EI%+×D8IKJ)''.×wI>8E>((( ;8EJBK8E;C¤><=FI KXe[c´^\jbi´b ^ile[c´^^\j `YXie[fdd\e Jki\jjjd`kk\i D`e`jk\iX]m`j\iXk_a´cg\ ZXeZ\igXk`\ek\i NYHED TIL RYGESTOP STYRKEN TIL AT STOPPE 1-3 Ogilvy Healthworld • CHAMPIX – et nyt receptpligtigt læge - • Efter 12 uger var 44% holdt op med middel med unik virknings meka nisme 1,2,4 at ryge på CHAMPIX 1,2 – Delvis agonistisk virkning: reducerer • Efter 1 år var op til 23% fortsat røgfrie rygetrang og abstinenser* efter behandling med CHAMPIX 1,2 – Antagonistisk virkning: reducerer nydelsen • God sikkerheds- og toleranceprofi l ved rygning* hos mere end 4000 behandlede rygere 5 Cham-06-01-32, Januar 2007 Nyt receptpligtigt lægemiddel *Baseret på MNWS (Minnesota Nicotine Withdrawal Scale), kort spørgeskema vedrørende rygetrang samt et modifi ceret spørgeskema vedrørende cigaretevaluering. VARENICLIN For produktinformation og referencer se side 325 Styrken til at stoppe @e[_fc[ =X^c`^\Xik`bc\i )-/ Sewerin I. Øjenskader hos patienter opstået i forbindelse med tandbehandling. En oversigt. ).+ Jensen SS. Knogleerstatningsmaterialer – hvor langt er vi nået? =X^c`^fi`\ek\i`e^ ).+ Orientering: )/' Østergaard E, Frandsen EVG. Unit med vandreservoir og kontinuerlig Bef^c\\ijkXke`e^jdXk\i`Xc\i tilsætning af brintoverilte til unitvandet )/) Moore R. Psychology of dental anxiety and clinical pain in social context C\[\if^[\YXk Leder: )0+ Tilskud skal gives med omtanke Debat: )0- På vej imod gratis tandbehandling )0- Svar til Anne Baastrup *'- )0. Nogle praktiserende visioner for Tandlægebladet AXe\K_fjkilgG\[\ij\e# )0/ DTF's/PFA's Erhvervsudygtighedsforsikring – socialistisk makværk? gi`mXkXejXkkXe[c´^\1ÆEi[\i *'' Svar til Peter Michael Madsen j`[[\ikfgXk`\ek\if^m\ek\i#f^ [\iXebfdd\i\eki\[a\jfd\i KXe[c´^\f^jXd]le[ glkk\k`e[`d\cc\d#jY\^pe[\i jki\jje`m\Xl\kXkjk`^\ *') Tema om stress *'* Det er »alt det andet« der stresser *'- Voxpop *'/ Mangel på kontrol giver stress *(' Fakta om stress *() Stress smitter Det kan fremkalde *(- Kort Nyt stress hvis man i *(/ Krav til strålebehandlede ændres ikke sit job i høj grad *(0 Få information fra TMK i Århus *)' Rygeforbudpåvej skal skjule følelser. *)* Ny sygesikringsoverenskomst træder i kraft Og det skal *)* Vigtigt at vide tandlæger jo ofte. J\im`Z\j`[\i KXe[c´^\#DG??Xee\9\ik_\cj\e *)+ Navne, kalender J`[\*'* **- Kollegiale henvisninger *+) DTF’s kollegahjælp *+* Stillinger *+/ Køb og salg, brugtbørsen *+0 Leverandørhenvisninger 265 58996_TB0407_Indhold_s265-267.in265 265 07/03/07 9:20:08 Tandlægebladet er Dansk Tandlægeforenings medlemmers blad. Det er bladets DANISH DENTAL JOURNAL formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på NR. 4, MARTS 2006, ÅRG. 111 områder der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. Alle Dansk Tandlægeforenings medlemmer kan komme til orde i Tandlæge- bladet. Det betyder at de holdninger der kommer til udtryk i Tandlægebladets artikler og debatindlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Dansk Tand- lægeforenings holdninger. Tandlægebladets artikler i kategorierne faglige artikler og faglig orientering redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. Artiklerne i kategorien tandlæge og samfund redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder at en person der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller en journalistisk artikel bragt under rubrikken Foto: Nicky Bonne. Læs videre i artiklerne tandlæge og samfund, skal have mulighed for at kommentere kritikken. ”Psychology of dental anxiety and clinical Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i pain in social context”, side 282, og ”Krav til produkter der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere strålebehandlede ændres ikke”, side 318, samt i til faglig-videnskabelige artikler har økonomiske interesser i produkter som temaet om tandlægestress, side 302. omtales i artiklerne, eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses. 8ejmXij_Xm\e[\ Redaktionen f^]X^c`^$m`[\ejbXY\c`^i\[Xbkµi1 ;fZ\ek#[i%f[fek%@YJ\n\i`e% D8ELJBI@GKM 266 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 58996_TB0407_Indhold_s265-267.in266 266 07/03/07 9:20:09 *, $ /#, !. ,-+/,". .#,* '$*, *+ . , .-$.,* , +,* /&.-*,.$( ). ,* , (+').,$ " $,*)$!2-)/( !/' &6 -+6) 0$ , ,'$" , !*, ' *(!.. , 3 $'"6)" '$"# !-&,/ , .$) , .,*$, )+*, '6) 3 ,6$-+-!*,( 3 ) $& , ..$'# '. '' , '0$-.) '7- +.$ ). , 3 )!7, ) 7%)$)"--.1,& +2(,& . 3 .'!,$ ,* , (+').,$ " $,*)$-6.. ,-(( )( .$'+-)$)"-!' &-$' *"-(/&& * '*) *5+*, '6)-+,* /&. , ,*"-2*(!.. , )( " .!'*.. * '*) *5 $)"$0$,*)$-.) , )!*,*0 ,' ") 6-. .$-& , -/'.. ,*" , ) )&' -. '7-)$)".$'."$0 +.$ ). ,) .+ ,! &.-($' 4* ' $*, 58996_TB0407_Indhold_s265-267.in267 267 07/03/07 9:20:09 andlæger er under deres erhvervsudøvelse udsat ¥a\ejbX[\i_fj for en række risíci i form af øjentraumer udløst af T fysiske, kemiske og/eller infektiøse traumer (1). gXk`\ek\ifgjk\k Det sker ved at øjnene kan rammes af fremmedlegemer i forbindelse med brug af hurtigtroterende bore- og slibe- `]fiY`e[\cj\d\[ maskiner samt sprøjt fra kemikalier og fra inficeret mate- riale (blod, pus, spyt). kXe[Y\_Xe[c`e^ Patienten som sidder i behandlingsstolen, er udsat for stort set de samme risici som tandlægen. Desuden er børn udsat for særlige risici knyttet til hjemgivet ortodontisk apparatur. C`^\jfdkXe[c´^\ele[\ij`e\i_m\imjl[µm\cj\ GXk`\eki`j`bf \il[jXk]fiµa\ejbX[\i#Y\jkif^j\ei`j`bf]fiXk Patienterne er under tandbehandling ligesom tandlægen gXk`\ek\ie\iXdd\jX]µa\ejbX[\i`]fiY`e[\cj\d\[ udsat for en risiko for øjenskade. kXe[Y\_Xe[c`e^\e% De partikler som udslynges fra emner der er under be- ¥a\ejbX[\ibXele[\i[X^c`^[X^jY\_Xe[c`e^jgif$ arbejdning med bor og fræsere uden for patientens mund, kan ligeså vel ramme patienten som tandlægen. Z\[li\i`e[ki´]]\m\[Xk[\ikXY\j`ejkild\ek\i\cc\i Patienter er desuden udsat for at instrumenter og mate- m´jb\ie\[`gXk`\ek\ejµa\#\cc\iXkµa\kiXdd\jX] rialer som udveksles mellem tandlæge og kliniksassi- gXik`bc\i`]fiY`e[\cj\d\[gi´gXiXk`fef^]i´je`e^ stent, kan tabes og ramme patientens øjne. Yderligere X]]ogifk\j\i% ;X^c`^[X^jgifZ\[li\i`Xcd\egiXbj`j Farrier et al. (2) analyserede forekomsten af øjenskader der havde ramt patienter, hos 138 walisiske tandlæger. Tyve procent af de adspurgte tandlæger havde erfaring med okulære patientskader i forbindelse med dagligdags proce- durer. Den hyppigste årsag var at amalgampartikler ramte øjet (52%), og de næsthyppigste årsager var øjentraumer som følge af akrylpartikler og sprøjt fra væsker. I 48% af tilfældene skete der henvisning til oftalmologisk undersø- gelse og behandling, men der forekom i dette materiale in- gen tilfælde af alvorlige eller langvarige skader. Der foreligger imidlertid en række kasuistikker om 268 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 58996_TB0407_s268-273.indd 268 06/03/07 13:40:23 øjenskader i forbindelse med dagligdags tandbehandling hvor følgerne har været alvorlige. Tabel 1. Anmeldelser om øjenskader til Dansk Tandlægeforenings Hales (3) beskrev seks tilfælde af okulære traumer under patientskadeforsikring i perioden 2000-2006. tandbehandling: 1) En 10-årig pige ramtes af et håndin- År Hændelse strument som tabtes ned i hendes øje, 2) en 24-årig kvinde ramtes af glassplinter og bedøvelsesvæske da en carpule 2002 Fosforsyre spildtes i et øje. Øjenskylning på klinikken og efterbehandling på sygehus. Ingen varige følger. eksploderede, 3) en 52-årig kvinde ramtes af partikler fra 2003 En sonde tabtes i et øje. Læsionen blev behandlet hos en plastrestaurering der bearbejdedes af tandlægen, 4) en læge. Der opstod synsproblemer, men fulgte ikke va- 39-årig mand fik tandlægens »finger i øjet«, 5) en 16-årig rigt mén. dreng udviklede øjensymptomer efter lokalanalgesi, og 6) 2003 En dråbe Gluma spildtes i et øje. Efterfølgende øjen- en 21-årig kvinde fik partikler fra et pudsemiddel i øjet. betændelse som behandledes med skylning. Følgerne var perforation af cornea, cornea-abrasion, kon- 2003 Natriumhypoklorit dryppet fra handske i et øje. Intet junktival fremmedlegemereaktion, subkonjunktival blød- forventet varigt mén. ning og kemisk betinget conjunctivitis. I ét tilfælde blev 2006 En dråbe plastlim spildtes i et øje ved rækning fra klinikassistent til tandlæge. Ingen supplerende oplys- resultatet permanent synstab. ninger. Der foreligger flere rapporter om at tandlæger har tabt instrumenter ned i patienternes øjne (4,5), resulterende i perforationer af cornea og med omfattende infektioner med mundhulebakterier til følge. Colvin (6) beskrev en patient som under tandbehandling særdeleshed skader udløst af nakketræk, men er også set i fik tinfluoridopløsning med en pH på 2,3 i øjet. Der opstod forbindelse med dagligdags behandlingsprocedurer. en lokal nekrose, men lykkeligvis ramte væsken den late- Ved øjentraumer udløst af ortodontisk apparatur som er rale conjunctiva, og efter operation lykkedes det at bevare kontamineret med saliva, betyder netop den deraf følgen- normalt syn. de kontamination af øjets indre med mundhulebakterier en alvorligt komplicerende omstændighed. Risikoen for Hyppighed tilstødende infektion er betydelig da det indre øje fungerer Set i forhold til antallet af behandlingsseancer er alvorlige som et excellent vækstmedium for mundhulebakterierne. øjenskader til patienter ekstremt sjældne. Bekæmpelse af en opstået endophthalmitis (betændelses- Cronström et al. (7) gennemgik anmeldelser om patient- tilstand omfattende hele det indre øje) er ofte kompliceret skader til den svenske Patientforsikring i 1990. Der var og langvarig, og risikoen for dramatiske følger, fx blind- indgivet 966 anmeldelser, hvoraf 851 kunne analyseres hed, er til stede (8-11). nærmere. De hyppigste skader omfattede rodfrakturer, pa- rietale perforationer mv. I materialet forekom to anmeldel- Nakketræk ser om øjenskader som følge af at partikler havde ramt pa- Demontering – Afstanden mellem enderne af den indre bue tientens øjne. Der foreligger ikke detaljer om alvorligheds- i et nakketræk svarer ret nøje til patienternes pupilafstand. graden. Der er ofte et vist spænd i buen, og buen er fæstnet med et Antallet af anmeldelser af patientskader til Dansk Tand- elastisk nakkebånd. Ved demontering består en risiko for lægeforenings patientskadeforsikring androg i 2001-2005 i at en af enderne kan ramme et øje. gennemsnit ca. 800 anmeldelser årligt med en jævnt sti- Shaver (12) beskrev et tilfælde hvor en 10-årig dreng de- gende tendens i løbet af perioden. Af de anmeldte skader monterede buen for at børste tænder, resulterende i en pe- omfattede fem skader af øjnene (personlig meddelelse: Le- netrerende cornea-defekt. Der opstod endophthalmitis og na Hedegaard; 2006). I intet tilfælde var der tale om alvorlige foretoges vitrektomi (fjernelse af glaslegemet). I de følgen- skader. Der udbetaltes beløb i størrelsesordenen 500 kr for de måneder udvikledes en phthisis bulbi (»skrumpet øje«), svie og smerte, men ingen menerstatninger. Detaljer frem- og tre år efter traumet måtte øjet enukleeres. går af Tabel 1. Kammann et al. (11) refererede et tilfælde hvor en 10-årig pige prøvede at aftage buen fra sit nakketræk uden at løsne Fikf[fek`jbgiXbj`j nakkeremmen. Resultatet blev en perforation af sclera og De foreligger en række rapporter om øjenskader der har ramt en efterfølgende voldsomt forløbende endophthalmitis. Ef- børn i forbindelse med ortodontisk behandling. De omfatter i ter en omfattende og intensiv behandling med bl.a. vitrek- TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 =8>C@><8IK@BC 58996_TB0407_s268-273.indd 269 06/03/07 13:40:23 Øjenskader hos patienter tomi måtte øjet til sidst enukleeres af frygt for en intrakra- Wirostko & Kivlin (20) beskrev en 17-årig dreng som ved niel spredning af infektionen. fjernelse af en ortodontisk bue fik en 2 mm stor korneal perforation. Der fulgte en omfattende endophthalmitis, Søvn – Flere tilfælde skyldes at buen i et nakketræk er løs- som behandledes intensivt, såvel kirurgisk som med anti- gjort under søvn og har resulteret i et øjentraume. biotica, gennem to mdr., og synet bevaredes. Booth-Mason & Birnie (10) beskrev en 12-årig pige hvor Sims et al. (21) analyserede 34 tilfælde af øjenskader på pa- den indre bue løsnedes under søvn, og da hun drejede ho- tienter opstået i ortodontisk praksis i England. Flertallet ved- vedet penetrerede trådenden hendes ene øje. Der udvikle- rørte aftagning af apparatur (39%), herefter fulgte trimning af des en nekrose af cornea og en voldsom infektion som var akrylelementer (15%) og skift af buer (12%). Der forekom og- behandlingsrefraktær. Der indtrådte total blindhed, og da så to tilfælde af at ætsmidler blev spildt i en patients øje. Ingen det frygtedes at infektionen ville brede sig til det raske øje, af skaderne havde alvorlige eller langvarige følger. foretoges enukleering af det traumeramte øje. Blum-Hareuveni et al. (13) beskrev en 12-årig dreng som Hyppighed under søvn traumatiserede sit ene øje med en løsgjort bue I 1982 foretoges en omfattende undersøgelse af forekom- fra sit nakketræk. Resultatet var en omfattende infektion sten af øjenskader i ortodontisk praksis i USA. I en spørge- der nødvendiggjorde vitrektomi og lensektomi (fjenelse af skemaundersøgelse blandt 4.798 specialister blev rappor- linsen), men synet bevaredes dog. teret om 41 alvorlige skader der involverede øjnene på pa- Seel (14) oplevede en situation hvor en løsgjort bue under tienter. Hos fem patienter resulterede traumet i total blind- søvn penetrerede øjenlåget og medførte en destruktion af hed, og hos to var resultatet kraftig synsnedsættelse (cit. dele af tårekanalsystemet. efter (22)). I en opgørelse af 11 tilfælde af øjentraumer udløst i for- I 1994 foretog Samuels & Jones (15) en rundspørge til 200 bindelse med ortodontisk apparatur skyldtes tre tilfælde europæiske tandlægeskoler, og de fik svar fra 57. I de ind- traumer fra nakketræk opstået under søvn (15). Tilsvaren- komne svar fra hhv. Storbritannien, Frankrig, Italien og de viste en analyse af 27 tilfælde af uheld med nakketræk Tyskland rapporteredes om fire tilfælde hvor et øje måtte at 17 af uheldene var forekommet om natten under søvn, enukleeres, og to tilfælde af blindhed, alle omfattende og 10 i forbindelse med aktiviteter i dagtimerne (16). børn i alderen 8-15 år. I en undersøgelse af erfaringer med nakketræk hos 859 Stød – En anden traumeudløsende faktor kan være at appara- ortodontister i England og Irland i 1996 havde 65% oplevet turet får et utilsigtet stød af barnet selv, en kammerat eller fx at deres patienter have berettet om at den indre bue i nak- et kæledyr, og »springer af« (8,9,17-19). I Samuels’ opgørelse af ketrækket havde løsnet sig under søvn (15). Af de adspurg- 11 tilfælde af øjentraumer udløst i forbindelse med ortodon- te havde 3,6% oplevet skader som følge af løsningen. Blandt tisk behandling skyldtes to tilfælde stød fra kammerater (15). skaderne var to øjenskader, dog ingen alvorlige. Holland et al. (9) beskrev to patienter på 13 år som trauma- I en undersøgelse af 241 engelske ortodontispecialisters tiserede øjenene da deres apparatur sprang af under leg. Af erfaring med øjenskader svarede 38% at de havde oplevet tre afficerede øjne lykkedes det kun at bevare synet på ét. et eller flere tilfælde af øjenskader (21). I 67% af tilfældene Chaushu et al. (17) refererede et tilfælde hvor en søster til ramte skaden personalet, og i 33% af tilfældene patienter. en tiårig patient med nakketræk stødte til apparaturet som sprang af og traumatiserede øjenregionen. Resultatet blev KXe[c´^\ij\ijkXke`e^jXejmXi en infraorbital absces, men der sås ingen varige følger. I en artikel med en tandlæge og en advokat som forfattere blev tandlægers ansvar i tilfælde af (alvorlige) øjenskader Manipulation af apparatur hos patienter opstået under tandbehandling gennemgået. Ved tandlægens påsætning, aftagning og skift af ortodon- Forfatterne var ikke i tvivl om at tandlægen er fuldt an- tiske elementer, især buer og fjedre, på tandklinikken er svarlig idet risikoen er kendt og skaden afværgelig ved der risiko for at apparaturdele utilsigtet kan ramme patien- passende forholdsregler der hverken er komplicerede, tids- tens øjne og resultere i skader. røvende eller kostbare (23). Det samme gælder når børn skifter aftageligt apparatur. Der foreligger en meddelelse fra 1970 om en tandlæge I Samuels’ opgørelse af 11 tilfælde af øjentraumer udløst i som forårsagede permanent øjenskade hos en barnepatient forbindelse med ortodontisk behandling opstod tre tilfæl- ved tab af et instrument, og som blev pålagt en bøde på de ved barnets demontering af apparaturet (15). 27.000 USD (3). 270 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 58996_TB0407_s268-273.indd 270 06/03/07 13:40:24 I Danmark dækkes patientskader, også hændelige, i pri- mindeligt at patienten bedes lægge brillerne (29,30), idet mærsektoren af Dansk Tandlægeforenings Patientskade- de kan være i vejen for tandlægen, men fra mange sider an- forsikring efter lov om patientforsikring. befales netop at patienterne opfordres til at beholde bril- lerne på af beskyttelsesmæssige hensyn (23,27,28,31). 