Højby-Ørbæk Morænefl ade

Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 25 Højby - Ørbæk Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Registreringspunkt 2, ved Torup Kohave set mod nord. Intensivt dyrket middelskala landbrugsland med spredte (små)skovområder samt spredte gård- og husmandsbebyggelser og landsbyer.

Registreringspunkt 1 set mod nord. Det kontrasterende delområde mellem Davinde og Tarup adskiller sig fra resten af karakterområ- det. Industriel grusgravning har skabt mange små søer og områder er under hastig forandring.

Nøglekarakter Naturgrundlag

Middelskala intensivt dyrket landbrugsland i bølget Bogstavkode: Agb (Morænelandskab fra sidste istid, moræne- morænelandskab med spredte skovområder i den centrale ler, jævnt stigende/faldende terræn) del samt spredte gård- og husmandsbebyggelser og lands- byer fordelt jævnt i omådet. Geomorfologi Højby moræneflade er den sydlige del af den større Odense moræneflade fra sidste istid. Beliggenhed og afgrænsning Jordtype Området er ca. 10.600 ha stort og ligger sydøst for Den dominerende jordtype er moræneler. Mellem Rolsted Odense. Det er ca. 19 km langt fra vest til øst og ca. 5 km og Pårup findes større områder med forekomster af moræ- bredt fra nord til syd. Regionen afgrænses mod NV af negrus. Ferskvandsdannelser forekommer spredt i området smeltevandslette, mod NØ af bakket morænelandskab, og i forbindelse med Hellerup Å og Hellemose, som er mod vest af flad moræneflade, mod syd af storbakket drænet. moræne og mod øst af Ørbæk Tunneldal. Regionen gen- nemskæres af Vindinge Ådal samt Kastel Å Tunneldal. Terræn Området strækker sig i en bue fra Nørre Lyndelse i vest Terrænet er bølget med en gennemsnitshøjde på ca. 45 over Årslev og Ferritslev til Ørbæk i øst, og dækkes af m.o.h. i NV og stiger jævnt til op mod 60 m.o.h. i SØ. Odense, Faaborg-Midtfyn og Nyborg kommuner. Orienteringen er hovedsageligt SØ til NV. Mellem Davinde og Tarup er det naturlige terræn ændret til små- bakket som følge af råstofudgravning. Landskabstype Kompleksitet Yngre morænelandskab/dyrket/klasse 3 Der er ingen markant variation mht. jordtyper og terræn

