For Og Imod Triclosan I Tandpasta

NR. 3 · MARTS 2006 · ÅRGANG 110 DANSK TANDLÆGEFORENINGS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL

For og imod triclosan i tandpasta Kviksølv: 1.500 henvendelser til HK – 5 til DTF Reklamer for laser kan svække tandlægers omdømme Oraqix_DK_195x272_utf 05-11-24 11.59 Sida 1

Oraqix TM – injektionsfri og fleksibel bedøvelse Det er ikke tilfældigt at vi er nummer et

Injektionsfri lokalanæstesi i de parodontale pocher i forbindelse med diagnostiske procedurer og behandlinger såsom dybdemåling, tandrensning og/eller rodrensning.

new Ny applikationsmåde Oraqix TM Periodontalgel (lidokain, prilokain) er et nyt produkt som giver bedre patientkomfort og større behandlingsfleksibilitet.

• hurtig virkning (ca. 30 sekunder) • varighed i ca. 20 minutter • appliceres med traditionel dental sprøjte og medfølgende applikator

Oraqix er nemt at applicere, da Oraqix er flydende ved stuetemperatur og bliver gel ved kropstemperatur. Oraqix appliceres smertefrit i tandkøds- lommen ved hjælp af en stump applikator som følger med hver ampul. En cylinderampul indeholder 1,7g Oraqix™ (1 gram gel indeholder 25 mg lidokain og 25 mg prilokain). Dentsply DeTrey BEMÆRK! Bedste applicering opnås når ORAQIX opbevares ved Hovmarksvej 84 rumtemperatur. DK-8700 Horsens For yderligere information: www.laegemiddelstyrelsen.dk Tlf. Jylland/Fyn: 20 46 56 80 Udlevering fra apotek: Pakning & pris: 20 stk. ampuller a 1,7 g gel: kr. 957,50 inkl. moms. Tlf. Sjælland: 24 22 36 08

Kontraindikationer og bivirkninger DanDental A/S, tlf. 4366 4444 Oraqix er kontraindiceret til patienter med kendt overfølsomhed overfor lidocain, prilocain, lokalanæstetika af amidtypen eller overfor et eller flere af hjælpestofferne. Oraqix er kon- Dentronic A/S, tlf. 8610 4122 traindiceret til patienter med kongenit eller idiopatisk methæmoglobinæmi. Oraqix er kontraindiceret til patienter med tilbagevendende porfyri. Der er ikke set bivirkninger, som kunne Fiskers Dental A/S, tlf. 4361 1844 tilskrives Oraqix. De hyppigste bivirkninger i alle kliniske forsøg var lokale reaktioner i mundhulen. Hyppigheden og arten af reaktioner var ens for Oraqix og placebo. Hos patienter, Vestjydsk Dental A/S, tlf. 9742 4044 som var eksponeret for Oraqix og placebo var 15 % af de rapporterede bivirkninger milde. I begge grupper var 4 % af de rapporterede bivirkninger moderate. De lokale reaktioner PLANMECA JydekrogenJydekrogen 16, 2625 Vallensbæk,Vallensbæk, tlf.tlf. 4615 5251 såsom ømhed, ulceration, irritation og rødme svarer til de symptomer, der sædvanligvis ses efter tand- og rodrensning. Lignende symptomer kan ligeledes være associeret med parodontal sygdom. For yderligere information: www.laegemiddelstyrelsen.dk fax 4615 5248, mail: planmeca@planmeca, wwwwww.planmeca.com.planmeca.com Indhold

Faglige artikler 204 Edwardsson S, Burman LG, Adolfsson-Erici M, Bäckman N. Risker och nytta Side 210 med triklosan i tandkräm 210 Wogelius P, Henriksen JM, Poulsen S. Astma og udvalgte aspekter af oral helse hos børn 220 Sewerin I. Arteritis temporalis – med særligt henblik på orofaciale symptomer. En litteraturoversigt

Faglig orientering Ph.d.-afhandling: 228 Martignon S. Approximal caries: Epidemiology and sealing of lesions around the EDJ Astma hos børn Orientering: 230 – Ekstrand K. Tandpasta med 5.000 ppm fluorid 234 – Teglers PT. Uddannelsesproblemer for tandklinikassistentelever? Side 252 Korrespondance: 238 – Vedr. Ulla Krustrup og Poul Erik Petersen: »Voksenundersøgelsen i Danmark 2000/2001« 240 – Omkostninger ved generel anæstesi Fra Tandlægeskolerne: 242 – Deleuran P. TKU Efteruddannelsen er ISO 9001-certificeret WHO-nyt: 246 – Sewerin I. WHO og oral sundhed

leder og debat n t e n n ilsso mor Leder: o: t 250 Frivilligt medlemskab kan gøre DTF endnu bedre Fo Charlotte Bonde er blandt de mange tandlæger der undrer Tandlæge og samfund 252 Krav om kontrolanordninger på stærksug: DTF iværksætter undersøgelse sig over Arbejdstilsynets krav 254 Tandlæger også i risiko om kontrolanordninger på 256 Kort nyt stærksug. Nu sætter DTF en 258 Tandlæger kan forebygge blodpropper undersøgelse i gang 260 DTF’s Front Office er til for dig! 261 Tandlæger skal afregne elektronisk 262 Laserbehandling – myter og facts Side 262 265 Har du arbejdet i udlandet? 266 Har du styr på røntgenkontrollen? 268 »Lærebog for klinikassistenter« – nyt koncept på vej 269 Årskursus med nye indslag 270 Tandlægeledere udklækket o: ch ili t

SERVICESIDER Fo 273 Navne , kalender – Dental laserbehandling er 279 Fonds og legater endnu ikke evidensbaseret. 280 Kollegiale henvisninger Men på længere sigt vil vi 286 DTF’s kollegahjælp sandsynligvis kunne operere med 287 Stillinger laser i både blødt og hårdt væv, 292 Køb og salg siger lektor, ph.d. Henrik Løvschall 293 Leverandørhenvisninger fra Tandlægeskolen i Århus Tandlægebladet er Dansk Tandlægeforenings medlemmers blad. Det er bladets DANISH DENTAL JOURNAL formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på NR. 3, marts 2006, ÅRG. 110 områder der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. Alle Dansk Tandlægeforenings medlemmer kan komme til orde i Tandlæge bladet. Det betyder at de holdninger der kommer til udtryk i Tandlægebladets artikler og debatindlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Dansk Tand lægeforenings holdninger. Tandlægebladets artikler i kategorierne faglige artikler og faglig orientering redigeres ud fra sundhedsvidenskabelige kriterier. Artiklerne i kategorien tandlæge og samfund redigeres ud fra journalistiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder at en person der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller en journalistisk artikel bragt under rubrikken Grafik: Ribergård & Munk ud fra foto af Henrik tandlæge og samfund, skal have mulighed for at kommentere kritikken. Sørensen. Læs videre i artiklerne »Risker og nytta Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i med triklosan i tandkräm«, side 204, »Tandlæger produkter der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere også i risiko«, side 254, og »Laserbehandling til faglig-videnskabelige artikler har økonomiske interesser i produkter som – myter og facts«, side 262. omtales i artiklerne, eller har modtaget støtte fra producenter eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses. Ansvarshavende Redaktionen og faglig-videnskabelig redaktør: Docent, dr.odont. Ib Sewerin. Manuskriptvejledning Administrerende redaktør: Redaktionen modtager manuskripter til 1) fagvidenskabelige artikler (undersøgelser, kasuistikker, Cand.mag. Claus Jørgensen, e-mail: oversigtsartikler) og 2) faglig orientering (faglige artikler om kliniske forhold, mødereferater, auto [email protected]. referater af afhandlinger, kommentarer, spørgsmål til »Spørg Tandlægebladet« mv.). Fagredaktion: Generelt Institutleder, tandlæge Preben Hørsted Manuskripter bedes indsendt på A4-ark med dobbelt linjeafstand, bred venstremargin, 50 anslag per Bindslev, professor, dr.odont. Palle Holmstrup, linje og maksimalt 25 linjer per side, ledsaget af manuskriptet på diskette. Skrifttypen courier new (eller professor, dr.odont. Flemming Isidor. anden ikke-proportional skrifttype) bedes benyttet. Reglerne gælder alle manuskripter (videnskabelige artikler, mødereferater, kommentarer mv.) og hele manuskriptet (inkl. fx litteraturlister og figurtekster). Redaktion af »Tandlæge og samfund«: Fagvidenskabelige artikler Redigerende journalist, cand.scient.soc. Trine Tandlægebladet følger de internationale publikationsregler og publicerer således primært originale Ganer, e-mail: [email protected], tandlæge, jour arbejder. Samtidig optages imidlertid danske versioner af artikler som tidligere er publiceret i inter- nalist Winnie Brodam, e-mail: [email protected]. nationale tidsskrifter (sekundære publikationer). Endelig kan artikler efter forudgående aftale med Annoncecenter: redaktionen publiceres som parallelpublikationer, dvs. at artiklerne publiceres samtidig i flere danske eller nordiske fagtidsskrifter. Annoncechef Michael Lentz, e-mail: ml@ Artiklen indledes med en titelside, som tillige skal rumme den korrekturansvarliges adresse. På næste dtf-dk.dk, Mette Blak Olsen, e-mail: mbo@dtf- side følger artiklens »manchet« (appetitvækker og resumé), som typisk skal fylde 1.000 (maksimum dk.dk, Anette Kofoed, e-mail: [email protected]. 1.200) anslag. De fagvidenskabelige artikler skal indeholde et »English summary« der indledes med Sekretariat: artiklens titel på engelsk. Alle figurtekster skal forsynes med engelsk undertekst. Litteraturlisten skal Tina Andersen, e-mail: [email protected]. udformes i henhold til Vancouversystemet. Tandlægebladet opfordrer endvidere artikelforfattere til at supplere litteraturlisten med henvisninger til internetsider, hvor læserne kan indhente yderligere Adresseændringer og forsendelse: oplysninger. Lisbeth Pedersen, e-mail: [email protected]. Artiklen afsluttes med forfatteroplysninger (navn, stilling og grader samt oplysning om hvor ar tiklen udgår fra). Vedr. eksempler på opstilling af artikler henvises i øvrigt til foregående numre af Adresse: Tandlægebladet. Tandlægebladet, Amaliegade 17, postboks Tandlægebladet optager fortrinsvis artikler på dansk, men artikler på engelsk kan optages efter for 143, 1004 København K. Telefon 70 25 77 udgående aftale med redaktionen. 11, telefax 33 48 77 30. E-mail: [email protected]. Internet: www.tandlaegebladet.dk. ADRESSER Tandlægebladet udkommer med 15 numre årligt. Distribueret oplag per nummer: 6.341. Dansk Tandlægeforening DTFs Tryghedsordninger Medlem af Dansk Oplagskontrol. Amaliegade 17 Svanemøllevej 85 Medlem af Dansk Fagpresse. Postboks 143 2900 Hellerup Oplysninger vedr. udarbejdelse af 1004 København K Telefon 39 46 00 80 manuskripter, særtryk, indsendelsesfrister Telefon 70 25 77 11 Telefax 39 46 00 88 mv. kan fås hos redaktionen. Telefax 70 25 16 37 Internet: www.dtftryghed.dk Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og Internet: www.dtfnet.dk E-mail: [email protected] www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter E-mail: [email protected] Telefonåbningstid: aftale med redaktionen. Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, Udgiver: Dansk Tandlægeforening. Mandag-torsdag 9.00-18.00, fredag 9.00-15.30 Tryk: Datagraf. fredag 9.00-15.30 ISSN: 0039-9353

202 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

202‑•‑CYAN‑202‑•‑MAGENTA‑202‑•‑GUL‑202‑•‑SORT Nobel WTL 195x272 M-ö GBDK rev 06-02-10 10.12 Sida 1

Nobel Biocare World Tour™ 2006 Frankfurt March 9–11 Baltimore ™ April 1–3 Beautiful Teeth Now Sun City April 9–11 Mumbai April 21–23 Malmö April 26–28 Phoenix May 4–6 Tokyo May 19–21 meet us in Paris June 14–16 Sydney Aug 2–4 Malmö April 26–28 São Paulo Aug 16–18 Hong Kong Sep 3–5 Coming to 17 major cities around the world, our World Tour offers Maastricht three days focused on working together. Sep 7–9 London • Five Live Transmissions Sep 14–16 Dresden • Expert Presentations & Panel Discussions Oct 19–21 • Exciting Focus Sessions Rimini Oct 26–28 • Pre-Conference Program with Hands-on Sessions Montreal • Breath-taking Vision for the Future of C&B&I Nov 2–4 Barcelona Can you really afford to miss it? Nov 16–18

order your pre-program and register

© Nobel Biocare AB 2006 now at www.nobelbiocare.com/worldtour edan länge pågår en debatt om bakteriedödande me- Risker och nytta med del, framför allt triklosan, i konsumentprodukter. Det S har medfört att många produkter som innehåller tri- triklosan i tandkräm klosan efter hand försvunnit från den svenska marknaden. Triklosanhaltiga tandkrämer från olika tillverkare, till exem- Stig Edwardsson, Lars G. Burman, Margaretha pel Colgate och Pepsodent finns emellertid kvar eftersom de Adolfsson-Erici och Nils Bäckman anses minska utvecklingen av gingivit och parodontit. Av den tandkräm som säljs i Sverige i dag innehåller 20–25% triklosan. Sveriges Tandläkarförbund menar att sådan tand- Triklosan ingår som antibakteriellt medel i kosmetika kräm på individuella indikationer kan rekommenderas till och hygienprodukter. Triklosan är toxiskt mot vissa fisk patienter som har tandlossningssjukdom eller inflammation arter och alger och klassas som miljöfarligt. Substan i tandköttet (1). Mot den bakgrunden diskuteras nedan olika sen har påvisats i galla och fettvävnad hos djur. Under aspekter på triklosantandkräm. 1990-talet tillsattes triklosan i allt fler konsumentpro Triklosan dukter vilket ledde till debatt om risker och nytta. Im Triklosan (2,4,4’-trichloro-2’-hydroxydiphenylether) är en porten av ren triklosan minskade men inte införseln av klorerad fenolförening som tillverkats i mer än 35 år. Sub- triklosantandkräm. I dag är tandkräm den dominerande stansen har (bland annat under varumärket Irgasan DP 300) exponeringskällan. fram till slutet av 1970-talet använts som antimikrobiell tillsats Regelbunden användning av triklosantandkräm leder i rengörings- och desinfektionsmedel inom svensk hälso- och till att substansen kan påvisas i plasma och i bröst sjukvård. Klorfenoler klassades då som hälsovådliga och bland annat Irgasan DP 300 ersattes i Sverige dels av andra preparat mjölk. Laboratorieexperiment visar att både resistens och dels av värmedesinfektion. Inom EU och i USA är triklosan mot triklosan och nedsatt känslighet för antibiotika kan numera endast godkänt i lågvolymprodukter med en koncen- förekomma. Däremot saknas studier som belyser om tration på högst 0,3%. I USA används fortfarande tvålar med dessa förändringar hos bakterier har klinisk relevans. triklosan såväl i hälso- och sjukvården som i hemmen (2). Man har inte heller kunnat visa att användning av tri Triklosan finns kvar på marknaden också som konserve- klosantandkräm i kliniska korttidsstudier orsakar ned ringsmedel i kosmetika och hygienprodukter. Under 1990- talet började triklosan förekomma i allt fler kemisk-tekniska satt känslighet eller störningar i munhålans mikroflora. produkter och konsumentvaror som diskmedel, diskdukar, Mikrobiell resistens mot antibiotika förknippad med skärbrädor, textilier, sportkläder och skor samt utanför Sverige triklosan kan dock inte uteslutas. även i leksaker och köksinredningar. Svenska myndigheter på- I hygienprodukter är den högsta tillåtna koncentratio pekade att detta var olämpligt eftersom någon nämnvärd nytta nen av triklosan 0,3%. Samma halt används i tandkräm knappast kunde förväntas. Däremot bedömdes risker föreligga och har således inte valts ut av odontologiska skäl. eftersom triklosan är klassat som miljögift och kan påverka känsligheten för antibiotika hos mikroorganismer (3). Effekten av triklosantandkräm på plack och gingivit är blygsam, vilket delvis torde bero på mikrobiella biofil Miljöaspekter mers låga känslighet för antibakteriella medel. Triklo Triklosan är starkt toxiskt för fiskarter som regnbågsforell, santandkräm har obetydlig effekt på initial parodontit för vattenloppor (Daphnia) och för alger (4). Substansen och dess värde vid förebyggande och behandling av sprids i naturen främst genom vatten. Höga halter har upp måttlig till svår parodontit är tveksamt. mätts i rötslam från vattenreningsverk och lägre nivåer i re- nat avloppsvatten (5–7). Hushållen, det vill säga i praktiken Svag klinisk effekt och potentiella risker gör att triklo triklosan från tandkräm anses vara den dominerande källan san inte bör ingå i fritt försåld tandkräm. (8). I fisk finns triklosan främst i galla. Halterna är högre ju närmare ett reningsverk fisken fångats. De är även högre i fet fisk som sill, strömming och lax jämfört med torsk och Artiklen er tidligere publiceret i Tandläkartidningen 2005; gädda. Triklosan har också påvisats i fett från svin och nöt- 97(10): 58-64. kreatur (8) liksom i modersmjölk. Fem individuella prov

204 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

204‑•‑PANTONE 427 CV 204‑•‑CYAN‑204‑•‑MAGENTA‑204‑•‑GUL‑204‑•‑SORT från en modersmjölkscentral analyserades i en pilotstudie en indirekt membranskadande effekt. Genom mutationer vid institutionen för tillämpad miljövetenskap (ITM), Stock- kan dessa enzymer och därmed bakterien öka sin tålighet holms universitet. Tre prov innehöll relativt höga halter av mot triklosan upp till 100 gånger. Man har därför dragit triklosan, 60–300 µg/kg fettvikt, motsvarande 0,9–2 ng/kg paralleller med resistensutveckling mot antibiotika. Vidare färsk vikt (4). En utökad studie med 36 mödrar som nyligen antyder laboratoriestudier att nedsatt känslighet för triklo- genomförts i samarbete med Odontologiska institutionen, san skulle kunna överföras mellan olika bakteriegrupper Karolinska institutet, bekräftar resultaten i pilotstudien. De (15). Hos kliniska isolat av bakterier ses inte någon koppling som använde triklosantandkräm hade signifikant högre halt mellan resistens mot triklosan och klassiska antibiotika (14). triklosan i bröstmjölk än andra mödrar (Allmyr et al., opub- Betydelsen av resistensutvecklingen mot triklosan hos po- licerade resultat). Det innebär att många spädbarn dagligen tentiellt patogena bakterier som Pseudomonas aeruginosa, exponeras för triklosan via bröstmjölk. Klebsiella och stafylokocker är därför oklar. Triklosan kan i mindre utsträckning spridas via atmo Låga koncentrationer av triklosan kan under experimen- sfären och har påvisats i luft som samlats in i Stockholms tella betingelser framkalla resistens även mot tetracyklin och innerstad (8). Triklosan tas även upp genom huden och fluorokioloner hos laboratoriestammar (13). Mycobacterium munslemhinnan och har påvisats i humanblod framför allt i tuberculosis har låg känslighet för triklosan och höggradigt samband med exponering för triklosantandkräm (9–12). triklosanresistenta mutanter av mykobakterier isolerade i All triklosantandkräm som säljs i Sverige är importerad laboratorium har låg känslighet även mot det klassiska tu- och innehåller sedan år 2001 cirka 2 ton av substansen per berkulosmedlet isoniazid (INH). P. aeruginosa visar korsresi- år (Holmer O., Kemiskt-Tekniska Leverantörförbundet, KTF, stens mellan olika antibakteriella medel och antibiotika (16, Stockholm, personligt meddelande 2005). Triklosan som im- 17). Hittills finns emellertid inga kliniska eller epidemiolo- porterats för andra ändamål än tandkräm uppgick år 1998 giska studier som visar att resistensutvecklingen mot triklo- till 4,9 ton, år 1999 till 5,2 ton, år 2000 till 4,9, ton, år 2001 till san eller andra laboratoriefynd har klinisk relevans (18). Yt- 4,1 ton, år 2002 till 3,3 ton och år 2003 till 2,9 ton (Almkvist terligare data krävs innan man kan dra säkra konklusioner Å., Kemikalieinspektionen, personligt meddelande 2005). En om triklosan och resistensutveckling (13,18). stor del av det triklosan som importeras i ren form används Mikrofloran i dentalt plack har studerats vid användning av i produkter som sedan exporteras (Holmer O., personligt 0,3% triklosantandkräm upp till sex månader. Man fann inte meddelande 2005). någon kolonisation av mikroorganismer som kan ge så kal- Triklosan förekommer i miljön och kan spridas via vatten, lade opportunistiska infektioner, till exempel jästsvamp eller luft och livsmedel men framför allt via tandkräm till män- andra ogynnsamma förändringar av plackfloran (19–22). An- niska. Även om substansen finns med på EU's så kallade po- talet mikroorganismer som var resistenta mot 25 µg triklosan/ sitivlista och därmed inte anses bevisat farlig för människan ml ökade inte heller (20–22). Användning av triklosantand- är den kemiskt lik dioxin. Den är klassad som miljöfarlig kräm under 2 veckor medförde inte heller några förändringar på grund av sin toxicitet för organismer i naturen (13) och i salivflorans sammansättning eller hos orala streptokockers används med respekt. Koncentrationer över 0,3% eller an- känslighet för fem olika testade antibiotika (23). vändning i produkter för till exempel städning, maskintvätt och disk rekommenderas inte. Vid förbränning kan triklo- Effekt på dentalt plack, gingivit och parodontit san omvandlas till giftiga dioxiner om temperaturen inte är Triklosan stannar kvar på tandytor och dentalt plack och tillräckligt hög. Det kan i viss utsträckning även ske genom behåller där sin antimikrobiella förmåga, vilket ger en för- inverkan av solljus (8). längd verkningstid (24,25). In vitro-studier har visat att triklosan även har en antiinflammatorisk effekt genom att sub- Antibakteriell effekt och resistensutveckling stansen hämmar produktionen av inflammationsmediatorer Vid de koncentrationer som används i antibakteriella tvålar hos gingivala fibroblaster (26). Den kliniska effekten av tri- (0,2%) och tandkräm (0,3%), anses triklosan direkt skada klosan har utvärderats både med och utan tandborstning. bakteriers cellmembran. Under senare år har man observe- rat att triklosan i likhet med antibiotika har en specifik verk- Studier utan tandborstning – plack och gingivit ningsmekanism i avsevärt lägre koncentrationer. Triklosan Man har studerat effekten av 0,2 till 0,5% triklosan på ny- hämmar vissa enzymer i biosyntesen av fettsyror och där- bildad och etablerad plack utan samtidig rengöring. Test- med bildandet av fosfolipider (14). Eftersom fosfolipider an- lösningarna innehöll även natriumlaurylsarcosinat, copo- vänds för att bygga upp cellmembranet har triklosan även lymer (polyvinylmetyleter och maleinsyra), zinkcitrat eller

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 Faglige artikler 205

205‑•‑PANTONE 427 CV 205‑•‑CYAN‑205‑•‑MAGENTA‑205‑•‑GUL‑205‑•‑SORT Triklosan

pyrofosfat. Lösningarna testades i 4–21 dagar dels genom limited activity as an antigingivitis ingredient« (40,41). Även an- munsköljning och dels i gelskenor som täckte delar av eller dra har kommit till samma slutsats (38,39). hela bettet. En signifikant minskning av plack- och -gingi Även om signifikanta skillnader uppnås i studier av tri- vitutveckling sågs i vissa studier (27–32) men inte i andra klosan på etablerad plack kan plack- och gingivalindex även (33,34). En av de senare studierna består av tre delarbeten ligga på hög nivå i testgruppen vid undersökningens slut som visar att triklosan inte har tillräcklig antimikrobiell ka- (36, sid 140). En viktig fråga när antiplack/gingiviteffekten pacitet för att påverka plack- och gingivittillväxt vid från- ska värderas är sättet att samla in och redovisa data. Även varo av normal munhygien. Jämfört med klorhexidin hade marginella skillnader mellan test- och kontrollgrupp kan triklosan en sämre effekt (34). leda till statistisk signifikans i studier med många mätpunk- Även på mikrobiell biofilm in vitro är klorhexidins effekt ter och mättillfällen. Men är skillnaden kliniskt relevant? mer uttalad än triklosans (35). Högre koncentrationer av I en nyligen genomförd samlad bedömning (metaanalys) klorhexidin krävs för att inaktivera mikroorganismer i bio- av 16 jämförande studier, bland annat från Göteborgsgrup- film jämfört med renkulturer i lösningar. Därför borde det pen, gav tandkräm med triklosan generellt signifikant lägre krävas ännu högre koncentrationer av triklosan för att nå plack- och gingivalindex än placebotandkräm (42). Detta en effekt som motsvarar klorhexidins in vivo. Mer än 0,3% gällde också blödning vid sondering (gingival severity) men är emellertid inte tillåtet i kosmetika och hygienprodukter. man diskuterar inte specifikt skillnadens kliniska relevans. En högre koncentration skulle innebära att produkten regi- I sin sammanfattning skriver författarna bland annat »a den‑ streras som läkemedel med de krav på dokumentation av tifrice containing triclosan/copolymer provides a more effective level klinisk effekt och toxicitet som hör till. of plaque control and periodontal health than conventional fluoride dentifrice«. Reduktionen för gingivalindex (43) är 26% och Tandborstningsstudier – plack och gingivit för gingival serverity 12%. Ett samlat medelvärde för gingival- I ett stort antal studier har effekten av tandkräm med 0,3% index blir emellertid 0,9 för testgrupperna och 1,2 för kon- triklosan på plack och gingivit/gingival blödning undersökts trollgrupperna, det vill säga i båda fallen nära 1 som mot under 3–12 månader. Triklosan gav i flertalet av dessa studi- svarar den mildaste graden av gingival inflammation (43). Så er statistiskt signifikant lägre indexvärden för plack/gingivit små differenser borde inte ha någon nämnvärd klinisk rele- jämfört med kontrollerna. Resultaten redovisas på olika sätt vans (36). Vidare finner författarna att dataanalysen tyder på men ofta presenterar författarna en sammanfattande värde- en snedvridning av resultatet beträffande gingival severity på ring där man diskuterar den procentuella reduktion som grund av publikationsbias. man iakttagit i testgruppen jämfört med kontrollgruppen. Detta procenttal kan variera från cirka 10 upp till 70%. Det Tandborstningsstudier – parodontit förekommer emellertid även rapporter som inte visar någon Tre långtidsundersökningar har publicerats. I samtliga testa- skillnad mellan test- och kontrollgrupp. des tandkräm med respektive utan 0,3% triklosan/2 % co- I en genomgång av studier publicerade före år 1998 dras slut- polymer. I en studie (44) ingick 2x30 slumpmässigt utvalda saten att effekten av triklosan och andra antibakteriella medel vuxna med avancerad parodontit. Mätvariablerna var fick i tandkräm tycks vara »of modest or limited magnitude«. Det sägs djup, klinisk fästeförlust och blödning vid sondering i tand- också att »there is no dentifrice yet marketed with clinically significant köttsfickan på sex mätpunkter (sites) per tand samt benhöjd or unquestioned beneficial effects on plaque formation and gingivitis« på röntgen vid start. Mätningar gjordes efter ½, 1, 2 och 3 (36). Efter en systematisk litteraturgenomgång skrev Statens år. Trots kontroll och vid behov ny instruktion i munhygien beredning för medicinsk utvärdering (SBU) år 2004 (37) att var tredje månad fortskred parodontiten i både test- och triklosan i tandkräm, liksom andra antibakteriella substanser kontrollgruppen. Skillnaden efter 3 år var liten men stati- som SnF2, Zn-citrat eller enzymer reducerar gingivit effektivare stiskt signifikant; i medeltal 0,33 mm för fickdjup, 0,34 mm än konventionell fluortandkräm. SBU gör dock ingen klinisk för fästeförlust och 0,14 mm för benförlust. bedömning av skillnaden och anger att det vetenskapliga un- Fördelningen på olika fickdjup (0–3, 4–5 och >6 mm) lik- derlaget är begränsat (evidensgrad 3). som andelen fickor ≥2 mm djupa ansågs tyda på en gynn- Tveksamhet om värdet av triklosan i tandkräm framkom- sammare trend för testgruppen. Någon statistisk analys redo- mer i flera studier (38–41). I en av dessa sägs att »in spite visades dock inte. Ingen skillnad förelåg mellan grupperna of multiple common design and execution elements, no effects on för blödning vid sondering. Fördelningen rökare/icke röka- reducing plaque and gingivitis were evident« (40) och i två blev re redovisas inte. Författarna drar slutsatsen att »triklosan, slutsatsen att triklosan har »moderate antimicrobial activity and reduces the frequency of deep periodontal pockets and the number of

206 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

206‑•‑PANTONE 427 CV 206‑•‑CYAN‑206‑•‑MAGENTA‑206‑•‑GUL‑206‑•‑SORT sites that exhibit additional probing attachment and bone loss«. Man across all subjects because of the relatively large numbers of subjects säger dock att »in subjects using triclosan/copolymer containing with no probing depths 3.5 mm or greater.« dentifrice, signs of recurrent periodontitis could not be entirely pre‑ Författarna sammanfattar något förvånande: »This study show‑ vented« men sammanfattar ändå att »use of a triclosan/polymer ed that in a normal adult population, unsupervised use of a triclosan/ dentifrice may retard the progression of periodontitis«. polymer dentifrice is effective in slowing the progression of periodontal Den andra studien gällde initial parodontit hos barn, 11–13 disease.« I en granskning av studien anges att triklosantandkräm år, i ett eftersatt bostadsområde (45). Av 641 barn, slump- endast »tended to slow progression of periodontal disease«. Vidare mässigt fördelade på försöks- och kontrollgrupp, fullföljde sägs att »…100 patients would need to be treated with the test tooth‑ 75%. Klinisk fästeförlust, fickdjup, plack- och blödningsin- paste for one patient to benefit, compared with the use of control tooth dex samt förekomst av subgingival tandsten mättes vid start paste« (47), det vill säga NNT (number-needed-to-treat) är 100. samt efter 1½ och 3 år. Plack- och blödningsindex redovisas endast från studiens start. Efter 3 år hade 23% i testgruppen Diskussion och 25% i kontrollgruppen en fästeförlust på ≥1 mm vid en Triklosan finns i vår miljö och kan föras vidare till människa eller flera mätpunkter (sites). Förlusten var i medeltal 0,018 via vatten, luft och livsmedel men framför allt via tandkräm. mm/mätpunkt respektive 0,025 mm/mätpunkt (inga stati- Importen av rent triklosan till Sverige har minskat under stiskt signifikanta skillnader). Hos de 25% av barnen som vid senare år. Det tyder på att kampanjen från olika myndig- studiens start hade de största fickdjupen (upper quartile), fann heter mot antibakteriella tillsatser, främst triklosan, i kon- man emellertid en signifikant skillnad i fästeförlust efter 3 år, sumentprodukter har påverkat marknaden (3). Däremot är i medeltal 0,066 mm/mätpunkt i försöksgruppen mot 0,131 mängden triklosan i importerad tandkräm oförändrad cirka mm/mätpunkt hos kontrollgruppen. Denna obetydliga skill 2 ton per år (Holmer O, personligt meddelande 2005). Tand- nad (0,065 mm) föranleder författarna att dra slutsatsen: »In läkarförbundets rekommendation att triklosantandkräm the upper quartile of participants with the deepest periodontal pockets endast bör användas på individuell indikation (1) har inte at baseline the mean increment of attachment loss over the three years haft någon inverkan på försäljningen. Tandkräm är i dag was 50% less in the test group than in the control group.« den dominerande källan till det triklosan som kan nå våra Den tredje studien omfattade en vuxen normalpopula- reningsverk och miljön. tion (46). Deltagarna fördelades på test- och kontrollgrupp Exponering för triklosantandkräm leder till att triklosan genom matchning för sjukdomsgrad, plackindex, ålder och kan påvisas i plasma och koncentrationen ökar vid regelbun- kön. Av 504 individer fullföljde 82%. Fickdjup, blödning den användning (10). Utsöndringen sker genom urinen. Om vid sondering och relativ fästenivå vid sex mätpunkter (si‑ tillförseln av triklosan upphör sjunker nivån i plasma med en tes) per tand bedömdes vid start och efter ½, 1, 2, 3, 4 och initial halveringstid på cirka ett dygn (10). Det har tolkats så 5 år. Trots att individen skulle vara enheten vid analyserna att triklosan i motsats till andra klorfenoler som PCB och DDT använde man även värden för enskilda mätpunkter, tro- inte lagras i till exempel human fettvävnad. Detta kan dock ligen fyra/tand och inte sex/tand som anges i metodbe- inte uteslutas eftersom triklosan lagras i fettvävnad hos djur skrivningen. Blödning vid sondering redovisas inte. Någon och långtidsstudier på människa saknas. Anmärkningsvärt är skillnad mellan test- och kontrollgrupp kunde inte påvisas att triklosan liksom PCB och DDT anrikas i bröstmjölk. för hela materialet. Antalet deltagare med pågående par I studier upp till 6 månader har man inte funnit att tri- odontit vid studiens start uppges inte, men antalet indivi- klosantandkräm orsakat förändringar i sammansättningen der med fickor ≥3,5 mm bör ha uppgått till högst 4%, det av plack- eller salivfloran (19–23) vilket bör bero på att den vill säga maximalt 16 individer. Antalet fickor ≥3,5 mm var artrika munfloran är stabil och svår att påverka med anti- lägre i triklosangruppen (p < 0,001) men bara när två när- bakteriella medel i koncentrationer som tolereras av de orala liggande undersökningstillfällen jämfördes. Ingen säker- vävnaderna. Studier som belyser om regelbunden använd- ställd skillnad förelåg mellan test- och kontrollgrupp vid ning av triklosantandkräm kan ge kliniskt relevant resistens studiens slut. mot triklosan eller nedsatt antibiotikakänslighet hos bakterier Om triklosantandkräm varit effektiv borde skillnaden sak-nas. Trots att frågan om mikrobiell resistens mot antibio- varit störst efter 5 år om inte resistensutveckling eller min- tika förknippad med triklosan är oklar kan man inte avfärda skande compliance ligger bakom det förbryllande fyndet. I ett eventuellt samband eftersom triklosan kan förekomma i diskussionen skriver man »the effects of triclosan shown in the icke bakteriedödande koncentrationer i miljön (13,18). current study are relatively small…« och som förklaring anges att Triklosans effekt på plack och gingivit är blygsam, vilket »the beneficial effects of using triclosan dentifrice were not apparent delvis beror på mikrobiella biofilmers låga känslighet för

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 Faglige artikler 207

207‑•‑PANTONE 427 CV 207‑•‑CYAN‑207‑•‑MAGENTA‑207‑•‑GUL‑207‑•‑SORT Triklosan

antibakteriella medel. SBU, som gått igenom litteraturen till volymtyp, till exempel tandkräm med en koncentration och med år 2003, anser att tilläggseffekten av antibakteriella av högst 0,3%. medel (bland annat triklosan) i tandkräm mot gingival in- • Tandläkarförbundets rekommendation att triklosantand- flammation är baserad på ett begränsat vetenskapligt under- kräm endast bör användas på individuell indikation har lag (37). Även om gingivit/gingival blödning föregår utveck- inte hörsammats. ling av parodontit leder en gingival inflammation inte alltid • Triklosan kan spridas till människa via vatten, luft och till parodontit. När dessutom den gingivitförebyggande ef- livsmedel men framför allt via tandkräm. fekten av triklosan inte är entydigt positiv bör substansen • Triklosan ingår i 20–25% av all försåld tandkräm och inte ingå i tandkräm som är avsedd att användas av alla. utgör den dominerande källan för vilken människa och Triklosan har uppenbarligen obetydlig effekt på initial miljö exponeras. parodontit och dess värde vid förebyggande och behandling • Triklosan finns i fisk, men även i fett från svin och nöt- av måttlig till svår parodontit är tveksam. Klart är att den kreatur. patologiska processen inte stannar upp vid behandling med • I humant serum och i bröstmjölk finns triklosan i högre kon- triklosantandkräm även om den möjligen får ett aningen centration hos individer som använder triklosantandkräm. långsammare förlopp. • Triklosan i serum ökar vid regelbunden användning av Som påpekats kan marginella skillnader uppnå statistisk triklosantandkräm. Det kan inte uteslutas att triklosan i signifikans om det ingår ett stort antal mätvärden. Gingi- likhet med PCB och DDT lagras i human fettvävnad. vit och blödning vid sondering var viktiga variabler vid • Resistens mot triklosan har påvisats hos stafylokocker, studierna av triklosans effekt på plack och gingivit. Des- Pseudomonas aeruginosa, Klebsiella och mykobakterier. sutom anses blödning vid sondering vara en god prediktor • Triklosan har i laboratorieexperiment visats ge nedsatt för parodontal stabilitet (37). Det är därför förvånande att känslighet för antibiotika hos bakterier. Den kliniska be- blödning vid sondering i motsats till övriga variabler som tydelsen av detta är oklar. studerades inte påverkades av triklosan hos vuxna med • 0,3% triklosan i tandkräm har obetydlig effekt på gingi- avancerad parodontit (44). Inte heller i studierna av initial vit och parodontit. Varken generell eller professionell an- parodontit (45) och obetydlig eller måttlig parodontit hos vändning är därför motiverad. Studier av högre koncen- vuxna (46) redovisades data för gingivalblödning. Det har trationer saknas. också påpekats att inom parodontologisk forskning saknas • Triklosan är bland annat toxiskt för vissa fiskarter och al- omfattande epidemiologiska studier, som belyser relationen ger och har därför klassats som miljöfarligt. Dessa fynd mellan vanligen använda parodontala surrogatvariabler och talar för en begränsning av medlet i tandkräm. förlust av tänder; bland annat vet vi inte om behandling som • Bedömningen av triklosans säkerhet för människa är ba- ger fästevinst (clinical attachment level) också minskar antalet serad främst på djurexperiment. Därför talar också för- förlorade tänder (47). Dessutom finns det åtminstone en stu- siktighetsprincipen för att triklosan inte bör ingå i fritt die, där den behandling, som ledde till mera fästeförlust (at‑ försåld tandkräm. tachment loss) gav ett bättre resultat i form av färre förlorade tänder (48). English summary EU och FDA i USA har godkänt triklosan i fritt försålda Triclosan in toothpaste – risks and benefits lågvolymprodukter, till exempel hygienprodukter, dock med Triclosan is an antibacterial chlorinated bisphenol widely used en koncentration av högst 0,3%. I motsats till klorhexidin in cosmetic formulations and hygiene products such as tooth- används triklosan i dag knappast alls som komplement till paste. Triclosan has been demonstrated in bile and adipose tis- övrig behandling inom tandvården. Triklosan i högre kon- sue of animals. It is toxic to fish and especially to algae and centrationer vore kanske av värde vid behandling av gingi- therefore classified as harmful to the environment. Further, it vit/parodontit men studier saknas. Mot en ökad professio- may be converted to toxic dioxins when heated. Triclosan can nell användning talar emellertid triklosans negativa effekt på be transmitted to man through water, air, food, and toothpaste. miljön samt risken för negativa hälsoeffekter och mikrobiell Regular use of toothpaste containing the substance leeds to a resistens. presence of triclosan in plasma and breast milk. During the 1990s, triclosan was included in an increasing Sammanfattning number of consumer products, which resulted in discus • Triklosan är en antibakteriell klorerad fenolförening som sions concerning risks and benefits. This lead to a ed crease är godkänd för användning i konsumentprodukter av låg- in the import of pure triclosan to Sweden, but not of tooth-

208 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

208‑•‑PANTONE 427 CV 208‑•‑CYAN‑208‑•‑MAGENTA‑208‑•‑GUL‑208‑•‑SORT paste containing triclosan. Today, toothpaste is the domi- of plaque and gingivitis and concurrent oral microflora moni nating source of triclosan for human exposure and for en toring. Am J Dent 1998; 11: 259–70. vironmental discharge. 23. Sullivan Å, Wretlind B, Nord CE. Will triclosan in toothpaste select for resistant oral streptococci? Clin Microbiol Infect 2003; Laboratory studies have shown that exposure of bacteria 9: 306–9. to triclosan is associated both with resistance to triclosan 31. Jenkins S, Addy M, Newcombe RJ. A dose-response study of and reduced susceptibility to antibiotics. There is however triclosan mouthrinses on plaque regrowth. J Clin Periodontol no evidence that such bacterial changes have clinical rele- 1993; 20: 609–12. vance, neither have short-term clinical studies of triclosan 34. Lang NP, Sander L, Barlow A, Brennan K, White DJ, Bacca L, et toothpaste shown any decreased susceptibility to the agent al. Experimental gingivitis studies: effect of triclosan-containing or other disturbances in the human oral microflora. Micro- dentifricies on dental plaque and gingivitis in three-week random ized controlled clinical trials. J Clin Dent 2002; 13: 158–66. bial resistance to antibiotics related to triclosan cannot be 37. SBU, Statens beredning för medicinsk utvärdering Kronisk par excluded, since subinhibitory concentrations may be pre- odontit – prevention, diagnostik och behandling. En systema- sent in humans and in the environment. tisk litteraturöversikt, 2004. SBU, Box 5650, 114 86 Stockholm. Toothpaste containing the standard level of triclosan for 40. McClanahan SF, Bartizek RD. Effect of triclosan/copolymer den- hygiene products, 0.3 percent, has a limited effect on plaque tifrice on dental plaque and gingivitis in a 3-month randomized development and gingivitis, which in part may depend on controlled clinical trial: influence of baseline gingivitis on ob- served efficacy. J Clin Dent 2002; 13: 167–78. the low susceptibility of microbial biofilms to antibacterial 42. Davies RM, Ellwood RP, Davies GM. The effectiveness of a agents. Triclosan toothpaste has an insignificant effect on toothpaste containing Triclosan and PVM/MA in improving initial periodontitis, and its value for prevention and treat- plaque control and gingival health. A systematic review. J Clin ment of moderate and severe periodontitis is doubtful. Periodontol 2004; 31: 1029–33. Due to its marginal clinical value and possible risks, 44. Rosling B, Wannfors B, Volpe AR, Furuichi Y, Ramberg P, triclosan should not be included in toothpaste sold over the Lindhe J. The use of a triclosan/copolymer dentifrice may re- counter. tard the progression of periodontitis. J Clin Periodontol 1997; 24: 873–80. 45. Ellwood RP, Worthington HV, Blinkhorn AS, Volpe AR, Davies Referenser RM. Effect of a triclosan/copolymer dentifrice on the incidence Den fullständiga referenslistan kan fås från författarna. of periodontal attachment loss in adolescents. J Clin Periodontol 2. Aiello AE, Larson E. Antibacterial cleaning and hygiene prod 1998; 25: 363–7. ucts as an emerging risk factor for antibiotic resistance in the 46. Cullinan MP, Westerman B, Hamlet SM, Palmer JE, Faddy MJ, community. Lancet Infect Dis 2003; 3: 501–6. Seymour GJ. The effect of a triclosan- containing dentrifrice on 4. Adolfsson-Erici M, Pettersson M, Parkkonen J, Struve J. the progression of periodontal disease in an adult population. J Triclosan, a commonly used bactericide found in human milk Clin Periodontol 2003; 30: 414–9. and in the aquatic environment in Sweden. Chemosphere 2002; 47. Hujoel PP, Armitage GC, Garcia RJ. A perspective on clinical sig- 46: 1485–9. nificance. J Periodontol 2000; 71: 1515-8. 7. Adolfsson-Erici M, Johansson C, Petterson M. Screening av 48. Hujoel PP, Leroux B, DeRouen TA, Powell LV, Kiyak HA. The triclosan i reningsverk och recipienter. ITM rapport 116, validity of probing attachment loss as a surrogate for tooth mor- Institutionen för tillämpad miljökemi, Stockholms universitet tality in a clinical trial on elderly. J Dent Res 1997; 76: 858-66. 2003. 8. Remberger M, Sternbeck J, Strömberg K. Screening av triklosan Författare och vissa bromerade fenoliska ämnen i Sverige. IVL-rapport Stig Edwardsson, professor em. B1477 Svenska Miljöinstitutet AB; 2002. Avdelningen för oral biologi, Odontologiska fakulteten, Malmö 12. Hovander L, Malmberg T, Athansiadou M, Athanassidiadis I, högskola, Malmö, Sverige Rahm S, Bergman Å, et al. Identification of hydroxylated PCB metabolites and other phenolic halogenated polutants i human Lars G. Burman, laborator blood plasma. Arch Environ Contam Toxicol 2002; 42: 105–17. Smittskyddsinstitutet, Stockholm, Sverige 13. SCCNFP (The Scientific Committee on Cosmetic Products and Non-Food Products intented for Consumers) 2002. Opinion Margaretha Adolfsson-Erici, fil.dr. on Triclosan Resistance. Adapted by the Scientific Stering Institutionen för tillämpad miljövetenskap, Stockholms universitet, Committee at its meeting of 27–28 June 2002. Stockholm, Sverige 18. Russel AD. Whiter triclosan? J Antimicrob Chemother 2004; 53: 693–5. Nils Bäckman, övertandläkare 22. Fine DH, Furganf D, Bontá Y, Devizio W, Volpe AR, Reynolds Socialstyrelsen, Umeå, Sverige H, et al. Efficacy of a triclosan/NaF dentifrice in the control

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 Tandpasta Faglige artikler 209

209‑•‑PANTONE 427 CV 209‑•‑CYAN‑209‑•‑MAGENTA‑209‑•‑GUL‑209‑•‑SORT sthma bronchiale er den hyppigste kroniske sygdom Astma og udvalgte hos børn. Ætiologien er ikke afklaret, men patofy- A siologisk set er det centrale en kronisk inflamma- aspekter af oral helse tion i luftvejsslimhinden som resulterer i bronkial hyperreaktivitet, varierende grader af luftvejsobstruktion og slim- hos børn produktion (1). Astma manifesterer sig ofte snigende og tidligt i barn- Pia Wogelius, Jørn M. Henriksen og Sven Poulsen dommen, hos mange før 2-3-års-alderen, og er en byrde for det enkelte barn og dets familie. Det er vigtigt at diagnosen stilles tidligt, og at relevant behandling iværksættes, uanset Astma er den hyppigste kroniske sygdom blandt dan- alder. Siden man for 20 år siden erkendte at astma er en in- ske børn. Denne artikel giver en oversigt over sygdom- flammatorisk sygdom som skal behandles med antiinflam- mens karakteristika, diagnostik og behandling. Derud- matoriske midler, er livskvaliteten og prognosen forbedret over gennemgår artiklen den evidens der findes for ganske betydeligt (2-4). sygdommens indflydelse på fire aspekter af oral helse hos børn: caries, hypomineraliseringer, erosioner og Ætiologi Årsagen til astma er en kompleks, endnu ikke klarlagt in- tandlægeangst. teraktion mellem forskellige genetiske og miljømæssige faktorer (1). Flere undersøgelser tyder på at familiær astma, og især astma hos moderen, er den vigtigste risikofaktor for

Fig. 1. Tegning af tværsnit af bronkie. Patologiske forandringer i bronchierne ved astma. Alle forandringer bidrager til en forsnævring af luftvejene. (Efter Cochrane GM, Jackson WF, Rees JP. Asthma. Current Perspectives. 1996).

