DOCSLIB.ORG

Mamaqaaq, Sumiiffi Gisaminngaanneersuullunilu

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Mamaqaaq, Sumiiffi Gisaminngaanneersuullunilu Nunat avannarliit killiit ilinniarnertunngorniarfi ini kalaallit amerlanerussuteqartut Flest grønlændere i ny nordatlantisk gymnasieklasse SULISITSISUT · GRØNLANDS ERHVERV · GREENLAND BUSINESS ASSOCIATION · NR. 3 · JULI 2019 Mamaqaaq, sumiiffi gisa minngaanneersuullunilu Det smager fantastisk, og det er lokalt Sulisitsisut Grønlands Erhverv AURORA nr. 3 2019 Ilaasortat nutaat ISSN 1903-9433 Sulisitsisut naqitertitaa . Nye medlemmer Udgivet af Grønlands Erhverv GREENLAND WATER TAXI Aaqqissuisut · Redaktion Brian Buus Pedersen RH LANDMÅLING APS (akisuss ./Ansvarshavende), Erik Holmsgaard, AARHUS HAVN Finn Jørn Jakobsen Nutserisoq · Oversætter Per Berthelsen Layout Sermitsiaq .AG Naqiterisoq · Print Digitaltryk Future Greenland Nassiussuineq · Distribution TELE-POST naatitsisartullu Immaqa Future Greenland 2019 ataatsi- taallugu ataatsimeersuarneq imartuumik meeersuartitsisarnerit pitsaanersarivaat . sammivaa, saqqummiunneqartut ataa- Sulisitsisut Taamatut ataatsimeersuarnermi peqa- siakkaat allaaseralugit peqataasuniillu Grønlands Erhverv taasorpassuit 400-nit amerlnerusut ilai oqaseqarfi gitiortortillugit . Jens Kreutzmannip Aqq . 3 naliliipput, Sulisitsisuni pisortaasoq Brian Aamma atuaruk qanoq Greenland Postboks 73 Buus Pedersen naggasiilluni arfi neq-aap- Venture Vækstfondenilu ulapaaruteqartut, 3900 Nuuk passaanik 18 . – 19 . maj 2020 takoqqinnis- Namminersorlutik Oqartussat, Vækstfon- saq nalunaarutigalugu naggasiimmat . den aammalu qallunaat naalaagaaffi ata Telefon: (+299) 32 15 00 Ukioq manna ataatsimeersuarnermi kalaallit aallartinniagaannut aallarnisar- e-mail: ga@ga .gl apeqqutigineqarlutillu akineqarput, niarneqartunullu 220 million koruuninik www .ga .gl qanoq iliortoqartariaqartoq, Kalaallit aningaasaliimmata . Sulisitsisut - Grønlands Erhverv Nunaat aningaasaqarnikkut namminii- City farming (illoqarfi nni naatsitsineq) lissappat politikkikkullu namminersuli- naatiitanik akussanillu naatsitseriaasiuvoq vissappat . Sammisaq imaannanngitsoq, nutaarluinnaasoq Kalaallit Nunaanni Nunat avannarliit killiit ilinniarnertunngorniarfiini kalaallit amerlanerussuteqartut piviusorsiortumik ingerlatsissallugu ma- aallarnissaassutaasinaasutut iluatsillu- Flest grønlændere i ny nordatlantisk gymnasieklasse kittarissaruminaatsoq, mianernartoqarnini arsinnaasutut assersuutissaqqissuusoq . SULISITSISUT · GRØNLANDS ERHVERV · GREENLAND BUSINESS ASSOCIATION · NR. 3 · JULI 2019 peqqutigalugu . Aallarnissaasut pingasuusut suliff eqar- Ataatsimeersuarnerli inissaqartitsivoq fi liorsimapput taasaminnik Greenland Mamaqaaq, sumiiffigisa­minngaanneersuullunilu takorluukkanut piviusunullu imaannan- Greenhouse, taakkulu iluatsuilluartumik ngitsunut, saqqummiissoralugit nunatsin- Nuummi Nuussuarmi quersuatoqqami nit nunaniillu allanit oqalugiartut misi- iluatsilluartumik naatsitsipput, tuniniakka- littagaqarluarlutillu ilisimasaqarluartut . minnik . Saniatigullu ingerlanneqartorpassuarni Aurorami allaaserisat allat aamma atuak- peqataasut periarfi ssinneqarput eqqar- kit – soorlu CSR Greenlandimut tunngasut, torneqartut itisilissallugit isiginnittaatsillu nunatsinni summiiffi usuni assigiinngitsu- assigiinngitsut tunngavigalugit saqqum- nik Sulisitsisut peqatigiiffi ini inuussutissar- miunneqartut oqallisigissallugit, taamatul- siornermik ingerlatsinerup iluini pisartut Det smager fantastisk, lu iliornissamik periarfi ssiinerit iluatsilluar- allallu . og det er lokalt tumik ingerlapput . Atuarluarina! Aviivillu Aurorap Future Greenlandimik Erik Holmsgaard 2 Aurora 3 – 2019 Future Greenland og grønne iværksættere Måske den bedste Future Greenland konference nogensinde . Læs også historien om travlhed i Greenland Venture og Sådan lød vurderingen fra flere af de over 400 konferencedelta- Vækstfonden efter at Grønlands Selvstyre og den danske stat har gere, da direktør Brian Buus Pedersen havde rundet af og sagt på tilført 220 millioner kroner til løfterige grønlandske startups og gensyn til den 7 . Future Greenland konference 18 .