Kend Christianshavn

Maleri af Rach og Eeberg, 1749 . Porten til Christianshavn Glimt af Christianshavns 400-årige historie

Christianshavn blev grundlagt 1618 på et sumpet område mellem København og Amager, som en fæstning og en by. I kronologisk orden gives der her smagsprøver på Christians- havns historie.

Hvad skete der også i 1618, da Christianshavn - kort fortalt Christianshavn blev Christianshavn blev anlagt fem kunstig skabte øer, der siden 1930erne, er mange 1980erne til 8300. grundlagt: som en fæstningsby un- udgør Holmen. I 1990erne bygninger bevaret og for- I dag stiger indbygger- der Christian IV i 1618 og forlod Søværnet det meste vandlet til museer, udstil- tallet igen - mest på bag- Indland Udland årerne fremefter. Kanaler, af området, og i de gamle lingssteder, biblioteker, grund af boliger på Holmen gader og torv blev efter ne- skibshaller, kanonbåds- restauranter, ministerier, og Margretheholm. Med derlandsk forbillede etab- skure, smedjer, kaserner og - Ove Gjedde står i spid- - Protestanterne i Prag ambassader og boliger. den omfattende byudvik- leret med en symmetrisk magasiner er der i dag boli- sen for Christian IVs smider to kejserlige stat- I kanalerne, der er fredet, ling af Christiansholm og byplan omgivet af volde og ger, kreative virksomheder ekspedition til Indien, holdere ud ad vinduet på er der stadig fyldt med Refshaleøen, vil der inden bastioner. Arbejdet i van- samt Filmskole, Teatersko- der fører til grundlæg- Hradcany-borgen. Det skibe. længe igen være 20.000 det og de små holme var le, Musikkonservatorie og gelsen af kolonien, bliver indledningen til I starten af 1900-tallet top- christianshavnere, Så næ- vanskeligt og skred kun Design- og Arkitektskole, Trankebar. Trediveårskrigen. pede indbyggertallet med ste projekt må være en langsomt frem. ligesom Operaen er bygget 20.000 christianshavnere. omfattende klimabeskyt- Byen, der var selvstæn- på Dokøen. På Arsenaløen I forbindelse med sanerin- telse langs med vandet. - Sir Walter Raleigh dig købstad fra 1639-74, er bygget en multihal til ger faldt indbyggertallet i - Christian IV påbegyn- (1552 /1554 –1618) be- udviklede sig til at blive en kultur og sport. På Ny- der opførelsen af rømt engelsk forfatter og international skibsfarts- og holm er Mastekranen og en Collegium Regium, i håndværkerby. Voldanlæg- række ældre maritime an- Blandingsbillede fra Torvegade 1910 og 2010 af Mads Neuhard opdagelsesrejsende hen- Stadsarkivet daglig tale Regensen. rettes ved halshugning i get blev i flere omgange læg bevaret. Et andet mili- London for (påstået) for- udbygget både mod syd og tærområde er omdannet til ræderi mod kong Jakob I nord. I 1700-tallet blom- Fristaden Christiania. strede handelskompagni- Mange af renæssancehu- - 22. sept. af England. erne, der sejlede store vær- sene fra 1600-tallet, pak- På grund af pestsmit- dier hjem fra hele verden. husene fra den florissante tefare må ingen, som - 8 marts: Efter krigen mod Eng- periode, flådestationens kommer fra Bergen til Johannes Kepler land mistede Danmark i gamle bygninger, krudt- Sundet, komme i Land offentliggør sin 3. lov om 1807 orlogsflåden, hvoref- huse, pakhuse og haller er fra Skibene planetbevægelser. ter Christianshavn blev et bevaret, da byen aldrig har . af de fattigste områder i været udsat for store bran- København. Senere i 1800- de eller bombardementer, - Stor tyfusepidemi på tallet blev der dog etableret og bygningerne hører sam- Bornholm, mistænkt for - 26. december store nyskabende industri- men med voldanlægget til at komme fra Riga. Elisabeth af Bøhmen, er og skibsværfter. noget af det bedst bevarede prinsesse og filosof, fødes. Igennem 300 år havde den af sin art i Danmark. Og danske flåde hjemsted på de trods hårdhændet sanering Christianshavns 1600-tallet Beskrivelse af kortet Grundlæggelse Johan Sems originale kort skal der graves en kanal fra 1617 er gået tabt; dette gennem byen i samme dyb- er en kopi fra 1618. de som gravene og mindst 6 På de fleste storgrunde er roder bred, således at både skrevet ejernes navne. De og pramme kan sejle derind tomme grunde indicerer, at fra begge sider. Arbejdet ingen har lyst til at overtage skal udføres straks til for- dem på dette tidspunkt, da året og fuldføres på 2 år. de stadig står under vand. Betalingen, 38.100 rigsda- Gadenettet er næsten som ler, skal oppebæres fra Ren- i dag med parallelgaderne Selvportræt af Johan Semb fra tekammeret efterhånden Strandgade, Kongensgade år 1600 ”med en plan der næ- som arbejdet skrider frem, sten ligner Christianshavner- (1859: Wildersgade), de 2 og Hr. Semb har allerede planen fra 1617” Overgader, Dronningens- modtaget 2000 rigsdaler på gade, Prinsensgade (1859: Efter Rigsrådets accept ind- hånden. Hr. Semb er en be- Prinsessegade) samt Am- gik Kong Kristian IV den 7. tydelig og erfaren geometer agergade og tværgaderne december 1617 en kontrakt og inspireret af de nyeste Torvegade, Skt Annæ Gade med den nederlandske inge- byplanidéer fra Italien. og Sofiegade. Langs volden niør Johan Semb om anlæg- løb Bådsmandsstræde, Søn- gelsen af Christianshavn. dre Voldstræde, Portstræde Projektet omfatter opfyld- og Østervoldstræde (nu ning af området mellem Christianshavns Voldgade Revshaleholm og Færge- og Store Søndervoldstræde holm mellem Amager og Johan Sems grundplan samt Bremerholmstræde, Slotsholmen. Der skal Stadsarkivet der aldrig blev bebygget. anlægges en befæstet vold Nogle af gaderne blev på et omkring 65 storgrunde. Der tidspunkt opdelt med for- skal bygges broer til Amager Johan Sems forkastede grund- Selvstændig købstad stavelsen Lille og Store. og Slotsholmen. Desuden plan fra 1617 Christianshavns første grundlæggere blev allerede Generaladmiral og Eksplosion på i 1618 lokket til mere byg- geri ved at blive lovet køb- slavehandler Adeler Christianshavn stadsrettigheder. Strandgade 22 hedder sta- Den 16. juni 1683 om Morgenen ved halvgaaen 7 Endelig 8. juni 1639 blev ” dig ”Cort Adelers Gård”, Klokkeslet er der paa Christianshavns staaende Laborato- disse rettigheder indskre- opkaldt efter en af landets rium, hvorudi Granater og Fyrkugler vorder forfærdigede, vet ved lov. De næste år store sønner, der efter en ganske og og aldeles med alt det som var derinde, løst blev disse rettigheder ef- glorværdig karriere i ud- og fast, tilligemed Bygningen opfløjet saa aldeles, at end terhånden præciseret, men landet i 1666 kom hjem til ikke noget af Bygningen kan findes eller ses, hvor den har først 10. August 1658 fik Danmark for at blive adlet staaet – og det med et saa fast ubeskriveligt Slag, hvorved Christianshavn, sammen og udnævnt til generalad- Husene her og der har rystet ikke anderledes, end at Jord- med København, eneret miral i den danske flåde. To skælv havde været for Haanden […] på al handel med varer år senere indrettede han sin Eksplosionen foraarsagede saadan Tummel og Alarm i Ve- til og fra ind- og udland. Christianshavns byvåben fra privatbolig i en stor renæs- jret, at Vinduer og tage i de Huse som endog ogsaa laa langt Dette skulle kunne hjælpe privilegiebrevet, 1639 sancegård i Strandgade, derfra sprunge udi mange Tusinde Stykker og bleve ganske på Christianshavns meget der dengang også omfat- og i Grund fordærvede.[…] slunkne kasse. Men da var tede den senere ombyggede Men den allerstørste Skade er denne, at ved denne Ulykke Børsen, som egentlig hørte De christianshavnske naboejendom ”Feddersens over 10 Mennesker er blevet forbrændte og faaet bodelig under Christianshavn ind- håndværkerlaug var nye Maleri af Karel van Mander Gård” skade. Det var et ynkeligt Spectakul, idet man hist og her de til 1655, blevet bragt under og ikke helt etablerede med Frederiksborg Slot Adeler (1622-75) var ikke i Stykker slagne Mennesker, en del døde og forbrændte saa det københavnske styre, så egne love og regler. Derfor, bare flådeofficer, men også sorte som Kul, en del halvdøde og parterede, har set ligge.” økonomien forblev vanske- og fordi konkurrencen blev gatten Den forgyldte Ørn, forretningsmand og gift ind i lig i den nye købstad. De for stor, opstod der mange der som det første dansk- en rig hollandsk købmands- Det sprængfarlige labo- Det var en helt lille og totalt christianshavnske borgere stridigheder mellem lau- ejede skib i 1673 og 1675 familie. Han engagerede sig ratorium var en fabrik på afspærret by i byen. ansøgte samme år om ind- gene i de to så tætliggende fragtede slavegjorte afrika- i den danske kolonihandel, hjørnet mellem kanalen Den store tolængede byg- lemmelse i København. Vil- købstæder. Ingen håndvær- nere over Atlanten til den blev direktør i Ostindisk og den daværende strand, ning på tegningen rummede kårene for to købstæder be- kere kunne blive ansat i den danske koloni St. Thomas. Kompagni og ejede bl.a. fre- hvor der siden 1676 blev foruden omkring lejlighed- liggende så tæt på hinanden anden købstad, og der var fremstillet fyrværkeri samt er til omkring 250 ansatte var blevet for vanskelige for opslidende, daglige chika- kugler, granater og andre med deres familier også en christianshavnerne. Først i nerier af hinandens forret- former for ammunition til skole. 1674 fik Christian V tid til ninger. De christianshavn- Da landgreven mistede både land- og søetaten helt Det meste krudt blev dog at bønhøre christianshav- ske vognmænd blev endda frem til 1800-tallet, hvor opbevaret i krudthuse rundt nerne. Christianshavn blev overfaldet og frataget deres sit ene ben Billeder fra tysk Wikipedia fabrikationen blev flyttet om på voldens bastioner. fragt, hvis de bevægede sig på papiret en del af Køben- kugle rev af. Han deltog til henholdsvis Holmen og over vandet. havn, men er den nogensin- derfor ikke i den mislykkede Bådsmandsstræde Kaserne. de blevet det mentalt? Der var også kampe om, storm på København den 35 år fik Christianshavn hvem der skulle have af- følgende måned. Udsnit af Gieddes kort fra 1751 - Stadsarkivet som selvstændig købstad, gifterne fra at opankre Efter hjem- men disse år var fyldt med eller have vinterleje i komsten til voldsomme begivenheder, Grønnegårdshavnen (ved Tyskland blev konkurrence og jalousi fra Christians Kirke). Køben- benet først er- den nære, meget større havns Magistrat indkræ- stattet af et nabo. vede uden videre penge træben og se- uden at interessere sig for, nere af et kun- at den christianshavnske stigt ben med magistrat også indkrævede s ø l v b e s l a g , penge – til skibsejernes sto- der gav han re vrede. navnet ”Prin- Christianshavn blev i sin Under den svenske hærs sen med selvstændighedsperiode, li- belejring af København sølvbenet”. gesom det øvrige land, ramt kom en flok fjendtlige ryt- Efter det svenske neder- af den store pestepidemi tere tæt på Christianshavn lag kom greven senere til 1654-55. Da byen var meget vold 19. januar 1659 for at Christianshavn og fik ifølge fattig, uden mange læger, forhindre et dansk udfald. en senere biografi rejst en uden et apotek og med en Det kostede den unge land- mindesten på det sted ved meget dårlig sanitet, døde greve Friedrich 2. af Hom- dæmningen til Amager, ca. 1/3, ca. 1000, borgere på burg-Hessen (1633-1708) hvor kuglen havde ramt Christianshavns segl Christianshavn. det ene ben, som en dansk ham. Våninger Galgenhumor Privatfotoes

