Strædernei København

Dansk Design Center Natteravnene i København De Kongelige Staldes Staldmester

Årgang 13 - OKTOBER- 2010 Interviewer: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) DESIGNCENTRET MIDT I KØBENHAVN

NU SES ANNONCERNE VILD BJØRN PÅ VORES Bjørne-ragout med spidsmorkler samt et godt glas WEB SIDE, MED rødvin eller et godt glas øl HENVISNING TIL kr. 250,- FORRETNINGER- Vi serVerer også: NES Letrøget Bjørne-lår EGNE SITES med rød ”waldorf” salat kr. 115,- Vild Bjørn i to tilberedninger Langtids braiseret og som steg med Carl Johan svampe, kantareller og pommes rösti kr. 265,- Bjørne-boeuf af frisk hakket bjørnekød med brombær-sauce og løg-kompot kr. 175,- Den store Vildt Bjørne menu kr. 500,- incl. udsøgte vine kr. 900,-

Farvergade 15 • 1463 København K • Tel. 33 91 82 80 • Fax 33 91 82 90 Man.-lør. 14-24 • www.reinwalds.dk • [email protected] Stræderne i KØBENHAVN Indhold: Udgivet af: VK-Gruppen-Stræderne Side : 3-6 : Designcentrets direktør Badstuestræde 15 Side 7 - 9: Natteravnene 1209 Kbh. K. Tlf. 33 15 56 66 Side 10-11: Snedkerkunst på Kunstindustrimuseet Direktør Christian Scherfig i Dansk Design Center fortæller om det spændende center på H. C. Andersens Boulevard SE: 18197332 Hvad er design? forretningsudvikling. Men som men det var stadig kontorloka- Da huset her blev færdiggjort i Side 12: Nyt i Nørrekvarteret www.straederne.dk ”almindelig” designinteresseret ler, så når der var udstillinger, år 2000, betød det, at vi bog- [email protected] Side 13 : Sven Okkels tegner byen Ja, det er vel det, man kalder et borger kan man have glæde af måtte man leje lokaler ude i staveligt talt skulle til at huse en Ansvarshavende redaktør: godt spørgsmål. I hvert fald er at besøge både permanente og byen. Jens Bernsen, som nåede række andre aktiviteter, for det, Henrik Ploug (FAF og DBA) Side 14-17 : Den kongelige staldmester det ikke en statisk størrelse, og løbende udstillinger. at være direktør for Dansk der var ideen bag opførelsen Redaktionelle medarbejdere: design findes overalt i vores liv, Design Center af huset var, at der Side 18-20: Sukkerpengene fra Vestindien Connie P. Christensen (Kommunikation og Sprog) fra hverdag til fest, fra industri- Direktør Christian Scherfig i ca. 25 år, Design skaber skulle være et kon- Per Stisen Side 21 : Eigtveds skilt og historie elt design til kunstunika. fortæller os lidt om før og nu i var ildsjælen ferencecenter, som Research: Lone Luna Kelstrup Dansk Design Center: bag opførelsen vækst dels kunne under- Annoncer: Side 22-23 : En fantastisk Københavnertrappe Dansk Design Center på H.C. af det nye støtte egne, faglige Per Stisen Andersens Boulevard er et godt ”Dansk Design Center blev hus, som han aktiviteter, dels huse Side 24 : En arkitekttegnet forretning på højt plan forsvandt Lay-out og opsætning: sted at gå hen, hvis man vil etableret for 32 år siden som tog initiativ til i 1995. Det var eksterne kunder. Vi fik også Kirstine Ploug (DJ) Side 25 : Metro rod ved Rådhuspladsen fortsætter til 2017 blive lidt klogere på betydnin- en selvejende institution på i meget høj grad finansieret af mulighed for udstillinger, hvil- Fotografer: gen af design i nutiden. Her initiativ af nu afdøde Jens donationer fra dansk erhvervsliv. ket vi ikke havde haft tidligere, Thomas Trane (DJ) Side 26 : Nabohovedstaden London i ny bog, kom til premiere arbejder man med at fremme Bernsen fra Designrådet, som Det oprindelige sigte var at vej- og en café og en shop, hvor Kirstine Ploug (DJ) anvendelse af dansk design, er et organ, som stadig findes. lede danske erhvervsvirksomhe- man kan købe designartikler. Side 27 : Madsiden Forside foto: især med fokus på, hvordan Centeret lå oprindelig i et lille der i, hvordan de kunne skabe Dansk Design Center har siden Thomas Trane (DJ) Plougs Gård på Højbroplads Abonner på STRÆDERNE og få bladet til døren. erhvervslivet kan anvende kontor i , siden flyttede ekstra innovation via design 2005 været på en slags strategisk Trykkeri: Sangill Bogtrykkeri Pris 360,- kr. for et år, 11 numre ( uden for centrum + porto ). design i forbindelse med det til lokaler i Dansk Industri, som en erhvervskompetence. rejse, og vi er i dag dér, at vi Oplag: 6000

2  DANSK DESIGN - DESIGN I VERDENSKLASSE

står på to stra- tegiske ben: det ene er det, som vi oprindeligt var etableret til, nemlig at vejlede dansk erhvervsliv i skabe vækst og innovation forankret i dansk design, hvor design betragtes Christian Scherfig viser udstillingen frem. mere som en erhvervsdisciplin den designinteresserede offent- æstetisk, det skal være forankret designproces uden, at den end noget form- lighed og turisterne, og det er i formgivning. Disse forudsæt- er forankret i det traditio- givningsmæssigt det, som udstillingen Denmark ninger for godt design bliver nelle håndværk. I gamle isoleret set. by Design er sat i verden for. illustreret via en række udstil- dage var det at designe en Den handler om at give et ind- lingsgenstande. stol baseret på snedkerkun- Det andet ben blik i, hvordan Danmark har nen, i dag kan man designe handler om udviklet sig som designnation Den anden sektion handler et møbel ved at tegne det i at ”brande” fra efterkrigstiden og frem til om selve designprocessen, om 3D og printe det i 3D.” Danmark som i dag. Ikke kun i forhold til, hvordan man som virksomhed designnation, hvordan vi i forhold til valg af kan gribe designprocessen an. Hvor mange besøgende har nationalt og formsprog, materialer og pro- Vi viser nogle eksempler på I om året? internationalt, og duktionsform har udviklet os, virksomheder, som har været til det brug har vi men også i forhold til, hvordan igennem ”Vi har årligt vore udstillinger. design som en disciplin har processen, og Dansk design 85-90.000 Som led i den udviklet sig fra tidligere at have fremlægger det er en besøgende, strategiske rejse været meget forankret i form- resultat, der er heraf er ca. Stolen NAP er designet af Kasper Salto og produceres har vi inddelt vore udstillinger i givning til i dag at have et bre- kommet ud af erhvervsdisciplin halvdelen af Fritz Hansen møbler to afdelinger. Den ene afdeling dere sigte, så som servicedesign, det. turister. handler om at have et tilbud til digitalt design osv. Den anden Vi har både skiftende Nydesignede foldestole produceret på en 3D kopimaskine. udstilling – 1. sal – understøtter Den tredje sektion handler og permanente udstillin- direkte vores faglige, strategi- om designtrends og nye pro- ger. Udstillingen i kælderen, gerne på gadeplan og på første konen en udstilling, der løber ske fokus; den er inddelt i 3 duktionsmetoder, eksempelvis Denmark by Design, som sal løbende udskiftet. F.eks. har til medio oktober, som handler sektioner, hvor den ene sektion hvordan man i dag designer i henvender sig til den design­ vi i oktober prisoverrækkelsen om Øresundsbroens historie i handler om at give nogle forud- 3D, hvordan man har 3D-prin- interesserede offentlighed, er af Den Danske Designpris, og de første 10 år, fra tænkt projekt sætninger for, hvornår man kan tere, som printer den designede tænkt som en semi-permanent i den forbindelse vil hele før- til færdig bro. Sådan er der en tale om godt design. Der er 10 genstand ud i virkelig størrelse udstilling, dvs. at den egentlig stesalen blive lavet om til en løbende dynamik i vores udstil- sådanne forudsætninger, som og funktionsduelighed. Det er er tænkt til at skulle stå i nogle særudstilling, der viser de 10-12 lingsaktiviteter.” bl.a. fordrer, at der skal være ganske fascinerende, hvordan år, men med justeringer hen ad vindende genstande og virk- god økonomi, det skal være man i dag kan tilrettelægge en vejen. Derimod bliver udstillin- somheder. Vi har også på bal-

