Udvikling af

i Aalborg-området

Infrastrukturudvalget Aalborg Kommune Nordjyllands Amt Trafikministeriet Juni 2000 Infrastrukturudvalget

Infrastrukturudvalget er i efteråret 1999 blevet nedsat af Aalborg Kommune, Nordjyllands Amt og Trafikministeriet. Formålet med udvalgets arbejde er at undersøge fremtidige muligheder for at bane- og vejbetjene Aalborg området med person- og godstransport, således at hensynet til effektivitet, økonomi, miljø og ressourcer tilgodeses.

Styregruppe

Infrastrukturudvalget arbejde har været ledet af en styregruppe med følgende sammensætning:

• Kommunaldirektør Jens Kristian Munk (formand), Aalborg Kommune • Direktør for Teknisk Forvaltning Christian Bjerg, Aalborg Kommune • Direktør for Forsyningsvirksomhederne Knud Sloth, Aalborg Kommune • Amtsdirektør Per Okkels, Nordjyllands Amt • Direktør Jørgen Riisager, Nordjyllands Amt • Trafikchef Hans Fink, Nordjyllands Trafikselskab • Planlægningschef Hans Carl Nielsen, Trafikministeriet • Miljø og planlægningschef Ulrik Winge, Banestyrelsen • Planlægningschef Ove Dahl Kristensen, DSB

Teknisk Forvaltning, Aalborg Kommune har varetaget sekretariatsfunktionen for den samlede un- dersøgelse ved :

• Stadsingeniør Kurt Markworth, Aalborg Kommune • Afdelingsleder Grethe Helledi, Aalborg Kommune

Arbejdsgrupper

Til at følge arbejdet har der været nedsat 3 arbejdsgrupper:

1. Kollektiv trafik med repræsentanter fra Aalborg Kommune, Nordjyllands Trafikselskab, DSB og Banestyrelsen. 2. O-D undersøgelse og vejtrafik med repræsentanter fra Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt. 3. Godstrafik med repræsentanter fra Aalborg Kommune og Aalborg Havn A/S.

COWI, Rådgivende Ingeniører har været konsulent på undersøgelsen. Indhold

Sammenfatning ...... 4

Infrastrukturudvalgets arbejde ...... 6

Den kollektive trafik ...... 8

Nyt kollektiv trafik tilbud ...... 10 Hovedbanen ...... 11 Nærbane ...... 12 Et nyt busnet ...... 14 Terminaler ...... 16 Sporbus - en vision ...... 18

Vejnettet ...... 20

Lindholmlinien ...... 22 Paralleltunnelen ...... 24 Vestvejen ...... 26 Øvrige vejudbygningsplaner...... 28 IT infrastruktur ...... 30

Det overordnede stinet ...... 32

Godstrafikken ...... 34

Flytrafikken ...... 36

Miljømæssig vurdering...... 38

Anlægsøkonomi ...... 40 Sammenfatning

Baggrund for en konsekvent anvendelse af arbejdet arealpolitikken i Aalborg Kommune i de kommende år Trafikken har i en årrække vil trafikvæksten i Limfjords- været i konstant vækst. Dette snittet være stort set uændret. har ført til en tættere trafik på Da trafikafviklingen over vejnettet, hvor der især i Limfjordssnittet har stor be- bymidten stadig oftere opstår tydning for trafikafviklingen i problemer med trafikafviklin- byområdet som helhed, er gen. Udover at påføre trafi- der derfor udsigt til stigende kanterne et tidstab betyder fremkommelighedsproblemer afviklingsproblemerne også for både den individuelle og en større miljøbelastning pr den kollektive trafik. kørt kilometer. Samtidig kan Trafikministeriet, Nordjyl- en dårlig trafikafvikling blive lands Amt og Aalborg Kom- en forhindring i bestræbel- mune er enige om, at en vel- serne på at skabe en fortsat fungerende infrastruktur er en økonomisk udvikling regio- forudsætning for de erhvervs- nalt og nationalt. mæssige og økonomiske ud- I Aalborg-området forstær- viklingsmuligheder i regio- kes disse problemer af, at ka- nen. Derfor har de tre parter paciteten for den fjordkryds- nedsat et Infrastrukturudvalg ende trafik er begrænset til og med dette taget initiativ til de to eksisterende fjordfor- udarbejdelse af en samlet trafik i Aalborg-området, bindelser - Limfjordsbroen og infrastrukturplan for Aalborg- Nye hvor tog, regionalbusser og Limfjordstunnelen. Selv med området. undersøgelser bybusser er tænkt sammen i en ny hovedstruktur. I den Infrastrukturudvalget har som sammenhæng er også mulig- grundlag for sit arbejde haft hederne for en styrkelse af en række gennemførte under- cyklens rolle i tilbringertrafik- søgelser af trafikken og nye ken til kollektivrejser og i større infrastrukturanlæg i pendlingen generelt belyst. Aalborg-området. Ønsket Infrastrukturudvalget har om at få en mere helheds- også ønsket at skabe klarhed orienteret tilgang til infra- over sammensætningen af strukturproblematikken har den fjordkrydsende trafik, imidlertid også nødvendig- som grundlag for de fremti- gjort en række nye undersø- dige beslutninger om vejnets- gelser. udbygninger i Aalborg-områ- For den kollektive trafik har det. Derfor er der gennemført dette blandt andet omfattet en postkortanalyse af trafik- en kortlægning af fremkom- ken i Limfjordssnittet. Resulta- melighedsproblemerne for at terne herfra - blandt andet belyse de aktuelle problemer. dokumentation af en større DSB og Banestyrelsen har si- andel af regional trafik i Lim- deløbende undersøgt mulig- fjordsnittet - er blevet anvendt heden for nærbanedrift i Aal- til at opdatere trafikmodellen borg-området, og dette er for Aalborg. 4 blevet indarbejdet i et helt nyt koncept for den kollektive Infrastrukturudvalgets anbefalinger Kollektiv trafik IT anvendelse og en styrkelse nomiske aktivitet i regionen rende investeringer i Aalborg af alternativerne til individuel og med samhandlen udadtil. Lufthavn og i vejnettet om- Infrastrukturudvalget finder, biltrafik. Muligheden for i Aalborg- kring denne er meget langt i at det med en ny hoved- Infrastrukturudvalget vurde- området at påvirke godstra- bestræbelserne på at frem- struktur for den kollektive tra- rer, at det indenfor en kort fikken knytter sig i vid ud- tidssikre lufthavnen. Aalborg fik vil være muligt at skabe et tidshorisont vil være nødven- strækning til at sikre en hen- Lufthavns satsning på en ud- mere konkurrencedygtigt al- digt at tage stilling til en ud- sigtsmæssig lokalisering af videlse af charterturismen ternativ til biltrafikken. bygning af kapaciteten for virksomheder, herunder også kan fremmes yderligere, så- Med en nytænkning af rute- den fjordkrydsende trafik, transportvirksomheder, og fremt der i forbindelse med nettet og trafikknudepunk- uanset hvilke øvrige natio- understøtte initiativer, som en udbygget jernbanedrift terne, hvori også nærbanen nale, regionale eller lokale kan sikre en høj udnyttelse af også sikres banebetjening af indgår, og med anvendelse transportpolitiske initiativer transportkapaciteten. lufthavnen med IC-tog. af IT til prioritering af den der tages. Der bør derfor al- Infrastrukturudvalget finder, kollektive trafik kan rejsehas- lerede nu tages initiativ til en at man i Aalborg-området Debatfase tighederne forøges, og det vil prioritering som grundlag for med fordel vil kunne bygge være muligt at tilgodese rej- handlingsplan for området. videre på den etablerede I nærværende rapport peges sestrømme, som i dag ikke struktur, hvor transportvirk- på en række mulige forbed- dækkes af den kollektive tra- Stinettet somheder koncentreres nær ringer af infrastrukturen i Aal- fik. Derved synes det muligt Østhavnen. Betjeningen af borg-området. Endvidere er at udvikle passagergrundla- I de senere år har cykeltrafik- området søværts, ad bane der behandlet en række trafi- get i den kollektive trafik i ken generelt vist en vigende og ad vej giver de bedste kale temaer, som kan bidra- Aalborg-området. tendens. Dette gælder også i muligheder for at vælge den ge til at give et bedre trans- På den baggrund anbefaler Aalborg-området. Stadig tæt- mest hensigtsmæssige trans- porttilbud i Aalborg-området infrastrukturudvalget derfor, tere biltrafik gør samtidig cyk- portmåde. Udvides aktivite- - herunder blandt andet eta- at der til realisering af en ny listerne mere udsatte i trafik- terne til også at omfatte en blering af et nærbanesystem, overordnet struktur udarbej- ken. For at undgå en negativ citylogistikløsning f.eks. i omlægning af bussystemet des en ny kollektiv trafikplan. spiral, hvor tættere biltrafik kombination med en miljø- mv. Den nye plan skal fastlægge får cyklister til at skifte fra cy- zoneordning vil dette samti- Der skal nu igangsættes en køreplaner og driftsomfang kel til bil, finder infrastruktur- dig kunne understøtte miljø- offentlig debat med ud- for den samlede kollektive udvalget, at nye løsninger for målene for bymidten. gangspunkt i Infrastruktur- trafik i Aalborg-området. cykeltrafikken bør indtænkes i udvalgets arbejde. Herefter stinettet. Flytrafikken vil der ligge et grundlag for Vejnettet Infrastrukturudvalget fore- nærmere at tilrettelægge det slår, at der i Aalborg-områ- Den fortsatte vækst i pas- videre arbejde i forlængelse Udviklingen i vejtrafikken vil det tages initiativ til etable- sagertallet i Aalborg Lufthavn af Infrastrukturudvalgets rap- betyde, at det flere steder på ring af et højklasset stinet i viser, at der trods åbningen port. vejnettet på sigt ikke vil være eget tracé i korridorer med af Storebæltsforbindelsen Det videre arbejde vil muligt at opretholde en gli- store rejsestrømme. Dette sti- fortsat er grundlag for fly- blandt andet indeholde be- dende afvikling af trafikken - net vil samtidig kunne fun- trafik til regionen. Den er- slutninger om, hvilke projek- heriblandt over Limfjorden. gere som bindeled til knude- hvervsmæssige udvikling på ter der gås videre med, og Infrastrukturudvalget finder, punkterne for den kollektive blandt andet IT området med om fordelingen af ansvaret at en løsning af disse proble- trafik. en række internationale virk- for de mere detaljerede un- mer må bygge på en fler- somheder lokaliseret i Aal- dersøgelser af disse. strenget strategi, hvori indgår Godstrafikken borg kan forventes at øge ef- udbygning af vejinfrastruktu- terspørgslen på flytransport. ren, optimering af udnyttel- Udviklingen i godstrafikken er Infrastrukturudvalget vurde- 5 sen af vejinfrastrukturen med tæt forbundet med den øko- rer, at man med de igangvæ- Indledning

Et tilgængeligt Et infrastruktur- landsdelscenter mæssigt løft

Trafikken i Aalborg-området I en årrække har investerin- er vokset gennem de seneste gerne i udbygning af det år. Væksten er sket i takt med overordnede vejnet i regio- befolknings- og erhvervs- nen været begrænsede. Med udviklingen. Samtidig har et de igangværende arbejder generelt stigende bilejerskab på de nordjyske motorveje til samt det, at vi bruger bilen Frederikshavn og Hirtshals får mere og mere, bidraget til vejnettet i disse år et betyde- denne udvikling. ligt løft. Det er et ønske at under- Men på grund af den fort- støtte en fortsat udvikling af satte trafikstigning stiger pro- regionen og fastholde Aal- blemerne på det eksisterende borg-området som et attrak- vejnet med kødannelser og tivt landsdelsscenter. Gode forsinkelser i myldretiden. transportmuligheder er vig- Især oplever trafikken på tige for udvikling i regionen tværs af Limfjorden øgede og kommunen, men der har fremkommelighedsproble- de seneste år været en vok- mer. sende erkendelse af, at ud- Trafikvæksten øger også bygning af infrastrukturen den miljømæssige belastning skal ske på et miljømæssigt i byområderne og forringer som et overordnet mål for de forsvarligt grundlag. mulighederne for at udbygge Udfordringen i de tætte byområder, at trafikken Det er nødvendigt at sikre og forbedre den kollektive kommende år skal afvikles på byens betin- en bæredygtig udvikling af trafik. gelser. infrastrukturen, som både til- De vanskelige vilkår for den Den stigende trafik øger be- Heri ligger en erkendelse godeser miljøet, tilgængelig- kollektive trafk forstærkes hovet for at udbygge vejnet- af, at det er nødvendig at be- heden til centerfunktionerne yderligere ved, at der på tet, så trafikken kan afvikles grænse biltrafikken, hvis by- og den økonomiske sam- baneområdet ikke er sket in- tilfredsstillende. ens miljøværdier skal beva- menhæng i de infrastruktur- vesteringer i Nordjylland i de Aalborg Kommune har i sin res. Men også at de nødven- investeringer, der foretages. sidste mange år. Trafik og miljøhandlingsplan dige udbygninger af vejnettet desuden skal have til formål at sikre, at der kan ske en trafikal aflastning af det eksi- sterende vejnet gennem det tætte byområde. For at understøtte denne udvikling er det nødvendigt også at fokusere og prioritere de miljøvenlige transport- former - gang, cykel og kol- lektiv trafik.

6 Infrastruktur- fremtidige muligheder for at udvalgets opgave bane- og vejbetjene Aalborg OD-Undersøgelsen af Uddelte Svar- området med person- og trafikken i Limfjordssnittet spørgekort procent Trafikministeriet, Nordjyllands godstransport, således at Amt og Aalborg Kommune er hensynet til effektivitet, øko- enige om, at en helheds- nomi, miljø og ressourcer til- Bil-analysen 18.591 60% orienteret og langsigtet plan godeses. for person- og godstransport og dermed en velfungerende Igangsatte Bus-analysen 3.965 32% infrastruktur er en væsentlig undersøgelser forudsætning for de økono- miske og erhvervsmæssige Infrastrukturudvalget har kun- Tog-analysen 1.022 55% udviklingsmuligheder i regio- net bygge sit arbejde på en nen. række undersøgelser af tra- Derfor skal der udarbejdes fikken i Aalborg-området, Cykel-analysen 1.338 49% en samlet infrastrukturplan, som er gennemført i de se- der tilgodeser såvel Aalborg nere år. På nogle punkter har områdets trafikforbindelser det været nødvendigt at sup- eksternt (nationalt og interna- plere det foreliggende grund- tionalt), som den interne tra- lag. ny hovedstruktur for bustrafik- Resultaterne af Infrastruk- fik. For den kollektive trafik har ken, herunder rute- og termi- turudvalgets arbejde er be- Udgangspunktet for udval- Infrastrukturudvalget således nalstrukturer, samspillet mel- skrevet i denne rapport. gets arbejde er at undersøge undersøgt muligheder for en lem busbetjening og en frem- tidig nærbane samt de øvrige udbygningsmuligheder. På vejområdet omfatter de Udgangspunktet for nye undersøgelser blandt an- Infrastrukturudvalgets arbejde det en spørgekortundersøgel- se af den fjordkrydsende tra- • Eksisterende stræknings- og terminalanlæg fik. Undersøgelsen har haft til • Kommende motorveje i Vendsyssel formål at fastlægge trafikkens • Baneplanudvalgets rapport om modernisering af jern- sammensætning på de nu- banens hovednet værende forbindelser for der- • Planer om etablering af en 3. Limfjordsforbindelse som høj- med at få et forbedret grund- klasset vej på en strækning vest om Aalborg (Lindholm- lag for at beregne konse- linjen) eller via nuværende motorvej (Paralleltunnel) kvenser ved fremtidige vej- • Planer om forbedring af adgangsforholdene til Aalborg netudbygninger. Lufthavn Der er desuden gennemført • Udflytningen af Aalborg Havns funktioner til Østhavnen skitsering og modelbereg- samt behovet for effektive og miljømæssigt forsvarlige trafik- ninger af forskellige udbyg- forbindelser (bane og vej) ninger af vejnettet, ligesom • Ønsket om udflytning af godsbaneterminalen og den styr- tidligere trafikmodelbereg- kelse af Nordjysk Transport Center som herved opnås ninger og anlægsoverslag er • DSB's undersøgelse af nærbane i Aalborg området blevet fremskrevet til dagens • Aalborg byråds ønske om undersøgelse af grundlaget for prisniveau. letbane (sporbus) i Aalborg fra Vodskov via Banegården til Endelig har Infrastruktur- Universitetet udvalget på stiområdet vur- • Nordjyllands Amts transportredegørelse for havne, luft- deret muligheder for at etab- havne, person- og godstransport. lere et højklasset stinet til- og 7 fra Aalborg centrum. Den kollektive trafik