Christian 4. havde oprin- Allerede i 1627 blev det op- af en skriver med en noget deligt krævet, at de nye stillet en galge og en træhest barsk form for humor. Han grundejere skulle bebygge på Christianshavns Torv. har nemlig tegnet manden i deres store grunde med et Vi ved, at allerede året efter galgen med sin kridtpibe i ”anseeligt købstadshus” til blev en soldat hængt for munden. gengæld for gratis skøde og tyveri. I 1668 søgte magis- Hvis man skulle halshug- visse skattefordele. Men traten Danske Kancelli om ges, foregik det længere ude det skete langtfra altid, tilladelse til at opstille en på Amager – jfr. udtrykket især ikke i den mere fattige ny galge på torvet. ”Ama’r halshug” ”overby” mellem kanalen Ansøgningen blev for- og volden mod Amager. I synet med denne tegning alt opførte datidens bolig- spekulanter omkring 150 billige småhuse - de såka- Tegning af J. Hoffmann 1687, Københavns Museum ldte våninger eller boder – der blev lejet ud til byens Børnehuset mange fattigfolk. Frederik 3. skænkede i prostituerede blev indsat til 1662 nogle bygninger ved tvangsarbejde i Børnehu- Christianshavns Torv til set, der i 1668 rummede I dag er der kun Sankt brug for et børnehus, hvor over 400 individer. Annæ Gade 14 og Prin- Københavns og Christians- Forholdene var horrible sessegade 8 tilbage som et havns fattige, forældreløse og præget af hård disciplin minde om de gamle vånin- og vagabonderende børn og brutale afstraffelser. I ger. Det var oprindeligt over 6 år skulle tvangsan- 1740’erne blev institutionen opført i bindingsværk i én bringes og oplæres, så de udvidet med en fornem byg- etage, 3-4 fag brede og spar- senere som voksne kunne ning mod torvet. Der boede tansk indrettet med en gen- få arbejde som håndværk- stadig børn sammen med nemgående forstue, en stue ere og tjenestepiger. grove lovovertrædere og mod gaden, et kammer og Målgruppen blev senere andre udstødte i Børnehu- et køkken mod gaden som udvidet til også at omfatte set frem til 1790, hvor det ramme for en ofte stor fami- genstridige og tyvagtige fik navnet Tugt-, Rasp- og lies liv. børn, som forældrene ikke Forbedringshuset Våningerne blev typisk kunne styre. Men også vok- vurderet til 10-20 rigsdaler sne tiggere, løsgængere og mod op til 700 rigsdaler for borgerskabets store gårde i den fornemme Strandgade.

