Strædernei København

Christians Kirke og Julen P-kælder langt under jorden Jens Galschiøt og hans skulpturer i byen

Årgang 13 - DECEMBER - 2010 Interviewer: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) CHRISTIANS KIRKE OG JULEN

Christians Kirke i er 1901 har kirken på mange måder en usædvan- været sognekirke lig kirke, ikke blot hvad angår for Christians oprindelse og interiør, men nok Sogn under nav- så meget hvad angår kirkens net Christians aktiviteter. Det vender vi tilbage Kirke. til om lidt. Flemming Den smukke, lille kirke for Pless har været enden af Strandgade er tegnet præst ved af Nicolai Eigtved og efter Christianskirken Eigtveds død opført i årene siden somme- 1754-59 af Eigtveds svigersøn, ren 1997, hvor kongelig bygmester Georg han kom fra 9 David Anthon, som i 1769 års virke ved fuldendte tårnet med et spir. Brorsons Kirke Kirkerummets indretning på Nørrebro. er næsten som et teater med Flemming Pless Stræderne i KØBENHAVN Indhold: tilhørerpladser på gulvet og er så at sige født Udgivet af: pulpiturer i tre etager. Rummet i ”Stræderne”, i Side : 3-6 : Jul i Christians Kirke VK-Gruppen-Stræderne omkranses – tror man – af grå Skindergade, ved Badstuestræde 15 Side 7 - 8: By- og Landskabsstyrelsen marmor, men det er træ, der er Jorcks Passage. 1209 Kbh. K. malet med en særlig marmo- Netop nu lader Tlf. 33 15 56 66 Side 9 : Bournonville i København ringsteknik, som var populær i kirken op til SE: 18197332 Side 10 : Velvære på Nørrevold 1700-tallet. den forestående www.straederne.dk Kirken højtid. [email protected] Side 11 : Sven Okkels tegner byen Kirken er Ansvarshavende redaktør: bygget på varmer op Hvad skal Henrik Ploug (FAF og DBA) Side 12-13: Parkering under jorden foranledning der ske i Redaktionelle medarbejdere: til højtiden Side 14-18 : Jens Galschiøt og hans skulpturer af den tyske Christianskirken Connie P. Christensen (Kommunikation og Sprog) menighed til jul? Per Stisen Side 19-21 : Byens børn på , som søgte Research: Lone Luna Kelstrup Christian 6. om tilladelse til at ”Der sker det, at Annoncer: Side 22-23 : Kongens Nytorv 21 og historien bygge deres egen kirke. Kongen vi skruer helt op Per Stisen Side 24 : Svikmøllen er på gaden forærede menigheden grunden for varmen, for Lay-out og opsætning: for enden af Strandgade og gav julestemningen. Adventsguds­ Sognepræst Flemming Pless fortæller at kirkens menighed Kirstine Ploug (DJ) Side 25 : Ny tegneskole i København for voksne tilladelse til at oprette et lotteri, tjenesterne har det festlige præg, også rækker ud på den første del af Amager Fotografer: der kunne finansiere byggeriet. som de altid har, tilsat lidt eks- og mere udtryk for julens bud- familiegudstjeneste, kl. 16 den Thomas Trane (DJ) Side 26 : Jul i Kirken hed oprindelig Frederiks tra musik. I adventstiden lader skab. Selve juleaftensdag starter store, traditionelle julegudstje- Kirstine Ploug (DJ) Side 27 : Madsiden Tyske Kirke og blev brugt af vi op til den store udladning, vi kl. 10 om morgenen med et neste, og igen til midnat, 23.30. Forside foto: den tyske menighed, indtil juleaften. Vi pynter mere og musikalsk indslag og juleklip for Juleaften holder vi sammen med Niels Vest - Abonner på STRÆDERNE og få bladet til døren. denne blev nedlagt i 1886. Fra mere op, så der kommer mere børn og voksne, kl. 13 har vi Kirkens Korshær, både i kirkens Trykkeri: Sangill Bogtrykkeri Pris 360,- kr. for et år, 11 numre ( uden for centrum + porto ). Oplag: 6000

2  SOGNEPRÆSTEN, KIRKEN OG CHRISTIANSHAVN

inspirere folk til at tænke på, at stem, som regeringen gerne vil der er nogle, som har det meget lægge ned over os og opdele svært, især de hjemløse og de mennesker i gode og dårlige. På psykisk syge.” den måde bevæger vi os i mange lag.” Hvor mange er I ansat ved kir- ken? Kirken her er kendt for at gøre ting lidt anderledes. Er det din ”Vi er 1½ præst – Susanne indflydelse, der gør sig gældende Mønsted på 50% og mig som her, eller var der den tradition fuldtidspræst – kordegn og kir- allerede før du kom? ketjenere og organisten Søren Johannsen. Dertil en række ”Nej, da jeg kom her i 1997, musikere og kirkesangere, som havde det kørt på den gode, kommer ind på skift. Vi har gammeldaws facon. Jeg kom et musikliv, som er anderledes med en anden tradition fra Christians Kirke set fra Strandgade end så mange andre steder, Nørrebro, en socialt vinklet udtryksmåder, men det er vig- det konforme! Men igen – kir- Sognepræst Flemming Pless ser sammen med kirkens øvrige tigt at konstatere, at man ikke kens grundkerneværdier skal personale frem til de mange juleaktiviteter, der skal foregå lokaler og i Kirkens Korshærs spiller en rolle for os, at Hans også hvad angår gudstjeneste­ tradition, som ikke på samme i den kommende tid. lokale, og der kommer især Christian Kofoed, stifteren af musikken. Vi måde kan kan gøre det, medmindre man respekteres. mange enlige mødre med deres Kofoeds Skole, begyndte her. har ikke et Musikken er med udleves her. er funderet vældigt sikkert på børn.” Kofoeds Skole er grundlagt fast kor med 6 Det var mig, alle de kerneydelser, vi har: Da Dalai Lama var her i 2000, her, og ud fra den vinkel får eller 8 korister, til at skabe der begyndte gudstjenester, bryllupper, bisæt- var det et resultat af mange års Er der nogle juletraditioner her, vi altid tanker om, at der er det varierer julestemning natåben kirke telser osv. Hvis man ikke har arbejde for mit vedkommende som er anderledes end i andre noget, vi skal snakke om. Det, fra søndag til i Danmark i den fundering, kan man slet med Tibet og frihedsbevægelse kirker? vi skal snakke om, er, at der er søndag. Vi Brorsons Kirke ikke være anderle- osv. Men jeg mennesker i verden og i vores har også instrumentalister, i 1993-94. Det udsprang af, at des. Man kan ikke Kontroversiel syntes, det ”Egentlig ikke, andet end at land, som har det meget skidt, som kommer og spiller. Vi har der er masser af hjemløse og tage overfrakken på hang sammen man kan sige, at det selvfølgelig og hvor vi herfra måske kan mange koncerter og musikalske psykisk syge, der går rundt på inden under under- med respekt med kirken, optrin over hele året, men her gaden, masser af mennesker, der trøjen, for så passer og netop på i juletiden er der selvfølgelig ringer til forskellige telefonlinjer undertrøjen ikke.” for kirkens Christianshavn, ekstra mange. For bare at nævne for at få hjælp – hvorfor skulle for her møder nogle: Lis Sørensen kommer, og de ikke have et sted, hvor de Hvordan er din kerneværdier man alle med grønlandske Rasmus Lyberth. kunne komme hen? Derfor måde at være præst en vis form for Händels Messias kan næsten åbnede vi Brorsons Kirke om på blevet modtaget her på uimponerethed, men også med ikke undgås, så den kommer natten, i begyndelsen til stor Christianshavn? en ærefrygt for dem, der gider også. Vi har netop haft et arran- bestyrtelse for alle mulige men- gøre en indsats for verden. Og gement omkring den berømte nesker, men det har jo nu spredt ”Christianshavnerne kan godt hvorfor skulle vi ikke bruge tyske dirigent Otto Klemperer, sig til andre steder. lide, at kirken følger med tiden, vores smukke kirke til sådanne som skrev dagbøger under kri- har en fremadskuende retning arrangementer, hvis vi dagen gen. Det gav en politisk/social Det er rigtigt, at vi gør tingene og måske går lidt imod det efter holder en helt almindelig virkning, for det handlede i anderledes her. Jeg vil gerne konforme. Det har nu aldrig gudstjeneste. Det er en god vek- virkeligheden om det pointsy- prøve at være kirke med andre plaget mig at skulle være mod selvirkning. ”

