MAGASINET

Strædernei København www.straederne.dk INDRE BY ISLANDS BRYGGE

Arbejdermuseets direktør, Søren Bak-Jensen Sociolancen er ny i byen Historien i Snaregade Flyvningen ved Christianshavn

Årgang 18 - MARTS - 2016 Interviewer: Connie Christensen Foto: Kirstine Ploug (DJ) DIREKTØREN FOR ARBEJDERMUSEET

Arbejdermuseet i Rømersgade danner rammen om den dan- ske fagbevægelses historie. Fra huset blev indviet i 1879 som den danske fagbevægelses før- ste forsamlingssted og frem til 1983, hvor det blev omdannet til museum, har tusinder af københavnske arbejdere haft deres gang i huset. De har været til politiske eller faglige møder, været til juletræsfest eller til et af de mange baller i festsalen. Museet er statsaner- kendt og modtager et tilskud fra Kulturstyrelsen, men er i vidt omfang finansieret af fagbevæ- gelsen, primært LO. Desuden skaber museet selv en ret stor egenfinansiering via entré- indtægter, lokaleudlejning og fondsmidler.

Mange politiske og kulturelle Magasinet STRÆDERNE i KØBENHAVN Indhold: organisationer har haft hjem- - www.straederne.dk Side 3-6 : Arbejdermuseets direktør sted i huset: Avisen Social Udgivet af: Stræderne Side 7-9 : Sociolancen Demokraten, Socialdemokratisk Lavendelstræde 8,1462 Kbh. K. -SE: 29302790 Side 10-11 : Danske flyvepionerer Forbund og Arbejdernes Tlf. 26 15 38 20 - Mail: [email protected] Side 12-13 : Grimme byggerier i byen Læseselskab, for blot at nævne Ansvarshavende redaktør: Side 14 : Designer og guldsmed nogle få. Den danske arbej- Connie P. Christensen (Sprog og Kommunikation) Side 15 : Sven Okkels tegner vores by derbevægelse grundlagdes i Redaktionelle medarbejdere: Side 16-18 : Snaregade som kødgade af Tuxen 1870’erne. Siden 1850’erne Flemming Lehrmann, Kirsten Norn og Bo Steen Bram Side 19 : København er verdens bedste by havde industrialiseringen sat Rescarch og idé: Henrik Ploug (FAF & DB) Tlf. 20 20 38 20 Side 20 : Albrectsens nye salon sit præg på Danmark. Fattige Research: Lone Luna Kelstrup Side 21 : Takako er en spændende guldsmed folk fra landet søgte til byerne Annoncer: Side 22-23 : Skuespiller Bjørn Puggard-Müller for at få arbejde, og med den Bo Steen Bram - Tlf. 20 20 38 20 - [email protected] Side 24 : Nyt fra to forretninger hurtigt voksende arbejderklasse Lay-out og opsætning: Side 25 : Maleren Sven Okkels udstiller opstod et krav om retfærdige Kirstine Ploug (DJ) Side 26 : Frivillige brandmænd søges levevilkår og demokratiske ret- Søren Bak-Jensen har været direktør for Arbejdermuseet siden 2014 Fotografer: Side 27 : Maleriudstillinger tigheder. Et krav, som skabte arbejderhøjskoler. Det er disse gende kan se og mærke på egen Omkring 100.000 besøgende T. Trahne (DJ), Kirstine Ploug (DJ) Side 28 : Dejlig Påske akvavit og lammeret Socialdemokratiet og over årene arbejderes historie, der bliver krop, hvordan arbejdernes liv om året benytter sig af dette Forside foto: Side 29 : Kunsthåndværk og kunst en lang række sideorganisationer fortalt på Arbejdermuseet. formede sig i den tiltagende tilbud. Direktør Søren Bak- Karsten Bundgaard - Byens tage og Christiansborgs tårn Side 30-31 : Mad idé som f.eks. kooperative virksom- I huset er indrettet stuer, for- industrialisering. Jensen glæder sig over det store Trykkeri: Centraltrykkeriet, Oplag: 4200 Abonner på STRÆDERNE og få bladet til døren. besøgstal: Pris 360,- kr. for et år, 11 numre ( uden for centrum + porto ). heder, oplysningsforbund og retninger og kaffestue, så besø-

V V V

2  SØREN BAK-JENSEN PÅ ARBEJDERMUSEET

”Vores gæster repræsenterer et primært i byerne, som havde om, at arbejderbevægelsen har meget bredt udsnit af befolknin- brug for at finde sig til rette været en vigtig kraft i det. Jeg gen, fra hele landet. Den største i samfundet, og deraf opstod synes, Arbejdermuseet fortæller enkeltgruppe af besøgende er arbejderbevægelsen. Så jeg historien om nogle af de helt børn og unge, som kommer for synes, der er en sammenhæng afgørende kræfter bag det, at at modtage undervisningstilbud. med den ældste arkæologi, som vi lever i det samfund, vi har i Vi har en aktiv og velfungeren- jeg beskæftigede mig med før, dag. Jeg synes også, vi skal have de skoletjeneste, så en fjerdedel og arbejderbevægelsen, som et Arbejdermuseum, fordi det af vores besøgende er børn og Søren Bak-Jensen i en af de fine udstillinger. jeg nu beskæftiger mig med. i lidt bredere forstand fortæller Direktør Søren Bak-Jensen bag disken i kafeteriet unge. Det er vi meget glade for, Søren Bak-Jensen har været Superspændende og interessant Det harmonerer fint med min om den måde, hvorpå man i det er superskægt at have huset direktør for Arbejdermuseet og projekt at være involveret i og uddannelse som historiker.” dansk sammenhæng håndterer vere - her på museet med hen- ”Udstillingen tager fat på fuldt af masser af børn i alle arbejderbevægelsens bibliotek en helt enestående mulighed Hvorfor er det nødvendigt med den situation, at der er forskel- blik på at blive klogere på den spørgsmål omkring, hvordan aldre, som interesserer sig for, og arkiv siden september 2014. for at se ned i de tidlige histo- et arbejdermuseum? lige interesser i samfundet: på udvikling, vi har været igennem unge menneskers muligheder hvordan verden så ud tidligere. Her fortæller han om sin nye, rier omkring København, og den ene side lønmodtagerne og her i landet? er for at give deres stemme til Vi lægger vægt på at involvere spændende stilling: hvordan den har udviklet sig ”Det er det, fordi arbejderbe- arbejderne, på den anden side kende, og hvordan unge egent- skolerne i planlægningsfasen, ”Jeg kom fra en stilling som som by. Det var jeg meget glad vægelsen er en af de helt cen- arbejdsgiverne, på den tredje ”Det tror jeg kun, der gør i ret lig har det med selv at skulle når vi tilrettelægger vores under- afdelingsleder på Københavns for at arbejde med, og da stil- trale faktorer bag udviklingen side lovgiverne. Samspillet mel- begrænset omfang. Men jeg har tage del i en offentlig debat. visningstilbud, så de passer ind Museum på Vesterbrogade, hvor lingen her blev ledig, var jeg sik- af det samfund, vi har i dag. lem de tre parter er en vigtig en vision om, at museet skal Det er ret interessant at studere i lærernes planer for, hvordan jeg havde været i 5 år og havde ker på, at det ville være meget Helt konkret er det forhol- historie, som man må undersøgelser, der viser, undervisningen skal foregå. Det arbejdet meget med det muse- spændende for mig. Det er på dene på arbejdsmarkedet, den kende for at forstå vores Børnenes arbejdermuseum at danske unge er nogle er også et led i den nye skolere- ums samlinger, men også rigtigt mange måder en fortsættelse af såkaldt ”danske model”, som samfund i dag. Da af de mest kompetente form, at kulturinstitutionerne meget med alle de arkæologiske min interesse for Københavns har kunnet udvikle sig, fordi museet blev åbnet i mid- er et meget populært tilbud demokrater i Europa; skal spille tættere sammen med udgravninger, som Københavns og i det hele taget byers historie, der har været en stærk arbej- ten af 1980’erne, var det de forstår demokratiske skolerne, og det er meget spæn- Museum foretog i forbindelse for arbejdernes historie, der jo derbevægelse og en høj grad af sådan, at den form for til børn og unge. beslutningsprocesser og dende at være en del af.” med metroudgravningerne. opstod af industrialiseringen, organisering blandt arbejderne. kultur, som vi udstiller har tillid til demokratiet, er i stort omfang et fænomen, Også i forhold til hele ideen her, altså de brede befolknings- gøre det tydeligere, at det er den men samtidig ligger de der knytter sig til byerne. Der om at udvikle et velfærdssam- lag i byerne, deres boligforhold historie, vi også fortæller. Man ikke særligt højt i forhold til opstod en ny gruppe mennesker fund er der ikke nogen tvivl og leveforhold, ikke var noget, kan jo se, hvor stor interesse der at have selvtillid nok til selv at man kunne gå på museum og er – lige fra amerikanske præsi- træde ind og give deres mening V V V

