ÅRSRAPPORT KALALLIIT NUNAANNI BRUGSENI Sisimiut Postboks 1019 · 3911 Sisimiut Tlf

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

ÅRSRAPPORT KALALLIIT NUNAANNI BRUGSENI Sisimiut Postboks 1019 · 3911 Sisimiut Tlf 2016 ÅRSRAPPORT KALALLIIT NUNAANNI BRUGSENI Sisimiut Postboks 1019 · 3911 Sisimiut Tlf. 86 40 86 · Fax 86 47 73 [email protected] Maniitsoq Postboks 148 · 3912 Maniitsoq Tlf. 81 33 58 · Fax 81 38 94 [email protected] Nuuk Postboks 152 · 3900 Nuuk Tlf. 32 11 22 · Fax 32 95 22 [email protected] Qinngorput Postbox 8040· 3905 Nuussuaq Tlf.: 363415 [email protected] Paamiut Postboks 512 · 3940 Paamiut Tlf. 68 10 20 · Fax 68 13 35 [email protected] 2016 Narsaq Postboks 170 · 3921 Narsaq Tlf. 66 13 14 · Fax 66 19 14 [email protected] Qaqortoq Postboks 525 · 3920 Qaqortoq Tlf. 64 22 85 · Fax 64 12 85 [email protected] ÅRSRAPPORT BRUGSENI NUNAANNI KALALLIIT Nanortalik Postboks 167 · 3922 Nanortalik Tlf. 61 33 21 · Fax 61 32 21 [email protected] KNB Hovedkontor Postboks 1092 · 3900 Nuuk Tlf. 36 35 00 · Fax 32 38 37 [email protected] Indholdsfortegnelse Påtegninger Foreningsoplysninger ............................................................................................................................................................. 4 Ledelsespåtegning .................................................................................................................................................................... 6 Den uafhængige revisors erklæringer .................................................................................................... 7 Ledelsesberetning Hoved- og nøgletal .................................................................................................................................................................. 8 Ledelsesberetning ........................................................................................................................................................................9 Årsregnskab Anvendt regnskabspraksis ...................................................................................................................................... 18 Resultatopgørelse 1. januar - 31. december .............................................................................. 23 Balance pr. 31. december ............................................................................................................................................... 24 Egenkapitalopgørelse ....................................................................................................................................................... 26 Pengestrømsopgørelse 1. januar - 31. december ............................................................. 27 Noter til årsregnskabet ............................................................................................................................................... 28 Årsrapport 2016 3 Foreningsoplysninger Foreningsnavn Direktion Kalaallit Nunaanni Brugseni A.M.B.A. Susanne Christensen Aqqusinersuaq 4, 2. th Direktør 3900 Nuuk Telefon:+299 36 35 00 Hjemmeside: brugseni.gl Revision CVR nr.:24 04 12 RSM Beierholm Regnskabsår: statsautoriseret revisionspartnerselskab 1. januar - 31. december Voergaardvej 2 Hjemsted: Kommuneqarfik Sermersooq 9200 Aalborg SV 4 Årsrapport 2016 Landsbestyrelse Pengeinstitut Ib Lennert Olsen, Nanortalik Formand GrønlandsBANKEN Svend Aage Olsen, Sisimiut Postboks 1033 Benjamin Kielsen, Narsaq 3900 Nuuk Aalipaaraq Kreutzmann, Maniitsoq Lars Jørgen Kleist, Nuuk Petrine Thomsen, Qaqortoq Advokat Frederik Petersen, Paamiut Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm Mari Berthelsen, Medarbejderrepræsentant Aqqusinersuaq 27 3900 Nuuk Årsrapport 2016 5 Ledelsespåtegning Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2016 for Kalaallit Nunaanni Brugseni A.M.B.A.. