Swendsen diagnostik. Præparatglas m.m. 1017 København K. Tlf. 33 12 32 12 1573 København V Strandgade 75 tilsendes på forlangende Kæbekirurgi og implantater Tlf. 33 14 83 86 3000 Helsingør Fax 33 14 11 30 Tlf. 49 21 02 48 Natashia Ingemarsson-Matzen Ortodonti Lic.odont., MBA Københavns Toftegårds Allé 7 Narkose Implantat Center® 2500 Valby. Tlf. 36 17 70 50 Vester Voldgade 86 Fyn Kirurgi, implantater samt nar- 1552 København V kosebeh. Fyn Tlf. 33 12 30 30 Ivan Bøgild Speciallæge i anæstesiologi Lægehuset Niels Gersel/Kbh & Roskilde Erik Pedersen Hans Kristian Lauritsen Linde Allé 16 www.implantat-kirurgi.dk Denteam, Østergade 47-49 5690 Tommerup Tlf. 70 22 52 30. Fax: 70 22 52 40 5600 Faaborg Lone Lange Tlf. 64 76 14 00 Fax 64 76 14 07 Tlf. 62 61 15 76 Fax 62 61 18 74 Dronningensgade 48, 1. Specialtandlæge i ortodonti Ole Donatsky 1420 København K Specialtandlæge, dr.odont. Faaborgklinikkerne Tlf. 32 57 00 19 Specialtandlægerne Klinik for Implantat-, og Fyns Implantatcenter Fisketorvet ApS Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 Merete Aaboe Fisketorvet 4-6, 7. Glostrup Implantatcenter www.Faaborgklinikkerne.dk Specialtandlæge, ph.d. 5000 Odense C Hovedvejen 158 [email protected] Solrød Center 52 A, Boks 112 Tlf. 66 14 33 14 2600 Glostrup 2680 Solrød Strand Tlf. 43 96 12 16 Tlf. 56 16 75 00 Tandlægerne Seidelin & Tandbehandling og kirurgi Jylland Møller Aps Jylland på børn og voksne Smedelundsgade 18, 1. Allan Derry 4300 Holbæk Mogens Majland Tlf. 59 44 28 17 Birthe og Peder Kold Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Bryggergade 10 c/o Lægehusets Tand- Tlf. 98 43 13 00 Fax 96 20 09 92 7400 Herning og implantatklinik Specialtandlæge i ortodonti Ole Jølst Lilleholm 56, 2670 Greve Specialtandlæge Tlf. 97 12 03 99 Patienter modtages til behand- Tlf. 43 90 61 63 Anders Herskind Vestergade 34 www.jland.dk 4850 Stubbekøbing ling i narkose. Alm. tandbe- Sct. Ibsgade 33 handling, kirurgi og implantat- 8800 Viborg Tlf. 54 44 20 70 Fax 54 44 17 40 Niels Berner TMK-kirurgi og implantatbeh. behandling Tlf. 86 62 76 88 Frits Esmark Specialtandlæge i ortodonti Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Kaj Hansen Palle Steen Larsen Herlev Torv 4 Østergade 18 Østergade 61 Anne Grethe Terp 9800 Hjørring 2730 Herlev Nørgårdsallé 11, 1. 1100 København K Tlf. 44 84 10 46 Tlf. 33 12 80 83 Fax 33 32 25 70 Tlf. 98 92 08 05 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Ole Esmark Pernille Egdø, specialtandlæge Leif Fagernæs Specialtandlæge i ortodonti Privathospitalet Mølholm A/S Nygårds Terrasserne 233A Klinik for TMK-kirurgi, implan- 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00 tater, Panorama kæbeledsopt. Brummersvej 1, Bo Bloch Baunegårdsvej 7 L 7100 Vejle Adelgade 54, 1. sal Tlf. 76 43 71 57/58 Tandplejecentret Sorø ApS 9500 Hobro 2820 Gentofte Storgade 29 a Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 eller 75 52 16 16 Tlf. 98 52 42 33 4180 Sorø Specialtandlæge i ortodonti E-mail: [email protected] Tlf. 57 83 55 66 www.pernille.egdoe.dk Thomas Guldborg Nina Kreiberg www.tandbutikken.dk Carsten Pallisgaard Store Torv 18 Boulevarden 5, 9000 Ålborg Simon Storgård Jensen Tandlægecentret Svanen Specialtandlæge 8000 Århus C Tlf. 96 30 25 30 Fax 98 13 40 33 Tlf. 86 12 03 05 v/tandlæge Per Bjørndal Specialtandlæge i ortodonti Falkoner Alle 7 Lyngby Hovedgade 27, 4. 2000 Frederiksberg Midlertidigt lukket for tilgang Lissi Nielsen 2800 Lyngby af nye patienter. Tlf. 3834 0133 Tlf. 45 88 96 88 Fax 45 88 91 69 Oral kirurgi og implantat Klinikhuset, Jernbanevej 12 behandling Nykøbing Mors Chresten Frandsen Tlf. 97 72 05 06 Tandlægerne i Carlsro Vesterbro 68 Tårnvej 219 Svend Winther 7900 Nykøbing Mors Randi Abrahamsen 2610 Rødovre Tlf. 97 72 59 88 Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh. K Tlf. 36 70 31 67 Tlf. 33 12 24 04. Fax 33 12 24 05 Fyrreparken 43 Specialtandlæge i ortodonti 8961 Allingåbro Tlf. 86 48 10 61 Tandlægerne [email protected] Tranberg & Lefolii Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 servicesider 461 kollegiale henvisninger