Vilkårene for den Passagererne i kollektive trafik busser og tog

I Aalborg-området har Nord- Som led i Infrastrukturudval- jyllands Trafikselskab ansva- gets arbejde er der gennem- ret for bustrafikken. Det øko- ført analyser af den fjord- nomiske ansvar for busdriften krydsende trafik. Ikke uventet er delt. Amtet har ansvaret viser det sig, at to ud af tre for de regionale ruter. Aal- passagerer, som daglig kryd- borg Kommune har ansvaret ser Limfjorden i bus eller tog for de lokale ruter - herunder er på vej til arbejde eller ud- bybusserne - og planlægger dannelse. Pendlere er således selv denne trafik. Togtrafikken en vigtig kundegruppe for udføres i dag af DSB efter den kollektive trafik. kontrakt med Trafikministe- Knap 50% af buspassage- riet. rerne og næsten 70% af de Passagertallet i den kollek- togrejsende angiver, at bilen tive trafik har været stagne- er det hyppigste anvendte al- rende i de senere år. Det ternativ til bus og tog. Det er skyldes bl.a. stigningen i bile- derfor sandsynligt, at kunde- jerskabet med øget biltrafik til tab i den kollektive trafik vil følge. Det medfører samtidig, øge biltrafikken yderligere. Problemer med hovedårer i den kollektive at busserne får øgede van- Pendlerundersøgelsen, der fremkommelighed bustrafik. Strækningen Over skeligheder med at overholde gennemførtes i 1999 peger Kæret - Th. Sauersvej, Vester- køreplanerne, fordi busserne på, at der er flere temmelig Bussernes fremkommelighed bro og Hobrovej i Skalborg sidder fast i bilkøerne. store rejsestrømme i bolig-/ i trafikken er af central betyd- er blandt de mest kritiske. Jernbanens rolle i den lo- arbejdsstedstrafikken, som ning såvel for passagerernes Det er især afviklings- kale trafik har været nedtonet den nuværende struktur i den oplevelse af den kollektive problemer i nogle af de store siden lukningen af de mindre kollektive trafik ikke imøde- trafik som for udgifterne, der signalregulerede kryds som stationer i Aalborgs opland i kommer tilfredsstillende. er forbundet med driften af påvirker bussernes fremkom- løbet af 1970‘erne. Undersøgelsen viser endvi- den kollektive trafik. Omfan- melighed. Den kraftige byspredning, dere, at kørehastighederne get af konflikter med den øv- der er foregået i de seneste for bustrafikken i Aalborg er rige biltrafik er også af stor årtier, har heller ikke været til lavere end i Århus, hvor den betydning for chaufførernes gavn for den kollektive trafik. kollektive trafik har en mar- arbejdsmiljø. Byspredningen bevirker, at de kant højere markedsandel. I vinteren 1999-2000 er ikke-centrumsrettede rejser er Det indikerer, at øgning af der gennemført registreringer steget meget i antal. kørehastighederne kan være i myldretiden på busnettets I et byområde af Aalborgs en mulighed for at øge mar- hovedstrækninger for at finde størrelse er det vigtigt at have kedsandelen. frem til, hvor og hvorfor bus- en konkurrencedygtig kollek- Højere kørehastigheder kan serne bliver forsinket. tive trafik som et alternativ til eksempelvis opnås gennem De væsentligste problemer bilkørsel. Styrkelse af den kol- ændrede driftsformer med for bussernes fremkommelig- lektive trafik kræver en tilpas- færre stop, prioritering af hed i Aalborg-området findes ning af udbudet efter bruger- bustrafikken på vejnettet eller inden for en afstand på 5-6 nes behov og en målrettet ved helt at undgå afviklings- km fra centrum. Problemerne indsats mod fremkommelig- problemerne på vejnettet er primært knyttet til det over- hedsproblemerne. Det forud- med en nærbaneløsning. ordnede vejnet, som både af- 8 sætter investeringer og tilfør- vikler store biltrafikmængder, sel af yderligere driftsmidler. og som også fungerer som Udfordringer og Kvalitet og benyttelse hæn- muligheder ger nøje sammen. Hvis kvali- teten er for dårlig benyttes Nordjyllands Aalborg Konkurrenceforholdet mellem den kollektive trafik kun af Trafikselskab Kommune bus og bil er til stor ugunst dem, der ikke har andre mu- for den kollektive trafik ved ligheder. Omkostninger 1999 359,0 mio. kr 115,6 mio. kr mange rejserelationer. Det Med den netop indgåede gælder i stor udstrækning rej- Finanslovsaftale bliver det for Indtægter 222,2 mio. kr 93,6 mio. kr ser på tværs i byområdet, første gang muligt at udnytte som kun i yderst begrænset jernbanen i den lokale kollek- Tilskud amt & kommune 134,9 mio. kr 22,0 mio. kr omfang kan udføres med tive trafik i Aalborg området. kollektiv trafik i dag. Det gæl- Nærbanens etablering er Busser i kontrakt 329 busser 97 busser der også for flere af de store en oplagt mulighed for at oplandsbyer, at bybusserne revurdere hele strukturen for Kørte timer 1999 941.517 timer 340.554 timer for at mindske driftsomkost- den kollektive trafik. Den vil ningerne har store omvejs- således kunne medvirke til at Antal påstigninger 33,5 mio. 18,1 mio. kørsler for undervejs at be- give hele det kollektive trafik- tjene andre bydele. system et løft. Der er således mange ste- Mål for den tage væsentligt længere tid der, hvor det kollektive trafik- kollektive trafik end rejser med bil og cykel, tilbud kan forbedres i Aal- og man skal kunne stole på, borg-området, og hvor for- Landspolitisk indgår det i må- at busser og tog overholder bedringer vil have en effekt lene for den kollektive trafik, køreplanerne. på benyttelsen. at den skal sikre alle adgang Regionalruterne kan i dag til et fornuftigt transporttilbud. kun anvendes til interne rejser Samtidig skal den medvirke i byområdet i begrænset om- til at begrænse trængslen på fang. Fremover bør det være vejnettet og derved mindske således, at alle busser kan de miljøgener, som trafikken benyttes overalt. Forskellen forårsager. for passagererne skal ikke Det er især i byområderne opleves ud fra bussens farve, og i korridorer med store men ud fra at de forskellige rejsestrømme, at den kollek- rutetyper har forskelligt tive trafik kan konkurrere. stoppestedsmønster. Derfor er dette vigtige ind- Passagererne skal opleve satsområder i realiseringen den kollektive trafik som ét af de landspolitiske mål i sammenhængende system af Aalborg-området. tog, regionalbusser og by- Lav rejsetid og punktlighed busser. Ved den kollektive er overordnet set de vigtigste trafiks knudepunkter skal der parametre, når der skal ses laves parkering for biler og på mulighederne for at gøre cykler så også sammenhæn- den kollektive trafik mere at- gen mellem individuel og traktiv og tiltrække nye eller kollektiv transport styrkes. fastholde de nuværende pas- Men der er også andre pa- sagerer. rametre, der skal være i or- Der skal derfor fokuseres den. Eksempelvis må komfort Strækninger med på effektive forbedringer af og information også være i fremkommelighedsproblemer såvel rejsetid og punktlighed. fokus i et attraktivt kollektivt 9 Kollektive rejser skal ikke trafiksystem. Nyt kollektivt trafiktilbud Et hurtigt og Nye muligheder enkelt system med tog

I Aalborg-området har by- I de oplandsbyer, der får sta- busser, regionalbusser og tog tion på nærbanen, vil man få hidtil kunnet betragtes som en helt ny kvalitet i den kol- tre separate kollektiv trafik- lektive trafikbetjening. Men systemer. For at skabe et for at systemet skal opleves konkurrencedygtigt kollektiv som attraktivt for så mange Ved Lindholm vil det være Bedre terminal trafiktilbud er det nødvendigt som muligt, bør der samtidig oplagt at etablere p-pladser, faciliteter at bybuslinier, regionalruter med nærbanens etablering som muliggør kombinations- og tog ses under et. ske en omlægning af busru- rejser mellem bil, tog og bus. Terminaler og stoppesteder Ambitionen med en ny ter og disses køreplaner, så er en meget vigtig del af den hovedstruktur for den kollek- det bliver bekvemt og hurtigt Tænk sporvogn - kollektive trafiks image og tive trafik må være at skabe at foretage omstigning mel- kør bus bør som sådan have en høj et hurtigt, enkelt og sammen- lem tog og bus. effektivitet i trafikafviklingen hængende system, som er at- I den første etape af nær- I dag er bybus- og regional- og samtidig tilbyde sine bru- traktivt for de rejsende. banen, der forventes at for- ruterne centrumrettede og gere tilstrækkelig bekvemme- For de, som bor i en vis af- løbe mellem Skørping og ikke i væsentlig grad integre- lighed og kvalitet. stand fra den kollektive trafiks Lindholm, vil der især i op- ret. Og der er kun i begræn- Lokaliseringen af termina- knudepunkter, må der være landsbyerne Støvring og set omfang sammenhæng lerne og indretningen af disse gode parkeringsmuligheder Svenstrup være gode chan- mellem bussernes og togenes må derfor også have en og bekvemme afsætningsmu- cer for, at rejsevanerne æn- køreplaner. fremtrædende rolle i arbejdet ligheder ved knudepunkterne dres, og at den kollektive tra- I den nye hovedstruktur op- med gennemførelse af en ny - "cykel-og-rejs", "parker-og- fiks markedsandel øges. Hvis bygges den kollektive trafik hovedstruktur. rejs" og "kys-og-rejs". der etableres busruter på omkring en række små termi- I en ny hovedstruktur for tværs i Aalborg-området med naler og omstigningssteder - den kollektive trafik må høj frekvens og med god knudepunkter - forskellige driftsomfanget også tilpasses, kontakt til de nye stationer, steder i byområdet. Busru- således at kunderne vil op- f.eks. ved Over Kæret og i terne passerer disse knude- leve den nye hovedstruktur Lindholm vil dette sikkert og- punkter og der bliver større som et attraktivt tilbud. så kunne tiltrække nye kunder mulighed for at lave et mere til den kollektive trafik. attraktivt kollektivt trafiktilbud for rejser på tværs i Aalborg. I knudepunkterne skal der være gode omstigningsmu- ligheder til andre buslinier, til tog og til individuel trafik. Den kollektive trafik imøde- kommer på den måde det ændrede rejsemønster, der er opstået efter mange års kraf- tig byspredning. Mellem de vigtigste knude- punkter etableres hurtige og hyppige buslinier med busser med god komfort. Nogle af disse linier kan være første trin hen imod sporbundne løsninger. Men i første om- gang kan man etablere bus- linier efter de samme princip- per, som sporbundne løsnin- 10 ger, kort sagt "tænk spor- vogn, kør bus". Hovedbanen Baggrund der i dag en del af døgnet er 17 minutters interval mellem Der er stigende interesse for, togene, selv om der er tale at jernbanen skal spille en om en dobbeltsporet stræk- større rolle inden for såvel ning med i princippet stor person- som godstransport. kapacitet. Det indebærer imidlertid Den maksimale hastighed store investeringer, hvis trans- på strækningen er i dag 120 port med jernbanen skal km/t, men der foreligger et være mere attraktiv. samlet projekt for stræknin- I den forbindelse er det vig- gen til etablering af nye sik- tigt at fokusere både på kor- ringsanlæg, ATC, fjernstyring tere rejsetider med tog og en samt opgradering til højere højere frekvens. Dette kan hastighed (190 km/t) mm. ske ved opgradering af Dette er ikke omfattet af den banestrækninger, etablering nuværende jernbaneaftale. af nye sikringsanlæg, flere Nye sikringsanlæg vil bl.a. krydsningsmuligheder mm. give betydeligt bedre mulig- Opgradering indebærer for- heder for både nærbanetrafik bedringer af kurveforhold in- og for godstrafikken. denfor de eksisterende bane- I perioden 2000-2004 på- arealer. regnes arbejdet med fjernelse Hovedbanen gennem Øst- af overkørsler fortsat. Mellem jylland, som er dobbeltsporet Hobro og Aalborg findes Togbetjening Investeringer på hele vejen til Aalborg, har et overkørslerne stadig i hhv. hovedbanen kurvet forløb flere steder på Svenstrup, Ellidshøj, Skør- Hobro-Aalborg betjenes i strækningen mellem Randers ping, Arden (2) og Øster dag med IC-tog i timedrift Århus - Randers : og Fredericia. Opgradering Doense. med faste minuttal med Opgradering: på visse dele af banestræk- standsning i Skørping, Arden 500- 600 mio. kr. ningen vil give kortere rejse- Aalborg - og Hobro. Der kører herud- tid, og desuden besparelser i Frederikshavn over enkelte myldretidsregio- Hobro - Aalborg : togdriften. Banen er ikke naltog og lyntog (kun 1. kl i Nyt sikringsanlæg, ATC, elektrificeret, men dette for- Banen gennem Vendsyssel, dag). fjernstyring og opgradering: ventes at ske på sigt. hvor max. hastigheden er Aalborg-Frederikshavn er 250-300 mio. kr. 120 km/t, er enkeltsporet, betjent i timedrift, hver anden Århus - Hobro fjernstyret. time med IC-tog (direkte Fjernelse af overkørsler : Der er passagerstationer i mod Århus-København), hver 200-250 mio. kr. Hovedbanen Århus-Randers Brønderslev, Vrå, Hjørring, anden time med regionaltog. har max hastighed 160 km/t Sindal, Tolne og Kvissel. Ud- Herudover kører enkelte myl- Hertil kan eventuelt komme og er udstyret med ATC over krydsningsmulighed på dretidstog mellem Aalborg investering i nødvendige (automatisk togstop kontrol). fem af disse stationer er der og Hjørring. krydsningsspor mellem Aal- Banen videre mod Hobro har krydsningsstationer i Nørre- Ifølge Jernbaneforliget har borg og Frederikshavn. 140 km/t og udstyres med sundby (Lindholm) og Sul- DSB mulighed for at indkøbe ATC i 2000. sted. nyt materiel til udvidelse af Opgradering af den nuvæ- Behov for udbygning med fjerntogstrafikken mellem Kø- rende banestrækning Århus- flere krydsningsmuligheder benhavn og Århus/Aalborg. Randers kan give en rejse- og opgradering til højere ha- Denne mulighed forventes tidsforbedring. stighed afhænger af den udnyttet til at indføre 2 fjern- fremtidige togbetjening, som tog i timen København-Aal- Hobro - Aalborg ikke er en del af Jernbane- borg. forliget. Herudover kører der på Strækningen Hobro-Aalborg strækningen Aalborg-Hobro i er ikke fjernstyret i dag, men dag 5 godstog pr døgn incl. alene udstyret med manuelle posttoget fra Aalborg mod 11 signalanlæg. Det bevirker, at syd. Nærbane

