Årsrapport 2018

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Årsrapport 2018 CSR GREENLAND Årsrapport 2018 CVR-nr. 32 45 85 80 CSR GREENLAND 2020 – FOR ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Vision Vi prioriterer fire strategiske fokus- CSR Greenland ønsker en bæredygtig områder med afgørende betydning for udvikling i Grønland. Grønland skal det grønlandske samfunds udvikling: hænge sammen socialt og økonomisk, og vi skal værne om miljøet. UDDANNELSE CSR Greenland skal medvirke til at Mission mange unge tager en uddannelse. CSR Greenland vil være det ledende SDG 1,4,10,17 virksomhedsnetværk for CSR. Vi vil være sparringspartner for erhvervsli- SUNDHED vet og det offentlige. Vi vil være kata- CSR Greenland skal bidrage til at hæ- lysator for samarbejde og innovation. ve folkesundheden. SDG 3,4,17 Vi skal være en platform for inspirati- on og udvikling af initiativer, der ska- MILJØ ber bæredygtig adfærd i hele samfun- CSR Greenland skal arbejde for et re- det. nere miljø. SDG 7,11,12,13,14,17 Strategi: ’CSR Greenland 2020 – ANSVARLIGE INDKØB for et bæredygtigt samfund’ CSR Greenland skal arbejde for, at FN’s 17 Verdensmål for en bæredygtig medlemsvirksomhederne i deres ind- udvikling (SDG’er) er en overordnet købspolitik bidrager til øget økono- ramme for CSR Greenlands strategi. misk aktivitet og beskæftigelse i Grøn- land. SDG 9,11,16,17 INDHOLD 4 Ledelsesberetning 2018 14 Forum for Ansvarlige Indkøb 6 Grønland og verdensmålene 15 Mere miljørigtige poser, tilbudsaviser og andre tiltag 8 Air Greenland og Global Compact 17 Aktiviteter 2018 9 Qaqisa 19 Bestyrelsespåtegning 10 Elever skaber udvikling 20 Resultatopgørelse og Balance 2018 11 Aspirantuddannelse Anvendt regnskabspraksis 12 Sund fornuft i at være 21 en sund arbejdsplads 13 Saligaatsoq FORENINGSOPLYSNINGER BESTYRELSE SEKRETARIAT CSR Greenland Brian Buus Pedersen FORMAND SEKRETARIATSCHEF Ulla Lynge Jens Kreutzmannip Aqq. 3 Martin Kviesgaard NÆSTFORMAND PROJEKT- OG KOMMUNIKA- TIONSMEDARBEJDER Ivinnguaq Kristiansen Postboks 73 Anette Grønkjær Lings STUDENTERMEDHJÆLP Nana Mørch Christensen 3900 Nuuk Dora Drechsel EKSTERN KONSULENT Anne Mette E. Christiansen Henrik Leth CVR-NR. 32 45 85 80 Julia Pars ÅRSRAPPORT 2018 HJEMSTEDSKOMMUNE Kommuneqarfik Sermersooq Michael Pedersen REVISION Deloitte GER NR. 32458580 Mikael Thinghuus OVERSÆTTELSE Gerda Kreutzmann TEL +299 36 37 16 Susanne Christensen FOTOS CSR Greenland, INTERNET www.csr.gl Jakob Nitter Sørensen Pisiffik A/S, KNB, Usisaat, EMAIL [email protected] Polar Seafood, Air Greenland LAYOUT iCICERO, Nuuk TRYK CSR Greenland 2018 ET SPÆNDENDE ÅR CSR Greenlands aktiviteter i 2018 er styret af vores densmålene. CSR Greenland har i sin strategi og indsatser prioriteret fokus- strategi CSR Greenland 2020 – for et bæredygtigt områder med berøring til 12 af FN’s 17 samfund og med fokus på: Uddannelse, sundhed, Verdensmål. miljø og ansvarlige indkøb. Indsatsområderne rela- terer til flere af FN´s Verdensmål. Kommunikation og dialog CSR Greenland kommunikerer til sine At arbejde for et bæredygtigt samfund Landsdækkende projekter målgrupper via hjemmeside, nyheds- betyder ikke kun en indsats målret- brev, sociale medier, artikler i Auro- CSR Greenlands landsdækkende ind- tet virksomhedernes samfundsansvar ra og gennem direkte kontakt til me- satser har god tilslutning og opbak- – det betyder en bred berøringsflade, dierne. ning fra virksomheder og samarbejds- hvor både børn, arbejdstageren og ar- partnere på kysten. Det er glæde- bejdsgiveren deltager på hver deres ligt, at denne tilslutning gælder både Velkommen til nye måde – det er med fælles indsats at vi iblandt arbejdstagere, arbejdsgivere, kan opnå de ønskede resultater mod medlemmer kommuner og hos Naalakkersuisut. en bæredygtig