Elisabet Højensgård Bjørn Seidler Parodontalbehandling Gert Bjørndal-Mølgaard Søndergade 2 C, 2. sal Sct. Bendts Gade 10, 1. Paradentoseklinikken 8600 Silkeborg 4100 Ringsted Hovedgaden 16 A Tlf. 86 82 51 88 Tlf. 57 61 34 44 Fax 57 67 34 45 Jylland 4270 Høng. Tlf 58 85 12 13 Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Behandling af refraktær Bjarne Klausen parodontitis med Regenerol® Eva Dragheim Charlotte Reumert Kongensgade 89 www.paradentoseklinikken.dk Adelgade 2 Specialtandlæge i ortodonti 6700 Esbjerg 7800 Skive Torvestien 1, 4560 Vig Tlf. 75 12 70 45 Gert Pedersen Tlf. 97 52 05 66 Tlf. 59 31 67 41 [email protected] M. D. Madsensvej 5C Specialtandlæge i ortodonti www.parodont.info 3450 Allerød Ebbe Vitt Jensen Tlf. 48 17 27 16 Hans Enemark Specialtandlæge i ortodonti Bjarne Klausen Nørregade 10 Strandgade 24, 3300 Fr.værk Jens Holm Jess Graabæk 8850 Bjerringbro Tlf. 47 72 03 70, mobil 25 21 70 46 Sundhedscentret Hovedvagtsgade 8 Tlf. 86 68 21 33 Sygehus vej 14 1103 København K Specialtandlæge i ortodonti Harry Fjellvang 9240 Nibe Tlf. 33 13 34 45 Klinikken Hausergården Tlf. 98 35 36 99 Reattachmentbehandling med Hans Peter Harbo Tlf. 33 93 07 23 Fax 33 15 16 34 membraner Reiersensvej 9 Specialtandlæge, ph.d. Eva Sidelmann Karring www.parodontose.dk 8900 Randers Lic.odont. Tlf. 86 40 43 33 Jørn Perregaard Havnegade 19 Jørgen Hørmand Specialtandlæge i ortodonti Michael Holmqvist 6700 Esbjerg Alhambravej 1 Terese Blixencrone-Møller Tlf. 75 12 79 44 1826 Frederiksberg C Jette Korsgaard Specialtandlæger i ortodonti Membranbehandling‑ Tlf. 33 22 46 16 Fax 33 22 41 16 I.C. Christensens Alle 1 Købmagergade 52, Boks 2200 Parodontalbeh./mucogingival 6950 Ringkøbing 1017 København K kirurgi Karsten Munk Ebbesen Tlf. 97 32 64 00 Tlf. 33 12 32 12 Fax 33 14 52 50 Dr. Tværgade 41 Specialtandlæge i ortodonti Kirsten Warrer 1302 København K Karin Binner Becktor Sct. Clemens Torv 15 Tlf. 33 13 71 78 Fax 33 12 83 76 Klavs Fisker Specialtandlæge i ortodonti 8000 Århus C Worsåesgade 10 Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 86 12 41 11 Lars Jessen 7100 Vejle Tlf. 39 40 71 61 Fax 39 40 71 60 Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 75 83 96 77 Fax 75 83 14 84 www.becktor.dk Lone Sander Tlf. 46 35 33 13 Fax 46 32 10 51 Specialtandlæge i ortodonti Klinik for Kirurgi og Ortodonti Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Peder Malling May Lise Hegrand Lone Møller Tlf. 86 12 73 50 Kultorvet 15, 1. Gl. Åvej 22 Specialtandlæge i ortodonti 1175 København K 6760 Ribe Stationsvej 16, 2840 Holte Lone Sander Tlf. 33 15 23 33 Fax 33 15 10 26 Tlf. 75 42 38 66 Tlf. 45 42 01 28 c/o Helle Jansen Specialtandlæge i ortodonti Vesteraa 12 Steen Jørgen Skov Lisbeth Agervig Jensen 9000 Ålborg Peter Bangs Vej 53 Nils Gregers Nielsen Kordilgade 18, 2. sal Tlf. 98 13 00 52 2000 Frederiksberg Bisgaardgade 4 4400 Kalundborg Tlf. 38 86 18 00‑ 7500 Holstebro Tlf. 59 51 62 66 Mogens Kirkegaard Tlf. 97 41 04 64 Specialtandlæge i ortodonti Frederiksgade 67 Susanne Dalsgaard Specialtandlæge i ortodonti 8000 Århus C Anne Louise Lund Palle Svanholt Tlf. 86 12 11 45 Rosenborggade 3 Poul Gjessing Toftegårds Plads 6 1130 København Janne Grønhøj 2500 Valby Thorkild Karring Tlf. 33 11 39 66 Frederiks Allé 93 Tlf. 36 17 08 90 Parodontalbehandling inkl. 8000 Århus C Specialtandlæge i ortodonti membranbehandling og knogle- Svend Boss Henrichsen Tlf. 86 12 17 66 opbygning Tåstrupgårdsvej 113, 1. Specialtandlæger i ortodonti Paul Henrik Nerder Brædstrup Implantat Center 2630 Tåstrup Specialtandlæge i ortodonti 8740 Brædstrup Tlf. 43 99 61 61 Søren Povlsen Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 75 75 12 36 Smedegade 15 Tlf. 46 36 50 33 Søren Barsted 7600 Struer [email protected] Thorkild Karring Vimmelskaftet 47, 2. Tlf. 97 84 05 88 c/o Inger Vinther 1161 København K Specialtandlæge i ortodonti Søren Haldager Banegårdspladsen 4, 3. Tlf. 33 93 03 38 Specialtandlæge i ortodonti 8000 Århus C. Solrød Center 52 A, Box 112 Tlf. 86 12 22 21 Sjælland 2680 Solrød Strand Protetik Tlf. 56 14 76 45 Asbjørn Palmberg [email protected] Sjælland Algade 86 www.tandregulering.dk Fyn 4760 Vordingborg Finn Holm-Petersen Vibeke Halborg Tlf. 55 37 66 50/40 14 54 70 Vester Voldgade 12 Steen Bjergegaard Parkvej 4 Specialtandlæge i ortodonti 1552 København V Slotsgade 21 4140 Borup Tlf. 33 11 88 56 5000 Odense C Tlf. 57 52 64 80 Tlf. 66 11 44 33 Specialtandlæge i ortodonti Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

462 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 kollegiale henvisninger

Jylland Torben Jørgensen Jørgen Buchgreitz Odontofobi-Team Vesterbrogade 11 A • M.D. Madsensvej 8 v/tandlæge H. Bak-Jensen Carl-Otto Hedegaard 1620 København V 3450 Allerød Ribisvej 3 Sundhedshuset, Jernbanegade 26 Tlf. 33 24 73 75 Tlf. 48 17 24 25 2970 Hørsholm 6000 Kolding Fast og aftagelig protetik • Østergade 1, Tlf. 45 86 36 35 Tlf. 75 50 65 00 inkl. implantatbehandling 1100 Kbh. K Fast og aftagelig protetik, inkl. Tlf. 33 12 24 21 Rikka Poulsen implantatforankret protetik. E-mail: [email protected] Hjelmensgade 2 Funktionel bidrekonstruktion Rodbehandling Udelukkende endodonti 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Vitus Jakobsen Psykoterapeut MPF Lone Nyhuus Eva Andersen Nørgaards Alle 11 Tinghusgade 20, www.tandskraek.dk Fredens Torv 8 5700 Svendborg 7400 Herning 8000 Århus C Tlf. 97 22 07 00 Tlf. 62 21 40 11 Fax 62 21 38 11 Tlf. 70 12 88 22 www.tandting.dk Inkl. attachmentprotetik Henvisning til rodbehandling Æstetisk tandpleje modtages Sjælland Tandlægeskræk John Orloff Gitte Bruun Klinikken Hausergården Vesterbrogade 37, 2. Hauser Plads 20 Arne Børrild 1620 København V Maj-Britt Liliendahl 1127 København K Vester Voldgade 12, 2. Tlf. 33 24 79 33 Højbro Plads 5, 2. sal Tlf. 33 15 15 34 1552 København V 1200 København K Æstetik • Protetik Tlf. 33 11 88 56 Fax 33 32 20 71 Jens Knudsen Tlf. 33 12 14 38 Implantologi Thomas Hedegaard eget keramisk dent.lab. H. Ulrich Nielsen Storegade 3, 8382 Hinnerup Mariann Lundgren Andersen [email protected] Lyngby Hovedgade 17, 1. Tlf.: 86 98 56 26 Fax 87 64 09 71 Smedegade 3 2800 Lyngby [email protected] 4200 Slagelse Poul Cappelørn Tlf. 45 87 10 60 Endodonti og endodontisk Tlf. 58 53 48 09 Colosseumklinikken kirurgi Tandlæge og psykoterapeut. Østergade 1 Kirsten Christensen Henvisninger modtages 1100 København K c/o Birgit Egestad Tlf. 33 12 24 21 Nørrebrogade 40, 2. tv. [email protected] 2200 København N Æstetik – Bidhævning Tlf. 35 37 59 00 Konus – Implantater Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser ANNONCER