Fra Rigsarkivet En tur i Blåtårn

I 1662 blev Christians- af København måtte Frede- let reelt afskaffede Køben- Blåtårn, måtte de to herrer havns Borgmester, Hans rik III tildele borgerskabet havns og Christianshavns beklage deres ”onde , grof- Sørensen og Rådmand en række privilegier for at berømmede privilegier. fue och criminelle Fauter Hans Johansen fængslet forsvare byen og dermed Dommen var usædvanlig och Misgerninger” samt for at have klaget over, at landet, efter at adelen hav- hård og havde til formål at give afkald på store fordrin- de privilegier, borgerne net- de svigtet totalt. forhindre andre i at gøre ger på Kronen for lån ydet op havde opnået, ikke blev Efter svenskernes nederlag, krav på diverse privilegier, under krigen. På Gieddes eleverede kort fra 1781 ser man, hvordan fængslet på fulgt i en sag om tildeling lykkes det kongen at kuppe som den nye enevoldskonge Christianshavn efterhånden kom til at dække hele området mel- af et embede. Under sven- stænderforsamlingerne og ikke respekterede. lem torvet, kanalen, Skt. Annæ Gade og Dronningensgade. skernes angreb og belejring indføre arveenevælde, hvi- Efter et halvt år i fængslet En kokosnød fra Ostindien Svenske ligskjorter 1659

Fotos: Christian Lemee I 1658 havde svenske Nu var de nødt til at for- blev angrebet afvist. Kom- tropper erobret hele Dan- søge at bryde igennem vold- mandanten på Christians- mark med undtagelse af værket. Det skete to steder: havn kunne bagefter pral- købstæderne København Mod Slotsholmen ved den ende skrive. at svenskerne og Christianshavn. Uden nuværende Stormgade og ”havde dermed taget ligsk- I 1624 skrev Christian 4. i Christianshavns Vold ville mod Christianshavn ved jorten med”. sin dagbog: ”I havnen foran svenskerne let havde kun- Kalveboderne, hvor de Så Christianshavn har København blev der sæn- net invadere hovedstaden, fjendtlige tropper gik frem faktisk reddet Danmark. ket adskillige store skibe, der tidligere havde været over havisen, camoufleret i hvorpå det blev bygget forsvarsløs mod Amager. hvide kapper. Begge steder to bolværker. Blandt de sænkede skibe var der to, som havde gjort den første rejse til Ostindien.” De to skibe dukkede op igen i 1990’erne under en arkæologisk udgravning på den tidligere B&W grund sammen med andre skibs- vrag, der havde været brugt til at stabilisere bolvær- kerne omkring Grønnegårds Havn. I bunden af det ene skibs- vrag fandt man en kokos- nød som bevis på, at skibet havde deltaget i Ostindisk Kompagnis første ekspedi- tion til Indien 1618-22, hvor Trankebar blev erhvervet som den første danske tropekoloni. Christianshavn 1795, Rigsarkivet Kolonisering Pesten i 1711 1700-tallet 1728 af Christianshavn 1795, Rigsarkivet Grønland