udvikling i samfundet. Opbakning fra medlemsvirksomhe- Fællesskab er også ensbetydende med derne er en forudsætning for at drive integrering og involvering af mange Partnerskaber CSR Greenland og for at omsætte CSR interessenter og repræsentanter fra Partnerskabsindsatser rækker vidt; Greenlands strategi til handling. alle sektorer – CSR Greenland arbej- fra skoleeleven, den sunde medarbej- der ud fra devisen ’sammen gør vi en der til grøn cirkulær økonomi. Det Ved udgangen af 2018 har CSR Gre- forskel’. bringer en mangfoldighed af aktivi- enland 50 medlemmer. Vores nyeste teter i det ganske land. Det er glæde- medlem er Grønlands Revisionskon- Bidrager CSR Greenland så lig med denne opbakning, netop for- tor. di den er med til at styrke bevidsthe- til en forskel? den om bæredygtighed og ikke mindst Økonomi CSR Greenland gennemførte en med- virksomhedernes sociale ansvar. En stor tak til alle medlemmer af lemstilfredshedsundersøgelse i star- CSR Greenland, samarbejdspartne- ten af 2018, som er gentaget i star- Verdensmål re, GrønlandsBANKENs Erhvervs- ten af 2019. Medlemsvirksomheder- 2018 blev et år med fokus på hele ver- fond, Grønlands Erhverv, Bikuben- ne vurderer, at CSR Greenland giver dens dagsorden for bæredygtig udvik- Fonden, som har støttet projekter og dem mulighed for at deltage i konkre- ling. CSR Greenland afholdt i august drift i 2018. te CSR-relaterede aktiviteter, at de 2018 en konference om FN’s Ver- får direkte sparring til deres CSR ind- densmål med fhv. generalsekretær for satser, og at de har mulighed for at Sekretariatet FN, Mogens Lykketoft, som keynote netværke og diskutere CSR indsatser Lotte Frank Kirkegaard, sekretariats- speaker. Der blev også afholdt kursus med andre virksomheder. chef gennem mange år hos CSR i verdensmålene, gennemført works- Green­­land fratrådte i 2018, fordi hun hop om verdensmålene, ligesom der og familien ønskede at flytte tilbage blev afholdt et morgenmøde om kvin- til Danmark. Ulla Lynge afløste Lot- der og ligestilling i relation til ver- te på posten som sekretariatschef den 4 1. august 2018. Det øvrige personale hos CSR Greenland er: Ivinnguaq Kri- stiansen, kommunikations- og pro- jektmedarbejder; Nana Mørch Chri- stensen, studentermedhjælp; og Anne Mette E. Christiansen, ekstern rådgi- ver på udvalgte opgaver. Brian Buus Pedersen, Formand God læselyst 2018 har været et spændende år med mange gode aktiviteter. CSR Green- lands har arbejdet med sine indsatsområder i tæt samarbejde med de involverede partnere. På uddannelsesområdet har 2018 budt på en guidebog til QAQISA. Projektet Sunde Arbejdspladser har opnået over 80 deltagere, og én af de deltagende arbejdspladser har opnået en pris som Årets aktive arbejds- plads. CSR Greenland arbejder med at skærpe opmærksomheden om- kring et renere miljø. Indsatsen er den årlige oprydningsdag Saligaatsoq. CSR Greenland gennemførte i august 2018 i samarbejde med Grønlands Erhverv og Transparency International Greenland en velbesøgt konfe- rence om FN’s 17 Verdensmål. TAK - Til alle samarbejdspartnere og sponsorer for et rigtigt spændende 2018 CSR Greenland takker for samarbejdet i Fonden, Kommuneqarfik Sermersooq, til drift og med projektstøtte. Deres støtte 2018 og takker følgende for deres fort- Uddannelsesstyrelsen, Tips- og Lottomid- har gjort det muligt at fastholde antallet af satte støtte til foreningens arbejde; Grøn- ler, Departementet for Sundhed og Grøn- større projekter. landsBANKENs Erhvervsfond, Bikuben lands Idrætsforbund for deres finansiering 5 GRØNLAND OG VERDENSMÅLENE FN’s 17 verdensmål var fokus for en Visit Greenland inviterede CSR ralforsamling i 2015, da gene- stribe aktiviteter i august 2018. CSR Green­­land til at præsentere verdens- ral forsamlingen vedtog de 17 ver- Greenland