Hydrologi De mest markante åer er Vindinge Å, Villumstrup Å og

2 Højby - Ørbæk Moræneflade

Kastel Å. Derudover er der mange sideløb, der udspringer Landskabskarakteren indenfor eller løber gennem området. Inden for regionen findes mange drænede arealer. F.eks. ved Sønderskov, Landskabskarakteren er betinget af et fladt terræn på Kragelund, Kalvehave og Espeskov. Ved Davinde er der en moræneflade, som har været grundlaget for opstået mange små søer som følge af råstofgravning. udbredelsen af jordbrug, med intensiv dyrkning, dre- vet af større gårde. Området er præget af middel/storskala jordbrug i omdrift samt små/middel- Arealanvendelse og landskabselementer store løvskovsområder, som ligger spredt i området. Bebyggelsen, som er meget velholdt, består af Bevoksningsmønster mange mindre landsbyer, husmandssteder langs Bevoksningen i området præges af løvskove, småbeplant- vejene og gårde som ligger tilbagetrukket fra vejen. ninger med forskellig artssammensætning omkring bebyg- De overordnede landskabsrum afgrænses af skove- gelse samt transparente levende hegn og sporadisk bevok- ne, mens landskabsrummene opdeles af transparente sede jorddiger. levende hegn og bevoksede diger. Dette bevirker, at muligheden for at se langt findes mange steder, og Skovenes størrelse varierer mellem 10 og 200 ha og består landskabet opleves som et middel/storskala landskab primært af løv. Bevoksningen på de græsbevoksede diger med et svagt mønster. Strukturen præges af både fla- samt de levende hegn er sammensat af forskellige løvtræer der, linier og punkter, i form af hhv. marker og skove, og buske. Orienteringen af hegn og diger er overvejende levende hegn og diger samt gårdene som ligger på N-S og Ø-V i den vestlige del og NØ-SV i den østlige markerne. Sammensætningen af forskellige bebyggel- del. Omkring Højby, Måre, Davinde og Havndrup gen- sestyper, jordbrug og vegetationstyper bevirker, at kendes hegns- og digestrukturen som oprindelige stjer- landskabet fremstår med en varieret kompleksitet. neudskiftninger. Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprin- Dyrkningsform delse i tiden omkring udskiftningen, hvor jorderne blev Intensiv jordbrugsdrift er den dominerede dyrkningsform. fordelt ved blok-, kam- og stjerneudskiftninger. Omkring i området findes store svinefarme og enkelte større plantager. Området ved Kertinge Mark og nord for Ladby adskiller sig fra resten af karakterområdet, ved at der Bebyggelsesstruktur ikke er skov og husmandssteder her. Dette bevirker at Bebyggelsesmønstret i området er karakteriseret ved landskabet fremstår mere åbent. Der er desuden vid mange mindre til større landsbyer, spredte gårde på mar- udsigt ud over Kertinge Nor og Kertemindebugten ker og langs veje samt et mindre antal husmandssteder samt landska-bet på den anden side. langs vejene. Langs kystvejen vest for Kerteminde og rundt langt strækningen ud til Kerteminde Bugt ned til Risinge er Landsbyerne udgøres af Højby (kirkeby), Årslev (kirkeby), der vide udsigter til havet, Kerteminde og landskabet Allerup (kirkeby), Torup, Birkum, Davinde (kirkeby), på den modståene kyst samt markante klintprofiler. Sønder Nærå (kirkeby), Tarup, Hudevad, Rolsted, Turen gennem Grønbæk Skov og hovedgårdene Kappendrup, Ferritslev, Ellinge (kirkeby), Havndrup, Lunds-gård og Risinge rummer oplevelser som knyt- Måre (kirkeby), Refsvindinge og Ørbæk (kirkeby). ter sig til visuelle og rumlige forhold. Landsbyernes indbyrdes afstand varierer ml. 1 – 4,5 km. Byer, skove og gårde/husmandssteder stort set har Kulturhistoriske mønstre og anlæg beholdt størrelse og udformning siden udskiftningen. 3 hovedgårde findes i karakterområdet – Fraugdegård, Ændringer i landskabskarakteren består i, at en stor Sanderumgård og Hellerup. del af hegnene er forsvundet, og den funktionsmæs- sige sammenhæng mellem natur- og kulturgrundlag Fraugdegårds hovedbygning er opført omkring år 1588, er reduceret, idet mange husmandssteder og mindre men har løbende været ombygget gennem tiden. Hoved- gårde nu fungerer som ren beboelse uden tegn på til- bygningen er omkranset af en voldgrav, mens avlsbygnin- knytning til landbruget. Der er endvidere kommet gerne er flyttet uden for denne. Hovedgården har tilhø- nybebyggelse til området siden udskiftningen. rende haveanlæg, som stammer fra 1780’erne, samt min- dre skovområder. Skovene er plejede og de levende hegn i relativt god stand. Bebyggelsen i området er karakteriseret ved at Sanderumgårds hovedbygning er opført i 1870-72. være gennemrenoveret. Landskabet forstyrres ikke af Avlsbygningerne er opført på samme tid, men er blevet højspændingsledningen og de vindmøller som findes i moderniseret omkring 1950. Til Sanderumgård hører et området. stort parkanlæg med to fredede lysthuse samt skovområ-

3 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

der. Hovedgården er centralplaceret i ejerlavet, som er fri- ninger i form af de sporadisk bevoksede diger og levnede holdt for bebyggelse. hegn.

