Landet Siesvig-Holstens Politiske Historie I Hovedtræk 1945-1954
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Anders Ture Lindstrøm Landet SIesvig-Holstens politiske historie i hovedtræk 1945-1954 FLENSBORG 1975 LANDET SLESVIG-HOLSTEN S POLITISKE HISTORIE I HOVEDTRÆK 1945-1954 LANDET SLESVIG-HOLSTENS POLITISKE HISTORIE I HOVEDTRÆK 1945-1954 Af Anders Ture Lindstrøm Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig FLENSBORG 1975 Anders Ture LindstrØm: »Landet Slesvig-Holstens politiske historie i hovedtræk 1945-1954« er udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 1975. Trykt i Th. Laursens Bogtrykkeri A/S, TØnder. © Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg. Ekspedition: Th. Laursens Bogtrykkeri, 6270 TØnder. ISBN 87 980393 1 8 INDHOLD Forord . 9 1. Introduktion 11 2. Slesvig-Holsten 1945-1946 13 Forvaltningens etablering og landdagens tilblivelse 13 Afnazificerin- gen 17 3. Britisk demontagepolitik 21 Krisen i det britisk-tyske samarbejde i sommeren 1946 24 Interviewet med Steltzer 5. december 1946 25 4. Britisk decentraliseringspolitik 27 5. Reorganisering af det politiske liv ...................... .. 30 Oprettelsen af SPD. Slesvig-Holstens socialdemokratiske parti 30 Op rettelsen af CDU, det kristelige demokratiske parti 38 6. Reorganiseringen af de slesvig-holstenske landbrugsorganisationer .............................. .. 40 7. Britisk pressepolitik i Slesvig-Holsten 43 8. Det tyske nationale sammenbrud og den sydslesvigske separatisme 47 9. Forholdet mellem danskorienterede socialdemokrater og SPD 60 SPD-kongressen i Ntirnberg 71 10. Den socialdemokratiske regeringsperiode. Landsregeringerne Ltidemann og Diekmann 1947-1950 74 Regeringen Ltidemann 1947-49 75 Situationen i de vestlige besættelses• zoner 78 Socialdemokratiske reformer 81 11. Organiseringen af flygtningene 84 Flygtningenes økonomiske og sociale situation 84 Organiseringen af flygtningene 87 Flygtningepartiets ideologiske udvikling 97 12. Fra London-Konferencen til Kiel-erklæringen (Oktober 1948 - september 1949) ...................... .. 100 Kiel-forhandlingerne i 1949 om sikringen af de danske sydslesvigeres rettigheder 105 13. Striden om den slesvig-holstenske forfatning 115 14. De kristelige-demokrater overtager regeringsmagten 117 Valgkamp og valg 1950 117 Spillet om regeringsmagten efter land dagsvalget i 1950 118 15. Regeringen Bartram 1950-1951 o....................... 121 Slesvig-Holstens Økonomiske misere 125 Koalitionsproblemer. Tyske modsætninger 127 Bartrams fald 130 16. Landsregeringen Liibke 1951-1954 132 De borgerlige koalitionsregeringers flygtningelovgivning 137 Jordre- form og flygtningeintegration 141 Slesvig-Holsten og sammenlægnings• planerne i Nordtyskland 143 Ltibke-regeringens grænsepolitik 146 17. Forholdet mellem danskorienterede socialdemokrater og SPD 1949-1954 153 18. Efterskrift: Tiden frem til 1963 ........................ .. 163 19. Danske statsministre, tyske forbundskanslere og slesvig-holstenske ministerpræsidenter efter 1945 176 Mandatfordelingen i den slesvig-holstenske landdag 1946-1975 178 20. Noter og henvisninger 181 21. Kilde- og litteraturfortegnelse 190 22. Register 193 FORORD Denne bog har til formål at skildre oprettelsen af landet Slesvig-Holsten og udviklingen i dette land i det fØrste vanskelige årti efter 1945. Det har været naturligt at koncentrere skildringen om en række væ• sentlige aspekter af den politiske, Økonomiske og sociale udvikling, såle• des at hovedlinierne i det slesvig-holstenske samfunds udvikling tyde ligt fremtræder. Sydslesvigske problemer og mindretalsspØrgsmål be handles kun i den her givne sammenhæng. Bogen er et forsøg på at give en kritisk fremstilling af denne periode i landet Slesvig-Holstens historie, et emne, hvorom der ikke foreligger megen tilgængelig litteratur. Det er forfatterens håb, at denne fremstilling må blive suppleret med videnskabelige undersØgelser og udgivelser i større antal end hidtil. Der er brug for et mere alsidigt og perspektivrigt billede af landets historie efter 1945. For velvillig assistance ved fremskaffelse af arkivmateriale takker jeg Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, København, Dansk General sekretariat, Flensborg, og Landesarchiv ScWeswig-Holstein, Slesvig. En varm tak skylder jeg professor Troels Fink for støtte, inspiration og kritik under udarbejdelsen af manuskriptet og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig for gode år i Flensborg. For væsentlig hjælp ved udgivelsen takker jeg dr. phil. Johann Runge og cand. phil. Carsten Mogensen samt Studieafdelingen ved Dansk Cen tralbibliotek for Sydslesvig. Anders Ture LindstrØm 9 1. INTRODUKTION I begyndelsen var kaos. Dette kan man uden overdrivelse sige om den situation, der forelå for Tyskland i 1945, da de sidste tyske tropper havde kapituleret og suveræniteten var afgivet til de allierede. Som den tyske historiker Gustav Stolper har skrevet: »Deutschland hatte seine Stimme verloren. Es war zuriickversetzt in das Jahr Null seiner politischen Ge schichte.