-19 . maj 2021 . iværksætterprojekter . Dette års konference stillede spørgsmål og søgte svar på, hvad City farming er en radikal måde at dyrke grøntsager og kryd- der skal til, for at Grønland kan opnå økonomisk uafhængighed derurter på og et godt eksempel på en mulig iværksættersucces og politisk selvstændighed . Et vanskeligt tema, hvor det kan i Grønland . Tre grønne iværksættere har etableret virksomheden være svært at holde en saglig balance, fordi det er en følsom sag . Greenlandic Greenhouse, som med succes dyrker og afsætter Men konferencen gav plads til både drømmen og den barske alverdens former for urter i en gammel lagerhal i Nuuk-bydelen virkelighed med oplæg fra kyndige og erfarne talere fra ind- og Nuussuaq . udland . Og i de mange sideevents (workshops) fik konference- Læs også de andre artikler i bladet – om aktiviteterne i CSR deltagerne mulighed for at gå i dybden og debattere det over- Greenland, og på siderne med nyt fra lokalforeningerne kan du ordnede tema ud fra forskellige vinkler; det var en stor succes . holde dig orienteret om erhvervsaktiviteterne rundt om i landet . Aurora bringer en fyldig reportage fra Future Greenland kon- God læselyst . ferencen med nedslag i de enkelte oplæg og kommentarer fra nogle af deltagerne i konferencen . Erik Holmsgaard IMAI | INDHOLD Future Greenland naatitsisartullu . 2 Angorusutat qaffasissut . 26 Future Greenland og grønne iværksættere . 3 Store ambitioner . 26 Kalaallit Nunaanni meeqqat utaqqeqqissinnaanngillat . 4 Nunat avannarliit killiit ilinniarnertunngorniarfiini Grønlands børn kan ikke vente længere . 5 kalaallit amerlanerussuteqartut . 27 Aningaasaatillit angalaartut . 6 Flest grønlændere i ny nordatlantisk gymnasieklasse . 30 Pengemænd på roadtrip . 8 Nunarsuaq tamakkerlugu anguniakkat suliffeqarfinnut mikinernut . 33 Mamaqaaq, sumiiffigisaminngaanneersuullunilu . 10 Verdensmål for små virksomheder . 32 Det smager fantastisk, og det er lokalt . 12 Eqqagassat – peqatigiilluni suliassaq . 34 Affald – en fælles opgave . 36 Iluatsilluartumit pingaarnersiukka! . 14 Highlights fra en succes! . 17 SUMIIFFIGISANIT NUTAAARSIASSAATIT . 38 NYT FRA LOKALFORENINGERNE . 38 Naapeqatigiissitsineq peqataaffigalugu soqutiginartoq . 20 Et spændende netværk at deltage i . 22 NUTAARSIASSAT NAATSUT . 50 KORT NYT . 54 Saniatigut ingerlatsinerit soqutigineqarluartut . 25 Stor interesse for sideevents . 24 Inuussut peqatigalugit Narsaq kusassarneqartoq . 56 Ungdomsprojekt forskønner Narsaq . 58 Aurora 3 – 2019 3 PINGAARNERTUT ALLATAQ Kalaallit Nunaanni meeqqat utaqqeqqis- sinnaanngillat Kalaallit Nunaanni nutaami ingerlatsi- ni ittut akornanni ilinniarsimanngitsut pisariaqartippagulli politikkikkut takutit- sussat tassaapput innutaasut ilinniar- amerlanerussuteqarput . Ilinniagaqarsi- silluarnissat, siuttutut akisussaaffinnik simasut . Taamatut nipeqarpoq politik- mannginnerlu aningaasaqarnermut atu- tigusinissat nassueruteqarnissarlu, qanoq kikkut oqariartuutigineqaqattaartoq, gaasunullu atatillugu nikingatitsillunilu iliortariaqartugut politikki piviusunngor- Namminersornerullutik oqartussat ukiut ajornartorsiortitsivoq . tinneqassappat . 