Rapport Om Øget Beskæftigelse I Bygder Og Yderdistrikter I Fiskeriet

Rapport om muligheder for øget beskæftigelse i fiskerierhvervet i bygder og yderdistrikter

1 Rapport om muligheder for øget beskæftigelse i fiskerierhvervet i bygder og yderdistrikter

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi i samarbejde med Departementet for Fiskeri og Fangst Resume Nærværende rapport kortlægger alle Grønlands indhandlingsanlæg i bygder og yderdistrikter. Den- ne kortlægning tjener til at belyse, hvilke potentialer og barrierer, der findes inden for fiskeriet i disse områder. Anlæggene gennemgås systematisk i oversigten i bilag 1, og udvalgte anlæg (bl.a. Kuum- miut, Aappilattoq (Qaasuitsup), Kangerlussuaq og Alluitsup Paa) beskrives i rapporten sammen med en beskrivelse af, hvilke fisk der udnyttes, og hvilke der er et kommercielt potentiale i at udnytte.

Rapporten beskriver derudover de udfordringer og løsninger ift. rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på anlæggene. Her tages der udgangspunkt i det samarbejde Royal Greenland har igangsat med Antropologerne ApS, som kortlægger årsagerne til ulovligt fravær og udeblivelse fra anvist arbejde samt de løsninger, der arbejdes med. Antropologernes undersøgelse giver en forstå- else af, at kernen af de problemer, der opstår på fabrikken, ikke skyldes demotiverede og ligeglade medarbejdere, men ofte skyldes manglende eller mangelfuld kommunikation mellem ledere, medarbejdere og afdelinger samt strukturelle forhold på både makro- og mikroniveau. Endvidere peger undersøgelsen derudover på, at loylitetsfølelsen over for fabrikken risikerer at blive svækket pga. de store sæsonmæssige udsving, hvor medarbejdere oplever i visse perioder at måtte arbejde meget og hårdt og i andre perioder oplever at blive sendt hjem pga. manglende råvarer.

Rapporten beskriver endvidere at det næppe er hensigtsmæssigt, hvis torske- og hellefiskeriet alene forvaltes ud fra et effektivitetssynspunkt, idet så mange mennesker har det som det primære erhverv, men påpeger samtidig at der er indikationer på, at ressourcen visse steder er mangelfuld ift. at understøtte mængden af fiskere, og følgeligt forekommer der udsving i aktiviteten på land.

Rapporten opstiller endvidere et modelregnskab, der viser, at der ikke sker en øget indtjening trods en væsentligt øget volumen i torskefiskeriet i de seneste år. Dette skyldes en kombination af øgede produktions- og kapacitetsomkostninger og en mindsket salgspris. Det har på det foreliggende datagrundlag ikke været muligt at opstille en lignende model for anlæg, der primært indhandler hellefisk, men det antages, at disse er væsentligt mere rentable. Rapporten gennemgår desuden fordele og ulemper ift. indhandlingsskibe, herunder de væsensforskellige problematikker, der kan være fra område til område. Rapporten foreslår, at man med fordel kunne træffe mere fleksible aftaler om disse, der ville komme både erhvervet såvel som samfundet til fordel.

1 Rapporten gennemgår også de dele af infrastrukturen, der er vitale for fiskeriet, navnlig havne samt el- og vandforsyningen. Bygder og yderdistrikter oplever generelt en højere købspris for vand end byerne pga. højere fremstillingsomkostninger, hvilket medfører øgede produktionsomkostninger i disse områder.

Rapporten finder, at for yderligere at kunne belyse anlæggenes rentabilitet er der behov for større viden omkring de større koncerners værdikæde. Eksempelvis opnåede hellefisk, der blev eksporteret fra Danmark til udlandet i 2015 en 56,16 % højere pris end hellefisk eksporteret fra Grønland til Danmark ifølge Danmarks Statistik1. Tilsvarende opnår torsk også en højere pris ved eksport fra Danmark til udlandet end fra Grønland til Danmark. Rapporten foreslår at undersøge, om dette skyldes, at Danmark fungerer som et slags engrosled, eller at fisken har en højere forædlingsgrad e.l.

Endvidere gennemgår rapporten de arter, der dels findes i de grønlandske farvande, samt hvilke der udnyttes. Rapporten finder ikke, at der kan peges på arter, der med fordel kan udnyttes, udover de der allerede bliver det.

1 Gennemsnitspriser for hellefisk ved salg fra henholdsvis Grønland til Danmark og Danmark til eksport. Kilde: Danmarks Statistiks tabel: Im- og eksport KN (EU Kombineret nomenklatur) efter land, varer, im- og eksport, enhed og tid. Art: 03033110 Hellefisk Reinhardtius hippoglossoides, frosset. Gennemsnitlig kilopris for 2015 beregnet af ISNNN.

2 Indhold

Indledning �� 5

Afgrænsning og grænseflader �� 7

Arter, der udnyttes �� 8

Konsumfisk �� 9

Industrifisk �� 10

Kortlægning af anlæg �� 10

Qaasuitsup Kommunia (nord) �� 11

Aappilattoq (Qaasuitsup Kommunia) �� 11

Kullorsuaq �� 11

Tasiusaq (Qaasuitsup Kommunia) �� 11

Qaasuitsup Kommunia (øvrige) �� 12

Attu �� 12

Qeqqata Kommunia �� 12

Sarfannguit �� 12

Kangerlussuaq �� 12

Kommunqarfik Sermersooq �� 12

Qeqertarsuatsiat �� 12

Kuummiut �� 12

Kommune Kujalleq �� 13

Alluitsup Paa �� 13

Havne, el- og vandsyning samt fragt �� 13

Havne �� 13

El- og vandforsyning �� 16

Fragt �� 20

Eksisterende offentlige tiltag og støtteordninger �� 21

Mobilitetsfremmende ydelser �� 21

Driftsmidler �� 21

Midler til erhvervsfremme inden for fiskeriet (ESU-midler) �� 22

Tilskud til nye joller �� 22

Lån og tilskud til reparation eller ombygning af joller �� 22

Arbejdskulturer på fiskefabrikker �� 23

Overordnede potentialer og barrierer ved den nuværende struktur i fiskeriet �� 27

3 Betydningen af pris- og mængdeudvikling i torskefiskeriet �� 28

Anlæg, der indhandler hellefisk �� 32

Indhandlingsskibe �� 32

Appilattoq (Qaasuitsup Kommunia) �� 33

Kuummiut �� 34

Opsummerende om indhandlingsskibe �� 34

Konkurrencesituationen �� 35

Anbefalinger til forbedringer af rammevilkårene på baggrund af rapporten �� 37

4 Indledning Nærværende rapport beskriver potentialer og barrierer i forhold til at skabe øget beskæftigelse på indhandlings- og produktionsanlæg i Grønlands bygder og yderdistrikter. Rapporten er udarbejdet af Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel i samarbejde med Departementet for Fangst og Fiskeri og med input fra Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur samt Royal Greenland A/S, Polar Seafood A/S, Asimit ApS, Lilleholm ApS og Arctic Prime Fisheries ApS.

Rapporten er en del af udmøntningen af initiativ 10 og initiativ 13 i Naalakkersuisuts beskæftigel- sesstrategi ”Et trygt arbejdsmarked”. Initiativerne er indsat nedenfor:

”Initiativ 10: Kortlægning af indhandlingsanlæg i bygderne Der skal ske en kortlægning af bygdeindhandlingsanlæg med henblik på at udarbejde overslag over omkostningerne ved at renovere disse, samt afsættes puljemidler, som på ubureaukratisk og enkel vis kan søges af virksomheder og private i bygder og yderdistrikter til forbedring og renovering af relevante indhandlingsanlæg på steder med ledig arbejdskraft og et relevant råvaregrundlag. Der er derfor etableret en arbejdsgruppe bestående af Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, Departementet for Fangst, Fiskeri og Landbrug, Departementet for Finanser samt Royal Greenland. Her udover vil Det Nationale Erhvervs og Arbejdsmarkedsråd blive inddraget. Der laves en finansieringsplan i forlængelse af rapportens færdiggørelse.

Initiativ 13: Fiskeritiltag og levende ressourcer Der skal ske en øget bæredygtig udnyttelse af vores levende ressourcer, herunder torsk, i form af undersøgelse af mulighederne for forhøjede kvoter. Der skal afsættes midler til øget forsøgsfiskeri, evt. via omrokeringer. Fokusset på muligheden for at maksimere mængden af lokale råvarer og øge graden af forædling af disse, for der igennem øge den lokale selvforsyning, skal styrkes, og en ana- lyse af priserne på grønlandske fødevarer skal gennemføres. Det skal undersøges om det er muligt at give fritidsfiskere mulighed for at indhandle fisk uden at dette begrænser den erhvervsmæssige indhandling. Der skal udvikles tiltag, som kan synliggøre og fremme den grønlandske fiskeindustris fordele ved at flytte arbejdspladser, placeret i udlandet, hjem til Grønland. Derudover skal mulighederne og rammerne for en kommende fordelagtig finansieringsordning til støtte for udskiftning og modernisering af landbrugsmaskiner, blandt andet med henblik på øget hjemmeproduktion, og beskæftigelse inden for landbrugserhvervet, undersøges. Naalakkersuisut vil fremlægge en rede-

5 gørelse om mulighederne under initiativ 13, herunder finansieringsmuligheder for initiativerne. Re- levante institutioner og organisationer vil blive inddraget i arbejdet.”

På Inatsisartuts forårssamling 2016 blev der fremsat beslutningsforslag om at udarbejde en rapport, der peger på, hvordan forædlingsgraden af fisk og skaldyr forøges. Under den efterfølgende udvalgsbehandling anførte Inatsisartuts erhvervsudvalg i sin betænkning2:

• at spørgsmålet om en større udnyttelse af fiskeriressourcen formentlig ikke alene kan anskues som en produktionsteknisk udfordring, men også må indeholde overvejelser om økonomi. Hvad, der er produktionsmæssigt muligt, er således ikke nødvendigvis økonomisk fornuftigt. Det forekommer i den sammenhæng ikke urimeligt at antage, at erhvervet af egen drift ville have taget initiativ til opstart af yderligere forædling, hvis forædlingen indebar væsentlig økonomisk gevinst. • at spørgsmålet om beskæftigelse i fiskerierhvervet muligvis ikke alene omhandler mangel på arbejdspladser, men derimod også manglende og ustabil arbejdskraft, hvorfor ovennævnte arbejdsgruppe formentlig også burde forholde sig til udfordringerne forbundet med rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere

Fokus i nærværende rapport er ikke på selve forædlingsprocessen eller hvordan denne forøges, men på de rammevilkår denne proces har i de pågældende bosteder, herunder den tilgængelige arbejdsstyrke og mulighederne for rekruttering og fastholdelse, idet det, som det ovenfor nævnes, er rimeligt at antage, at erhvervet allerede søger den størst mulige forædlingsgrad for at opnå det størst mulige produktsortiment.