Fig. 1. Drawing of cross section of bronchus showing the pathological changes in asthma. All changes contribute to a narrowing of the air passages. (From Cochrane GM, Jackson WF, Rees JP. Asthma. Cur‑ rent Perspectives. 1996).

210 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

210‑•‑PANTONE 427 CV 210‑•‑CYAN‑210‑•‑MAGENTA‑210‑•‑GUL‑210‑•‑SORT udvikling af astma. Det er usikkert hvor stor betydning de bende/hvæsende vejrtrækning må mistænkes for at have forskellige miljøfaktorer har. Tidligere anså man astma for at astma. Symptomerne udløses hyppigt af øvre luftvejsinfekti- være en allergisk sygdom, men dette synspunkt er under re- oner og mistolkes derfor ofte som »pneumoni«. Symptomer vurdering. Ikke alle med astma har allergi, og ikke alle med og forløb gentager sig fra gang til gang, men sværhedsgra- allergi udvikler astma, og selv om forhøjet total IgE og atopi den varierer. Hvis barnet kun har symptomer i forbindelse også er risikofaktorer for astmaudvikling, så er tilstedevæ- med luftvejsinfektioner taler man om astmatisk bronkitis. relsen af allergi og astma hos et barn ikke bevis for at der er Hvis der også er symptomer i de infektionsfrie perioder fx en kausal sammenhæng (5-7). i forbindelse med fysisk anstrengelse, ved eksposition for tobaksrøg, i tåge/fugtigt vejr, i kold luft m.m. (dvs. interval- Patofysiologi symptomer), taler man om astma. Biopsistudier har vist at der hos astmapatienter sker en akku- Man kan diskutere om en sådan differentiering er rele- mulering af inflammatoriske celler, eosinofile granulocytter og vant. Den har ingen klinisk betydning da behandlingen er mastceller, i bronkieslimhinden (Fig. 1). Hypertrofi af basal- den samme. Prognosen er dog forskellig idet astmatisk bron‑ membranen og hyperplasi af den glatte muskulatur er også kitis forsvinder hos 60-80% i 3-5-års-alderen mens astma karakteristisk. Den kroniske inflammation i slimhinden stimu- fortsætter ind i skolealderen. lerer organismens helings- og reparationsprocesser som kan Hvis symptomerne er behandlingsresistente, skal diagno- føre til fibrosedannelse og nedsatcompliance (elasticitet) af lun- sen revurderes. Langvarig hoste uden ledsagende hvæsende gevævet. Slutresultatet kan blive irreversibel luftvejsobstruk- vejrtrækning kan være tegn på astma, men her skal man tion og kronisk luftophobning (air-trapping) i lungerne (1). i højere grad overveje differentialdiagnoser (pneumoni, si- nuitis, rhinitis (postnasalt drip), fremmedlegeme, kighoste, Prævalens misdannelser, cystisk fibrose, ciliedyskinesi m.m.) (13). Globalt er der store geografiske forskelle i forekomsten af astma. Prævalensen varierer fra 2,4% i Kina (8) til 17,3% i Børn over fem år Australien (9). Denne store variationsbredde afspejler en Diagnosen hviler på anamnese, lungefunktion og behand- egentlig etnisk eller geografisk forskel i forekomsten af ast- lingseffekt. ma, men den skyldes også anvendelse af forskellige diagnostiske kriterier og undersøgelsesmetoder. Fx finder man Anamnese – De karakteristiske symptomer er: lavere prævalensrater når astmadiagnosen er stillet af en • Anfaldsvis hvæsende vejrtrækning læge end når den er baseret på forældrebesvarede spørge- • Langvarig hoste, især natlig skemaer. Endvidere er der store aldersmæssige forskelle. • Hoste/hvæs/åndenød ved fysisk anstrengelse I Danmark er prævalensen af astma hos småbørn ikke • Hoste/hvæs/åndenød ved luftvejsinfektioner kendt med sikkerhed, men et usikkert estimat ligger på 20- • Hoste/hvæs/åndenød i tåge og fugtigt vejr 30%, baseret på receptdata over udskrevet astmamedicin • »Stille« børn. (10). Hos danske skolebørn ligger prævalensen af astma på mellem 6,6 og 7,2% (11,12). Lignende prævalenser er rap- Herudover kan symptomerne udløses eller forstærkes ved porteret fra Norge og Sverige. eksposition for tobaksrøg, støv, stærke lugte, forskellige al- lergener (husstøvmider, pollen, pelsdyr) m.m.

Diagnostik Lungefunktion Astma hos småbørn og større børn har forskelligt forløb og Lungefunktionsmåling er central ved diagnostik og kontrol prognose (1). af astma. De hyppigst anvendte mål er peak ekspiratorisk flow (PEF) og forceret ekspiratorisk flow i ét sek. (FEV-1). Børn under fem år PEF måles med et peak-flowmeter. Det afspejler forholde- I denne aldersgruppe er der flere fænotyper af astma som ne i de store centrale luftveje, men giver ingen oplysninger er karakteriseret ved varierende grader af hoste, hvæsende om de små luftveje som arealmæssigt er langt større. PEF respiration og åndenød. Diagnosen hviler på anamnese og har alligevel en vis værdi. Peak-flowmeteret er billigt og sim- behandlingseffekt. pelt – hver patient sit eget peak-flowmeter – hvilket bl.a. gør det velegnet til hjemmemonitorering. Man kan få pålidelige Anamnese – Børn med recidiverende tilfælde af hoste og pi- mål fra 5-6-års-alderen.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 Faglige artikler 211

211‑•‑PANTONE 427 CV 211‑•‑CYAN‑211‑•‑MAGENTA‑211‑•‑GUL‑211‑•‑SORT Astma

FEV-1 måles med et spirometer. Det angiver hvor meget så vidt muligt fastlægges initialt, idet den skal bruges som luft der kan eksspireres i løbet af det første sek. (l/sekund) reference for senere målinger, fastlæggelse af sikkerheds- under en forceret eksspiration. Spirometri giver flere op- grænser og til sikring af at der er normal lungetilvækst. lysninger om forholdene i luftvejene end peak-flowmåling, men der er nogle begrænsninger i anvendelsen. Spirometret Reversibilitet – Bestemmes ved at måle lungefunktionen før er relativt kostbart, det skal kalibreres jævnligt, og betjenin- og 15 min. efter indtagelse af bronkieudvidende medicin. gen af det kræver trænet personale. Der kræves også større En stigning i PEF/FEV-1 >15-20% er et stærkt indicium for kooperation fra patientens side. Man kan få pålidelige må- astma (diagnostik), og hvis barnet allerede er i antiastmatisk linger fra 6-7-års-alderen. Spirometri udføres på astmaam- behandling, er det tegn på underbehandling (kontrol). bulatorier, hos speciallæger og hos de fleste praktiserende læger. Hyperreaktivitet – Hyperreagerende luftveje betyder at bron- Lungefunktionsmåling anvendes i følgende tre situationer: kierne reagerer med konstriktion og som følge heraf fald i • Bestemmelse af hvilelungefunktionen lungefunktionen på stimuli som ikke generer normale luft- • Undersøgelse af reversibilitet veje. Det kan fx være røg eller kold luft, eller hyperventila- • Vurdering af hyperreaktivitet. tion i forbindelse med fysisk aktivitet.

Hvilelungefunktionen – Barnets bedste hvilelungefunktion bør Anstrengelsesudløst astma (AUA) Fysisk anstrengelse er en af de hyppigste årsager til astmaan- fald hos børn. Et fald i lungefunktionen på 15% eller derover efter fysisk anstrengelse er diagnostisk for AUA og astma. Anstrengelsen skal være submaksimal og af en vis varighed, Anstrengelsesløst astma mindst fem min. for at udløse en reaktion. Symptomerne og Lungefunktionsændringer faldet i lungefunktionen er som regel mest udtalte i minut- terne lige efter anstrengelsens ophør (Fig. 2), men kan op- træde allerede under anstrengelsen, hvorfor legen eller den sportslige aktivitet barnet er beskæftiget med, må afbrydes. Herefter normaliseres lungefunktionen spontant i løbet af 20-30 min. eller i løbet af få min. efter inhaleret anfaldsmedicin. Ubehandlet vil AUA resultere i fysisk inaktivitet og dårlig kondition. Behandlingsmulighederne er imidlertid så gode i dag at de fleste børn med astma bør kunne deltage i leg og sportslige aktiviteter på lige fod med andre børn (14). Lungefunktion Behandling Målet for behandlingen er at patienterne opnår symptomfri- hed, normal fysisk aktivitet og normal lungefunktion uden at få betydende bivirkninger. Hjemmemiljøet vurderes mhp. evt. sanering for tobaks- røg, fugt, husstøvmider og pelsdyr. Sidstnævnte skal ikke fjernes medmindre de er symptomgivende. Ingen astmabørn Fig. 2. Diagram af lungefunktionstest. Lungefunktionsæn- bliver raske af miljøsanering. I bedste fald kan man opnå en dringer hos en person med anstrengelsesudløst astma (ne- reduktion i symptomer og medicinforbrug. Der vil næsten derste kurve) og hos en person med normal lungefunktion altid være behov for medicinsk behandling. Hjørnestenene i (øverste kurve). medicinsk astmabehandling er ß2-agonister (anfaldsbehand- Fig. 2. Diagram of lung function test. Changes in lung function in a ling) og steroider (forebyggende behandling) (15). person with exercise-induced asthma (lower graph) and in a person Inhaleret ß2-agonist (sulbatamol, terbutalin) anvendes ved with normal lung function (upper graph) akutte astmasymptomer. Medicinen afslapper den glatte muskulatur i bronkierne og virker dermed bronkodilaterende,

212 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

212‑•‑PANTONE 427 CV 212‑•‑CYAN‑212‑•‑MAGENTA‑212‑•‑GUL‑212‑•‑SORT Fig. 4. Brug af pulverinhalator. De fleste børn over 5-6 år kan lære at bruge en pulverinhalator effektivt. Fig. 3. Brug af spacer. En spacer er forsynet med en envejs- Fig. 4. Use of a dry powder inhalator. Most children over the age of ventil, og på den måde imødegår man eventuelle koordine- 5-6 years can be trained to use a dry powder inhalator. ringsproblemer hos småbørn.

Fig. 3. Use of a spacer. A spacer has a one-way respiratory valve which overcomes coordination problems in young children.

standarddoser ligger på 100–200 μg x 2 dagligt, afhængig af præparat, astmasværhedsgrad og administrationsform. Ini- men påvirker ikke inflammationen. Virkningen indtræder i tialt starter man ofte med det dobbelte af standarddosis for løbet af få min. og varer 3-4 timer. Doseres ved behov, men at opnå en hurtig effekt. Man kan forvente en begyndende højst x 6-8 dagligt. Hvis der er behov for inhaleret ß2-agonist effekt efter 2-3 dage, men der kan gå flere uger før der er mere end to gange ugentligt, er der indikation for at opstarte fuld effekt. Med passende mellemrum, fx 4-6 uger, halveres forebyggende behandling med inhalationssteroid. dosis indtil barnet er ude af behandlingen, eller indtil der Bivirkninger: vidtgående atoksisk, men relativt hyppigt kommer symptomrecidiv. På denne måde kan man titrere rapporteres forbigående tremor, hjertebanken og indre uro. sig til mindste effektive dosis (15). Store doser kan give hypokaliæmi (16). Indtil førskolealderen gives inhaleret steroid som spray Peroral salbutamol og terbutalin som mikstur anvendes i via en »spacer«, der er en plastik- eller metalbeholder som 1 stor udstrækning, idet /3 af alle børn har fået dem ordineret barnet trækker vejret igennem 5-10 gange (Fig. 3). Metoden på et eller andet tidspunkt (10). For at opnå en tilstrækkelig er behæftet med et stort medicinspild, idet man kun kan bronkodilaterende effekt, skal disse præparater imidlertid forvente en lungedeponering på 5-10% af en givet dosis (17). doseres så højt at de giver uacceptable bivirkninger. En fordel ved spacer-behandling er at hovedparten af den Inhaleret steroid (beclometason, budesonid, mometason, »spildte« medicin sidder i spacer'en og ikke på slimhinden i fluticason) er the drug of choice i astmabehandlingen. Præpa- pars oralis pharyngis. raterne er antiinflammatoriske. Den ønskede virkning, en Fra skolealderen, eller lidt før, kan medicinen administre- normalisering af bronkieslimhinden, kan hos de fleste pa- res via pulverinhalatorer. For at tømme en pulverinhalator tienter opnås uden risiko for betydende bivirkninger som skal barnet kunne præstere et inhalationsflow på 30-60 l/ væksthæmning og binyresuppression. Rekommanderede min., og barnet skal bide over mundstykket (Fig. 4). I mod-

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 Faglige artikler 213

213‑•‑PANTONE 427 CV 213‑•‑CYAN‑213‑•‑MAGENTA‑213‑•‑GUL‑213‑•‑SORT Astma

sat fald deponeres medicinen i munden eller på tænderne. detektere eventuelle systemiske bivirkninger under behand- Lungedeponeringen af steroid fra en pulverinhalator er ling med IHS. Binyreinsufficiens hos børn som behandles yderst variabel og kan svinge fra 8 til 30% (18); resten af med moderate doser IHS (200-400 μg/dag) er sjælden og man medicindosis deponeres i pars oralis pharyngis. For at fore- behøver derfor ikke at monitorere binyrefunktionen rutine- bygge bivirkninger anbefales patienterne at skylle mund og mæssigt medmindre der er en signifikant vækstafvigelse (29). helst også børste tænder efter hver steroidinhalation. Tillægsbehandling Steroidbivirkninger Ved manglende eller utilstrækkelig behandlingseffekt af IHS Potentielle lokale bivirkninger efter inhalationssteroid er overvejes mulige årsager til behandlingssvigt. De alminde- mundsvamp og hæshed. Disse reversible og dosisafhængi- ligste er dårlig inhalationsteknik, apparatfejl og dårlig kom- ge bivirkninger ses sjældent efter spray-spacer behandling, plians. lidt hyppigere efter pulverinhalation, især hvis der er stor Hvis der er indikation for tillægsbehandling er mulighe- munddeponering. derne enten langtidsvirkende ß2-agonist (fra seksårsalderen) Potentielle systemiske bivirkninger er mineraliseringsfor- eller leukotrienantagonist (fra toårsalderen) (16). styrrelser, retarderet knoglevækst og binyresuppression. Caries hos børn med astma Effekt på knogler Astma og astmabehandling har i mange år været mistænkt Steroidbehandling af børn kan påvirke knogledannelsen di- for at kunne øge cariesrisikoen. De bagvedliggende hypo- rekte og indirekte ved at interferere med knoglemetabolis- teser har været: 1) at ubehandlet astma bevirker en større men og calciumabsorptionen, hvilket kan resultere i knogle- tendens til mundånding og hermed en nedsat beskyttende skørhed, øget frakturrisiko og retarderet vækst. Dette er set effekt fra saliva, 2) at brug af ß2-agonister nedsætter salivse- efter længerevarende peroral steroidbehandling. kretionshastigheden og ændrer salivens sammensætning, 3) Undersøgelser, hvoraf flere har involveret tusindvis af at nogle astmamediciner i sig selv har en lavere pH-værdi, børn, har samstemmende vist at langvarig (flere år) behand- og 4) at noget astmamedicin indeholder fx laktose som hjæl- ling med inhaleret steroid (IHS) i daglige doser på 400 μg og pestof, der kunne være kariogent. derunder, hverken påvirker knoglemineraliseringen (19-21) De eksisterende undersøgelser over relationen mellem eller øger risikoen for knoglebrud (22,23). astma og caries omfatter såvel tværsnitsundersøgelser som followupundersøgelser (10,30-41) (Tabel 1). I de fleste under- Effekt på vækst. søgelser har forfatterne sammenlignet den gennemsnitlige Hvorvidt IHS er væksthæmmende afhænger af en række cariesforekomst i en astmagruppe med den gennemsnitlige faktorer, først og fremmest dosis, men også af steroidpræpa- cariesforekomst i en kontrolgruppe (30-37,39-41). Ulempen rat, inhalationsdevice, inhalationsteknik, behandlingsvarig- ved at bruge den gennemsnitlige cariesforekomst er at især hed, steroidfølsomhed og af hvor omhyggeligt det enkelte i små undersøgelser vil resultatet kunne forrykkes til den barn er med at børste tænder og skylle mund efter hver ste- ene eller den anden side såfremt et enkelt eller få individer roidinhalation. har en meget afvigende cariesforekomst. Mht. hvorledes der Til dato er der publiceret et meget stort antal studier med er indsamlet oplysninger om astma, varierer undersøgel- efterfølgende metaanalyser over temaet IHS og vækst. Sam- serne meget. En del har brugt selvrapporterede oplysninger menfattende har de vist at langtidsbehandling med IHS i om astma (31,32,34,40), andre har brugt hospitalsjournaler doser op til 200 μg dagligt ikke påvirker væksten hos børn (30,31,36-38), og atter andre har brugt tandlægejournaler (24-26). Højere doser kan resultere i en forbigående vækst- (39). En enkelt undersøgelse har brugt registerbaserede op- hæmning som dog ikke synes at have betydning på lang lysninger om recepter på astmamedicin til at identificere ast- sigt. Undersøgelser har vist at mangeårig IHS-behandling magruppen (10). ikke influerer på den forventede sluthøjde (27,28). Perma- nent behandling med IHS i daglige doser på 600-800 μg eller Tværsnitsundersøgelser derover bør så vidt muligt undgås, og det kan det i de fleste Primære tænder – I syv af tværsnitsundersøgelserne sammen- tilfælde ved at vælge en tillægsbehandling. lignedes den gennemsnitlige cariesforekomst i astmapatien- ters primære tænder med kontrolpatienters cariesforekomst Effekt på binyrerne (31,32,34,36,37,39,40). Fire af undersøgelserne viste at børn Monitorering af væksten hos børn er en sensitiv metode til at med astma havde en højere cariesforekomst i de primære

214 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

214‑•‑PANTONE 427 CV 214‑•‑CYAN‑214‑•‑MAGENTA‑214‑•‑GUL‑214‑•‑SORT Tabel 1. Oversigt over undersøgelser blandt børn og unge af sammenhængen mellem astma og caries (A: astma; K: kontrol).

Forfatter og årstal Antal børn Studiedesign Alder i år Astmaoplysninger Resultater P-værdi

Hyyppa & Paunio 1979 (30) A: 30 Tværsnit 10-12 Hospitalsjournal A: DMFS=10,01 ? K: 30 K: DMFS=9,3 Storhaug 1985 (31) A: 47 Tværsnit 1-6 Helsecenterjournal; A: dmft=10,21 Ingen test K: 386 interview K: dmft=5,4 Bjerkeborn et al. 1987 (32) A: 61 Tværsnit 5-18 Interview A: DFS=7,8 P>0,05 K: 55 K: DFS=6,9 A: dfs=3,8 K: dfs= 4,1 Ryberg et al. 1987 (33) A: 24 Tværsnit 10-20 Ej oplyst A: DFS=14,3 P=0,07 K: 24 K: DFS=10,6 Holbrook et al. 1989 (34) A2: 49 Tværsnit 4 Spørgeskema A: dmft=3,0 P<0,05 K: 109 K: dmft=2,1 Ryberg et al. 1991 (35) A: 21 4 års 14-24 Ej oplyst A: DMFS=17,63 P<0,01 K: 21 followup K: DMFS=11,9 Arnrup et al. 1993 (36) A: 25 Tværsnit 0-19 Lægejournal A: dmfs=3,5 P<0,01 K: 244 K: dmfs=1,3 McDerra et al. 1998 (37) A: 100 Tværsnit 4-16 Lægejournal A: dmfs=6,32 P>0,05 K: 149 K: dmfs=2,97 A: DMFS=1,37 P<0,05 K: DMFS=0,37 Kankaala et al. 1998 (38) A: 51 Followup > 3 Lægejournal RR=2,64 K: 102 95% CI: 1,3-4,9 Milano 1999 (39) A: 179 Tværsnit 2-12 Tandlægejournal A: dmfs=15,5 P<0,05 K5: 165 K: dmfs=11,7 A: DMFS=1,3 P<0,05 K: DMFS=0,6 Shulman et al. 2001 (40) A: 1129 Tværsnit 4-16 Spørgeskema A: dfs=4,9 P>0,05 K: 5809 K: dfs=4,5 A: DMFS=0,24 K: DMFS=0,62 P=0,01 Meldrum et al. 2001 (41) A: 92 Followup 6 Spørgeskema A: DFS=2,6 P>0,05 K: 206 K: DFS=2,1 Wogelius et al. 2004 (10) A: 169 Followup Fulgt fra Register Primære: RR=0,96 Primære: P>0,5 K: 3157 3-7 år Permanente: RR=1,62 Permanente: P=0,05

1 Estimaterne baseret på forfatternes egne beregninger 2 De eksponerede var børn med forældreoplyst brug af enten astmamedicin eller antibiotica 3 Inklusive initiale carieslæsioner 4 Gælder kun for primære førstemolar 5 Kontrolgruppen bestod af søskende til de eksponerede børn 6 Data vedr. astmaeksponeringen indsamlet i perioden 9-15 år og data vedr. cariestilvækst mellem 15 og 18 år

tænder (31,34,36,39). I de resterende tre undersøgelser fand- dvs. at den var baseret på en uselekteret gruppe, hvilket be- tes ingen forskel (32,37,40). En enkelt af de undersøgelser tyder at man har en bedre sikkerhed for at man ikke ved der ingen forskel viste (40), var en befolkningsundersøgelse, udvælgelsen af sin studiegruppe indbygger selektionsskæv-

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 Faglige artikler 215

215‑•‑PANTONE 427 CV 215‑•‑CYAN‑215‑•‑MAGENTA‑215‑•‑GUL‑215‑•‑SORT Astma

heder (bias). Imidlertid oplyste kun en lille del af de under- Hypomineraliserede tænder hos børn med astma søgte patienter med astma at de brugte astmamedicin, hvor- Der er kun publiceret to undersøgelser der belyser sammen- for det er usikkert om de alle har haft astma. hængen mellem astma og hypomineraliserede tænder. Imid- lertid er hypomineraliserede tænder en hyppig forandring Permanente tænder – I seks af tværsnitsundersøgelserne sam- (42-49), hvis årsager er delvist ukendte, men hvor astma er menlignedes den gennemsnitlige cariesforekomst i astmapa- en af de tilstande man har under mistanke som årsag. Der- tienters permanente tænder med kontrolpatienters caries- for har vi valgt at præsentere de eksisterende undersøgelser forekomst (30,32,33,37,39,40). Tre af undersøgelserne viste at i denne gennemgang (50,51). børn med astma havde mere caries i de permanente tænder Begge undersøgelser omfatter de permanente tænder – (30,37,39), to af undersøgelserne viste ingen forskel (32,33), den første hos niårige og den anden hos otteårige børn. Des- mens en enkelt undersøgelse viste at børn med astma havde uden har begge undersøgelser brugt de samme kriterier til mindre caries (40). diagnostik af hypomineraliseringerne, og endelig er begge undersøgelser befolkningsbaserede tværsnitsundersøgelser. Followupundersøgelser I ingen af undersøgelserne var der indsamlet oplysninger Primære tænder – I to af followupundersøgelserne under- om brug af astmamedicin. Derimod adskiller undersøgelser- søgtes cariesrisikoen i de primære tænder (10,38). Den ene, ne sig ved metoden til at identificere gruppen med astmapa- hvori der indgik 51 børn med astma, viste, at astma var for- tienter, idet man i den første undersøgelse foretog lægeun- bundet med en højere cariesrisiko (38). Den anden, hvori dersøgelse af børnene (50) og i den anden undersøgelse be- der indgik 169 børn, der havde brugt både inhalerede kor- nyttede forældrerapporterede oplysninger (51). Den første tikosteroider og inhalerede ß2-agonister fra treårsalderen undersøgelse viste at 121 af i alt 696 undersøgte børn havde og frem til syvårsalderen, viste at astma ikke var forbundet astma i mild til alvorlig grad på undersøgelsestidspunktet, med en højere cariesrisiko i det primære tandsæt (10). men man fandt ingen sammenhæng mellem hypomineraliseringer og astma (50). Den anden undersøgelse omfattede Permanente tænder – I tre af followupundersøgelserne under- 516 børn, hvoraf fem if. forældrene havde haft astma i det søgtes de permanente tænder (10,35,41). I to af disse sam- første leveår. Heraf havde de fire børn hypomineraliserede menlignedes cariesforekomsten (35,41), og den ene viste at permanente tænder (51). I princippet er det ønskeligt at de astmapatienter havde en højere cariesforekomst (35), hvori- oplysninger der indsamles om astmasygdommen vedrører mod den anden undersøgelse ingen forskel viste (41). I den den periode af barnets liv hvor emaljen mineraliserer. Det sidste followupundersøgelse undersøgtes cariesrisikoen hos kan imidlertid diskuteres om forældrebaserede oplysninger børn der havde brugt begge typer astmamedicin fra treårs- så mange år tilbage er valide (recall bias), hvilket understre- alderen frem til syvårsalderen, og den viste at der var en ges af den meget lave prævalens af børn med astma i under- lille risikoforøgelse blandt astmapatienterne (10). Da under- søgelsen. søgelsen kun forløb frem til børnenes syvårsalder, kan man ikke ud fra denne undersøgelse drage konklusioner vedr. Konklusion cariesrisikoen i de permanente tænder blandt ældre børn. Da de to eksisterende studier på området begge er design- mæssigt mangelfulde og giver forskellige resultater, er det Konklusion ikke muligt at drage nogen konklusion vedr. en eventuel De eksisterende undersøgelser vedr. caries i de primære og sammenhæng. Forældre til børn med hypomineraliserede permanente tænder blandt børn med astma varierer me- tænder er ofte uforstående over for årsagerne til denne til- get mht. design, gruppestørrelser, datakilder og resultater. stand. Den eksisterende litteratur giver således ikke oplys- Det er således ikke muligt at foretage en direkte sammen- ninger som kan bruges i kommunikationen med disse for- ligning af disse undersøgelser. Dette problem understreges ældre. Men idet både prævalensen af astma og af hypomine- yderligere af at diagnostik og behandling af børn med ast- raliserede tænder er høj, er det et område hvor der er behov ma over tid har ændret sig. Alligevel er det vores opfattelse for yderligere epidemiologisk forskning. på grundlag af gennemgangen af litteraturen at der ikke er overbevisende evidens for at astma udgør en markant ri- Erosioner hos børn med astma siko for caries blandt børn. Det kan dog ikke udelukkes at I odontologien er der en stigende interesse for tanderosio- der for børn med astma gælder særlige forhold i tændernes ner, og flere undersøgelser har da også beskæftiget sig med frembrudsperiode. erosioner blandt børn med astma (37,52-54). Årsagerne til

216 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

216‑•‑PANTONE 427 CV 216‑•‑CYAN‑216‑•‑MAGENTA‑216‑•‑GUL‑216‑•‑SORT at denne sammenhæng har påkaldt sig interesse er for det er forbundet med en højere risiko for fx tandlægeangst hos første at en del af den astmamedicin der er på markedet, har børn. Den eneste undersøgelse der har belyst denne samen pH-værdi hvor erosioner kan finde sted. Generelt gæl- menhæng, viste da også en forhøjet risiko for tandlægeangst der det at inhalationsmedicinen i pulverform har en lav pH- defineret som en høj score på den skala (CFSS-DS-skalaen) værdi mens den sammen medicin i aerosolform har en høj der almindeligvis anvendes til måling af tandlægeangst hos pH-værdi (55). For det andet er der som tidligere nævnt en børn (61,62). sammenhæng mellem gastrooesofageal refluks og astma, og refluksvæsken skulle i givet fald kunne erodere emaljen. Konklusion Tre af undersøgelserne var tværsnitsundersøgelser (37,52, Den eneste undersøgelse der har belyst sammenhængen 53), og den sidste var en followupundersøgelse (54). To af mellem astma og tandlægeangst hos børn, viste en øget undersøgelserne var baseret på et tilfældigt udtræk af børn risiko for tandlægeangst hos astmabørn. Der er således et fra offentlige skoler (52,54). Én af undersøgelserne var base- behov for flere undersøgelser for at belyse denne sammen- ret på patienter i behandling for astma (37), og i den sidste hæng, men det vil formentlig være hensigtsmæssigt at ofre undersøgelse havde man udtrukket patienter fra pædodon- større opmærksomhed på tilvænningsbehandling af børn tiafdelingen på en tandlægeskole (53). I de tre af undersø- med astma. gelserne blev oplysningerne om astma indhentet via spør- geskemaer (52-54), og i alle undersøgelserne var oplysnin- Samlet konklusion ger om erosioner baseret på en klinisk undersøgelse. De tre Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn. Ætio- tværsnitsundersøgelser viste at børn med astma havde en logien er ikke afklaret, men patofysiologisk set er det cen- større andel af tænder med erosioner, eller at den gennem- trale en kronisk inflammation i luftvejsslimhinden som snitlige erosionsscore var højere blandt børn med astma resulterer i bronkial hyperreaktivitet, varierende grader af sammenlignet med kontrolgruppen (37,52,53). I followup- luftvejsobstruktion og slimproduktion. Behandlingsmulig- undersøgelsen, der omfattede det største materiale, fandt hedene er forbedret betydeligt de senere år og omfatter dels man ikke en større forekomst af børn med erosioner blandt anfaldsmedicin (ß2-agonister), dels forebyggende medicin børn med astma (54). (steroider). Ved gennemgang af litteraturen vedr. fire aspekter af den Konklusion orale helse blandt børn med astma fandt vi: Ved gennemgang af fire studier omhandlende erosioner • at astma formentlig ikke udgør en cariesrisiko i de pri- blandt børn med astma viser de tre at børn med astma har mære tænder eller i fuldt frembrudte permanente tænder, flere erosioner end børn i kontrolgruppen. Imidlertid viser men at der muligvis er en lille risikoforøgelse i tændernes den sidste undersøgelse at der ikke er en øget risiko for ero- frembrudsperiode, sioner blandt børn med astma. Da denne undersøgelse mht. • at det stadig er uafklaret hvorvidt der er en sammenhæng design og størrelse er de øvrige overlegen, mener vi at der er mellem astma og hypomineraliseringer, tvivlsomt belæg for at astma er en risikofaktor for udvikling • at der ikke er belæg for generelt at konkludere, at astma af erosioner. Hvis man imidlertid som tandlæge står over for øger risikoen for erosioner, men at der findes astmame- en patient med astma som stadig udvikler erosioner, og som dicin der har en lav pH-værdi, og at denne type medicin i øvrigt er udredt mht. brug af læskedrikke, vingummi o.l., kan udskiftes med en anden type med samme virkning, ville det være fornuftigt at undersøge om patienten anven- men med en højere pH-værdi, og der et astmapræparat i pulverform med en lav pH-værdi. • at den eneste undersøgelse der omhandler sammenhæn- gen mellem astma og tandlægeangst, viste at børn med Tandlægeangst hos børn med astma astma havde en højere forekomst af tandlægeangst. I de seneste år har tandlægeangst hos børn og børns accept af tandbehandling tiltrukket sig øget interesse, og der er på English summary det seneste argumenteret for at disse forhold bør indgå i en Asthma and selected aspects of oral health in children bredere definition af oral helse hos børn (56). Da tidligere Asthma is the most common chronic disease in childhood. undersøgelser har antydet at der findes en sammenhæng The etiology is not fully clarified, but a central pathophysi- mellem på den ene side børns tidligere hospitalisering og ologic feature is chronic inflammation in the repiratory mu- lægelige behandling og på den anden side deres reaktion på cosa, resulting in bronchial hyperreactivity, varying degrees tandbehandling (57-60), er det rimeligt at forvente at astma of airways obstruction, and increased mucuous production.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 Faglige artikler 217

217‑•‑PANTONE 427 CV 217‑•‑CYAN‑217‑•‑MAGENTA‑217‑•‑GUL‑217‑•‑SORT Astma

The treatment of asthma has improved considerably during ma in Danish children aged 8-10 years. Acta Paediatr 1997; 86: recent years and includes inhaled ß-2-agonists and stereoids. 1110-3. This article reviews the literature on dental caries, enamel 13. Kelly YJ, Brabin BJ, Milligan PJ, Reid JA, Heaf D, Pearson MG. Clinical significance of cough and wheeze in the diagnosis of hypomineralisations, dental erosions, and dental anxiety in asthma. Arch Dis Child 1996; 75: 489-93. children with asthma. Asthma does not seem to increase 14. Henriksen JM. Exercise-induced asthma in children (disp.). the risk of dental caries in neither the primary nor the per- Aarhus Universitet; 1990. manent dentition, but there might be a slightly increased 15. Pedersen S, Bisgaard H, Fuglsang G, Henriksen JM, Valerius N- risk during the period of tooth eruption. It is not clarified H. Retningslinier for behandling af astma bronkiale hos børn. whether asthma is associated with hypomineralisations. The Klaringsrapport. Ugeskr Læger; 1997. literature does not give clear evidence that asthma increases 16. Lægemiddelkataloget. Dansk Lægemiddel Information A/S. København. 2004 the risk of erosions, but inhaled asthma medicine exists in 17. Wildhaber JH, Dore ND, Wilson JM, Devadason SG, LeSouef forms with low pH, and these forms can be exchanged with PN. Inhalation therapy in asthma: nebulizer or pressurized me- other forms with higher pH in asthma patients with signs tered-dose inhaler with holding chamber? In vivo comparison of dental erosions. Asthma may be associated with dental of lung deposition in children. J Pediatr 1999; 135: 28-33. anxiety in children, probably due to unpleasant experiences 18. Agertoft L, Pedersen S. Lung deposition and systemic availabili- in the health care system. ty of Fluticasone Diskus and Budesonid Turbuhaler in children. Am J Respir Crit Care Med 2003; 168: 779-82. 19. Agertoft L, Pedersen S. Bone mineral density in children with Litteratur asthma receiving long-term treatment with inhaled Budesonide. 1. Naspit z �� CK, Szefler SJ, Tinkelman DG, Warner JO, editors. Am J Respir Crit Care Med 1998; 157: 1-6 Textbook of pediatric asthma. London: Martin Dunitz; 2001. 20. Bahceciler NN, Sezgin G, Nursoy MA, Barlan IB, Basaran MM. 2. Bisgaard H, Møller H. Changes in risk of hospital readmission Inhaled corticosteroids and bone density ofchildren with asth- among asthmatic children in Denmark, 1978-93. BMJ 1999; 319: ma. J Asthma 2002;39:151-7 229-30. 21. Griffiths AL, Sim D, Straus B, Rodda C, Armstrong D, Freezer N. 3. Suissa S, Ernst P, Benayoun S, Baltzan M, Cai B. Low-dose in- Effect of high dose fluticasone propionate on bone density and haled corticosteroids and the prevention of death from asthma. metabolism in children with asthma. Pediatr Pulmonol 2004; 37: N Engl J Med 2000; 343: 332-6. 116-21. 4. Pauwels RA, Pedersen S, Busse WW, Tan WC, Chen YZ, 22. Van Staa TP, Bishop N, Leufkens HG, Cooper C. Are inhaled Ohlsson SV, et al. Early intervention with budesonide in mild corticosteroids associated with increased risk of fracture in chil- persistent asthma: a randomised, double-blind trial. Lancet dren? Osteoporos Int 2004; 15: 785-91. 2003; 361: 1071-6. 23. Schlienger RG, Jick SS, Meier CR. Inhaled corticosteroids and 5. Holt PG, Macaubas C, Stumbles PA, Sly PD. The role of allergy the risk of fractures in children and adolescents. Pediatrics in the development of asthma. Nature 1999; 402(Suppl): B12-7. 2004; 114: 469-73. 6. Illi S, von Mutius E, Lau S, Nickel R, Niggemann B, Sommerfeld 24. Pedersen S. Do inhaled corticosteroids inhibit growth in chil- C, et al. The pattern of atopic sensitization is associated with the dren? Am J Respir Crit Care Med; 2001; 164: 521-35. development of asthma in childhood. J Allergy Clin Immunol 25. Allen DB. Inhaled corticosteroid therapy for asthma in pre- 2001; 108: 709-14. school children: Growth issues. Pediatrics 2002; 109: 373-80. 7. Ulrik CS, Backer V, Dirksen A, Pedersen M, Koch C. Extrinsic 26. Pedersen S, Bisgaard H, Schiøtz PO. Ingen risiko for oste- and intrinsic asthma from childhood to adult age: a 10-yr fol- oporose og væksthæmning ved inhalationssteroidbehandling low-up. Respir Med 1995; 89: 547-54. af astma hos børn. Ugeskr Læger 2005; 167/23: 2503-3. 8. Zhong NS, Chen RC, O-yang M, Wu JY, Fu WX, Shi LJ. Bronchial 27. Agertoft L, Pedersen S. Effect of long-term treatment with in- hyperresponsiveness in young students of southern China: re- haled budesonide on adult height in children with asthma. N lation to respiratory symptoms, diagnosed asthma, and risk fac- Engl J Med 2000; 343: 1064-9. tors. Thorax 1990; 45: 860-5. 28. Doull IJ. The effect of asthma and its treatment on growth. Arch 9. Hurry VM, Peat JK, Woolcock AJ. Prevalence of respiratory Dis Child 2004; 89: 60-3. symptoms, bronchial hyperresponsiveness and atopy in school- 29. Allen DB. Systemic effects of inhaled corticosteroids in chil- children living in the Villawood area of Sydney. Aust N Z J Med dren. Curr Opin Pediatr 2004; 16: 440-4. 1988; 18: 745-52. 30. Hyyppa T, Paunio K. Oral health and salivary factors in chil- 10. Wogelius P, Poulsen S, Sørensen HT. Use of asthma-drugs and dren with asthma. Proc Finn Dent Soc 1979; 75: 7-10. risk of dental caries among 5 to 7 year old Danish children: a 31. Storhaug K. Caries experience in disabled pre-school children. cohort study. Community Dent Health 2004; 21: 207-11. Acta Odontol Scand 1985; 43: 241-8. 11. Høst AH, Duus T, Ibsen TB, Høst A. Hyppighed af astma hos 32. Bjerkeborn K, Dahllof G, Hedlin G, Lindell M, Modeer T. Effect skolebørn. Ugeskr Læger 1993; 155: 3978-81. of disease severity and pharmacotherapy of asthma on oral 12. Prahl P, Christiansen P, Hjuler I, Kaae HH. Prevalence of asth- health in asthmatic children. Scand J Dent Res 1987; 95: 159-64.

218 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

218‑•‑PANTONE 427 CV 218‑•‑CYAN‑218‑•‑MAGENTA‑218‑•‑GUL‑218‑•‑SORT 33. Ryberg M, Møller C, Ericson T. Effect of ß2-adrenoceptor ago- 50. Suckling GW, Herbison GP, Brown RH. Etiological factors in- nists on saliva proteins and dental caries in asthmatic children. fluencing the prevalence of developmental defects of dental J Dent Res 1987; 66: 1404-6. enamel in nine-year-old New Zealand children participating in 34. Holbrook WP, Kristinsson MJ, Gunnarsdottir S, Briem B. Caries a health and development study. J Dent Res 1987; 66: 1466-9. prevalence, Streptococcus mutans and sugar intake among 4- 51. Jälevik B, Noren JG, Klingberg G, Barregard L. Etiologic factors year-old urban children in Iceland. Community Dent Oral influencing the prevalence of demarcated opacities in perma- Epidemiol 1989; 17: 292-5. nent first molars in a group of Swedish children. Eur J Oral Sci 35. Ryberg M, Møller C, Ericson T. Saliva composition and caries 2001; 109: 230-4. development in asthmatic patients treated with ß2-adrenocep- 52. Shaw L, al-Dlaigan YH, Smith A. Childhood asthma and dental tor agonists: a 4-year follow-up study. Scand J Dent Res 1991; erosion. ASDC J Dent Child 2000; 67: 102-6. 99: 212-8. 53. Al-Dlaigan YH, Shaw L, Smith AJ. Is there a relationship be- 36. Arnrup K, Lundin SA, Dahllöf G. Analysis of paediatric den- tween asthma and dental erosion? A case control study. Int J tal services provided at a regional hospital in Sweden. Dental Paediatr Dent 2002; 12: 189-200. treatment need in medically compromised children referred for 54. Dugmore CR, Rock WP. Asthma and tooth erosion. Is there an dental consultation. Swed Dent J 1993; 17: 255-9. association? Int J Paediatr Dent 2003; 13: 417-24. 37. McDerra EJ, Pollard MA, Curzon ME. The dental status of asth- 55. O’Sullivan EA, Curzon MEJ. Drug treatments for asthma may matic British school children. Pediatr Dent 1998; 20: 281-7. cause erosive tooth damage. BMJ 1998; 317: 820. 38. Kankaala TM, Virtanen JI, Larmas MA. Timing of first fillings in 56. Poulsen S, Wogelius P. Oral helse, tandsundhed og tandsyg- the primary dentition and permanent first molars of asthmatic domme hos danske børn. Tandlægebladet 2005; 109: 452-7. children. Acta Odontol Scand 1998; 56: 20-4. 57. Sermet O. Emotional and medical factors in child dental anxi- 39. Milano M. Increased risk for dental caries in asthmatic children. ety. J Child Psychol Psychiatry 1974; 15: 313-21. Tex Dent J 1999; 116: 35-42. 58. Majstorovic M, Skrinjaric I, Glavina D, Szirovicza L. Factors 40. Shulman JD, Taylor SE, Nunn ME. The association between predicting a child’s dental fear. Coll Antropol 2001; 25: 493- asthma and dental caries in children and adolescents: A popu- 500. lation-based case-control study. Caries Res 2001; 35: 240-6. 59. ten Berge M, Veerkamp JS, Hoogstraten J, Prins PJ. Parental 41. Meldrum AM, Thomson WM, Drummond BK, Sears MR. Is beliefs on the origins of child dental fear in The Netherlands. asthma a risk factor for dental caries? Finding from a cohort ASDC J Dent Child 2001; 68: 51-4. study. Caries Res 2001; 35: 235-9. 60. Liddell A. Personality characteristics versus medical and dental 42. Suckling GW, Brown RH, Herbison GP. The prevalence of experiences of dentally anxious children. J Behav Med 1990; 13: developmental defects of enamel in 696 nine-year-old New 183-94. Zealand children participating in a health and development 61. Wogelius P, Poulsen S, Sørensen HT. Asthma, ear problems, study. Community Dent Health 1985; 2: 303-13. and dental anxiety among 6- to 8-yr-olds in Denmark: a popu- 43. Dummer PM, Kingdon A, Kingdon R. Prevalence of enamel lation-based cross-sectional study. Eur J Oral Sci 2003; 111: 472- developmental defects in a group of 11- and 12-year-old chil- 6. dren in South Wales. Community Dent Oral Epidemiol 1986; 62. Cuthbert MI, Melamed BG. A screening device: children at risk 14: 119-22. for dental fears and management problems. ASDC J Dent Child 44. Koch G, Hallonsten AL, Ludvigsson N, Hansson BO, Holst A, 1982; 49: 432-6. Ullbro C. Epidemiologic study of idiopathic enamel hypomine ralization in permanent teeth of Swedish children. Community Forfattere Dent Oral Epidemiol 1987; 15: 279-85. Pia Wogelius, tandlæge, ph.d. 45. Elley KM, Charlton J. Prevalence of dental enamel defects in 6, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Aarhus Univer- 7 and 8-year-old children resident in West Bromwich, Sandwell, sitetshospital, og Afdeling for Samfundsodontologi og Pædodonti, UK. Community Dent Health 1993; 10: 11-21. Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aar- 46. Jalevik B, Klingberg G, Barregard L, Noren JG. The prevalence hus Universitet of demarcated opacities in permanent first molars in a group of Swedish children. Acta Odontol Scand 2001; 59: 255-60. Jørn M. Henriksen, overlæge1, dr.med., klinisk lektor2 47. Leppaniemi A, Lukinmaa PL, Alaluusua S. Nonfluoride hypo Børneafdelingen, Skejby Sygehus1, og Odontologisk Institut, Det mineralizations in the permanent first molars and their impact Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet2 on the treatment need. Caries Res 2001; 35: 36-40. 48. Weerheijm KL, Groen HJ, Beentjes VE, Poorterman JH. Sven Poulsen, professor, lic. et dr.odont. Prevalence of cheese molars in eleven-year-old Dutch children. Afdeling for Samfundsodontologi og Pædodonti, Odontologisk In- ASDC J Dent Child 2001; 68: 259-62. stitut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 49. Esmark L, Simonsen P. Occurrence of Hypomineralised teeth in 7 year old Danish children. Proc. 15th Congress of International Association of Dentistry for Children. Gothenburg, Sweden, Astma June 8-11, 1995. Abstract # 56. Caries Erosioner

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 Mineralisering Faglige artikler 219 Tandlægeangst

219‑•‑PANTONE 427 CV 219‑•‑CYAN‑219‑•‑MAGENTA‑219‑•‑GUL‑219‑•‑SORT asculitis er den almene betegnelse for en betændel- Arteritis temporalis sestilstand der afficerer et kar, og betegnelserne ar- Vteritis og phlebitis betegner betændelser lokaliseret – med særligt til hhv. arterier og vener. Betegnelsen arteritis gigantocellularis (kæmpecellearterit) henblik på orofaciale refererer til det typiske histologiske billede der ses ved visse arteritter, hvor den dominerende forandring er en voldsom symptomer granulomatøs inflammation af karvæggen med en ophob- ning af kæmpeceller. En litteraturoversigt Arteritis gigantocellularis (AGC) kan optræde i arterielle kar af alle størrelser fra aorta til kapillærer, men afficerer Ib Sewerin særligt ofte større ekstrakranielle grene af a. carotis, herunder helt specifikt a. temporalis superf. (1,2).

