Strædernei København INDRE by FREDERIKSSTADEN CHRISTIANSHAVN ISLANDS BRYGGE
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
MAGASINET Strædernei København www.straederne.dk INDRE BY FREDERIKSSTADEN CHRISTIANSHAVN ISLANDS BRYGGE Arbejdermuseets direktør, Søren Bak-Jensen Sociolancen er ny i byen Historien i Snaregade Flyvningen ved Christianshavn Årgang 18 - MARTS - 2016 Interviewer: Connie Christensen Foto: Kirstine Ploug (DJ) DIREKTØREN FOR ARBEJDERMUSEET Arbejdermuseet i Rømersgade danner rammen om den dan- ske fagbevægelses historie. Fra huset blev indviet i 1879 som den danske fagbevægelses før- ste forsamlingssted og frem til 1983, hvor det blev omdannet til museum, har tusinder af københavnske arbejdere haft deres gang i huset. De har været til politiske eller faglige møder, været til juletræsfest eller til et af de mange baller i festsalen. Museet er statsaner- kendt og modtager et tilskud fra Kulturstyrelsen, men er i vidt omfang finansieret af fagbevæ- gelsen, primært LO. Desuden skaber museet selv en ret stor egenfinansiering via entré- indtægter, lokaleudlejning og fondsmidler. Mange politiske og kulturelle Magasinet STRÆDERNE i KØBENHAVN Indhold: organisationer har haft hjem- - www.straederne.dk Side 3-6 : Arbejdermuseets direktør sted i huset: Avisen Social Udgivet af: Stræderne Side 7-9 : Sociolancen Demokraten, Socialdemokratisk Lavendelstræde 8,1462 Kbh. K. -SE: 29302790 Side 10-11 : Danske flyvepionerer Forbund og Arbejdernes Tlf. 26 15 38 20 - Mail: [email protected] Side 12-13 : Grimme byggerier i byen Læseselskab, for blot at nævne Ansvarshavende redaktør: Side 14 : Designer og guldsmed nogle få. Den danske arbej- Connie P. Christensen (Sprog og Kommunikation) Side 15 : Sven Okkels tegner vores by derbevægelse grundlagdes i Redaktionelle medarbejdere: Side 16-18 : Snaregade som kødgade af Tuxen 1870’erne. Siden 1850’erne Flemming Lehrmann, Kirsten Norn og Bo Steen Bram Side 19 : København er verdens bedste by havde industrialiseringen sat Rescarch og idé: Henrik Ploug (FAF & DB) Tlf. 20 20 38 20 Side 20 : Albrectsens nye salon sit præg på Danmark. Fattige Research: Lone Luna Kelstrup Side 21 : Takako er en spændende guldsmed folk fra landet søgte til byerne Annoncer: Side 22-23 : Skuespiller Bjørn Puggard-Müller for at få arbejde, og med den Bo Steen Bram - Tlf. 20 20 38 20 - [email protected] Side 24 : Nyt fra to forretninger hurtigt voksende arbejderklasse Lay-out og opsætning: Side 25 : Maleren Sven Okkels udstiller opstod et krav om retfærdige Kirstine Ploug (DJ) Side 26 : Frivillige brandmænd søges levevilkår og demokratiske ret- Søren Bak-Jensen har været direktør for Arbejdermuseet siden 2014 Fotografer: Side 27 : Maleriudstillinger tigheder. Et krav, som skabte arbejderhøjskoler. Det er disse gende kan se og mærke på egen Omkring 100.000 besøgende T. Trahne (DJ), Kirstine Ploug (DJ) Side 28 : Dejlig Påske akvavit og lammeret Socialdemokratiet og over årene arbejderes historie, der bliver krop, hvordan arbejdernes liv om året benytter sig af dette Forside foto: Side 29 : Kunsthåndværk og kunst en lang række sideorganisationer fortalt på Arbejdermuseet. formede sig i den tiltagende tilbud. Direktør Søren Bak- Karsten Bundgaard - Byens tage og Christiansborgs tårn Side 30-31 : Mad idé som f.eks. kooperative virksom- I huset er indrettet stuer, for- industrialisering. Jensen glæder sig over det store Trykkeri: Centraltrykkeriet, Oplag: 4200 Abonner på STRÆDERNE og få bladet til døren. besøgstal: Pris 360,- kr. for et år, 11 numre ( uden for centrum + porto ). heder, oplysningsforbund og retninger og kaffestue, så besø- V V V 2 3 SØREN BAK-JENSEN PÅ ARBEJDERMUSEET ”Vores gæster repræsenterer et primært i byerne, som havde om, at arbejderbevægelsen har meget bredt udsnit af befolknin- brug for at finde sig til rette været en vigtig kraft i det. Jeg gen, fra hele landet. Den største i samfundet, og deraf opstod synes, Arbejdermuseet fortæller enkeltgruppe af besøgende er arbejderbevægelsen. Så jeg historien om nogle af de helt børn og unge, som kommer for synes, der er en sammenhæng afgørende kræfter bag det, at at modtage undervisningstilbud. med den ældste arkæologi, som vi lever i det samfund, vi har i Vi har en aktiv og velfungeren- jeg beskæftigede mig med før, dag. Jeg synes også, vi skal have de skoletjeneste, så en fjerdedel og arbejderbevægelsen, som et Arbejdermuseum, fordi det af vores besøgende er børn og Søren Bak-Jensen i en af de fine udstillinger. jeg nu beskæftiger mig med. i lidt bredere forstand fortæller Direktør Søren Bak-Jensen bag disken i kafeteriet unge. Det er vi meget glade for, Søren Bak-Jensen har været Superspændende og interessant Det harmonerer fint med min om den måde, hvorpå man i det er superskægt at have huset direktør for Arbejdermuseet og projekt at være involveret i og uddannelse som historiker.” dansk sammenhæng håndterer vere - her på museet med hen- ”Udstillingen tager fat på fuldt af masser af børn i alle arbejderbevægelsens