Kollegiale henvisninger vises både på DTFnet og i Tandlægebladet Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Prisen er kr. 27,00 pr. mm + moms pr. gang. DTF påtager sig ikke ansvaret for at kolleger der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af DTF.

Henvendelse til Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 eller e-mail: [email protected]

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 servicesider 463 dtf's kollegahjælp

Gratis og anonym formidling af hjælp til DTF-medlemmer i krise

Kreds 1 Kreds 2 Vibeke Bojesen Kreds 9 Adelgade 85A 8660 Skandeborg Dan Altmann Hanne Bak-Jensen Tlf. 86 51 10 99 Ole Nivaa Arnesvej 1 Ribisvej 3 Viborg Sygehus 2700 Brønshøj 2970 Hørsholm Kreds 6 Postboks 130 Tlf. 38 28 18 35 Tlf. 45 86 36 35 8800 Viborg Tlf. 86 61 30 00 Charlotte Groule Marianne Juel Riis Merete Karlsen Frederiksberg Kommunale Hovedgaden 15 Bredgade 56 Flemming Skov Pedersen Tandpleje 4420 Regstrup 7160 Tørring Solbakkevej 55 Sofus Francks Vænge 30-32 Tlf. 59 18 35 85 Tlf. 75 80 11 84 7480 Vildbjerg 2000 Frederiksberg Tlf. 97 13 25 15 Tlf. 38 21 03 00 Kreds 3 Aase Møller-Hansen H. Drachmanns Gade 6 DTF’s Tryghedsordninger Per Guldbæk 6400 Sønderborg Turpinsvej 2 Allan Bo Svendsen Tlf. 74 42 41 63 2605 Brøndby Skolegade 10, st. Karen-Margrete Fausing Tlf. 36 75 48 75 4800 Nykøbing F Claus Palmgren Lena Hedegaard Tlf. 54 85 06 54 Jernbanegade 24 Svanemøllevej 85 Niels-Henrik Heller 6330 Padborg 2900 Hellerup formand for Københavns Kreds 4 Tlf. 74 67 36 86 Tlf. 39 46 00 80 Tandlægeforening Amaliegade 17 Preben Søndergaard 1256 København K DTF John Carstens Vestergade 20 KTF: Tlf. 33 15 48 88 Svinget 1 7100 Vejle E-mail: [email protected] 5580 Nørre Åby Tlf. 75 82 01 63 Elisabeth Møller Klinik: Tlf. 39 67 73 91 Tlf. 64 42 10 41 Amaliegade 17 Kaj Oluf Sørensen Dorte Jeppe-Jensen 1256 København K Finn Queitsch Vestergade 20, 1. sal Tandlægeskolen Tlf. 70 25 77 11 Strandparken 32 6800 Varde Nørre Allé 20 5800 Nyborg Tlf. 75 22 02 60 2200 København NV Ved alkohol- og Tlf. 65 31 26 33 Tlf. 35 32 65 02 Kreds 7 misbrugsproblemer Sidsel Fogh Pedersen Kreds 5 Turpinsvej 2 2605 Brøndby Finn Frederiksen IOGT Tlf. 36 75 48 75 Per Ilsøe Postvænget 4 alkolog 9440 Aabybro E-mail: [email protected] Klostergade 56 Birgit Juul Nielsen 8000 Århus C Tlf. 98 24 23 23 man-to 10-17, fr 10-14 Karsten Møller Tlf. 86 12 45 00 Amagerbrogade 232A Ove Elmelund Kaarsbo tlf. 70 11 42 00 – 35 55 05 17 2300 Kbh. S Lillian Marcussen Østergade 61 alkolog Jørgen Byrgesen 9800 Hjørring Tlf. 39 64 00 63 Søndergade 70, 2. tlf. 61 10 72 05 8000 Århus C Tlf. 98 92 08 05 Tlf. 86 12 67 30 Ved stemningslidelser

PsykiatriFonden Mette Lohse – 39 25 25 10 Jan Lorentzen – 39 25 25 19 E-mail: [email protected] ANNONCER

Indryk selv din stillingsannonce både i blad og på net. Gå ind på www.DTFnet.dk og vælg menupunktet ”Jobbank”