  Tekst:: og foto Flemming Lehrmann fhv. stadsingeniør CHRISTIANS KIRKE By-og Landskabsstyrelsen

Har I, med beliggenheden her sterne siger noget, der rækker Et er at sikre vores værdifulde under Miljøministeriet, som ved vandet, noget maritimt en lille smule højere end bare huse, noget andet er at skabe står for miljø og planlægning islæt? oplæsning. Dels er det takket byer, som er gode at bo og virke på Sjælland, Lolland-Falster og være vores musikliv, som træk- i. Medens Kulturarvstyrelsen Bornholm, og altså derfor også ”Nej. Det kunne vi jo godt ker mange til. Der sker noget under Kulturministeriet tager for København. Det var kontor- have, men der har aldrig været hver søndag, og man kan ikke sig af bevaringsværdige bygnin- chef Steen Pedersen, som leder tradition for det. Det maritime vide på forhånd, hvad det er. ger og deres nære omgivelser, så kontoret for bl.a. planlægning foregår på den anden side af For nogle søndage siden havde er det By- og Landskabsstyrelsen og miljøvurdering (det, der i vandet, i Holmens Kirke.” vi et af de helt store verdens- under Miljøministeriet, der daglig tale hedder VVM), der navne inden for Wagner, Stig overordnet står for planlægning var så venlig at tage imod os, og Er menigheden her i den store Fogh Andersen, til at komme og i by og på land. han beretter: eller lille afdeling? synge. Det er ikke nødvendigvis Indtil gennemførelsen af kom- Vi er ét af syv miljøcentre under noget, vi reklamerer med i for- munalreformen, blev den By- og Landskabsstyrelsen og er ”Nu er der jo ingen præst, der vejen. Menigheden undrede sig overordnede planlægning et barn af Kommunalreformen. vil vedkende sig en lille menig- også – jamen, er det ikke ...? Jo, af Danmark fastlagt gen- Medens de nye kommuner har hed! Men sandt at sige har vi en det er det! nem vedtagelse af såkaldte fået en stor del af de opgaver, Kontorchef i styrelsen Steen Pedersen stor tilstrømning af folk, også Landsplandirektiver, som amterne varetog, så varetager folk uden for Christianshavn. Alt det kan lade sig gøre, fordi Miljøministeriet udarbejdede. vi den tunge del af amternes Om folk kommer i kirken vi her i kirken har et stort sam- Dernæst lavede hvert amt en opgaver. Især de særligt forure- JULE MENU afhænger dels af, om de kan lide arbejde mellem det musikalske regionplan, og med baggrund i nende virksomheder som for KlassisK julefroKost Christians Kirkens rum er ikke opbygget som en mere almindelig dansk Hver lørdag fra kl. 12.00 præsterne, om de synes præ- kirke, men minder lidt om opbygningen af et teater. og det præstelige. Vi har i det regionplanerne lavede kommu- eksempel Kemisk Værk Køge, Mandag – fredag fra kl. 14.00 hele taget et godt samarbejde nerne hver en kommuneplan, som de mindre kommuner ikke Den store jule menu med en meget flad struktur, som fastlagde, hvad der måtte har kapacitet til at tage sig af, kr. 500,- hvor ingen er for ”fin” til at feje foretages i kommunen, og som behandles her i Miljøcenteret. incl. udsøgte vine Originale sømandstrøjer kr. 900,- gulv. Den går ikke her.” dannede baggrund for lokal- Det ligger sådan, at vi i 2007 fik Vi serVerer også: planer for de enkelte områder en trediedel af amternes medar- tournedos inden for kommunen. bejdere og kommunerne de to stegt med hvidløg og Bourgogne snegle Med Kommunalreformen trediedele. kr. 215,- Boeuf Bearnaise fra 2007 blev amterne ned- Planlægningsmæssigt skal med hjemmelavet pommes frites lagt. Regionplanerne fungerer Miljøcenteret påse, at de nye fra kr. 225,- videre, indtil der foreligger kommuneplaner, altså også Karry ristede tiger Prawns nye Kommuneplaner, hvilket Københavns, overholder de i skaldyrs bisque skal ske i 2013, og samlin- retningslinier, der er nedlagt i Confit de canard med bagte æbler og pommes rösti gen af disse planer skal så Landsplandirektiverne. Først Mørk chokolade-skum erstatte regionplanerne. For skulle vi gennemgå 100 kom- med orange skaller og Hovedstadsområdets ved- muneplaner for at se, om de karamelliserede valnødder kommende er den såkaldte gældende regionplanbestemmel- 3 retter kr. 350,-   Fingerplan blevet ophøjet til ser som en overgangsordning  Landsplandirektiv. var blevet indarbejdet i planer- For at få lidt rede på alt dette, ne, og det skulle de være i 2009,  har Stræderne i København så det var et enormt arbejde, vi besøgt Miljøcenter Roskilde var blevet pålagt. Vi har 46 af Farvergade 15 • 1463 København K • Tel. 33 91 82 80 • Fax 33 91 82 90     Man.-lør. 14-24 • www.reinwalds.dk • [email protected]