40-unngilersut matuma siorna meeqqat Kalaallit Nunaanni innuttaasut amerlav- Inuiaqatigiimmi minnerunngitsumillu atuarfiat tigummassulli . Taamatut aamma allaartut nunap immineq ineriartornerani meeqqat utaqqeqqissinnaanngilat . ullutsinni oqariartortoqartuarpoq: Future isiginnaartuuinnarput nunaniillu allanit Meeqqat sumiginnassavagut, atuarne- Greenland ataatsimeersuarneq majimi sulisussarsiortariaqartarneq annertusiar- rat iluatsittumik ingerlatilinngikkutsigu, Ilinniartitaanermut, piorsarsimassutsi- tuinnarluni, allaat taamaalluni nammineq sukkanaarneqarsinnaanngillallu nukiit ta- mut, Ilageeqarnermut Nunanullu Allanut annertunerusumik inuiaqatigiinni suliffis- maasa atorlugit pisariaqartunik aaqqiinis- Naalakkersuisoq Ane Lone Bagger uteq- sat soqutiginartut aningaasarsiorluarfiu- sat . Assersuutigalugu aaqinneqartariaqar- qiilluni oqaaseqarmat ilinniagaqarneq sullu neqeroorutaasut tigugaluarpatigil- put atuarfinni pisortaasut aqutsinermik Kalaallit Nunaat namminersulivissappat luunniit . Arlaatigummi ajortoqavippoq . ilinniarluarsimanerulernissaat, tamannami matuersaataasoq . 2018-imi Inatsisartunut qinersisoqar- aqqutissaammat atuartitsinerup pitsan- Sulisitsisullu isumaqataapput: Ilinnia- neranut atatillugu nunatsinni ilinniar- ngorsarnissaanut . Meeqqat atuarfianni gaqarnermi nunatta ikummatissaasa titsisut kattuffiat IMAK Sulisitsisullu atuartut makkunani piginnaasaat qaffat- pingaarnersaraat . Naammi pisortat suleqatigiillutik paasisitsiniaapput 12-inik sinneqartariaqarpu: kallaallisut, qal- aningaasat tunngavigisat 25%-ii ilinniarti- erseqqissunik iliuusissanik inassuteqar- lunaatut, tuluttut, matematikkimi, fysikki- taanermut atortaraluaraat, nunanut avan- lutik . Ilami iliuuseqarfigineqarsinnaasut mi inuiaqatiinnilu pissutsit samminerini . narlernut sanilliulluta suli annertuumik iliuuseriffigisariaqartullu iliuuseqarfigisin- Pigilertariaqarparput meeqqat atuarfiat, kinguartooqqavugut . Tassami meeqqat naavagut, taakkuli meeqqat atuarfiannit nunani avannarlerni qaffasissutsinut atuarfiannik naammassinnittut taamaal- naallerarneqarput . Alianartoq tassaavoq angummattoq . Angajoqqaallu meeqqat lat pingajorarterutaat ilinniaqqinnermik Namminer sorlutik Oqartussat Kommunil- ilinniartinneqarneranni akuutinneqarne- ingerlatsilersarmata . lu inaatsisini siunertaasut naammassillugit rusariaqarput aammalu atuarfiit angerlar- Meeqqat atuarfiata politikkikkut ingerlassinnaasimanngimmatigit . simaffiillu akornanni tatigeqatigiinneru-
Load more

Recommended publications
  • Vurdering Af Samfundsmæssig Bæredygtighed
    Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af november 2009) Afleveret til Råstofdirektoratet til offentlig høring Marts 2012 – rev. juli 2012 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport INDHOLDSFORTEGNELSE Page SAMMENDRAG 1 1 INDLEDNING 23 1.1 Formål med og fremgangsmåde for en VSB 23 1.2 Undersøgelsesområde for projektets VSB 25 1.2.1 Påvirkede områder 25 1.2.2 Kort beskrivelse af VSB-undersøgelsesområdet 26 1.3 Anerkendelser 28 2 POLITIK, JURIDISK OG ADMINISTRATIV STRUKTUR I RELATION TIL PROJEKTETS VSB 30 2.1 Den generelle politiske situation i Grønland 30 2.2 Juridiske rammebetingelser 30 2.2.1 Grønlandsk lovgivning 30 2.2.2 Forordninger om sundhed og sikkerhed af relevans for projektet 32 2.2.3 Nationale retningslinjer af relevans for projektet 32 2.2.4 Internationale foreninger og konventioner 33 2.3 Skatter og indtægter 33 2.3.1 Koncessionshonorarer 33 2.3.2 Skatteregulering 33 2.4 Retningslinjer for VSB 35 3 PROJEKTBESKRIVELSE 36 3.1 ISUA-projektet 36 3.2 ISUA-projektets nøgleelementer og infrastrukturer 37 3.3 Forventet implementeringstidsplan for ISUA-projektet 41 3.4 Nødvendig arbejdskraft i ISUA-projektets anlægsfase og driftsfase 41 3.4.1 Anlægsfase 41 3.4.2 Driftsfasen 42 4 VSB-METODIK 47 4.1 Baggrundsundersøgelse 47 4.2 Indsamling af data fra sekundære kilder og research fra primærkilder 48 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport 4.3 Metoder til analyse