464 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 stillinger

Varde Barselsvikariat - Kgs. Lyngby Ekspedition af rubrikannoncer: Da min ansatte tandlæge gen- Vi søger en frisk og omhyggelig Henvendelse: Anette Kofoed nem 6 år af familiære grunde tandlæge til barselsvikariat fra tlf. 33 48 77 36, e-mail: [email protected] har besluttet at tage til Sjælland, ca. 1. juli i 11 mdr. Du skal passe Pris: Stillinger tilbydes kr. 32,50 pr. spaltemm, stillinger søger jeg pr. 1. maj en fuldtids en stor gruppe søde patienter i søges kr. 24,00 pr. spaltemm. Farvetillæg 10% + moms. tandlæge til en alsidig praksis, en topmoderne klinik i hjertet Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau. hvor der også vil være mulighed af Lyngby. for deltagelse i implantatbe- Arbejdsugen er på fire dage, for- Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 350,- + moms. handling. Vi er to tandlæger og delt efter aftale. Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. fire klinikassistenter. Vi har en Vi er 4 tandlæger, 2 tandplejere Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer: god atmosfære med et godt kol- og 7 KA'er. legialt samarbejde. Vi laver alle behandlingstyper, Annoncer til TB 06: 24/04 udkommer 10/05 Der er et aktivt tandlægeselskab så hvis du har hænderne skruet Annoncer til TB 07: 10/05 udkommer 29/05 med regelmæssige fyraftensmø- godt på og ikke er bange for Annoncer til TB 08: 06/06 udkommer 21/06 der samt kurser arrangeret for faglige udfordringer, er dette foreningens medlemmer. stedet. Vi glæder os til at høre Varde ligger i et naturskønt fra dig snarest. Stillinger som slås op i Tandlægebladet, skal kunne søges område tæt på Vesterhavet, med Tandlægecentret Svanen på baggrund af annonceteksten i bladet – altså uden at mulighed for mange fritidsak- Att.: Annafia Larsen man skal søge oplysninger andre steder. Kravet til stil- tiviteter. Lyngbyhovedgade 27, 4. lingsopslag er at annoncen indeholder: Har dette din interesse, og er 2800 Lyngby Kommunens navn/tjenestested – korrekt stillings- du interesseret i et længere tids betegnelse – ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist. samarbejde, hører jeg gerne Assistent søges For alle typer stillingsannoncer er mindsteprisen hvad der fra dig. til praksis nær Århus svarer til betalingen for 110 mm når der henvises til en Du er også velkommen til at Til travl og moderne praksis sø- hjemmeside på internettet. kontakte min ansatte tandlæge ges tandlæge snarest. Katrine Marcher Vi er et humørfyldt og energisk på tlf. 7694 1666. team, bestående af 2 tandlæger, Benyt DTF’s standardkontrakter Kaj O. Sørensen, 2 tandplejere og 5 klinikassi- Det er fastsat ved lov at arbejdsgiveren har pligt til at Vestergade 20, 6800 Varde stenter. underrette lønmodtagerne om vilkårene for ansættelses- tlf. 7522 0260 God mulighed for kompagni- forholdet. Ved brug af DTF’s standardkontrakter er der skab på sigt. sikkerhed for at lovens betingelser opfyldes. Barselsvikar Middelfart Tandlæge Jørgen Mackeprang Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer DTF Vi søger vikar for fuldtidsansat Bane Alle 8 K parterne til at rette henvendelse til DTF’s sekretariat inden kontrakten underskrives. tandlæge ca. medio juni og 8450 Hammel 10 måneder frem. Tlf. 8696 1131 Nærmere oplysninger om stillingen på 6441 5580. Stillinger tilbydes I øvrigt skriftlig henvendelse til Tandlægerne Privat ansættelse Poulsen & Wegge-Larsen Tandlæge Tandlæge, praksiskommune Algade 40 Til helt moderne klinik i Char- Til en moderne klinik søges til 5500 Middelfart lottenlund søges erfaren tanden etabl. fuldtidsstilling snarest læge der vil kunne overtage en samvittighedsfuld, engageret patienter fra klinikejer da denne og positiv tandlæge/cand.odont. ønsker nedsat arbejdsbyrde. Vi er med fremme med »alt det Klinikken har 4 klinikker som nye« og har i en årrække benyt- i øjeblikket er til rådighed for tet elektr. journal og dgt. rtg. klinikejer, samt 1 assistent. Vi lægger stor vægt på et mun- www.dtftryghed.dk Stillingen vil fra starten kunne tert og uhøjtideligt arbejdsmiljø, Gør hverdagen lettere... indeholde omkring 20 timer hvor alle trives og har mulighed : om ugen med gode vækstbetin- for at udvikle sig fagligt. Lang- ) gelser. varigt samarbejde foretrækkes, Der vil for den rette også være mulighed for fremtidigt kom- mulighed for selv at medtage en pagniskab. patientgruppe i et samarbejde. Kirsten Steffensen Billet mrk. 654 Søndergårdsvej 4 Modtager TB's annoncecenter 9750 Østervrå 39 46 00 80 9895 1112, privat 9886 1100 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 servicesider 465 stillinger

Stillinger tilbydes Offentlig ansættelse Tandlæge på fuldtid Stillingskontrol:

Stillinger mærket med o Én af vore unge tandlæger flytter fra området, derfor sø- Må kun søges efter forud indhentet godkendelse fra DTF, jf. § 8.5 ger vi hurtigst muligt hendes afløser. i DTF’s etiske regler og kollegiale vedtægt. Tandplejen i Haderslev betjener ca. 7.100 børn og unge Stillinger mærket med ✱ og godt 300 omsorgstandplejepatienter. Vi er 28 med- Dansk Tandlægeforening skal gøre opmærksom på at pr. 1. arbejdere på 4 klinikker, der alle er blevet moderniseret april 2002 skal den samlede beskæftigelse udgøre mindst inden for de senere år. Fra den 1. januar 2007 lægges 8 timer om ugen for at være pensionsberettiget. Haderslev Kommune sammen med Vojens og Gram Kommuner, og herefter forventes Tandplejen at få knap 50 medarbejdere. Vi er interesserede i henvendelser fra såvel nyuddannede �� som erfarne tandlæger. �� Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst �� efter reglerne om lokalløn. �� Se vores stillingsopslag på Haderslev Kommunes hjem- �� meside www.haderslev.dk. Du kan også kontakte over- �� tandlæge Poul Pedersen, telefon 74 22 24 28, e-mail sfp- �� [email protected] eller afdelingstandlæge Birgit Bondo, �� telefon 74 22 24 24, e-mail [email protected]. �� Send din ansøgning senest den 26. april 2006 til Tandple- �� jen, Gåskærgade 28, 6100 Haderslev. ��

Barselsvikar ANNONCER Ryslinge-Ørbæk kommunale tandpleje På Midt- og Østfyn søger barselsvikar for fuldtids- tandlæge i perioden august 2006 til januar 2007. På grund af kommunalreformen deles den fælles- kommunale tandpleje 1.8.06, og vikaren skal derfor arbejde 4 dage om ugen på de tre klinikker i Ryslinge Kommune (skolerne i Gislev, Kværndrup og Ryslinge) samt en dag om ugen på klinikken i Ullerslev. Ansættelse efter gældende overenskomst inkl. lokalløn. Nærmere oplysninger om stillingen fås hos konst.

klinikchef Dorte Bergmann på tlf. 65 33 20 30. Vil du vide mere om stillingsannoncer? Ansøgning senest 1. maj til: Kontakt [email protected] Ryslinge-Ørbæk kommunale tandpleje Langemosevej 3 5853 Ørbæk

466 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 stillinger

ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL AARHUSUNIVERSITET

Uddannelsesstilling: Specialtandlæge i Professorat Tand-, Mund- og DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Ved Odontologisk Institut, Det Sundhedsviden- Kæbekirurgi skabelige Fakultet opslås et professorat i kirurgi Århus Universitetshospital, Århus Sygehus og oral patologi til besættelse snarest.

