Strædernei København Christians Kirke Og Julen P-Kælder Langt
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Strædernei København Christians Kirke og Julen P-kælder langt under jorden Jens Galschiøt og hans skulpturer i byen Årgang 13 - DECEMBER - 2010 Interviewer: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) CHRISTIANS KIRKE OG JULEN Christians Kirke i Strandgade er 1901 har kirken på mange måder en usædvan- været sognekirke lig kirke, ikke blot hvad angår for Christians oprindelse og interiør, men nok Sogn under nav- så meget hvad angår kirkens net Christians aktiviteter. Det vender vi tilbage Kirke. til om lidt. Flemming Den smukke, lille kirke for Pless har været enden af Strandgade er tegnet præst ved af Nicolai Eigtved og efter Christianskirken Eigtveds død opført i årene siden somme- 1754-59 af Eigtveds svigersøn, ren 1997, hvor kongelig bygmester Georg han kom fra 9 David Anthon, som i 1769 års virke ved fuldendte tårnet med et spir. Brorsons Kirke Kirkerummets indretning på Nørrebro. er næsten som et teater med Flemming Pless Stræderne i KØBENHAVN Indhold: tilhørerpladser på gulvet og er så at sige født Udgivet af: pulpiturer i tre etager. Rummet i ”Stræderne”, i Side : 3-6 : Jul i Christians Kirke VK-Gruppen-Stræderne omkranses – tror man – af grå Skindergade, ved Badstuestræde 15 Side 7 - 8: By- og Landskabsstyrelsen marmor, men det er træ, der er Jorcks Passage. 1209 Kbh. K. malet med en særlig marmo- Netop nu lader Tlf. 33 15 56 66 Side 9 : Bournonville i København ringsteknik, som var populær i kirken op til SE: 18197332 Side 10 : Velvære på Nørrevold 1700-tallet. den forestående www.straederne.dk Kirken højtid. [email protected] Side 11 : Sven Okkels tegner byen Kirken er Ansvarshavende redaktør: bygget på varmer op Hvad skal Henrik Ploug (FAF og DBA) Side 12-13: Parkering under jorden foranledning der ske i Redaktionelle medarbejdere: til højtiden Side 14-18 : Jens Galschiøt og hans skulpturer af den tyske Christianskirken Connie P. Christensen (Kommunikation og Sprog) menighed til jul? Per Stisen Side 19-21 : Byens børn på Christianshavn, som søgte Research: Lone Luna Kelstrup Christian 6. om tilladelse til at ”Der sker det, at Annoncer: Side 22-23 : Kongens Nytorv 21 og historien bygge deres egen kirke. Kongen vi skruer helt op Per Stisen Side 24 : Svikmøllen er på gaden forærede menigheden grunden for varmen, for Lay-out og opsætning: for enden af Strandgade og gav julestemningen. Adventsguds- Sognepræst Flemming Pless fortæller at kirkens menighed Kirstine Ploug (DJ) Side 25 : Ny tegneskole i København for voksne tilladelse til at oprette et lotteri, tjenesterne har det festlige præg, også rækker ud på den første del af Amager Fotografer: der kunne finansiere byggeriet. som de altid har, tilsat lidt eks- og mere udtryk for julens bud- familiegudstjeneste, kl. 16 den Thomas Trane (DJ) Side 26 : Jul i Nyhavn Kirken hed oprindelig Frederiks tra musik. I adventstiden lader skab. Selve juleaftensdag starter store, traditionelle julegudstje- Kirstine Ploug (DJ) Side 27 : Madsiden Tyske Kirke og blev brugt af vi op til den store udladning, vi kl. 10 om morgenen med et neste, og igen til midnat, 23.30. Forside foto: den tyske menighed, indtil juleaften. Vi pynter mere og musikalsk indslag og juleklip for Juleaften holder vi sammen med Niels Vest - Amagertorv Abonner på STRÆDERNE og få bladet til døren. denne blev nedlagt i 1886. Fra mere op, så der kommer mere børn og voksne, kl. 13 har vi Kirkens Korshær, både i kirkens Trykkeri: Sangill Bogtrykkeri Pris 360,- kr. for et år, 11 numre ( uden for centrum + porto ). Oplag: 6000 2 3 SOGNEPRÆSTEN, KIRKEN OG CHRISTIANSHAVN inspirere folk til at tænke på, at stem, som regeringen gerne vil der er nogle, som har det meget lægge ned over os og opdele svært, især de hjemløse og de mennesker i gode og dårlige. På psykisk syge.” den måde bevæger vi os i mange lag.” Hvor mange er I ansat ved kir- ken? Kirken her er kendt for at gøre ting lidt anderledes. Er det din ”Vi er 1½ præst – Susanne indflydelse, der gør sig gældende Mønsted på 50% og mig som her, eller var der den tradition fuldtidspræst – kordegn og kir- allerede før du kom? ketjenere og organisten Søren Johannsen. Dertil en række ”Nej, da jeg kom her i 1997, musikere og kirkesangere, som havde det kørt på den gode, kommer ind på skift. Vi har gammeldaws facon. Jeg kom et musikliv, som er anderledes med en anden tradition fra Christians Kirke set fra Strandgade end så mange andre steder, Nørrebro, en socialt vinklet udtryksmåder, men det er vig- det konforme! Men igen – kir- Sognepræst Flemming Pless ser sammen med kirkens øvrige tigt at konstatere, at man ikke kens grundkerneværdier skal personale frem til de mange juleaktiviteter, der skal foregå lokaler og i Kirkens Korshærs spiller en rolle for os, at Hans også hvad angår gudstjeneste- tradition, som ikke på samme