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Årsregnskabet giver efter vores opfattelse et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2016 samt af resultatet af foreningens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2016. Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. København, den 16. marts 2017 Direktion Susanne Christensen DIREKTØR Bestyrelse Ib Lennert Olsen, Nanortalik Aalipaaraq Kreutzmann, Maniitsoq Lars Jørgen Kleist, Nuuk FORMAND Petrine Thomsen, Qaqortoq Svend Aage Olsen, Sisimiut Frederik Petersen, Paamiut Benjamin Kielsen, Narsaq Mari Berthelsen, Maniitsoq MEDARBEJDERREPRÆSENTANT 6 Årsrapport 2016 Den uafhængige revisors erklæringer Til medlemmerne i Kalaallit Nunaanni Brugseni A.M.B.A. Påtegning på årsregnskabet årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigel- Vi har revideret årsregnskabet for Kalaallit Nuna- ser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor anni Brugseni A.M.B.A. for regnskabsåret 1. januar intern kontrol, der er relevant for virksomhedens 31. december 2016, der omfatter anvendt regn- udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et ret- skabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenka- visende billede. Formålet hermed er at udforme pitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter. revisionshandlinger, der er passende efter om- Årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabslo- stændighederne, men ikke at udtrykke en konklu- ven. sion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er pas- Ledelsens ansvar for årsregnskabet sende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et års- rimelige samt den samlede præsentation af års- regnskab, der giver et retvisende billede i overens- regnskabet. stemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har Det er vores opfattelse, at det opnåede revisions- endvidere ansvaret for den interne kontrol, som bevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et års- vores konklusion. regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. om denne skyldes besvigelser eller fejl. Konklusion Revisors ansvar Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om års- retvisende billede af foreningens aktiver, passiver regnskabet på grundlag af vores revision. Vi har ud- og finansielle stilling pr. 31. december 2016 samt ført revisionen i overensstemmelse med interna- af resultatet af foreningens aktiviteter og penge- tionale standarder om revision og yderligere krav strømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi 2016 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. overholder etiske krav samt planlægger og udfører Udtalelse om ledelsesberetningen revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderli- En revision omfatter udførelse af revisionshand- gere handlinger i tillæg til den udførte revision af linger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplys- årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores op- ninger i årsregnskabet. De valgte revisionshand- fattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er linger afhænger af revisors vurdering, herunder i overensstemmelse med årsregnskabet. vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i Aalborg, den 16. marts 2017 RSM plus P/S statsautoriserede revisorer CVR nr. 34 71 30 22 John Dahl Larsen statsautoriseret revisor Årsrapport 2016 7 Hoved- og nøgletal Set over en 5 årig periode kan foreningens udvikling beskrives ved følgende hoved-og nøgletal: 2016 2015 2014 2013 2012 t. kr. t. kr. t. kr. t. kr. t. kr. Hovedtal Nettoomsætning 744.476 720.174 