gennemførte kurset ”Ver- målene med fokus på turismeerhver- densmål, fortalte om motivationen og densmålene i jeres organisation”, vet på en workshop for organisatio- baggrunden for, hvorfor FN fastsat- hvor deltagerne fik ny og brugbar vi- nens medarbejdere. Målet for work- te 17 mål, som skal gøre verden mere den om de 17 verdensmål, som FN’s shoppen var en bred introduktion til, bæredygtig. Årsagen var ganske en- generalforsamling vedtog i 2015. Kur- hvorledes verdensmålene kan indgå kelt, at nuværende generationer skal sisterne blev introduceret til, hvordan i Visit Greenlands arbejde som nati- bistå med at sikre verden til fremti- deres virksomhed kan arbejde med, onalt turistråd. Under workshoppen dens generationer. Verdensmålene er måle og kommunikere de verdensmål, blev der også mulighed for at drøfte udformet således, at indsatser bæres som virksomheden konkret ønsker at eksempler på kundernes, markedets af lokale ressourcepersoner, virksom- arbejde med. På kurset blev der taget og ikke mindst interessenternes for- heder, organisationer, lokale myndig- udgangspunkt i grønlandske virksom- ventning til ansvarlig og bæredygtig heder og regeringer. Det er allerede heders arbejde med verdensmålene, udvikling af turisterhvervet. Forvent- en kendsgerning, at lokale virksomhe- ligesom der også blev givet introduk- ninger, som Grønland ligesom andre der og organisationer går i gang med tion til hvorledes virksomheder uden- turistdestinationer skal forvente en at arbejde med verdensmålene og for Grønland arbejder med verdens- øget opmærksomhed omkring. medtager dem i deres strategi – og- målene. så før regeringen begynder at arbejde 80 personer deltog ved konferencen med Verdensmålene. om Verdensmålene, som Grønlands Erhverv, CSR Greenland og FN’s generalforsamling har beslut- Transparency International tet, at verdensmålene skal være nået Greenland havde inviteret i 2030. Naalakkersuisoq Vittus Qu- til. Mogens Lykketoft, jaukitsoq præciserede på konferen- medlem af Folketinget, cen, at Naalakkersuisut prioriterer mangeårig minister og arbejdet med bæredygtighed højt. formand for FN’s gene- Det afspejler sig konkret i indsatser 6 inden for uddannelses-
Recommended publications
  • Vurdering Af Samfundsmæssig Bæredygtighed
    Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed for ISUA-jernmalmprojektet for London Mining Greenland A/S (i overensstemmelse med Råstofdirektoratets Retningslinjer for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af november 2009) Afleveret til Råstofdirektoratet til offentlig høring Marts 2012 – rev. juli 2012 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport INDHOLDSFORTEGNELSE Page SAMMENDRAG 1 1 INDLEDNING 23 1.1 Formål med og fremgangsmåde for en VSB 23 1.2 Undersøgelsesområde for projektets VSB 25 1.2.1 Påvirkede områder 25 1.2.2 Kort beskrivelse af VSB-undersøgelsesområdet 26 1.3 Anerkendelser 28 2 POLITIK, JURIDISK OG ADMINISTRATIV STRUKTUR I RELATION TIL PROJEKTETS VSB 30 2.1 Den generelle politiske situation i Grønland 30 2.2 Juridiske rammebetingelser 30 2.2.1 Grønlandsk lovgivning 30 2.2.2 Forordninger om sundhed og sikkerhed af relevans for projektet 32 2.2.3 Nationale retningslinjer af relevans for projektet 32 2.2.4 Internationale foreninger og konventioner 33 2.3 Skatter og indtægter 33 2.3.1 Koncessionshonorarer 33 2.3.2 Skatteregulering 33 2.4 Retningslinjer for VSB 35 3 PROJEKTBESKRIVELSE 36 3.1 ISUA-projektet 36 3.2 ISUA-projektets nøgleelementer og infrastrukturer 37 3.3 Forventet implementeringstidsplan for ISUA-projektet 41 3.4 Nødvendig arbejdskraft i ISUA-projektets anlægsfase og driftsfase 41 3.4.1 Anlægsfase 41 3.4.2 Driftsfasen 42 4 VSB-METODIK 47 4.1 Baggrundsundersøgelse 47 4.2 Indsamling af data fra sekundære kilder og research fra primærkilder 48 London Mining Greenland A/S ISUA SIA-rapport 4.3 Metoder til analyse