Hellerupgårds hovedbygning er opført i ca. 1670, og har Sammensætningen af landskabselementer er relativ kom- et delvist bevaret voldgravsanlæg samt tilhørende havean- pleks, idet den består forskellige bevoksningstyper, bebyg- læg og skovområder. Hellerup hovedgård ligger lige umid- gelsestyper (gårde - små som store med udbygninger, hus- delbart op ad Hellerup kirke. mandssteder, landsbyer af varierende størrelse) og tekniske anlæg (vindmøller og højspændingsledninger). Sammen- Et større antal gravhøje og langdysser findes i det SØ sætningen er dog ens for hele karakterområdet, som der- område omkring Hasselhøj SV for Ørbæk. Ligeledes fin- for opleves som homogen. des et større antal gravhøje i området øst for Årslev. Strukturen udgøres primært af flader, som brydes af Langs Villumstrup Å og Kastel Å er det karakteristisk, at punkter i form af gårdbebyggelser. der findes gårde i umiddelbar nærhed til den øverste kant af ådalen. Disse gårde har formegentlig oprindeligt brugt I mellem Davinde og Tarup, og den tilhørende strækning engarealerne langs åerne til vanding og kreaturafgræsning langs Vindinge Å, findes et delområde, som adskiller sig og fungeret som ådalsbrug. fra resten af karakterområdet, ved at terrænet er småbak- ket og præget af industriel grusgravning. Bebyggelsen Ligeledes er det karakteristisk, at områder der benævnes består primært af mindre gårde og husmandssteder. Ska- Kohave (Torup Kohave, Birkum Kohave), Kalvehave og laen er lille og delområdet er under hastig forandring. Hestehave i dag stadig bruges til afgræsning af disse dyr. Tidsdybden er primært 0-50 år, men går stedvist tilbage til perioden omkring udskiftningen. De oprindelige kul- Tekniske anlæg turhistoriske strukturer, der knytter sig til udskiftnings- Området gennemskæres af en jernbane fra Højby til Års- jordbruget, er generelt udviskede. Det lokalt småbakkede lev. 3 højspændingsledninger gennemskærer området fra land-skab med de mange mindre søer skaber særegne nord til syd. En ved Højby, en ved Sønder Nærå og en rumlige forhold. vest for Refsvindinge. Klynger af 2-3 vindmøller samt få enkeltstående findes spredt i hele karakterområdet. Des- Fra vejen på bakketoppen, SV for Ellinge, er landskabet uden findes en svæveflyplads ved Rolsted samt en forsøgs- lokalt åbent afgrænset, idet landskabsrummet afgrænses af station på ca. 150 ha mellem Årslev og Højby. de markante skovbryn som Sønderskov og Kragelund danner sammen med de mindre skove Espehave og Kohave. Desuden er der frit udsyn til Villumstrup Ådal, Landskabskarakterens oprindelse som fremstår markant med stejle opdyrkede dalsider op til et mindre skovbryn. Fra vejen herfra, syd om Villumstrup Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i Ådal/Kastel Å Tunneldal, kan et karakteristisk tunneldals- landbrugslandskabet, som blev skabt i tiden omkring landskab, med tilhørende græssede engarealer, opleves. udskiftningen, hvor jorderne blev fordelt ligeligt ved blok- og stjerneudskiftninger. Jorderne adskiltes af hegn og Fraugde hovedgård fremstår lokalt som et markant land- diger samt små veje, som lå langs de lange jordstykker skabselement med sine voldgrave og velplejede parkanlæg således, at det var muligt at komme ud for enden af disse. samt en velholdt hovedbygning og avlsbygninger i oprin- Skalaen har været lille til mellem. delig stil.

De større og mindre landsbyer har en større tidsdybde Området omkring Sanderumgård hovedgård bærer lokalt end landbrugslandskabet, idet de har deres oprindelse i præg af et typisk hovedgårdslandskab med store, åbne gårdsamfund, som var etableret før udskiftningen. I for- markfelter omkranset af skov. Hovedgårdens ejerlavsgræn- bindelse med udskiftningen flyttede en del af disse gårde se markeres ved, at alle veje inden for ejerlavet er alleer. dog ud. Parkanlægget udgøres af en romantisk kanalhave.