9\_Xe[c`e^ Tandlæger som beder patienterne tage egne briller af Ved kemisk beskadigelse af øjet anbefales omgående skyl- under behandling, har været spurgt om deres motiverin- ning med fysiologisk saltvand (0,9%) eller sterilt vand, der ger herfor, som bl.a. lød: »Patienterne ville ellers blive for- fortsættes i 15-20 min. Eventuelle kontaktlinser fjernes uroligede« og »Jeg kunne komme til at støde til brillen som forinden (6,21,24). kunne tabes og gå i stykker« (28). Hvis et fremmedlegeme ikke forsvinder ved normal Kontaktlinser er uden beskyttende virkning, og der sæt- blinkerefleks, eller hvis der er mistanke om cornea-læsion, tes fra mange sider spørgsmålstegn ved effektiviteten af al- bør der henvises til oftalmolog. Der er rapporteret tilfælde mindelige brillers beskyttende virkning, således at brug af hvor selv en cornea-perforation kun har medført begræn- beskyttelsesbriller med sideskjold anbefales (32). sede subjektive symptomer og oftalmologisk behandling derfor er udskudt (9,12). Baseret på sådanne erfaringer bør Udbredelse – En rundspørge til 16 tandlægeskoler i England der straks søges speciallægehjælp. viste at på otte skoler var beskyttelse af patienternes øjne Ved traumer som medfører evident korneal perforation, obligatorisk, på syv skoler blev beskyttelse anbefalet, og må der omgående søges hospitals- eller speciallægehjælp. på én var der ingen politik (32). Enhver forsinkelse af behandlingen betyder en alvorlig Casey & Casey (29) foretog en rundspørge til 55 canadi- forværring af prognosen for helbredelse (25). Pga. den ske tandlægeskoler om rutiner for beskyttelse af patienter- overhængende risiko for udvikling af endophthalmitis nes øjne. Kun på 13% beskyttede man patienternes øjne, som følge af infektion med mundhulebakterier skal der og på 45% af skolerne blev patienter som bar briller, lige- indledes omgående, massiv og selektiv antibiotikabehand- frem bedt om at tage dem af under behandlingen. ling (20). En bakteriel infektion af corpus vitreum kan re- I en undersøgelse fra New Zealand omfattende 878 prak- sultere i en purulent udvikling, som indebærer en dårlig sisser oplystes at i 16% anvendtes øjenbeskyttelse ved alle synsprognose og kræver akut vitrektomi (25). procedurer, i 38% ved særlige procedurer og i 54% fik pa- Under transport til oftalmologisk klinik bør det ramte tienterne tilbudt øjenbeskyttelse hvis de ikke i forvejen øje beskyttes med en steril tampon (21). bar briller (33). Den oftalmoloigiske behandling afhænger af læsionens I en nyligt publiceret undersøgelse fra 2006 af 138 wali- art og det videre forløb, men behandlingen strækker sig siske tandlægers behandlingsrutiner oplystes at de an- ofte over uger og måneder. vendte øjenbeskyttelse til 66% af de voksne patienter og til 52% af børnepatienterne (2). =fi_fc[ji\^c\i Almindelig tandbehandling Ortodontisk behandling Firhændig tandbehandling, liggende positionering af pa- En gennemgang af litteraturen viser at uheld med ortodon- tienten og et svingbord placeret tæt hen over patienten tisk apparatur hidtil har udgjort den største risiko for al- rummer en risiko for øjentraumer. vorlige øjenskader til patienter. Risikoen knytter sig især Tandlægen bør ved firhændig tandbehandling såvidt til brug af nakketræk, og visse ortodontister gør ekstra muligt undgå udveksling af instrumenter hen over patien- meget ud af kontrollen med om apparaturet kan løsnes om tens hoved. Udveksling, især af skarpe og spidse instru- natten, og instruerer patienterne i at hvis et apparatur har menter, injektionssprøjter mv., bør foregå bag om patienten løsnet sig da ikke at anvende det igen før det er justeret af eller hen over patientens bryst (26,27). Det samme gælder specialtandlægen (20,34,35). Det er anbefalet at børnene ved rækning af ætsende midler. ikke deltager i leg eller sport med apparaturet på (12), og Fræsning og slibning af fx proteser og skinner bør ske i endog at børnene tager beskyttelsesbriller på når de de- afstand fra patientens hoved (27). monterer buen i nakketrækket (20). Desuden anbefales det bredt at patienterne øjenbeskyt- Visse ortodontister har fundet risikoen ved brug af nak- tes under de fleste behandlingsprocedurer (3,6,26). At bede ketræk så alvorlig at de har afstået fra overhovedet at an- patienterne lukke øjnene anses for en naiv forholdsregel vende denne behandlingsmetode (22). (28). Hvis patienterne bærer briller, er det mange steder al- Der er angivet en række modifikationer af nakketræk- TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 =8>C@><8IK@BC 58996_TB0407_s268-273.indd 271 06/03/07 13:40:24 Øjenskader hos patienter telse under behandling. Kun 19% foretrak dette, mens 39% =XbkXYfbj ikke ønskede det, og 39% ikke havde nogen holdning til ¥a\ejbX[\ik`cgXk`\ek\il[cµjkX]]pj`jb\f^b\d`jb\ spørgsmålet (41). kiXld\i]fi\bfdd\i_pgg`^k`[X^c`^[X^jkXe[c´^\$ Y\_Xe[c`e^#d\e\i`cXe^k[\Õ\jk\k`c]´c[\l[\eXc$ ;`jbljj`fe mfic`^\bfej\bm\ej\i% Af de refererede undersøgelser fremgår at det er hyppigt @j´ic`^\k`c]´c[\bXej`klXk`fe\e_Xm\Xcmfic`^\]µc^\i forekommende at patienternes øjne rammes af traumer i for- f^ ` m´ijk\ ]Xc[ d\[]µi\ Yc`e[_\[% I`j`bf\e \i [f^ bindelse med dagligdags tandlægebehandling. I langt de fle- [f^\bjki\dkcXm% ste tilfælde er der dog tale om harmløse påvirkninger som Kif[j[\ecXm\i`j`bfXeY\]Xc\jµa\eY\jbpkk\cj\k`cgX$ har ingen eller kun betydningsløse følger. I et mindre antal k`\ek\ie\]iXdXe^\j`[\i%¥ae\e\bXeY\jbpkk\jd\[ tilfælde findes lægeligt tilsyn og behandling nødvendig. j´ic`^\ Y\jbpkk\cj\jYi`cc\i# f^ gXk`\ek\i [\i Y´i\i I sjældne tilfælde optræder imidlertid alvorlige skader, Yi`cc\i#Yµi`bb\kX^\[`jj\X]le[\ikXe[Y\_Xe[c`e^% som kræver langvarige behandlinger, komplicerede opera- ?`jkfi`jb_Xifikf[fek`jbeXbb\ki´bd\[]µikXcmfic`$ tioner, og i værste tilfælde tab af synet og evt. enukleering ^\µa\ekiXld\id\[[pYkkiX^`jb\]µc^\i`]fidX] af øjet. Et flertal af de alvorlige øjenskader er forekommet i Yc`e[_\[f^\elbc\\i`e^X]µa\k_fjYµief^le^\% forbindelse med ortodontisk behandling og har haft den G^X% i`j`bf ]fi l[m`bc`e^ X] \e[fg_k_Xcd`k`j# [\i i\$ dybt tragiske følge at visse børn er ramt af total blindhed. gi´j\ek\i\i \e Xcmfic`^ bfdgc`bXk`fe m\[ µa\ekiXl$ Man kan håbe at de seneste årtiers fokusering på netop d\i#YµigXk`\ek\ifd^\e[\_\em`j\jk`cf]kXcdfcf$ farerne ved nakketræk og de mange forslag til modifikati- ^`jble[\ijµ^\cj\m\[Ycfkd`jkXeb\fdg\e\ki\i\e$ oner af apparaturet har ført til at alvorlige tilfælde af øjen- [\µa\ekiXld\i`kXe[c´^\giXbj`j% skader ikke vil forekomme mere, men så sent som fra 1997, 1999, 2000, 2002 og 2004 foreligger rapporter om alvorlige uheld med nakketræk som medførte uoprettelige skader resulterende i enuklering af børns øjne (11,12) og omfat- kets dele, herunder at forsyne perifere trådender med tende tilfælde af endophthalmitis der krævede indgreb i plastbeskyttelse, undgå frie trådafslutninger og sikre util- form af vitrektomi og lensektomi (13,19,20). sigtet demontering (10,14,18,36,37). Postlewaite (38) og Staf- Der er pga. advarsler fra oftalmologisk side og tidligere ford et al. (39) testede en række fabrikater af nakketræk og erfaringer med øjenskader i forbindelse med tandbehand- analyserede forskelle i mekaniske egenskaber som havde ling anledning til at understrege nødvendigheden af ikke betydning for risikoen for øjenskader, og der er i litteratu- at afvente om »der vil ske mere«, eller at »symptomerne ren foreslået diverse modifikationer af apparaturet mhp. at nok klinger af« hvis en patient har været udsat for et øjen- reducere risikoen for traumer (12,14,36-38,40). Samuels et al. traume ud over det bagatelagtige. Selv penetrerende ska- (35) konstruerede et nakketræk med en låsemekanisme, der giver ikke altid umiddelbare symptomer (5,19,35), og og ved afprøvning på 697 patienter forekom løsning af ap- da en hurtig indsats kan være altafgørende for prognosen, paraturet under søvn kun i 1% af tilfældene. anbefales omgående henvisning til oftalmolog. Udbredelse – Sims et al. (21) undersøgte behandlingsrutinerne 272 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 58996_TB0407_s268-273.indd 272 06/03/07 13:40:25 treatment procedures, and many even ask the patients to 20. Wirostko WJ, Kivlin JD. Successful treatment of orthodontic- remove glasses. associated traumatic endophthalmitis. Am J Ophthalmol 2002; Hopefully, focus on the risk of eye injuries from head- 134: 449-50. 21. Sims APT, Roberts-Harry TJ, Roberts-Harry DP. The incidence gear and modifications of the applicances will reduce the and prevention of ocular injuries in orthodontic practice. Br J number of tragic eye injuries to children in the future. Orthod 1993; 20: 339-43. 22. Mars M. Orthodontic facebow injuries. Br J Orthod 1995; 22: 207. C`kk\iXkli 23. Gregg B, Davies J. Malpractice. A case for safety glasses. J Canad Litteraturlisten omfatter 41 numre, hvoraf 40 gengives i det følgen- Dent Assoc 1986: 7: 583-5. de. Den fuldstændige litteraturliste kan rekvireres hos forfatteren. 24. Samways H. Health and safety. In: Ireland R, editor. Clinical textbook of dental hygiene and therapy. Oxford: Blackwell 1. Sewerin I. Erhvervsrelaterede øjenskader hos tandlæger. En Munksgaard; 2006. oversigt. Tandlaegebladet 2007; 111: 202-11. 25. Bek T, Ehlers N. Corpus vitreum. Glaslegemet. I: Høvding G, 2. Farrier SL, Farrier JN, Gilmour ASM. Eye safety in operative Bertelsen T, Bek T, Ehlers N, Fagerholm P, red. Oftalmologi. Nordisk dentistry – A study in general dental practice. Br Dent J 2006; lærebok og atlas. Bergen: John Grieg Grafisk AS; 2004. p. 215-8. 200: 218-23. 26. Cooley RL, Cottingham AJ, Abrams H, Barkmeier WW. Ocular 3. Hales RH. Ocular injuries sustained in the dental office. Am J injuries sustained in the dental office: methods of detection, Ophthalmol 1970; 70: 221-3. treatment, and prevention. J Am Dent Assoc 1978; 97: 985-8. 4. Seretan EL. Instrument penetrates cornea. Arch Ophthalmol 27. Bezan D, Bezan K. Prevention of eye injuries in the dental of- 1974; 91: 519. fice. J Am Optometr Assoc 1988; 12: 929-34. 5. Stein RM, Cohen EJ, Lugo M. Corneal ulcer resulting from den- 28. Hardwick FK. Eye protection in the dental surgery. J Dent Assoc tal instrument injury. Am J Ophthalmol 1987; 103: 334-5. S Afr 1982; 37: 29-33. 6. Colvin J. Eye injuries and the dentist. Aust Dent J 1978; 23: 453-6. 29. Casey DM, Casey EP. Patient eye protection in the dental office. 7. Cronström R, Öwall B, René N. Treatment injuries in dentistry NY State Dent J 1979; 45: 460-3. – cases from one year in the Swedish Patient Insurance Scheme. 30. Stokes AN, Burton JF, Beale RR. Eye protection in dental prac- Int Dent J 1998; 48: 187-95. tice. N Z Dent J 1990; 86: 14-5. 8. Ruprecht KW. Schwere Augenverletzungen nach Tragen eines 31. Hartley JL. Eye and facial injuries resulting from dental proce- Headgears. Fortschr Kieferorthop 1985; 46: 498. dures. Dent Clin North Am 1978; 22: 505-15. 9. Holland GN, Wallace DA, Mondino BJ, Cole SH, Ryan SJ. Severe 32. Roberts-Harry TJ, Cass AE, Jagger JD. Ocular injury and infec- ocular injuries from orthodontic headgear. Arch Ophthalmol tion in dental practice. A survey and a review of the literature. 1985; 103: 649-51. Br Dent J 1991; 170: 20-2. 10. Booth-Mason S, Birnie D. Penetrating eye injury from orth- 33. Treasure P, Treasure ET. Survey of infection control procedures odontic headgear – A case report. Eur J Orthod 1988; 10: 111-4. in New Zealand dental practices. Int Dent J 1994; 44: 342-8. 11. Kammann MT, Bonvin E, Robert Y, Gloor B. Unbeherrschbare 34. Isaacson KG. Orthodontic facebow injuries. Br J Orthod 1995; Endophthalmitis nach Bulbusperforation nach unsachgemässer 22: 381. Handhabung eines Zahnregulierungssystems. Klin Monatsbl 35. Samuels R, O’Neill J, Bhavra G, Hills D, Thomas P, Hug H, et Augenheilkd 1997; 210: 337-8. al. A clinical evaluation of a locking orthodontic facebow. Am J 12. Shaver S, Gilberg SM, McCluskey S. Severe ocular injury from Orthod Dentofac Orthop 2000; 117: 344-50. orthodontic headgear. Can J Ophthalmol 2000; 35: 218-21. 36. Trayfoot JM. Headgear safety. Br Dent J 1996; 181: 265-6. 13. Blum-Hareuveni T, Rehany U, Rumelt S. Blinding endophthalmi- 37. Travess H, Roberts-Harry D, Sandy J. Orthodontics. Part 6: tis from orthodontic headgear. N Engl J Med 2004; 351: 2774-5. Risks in orthodontic treatment. Br Dent J 2004; 196: 71-7. 14. Seel D, Orth D. Extra oral hazards of extra oral traction. Br J 38. Postlewaite K. The range and effectiveness of safety headgear Orthod 1980; 7: 53. products. Eur J Orthod 1989; 11: 228-34. 15. Samuels RHA, Jones ML. Orthodontic facebow injuries and 39. Stafford GD, Caputo AA, Turley PK. Characteristics of headgear safety equipment. Eur J Orthod 1994; 16: 385-94. release mechanisms: Safety implications. Angle Orthod 1998; 16. Samuels RHA, Willner F, Knox J, Jones ML. A national survey 68: 319-26. of orthodontic facebow injuries in the UK and Eire. Br J Orthod 40. Samuels RHA. A new locking facebow. J Clin Orthod 1997; 31: 1996; 23: 11-20. 24-7. 17. Chaushu G, Chaushu S, Weinberger T. Infraorbital abscess from orthodontic headgear. Am J Orthod Dentofac Orthop 1997; 112: =fi]Xkk\i 364-6. Ib Sewerin, docent, dr.odont. 18. Brezniak N, Wasserstein A, Shmuel E. Prevention of third-party Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, eye injuries from outer facebows. J Clin Orthod 1998; 32: 230-1. Københavns Universitet 19. Zamir E, Hema Y, Zauberman H. Traumatic Streptococcus viridans endophthalmitis after penetrating ocular injury from orthodontic Komplikationer headgear. J Pediatr Ophthalmol Strabismus 1999; 36: 224-5. Oftalmologi Patientklager TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 =8>C@><8IK@BC 58996_TB0407_s268-273.indd 273 06/03/07 13:40:25 ennem det sidste århundrede er det i stigende grad Bef^c\\ijkXke`e^j$ blevet muligt at rekonstruere tabt knogle når den G faciale kontur/kontinuitet skal genoprettes, eller dXk\i`Xc\iÆ_mfi når knoglemængden eller -kvaliteten er for ringe til ind- sættelse af dentale implantater i korrekt position for den cXe^k\im`e\k6 protetiske rehabilitering. Selvom overlevelsen af implanta- ter i genopbygget knogle er sammenlignelig med den for J`dfeJkfi^i[A\ej\e implantater indsat i knogle, hvor ossøs rekonstruktion ik- ke har været nødvendig (1), er det fortsat en stor faglig ud- fordring at sikre funktion, æstetik samt stabilitet af de pe- 8lkfcf^bef^c\Y\kiX^k\j]fikjXkjfd^lc[jkXe[Xi[\e riimplantære væv på langt sigt (2). m\[fjjµji\bfejkilbk`fe%;XXem\e[\cj\X]Xlkfcf^ bef^c\`d`[c\ik`[\iY\_´]k\kd\[\ei´bb\lc\dg\i# 8lkfcf^bef^c\Æ^lc[jkXe[Xi[\e \i[\i[\j\e\jk\*'$+'i]fi\^\k\e`ek\ejjµ^\e `]fiY`e[\cj\d\[bef^c\i\^\e\iXk`fe \]k\i[\k`[\\cc\Xck\ieXk`m% Autolog knogle fra intra- og ekstraorale donorsteder har i de seneste mange år været betragtet som reference-mate- @e´im´i\e[\fm\ij`^ki\[\^µi\j[\ibfik]fi_mfi rialet i forbindelse med rekonstruktion af tabt knogle (3). m`\ie\kk`c`[X^#jXdk_m`cb\l[]fi[i`e^\im`]fikjXk Transplantation af autolog knogle inkluderer osteogene jkifm\i]fiY[\gbfikf^gc´e^\i\j`^k% celler, osteoinduktive molekyler samt et osteokonduktivt stillads, hvorpå den nydannede knogle kan aflejres (4). Dets osteogene potentiale sikrer knogledannelse ved selv betydelige knogledeficit, og det er veldokumenteret i kli- niske langtidsundersøgelser at der kan opnås en forudsige- lig funktionel stabilitet af dentale implantater indsat i re- konstrueret knogle (1,5). Autolog knogle kan imidlertid udvise en betragtelig re- sorption på mere end 50% af det oprindeligt opbyggede vo- lumen (3,6), hvilket kan gøre resultatet af selve rekonstruk- tionen noget uforudsigelig. Derudover nødvendiggør hø- sten af autolog knogle ofte endnu et kirurgisk felt, hvilket kan medføre betragtelig morbiditet, særlig ved ekstraorale donorregioner. Såfremt transplantatet udtages som en blok, vil revaskulariseringen og det osteokonduktive potentiale kunne øges ved at det partikuleres i en knoglemølle (5,7). Parallelt hermed vil den mekaniske stabilitet imidlertid mindskes, og resorptionstendensen øges (5). Endvidere medfører den mekaniske bearbejdelse af knogletransplan- tatet i knoglemøllen et fald i antallet af osteogene celler (7). De ønskede karakteristika for knogletransplantatet må så- ledes afvejes i den enkelte kliniske situation. ;\k`[\\cc\bef^c\\ijkXke`e^jdXk\i`Xc\ Når man leder efter det ideelle knogleerstatningsmateria- le, er det afgørende at være bevidst om de vidt forskellige indikationer for knogleregeneration. Spektret strækker sig fra defekter med optimalt ossøst helingspotentiale, såsom mindre periimplantære defekter, ekstraktionsalveoler el- 8ik`bc\e\iYXj\i\kg\eXik`b\cjfdk`[c`^\i\_Xim´i\kglY$ ler cystekaviteter, til situationer hvor større dele af ansigts- c`Z\i\k`=fild@dgcXekfcf^`Zld)''-2) ) 1--$0% skelettet skal genopbygges som følge af alvorlige traumer, 274 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 58996_TB0407_s274-279.indd 274 06/03/07 13:42:19 Klassifikation af knogleerstatningsmaterialer Allogen Xenogen Alloplastisk (samme art) (anden art) (syntetisk) FDBA DFDBA Bovin Alger CaP Polymerer FFB Koraller Bioglas FDBA: frysetørret knogleallograft CaP: calciumfosfat DFDBA: demineraliseret frysetørret knogleallograft FFB: frisk frosset knogle Fig. 1. Klassifikation af knogleerstatningsmaterialer Fig. 1. Classification of bone substitutes tumorbetingede resektioner eller osteoradionekroser – si- også understøttes af de seneste års forskning i optimering tuationer hvor kroppens biologiske helingspotentiale bli- af titanimplantatoverflader (9,10). Overfladeegenskaberne ver udfordret til det yderste. Med dette for øje er det ikke bestemmes af materialets kemiske sammensætning, mi- overraskende at der ikke eksisterer ét