Bornholms Kunstmuseum Bornholms Museumscenter
MILJØVURDERING
Bornholms Kunstmuseum Bornholms Museumscenter
MILJØVURDERING
Rekvirent Bornholms Kunstmuseum Otto Bruuns Plads 1, Rø 3760 Gudhjem
Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde
Projektnummer 3621700092 Projektleder Claus Goldberg Udarbejdelse: Claus Goldberg, Anke Struve, Frederik Jensen, Thyge Bjerre- gaard Pedersen Kvalitetssikring Anke Struve Revisionsnr. 1 Godkendt af Lea Bjerre Schmidt Udgivet 05-05-2017
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. IKKE TEKNISK RESUMÉ ...... 5
2. INDLEDNING...... 7
3. LOVGRUNDLAG ...... 8
4. FASER FORUD FOR MILJØVURDERINGEN...... 9
5. RELATION TIL ANDRE PLANFORHOLD ...... 12
6. 0-ALTERNATIVET ...... 14
7. BESKRIVELSE AF PLANGRUNDLAGET ...... 15
8. PÅVIRKNING AF NATUR ...... 23 8.1. Natura 2000 ...... 25 8.1.1 Natura 2000 konsekvensvurdering ...... 26 8.2. Beskyttede naturtyper...... 27 8.3. Bilag IV arter ...... 28 8.3.1 Padder ...... 29 8.3.2 Krybdyr...... 29 8.3.3 Pattedyr ...... 29 8.4. Fredede og rødlistede arter ...... 30 8.5. Fredskov arealer ...... 30 8.6. Spredningskorridor ...... 31
9. PÅVIRKNING AF LUFT, EMISSIONER ...... 31
10. PÅVIRKNING VED ANVENDELSE RÅSTOFFER, PRODUKTION AFFALD ...... 32
11. PÅVIRKNING VED SPILDEVAND ...... 32
12. PÅVIRKNING AF OVERFLADEVAND/GRUNDVAND, JORD OG STØJ ...... 32
13. PÅVIRKNING AF TRAFIKALE FORHOLD ...... 32
14. PÅVIRKNING AF LANDSKAB OG KULTURHISTORISKE VÆRDIER ...... 32 14.1. Landskabet ...... 33 14.2. De visuelle forhold ...... 38
15. PÅVIRKNING AF ARKITEKTONISKE VÆRDIER ...... 50
16. AFVÆRGE ...... 51
17. KUMMULATIVE EFFEKTER ...... 51
18. OVERVÅGNING ...... 51
19. REFERENCER ...... 52
Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
1. IKKE TEKNISK RESUMÉ
Miljøvurderingen vedrører projekt prospekt for etablering af Bornholms Museumscen- ter ved samlokalisering af Bornholms Museum i Rønne og Bornholms Kunstmuseum i Rø. Der vil udover samlokalisering af de to museer ske en udvidelse med et Museum for lys og skabes en ramme som sammenkæder Bornholms kunst og kultur på en lokalitet for både lokale og turister.
Gennemførelsen af projektet nødvendiggør sikring af en række tilladelser fra forskelli- ge myndigheder herunder Kystdirektoratet, Fredningsnævnet, Miljø- og Fødevaremi- nisteriet og Bornholms Regionskommune. I forhold til Planloven gennemføres en pro- cedure omkring screening, scoping og udarbejdelse af nærværende miljørapport, der er parallelt i forhold til Planloven udarbejdelse af en revideret lokalplan og et kommu- neplantillæg.
Figur 1 Figuren illustrerer de landskabelige forhold ved museet og den nære beliggenhed til Gudhjem.
Der er gennemført en screening af projektet og en afgrænsning af de potentielle mil- jøpåvirkninger. En ide/høringsfase har ligeledes bibragt forhold hvor høringspartnerne og privatpersoner påpeger forhold de mener bør belyses i særlig grad i miljørapporten.
5 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Det er i denne forbindelse vurderet at der vil kunne være en væsentlig påvirkning i forhold til: • Områdets landskabelige værdi og den overordnede landskabsstruktur. De skrånende flader ned mod havet gennemskåret af sprækkedale er illustreret på Figur 1. • Afskæring af en adgangsvej til Helligdomsklipperne. • Beliggenhed indenfor kystnærhedszonen med ændring af den visuelle ople- velse af landskabet. • Erhvervslivet i området, der vil kunne nyde gavn af det øgede besøgstal til museet. • Stigning i materielle goder i form af kulturelle og oplevelsesmæssige udbud.
Der er følgende vurderinger i rapporten, der særligt kan fremhæves.
I forhold til Kystnærhedszonen er der i rapporten belyst en række argumenter for loka- liseringen af det nye Museumscenter. Argumenterne bygger på det behov der er for ny placering af Bornholms Museum i Rønne, at tilbygningen er trukket tilbage fra kyst- linjen i forhold til alternative placeringer, at tilbygningen i væsentlig grad etableres under jordniveau og at der er valgt materialer og en udformning af bygningen hvor hensigten er at mindske det synsmæssige indtryk.
Det er i forhold til naturmæssige værdier, det nærtliggende Natura 2000 område, landskabsfredning og beskyttelseskrævende arter samlet vurderet at projektet ikke vil have en negativ påvirkning. Der vil ikke blive inddraget arealer, der har særlig natur- mæssig værdi og i forhold til naturtyper og arter, der i nogen grad påvirkes, vil der være mulighed for både afværge og kompenserende foranstaltninger.
Der er ikke fundet forhold i relation til overfladevand, grundvand, jordforhold, støj eller emissioner hvor der vil være en væsentlig påvirkning.
De centrale forhold, der er uddybende beskrevet og vurderet i rapporten vedrører de landskabelig og arkitektoniske påvirkninger. Der er i afsnittet vist en række visualise- ringer med fotografier fra seks fotostandpunkter omkring museet og der er illustreret og vurderet hvordan den landskabelige påvirkning vil være både tæt ved og i nogen afstand fra museet og fra forskellige retninger. Den samlede vurdering i forhold til på- virkningen af den landskabelige oplevelse er at den vil være generelt besked til mode- rat og kun fra enkelte steder mere væsentlig. I relation til den arkitektoniske påvirk- ning, herunder muligheden for at opleve den eksisterende bygning, er det vurderingen at der er tale om en moderat påvirkning. Det eksisterende byggeri vil stadig kunne opleves fra en række retninger rundt om bygningen, undtagelsen er her indtrykket når museet efter tilbygningen iagttages fra sydvest.
6 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Der er ikke i rapporten påpeget særlige behov for afværgeforanstaltninger eller over- vågning.
Nærværende rapport er en miljøvurdering af projekt prospektet, men under forudsæt- ning af at den kommende reviderede lokalplan for området vil være baseret på helt tilsvarende forudsætninger ligeledes en miljøvurdering af denne.
Figur 2. På figuren ses højdekurverne i terrænet ved museet, hvor både de eksisterende bygninger og tilbygningen er indtegnet.
2. INDLEDNING
Bornholms Kunstmuseum ved Rø og Bornholms Museum i Rønne har i fællesskab udarbejdet et projekt prospekt for etablering af Bornholms Museumscenter ved kunstmuseet ved Rø. Projektets har til formål gennem en tilbygning til det eksiste- rende Kunstmuseum ved Rø at skabe en ny bygning til Bornholms Museum, en udvi- delse af Bornholms Kunstmuseum med et Museum for lys, samt skabe et fælles sam- lingssted, som binder Bornholms kunst- og kulturhistorie sammen, formidler born- holmsk identitet og virker som et mødested for både lokale og turister.
Begge museer ejes og drives af Bornholms Museumsforening. Bygherrerollen for museumsbyggeriet for Bornholms Museumscenter vil blive overdraget en fond, når projektet formelt igangsættes i foråret 2017.
7 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Sammenlægningen af de to museer er et prioritetsområde for Bornholms Regions- kommune, der har baggrund i et ønske om samtænkning af de to museer, nytænk- ning af museernes rolle samt fælles tværgående formidling og fælles drift.
Den eksisterende bygning ved Kunstmuseet er opført i 1993 som vinderprojekt i en arkitektkonkurrence med 187 deltagende projekter. Det vindende projekt var tegnet af arkitektfirmaet Fogh og Følner A/S. Der er sket en udvidelse af museet i 2003 base- ret på supplerende tegninger af den samme arkitekt. Bornholms Museum i Rønne har siden museumsforeningens stiftelse i 1893 haft til huse i en gammel sygehusbygning i Rønne. Ønsket om flytning af Bornholms Museum til Rø er bl.a. også begrundet i de utidssvarende forhold, herunder adgangsforhold for handicappede, der kendetegner Bornholms Museum i Rønne.
Projekt prospektet, der er grundlaget for nærværende miljøredegørelse, er udviklet af den amerikanske arkitekt James Carpenter i tæt samarbejde med Bornholms Kunstmuseum og Bornholms Museum.
Bornholms Kunstmuseum og Bornholms Museum har anmodet Bornholms Region- kommunes afdeling for Teknik og Miljø om at igangsætte lokalplanprocessen, der muliggør samlokaliseringen og udbygningen af kunstmuseet i Rø. Realiseringen af det beskrevne prospekt vil være i strid med den eksisterende lokal-og kommuneplanlæg- ning.
Nærværende miljørapport skal danne grundlag for det kommende planarbejde i kommunen. Bornholms Regionskommune har forud for udarbejdelsen af nærværen- de rapport gennemført en miljøscreening af projektet og har gennemført en hørings- periode/idefase for samlokaliseringen af projekterne. Det er i kommunen besluttet at der efter udarbejdelsen af miljørapporten, udarbejdes en revideret lokalplan og et kommuneplantillæg for Bornholms Museumscenter.
3. LOVGRUNDLAG
Vurderingen af plankonceptet for Bornholms Museumscenter sker i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10. december 2015). Denne er fortsat gældende indtil den nye vedlagte lov, der gælder både for miljøvurdering af planer og programmer og for konkrete projekter, træder i kraft 16. maj 2017. 1
Miljøvurdering af planer og programmer kaldes undertiden for SMV. SMV står for Stra- tegisk Miljø Vurdering. SMV er betegnelsen for miljømæssige vurderinger af planer, programmer og politiske mål. Dvs. en vurdering af deres virkninger på miljøet.
1 Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter Lov nr. 425 af 18. maj 2016.
8 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Miljøvurdering af planer og programmer skal ses som en overbygning til bestemmel- serne om VVM (Vurdering af virkning på miljøet). Miljøvurdering af planer og pro- grammer foregår på niveauet før projektniveauet, før VVM, og dermed også på et tidligere tidspunkt i beslutningsprocessen. Formålet med Miljøvurdering af planer og programmer er at sikre at vurderingen af miljøkonsekvenser og belysningen af mulige alternativer foregår mens planerne stadig er under forberedelse og behandles politisk, dvs. før de endeligt er vedtaget.
4. FASER FORUD FOR MILJØVURDERINGEN
Der er foretaget en screening af planens indvirkning på miljøet af Bornholms Regions- kommune. En screening har til formål at afklare hvilke forhold, der særligt skal be- handles i miljørapporten og om der skal gennemføres en egentlig strategisk miljøvur- dering med udarbejdelse af en miljørapport.
Det vurderes samlet i screeningen at gennemførelse af planen for Bornholms Muse- umscenter vil kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet og derfor er omfattet af Miljøvurderingslovens krav om udarbejdelse af en miljøvurdering.