Nærbaneløsninger Genåbning af enkelte statio- i Aalborgområdet ner på banen Aalborg-Hobro har tidligere været på tale, li- Rammeaftalen for jernbaner gesom evt. egentlig nærba- for 2000-2004 indeholder nedrift både syd for Aalborg blandt andet en pulje på 30 og til Hjørring. mio kr årligt til udbygning af Desuden har en eventuel nærbanebetjening ved Århus bane til Universitetsområdet, etableres et signalanlæg i Kærby-Skalborg området - og Aalborg - i alt 150 mio kr. samt en afgrening til Bro- første omgang til ca. 25 mio. Over Kæret og/eller Engdra- Der lægges op til at lokal- torvet i Nørresundby og vi- kr mellem Aalborg og Skør- get - vil være vigtige for, at samfundene inddrages evt. dere mod Vodskov indgået i ping. Dette signalanlæg vil der kan skabes sammen- også som medinvestor. overvejelserne. desuden være fordelagtigt, hæng mellem bus- og tog- Forligsparterne vil følge ud- Da der kun er afsat et be- hvis der parallelt med et net. Især ved disse stationer viklingen af nærbanetrafikken grænset beløb til nærbanen kombineret IC- og nærbane- bør der etableres gode facili- og vurdere yderligere rele- må udbygningen koncentre- system ønskes mulighed for teter for omstigning mellem vante finansieringsbehov til res i én korridor/banestræk- eventuelt at køre godstog fra bus-, tog og biler. nærbaner, hvortil der er afsat ning ad gangen. Udfra pas- Aalborg mod syd i dagti- en reserve på i alt 100 mio sagerpotentiale, økonomi og merne, idet nærbanen ellers Passagereffekt kr i 2001-2004. teknik foreslås strækningen ikke vil give mulighed herfor. Der er igangsat undersø- Skørping-Lindholm som første Herudover foreslås regio- Etablering af den foreslåede gelser af, hvordan nærbane- etape. naltogsbetjeningen Aalborg- nærbanedrift vurderes samlet driften rent praktisk kan gen- Det er muligt, trods tekniske Brønderslev udbygget. at give i størrelsesordenen nemføres. Undersøgelserne begrænsninger på banen, at Effektiv sammenkobling og 3.500 flere togpassagerer på omfatter blandt andet vurde- etablere halvtimesdrift, evt. arbejdsdeling mellem bus og nærbanestrækningen dagligt, ringer af, hvilke stationer, der ved at anvende IC-togene tog skal planlægges for at en andel heraf overflyttes fra skal åbnes, hvilken frekvens som en del af nærbaneløs- opnå synergi og for at undgå bus. Der er tale om en forsig- der skal være, og i hvilket ningen. en uhensigtsmæssig parallel- tig vurdering, idet blandt an- omfang den eksisterende Forudsætningen for at betjening af både bus og tog det tog-bus omstigningsrejser togdrift skal være en del af etablere et egentligt separat i den samme trafikkorridor. er vurderet lavt. Det daglige nærbanedriften. nærbanesystem er, at der Tilsvarende må den fremti- passagertal for hver af de dige by- og erhvervsudvikling nye stationer vurderes til tilpasses planerne for nær- mindst 600 til 1.200 daglige bane- og busbetjeningen. passagerer. Med udgangspunkt i NT's Stationer takster forventes de tilsva- rende merindtægter at være i Der foreslås op til 5-6 nye størrelsesordenen 12 mio. kr standsningssteder mellem årligt. Lindholm og Skørping. Aal- Der er ikke regnet på byr- borg Nord placeres ved Kas- defordelingen ved overflyt- tetvej eller evt. ved Reber- ning fra busser til tog. bansgade. Mellem Aalborg H og Svenstrup overvejes for- skellige lokaliseringsmulighe- der - Finsensvej, Ny Kærvej, Over Kæret, Engdraget, Dall- vej. Stillingtagen hertil af- hænger af en vurdering af passagergrundlag, sammen- hæng med busnet, spor- muligheder og banens kapa- citet. 12 Banegården i Aalborg og nye stationer i Lindholm og Togmateriel bejdspladser, åbner bane- betjening af Lufthavnen mu- Nye nærbanetog foreslås lighed for øget satsning på indrettet med såkaldt fleks- især charterpassagerer. areal med indstigning i ni- Videreførelse af IC-tog til veau fra perronen, med Lufthavnen vil øge oplandet plads til kørestole, barne- for denne. Et nyt erhvervs- vogne og/eller cykler, samt område i Aalborg Kommune brede døre af hensyn til hur- er desuden planlagt placeret tig ind- og udstigning. ved Lufthavnen. Separat Kombineret IC På det europæiske jern- Nord for Aalborg kan nær- nærbanesystem og nærbane banemateriel-marked tilbydes banedrift overvejes også til flere togkoncepter, der vil Hjørring Øst med åbning af Seks nye standsningssteder 50 mio. kr 50-65 mio. kr kunne anvendes på danske nye stationer samt etablering nærbaner. af den nødvendige infrastruk- Nyt signalanlæg 25 mio. kr 25 mio. kr tur, bl.a. flere krydsningsmu- Udbygning nord ligheder og evt. højere has- Årlige drifts- og kapital- for Limfjorden tighed. Herudover kan en omkostninger: nærbane til Brotorvet i Nørre- En kort videreførelse - ca 3 sundby overvejes på sigt. • v/ 15 mio. kr pr togsæt 25-29 mio. kr 23 mio. kr km - af banen til Aalborg Nærbanedrift over Limfjor- Lufthavn kan være en mulig- den i det foreslåede omfang • v/ 25 mio. kr pr togsæt 31-36 mio. kr 26 mio. kr hed på sigt. Et tidligere men vil ikke ændre muligheden nu nedlagt jernbanetracé til for skibspassage i forhold til Passagerindtægter 12 mio. kr 12 mio. kr lufthavnen kan umiddelbart dagens situation. En yderli- anvendes, og sporforbindel- gere udbygning af nærbane- sen vil kunne anlægges for driften vil kunne mindske mu- muliggøre en tættere togdrift. ne. Det kræver dog en nær- ca 40 mio kr, incl perron- ligheden for skibspassage. Nærbane til Universitet ad mere planlægning, før den anlæg med to spor placeret sporet til Østhavnen har væ- ændrede driftsøkonomi kan umiddelbart ved den nye Udbygning syd ret overvejet, men anses ikke gøres op. Mindre stigninger i lufthavnsterminal og bom- for Limfjorden for realistisk. Sporbusbetje- udgifterne til busdriften må anlæg ved Thistedvej. ning direkte til bykernen vur- dog forventes at kunne op- Udover betjening af de nu- En videreudbygning af nær- deres som en bedre løsning. vejes af øgede passagerind- værende ca. 2000 daglige banen kan med etablering af tægter som følge af integra- flyrejsende og ca. 600 ar- sikringsanlæg Hobro-Aalborg Driftsøkonomi tionen af bane og busdrift.

Det påregnes, at nærbanen Anlægsøkonomi isoleret set giver et årligt driftsunderskud. Men nærba- Ved realisering af en nær- nen vil bevirke et generelt løft baneløsning vil forpladser og for den kollektive trafik i re- p-faciliteter være en kommu- gionen, især hvis der samti- nal udgift. dig sker en opgradering af Anlægsoverslagene forud- bustrafikken, så der bliver sætter, at der for hver station hurtige busforbindelser, der anlægges to perroner, trap- kan bringe passagererne til per mv. Der kan vise sig eks- og fra nærbanen. Det stam- tra udgifter i forbindelse med busnet, som beskrives i den- elevatorer, mindre sporarbej- ne rapport, bør etableres der, ekspropriationer, fjer- samtidig med nærbanens nelse af forurenet jord mv. etablering. I driftsomkostningerne er En del af stambusnettet kan der ved kombineret IC- og antagelig etableres ved at nærbanedrift medtaget udgif- ændre i eksisterende bus- ter til ekstra IC-togsæt i myld- ruters køreplaner. Der er mu- retiden, hvorimod en ekstra ligheder for ændringer såvel IC-togstamme ved en videre- på nogle af de korte regio- førelse til Lufthavnen ikke er 13 nallinier som på bybuslinier- medtaget. Et nyt busnet

Busnettet Knudepunkter i det nye busnet Knudepunkterne, hvor der kan ske omstigning mellem De vigtigste knudepunkter er bybusser, regionalbusser og 7 terminaler : tog, bliver placeret hvor de store indfaldsveje krydser • Rutebilstationen ringvejene samt ved de nye • Østerågade/Nytorv trafikplan vil konkretisere hvor disse linier standser. nærbanestationer. • Ny Lindholm Station på disse muligheder. Stambuslinierne kan senere Regionalbusserne og de nærbanen Derudover foreslås en overvejes udbygget til spor- nye stambuslinier kører med • Ny station ved Over Kæ- række mindre rutemæssige bundne løsninger. få stop mellem knudepunk- ret på nærbanen ændringer af både regional- terne, men der er stadig by- • Busterminalen i AAU om- og bybuslinierne for at opnå, bus- og servicebuslinier, der rådet at linierne passerer knude- kører med det kendte stop- • Nørre Uttrup punkterne. pestedsmønster. Da stoppe- • Krydset Nibevej-Hobrovej stedsopholdene udgør op til 25% af den samlede køretid, Nye ekspres- Stambuslinier kan nedlæggelse af enkelte buslinier stoppesteder have stor effekt Det foreslås, at der etableres på hastigheden. Denne mu- Anlægget af de nye motor- et net af 4 hurtigkørende, lighed bør derfor også over- veje i Vendsyssel kan udnyttes højfrekvente stambuslinier, vejes. til etablering af en ny eks- der forbinder de 7 terminaler. Billetteringssystemet påvir- presbuslinie mellem Aalborg Med højfrekvent menes ker også rejsehastigheden. og Dronninglund/Aså. Aal- mindst 10 minutters frekvens. Det forventes, at NT inden for borg-Brønderslev påtænkes Stambuslinierne er : de nærmeste år går over til dækket af den udvidede tog- elektronisk billettering, hvilket drift. • Lindholm St.- Bykernen - kan betyde mere end en hal- Også internt i byområdet AAU-terminalen vering af ekspeditionstiden bør der oprettes flere eks- • Skalborg - Bykernen - for den enkelte passager. presbuslinier. En ny kollektiv Nørre Uttrup • Skalborg - AAU-termina- len • AAU-terminalen - Nørre Uttrup-Lindholm St.

Hvis Dallvej senere tilsluttes motorvejen bør det overvejes at etablere en station ved Dallvejs krydsning med jern- banen. Samtidig kan ruten mellem Skalborg og Universi- tetet omlægges til motorvejen for at nedsætte rejsetiden. For at mindske antallet af omstigninger kan stambus- linierne forlænges til de store omegnsbyer - Gistrup, Kla- rup og Vodskov samt til City Syd og til Aalborg Øst. Stambusliniernes stoppeste- der bør have en særlig ud- 14 formning, der gør det let genkendeligt for publikum, Rutenet i ruterne kan køre i bykernen, Aalborg bykerne hvis der ikke længere skal være bybuskørsel på Østerå- Der er usikkerhed omkring, gade og Nytorv. hvordan bybusserne skal køre i bykernen fremover. Den Investeringer overordnede hovedstruktur udformes derfor, så den ikke For at gøre stambuslinierne er afhængig af, hvordan bus- attraktive, er det bl.a. nød- Anlæg Anlægspris serne kører i bykernen. Men vendigt, at der kan køres hur- såfremt det besluttes, at der tigt imellem terminalerne. Østre Allé - kryds og rampe tíl busterminal 15-20 mio. kr ikke skal køre busser gennem Den stigende biltrafik vil Østerågade, skal enkelte af medføre et øget behov for at Bustracé fra Sohngårdsholmsvej til AaU 17-23,5 mio. kr de foreslåede nye ruter have sikre bussernes fremkom- en anden linieføring i byker- melighed, også på det eksi- Sydvendte busramper til E45 s.f.Egensevej 3-5 mio. kr nen, ligesom der skal ske sterende vejnet. Der bør der- ændringer med en del af de for investeres i buspriorite- Forlænget busbane på Sohngårdsholmsvej 0,6-0,9 mio. kr øvrige bybuslinier. ringsudstyr på alle bybusser Af hensyn til sammenhæn- og regionalbusser. Dette for- Stoppesteder : gen mellem bybusser, tog og udsætter, at der sker en fort- • Sundsholmen 0,6-0,9 mio. kr regionale busser skal der sat udbygning med bus- • Lindholm St. (incl p-plads) 2-3 mio. kr fortsat – uafhængig af en løs- prioritering i signalanlæg- • Skalborg St. (ved Dallvej) 2-2,5 mio. kr ning omkring Nytorv - være gene. • Krydset Hobrovej-Nibevej 2-2,5 mio. kr bybuslinier forbi Banegården Samtidig skal der nogle ste- • Humlebakken ved Langagervej 0,8-1,1 mio. kr og Rutebilstationen. der på vejnettet skabes nye Hvis Østerågade lukkes, forbindelser for bustrafikken. kan der ikke etableres en Mellem Østre Allé og Rute- samlet terminal for bybus- bilstationen foreslås etableret den eksisterende AAU-busvej. linierne nord for Nytorv. I så en rampe. Anlægsomkost- Anlægsomkostningen incl. fald er en samlet terminal i ningen herved er anslået til tunnel under motorvejen an- bykernen mulig ved Rutebil- 15-20 mio. kr incl. udvidel- slås til ca. 14-19 mio. kr. En stationen, hvor IC-tog, sen af Østre Allé med de forlængelse af busvejen til nærbanetog, regionalbusser nødvendige svingbaner. Sohngårdsholmsvej anslås til og bybusser mødes. Forbindelsen til AAU termi- 3-4,5 mio. kr. Der er igangsat en under- nalen forbedres med en ny Hvis det sikkerhedsmæssigt søgelse af, hvordan bybus- busvej fra Scoresbysundvej til er muligt kan det senere overvejes at tilslutte AAU- busvejen til motorvejen med sydvendte ramper. Anlægs- omkostningen hertil anslås til 3-5 mio. kr. Det bør undersøges om det på sigt er muligt, at Dallvej tilsluttes motorvejen. Det er endvidere ønskeligt, at bus- vejen i AAU-området forlæn- ges mod øst til Hadsund Lan- devej, og endelig at Selma Lagerlöffs Vej forlænges mod syd til Hadsundvej. Driftsøkonomien for en ny hovedstruktur vil blive under- søgt i forbindelse med udar- bejdelsen af en ny kollektiv trafikplan.