Ved Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved (hospitalsodontologi), Århus Sygehus, er en henvendelse til dekan, professor, dr.med. Søren uddannelsesstilling ledig til besættelse pr. 1. august 2006. Mogensen, tlf. 8942 1765 eller 8942 4100. Yderligere oplysninger kan indhentes hos over- Dette opslag er et uddrag, der ikke kan bruges tandlæge, ph.d. Sven Erik Nørholt på telefon som grundlag for ansøgning. Det er en forudsæt- 89 49 29 70 eller e-mail [email protected]. ning for fremsendelse af ansøgning, at ansøgeren Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende har gjort sig bekendt med opslagets fulde ordlyd. overenskomst. Opslaget kan rekvireres fra Det Sundhedsviden- Ansøgningen, inkl. bilag i 5 eksemplarer mærket skabelige Fakultet, tlf. 8942 4101 eller på fakulte- ”Uddannelsesstilling”, skal være Kæbekirurgisk tets hjemmeside: Afdeling O, Århus Sygehus, Nørrebrogade 44, www.health.au.dk/fakultet/stillingsopslag.. 8000 Århus C i hænde senest 22. maj 2006, kl. 12.00. Ansøgningsfrist: den 1. juni 2006, kl. 12.00. Der vil blive afholdt samtaler tirsdag 6. juni Ansøgning mærkes: 2006-211/2-51 2006.

Se amtets ledige Stillingsopslaget kan ses i fuld længde på stillinger på www.aaa.dk www.auh.dk/as-stillinger. AARHUSUNIVERSITET

Kliniske lærere ODONTOLOGISK INSTITUT Ved Fællesklinikken, Odontologisk Institut er 1-2 ledige stillinger som kliniske lærere ledige til besættelse pr. 1. sep- tember 2006. Den ugentlige arbejdstid udgør 12 timer pr. uge i under- visningsugerne. Arbejdstiden tilrettelægges efter aftale med kliniklederen, og vil typisk være mandage og onsdage eller tirsdage og torsdage kl. 08.00-14.00. Stillingerne omfatter praktisk klinisk undervisning i fagområderne endodonti, cariologi, parodontologi, fast- og aftagelig protetik. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for www.dtftryghed.dk akademikere i statens tjeneste, specielt vedrørende deltidsansatte tandlæger ved Tandlægeskolerne i København og Klinikken Århus.

: Henvendelse om yderligere oplysninger kan rettes til

klinikleder Kirsten Warrer på Tlf. 8942 4040 eller 8942 4041. ) Ansøgningen vedlagt eksamensbevis samt curriculum vitae i 4 eksemplarer sendes til Det Sundhedsvidenskabe- lige Fakultet, Odontologisk Institut, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Århus C, og skal være Institutsekretariatet i hænde senest den 14. juni 2006 kl. 12.00. 39 46 00 80 Ansøgningen mærkes: 2006-212/2-176

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 servicesider 467 stillinger, køb og salg, Brugtbørsen

Udlandet Køb og salg

Erik Loft DPF E-mail: [email protected] DPA UNIVERSITETET I TROM SØ, NORGE Dansk Praksis Tlf. 86 30 98 22 Dansk Praksis Formidling Total klinik / inventar vurdering Analyse PROFESSOR/FØRSTEAMANUENSIS Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg i klinisk odontologi - oral kirurgi/oral medisin - ved Det medisinske fakultet, Institutt for klinisk odontologi. Brande Utdanning av tannleger og Institutt for klinisk odontologi Yngre kollega kan overtage so- startet opp høsten 2004 og er i rask utvikling. Vi lyser med lid praksis på gunstige vilkår. dette ut, for 2. gang, stilling som professor/førsteamanuensis Ca. 1300 voksne pt. og oms. 1,9 i klinisk odontologi - oral kirurgi og oral medisin. mio. kr. Den som ansettes blir ansvarlig for etablering og gjennom- Gode lokale- og parkeringsfor- føring av undervisning og forskningsaktiviteter innen sitt hold. fagområde. Det stilles krav om adekvate akademiske kvali- ﬁ kasjoner. Kompetanse innen ledelse vektlegges og det kreves Henv. til: dokumentasjon av evne til kommunikasjon og samarbeid. Tandlæge Karsten Kristensen Ansatt som ikke behersker norsk, svensk eller dansk må Nørregade 11, 7330 Brande. starte norsk-kurs innen et år etter tilsetting. Tlf. 9718 1429 efter kl. 19. Brutto lønn professor: NOK 445.900 - 803.100. Brutto lønn førsteamanuensis: NOK 385.100 - 628.100. Klinik udlejes Køb/salg klinikker Betenkning for stillingen: Del af veldrevet klinik med http://www.uit.no/persok/betenkninger/06-1410.doc særdeles attraktiv beliggenhed i Nærmere opplysninger ved instituttleder, professor Kgs. Lyngby udlejes til kollega Harald Eriksen, telefon +47 77 64 91 03 med egne patienter. ([email protected]) eller administrativ leder Bente Carstensen Ring på tlf. 2077 7167 Dr. Tværgade 44, st.th. Keth Wøhni, telefon +47 77 64 91 00 ([email protected]) 1302 København K SØKNADSFRIST: 29. MAI 06 Søknader merkes: 06/1410. Tlf. 70 20 69 79 Brugtbørsen E-mail: [email protected] Søknad må sendes elektronisk på søknadsskjema som ligger på Web: www.klinikborsen.dk www.jobbnor.no Sælges Fullstendig kunngjøring på www.jobbnor.no el. Cerec 1 http://uit.no/tavla/stillinger/ Odense Kr. 13.000,- Klinikandel i fællesskab sælges UNIVERSITETET I TROM SØ Henv. Tdl. Troels Bliksted. CICERO jn CICERO til overtagelse efter aftale. Omst. N-9037 Tromsø. Tlf. 9796 1414. Telefon +47 77 64 49 75/+47 77 64 49 77, telefaks +47 77 64 59 70. 1,3 mio. kr. Rimelig pris. Billet mrk. 655 Købes Modtager TB's annonceafd. Heka Unic 5D eller evt. Unicline. Tlf. 0033 450207770 efter kl. 19.00. ANNONCER

www.dtftryghed.dk Gør hverdagen lettere... :

) Indryk selv din stillingsannonce både i blad og på net. Gå ind på www.DTFnet.dk og vælg menupunktet ”Jobbank” 39 46 00 80

468 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 LEVERANDØR henvisninger

