Strædernei København

Det Kongelige Teaters direktør Indsatsen mod selvmord Frimærker skabes på

Årgang 13 - SEPTEMBER - 2010 Interviewer: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) HENRIETTE HORNSLETH DIAMANT- OG ÆDELSTENSLIBER DET DIAMOND AND GEMCUTTER By appointment  Vurdering KONGELIGE TEATERS  Salg af sten

 Reparation & DIREKTØR forarbejdning

 Kurser

 Foredrag www.hhornsleth.dk [email protected]  Ekskursioner Telefon 21 28 87 56

Stræderne i KØBENHAVN Indhold: Udgivet af: VK-Gruppen-Stræderne Side : 3-6 : Det Kgl. Teaters direktør Badstuestræde 15 Side 7 - 8 : Livslinien på Rådhuspladsen 1209 Kbh. K. Tlf. 33 15 56 66 Side 9 11: Kulturarvsstyrelsen SE: 18197332 Det Kongelige Teaters direktør Erik Jacobsen her med operaen som baggrund set fra skuespilhuset. Han ser frem til en ordentlig www.straederne.dk Side 12: Henry Heerup i ny bog forbindelse til operaen også imellem skuespilhuset og operaen både for publikum og personalet. [email protected] Side 13 : Sven Okkels tegner byen Ej blot til lyst – sådan er virke- Hvordan er det at styre 3 huse laver også i Skuespilhuset både Desværre koster det umådeligt Ansvarshavende redaktør: ligheden også bag scenen på Det med 4 kunstarter – kapellet, ballet og opera. Vi har fået de mange penge, som vi ikke har Henrik Ploug (FAF og DBA) Side 14-17 : Store danskere på frimærker Kgl. Teater, hvor krav til reper- operaen, balletten og skuespillet bedst tænkelige forhold for et fået, og det er et problem, men Redaktionelle medarbejdere: teater, med fantastiske scener, i relation til medarbejderne Side 18-19: Bredgades fine huse toire, kunstneriske ambitioner – og teknisk og administrativt Connie P. Christensen (Kommunikation og Sprog) og en anstrengt økonomi skal personale på én gang? og så er det vores opgave at og den interne struktur er der Per Stisen Side 20 : Slotskælderens jubilæum kunne gå op i en højere enhed. ingen problemer, der er Research: Lone Luna Kelstrup ”Jeg synes, det fungerer Nationalscenens repertoire en meget stor samhørig- Annoncer: Side 21 : Amagerport Manden, der har til opgave at rigtigt fint. Der er en meget hedsfølelse.” Per Stisen Side 22-24 : Sukkerfabrikkerne på Christianshavn holde trådene samlede, er Erik stor vilje på teatret til, at vi skal være alsidigt Lay-out og opsætning: Jacobsen, teaterchef siden januar holder sammen om at være Er det anderledes at Kirstine Ploug (DJ) Side 25 : Nyt i byen 2008. Erik Jacobsens karriere ét kongeligt teater. Der er også bruge dem til det, de er bedst være direktør for en Fotografer: omfatter bl.a. poster som depar- på teatret en stor følelse af, at vi til. Når vi har de rigtigt store virksomhed som Det Kgl. Thomas Trane (DJ) Side 26 : Gadelamper tementchef i Miljøministeriet hænger sammen, og vi prøver balletter, skal de over i Operaen, Teater end for en ”almindelig” Kirstine Ploug (DJ) virksomhed? Side 27 : Madsiden og kommunaldirektør i at blande kortene lidt. Det er og når vi har små, intime ope- Forside foto af Holmens Kirke: Københavns kommune. Vi har klart, at Skuespilhuset er det raer – Mozart eller Händel Kirstine Ploug (DJ) Abonner på STRÆDERNE og få bladet til døren. besøgt Erik Jacobsen på konto- nyeste, og det er fokuseret på, – bruger vi Gl. Scene, ligesom ”Det er klart, at det er en Trykkeri: Sangill Bogtrykkeri Pris 360,- kr. for et år, 11 numre ( uden for centrum + porto ). ret i Skuespilhuset. at vi laver skuespil her, men vi vi gør til Bournonvilles balletter. fuldstændig fantastisk gave at Oplag: 6000

2  ERIK JACOBSEN FORTÆLLER OM TEATRET

være chef for et teater som Det Vi hører af og til teatergængere allerede er inviteret på gæstespil tiltrække et andet, måske yngre Kgl. Teater, som har 4 kunst- klage over, at der er for mange til New York næste sommer. publikum end de traditionelle arter med noget af det bedste opsætninger i moderne regi i Men så kommer Tristan og teatergængere.” scenekunst, man overhovedet stedet for gamle dages storladne Isolde, Madame Butterfly, La kan forestille sig. Jeg kender kostumer osv. Har de ret i det Bohème i de ”rigtige” kostumer. Det Kgl. Teaters besøgstal har heller ikke nogen, der ikke er efter din mening? På skuespilsiden kommer bl.a. været faldende i 2009. Hvad misundelig! Så det er bestemt Jeppe på Bjerget og Fanny og tror du, det skyldes? en meget anderledes arbejds- ”Jeg synes, vi har det hele. Der Alexander med Ghita Nørby i plads, end jeg har været vant til står udtrykkeligt i de aftaler, vi hovedrollen, på balletsiden har ”Det skifter lidt fra sæson til fra min tid i ministerierne og har med politikerne, at vi skal vi en fantastisk klassisk forestil- sæson; det er derfor, det er Københavns kommune. Men lave nye ting, og smalle ting. Vi ling med Peter Martins’ og Per godt at være ét samlet teater, mit arbejde i sig selv er ikke så skal lave nyere, dansk dramatik, Kirkebys for nogle forskelligt. Det er jo ikke mig, vi skal vise dansk og internatio- Svanesøen. De største gange går det der står og synger! Jeg skal tage nal opera, vi skal udvikle ballet- Og en godt for den mig af økonomi, organisation, ten osv. Det er en del af opga- helt ny oplevelser er ofte dér, ene kunst- presse og politik.” ven for en nationalscene, at vi Tornerose, art, nogle skal afprøve noget nyt, men jeg så jeg synes, hvor man ikke gange den Hvor mange er ansat ved tea- synes ikke, det er retfærdigt at vi rammer anden, tredje tret? sige, at vi ikke laver de klassiske bredt. Den forventer dem eller fjerde. ting. Sidste sæson havde vi f.eks. nye opsæt- Operaen ”Vi er 1050 fastansatte. Carmen på programmet, og den ning af Tornerose skal alternere har været på vej ned, efter den Erik Jacobsen har en fortid som direktør i Københavns Kommune og står nu i spidsen for fire kunstarter. Derudover har vi et varierende tiltrak et publikum på 46.000, med Nøddeknækkeren som havde en kæmpesucces efter linger, men ikke til de smalle, forestillinger, hvoraf man ikke publikum. Kunstnerisk mener til Danmark, så operaens høje antal – som regel flere hundrede My Fair Lady næsten 40.000. juleforestilling af hensyn til de åbningen, men har nu stabili- eksperimenterende, som vi jo kendte de to, men fik set dem, jeg, vi står stærkt. Vi har en profil skal nok blive holdt, – som vi ansætter til de enkelte Næste sæson er det rigtigt, at mange, som gerne vil på Gl. seret sig. Balletten har haft det altså også skal sætte op. Der fordi de hørte med i pakken. ny balletmester og en ny ope- måske endda med et mere inter- forestillinger, bl.a. sangere, skue- vi starter med en helt ny, dansk Scene og se en ballet til jul, men svært i sidste sæson, men jeg er ikke den samme eventyrlyst Vi har sammensat vores abon- rachef, Keith Warner, en af de nationalt touch. Keith Warner spillere, instruktører, regissører, opera inspireret af Lars von som måske synes, det er lidt tror, den kommer op igen. Det blandt pub- nementserier, største instruktører i Europa, vil med sine kontakter rundt så på den måde er vi en for- Triers Dancer in the Dark, som kedeligt at se den samme fore- kan ikke være anderledes, vi får likum som Balletten har aldrig så der skulle som vi har fået til at komme omkring kunne styrke vores holdsvis stor arbejdsplads.” bliver meget moderne, og som stilling hvert år. Så det bliver fuldstændigt fantastiske anmel- tidligere, og være nogen Tornerose i år, og til næste år delser. Anmelderne skriver, det synes jeg danset bedre udfordring, kommer Nøddeknækkeren igen, at balletten aldrig har danset er ærgerligt, men hvis man men i en helt ny opsætning, bedre, og det må publikum altså også for publikum selv. Jeg har ikke vil udfordres, bliver man som vi har fået finansieret af også opdage! Skuespillet har gået meget i teater hele mit liv, det heller ikke.” Detlefs Fond. Det bliver festligt. klaret sig bedst sidste sæson, og men noget af det, jeg har fået den kommende sæson byder mest ud af som teaterchef, har Hvordan ser du Det Kgl. Repertoiret for næste år bliver på mange klassikere – Molière, været at se forestillinger, som jeg Teaters fremtid? Ser den mørk udvidet med en helt ny idé, Holberg, Shakespeare, Goethe ikke selv ville have valgt at købe eller lys ud? nemlig et forsøg på at lave – så det skal nok gå. Men der er billet til. De største oplevelser er skuespil, som ikke står i det for- ingen tvivl om, at finanskrisen ofte dér, hvor man ikke forven- ” Det er faktisk et svært spørgs- trykte program. Der bliver tale har ramt os umådeligt hårdt og ter dem, og jeg kunne ønske, at mål. På den ene side har vi stor om mindre forestillinger på de ført til et stort fald i billetsal- mange ville gå den vej. I gamle grund til optimisme, for vi laver små scener i Skuespilhuset, som get i 2009 og første halvdel af dage var det jo også ideen med nogle fantastisk gode forestil- vil blive annonceret med kort 2010. Vi kan se, at folk kom- at have et abonnement, at man linger. Det kan vi se på den varsel. Det er et forsøg på at mer til de store, brede forestil- blev udfordret. Man købte 8 respons, vi får fra anmeldere og