    [Show full text]
  • Ilisimatusarfik Informationshæfte
    INFORMATIONSHÆFTE Velkommen TIL GRØNLAND & KOMMUNEQARFIK ILISIMATUSARFIK LØN BOLIG SERMERSOOQ (2) - GENERELT (5) & ANSÆTTELSE (6) & REJSE (7) INFORMATIONSHÆFTE Med dette lille informationshæfte håber vi, at vi kan være med til at give ansøgere til stillinger på Ilisimatusarfik en god basis for at vælge os som kommende arbejdsplads !1 INFORMATIONSHÆFTE Velkommen til Grønland Grønland er med sine mere end 2 mio. km2 verdens Grønland og største ø. Der bor ca. 57.000 mennesker på hele øen - befolkningen fordelt på 18 byer og ca. 60 bygder. Grønland er et bjergland. Det isfri land består af fjelde. Dybe fjorde og lange dale gennemskærer bjerglandet, og de fleste steder er landskabet plettet af søer. Utallige elve afvander landet og Indlandsisen. Gennem dalene løber elvene ud til fjordene eller havet. Kysten er mange steder en skærgårdskyst med tusindvis af små og store øer. Befolkningen Grønlænderne, Kalaallit, (udtales ga’laathlit) Kortet viser inddelingen i nedstammer fra inuit, som indvandrede fra Canada for de nye kommuner efter ca. 8-900 år siden. Mange har også europæiske kommunesammen- forfædre, fordi Grønland har haft kontakt med Europa i lægningerne i 2009. flere hundrede år. Sproget kaldes kalaallisut, (udtales ga’laathlisut) - Grønland er en del af grønlandsk. Det er et eskimoisk sprog, som er meget Kongeriget Danmark anderledes end europæiske sprog. Derimod ligner det med eget selvstyre meget de eskimoiske sprog, der tales af inuit i Canada, indført i 2009. Alaska og Sibirien. Politisk hører Grønland I Grønland findes der 3 meget forskellige dialekter, men derfor til Europa; alle lærer vestgrønlandsk i skolen. Dansk er også meget geografisk hører udbredt. Grønlandsk er det officielle sprog, men på Grønland derimod til det grund af rigsfællesskabet med Danmark undervises der nordamerikanske også i dansk.
    [Show full text]
  • Tusagassiuutinut Nalunaarut Press Release
    NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE The Premier’s Office Self Governance Office Tusagassiuutinut nalunaarut Press release Young artists’ tribute to Greenland Self-Goverment The festivities celebrating Greenland’s Self-Goverment Day and National Day will 17.06.2009 take off in the course of week 25 in mid June with a number of cultural activities. Post Box 909 The art project “The People’s Flag” by Julie Edel Hardenberg, made with the 3900 Nuuk, Greenland assistance of young people attending the Piorsaavik preparatory school will be Tel +299 34 50 00 suspended from the gable of Block P in the course of the week. Fax +299 32 54 10 [email protected] At the same time, together with school children, Maria Paninnguaq Kjærulf will www.nanoq.gl create a large bird motif using painted stones in the Qernertunnguit neighbourhood. On Friday 19 June a concert will be held at Katuaq with two exciting new musicians from Greenland, Nive Nielsen and Juno Berthelsen. On Saturday 20 June at 2 pm an international handball match between Greenland and Iceland (U21) will continue the festivities celebrating Self-Governance. A self-governing Greenland needs industry and trade development. This is why we, in cooperation with Kommuneqarfik Sermersooq, will be opening an exclusive exhibition of Greenland's trade and industry on June 20. Here 27 enterprises and artists will be demonstrating how they can contribute to industry and trade development in the future. In the evening, the Church of Hans Egede will provide the setting for performances by two fabulous choirs. The Danish National Girl Choir and Qeqqata Erinarsoqatigiivi will give their rendition of a Self-Goverment concert.