  Foto: Kirstine Ploug (DJ) Tekst: Steen UffeTommerup DANSK DESIGN UDSTILLING Natteravnene

Hey! NATTERAVNE...!

Hvor mange Med sådanne tilråb fra glade medarbejdere og feststemte struber mødes er I? Natteravnene i København Citys natteliv. Genkendelsens ”Det afhænger glæde strømmer de gule jakker af, hvordan man i møde. gør det op. Tager man vores dat- De gule jakker genkendes af terselskab med, mange. Tidligere skolebørn, er der ca. 55 som er vokset sig større, har årsværk, uden fået uddannelse og et voksenliv. datterselskabet er Nuværende unge, der stadig der ca. 43. Alt i går i skole. Voksne forældre, alt er der 90 på der kender Natteravnene. Alle lønningslisten, Design gør vores hverdag nemmere og kønnere siger Christian Scherfig. genkender de jakkerne, og de men en række er deltidsansatte, ”Ca. 60% af vores omsætning forhold til at lindre hverdagen ”Ja, forstået på den måde, at er ikke sene til at udtrykke den så det bliver til godt 40 heltids- er genereret via offentlige for ældre og kronisk syge, og vi løbende taler sammen og glæde, de har ved synet. ”Det er ansatte” kontrakter med Økonomi- og det er det offentlige, der betaler i et vist omfang koordinerer. Natteravnenes primære formål udenforstående. De unge møder alene tale om forebyggende I City begynder en vandring Hvor kommer pengene fra? Erhvervsministeriet som stør- os for at udføre de opgaver. Deres snit er en lille smule at medvirke til at skabe større (og mødes af) voksne, der, ansvarlighed fra voksne til børn med, at grupperne skriver sig ste kunde. Når så stor en del De resterende ca. 40% af vores anderledes end vores, fordi lokal tryghed og især hjælpe uanset alder, køn, religion eller og unge. i en logbog, tager jakkerne kommer fra Økonomi- og omsætning genereres via vores Kunstindustrimuseet lægger sig børn og unge til øget livsglæde”, politisk baggrund, har socialt Erhvervsministeriet, har det to kommercielle forretning, som lidt mere op ad vores Denmark står der på Natteravnenes hjem- overskud og kan agere rollemo- årsager: den ene er, at regerin- omfatter udlejning af vores by Design –udstilling fremfor at meside: www.natteravnene.dk deller. gen gerne ser, at Dansk Design konferencefaciliteter til alt fra have et egentligt erhvervsfokus.” – det sidste kan ikke understre- Center er omdrejningspunktet pressemøder til faglige arran- ges nok. Alene det, at de ses i Natteravnene i City vandrer i for at øge brugen af design i gementer og modeshows, vores gadebilledet, giver glæde. stræderne hver fredag og lørdag dansk erhvervsliv. Den anden entréindtægter og indtægterne fra 22 til ca 02. Tidspunktet er, at vi deltager i en række fra vores café.” På landsplan er der ca 7000 synes måske sent, men City- samfundsrelaterede aktiviter, Natteravne fordelt på ca. 250 foreningen har vurderet, at det bl.a. har vi et samarbejde med Har I foredrag for den brede lokale foreninger. Det er de er det mest relevante tidspunkt Hold Danmark Rent Fonden, offentlighed? Julefrokost på lokale foreninger, der selv tilret- at vandre på – her er de unge i som handler om at håndtere telægger deres vandringer og byen, og her kan de mødes. Danmarks affaldsproblem i det ”Vi har faglige arrangementer, vurderer, på hvilke tidspunkter offentlige rum, f.eks. banegårde, som man som designinteres- og hvor det giver bedst mening De gule ravnes blotte til- busstoppesteder, rastepladser, seret kan tilmelde sig. Man kan at vise sig. Vandringerne sker stedeværelse har vist meget hvor der henkastes affald, og gå ind på vores website – ddc. i hold af tre voksne, der frivil- positiv effekt. Gennem deres om hvordan man kan minimere dk – og se, hvad der er. Vi har ligt går på gaden og tager en tilstedeværelse har andre lokale den udfordring ved at inddrage også en medlemsklub, man kan Lad os holde fordomsfri snak med de unge områder oplevet en reducering design som en del af løsningen. melde sig ind i, og hvor man Deres Julefrokost mennesker om det, der rører sig på op mod 50% i hærværk og Vi har også et projekt i gang i deres liv. Det kan være alt fra småkriminalitet. Dette selvom bliver inviteret til forskellige 15 klassiske retter fra Mor med British Design Council i arrangementer.” Annes gode danske køkken kr. 278 store til mindre vanskeligheder Natteravnene på ingen måde London, som handler om, hvor- Har I et samarbejde med Bestil bord nu: 33 12 21 26 eller, at de blot vil dele nogle kan betragtes som et vagtværn dan design kan spille en rolle i Kunstindustrimuseet? herlige oplevelser med nogle eller noget lignende. Der er