6 7 Foto og tekst: Sune Hundebøll Rådhusbiblioteket By-og Landskabsstyrelsen BOURNONVILLE I KØBENHAVN

de nye kommuner Ribe og Ålborg. inden for vores områ- Formålet er at de, og de er nu i gang styrke sammen- med at lave nye kom- hængen mellem muneplaner. Vi har by, landskab og 7-8 medarbejdere på natur. Med de den opgave, der skal forslag, regerin- se efter, at de statslige gen på det seneste interesser er varetaget er kommet med i de nye planer. Vi om hyperfor- fører ikke længere retningscentre, “Bournonville By- og Landskabsstyrelsen ligger i Roskilde og arbejder herfra med rager op, målt med tilsyn med kommuneplanerne; rigtig mange sager der drejer sig om København. bebyggelser i kystområderne og Her boede international målestok. Balletmester August Bournonville. men indgår i en fremskudt motorveje i Vestjylland, bliver Bournonville At der fra hans hånd eksisterer 1879 af Ditlev Tamm. Gyldendal, 2005. 357 sider. dialog med kommunerne, så vi ”det røde kort”. Problemer sigelser, stiller sagen sig anderle- det spændene at se, hvordan en halv snes store og små Mit Theaterliv af August Bournonville. Reitzel, 1848-78. undgår konflikter. Selvfølgelig kan opstå, men til den ende des, så kan de indgive en klage tingene vil udvikle sig. M i n d e t a v l e n fortæller: balletter, der er gået i arv fra kan vi om nødvendigt komme har vi Styrelsens hovedsæde i til By- og Landskabsstyrelsen, Flemming Lehrmann Balletmester August det ene hold dansere til det Arnes Vin Tobak Haraldsgade at trække på. som så optager forhandling med Bournonville boede som barn i næste, er enestående. Tænk  med indsigelser; men helst Vingårdsstræde, Øster Kvarter. I bare på, hvor svimlende lille vil vi undgå at komme med Med kommunalreformen er det kommunen. dag ses en mindetavle på stedet. klassikerbeholdningen er inden Dom Joaquim 1989 Vintage Port, en herlig nu kommunerne, der suverænt Det kan være, at denne artikel for dansens verden i forhold til Vintage Port, der er fremstillet efter gamle bestemmer, om der skal udar- er lidt tung; men Københavner! Har man sagt dansk ballet, må de kolossale mængder, andre metoder, og tappes ufiltreret og udvikler en del man også sige Bournonville. kunstarter kan divertere med. bejdes lokaplaner, og især i det følg med i, hvad der sker, Vintage Port har en flot rød farve med en indre København kan der være når kommuneplanerne sen- August Bournonvilles far var Hvad har overlevet fra før 1900, balletdanser, så August blev født ud over ‘Svanesøen’, ‘Tornerose’, teglfarvet kant. Duften byder på blommer, gode grunde til at lave beva- des ud til offentlig høring, ind i ballettens verden. Som ‘Nøddeknækkeren’, ‘Giselle’, rosiner og syltede bær. Smagen er intens med rende lokalplaner, så det indre for det er her, man måske 8-årig blev han optaget på Det ‘Coppelia’ og så i bedste fald et god naturlig sødme. Københavns meget store kultur- kan gøre sin indflydelse gæl- Kongelige Teaters balletskole og dusin balletter til, som vel at Den er en oplagt ledsager til chokoladedes- værdier bevares for eftertiden. dende. Om Københavns i 1820 ansat som danser. mærke ikke er blevet danset i serter, blåskimmeloste, eller som et glas til Før skulle amterne gennemse Kommune så hører efter, er ubrudt tradition?” lidt eftertænksomhed. I 1824 fik Bournonville et kommunernes lokalplaner for at en anden sag. Erfaringerne fra Normal pris kr. 175,00 rejsestipendium og rejste til Mindetavlen sidder ved Arnes julepris kr. 149,95 sikre, at en lokalplan var i over- høringen om lokalplanen for Paris. Her studerede han hos indgangen til Vingårdsstræde ensstemmelse med region- og Bryghusgrunden, hvor Klaus Pierre Gardel og Auguste Vestris 21. Teksten på tavlen: den yngre - og blev tilknyttet “BALLETMESTER / kommuneplan, nu er det alene Bondam meddelte, at det hele Molly’s Classic Irish Cream Liqueur, er en kommunen, der bestemmer. Er for resten var vedtaget på for- Pariseroperaen. AUGUST BOURNONVILLE / 21.8.1805 - 30.11.1879 ny, fremragende likør, fremstillet af frisk nogen borger i tvivl, er der kun hånd, taler sit eget sprog! En Efter knap 10 år vendte /// HAVDE / HER SIT blandet fløde blandet med lageret irsk én ankemulighed, den hedder klage til Naturklagenævnet førte Bournonville tilbage til BARNDOMSHJEM /// DEN whiskey, den fineste chokolade og krystalklart Naturklagenævnet, og sidste nyt som bekendt ikke til noget. København. Han blev ansat DANSKE BALLETKLUB” vand. er, at regeringen mener, at der Fra den 1. januar er By- og som balletmester - og fungerede skal lægges 3.000 kr. før en Landskabsstyrelsen slået desuden som danser, koreograf, Mindetavlen blev sat op i 100- Molly’s kan nydes afkølet eller som “fløde” i instruktør, forfatter mm. året for August Bournonville af kaffen, til forskellige cocktails samt til dessert, klage kan behandles. Er man sammen med Skov- og Dansk Balletklub. Han blev født utilfreds med nævnets afgørelse, Naturstyrelsen. De syv miljø- August Bournonville er stadig 21. august 1805 og døde 30. kan fx hældes over flødeis. er der kun én vej tilbage, og det centre forsvinder og erstattes af genstand for stor international november 1879. Normal pris kr. 99,95 er bringe sagen for retten. Er tre landsdelscentre. Roskilde er interesse. Teaterredaktør på Litteratur: Arnes julepris kr. 89,95 August Bournonville : 1805- det en statsstyrelse, der har ind- det ene, de to andre placeres i Politiken Monna Dithmer skrev i 2005: HUSK! Parkering ved døren

Dronningens Tværgade 22 | 1302 K. | Tlf. 33 12 39 85

  Foto: Henrik Ploug m.f. Tekst: Per Stisen Velvære på Nørrevold

Sven Okkels fotograferet af Karsten Bundgaard Kunstmaleren Sven Okkels Tegningerne er blevet til på tegner stemninger fra vores by byvandringer, hvor Sven har med en lille kommentar. tegnet on location. Lone Christen- sen der ejer klinikken er her i gang med en fodpleje.