  Foto: Henrik Ploug Tekst: Connie Christensen TEATRET DER BYDER PÅ MEGET Omsorg for andre

Livslinien lytter

niveau ved at få internationalt Livslinien rådgiver mennesker kendte sangere og dirigenter i dyb krise ud fra den overbe- til landet. Men økonomisk er visning, at det nytter og gør en vi ikke særligt godt klædt på. forskel at rådgive selvmordstru- Staten har skåret meget i vores ede mennesker, og at selvmord bevillinger, og det stemmer ikke ikke må fremstå som en løsning helt overens med de aftaler, der på problemerne. blev indgået, da man byggede Erik Jacobsen foran sommerens scene på kajkanten, den åbne scene var en stor succes og trak mange Skuespilhuset og især, da man tilskuere til både opera, skuespil og oplæsning af forskellige digte. Jeppe Kristen Toft, uddannet byggede Operaen, hvor dagsor- de nye huse, skulle man også altid sådan en dejlig stemning i skolelærer, direktør og medstif- denen var, at skulle man bygge have penge til at lave noget i båden efter en aften i Operaen ter af Livslinien for 15 år siden, dem. Og det har vi snart ikke – uanset om det er Ballet eller forklarer her lidt om Livsliniens mere. Derfor er min optimisme Opera vi har spillet. Det største arbejde. lidt blandet.” problem er de gæster, der kom- mer fra provinsen, og som er Hvad er Livslinien? Når vi nu taler om Operaen nødt til at køre i bil, men jeg – hvad sker der for at forbedre håber, at det vil hjælpe med de ”Livslinien er en humanitær Jeppe Kristen Toft her foran Rådhuspladsen hvor Livslinien vil vise deres ansigt for borgerne fredag adgangsforholdene? ekstra parkeringspladser, vi får organisation, som forebygger d. 10. september. Livsliniens telefon er åben fra 11-23 på 70 201 201 ved Skuespilhuset. Det er vores selvmord primært gennem net- ”Der registreres omkring 650 I har kontor i i ”Nej, vi har ikke ressourcer til at ”Det er stadig min drøm at få fremtidsdrøm at få løst det pro- rådgivning og telefonrådgivning. selvmord om året. Tallet har København. Er I også andre ste- være flere steder i landet, men en bro fra Kvæsthusmolen over blem.” Telefonrådgivningen har åbent været en smule faldende i nogle der i landet? vores rådgivning er landsdæk- til Operaen. Men indtil det 12 timer hver dag året rundt, år, og nu ser det ud til at have kende, og vi modtager opkald sker, kan man vel sige, at vi nu fra kl. 11 til 23. Den er åben for stagneret omkring de 650.” er startet bagfra med at lave par- mennesker, som har selvmord keringskælderen og pladsen, og inde på livet, eller som befinder Hvordan løber det rundt øko- så håber jeg, at broen kommer sig i en krise eller et sted i deres nomisk i Livslinien? i løbet af nogle år. Det er klart, liv, hvor de har det svært og at det er et problem for os, at har brug for nogen at tale med, ”Vi er så privilegerede, hvis det man ikke kan komme ordentligt hvor de kan være fuldstændigt er det rette ord at bruge i denne ud til Operaen. Jeg håber, at anonyme. Det er vigtigt, at folk sammenhæng, at det offentlige vi i nær fremtid får lavet nogle kan være helt anonyme, når de har valgt at støtte driften af flere parkeringspladser derude, ringer til os. De fortæller kun Livslinien, dvs. at vi modtager så det under normale omstæn- det, de selv har lyst til, og vi går midler fra Finansloven. Beløbet digheder ikke er et problem at ikke videre med de oplysninger, er stort nok til, at vi kan drive køre i bil derud. Men jeg vil vi får. Vores formål er at hjælpe vores rådgivning, men er i det også sige, at jeg selv altid tager dem ud fra det, de fortæller samlede statsbudget meget, båden derover, det er en dejlig os om deres situation. Vi har meget beskedent i forhold til tur på kun 1½ minut. Jeg ved omkring 13.000 samtaler om den ydelse, vi bidrager med. Vi godt, at nogle siger, at det ikke året og omkring 1.000 henven- er 7 fuldtidsansatte og nogle duer i frost og sne, men når delser til vores netrådgivning.” timeansatte, og så har vi 180 man har siddet inde i Operaen i særligt udvalgte frivillige, som 3 timer, er det dejligt at komme Hvor mange selvmord begås der varetager al vores rådgivning.” ud i den friske luft. Og der er i Danmark om året?