6 7 Natteravnene arbejder i Københavns gader

Annette Larsen, Thomas Otzen Og Gitte Marcus- sen er i gang med nattens gadeture i København. på og fylder lommerne med stod i Sverige og kom til Norge bolcher og andre sager, som i slutningen af 1980’erne. kan deles ud. Og så går turene Målet med Natteravnene var ellers i gang. Alt efter hvor at gøre nærmiljøet tryggere ved mange hold, der har kun- bl.a. at satse på rollemodel- net sammensættes, aftales der ler som forebyggende tiltag. hvem der går i hvilken retning. I Norge er Natteravnene den Citys Natteravne vandrer i måske vigtigste brik til forebyg- området fra Hovedbanegården gende arbejde, når børn og unge til Nyhavn og fra Nørreport går i byen – og er ligeledes det til broerne, der skiller City fra største undervisningsprojekt. Amager og . Resultatet af Natteravnenes Primært vandres der i indre by, arbejde synes ganske tydeligt, hvor der er mest liv. de vandrende ravne. Ellers går På vandringerne møder gennemslagskraft- det har de. og de frivillige voksnes indsats gør det. Har hjemmet mindre Når en Natteravn forlader Natteravnene kan besøges Hen under midnat holdes der Natteravnene ikke ind nogen Natteravnene alverdens glade Gennemslagskraften ligger blot virker efter hensigten. børn kan det tilmed være en Rådhuset efter en vandring på: http://www.natterav- pause. Flere steder i midt- steder. De opholder sig kun mennesker. Skulle et ungt men- på det psykologiske plan. rigtig god idé at komme tid- uden den gule jakke, falder ved- nene.dk/ eller du kan ringe til byen giver husly og kaffe til udenfor. neske have fået for meget at I Grønland og på Færøerne er ligt i gang – inden børnene kommende ind i mængden af Landssekretariatets telefon: 70 drikke, eller har kæresten lige Selvom Natteravnene som idé der også Natteravne. Disse har begynder deres gå-i-byen-liv. borgere i byen og landet. Og det 12 12 99. slået op, kan ravnene træde til er fra 1998, er gruppen i City tilknytning til det danske Lands­ På denne måde vokser de op er lige netop, hvad en Natteravn Du er også meget velkommen med voksenhjælp eller lægge kun få år gammel, og den består sekretariat. med viden om, at mor og far dybest set er: en helt almindelig til at standse en Natteravn skulder til. Natteravnene blan- primært af voksne rollemodeller er Natteravne. De vil derfor borger – der med mellemrum på gaden og få en lille snak. der sig aldrig fysisk i slåskampe, fra andre steder end City. Disse Natteravnenes landsdækkende ikke komme til at føle, at de har en gul Natteravnsjakke på. Natteravnene gi’r et bolche. eller hvis der observeres hær- kører ind til City fra mange af arbejde finansieres af Fonden for overvåges, hvis først det falder værk eller kriminalitet. Den brokvartererne, forstæderne og Socialt Ansvar. Det er Fondens den voksne forælder ind, når slags overlades til andre, og så langt væk fra som Hellerup, formål at yde støtte til aktivi- børnene bliver teens. Dette sagt Natteravnene observerer kun. Kastrup og Greve. Rådhuset har teter, der kan fremme socialt uden at skulle afholde nuvæ- Børn og unge med forskellige stillet et hjørne af et mødelokale ansvar hos virksomheder, insti- rende forældre med teenagebørn sociale problemer har også et til rådighed til opstilling af to tutioner og privatpersoner med fra at melde sig. helle hos Natteravnene. Dette skabe, hvor Natteravnene kan henblik på at skabe tryghed i dog helt uden at Natteravnene have deres jakker hængende, og det offentlige rum. Fonden for Når klokken slår ca 02 mødes optræder som socialrådgivere hvor andre små genstande kan Socialt Ansvar er bl.a. formel Natteravnene igen på Rådhuset. eller des lige – de agerer kun opbevares. Natteravnene holder ejer af alle rettigheder omkring Man sludrer lidt om vandrin- voksen og dermed én, man kan også flere af deres møder på Natteravnene. Medarbejderne i gernes oplevelser på holdet. henvende sig til i fortrolighed Rådhuset og låner sig frem, hvis Natteravnenes Landssekretariat Oftest er der ikke noget at og lette sit hjerte hos. der er særlige behov. Et særligt er ansat af Fonden. I foråret berette eller føre ind i logbo- behov kunne eksempelvis være blev der oprettet en Styregruppe gen. Vandringerne er typisk Natteravnene har således ikke generalforsamling eller større i København City med henblik yderst fredsommelige og fyldt noget direkte samarbejde med informationsmøder. på at få etableret en lokal for- med glade smil. Overalt er sociale myndigheder, politi eller ening. Natteravnene blev mødt positivt skoler. Derfor har Natteravnene I de andre nordiske lande har og som det, de er: ansvarlige heller ingen særlige beføjel- man gennem de seneste tre Alle voksne aldersgrupper kan voksne rollemodeller – iført gule ser. Dette betyder nu ikke, at årtier også udviklet konceptet som sagt vandre med de gule jakker. Natteravnene ikke har nogen omkring Natteravnene. Starten jakker. Og alle aldersgrupper

  Foto: Kirstine Ploug (DJ) Tekst: Flemming Lehrmann fhv. stadsingeniør Ny snedkerkunst på Kunstindustrimuseet

Møbelsnedkernes udstilling. Det ene stykke er mere fornemt gå i arv gennem generationer. samt Snedkerlauget og én ting at sige: ”Gå en tur på end det næste, der er bare det Nu til dags siger man, at det Krydsfiner-Handelen A/S. Kunstindustrimuseet og bliv Alle, der sætter pris på gedi- ved det, at ingen kan sige hvad ville blive for dyrt at fremstille Desuden har de enkelte sned- omvendt”. Der venter en unik gent håndværk, bør unde sig der er bedst! ordentlige møbler. Måske var kere fundet hver deres sponsor. oplevelse af møbelsnedkernes selv den fornøjelse at gå en Stræderne har besøgt udstil- det en overvejelse værd at få Vi skal være glade for, at der helt fantastiske kunnen, stor tur på Kunstindustrimuseet i lingen, og i den anledning fik vi det gode håndværk tilbage. En stadig er nogen, som sætter pris snedkerkunst og kvalitet i høje- , hvor Møbel- en af snedkerne, Martin Dahl, IKEA stol koster ikke ret meget, på det fornemme håndværk, ste potens”. snedkerforeningen frem til den til at give os en indføring til og så holder den i måske 10 år. og til dem, der har måske ikke Flemming Lehrmann 6. januar har udstillet en række de udstillede værker, og endnu Et gedigent møbel koster noget har sans for det, er der kun bedre, en forståelse for den mere, men kan så til gengæld  respekt og kærlighed, som sned- holde i mindst 100 år. kerne føler for deres fag. At lave en så fornem udstil- 

Møbelsnedker Martin Dahl viser her sin fine malerkasse frem.

fornemme træarbejder under medført, at foreningen har fået Australien, Frankrig, Japan og devisen: ”My Precious”. mange internationale kontak- Sverige. 15 danske, 2 austral- Møbelsnedkerforeningen, som ter, og det ses på den nuvæ- ske,3 franske, 4 japanske og 6 ikke er kommerciel, blev dan- rende udstilling, hvortil der er svenske møbelsnedkere udstiller net i 1992 af en gruppe unge Andrew Ness (Australien) udstiller sit værk ”Home”, er lavet af 59 lag inviteret møbelkunstnere fra deres værker, og hvilke værker? træ og i midten ligger en valnød i overstørrelse. møbelsnedkere. Den har til formål at fremme og udvikle Alle udstillingens værker beskri- ling er ikke billigt, så det med godt håndværk og holde dansk ver hver på sin måde, hvordan økonomien spiller en stor rolle. møbeldesign i hævd. Det har man skaber et møbel, hvori man Heldigvis er der stadig nogen, de blandt andet gjort ved at kan opbevare sit kæreste eje. På der har sans for kvalitet, og som afholde udstillinger og foredrag. udstillingen kan man så se, hvad kan støtte en udstilling som For nogle år siden var deres den enkelte mener, er det mest denne. Her er støtten kommet udstillings emne: ”Skabet”. værdifulde i livet, for kigger fra A.P. Møller og Chastine Udstillingen var et flot eksempel man godt efter, ligger den gode McKinney Møllers Fond til  på dansk møbelhåndværks høje håndværkers helt personlige livs- Almene Formål, Danmarks  stade. Udstillingen kom ud i filosofi gemt i hans værk. Nationalbanks Jubilæumsfond I vores fortravlede verden, som af 1968, Ellen og Knud  verden og havde stor succes så langt væk som i Tasmanien. bygger meget på ”køb og smid Dahlhoff Larsens Fond, Julie  Den store interesse også uden væk”, er det værd at tænke på, Marie Petersens Fond, Grosserer  for Danmarks grænser har at møbler af godt håndværk kan L.F.Foghts Fond, Toyotafonden

10 11 Foto: Marianne Juel Tekst: Jan E. Janssen, NØRREGADE lokalhistoriker

KVARTERET Sven Okkels fotograferet af Karsten Bundgaard Kunstmaleren Sven Okkels Tegningerne er blevet til på tegner stemninger fra vores by byvandringer, hvor Sven har med en lille kommentar. tegnet on location.

