Højskolehjemmene På Bornholm Rønne- Aakirkeby- Nexø- Og De Tilknyttede Højskoleforeninger
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
l'i't :r,' ,ejii Pd et a/ hojskolelrjentntene.Billcda ul da to ukcnlte. len tutgeDrunl ned liusliettcttag ptgrn t)u unkn, ct. .|ilNe.to.lI.hlj't|a!e|tjcntntc|tt'l|drt|erpåhtSk^:\'kct.Bi||clatel.|L!ge|i|l(i|]jot.ne|n og sulcn. Lige hag de to et lcr cn tntl4te trct[il |okkctkt. soutlå i kella an. til hojrc ttltpyn, son.litrte inl tillcn lilla stl. sont vtu mello rcstuutu tenoglcn.\tot!suL firo Kuutc Rusnrtsscn.I920erne. 130 Højskolehjemmene på Bornholm Rønne- Aakirkeby- Nexø- og de tilknyttede højskoleforeninger Af SvendAaee Møller Begrebet)højskolehjem< er der i dag vist Svend Aage Møllen Tidligere højskolelerer ikke ret mange, der forbinder noget særlig på Bornholms Hojskole, hør bl.a, udgivet konkretmed. I de sidsteårtier af 1800årene en publikøtion on Højskolens historie. og et stykke ind i 1900årenevar det imid- Arbejder med højskolernes historie på lertid et fænomen,der bredte sig med et tr'r,wsams-ørkiv.dk betydeligt antal rundt om i vore købstæder og efterhåndenogså i en del større stations- byer.De fik en vis betydningi en rækkeår, 1878,hvor man efter initiativ af en folke- men efterhåndengik de flesteover til al- tingsmand,Harald Holm, stiftedeKøben- mindelig hoteldrift. havnsHøjskoleforening, og for at haveet Her på Bornholmhar vi haft tre sådanne fasttilholdssted, sikrede man sig hele tiden højskolehjem.Det første blev etablereti at havenogle rummeligelokaler til rådig- Rønne i forbindelse med oprettelsenaf hed. Egentlig var foreningensformål fra RønneForsamlingshus i St. Mortensgade. først aftænkt som et forsøgpå at fremme Forsamlingshusetblev byggeti 1883,men højskolensværdier og tanker i hovedsta- et egentligthøjskolehjem blev førstknyttet den,men det viste sig hurtigt, at den i hø- til det omkring 1887. jere grad blev et samlingsstedfor unge Der gik en del år, før det næsteblev op- mennesker,der allerede havde været på rettet ien tidligerefriskolebygning i højskole,og af uddannelsesmæssigeeller Aakirkeby.Det sketei 1900.og åretefter, andre grunde var søgt til Københavnr. 1901,blev det tredjeindrettet i en tidligere købmandsgårdpå Torveti Nexø. I RoarSkoi,rnand: Folkehøjskolen i Danmark l84l-1892. På landsplanbegyndte det for så vidt i t944. 131 SVI \ I) l\lOt.l.I R ^,\(;L j' I .-z Bi||<h'thoø'cr|)vFn:larili'\ho|.gSb|u]tgi|'('|Il|\'u'(|j|l Ullu.gl til li &l('rili.rhot g og Fntlenshorg lu -l..hrli I llt))r. Rtto: Cht: I'cdetscn. lu|i\n|)|i|s.,|'i(|rh()]'lt|ttl|ukehft|t:|tcntgtir|l|,|.II|t!|'h|)llho|n] k)(|ngc'l]|\)lul(l!t1|()t.:;teh|crbrug|tillcnr|n|(u||/hlg|. rcn - og ilikart ogti.li)t.rlitlli'<t utnlct. I)t:nttan'jst'ltuw|titllit|lcrtitleulifoher'ittL'thrtx|t'L'nL,I}lll'.lkl :il.ttL'lug,uljtulil3tilunutgcnlban"|'rsttt'j.lt,lntLtlttlt|gt'so1 L,||1('|I'.'^'i\'|l)|)1.(l|lld0'slic|i(:l.tsonkIrh4|cntLllKtllt'|tut'n |)t7)g|.(lnln(|\'|l]'|fl).gs|lc||)csogidcn\l0kd|< nll|htxtgi1.iro|i'Nrstcfg,^e/ietuillugtognunpttut|/lttgtt S|!)|'l)|!|]]u/i'Ital1\'('nltcnunti|hugti[l}ornhl1]]'l)|n]t(|llr( htl|nts'1ristt1xttuttl.flic|.'h\.orinrollU'iLkl,ittl.i,:l,t'tttl:rntrt .litrcningtrnr:. ,\c i o|r'igt tclirtcn til hill&l( 4. Dc|Ii11|1(]'l1lr.It!\'a||xlt.nholnlt:rnl|' tkljs|itLfillttittg'ogi]9ll|oghu]1i11i|ill|^'|il'|u111l1t(,nt]]&|llI un'uag(]'((|,(,|(l)|l!.ltHoi!k)le(k|lj.sllsli)1'|i()|,nhu|n.