I hyggelige omgivelser centralt Efter flytningen er der også vestlige Asien og Tyrkiet. placeret på Nørre Vold ligger kommet nye tiltag, blandt andet Disse “intelligente” fisk Klinik Downtown, klinikken er det muligt at dyrke Yoga, lever udelukkende af hvor krop og især fødder er i hvor undervisningen tilbydes i døde hudceller og giver centrum. små hold på maksimum 8 del- dermed den sunde hud tagere med mulighed for en helt mulighed for at trives Stedet tilbyder alle former for individuelt tilpasset træning. bedre. fodbehandlinger af profes- sionelle, stats- Blandt andet har mange, der få befriet deres hud for døde autoriserede lider af psoriasis eller andre hudceller, vil føle hvor afslap- fodterapeuter, hudsygdomme, fået fantastiske pende, det er at være i fiske-bad, som står klar resultater ud af behandlingen, huden bliver silkeblød efter et til at give dig men også andre, der ønsker at sådant bad. fodbehandlin- ger og hjælpe dig med de Sommersol over A’mar Strand pris 850,- fodproblemer, Speciel pris i december 580,- du måtte have. Klinikken, der tidligere Fiskene i badet er gode til bl. a. havde til huse i Nørregade, at behandle psoriasis. flyttede tidligere på året ind i Der er også mulighed for fransk nyindrettede lokaler i Nørre manicure (ikke kunstige negle), Voldgade 16, hvor det sidste samt farvet lak på hænder og nye inden for faget blev tilgode- fødder. Der tilbydes også hel set, så alle former for fodterapi pedicure og manicure, dvs. slib, kan foretages. puds og formning af neglene, og der sluttes med olie og creme. Det at sørge godt for sine fød- Behandlingen starter altid med der, som trods alt skal bære en en peeling. et helt langt liv igennem, gør, at flere og flere i stigende grad Som noget helt nyt kan Klinik opsøger Lone Christensen, som Downtown nu også som de er indehaver af klinikken. Det eneste i Storkøbenhavn tilbyde kan være på grund af almen vel- ”Fish-bad“, som er en revolutio- være, men også for at forebygge nerende behandling af psoriasis, problemer. eksem eller tør hud. Samtidig med at behandlingen foregår, får man gode råd om, Ja, det er rigtige levende fisk der hvordan man selv kan gøre en anvendes, fisken er den tandløse Kompagnistræde 29   indsats for at holde sine fødder fisk “Guarra Ruffa”, der lever i   sunde. ferskvand omkring de 37˚ i det

10 11 Tekst:: og foto Flemming Lehrmann fhv. stadsingeniør Nok nogle af verdens dyreste P-pladser

Parkering under jorden.

Københavns Kommune har har sat bilen i gear og siden 2008 gravet 840 parke- trukket håndbremsen, ringspladser ned under jorden. forsvinder bilen ned 164 i Nørre Allé på Nørrebro, i kælderen, hvor en 268 i Under Elmene ved transportør bringer Amager Boulevard og 408 i bilen hen til en ledig Leifsgade på Islands Brygge. plads på en af hylder- Pris, 530.000.000 kr. eller ne. Glemmer man at 630.000 kr. pr. p-plads. trække håndbremsen, P-anlæggene er udstyrede med kan man risikere at få et fuldautomatisk elevatorsy- en krøllet bil op igen, stem, som ender i et hyldesy- som det er sket i Nørre stem nede i de dybe kældre. Allé. Anlægget fungerer på den måde, Anlæggene er impo- at man kører sin bil ind på en nerende og teknisk set palle i en elevatorboks. Når man meget avancerede, og Bilen på vej ind i elevatoren for at blive ført ned i kælderparkeringen. En af parkeringsetagerne under jorden, hvor bilerne auto- ingen tvivl om, at de i meget til de 840 pladser. Formålet Tilkørselsforholdene er ikke matisk føres på plads. tætte byområder, hvor det kan med anlæggene er at begrænse de bedste, og området er tem- være særdeles vanskeligt at finde biltrafikken, forbedre bymiljøet melig snævert, så beboerne, en p-plads, så absolut tjener og sikre beboere og erhverv som før havde et grønt område deres formål. Københavns bedre p-forhold. Nedlægges der og ca. 30 p-pladser, skal nu på Kommune planlagde oprindeligt et tilsvarende antal overjordiske samme område tåle en trafik at bygge anlæg til 4.000 biler, p-pladser, er det vel kun det før- med 268 biler og et forringet men en p-pladspris på 630.000 ste formål, der tilgodeses. grønt område. Efter de opslag kr. er mere end bukserne kan Især placeringen Under Elmene om projektet, som Kommunen holde til, så det bliver nok kun kan synes uhensigtsmæssig. har opsat, lover man, at de store asfaltarealer anlægges i grøn asfalt, det var før i tiden en dår- lig vittighed. På den anden side, når man tager de af regeringen pålagte kommunale besparelser i betragtning og tænker på, hvor meget en istandsættelse af byens skoler trænger sig på, så havde det måske været bedre at til- godese byens børn, fremfor at hælde en halv milliard danske kroner ned i tre huller i jor- den. I hvert fald kunne Under Elmene være erstattet af en langt billigere løsning.

2 s p 1 0 0 B 5 . n o v e m b e r 2 0 1 0 1 1 : 5 3 : 1 2

12 13 Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Tekst: Connie Christensen JENS GALSCHIØT I SIT ATELIER HVOR HAN LAVER SINE SKULPTURER TIL KØBENHAVN

Billedhuggeren Jens Galschiøt sig på pælen ved hele tiden at dreng lige i starten, det var går sine egne veje. Fra sin store sørge for ligevægt. der ikke mange penge i! Så arbejdsbase på Fyn bruger han jeg fandt ud af at lave bælter sin kunstneriske inspiration i ”Stræderne” har været på besøg og tasker og var faktisk alle- kampen for samfundets etiske hos Jens Galschiøt for at blive rede som 14-årig selvstændig værdier og imod global fattig- lidt klogere på den kontrover- erhvervsdrivende, jeg sad dom og ulighed. sielle kunstner: inde på Strøget og solgte min produktion. De store skulp- Man kan vel sige, at turer sender jeg allerede da var et budskab inde på en kunst- til beskueren håndværksmæssig og tvinger til løbebane. stillingtagen. Mange husker Men så blev jeg nok den gra- medlem af VS, blev vide teenager socialist og flyttede på korset foran til Fyn, hvor jeg Vor Frue Kirke fik fast arbejde på i december Lindøværftet og blev 2006 og de 13 smed. Jeg arbejdede bronzeskulpturer som smed der i 6-7 af hjemløse på år, og i den periode Gammel Torv lavede jeg slet ikke sidste sommer. noget, der lignede kunst. Derimod var Netop nu er jeg politisk aktiv, Jens Galschiøt bl.a. som leder af igen aktuel i fagforeningen. Men København med på et tidspunkt blev opstillingen af 4 jeg desillusioneret, store balanceakt­ troede ikke mere skulpturer på på socialismens Christiansborg glorværdighed, og Slotsplads. Skulpturerne er Galschiøt udstiller her foran så blev jeg fyret fra værftet. Christiansborg sine balancefigurer fremstillet i forbindelse med Så måtte jeg jo lave noget FN’s tiår (2005-2014) for Hvordan kom du egentlig ind andet, og det blev til ørerin- udddannelse og bæredygtig på den kunstneriske løbebane? ge, jeg blev faktisk autodi- udvikling. De forestiller men- dakt sølvsmed. I 1985 blev neskeskikkelser, der med nød ”Det er lidt specielt. Jeg blev jeg selvstændig erhvervsdri- og næppe balancerer på toppen smidt ud af skolen i 8. klasse vende som smykkemager, Jens Galtschiøt er her ved det store elektrolysekar, hvor en stor figur bliver belagt med kobber, som skal kontrolleres for kvaliteten af en høj pæl og kun kan holde og måtte arbejde som arbejds- og det førte mig bl.a. ind i af kobberbelægningen.