i den kommende tid. lokale, og der kommer især Christian Kofoed, stifteren af musikken. Vi måde kan kan gøre det, medmindre man respekteres. mange enlige mødre med deres Kofoeds Skole, begyndte her. har ikke et Musikken er med udleves her. er funderet vældigt sikkert på børn.” Kofoeds Skole er grundlagt fast kor med 6 Det var mig, alle de kerneydelser, vi har: Da Dalai Lama var her i 2000, her, og ud fra den vinkel får eller 8 korister, til at skabe der begyndte gudstjenester, bryllupper, bisæt- var det et resultat af mange års Er der nogle juletraditioner her, vi altid tanker om, at der er det varierer julestemning natåben kirke telser osv. Hvis man ikke har arbejde for mit vedkommende som er anderledes end i andre noget, vi skal snakke om. Det, fra søndag til i Danmark i den fundering, kan man slet med Tibet og frihedsbevægelse kirker? vi skal snakke om, er, at der er søndag. Vi Brorsons Kirke ikke være anderle- osv. Men jeg mennesker i verden og i vores har også instrumentalister, i 1993-94. Det udsprang af, at des. Man kan ikke Kontroversiel syntes, det ”Egentlig ikke, andet end at land, som har det meget skidt, som kommer og spiller. Vi har der er masser af hjemløse og tage overfrakken på hang sammen man kan sige, at det selvfølgelig og hvor vi herfra måske kan mange koncerter og musikalske psykisk syge, der går rundt på inden under under- med respekt med kirken, optrin over hele året, men her gaden, masser af mennesker, der trøjen, for så passer og netop på i juletiden er der selvfølgelig ringer til forskellige telefonlinjer undertrøjen ikke.” for kirkens Christianshavn, ekstra mange. For bare at nævne for at få hjælp – hvorfor skulle for her møder nogle: Lis Sørensen kommer, og de ikke have et sted, hvor de Hvordan er din kerneværdier man alle med grønlandske Rasmus Lyberth. kunne komme hen? Derfor måde at være præst en vis form for Händels Messias kan næsten åbnede vi Brorsons Kirke om på blevet modtaget her på uimponerethed, men også med ikke undgås, så den kommer natten, i begyndelsen til stor Christianshavn? en ærefrygt for dem, der gider også. Vi har netop haft et arran- bestyrtelse for alle mulige men- gøre en indsats for verden. Og gement omkring den berømte nesker, men det har jo nu spredt ”Christianshavnerne kan godt hvorfor skulle vi ikke bruge tyske dirigent Otto Klemperer, sig til andre steder. lide, at kirken følger med tiden, vores smukke kirke til sådanne som skrev dagbøger under kri- har en fremadskuende retning arrangementer, hvis vi dagen gen. Det gav en politisk/social Det er rigtigt, at vi gør tingene og måske går lidt imod det efter holder en helt almindelig virkning, for det handlede i anderledes her. Jeg vil gerne konforme. Det har nu aldrig gudstjeneste. Det er en god vek- virkeligheden om det pointsy- prøve at være kirke med andre plaget mig at skulle være mod selvirkning. ” 4 5 Tekst:: og foto Flemming Lehrmann fhv. stadsingeniør CHRISTIANS KIRKE By-og Landskabsstyrelsen Har I, med beliggenheden her sterne siger noget, der rækker Et er at sikre vores værdifulde under Miljøministeriet, som ved vandet, noget maritimt en lille smule højere end bare huse, noget andet er at skabe står for miljø og planlægning islæt? oplæsning. Dels er det takket byer, som er gode at bo og virke på Sjælland, Lolland-Falster og være vores musikliv, som træk- i. Medens Kulturarvstyrelsen Bornholm, og altså derfor også ”Nej. Det kunne vi jo godt ker mange til. Der sker noget under Kulturministeriet tager for København. Det var kontor- have, men der har aldrig været hver søndag, og man kan ikke sig af bevaringsværdige bygnin- chef Steen Pedersen, som leder tradition for det. Det maritime vide på forhånd, hvad det er. ger og deres nære omgivelser, så kontoret for bl.a. planlægning foregår på den anden side af For nogle søndage siden havde er det By- og Landskabsstyrelsen og miljøvurdering (det, der i vandet, i Holmens Kirke.” vi et af de helt store verdens- under Miljøministeriet, der daglig tale hedder VVM), der navne inden for Wagner, Stig overordnet står for planlægning var så venlig at tage imod os, og Er menigheden her i den store Fogh Andersen, til at komme og i by og på land. han beretter: eller lille afdeling? synge. Det er ikke nødvendigvis Indtil gennemførelsen af kom- Vi er ét af syv miljøcentre under noget, vi reklamerer med i for- munalreformen, blev den By- og Landskabsstyrelsen og er ”Nu er der jo ingen præst, der vejen. Menigheden undrede sig overordnede planlægning et barn af Kommunalreformen. vil vedkende sig en lille menig- også – jamen, er det ikke ...? Jo, af Danmark fastlagt gen- Medens de nye kommuner har hed! Men sandt at sige har vi en det er det! nem vedtagelse af såkaldte fået en stor del af de opgaver, Kontorchef i styrelsen Steen Pedersen stor tilstrømning af folk, også Landsplandirektiver, som amterne varetog, så varetager folk uden for Christianshavn.