15 Terminaler

Baggrund Tre typer af omstigningssteder Terminalerne har været et for- sømt område i mange år. I I forslaget til ny hovedstruk- Aalborg er der f.eks. kun sket tur for den kollektive trafik i små ændringer af rutebilsta- Aalborgområdet indgår ter- tionen siden flytningen af minaler og stoppesteder i et denne fra Gåsepigen i 1963. tredelt hierarki. Store terminaler Der foreligger planer om Først med Østerågades om- Øverste niveau i hierarkiet ombygning af rutebilstatio- bygning i 1998 er terminal- er de store terminaler, som er Til store terminaler henregnes nen til en moderne kompakt forholdene i Midtbyen for al- de vigtigste centrale knude- kun Nytorv/Østerågade og terminal. Planerne indebærer, vor blevet diskuteret. punkter. Banegården/Rutebilstationen, at de nuværende bygninger Komfortable, trygge og Det andet niveau er lokal- som uanset ændringer i rute- nedrives og erstattes af ny- overskuelige terminaler er terminaler, som er små plad- nettet uden for bykernen vil byggeri med rutebilstation, med til at gøre den kollektive ser eller en gruppe af stoppe- udgøre de vigtigste mål for butikscenter, kontorer og P- trafik mere attraktiv og frem- steder i lokalområdet, hvor det største antal passagerer anlæg. Projektet vil give rute- mer mulighederne for at ud- man kan skifte uden nødven- og også fortsat vil være de bilstationen et kvalitetsmæs- vikle et sammenhængende digvis at skulle via en stor ter- vigtigste omstigningssteder. sigt løft og skabe en bymæs- trafiknet, hvor bus-, tog-, bil- minal. Banegården/Rutebilstation- sig afrunding af banegårds- og cykeltrafik integreres. Det tredie niveau i hierar- ens vigtighed i det kollektive pladsen. Overordnet betragtet skal kiet er superstoppesteder, trafiksystem vil blive styrket En kompakt terminal kan terminalerne udformes, såle- som er små knudepunkter fremover, når der åbnes en anlægges med færre perro- des at de tilbyder skifte- med skiftemuligheder. nærbane, idet Aalborg Bane- ner, fordi busserne ikke har muligheder med korte, be- De tre niveauer er kende- gård vil blive den station på en fast perron, men placeres kvemme og sikre gangveje. tegnet ved en forskellig loka- nærbanen, der får det største hvor der er ledigt. Det bety- Terminalerne skal i videst mu- lisering, forskelle i betjening, antal passagerer. Anlæg af der til gengæld, at der skal ligt omfang integreres i det forskelle i korrespondancen en rampe fra Østre Allé til ru- investeres i et elektronisk omgivende byområde med samt i publikumsfaciliteterne tebilstationen vil også i væ- styrings- og informationssy- gode og sikre gang- og som vist i tabellen modattte sentlig grad styrke terminal- stem. cykelforbindelser mellem ter- side. ens position, idet det vil få For passagererne betyder minalen og næroplandet. flere bybusruter til at passere. den kompakte terminal kor- tere gangafstande og en bedre overskuelighed. Hvis det besluttes, at der i fremtiden ikke skal køre bus- ser på Østerågade vil kun Banegården/Rutebilstationen fremover fungere som stor terminal i Aalborg. Andre placeringer vil be- tyde, at det ikke vil være mu- ligt at have alle bybuslinier samlet i én terminal - enten af pladsmæssige eller af rutestrukturmæssige årsager. Der er i planerne for om- bygning af rutebilstationen afsat plads til bybusserne, hvis det på et tidspunkt be- sluttes, at flytte dem hertil. En Idéskitse til ny kompaktterminal sådan flytning vil yderligere ved Aalborg Rutebilstation styrke Banegårdsområdets 16 funktion som knudepunkt for den kollektive trafik. Øvrige terminaler

Lokalterminalerne placeres i nettets primære knude- punkter, dvs. på steder, hvor flere overordnede buslinier krydser hinanden eller jern- banen. Der foreslås lokalterminaler ved stationerne i Brønderslev, Stor Terminal Lokal Terminal Superstoppested Støvring, Lindholm og Ved Over Kæret. Hertil kommer Placering Banegård/Rutebilstation I nettets primære knude- I hele busnettet hvor 2 el- lokalterminaler ved krydsene og Østerågade/Nytorv punkter ler flere linier mødes Hobrovej/Nibevej, Hjørring- vej/Sundsholmen samt ved Betjening De fleste buslinier og tog Vigtige buslinier og tog Typisk 2-3 linier Hjallerup Rutebilstation og i Universitetsområdet. Korrespondance Mellem alle linier Mellem udvalgte retninger Tilstræbes De øvrige nærbanestatio- ner bliver superstoppesteder Faciliteter Billetsalg & kiosk Ventefaciliteter Læskærme ligesom en række busstop- Opvarmet venterum & toilet Køreplaninformation Køreplaninformation pesteder, som har en belig- Køreplaninformation Cykelparkering Cykelparkering genhed der giver gode Parker & Rejs / Kys & Rejs Parker og Rejs Evt. langtidsparkering omstigningsmuligheder mel- Overdækket cykelparkering Kys og Rejs Kys og Rejs om muligt lem busruter. Taxi

Anlægsøkonomi

Anlægsomkostningerne for forplads mv. til Lindholm og Svenstrup stationer, incl. etablering af 75 p-pladser anslås at andrage 2-3 mio. kr. Ved de øvrige stationer i Aalborgområdet kan der kun i mindre omfang etableres p- pladser, hvorfor investeringen - ud over perroner - kun vil omfatte trapper samt evt. kys-og-kør pladser. Etablering af en lokal- terminal ved Sundsholmen anslås at andrage 600.000 - 900.000 kr.

17 Sporbus - en vision

Nye bytransport Virkning på byens løsninger udvikling

Når nye bytransportløsninger En sporbus forbindelse vil planlægges, er det ofte løs- hæve attraktiviteten for de ninger, hvor den kollektive byområder, der ligger i nær- trafik fremføres i eget tracé i heden betragteligt. Det vil videst muligt omfang. Der er være en god idé at vurdere færre gener for passagererne baner i krydsene til spor- mange forskellige tekniske ændringer i arealanvendel- ved at fjerne busserne fra busserne. løsninger. Især eksperimente- sen langs den højklassede Østerågade og omdanne Hvis sporbuslinien bliver en res der meget med forskellige tracé, således at den bymæs- denne gade til en gågade succes kan nye linier blive ak- typer af materiel. sige koncentration øges om- med sporbusser i midten, - tuelle. Der kan fx. blive nye Hidtil har der mest været kring tracéen. en løsning, der anvendes linier til Aalborg Øst, Gug og arbejdet med moderne spor- Universitetsområdet er op- flere steder i udlandet. ad Kastetvej. vogne, men i disse år er bygget med bekvem adgang Fra Bykernen til Vodskov En anden udviklingsmulig- sporbusser, der er en mel- til busvejen og med de tun- fremføres sporbussen uden hed, der kan tænkes på sigt, lemting mellem sporvogne geste funktioner langs denne. sporføring og dermed ikke er at sporbusserne senere er- og busser, under etablering i Det nye byområde mellem med eldrift. På Limfjords- stattes af sporvogne, der kø- flere byer i Europa. Motorvejen og Universitets- broen reserveres to separate rer i de samme tracéer, som I Aalborg kan man forestille området bør opbygges efter busbaner, som også kan an- sporbussen anvender. sig, at der på længere sigt samme principper. vendes af den øvrige kollektiv etableres en sporbusløsning, En højklasset sporbusløs- trafik. Det får konsekvenser mellem Universitetet og Vod- ning fra Rutebilstationen til for den mængde af biltrafik, skov via Bykernen. En sådan Nytorv vil medvirke til et mar- der kan afvikles over broen. vision for den kollektive tra- kant bymæssigt løft af denne I de signalregulerede kryds fiks udvikling er beskrevet i strækning. Etableringen be- etableres busprioritering og det følgende. virker, at der vil være langt hvor det er muligt særlige

Teknikken bag sporbusser

Sporbusserne ligner sporvogne meget, men er mindre. Kapaciteten i en sporbus er 120 passagerer, mens en moderne sporvogn kan transportere 210-250 passagerer ad gangen. Der er en række ligheder men også forskelle, herunder :

• Fleksibilitet. Den største forskel mellem sporbusser og sporvogne er, at sporbusserne er mere fleksible. De kører i eget tracé som spor- vogne på hovedlinierne, men har også mulighed for at dreje fra hovedtracéen og køre som almindelig bus på almindelig vej. • Automatisk styringssystem. Busserne styres langs den ideelle linieføring. Det sker enten fysisk ved hjælp af et styringshjul eller optisk ved hjælp af et kamera. Der er dog også chauffør med, så busserne kan køre uden styring på almindelig vej. • Eldrift. Busserne kører i lighed med sporvogne på el, men de kan også have et duo-system, der f.eks. tillader diesel- eller gasdrift uden for hovedtracéerne. • Komfort. Busserne er udformet mhp. størst mulig komfort for passagererne, herunder lave gulve, så der kan stiges direkte ind og ud.

Udover selve busserne er der også en række andre faktorer, der har indflydelse på standarden af det samlede system, herunder : • Kørevej. Busserne kører på almindelige dæk og kan derfor køre på almindelig vej. • Perronforhold. Stoppesteder udformes som små perroner i lighed med stop for sporvogne, hvilket giver bedre vente- og skifte- faciliteter og fremmer indtrykket af et sammenhængende højklasset trafiksystem. • Sammenhæng i systemet. En af sporbussernes fordele overfor sporvogne er, at det er muligt at køre med mindre enheder. Derved kan nettet blive mere fintmasket, og flere områder få direkte betjening. Dette mindsker behovet for skift mellem forskellige linier eller mel- lem tilbringer- og hovedlinier. • Prioritering i kryds. Busserne prioriteres i lighed med sporvogne i kryds med biltrafik for at sikre bedst mulig fremkommelighed. • Indpasning i gaderum. Sporbusser er nemmere at indpasse i snævre gaderum, fordi sporbusserne bruger mindre kurveradius end 18 sporvogne. Trafikgrundlag komfortmæssigt kan spor- bussen således konkurrere De største koncentrationer af med biltrafik. kollektivt rejsende passagerer Den højere hastighed op- i Aalborg foregår mellem nås dels ved fremførsel i eget Bykernen og Universitetets af- tracé med prioritering i kryd- delinger omkring Niels Bohrs sene og dels ved at afstan- Vej og Langagervej. Det den mellem stoppestederne hænger sammen med, at bliver større. Mellem 600 og størstedelen af de studerende 800 meter mod de nuvæ- er bosat i de centrale dele af rende 350-500 meter. Aalborg. Mellem Bykernen og Vod- Forbindelsen over broen skov vil sporbussen i højere sigter på at tiltrække nye rej- grad ligne traditionel bus- sende, idet sporbussen kom- betjening. Forskellen bliver mer til at køre hurtigere over kun, at der bruges større en- broen end bilerne, når de to heder, så antallet af siddende baner reserveres til kollektiv passagerer øges væsentligt. trafik. I alt forventes det, at spor- Trafikal og miljø- bussen vil tiltrække godt en mæssig virkning million nye passagerer om året, hvilket svarer til en øg- En sporbus kan være eldre- ning af passagermængden i ven eller udstyret med en tra- den kollektive trafik i Aal- ditionel motor. Fordelen ved borgområdet på ca. 3%. eldrift er, at den lokale luftfor- urening fra busserne forsvin- Antallet af trafikuheld kan Økonomiske Betjening der. stige på de steder, hvor spor- nøgletal Eldrift støjer mindre end vogn/sporbus krydser side- Det tager ca. 20 minutter at traditionelle busser, og giver veje, idet andre trafikanter Anlæg af en eldrevet spor- køre med bus i myldretiden en mere rolig kørsel i forhold kan blive overraskede af buslinie i eget tracé mellem fra Bykernen til Universitetet til acceleration og nedbrems- sporvogn/sporbus fra højre Midtbyen og AAU vil koste ved Niels Bohrs Vej. Sporbus ning. Støjniveauet er således side. 250 mio. kr. Til betjening af i eget tracé tager omkring 12 lavere end ved traditionel Mellem Bykernen og Uni- linien skal benyttes 18 spor- minutter. Tidsmæssigt og dieseldrift. versitetet skal der gennemfø- busser - en udgift på 100- res arealerhvervelser på store 150 mio kr. dele af strækningen for at Virkningen af sporbuslinien etablere tracéen, og det er vil være en forbedring af nødvendigt med enkelte driftsresultatet for den kollek- bygningsnedrivninger mellem tive trafik med ca. 11 mio. kr Håndværkervej og Sønder- pr år i forhold til et basis bus- bro. net, som principielt svarer til På de steder, hvor spor- nuværende. bussen fremføres ad eksiste- Omkostningen ved anlæg rende veje vil kapaciteten for af en sporvognslinie i samme biltrafikken blive nedsat spe- korridor vil være ca. 1,3 mia. cielt vil reservation af to ba- kr. ner på Limfjordsbroen med- føre væsentlig nedsættelse af bilkapaciteten på broen. Hvis sporbusserne strøm- forsynes fra luften, er de op- hængte elledninger et æste- tisk problem.

Mulig linieføring for sporbus 19 Vejnettet

Biltrafikken og dels betyder vækst på stiger broen øgede miljøgener i midtbyområdet. Aalborg-området har som Ved revisionen af Hand- den øvrige del af landet i en lingsplanen for Trafik og årrække oplevet en konstant Miljø undersøgte Aalborg vækst i biltrafikken. Kommune muligheden for at Især den regionale trafik er påvirke udviklingen i den steget i de sidste 10 år. På fjordkrydsende trafik. Konklu- E45 syd for Limfjordstunnelen sionen var imidlertid, at selv har væksten været næsten en konsekvent styring af den 6% årligt, svarende til næsten bymæssige udvikling og en det dobbelte af den vækst, bedre tilrettelæggelse af den som udviklingen i Vejdirek- kollektive trafik kun ville have toratets biltrafikindex viser. en begrænset virkning på I Limfjordssnittet, hvor der den fjordkrydsende trafik. også er en del lokal trafik, har der været en vækst på Den 3. Limfjords- 2,5% årligt i tunnelen og på forbindelse 1,5% årligt på broen. Modelberegninger viser, at Væksten i den regionale trafik den samlede trafik i Lim- har betydet, at muligheden fjordssnittet i år 2015 vil for at aflaste de eksisterende nærme sig 120.000 biler pr fjordforbindelser med en ny planen. Tilbage står der i svarer dette til godt 4.000 døgn svarende til ca. 35.000 3. Limfjordsforbindelse i en kommuneplanen fortsat to flere regionale bilture pr biler flere end i dag. årrække har været drøftet af mulige løsninger - en østlig døgn. Væksten i Limfjordssnittet staten, amtet og kommunen. Paralleltunnel ved Limfjords- Forskellen er særlig stor på har stor betydning for Nord- Mange forskellige løsnings- tunnelen og en vestlig tunnel- Limfjordsbroen, hvor den lo- jylland. Dels har de to eksi- modeller har været behandlet forbindelse ved Lindholm. kale trafik viser sig kun at ud- sterende forbindelser over - senest i forbindelse med Infrastrukturudvalget har gøre godt halvdelen af den fjorden en begrænset kapa- Aalborg Kommunes revision lagt vægt på, at kvalificere samlede trafik. I tidligere un- citetsreserve af Trafik og miljøhandlings- det grundlag, hvorpå en be- dersøgelser var det forudsat, slutning om en ny forbindelse at den lokale trafik udgjorde skal bygge. Derfor er der to trediedele af den samlede som en del af udvalgets ar- trafik. Beregnede Limfjords- Limfjords- Lindholm bejde blevet gennemført en Forskellene kan forklares gennemsnits- broen tunnel linien postkortanalyse af trafikken i med udviklingen i pendlings- hastigheder Limfjordssnittet. mønsteret i regionen, og en i spidstimen Postkortanalysen har blandt større geografisk spredning andet vist, at den hidtil forud- af boliger og arbejdspladser. Basis 2000 20 km/t 55 km/t - satte sammensætning af tra- Konkret betyder de nye for- fikken på Limfjordsbroen og i udsætninger kun begrænsede Basis 2015 15 km/t 20 km/t - Limfjordstunnelen ikke afspej- ændringer i forhold til vurde- ler dagens trafik. Således er ringen af Paralleltunnelen. 2015 med den regionale trafik 5% større Derimod betyder resultatet, Paralleltunnel 15 km/t 70 km/t - og den lokale trafik tilsva- at Lindholmlinien vil bære rende 5% mindre end hidtil væsentlig mere trafik, - trafik 2015 med forudsat. Med en samlet tra- som både kommer fra Lim- 20 Lindholmlinien 25 km/t 50 km/t 75 km/t fik på ca. 85.000 køretøjer fjordsbroen og Limfjordstun- pr døgn på de to forbindelser nelen. De lokale Der har i dette arbejde trafikproblemer også været foretaget en over- ordnet vurdering af behovet Limfjordsforbindelsen har for investeringer i det eksiste- spillet en dominerende rolle i rende vejnet, herunder især de seneste årtiers drøftelser tværforbindelserne i byområ- af udbygning af vejinfrastruk- det som tilbringere til enten turen i Aalborg-området. Lindholmlinien eller Parallel- Men derudover drøftes også tunnelen. en række andre vejprojekter Det skønnes, at der ud over til løsning af de trafikproble- investeringen i udbygning af mer som findes i og omkring Peder Skrams Gade ikke vil tætbyen. være store forskelle i investe- Det drejer sig blandt andet ringerne i tilbringervejnettet i om tværforbindelserne nord de to løsninger. og syd for fjorden, - Høvejen, Egnsplanvej, en ny Dallvejs Anvendelse af ny mulige tilslutning til motorve- teknologi jen og om forbindelsen til havnefronten, hvor der i disse Infrastrukturudvalget har lagt teknologi giver. Dette emne år sker en markant byudvik- vægt på, at arbejdet med er derfor blevet bearbejdet ling. Aalborgs trafikproblemer ikke særskilt. Denne gruppe af vejprojek- alene fokuserer på de mulig- Aalborg Kommune har i en ter er også blevet behandlet i heder, som nye vejanlæg vil årrække satset på en gradvis Infrastrukturudvalgets arbej- give, men også ser på de udbygning af IT infrastruktu- de. muligheder ny informations- ren på vejområdet ud fra en strategi om at skabe sam- menhæng mellem trafik- informations- og trafik- styringssystemerne. Optimering af trafikstrøm- Mål for mene gennem information til vejnettet trafikanterne, overvågning af trafiktilstanden og tilpasning af omløbstider i signalanlæg- • Der skal sikres gode trans- gene er nogle af de mulighe- portmuligheder. der, man arbejder med. Det hidtidige arbejde har • Trafikkens miljøgener skal blandt andet betydet, at der begrænses er opbygget et solidt sam- arbejdsgrundlag omkring an- • Trafiksikkerheden skal vendelsen af trafikinformatik øges mellem Vejdirektoratet, Nord- jyllands Amt og Aalborg • Landskabets og byens kva- Kommune og Aalborg Politi, liteter skal beskyttes som også kan danne grund- lag for det fortsatte samar- • Biltrafikken skal afvikles på Beregnede trafikmængder bejde hermed. byens betingelser i basissituationen år 2015 21 Lindholmlinien

