l'i't
:r,'
,ejii
Pd et a/ hojskolelrjentntene.Billcda ul da to ukcnlte. len tutgeDrunl ned liusliettcttag ptgrn t)u unkn, ct. .|ilNe.to.lI.hlj't|a!e|tjcntntc|tt'l|drt|erpåhtSk^:\'kct.Bi||clatel.|L!ge|i|l(i|]jot.ne|n og sulcn. Lige hag de to et lcr cn tntl4te trct[il |okkctkt. soutlå i kella an. til hojrc ttltpyn, son.litrte inl tillcn lilla stl. sont vtu mello rcstuutu tenoglcn.\tot!suL firo Kuutc Rusnrtsscn.I920erne.
130 Højskolehjemmene på Bornholm Rønne- Aakirkeby- Nexø- og de tilknyttede højskoleforeninger
Af SvendAaee Møller
Begrebet)højskolehjem< er der i dag vist Svend Aage Møllen Tidligere højskolelerer ikke ret mange, der forbinder noget særlig på Bornholms Hojskole, hør bl.a, udgivet konkretmed. I de sidsteårtier af 1800årene en publikøtion on Højskolens historie. og et stykke ind i 1900årenevar det imid- Arbejder med højskolernes historie på lertid et fænomen,der bredte sig med et tr'r,wsams-ørkiv.dk betydeligt antal rundt om i vore købstæder og efterhåndenogså i en del større stations- byer.De fik en vis betydningi en rækkeår, 1878,hvor man efter initiativ af en folke- men efterhåndengik de flesteover til al- tingsmand,Harald Holm, stiftedeKøben- mindelig hoteldrift. havnsHøjskoleforening, og for at haveet Her på Bornholmhar vi haft tre sådanne fasttilholdssted, sikrede man sig hele tiden højskolehjem.Det første blev etablereti at havenogle rummeligelokaler til rådig- Rønne i forbindelse med oprettelsenaf hed. Egentlig var foreningensformål fra RønneForsamlingshus i St. Mortensgade. først aftænkt som et forsøgpå at fremme Forsamlingshusetblev byggeti 1883,men højskolensværdier og tanker i hovedsta- et egentligthøjskolehjem blev førstknyttet den,men det viste sig hurtigt, at den i hø- til det omkring 1887. jere grad blev et samlingsstedfor unge Der gik en del år, før det næsteblev op- mennesker,der allerede havde været på rettet ien tidligerefriskolebygning i højskole,og af uddannelsesmæssigeeller Aakirkeby.Det sketei 1900.og åretefter, andre grunde var søgt til Københavnr. 1901,blev det tredjeindrettet i en tidligere købmandsgårdpå Torveti Nexø. I RoarSkoi,rnand: Folkehøjskolen i Danmark l84l-1892. På landsplanbegyndte det for så vidt i t944.
131 SVI \ I) l\lOt.l.I R ^,\(;L
j' I
.-z
Bi|| Ullu.gl til li &l('rili.rhot g og Fntlenshorg lu -l..hrli I llt))r. Rtto: Cht: I'cdetscn. lu|i\n|)|i|s.,|'i(|rh()]'lt|ttl|ukehft|t:|tcntgtir|l|,|.II|t!|'h|)llho|n] k)(|ngc'l]|\)lul(l!t1|()t.:;teh|crbrug|tillcnr|n|(u||/hlg|. rcn - og ilikart ogti.li)t.rlitlli' .litrcningtrnr:. ,\c i o|r'igt tclirtcn til hill&l( 4. Dc|Ii11|1(]'l1lr.It!\'a||xlt.nholnlt:rnl|' tkljs|itLfillttittg'ogi]9ll|oghu]1i11i|ill|^'|il'|u111l1t(,nt]]&|llI un'uag(]'((|,(,|(l)|l!.ltHoi!k)le(k|lj.sllsli)1'|i()|,nhu|n.|!.D(| /it/il||i/iuht,f|unlttoghlct.itxllcthtingti| .\i:1.Bt)ntht)lns \ltLtru t. t32 HøJSKOLEHJEMM ENE PA BORNHOLM Derfor visteder sig ogsåbehov for logimu- Andre stederformuleres det megetmere ligheder,hvilket medførte, at man efter- højstemt.Til enpåtænkt læsestue i højsko- håndenogså i et vist omfang drev et pen- lehjemmeti Aakirkeby hedderdet f eks. i sionat. en opfordring til at støtte den, r-.for den KøbenhavnsHøj skoleforening med til- UngdomsSkyld, somforhaabentlig dår vil hørendelokaler blev på den måde til det faa et hyggeligt og hjemligt Sted at mødes førstehøjskolehjem og forbilledefor dem, paa, hvor der kan herske en god Tone og der fulgte efter. Denne id6 blev i de føl- bydes dem en god, sund, aandelig Føde i gendeår virkeliggiort mangesteder i lan- det Spor, som er lagt og lægges ved Høj- det. I 1886opregnes der omkring 20 rundt skolensGjrerning ...< om i købstæderne,især i Jylland og på Den tid, hvor de førstemange højskole- Fyn, og i de følgendeår kom der mange hjem blev oprettet,var seti en størresam- fleretil. Når det greb så stærktom sig, ty- menhængi provisorietiden,hvor de politi- der det på, at det var noget,der så at sige skegrupperinger stod stejlt over for hinan- havdeligget i luften i længeretid, uden at den,men også mellem de forskelligekirke- man havdeturdet gå i gang, især nok af lige retningerkunne der være betydelige økonomiske grunde. Men da de første meningsforskelleeller ligefrem spændin- skridt såvar taget,gik det hurtigt. ger.Derfor gik detmed højskolehjemmene Sammeår som KøbenhavnsHøjskole- som medhøjskolerne i denførste tid, at de forening blev oprettet, stiftedes også en mødte modstand.De blev mistænkelig- landsdækkendeforening, >Dansk Højsko- gjort, og det liv og de aktiviteter,der fore- leforening<,som lokale kredse samlede gik på dem, blev bagtalt med ondsindet pengeind til. Nogle kredseher på Born- sladdereller undertidenligefrem lagt for holm var med næstenfra første færd. I had.Det giordesig ogsågældende for høj- Højskolebladetfor 1880ses det i hvertfald, skolehjemmeti Rønne,men herom mere at Aaker-Aakirkebykredsen havde ydet 16 senere. kr. i alt, Rønne kredsen havde bidraget med20 kr., og fra Klemenskervar der ind- RønneForsamlingshus kommet 2 kr. I årene efter sker det, at Bornholms Højskoleforening står som ind- Højskolehjemmeti Rønne blev somnævnt byderi annoncerom størrearrangementer ovenforoprettet i forbindelsemed etable- i Rønne.Der har såledesogså været en vis ringen af RønneForsamlingshus - under- samordningher på øen. tiden kaldetØstre Forsamlingshus. Formålet med højskolehjemmeneer En af initiativtagernetil forsamlingshu- egentlig klart og enkelt formuleret i en set- måskeden ivrigste - boghandlerHans lille bekendtgørelseom åbningenaf et af Colberg, udtalte ved indvielsen, at det dem i Stegepå Møn i 1883.Det hedder havdeværet på tale i de sidstehalve snes heri: >Meningenmed detle Foretagendeer år,men det var heletiden strandet på grund ikke alene den at skaffe Samlingsstedfor af pengespørgsmålet.Så var der under et Højskolevennermen at modtagealle Gjæ- møde i 1883et par unge mænd,der fore- ster, som under et midlertidigt ledigt Op- slog at få folk til at tegneaktier til formå- holcl i Byen ikke holder af det ølmindelige let. Forslagetblev vel modtaget, og der Værtshusliv<. blev meddet sammetegnet aktier for 1500 IJJ SVENDAAGE MØLLER L\M$$ffiU$Ff,w,il{"fa ' TILSTMER ur'Rveo r -- i./. .t ,y'(j"or- Tegning affo$amlingshuset på et gømtueb aktiebrev.fm 1884. Privateje. kr. Det gav mod til at fortsætte,og i løbet Bidstrup blevet overtaget af Bidstrups afåret gik man så i gang. Byggeforretning'?til overslagssummenpå I en kort omtaleaf foretagendeti Born- 5.300kr. og skulle værefærdigt i løbet af holmsTidende den 28. august1883 hedder efteråret.Størrelsen skulle være på 30 alen det, at man nogen tid før havde erhvervet i længdenog 20 alen i bredden,hvilket en grund afKaren Skovgaardved St.Mor- svarertil omkring 19 m gange12,5 m og tensgadesforlængelse på godt 3000 kva- et samletareal på ca-238m2. dratalen, hvilket svarer til ca. 1200 m2. Det hedder videre i omtalen, at ))...tlt Prisenvar omkring 1700kr., og arbejdet smuk Forside vil komme til at vende ud på forsamlingshusetvar allerede påbe- mod Gaden, hvis derncestde tvende Byg- gyndt. mestre, som have kjøbt de foranliggende Selvebyggepladsen var blevet bestemt Byggepladser,bygge to smukkeog aldeles til at væreden bageste del af grunden,så- ensdannedeBygninger til Gaden,saaledes ledesat forsamlingshusetkom til at ligge som det nok vil blive Tilfældet. kommer det lidt tilbage fra gaden.Pladsen foran ud til gadenvar blevet delt i to byggegrundemed 2 H. P BidstrupsByggeforetsing blev eR€rstifferen, Håns et l0 alen (ca. 6 m) bredt indgangsareal PeterBidstrups,død i 1876ført videresom familieforeta- imellem som adgangtil forsamlingshuset, gendei en rækkeår af hansbøm med de 1o)a€ste sonner, Ono Christianog Carl GeorgBidstrup, som pmktiske le- og de to byggegrundevar blevet solgt til dcre, nens de havdeden lidt ældre fætter og svoger,arkF bygmestreneBidstrup og Wangfor 500kr. tekl Mathias Bidstrup, som projektleder og adminislrator hver. Det vai såledesdisse lre mænd der forestod projeklenn- gen og opførels€naf forsamlingshus€t,forud€n et stort Opførelsenaf forsamlingshusetvar efter antål åndre byggerier bådei Rønneog rundt om på Born- tegningog overslagafbygmester Mathias holmi en langperiode. 