6 7 Foto: Kirstine Ploug (DJ) Tekst: Flemming Lehrmann fhv.. stadsingeniør Indsats mod selvmord Kulturarvsstyrelsen

inviterer folk ind til en samtale Betyder en sådan international Gå en tur gennem byen, sådan om det, som kan være svært at dag, at der er et internationalt en slentretur, men med øjnene tale om, men hvor vi kan vise, samarbejde om problemet? åbne. Normalt går man bare at det lader sig gøre at tale om ”Vi har ikke noget konkret sam- igennem sin by. Man synes, den det svære, og at man skal tale arbejde, men vi lader os meget ser ud, som den plejer, og læg- om det. Vi vil gerne vise folk, inspirere af, hvad der foregår ger ikke rigtig mærke til, at den at de ved egen kraft kan få gjort rundt omkring i de lande, vi er forskellig fra alle andre byer. noget ved det, som er vanske- kan sammenligne os med, dvs. En gang imellem er en bygning Jan fra Livslinien i gang med en samtale på 70 201 201. ligt, enten hvis de selv befinder typisk Europa og Skandinavien. forsvundet og en ny bygget, fra hele landet, selvom halvde- stiller os til rådighed med råd- sig i en vanskelig situation, eller Hele sekretariatet - på nær mig for byen er ikke statisk, men i len af opkaldene kommer fra givning for at vise, at selvom det hvis de bekymrer sig om én i – har lige været i Rom til en udvikling hele tiden, og det skal det storkøbenhavnske område.” er et svært og tabubelagt emne, deres omgangskreds. Vi viser international konference, hvor den være, ellers er den ikke en kan det lade sig gøre at tale om folk, at de skal reagere på det, den nyeste forskning og de rigtig by. Men pludselig savner Der sker noget særligt her i sep- det. For man skal tale om det; og vi stiller os til rådighed med nyeste behandlingsresultater og man noget i bybilledet, for det tember? hvis man er bekymret for én hjælp til, hvordan man håndte- erfaringer med selvmordsfore- gamle hus var måske kønnere i sin omgangskreds, skal man rer den samtale.” byggelse blev præsenteret. Vi end det nye, som måske er ble- Souchef, arkitekt Birte Skov fortæller om styrelsens mange opgaver ”Ja, den 10. september fore- reagere på det. Det vil vi gerne forsøger at suge til os, når vi kan vet alt for stort og ude af trit som de tager sig af. går en årligt tilbagevendende markere ved vores tilstedevæ- se resultater, der giver mening.” med sine omgivelser. Det har Kulturarvsstyrelse holder til. Vi begivenhed. Datoen er interna- relse på Rådhuspladsen. noget med kultur at gøre, og blev meget venligt modtaget af tionalt vedtaget som den årlige ItalIensk som gamle Milt Hinton sagde: afdelingen Bygningers souschef, selvmordsforebyggende dag, og Arrangementet kommer til at sensommer menu Hvis du ikke ved, hvad de arkitekt Birte Skov, som gav os den bliver markeret på forskellig bestå af et set-up om eftermid- menu kr. 475,- gamle gjorde, har du ikke nogen en introduktion til styrelsens menu InKL. VIne kr. 850,- måde rundt om i verden. Her i dagen, hvor vi etablerer nogle VIn menu kr. 375,- at stå på skuldrene af, når du arbejdsområde: Danmark er det bl.a. Livslinien, dagligdags situationer i rum, (1 glas vin pr. ret) skal skabe din fremtid”. Styrelsen tager sig af Danmarks Tynde skiver saltet and med som er med til at markere hvor folk almindeligvis taler artiskok-kompot, oliven tapanade Man kan så spekulere over, kulturarv, og det drejer sig om og sprød Parmaskinke de anerkendte museer, deres dagen, og det gør vi i år ved at sammen, f.eks. stue og køk- 2008 Pecorino, Il Feduccio, Abruzzo om der er nogen, som tager være på Rådhuspladsen, hvor vi ken. Altså daglige rum, hvor vi * sig af vore kulturværdier? samlinger og vore fortidsmin- Stegt guldbrasen på hvid bønnepuré og løvstikke-olie Det satte ”Stræderne” sig for der. Dels har man et tilsyn med 2006 Poggio della Fata, Fattoria la Parrina, Maremma - Toscana at finde ud af. Vi gik ind på museerne, og dels samarbejder * H.C.Andersens Boulevard, man med dem om tilsyn og Ravioli med ricotta og spinat i kantarel-bouillon hvor Kulturministeriets vedligeholdelse af vore fortids- 2007 Pinot Nero, Maculan, Breganze - Veneto * Oksemørbrad stegt med salvie, hvidløg, zucchini og citron-kartoffel 2006 Barolo Marcenasco, Renato Ratti, Piemonte * Figen tærte med mandler, grappa og vanille-iscreme 2008 Verduzzo Friulano, La Tunella, Colli Orientali del Friuli

Farvergade 15 • 1463 København K • Tel. 33 91 82 80 • Fax 33 91 82 90 Man.-lør. 14-24 • www.reinwalds.dk • [email protected]

  De passer på vores kulturarv

fredede bygninger. I alt kan leve op til nutidens krav til Nu er det langtfra alle bygnin- er der i Danmark ca. bolig eller erhverv. ger, der bør fredes, men alligevel 9.000 fredede bygnin- Den nye lov om fredning af er der bygninger, som findes ger fordelt på henved bygninger har fået titlen ”Lov bevaringsværdige. Disse bygnin- 3.500 ejendomme. om bygningsfredning og beva- ger ligger under kommunernes Fredning af bygnin- ring af bygninger og bymiljøer”. regi, så Kulturarvsstyrelsen ger begyndte med Det har den, fordi man har har ønsker om at indgå et tæt Bygningsfredningsloven fundet det vigtigt ikke alene at samarbejde med dem. Det er af 1918. Til at begynde bevare vores værdifulde byg- foreslået, at der i hver kom- med blev det til ”monu- ninger, men også at de ikke mune udpeges et par medar- mentfredninger” som rives ud af deres sammenhæng bejdere, som skal varetage disse fredning af Rundetårn, med omgivelserne, som derfor interesser, så styrelsen på den Amalienborg og herre- også kan indgå i fredningen. måde får kvalificerede samar- gårdenes hovedbygnin- Eksempler på dette er totalfred- bejdspartnere. Man har dog ger. Man fik bl.a. med ningerne af Raadvad, som var desværre eksempler på kom- ske gæster der går rundt med medvirke til, at vore politikere Kulturarvsstyrelsens reception. bevarelsesforeningernes et af Danmarks første industri- muner, der ikke har varetaget kameraer, fordi de anser Volden og bevilligende myndigheder Styrelsen tager sig af Danmarks store indsats øje for, at områder og af Christiansø, som denne opgave tilstrækkelig som noget helt enestående. Vi ikke forsømmer kulturarven. kulturarv og arbejder med sager Birte Skov viser rundt i styrelsens lokaler og fortæller om de også by- og landhuse er et af Europas helt enestående seriøst. Kommunerne står også skal være glade for, at vores Der står store interesser på spil, over hele landet. Der er i alt mange forskellige sager. og siden industribygninger fæstningsanlæg. for den fysiske planlægning med 9.000 fredede bygninger kulturarv varetages af så velkva- spørg bare turistorganisatio- i Danmark. minder, både Bronzealderens og modernisering af disse byg- burde fredes, fordi de udgør en kommune- og lokalplaner, så lificerede folk, som det faktisk nerne. gravhøje og ruiner som Kalø ninger. væsentlig del af vores kulturarv. styrelsen har en afdeling, der sker. Måske kan dette indlæg Flemming Lehrmann og Hammershus. Endvidere Især bygningsfredningerne Mange fredninger blev gen- maps antik gennemgår alle planforslag, som beskæftiger man sig med lan- har den store interesse for nemført, uden at man havde kan gribe ind i fredningsinteres- dets fredede bygninger dels folk i almindelighed og bebo- begrundelserne helt på plads, så Christianshavn serne. Originale sømandstrøjer ved at gennemføre fredninger erne i ”Strædernes” område derfor er styrelsen gået i gang Prinsessegade 16 For Danmark er det essentielt, og dels ved at sagsbehandle i særdeleshed, for det indre med at gennemgå samtlige fre- 1422 København K at vi får bevaret vores værdi- ejernes ønsker om opdatering København rummer mange dede huse sammen med ejerne, Tlf. 20 33 06 70 fulde miljøer såvel i by som på for at få alt på rette plads, og landet, det er dem, turisterne [email protected] det er et omfattende projekt, kommer for at se. Prøv at gå en som forventes afsluttet i 2015. tur på en Styrelsen lægger meget stor morgenstund; man vil forbavses vægt på, at fredning og vedlige- over, hvor mange udenland- holdelse af bygninger sker i en nær dialog med ejerne. Det er ikke altid, at ejerne helt forstår værdien af deres ejendomme, så der påhviler styrelsen en stor pædagogisk opgave i at forklare,   hvorfor der skal fredes, og der  antikviteter  lægges vægt på, at husene ikke - rariteter kommer til at henligge som  museumsgenstande, men får en - samler ting     hensigtsmæssig funktion, så de