|!.D(| /it/il||i/iuht,f|unlttoghlct.itxllcthtingti| .\i:1.Bt)ntht)lns \ltLtru t. t32 HøJSKOLEHJEMM ENE PA BORNHOLM Derfor visteder sig ogsåbehov for logimu- Andre stederformuleres det megetmere ligheder,hvilket medførte, at man efter- højstemt.Til enpåtænkt læsestue i højsko- håndenogså i et vist omfang drev et pen- lehjemmeti Aakirkeby hedderdet f eks. i sionat. en opfordring til at støtte den, r-.for den KøbenhavnsHøj skoleforening med til- UngdomsSkyld, somforhaabentlig dår vil hørendelokaler blev på den måde til det faa et hyggeligt og hjemligt Sted at mødes førstehøjskolehjem og forbilledefor dem, paa, hvor der kan herske en god Tone og der fulgte efter. Denne id6 blev i de føl- bydes dem en god, sund, aandelig Føde i gendeår virkeliggiort mangesteder i lan- det Spor, som er lagt og lægges ved Høj- det. I 1886opregnes der omkring 20 rundt skolensGjrerning ...< om i købstæderne,især i Jylland og på Den tid, hvor de førstemange højskole- Fyn, og i de følgendeår kom der mange hjem blev oprettet,var seti en størresam- fleretil. Når det greb så stærktom sig, ty- menhængi provisorietiden,hvor de politi- der det på, at det var noget,der så at sige skegrupperinger stod stejlt over for hinan- havdeligget i luften i længeretid, uden at den,men også mellem de forskelligekirke- man havdeturdet gå i gang, især nok af lige retningerkunne der være betydelige økonomiske grunde. Men da de første meningsforskelleeller ligefrem spændin- skridt såvar taget,gik det hurtigt. ger.Derfor gik detmed højskolehjemmene Sammeår som KøbenhavnsHøjskole- som medhøjskolerne i denførste tid, at de forening blev oprettet, stiftedes også en mødte modstand.De blev mistænkelig- landsdækkendeforening, >Dansk Højsko- gjort, og det liv og de aktiviteter,der fore- leforening<,som lokale kredse samlede gik på dem, blev bagtalt med ondsindet pengeind til. Nogle kredseher på Born- sladdereller undertidenligefrem lagt for holm var med næstenfra første færd. I had.Det giordesig ogsågældende for høj- Højskolebladetfor 1880ses det i hvertfald, skolehjemmeti Rønne,men herom mere at Aaker-Aakirkebykredsen havde ydet 16 senere. kr. i alt, Rønne kredsen havde bidraget med20 kr., og fra Klemenskervar der ind- RønneForsamlingshus kommet 2 kr. I årene efter sker det, at Bornholms Højskoleforening står som ind- Højskolehjemmeti Rønne blev somnævnt byderi annoncerom størrearrangementer ovenforoprettet i forbindelsemed etable- i Rønne.Der har såledesogså været en vis ringen af RønneForsamlingshus - under- samordningher på øen. tiden kaldetØstre Forsamlingshus. Formålet med højskolehjemmeneer En af initiativtagernetil forsamlingshu- egentlig klart og enkelt formuleret i en set- måskeden ivrigste - boghandlerHans lille bekendtgørelseom åbningenaf et af Colberg, udtalte ved indvielsen, at det dem i Stegepå Møn i 1883.Det hedder havdeværet på tale i de sidstehalve snes heri: >Meningenmed detle Foretagendeer år,men det var heletiden strandet på grund ikke alene den at skaffe Samlingsstedfor af pengespørgsmålet.Så var der under et Højskolevennermen at modtagealle Gjæ- møde i 1883et par unge mænd,der fore- ster, som under et midlertidigt ledigt Op- slog at få folk til at tegneaktier til formå- holcl i Byen ikke holder af det ølmindelige let. Forslagetblev vel modtaget, og der Værtshusliv<. blev meddet sammetegnet aktier for 1500 IJJ SVENDAAGE MØLLER L\M$$ffiU$Ff,w,il{"fa ' TILSTMER ur'Rveo r -- i./. .t ,y'(j"or- Tegning affo$amlingshuset