Arteritis temporalis er betegnelsen for en vasculitis Arteritis temporalis lokaliseret til a. temporalis superf. Tilstanden optræ- Historik der ofte i kombination med polymyalgia rheumatica. Tilstanden arteritis temporalis (AT) menes første gang be- De kliniske symptomer er dels generelle, dels lokale. skrevet i 1890 af Hutchinson (3) som anvendte betegnelsen »arteritis obliterans«. Den blev »genopdaget« i 1932 af Hor‑ De generelle omfatter træthed, vægttab og en ofte let ton (4). Foruden de karakteristiske forandringer af a. tempo- kontinuerlig febertilstand. De lokale omfatter først og ralis superf. beskrev han de hyppigt ledsagende symptomer, fremmest hovedpine, gerne af en kraftig karakter. Des- vægttab, feber og træthed. I 1946 påpegede han at claudi- uden fremstår a. temporalis superf. fortykket, øm og catio af tyggemuskulaturen var et hyppigt ledsagesymptom uden pulsation. Et hyppigt og særdeles alvorligt ledsa- (5), og i 1962 tilføjede han beskrivelsen af blindhed som en gende symptom er synsforstyrrelser, evt. resulterende hyppig komplikation til sygdomsbilledet (6). Hovedsmerterne har givet anledning til den alternative i blindhed. betegnelse Hortons arteritis/disease/syndrom. Af odontologisk interesse er en række symptomer og følgevirkninger der er knyttet til det orofaciale kom- Forekomst pleks. De omfatter først og fremmest claudicatio af AT forekommer overvejende hos kaukasiere. Lidelsen ses kæbemuskulaturen, som kan forekomme som et initialt næsten udelukkende hos ældre individer, typisk >70 år, og tegn på sygdommen og bidrage til den endelige diagno- kun helt undtagelsesvis hos personer under 50 år (7-10). Incidensen angives i størrelsesordenen ét tilfælde per 5.000 stik. Dernæst kan der optræde symptomer lokaliseret ældre individer per år (8,11,12). Sygdommen optræder ca. til tungen og en yderst alvorlig senkomplikation i form 3-4 gange så hyppigt hos kvinder som hos mænd (12,13). af tungenekrose. Fra dansk side foreligger flere undersøgelser af prævalens Den tidligst mulige diagnose er af yderste vigtighed for og incidens. Boesen & Sørensen (11) fandt at der i Danmark i at imødegå de alvorlige senfølger og komplikationer, og 1982 forekom 46 tilfælde af AGC; diagnosen AT verificeredes tandlægen kan i visse tilfælde bidrage hertil. ved biopsi hos 15. I 1990 fandt Elling et al. på grundlag af op- gørelser fra 13 amter en incidensrate for AT på 20,4:100.000 I artiklen gennemgås almene forhold vedr. arteritis hos patienter >50 år (14). temporalis, og der fokuseres på symptomer der er knyttet til det orofaciale kompleks.

Forkortelser: Arteritis temporalis : AT Arteritis gigantocellularis: AGC Claudicatio musculorum masticatoriorum: CMM

220 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

220‑•‑PANTONE 427 CV 220‑•‑CYAN‑220‑•‑MAGENTA‑220‑•‑GUL‑220‑•‑SORT Klinik og symptomatologi forhøjet sænkningsreaktion, eller b) biopsiverificeret AT. Generelle symptomer – AT er nært knyttet til sygdommen polymyalgia rheumatica, og ca. halvdelen af patienter med AT Følgetilstande lider af denne sygdom (7,9,15). De er derfor belastet af smer- En alvorlig følgetilstand består i synsforstyrrelser, som i man- ter og stivhed lokaliseret til muskuloskeletale strukturer i ge tilfælde resulterer i blindhed. Horton var den første som i nakke, skuldre og bækkenbælte. Generne er værst om mor- 1937 kædede AT og denne komplikation sammen (24). Til- genen og lettes i løbet af dagen. standen skyldes okklusion af arterier som fører til øjet, enten AT ledsages typisk af en række generelle symptomer som aa. ciliares posteriores breves, som forsyner papilla nervi op- febrilia, vægttab, nattesved, langvarig træthed og mang- tici, eller a. centralis retinae, som forsyner retina (25). lende appetit. Hu et al. (16) analyserede 360 tilfælde af AT Der er rapporteret om total blindhed hos op til 20-30% og fandt at feber var det hyppigst forekommende generelle af de patienter som rammes af AT (26). González-Gay et al. symptom (46%). Feberen optræder i de fleste tilfælde som (27) analyserede retrospektivt 239 tilfælde af biopsiverifi- en kontinuerligt let forhøjet febertilstand, og kun sjældent ceret AT. Der konstateredes synsforstyrrelser hos 69 (29%); som intermitterende anfald af høj feber (16,17). hos 34 (14%) resulterede de i varig blindhed og heraf hos 11 Vægttab er et andet hyppigt symptom. Hu et al. (16) fandt (5%) omfattende begge øjne. det hos 40% af patienterne. Omfanget er ofte betydeligt, og Et indledende symptom kan være kortvarige forbigå- der er rapporteret om tab på op til 7 kg i løbet af få måneder ende episoder af blindhed (amaurosis fugax) eller diplopi (18-20). (dobbeltsyn) (28-30). Ofte afficeres det ene øje først, og hyppigt medinddrages det andet øje i løbet af dage el- Lokale kardinalsymptomer – De lokale symptomer omfatter ler få uger (10,23,26,29,31-34). Blindheden er irreversibel først og fremmest en kraftig hovedpine, lokaliseret til tin- (17,24,31,32,35). dinge-, nakke- og/eller panderegionen (7-10,16). Netop af hensyn til denne alvorlige komplikation er en Specifikt for sygdommen er endvidere en vasculitis loka- hurtig diagnose og hurtigt indsættende behandling af den liseret til ramus frontalis af a. temporalis superf., der klinisk yderste vigtighed. Alle forfattere råder til at iværksætte be- viser sig ved en bruskhård, strengformet fortykkelse af arte- handling med kortikosteroider omgående ved mistanke om rien, der er ledsaget af ømhed samt ophævet pulsation. AT og ikke at afvente en mulig bekræftelse på en biopsi. Mange betragter endvidere claudicatio musculorum ma- González-Gay et al. (29) analyserede resultaterne af behand- sticatoriorum (CMM) som et kardinalsymptom. Claudicatio ling af 29 behandlede patienter og fandt at der i intet tilfælde (af lat. claudicare: at halte, være lammet) er betegnelsen for en opnåedes forbedring af tilstanden hvis behandlingen ind- smertefuld træthed/»lammelse«, der skyldes en muskulær ledtes senere end to dage efter synsforstyrrelsens debut. iskæmi, i denne forbindelse omfattende kæbemuskulaturen. I lægelig jargon anvendes bl.a. udtrykket »tyggeclaudica- Lokale bisymptomer/sideordnede symptomer tio« (1), »masseterclaudicatio« (8) og »angina masticatoria« Foruden de typiske symptomer kan lidelsen ledsages af en (21). (Se i øvrigt senere). række andre symptomer, som dels kan være af en dominerende karakter, dels kan optræde forud for kardinalsympto- Diagnostiske kriterier merne, og som derfor kan sløre den egentlige diagnose. The American College of Rheumatology opstillede I 1990 kriterier Foruden ømhed sv.t. a. temporalis superf. beskrives ofte en for klassifikation af AGC (22). Tre af følgende fem symptomer ømhed af hele skalpen (4,36), undertiden af en sværhedsgrad skulle opfyldes for at diagnosen kunne stilles: 1) alder >50 som hindrer patienterne i at frisere sig og bære hat (37-39). år, 2) nyopstået, lokaliseret hovedpine, 3) øm a. temporalis Iskæmien der er anledning til forandringerne af a. tempo- superf. med nedsat puls, 4) forhøjet sænkningsreaktion (>50 ralis og synsforstyrrelserne, kan også ramme andre regio- mm/h), og 5) biopsi visende kæmpecelleinfiltrater. ner/organer. Som en meget dramatisk komplikation optræ- If. The International Classification of Headache Disorders(23) er der nekrose af tungen (se senere), og der kan samtidig opstå hovedpine forårsaget af AGC karakteriseret ved 1) en nyligt alvorlige ulcerationer og nekroser af hovedhuden (40,41). opstået hovedpine der udvikler sig sammen med andre as- Undertiden involveres tillige a. occipitalis (21,30) og a. facia- socierede symptomer på AGC (fx symptomer på polymyal- lis (21,27,42). Facial parese er også beskrevet (43). gia rheumatica eller CMM), 2) at hovedpinen ophører eller Siemssen (44) gennemgik litteraturen vedr. 76 tilfælde af mildnes inden for tre dage ved behandling med kortikoste- nekrose af tunge og/eller hovedbunden. Nekrose i de to re- roider, og 3) ét af flg. symptomer: a) hævet a. temporalis samt gioner forekom med næsten ens hyppighed.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 Faglige artikler 221

221‑•‑PANTONE 427 CV 221‑•‑CYAN‑221‑•‑MAGENTA‑221‑•‑GUL‑221‑•‑SORT Arteritis temporalis

If. Hellmann (30) debuterer AF med atypiske symptomer fund i form af 1) forhøjet sænkningsreaktion, og 2) histolo- hos ca. 40% af patienterne. Tør hoste er hyppigt forekom- giske forandringer af a. temporalis superf. mende, men der ses også pharyngitis, hæshed og respira- En sænkningsreaktion >50 mm/h betragtes som en be- tionsbesvær (30). Et særdeles hyppigt forekommende sym kræftelse på en korrekt diagnose, men ofte ses reaktionen ptom er desuden synkebesvær (18,37,45-53). Liozon et al. (54) kraftigt forhøjet på op til 120-140 mm/h (16,30,43,51,57-60). noterede blandt patienter med verificeret AT at foruden Den ultimative bekræftelse opnås ved biopsi af arterien og 69% som havde CMM, havde et stort antal symptomer fra fund af de karakteristiske histologiske forandringer (8,61). »kæber, mund, hals«, herunder trismus (36%), halssmerter (21%), dysfagi (17%), hoste (11%) og hæshed (9%). Behandling og prognose Andre symptomer end nekrose fra tungen i form af smer- Indgift af glukokortikosteroider har en dramatisk positiv efter, glossitis, ulcerationer og »lingval claudicatio« er beskre- fekt (8,9), og behandlingen har gunstig og omgående indfly- vet af flere forfattere (30,55,56). Vedr. kulminationen i form delse på såvel de generelle som de lokale symptomer (20,62). af lingvalt infarkt: se senere. Indgivet tidligt, er der gode muligheder for at forebygge de Hos ca. 15% af patienterne afficeres større kar som aorta alvorlige synsforstyrrelser. og aksillære arterier, hvilket kan medføre claudicatio og Den endelig behandling strækker sig over lang tid, og re- dæmpet puls i armene (9,57). Desuden fandt González-Gay et cidiver er hyppige, men sygdommen helbredes i de fleste al. (29) i et materiale omfattende 239 personer med biopsive- tilfælde (7,8,17). Langtidsprognosen er god; Anderson et al. rificeret AT at der indtrådte cerebrovaskulære komplikatio- (63) fulgte 90 patienter med AGC i 9-14 år efter diagnosen, ner hos otte patienter (3%). men kunne ikke konstatere nogen overdødelighed. Det gælder for alle de nævnte symptomer at konneksen til AT må anses for dokumenteret ved at de i alle beskrivelser Claudicatio musculorum masticatoriorum er svundet ved behandling af grundlidelsen. Muskulær claudicatio optræder i forskellige sammenhænge og kan afficere forskellige muskelgrupper. En særlig kendt Debut og forløb form for tilstanden ses ved claudicatio intermittens (»ryge- Sygdommen kan debutere på forskellig vis. Hos 2/3 af pa- ben«, »vindueskiggersyndrom«), der skyldes utilstrækkelig tienterne er hovedpine det første symptom. Hovedpinen blodforsyning til underekstremiteterne, og som resulterer kan starte gradvis, så der går 2-3 mdr. før patienten søger i anfaldsvise smerter der medfører en haltende/hinkende læge (39), men den kan også opstå akut (7-10). Den kan gang og tvinger patienten til hyppige hvil. være såvel én- som dobbeltsidig og kan være lokaliseret til Der er bred enighed om at claudicatio af tyggemusklerne såvel tindinge- og nakke- som panderegionen. (CMM) hører til de lokale kardinalsymptomer ved AT. År- Herefter følger ofte symptomer sv.t. a. temporalis superf., sagen er som ved andre former for claudicatio en iskæmi i men fundet er ikke konstant, og fravær af vaskulære sym musklerne som følge af blokering af de tilførende arterier. ptomer udelukker ikke diagnosen AT. De alvorlige synsforstyrrelser er næsten altid et senere Sygdomsbillede indtrædende symptom, men de kan på den anden side også Der er tale om intermitterende funktionsbetingede sympto- være debutsymptomer (8,28,30,48). mer der kan variere fra trætheds- og ubehagsfornemmelse Der foreligger tillige i litteraturen beskrivelser af syg- til egentlige smertefulde krampetilstande. De optræder spe- domsdebut med atypiske symptomer. cifikt ved muskelaktivitet i forbindelse med tygning, især af Fx er rapporteret tre tilfælde hvor de første symptomer hårde fødeemner, og ved gabebevægelser (10,13,19,20,24, var odynofagi, trismus og periorbital hævelse. I intet tilfælde 26,30,39,64). Smerterne adskiller sig fra smerter med relation forekom andre typiske symptomer, men der konstateredes til kæbeleddet og tilhørende strukturer ved entydigt at være kraftigt forhøjet sænkningsreaktion, og diagnosen AT be- knyttet til muskelaktiviteten. De er således ikke til stede i kræftedes ved biopsi (52). starten af en tyggeperiode, de tiltager ved fortsat og øget muskelaktivitet, og de aftager/bortfalder ved hvile (19,30,31). Verifikation Tilstanden er endvidere karakteriseret ved fravær af klas- Jf. kriterierne fra American College of Rheumatology kan dia siske tegn på temporomandibulær dysfunktion som ømhed gnosen stilles på en kombination af almene forhold (alder), af kæbeledsregionen, kæbeledsknæk, krepitation, deviation, anamnestiske oplysninger (hovedpine mv.) og objektive bevægelsesindskrænkning, muskelhypertrofi, bruksisme,

222 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

222‑•‑PANTONE 427 CV 222‑•‑CYAN‑222‑•‑MAGENTA‑222‑•‑GUL‑222‑•‑SORT og radiologiske forandringer, medmindre der foreligger til- Jones & Hazleman (66) har beskrevet i alt seks tilfælde hvor fældige sammenfald. patienter primært henvendte sig til tandlæge, men hvor Claudicatio-symptomet kan være af dominerende karak- symptomerne senere viste sig at stamme fra AT. ter, og smerterne kan være voldsomme. Der er beskrevet til- fælde hvor muskelsmerterne var så udtalte at patienten var Trismus henvist til kun at indtage grød og flydende føde (34,48), og Tilstanden trismus (af græsk trismos: svirren, surren, hvis- tilfælde hvor fødeindtagelse var totalt umulig pga. smerter len, piben) omfatter en manglende evne til at gabe der kan (28,64). have en række forskellige årsager: kongenitte, traumatiske, inflammatoriske og neoplastiske, samt medikamentelle, me- Hyppighed taboliske og cerebrale (for oversigt, se (67)). Symptomet er et Horton beskrev i 1966 14 patienter med AT, og hos alle fore- dominerende symptom ved tilstanden tetanus (68). Det kan kom CMM (24). endvidere forekomme som et udslag af hysteri (69,70). Hu et al. (16) analyserede 360 tilfælde af AT på grundlag Trismus beskrives som et jævnligt forekommende ledsa- af litteraturen og fandt at CMM forekom hos 34% af patien- gesymptom ved AT (47,49,71-76). Gabeevnen kan reduceres terne. I andre undersøgelser af større grupper af patienter helt ned til 1-2 cm (69-71). med biopsiverificeret AT er fundet hyppigheder på 34% (39), 41% (15), 43% (61) og 49% (29). Hyppighed På basis af en analyse af 214 patienter med AT beregnede Liozon et al. (54) undersøgte 178 patienter med biopsiverifi- Hunder et al. (22) en sensitivitet på 38,5% (dvs. at symptomet ceret AT for orofaciale symptomer. CMM forekom hos 63%, i ca. en tredjedel af tilfældene udpegede den korrekte dia men derudover noteredes reduceret gabeevne hos 36%. I et gnose), og en specificitet på 97,9% for CMM. materiale omfattende 88 patienter med AGC og reumatisk Tilsvarende fandt Smetana & Shmerling (39) ved en litte- polymyalgi noterede Nir-Paz et al. (77) trismus hos seks pa- raturgennemgang at sensitiviteten for CMM var 34%, og de tienter (7%). Kausaliteten bekræftedes ved at steroidbehand- fandt de en positiv likelihood-ratio for symptomet på 4,2. ling i løbet af et døgn kunne medføre at gabeevnen øgedes Younge et al. (65) analyserede et materiale indsamlet gen- fra fx 23 til 40 mm. nem 10 år omfattende 1.113 patienter med AT. Sensitiviteten og specificiteten androg hhv. 40% og 94%, den positive like‑ Trismus som debutsymptom lihood-ratio var 6,7, og den positiv prædiktive værdi var 78. Fa’Amatuainu et al. (52) rapporterede et tilfælde hvor en 85- González-Gay et al. (29) fandt i et materiale omfattende 239 årig kvinde henvendte sig til læge efter i to mdr. at have haft patienter med biopsiverificeret AGC at CMM forekom signi- reduceret gabeevne som vanskeliggjorde fødeindtagelse. fikant hyppigere hos patienter som senere udviklede syns- Der konstateredes kraftigt forhøjet sænkningsreaktion, men forstyrrelser end hos patienter som ikke gjorde det. Der er der var ingen øvrige symptomer på AT. Diagnosen verifice- derfor tale om et symptom af væsentlig betydning for dia redes dog ved biopsi, og gabeevnen øgedes straks ved påbe- gnosen. gyndt behandling med prednison. Haraldson & Mejersjö (78) beskrev to tilfælde henvist til CMM som debut-/hovedsymptom Tandlægeskolen i Göteborg, primært for nedsat gabeevne og I litteraturen ses flere eksempler på at CMM kan optræde symptomer fra kæbemuskulaturen. De var henholdende be- som første symptom på AT. Lee (19) refererede et tilfælde handlet af otolog og tandlæge. Hos begge diagnosticeredes hvor en 75-årig kvinde henvendte sig til sin tandlæge pga. AT, og symptomerne svandt ved kortikosteroidbehandling. intermitterende smerter i kæben, især ved tygning. Patien- ten havde ingen generelle symptomer, og først flere uger se- Nekrose af tungen nere opstod temporal og retrobulbær hovedpine. En særdeles dramatisk komplikation til AT er nekrose af Nelson et al. (31) beskrev en 81-årig kvinde som henvistes tungen, og der foreligger i litteraturen en lang række kasu for smerter i kæben ved tygning. Der forelå ingen sympto- istiske meddelelser (26,32,35,37,40,46,49,50,51,56,58,79- mer i retning af vægttab, feber, muskuloskeletale smerter, 85). ømhed af skalpen eller hovedpine. A. temporalis superf. var palpabel, men ikke øm. Efter en uges forløb indtrådte blind- Symptombillede hed af højre øje, og diagnosen AT bekræftedes ved biopsi Fænomenet optræder ligesom CMM og trismus som følge af af arterien. ophævet blodtilførsel der skyldes en vaskulit i tungens til-

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 Faglige artikler 223

223‑•‑PANTONE 427 CV 223‑•‑CYAN‑223‑•‑MAGENTA‑223‑•‑GUL‑223‑•‑SORT Arteritis temporalis

førende kar og medfølgende blokering. Oftest starter nekro- Facial hævelse sen unilateralt involverende tungespidsen og den anteriore Et noget sjældnere, men velbeskrevet symptom ved AT halvdel (32,50,53,84,85), men den kan også opstå bilateralt er facial hævelse (33,42,55,74,76,88). Plantin et al. (74) be- (49,51). Radix linguae inddrages aldrig (84). skrev tre patienter med faciale ødemer og gennemgik den Nekrosen kan forudgås af uspecifikke symptomer gennem foreliggende litteratur. Hævelsen afficerer hyppigst den længere tid som smerter, ømhed, brændende fornemmelse, periorbitale region (33,47,52,76,88), men kan også ses in- følelsesløshed, kuldefornemmelse, misfarvning, svulst, ul- fraorbitalt (38). Der er endvidere beskrevet tilfælde hvor ceration, ophævet smagssans og vanskelighed med at tale hævelsen omfattede enten hele hovedet, eller blot var lo- og indtage føde (18,35,49,51,56,84-86). Smerterne kan blive kaliseret til underansigtet (33,74,76). Der er også beskrevet så voldsomme at det er umuligt for patienterne at tale og hævelse sv.t. gl. parotidea (85) og tilfælde af unilateral hæ- spise (40,46,56,64,86). Selve nekrosen kan indtræde i løbet velse (75). af timer eller få dage (26,35,51,79,84-86). Der er beskrevet tilfælde hvor symptomerne nødvendiggjorde at der udførtes Facial hævelse som debut-/hovedsymptom trakeostomi (58,79). Ansigtshævelsen kan være første symptom. Cohen et al. (55) Der er rapporteret om irreversible destruktioner som beskrev en 62-årig kvinde som i løbet af fem dage udviklede har nødvendiggjort amputation af hele tungen (79). I andre en facial hævelse, mest udtalt periorbitalt. Der var ingen tilfælde er sket en heling med ardannelse (37,83), og ved hovedpine, synsforstyrrelser, ømhed af skalpen e.l., men hurtigt indsættende behandling kan der ske en næsten fuld- diagnosen AT bekræftedes senere ved biopsi af a. tempora- stændig restitution (85). lis superf. Et tilsvarende tilfælde er beskrevet af Jensen (33) hos en 76-årig kvinde. Kausaliteten bekræftedes i disse og i Tungenekrose som debut-/hovedsymptom tilsvarende eksempler ved at symptomet, som øvrige sym Der foreligger flere rapporter hvor tungesymptomerne ptomer på AT, svandt ved medikamentel behandling med var det første eller det dominerende symptom ved en AT prednison (33,55,74). (53,56,58,80,87). Roger et al. (87) beskrev et tilfælde hvor en kvinde ople- Øvrige orofaciale symptomer vede tiltagende smerter fra tungen ved fødeindtagelse, uden Hos patienter uden egentlig claudicatio kan der forekomme at der var andre væsentlige symptomer på AT, bortset fra et symptomer i form af ømhed og mere uspecifik ubehagsfor- vægttab. Smerterne endte med at blive voldsomme, og plud- nemmelse lokaliseret til kæbemuskulaturen. Desuden kan selig indtrådte hævelse og cyanose af tungen, og der fulgte der opstå smerter der af patienten henføres til sinus maxil- en partiel nekrose af tungen. laris, eller fornemmes som tandsmerter, samt følelsesløshed Der er endvidere beskrevet en række tilfælde hvor patien- i dele af ansigtet (27,30,62). Allen et al. (83) beskrev en patient terne havde hovedpine, men hvor det var tungesymptomer- med biopsiverificeret AT som angav »tandsmerter« trods ne som fik dem til at søge læge (81,83,86). værende tandløs. Liozon et al. (54) undersøgte 178 patienter med biopsiveri- Udbredelse af nekrosen ficeret AT. Foruden CMM og trismus observerede de smer- Nekrosen kan også brede sig til større dele af mundhulen ter lokaliseret til overkæben hos 28% og uspecifikke tunge- og ansigtet (58). Siemssen et al. (82) beskrev en patient med symptomer hos 6%. næsten total nekrose af tungen. Nekrosen omfattede også Guttenberg et al. (38) beskrev en 65-årig patient der hen- højre side af underlæben og det meste af pars alveolaris i vendte sig til tandlæge i anledning af smerter fra overkæben. underkæben. Patienten fik anlagt trakeostomi for at -over Tandlægen rodbehandlede en suspekt tand. Der tilstødte leve. Browne (59) beskrev to patienter hos hvem der udvikle- hævelse periorbitalt og af underansigtet samt synsforstyr- des hhv. en nekrotisk ulceration omfattende dele af tungen relser, og patienten fik feber og generel malaise. AT bekræf- samt af mundbunden og af pars alveolaris, og en nekrose af tedes ved biopsi. Alle symptomer forsvandt efter en uges den bløde gane og af kindslimhinden. prednisonbehandling. Arnung & Nielsen (58) beskrev en 69-årig kvinde med nekrose af tungen. I tilslutning hertil udviklede patienten ne- Diskussion krose af mundbunden med blottelse af den tilgrænsende del Alle forfattere fremhæver betydningen af den tidligst muli- af mandiblen. Der opstod desuden nekrose af underlæben. ge diagnostik af hensyn til forebyggelse af de alvorlige kom- Tilstanden nødvendiggjorde trakeostomi. plikationer i form af synsnedsættelse og ofte blindhed, idet

224 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

224‑•‑PANTONE 427 CV 224‑•‑CYAN‑224‑•‑MAGENTA‑224‑•‑GUL‑224‑•‑SORT en hurtigt indsættende behandling rummer mulighed for en afværgen eller en restitution. Faktaboks I Da CCM er et kardinalsymptom ved AT, og da de enkelte Claudicatio musculorum masticatoriorum er et kardinalsymptomer ved AT kan præsentere sig med forskellig styr- symptom på arteritis temporalis. ke, hvorunder CCM kan indtage en dominerende rolle, kan Ved funktionsbetingede smerter/træthed/spasmer i kæbe- tandlæger involveres i diagnostik af sygdommen. I tandlæ- muskulaturen hos ældre individer (typisk >70 år) bør ud- gens diagnostiske univers bør derfor også indgå overvejelser spørges om generelle symptomer og om tegn på reumatisk om AT ved uspecifikke symptomer fra kæbemuskulaturen polymyalgi, som ledsager sygdommen hos ca. halvdelen af hos ældre individer. patienterne, dvs. Det bør dog erindres at AT er en sjælden tilstand. En • generel træthed anamnestisk oplysning om tyggeudløste smerter kan såle- • appetitløshed/vægttab des pege på AT, men supplerende udredning bør finde sted • feber for at adskille dem fra andre, og langt hyppigere funktions- • muskuloskeletale smerter i nakke, skuldre, bækken- betingede smertetilstande i det orofaciale område. bælte. I en uddybende anamnese bør indgå spørgsmål om al- Der bør desuden udspørges om øvrige lokale symptomer mene symptomer (træthed, appetitløshed, vægttab, tempe- på AT, dvs. raturforhøjelse), samt om ikke tidligere forekommende ho- • hovedpine vedpine. Der bør suppleres med spørgsmål om forekomst af • synsforstyrrelser odynofagi, dysfagi og tør hoste (Faktaboks I). • facial hævelse Objektivt bør tindingeregionen palperes mhp. en evt. øm • synkebesvær og fremstående, ikke pulserende a. temporalis superf., og • tungesymptomer (se faktarude II). hele skalpen bør palperes mhp. generel ømhed. Der bør yderligere undersøges for palpable ændringer af Tungesymptomerne er sjældnere, men kan også optræde a. temporalis superf. i form af tidligt i forløbet og i tilfælde hvor kardinalsymptomerne er • hævet, udstående, øm arterie med nedsat/ophævet mindre karakteristiske. Ved uspecifikke symptomer fra tun- pulsation. gen bør overvejelser om AT derfor ligeledes indgå (Fakta- boks II). En tidlig diagnose er af yderste vigtighed for at forebygge Det har været diskuteret om polymyalgia rheumatica og alvorlige komplikationer som blindhed. Ved mistanke bør AGC har en fælles årsag, og om den ene sygdom er en føl- der ske omgående henvisning til læge/hospital. ge af den anden (9). Polymyalgi er hyppigere end arteritis (7,8,15). Litteraturstudier viser at i en lang række tilfælde har patienter med arteritis en forud bestående polymyalgi, men omvendt kan arteritten være den først indtrædende sygdom Faktaboks II Nekrose af tungen er en sjælden, men kendt følgetilstand (7,8). Desuden kan de to sygdomme optræde isoleret hver ved arteritis temporalis. Tilstanden kan forudgås af uspeci- for sig. Udspørgen om muskuloskeletale smerter lokaliseret fikke symptomer fra tungen som til skuldre, arme mv., tydende på reumatisk polymyalgi, bør • smerter derfor indgå ved overvejelser om AT (Faktaboks I og II). • ømhed Ved begrundet mistanke i tandlægepraksis om AT bør der • følelsesløshed ske hastehenvisning til læge/hospital, da al erfaring viser at • misfarvning den tidligst mulige indsættelse af behandling er af afgørende • hævelse betydning for afværgen af alvorlige komplikationer. • ophævet smagssans • vanskelighed med at tale og spise.

English summary Tungesymptomerne kan i sjældne tilfælde være første Temporal arteritis – with particular consideration to orofacial symp‑ symptom på arteritis temporalis. Ved mistanke: udspørg toms og undersøg for symptomer på reumatisk polymyalgí og Temporal arteritis represents a vasculitis specifically local arteritis temporalis (se faktarude I). ized to the temporal artery. It occurs almost exclusively in Ved begrundet mistanke bør der ske omgående henvisning persons who are 70 years or more. Main local symptoms are til læge/hospital. severe headache and a swollen and painful temporal artery

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 Faglige artikler 225

225‑•‑PANTONE 427 CV 225‑•‑CYAN‑225‑•‑MAGENTA‑225‑•‑GUL‑225‑•‑SORT Arteritis temporalis

without pulsation. General accompanying symptoms are arteritis and fever: Report of a case and a clinical reanalysis of loss of weight, fatigue, fever, and malaise. A most serious 360 cases. Angiology 2000; 51: 953-8. complication is involvement of arteries supplying the eyes, 22. Hunder GG, Bloch DA, Michel BA, Stevens MB, Arend WP, Calabrese LH. The American College of Rheumatology 1990 resulting in blindness. criteria for the classification of giant cell arteritis. Arthritis Of importance for dentists are different orofacial symp- Rheum 1990; 33: 1122-8. toms. A very common symptom is claudicatio of the masti- 23. Headache Classification Subcommittee of the International catory muscles, but also trismus, facial swelling, and symp- Headache Society. The International Classification of Headache toms affecting the tongue are seen. A very serious complica- Disorders. 2nd ed. Cephalalgia 2004; 24 (Suppl 1). tion is necrosis of the tongue. 24. Horton BT. Complications of temporal arteritis. Br Med J 1966; The orofacial symptoms may dominate and camouflage 1: 105-6. 29. González-Gay MA, Blanco R, Rodríguez-Valverde V, Martínez- the main symptoms, and the patients may seek their dentist Taboada VM, Delgado-Rodriguez M, Figueroa M, et al. instead of their medical doctor. A diagnosis of temporal ar- Permanent visual loss and cerebrovascular accidents in giant teritis should be considered in patients with claudication of cell arteritis. Arthritis Rheum 1998; 41: 1497-504. the masticatory muscles and with unexplainable symptoms 30. Hellmann DB. Temporal arteritis. A cough, toothache, and from the orofacial complex. As immediate and intense me- tongue infarction. JAMA 2002; 287: 2996-3000. dical treatment is of extreme importance to prevent serious 32. Storm TL, Jørgensen F. Lingual infarction and sudden blindness due to giant cell arteritis. Acta Med Scand 1983; 214: 85-6. complications, the dentist must urgently refer patients for 33. Jensen ECN. Blindhed ved arteritis temporalis trods predniso- medical care in case of suspected temporal arteritis. lonbehandling. Ugeskr Læger 2000; 62: 3052-3. 37. Christensen L. Ulceration and necrosis of the tongue due to Litteratur giant cell arteritis. Acta Med Scand 1986; 220: 379-80. Listen indeholder 30 udvalgte referencer. Den fuldstændige littera- 38. Guttenberg SA, Emery RW, Milobsky SA, Gebella M. Cranial turliste omfattende 88 referencer kan rekvireres hos forfatteren. arteritis mimicking odontogenic pain: report of case. J Am Dent Assoc 1989; 119: 621-3. 1. Junker P, Andersen LS, Sørensen SF, Knudsen T, Oxholm 39. Smetana GW, Shmerling RH. Does this patient have temporal PC, Petersen J. Inflammatoriske reumatiske sygdomme. arteritis? JAMA 2002; 287: 92-101. Klassifikation, diagnostik og behandling. Klaringsrapport nr. 8. 44. Siemssen SJ. On the occurrence of necrotising lesions in arteri- Dansk Selskab for Intern Medicin, 2000. tis temporalis: review of the literature with a note on the poten- 2. Langford CA. Vasculitis in the geriatric population. In: tial risk of a biopsy. Br J Plast Surg 1987; 40: 73-84. Kavanaugh A, editor. Rheumatic diseases in the elderly. Clin 49. Ginzburg E, Evans WE, Smith W. Lingual infarction: A review Geriatr Med 2005; 21: 631-47. of the literature. Ann Vasc Surg 1992; 6: 450-2. 3. Hutchinson J. Diseases of the arteries. Arch Surg 1890; 1: 323-9. 51. Rockey JG, Anand R. Tongue necrosis secondary to temporal 4. Horton BT, Magath TB, Brown GE. An undescribed form of ar- arteritis: A case report and literature review. Oral Surg Oral teritis of the temporal vessels. Proc Staff Meet Mayo Clin 1932; Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2002; 94: 471-3. 7: 700-1. 54. Liozon E, Jauberteau MO, Ly K, Loustaud V, Soria P, Vidal E, 5. Horton BT. Temporal arteritis: Report of thirty-nine cases. Proc Reduction of jaw opening in giant cell arteritis. Ann Rheum Dis Centr Soc Clin Res 1946; 19: 78-9. 2003; 62: 287-8. 6. Horton BT. Headache and intermittent claudication of the jaw 60. Allen DT, Voytovich MC, Allen JC. Painful chewing and blind- in temporal arteritis. Headache 1962; 2: 29-40. ness: Signs and symptoms of temporal arteritis. J Am Dent 7. Salvarani C, Cantini F, Boiardi L, Hunder GG. Polymyalgia rheu- Assoc 2000; 131: 1738-41. matica and giant-cell arteritis. N Engl J Med 2002; 347: 261-71. 63. Andersson R, Malmvall B-E, Bengtsson B-Å. Long-term survi- 9. Cantini F, Niccoli L, Storri L, Nannini C, Olivieri I, Padula A, et val in giant cell arteritis including temporal arteritis and poly- al. Are polymyalgia rheumatica and giant cell arteritis the same myalgia rheumatica. A follow-up study of 90 patients treated disease? Sem Arthritis Rheum 2004; 33: 294-301. with corticosteroids. Acta Med Scand 1986; 220: 361-4. 11. Boesen P, Sørensen SF. Forekomsten af kæmpecellearteritis i et 65. Younge BR, Cook BE, Bartley GB, Hodge DO, Hunder GG. dansk amt. Ugeskr Læger 1984; 146: 1450-3. Initiation of clucocorticoid therapy: Before or after temporal 13. Brack A, Martinez-Taboada V, Stanson A, Goronzy JJ, Weyand artery biopsy. Mayo Clin Proc 2004; 79: 483-91. CM. Disease pattern in cranial and large-vessel giant cell arteri- 78. Haraldson T, Mejersjö C. Temporal arteritis: a report on two tis. Arthritis Rheum 1999; 42: 311-7. cases. Swed Dent J 1982; 6: 121-5. 14. Elling P, Olsson AT, Elling H. Synchronous variations of the incidence of temporal arteritis and polymyalgia rheumatica in Forfatter different regions of Denmark; association with epidemics of Ib Sewerin, docent, dr.odont. Mycoplasma pneumoniae infection. J Rheumatol 1996; 23: 112-9. Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Kø- 16. Hu Z, Yang Q, Zheng S, Tang J, Lu W, Xu N, et al. Temporal benhavns Universitet Bidfunktion 226 Infektion TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 Komplikationer Oral medicin

226‑•‑PANTONE 427 CV 226‑•‑CYAN‑226‑•‑MAGENTA‑226‑•‑GUL‑226‑•‑SORT BZYWg^c\`jedc]¨[iZi ebZhhZc"WZh©\kdgZh hiVcY"d\[YZa^kdgZh hjeZg\dYZbZhhZ"i^aWjY iVcYWaZ\c^c\

;¢G JC9:G :;I:G A:ID<=JGI>CJII:G

9dgi]Z@gVWWZk^cYZgV[EVgVY^hZ=diZa'%%* 7ZndcYiVcYWaZ\c^c\Zg[VciVhi^h`!ViZch]jgi^\WZ]VcYa^c\ `Vc\©gZhhidg[dgh`Za!iV`[dgb^cZcnZ]k^YZi¨cYZgº#

ºGZhjaiVi]Zgd\cjº IVcYa¨\ZEdjaBVgi^c

G^c\e,+.)%-,,d\[bZ\ZibZgZVik^YZ#

7Zh©\kdg]_ZbbZh^YZlll#bZY^Xi^cZY^X#Xdb

hVbieVi^Zci]_ZbbZh^YZc/lll#]k^YZW^hhZg#Y`

B©YdheHXVcYZ[V7("%'(

medictinedic Denmark

Vesterb¾kvej 31 ¥ Sig ¥ DK-6800 Varde Phone +45 76 94 08 77 ¥ Fax +45 76 94 09 77 www.medictinedic.com E-mail: [email protected]

227‑•‑PANTONE 427 CV 227‑•‑CYAN‑227‑•‑MAGENTA‑227‑•‑GUL‑227‑•‑SORT PH.D.-AFHANDLING (AUTOREFERAT)

Approximal caries: Epidemiology and sealing of lesions around the EDJ

By three studies the dissertation dealt with mapping out the prevalence and progression rate of approximal caries on young Danish adults, the development of a sealing procedure, and a clinical trial which evaluated radiographically the 18-month effect of sealing lesions around the EDJ

Stefania Martignon

ven during very strict caries preventive control, in young stored. It was therefore important to look for other treatment E Swedish people many initial approximal lesions slowly possiblities than the traditional flossing instructions and topi- progress. Initially, a study in two parts was performed to in- cal fluoride preventive measures to arrest approximal lesion vestigate if the same trend applied to young Danish adults. progression. It was realized that sealing of occlusal lesions was highly effective, and that material could in vitro penetrate lesi- Study IA ons. But sealing has not been tested on approximal surfaces. In 1996 a group of 115 20-year-old Danish military conscripts Therefore a laboratory study was conducted. were examined with bitewing radiographs (intra-examiner reproducibility after re-scoring 20% of radiographs: Kappa = Study II 0.8). The majority (43%) had 1-4 approximal lesions; most Teeth with early approximal lesions were stone-mounted frequently on distal of first (17%) and on mesial of second with an 0.8 mm interdental space, simulating that of an elec- (15%) lower molar teeth. The majority of lesions were lo- tive temporary separation. Three isolation techniques (plas- cated in the first half of the enamel – score 1 (57%), followed tic matrix around the lesion’s tooth; plastic matrix/Teflon by those located within the inner half of the enamel up to tape protecting the neighbouring tooth) and six dental mate- the EDJ – score 2 (36%) and 7% on first third on dentine rials (Concise-3M/ESPE; Helioseal Clear Chroma-Vivadent; width – score 3. Fortify-Bisco; Excite-Vivadent; Gluma One Bond-Heraeus Kulzer; OptiBond Solo-Kerr) mixed with Methylene Blue Study IB 5% were compared by means of stereo-, light- and polar- Based on the radiographs, in those conscripts with approximal ized-light-microscopy in relation to: their handling, presen- lesions (n = 109) one lesion score, 1-3 was randomly selected ce at the surface of the lesion, and ability to penetrate into a from each. Former conscripts (with permission from the Da- lesion. The Teflon tape protecting the neighbouring tooth nish People Protection Centre – Datatilsynet) were contacted and Gluma One Bond were selected for further studies. and radiographs taken around 2002 were used to investigate The final step was an 18-month clinical investigation to the state of the selected lesions in terms of regression, stabili- evaluate the effect of sealing approximal lesions. zation or progression. Each conscript’s dentist was asked to score the lesion/filling’s depth using a with formerly described Study III system. Further, an oral health questionnaire was sent to the Eighty-two 20-39 year-olds from Denmark and Colombia participants. Complete data were obtained in 73 cases (67%). participated; each had at least two initial (scores 1-3) and The dentist’s score intra-reproducibility (18% re-scored one active (Bleeding Papilla Index) approximal lesions; one ran- month after) was substantial (Kappa value: 0.78). Results domly selected for sealing and one as control. Baseline showed that 18% flossed regularly, and around half (53%) re- radiographs were taken, ad modum Sewerin, in Denmark and ceived oral-hygiene instructions from their dentists. The radio- with Kwik-Bite film-holders and ring (Hawe-Neos, Switzer- graphic evaluation showed that 57% of the selected lesions had land) in Colombia to ensure geometrical alignment. The progressed during the five to six-year period: 100% (n = 3), sealing procedure was performed following the guideline 68% (n = 28) and 48% (n = 42) of lesions score 3, 2 and 1, re- designed in the laboratory study (Fig. 1). The patient was in- spectively. Further, 58% of lesions initially scored 2 were re- structed to floss all approximal lesions.

228 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 3 Fig. 1. The entire sealing procedure including: Selection of a lesion based on radiographic and clinical examinations; a two-day elec- tive temporary separation; isolation of the neighbouring tooth surface; application of the chosen sealing material; polishing and instruction in ﬂossing. The ﬂossing instruction is shown on the control side.