Det skal understreges, at rapporten giver et øjebliksbillede. Forudsætningerne kan således hurtigt ændre sig. I sæsonbetonede erhverv som fiskeri og fangst gælder dette ikke mindst i beskæftigel- sen. Der kan ske ændringer i forhold til den nødvendige el- og vandforsyning, og der kan ske udsving i ressourcegrundlaget de enkelte steder. Dette er set historisk med bl.a. torsken ligesom kvoten for rejefiskeri bl.a. i 2015 blev nedsat med omkring 14 procent pga. ressourcegrundlaget3.

2 Betænkning afgivet af Inatsisartuts Erhvervsudvalg til andenbehandlingen af FM2016/34: http://www.inatsisartut.gl/dvd/FM2016/pdf/media/2813595/pkt34_fm2016_fuld_udnyttelse_af_fisk_og_skaldyr_bet _2beh_da.pdf

3 http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Nyheder/2014/12/301214-Rejekvoten14-procent-mindre

6 Afgrænsning og grænseflader Det politiske opdrag til nærværende rapport har været at undersøge, hvordan der kan skabes øget beskæftigelse inden for fiskeri og fangst i bygder og yderdistrikter. Rapportenn kommer med en række anbefalinger på baggrund af en gennemgang af de nuværende forhold.

Naalakkersuisut har sat gang i arbejdet med sektorplaner for en række sektorer, som er afgørende for anbefalingerne i denne rapport. Rapporten berører kort grænsefladerne til disse sektorer, hvor disse sektorers betydning for beskæftigelsen i fisker- og fangererhvervet i bygder og yderdistrikter beskrives. Der henvises i de enkelte afsnit til sektorplanerne for de øvrige sektorer. Ligeledes indeholder bilag 1 en oversigt over disse forhold, herunder bl.a. havneforhold samt el- og vandforsyning.

Det har ikke været muligt at afdække alle forhold i denne rapport. Overordnet gælder derfor for anbefalingerne, at de følgende afgrænsninger bør belyses nærmere for de enkelte anbefalinger:

• Rapporten tager udgangspunkt i et øjebliksbillede. Derfor er den demografiske udvikling kun i begrænset omfang inddraget. I forhold til vurderingen af en fremtidig udvikling for de enkelte regioner eller bosteder berører f.eks. Landsplanredegørelsen for 2015. Ud fra et landsplanlæ- ningsperspektiv er nedenstående aspekter relevante at adressere: – Hvilket ressourcegrundlag er der for etablering af fiskeforarbejdning? – Hvad er det demografiske grundlag for lokalt at sikre arbejdskraft til såvel fiskeriet som forar- bejdningen i land? – Hvilke enhedsomkostninger og marginalomkostninger er der for produktionen under hensynta- gen til de samfundsøkonomiske omkostninger til el og vand? – Hvad viser virksomhedsøkonomiske og samfundsøkonomiske analyser? – Hvilken betydning har større investeringer i henhold til Grønlands Selvstyres gælds- og investe- ringsprincipper?

I første omgang beskriver nærværende rapport de overordnede linjer. I forbindelse med det videre arbejde med anbefalingerne i rapporten, vil det være relevante at inddrage og adressere ovenståen- de punkter.

7 • Klimaforandringerne medfører betydelige ændringer i forholdende for fiskeri og fangererhvervet. Dette betyder nogle steder, at de traditionelle erhvervsmønstre ændrer sig, hvilket kræver om- stilling for de berørte fiskere og fangere. Ændringerne er ikke udelukkende negative. Eksempelvis har der de senere år været et stigende makrelfiskeri ligesom der har været en stigning i fiskeriet efter hellefisk i Qaanaaq. • Sociale forhold og eventuelle udfordringer på dette område har ikke været muligt at afdække på bostedsniveau. I rapportenn tages der derfor udgangspunkt i arbejdsløsheden de steder, hvor det er muligt.

Arter, der udnyttes En opgørelse af, hvilke arter fabriksanlæggene modtog i 2013 viser, at anlæggene generelt modta- ger flere forskellige arter. Samtidig er der store lokale forskelle på, hvilke arter der indhandles. Den vigtigste årsag til denne forskel er naturligvis lokale forskelle i hvilke værdifulde arter, der findes i de kystnære områder. Gode forekomster af værdifulde arter, f.eks. hellefisk, påvirker incitamentet til at udnytte mindre værdifulde alternativer. På samme måde kan mangel på f.eks. hellefisk også få fiskerne og fabriksanlæg til at opsøge alternativer. Nogle fabriksanlæg har valgt at koncentrere sig om bestemte arter og har valgt ikke at modtage andre arter, til trods for at de alligevel indgår som bifangst. Det gælder f.eks. rødfisk og plettet havkat, der jævnligt tages som bifangst i langlinefiske- riet efter hellefisk.

Per december 2014 er der registreret 292 forskellige fiskearter i grønlandsk farvand. Dermed er der registret yderligere 23 arter siden den senest publicerede opgørelse. Af de 292 registrerede arter er de 232 uden kommerciel interesse i Grønland eller andre steder i verden. Gruppen af kommercielt uinteressante arter udgøres af arter, som hverken kan anvendes som konsumfisk (menneskelig føde) eller industrifisk (fiskemel, fiskeolie eller agn). Der kan være flere forskellige grunde til, at en art ikke udnyttes. For eksempel lille kropsstørrelse, ringe kvalitet m.m. Dybhavsfisk, som udgør en stor gruppe af de kommercielt uinteressante arter, har ofte et højt vandindhold i kødet og lille mak- simal længde. Arter som findes jævnt fordelt i ringe koncentrationer uden at de danner stimer, er også svære at udnytte kommercielt.

8 Hvis der ses bort fra arter, der ikke udnyttes andre steder i verden, reduceres listen til 60 kommercielle eller potentielt kommercielle arter. Heraf kan 52 anvendes til konsum og 11 arter som industrifisk, mens 3 arter kan anvendes til både konsum og industrifisk.

En del af disse arter er imidlertid klassificerede som sjældne eller meget sjældne gæster i grøn- landsk farvand med hovedudbredelse i andre områder af verdenshavene f.eks. Stillehavet, troperne eller antarktiske farvande. Klassifikationen af de pelagiske arter er endnu usikker, da pelagisk fiskeri, efter andet end lodde, stadigvæk er forholdsvist nyt i Grønland.

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel er bekendt med, at Royal Greenland og Ha- libut Greenland forsøger sig med at udvide deres produktsortiment. Eksempelvis ved forsøg med søpindsvin, som der er kommerciel succes med i bl.a. Norge. Denne rapport fokuserer dog primært på torsk og hellefisk, som bortset fra rejer er de mest kommercielt interessant arter for Grønland og forventes at være det på både kort og mellemlang sigt. Laks og ørred er også efterspurgte fisk, men har næppe potentialet til at blive ligeså indbringende, da disse kun kan fiskes i begrænsede sæsoner, og ikke er ligeså geografisk udbredte og ikke findes i samme mængder som f.eks. torsk.

Konsumfisk Listen over konsumfisk, som både er kommercielt interessante og almindeligt forekommende, omfatter hovedparten af de arter, der allerede udnyttes på nuværende tidspunkt eller har opstartede forsøgsfiskerier: Sild, guldlaks, laks, fjeldørred, lodde, torsk, uvak, kuller, byrkelange, alm. skolæst, nordlig skolæst, helleflynder, hellefisk, stor rødfisk, dybhavsrødfisk, stenbider, stribet havkat, plettet havkat, makrel.

Der har tidligere været forsøgsfiskerier efter tang i Sydgrønland, hvor tangen bl.a. med succes blev anvendt som foder til landbruget. Imidlertid blev forsøget af ukendte årsager ikke videreført, selvom der var gode indikationer på, at dette udgjorde et billigere og bæredygtigt foder, samtidig med at dyrene vejede mere ved slagtning, end de dyr der ikke var blevet fodret med tang.

Departementet for Fiskeri, Fangst har udstedt 4 høsttilladelser til tang samt 1 en produktionstilla- delse til Maki Seaweed, som primært hører til i Sisimiut. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel har desuden i 2015 støttet Maki Seaweed med en servicekontrakt, som giver et økono- misk tilskud på 200.000 kr som driftsstøtte i opstartsfasen. Maki Seaweed høster tangen fra båd

9 og tørrer den derefter for slutteligt at pakke den og sende den ud til butikkerne. Selskabet har indtil videre haft et mindre salg på hjemmemarkedet og arbejder på at etablere produktion i flere bygder samt ansætte folk til at hjælpe med produktionen og ultimativt at eksportere.

Selvstyret har fået udarbejdet vejledningsmateriale om høstning, håndtering m.v. om tang og lign., som er færdiggjort på grønlandsk og dansk og omdelt til et bredt netværk af aktører.

Industrifisk Lodde produceres hovedsageligt i Uummannaq-fjorden og Diskobugten samt en mindre mængde i Narsaq og tidligere i Kuummiut. Lodden er større i de nordvest grønlandske fjorde og i Østgrønland end i Sydvestgrønland. Produktionen er til både konsum og agn uden for loddesæsonen.

Almindeligt forekommende industrifisk omfatter arter, der i dag allerede udnyttes kommercielt, hovedsageligt lodde men også i mindre omfang polartorsk. Polartorsk er udenskærs mest forekommende fra Sisimiut og nordover (NAFO 1A). Tobis er i høj grad knyttet til de vestgrønlandske banker på lavere vand og har tidligere været omfattet af forsøgsfiskeri.