Siden udskiftningen er mange hegn og diger revet ned, Rumlige og visuelle forhold alle småveje ud til markene nedlagt og landsbyerne er vokset – nogle meget, således at den oprindelige struktur Skovområderne og det bølgede landskab samt de transpa- er forsvundet. Skovene og den intensive landbrugsdrift rente levende hegn og sporadisk bevoksede diger danner fremstår som med samme placering og udbredelse som et middelskala landskab. oprindeligt. De fleste husmandssteder har ingen tilknyt- ning til landbruget, og mange af de mindre gårde er Skovene og det bølgede terræn opdeler landskabet i over- omlagt til fritidslandbrug. Kun de større gårde bærer præg ordnede rum, som underopdeles af transparente afgræns- af at indgå i fuldtidslandbrug.

4 Svindinge Moræneflade

Bebyggelsen som består af ny bebyggelse, især i forbindel- ningsområdet. se med parceludstykninger omkring byerne, ældre bin- dingsværkshuse og nyudbyggede gårdanlæg fremstår vel- Beskyttede vandløb holdt. Alle i karakterområdet.

De tekniske anlæg som findes i området forstyrrer ikke i Fremtidig byvækstområde landskabet. Dette skyldes, at det bølgede landskab skær- Erhvervsområde langs den nordlige bygrænse i Årslev. mer af således, at de tekniske anlæg ikke træder frem i Erhvervsområde SØ for Ferritslev. Bolig og erhverv vest landskabet men kun virker lokalt forstyrrende. Landskabs- for Ørbæk. Boligområder i forbindelse med Måre. karakteren er præget af nybebyggelse i forbindelse med landsbyerne og de større gårde, hvilket virker lokalt for- Kommuneplanlagt fremtidig byzone styrrende. Støjniveauet er afdæmpet. Omkring Ferritslev, Ellinge, Rolsted og Refsvindinge. Syd for Sønder Nærå og Ørbæk.

Landskabskarakterens nøglefunktioner Områder hvor skovrejsning er uønsket og udviklingstendenser Delområdet mellem Tarup og Davinde, SØ for Højby i forbindelse med kirken, ligeledes syd for Allerup, vejen Nøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/gen- nord for Årslev, området mellem Rolsted og Ferritslev, opretning af landskabskarakteren omkring Hellerup Hovedgård (fra SV-Ø retning) og omkring Herrested nord for Måre. Opretholdelsen af landskabskarakteren er betinget af den intensive landbrugsdrift, det bølgede terræn og det ufor- Skovrejsningsområde styrrede landskab. Man bør derfor undgå etablering af Størstedelen af det vestlige område (ca. 2000 ha) fra større tekniske anlæg, samt begrænse råstofudgravning Højby over til Nørre Lyndelse og ned til Årslev, omkring som ændrer terrænet. Kalvehave og Langeskov samt området vest for Refsvin- dinge over til Liselund Skov (ca. 350 ha) med undtagelse Planmæssige og retlige forhold af en 6 km bred zone omkring Refsvindinge kirke hvor I henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, som skovrejsning er uønsket. har indflydelse på landskabskarakteren, fundet.

Fredede omr. > ½ ha Landskabskvalitetsvurdering Nord for Torup, syd for Birkum Kohave, omkring kirken i Ellinge, Herrested, Hellerup og Refsvindinge samt et Vurdering af karakterstyrke kirkeområde nord for Ellested køreteknisk anlæg.

150 m beskyttelseslinie om søer og åer Karakteristisk Vindinge Å og grusudgravningsområdet nord for. Hele området med undtagelse af delområdet mellem Davinde Området i ”Lunget” i forlængelse af Liselund Skov SV for og Tarup Refsvindinge. De karakteristika, som er beskrevet som nøglekarakterer, fremstår tydeligt i stort set hele karakterområdet. Det bøl- Skovbyggelinie, 300 m byggelinie gede terræn, beliggenheden af gårdene, husmandsstederne Omkring alle større skove samt Herrested nord for Måre. og landsbyerne samt de intensivt dyrkede flader, afspejler tydeligt samspillet mellem natur- og kulturgrundlaget. På Byggelinie på 300 m fra kirkebygningen baggrund af disse forhold vurderes området som karakte- Omkring alle kirker. ristisk.