enkelt ideelt knogle- kroporøsitet, overfladeruhed, krystallinitet, og krystal- erstatningsmateriale. Selv autolog knogle – guldstandarden størrelse (Fig. 2). Endelig skal materialets håndteringsegen- – kan som beskrevet ovenfor ikke betragtes som ideelt skaber facilitere den kliniske applikation. pga. morbiditet, resorptionstendens og begrænset tilgæn- Yderligere fordelagtige materialekarakteristika afhæn- gelighed (Fig. 1). ger af den kliniske indikation. Hvis der fx bygges op i om- råder hvor der senere planlægges implantatindsættelse, JkXkljm\[i%bef^c\\ijkXke`e^jdXk\i`Xc\i bør materialet resorberes i takt med indvæksten af nydan- Knogleforskere har de sidste 30-40 år ledt efter et materia- net knogle, således at implantatet ved indsættelsen ude- le der kunne reducere eller om muligt helt eliminere ulem- lukkende er omgivet af vital knogle. I andre situationer perne ved autologe knogletransplantater. kan det være en fordel at materialet udviser langsom eller Uanset indikationen skal et knogleerstatningsmateriale sågar ingen resorption. Dette er ofte tilfældet i æstetisk være sikkert og biokompatibelt således at der absolut in- krævende områder hvor knogleerstatningsmaterialet an- gen risiko er for overførsel af sygdomme eller immunolo- vendes til at reetablere konturen af den faciale processus giske reaktioner. Geometrien af materialet skal være at- alveolaris. Ved denne anvendelse fungerer materialet som traktiv for indvækst af blodkar, som er afgørende for den resorptionsbarriere mhp. at opretholde støtten af blødtvæ- senere knogledannelse. Dette betyder at materialet ikke vene for derved at øge stabiliteten af gingivaniveauet på blot skal være porøst, men også at porerne skal være ind- langt sigt (2). byrdes forbundne. Der har været divergerende opfattelser af den optimale porestørrelse, men der synes i dag at være 8ccf^\e\bef^c\\ijkXke`e^jdXk\i`Xc\i enighed om at denne ligger et sted imellem 100 og 500 μm Allotransplantater er knogle fra et andet individ inden for (8). Materialets overfladeegenskaber er særdeles vigtige for samme art. De opbevares oftest i knoglebanker og finder den initiale adsorption af proteiner og tilhæftningen af anvendelse som frisk frosset knogle (FFB), frysetørret osteoblaster/osteoklaster og dermed for den senere direkte knogleallotransplantat (FDBA) eller demineraliseret fryse- apposition af nydannet knogle (osteokonduktion), hvilket tørret knogleallotransplantat (DFDBA). FFB benyttes sjæl- TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 =8>C@><8IK@BC 58996_TB0407_s274-279.indd 275 06/03/07 13:42:20 Knogleerstatningsmaterialer ABFig. 2. SEM-billeder af forskel- lige knogleerstatningsmate- rialer. Bemærk de forskellige overfladekarakteristika. A: Allogen knogle, B: Xenogen – fra bovin knogle (Bio- Oss®), C: Alloplastisk – TCP (Cerasorb®), D: Alloplastisk – HA/TCP (Straumann Bone Ceramic®). Fig. 2. SEM pictures of different bone substitutes. Notice the dif- ferent surface characteristics. A: CDAllograft, B: Xenogenic – bovine derived (Bio-Oss®), C: Alloplas- tic – TCP (Cerasorb®), D: Al- loplastic – HA/TCP (Straumann Bone Ceramic®). dent pga. betydelig risiko for immunologiske reaktioner bemærke at fremstillingsmetoden har en væsentlig indfly- samt overførsel af smitte, hvorimod anvendelsen af FDBA delse på de biologiske egenskaber. To bovine knogleerstat- og DFDBA medfører væsentligt reduceret immunologisk ningsmaterialer, hvor det ene er deproteiniseret ved op- respons og risiko for smitteoverførsel (11). FDBA og DFD- varmning til høje temperaturer og det andet primært ved BA er biokompatible og indeholder osteoinduktive mole- kemiske ekstraktionsmetoder, udviser særdeles forskellig kyler som BMP’er (12). Histologisk er det dokumenteret at resorptionstendens og osteokonduktive egenskaber både allotransplantater bliver indlejret i knogle, hvilket indike- in vivo og in vitro (14,16). Dette afspejler formodentlig frem- rer osteokonduktive egenskaber. Den kliniske relevans af stillingsrelaterede forskelle i materialernes overfladeka- det osteoinduktive potentiale er imidlertid fortsat tvivl- rakteristika. Det diskuteres fortsat hvorvidt xenogene som (13). Allotransplantater finder udbredt anvendelse i knogleerstatningsmaterialer, og særligt de bovint derive- USA, mens lovgivningen i de fleste europæiske lande be- rede, er resorbérbare eller ej (17). Det er vist in vitro at osteo- grænser muligheden for opsamling og lagring af human klaster er i stand til at proliferere og danne resorptionsla- knogle og dermed også den kliniske anvendelse. kuner på bovine knogleerstatningsmaterialer. Men sam- menlignet med uforarbejdet bovin knogle er osteoklaster- O\ef^\e\bef^c\\ijkXke`e^jdXk\i`Xc\i ne reduceret i antal og størrelse, og resorptionslakunerne Xenogene knogleerstatningsmaterialer er deriveret fra dyr er mindre udtalte (16). Humane biopsier 10 år efter sinus- eller består af knoglelignende mineraler, som typisk er ud- løftprocedurer dokumenterer at partikler af bovint knog- vundet fra kalcificerende koraller eller alger (14,15). Bovin leerstatningsmateriale fortsat er til stede (17). Knogleer- knogle, hvor alt organisk materiale er ekstraheret (som fx statningsmaterialer udvundet fra alger synes at resorberes Bio-Oss®), har været særligt intensivt undersøgt i adskil- hurtigere end de bovine, men stadig langsommere end lige dyreeksperimentelle og kliniske undersøgelser. Gene- autolog knogle (15). Det kan således konkluderes at xeno- relt betragtes xenogene knogleerstatningsmaterialer som gene knogleerstatningsmaterialer må betragtes som lang- biokompatible og osteokonduktive, men det er vigtigt at somt eller ikke resorbérbare. 276 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 58996_TB0407_s274-279.indd 276 06/03/07 13:42:21 8ccfgcXjk`jb\bef^c\\ijkXke`e^jdXk\i`Xc\i Alloplastiske knogleerstatningsmaterialer fremstilles rent syntetisk. De kan rubriceres i tre kategorier: calciumfosfa- ter (CaP), bioaktive glasser, og polymerer. Af disse har CaP’erne, og i særlig grad hydroxylapatit (HA) og tricalci- umfosfat (TCP), været grundigt undersøgt pga. deres sam- mensætning der ligger meget tæt op ad den uorganiske del af knogle (18). En bred vifte af denne type materialer er blevet markedsført, og de fleste er forsvundet hurtigt igen. En øget forståelse for vigtigheden af de forskellige mate- rialekarakteristika, såsom mikroporøsitet, krystallinitet, krystalstørrelse og overfladeruhed har hjulpet os til at for- stå hvorfor materialer med identisk kemisk sammensæt- ning og makromorfologi kan opføre sig så biologisk for- skelligt in vivo. Generelt betragtet kan HA betragtes som ikke-resorbérbart, mens TCP resorberes relativt hurtigt. Fig. 3. Histologisk billede af alloplastisk knogleerstatnings- En høj resorptionsrate kan være en fordel i defekter med et materiale (Straumann Bone Ceramic®) implanteret i en højt osteogent potentiale som fx intraossøse defekter standardiseret knogledefekt i underkæben på en minigris (18,19). I defekttyper med reduceret knoglehelingspoten- efter en helingsperiode på 24 uger. Der ses dannelse af både woven bone og lamellær knogle direkte på overfladen af tiale, som det fx er tilfældet ved laterale og i særlig grad knogleerstatningsmaterialet (osteokonduktion). ved vertikale knoglegenopbygninger, kan der med fordel anvendes materialer med en lavere resorptionsrate. Dette Fig. 3. Histologic picture of an alloplastic bone substitute (Strau- mann Bone Ceramic®) implanted into a standardized bone defect vil sikre en længerevarende pladsholdende kapacitet, hvil- in the mandible of a minipig after 24 weeks of healing. Formation of ket kan guide indvæksten af nydannet knogle, som kun woven bone and lamellar bone can be observed directly on the sur- kan finde sted fra de oprindelige knoglevægge. Forskellige face of the grafting material (osteoconduction). kombinationer af HA og TCP har også været undersøgt mhp. at tilpasse materialets resorptionsrate og bioaktivitet til den individuelle kliniske indikation (20). Selvom CaP’er generelt betragtes som osteokonduktive, er de ideelle overfladekarakteristika endnu ikke identifice- grænsninger (morbiditet, tilgængelighed og resorptions- ret og reproduceret så der kan opnås en osteokonduktivi- tendens), og således bruges til forøgelse af volumen af tet på linje med den der ses ved anvendelse af spongiøs transplantatet og fungere som resorptionsbarriere. autolog knogle (Fig. 3). De udgør imidlertid værdifulde al- Opgaven består nu i at videreudvikle de eksisterende ternativer til klinikere og patienter der er skeptiske over knogleerstatningsmaterialer samt frembringe evidensba- for anvendelsen af materialer af allogen og xenogen oprin- serede retningslinjer for deres kliniske anvendelse mhp. at delse. øge forudsigeligheden af den enkelte behandling. På læn- Karakteristika for de forskellige typer knogleerstat- gere sigt vil forskningen i knogleerstatningsmaterialer for- ningsmaterialer og autolog knogle er angivet i Tabel 1. håbentligt bidrage til at øge mulighederne for behandling af tilstande som i dag kun vanskeligt lader sig behandle. Bfebclj`fef^g\ijg\bk`m\i Det gælder fx genopbygning af processus alveolaris i den Sammenfattende kan det siges at der i dag findes knogleer- vertikale dimension. Dette skal opnås ved dels at fokusere statningsmaterialer som er biokompatible, sikre, med vel- på yderligere optimering af de alloplastiske knogleerstat- egnet geometri, gode håndteringsegenskaber og osteokon- ningsmaterialers egenskaber, dels at muliggøre anvendelse duktivtet, hvilket gør dem til værdifulde redskaber i man- i kombination med bioaktive molekyler. ge knogleregenerative procedurer. Da vi imidlertid fortsat I dag eksisterer der ikke et knogleerstatningsmateriale ikke har et materiale til rådighed med osteokonduktive og der kan sikre en forudsigelig adsorption og frigivelse af osteoinduktive egenskaber på linje med autolog knogles, bioaktive molekyler i uændret form (21). Der har imidler- må det primære mål med anvendelse af knogleerstatnings- tid været betragtelig udvikling i polymerteknologien, ved materialer være at kompensere for autolog knogles be- hvilken det kan sikres at det bioaktive molekyle frigives i TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 =8>C@><8IK@BC 58996_TB0407_s274-279.indd 277 06/03/07 13:42:21 Knogleerstatningsmaterialer Tabel 1. Egenskaber for de forskellige typer af knogleerstatningsmaterialer og autolog knogle. Egenskab Autolog Allogen Xenogen Alloplastisk Biokompatibel Ja Ja Ja Ja Sikkerhed Ja Ja* Ja* Ja Velegnet geometri Ja Ja Ja Ja Favorable overfladeegenskaber Ja Ja Ja Nej Resorbérbarhed Uforudsigelig Ja Nej** Kan tilpasses Mekanisk stabilitet Som blok Som blok Som blok Som blok Håndtering God God God God Tilgængelighed Begrænset Begrænset*** Ubegrænset Ubegrænset Osteokonduktivitet Ja Ja Nej Nej Osteoinduktivitet Ja Ja/Nej*** * En teoretisk risiko for smitteoverførsel kan ikke udelukkes ** Ikke sikkert afklaret *** I Europa relevante doser på det rigtige tidspunkt (22), men disse substitute material has been going on for the past 30-40 bærermaterialer har alle insufficiente mekaniske egenska- years. The present review presents the current status on ber til anvendelse i ossøs rekonstruktion. Løsningen kan bone substitutes, and points out the short-term and long- være at kombinere et knogleerstatningsmateriale med det- term challenges that we are facing. te bærermaterialebioaktive molekylekompleks. I erkendel- sen af at der næppe eksisterer ét ideelt materiale til knogle- C`kk\iXkli genopbygning, selv ikke autolog knogle, kan fordelen ved 1. Hämmerle CHF, Jung RE, Feloutzis A. A systematic review of at have forskellige muligheder »i værkstøjskassen« være at the survival of implants in bone sites augmented with barrier det derved bliver muligt at tilpasse materialet til den indi- membranes (guided bone regeneration) in partially edentulous viduelle behandling – og ikke omvendt. patients. J Clin Periodontol 2002; 29 Suppl 3: 226-31. 2. Buser D, Martin W, Belser UC. Optimizing esthetics for implant restorations in the anterior maxilla: Anatomic and surgical con- 278 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 58996_TB0407_s274-279.indd 278 06/03/07 13:42:22 calcium phosphate cylinders with two different pore size ranges reactions to anorganic bovine bone (Bio-Oss) used in sinus aug- implanted in the cancellous bone of rabbits. A comparative hi- mentation procedures: A histologic long-term report of 20 cases stomorphometric and histologic study of bone ingrowth and in humans. Int J Oral Maxillofac Implants 1999; 14: 835-40. implant substitution. Clin Orthop Relat Res 1988; 232: 127-38. 18. Bohner M. Calcium orthophosphates in medicine: From ceramics 10. Wennerberg A. Searching for the right surface. Forum to calcium phosphate cements. Injury 2000; 31 Suppl 4: 37-47. Implantologicum 2006; 2: 10-3. 19. Jensen SS, Broggini N, Hjørting-Hansen E, Schenk R, Buser D. 11. Schenk RK, Hjørting-Hansen E, Buser D. Bone integration of Bone healing and graft resorption of autograft, anorganic bo- implants. Forum Implantologicum 2006; 2: 14-23. vine bone and H-tricalcium phosphate. A histologic and histo- 12. Reddi AH, Wientroub S, Muthukumaran N. Biologic principles morphometric study in the mandibles of minipigs. Clin Oral of bone induction. Orthop Clin North Am 1987; 18: 207-12. Implants Res 2006; 17: 237-43. 13. Buser D, Hoffmann B, Bernard JP, Lussi A, Mettler D, Schenk 20. LeGeros RZ, Lin S, Rohanizadeh R, Mijares D, LeGeros JP. RK. Evaluation of filling materials in membrane-protected bone Biphasic calcium phosphate bioceramics: Preparation, proper- defects. A comparative histomorphometric study in the man- ties and applications. J Mat Sci Mat Med 2003; 14: 201-9. dible of miniature pigs. Clin Oral Implants Res 1998; 9: 137-50. 21. Ziegler J, Mayr-Wohlfart U, Kessler S, Breitig D, Gunther KP. 14. Jensen SS, Aaboe M, Pinholt EM, Hjørting-Hansen E, Melsen Adsorption and release properties of growth factors from bio- F, Ruyter IE. Tissue reaction and material characteristics of four degradable implants. J Biomed Mater Res 2002; 59: 422-8 bone substitutes. Int J Oral Maxillofac Implants 1996; 11: 55-66. 22. Elbert DL, Pratt AB, Lutolf MP, Halstenberg S, Hubbell JA. 15. Ewers R. Maxilla sinus grafting with marine algae derived bone Protein delivery from materials formed by self-selective conju- forming material: A clinical report of long-term results. J Oral gate addition reactions. J Control Release 2001; 76: 11-25 Maxillofac Surg 2005; 63: 1712-23. 16. Taylor JC, Cuff SE, Leger JPL, Morra A, Anderson GI. In vitro =fi]Xkk\i osteoblast resorption of bone substitute biomaterials used for Simon Storgård Jensen, overtandlæge implant site augmentation: A pilot study. Int J Oral Maxillofac Kæbekirurgisk Afdeling, Glostrup Hospital, samt Implants 2002; 17: 321-30. Department of Oral Surgery and Stomatology, University of Berne, 17. Piattelli M, Favero GA, Scarano A, Orsini G, Piattelli A. Bone Switzerland TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 =8>C@><8IK@BC 58996_TB0407_s274-279.indd 279 06/03/07 13:42:22 FI@ Le`kd\[mXe[i\j\imf`if^bfek`el\ic`^k`cj´ke`e^ X]Yi`ekfm\i`ck\k`cle`kmXe[\k entale units skal installeres så de ikke på nogen måde airrotor, vandreservoir og vandforsyningen (ved indgan- D kan være årsag til forurening af drikkevandsforsy- gen til unit) om formiddagen mellem patientbehandlinger. ningen. Ved et pludseligt tryktab i vandforsyningen kan Prøvetagning og behandling af prøverne i øvrigt foregik der ske et tilbagesug af vandet fra unittens rørsystem til som tidligere beskrevet (4). det almindelige brugsvand, hvilket indebærer en risiko for at en evt. forurening af unitvandet spredes (1,2). Derfor er I\jlckXk\if^[`jbljj`fe der i standarden om tandlægeunits (1) stillet et særligt krav Kimtallet (kolonidannende enheder per ml prøve (cfu/ml)) i til imødegåelse af dette. unitten blev fulgt over en 36-ugers-periode, først med inter- Problemet kan løses ved at dosere vandet til en unit fra fla- valler på én uge, derefter med stigende intervaller (Fig. 1). sker. Denne løsning indebærer dog også ulempen med at på- Umiddelbart efter opstilling af unitten og montering af fylde vand dagligt. En anden løsning er at etablere et trykfrit vandtilførsel blev de første prøver taget. Disse viste et me- vandreservoir, hvortil det almindelige brugsvand tilføres ef- get højt kimtal i såvel reservoir som i prøverne fra airrotor ter behov. Vandet i reservoiret anvendes i unitten. Brugsvan- og trefunktionssprøjte. det fremføres i et rør som er hævet 2 cm over vandoverfla- Den indledende desinfektion af unit og reservoir med den i reservoiret, et såkaldt »air gap«. Sker der trykfald i 30% hydrogenperoxid resulterede i et lavt kimtal. Kim- vandforsyningen, kan vandet i reservoiret ikke suges tilbage tallet i unittens vandreservoir forblev i hele testperioden i vandforsyningen. Fordelen ved denne model er at man slip- lavt og under den af The American Dental Association (ADA) per for den evt. flere gange daglige vandpåfyldning af fla- foreslåede grænseværdi på 200 cfu/ml (5). I uge 1 og 14 sker. Ulempen er det stillestående vand ved stuetemperatur i oversteg kimtallet fra airrotorprøverne ADA’s grænse- reservoiret. Dette fremmer vækst af mikroorganismer. værdi. Der er i dag to fremherskende metoder til sikring af et Med undtagelse af i uge 1 var der altid et lavere kimtal i lavt kimtal i unittens vand: 1) Regelmæssig gennemskyl- prøver fra unitten end i prøver fra vandforsyningen. På ning af rørsystem og reservoir med desinfektionsmiddel trods af et relativt høje kimtal i vandforsyningen var der uden for driftstiden én eller flere gange om ugen, afhængig alligevel lave kimtal i samtlige tre prøver fra unitten i uge af de valgte midler (3) og 2) kontinuerlig tilsætning af des- 0 og uge 6. Sammenfaldende med et meget højt kimtal i infektionsmidlet til unittens brugsvand. Ved den sidste vandforsyningen i uge 14 sås også et højt kimtal i airrotor- metode indeholder de fleste desinfektionsmidler brint- prøverne, men ikke i de to øvrige prøver fra unit. overilte (3). Det høje kimtal i airrotorprøven fra uge 14 skyldtes ko- lonisering med Pseudomonas, som også havde været fundet =fidc ved de to foregående prøver, om end i meget mindre antal. Formålet med nærværende forsøg var at undersøge vand- Der var ikke Pseudomonas i vandforsyningen. Efterfølgende kvaliteten i en ny unit med reservoir fra XO CARE A/S, rensning af unit med 30% hydrogenperoxid resulterede i bedømt på kimtallet og forekomsten af Legionella- og Pseu- eliminering af Pseudomonas. domonas-bakterier. I uge 1 og uge 3 var der Legionella-bakterier i vandforsy- ningen med hhv. 8,8 cfu/ml og 5,3 cfu/ml. I de samme uger DXk\i`Xc\if^d\kf[\i kunne der i unittens vandreservoir også påvises Legionella, Vandprøver på 200 ml blev taget fra trefunktionssprøjte, men i meget lavere antal, hhv. 0,3 og 0,2 cfu/ml, og der var 280 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 58996_TB0407_s280-281.indd 280 06/03/07 13:43:28 FI@ +''' */'' *-'' mXe[]fijpe`e^ *+'' i\j\imf`i *)'' X`iifkfi *''' ki\]lebk`fejjgiµak\ )/'' )-'' )+'' ))'' )''' Z]l&dc (/'' (-'' (+'' ()'' (''' /'' -'' +'' )'' ' $)'()*+-/('(+)/*- Fig. 1. Kimtal i dentalunit og vandforsyning. ikke påviselige Legionella i vandprøverne fra airrotoren el- C`kk\iXkli ler trefunktionssprøjten. Statens Serum Institut har opstil- 1. Dansk Standard DS/EN ISO 7494-2. Tandpleje – tandlæge unit. let såkaldte »reaktionsværdier« for forekomst af Legionella i Del 2: Luft- og vandforsyningen. 