Sorrigs Maaneder omvexlet til Glædis Aar demonstrerit i subnecterede 12. Slaver fra Citadellet Friderichshavfn og 12 Slavinder fra Børneh- uuset paa Christianshavn, hvilcke effter hans Kgl. Ma- jtz. allernaad. Ordre af de- ris Fængsel skal libereris, og med hverandre copuleris 238!Chr i Gvarnisons Kiercken her i Kiøbenhafn den 15. Maji Illu: Medicinsk Museion 1728 og siden til Grønland bortsendis Den frygtede pest ramte de syge isolerede i særlige Christianshavn både i 1654 karantænestationer som – med næsten 1000 døds- borgervæbningens ekser- ofre – og igen i 1711, hvor cerhus bag kirken. Christianshavn som flygtningeby hver tredje københavner Det var vanskeligt at få Slaveskipper døde som følge af en ny folk til at påtage sig jobbet Under de svenske belejrin- af det gamle København, og Christianshavn var heldig pestepidemi. På Christians- som gravere og ligbærere, ger af København i slutnin- Christianshavn blev igen at ligge på den rigtige side Mørch havn blev der registreret så straffefanger og studen- gen af 1650´erne og sidst i oversvømmet af flygtninge. af vandet, så den blev ikke godt 1300 dødsfald i som- ter blev tvunget eller lokket 1659, blev Christianshavn Man kan se af folketæl- berørt af brandene i Køben- mermånederne 1711. til at udføre. fyldt med dels flygtninge lingsprotokoller, at rigtig havn i 1700-tallet, men blev Man kendte ikke syg- Især fattigfolk blev ramt. fra Amager dels med syge, mange hjemløse køben- i stedet et vigtigt og solida- dommens årsager og smit- Mange af deres pårørende sårede soldater, som der havnere blev installeret i risk tilholdssted for de for- tekilder og havde kun få havde ikke råd til at betale ikke var plads til i Køben- de små christianshavnske brændte københavnere. Da læger til at tage sig af de for en begravelse på den or- havn. Christianshavnerne huse, som i forvejen var tæt var Christianshavn blevet pestramte. Myndighederne dinære kirkegård. Der blev måtte dele deres få tørre beboede. Christianshavn en del af København og by- afspærrede byen og for- derfor anlagt en ny begra- brødskorper med alle disse havde på det tidspunkt 328 delen havde mærket lidt til søgte at begrænse smitten velsesplads på en sumpet ”nye” beboere, uden at få huse, og der var 6052 bebo- opgangstiderne fra handlen ved fx at afbrænde de dødes og tom grund i Skt. Annæ nogen kompensation fra ere, heraf var 1198 flygtnin- bl.a. med sukker, som også sengetøj og klæder og holde Gade (nu nr. 35-37). København. ge fra København. hjalp til at genopbygge Kø- I 1728 brændte en stor del benhavn på kort tid. Stadens kule 1785 Maleri: Museum for Søfart Skibskaptajn Hans Peder- til sømænd, sømandsenker Min søde kone Det tog lang tid at få opfyldt Søkvæsthuset) fra 1755, sen Kofoed tjente styrtende og børn, og til forskellige Jeg lettede i dag anker fra og bebygget hele arealet hvor institutionens 200 mange penge på menneske- skoler, arbejdshuse, stiftel- Københavns red kl. 7 om bag Christianshavns oprin- drenge handel, kaldet sukkerpenge ser, hospitaler, uformuende morgenen, kl. 12 slet pas- delige vold. Især området fra vestindien. Pengene pigebørn mv. serede jeg Kronborg, og nu mellem volden, brugte han bl. a. til opfø- I dag kan man se en min- kl. 2 går lodsen fra mig på St. Annægade og relsen af det, vi i dag ken- detavle på hjørnet af Prin- siden af Kullen. Jeg går alt- Prinsessegade lå der som Heerings Gård i sessegade og Sofiegade, så i Guds navn til søs med længe hen som et Overgaden Neden Vandet. hvor hendes legat havde be- god vind, dejligt vejrlig og et sumpet og stink- Efter hans død delte ko- kostet en ”Plege og Arbejds En klov fra en ko i porten fornøjeligt skib, både til at ende losseplads nen, Marie Koefod alle Anstalt” til Heerings Gaard, opført af sejle og styre vel, Gud give for byens dag-og pengene ud igen til legater Kofoed nu lykke, jeg befaler hermed natrenovation. dig min søde sjæl, mine vel- Som det fremgå signede børn og børnebørn, af dette ”Situ- 1724 Christianshavns Port og søskende og svogre og alle ations-cart” fra sammen i Guds trygge be- omkring 1750 Portnerbolig etableres skærmelse, Gud være hos var foruden den eder alle i mit sted og samle imponerende Vor mig med eder igen. Det øn- Frelser Kirke sker jeg af hjertet som altid kun opført et henlever. hus på hjørnet Min højtelskede kones af Prinsessegade oprigtige mand B. Mørch og St. Annæ Skibet CHRISTIANSBORG Gade. Mellem Under sejl ved Kullen den dette hjørnehus 11. april 1777 og Lille Mølle P.S. Glem ikke at hilse min (markeret med lille Dorthe, jeg er frisk og et kryds) havde vel. man anlagt en Situations-cart 1750 kirkegård for de ”..alle havde et blegt og Den omsorgsfulde familie- fattige, hvor grundvandet gustent udseende på grund far hed Bernt Jensen Mørch. til tider pressede kisterne af den giftige luft”. Han var søn af en christian- op på overfladen. Også flåden var utilfreds shavnsk skipper og blev På kortet ses også den med kulen, hvis indhold tit selv skipperuddannet. Som plankebelagte kørevej, som flød ud i vandet til skade mindst 40 andre christians- blev brugt af natmændene for de stolte orlogsskibe i havnerskippere tjente han om natten, når affaldet fra ”Flådens Leje”. penge på at fylde lastrum- byens latringruber blev Først i 1777 blev det bes- met op med slavegjorte kørt til ”stadens kule” de luttet at køre natrenova- vestafrikanere for derefter mange år fra 1658 til 1777. tionen ud til en ny lossep- at sejle dem over Atlanten Læs efter læs blev tømt lads foran på Amager, der til de danske øer i Caribien. fra den lange rampe, der siden har måttet leve med Noget, statsministeren i er markeret på kortet for betegnelsen ”lorteøen”. 2017 kaldte ”skamfuldt” og enden af Prinsessegades Men lortet skulle stadig ”utilgiveligt”. forlængelse. køres over Knippelsbro og Kært barn mange navne: Fjerde gang blev han ikke Stanken og det ulækre na- via Bro- og Torvegade frem Byporten og hus omtales først som Portnerens vaaning ved Christianshavns Port, senere beskærmet af Gud, men boskab fik kirkegængerne til Amagerport. Så stanken skifter navnet mellem Christianshavns Vagt og Amagerport. døde under opholdet ved et til at klage. Der kom også blev ved med at plage Chris- På gavlen i huset på hjørnet af vejen med navnet Ved Amagerport på Christmas Møllers af de danske slaveforter på klager fra Det kongelige tianshavnerne. Plads er der øverst et relief af byporten med navnet Kristianshavns Port. Guineakysten. Opfostringshus (senere Asiatisk Kompagni Gammel Dok 1739