10 11 Tekst: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug NY BOG OM HISTORIERNE

I HENRY HEERUPS TRYK Sven Okkels fotograferet af Karsten Bundgaard Kunstmaleren Sven Okkels Tegningerne er blevet til på tegner stemninger fra vores by byvandringer, hvor Sven har med en lille kommentar. tegnet on location.

Arne Helth med sin Henry Heerups nyudgivne bog om histori- erne bag Henry Heerups univers tryk.

I forbindelse med udgivel- Bogen er en brugsanvis- sen af frimærket med Henry ning i tolkning af Heerups Heerup har galleriejer Arne symboler, forklaret af Arne Helth, Galerie Helth på Helth, som var personlig Bogen er enkelt og overskueligt Det er især betydningsfuldt, når Christianshavn, udgivet en bog, ven af ægteparret Marion og sat op og giver et godt indblik de sort/hvide linoleumssnit skal hvor 30 af Heerups linoleums- Henry Heerup, og som fik i Heerups helt særegne uni- opleves til fulde. Forståelsen og snit præsenteres med kom- kunstnerens egne tolkninger vers. At forsiden viser snittet kendskabet til Heerups sym- mentarer til hvert enkelt snit på fortalt i Heerups værksted i ”H.C.Andersen og Den grimme boler giver beskueren fornyede dansk, engelsk og tysk. forbindelse med trykningen af Ælling” er ingen tilfældighed, oplevelser ved gensyn af bil- disse 30 snit i 1990/91. for Heerup var en stor beun- ledet.” drer af H.C. Andersen, der, som Helth formulerer det, også mestrede kunsten at fortælle KØB OG SALG den let tilgængelige, den umid- . delbare og den dybe historie i Julefrokost på Musselmalet, Tranquebar, Empire, samme univers. Sommerfugl, Gemina, Blå Blomst og andre stel. Arne Helth forklarer videre: Der er også Aluminia, PH Lamper, ”Heerups kunst er umiddelbart Holmegaard kunstglas, let tilgængelig, grænsende til keramik og andre retroting. barnets leg med tegninger, men Heerup har altid en dybere Lad os holde Knabrostræde 13  1210 København K. historie. Han har meget at for- Antik K · Deres Julefrokost Telefon 2972 2028 www.antikk.dk tælle beskueren, men det kræver Åbent: Tirsdag & onsdag 12.00 · 17.00 15 klassiske retter fra Mor Annes gode danske køkken kr. 278 torsdag & fredag 12.00  17.30 kendskab til Heerups symboler. Bestil bord nu: 33 12 21 26 lørdag 12.00 · 15.00

12 13 Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Tekst: Connie Christensen NORSK KUNSTNER GRAVERER DANSKE FRIMÆRKER

Fire store danskere Fire store – Dan Turèll, Tove Ditlevsen, Henry danskere Heerup og Dea Trier Mørch - er blevet por- trætteret på frimærker på i stålstik. Den norske billedkunstner Martin frimærke Mörck er en alsidig kunstner, hvor både malerier, akvareller og kobberstik får plads. Bl.a. har han en serie akvareller, som skal udstilles på Grønland til næste år, og den broncerelief, der hæn- ger i Operaen, og som viser operaen set fra Amalienborg, er også hans. Men gravering af frimærker har været Martin Mörcks specia- Martin i sit værksted på Christianshavn. le i 33 år, og gravuren til de 4 portrætter er hans værk. Designet af frimærkerne står kunstneren Torben Skov for. Senest blev frimærket med Henry Heerup præsenteret i Galerie Helth på Martin Mörck har mere end 30 års erfaring med at gravere frimærker. Det er nødvendigt at anvende mikroskop for at få alle detaljer nøjagtige. Christianshavn.