134 HØJS KOL E HJ EM M ENE PA BORNHOLM alt til at danneet tihalendeHele, somkan Lokele, som i de alletfe*e Tilfælde vil af- blive en Prydelsefor Gaden<. give en tilstr.Ekkelig stor Forsamlings- Det sidstnævntekom ikke til at slå til. plads. Foruden det egentligeForsamlings- De to byggegrundeblev hver opdelt i to lokale indeholder Bygningen to mindre grunde,hvor der blev opført to ret almin- Værelserog Køkken samt oven over disse delige dobbelthusepå hver tre fag, men en Balkon der ved Hjcelp afet Tæppeeller dog lidt pænereend flereandre fra den tid Forhængkan kommetil at udgjøreel min- og i forholdtil indgangspartiethelt ens,så dre Fo rsamlings lo kale<. symmetriener i orden.Sådan fremtræder Det heddervidere i referatet,at indviel- det endnui dag. senfandt stedunder deltagelse afomtrent De fire grunde foran forsamlingshuset 1.000menneskeq så der må have været kom sammenlagttil at udgøre462 m2. For- fuldt hus. Det begyndteog sluttedemed samlingshusetsareal var såledesformind- musikalskeindslag, og ind imellemvar der sket til ca. 738 m'?.Da selvehuset skulle flere taler. Efter velkomstved boghandler værepå 238m2, var der ca. 500 m'?tilbage Hans Colberg havde man bedt skolein- til indgangen,haveareal og anden uden- spektørAndreas Hjorth om at holde den omsplads. egentligeindvielsestale. Han kredsedelidt Senereblev dette areal betydeligt for- om, hvad et sådanthus skulle brugestil. øget,idet man fik rådighedover en del af Han henvistebl. a. til hvadder alleredevar en tidligere stor have, som havde tilhørt bestemttil at skulle foregå.Samme aften prokuratorThomas Erichsen, men var er- ville nogle unge menneskertage sig en hvervetafH. P BidstrupsByggeforretning dans i salen,og næsteaften ville totalaf medhenblik på udstykningog bebyggelse. holdsforeningenholde møde. Han anbefa- Den pågældendedel afarealet,som var på lede videre, at det blev en bred vifte af godt 4.000m'?, blev ikke bebygget,og må anvendelsesmuligheder,når det blot var til derfor havebevaret sit prægafhave. Ejen- gavn for folkets og fædrelandetsvel. Der- domsforholdeter imidlertid uklart. Vi ved næstkom hanind på forholdenefor mange, ikke, om forsamlingshusetfaktisk erhver- ikke mindst unge mennesker,som på vededet eller blot fik lov til at bruse det. grund afden fremvoksendeindustri søgte til byerne,hvor de ofte ikke havdenoget Indvielsen egentlighjem. For dem burdeder væreet alternåtivtil det gængseværtshusliv. Han Bygningenstod færdig sidst på efteråretog anbefaledederfor, at der skulle holdeset blev indviet ved en festlighedmandag den lokale åbent.måske hver aften. hvor der 9. december.I Bornholms Tidendesom- skullebydes en tiltalende god læsning, op- tale afdet hedderdet: læsningeller lignende,men ingenspiritus. DDetnye Forsamlingshusved Sl. Mor- Selvomdet var i højskolehjemmenesførste tensgadesForlrengelse er nu fcerdigt. Det tid, kendtehan altså til disse,og nævner gjør et meget tiltalende Indtryk, idet Byg- netop, at det var fra dem, tankerne var ningsstilen og Dekorationen afgiver et fremsat. samstemmendehele, der maa tihale Øjet, Ved at kigge lidt på annoncerom møder ligesom der ogsaa efter de anvendt Midler i den følgendetid, stårdet klart, at det nye er tilvejebragt et forholdsvis rummeligt forsamlingshusi høj grad udfyldte et be- 135 SVEN D AACE MøLLER hov. Der blev holdt mangemøder af flere havdeder været henimod 1000mennesker. forskelligekredse. Afholdsbevægelsen Hannævner i denforbindelse, at husetvi- gjordesig ikke mindst gældende.Også re- stesig at værepraktisk indrettet, og detvar Iigiøsevækkelsesmøder var der, >om Gucl isæren stor behagelighed,at del var 4 å 5 yllr<,som det i reglenanføres. På det poli- reserveudgange,hvor man let og meget tiske plan optrædergrundlovsværnefor- hurtigtkunne komme ud. eningenjævnligt. Ind imellemholdt høj- I begyndelsenafjanuar loretogrnan i skoleforeningenogså foredragsmøder, øvrigt en formel stiftelseaf et aktiesel- men den er ellersikke så fremtrædende. skab,vedtog love og valgte en bestyrelse, Det serud til, at de kun averterede,når det somkom til at beståafjernstøber Herman var en kendt person,de havde fået til at Blem (formand),boghandler Hans Col- tale, I eks.forstanderen for Askov Høj- berg (kasserer),bygmester Mathias Bid- skole,Ludvig Schrøder. strup,snedkermester Wang og particulier ljanuar1884 cr deren. der skriver i avi- MathiasMarker. Aktieselskabet var sonr senom aktiviteteni husetog nævner,at det sådantejer afhuset og lejedeeller låntedet efter nytår havdeværet i brug næstenhver ud til de forskelligeforeninger, herunder dag,og at der til et religiøstmøde var mødt ogsåhøjskoleforeningen, selvom der mel- så mange,at selvomen del måtte gå igen, lem denneog aktieselskabetutvivlsomt 136 . HøJSKOLEHJEMMENEPÅ BORNHOLM < Billedet hercret angives at være.fis ,)Københavns Højskoleforenings Besøg hos Bornholns Højskolelbr- ening. Haven i Røkne. Sct. Mortensgade. Foto: ChxA. Møller Rønne<. Afnotitser i aviserne fremgår det, at besøgetfandt sted i dagene 4.-6.juli 1897. Billedet er.forne tlig taget korl efter ankomsten, hvor de >blev budt velkommen i Højskoleforeningens hyggelige Havek. Billedet er i øvrigt s.erlig interessant, idet det er et aJ de megetJå bevarede, der vise4 hvonlan forsamlingshusets ves ige del så ud efter tilbygningen omk ng 1887.Afpersonerne er herren med hvitlt hår og skægpå b@nkentil højre let genkendelig,pdstor Frcde kV Christensen,l8l9-1903. I Bornholns Dagblad vør der nogle dage efter en l-vldig skilding af lrcle besøget, soh t Mn fornemmer, blev meget vellykket. Vejrel havde ganske vist værct noget velslende; der havde verct både stcerk bl.est og regnbyge4 men man havde taget det med godt humør Men også dette besøg havde en.forløbet, idet Københatns Højskoleforening allerede i 1883,den 2 t. - 23. juli, havde arrangerct en rejse herover - netop i deh tid, hvor man så småt var begyndt på etableringen af fbrsamlingshuset i Sct. Mortensgade. Ledercn afrcjsen varforeningens fonnand, folketingsnand Haruld Holm, og med son ha:dersg@stervar digteren Christian Hostrup og hans kone. Det nævnes, at der var 63 dehagere i alt. Det er begrænsa, hvad vi ved ou dette besøg, men detjengår dog, at defønte to dage vat blevet brugt til udfugter på øen, og at man de sidste dag alholdt et onintligt møde i Alnindihgen, hvor både Harald Holn og Chr Hostrup talte. Der et rcfe%t af defte møde i Bornholms ndende, hvor der også er t\ogle bemærkninger om, atforløbet harde v(pret neget tilfredsstillende. Son det fremgår ovenfor foretog.forehingen ahså 14 år senere en lignende rejse, hvor lederen igen var Hamld Holm, og det angives at have v@rct omking 50 deltagerc. Blandt dem var også et andetfolketings- medlem, Svend Høgsbro. Denne gangforaog man denførste dag en udfugt tilAlnihdingen, ogdet n.pvnes,al der var omkringtyve vogne afsted. Deh næstedag gik til tulen til Jons Kapel og Hamfieren med overnatning i Allinge og omegn. Næstedag gik tucn videre til Rø og sidst på dagen tilbage til Rønne, hvor man om øftenen inden afrejsen dmk the i højskole/brcningens lokaler og derefter ha,/de en afslu ende sdmnenkomst i den store sal. Under denne blev bornholmet'ne i viterct til genbesøg i København trc år senerc, DdetAar da Aar- hundredet ender<, men om der blev.foretagetfere afdisse rejser, ted vi indtil videre ikke. Botnholms Ø-arkiu har været et betydeligt personsammen- en generalforsamling,hvor man på for- fald. håndbad aktionærerne overveje en istand- Den intensive mødeaktivitet krævede sættelseafbygningen, eventuelt med hen- naturligvisen vis ordenog organisation. blik på udlejning.Mere nævnesder ikke, Det lader til, at man i den første tid har men der indkaldestil en ekstraordinær klaret det, som man bedstkunne ved fæl- generalforsamlinget par månedersenere, leshjælp, men efter et par år ser det ud til, som ogsåmå havehaft med detteat gøre. at man ønskededet lagt i fastererammer. Det må haveværet ved den lejlighed,at I en annoncei april 1886meddeles det, at man besluttedeat knytte et pensionattil der ville være fast inspektionved den stedet.Det ser ud til, at man har bygget nævnteMathias Marker. nogle få metertil selveforsamlingshuset, Selvomskoleinspektør Andreas Hjorth i og i denvestlige ende har føjeten vinkel til sin indvielsestalehavde anbefalet et åbent mod nord. I dennetilbygning har man så lokalesom tilholdssted for isærunge men- indrettetværelser til noglepensionærer og nesker,der kunne minde lidt om et højsko- bolig til en værtindeog tjenestefolk.Den- lehjem, er der dog intet, der tyder på, at ne del af bygningenfik sin egenindgang, man havde et sådanti de første år. således,at man ikke behøvedeat komme Men i foråret 1887blev der indkaldt til ind gennemsalen, og man sikredeadgang t37 SVIND i\A(ili MOt- LER '.,--l',9.v..