    [Show full text]
  • Facilitating Increased Engagement Between the Research Communities of Greenland and the U.S
    Facilitating increased engagement between the research communities of Greenland and the U.S. August 27-28, 2018 Nuuk, Greenland Lauren E. Culler, Sten Lund, Josephine Nymand, and Ross A. Virginia Table of Contents EXECUTIVE SUMMARY ........................................................................................................................................... 1 INTRODUCTION ......................................................................................................................................................... 2 Background ............................................................................................................................................................................. 2 Workshop Objectives and Overview ........................................................................................................................................ 3 RECOMMENDATIONS FOR INCREASED U.S.-GREENLAND COLLABORATIONS ............................... 5 Research .................................................................................................................................................................................. 5 Co-Produced Research ............................................................................................................................................................. 9 Public Outreach ..................................................................................................................................................................... 10 Education
    [Show full text]
  • Faroe Islands and Greenland 2008
    N O R D I C M E D I A T R E N D S 10 Media and Communication Statistics Faroe Islands and Greenland 2008 Compiled by Ragnar Karlsson NORDICOM UNIVERSITY OF GOTHENBURG 2008 NORDICOM’s activities are based on broad and extensive network of contacts and collaboration with members of the research community, media companies, politicians, regulators, teachers, librarians, and so forth, around the world. The activities at Nordicom are characterized by three main working areas. Media and Communication Research Findings in the Nordic Countries Nordicom publishes a Nordic journal, Nordicom Information, and an English language journal, Nordicom Review (refereed), as well as anthologies and other reports in both Nordic and English langu- ages. Different research databases concerning, among other things, scientific literature and ongoing research are updated continuously and are available on the Internet. Nordicom has the character of a hub of Nordic cooperation in media research. Making Nordic research in the field of mass communication and media studies known to colleagues and others outside the region, and weaving and supporting networks of collaboration between the Nordic research communities and colleagues abroad are two prime facets of the Nordicom work. The documentation services are based on work performed in national documentation centres at- tached to the universities in Aarhus, Denmark; Tampere, Finland; Reykjavik, Iceland; Bergen, Norway; and Göteborg, Sweden. Trends and Developments in the Media Sectors in the Nordic Countries Nordicom compiles and collates media statistics for the whole of the Nordic region. The statistics, to- gether with qualified analyses, are published in the series, Nordic Media Trends, and on the homepage.
    [Show full text]
  • Sommer 2012 L Ars Sv an Kjæ R Imarisai Indhold
    NR. 55 · AASAQ · SOMMER 2012 L ARS SV AN KJÆ IMARISAI INDHOLD R 03 Siulequt Forord 04 Nunanik allanik niueqateqarneruneq 05 Mere samhandel med udlandet 06 Aqutsisutut ilinniartitaaneq – uisitsivoq 08 Lederuddannelse – en øjenåbner 10 Ataatsimoorluta iliuuseqarta 12 Lad os løfte i flok 14 Nipilersorneq inuuninnut ilaasorujuuvoq 16 Musikken er en del af mit liv 18 Umiarsuit tallimat sananeqarput 19 Fem skibe i produktion 20 Eqqakkat kiilut arlallit katersorneqarput 21 Flere kilo skrald samlet 22 The designated person 24 The designated person 26 Angunni malippaa 27 Følger sin fars fodspor 28 Niuertorusinngorusukkaluarpunga 29 Egentigt skulle jeg ha’ været handelsforvalter 30 Ilinniartut arlallit Royal Arctic Line-mi naammassipput 31 Royal Arctic Line har uddannet flere unge 36 Maaji Nuan Naqitaq ‘Royal Arctic’ Royal Arctic Line A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet ‘Royal Arctic’ udgives af Royal Arctic Line A/S Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit [email protected] allaannassaatit Gratis abonnement kan bestilles på [email protected] Akisussaasutut aaqqissuisoq / Ansvarsh. red.: Jakob Strøm Aaqqiss. / Red.: Irene Jeppson Aaqqissuineq naammassivoq / Red. afsluttet juli 2012. Ilusilersuisoq suliarinnittorlu / Layout og produktion: Tegnestuen Tita, v. Nina S. Kreutzmann Naqiterisoq / Tryk: Formula A/S Nutserisoq / Oversættelse: Peter Olsen Lennert Naqiterneqartut amerlassausiat/ Oplag 2.800 Saqqaa – Forside: Royal Arctic Line-mi sillimaniarneq pingaartinneqarpoq – I Royal Arctic Line sætter vi sikkerheden højt Ass./ Foto Lars Svankjær Royal Arctic Line A/S · Postboks 1580 · 3900 Nuuk Oqarasuaat / Telefon +299 34 91 00 · Fax +299 32 35 22 [email protected] · www.ral.gl L ARS SV AN KJÆ R Asasara atuartartoq Kære læser Aasaq qaangiukkiartulerpoq ilami aasarissuaq! Qilak tungut sarik Sommeren er ved at gå på hæld, og hvilken sommer! Hvis aamma seqinnertoq nuannarigaanni Nunatta tamanna annertuumik man er til blå himmel og solskin har Grønland i udstrakt pissaritissimavaa.