Dentallaboratorier Ekspedition af leverandørhenvisningerne: Storkøbenhavn Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 Michael Lentz, tlf. 33 48 77 35 $0./6!HARSPYDSPIDSKOMPETENCE Mette Blak Olsen, tlf. 33 48 77 32 HIGH 4ECUDSTYR SOMERNDVENDIG FORATLEVEREREIMPLANTATKONSTRUKTIO Pris: kr. 17,50 + moms pr. spaltemm., kr. 19,25 + moms NERI4ITANIUM:IRKONIUMAFHJESTE pr. spaltemm. med farver. Standardann. kr. 280,- pr. gang. KVALITET Rubrikannoncerne er delt op ,ADOSVISEDIGHVADÌRSERFARING i følgende hovedgrupper: MEDALLEKENDTESYSTEMERKANGRE Advokater – Banker – Dentallaboratorier – Hygiejne – FORDINKLINIK Instrumenter – Klinik- og kontorinventar – Klinikudstyr – Kompressorer – Rengøring – Revision – Service & repa- % MAILDARIONIELSEN DPNOVASE ration – Tandplejemidler – Vikarservice – Øvrige WWWDPNOVADK 0OSTADRESSE (OVEDKONTOR"ESGSADRESSE Advokater $0./6!!"$0./6!!" 0OSTBOKS"ORRGATAN +BENHAVN6 -ALMÚ Advokatfirmaet Konkurrencedygtige priser 4LF 4LF Lou & Partnere og professionel rådgivning att: Adv. Carsten Jensen Specialafdeling for klinikfinansiering: Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 Sjælland [email protected] Henning Jensen Tlf. 96 80 25 68 Leif Bertelsen E-mail: [email protected] Dental Laboratorium ApS Banker www.klinikfinansiering.dk Thorvaldsensvej 4 SPECIALLABORATORIUM 1871 Frederiksberg C for tandregulering - de nemmeste penge Telefon 35 39 00 76 Ny klinik? Fax 35 36 18 48 kan du tjene på ROSKILDE ORTO- TEKNIK ApS finansieringen! Vi har mange års erfaring Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde Tlf. 46 32 09 69 Finansiering af praksis har i ﬁ nansiering af klinikker. siden 1997 været vores Skal din være den næste ? speciale. Ring tlf. 9975 1289 # IMPLANTATER og få en snak om din # PROCERA nuværende eller Karsten Nielsen # EMPRESS kommende praksis! Kontakt Frank Finne Dental Laboratorium ApS Tlf. 4395 2702 • www.jyskebank.dk Ellemarksvej 8 · 4600 Køge www.landbobanken.dk/praksis Tlf. 56 65 12 65 · Fax 56 65 12 96

Nul huller i MØD OS PÅ NETTET www.kroell-dental.dk Hvilke krav stiller du til din bank? Flügge Dental Aps fi nansieringen Købmagergade 5 E-mail: [email protected] Spar Nord Århus 1150 København K Jytte Blokager Hvilke krav stiller du til din bank? Tlf. 33 15 17 80 ... Vi samler på tilfredse kunder Sønder Alle 11 Fax 33 15 70 78 8000 Århus C Spar Nord Århus Tlf. 87 30 31 97 Jytte Blokager Mail: [email protected] Sønder Alle 11 8000 Århus C DanPars Dentallaboratorium Tlf. 87 30 31 97 Nick Ghasemi Tlf. 32957763 Spar Nord København Mail: [email protected] Ann-Brigitt Meidahl Metalkeramik. Implantater. Rådhuspladsen 75 Guld. Attachment. Aftagelig. Postboks 423 Spar Nord København Liflandsgade 2, st.tv. 1505 København V Ann-Brigitt Meidahl 2300 København S Tlf. 33 30 87 18 Rådhuspladsen 75 Mail: [email protected] Postboks 423 1505 København V Tlf. 33 30 87 18 Spar Nord Odense Mail: [email protected] Jørgen Peter Poulsen Fælledvej 1 5000 Odense Spar Nord Odense Tlf. 63 12 52 74 Jørgen Peter Poulsen ANNONCER Mail: [email protected] Fælledvej 1 Ring til Erik Thomsen 5000 Odense Tlf. 63 12 52 74 tlf. 5586 1536 www.sparnord.dk Mail: [email protected] Stillingsannoncer i farver bliver set... www.sparnord.dk

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 servicesider 469 LEVERANDØR henvisninger

Fyn

CODENT DENTALLABORATORIUM A/S

SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 [email protected]– www.codent.dk

Nordjylland Instrumenter

Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere Klinik- og kontorinventar � Metal keramik � Procera - medlem af Procera netværk � Empress - Inlay/Onlay/Kroner Aalborg � Guldarbejde - Marylandbroer Dentallaboratorium ApS � Attachment - alternative special attachments Vesterbro 72, 9000 Aalborg � Tlf. 98 12 53 03 MANDAL ALLE 8B. 5500 MIDDELFART Implantater - „Licens“ Tlf. 64 41 41 42 � Proteser - alternative acryler - vinyl Fax 64 41 77 99 � Regulering � Bidskinner Brånemark � Sportsskinner SystemTM HJØRRING DENTAL Tlf. 75 62 44 33 LABORATORIUM ApS Instrumentreparationer JERNBANEGADE 22 ȿ 9800 HJØRRING Fax 75 60 20 33 TLF. 98 92 18 78 udføres professionelt Kippervig 7 - 8700 Horsens Tlf.: 44 48 32 85 Dynamic - over alle grænser Toftebo 14 • 3500 Værløse Hygiejne www.prorep.dk

Westergaard Lizzy, ApS v/ F. Dalegaard & M. Sass Safe Sterilization ApS E. Suensonsgade 4, 8200 Århus N Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Klinikindretning tlf. 86 16 35 00 - 86 16 32 72 Tlf. 70 22 15 15 ȿ Fax 70 22 14 14 Sterilisation Reception Fugl Speciallaboratorium ApS Laboratorie Køkken & Bad Det perfekte valg Støbte stel Dentalopvaskemaskiner Lichtenbergsgade 1 til rengøring og desinfektion 8700 Horsens af dentalinstrumenter Tlf. 75 62 88 30 Projektering, salg og service Fugl af opvaskeanlæg

Drejøvej 8 - 9500 Hobro Dinilab Tlf. 9851 1633 - www.climo.dk Erhvervsvej 2 ȿ 2600 Glostrup Vi skaber rammerne for velvære Dentallaboratorium I-S Tlf. 43 27 11 00 ȿ Fax 43 27 15 09 Klostergade 56, 8000 Århus www.miele.dk Tlf. 86 18 36 77

470 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 LEVERANDØR henvisninger

Kompressorer Kunstnerisk klinik udsmykning & farvesætning Landskabsmalerier mv. til enkelte rum eller hele klinikken – 15 års erfaring PETER REUMERT, arkitekt cand arch, billedkunstner JUN-AIR International A/S atelier 40 19 09 23 [email protected] www.pro-visuel.dk Sundsholmen 3-5 9400 Nr. Sundby Tlf. 96 32 36 00 Klinikudstyr E-mail: [email protected]

Units · Klinikindretning Revision Digital udstyr · Dental service

XO CARE DANMARK er landets største og mest landsdækkende leverandør af dentaludstyr. Vi forhandler units, klinikindretning, stole, lamper, digital røntgen, panoramarøntgen, intraorale www.pwcglobal.com/dk kameraer, kompressorer, sugemotorer, autoklaver og meget mere...