-'--' =F_,J-,.2.|J l=?.:?: ?::s=.lt:.! Hoiskol4orrtli11s|tl:sun!:ko|iI|o1111c'|ilttutL)strtI-itsml|ing'thu:i''I.'|I!)|.|c|sgull'''|lllltu'l88j G. Stqkd. llonna. Brtrnholus,lltr:urnt. til dcnncmcd en smalpassage fra nabo- Den nrcgctlosende omtalc af fbrsam- grundcn. lingshuseti t'orbindelsemed indvielsen Meddenne tilfi:jelse var grunden lagt til modsigesandrc steder af udsagnom. at et egentligthøjskolehjem. sonr var åbent husetvar nrcgctspartansk i sin udf'ørelse. helc tidcn. Da det stodfærcligt, mir r.nangir hvilketfik motlstandereaflolctagendet til ud fla, at nlanansatte dell f'ørstc værtindc, nedladendeat kaldedet )SkLrrct((. Det var sornblcv cn 40 årigkvindc vcd navn Karcn isærdet konscrvativebolgclskab. der så Holm. Hvordanansættelscsfbrholdet var. skævttil initiativettil for-sanrlingshu set. og hvorcianaktieselskabet og højskolefbr- mcn de havdcåbcnbart ogsir bchov for et enirrger:rrnlrr,.'rle deres irdbl rdc'søkortortti- sanrlingssted.Dct kompå talc at oprette et ske fblhold,vcd vi intet onr, rren det er sirdanti folbindclserred teatrct.men det tilsyneladendegået uden større problemer. blevikketil nogct,såderforfik man i 1877 138 HØJS KO L EHJEMM ENE PÅ BORNHOLM byggetet andet forsamlingshus,>Danne- mindststenværksejer A. P Brodersen.Om brog< i den nordlige del af byen, og som denneskriver han, athan D ... blev hurtigt nok var merepompøst. Det blev seneretil Sjæleni en Kulturbevægelseafjrevn, men- >Hotel Phønix 139 SVENDAAGE MØLLER Maade de unge omgikkes hinanden paa spillede paa Fløjte eller der blev læst højt. overraskede mig. Jeg vør vant til, at der Inde i den store Foredragssal tumlede de var noget bagved, naar unge Kvinder og Unge sig i Gymnastikapparaterne. Det Mænd talte sammen( boedefem-seks Unge i Pension paa Høj- Om det videre forløb fortsætter han: skolehjemmet...; de var i Lære paa Ma- >Stenværksejerenshade opfordret mig til skinfabrikken her. Karen sørgedefor, at de at komme igen, og jeg gjorde fittigt Brug aabnedederes Kreds for mig. af opfordringen, især Lørdag Aften, naar Ogsaø Omgangen med dem lod mig se der var Foredrag eller Oplæsningafny op- ind i en anden Verden, der stundom var sigtsvækkendeBøger. Her lærtejegførste lige saa faxig som min egen hvad Penge Gang Ibsens og Bjørnsons Værkerat ken- øngik, men alligevel vidtforskellig - meget de. Ogsaa Strindbergs tTjrinstkvinn ans meremenneskelig. ... det var en hel anden son< blev gennemgaaetog sat til Diskus- Ungdomend denforsømte. forkomne jeg sion. Bjørnson blev voldsomt angrebet af selv tilhørte; der var saa megetaf Drømme en Præst nedefra Sydlandetfor >Detfa- og Higen i ån, den bekræftede,velgørende ger- 140 HØJSKOLEHJEMMENEPA BORNHOLM måske hjem til familien, men vendte 1896 Blems forhold til den: >Han (Herman tilbage til højskolehjemmet. BIem) var med i mangeaf cleforetagender, De to kvinder optrædernaturligvis beg- som vi var med i. Han var medstifter af ge på folketællingslistenfor 1890.På den- Højskoleforeningen,hvor han ogjeg til ti- ne sesdet endvidere.al der boedefire unge der måtte holdeforedrag, når vi ingen an- mændpå pensionatet.De var i alderen14 dre kunnefå dertik<. til 18år. Den yngstevar smedelærling,de ))Det var et megetyndet stedfor al vor tre andre var maskinlærlinge, muligvis ungdom, og vi stiftere havde mange lyk- alle fire hos Herman Blem på maskinfa- kelige timer dår, men selufølgelig også en brikken i Østergade.En afdem var sønaf del mørke dito<. enke i Allinge, mens de tre andre var fra Men han nævner ogsåt,at >Højskolefor- andre dele aflandet, fra Hjortshøj i Aarhus eningen var jo dengang noget helt andet, Amt, Rostrup i Aalborg Amt og Dalby i end den er for tiden<. PræstøAmt. Det var altsådem, den unge Et lille sidestykke til både Andersen Martin Andersen fik et positivt forhold til. Nexøsog Otto Bidstrupsskildring har vi Martin AndersensNexøs skildring er egentligogså i denmangeårige borgmester nok noget idealiseret,men alligevel fore- Niels Nielsens bog, >En by vokser til<<, kommer den at være en meget central kil- som ogsåer skreveti l930erne,men først de.Uden den ville vi i dagikke kunnevide udgivet senere (jf fodnote ovenfor). Om ret megetom, hvadet højskolehjemegenr højskolehjemmetog livet d6r skriver han lig var tænkt som. et sted følgende: >...for øvrigt levedesder ForudenAndersen Nexøs skildring skal et ikke ringe liv, ikke mindst for de unge, ogsånævnes en andenganske vist meget der her havde et tilholdssted. Lokalerne kortfattet skildring, men af en af hoved- var mer end spartanske; en enkelt kop personernebag foretagendet.Det er den kaffe var traktementet; kom den blinde An- ene af brødreneBidstrup, Otto Christian dersen derop med sinfløjte, tændtes den Bidstrup,der i nogleerindringer, som han enkeltepetroleumslampe i salen, og under har skrevetmidt i l930erne,men udgivet i dens søvnige lys svang de unge og gømle en rækkeaf Jul på Bornholm i 1950erne.I sig i et times dans; der holdtes ofte fore- udgavenfor 1958skriver han, at han alle- drag og diskassionsmøder.tsAvisen< kald- rede i 1879ofte mødtesprivat med nogle te spottendeforeningen for >Kysseforenin- familiemedlemmerog nærmestdannede gen<, og højremændenesagde aldrig andet en forløberfor højskolehjemmet.Han skri- end >Skurek<,når de talte omforsamlings- ver: >Vi havdejo mangefornøjelige timer huset; men mange ungefik her deresfritid deroppe, og i en læsekreds, som kaldtes til at gå på en kammeratlig og god måde Torsdagsforeningen,hvor den nyere litte- ogfk vakt interesser<. ratur blev læst højt, særlig Bjørzson, Kri- stofer Janson, Christopher Bruun medf. Ny værtinde Vi sang meget af højskolesangbogen og havde det rigtig gemytligt og lærerigt<. Vi ved ikke præcis, hvor længe Karen Da han senereblev en af de toneangi- Holm var værtinde på højskolehjemmet, vende i højskoleforeningen,hedder det i men på et tidspunkt fratrådte hun for at udgaven fra 1959 om hans og Herman oprettesit egetpensionat. Det blev i et af r41 SVEND AA(iE NJøLI,IJIt de ret nye huseiØstergades forlængelse. nu Aakirkebyvc.j5, sorr åbenbartendnu i l930ernckaldtcs Sanderhazys villa, fordi der i nogentid i l880elnchavde boet en tyskgleve og husflidslær'elved navn Max vonSanderhazy. Et par årstal kunnc imid- lertid antyde,at Karen Holm fratrådtei 1896.Da vendte Gothardinc Kofod nemlig tilbagetil højskolehjenmet,og ellersonr hun et stednævnes sont bestyrerinde for dette,kunne det tyde på, at hun harafløst KarenHoln.r. Gothardineblev imidlertidden 12.maj 1900gift med stenltuggerChristian Ma- thias Pedersen,senere fbrnand iDe for- endeGranitbrud. og såvar detslut nted at væleværtinde. i€ Hentlesafløscr blev KalenLarsen, som -:* tidligt var blevetenke efter den svcnske indvandrerog nurer Nils Larsson,sont al- leredesont 29 irrigr al dødrf meningitis. Hturer formentligtiltrådt igod tid inden Gothaldinesbryllup. KurenLursen, hvis pigenavnvar Peoersen. varfødt 2218 1863 i onrådetBrakkcr.i Sta- rr"rpsogn i nærhedenaf Egtved,som var hendesmors hjenregn. Hendes far var hjul- mager.Nogle år scnereflyttede fanilien til Jelling,hvor faren lorsatte sit erhvcrv, men ved sidenaf havdede ogsåelever pir det stedligcstatssem inariu rn sonrlogercnde. Ved folkctællingen1880 havde dc hele seks,så på den måde må Karenhave været bekendtnred pensionatsvirksomhed. Af en bevaretskr.rds:rålsbog fr-errgår' det, at hun cfleren rækketjenestepladser i nærheden af hjemegnensonr 26 årig er brudtop og rejsttil Bornlrolm.hvor hun konttil at bo som logcrendehos A. P Brodersenog ifblgeen overlevering i familien arbeydede sornmejerske på ntejerietGodthaab. Den Kdtcn Ltr\cn, hu!:t'tst.ntel tn'hjelpo( i fi)t.suttt 12.ma.i J894 ble v hun så gift mcd Nils I i ngsh t!.