691.860 664.104 649.594 Bruttoresultat 152.325 145.707 140.699 135.805 117.164 Resultat før finansielle poster 35.736 38.702 39.561 37.404 16.602 Resultat af finansielle poster -1.580 -3.820 -5.005 -4.952 -5.841 Årets resultat 26.132 26.073 26.107 24.239 9.794 Balancesum 429.513 400.492 383.647 382.404 391.665 Egenkapital 206.583 189.448 172.214 154.544 138.404 Nøgletal Overskudsgrad 4,8% 5,4% 5,7% 5,6% 2,6% Soliditetsgrad 48,1% 47,3% 44,9% 40,4% 35,3% Forrentning af egenkapital 13,2% 14,4% 16,0% 16,5% 7,1% Nøgletal Beregningsformel Nøgletal udtrykker Overskudsgrad Resultat før finansielle poster × 100 Den andel af omsætningen der Nettoomsætning bliver indtjening i virksomheden. Egenkapitalens Ordinært resultat efter skat × 100 Virksomhedens forrentning forrentning (%) = Gennemsnitlig egenkapital af den kapital, som ejerne har investeret i virksomheden. Soliditetsgrad (%) = Egenkapital ultimo × 100 Samlede aktiver Virksomhedens finansielle styrke. 8 Årsrapport 2016 Ledelsesberetning Væsentligste aktiviteter geledes bidraget til væksten, således nåede Brug- Foreningens hovedaktivitet er at drive detailhan- seni Maniitsoq en flot omsætningsvækst i 2016. del med dagligvarer. Af øvrige tiltag kan nævnes ændrede åbningstider i flere af vores butikker og en særlig fokus på kryds- Markedsoverblik togt turister specielt i Nanortalik. Kalaallit Nunaanni Brugseni, der er 100% ejet af de grønlandske medlemmer, omfatter 7 lokalfor- Resultatet, som er mindre end resultatet for 2015 eninger, der driver 15 butikker fra Nanortalik i Syd skyldes en nedskrivning af ejendomme på kr. 5 mio. til Sisimiut i nord. Nedskrivningen er foretaget fordi markedsværdien på enkelte ejendomme i de byer hvor urbaniserin- gen har haft størst effekt er faldet. Ses bort fra Udviklingen i aktiviteter og økonomiske nedskrivning
Recommended publications
  • Ilisimatusarfik Informationshæfte
    INFORMATIONSHÆFTE Velkommen TIL GRØNLAND & KOMMUNEQARFIK ILISIMATUSARFIK LØN BOLIG SERMERSOOQ (2) - GENERELT (5) & ANSÆTTELSE (6) & REJSE (7) INFORMATIONSHÆFTE Med dette lille informationshæfte håber vi, at vi kan være med til at give ansøgere til stillinger på Ilisimatusarfik en god basis for at vælge os som kommende arbejdsplads !1 INFORMATIONSHÆFTE Velkommen til Grønland Grønland er med sine mere end 2 mio. km2 verdens Grønland og største ø. Der bor ca. 57.000 mennesker på hele øen - befolkningen fordelt på 18 byer og ca. 60 bygder. Grønland er et bjergland. Det isfri land består af fjelde. Dybe fjorde og lange dale gennemskærer bjerglandet, og de fleste steder er landskabet plettet af søer. Utallige elve afvander landet og Indlandsisen. Gennem dalene løber elvene ud til fjordene eller havet. Kysten er mange steder en skærgårdskyst med tusindvis af små og store øer. Befolkningen Grønlænderne, Kalaallit, (udtales ga’laathlit) Kortet viser inddelingen i nedstammer fra inuit, som indvandrede fra Canada for de nye kommuner efter ca. 8-900 år siden. Mange har også europæiske kommunesammen- forfædre, fordi Grønland har haft kontakt med Europa i lægningerne i 2009. flere hundrede år. Sproget kaldes kalaallisut, (udtales ga’laathlisut) - Grønland er en del af grønlandsk. Det er et eskimoisk sprog, som er meget Kongeriget Danmark anderledes end europæiske sprog. Derimod ligner det med eget selvstyre meget de eskimoiske sprog, der tales af inuit i Canada, indført i 2009. Alaska og Sibirien. Politisk hører Grønland I Grønland findes der 3 meget forskellige dialekter, men derfor til Europa; alle lærer vestgrønlandsk i skolen. Dansk er også meget geografisk hører udbredt. Grønlandsk er det officielle sprog, men på Grønland derimod til det grund af rigsfællesskabet med Danmark undervises der nordamerikanske også i dansk.