Da fjordsystemerne og de kystnære områder i nærheden af indhandlingsanlæggene generelt er mere begrænsede habitater (mindre dybde og temperaturforskelle), er artssammensætningen også mere begrænset end udenskærs-områderne. Det virker derfor usandsynligt at finde nye fiskearter kommercielt interessante mængder, udover de arter der i forvejen kendes og udnyttes.

Kortlægning af anlæg Kortlægningen i bilag 1 viser, at ud af de 46 anlæg har de 34 enten ingen eller begrænset el- og vandkapacitet eller er af andre årsager lukket for indhandling. Ud af de 12 anlæg hvor der er tilgæn- gelig vand- og el-kapacitet vil det formentlig være rimeligt at antage, at de anlæg, hvor hellefisken er - eller kunne være - den primære indhandlede fisk har den bedste forudsætning for en eventuel kapacitetsudvidelse.

10 Region Antal anlæg i alt Heraf lukket for indhandling Kommune Kujalleq 9 5 Sermersooq Øst 2 2 Sermersooq Vest 2 1 Qeqqata Kommunia 6 0 Diskobugten 12 4 Qaasuitsup Kommunia 16 5 I alt 46 15

Tabel 1: Oversigt over indhandlingsanlæg fordelt på regioner

Nedenfor beskrives potentialer og barrierer for 9 udvalgte anlæg fra landets forskellige regioner.

Qaasuitsup Kommunia (nord)

Aappilattoq (Qaasuitsup Kommunia) Aappilattoq I øjeblikket er indfrysningskapaciteten på Royal Greenlands anlæg i (Qaasuitsup Kommunia): Aappilattoq begrænset til to tons per døgn. Der blev i 2015 indhand- • Ejes af Royal Greenland • Ledig el- og vandkapacitet let 460t, hvilket set i forhold til bygdens arbejdsstyrke på 125 perso- • Indhandlede i 2015 460t ner samt islægsbegrænsninger må betegnes som et pænt resultat. • Ledighed på 2,4 % Ledigheden i bygden er i øjeblikket på 2,4 %. Derudover har Halibut Greenland indsat et indhandlingsskib i området (dette beskrives yderligere i afsnittet om indhandlingsskibe). Royal Greenland har tilkendegivet, at der her kunne være grundlag for at kapacitetsudvide.

Kullorsuaq Kullorsuaq I Kullorsuaq indhandles der, ligesom i Aappilattoq, hellefisk. Fryse- (Qaasuitsup Kommunia): kapaciteten udvides i 2017 fra 300t til 500t. Bygden er en af Grøn- • Ejes af Royal Greenland • Ledig el- og vandkapacitet lands største og leverer en del arbejdskraft til især omkringliggen- • Indhandlede i 2015 469t de bygder såsom Aappilattoq vha. de mobilitetsfremmende ydelser. • Ledighed på 6,85 %

Tasiusaq (Qaasuitsup) I Tasiusaq indhandles der primært hellefisk. Anlægget har i 2016 gennemgået en renovering. Bygden har en ret lav ledighed på 1,88 %; dog anfører Royal Greenland, at der her er problemer med stabil arbejdskraft både i forhold til indhandling og produktion.

11 Qaasuitsup Kommunia (øvrige)

Attu I Attu blev der i 2015 indhandlet 292t. Frysekapaciteten er relativt beskeden 20t + 20t i form af containere og en indfrysningskapacitet på 2t per døgn. Anlægget producerer saltfisk, ligesom dette også produceres på de nærliggende anlæg i Niaqornaarsuk og Ikerasaarsuk.

Qeqqata Kommunia

Sarfannguit

Her produceres saltfisk og hele frosne torsk. Bygden har en rela- Sarfannguit: tivt stor indfrysningskapacitet på 15t per døgn, men til gengæld en • Ejes af Royal Greenland • Ledig el- og vandkapacitet knapt så stor frysekapacitet overordnet set (80t), hvorfor bygden • Indhandlede i 2015 638t antageligvis er afhængig af gode fragtmuligheder. • Ledighed 8,5 %

Kangerlussuaq

Der slagtes i Kangerlussuaq moskusokser og produceres forskelli- Kangerlussuaq: ge typer varer. Der er ledig el- og vandkapacitet4. En fanger må max • Ejes af Lilleholm ApS • Ledig el- og vandkapacitet indhandle 45 moskusokser per sæson, også selvom den samlede • Ledighed 1,57 % kvote for forvaltningsområdet er ubrugt. Sammen med fragtmulig- hederne og energipriserne udgør denne begrænsning ifølge producenten en barriere for beskæfti- gelsen. Fragt- og energiområdet beskrives yderligere nedenfor.

Kommunqarfik Sermersooq

Qeqertarsuatsiat: Qeqertarsuatsiat • Ejes af Royal Greenland Ledig el- og vandkapacitet, der kan forarbejdes forskellige produk- • Ledig el- og vandkapacitet ter. I bygden findes en skonnertkaj, en fiskerikaj og en anløbsbro. • Indhandlede i 2015 758t • Ledighed 5,6 %

4 Det skal bemærkes, at produktionsanlægget ikke køber el og vand hos Nukissiorfiit men hos Mittarfeqarfiit til forbrugertakst

12 Kuummiut Anlægget i Kuumiut blev opført af hjemmestyret og indviet i som- Kuummiut: meren 1995. Driften har siden 1996 været relativt ustabil til trods • Ejes af Arctic Prime for, at der angiveligt skulle være et godt råvaregrundlag. I 1996 Productions • Lukket september 2014 – blev der indhandlet 17t torsk5. I 2013 var dette tal steget til ca. genåbet oktober 2016 50t. Dette er imidlertid ikke nok ifølge producenten til at dække • Ledig el- og vandkapacitet • Ledighed 31,9 % driftsomkostningerne, producenten anfører, at der skal indhandles min. 150-200t hellefisk, før driften vil være rentabel. Ledigheden er per oktober 2016 på 31,9 % og er blandt kommunens højeste. Der blev i 2016 givet tilladelse til at indsætte indhandlingsskib i området. Dette er beskrevet yderligere under afsnittet om indhandlingsskibe.

Kommune Kujalleq

Alluitsup Paa

I Sydgrønland findes der ikke fiskeri indenskærs. Polar Seafood Alluitsup Paa: har flyttet produktionen af torsk fra Alluitsup Paa til Narsaq. Iføl- • Ejes af Polar Seafood • Ledig el- og vandkapacitet ge selskabet bl.a. for at spare på produktionspriserne, idet el- og • Indhandlede i 2015 429t vandpriserne er lavere i Narsaq. Produktionen i Alluitsup Paa blev • Ledighed i bygden: 12,3 % primo 2017 lukket.

Havne, el- og vandsyning samt fragt Dette afsnit gennemgår de mest afgørende infrastrukturområder for en positiv udvikling inden for fiskeri og fangst. Det er afgørende for sektoren, at den basale infrastruktur fungerer. Udarbejdelsen af anlægssektorplaner for hhv. havneområdet og energiforsyning vil således have betydning for muligheder i fisker- og fangererhvervet. En forbedret infrastruktur giver mulighed for, at større fartø- jer kunne lægge til. Dog er der i de fleste bygder en begrænsning i form af fragt- og frysekapacitet, hvorfor investeringer en forbedret infrastruktur alene næppe ville give afkast i form af en udtalt positiv effekt på beskæftigelsesgrad.

5 Kilde: Aalisartoq/Grønlands Fiskeriavis

13 Havne Det fremgår af Sektorplan for Havnene i Grønland 2015 – 2025, at de fleste havneanlæg i bygder og yderdistrikter ikke forventes udvidet, men visse steder angives det, at anlægget skal opgraderes til et såkaldt multi-purpose-anlæg. En sådan opgradering beskrives i sektorplanen således: ”Mul- ti-purpose princippet tilgodeser, at flere erhverv kan operere på samme anlæg i havnene: Anlægge- ne moderniseres, standardiseres og styrkes, så de kan modtage tungere trafik og håndtere tungere godstransport, men som også vil være til gavn for fiskerierhvervet. Der etableres gode og perma- nente adgangsforhold for både skibspassagertrafikken, turbåde og krydstogtsturisme i form af tidevandstrapper på alle anlæg, hvilket også minimerer behovet for pontonanlæg”.

Den endelige udgave af havnesektorplanen er endnu ikke offentliggjort. Princippet i sektorplanen er, at havnene fremover skal være billigere i drift. Dette betyder et større fokus på faste anlæg for at mindske brugen af pontonbroer, da disse kræver meget vedligehold og skal tages op om vinteren. I den kommende havnesektorplan arbejdes der med en løbende registrering af havnene med henblik på efterfølgende renovering.

Følgende havneanlæg opgraderes til multi-purpose-anlæg ifølge det foreløbige udkast til en kommende havnesektorplan:

14 Kommune Kujalleq Aappilattoq Saarloq Narsaq Kujalleq Eqalugaarsuit Tasiusaq Qassimiut Ammassivik Igaliku Alluitsup Paa Qasiarsuk

Qeqqata Kommunia Atammik Kangerlussuaq Napasoq Sarfannguit Itilleq

Qaasuitsup Kommunia Attu Ikamiut Iginniarfik Oqaatsut Niaqornaarsuk Qeqertaq Ikerasaarsuk Saqqaq Akunnaaq Ilimanaq Kitsissuarsuit Kangerluk Ikerasak Niaqornat Saattut Qaarsut Ukusisaat Nuugatsiaq Illorsuit Kangersuatsiaq Innarsuit Aappilattoq Kullorsuaq Nuussuaq

Kommuneqarfik Arsuk Sermersooq Vest Qeqertarsuatsiat Kapisillit

Kommuneqarfik Sermiligaaq Sermersooq Øst Isortoq Kulusuk Tiniteqilaaq Kuummiut

Tabel 2: Oversigt over anlæg der skal opgraderes til multi-purpose-anlæg

Derudover er pontonanlægget i Upernavik Kujalleq i Qaasuitsup Kommunia blevet erstattet med et fastanlæg i beton og stål i 2015.