    [Show full text]
  • Matematik Problemregning August 2015
    AEU-2 MATEMATIK PROBLEMREGNING AUGUST 2015 Tidspunkt.: Individuel besvarelse 9.00 – 11.30 Dato: Den 14. august 2015 Hjælpemidler: Lommeregner Lineal Passer Vinkelmåler Formel- og tabelsamling Egne noter Relevante bøger Ordbøger Varighed: I alt 2,5 timer Kursistens navn: Cpr. Nr. : Piareersarfik: Prøvevagtens navn: Side 1 af 5 NUUK CENTER Der er mange forskellige forretninger i Nuuk, bl.a. det store Nuuk Center. Nuuk center har følgende afdelinger: Afdelinger Areal Butikker 9500 m2 Kælder 6000 m2 Kontortårn 7000 m2 Gang og toiletarealer ? Hele Nuuk center i alt 25000 m2 1. Beregn hvor mange m2, gang- og toiletarealet er. 2. Beregn hvor stor en brøkdel, gang- og toiletarealet er af hele centerets areal. Pisiffik har halvdelen af butikkernes areal. 3. Beregn hvor stort Pisiffiks areal er. Åbningstider: Pisiffik: De øvrige butikkers åbningstider: Alle ugens dage : Mandag – torsdag: 09.00 – 20.00 10 .00 – 18.00 Fredag: Bageren : 10.00 – 19.00 Lørdag: Alle ugens dage: 10.00 – 17.00 07.00 – 20.00 Søndag: 11.00 – 17.00 4. Beregn Pisiffiks og bagerens åbningstider om ugen ialt. 5. Tegn et søjlediagram over de øvrige butikkers åbningstider om ugen. Side 2 af 5 INDE I CENTERET Der er en rulletrappe i centeret. Under trappen er der tegnet en retvinklet trekant for at måle højden fra gulvet til undersiden af trappen. Pythagoras: a2 + b2 = c2. 6. Beregn højden ved hjælp af tallene på tegningen (helt tal). Playstation 4 Førpris: 3899 kr Nupris: 2.777.- Mobiltelefoner Iphone6 Galaxy E1200 Sony S3 Mini Xperia E 4555,- 1199,- 149,- 799,- 7. Beregn prisforskellen på førpris og nupris på Playstation 4.
    [Show full text]
  • University of Copenhagen Faculty Or Humanities
    Moving Archives Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Jørgensen, Anne Mette Publication date: 2017 Document version Other version Document license: CC BY-NC-ND Citation for published version (APA): Jørgensen, A. M. (2017). Moving Archives: Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Download date: 08. Apr. 2020 UNIVERSITY OF COPENHAGEN FACULTY OR HUMANITIES PhD Thesis Anne Mette Jørgensen Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Supervisor: Associate Professor Ph.D. Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Name of department: Department of Cross-Cultural and Regional Studies Name of department: Minority Studies Section Author(s): Anne Mette Jørgensen Title and subtitle: Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Topic description: Memory, emotion, agency, history, visual anthropology, methodology, museums, post-colonialism, Greenland Supervisor: Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Cover photography: A table during a photo elicitation interview, Ilulissat April 2015 ©AMJørgensen 2 CONTENTS Pre-face 5 Abstract 7 Resumé in Danish 8 1. Introduction 9 a. Aim and argument 9 b. Research questions 13 c. Analytical framework 13 d. Moving archives - Methodological engagements 16 e. The process 18 f. Outline of the Thesis 23 2. Contexts 27 a. Themes, times, spaces 27 b. Industrialization in Greenland 28 c. Colonial and postcolonial archives and museums 40 d. Industrialization in the Disko Bay Area 52 3. Conceptualizing Memory as Moving Archives 60 a. Analytical framework: Memory, agency and emotion 61 b. Memory as agency 62 c. Memory as practice 65 d. Memory as emotion 67 e.