2003-06-30. varmtvandsanlæg i boliger (3). Relaterer man nærværende 2. Dansk Standard DS/EN ISO 1717. Sikring mod forurening af drikkevand i vandinstallationer samt generelle krav til tilbage- Legionella-tal til disse, ville Legionella-tallet i vandforsynin- strømningssikringer. 2002-07-04. gen udløse handlinger mhp. at nedbringe antallet, hvori- 3. Frandsen EVG, Østergaard E. Unitvand – hvad kan/skal jeg mod Legionella-tallet i vandreservoiret var så lavt at man gøre for at sikre kvaliteten? Tandlaegebladet 2005; 109: 1234-9. formentlig ikke ville foretage sig noget. 4. Frandsen EVG, Østergaard E, Bælum V. Vandkvaliteten i dan- ske dentalunits. Tandlaegebladet 2003; 107: 584-91. Bfebclj`fe 5. Depaola LG, Mangan D, Mills SE, Costerton W, Barbeau J, Det er muligt med tilsætning af passende mængde desin- Shearer B, et al. A review of the science regarding dental unit waterlines. J Am Dent Assoc 2002; 133: 1199-206. fektionsmiddel at opretholde et lavt kimtal i vandreser- voiret til en dentalunit. Nærværende desinfektionssystem sikrede i størsteparten af tiden et lavt kimtal i unitvandet =fi]Xkk\i\ og et kimtal der var lavere end i vandforsyningen. Også Erling Østergaard1, sikkerhedsleder, og Ellen V.G. Frandsen2, lektor, Legionella-tallet kunne holdes acceptabelt lavt på trods af dr.odont. 1 2 et højere tal i vandforsyningen. Desinfektionssystemet Odontologisk Institut og Afdeling for Oral Biologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet kunne ikke forhindre en kolonisering med Pseudomonas, men det lykkedes med en kraftig desinfektion at elimi- Arbejdsmiljø nere denne. Bakterieer Desinfektion TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 =8>C@>FI@ 58996_TB0407_s280-281.indd 281 06/03/07 13:43:29 FI@ GjpZ_fcf^pf][\ekXcXeo`\kpXe[Zc`e`ZXcgX`e`ejfZ`XcZfek\ok If[Dffi\#G_%;%#;%;%J%#n_f`jc\X[\if]k_\;\ekXcG_fY`XI\j\XiZ_Xe[Ki\Xkd\ek:\ek\i#IfpXc;\ekXc:fcc\^\# wi_lj#[\]\e[\[_`j;fZkfif]F[fekfcf^p[`jj\ikXk`fe\ek`kc\[¾GjpZ_fjfZ`Xc8jg\Zkjf];\ekXc8eo`\kpXe[:c`e`ZXc GX`eG_\efd\eX½fe;\Z\dY\i(#)''-#Xkk_\Le`m\ij`kpf]8Xi_lj%K_\]fccfn`e^k\ok`j]ifdk_\_Xc]_flic\Zkli\ ;i%Dffi\gi\j\ek\[Xkk_\Y\^`ee`e^f]k_\[\]\ej\ If[Dffi\ n this doctor of odontology dissertation, I have tried to I’ll start with a history lesson about fear and pain. Then I rethink the logic of pain, fear and suffering in the very I’ll describe some statistics, characteristics and causes of unique social environment of the dental clinic. Fortunate- dental anxiety; followed by the emotional meaning of pain ly, the majority of dentist-patient relationships today are and its relationship to anxiety. I’ll conclude by describing functional and the relief of pain and suffering has been challenges facing dentists related to pain and anxiety. enormously facilitated by modern dental care. However, social interactions between dentists and patients still pro- 8e_`jkfi`ZXcg\ijg\Zk`m\fe]\XiXe[gX`e`e[\ek`jkip vide a major challenge, since they are often plagued by Not more than two hundred years ago dentists were often pain or unpleasantness, anxiety reactions or other distress. traveling »tooth drawers«, who extracted teeth before au- The hope of the dissertation has been to address some of diences in local towns and villages (1-3) and expected pa- these problems. It’s main thesis is that we must satisfy the tients to pay for the humiliating privilege of relief from needs of both patients and dentists in order to provide op- toothache (Fig. 1). timal reduction of anxiety and clinical pain phenomena. In modern society, polls show that dentists are highly Fig 1. Medieval »toothdraw- er« (from Ring (3) – Courtesy Abrams. »Dentistry – An il- lustrated history«). 282 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 58996_TB0407_s282-292.indd 282 06/03/07 13:44:06 FI@ respected professionals and that most patients are satisfied with their own dentist (4,5). But pain of treatment and fear still seem imprinted in the collective conscience of the population to some degree or another, according to some (2,6,7). Originally, with relief of dental pains such as tooth- ache, some inflicted treatment pain was acceptable. How- ever, after the First World War, with increasing use of local anesthetics, patients expected more of the dentist (8,9). They were less willing to bear inflicted pain. So dentists were forced to become more aware of patients’ feelings to an even greater degree (8). The advent of the airotor drill in 1957 reduced the amount of unpleasantness associated with tooth drilling by conventional dental drills (1), but then again, patients paradoxically began to expect more about the way they were treated. In the 1960s and 70s, patients became in- creasingly skeptical about the authority of dentists. Anxi- ety and pain perhaps became an unconscious power lever- age in the relationship (9). Also, spectacular images of den- Fig 2. Cartoon portrayal of dental treatment. tistry and dental victims appeared in books and films rem- iniscent of »tooth drawers«, e.g. the images of the ex-Nazi dentist Szell (actor Laurence Olivier) who tortures Babe (Dustin Hoffman) in the film »Marathon Man«, (7) or the sa- atric Association’s DSM-IV criteria (10) for phobia are ... »a per- distic dentist Orin Scovilla with actor Steve Martin in »Little sistent fear in which an object or situation is avoided or endured with Shop of Horrors« (6,7). One study (7) looked at 16 movies (in- intense anxiety, interfering with normal routines or relationships cluding these two) and six American television series from and which is recognized by the person as unreasonable.« Here I call 1932 to 1992 depicting dentists. With few exceptions, they it and other extreme anxiety phenomena in clinical dentist- displayed dentistry and dentists as sadistic or as figures of ry, »odontophobia«, meaning dental treatment phobia with humor and derision, where humor is seen as comic relief main characteristics of intense anxiety, treatment avoidance and society laughs at and ridicules its fears by exaggera- and embarrassment, meaning shame/guilt. tion and parody (Fig. 2). In Table 1 are compiled statistical rankings for common Even though these images may be unfair to dentists, giv- fears in the Danish population from 1992 which includes en all the great accomplishments of the profession in re- dentists or dentistry at 36% and is second after heights. A ducing disease, pain and suffering throughout time, they common »fear of physicians or hospitals« was only reported guide and shape beliefs and expectations of many patients in 17% of the same population. Thus, it appears that denti- and dentists yet today, especially those related to intense stry is particularly fear provoking. In this dissertation, the and undeniable dental anxiety. study II (*see footnote) telephone interviews about dental anxiety in Denmark reported on a representative sample of 565 Danish adults. 4.2% were odontophobic treatment avoi- 8Yflk[\ek`jkjËglYc`Z`dX^\Xe[gXk`\ekjËgX`ek_i\j_fc[j ders, while another 6% were moderately anxious sporadic `jk_`jmXclXYc\k_fl^_k1 attenders and 29.5% were »a little« or »somewhat« afraid, ¾N_XkËj^ff[]fik_\gXk`\ek#XcjfY\e\Ôkjk_\ but often attended dental care. The 10.2% of high dental [\ek`jk8e[n_XkËj^ff[]fik_\[\ek`jkY\e\Ôkj k_\gXk`\ek½ anxiety in Denmark compares well with more recent US studies reporting 10% (11) in 1998 and 12% (12) in 2005. JkXk`jk`Zj#Z_XiXZk\i`jk`ZjXe[ZXlj\jf][\ekXcXeo`\kp Patient reactions to dental treatment settings vary from * The nine published articles supporting the thesis are referenced in slight nervousness to outright panic-like avoidance of the Roman numerals (I-IX) as separate references. The dissertation text setting. The most intense is called phobia. American Psychi- is referenced as »DA«. TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 =8>C@>FI@ 58996_TB0407_s282-292.indd 283 06/03/07 13:44:08 FI@ Table 1. Prevalence of selected fears among residents (N = 565*) of Århus, Denmark, 1992-3 (II). »Severe fear« = sum of »Very much« and »Terrified« in %. * N for some fears may not total 565 due to missing data. Level of fear (in frequencies) Type of Fear »Common fear« (in %) Little Some Very much Terrified »Severe fear« (in %) Heights 44.9% 93 74 60 25 15.0% Dentists/Dentistry 36.1% 138 33 13 9 4.0% Death 35.8% 90 83 24 3 5.0% Injections 25.8% 77 32 24 11 6.0% Closed-in spaces 22.5% 74 28 16 10 4.6% Flying 21.1% 44 32 20 10 6.0% Blood 18.6% 54 33 12 5 3.2% Thunder storms 17.9% 60 23 17 1 3.2% Doctors/Hospitals 17.0% 50 24 17 4 3.7% Table 2. Logistic regression analysis: Relative strengths of characteristics by DAS fear intensity for Danish adult dentate subjects compared with »low or no anxiety« subjects (n = 487). Relative association of factors Moderate dental anxiety Extreme/phobic anxiety OR 95%CI P OR 95%CI P Fear drilling 22.3 6.4 -77.5 .000 38.7 8.4-178.6 .000 Fear cleaning 9.5 1.8 -51.1 .008 7.3 1.5- 36.8 .016 Fear injections 0.98 0.2 - 4.2 .981 1.0 0.2- 4.8 .991 Negative dentist 0.45 0.02-13.2 .641 9.3 1.4- 60.7 .020 General fear 0.96 0.2 - 5.0 .959 3.4 0.8- 14.4 .097 Gender (women) 0.94 0.3 - 2.9 .919 4.2 0.7- 24.7 .112 Low education 3.2 1.0 -10.8 .058 2.5 0.6- 10.4 .210 High income 0.06 0.01- 0.6 .013 1.8 0.4- 9.4 .485 Age 2.1 0.6 - 7.1 .237 0.52 0.1- 2.2 .381 Hosmer-Lemeshow statistics: (C) = 2.59, P = 0.958, 8 df., (C) = 6.2, P = 0.625, 8 df. Coding of dichotomous variables: Fear of drilling, prophylaxis, injections: 0 = little/none, 1 = very much/some; negative dentist: 0 = no, 1 = yes; general fear: 0 = no, 1 = yes; gender: 0 = men, 1 = women; education: 0 = >7yr, 1 = 7yr; Income: 0 = 180.000 DKK, 1 = >180.000 DKK; Age: 0 = 40 yr, 1 =<40 yr. :_XiXZk\i`jk`ZjXe[dXe`]\jkXk`fej dentist contacts, as well as avoidance of treatment, com- f]\oki\d\fig_fY`Z[\ekXcXeo`\kp pared with low or no fear subjects (II). Moderate dental Characteristics of odontophobia for this sample of 565 anxiety was also related to fear of drilling, but with lesser adults were also studied. In Table 2, OR stands for odds tendency to avoid treatment (OR = 6.8) (II). Thus, negative ratio or the likelihood of an event occurring where 1 is experiences with dentists was most characteristic of the same as no effect. Highest significant associations odontophobia, compared with lesser degrees of anxiety with odontophobia were fear of drilling and negative intensity (13-16). 284 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 58996_TB0407_s282-292.indd 284 06/03/07 13:44:08 FI@ :XljXcXjjfZ`Xk`fejf][\ekXcXeo`\kp Fear of negative, traumatic and/or painful experiences Fear, anxiety There is usually at least one negative experience with the dentist for about 85% of odontophobics as reported in Dan- ish (II,(15), Swedish (13,17) and US studies (18). These ex- periences occur for ca. 70% in childhood (13,15,19), and are often related to pain. But several investigators (15,16,18) Feelings of guilt, shame and inferiority Avoidance of have shown that most bad experiences originated from dental care dentists’ behavior. de Jongh et al. (20) recently reported that other violent or traumatic experiences in a person’s life can also signficantly influence dental anxiety. Deterioration of dentition Feelings of powerlessness and embarrassment In a Danish Ph.D. clinical study (21) and in study IX, feel- Fig. 3. Vicious circle of dental anxiety (from Berggren (44)). ings of powerlessness and embarrassment in the dental treatment situation (15,22-24) were identified as the most frequent chief complaints for two samples totaling 238 in- terviewed odontophobics. This embarrassment was mani- persons with moderate to severe dental fear also had two fest at the dentist in all cases and was also apparent in other or more other serious fears (25), that complicated their social situations. In study IX, 63% of 30 odontophobics in- dental anxiety. A Danish clinical study (15) indicated that terviewed complained of not being able to smile fully due to up to 35% of odontophobic patients also had other symp- appearance of their teeth or hid their mouths with either toms of psychological distress. In study II, subjects with hand, lip or tongue during social interactions. This embar- odontophobia (DAS ,15) were from three to six times rassment and related poor self-perceptions catalyzed treat- more likely to have had other severe fears and/or psycho- ment avoidance in a vicious circle of dental anxiety (Fig. 3). logical treatment. Thus, in many cases, qualified mental health profession- Social learning processes as etiological factors for dental anxiety als should also evaluate patients with odontophobia. A Patients can learn to react to dentists and treatment through psychiatric diagnosis would help improve fit to treatment negative popular or mass media images, as described ear- strategies and also legitimize use of optimal social, psy- lier (6). Propagation of negative beliefs about dentistry can chological and dental health care resources for this dys- predispose to dental anxiety and care avoidance. But rela- functional mental disorder. These patients namely meet tively little research has been done about such beliefs. resistance often times within social and health care sys- Study III aimed to expose broader social contextual lev- tems, since the problem is incorrectly perceived as »self-in- els of expectations and beliefs related to anxiety and avoid- flicted neglect«. If there is one message that you should ance. On a sample of 951 dental school patients in Taipei, take home with you today, it is that it’s well-documented Republic of China, and Iowa, USA, we found that high that, in most cases, odontophobic patients do not suffer anxiety Chinese reported significantly less avoidance of from self-inflicted neglect, nor are they »crazy«! They have appointment-making due to needle fear than did high fallen into the vicious circle after having suffered, usually anxiety Americans. Only Americans reported negative in their childhood, unjustly at the hands of dental person- dentist behaviors as significantly related to anxiety and nel who haven’t cared enough or respected their personal avoidance. integrity! This dissertation is, in part, dedicated to lay to Thus, in study III, differences in ethnic beliefs about rest taboos, stigmatizations or misperceptions and to right drilling, needles and dentists and/or differences in expec- this wrong from within our profession. tations to dental procedures within health care systems were examples of the power that psychosocial variables TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 =8>C@>FI@ 58996_TB0407_s282-292.indd 285 06/03/07 13:44:09 FI@ riences we may note a child running with joy or excite- appear somewhat automatic and subconscious and affect ment who doesn’t notice a badly scuffed knee, yet will us all, according to our family upbringing. Of course, per- show more pain behavior in other situations such as when sonal experiences can also modify pain beliefs and expec- needing more control over parents, siblings or others. tations, especially when related to strong motivators such Football players may also exaggerate pain reactions to as fear. gain penalty advantages, but in some situations