se. Man tog det her på museet dentkandidater til den kinesiske alvorligt, at der siden slutningen middelklasse – for det samfund, af 1800-tallet havde udviklet vi har opbygget i Danmark sig en måde at leve på, en måde med en form for blanding af et at være menneske og familie meget stærkt velfærdsapparat og på, som nu er så udbredt, at vi alligevel en form for liberalisme. måske glemmer, hvor forholds- Det kunne Arbejdermuseet have vist nyt det egentlig er.” en mulighed for at formidle ud til et internationalt publikum.” Nu nævner du den danske model, som er ret enestående i Hvordan passer museets aktuelle verden. Kommer der udlændin- udstilling ”Uhørt Ungdom” ind ge – arbejdstagere og arbejdsgi- i et arbejdermuseums område?

  Tekst: Connie Christensen Foto:: Henrik Ploug (FAF). ARBEJDERMUSEET Sociolancen - nyt i byen

til kende. Vi syntes, vi kunne års jubilæum for grundloven at den er forlænget frem til en slags hjemmeside, og nu er se en parallel mellem de unges i 2015, hvor bl.a. unge men- Grundlovsdag. Til efteråret de stort set forsvundet fra det eller tilskadekomne i traditionel situation og den situation, nesker fik stemmeret, tænkte vi, planlægger vi et større bidrag offentlige rum. Vi har været i forstand, men giver et tilbud til arbejderbevægelsen stod i helt at der var en sammenhæng og til Golden Days-festivalen dialog med foreninger af mange mennesker, der ellers risikerer tidligt, nemlig at det var en en idé i at lave den udstilling. omkring 1970’erne. Vi har i slags, hvor vi har diskuteret, at falde igennem behandlings­ ny gruppe af mennesker, som Udstillingen Uhørt Ungdom er vores bibliotek og arkiv meget hvad det var, fanen kunne som systemet, fordi de ikke har egentlig ikke passede ind i nogle udviklet i tæt samarbejde med spændende materiale omkring symbol. Vi laver en udstilling til kontakt til de almindelige af de traditionelle kategorier, en række ungdomsorganisa- den periode, hvor der var meget efteråret, hvor en række nutidi- sociale systemer. Problemet med men som havde nogle ønsker tioner. Det handler i bund og politisk opbrud og interessante ge, danske kunstnere laver det, byens hjemløse er voksende, ting, vi kan beskæftige os med. de ser som afløseren af fanen og bl.a. derfor er Sociolancen Samtidig har vi et projekt hen som et symbol på fællesskabet. kommet på gaden, finansieret over året, hvor vi skal gennemgå Hvilke symboler eller genstande som et selvstændigt projekt vores meget store samling af ville vi kunne samles om i dag? af Satsmiddelpuljen. 5 mio faner fra fagforeninger og lig- Det bliver meget spændende og skal dække et 2-årigt projekt, nende. Vi har omkring 1200 kommer til at fylde meget hen Sociolancen er et tidligere køretøj fra sygetransporten, som har udstyr til bl.a. hjælp ved hjertestop og remedier som skal køre til marts 2017. faner, over efteråret. til rensning af sår. Der er ingen medicin, fordi Sociolancen kommer ud efter ambulancen, som har foretaget Pengene skal dække drift af hvoraf Arbejdernes historie Og så har vi den sundhedsfaglige vurdering. Båren er der som tilbud til en beruset borger, som måske gerne vil ligge lidt Sociolancen, lønninger og etab- nogle er af jo vores faste ned. Der er også 4 sæder, hvor medarbejderne kan sidde og snakke med borgeren, hvis han ønsker det. I løbet leringsomkostninger. af foråret får Sociolancen også et OD – overdosis – kit, fordi den færdes i områder, hvor der er narkomaner. meget stor er også byens historie udstillinger, Det, at Sociolancen ikke kører med medicin, gør den mindre udsat for tyveri. kulturhi- som vi løben- Korpsambulancemester i storisk værdi og derfor skal de arbejder med at opdatere, og Siden 1. Hovedstadens Beredskab Peter bevares rigtigt godt, og andre som en meget stor del af vores december har Jakobsen fra Hovedstadens er vi måske usikre på. Vi skal se publikum kommer efter. Sidst, Københavns Beredskabs ambulanceafde- Direktør Søren Bak-Jensen i datidens ”café” på, hvad vi kan gøre omkring men ikke mindst, lancerer vi et Kommune haft ling sidder i styregruppen til, hvordan deres samfund grund om, at deres stemme kan det, og der vil komme nogle nyt initiativ, nemlig en læsesal, et nyt tilbud for Sociolancen i samarbejde skulle udvikle sig, og hvordan blive hørt, og det mener jeg, at arrangementer, hvor man ser hvor studerende kan sidde og til hjemløse, med Region Hovedstaden, de skulle etablere sig og finde et arbejdermuseum kan og bør konserveringsprocessen, og hvor skrive opgaver og samtidig have misbrugere og Københavns Kommune, og deres stemme i samfundet. beskæftige sig med.” man diskuterer, hvad det egent- adgang til det store bibliotek, socialt udsatte. Københavns Politi. Peter Spørgsmålet om, hvordan man lig er for et symbol, og hvordan som museet har. For et årskort Det er nyt i den Jakobsen står for den sund- giver sin stemme til kende, Hvilke øvrige udstillinger kom- vi ser på det i dag. Alle har haft til omkring 100 kr. er der ube- forstand, at det hedsfaglige del på Sociolancen, hvordan man kommer til orde, mer der i 2016? en fane, det har næsten været grænset adgang for studerende. er et bemandet altså dækning af vagter. hvilken rolle man har i fælles- køretøj, der ikke Hovedstadens Beredskab skabet, syntes vi, der var en ”Der har været så stor efter- tager sig af syge (HB) deler opgaven med parallel til, og da der så var 100 spørgsel på Uhørt Ungdom, Korpsambulancemester Peter Jakobsen Akutberedskabet i Regionen,