    [Show full text]
  • Peqatigiilluta Inuunermik Pitsaasumik Pilersitsissaagut
    PEQQISSUUNEQ PILLUGU SAMMISAQ ANGISOOQ / STORT SUNDHEDSTEMA INUUNERITTA – Peqatigiilluta inuunermik pitsaasumik pilersitsissaagut INUUNERITTA – Sammen skaber vi det gode liv CHRISTIAN KLINDT SØLBECKCHRISTIAN KLINDT Aviisi paasissutissiissut Paarisa-mit saqqummersinneqartoq Informationsavis udgivet af Paarisa 2 OKTOBER 2020 SUNDHEDSTEMA CHRISTIAN KLINDT SØLBECKCHRISTIAN KLINDT Inuuneritta – Peqatigiilluta inuunermik pitsaasumik pilersitsissaagut Naalakkersuisut qaammammi matumani lannguinernik pitsaasunik pilersitsiniar- simik paasinnittaatsip nappaatip akerleri- tuaarneq aallartissimavarput. Tamatta aki- siusinnerusukkut innuttaasut inuunerin- nermi iluatsilluartumik angusaqartoqarsi- saannaatut isumaqartikkunnaarlugu siam- sussaaffimmik tigusinissarput pineqarpoq, nerulernissaannik pilersaarut Inuuneritta mammat. marnerunissaa. Kisianni eqqarsaat taman- meerartatta inuunerissuunissaannik peqa- III, meeqqat inuunerissuunissaat pillugu Peqqinneq peqqinnartunik nerisaqar- na amerlanernut takornartaanngilaq. Ta- tigiilluta pilersitsisinnaaniassagatta. ukiuni tulliuttuni qulini suleqatigiinner- nermit akuttunngitsumillu timigissartar- mattami nalunngilarput ilorrisimaarnit- mut sammivissamik najoqqutassiisoq, ili- nermit imartunerujussuuvoq. Kalaallit Nu- sinnut, nukittussutsinnut inuunermilu Atuarluarisi. saritippaat. Tassami naalakkersuisoqarfiit, naanni Innuttaasut Peqqissusaannik Ilisi- unammilligassanik isumaginnissinnaanit- oqartussaasoqarfiit kommunillu akimorlu- matusarnermut ataqatigiissaarisup Inge- sinnut pissutsit assigiinngitsorpassuit
    [Show full text]
  • A Millennium of Changing Environments in the Godthåbsfjord, West Greenland - Bridging Cultures of Knowledge
    See discussions, stats, and author profiles for this publication at: https://www.researchgate.net/publication/317597731 A Millennium of Changing Environments in the Godthåbsfjord, West Greenland - Bridging cultures of knowledge Thesis · January 2017 DOI: 10.13140/RG.2.2.16091.36640 CITATIONS READS 0 18 1 author: Ann Eileen Lennert University of Tromsoe 15 PUBLICATIONS 4 CITATIONS SEE PROFILE Some of the authors of this publication are also working on these related projects: REMAINS View project BuSK -Building Shared Knowledge capital to support natural resource governance in the Northern periphery View project All content following this page was uploaded by Ann Eileen Lennert on 16 June 2017. The user has requested enhancement of the downloaded file. All in-text references underlined in blue are added to the original document and are linked to publications on ResearchGate, letting you access and read them immediately. A Millennium of Changing Environments in the Godthåbsord, West Greenland Bridging cultures of knowledge Ann Eileen Lennert PhD thesis 2017 A Millennium of Changing Environments in the Godthåbsfjord, West Greenland - Bridging cultures of knowledge PhD thesis 2017 Ann Eileen Lennert 1 Data sheet Title: A Millennium of Changing Environments in the Godthåbsfjord, West Greenland - Bridging cultures of knowledge Subtitle: PhD thesis Author: Ann Eileen Lennert Affiliations: Ilisimatusarfik, University of Greenland Manutooq 1, Box 1061, 3905 Nuussuaq, Greenland Greenland Institute of Natural Resources and Climate Research Centre Kivioq 2, Box 570, 3900 Nuuk, Greenland Print: GEUS Published: 2017 PhD Supervisors Internal: Professor Mark Nuttall Greenland Climate Research Centre and Ilisimatusarfik Climate and Society Programme Nuuk, Greenland External: Naja Mikkelsen Geological Survey of Denmark and Greenland, GEUS Department of Glaciology and Climate Øster Voldgade 10, 1350 Copenhagen K, Denmark Layout: Ann Eileen Lennert & Henrik Klinge Petersen Cover illustration: Ann Eileen Lennert and P.