bibliotek en helt enestående mulighed Hvorfor er det nødvendigt med den situation, at der er forskel- blik på at blive klogere på den spørgsmål omkring, hvordan aldre, som interesserer sig for, og arkiv siden september 2014. for at se ned i de tidlige histo- et arbejdermuseum? lige interesser i samfundet: på udvikling, vi har været igennem unge menneskers muligheder hvordan verden så ud tidligere. Her fortæller han om sin nye, rier omkring København, og den ene side lønmodtagerne og her i landet? er for at give deres stemme til Vi lægger vægt på at involvere spændende stilling: hvordan den har udviklet sig ”Det er det, fordi arbejderbe- arbejderne, på den anden side kende, og hvordan unge egent- skolerne i planlægningsfasen, ”Jeg kom fra en stilling som som by. Det var jeg meget glad vægelsen er en af de helt cen- arbejdsgiverne, på den tredje ”Det tror jeg kun, der gør i ret lig har det med selv at skulle når vi tilrettelægger vores under- afdelingsleder på Københavns for at arbejde med, og da stil- trale faktorer bag udviklingen side lovgiverne. Samspillet mel- begrænset omfang. Men jeg har tage del i en offentlig debat. visningstilbud, så de passer ind Museum på Vesterbrogade, hvor lingen her blev ledig, var jeg sik- af det samfund, vi har i dag. lem de tre parter er en vigtig en vision om, at museet skal Det er ret interessant at studere i lærernes planer for, hvordan jeg havde været i 5 år og havde ker på, at det ville være meget Helt konkret er det forhol- historie, som man må undersøgelser, der viser, undervisningen skal foregå. Det arbejdet meget med det muse- spændende for mig. Det er på dene på arbejdsmarkedet, den kende for at forstå vores Børnenes arbejdermuseum at danske unge er nogle er også et led i den nye skolere- ums samlinger, men også rigtigt mange måder en fortsættelse af såkaldt ”danske model”, som samfund i dag. Da af de mest kompetente form, at kulturinstitutionerne meget med alle de arkæologiske min interesse for Københavns har kunnet udvikle sig, fordi museet blev åbnet i mid- er et meget populært tilbud demokrater i Europa; skal spille tættere sammen med udgravninger, som Københavns og i det hele taget byers historie, der har været en stærk arbej- ten af 1980’erne, var det de forstår demokratiske skolerne, og det er meget spæn- Museum foretog i forbindelse for arbejdernes historie, der jo derbevægelse og en høj grad af sådan, at den form for til børn og unge. beslutningsprocesser og dende at være en del af.” med metroudgravningerne. opstod af industrialiseringen, organisering blandt arbejderne. kultur, som vi udstiller har tillid til demokratiet, er i stort omfang et fænomen, Også i forhold til hele ideen her, altså de brede befolknings- gøre det tydeligere, at det er den men samtidig ligger de der knytter sig til byerne. Der om at udvikle et velfærdssam- lag i byerne, deres boligforhold historie, vi også fortæller. Man ikke særligt højt i forhold til opstod en ny gruppe mennesker fund er der ikke nogen tvivl og leveforhold, ikke var noget, kan jo se, hvor stor interesse der at have selvtillid nok til selv at man kunne gå på museum og er – lige fra amerikanske præsi- træde ind og give deres mening V V V se. Man tog det her på museet dentkandidater til den kinesiske alvorligt, at der siden slutningen middelklasse – for det samfund, af 1800-tallet havde udviklet vi har opbygget i Danmark sig en måde at leve på, en måde med en form for blanding af et at være menneske og familie meget stærkt velfærdsapparat og på, som nu er så udbredt, at vi alligevel en form for liberalisme. måske glemmer, hvor forholds- Det kunne Arbejdermuseet have vist nyt det egentlig er.” en mulighed for at formidle ud til et internationalt publikum.” Nu nævner du den danske model, som er ret enestående i Hvordan passer museets aktuelle verden. Kommer der udlændin- udstilling ”Uhørt Ungdom” ind ge – arbejdstagere og arbejdsgi- i et arbejdermuseums område? 4 5 Tekst: Connie Christensen Foto:: Henrik Ploug (FAF). ARBEJDERMUSEET Sociolancen - nyt i byen til kende. Vi syntes, vi kunne års jubilæum for grundloven at den er forlænget frem til en slags hjemmeside, og nu er se en parallel mellem de unges i 2015, hvor bl.a. unge men- Grundlovsdag. Til efteråret de stort set forsvundet fra det eller tilskadekomne i traditionel situation og den situation, nesker fik stemmeret, tænkte vi, planlægger vi et større bidrag offentlige rum. Vi har været i forstand, men giver et tilbud til arbejderbevægelsen stod i helt at der var en sammenhæng og til Golden Days-festivalen dialog med foreninger af mange mennesker, der ellers risikerer tidligt, nemlig at det var en en idé i at lave den udstilling. omkring 1970’erne. Vi har i slags, hvor vi har diskuteret, at falde igennem behandlings- ny gruppe af mennesker, som Udstillingen Uhørt Ungdom er vores bibliotek og arkiv meget hvad det var, fanen kunne som systemet, fordi de ikke har egentlig ikke passede ind i nogle udviklet i tæt samarbejde med spændende materiale omkring symbol.