Flossing frequency was inquired at baseline and at 18 be more effective at preventing lesion progression than con- months. Radiographs were used to assess caries progression ventional interventions such as flossing instructions. There in test and control lesions with three methods: 1) By reading is a need however, for defining more precise criteria for se- the baseline and the follow-up radiographs independently, lecting lesions to be sealed, for developing better materials 2) by reading the conventional radiographs as pairs, and 3) in terms of penetration skill and retention rate, and for clinic- using subtraction radiography of digitized images [UTHS- al investigations which evaluate the long-term effect of CA, 2002]. The examiner was blind to test/control lesion sealing the approximal lesions. in all methods, and to baseline/follow-up radiographs in methods 1 and 2. Re-scoring of 20% of images with the three Martignon S. Approximal caries: Prevalence and progression rate in young Danish adults and an innovative non-operative approach for methods (independent; paired; subtraction) showed intra- lesions around the EDJ (Ph.D. thesis). Copenhagen: School of Den- examiner reproducibility kappa and perfect agreement tistry, University of Copenhagen; 2005. values of 0.84-96%; 0.44-68%, and 0.87-92%, respectively. Seventy-two participants (12.2% drop-out) finished the This dissertation is a monograph of 111 pages. You can request a study. Baseline regularly flossing (3 times/week) was at 18% copy by contacting Dr. Kim Ekstrand or Stefania Martignon. The mo- and at 15% at follow-up. Concerning the sealing effect, for nograph can also be consulted at the Dental Faculty’s library. the paired and subtraction methods significantly more con- The defence took place on August 29, 2005 at the Medicinsk Muse- trol (47.2%; 85%) than test lesions progressed (22.2%; 43%) ion in Copenhagen. The opponents were Professor Nigel Pitts, Direc- (P-values: <0.05). For the independent method a similar pat- tor of Dental Health Services Research Unit, Dundee, United King- tern was seen but without statistically significant difference dom, Dr. Christian Splieth, Center for Oral Medicine, University of between the groups (P=0.06). Greifswald, Greifswald, Germany, and Dr. Anne Peutzfeldt, Depart- ment of Dental Materials, School of Dentistry, Faculty of Health Sci- Conclusions ences, University of Copenhagen, Denmark. In conclusion, many approximal lesions seems to progress Author on young Danish adults irrespective of the preventive re- Stefania Martignon., Paediatric Dentist and Ph.D. in Dentistry gime. This study has developed and investigated a technique Assistant Professor, Research Centre, Universidad El Bosque, for sealing early approximal active lesions, which seems to Bogota, Colombia

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 3 Caries FAGLIG ORIENTERING 229 Epidemiology R¿ntgenunders¿gelse ORIENTERING

Tandpasta med 5.000 ppm fluorid

I foråret lancerede Colgate Palmolive i Danmark en tandpasta med 5.000 ppm fluorid. Tandpastaen er receptpligtig

Kim Ekstrand

rtiklen gennemgår kort fluorids virkningsmekanisme på mangler flere undersøgelser før 5.000 ppm fluortandpasta på A caries og indikationer for hvornår det kan være hen- højeste evidensniveau kan betragtes som mere effektiv på sigtsmæssigt for tandlægen/tandplejeren at foreslå sine pati- caries end tandpasta med fx 1.450 ppm fluorid. enter at bruge 5.000 ppm fluortandpasta. Hvorfor bedre effekt ved højere fluoriddoser? 5000 ppm fluortandpasta: hvorfor? Forskerne er enige om at fluorid sænker cariesprogressions- Der er ingen tvivl om at fluorid i tandpasta er en vigtig fak- hastigheden, men at fluorid ikke kan forhindre et mineral- tor for at holde cariessygdommen i skak. I Danmark har vi tab ved multiple pH-fald i plakvæsken. Når pH i plakvæsken indtil for nylig haft tandpasta med tre forskellige fluoridkon- falder til under 5,5 (det kritiske niveau mht. hydroxylapatits centrationer; op til 500 ppm fluorid, op til 1100 ppm fluorid opløselighed), demineraliseres tandens hydroxylapatit. Flu- og endelig op til 1.500 ppm fluorid. 1.500 ppm fluorid er orid er altid til stede i små mængder i plakvæsken/saliva højest tilladte koncentration af fluorid når tandpasta skal (0,005-0,03 ppm) (4). Samtidig med at hydroxylapatit demi- købes i håndkøb i Danmark. 1.500 ppm fluorid svarer til neraliserer, danner fluorid sammen med calcium og fosfat 1.500 mg fluorid per kg tandpasta. fluorapatit. Dette er en væsentlig del af remineraliserings- Undersøgelser på børn og unge har vist at jo højere processen. Ved multiple pH-fald kan remineraliseringen dog fluoridkoncentration i håndkøbstandpasta, desto bedre er ef- ikke holde trit med demineraliseringen, og caries udvikles. fekten på caries (1). Så det var/er naturligt at udvikle en tand- Fluorid dæmper således cariesprogressionshastigheden. pasta med endnu højere fluoridkoncentration (>1.500 ppm). Under optimale forhold tales om at fluorid kan sænke ca- For nylig lancerede Colgate Palmolive i Danmark Dura- riestilvæksten, udtrykt som antal nye læsioner i en given phat, en tandpasta med 5.000 ppm fluorid (Fig. 1) som kan tidsperiode, med 40-45%. købes, men kun på recept. Undersøgelser har vist at 5.000 ppm fluortandpasta har bedre effekt end 1.450 ppm fluor- Fluorid i forebyggelse og behandling af caries: tandpasta på rodcaries (2) og på kronecaries (3), men der Er det ikke muligt for patienterne at holde deres tænder fri

Fig. 1. Foto af 5.000 ppm ﬂuortandpastapakning/ -tube. Mængden af tandpasta på tandbørsten er lige vel stor selv til en voksen. Bringes med tilladelse fra Colgate Palmolive, Dan- mark.

230 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 3 for kariogene belægninger, er det vigtigt at fluorid er til ste- på 15-årige i Danmark (8), hvilket er relateret til at frem- de i plakvæsken, – jo mere, desto bedre. Fluoridet kommer bruddet af disse tænder kan strække sig over flere år (9). An- fra mange kilder, herunder fra drikkevandet, kosten og selv- befaling af 5.000 ppm fluortandpasta til højrisikobørn inden følgelig også fra brug af fluortandpasta. Undersøgelser fra for disse grupper bør dog være betinget af at der er optaget Skandinavien viser at børn og unge der bor i områder med en fluoranamnese som viser at barnet/den unge kan have eksempelvis <0,2 ppm fluorid i drikkevandet, har ca. 0,01 fordel af i en kortere periode at bruge 5.000 ppm fluortand- ppm i saliva, mens i områder med 1 ppm er koncentrationen pasta. af fluorid i saliva 2-3 gange højere, og det er vel at mærke Oplysninger om fluoridindholdet i kommunernes drikke- hele døgnet rundt (4). vand kan findes på www.odont.ku.dk. Tryk »Afdelinger«, Undersøgelser har også vist at fluoridkoncentrationen i »Tandsygdomslære« og »Oplysninger vedr. fluor i drikke- saliva/plakvæsken/slimhinden (fluorreservoiret) stiger hver vandet 2004«. gang der er børstet med fluortandpasta, og koncentrations- forøgelsen udjævnes langsomt over de følgende timer (5). Er der bivirkninger ved at bruge Duraphat tandpasta? Set fra et cariesmæssigt synspunkt er koncentrationen af flu- En af de væsentligste bivirkninger ved indtag af for meget orid i tandpastaen vigtigere end den anvendte mængde fluorid er dental fluorose. Dental fluorose kan kun opstå tandpasta (6). Det hænger sammen med at fluorreservoiret under emaljens dannelse, som skønnes færdig når barnet er relativt beskedent i forhold til mængden at tandpasta. Der er ni år, undtagen for visdomstændernes vedkommende. opstår en koncentrationsgradient hvor fluorid i højere kon- Fluoridindtagelse på 0,02 mg per kg per dag vil udgøre en centrationer drives mere effektivt ind i reservoiret end det meget lille risiko for udvikling af dental fluorose, mens 0,1 gør ved lavere koncentrationer. mg fluorid per kg per dag med stor sikkerhed vil medføre Når fluorid kommer i kontakt med calcium fra tand/saliva kosmetisk skæmmende dental fluorose (6). Undersøgelser kan der dannes calciumfluorid. Mængden af dannet calcium- viser at seksårige i gennemsnit vejer 20 kg, og at de per dag fluorid er proportional med koncentrationen af fluorid (7). bruger ca. 1,3 gram tandpasta. De sluger ca. 25% af tandpa- Calciumfluorid der udfældes i porøsiteterne i carieslæsio- staen (6). Ved brug af 5.000 ppm fluortandpasta (fra seks- nen, kan fungere som et depot af fluorid. Når koncentratio- årsalderen) ville det svare til indtag af fluorid fra tandpasta nen af fluorid i plakvæsken sænkes ved at der dannes fluor- på ca. 0,08 mg per kg per dag, hvilket med stor sandsynlig- apatit under et pH-fald, kan calciumfluoridet gå i opløsning hed ville resultere i dental fluorose på permanente anden- (LeChateliers princip om ligevægte). Derved sikres at der er og tredjemolarer, og måske også præmolarer og hjørne- en optimal fluoridkoncentration i plakvæsken når pH falder tænder. hyppigt og længe. Nu har det i Danmark i mange år været god latin at små Ved brug af 5.000 ppm fluortandpasta frem for eksempel- børn skal bruge en mængde tandpasta per dag der svarer til vis 1.450 ppm fluortandpasta er koncentrationen af fluorid størrelsen på barnets lillefingernegl (10). Børstes der to gan- højere i saliva/plakvæsken ved hver tandbørstning, og der ge om dagen, bør mængden per tandbørstning halveres. dannes alt andet lige mere calciumfluorid, – begge forhold Dette princip kunne overføres til de børn i aldersklassen 6- der teoretisk skulle sænke cariesprogressionshastigheden. 12-årige som tandlægen mener med fordel kunne anvende 5.000 ppm fluortandpasta. Vægten af tandpasta der svarer til Hvilke patienter skal tandlægen foreslå at bruge 5.000 en lillefingernegl på en seksårig er omkring 0,2 g, hvilket er ppm fluortandpasta? 1/6 af den mængde (1,3 g per dag) som blev angivet ovenfor, Tandlægen kan foreslå patienter med væsentligt forhøjet ri- og dermed falder det indtagne fluorid til ca. 0,01 mg per kg siko for caries at bruge 5.000 ppm fluoridtandpasta. Patien- per dag. Igen er det vigtigt at huske at koncentrationen af ter med hyposalivation er en oplagt gruppe. En salivatest fluorid i tandpasta er vigtigere end mængden af tandpasta i kan afgøre om patienten lider af hyposalivation. En vejled- henseende til caries. Så hvis forældrene fulgte en sådan rening i hvordan man tager en salivatest findes på følgende gel, burde det ikke være til fare i en kortere periode at be- adresse: www.odont.ku.dk. Tryk »Afdelinger«, »Tandsyg- nytte 5.000 ppm fluortandpasta, selv for børn i seksårsalde- domslære«, »Vejledninger« og »14b«. ren. Hvis tandlægen mener at forældre ikke kan håndtere Børn og unge med hhv. permanente første- og andenmo- sådanne procedurer, kunne alternativet være at børne- og larer i frembrud er andre grupper som har en betydeligt for- ungdomstandplejen kaldte risikobørnene ind hver 14. dag øget risiko for cariesudvikling på okklusalfladerne. Caries og børstede permanente første- og andenmolarer med 5.000 på okklusalfladerne udgør ca. 2/3 af det samlede DMF-S-tal ppm fluortandpasta.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 3 FAGLIG ORIENTERING 231 ORIENTERING

Salg fra tandlæge Det ville være hensigtsmæssigt at tandlægen selv kunne for- midle Duraphat tandpasta til sine patienter. Lovgivningen (apotekerlovens § 3, stk. 2 og lægemiddellovens § 5) på om- rådet levner dog for nuværende ikke mulighed for det. Tandlægen må udstede en recept til patienten (Fig. 2).

Kritik og ros af produktet og vejledning Det er efter forfatterens opfattelse ikke hensigtsmæssigt at kalde produktet for Duraphat da tandlæger forbinder dette navn med fluorlak til professionel brug. Produktet lanceres som eneste medikamentel behandling af caries. Al fluorbe- handling – lav som høj koncentration – kan vel med rette betragtes som medikamentel cariesbehandling I vejledningen er det oplyst at børn under 16 år ikke må anvende tandpastaen. Ved henvendelse til Colgate Palmoli- ve, Danmark, oplyses det at dette forbehold skyldes at der ikke for nærværende er undersøgelser der dokumenterer en effekt på caries på børn og unge ved brug af 5.000 ppm fluortandpasta., men at Colgate Palmolive støtter de ovenfor angivne betragtninger ang. brug af tandpastaen til risiko- børn i aldersklassen seks år og frem. Det kan ikke roses nok at åbningen på tuben kun er 5 mm. Derved bliver mængden af brugt tandpasta per tand- børstning meget mindre end hvis tubeåbningen var 8 mm.

Fig. 2. Eksempel på hvordan en recept på 5000 ppm fluorid- Sammenfatning tandpasta kan udfyldes. Bemærk at der er angivet tre tuber tandpasta; tandlægen kan sagtens udskrive kun én tube. Selv om der mangler undersøgelser på området, indikerer det teoretiske grundlag og de få undersøgelser der er at 5000 ppm fluortandpasta har sin berettigelse i Danmark. Tand- lægen bør ordinere dette produkt til de patienter der har høj risiko for caries. Læren er at reducere mængden af tandpasta Osteofluorose kan være en anden bivirkning. Det kræver per tandbørstning, men maksimere koncentrationen af fluo- indtagelse af > 0,4 mg fluorid/kg legemsvægt i lang tid, hvil- rid i tandpastaen i relation til cariesrisiko (1.000 ppm frem ket med en professionel rådgivning fra tandlægen og fornuf- for 500 ppm, 1.500 ppm frem for 1.000 ppm og 5.000 ppm tig omgang fra patientens side ikke burde være muligt at frem for 1.500 ppm). Dette vil maksimere den cariesreduce- indtage ved brug af 5.000 ppm fluortandpasta. En nem hu- rende effekt samtidig med at risikoen for bivirkninger redu- skeregel som tandlægen bør fortælle sine voksne patienter ceres. er: brug ikke mere tandpasta per tandbørstning end der kan ligge på tværs af tandbørsten. Tak Professor, dr.odont. Mogens Joost Larsen, Afdeling for Tandsygdoms- Akut forgiftning lære, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, og Dr. Roger Ellwood, Department of Oral Health Akut forgiftning opstår ved peroral indtag på omkring 5 mg and Development, Manchester University, United Kingdom, takkes fluorid per kg. Tages udgangspunkt i at en treårig der vejer for faglig rådgivning under udarbejdelse af manuskriptet. ca. 10 kg, skal vedkommende indtage > 50 mg fluorid, hvilket svarer til ca. 1/5 af en tube Duraphat tandpasta. Forældre Litteratur til små børn der skal bruge Duraphat tandpasta, har derfor 1. Tweetman S, Axelsson S, Dahlgren H, Holm A-K, Källestål C, et stort ansvar for at små børn ikke kommer i nærheden af Lagerlöf F, et al. Caries-preventive effect of fluoride toothpaste: tandpastatuben. a systemic review. Acta Odontol Scand 2003; 61: 347-55.

232 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 3 2. Baysan A, Lynch E, Ellwood R, Davies R, Petersson L, Borsboom P. Reversal of primary root caries using dentifrices containing 5000 and 1100 ppm fluoride. Caries Res 2001; 35: 41-6. 3. Schirrmeister JE, Gebrande J, Altenburger MJ, Hellwig E. Remineralization of incipent caries using dentifrice containing 5000 ppm fluoride. Community Dent Health 2005 (in press). 4. Olieveby A, Twetman S, Ekstrand J. Diurnal fluoride concentra- tion in whole saliva in children living in a high-and a low-fluoride area. Caries Res 1990; 24: 44-7. 5. Bruun C, Givskov H, Thylstrup A. Whole saliva fluoride after toothbrushing with NaF and MFP dentifrices with different F concentrations. Caries Res 1984; 18: 282-8. 6. Ellwood R, Fejerskov O. Clinical use of fluoride. In: Fejerskov O, Kidd E, editors. Dental caries, the disease and its clinical management. Blackwell, Munksgaard; 2003. p. 189-222. 7. Bruun C, Thylstrup. Nye synspunkter på fluoranvendelse – baggrund og konsekvenser. I: Hjørting-Hansen, red. Odontologi 1989. København: Munksgard; 1989. p. 7-21. 8. Ekstrand KR, Martignon S, Christiansen MEC. Prevalence, vari- ation and distribution pattern of sealants among 15-year-olds in Denmark in 2003. Descriptive epidemiology. Community Dent Health (in press). 9. Ekstrand KR, Christiansen J, Christiansen MEC. Time and dura- tion of eruption of first and second permanent molars: a longi- tudinal investigation. Community Dent Oral Epidemiol 2003; 31: 344-50. 10.Bruun C, Thylstrup A. Forbrug og dosering af tandpasta blandt danske børn. Tandlægernes Tidsskr 1988; 3: 4-6.

Forfatter Kim Ekstrand, lektor, ph.d. Afdeling for Tandsygdomslære og Endodonti, Odontologisk Insti- tut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københvns Universitet

Caries Fluor Tandpasta

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 3 FAGLIG ORIENTERING 233 ORIENTERING

Uddannelsesproblemer for tandklinikassistentelever?

Praktikpladsmangel, skolepraktik og frafald inden for erhvervsuddannelserne er der mange forskellige meninger om. Trods forskellighederne i opfattelse er tilsvarende mange overbeviste om at de har ret. Hvordan er situationen set fra SKT i København?

Poul Thorpen Teglers

et er næppe mange af Tandlægebladets læsere der har for antallet af praktikpladser. Indtil nu tyder imidlertid intet D kunnet undgå at bemærke at søgelyset i de seneste på nogen særlig grad af ændringer i personalesammensæt- måneder i særlig grad har været rettet mod erhvervsuddan- ningen eller antallet af ansatte af denne grund, i hvert tilfæl- nelserne. Især tre emner har været i fokus: 1) Manglen på de ikke hvad angår TKA. praktikpladser, 2) skolepraktikken, og 3) (det store) frafald. Ændringer i tilstedeværelsen af de fornødne personaleressourcer kommer snarere ad anden vej. I en nyligt publiceret Praktikpladssituationen undersøgelse i Tandlægebladet (2) tilkendegav 15,4% af de ad- For tandklinikassistentuddannelsens vedkommende kan spurgte TKA-elever at de efter endt uddannelse ville forlade dette ikke siges at være et stort problem, i hvert tilfælde ikke faget, mens 46,9% angav at de ville fortsætte i erhvervet, for nærværende. Tandlægepraksis forandrer sig ganske vist men ikke mange år frem. I særlig grad de unge var usikre på organisatorisk langsomt bort fra den klassiske »enkelt- en fremtid i erhvervet, og det er fra denne gruppe rekrutte- mandspraksis« hen mod klinikker med ﬂere tandlæger (1), ringen skal komme. Statistikker fra Undervisningsministeri- men der er dog intet som tyder på at efterspørgslen efter et synes at bekræfte denne udvikling (3). tandklinikassistenter (TKA) mindskes af denne grund. Tand- Alt i alt kan det således for tiden konstateres at der ikke, behandling på højeste teknologiske niveau vil også stille bredt set, er mangel på praktikpladser eller elever, men at yderligere krav om tilstrækkelige personaleressourcer, af hastigheden hvormed den enkelte elev opnår en plads, vari- såvel faglige som organisatoriske og administrative grunde. erer en del. Øget fragang fra faget og mindsket tilgang til ser- Den for øjeblikket meget omtalte globalisering med øget viceindgangen kan dog vende op og ned på billedet. åbenhed mellem nationerne, hvad angår fx økonomi og ar- bejdskraftens bevægelighed, kan komme til at spille en rolle Skolepraktikken (SKP) Trods det forhold at ordningen nominelt omfatter mange TKA-elever, er skolepraktikken ikke blevet berørt af hverken kvoteordning, adgangsbegrænsning eller fuldstændigt stop for optag, hændelser der har ramt en lang række andre Tabel 1. Slutresultater for 357 tandklinikassistentelever i skolepraktik uddannelser. Formentlig skyldes dette dels at vi har en rela- samlet for årene 2000-2004. Maksimalt antal måneders ophold in- tivt stor andel af unge kvinder med oprindelig anden etnisk den uddannelsesaftale (Udda.) opnås eller udtræden af skolepraktik- baggrund end dansk, dels en ganske pæn udslusningsrate til ken (Udt.) indtræffer af andre årsager. ordinær uddannelsesaftale i (specielt privat) tandlægeprak- Antal måneders ophold sis. Af de 19% af en »årgang« der tilgår skolepraktikken (4), fremgår det at næsten halvdelen opnår en uddannelsesaftale 0-6 6-12 12-24 24-30 inden for de første 12 mdr., mens en femtedel er udtrådt af ordningen. Summeres tallene, ses det at samlet 64,2% fær- Udda. Udt. Udda. Udt. Udda. Udt. Udda. Udt. 33,6% 10,9% 15,4% 9,5% 13,2% 4,8% 2,0% 3,6% diguddannes i praksis, mens 7,0% afslutter deres praktikud- dannelse på skolen (Tabel 1). 2005-tallene er ikke medtaget Færdiggjort på SKT-KU: 7,0% da de endnu ikke er færdiggjorte, men tendensen holder (5). Om ordningen i længden kan opretholdes for TKA-elever,

234 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 3 er et andet spørgsmål. Uden at ville tage Integrationsministe- Frafaldsprocenter i erhvervsuddannelserne angives at varie- riet til indtægt er det vor opfattelse at ministeriet, pga. den re fra 44% på serviceindgangen til 27% på indgangen til an- store andel af elever med oprindelig anden etnisk oprindel- dre fag. Procenterne anses for at være for høje, idet en del se end dansk, har et vågent (i positiv forstand) øje til os. Med elever der afbryder deres grundforløb, genindtræder når de den megen tale om manglende integration er samlet 71,2% har fået styr på tingene. De registreres altså som frafaldne, af SKP-eleverne med en færdiggjort uddannelse som tand- men er i realiteten uddannelsesaktive. Der regnes med et klinikassistent, om end en dråbe i havet, så dog ikke at kim- gennemsnitsfrafald på 30%. På SKT-KU er fragangen på se ad. Under den eksisterende lovgivning er det imidlertid grundforløbet, der afvikles i et samarbejde med TeSe, Ishøj, ikke muligt at sige noget speciﬁkt i form af sproglig, etnisk på 24% hvoraf 12,5% genindtræder i form af forlængede op- eller religiøs baggrund for tilstedeværelsen som færdigud- hold (Tabel 2). Den totale procent for frafald er 16,5%, dannet tandklinikassistent i tandlægepraksis. Der er dog grundforløb og skolepraktik set under et. næppe tvivl om at den er betragtelig. Tandlæger er godt med Tages udgangspunkt i SKT’s »omsætning« af grundforløbs- når det drejer sig om integrationen på arbejdsmarkedet. elever gennem et år, omregnes disse til »fuldtidselever« (omkring 370-400 personer), og antages det at alle startede på Frafald samme tid, 1. januar, og forlod os løbende med færdiggørelse Når talen er om frafald, dukker to væsentlige problemer op, senest 31. december, kan en procentfordeling for det samlede nemlig: Hvad forstås ved »frafald«?, og hvad dækker procen- uddannelsesforløb opstilles med nogenlunde sikkerhed (Ta- ten over? Alle uddannelser?, enkelte fag?, køn?, eller gen- bel 3). Det skal understreges at der er tale om en modelbe- nemsnit? Både procenttal og begrebet frafald anføres nemlig regning (5). Eftersom nogle elever har fem ugers ophold, an- ofte ud fra vidt forskellig baggrund og medmindre dette er dre 10 uger og atter andre 20 uger, og eftersom der sker elev- afklaret, kan frafald og procenttal ikke sammenholdes på optag hver femte uge, og fra august hver fjerde uge, er det tværs af institutioner eller fag, men det bliver de ofte, særligt meget vanskeligt at præsentere helt eksakte tal. Tabel 3 viser i pressen og den politiske debat. bl.a. at det samlede tab af elever under den praktiske uddan- Frafald bruges efterstående som den andel af eleverne der nelse er 8,4%, hvortil kommer de 15,4% der ikke går videre i på SKT-KU har forladt uddannelsen uden registrérbar til- erhvervet efter opnået uddannelsesbevis. 8,4% er faktisk et knytning til nyt fag eller erhverv. Der er tale om erhvervs- forbløffende lavt tal, men derfor kan det jo godt være sandt. uddannelsens serviceindgang, elever målrettet mod tandkli- Om disse sidste 8,4% + 15,4% kan det med nogenlunde nik og udelukkende kvinder. sikkerhed på basis af tidligere undersøgelser (2) siges at Af tal fra Undervisningsministeriet (3) fremgår det over- halvdelen vil være at ﬁnde i anden uddannelse eller erhverv, ordnet set at 48% af en ungdomsårgang går til gymnasiet, for manges vedkommende tandplejeruddannelsen. 46% til erhvervsuddannelserne, mens 6% står med en 9. klasse-baggrund uden at gå videre i uddannelsessystemet.

Tabel 3. Estimeret forløb for tandklinikassistentelever fra uddannel- sesstart til uddannelsens afslutning.

Tabel 2. Uddannelsesforløbet for grundforløbselever på SKT-KU Elevantal ved uddannelsens begyndelse 100,0% (estimerede tal baseret på ﬂowdiagram). Fragang til skolepraktik 19,0% Frafald på grundforløb 11,5% 5,0% med udelukkende uddannelsesrettede områdefag (fem ugers forløb). Øvrige grundforløbsfag opnået på Til »rådighed« for arbejdsmarkedet 69,5% andre tekniske skoler Tilgang fra skolepraktikken 12,5% 30,0% med merit (10 ugers ophold), hovedsagelig som følge af studentereksamen eller tilsvarende Samlet 82,0% 53,5% med ordinært forløb (20 ugers ophold) eller forlæn- Erhvervsfrekvens (0,71) efter endt elevtid sv.t. 58,2% gelse (ca. en fjerdedel af denne gruppe) 11,5% frafald Samlet fragang på arbejdsmarkedet 23,7% fordelt således: Vurderet gennemsnitligt ophold på grundforløbet er 16-18 Forhåndstilkendegivelse af erhvervsstop 15,4% uger. Egentligt frafald gennem elevtiden 8,4%

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 3 FAGLIG ORIENTERING 235 ORIENTERING

SKT-KU har gennem nogle år forsøgt at samle oplysninger om årsagerne til frafaldet. Der er ikke tale om et »videnska- beligt« projekt, og respondenterne repræsenterer næppe hele sandheden om frafaldsgruppen. Deres svar er dog udtryk for egne meninger og ikke omgivelsernes antagelser. Det er lykkedes at få indhentet 192 svar, ikke mange når man tager i betragtning at det drejer sig om et forløb på fem år. Undersøgelsen må således betragtes som et pilotprojekt mhp. udarbejdelse af en mere omfattende og systematiseret indsats til afdækning af årsager til frafald. Seksogtyve procent havde fået tilbudt eller opfyldt ønske om anden uddannelse eller erhverv, 8% taget arbejde, mens 4% havde valgt at tage på rejse til udlandet. Toogtres procent fandt ikke at uddannelsen var noget for dem, deraf mange med udgangspunkt i personlige problemer. Eleverne havde først og fremmest drøftet problemerne med familien (30%), uddannelses- og erhvervsvejlederne (20%) og vennerne (19%). Enoghalvfems procent oplevede ikke at de havde manglet hjælp fra skolens side. Det er interessant at tilsvarende undersøgelser fra andre fag også for manges vedkommende angiver personlige problemer som en vigtig faktor bag uddannelsesstop (6).

Litteratur 1. Tandplejens struktur og organisation. Sundhedsstyrelsen; 2004. 2. Danielsen B, Hørsted M, Teglers PT. Tandklinikassistenters tilfredshed med valg af uddannelse og deres forventninger til fremtidig beskæftigelse. Tandlægebladet 2004; 108: 1088-93. 3. Undervisningsministeriets statistikdatabaser. www.uvm.dk. 4. Intern statistik, SKT-KU. Oversigt over SKP-elever fra 1992 til 2005. 5. Intern statistik, SKT-KU. Flowdiagram for elever i grundforløb, skolepraktik og hovedforløb inklusive valgfri specialefag, juli 2005. 6. Nyhedsbrevet ERHVERVSSKOLEN.DK; nr. 20; 2004.

Forfatter Poul Thorpen Teglers, tidl. ledende tandlæge, DSBA Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Københavns Universitet

Klinikassistenter Uddannelse

236 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 3 Du har knoklet for din formue. Nu er det pay-back time. Tænk nyt

Få mulighed for et større afkast

I Nykredit Privat Portefølje benytter vi os af en nobelpris- Vi rådgiver alle, der har en investérbar formue på over belønnet investeringsmetode, som hidtil har været forbe- 500.000 kroner. Det kan lyde som mange penge, men holdt de institutionelle investorer, og vi vælger frit blandt svarer faktisk til friværdien i en gennemsnitlig dansk de bedste investeringsforeninger og formueforvaltere på ejerbolig. Læs mere om os på privatportefoelje.dk, eller markedet. Indtil nu har den strategi givet vores kunder et ring på 70 10 29 67, og aftal et uforpligtende møde. afkast, som ligger over gennemsnittet. Det er vel værd at overveje, når dine penge skal ud at arbejde for dig?

237‑•‑PANTONE 427 CV 237‑•‑CYAN‑237‑•‑MAGENTA‑237‑•‑GUL‑237‑•‑SORT 8463_195_272Privatpf_Du_m.indd 1 10/02/06 11:02:21 KORRESPONDANCE

Vedr. Ulla Krustrup og Poul Erik Petersen: »Voksenundersøgelsen i Danmark 2000/2001«

vennævnte artikel (Tandlægebladet 2005, nr. 10) er en Svar O statusbeskrivelse af tandsundhedforholdene hos voks- Tandlæge Jan A. Frederiksen (JAF) giver med sit spørgsmål ne danskere. mulighed for uddybende bemærkninger vedr. den igang- Det er en god tingatsamlerelevantedatasåledesatman værende, glædelige udviklingstendens der tegner sig for haretgrundlagfor at træffe fremadrettede beslutninger. tandsundheden generelt i Danmark. Men det forekommer mig ikke fornuftigt at konkludere og Allerførst, JAF oplyser at have læst artiklens Tabel 1 såle- fremsætte anbefalinger som jeg mener at data ikke kan bære. desat35-44-årige har ca. 17 tænder restaureret med fyld- Iartiklen fremhæves at tandsundheden i Danmark er ning. Som tabellen i øvrigt viser, kan den samlede carieser- væsentligt forbedret i gennemsnit selvom denne forbedring faring ikke fuldt tilskrives F-komponenten. Målt på tandfla- ikke er jævnt fordelt i befolkningen. Det fremhæves at alle deniveau udgør denne komponent 57% af den gennemsnitli- danskere har flere tænder i munden nu end de havde ved ge carieserfaring. Dernæst, tidsserieanalyser af carieserfarin- tidligere undersøgelser. Af Tabel 1 fremgår at de 35-44-årige gen og F-komponenten i absolutte tal viser faldende tendens harencarieserfaring på 16,7 DMFT; dette tal dækker over at hos voksne i Danmark. Fremtidsperspektivet er således at de 35-44 årige har ca. 17 tænder der er restaureret med en voksne fremover vil bevare mange sunde tænder. Dette po- fyldning. sitive billede vil jo først for alvor vise sig i fremtiden, så det- Da intet tandlægearbejde holder til et helt livs funktion te kan måske forklare at situationen ikke opleves akkurat (en 10-15 år må vel være et godt bud på gennemsnitsleveti- sådan i hverdagens tandpleje for JAF. Nutidens ældre men- denafenfyldning), må man forvente at disse fyldninger skal nesker er imidlertid markant dårligt stillet og en forsømt udskiftes med en vis regelmæssighed. gruppe rent tandplejemæssigt. Her bør der ydes en styrket, Den ældre del af befolkningen har flere tænder i munden målrettet indsats, især over for de hjemmeboende ældre. end tidligere, og her må man vel også for denne aldersgrup- Det er naturligvis afgørende vigtigt at dansk voksentand- pe forvente et større tandlægeligt behandlingsbehov (rodca- pleje betids og aktivt formår at omstille sig til en forbedret ries, tandfrakturer og parodontale lidelser). tandsygdomsprofil for målgruppen. Kravene i fremtiden vil Derfor forekommer punkt 2 under anbefalinger mig be- være præget af at imødekomme befolkningens behov for synderligt: »Behovet for tandbehandlingsindsats må forven- vedligeholdelsestandpleje, og i takt hermed vil behovet for tesfortsat at falde i nær fremtid både hos yngre voksne og i forebyggelse og sundhedsfremme være voksende. ældregenerationen«. Ulla Krustrup og Poul Erik Petersen Det er ikke det man som tandlæge opleverisin hverdag. Hvad er forklaringen? Caries Jan A. Frederiksen Parodontitis Samfundsodontologi Tandplejetilbud

238 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 3 Vi kaster lys over odontologisk laseranvendelse

Lighthouse Medical repræsenterer flere af verdens største stikkontakt, både vand- og luftforsyning er indbyggede i det laserproducenter på det Skandinaviske marked og kan der- omfang, det er påkrævet. Alle lasere er naturligvis certifice- for tilbyde lasere til alle indikationer indenfor odontologi samt rede iht. det medicinske direktiv: 92/42/EEC. Alle lasere har medicinske og æstetiske formål. Lighthouse Medical til byder en dokumenteret baktericid effekt, varierende hæmostatisk på det odontologiske område flere forskellige lasere med effekt, en vis anæstetisk effekt og arbejder med meget mod- forskellige bølgelængder, hvilket er afgørende for, hvad erat smerte til følge. Derudover har de forskellige typer lidt laseren kan anvendes til. Alle lasere skal blot tilsluttes en forskellige indikationsområder:

tion

EmaljeekskaveringDentinekskaveringDekontamineringRodspidsamputa af hårdtvævFissurforseglingPochedesinfektionPeriimplantitisImplantat frilægningSulcus frilægningFrenektomiIncision FibromexcisionAbces KoagulationHerpes Aphter DesensibiliseringConditioneringKnoglekirurgiBlegning Velopex, Diode DEKA SmartLite, Nd:YAG-KTP DEKA SmartFile, Nd:YAG DEKA Smart 2940D+, Er:YAG

VELOPEX, Diode: DEKA SmartLite DEKA SmartFile DEKA Smart 2940D+ Teknikken i diodelasere giver Nd:YAG-KTP (Blegelaser) Nd:YAG (bordmodel) Er:YAG lasere er de eneste kompakte apparater med bredt Bølgelængde på 532 nm, hvilket Teknikken i Nd:YAG lasere er mere lasere der kan anvendes til hårdt indikationsområde. Diodelaserne er præcis det halve af Nd:YAG kompliceret end i diodelaserne, og væv inkl. emalje. Bølgelængden er ideelle, hvis ønsket er mange laserne. Bølgelængden er halveret først for nyligt er det blevet muligt er 2940 nm. Laserstrålen kan anvendelsesmuligheder i klinikken. ved at kombinere Nd:YAG krystal- at fremstille kompakte apparater vanskeligt transporteres i en fiber, Praktisk og indbydende design. len med en diodelaserkilde. Smart- med bredt indikationsområde. Nd: hvorfor lasere af denne type oftest Den placeres på bordet eller på Lite repræsenterer det ypperste YAG lasere er ideelle, hvis ønsket har en artikuleret arm. Patienter, et rullebord i nærheden af op- inden for Nd:YAG laserteknologi til er mange anvendelsesmuligheder der én gang har fået ekskaveret erationsstolen. VELOPEX laseren odontologisk anvendelse. Sammen i klinikken. SmartFile findes i to cariesangrebne tænder med Er: kan anvendes med optiske fibre i med blegesættet Smartbleach udgaver med hhv. 6W og 10W YAG laseren, vil i 97% af tilfældene forskellige tykkelser afhængig af muliggøres hurtig, effektiv og maksimal effekt. SmartFile vælge denne behandling ved indikation. Bølgelængde på 830 skånsom tandblegning på klinik- har stor kølekapacitet og effektiv fornyet behov for cariesterapi. +/- 10 nm. Den kan arbejde med ken. SmartLite er forsynet med temperaturovervågning (CT.C). Smart 2940D leverer en effekt kontinuerlig eller pulseret effekt og Computerised Temperature Egner sig godt til langvarige i vævet på maks. 7.7 W, hvilket en maks. effekt i vævet på 5W. Control (CT.C), der sikrer effektiv behandlinger. Optiske fibre i varierer fuldt tilstrækkeligt til en hurtig temperaturovervågning. SmartLite ende diameter anvendes afhængig og sikker cariesekskavering. kan arbejde med kontinuerligt eller af indikationen. Kan anvendes pulseret effekt, og har en maks. med og uden samtidig direkte effekt i vævet på 5W. Den kan vandkøling. anvendes med fibre i forskellige tykkelser, afhængig af indikation.

Lighthouse Medical Ring til Lighthouse Medical ApS · Stæremosen 56 · 3250 Gilleleje Tlf. 4828 5646 · Fax 4828 6016 · www.lighthousemedical.dk

239‑•‑PANTONE 427 CV 239‑•‑CYAN‑239‑•‑MAGENTA‑239‑•‑GUL‑239‑•‑SORT Korrespondance

Omkostninger ved generel anæstesi

Tandlægebladet nr. 12, oktober 2005 var en diskussion Svar: I vedr. tandbehandling i generel anæstesi uden for syge- Tak til Henning Lehmann Bastian for kommentaren til vor kor- husregi mellem tandlæge Gitte Johansen og speciallægerne i respondance. anæstesiologi, Søren E. Clemensen og Lars Rüshede, der er til- Ikke én patient passerer igennem vor ambulante regi uden knyttet Fyns Amts Tandklinik. speciallægevurdering. De to overlæger begav sig ud i økonomiske beregnin- Hvilken odontologisk ekspertise der kræves, har vi ikke ger vedr. udgiften til en anæstesi og anførte at en anæstesi forudsætninger for at kommentere. hos dem koster 3.300,- kr. Desuden anførte de at en anæ- Det er ikke interessant hvad Kæbekirurgisk afd. afregner stesi på et universitetshospital, efter deres beregninger, vil for en anæstesidag på Odense Universitetshospital. Der er koste ca. 12.000,- kr. Desuden anførtes det at man vinder sygehuse i landet der overhovedet intet beregner sig for betragtelig behandlingstid ved anvendelse af GA, og at denne ydelse til amtslige og kommunale tandbehandlinger. »patienterne slipper for at blive ”sovset ind” i sedativa – mange med Interessant er derimod de faktiske udgifter der er forbundet lange halveringstider«. med anæstesiforløbene. Af anden korrespondance som vi er i besiddelse af, frem- Anvendes DRG-principperne, har vor økonom prissat et går det at overlæge Søren Clemensen er trukket for den fagpo- anæstesiforløb på Sygehus Fyn Faaborg i forbindelse med litiske vogn i forbindelse med den regionale tandpleje. Da tandbehandling til godt 7.000,- kr. per patient (inkl. over- vi finder at sammenligningerne skal foregå på et rimeligt heads). Udgifterne per anæstesiforløb er enkelt at beregne niveau, kan oplyses at en narkosedag til ambulante narkose- på en tandklinik (ca. 3.500,- kr.). patienter på Odense Universitetshospital koster 7.000,- kr., For 25-30 år siden førte anæstesiologerne en faglig kamp i og at vi kan behandle 2-3 patienter. Dvs. at udgiften per pa- forhold til kirurgerne for at markere specialets ekspertområ- tient vil ligge på mellem 2.350,- og 3.500,- kr. der i forhold til patientforløbene. Det lykkedes. Jeg synes at man bør diskutere på et sammenligneligt Vor ekspertise dækker også inden for tandbehandlings- grundlag hvis man ønsker at bruge økonomiske argumenter området forundersøgelse/vurdering af patienten, anæstesi- for at gennemføre de omtalte behandlinger i et ambulant forløbet, opvågningsfasen, sikkerhedsudstyr, sikkerorgani- regi. Det er min opfattelse at en vurdering af det ønskede sering etc. Så skal vi nok holde os fra odontologien. regi skal ske ud fra patienternes almentilstand samt den Det må være den fagpolitiske vogn Bastian tiltænker Søren krævede odontologiske ekspertise. Clemensen forspændt. Vi har ikke yderligere kommentarer i denne debat. Henning Lehmann Bastian, adm. overtandlæge, Søren Clemensen og Lars Riishede, Odense Universitetshospital speciallæger i anæstesiologi

Anæstesi Anæstesi

240 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 DTF Forlag 1.3.2006 Dansk Tandlægeforening Minimum Salgspris Antal salg pr. enhed kr. enheder Varenr. Bestillingsliste Antal pr. enhed Inkl. moms

FOR KLINIKKEN Shocktavle - Akutte medicinske tilstande i daglig praksis 200,00 14 FOR PATIENTER - VOKSNE Tandlægens Billedhåndbog 700,00 1001 Opdat. nr. 4-99 af Tandlægens Billedhåndbog 254,00 1002 Opdat. nr. 5-02 af Tandlægens Billedhåndbog 317,00 1004 Opdat. nr. 6-05 af Tandlægens Billedhåndbog 100,00 1005 Patientinformationsbrochurer: ● Caries 20 55,00 2001 ● Delproteser 20 85,00 2002 ● Efter fjernelse af en tand 20 85,00 2003 ● Erosioner 20 96,00 2020 ● Helproteser 20 85,00 2004 ● Hold rent under og efter implantatbehandling 20 96,00 2005 ● Implantat 20 96,00 2006 ● Infraktioner i dentinen 20 96,00 2021 ● Kroner og broer 20 85,00 2008 ● Noget om at holde rent mellem tænderne 20 85,00 2009 ● Ny protese 20 85,00 2010 ● Når du er gravid 20 85,00 2017 ● Rodbehandling 20 96,00 2011 ● Sunde tænder resten af livet 20 96,00 2012 ● Tandfyldninger 20 85,00 2013 ● Tandkødsbetændelse og parodontose 20 85,00 2014 Brochureholder til seks slags brochurer 343,00 15 Brochurer om patientforsikring/tobak: ● Information om tandbehandling 20 u/b 3001 ● Hvis noget går galt 20 u/b 3002 ● Når skaden er sket 20 u/b 3003 ● Sundere mund og tænder uden tobak 20 u/b 3004 FOR PATIENTER - BØRN Bogen om mælketænder 10 100,00 4010 Tandlægens Børnebilledhåndbog 592,00 4001 Opdat. nr. 1-03 af Tandlægens Børnebilledhåndbog 173,00 4002 Noget om de første tænder 20 96,00 2015 Noget om 6 årstanden 20 85,00 2016 UNDERVISNINGSMATERIALE PÅ CD-ROM Omsorgstandpleje 420,00 4600 Pas på dine børns tænder 420,00 4601 Priserne er ekskl. forsendelsesomkostninger

FAKTURERING: LEVERING: Kliniknavn Navn

Adresse Adresse Postnr. By Postnr. By Land Att. / Rekv. Land EAN-nr. Bilagsnr. Att. / Rekv. 2006

Dato: Underskrift: E-mail: Dansk Tandlægeforening . Amaliegade 17 . Postboks 143 . 1004 København K . Tlf. 70 25 77 11 . www.dtfnet.dk

241‑•‑PANTONE 427 CV 241‑•‑CYAN‑241‑•‑MAGENTA‑241‑•‑GUL‑241‑•‑SORT FRA TANDLÆGESKOLERNE

TKU Efteruddannelsen er ISO 9001-certificeret

Dansk Standard har certificeret efteruddannelsen ved Tandlægeskolen i København

Per Deleuran

andlægeskolen under Det Sundhedsvidenskabelige Fa- nyttelse af de tilgængelige økonomiske og menneskelige 1 Tkultet ved Københavns Universitet har de sidste 1 /2 år ressourcer. Det betyder mere kreativitet i det daglige arbej- arbejdet med at certificere sin efteruddannelse for danske de. tandlæger: TKU Efteruddannelsen, hvor TKU står for Tand- lægeskolen Københavns Universitet. Arbejdet er udført af Hvilke fordele opnås i samspillet med tandlægerne? forfatteren sammen med chefkonsulent, cand.polyt., HD Pe- TKU forventer med et effektivt fungerende certificeret kvali- ter Trudslev, Trudslev Virksomhedskonsulenter. Sidstnævnte tetssystem som ISO 9001 at kunne tilbyde tandlægerne føl- har stor erfaring i certificering og vil for mange tandlæger gende fordele: være velkendt som kursusgiver i emner om kvalitetssikring •Tilfredshed med det uddannelsestilbud som rummes i og -styring. Desuden har han medvirket ved arbejdsmiljø- TKU’s programmer certificering af flere danske tandklinikker. • Få reklamationer over efteruddannelsens indhold og afvikling Hvad indeholder en DS-certificering? •Styr på alle processer i opbygningen og afviklingen af ef- Dansk Standard (DS) benytter sig af DS/EN ISO 9001:2000- teruddannelsen certificeringsmodellen (Fig. 1). Denne certificering arbejder •Faste arbejdsprocedurer og dermed mindre fejlrate i ad- primært med kvalitetssystemer, ledelsessystemer, produk- ministrationen af efteruddannelsen ter og personer. TKU besluttede sig for en ISO-certificering •Bedre effektivitet via målrettede handlinger som er be- fordi den har en klar holdning om – i tæt samarbejde med skrevet i kvalitetssystemets procedurer uddannelsessøgende tandlæger – at tage hensyn til disses • Sikker overholdelse af fastlagte og beskrevne tidsterminer situation og behov. Certificeringen har derfor til hensigt at •Gennem effektiv og kontinuerlig intern og ekstern evalu- styrke tilliden til den efteruddannelse som TKU udbyder, ering af virksomheden hele tiden at forbedre virksomhe- og til at opnå de mål der er sat for virksomheden. Certifice- den. ringen sikrer med andre ord at de krav som TKU har sat til sig selv, bliver overholdt, og at der hele tiden afdækkes Gennem certificeringen opnår TKU at skabe klarhed mht. mulighed for forbedringer, som alt i alt giver TKU en kon- aftaler, ansvarsfordeling og arbejdsmetoder. Det giver forud- tinuerlig og værdifuld udvikling. På det ledelsesmæssige sigelighed og ensartethed fra kursus til kursus at alle i efter- plan vil certificeringen betyde en styrkelse og bedre ud- uddannelsen har en ensartet måde at arbejde på. Det fore- bygger fejl når alle tør tale om det og er villige til på en systematisk måde at beskrive og registrere fejl og lære af dem.