ironically may not notice an injury until after the game. In dentist- GX`ef][\ekXcki\Xkd\ek`ei\cXk`fe ry, some patients may react in pain to drilling in enamel, kf[\ekXcXeo`\kpXe[gjpZ_fcf^`ZXckiXldX where there is little possibility for physiological pain Studies by some psychologists (29) have posited that den- stimulation. The pain is real to patients and should be tal anxiety is primarily due to fear of pain. It is assumed seen as messages that they need to have some influence that the directionality is »pain leads to anxiety«. Howev- over their situation and expectations (26). These types of er, many people who expect to experience pain do not pain phenomena are examples of when emotional mean- report anxiety (30). So another explanation for the rela- ing is given to pain that affects a pain reaction (27). Many tionship could also be that »anxiety leads to pain or that of these subjective, nonverbal expectations and beliefs the relationship is circular (30). In the 1980s and 90s, sev- about pain are learned in larger culturally defined social eral studies (31-35) looked at the pain expectations of pa- contexts (28). tients with anxiety compared to others. Results showed The powerful influences of social expectations and be- that patients with high dental anxiety overpredicted pain liefs on perceptions and meaning of pain was explored in and focused attention on pain, which resulted in relaps- two cross-cultural studies (I and V). In study I, 85 Anglo- ing beliefs about feared situations based on memories of American, Chinese and Scandinavian patients and den- prior negative pain expectations or related moods and tists were interviewed and tested to describe common not on actual, more positive pain experiences. In other pains. Most pain types were universal, but some differed words, what they believed, regardless of good or bad ex- meaningfully by ethnicity. For example, Chinese tooth periences that they had, was most likely what they came drilling sensations »suan« or sourish were not always to experience. In a clinical study, de Jongh et al. (36) further painful, while tooth drilling was perceived as »excruciat- exposed that feelings of lack of control over negative ing« (dansk: ulidelig) for nearly all Americans studied. thinking, was predictive of persons with high dental anx- »Imagined or psychological pains« were only named by iety. Westerners. Ethnic beliefs had significant influence on In a large Canadian adult population (N = 3,055) study, pain description regardless of dentist or patient status. In Locker et al. (14) found that 75% of all subjects reported di- study V, interviews on an international sample of 525 rect negative experiences at the dentist; 71% were primarily dentists and patients also showed that about half of Scan- typed as painful, 23% as frightening and 9% as embarrass- dinavians did not use anesthetic for proximal tooth drill- ing. Those with painful and frightening experiences had al- ing compared with 90% of Chinese and under 10% of An- most ten times (OR = 9.7) greater association with high den- glo-American patients (V). In general, the main reason for tal anxiety (DAS ,13), while those with painful and embar- not using anesthetic was that drilling was tolerable. Danes rassing experiences were seven times more likely (OR = 7.3). also said that »pain-free treatment« costed extra out-of- All three increased the likelihood by over twenty-two times pocket and were three times less likely to use anethesia (OR = 22.4). Later, Liddell & Locker (37) also found these as- than Swedes (V), who paid no extra. Choice to use anes- sociations to be powerful predictors of dental treatment thetic was predominantly decided by patients in Western avoidance. In these and other studies (15,38,39), it’s appar- practices and by dentists in Chinese settings. Presence of ent that patients’ experiences of dentists’ behavior are cru- »suan« (non-pain sensations) was the rationale for Chi- cial in interpreting the meaning of painful experiences and nese dentists not using anesthetic for Chinese patients. that a unidimensional »fear of pain« model for dental anxi- Thus, use of local anesthetic differed by varying beliefs ety is oversimplified and inadequate. or expectations of dentists or patients due to ethnicity or Subscribing to a theory about effects of iatrogenesis, health care system. which is defined as »induced or unexpected responses in These two studies demonstrated that socially learned the patient as a result of a doctor or dentist’s treatment« beliefs and expectations help individuals to surmise the (26,40) (Figs. 4,5), could lead us to hypothesize that the same meaning or emotional significance of pains. These beliefs potentially painful stimulus at the hands of a kind dentist 286 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 58996_TB0407_s282-292.indd 286 06/03/07 13:44:09 FI@ Fig 4. Iatrogenesis in dentist- Beliefs and patient relating: Relationship (+) between beliefs/expectations expectations Warm, friendly and health outcomes (from caring dentist Hahn & Kleinman (26,40), modified). Paradoxical Placebo Placebo Placebo Medical outcome effects effects (-) (+) Pathology “Nocebo” Paradoxical Health effects nocebo effects Cold, distancing, noncaring dentist (-) (placebo = »I am pleased.«), may elicit a meaningfully differ- ent patient pain reaction than with a cold, uncaring dentist (nocebo = »I am harmed.«) (V,41-43). This is based on find- ings in several studies (21,44,45) that the meaning of pain for odontophobics is most often associated with psychologi- cal trauma or suffering within the context of the dentist-pa- tient-relationship, which can also include physical pain, but is consistently associated with feelings of powerlessness and victimization. For odontophobics, it is perhaps easier to con- vey a message that a dentist physically »hurt« them, than to try, especially as a child, to get someone to believe that they were mistreated or even assaulted by dentist or staff. The trauma may often be subtle. For example, not attempting to relieve pain brushes dangerously close to the act of willing- fully inflicting it (DA). So it is most often beliefs about den- tists as unscrupulous pain-inflicting experts and not just their injection syringes and dental drills, that creates a pho- bic aversion to treatment (DA). In fact, study treatment (VIII) results showed that decreased negative beliefs about den- tists and related anxiety reduction were predictive of regu- lar dental care habits for many remitted phobic avoiders. Al- though skills with anesthesia are essential, effective pain control often requires addressing the meaning of a patient’s suffering as related to their pain or anxiety reaction. Knowl- Fig. 5. Hypothesis: Patient anxiety/pain coping is easier edge of such skills (DA,46) is not currently available at most with a warm, caring dentist. dental or medical schools. So, are we as dentists today will- TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 =8>C@>FI@ 58996_TB0407_s282-292.indd 287 06/03/07 13:44:11 FI@ ! # (05$.+($.5+ &$3(21.,&: $',1 " (..18 (05$. (05(35$,0/(05 ),./4.,5(3$563(0(84 $/,.:$0' 813-(34< 536&563(1) 231)(44,10$. $ +$7( (.,()47$.6(4$%165 &.14()3,(0'4< %(.,()4 '(05$.+($.5+ 13*$0,;$5,10 &1/2.,&$5,0* 2$,0$09,(5:23,&( %(.,()4 &$3(4:45(/ $0'5+('(05,45 24:&+1.1*: ,0$0&,$. 23(4463(4 3($5/(05/:5+4 3($5/(05/:5+4 23$&5,&(45:.( 11%64:453(44(' (3410$.),0$0&(4 1&,$.,;$5,10 (.,()4)($3 $0'23,13,5,(4 ('6&$5,10 '1/,0$5,0* 1053,%65,0*)$&5134 010.,45(0,0* 3$6/$5,&(92(3,(0&(4 1) 1)$65+13,5: $..1'10512+1%,&4 $4&+,.' 2$44,7,5: $5,(05)((.4.$&-1)&10531.17(3 $80(/15,10$.3($&5,104 % +(41&,$.4,56$5,10 ($'451)((.,0*41) Fig 6. Dynamic social interaction model of possible psychosocial elements influencing development of extreme or phobic dental anxiety (from Moore (21), slightly modified). ing to meet the challenge of understanding patient suffering make the patient as comfortable as possible (47). Patients and not just their pain? want their faith in the dentist to be confirmed and suc- cess is measured rather subjectively as patient satisfac- :_Xcc\e^\j]XZ`e^[\ek`jkji\cXk\[kfXeo`\kpXe[gX`e tion, with these expectations and needs (DA): 1) dentists In order to clearly understand or tackle perceptual gaps have technical competence (although they can not objec- that may occur between patients and dentists, dentists tively judge it), 2) to feel respected and safe with some need to know more about how they influence the dentist- control over the treatment situation, 3) relatively pain- patient relationship and how they in turn are influenced free treatment and 4) reasonable expenses. Also, for pa- by the practice of dentistry, especially related to pain and tients, the oral cavity and teeth are personal places asso- anxiety. It is sort of like a complex theatre of actors, since ciated with eating and communicating, as well as expres- dentist role images in society, dentists’ expectations and sions of intimacy like kissing (49). The dentist sees this background and patient expectations and background same space as a »workplace« measured in millimeters or meld together as in a huge orchestra (Fig. 6). And my dear fractions thereof. The dentist usually expects satisfaction fellow dental colleagues, we are the conductors of this or- of the following needs: to decrease 1) time and 2) finan- chestra and this is a responsibility that directly affects our cial pressures of practice with at least above average fi- professional image! nancial status and 3) to adhere to and practice values The dentist’s role in dental treatment is central by de- learned in dental education and early practice years (e.g. fault. The patient cooperates or acquiesces, recognizing a perfectionism, »time = money«) (DA). These can be con- need for the dentist’s expertise and special skills in ac- flicting perspectives at times. Dentists can often be per- complishing demanding technical tasks (47). The dentist ceived as »intruders«, especially when causing pain or is also a »host« at the clinic and as such, is expected to unpleasantness (48,49). A type of »necessary domination« 288 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 58996_TB0407_s282-292.indd 288 06/03/07 13:44:12 FI@ required for the dentist to accomplish technical tasks in a diovascular problems, or psychological »burnout« and re- timely manner is OK for the majority of patients (47,50), lated substance abuse, depression and suicide. Burnout but odontophobic patients often describe crushing feel- symptoms are emotional exhaustion (such as weariness ings of powerlessness in the dental situation and require triggered by repetitive exposure to emotional demands extra consideration and chair time (13,15). of patients), depersonalization (or distancing from pa- On the other side of this special relationship between tients), and diminished feelings of personal achievement dentists and patients, the main reasons for dentist dissatis- (with lack of feelings of self-esteem leading to apathy) faction have to do with their feelings of losing direct con- (57,58). Prevention is possible if dentists recognize signs trol over situations with patients, staff and practice events, of the burnout process early and take measures (59) such especially leading to stress perceptions. as better communication with patients and staff, recogni- tion of individual worth, job time redesign, flexible work FZZlgXk`feXcjki\jjXe[[\ek`jkj hours, full understanding of job requirements and choice Dentists report a high degree of occupational stress (51- of values, including better use of free-time activities in- 53). In an early study, O’Shea et al. (51) found that of nearly cluding altruistic goals (church, social clubs, charities) 1,000 American dentists, 75% identified dentistry as »more (59,DA) stressful than other occupations«. This was comparable to study VII findings at nearly 60% of 216 Danish dentists ;\ek`jkjki\jj#Xeo`fljfi¾kiflYc\jfd\½gXk`\ekj2 surveyed. The common dentist stressors are similar to gif]\jj`feXc`dX^\Xe[jXk`j]XZk`fe other US (52) and international study results (53-56). In Ta- Anxious patients can impact on dentist stress, but how ex- ble 3, the most intense and most frequently occurring actly? In study IV, 26 Danish private practices were sur- stressors described by Danish dentists (Århus »omegn«, veyed on subjective experiences and beliefs that dentists 2nd largest Danish municipal area) are ranked (VII). At the had about anxious patients. Twenty dentist interviews top are running behind schedule and causing pain or other showed that anxious patients created serious stress-related patient contact stressors. Just imagine how extra unex- problems loss of chair time and revenues. pected time demands for special care of even one anxious Of course, dentist stress also impacts on patient care, patient can completely change dynamics for any given especially for anxious patients. Studies VI and VII aimed work day and contribute to patient scheduling stress. Most to survey dentist stress and consequences regarding anx- dentists have felt this spot stress. ious patients and dentist satisfaction. Of the 216 Danish dentists cited earlier, those with »high perceived stress« :fej\hl\eZ\jf][\ek`jkfZZlgXk`feXcjki\jj reported being over three times less likely to spot dental The traditional consequences of dentist occupational anxiety among their patients and were over two times stress most often researched are musculoskeletal and car- more likely to label (60) all dental anxiety patients as hav- Table 3. Perceived stressful situations – Danish dentists’ evaluations (N = 216) by intensity and frequency (Moore & Brødsgaard (VII)). Perceived stressful situations Intensity rank % Frequency rank (%) Running behind schedule/emergencies 1 74.5 1 69.4 Causing pain/unpleasantness 2 41.2 3 32.0 Too heavy work load 3 29.7 2 37.0 Late patients 4 26.8 4 28.7 Anxious patients 5 26.4 8 22.7 Inadequate assistance 6 23.7 9 12.0 Talkative/uncooperative patients 7 22.3 7 23.1 Broken or canceled appointments 8 17.6 6 24.0 Technical demands for perfection 9 15.3 5 24.1 Patients not opting for ideal treatment 10 10.2 11 7.9 Regulations and governmental control 11 4.7 10 9.3 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 =8>C@>FI@ 58996_TB0407_s282-292.indd 289 06/03/07 13:44:12 FI@ Fig. 7. Vicious circle of den- tist-patient dissatisfaction: hy- pothesis regarding high per- Perceived ceived stress, career dissatis- faction, poor communication stress and »troublesome patients« Dissatisfied, for some dentists (Moore (2006)(DA)(collage courtesy troublesome Erik Friis-Hasché, 1990)). patients Poor role image Apathy and poor communication Career dissatisfaction ing general mental problems (VII) than other dentists. and poor communication of dissatisfied, overstressed Nineteen per cent of these same 216 dentists were dissat- dentists. isfied with their careers so much that they would not Up to now, the dental profession has not fully under- recommend dentistry as a career to young people and stood the ramifications of inflicted pain and related anxi- 31% felt that dentists’ public image was less than good or ety as a psychosocial phenomenon. Although most den- poor. Dentists who were dissatisfied with their career tists may not consider it a problem, they are presently nei- choices were three times more likely to perceive that they ther geared to nor taught how to optimally reduce patient had a poor role image than those who were more satisfied suffering, nor that it could be related to their own level of (VI). They also tended to report high stress (VI). Consid- career satisfaction and emotional maturity. With optimal ering these statistics and that nearly all these Danish den- knowledge of stress management and more focus on per- tists believed that patients evaluated them more by style sonal growth and quality of life, less satisfied dentists or behavior than by their technical skills (VII), it was con- would more naturally and easily be able to cope with daily cluded that job dissatisfaction had a significant and mean- stressors (59). They would least likely see anxious patients ingful association with dentists’ perceptions of negative or potentially painful treatments as annoying, stress pro- public image and that perceived stress also contributed to voking or troublesome, but rather see them as a challenge this dissatisfaction. that can make the work day more interesting. They would These relationships, when present, are hypothesized to also provide higher quality services and improve dentist- interrelate in a vicious circle of perceived stress, poor ry’s public image – perhaps the two most important pro- self-image, career dissatisfaction, apathy and poor com- fessional goals. So perhaps it boils down to this (42): What’s munication, which reinforces perceptions of dissatisfied good for the patient, also benefits the dentist! And what’s good for or troublesome patients as stressors (Fig. 7). The irony the dentist benefits the patient! and major concern in this vicious circle is that patients We in the dental profession have come a long way, but who need special consideration most, such as odontopho- there is still more to learn, not only about practice and pa- bics, are also the ones most likely to suffer from apathy tients, but also about ourselves! 