Nørre Kvarter mellem Nørregade og Vester Voldgade har længe haft brug for et centralt mødested for beboere og besøgende. Marianne Juel fra Galleriet Stamkunsten vil meget gerne sætte skub i et større samarbejde mellem de lokale og stiller nu et lokale i baghuset Sankt Peders Stræde 27 til rådighed for interesserede lokale. Her vil der blive opbyg- get et lokalt kulturelt netværk. Man kan komme med billeder, plakater, diverse genstande med tilknytning til livet i kvarteret. Der vil blive sat udstillinger op, og der kan afholdes møder for de lokale omkring det store bord. Marianne er også indstillet på at servere kaffe og te. Netværksrummet skal også danne udgangspunkt for tilbagevendende rundgange i kvarteret, fordi hun har lagt mærke til, at der altid er gæster,

der kigger ind i hendes gård, specielt i turistsæsonen, fordi de gerne vil se mere af dette spændende kvarter midt i hjer- tet af København. Hvis man er interesseret i at blive en del af dette kommende netværk, er man velkommen til at træffe Marianne på kontakt@stam- kunsten.dk

12 13 Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Tekst: Connie Christensen DE KONGELIGE STALDES STALDMESTER MAJOR MENTZ

Ridebaneanlægget og staldene Vi har spurgt major Michael Hvad består dit job i? De 13 heste tilhø- bag Christiansborg Slot er en Mentz om hvordan og hvornår, rer den kongelige perle i den københavnske arki- han blev staldmester: ”Jeg er ansvarlig for den cere- stald, dvs. maje- tektur. Tegnet af arkitekten monielle tjeneste til hest og stæten. Dertil én Nicolai Eigtved til det første ”Jeg kom hertil i marts 2002 med kareter, herunder også husarhest, som er Christiansborg Slot, som han og havde forinden da været ansvarlig for samarbejdet med til brug for den var hovedarkitekt på i midten af hesteskadronchef i 14 år ved Gardehusarregimentets heste- del af dronningens 1700-tallet. Det imponerende Gardehusarregimentet. Jeg blev eskadron, idet hesteskadronen adjudantstab, som rokokoslot brændte ned til hjemsendt derfra som 60-årig i næsten altid er en del af vores måtte ønske at grunden i 1794, men heldigvis oktober 2001, det gør man i de ceremonielle tjeneste. Så er jeg ride, og så har vi overlevede ridebanen og stal- væbnede styrker, men et halvt år ansvarlig for driften af den kon- min egen hest her. dene. Altså 2 rideheste og 13 køre/ridehe- Og netop staldene ste, som vi kalder gemmer sine egne dem. I modsæt- perler; vi ser dem ning til tidligere, dagligt, når de røres hvor man skelne- i Københavns trafik de meget mellem – smukke, majestæti- køreheste og ride- ske, veldisciplinerede. heste, hvor køre- Nysgerrigheden førte hesten var en lidt os til de kongelige tungere type, som stalde, for det er jo her, var egnet til at man finder disse perler trække kareter, og – hestene. De præg- ridehesten var en tige dyr står i stalde, mere elegant hest, der blev renoveret i har man nu i takt 2007/08 for at leve op med, at hesten Staldmester, major Michael Mentz foran de to kladrubere som skal på dagens køretur i byen. til en ændring i lov om ikke længere er et brugsdyr, og så bliver den hurtigere slidt. del, kan man nu bedre skele til daglig rider og kører hestene. Böhmen, der på det tidspunkt hestehold, men heldig- samlet de to typer i én, så man Så al ridning går – forenklet elegancen end til den brutale Hestene bliver redet og kørt ca. – i 1525 – hvor opdrættet af vis har staldene bevaret nu har en elegant hest, som fortalt - ud på at bringe hestens trækkraft. De kareter, vi har, er 1 time alle ugens dage minus dem startede, var en del af det det historiske vingesus. både kan trække en karet og vægt om på bagparten. Det kan forholdsvis lette og køres altid én hviledag, for de har bedst af Østrig-Ungarske Kejserrige, nu rides på. Det er meget vigtigt, man nemmere gøre, når man på fast bund, dvs. at der ikke at blive rørt og komme ud hver er det jo Tjekkiet. Vi henter Staldmester, major at man får redet på heste, der rider på den, for så har man sit er så stort arbejde med trække dag.” dem selv dernede og har gjort Michael Mentz er Biløber Martin Feiling bliver kørt, for når man rider sæde, sine schenkler og sin vægt dem. Derfor kan man få en har- det siden 1994, hvor Prins leder af de kongelige stalde og før havde den daværende hof- gelige stald, dvs. ansættelse og hesten, har man flere hjælpere til at påvirke hesten til at flytte monisk ekvipage med en smuk Hvilke racer er repræsenteret Henrik fik idéen til at få disse har livslang erfaring med heste. marskal spurgt mig, om jeg ville uddannelse af personale, indkøb til sin rådighed, dvs. man kan vægten. Når man kører hesten, karet og smukke, velskabte her? heste hjem. Han havde set, at For Michael Mentz, der er 8. være staldmester, når stillingen og bortskaffelse af heste, ved- lave om på det, som Vorherre har man ikke helt samme virke- heste.” briterne kørte med skimlede generation i Gardehusarerne, blev ledig i foråret 2002. Det ligehold af materiel og kareter måske ikke har skabt helt så midler, fordi man jo ikke sidder ”Af de 13 heste, kongehuset heste, og det ville han også har redet, siden han var 4 år. sagde jeg tusind tak til og har så og i det hele taget alt, hvad der godt, nemlig at hesten har de på den. 15 heste tager sin tid at passe? har, er de 11 kladrubere og de gerne have, at vi kom til at gøre Traditionen videreføres i øvrigt været her siden.” har med hestene at gøre. Vi har stærkeste kræfter på bagparten, 2 oldenborgere. Kladruberne er her. Derfor drog min forgænger af sønnen Nicolai, som også er 15 heste under tag og knap 30 men hvis den får lov til at gå for I og med, at hesten ikke længere ”Ja, det gør det. Vi har 6 mand de skimlede; det er en gammel ud i Europa for at finde disse ved Gardehusarerne. kareter. sig selv, går den på forparten, er et nødvendigt transportmid- ansat ud over mig, som til fyrstehest, som blev opdrættet i heste og landede i Kladruby i