    [Show full text]
  • The Committee for Greenlandic Mineral Resources to the Benefit of Society
    to the benefit of greenland The Committee for Greenlandic Mineral Resources to the Benefit of Society Ilisimatusarfik, University of Greenland · P.O.Box 1061 · Manutooq 1 · DK-3905 Nuussuaq · +299 36 23 00 · [email protected] University of Copenhagen · Nørregade 10 · DK-1165 Copenhagen K · +45 35 32 26 26 · [email protected] table of contents foreword .................................................................................................................................................................4 structure .................................................................................................................................................................5 introduction .........................................................................................................................................................6 exploitation of greenlandic natural resources for the benefit of society ................8 Scenarios for Greenland’s future ............................................................................................................................ 16 Scenario 1: Status quo ........................................................................................................................................... 16 Scenario 2: Greenland becomes a natural resource exporter ................................................................................... 17 Scenario 3: Resource value is optimised through a wealth fund .............................................................................. 20 Scenario 4:
    [Show full text]
  • Rationalité Et Lien Social Chez Les Dirigeants D'entreprise Du Groenland: Modernité, Néo-Libéralisme Et Capitalisme
    ALEXANDRE MORIN RATIONALITÉ ET LIEN SOCIAL CHEZ LES DIRIGEANTS D'ENTREPRISE DU GROENLAND: MODERNITÉ, NÉO-LIBÉRALISME ET CAPITALISME Mémoire présenté à la Faculté des études supérieures de l’Université Laval pour l’obtention du grade de maître ès arts (M.A.) Département de sociologie FACULTÉ DES SCIENCES SOCIALES UNIVERSITÉ LAVAL JUILLET 2001 © Alexandre Morin, 2001 RÉSUMÉ Ce mémoire porte sur la rationalité des dirigeants d’entreprise du Groenland. L’analyse est basée sur des entrevues effectuées auprès des acteurs de l’industrie alimentaire. Les valeurs préconisées dans le discours dominant révèlent une idéologie capitaliste et néo-libérale. Entre autres, l’intervention de l’État dans l’économie est vue comme un obstacle au développement économique, tant chez les dirigeants d’entreprise du secteur gouvernemental que privé. Il en découle un lien social typiquement moderne, compte tenu que les actions des individus sont motivées rationnellement vers une quête de rentabilité qui importe avant toute chose. Ainsi, la social-démocratie (nivellement des conditions de vie par l’État) et certaines valeurs traditionnelles (nourriture inuite de l’époque nomade) sont moins considérées, car elles ne favorisent pas la profitabilité. Cette logique d’action résulte de transformations sociohistoriques données, où la pénétration du capitalisme dans les rapports sociaux a modernisé le Groenland depuis sa colonisation par les Danois. Alexandre Morin Gérard Duhaime (Candidat) (Directeur de recherche) ii REMERCIEMENTS Tout d’abord, je remercie ma famille, Richard, Micheline et Dominique, dont le support inconditionnel fut un point d’appui extraordinaire. Je suis également plus que reconnaissant envers Stéphanie, qui a permis un échange fécond et précieux à ce genre d’entreprise.