6 7 Sociolancen kommer rundt i kvartererne

der har det sundhedsfaglige et herberg eller natcafé. Jeg har Når vi kombinerer sundheds- ansvar. Peter Jakobsen forklarer: kontakt til en del herberger og fagligt og socialfagligt personale, natcafeer, som jeg samarbejder kan vi medvirke til, at udsatte ”Udgangspunktet er, at når man med i dagligdagen. Vores enhed borgere hurtigere får den rette ringer 112 eller 1813, og det – Hjemløseenheden - er brobyg- hjælp. vedrører socialt udsatte borgere, gende, dvs. at vi kan bygge bro fx hjemløse, foretager regionens fra gaden og til et andet tilbud, 112 AMK-Vagtcentral som altid hvis borgeren vil. Jeg kan, når en sundhedsfaglig vurdering. vi er kaldt ud – igen kun hvis Hvis vagtcentralen vurderer, at borgeren selv vil - slå borgeren en ambulance skal ud, kommer op på min computer og se, om den ud. Ambulancen vurderer borgeren i forvejen er i en form måske, at det ikke er en opgave for forløb i kommunen, om han for dem, fordi der ikke er nogen bor et sted, om der er en kon- grund til at køre borgeren på taktperson eller sagsbehandler, hospitalet, og så kan de ikke man kan få fat i. På den måde gøre mere. Det kan mange får vi et meget tættere samarbej- gange handle om, at borgeren de ved at lave den rigtige indsats Ingelise Bang fra Københavns Kommunes Hjemløseenhed 2013 BUTINAGES, ØKOLOGISK skal have renset nogle sår, have fra starten. Hjemløseenheden CHÂTEAU DE NAGES, SYDRHÔNE noget tørt tøj, noget at spise, har et stort netværk og samar- i at bruge Sociolancens udstyr enteringsmøde med DSB, som ”Man arver ikke jorden fra sine forfædre, man låner den af sine altså tilbud, der ligger inden for bejde med andre borgercentre. og bl.a. også et fuldt hjerte- ofte står med en hjemløs, som børn”. Michel Gassier. Korpsambulancemester Peter Jakobsen ved den nyindrettede Sociolance det socialfaglige område. Det er Vi kan med Sociolancen give lunge-redningskursus. Vi kører de ikke ved, hvad de skal gøre Før kr. 119,00 NU KUN 89,00 der, Sociolancen kommer ind. tilbud. Sociolancen kan tilkaldes Med Sociolancen har vi mulig- del og forklarer her sin rolle: borgeren en hurtigere og sikrere lige nu fast 4 dage om ugen, med, og politiet rykker ikke ud. Tilbuddet er gældende tom 31.12.15 Sociolancen laver opsøgende af en sundhedsfaglig medarbej- hed for at hjælpe borgeren på ”Jeg har til opgave, sammen indsats. og vi skal op på 6-7 dage. Vi Der kan vi komme og tage os af og forebyggende arbejde i for- der, en socialfaglige medarbejder nogle andre måder, hvor det med Peter, at foretage en vur- kan godt under vores vagt køre situationen.” hold til socialt udsatte borgere i fra Københavns Kommune eller mere handler om omsorg og dering af borgeren. Måske er Sociolancen hjælper også bor- rundt og foretage opsøgende samarbejde med de eksisterende Politiet. basal sundhedsbehandling, som det en, jeg kender i forvejen gere, der kommer udefra. Det arbejde, men skal være klar, hvis Birgitte Rav Degenkolv, vicedi- ikke kræver, at de bliver trans- via mit opsøgende arbejde for kan godt være, de ikke kan der kommer et opkald. I vores rektør i Region Hovedstadens porteret til hospitalet. Foruden Københavns Kommune på få den samme indsats som en opstartsperiode er det vigtigt at Akutberedskab siger: hjælpen på stedet kan vi også Christianshavn og Amager. Jeg københavner, men vi har nogle, få fortalt både herberger, være- Med Sociolancen kan vi være hjælpe dem videre til fx et over- går på gaden og har kontakten som arbejder med udenlandske steder, virksomheder og private med til at give udsatte borgere natningstilbud, hvis de mangler med de hjemløse. Når vi bliver borgere, og dem vil jeg kon- borgere, at vi er her og kan bru- et bredere tilbud om hjælp og et sted at sove. Med andre ord kaldt ud med Sociolancen, har takte, hvis jeg kommer i den ges. Vi har f.eks. lige haft et ori- sikre en højere patientsikkerhed. sætter vi ind med den hjælp og der næsten altid været en ambu- situation.” indsats, som disse socialt udsatte lance først, der har foretaget VINOBLE Skt. Petri – din vinhandler i KBH K. borgere har behov for. Vi har en sundhedsfaglig vurdering. Peter Jakobsen fortæller videre 1.000 km2 showroom også den tid, som ambulancen Hvis ambulancen skønner, at om Sociolancen: ”Vi kører 12- butik, lager jo ikke har, til at tage en rolig borgeren ikke skal på sygehus, timers vagter indtil videre. Vi Over 1.000 vine & spiritus snak med vedkommende, hvor eller hvis det er borgeren selv, er i en fase, hvor vi vurderer, Masser af delikatesser vi mange gange får løst nogle der ikke vil på sygehus, kom- hvordan vi bedst tilrettelægger mer vi til. Det er vigtigt at få andre problemer, som kommer vagterne, og så regner vi med, VINOBLE Skt. Petri op under samtalen.” snakket med borgeren, få hørt, at vi fra april måned kan lægge Krystalgade 18 1172 Kbh K hvad han vil og hvad hans en fast turnus. Vi er en fast 3314 0387 [email protected] Ingelise Bang, Hjemløseenheden problem er. Måske har han stab på 20 personer, 9 sund- i Københavns Kommune, vare- ikke noget sted at sove, og i hedsfaglige og 11 socialfaglige. tager Sociolancens socialfaglige den situation kan vi kontakte Vi har alle fået specialtræning 105 | 1123 København K

  Foto: Henrik Ploug, FAF m.fl. Tekst: Jørgen Møller DISSE PRÆGTIGE MÆND OG DERES MASKINER Dansk flyvning begyndte på Christianshavn Christianshavns Fælled var Oplæringen af piloter skete Den 29-årige Ulrik Birch var den gamle betegnelse for det gennem instruktion på jorden som de øvrige flyvere uhyre græsningsareal, som kom til at og et antal flyvninger som pas- populær, og efter ulykken ville lægge jord til Nordens første sager for at få en fornemmelse selveste Christian d. 10. besøge flyveplads. De indledende for- af, hvad det ville sige at flyve. Birch på Rigshospitalet, men søg med flyvning fandt sted i Det blev efterfulgt af køreture det så man sig nødsaget til at begyndelsen af 1900-tallet, og på jorden og korte ”hop” inden afslå på grund af infektionsfaren allerede i december 1909 blev Fly under landing 1914 eleven blev sendt op for alvor; – forgæves, for Birch levede kun Kløvermarken – som området dobbeltstyring var endnu ikke en uge efter nedstyrtningen, så hed i daglig tale – skueplads for Kløvermarken blev et centrum En genvej til at komme i gang var en fransk konstruktion, en teknisk mulighed. Den gik der koldbrand i sårene og Danmarks første flyvestævne. for udviklingen af den ny tids var at knytte forbindelse til Maurice-Farman med en 70 hk 2. oktober 1913 skulle Ulrik den 29-årige flyver afgik ved Tilskuerne strømmede til, og fornemste teknik, og snart efter personer, som havde en vis erfa- motor. Det blev Flåden, som Birch have en elev med på en døden den 10. oktober 1913. de heldige, der var der på det begyndte militæret at interessere ring med flyvning. En oplagt kunne lade dette apparat indgå opstigning, og forinden fløj han rigtige tidspunkt, oplevede to sig for flyvning. I 1912 rykkede mulighed var Ulrik Birch, der i den beskedne flypark, efter flå- en kort tur alene for at sikre, Et minde blev sat og står den svimlende rekorder: Robert både Hæren og Flåden ind på var uddannet både herhjemme detraditionen navngivet Ørnen, at Ørnen var flyvedygtig efter dag i dag. Ulrik Birch blev den Svendsen præsterede en flyvning pladssen og anskaffede aero- og i Frankrig. Birch havde oven mens Ulrik Birch blev udnævnt en af de mange reparationer, første i Danmark, som mistede af 18 minutters varighed, og planer (i flere tilfælde for civile i købet egen flyvemaskine, det til marineflyver. som var en følge af den usikre livet i flyvningens tjeneste, samme aviatiker nåede under bidrag) for at afprøve nytten af skoleform. Prøveturen gik uden og det markerede Det konge- flyvestævnet op i ikke mindre disse apparater – og først af alt problemer, men da starten med lige aeronautiske Selskab ved i end 84 meters højde! for at lære at flyve. eleven som passager blev påbe- 1916 at opstille en mindesten gyndt, gik det galt. Den ekstra for Birch i Fælledparken ved vægt af passager, og muligvis Gardehusarkasernen. også af tungere træ brugt til reparationen, bevirkede, at Mindestenen fik senere en ny Ørnens stigeevne var reduceret, - og mere passende – plads på så Ulrik Birch valgte at søge at Christianshavns Voldterræn, lande igen. Det mislykkedes, mindre end en kilometer Danske Flyveres Minde, Enveloppevej, Ved Det 6,5 meter høje monument er udført i bronze og marmor af billed- forsøget endte med et styrt fra fra den gamle flyveplads på hugger og professor ved Kunstakademiet Einar Utzon-Frank i 1938 ca. 15 meters højde, og mens Kløvermarken. Teksten lyder: samt REJST AF DANSKE eleven slap næsten uskadt, blev TIL MINDE OM FLYVERE 1938. piloten indlagt på Rigshospitalet Stenen er af granit og skabt af MARINEFLYVEREN ULRIK Christianshavn rummer med svære kvæstelser. billedhuggeren Georg Ulmer. BIRCH. HAN BLEV DET mange andre skulpturer. FØRSTE DANSKE OFFER Christianshavns Lokalhistoriske FOR FLYVNINGEN. 10. Forening udleverer gratis OKTOBER 1913. brochure herom i det gamle Det blev desværre ikke den ene- Vagthus, 75, lørdage ste dansker, hvis flyveinteresse mellem 13 og 15. kostede livet, og ikke langt fra Birchs mindesten står det store monument, som foreningen Danske Flyvere rejste i 1938. Mindesten for flyveren Ulrik Birch, Enveloppevej, Ved Stadsgraven Monumentet er skabt af profes- Flyvepioneren Ulrik Birch blev det første offer for flyvningen i sor Einar Utzon-Frank, mate- Danmark, da han i 1913 styrtede ned med sit fly og blev så svært såret, rialerne er bronze og marmor, at han senere døde. Monumentet er udført af billedhuggeren Georg teksten er: FOR DANSKE Ulmer, far til den senere så kendte entertainer Georges (Jørgen) Ulmer, DER SATTE LIVET TIL I født på Amager. FLYVNINGENS TJENESTE Sergent Hansens havari den 26. juni 1916.