    [Show full text]
  • Jens Hansen Havde En Bondegård Lirum Lirum Lej …
    Kalaallisuuanut – nalunaarusiaq mumiguk Indholdsfortegnelse Forord 5 Ekstrakt 6 Indledning 9 Definition af funktionsevner 11 Motoriske evner 11 Sensoriske evner 11 Kognitive evner 13 Tilgængelighed som spejl af funktionsevne 14 Undersøgelsens definition af tilgængelighed 16 Undersøgelsens metode 18 Lovgivning og anbefalinger 19 Registrering 22 Undersøgelsesmaterialet 24 Bygningstypologi 27 Databehandling 29 Undersøgelses resultater 30 Investeringsbehov opdelt efter ejer 30 Investeringsbehov opdelt efter foranstaltningsområde 31 Forekomsten af afvigelser og gennemsnitspriser fordelt på foranstaltningsområder 32 Investeringsbehov opdelt efter bygningstyper 34 Landsdækkende tabel fordelt pr. by og pr. foranstaltning 36 Landsdækkende tabel med oversigt over ejere og bygningstyper 37 Bytabeller fordelt pr. foranstaltning, ejer og bygningstype 38 Nanortalik 38 Qaqortoq 39 Narsaq 40 Paamiut 41 Nuuk 42 Maniitsoq 43 Sisimiut 44 Kangaatsiaq 45 Aasiaat 46 Qasigiannguit 47 Ilulissat 48 Qeqertarsuaq 49 Uummannaq 49 Upernavik 50 Qaanaaq 51 Tasiilaq 52 Ittoqqortoormiut 53 Eksempel på registreringsark 54 Kildeoversigt 61 Bilagsliste 62 Bilag 2. Liste over undersøgte B-numre opdelt efter bygningstype 63 Forord Grønlands Selvstyre (tidl. Grønlands Hjemmestyre) har på flere samlinger haft handicappedes adgang til offentlige bygninger til debat. Det er bl.a. sket med henvisning til § 1 stk. 2 i landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. Heraf fremgår det, at alle offentlige bygninger så vidt muligt skal
    [Show full text]
  • KATUAQ NAL|KL 12-18 Facebook/Mamartutfestival Imai Indhold Tikilluarit Velkommen
    ARFININNGORNEQ|LØRDAG 17. 09.2016 KATUAQ NAL|KL 12-18 www.peqqik.gl facebook/mamartutfestival Imai Indhold Tikilluarit Velkommen s 3 Nerisassat nunaat Mad kortet s 4-5 Nerisassat pisussat Mad events s 6-7 Nerisassat – annitassat Mad – ud af huset s 8-9 Nerisassat ussikkit Smag på mad s 10-13 Nerisassat timilu Mad og kroppen s 14-17 Nammineq nerisassiorit Lav mad selv s 18-19 Nerisassat eqqumiitsuliat Mad og kunst s 20-21 Nerisassat oqaasertaat Ord om mad s 22-23 Nerisassat nuannersut Sjov med mad s 24 -25 Nerisassat nalorsitsaarutit Quizzer om mad s 26 TEAM Mamartut s 27 Qujanaq nerisannut Tak for mad s 29 Checklisti Checklisten s 32 2 Marmartut Festivalimut tikilluaritsi! Meeqqanut nuannersorpassuarnik sammisassaqarpoq assigiinngitsunillu ooqattaagassaqarluni! Velkommen til Mamartut Festival! Her er masser af sjove aktiviteter og forskellige smagsprøver for børn! 3 NERISASSAT nunaat 8 7 2 4 11 5 1 3 6 MAD kortet 14 10 18 9 13 8 1) Sarfalik i børnehøjde 7 19 2) Anaana og mad 3) Mamartut Nyhedsbureau 4) Spis Fisk 12 17 Spis Tang 5) Orienteringsløb for hele familien 6) Mamartut-oplevelser i Pisiffik 11 7) Mamartut Photobooth 16 8) Suppe-ræset 9) Sund Slik Workshop 10) Mad i gamle dage 1) Sarfalik meeqqallu 11) Tapas meeqqanut 11) Tapas for børn 2) Anaana nerisassallu 12) Ussigassat misilerarlugit 12) Sanseeksperimentariet 3) Mamartut nutaarsiassaataat Mamaq Skattejagti Aalisakkat Mamaq Skattejagt 4) Aalisagartorit qeqquartorit Helt i fisk 13) Nerisassat avatangiisillu 5) Arpanneq ilaqutariinnut 13) Mad og miljø 14) Isumassarsiorfik workshop tamanut 14) Kreativ workshop 16) Meeqqanut naatitsivik 6) Mamartut-misigisassat 16) Planteskole for børn Pisiffimmi 17) Ulloq ataaseq raajalerineq 17) Rejepiller for en dag 7) Mamartut Photobooth Aalisakkerivik Kalaallit nerisassaataat Fiskefabrikken 8) Suppe-mik sukkaniunneq Grønlandske råvarer 18) Mamartut Café 9) Mamakujuit peqqinnartut 18) Mamartut Café 19) Nerigit pisugit 10) Itsaq nerisassat 19) Spis og gå PISUSSAT Mamartut Festival ammassaaq nal.