De potentielle miljøpåvirkninger fra gennemførelse af projekt prospektet for renovering og udvidelse af kunstmuseet er behandlet i screeningen, hvor der er præsenteret et samlet overblik over planlægningens eventuelle påvirkning. Der er her anvendt kriteri- er, der giver en opdeling i kategorierne; ingen påvirkning, mindre påvirkning eller væ- sentlig påvirkning.
Det vurderes at der vil kunne være en mindre påvirkning i relation til:
• Øget CO2 udledning fra anlægsarbejdet, den øgede trafik og fra bygningen sammenlignet med den tilsvarende udledning fra den eksisterende bygning. • Tilpasningsbehov i forhold til afledning af store nedbørsmængder skal sikres. • Påvirkning af arealressourcer ved inddragelse af et fredskovsareal til parke- ringspladser. • Udledning af spildevand og herved eventuel påvirkning af hav, vandløb og vådområder, baseret på et stigende besøgstal, flere ansatte. Denne udledning sker direkte til recipient efter passage gennem septiktank. • Øget trafik på vejanlæg, mindre påvirkning af omgivelserne på grund af dette og en øget risiko for trafikuheld. • Påvirkning af Natura 2000 område idet en mindre del af projektområdet er be- liggende ind i det afgrænsede område: ”210 Spællinge Ådal, Døndal og Hel- ligdomsklipperne”. • Påvirkning af omgivende græsarealer og grøftekanter. • Beliggenhed af det renoverede museum inden for strandbeskyttelses- og skovbyggelinje. • Støv og støvgener i relation til anlægsfasen.
9 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Det vurderes at der vil kunne være en væsentlig påvirkning i relation til:
• Bygningerne i forhold til områdets landskabelige værdi og den overordnede landskabsstruktur. Den overordnede struktur på stedet består af åbne skrå- nende flader ned mod kysten gennemskåret af strukturer med skovbevoksede sprækkedale. Tilbygningen vil i modsætningen til de eksisterende bygninger, der følger en sprækkedal, bryde med dette mønster. • En af adgangsvejene til Helligdomsklipperne er beliggende hvor tilbygningen etableres. • Projektet er beliggende inden for kystnærhedszonen og påvirker visuelt ople- velsen af landskabet. • Erhvervslivet, hvor det forventes at der vil være en positiv effekt i forhold til den direkte omsætning på museet, men også detailhandel i oplandet. • Materielle goder ved øgning af områdets kulturelle udbud og synergieffekter fra dette.
Resultatet af screeningen, herunder beslutningen om udarbejdelse af en miljøvurde- ring har været sendt i høring af berørte myndigheder, herunder Kystdirektoratet, Slots- og Kulturstyrelsen, Bornholms Museum, Naturstyrelsen (på det tidspunkt SVANA, Styrelsen for Vand og Naturressourcer, nu Miljøstyrelsen), Danmarks Naturfrednings- forening, Erhvervsstyrelsen, Landsforeningen for landskabs- og bygningskultur og Foreningen Bornholm. Der har herunder været afholdt et møde om planen og af Born- holms Regionskommune været indkaldt ideer til høringsfasen/idefasen for samlokali- seringen af museerne. Denne foroffentlighedsfase (med mulighed for indgivelse af bemærkninger og ideer til planlægningen) er at sammenligne med en formel scoping- fase og dækker de formelle krav i Planloven både i forhold til udarbejdelse af kommu- neplantillæg og miljørapport.
Hørings/idefasen forløb fra 10. januar til 7. februar 2017. Det var kommunens Teknik- og Miljøudvalg, der var ansvarlige for indkaldelse af ideer og forslag, i januar, vedlagt en række bilag omkring skitseforslaget, fredning, lokalplan og arkitektur.2 De væsent- ligste bemærkninger med angivelse af indsender kan blandt de 20 modtagne hørings- svar meget kortfattet grupperes, som det er sket i nedenstående tabel. Samtlige hø- ringssvar, en kortere oversigt over disse og en opsummering af indholdet i svarene foreligger i et mødereferat fra april fra Teknik- og Miljøudvalget.3 :
2 https://dagsorden-og- referater.brk.dk/Sites/Politiske_Internet/Internet/2017/InfRef7755.html#BREV2253838 3 https://dagsorden-og-referater.brk.dk/Sites/Politiske_Internet/Internet/2017/InfRef7758.html
10 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Tabel 1 Kortfattet grupperet opsummering af svarene fra høringsfasen. Som det illustreres er bemærknin- gerne specielt rettet mod forhold, der også i miljøscreeningen er fremhævet som forhold, hvor der vil kunne være en væsentlig påvirkning. Det vedrører specielt påvirkning af landskabelige forhold og det arkitektoni- ske udtryk og oplevelsen af de eksisterende bygninger. Bemærkninger er dog også i flere tilfælde rettet mod den procedure og fremgangsmåde der har været ved udvælgelsen af plankonceptet.
Privatpersoner Bevar tårnet på eksisterende bygning, asfalter P-pladsen og skab mulighed for koncertsal. Ellen Kritik af påvirkningen af de arkitektoniske og landskabelige Braae/Københavns forhold. Kritik af proceduren for udvælgelse af plankoncep- Universitet. En tet. Afvigelse fra den arkitektoniske tankegang og tilpasning række navngivne til landskabet for de eksisterende bygninger. Gennemfør en arkitekter. Akade- egentlig arkitektkonkurrence for samlokaliseringen. Gennem- mirådet. før ændret placering af tilbygningen så nogen afstand sikres ift. eksisterende bygning. Privatpersoner Forslag om flytning af tilbygningen til en mere adskilt place- ring i forhold til eksisterende bygning. Ændrede og forbedre- de parkeringsforhold. Kritik af proceduren med valget af plankoncept. Mere ”indbydende” indgangsparti til museet. Diverse forslag til ændret udformning af tilbygningen og be- plantningen i området. Privatpersoner Ros og støtte til projektet Privatpersoner Forslag til ændret udformning og placering af tilbygningen. Privatpersoner Kritik af påvirkningen af de arkitektoniske og landskabelige forhold. Foreningen Born- Der skal sikres en gennemgribende landskabsvurdering, holm udskrives en ny arkitektkonkurrence og ske adskillelse af eksisterende bygning og tilbygning, bevare stiforbindelsen til Helligdomsklipperne.
Som det fremgår af Tabel 1 med den tilhørende tekst er bemærkninger i høj grad kon- centreret om de samme emner og forhold, som blev fremhævet ved screeningen. Det fremgår af lovbekendtgørelsen af en længere række forhold skal belyses og vurderes i miljørapporten, men i nærværende rapport er det særligt afsnittene omkring påvirkning af landskabet, arkitektoniske forhold og planforhold, der er særligt vurderet baseret på resultatet af screeningen og bemærkningerne, der er indkommet i idefasen.
Kystdirektoratet har været ansøgt om projektkonceptet og har meddelt at der vil blive givet tilladelse i forhold til strandbeskyttelseslinjen og Kystbeskyttelsesloven. Born- holms Regionskommune har haft en længere dialog med direktoratet og har en for- ventning om at der vil foreligge en dispensation til planlægningen i maj måned 2017.
11 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Det er som beskrevet besluttet af Bornholms Regionskommune at der skal udarbejdes en ny lokalplan for området, herunder udarbejdes et kommuneplantillæg.
5. RELATION TIL ANDRE PLANFORHOLD
Den eksisterende lokalplan for området og kommuneplanen er i flere tilfælde i mod- strid med projekt prospektet. Det er derfor af Bornholms Regionskommune besluttet at en ny lokalplan og et kommuneplantillæg skal udarbejdes og politisk behandles.
Planlægningen kræver en tilladelse i henhold til strandbeskyttelseslinje og kystzone- lovgivning. Der er her indsendt ansøgning til Kystdirektoratet, hvor der som beskrevet forventes af Bornholms Regionskommune at der vil blive meddelt dispensation.
Etableringen af det nye Bornholms Museumscenter betyder, at der skal etableres byggeri i et særdeles følsomt område inden for kystnærhedszonen. Det stilles derfor særlige krav til den planlægningsmæssige og/eller funktionelle begrundelse for netop denne placering, som vil blive uddybet i det følgende. Dette følger af lovens kapitel 2a, hvor det i § 5 b er anført:4
1) at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, 2) at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forud- sætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse, 3) at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksisterende sommerhusom- råder skal fastholdes til ferieformål, jf. dog stk. 2, 4) at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, og 5) at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.
I forhold til disse planlægningsmæssige restriktioner, kan der anføres følgende forhold som begrundelse for den valgte placering af samlokaliseringen af museerne. Indled- ningsvis kan det dog understreges at gennemførelsen af planlægningen ikke sker i et uberørt kystnært landskabeligt område, men i tilknytning til bygninger der i forvejen har en markant påvirkning af den landskabelige oplevelse.
Behov for bebyggelsen indenfor kystnærhedszonen Et af projektets hovedformål er, at skabe en samlokalisering af kunst og kultur muse- erne på Bornholm. Som det fremgår af indledningen til nærværende rapport er sam- menlægningen af de to museer et prioritetsområde for Bornholms Regionskommune,
4 Planloven. Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015.
12 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
begrundet i ønsket om samtænkning af de to museer, nytænkning af museernes rolle samt fælles tværgående formidling og ikke mindst fælles drift. Med udgangspunkt i de to nærværende museumsbygningers placering og tilstand vil det kun være ved det eksisterende kunstmuseum ved Rø at den påtænkte samlokalisering kan finde sted. Såfremt helt anden og ny placering skal vælges vil det betyde, at der også til nuvæ- rende Kunstmuseums samlinger ved Rø skal etableres helt nyt byggeri, hvilket vil fordyre gennemførelsen af projektet væsentligt.
Lokalisering i størst mulige afstand fra kystlinjen Det foreliggende projekt prospekt placerer de nye tilbygninger længst muligt væk fra kystlinjen, og samtidig med at den nødvendige kontakt og forbindelse til det eksiste- rende museumsbyggeri fastholdes. En placering de nye tilbygninger i forlængelse af eksisterende bygninger mod NØ (mod havsiden) ville have medført at det nye byggeri blev placeret endnu tættere på kystlinjen end det eksisterende byggeri. Ligesom en forlængelse af eksisterende byggeri mod SV (mod landsiden) vil komme så tæt på kystvejen, at adgangsforholdene til det nye museumscenter vil være vanskelige og væsentlig dyrere at etablere. Projekt prospektets forslag til placering vurderes derfor at være den bedst mulige set i forhold til størst mulige afstand til kystlinjen.
Lokalisering afvejes mod andre væsentlige natur, miljø og rekreative hensyn Begrundet i et af projektets hovedformål, der er samlokalisering af kunst- og kulturmu- seerne, er der ikke andre lokaliseringsmuligheder, jævnfør beskrivelsen ovenfor. Ud- formning og placering af de nye byggeri på arealet ved Kunstmuseet er derfor valgt med størst mulige hensyn til eksisterende natur, miljø og rekreative formål. Adgangen til Helligdomsklipperne fra kystvejen ad stien nordvest for eksisterende kunstmuseum vil blive opretholdt, dog ændret i linjeføringen som følge af tilbygningen. Øvrige ad- gange til Helligdomsklipperne berøres ikke af det nye byggeri.