10 11 Tekst: og foto: Flemming Lehrmann fhv. stadsingeniør Foranderlighedens pris

Bryghusgrunden før RealDanias grimme byggeri.

bykernerne rummer. taget fine hensyn til at tilpasse Lad os se på tre af dem, nemlig grundskud med Real Disse vurderinger kan nye bygninger til det bestående, Christianshavn, Vester Kvarter Danias kæmpehus på man finde på inter- så byens sjæl er fint bevaret. Alt og Snarens Kvarter. Alle kender Bryghusgrunden, og nettet under hjem- i alt er der med ”Gode Byer” Christianshavns område. Vester det er en katastrofe for RealDanias byggeri på Bryghusgrunden. Gode Byer Landsforeningen for Bygnings- mesiden ”godebyer/dk”. Hvis skabt en slags kulturkanon, som Kvarter er begrænset af Vester , med de engang at se på deres by med kan man fristes til at spekulere og Landskabskultur har lavet man ellers interesserer sig for byernes borgere kan bruge til Voldgade, Vestergade, Ny- og mange smukke bygninger ned friske øjne og undgå yderligere over, hvad stadsarkitekten egent- Her til lands har vi mange et projekt under navnet ”Gode sin by, kan det være en god idé at holde byrådene op på, at de Gammel Torv, Rådhusstræde langs kanalen. forringelser af vores gamle byer. lig har tænkt på? gamle købstæder, som for nog- Byer”, hvor de gamle bykerner at se efter, hvordan tingene har ikke forringer deres by. og Frederiksholms Kanal, Til gengæld er Snarens Kvarter Når man ser på København, les vedkommende er anlagt gennemgås og bedømmes for, udviklet sig i ”min by”. Nogle medens Snarens Kvarter afgræn- velbevaret og et af byens mest så langt tid tilbage som i hvor harmoniske, velbevarede steder er bycentret blevet forrin- Hvordan er det så, når vi ser ses af Gammel- og Nytorv, vikingetiden. Alle disse byer, og smukke de måtte være, og get gennem nedrivninger, som på København? Kigger man på Skindergade, Skoubogade, også København, fortæller en om de enkelte byråd har været har givet plads for utilpassede Gode Byer, er der tretten kvarte- Vimmelskaftet, Hyskenstræde, historie om Danmark, om vores opmærksomme på de værdier, nybyggerier, andre steder er der rer i indre by, som er medtaget. Naboløs og Nybrogade. kultur og levemåde. De har udviklet sig igennem tiderne Christianshavn, som gennem i takt med væksten i befolk- sin historie er et spændende ningstallet og de økonomiske kvarter, har fået sine sår. Nogle og tekniske muligheder, som er så markante, at det har for- til enhver tid har stået til rådig- ringet det smukke indtryk, man hed. Byggematerialerne var fra ellers får, når man færdes der- begyndelsen træ og ler, som vi ude. Ørkenfortet er en af disse ser det i bindingsværk og ler- katastrofer. Området omkring klinede vægge. Siden kom den Christianskirken er ikke nogen brændte mursten til, og den var arkitektonisk perle, og det er dominerende, indtil beton kom Sofiegården ej heller. Her lå, på mode. Nyt Maskinværksted indtil Edel Saunte rev de gamle ude på Orlogsværftet fra 1915 huse ned, en meget smuk hus- er en af de første bygninger i række, som burde have været Danmark, der er opført i jern- moderniseret og istandsat, alt beton, og dermed havde bygge- blev revet ned, og erstattet af teknikken taget et stort og afgø- de grimme huse, som de ses på rende skridt frem, som langtfra billedet. At man også kan bygge altid har medført smukke og nyt, som er smukt indpasset i gadebilledet, vidner nabohuset Sofiegården der ligger på det modsatte velindpassede huse i bybilledet. Ejendommen på hjørnet af og tegnet af arkitekt Arne Helth. hjørne af Arne Helths om. Huset havde som arkitekt fine hus. Arne Helth, og han har i øvrigt charmerende kvarterer, og det vist sin sans for Sofiegades kva- bliver det forhåbentligt med at liteter gennem sin restaurering være. af ejendommen ”Galerie Helth” ”Gode Byer”s vurderinger står længere ned ad gaden. By & Land for, og er man ikke enige om dem, står projektets I Vester Kvarter, som ellers inde- ankermand, Jep Loft, selvfølge- holder mange fine bygninger, lig til rådighed for hvem, som er Postgirokontoret helt ude af måtte være interesserede i byens trit med sine fine omgivelser, ve og vel, og man må så håbe nemlig de gamle smukke gule på, at byråd og stadsarkitekter huse, og nu får området så sit kan blive inspirerede til endnu

12 13 Foto: Henrik Ploug, FAF Tekst: Connie Christensen GULD PÅ ESPLANADEN MED SPÆNDENDE DESIGN På Esplanaden er guldsmed Jan Michael Petersen i gang i sin forretning Luscinia Jewellery & Design. Jans smykker er Sven Okkels fotograferet af Karsten Bundgaard håndlavede, af eget design og egen udførelse. Smykker, der Kunstmaleren Sven Okkels Tegningerne er blevet til på absolut tiltrækker sig opmærksomhed. Jan fremstiller meget tegner stemninger fra vores by byvandringer, hvor Sven har gerne helt personlige smykker på bestilling, og gerne af kun- med en lille kommentar. tegnet on location. dens eget gamle guld, så affektionsværdien følger med over i et nyt smykke.

Hjertet med det store ”M” er en perlekædelås. Jan fortæller his- torien: ”Det er en bestilling fra en kunde, som gerne ville have noget nyt til sin perlekæde. Hun havde tænkt en lås, der hang i nakken, men jeg kunne godt tænke mig noget andet. Låsen er lavet ud af hendes og hendes afdøde mands vielsesringe. Vi blev enige om at lave låsen, så den kunne hænge som et vedhæng foran, og bogstavet M står for Michael, hendes afdøde mands for- navn. Så i stedet for en anonym lås i nakken, der ikke kunne ses, Jan sliber her på en ring har hun fået et synligt minde om sin afdøde mand.