Siden 1697 havde Ostin- til aktionærerne. Kompag- “Hvo der i og ved Arbeidet Det omtalte store ”værk” Bag pumpehuset ses Asia- disk Kompagni haft sit niets flåde af handelsskibe har havt Leylighed til at var landets første tørdok, tisk daværende pakhus, hovedkvarter i Strandgade hjembragte eftertragtede see den uendelige Mængde opført af søetaten i Strand- yderst t.v. en hvid udsigts- 32 (Mikkel Vibes Gård). varer som te, porcelæn, sil- af Tømmer, som dertil blev gade som vist på denne ak- pavillon, hvorfra kongen Det blev hårdt ramt økono- ke- og bomuldsstoffer, kryd- anvendt, og den kunstige varel af indvielsen i 1739. og hoffet kunne overvære misk og opløst i 1729. Det derier m.m., som blev solgt og fornuftige Forbinding af Tørdokken i midten kunne søsætningerne. blev i 1732 genskabt under på auktion i pakhusene på Tømmer - Verket, der blev rumme selv de største linie- Da Holmen fik en ny tørdok navnet Asiatisk Kompagni, Christianshavn til ind- og udfunden, for at giøre dette skibe. Det brune hus t.h. for på Dokøen i 1850’erne, blev fordi monopolfirmaet også især udenlandske købere. store Verk tilforladeligt og dokken var pumpehuset, dokken i Strandgade omtalt havde indledt en særde- Man har udregnet salgs- sikkert imod Søens Magt hvor 2-300 straffefanger som Gammel Dok. Den var i og stolte Bølger, han maa eller udkommanderede ma- brug til 1918, hvor den blev billig tilstaae, at dette er troser sled hårdt i det i flere fyldt op med jord. i sit Slags det kundstigste dage for at tømme dokken KGH 1774 og kostbareste Verk, som for vand. Først efter et myt- Danmark nogensinde har teri blev matroserne erstat- Forbindelserne mellem seet, og bragt til Veye;” tet af heste. Christianshavn og Grønland går langt tilbage i tiden. 12 kvinder fra Børnehuset blev tvunget til at deltage i et mislykket koloniserings- projekt i 1728. Og tyve år senere fik Almindeligt Han- delskompagni monopol på grønlandshandelen. Inden det gik fallit i 1774 havde det opført det store pakhus, Rasch og Eegberg 1738 der i dag kaldes Nordatlan- Nationalmuseet tens Brygge. I stedet blev det statslige les profitabel handel med værdien af kompagniets Kongelige Grønlandske Kina. varer i perioden 1772- Handel dannet, der fik mo- På dette maleri af Rasch 1807 til 135 mio rigsdaler, nopol på al handel og besej- og Eegberg fra 1738 ses svarende til kongerigets ling på Grønland. Det lå i kompagniets hovedsæde samlede indtægter i samme første omgang på Toldbod- i Strandgade. Det blev de periode. en med eget værft, pakhus følgende år suppleret med Kompagniet havde stor og kontorbygning, men blev en lang række pakhuse og betydning for Christians- efter et mislykket hvalfang- værkstedsbygninger, der havn, f.eks. var der mange stprojekt slået sammen for de flestes vedkommende underleverandører af sejl, med nogle andre nordatlan- i dag er en del af Uden- tovværk, proviant m.m. tiske selskaber og flyttet til Akvarel ag J.J.Bruun o. 1755 Nationalmuseet rigsministeriet. Men Englandskrigen Christianshavn. I løbet af 1700-tallet ud- 1807-14 satte en stopper for På frimærket fra 1974 ses viklede Asiatisk Kompagni den blomstrende kolonihan- foruden det store pakhus sig til at blive Danmarks del, så i 1845 blev kompag- t.v. nogle mindre KGH-byg- Lotterikirken kollekt over hele landet og folk der satte deres Tykmælk rigeste virksomhed, der niet nedlagt. ninger fra 1800-tallet, der dels ved lotterier. Grunden op der”. (Bokkenheuser) tjente styrtende med penge til sammen udgør et unikt blev skænket af Majestæten 1901 bliver kirken indviet miljø fra kolonitiden. Helt ”Det kongelige Saltværk” som folkekirke med navnet frem til 1953 havde KGH for enden af Strandgade. Christians Kirke. monopol på al handel og Grundstenen blev lagt af Kirken blev efterhånden Kongens Bjørn passagertrafik til og fra Frederik V den 12. juni 1755. “pakket ind” af B&Ws Grønland. Når de få grøn- Frederiks tyske Kirke teg- mange værksteder og lændere, der fik tilladelse nes af Eigtved, fuldføres af haller. Men da hele B&W- til at rejse til Danmark, svigersønen G. D. Anthons grunden blev ryddet i kom i land, var det på efter Eigtveds tegninger, 1990’erne, kunne man en Christianshavn. Herefter hvilket var heldigt, da svi- stakket stund nyde synet af blev Grønland en ligestillet gersønnen mest var kendt kirken og den smukke hus- del af Rigsfællesskabet. De for forslag om at erstatte række i Strandgade fra den følgende år var der hektisk Børsens Tårn med en Kup- anden side havnen. Men ak, aktivitet på Grønlandske pel, og at Rosenborgs ene snart spærrede ATPs bank- Handels Plads, hvorfra spir skulle nedrives for at paladser og det nye Chris- varer og arbejdskraft blev lave en platform hvor Kon- tiansbro kvarter effektivt sendt nordpå som følge af gefamilien kunne soupere. for udsynet. På dette stik af C. Vos- kanalen. I det ene indret- moderniseringspolitikken. 4. december 1886. bein fra 1741 ses den kun- tede nogle britiske indvan- Efterhånden blev pladsen Frederiks tyske kirke ned- stige ø, som netop var ble- drere senere sukkerraffina- så trang, at KGH blev flyt- lægges og forfalder. Bruges vet indpælet og opfyldt af deriet “Union House”, der tet til Ålborg i 1970’erne. Tegning: J. L. D. Ridter kun som begravelsesplads. storkøbmanden Andreas brændte ned i begyndelsen Kirkegården blev lysthave Bjørn til brug for landets af 1800-tallet. 28. marts 1748 for lærerne ved den nærlig- første ”particulier skibsbyg- Flere af bygningerne på Den tyske menighed for lov gende Classenske Legat- ger-fabrique”. Her blev der stikket eksisterer stadig. til at anlægge en ”mådelig” skole, og i selve kirken tør- Foto: Julie Rønnow frem til Bjørns død i 1750 Den nordlige del af ”Bjørns- kirke. Pengene skaffes ved rede man tøj - og ”der var bygget omkring 50 skibe til holm” blev i 1748 overtaget flåden og de store handels- af Det almindelige Handels- Holmen kompagnier. Blandt dem selskab, der bl.a. handlede var der flere, der blev brugt på Grønland, mens den I slutningen af 1600-tallet planbygning og en senere til at transportere slaver til sydlige del efter Bjørns død blev det nødvendigt at ud- nedrevet udsigtspavillon til Vestindien. blev solgt til Carl Wilder, vide Gammelholm med en brug for kongen ved festlige Den ene af de to nybygnin- hvis søn Lars har lagt navn kunstig ø, der fik navnet lejligheder. ger på stikket var fregatten til både pladsen og en nær- Nyholm. På denne model af Efter 1730 ekspanderede ”Københavns Slot” til brug liggende gade. Nyholm i midten af 1700- Holmen mod syd med øerne for flåden. Kong Frederik 5. tallet ses i midten de tre bed- Frederiksholm, Arsenaløen deltog i stabelafløbningen, Hyldestdigt dinge, hvor der blev bygget og Christiansholm. Det hvor der ved denne lejlighed „Se, Kongens Borger-Bjørn, flådeskibe fra 1692 til 1618. var byens største arbejds- blev skrevet et hyldestdigt dog uden Bjørne-Nykker, De er tildækket nu, men de plads med i 1793 over 6.000 til kongens gode ven Bjørn: En Bjørn, som hjælper til og fleste af de øvrige anlæg ek- ansatte. Heraf var 1/3 hånd- Bjørn boede selv med sine Ingen undertrykker, sisterer stadig. I forgrunden værkere, resten søfolk. familie og tjenestefolk i den En Bjørn, som Landets Vel i tv. Østre Takkeladshus og store gård Strandgade 46 Kongens Gjerning ser, th. Spanteloftsbygningen. og opførte desuden nogle En Bjørn, som slet Gevinst i Ved siden af beddingerne Uddrag af rekonstruktion på det pakhuse langs gaden og Hjertet kun beler” mastekranen bag den lave tidligere Orlogsmuseum 1800-tallet Danmarks største arbejdsplads Den maskinfabrik, som Baumgarten (senere afløst af Wain) og Burmeister grundlagde i 1846, ekspan- derede hurtig og begyndte snart også at bygge jern- skibe på Christianshavn. I 1871 blev det besluttet at flytte værftet til Refs- haleøen. Ekspansionen på både Christianshavn og Refs- haleøen fortsatte. Det blev nødvendigt med nye afdelin- ger i Sydhavnen, på Wilders Plads og steder i provinsen. I 1958 var B&W klart lan- Maleri af Carl Baagø dets største arbejdsplads med over 8.000 ansatte. 1970’erne blev solgt til det Værftets dødskamp slut- En krise inden for skibs- tyske MAN, der i 1987 be- tede i 1997 med, at det gik værftsindustrien betød, sluttede at nedlægge afde- fallit og måtte fyre de sidste at maskinfabrikken i lingen på Christianshavn. godt 1700 arbejdere