290 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 58996_TB0407_s282-292.indd 290 06/03/07 13:44:18 FI@ ;Xejbi\jld og smerteproblemer og på sigt forbedre det faglige image Psykologien af angst og smerte på tandklinikken set i social sam- i samfundet. menhæng Det er mindre end 200 år siden at det var smeden og barbe- I\]\i\eZ\c`jk ren der trak tænder ud mod betaling bag hestestalden eller (DA) Moore R. Psychosocial aspects of dental anxiety and clini- i frisørlokalet. Andre gange var det omrejsende gøglere cal pain phenomena (Doctor of Odontology Dissertation). Århus, der trak tænder ud på skrækslagne »patienter« på scenen Denmark: University of Aarhus; 2006. foran et veloplagt publikum (Fig. 1). Behandlingen lindre- de tandpinen, men virkede ofte voldelig og smertegivende Doctoral studies are chronologically numbered and referred to by following Roman numerals: i sig selv. Tandlægeskræk er således ikke noget nyt, men det har konsekvenser for tandlægens image (Fig. 2). På I. Moore R, Miller ML, Weinstein P, Dworkin SF, Liou H-h. trods af moderne teknikker som giver mere kontrol over Cultural perceptions of pain and pain coping among patients smerte og ubehag, oplever tandlæger stadig problemer and dentists. Community Dent Oral Epidemiol 1986; 14: med angst og smerte på tandklinikker. 327-33. Afhandlingen bygger på en hypotese om at smerte og II. Moore R, Birn H, Kirkegaard E, Brødsgaard I, Scheutz F. Pre- ubehag ikke er de eneste forklaringer på patienternes sub- valence and characteristics of dental anxiety in Danish adults. Community Dent Oral Epidemiol 1993; 21: 292-6. jektive lidelser, herunder angst for tandbehandling, og at III. Moore R, Brødsgaard I, Mao T-K, Kwan H-W, Shiau Y-Y, tandlægestanden endnu ikke har opnået tilstrækkelig ind- Knudsen R. Fear of injections and report of negative dentist flydelse på disse problemer. Den følelsesmæssige betyd- behavior among caucasian American and Taiwanese adults ning af smerte og angst er vigtig for en patient. Hvis man from dental school clinics. Community Dent Oral Epidemiol som tandlæge skal kunne lindre angst og smerte, skal man 1996; 24: 292-5. kunne forstå de følelser der ligger bag, men hvis man af IV. Moore R, Brødsgaard I. Adult dental anxiety and related den- forskellige årsager ikke vil eller ikke er i stand til at forstå tist beliefs in Danish private practices. Tandlaegebladet 1997; 101; 562-7. dem, kan man ikke yde optimal lindring. V. Moore R, Brødsgaard I, Mao T-K, Miller ML, Dworkin SF. I de fleste tilfælde er fobisk angst for tandbehandling, Perceived need for local anesthesia in tooth drilling among kaldet odontofobi, blevet forårsaget af dårlige oplevelser AngloAmericans, Chinese and Scandinavians. Anesth Prog hos tandlægen, især i barneårene. Afhandlingen doku- 1998; 45: 22-8. menterer at de fleste der lider af odontofobi, har været ofre VI. Moore R. Danish dentists’ career satisfaction in relation to per- for et tandplejepersonale der ikke har respekteret deres ceived occupational stress and public image. Tandlaegebladet personlige grænser (Tabel 2), og dermed har sat gang i en 2000; 104: 1020-4. VII. Moore R, Brødsgaard I. Dentists’ perceived stress and it’s rela- ond cirkel af angst, undgåelse af behandling, skam og flov- tion to perceptions about anxious patients. Community Dent hed (Fig. 3). Derfor er det et afgørende led i et succesfuldt Oral Epidemiol 2001; 29: 73-80. terapiforløb mod odontofobi at etablere fornyet tiltro til VIII. Moore R, Brødsgaard I, Abrahamsen R. 3-year comparison of medmenneskelig behandling. Dette blev bekræftet i af- dental anxiety treatment outcomes: hypnosis, group therapy handlingens eksperimentelle behandlingsforsøg med tre- and individual desensitization. Eur J Oral Sci 2002; 110: 287- års resultater hvor der ikke blev påvist signifikant forskel 95. mellem hypnose, individuel tilvænningsbehandling med IX. Moore R, Brødsgaard, I, Rosenberg N. The contribution of embarrassment to phobic dental anxiety – a qualitative re- afspænding og gruppeterapi, men at alle tre specialistbe- search study. BMC Psychiatry 2004; 4: 10. handlinger hjalp bedre end behandling i privatpraksis som kontrol. The following list shows 36 selected references. A full reference list Tandlægerne er ikke altid opmærksomme på at der kan for this article can be obtained from the author. være en sammenhæng mellem patientens lidelser og de- res eget stressniveau og tilfredshed med faget (Fig. 7). 3. Ring ME. Dentistry - An illustrated history. New York: Abrams: Tandlægernes stress påvirker håndtering af angst og kan 1985. 4. DiMatteo MR, McBride CA, Shugars DA, O’Neil EH. Public at- bidrage til at patienten oplever mere smertereaktion. Ved titudes toward dentists: a U.S. household survey. J Am Dent at fokusere på stress-management og personlig udvikling Assoc 1995; 126:1563-70. vil de tandlæger der er mindre tilfredse med deres job, 7. Schuman NJ, Owens BM, Johnson WW, Moore DS. Dentistry lettere kunne klare det stressbelastede tandklinikmiljø. as portrayed in motion pictures and television. Compendium Derved vil de have mere overskud til at tage sig af angst- 1993; 14: 102,104-106. TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 =8>C@>FI@ 58996_TB0407_s282-292.indd 291 06/03/07 13:44:18 FI@ 9. Nettleton S. Power and pain: the location of pain and fear in ety and blood-injury fears: psychological characteristics and dentistry and the creation of a dental subject. Soc Sci Med 1989; response to dental treatment. Beh Res Ther 1997; 35: 583-90. 29): 1183-90. 42. Rankin JA, Harris MB. Patients’ preferences for dentists’ behav- 10. American Psychiatric Association. Diagnostic and Statistical iors. J Am Dent Assoc 1985; 110: 323-7. Manual of Mental Disorders. 4th ed. Text Revision (DSM-IV- 44. Berggren U. Dental fear and avoidance – A study of etiology, TR). Arlington, VA: American Psychiatric Publishing, 2000. consequences and treatment. Göteborg, Sweden: University of 12. Sohn W, Ismail AI. Regular dental visits and dental anxiety in Göteborg; 1984. an adult dentate population. J Am Dent Assoc 2005; 136: 58- 45. Abrahamsson KH, Berggren U, Hallberg L, Carlsson SG. Dental 66. phobic patients’ view of dental anxiety and experiences in dental 13. Berggren U, Meynert G. Dental fear and avoidance – causes, symp- care: A qualitative study. Scand J Caring Sci 2002; 16: 188-96. toms and consequences. J Am Dent Assoc 1984; 109: 247-51. 46. Cassell EJ. The nature of suffering and the goals of medicine. N 14. Locker D, Shapiro D, Liddell A. Negative dental experiences Engl J Med 1982; 306: 639-45. and their relationship to dental anxiety. Community Dent 47. Coleman H, Burton J. Aspects of control in the dentist-patient Health 1996; 13: 86-92. relationship. Int J Soc Lang 1985; 51: 75-104. 15. Moore R, Brødsgaard I, Birn H. Manifestations, acquisition and 48. Blum LH. Psychological aspects and the dentist-patient relation- diagnostic categories of dental fear in a self-referred population. ship: I. NY J Dent 1969; 39: 8-11. Behav Res Ther 1991; 29: 51-60. 50. Street RL, Jr. Patients’ satisfaction with dentists’ communicative 17. Hakeberg M, Berggren U, Carlsson SG. Prevalence of dental style. Health Commun 1989; 1: 137-54. anxiety in an adult population in a major urban area in Sweden. 51. O’Shea RM, Corah NL, Ayer WA. Sources of dentists’ stress. J Community Dent Oral Epidemiol 1992; 20: 97-101. Am Dent Assoc 1984; 109: 48-51. 18. Milgrom P, Fiset L, Melnick S, Weinstein P. The prevalence and 52. DiMatteo MR, Shugars DA, Hays RD. Occupational stress, life practice management consequences of dental fear in a major US stress and mental health among dentists. J Occup Organizational city. J Am Dent Assoc 1988; 116: 641-7. Psychol 1993; 66: 153-62. 20. de Jongh A, Fransen J, Oosterink-Wubbe F, Aartman I. 53. Hakeberg M, Klingberg G, Noren JG, Berggren U. Swedish den- Psychological trauma exposure and trauma symptoms among tists’ perceptions of their patients. Acta Odontol Scand 1992; 50: individuals with high and low levels of dental anxiety. Eur J 245-52. Oral Sci 2006; 114: 286-92. 58. Maslach C, Schaufeli WB, Leiter MP. Job burnout. Annu Rev 21. Moore R. The phenomenon of dental fear – Studies in clini- Psychol 2001; 52: 397-422. cal diagnosis, measurement and treatment (Ph.D. Dissertation). 59. Humphris G. A review of burnout in dentists. Dent Update Århus, Denmark: University of Aarhus; 1991. 1998; 25: 392-6. 23. Corah NL, Bissell GD, Illing SJ. Effect of perceived control on stress reduction in adult dental patients. J Dent Res 1978; 57: 8lk_fi 74-6. Rod Moore, D.D.S. (cand.odont.), Ph.D., Dr.Odont. 25. Fiset L, Milgrom P, Weinstein P, Melnick S. Common fears and Dental Phobia Research and Treatment Center, Institute of their relationship to dental fear and utilization of the dentists. Odontology, Faculty of Health Sciences, University of Aarhus Anesth Prog 1989; 36: 258-64. 26. Hahn RA, Kleinman A. Belief as pathogen, belief as medicine: Dr. Moore successfully defended the dissertation against the following »Voodoo death« and the »placebo phenomenon« in anthropo- opponents: Professor Ad de Jongh, dentist, dr. psych., Academic Center logical perspective. Med Anthro Quarterly 1983; 14: 16-9. for Dentistry, Amsterdam; Professor David Locker Ph.D. (sociology), 28. Melzack R, Wall PD. Pain mechanisms: A new theory. Science Dept. of Community Dentistry, University of Toronto, Canada, and 1965; 150: 971-9. was officially conferred the Doctor of Odontology degree January 26, 29. McNeil DW, Au AR, Zvolensky MJ, McKee DR, Klineberg IJ, 2007 by the Faculty of Health Sciences, University of Aarhus. Ho CC. Fear of pain in orofacial pain patients. Pain 2001; 89: 245-52. Correspondence: 30. Kent GG, Blinkhorn AS. The psychology of dental care. 2nd ed. Dr. Rod Moore, Royal Dental College, Vennelyst Boulevard 9, DK- Oxford: Wright/Butterworth-Heinemann; 1991. 8000 Århus. Telephone: 8942 4078. E-mail: [email protected] 31. Kent G, Warren P. A study of factors associated with changes in dental anxiety. J Dent Res 1985; 64: 1316-8. Psyke 34. Rankin JA, Harris MB. Dental anxiety: the patient’s point of Tandlægeskræk view. J Am Dent Assoc 1984; 109: 43-7. 36. de Jongh A, Muris P, ter Horst G, Duyx MP. Acquisition and maintenance of dental anxiety: the role of conditioning experi- ences and cognitive factors. Behav Res Ther 1995; 33: 205-10. 37. Liddell A, Locker D. Changes in levels of dental anxiety as a function of dental experience. Behav Modif 2000; 24: 57-68. 38. Locker D, Shapiro D, Liddell A. Overlap between dental anxi- 292 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 58996_TB0407_s282-292.indd 292 06/03/07 13:44:19 Oral Implantologi TKU Efteruddannelsen udbyder en systematisk efteruddannelse i Oral Implantologi i form af teoretiske kurser i såvel basal som avanceret implantologi - i alt 4 moduler. Der vil således blive afholdt et 3-dages basiskursus inkl. fantomkursus. Endvidere vil der blive afholdt et 2-dages kursus i avanceret oral implantologi. Efter henholdsvis det basale og det avancerede kursus vil der blive udbudt et 2- dages arbejdskursus. I alt 40 undervisningstimer for den basale del KE-Kredit: 50 timer I alt 32 undervisningstimer for den avancerede del KE-Kredit: 42 timer Der udstedes diplom fra Københavns Universitet Organisatorer: Overtandlæge, dr.odont. Søren Schou, adjunkt, ph.d. Merete Aaboe og professor, dr.odont. Søren Hillerup Omsorgs- og specialtandpleje Efter kommunalreformen definerer lovgivningen to forskellige tandplejetilbud til patienter med funktionsnedsættelse - nemlig omsorgstandpleje og specialtandpleje. Der er derfor et stigende behov for efteruddannelse inden for omsorgs- og specialtandpleje, primært fordi viden om de forhold ved funktionsnedsættelse, som er knyttet til mund- og tandsygdomme, deres behandling, forebyggelse og følger, kun belyses sparsomt i tandlægeuddannelsen. Som følge af lovgivningen er der behov for, at tandlægen besidder og kan anvende viden om funktionsnedsættelser, således at den enkelte patient modtager et tilbud, som tager skyldigt hensyn til patientens funktionsnedsættelse, og som samtidig fører til det sundhedsfagligt gunstigste resultat. Uddannelsen er tilrettelagt i samarbejde med Tandlægernes Nye Landsforening I alt 35 undervisningstimer KE-Kredit: 55 timer Der udstedes diplom fra Københavns Universitet Organisator: Overtandlæge, ph.d. Børge Hede TKU Efteruddannelsen har med dette projekt skabt mulighed for at fremtidens livslange uddannelse kan ske på et akademisk niveau som vil være overkommeligt for alle danske tandlæger. Nye uddannelsesforløb starter i efteråret 2007. Kontakt derfor TKU Efteruddannelsen, kursussekretær Anne Sterler, på 35 32 66 15 eller [email protected] og få yderligere informationer og tilsendt detaljeret program med tider og priser. 58996_TB0407_s293.indd 293 06/03/07 13:44:53 ;K=D K`cjbl[jbXc^`m\jd\[fdkXeb\ Folketinget har netop behandlet to forslag fra En- At indføre gratis undersøgelser til de 18-26-årige hedslisten og SF. Enhedslisten foreslår vederlagsfri kan have en god signalværdi for de unge. På den må- tandpleje til alle over 65 år samt til førtidspensioni- de kan det offentlige være med til at vise dem at det ster og modtagere af efterløn og kontanthjælp. SF vil er vigtigt at gå regelmæssigt til tandlægen. Men det bl.a. gerne have indført gratis undersøgelser til de hjælper ikke meget at man kan blive undersøgt gratis 18-26-årige. SF foreslår desuden at afskaffe bruger- hvis man ikke har råd til at blive behandlet. Desuden betalingen for behandling af aggressiv marginal ved vi at der ikke er én, men mange årsager til at de parodontitis og for unge fravælger regelmæssig tandpleje. Nogle mener Vi vil ikke give køb på den behandling af øde- ikke at de har behov for det mens andre bevidst væl- forebyggende indsats. Den lagte tænder som ger at vente med at opsøge tandlægen til de selv skal fortsat prioriteres højt skyldes manglen- mærker at der er noget galt. Vi ved også at mange de spytsekretion unge prioriterer at bruge fl ere penge på frisør og re- eller strålebehand- staurant/café end de 69 kr. som en regelmæssig diag- ling. Også Det Radikale Venstres sundhedsordfører, nostisk undersøgelse koster indtil man fylder 26 år. Charlotte Fischer, er aktiv i debatten. Hun mener at Så vi tandlæger skal sammen med politikere og brugerbetalingen inden for voksentandplejen er alt myndigheder blive bedre til at forklare de unge at for høj. det er en fordel for dem selv at de får tjekket deres I et debatindlæg her i Tandlægebladet skriver SF’s tænder regelmæssigt. sundhedsordfører, Anne Baastrup, om baggrunden Vi er ikke enige med Enhedslisten i at den danske for SF’s forslag. befolknings tandsundhed styrkes bedst muligt ved at Hvor er DTF så i denne debat? Sagen er at vi igen gøre tandplejen gratis for alle der er fyldt 65 år. En og igen har sagt til politikerne at den høje bru- aldersbetinget støtte er ikke god nok, og man gerbetaling i voksentandplejen er et problem risikerer at give et meget stort offentligt støtte- for tandsundheden. Det offentlige engage- beløb også til den del af de ældre der enten ment er for ringe til at være en reel hjælp til har et mindre behandlingsbehov eller ikke patienter med store behandlingsbehov. har brug for økonomisk hjælp. Vi vil imidlertid ikke give køb på den Der er brug for at nytænke vedr. den økono- forebyggende indsats. Den skal fortsat miske støtte til danskernes tandbehandling. prioriteres højt. DTF foreslår derfor at Men et større tilskud skal gives med om- det offentlige tilskudssystem omlæg- tanke – og det skal ikke mindst være en ges på en måde der både tilskynder til hjælp til de patienter der har tandsyg- regelmæssige tandlægebesøg og sik- domme som de ikke har råd til at få rer patienter med store behand- behandlet. lingsbehov mere i tilskud. Susanne Andersen, formand for DTF 294 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 58996_TB0407_Samfund_standard.in294 294 07/03/07 8:28:31 Gør hverdagen lettere... Ring til os på 39 46 00 80 eller gå ind på www.dtftryghed.dk Dansk Tandlægeforenings Tryghedsordninger 58996_TB0407_Samfund_standard.in295 295 07/03/07 8:28:31 KXe[c´^\YcX[\kj[\YXkj`[\i ;\YXkj`[\ie\\iYe\]fil[m\bjc`e^X]jpejglebk\ifd]fi\e`e^\ejm`ib\f^jkXe[jgfc`k`jb\]fi_fc[%Jpejglebk\if^`e[c´^g[\YXkj`[\ie\jki]fi `e[j\e[\i\ej\^\ei\^e`e^f^bXe`bb\fg]Xkk\jjfdm´i\e[\[´bb\e[\kXe[c´^\jkXe[\ejf^;XejbKXe[c´^\]fi\e`e^jjpejglebk\i%I\[Xbk`fe\e ]fiY\_fc[\ij`^i\kk`cXk]fibfik\fd]Xe^ji`^\`e[c´^%;\k\idlc`^kgnnn%kXe[cX\^\YcX[\k%[b[`i\bk\Xkbfdd\ek\i\[\\eb\ck\Xik`bc\i`KXe[c´^\$ YcX[\k%;\jl[\e^µim`fgd´ibjfdg;`Xcf^]fild#[\iÔe[\jgd\[c\dje\kk\kg;K=e\k%;`Xcf^]fild\iY\ek]fibfdd\ekXi\if^jpejglebk\i jfddXej\cmbXec´^^\[`i\bk\ge\kk\k% I\[Xbk`fe\e Gm\a`df[^iXk`jkXe[Y\_Xe[c`e^ Alle taler om forebyggelse og retten Danmark har således aktuelt en regelmæssigt til tandlægen. Tyve pro- til sundt liv, men ikke mindst på tandsundhedsindsats med stor social cent af de 18-25-årige går ikke til tandlægeområdet bevæger vi os sta- slagside, hvor ½ mio. mennesker slet tandlæge. En anden grund til at de dig længere væk fra dette mål fordi ikke er med, hvor brugerbetalingen 18-årige holder op med tandpleje er mange unge dropper ud af den regel- stiger og stiger, og hvor forebyggelsen at de som nævnt ryger ud af den mæssige tandpleje når de forlader har lav prioritet. Denne situation