Placering og udformning med størst mulig hensyn til landskab og natur Størstedelen af den nye museumsarealer vil blive placeret under eksisterende terræn. For de bygningsdele i det nye byggeri, der vil være over terræn er det søgt en ud- formning med stor gennemsigtighed, som sikrer fortsat udsyn til landskab og kystlinje, både udefra (gennem) og inde fra de nye tilbygninger. Tilbygningerne placeres på nuværende åbne arealer, og berører således ikke eksisterende sprækkedale, der kendetegner området ned mod Helligdomsklipperne. Dette er er nærmere og uddy- bende belyst i nedenstående afsnit omkring påvirkning af de landskabelige og arkitek- toniske forhold.
Der vil for det samlokaliserede museum blive udarbejdet en ny lokalplan og et nyt kommuneplantillæg. Placeringen i forhold til de matrikulære grænser er vist på neden- stående Figur 3.
13 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Figur 3. Kort der viser de matrikulære forhold ved museet. Tilbygningen vil ske på matrikel Rø 33 a, men vil grænse op til matr. nr Rø 108fh. (Fra Miljøportalen)
Der er planlagt en mulig cykelsti fra Gudhjem forbi museet langs landevejen, der pas- serer tæt fordi den eksisterende parkeringsplads. Den eventuelle konflikt med udvi- delse af parkeringspladsen er på denne baggrund belyst.
Området ved det eksisterende museum er omfattet af fredning. Hovedformålet med fredningen er at sikre publikumsadgangen til området herunder Helligdomsklipperne. Det vurderes umiddelbart at plankonceptet er i overensstemmelse med fredningens formål, men gennemførelsen af planlægningen vil kræve en dispensation/tilladelse fra Fredningsnævnet for Bornholm.
Gennemførelse af plankonceptet vil kræve dispensation fra skovbyggelinjen (Born- holms regionskommune) og udvidelsen af parkeringspladsen dispensation fra fred- skovspligten (Naturstyrelsen).
6. 0-ALTERNATIVET
Vurdering i nærværende miljørapport er sket i forhold til et 0-alternativ, det vil sige en situation hvor der ikke sker samlokaliseringen af Bornholms Museum og Bornholms Kunstmuseum, men hvor de eksisterende forhold bevares.
Bevarelse af 0-alternativet vil have en række effekter, der beskrives i dette afsnit:
14 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Bornholms Museum Bornholms Museum i Rønne er i en relativ utidssvarende og forældet bygning, der er dårlig isoleret uden klimasikring, hvor opbevarelse af samlingerne er svær og mange effekter overført til Nationalmuseet. Der er væsentligt behov for renovering af bygnin- gerne eller alternativ placering af museet, hvor den nuværende tilstand har været kriti- seret af Slots- og Kulturstyrelsen. Det er muligt at bevare 0-alternativet for museet, men på lidt længere sigt vil det være nødvendigt at ændre forholdene.
Bornholms Museum og Bornholms Kunstmuseum samlet Bevarelse af 0-alternativet vil betyde at de to museer ikke samlokaliseres og mulighe- derne for samtænkning af udstillingerne, fornyede initiativer til udstilling af historiske og karakteristiske forhold for Bornholm vil ikke være muligt på samme måde som det kan ske i Bornholms Centermuseum.
Bornholms Kunstmuseum: Bevarelse af 0-alternativet vil betyde at der ikke er mulighed for etableringen af et egentligt lysmuseum og at tanken om renovering af bygningsdele, nye udstillingsloka- ler, foyeren m.m. ikke gennemføres.
Landskab og arkitektur 0-alternativet vil betyde at påvirkningen af landskabet, hvor Bornholms Kunstmuseum er beliggende, ikke forandres og det arkitektoniske udtryk af de eksisterende bygnin- ger bevares.
Effekten og påvirkningen af valg af 0-alternativet er behandlet i de nedenstående af- snit omkring miljøvurdering, hvor dette skønnes relevant.
7. BESKRIVELSE AF PLANGRUNDLAGET
Der har i en længere periode været planlagt en fornyelse og udvidelse af henholdsvis Bornholms Museum i Rønne og Bornholms Kunstmuseum i Rø. Begge museer drives af Bornholms Museumsforening, der har 5.000 medlemmer. Bornholms Museum ar- bejder med den bornholmske kulturhistorie og har fire udstillingssteder: Kulturhistorisk Museum, Hjorths Fabrik og Erichsens Gård i Rønne samt Landbrugsmuseet Melsted- gård syd for Gudhjem. Bornholms Museum i Rønne blev startet med den nuværende placering i 1893. Sammen med andre besøgscentre og museer (herunder besøgscen- tret ved Hammershus og Natur Bornholm) vil der være en fremtidig kumulativ effekt som attraktiv tiltrækningskraft både for beboere på Bornholm og turister/besøgene.
Bornholms Kunstmuseum er beliggende ved Helligdomsklipperne ca. 6 km. nord for Gudhjem. Museumsbygningen er opført i 1993 og udvidet i 2003. Der var tidligere på arealet et hotel, Hotel Helligdommen, der blev nedrevet i 1991 forud for opførelsen af
15 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
museet. Bornholms Kunstmuseum rummer både ældre og nyere kunst og kunsthånd- værk, det var før etableringen en del af museet i Rønne.
Der er nu bevilget penge til et nyt museumskoncept, hvor museerne i Rønne og Rø samlokaliseres og hvor kunstmuseet udvides med bygninger, der indeholder et muse- um for lyskunst. På nedenstående Figur 4 er i en oversigtstegning vist de eksisteren- de bygninger og de påtænkte tilbygninger til museet.
Figur 4 Figur der illustrerer den beskrevne ombygning og udbygning af kunstmuseet ved Rø. Fra Bornholm Museum and Bornholm Kunstmuseum, Bornholm Denmark, 7. april 2017.
Tilbygningen til Bornholms Kunstmuseum er tegnet af den amerikanske arkitekt Ja- mes Carpenter, der bl.a. er kendt for 7 World Trade Center og Fulton Center i New York, Israel Museum i Jerusalem og Gucci Ginza i Tokyo. Bornholms Kunstmuseum og Bornholms Museum har gennem flere år samarbejdet med James Carpenter om at
16 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
udvikle den nye bygning, så den på en gang føjer sig naturligt til den eksisterende bygning og tilpasser sig landskabet, samtidig med at den på helt nye måder indgår som formidlende led i de oplevelser, publikum tilbydes.
Figur 5. Skitseforslag af museets tilbygning som den vil fremstå set fra sydøst.
Det planlagte museum skal i nye tidssvarende fysiske rammer formidle den bornholm- ske kulturarv sammen med permanente og varierende kunstudstillinger. Museums- konceptet har som mål at formidle kunst og kulturhistorie sammen og give en bred introduktion til Bornholm og de særkender der er ved Bornholm og den bornholmske identitet. Arkitekturen der er valgt til udbygningen har i sig selv intentionen om at ud- gøre et stykke kunst integreret i den bornholmske natur, men samtidig understreger den eksisterende bygning arkitektoniske værdier.
De to museer etableres med en fælles driftsenhed og planerne har til hensigt at opti- mere det ekstra forretningspotentiale, der vil være i det udvidede museum, med yder- ligere faciliteter ift. publikumsarealer, restaurant, mødefaciliteter, butik m.m.
Bornholms Museumscenter har til hensigt at bygge bro mellem den bornholmske kul- tur og kunst og som et nye element indeholde et lysmuseum. Det nye museum vil have en fælles driftsledelse og vil være opgraderet i relation til det faglige arbejde, kommunikation og publikumsbetjening. Den kulturhistoriske del af museet vil fokusere på oplevelser omkring den bornholmske identitet byggende på en meget stor fund- samling med høj kvalitet. Hovedudstillinger vil dække en meget lang historisk periode fra stenalder til den kolde krig. Museumsdelen for lys vil gennem udstillinger der kom- binerer det omgivende lys, kunstværker og eksperimentelle opstillinger give en erken- delse af lysets afgørende betydning for vores forståelse af verden. Den tredje del af museet vil bestå af fremvisning af den faste samling af kunst kombineret med særud- stillinger.
17 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
På nedenstående Figur 6 er illustreret de tre planlagte niveauer i tilbygningen til mu- seet. Det vil kun være det øverste niveau, der vil være over terræn, 70 % af bygningen vil være under det niveau.
Figur 6. Tegning der viser de tre niveauer i tilbygningen til museet. 70 % af bygningerne vil være under terræn.
På nedenstående 7 og 8 er vist en tegning af det øverste niveau og en illustration af hvordan rummet vil virke, før der er sket indretning af dette. Foyeren vil være med åben adgang men vil også udgøre hovedindgangen til museet.
18 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Figur 7 Skitse der viser det øverste niveau med foyer. Det røde pil angiver standpunkt og retning for tegnin- gen nedenfor.
Figur 8 Illustration af foyeren før der er sket indretning af rummet.
På Figur 9 er vist sammenhængen mellem den eksisterende bygning og tilbygningen. På figuren er vist de naturlige ”ruter” besøgene vil anvende ved passagen gennem tilbygningen og ved besøg i den eksisterende museums del.
19 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Figur 9 Illustration af det øverste niveau i tilbygningen og det eksisterende museum, der illustrering de naturlige passager gennem bygningerne med røde pile.
På Figur 11 er vist rumopdelingen af det midterste niveau. Farver og angivelser er forklaret i figurteksten.
På Figur 12 er det nederste niveau illustreret. Niveauet er domineret af udstillingsloka- ler, tegningen er nærmere forklaret i figurteksten.
Tilbygningen vil i alt være på ca. 4.000 m2, svarende til det samme areal af det eksi- sterende byggeri. Museet bliver herved ca. fordoblet i areal. Det øverste niveau, der udgøres af museum m.m. vil være på ca. 990 m2, det mellemste niveau med udstil- lingslokaler for kulturhistorie og lys på ca. 1038 m2 og det nederste niveau på 1.634 m2.
For det eksisterende museum vil ca. 304 m2 blive ombygget. Den nye tilbygning vil herefter bestå af ca. 200 m2 udstillingslokaler, 1.436 m2 med øvrige publikumsfacilite- ter og et auditorium på ca. 214 m2.
Antal besøgene er nu årligt 17.000 personer på Bornholms Museum og 35.000 på Bornholms Kunstmuseum. Det fremtidige antal årlige besøgene er vurderet til at blive 75.000 heraf 30.000 skoleelever, børn og lejrskoleelever.
20 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Fakta omkring planlægningen: • Arealer 2 o Nyt øverste niveau 991 m 2 o Nyt mellemste niveau 1038 m 2 o Nyt nederste niveau 1634 m 2 o Ombygning 304 m 2 o I alt nyt og ombygget 3967 m • Funktionsopdeling 2 o Udstilling 2002 m 2 o Øvrige publikumsfaciliteter 1436 m 2 o Auditorium 214 m • Alle besøgende i dag………………….Forventet fremtidigt antal o Rønne 17.000 0 o Rø 35.000 75.000 • Børn/elever besøgende i dag….Forventet fremtidigt antal o Rønne 8.000 0 o Rø 7.000 30.000 • For det nye byggeri vil 70 % være under terræn, antallet af p-pladser vil blive fordoblet, øverste højde af nybyggeri vil være 8 meter over terræn.