Korset er af sølv, men kan også laves i guld. Jan holder meget af at fremstille smykker amed symbolværdi, og korset er hans eget design. Vielsesringene, fortæller Jan, har jeg designet som en del af et projekt, hvor jeg arbe- jder med at fylde sort rodium ned i bunden for at skabe en spændende kontrast. Det er et forsøg på at tænke ud af bok- sen, for at vise, hvordan man også kan præsentere vielses- De lange øreringe er med brillanter i top wesselton VS kvalitet. ringe. Nogle gange kan mænd Der er i alt 40 stk. Øreringene hedder Pina (betyder fjer på godt synes, at en vielsesring er latin), og den svungne facon får øreringene til at lægge sig smukt Diamanter i forskellige slib er lidt kedelig, så jeg har arbejdet op ad ansigtet. Indersiden er udført i sort rodium som kontrast til en væsentlig ingrediens i lidt på en forandring her. det gule guld. guldsmedens arbejde.

14 15 Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Tekst: Connie Christensen SNAREGADE Den historiske gade set igennem kunstneren Bjarne Tuxens objektiv og med en kreativ pensel

Snaregade og Snarens Kvarter har sit navn fra storkøbmanden Erland Jonssøn Snare, som blev tilskødet grunden i 1540. Han star- tede som storkøbmand i gaden og var den første, der fik lov til at lægge fortov ud mod stranden.

Den første del af Snaregade ud mod Gl. Strand var slagterigade, dengang den store Vejerbod stod nede på stranden. Da den blev revet ned, forsvandt slagterigaden også. Slagterne kom med vogne, som de solgte kød fra. Sidenhen overtog fiskerne, og så

kom fisketorvet til med fiskeko- Bjarne Tuxen har på billederne nerne i alle kældrene. Da slagter- fremstillet et motiv, der nok er ne var i gaden, havde man slag- fiktivt, men så alligevel med rea- tertorv på det, der hed Lusetorvet, lisme i. Bygningerne er de samme, pladsen foran Kulturministeriet, og man kan forestille sig, hvordan og slagternes boder bredte sig gaden må have set ud, da slagterne lidt ned i Snaregade og hen foran var her. Kulturministeriet.

16 16 18 19

- VAR SLAGTERNES GADE

Kunstner, galleriejer m.m. Bjarne Tuxen i Snaregade Bygningen er fra 1733, den hører i dag under Kulturministeriet. Trappen blev fjernet i den periode, hvor Jytte Hilden var kulturmini- ster, på trods af fredning.

Snaregade var i 1800-tallet også hjemsted for brændevinsdynastiet Brøndum. Brændevinsbrænder Christen A. Brøndum, en fattig bondedreng, født i 1777, kom fra Han Herred til København og blev optaget i Brændevinsbrænderlauget i København allerede i 1806.

Brøndums brændevinsforret- til De Danske Spritfabrikker, der frem- ning i Snaregade 12-14 strakte stillede brændevin i Snaregade helt sig over flere generationer og frem til 1956. På det tidspunkt havde frembragte bl.a. den legenda- der været brændevinsbrænding i 116 år riske, stadig eksisterende og i de bygninger, som stadig står i gaden. efterspurgte Brøndum Kommen Før brænderiernes tid har skiftende Aquavit. I 1893 solgte Brøndum ejere drevet bryggeri på stedet.

V V V

20 21 17

Tekst: Connie Christensen KØDBODERNE I GADEN VORES BY

Vores by er i verdensklasse. i selskab med stjernebyer Dommerpanelet anfører København har tidligere som Paris, London og San bl.a. i sin begrundelse: ”Den vundet international aner- Fransisco, der tidligere har danske hovedstad er blevet kendelse på forskellige vundet prisen. København mere udadvendt og eventyr- områder, i 2015 prisen som får prisen som verdens bed- lysten. Nutidigt design har bedste cykelby i verden. Nu ste by bl.a. på baggrund af hidtil stået i skyggen af de har vores by udmærket sig Nørrebros gourmet-scene, ikoniske designere fra midten i en konkurrence, som det Kødbyens kunst, Papirøen og af 1900-tallet, men nu blom- anerkendte, internationale ny arkitektur som Den Blå strer unge kreative designere, designmagasin Wallpaper Planet og Bryghusprojektet arkitekter og kokke.” Og så står bag. Foran byer som BLOX. blev prisen endda uddelt, Miami og Los Angeles er inden Michelin kom med København nemlig blevet Wallpaper baserer sin vur- sine tre stjerner til Geranium! kåret som Best City, verdens dering på design, arkitek- Snaregade var oprindelig bedste by, og det bringer os tur, mode og gastronomi. forstrand. Den blev omkring 1510-15 bebygget efter opfyldning på sydsiden. 15. maj 1501 nævnes den som IUXTA Mare = Ved Stranden, og fortsætter op STØT STRÆDERNE OG gennem 1500-tallet med at have navne med ordet LIVET I BYEN - GIV ET ”strand” i sig. 8. april 1607 ABONNEMENT I GAVE. finder man betegnelsen Snarisgade. 31. juli 1626 ET ÅRS ABONNEMENT hedder gaden Snaregade, KOSTER KUN 360 KR. opkaldt efter rådmand Snare. I 1728 finder man navnet LEVERET TIL DØREN (uden Snare Gaden, men navnet fra for København dog plus porto) 1626 blev det gængse. ANNONCERING FRA 550 KR. PR. MÅNED

1228 1293 Foto: Henrik Ploug, FAF Foto: Henrik Ploug, FAF Tekst: Connie Christensen Tekst: Connie Christensen ANNEMETTE ALBRECTSEN DESIGNER OG GULDSMED ÅBNER NYT KULTURHUS MED NAVNET TAKAKO Annemette Albrectsen, lokalet, fordi det er som vi kender fra regulært og med fuld Albrectsens Galleri i kælder under, hvor jeg Pavillonen i Kgs. Have, kunne se muligheder er i gang med et nyt for at lave nogle af de projekt på Østerbrogade, musikarrangementer, Salonen. En kulturcafé, som måske larmer lidt der skal rumme alt fra mere, end man nor- akustiske koncerter og malt kan tillade sig i en filmforevisninger til lit- beboelsesejendom. teraturoplæsninger, poli- Det er jo ikke muligt tiske debatter og kunst- for mig at være både Takako Togo store og kan flyve langt, andre samtaler, med servering her og i Pavillonen, så Fine, håndlavede har tabt luften og må have af forfriskninger. det første års tid vil jeg smykker i hjælp til at flyve. Jeg ser det som prioritere at være her. St. Kongensgade 90 et billede på, at vi som menne- Annemette forklarer De forskellige kunst- sker kan hjælpe hinanden. nærmere: ”Projektet er nere, jeg har i galleriet at lave et sted, som jeg i Pavillonen kommer så har drømt om at lave i selv til at sidde og passe mange år. En kombination af Annemette Albrectsen i sin nye Salon, der snart åbner på Østerbrogade 222 deres udstilling. Vi er det, jeg laver i forvejen inde i Og med de kulturarrangemen- på den facon kommer det ikke nu ved at indrette Salonen, og Pavillonen og Bunkeren, men ter og udstillinger, jeg også har i til at hænge sammen. Men det jeg har planlagt arrangemen- også med mulighed for serve- Pavillonen. En slags kulturcafé. hænger meget sammen med, terne for april, maj og juni. ring af kaffe, te, kage, øl og vin. Vi er langt fra Pavillonen, så at jeg bor her i området og har Der kommer til at ske 3-4 ting boet her i 18 år. Ellers havde om ugen, ligesom der kommer jeg nok ikke vovet det, fordi jeg maleriudstillinger. Jeg håber, vi synes, det er så vigtigt at kende kan åbne døren i slutningen af området, når man kaster sig marts. Det, der har forsinket ud i et projekt som det her. Jeg mig, er at få en alkoholbevilling, synes, jeg har kunnet mærke, at det er så administrativt bøvlet. der manglede et sted som dette, Man skal først have en byggetil- Takako Togo arbejder på en model til en ring, der er et bestillingsarbejde og jeg tror, det er velkomment. ladelse hos kommunen, også Smykkedesigner Takako Togo er Naturen inspirerer mig til min selv om man ikke skal bygge, et nyt ansigt i St. Kongensgade. bladserie. Når jeg f.eks. designer Jeg er ofte kommet her i loka- og den venter jeg stadig på efter I det fine, lille lokale i nr. 90 en ring med en gren, der har lerne, da det var antikvariat. næsten 2 måneder!” arbejder Takako med sine krea- mistet de fleste af sine blade, Pludselig så jeg en dag et skilt tive smykker, som kan deles i synes jeg, vi som mennesker bør i vinduet: til salg! Det førte til Kig indenfor i Salonen, når den to linjer: en ren og enkel linje tænke over, at vi ikke skal bruge en dialog med ejeren, og efter åbner. Adressen er Østerbrogade og en frodig, naturinspireret så meget energi på at græde over et par måneder endte vi med 222. linje. Der ligger overvejelser et mistet blad, men glæde os at enes. Jeg ville gerne have bag kreativiteten hos Takako, over de blade, vi trods alt stadig som oprindeligt er uddannet har. klassisk pianist på Københavns Jeg modtager gerne bestillinger Musikkonservatorium. på individuelle smykker, og her er god kommunikation Takako forklarer nærmere: ”Min med kunden altafgørende. Når inspiration er natur, mennesker jeg modtager en bestilling på og musik. Jeg har to linjer, jeg et smykke, lytter jeg først til arbejder med: dråbeform og kundens ønsker, og så fremstil- blade, det enkle og det kompli- ler jeg en model 1:1 i sølvtråd, cerede. I den enkle linje har jeg så kunden kan se, hvordan det f.eks. en kæde af dråbeformede færdige smykke kommer til at se led, der symboliserer balloner, ud. Det er svært at danne sig et der flyver. Nogle balloner er indtryk ud fra en tegning.”