14 15 FRIMÆRKEKUNST PRÆGES PÅ CHRISTIANSHAVN

Vi har bedt Martin Mörck fortælle er født. Efter 3 år i skolen onstryk, dvs. at jeg graverer bil- hjemme hængende kobberstik Grunden til, at man stadig i om, hvordan det gik til, at han syntes jeg, at jeg skulle stå ledet spejlvendt i en stålplade, side om side med frimærker. Jeg vore dage graverer frimærker, er netop kom til at arbejde så meget på egne ben. Jeg er bosat i som derefter hærdes, så man havde ikke nogen tanker om, at at et graveret frimærke i sig selv med gravering af frimærker.: Sverige, men rej- jeg skulle blive er et kunstværk, det er ikke en ser meget og har frimærkegravør reproduktion. Danmark er fak- ”Jeg har gået på forskellige kunst- beskæftiget mig en dag, men tisk unik på verdensplan, fordi skoler, men jeg begyndte så tid- med frimærker i for mig blev man udgiver så mange graverede ligt, at jeg var svær at holde fast Danmark i 10-12 kobberstiktek- frimærker, helt op til 80% af på en skole, da jeg var ung. Jeg år og desuden nikken lig med de danske frimærker er grave- begyndte som 16-årig i kunst- haft atelier her på et billedligt rede. I Sverige er det ca. 50%, skole i Göteborg, hvor jeg også Christianshavn i udtryk, som i Frankrig ca. 10%, og i øvrige 5-6 år. jeg kunne lide. lande ligger det mellem 10 og Jeg ville gerne 20%. Så Danmark er langt Frimærker er en lære teknikken, forud med stålstik.” speciel kunstart. så jeg fik en Jeg har både studieplads ved TIVOLI designet idé til fri- postvæsenet mærker og udført i Stockholm HALLEN gravørarbejdet. Gravering med stikkel går helt tilbage til 1300-tallet. som 19-årig, Omkring frimærker Her arbejder Martin på et nyt frimærke til Postdanmark. hvor jeg lærte at Dansk middag er der et stort sam- lave stålstik til arbejde med andre frimærker, og da v/Anders Busk kunstnere, hvor man kan lave en såkaldt reliefmol- indså jeg straks, går ind på forskellige niveau- let, en lille cylinder, som tryk- at der var en helt ny verden, en er og bidrager med noget. kes mod en kobbercylinder, så verden, som fascinerede mig. En kunstner kommer med aftrykket af relieffet presses ned et design, og så er det min i det blødere kobber. Teknikken Jeg bruger en lille pen – stik- Martin Mörck arbejder også med akvareller. Disse skal udstilles i opgave at omsætte designet ved rotationstryk er, at kobber- kel - af hærdet stål til at gravere Grønland næste år og er inspireret af et Grønlandsk fjeld. til en tegning, der kan grave- cylinderen skal fyldes ud med med. Stikkelen har haft samme res efter. Et frimærke bliver disse ens aftryk. Egentlig laver form siden slutningen af 1300- de tegninger, som smedede stikket som egentligt kunstværk, oftest stykket sammen af jeg et positiv, som bliver stan- tallet, hvor den fik sin ende- arbejdede efter. For at kunne signeret af kunstneren. En sådan flere dele i et fælles arbejde.” set/presset til et negativ, som så i lige form. I højmiddelalderen kopiere et mønster fra én rust- kobberstikker og kunstner var trykken igen bliver et positiv, så begyndte man at gravere, fordi ning til en anden, fandt man på Albrecht Dürer, som solgte Hvilken teknik anvender du motivet vender rigtigt. man ved de europæiske hof- at fylde graveringen med tusj og en serie af sine værker til den for at lave frimærket? fer havde lyst til at udsmykke trykke et aftryk på pergament danske konge Christian II i Kobberstik er en rigtig gam- rustningerne. Det foregik ved, eller papir. Således kunne man begyndelsen af 1500-tallet. Vester Voldgade 91 ”Stålstik. Det er samme tek- mel teknik. Grunden til, at jeg at man med stikkelen skar ril- kopiere sit billede flere gange. Det blev grunden til den kob- 1552 København V nik som til kobberstik, men arbejder med den teknik er, ler ned i metallet og derefter Nogle kunstnere fandt på, at berstiksamling, der i dag findes Telefon 33 11 01 60 til frimærker anvender man at jeg er opvokset i et kunst- bankede guldtråd ned i rillerne aftrykket i sig selv kunne være på Statens Museum for Kunst i www.tivolihallen.dk stål, og det giver rent teknisk nerhjem. Begge mine forældre og polerede det op. Efterhånden kunst og begyndte at gravere København, og som er en af de - tirsdag til lørdag nogle andre udfordringer. var kunstnere, og min far var blev det sådan, at hoffets kunst- i kobber, som var et blødere allerfineste samlinger i verden. kl. 18.00 - 21.00 Frimærker trykkes i rotati- desuden filatelist, så vi havde nere kobledes på for at udføre materiale. Heraf fødtes kobber-

16 17 Foto: Henrik Ploug Tekst: Jan E. Janssen, lokalhistoriker og de fine huse Den ældste del af Bredgade - Kager, vine og vildt

Den gamle del af Bredgade opbevaring af vin, cognac, rom kan vi helt klart aflæse, hvad det dog ikke på samme tid som i gaden, kgl. hofvildthandler J. mellem Kgs. Nytorv og Sankt og champagne. Således vender er middelklassen drikker i årene Raaskous. Det er for resten en G. Bøytler i kælderen i nummer Annæ Plads har en længere vinduerne mod nordvest, hvil- mellem 1850 og 1900. For myte, at der ikke blev druk- 23, senere i nr. 10 (se det beva- historie end . ket giver ideelle luft- og lysfor- det første er der mineralvand ket meget vin blandt køben- rede firmanavn over indgangen), Dronningens Brede Vej hed hold. I flere år bygger Raaskou fra Rosenborg Brøndanstalt havnske borgere i gamle dage. og H. Hansen i 37, i Hotel den oprindelig og sammen med om og moderniserer sin ejen- i , så er der rom Tværtimod var 1800-tallets Phoenix’ kælder. de to Strandstræder tæt på den dom. Han sælger en detail fra St. Croix, brændevin fra København glad for vin, næsten Nye Havn fra 1670 var de en og en gros, mest af det sidste, et brænderi lige om hjørnet lige så glad som i dag. I 1886, Den gamle del af Bredgade har slags forstad uden for den ældste leverer til private og gæstgivere, på Sankt Annæ Plads, porter et tilfældigt år, har København som resten af denne aristokrati- Østerport. dog ikke til hoffet, fordi hoffet importeret fra Tyskland gen- 109 vinhandlere. ske gade bevaret sit fornemme har sine to specielle vinleveran- nem en mellemhandler, cham- præg helt op til i dag: ingen Det lille Kanneworffske hus dører, den ene et stenkast herfra pagne fra producenten Eugène I nummer 10 lå en eksklusiv muzak, ingen slagtilbud med på hjørnet er et levn fra den i baggaden Store Strandstræde. Cliquot, ikke at forveksle med vildtbutik, G. Petersens frugt- ”køb tre og betal for to” og allerældste tid, før Bredgade Til søtransporten benytter han enken, og bordeauxvin fra og vildthandel, hvor man kunne ingen sandwichstativer på for- var anlagt, og havde oprindelig sig bl.a. af et sejlskib, som han Paul de Coninck, Bordeaux. se og lugte friskskudte fasaner tovet. Sølv, flygler, kunst, hjem- en etage mindre. I nummer 4, har købt en tredjedel af. Med Optegnelser af komponisten og harer hængende på kroge melavet chokolade, antikviteter den romantiske skæve og gamle den stigende velstand i den del Weyse, den utrættelige middags- ved indgangsdøren. Der var – ingen slagtilbud og eat and bindingsværksgård bag muren, udbrød i 1711 den sidste peste- på det nye hus hejses i decem- indpakke sukkeret. Også efter af København vokser Raaskous gæst, nævner 4 tyske vinsorter, endnu to vildt- og frugthandlere go. pidemi i Danmark. I kælderen ber 1853. I stedet bygger kon- Grandjeans død i 1865 fortsæt- omsætning og vinenes kvalitets- 10 franske, 2 mousserende, 2 fandt man for over hundrede ditor Grandjean en af Schinkel ter man serveringen af kaffe, te, standard. Udsalg og siddende ungarske, 7 hedvine og 5 slags år siden et mindre karantæne- inspireret stor, flot, smukt deko- chokolade og likør i lokalerne. smagning foregik i forhusets spiritus, alle serveret under en Tag din partner med i kloster rum. Den gamle gård ejedes af reret ejendom, der efterlader det Der var marmorborde, plyds- murstensbelagte kælder. Bagved middag. Raaskous fine hvide Tea Time embedsmanden Jonas Collin og Kanneworffske hus på hjørnet møbler og tykke stores foran de fandtes et flaskemagasin og et hus måtte falde for en brutal Gør som englænderne – take a break – lå mellem Store Strandstræde som en pusling. Naturligvis skal høje rundbuede vinduer, således kontor. Man gik tre trin ned Philip Smith-bygning efter slut mødet, shoppe- eller slentreturen med en ægte Afternoon Tea. og Bredgade med indgangen der ikke være servering i hele at eftermiddagslyset ikke kom gennem en dobbeltfyldningsdør 1900 og fik en bagfacade med Vælg mellem Grevindens, fra Strandstræde. Her boede huset, der bliver også plads til til at genere gæsterne, specielt med spejlglasruder. Kunder St. Strandstræde 9-11. Baronessens Hertugindens eller98,- Dronningens Afternoon Tea fra familien i treogtredive år. I et par moderne butikker (bl.a. de kvindelige. Huset forblev i kunne ikke komme tæt på fade- Se mere på www.sgk.as 1853 var den for utidssvarende kgl. hofblomsterhandel Wolff) over 125 år i familieeje. ne og flaskereolerne, fordi en I naboejendommen, nummer Tea Time man-lør fra kl. 16 til fortsat at huse et så fint kon- og boliger på 2. og 3. sal. Det er lang mahognifarvet træskranke 8, gadestrækningens mind- Klostermenu Lige nu serverer vi Klostermenu ditori som M.C. Otto’s Eftf. konditor Grandjean, der intro- Nummer 6 var en vinhandel, med balustre skilte personale ste matrikel, holdt Vilhelm lavet af årstidens friske råvarer. C.F.B. Grandjean og måtte ducerer begrebet sommer-is, oprindelig i en bygning fra Vælg mellem 2-5 retter og kunder ad. Fadene var ovale Christiansens vinhandel til, fra 290,- pr. person. Se alle retterne på www.sgk.as falde. I Jonas Collins tid var som kan produceres i den varme 1700-tallet, der i 1916 blev for at minimere berøring mel- -M‘SLM familiens dagligstue et møde- årstid ved at hente isblokke fra erstattet af en mere bastant lem vin og luft. Flasker bestilte Serveres man sted for kendte personer fra en iskælder under Vester Vold. moderne bygning. Det var F.W. han hos Holmegaard i Nyhavn Besøg Sankt Gertruds Kloster i midten af København og Guldalderen. Kamma Rahbek, Grandjean er god til public Raaskous vinhandel, der i 1845 eller i Flensborg. Raaskous varer få en oplevelse ud over det sædvanlige. Vin & Tapas Bar Thorvaldsen, Oehlenschläger relations. Da Orla Lehmann i bevidst vælger denne belig- kom via Toldboden fra bestem- Sankt Gertruds Kloster har åbnet en helt speciel vin og tapas bar. og H. C. Andersen var nogle 1842 sidder i fængsel, sælger genhed for at være i nærheden melseslande som Tyskland, Kom ind og smag på Claus Valdemars specialiteter og prøv et glas eller to fra vores store vinkælder. af dem. Andersen beklager, at han brystsukker indpakket af sine mange vinglade konto- Madeira, Portugal og Frankrig, Vin og tapas baren er åben hver dag fra kl. 16 – undtagen søndag gårdens træ nu også forsvinder: i silkepapir med Lehmanns kunder omkring Kgs. Nytorv oprindelig ikke fra Bourgogne, Ring og bestil bord på 33146630 eller gå ind på www.sgk.as ”Det gamle Træ, oh, lad det litograferede kontrafej på. Det og Frederiksstaden. Raaskou får fordi landtransporten fra det )BVTFS1MBETr,‘CFOIBWO, staa, indtil det døer af Ælde”, fortælles, at seks mand i Otto’s også bygget et enetages vinpak- indre af Frankrig var for kostbar Tel +45 33146630 Fax +45 33939365 men dedikerer konditoren et konditori fra morgen til aften hus med kælder i gården, der inden jernbanens ankomst. På XXXTHLBTrNBJM!THLBT lille indvielsesdigt, da kransen ikke fik andet at bestille end at nøje følger anerkendte regler om firmaregninger og i kontobøger