Figur 10 Fakta boks: Nøgletal for museumsrenovering og tilbygning
21 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Figur 11 På figuren er vist rumopdelingen på det midterste niveau, hvor de forskellige farveangivelser er angivet på figuren. Det består af udstillingsdele, passageveje for publikum, støttefunktioner, auditorium og restaurant.
Figur 12 Illustration af det nederste niveau. Farveangivelser er forklaret på figuren og består af en udstil- lingsdel, passagevej for publikum og støttefunktioner.
22 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Der vil naturligt være synergi mellem de forskellige museer der vil eksistere i den fremtidige planlagte situation. Melstedgård, Hjorts Fabrik og Erichsens Gård vil ikke blive berørt af samlokaliseringen og hertil skal lægges Natur Bornholm. Dette er illu- streret i nedenstående Figur 13
Figur 13 Nuværende attraktioner på Bornholm.
Den nuværende parkeringsplads for besøgene til museet og Helligdomsklipperne er ikke dimensioneret til det forøgede antal besøgene. Der er retningslinjer i kommuner omkring trafikale forhold der betyder at antallet af parkeringspladser formentligt skal fordobles. Den eksisterende P-plads er omgivet af et areal med fredskov, hvor udvi- delsen vil kræve tilladelse efter dette regelsæt og hensyntagen til andre forhold, her- under et forløb af en å langs parkeringspladsen, klipperformationer ved stedet m.m.
8. PÅVIRKNING AF NATUR I dette kapitel beskrives de eksisterende naturforhold i selve planområdet og i umid- delbar tilknytning til dette. Ligeledes undersøges det om der i plangrundlaget er for-
23 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
hold der kan have en negativ konsekvens for flora og fauna, ikke mindst for beskyttel- seskrævende arter, og om der i forlængelse heraf er behov for implementering af af- værgeforanstaltninger. Endeligt vurderes om der forhold i plangrundlaget, der betinger at der er behov for at der skal iværksættes en overvågning af forholdene.
På Figur 14 og Figur 15 er på luftfotografier vist det eksisterende museums placering i landskabet. Naturforholdene på området omkring museet er beskrevet i det følgende afsnit og de landskabelige forhold er uddybende beskrevet i afsnit 17.
Figur 14 Luftfotografi af det eksisterende museum, der giver indtryk af det omgivende landskab og natur. Fra James Carpenter. Bornholm Museum and Bornholm Kunstmuseum. Bornholm, Denmark. April 2017.
24 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Figur 15 Luftfotografi fra havsiden, der illustrerer kunstmuseets placering i landskabet. (Fra Bornholms Museumscenter, Nyt museumskoncept 2017)
Kapitlet bygger på plangrundlaget, eksisterende offentligt tilgængelige data fra Dan- marks Miljøportal, www.fugleognatur.dk, samt en fysisk besigtigelse af området d. 4. april 2017.
8.1. Natura 2000 En del af planområdet er beliggende tæt ved eller vil inddrage et mindre areal af Natu- ra 2000 område nr. 210 Spællinge Ådal, Døndalen og Helligdomsklipperne. Natura 2000 området omfatter habitatområde nr. 159 der har et samlet areal på 119 ha. og har 13 habitat naturtyper og 1 art på udpegningsgrundlaget (Naturstyrelsen 2014). Det samlede udpegningsgrundlag og identificerede trusler fremgår af Tabel 2.
Tabel 2: Udpegningsgrundaget for habitatområdet nr. 159 og identificerede trusler mod naturtyper og arter på baggrund af basisanalysen for planperiode 2016 -2021 (Naturstyrelsen 2014).
Art/habitatnaturtype Trusler Registreret i planområdet Naturtyper: Kystklint/klippe (1230) Ikke identificeret Nej Strandeng (1330) Ikke identificeret Nej Kransnålalge sø (3140) Ikke identificeret Nej Næringsrig sø (3150) Ikke identificeret Nej Vandløb (3260) Ikke identificeret Nej Å-mudderbanke (3270) Ikke identificeret Nej
25 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Tør hede Tilgroning Nej Enekrat (5130) Ikke identificeret Nej Kildevæld (7220) Ikke identificeret Nej Indlandsklippe (8220) Ikke identificeret Nej Bøg på muld (7230) Ikke identificeret Nej Ege- blandskov (9160) Ikke identificeret Nej Elle- askeskov (91E0) Ikke identificeret Nej Arter: Stor vandsalamander (1160) Ikke identificeret Nej
8.1.1 Natura 2000 konsekvensvurdering Planområdet berører ikke arealer, der er kortlagt med habitatnatur og der er i plan- grundlaget ikke identificeret grænseoverskridende påvirkninger, hverken i anlægs- eller i driftsfasen, der kan udgøre en trussel mod naturtyper på udpegningsgrundlaget.
Alle områder, der i basisanalysen for planperioden 2016-2021 er kortlagt som potenti- elle levesteder for stor vandsalamander, er beliggende i den sydlige del af habitatom- rådet og dermed i god afstand til planområdet, og der i plangrundlaget ikke identifice- ret grænseoverskridende påvirkninger der udgøre en trussel mod yngle- eller rastelo- kaliteter for denne art.
Figur 16 På figuren er vist afgrænsningen af det omkransende Natura 2000 område ved museet, der er udpeget i medfør af Habitatdirektivet. Spællinge Ådal, Døndal og Helligdomsklipperne. Habitatområde nr. 159 (Fra Miljøportalen)
26 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Det vurderes på baggrund heraf, at plangrundlaget ikke vil påvirke hverken arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget og en væsentlig påvirkning af Natura 2000 områ- det er udelukket.
Det skal dog supplerende bemærkes at både tilbygningen og udvidelsen af parke- ringsarealet vil kunne fysisk inddrage et mindre areal, der indgår i det udpegede inter- nationale beskyttelsesområde. Selvom der ikke er registreret arter eller naturtyper på de delarealer, der vil kunne inddrages, kræver forholdet formelt opmærksomhed ved gennemførelsen af plangrundlaget.
8.2. Beskyttede naturtyper Der er ingen beskyttede naturtyper angivet for det umiddelbare områder omkring det eksisterende museum, men ca. 100 meter sydøst for planområdet ligger der et areal på ca. 3,9 hektar som ifølge den vejledende udpegning er omfattet af naturbeskyttel- seslovens §3 med den beskyttede naturtype overdrev. Der ikke identificeret forhold i plangrundlaget som kan påvirke dette område – hverken i driftsfasen eller i anlægsfa- sen.
Figur 17. Beskyttede naturtyper i området ved museet. Som det fremgår af figuren er der kun to mindre arealer der er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens § 3. Det er henholdsvis en sø et stykke sydøst for Søndre Strandvej og Museet og et overdrevsareal lige nord for Helligdomsvej. (Fra Miljøportalen)
På Figur 17 er vist de arealer ved museet, der er beskyttet i medfør af Naturbeskyttel- seslovens §3.
En del af de arealer som planområdet omfatter afgræsses for nuværende af kreaturer. Denne ekstensive driftsform kan, såfremt den bibeholdes i en årrække, fremme udvik- lingen af halvkulturnaturtyperne overdrev og fersk eng, som begge er omfattet af na- turbeskyttelseslovens §3. Arealerne er ikke omfattet af den vejledende udpegning af §3-beskyttede naturtyper på Danmarks Miljøportal.
27 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Figur 18. Kvæggræsset areal nordvest for det eksisterende kunstmuseum.
Figur 19. Kvæggræsset areal nordøst for det eksisterende kunstmuseum
8.3. Bilag IV arter En række dyrearter er omfattet af habitatdirektivets artikel 12 – bilag IV og er dermed strengt beskyttede. For dyrearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV, indebærer beskyttelsen bl.a. forbud mod (1) forsætlig drab eller indfangning, (2) forsætlig forstyr- relse, i særdeleshed i yngle- og opvækstperioden samt under overvintring og migrati- on og (3) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. Ifølge vejled- ningen til Habitatbekendtgørelsen defineres yngleområder i denne sammenhæng som
28 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
områder, der er nødvendige for (1) parring eller kurtisering, (2) rede bygning, hulebyg- ning, fødsel eller æglægning og (3) opvækst af yngel og unger. Rasteområder define- res som områder, der er vigtige for at sikre overlevelsen af enkelte dyr eller bestande, når de er i hvile. Områder, der benyttes til fødesøgning, er således kun omfattet af beskyttelsen, hvis de samtidig er yngle- eller rasteområde.
8.3.1 Padder På Bornholm forekommer de bilag-IV beskyttede paddearter stor vandsalamander (som også er en del af Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag), løvfrø, springfrø, strandtudse og grønbroget tudse (Søgaard & Asferg 2007). Der foreligger dog ingen observationer af disse paddearter inden for planområdets afgrænsninger, ligesom der ikke forekommer nogle yngleområder (vandhuller) i eller i umiddelbar nærhed til plan- området.
Planområdet rummer ikke egnede rastesteder for paddearterne springfrø, strandtud- se, grønbroget tudse og stor vandsalamander. Kun løvfrø, som uden for yngletiden træffes i buskrige levende hegn i tilknytning til ferske enge og overdrev (Fog 2001), kunne med en hvis sandsynlighed forventes at kunne træffes inden for planområdets afgrænsninger. Det vurderes at gennemførelse af planlægningen ikke vil påvirke ar- tens eventuelle forekomst i området. 8.3.2 Krybdyr Markfirben er udbredt på Bornholm og der foreligger observationer af markfirben ved Helligdomsklipperne (fugleognatur.dk). Markfirben foretrækker områder hvor spredt urte- og buskbevoksning afløses af områder med løs nøgen jord/sand/grus, som f.eks. kystskrænter, klitlandlandskaber, overdrev, heder, sten – og jorddiger, men også menneskeskabte biotoper som grusgrave, bane- og vejskråninger er velegnede bioto- per for denne bilag IV beskyttede krybdyrart. Disse specielle biotopkombinationer er ikke tilstede inden for planområdets afgræsninger, men der kan i forbindelse med anlægsarbejderne midlertidigt forekomme denne slags lysåbne områder med løs jord, som i periode kan fungere som yngle/rastested for markfirben inden de gror til.
8.3.3 Pattedyr Alle 17 arter af flagermus, der er registreret i Danmark, er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Bornholm er et absolut dansk kerneområde for flagermus og er der foreligger observationer af vandflagermus, damflagermus, Bechsteins flagermus, Brandts fla- germus, skægflagermus, frynseflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydfla- germus, skimmelflagermus og troldflagermus (Søgaard & Asferg 2007).
Det eksisterende museumsbyggeri er ikke egnet som yngle- /overvintringslokalitet for de flagermusarter, der har huse og andre bygninger som deres foretrukne opholds- sted i sommer og/eller vinterperioden. I planområdet er det kun omkring den eksiste- rende parkeringsplads, at der er træer der har en størrelse som gør dem potentielt egnede som ynglelokaliteter for de flagermusarter der yngler i hule træer (dam-, vand-
29 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
, brun- langøret-, trold, frynse-, og skægflagermus, samt Bechsteins og Brandts fla- germus).