Havneområdet er selvsagt afgørende for fiskeriet. De større kuttere og havgående fartøjer kræver større anlæg ligesom Royal Arctic Lines skibe, der står for afhentning af forarbejdede fisk, mens jollefiskerne er afhængige af tidevandstrapper og pontonbroer. Såfremt man mindsker brugen af pontonbroer som der lægges op til i havnesektorplanen, er det vigtigt, at man sikrer ordentlige land- gangsforhold for jollefiskerne til at lande deres fangst.

15 I bilag 1 er medtaget en kort status for havneforholdene i de enkelte bygder på baggrund af det fore- løbige udkast til den kommende sektorplan for havne. Det antages, at der i forbindelse med udarbejdelsen af havnesektorplanen er indhentet bidrag fra fiskerierhvervet og andre relevante parter. For en nærmere gennemgang af havnene henvises til havnesektorplanen.

El- og vandforsyning Nukissiorfiit har pligt til at levere el og vand til bosteder over hele Grønland med få undtagelser. Enkelte steder varetages forsyningen af Mittarfeqarfiit, som ikke er underlagt samme bestemmel- ser som Nukissiorfiit. Generelt er el- og vandforsyning afgørende for, om der kan ske udvikling i de enkelte bosteder. Fiskeriet er meget energikrævende og nødvendiggør derfor i højere grad, at der er tilstrækkelig kapacitet i forhold til el- og vandforsyning. Specielt vandforbruget er omfangsrigt i fiskeindustrien.

Der er stor variation i omkostningerne forbundet med produktion af el og vand i de enkelte bosteder. Derfor er der fastsat landsdækkende maksimum- og minimumpriser. Tabel 3: Nukissiorfiitspris- struktur illustrerer i 3 scenarier, hvordan Nukissiorfiit fastsætter priserne. Ligger den kostægtepris inden for minimal -maksimalbåndet betales den kostægtepris (1). Ligger den kostægtepris under minimalprisen, betales minimalprisen (2). Ligger den kostægtepris over maksimalprisen, betales maksimalprisen (3).

Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3

Maksimalpris Kostægte pris Maksimalpris

Kostægte pris Maksimalpris Minimalpris

Minimalpris Minimalpris Kostægte pris

Tabel 3: Nukissiorfiitsprisstruktur. Det anbefales, at analysen af Nukissiorfiits prisstruktur og subsidier også omfatter en vurdering af det såkaldte ’forårsagerprincip’: Nukissiorfiit fastsættelse af priser. Kilde: Nukissiorfiit.

Denne prisstruktur betyder, at der sker en betydelig krydssubsidiering mellem de forskellige kate- gorier. Hertil kommer, at fiskeindustrien betaler 41,5 procent af forbrugertaksten, dog aldrig mere end maksimalprisen.

16 Tabel 3 viser en oversigt over de aktuelle priser for el og vandforsyning i de enkelte bosteder. Som det fremgår, er der store prismæssige forskelle, trods rabatten på 41,5 procent af den kostægte pris. For så vidt angår vandpriserne ligger disse for stort set alle bygder på 33,03 kr./1000 liter., mens der er relativt store forskelle i priserne på elforsyning. Dermed er der også markante omkost- ningsforskelle forbundet med produktionsanlæg i de enkelte bosteder. Sammenlignes priserne med de større byer, hvor elforsyningen sker med vandkraftværker, er prisforskellene endnu mere udtalt.

Tabel 4: Priser for el og vand til den landbaserede fiskeindustri per 1. april 2016

El - tarif pr. kWh, lys og Vand - tarif pr. 1000 liter Lokalitet kraft i kr. vand i kr.

10 Nanortalik 1,97 30,23

12 Aappilattoq 3,14 33,03

13 Narsaq Kujalleq 3,27 33,03

14 Tasiusaq 3,27 33,03

16 Ammassivik 3,27 33,03

18 Alluitsup Paa 2,95 33,03

20 Qaqortoq 0,96 19,59

21 Saarloq 2,50 33,03

22 Eqalugaarsuit 2,37 33,03

24 Qassimiut 3,17 33,03

30 Narsaq 0,96 22,96

32 Igaliku 3,27 33,03

35 Qassiarsuk 3,27 33,03

50 Paamiut 1,63 19,76

51 Arsuk 2,76 33,03

60 Nuuk 0,67 10,48

61 Qeqertarsuatsiaat 1,72 33,03

65 Kapisillit 3,17 33,03

70 Maniitsoq 1,36 25,31

71 Atammik 2,05 33,03

72 Napasoq 3,27 33,03

17 73 Kangaamiut 1,95 33,03

80 Sisimiut 0,67 8,64

81 Itilleq 3,26 33,03

83 Sarfannguit 2,15 33,03

90 Kangaatsiaq 2,10 33,03

92 Attu 2,08 33,03

95 Iginniarfik 3,27 33,03

96 Niaqornaarsuk 1,74 33,03

98 Ikerasaarsuk 3,27 33,03

100 Aasiaat 1,52 15,47

103 Akunnaaq 3,04 33,03

104 Kitsissuarsuit 3,27 33,03

110 Qasigiannguit 1,63 16,65

111 Ikamiut 2,76 33,03

120 Ilulissat 1,03 7,85

121 Oqaatsut 3,27 33,03

122 Qeqertaq 1,88 33,03

123 Saqqaq 1,77 20,09

124 Ilimanaq 3,27 33,03

140 Qeqertarsuaq 1,75 33,03

143 Kangerluk 3,27 33,03

150 Uummannaq 1,78 33,03

151 Niaqornat 2,50 33,03

152 Qaarsut 2,39 33,03

153 Ikerasak 1,67 33,03

154 Saattut 1,61 33,03

155 Ukkusissat 2,04 33,03

156 Illorsuit 2,06 33,03

157 Nuugaatsiaq 2,69 33,03

160 Upernavik 3,27 33,03

18 161 Upernavik Kujalleq 2,75 33,03

162 Kangersuatsiaq 3,27 33,03

163 Aappilattoq 1,75 33,03

164 Nutaarmiut 3,27 33,03

165 Tasiusaq 1,56 33,03

166 Nuussuaq 2,73 33,03

167 Kullorsuaq 1,80 33,03

168 Naajaat 3,27 33,03

169 Innaarsuit 1,68 33,03

170 Qaanaaq 2,41 33,03

171 Savissivik 3,00 33,03

174 Siorapaluk 3,21 33,03

180 Tasiilaq 1,40 25,37

182 Sermiligaaq 2,23 33,03

183 Isortoq 3,27 33,03

184 Kulusuk 2,30 33,03

185 Tiniteqilaaq 2,65 33,03

186 Kuummiut 1,95 33,03

190 Ittoqqortoormiit 2,83 33,03

Tabel 4: Nukissiorfiits prisstruktur Kilde: Nukissiorfiit

Ud over prisstrukturen kan et element som Nukissiorfiits såkaldte forårsagerprincip være med til at forhindre udvikling af indhandlings- og produktionsanlæg, da det er forbundet med store omkostninger at etablere ny forsyning til anlæggene, specielt hvis der ikke er eksisterende ledig kapacitet inden for el- og vandforsyningen. Forårsagerprincippet betyder, at det eksempelvis påhviler fiske- producenterne at bekoste udvidelserne af el- og vandkapaciteten på et anlæg, hvis producenten forårsager nødvendigheden af en udvidelse og ønsker en sådan. En udvidelse af el- og vandforsyningen er forbundet med store omkostninger og kan dermed potentielt udgøre en økonomisk risiko for Nukissiorfiit, hvis producenten eksempelvis viser sig at gå konkurs e.l.. Det bør derfor vurderes nær- mere, hvornår en udvidelse af el- og vandforsyningen kan bæres af Nukissiorfiit eller Selvstyret ud fra en positiv samfundsøkonomisk betragtning samtidig med hensynet til konkurrencespørgsmålet.

19 Der udarbejdes i øjeblikket en en sektorplan for energiområdet. Bilag 1 indeholder et øjebliksbillede for kapaciteten på el- og vandforsyning i de enkelte bosteder. Der er igangsat analyser af prisstrukturen for Nukissiorfiit. Analysen af prisstrukturen indeholder bl.a. modeller, hvor den nuværende takst for fiskeindustrien udvides til at indeholde andre produktionserhverv.

Ud over øjebliksbilledet af kapaciteten for de enkelte bosteder vil det – såfremt der viser sig et potentiale i det videre arbejde – være relevant med en vurdering af, hvor det vil være muligt at udvide el- og vandforsyningen, hvis det er nødvendigt, da ekstra kapacitet afhjælper forårsagerprincip-di- lemmaet

1. Det anbefales, at analysen af Nukissiorfiits prisstruktur og subsidier også omfatter en vurdering af det såkaldte ’forårsagerprincip’ 2. Det anbefales, at potentialet for udvidelser i energiforsyningen afdækkes i forbindelse med, at den nye prismodel fremlægges ultimo 2017.

Fragt Det er Royal Arctic Line (RAL), der via koncessionen står for fragten internt i Grønland samt til og fra Grønland. Virksomheder er meget afhængige af muligheden for at kunne afsætte varerne relativt hurtigt. Dette er endnu mere udtalt når man taler om produktionsvirksomheder, da produktet helst skal være så friskt som muligt for at opnå en højere pris. Oplagring af frosne fisk på anlæggene betyder derfor øgede omkostninger til lagring og binding af værdier i lagervarer fremfor omsætning.

Samtidig er spørgsmålet om kapacitet på de enkelte anlæg vigtigt i denne sammenhæng. De steder, hvor der er begrænset fryse/lagerkapacitet er man ekstra afhængige af regelmæssig afhentning af de producerede fisk. Dette kan være en udfordring de steder, hvor der kun kommer skib få gange om året.

Det er i sagens natur ikke muligt for RAL at besejle anlæg i områder med islæg i islægsperioden. Om- fanget af dette kan forventes at blive mindre som følge af klimaforandringerne. Flere af aktørerne påpeger udfordringer med fragt både i forhold til at få afsat varer, men også i forhold til at få for- syninger til produktionen. Dette gælder f.eks. Lilleholm ApS i Napasoq og Kangerlussuaq og Arctic Prime Productions i Kuummiut.