Sankt Gertruds Kloster DK 86x100mm.indd 1 06/07/10 22:22:08

1188 19 Foto: Slotskælderen Tekst: Connie Christensen Tekst: Per Stisen Foto: Kirstine Ploug Slotskælderen fylder år INDGANGEN TIL BYEN FRA AMAGER ­ Hos Kik 100 år

Ved smørrebrødsdisken i ikke mindre end 18 hjørner), sælge varer fra den fede bon- Slotskælderen kan man let blive der betød, at Carl Jensen, hver dejord på Amager, lå lidt læn- stillet over for mange svære valg. gang døren gik, måtte bøje sig gere ude, på Amager, men blev Her står alle herlighederne til frem fra sit baglokale eller var revet ned i 1913. skue, og det er bare at vælge, før det fra et godt spil terning for Kiks store tilbud af frokostretter på buffeten man sætter sig til bords med en at “kikke”, hvem der nu kom tre halve, selvfølgelig suppleret og overlod det til Frank Due, Amagerbønderne var de sidste, øl; maden vil blive serveret ved eller gik. på rette vis. Det bør bemærkes, der blev ansat i 1989 og siden der langt op i tiden solgte deres bordet. at statsministeren fortsat, pr. stille og roligt har overtaget varer i København iklædt deres Ejendommen, hvori signeret portræt, overvåger, at kælderen. nationaldragt - bortset fra Cirkusentusiast, levemand og Slotskælderen har til huse, blev alt er ved det gamle. fiskerkonen på Gl. Strand, som værtshusholder Carl Jensen opført i 1797, og fra samme år Kong Christian den X har sendt indtil for få år siden bar skov- var ægteviet til den gode har der været drevet brænde- Ja, alt er ved det gamle. Her takketelegram til den gode kæl- serkonernes dragt. Som man kvinde Laura. Efter at have vinsbrænderi og god borgerlig er intet nymodens, og det er der, og det er ikke længe siden kan se nederst til venstre på beværtet anstændigt i Nyhavns beværtningsvirksomhed fra godt. Den matriarkalske rege- kongefamilien besøgte “Hos Eckersbergs billede af ægteparret Kikkenborg Hotel overtog kælderen. ringsform med den værdige Gitte Kik”. Ja, Slotskælderen på vej hjem fra byen, bar man- Laura og Carl Jensen den 27. “patronne” bag disken findes har efter 100 år stadig bevå- den pludderbukser og konen september 1910 Slotskælderen Gæster har der været mange dog ikke mere. Den sidste Kik genhed såvel hos høj som hos et for den tid meget kort skørt i Fortunstræde vis à vis af. Men ikke mange steder kan forlod stedet for nogle år siden, godtfolk! og den karakteristiske stivede Christiansborg Slot. begrebet “stamgæst” tilknyttes Eckersbergs maleri fra starten af 1800 tallet viser et par Amagerbønder hovedbeklædning. så rigtigt som til Slotskælderen. Eckersbergs billede fra først på vej hjem fra dagens salg i byen, med portvagten til højre. Carl ”Kik“ Jensen har flere En kær gæst rundede 55 år i 1800-tallet viser trafik- mulige forklaringer. Den ene ved sit faste frokostbord i kæl- ken omkring Amagerport. skulle have sin oprindelse fra deren. En anden stamgæst var Bygningen til højre i bil- tiden på Kikkenborg Hotel. Thorvald Stauning, hvis stol ledet med skildvagten var Den anden, og nok mere per- stadig henstår på sin vante plads oprindelig portnerbolig for sonkarateristiske, menes at med mindeplade i sølv. Herfra Christianshavns Vagt, men have sit ophav i Slotskælderens fortærede statsministeren dagligt kaldes i dag for Acciseboden. særegne rumarkitektur (der er sin medbragte madpakke med Den oprindelige accisebod, hvor amagerbønderne skulle betale afgift – accise - for at få lov til at komme ind i København og

Den tidligere portvagt som i dag kaldes Acciseboden, men den oprinde- lige Accisebod lå på Amagersiden. Den blev revet ned i 1913. Den nuværende Accisebod bruges i dag af lokalhistorisk forening på Christianshavn.