Der er i plangrundlaget gjort rede for, at den eksisterende parkeringsplads skal udvi- des. Involverer denne udvidelse at der skal fældes træer med en brystdiameter på mere end 40 centimeter (som er minimumsstørrelse som træerne skal have for at have opnået en alder, hvor de kan have udviklet egnede huller og hulheder), skal det undersøges om disse træer rummer ynglekolonier af flagermus. I givet fald kan der være behov for implementering af afværgeforanstaltninger alternativt at fældning af træer sker på et tidspunkt, hvor dette er lovligt i forhold til reglerne omkring fældning af ældre træer med hulheder, der er potentielt opholds og ynglested for flagermus. Fældningen af sådanne træer kan lovligt uden dispensation finde sted i september- oktober, der er udenfor arternes yngletid og før de går i eventuelt vinterophold.
Det er overvejende sandsynligt, at de flagermusarter der er registret på Bornholm, lejlighedsvis fouragerer i planområdet. Der er dog ikke kendskab til forhold i plan- grundlaget der forringer forholdene for fouragerende flagermus – hverken i anlægs- eller i driftsfasen.
8.4. Fredede og rødlistede arter Foruden de ovenfor nævnte Bilag IV arter – som foruden deres bilag IV-beskyttelse - er fredede, er der i tilknytning til planområdet og ikke mindst området ved Helligdoms- klipperne registeret skovhullæbe og tyndakset gøgeurt – der som alle andre danske orkideer er fredede. Derudover er der fund af eng-skær (rødliste NT - næsten truet), kirsebærtakvinge (rødliste CR - kritisk truet), tarmvrid-røn (rødliste NT), klippe-røn (rødliste NT) og kantbælg (rødliste VU - sårbar).
8.5. Fredskov arealer Både den eksisterende parkeringsplads og området i tilknytning hertil er med tinglyst fredskov. Der er i plangrundlaget beskrevet at den eksisterende parkeringsplads skal udvides, hvilket vil betyde at de inddrages fredskovsarealer. Fredskovsarealer skal som udgangspunkt erstattes i forholdet 1:2 eller 1:3 som afværgeforanstaltning. Her- udover skal der tages højde for mulige forekomster af ynglende flagermus – jf. afsnit- tet om bilag IV-arter. Fredskovarealerne ved museet er vist på Figur 20.
30 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Figur 20 Fredskovsarealer ved museet. Som det fremgår viol en udvidelse af parkeringspladsen kunne berøre fredsskovsarealer. (Fra Miljøportalen)
Hele lokalplanområdet ved museet er omfattet af skovbyggelinje. Forholdet omkring skov, træbevoksning og skovbyggelinje er for det nuværende museum håndteret i den eksisterende lokalplan. Det forventes at det samme vil være tilfældet med den revide- rede lokalplan.
8.6. Spredningskorridor Området har ikke en væsentlig funktion som spredningskorridor for arter i området. Det vurderes ikke at den egentlige tilbygning vil påvirke denne funktion. Der kan være spredning langs vejrabatter og grøfter i tilknytning til vejen, der kan blive påvirket mid- lertidig af anlægsarbejdet og permanent ved ændring af parkeringsforholdene. Det vurderes dog at denne påvirkning vil være stærkt begrænset.
9. PÅVIRKNING AF LUFT, EMISSIONER
Påvirkning af luft, herunder emissioner af CO2 og andre stoffer kommer fra en række kilder ved projektets gennemførelse. CO2 udledningen er specielt relateret til stedets øgede energiforbrug, emissioner generelt er relateret til maskiner der anvendes i an- lægsfasen og den øgede trafik i driftsfasen. Det må overordnet vurderes at disse påvirkninger vil være relativt marginale. Ved samlokaliseringen af museerne nedlæg- ges en miljømæssig utidssvarende bygning i Rønne, der erstattes af en mere moder- ne og væsentlig mere energirigtig bygning. Stigningen i trafikken vil herudover være begrænset
31 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Der foreligger ikke umiddelbar tilgængelig statistik for trafiktallene for vejen ved mu- seet.
10. PÅVIRKNING VED ANVENDELSE RÅSTOFFER, PRODUKTION AFFALD Der vil kun være begrænset anvendelse af råstoffer ved etablering af tilbygningen og der er ikke forventning om at særlige miljøfarlige eller miljøskadelige materialer vil blive anvendt ved bebyggelsen. Affaldsproduktionen vil ligeledes være begrænset både i anlægs- og driftsfasen.
11. PÅVIRKNING VED SPILDEVAND Der forventes ingen særlig påvirkning fra spildevand i anlægsfasen. I driftsfasen vil der være nogen produktion af spildevand, på grund af det øgede antal besøgene, herun- der øgningen i antallet af toiletter ved bygningerne.
Der er i dag i alt 12 toiletter tilknyttet bygningerne, hvor antallet vil blive noget forøget ved tilbygningen. På stedet er etableret septiktanke med udsivning til havet, det vil fortsat være installeret og vil medføre en marginal merpåvirkning med spildevand.
12. PÅVIRKNING AF OVERFLADEVAND/GRUNDVAND, JORD OG STØJ Der vil ikke ved planens gennemførelse ske nogen særlig påvirkning af overfladevand, grundvand eller jordbundsforhold. Der er et mindre vandløb der løber nord for parke- ringsarealet i en grøft, til dels i en faskine langs den østlige del af parkeringsarealet og videre mod havet. Vandløbet skal sikres ved renoveringen af parkeringsforholdene. Der vil ikke være påvirkning af jordforholdene på stedet ved planens gennemførelse. Støj vil i mindre grad være forbundet med anlægsfasen, i driftsfasen vil det alene være den forøgede trafik, der kan være en yderligere støjkilde, men det forventes ikke at være en målbar forskel på en i forvejen relativ befærdet vej, bla. afledt af færdslen mellem Gudhjem og Hammershus af besøgene/turister.
13. PÅVIRKNING AF TRAFIKALE FORHOLD Det fremgår af screeningen at det nuværende vejnet vil kunne håndtere den øgede trafik. Kommunens retningslinjer baseret på vurdering af de trafikale ændringer med- fører af P-arealet skal fordobles, der er nu årligt ca. 40.000 besøgene, der forventes øget til 75.000.
14. PÅVIRKNING AF LANDSKAB OG KULTURHISTORISKE VÆRDIER I dette afsnit beskrives først det eksisterende landskab, og det vurderes om det nye plangrundlag kan føre til væsentlige påvirkninger af landskabet. Herefter følger en nærmere gennemgang af de visuelle forhold og deres mulige påvirkning som følge af et ændret plangrundlag. Der vil blive udarbejdet en ny lokalplan for området med et tilhørende kommuneplantillæg. Det er på tidspunktet for miljøvurderingen uklart om den nye lokalplan vil have præcis den samme geografiske afgrænsning som den nu- værende plan.
32 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
14.1. Landskabet Analysen af det eksisterende landskab tager udgangspunkt i ”Landskabskarakterme- toden” udviklet af Miljøministeriet som hjælp til kommunerne ved landskabsanalyser (Miljøministeriet, 2007). Metoden anvendes i en forenklet udgave, da planområdet i landskabsøjemed udgør et begrænset areal og ikke et stort landskabsområde. I ana- lysen vil der være fokus på planområdet, men der vil også indgå beskrivelser af det omkringliggende landskab, som planområdet er en del af. Specielle begreber, som relaterer sig til landskabskaraktermetoden fremgår som kursiv i teksten.
Kapitlet baseres på feltobservationer samt flyfoto og jordarts- og geomorfologiske kort, høje og lave målebordsblade, topografiske kort, opslag i offentlige databaser som Miljøportalen, databasen over fund og fortidsminder, kommuneplanen, kommunale administrative landskabsdokumenter, Bornholms Atlas over byer, bygninger og miljøer samt flere mindre litteratursøgninger som fremgår af henvisningerne og referenceli- sten. Desuden er der indhentet oplysninger fra Bornholms Kunstmuseum.
Vurderingen af virkninger på landskabet ser på, om landskabskarateren kan kompro- mitteres af det nye plangrundlag.
Planområdet er beliggende på Bornholms nordkyst 5-6 km vest for Gudhjem ca. 150 m fra kystlinjen ud til Østersøen (farvandet).
Naturgrundlaget i området præges af den geologiske historie. Kort fortalt er Bornholm opstået i et forkastningsområde og udgør en horst, der gennem tiden er skudt op i forhold til de omkringliggende omgivelser. På den nordlige del af Bornholm blev de lagserier af sediment, som gennem tiden var blevet aflejret, overvejende eroderet bort under sidste istid. Derfor ses nogle af de ældste bornholmske bjergarter, især basalt men også granit og diabas, blottet flere steder i området. Desuden fremgår isens be- vægelsesretning i form af strukturer i klippernes overflade. I selve planområdet er grundfjeldet overvejende dækket af jordtypen morænejord, som er leret og aflejret af isen. Kun enkelte steder rager grundfjeldet op, så det ses blottet ved overfladen, det gælder blandt andet området ved parkeringspladsen og meget markant den nærtlig- gende kyst. Her nede ved havet, uden for planområdet, præges kystlinjen af op til 22 m høje forrevne klipper, grotter og granitsøjler, som er formet af havets virken og ud- peget som geologisk værdifuldt område. De mest markante klipper ligger nord for planområdet og betegnes som Helligdomsklipperne. Ned igennem planområdet skrå- ner terrænet tydeligt og jævnt mod klippekysten fra ca. 50 m i syd nær vejen ned til ca. 25 m over havet i nord (sidstnævnte er uden for planområdet). 1,5-2 km inde i landet, uden for planområdet, når terrænet højder på op til ca. 100 m. Derudover ligger plan- området i en af de for området typiske NNØ-SSV-gående sprækkedale, således at den centrale del af planområdet ligger lidt lavere i terrænet end arealerne umiddelbart mod øst og vest. Jordtypen i sprækkedalenes bund er i mindre grad end inde i landet præget af lavbundsjord. I stedet ses mange steder, så som i planområdet lerjord, som er skyllet ned i dalene. Vandelementerne i området udgøres af kilder og mindre vand-
33 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
løb, som ofte forekommer i dalbundene. Et vandløb forløber centralt gennem planom- rådet, startende med en kilde nær ved vejen, og gennem museet og et andet forløber i den vestlige del af planområdet i retning af havet (Kulturstyrelsen 2003; GEUS 2017; GEUS 2014; Miljøportalen 2017; Bornholms Regionskommune 2017).
Oprindelig var store dele af Bornholm dækket af skov, som dog blev ryddet og om- dannet til agre og græsgange. I dag domineres arealanvendelsen omkring planområ- det således af landbrugsjord på den frodige morænejord. Dyrkningsformen i det nord- lige Bornholm er generelt fortrinsvist planteavl. Udvalgte lokaliteter, herunder arealer- ne omkring eksisterende museum i planområdet, græsses dog af dyr. Dele af arealet i planområdet anvendes desuden til rekreativt parklignende formål, og der forekommer ældre stier fra hovedvejen ned til Helligdomsklipperne. Den nydere tids effektivisering af landbruget og sammenlægning af marker til større enheder er i det nordlige Born- holm ikke så udpræget som i den sydlige del af øen. Mange af de gamle skel er såle- des velbevaret og strukturerne i landskabet er mindre udviskede. Langs skel og veje ses levende hegn, buske og træer. Skovagtig bevoksning med karakter af naturskov præger klippekysterne og forekommer i og langs sprækkedalene, og opleves nærmest som vægge i landskabet. Også i og omkring planområdet forekommer skovbælter og træer (Kulturstyrelsen 2003; Miljøportalen 2017; Bornholms Regionskommune 2017).