14 15 JENS GALSCHIØTS FANTASTISKE VERDEN

planlagt, det blev bare sådan. moral, men om anstændighed 20 år siden opdagede kunst- I 10 år lavede jeg næsten kun i forhold til andre mennesker. nerne i den vestlige verden æstetiske værker, altså alt det Jeg mener, at alle mennesker deres egen navle, og den har de pæne og smukke. Men så, efter har ret til et liv, uanset om de gloet på siden. Men nu er det Berlin-murens fald, blev jeg er sorte eller hvide, eller hvor ved at gå op for dem, at der er meget frustreret over, hvordan de bor. De rige skal hjælpe de noget andet også. Så kunstaka- verden så ud. Jeg troede, at vi fattige langt mere end de gør, demierne i vores del af verden nu skulle til at samles igen, så ville de fattige i øvrigt heller er faktisk begyndt at interessere men der blev bare bygget nye ikke flygte. Min tanke er, at vi sig for mig. Akademierne og mure rundt omkring i Europa er én menneskehed, og at vi museerne har altid fornægtet for at holde de fattige ude. Min skal passe på hinanden. Mine mig, staten har ikke købt ét tanke var, at det er dem, der ”ikke pæne” skulpturer handler eneste af mine værker, på trods bygger murene, der derfor om socialt udstødte, af at det er deres pligt at samle Det er starten på et monument, der hedder ”afrodanes”. Der er udskre- bliver forrået. Det flygtninge osv., men ikke kun dansk kulturarv og kunst. vet en konkurrence om, hvad der skal stå på Isted-løvens sokkel, og vi var østtyskerne, der dem. De handler også om, har sammen med en masse museumsmennesker foreslået, at vi stiller blev forrået af at hvad det gør ved os velfunge- Men der sker noget nu – måske et monument op, der hedder ”afrodanes”, som handler om Danmarks have bygget muren rende, at verden er sådan. Mine er jeg på vej ind i kunstin- slavetransport. Vi var en af de helt store slavetransportnationer, over for at afholde skulpturer sætter fokus på for- stitutionerne. Det bekymrer 100.000 slaver blev fragtet til Amerika på danske skibe. Det er der deres borgere fra råelsen. Jeg tror, at jeg er den mig lidt – jeg er bange for at ikke én eneste markering af noget sted. Jeg synes, det er helt uhyrligt, at at komme ud. eneste kunstner, der arbejder miste min uskyld, min power, ingen ved noget om alle disse mennesker og deres efterkommere. Min Lige nu vil vi ikke i det offentlige rum på denne fordi jeg har haft stor fordel plan er at lave det som en firkant af menneskeskulpturer, hvor hveran- have, at der kom- måde, uafhængigt af statsin- ved ikke at få støtte af nogen. den står på hovedet. Sådan lå de nemlig på slaveskibene. Jeg mener, det mer nogen ind, og stitutioner, museer o.lign. Jeg Jeg har min uafhængighed, og er på sin plads, at Danmark tager ansvar for det man har gjort, og det derfor er vi i gang arbejder ofte med store, globale jeg er lidt bange for denne nye er meget passende lige præcis i den gamle havn, netop hvor handelsski- med en forråelse. diskussioner rundt omkring – bene lagde til. Det var årsagen ikke så meget i Danmark, men I forsommeren udstillede Jens til, at jeg lavede steder som Kina, Brasilien, Galschiøt en samling af hjemløse- alle de forskellige Mexico.” figurer i bronce og kobber på Gammel Torv modebranchen. Derfra kom jeg derfor var springet ikke så stort. happenings. For ind på et andet spor: jeg har mig handler det Hvor mener du selv, du er på fordi jeg ikke laver det samme altid haft en formidabel fantasi Lige pludselig - allerede i ikke om politik og vej hen i din kunst? som de andre. Mit billedsprog om kvinder, om hvordan de ser 1986 - begyndte jeg altså at er helt tilbage fra 1800-tallet, ud inden under tøjet. Det førte lave skulpturer af kvinder i Her er nogle af ”Det er, som om jeg er på vej stilarten kunne være Rodin til, at jeg begyndte at lave store kvindetøj og kvindetøj uden Galschiøts H. C. to forskellige steder hen. Der eller Jugend, noget ældgam- Andersen figurer. skulpturer i stedet for smyk- kvinder i. Så var min bane lagt, er sket det mærkelige, at min melt pis! Der er bare det, at jeg kerne, som jo også er skulptu- og siden har jeg lavet kunst. kunst bliver mere og mere bruger det i en nutidig sam- rer og laves på samme måde, Det er ikke noget, jeg har anerkendt, jeg er faktisk ret menhæng ved at stille skulptu- kendt i udlandet på grund af rerne op som en kunstinstal- mit arbejde rundt omkring i lation. Det er usædvanligt. verden, men internt i kunst- Kunstkredsene er meget kon- kredsene i Danmark er jeg servative; det, der ikke er vedta- ugleset, en paria, et udskud, get som ”in”, det er ikke in. For

16 17 Foto: Bymuseet Tekst: Jan E. Janssen, JENS GALSCHIØT Byens børn lokalhistoriker Historien om Københavnerbørn