Det vestlige vej med en skiltet hastighed Udviklings- gælder således det nye alternativ på 80 km/t. perspektiver erhvervsområde ved Aalborg Den bynære placering af Lufthavn, Lindholm Industri- Lindholmlinien er et led i den en ny fjordkrydsning, som I et regionalt perspektiv bety- park og DAC området. samlede plan for udvidelse af kendetegner Lindholmlinien, der Lindholmlinien, at erhverv På Aalborg-siden giver kapaciteten over Limfjorden. gør forbindelsen til et godt lokaliseret i Vendsyssel i min- Lindholmlinien en forbedret Kapacitetsudvidelsen skal alternativ for en del af den dre grad vil blive påvirket af betjening af området mellem blandt andet sikre mulighed oplands- og lokaltrafik, der i trafikafviklingsproblemer i broerne og de erhvervsområ- for en fortsat by- og erhvervs- dag kører gennem Midtbyen Aalborgområdet. Dette kan der, der findes i tilknytning til mæssig udvikling i Aalborg og over Limfjordsbroen. både have betydning for ek- bl.a. Limfjordsværftet, Møl- regionen nord og syd for fjor- Derfor er Lindholmlinien in- sisterende virksomheders holm og Svenstrup. den. teressant i arbejdet med at konkurrenceevne og betyd- Den forbedrede tilgænge- Lindholmlinien forudsætter reducere den uvedkommen- ning for tiltrækningen af nye lighed til disse arealer kan at Vestvejen er etableret, og de trafik i bykernen. virksomheder til området. sikre en mere balanceret at der med denne er skabt en Lindholmlinien medfører en erhvervslokalisering i tætby- forbindelse fra den nye fjord- forbedring af den regionale områdets vestlige og østlige krydsning til Skalborg med vi- adgang til centerområdet i dele. dere forbindelse til motorvej- City Syd, men også til Aal- en. Den forudsætter ligele- borg City. Det kan betyde, at des, at der etableres nye vej- forretningserhvervene i Aal- forbindelser frem mod E39 borgs nabokommuner mod ved Vestbjerg. nordvest - Aabybro, Pandrup Fjordkrydsningen udgøres og Fjerritslev - vil opleve en af en tunnel mellem Lindholm stigende konkurrence fra for- og Aalborgs Vestby. Der ar- retningerne i Aalborg bejdes med udformning af Lokalt vil Lindholmlinien fjordkrydsningen og det tilstø- forbedre adgangen til er- dende vejnet som bymotor- hvervsområderne i den vest- lige del af Nørresundby. Det

Vejanlægget

Bymotorvej Fjordkrydsningen udføres som en sænketunnel - i alt 970 m lang - bestående af to adskilte tunnelrør, hver med to kørespor, nød- spor og sidearealer. Fra Fjordkrydsningen anlægges 4-sporede motorveje mod nord og syd til E39 og E45. Aalborg tilsluttes motorvejsforbindelsen ved Ny Nibevej, Nørholmsvej og Peder Skrams Gade mens Nør- resundby tilsluttes ved Thistedvej. Vejens forløb forbi Hasseris og Mølholm har skarpere kurver end hvad der normalt anvendes på motorveje. Derfor forudsættes den skiltede hastighed at være 80 km/t.

Tilslutningspunkter 22 Trafikken på Miljø og Lindholmlinien sikkerhed

Trafikken gennem den nye En ny fjordforbindelse i Lind- tunnel forventes uden øvrige holmlinien vil være VVM-plig- indgreb over for trafikken i tig. Der skal derfor gennem- Midtbyen at blive 35.000 bi- føres en mere omfattende ler i et hverdagsdøgn uden undersøgelse af Lindholmlini- for sommerperioden i år ens miljøkonsekvenser inden 2015. den i givet fald etableres. Registreret trafik for- Limfjords- Limfjords- Trafikken på den nye for- Allerede inden sin etable- deling på hverdage broen tunnel bindelse vil bestå ligeligt af ring har Lindholmlinien været trafik som tidligere benyttede en medvirkede faktor i den Limfjordsbroen og Limfjords- bymæssige udvikling i Aal- tunnelen. borg. Arealreservationerne Lokal trafik 50% 40% Da Lindholmlinien tilbyder har således friholdt områder i et nyt alternativ for den gen- Vestbyen for bebyggelse, og nemkørende trafik i Midtbyen de fremstår i dag som dele af Oplandstrafik 43% 48% vil den øge mulighederne for Vestbyens grønne struktur. at fredeliggøre Vesterbro-kor- Derfor vil realisering af ridoren. Lindholmlinien blive et mar- Gennemkørende trafik 7% 12% Konsekvensen af overflyt- kant indgreb i Vestbyen. Den ningen af trafik til Lindholm- barriere, Vestvejen og Fjord- linien vil imidlertid være en krydsningen udgør, øges med Ialt 100% 100% forøgelse af trafikken på de øget trafikbelastning og vil bynære tværforbindelser. Især være størst ved motorvejs- Strandvejen-Peder Skrams- løsningen med de færre til- Gennem en reduktionen af Anlægsøkonomi gade vil komme til at bære slutninger til det eksisterende trafikken over Limfjordsbroen væsentlig mere trafik. På vejnet. Krydsningsmulig- mindskes støj og luftforure- Anlægsomkostningerne ved Hasserisvej vil trafikken også hederne - især for de bløde ning fra trafikken på Vester- etablering af en 3. Limfjords- stige. Derimod vil der ske en trafikanter - og indpasningen bro og på Vestergade-Vester- forbindelse, som en højklas- aflastning af såvel Thistedvej i det omgivende miljø vil der- brogade. set løsning i Lindholmlinien i Nørresundby som tvær- for have stor betydning ved Fredeliggørelsen af Midt- blev med de i 1996 anvendte forbindelserne øst for Hobro- den endelige fastlæggelse af byen er dog ikke omkost- beregningsmetoder opgjort til vej-Vesterbro indføringen. vejforløbet. ningsfri. Forøgelsen af trafik- i alt 2.025 mio. kr. Opregnet ken på tværforbindelserne vil til prisniveau år 2000 med medføre en større miljø- udviklingen i byggeomkost- påvirkning langs disse veje. ningsindex svarer dette til ca. I Mølholm skal der således 2.235 mio. kr. etableres støjafskærmning Af det samlede beløb vil langs Vestvejen til reduktion vejanlægget nord for fjorden af generne fra trafikstøjen. I udgøre 585 mio. kr, fjord- Peder Skrams Gade øges krydsningen 1.400 mio. kr støjbelastningen væsentligt, og vejanlægget syd for fjor- og facaderne skal derfor støj- den 250 mio. kr i år 2000 isoleres. priser. Vejene vil udgøre barrierer, og der skal derfor sikres trygge krydsningsmuligheder for cyklister og fodgængere.

Trafikal virkning af Lindholmlinien Ændring af trafik i forhold til basis 2015 23 Paralleltunnel

Det østlige byen for både den lokale, alternativ oplands- og den gennemkø- rende trafik. Limfjordstunnelen er i dag Placeringen indebærer kapacitetsforøgelsen også muligheden for at etablere den 14. mest befærdede mo- imidlertid også, at tunnelen nye muligheder for byudvik- nødspor vil afhjælpe disse torvejsstrækning i Danmark, ikke er så attraktiv for den lo- ling nær motorvejen. problemer, og samtidig redu- og den mest belastede stræk- kale trafik mellem den cen- I dag medfører reparati- cere følsomheden overfor ning udenfor Københavnsom- trale og vestlige del af Aal- onsarbejder, trafikuheld og hændelser på vejnettet i og rådet. borg og Nørresundby. andre hændelser i og om- omkring tunnelen. Konkret tænkes forbindel- Paralleltunnelen vil derfor i kring den eksisterende Lim- Dette kan også have betyd- sen udformet som en paral- sig selv ikke aflaste Midtbyen. fjordstunnel ofte afviklings- ning for virksomhedernes lo- leltunnel omfattende to nye problemer til gene for både kalisering i Aalborgområdet tunnelrør øst for den eksiste- Udviklings- den lokale og regionale tra- og i Vendsyssel. rende Limfjordstunnel. Tun- perspektiver fik. nelrørene vil udvide Fjord- Disse problemer vil forøges krydsningen fra 6 til 10 spor Limfjordstunnelen åbnede i markant med den forventede heraf 2 nødspor og derved 1969 og har siden været et trafikvækst i tunnelen, - en forbedre serviceniveauet for væsentligt element i byudvik- vækst som i år 2015 samti- fjordkrydsningen. lingen i Aalborg. Siden åb- dig beregnes at reducere rej- Limfjordstunnelen har en ningen er der sket en mar- sehastigheden gennem tun- vigtig rolle som den forbin- kant bolig og erhvervsudvik- nelen fra dagens ca. 55 km/t delse, der - i modsætning til ling i den østlige del af kom- til ca. 20 km/t i spidstimen, Limfjordsbroen - ikke leder munen. og som vil medføre hyppige trafik gennem det centrale Paralleltunnelen understøt- kødannelser. Aalborg, men giver en hurtig ter denne udvikling yderli- Udbygning af tunnelen med forbindelse uden om midt- gere, og åbner gennem yderligere fire kørespor og

Vejanlægget

Tunnelen Fjordkrydsningen udføres som en sænketunnel - i alt ca. 580m lang - bestående af to adskilte betonrør med hver to kørebaner og shramboards - skærme som beskytter tunnel- væggen mod påkørsler. Fjordkrydsningen udvides derved fra 6 til 10 spor - 4 sydgående kørespor (hvortil kommer to nød- spor) og 4 nordgående kørespor. Den sydlige rampe til tunnelen er knap160m lang mens den nordlige er knap 210m lang. Tunnelportene etableres på land for at skabe en passagemulighed langs Limfjorden.

Tilslutning til motorvejen Trafikken mod nord fra Aalborg centrum og Århus kan ikke længere flette før tunnelen, men ledes ud i hver sit af de nye tunnelrør og fletter umiddelbart efter tunnelen. Dette indebæ- rer, at frakørslen mod Nørresundby må flyttes længere mod nord. Strækningen fra tunnelporten til Bouet forudsættes ud- bygget til 6 spor. De to eksisterende tunnelrør forbeholdes trafikken mod syd. Trafikken til Aalborg centrum ledes gennem det vestligste mens trafikken til Århus ledes gennem det østligste af de eksi- Tilslutningspunkter 24 sterende tunnelrør. Trafikken i en ud- Miljø og bygget tunnel sikkerhed

Trafikken gennem Limfjords- Udbygning af Limfjordstunne- tunnelen og en ny Paral- len med en Paralleltunnel vil leltunnel vil være små være VVM pligtig. Men Paral- 90.000 biler pr. døgn i år leltunnelen ændrer ikke trafik- 2015 som prognosticeret for belastningen på tværforbin- den eksisterende Limfjords- delserne i et sådant omfang, tunnel. at det giver anledning til æn- Paralleltunnel Etablering af Parallel- dringer i støjbelastningen el- og Lindholmlinie ? tunnelen forventes således ler oplevelsen af vejene som ikke i sig selv at ændre trafik- barrierer i byen. De to løsninger for den 3. Limfjordsforbindelse retter sig til dels fordelingen mellem Lim- Flere af de alvorlige ulyk- mod forskellige dele af den fjordkrydsende trafik. Tænker man sig fjordsbroen og den udbyg- ker, som er sket i og omkring begge løsninger etableret vil der ikke være nogen egentlig gede Limfjordstunnel nævne- tunnelen, kan henføres til pe- synergi mellem de to anlæg. Virkningen vil stort set svare til sum- værdigt. Omvejskørslen ved rioder med afviklingsproble- men af de enkelte anlægs virkning. at benytte tunnelen vil ganske mer eller situationer med Konsekvensen af at realisere begge løsninger vil således være, enkelt være for stor for den nødstop i tunnelen. at Limfjordsbroen aflastes, som følge af Lindholmlinien, mens lokale trafik, som i stedet kø- Udbygningen af tunnelen kapacitetsproblemerne i Limfjordstunnelen løses af Parallel- rer over Limfjordsbroen. vil give mulighed for at etab- tunnelen. Dette vil give nogle ekstra muligheder for at prioritere Trafikalt set er den vigtigste lere nødspor, som kan fore- den kollektive trafik over Limfjordsbroen, og skabe en kapacitets- funktion af tunneludbygnin- bygge uheld i tunnelen. Sam- reserve, som giver et større spillerum for lokalisering af boliger og gen derfor at sikre en tilfreds- tidig vil de forbedrede kapa- erhverv nord for Limfjorden. stillende afvikling af trafikken citetsforhold mindske risikoen omkring tunnelen og skabe for de kødannelser som hidtil kapacitet til at optage yderli- har medført flere alvorlige bedring af afviklingsforhol- Anlægsøkonomi gere trafikvækst i den østlige uheld på strækningerne før dene i tunnelen. Det er dog korridor omkring Aalborg. tunnelen. en gevinst, som vil blive over- Anlægsomkostningen ved ud- Det vurderes, at hastig- Da bilernes emissioner ty- lejret af virkningerne af yder- bygning af kapaciteten for hedsniveauet i spidstimen be- pisk er faldende med stigen- ligere trafikvækst. den fjordkrydsende trafik ved regningsmæssigt vil øges fra de hastighed op til ca. 70 Landskabsmæssigt og by- etablering af Paralleltunnelen ca. 20 km/t til ca. 70 km/t km/t vil der alt andet lige mæssigt har etablering af blev med de i 1996 anvendte og at afviklingsforholdene vil også kunne være en miljø- Paralleltunnelen kun en lille beregningsmetoder opgjort til blive langt mere stabile. mæssig gevinst ved en for- betydning, fordi den nye i alt 675 mio. kr. Opregnet til Fjordforbindelse følger korri- prisniveau år 2000 med ud- doren for den eksisterende viklingen i byggeomkost- Limfjordstunnel. ningsindex svarer dette til ca. Flytningen af frakørslen til 750 mio. kr. Nørresundby og ændringen Anlægsudgiften omfatter to af tilslutningsanlægget ved ekstra tunnelrør samt nød- den sydlige tunnelåbning vil vendige ændringer af ramper således overvejende ligge in- mv. denfor de arealer, der alle- rede i dag er beslaglagt af motorvejen.