20 20 21 21 Foto og tekst: Steen Uffe Thommerup (DM) SUKKERET FLØD PÅ CHRISTIANSHAVN

Fra Guinea gik turen kunne trækkes/sejles rundt i den efter også andre initiativlystne denne transport. For på forterne mod Vestindien. lukkede havn og lastes og losses. borgere forarbejde råsukkeret. på Guineas kyst og på øerne i Lasten var nu men- På området lå også et sukkerraf- Havn og skibe blev drevet med det vestlige, skulle der bruges neskelig arbejdskraft. finaderi som lagde sidste hånd andre og mere effektive midler, alt fra dagligdags husgeråd, Men turen over på sukkerproduktionen inden således at den samlede forret- til mursten og til industrielle var drøj og hård det kunne gå ud i handel. ning fik nyt liv. kar til kogning af saften fra – ikke mindst var sukkerrørene. Alt blev skibet den hård ved lasten. Fortjenesterne på handelsru- I 1763 købte Schimmelmann, ud fra Danmark og særligt Store dele gik ofte terne var enorme. Særligt i som Stræderne skrev om i sidste København. til og kompagniet slutningen af 1700-tallet, hvor nummer, sukkerraffinaderiet og satte mange penge Danmarks neutralitet i den de sukkerplantager som kongen På de vestindiske øer ligger til på denne del af Amerikanske uafhængighedskrig havde overtaget på øerne – disse kogekar rundt om i det Området hvor Vestindisk- sejladsen. Rentabelt blev det gav de danske skibe gunstige inklusiv de mange slaver. Hans overgroede terræn. Murstenene Står De/du på Knippels Bro Guineisk Kompagni havde hjem- aldrig rigtigt – set i forhold til virksomheder spændte vidt og smuldrer trods det gode hånd- med ryggen til C.F. Tietgens me set fra hjørnet Knippelsbro og besværet og risikoen - og selve han forstod at udvikle sine for- værk som også leverede sten til bygning og ser svagt mod højre, Tietgens bygning. Havnen er nu transporten blev da også for- retninger. vores hjemlige bygninger. Det vil tidernes pengemagneter opfyldt og Nordea har sit danske budt i 1792. Lovgiverne i landet Den oversøiske transport blev ruster og forfalder og i pudset smelte sammen. Tietgen selv var hovedsæde her. måtte jo sørge for, at beskytte øget næsten 10 gange fra kon- mellem stenene kan man se en af disse magneter og overfor virksomhederne mod urentable gens overtagelse til udgangen stenarter som flint, der ellers Bertel Madsens pakhus fra 1783 i nr 4. Går man langs ses Nordeas danske hovedsæde. forretninger. af 1760’erne. Ganske mange ikke er naturligt forekommende havnekajen fra Tietgens bygning mod Diamanten, vil man kunne skim- I ryggen af Tietgens bygning gende trekantshandel fra havnen andre virksomhedstyper indgik i på vulkanøerne. De var ballast te dette gamle pakhus mellem Nordeas store bygninger med glasfacader. ligger Børsbygningen og næst- overfor Børsen. Rentabelt var til gengæld det efter Christiansborg. Området sidste led i trekantshandlen: Den gamle havn med bag Dem/dig emmer af den Her lastedes skibene med varer sukkeret. Lastet med råsukker Christianskirken i baggrunden. historiske sammensmeltning af til Guineas kyst. Den udgå- gik kursen østover til de hjem- Til venstre ses Bertel Madsens penge og magt. Men lidet lader ende last bestod i særlig grad lige breddegrader. pakhus og til højre det tidligere Arnes Vin  Tobak området foran Dem/dig sig af geværer, krudt og kugler Ved produktionen af råsukker sukkerraffinaderi. afspejle den enorme historiske samt brændevin eller anden fik man ydermere et, ikke så økonomiske betydning. alkoholisk drik. Med denne lidt, indbringende biprodukt: betingelser. Dette, kombineret Langs Supreme Blended handelsvare kunne de danske rom. Hertil kan lægges flere med en større efterspørgsel på Scotch Whisky - 5 år Grunden hvorpå Nordea ligger skibe sejle til Guinea og bytte andre mere eller mindre eksoti- det søde produkt, som af mange er opfyldt havn og udgjorde lasten for slaver som de lokale ske varer, som kaffe og bomuld. betragtes som stærkt vanedan- Kr. 119,95 i 1700-tallet indsejlingen til høvdinge stillede med. Slaverne nende, skabte i tiden et enormt Vestindisk-Guineisk Kompagni. var gerne krigsbytte, som de I denne oversøiske handel ind- samfundsmæssigt økonomisk Kompagniet var blevet stiftet havde fra deres interne stridig- gik fra slutningen af 1700-tallet fundament. Scotch Guard Blended da Danmark i slutningen af også pakhuset i Strandgade 4 heder eller regulære fangetogter. Scotch Whisky 1600-tallet begyndte at sejle Geværerne, krudt og kugler og som grosserer Bertel Madsen Det var dog ikke en selvfølge at til Vestindien til den, i 1671, ikke mindst brændevinen, var i 1783 lod opføre. Denne der var fortjeneste og ledelsen Kr. 89,95 oprettede koloni på Skt. et godt supplement, når de afri- grosserer havde da allerede, måtte i 1750’erne overtale kon- Thomas. Senere, i 1718 og kanske krigsherrer drog på togt fra sin ungdom, erfaring med gen til at overtage styringen - og 1733, købtes også hhv Skt. Jan eller i krig. Vestindien og kendte angiveligt således også aktierne – i kom- Kogekar som det ligger og ruster i skovbunden i Nationalparken på Skt. og Skt. Croix (Krøjts). Fra 1734 til mulighederne for ganske ind- pagniet. Kongen beholdt kun Jan. Alle genstande til forproduktion af sukkeret blev lavet i Danmark Dronningens Tværgade 22 | 1302 K. | Tlf. 33 12 39 85 drev kompagniet sin indbrin- bringende forretninger. Skibene sukkerraffinaderiet og lod her- og sejlet til øerne.