14 15 FANTASTISKE HESTE OG ARBEJDET OMKRING DEM

Er der nogen af de kongelige, Hvor gamle bliver hestene? nemt valg! Til den cere- der rider her? monielle tjeneste er det ”Kladruberne bliver ikke så også mig, der i princip- ”Nej. Prins Henrik red indtil forfærdeligt gamle, ca. 15 år pet afgør, hvilke kareter, for nogle år siden, men rider i gennemsnit. Oldenborgerne der skal bruges. Men der ikke længere. Kronsprinsparret holder lidt længere, og Dansk er så mange traditioner har deres egne heste stående Varmblod også. Min egen hest omkring brugen af kare- i Nordsjælland. Dronningen – som er Dansk Varmblod – er terne, at valget er meget har alene redet som ung, men med sine 25 år absolut et særtil- nemt. Det er selvfølgelig er meget glad for hestene. fælde. Man siger, at alt over 20 meningen med disse Prinsesse Benedikte red tidligere år er en foræring.” karetture, at befolknin- her, men når hun er i landet nu, gen skal se majestæten, har hun så mange gøremål, at En ting er de fysiske skader, så det foretrukne valg er der ikke bliver tid. Om somme- som hestene kan pådrage sig. en åben karet. Der skal ren, når kongefamilien samles Men kan man komme ud for, meget til, før kareten på Gråsten Slot, har hun sin at en hest har et temperament, bliver lukket, men vi oplevede egen hest med op fra Tyskland, som ikke duer til livet her? Hvem bestemmer, hvilke kare- det i forsommeren i Kolding, og så stiller vi med en biløber ter, der skal bruges til de enkelte hvor det regnede umådehol- og en hest, sådan at vi varetager ”Jeg har oplevet det én gang her arrangementer? dent. Ellers er majestæten meget prinsessens ridning i de 14 dage, i de 8 år, jeg har været staldme- hårdfør!” Tjekkiet, hvor de på årsbasis Hvem betaler driften af stalden? det foregår.” ster. Vi er meget omhyggelige ”Det gør jeg. I samme åndedrag opdrætter ca. 800 af disse særli- med vores udvælgelse. Det er må jeg så sige, at vi har særlige ge heste. Han fik indledningsvis ”Det gør Kongehuset selv. Når nu hestene har haft deres normalt sådan, at Livkusken og ambassadørkareter, så det er et 6 heste, og vi har så siden kørt Jeg har et budget til at køre arbejdsliv her, kommer de så på jeg tager til Tjekkiet og udfin- videre med dem.” driften, undtagen lønnin- pension? der nogle emner, som vi tager gerne, som køres centralt fra hjem. Hestene er 4-5 år, når Hofmarskallatet.” ”Nej. De kommer til Vorherre. vi får dem, og man kan – når Heste trives ikke på pension. man har livslang erfaring med Heste trives, når de bruges. heste – godt bedømme, om Det er selvfølgelige lidt generelt en hest er godt sindet. Vi har sagt, men når de skal herfra, er selvfølgelig også dyrlægen inde det enten fordi de har akutte over. Kladruberne er som regel skader eller er gamle og slidte. meget omgængelige, og det er Det betyder, at de har smerter Oldenborgerne også. Vi lægger og ikke trives, og det vil være meget vægt på, at hestene ikke forkert at sende dem ud som bukker under for stress under pensionister, for de nyder det ydre påvirkninger, f.eks. trafik- ikke. De nyder at blive brugt og ken i byen. Vi har været ude for, Staldmesterens egen hest ”Kavaler” af racen Dansk Varmblod. at være sammen som de flokdyr, at en enkelt hest blev tiltagende Har I nogle særarrangementer i Fredensborg, hvor vi kører de er, og vi finder det mere etisk bange, og den byttede vi, så her i efteråret? med to kareter. Ambassadørerne korrekt at lade dem drage til den fik en anden tilværelse i køres i karet fra Fredensborg Vorherre.” Tjekkiet.” ”Ikke rigtigt. Vi har i efteråret station til Fredensborg Slot med nogle ambassadørmodtagelser en husareskorte på 15 heste.”

16 17 Tekst og foto: Steen Uffe Tommerup (medl. af DM)

Sukkerpenge til København

Kun meget få spor er der at se og viceguvernør på Skt. Jan. kolonierne med Gysberts død. I Nyhavn 11 er et af de klareste Et sukkerraffinaderi. Ligesom i efter de 18 sukkerraffinaderier Hjemvendt fra øerne genoptog Sønnen Joost Johann Behagen, levn fra sukkerets storhedstid var grunden stor og der eksisterede i København i Gardelin bryggergerningen. der var uddannet jurist, var i 1700-tallet. Over porten står havde således plads til de for- de sidste år af 1700-tallet. I det Nummer 28 fortsatte med at på øerne af mange omgange ”Den lille Sukkermand” og vid- nødne pakhuse og værksteder. hele taget er det ganske påfal- have handelsmæssig tilknytning og i mange forskellige hverv. ner om hvad der var bag porten. Ny Kanal nummer 6 som senere dende hvor lidt bygningshistorie til Dansk Vestindien helt frem Joost Johann døde på Skt. der er tilbage, der relaterer sig til 1828. Criox i 1824. Sønnen Anthony til Dansk Vestindien. Dette til Behagens Gaard mistede hel- Behagen havde også sine gøre- trods for den store betydning ler ikke sin tilknytning til mål på bl.a. Skt. Croix og døde koloniernes indtjening havde i Christianssted i for København og Danmarks 1805. Familiens udvikling i perioden. tilknytning til øerne fortsatte længe, Over 500 københavnere var hvilket ikke kun gør direkte beskæftiget ved sukker- sukkerraffinaderiet i raffinaderierne. Disse forsørgede gården interessant. deres familier og raffinaderierne I ruinen Annaberg kan man se hvordan et kar af de typisk fire er bevaret. Under karet kan skimtes hullet Gysbert Behagen og gav således stor afsmitning hvor ild gav varme til indkogningen. Langs karene ses en afløbsrende til biprodukter og affald. Annaberg er familie er i øvrigt på mange andre erhverv, som det bedst bevarede på Skt. Jan (i dag St. John). dem, som har kunne få dele af deres indtje- til kar under skarpt opsyn, da renses og bleges– en proces der én gang. I gården til Behagens haft ning fra sukkeret. Og det var selv små fejl kunne betyde, at en indebar både vaskning og fil- Gaard lod han – også 1769 i Kongernes med fuldt overlæg, at sukkeret produktion gik tabt. trering. – opføre et sukkerraffinaderi Nordsjælland i sin ikke kom raffineret til landet. som han havde indtil sin død i besiddelse. Hele Gennem processen blev der også På Christianshavn, mellem 1783. 29 år fra 1764-93. Forarbejdningen fandt sted på udskilt brugbare biprodukter. Strandgade 26 og Dette hvis man øerne fjernt fra Danmark. Den Blandt andet var der stor pro- lå et af disse raffinaderier. Behagens Gaard havde forud ser bort fra Staten pressede saft fra sukkerrørene duktion af rom i tilknytning til Der var dengang tale om en haft en nabo som også havde Danmark som har gennemgik en meget kontrol- plantagerne. Rommen blev på storgrund der strakte sig fra stor tilknytning til Dansk haft den siden 1962 leret proces, hvor udvalgte og lige fod med råsukkeret trans- Strandgade til det der senere Vestindien. Jan Philip Gardelin og nu bruger den særlig privilegerede overvågede porteret til København, som var blev Wildersgade. Nummer 26 havde været bogholder på Skt. som statsminister- processen. center for fordeling af de vestin- og 28 var oprindeligt opført Thomas i årene 1711-16 og bolig. Den pressede saft løb i små diske varer til resten af landet og af lensmanden til Malmøhus, overtog nummer 28 i 1723 kanaler fra møllen og til de det meste af nordeuropa. Sivert Grubbe. Bygningerne var efter han havde slået sig ned Behagens Gaard i Strandgade 26. Ser man efter, kan man med det bygninger der husede kogeriet. opført som tre ens gavlhuse, som brygger. Det var almindelig blotte øje se, at der oprindeligt var ensartethed mellem nummer 26 og Her blev saften opvarmet i for- I København – indenfor det hvilket kan ses den dag i dag, kendt, at virksomhedsdrift på 28. Porten var i det midterste hus men blev flyttet ud i venstre side. skellige kar (se billedeksempel i der dengang var voldene – lå hvis man tager et nærmere kig kolonierne betød store mulig- Det der i dag udgør nummer 26 blev i 1760 overtaget af hamborgense- forrige nummer af Stræderne). de mange arbejdspladser, hvor på murene. heder for enorme fortjenester. ren Gysbert Behagen, der samme år blev ansat i sin svigerfars handels- Processen skulle skille selve sukkeret blev forfinet. Der var Gardelin vidste dette fra sin tid firma. Han blev også grosserer og tiåret efter sad han i direktionen for sukkerstoffet ud ved langsom tale om den sidste del af pro- Behagen lod ikke sit virke stop- som bogholder og om brygger- Asiatisk Kompagni. indkogning, hvor temperaturen cessen, hvor sukkeret blev til pe af sit engagement i Asiatisk virksomheden ikke gav tilstræk- Behagen slog de to ejendomme sammen og byggede en etage mere på i de forskellige kar havde over- de søde krystaller, der kunne Kompagni. Som det var for keligt afkast vides ikke. Men i ejendommen. Ornametikken foroven har årstallet 1769 stående og et ordentlig stor betydning. Den sælges i kolonialbutikkerne vane i 1700-tallet, havde man 1724-25 var han tilbage som stort ”B”. Gysbert Behagen kaldte herefter sin ejendom for Behagens indkogte saft blev hældt fra kar (!) Råsukkeret skulle så at sige allerhelst mange hatte på på overbogholder på Skt. Thomas Gaard.