Trafikal virkning af Paralleltunnel Ændring af trafik i forhold til basis 2015 25 Hasseris Enge Øvrige vejanlæg

En omfartsvej bedste aflastning af vejnettet. vest om Hasseris Spørgsmålet om en sådan vejforbindelse kan tilsluttes Lindholm Kommuneplanen indeholder motorvejen og de trafikale en planlagt vejforbindelse - konsekvenser heraf må un- Vestvejen - vest om Aalborg. dersøges nærmere i samar- Vestvejens rolle i trafiksyste- bejde med Vejdirektoratet. met er primært at aflaste bo- Vestvejen kan afsluttes ved borg og den nye Fjordforbin- lingen i Vestbyen og Hasseris. ligområder i Hasseris for Nibevej eller føres videre til delse. I kombination med Lindholm- gennemkørende trafik og at Hobrovej nord for Svenstrup. Dette betyder en ændring linien vil den dog øge tilgæn- aflaste Hobrovej for trafik Løsningerne vil give en trafik af vejens standard fra lande- geligheden til erhvervs- og med mål i Vestbyen og Has- på vejen på henholdsvis vejsstandard til en bymotor- centerområderne i vest nord seris. knap 4.000 og godt 4.500 vej, og dermed også at der og syd for fjorden. I nord afsluttes Vestvejen biler pr døgn. bliver færre tilslutninger af De omlejringer af trafikken, ved Mølholmsvej, mens der det lokale vejnet til Vestvejen. som Vestvejen medfører, vil findes forskellige forslag til Vestvejen og Udføres Lindholmlinien i kun betyde mindre ændringer afslutning af Vestvejen i syd. Lindholmlinien motorvejsstandard vil trafik- i støjpåvirkningen fra de eksi- Løsningsforslaget, hvor der ken på Vestvejen blive ca. sterende veje og i vejenes etableres forbindelse fra Vest- Etableres der en ny Fjord- 18.000 biler pr døgn nord barrierevirkning. vejen til et nyt tilslutningsan- forbindelse i Lindholmlinien for Ny Nibevej. Vestvejen vil visuelt markere læg til motorvejen via Nibe- vil Vestvejen også få en rolle sig tydeligst i det flade land- vej og Dallvej vil give den som bindeled mellem Skal- Byen og miljøet skab i bymotorvejsløsningen på grund af udfletningsan- Naturinteresserne omkring læggene. Hasseris Enge betyder, at der skal udarbejdes en VVM re- Anlægsøkonomi degørelse inden etablering af Vestvejen. Anlægsomkostningerne ved Vestvejen vil i sig selv ikke etablering af Vestvejen vil af- ændre rammerne for udvik- hænge af den udformning vejen får. I anlægsoverslaget for Lind- holmlinien er Vestvejen som bymotorvej medregnet. Vejanlægget For landevejsløsningen med tilslutning til motorvejen via Vestvejen vil som landevej Dallvej vil anlægsomkost- blive udført som en tosporet ningen være i størrelsesorde- vej. Vejen vil blive tilsluttet nen 130-145 mio. kr, hvoraf alle skærende veje med en Dallvej og motorvejstilslut- overordnet karakter - i alt 8 ningen udgør ca. 80 mio. kr. veje - i rundkørsler eller i For landevejsløsningen med signalregulerede kryds. tilslutning til motorvejen syd Vestvejen vil som bymotor- for Dall Kirke vil anlægs- vej blive udført som en 4- omkostningen være ca. 225 sporet bytilpasset vej. Skæ- mio. kr. rende veje krydses niveaufrit og vejen kan blive tilsluttet de overordnede veje - i alt 5 veje - med udfletningsan- læg.

26 En ny forbindelse torvejen, og de trafikale kon- til City Syd sekvenser heraf må undersø- ges nærmere i samarbejde Med det eksisterende vejnet med Vejdirektoratet. må stort set al trafik til Aal- borgs største aflastnings- Virkning af en center - City Syd - fra Aal- Dallvej tilslutning borg by og fra det nordlige opland benytte Hobrovej. En Dallvej-tilslutning med for- Dette indebærer både bindelse til Vestvejen ved Ny kapacitetsmæssige og sikker- Nibevej vil indebære en af- hedsmæssige problemer på lastning af Hobrovej på Skal- vejstrækningen. Kapcitetspro- borg Bakke med 35%, sva- blemerne medfører blandt rende til ca. 7.500 køretøjer andet forsinkelser for den pr døgn. kollektive trafik. En så stor aflastning vil give City Syd er endnu ikke fuldt helt nye muligheder for på udbygget, og derfor må det strækningen ved Skalborg forventes, at kapacitetspro- Bakke at øge trafiksikkerhe- blemerne vil blive forværret i den og forbedre fremkom- de kommende år. meligheden for den kollektive Aalborg Kommune ser der- trafik. for gerne at strækningen bli- Omvendt vil trafikstignin- ver aflastet. Et løsningsfor- gen på motorvejen og et slag, som samtidig sikrer, at yderligere tilslutningsanlæg til den regionale trafik til aflast- denne dog kunne påvirke for- ningscenteret kan blive holdene for den gennemkø- længst muligt på det over- rende trafik. Anlægsøkonomi ordnede vejnet, vil være at Miljømæssigt vil aflastnin- etablere en ny tilslutning til gen medføre en hørbar re- Omkostningen ved anlæg af Motorvejen f.eks. ved den ek- duktion i støjniveauet for ve- en ny vejforbindelse til City sisterende Dall rasteplads. jens naboer ligesom den vil Syd via Dallvej vil andrage Spørgsmålet om, hvorvidt give mulighed for en forskøn- ca. 80 mio. kr. Dallvej vil kunne tilsluttes mo- nelse af vejen.

Vejanlægget

Hvis det er muligt tilsluttes Dallvej motorvejen ved den eksisterende rasteplads. Til- slutningen fra nord tænkes udført som et trompetanlæg for at øge afstanden til fra- kørslen Aalborg Syd. Mod vest kan vejen tilsluttes i en rundkørsel til Hobrovej og afsluttes ved Vestvejens skæ- ring med Ny Nibevej. Vejen udformes som en to- sporet vej med kanalise- ringsanlæg ved Dallvej og Nibevej. Ved Hobrovej udvi- des vejprofilet til 4 spor for Trafikale virkninger af Dallvej at opnå en hensigsmæssig trafikafvikling i rundkørslen. 27 Øvrige vejanlæg

Tværveje i nord mens den resterende del ud- og syd gøres af trafik til bl.a. Gistrup og det nye byudviklingsom- I Aalborg Kommunes bestræ- råde i Sønder Tranders. belser på at reducere de tra- Egnsplanvej vil aflaste fikskabte problemer i byom- Egensevej-Th. Sauersvej med rådet har man også sat fokus ca. 5.000 biler pr døgn, og på den tværgående trafik. kan dermed medvirke til at Ombygning af Anlægsøkonomi Kommuneplanen har i en løse de kapacitetsproblemer, Høvejen for Høvejen årrække indeholdt mulighe- der findes her. Dette vil sam- den for at etablere en ny vej- tidig medvirke til at forbedre Ombygningen skal primært Anlægsomkostningen ved forbindelse - Egnsplanvej - til bussernes fremkommelighed. sikre en ensartet vejstandard ombygning af Høvejen og aflastning af Egensevej i syd. på vejforløbet Thistedvej- etablering af omfartsvej nord Disse planer er yderligere Anlægsøkonomi Høvejen. I forbindelse med om Hvorup vil være i størrel- blevet aktualiseret af den er- for Egnsplanvej ombygningen af Høvejen kan sesordenen 38-42 mio. kr. hvervsmæssige udvikling i vejen eventuelt samtidig for- området. Anlægsomkostningerne for lægges med henblik på at I nord fungerer Høvejen en ny Egnsplanvej med en fredeliggøre lokalsamfundet Vejanlægget som den overordnede tvær- niveaufri skæring af jernba- Hvorup. forbindelse. Der er i dag sik- nen og tilslutning til motorve- Virkningen på trafikstrøm- Den ombyggede Høvej tæn- kerhedsmæssige problemer jen vil være 55-60 mio. kr. mene er begrænset. Over kes udformet som 2+1 vej i flere steder på vejen og dens Hertil kan eventuelt komme Limfjorden vil der ske en min- samme standard som den standard er generelt ikke til- udgifter til en særlig udform- dre flytning af trafik fra Lim- eksisterende Thistedvej. fredsstillende. Nordjyllands ning af udfletningsanlægget, fjordsbroen til Limfjordstun- Vejen ombygges mellem Udviklingsfond, Nordjyllands som kan sikre, at der ikke nelen, mens der stort set ikke Thistedvej og jernbanen. Amt og Aalborg Kommune sker tilbagestuvning af trafik vil ske nogen omfordeling Mellem jernbanen og Gl. gennemførte i 1998 en plan- til motorvejen. mellem de eksisterende øst- Høvej står valget mellem en lægningsundersøgelse, som Spørgsmålet om Egnsplan- vestgående veje. gennemfart eller en omfarts- blandt andet skulle belyse, vejs tilslutning til motorvejen Såfremt Høvejen forlægges løsning. Hvorupgårdvej for- hvordan vejen kan forbedres. og de trafikale og økonomi- vil Hvorup dog opleve en lægges og tilsluttes i en ny ske konsekvenser heraf må markant forbedring af nær- rundkørsel ved Thistedvej. Virkning af undersøges nærmere i sam- miljøet, idet 85% af trafikken På den ombyggede vej- Egnsplanvej arbejde med Vejdirektoratet. da vil forsvinde. strækning etableres cykel- stier i begge vejsider, - dog Egnsplanvej vil bære i størrel- ikke på en eventuel ny vej- sesordenen 10.000 biler pr strækning idet cykeltrafikken døgn. Omkring en trediedel tænkes ledt gennem Hvorup. af trafikken udgøres af Aal- borgs sydøstlige opland,

Vejanlægget

Den nye Egnsplanvej udføres som en tosporet vej mellem motorvejen og Hadsundvej med krydsninger i niveau. Ved de skærende veje an- lægges rundkørsler eller signalregulerede kryds. Ve- jen føres over jernbanen på 28 en ny bro. Forlægning af Virkninger på Karolinelundsvej byen og miljøet

Sønderbro-indføringen fort- Forlægningen af Karoline- sætter i dag over i et smalt lundsvej og en lukning af vejprofil ad Kjellerupsgade Kjellerupsgade for gennem- frem til havnefronten. Vejfor- kørende trafik vil betyde en bindelsen giver adgang til en forbedring af miljøet for de meget stor del af de centralt omkringliggende boliger. beliggende parkeringsplad- Kjellerupsgade vil ikke læn- ser i Aalborg gere blive oplevet som en Sikkerhedsmæssigt er hele barriere, og det vil betyde at vejsystemet i området pro- Midtbyens naturlige afgræns- blematisk, og der er sket flere ning flyttes mod øst. Dette er alvorlige ulykker i de seneste i god overensstemmelse med år. Bygningsmassen langs planerne for udvikling af om- Kjellerupsgade tillader ikke rådet ved det nu nedlagte ombygninger, som kunne øge kraftværk - Nordkraft. sikkerheden, og derfor er For bustrafikken betyder planerne om en forlægning forlægningen af Fyensgade af indføringen over i en ny en mindre omvejskørsel. Karolinelundsvej blevet Havneområdet har hidtil aktualiseret. været sporbetjent i en korri- Ikke mindst fordi omdan- dor placeret i den planlagte nelsen af Havnefronten øst Karolinelundsvejs linieføring. for Limfjordsbroen må for- Anlæg af vejen indebærer ventes at øge trafikpresset på således, at denne del af Anlægsøkonomi indføringen og dermed for- Havnefronten ikke længere stærke behovet for en god kan betjenes ad bane. Bane- Anlægsomkostningen til for- vejforbindelse fra det sydlige godset forudsættes i stedet lægning af Kjellerupsgade opland. ekspederet via Østhavnen. over i en ny firesporet Karo- linelundsvej vil andrage i størrelsesordenen 15 mio. kr. Vejanlægget

Ny Karolinelundsvej anlæg- ges som en firesporet vej mellem Sønderbro og Ny- havnsgade. Kjellerupsgade lukkes mellem Kayerøds- gade og Søndergade. Fyensgade forlægges og til- sluttes i et T-kryds. Vejen bli- ver i alt ca. 600 m lang. Den eksisterende bane- strækning mellem gods- banearealet og havne- fronten nedlægges. Vejen af- sluttes i en ny rundkørsel ved Nyhavnsgade