    [Show full text]
  • Peqatigiilluta Inuunermik Pitsaasumik Pilersitsissaagut
    PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ ANGISOOQ / STORT SUNDHEDSTEMA INUUNERITTA – Peqatigiilluta inuunermik pitsaasumik pilersitsissaagut INUUNERITTA – Sammen skaber vi det gode liv CHRISTIAN KLINDT SØLBECKCHRISTIAN KLINDT Aviisi paasissutissiissut Paarisa-mit saqqummersinneqartoq Informationsavis udgivet af Paarisa 2 OKTOBER 2020 SUNDHEDSTEMA CHRISTIAN KLINDT SØLBECKCHRISTIAN KLINDT Inuuneritta – Peqatigiilluta inuunermik pitsaasumik pilersitsissaagut Naalakkersuisut qaammammi matumani lannguinernik pitsaasunik pilersitsiniar- simik paasinnittaatsip nappaatip akerleri- tuaarneq aallartissimavarput. Tamatta aki- siusinnerusukkut innuttaasut inuunerin- nermi iluatsilluartumik angusaqartoqarsi- saannaatut isumaqartikkunnaarlugu siam- sussaaffimmik tigusinissarput pineqarpoq, nerulernissaannik pilersaarut Inuuneritta mammat. marnerunissaa. Kisianni eqqarsaat taman- meerartatta inuunerissuunissaannik peqa- III, meeqqat inuunerissuunissaat pillugu Peqqinneq peqqinnartunik nerisaqar- na amerlanernut takornartaanngilaq. Ta- tigiilluta pilersitsisinnaaniassagatta. ukiuni tulliuttuni qulini suleqatigiinner- nermit akuttunngitsumillu timigissartar- mattami nalunngilarput ilorrisimaarnit- mut sammivissamik najoqqutassiisoq, ili- nermit imartunerujussuuvoq. Kalaallit Nu- sinnut, nukittussutsinnut inuunermilu Atuarluarisi. saritippaat. Tassami naalakkersuisoqarfiit, naanni Innuttaasut Peqqissusaannik Ilisi- unammilligassanik isumaginnissinnaanit- oqartussaasoqarfiit kommunillu akimorlu- matusarnermut ataqatigiissaarisup Inge- sinnut pissutsit assigiinngitsorpassuit
    [Show full text]
  • Rationalité Et Lien Social Chez Les Dirigeants D'entreprise Du Groenland: Modernité, Néo-Libéralisme Et Capitalisme
    ALEXANDRE MORIN RATIONALITÉ ET LIEN SOCIAL CHEZ LES DIRIGEANTS D'ENTREPRISE DU GROENLAND: MODERNITÉ, NÉO-LIBÉRALISME ET CAPITALISME Mémoire présenté à la Faculté des études supérieures de l’Université Laval pour l’obtention du grade de maître ès arts (M.A.) Département de sociologie FACULTÉ DES SCIENCES SOCIALES UNIVERSITÉ LAVAL JUILLET 2001 © Alexandre Morin, 2001 RÉSUMÉ Ce mémoire porte sur la rationalité des dirigeants d’entreprise du Groenland. L’analyse est basée sur des entrevues effectuées auprès des acteurs de l’industrie alimentaire. Les valeurs préconisées dans le discours dominant révèlent une idéologie capitaliste et néo-libérale. Entre autres, l’intervention de l’État dans l’économie est vue comme un obstacle au développement économique, tant chez les dirigeants d’entreprise du secteur gouvernemental que privé. Il en découle un lien social typiquement moderne, compte tenu que les actions des individus sont motivées rationnellement vers une quête de rentabilité qui importe avant toute chose. Ainsi, la social-démocratie (nivellement des conditions de vie par l’État) et certaines valeurs traditionnelles (nourriture inuite de l’époque nomade) sont moins considérées, car elles ne favorisent pas la profitabilité. Cette logique d’action résulte de transformations sociohistoriques données, où la pénétration du capitalisme dans les rapports sociaux a modernisé le Groenland depuis sa colonisation par les Danois. Alexandre Morin Gérard Duhaime (Candidat) (Directeur de recherche) ii REMERCIEMENTS Tout d’abord, je remercie ma famille, Richard, Micheline et Dominique, dont le support inconditionnel fut un point d’appui extraordinaire. Je suis également plus que reconnaissant envers Stéphanie, qui a permis un échange fécond et précieux à ce genre d’entreprise.