er kommunale tandpleje. Bl.a. af den »skoletandplejen«. Det er uholdbart, ikke holdbar. grund skal den måde tandplejeindsat- derfor mener vi også i SF at undersø- Desværre er brugerbetalingen på sen er indrettet på, genovervejes. gelse og behandling af tænder skal tandområdet nu så høj at det ikke er Det er også sådan at de økonomisk betales via skatten og være gratis for muligt fra den ene dag til den anden og på andre måder dårligst stillede den enkelte patient. Regeringens for- at afskaffe den. Det vil enten kræve danskere oftere end andre forsømmer slag om at gøre de regelmæssige tand- en tilførsel på sundhedsområdet på regelmæssig tandpleje. Derfor skal eftersyn dyrere så man kan nedsætte over 4 mia. kr. om året eller en ompri- der også sættes ind her. Der skal sik- prisen på de dyrere tandbehandlin- oritering så man i stedet indfører bru- res en ordentlig og tilgængelig tand- ger, kan i den forbindelse risikere blot gerbetalingen på nye områder (fx på pleje for alle grupper, og forebyggelse at gøre situationen værre, for så risi- indlæggelser eller konsultationer hos skal ikke nedprioriteres fordi skatte- kerer man at lægge gift for den fore- praktiserende læger). Indførelse af stop og stram kommunal økonomi byggende tandbehandling. brugerbetaling på nye områder vil SF tvinger kommunerne til at tænke Fakta i dag er da også at uligheden ikke være med til. kortsigtet. i tandsundhed er stor. Grupper med Men udviklingen skal vendes, så Anne Baastrup, lavt uddannelsesniveau og lav ind- brugerbetalingen fra nu af bliver min- sundhedsordfører for SF, komst har en væsentligt dårligere dre år for år. Derfor har SF netop Frederikstadsgade 1, tandsundhed. En undersøgelse blandt fremlagt et forslag i Folketinget hvor København V kontanthjælpsmodtagere, folkepen- der startes på de områder hvor bru- sionister og helbredsbetingede pen- gerbetalingen i dag har de allerstørste sionister har vist et særligt behov for negative konsekvenser for tandsund- en systematisk, opsøgende, forebyg- heden og uligheden i tandsundheden. JmXik`c8ee\ gende og sundhedspædagogisk ind- Det er især dér hvor brugerbetaling 9XXjkilg sats. To tredjedele af de undersøgte forhindrer effektiv forebyggelse. I dag havde et aktuelt behov for tandpleje. I er regelmæssig tandpleje i form af gennemsnit havde de unge og 40-50- årlige eller halvårlige undersøgelser DTF’s formand, Susanne Andersen, årige tre flader med ubehandlet caries gratis for 0-17-årige, men ikke for kommenterer Anne Baastrups debat- (huller) og de 30-39-årige fem flader dem på 18 og derover. Det kan aflæ- indlæg i lederen på side 294. med ubehandlet caries. ses i at færre 18-årige end 17-årige går Red. TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 296 58996_TB0407_Samfund_standard.in296 296 07/03/07 8:28:34 ;\YXk Ef^c\giXbk`j\i\e[\m`j`fe\i]fiKXe[c´^\YcX[\k Der søges en ny ansvarshavende og Formålet var at øge antallet af faglige Ved HGF 2003 fik Faglig Liste ind- faglig-videnskabelig redaktør af Tand- artikler i Tandlægebladet udført af ført et frihedsbrev i DTF’s love der lægebladet. Det formelle krav er be- praktiserende tandlæger samt at for- sikrer fagredaktionens uafhængighed skrevet i annoncen for jobbet, men bedre standarden og antallet af tand- over for DTF’s formand, direktør og det reelle arbejde for Tandlægebladet lægelige kursusgivere blandt prakti- HB samt kommercielle interesser. Det og dermed for tandlægesamfundet er serende tandlæger. Det blev nedstemt skal ses i lyset af at formanden og væsentligt større. Reelt forventes at ved håndsoprækning – hvilket skete direktøren i perioden med Servicesel- den kommende redaktør også skal for at den daværende formand kunne skabet tiltog sig at redigere i Tandlæ- skrive en del artikler i kategorien se hvem der stemte hvad. Måske er gebladets Nyhedsbrev efter HGF 1999. faglige artikler og faglig orientering der større fagpolitiske visioner nu? Uafhængigheden for den ansvarsha- for at der overhovedet er stof nok. Faglig Liste mener fortsat at danske vende redaktør er et kardinalpunkt, Problemet er at så få praktiserende tandlæger i højere grad skal være hvilket understreges af International tandlæger har turdet/villet/kunnet/ herre i eget hus for forskning, efter- Commission of Medical Journal Editors’ ønsket at deltage med faglige indlæg. uddannelse og erfaringsudveksling i rekommandationer fra 2006 om »Edi- Som det er nu, er det ansatte på sko- Tandlægebladet. Det burde være det torial Freedom«. lerne, hospitalerne og i de andre of- forum hvor alle praktiserende kolle- Målet må da være at lave et endnu fentlige stillinger der hidtil har bidra- ger fremfører og diskuterer deres i bedre Tandlægebladet, der kan favne get med over 95% af de faglige artik- øvrigt kvalificerede erfaringer. Dette hele tandlægesamfundet. Samtidig ler. Og de praktiserende bliver ved sker ikke. må erfaringerne på bordet for at fejl med at ønske mere praksisrelevante Men Faglig Liste har ikke givet op ikke skal gentages. Ambitionen på artikler – uden at yde noget selv. Selv (endnu). Til HGF 2006 foreslog vi at redaktionen kunne samtidig være at om væksten er størst i praksis. Det oprette et »Praktiserendes Panel« be- Tandlægebladet er et vindue til verden kan undre at de der har ressourcerne, stående af praktiserende tandlæger i sundhed og sygdom, socialt og poli- ikke også i højere grad påtager sig tilknyttet Tandlægebladet til at stimu- tisk. Og væk fra at være et organ for ansvaret for udviklingen. Argumentet lere at der kommer flere artikler med DTF tilpasset tandlægernes snævre fra praksis har været tidsnød, men er praksisrelevant stof. Panelet kunne interesser, hvor vinduet bliver et det ikke også dem der godt kan afse mødes mindst en gang i kvartalet for spejl. fridage til at spille bl.a. golf?? at kunne bidrage til Tandlægebladets På Faglig Listes vegne i 1. kreds, Heller ikke på HGF 2005 under den aktiviteter. Medlemmer i det Praktise- Peter Østergaard daværende formand var der nogle øn- rendes Panel kunne udpeges for et år sker om at stimulere til at flere prakti- ad gangen af den fagvidenskabelige serende deltager med faglige indlæg. redaktion. Dette forslag overvejer Faglig Liste fremførte et resolutions- fagredaktionen i skrivende stund. forslag om en »Faglighedsfond« i DTF. TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 C<;;<98K 297 58996_TB0407_Samfund_standard.in297 297 07/03/07 8:28:36 ;K=Ëj&G=8Ëj Jeg er vred, meget vred, over at den cippet én for alle, alle for én. Jeg glæde af PFA’s forsikring det første nye erhvervsudygtighedsforsikring er har været med til at betale for me- år!? obligatorisk og ikke kan fravælges. Så get ældre kolleger i alle årene indtil SEB erhvervsudygtighedsforsikring vred at jeg faktisk overvejer at melde nu! Pludselig skal jeg betale en væ- der dækker mig efter det første år mig ud af DTF. sentligt højere præmie end mine indtil mit 65. år med 477.000,- kr. om Det er udmærket at DTF forhandler yngre kolleger, fordi jeg i dag er 57 året, dvs. væsentligt mere end 1. forsikringer og betingelser, og vi har år – er det solidaritet? Og jeg har grundmodul giver mig fra PFA! Hvor- da også fået mange udmærkede for- ikke mulighed for at fravælge for- dan vil PFA stille sig her? sikringer igennem årene. sikringen! Jeg må sige at jeg betviv- For disse to forsikringer betaler jeg Men ved at gøre en forsikring af ler retsgyldigheden i dette! Menne- tilsammen mindre end jeg skal betale den type obligatorisk, og endda æn- skerettighedsdomstolen i EU har til PFA – for 1. grundmodul (300.000 dre forsikringsbetingelserne radikalt, lige underkendt tvang af fagfor- kr.) – og tilsammen har jeg en langt så er den efter min mening ikke læn- eninger og a-kasser. Jeg synes godt bedre dækning!!! gere solidarisk. Og at man har ind- at man kan sammenligne denne Ligeledes er jeg også interesseret i ført aldersdiskriminering mht. præ- forsikring med dette! at vide om PFA også har en klausul – miebetalingen, er utilstedeligt. 2. Dernæst er der i forsikringsbetin- skrevet med småt på bagsiden af et Samtidig skriver man til os – for- gelserne indført en bestemmelse stykke papir – om at hvis udbetalin- mentlig fordi mange som jeg er stærkt om at i tilfælde af udløsning af for- gerne er større end ens personlige utilfredse med tvang, pris og alders- sikringen vil udbetalingerne blive skattemæssige indkomst, vil der også bestemt præmiebetaling – at hvis nedsat forholdsmæssigt ved andet ske en forholdsmæssig reduktion af man ikke betaler, vil forsikringen arbejde under udbetalingerne. Det udbetalingerne fra PFA? ikke blive effektueret, men man vil kan der måske være en vis rimelig- Dette kan meget vel være tilfældet alligevel blive opkrævet via inkasso hed i, men jeg frygter – uden at jeg for flere tandlæger i virksomsheds- eller andet retsligt efterspil. Jeg synes har fået det dokumenteret – at hvis ordningen, idet det skattemæssigt er at det er strengt – næsten rene gan- man har andre lignende forsikrin- lovligt at dele sin indkomst i fx stermetoder. ger der dækker samme tab af er- 40/60% med sin hustru, hvis hun er DTF skal ikke bestemme hvor, hvervsevne, så vil PFA også skære medarbejdende på klinikken! hvornår og for hvor meget jeg skal forholdsmæssigt her!? Dette vil jeg Jeg ser frem til et skriftligt svar fra forsikre min arbejdsevne og mit gerne have en skriftlig garanti for DTFs Tryghedsordninger og PFA på fremtidige liv! at de ikke gør! disse for mig ikke uvæsentlige Jeg synes at forsikringen i det hele Jeg har fx to andre forsikringer der spørgsmål! taget er noget makværk – et stykke dækker mig i tilfælde af sygdom og Allerhelst så jeg at dette 1. grund- socialistisk, socialdemokratisk, fag- tab af erhvervsevne: modul blev gjort friviligt – tvang er forenings-a-kasse-makværk. Codan sygedrifttabsforsikring der noget skidt, specielt når man kan Derudover er jeg også utilfreds dækker min omsætning – (minus gøre det billigere selv! med forsikringen af følgende grunde: teknik, materialer og sygesikring) det første år. Vil PFA ikke gå ind her og Peter Michael Madsen, 1. Nu har jeg haft det grundmodul sige at det er det samme som at du klinikejer og forsikringstager i 29 år lige fra starten. Det var efter prin- har arbejde? Dvs. jeg ikke får nogen TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 298 58996_TB0407_Samfund_standard.in298 298 07/03/07 8:28:37 "#( "&)"$$$#($# $$$" %$ $& $ $ $ ) #"% $"& "$ "$# #!!"" "!$ $ "$ ) " $$!##*$ #""##$ ""% $ #$"$) $ !" ## "!$ $ &"$ ) ###$ $ $ #($ $$#"&$ " $# $ # "$"% # ''' $ !% $ #" 58996_TB0407_Samfund_standard.in299 299 07/03/07 8:28:37 JmXik`cG\k\iD`Z_X\cDX[j\e Kære Peter Michael Madsen helbredskravene er sænket, og ka- 65. år. Det betyder, at du i en eventuel Tak for dit brev af 31. januar 2007. rensperioden blevet nedsat til 3 må- sygdomssituation vil blive vurderet neder. Sådanne ændringer er natur- på din evne til at arbejde som tand- FYc`^Xkfi`\k ligvis ikke gratis. læge, og udbetaling fra ordningen vil Dansk Tandlægeforenings hovedge- Endelig har det indtil nu været så- ske efter 3 måneders sygdom, enten neralforsamling har siden 1980’erne dan, at udbetalingerne fra erhvervs- til du bliver rask eller senest til det forpligtet medlemmerne til at deltage udygtighedsforsikringen har overste- 65. år. Derved er din ordning hos os i den obligatoriske gruppeerhvervs- get indbetalingerne, hvilket naturligvis direkte sammenlignelig med din ord- udygtighedsforsikring. også har haft indflydelse på præmien. ning i SEB, og du kan derfor reducere I henhold til DTF’s vedtægters § 71 din dækning i SEB med den eventu- er det nemlig bestemt, at: Df[i\^e`e^ elle dækning, du synes, du er over- DTF kan bindende for det enkelte medlem Vi kan oplyse, at efter de gældende dækket med. indgå i obligatoriske forsikringsordninger, forsikringsbetingelser for Erhvervs- Vores ordning kan efter de seneste der er vedtaget af generalforsamlingen. udygtighedsforsikringen sker der ændringer opsiges fra det 60. år. DTF kan pålægge sine medlemmer at kun modregning i udbetalinger i pe- Vi har den 22. januar 2007 sendt indberette om de forhold, som foreningen rioden, hvor vurdering sker på bag- brev til alle tandlæger, der kun havde anser for nødvendige til fastsættelse af grund af faginvaliditet, hvis den for- grundmodulet hos os, og meddelt, at medlemmernes præmie til obligatoriske sikrede erhverver indtægt ved per- hvis de har erhvervsudygtighedsfor- forsikringer. sonligt arbejde, herunder selvstændig sikring i andre selskaber end PFA, Der er således en prøvelse af for- virksomhed. Der vil derfor ikke ske har de mulighed for at nedsætte det sikringen og dens indhold af Repræ- modregning i Erhvervsudygtigheds- obligatoriske grundmodul til 150.000 sentantskabet. Derudover har den forsikringen af eventuelle udbetalin- kr., der cirka svarer til niveauet for været forelagt de fleste kredsgeneral- ger fra din Sygedriftstabsforsikring grundmodulet før ændringen. Da du forsamlinger, og der har været dis- via DTFT. har en tilsvarende ordning i SEB, vil kussion om forsikringen og dens vir- Vi kan også oplyse, at Erhvervs- du kunne gøre brug af denne mulig- kemåde i mange forskellige fora. udygtighedsforsikringen er en forsik- hed. Dette valg skal ske senest den ring, hvor en bestemt forsikringsbegi- 20. februar 2007. Jk`^e`e^`gi´d`\e venhed udløser en forudbestemt for- Det er rigtigt, at der sker en anderle- sikringsudbetaling. Cpkk\kk`cd\[c\dd\ie\ des omfordeling af præmien mellem Dette betyder, at overforsikring Vi mener, at vi har lyttet til kritikken ung og gammel efter de nye betingel- ikke kan forekomme. Der vil derfor fra medlemmerne efter ændringen af ser. At præmien generelt er steget, ikke ske modregning af en eventuel Erhvervsudygtighedsforsikringen, og skyldes dog flere ting. Der er sket en udbetaling fra din SEB erhvervsudyg- vi har løbende foretaget justeringer i udjævning af præmiebetalingen for tighedsforsikring eller ske reduktion i samarbejde med PFA og derved for- henholdsvis mænd og kvinder. Det udbetalingen, hvis din løn før sygdom søgt at imødekomme de fleste ønsker betyder, at præmien stiger relativt udgjorde et mindre beløb end forsik- og forslag fra vores medlemmer. meget for mænd. Udjævningen mel- ringsydelsen. Det, du har forsikret dig lem kønnene skyldes et EU krav, som for, modtager du, hvis du er berettiget. Bestyrelsen for vi er blevet pålagt at rette os efter. DTFs Tryghedsordninger Herudover er grunddækningen ;`e\dlc`^_\[\i blevet forhøjet, revalideringskravet er Vi vil gerne gøre opmærksom på, at bortfaldet, forsikringen kan tegnes af da du er fyldt 57 år, er der på din for- medlemmer, indtil de fylder 65 år, sikring fuld faginvaliditet frem til det TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 300 58996_TB0407_Samfund_standard.in300 300 07/03/07 8:28:41 "Pure Innovation" World premiere at IDS 2007 +%'&/-(#%'$$(&'!( (+%'$%&$/'+ ) -&&'() $$%+) +)!$ !%+"%+'+ )' ("%, *") $)''"1($ $''1##%+ ( %$'(%# " +') "+ '!" "$#($-&'%*!)$') %$ $' '#+ ( %$0')!$%"% %)$!")( $("+*() !'+ #%'$$(&'!( ('*"-()) ")('#) $ $(""'()%'# +$ $%&*'()*$!) %$ 8 x 8 Planmeca ProMax 3D 18 x 27 Planmeca 3D Max $$)")" .$)'%$ )" (!'($)")" .() -(!$)")" "# ! 