2024 2125 Foto: Rolf Konow (FAF & DJ) m.fl. Tekst: Bo Steen Bram Endnu en ’glemt’ stjerne

Når man hører navnet Bjørn af i resten af sin lange karriere. alle tilfælde var alt, hvad Bjørn Puggaard – Müller lyder det så Allerede i 1945 optrådte han lavede, troværdigt og godt ikke bekendt? Jo, for Bjørn var som sønnen i Panik i Familien håndværk. absolut en af de kendte for, ja og havde gennem hele karrieren Og dette betød også, at Bjørn allerede nu, mange år siden. deltaget i hele 85 danske film. modtog Clara Pontoppidans I 1957 gjorde han stor lykke i legat så sent som i 1982 og Vennelystparken i Århus – et Cirkusrevyen i sangnummeret Haslunds Kunstnerpris i 1983. meget kendt og elsket område ’Matrosen og Nonnen’, som I 1965 blev Bjørn gift med – blev rammen om Bjørns første oven i købet havde været på pla- Bente Falbøl, som var danser- spæde skridt i karrieren. Her katen i Helsingør Revyen nogle inde, og de levede sammen lige startede han som elev, i det år før. til Bjørns død i 1989, hvor han daværende Vennelyst Teater, blev bisat fra Grundtvigskirkens i starten af 1940, hvor der jo Det siges, at Bjørns egen- kapel og nedsat på Ordrup i samme år ankom et, ikke tlige gennembrud fremkom i Kirkegård. særlig ønsket, antal soldater Helsingørrevyen, og han var Bjørn Puggard-Müller i midten fra filmen En stor familie til landet for at overtage og faktisk direktør for revyen i buketter i pressen. Og dette styre Danmark. Det vides jo Søstræde fra ’58 til 61. I 1960 samtidigt med, at han i mel- ikke, hvordan miljøet gennem ledede han og deltog i revyen lem disse arbejder gjorde sig, disse år måtte forandres, men med bl.a. Bodil Steen og den med biroller i dansk film i Vennelyst-området havde i den tids latterfrembringer, parodist stor stil. F.eks. som advokaten tid et særligt greb i publikum, og revyskuespiller – Peter Kitter. i ’Ballade på Christianshavn’, sikkert også på grund af krigen Senere, efter Herman Gellins som var biograffilmens udfæld- og tyskerne, der fik landet til at på Røde Kro Teater, som lå på minkpels. Eller sagt på en anden død, også ledende direktør i ning af den daværende ’Huset ligge som det lå. Amager lige ved Øresundsvej. måde – enkelt og ligetil, men 1965 og ’68. på Christianshavn’-serie, som Teatret var mest kendt for sine dog udviklende teater, som var Nordisk film stod for tilbage i Det var altså en ganske ung folkelige forestillinger, revyer direktør Carl Carlsens fortje- Bjørns arbejde omfattede altså 1971. Han var også med i rigtig Bjørn, der begyndte den svære og farcer. Oprettet helt tilbage i neste. også instruktion og bearbejdel- mange af Olsen-Bande filmene vej på de skrå brædder dér i 1880’erne som et pseudopodie, se. Dette arbejde – helt fra starten i 1968 til og 1940, og der efterlades ikke i form af en træbygning, til selve Uden ham var medførte succes med den sidste i 1978. rigtig nogen historie om de år – Røde Kro. Her kunne folket dette teater i stykket ’Den dog at han senere fik ansættelse nyde morskab uden høj hat og nok også buk- grønne elevator’ Bjørn Puggaard-Müller er her sammen med Olaf Ussing i En stor familie En sjov detalje er, at Bjørn selv ket under som i 1960, hvor han var søn af en advokat – gad vide mange af dati- også selv var på om han har lært lidt af sin far dens teatre gjor- rollelisten ved udi dialektikken ”Advokat”. I de det. Bjørn senere forestil- har uden tvivl linger af samme. fået sin første Også som karak- popularitet på terskuespiller viste Røde Kro Teater Bjørn sit meget – vel sagtens brede talent. også fordi Bjørn ’Parasitterne’ havde et folke- blev opsat på ligt og komisk Aveny i 1981, talent. Et talent, Helsingør Revyen 1955 hvor rollen som som han også brugte en stor del Gruesen bragte ham store

2622 272 3 Foto: Karsten Bundgaard Foto: Karsten Bundgaard Tekst: Connie Christensen Tekst: Connie Christensen SVEN OKKELS’ Forretning igennem 99 år STORE UDSTILLING I RUNDETÅRN En historisk forretning på Christianshavn lukker