    [Show full text]
  • Matematik Problemregning August 2015
    AEU-2 MATEMATIK PROBLEMREGNING AUGUST 2015 Tidspunkt.: Individuel besvarelse 9.00 – 11.30 Dato: Den 14. august 2015 Hjælpemidler: Lommeregner Lineal Passer Vinkelmåler Formel- og tabelsamling Egne noter Relevante bøger Ordbøger Varighed: I alt 2,5 timer Kursistens navn: Cpr. Nr. : Piareersarfik: Prøvevagtens navn: Side 1 af 5 NUUK CENTER Der er mange forskellige forretninger i Nuuk, bl.a. det store Nuuk Center. Nuuk center har følgende afdelinger: Afdelinger Areal Butikker 9500 m2 Kælder 6000 m2 Kontortårn 7000 m2 Gang og toiletarealer ? Hele Nuuk center i alt 25000 m2 1. Beregn hvor mange m2, gang- og toiletarealet er. 2. Beregn hvor stor en brøkdel, gang- og toiletarealet er af hele centerets areal. Pisiffik har halvdelen af butikkernes areal. 3. Beregn hvor stort Pisiffiks areal er. Åbningstider: Pisiffik: De øvrige butikkers åbningstider: Alle ugens dage : Mandag – torsdag: 09.00 – 20.00 10 .00 – 18.00 Fredag: Bageren : 10.00 – 19.00 Lørdag: Alle ugens dage: 10.00 – 17.00 07.00 – 20.00 Søndag: 11.00 – 17.00 4. Beregn Pisiffiks og bagerens åbningstider om ugen ialt. 5. Tegn et søjlediagram over de øvrige butikkers åbningstider om ugen. Side 2 af 5 INDE I CENTERET Der er en rulletrappe i centeret. Under trappen er der tegnet en retvinklet trekant for at måle højden fra gulvet til undersiden af trappen. Pythagoras: a2 + b2 = c2. 6. Beregn højden ved hjælp af tallene på tegningen (helt tal). Playstation 4 Førpris: 3899 kr Nupris: 2.777.- Mobiltelefoner Iphone6 Galaxy E1200 Sony S3 Mini Xperia E 4555,- 1199,- 149,- 799,- 7. Beregn prisforskellen på førpris og nupris på Playstation 4.
    [Show full text]
  • University of Copenhagen Faculty Or Humanities
    Moving Archives Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Jørgensen, Anne Mette Publication date: 2017 Document version Other version Document license: CC BY-NC-ND Citation for published version (APA): Jørgensen, A. M. (2017). Moving Archives: Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Download date: 08. Apr. 2020 UNIVERSITY OF COPENHAGEN FACULTY OR HUMANITIES PhD Thesis Anne Mette Jørgensen Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Supervisor: Associate Professor Ph.D. Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Name of department: Department of Cross-Cultural and Regional Studies Name of department: Minority Studies Section Author(s): Anne Mette Jørgensen Title and subtitle: Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Topic description: Memory, emotion, agency, history, visual anthropology, methodology, museums, post-colonialism, Greenland Supervisor: Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Cover photography: A table during a photo elicitation interview, Ilulissat April 2015 ©AMJørgensen 2 CONTENTS Pre-face 5 Abstract 7 Resumé in Danish 8 1. Introduction 9 a. Aim and argument 9 b. Research questions 13 c. Analytical framework 13 d. Moving archives - Methodological engagements 16 e. The process 18 f. Outline of the Thesis 23 2. Contexts 27 a. Themes, times, spaces 27 b. Industrialization in Greenland 28 c. Colonial and postcolonial archives and museums 40 d. Industrialization in the Disko Bay Area 52 3. Conceptualizing Memory as Moving Archives 60 a. Analytical framework: Memory, agency and emotion 61 b. Memory as agency 62 c. Memory as practice 65 d. Memory as emotion 67 e.