20 Hertil kommer, at Grønlands placering og de store afstande både i forhold til intern fragt og eksport er med til at øge omkostningerne til fragt for produktionsvirksomhederne i Grønland. RAL har ind- ledt samarbejde med det islandske søsterrederi Eimskib omkring fragten til og fra Grønland bl.a. med henblik på at skabe mere direkte og effektiv adgang til det globale marked for eksport fra Grøn- land. Mulighederne for at optimere transportomkostningerne internt i Grønland i forhold til eksport i forbindelse med fødevareproduktion bør i forlængelse heraf undersøges nærmere.

3. Det anbefales, at det undersøges, hvordan RALs sejlplaner i højere grad kan understøtte fragt fra bosteder med produktionsanlæg, samt afdække eventuelle muligheder for at arrangere alternativ fragt

Eksisterende offentlige tiltag og støtteordninger Der eksisterer allerede en række offentlige tiltag og støtteordninger, som har til formål at under- støtte fiskerierhvervet. Disse gennemgås nedenfor:

Mobilitetsfremmende ydelser Grønlands Selvstyre yder mobilitetsfremmende ydelser til at dække rejseomkostninger for personer, der eksempelvis har fået ansættelse på et indhandlingsanlæg. Disse benyttes i relativt stort omfang af f.eks. Royal Greenland i Nordgrønland, hvor der i første halvdel af 2016 er blevet ydet støtte i 35 tilfælde til i gennemsnit ca. 4600 kr. per udbetaling (i alt ca. 161.000). Især den oven for nævnte flytning af arbejdskraft fra Kullorsuaq til andre byer og bygder i Nordgrønland tegner sig for en stor del af disse ydelser, Ligeledes er der 18 personer fra Tasiilaq på sæsonarbejde i Upernavik og Uummannaqs byer og bygder. Ydelsen kan betegnes som en succes, der sikrer beskæftigelse og arbejdskraft både i yderdistrikterne og ved at hjælpe arbejdssøgende borgere fra bygderne derhen, hvor det er muligt at opnå beskæftigelse. På baggrund af dette år store mobilitetsefterspørgsel forventes der øget sæsonmobilitet i 2017.

Driftsmidler Der er på Finansloven afsat en pulje på 5 mio. kr. med det formål at understøtte indhandlings- og produktionsanlæg i bygder og yderdistrikter, som ellers ikke ville være rentable. Interesserede virk-

21 somheder er blevet inviteret til at søge om servicekontrakt gennem et offentligt udbud af puljen. Der er mulighed for løbende ansøgning. I tekstanmærkningerne til Finansloven for 2017 er det an- ført, at det er et krav for ansøgere, at der som en del af ansøgningsmaterialet indsendes et revideret regnskab eller for nystartede virksomheder en fyldestgørende forretningsplan.

Der er begrænsede midler til rådighed i puljen. Tildeling af servicekontrakter sker derfor ud fra en vurdering af, hvor de afsatte midler vil kunne skabe mest mulig aktivitet. Samtidig søges det så vidt muligt at støtte anlæg med henblik på at opnå en rentabel drift. Sidstnævnte har imidlertid vist sig at være en betydelig udfordring, da opstart og drift af de små anlæg i bygderne ofte er forbundet med betydelige omkostninger.

Midler til erhvervsfremme inden for fiskeriet (ESU-midler) Erhvervsfremmelån- og tilskud til køb eller omfattende istandsættelse eller reparation af joller ydes med baggrund i inatsisartutlov nr. 13 af 3. december 2012 om erhvervsfremme af fiskeri og fangst. Puljen til udlån er i 2016 på 12,159 mio. DKK til deling mellem landbrug og fiskeriet. Det forventes, at tilskud til joller vil udgøre ca. 3,32 mio. DKK og øvrig støtte til fiskeriet 2,8 mio. DKK. Derudover findes der også en fiskeriudviklingspulje på 15 mio. DKK til f.eks. ophugning af forældede fartøjer.

Tilskud til nye joller Til anskaffelse af nye joller ydes tilskud på 75 % af indkøbsprisen (84 % i Qaanaaq distrikt, Ammas- salik distrikt eller Ittoqqortoormiit distrikt).

Ansøger skal være mellem 18 og 65 år og registreret som erhvervsfanger eller erhvervsfisker i 2 år forud for samt på ansøgningstidspunktet. Derudover står der endvidere i loven, at: ” Tilskud tildeles på baggrund af prioritering af de indkomne ansøgninger det gældende år. I denne sammenhæng er fiskeritrykket i det aktuelle område af betydning”.

Lån og tilskud til reparation eller ombygning af joller Lån til reparation eller større ombygning o.l. af erhvervsjoller (såkaldte ESU-lån) ydes, såfremt erhvervsjollen har en længde på mindst 16 fod og højst 19 fod, har indbygget tank, er med motor og sikkerhedsudstyr og godkendt til anvendelse som erhvervsjolle i Grønland. Motoren må yde højst 115 HK.

22 Låntager skal selv yde tilskud på 10 % af lånbeløbet, og derudover skal låntager aflægge pant. Låne- ansøgere skal derudover bl.a. redegøre for sine: ”[F]aglige kvalifikationer der kan sandsynliggøre, at ansøgeren har de nødvendige drifts- og ledelsesmæssige kvalifikationer til sikring af en økonomisk rentabel drift af det projekt, der ansøges om erhvervsfremmelån til.” Der ydes også tilskud i forbindelse med ombygning eller reparation af joller i form af nedsatte af- drag på erhvervsfremmelån. Afdraget nedsættes med 35 %, forudsat at betalingen sker til tiden. Derudover risikerer tilskuddet at skulle tilbagebetales, hvis:

• Erhvervsjollen er blevet solgt inden for seks år, fra tilskuddet blev modtaget • Erhvervsjollen pantsættes • Brugen af jollen inden for de seneste 12 måneder ikke kan dokumenteres

Der ydes ikke erhvervsfremmelån til køb af nye joller – kun tilskud som beskrevet ovenfor.

Arbejdskulturer på fiskefabrikker Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, Grønlands Erhverv, Antropologerne ApS, Royal Greenland, SIK, KANUKOKA, Departementet for Finanser og Grønlands Statistik har i 2015/2016 i fællesskab udarbejdet en rapport, hvis overordnede fokus var, at få en dybere forståel- se af arbejdskulturen og af individuelle, sociale, kulturelle og strukturelle årsager til fravær på Royal Greenlands fiskefabrikker. Konkret tager rapporten udgangspunkt i medarbejderne på fabrikken i Sisimiut, men kan også give et indblik i de 20 % af arbejdsstyrken i den grønlandske fiskeindustri, som har et højt fravær.

Samlet set gav undersøgelsen en forståelse af, at kernen af de problemer, der opstår på fabrikken, ikke skyldes demotiverede og ligeglade medarbejdere. Derimod skyldes det ofte manglende eller mangelfuld kommunikation mellem ledere, medarbejdere og afdelinger samt strukturelle forhold på både makro- og mikroniveau. Trivselsundersøgelser foretaget i 2013 og 2015 viser, at de fleste medarbejdere generelt er glade for deres arbejde.

Der ses en gensidig ustabilitet mellem medarbejdere og fabrikken: medarbejdere udebliver fra vag- ter, og virksomheden bliver i perioder nødt til at sende medarbejderne hjem, hvis ikke der er nok ar-

23 bejde til dem. Det skaber en gensidig utryghed og mistillid mellem medarbejderne og virksomheden. Medarbejderne oplever ikke sig selv som nødvendige for fabrikkens arbejdsgang, og følelsen af at være en uundværlig del af et teamwork mangler. Medarbejderen oplever at de let kan undværes. Der blev til undersøgelsen i Sisimiut udviklet øvelser, som intervieweren har brugt som dialogværk- tøj under interviewene med den enkelte medarbejder og leder. Og i gruppeinterviewene samlede det deltagerne om dialogværktøjerne, hvor interviewer faciliterede deltagerne igennem dialogen med målrettede spørgsmål. I dybdeinterviewene blev værktøjerne brugt til at supplere en semistruktu- reret spørgeguide med både undersøgende og konkrete spørgsmål.

Under dybdeinterviewene skulle medarbejderne beskrive, hvorfor de har et arbejde, ud fra en række formulerede motivationsfaktorer: For at tjene penge, for at få ansvar, fordi det er sjovt osv. Medar- bejderne gav hver motivationsfaktorer en scorer fra 1-5 og begrundede den. Samtidig var der rum for at tilføje andre motivationer. Denne metode gav en indsigt i, hvad der driver medarbejderne i deres arbejde og øvelsen belyser, hvad der for dem er primær årsag til at arbejde, samt hvad deres arbejde giver dem af værdi.

Rapporten indeholder en lang række konkrete anbefalinger og de områder, man bør fokusere på for at forbedre medarbejder tilfredsheden er kommunikation, kollegaskab og motivation. Nedenfor er nævnt nogle af de konkrete anbefalinger rapporten kommer med:

Kommunikation • Grundig oplæring ved nyansættelser, eksempelvis en håndbog for ansatte • Rettidig information ved ændringer i produktionen • Gå i enrum, når en medarbejder skal have en forklaring på et problem, der kun vedrører den ene medarbejder • Kursus for lederne, så de bliver bedre til at give konstruktiv og motiverende feedback • Indførelse af morgenmøder for de ansatte

Kollegaskab • Holdlederen og tillidsrepræsentanten bør skabe ramme om det gode kollegaskab • Opstår der en konflikt, er det vigtigt at få talt om den, inden dagen er omme • Finde en tovholder, der sørger for at arrangere og invitere til aktiviteter udenfor arbejdstiden

24 Motivation • Vigtigt, at nye medarbejdere bliver taget godt imod af både kollegaer og ledelse • Konsekvent og ensrettet håndtering af fravær • Information om andre kollegaers fravær og årsagen her til, da der ellers let opstår rygter • Større indsats for at ansætte studerende og andre fleksible medarbejdere – særligt i weekender- ne, så de fastansatte kan holde weekend • Bonusser ved ekstraordinær god indsats. Eksempelvis en middag for månedens bedste team eller ekstra tillæg i løn for tilkaldevagter

Andre tiltag • En fiskeristruktur med en bedre fordeling af indhandlingerne til fabrikkerne, og en mere jævn fordeling af fiskeriet over året, kan give medarbejderne på fabrikken fastere arbejdsrammer og stabil indkomst • Nye frysecontainere så mere fisk kan opbevares og arbejdsbyrden kan fordeles mere ligeligt over tid • Bedre boliger eller barakhuse til de medarbejdere, der kommer langvejsfra • Samarbejde med offentlige myndigheder om etableringen af et aktiveringstilbud, hvor langtids- ledige får mulighed for at vænne sig til arbejdsmarkedet og dets rammer såsom: at stå tidligt op, møde til tiden, mindske fravær mm.

