7336 F. T. Beslutn. Vedr. Spor Mellem Odense Og Nyborg/Storebæltsforbindelsen

7336 F. t. beslutn. vedr. spor mellem Odense og Nyborg/Storebæltsforbindelsen

Beslutningsforslag nr. B 136. Fremsat den 29. marts 2007 af Rune Lund (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Per Clausen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om opgradering af tredje og fjerde spor mellem Odense og Nyborg/Storebæltsforbindelsen

Folketinget opfordrer regeringen til at igang- - Banestrækningen opgraderes til en hastighed sætte en grundig undersøgelse af mulighedeme af 200 km/t. for at opgradere jernbanen mellem Odense og - Banestrækningen benyttes af intercitytog, in- Nyborg/Storebæltsforbindelsen efter følgende tercitylyntog, godstog og regionaltoget Frede- retningslinjer: ricia-Odense, der forlænges til Nyborg. - Banestrækningen (28,7 km) mellem Odense - Der stilles forslag om anlæg af et nyt stands- og Nyborg/Storebæltsforbindelsen udvides ningssted i Odense Øst (Korsløkke) og genåb- med stationsspor/overhalingsspor ved de nye ning af de nedlagte stationer i Langeskov og hhv. genåbnede stationer. Ullerslev. - Tillæg A (918) Folketingsåret 2006-07 7337 F. t. beslutn. vedr. spor mellem Odense og Nyborg/Storebæltsforbindelsen