Særlige biologiske interesseområder. Land Kontrasterende Hele grusudgravningsområdet nord for Vindinge Å. Langs Delområdet mellem Davinde og Tarup og den tilhørende Hellerup Å. Hestehave, Sønderskov og Kragelund. Grønne strækning langs Vindinge Å områder nord for Allerup. Hakkehave, Humlebanke Skov Landskabskarakteren i grusgravsområdet ned til Vindinge og åen ved Sanderumgård. Å adskiller sig fra den dominerende karakter. Terrænet er småbakket og præget af industriel grusgravning. Skalaen Særlig landskabelig/geologisk beskyttelsesområde, land er lille og delområdet er under hastig forandring. Tids- Ibjerg på nordsiden af Vindinge Å. dybden er primært 0-50 år, men stedvist går tidsdybden dog tilbage til perioden omkring udskiftningen. De oprin- Beskyttede naturtyper delige kulturhistoriske strukturer der knytter sig til udskift- Alle sø, moser, enge og overdrev. Inkl. dem i grusudgrav- ningsjordbruget er generelt udviskede. Med udgangspunkt

5 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

i overstående vurderes landskabskarakteren at være kontra- tidslandbrug. Kun de større gårde bærer præg af at indgå i sterende. fuldtidslandbrug. Bebyggelsen består dels af ny bebyggel- se, især i forbindelse med parceludstykninger omkring byerne, dels af ældre bindingsværkshuse i god vedligehol- Forekomsten og styrken af visuelle delsesmæssig stand og dels af nyudbyggede gårdanlæg. På oplevelsesmuligheder trods af sløjfning af hegn og diger fremstår de tilbagevæ- rende dog i god vedligeholdelsesmæssig tilstand og land- Områder med visuelle oplevelsesmuligheder brugsarealerne er velholdte. SV for Ellinge og strækningen syd om Villumstrup Ådal/Kastel Å Tunneldal På trods af de tekniske anlæg som findes i området, frem- Fra vejen på bakketoppen, SV for Ellinge, er der lokalt et træder landskabskarakteren overordnet set uforstyrret. Det åbent landskab hvor landskabsrummet afgrænses af de skyldes at det bølgede landskab skærmer af således, at de markante skovbryn som Sønderskov og Kragelund danner tekniske anlæg ikke træder frem i landskabet men kun vir- sammen med de mindre skove Espehave og Kohave. ker lokalt forstyrrende. Desuden er der frit udsyn til Villumstrup Ådal, som frem- står markant med stejle opdyrkede dalsider op til et min- Området omkring Sanderumgård har i særlig grad bevaret dre skovbryn. Fra vejen herfra, syd om Villumstrup det typiske hovedgårdslandskab med store, åbne markfel- Ådal/Kastel Å Tunneldal, kan et karakteristisk tunneldals- ter omkranset af skov og uden nogle former for nybebyg- landskab, med tilhørende græssede engarealer, opleves. gelse og forstyrrende tekniske anlæg. Hovedgårdens ejer- lavsgrænse markeres stadig ved, at alle veje inden for ejer- Delområdet mellem Davinde og Tarup og den tilhørende lavet er alleer. strækning langs Vindinge Å Det småbakkede landskab med de mange mindre søer På baggrund af ovenstående vurderes den samlede tilstand skaber lokalt særegne rumlige forhold som vurderes til at som god. besidde visuelle oplevelsesmuligheder. Dårlig/God Kulturmiljø med visuelle oplevelsesmuligheder Delområdet mellem Davinde og Tarup og den tilhørende strækning langs Vindinge Å Fraugde I forhold til den oprindelige landskabskarakter med inten- Hovedgården Fraugde fremstår med sine voldgrave, vel- sivt dyrkede landbrugsflader samt engarealer ned til plejede parkanlæg, hovedbygning samt avlsbygninger i Vindinge Å er landskabskarakteren fuldstædigt