    [Show full text]
  • Faroe Islands and Greenland 2008
    N O R D I C M E D I A T R E N D S 10 Media and Communication Statistics Faroe Islands and Greenland 2008 Compiled by Ragnar Karlsson NORDICOM UNIVERSITY OF GOTHENBURG 2008 NORDICOM’s activities are based on broad and extensive network of contacts and collaboration with members of the research community, media companies, politicians, regulators, teachers, librarians, and so forth, around the world. The activities at Nordicom are characterized by three main working areas. Media and Communication Research Findings in the Nordic Countries Nordicom publishes a Nordic journal, Nordicom Information, and an English language journal, Nordicom Review (refereed), as well as anthologies and other reports in both Nordic and English langu- ages. Different research databases concerning, among other things, scientific literature and ongoing research are updated continuously and are available on the Internet. Nordicom has the character of a hub of Nordic cooperation in media research. Making Nordic research in the field of mass communication and media studies known to colleagues and others outside the region, and weaving and supporting networks of collaboration between the Nordic research communities and colleagues abroad are two prime facets of the Nordicom work. The documentation services are based on work performed in national documentation centres at- tached to the universities in Aarhus, Denmark; Tampere, Finland; Reykjavik, Iceland; Bergen, Norway; and Göteborg, Sweden. Trends and Developments in the Media Sectors in the Nordic Countries Nordicom compiles and collates media statistics for the whole of the Nordic region. The statistics, to- gether with qualified analyses, are published in the series, Nordic Media Trends, and on the homepage.
    [Show full text]
  • Nuummi (Kommuneqarfik Sermersuumi Nuup Illoqarfittaa, Nuussuaq Aamma Qinngorput Katerisimaartarnernut Tunngatillugu Killilersuig
    Nuummi (Kommuneqarfik Sermersuumi Nuup illoqarfittaa, Nuussuaq aamma Qinngorput katerisimaartarnernut tunngatillugu killilersuigallarnerit inerteqquteqartitsinerillu pillugit Namminersorlutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 6, 3. april 2020-meersoq. Atuussimasoq (Historisk) Nappaatit tunillaassortut akiorniarlugit iliuutsit pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 20, 12. november 2001-imeersumi, Inatsisartut inatsisaatigut nr. 1, 1. april 2020-meersutigut allanngortinneqartumi, §§ 6, 6 a aamma 12 b kiisalu § 29, imm. 2 malillugit aalajangersarneqarpoq: Atuuffii § 1. Nalunaarut Nuummut atuuppoq, taamaattoq takuuk imm. 2 aamma 3. Imm. 2. Nalunaarut Dronning Ingridip Napparsimavissuanut imaluunniit nakorsiartarfinnut kiisalu namminersortuni niuertarfinnilu peqqissaanermik naalagaaffimmit akuerisaallutik ingerlatani ingerlatsisunut atorfeqartitsiffiusunullu atuutinngilaq. Imm. 3. §§ 3 aamma 4 katersuunnernut politikkikkut allatulluunniit isummersornissamik siunertalinnut atuutinngillat. § 2. Nalunaarut malillugu killilersuinerit, inerteqquteqartitsinerit, peqqusinerit il.il. 14. april 2020 tikillugu atuutissapput. Katersuunnernut il.il. tunngatillugu killilersuinerit § 3. Illup iluani silamilu aaqqissuussanut, nalliuttorsiornernut, sammisaqartitsinernut assigisaanulluunniit inuit 10-t qaangerlugit peqataaffigineqartunut ingerlatsinissaq peqataanissarlu inerteqqutaavoq, taamaattoq takuuk imm. 2. Imm. 2. Peqataasut taamaallaat inoqutigiiuppata imm. 1 najukkamut atuutissanngilaq. § 4. Inuit qulit sinnerlugit tamanit katersuuffigineqarsinnaasumiippata,
    [Show full text]
  • Matematik Problemregning August 2015