Bemærkninger til forslaget

Med den engelske økonom Nicholas Sterns rapport føre voldsomme forandringer af den menneskelige »Stem Review: The Economics of Climate Change« geografi dvs. af de områder, hvor mennesker lever, og fra efteråret 2006 (findes på hjemmesiden af de måder, hvorpå de lever deres liv. http://www.hm-treasury.gov.uk) er transportsekto- Selv ved mere moderate opvarmningsniveauer viser rens medvirken til klimaforandringerne endnu -en alle data - fra detaljerede undersøgelser af vejrmøn- gang kommet i fokus. Rapporten fastslår bl.a., at stres regionale og sektorielle indvirkninger til økono- transport sammen med energiproduktion kræver en miske modeller for de globale effekter at klimaforan- helt særlig opmærksomhed. Således tegner transport- dringer vil få alvorlige følger for verdens produktion, sektoren sig for 14 pet. af de globale udledninger. den menneskelige civilisations vilkår og miljøet. Sternrapporten baserer sig på et overvældende antal , Alle lande vil blive berørt. De mest sårbare de fat- indikationer af, hvor fremskredne klima-forandringer- tigste lande og disses befolkninger vil blive de første, ne allerede er, og det i en sådan grad, at der skal ske der rammes, selv om de har bidraget mindst til at for- endog meget store og snarlige reduktioner i transport- årsage klimaforandringerne. Omkostningerne ved sektorens udledninger af drivhusgasser for at bremse ekstremt vejr - herunder oversvømmelser, tørke og disse forandringer. orkaner - stiger allerede, også i deo rige lande. Tages der ingen skridt til at nedbringe udledningen Vi har allerede en række handlemuligheder for at af drivhusgasser, vil koncentrationen af disse i atmo- reducere udledningerne. Resolut og omfattende poli- sfæren kunne nå det dobbelte af det førindustrielle ni- tisk handling er nødvendig for at motivere, at vi gør veau allerede i 2035 og give en temperaturstigning på brug af dem. over 2° C, og på længere sigt vil der være mere end 50 Udledninger kan nedbringes ved mere effektiv pet. mulighed for, at temperaturstigningen vil over- energiudnyttelse, ændringer i efterspørgsel og ibrug- skride 5° C. En sådan stigning vil svare til den stig- tagning af renere kraftværks-, varme- og transporttek- ning i temperaturerne, der er sket fra sidste istid og nologier. Kraftige udledningsreduktioner vil også frem til i dag. kunne opnås i transportsektoren. Udledning af drivhusgasser kan reduceres gennem Klimaforandringer kræver et internationalt mod- øget energieffektivitet, forandringer i efterspørgslen træk, der bygger på en fælles forståelse af langsigtede og anvendelse af ren energi. målsætninger og rammer for handling. Ved at udføre en stadig større del af transportarbej- Global opvarmning og transportteknologien det på skinner, kan togtrafikken bidrage til en samlet For skiftende danske regeringer er det - og har det nedsættelse af miljøpåvirkningen fra transportsekto- været - et problem at sammentænke transport- og ren. Det kræver generelt mindre energi og forurener energisektoren. Der mangler fortsat en integration mindre pr. kilometer at transportere en person eller 1 mellem transport- og energiområdet og det til trods t gods med jernbane end med bil og fly. for, at energiområdet er blevet lagt ind under Trans- Større markedsandele til den kollektive trafik giver port- og Energiministeriet. Derfor virker det paradok- samtidig en bedre belægning på de enkelte afgange og salt, at der er så lidt sammenhæng mellem den førte dermed en mere effektiv udnyttelse af energien. transportpolitik og energiforbrug og -reduktioner. I et sikkerhedsmæssigt perspektiv er der også store De investeringer, der foretages i dag, vil få dybtgå- fordele ved at flytte trafik fra vej til bane. Antallet af ende virkninger på klimaet om allerede to til tre gene- ulykker set i forhold til persontransportarbejdet er så- rationer, dvs. at effekteme i høj grad vil være en hånd- ledes markant lavere på bane end på vej. gribelig realitet for vore bømebøm og oldebøm. En så Banekapaciteten på Fyn er begrænset. Værst står radikal forandring i verdens fysiske geografi må med- det til på Vestfyn, hvor betjeningen af en halv snes 918 Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag) 7338 F. t. beslutn. vedr. spor mellem Odense og Nyborg/Storebæltsforbindelsen mindre stationer med et regionaltog i hver retning er Samlet anlægspris 95-105 mio. kr. (jf. »Stationsstruk- med