forandret. oprindelig stil som et kulturmiljø med visuelle oplevelses- Samspillet mellem natur- og kulturgrundlagt har ændret muligheder. karakter fra at være landbrugsdrift til råstofudgravning. Landbrugsarealerne og engene er nedlagt og det bølgede Sanderumgård landskab er ændret til et småbakket terræn. Hydrologien i Hovedgårdslandskabet omkring Sanderumgård hovedgård området er ligeledes ændret, i det et stort antal ny små understreges af de mange alléer, som fører op til hoved- søer er kommet til. Intaktheden vurderes på denne bag- bygningen. Skovene, alléerne og kanalhaven bevirker i grund som dårlig. Med udgangspunkt i den oprindelige samspil med hovedgårdens bygninger, at Sanderumgård landskabskarakter er landbrugs- og engarealer væk, hegn fremstår som et kulturmiljø med visuelle oplevelsesmulig- og diger sløjfet og samspillet mellem natur- og kultur- heder. grundlaget ændret. Kun bebyggelsen i området fremstår i god vedligeholdelsesmæssig tilstand. På baggrund af disse forhold vurderes tilstanden som dårlig. Vurdering af tilstand Det småbakkede terræn, og de ovenfor omtalte ændringer God i den oprindelige landskabskarakter, har dannet en ny Hele området med undtagelse af delområdet mellem Davinde landskabskarakter, som har en tidsdybde på 0-50 år. og Tarup Samspillet mellem natur og kulturgrundlaget fremstår Landskabselementerne som stammer fra karakterområdets tydeligt og landskabskarakteren som vokser i areal, idet oprindelse fremstår delvist intakte. Mange hegn og diger nye områder inddrages til råstofudgravning, er under sta- er revet ned, alle småveje ud til markene nedlagt og lands- dig udvikling. Efter driftsophør efterlader råstofudgrav- byerne er vokset – nogle meget, således at den oprindelige ningen nyopståede små søer, hvor der i søkanten opstår struktur er forsvundet. Skovene og den intensive land- småbevoksninger, og søen kommer til at fungere som et brugsdrift fremstår som fuldt intakte. mindre habitatområde for fugle, fisk og andre dyr. Det småbakkede terræn mellem søerne overgår til ekstensivt De fleste husmandssteder har i dag ingen tilknytning til dyrkede arealer samt græsningsområder. På denne bag- landbruget, og mange af de mindre gårde er omlagt til fri- grund vurderes intaktheden af den nye landskabskarakter

6 Højby - Ørbæk Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

som god. Med udgangs-punkt i den nye landskabskarak- ter fremstår de karaktergivende elementer, så som søerne, det småbakkede terræn, de ekstensivt dyrkede flader og græsningsarealerne, i god vedligeholdelsesmæssig tilstand, og den overordnede tilstand vurderes som god.

Sårbarhedsvurdering

Sårbarheden af landskabskarakteren vurderes generelt som lav. Pga. det bølgede landskab samt skovene som afgræn- ser landskabsrummene er det ikke muligt at få lange vide udsigter ud i området, og tekniske anlæg vil derfor kun virke lokalt forstyrrende. Desuden er intaktheden af land- skabskarakteren vurderet som middel, idet de oprindelige strukturer, mønstre og bebyggelsesmønstre til dels er ændret. Dog er området sårbart over for drastiske ændrin- ger, som råstofudvindingen mellem Davinde og Tarup medfører, idet denne ændrer de oprindelige landskabs- karaktergivende elementer og skaber en helt ny landskabs- karakter.

Kapacitetsvurdering På baggrund af sårbarhedsvurderingen er områdets kapa- citet, i forhold til relevante planmæssige ændringer i Regionplan 2005, vurderet.