\( | s hu t ( Pri |a tcje. t42 HøJSKOLEHJEMMENEPA BORNHOLM Larssonog flyttede til Allinge, hvor han havearealerneved forsamlingshusetog havde etableretsig som selvstændigmu- åretefter, 1907,overtog selve forsamlings- rermester.De fik to sønner,men allerede husetfra aktieselskabet,som vi må gå ud fem år efterdøde han som nævnt af menin- fra derefterhar opløstsig selv.Denne æn- gitis.5 dring ser dog ikke ud til at have ændret Det almindeligeliv på højskolehjemmet Karen Larsens stilling. Hun fratrådte i i Karen Larsenstid med forskelligemøder 1910for ligesomKaren Holm at oprettesit og sammenkomsteri den store sal er for- eget pensionati det tidligere posthuspå mentlig fortsat.om enddet nok har væreti hjørnet af Snorregadeog Østergade.Det aftagende. Men alt i alt ved vi meget lidt var blevet ledigt efter at det nye posthuspå om det. Lille Torv stod færdrgt ånetfør. Karen Larsensafløser blev Marcus Si- Pensionatsvirksomheden nius Dam, født lliT 1861og altsåomkr 49 år ved sin tiltræden.Han var søn af køb- Pensionatsvirksomhedenkan vi derimod mand Ludvig Dam i Aakirkeby, og som danneos et klarereindtryk afgennemfol- sådantilhørte han helt klart den grundt- ketællingslisterne.I 1901 havde Karen vigske kreds. Trods købmandssønblev Larsento tjenestepigertil at hjælpesig, og han dog landmand og havde i en del år der var sekslogerende, som var lidt ældre været ejer af St. Egebygård i Aaker. Han end dem i 1890,en former på Bornholms flyttede ind med sin kone,Juliane Marie, Maskinfabrik, en snedkersvend,og fire Io døtrepi 14og20 år,sin svigermorpå 70 sømænd.De var i alderenfra 20 til 25 år. år og en tjenestepigepå 35 år. I 1906er situationlidt anderledes.Der Ved folketællingen l9l1 havde de otte var fortsat to tjenestepiger,men nu på 33 pensionærer,alle mænd,fire bornholmere og 25 år tilligemeden elevpå 17år. Der var og fire fra Tyskland. De fire bornholmere ni logerende,men nu ogsåmed en større var en malersvend,en ølkusk,en stenhug- aldersspredning,og der var to kvinder, en ger og en sadelmagersvend.De tre af ty- syerskepå 36 år og en bogholderskepå 30 skernevar banearbejdere,som arbejdede år.Afmændene var der en cyklehandlerpå på Rønne-Allingejernbanen. Den flerde, 27 år, som senereblev brugsuddeleri Pe- Franz Håkkert, var skomagersvend,og dersker, en pottemager på 20 år, en sned- han blev her på øen,hvor han senerefigu- kersvendpå 23 åq en smedesvendpå Bu- rerer som skomagermester. skeværketpå 25 år, en stenhuggersvendpå Det blev dog ikke særlig langvarigt, at 22, og to eleverpå skibskokkeskolenpå Marcus Dam kom til at fungere som vært kun 15år. for forsamlingshuset.Efter knap tre år blev I KarenLarsens tid sketeder såogså den han syg og dødeden 9. november1912, 5l væsentligeændring, at Rønne Håndvær- år gammel. ker- og Industriforening i 1906 opkøbte Derefter ser det ud til, at det definitivt var slut med at drive pensionatpå stedet, og det blev derefter udelukkendedrevet 5 Se en udførlig artikel om Nils La6son og hansvirke i åF som restaurantog selskabslokaler,senere bogenfor 2013om densvensk€ indvandring: Niels Hol- ger og J€ppeEimose Larsen: Nils Larssonfra Vallby, mu- undernavnet >>Industri- og Landbo-Kaf6- r€rmesteri Allinge. en<,og senereigen blot )Industrien(. 143 SVEND AA(;I] MOLLER Højskoleforeningenfortsatte med at hol- I de sidstedage af november1900 brag- de møderpå detganrle sted, men det serud tes en annoncei BornholmsTidende nted til, at tilknytningenefterhånden er blevet følgendeordlyd: løsere.Man havde også arrangementer an- dre steder,og engangi 1924havde man f. Søndagden 2. Dccenber begt'ndervi ct eks.en sammenkomstmed musik,dile! Ungdoms-og Højskolehjemiclen gonrle tantkomedieog danspå Hotel Phønrx, som Friskole (lige ovat'lbr Forsanlingshuset). nærmestvar gammelt >ljendeland<. Tiden Vterelsened./irld KoslIigesom ogsuu Gje- havdeforandret sig. steverelserog cttkelteMaaltider ktn.fitus. Kqren Nielsen Højskolehjemmeti Aakirkeby Murie Peclersen Det blev først i slutningenaf år 1900,at I en vis forstandkan detundre lidt, at det Aakirkebyfik et højskolehjem.Det var to førstblev så sent,at der blev oprettetet yngre kvinder, Marie Pedersenog Karen højskolehjemi Aakirkeby,eftersom dct Nielsen,der var gåetsanrmen om at op- var i dendel af Bornholm,at højskolebe- retteet sådanti en tidligerefriskolebyg- vægelsenvar talrigest.Det var såledesi ning, som liggeriden nuværendeØster- betydeliggrad derfi'a,at ungemennesker i gade.Der el dog næppetvivl orrr,at de er højskolernestidlige tid tog på Hindholnr blevetbakket stærkt op af denlokale høj- Højskoleog lidt senereisær på Vallekilde skoleforening. Højskole,begge på Sjælland.Og på de før- ! fla\ir\eby ,'{oiskol€hjemmel :ii'i;-:i:';''-i. Hoj:ktlehiennnet i Øsretgulc 9,Åakh'keh,, b.tggct sot li'iskole l!175.ihncr son hoiskolelticn 1900.li,k, lin' en utlvilalse 1908.Pt,'tkort. Bornholns Museun. 144 HøJSKOLEHJ E M M ENE PÅ BORNHOLM stehøjskoler på Bornholm var der ogsåret endte i hvert fald med, at de to kvinder mangeelever fra detteområde. overtog den og oprettedehøjskolehjem- Det hængerdog sandsynligvissammen met, somofficielt åbnededen 2. december med, at man alleredefra 1875havde haft 1900. dennævnte friskole som samlingssted. Det var den seneremangeårige redaktør og De to hovedpersoner ejeraf BornholmsTidende M. M. Smidth, der i l87l havdeoprettet denne friskole og Marie Michelle Pedersen, født 27/9 1867, i 1875fået byggeten selvstændigbygning og altså33 år i 1900,var fra et avlsbrugi til formålet. Aakirkeby. Mads MathiesenSmidt var født l84l i Hun var i 1886som 18årig elev på Val- Sønderjylland,som i 1864 kom under lekildeHøjskole. Senere opholdt hun sig i Tyskland.Han blev lærerpå RøddingHøj- længeretid på Fyn, men ved folketællin- skole,som fik lov til at fortsættesom pige- gen l90l opgavhun sit sidsteopholdssted højskoleog et enkeltår ogsåsom højskole indtil 1900til at væreSorø, hvor hun for- for unge mænd. Men denne del af virk- mentlig har været på husholdningsskole somhedenblev stoppetaf de tyske myn- som forberedelsetil værtindegerningen. digheder,mens pigehøjskolenfik lov at fortsætteen del år mere.Derfor kom M. M. KarenNielsen, født24ll0 1872,og altså28 Smidti 1870til Bornholmog blev lærerpå år i 1900.var fra en gård i Brørup sogn i det førstevinterhold på højskoleni Øster- Ribe Amt. Hendesfar døde,da hun var 13 marie. Året efter, 1871,oprettede han så år, og derefterer det ikke lykkedesat spo- friskolen i Aakirkeby,som han drev indtil re familien.Afen hyldestsang,som vi se- 1880,hvor han blev højskolelærerpå den nere skal vende tilbage til, fremgår det nyoprettedeMellerup Højskole i nærheden dog, at det var på Fyn, at hun lærteMarie af Randers,for alleredeåret efter at over- Pedersenat kende,og det blev såtil mange tageBornholms Tidende som redaktørog års fællesgerning på højskolehjemmet. fra 1882som eneejer. Friskolen blev drevet videre af Johanne Karoline lpsen, som Åbningsmøde stammedefra Slettegårdi PederskerI slut- ningen af l890erne fik byen imidlertid Men tilbage til åbningenaf dette.Samme byggeten ny skolebygningtæt ved frisko- dag blev der indbudttil et åbningsmødei len,hvor der var bedreplads til de skolesø- forsamlingshusetpå den andenside afga- gendebørn, og det endtemed, at Johanne den, hvor forstanderN. P Jensenfra høj- lpsen i 1897fik ansættelsepå den nye skolen og valgmenighedspræstMarius kommuneskole,som ogsåovertog frisko- Jensenskulle tale. I annoncenhedder det lebørnene. ti'l sidst: Stzrlig indbydesde unge og ældre, Friskolebygningen,som i de forløbne som kan