til at sinke de gennemkørende passager- og gods- turen i Danmark«, Banedanmark 2001). tog. I stedet for at lukke et antal mindre stationer mellem Odense og Lillebælt fremsættes derfor beslut- Regionale rejser ningsforslag om at anlægge et tredje og fjerde spor for Kommuneplanen for årene 2004-2016 for den nu at øge sporkapaciteten, så der både vil være den for- nedlagte Langeskov Kommune opererer med en gen- nødne plads, når DSB iværksætter »Gode Tog til Al- åbning af stationen, eventuelt anlagt som trinbræt. le«, og også plads til flere godstog på strækningen. Ønsket om genåbning underbygges af rapporten »Sta- Knapt så slemt ser det ud mellem Odense og Store- tionsstrukturen i Danmark« (Banedanmark, 2001). I bæltsforbindelsen. Det skyldes udelukkende, at stati- rapporten slås det fast, at passagergrundlaget har den onerne Langeskov og Ullerslev blev nedlagt i 1974, fornødne størrelse til at kunne betjene Odense Øst da DSB introducerede intercitysystemet og ikke øn- (Korsløkke), Langeskov og Ullerslev. Passagerunder- skede, at lokaltogene skulle forsinke fjerntogene. laget vil kunne forøges, hvis regionaltogene kører minimum i halvtimesdrift og der er god korrespondance Anlæg med andre transportmidler. Således kan strækningen De nye spor anlægges ved siden af de eksisterende opdyrkes til at forøge passagerantallet på stræknin- spor. På strækningen Odense-Nyborg/Storebælt pas- gen, især hvis togbetjeningen fører til en stigning i an- seres ingen områder med vigtige miljø- og naturinte- resser. Bortset fra Ullerslev og Langeskov karakteri- tallet af tilflyttere med arbejde eller uddannelse i an- seres strækningen langs banen af spredt bebyggelse dre stationsbetjente områder og/eller en stigning i den med gårde og fritliggende landhuse. stationsnære lokalisering af boliger og arbejdspladser. De støjgener og barriereeffekter, der vil opstå, af- I nedenstående tabel er der skelnet mellem stationer hjælpes med afskærmninger, jordvolde m.v. med et opland, der indgår som en del af større byom- Opgraderingen af banen vil ikke generere nye bar- råder (her Odense Øst), og stationer, hvis opland ud- riereeffekter. gør et selvstændigt byområde (her Langeskov og Ul- Anlægsomkostninger for opgraderingen til 200 lerslev). Stationer med et opland, der indgår som en km/t. sættes til 60 mio. kr. Anlæg af vigespor samt del af større byområder, defineres som indbyggere perroner mv. på tre stationer skønnes at koste i alt 25- plus ind-pendlere til et område inden for en radius af 30 mio. kr. Hertil kommer signaler til 10-15 mio. kr. 1 km fra den potentielle station. ~ Stationsnavn Opland Passagerskøn Odense Øst (Korsløkke) 8.200 630-1.140 Langeskov 3.600 530-3.750 Ullerslev l 2.600 l 380-560 l l (Kilder: Opland: www.sogn.dk, Passagerskøn: »Stationsstrukturen i Danmark«, Banedanmark, 2001) Ved at forlænge regionaltogsruten Fredericia- svære valg« fra 2001 om bl.a. revitalisering af jernba- Odense til Nyborg og ved åbning af nye standsnings- nerne, at jernbanernes andel af godsmarkedet yderli- steder på strækningen vil der uden de store omkost- gere vil falde fra 16 pet. til 9 pet. over de næste 10 år. ninger kunne ske en bedre udnyttelse af ressourcerne. Samtidig viser prognoserne, at den samlede godstrafik vil stige med 30 pet. Fjernrejser Godstransport på skinner er efterhånden reduceret Opgradering af strækningen Odense-Nyborg/Store- til transittrafik fra Øresund til Padborg. Den rest, der bælt vil være til nytte for fjerntrafikken, idet denne nu måtte være indenlands, har det stedse sværere og svæ- vil kunne afvikles på kortere tid. Den anslåede rejse- rere. Siden 2001 har Railion opgivet at køre gods fra tidsreduktion vil formodentlig udgøre ca. 2 min., og følgende destinationer: Hirtshals, Aalborg, Skov- det betyder, at den tur, der i dag varer 15 min, vil kun- gårdsgade i Århus, Esbjerg og Vasbygade i Køben- ne nedsættes til 12-13 min for intercitytogenes ved- havn. Hermed er lastbiltrafikken pr. år blevet forøget kommende. med 40-50.000 køretøjer. I efteråret 2006 opsagde Railion yderligere to kon- Godstransport trakter, nemlig med Carlsberg for strækningen Høje Europa-Kommissionen vurderer i sin hvidbog Taastrup-Fredericia og med Stålvalseværket for trans- »Den europæiske transportpolitik frem til 2010 - De port af stålplader fra Frederiksværk til Høje Taastrup. F. t. beslutn. vedr. spor mellem Odense og Nyborg/Storebæltsforbindelsen 7339