Ring og få gode råd, vejledning eller et godt tilbud.

XO CARE DANMARK A/S tlf 43 270 270 www.xo-care.dk

INFORMKLINIKDESIGN Funktion • Ergonomi • Design • Økonomi Tlf.: 4020 1750 Fax: 4020 1775 www.bienair.com Revisionscentret Scanline for læger og tandlæger Svingarm til fladskærm og keyboard -EDLEMAF www.scanline.biz $ELOITTE4OUCHE4OHMATSU [email protected] Revisorerne: Vesterbrogade 69IIItv. Tlf. 86 30 18 18 Minna Hartvig 1620 København V Kaj T. Jensen Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

!%NGELUNDSVEJ !ALBORG36 4ELEFON INFORM INFORM ASDK WWWINFORM ASDK

TANDLÆGE-FORMULARER

Tilkaldekort · Brevpapir ANNONCER Konvolutter A4 ark med indbetalingskort Danmark Michael Weesgaard Dental Indryk selv din stillingsannonce Jægersborg Alle 16, 2 tv. både i blad og på net. Telefon 6531 0458 2920 Charlottenlund Gå ind på www.DTFnet.dk og Telefax 6530 2024 Tlf. 39 64 42 12 E-mail: [email protected] www.nskdanmark.dk vælg menupunktet ”Jobbank”

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 servicesider 471 LEVERANDØR henvisninger

Service & reparation Vikarservice

aut. Salg, Service og klinikindretning ASSIST INIK ENT Professionel teknisk Kavo, planmeca, UnicLine KL ER service på dentaludstyr www.ﬁskers-dental.dk STJERNE-PERSONALE info@ﬁskers-dental.dk Birkerød København Et vikarbureau Ventrupvej 13 C, 2670 Greve 45 81 77 22 39 42 77 22 kun for klinikassistenter Tlf. 43 61 18 44 · Fax 43 40 44 18 ww dk XO CARE DANMARK A/S w.stjerne-personale. • Vika rer til hele - det nye navn for DDF København og XO CARE DANMARK A/S er landets mest a lokale servicepartner. Vi har 16 teknikere, s Sjælland som bor i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Vi - mere end god service... er derfor altid tæt på dig og din klinik - din • Lidt billigere garanti for høje oppetider.

Vi har eget værksted og kan tilbyde • Ring fra kl. 6.00 på hurtig reparation af alle kendte mærker. Salg tlf. 46 73 30 60 Service Klinikindretning XO CARE DANMARK A/S – DDF tlf 43 270 270 www.xo-care.dk

Mandal Allé 12 B · DK-5500 Middelfart TANDLÆGEBLADET ANNONCER Tlf. 64 41 00 14 · Fax 63 40 10 10 [email protected] TBL-522_vikartoteket.inddwww.tandlaege-09/06/04, 11:14:24 1 bladet.dk/dentalnyt www.dentsupport.dk Din direkte online kontakt til fordelagtige dentalindkøb

Tandplejemidler Statoil TePe – Dansk Tandprofylakse kundekort Falkoner Allé 26 A, 2000 Frederiksberg til dig Tlf. 33 24 34 13 E-mail: [email protected] Statoil http://www.eurodont.se/tepe/ tepe.htm Øvrige fyringsolie Tandbørster og tandstikkere CMS Dental ApS til dit hjem Njalsgade 21 Kontakt Dansk Tandlægeforening 2300 København S for information om rabataftaler Tlf.Eurocard 32 57 30 00,Tandlæge Fax 32 57 10ann. 23 07/0 E-mail: [email protected] www.statoil dk Kavo-Specialisten Rådgivning: klinik- indretninger, udstyr, Eurocard til instrumenter, tilbe- reduceret pris hør, service og for- brugsvarer til konkur- Som medlem af Dansk Få bonus rencedygtige priser! Tandlægeforening kan du Specialværksted for reparation af få Eurocard Classic, på sund fornuft roterende instrumenter. Eurocard Guld og/eller Besøg vores udstilling. Eurocard Corporate til en Kontakt os for en aftale! særlig attraktiv pris. autoriseret forhandler og Ring til DTF på 70 25 77 11 servicefirma og hør mere om tilbudet. Dental salg JTA og service ApS Få bonus når du handler Sønderlundsvej 2, 2730 Herlev Tlf. 44 92 54 00, Fax 44 53 14 62 i ca. 4.000 forretninger E-mail: [email protected] over hele landet. www.jtadental.dk

Eurocard, H.J. Holst Vej 5, www.forbrugsforeningen.dk 2605 Brøndby, www.eurocard.dk

472 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 5 iÀ>iÕÃÊvÀFÀÃÌLÕ`t

Klinikindretning

Sterilisation ÕÊ>Ê`ÕÊ Receptionsskranker >Ã>vviÊ`}ÊiÌÊ Teknik Óä»Êy>`ÃCÀÃ/6 Kontor /Ê" Ê/" -" Køkken & Bad ÌÊ`ÌÊÛiÌiÛCÀiÃit ÓäÊ Êä{äÊ-x\ Ê -*9Ê Ê Det perfekte valg / , , /Ê/6/1 , "*(- ÊÈ{äÊÝÊ{näÊ6 Interiør ÌÀ>ÃÌÊxää\£ ÕÌvÀL`iÃi Ê-/ , "]ÊÓÊÝÊÇ7 ÎÊÊ£ÊviÀLiÌi} /"*É"Ê£äÊÃ`iÀÃÊ//6 -Ì©ÀÀiÃi\ÊiÃ°ÊÃi®Ê ÈÓÓÊÝÊ{ÎxÊÝÊnä