have Interessei det oprettede godt 20 år altså efter al sandsynlighed Ungdoms-og Højsko lehje m. havde været et samlingsstedfor den N. P Jensenvar på dettidspunkt i gang grundtvigskekreds i området,var derefter med sit sidstevinterhold på højskolenog ledig.Hvordan det videre forløb har været, fik derfor ingen fortsatbetydning for høj- er der ingen efterretningerom, men det skolehjemmet.Marius Jensenser derimod 145 SVENDAACE MøLLER ud til at haveværet en afde centralefigurer god Aand raadede, var godt at værei Sam- i kredsen.Talerne blev, som det var almin- menligning med et Hotel. Han paaviste deligt dengang,refereret i et fyldigt resu- gjemmen en Rcekkeaf Eksempler, hvilken m6 i avisen,og med hensyntil højskole- overordentlig stor Betydning Højskolen hjemmetsformål og funktion, hedderdet i har havtfor BondestandensOplysning og Marius Jensenstale: dens Fremgang baade qandeligt og mate- ))Det var af stor Betydning, om det her riell, en Fremgang,fræmmede stod ufor- kunde blive stillet de ungefor Øje, fivad staaende over for, fordi cle ikke kendte ædle kalder Livets Lyst<<,om de her skulle densKilde, og han menle,at det havde stor trceffesommen mecl andre unge Menne- Betydning,hvis Ungdommen&jennem et sker, som have deresKjærlighed og Glæde saadant Ungdoms-og Højskolehjemkunde i det samme.Hjemmet sigter særlig paa de hjælpes til at blive paa de gode Stier<. ikke saa.faa unge, som ikke have noget Efter disse officielle dele af mødet gik Hjem eller noget andet Sted, hvor der man over på den andenside af gadenog hjemligt og hyggeligt, og paa dem, der drak kaffe i højskolehjemmet,>... hvis lyse gerne vilde bortJra alt det slemmeog styg- og hyggelige Lokaler vare smykkedemed ge, derfrister. ... BIomster og Dan nebrogsf ag<. Vi have tænkl os at oprette en Læsestue, Traditionentro i de grundtvigskekredse hvor der afBøger og Blade og Tidsskrifter havdeman undermødet sunget nogle san- vil blivc budr på så megengotl Lrzsning. ge og salmer.lfølge referaternevar de føl- der kan blive Raad til, og dernæstskal der gende: >Blomstre som en Rosengaard(, hver 8. eller 14.Dag holdes Oplæsningel- >Hil Dig, Frelserog ForsoneK,)Blomster Ier Foredrog.for de unge. Maaske ogsaa i Vaar<, >Et jævnt og muntert, virksomt de, der kunde synge, kunde blive hjulpne Liv pa Jord<, og )Der hvor vi stred og til qt syngeferstemmige Sange. sang(, og endeligtil sidst aftensangefter Det er naturligvis en Betingelsefor, at kaffen. det kan lykkes, at der er unge, der have Trang til et saadant Samlingssted,men de Læsesfuen ældre maajo saa ogsaastøtte til med Mid- lerK. Nogentid efteråbningen, ijanuar 1901,er Til sidstopfordrede han til, at man ikke det så,at denpåtænkte læsestue bringes på stilledesig kritisk overfor hjemmetud fra tale i en avisnotits.Folk opfordrestil at den tanke,at det bare ville endei ren for- støtteden med et årligt bidrag,hvis de selv lystelse,men at tro på, at der var nogetat vil haveadgang til den eller vil støttesa- tagefat på, om enddet kun blev småt.rDet gen for de ungesskyld. Notitsener under- vil jo altid være det vanskeligste at .finde skrevetafJohanne Ipsen, som havde været den rette Tonemellem Alvor og Gammen, lærerpå friskolenog dereftervar på kom- saa det kan blive til virkelig Glæde<. muneskolen,Magnus Jensen, som var tid- Om aftenensamledes en mindre kreds ligere lærer på Aaker søndreSkole, Kri- igen i forsamlingshuset,hvor folketings- stenSkovmand, som var tidligerelærer på mand MarcusBlem i en tale gav sagensin Østermarienordre Skole, og endeligtvalg- varme anbefaling,>... td fra sin Erfcring menighedspræsten,Marius Jensen. om, at der paa et saadant Sted, hvor en Hvordanlivet på højskolehjemmetellers 146 IIO.ISKOI T II.'t N,IN4 EN E PA I]OI{\IIOL]V] forureclesig. r,ed vi megetlidt onr. I'løjsko- I 1906val dcr fcm pcnsionærcr.hvoraf letbrcningcnholdt naturligvis 1il llri stcdet. en vat politibetjent.r'nens resten val hirnd- og afannonccrkan vi sc,at dcr i årcnesløb vierKele. har vælet holdt en del fbredragsmødcr'. hvorman otie brugtc lblk fi'ahøjskolen el- Dennye sal bygges til ler stedligepr'æster. On firnktionensom pensionat kan dcr Uniddelbartlbrekonrmel dct hcldigtfur ligcleclesher- aflieses lidt tf lblketællings- dct nyc højskolchjcnr.at nranhavde for- listcrnc.I l90i var-dcr1tm, sonr kaldes samlingshuset"Østcrgadc 12. lige ovel fbr pelsionlelelog to logerende.De førsl- pårlen anden side afgaden. og al annonccr næ\,ntcvar allehiindvær'kssvencle. dc sid- onr møderkan det da ogsåses. at der har steen snedclærlingog crrsyjonrfi'u. væretet vist sarrarbejtie.Men i det lange ffimE Ilojlhla|tjanntatiØsttl.guJt9'1lkirkt:hr'|o]n41||i::|'I,1|il4|0'uhttinglli rcttstn:iStltcJtgttt|th|trti|hrggatattlhljti!vt|DtnlLyin|L'rit|t og Kdtl,it Nial.\cn. s()t)t oltrttttlt ltjcntntat. Litto Tlt. Ylt: Tillut tr.1ttkirkL,bt .1rkir. t47 . SVENDAACE MøLLER løb må det utvivlsomt have føltes uprak- tisk. Hvorom alting er, så fik højskole- Med Lov manLand skal bygge, hjemmetotte år seneretilbygget sin egen medFynd sin Fødetygge, sal.Det sketeved at der blev tilføjet en si- medfestligSang og Tale debygning vinkelret på den oprindelige indvie Samlingssale. friskolebygning ned langs den sidegade, der nu hedderSmedegade. Ifølge en senere udarbejdetgrundplan havde tilbygningen foruden et lille spisekammerog et gang- Om højskolensgerning og det, der arealen lille sal på 34 m'?og en stor sal på følgerhedder det: l12 m'?,i alt 148m,. Heller ikke det er der dog nogenefter- Læmpeligtde ungeledes retningerom, førman var klar til densind- mod de lyse Vidderfræm. vielse,som fandt stedden 30. august 1908. Om hverfrejdig Længselfredes Selvom de nye lokaler tilsammen altså i detfællesSkolehjem. havdeen vis størrelse,hedder det i avisens Menfor hastigtflyver Tiden omtale, at skulle >...manstraks fælde en Med de vaagneDrømmes Fest. Dom, mqatte man sige, at Salen allerede Snart til Slæbetogtil Striden har vist sigfor lille. Veddens Indvielse var kaldes UngdomsskolensGjæst den aldeles overfyldt, og Folk stod som Sildi en Tøndepaa Gangenog helt udpaa Gaden<. I dagensanledning var der skrevet en Derfor bygges>Skolehjemmet<< kantate, hvor både forfatter og komponist paa enfriskfra By til By, var anonyme,men før fremførelsenafden hvor der mødesVen ogfræmmed var der taler af valgmenighedspræsten, lidt afSkolensAand paany. MariusJensen, og forstanderenfor højsko- Der vil mangtfra Skolenmindes, len, dennegang Andreas Hansen.Af de der densSamlingssal gjenfndes. korte referateraftalerne sesdet, at de var stærktpræget af deresideale tanker om, hvadhøjskolehjemmene og aktueltden nye I kantatener der ogsåhyldest til de to sal skulle være,nemlig en fortsættelseaf kvinder, der drev højskolehjemmet.De det, der var grundlagt på højskolernefor lignesved: de unge, der havde været elever på disse. Todrosler, der sadpå bøgekvist,den ene Efter talerneblev denomtalte kantate så fra øst, den andenfra vest,og længesad fremført. Solopartierneblev sungetafCarl påfynske bøge; såfk de ly* at bygge rede Jespersen,som var valgmenighedenshjæl- ogfløj af stedog landedepå >Østersøens pepræst,akkompagneret afflere musikere, Perle<,hvor clemidt på øenfandt en tr,te, og recitativerneblev fremført afAndreas hvor de kunnebygge reden; så bød de in- Hansen.Avisen gengiveren del afkanta- den for, og der kom mange, og de kom tenstekst, og vi tagerher et par uddrag: igen,så de måttebygge hjemmet større. 