»Any intelligent fool can make things bigger, more complex, and more violent. It takes a touch of genius – and a lot of courage – to move in the opposite direction« Fig. 1. ISO-certiﬁkatet. Albert Einstein (1879-1955)

242 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 3 Sluttelig vil alle beslutninger være baseret på data og ikke fornemmelser, og de beskrevne metoder hvorunder der ar- bejdes, er ikke personafhængige. Mål og AUDIT Alle de ovenfor nævnte forhold er nøje beskrevet i TKU’s politikker kvalitetsmanual i 30 procedurer og 12 vejledninger. Over- ordnet handler de om: Procedurer AUDIT •Systemets opbygning og styring af dokumenter og registreringer AUDIT •Ledelsens rolle i og ansvar for systemet, administration af Registreringer og ansvar for kvalitetsstyringen, kvalitetspolitikken og -målene Fig. 2. Systempyramiden og dens audit. •Styring af ressourcer og kompetencer (uddannelse og træning) •Krav til kurserne, til kommunikation med tandlægerne, til udvikling af kurserne, til datasikkerhed og afvikling af kurserne måned senere ﬁnder den eksterne audit sted. Her er det en •Tandlægernes tilfredshed, evaluering, intern og ekstern auditor fra DS med kendskab til TKU som gennemgår hele kvalitetseftersyn (audit), styring af fejl og mangler, løben- kvalitetssystemet ikke mindst mht. om de mangler der måt- de forbedringer. te være påtalt, og de forbedringer der er aftalt ved forrige audit, nu også er rettet og implementeret. En af de ting der er Hvorledes kontrolleres TKU Efteruddannelsen? meget vigtig at få afdækket, er de eventuelle reklamationer Hvert halve år foretager TKU intern audit, dvs. en gennem- og fejlrapporter der er indgået siden sidste audit. Her skal gang af systemet efter en ganske nøje plan (Fig. 2). Selve au- TKU kunne dokumentere hvorledes de er håndteret og ud- ditten sker ved at en uvildig person foretager den. Ca. en bedret. Der er således ikke tvivl om at der ikke skal trædes

Fig. 3. Overrækkelsen af ISO-certiﬁkaterne. Fra ven- stre ses chefkonsulent Peter Trudslev, ledende auditor Kirsten Skjerbek, institutleder, lektor, dr.odont. Nils- Erik Fiehn, Odontologisk Institutut, Københavns Universitet, kursussekretær Annette Wulff, uddannelseskonsulent, tandlæge Per Deleuran og administrator, cand.scient.adm. Thomas Bjørn Poulsen, Odontologisk Institut, samt chefauditor Nina Ahn, der selv er uddannet tandlæge.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 3 FAGLIG ORIENTERING 243 FRA TANDLÆGESKOLERNE

meget ved siden af de fastlagte procedurer som er beskrevet i TKU’s kvalitetsmanual og dens ISO 9001-beskrivelse før det påtales.

International godkendelse af certifikatet For at sikre international godkendelse af certifikatet er DS medlem af det internationale organ IQNet. TKU har således samtidig med sin ISO-certificering også modtaget et IQNet- certifikat (Fig. 3).

Det misbrugte begreb Tidligere blev der sjældent stillet krav til en virksomheds kvalitetssystem, og certificering fandtes kun i begrænset omfang. Udviklingen de seneste år er nu på det område gået hurtigt og i retning af at aftagerne af et produkt kræver en uvildig dokumentation der skaber tillid til at virksomheden lever op til velbeskrevne og velkontrollerede kvalitetskrav, herunder også myndighedskrav. I dag er det således ikke nok at man selv er overbevist om at man producerer kvalitetsprodukter, eller endog går så langt at begrebet kvalitet bliver misbrugt. Kravet om en ensartet og garanteret kvalitet høres mere og mere over hele verden. Ovenstående gælder også uddannelse generelt. Derfor har TKU fra sin start i 2003 haft som et af sine mål at udarbejde et kvalitetssystem for efteruddannelse som kunne certificeres efter ISO 9001:2000-standarden. I mod- sætning til tidligere ISO 9000-standarder certificerer 9001 ikke blot en given metaldims, men som udgangspunkt også produktion af uddannelse i alle dens facetter og aspekter. TKU Efteruddannelsen under Københavns Universitet er en af de meget få organisationer inden for videnskabsbaseret efteruddannelse som har modtaget denne certificering og anerkendelse. Det er således TKU’s håb at denne tillid vil kunne gavne tandlægerne, så de vil opleve at den efteruddannelse de modtager fra Tandlægeskolen i København og dennes samarbejdspartnere, rangerer på et højt, troværdigt niveau.

Forfatter Per Deleuran, uddannelseskonsulent, tandlæge Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Kø- benhavns Universitet Uddannelse

244 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 3 $4&%&4%25$$!..%,3% +523%2I

&ACTSOG&LDERnOVERENSKOMSTER OGREGLERFORPRIVATPRAKSIS

+URSETHENVENDERSIGTILALLEKLINIKEJEREOGANSATTETANDLGERIPRIVATPRAKSIS +URSETSFORMÍLERILBETAFINTENSIVEDAGEATGIVEDELTAGERNEENGRUNDIGINDFRINGIDEVIGTIGSTEREGLER DER STYRERDETDAGLIGEARBEJDEIPRIVATPRAKSIS$ERERTALEOMENREVIDERETUDGAVEAFDETTIDLIGERESYGESIKRINGSKURSUS HVORVIFRSTOGFREMMESTFOKUSERERPÍDEDELEAFOVERENSKOMSTOGREGLER SOMDUDIREKTEKANGÍHJEMOGANV ENDEBAGEFTER +URSETGIVERETGRUNDIGTINDBLIKIANVENDELSENAFSYGESIKRINGSOVERENSKOMSTENSYDELSEROGKOMBINATIONAF YDELSER%FTERKURSETSKALINGENVREITVIVLOM HVORNÍRMANANVENDERPARO YDELSERNE )&" UDVIDETTANDREN SNINGMV LIGESOMALLEVILKUNNELSEOGFORSTÍSINEGENYDELSESSTATISTIKFRASYGESIKRINGEN+LAGEREGLERNEI OVERENSKOMSTENVILMANOGSÍFÍETGODTKENDSKABTIL $ERERDESUDENENGENNEMGANGAFDENYEJOURNALFRINGSREGLEROGPATIENTRETSSTILLINGSLOVEN LIGESOMVI KOMMERINDPÍPATIENTERNESTILSKUDSMULIGHEDER (ELEKURSETGENNEMFRESIENKOMBINATIONAFKORTEFOREDRAG ARBEJDSGRUPPEROGDEBATTERIPLENUM$EN AFVEKSLENDEKURSUSFORMBEVIRKER ATDEDAGEFLYVERAFSTED OGATMANSAMTIDIGKOMMERHJEMFRAKURSETMED ETSTORTUDBYTTE-ANGEVILSIGE ATPRISENFORKURSETVILVRETJENTHJEMMEGETHURTIGT

+URSUSGIVERE4ANDLGE4ORBEN!NDERSEN TANDLGE(ENNING,EHMANN"ASTIAN CANDOECON +URT"IRK VICEKONTORCHEF!NNETTE"ONNEOGTANDLGE6AGN6ESTERGÍRD*ACOBSEN

+URSUSNR +URSUSSTED#OMWELL2OSKILDE 6ESTRE+IRKEVEJ 2OSKILDE 4IDKL OG KL -AKSDELTAGERE

+URSUSNR +URSUSSTED(OTEL,EGOLAND !ASTVEJ "ILLUND 4IDKL OG KL -AKSDELTAGERE

0RISKR !FGIFTENERINKLFORPLEJNINGOGOPHOLDINTERNAT +URSUSAFGIFTENERREDUCERETUNDER FORUDSTNINGAFTILSKUDFRAw-IDLERTILFLLESFORANSTALTNINGPÍTANDLGEOMRÍDETi (VISTANDPLEJEREOGKLINIKASSISTENTERNSKERATDELTAGE VILDERBLIVEOPKRVETETEKSTRABELB SOMSVARERTIL DETTILSKUD DERGIVESTILTANDLGERFRAw-IDLERTILFLLESFORANSTALTNINGPÍTANDLGEOMRÍDETiKR

4ILMELDING+URSUSSEKRETR*ETTE+RISTENSENVIAWWWDTFNETDKELLERFAX

245‑•‑PANTONE 427 CV 245‑•‑CYAN‑245‑•‑MAGENTA‑245‑•‑GUL‑245‑•‑SORT WHO-NYT

WHO og oral sundhed

Med en dansker som leder af Global Oral Health Programme deltager WHO aktivt i arbejdet for forbedret oral sundhed på verdensplan

Ib Sewerin

Oral sundhed hos ældre Tandlægebladet bringer hermed en omtale af nyere Den stigende levealder vil medføre afgørende ændringer af publikationer om oral sundhed fra WHO, flere på ba- samfundsmønsteret og levevilkårene i de kommende år. I sis af World Oral Health Report 2003 om oral sundhed i dag ﬁndes ca. 600 mio. mennesker over 60 år. I 2025 skønnes det 21. århundrede (1). Denne rapport er den første af dette antal at være fordoblet, og i 2050 forventes der at være sin art og også publiceret i det ansete videnskabelige ca. 2 mia., hvoraf 80% vil leve i udviklingslandene. De ikke- tidsskrift Community Dentistry and Oral Epidemiology. smitsomme sygdomme (kardiovaskulære sygdomme, hy- Rapporten er en grundig oversigt over den orale pertension, cancer og diabetes mellitus) vil i stigende grad sundhedstilstand i industrilande og udviklingslande- bestemme livskvalitet og dødeligheden og tillige udgøre en ne, og de sociale og adfærdsmæssige determinater for økonomisk byrde for sundhedsvæsenet, ikke mindst i ud- oral sygdom og sundhed analyseres. Effekten af tand- viklingslandene (2). plejesystemer og betydningen af sundhedsfremme På en liste omfattende 30 lande fra hele verden ligger Dan- og forebyggende programmer for folkesundheden mark på en 10.-plads mht. til hyppighed af tandløshed hos beskrives. WHO’s prioriteringsområder for bedre 65-74-årige (27%) (2,3). Skalaen spænder fra 6% i Gambia til oral sundhed i det 21. århundrede fokuserer bl.a. på 78% i Bosnien/Herzegovina. Tandløshed er overalt i verden indsats i relation til det voksende tobaksforbrug i i høj grad korreleret til lav socialklasse og kort uddannelse. mange lande, høj alkoholindtagelse, sukkerforbrug Den fortsatte sociale ulighed i tandstatus blandt ældre i Dan- og usund kost, behovet for udbredelse af fluor-fore- mark er senest dokumenteret i den nye nationale under- byggelsesprogrammer, styrket sundhedsarbejde i søgelse af voksenbefolkningens tandforhold (3). skoler og for ældre mennesker, sundhedsovervåg- Da oral sundhed inﬂuerer på den generelle sundhedstil- ning og sundhedsforskning. stand og har væsentlig betydning for livskvaliteten, anbefa- Viden om globale sundhedsproblemer sætter den ler WHO en øget indsats for at bedre den orale sundhed hos orale sundhedstilstand i Danmark i relief og sætter ældre, især i forbindelse med den stigende levealder. Dette de nationale sundhedsfremmende initiativer i per- skal gøres ved at formulere en klar sundhedspolitik for bed- spektiv. Professor, dr.odont., BA, cand.scient.soc. Poul re oral sundhed hos ældre, opbygning af systematiske tand- Erik Petersen, Tandlægeskolen, Københavns Universi- plejeprogrammer samt styrket forskning og undervisning. tet, spiller som Chief, WHO Global Oral Health Program- Dette er i særlig grad en udfordring i udviklingslande hvor me den centrale rolle i WHO’s arbejde for forbedret man i forvejen ikke har systematisk tandplejeindsats. Under- oral sundhed. Poul Erik Petersen arbejder fra sit kontor visning i ældretandpleje bør opprioriteres i tandlægestudiet, i Genève i Schweiz i alle verdensdele dels gennem de og dette gælder især vedr. samfunds- og adfærdsfagene så seks regionale WHO-kontorer, dels i talrige konkrete tandlæger rustes bedre til kommunikations- og omsorgsar- demonstrationsprojekter i medlemslandene. De pri- bejde i relation til ældre mennesker. mære samarbejdspartnere i landene er sundheds- ministerier og sundhedsmyndigheder, men samar- Evaluering af programmer bejdet omfatter også de såkaldte non-governmental or- til samfundsmæssig fremme af oral sundhed ganisations (NGOs), Federation Dentaire Internationale I 2004 publicerede WHO Global Oral Health Programme en de- (FDI) og International Association for Dental Research taljeret rapport fra en todages workshop som afholdtes i Ge- (IADR). nève i juni 2003 med deltagere fra hele verden (4). Formålet var at drøfte metoder til evaluering af program-

246 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 3 mer til fremme af oral sundhed og at udarbejde et sæt re- Udbredelsen af caries i udviklingslandene forventes des- kommandationer for fremtidige evalueringsprogrammer. Et uden at stige i takt med et øget sukkerforbrug og forekom- hovedemne i den forbindelse var en diskussion af om den sten af usunde kostvaner (6). klassiske randomiserede kliniske forsøgsmodel er den rette Systematiske evalueringer af litteraturen har vist at fluor- til evaluering af forebyggelse og sundhedsfremmende pro- tandpasta og -mundskyllemidler i dag kan reducere caries- grammer i lokalsamfund. incidensen med 24-26% over en treårig periode. Tilsvarende Som oplæg forelagdes en række forskningsrapporter fra kan vandfluoridering medføre en reduktion på 15%. Der er lande som Bulgarien, Japan, Kina, Tanzania, Thailand, Tysk- ikke påvist negative sundhedseffekter ved vandfluoridering. land, UK og USA. Fra dansk side præsenterede lektor Kaj Foruden at kæmpe for sunde kostvaner med en vægt på Stoltze, Tandlægeskolen, Københavns Universitet, en over- fødemidler med lavt sukkerindhold anbefaler WHO, afhæn- sigt over forsøgsplanlægning og statistiske aspekter i forbin- gig af de lokale forhold, brug af såvel fluortandpasta som delse med samfundsrelaterede programmer til fremme af vand-, salt- eller mælkefluoridering. oral sundhed. Han påpegede svagheder ved det randomiserede kliniske forsøg idet det ved sundhedsprogrammer er Oral sundhed i middelhavslande og i Afrika vanskeligt at etablere dels egentlig randomisering, dels strik- Som led i WHO’s arbejde for oral sundhed publiceredes i te kontrolforhold. 2004 en omfattende rapport fra en konference som afholdtes På basis af drøftelser i to arbejdsgrupper identificeredes et i Kuwait i december 2003 (7). sæt nøgleområder og formuleredes en række rekommanda- Emnet var orale sundhedsproblemer i de østlige middel- tioner. havslande og i Afrika. Der deltog 14 inviterede foredragshol- Poul Erik Petersen understregede i sin konklusion og ende- dere og præsenteredes 67 abstrakter. lige opsummering at WHO vil udarbejde retningslinjer for Konferencen indledtes med en detaljeret oversigt over evaluering. Han satte spørgsmålstegn ved om det randomi- den globale orale sundhedsituation præsenteret af Poul Erik serede kliniske forsøg, der ellers betragtes som golden stan- Petersen (8). Usunde kostvaner, øget tobaksrygning og alko- dard, var egnet. Der bør endvidere fokuseres på mål for livs- holindtag samt stress er faktorer som influerer på såvel den kvalitet og ikke ensidigt på klinisk sygdomsmåling. generelle som den orale sundhedstilstand. Sideløbende med Det er tidligere i WHO besluttet at anbefale at mindst 10% forbedring af cariessituationen i løbet af de seneste decenni- af en bevilling til interventionsprojekter til fremme af sund- er i mange industrialiserede lande er der set en forværring i hed afsættes til evaluering. udviklingslandene. Den orale sundhed varierer stærkt i de lande som var re- HIV/AIDS-relaterede orale sygdomme præsenteret på konferencen. I visse lande florerer akut ne- I 2002 var der på verdensplan ca. 42 mio. mennesker der var krotiserende ulcerøs gingivitis hos unge og børn helt ned til HIV-smittede, og millioner af mennesker var allerede døde treårsalderen. Folk i afrikanske lande syd for Sahara tegner af AIDS (5). sig for 70% af verdens HIV/AIDS-tilfælde. Som en følge er Det odontologiske sundhedspersonale kan deltage aktivt i den gennemsnitlige levealder faldet til nu kun 47 år. tidlig diagnostik af sygdommen, og dermed i bekæmpelsen. Fortandstraumer er hyppige, bl.a. i tilslutning til insuffici- Talrige studier har vist at 40-50% af HIV-positive patienter ent læbelukke og maksillært overbid. I visse lande ses dental har relaterede orale symptomer, og et flertal har særligt be- fluorose hos op til 20% af alle unge. hov for tandlægelig behandling. I tillæg til nedenstående aktuelle rapporter kan yderligere WHO anbefaler derfor en intensivering af forskningsakti- oplysninger om det arbejde der udføres af WHO Global Oral viteter der fremmer identifikation af orale manifestationer af Health Programme fås på en omfattende hjemmeside: HIV/AIDS, og en systematisk træning af både odontologisk www.who.int/oral_health. og primært sundhedspersonale mhp. diagnostik, forebyggelse og behandling af sygdomsfølgerne. Litteratur 1. Petersen PE. The World Oral Health Report 2003: continuous Brug af fluorider improvement of oral health in the 21st century – the approach of the WHO Global Oral Health Programme. Community Dent Caries er fortsat et betydeligt sygdomsproblem i de fleste in- Oral Epidemiol 2003; 31 (Suppl): 2-24. dustrialiserede lande hvor 60-90% af børnene og næsten alle 2. Petersen PE, Yamamoto T. Improving the oral health of older voksne er angrebet. Caries er ligeledes den dominerende people: the apporach of the WHO Global Oral Health Program- orale sygdom i mange asiatiske og sydamerikanske lande. me. Community Dent Oral Epidemiol 2005; 33: 81-92.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 3 FAGLIG ORIENTERING 247 WHO-NYT

3. Petersen PE, Kjøller M, Christensen LB, Krustrup U. Changing dentate status of adults, use of dental health services, and achievement of national dental health goals in Denmark by the year 2000. J Publ Health Dent 2004; 64: 127-35. 4. Petersen PE, Kwan S. Evaluation of community-based oral health promotion and oral disease prevention – WHO recommenda- tions for improved evidence in public health practice. Community Dent Health 2004; 21 (Suppl): 319-29. 5. Petersen PE. Strengthening the prevention of HIV/AIDS-related oral disease: a global approach. Guest Editorial. Community Dent Oral Epidemiol 2004; 32: 389-401. 6. Petersen PE, Lennon MA. Effective use of ﬂuorides for the prevention of dental caries in the 21st century: the WHO approach. Community Dent Oral Epidemiol 2004; 32: 319-21. 7. Proceedings of the International Conference on Oral Health in the Eastern Mediterranean and the African Regions. Kuwait, 2-4 Dec, 2003. Int Dent J 2004; 54 (Suppl): 327-410. 8. Petersen PE. Challenges to improvement of oral health in the 21st century – the approach of the WHO Global Oral Health Programme. Int Dent J 2004; 54: 329-43.

Aids Fluor Gerodontologi Hiv Rygning Sundhedspolitik Ulandstandpleje WHO

248 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 3 $4&%FTERUDDANNELSE

+/.4!.4+523%2&/2±2 n$AN$ENTALISAMARBEJDEMED$ANSK4ANDLGEFORENING +URSUSSTEDEROGDATOERFORFORÍRET

$AN$ENTAL *YDEKROGEN 6ALLENSBK +URSUSTITEL +URSUSGIVER $ATO 0RIS 0ARODONTALKIRURGInJEGVILMERESELV "JARNE+LAUSEN 4ORSDAGDMARTS +L 3UNDHEDSPSYKOLOGInERVIGODENOKTILDET %RIK&RIIS (ASCHÏ 4IRSDAGDMARTS +L w/VERTHESHOULDERiKURSER 0ETER+OBERGn4AND)MPLANTATKLINIK *ERNBANEGADE 4INGLEV +URSUSTITEL +URSUSGIVER $ATO 0RIS )MPLANTATBEHANDLINGIPRAKSIS 0ETER+OHBERG ,RDAGDMARTS +L

2ADISSON3!3,IMFJORD(OTEL 6ED3TRANDEN ±LBORG +URSUSTITEL +URSUSGIVER $ATO 0RIS 3UNDHEDSPSYKOLOGInERVIGODENOKTILDET %RIK&RIIS (ASCHÏ 4IRSDAGDMARTS +L 2ODSTIFTERnFORTIDELLERFREMTID !LIREZA3AHAFI 4IRSDAGDAPRIL +L

4RINITY 'L&RGEVEJ 3NOGHJ &REDERICIA +URSUSTITEL +URSUSGIVER $ATO 0RIS 2ODSTIFTERnFORTIDELLERFREMTID !LIREZA3AHAFI /NSDAGDAPRIL +L "LDTVVSMANIPULATIONnTEORIOGPRAKSIS 0OUL#APPELRN 4ORSDAGDMAJ 0ETER,INDKVIST +L

"EMRKTIDSPUNKT "EMRKnBEGRNSETDELTAGERANTAL

2ABATORDNING 6EDKBAFTOELLERFLERE+/.4!.4KURSERTILKLINIKKENSMEDARBEJDEREYDESENRABATPÍAFKURSUSPRISEN$ENNERABATFORUD STTER ATDERSENDESENSAMLETE MAILTILJK DTF DKDKMEDANGIVELSEAFDELTAGERNESNAVNE%LLERSBORTFALDERDENNERABAT

4ILMELDING "ENYTWWWDTFNETDK SENDENE MAILTILKURSUSSEKRETR*ETTE+RISTENSEN JK DTF DKDKELLERFAXDIREKTE

249‑•‑PANTONE 427 CV 249‑•‑CYAN‑249‑•‑MAGENTA‑249‑•‑GUL‑249‑•‑SORT DTF mener

Frivilligt medlemskab kan gøre DTF endnu bedre

Nu skal det være slut med eksklusivaftaler. Efter en tandlægerne når regeringen går i gang med at føre dom ved menneskerettighedsdomstolen i Stras- sine planer ud i livet. Men vi vil tage hånd om pro- bourg har regeringen besluttet at foreslå lovæn- blemerne og sørge for at informere løbende. dringer der forbyder tvungent medlemskab af fag- Vi frygter ikke at tandlægekolleger i hobetal nu lige organisationer. Og forbuddet skal både gælde vil melde sig ud af DTF. Foreningen har nemlig en lønmodtagere og udøvere af liberale erhverv – her- lang række attraktive tilbud som det vil være svært iblandt læger, tandlæger og advokater. at undvære. Jeg er enig med regeringen i at man ikke skal tvin- Som medlem af DTF er man med i et fagligt fæl- ges til at være medlem af en bestemt forening. Heller lesskab af tandlæger med alle mulige former for be- ikke af Dansk Tandlægeforening. Det er nu engang skæftigelse. DTF fører forhandlinger, og man kan få mest attraktivt at være rådgivning som det vil være dyrt at købe med i et fællesskab hvis Foreningen har en lang ude i byen. DTF tilbyder efteruddannel- man selv har besluttet om række attraktive tilbud se af høj kvalitet til favorable priser – og man vil være med eller ej. som det vil være svært pensionsordninger og forsikringer på Men det er ikke uproble- at undvære. særdeles fordelagtige vilkår. Tandlægebla- matisk at ændre de gæl- det er naturligvis en del af medlemska- dende regler på tandlægeområdet. Hvis regeringen bet. Og sådan kunne jeg blive ved. ikke tænker sig meget grundigt om, vil der blive tale Det kan godt være at der er nogle kolleger der nu om et ideologisk felttog på bekostning af patienter- vil melde sig ud af DTF. Det må vi så tage som en nes tryghed. udfordring. En ny lov om frivilligt medlemskab vil Hvis regeringen lige som DTF mener at patienter- være en ekstra påmindelse om at vi hele tiden skal ne ikke skal stilles ringere end i dag, må regeringen arbejde på at gøre vor forening endnu bedre. Og det bl.a. sikre at patienternes muligheder for at klage og får vi endnu flere muligheder for når medlemskabet søge erstatning – hvis uheldet er ude – vil være lige bliver frivilligt. gode uanset om man er blevet behandlet hos et medlem eller hos et ikke-medlem af DTF. Derfor er det glædeligt at regeringen har indbudt DTF til drøf- telser om hvordan man kan løse den vanskelige op- gave at fastholde trygheden for patienterne. Desuden skal patienterne kunne være sikre på hvad de får for pengene hvis de opsøger en tandlæge der står uden for Dansk Tandlægeforening. Vi forventer at vi i samarbejde med Amtsrådsforeningen og den kommende regionsforening kommer til at medvirke til at der som minimum er den samme gennemsigtighed for patienterne som i dag. Vi forstår godt hvis der blandt kollegerne er en vis nervøsitet, for det bliver heller ikke problemfrit for

Susanne Andersen, formand for DTF Foto: Henrik Sørensen

250 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

250PANTONE 427 · 250CYAN · 250MAGENTA · 250GUL · 250SORT &OHMEFMJHCFHJWFOIFEFSJOEUSVGGFU

5BOEMHFCMBEFUCBSTMFSNFEOZUNFEJF,VQPOIGUFU

4LBCUUJM4DBOEFGB GPSUBOEMHFSEFSWJMIBWF BEHBOHUJMEFHPEFNFTTFUJMCVE

6ELPNNFSTBNNFONFE 5BOEMHFCMBEFU"4DBOEFGBOVNNFS PHVEMFWFSFTEFTVEFOUJMEFCFTHFOEFQ´NFTTFO

251PANTONE 427 · 251CYAN · 251MAGENTA · 251GUL · 251SORT n e s l r a C . M l e a h

c i

Krav om kontrolanordninger på stærksug: DTF iværksætter undersøgelse

Massivt medlemsønske får DTF til at revurdere holdningen til kontrolanordninger på stærksugene. En undersøgelse skal nu alligevel afklare om der overhovedet er skadelige dampe at suge væk

Trine Ganer

Stærksug som tandlæger kender det, håndtering af plastmaterialer i forbin- lige dampe der skal suges væk. Der- skal suge ordentligt for at sikre et tørt delse med tandbehandling. Et stort for har vi i hovedbestyrelsen vurde- arbejdsfelt. If. Arbejdstilsynet skal det antal medlemshenvendelser har fået ret at der er grundlag for en undersø- imidlertid også suge for at fjerne ska- foreningens hovedbestyrelse til at gelse, siger Susanne Andersen. delige dampe. Stærksuget opfattes af revurdere sagen, og man vil nu alli- Hvis det viser sig at der ikke kom- Arbejdstilsynet som et processug, og gevel undersøge om der er grundlag mer skadelige dampe, er der mulig- derfor er det nødvendigt med en kon- for at Arbejdstilsynet stiller det for hed for at DTF vil tage sagen op igen. trolanordning der indikerer om suget mange tandlæger uforståelige krav, Undersøgelsen ventes færdig i løbet suger tilstrækkeligt. Det er baggrun- fortæller formand for DTF Susanne af maj 2006. ■ den for at der stilles krav om at alle Andersen. stærksug på danske tandklinikker – Mange medlemmer har henvendt har en kontrolanordning. sig til mig og været utilfredse med at Men spørgsmålet er om der over- vi har indgået forlig uden at kæmpe hovedet opstår skadelige dampe og imod. For man ved jo faktisk ikke om bakterier fra fx en tandrensning og der overhovedet udvikler sig skade-

252 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

252‑•‑CYAN‑252‑•‑MAGENTA‑252‑•‑GUL‑252‑•‑SORT on ss il N n e t r o M : o t o Tandlægebladet F

n e s l r a C . Charlotte Bonde, Hans Frank, M l e a h CB Tandklinik, Tandlægerne Park c i

: København Allé 3, Århus

– Hvad mener du om Arbejdstil – Hvad mener du om Arbejdstil

synets krav? synets krav?

Steen Bjergegaard, Jeg mener simpelthen at det er Jeg har fået påbud fra Arbejdstil fuldstændig overflødigt, for det er synet om at anskaffe mig sådan en Tandklinikken overhovedet ikke noget problem. kontrolanordning. Jeg synes det er Slotsgade 21, Odense Når sugekraften går ned, kan man urimeligt. Jeg kan ikke se hvad idé- jo mærke og høre det. en er. Man kan jo tydeligt høre på – Hvad mener du om kravet om en Jeg synes det er et forkert sted at et moderne sug om det virker. La- kontrolanordning på stærksuget? sætte ind hvis man ønsker at for- ver DTF en undersøgelse? Det sy- bedre arbejdsmiljøet på tandkli- nes jeg da er fint. Umiddelbart forstår jeg det ikke. nikkerne. Man er aldrig i tvivl om hvorvidt iv suget virker. Mange units har endda & ark to fo li en indikator der viser når suget kø- hi , C rer. Jeg synes vi mangler dokumen- lm o H n tation for at det skulle være nødven- e r ø digt med sådan en kontrolanord- S : o ning. Kommer den dokumentation, t o så gør vi det meget gerne. Vi skulle F jo nødig have en ny sag som den med klinikassistenter og kviksølv.

Hvad gør du?

1. Hvis du endnu ikke har haft et screeningsbesøg af Arbejdstilsynet eller kun har fået en vejledning om kontrolanordnin- gen ved et screeningsbesøg, har du under alle omstændigheder frist til 1. oktober 2007 til at anskaffe dig den påkrævede kontrolanordning. Derfor anbefaler DTF at du undlader at gøre noget indtil videre. DTF arbejder med sagen, og vi vil holde dig orienteret på DTFnet og i Tandlægebladet.

2. Har du fået et påbud på et tilpasset tilsyn, skal du naturligvis respektere det. Men da du i givet fald har frist til årets udgang, anbefaler DTF at du trækker det så lang tid som muligt før du anskaffer den påkrævede anordning.

3. Hvis du sidder med et påbud eller en anden form for krav om kontrolanordning på stærksuget fra Arbejdstilsynet som ikke passer ind i de to ovenstående grupper, skal du kontakte DTF.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 tandlæge og samfund 253

253‑•‑CYAN‑253‑•‑MAGENTA‑253‑•‑GUL‑253‑•‑SORT mages getty i : oto F

Har du spørgsmål? Hvis du har arbejdet med kviksølv i 1960’erne, 70’erne og indtil midten af 80’erne, og har du spørgsmål i den forbindelse, kan du kontakte DTF på 70 25 77 11

Tandlæger også i risiko

Tandlægerne var lige så eksponerede for kviksølv som klinikassistenterne. Det viser en udredning fra Norge. Forsker vurderer at også danske tandlæger kan være forgiftede

Trine Ganer

En søndag aften i starten af december har arbejdet med arbejdsmiljøspørgs- gende. Det mener Peter Arlien-Søborg 2005 bragte DR’s Magasinet Søndag mål i foreningen igennem mange år. der er neurolog på Rigshospitalet. det første indslag om klinikassistenter – Det virker mærkeligt at så få tand- – Man kunne godt forestille sig at med symptomer på kviksølvforgift- læger har henvendt sig med sympto- tandlægerne ikke har følt sig adresse- ning. Siden har telefonerne ikke været mer på kviksølvforgiftning. Tandlæ- rede fordi medierne har præsenteret stille hos HK. Organisationen har gerne har sandsynligvis været stort set problemet som noget der kun angår modtaget op mod 1.500 henvendelser lige så eksponerede som klinikassisten- klinikassistenter. Men tandlægerne fra klinikassistenter der frygter at de- terne. Det viser udredningen fra Norge, har jo også været eksponerede for res omgang med kviksølv i 1960’erne, og det er sandsynligt at det samme er kviksølv, så det er bestemt ikke utæn- 70’erne og 80’erne har forårsaget skade tilfældet i Danmark, siger Ole Marker. keligt at der går tandlæger rundt og på deres helbred. er forgiftede, siger Peter Arlien-Sø- Det samme er ikke tilfældet i DTF. Tandlæger eksponerede borg, der dog vurderer at der kan Siden indslaget i december har kun fem Forklaringen på at så få tandlæger har have været forskel på hvordan og i tandlæger henvendt sig. Og det undrer henvendt sig med symptomer, kan hvor høj grad hhv. klinikassistenter tandlæge, MPA Ole Marker, der ud være at medierne har fremstillet pro- og tandlæger har været i berøring over at være uddannelseschef i DTF, blemet som et klinikassistentanlig- med det farlige materiale. ■

254 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

254‑•‑CYAN‑254‑•‑MAGENTA‑254‑•‑GUL‑254‑•‑SORT Beskæftigelsesministeren lover undersøgelse

Når eksperterne er uenige, må tvivlen om der er en sammenhæng. Man heder og forskere til at være med til komme de syge til gode. Det er bud- mangler simpelthen viden om hvad at tilrettelægge undersøgelsen. Det skabet fra beskæftigelsesminister klinikassistenterne var eksponeret for er endnu ikke afklaret hvordan den Claus Hjort Frederiksen, der nu på daværende tidspunkt, lød det fra kommer til at se ud. HK går efter en iværksætter en undersøgelse der skal Lars Hjort Frederiksen. Men TV AVI- udredning af hver enkelt af de klinik- give svar på om op mod 1.100 klinik- SEN og DR’s Magasinet Søndag fort- assistenter der har henvendt sig, men assistenter er blevet syge af deres ar- satte med at bore i sagen, og ministe- det vides endnu ikke om ministeren bejde med kviksølv på danske tand- ren har nu meldt ud at der bliver lavet opfylder det ønske. ■ klinikker i 1960’erne, 70’erne og inden undersøgelse. til midt i 80’erne. Først mente ministeren, på bag- DTF deltager grund af udsagn fra forskere, ikke at Beskæftigelsesministeren har indbudt det kunne lade sig gøre at afdække DTF og HK samt relevante myndig-

DEN NYE SALG & SERVICE DEN VELKENDTE

AB Dental Dental 2000 Dental Montering Dentotal ApS Dentronic A/S Dent Support A/S Fiskers Dental Service A/S Fyns Dental ApS JTA Dental ApS Jydsk Dental Service Kirring Dental ApS Prorep medical Scandinavisk Dentalservice A/S Sydjydsk Dental ApS Vestjydsk Dental A/S Prøv os på stand B2-043 Vestsjællands Dental SCANDEFA 2006 Wessels Dental ApS Zenith Dental ApS

www.bamba.dk

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 tandlæge og samfund 255

255‑•‑CYAN‑255‑•‑MAGENTA‑255‑•‑GUL‑255‑•‑SORT kort nyt

DTF barsler med nye visioner DTF’s hovedbestyrelse arbejder i øjeblikket med en ny vision for foreningens arbejde de kommende år. Arbejdet er døbt »Vision 2010«, og når det ligger klar til sommer, er der både mission, vision, konkrete målsætninger og strategi for hvordan målene nås. Visionen skal afløse den eksisterende »Vision 2005«, og planen er at den skal fungere som rettesnor og ledelsesværkstøj for DTF’s arbejde i de kommende fem år. Resultatet bliver præsenteret i Tandlægebladet når det ligger færdigt. ■ Nyt netsite med tandlægepriser DTF: Nej tak til triclosan Forbrugerrådets blad »Tænk« har med en ny service på www. Dansk Tandlægeforenings hovedbestyrelse taenk.dk givet folk mulighed har over for Colgate-Palmolive givet udtryk for nemt og hurtigt at sammen- for kritik af at stoffet triclosan indgår i nogle ligne tandlægepriser. Man søger af firmaets mundhygiejneprodukter. på postnummer eller amt og vælger den behandling man DTF har siden 1997 haft en sponsoraftale ønsker pris på, og op kommer med Colgate-Palmolive. If. aftalen må Colga- en liste hvor tandlægerne i det te bruge et særligt logo og teksten »Dansk pågældende område er oplistet Tandlægeforening anbefaler tandpasta med med priser på den valgte be- fluor«. brodam e handling. i Det har imidlertid vist sig at være svært nn

Hjemmesiden trækker infor- : wi for mange tandlæger at forklare deres pa- oto mationerne fra den offentlige F tienter at DTF’s anbefaling af tandpasta med sundhedsportal, Sundhed.dk. fluor ikke samtidig indebærer at DTF anbefaler tandpasta med triclosan. Her har ca. 1.200 af landets DTF’s formand, Susanne Andersen, skriver i et brev til Colgate-Palmolive 2.200 private tandklinikker at foreningen vil overveje samarbejdet med Colgate-Palmolive hvis firmaet lagt deres priser ud. ■ opretholder produktionen af tandpasta med triclosan. ■

Post Danmark på slingrekurs DTF har i løbet af de seneste måneder ge privatpersoner uden nogen som tionen »Dansk Fagpresse« at lægge modtaget adskillige klager fra med- helst tilknytning til tandlægepraksis pres på Post Danmark for at få øget lemmer der ikke modtager Tandlæge- har fået eksemplarer af Tandlægebladet kvaliteten. bladet, selv om de adresseoplysninger som skulle have været leveret til en Hvis der er problemer med leve som DTF har indberettet til Post Dan- tandklinik et andet sted på samme vej. ringen af Tandlægebladet til dig, er du mark, er korrekte. DTF’s kontakt til Post Danmark velkommen til at kontakte DTF på Leveringsproblemerne skyldes at vedr. distribution af Tandlægebladet tlf. 70 25 77 11 eller e-mail lpe@dtf- Post Danmark bruger et it-system der går via bladets grafiske leverandør, dk.dk. ■ foretager sandsynlighedsvurderinger Datagraf. DTF har videresendt et stort af hvor Tandlægebladet skal leveres. antal reklamationer til Datagraf. DTF Dette it-system er grunden til at man- forsøger endvidere gennem organisa-

256 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

256‑•‑CYAN‑256‑•‑MAGENTA‑256‑•‑GUL‑256‑•‑SORT kort nyt

De otte kostråd er: • Spis frugt og grønt – seks om dagen DTF får • Spis fisk og fiskepålæg – flere gange Coca-Cola til at om ugen ændre reklame • Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag • Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kage • Spar på fedtet – især fra mejeripro- dukter og kød Kursen er sat med • Spis varieret – og bevar normal- vægten nyt kostkompas • Sluk tørsten i vand Fødevarestyrelsen har netop offent- • Vær fysisk aktiv – mindst 30 min. liggjort et sæt nye kostråd under nav- om dagen net kostkompasset. Modsat hvad Kostkompasset er udviklet af en stor mange af tidens slankekure prædiker, gruppe ernæringseksperter sammen er brød, pasta og kartofler tilladt, og med virksomheder, myndigheder og som noget nyt er motion nu med som foreninger fra sundhedssektoren. ■ det ottende kostråd.

Flere optages på specialtandlægeuddannelsen I en reklame for Coca-Cola der netop har været vist på tv, åbner Flere kommuner har i de senere år haft svært ved at lokke ansøgere til en pige en colaflaske med sin når de har opslået en ledig stilling som specialtandlæge. Men måske er der tandbøjle. Det fik DTF op af sto- udsigt til en løsning på problemet – i alt fald om nogle år. Regeringen har len. Formand Susanne Andersen afsat ekstra penge på finansloven for 2006 for at sikre at der optages ni frygtede at reklamen ville inspi- tandlæger på videreuddannelsen til specialtandlæge i ortodonti i år. rere unge til at åbne flasker med Der er tale om mere end en fordobling sammenlignet med i 2000 hvor tænderne. man optog fire studerende. Man har gennem de sidste fem år optaget et – Det er ikke spor sejt at for stigende antal studerende som følge af tandplejeprognosen fra 2001. søge at bide kapslen af en flaske. Ministeren støtter sig i øvrigt til Sundhedsstyrelsen der vurderer at Man kan knække sine tænder, Post Danmark på slingrekurs manglen på specialtandlæger i kommunerne i et vist omfang er et struk- eller tandemaljen kan blive be turproblem der bliver løst når kommunerne bliver lagt sammen og tand- skadiget, siger Susanne Andersen. plejeenhederne der- DTF henvendte sig derfor til med større. Coca-Cola hvilket fik læskedriks- Det fremgår af et fabrikanten til at supplere rekla- svar som indenrigs- men med en advarsel mod at følge og sundhedsmini- pigens eksempel. ster Lars Løkke Ras- Coca-Cola roste efterfølgende mussen har givet til DTF’s måde at håndtere sagen medlem af Folketin- på. ■ get Rasmus Prehn (S). ■

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 tandlæge og samfund 257

257‑•‑CYAN‑257‑•‑MAGENTA‑257‑•‑GUL‑257‑•‑SORT Valplast Nyt fra DTF’s sundhedsudvalg: Flexible Partial Tandlæger kan forebygge blodpropper Skab metalfrie, lette, næsten usynlige og meget behagelige Danske tandlæger kan hjælpe med at forebygge hjerte-kar-sygdomme ved delproteser. De blandes på at måle blodtryk på patienter med marginal parodontitis. DTF’s sundheds en naturlig måde med vævet udvalg barsler med et nyt projekt og giver en gennemskinnelig- hed, som optager patientens Trine Ganer vævstone. En simulering af naturlige blodkar giver en Tandlæger kan komme til at spille en – Som tandlæger ser vi ofte patien- hurtig tilpasning til forskellige vigtig rolle i forebyggelsen af hjerte- terne før de kommer til lægen med kar-sygdomme i fremtiden. Ny forsk- symptomer. Og vi ved at der er en nuancer. ning tyder nemlig på at der er en år- øget risiko for at patienter med mar- sagssammenhæng mellem marginal ginal parodontitis lider af iskæmisk DKK Valplast 1399 parodontitis og hjerte-kar-sygdom- hjertesygdom. Hvis vi vha. blodtryks- me, og hvis den formodning holder måling blandt disse patienter kan stik, har tandlæger måske mulighe- fange nogle med potentielle blod- den for at kunne identificere risikopa- propper og henvise dem til lægen tienter i tide. Det er baggrunden for at inden det går galt, mener jeg vi bør sundhedsudvalget i DTF planlægger påtage os den rolle, siger Susanne at søsætte et projekt om emnet. Spangsberg Kleist. Udvalgets plan er at danske tand- Hun understreger at projektet end- Sun Dental Laboratories AB læger skal kunne melde sig til at del- nu kun er på tegnebrættet, men at Karlavägen 100 (5 tr) tage i projektet, som bl.a. skal inde- sundhedsudvalget planlægger at sæt- Box 24253 bære at man måler blodtryk på pa- te det i gang vha. informationsmøder SE-104 51 Stockholm, Sverige tienter med marginal parodontitis. i kredsene. ■ Tandlæge Susanne Spangsberg Tel +46 8 783 31 00 Kleist, medlem af DTF’s sundhedsud- Fax +46 8 783 31 02 valg, mener at det er oplagt at bruge www.sundentallabs.com tandlægerne i forbindelse med forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme.

258 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

258‑•‑CYAN‑258‑•‑MAGENTA‑258‑•‑GUL‑258‑•‑SORT Nyt fra DTF’s sundhedsudvalg: Iskæmisk hjertesygdom

• I 2003 skyldtes en tredjedel af alle dødsfald i Danmark iskæmisk hjertesygdom.

• 80% af dødsfaldene kan forebygges.

• Marginal parodontitis har vist sig associeret med iskæmisk hjertesygdom. Årsagssammenhængen er endnu uklar.

Kilder: Bjarne Sigurd, overlæge, Bispebjerg Hospital, og Palle Holmstrup, professor, dr.odont., Tandlægeskolen i København, på DTF’s sundhedsudvalgs møde den 27. januar 2006. forebygge blodpropper

illustration: pernille kjeldsen

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 tandlæge og samfund 259

259‑•‑CYAN‑259‑•‑MAGENTA‑259‑•‑GUL‑259‑•‑SORT Rettelse DTF’s Front Office er til for dig! Fra 1. januar 2006 skal tandlæger indbetale 2,25% af deres syge- Hvordan er det lige med løn under klinikassistentens barselsorlov? sikringsomsætning til DTFs Hvad er en APV? Og hvordan skal jeg gøre med Ny Løn? Tryghedsordninger – og ikke Har du spørgsmål om alt fra overenskomster og arbejdsmiljø til 2,35%, som det pga. en trykfejl barsels- og ferieregler, så kontakt DTF’s Front Office – her får du fejlagtigt fremgik af en oversigt i hurtigt svar. artiklen »Ændring af satsen efter Sygesikringsoverenskomstens Du kan kontakte Front Office: § 50, stk. 1«, i Tandlægebladet Mandag-torsdag kl. 9.00-18.00 nr. 1/2006. Fredag kl. 9.00-15.30 Satsen per 1. januar bliver derfor Telefon: 7025 7711 følgende: E-mail: [email protected] Tryghedsordningerne: 2,25% Praksisforsikringen: 1,20% På DTFnet kan du lige nu læse Front Office’s afrapportering fra Midler til fælles 2005. Medarbejderne har opgjort bl.a. hvor mange medlemmer der foranstaltninger: 0,12% kontaktede kontoret for at få råd og vejledning, hvem der ringede, I alt: 3,57% hvor lang tid der blev brugt på at besvare henvendelserne mv.

bestill.liste.1/2.TB.3.05 09/02/06 14:31 Side 1

DTF Forlag 1.3.2006 Dansk Tandlægeforening

Salgspris pr. enhed kr. Antal enheder Bestil inden 1. august og opnå rabat gennem DTF Inkl. moms. Ny Medicinfortegnelse Bog ‘‘Den lille grønne’’ 498,00 Elektronisk udgave: 855,00 • Disketter • E-mail / fil med løbende opdatering Priserne er ekskl. ekspeditionsgebyr

KLINIK Navn Att./Rkv.