Royal Greenland er i gang med at implementere nogle af anbefalingerne på fabrikken i Sisimiut. På grundlag af løndata fra Royal Greenland er Grønlands Statistik i gang med en række kvantitative analyser vedr. de personer, som har haft arbejde hos Royal Greenland. Disse analyser og ovennævn- te interviewundersøgelser kan tilsammen give en dybere forståelse af arbejdsmønstre, årsrytmer, årsindtægter m.m. og vil kunne bruges til at øge mulighederne for at forbedre forholdene på arbejdsmarkedet.

Ovenstående danner også grundlag for en rapport, der udkom primo 2017, som omhandler den del af arbejdsstyrken, som udebliver fra anvist arbejde og især en vigtig brik i departementets arbejde med at udvikle koncepter for, hvordan man kan forbedre den jobsøgendes mulighed for at blive en fast del af arbejdsmarkedet med metoder til at adressere og forandre den uhensigtsmæssige praksis med udeblivelser fra anvist arbejde samt give medarbejderne i Majoriaq de bedste forud- sætninger for at forstå og imødekomme de jobsøgendes situation og sikre ejerskab ved at inddrage medarbejdernes konkrete erfaringer.

25 Derudover er der nedsat arbejdsgrupperne med repræsentanter fra Departementet for Uddan- nelse, Kultur, Forskning og Kirke, Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen, Departementet for Finanser og Skatter, Departementet for Sundhed, Qaasuitsup Kommunia, Kommuneqarfik Sermersooq, Kommune Kujalleq, Grønlands Erhverv, Nusuka, SIK, der arbejder på følgende:

1. at samspillet mellem offentlig hjælp, arbejdsmarkedsydelse, førtidspension, boligsikring, børne- tilskud, revalidering, refusionsordninger osv. afdækkes. 2. at der udarbejdes forslag til en hensigtsmæssig koordinering og sammentænkning af samspillet således, at lovgivning og regelsæt tilpasses og forenkles med et mål om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Virkninger af beskæftigelsesfradrag, rådighedsforpligtelse eller lignende indar- bejdes i analysen og der skal tages sociale og velfærdsmæssige hensyn. 3. at der udarbejdes en mere retvisende officiel statistik for registrerede arbejdssøgende. 4. at der udarbejdes forslag til objektive kriterier for matchgruppering af ledige.

Ved oprettelsen af Majoriaq-centrene er Beskæftigelsesstrategiens ’Et trygt arbejdsmarked’ mål om at skabe én indgang til vejledning, opkvalificering og udarbejdelse af handlingsplaner for ledige borgere blevet indfriet. Oprettelsen af Majoriaq-centrene har medført et øget samarbejde mellem kommunens arbejdsmarkedskontorer, det tidligere Piareersarfiit og socialvæsenet. Herved sikres det, at borgere får den bedst mulige vejledning og evt. hjælp på vej tilbage mod beskæftigelse. Oven- stående arbejde både med Antropologerne og i de nedsatte arbejdsgrupper er vigtige led i at indfri Beskæftigelsestrategiens initiativ nr. 8, nemlig at sikre en korrekt matchgruppering og derved den rette vejledning og de rette indsatser for borgeren.

26 Overordnede potentialer og barrierer ved den nuværende struktur i fiskeriet Fiskeriet i yderdistrikterne i Grønland og visse byer er præget af jollefiskeri. Jollefiskeriet indebæ- rer et decentraliseret fiskeri, idet der indhandles mindre mængder fordelt på et geografisk større område, og dermed er der relativt høje produktionsomkostninger ift. de indhandlede mængder set i forhold til et mere centraliseret fiskeri, som til gengæld ville betyde en ringere beskæftigelsesgrad i fiskeriet.

Fiskerikommissionen kom med en følgende betragtning i deres betænkning fra 2009:

”Det havde også været ønskeligt at foretage […] beregninger for hellefisker-erhvervet og torske- fisker-erhvervet […]. Imidlertid foreligger der hverken et datagrundlag eller et modelgrundlag, der gør dette muligt inden for de tidsfrister, som fiskerikommissionen skal iagttage. Men der er meget, der tyder på, at der også inden for disse erhverv kan opnås langt bedre samfundsmæssige resulta- ter ved overgang til et mere kapitalintensivt fiskeri, såfremt der kan ses bort fra regionale og/eller beskæftigelsesmæssige hensyn. Som anført i bl.a. kapitel 2 er det et ret så sandsynligt scenarie, at mangel på kvalificeret arbejdskraft vil være et grundvilkår i Grønland fremover. Dette bør også afspejle sig i den konkrete udformning af fiskeriforvaltningen”.

Mange mennesker har fiskerirelateret arbejde som sit primære erhverv. Hvis fiskeriet blev mere kapitalintensivt, ville disse mennesker skulle finde anden beskæftigelse, og dette typisk i områder, hvor der ikke nødvendigvis findes erhverv med samme beskæftigelsesmuligheder.

Den nuværende struktur i især torskefiskeriet fører imidlertid nogle uhensigtsmæssigheder med sig for især jollefiskeriet:

• Hvis et anlæg skal være rentabelt ved produktion af torsk som det primære, er det formentlig nød- vendigt i øjeblikket, at det producerer en relativt stor mængde (se næste afsnit). For torsk var kvoten (TAC) på torsk for 2016 i det kystnære fiskeri 34.400t (den biologiske rådgivning var på 12.379 ton). Dermed er der en risiko for, at kvoterne på sigt må sænkes for at bevare torsken, eller at torsken vil være mindre udbredt. Dette risikerer at medføre en forringelse af anlæggenes rentabilitet.

27 • For at den enkelte fisker kan oppebære en indtjening på 25.000 DKK pr måned før skat og udgifter til eksempelvis brændstof, er det nødvendigt, at denne indhandler 5,65 ton per måned hver måned i 8 måneder ved en gennemsnitlig indhandlingspris på 6,64 DKK6. • Kvoten på torsk i 2016 i det kystnære fiskeri ville således kunne understøtte 761 fiskere, hvis disse skal opnå en indtjening på 25.000 DKK per måned før skat ved en indhandlingspris på 6,64 DKK.

Hvis indhandlingspriserne skulle falde pga. eksempelvis et fald i salgsprisen, da vil det være nød- vendigt at fiske endnu mere for at opretholde samme økonomiske levegrundlag, hvilket vil føre til at kvoterne fiskes op desto tidligere på året, ligesom det skete i 2016, hvor den oprindelige kvote på torsk på 25.000t var fisket op primo oktober.

Betydningen af pris- og mængdeudvikling i torskefiskeriet I maj 2009 udgav Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug ’Rapport om lukningstruede byg- deanlæg’. Af denne rapport fremgår regnskabstal fra 2008 for 8 af Royal Greenlands daværende anlæg, som Royal Greenland ønskede omfattet af en servicekontrakt. Der er tale om anlæg, der pri- mært indhandler torsk, nemlig: Kangaatsiaq, Kangaamiut, Qeqertarsuatsiat, Arsuk, Niaqornaarsuk, Ikerarsaarsuk, Atammik og Nuuk. I dette område i Vestgrønland er torsken den mest indhandlede og dermed vigtigste art økonomisk set.

I figur 1 nedenfor findes et modelregnskab udarbejdet af Departementet for Erhverv, Arbejdsmar- ked, Handel og Energi. Modelregnskabet er repræsentativt for bygdeanlæg, der primært indhandler torsk. Modellen er skabt ved at lave beregninger ud fra tal for 6 bygdeanlæg (Kangaatsiaq, Kan- gaamiut, Qeqertarsuatsiat, Niaqornaarsuk, Ikerarsaarsuk, Atammik) og lave et gennemsnit af disse. Torsk udgjorde over 90 % af den samlede indhandlede mængde på disse 6 anlæg i 2015. Modellen viser effekten af de ændringer, der har været i indhandlede mængder samt ændringer i indhandlings-, salgs- og produktionspriser fra 2008 til 2015. Det skal understreges, at forudsætningerne i fiskeriet hurtigt kan ændre sig pga. f.eks. ændringer i ressourcegrundlaget, infrastrukturen, sæsonudsving o.l., og at det derfor er tale om øjebliksbilleder.

6 Gennemsnitlig indhandlingspris for torsk ved indhandling i bygder udregnet af ISNNN baseret på tal fra 2015 fra GFLK for hele landet

28 Beregningerne i modellen er baseret på følgende tal: • Produktionspriser, løn- kapacitetsomkostninger er delvist beregnet ud fra ovennævnte rapports tal fra Royal Greenland fra Kangaatsiaq, Kangaamiut, Qeqertarsuatsiat, Niaqornaarsuk, Ikerarsaar- suk, Atammik7 og tal oplyst af Royal Greenland i 2016 til departementet. • Mængder og indhandlingsomkostninger opgivet af Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) • Skøn over omsætningen8 er beregnet ud fra oplysninger om mængder af Royal Greenland og GFLK samt gennemsnitlige priser for import fra Grønland til Danmark jf. Danmarks Statistik og Grøn- lands Statistik:

Samlet udvikling i mængder og priser fra 2008 til 2015

2008 2015 Stigning i %

Indhandlet per anlæg 278,00 723,56 160,27 i gennemsnit i ton

Omsætning per anlæg 4.917.169,60 11.391.039,39 131,66 Indhandling 2.442.410,76 5.448.729,24 123,09 Produktionsomkostninger 676.568,08 2.113.087,48 212,32 Lønomkostninger 822.360,52 2.728.000,00 231,73

Dækningsbidrag 975.830,25 1.101.222,68 12,85

Kapacitetsomkostninger 687.500,00 825.000,00 20,00 Faste lønomkostninger 362.500,00 449.500,00 24,00 Afskrivninger 450.000,00 450.000,00