på et gømtueb aktiebrev.fm 1884. Privateje. kr. Det gav mod til at fortsætte,og i løbet Bidstrup blevet overtaget af Bidstrups afåret gik man så i gang. Byggeforretning'?til overslagssummenpå I en kort omtaleaf foretagendeti Born- 5.300kr. og skulle værefærdigt i løbet af holmsTidende den 28. august1883 hedder efteråret.Størrelsen skulle være på 30 alen det, at man nogen tid før havde erhvervet i længdenog 20 alen i bredden,hvilket en grund afKaren Skovgaardved St.Mor- svarertil omkring 19 m gange12,5 m og tensgadesforlængelse på godt 3000 kva- et samletareal på ca-238m2. dratalen, hvilket svarer til ca. 1200 m2. Det hedder videre i omtalen, at ))...tlt Prisenvar omkring 1700kr., og arbejdet smuk Forside vil komme til at vende ud på forsamlingshusetvar allerede påbe- mod Gaden, hvis derncestde tvende Byg- gyndt. mestre, som have kjøbt de foranliggende Selvebyggepladsen var blevet bestemt Byggepladser,bygge to smukkeog aldeles til at væreden bageste del af grunden,så- ensdannedeBygninger til Gaden,saaledes ledesat forsamlingshusetkom til at ligge som det nok vil blive Tilfældet. kommer det lidt tilbage fra gaden.Pladsen foran ud til gadenvar blevet delt i to byggegrundemed 2 H. P BidstrupsByggeforetsing blev eR€rstifferen, Håns et l0 alen (ca. 6 m) bredt indgangsareal PeterBidstrups,død i 1876ført videresom familieforeta- imellem som adgangtil forsamlingshuset, gendei en rækkeår af hansbøm med de 1o)a€ste sonner, Ono Christianog Carl GeorgBidstrup, som pmktiske le- og de to byggegrundevar blevet solgt til dcre, nens de havdeden lidt ældre fætter og svoger,arkF bygmestreneBidstrup og Wangfor 500kr. tekl Mathias Bidstrup, som projektleder og adminislrator hver. Det vai såledesdisse lre mænd der forestod projeklenn- gen og opførels€naf forsamlingshus€t,forud€n et stort Opførelsenaf forsamlingshusetvar efter antål åndre byggerier bådei Rønneog rundt om på Born- tegningog overslagafbygmester Mathias holmi en langperiode. 134 HØJS KOL E HJ EM M ENE PA BORNHOLM alt til at danneet tihalendeHele, somkan Lokele, som i de alletfe*e Tilfælde vil af- blive en Prydelsefor Gaden<. give en tilstr.Ekkelig stor Forsamlings- Det sidstnævntekom ikke til at slå til. plads. Foruden det egentligeForsamlings- De to byggegrundeblev hver opdelt i to lokale indeholder Bygningen to mindre grunde,hvor der blev opført to ret almin- Værelserog Køkken samt oven over disse delige dobbelthusepå hver tre fag, men en Balkon der ved Hjcelp afet Tæppeeller dog lidt pænereend flereandre fra den tid Forhængkan kommetil at udgjøreel min- og i forholdtil indgangspartiethelt ens,så dre Fo rsamlings lo kale<. symmetriener i orden.Sådan fremtræder Det heddervidere i referatet,at indviel- det endnui dag. senfandt stedunder deltagelse afomtrent De fire grunde foran forsamlingshuset 1.000menneskeq så der må have været kom sammenlagttil at udgøre462 m2. For- fuldt hus. Det begyndteog sluttedemed samlingshusetsareal var såledesformind- musikalskeindslag, og ind imellemvar der sket til ca. 738 m'?.Da selvehuset skulle flere taler. Efter velkomstved boghandler værepå 238m2, var der ca. 500 m'?tilbage Hans Colberg havde man bedt skolein- til indgangen,haveareal og anden uden- spektørAndreas Hjorth om at holde den omsplads. egentligeindvielsestale. Han kredsedelidt Senereblev dette areal betydeligt for- om, hvad et sådanthus skulle brugestil. øget,idet man fik rådighedover en del af Han henvistebl.