    [Show full text]
  • Jens Hansen Havde En Bondegård Lirum Lirum Lej …
    Kalaallisuuanut – nalunaarusiaq mumiguk Indholdsfortegnelse Forord 5 Ekstrakt 6 Indledning 9 Definition af funktionsevner 11 Motoriske evner 11 Sensoriske evner 11 Kognitive evner 13 Tilgængelighed som spejl af funktionsevne 14 Undersøgelsens definition af tilgængelighed 16 Undersøgelsens metode 18 Lovgivning og anbefalinger 19 Registrering 22 Undersøgelsesmaterialet 24 Bygningstypologi 27 Databehandling 29 Undersøgelses resultater 30 Investeringsbehov opdelt efter ejer 30 Investeringsbehov opdelt efter foranstaltningsområde 31 Forekomsten af afvigelser og gennemsnitspriser fordelt på foranstaltningsområder 32 Investeringsbehov opdelt efter bygningstyper 34 Landsdækkende tabel fordelt pr. by og pr. foranstaltning 36 Landsdækkende tabel med oversigt over ejere og bygningstyper 37 Bytabeller fordelt pr. foranstaltning, ejer og bygningstype 38 Nanortalik 38 Qaqortoq 39 Narsaq 40 Paamiut 41 Nuuk 42 Maniitsoq 43 Sisimiut 44 Kangaatsiaq 45 Aasiaat 46 Qasigiannguit 47 Ilulissat 48 Qeqertarsuaq 49 Uummannaq 49 Upernavik 50 Qaanaaq 51 Tasiilaq 52 Ittoqqortoormiut 53 Eksempel på registreringsark 54 Kildeoversigt 61 Bilagsliste 62 Bilag 2. Liste over undersøgte B-numre opdelt efter bygningstype 63 Forord Grønlands Selvstyre (tidl. Grønlands Hjemmestyre) har på flere samlinger haft handicappedes adgang til offentlige bygninger til debat. Det er bl.a. sket med henvisning til § 1 stk. 2 i landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. Heraf fremgår det, at alle offentlige bygninger så vidt muligt skal
    [Show full text]
  • KATUAQ NAL|KL 12-18 Facebook/Mamartutfestival Imai Indhold Tikilluarit Velkommen
    ARFININNGORNEQ|LØRDAG 17. 09.2016 KATUAQ NAL|KL 12-18 www.peqqik.gl facebook/mamartutfestival Imai Indhold Tikilluarit Velkommen s 3 Nerisassat nunaat Mad kortet s 4-5 Nerisassat pisussat Mad events s 6-7 Nerisassat – annitassat Mad – ud af huset s 8-9 Nerisassat ussikkit Smag på mad s 10-13 Nerisassat timilu Mad og kroppen s 14-17 Nammineq nerisassiorit Lav mad selv s 18-19 Nerisassat eqqumiitsuliat Mad og kunst s 20-21 Nerisassat oqaasertaat Ord om mad s 22-23 Nerisassat nuannersut Sjov med mad s 24 -25 Nerisassat nalorsitsaarutit Quizzer om mad s 26 TEAM Mamartut s 27 Qujanaq nerisannut Tak for mad s 29 Checklisti Checklisten s 32 2 Marmartut Festivalimut tikilluaritsi! Meeqqanut nuannersorpassuarnik sammisassaqarpoq assigiinngitsunillu ooqattaagassaqarluni! Velkommen til Mamartut Festival! Her er masser af sjove aktiviteter og forskellige smagsprøver for børn! 3 NERISASSAT nunaat 8 7 2 4 11 5 1 3 6 MAD kortet 14 10 18 9 13 8 1) Sarfalik i børnehøjde 7 19 2) Anaana og mad 3) Mamartut Nyhedsbureau 4) Spis Fisk 12 17 Spis Tang 5) Orienteringsløb for hele familien 6) Mamartut-oplevelser i Pisiffik 11 7) Mamartut Photobooth 16 8) Suppe-ræset 9) Sund Slik Workshop 10) Mad i gamle dage 1) Sarfalik meeqqallu 11) Tapas meeqqanut 11) Tapas for børn 2) Anaana nerisassallu 12) Ussigassat misilerarlugit 12) Sanseeksperimentariet 3) Mamartut nutaarsiassaataat Mamaq Skattejagti Aalisakkat Mamaq Skattejagt 4) Aalisagartorit qeqquartorit Helt i fisk 13) Nerisassat avatangiisillu 5) Arpanneq ilaqutariinnut 13) Mad og miljø 14) Isumassarsiorfik workshop tamanut 14) Kreativ workshop 16) Meeqqanut naatitsivik 6) Mamartut-misigisassat 16) Planteskole for børn Pisiffimmi 17) Ulloq ataaseq raajalerineq 17) Rejepiller for en dag 7) Mamartut Photobooth Aalisakkerivik Kalaallit nerisassaataat Fiskefabrikken 8) Suppe-mik sukkaniunneq Grønlandske råvarer 18) Mamartut Café 9) Mamakujuit peqqinnartut 18) Mamartut Café 19) Nerigit pisugit 10) Itsaq nerisassat 19) Spis og gå PISUSSAT Mamartut Festival ammassaaq nal.
    [Show full text]
  • Linguistic Landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, Signs, Multilingual, Urban, Minority, Indigenous
    The linguistic landscape of Nuuk, Greenland Abstract The purpose of this article is to present and analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Nuuk is a trilingual environment including the indigenous language (West Greenlandic), the former colonial language (Danish), and the global language (English). West Greenlandic is a somewhat unusual case among indigenous languages in colonial and postcolonial settings because it is a statutory national language with a vigorous use. Our analysis examines the use of West Greenlandic, Danish, and English from the theoretical perspective of centre vs. periphery, devoting attention to the primary audiences (local vs. international) and chief functions (informational vs. symbolic) of the signs. As the first investigation into the Greenlandic linguistic landscape, our analysis can contribute to research on signs in urban multilingual indigenous language settings. Keywords: linguistic landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, signs, multilingual, urban, minority, indigenous 1. Introduction The purpose of our study is to analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Scholarly enquiry into the linguistic landscape seeks to ascertain the practices and ideologies relating to the language appearing in public spaces. The public spaces included in this type of analysis consist of official signs (e.g. traffic signs, street names, government notices), private signs (e.g. shop names, private business signs, personal ads), graffiti, food packaging, notes, discarded items, and moving signs on buses or t-shirts (see e.g. see Gorter, 2006; Shohamy & Gorter, 2009; Jaworski & Thurlow, 2010). The dynamic, constantly mediated multimodal linguistic landscape gives space its meaning and interacts with the built environment (Moriarty, 2014a).