ting, for at blive Historien om byens børn usentimental med masser af omklamret, for Går vi en tur gennem de gamle lussinger og rap over fingrene. at folk siger: stræder i den indre by, er det De helt små blev skræmt fra ”Det er sgu da ikke så tit, vi hører børnestem- sans og samling med frygtind- godt, det du mer. Hvad der i dag er en gydende ammestuehistorier. laver!” De har undtagelse, var indtil Anden Drengene blev senest i fjorten hadet mig i de Verdenskrig helt almindeligt. I års alderen sendt hjemmefra sidste 20 år, over ni hundrede år var der rige- for at uddanne sig. Adelens hos og nu synes de ligt med børn i byen: skolebørn, slægtninge på godserne, bor- pludselig om tiggerbørn – mange, mange gernes og håndværkernes hos mit arbejde. flere end vi forestiller os i dag kræmmere og håndværksmestre. Så tænker jeg: -børnearbejdere, børnesoldater, Arbejderdrengene blev arbejds- ”Hold op, hvor lærlinge, dæksdrenge, børne- mænd som for eksempel sjovere, vil de hen med prostituerede, vajsenhusbørn, der sad og ventede på bæretjan- mig?” Jeg kan blive bange, når Flygtningeskib: svøbelsesbørn og under jorden ser på Gammel Torv. Da fabrik- de klapper mig på skulderen. Den 10. december kommer en installation i form af et ”flygtningeskib” sejlende til Nyhavn med 70 en uendelig række dødfødte og kerne holdt deres indtog inden Er det fordi, jeg er ved at blive passagerer i form af skulpturer. Hver enkelt er modelleret med en stolt og individuel udstråling for at børn, døde som spæde. Børn og unge i Adelgade. for voldene, kom de unge til at understrege, at disse personer er mennesker som dig og mig. ”pæn”? Så den begyndende Børn har altid hørt under en arbejde med tobak eller garvet anerkendelse bekymrer mig anerkendelsen bekymrer mig Smykkerne forhandles kun på Arbejderforbund. Medio af byens sociale grupperinger. og fugtige boliger såvel som den primære opdragelse. Og skind seks dage om ugen. De faktisk. Det er altid farligt lidt – samtidig med, at jeg jo stedet. november var der en stor Derfor fandtes der mere eller manglende hygiejne med fnat den var indtil o. 1800 hård og adelige piger i for en provokatør som mig at alligevel også gerne vil have konference med flere end 100 mindre specifikke forskelle. og lopper (den kendte sorte komme ind på de bonene gulve den! I Jens Galschiøts atelier er der deltagere fra bl.a. Unesco og Men byens børn havde selv- død) og for de laveste klassers – kan man stå distancen og også et stort konferencerum Nordisk Råd, med prinsesse følgelig også mange forhold til vedkommende den endemiske stadig være provokatør? Eller Galschiøt skaber også smykker. med en talerstol. Grupper kan Marie i spidsen. fælles. Først skal vi pege på en sult. Overvægtige børn sås ikke bliver man en institution i Smykker produceres på få en forevisning og et fore- stor og kun langsomt dalende engang i overklassen. En anden sig selv? Jeg er jo helt nede på værkstedet som små skulpturer. drag, og der kommer mange, børnedødelighed. Den skyldtes årsag har været tabubelagt. Det græsrodsplanet, det er frivil- De fremstilles af voks, der bli- lige fra Rotary til Kvindeligt børnesygdomme, herunder drejer sig om de mange foster- lige, der kommer og hjælper ver støbt ind i et lille gipsrør. topscoreren kopper, manglende og spædbørnsdrab, tit skjult mig. Vores energi ligger i enga- Så brænder man voksen og agtpågivenhed i et farligt miljø som vuggedød eller bortgivelse gementet, ikke i pengene. Så kaster sølv eller bronze ind i. med inficeret drikkevand, åbne (dvs. englemageri). Det sidste JEANSSTORE brønde og åben ild. Dertil kom bestod i de nyfødtes anbringelse infektioner grundet utætte hos en professionel ”plejemor”. Cph Blev det opdaget, kom eng- Byens største udvalg lemageren op på retterstedet på Nytorv og senere udenfor Amagerport. Larsbjørnsstræde 16 Dernæst var det opdragelsen, der var fælles for de fleste. 1454 København K Forældrene havde for travlt til at tage sig af deres afkom. Før Tlf. 41 13 78 22 1800 var det kun fattige mødre, Webshop på www.jeansstore.dk der ammede selv. Tyende, ugifte tanter og søskende tog sig af

1188 19 Byens børn og livet i gaderne

holdtes hjemme og lærte finere lig. ADHD-børn og små husty- i oplysningstiden for dren- hjemmet i dagtimerne, gerne kvindelige sysler som akvarel- ranner var der ikke. genes vedkommende en allerede kort efter fødslen. Til tegning og brodering, borger- Så må vi nævne børnenes sociale moderne undervisning på fortidens enorme antal børn nes og småborgernes døtre i relationer. Da nogle mødre de private borgerskoler som i byen fandtes også dengang Middelalderbyen gik husmo- fødte en gang om året uanset Borgerdydskolen på Nørregade lokale steder, hvor specielt sår- deren til hånde med brygning samfundsklasse, lå der altid en 12, Christianis Institut på bare børn kunne opholde sig. og syltning. Arbejdernes døtre lillebror eller lillesøster i vuggen, Vesterbro og Efterslægtens Skole Christian IV kasernerede ”van- fra de trange sidestræder kom eventuelt to. Alle børn havde på Østergade 54. Her lærte de artede og ulydige” gadebørn i ud at tjene som tyende i de mange legekammerater omkring moderne sprog og naturviden- Helligåndshuset, og fra 1662 Gaderne var dengang børnenes legeplads. Et typisk gadebillede fra tyverne. tusindvis af husholdninger, der sig, i boligen, i baggården og på skab. Håndværkerbørn kom i nævnes. Den engelske idé med havde råd til en medhjælper gaden, men så længe dødelig- tallet på Kadetakademierne naturligt den kristne oplæring. det 19. århundrede på betalings- børneasyler, forløbere for nuti- på tøj, kost og logis. Alene på heden var høj, var den sociale i Fredericiagade og på Vor Frue Kirkes latinskole skoler (”en-krone-skoler”)som dens børnehaver, stammer fra tjente i hundredvis glæde kort. Børn gled ud og . var allerede i den katolske tid Vestre Betalingsskole i o. 1830 og tog højde for et af teenagepiger, inden de blev ind af familien, også plejebørn. beregnet til at forberede landets Suhmsgade eller, såfremt de var voksende antal enlige fattige gift. Resultatet af tusind års De voksne mødte kommende præster til imma- dygtige, i private borger- og mødre. To asyler står der endnu, opdragelse i København var en man først og frem- trikulationen på et universitet middelskoler som for eksempel et i Sankt Peders Stræde og et i nu helt forsvundet barnetype: mest som autorite- i udlandet. Alumnerne kom Melchiors Skole inde i gården Amagergade. Men i dag har de lav af vækst, stille og undselig, ter, og ganske tæt fra alle samfundslag. I den bag Nørregade 33. Efter indfø- kun navnet til fælles med deres underdanig, høflig og fremme- på. Dog var der protestantiske tid fik sognene relsen af undervisningspligten i oprindelse. Og i begyndelsen af også den fjerne små kirkeskoler til bl.a. kor- 1814 kom også piger massivt i det sidste århundrede indrettede husbond, i over- sanger- og kantoruddannelse. skole. Men flertallet af borger- Magistraten små indhegnede klassen den fjerne Drenge uanset stand blev opta- skabets piger kom langt inde legepladser. moder, men ellers get, blot stemmen ikke var i i århundredet på de snesevis Børnene fra dengang har efter- de mange endnu overgang. Så begyndte private af små private pigeinstitutter ladt sig få spor. Billeder og eller livsvarigt skoler med én lærer at brede som frøken Zahles Skole, først skriftlige kilder er sparsomme. ugifte slægtninge. sig, fordi handel og håndværk med fem piger i Hummergade Kan det mon skyldes, at sam- Og når faderen krævede både læse-, skrive- og og så under bedre forhold i fundet i tidernes morgen ikke døde, trådte gud- regnefærdighed. Prinser og Store Kongensgade 108. Eller rigtig tog notits af den fluks fædrene til. Der prinsesser på Slotsholmen (efter i Christianshavns Døttreskole Tre fine piger promenerer på overståede barneverden? var fra 1600-tallet 1794 omkring Amalienborg (sic!) i 67 fra fortovet i København. den (mandlige) Slotsplads) underkastedes 1799. De mindrebemidledes  skoleholder, der privatundervisning, herun- poder kom i friskolerne. Her endte de samme på det frygtede     var den (mand- der i fægtning og ridning kom de i hundredvis traskende Børnehus på Christianshavns   lige) kateket, der for prinserne. Således gjorde i træsko (”træskoskolen”) om Torv. 100 forældreløse børn   fra o. 1740 førte En friskoledreng er ved at komme også de fornemste fami- formiddagen eller om eftermid- boede på Vajsenhuset på Nytorv op til konfirmationen i sog- op og toppes med en betalings- lier i og . dagen efter arbejde. For eksem- fra 1728. Håndværker- og nekirken. Adelens sønner blev skoledreng. Deres børn opholdt sig kun i pel i Larslejsstrædes Friskole fra matrossønner på Det kgl.  passet af deres informatorer og Nu vi er inde på de sociale vinterhalvåret i København. 1846. Han var fattig og bleg Opfostringshus i Overgaden kadetterne fra ti-års alderen af forskelle, må vi pege på den Handelsborgerskabets og og han gik på Larslej, sang folk oven Vandet fra 1755, for fat-   tysktalende officerer på Ridder­ udpræget delte undervisning af embedsmændenes børn fik dengang. tige piger fra 1760 grevinde  akademierne på Nytorv og i børnene. Fælles og i centrum fra seks års alderen først I dag sender de indfødte dan- von Plessens tyske arbejdshus   Sorø og fra midten af 1700- for al undervisning var helt hjemmeundervisning og så skere deres børn uden for i Prinsessegade 7. Flere kunne 