6C}Ê`iÌÊ«À}À>ÊÃÊ«>ÃÃiÀÊ`}°°°

Ê*1 -ÊÊÊÊÊ >ÞÊ³ÊÊ Discovery Ê /6ÊÊÊ*ÓÊ {Ê«>iÀÊ `] ÎäÊÀiwÃÊ >ÀÃ>Ê >}iÃÊ«À}>]Ê*ÀÌiÃi ÓäÊ«>iÀÊ>}>Ì] ÓÊy>ÃiÀÊÕ>Ê iÃiÃÌâiÀ] £äÊÃÌÊÀiwÃÊ*ÓÊ i>ÛÞ] */ÊDÊÓäÊÃÌ° ÎäÊÃÌ°Ê"«ÌìÌÉ"«Ì}>Ì Ê £xÊ«>iÀÊ}v>] £ÊÃCÌÊ6iÕÃÊ >ÃVÊÌ] xÊÃÌÊÀiwÃÊ*ÓÊ} Ì] iiÀÊ VÃÛiÀ] ÓxÊCÃiÀÊ>ÞiÀ] £ÊÃCÌÊiÝÌiÊ >ÃÞÊ«ÕÌÌÞÊÌÀ>ÊÌ] ÓÊ«ÃiÀÊ >}ÕÊL>ìÃ«`ÃiÀ] ÎxÊ6iÕÃÊ*/ÊDÊÓäÊÃÌ° ÎäÊÃÌ°Ê"«ÌìÌÉ"«Ì}>Ì Ê {ÊÃCÌÊ*ÀÛÊÛÊ«ÕÌÌÞÊÃvÌ] £ÓÊiÝÌiÊ ÊÓÝxäÊ] ÓÊ«ÃiÀÊ} ÌÊL>ìÃ«`ÃiÀ] `>ÌÀiÀ] nÊ«>iÀÊ*ÀÛÊ ÛÊ £Ê«>iÊ >ÀÃ>Ê*/ÊDÊÓäÊÃÌ°] ÓÊ«ÃiÀÊ} ÌÊÌÀ>ÊÀ>iÊÃ«`ÃiÀ° xÊÃÌ°Ê `>L>ÃÌiÀÊÓxÊ}] ÊÉ É ÓxÊCÃiÀÊ>ÞiÀ xÊÃÌ°Ê `>ÊÓxÊ}] ÓÊÃÌ°Ê*>>`Ê«ÕÛiÀÊ £Ê}³ÊÛCÃiÊxääÊ

°°°iiÀÊÛ°°°iiÀÊÛC}Ê`ÌÊi}iÌÊ«À}À>]ÊvÀ>ÊÛÀÌÊÃÌÀiÊ

«À`ÕÌÃÀÌiÌ]ÊvÀÊ£Ç°xääÊÀ°ÊÊ°Ê°ÊÃ]Ã]ÊÊ >}iÃÊ«À}À> `ÃÌ©L}É«Ã\ }ÊvFÊiÌÊÓä»Êy>`ÃCÀÃ/6ÊÌÊ £äÊÃÌ°Ê `>L>ÃÌiÀÊÓxÊ} ÊÊnÊÃÌ°Ê `>ÊÓxÊ} 6CÀ`ÊV>°Ê{°xÊÀ°ÊiÌÌÊ°ÊÃ®° ÊÊÎÊÃÌ°Ê `>ÃÌiÊ£nÊ} ÛiÌiÛCÀiÃiÌÊi`ÊÊ©LiÌtÊÊ6CÀ`ÊV>°Ê{°xÊÀ°ÊiÌÌÊ°ÊÃ®° ÊÊÎÊÃÌ°Ê `>ÛiÃÌÊ Ý>VÌÊx]ÈÊ}ÊDÊ£ÈäÊ} www.climo.dk tlf. 9851 1633 ÊÊÎÊÃÌ°Ê `>ÛiÃÌÊÕÌÕÀ>Êx]ÈÊ}ÊDÊ£ÈäÊ} ÊÊÎÊÃÌ°Ê -ÊµÕ`Ê£ÊxääÊ Ì>ÌÊ`ÌÊìÌ>ì«ÌÊvÀÊLiÃÌ}Ê}Ê«ÀÃiÀ°Ê*ÀÃiÀiÊ>ÊÛ>ÀiÀiÊiiÊì«ÌiÀi°Ê ÊÊÎÊÃÌ°Ê -ÊµÕ`ÊÓÊxääÊ Vi skaber rammerne for velvære /LÕ`ìÌÊ}CìÀÊÌ°°°ÊÎä°ÊÕÊÓääÈÊiiÀÊÃFÊC}iÊ>}iÀÊ >ÛiÃ°Ê/LÕ`ìÌÊ}CìÀÊiÊ ÊÊ£Ê}ÊÊiÀ>iÕÊ* Õ`ÃÌÞÀÉ}Õ`Ê}Ê>ÊiÊLiÀiÃÊi`Ê>`ÀiÊÀ>L>ÌÌiÀÊiiÀÊÌLÕ`°ÊÀ>}ÌÊ>ÊÌi°Ê ÕÃ«À`ÕÌiÌÊ>ÊLÞÌÌiÃÊÌÊìÌ>Û>ÀiÀÊvÀ>ÊiÀ>iÕÃÊÕâiÀÊÃÛ>ÀiìÊÌÊLÕÃ«À`ÕÌiÌÃÊ `©LÃÛCÀ`°

Ì>ÌÊ`ÌÊìÌ>ì«Ì]ÊiiÀÊ`Ê>iÊiÀ>iÕÃÊÕâiÀÊÀi«ÀCÃiÌ>Ì]ÊvÀÊ«ÀÃiÀÊ}ÊLiÃÌ}tÊ ÀÌiÊ/ ÃiÊ ³{xÊ{äÎxÊÎ£ iÃÊ Ê,ÃÃiÊ ³{xÊÓÎÓxÊ£Îx£ *iÌiÀÊ ÀÃÃÊ ®Ê ³{ÈÊÇäÎÓÇÊnäÊÓä iÀÊiÊìÊ iÃV i]ÊiÀ>iÕÃÊÕâiÀÊ-iÌÕ>Ê³{ÈÊnxnxÊÇÇÇÊxÎ iÀ>iÕÃÊÕâiÀÊ À`VÊ Ikke så dyr, som jeg ser ud til...

Stærk - men uden fine prisfornemmelser.

Jeg er fjerde generation af kvalitetsunitter, og der er kun stærke materialer bag mit eksklusive ydre. Jeg er samtidig let at bruge, og jeg hjælper dig til at gøre dine behandlinger endnu bedre.

Alt dette koster selvfølgelig... Men ikke mere end fra 189.900 kr. inkl. moms. Hvis du leaser, svarer det til kun 112 kr. pr. arbejdsdag.

XO 4. Bedre end du tør håbe. Billigere end du tør tro.

Ring og hør nærmere.

Det nye navn for Flex Dental

XO CARE DANMARK A/S Tlf 43 270 270 Email [email protected] www.xo-care.dk