29 Trafikinformatik

At lede og vejlede om miljø, sikkerhed og trafikanterne fremkommelighed mv. som kommunen opstiller. Og trafi- Selv med de udbygninger af kanterne skal vejledes, så de infrastrukturen, som Infra- selv sættes i stand til at træffe strukturudvalget har behand- hensigtsmæssige beslutninger let i denne rapport skal man- før og under turen om ti- ge af de trafikale problemer, ming, transportmiddelvalg, der etableret et vognbane- området og til en pendler- som allerede findes i dag, el- rutevalg, destination osv. styringssystem, som muliggør service. Seneste udvikling er, ler som vil opstå i de kom- Den systematiske anven- en fleksibel anvendelse af at udvalgte data fra informa- mende år, løses med det net- delse af IT på trafik og trans- tunnelrørene ved reparations- tionssystemerne tilbydes mo- værk af veje som er til rådig- portområdet sammenfattes i arbejder og hændelser i tun- biltelefonabonnenter som hed i dag. Det skal samtidig Aalborg under betegnelsen nelen. Og på motorvejen er SMS. være mere sikkert at færdes. Strategisk Trafikledelse. der etableret køvarsling efter Der er således allerede en Tilgængeligheden til de cen- flere alvorlige uheld forbin- række IT-systemer, som kan trale byfunktioner skal opret- delse med kødannelser om- udbygges og indgå som del- holdes, og det skal være mu- Det hidtidige kring Limfjordstunnelen. elementer i en mere omfat- ligt at prioritere de transpor- arbejde med IT I den kollektive trafik er der tende trafikledelse i Aalborg- ter og transportformer som etableret busprioritering på området. har en særlig status lokalt og Vejdirektoratet, Nordjyllands enkelte buslinier. Informatio- i regionen f.eks. udryknings- Amt, Aalborg Politi og Aal- nen fra busprioriterings- kørsel, kollektiv trafik osv. Der borg Kommune har allerede i systemet anvendes samtidig skal således være mulighed en årrække samarbejdet om til realtidsinformation om af- 5 overordnede for både en effektiv og en forskellige IT systemer i Aal- gangstider og position for IT-mål differentieret udnyttelse af borgområdet. busserne via Internettet. vejinfrastrukturen. For den fjordkrydsende tra- For biltrafikken er der etab- Den strategiske trafikledelse Aalborg Kommune vurde- fik har Quo Vadis systemet si- leret et parkeringsinforma- har til formål at skabe : rer, at IT-anvendelse over en den 1994 informeret trafi- tionssystem for Midtbyen, • Et forbedret og tidssva- bred front vil være en nød- kanter om ventetider på de to som angiver antallet af le- rende overblik over den vendig forudsætning for at Fjordforbindelser. Samtidig dige P-pladser for de 9 par- aktuelle trafiksituation opfylde disse mangesidige giver systemet data til signal- keringsanlæg, som er tilkob- gennem systematisk data- krav. Trafikanterne skal ledes styringen, som tilpasses så let systemet. De 9 parkerings- indsamling og bearbejd- gennem trafikken på en må- køproblemerne minimeres. anlæg tegner sig for tilsam- ning som grundlag for de, som tilgodeser de mål Ved Limfjordstunnelen er men knap 50% af parke- trafikinformation ringspladserne i Midtbyen. • Forbedrede muligheder for Informationen er tilgængelig at vælge hensigtsmæssige såvel via dynamiske tavler transportruter gennem langs vejene som via Inter- målrettet anvendelse af nettet. trafikinformation Som administrative redska- • Forbedrede muligheder for ber giver bl.a. et signalover- overflytning af trafikanter vågningssystem og systemet til hensigtsmæssige trans- til overvågning af parkomater portformer gennem trafik- mulighed for en servicering information og prioritering af udstyr, der gør det muligt • Forbedret trafikafvikling og at overholde et fastlagt øget fremkommelighed serviceniveau og undgå at gennem forbedret signal- fejl på udstyr fører til en styring uhensigtsmæssig adfærd. • Forbedrede muligheder for Ud over de nævnte services at forebygge og sanktio- er der via Internettet på nere farlig trafikadfærd på www.aalborg-trafikinfo.dk kritiske lokaliteter gennem 30 adgang til information om overvågning bl.a. vejarbejder i Aalborg IT udviklings- Der arbejdes i øjeblikket vi- perspektiver dere med indsamlingen og formidlingen af data om så- En af visionerne for udviklin- vel planlagte som pludselige gen af trafikinformatik i Aal- hændelser på vejnettet. borg-området er at benytte Anvendelsen af realtidsin- de indsamlede data til at formation i styringen af danne prognoser for trafik- signalanlæggene åbner også situationen, som kan benyttes nye muligheder for at vælge aktivt i trafikantinformatio- forskellige strategier i signal- nen. styringen. Det kan være mil- Undersøgelser tyder nemlig jøhensyn, sikkerhedshensyn, på, at betydningen af trafi- fremkommelighedshensyn kantinformation øges, hvis osv. som er afgørende for, oplysningerne gives tidligt i hvordan signalanlægget sty- beslutningsprocessen. Dette res på forskellige tidspunkter kan blandt andet medvirke til af døgnet. at opnå en mere hensigts- Aktuelt arbejdes der med mæssig fordeling af belast- signalstyringen ad Vesterbro, ningen. og de muligheder der ligger Konkret arbejder man i Aal- for at opnå en bedre afvik- borg blandt andet med at ling af trafikken. danne prognoser for udnyt- Der er således allerede en elektronisk styringssystem til forudsat at der bliver tale om telsen af parkeringen. lang række projekter i støbe- en ny kompakt busterminal i integrerede systemer - og Korrekte oplysninger om skeen som kan danne grund- Aalborg. NT deltager endvi- give mulighed for en bedre hændelser på vejnettet, deres lag for den fremtidige IT-an- dere i et landsdækkende pro- driftsstyring. varighed og konsekvenser for vendelse i trafikken i jekt om indførelse af et fælles Udviklingen af information trafikken kan have stor betyd- Aalborgområdet. elektronisk rejsekort for al om den aktuelle trafiksitu- ning for trafikanternes rute- På busområdet står NT kollektiv trafik, der forventes ation i Aalborgområdet vil valg. over for at skulle anskaffe et at indebære nyt udstyr i NT‘s være et vigtigt bidrag i frem- busser i løbet af 3-4 år. Ud- tidens borgerinformation. vikling af signalprioritering Denne information vil f.eks. for busser og realtidsinfor- kunne tilbydes via regionale mation i de større knude- web- og wap- portaler, såle- punkter og via mobiltelefon- des at de nødvendige infor- nettet er andre kommende mationer kan opsøges og for- udviklingsområder. midles uafhængigt af, hvor De nye IT systemer vil gøre borgerne befinder sig. det muligt at informere hur- tigt og præcist om rejse- Anlægsøkonomi muligheder og uregelmæs- sigheder. Under „Det digitale Mange af de IT projekter, Nordjylland“ vil der derfor som er nævnt i det foregå- blive foreslået et projekt om ende er endnu på et tidligt fremtidens rejseinformation. stade, og der er således ikke Det vil bl.a. gøre den kol- gjort overvejelser om omkost- lektive trafik mere tilgængelig ningen ved realisering af for de, der ikke rejser så ofte, disse. og de daglige brugere vil let- Konkret regner Aalborg tere kunne gardere sig mod Kommune med at indsatsen ulemperne ved forsinkelser. på det signaltekniske område IT systemerne vil også alene vil koste i størrelsesor- kunne lette chaufførernes ar- denen 10 mio. kr. 31 bejde på en række områder - Det overordnede stinet

Baggrund

I Aalborg-området er der over en årrække sket en ud- bygning af stinettet. Målet med udbygningen har blandt andet været at fastholde og udvikle cykeltrafikkens andel af persontransporten i Aal- borg området. Udbygningen har især væ- ret fokuseret på tætbyområ- det. Her mangler der efter- hånden kun få strækninger, før et sammenhængende net er etableret. Det er kun i de nyere by- ler uddannelsesstedet. Udfordringer kan bidrage til at gøre det dele i Aalborg Øst, at stinet- For Amtet som helhed teg- mere attraktivt at cykle. tet er bygget op om trafikstier ner cykelturene sig for godt Biltrafikken er den store ud- Den gennemsnitlige tur- i eget tracé. Udbygningen af 20% af alle bolig-arbejds- fordring for cykeltrafikken. længde for cykelture er typisk stinettet er således helt over- stedsture. I Aalborg-området Det er den af flere grunde. 3-4 km, og et af målene med vejende sket langs eksiste- er tallet givetvis endnu større. Bilen tilbyder en kombina- at etablere højklassede cykel- rende veje. Aalborg Kommune har tion af komfort og fleksibilitet, stier er også at øge den gen- Dette indebærer flere ste- med ABC-projektet i 1997- som cyklen ikke kan matche. nemsnitlige turlængde gen- der sikkerhedsmæssige pro- 98 sat fokus på brug af cykel Det betyder, at der er en ri- nem de komfortforbedringer, blemer for cykeltrafikken i i bolig-arbejdsstedsrejserne. siko for, at stadig flere vælger som de højklassede stier til- krydsene. Det kan også be- Udover at igangsætte sam- bilen frem for cyklen. byder. tyde forsinkelser for cykel- arbejder med virksomheder Tættere biltrafik betyder trafikken i krydsene, fordi omkring udvikling af cykel- også, at risikoen for som cyk- signalanlæggene typisk sam- trafikken førte projektet list at blive involveret i et En højklasset ordnes ud fra biltrafikkens blandt andet til etablering af færdselsuheld bliver større. cykelsti rejsehastighed. en afmærket stirute ad stier Utryghed kan i sig selv blive og trafikfredelige veje fra et incitament til at fravælge En højklasset cykelsti kan På cykel til Svenstrup i syd til Lindholm i cyklen, og derved kan man betragtes som cykeltrafik- arbejde nord. starte en bevægelse mod sta- kens motorvej. Nordjyllands Trafikselskab dig mindre cykeltrafik og sta- Stien anlægges som en Et af de primære anvendel- og Aalborg Kommune gen- dig mere biltrafik. asfaltbefæstet dobbeltrettet sesområder for cyklen er tur- nemfører i øjeblikket forsøg sti i 5 m bredde med 0,75 m ene mellem boligen og ar- med udlejning af pendler- Udbygning med brede siderabatter. bejdet eller uddannelses- cykler på Aalborg Rutebilsta- højklassede stier Stien føres i videst muligt stedet. tion. Pendlercyklerne betyder, omfang frem i eget tracé Dette understreges blandt at de bolig-arbejdssteds- Ved en udbygning af de se- med niveaufrie krydsninger. andet af resultaterne fra den rejsende som kommer til Aal- parate stier i eget tracé frem Hvor cykeltrafikken må pas- postkortanalyse, der blev borg med regionalbusserne mod Midtbyen ligger der en sere en vej i niveau, etable- gennemført på Limfjords- kan vælge at fortsætte turen mulighed for en yderligere res der signalanlæg med broen som en del af infra- frem til arbejdspladsen på cy- opgradering af cykelstinettet. særlige cyklistfaser strukturudvalgets arbejde. kel. Kombinationsrejser er så- En sådan opgadering kan Derved opnås både en høj Mere end 70% af de cyklister, ledes en af mulighederne for give cykeltrafikken nogle sik- fremkommelighed og en høj 32 som besvarede postkortet var på samme tid at styrke kol- kerheds-, rejsetids- og kom- sikkerhed for cykeltrafikken. på vej til eller fra arbejde el- lektiv trafik og cykeltrafik. fortforbedringer, som samlet Lokaliseringen af Der er mange korte bilture i højklassede stier korridoren omkring radia- lerne - i størrelsesordenen Det højklassede stinet fore- 6.000 daglige ture i korrido- slås etableret i 4 radialer ud ren mod AaU og ca. 8.000 fra bykernen - en sydlig mod ture i korridoren mod Skal- Skalborg og Svenstrup, en borg. Hertil kommer de cy- sydøstlig mod Universitets- kelture, som allerede i dag området, en nordvestlig mod findes i disse korridorer. De Lindholm og en nordøstlig to nordlige radialer er pri- langs havnefronten mod Vod- mært interessante på grund skov. af de udviklingsperspektiver Cykeltrafik er meget følsom hele Havnefronten nord for over for omveje, og derfor fjorden rummer. skal de potentielle brugere af En af ambitionerne med de de højklassede stier findes i højklassede stier er at øge relativt snævre korridorer cykelturlængderne på grund omkring stierne. Områderne af den bedre fremkommelig- mellem de højklassede stier hed og højere komfort som Kombinations- Anlægs- vil være dækket af de eksiste- stierne tilbyder. De højklas- rejser økonomi rende stinet og stiruterne sede stier vil således også langs trafik fredelige veje. kunne udbygges og blive det Den højklassede stirute mod Anlægsomkostningen til etab- De to sydlige radialer er naturlige bindeled til op- Lindholm rummer i dag ikke lering af den højklassede sti karakteriseret ved allerede i landsbyerne og til det regio- et stort potentiale med hen- til Skalborg anslås til ca. 20- dag at have et potentiale. nale stinet. syn til korte bilture. Men der 25 mio. kr. Omkostningen til er en stor indpendling til Aal- cykel og rejs faciliteter er borg fra nabokommunerne i medtaget under omkostnin- nordvest, som resulterer i gerne til etablering af nær- trafikafviklingsproblemer på banestationer. Thistedvej og i Vesterbrogade Lindholmruten forløber i i myldretiden. den eksisterende ABC cykel- For en del af disse pend- rutes tracé. Hvis ABC ruten lere, som har mål i bykernen, skal opgraderes til samme kunne en parker og cykel standard som de øvrige høj- ordning måske være et inte- klassede stier vil dette an- ressant alternativ som et sup- drage ca. 5 mio. kr. Anlægs- plement til parker og rejs omkostningen til etableringen med nærbanen. af en parker og cykel termi- Den højklassede stirute nal med 100 p-pladser og mod Skalborg vil - ud over at aflåselig cykelparkering vil tilbyde et "fladt" alternativ til være 1,5 mio. kr. den bakkede rute langs Ho- Anlægsomkostningen til brovej - kunne fungere som etablering af den højklassede et vigtigt bindeled til nærba- sti til Universitetet er anslået nestationerne. Det vil styrke til ca. 30-40 mio. kr. De cyklens rolle i tilbringertrafik- niveaufrie krydsninger bidra- ken, men det vil også kunne ger til den høje omkostning. flytte kunder fra den kollek- Den højklassede sti til Vod- tive trafik. skov er anslået til ca. 15 mio. 33 kr. Godstrafikken

Baggrund hederne. Med etableringen af kom- Aalborg er i dag hovedcenter biterminalen i Aalborg Øst- for håndtering af gods til og havn er der åbnet mulighed fra regionen. Aalborg Øst er for at samle sø- og bane- med Aalborg Havn, Nordjyl- godstransporten i Østhavnen. lands Transport Center og en Ændringen af Havneloven meget stor andel af gods- og omdannelsen af Aalborg transportvirksomhederne om- Havn til et aktieselskab har drejningspunktet for godstra- åbnet nye muligheder for ak- fik i Aalborgområdet. tivitet på Aalborg Havns om- Godsbanegården i Aalborg råde - aktiviteter som også Midtby omsætter størstedelen kan fylde de tomrum som af banegodset til Nordjyl- måtte opstå som følge af sti- land, men samlet set udgør gende indbyrdes konkurrence banegods kun omkring 1% af mellem havnene på de tradi- den indenlands godstrafik til tionelle ydelser. og fra regionen. Det kan eksempelvis være industriproduktion med be- Aalborg Havns hov for transport af store en- regionale rolle heder søværts eller land- værts, nye transportservices Udflytningen af elprodukti- mv. I det omfang Aalborg de havneområder. Der vil Citylogistik som onen fra Nordkraft til Vend- Havn har succes med at til- dog næppe være grundlag lokalt virkemiddel sysselværket har betydet at trække sådanne virksomhe- for en flytning af de eksiste- godstrafikken med kul er flyt- der, kan der tænkes en er- rende korn- og foderstofvirk- Hensynet til miljøet er også tet fra Aalborg Havn. Den hvervsmæssig udvikling spe- somheder til Østhavnen pga. en af byggestenene i pla- øvrige del af godsomsætnin- cielt i Østhavnen, som vil for- de investeringer, som er bun- nerne for etablering af en gen på Aalborg Havn har i stærke behovet for en god det i produktionsanlæggene. citylogistikløsning i Aalborg, de senere år udvist en stigen- trafikbetjening. Derfor er godstrafikbetjenin- hvor man vil kunne tilbyde de tendens. I den bynære Koncentrationen af havne- gen af byhavnen fortsat vig- transportløsninger som lever del af havnen er de primære funktioner i Østhavnen har tig. op til skærpede miljøkrav for havneaktiviteter i dag knyttet frigivet arealer til en ny byud- Østhavnen vil med en for- godstransporten i byen. til korn- og foderstofvirksom- vikling i de centralt beliggen- bedret mere direkte bane- IT-anvendelse, er identifice- betjening , som samtidig mu- ret som en af svaghederne i liggør større lokomotiver, nordjyske transportvirksom- Citylogistik kunne afløse den eksiste- heder. Men det er samtidig rende Godsbanegård i Aal- en vigtig forudsætning for en Citylogistik drejer sig om at udvikle bytransportløsninger i gods- borg Midtby. Det vil samtidig citylogistik løsnings succes, og distributionstrafikken, som er effektive. Tanken bag citylogistik frigive centralt beliggende blandt andet på grund af nye er, at man koncentrerer transporterne til byen i store forsendelser arealer til nye byfunktioner - transportbehov som følge af med en høj kapacitetsudnyttelse, og afleverer disse forsendelser funktioner som vil kunne e-handel mv. på få lokaliteter i byområdet. drage fordel af en beliggen- Derfor kan et samarbejde Lykkes dette, betyder det, at man kan løse byens godstransport hed tæt ved vigtige knude- om citylogistik være medvir- ved en mindre miljøbelastning, og med en bedre økonomi for di- punkter for den kollektive tra- kende til at give transport- stributører og modtagere. Forretninger kan eventuelt spare lager- fik, og understøtte kommu- virksomhederne et løft, som faciliteter, og de forretninger, som vælger at tilbyde e-handels- nens mål for trafik og miljø. generelt vil styrke transporter- løsninger, kan eventuelt opbygge et fælles håndterings- og hvervet i regionen. 34 udbringningssystem baseret på citylogistik samarbejdet. Nye infrastruktur forbindelsessporet til hoved- behov banen har været på tale, da en sådan vil kunne spare en På den 15 km lange stræk- vending af godstogene på ningen mellem Aalborg Ba- Aalborg Banegård. Grundla- negård og Østhavnen kører get for etablering af denne togene langsomt pga. spor- shunt er imidlertid ikke til forholdene. Ved etableringen stede i dag. af kombi-terminalen i Øst- Udviklingen i byhavnen in- havnen blev der gennemført debærer, at anvendelsen af en delvis renovering af gods- havnesporet er begrænset. stamsporet. Omkring 1,2 km Havnesporet er i konflikt med sporstrækning blev udskudt til ønsket om at forbedre vej- en senere etape og trænger betjeningen af Midtbyen ved nu akut til renovering. etablering af en ny Karoline- Hvis der ønskes en bedre lundsvej. De blivende havne- og hurtigere godstogsfor- funktioner i byhavnen vurde- bindelse til Østhavnen end i res at kunne drage større for- dag kræves opgradering og del af en forbedret vejbetje- for en ny Karolinelundsvej. ner som godstrafikken i dag udbygning af sporforholdene ning end opretholdelse af Dette må dog undersøges påfører beboelsesejendom- i og til Aalborg Øst området. sporet. Derfor ser Aalborg nærmere i samarbejde med mene i området. En eventuel fremtidig di- Havn en fordel i, at havne- Banestyrelsen. En shunt i Østerådalen vil rekte shuntforbindelse fra sporet nedlægges til fordel Fra det overordnede vejnet være VVM-pligtig, så de mil- betjenes transportvirksom- jømæssige virkninger skal hederne i Aalborg Øst - ved derfor undersøges nærmere, Aalborg Havn og Nordjysk inden den kan realiseres. Transportcenter - primært via Etablering af en citylogistik- Rørdalsvej og Øster Uttrupvej løsning og den effektivisering Ved en udbygning af Tran- af godstransporterne, som holmvej til 4-spor fra Humle- forventes opnået hermed, vil bakken til Rørdalsvej kan til- især kunne bidrage til miljø- gængeligheden til havnen fra forbedringer i det centrale syd forbedres via Egensevej. byområde. På sigt vil en sydlig ringvej, bestående af Egnsplanvej ført Anlægsøkonomi frem til Østhavnen give om- rådet yderligere en højklasset En shuntforbindelse i Østerå- adgang til motorvejsnettet. dalen er forløbig vurderet til Muligheden for at realisere ca. 50 mio. kr. Hertil kommer en sådan må dog undersø- opgradering og øvrig udbyg- ges nærmere i samarbejde ning af sporforholdene. Dette med Vejdirektoratet. vil afhænge af den forven- tede fremtidige trafikering, Miljøforhold og kan derfor ikke prissættes i dag. En generel renovering En udflytning af Godsbane- af eksistrende spor vurderes gården fra midtbyen til Øst- alene til omkring 25 mio. kr. havnen vil medføre en aflast- Initiativer vedrørende city- ning af Jyllandsgade for tung logistikløsninger ventes at an- 35 trafik og reducere de støjge- drage ca. 5,5 mio. kr. Flytrafikken