De historiske bebyggelsesstrukturer er ligeledes forholdsvis velbevarede. I egnen forekommer især mindre landbrugsejendomme og landarbejderboliger, der ligger spredt i landskabet eller langs med veje. De præger landskabet i området, selvom der ikke forekommer landbrugsbygninger inden for selve planområdet. Nærmeste land- brugsejendom er beliggende godt 100 m syd for planområdet på den anden side af hovedvejen. Anden ældre og mindre bebyggelse i egnen ses omkring nogle af øens ældste havne, naturhavne, som skærer sig ind i klippekysten. Umiddelbart ved Hellig- domsklipperne er der en mindre landingshavn for en mindre turbåd Thor, der sejler mellem Rø og Gudhjem. Nyere bebyggelse udgøres oftest af parcelhuse i udkanten af landsbyerne uden for planområdet. Centralt i planområdet består den nye bebyggelse af Bornholms Kunstmuseum, som blev etableret i 1993 og udvidet i 2003. Museet er designet til at følge det natur- og kulturhistoriske landskabs NNØ-SSV-gående struk- tur. Det er således beliggende i og parallelt med sprækkedalen, dalenes skovbælter og vandløbet. Det viser hensyn til og til dels understøtter de lokale udsigtsmuligheder over landskabet og Østersøen. Samtidig udgør det et nyt landskabselement, som med sit moderne udtryk og udsigtstårnet som vartegn står i kontrast til det oprindelige kul- turhistoriske landskab (Kulturstyrelsen 2003; Miljøportalen 2017; Bornholms Regions- kommune 2017).
I området forekommer desuden en række kulturhistoriske helheder og enkeltelemen- ter. Lokaliteten ved Helligdomsklipperne har kulturhistorisk været et vigtigt område. Det har været et sted, som befolkningen har opsøgt, ikke kun pga. den spektakulære geologi, men også da kilden i havstokken på stedet ansås for at have en helbredende virkning på syge. Trinitatis kystkapellet fra middelalderen, der lå ud til kysten nord for
34 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
planområdet, er dog i dag sløjfet og ikke synligt i landskabet. Lokaliteten er dog udpe- get som et kulturarvsareal af regional betydning. Der forekommer desuden flere andre fund og fortidsminder i området. Selvom de fleste er skjulte, er de med til at fortælle landskabets kulturhistorie. Ved helligdomskirken blev der således fundet antikke sølv- penge fra vikingetiden. Nærmeste fredede fortidsminder udgøres af en rundhøj ca. 700 syd for planområdet og gamle forsvarsværker 600-700 m mod hhv. øst og vest langs kysten. Af andre kulturhistoriske landskabselementer, som har præget området, uden dog at forefindes inden for selve planområdet kan nævnes bl.a. sten- og jorddi- ger, lynghøjen centralt på øen, landsbykirker inkl. rundkirker (den nærmeste er kirke ligger i Rø), gamle vind- og vandmøller (den nærmeste er Røbro Mølle), råstofgrave, jernbaner og havne, som typisk stammer tilbage fra 1800-tallets sildefiskeri træer (Kul- turstyrelsen 2003; Miljøportalen 2017; Bornholms Regionskommune 2017; Caspersen 2017; Kulturministeriet 2017, Kulturstyrelsen 2017).
Ud over kunstmuseet tæller tekniske anlæg også til de nyere landskabselementer. I planområdet kan parkeringspladsen nævnes som eksempel. Derudover er det især landevejen, der markerer sig i landskabet omkring planområdet. Da den blev etableret i 1960erne vejede den tekniske optimering af vejen formodentlig tungere end det landskabelige hensyn, idet vejen skærer igennem flere af landskabets karakteristiske strukturer (Kulturstyrelsen 2003). Andre mindre tekniske elementer udgøres af vejskil- te, informationsskilte til turister og busholdesteder.
Med hensyn til de rumlig-visuelle forhold vurderes landskabets skala som middel og den rumlige afgrænsning som transparent afgrænset. Dette begrundes i, at de åbne markflader og udsigten til havet bidrager til en større skala i et åbent landskab, hvilket dog modvirkes af de langstrakte skovområder, som reducerer skalaen og delvist spærrer for udsigten mod havet og på tværs af sprækkedalene. Dette giver landskabet desuden en meget tydelig (dominerende) struktur. Kompleksiteten vurderes som sammensat, idet der forekommer flere forskellige landskabselementer, som listet i beskrivelsen af landskabet ovenfor. Med hensyn til visuelt uro og støj vurderes land- skabet som hhv. middel roligt og afdæmpet. Det begrundes ved at den oprindelige landskabskarakter i området er visuelt rolig og lydmæssigt stille, men at der især i sommerperioden opstår støj og visuel uro ved øget trafik på vejen og besøgende til museet og Helligdomsklipperne.
Sammenfattende er landskabskarakteren på baggrund af ovenstående tæt knyttet til landskabets nøglefunktioner bestående af de åbne markflader med et tydeligt fald mod- og udsigt til havet. Havet siges at give området et særligt og karakteristisk lys. Markfladerne afgrænses skarpt af skovprægede sprækkedale med kilder og vandløb og bevoksede stejle klippekyster. Sprækkedale og kyster ligger tilnærmelsesvist vin- kelret i forhold til hinanden. Der forekommer mange delvist skjulte fortidsminder spredt i området. Lokalt i planområdet udgør kunstmuseet et karaktergivende landskabsele- ment, som på den ene side er tilpasset det klare mønster i landskabet og dermed fremhæver den overordnede landskabsstruktur. På den anden side står det også i
35 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
kontrast til de historiske natur- og kulturelementer i landskabet, ved at det bidrager med et moderne udtryk og nærmest udgør et vartegn, der præger landskabet i plan- området. Landskabskarakterens styrke vurderes som særlig karakteristisk og dens tilstand vurderes som god, tydelig og intakt. Derfor vurderes landskabskarakteren også som sårbar overfor ændringer, der slører de karakteristiske træk.
Udviklingstendenserne for området kan spores i den offentlige planlægning. På den ene side er der et ønske om at understøtte tiltag til at bevare det særlige landskab og dets natur- og kulturhistoriske værdier, og lokaliteten i og nær planområdet er beskyt- tet af bl.a. fredning, fredskov, skovbyggelinje, strandbeskyttelseslinje, kystnærhedszo- nen og Natura 2000-bestemmelser. På den anden side er der et ønske om at fremme turismen, besøgende i området og den tilknyttede infrastruktur og vækst på en ø, hvor bærende erhverv som fiskeri og råstofindvinding er på tilbagegang. Helligdomsklip- perne vurderes at være et særdeles vigtigt turist-besøgsområde på Bornholm. De lokale kræfter søger at finde den rette balance mellem disse delvist modstridende ønsker. I Bornholms udviklingsplan 2012 fremgår blandt andet, at man vil understøtte vigtige turistmæssige besøgsområder ud fra en rimelig hensyntagen til de landskabe- lige interesser (Miljøportalen 2017; Bornholms Regionskommune 2013).
En ændring af plangrundlaget, som giver mulighed for en udvidelse af museumsbyg- ningen, vil potentielt kunne påvirke landskabets nøglekarakteristika. Designet er sted- specifikt, og det særlige lokale lys og hensynet til de eksisterende bygninger er tænkt ind i designet. Langt hen ad vejen føjer designet sig terrænmæssigt i landskabet og udvidelsen planlægges desuden placeret i størst mulig afstand fra de historiske Hel- ligdomsklipper og 70 % af udvidelsen ligger under jorden. Museet vil derudover være med til at formidle landskabets historie gennem udstillingerne.
I forhold til eksisterende bygningsmasse vil en udvidelse dog inddrage et større areal i landskabet til ny bebyggelse. Risikoen for inddragelse af skjulte fund og fortidsminder vil skulle afklares med det ansvarlige museum og behovet for forundersøgelser skal afklares. Desuden vil det udvidede museum i større grad end det eksisterende spærre for omgivelsernes visuelle sammenhæng med havet, som er karaktergivende for om- rådet. Samtidig vil museet byde på udsigtsmuligheder fra museet selv til omgivelser- ne. Det gælder for alle besøgene ikke kun de personer, der betaler for adgang til mu- seet. I aftentimerne, og såfremt der tændes lys om natten, vil tilbygningen øge lysforu- reningen i et område, hvis oprindelige udtryk er mørkt. Museumsudvidelsen har større glaspartier i modsætning til den oprindelige bygnings mindre vinduer. Yderligere følger udvidelsen ikke i samme grad som eksisterende bygningsmasse sprækkedalenes NNØ-SSV-gående strukturer, men tilbygningen vil mere ligge parallelt med kysten i lighed med den måde, som landbrugsejendomme nær Bornholms kyster historisk set ofte blev placeret. Det udgør herved en bygningsplacering der genfindes mange ste- der langs kysterne.
36 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Et eksisterende stiforløb, som giver adgang til kysten, afskæres i landskabet. Dette er en sti der blev anvendt af gæsterne i det tidligere Hotel Helligdommen, når de gik ned til Helligdomsklipperne/kysten. Nye parkeringspladser vil udgøre en øget grad af tek- niske landskabselementer. Hvis eksisterende museumstårn fjernes, vil der på den ene side fjernes et bygningselement, der står i kontrast til det historiske landskab. Samtidig fjernes dog også et moderne vartegn i landskabet.
Med hensyn til støj og visuel uro, så vil disse øges midlertidigt gennem anlægsaktivite- ter. Senere øges de permanent gennem et øget antal besøgende (omkring en fordob- ling i antallet besøgende fra 35.000 til 75.000) til museet. Det vurderes dog som en mindre forøgelse i støj og visuel uro, idet forøgelsen også skal sættes i relation til ek- sisterende forstyrrelse fra besøgende generelt til Helligdomsklipperne og trafikken på hovedvejen. Ændringen af de visuelle forhold vurderes derfor af større betydning for landskabskarakteren, hvorfor den gennemgås nærmere i efterfølgende afsnit (afsnit 17.2).
Sammenfattende vurderes det, at eksisterende museum har en væsentlig virkning på den oprindelige landskabskarakter. Denne væsentlige virkning øges yderligere gen- nem en udvidelse, der inddrager mere areal og delvist bryder med den overordnede karakteristiske landskabsstruktur og i mindre grad også fører til øget støj og visuel uro. Samtidig er landskabet dog også i høj grad tænkt ind i museets design, hvilket mini- merer påvirkningen, det sker blandt andet ved at den største del af tilbygningen vil etableres under eksisterende terræn. Desuden udgør udvidelsen et nyt moderne land- skabselement. Udvidelsen af parkeringspladsen øger det tekniske udtryk. Sammen- lagt gøres landskabskarakteren mere uklar. Herved forringes den oprindelige land- skabelige værdi.
37 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
14.2. De visuelle forhold Den visuelle påvirkning af landskabet vurderes som nævnt ovenfor som den største påvirkning af landskabet, hvorfor den gennemgås mere detaljeret i det følgende. Ana- lysen af de visuelle forhold og en vurdering af en mulig påvirkning som følge af et ændret plangrundlag baseres på eksisterende arkitekttegninger og visualiseringer af projektet for udvidelsen af museumsbygningen på stedet (Bornholms Museum og Bornholms Kunstmuseum; Bornholm Museum, Denmark).