    [Show full text]
  • Indigenous Resources: Decolonization and Development 30 September-04 October 2015, Nuuk, Greenland
    Indigenous Resources: Decolonization and Development 30 September-04 October 2015, Nuuk, Greenland http://www.islanddynamics.org/decolonizationconference.html Programme Wednesday, 30 September 08:15: Meet in lobby of Hotel Hans Egede. 09:00: Boat trip. 19:00: Dinner at Godthaab Bryghus. Thursday, 01 October 09:30: Meet in lobby of Hotel Hans Egede 10:00: Sermersooq Kommune 11:30: Vor Frelser Kirke 12:00: Lunch at GU Nuuk 12:40: Discussion with secondary school class at GU Nuuk 14:30: Visit Greenland (meet at Cafetuaq) 18:00: Dinner at Sømandshjem. Friday, 02 October 09:30: Meet in lobby of Hotel Hans Egede 10:00: Brugseni 11:00: Tupilak Shop 11:30: NAPA – Nordens Institut i Grønland 12:00: Lunch at Cafetuaq 13:00: Inatsisartut/Parliament of Greenland 14:00: Naalakkersuisut/Government of Greenland 16:30: Café Mik 18:00: Dinner at Charoen Porn. Saturday, 03 October 08:30: Bus from Hotel Hans Egede to Ilisimatusarfik/University of Greenland. 09:15-09:45 S1 (Auditorium) Introduction 09:15: Tine Pars (Rector of Ilisimatusarfik/University of Greenland) 09:30: Adam Grydehøj (Island Dynamics, Denmark/Lund University, Sweden) 09:45-10:00: Break Indigenous Resources: Decolonization and Development http://www.islanddynamics.org/decolonizationconference.html 10:00-12:00 S2a (Auditorium) Indigenous Representations 1 Chair: Aviâja Rosing Jakobsen (Greenland National Museum and Archives, Greenland) 10:00: Yaso Nadarajah (RMIT University, Australia) Embodied Insights: In the Field with the Kukukuku Tribe of Papua New Guinea. 10:30: Syaman Rapongan (Writer & Chair of Island Indigenous Science Studio, Orchid Island, Taiwan) Drifting Dreams on the Ocean: In Search of Decolonized Ontology of the Ocean from the Perspective of the Indigenous Tau People.
    [Show full text]
  • Introduktion Til Grønland Forlæg V/Mads Fægteborg
    Introduktion til Grønland Forlæg v/Mads Fægteborg Udarbejdet af Grønlands Repræsentation Redaktion: Susan Frydendahl Tilrettelæggelse: Susan Frydendahl Redaktionen sluttet 1. november 2018 Indhold 1. Introduktion til Grønland side 3 Areal og klima - 3 Befolkning - 4 Grønlands nyere historie - 4 Fødestedskriteriet - 10 Kulturelle forhold - 11 Grønland som fangstnation - 12 Råstoffer - 13 Uran - 14 Vandkraft - 14 Storskalaindustri - 15 Eksport af is og vand - 15 Handel og produktion - 15 Økonomien - 16 Infrastruktur - 16 2. Grønlands Selvstyre - 20 Partierne - 20 Inatsisartut (Landstinget) - 20 Naalakkersuisut (Landsstyret) - 22 De grønlandske kommuner - 28 3. Staten - 30 4. Erhvervslivet - 33 Fiskeriet - 33 Fangst - 35 Fåre- og rensdyravl 35 Handel - 35 Efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer og vandkraft - 36 Bygge- og anlægssektoren - 37 Televæsen - 37 Serviceerhverv m.v. - 39 Erhvervsfremmeselskaber - 39 Bankvæsen - 41 5. Familie og fritid - 43 Sundhedsvæsenet - 43 Børnepasningsordninger - 44 Børne- og ungeområdet 45 Handicapområdet - 46 Skolen i Grønland - 46 Efterskoler - 47 Folkehøjskoler - 48 De gymnasiale uddannelser - 48 Erhvervsuddannelser - 49 1 Videregående uddannelser - 49 Kørekort - 49 Værnepligt - 49 Familieretlige sager - 49 Faderskabssager - 50 Abort - 50 Retsvæsenet - 50 Kirken - 50 Helligdage og festdage - 50 Penge - 51 Butikker - 52 Beklædning - 52 Friluftsliv - 52 Jagt og fiskeri - 53 Grønlands Idræts Forbund - 53 Skisport - 53 Over indlandsisen - 54 Fodbold - 54 Sports-events - 54 Aften- og fritidsundervisning - 54 Andre klubber og foreninger - 55 Aviser, radio og TV - 55 Fotografering - 55 Video - 55 Toldregler - 55 Washington-konventionen - 57 2 Kapitel 1. Introduktion til Grønland Grønlands grønlandske navn er Kalaallit Nunaat, grønlændernes land. Areal og klima Grønland er verdens største ø og tilhører det nord amerikanske kontinent. I syd afgrænses landet af Atlanterhavet, i nord af Ishavet, i vest af Davis Strædet, Baffin Bugten og Nares Strædet, der på sit smal- leste sted kun er 26 km.