1188 19 Foto og tekst. Sune Hundebøll, Rådhusbiblioteket

Sukkerpenge til København Et skilt på muren En tavle i porten Nyhavn 11 set i Behagens Gaard på afstand. Den fortæller husets lange lille sukkermand ejerhistorie. fylder ikke det store i porten. Mindetavle for Nicolai Eigtved

retning. Således 1744 men hans skib forliste ved Mindetavlen fortæller: Nicolai Hovedaksen, , havde bagere Norge og Rømer slap nådigt Eigtved, 1701-1754, var hove- går fra Marmorkirken gennem en kringle etc. I med livet i behold. Hans jor- darkitekten bag planerne for Slotspladsen og ned til havnen. nummer 15 har diske gods gik dog tabt, herun- . Han mindes Den krydses af . porten en ele- der hvad han havde tjent ved nye kapital, som han havde med en tavle ved Amalienborg. Frederiksstaden nævnes som et fant. Her kunne selvstændig forretning. I 1746 tjent ved sin ”Negocie”, etab- højdepunkt i europæisk byplan- man købe varer havde kompagniet forfremmet lerede han sukkerraffinaderiet i Nicolai (Niels) Eigtved; født lægning og rokokoarkitektur. fra Asien. ham til dets købmand og han Nyhavn 11. 1701 i Haraldsted og død returnerede til Afrikas kyst og 1754 i København. Som ung Mindetavlen blev til Nyhavn 11 havde tilhørt Ludwig Ferdinand Rømer over- fortet Christiansborg. Ludvig Ferdinand Rømers efter- blev Nicolai Eigtved uddannet Jakob Severin, som grundlagde tog herefter stedet og fik i 1754 mæle ligger dog på en noget gartner, hvorefter han rejste til På Frederiksgades venstre side, kolonier i Grønland, men for- kongeligt privilegium til at drive Efter tre år på kysten var anden front. I 1760 udkom udlandet. Her hentede han en når man kommer fra Bredgade trak i midten af 1700-tallet til et sukkerraffinaderi på stedet. Rømer blevet udset som fort fra hans pen fyldige beskrivel- del erfaring og viden. og går mod Amalienborg, sidder Nordjylland. Rømer var ingenlunde ubekendt Christiansborgs nye guvernør, ser af livet på Guineakysten: mindetavlen for Nicolai Eigtved Den lille Sukkermand har stået med Danmarks trekantshandel, men han betakkede sig med Tilforladelig Efterretning om I 1732 blev Nicolai Eigtved i murværket. Tavlen viser med sine sukkertoppe over por- om end hans engagement havde henvisning til dårligt helbred. Negotien paa Kysten Guinea. udnævnt til dansk løjtnant og Frederiksstadens oprindelige ten i Nyhavn 11 siden Rømer haft sæde i en anden del af den. Turen hjem gik uden samme Beskrivelserne er nogle af de fik bevilget penge til en studie- plan i relief. etablerede sit raffinaderi. Det Rømer var født i 1714 og kom uheld som første udsending bedste eftertiden har, som kan rejse til Italien. I 1735 kom han var – af hensyn til analfabeter i 1739 med Vestindisk-Guineisk havde budt. Direktionen havde fortælle om de mange aspekter til København, hvorefter han Mindetavlens tekst: - god skik, at have symboler Kompagni til Guineakysten som allerede ved hans første udsta- som 1700-tallet betragtede blev kaptajn i ingeniørkorpset ”NICOLAI EIGTVED / der kunne fortælle hvad der ekstraordinær assistent. Han tionering bemærket Rømers Afrika og dets befolkning ud og hofbygmester. FØDT 1701 DØD 1754 kunne handles, ved sin for- drog hjem som overassistent i forretningssnilde og med den fra. Beskrivelserne har også pas- / FREDRIKSSTADENS HENRIETTE HORNSLETH sager om Blankes (hvides) for- De sidste år af Nicolai ARKITEKT” DIAMANT- OG ÆDELSTENSLIBER hold til befolkningen. Eigtveds liv blev dedikeret til Originale sømandstrøjer Frederiksstadens planlægning Litteratur: DIAMOND AND GEMCUTTER Ludvig Ferdinand Rømer døde og begyndende gennemførelse. Dansk biografisk leksikon : 4. By appointment mæt af alder i 1776, netop Han havde det arkitektoniske bind : Dons-Frijsh. 1980.  Vurdering som den amerikanske uafhæn- ansvar for projektet. Bag Facaden - ansigter på gighedskrig satte ekstra skub i Frederiksstaden af Marie  Salg af sten den økonomiske fremgang i de Frederiksstaden var Frederik Josefine Albris, 2010. københavnske stræder. Rømers V.s store prestigebydel opkaldt virke på Guineakysten samt efter ham selv. Anledningen til  Reparation herhjemme, havde dog gjort at at grundlægge en ny bydel var & han intet manglede. Han giftede den Oldenborgske slægts 300 forarbejdning sig i 1751 med Anna Cathrine års jubilæum som herskere i Wedderkamp. Hun døde i 1770 Danmark i 1748. Bydelen blev  Kurser efter at have født ham 14 børn påbegyndt i 1749.  hvoraf kun fem overlevede ham.   Foredrag  Frederiksstaden var den største www.hhornsleth.dk arkitektoniske opgave i 1700- [email protected]  tallets Danmark. Bydelen er  Ekskursioner Telefon 21 28 87 56     delt af et kors med Amalienborg Slotsplads som midte.