Tilbygningen vil tilsammen udgøre et areal på knap 4.000 m2 sammenholdt med de eksisterende ligeledes ca. 4.000 m2. Udvidelsen vil, ligesom de eksisterende bygnin- ger, være fordelt på tre niveauer, der følger terrænets fald, og de højeste dele af byg- ningen vil være 7 m over terrænet på det pågældende niveau. Udvidelsen vil dermed være på højde med den eksisterende tagryg, bortset fra det eksisterende tårn. Desu- den udvides parkeringspladsen til forventeligt den dobbelte kapacitet ift. den nuvæ- rende situation.
Den nye bygningsmasse vil stå i kontrast til det historiske landskab, rage op over mar- kerne og give landskabet et mere moderne præg. Der er kun enkelte steder hvor den vil kunne ses i noget større afstand. Det gælder i nogen afstand fra den nærtliggende golfbane og fra havet udfra sprækkedalen ved museet. Fra andre steder vil den ho- vedsageligt være skjult bag områdets karakteristiske skovbælter. Dette er nærmere illustreret i en række visualiseringer nedenfor. Fra havet vurderes tilbygningen ikke at være synlig, når betragteren befinder sig nær kysten, hvor de høje klipper vil blokere for den visuelle sammenhæng med planområdet. Fra større afstand vurderes tilbyg- ningen at kunne ses fra havet, men den vil delvis skærmes af bevoksningen langs kysten og sammen med eksisterende bygning vurderes udbygningen på den større afstand at udgøre en mindre ændring i forhold til eksisterende forhold. Der foreligger ikke visualiseringer set fra lang afstand fra havsiden. Der foreligger heller ingen natvisualiseringer af tilbygningen, men den vurderes som nævnt at føre til en øget lysforurening i perioder med tændt lys i forhold til lysforurening fra eksisteren- de museumsbygning. Der foreligger heller ikke nogen visualiseringer af udvidelsen af parkeringspladsen, men det vurderes, at den visuelt vil fylde mere i landskabet end den eksisterende parkeringsplads, særligt, hvis den vil føre til en reducering af træer og anden bevoksning.
38 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Figur 21 Museumsudvidelsens set fra syd. Der gøres opmærksom på at dette er en arkitekttegning og ikke en visualisering. Der indgår således ikke elementer af fotos fra eksisterende forhold.
På tæt hold vil udbygningen være mere markant, som det fremgår af Figur 21. Det gælder særlig fra en placering umiddelbart nord for udbygningen, hvor den vil være visuelt dominerende vertikalt som horisontalt. Her vil beskueren stå lavere i terræn og kunne fornemme de tre forskellige niveauer rage sammenlagt ca. 10 meter over ne- derste terræn. De lyse materialer og glaspartierne vil dog give bygningen et mindre bastant og lettere udtryk. Desuden vil der fra stedet være god mulighed for udsigt over det faldende terræn, kysten med træbevoksningen og Østersøen.
I det følgende gives en gennemgang af en række udvalgte fotostandpunkter i omgi- velserne til planområdet, hvorfra påvirkningen fra udbygningen vurderes størst, samti- dig med, at der vil komme forbipasserende forbi disse steder, se placeringerne som fotostandpunkt 1 til 6 på nedenstående Figur 22.
39 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Figur 22 Placering af de seks udvalgte fotostandpunkter.
Fotostandpunkt 1 og 2 er placeret vest for bygningen syd for hovedvejens. Fotostand- punktet 3 og 5 er placeret på hovedvejens sydside umiddelbart over for vejen ind mod museumsbygningen. Under eksisterende forhold ses eksisterende museumsbygning nord for omfartsvejen som et markant landskabselement med lys facade og udsigts- tårnet som blikfang. Umiddelbart vest for bygningen ses toppen af en trærække, som ligger lavere i terræn og tættere på havet. Havet ses ikke tydeligt på fotografiet af de eksisterende forhold, men ved andre vejrforhold må der forventes kig til havet hen over trætoppene. Ved vejen ses nogle vejskilte. Øst og Vest for omfartsvejen fore- kommer høje træer, som delvist skærmer for eksisterende museums østligste del. Fotostandpunkt 4 og 6 er placeret nord for museet, 4 mest kystnært, og fotostand- punkt 7 er museet set fra parkeringsarealet.
40 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Figur 23. Foto af de eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 1.
Figur 24 Visualisering af museumsudvidelsen set fra fotostandpunkt 1.
På Figur 23 og Figur 24 ses de eksisterende forhold og visualiseringen for tilbygnin- gen til museet fra fotostandpunkt 1. placeringen er vest for museet, syd for Hovedve- jen inde på arealet for golfbanen. Det er fra denne placering at tilbygningen til museet skjuler den største del af den eksisterende bygning. Det er ligeledes fra denne positi- on at bygningerne kan ses fra den største afstand, eneste andet sted med udsyn til bygningerne fra lang afstand er fra en båd et stykke ude i havet udfor Helligdomsklip- perne. Det giver væsentligst en ændring af den arkitektoniske oplevelse af bygnin- gerne, det er landskabeligt kun en beskeden påvirkning af det eksisterende indtryk.
41 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Figur 25. Foto af de eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 2.
Figur 26 Visualisering af museumsudvidelsen set fra fotostandpunkt 2.
Fotostandpunkt 2 er placeret langs hovedvejens nordside ca. 100 m vest for planom- rådet, det er vist på Figur 25. Hen over marken er der udsigt til eksisterende muse- umsbygning, som fremstår markant i landskabet. Høje træer sydvest for museums- bygningen skærmer for bygningernes sydvestlige dele. Desuden skærmes mindre dele af resten af bygningen af enkeltstående træer og buske nær bygningen og i skel. De lyse dele af bygningen virker mindre markant end bygningens mørke partier, som giver en skarp visuel afgrænsning i forhold til bagvedliggende himmel.
På visualiseringen af tilbygningen fra fotostandpunkt 2 ses den nye bygningsmasse beliggende mellem eksisterende bygning og skel til marken, der udgør en åben flade
42 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
mellem fotostandpunktet og planområdet (se Figur 26). Den lyse udbygning ses tyde- ligt i landskabet og skjuler udsynet til dele af den eksisterende museumsbygning. De høje træer i planområdets sydvestlige del skærmer delvist for bygningen. Desuden er der plantet enkelte nye træer i forlængelse af de eksisterende træer, som giver en øget skærmende virkning i forhold til eksisterende forhold. Sammenlagt vurderes den visuelle ændringen af landskabet i forhold til eksisterende forhold som mindre fra dette fotostandpunkt.
Fotostandpunkt 3 er placeret sydvest for museet i samme retning som fotostandpunkt 5, men i yderligere afstand fra bygningerne end dette punkt. På Figur 27 er vist den nuværende situation med indblikket til det eksisterende museum, på Figur 28 er vist en visualisering af den landskabelige oplevelse, når tilbygningen er opført.
Som det fremgår af figurerne vil det fra denne afstand og position ikke ændre det landskabelige billede væsentligt. Fra positionen træder trægrupperne i relation til par- keringsarealet og ved indkørslen til museet markant frem og slører i nogen grad ind- blikket til museet. Der er kun en mindre reduktion af udsynet til havet direkte bagved museet. Den visuelle ændring fra fotostandpunkt 3 vurderes at være beskeden til mo- derat i forhold til de eksisterende forhold.
Fotostandpunkt 4 er placeret i den nordlige del af græsarealerne mellem det eksiste- rende museum og skrænterne ved kysten ned mod Helligdomsklipperne. De eksiste- rende forhold er vist på Figur 29 og visualiseringen af museumsudvidelsen er vist for det samme fotostandpunkt på Figur 30.
Under de eksisterende forhold sløres indblikket til museet af den bevoksning, der er omkring museet, på grund af den relativt lavere position i landskabet fotoet er taget fra er museumsbygningerne også umiddelbart kun beskedent fremtrædende i landskabet.
Visualiseringen af tilbygningen til museet fremviser hovedsageligt det samme indtryk. Der er fortsat tale om en beskeden påvirkning af den landskabelige oplevelse og ind- blikket til de nye bygninger sløres af den træbevoksning, der er ved det eksisterende museum. Samlet vurderes det at den visuelle ændring fra dette punkt er beskeden.
43 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Figur 27. Foto af de eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 3.
Figur 28 Visualisering af museumsudvidelsen set fra fotostandpunkt 3.
44 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Figur 29. Foto af de eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 4.
Figur 30 Visualisering af museumsudvidelsen set fra fotostandpunkt 4.
På visualiseringen af tilbygningen set fra fotostandpunkt 5 ses sydsiden af øverste niveau af museumstilbygningen tydeligt for enden af indfartsvejen til museumsområ- det. De yderste vestligste dele af tilbygningen er delvist skjulte bag træer. Tilbygnin- gen har fra fotostandpunktet en middel stor vertikal og horisontal udbredelse. Den spærrer for den visuelle sammenhæng med havet set fra lokaliteten. Tilbygningen har store vinduespartier, der forekommer både på tilbygningens nordlige og sydlige side. Disse giver bygningen et mindre kompakt udtryk ved at den tillader en form for kig gennem museumstilbygningen.
45 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Figur 31. Foto af de eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 5.
Figur 32 Visualisering af museumsudvidelsen set fra fotostandpunkt 5.
Den nye bygning opleves en anelse større end eksisterende museumsbygning, idet den er beliggende tættere på fotostandpunktet. Den opleves dog lavere end muse- umstårnet fra eksisterende bebyggelse. At træerne er nogle meter højere end bygnin- gen får bygningen til at fremstå mindre markant. Den lysegrå farve indgår i et samspil med eksisterende bygning og den lyse himmel, og giver bygningen et mindre tungt udtryk. Påvirkningsgraden af de visuelle forhold vil desuden mindskes ved, at den nye bygningsmasse placeres i umiddelbar nærhed af den eksisterende museumsbygning, der også under eksisterende forhold sætter et moderne præg på landskabet og står i kontrast til det historiske landskab. Ændringen fra dette fotostandpunkt vurderes dog forsat at have en moderat påvirkning af det eksisterende udtryk.
46 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Figur 33. Foto af de eksisterende forhold set fra fotostandpunkt 6.
Figur 34 Visualisering af museumsudvidelsen set fra fotostandpunkt 6.
Fotostandpunkt 6 er placeret på stien ud til Helligdomsklipperne ca. 50 m NNV for museumsbygningen (se Figur 33). Under eksisterende forhold ses museumsbygnin- gen tydeligt i det flade marklandskab om end buskene i det mellemliggende skel del-
47 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
vist skærmer for den visuelle sammenhæng, og derved gør bygningen mindre mar- kant. Om sommeren, når der vil være blade på buskene, må den skærmene effekt være øget og udsynet være begrænset.
På visualiseringen af tilbygningen fra fotostandpunkt 6 ses nordsiden af tilbygningen tydeligt for enden af stien, der fører i retning af museumsområdet (se Figur 34). At udbygningen afskærer en del af udsigten får den samlede bygningsmasse til at virke lidt større og mere kompakt. Dette modvirkes dog delvist af valg af lyse materialer og glaspartier. Buskene i skel har kun begrænset afskærmende effekt på den nye udbyg- ning. Den visuelle ændring fra fotostandpunkt 6 vurderes som moderat sammenlignet med eksisterende forhold.