Christianshavn 1841, J. Stern, Det Kongelige Bibliotek Andre fabrikker

Strandgade 30 blev Industrien med kulos, støj og forurening prægede kunstnerhjem igen Christianshavn i mange år. Så sent som i 1948 var I 1899 flyttede maleren Vil- Krøyer opstod der endnu der stadig 320 større og helm Hammershøi ind i fa- en forbindelse. Hammers- især mindre fremstillings- milien Krøyers tidligere lej- høi havde efter Kunstaka- virksomheder med 12.000 lighed i Mikkel Vibes gård demiet P.S. Krøyer som en ansatte. Mange lå langs og skabte her i de følgende af lærerne på Kunstnernes havnen og kanalen men 10 år nogle af sine bedst Frie Studieskoler. Krøyer mange var også placeret i de kendte billeder, interiørerne bemærkede i øvrigt om sin små gader og i baggårde. fra kunstnerens lejlighed, elev: Han maler mærkeligt, Her skal blot nævnes et malerier der internationalt men han skal nok blive til enkelt og nok ikke så kendt er meget efterspurgte i dag. noget! eksempel, der i dag går Mellem Hammershøi og under navnet Asp-Holm- blad. Det begyndte som en sæbefabrik i 1850’erne på Litigrafi 1887 Christianshavnerdreng hjørnet af Christianshavns Det Kongelige Bibliotek Voldgade og Prinsessegade og Skagensmaler og fik senere navnet O. Asps fabrikken i 1880, fik den så mange andre industrier Stearinlys- og Sæbefabrik. navnet Asp-Holmblad. Den flyttet til Amager. Efter at konkurrenten L. blev efter en brand i begyn- P. Holmblad havde købt delsen af 1900-tallet som C eller K Christianshavn fik i 1876 gende grad anvendt k i Kri- eget postdistrikt med bog- stianshavn og også i kong stavet C. Det holdt indtil Kristian IVs navn. Garnisonsbyen 1927, hvor K blev fælles be- Det varede indtil 1938, I mange år vrimlede det med Bådsmandsstræde i 1836, tegnelse for det historiske hvor Københavns Kommu- soldater på Christianshavn. hvor hovedbygningen (nu København. ne simpelthen besluttede De hvervede soldater, der kendt under navnet ”Fre- Men ellers var der fra at Christianshavn skulle kom fra udlandet, boede i dens Ark”) stod færdig. midten af 1800 tallet i sti- skrives med Ch. private hjem hos fattigfolk, Den blev udvidet kraftigt der havde brug for et sup- de følgende år og rummede plement til huslejen ikke færre end 2.300 mand Jules Verne på besøg Først i 1792 fik Christians- i 1910. Jules Verne besøgte Vor havn sin første kaserne. Den Militæret fik i 1870’erne I 1868 malede Krøyer udsigten fra familiens lejlighed på 1. sal i Frelsers Kirke i første lå i Strandgade 44, hvor desuden opført en sky- Strandgade 30. omgang i 1861, umiddelbart 450 officerer, underofficerer deskole for håndvåben Asiatisk Kompagnis bygning skimtes til højre, i baggrunden før han skrev romanen og konstabler med koner og i Panterens Bastion for husene i Havnegade, og i midten ses Nikolaj kirkes tårn, det ”Rejsen til Jordens børn blev stuvet sammen. enden af Prinsessegade. eneste der stod tilbage efter branden i 1795 10 år senere kunne 600 De to ældste kaserner Foto: Københavns Museum Midtpunkt” (Nyere oversæt- telser: Rejsen til Jordens soldater fra marinekorpset blev nedlagt i 1920’erne P. S. Krøyer er en af Dan- med zoologen H.N.Krøyer. Indre), hvori der er et afsnit flytte ind i den nyopførte og Skydeskolen i 1966. marks bedst kendte bil- Ægteparret boede i Strand- om bestigningen af tårnet. Wildersgade Kaserne. Først i 1971 blev den sidste ledkunstnere, uløseligt gade 30, og her fik Peter Se- Denne prægtige barokkirke Den tredje og største kaserne nedlagt og afløst af forbundet med Skagensma- verin sit hjem i de følgende blev indviet i 1696 (Lambert kaserne blev påbegyndt i fristaden Christiania. lerne. Mindre kendt er det, van Haven), men først i mange år. Litografi o. 1880 af Bådsmandsstræde Kasernes hovedbygning at Krøyer de første 23 år af Det blev en besynderlig 1752 blev det 90 m høje Det Kongelige Bibliotek sit liv var christianshavner opvækst, Peter Severin kom spir gjort færdigt, udtænkt med bopæl i Mikkel Vibes til at opleve hos sin pleje- af den berømte arkitekt gård i Strandgade. familie, før han flyttede Laurids de Thurah. Dette Illustration fra den franske Peter Severin blev født slanke spir, der gør kirken hjemmefra i 1874, på dette bogudgivelse den 27. juli 1851 i Stavan- tidspunkt allerede godt i til Københavns mest inter- ger, men moderen, Ellen gang med en karriere, som essante, er det eneste af den modsatte vej af den, Cecilie Gjesdahl, var ugift, skulle gøre ham til en af sin art i verden. Thurah der er det normale for indlagt på sindssygehospi- Danmarks mest beundrede nævner selv den romerske vindeltrapper. Tegningerne tal og uden muligheder for kunstnere. kirke Sant’Ivo alla til den illustrerede franske at forsørge et barn. Det var Læs mere om P.S. Krøy- Sapienza som inspiration, udgave af Rejsen til jordens derfor på forhånd besluttet, ers barndom og ungdom men den har kun et ganske indre er udført af Riou, og at barnet skulle i pleje hos som christianshavner på lille snoet spir. Som på sit på tegningen er det slanke Ellen Cecilies søster, Bertha www.chrarkiv.dk. romerske forbillede vælger spir blevet endnu slankere Cecilie, som var dansk gift de Thurah at sno tårnet og fejlagtigt spejlvendt. Vor Frelsers Sogns Det røde Christianshavn Christianshavns Socialismen kom tidligt til Arbejdshus arbejderkvarteret Chris- første studine 1877 Fattigdommen på det over- omkring 200 faste beboere tianshavn. Grundloven i Den akademiske verden befolkede Christianshavn samt andre arbejdsløse i 1849 gav kun stemmeret til var længe et lukket land for i 1800-tallet var ekstrem. kvarteret, der for at få mad 6 % af befolkningen, nem- kvinder, så som andre gym- Ifølge bogen ”Om de fattiges og hjælp til huslejen hver lig uberygtede mænd over nasieskoler optog Borger- Vilkaar på Christianshavn” dag måtte møde op i huset 25 med egen husstand, der dydsskolen i Wildersgade modtog fra 1868 1/3 af de ca. 10-12 timer for at udføre ikke var fattighjælpsmod- kun mandlige elever. 15. 