Resultat før -524.169,75 -623.277,32 finansielle poster

Figur 1: Beregnet ændring af forholdet mellem omsætning, indhandlings- og produktionsomkostninger

7 Idet Nuuk ikke er en bygd, er den blevet sorteret ud af beregningerne her, og idet Arsuk i 2015 kun indhandler stenbiderrogn ifølge oplysninger fra Grønlands Fiskerilicenskontrol er denne bygd heller ikke medregnet 8 I rapporten fra 2009 blev der opgivet en ’intern produktionsværdi’ og ikke en egentlig omsætning, hvorfor den for 2008 er estimeret af ISNNN på baggrund af mængden og gennemsnitspris

29 Omsætningen, og dermed overskuddet, i ovenstående modelregnskab kan muligvis være mere positiv i både 2008 og 2015. Eksportværdien opgjort af Grønlands- samt Danmarks Statistik forekommer at være undervurderet. Dette er tilfældet, fordi fiskeprodukter, der eksporteres af Royal Greenland A/S fra Grønland til Danmark, handles under specielle vilkår, som defineret i Dobbeltbe- virksomhed,skatningsaftalen dvs. indenfor mellem samme Grønland juridiske og Danmark. enhed, Der der handles både har indenfor afdelinger samme i Grønlandvirksomhed, og dvs.Danmark. in- Fra denfordenne sammejuridiske juridiske enhed enhed, indrapporteres der både har eksportpriser afdelinger i Grønlandtil værdiansættelser og Danmark. svarendeFra denne tiljuridiske en intern enhed indrapporteres eksportpriser til værdiansættelser svarende til en intern lagerflytning. Vær- lagerflytning. Værdiansættelsen har imidlertid vist sig at være væsentligt lavere end værdier, der diansættelsen har imidlertid vist sig at være væsentligt lavere end værdier, der anvender de fakti- anvender de faktiske salgspriser. Det bemærkes dog, at der ikke foregår noget ulovligt ved denne ske salgspriser. Det bemærkes dog, at der ikke foregår noget ulovligt ved denne måde. Ligeledes er måde. Ligeledes er Grønlands Statistiks opgørelse korrekt idet de anvender priser fra Grønlands Statistiks opgørelse korrekt idet de anvender priser fra toldmyndighederne. toldmyndighederne. I figur 2 ses det, at mængden af indhandlinet torsk i Grønland steg med ca. 321,25 % 2009 2015. Fra I figur2012 2 tilses 2015 det, erat dermængden sket en stigningaf indhandlinet i den indhandlede torsk i Grønland mængde torsksteg påmed 209,25 ca. 321,25 %: % 2009 2015. Fra 2012 til 2015 er der sket en stigning i den indhandlede mængde torsk på 209,25 %: Udvikling i gennemsnitlig indhandlet mængde torsk og kilopris

8 35000

7 30000 Kilopris 6 Kilopris 25000 Mængde (kr.) 5 (ton) 20000 4 15000 3 10000 2 1 5000 0 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Figur 2: Udvikling i gennemsnitlig indhandlet mængde og kilopris for torsk Figur 2: Udvikling i gennemsnitlig indhandlet mængde og kilopris for torsk Hvis priserne var forblevet de samme i 2015, som de var i 2008, ville omsætningen være steget med 9 ca. 171Hvis priserne%. Den var gennemsnitlige forblevet de samme salgspris i 2015, ved som salg de fra var Grønland i 2008, ville til omsætningen Danmark på være frosset steget torsk med var i 10 2015ca. imidlertid 1719 %. Den gennemsnitligt gennemsnitlige 15 ,salgspris8 % lavere ved end salg i 2008fra Grønland ifølge Danmarks til Danmark Statistik på frosset: torsk var i 2015 imidlertid gennemsnitligt 15,8 % lavere end i 2008 ifølge Danmarks Statistik10:

9 Stigningen i omsætningen ville ikke proportionel med stigningen i den indhandlede mængde, selvom kilopriserne i 2015 og 2008 havde været identiske, da der er varitioner ift., hvilke arter der indhandles mest af. I 2015 udgjorde 90 % torsk af den samlede indhandlede mængde, mens det samme tal i 2008 var 71 % 10 Ifølge Grønlands Statistiks (GS) redegørelse for udenrigshandel for 2015 var den gennemsnitlige salgspris ved eksport af frossen torsk 13,35 DKK. Da GS imidlertid ikke har lavet et lignende tal for 2008 anvendes tallene fra Danmarks Statistik

9 Stigningen i omsætningen ville ikke proportionel med stigningen i den indhandlede mængde, selvom kilopriserne i 2015 og 2008 havde været identiske, da der er varitioner ift., hvilke arter der indhandles mest af. I 2015 udgjorde 90 % torsk af den samlede indhandlede mængde, mens det samme tal i 2008 var 71 % 10Ifølge Grønlands Statistiks (GS) redegørelse for udenrigshandel for 2015 var den gennemsnitlige salgspris ved eksport af frossen torsk 13,35 DKK. Da GS imidlertid ikke har lavet et lignende tal for 2008 anvendes tallene fra Danmarks Statistik

30 25 Figur 3: I 2008 var den gennemsnitlige salgspris på torsk 20 fra Grønland til Danmark 16,96 15 DKK. I 2015 var den 14,28 DKK. 10 Kilde: Danmarks Statistik: Tabel: 2008 5 Im- og eksport KN (EU Kombi- 2015 neret nomenklatur) efter land, 0 varer, im- og eksport, enhed Juli Maj Juni og tid. Gennemsnitlig kilopris April Marts Januar

August udregnet af ISNNN for torsk af Februar Oktober December November arterne Gadus ogac og Gadus September morhua, frosset. Figur 3: I 2008 var den gennemsnitlige salgspris på torsk fra Grønland til Danmark 16,96 DKK. I 2015 var den 14,28 DKK. Kilde: Danmarks Statistik: Tabel: Im- og eksport KN (EU Kombineret nomenklatur) efter land, varer, im- og eksport, enhed og tid. Gennemsnitlig kilopris udregnet af ISNNN for torsk af arterne Gadus ogac og Gadus morhua, frosset. Som et resultat af den faldende pris på torsk viser estimatet, at omsætningen er steget med blot 131,66 %, selvom den indhandlede mængde er steget med 160,27 %. Udgifterne til indhandling er Som et resultat af den faldende pris på torsk viser estimatet, at omsætningen er steget med blot steget med ca. 123 %. 131,66 %, selvom den indhandlede mængde er steget med 160,27 %. Udgifterne til indhandling er steget med ca. 123 %. Inflationen og lønstigningerne blandt ufaglærte fra 2008 til 2015 har betydet en stigning på ca. 20 % i priser og 24 % i lønudgifter ifølge Grønlands Statistik. Når volumen samtidig er øget med ca. 160 Inflationen og lønstigningerne% betyder blandt det en ufaglærte samlet stigning fra 2008 i produktionsomkostninger til 2015 har betydet på en ca. stigning 212 % og på lønomkostninger ca. 20 % på 11 i priser og 24 % i lønudgifter231,73 ifølge %. Grønlands Statistik. Når volumen samtidig er øget med ca. 160 % betyder det en samlet stigning i produktionsomkostninger på ca. 212 % og lønomkostninger på Slutteligt er estimatet justeret, således kapacitetsomkostninger er steget i takt med inflationen i 231,7311 %. perioden.

Slutteligt er estimatet Samletjusteret, set således vurderes kapacitetsomkostninger det, at dækningsgraden på eter gennemsnitligsteget i takt anlæg, med derinflationen primært indhandler i perioden. torsk er faldet fra 19,8 % i 2008 til 9,7 % 2015, som følge af de øgede løn- og produktionsomkostninger kombineret med de lavere priser på torsk. Til gengæld er udgiften til indhandling steget en anelse mindre end de øvrige udgifter. Samlet set vurderes det, at dækningsgraden på et gennemsnitlig anlæg, der primært indhandler torsk er faldet fra 19,8 % i 2008På trods til 9 af,7 en % noget 2015 nær, som status følge quo påaf bygdeanlæggenesde øgede løn- og bundlinje produktionsomkostninger har de øgede aktiviteter haft en kombineret med de laverepositiv priser indvirkning på torsk. på samfundet, Til gengæld idet deter udgiftenhar medført til en indhandling øget beskæftigelse, steget ogen der anelse sker i dag en mindre end de øvrige udgifter.lidt højere grad forædlingsgrad end i 2008 på visse anlæg.

På trods af en noget nær11 Udgifterstatus til produktions-quo på og bygdeanlæggenes lønomkostninger for de respektive bundlinje anlæg er oplyst afhar Royal deGreenland øgede til ISNNN aktiviteter haft en positiv indvirkning på samfundet, idet det har medført en øget beskæftigelse, og der sker i dag en lidt højere grad forædlingsgrad end i 2008 på visse anlæg. 31

11 Udgifter til produktions- og lønomkostninger for de respektive anlæg er oplyst af Royal Greenland til ISNNN

31 Da det ikke har været muligt at tilvejebringe et datagrundlag, der afspejler de reelle salgspriser, har der ikke været muligt at foretage beregninger, der med stor sandsynlighed afspejler den reelle rentabilitet. Af denne årsag fremsættes følgende anbefaling:

4. Med henblik på bl.a. at få et fyldestgørende billede af bygdeanlæggenes økonomiske situation anbefales det, at der igangsættes et arbejde, som har til formål at tilvejebringe datagrundlag, som afspejler den reelle eksportværdi for Grønland af fiskeprodukter

Anlæg, der indhandler hellefisk Anlæg, der indhandler hellefisk som den primære art, vil givetvis have oplevet en fremgang siden eksempelvis 2008, idet salgsprisen på denne art er øget med ca. 48 %. Indhandlingsprisen er ligeledes øget flere steder pga. en øget konkurrence. Der er færre anlæg, der har hellefisk som den primære indhandlede art i forhold til torsk, og hellefiskfiskeriet er derfor også mindre geografisk udbredt. Rapporten har ikke haft et tilstrækkeligt datagrundlag til at at foretage beregninger lignende de ovenstående for anlæg, der primært indhandler hellefisk. Der er primært tale om anlæg i byer som Ilulissat, Aasiaat og Upernavik, samt enkelte bygdeanlæg i Nordvestgrønland.