Adresse EAN-nr.

Postnr. By Bilagsnr.

Land

2006

Dato: Underskrift: E-mail: Dansk Tandlægeforening . Amaliegade 17 . Postboks 143 . 1004 København K. . Tlf. 70 25 77 11 . www.dtfnet.dk

260 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

260‑•‑CYAN‑260‑•‑MAGENTA‑260‑•‑GUL‑260‑•‑SORT Tandlæger skal afregne – fra DKM Dental, jeres konkurrencedygtige elektronisk dental-leverandør MK på højædelt guld Tandlæger skal afregne elektronisk med amter, kommuner mv. per 1. januar 2006 kr. 850.-

Henrik Hoffmann MK på biokompatibelt metal Økonomistyrelsen har oplyst til DTF KL har meddelt at kommunen skal at styrelsen netop har truffet afgørel- oplyse om EAN-lokationsnummer til se om at alle privatpraktiserende tandlægerne/leverandørerne. EAN- kr. 575.- tandlæger fra 1. januar 2006 skal af- numrene er forskellige fra kommune regne elektronisk med bl.a. amter og til kommune og fra område til områ- kommuner (det gælder ikke Sygesik- de (BUT-børn, omsorgstandpleje, ringen!). Det er kun patienterne der pensionister mv.). ■ Postbox 346 · 5100 Odense C ikke er pligtige til at fremsende deres Henrik Hoffmann, Tlf. 70 228 288 · Fax. 70 228 289 refusionspapirer elektronisk. forhandlingschef, DTF www.dkmdental.dk · [email protected]

Hvad gør du? Centrodont - Fremtidens Papirregningen kan sendes til et af på posthuset eller via nettet). tandlægehuse nedenstående »læs ind«-bureauer (tlf. 70 12 10 99). (det er gratis). Regningen skal være i din by. påført EAN-nummeret og kommu- DTF giver it-leverandørerne besked Konceptet som samler selvstændige nens eller amtets navn. om denne udvikling så det kan praktiserende tandlæger i blive muligt at sende afregningen tandlægehuse landet over – ejet af tandlægerne selv JWN Data A/S elektronisk direkte til kommunen. »læs ind«–service Et godt, billigt system er under Du kan ﬂytte din nuværende klinik i sin nuværende form. Postboks 601 udvikling og forventes at være i Vi kan give dig nye muligheder for at udvide 0900 København C funktion den 1. juni 2006. og udvikle din klinik

tlf. 38 33 30 33 Høj faglig proﬁlering – attraktivt arbejdsmiljø.

Bemærk også at der på Årskursus Nystartet , veletableret eller på vej på pension – eller 2006 lørdag den 25. marts kl. alle kan være med. 11.00–13.00 er mulighed for at Lave driftsomkostninger og fremtidssikret teknologi. Data Scanning A/S høre om leverandørernes løsnings- Superoptimeret indkøb via Serviceaftaler og Smartlager funktion. »læs ind«-service muligheder. Attraktiv pensionsopsparing. 0555 SCANNING (Dette er Post Danmarks bureau – Der kan i øvrigt læses mere om den Centrodont A/S Tlf. +45 35 38 50 75 Dampfærgevej 3, 2 sal Fax. +45 35 38 50 15 derfor det specielle postnummer. elektroniske afregning på http:// 2100 København Ø www.centrodont.dk [email protected] Fremsendelseskuverter kan bestilles www.oes.dk/sw9870.asp

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 tandlæge og samfund 261

261‑•‑CYAN‑261‑•‑MAGENTA‑261‑•‑GUL‑261‑•‑SORT Laserbehandling

»Du undgår bl.a. blødning, smerter og infektioner, og du slipper for kniven«. Sådan bliver laserbehandling markedsført på internettet. Men kan det dokumenteres?

Winnie Brodam

Mange tandklinikker råder ikke over traumer på forskellige slags sensitive termokoagulerer og nekrotiserer, en laser. Nogle har anskaffet laser til nervetråde. Men vitale sensitive ner- mens det væv som bliver tilbage på afprøvning, og andre har måske inve- vetråde er specialiserede til at reagere vævsoverfladen, udtørrer og forkul- steret i maskineriet, men aldrig rigtig på skader, både fysiske, kemiske og ler. fået taget det i brug. Nogle bruger termiske, netop for at vi bedre kan Et af de største problemer ved at laseren som supplement til enkelte beskytte vævene. anvende laseren i tandbehandling er kirurgiske behandlinger. Og så er der Parodontalbehandling med laser at det er vanskeligt at kontrollere den klinikker hvor den bruges flittigt bå- markedsføres i det hele taget ofte som dybde man opererer i, og at få fjernet de i markedsføring og i parodontitis- mere behagelig for patienten end kon- overskudsvarme, med risiko for at behandling. ventionel behandling. Men der er man gør mere skade end gavn (Løv- Tandlægebladet har kigget annoncer ingen dokumentation for at det er schall, 1993). på internettet, og vi har bedt lektor tilfældet (Dederich, 2002). Henrik Løvschall fra Tandlægeskolen »Laseren reducerer antallet af i Århus om bud på dokumentation for »Vi kan undgå at skære bakterier i tandkødslommerne, så de fordele som tilskrives laserbe- – laserbehandling er langt infektionsfaren mindskes og dybe handlingerne. mere skånsom« pocher reduceres« Henrik Løvschall: Ja, man kan undgå Henrik Løvschall: Termisk koagulation »Ved parodontosebehandling at bruge kniven, men skånsom kan af proteiner fører til vævsnekrose, og med laser er vores patienter man nok sætte et spørgsmålstegn nekrotisk væv fører til inflammation. fri for bedøvelse« ved. Laseren virker ved at laserlysets Endvidere er laserinduceret nekro- Henrik Løvschall: Laserbehandling er energi omdannes til varme og derved tisk væv et godt substrat for koloni- ikke smertefri. Jeg vil endda gå så destruerer vævet. serende mikroorganismer (Miller, vidt som til at sige at det er uetisk at Nogle lasere er gode til at få væv til 1996). reklamere med at den er det. Uanset at eksplodere kun i overfladen så var- Studier har vist at parodontalbe- hvordan vi påfører et traume på væv men springer væk sammen med det handling med Er:YAG-laseren kan som indeholder lange udløbere fra fjernede væv. Det gælder fx Er:YAG- have baktericid virkning. Men den sensitive nerveceller, kommer der lasere med vandkøling. Men andre gavnlige effekt af at fjerne bakterier smerteimpulser. lasertyper, såsom Nd:YAG-laseren, midlertidigt skal sættes op mod tab af Der kan være mindre forskelle på brænder sig i højere grad ned i vævet væv og risiko for irreversible skader den samlede polymodale virkning af så de dybereliggende dele af vævet på tænderne.

262 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

262‑•‑CYAN‑262‑•‑MAGENTA‑262‑•‑GUL‑262‑•‑SORT F oto : C : h i l i

Henrik Løvschall – Lasere kan i dag kun delvis assistere konventionelle metoder for tandbehandling, Ph.d. Henrik Løvschall er konkluderer Henrik Løvschall, som påpeger at udokumenterede, måske ligefrem lektor ved Tandlægesko- falske reklamer kan betyde at tandlæger risikerer at miste professionel anseelse – len i Århus. Hans ph.d.- at man fjerner sig fra det evidensbaserede og sundhedsorienterede. afhandling omhandlede lasereffekt på cellekultu- rer, og Henrik Løvschall har efterfølgende Endvidere kan mikroeksplosioner- hvor vævet holdes nedkølet, ser ud til publiceret reviews om ne pga. laserbestrålingen faktisk in- i mindre omfang at hæmme sårhelin- laserbehandling, debære at mikrober spredes. gen. undervist i emnet og studeret lasereffekt på »Der er hurtigere heling efter »Laserbehandling giver færre hårdt væv ved Johns laserbehandling« eftersmerter, forårsager mindre Hopkins University i USA blødning og giver mindre hævelse« Henrik Løvschall: Heling efter laserbe- og ved universitetet i handling minder på flere måder om Henrik Løvschall: Nd:YAG-laserens Århus. heling efter brandsår eller elek- bølgelængde medfører dyb penetra- trokautisk behandling. Brandsår he- tion, og den kan bruges til at stoppe ler ikke hurtigere end andre sår. De blødning. Men det sker på bekostning brændte proteiner irriterer såret og af væv. Gingivektomi med Nd:YAG- overfladen med hensyntagen til de skal først nedbrydes og fjernes. laser kan efter min bedste mening dybereliggende væv. Af samme grund

Man ved at efter CO2-laseren heler kun have en specielt objektiv indika- koagulerer den ikke blodkar, så den incisioner senere end sår efter skal- tion hos patienter som lider af en de- er ikke en effektiv forhindring mod pel. Til gengæld forårsager CO2-lase- cideret blødningsforstyrrelse. blødning. ren tilsyneladende mindre ardannel- Er:YAG-laserincisioner giver ikke At stoppe blødning hurtigt er jo i se (Hendrick, 1995). mindre blødning. Den har en infra- øvrigt ikke i sig selv et mål. Kun i Nye laserteknikker hvor de forkul- rød bølgelængde som er hensigts- kritiske situationer vil vi ofre væv lede vævsrester fjernes fra såret, og mæssig når der kun skal skæres i ved laserkoagulation for at få bedre

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 tandlæge og samfund 263

263‑•‑CYAN‑263‑•‑MAGENTA‑263‑•‑GUL‑263‑•‑SORT laser kan foretages uden at tandrød- bivirkninger i form af permanente derne tager mere skade end den man skader på tænderne er større end for- ser efter konventionel behandling – delene ved behandling med den type og der er kommet nye spidser som er laser (Dederich, 2002). mere effektive (Frentzen, 2002; Maier, 2001). »Vi opnår meget gode resultater Årskursus 2006 De nye pulserende Er:YAG-lasere med laserbehandling« På Årskursus 2006 kan du høre en er effektive til at fjerne tandsten, især Henrik Løvschall: Et godt resultat af af verdens førende specialister i i smalle og ikke for dybe pocher, og behandlingen er afhængigt af mange anvendelse af laser i odontologien. det er her muligt at mærke tandste- faktorer, bl.a. lasertype, energipara- Professor,’ dr. Norbert Gutknecht vil nen taktilt igennem instrumentet. metre, eksponeringstid og vandkø- gennemgå lasersikkerhed, biofysik Når det gælder dybe pocher, tyder ling, men først og fremmest er resul- og ikke mindst behandlingsmæssige det på at tandrensning med en ny Er: tatet operatørafhængigt. aspekter ved brug af laser. Henrik YAG-laser som har en optisk detektor Laserteknologi er en ny faglig ud- Løvschall vil være sessionens der kan registrere tandsten, giver fordring for os, og på længere sigt vil moderator. gode resultater både mht. blødning vi sandsynligvis blive i stand til med ved sondering og mht. klinisk fæste meget høj præcision at operere i både Det sker torsdag den 23. marts kl. 13. (Schwartz, 2003). Men der er ikke blødt og hårdt væv. Men det vil kræ- evidens for at en sådan parodontal ve både uddannelse, efteruddannelse, overblik. Blødning og blodkoagule- laserbehandling er bedre end kon- øvelse og ikke mindst høj etik. ring er en hensigtsmæssig del af sår- ventionel mekanisk fjernelse af tand- Etableringen af Norsola, et nyt nor- helingsprocessen og bør forløbe na- sten. disk laserselskab for tandlæger, er et turligt (Gottrup, 1994). At koagulere Når det angår curettage med Er: skridt i den rigtige retning. Der er væv hjælper ikke på sårhelingen, YAG-laseren, mangler man yderligere behov for at pionerer og dygtige kli- tværtimod. Men at stoppe blødning evidens for behandlingen, og man nikere afprøver de nye teknologier og kan være en nødvendig operativ mangler at kunne kontrollere bivirk- arbejder seriøst med tingene i samar- hjælp i særlige situationer. ningerne – det er vanskeligt at arbej- bejde med tandlægeskolerne – og der de med laseren i dybe områder hvor er behov for flere kliniske studier. »Laseren er specielt god til at vandkøling kan være problematisk. Dentale laserbehandlinger skal være fjerne dybtliggende tandsten« Man har undersøgt resultaterne af evidensbaserede før vi kan integrere Henrik Løvschall: In vitro-undersøgelser curettage udført med Nd:YAG-laser, dem i tandplejen, og det er de ikke på har vist at scaling med de nye Er:YAG- og studier tyder på at risikoen for nuværende tidspunkt. ■

Særlig indsats for universitetsansatte

DTF’s forhandlingsudvalg for univer- Handlingsplanen er en udløber af en i llustrat sitetsansatte (DOF-UNI) har sammen medlemstilfredshedsundersøgelse som med foreningens sekretariat udarbej- blev omtalt i Tandlægebladet 1/2006. i on : photod det et oplæg til en handlingsplan der Oplægget forventes endeligt god- har til formål at styrke DTF’s service kendt på DTF’s hovedbestyrelses mø- i sc til universitetsansatte medlemmer. de den 22. marts. ■

264 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

264‑•‑CYAN‑264‑•‑MAGENTA‑264‑•‑GUL‑264‑•‑SORT Har du arbejdet i udlandet? F Er du gået på pension, eller er du på Kommunen søger for dig oto : vej til det? Og har du på et tidspunkt Hvis du vil søge, skal du henvende photod

arbejdet i udlandet i mindst et år? Så dig til din kommune som vil søge på i sc har du måske ret til pension fra det dine vegne via Den Sociale Sikrings- pågældende land. styrelse. Hvis du har optjent ret til Danmark har en aftale om social pension i et land som Danmark ikke sikring med flere lande, heriblandt har konvention med, skal du selv alle lande i EU, de såkaldte EØS-lan- søge direkte ved pensionsmyndig de, samt en række andre lande. Det heden i det land. Hvis du vil vide mere betyder at du muligvis har pension til Er du berettiget til pension fra På Den Sociale Sikringsstyrelses gode hvis du på et tidspunkt har ar- udlandet, vil det i givet fald ikke gå hjemmeside www.dss.dk eller på bejdet i et af de pågældende lande. Er ud over din danske pension, så det portalen www.social.dk kan du læse du i tvivl om hvorvidt du er beretti- kan med andre ord aldrig skade at om reglerne for pension fra udlandet, get til pension, kan du læse mere om søge. ■ hvilke lande Danmark har aftale kriterierne på Den Sociale Sikrings- med, hvordan du søger mv. styrelses hjemmeside. tg

NYHED! Unident ny eksklusiv distributør af Bio-Oss® og Bio-Gide® i Danmark. Unident har de sidste mange år med stor succes været distributør for Geistlich i Norge og Sverige hvorfor vores viden og erfaring om produkterne rækker vidt.

Forelæsninger på Kursus og besøg hos Geistlich i Luzern, Schweiz Scandefa den 24. marts: den 3. & 4. og 6. & 7. april 2006! Two lectures on cutting edge science in GTR and hard tissue regeneration Gå ikke glip af dette yderst spændende 2-dageskursus med by Dr. Daniel Rothamel, Department of Oral Dr. Wallkamm. Da der kun er et begrænset antal pladser, vil det Surgery, University of Düsseldorf, Germany være efter ”først til mølle” princippet. 10.15-11.15: Preclinical and clinical testing of collagen membranes Prisen på kurset er € 1.100 og inkluderer kursusafgift, hotel og 14.15-15.15: Hard tissue management måltider (ikke fly, tog og taxi). and bone substitutes in Implantology Ring til Unident for tilmelding Tilmeld dig pr. telefon til Unident på 7021 1626.

Hos Unident finder du også: Wand, NTI, Schick, Composipost®, www.unidentdental.dk • [email protected] Zoom tandblegning, Epiphany m.fl. Tlf 70 21 16 26 • Fax 70 21 16 25

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 tandlæge og samfund 265

265‑•‑CYAN‑265‑•‑MAGENTA‑265‑•‑GUL‑265‑•‑SORT Har du styr på røntgenkontrollen?

Statens Institut for Strålehygiejne (SIS) støder jævnligt på problemer med den lovbestemte kvalitetskontrol af røntgenoptagelser

Winnie Brodam

Har du »guldstandarden« hængende Hvert tiende år kan du forvente et på lyskassen så du løbende kan kon- besøg hvor SIS foretager målinger på trollere filmsværtningen? røntgenapparaturet og tjekker at kra-

F Ligner din testfilm referencefil- vene til kvalitetssystemet er opfyldt. oto : photod men når du tjekker fremkaldnin- Hvis der er problemer, får klinikken gen? en frist til at få forholdene bragt i or- i sc Er mønten usynlig når du den. kontrollerer lystætheden af mørkekammer eller fremkal- Ét apparat er nok deboks? – Tandlæger fylder rigtig meget i vor Hvordan med sidste an- hverdag, fortæller Hanne Walten- vendelsesdato – husker du burgh fra instituttet. at bedømme filmens æld- – Af de i alt ca. 700 anlæg vi god- ning? kender årligt, befinder de 5-600 sig på Hvis du har styr på tandklinikker, og vi oplever faktisk ovenstående, og hvis jævnligt at klinikkernes kontrolruti- du har sat system i ner volder problemer. Nogle foretager kontrollerne sådan at slet ingen kontrol, andre gør det alt for resultaterne, i hvert kompliceret. Eksempelvis er det kun tilfælde fra indevæ- nødvendigt løbende at kontrollere rende og forrige år, fremkaldeprocessen fra et enkelt af er opbevaret på klinikkens røntgenapparater. en overskuelig måde, så har du Opstramning af sanktion en god start før Instituttets kontrol er dels en kontrol et møde med af det arbejde de autoriserede firmaer SIS. udfører, dels en kontrol af klinikkens Fakta • Der skal foretages en modtagekontrol på klinikkens røntgenanlæg, og evt. fejl skal rettes før anlægget må tages i brug. Modtagekontrollen kan normalt foretages af det aktuelle dentalfirma.

• For at sikre stabil billedkvalitet skal der foretages ugentlig konstanskontrol. Typen af kontrol afhænger af om man bruger film eller digital teknik. Oplysninger om anmeldelse, lovgivning og kontrol findes på www.sis.dk.

• I 2000 blev der indført nye regler omkring kontrolsystem af røntgenoptagelser. Du kan læse mere i Sten J. Skov og Ib Sewerins artikler i Tandlægebladet nr. 5, 2000.

266 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

266‑•‑CYAN‑266‑•‑MAGENTA‑266‑•‑GUL‑266‑•‑SORT egenkontrol som if. Hanne Walten- – Vi ønsker dialog, og vi vil gerne burg er et centralt område. opfordre tandlægerne til at kontakte – Det har jo noget med patient- og os, hellere en gang for meget end en for personalebeskyttelse at gøre, og det lidt. Vi erindrer om at tandlægerne har er uacceptabelt hvis kontrolsystemet pligt til at fortælle os om en række fak- ikke fungerer, understreger hun. tiske forhold der kan have betydning Når SIS finder problemer, får kli- for strålebeskyttelsen, fx i tilfælde af at nikken en henstilling om at bringe røntgenanlæg ændres eller flyttes, at vigtigt at vide ... forholdene i orden. Og det sker umid- der bygges om, at klinikken flytter delbart i de fleste tilfælde. eller nedlægges og ved nyanlæg. Krav om elektronisk – Men der er en lille gruppe som afregning tager meget af vores tid, og hvor for- Godkendelse er ingen garanti Pr. 1. januar 2006 skal tandlæger holdene på trods af mange rykkere Peter Yde understreger at en besigti- afregne elektronisk med amter, ikke bliver ordnet, påpeger Hanne gelse og efterfølgende godkendelse kommuner mv. – det gælder dog Waltenberg. fra SIS ikke er en tiårig garanti for at ikke Sygesikringen. Det oplyser anlægget er i orden. Det er altid Økonomistyrelsen. Det er kun Forbud imod brug tandlægen der har ansvaret patienterne der ikke er pligtige I de tilfælde hvor for anlæggets drift og SIS skal til at fremsende deres refusions- SIS efter flere sikkerhed. papirer elektronisk. henstillinger orienteres: – Vore besøg er kun ikke formår at • hvis der installeres nye et »snapshot« af at Læs mere i artiklen s. 261 få et samarbej- røntgenanlæg, forholdene er i orden de i gang mhp. • hvis et anlæg flyttes lige nu, understreger eller ombygges, en løsning, kan han. ■ • hvis et anlæg kasseres og/ instituttet forby- eller klinikken lukkes. de brugen af rønt- genanlægget, fortæl- ler specialkonsulent Læs mere WWW.PROTIC.DK Peter Yde fra SIS. • Konstanskontrol af fremkaldepro- – For at sikre at apparatet rent fak- cessen ved brug af dentalrøntgen- tisk ikke bliver brugt, har vi indledt et anlæg med spændinger til og med samarbejde med vor kollega Mette 70 kV, af Steen J. Skov og Ib Halberstadt der arbejder i et andet Sewerin, Tandlægebladet nr. kontor i Sundhedsstyrelsen. Når Sta- 5/2000 tens Institut for Strålehygiejne frem- Dansk tandteknik Import - med omtanke over udsteder et forbud imod brug af • Den nye bekendtgørelse om et røntgenanlæg, vil Mette Halberstadt røntgenanlæg, af Ib Sewerin blive underrettet. Hun vil rette hen- Tandlægebladet nr. 5/2000 Mød os på Scandefa ‘06 vendelse til den pågældende klinik og Begge artikler findes i det faglige Hal B6 - Stand 11 spørge hvordan man har tænkt sig at arkiv på www.tandlaegebladet.dk. drive klinik uden røntgenanlæg. Med andre ord: det bliver vanskeligt at holde klinikken i gang så længe et forbud Artikler på nettet: fra SIS er gældende, siger Peter Yde. http://arkiv.tandlaegebladet.dk/ – Vi har allerede konstateret at det extract.dsp?page=12424 PROTIC ER ET LANDSDÆKKENDE NETVÆRK og fremmer sagsgangen, siger Peter Yde, AF SELVSTÆNDIGE DENTALLABORATORIER: som samtidig understreger at samarbej- http://arkiv.tandlaegebladet.dk/ AR-DENTAL - ESBJERG DENTAL LABORA- det med tandlægerne heldigvis i langt extract.dsp?page=12423 ) TORIUM - HC-DENTAL - RASTOW-DENTAL de fleste tilfælde er godt og problemfrit.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 tandlæge og samfund 267

267‑•‑CYAN‑267‑•‑MAGENTA‑267‑•‑GUL‑267‑•‑SORT »Lærebog for klinikassistenter« – nyt koncept på vej

Erhvervsskolernes Forlag har indgået en samarbejdsaftale med DTF om Bestilling af »Lærebog for klinikassistenter« foregår således fremover hos: overtagelse af redaktion og produk- Erhvervsskolernes Forlag. Tlf.: 63 15 17 00 tion af »Lærebog for klinikassistenter«. ❑ Ved bestilling af »Lærebog for klinikassistenter 1« oplyses Forlaget har planer om et nyt kon- bestillingsnr. 61002-1. Pris: 867,00 kr. inkl. moms ekskl. forsendelse cept der skal afløse de mapper som ❑ Ved bestilling af »Lærebog for klinikassistenter 2« oplyses DTF hidtil har stået for redaktion og bestillingsnr. 61003-1. Pris: 820,00 kr. inkl. moms ekskl. forsendelse produktion af. I første omgang bliver der tale om en revidering af den før- Der kan også bestilles på forlagets hjemmeside www.ef.dk eller på fax: 63 15 17 28 ste mappe der afløses af nyt materia- Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forlagsredaktør le. Informationer omkring tidsplan Hanne Steen på tlf. 63 15 17 02 eller [email protected]. for nye udgivelser følger senere. Annonce_170x115 08/02/06 14:45 tg Side 1 Hvem skal have 2006 på 30.000 kroner ? Måske er det dig, eller én du kender, der fortjener at blive modtager af DDL-prisen 2006 og de 30.000 kroner, der følger med.

DDL-prisen uddeles på Scandefa i marts 2006 Dit forslag skal indeholde: - se herunder, hvem der kan komme i betragtning. 1. Navnet på din kandidat (du må gerne indstille dig selv) Send dit kandidatforslag med en kort begrundelse 2. En kort begrundelse (maks. én A4 side) til DDL, senest 13. marts 2006. 3. Dit navn, adresse, postnr./by, evt. tlf.nr. Prismodtageren skal være nyuddannet cand.odont (kandidatalder maks. 3 år) Obs! Som indstiller deltager du i lodtrækningen om 3 vingavekort á kr. 200. Du kan sende dit forslag på email: [email protected] • fax: 46 46 21 14 Pr. post: DDL, Lupinvænget 4, 4330 Hvalsø eller fra vores hjemmeside: www.ddlnet.dk, hvor du også kan læse de nærmere detaljer omkring DDL-prisen.

Danske Dental Laboratorier • Lupinvænget 4 • 4330 Hvalsø • Tlf. 46462115 • Fax 46462114 • Email [email protected] • www.ddlnet.dk

268 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

268‑•‑CYAN‑268‑•‑MAGENTA‑268‑•‑GUL‑268‑•‑SORT Tilmelding kan stadig nås. Det sker på DTFnet eller tlf. Årskursus70 25 77 11. Så er det igen blevet tid til Årskursus. Denne gang med med nye indslag et par nye tiltag

Trine Ganer

Flere faglige temaer, Scandefa efter blen kl. 15.10 med efterfølgende tema- gere. Om fredagen er der fx en hel mørkets frembrud og ingen tørre crois- debat der stiller spørgsmålet: skal vi formiddag under overskriften »Når santer, men derimod stående buffet for reguleres af myndighederne – eller patienten bliver forbruger« og senere alle deltagere. Ikke alt er helt ved det kan vi selv? Debatten styres af jour- samme dag en temaeftermiddag om gamle når DTF den 23.-25. marts 2006 nalist og kommunikationsrådgiver tandpasta. for 72. gang afholder Januarkursus/ Morten Løkkegaard. NB! Som noget nyt er frokosten Årskursus. Deltagerne kan se frem til Derefter er der stående buffet for inkluderet i prisen, undtagen for stu- en række nyudviklinger der vil blive alle deltagere i Årskursus. Efter ma- derende og klinikassistentelever. Øn- udfoldet yderligere i de kommende år. den kan man gå på Scandefa der hol- sker man at spise sammen med en Bl.a. er åbningskonceptet ændret, der ekstraordinært åben til kl. 20 tilmeldt stud.odont. eller elev kan så torsdag formiddag holdes fri, og torsdag aften under overskriften man tilkøbe frokosten. ■ det faglige program starter kl. 13 med »Scandefa by night«. to attraktive faglige sessioner. Den Desuden indeholder det faglige officielle åbning vil først løbe af sta- program flere større temaer end tidli-

»Vil du have rabat i over dtfnet.dk 4.000 butikker i Danmark?«

Som medlem af DTF kan du få kontokort til Forbrugsfor- derefter [Medlemstilbud]. Her kan du læse meget mere eningen der samarbejder med over 4.000 forretninger i om alle de kontante fordele som medlemskab af DTF Danmark. Når du handler i en af butikkerne i ordningen giver dig. optjener du rabat – normalt 9%. Har du spørgsmål til medlemstilbuddene, kan du også Blandt de forretninger der modtager kortet, er Star ringe til Vivian Kofoed eller Susanne Soto i DTF’s Front Tours, FONA, Hydro Texaco, Bauhaus og Thiele. Office.

Vil du vide hvordan du får fingre i kontokortet? Gå ind på Har du glemt dit password til medlemsnettet på DTFnet? medlemsnettet på DTFnet, klik på [Medlemmer] og Ring til DTF på 70 25 77 11.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 tandlæge og samfund 269

269‑•‑CYAN‑269‑•‑MAGENTA‑269‑•‑GUL‑269‑•‑SORT Tandlægeledere udklækket Trine Ganer

Hvordan bliver man en bedre leder for sin tandklinik? Svaret på det spørgsmål er 25 tandlæger formentlig blevet lidt klogere på efter at de, som det første hold, netop har gennemført de seks moduler på Tandlæger- nes Ledelsesakademi. Deltagerne på ledelsesakademiet har modtaget intensiv undervisning i bl.a. organisation, ledelse og strategi i det hidtil mest omfattende lederkursus for tandlæger. Uddannelseschef i DTF, tandlæge, MPA Ole Marker er tilfreds med debuten på den ambitiøse lederuddannelse. – Vi har fået rigtig fine evalueringer fra deltagerne, og deres tilbagemeldinger bruger vi til at udvikle og forbedre forløbet, siger Ole Marker. Tandlægernes Ledelsesakademi er resultatet af et samarbejde mellem DTF, Tandlæge- skolen i København og Copenhagen Busi- ness School (Handelshøjskolen). Der starter nyt hold midt i marts i år (se boks). ■ Illustration: Artville Fotos: Sonja Iskov

– Overordnet set har jeg været glad – Til gengæld hørte vi en del om for Tandlægernes Ledelsesakademi, økonomi og arbejdsmiljø, og det ved og jeg vil bestemt anbefale det til an- jeg at der var mange af de andre delta- dre. Men nu hvor den første begej- gere der var glade for. Det var dog nok string har lagt sig, kan jeg se at det på ikke lige det jeg havde forestillet mig. nogle punkter alligevel ikke helt leve- – Overordnet set vil jeg dog be- de op til mine forventninger. Jeg kun- stemt anbefale Tandlægernes Ledel- ne godt have ønsket at der havde væ- sesakademi, for der var mange gode ret mere fokus på mig som leder. Jeg ting i det. Især dét om personaleledel- ville godt være blevet lidt klogere på se – der kunne måske bare godt have hvilken ledertype jeg er. været endnu mere af det hvis du spør- – Vi havde også noget om sammen- ger mig. sætning af teamet, men jeg kunne godt have tænkt mig noget mere af det. Jeg havde håbet vi ville have be- skæftiget os mere med personale- Inge-Marie Gatten, 49 år, Aars håndtering; fx ville jeg gerne have lært noget om coaching af personalet.

270 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

270‑•‑CYAN‑270‑•‑MAGENTA‑270‑•‑GUL‑270‑•‑SORT Henrik Ehlers-Hansen, 49 år, Virum

– Tandlægernes Ledelsesakademi har personalet imellem. Det betyder bl.a. hjulpet mig til at tænke lidt fremad. at jeg nu primært laver kirurgiske Jeg har lavet en tidsplan for bl.a. behandlinger og indsætter implanta- hvornår jeg vil gå på pension, og for ter og ikke skal gå rundt og frustreres alt hvad der skal ske indtil da. Fx vil over alle de ting jeg ikke når. Jeg har jeg gerne gå ned i tid løbende, og jeg uddelegeret mere. vil ansætte en tandlægeassistent på et – Det har været utrolig godt at lytte tidspunkt. Det har jeg nu lagt en plan til de andre kursister. Det er rart at for. Jeg er blevet mere klar over hvad finde ud af at vi faktisk går og tumler der venter mig. Der er knap så meget meget med de samme ting. Jeg vil famlen over det. klart anbefale det til andre. – Og så har jeg taget fat på at arbejde med nogle nye arbejdsdelinger

– Jeg synes Tandlægernes Ledelsesa- klinikken nu end jeg gjorde før. Til kademi har hjulpet mig til at sætte gengæld er det blevet mere interes- fokus på lederrollen. Førhen betrag- sant og sjovt. tede jeg selve tandlægearbejdet som – Jeg er blevet bedre til at uddele- mit »rigtige arbejde«. I dag indgår gere forskellige arbejdsopgaver. ledelsesarbejdet som en vigtig del af – I forbindelse med Tandlægernes min arbejdsuge. Ledelsesakademi har jeg også fået – Det tager tid at lede. Jeg har haft analyseret mit regnskab i DTF. Det en tendens til at indpasse ledelsesar- har været godt. bejdet imellem patienterne. Men efter kurset prøver jeg at sætte samlet tid Nina Brink Larsen, 50 år, Solrød Strand af til administration og møder. Jeg bruger faktisk mere tid på at lede

Fakta om Tandlægernes Ledelsesakademi

• Tandlægernes Ledelsesakademi (TLA) omfatter et MPA Ole Marker, DTF, chefkonsulent Christian Holt, DTF, kursusforløb som består af seks moduler. lektor Jesper Strandgaard, CBS, professor Henrik Holt • M odulerne afvikles med tre fredag-lørdags-samlinger på Larsen, CBS, og professor Anne-Marie Bülow-Møller, CBS. Copenhagen Business School (CBS). • Bag TLA står endvidere uddannelseskonsulent Per • TLA er tilrettelagt af DTF, Tandlægeskolen i København Deleuran, Tandlægeskolen i København, DTF, og kursus- og CBS i fællesskab. administrator Kim Pedersen, CBS. • Undervisere er ekstern lektor, chefkonsulent Jens Astrup • N æste hold undervises efter planen her i foråret med Madsen, CBS, chefkonsulent Peter Trudslev, Trudslev moduler den 17.-18. marts, 21.-22. april og 19.-20. maj. Virksomhedskonsulenter, uddannelseschef, tandlæge, Der er stadig få ledige pladser!

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 tandlæge og samfund 271

271‑•‑CYAN‑271‑•‑MAGENTA‑271‑•‑GUL‑271‑•‑SORT $+

1SFTFOUJOH HPPEMPPLT OBUVSBMMZ

5)&*.1-"/54:45&.'03*/5&(3"5&%&45)&5*$4

5SVF MJGFMPOHFTUIFUJDTEFQFOET 1SPUFDUJOHUIFCVE POIFBMUIZTPGUUJTTVFBOECPOF 5IFVOJRVF$POJDBM4FBM%FTJHO WJSUVBMMZFMJNJOBUFTNJDSPNPWFNFOUT *USFRVJSFTBIPMJTUJDBQQSPBDI BOENJDSPMFBLBHF$PNQBSFEUPBáBU BOEBOJNQMBOUTZTUFNJOTQJSFE UPáBUEFTJHOBOEDPOJDBMDPOOFDUJPO CZOBUVSF BCPWFUIFCPOFNBSHJO $POJDBM4FBM %FTJHOUSBOTGFSTUIFMPBEEFFQFSEPXO 5IFCFBVUZXJUIJO JOUIFCPOF SFEVDJOHQFBLTUSFTTFT "QFSGFDUSFTVMUTIPVMECFJOWJTJCMF "GUFSBMM UIFSFTNPSFUPFTUIFUJDTUIBO 1SPWFOHSPXJOHQPXFS NFFUTUIFFZF*USFRVJSFTBQFSGFDUMZ 5IFXFMMEPDVNFOUFE CJPMPHJDBMMZ àUUFEDSPXOBOETNPPUIUSBOTJUJPO CBTFE áVPSJEFUSFBUFETVSGBDFDBMMFE PWFSUIFBCVUNFOUXJUIPVUUIFSJTLPG 0TTFP4QFFETUJNVMBUFTFBSMZCPOF CMBDLUSJBOHMFTPWFSUJNF IFBMJOH5IFSFTVMU NPSFCPOF NPSFSBQJEMZ BOEBOFTUIFUJDBQQFBS "TZNCJPUJDSFMBUJPOTIJQ BODFUIBUMBTUTBMJGFUJNF GPSBMMZPVS #POFUISJWFTXJUI.JDSP5ISFBE JNQMBOUQBUJFOUT 5IFTFUJOZUISFBETBUUIFOFDLPGUIF àYUVSFNBJOUBJOUIFCPOFIFBMUIZBOE 5FBNVQXJUIOBUVSF TUSPOH PQUJNJ[JOHMPBEEJTUSJCVUJPO 8JUI"TUSB5FDIJNQMBOUTZTUFN BOEFOTVSJOHUISFFUJNFTUIFGVODUJPO OBUVSFJTPOZPVSTJEFGPSTBGFS BMMPBECFBSJOHDBQBDJUZ NPSFQSFEJDUBCMFSFTVMUT

TUVEMARK

$EVELOPEDWITHABIOLOGICALAND BIOMECHANICALAPPROACH

272 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

!STRA4ECH!3 (USBY!LLÏ 4AASTRUP4EL&AXWWWASTRATECHDENTALDK

272‑•‑CYAN‑272‑•‑MAGENTA‑272‑•‑GUL‑272‑•‑SORT navne

Priser til nyuddannede tandplejere

Den 27. januar 2006 tog Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere i Århus afsked med 62 nyuddannede tandplejere, hvilket er det største Tandplejer hold siden uddannelsens start for 30 år siden. Mette Sikjær Ved afslutningshøjtideligheden blev der ud over eksa- modtog hele mensbeviser uddelt seks priser hvoraf tandplejer Mette tre priser ved Sikjær blev vinder af hele tre priser, bl.a. for at have op- afslutningshøjti‑ nået årets højeste karaktergennemsnit. Priserne er ind- deligheden for stiftet af forskellige dentalfirmaer. nye tandplejere.

De 62 nyuddannede tandplejere: Reza Akbari, Anja Amstrup, Katrine Bastholm, Rikke Bengtsson, Anita Bis- gaard, Anne Marlene Bjerre, Louise Boysen, Anna Churchill, Anda Csiki, Anne-Sofie Detlefsen, Pernille Drach- mann, Christina Egholm, Hana El- Khawaga, Ann Folsted, Gitte Hagel- skjær, Helle Halskov, Majbritt Hede gaard, Jane Holst, Helen Hvalsø, Anne- mette Høi, Ina Jensen, Bettina Jensen, Susanne Jeppesen, Anne Jessen, Katja Johansen, Kirsten Jørgensen, Bettina Kidde, Manja Kristiansen, Iben Kro- now, Dorthe Laursen, Dorte Lillie, An- ne Lind, Birgitte Melgaard, Shahrzad Moadeli, Heidi Mosgård, Heidi Møller, Mette Møller, Margrethe, Nguyen Aziz, Laila A. Nielsen, Malene Olesen, Majbritt Pedersen, Claus Pedersen, Trine Pedersen, Diep Pham, Jeanette Quist, Jonnhild Reynholdsdottir, Kari- na Rosbech, Mette Sikjær, Helle Skov, Bianca Stokholm, Tanja Sønderby, An- ja Sørensen, Christina Sørensen, Nina Sørensen, Tina Sørensen, Joan Thor- sell, Louise Trudslev, Pernille Trust, Louise Vestergaard, Rikke Vestmann, Fotos: Lars Kruse Berat Zeqiri, Gamze Özkan.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 tandlæge og samfund 273

273‑•‑CYAN‑273‑•‑MAGENTA‑273‑•‑GUL‑273‑•‑SORT navne

Ny i DTF’s sekretariat

DTF har ansat cand.scient.soc. Marie Brandt som kommunikati- onsmedarbejder i sekretariatets presse- og kommunikations- funktion. Her skal hun varetage en række kommunikationsop- gaver, heriblandt kontakt til pressen. Marie Brandt kommer fra et job som nyhedsmedarbejder i Observer Danmark, og hun har tidligere arbejdet i et af Dan- marks største kommunikationsrådgivningsfirmaer, GCI Mannov. Marie er 28 år og uddannet i 2005 fra Roskilde Universitets- center i public relations med fokus på kommunikation, organisation, afsætning, strategi og ledelse.

Foto: winnie brodam nyhed!

zendium SYREFORSVAR

zendium SYREFORSVAR indeholder et særligt protein som indgår i pelliklen og beskytter tænderne mod erosion. Kom og hør nærmere på scandefa. Du ﬁ nder zendiums stand i Hal B5 stand nr. 010. Du kan også søge oplysninger på www.zendium.dk

a/s blumøller healthcare, Petersmindevej 30, 5000 Odense C. tlf.: 63141100

annoncesyreforsvar.indd 1 23/01/06 12:07:20 274 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

274CYAN · 274MAGENTA · 274GUL · 274SORT navne

Jus pract.

Jep Seeberg Dennis Christensen har overtaget Christina Klæsøe Lund Henrik Lichtenbergs klinik på adres- Finn Petersen Tine Leth Sebber sen Torvet 1 B, 3400 Hillerød pr. bliver 60 år den Zohreh Takmar 1. marts 2006. 15. marts 2006

Vi håber mange venner, bekendte Praksis Ansættelse og forretningsforbindelser vil hjælpe til med at fejre Finn på dagen.

Charlotte Lykke Gregersen har indgået Bjørn Bech hos Gitte Moustgaard og Der vil være en reception klinikfællesskab med Steen Rasmus- Torunn Dalsgard, 2200 København N. fra 14-17 på adressen: sen på adressen Gudrunsvej 7 B, 8220 Oriola A/S Brabrand pr. 1. januar 2006. Jens Vilhelm Knudsen hos Thomas Hørsvinget 5-7 Hedegaard og Charlotte Martens, 2630 Taastrup

Winnie Skousgaard Sørensen har ind- 8382 Hinnerup. Af hensyn til traktement bedes gået klinikfællesskab med Karen Side- du melde din ankomst til nius Petersen, Allan Haagen Petersen [email protected] eller og Erik Hastrup på adressen Bank- Fødselsdage tlf: 46 90 14 14 pladsen 2, 9560 Hadsund pr. 1. januar 6. marts 2006 – 2. april 2006 2006. 30 år Gitte Moustgaard og Torunn Dalsgard Trine Horsleben Madsen, Brabrand, har overtaget Bjørn Bechs klinik på 11. marts. adressen Nørrebrogade 13, 2200 Kø- Claus Petersen, Næstved, 13. marts. benhavn N pr. 1. januar 2006. Nikolaj Lund Thomsen, Silkeborg, 14. marts. Lise Snetoft, Thomas Kjærbo og Rikke Sidsel Fogh Pedersen, København K, Hartlev har indgået klinikfællesskab 20. marts. Dråben der spredte sig som med Torben Kjærbo og Mogens An- Tina Irene Panum, England, 25. marts. ringe, har i dag gjort os til dersen på adressen Kornerups Vænge Malene Rundqvist Mørup, Sønder- 7, 4000 Roskilde pr. 1. januar 2006. borg, 28. marts.

Birgitte Bruhn og Kirsten Meincke har 40 år No.1 indgået klinikfællesskab på adressen Katja Remvig, Gentofte, 10. marts. · Koncept · Kvalitet Lyngbygårdsvej 98 B, 2800 Kgs. Lyng- Sabina Wermuth, Viby J., 11. marts. · Service · Pris by pr. 1. januar 2006. Paola Dazzi Hinrichsen, Roskilde, · Leveringssikkerhed 13. marts. Søren Povlsen har ændret klinikadres- Mogens Nørgaard, Ebeltoft, 21. marts. se fra Smedegade 15, 7600 Struer til Dorte Lerskov Aaen, Solrød Strand, Bredgade 67, 1. tv., 7600 Struer pr. 25. marts. 31. januar 2006. Poul Overgaard Madsen, Hillerød, 27. marts.

Niels Chr. Bahn Christensen har over- Charlotte Heide, Hvidovre, 27. marts. PTL – Oversea Labs Denmark taget Niels Nielsens klinik på adressen Lisbet Felding Schrøder, Them, 28. Boks 277 · 8600 Silkeborg · Tlf. 87 22 31 20 Niels Hemmingsensgade 10, 3., 1153 marts. FDI i Kina se www.ptl.dk København K pr. 1. marts 2006. Niels Hørnø, Liechtenstein, 1. april.

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 Servicesider 275

275CYAN · 275MAGENTA · 275GUL · 275SORT navne

50 år Alice Johansen, Glamsbjerg, 14. marts. 95 år Kirsten Iben Lauritzen, Dyssegård, Vagn Salzwedell, Odense C, 21. marts. Kirsten Ostenfeld, Aabenraa, 7. marts. Bent Bering Asmussen, Randers, 25. marts. Jesper Holck Andersen, Ringsted, 27. marts. 11. marts. Jørgen Crilles Petersen, Værløse, 85 år Dødsfald 13. marts. Uffe Andersen, Hellerup, 11. marts. Morteza Safar-Koupayeh, Brøndby Erik Thornye, født 1922, kandidatek- Strand, 21. marts. 90 år samen 1945. Alex Vagn Abel, Horsens, 15. marts. Poul Jørgensen, født 1931, kandidatek- 60 år Herluf Baggesen, København K, samen 1957. Sten Wienberg Nørmark, Vedbæk, 23. marts. Torben Steen Jørgensen, født 1942, 8. marts. kandidateksamen 1968. Finn Normander, Præstø, 10. marts. Niels Thorsager, Vejle, 10. marts. Preben Søndergaard, Vejle, 12. marts. Bo Schmidt-Jørgensen, Odense C, 12. marts. Mogens Øster Jørgensen, Skjern, 14. marts. Ejler Ilfeldt Larsen, Vojens, 19. marts. Navne Peter Morning, Charlottenlund, Hvis De ikke ønsker Deres fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes De venligst 20. marts. kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker De på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes De igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Lis Sommer, Ryomgård, 21. marts. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen, Dansk Tandlægeforenings sekretariat, tlf. 70 25 77 11. Merete Vigild, København Ø, 24. marts. Jette Orbesen Troest, Nørager, 25. marts. Anne Fischer, Næstved, 29. marts. Birgitte Engell, Fakse Ladeplads, 1. april. »Vil du spare pengedtfnet.dk 70 år pa dit kreditkort?« Kjeld Bornæs, Øster Vrå, 9. marts. Torben Scheel, Nykøbing Sj., 13. marts. Som medlem af DTF kan du få kreditkort hos Mikkel Knud Kardel, Norge, 15. marts. Diners Club og Eurocard på fordelagtige vilkår. Birthe Andersen, Vejle Øst, 28. marts. Leif Nielsen, Morud, 28. marts. Vil du vide hvordan, skal du gå ind på medlemsnettet på DTFnet, klikke på [Medlemmer] og derefter [Medlemstilbud]. Her kan du læse meget mere 75 år om alle de kontante fordele som medlemskab af DTF giver dig. Ole Borrisholt, Vejen, 6. marts. Har du spørgsmål til medlemstilbuddene, kan du også ringe til Vivian Per Moth-Lund, Store-Fuglede, Kofoed eller Susanne Soto i DTF’s Front Office. 21. marts. Har du glemt dit password til medlemsnettet på DTFnet? 80 år Ring til DTF på 70 25 77 11. Karla Bak, Skive, 12. marts.