Baggrund

Nordjylland er geografisk et udkantsområde både i natio- nal og europæisk sammen- hæng. Transportbehov, som affødes af den stigende internationalisering, nødven- diggør effektive transportfor- bindelser. Aalborg Lufthavn spiller i den sammenhæng en vigtig rolle, fordi luftfarten bi- Luftfragt vurderes som et af for en erhvervsmæssig udvik- sende. Samtidig udbygges drager til at åbne Nordjyl- de mulige udviklingsområder ling i lufthavnsområdet. Det parkeringen ved Lufthavnen land mod omverdenen. for Aalborg Lufthavn. Det for- giver imidlertid også lufthav- med 240 nye p-pladser. Den regionale betydning af ventes således, at udvikling nen en vis følsomhed overfor Med overtagelsen af de tid- Aalborg Lufthavn understre- og produktion af højværdi- de trafikafviklingsproblemer, ligere SAS Cargo faciliteter ges af, at 13 nordjyske kom- produkter sammen med en som findes i Aalborg-områ- samt en række investeringer i muner i 1997 gik sammen virksomhedsstruktur med det, eftersom al trafik til luft- nødvendigt udstyr har Aal- om at overtage lufthavnen mange specialiserede under- havnen fra det sydlig opland borg Lufthavn skabt de fysi- fra Statens Luftfartsvæsen. leverandører vil øge efter- må passere Limfjorden. ske forudsætninger for en ud- Aalborg Lufthavn er i dag spørgslen på luftfragt. bygning af luftfragten. provinsens største indenrigs- Udover at være den regio- Ny infrastruktur Eksternt er adgangsforhol- lufthavn, og i modsætning til nale lufthavn karakteriseres ved lufthavnen dene til lufthavnen ved at de øvrige provinslufthavne er Aalborg Lufthavn også ved blive forbedret med etable- indenrigstrafikken ikke blevet sin bynære beliggenhed. Pla- I Aalborg Lufthavn sker der i ring af en ny direkte ad- berørt af etableringen af ceringen nord for Limfjorden øjeblikket en udbygning af gangsvej fra Thistedvej. Storebæltsbroen. ca. 6,5 km fra Aalborg by- passagerterminalen med Indenrigstrafikken er såle- midte giver nogle muligheder bedre faciliteter for de rej- des den primære aktivitet i Aalborg Lufthavn. Dette skal også ses i lyset af, at lufthav- nen har valgt primært at sat- se på en funktion som feeder til udenrigsruterne fra luft- havnene i København og Bil- lund, fordi man derved kan tilbyde kunderne et større an- tal destinationer og et mere fleksibelt transporttilbud. På passagersiden er char- ter- og taxafly også vigtige dele af aktiviteterne i Aalborg Lufthavn. Charterflyvningen bl.a. fordi man vurderer, at der på dette område findes at stort udviklingspotentiale, og sidstnævnte primært fordi Skandinaviens største taxa- 36 flyselskab har hjemsted i Aal- borg. Regional Nye infrastruktur betydning behov

Med udgangspunkt i aktivite- Trafikken til og fra lufthavnen terne på IT-området på Aal- har ikke en størrelse, som i borg Universitet har en række sig selv stiller store krav til det internationale virksomheder i omgivende vejnet. På døgn- de senere år lokaliseret sig i basis er der tale om ca. regionen. Internationaliserin- 1.500 biler. gen øger efterspørgslen på Selv ved en udvidelse af flyrejser, og dermed kommer ruteflyvningen - i dag sam- Aalborg Lufthavn også til at menlagt 92 indenrigs- og 24 spille en rolle i realiseringen udenrigs-/feederafgange om af visionen om Nordjylland ugen - vil der næppe ske en som et IT-fyrtårn. væsentlig forøgelse af Konkret er der med planer- biltrafikken til lufthavnen. ne for erhvervsområderne Lufthavnens ønsker i for- af lufthavnsområdet, eksem- ved Aalborg Lufthavn skabt hold til vejinfrastrukturen i pelvis med en baneforbin- mulighed for at tiltrække nye Aalborgområdet går primært delse til Lindholm, hvor IC- virksomheder, som kan drage i retning af at sikre gode for- tog føres frem til den nye fordel af de korte afstande til bindelser fra Thistedvej til terminalbygning. Aalborg by og til omverde- motorvejen. Enten i form af Det vil blandt andet udvide nen via lufthavnen. forbedringer af Høvejen eller den kollektive trafikbetjening Udvidelse af charterturis- i form af en 3. Limfjords- af andre flyruter end SAS‘ men er en anden af de må- forbindelse i Lindholmlinien. indenrigsrute til København. der, hvorpå Aalborg Lufthavn Den forventede erhvervs- Banebetjening vil også øge kan bidrage til udviklingen i udvikling i området vil øge oplandet for Lufthavnens regionen. Konkret har en un- aktiviteten i området. Aal- satsning på charterrejsende. dersøgelse af rejsevanerne borg Lufthavn ser dette som vist, at antallet af charterrej- en mulighed for at opnå en ser set i forhold til befolk- bedre kollektiv trafikbetjening ningstallet er lavt i Nordjyl- land. Derfor ser Aalborg Luft- havn et stort udviklings- potentiale på dette område. Såfremt dette potentiale reali- seres vil det have en afsmit- tende virkning på andre dele af turisterhvervene i regionen.

37 Miljømæssig vurdering

Biltrafikken stiger

Væksten i biltrafikken er den helt store miljømæssige ud- fordring for transportsekto- ren. I Aalborg området er der bl.a. med Aalborg Kommu- nes handlingsplaner for Trafik og Miljø taget en række ini- tiativer til forbedring af mil- jøet, herunder også initiativer til begrænsning af biltrafikken i de mest følsomme byområ- der. Men selv med en konse- Udbygning af kapaciteten tilbud som kunderne finder lektive trafik. Især hvis bili- kvent lokalisering af boliger for den fjordkrydsende trafik attraktivt. sterne oplever, at bussernes og erhverv ud fra et ønske handler derfor ikke kun om Infrastrukturudvalgets for- fremkommelighed er større. om at begrænse biltrafikken at skabe rum for en øget bil- slag om nærbane, nyt bus- Men i sidste ende er det op mest muligt, kan man kun trafik. Det handler også om net, bedre terminaler med til de rejsende i Aalborg-om- forvente en begrænset effekt at skabe rum for miljømæs- nye omstigningsfaciliteter osv. rådet, om den foreslåede på udviklingen i biltrafik- sige forbedringer - herunder er et bud på, hvordan den satsning på den kollektive arbejdet. Dette viser analyser, plads til at kunne prioritere kollektive trafik kan gøres trafik skal blive en miljø- som Aalborg Kommune gen- den kollektive trafik og cykel- mere attraktiv. Ved at reser- mæssig succes. nemførte i forbindelse med trafikken. vere dele af vejnettet for den seneste revision af sin bustrafikken kan man også Trafik og miljøhandlingsplan i Jo flere sammen skubbe udviklingen i retning 1998-99. des bedre miljø af en øget brug af den kol- Nationale eller internatio- nale initiativer til at begrænse Kollektiv trafik er kun miljø- biltrafikken lader også vente mæssigt fordelagtig, hvis den på sig. Derfor er det et sce- benyttes af tilpas mange. nario med øget biltrafik, som Tomme sæder betyder princi- Infrastrukturudvalgets ar- pielt en dårlig miljøtilpasning bejde forholder sig til. af den pågældende trans- Kapaciteten for den fjord- port. Det gælder både for krydsende trafik spiller en privatbiler og for den kollek- central rolle. I miljømæssig tive trafik. henseende ikke mindst fordi Problemet er særlig udtalt trafikken over Limfjordsbroen for busser og tog, fordi de er kører igennem det centrale designet til at transportere byområde. Mere trafik på mange mennesker. Derfor er Limfjordsbroen betyder en den kollektive trafik i miljø- øget miljøbelastning. - Både mæssig sammenhæng meget fordi to biler alt andet lige afhængig af sin succes i til- forurener mere end én, og trækningen af kunder. fordi tættere biltrafik betyder Et godt miljø med den kol- faldende hastigheder for lektive trafik er derfor ikke 38 biltrafikken og dermed større kun miljøvenlige køretøjer, emissioner pr kørt kilometer. men snarere et transport- Optimering af Forureningsfri transporten kørsel

Bedre miljø handler ikke Foranlediget af de miljøkrav alene om at få flere ind i som omverdenen stiller ar- busser og tog. Det handler bejder bilproducenterne med generelt om en bedre udnyt- at udvikle nul-emissions køre- telse af de køretøjer, som tøjet. Cyklen lever faktisk op færdes på vejene. til kravet om nul-emissions Citylogistikløsninger og ud- kørsel. Den har sine be- nyttelse af IT-infrastrukturen til grænsninger, men i bytrafik- forbedret rejseinformation er ken kan den udfylde mange nogle af Infrastrukturudval- af de transportbehov, som gets bud på, hvordan man i findes. Aalborg-området kan opnå Infrastrukturudvalget finder, en bedre udnyttelse af trans- at det er vigtigt, at der satses portkapaciteten i den private på de områder, hvor cyklen sektor af transportmarkedet. har sine største fordele. Det IT-anvendelse kan også er blandt andet i rejserne være et redskab til at opnå et mellem boligen og arbejds- cykeltrafikken, som måske vikling og godt miljø samti- miljømæssigt bedre flow på eller uddannelsesstedet. kan medvirke til at gøre den dig. Specielt fordi mange vejnettet. Bedre styring af sig- Med det højklassede stinet „acceptable“ turlængde på trafikanters præference går i naler og bedre vejledning af satses der på kombinations- cykel lidt længere. Derved retning af privatbil transport trafikanterne kan gøre det rejser med andre transport- øges det potentiale af ture, snarere end cykel eller kollek- muligt at afvikle trafikken midler - parker & cykel eller som kan tænkes overflyttet fra tiv transport. med en lavere miljøbelast- cykel & rejs. Men der satses bil til cykel. Der er da også en reel ri- ning til følge. også på at opnå en forøgelse Satsningen på cykeltrafik- siko for, at nye veje øger af fremkommeligheden for ken skal imidlertid også ses biltrafikken, og at målgrup- som en erkendelse af, at pen blandt bilisterne overser cykeltrafikken også risikerer de nye tilbud i form af for- at miste markedsandele til bedringer af den kollektive biltrafikken. Succeskriteriet er trafik og af cykelstinettet. derfor ikke kun at tiltrække Det er ikke en risiko, man nye cyklister, men også at kan eliminere, men ved be- fastholde „de gamle“. vidst at være opmærksom på problemet, ved markedsfø- Samlet miljø- ring og ved at udnytte ledig vurdering kapacitet på vejnettet til for- del for cykel og bustrafikken Infrastrukturudvalget har med forventer Infrastrukturudval- denne rapport beskrevet for- get, at de beskrevne initiati- skellige forslag til udbygning ver vil resultere i et bedre af infrastrukturen. Forslagene miljø i Aalborg-området. er et bud på en indsats som kan tage hånd om en række af de trafikskabte problemer i Aalborg-området. Miljøet er ét af disse problemer. Det er en balance at sikre 39 tilgængelighed, god trafikaf- Anlægsøkonomi

Anlæg Overslag Opgjort i prisniveau Hovedbanen : 2000 excl. moms

• Opgradering af banen, Århus - Randers 500-600 mio. kr • Sikringsanlæg, fjernstyring og opgradering, Hobro - Aalborg 250-300 mio. kr • Fjernelse af overkørsler, Hobro - Aalborg 200-250 mio. kr

Nærbanen :

• Stationsåbninger (6 nye standsningssteder) 50-65 mio. kr • Forpladser, parker & rejs og cykelfaciliteter 5-6 mio. kr • Nyt sikringsanlæg 25 mio. kr

Bustrafikken :

• Anlæg af bustracéer, rampeanlæg og busbaner 36 - 49 mio. kr • Stoppesteder 8 - 11mio. kr • Sporbuslinie til AaU samt materiel 350 - 400 mio. kr

Vejnettet :

• 3. Limfjordsforbindelse, højklasset Lindholmlinie incl. vejanlæg nord og syd for fjorden 2.235 mio. kr • 3. Limfjordsforbindelse, Paralleltunnel 750 mio. kr • Vestvejen, landevej tilsluttet motorvejen s.f. Dall Kirke 225 mio. kr • Vestvejen, landevej tilsluttet motorvejen via Dallvej 130 - 145 mio. kr • City Syd tilsluttet motorvejen via Dallvej 80 mio. kr • Ny Egnsplanvej 55 - 60 mio. kr • Udbygning/forlægning af Høvejen 32 - 42 mio. kr • Ny Karolinelundsvej 15 mio. kr

IT-infrastruktur :

• Signalanlæg 10 mio. kr • Videreudvikling af informationssystemer Ikke budgetteret

Stinettet :

• Opgradering af Lindholm sti, parker og cykel faciliteter 6,5 mio. kr • Højklasset sti til Vodskov 10 mio. kr • Højklasset sti til Universitetet 15 - 20 mio. kr • Højklasset sti til Skalborg 15 - 20 mio. kr

Godstrafik :

• Opgradering af spor til Østhavnen 25 mio. kr • Citylogistik 5,5 mio. kr 40 Alle anlægsoverslag, som bygger på tidligere undersøgelser, er fremskrevet til prisniveau 2000 ved hjælp af byggeomkostningsindex. 41 Beregningsvejnet 2015

Vejnettet i basissituationen Idé & layout COWI, Rådgivende Ingeniører AS

Redaktion Aalborg Kommune COWI

Foto & grafik Aalborg Kommune Aalborg Lufthavn Banestyrelsen CAD-PEOPLE C.F. Møllers Tegnestue COWI DSB

Tryk Nordjyllands Bogtrykkeri A/S

Oplag 2000 stk