000 indbyggere hjælp fra de arbejdsopgaver, de blev tagere, kriminelle eller ind- Det lykkedes dog for det offentlige. Andre blev i pålagt. vandrere. De skulle desu- grossererdatteren Johanne perioder støttet af familie, Arbejdshuset lå på hjørnet den på forhånd have ladet Marie Gleerup (1850-1914) naboer og velgørende fore- af Prinsessegade og Sofi- sig registrere hos valgsty- fra Christianshavn sam- ninger, så i alt var halvde- egade.. relsen. men med den i dag mere len af christianshavnerne Bygningerne blev i 1951 Ved folketingsvalget i kendte Nielsine Nielsen fra ikke i stand til at klare sig overtaget af Kofoeds Skole 1852, der blev afholdt i ride- Svendborg at tage en stu- selv økonomisk. bortset fra de huse i Sofi- hallen på Bådsmandsstræde dentereksamen på skolen Kun ”værdigt trængende” egade, der i 1909 havde Kaserne (”den grønne Borgerlig satiretegning 1871 som selvstuderende i 1877. fattige som forældreløse givet plads til en offentlig hal”) ved håndsoprækning, De to nybagte studiner børn, vanføre, syge osv. badeanstalt, i dag kendt holdt ”Danmarks første tiet sine to første folke- blev begge optaget på kunne ansøge om en uhyre som Sofiebadet. socialist” Frederik Dreier tingsmedlemmer,: den ene medicinstudiet på Køben- beskeden fattighjælp fra det en støttetale for en lokal (Hørdum) var da også valgt havns Universitet. Men offentlige mod til gengæld håndværker med krav om i Christianshavnerkredsen. Udateret foto ikke uden protester. Fx at miste personlige rettig- almindelig valgret og so- Siden har der været rødt Det Kongelige Bibliotek var professor Saxtorph heder som stemmeret og ret ciale reformer. Den borger- flertal på Christianshavn. I rystet over ”disse personer, til at blive gift. lige modkandidat vandt, 1918 og mange år efter hed der med tilsidesættelse af forelæsninger sammen med En reform i 1790 pålagde men ifølge Dreier kun Socialdemokratiets topkan- enhver følelse for kvinde- studenter”. arbejdsløse med en vis ar- fordi valgstyrelsen havde didat Th. Stauning, der lighed, sømmelighed og vel- Begge gennemførte studi- bejdsevne tvangsarbejde i svindlet med optællingen af som barn havde boet nogle anstændighed vil søge at et, og Johanne blev Køben- såkaldte arbejdshuse i hov- stemmerne. år i Brogade og i 1924 blev tilfredsstille deres kønsdrift havns første praktiserende edstadens forskellige sogne. Arbejderklassen begyndte statsminister. ved at gå på medicinske læge. ”Vor Frelsers Sogns Arbe- Udateret foto af “Lemmerne” at organisere sig. I 1871 ud- Også andre kendte social- jdshus” var det største med fra før 1891, kbhbilleder.dk brød Danmarkshistoriens demokrater er vokset op på første strejke på B&W, efter Christianshavn. M. Lyngsie at Louis Pio havde dannet blev født i 1864 som søn af en en dansk afdeling af Karl ugift mor og blev som dreng Rødstrømpen Valborg Understøttelses– og Marx’s organisation ”Inter- ansat på Hærens Labora- nationale” tidligere på året. torium (på det nuværende Der var svært at gøre kar- De 1100 B&W-arbejdere bespisningsforeninger Christiania) for så senere riere som kvinde, især som havde længe været util- at organisere de ufaglærte enlig mor. I 1866 oprettede velgørende fredse med deres løn- og ar- arbejdere i Dansk Arbejds- Men det lykkedes på im- mennesker en forening for bejdsforhold. Da S ledelsen mands Forbund (DAF – det ponerende vis for Valborg af kærlighedens vej at un- afviste at give arbejderne nuværende 3F). Andersen (1868-1941), født derstøtte trængende chris- en traditionel fridag og en Den tidligere statsminis- i et fattigt arbejderhjem tianshavnere og hindre ekstra dagløn, nedlagde 300 ter Anker Jørgensen (1922- i Amagergade 1, tidligt dem i at komme under Fat- skibsbyggere arbejdet. De 2016) lagde ikke skjul på, forældreløs, men derefter i tigvæsenet, da de derved blev derefter fyret. Ledelsen at han også var en chris- pleje hos velstillede slægt- ville miste stemmeretten. bøjede sig dog og indførte et tianshavnerdreng og vokset ninge og optaget på Vajsen- Hjælpen fordeltes af en be- arbejdsreglement med lidt op i først Amagergade 4b og husskolen. styrelse og såkaldte under- højere lønninger og en ned- derefter Bådsmandsstræde Derefter fulgte nogle år søgere. Det var både direkte sættelse af arbejdstiden fra 10 A. med typisk kvindearbejde i økonomisk støtte og hjælp 11 til 10½ time om dagen Anker var nu ikke særligt huset og på et kontor. Men til at komme i arbejde. samt lørdagsfri fra kl. 16. populær blandt vælgerne Valborg havde ambitioner Fra Kvinfo.dk Understøttelsesforenin- Myndighederne greb på Christianshavn. So- og talenter og blev først gen etablerede også en del hårdt ind mod socialistbe- cialdemokratiet havde i sygeplejerske, så opera- to børn med to forskellige arbejderboliger, hvor flere vægelsen. Pio og andre 1950’erne over 50 % af sangerinde og endelig jour- mænd. Hun sendte dem endnu eksisterer. Over- Præst ved Vor frelser Kirke ledere fik hårde fæng- stemmerne, men gik i årene nalist og redaktør på først i pleje og sørgede for, at skuddet herfra gik til en Wilhelm Munck skrev i selsstraffe efter det berømte med Anker som formand Dansk Kvindesamfunds begge børn fik en uddan- omfattende social indsats i 1868: Af Christianshavns slag på Fælleden. Men man helt ned til blot 18 %. blad og derefter på uge- nelse. Den ene – Ole Cav- form af tilskud til bespis- 14-15.000 mennesker får kunne ikke hindre fagbev- Til gengæld blev Chris- bladet Hjemmet, som hun ling – var søn af en kendt ninger, børneasyler, syge- ikke mindre end mellem ægelsens og Socialdemokra- tianshavn noget af en gjorde til landets største. Politiken redaktør og endte pleje, medicintilskud mv. 5-6.000 offentlig under- tiets vækst og da slet ikke højborg for de mindre ven- Samtidig med denne kar- selv som chefredaktør på Eksempelvis fremgår det støttelse af en eller anden på Christianshavn. strefløjspartier med Enhed- riere fik den ugifte Valborg Ekstrabladet. af Christianshavns Avis fra art. Mindst hvert tredje 1884 fik Socialdemokra- slisten i spidsen 1872, at der denne vinter menneske herude behøver blev udleveret 37.142 por- eller i hvert fald modtager tioner varm mad. offentlig hjælp