148 HØJSKOLE HJ E M M ENE PA BORNHOLM GotholdineTranberg som midlertidig gæst. I det sidstekorparti hedderdet videre: Hun var en gangimellem herovre til møder forskelligesteder i forsøgpå at videreføre Hil da de to, som med tro til Sagen sin afdødemands missionsvirksomhed. lagde et vovendeMod for døgen! I 1916havde de tre pensionærer,hvoraf Hil ogsådem, somfor aabentØre de to var lærerinder.I l92l havdede en op gjennem Tiden skal Ordetføre ! andenlærerinde, Karen Thorsager boende. Hil være alle, Salen skal samle, Hun var lærerindeved Aakirkeby Borger- hil dem, de unge, og hil de gamle! skole indtil pensioneringenog nåede at blive 104 år. Samme år havde de Hans Aage Brandt,som var landbrugskandidat, Den nye sal har utvivlsomt haft stor be- boende.Han blev senereen kendt skik- tydning for de lidt størrearrangementer på kelseinden for det bornholmskelandbrug. højskolehjemmet.Nu kunne det hele hol- Marie Pedersenog Karen Nielsendrev des inden for de sammerammer, hvilket højskolehjemmetindtil 1924,hvorefter de har væreten stor fordel,når det skulle ser- overdrogdet til AndreasJohannes Jensen, vereskaffe eller andet. først formentligsom forpagterog noglefå Ellers må vi antage,at livet på stedet år seneresom ejer.Han og hanskone drev fortsathar formetsig somfør, menaltså nu det videre indtil 1952,da han fik en mave- med den forskel,at det heleforegik i deres sygdom,som medførte døden. egne lokaler. Højskoleforeningenhar na- Der er ingen tvivl om, at højskolehjem- turligvis fortsat sine aktiviteter, men det met efterhåndenblev til et ret almindeligt synesgradvis at væretaget af, og i 1924 hotel,men alligevelmed sit særpræg.Om hedderdet i en kort avisomtale,at >Høj- det refererer afdøde sygekassekasserer skoleforeningenhar i Vinter ikke ladetaf- WernerHansen i en avisartikelfra 1983et holde ret mange Foredrag, vistnok paa par gamle beretninger6,hvor det et sted Grund af de mangeMøder, Kursus og hedder:>Her opførteman :iig medmoner Foredragaf forskellig Art fra andenside, Her.fik man en kop kaf/b, ikke noget med der stadighar kaldt paaTilslutning fra By at spille kort eller rafe<. og Land<. Et andetsted hedder det: >På Højskole- Det sesda også af annoncernefor det hjemmet i Aakirkeby gik det mere værdigt pågældendeår, at højskolehjemmetihøj til entl på andre beværtninger.Længe grad har nydt godt af nye aktiviteter i ti- hawle man kun aJholdsbevilling,men på et den,f eks.et social-politiskkursus afholdt tidspunkt, da der var røre om bevillinger- af VenstresUngdom. Dertil ikke mindst ne i byen, opfordrecledaværende borgme- organisationsmøderog generalforsam- sler Hensen til at søgebevilling om stærke linger for partiet Venstre,men ogsågene- drikke. Men endnu i mangeår blev man ralforsamlingeri husmandsforeningen, ikleset, hvis man bestilte en dram eller en brugsforeningenog andreforeninger fore- øl på Højskolehjemnet<. kommel Antallet af pensionærervar også afta- gende, frå tre til fem ved de følgendefol- 6 Avisartikeli >Bornholmercn(ianlcdning af75 årct for ketællinger.I l9ll havdede pastorinde salensindvicls€30. august 1908. Aaktkcby Lokalarkiv t49 SVEND AACE MøLLER Ileksø Eølthelcllenngl Højskolehjenmet på Tor\'et i Nexø. Postkort - hvor nogen hur værc| sti vertlig at beskrive, ltt'orletles Ncxøs litrste høiskolehjenr var indrcttet - eftet'fbto al H.P Jaaltsen, Allinge. Nexø Museunt. Højskolehjemmeti Nexø nogleår udkomnetop fra Nexø.Siden blev der tilsyneladendestille om dennefor- I Nexø blev det året efter Aakirkeby, i ening,og den syneslige så stilleat være 1901,at man fik oprettetet højskolehjem, sygnethen, muligvis fordi man ikke havde men man må næstengå ud fra, at der no- nogetfast tilholdssted. gen tid forud har fundet sonderingersted, I foråret l90l opstodder såen mulighed og at man har væretpå udkik efter et egnet for det, idet en stol gammel købmands- stedtil det. gård på hjørnet af Torvet og Hallandsås Der var nogettidligere, i 1889,oprettet blev sattil salg.Den var i mangeår blevet en højskoleforeningi byen, hvor der på det drevetaf købmandC. C. Jørgensen,men stiftendemøde havdemeldt sig 60 med- hanvar dødornkring ti år tidligere.Hans lemmer. Mødet afstedkomirnidlertid en enke havdederefter sammen med en be- mindrepolemik mellem en anonymskri- troet medarbejderdrevet den videre,men bent i Bornholms Tidendeog redaktøren hun var efterhåndenældre og svagelig,så afdet stedligeBornholms Dagblad, som i hunønskede at sælgeden. 150 HØJ S KO LEH J EM M ENE PÅ BORNHOLM Købmandsgårdenblev udbudt til salg ved ret megetom andet end, at han med ved en annonceden l. maj, og allerede familien et par fu fØr var vendt hjem fra midt i juli fremgår det, at den var blevet Amerika, havdealle de andrenære forbin- købt af tre mænd med henblik på at om- delsertil højskolenog det grundtvigske. danne den til et højskolehjem.De tre I løbet af sommerenfik man ombygget mændvar købmandI. S. Kjærgaard,som og indrettetstedet, og i en notits i begyn- havde forretning på Torvet, avlsbruger delsenaf septembermeddeles det, at det Markus Brandt, som havde en ejendom snart efter ville være færdigt. Videre, at nærved, og gårdejerJens Hansen Munch, >Der bliver ikke saa .faa Gjcesteværelser, Rågeskovsgårdi Ibsker. Jens Munch og Reslaurations-Foreningslokaler samt en Markus Brandtvar iøvrigt svogre,idet mindre Sal, der dog nemt kan udvides<. Brandt andengang var gift med en søster Endviderenævnes, at det påtænkesåbnet til Munch. ved et møde,hvortil den nydannedehøj- Med udsigttil et fast tilholdssteddan- skoleforeningville indbyde. nedeman derfor alleredei juli en ny høj- Dette mødeblev afholdt søndagden 22. skoleforening.Der var indbudt til et stif- september.I Bornholms Tidendebragtes tendemøde lørdagden 13.juli, og der en udførlig omtale af både højskolehjem- meldtesig 80 medlemmerfra by og land, met og mødet,som utvivlsomt var skrevet og man var vis på en betydeligtilgang se- af K. A. Petersen,som nogle 2r før var nere.Forløbet i Nexøvirker i det heletaget vendttilbage til sin fødeby,efter i en del år megetmålbevidst og velovervejet,og man at have boet i Rønne,hvor han var godt satsedeikke blot på folk i selvebyen, men kendt med højskolehjemmetd6r. Vi tager ogsåpå de omkringliggendefire landsog- noglefyldige uddragafhans skildring: ne. Der blev vedtagetlove for foreningen. >...hvis første Paragrafbetegner Forenin- rDer erfaa Byer i Dlnmark, son har et gens Formaal som det at virke.for Udbre- hyggeligereHøjskolehjem end Neksø,maa- delse af god folkelig Oplysning<. ske er der ingen. Disse Hjem kan værefot- Medlemmer kunne enhver hæderlig tere Hoteller end det i Neksø, som f. Ex. mandog kvinde blive, og kontingentetsat- Hjemmenei Kolding eller Svendborg,eller testil 75 ørekvartalet for en familie i byen have.flereog megetstørre Lokaler, som det og 50 øre for en på landet.For enligeblev i Odense,men ikke åt .forener i den grad dethenholdsvis 35 og25 øre. det hjemlige Præg med denfornødne Ud- Der blev desudenvalgt en bestyrelsepå strækningsom NeksøHøjskolehjem. Røn- syv medlemmer,tre fra Nexøby, og 6n fra ne Højskolehjem ligger ved en megetstør- hver af de fire landsogne.De tre fra Nexø re Have, men i Neksø hører Haven til blev stationsforstanderHunderup, cand. Hjemmet og ligger saa ugenertog.for sig, theol. Nørgaardog lærer Peter Dam. Fra sont var den en Klosterhave.Rønne Hjem landsogneneblev det sognerådsformand har to Sqle og Neksø kun ån, cler vel ikke Anton Hansen.Bodilsker. amtsrådsmed- er størreend den mindste i Rønne,men sea lem Anton Jensen,Kratlund, Pedersker, er den saa hyggelig med sit dekorerede gårdejerKarl Kofoed, Munkegård, Poul- Bræddeloli og sine højtsiddende Stuevin- sker, og gårdejerP. Jakobsen,Kyesgård, dLter;det er en Saltil en stor Familiekreds lbsker.Bortset fra Hunderup.som vi ikke som den en Højskoleforening skulde være. l5l SVENDAACE MøLLER Den kan rummeca. 