    [Show full text]
  • Linguistic Landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, Signs, Multilingual, Urban, Minority, Indigenous
    The linguistic landscape of Nuuk, Greenland Abstract The purpose of this article is to present and analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Nuuk is a trilingual environment including the indigenous language (West Greenlandic), the former colonial language (Danish), and the global language (English). West Greenlandic is a somewhat unusual case among indigenous languages in colonial and postcolonial settings because it is a statutory national language with a vigorous use. Our analysis examines the use of West Greenlandic, Danish, and English from the theoretical perspective of centre vs. periphery, devoting attention to the primary audiences (local vs. international) and chief functions (informational vs. symbolic) of the signs. As the first investigation into the Greenlandic linguistic landscape, our analysis can contribute to research on signs in urban multilingual indigenous language settings. Keywords: linguistic landscape, Greenlandic, Danish, Nuuk, Greenland, signs, multilingual, urban, minority, indigenous 1. Introduction The purpose of our study is to analyse public and private signs in the linguistic landscape of Nuuk, the capital of Greenland. Scholarly enquiry into the linguistic landscape seeks to ascertain the practices and ideologies relating to the language appearing in public spaces. The public spaces included in this type of analysis consist of official signs (e.g. traffic signs, street names, government notices), private signs (e.g. shop names, private business signs, personal ads), graffiti, food packaging, notes, discarded items, and moving signs on buses or t-shirts (see e.g. see Gorter, 2006; Shohamy & Gorter, 2009; Jaworski & Thurlow, 2010). The dynamic, constantly mediated multimodal linguistic landscape gives space its meaning and interacts with the built environment (Moriarty, 2014a).
    [Show full text]
  • An Exploration of Greenland's Response to the COVID-19 Pandemic
    0 2020 An Exploration of Greenland’s response to the COVID-19 Pandemic COVID-19 IN GREENLAND MARIA SKJÆRBÆK KRISTENSEN & RIKKE NATHANSEN AALBORG UNIVERSITET | Lill Rastad Bjørst Table of Contents 1. Introduction ...................................................................................................................................... 1 1.1 Problem Formulation: ................................................................................................................ 4 2. Methodology .................................................................................................................................... 4 2.1 Research Design ......................................................................................................................... 5 2.2 Netnography ............................................................................................................................... 5 2.3 Thematic Analysis...................................................................................................................... 6 2.4 Paradigm, Ontological and Epistemological considerations ...................................................... 8 3. Literature Review & Theory ............................................................................................................ 9 3.1 World-wide infections................................................................................................................ 9 3.2 Pandemic, Epidemic and Outbreak .........................................................................................
    [Show full text]