276 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

276CYAN · 276MAGENTA · 276GUL · 276SORT kalender

Marts Albertslund Angst- og depressionssygdomme v. Arrangør: Astra Tech A/S psykolog Jörn Thanning Time Out v. erhvervs-/ Info: www.dtfnet.dk eller Dato: 30.3.2006 livsstilscoach Mark Antony www.tandlaegebladet.dk Sted: DTF´s lokaler, Amaliegade 17, Dato: 9.3.2006 Kbh. K Sted: Århus Tandlægernes Ledelsesakademi Arrangør: SPBT (nye medlemmer: Arrangør: 3i Implant Innovations Nordic Dato: 17.-18.3.2006 henv. Lars O. Madsen, tlf. 39 63 51 71) Info: [email protected] Sted: Handelshøjskolen i København Info: www.dtfnet.dk eller Arrangør: DTF Efteruddannelse, TKU www.tandlaegebladet.dk Kom godt fra start og CBS Dato: 9.-11.3.2006 Info: www.dtfnet.dk eller Kursus for klinikassistenter Sted: Hotel Kolding Fjord www.tandlaegebladet.dk Dato: 31.3.2006 Arrangør: DTF Efteruddannelse Sted: Tandlægerne i det gule Pakhus, Info: www.dtfnet.dk eller Årskursus Svendborg www.tandlaegebladet.dk Dato: 23.-25.3.2006 Arrangør: Astra Tech A/S Sted: Bella Center, København Info: www.dtfnet.dk eller Æstetik i implantologien Arrangør: DTF Efteruddannelse www.tandlaegebladet.dk Dato: 10.3.2006 Info: www.dtfnet.dk eller Sted: AstraZenecas kursuslokaler, www.tandlaegebladet.dk

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 Servicesider 277

277CYAN · 277MAGENTA · 277GUL · 277SORT kalender Klinik byggeri

April City Centre Arrangør: International Quintessence Ølgod Dentistry of today Publishing Group ConstruCtion Dato: 22.-23.4.2006 Info: www.dtfnet.dk eller Sted: Novi Sad, Serbia and Montenegro www.tandlaegebladet.dk mere end 25 års erfaring inden for dette specielle område. Arrangør: EDSA congress Vi projekterer klinikker ud fra Deres Info: www.edsa.kss-ns.org Facts og Fælder ønsker, med vores erfaring. Vi projekterer alle former for klinikindret Dato: 28.-29.4.2006 ning, hvad enten det drejer sig om 37 år blandt tandlæger v. docent Sted: Comwell, Roskilde nybyggeri, indretning i eks. bygning eller E. Christian Munksgaard renovering af eks. klinik. Arrangør: DTF Efteruddannelse Kontakt os og aftal uforbindende møde, Dato: 26.4.2006 Info: www.dtfnet.dk eller hvor Deres ønsker drøftes nærmere. Sted: DTF´s lokaler, Amaliegade 17, www.tandlaegebladet.dk Kbh. K Arrangør: SPBT (nye medlemmer: henv. Lars O. Madsen, tlf. 39 63 51 71) Maj Info: www.dtfnet.dk eller

arkitektfirma www.tandlaegebladet.dk Dennis Tarnow Solvænget 87 • 6870 ølgod • tlf. 75 24 46 77 Dato: 19.-20.5.2005 www.oelgod-construction.dk 6th Symposium on Endodontics Sted: Hotel D’Angleterre, København Dato: 28.-29.4.2006 Arrangør: DSOI Sted: Hotel Crowne Plaza Cologne, Info: www.dsoi.dk Vil du have mere ud af pensionen?

Ring til os på 39 46 00 80 eller gå ind på www.dtftryghed.dk

Kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i TB nr. 4 2006: Deadline 15. marts Udkommer 29. marts Dansk Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i TB nr. 5 2006: Tandlægeforenings Deadline 29. marts Tryghedsordninger Udkommer 19. april

Garanteret uafhængig rådgivning Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, [email protected]

278 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

278CYAN · 278MAGENTA · 278GUL · 278SORT Fonds og legater

Annoncering Forskeruddannelse

Forskerskoler, internationale stipendier og ph.d.-forløb inden for teknisk videnskab, na- samfinansierede stipendier. turvidenskab og sundhedsvidenskab. Der vil også være mulighed for at søge om stipendi- På Finansloven er der under § 19.42 Forsker- er inden for de andre hovedområder. Stipen- uddannelse afsat midler til styrkelse af forsker- dierne kan søges af ledere af danske forsker- uddannelsen, herunder støtte til både indivi- skoler. Samfinansierede ph.d.-stipendier er duelle ph.d.-stipendier, samfinansierede sti- stipendier, der samfinansieres med virksom- pendier og til forskerskoler. heder, sektorforskningsinstitutioner, univer- siteter, offentlige myndigheder eller andre interessenter. Forskningsstyrelsen bidrager Forskeruddannelsesudvalget under med maks. 1/3 af omkostningerne til et fuldt Forskningsstyrelsen indkalder i den ph.d.-forløb, og mindst 1/3 af finansieringen forbindelse ansøgninger om støtte til: skal komme fra ikke-universitær side.

• Forskerskoler. Der kan søges om midler til Ansøgning om støtte skal indgives på bag- kvalitetsfremmende aktiviteter i forbindelse grund af opslag, der findes på Forskningssty- med ansøgninger om etablering, fortsættelse relsens hjemmeside www.forsk.dk/opslag. Op- eller sammenlægning af forskerskoler inden slagene beskriver programmernes afgrænsning for alle fagområder. og støttekriterier samt de formelle krav til an- søgningernes indhold og udformning. • Internationale stipendier. De treårige stipendier til hele ph.d.-forløb skal søges af ledere af Ansøgninger skal være Forskningsstyrelsen i danske forskerskoler, som allerede har etab- hænde senest mandag den 3. april 2006 kl. 15.00. leret, eller som ønsker at etablere et tæt sam- Ansøgninger modtaget efter fristens udløb kan arbejde med en udenlandsk forskningsinsti- ikke påregnes behandlet. tution. Forskerskolerne udvælger i tilfælde af bevilling selv stipendiaterne på baggrund af Opslag og ansøgningsskema kan rekvireres internationale opslag. Det forventes, at kan- via Forskningsstyrelsens hjemmeside: didaten opholder sig omkring halvdelen af tiden på det udenlandske universitet og www.forsk.dk, halvdelen af tiden på det danske. via e-post: [email protected] eller telefonisk: 35 44 62 00 • Samfinansierede stipendier. På finanslov 2006 er der afsat ca. 100 mio. kr. til et antal nye

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 Servicesider 279

279CYAN · 279MAGENTA · 279GUL · 279SORT kollegiale henvisninger

Ansigtssmerter Steen Rosby Frederiks Allé 93 Ekspedition af kollegiale henvisninger: 8000 Århus C Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 Anne Pedersen Tlf. 86 12 15 45 Specialtandlæge, dr.odont. Behandling af funktionelle Pris: kr. 27,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes c/o Birgitte Antoft lidelser i tyggeorganet for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt Bidfunktion, oral medicin Jyllinge Centret 21, 1. år ad gangen den 1. april og 1. oktober. 4040 Jyllinge. Tlf. 46 78 87 33 Sjælland DTF påtager sig ikke ansvaret for at kolleger der an‑ noncerer under kollegiale henvisninger, besidder de for‑ Anders Vilmann, ph.d. Behandlingscentre Københavns Orofaciale Smerte nødne kvalifikationer. Center, Rådhusvej 5, 2. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt 2920 Charlottenlund Klinikken Hausergården Tlf. 39 63 51 41 medlemmer af DTF. Hauser Plads 20 1127 København K Bjarne Frese Tlf. 33 15 15 34 Fax 33 15 16 34 Lic. odont. Bidfunktion, Implantologi, Frederiksgade 2 Tandlægeskolen Højfyns Tandplejecenter Kirurgi, Narkose, Protetik 3400 Hillerød Afd. for Radiologi Helle Lindtoft Æstetik, Eget Laboratorium Tlf. 48 26 76 86 Panorama-, kranie-, kæbeleds- Søren Lindtoft Henning Graversen, speciallæge optagelser samt tomografi. Vestergade 2A Jacob Kenrad Hans Jacobsen (Spec. implantatbehandling). 5492 Vissenbjerg Jens Lætgaard c/o Anne Helle Henvisningsblanket hentes på Tlf. 64 47 12 20 John Orloff Smedegade 2A www.odont.ku.dk/C/radiologi og e-mail: [email protected] 4200 Slagelse faxes eller sendes til afdelingen www.tandcenter.dk PSH TandlægeCenter Tlf. 29 43 91 49, kl. 8-9 Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Implantater, kirurgi, protetik, Frederiksgade 2, 3400 Hillerød Tlf. 35 32 69 05 Fax 35 32 67 73 narkose Tlf. 48 26 76 86, 48 26 07 68 Mikkel Emmertsen Kirurgiafd. 48 24 14 29 Kronprinsessegade 46 Implantatklinikken — E-mail:[email protected] 1306 København K Implantater Nørre Aaby Bidfunktion, Blegning Tlf. 33 12 34 37 John Carstens Børnetandpleje, Implantologi Svinget 1 Keramik, Kirurgi Per Stylvig Fyn 5580 Nørre Aaby Laserbehandling m. Nd; YAG Gl. Kongevej 164 Tlf. 64 42 10 41. Fax 64 42 10 91 Diode, Er:YAG, KTP Implantatkirurgi & Protetik 1850 Frederiksberg C A J & I Johansen, Odense Mulighed for narkose Brånemark System® Tlf. 33 24 85 85 John Jensen, spec.tdl. ph.d. Oral Medicin Kirurgi/protetik: Astra, 3i Panoramarøntgen Peter Marker Brånemark, ITI og Sterios Parodontalbehandling Specialtandlæge Børnetandpleje Genopbygning m. prc.alv.- Protetik, Rodbehandling Nørregade 16, 2. sal og crista iliaca-knogle Dorthe Berenth, tdl. 5000 Odense C PRP, platelet rich plasma Bo Gravesen cand.odont. Tlf. 66 11 51 11 Dorthe Berenth Osteo-distraction. Bjarne Frese, lic.odont. ITI-system knogleopbygning Frederiksgade 2 Ortopan og tomografi Peter Steen Hansen, tdl. 3400 Hillerød Narkose med indlæggelse. www.PSH-tand.dk Steen Bjergegaard Tlf. 48 26 07 68 [email protected] Slotsgade 21, 5000 Odense C www.psh-tand.dk 66 11 03 55 – 40 63 29 74 Tlf. 66 11 44 33 Ortopan, Spiral-Tomo Bidfunktion Lone Tangø Centrum Tandlægerne Odense Anne Gro Holst Hansen B&N Pade. Tlf. 66 126 226 Jylland Kronprinsessegade 46D Implantater, protetik, kirurgi. Jylland 1306 København K www.kosmetisktandpleje.com Tlf. 33 16 01 01 Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik Erling Nørgaard Erik Pedersen KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen Tandlægerne i Viby Centret Denteam, Østergade 47-49 PROT. Henny Byskov Viby Centret 20 A 5600 Faaborg Dental og Michael Decker 8260 Viby J Tlf. 62 61 15 76 Fax 62 61 18 74 • Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 86 14 63 11 maksillofacial radiologi Narkose – www.denteam.dk Tlf. 96 30 25 30 Fax 98 13 40 33 www.bidskinne.dk www.tandimplantat.dk Fyns Implantatcenter Pernille Egdø E-mail: [email protected] Karin Fejerskov Faaborgklinikkerne Specialtandlæge i kirurgi c/o Inger Vinther Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 Klinik for Tand-, Mund- og Alfa Tandlægeklinik Banegårdspladsen 4, 3. www.fynsimplantatcenter.dk Kæbekirurgi samt implantater & Implatologi/kirurgi 8000 Århus C [email protected] Panorama kæbeledsopt., tomo‑ v/ tandlægerne Johannes Fibæk Tlf. 86 12 22 21 grafi (specielt til implantatbeh.) & Helle Toftgaard Baunegårdsvej 7 L Sct. Mathias Gade 14 Lone Nyhuus 2820 Gentofte 8800 Viborg Nørgaards Alle 11 Tlf. 39 64 65 14 Tlf. 86 62 31 18 7400 Herning Fax 39 64 65 04 Implantologi, Kirurgi og Protetik. Tlf. 97 22 07 00 E-mail: [email protected] Kir. ved Helle Toftgaard Diagnostik og behandling af funktionelle lidelser i tygge- apparatet

280 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

280‑•‑PANTONE 427 CV 280‑•‑CYAN‑280‑•‑MAGENTA‑280‑•‑GUL‑280‑•‑SORT Aros Implantatklinik Implantatcenter Nord Søren Nitschke Glostrup Implantatbehandling med: Frederikshavn Jernbanegade 5 Implantatcenter Nobel, Straumann og Astra Michael Nielsen 6000 Kolding Hovedvejen 158, 2600 Glostrup Nobel guide: Tænder på 1 time Morgan Olsson, spec.tdl. Tlf. 75 52 02 92 Tlf. 43 96 12 16 Protetik/kirurgi: Svenne Bech Vestergade 2, 9900 Fr.havn Implantat kirurgi og protetik Klinik for Implantat-, Tand-, Sønder Allé 5, 8000 Århus C Tlf. 98 42 97 90 Mund-, og Kæbekirurgi Narkose tilbydes Brånemark & Replace Select Tandimplantatklinikken Dan Sebastiansen Tlf.: 86 13 26 36 Kirurgi og protetik Implantat- og TMK-kirurgi Specialtandlæge www.implantat.dk John Jensen, tlf. 20 12 27 99 Kolding Implantat Center Teglbakken 55, 8270 Højbjerg Jens Kollat Barfod Århus Implantat Center Carl-Otto Hedegaard www.tandinplantatklinikken.dk Jernbanepladsen 10 Implantatkirurgi og -protetik. Janne Ingerslev, spec.tdl. E-mail: [email protected] Posthusbygningen Mulighed for narkose. Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. 2800 Lyngby Kirurgi: Sundhedshuset, Jernbanegade 26 Tandlægerne i Sindingsgade Tlf. 45 87 01 03 Poul Therkildsen 6000 Kolding 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 75 50 65 00 Brånemark, Replace og Astra Johan Münster-Swendsen Tlf. 70 22 35 53 Fax 87 30 08 70 www.sundtand.dk med knogleopbygning. Strandgade 75 Protetik: Implantatkirurgi og -protetik Kirurgi v. specialtandlæge 3000 Helsingør Bjarne Dietz Thomas Jensen Tlf. 49 21 02 48 Peter Nørlinger Lone Nyhuus Implantatkirurgi og protetik Gert Nielsen Nørgaards Alle 11 Team Syd Klostergade 56, 8000 Århus C. 7400 Herning Peter Kohberg Kibo Gruppen Tlf. 86 12 45 00 Fax 86 19 12 08 Tlf. 97 22 07 00 Jernbanegade 6 Implantat behandling og endo- www.implantatcentret.dk Implantatbaseret protetik 6360 Tinglev skopstøttet kirurgi. Du er vel‑ Tlf. 74 64 20 00 Fax 74 64 27 90 kommen til selv at deltage. Århus Rosensgade Niels Rintza Brånemark, Implantat beh. Tandlæger: Kim S. Mogensen Alle implantatsystemer. Ådalsparken 27, Sædding Kirurgi og protetik Ole Flindt Kirurgi: Jytte Buhl spec. tdl. 6710 Esbjerg V Kir. Peter Kohberg Tom Olsen Protetik: Anne-Marie Bojer Tlf. 75 15 51 49 Fax 75 15 51 99 Henv. Kim S. Mogensen Michael Kristensen Implantater ad modum Tom Holck Buddingevej 54 Rosensgade 14, 8000 Århus C. Brånemark Nørregade 11 2800 Lyngby Tlf. 86 19 17 11 6100 Haderslev Tlf. 45 87 16 35 www.rosentand.dk Nordvestjysk Tlf. 74 52 22 49 Implantatgruppe Klaus Gotfredsen Brædstrup Implantat Center Frialit, XiVE Torben Lillie Lægehusets Tand- og implan‑ KIR. v/specialtdl. John Jensen Jørgen Langwadt Christensen Torvegade 8 tatklinik KIR v/specialtdl. Martin Dahl Nykøbing M. Tlf. 97 72 01 04 7330 Brande Lilleholm 56 2670 Greve PROT Niels Knudsen Anders Juul Tlf. 97 18 00 79 Fax 97 18 45 59 Tlf. 43 90 61 63 PROT Birgitte Skadborg Vinderup. Tlf. 97 44 20 11 Kirurgi og protetik Replace www.laegehuset-mosede.dk LAB. PTL v/John Bak Jens Nørgaard Tinghuspladsen 6 Thisted. Tlf. 97 92 11 10 Københavns 8740 Brædstrup Flemming Skov Pedersen Sjælland Implantat Center® Tlf. 75 75 12 36 Vildbjerg. Tlf. 97 13 15 99 Specialklinik for Tand-, Mund- Implantologi – Kirurgi Arne Børrild og Kæbekirurgi samt – Procera Teknik Ole Gamst Vester Voldgade 12, 2. tandimplantater Protetiske rekonstruktioner Vestergade 17 1552 København V Vester Voldgade 86 8620 Kjellerup Kir.: v/Klaus Gotfredsen 1552 København V Brønderslev Implantatklinik Tlf. 22 18 86 44 Fax 86 88 23 85 Tlf. 33 11 88 56 Fax 33 32 20 71 Tlf. 33 12 30 30 Kristine Nordmark & Implantatkirurgi og protetik (ITI) Protetik: Jan Bjerg Andersen Leif Andersen Full mouth-rekonstruktioner Jørgen Rostgaard Göran Urde Grønnegade 27 Mulighed for narkose Ole Spanner Kirurgi: Poul Kirketerp 9700 Brønderslev Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Morgan Olsson Tlf. 98 82 32 54 Fax 98 82 45 54 Randers Kirurgi Tlf. 33 15 33 25 Fax 33 15 87 65 Brånemark, Implantatkirurgi og -protetik og Implantatcenter Astra, ITI og Brånemark Replace Specialtandlægerne Kirurgi og Protetik ITI Herning Implantat Center Hans Mortensen Astra Peder Kold & Simon Kold Malene Helleberg Flemming Harder Bryggergade 10 Sundhedshuset Nino Fernandes Lars Jessen 7400 Herning Dytmærsken 10, 8900 Randers Erik Hjørting-Hansen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 97 12 03 99 Fax 97 12 80 66 Tlf. 87 10 69 79 Obels Gaard, Vestergade 2 Tlf. 46 35 33 13 Fax 46 32 10 51 Kirurgi og protetik, 1456 København K Implantatbaseret protetik Mulighed for narkose Støvring Tandplejeteam Tlf. 33 15 48 99 Prot. Carsten Jensen www.flemmingharder.dk Niels Gersel/Kbh & Roskilde Implantatklinikken i Århus Kir. Nils Worsaae Astra, ITI, Nobel, 3i, www.implantat-kirurgi.dk Fredens Torv 8 Grangårdscentret Xive-Friadent Tlf. 70 22 52 30. Fax: 70 22 52 40 8000 Århus C 9530 Støvring Alfred Wolthers Tlf. 98 37 20 38 Kirurgi og protetik www.Stovringtandplejeteam.dk Tlf. 86 13 91 66/Fax 86 12 84 01 [email protected] Sven Erik Nørholt Specialtandlæge Rundhøjalle 133 8270 Højbjerg Tlf. 86 14 77 11

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 servicesider 281 kollegiale henvisninger

Ole Donatsky Vibeke Taaning Jan P. Bruun Svend Kølsen-Petersen Specialtandlæge, dr.odont. Hauser Plads 28 Frederiksgade 67 Sct. Clemens Torv 17 Klinik for Implantat-, 1127 København K 8000 Århus C 8000 Århus C Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Tlf. 33 91 11 90 Tlf. 86 12 11 45 Tlf. 86 12 51 53 Glostrup Implantatcenter [email protected] TMK- & implantatkirurgi Hovedvejen 158 Astra og Brånemark Janne Ingerslev 2600 Glostrup Alle former for implantatbeh. Jens Thorn Tandlægerne i Sindingsgade Tlf. 43 96 12 16 Fast og aft. protetik Specialtandlæger 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 Tandlægerne Seidelin & Sundhedshuset, Jernbanegade 26 Oral kirurgi ved specialtand‑ Møller Aps 6000 Kolding læge Thomas Jensen Smedelundsgade 18, 1. Mobil implantatbehandling Tlf. 75 50 65 00 4300 Holbæk Tlf. 59 44 28 17 Jens Brendorp Sjælland Poul Lester Banegårdspladsen 10 Palle Steen Larsen Specialtandlæge 8000 Århus C Dan Sebastiansen Østergade 18 Svendborgvej 4 Tlf. 86 13 51 06 Specialtandlæge 1100 København K 4000 Roskilde Klinik for Implantat-, Tand-, Tlf. 33 12 80 83 Fax 33 32 25 70 Tlf. og fax 46 36 43 50 Kirurgisk Henvisningspraksis Mund- og Kæbekirurgi Implantatkirurgi og protetik Mobil 30 53 80 14 Havnegade 19 Glostrup Implantatcenter, E-mail [email protected] 6700 Esbjerg Hovedvejen 158 Pernille Egdø Behandling på din klinik Tlf: 75 12 79 44 Tlf. 43 96 12 16 Specialtandlæge i kirurgi Oral Kirurgi og Klinik for Tand-, Mund- og Kæ‑ Tove Thrane og Peter Gade Implantatbehandling. Ellen Savery bekirurgi samt implantater Implantatbehandling og almen Lic.odont. c/o Ulrich Nielsen Panorama kæbeledsopt., tomo‑ kirurgi tilbydes udført på din Lambros Kostopoulos Lyngby Hovedgade 17, grafi (specielt til implantatbeh.) egen klinik. Specialtandlæge 2800 Lyngby, Baunegårdsvej 7 L Alt udstyr kan medbringes. Bjarne Simonsen Tlf. 45 87 10 60 2820 Gentofte Sallingvej 4 Specialtandlæge Tlf. 39 64 65 14 2720 Vanløse Implantatbehandling samt knog Flemming Harder Fax 39 64 65 04 Tlf. 38 34 42 22 leopbygning med membran. Nino Fernandes E-mail: [email protected] mail: [email protected] Rekonstruktiv knogle- og Erik Hjørting-Hansen blødvævskirurgi Obels Gaard, Vestergade 2 Peder Malling Silkeborgvej 297 Kirurgi 1456 København K Kultorvet 15 8230 Åbyhøj Tlf. 33 15 48 99 Tlf. 33 15 26 26 Fax 33 15 10 26 Tlf. 86 15 43 44 www.flemmingharder.dk Implantatkirurgi og protetik Fyn Klinik for Tand-, Mund- Lars Nybroe og Kæbekirurgi Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Peter Marker Specialtandlæge Thomas Guldborg Ivar Caspersen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 Store Torv 18 Specialtandlæge i hospitals- Nørregade 16, 2. sal 2000 Frederiksberg 8000 Århus C odontologi og ortodonti 5000 Odense C Tlf. 3834 0133 Tlf. 86 12 03 05 Køgevej 129 A, 2630 Tåstrup Tlf. 66 11 51 11 Implantater og ossøs rekon‑ Tlf. 43 99 43 69 struktion inkl. sinusløft. TMT-kir. og Implant.beh. Leif Fagernæs Jernbanegade 11 Jens Kollat Barfod Storstrøms 6000 Kolding Jylland Jernbanepladsen 10 Implantat Center Tlf. 75 52 16 16 Fax 75 52 79 16 Posthusbygningen Jølst Tandklinik aps. Kirurgi 2800 Lyngby Ole Jølst, specialtandlæge Aalborg Implantat Center Implantater Tlf. 45 87 01 03 Vestergade 34 v/specialtdl. Thomas Jensen 4850 Stubbekøbing Boulevarden 5 Martin Dahl Johan Münster-Swendsen Tlf. 54 44 20 70 Fax 54 44 17 40 9000 Aalborg Specialtandlæge Strandgade 75 Implantater: a.m.Brånemark Tlf. 98 13 48 70 Boulevarden 9, 9000 Aalborg 3000 Helsingør ITI (Bonefit), Astra. Tlf. 98 11 76 16 Tlf. 49 21 02 48 Implantat- og TMK-kirurgi. Bjarne Neumann Implantatbehandling Fast og aftagelig protetik. Specialtandlæge Jonas Becktor Narkose, Ortopan, Lineær-Tomo Aalborg Sygehus Syd Niels Rintza Specialtandlæge i Kæbekirurgi Postad.: Las Poulsens Vej 1 Ådalsparken 27 Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Torben Jørgensen 9000 Aalborg 6710 Esbjerg V Tlf. 39 40 71 61 Fax 39 40 71 60 Vesterbrogade 11 A Tlf. 99 32 27 94 Tlf. 75 15 51 49 Fax 75 15 51 99 www.becktor.dk 1620 København V Behandling i narkose Klinik for Kirurgi og Ortodonti Tlf. 33 24 73 75 Brædstrup Implantat Center Rekonstruktioner på implantater Oral kirurgi v/specialtdl. Peder Kold og Simon Kold Københavns John Jensen Ph.d. Bryggergade 10 Implantat Center® Svend Winther Specialtdl. Martin Dahl 7400 Herning Specialklinik for Tand-, Mund- Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh.K Tinghuspladsen 6 Tlf. 97 12 03 99 Fax 97 12 80 66 og kæbekirurgi samt Tlf. 33 12 24 04. Fax 33 12 24 05 8740 Brædstrup Mulighed for narkose tandimplantater Straumann implantater Tlf. 75 75 12 36 Vester Voldgade 86 Poul Therkildsen 1552 København V Freksen og Kjærgaard Viborgvej 3, Tlf. 33 12 30 30 Perlegade 30 8000 Århus C Poul Kirketerp 6400 Sønderborg Tlf. 70 22 35 53 Fax 87 30 08 70. Morgan Olsson Tlf. 74 42 37 30 Klinik for TMK-kirurgi og im‑ Brånemark o.a. kirurgi og plantater, mulighed for narkose protetisk rekonstruktion 282 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 Merete Aaboe Søren Hillerup Svenne Bech Oral histopatologi Specialtandlæge, ph.d. Specialtandlæge, dr.odont. Aros Implantatklinik Solrød Center 52 A, Boks 112 Frederiksberggade 14, 2. Sønder Allé 5, 8000 Århus C 2680 Solrød Strand 1459 København K Tlf.: 86 13 26 36 Oral Patologisk Laboratorium Tlf. 56 16 75 00 Tlf. 33 15 36 14 www.implantat.dk F. Prætorius — J. Reibel TMK-kirurgi og implantatbeh. TMK-kirurgi og implantatbeh. Blegdamsvej 3c 2200 København N Morten Schiødt Vibe Rud Sjælland Tlf. 21 46 16 42 Specialtandlæge, dr.odont. Thomas Foldberg Væv modtages til histologisk Købmagergade 52, Boks 2200 Puggaardsgade 17, st. Johan Münster-Swendsen diagnostik. Præparatglas m.m. 1017 København K. Tlf. 33 12 32 12 1573 København V Strandgade 75 tilsendes på forlangende Kæbekirurgi og implantater Tlf. 33 14 83 86 3000 Helsingør Fax 33 14 11 30 Tlf. 49 21 02 48 Natashia Ingemarsson-Matzen Narkose Ortodonti Lic.odont., MBA Københavns Toftegårds Allé 7 Implantat Center® 2500 Valby. Tlf. 36 17 70 50 Fyn Vester Voldgade 86 Fyn Kirurgi, implantater samt nar‑ 1552 København V kosebeh. Erik Pedersen Tlf. 33 12 30 30 Ivan Bøgild Denteam, Østergade 47-49 Speciallæge i anæstesiologi Lægehuset Niels Gersel/Kbh & Roskilde 5600 Faaborg Hans Kristian Lauritsen Linde Allé 16 www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 62 61 15 76 Fax 62 61 18 74 5690 Tommerup Tlf. 70 22 52 30. Fax: 70 22 52 40 Lone Lange Tlf. 64 76 14 00 Fax 64 76 14 07 Faaborgklinikkerne Dronningensgade 48, 1. Specialtandlæge i ortodonti Ole Donatsky og Fyns Implantatcenter 1420 København K Specialtandlæge, dr.odont. Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 Tlf. 32 57 00 19 Specialtandlægerne Klinik for Implantat-, www.Faaborgklinikkerne.dk Fisketorvet ApS Tand-, Mund- og Kæbekirurgi [email protected] Merete Aaboe Fisketorvet 4-6, 7. Glostrup Implantatcenter Specialtandlæge, ph.d. 5000 Odense C Hovedvejen 158 Solrød Center 52 A, Boks 112 Tlf. 66 14 33 14 2600 Glostrup 2680 Solrød Strand Tlf. 43 96 12 16 Jylland Tlf. 56 16 75 00 Tandlægerne Seidelin & Tandbehandling og kirurgi Jylland Møller Aps på børn og voksne Smedelundsgade 18, 1. Birthe og Peder Kold Bryggergade 10 Allan Derry 4300 Holbæk Mogens Majland Tlf. 59 44 28 17 7400 Herning Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn Tlf. 97 12 03 99 c/o Lægehusets Tand- Tlf. 98 43 13 00 Fax 96 20 09 92 Patienter modtages til behand‑ og implantatklinik Specialtandlæge i ortodonti Ole Jølst Lilleholm 56, 2670 Greve Specialtandlæge ling i narkose. Alm. tandbe‑ handling, kirurgi og implantat‑ Tlf. 43 90 61 63 Anders Herskind Vestergade 34 www.jland.dk 4850 Stubbekøbing behandling Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 54 44 20 70 Fax 54 44 17 40 Niels Berner TMK-kirurgi og implantatbeh. Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Tlf. 86 62 76 88 Østergade 61 Frits Esmark Specialtandlæge i ortodonti 9800 Hjørring Kaj Hansen Palle Steen Larsen Herlev Torv 4 Østergade 18 Tlf. 98 92 08 05 Anne Grethe Terp 2730 Herlev Nørgårdsallé 11, 1. 1100 København K Tlf. 44 84 10 46 Tlf. 33 12 80 83 Fax 33 32 25 70 Leif Fagernæs 7400 Herning Privathospitalet Mølholm A/S Tlf. 97 12 59 00 Ole Esmark Pernille Egdø Brummersvej 1, Specialtandlæge i ortodonti 7100 Vejle Nygårds Terrasserne 233A Specialtandlæge i kirurgi 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00 Klinik for Tand-, Mund- og Kæ‑ Tlf. 76 43 71 57/58 Bo Bloch eller 75 52 16 16 Adelgade 54, 1. sal bekirurgi samt implantater Tandplejecentret Sorø ApS Panorama kæbeledsopt., tomo‑ 9500 Hobro Thomas Guldborg Storgade 29 a Tlf. 98 52 42 33 grafi (specielt til implantatbeh.) 4180 Sorø Baunegårdsvej 7 L Nina Kreiberg Specialtandlæge i ortodonti Store Torv 18 Tlf. 57 83 55 66 2820 Gentofte www.tandbutikken.dk Tlf. 39 64 65 14 8000 Århus C Carsten Pallisgaard Tlf. 86 12 03 05 Boulevarden 5, 9000 Ålborg Fax 39 64 65 04 Tandlægecentret Svanen E-mail: [email protected] Tlf. 96 30 25 30 Fax 98 13 40 33 Lissi Nielsen v/tandlæge Per Bjørndal Specialtandlæge i ortodonti Lyngby Hovedgade 27, 4. Simon Storgård Jensen Klinikhuset, Jernbanevej 12 Midlertidigt lukket for tilgang Nykøbing Mors 2800 Lyngby af nye patienter. Specialtandlæge Tlf. 45 88 96 88 Fax 45 88 91 69 Falkoner Alle 7 Tlf. 97 72 05 06 Chresten Frandsen 2000 Frederiksberg Tandlægerne i Carlsro Tlf. 3834 0133 Randi Abrahamsen Vesterbro 68 Fyrreparken 43 Tårnvej 219 7900 Nykøbing Mors Oral kirurgi og implantat 2610 Rødovre behandling 8961 Allingåbro Tlf. 97 72 59 88 Tlf. 86 48 10 61 Tlf. 36 70 31 67 Specialtandlæge i ortodonti [email protected] Svend Winther Tandlægerne Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh. K Tranberg & Lefolii Tlf. 33 12 24 04. Fax 33 12 24 05 Kordilgade 6, 4400 Kalundborg Tlf. 59 51 56 50 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 servicesider 283

283‑•‑PANTONE283‑•‑PANTONE 427 427 CV CV 283‑•‑CYAN 283‑•‑CYAN‑283‑•‑MAGENTA‑283‑•‑MAGENTA‑283‑•‑GUL‑283‑•‑GUL‑283‑•‑SORT‑283‑•‑SORT kollegiale henvisninger

Elisabet Højensgård Bjørn Seidler Parodontalbehandling Gert Bjørndal-Mølgaard Søndergade 2 C, 2. sal Sct. Bendts Gade 10, 1. Paradentoseklinikken 8600 Silkeborg 4100 Ringsted Hovedgaden 16 A Tlf. 86 82 51 88 Tlf. 57 61 34 44 Fax 57 67 34 45 Jylland 4270 Høng. Tlf 58 85 12 13 Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Behandling af refraktær Bjarne Klausen parodontitis med Regenerol® Eva Dragheim Charlotte Reumert Kongensgade 89 www.paradentoseklinikken.dk Adelgade 2 Specialtandlæge i ortodonti 6700 Esbjerg 7800 Skive Torvestien 1, 4560 Vig Tlf. 75 12 70 45 Gert Pedersen Tlf. 97 52 05 66 Tlf. 59 31 67 41 [email protected] M. D. Madsensvej 5C Specialtandlæge i ortodonti www.parodont.info 3450 Allerød Ebbe Vitt Jensen Tlf. 48 17 27 16 Hans Enemark Specialtandlæge i ortodonti Bjarne Klausen Nørregade 10 Strandgade 24, 3300 Fr.værk Jens Holm Jess Graabæk 8850 Bjerringbro Tlf. 47 72 03 70, mobil 25 21 70 46 Sundhedscentret Hovedvagtsgade 8 Tlf. 86 68 21 33 Sygehus vej 14 1103 København K Specialtandlæge i ortodonti Harry Fjellvang 9240 Nibe Tlf. 33 13 34 45 Klinikken Hausergården Tlf. 98 35 36 99 Reattachmentbehandling med Hans Peter Harbo Tlf. 33 93 07 23 Fax 33 15 16 34 membraner Reiersensvej 9 Specialtandlæge, ph.d. Eva Sidelmann Karring www.parodontose.dk 8900 Randers Lic.odont. Tlf. 86 40 43 33 Jørn Perregaard Havnegade 19 Jørgen Hørmand Specialtandlæge i ortodonti Michael Holmqvist 6700 Esbjerg Alhambravej 1 Terese Blixencrone-Møller Tlf. 75 12 79 44 1826 Frederiksberg C Jette Korsgaard Specialtandlæger i ortodonti Membranbehandling‑ Tlf. 33 22 46 16 Fax 33 22 41 16 I.C. Christensens Alle 1 Købmagergade 52, Boks 2200 Parodontalbeh./mucogingival 6950 Ringkøbing 1017 København K kirurgi Karsten Munk Ebbesen Tlf. 97 32 64 00 Tlf. 33 12 32 12 Fax 33 14 52 50 Dr. Tværgade 41 Specialtandlæge i ortodonti Kirsten Warrer 1302 København K Karin Binner Becktor Sct. Clemens Torv 15 Tlf. 33 13 71 78 Fax 33 12 83 76 Klavs Fisker Specialtandlæge i ortodonti 8000 Århus C Worsåesgade 10 Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 86 12 41 11 Lars Jessen 7100 Vejle Tlf. 39 40 71 61 Fax 39 40 71 60 Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 75 83 96 77 Fax 75 83 14 84 www.becktor.dk Lone Sander Tlf. 46 35 33 13 Fax 46 32 10 51 Specialtandlæge i ortodonti Klinik for Kirurgi og Ortodonti Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Peder Malling May Lise Hegrand Lone Møller Tlf. 86 12 73 50 Kultorvet 15, 1. Gl. Åvej 22 Specialtandlæge i ortodonti 1175 København K 6760 Ribe Stationsvej 16, 2840 Holte Lone Sander Tlf. 33 15 23 33 Fax 33 15 10 26 Tlf. 75 42 38 66 Tlf. 45 42 01 28 c/o Helle Jansen Specialtandlæge i ortodonti Vesteraa 12 Steen Jørgen Skov Lisbeth Agervig Jensen 9000 Ålborg Peter Bangs Vej 53 Nils Gregers Nielsen Kordilgade 18, 2. sal Tlf. 98 13 00 52 2000 Frederiksberg Bisgaardgade 4 4400 Kalundborg Tlf. 38 86 18 00‑ 7500 Holstebro Tlf. 59 51 62 66 Mogens Kirkegaard Tlf. 97 41 04 64 Specialtandlæge i ortodonti Frederiksgade 67 Susanne Dalsgaard Specialtandlæge i ortodonti 8000 Århus C Anne Louise Lund Palle Svanholt Tlf. 86 12 11 45 Rosenborggade 3 Poul Gjessing Toftegårds Plads 6 1130 København Janne Grønhøj 2500 Valby Thorkild Karring Tlf. 33 11 39 66 Frederiks Allé 93 Tlf. 36 17 08 90 Parodontalbehandling inkl. 8000 Århus C Specialtandlæge i ortodonti membranbehandling og knogle‑ Svend Boss Henrichsen Tlf. 86 12 17 66 opbygning Tåstrupgårdsvej 113, 1. Specialtandlæger i ortodonti Paul Henrik Nerder Brædstrup Implantat Center 2630 Tåstrup Specialtandlæge i ortodonti 8740 Brædstrup Tlf. 43 99 61 61 Søren Povlsen Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 75 75 12 36 Smedegade 15 Tlf. 46 36 50 33 Søren Barsted 7600 Struer [email protected] Thorkild Karring Vimmelskaftet 47, 2. Tlf. 97 84 05 88 c/o Inger Vinther 1161 København K Specialtandlæge i ortodonti Søren Haldager Banegårdspladsen 4, 3. Tlf. 33 93 03 38 Specialtandlæge i ortodonti 8000 Århus C. Solrød Center 52 A, Box 112 Tlf. 86 12 22 21 Sjælland 2680 Solrød Strand Protetik Tlf. 56 14 76 45 Asbjørn Palmberg [email protected] Sjælland Algade 86 www.tandregulering.dk Fyn 4760 Vordingborg Finn Holm-Petersen Vibeke Halborg Tlf. 55 37 66 50/40 14 54 70 Vester Voldgade 12 Steen Bjergegaard Parkvej 4 Specialtandlæge i ortodonti 1552 København V Slotsgade 21 4140 Borup Tlf. 33 11 88 56 5000 Odense C Tlf. 57 52 64 80 Tlf. 66 11 44 33 Specialtandlæge i ortodonti Fast og aftagelig, inkl. implan‑ tatforankret protetik

284 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

284‑•‑PANTONE 427 CV 284‑•‑CYAN‑284‑•‑MAGENTA‑284‑•‑GUL‑284‑•‑SORT Jylland Torben Jørgensen Jørgen Buchgreitz Odontofobi-Team Vesterbrogade 11 A • M.D. Madsensvej 8 v/tandlæge H. Bak-Jensen Carl-Otto Hedegaard 1620 København V 3450 Allerød Ribisvej 3 Sundhedshuset, Jernbanegade 26 Tlf. 33 24 73 75 Tlf. 48 17 24 25 2970 Hørsholm 6000 Kolding Fast og aftagelig protetik • Østergade 1, Tlf. 45 86 36 35 Tlf. 75 50 65 00 inkl. implantatbehandling 1100 Kbh. K Fast og aftagelig protetik, inkl. Tlf. 33 12 24 21 Rikka Poulsen implantatforankret protetik. E-mail: [email protected] Hjelmensgade 2 Funktionel bidrekonstruktion Rodbehandling Udelukkende endodonti 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Vitus Jakobsen Psykoterapeut MPF Lone Nyhuus Eva Andersen Nørgaards Alle 11 Tinghusgade 20, www.tandskraek.dk Fredens Torv 8 5700 Svendborg 7400 Herning 8000 Århus C Tlf. 97 22 07 00 Tlf. 62 21 40 11 Fax 62 21 38 11 Tlf. 70 12 88 22 www.tandting.dk Inkl. attachmentprotetik Henvisning til rodbehandling Æstetisk tandpleje modtages Sjælland Tandlægeskræk John Orloff Gitte Bruun Klinikken Hausergården Vesterbrogade 37, 2. Hauser Plads 20 Arne Børrild 1620 København V Maj-Britt Liliendahl 1127 København K Vester Voldgade 12, 2. Tlf. 33 24 79 33 Højbro Plads 5, 2. sal Tlf. 33 15 15 34 1552 København V 1200 København K Æstetik • Protetik Tlf. 33 11 88 56 Fax 33 32 20 71 Jens Knudsen Tlf. 33 12 14 38 Implantologi Thomas Hedegaard eget keramisk dent.lab. H. Ulrich Nielsen Storegade 3, 8382 Hinnerup Mariann Lundgren Andersen [email protected] Lyngby Hovedgade 17, 1. Tlf.: 86 98 56 26 Fax 87 64 09 71 Smedegade 3 2800 Lyngby [email protected] 4200 Slagelse Poul Cappelørn Tlf. 45 87 10 60 Endodonti og endodontisk Tlf. 58 53 48 09 Colosseumklinikken kirurgi Tandlæge og psykoterapeut. Østergade 1 Kirsten Christensen Henvisninger modtages 1100 København K c/o Birgit Egestad Tlf. 33 12 24 21 Nørrebrogade 40, 2. tv. [email protected] 2200 København N Æstetik – Bidhævning Tlf. 35 37 59 00 Konus – Implantater Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser

TANDLÆGEBLADET ANNONCER

Kollegiale henvisninger vises både på DTFnet og i Tandlægebladet Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Prisen er kr. 27,00 pr. mm + moms pr. gang. DTF påtager sig ikke ansvaret for at kolleger der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af DTF. Henvendelse til Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 eller e-mail: [email protected]

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 servicesider 285

285‑•‑PANTONE 427 CV 285‑•‑CYAN‑285‑•‑MAGENTA‑285‑•‑GUL‑285‑•‑SORT dtf’s kollegahjælp

Gratis og anonym formidling af hjælp til DTF-medlemmer i krise

Kreds 1 Kreds 2 Vibeke Bojesen Kreds 9 Adelgade 85A 8660 Skandeborg Dan Altmann Hanne Bak-Jensen Tlf. 86 51 10 99 Ole Nivaa Arnesvej 1 Ribisvej 3 Viborg Sygehus 2700 Brønshøj 2970 Hørsholm Kreds 6 Postboks 130 Tlf. 38 28 18 35 Tlf. 45 86 36 35 8800 Viborg Tlf. 86 61 30 00 Charlotte Groule Marianne Juel Riis Merete Karlsen Frederiksberg Kommunale Hovedgaden 15 Bredgade 56 Flemming Skov Pedersen Tandpleje 4420 Regstrup 7160 Tørring Solbakkevej 55 Sofus Francks Vænge 30-32 Tlf. 59 18 35 85 Tlf. 75 80 11 84 7480 Vildbjerg 2000 Frederiksberg Tlf. 97 13 25 15 Tlf. 38 21 03 00 Kreds 3 Aase Møller-Hansen H. Drachmanns Gade 6 DTF’s Tryghedsordninger Per Guldbæk 6400 Sønderborg Turpinsvej 2 Allan Bo Svendsen Tlf. 74 42 41 63 2605 Brøndby Skolegade 10, st. Karen-Margrete Fausing Tlf. 36 75 48 75 4800 Nykøbing F Claus Palmgren Lena Hedegaard Tlf. 54 85 06 54 Jernbanegade 24 Svanemøllevej 85 Niels-Henrik Heller 6330 Padborg 2900 Hellerup formand for Københavns Kreds 4 Tlf. 74 67 36 86 Tlf. 39 46 00 80 Tandlægeforening Amaliegade 17 Preben Søndergaard 1256 København K DTF John Carstens Vestergade 20 KTF: Tlf. 33 15 48 88 Svinget 1 7100 Vejle E-mail: [email protected] 5580 Nørre Åby Tlf. 75 82 01 63 Elisabeth Møller Klinik: Tlf. 39 67 73 91 Tlf. 64 42 10 41 Amaliegade 17 Kaj Oluf Sørensen Dorte Jeppe-Jensen 1256 København K Finn Queitsch Vestergade 20, 1. sal Tandlægeskolen Tlf. 70 25 77 11 Strandparken 32 6800 Varde Nørre Allé 20 5800 Nyborg Tlf. 75 22 02 60 2200 København NV Ved alkohol- og Tlf. 65 31 26 33 Tlf. 35 32 65 02 Kreds 7 misbrugsproblemer Sidsel Fogh Pedersen Kreds 5 Ndr. Frihavnsgade 6 2100 København Ø Finn Frederiksen IOGT Tlf. 35 38 06 03 Per Ilsøe Postvænget 4 alkolog 9440 Aabybro E-mail: [email protected] Klostergade 56 Birgit Juul Nielsen 8000 Århus C Tlf. 98 24 23 23 man-to 10-17, fr 10-14 Karsten Møller Tlf. 86 12 45 00 Amagerbrogade 232A Ove Elmelund Kaarsbo tlf. 70 11 42 00 – 35 55 05 17 2300 Kbh. S Lillian Marcussen Østergade 61 alkolog Jørgen Byrgesen 9800 Hjørring Tlf. 39 64 00 63 Søndergade 70, 2. tlf. 61 10 72 05 8000 Århus C Tlf. 98 92 08 05 Tlf. 86 12 67 30 Ved stemningslidelser

PsykiatriFonden Mette Lohse – 39 25 25 10 TANDLÆGEBLADET ANNONCER Jan Lorentzen – 39 25 25 19 E-mail: Tips om stillingsannoncer [email protected]

Du kan se alt om afleveringsfrister, priser, medier og formater på www.tandlaegebladet.dk – klik på Annoncecenter/Medieinformation.