150siddende Menne- leforeningenskulle samle en del folk, som sker. var gladeved denbevægelse, der gik igen- Ordene >venligk<, >hyggeligkt rhjem- nemdet danske folk fra højskolerne.At det lign 153 SVENDAAGE MØLLER skab med, men dette fællesskabblev op- når deresskib var i Nexø.Endelig som den hævetallerede i 1905.I 1907vedtog man sidsteen mureq der som den enesteogså at nedlæggelæsestuen, som man havde boededer i l9l l. oprettetsom en del af foreningenfaste lo- I l9l I var værtsparretstadig de samme. kaler.Det sketeaføkonomiske årsager, og De havde i mellemtidenfået to børn, og senereblev de bøgerog blade,man var be- havde tre tjenestefolk.Af logerendevar gyndt at samletil et bibliotek,solgt på auk- der 13,og somtidligere var deren del unge tron. håndværkere.Af dem var der nu ogsåen Selvomder ser ud til at haveværet gan- typograf og en skræddersvend.Endelig ske mangemedlemmer i foreningen,var var der to seminarieeleverog 6n lærer. de økonomiskemidler begrænsede.Man havdepådraget en mindre gæld,og for at Det ny højskoletrj em få denud afverdenog får råd til at købeet fortepiano,altså et klaver, bestemteman Selvomdet tilsyneladende gik rimelig godt sig for at holde et udsalg (loppemarked). med højskolehjemmet,begyndte man al- Det blev gennemførti december1907 og ligevelefter nogle år at indse,at tidensal- indbragte 767,47kr. med et netto overskud mindelige udvikling var ved at løbe fra på 506,10kr. Såfik mangælden afviklet og forholdenei den gamlekøbmandsgård. Et købt et brugt klaver for 100kr., og endda presserendeproblem var især,at salenvar blev der 250,00kr at sættei sparekåssen. for lille og for lavloftet,så der blev ubeha- Højskolehjemmethavde naturligvis også geligtat være,når der var mange.I en pro- en mere praktisk side, som de tre ejere log afC. U. Boesenianledning afåbnin- havdedet overordnede ansvar for. Den side genafdet nyehøjskolehjem hedder det om afdet er der naturligt nok ikke nogetom i forholdene: protokollerne,men som ved de andrehøj- >Naar der varJ ldt, afdaarlig Luli man skolehjemer der lidt oplysningeri folke- led, / og tidt var Trcekkenslem fra Loftets tællingslisterne. Lem,/ der snart blev hejsetop, snart halet Af folketællingenfra 1906 ses det, at ned.< værtsparretfra 1903var Herman Nikolaj Mogensen,30 år og som stammedefra Dog hedderdet videre: Klemensker,og hanskone Boline (kaldet >Men var derJbrhen ikkun løvt til Lofte, Line) Kristine Marie Mogensen,37 år og / mangt godt, alvorligt Ord der taltes ofte, som var fra Aakirkeby. De havdeto unge / og munterSkæmt og Latter Alvor brød,/ pigersom medhjælpere og l5 pensionærer. og ærlig Sang der tidt fra Hjertet lød<. En del afdissevar ungehåndværkere, fem For at forbedre forholdenegjorde man snedkersvendeog to murersvende.Af an- sig i foreningenovervejelser om at ind- dre ungemænd var deren realskoleelevog drageportåbningen til salenog eventuelle en seminarieelev.Desuden to ungepiger. andremuligheder, og man fik ogsåen ar- en syelevog en sydirektrice.Afnoget æl- kitekt til at udarbejdetegninger til en så- dre mænd,som var gift, var der en sten- dan ændring.Man var ligeledesindstillet huggerfra Rønne under midlertidigt op- på at yde tilskud til ejernetil en sådanfor- hold,og en skibsførerog en maskinmester, bedring, og man rettede henvendelsetil som nok har haft et værelsetil rådiehed. afholdsforeningenom den ville bidrage, ts4 HøJSKOLEHJ EM M EN I: PA BORNHOLM 'l !, ,i, iii l.ll "h,-arr lr!J rlM 1 ialiiii!fni!-t ll !l _u!!'.llll ^- r|tl Hojskolehjennneti Neso.tegnd L4arliitekt Func,h-Etpcrscn,t)hncl i l9l 2. Til w sil(Dcslcnlc 155 SVENDAACE MØLLER ningerneblev opdelti to parcellerog solgt. Salen, og i den nordlige Ende er anbrogt Værten på Højskolehjemmetindtil da, Toiletrumog Garderobe. Herman Mogensen,fratrådte ved den lej- Køkkenet er anbragt i Kælclerenog lig- lighedog købteden del, der lå længstmod ger heldigt baadefor Restaurationsloka- østop til Hallandsåsog åbneded6r en køb- lerne og Salen, til hvilken der er adgang mandsforretning.Således blev en del af gjennem en Tunnel. Mellem Salen og Re- den gamle købmandsgårdigen til køb- stauarationslokalerneer etpar støfte V{E- mandshandel.Hans kone, Line Mogensen, relser til Brug som Klublokaler eller til blev et par år seneremedlem af højskole- mindre Møder. Disse Værelserkan ved foreningensbestyrelse og sad i denne i praktisk Anbringelse af Hejse- og Skyde- mangeår. døre, omfornødent gjøres, sættesiforbin- Til detnye byggeri fik mankontakt til en delse med Salen. Spisestuener oyer Køk- bornholmskfødt arkitekt,O. FunchEsper- kenet, med hvilken det staar i Forbindelse sen,som beredvilligt påtogsig at udarbej- med en Elevator. de tegningerog overslagtil en ny bygning. I de højere Etager er anbragt nogle og Man blev enigeom at antagehans forslag, tyve Gjæstev@relsersamt Badeværelseog og efter endt licitation,hvor arbejdetblev WC. Og endvidere et Par Vrzrelsertil Vær- overdragettil en bygmesterJohs. Munch, tens private Brug. Ligeledes fndes paa blev byggerietpåbegyndt i foråret l9l2 og første Sal et Læseværelse,hvor Blade og stodfærdigt til indvielseden 14.november. Ticlsskrifter er fræmlagte. Samtlige Loka- Den nye bygning og densindvielse blev ler er forsynede med elektrisk Lys og er behørigtomtalt i Bornholms Tidende,og smukt og smaglitldt monterede,Hovedre- den, der skriver, har mange rosendeord stourationen med mørkt Egetræsmøble- om det.Vi tagernogle uddrag afhans om- ment med høje Sofaer, betrukne med BøJ- tale. fellæder. Et stort udvalg af smukke Bille- >...nu, da denne[bygningen] staar fær- der pa Væggenegiver det hele et vist hjem- clig er den almindelige Mening, at man ligt og hyggeligt Præg. I Gaarden er byg- staar overfor en aJ'desmukkeste moderne get Vognremise,Stald til 6 Heste samt Bygninger pa Bornholm. Navnlig tager Cykleskur<. den gavllignende Facade til Torvet sig Til sidst følger nogle tal for ejendoms- pr@glig ud, opført som den er i gammel værdienog forsikringssum.Ejendommen dansk Herregaardsstil med Mansardtag med grund ville stå aktieselskabetr ca. og opført aJ'røde haandstrøgne Mursten 52.000kr. Aktiekåpitalenvar dog kun på med gullige Fuger og en skjønsomAnven- ca. 19.000kr. omkring 36 o%,så der var en delse af vort hjenlige Cranit- og Sand- betydeliggæld. stensmaterialetil Sokkelog Fodmur....< Indvielsesfestlighedernefaldt i to dele. Om bygningensindvendige indretning Kl. 4 om eftermiddagenvar aktieselskabet hedderdet: indbydertil fremvisningaf husetfra kæl- >Hovedindgangenfra Torvetfører til en der til kvist og efterfølgendespisning. Der bred Vestibule,hvorfra der til højre er Ind- var dækketop til 125,men det var for lidt, gong til Restauratioften,og hvorfra en såman i hastmåtte dække op til 40 merei bred Trappe.førerop til Gjæsteværelserne. det tilstødendelokale, hvor de omtaltehej- Fra Vestibulener der Gjennemgangtil sedørekom i funktion så der dannedes6t 156 HØJSKOLEHJEMMENEPA BORNHOLM stort lokale. Undervejs var der naturligvis forbindelsemed salgetviser, at forløbet taler afde centralepersoner i foretagendet, ikke havde været problemfrit, men det samtet enkeltpoetisk indslag. vendervi tilbagetil. Om aftenen fortsatte festlighederne med, at højskoleforeningenindbød til et Høj skoleforeningensfortsatte møde i salen,hvor man havdebedt forstan- aktivitet derenfor højskolen,Andreas Hansen, om at tale, og hvor der var flere andre indslag Højskoleforeningen ser ud til at have fort- med sang og oplæsning.Det hedder,at fe- sat sit virke med god succes frem til sten varedetil klokken nærmedesig 12, i940erne.Dens historie skal ikke fortælles hvor man sluttedemed at synge >Dejlig er i detaljer her, men nogle væsentligeog Jorden<.