De planlagte fremtidige byvækstområder langs den nordli- ge bygrænse i Årslev (erhverv), erhvervsområde SØ for Ferritslev, bolig og erhverv vest for Ørbæk samt boligom- råder i forbindelse med Måre vurderes til ikke at påvirke landskabskarakteren. Ligeledes med den kommuneplan- lagte fremtidige byzone omkring Ferritslev, Ellinge, Rolsted og Refsvindinge, samt syd for Sønder Nærå og Ørbæk da disse ligger i umiddelbar tilknytning til de eksi- sterende byer.

Et større skovrejsningsområde er planlagt i størstedelen af det vestlige område samt området vest for Refsvindinge. Landskabskarakteren i dette område vurderes til at være sårbar over for denne skovrejsning, da skala, funktion og samspillet mellem natur- og kulturgrundlag ændres i en sådan grad, at selve landskabskarakteren ændres. Dog lig- ger der et vist rekreativt potentiale i denne form for ændring af landskabskarakteren.

Registreringspunkt: Nr.1. UTM 32U N 0597868, E 6132042 Nr.2. UTM 32U N 0594797, E 6132210 Besigtelsesdato: 09.06.2005 Niveau: Regionalt - Fyn Besigtelsesteam: SGJ/MNS

7 Højby - Ørbæk Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Vurdering af karakterstyrke

Marslev La gtved Kissendr Rudskovgård Urup  Flødstrup Birkende

Odense Fraugde - Kærby

Korkend Langeskov Ullerslev Fraugde Neder HolOluvef r Holluf

S Lindved Rønninge

AllerupAllerup Torup Davinde Skellerup Højby Kappendrup Volderslev

Tarup Kulleru Ellinge

Havndrup

Pederstrup Sønder Højrup

Gestelev Fjellerup Vantinge

Lørup Gislev 00 2,52,5 55 Sandager kilometerkilometer Ravndrup v

Særligt karakteristisk Karakteristisk Karaktersvagt Kontrasterende Byflade

8 Højby - Ørbæk Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder

p Marslev Langtved Kissendru Rudskovgård Urup Flødstrup Birkende

Odense Fraugde - Kærby

Korkend Langeskov Ullerslev Fraugde Neder HolOluvef r Holluf

S Lindved Rønninge

AllerupAllerup Torup Davinde Skellerup Højby Kappendrup Volderslev

Tarup Kulleru Ellinge

Havndrup

Pederstrup Sønder Højrup

Gestelev Fjellerup Vantinge

Lørup 00 2,52,5 55 Gislev

Sandager kilometerkilometer Ravndrup

Særlige visuelle oplevelser Visuelle oplevelser Byflade

9 Højby - Ørbæk Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Vurdering af tilstand

Marslev Langtved Kissendru Rudskovgård Urup  Flødstrup Birkende

Odense Fraugde - Kærby

Korkend Langeskov Ullerslev Fraugde Neder HoOlluvef r Holluf

Lindved Rønninge

AllerupAllerup Torup Davinde Skellerup Højby Kappendrup Volderslev

Tarup Kullerup Ellinge

Havndrup

Pederstrup Sønder Højrup

Gestelev Fjellerup Vantinge

Lørup 00 2,52,5 55 Gislev

kilometerkilometer Sandager kilometerkilometer Ravndrup

God tilstand Middel tilstand Dårlig tilstand Byflade

10 Højby - Ørbæk Moræneflade LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE

Vurdering af sårbarhed

Marslev a gt ed Kissendr Rudskovgård Urup  Flødstrup Birkende

Odense Fraugde - Kærby m Korken Langeskov Ullerslev Fraugde Neder HoOlluvef r Holluf

S Lindved Rønninge

AllerupAllerup Torup Davinde Skellerup Højby Kappendrup Volderslev

Tarup Kuller Ellinge

Havndrup

Pederstrup Sønder Højrup

n

Gestelev Fjellerup Vantinge

Lørup Gislev 00 2,52,5 55 Sandager kilometerkilometer Ravndrup v

Sårbart område Byflade

Udgivet af Fyns Amt 2006 Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen © 1992 KD.86.1023

11