2222 23 Foto: Tine Duch Tekst: Per Stisen

BYEN NØD GODT Nu åben om aftenen AF SUKKERET FRA VESTINDIEN

i de danske skibe og denne bal- på Christianshavn, som næste Den gamle traditionsrige fro- på gode, danske middagsret- last blev erstattet af råsukker og fortælling her i Stræderne vil kostrestaurant Tivolihallen i ter. Og nu er det endelig gået i andre varer til hjemturen. fortælle om. Vester Voldgade genåbner igen opfyldelse ved, at Anders Busk om aftenen. er blevet ansat som køkkenchef Det økonomiske fundament Danmark forsøgte gennem, for det varme køkken. Anders Busk, køkkenchef for det varme køkken hjalp Danmark ind i en tids- særligt sidste halvdel af, 1800- Stedet kan føre sin historie alder, hvor handel og industri tallet at sælge de tre koloniøer, tilbage til 1800-tallet, hvor der Anders er udlært på Hotel Retterne vil blive sammensat alt vil der blive serveret rødbeder, langsomt overtog pladsen fra men det var småt med interes- var café og gæstgiveri, og hvor Imperial og har senere arbejdet efter årstidens råvarer. Ganske der er henkogt i friskpresset landbruget som det landet leve- serede købere. Først i 1917 der var åbent fra morgen til blandt andet på vist er det muligt at få alle for- rødbedesaft. Den gode danske de af. Ikke mindst i København. kom der en handel i stand med aften. Men i 1970’erne måtte Samlingen og senest på mer for frugt og grøntsager hele hakkebøf vil også være en af ret- De virksomheder som tjente Amerikas Forenede Stater, som de restauranter, der serverede Studenterkilden i Dyrehaven. året rundt, men Anders ønsker terne med en kraftig løgsovs til. deres penge på det vestindiske nyligt havde vist sin entre på danske retter, lukke ned grun- at basere sit aftenkøkken på, En af næste måneds desserter sukker, havde en stor afsmit- den storpolitiske scene gen- det den nye trend først med Aftenkøkkenet er baseret på hvad danske køkkenhaver kan er kræmmerhus med råcreme, ning på byen. Større og mindre nem sit engagement i første det franske og senere med det gode, danske opskrifter, med præstere. flødeskum og syltetøj. virksomheder var direkte og Hovedstaden for de tre øer, Charlotte Amalie, på Skt. Thomas. Byen og verdenskrig. Prisen blev fastsat italienske køkken, som vandt et tvist af mormors køkken. indirekte leverandører til denne øerne havde sit eget liv, sine egne love og måder at gribe tilværelsen an til 25 millioner dollars i guld. indpas. Menukortet vil indeholde valg- Menukortet for september kom- Der vil stadigvæk være mulig- trekantshandel og pengene på. Mange af disse havde inspiration fra hjemlige egne, men var stærkt Rygter i Vestindien vil vide, at muligheder mellem 2-3 for- og mer blandt andet til at byde på hed for at afholde selskaber strømmede således ud i byens tilpasset de særegne forhold der var på øerne. Foto: Jan Maxen Danmark har brugt de fleste af Helle Vogt, der overtog hovedretter og desserter samt en en terrin af kalvehaler, en fin under private former. stræder. get. Det københavnske samfund Sukker var der dog stadig efter- disse penge. Tivolihallen for ni år siden, har 3-retters menu. Kortet vil blive ret i overgangsperioden mellem Anders har gode forventninger var velforsynet med penge og spørgsel på. Sukkerroen, som længe ønsket at holde åbent om skiftet en gang om måneden. sommer og efterår; til retten til fremtiden efter den første Dette kan måske forklare hvor- der var gode muligheder for at havde fundet vej til Danmark, aftenen for at byde sine gæster måneds positive modtagelse. dan stræderne så hurtigt efter tjene flere. da England lukkede søvejen branden i 1795 blev genopbyg- og dermed produktionen på Men da Danmark ikke havde rørsukker, begyndte så småt at BODER TIL ALLE FESTLIGE holdt sig neutral i forbindelse blive brugt i fremstillingen af med Napoleonskrigene kom vi det søde guld. Om Danmark ARRANGEMENTER i krig med England. Dét betød har spundet samme mængde træfninger som Slaget på Reden guld med roen som råstof skal Nyhavn Erhvervsforening har og Københavns bombarde- jeg ikke gøre mig klog på. Men overtaget 40 tivoliboder fra ment og en årelang besættelse hvad jeg ved af, har landbruget Københavns Kommune, som samt fratagelse af flåden. De og sukkerproducenter fra start har nedlagt den afdeling, der vestindiske øer var også besat i modtaget statsstøtte. tidligere stod for udlejning og starten af 1800-tallet og da det vedligehold af disse. hele var slut – og der var lavet Dette gælder således også for De fredsslutning – havde Danmark Danske Sukkerfabrikker som “Vi kan tilbyde udlejning, trans- gennemgået en statsbankerot C.F. Tietgen stiftede i slutnin- port og opsætning/nedtagning. og vi manglede vores skibe der gen af 1800-tallet og hvis mid- Boderne findes i to versioner kunne hjemtage det indbrin- ler sikkert også bekostede den 2x2 og 2x4 meter, som kan gende råsukker. I 1833 drejede bygning som vi indledte med aflåses. kompagniet nøglen om. at vende ryggen. De (Forenede) De tåler vind og vejr og er ide- Danske Sukkerfabrikker, senere elle til mange forskellige arran- Danisco og nu Nordic Sugar gementer”, fortæller Ole Arboe fandt sig en anden byggeplads fra Nyhavn Erhvervsforening.

2244 25 Tekst: Connie Ploug Foto: Henrik Ploug, FAF Tekst: Connie Christensen KØBENHAVNS BELYSNING God madidé Toga Øl & Vinstue UDSKIFTES i Store Kirkestræde nær Nikolaj Kirke

Hvis du synes, belysningen er Lidt teknik (oplyst fra En af Københavns ældste anderledes i gader og stræder i Københavns kommune): beværtninger. Vinstuen går Indre By, har det en forklaring. Lysets form og farve spiller i visse kredse også under Københavns kommune har en stor rolle for opfattelsen af navnet ”Det Politiske en målsætning om at reducere former, materialer og overfla- Kandestøberi”, fordi mange Kantareller på ristet brød med bacon CO2-udledningen med 20% der. Lyskilder skal have god af byens politikere, både inden udgangen af 2015, og farvegengivelse (over Ra 70), så fra rød og blå stue, mødes Beregn en pæn håndfuld kantareller pr. person. De skal renses med børste det skal bl.a. ske ved at udskifte mennesker, byrum og arkitek- her for at debattere under for ikke at vande smagen ud og derefter ristes hurtigt på en varm pande. gadebelysningen med lyskilder, tur fremstår så naturligt som hyggelige former og, ikke Fløde tilsættes, og det koger lige ind. Smages til med salt og peber og anret- der har et lavt el-forbrug. muligt. mindst, for at stille sulten tes på et stykke hvedebrød, som i mellemtiden er blevet ristet. på behagelig vis.Toga citerer I de områder, hvor gadelam- De eksisterende gadelamper har selv Voltaire i den anledning: perne bliver skiftet, bliver lyset en farvegengivelse på Ra 50-60, ”Intet ville være mere træt- mere jævnt og regelmæssigt, så hvor de nye gadelamper har lys- tende end at spise og drikke, man undgår mørke passager kilder med en farvegengivelse på hvis ikke Gud havde gjort imellem lamperne. Lyskvaliteten Ra 80-90. det til en fornøjelse såvel som bliver også bedre, fordi det en nødvendighed.” hvide lys, som benyttes, kan Ra-indekset fortæller, hvor godt gengive byrummets farver farverne i det synlige farvespek- Og en fornøjelse, det er det! næsten som dagslyset gør det. ter gengives på en skala fra 0 til Se med nedenunder, når 100, hvor 100 er bedst. Sollyset Toga præsenterer to efterårs- Gadebelysningen udskiftes de gengiver farverne med Ra 100, klassikere. steder, hvor gadelamperne har mens det orangeagtige lys, der nået en alder, der gør, at de kendes fra offentlige toiletter, snart skal udskiftes alligevel, kun gengiver sin egen farve og og det er også her, der er mest dermed har en Ra på under 1. Andendags energi at spare. Inden årets udgang forventes det, at ca. gule ærter 1.500 gadelamper i København er blevet udskiftet. Start med at lægge de tør- rede, gule ærter i blød 24 timer før tilberedning. Når ærterne er udblødt, koges de i den væske, de har ligget i sammen med passende styk- ker af f.eks. kartofler, porrer blendes til sidst med stavblen- og gulerødder. En kvist timi- der, til konsistensen er passende an og noget persille bruges homogen. Skal stå i køleskab til til at give smag. Kogeflæsk næste dag, hvor de varmes op koges mørt med suppevisk og serveres med kogt flæsk, kogt og diverse urter, noget af medister og rødbeder, groft rug- suppen kan tilsættes ærterne, brød, smør og sennep. Og gerne hvis de er for tykke. Ærterne en snaps!

2626 2727