    AEU-2 MATEMATIK PROBLEMREGNING AUGUST 2015 Tidspunkt.: Individuel besvarelse 9.00 – 11.30 Dato: Den 14. august 2015 Hjælpemidler: Lommeregner Lineal Passer Vinkelmåler Formel- og tabelsamling Egne noter Relevante bøger Ordbøger Varighed: I alt 2,5 timer Kursistens navn: Cpr. Nr. : Piareersarfik: Prøvevagtens navn: Side 1 af 5 NUUK CENTER Der er mange forskellige forretninger i Nuuk, bl.a. det store Nuuk Center. Nuuk center har følgende afdelinger: Afdelinger Areal Butikker 9500 m2 Kælder 6000 m2 Kontortårn 7000 m2 Gang og toiletarealer ? Hele Nuuk center i alt 25000 m2 1. Beregn hvor mange m2, gang- og toiletarealet er. 2. Beregn hvor stor en brøkdel, gang- og toiletarealet er af hele centerets areal. Pisiffik har halvdelen af butikkernes areal. 3. Beregn hvor stort Pisiffiks areal er. Åbningstider: Pisiffik: De øvrige butikkers åbningstider: Alle ugens dage : Mandag – torsdag: 09.00 – 20.00 10 .00 – 18.00 Fredag: Bageren : 10.00 – 19.00 Lørdag: Alle ugens dage: 10.00 – 17.00 07.00 – 20.00 Søndag: 11.00 – 17.00 4. Beregn Pisiffiks og bagerens åbningstider om ugen ialt. 5. Tegn et søjlediagram over de øvrige butikkers åbningstider om ugen. Side 2 af 5 INDE I CENTERET Der er en rulletrappe i centeret. Under trappen er der tegnet en retvinklet trekant for at måle højden fra gulvet til undersiden af trappen. Pythagoras: a2 + b2 = c2. 6. Beregn højden ved hjælp af tallene på tegningen (helt tal). Playstation 4 Førpris: 3899 kr Nupris: 2.777.- Mobiltelefoner Iphone6 Galaxy E1200 Sony S3 Mini Xperia E 4555,- 1199,- 149,- 799,- 7. Beregn prisforskellen på førpris og nupris på Playstation 4.
    [Show full text]
  • Issue 4 March 8 2016
    4 – March 8 2016 ULU NEWS Follow us on ww.awg2016.org • Facebook • Twitter • Instagram #JoinFeelJump #AWG2016 Athlete of the day By: Malu Pedersen Name: Jada Lea What’s the worst? ulunews@awg2016 Age: 16 I haven’t had a worst yet. I like everything Team: Alberta North so far. Volleyball How did you prepare for AWG2016? How has your Arctic Winter Games I haven't really prepared myself. I was too been so far? excited to do anything. I started packing Arctic Winter Games 2016 It’s been really fun. It’s such a new experi- a day before. But I prepared myself men- Mail: [email protected] ence, and socializing and talking with dif- tally by trying to imagine what it would Phone: (+299) 382016 ferent people around the world is really be like. Adress: Imaneq 32, 1. th. cool. P.O. Box 1050 How much do you practice each week? 3900 Nuuk How do you like Nuuk? Together as a team, we haven’t practiced It’s so pretty. It’s so cute. Every house has every week, because we have other vol- Editors: Poul Krarup, Naja Paulsen & Arnakkuluk Kleist different colors. I love it. leyball teams to be on. So we practiced Publisher: AWG2016, Sermitsiaq.AG and together twice before. the Ilisimatusarfik School of Journalism How did you like the opening cere- E-mail: [email protected] monies? Have you made some new friends? Mobile: +299 55 19 02 The opening ceremony was very up-beat I have met a lot of people, from Alaska, and I liked that there was a big stage and Northwest Territories and Yukon, I think.
    [Show full text]
  • University of Copenhagen Faculty Or Humanities
    Moving Archives Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Jørgensen, Anne Mette Publication date: 2017 Document version Other version Document license: CC BY-NC-ND Citation for published version (APA): Jørgensen, A. M. (2017). Moving Archives: Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Download date: 08. Apr. 2020 UNIVERSITY OF COPENHAGEN FACULTY OR HUMANITIES PhD Thesis Anne Mette Jørgensen Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Supervisor: Associate Professor Ph.D. Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Name of department: Department of Cross-Cultural and Regional Studies Name of department: Minority Studies Section Author(s): Anne Mette Jørgensen Title and subtitle: Moving Archives. Agency, emotions and visual memories of industrialization in Greenland Topic description: Memory, emotion, agency, history, visual anthropology, methodology, museums, post-colonialism, Greenland Supervisor: Kirsten Thisted Submitted on: 15 February 2017 Cover photography: A table during a photo elicitation interview, Ilulissat April 2015 ©AMJørgensen 2 CONTENTS Pre-face 5 Abstract 7 Resumé in Danish 8 1. Introduction 9 a. Aim and argument 9 b. Research questions 13 c. Analytical framework 13 d. Moving archives - Methodological engagements 16 e. The process 18 f. Outline of the Thesis 23 2. Contexts 27 a. Themes, times, spaces 27 b. Industrialization in Greenland 28 c. Colonial and postcolonial archives and museums 40 d. Industrialization in the Disko Bay Area 52 3. Conceptualizing Memory as Moving Archives 60 a. Analytical framework: Memory, agency and emotion 61 b. Memory as agency 62 c. Memory as practice 65 d. Memory as emotion 67 e.