20 20 21 21 Foto og tekst: Kirsten Norn Kongens Nytorv 21

Husrækken mellem Strøget og ”Det Københavnske det nuværende Magasin har Byggeselskab” siden 1700-tallet rummet flere begyndte en fornyelse kendte københavnske spiseste- omkring Kongens der. Nytorv. Turen var kommet til Hotel I dag haster vi forbi de hvide D’Angleterre, der husmure med de tidligere så stod overfor en til- kendte caféer, hvoraf kun à trængt modernisering. Porta og Hviids Vinstue er til- Tietgen pegede på bage. Men alligevel – giv dig Vincent som den, der tid til at betragte de usædvan- skulle føre det gamle lige detaljer på facaden, når du hotel ind i den næste gang passerer Kongens nye tid. Nytorv nr.21. Ejendommen Kongens Nytorv 21, der ligger mellem Lille Kongensgade og Østergade. Den 5. maj 1875 I midten ses en høj, smal port og sluttedes aftaler omkring Ved Alexandres hjemkomst fik der ikke umiddelbart syntes slog det genfødte indrammet af to søjler, der hver den gode borgerlige mad hos byen en moderne uddannet anvendeligt. Her åbnedes i hotel dørene op. En afsluttes med en obelisk i første Vincent. Eller også tilbragte restauratør, som tilmed var 1868 byens eleganteste sels- nyskabelse i restau- Et af de fine ornamenter, der flankerer porten ind til sals højde. Facadens udsmyk- d’herrer blot tiden med at sprogkyndig. Det var lige, kabslokaler med plads til flere rationslivet var hotel- ejendommen Kongens Nytorv 21, som i dag i baghuset ning består af værktøj, silhouet- spille kort – en meget populær hvad København havde brug store selskaber på én gang. En lets table d’hôte ved beboes af en kosmetikskole og Film- og TV arbejder- forbundet. ter, monogrammer og årstal. beskæftigelse. for i en tid med en stadig stor balsal med musiktribune, Restauratør og hotelforpagter A. Vincent. halv firetiden. Hver Tagrejsningen er lidt højere end større tilstrømning af turister og en havesal med vedbend op dag deltog ægteparret Vincent nabohusenes. Det forgyldte 21 Sønnen Alexandre blev tidligt europæiske forretningsfolk. ad væggene og en glassal med C.F.Tietgen fik hurtigt øje på i spisningen. Når fru Vincent der forekommer 8 gange lader sendt til Frankrig, hvor han spejle fra gulv til loft - for ikke ham. Her var manden, der gjorde sin entré, rejste alle sig. ingen i tvivl om, at huset har en fik en alsidig uddannelse. Ved Den dygtige, unge restauratør at tale om fontænen i det ene kunne lede byens kommende, Ingen begyndte at spise, før særlig status. faderens død vendte han til- måtte have et større råderum hjørne! førende hotel, og som vidste, Blanca Vincent havde indtaget bage for at hjælpe sin mor, som end de små stuer på første salen hvad byens efterhånden mange sin plads. Denne historie begynder midt drev spisestedet videre endnu i nr.21. ”Hr. Vincents nye lokaler” var udenlandske gæster forventede i 1800-tallet. Her driver den i mange år. Men hendes køk- hele byens samtaleemne og af moderne komfort. Møblerne til det nye hotel blev franskfødte Jacques Eugen ken blev for gammeldags for En af byens store malerme- behøvede ingen annoncering. Med C.F.Tietgen i spidsen for leveret af firmaet ”Severin og Vincent et spisested med tilhø- den unge generation, der under stre, A.J.Riise, havde købt Andreas Jensen”, der havde rende selskabslokaler på 1.sal. rejser i udlandet var blevet vant nogle mindre grunde på Den dynamiske restauratør leje- udstillingslokaler, salg og fabri- J.E.Vincent, der kalder sig til luksus. Bremerholm i gårdarealet bag de også byens mest mondæne kation i Kongens Nytorv 21. traktør, bor selv i lejligheden Hotel Kongen af Danmark og restaurant i Bazaren i Tivoli ovenover med sin familie. Ordet restaurant brugtes ikke arkitekt J.D.Herholdts nye under den store industriudstil- Den kun 46årige Alexandre i 1850-60’ernes København. Nationalbank ved Holmens ling sommer-efterår 1872. En Prosper Vincent døde 1883. Lokalerne på 1.salen var kendt Man spiste hos den og den eller Kanal. udstilling, der blev besøgt af ½ som et finere spisested, der i den pågældendes lokaler. Når million gæster. Mere om Kongens Nytorv 21 tiltrak akademikere, forskel- mændene meddelte: ”Der spises Riise og Vincent må have og møbelfabrikanterne S. og A. lige officersklubber og yngre ”Hos Vincent”, så vidste alle, kendt hinanden. De har set Den sommer viste, hvilket orga- Jensen følger. handelsfolk. Her holdtes møder hvor det var. mulighederne i baggårdsarealet, nisationstalent Vincent var i besiddelse af.