«l I modsætning til tidligere nederlag havde tyskerne ikke blot mistet mange millioner mennesker, et omfattende territorium og uhyre materielle værdier; de havde også mistet deres identitet som stat og sam fund. Hitlers regime havde kastet det tyske folk ud i en politisk og øko nomisk katastrofe. »... DeutschIand hatte das elementare Recht der Na tion aufs Spiel gesetzt und verloren, es konnte seine Geschicke nicht mehr selbst bestimmen, es gab keinen deutschen Staat mehr ...«.2 Med besættelsen fulgte en tid, hvor de allierede magter med vekslende held og ihærdighed søgte at presse fire forskellige samfundsmodeller ned over hovedet på de slagne tyskere, et forsØg, der i den vestlige del af det besatte Tyskland dog gradvist blev opgivet, efterhånden som den kolde krig udviklede sig, og tyskernes og de vestallieredes interesser faldt sam men i Ønsket om at opretholde en demokratisk samfundsform, samtidig med, at det hurtigt erkendtes, at det vesttyske industripotentiel var af af gØrende betydning for Vesteuropas genopbygning. Besættelsestiden betØd en stor risiko for den tyske nations fortsatte eksistens inden for en fælles stats rammer; tysk enhed blev i stigende grad til en fiktion. Alvorligst var udviklingen i den sovjetiske besættelseszone. Det sov jetisk besatte område fik snart påtrykt en kommunistisk præget samfunds form, og østzonen blev gradvist afskåret fra de øvrige besættelseszoner. Men også andre steder var der problemer. De franske myndigheder støt tede fra fØrste færd alle løsrivelsestendenser i det Økonomisk og industri elt vigtige Saar-område. Den franske regering arbejdede målbevidst på at indlemme Saar-regionen i Frankrig. Fra 18. december 1946 eksisterede der en toldgrænse mellem Saar og det øvrige tyske område. I juni 1947 11 indfØrtes en særlig valuta for regionen. Men allerede den 20. november samme år blev denne »Saarmark« erstattet af den franske Franc. Samti dig ophævedes toldgrænsen til Frankrig. Med en særlig forfatning for Saar markerede man i december 1947 fra fransk side yderligere de Øn• skede særbestræbelser. Saar skulle gØres uafhængigt af Tyskland og inte greres i fransk ØkonomiS. I den nordvestlige del af Tyskland stod den britiske besættelsesmagt med ansvaret. Dens politik blev til at begynde med en række improvisa tioner. Da briterne i 1946 opdelte det preussiske territorium fik den preus siske provins Slesvig-Holsten status som delstat. Samfundspolitisk karak teriseredes perioden 1945-50 fØrst og fremmest af socialdemohaternes ihærdige forsØg på at gennemføre en virkelig fornyelse i det nye land. En Økonomisk og politisk strukturreform strandede imidlertid, delvis på grund af de uoverkommelige byrder der med flygtningepresset var pålagt det slesvig-holstenske samfund. Desuden førte sammenbruddet i Sydslesvig til en voksende dansk be vægelse, og under flygtningepresset udviklede der sig en overgang en stærk lØsrivelsesbevægelse. Alle muligheder var endnu åbne, der eksiste rede ikke et fast tysk statsligt eller samfundsmæssigt grundlag. Den danske bevægelse i Sydslesvig skabte store problemer, men med Kiel-erklæringen i 1949 nåedes en afklaring, og bevægelsen begyndte at stagnere. Med landdagsvalget i 1950, da SPD aflØstes af en borgerlig re geringskoalition med CDU som det ledende parti, indtrådte indrepolitisk en krisetid. CDU var i årene efter 1945 kommet ind som en afgØrende politisk nydannelse, en samling af de i begyndelsen splittede borgerlige kræfter. Flygtningene, hvis parti udvikledes med voldsom kraft, og de kristelige demokrater gennemførte sammen med de mindre borgerlige partier en borgerlig-konservativ blokdannelse, men dette betØd langtfra stabilisering. Splittelsen i de kristelige-demokraters rækker og den kritiske Økonomiske og sociale situation truede fortsat det slesvig-holstenske sam funds muligheder for at normalisere forholdene. FØrst da Fr. W. Ltibke i 1951 blev ministerpræsident lykkedes det at styre en kurs, der gradvist førte Slesvig-Holstens politik ind i et fastere leje og stabiliserede CDU som regerende og fØrende politisk parti. Ltibkes borgerlige reformpolitik og hans målbevidsthed sikrede en større tillid til landet Slesvig-Holstens levedygtighed. Tillige mærkedes forbundsrepublikkens generelle Økono• miske opsving, der bidrog til at mildne de sociale spændinger. 12 Nationalpolitisk betØd Ltibke-æraen en fortsættelse af en traditionel borgerlig tysk nationalisme, der sigtede mod en reduktion af den danske bevægelse, indtil kun det »ægte« danske mindretal var tilbage. FØrst med Bonn-KØbenhavn-erklæringerne i 1955, der må ses på baggrund af for bundsrepublikkens indtræden i NATO, indledtes