20 20 21 21 Foto: Henrik Ploug Tekst: Jan E. Janssen, lokalhistoriker Latinerkvarteret En trappeopgang i Latinerkvarteret

skudt indtappede rundstokke, murere og tømrere havde lært der tilsammen minder om et på Kunstakademiet på Kongens kinesisk gitterværk. I hjørnerne Nytorv. mellem løbene er der indsat let Og nu forlyder det, at buede kannelerede træplader. Kulturarvsstyrelsen har fundet Mægleren nede på gulvet er hel- et passende beløb til at støtte ler ikke snirklet som de fleste fra restaureringen af dette vindun- dengang, men består blot af en derlige kunstværk! beskeden lige stolpe. Det tyder på, at den ikke er original. Studiestræde 13 ejer således en majestætisk og luftig trappe fra 1798, måske den ældste i Nørre Kvarter. Hvordan svarer trappen til den da herskende byggestil? Dens dominerende bygningselementer er rektan- Indgangen til Studiestræde 13 gulære. Kun den lave, mindre ser i dag sørgelig ud. Dobbeltejendommen synlige, øverste tagetage er Studiestræde 13 og 13A i gået på kompromis og har et mørkerød blankmur blev gen- rundet trappeløb. Stilhistorisk opbygget tre år efter branden ligger den mellem rokokoens i 1795. Bygmesteren og ejeren og klassicismens trappegelæn- Den elegant svungne trappe tyder på en tidligere fornemhed. var tømrermester Niels Zimmer. dere med attiske slyngbånd og Gården har sin tofløjede port i parallelogrammer og 1800-tal- nordsiden, bygget med et den- lets altdominerende drejede gang beboet portkammer og et balustre og snirklede mæglere, åbent portrum helt op til tredje der gav rigeligt med arbejde sal. På portindgangens højre til et helt håndværkerlaug. side har Zimmer bygget forhu- Denne patinerede gamle trappe sets fritliggende hovedtrappe af i Latinerkvarteret må være en fyrretræ. Det er denne trappe, Opgangen der har en fortid som en fornem professorejendom. af de mest bemærkelsesværdige der altid vækker en blanding af i København, antagelig uden forbavselse og beundring hos brede, dybe og lave, og af den huset, er durchsichten (det åbne mage, fordi den udstråler denne folk, som kommer ind i huset, grund nemme at gå op og ned midterrum) særdeles rummelig. klassiske stramme, harmoniske selvom den står hen i en rent ud på. Trappen er ført fra etage til Der findes ikke nogen bag- soberhed, som de københavnske sagt forfærdelig vedligeholdelses­ etage med korte løb, afbrudt vanger, kun fodpaneler, mens tilstand. mellem etagerne af kvadratiske forvangerne bærer et gråmalet Trappen er en kvartsvingstrappe reposer og med aflange hoved- gelænder med en behagelig bred og fører med lige løb helt op reposer for hver etage med dens vulstet, oprindelig rødlakeret til øverste etage. Dog har den to indgangsdøre. Derfor er trap- håndliste og et åbent brystværn på den øverste etage fået en pen heller ikke stejl og da por- bestående af smalle trælister, der runding. De umalede trin er trummet fylder ret så meget i er forbundet med tynde for-

2222 23 Foto: Jesper Høm Tekst: Jan E. Janssen, Foto og tekst: Flemming Lehrmann lokalhistoriker fhv. stadsingeniør

EN FORRETNING Totalt kaos i byen MED FIN ARKITEKTUR

Cykler må åben- BLEV IKKE REDDET Vester Voldgade. bart gerne cykle ind på Strøget, som skiltet viser. Den ultimative butik i Købmagergade

Familien Thiele kom til Museet) realiserede Hvad er det, der sker på Vester rekreativ og levende Danmark i 1765, eller rettere sammen med sin unge Voldgade? For øjeblikket er gade, med egen køben- sagt en vis Johann Rudolph elev Johan Otto von den ene ende op mod havnen havnerkvalitet”, hvad Thiele, født i Lippe i Westfalen Spreckelsen (den nye næsten blokeret af fjernvarmear- det så er? Arealet og uddannet i Lemgo som typo- triumfbue i Paris) at bejder, og det er til at forstå. foran Den Classenske graf. Flere af hans efterkommere indrette en af de mest Ved Langebro står et skilt, som Legatskole skal omdan- blev bogtrykkere og forlæggere, vidunderlige butikker, meddeler, at Vester Voldgade er nes til skolegård for de men også mekanikere. Forfatter der nogensinde er skabt spærret ved Frederiksberggade store elever med bord, Just Mathias Thiele blev som i København. Butikken frem til 2017, og det er immer- bænke og bordfodbold. skribent en legende i den dan- bestod af en glasfacade væk lang tid, og det er på grund Mellem Rysensteensgade og over 18 tons. Om det så er ske guldalderlitteratur. Nu er udadtil, der virkede af metrobyggeriet; men et skilt Ny Kongensgade etableres der varekørsel, der må foretages navnet præsent med en frem- som en montre, mens fortæller, at byggepladsen ikke to modsatrettede ensretninger, med 18 tons biler, eller det trædende optikerbutik midt i interiøret var foret omfatter nogen del af Vester hvordan det så skal forstås? kun er 18 tons biler, der København. med egetræspaneler Voldgade, så det er ikke til at Dette projekt skal være gennem- ikke må standse på Strøget, Og nu en trist historie. I dag i naturfarve i riflet forstå. ført i 2012. melder historien ikke noget er alle spor slettet. Men i gitterstruktur. Dengang Endelig arbejder Kommunen om. 1957 vakte en moderne butik var det ren luksus i med en plan om at gøre Vester Det er og bliver ikke nemt bare kør på cykel diagonalt gen- opsigt i arkitektkredse over en by med traditionel Voldgade til en ”oplevelsesrig, at færdes i Vester Voldgade nem fodgængerovergangen ved hele jorden. I Købmagergade 3 butiksindretning og tilstødende gader, så Strøget for rødt lys. havde brillemager Thiele fået baseret på billige den gamle arkitekt Kaare Klint spånplade- og (Faaborg-Museet) til at tegne fyrretræsforskalninger. en moderne optikerbutik, men Mesterværket han nåede aldrig selv at omsætte overlevede ikke sin tegning til virkelighed. et naturgivet Hans nu også afdøde elev generationsskifte i 1986 Vilhelm Wohlert (Louisiana- - gamle Thiele var død

Butikken som Kaare Klint - og efter 29 år sendte en ny Kortet der viser byggepladsarealet Thiele det hele på lossepladsen, tegnede for Thiele. Nede ved Strøgets udmunding fordi han som arving skulle til Rådhuspladsen hersker der afpisse terrænet, som arvinger en del forvirring. Et skilt for- nu plejer at forlange. I dette tæller, at man ikke må dreje til tilfælde med et kulturhistorisk højre, undtagen hvis man er på barbari af tredje potens. Når cykel. Egentligt er det vist ikke man i dag går ind i butikken tilladt at cykle på Strøget. Et i Købmagergade 3, skal andet skilt siger, at Strøget er man endelig ikke spørge om gågadezone, at der er stopfor- forløberen, ingen aner noget bud, at man ikke må henstille eller har hørt om arkitekten tohjulede køretøjer, at varekør- Vilhelm Wohlert, selv om hans sel er tilladt, og endeligt at det noble firma nu ligger 300 meter hele kun gælder for lastbiler derfra på Nikolaj Plads.