58996_TB0407_Samfund_standard.in301 301 07/03/07 8:28:41 S@MC KFD RSQDRR K 8m`j\if^kmYl^e\i`µa\Yc`bb\kX]Xik`bc\if^ `e[jcX^fdjki\jj%;Xejb\ie\jki\jj\ik`cjpe\cX$ [\e[\jfdXc[i`^]µi#f^[\e\e\le[\ijµ^\cj\ \]k\i[\eXe[\e^`m\ijkf]k`cep\_`jkfi`\ifd Z_\]\i#dµ[i\#cX^\iXiY\a[\i\#Yµief^jbfc\c´$ i\i\[\ic`[\ile[\i\e_m\i[X^d\[c`[k]fi_µak k\dgf% KXe[c´^\YcX[\kj\i[\ee\ ^Xe^e´id\i\gjki\jj YcXe[kkXe[c´^\i%;\iÔe[\j Õ\i\le[\ijµ^\cj\i[\i g\^\igj´ic`^\jki\jj]Xb$ kfi\i`kXe[c´^\ie\j XiY\a[\%M`_XikXckd\[ \bjg\ik\i[\i_Xi]fijb\k` kXe[c´^\jki\jj#f^d\[ kXe[c´^\ijfd]fik´cc\ifd _mfi[Xe[\_e[k\i\i\e _m\i[X^d\[gXk`\e$ k\i#g\ijfeXc\# X[d`e`jkiXk`fef^¿ 302 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 58996_TB0407_Samfund_standard.in302 302 07/03/07 8:28:49 ;\k\i @ KS CDS @MCDS|| [\ijki\jj\i Jki\jj\i\kl[Yi\[kgifYc\dYcXe[kkXe[c´^\i%;\k\i`bb\kXe[Y\_Xe[c`e^#d\ejeXi\i\jk`^\e[\biXm]iXgXk`\ek\i# g\ijfeXc\f^dpe[`^_\[\i[\i\i_fm\[ijX^\ie\#mli[\i\i\e\bjg\ik%:_i`jk`eX^`be\[d\[jki\jj]fi\k_Xcmki j`[\e%G\ijfeXc\gifYc\d\imXim`^k`^jk\l[cµj\i Ki`e\>Xe\i Når Christina ser tilbage på de syv år selv hårdt. Men med en ny klinik, udbrændthed, mener tandlæge Han- hun havde sin egen tandklinik, kan store ambitioner og to små børn der- ne Berthelsen. I 2003 skrev hun sin hun godt se at hun måske ville klare hjemme var der ikke meget tid til at Master of Public Health-afhandling, for meget selv. Hun skulle nok have stoppe op og mærke efter undervejs. hvor hun undersøgte hvilke faktorer uddelegeret noget mere af det admi- Christina er ikke den eneste. DTFs der virker stressfremkaldende på nistrative. Eller have købt klinikken Tryghedsordninger har igennem de tandlæger. Tidspresset var det de fl e- sammen med en anden tandlæge så sidste par år oplevet en stigning i ste oplevede som stressende. Men hun ikke havde stået alene med an- antallet af henvendelser fra tandlæger også de store emotionelle krav fra svaret. Men det er let at være klog der lider af stress, og fl ere både dan- patienterne til tandlægen kan virke bagefter. ske og internationale undersøgelser belastende, viste hendes undersøgel- I dag har hun netop solgt klinikken peger i samme retning. se. og søger i stedet arbejde som ansat – Mange patienter i dag er jo yderst tandlæge. Det krævede en sygemel- =µc\cj\jd´jj`^\biXm velinformerede, og de stiller store ding på fi re mdr. at træffe den beslut- De øgede krav fra patienterne er en krav til service, information og be- ning. Diagnosen var stress, og bagef- væsentlig del af forklaringen på at handling. Der er generelt megen fo- ter kan hun godt se at hun kørte sig mange tandlæger oplever stress og kus på patienters retsstilling, og an- ¾ TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 K8E;C¤><F>J8D=LE; 303 58996_TB0407_Samfund_standard.in303 303 07/03/07 8:28:51 S@MC KFD RSQDRR tallet af klagesager er steget markant i ikke mindst måtte Christina ansætte de senere år, fortæller Hanne Berthel- nyt personale. ?Xee\ sen, der i sin undersøgelse konstate- – Problemerne med at skaffe dyg- 9\ik_\cj\ej rede at netop frygten for at få en kla- tige og stabile klinikassistenter ople- gesag fyldte meget for mange af de vede jeg allerede fra starten. Jeg fi k i[`df[ adspurgte tandlæger. hurtigt en masse nye patienter, og det jki\jj1 Et andet aspekt ved patientbehand- betød at jeg skulle ansætte en del nyt lingen som kan virke stressfremkal- personale. Det gik ikke særlig godt, J´kk`[X]k`cc\[\cj\j$f^ dende, er patienternes berettigede fortæller Christina. X[d`e`jkiXk`fejfg^Xm\i% krav om medfølelse og forståelse, Hun oplevede at fl ere af klinikassi- ;\\i\e[\cX][`kXiY\a[\ forklarer Hanne Berthelsen. stenterne gang på gang »udnyttede jfdkXe[c´^\%8[d`e`jkiX$ – Den nyeste stressforskning viser systemet«, som hun siger. Hun syntes k`m\fg^Xm\i]pc[\id\i\f^ at det kan fremkalde stress hvis man fx at der var påfaldende meget syge- d\i\`kXbkd\[Xkbc`e`b$ i sit job i høj grad skal skjule følelser. fravær mandag og fredag, og hun op- b\ie\Yc`m\ijkµii\#f^biXm Og det skal tandlæger jo ofte – fx levede klinikassistenter der kom med ]iXdpe[`^_\[\ie\jk`^\i% hvis de ikke kan lide en patient, eller en sygemelding »fem minutter efter de L[epkXk[lj\cmbXe hvis de føler sig afvist eller irriterede var blevet gravide«. Det kostede Chri- gcXec´^^\[`e[X^Æc´^ over at patienten afslår et behand- stina dyrt økonomisk og gav anled- gXlj\i`e[%J´k^f[k`[X] lingsforslag, siger Hanne Berthelsen. ning til mange bekymringer. k`c]ifbfjkgXlj\e%F^X]j´k Hun understreger dog at det på den – Jeg følte mig udnyttet og magtes- ]ok`[k`cXblkk\gXk`\ek\i% anden side også netop er kontakten løs i forhold til at gøre noget ved pro- med patienterne der, når det fungere- blemerne. Egentlig blev jeg ærlig talt Jµ^`e[`]figc`^k\e[\ rer, er med til at give arbejdsglæde og lidt småbitter. Jeg knoklede selv der- ]X^c`^\]´cc\jjbXY\i%;\k\i mening. udad, holdt ingen barselsorlov og hav- m`^k`^kXk_Xm\ef^c\[l de mit nyfødte barn med på klinik- Y\ekbXe[\c\jg\blcXk`f$ G\ijfeXc\c\[\cj\mfc[k\gifYc\d\i ken. Samtidig havde jeg ingen opbak- e\if^gifYc\d\id\[% For Christina var det ikke umiddel- ning fra personalet, siger Christina. 304 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 58996_TB0407_Samfund_standard.in304 304 07/03/07 8:28:54 Jeg knoklede selv derudad, holdt ingen barselsorlov og havde mit nyfødte barn med på klinikken. Samtidig havde jeg ingen opbakning fra personalet :?I@JK@E8 klinikejere, bekræftes i Hanne Berthel- stress-symptomer som bl.a. søvnløs- – Jeg startede stille og roligt, og jeg sens MPH-afhandling. Over halvdelen hed, koncentrationsbesvær og til sidst synes i første omgang det gik fi nt. af de adspurgte tandlæger svarede be- også jævnlige svimmelhedsanfald og Men der gik der ikke ret lang tid før kræftende på at de oplevede stress ved hovedpine i et par år måtte hun syge- den samme fornemmelse kom tilbage, opgaver der knyttede sig til administra- melde sig i det hun først troede ville siger Christina. tion og samarbejde med personalet. dreje sig om 14 dage. Og nu lå beslutningen lige for: Kli- If. Hanne Berthelsen er stress i for- De første uger af sin sygemelding nikken måtte sælges. Det lykkedes bindelse med ledelsesopgaver et sti- sov hun stort set uafbrudt, men ved hurtigt, og i dag glæder hun sig til gende problem blandt tandlæger, bl.a. en psykologs hjælp kom hun lang- forhåbentlig snart at starte nyt arbej- som en konsekvens af at klinikenhe- somt til hægterne igen. Og først efter de som ansat tandlæge. derne bliver større, og kravet om le- fi re mdr. følte hun sig parat til at – Det føles helt rigtigt. For jeg er delse dermed vokser. Derfor hæftede komme tilbage på arbejde. virkelig glad for at være tandlæge. Jeg hun sig også ved at mange af delta- I håb om at undgå at blive stresset gider bare ikke alt bøvlet, slutter gerne i hendes undersøgelse simpelt- igen havde hun besluttet sig for at Christina. hen undlod at svare på spørgsmålet hun ville prøve at træde mere i ka- Christina har ønsket at være anonym. om hvor meget tid de brugte på ledel- rakter som leder. Det forestillede hun Hendes rigtige navn er redaktionen be- se og administration. sig ville hjælpe. kendt. Q – Jeg ser det som et udtryk for at mange ikke tænker på ledelse og ad- ministration som en opgave. Og det tror jeg faktisk er en vigtig årsag til at mange tandlæger oplever stress ved disse opgaver. Det er noget man lige ordner i frokostpausen eller hvis der er en udeblivelse fra en patient. Det betyder at det nemt kommer til at hobe sig op, og det bliver en stress- faktor, siger Hanne Berthelsen. Hun peger også på at øgede krav fra myndighedernes side kan opleves som stressende for mange tandlæger – ofte fordi der ikke sættes tid af til at imødekomme dem. 9iµ[jXdd\e For Christina endte det med et sam- menbrud. Efter at have levet med ¾ TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 K8E;C¤><F>J8D=LE; 305 58996_TB0407_Samfund_standard.in305 305 07/03/07 8:28:59 7NWONO|| Jfcm\`^G\[\ij\e#Y\_Xe[c\i ?\ei`bIpj^XXi[#bc`e`b\a\i AXe\K_fjkilgG\[\ij\e# Yµief^fdjfi^jgXk`\ek\i` `F[\ej\1 XejXk`gi`mXkgiXbj`j` F[\ej\Bfddle\1 F[\ej\1 =FKF1E@CJCLE;G<; ÆA\^]µc\id`^`bb\^\e\i\ck Æ;k[\ibXejki\jj\d`^#\icµe# Æ;kjfdbXejki\jj\d`^#\i jki\jj\k#d\ea\^_Xik`kd\^\k ]\i`\i\^c\i#gif^iXdfg[Xk\i`e^\i# k`[jgi\j%Ei[\ij`[[\ikf kiXmck%A\^jpe\jm`d´ib\i gXjjnfi[j#XiY\a[jdXib\[jY`[iX^f^ gXk`\ek\if^m\ek\i#f^[\i Y\jgXi\cj\ie\1;\i\iÕ\i\Yµie [\ejcX^j%;\k`ek\i\jj\i\id`^`bb\# Xebfdd\i\eki\[a\jfd\i g\ikXe[c´^\#f^a\^m\[Xk\e[\c f^a\^_Xi`bb\]fijkXe[g[\k%@[\k glkk\k`e[`d\cc\d#jY\^pe[\i X]d`e\bfcc\^\i]µc\ijki\jj% _\c\kX^\k\ijbi`m\Yfi[jXiY\a[\ jki\jje`m\Xl\kXkjk`^\%;\i]fi\i jm´ikXkgi`fi`k\i\_µak#[\kbi´m\i [\km`^k`^k]fid`^Xkk\c\]fegXj$ ÆA\^jpe\jXkkXe[Y\_Xe[c`e^X] j\cm[`jZ`gc`e j\i\eXe\ib\e[\i[\^i´ej\i fdjfi^jgXk`\ek\if^jdYµie dXej´kk\i%F^j_Xia\^c´ikXk jfd`bb\i`^k`^j\cmbXel[kipbb\ ÆKXe[c´^\XiY\a[\[\i`df[jki\jj\i j`^\]iX1E\a#a\^bXe`bb\kX^\[\e j`^#jk`cc\ijkfi\biXmfdbfeZ\e$ d`^`bb\%A\^bXej`[[\m\[jkfc\e` gXk`\ek`[X^#\cc\i1E\a#[\i\i kiXk`fe#jkpib\f^\dgXk`#f^fm\e dXe^\k`d\if^jkX[`^ep[\[\k%D\e `bb\k`[\i]µifd(+[X^\% `[\el[]fi[i`e^jbXcm`_e[k\i\ k\c\]fe\i`lk`[\f^gXk`\ek\ijfd ]fi´c[i\jfd`e[`d\cc\dbXe XYjfclkjbXckXc\d\[d`^Æ[\k Æ;\i]fi\i[\km`^k`^k]fid`^ m´i\c`^\j¾Y\_Xe[c`e^jbi´$ jki\jj\i%;\k_Xia\^mXc^kXkm´i\ d\[\k^f[kjXdXiY\a[\d\[ m\e[\½%@[\e]fiY`e[\cj\\i[\k Y\jk\dkfdbi`e^1A\^m`c`bb\_Xm\ k\c\]fegXjj\i\e#j[\iYc`m\i m`^k`^kXkdXe_fc[\i]Xjk`j`e [\k%=fiXkd`e[jb\k`[jgi\j_Xim` Yffb\k_\ej`^kjd´jj`^k% gif]\jj`feXc`k\kf^XkdXe `e[]µikXblkk`[\igbc`e`bb\e#f^[\k ]fi_fc[\ij`^ifc`^f^Xjj\ik`m# ]le^\i\i^f[kjfdjkµ[gl[\% ÆA\^_Xim´i\kXejXkgkf f^jj\cmfdjk\de`e^\eYc`m\i bc`e`bb\igjXdd\k`[#f^[\k\i g`jb\kc`[kfg% ÆM`]fi\kX^\idXe^\fg\iXk`fe\i#f^ _i[kXk_Xm\kfjk`cc`e^\i#]fij [\dc´^^\im`k`[jd´jj`^kp[\ic`^k jbXcdXe_\c\k`[\efdjk`cc\j`^k`c ÆBfcc\^\ie\\im`^k`^\%M`c´jj\i j[\i\igcX[jk`c]fij`eb\cj\i%F^m\[ ep\fd^`m\cj\i#ep\bfcc\^\i#ep\ X]g_`eXe[\e#f^m`XÕXjk\i fg\iXk`fe\i\i[\kgXk`\ek\ie\[\i dXk\i`Xc\i#ep\dXjb`e\if^`[\k _`eXe[\e$[\k\i\e^f[ d`e[i\kk\k`[\ie\\]k\imfikjb\dX% _\c\kX^\kk`c]fijb\cc`^\d[\iXk X]jki\jj\i%@F[\ej\l[[\c\^\i\i ^µi\k`e^\e\g% m`\e[\cXiY\a[\k`cbc`e`bXjj`jk\e$ ÆEf^\kX][\kd\jkjki\jj\e[\a\^ k\if^kXe[gc\a\i\#f^[\k\id\[ _Xifgc\m\k#_Xim´i\kg\ijfeXc\gif$ Æ;\k\id\^\km`^k`^k]fid`^Xk k`cXke\[Yi`e^\XiY\a[jYpi[\e%G Yc\d\i1;\djbXcdXel[X]`\e]Xik%@ a\^_Xi\e]ifbfjkgXlj\#]fia\^ [\eXe[\ej`[\Y\kp[\i[\kXkm` µmi`^kY\kp[\i[\kd\^\k]fid`^Xk _XiYil^]fiXkblee\bfYc\_\ck kXe[c´^\ible]i[\bi´m\e[\ a\^`\e_m\i_\ej\\e[\c´^^\ib`kc\e X]`e[`d\cc\d%D\e[\kXcc\im`^$ Y\_Xe[c`e^\i#f^[\kbXedjb\ ]iXd`^\]k\i]piX]k\e%Jblcc\[\i k`^jk\\iefbXka\^]icfmXk^i`e\ m`ib\jki\jj\e[\gc´e^\i\j`^k% m´i\ef^\k[\i_´e^\im\[#j jXdd\ed\[d`e\bfcc\^\i% 306 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 58996_TB0407_Samfund_standard.in306 306 07/03/07 8:29:17 %FUUFFSJLLFUBOEQBTUB EFUFS¿VPSJFUUZHHFHVNNJ Det nye Fluorolex® tyggegummi er med sin enkle dispenseringsform et nemt supplement til tandbørstning*. Det medicinske tyggegummi Fluorolex®, indeholder 0,55 mg natriumfluorid og har dokumenteret effekt på pH-værdi i dental plak. (1.) (2.) Fluorolex® er velegnet til højrisiko-patienter, der er særligt disponerede for caries eller som lider af mundtørhed. Patienten kan nemt have Fluorolex® med overalt – fås på apoteket og i Matas. * Fluorolex® kan ikke erstatte den daglige tandbørstning. 1.) Ekstrand J, Birkhed D, Lindgren LE et al. Effect of repeated intake of sugar free fluoride-containing chewing gum on acidogenicity and microbial composition of dental plaque. Scand J Dent Res 1985;93:309-14 2.) Sjögren K, Lingström P, Lundberg AB et al. Salivary Fluoride Concentration and Plaque pH after Using a Fluoride-Containing Chewing Gum. Caries Res 1997;31:366-372 Fluorolex® 0,25 mg fluorid (som natriumfluorid) anvendes til forebyggelse af caries hos børn og voksne med forhøjet caries risiko samt til forebyggelse af caries og stimulering af spytsekretion hos børn og voksne med mundtørhed. Fluorolex® føres i pakninger á 24 stk. og 96 stk. Hvert stykke tyggegummi tygges i mindst 20 minutter. Doseringen bør fordeles jævnt over dagen. Indtagelse af Fluorolex® efter måltider anbefales i særdeleshed. Dosering: Børn 7-12 år: op til 3 stk. tyg- gegummi pr. dag. Voksne samt børn over 12 år: op til 6 stk. tyggegummi pr. dag. Bør ikke anvendes til gravide, ammende eller børn under 7 år. Med hver pakning følger en brugsvejledning, som bør læses grundigt. Det kan forventes at op til 10% af børn i 7-12 års alderen ved samtidig brug af fluor i tandpasta og Fluorolex® tyggegummi kan få let emaljefluorose med ubetydelige hvide pletter på kindtænderne. Sødestofferne sorbitol, xylitol og maltitolsirup kan i større mængder og hos særligt følsomme individer forårsage diaré. Vejledende udsalgspris: 24 stk. 24,95 kr. 96 stk. 59,95 kr. For yderligere information kontakt venligst Fertin Pharma A/S, Struergade 22, 2630 Taastrup, Tlf: 72 15 13 00, www.fertin.com 58996_TB0407_Samfund_standard.in307 307 07/03/07 8:29:17 S@MC KFD RSQDRR L@MFDK Oª JNMSQNK ^`m\ijki\jj K`[jgi\jY\_µm\i`bb\Xk^`m\jki\jj#mXejb\c`^\gXk`\ek\i_\cc\i`bb\ Æd\edXe^c\e[\bfekifcbXem´i\jki\jjl[cµj\e[\ N`ee`\9if[Xd Alle bliver stressede, men tandlæger forkert at sige at man bliver stresset af situationer hvor man føler at man føler det mere end mange andre. Det at have travlt. mister kontrol. viser fl ere undersøgelser. Det meget Nogle tandlæger vil fx stresse over koncentrerede arbejde, det at påføre @e[`m`[l\cjki\jj at skulle fjerne vanskelige visdoms- patienter smerte, de stadig stigende – Hvis aftalebogen hver dag er fyldt tænder, andre vil fi nde det spænden- administrations- og ledelsesopgaver op med nye patienter hvert kvarter, de. Nogle tandlæger vil stresse over og så det at tandlægejobbet kan være så er der selvfølgelig en risiko for at tandlægeskrækpatienten eller løn- både ensomt og fysisk hårdt, øger tandlægen bliver stresset. Men det er regnskabet, andre vil stresse af fordi risikoen for en stressdiagnose. langtfra alle der vil blive det, siger de føler at de har dejlig kontrol over Mest af alt angiver de tandlæger Kjeld Fredens. netop de opgaver. som Tandlægebladet har talt med, at Det er helt individuelt hvad der tidspres stresser. Men if. hjernefor- stresser, men generelt kan man if. >f[f^[ic`^jki\jj sker, læge Kjeld Fredens er det faktisk Kjeld Fredens sige at stress opstår i God stress giver energi som fx kan 308 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 58996_TB0407_Samfund_standard.in308 308 07/03/07 8:29:32 =FKF1E@CJCLE;G<; ÆEf^c\kXe[c´^\im`cjki\jj\fm\iXkjblcc\]a\ie\mXejb\c`^\m`j[fdjk´e[\i#Xe[i\m`cÔe[\[\kjg´e[\e[\%Ef^c\kXe[c´^\i m`cjki\jj\fm\icµei\^ejbXY\kd\ej[\km`c]Xe[i\k`cXkjki\jj\X]%;\kX]_´e^\iX]fddXe]µc\iXkdXe_Xibfekifcfm\i j`klXk`fe\e#j`^\ic´^\f^_a\ie\]fijb\iBa\c[=i\[\ej% betyde at man kan klare at arbejde barndommen, så det er ikke nok at længe. God stress er uproblematisk sige at det er den eller den specifik- TAK til alle som besøgte os på hvis man mestrer at slappe af indi- ke situation der gør os stressede. Scandefa 2007, og som slog mellem. Det er især vor personlighed og et slag for vores protetik! – Når man har travlt, er det vig- vore tolkninger af situationerne der tigt at finde en balance imellem afgør om vi bliver alvorligt stresse- spænding og afspænding, fortæller de. Kjeld Fredens, der sammenligner Nogle mennesker er mere følsom- stressopbygning med vejrtrækning: me end andre mht. fortolkningerne, – Hvis man ikke formår at slappe og ligesom i andre fag kan der if. af, vil det være som om man træk- Kjeld Fredens være tandlæger der ker vejret ind hele tiden, uden at mangler noget af den robusthed der puste ud. Og så eksploderer man til skal til for at håndtere fagets udfor- sidst. dringer. Den robusthed kan opbyg- Modsætningen til god stress, det ges, men evnen til at klare stress er som Fredens kalder dårlig stress, er svær at ændre på fordi den er op- præget af afmagt og frygt, og dårlig bygget i barndommen og ligger i stress kan blive til alvorlig stress den dybe del af hukommelsen, som som både kan give fysiske og psyki- er den vi bruger til at tolke situatio- ske problemer. ner med. I alvorlige tilfælde er det, if. Kjeld Fredens, nødvendigt med Postbox 2479 Søren Frichs Vej 40B, 1. mf. =fib\ikafY6 kognitiv adfærdsterapi og tværfaglig 8230 Åbyhøj tlf: 73 404 404 fax: 73 404 403 e-mail: [email protected] Ny forskning har vist at evnen til at indsats. www.elysee-dental.com klare stress bestemmes tidligt i – Terapi kan lære folk, også tand- ¾ TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 K8E;C¤><F>J8D=LE; 309 58996_TB0407_Samfund_standard.in309 309 07/03/07 8:29:39 S@MC KFD RSQDRR '@JS@ ?mX[\ijki\jj6 Jki\jjbXe[\Ôe\i\jgdXe^\d[\i%;\ed\jkYil^k\]fijk\cj\YcXe[k [Xejb\]fijb\i\\iXkjki\jj\i\e`e[`m`[k`cjkXe[bXiXbk\i`j\i\kX] bfdY`eXk`fe\eX]Xejg´e[k_\[f^lcpjk%Jki\jj\[\d\ee\jb\ifgc\m\i kpg`jb`ii`kXY`c`k\k#lm`j_\[#´e^jk\cj\\cc\ifg_`[j\cj\%;\\i`bfejkXek XcXidY\i\[jbXYf^¾bcXik`cbXdg\cc\iÕl^k½% ?mfidXe^\\ijki\jj\[\6 ?m`jdXejbXckiffdkXc\e`d\[`\ie\#\ijki\jjYcXe[k[Xejb\ie\\k mfc[jfdkgifYc\d[\i\i`e´id\jk\bjgcfj`mm´bjk%GYX^^ile[X] læger, at lægge de rigtige tolkninger i ]fijb\cc`^\le[\ijµ^\cj\ijXdd\e_fc[kd\[`e[`bXkfi\ijfd]ojp^\]iX$ situationen, forklarer Fredens. m´if^]fij`bi`e^jl[Y\kXc`e^\ig^X%gjpb`jblXiY\a[j[p^k`^_\[mli[\i\i – Den kan give dem den nødven- :\ek\i]fi8iY\a[jd`caµm`[\eXkZX%('$()X][Xejb\ie\\ijjki\jj\[\Xk dige robusthed og lære dem at se mu- [\i¾Yµi^µi\jef^\k½%KXcc\k\ijmX^kjk`^\e[\#d\e\iZ\eki\k% ligheder frem for begrænsninger. KXcc\kYXbb\jfgX]\ejkfile[\ijµ^\cj\]fi\kX^\kX]JkXk\ej@ejk`klk]fi 8[mXij\cjk\^e =fcb\jle[_\[`)'',%?\ijmXi\[\ZX%0Xk[\f]k\]µck\j`^jki\jj\[\% Alvorlig stress kommer ikke fra dag til dag. Det er en tilstand som opbyg- ges igennem længere tid, og derfor kan det være svært for den enkelte at ?mX[]i\dbXc[\ijki\jj6 mærke hvornår stressen bliver så M`[\ejZ\ek\i]fi8iY\a[jd`caµ_Xil[g\^\k[k[\kbXc[\i¾[\-^lc[bfie½ alvorlig at man skal have hjælp. jfd\i[\j\bj]Xbkfi\i[\i_Xim´j\ekc`^jkY\kp[e`e^`]fi_fc[k`c Kjeld Fredens har et stort kendskab l[m`bc`e^\eX]jki\jj%;\bXc[\jjki\jjfi\i1 til symptomerne på alvorlig stress, og @e[Õp[\cj\ cXm`e[Õp[\cj\\i\ejki\jjfi han opregner følgende advarselstegn: D\e`e^ cXmd\e`e^\i\ejki\jjfi Hvis meningsløsheden breder sig, 9\cµee`e^ cXmY\cµee`e^`]fi_fc[k`c`e[jXkj\e\i\ejki\jjfi hvis intet nytter, hvis tingene bliver =fil[j`^\c`^_\[ cXm]fil[j`^\c`^_\[\i\ejki\jjfi for svære, hvis tilværelsen ikke hæn- JfZ`Xcjkµkk\ cXmjfZ`Xcjkµkk\\i\ejki\jjfi ger sammen, humøret falder, og de- BiXm _µa\\cc\icXm\biXm\ijki\jjfi\i % pressionen lurer, og man tænker: Det er for træls, hvorfor har jeg valgt det her job, jeg ville hellere være gartner! ?mX[\ijpdgkfd\ie\gjki\jj6 – Så er der grund til at søge hjælp, DXefgc\m\iXkdXe\ijki\jj\k e\imµj`k\k#Xe^jk#`ii`kXY`c`k\k#jµmecµj$ understreger Kjeld Fredens, og man _\[#iXjkcµj_\[dm% må hellere gøre det før end senere, for DXefg]µi\ij`^gY\jk\dk\d[\i X^^i\jj`mX[]´i[#jb´e[\i`\i#mfc[# det er svært at »hente folk ind der har lcpbb\i#d\[`Z`e]fiYil^#]iXm´i#jb`cjd`jj\#j\cmdfi[ været for langt ude«. Bifgg\ei\X^\i\i µ^\kl[jb`cc\cj\X]_fidfe\i#µ^\kYcf[kipb#dljb\c$ – Søg professionel hjælp i tide. jg´e[`e^\i#µ^\kglcj#µ^\k_l[k\dg\iXklidm% % Som medlem af DTF kan du kon- takte Tryghedsordningerne. Her får B`c[\i1¾=XbkXf^dpk\ifdjki\jj½#l[^`m\kX]M`[\ejZ\ek\i]fi8iY\a[jd`caµ)''.# du anonym rådgivning og adgang til nnn%XiY\a[jd`cafm`[\e%[b#f^JkXk\ej@ejk`klk]fi=fcb\jle[_\[#nnn%j`$]fcb\jle[_\[%[b% psykologhjælp. Q 310 TANDLÆGEBLADET 2007 · 111 · NR. 4 'OD HYGIEJNE ER RODEN TIL EN SUND KLINIK -IELES OPVASKE OG DESINFEKTIONSMASKINER SIKRER HYGIEJNEN MED ENKLE OG EFFEKTIVE ARBEJDSGANGE s &JERNER
Tandl´Geskr´K Grundl´Gges I Barndommen
![Tandl´Geskr´K Grundl´Gges I Barndommen](http://data.docslib.org/img/6421a9c39a3423469b57e2612c024d58-1.webp)