Du kan spare penge ved at bruge standardformater i Tandlægebladet.

91% af alle medlemmer læser bladet, hver gang det udkommer, din sikkerhed for at ramme målgruppen. Der findes ikke noget andet medie, der dækker målgruppen så godt.

STILLINGSANNONCER: Anette Kofoed · e-mail: [email protected] Tandlægebladet Amaliegade 17 · Postboks 143 · DK-1004 København K UDGIVET AF OG OFFICIELT ORGAN FOR DANSK TANDLÆGEFORENING Telefon: 70 25 77 11 · Fax: 33 48 77 30 · www.tandlaegebladet.dk

286 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

286‑•‑PANTONE 427 CV 286‑•‑CYAN‑286‑•‑MAGENTA‑286‑•‑GUL‑286‑•‑SORT Stillinger

Løgstør Tandlæge, Ekspedition af rubrikannoncer: Da vores friske og energiske as‑ barselsvikar Brønshøj Henvendelse: Anette Kofoed sistent gennem næsten 3 år flyt‑ Vi søger en erfaren tandlæge tlf. 33 48 77 36, e-mail: [email protected] ter til Fyn på grund af samlevers med jus, som kan træde ind Pris: Stillinger tilbydes kr. 32,50 pr. spaltemm, stillinger arbejde, søger vi pr 1/4-2006 som barselsvikar ca. 1. maj og søges kr. 24,00 pr. spaltemm. Farvetillæg 10% + moms. en fuldtids tandlæge til vores 5 mdr. frem. Arbejdsugen er Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gen‑ nem bureau. meget travle praksis. Længere‑ på 25 timer fordelt på 3-4 dage varende samarbejde ønskes evt. efter aftale. Klinikken er en Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 350,- + moms. senere kompagniskab. lille hyggelig men også travl Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. Er du frisk, fuld af gåpåmod og enkeltmandspraksis, hvor der Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer: ikke bange for udfordringer er udføres alle slags behandlinger. det måske dig vi søger. Vi benytter elektronisk journal Annoncer til TB 04: 13/03 udkommer 29/03 Vi er i øjeblikket 5 tandlæger, og aftalebog. Evt. mulighed for Annoncer til TB 05: 27/03 udkommer 20/04 2 mandlige og 3 kvindelige. 3 fastansættelse. Annoncer til TB 06: 24/04 udkommer 10/05 tandplejere, hvoraf de to er på Skriftlig ansøgning senest den deltid. Desuden udgør teamet 15. marts til 1 tekniker, 2 kontordamer samt Din Tandlæge ApS 6 klinikassistenter. Omgangsto‑ Att. Lotte Olesen Stillinger som slås op i Tandlægebladet, skal kunne søges nen er afslappet, og stemningen Frederikssundsvej 350, 1. th. på baggrund af annonceteksten i bladet – altså uden at man skal søge oplysninger andre steder. Kravet til stil‑ på klinikken er god. 2700 Brønshøj lingsopslag er at annoncen indeholder: Praksis ligger i Løgstør, som er Tlf.: 3828 8930 Kommunens navn/tjenestested – korrekt stillingsbe- en praksiskommune. Dette in‑ mail:[email protected] tegnelse – ansættelsesvilkår – ansøgningsfrist. debærer alle typer behandlinger For alle typer stillingsannoncer er mindsteprisen hvad der hvilket gør arbejdet meget alsi‑ Lyngby Tandplejecenter® svarer til betalingen for 110 mm når der henvises til en digt. Vi har patienter så at sige søger tandlæge hjemmeside på internettet. fra vugge til grav og med stor i søger pr. 1/4 en tandlæge til patienttilgang. en fuldtidsstilling med et spæn‑ Området er meget naturskønt dende fagligt indhold som også Benyt DTF’s standardkontrakter med rig mulighed for sports‑ vil betyde udfordringer til din aktiviteter bl.a. sejlsport, og fra personlige udvikling. Det er fastsat ved lov at arbejdsgiveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for ansættelses‑ sommeren 2006 åbner 18 hul‑ Klinikken er topmoderne med forholdet. Ved brug af DTF’s standardkontrakter er der lers smukt beliggende golfbane et team af 3 tandlæger, 5 klinik‑ sikkerhed for at lovens betingelser opfyldes. i udkanten af byen. Afstand til assistenter og snart 1 tandplejer Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer DTF Aalborg er 35-40 min. der tilbyder alle former for parterne til at rette henvendelse til DTF’s sekretariat in‑ Har ovenstående vakt din in‑ behandlinger fra den almene den kontrakten underskrives. teresse, hører vi gerne fra dig del til implantatløsninger. Vi snart. har meget fokus på udvikling af Aflæg os evt. et besøg. Vi giver vores patientservice og kvalitet Stillinger tilbydes gerne frokost/middag og viser i behandlingerne samt optime‑ dig herlighederne. ring af vores arbejdsprocesser. Privat ansættelse Du er meget velkommen til at Alt sammen i en god, humori‑ ringe til vores assistent, som stisk og ligeværdig omgangs‑ Tandlæge/cand.odont. kvalitetsbehandlinger, så vi kan skal rejse, for yderligere oplys‑ tone. søges til Esbjerg tilbyde vores patienter optimal ninger. Men alt det er jo noget du selv Attraktiv stilling på 30 til 33 behandling og god kundeser‑ Line Mikkelsen, tlf.: 3029 0920. kan se og høre, når du taler timer tilbydes den rigtige tand‑ vice. Vi har en god atmosfære Tandlægerne Bredgade 1 med os ... læge på vores klinik pr. 1. april på klinikken og meget enga‑ Peder Jensen & Peter Vinde – Det vi har brug for, er en eller 1. maj. gerede medarbejdere. Kemien Tlf.: 9867 1855 initiativrig og faglig dygtig Vi er et ungt team på 3 tandlæ‑ er i orden, og vi har det sjovt medspiller der er interesseret i ger, 1 tandplejer og 6 klinikass. sammen. Tandlæge søges pr 1/5 2006 et langtidssamarbejde med mu‑ Den ene af vores dygtige tand‑ Så er du en stabil håndværker Til travl klinik i Birkerød søges lighed for medejerskab for den læger flytter med kæresten fra der har let til smil og ikke bange dygtig og serviceminded tand‑ rette på sigt. byen efter 4 år på klinikken. Så for faglige udfordringer og an‑ læge på fuld tid. Vi ser frem til at modtage din vi kan tilbyde en veletableret svar, så kontakt: Marie Holst-Jørgensen skriftlige ansøgning med cv. stilling med gode patienter, Tandlægerne Nørregade Dambakken 10 Lyngby Tandplejecenter® masser at lave og mulighed for v. Karin Folmer 3460 Birkerød att. Margit Andersen at udføre alle aspekter af tand‑ Nørregade 24,1, 6700 Esbjerg Lyngby hovedgade 29, 2. sal lægefaget. tlf. 7512 2108 2800 Lyngby Vi lægger vægt på at udføre mail [email protected] [email protected]

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 servicesider 287

287‑•‑PANTONE 427 CV 287‑•‑CYAN‑287‑•‑MAGENTA‑287‑•‑GUL‑287‑•‑SORT Stillinger

Frederiksværk Tandlægeassistent Da vores assistent gennem flere til Jyllands centrum HVIDOVRE KOMMUNE år vil ud at rejse, søger vi en hu‑ Da min assistent gennem 5 år mørfyldt, dygtig håndværker til har søgt nye udfordringer i ud‑ 4 travle ugentlige dage. landet, står jeg og mangler en Overtandlæge - genopslag Der er stor tilgang af nye patien‑ velkvalificeret tandlæge pr. 1.4. Hvidovre Kommune ligger Sunde tænder hele livet er mottoet for ter til klinikken, hvor vi hidtil Klinikken er veludstyret og har 10 minutter fra Hvidovre Kommunale Tandpleje, der har sat har været 3 tandlæger og 3 kli‑ en moderne tankegang omkring Københavns Rådhusplads, sig som mål at udvikle gode tandplejevaner Øresundsbroen og nikassistenter. tandlægefaget. hele livet igennem blandt borgerne i Hvidovre Vi har parkering, bus og tog lige Jeg søger en tandlæge med et Københavns Lufthavn. Der bor ca. 50.000 borgere Kommune. Dette sikres gennem en god hjem- ved døren og 50 km til Køben‑ godt drive og en positiv indstil‑ i kommunen, og knap metandpleje og sammenhængende tilbud om havn. ling til personale og patienter til 2000 virksomheder har forebyggelse og behandling. Vi ser helst du har jus og har et selvstændigt arbejde med en adresse i Hvidovre. været i sving i nogle år, men an‑ god indtjening. Avedøre Holme er Københavns Amts største Som ny overtandlæge dre er også velkomne til at søge. Klik ind og se på www.gode‑ samlede erhvervsområde. • skal du være med til at sikre, at den kommu- Kun skriftlig ansøgning. taender.com, billeder fortæller I Avedørelejren holder flere nale tandpleje understøtter en fortsat god Tandlægerne mere end ord. af de danske filmselskaber tandsundhed blandt brugerne Andersen og Berthelsen I/S Tandlæge Lisbeth Skibsted til. Hvidovre har over 400 aktive foreninger, idræts- • får du ansvaret for den daglige ledelse af Stationspladsen 1, 1. Nørregade 51 centre, stadion og to ishal- Hvidovre Kommunale Tandpleje 3300 Frederiksværk 8700 Horsens ler, teater, vandrehjem, cir- • kommer du til at stå i spidsen for en række Tlf. 4772 3839. kusmuseum og biblioteker; tiltag i Tandplejen lige fra udviklingstiltag på fem S-togsstationer, en lystbådehavn og fire butik- sundhedsområdet til arbejdet med værdi- Egå – Århus scentre. Grønne områder baseret personalepolitik. Til nystartet, fuldt digitaliseret omkranser Hvidovre klinik med stor succes søges Kommune på tre sider. Tandplejen er kontraktstyret og indgår hvert år tandlæge til fuldtidsstilling som‑ Se www.hvidovre.dk ny kontrakt med Kommunalbestyrelsen. meren 2006. Mine krav til dig: Ved besættelsen af stillingen vil der blive Du skal være en dygtig og em‑ lagt vægt på, at du patisk tandlæge. • som person er åben, positiv og handlekraftig Kunne lide at lave flotte, hvide • er god til at sætte tydelige mål og styre efter tænder smertefrit. disse Have speciel interesse for kirur‑ www.dtftryghed.dk • har kendskab til budgetstyring og personale- gi inkl. Implantatbehandlinger. Gør hverdagen lettere... ledelse

Skal gå 100 % ind for mit servi‑ : • har erfaring med at agere i en politisk ledet cekoncept. organisation og kan samarbejde på tværs af ) Ansøgningsfrist 1. maj. faggrupper, sektorer, kommunegrænser osv. Tandlæge Else Borup • har solid faglig baggrund og erfaring. Muslingevej 38A, 8250 Egå www.jysktandplejecenter.dk 39 46 00 80 Stillingen besættes på overenskomstvilkår.

Send din ansøgning vedlagt CV og relevant dokumentation så vi har den senest den 16. marts 2006 kl. 12.00. Stillinger tilbydes Ansøgningen mærkes ”41296” og sendes til: Offentlig ansættelse Socialdirektøren, Social- og Sundhedsforvalt- ningen, Hvidovre Kommune, Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre eller [email protected]. Stillingskontrol: Der planlægges ansættelsessamtaler den Stillinger mærket med o 27. marts 2006. Må kun søges efter forud indhentet godkendelse fra DTF, jf. § 8.5 i DTF’s etiske regler og kollegiale vedtægt. Du er meget velkommen til at høre nærmere Stillinger mærket med ✱ eller rekvirere materiale hos Socialdirektør Dansk Tandlægeforening skal gøre opmærksom på at pr. 1. Kirsten Breindal på tlf. 3639 3702. Se også april 2002 skal den samlede beskæftigelse udgøre mindst www.hvidovre.dk eller www.tandplejen. 8 timer om ugen for at være pensionsberettiget. hvidovre.dk for yderligere information.

288 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3

288‑•‑PANTONE 427 CV 288‑•‑CYAN‑288‑•‑MAGENTA‑288‑•‑GUL‑288‑•‑SORT 6ISAMLERPÍ Fuldtids filialleder - Vikariat HELEMENNESKER Herning FORDIJOBBET Deltids tandlæge 14 timer pr. uge - fast stilling ERDETHALVELIV Aulum-Haderup, snarest. Herning kommunale Tandpleje søger barselsvikar for fuldtids filialleder pr. 1. maj 2006 til 31. december 2006. Vi søger: ÁMjaÄ¬~?ÜjÁ^ËajÁËÁDÜjÁËDÁÜDÁË~ËajÜjÄjË • En tandlæge der er kvalitetsbevidst og fleksibel. ªÄjÄËMjaÄÍË?wËjjËjjÄjÁ^ËajÁË?ÁËÜjÁÄÖaËÍË • En tandlæge der er positiv, åben og kan arbejde selv- ?aÁj±ËËjÄ~ªÁËÖjË?ÁËÜËjËÄÍÁË?¬?W stændigt. ÍjÍË ?wË j~?~jÁjajË ja?ÁMjajÁjË rË ~Ë ajË ÜË ÜË Vi tilbyder: ~aÍË?ÜjËwjÁjË?w±Ë • Stor indflydelse på eget job. • Samarbejde med et engageret og veluddannet personale. jÄ~ªÁËÖ?jË0?a¬jj • Kollegial sparring med tandplejens 13 øvrige tandlæger. Aulum-Haderup bliver en del af Ny Herning Kommune pr. rËÄª~jÁËÍ?aD~jÊW?a±aÍ± 1.1.2007 og denne deltids stilling bliver derfor på sigt i Her- 7Ë?ÁË¬GË~ÁÖaË?wË~jjÁ?ÍÄÄwÍjË~ËM?ÁÄjËMÁÖ~ËwÁË ning Kommune. ßËÍ?aD~j±ËË0?a¬jjËjÁËÜËyÈË?Ä?ÍÍj±Ë7Ë?ÁËË Løn- og ansættelsesvilkår: ßÁjÜjÁjajËw?jÁË~ËjËÍ?aÁj~ÖjÁ~Ä±Ë jÁË Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og aftale om jÁË0Ë¬GË?jËjÁË~ËÜËMjÍjjÁËW?±Ë¤|±yååËMªÁ^Ë Ny Løn. Ö~jË~ËÄÁ~Ä¬?ÍjÍjÁ±Ë0?a¬jjËjÁËÁ~?Ä?Í Yderligere oplysninger: ÁÄËjËajË?wË ªÁjË~Ë2~jwÁÜ?Í~j Fås ved henvendelse til overtandlæge Kirsten Eggert, 7ËwÁÜjÍjÁ^Ë?ÍËaÖ tlf. 9712 7750. Ë?ÁËaË¬GËßjË~ËÄ¬DajajËÖawÁaÁ~jÁ Vi henviser i øvrigt til hjemmeside: www.bevar-smilet.dk. ËjÁËÜ~ËÍË?ÍËajÍ?~jËËajËw?~~jËÜ?ÍjÍÄÖaÜ~Ë Ansøgningsfrist: Ë ?wËÍ?a¬jj Mandag den 20. marts 2006 for begge stillinger. ËÄjÁËªMjajËjwÍjÁÖaa?jÄjËÄËjË?ÍÖÁ~ËajË?wË Ansøgningen med relevante bilag sendes til: Ë jÍË?ÄDÍÍjÄjÄwÁªM Tandplejens Kontor, Tjaikofskisvej 1, 7400 Herning ËjÁË~aËÍË?ÍËÖjÁjË~ËÄ??ÁMjaj ÖËÜËMÜjËjËajË?wËjËjwwjÍÜËÍ?a¬jjËjaËaß~Í~jË ~Ëj~?~jÁjajËja?ÁMjajÁj±Ë7ËÍMßajÁËjÍËw?~~ÍË ªËjaËÜ?ÁjÁjajËÖawÁaÁjajËMj?a~ÄÍMÖaË~Ë Ö~jaËwÁËÄ¬jW?ÄjÁ~±Ë.Í~jËjÁËjËMjÁjÍË w?ÄÍËÄÍ~Ë~ËM?ÁÄjÄÜ?Á?Í±Ë jËw?ÄÍjËÄÍ~ËjÁË¬GË ¤oÔyËÍjÁËajÁË?ËMjÁjÄËjaËM?ÁÄjÄÜ?Á?ÍË ¬ËÍËwÖaËÍa± ªË~Ë?ÄDÍÍjÄjÄwÁa Specialtandlæge jwÍjÁË~DajajËÜjÁjÄÄÍ±ËjÄ~ªÁËÖjË Da en af vores specialtandlæger i ortodonti flytter til Jylland, ÁDÜjÁ^Ë?ÍËajÁËajÍjÄËjËÄÍÁ?wwj?ÍÍjÄÍËwÁËajË søger vi en ny pr.1. maj 2006 eller senere. ?Äª~jÁËajÁË¬GÍDjÄË?Ä?Í± Vi tilbyder en deltidsstilling på op til 4,5 dage om ugen på :ajÁ~jÁjË¬ßÄ~jÁ vores nyrenoverede tandreguleringsklinik med søde og wGÁËaÖËÄËÜjÁÍ?aD~jË.ÍjjË#ÜjÁ~??ÁaË?ÁÄjË dygtige kolleger,og gode løn- og ansættelsesforhold som forhandles ifølge aftale om lokal løn. ÍjjwË|ËÔoË¤oË¤ÏÊÔyËÏ¤Ë¤oË¤ÏËjjÁËÄËÄÖÄWjwË ?Á?jË jÁjËÍjjwË|ËÔoË¤oËÔy± Vores tandpleje omfatter ca. 10.900 børn og unge, og vi er Äª~~ÄwÁÄÍ ca. 45 medarbejdere, heraf 9 hel- og deltidsansatte på tand- jË¤y±Ë?ÁÍÄË±Ë¤Ô±åå±ËÄª~~Ë~Ë 7ËÄjajÄËÍ] reguleringsklinikken. jÄ~ªÁËÖ?jË0?a¬jj Du er meget velkommen til at ringe til specialtandlæge ~jÜD~jÍË|^ËÏåååËjÄ~ªÁ Liselotte Sonnesen (43 35 36 46) eller til overtandlæge ÍÍ±Ë.ÍjjË#ÜjÁ~??ÁaË?ÁÄjËjjÁËÄ?Ï|KjÄ~Á±a Mette Borum (43 35 36 37) hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen. ªÁjË~Ë2~jwÁÜ?Í~jËËjÄ~ªÁËÖj ÝÝÝ±jÄ~ÁÖj±aËË0jjwË|ËÔoËÔoËÔo Vi forventer at afholde samtaler d. 24. marts. Din ansøgning skal være os i hænde senest d. 20. marts og sendes til: Høje-Taastrup Kommunale Tandpleje Tandplejens Kontor, Skolevej 4, 2630 Taastrup eller [email protected]

Find dit nye job på www.htk.dk

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 servicesider 289

289‑•‑PANTONE 427 CV 289‑•‑CYAN‑289‑•‑MAGENTA‑289‑•‑GUL‑289‑•‑SORT Stillinger

Udlandet Ledende tandlæge ved SKT Aarhus Universitet

Da en af skolens ledere har søgt nye NIVERSITETET I TROM SØ, NORGE udfordringer, er en fuldtidsstilling som U ledende tandlæge ved tandplejeruddannelsen ledig til besættelse 1. maj 2006 eller snarest muligt. PROFESSOR/FØRSTEAMANUENSIS i klinisk odontologi ved Det medisinske fakultet Stillingens hovedområder er: Utdanning av tannleger og Institutt for klinisk odontologi ble etablert i 2004 ved Det medisinske fakultet. De første x Daglig ledelse af undervisere og 12 studentene ble tatt opp høsten 2004. Når utdanningen er klinikpersonale (ca. 30 personer) fullt utbygd, vil det årlige opptaket være på 40 studenter. x Faglig og pædagogisk udvikling af Vi lyser med dette ut 3 stillinger som professor alternativt tandplejeruddannelsen, både klinisk og førsteamanuensis i klinisk odontologi innen sundhedspædagogisk følgende områder: x Deltagelse i skolens overordnede ledelse og 1. Periodonti - Ref. 05/7838. udvikling Betenkning: http://www.uit.no/persok/betenkninger/ x Samarbejde med skolens samarbejdspartnere 05-7838.doc 2. Endodonti - Ref. 05/7278. Betenkning: http://www.uit.no/persok/betenkninger/ Vi lægger vægt på, at du: 05-7278.doc x Har lyst til og erfaring med personaleledelse, 3. Gerodontologi - Ref. 05/7276. medarbejderudvikling og team-udvikling Betenkning: http://www.uit.no/persok/betenkninger/ x Har faglig styrke, især indenfor tandplejerens 05-7276.doc arbejdsområde i offentlig og privat praksis Søknader må merkes med stillingens ref.nr. x Trives med mange bolde i luften, - kan samle Felles for stillingene: op og skabe overblik Det stilles krav om adekvat akademisk kompetanse. x Kan samarbejde gennem Den som ansettes blir ansvarlig for planlegging og gjennom- medarbejderinvolvering, positiv dialog, føring av undervisning og forskningsaktiviteter innen fag- åbenhed og humor. området. Kompetanse innen ledelse vektlegges og det kreves dokumentasjon av evne til kommunikasjon og samarbeid. x Kan bidrage til løbende læring, innovation og Fast vitenskapelig tilsatte kan etter ﬁ re års tjenestetid nytænkning på tværs af skolens uddannelser. søke om forskningspermisjon med lønn i inntil ett år. Nærmere opplysninger ved professor Harald Eriksen, Vi kan tilbyde: tlf. +47 77 64 91 03 [email protected] eller x Udfordring og ansvar i et spændende og administrativ leder Keth Wøhni, tlf. +47 77 64 91 00 varieret job ([email protected]) Se også http://uit.no/odontologi x Engagerede og ansvarsbevidste medarbejdere SØKNADSFRIST: 23. MARS 2006 x Faglig og personlig udvikling i samspil med Søknad må sendes elektronisk på søknadsskjema som ligger på ledere og medarbejdere www.jobbnor.no x En udviklings- og resultatorienteret skole, som Fullstendig kunngjøring på www.jobbnor.no el. i december 2005 modtog kvalitetsprisen http://uit.no/tavla/stillinger/ ”Recognised for Excellence” UNIVERSITETET I TROM SØ N-9037 Tromsø. jn CICERO Løn og ansættelsesvilkår: efter gældende overens- Telefon +47 77 64 49 75/+47 77 64 49 77, telefaks +47 77 64 59 70. komst og med baggrund i ny løn.

Yderligere oplysninger: Tidligere leder i stillingen Hanne Mohr tlf. 7629 2887 Skolechef Bodil Birn tlf. 8942 4200

Ansøgningsfrist: torsdag den 16. marts, 2006 inden kl. www.dtftryghed.dk 12.00 Forsikring Samtaler forventes at finde sted den 21. og 22. marts, 2006

Ansøgning mrk. 2006-2910-1 med relevante bilag sendes til skolechef Bodil Birn, SKT, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Århus C, e-mail: [email protected] Læs mere om SKT-AU på www.skt.au.dk 39 46 00 80

290 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 servicesider 291 Stillinger, køb og saLg

Erik Loft fylkeskommune Informasjon om DPF E-mail: [email protected] DPA Troms fylkeskommune Tlf. 86 30 98 22 fylkkasuohkan på: www.tromsfylke.no Dansk Praksis Dansk Praksis Formidling Total klinik / inventar vurdering Analyse Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg Tannhelsetjenestens kompetansesenter Ledige lokaler for Nord-Norge (TkNN) - Grip sjansen! Tannhelsetjenestens kompetansesenter for Nord-Norge (TkNN) ble etablert i – attraktiv beliggenhed Tromsø i 2003.TkNN skal drives i nær tilslutning til det nyoppstartede Kompagnon/samarbejdspart‑ odontologistudiet ved Universitetet i Tromsø (se www.uit.no).Kompetanse- senterets hovedfunksjoner er pasientbehandling, etterutdanning, spesialist- ner/kollega søges til at dele utdanning og forskning. Spesialister ved TkNN vil ha flere muligheter for spen- synlige lokaler beliggende i ga‑ nende jobbinnhold, faglig utvikling og deltakelse i oppbyggingen av noe nytt! deplan på en travl handelsgade Tannlegespesialist og spesialtannleger i København. Mulighed for ind‑ Det er ledig flydelse på klinikindretningen. • Utl.nr: 0600014 100 % fast stilling for spesialist i pedodonti Ingen patienter. Stor tilgang af • Utl.nr: 0600015 100 % fast stilling for tannlege med nye patienter forventes. spesialutdanning i endodonti Rune Kirkeby, • Utl.nr: 0600016 100 % fast stilling for tannlege med [email protected] spesialutdanning i protetikk mobil 2486 0009. Eventuelle ambuleringsordninger kan diskuteres.Lønn etter avtale. Køb/salg klinikker Ytterligere oppl. finnes på www.tromsfylke.no - ledige stillinger. Syd for München Elektronisk søknadsskjema lastes ned på www.tromsfylke.no. Privat praksis i mindre by ved Søknadsfrist: 30.03.2006. skøn sø i Voralperne med ar‑ Bente Carstensen Kontakt: Ragnhild Nordengen , tlf. +47 77 78 82 86 , e-post: bejdsområderne implantologi, Dr. Tværgade 44, st.th. [email protected] 1302 København K Søknad sendes til:Troms fylkeskommune, paro, krone- bro, endo i retning Tlf. 70 20 69 79

tannhelseetaten,Pb 6600,N-9296 Tromsø, frantz.no af æstetisk tandbehandling. Tre E-mail: [email protected] Norge. Søknadsfrist: 30.03.2006. behandlingsrum og lab. Dygtig Web: www.klinikborsen.dk samvittighedsfuld tandlæge vil passe godt. Praksis kan overta‑ Brande ges af den rigtige person. Prisen Yngre kollega kan overtage so‑ Stilling søges Nordborg (Als) kan forhandles. lid praksis på gunstige vilkår. Veldrevet enmandspraksis med Billet mrk. 650 Ca. 1300 voksne pt. og oms. 1,9 Jylland bolig til salg evt. til leje. Modtager TB’s annonceafd. mio. kr. Rutineret 34-årig tandlæge med Efter 33 års praksis går jeg på Gode lokale- og parkeringsfor‑ 9 års fuldtids praksiserfaring, pension. Meget gode overtagel‑ Til salg eller leje hold. heraf de sidste 5 år i Schweiz sesmuligheder. Pr. 1.7.06 bliver bindingsværks‑ Henv. til: (FL), søger fra efteråret arbejde Tandlæge hus på hovedgaden i Kerte‑ Tandlæge Karsten Kristensen på fuld tid i Jylland. Thor Erik Christiansen minde ledig. Nørregade 11, 7330 Brande Henrik Dalhoff Jørgensen, Ringvej 6, 6430 Nordborg Huset indeholder 3 klinikker, Tlf. 9718 1429 efter kl. 19. 00423 370 20 45 (efter kl. 20) Tlf. 7445 1518 reception, sterilisation, ventevæ‑ eller [email protected] relse og toilet. Brugtbørsen København K Ovenpå er indrettet kantine, Salg af stol og unit Køb og salg Haves: Ledige kliniklokaler omklædningsfaciliteter, kontor Ønskes: Tandlæge med egne og bad. Huset har siden 1966 Sælges: Sælges patienter mhp klinik- eller loka‑ været anvendt til tandlægekli‑ Heka Unic 5D med 5 arme. Godt indført omsætningsstærk lefællesskab. nikker og har derfor været gen‑ 2 sidebakker, 1 Farolampe, 1 tandklinik med tilhørende la‑ Billetmrk. 651 nem flere ombygninger til dette fontæne. boratorium ca. 15 km syd for Modtager TB’s redaktion formål. CanCan 2100E patientstol. den dansk/tyske grænse ønskes Om nærmere oplysninger hen‑ Mette Helms solgt til dygtig protetiker med Nordsjælland vendelse til: [email protected] erfaring i implantatbehandling. Mindre klinik i attraktivt om‑ Tandlæge Poul Lund Tlf. 3920 1076 (efter kl. 20) Der er 3 behandlingsrum, digi‑ råde sælges snarest, grundet Strandgade 41A talrøntgen, diskret beliggenhed dårligt helbred. 2 store lyse kli‑ 5300 Kerteminde Ny Sandmann med parkering foran klinikken. nikker. Gode parkeringsforhold, Tlf. 6614 0502 sælges for højeste bud. Klientellet er ca. 95% danske tæt på offentlig transport. Tandlæge Henrik Højgaard patienter. Billetmrk. 649 Tlf. 9732 0345 Henvendelse Modtager TB’s Annonceafd. på telefon 4057 3155.

292 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR . 3 LEVERANDØR HENVISNINGER

Dentallaboratorier Ekspedition af leverandørhenvisningerne: Storkøbenhavn Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 Michael Lentz, tlf. 33 48 77 35 Mette Blak Olsen, tlf. 33 48 77 32 – dental laboratoriet, Pris: kr. 17,50 + moms pr. spaltemm., kr. 19,25 + moms der deler ansvaret for, pr. spaltemm. med farver. Standardann. kr. 280,- pr. gang. at tandlægens patient Rubrikannoncerne er delt op er tilfreds... i følgende hovedgrupper: Advokater – Banker – Dentallaboratorier – Hygiejne – Instrumenter – Klinik- og kontorinventar – Klinikudstyr – Kompressorer – Rengøring – Revision – Service & reparation – Tandplejemidler – Vikarservice – Øvrige

Advokater SKINDERGADE 21 • 1159 KØBENHAVN K • TLF. 33 91 00 22 • FAX 33 13 55 04 NØRGÅRDSVEJ 26 ȿ 2800 LYNGBY ȿ TLF. 45 88 16 00 ȿ FAX 45 88 16 95 Advokatfirmaet Konkurrencedygtige priser Aut. Brånemark laboratorium • Aut. Procera laboratorium Lou & Partnere og professionel rådgivning att: Adv. Carsten Jensen Specialafdeling for klinikfinansiering: Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 [email protected] Henning Jensen $0./6!HARSPYDSPIDSKOMPETENCE Tlf. 96 80 25 68 HIGH 4ECUDSTYR SOMERNDVENDIG E-mail: [email protected] FORATLEVEREREIMPLANTATKONSTRUKTIO Banker www.klinikfinansiering.dk NERI4ITANIUM:IRKONIUMAFHJESTE KVALITET - de nemmeste penge ,ADOSVISEDIGHVADÌRSERFARING kan du tjene på Ny klinik? MEDALLEKENDTESYSTEMERKANGRE finansieringen! Vi har mange års erfaring FORDINKLINIK Finansiering af praksis har i ﬁ nansiering af klinikker. siden 1997 været vores Skal din være den næste ? % MAILDARIONIELSEN DPNOVASE speciale. WWWDPNOVADK Ring tlf. 9975 1289 0OSTADRESSE (OVEDKONTOR"ESGSADRESSE og få en snak om din $0./6!!" $0./6!!" Karsten nuværende eller 0OSTBOKS "ORRGATAN Nielsen Frank Finne kommende praksis! Kontakt +BENHAVN6 -ALMÚ 2 Tlf. 4395 270 • www.jyskebank.dk 4LF 4LF

www.landbobanken.dk/praksis

Nul huller i DanPars Dentallaboratorium Leif Bertelsen Nick Ghasemi Tlf. 32957763 fi nansieringen Dental Laboratorium ApS Metalkeramik. Implantater. Guld. Attachment. Aftagelig. Hvilke krav stiller du til din bank? Thorvaldsensvej 4 Liﬂandsgade 2, st.tv. Spar Nord Århus 1871 Frederiksberg C 2300 København S Jytte Blokager Telefon 35 39 00 76 Sønder Alle 11 8000 Århus C Fax 35 36 18 48 Tlf. 87 30 31 97 Sjælland Mail: [email protected]

Spar Nord København Ann-Brigitt Meidahl Rådhuspladsen 75 ★ IMPLANTATER Postboks 423 ★ 1505 København V PROCERA Dental Laboratorium ApS Tlf. 33 30 87 18 ★ EMPRESS Mail: [email protected] Ellemarksvej 8 á 4600 K¿ge Tlf. 56 65 12 65 á Fax 56 65 12 96

Spar Nord Odense MØD OS PÅ NETTET Jørgen Peter Poulsen www.kroell-dental.dk Fælledvej 1 Ring til Erik Thomsen E-mail: [email protected] 5000 Odense Flügge Dental Aps Tlf. 63 12 52 74 tlf. 5586 1536 Mail: [email protected] Købmagergade 5 ... Vi samler på tilfredse kunder 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 www.sparnord.dk Fax 33 15 70 78

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 3 SERVICESIDER 293 LEVERANDØR HENVISNINGER

SPECIALLABORATORIUM for lidt friskere - lidt hurtigere tandregulering a ROSKILDE ORTO- TEKNIK ApS Metal keramik Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde a Procera - medlem af Procera netværk Tlf. 46 32 09 69 a Empress - Inlay/Onlay/Kroner a Guldarbejde - Marylandbroer Fyn a Attachment - alternative special attachments a Implantater - „Licens“ a Proteser - alternative acryler - vinyl a Regulering a Bidskinner a Sportsskinner

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33 Kippervig 7 - 8700 Horsens Dynamic - over alle grænser

Fugl Speciallaboratorium ApS Dentalopvaskemaskiner Støbte stel til rengøring og desinfektion Lichtenbergsgade 1 af dentalinstrumenter 8700 Horsens Syd- og Sønderjylland Westergaard Lizzy, ApS Projektering, salg og service Tlf. 75 62 88 30 v/ F. Dalegaard & M. Sass af opvaskeanlæg E. Suensonsgade 4, 8200 Århus N tlf. 86 16 35 00 - 86 16 32 72 Fugl

Erhvervsvej 2 ȿ 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 ȿ Fax 43 27 15 09 Nordjylland www.miele.dk

Instrumenter

Midtjylland

Dinilab Klinik- og kontorinventar Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Århus

Tlf. 86 18 36 77 Brånemark SystemTM HJØRRING DENTAL LABORATORIUM ApS JERNBANEGADE 22 ȿ 9800 HJØRRING MANDAL ALLE 8B. 5500 MIDDELFART TLF. 98 92 18 78 Tlf. 64 41 41 42 Fax 64 41 77 99

Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 03

Instrumentreparationer CODENT DENTALLABORATORIUM A/S Hygiejne udføres professionelt Tlf.: 44 48 32 85 SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 Safe Sterilization ApS Toftebo 14 • 3500 Værløse [email protected] – www.codent.dk Strandagervej 27, 4040 Jyllinge www.prorep.dk Tlf. 70 22 15 15 ȿ Fax 70 22 14 14

294 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 3 Kunstnerisk klinik udsmykning & farvesætning Landskabsmalerier mv. til enkelte rum eller hele klinikken – 15 års erfaring PETER REUMERT, arkitekt cand arch, billedkunstner atelier 40 19 09 23 [email protected] www.pro-visuel.dk

Tlf.: 4020 1750 Fax: 4020 1775 www.bienair.com

Kompressorer Danmark Scanline Michael Weesgaard Dental JUN-AIR International A/S Svingarm til fladskærm Jægersborg Alle 16, 2 tv. Sundsholmen 3-5 og keyboard 2920 Charlottenlund 9400 Nr. Sundby www.scanline.biz Tlf. 39 64 42 12 Tlf. 96 32 36 00 [email protected] www.nskdanmark.dk Klinikindretning Tlf. 86 30 18 18 E-mail: [email protected] Reception - Steril - Teknik Indretningsforslag i 3D Revision samt tilbud udarbejdes uden forbindende Drejøvej 8 - 9500 Hobro INFORMKLINIKDESIGN Tlf. 98 51 16 33 Fax: 98 51 10 26 )XQNWLRQ(UJRQRPL'HVLJQNRQRPL E-mail: [email protected] www.climo.dk

Klinikudstyr www.pwcglobal.com/dk TANDLÆGE-FORMULARER Tilkaldekort · Brevpapir Konvolutter A4 ark med indbetalingskort

!%NGELUNDSVEJ Telefon 6531 0458 !ALBORG36 4ELEFON Telefax 6530 2024 INFORM INFORM ASDK E-mail: [email protected] WWWINFORM ASDK

Units · Klinikindretning Digital udstyr · Dental service Revisionscentret for læger og tandlæger

XO CARE DANMARK er landets største og mest landsdækkende leverandør af dentaludstyr. www.dtftryghed.dk Revisorerne: Vesterbrogade 69IIItv. Pension Vi forhandler units, klinikindretning, stole, lamper, Minna Hartvig 1620 K¿benhavn V : Tlf. 33 31 17 00

Kaj T. Jensen ) digital røntgen, panoramarøntgen, intraorale Fax 33 29 72 00 kameraer, kompressorer, sugemotorer, autoklaver og meget mere...

Ring og få gode råd, vejledning eller et godt tilbud.

XO CARE DANMARK A/S tlf 43 270 270 www.xo-care.dk -EDLEMAF $ELOITTE4OUCHE4OHMATSU 39 46 00 80

TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 3 SERVICESIDER 295 LEVERANDØR HENVISNINGER

Service & reparation Vikarservice

aut. Salg, Service og klinikindretning INIKASSISTENT Professionel teknisk Kavo, planmeca, UnicLine KL ER service på dentaludstyr www.ﬁskers-dental.dk STJERNE-PERSONALE info@ﬁskers-dental.dk Birkerød København Et vikarbureau Ventrupvej 13 C, 2670 Greve 45 81 77 22 39 42 77 22 kun for klinikassistenter Tlf. 43 61 18 44 · Fax 43 40 44 18 ww k XO CARE DANMARK A/S w.stjerne-personale.d - det nye navn for DDF • Vikarer til hele København og XO CARE DANMARK A/S er landets mest a Sjælland lokale servicepartner. Vi har 16 teknikere, s som bor i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Vi - mere end god service... er derfor altid tæt på dig og din klinik - din • Lidt billigere garanti for høje oppetider.

Vi har eget værksted og kan tilbyde • Ring fra kl. 6.00 på hurtig reparation af alle kendte mærker. Salg tlf. 46 73 30 60 Service

XO CARE DANMARK A/S – DDF Klinikindretning tlf 43 270 270 www.xo-care.dk TANDLÆGEBLADET ANNONCER Mandal Allé 12 B · DK-5500 Middelfart Tlf. 64 41 00 14 · Fax 63 40 10 10 [email protected] www.tandlaegebladet.dk/dentalnyt Din direkte online kontakt til www.dentsupport.dk fordelagtige dentalindkøb

Tandplejemidler Statoil TePe – Dansk Tandprofylakse kundekort Falkoner Allé 26 A, 2000 Frederiksberg til dig DDF Tlf. 33 24 34 13 E-mail: [email protected] Statoil http://www.eurodont.se/tepe/ tepe.htm Øvrige fyringsolie Tandbørster og tandstikkere til dit hjem CMS-Dental Aps Wildersgade 55 Kontakt Dansk Tandlægeforening 1408 København K for information om rabataftaler Tel. 32 57 30 00. Fax 32 57 10 23 E-mail: [email protected] www.statoil dk Kavo-Specialisten Rådgivning: klinik- indretninger, udstyr, Eurocard til instrumenter, tilbe- reduceret pris hør, service og for- brugsvarer til konkur- Som medlem af Dansk Få bonus rencedygtige priser! Tandlægeforening kan du på sund fornuft Specialværksted for reparation af få Eurocard Classic, roterende instrumenter. Eurocard Guld og/eller Besøg vores udstilling. Eurocard Corporate til en Kontakt os for en aftale! særlig attraktiv pris. autoriseret forhandler og Ring til DTF på 70 25 77 11 servicefirma og hør mere om tilbudet. Dental salg JTA og service ApS Få bonus når du handler Sønderlundsvej 2, 2730 Herlev Tlf. 44 92 54 00, Fax 44 53 14 62 i ca. 4.000 forretninger E-mail: [email protected] over hele landet. www.jtadental.dk

Eurocard, H.J. Holst Vej 5, www.forbrugsforeningen.dk 2605 Brøndby, www.eurocard.dk

296 TANDLÆGEBLADET 2006 · 110 · NR. 3 Oraqix_DK_195x272_utf 05-11-24 11.59 Sida 1

Oraqix TM – injektionsfri og fleksibel bedøvelse Det er ikke tilfældigt at vi er nummer et

Injektionsfri lokalanæstesi i de parodontale pocher i forbindelse med diagnostiske procedurer og behandlinger såsom dybdemåling, tandrensning og/eller rodrensning.

new Ny applikationsmåde Oraqix TM Periodontalgel (lidokain, prilokain) er et nyt produkt som giver bedre patientkomfort og større behandlingsfleksibilitet.

• hurtig virkning (ca. 30 sekunder) • varighed i ca. 20 minutter • appliceres med traditionel dental sprøjte og medfølgende applikator

Kontraindikationer og bivirkninger DanDental A/S, tlf. 4366 4444 Oraqix er kontraindiceret til patienter med kendt overfølsomhed overfor lidocain, prilocain, lokalanæstetika af amidtypen eller overfor et eller flere af hjælpestofferne. Oraqix er kon- Dentronic A/S, tlf. 8610 4122 traindiceret til patienter med kongenit eller idiopatisk methæmoglobinæmi. Oraqix er kontraindiceret til patienter med tilbagevendende porfyri. Der er ikke set bivirkninger, som kunne Fiskers Dental A/S, tlf. 4361 1844 tilskrives Oraqix. De hyppigste bivirkninger i alle kliniske forsøg var lokale reaktioner i mundhulen. Hyppigheden og arten af reaktioner var ens for Oraqix og placebo. Hos patienter, Vestjydsk Dental A/S, tlf. 9742 4044 som var eksponeret for Oraqix og placebo var 15 % af de rapporterede bivirkninger milde. I begge grupper var 4 % af de rapporterede bivirkninger moderate. De lokale reaktioner PLANMECA JyJydekrogendekrogen 16, 2625 VVallensbæk,allensbæk, tlf.tlf. 4615 5251 såsom ømhed, ulceration, irritation og rødme svarer til de symptomer, der sædvanligvis ses efter tand- og rodrensning. Lignende symptomer kan ligeledes være associeret med parodontal sygdom. For yderligere information: www.laegemiddelstyrelsen.dk fax 4615 5248, mail: planmeca@planmeca, wwwwww.planmeca.com.planmeca.com Ikke så dyr, som jeg ser ud til...

Stærk - men uden fine prisfornemmelser.

Jeg er fjerde generation af kvalitetsunitter, og der er kun stærke materialer bag mit eksklusive ydre. Jeg er samtidig let at bruge, og jeg hjælper dig til at gøre dine behandlinger endnu bedre.

Alt dette koster selvfølgelig... Men ikke mere end fra 189.900 kr. inkl. moms. Hvis du leaser, svarer det til kun 112 kr. pr. arbejdsdag.

XO 4. Bedre end du tør håbe. Billigere end du tør tro.

Ring og hør nærmere.

Det nye navn for Flex Dental

XO CARE DANMARK A/S Tlf 43 270 270 Email [email protected] www.xo-care.dk