    [Show full text]
  • Sheep Farming As “An Arduous Livelihood”
    University of Alberta Cultivating Place, Livelihood, and the Future: An Ethnography of Dwelling and Climate in Western Greenland by Naotaka Hayashi A thesis submitted to the Faculty of Graduate Studies and Research in partial fulfillment of the requirements for the degree of Doctor of Philosophy Department of Anthropology ©Naotaka Hayashi Spring 2013 Edmonton, Alberta Permission is hereby granted to the University of Alberta Libraries to reproduce single copies of this thesis and to lend or sell such copies for private, scholarly or scientific research purposes only. Where the thesis is converted to, or otherwise made available in digital form, the University of Alberta will advise potential users of the thesis of these terms. The author reserves all other publication and other rights in association with the copyright in the thesis and, except as herein before provided, neither the thesis nor any substantial portion thereof may be printed or otherwise reproduced in any material form whatsoever without the author's prior written permission. Abstract In order to investigate how Inuit Greenlanders in western Greenland are experiencing, responding to, and thinking about recent allegedly human-induced climate change, this dissertation ethnographically examines the lives of Greenlanders as well as Norse and Danes in the course of past historical natural climate cycles. My emphasis is on human endeavours to cultivate a future in the face of difficulties caused by climatic and environmental transformation. I recognize locals’ initiatives to carve out a future in the promotion of sheep farming and tree-planting in southern Greenland and in adaptation processes of northern Greenlandic hunters to the ever-shifting environment.
    [Show full text]
  • 2020 Piujuartitsineq Pillugu Nalunaarusiaq
    2020 PIUJUARTITSINEQ PILLUGU NALUNAARUSIAQ INUIAQATIGIINNUT NALEQALERSITSEQATAAVUGUT CSR PILLUGU NALUNAARUSIAQ 2020 Kalaallit Nunaanni niuertarfeqarfinnik piujuartitsineq tunngavigalugu ingerlatsinermik sapiissuseqarluni, nukittussuseqarluni piginnaasaqarlunilu siuarsaaneq. AALLAQQAASIUT Pisiffiup CSR pillugu 2020-mi nalunaarusiaanut tikilluarit. Coronap nunarsuaq tamakkerlugu tunillaassuunnerata ajornartoortitsinera pissutigalugu ukioq 2020 tamatsinnut immikkut ippoq. Pisiffiup 2020-mi suliniutaanut angusaanullu tunngasut nalunaarusiami uani atuarsinnaavatit. Nalunaarusiaq una aqqutigalugu kissaatigaarput Pisiffiup isertuaatsumik nassuiarnissaa inuiaqatigiinnilu akisussaaqataanermik suliaqarnerput. 2 CSR PILLUGU NALUNAARUSIAQ 2020 2020-mi pissanganartorpassuarnik suliniuteqarpugut. • Suliniut Illineq tunngavigalugu pikkorissaassutit immikkoortunik nutaanik pingasunik ilavagut, immikkut piginnaasalinnut ineriartortitsineq, ilinniartunik pikkorissartitsineq aammalu pingasunik kinguleriiginnartunik aqutsisunut ineriartortitsinermi pikkorissaanerit sulisunik aqutsinermut tunngassuteqartut. • Nioqqutissanik akuutissartaqanngitsunik pisarnermit tunisaqarnerullutalu Kalaallit Nunaanni pisiortorfigisatsinneersunik aatsaat taama tunisaqartigivugut. • Kalaallit Nunaanni aaqqissuussinerit 50-init ikinnerunngitsut aningaasaliiffigaavut. • Suliffeqarfimmi 2020-mi sulisut affaannit ikinnerunngitsut arnaammata naligiissitaanermik maligassiuisunngornissatsinnut qaninnerulerpugut. Suliniutivulli taakkuinnaanngillat. Tassami 2021-p ingerlanerani suliniutissarpas-
    [Show full text]