Skønsmæssigt vil det forøge antallet af lastbiler på ve- stande til godskunderne. Dette vil kunne bidrage til jene med 15-20.000. bedre muligheder for kombitransporten. Tilbage bliver så næsten udelukkende det gods, der Med anlæg af flere spor på Østfyn fjernes en gene- køres i transit fra Øresund til Padborg og omvendt. rende flaskehals mellem Øresund og Padborg, hvilket Herved mister det danske samfund en række miljøfor- vil give en langt smidigere afvikling af transitgodset' dele, som gods på skinner har i forhold til lastbilerne. mellem Norden og kontinentet. Når den indenlandske godstrafik har så svært ved at Og det er der i høj grad brug for. Siden åbningen af klare sig, skyldes det flere forhold, f.eks.: Storebæltsforbindelsen er trafikken på den fynske - Mere end 60 pet. af godsmængderne transporteres motorvej steget ganske betydeligt. Væksten har været internt i amterne eller mellem naboamter. størst på strækningen syd om Odense med en stigning - De fleste godsterminaler er blevet nedlagt indenfor på ikke mindre end 150 pet. fra 1990 til 2001. Siden de sidste 20 år, og det betyder, at der er relativt langt broens åbning i 1998 er antallet af lastbiler ifølge Vej- mellem terminaler og godskunder, og for mange direktoratet vokset fra godt 1.200 pr. dag til ca. 2.600 kunder er det dermed blevet lettere og billigere at i dag. benytte lastbiler. For nylig er der åbnet op for et forsøg med modul- - Som et levn fra før adskillelsen af DSB og Bane- danmark, hører terminalerne stadig under DSB, lastbiler, der kan køre på motorvejene og til/fra ud- hvor de rettelig burde være godstransportørens, valgte havne. Der argumenteres med, at modullastbi- dvs. Railions, ejendom. Resultatet har således væ- lerne i kraft af deres størrelse kan reducere antallet af ret, at DSB har brugt ejerskabet til terminalerne til mindre lastbiler (to modullastbiler erstatter tre almin- at opkræve høje afgifter, hvilket har vanskeliggjort delige lastbiler). Dette forudsætter imidlertid, at der den indenlandske godstransport. opnås en langt bedre udnyttelse af lastbilernes lasteka- - Kravet om, at jernbanegodstrafikken skal drives på pacitet, end det er tilfældet i dag. forretningsmæssig basis. EU anslår således, at ca. 40 pet. af alle last- og va- Det er forslagsstillernes opfattelse, at infrastruktu- rebiler kører tomme, og at just in time-princippet ikke ren skal understøtte forsendelsen af gods på skinner. gør det bedre. Det skyldes enten, at køretøjerne er på Det gælder såvel det indenlandske gods, som det, der vej for at hente et nyt læs eller på vej hjem, eller at dår- sendes i transit. For at tiltrække mere gods til jernba- lig planlægning har gjort, at lastbilerne ikke er fyldt nen skal der tages initiativer, der fremmer denne pro- op. To tredjedele af lastbilerne udnyttes kun med 70 ces, og her mener vi, at en forøgelse af skinnekapaci- pet. Det giver en tomkørselsandel på 50 pet. et tal, der teten på den nævnte strækning vil være et skridt i den er stigende. ønskede retning. En forøgelse af skinnekapaciteten skal ske i lyset af, Udgangspunktet må være, at skinnekapaciteten for- at EU-lande enten allerede har indført særlige lastbil- øges så meget, at der sikres plads til minimum to god- afgifter eller vil gøre det. Tyskland, Østrig og Schweiz skanaler pr. retning hver time i korridoren Øresund- har dem, og i 2008 planlægges de indført i England. Padborg. Europa-Kommissionen er positivt indstillet med hen- Der er derfor brug for, at infrastrukturen udbygges, syn til lastbilafgifter, men understreger, at de skal har- således at der bliver - god - plads til at revitalisere in- monere med hinanden og kunne bruges overalt i Euro- denlandsk jembanegods. Elementer i en revitalise- pa. Det vil med andre ord blive dyrere fremover at ringsproces af jernbanerne består dels af en udbyg- sende gods med lastbil, og når dette sammenholdes ning af skinnenettet, så der bliver plads til flere gods- med, at der inden for en overskuelig årrække vil være tog, således at disse ikke skal konkurrere med person- en begyndende mangel på olie og benzin, er der al mu- togene om pladsen, og dels skal der tilvejebringes en lig grund til at satse på en udbygning af jernbanenet- finmasket, decentral terminalstruktur med korte af- tet. 7340 F. t. beslutn. vedr. spor mellem Odense og Nyborg/Storebæltsforbindelsen

Skriftlig fremsættelse

Rune Lund (EL): Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets mig herved at fremsætte: velvillige behandling. Forslag til folketingsbeslutning om opgradering af tredje og fjerde spor mellem Odense og NyborglStorebæltsforbindelsen. (Beslutningsforslag nr. B 136).