2222 23 Tekst: Connie Christensen Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Tekst: Connie Christensen

Så er Svikmøllen på gaden DEN NYE TEGNESKOLE I KØBENHAVN FOR VOKSNE

I Valkendorfsgade 34 indret- at tegne noget, der ligner, det ter Dorte Salicath, uddan- kan man lære så mange steder, net tegner og illustrator fra men om at tegne de billeder, Kunsthåndværkerskolen (nu der kommer, når vi lukker Danmarks Design Skole) en øjnene, for der kører jo en hel Svikmøllens skole for tegnelystne voksne. billedflade, man kan nå med en offer 2010 Dorte har tegnet til børnebøger, tankemæssig tilgang. bogomslag, fagblade, reklame- Igen i år har Svikmøllen branchen osv. og bl.a. til ugebla- Jeg opretter hold med 6 per- med vanlig sans for kvalitet det Søndag gennem 30 år. soner ad gangen, og kurset udvalgt sig sit yndlingsoffer er strækker sig over 10 gange à 2½ – Søren Pind broget Dorte siger: ”Skolen skal være time. Hele kurset koster 1.700 mod at turde vise hinanden Dorte Salicath er uddannet og mang- for dem, der har lyst til at tegne. kr. plus udgifter til materia- det, man laver. Det er min rolle på Kunsthåndværkerskolen Svikmøllens yndlingsoffer er en foldig og spænder Den henvender sig til voksne, ler. Har man nogle materialer at rose og opmuntre folk. Det i København, Dorte har person, alle elsker at hade – eller fra Amalienborg til illustreret for en lang række med eller uden tegneerfaring, liggende derhjemme, kan de er ikke meningen, at det skal forlag og har også været hader at elske; et menneske, der Sdr. Omme Statsfængsel, og men kommer der en 12-årig, måske bruges. være et forberedelseskursus til aktiv tegner for mange forvandler den havregrødsfar- ”Møllens” redaktion mangler da der gerne vil lære at tegne, skal designskolen eller noget andet. reklamebureauer. vede, danske dagligdag til noget heller ikke fremsyn, for allerede han/hun være velkommen. Egentlig udstilling kommer der Det skal være til glæde først og langt mere kulørt, og gør det i 2003 blev Lene Espersen kåret fremmest.” på en seriøs måde. Skaren af som årets yndlingsoffer! Svikmøllens ofre gennem årene Redaktør Poul Schiøtt begrun- dede i sin tale til Søren Pind udnævnelsen med bl.a. følgende : ”Du er, hvad jeg vil kalde ”Politikens spøgelsesbilist”; du kører med 180 i modsat retning af alle andre, men i modsætning til alle andre spøgelsesbilister gør du det meste fuldt bevidst.”

Her ved bordet tegnes der på livet løs, det er ikke kun faste figurer som tegnes, men fantasien skal også ud på tegneblokken. Mange mennesker mener ikke, ikke. I første omgang vil jeg stil- de kan tegne eller har fantasi le opslagstavler op herinde, hvor til at finde på noget at tegne. man efter hver lektion hænger Men jeg tror, at vi alle rummer sin tegning op. Det er vigtigt en indre, visuel skatkiste, og at komme ud over den genert- jeg håber, at jeg kan åbne for hed, de fleste har, for at tegne den. Det handler ikke bare om er at blotte sig, og det kræver

2244 25 Foto: Henrik Ploug, FAF Tekst: Connie Christensen JULEHYGGE OG GAVER God madidé Julens lækre chokolader håndlaves I NYHAVN i Bredgade.

synes i grunden, der er meget Tove fortæller, at det er vig- i chokoladefremstillingen, der tigt, at overtrækchokoladen minder om malerfaget: meget holder en konstant temperatur håndarbejde kombineret med på omkring 30 grader, derfor sans for fin dekoration. benyttes et apparat til overtræk-

Alt i butikken er håndlavet, Chokoladeovertræksmaskinen er et vigtigt stykke værktøj til at efter de gamle opskrifter. Inden lave de mange chokoladestykker. for de senere måneder er der Chokoladebutikken Alida I dag ejes butikken af Tove dog kommet en nyhed til: Marstrand har netop den 30. Pagh, som har haft den i 1½ Pebermyntecreme. Den bruges Cremer pyntes her med november fejret 80 års jubi- år. Før Tove overtog forretnin- til fine, mundrette stykker såle- hvid chokolade. læum. Siden Alida Marstrand, gen, lavede hun hvert efterår des: enlig mor til fem, begyndte at derhjemme masser af fine ningen, der sikrer en konstant En tur igennem Nyhavn fremstille og sælge sine håndla- chokolader, der blev foræret Først laver man dublater, dvs. temperatur. Bliver chokoladen Igen i år er der skruet helt varmt at styrke sig på i vinter- vede chokolader, er der langet til familie og venner. Da hun bunden af chokoladestykket. bare lidt for varm, bliver den op for julehyggen i Nyhavn. vejret, er der boder med varm en konstant strøm af fine cho- hørte, at forretningen var til Derpå kommer man en kugle af fuldstændig grå. Restauranterne har al den jule- kakao, glögg og æbleskiver. kolader over disken i Bredgade. salg, slog hun til og har ikke fondantmasse tilsat pebermynte, mad, man kan tænke sig, og Opskrifterne stammer fra Alidas fortrudt det. Sammen med og så overtrækkes med mørk de mange boder kan nok give I weekenderne spiller det store mor, der som ung pige var i den tidligere ejer lærte Tove i 4 chokolade, der igen pyntes med inspiration til julegaverne og juleorkester, og Julemanden og Schweiz og her lærte at lave måneder håndværket, før hun streger af hvid chokolade. –maverne. Den gl. Vægter går en runde og chokolade af en tidligere kondi- selv skulle stå i spidsen. Tove er De fine Cremer er ser til, at alt er vel. tor ved den russiske zars hof. uddannet bygningsmaler, men ikke til at stå for. Boderne kan i år tilbyde fint kunsthåndværk, varmt hjemme- Boderne er åbne fra 11-18 hver strik, pølser, legetøj og meget, dag, fredag og lørdag helt frem meget mere. Et par timer går til kl. 20. hurtigt, og trænger man til

De traditionelle julechokolader er der selvfølgelig, f.eks. det Alida-brødene får lagt chokolade overtræk på, derefter dekoreres de ved hjælp af en gaffel. Til slut store Alida-brød, der består af en bund af marcipan, derpå pyntes brødene med halve valnødder og cocktailbær. Det er både for øjet og ganen. blød nougat, og så igen marcipan. Brødet overtrækkes med mørk chokolade og pyntes med valnødder og cocktailbær.

2626 2727