    [Show full text]
  • Jens Hansen Havde En Bondegård Lirum Lirum Lej …
    Kalaallisuuanut – nalunaarusiaq mumiguk Indholdsfortegnelse Forord 5 Ekstrakt 6 Indledning 9 Definition af funktionsevner 11 Motoriske evner 11 Sensoriske evner 11 Kognitive evner 13 Tilgængelighed som spejl af funktionsevne 14 Undersøgelsens definition af tilgængelighed 16 Undersøgelsens metode 18 Lovgivning og anbefalinger 19 Registrering 22 Undersøgelsesmaterialet 24 Bygningstypologi 27 Databehandling 29 Undersøgelses resultater 30 Investeringsbehov opdelt efter ejer 30 Investeringsbehov opdelt efter foranstaltningsområde 31 Forekomsten af afvigelser og gennemsnitspriser fordelt på foranstaltningsområder 32 Investeringsbehov opdelt efter bygningstyper 34 Landsdækkende tabel fordelt pr. by og pr. foranstaltning 36 Landsdækkende tabel med oversigt over ejere og bygningstyper 37 Bytabeller fordelt pr. foranstaltning, ejer og bygningstype 38 Nanortalik 38 Qaqortoq 39 Narsaq 40 Paamiut 41 Nuuk 42 Maniitsoq 43 Sisimiut 44 Kangaatsiaq 45 Aasiaat 46 Qasigiannguit 47 Ilulissat 48 Qeqertarsuaq 49 Uummannaq 49 Upernavik 50 Qaanaaq 51 Tasiilaq 52 Ittoqqortoormiut 53 Eksempel på registreringsark 54 Kildeoversigt 61 Bilagsliste 62 Bilag 2. Liste over undersøgte B-numre opdelt efter bygningstype 63 Forord Grønlands Selvstyre (tidl. Grønlands Hjemmestyre) har på flere samlinger haft handicappedes adgang til offentlige bygninger til debat. Det er bl.a. sket med henvisning til § 1 stk. 2 i landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap. Heraf fremgår det, at alle offentlige bygninger så vidt muligt skal
    [Show full text]
  • Kulturkløfter Før Og Nu
    KULTURKLØFTER FØR OG NU Filmanalyse og empirisk undersøgelse af grønlandske studerendes oplevelse af kulturkløfter Specialeafhandling udarbejdet af Heidi Rosing. Vejleder: Jette Rygaard, lektor. Maj, 2017. Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier, Ilisimatusarfik, Nuuk. Indholdsfortegnelse INDLEDNING'....................................................................................................................................'1! PROBLEMFORMULERING'.................................................................................................................'3! AFGRÆNSNING!.......................................................................................................................................!4! OPBYGNING!AF!AFHANDLINGEN!.................................................................................................................!5! TIDLIGERE!UNDERSØGELSER!.......................................................................................................................!6! METODISKE'OVERVEJELSER'.............................................................................................................'7! METODEREDEGØRELSE'....................................................................................................................'9! KVALITATIV!UNDERSØGELSE!.......................................................................................................................!9! KVANTITATIV!UNDERSØGELSE!..................................................................................................................!12!
    [Show full text]