1817 Oprør i Tugt- Rasp- og Forbedringshuset

Slaglille-Fanden, Peter Standretten - dommen blev Bajads, Jøde Moses, Den stadfæstet af det tilkaldte tyske skrædder, Bertel Ri- Statsråd og henrettelsen vejern, Peter Vovehals, Sø- fandt sted dagen efter. I ren Gammelmand, Stine 1928 rives Kvindefængslet, Kuniggunde, Pumpe-Julia- som straffeanstalten blev ne og Pjalte-Ane og andre kaldt, ned. fanger anstifter onsdag den 24 juni 1817 et oprør i Tugthuset på Torvet. Fri- villlige deltog i nedkæmp- ningen. Én skød ved en fejl Strålemesteren. En anden, der blev ved arbejdet i sin celle blev skudt i knæet – og Maleri af J.C.Dahl. Vildtyskeren blev skudt, da Branden i Tugthuset i 1817. han opsøgte en anden fange I forgrunden Christianshavns for at slå ham ihjel. Heref- Kanal, Overgaden Neden Vandet, ter blev 7 fanger dømt af der er fuld af soldater Boligaktioner og Moderniseringsprojektet, 1900-tallet boligmangel der ikke blev til noget I 1960erne og 70erne var besættelser, der ændrede Da volden blev offentligt der mange tomme bebyg- kommunens sanerings- og I forbindelse med den store ændret udsigten til Chris- tilgængelig gelser, der blev besat af bo- boligpolitik. sanerings- og moderni- tianshavn totalt. Vinderen ligløse unge. Sofiegården blev til et ny- seringsbølge i 1930’erne var dog et andet forslag fra blev der udskrevet en Først i 1916 blev Christians- Sofiegården, Stærekassen, bygget kollegium og i 2012 Palle Suenson, der heller ”Man må kun beklage at arkitektkonkurrence om, havns Vold nedlagt som Beboerhuset, Børnehuset, solgte Staten Christiania ikke blev realiseret. Da der dette, med så store frivillige hvordan området omkring fæstning. Volden havde for- Kvindehuset og Chris- til Christianiafonden. nogle år efter besættelsen Pengeofre skabte smukke den nye Knippelsbro skulle inden været lukket militært tiania var blandt de mange blev råd til byggeriet, valgte Anlæg, findes på Chris- se ud efter nedrivningen af område under Krigsmin- F. L. Smidth at lade Suen- tianshavn, da denne Bydels Brogade og den første del af isteriet. Året inden var en sons administrationsbyg- vanartede og ondsindede Torvegade. komité gået i gang med at ning opføre i Valby i 1957. Proletariat ganske sikkert Planen var at opføre to ens indsamle penge til at skabe På Christianshavn måtte vil gøre alt for igen at uds- monumentale bygninger ”landskabelige Skønhed og man vente til 1960, inden lette ethvert Spor af Skøn- med 8 etager på begge sider Adgang til frisk Luft og sky- Suensons ”Ørkenfort” til hed og Idyl.” af broen med hovedkontor- ggefulde Spadserture […] B&W stod færdigt. Og først De følgende år blev resten er til de to industrigiganter til Gavn for den store og til i 1978-80 blev grunden på af volden til Langebro gjort B&W og F. L. Smidth. Byg- dels ubemidlede Befolkning den anden side af broen tilgængelig for publikum, geriet skulle stå færdigt i på Kristianshavn”. bebygget, nu med det nye Panterens Bastion ved den 1940, men den økonomiske I første omgang nøjedes Udenrigsministerium. In- militære skydeskole dog krise satte en stopper for Krigsministeriet med at gen af de to bygninger blev først i 1994. Hele voldan- projektet. afgive området omkring populære, så måske havde lægget mod nord var dog Arkitekterne Kay Fisker Lille Mølle til kommmunen, det været bedre med for- fortsat et lukket område og C. M. Møller kom med hvorefter der blev holdt en slaget på billedet. under Bådsmandsstrædes dette forslag, der ville have indvielsesfest for udvalgte Kaserne og Holmen. 1967. Sofiegården før rydningen borgere med damer. I 1971 rykkede christianit- Fotograf Mariboe, der terne så ind på kaserneom- Kutteren fra Christianshavn, tog billeder ved indvielsen, rådet og og efterhånden kommenterede med føl- også volden. men dog stadig der reddede 300 liv gende sure opstød: med offentlig adgang. Under besættelsen 1940- 45 deltog mindst 75 mænd og kvinder med bolig eller arbejdsplads på Christians- havn aktivt i modstandsbe- vægelsen, bl.a. ved at hjælpe danske jøder til Sverige i efteråret 1943. Foto fra Wikipedia Blandt dem var rektor Bøgh og et par lærere ved tenen, inden det skulle sejle Christianshavns Gymna- aflastningsture til Drogden sium, der på opfordring fra Fyr. Om natten blev små Illu: Det Kongelige Bibliotek en tidligere elev med jødisk gruppe á 20-25 jøder så baggrund fik organiseret smuglet ombord på kut- den såkaldte ”Lyngby- teren for næste morgen at gruppe” og sendt omkring blive sejlet ud til fyret og af- Christianshavn under Volden, udateret postkort 500 jøder til Sverige. hentet af et svensk fartøj. Christianshavns Lokalhistoriske Arkiv Også det danske fyrvæsen Efter besættelsen done- forandring deltog i jødeaktionen. Dets rede Folketinget kutteren direktør boede med sin til ” Museum of Jewish Her- familie i Søkvæsthuset og itage” i New York. Historien Ved Torvegades udvidelse i 1936 sørgede for, at fyrvæsenets om ”Gerda III” blev i 1991 blev Vagthuset trukket 14 meter kutter Gerda III fik kaj- filmatiseret under navnet tilbage fra vejen plads ved kanalen om af- ”A Day in October”. Flådens sænkning 29. august 1943

Da de tyske besæt- telsestropper ved 4-tiden om morgenen 29. au- Postkort. Parti fra Havnen. ca. år 1900 gust 1943 rykkede ind på Holmen, blev der givet Søværnet og Orlogsværftet Nyholm er et enestående signal til at iværksætte på Holmen og B&Ws skibs- kulturhistortisk område den planlagte sænkning af værft på Refshaleøen har med mange fredede bygnin- flådens skibe været nogle af Københavns ger og en enestående plac- Det lykkedes for flåden at Den danske indsats gav største arbejdspladser. I ering ved vandet. Det kan sænke 32 skibe, medens 1 genlyd ud over den frie ver- perioder med over 10.000 blive et åndehul for alle i bevogtningsfartøj, den og var med til afgørende ansatte. Holmen er om- den fortættede by som den 3 minestrygere og 9 kuttere at forbedre Danmarks ima- dannet til institutioner og fortsatte byudvikling for nåede i sikkerhed inden for ge blandt de allierede. boliger. Refshaleøen og Ny- København ser ud nu Arkivfoto neutralt svensk farvand. holm står nu for tur.

De kronologiske optegnelser slutter aldrig. Der findes mange flere på tekst, lyd og video på foreningens hjemmeside og i arkivdatabasen på www.chrarkiv.dk Du kan være med til at bidrage, udbygge og formidle dem gennem deltagelse i foreningen og arkivet Christianshavns Lokalhistoriske Forening & Arkiv

Mail: [email protected] www.chrarkiv.dk Vagthuset , Torvegade 75 er åbent hver lørdag kl 13-15 ( ikke i ferier og på helligdage) 3. Udgave 4000 Redigeret af: Anders Bjørn, Asbjørn Kaasgaard, Jane Lytthans, Jørgen Møller - Layout: Lis Schertiger-Nielsen Tryk FB Tryk 2020. Udgivet med støtte fra Christianshavns Lokaludvalg