I 24 har Henrik Edvard Pedersens søn Jørgen Linde på 3. generation vide- Pedersen overtog forretningen reført den gamle ekviperings- efter sin far, og Henrik Linde, handel med salg af klassisk, som er Jørgen Pedersens sviger- godt herretøj både til arbejde søn, har været med i godt 30 år. og pænt brug. Forretningen Men nu er en epoke slut. grundlagdes i 1917 af Edvard Henrik Linde, tredje generation i den klassiske herreekviperingshandel, Henrik Linde fortæller om Pedersen som en skrædder- lukker endegyldigt med udgangen af maj ophøret: ”Forretningen star- forretning, der under navnet klassiske sømandstrøje i uld, delige beliggenhed på hjørnet tede med at sælge arbejdstøj. ”Dokkens Skrædder” leverede som har været forhandlet siden af Brogade og Lille Torvegade, Der var mange arbejdere og solidt, praktisk og uopslideligt forretningens start i 1917, først til Strandgade 28 og nu helt almindelige mennesker på arbejdstøj til havnens sømænd importeret fra England og siden Strandgade 24. Hjørnet, hvor Christianshavn dengang, det har og arbejdere. Men sømænd fra Herning, hvor det danske den første forretning lå, findes ændret sig siden! Forretningen Sven Okkels udstiller i Rundetårn: Alt mellem himmel og jord og arbejdere holdt også fri en familiefirma SNS begyndte at ikke mere, ejendommen blev har skiftet sortiment i takt – en tidsrejse gennem Sven Okkels’ maleri gang imellem og havde brug strikke trøjen i 1931. nedrevet for at give plads for med, at både landbrugs- og Maleren Sven Okkels, hvis i 1946 og 70 år frem. Og der for pænt tøj, så det kom også Knippelsbro. industriarbejdere forsvandt fra præcise og muntre tegninger kommer stadig nye malerier fra ind i sortimentet. En af forret- I årenes løb har forretningen Christianshavn og Amager. Der fra København er vore læsere Sven Okkels, for han kan – som ningens flagskibe har været den skiftet adresse fra den oprin- var masser af industri, landbrug bekendt, har i anledning af sit han selv siger – ikke lade være. og fiskeri på Amager dengang, 70-års jubilæum som maler en og de skulle bruge arbejdstøj. stor, retrospektiv udstilling i Udstillingen kommer til at Mor Danmark De er væk nu. Bibliotekssalen i Rundetårn. bestå af 250 oliemalerier og omkring, Sven har ikke ført stillet ved at tegne, hvad jeg ser. Billederne er hentet fra Sven ca. 50 akvareller, for det meste kalender over, hvem der har Jeg tegner i sort streg ligesom Nu lukker forretningen så, og Okkels’ kontinuerlige tilværelse fra Svens egne arkiver. Enkelte erhvervet hvilke billeder, for: japanerne og kaster det bort, vi kører frem til slutningen af som maler, fra 18-års alderen er hentet hjem fra ejere rundt ”Billederne må selv sørge for som jeg ikke behøver. Stregerne maj et ophørsudsalg med mange deres tilværelse. Hvis det er et kalder på hinanden og skaber gode tilbud. Først til mølle!” godt billede, klarer det sig godt krop imellem sig. Konturernes i tilværelsen, det har jeg ikke magi! Formen bliver til for mine noget at gøre med.” øjne. Siden maler jeg de tegnede motiver. Det gælder faktisk også Sven Okkels får inspiration i de tegninger, jeg har lavet til naturen, på rejser og i sine nære Stræderne, det er blevet til både omgivelser. Farverne er rene og akvareller og oliebilleder, som klare, og geometriske figurer oprindelig stammer fra tegnin- som vinkler, cirkler og trekanter ger i Stræderne.” indgår ofte i værkernes kompo- sition. Udstillingen i Rundetårn viser desuden et stort udvalg af fine Sven Okkels siger selv: ”Jeg har akvareller. altid tegnet og malet og haft en umættelig interesse for astro- Tid og sted: 12. marts nomi og biologi – og verden i – 24. april, Bibliotekssalen i al almindelighed. Denne trang Rundetårn. Grå mand med kulør til at æde verden får jeg tilfreds-

24 25 Tekst og foto Hovedstadens Beredskab Foto: Henrik Ploug (FAF og DBA) Tekst: Connie Christensen NU FÅR VI FLERE MALERIUDSTILLINGER I BYEN FRIVILLIGE BRANDMÆND TIL Henrik Bloch udstiller i HOVEDSTADENS BEREDSKAB Helligåndshuset, traditionen tro

Hovedstadens beredskab søger redningsarbejde, skadestedsar- Maleren Henrik Blochs årlige Strand. Henrik fortæller: ”På frivillige bejde og forebyggelsesuddan- udstilling i Helligåndshuset fin- denne udstilling har jeg også en nelse vil de frivillige komme til der sted igen i år for 47. gang, serie billeder med, hvor jeg har Efter dannelsen af Hovedstadens at indgå i et socialt fællesskab, trods de særlige omstændighe- malet udsigten fra Gl. Strand Beredskab, der nu omfatter 8 hvor kammeratskabet vægtes der, der skyldes den midlertidige i årets forskellige sæsoner. I alt hovedstadskommuner, er der højt. lukning af Helligåndskirken. har jeg i kataloget over 100 opstået yderligere behov for billeder med, så jeg kan kom- frivillige, fordi beredskabet nu Som frivillig skal man deltage i Henrik Bloch har nye billeder ponere en god udstilling. De Henrik Bloch med et af sine malerier af skal løse opgaver i et meget stort 3 timers ugentlig undervisning, med fra sommerens rejse til billeder kommer jo aldrig sam- udsigten fra vinduet på Gl. Strand område på over 210 km2 og deltage i en weekend-undervis- Italien og også billeder fra sin men mere, det er i virkeligheden hans forbandede bondegård. Udstillingen åbner med ferniser- To glade frivillige hjælper til med ca. 1 mio. indbyggere. De ning hver 2. måned, vedligehol- store samling, som ikke har en teaterforestilling, der er væk Jeg siger ligesom Høst: Jeg har ing lørdag den 12. marts og varer frivillige er en ekstra ressource, arbejder med Stab, Logistik og med redning af museets uvur- de sine erhvervede uddannelser, været vist før, en slags kunstne- igen, når tæppet falder. ikke valgt den bondegård, den til og med søndag den 13. marts. som Hovedstadens Beredskab Indsatsstøtte. Hertil søger man derlige udstillingsgenstande og møde op ved behov for assi- risk tilbageblik. Mine billeder fra Gl. Strand har har valgt mig! Sådan er det med kan trække på ved bl.a. længere- frivillige, der interesserer sig for arkiv. For indsatsen modtog stance ved indsatser og lignende ikke været udstillet samlet før. udsigten: Jeg har aldrig valgt varende ulykker, oversvømmel- at arbejde med stabsarbejde, for- frivilligenheden i det davæ- og kunne arbejde under et vist Dernæst vises der en serie bil- Mine venner siger altid: Henriks den som yndlingsmotiv, den har ser og værdiredning. plejning ved større hændelser og rende Københavns Brandvæsen pres. leder, der viser udsigten fra forbandede udsigt! Så svarer jeg valgt mig.” opgaveløsning ved store indsat- Frivillighedsprisen 2014, som Henriks Blochs lejlighed på Gl. altid: Ja, ligesom Olaf Høst med Beredskabet ønsker særligt at ser, hvor der er mange personer blev uddelt af forsvarsministe- Det første uddannelseshold er styrke de frivillige enheder, der indsat. ren. ved at være klar til opstart sidst Galleri Claus C. i Store Kongensgade i marts, men flere uddannel- ”Den frivillige kan være en ung Frivilligenheden, der p.t. har sesrunder ventes i løbet af året. Den kommende person, som har mange ideer 96 tilknyttede, forventes at Man kan holde sig orienteret på udstilling, der åbner og en god fysik, eller en ældre, medvirke årligt ved ca. 10-15 www.brand.kk.dk fredag den 11. marts der har erfaringer og kompe- større hændelser i hovedstaden. og hænger frem tencer fra sit civile job. Man Den længste indsats i 2015 var til 6. april, er med behøver ikke være i superform ved en brand i Klerkegade i det den autodidakte og kunne løbe solen sort for at indre København den 2. juli, kunstner Sibelle være frivillig. Det vigtigste er, at hvor de frivillige var sat ind i Tvermoes. Hun har man har lyst til at yde et stykke over 36 timer og assisterede helt sit eget univers, frivilligt arbejde til gavn for med forplejning og logistik- hvor naturen og samfundet,” siger daglig leder opgaver. Frivilligenheden skal mennesker optræder af Hovedstadens Supplerende medvirke til at skabe en sikker i frit samspil. Sibelle Beredskab, vicebrandinspektør by og sikre den fortsatte drift af Tvermoes’ malerier Morten Jørgensen. kommunerne bag Hovedstadens og skulpturer opfor- Beredskab. Ud over assistance Fernisering af Peter Bjørns udstilling. Det er Peter Bjørn længst til venstre, ved drer fantasien til Der har været mange indsatser ved ulykker og skadesteder er siden af Helle fra galleriet. at gå på eventyr. Den kommende i området, som de frivillige der klimarelaterede opgaver så Maleri og skulptur hos Galleri skellige materialer, så som kob- udstilling kredser især om fugle og har assisteret ved. Den største som oversvømmelser og væltede Claus C. bertråd, tagbeklædning, snor og mennesker. indsats til dato var branden på træer. Fredag den 12. februar var der meget andet. Skulpturerne var Frihedsmuseet den 28. april en velbesøgt fernisering på en sat fint sammen med malerier af Velkommen til fernisering i St. 2013, hvor de frivillige assiste- Ud over at få gratis uddannelse flot udstilling med skulptøren Erik Jørgensen, som også er en Kongensgade 118 fredag den 11. rede de københavnske brandfolk i førstehjælp, brandbekæmpelse, Peter Bjørns fantasifulde skulp- af galleriets faste kunstnere. marts kl. 17 – 19. turer fremstillet af mange for-