2244 25 Foto: Henrik Ploug (FAF) Tekst: Kurt Hollesen Foto: Henrik Ploug, FAF Tekst: Connie Christensen EN LONDON AFTEN God madidé

London er på mange måder en spændende by. Valdemar har gjort ingredienserne klar. Onsdag den 20. oktober kl. unge dage, samt den under- 19.00 vil de to London-entu- skønne pub i Greenwich med siaster Torben Weirup og Kurt den fantastiske udsigt. Også den ikke er helt kold, når man Til toppingen bruges følgende: Hollesen, med baggrund i Themsen, gallerierne og broerne laver kagen færdig, sker der det, vil blive omtalt. Og naturligvis at fedtsyren i den chokolade- deres bøger om den engelske God chokolade smeltes i den varme fløde der lige er kogt op. ½ kg chokolade hovedstad, og ikke mindst dens de mennesker man møder alle topping, der skal på, vil skille 4 dl piskefløde pubber og vinbarer, fortælle om disse steder. Så uanset hvor Sankt Gertruds Kloster præ- pejsen og får sin kaffe og måske sig ud og efterlade en mat og 50 g smør Claus Valdemar de uforglemmelige oplevelser, mange gange, man har besøgt senterer: Valdemars chokola- en cognac til. Portionen her er hvidlig chokoladetopping. hælder dejen til de har haft, når deres skridt via London, skulle man gerne stå dekage til en hel bradepande. kagebunden op små sidegader og mørke gyder bedre rustet til næste tur efter i en bradepande. har ført dem frem til nogle af denne aften. Efteråret er over os, og Først skal bunden bages af føl- storbyens godt gemte juveler. hvad er mere hyggeligt end gende ingredienser: Denne aften vil man således VEL MØDT at sidde inde i varmen og både nå rundt om journalister- FRI ENTRE nyde en kop kaffe, mens det 280 g smør nes gamle højborg i Fleet Street, rusker udenfor, gerne med en 460 g sukker pubteatret i Islington, hvor både VINSTUEN BERNIKOW god kage til? 5 æg John Hurt, Ben Kingsley og KRISTEN BERNIKOWS 4 tsk. vaniljesukker Hugh Grant optrådte i deres GADE 2 Den nye indehaver af 125 g mel og køkkenchef på Sankt 115 g kakao Gertruds Kloster, Claus 150 g hasselnødder Valdemar Løvensten, laver sin egen chokoladekage, som Alt blandes sammen i rørema- han startede med at lave, da skine eller med piskeris. Når det han var i køkkenet på Skt. er blandet godt, smørret skal Petri. være blødt, kommes dejen i Fløden koges op og tages af varmen, så kommes formen og bages i ca. 25 min. chokoladen i lidt efter lidt sammen med smør- Valdemars chokoladekage ved 150 grader. Husk at lægge ret. Når det hele er smeltet og toppingen er glat er en rigtig Formel 1-kage: bagepapir i bradepanden, ellers og fin, hældes den over den kolde bund. Stilles En fuldfed chokoladekage er det meget svært at få den på køl og kan skæres dagen efter. Kan serveres med rigeligt med smør, god bagte bund op. Det er vigtigt, at f.eks. med årstidens bær, 1 kugle vaniljeis og 1 chokolade og kakao. Ikke en bunden køler helt af, når den er kugle hindbærsorbet, eller rørsukker rørt op med kage, man skal have 3 styk- bagt, gerne i køleskab 12 timer. cognac. ker af, men et lille stykke, Har man lidt travlt, kan man Den lækre kage kan f.eks. serveres med friske frugter. inden man sætter sig ned ved smide den i fryseren. Hvis bun-

2626 2727 Jul og nytår på Restaurant Sankt Gertruds Kloster Julens klostermenu Dansk vinter torsk med pocheret vagtelæg, serveret med sprød peber bacon og rødbede samt sennepspersille creme Skagen skinke på spæde salater med hindbær, nøddeolie og sesam sticks Røget andebryst på sprød toast med svampecreme og trøffel glace Dansk kalvemørbrad på pude af persillerod, hertil rosmarinsky Chokoladepyramide på Valrhona chokolade med græskarkaramel, appelsinsalat og røde bær Nytårsmenu 3 retter kr. 380,00 Nytårsaften på Sankt Gertruds Kloster 4 retter kr. 448,00tSFUUFSkr. 498,00 Velkomst cocktail (vælg mellem) Vin menu %SZ.BSUJOJr"QQMF.BSUJOJ 3 retter kr. 229,00 6-retters nytårsmenu inkl. vin menu 4 retter kr. 319,00 tSFUUFSkr. 398,00 Rossini kaviar på vagtelæg med citroncreme og sprød bacon sticks Hummer på selleripude tilsmagt med trøffelolie og røget salt Juleanretning Champagne granité – serveres ved bordet Nytårstorsk med sennepsbeurre blanc, rødbeder, Marinerede sild med løg og capers bacon og persille Kryddersild med rødløg og dild Langtidsstegt kalve let med frisk trøffel på tærte af aspargeskarto er med skorzonerrodscreme Kloster gløgg marinerede stegte sild Bornzola med rødvinsmarinerede gner Karry salat Guldbelagt chokoladepyramide på Valrhona chokolade Æg med mayonnaise og håndpillede rejer med græskarkaramel og appelsinsalat Røget laks fra egen rygeovn med fennikelsalat Kaffe/the samt cognac eller likør Røget ål med røræg Paneret rødspætte let med remoulade Fra 23:00 til 02:00 Lun leverpostej med sprød bacon Nyd musik og fri bar i Valdemars bibliotek, Grov julemedister med hjemmerørt sennep hvor der vil være musikalsk underholdning med mulighed Ribbensteg med agurkesalat for at danse. Her vil der også være fri bar med øl, vand, vin, spiritus og cocktails. "OEFTUFHNFEIKFNNFMBWFUS‘ELÇM og kanelbagte æbler Ved årsskiftet Udvalg af danske og franske oste Vil vi byde nytåret velkommen med Champagne Ris à la mande med kirsebærsauce og canapeer. Pris pr. person kr. 429,00 Pris pr. person kr.   Kun mod forudbestilling

)BVTFS1MBETr$PQFOIBHFO, 5FM  'BY  XXXTHLBTrNBJM!THLBT

Sankt Gertruds Kloster Stræderne 210x297mm.indd 1 30/09/10 22:06:11