Fotostandpunkt 7 er fra en placering fra det eksisterende parkeringsareal mod nord- vest ind mod museet. De eksisterende forhold er vist på Figur 35 og en visualisering af de fremtidige forhold efter at tilbygningen er etableret er vist på Figur 36. I den nu- værende situation er bygningerne og indtrykket af dem i høj grad sløret af træbevoks- ningen omkring parkeringsarealet. Der er variation af indtrykket fra parkeringsarealet, hvor museet reelt ikke kan ses fra dele af dette areal. Indtrykket vil også variere af- hængig af årstid, blade på de løvfældende træer halvdelen af året, og parkerede køre- tøjer. Billedet er taget fra en position, der er forbeholdt parkering for busser. Indtrykket ved visualiseringen er ikke fra denne position væsentligt forskellig for det eksisterende indtryk. Den eksisterende iskiosk er fjernet fra visualiseringen. Det visuelle indtryk fra fotostandpunkt 7 vurderes at være beskedent til moderat.
Samlet vurderes plangrundlaget at kunne føre fra en beskeden eller moderat virkning til for enkelte valgte placeringer væsentlig virkning på de visuelle forhold. Det er dog karakteristisk, at de eksisterende bygninger allerede har en markant påvirkning af de landskabelige forhold, sammenlignet med en tænkt situation, hvor arealet er friholdt for bygninger. Påvirkningen af de landskabelige forhold af tilbygningen er herved i høj grad relateret til udgangspunktet at der er tale om et landskab, der allerede er væsent- ligt påvirket af det eksisterende museum.
48 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
Figur 35 Fotostandpunkt 7, der viser eksisterende forhold
Figur 36 Visualisering af museumsudvidelsen fra fotostandpunkt 7. Den eksisterende iskiosk er fjernet på visualiseringen.
49 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
15. PÅVIRKNING AF ARKITEKTONISKE VÆRDIER Ifølge bekendtgørelsen om lov om miljøvurdering af planer og programmer indgår arkitektonisk arv som en miljøfaktor under kulturarv, der skal vurderes i en miljørap- port. Bornholm har ikke klart og entydigt sin egen arkitektur og byggeskik. Den arkitek- toniske arv på Bornholm er således indført udefra og inkluderer bl.a. rundkirker og gårdenes gavlknægte og husbrande. Til den arkitektoniske arv hører desuden bygge- rier som forsvarsværker, stationsbygninger, sommervillaer, svenskehuse af træ og meget mere (Bornholms atlas).
Den eksisterende museumsbygning i planområdet er fra 1993 med udvidelse fra 2003. Den arktoniske arv går således kun et begrænset antal år tilbage (24 år) i et arkitektonisk perspektiv. Museumsbygningen har da heller ikke fået tildelt nogen SA- VE-værdi for bevaringsværdige bygninger (Styrelsens database) af Slots- og Kultur- styrelsen, dvs. en værdisætning af en for en periode kendetegnende arkitektur, kultur- historie og håndværksmæssige udførelse. Bygningen er heller ikke fredet. Der er dog rejst en fredningssag, hvori der endnu ikke er truffet afgørelse.
Det er dog ikke ensbetydende med, at museet ikke indgår i den arkitektoniske arv. Tværtimod regnes museet for noget af det bedste i moderne dansk arkitektur (henvis til screening) og har høstet ros både nationalt og internationalt. Bornholms Kunstmu- seums bygning er tegnet af arkitektfirmaet Fogh og Følner A/S. Det eksisterende museums design tager udgangspunkt i landskabets karakter med sine sprækkedale, det skrånende terræn og udsigten og nærheden til havet. Det er desuden inspireret af de små bornholmske kystbyer som Gudhjem og Svaneke med sine slyngende stejle gaver og de lave huse. De smalle museumsbygninger er placeret centralt i og følger sprækkedalen og terrænet. Kilden og vandløbet er integreret i designet og kan følges ned gennem den lyse langstrakte bygningsmasse af enkelte enheder med et moderne udtryk. Den funktionelle bygning rejser sig lodret over de flade marker i stil med de langstrakte skovpartier, der følger sprækkedalene. I de enkelte gallerier danner de relativt små vinduer rammen om udvalgte afgrænsede billeder af landskabet uden for museet. Udsigten over landskabet i et bredere perspektiv kan opleves fra tårnet.
Udvidelsen af Bornholms Museum har til formål at rumme flere kulturelle funktioner på samme lokalitet. Med designet som foreslået af James Carpenter Design Associates Inc. ønskes der at blive skabt en mere dynamisk og dyb kulturoplevelse (henvis kon- ceptet). Bygningen skal ifølge arkitekten opfattes som et smukt stykke kunst, der na- turligt integrerer sig i den bornholmske natur. Udvidelsen vil betyde omkring en fordob- ling af arealet og planlægges placeret sydvest for den eksisterende bygning. Tilbyg- ningen vil være opdelt på forskellige niveauer, der falder med terrænet i retningen af kysten. I forhold til det eksisterende design bryder bygningsretningen med ønsket om at bygge parallelt med sprækkedalen, idet den ligger vinkelret på eksisterende design. Dette spærrer samtidig for en del af udsigten til kysten, som indgik som et centralt element i den eksisterende bygnings arkitektur. Dette muliggør dog en forsat udsigt over landskabet fra eksisterende museums vinduer. Der vil delvis være mulighed til et
50 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
kig til havet fra vejen gennem de store vinduespartier, som desuden vil give tilbygnin- gen et lettere udtryk. Store dele af bygningen vil være under jorden og arkitekturen af disse dele vil dermed ikke være synlig udefra. Bygningshøjden af tilbygningerne er afpasset og svarer til højden af de eksisterende bygninger og placeringen vinkelret på de eksisterende bygningen, herunder at kun 30 % af tilbygningen er over terræn, be- tyder at de eksisterende bygninger vil være fuldt synlige med undtagelse af indblikket fra sydvest.
Sammenfattende vil udvidelsen af museumsbygningen være tilnærmelsesvis en for- dobling af arealet. Designet tager udgangspunkt i de lokale forhold og værdier og ta- ger hensyn til afstanden til kulturarvsareal, placering af dele af bygningen under jorden og samspil med lyset som kendetegner området. Tilbygningen vil dog på nogle punk- ter gå andre veje og ikke følge den eksisterende bygnings arkitektoniske tanke. Det gælder særligt med hensyn til at følge sprækkedalsstrukturen og at minimere bloke- ring af udsyn til havet. Det vurderes derfor at udgøre en moderat påvirkning af den eksisterende arkitektoniske arv.
16. AFVÆRGE Det vurderes ikke at der er behov for væsentlige afværgeforanstaltninger. Der er i teksten beskrevet visse forhold, hvor det eventuelt kan komme på tale at gennemføre afværgeforanstaltninger i forhold til vandløbet ved parkeringsarealet og træerne ved dette, der eventuelt fældes
17. KUMMULATIVE EFFEKTER Der er planlagt en cykelsti fra Gudhjem, der passerer museet med et forløb nord for landevejen, hvor der kunne være en kumulativ påvirkning af omgivelserne fra stien og udvidelsen af parkeringspladsen. Det er dog hensigten at stien etableres ved at vejen udvides med en meter, og ud for skrænten ved parkeringspladsen, vil der blive etable- ret en støttemur. Dvs. at der kommer ikke nogen bearbejdning af selve skråningen i en større afstand end ca. 2-3 meter fra den nuværende kørebanekant. Hvis projektet realiseres som beskrevet vil der ikke være en kumulativ effekt i forhold til ændringen af parkeringsforholdene.5
18. OVERVÅGNING Der foreslås ikke særskilt overvågning.
5 Mail fra Hardy Pedersen, BRK.
51 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
19. REFERENCER
Allinge-Gudhjem Kommune. Lokalplan nr. 06-04 Kommuneplantillæg nr. 13. Kunst- museum m.v. ved Helligdommen i Rø. Teknisk Forvaltning 1991.
Bornholm Museum, Denmark. Architecture Operations D.P.C. / James Carpenter De- sign Associates Inc. March 20, 2017.
Bornholms Museum og Bornholms Kunstmuseum. Bornholms Museumscenter. Nyt museumskoncept, der samler Bornholms kunst og kulturhistorie under et tag.
Bornholms Regionskommune: Oversigt over høringssvar i forbindelse med den indle- dende høring/idefase for en samlokaliseringen af Bornholms Museum og Bornholms Kunstmuseum. Februar 2017.
Bornholms Regionskommune: Miljørapport Hammershus besøgscenter, Lokalplan nr. 071 og Kommuneplantillæg nr. 012 for et besøgscenter ved Hammershus. Arkitema Architects 2014
Bornholms Regionskommune: Miljøscreening af plan efter Miljøvurderingsloven. For- slag for en udvidelse af det eksisterende museumsbyggeri i Rø samt ændret anven- delsesbestemmelser kommuneplanrammen. 2017.
Bornholms Regionskommune: Regionplan
Bornholms Regionskommune: Kommuneplan 2013
Bornholms Regionskommune: 5 – Sprækkedale og klippekyster. (et dokumentudkast til administrationsgrundlag til landskabshensyn i sagsbehandling). 2017
Bornholms Regionskommune: Udtalelse på e-mail fra landskabsarkitekt Ilsebil Hansen om landskabet i planområdet. 10.april 2017
Caspersen, Ole Hjorth: Helligdomsklipperne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90262
Kåre Fog et. al. (2001): Nordens padder og krybdyr. Gads Forlag
GEUS. Jordartskort 1:200.000, version 2. Kortet er udgivet i GEUS rapport 2011/19. 2014
GEUS. Maps of Denmark. A collection of GEUS' main maps of the Danish area. http://data.geus.dk/geusmap/?lang=en&mapname=denmark#zoom=5.634339760539
52 / 53 Bornholms Kunstmuseum - Bornholms Museumscenter
775&lat=6225000&lon=557500&visiblelayers=Topographic&filter=&layers=&mapname =denmark&filter=&epsg=25832&mode=map&map_imagetype=png&wkt=. 2017
Kulturstyrelsen. I samarbejde med Bornholms Regionskommune. Bornholm. Atlas over byer, bygninger og miljøer. 2003
Kulturministeriet. Fund og fortidsminder. http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder. 2017
Kulturstyrelsen. Fredede og bevaringsværdige bygninger https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm. https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm. 2017
Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 1533 af 10. december 2015).
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter Lov nr. 425 af 18. maj 2016.
Miljøministeriet. Skov- og Naturstyrelsen. Landskab og kulturmiljø. Miljøkonsekvenser i det åbne land. Håndbog. 2002.
Miljøministeriet. Vejledning om landskabet i kommuneplanlægningen. 2007
Miljøportalen. http://arealinformation.miljoeportal.dk/. Miljø- og Fødevareministeriet, KL og Danske Regioner. 2016
Naturstyrelsen (2014): Natura 2000 basisanalyse 2016-2021. Revideret udgave. Spællinge Ådal. Døndalen og Helligdomsklipperne. Natura 2000 område nr. 210. Ha- bitatområde 159.
Plansystem.dk. 2017
Bjarne Søgaard & Tommy Asferg (2007): Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets Bilag IV – Faglig Rapport fra DMU- nr. 635, 2007.
53 / 53