26 27 Foto: Henrik Ploug, FAF Foto: Henrik Ploug, FAF Tekst: Connie Christensen Tekst: Connie Christensen KUNST & KUNSTHÅNDVÆRK PÅSKEGLÆDERNE KOMMER

Stig Arnsel fra Restaurant været brugt som krydderi siden Akvavitten i St. Kongensgade oldtiden. Den siges at hjælpe har et godt forslag til forårsmad mod krampe,migræne, mave- og snaps: og tarmkatar, diarré og luft i tarmene. Den første søndag efter første Noget af det bedste stykke fuldmåne efter forårsjævndøgn kød på lammet er boven. Lad skal snapsen være klar til slagteren hive bovbenet ud, hvis familie og venners samling om du ikke har mod til det selv. Iben Kielberg og Lene Jennert i den spændende kunsthåndværkerbutik det lange bord. Skidne æg og Lad underbenet blive på. Salt skrædder og Iben er glasform- Fint lammesteg er fast bestanddel af kødet på begge sider med groft giver. De fortæller, at en del af kunsthåndværk den årlige påskefrokost hos os. salt i en dags tid. Skyl saltet af de medvirkende kunsthånd- Kielberg & Co. i Gothersgade værkere er bekendte, bl.a. fra et og fyld boven med en blanding 105 er en fin kunsthåndvær- tidligere forretningsfællesskab, I Det Gamle Testamente red- af hakket dild, fennikeltop og kerbutik med håndlavede ting nogle er kammerater fra uddan- dede blodet fra et lam jøderne revet citronskal sammen med i mange forskellige kunstarter, nelsestiden, andre er bekendte fra døden. I den kristne udgave en klat smør. Rul den stramt og f.eks glas, keramik, smykker, fra kunsthåndværkermarkeder. af påsken er lammet et billede bind den op som en rullesteg. Ingredienser til fennikelsnapsen strik, legetøj og tøj. I forretnin- Den yngste deltager i fælles- på Jesus, som ofrer sig for at Brun boven på en pande og læg gen er der omkring 35 andre skabet er kun 15 år, hun laver redde menneskene. De første Lad os tage snapsene først. I en ½ dl 90% finsprit pr. fl neu- den i et fad sammen med resten kunsthåndværkere, der har deres nogle meget fine origamistjerner kristne, der endnu var jøder, har år står der citronsnaps (omtalt tral snaps. Lad snapsen trække af fenniklen og en økocitron måske stadig spist et virkeligt tidligere i Stræderne) og fenni- til påske, hvor den er klar. En skåret i både samt små kartofler. lam, men senere er lammet kun kelsnaps på bordet. Til fenni- variation er at tilsætte et bundt Overhæld det hele med et glas symbol på Jesus i prædikener og kelsnapsen tager du en spise- dild sammen med fenniklen, det hvidvin og sæt det i ovnen ved hymner (videnskab.dk). skefuld fennikelfrø og et stykke giver en lysegrøn, spændende 130 grader i to timers tid (eller fennikel, der snaps. længere alt efter din ovn). Kan Glaskunst skæres i styk- Fennikel (Foeniculum vulgare), nydes både lun eller kold til ker, skylles i Almindelig Fennikel, stam- påskefrokosten. God appetit. Glasformgiver Iben Kielberg koldt vand mer fra Vestasien og Middel- står for det meste af de kønne og lægges i havsområdet, hvor den har mundblæste glasvarer i for- et glas med retningen. Iben både designer tætsluttende og blæser selv. Ud over at både låg, overhæl- Forskellige glasvaser Iben og Lene arbejder med hver des med en varer i kommission, så der er (origami er antik, japansk papir- deres speciale, laver de også neutral snaps masser af inspirerende ting at foldekunst, red.). andre ting til forretningen, bl.a. eller vodka, kigge på, både til selvforkælelse halskæder og de små ting, man og gavebrug. Skrædder Lene Jennert designer kan se på bordene. min. 40 %. og syr selv og får desuden lavet Da fennikel Iben Kielberg og Lene Jennert håndstrik også i eget design. Til marts har forretningen været indeholder er forretningens daglige ansigt Man kan få lavet og tilpasset tøj der i et år. Vi siger til lykke med en del vand, udadtil. Lene er uddannet i model og stof efter ønske. det første år! Lammet tilberedes med fennikel, citron og hvidvin tilsætter jeg

28 29 Foto: Thomas Trane (DJ) Tekst: Connie Christensen God madidé Slotskælderen i Fortunstræde er blandt Københavns ældste spisesteder, historien går helt tilbage til 1797. Det nuværende set-up er fra 1910, hvor Laura og Karl Kik startede Slotskælderen hos Laura Kik, med en buffet, hvor man kikker på de fær- dige retter og vælger, hvad man vil have. Det har kørt på denne måde siden.

Den ret, som Slotskælderen i dag præsenterer for os, er sæsonbestemt og fås netop nu: torskerogn. Rigtige bukser af torskerogn, som koges forsigtigt i 20-45 minut- ter alt efter størrelse. De skal simre med citron, laurbær og røde peberkorn. Først pakkes de i bagepapir og dernæst i staniol for at holde sammen på rognen, der har nemt ved at gå i stykker under kogningen. Staniol kommer udenpå, uden at røre rognen, for bagepapir alene går i stykke. Siden anrettes rognen i skiver med tilbe- hør, som billederne viser:

Lidt mayonnaise klæder den ellers magre torskerogn, her er Helle i færd med at pynte Frank Due, der overtog Slotskælderen fra Gitte Kik i 2002, står hver dag ved buffet’en og er klar med råd og vejledning om alle de fris- tende retter. Mange mennesker spiser frokost i det hyggelige lokale, og på grund af beliggenheden over for Christiansborg har politik- erne og de ansatte på Borgen altid udgjort en god del af publikum. Kolde skiver af torskerogn anrettes på et stykke brød og pyntes med Men også andre berømtheder har fundet vej, og Frank Due har en mayonnaise, rejer, citron, grøn asparges, tomatbåd og dild. sjov anekdote: Torskerogn er sundt, fedtfattigt og indeholder masser af B12-, D- og E-vitaminer. Desuden ”Vi skulle have en pressekonference og frokost med Whitney umættede fedtsyrer, de sunde Omega3-fedtsyrer og masser af jod. For nogle år siden fraråde- Houston i år 2000. Hele pressen var der, Se & Hør, BT, Ekstra de man personer med forhøjet kolesteroltal at spise rogn, men videnskaben har nu frikendt Bladet, alle sammen. Whitney Houstons manager og pressefolk var torskerognen. Så er der kun at sige: God fornøjelse! der også, men et eller andet skete, så hun ikke selv dukkede op, og til sidst måtte hendes manager fortælle, at hun altså ikke kom. Det gav jo anledning til nogen skuffelse og forvirring, når nu hele pressen var mødt op. Men bedst som folk skulle til at forlade res- tauranten, fordi pressemødet var gået i vasken, kommer der en sød Helle anretter stykket med torskerogn, pige, Sanne, ind ad døren sammen med en festlig fyr, Victor Borge! her lægges rejer på mayonnaisen Så fik pressen alligevel deres verdenskunstner, og Victor Borge fik alle de buketter, Whitney Houston skulle have haft. Det skulle vise sig, at frokosten her blev Victor Borges sidste i Danmark, for han rejste hjem til USA dagen efter og døde kort tid senere. Der blev taget billeder på dagen, og et af dem har vi her på væggen.”

Den overdådige buffet er en mere end 100-årig tradition i Slotskælderen

30 31 BESØG BARLEYWINE