Indhandlingsskibe På Inatsisartuts efterårssamling i 2015 blev følgende udtalelse vedtaget:

“Inatsisartut opfordrer Naalakkersuisut til at fremme muligheden for indsættelse af produktionsskibe med forarbejdning ombord, således beskæftigelsen og erhvervsudviklingen i fiskeriet frem- adrettet styrkes12”

I behandlingen af anmodningen om indsættelse af indhandlingsskibe er det et princip, at indhandlingsskibe i videst muligt omfang benyttes som en midlertidig løsning. Derfor stilles der krav til, at der etableres en varig løsning i form af, at der etableres et indhandlingsanlæg. Der blev i 2016 indsat 14 indhandlingsskibe.

12 EM2015/135: http://www.inatsisartut.gl/dvd/EM2015/pdf/media/2641510/pkt135_em2015_foresp36_produktionsskibe_jeim_siu mut_dk.pdf

32 Ønsket om at indsætte indhandlingsskib kan have forskellige bevæggrunde. Eksempelvis kan det være ønsket om at enten indsætte ekstra kapacitet der hvor denne er nået på land eller indsætte indhandlingskapacitet der hvor der ikke er nogen kapacitet på land i nærheden. I begge tilfælde rej- ses der nogle forvaltningsmæssige dilemmaer, som dem der beskrives nedenfor:

Appilattoq (Qaasuitsup) Halibut Greenland har siden 2014 haft et indhandlingsskib i Aap- Aappilattoq (Qaasuitsup) pilattoq. Kravet fra Naalakkersuisut er, at selskabet skal åbne et • Ejet af Royal Greenland A/S • Ledig el- og vandkapacitet indhandlingsanlæg i bygden inden for to år. Imidlertid har der været • Indhandlede i 2015 460t uklarheder om, hvem der skal byggemodne og tilvejebringe finan- • Ledighed på 2,4 % sieringen hertil.

Royal Greenland gør gældende, at der også fra deres side er grundlag for en kapacitetsudvidelse i bygden. Imidlertid gør Royal Greenland også gældende, at de har bekymringer i forhold til arbejdsstyrken – især hvis der kommer to anlæg i bygden. Indhandlingen i Aappilattoq rejser således nogle dilemmaer:

• Royal Greenland hævder, at arbejdsstyrken er for lille til to anlæg, og dermed at råvaren findes i større mængder, end arbejdsstyrken angiveligt kan håndtere. Et indhandlingsskib er derfor en midlertidig løsning, der afhjælper kapacitetsudfordringer. Imidlertid må det også antages, at et indhandlingsskib har lavere produktionsomkostninger, hvorfor det giver parterne ulige vilkår • Det er i øjeblikket uafklaret, hvem der tilvejebringer og afholder omkostninger til den fornødne infrastruktur i fald Halibut Greenland bygger et indhandlingsanlæg i Aappilattoq. I fald kommunen afholder omkostningerne til byggemodningen til Halibut Greenlands anlæg, vil det være et spørgs- mål, om kommunen også vil afholde omkostningerne i fald Royal Greenland måtte ønske at udvide

33 Kuummiut: Indsættelse af et indhandlingsskib ved Kuumiut har også udgjort Kuummiut: et dilemma. Arctic Prime Productions’ anlæg var lukket septem- • Ejes af Arctic Prime Pro- ductions ber 2014 til oktober 2016 pga. utilstrækkelig råvaretilførsel ifølge • Lukket september 2014 – ejeren Arctic Prime Productions (APP). Angiveligt skyldes luknin- genåbet oktober 2016 gen også bakterier i vandet. Arctic Raven ApS fik i sidste kvartal af • Ledig el- og vandkapacitet • Ledighed 31,9 % 2016 tilladelse til at indsætte et indhandlingsskib.

Der blev i 2014 indhandlet 42 tons. Arctic Prime Productions (APP) meddeler, at der ville skulle indhandles 150 – 200 tons hellefisk, før produktionen er rentabel. Anlæggets frysekapacitet er angiveligt på 130t13. APP ønsker dog ikke at udvide kapaciteten, men ønsker i stedet at eksportere til/via Island og derved afsætte fiskene hurtigere.

Udover frysekapaictets-udfordringerne har APP udtrykt tvivl om, hvorvidt råvaretilførslen kan sikres via jollefiskeriet, hvorfor selskabet har givet udtryk for, at det agter at indsætte egne skibe og benytte lokale jollefiskere som et supplement.

Opsummerende om indhandlingsskibe De forskellige situationer i henholdsvis Aappilattoq og Kuummiut illustrerer, at det fra et forvalt- ningsmæssigt synspunkt kan være en udfordring at danne en form for præcedens i beslutningen om tilladelsen til at indsætte et skib. Hvis kravene til etablering af landanlæg forvaltningsmæssigt sænkes, da vil dette berøre en betydelig mængde mennesker, som må finde en alternativ forsørgel- se. Krav til etablering af landanlæg, såsom i tilfældet med Kuummiut, risikerer imidlertid, at indhandlingen i en kortere eller længere periode helt ophører, hvis producenten ikke skønner, at risikoen ved etablering af et anlæg er for høj.

Idet der kræves en individuel stillingtagen til, hvorvidt indsættelse af et indhandlingsskibe set fra et samfundsmæssigt synspunkt er hensigtsmæssigt i den givne region, kunne det være en løsning, at der udarbejdes en aftale mellem den private aktør og Naalakkersuisut, som sikrer en aftale til gavn for aktøren såvel som samfundet, idet et skib antageligt også har lavere produktionsomkost-

13 Det har ikke været muligt at få bekræftet dette tal af producenten, og andre steder har det været angivet til 300t

34 ninger end et anlæg. En sådan aftale kunne eksempelvis indebære, at det ville påhvile aktøren at sikre mest mulig lokal arbejdskraft ombord og/eller opkvalificeringstilbud til ledige i området.

På baggrund af ovenstående betragtninger anbefales det, at:

5. Undersøge mulighederne for at lave samarbejdsaftaler omkring indsættelse af indhandlingsskibe, således indsættelsen af disse tager udgangspunkt i den konkrete situation, samt sikrer mest mulig beskæftigelse og samfundsmæssig gavn

Konkurrencesituationen Som nævnt oven for så er der i de fleste yderområder næppe kapacitet i arbejdsstyrken til mere end én aktør. Konkurrencesituationen varierer en del fra bosted til bosted. Visse steder er der konkurrence på hellefisken, og dette har betydet, at indhandlingsprisen er steget betragteligt. Der er umiddelbart ikke den samme lokale konkurrence på torsk, og der er – jævnfør beregningerne ovenfor – ikke det samme økonomiske rum til at presse indhandlingspriserne væsentligt op..

Der har været et par eksempler på, at andre aktører har ønsket at købe Royal Greenlands anlæg, efter Royal Greenland har ophørt deres aktiviteter de pågældende steder. I nogle af købsaftalerne er der blevet inkluderet en servitut, der forbyder køberne af anlæggene at indhandle og eksportere hellefisk enten i en midlertidig eller ubegrænset periode til gengæld for en nedsat købspris for anlægget.

Forbruger- og konkurrencestyrelsen har vurderet, at servitutten ikke er i strid med de gældende regler på området, idet køber har haft mulighed for at etablere sit eget anlæg i bygden og dermed etablere sig som konkurrent.

På Inatsisartuts efterårssamling blev disse konkurrenceklausuler også bragt op som forslag til fore- spørgselsdebat, og følgende Inatsisartutudtalelse blev vedtaget:

”I varetagelsen af ejerrollen i forhold til de offentligt ejede aktieselskaber opfordrer Inatsisartut Naalakkersuisut til at arbejde for at begrænse anvendelsen af konkurrenceklausuler i forbindel-

35 se med afhændelse af Royal Greenlands bygdeproduktionsanlæg, hvor dette uden alvorlig forret- ningsmæssig ulempe for koncernen er muligt, således at der sikres de størst mulige lokale indhandlings- og beskæftigelses muligheder omkring de pågældende anlæg”

Selvom det forekommer rimeligt at give Royal Greenland de samme vilkår som de øvrige aktører på markedet, så bør det belyses, om de øvrige aktører på markedet risikerer at blive domineret af Royal Greenlands store lokale tilstedeværelse til skade for den sunde konkurrence, som har været til gavn for især fiskerne de steder, hvor der primært indhandles hellefisk.

36 Såfremt Royal Greenland ikke sikrer sin indtjening på hellefisk og rejer, vil dette eventuelt også betyde en ringere finansiel sikkerhed i forhold til at dække eventuelle driftsunderskud på anlæg, der primært producerer torsk14.

6. Anbefaling: Konkurrencesituationen bør granskes, herunder bør det vurderes, hvor stort omfanget af konkurrenceklausuler er, og deres effekt på konkurrencesituationen bør vurderes

Anbefalinger til forbedringer af rammevilkårene på baggrund af rapporten

1. Det anbefales, at analysen af Nukissiorfiits prisstruktur og subsidier også omfatter en vurdering af det såkaldte ’forårsagerprincip’

2. Det anbefales, at potentialet for udvidelser i energiforsyningen afdækkes i forbindelse med, at den nye prismodel fremlægges ultimo 2017.

4. Med henblik på bl.a. at få et fyldestgørende billede af bygdeanlæggenes økonomiske situation anbefales det, at der igangsættes et arbejde, som har til formål at tilvejebringe datagrundlag, som afspejler den reelle eksportværdi for Grønland af fiskeprodukter

5. Undersøge mulighederne for at lave samarbejdsaftaler omkring indsættelse af indhandlingsskibe, således indsættelsen af disse tager udgangspunkt i den konkrete situation, samt sikrer mest mulig beskæftigelse og samfundsmæssig gavn

6. Anbefaling: Konkurrencesituationen bør granskes, herunder bør det vurderes, hvor stort omfanget af konkurrenceklausuler er, og deres effekt på konkurrencesituationen bør vurderes

14 Det kan nævnes, at Polar Seafood eksempelvis i seneste regnskab har en overskudsgrad på 11,6 %. Til sammenligning har Royal Greenland 5 %.