>En i alle Maader smuk og vær- kendetegnendetræk skal nærmerebeskri- dig Indvielse af den skjønne og stilfulde ves for at give et billede a{ hvad den egenr Bygning<, slutter referatet. lig var for et foretagende. Man må vist sige,at med dette hus fik Af detaljerud over mødevirksomheden Nexø snarereend et nyt højskolehjemet kan nævnes,åt man kort efter at have 'flyt- lidt pompøst,men fremtidssikrethotel, og tet ind i det nye hus' anskaffede et nyt kla- det var reelt også det, det endte med at ver. Det havde kostet 450 kr. Det gamle blive. Men det svaredevist nogenlundei blev solgtfor 100kr., og de resterende350 sin standardtil adskillige andrenybyggede kr. blev dækketafet lån afgårdejerJokum højskolehjem i andre byer rundt om i lan- Brandt,Egesgård i Bodilsker. det. I foråret 1913tog man igen på udflugt, Der er næppeheller tvivl om, at det for dennegang sammen med Aakirkeby Høj- højskoleforeningenvar en stor forbedring skoleforening, til Hammershus, hvor man at kunne holde deresmøder og selskabe- kørtemed tog til Rønneog videremed den lige sammenkomsteri de nye og langt nyligt åbnedeNordbane. Der var i alt 260 rummeligereforhold. deltagere.K. A. Petersenfortalte om Ham- Formelt stod man imidlertid i et lidt an- mershus,og Aakirkeby Drenge Orkester derledessituation. Det gamle højskolehjem musiceredepå turen, som betegnessom havdesom beskrevet været privatejet afde megetvellykket. tre mænd. Nu var det derimod A/S Nexø De flesteår var der fortsat en sommer- Højskolehjem, der var ejere, og det var be- udflugt. I l9l4 tog man til Rø, formentlig styrerenafdette højskoleforeningen skulle Helligdomsklipperne,i l9l6 til Gudhjem, forhandlemed om lejen af lokalerne.Det hvor man var sammenmed Høj skolehjem- ladet dog ikke til at det har givet anledning metsSelskabsforening, så en sådanfandtes til problemer.Mellem aktieselskabetog altsåogså. I 1917tog mantil Gamleborgog højskoleforeningen har derutvivlsomtvæ- lj-ældståuni Paradisbakkerne,hvor den ret et megetstort personsammenfald. tidligere forstanderfor Bornholms Høj- Højskolehjemmetkom til at fungerei skole,N. P Jensen,holdt Foredrag.I 1918 aktieselskabetsregi i de følgende30 år, tog man til Saltunai Østermarie;i 1921til indtil 1942,da det blev solgttil den davæ- SvanekeNordskov. hvor N. P Jensenigen rendebestyrer, Svend Aage Madsen.Ud- holdt foredrag,denne gang om professor talelseraf formanden,Ernst Kjærgaardi Madvis. 157 SVENDAAGE MØLLER DKo edie i Højskoleforeningen< står der bag på dene billede. Hvot' man spillede dette stykke er uvisr, nen dilettantteater var en afde akiviteter man bød på på højskolehjemmene. Foto på Bornholms Museum. Foredragsmødernefortsatte som før, Indtil 1924er protokollenimidlertid ik- meni en periodebenyttede man sig isæraf ke ført særligudførligt medhensyn til mø- lokale folk, isærnogle af de lokale skole- derne, men af folk, hvis navn endnu er folk og præstersamt højskoleforstander kendt, kan nævnes,at Martin Andersen AndreasHansen og ovenfornævnte N. P. Nexø holdt foredragi oktober 1913. Jensen,efter at dennei 1915var vendttil- bagetil Bornholm som lederafen ny real- Formandsskifte skole i Aakirkeby. Ligeledesmedvirkede Kai Senstius,som i nogle år var lærerpå Ved generalforsamlingen 1924 var der en højskolenog senereboede i Rønne,med udskiftning i bestyrelsen,og som nyvalgt musikalskeindslag. kom en 40 årig lærer ved realskolenved 158 HØJSKOLEHJEMMENEPÅ BORNHOLM navn Anker Bjerre i bestyrelsen.Ved det 21. December: Juleoplæsningved Dr. efterfølgendekonstituerende møde blev C.U. Boesen.Fuldt Hus I han ogsåvalgt til formand, og det skulle 17. Januar: Foredrag med Lysbilleder på længeresigt få vidtrækkendebetydning ved Dr. Krarup Nielsen.Emne: >FraSun- for foreningen. Han fortsatte som for- daøernetil Moskva!<.Foredraget holdtes mand i 28 år til foreningenreelt ophørtei paa Teknisk SkolesSal. Nexø Haandvær- 1952. ker og Industriforeningvar Medindbyder. Det sestydeligt, at han har påtagetsig at 3. Februar:Foredrag ved MagisterPaul føre protokollen,og det blev åjort meget Rosenhoff >Kvækerne<.Emne: Praktisk minutiøstbåde hvad angårreferater afge- Kristendom. neralforsamlinger og bestyrelsesmøder 24. Februar:Foredrag af Valgmenig- samt lister over foreningensaktiviteter. hedspræstAndreas Hansen. Emne: Svensk For at give endnu et indtryk af det sidst- Aandsliv; særligErik GustafGeijer. nævntegengives neden for hansførste liste l. Marts: Foredrag af Professor Edv. overvirksomheden i regnskabsåretl. april Lehmann.Emne: Lykken: Hvem [?] er den 1924 til 3l . marts 1925: lykkeligste. i6. Marts: Foredragaf Højskoleforstan- 23. April: Foredrag af Teaterdirektør derAagaard. Emne: St. St. Blicher. Adam Paulsen. 31.Marts: Foredragmed Lysbilleder ved 28. April: Foredragaf Pastor Herman PeterFreuchen. Emne: Den 5. Thule Eks- Larsen. pedition. 2. Juli: Sommerudflugttil Klint. Højsko- Som det sesmedvirkede C. U. Boesen leforeningen havde indbudt Højskolens ved tre arrangementer.Sommerudflugten Eleversom Gæster.Foredrag paa Klint af til Klint i Paradisbakkerneblev gentaget ForstanderAagaard. på sammemåde de følgendefem år, hvor 15. Oktober: Afholdtes den ordinære højskolepigernevar indbudt og Frode Generalforsamling. Aftenen begyndte Aagaardholdt foredrag.Derimod var der med Oplæsningved Dr. C.U.Boesen. en pause i fastelavnsfesterne,som først 23. Oktober: Foredragaf InspektørKr. blev indført somfast tradition i 1928.Den Kristensenom Leo Tolstoi. udviklede sig til også at blive et stor ar- 28. Oktober: Foredragaf Højskolefor- rangementfor børnene. standerAagaard. Mødevirksomhedenfortsatte på samme 2. December: Oplæsning ved Doktor vis de følgendemange år. I reglenlå antal- C.U. Boesen.P. E. Bentzen: >Diciplen<. let på omkring 15pr sæson,enkelte gange Efter Oplæsningen:Underholdning: Sang, et lidt mindre antal,men andre gange stør- Musik, Duetsangaf LærerneH. Nielsenog re. Det størsteantal nåedes i 1929-30.hvor A. Bjerre, ved Klaveret Fru Forstander dervar i alt25 møderog sammenkomster. Jensen.Derefter læste Dr. Boesen)Klods Det vil inden for denneartikels rammer Hans( og sanget par Juleviser,ved Klave- føre for vidt at redegørenærmere for alle ret Frk. Agnes Boesen. dissearrangementer, men de to gengivne 8. December:Foredrag affhv. Højskole- lister giver forhåbentliget godt indtryk af forstander Helge Hostrup om Digteren det. Samletset i protokollernevirker det i CarstenHauch. hvert fald ganskeimponerende, og det er 159 SVEND AA6E MøLLER et megetbredt spektrum afemner, derblev gangformanden, Anker Bjerre,ved en ge- behandletaf foredragsholderne. neralforsamlingnævner, at >. . .der havde Hvad angårandre udflugter. tog man i knapværet så stor tilslutning somtidligere 1932igen til Hammeren,men dennegang . . .<.var i 1942:men det kunne havefor- med skib. Dereftertog man i årene 1933- skelligeårsager - f eksmørklægning - in- 40 hvert år en lysttur til Christiansø.Men genprivate biler o.sx krigstidensatte nok en stopperfor det det følgendeår. Højskolehj emmet sælges Det er ret vanskeligtat dannesig et ind- tryk a{ hvor mangemedlemmer der var i Netopi 1942var det,at bestyrelsenfor ak- højskoleforeningen,idet deresmedlems- tieselskabetbesluttede at sælgehøjskole- bog og de ældsteregnskabsbøger, hvori det hjemmet til den daværendeforpagter, ville værefremgået, gik tabt ved bombar- SvendAage Madsen,og efterfølgendeop- dementeti 1945.Men med det program, hævelseaf aktieselskabet.Det fremgår af man havde,må medlemstallethave været et par avisartiklerT,hvor det blev slåetret et ret betydeligt.Der nævnesintet stedno- stort op. Beslutningenblev fremlagtpå en get konkrettal, men i et referatafet besty- generalforsamlingi selskabet den 2. marts relsesmødei 1919er angiveten kontin- 1942.om årsagentil det udtalte forman- gentindtægtpå 443,65kr. Ud fra de gæl- den,Ernst Kjærgaard bl. a. ifølgereferatet: dendekontingentsatser, vil et kvalificeret >Naar man indenfor Bestyrelsenfore- gæt lyderpå omkring 275medlemmer. slaar qt sælge Højskolehjemmet,er det På en håndskrevetliste over medlem- ikke med Glrede,men det har vist sig, at mer,som sandsynligvisstammer fra tiden Tidernefor at drive et Højskolehjem i den efter 1945,opregnes knap 200 medlemmer Åand, som det oprindeligt var tænkt, ikke i Nexø by. I de omkringliggendetre sogne er eller har været til Stede i flere Aar. De, - Pederskerer tilsyneladendegledet ud - der.for mange Aar siden var med til at ser der på dentid ud til at haveværet mel- byggedette Hjem, havdetænkt sig,at det lem 30 og 40 i hvert sogn,så det samlede skuldevære et Samlingssted,særligfor By- antalmå haveværet omkring 300.Et gen- ens og OmegnensUngdom, under gode og nemsnitaf kontingentindtægternefor åre- smukkeForhold. et MaaL som det her v@- ne 1945til 1948ien ny regnskabsbogviser ret meget vanskeligt at.foslholde( da ogsået tal, som vil svaretil detteantal Han fortsattemed at se tilbagepå de 30 medlemmer,men i åreneefter falder denne åq dervar gået,og udtalte,at de havdehaft indtægtbetydeligt. mangeforskellige værter, alt for mange,og Trodsdet ret storeantal medlemmer om- mangeaf dem havdeskuffet. Hver gang, kring 1945,var detdog sådan,at interessen de havde skullet skifte, havde de måttet for mødernei flere år havde været afta- skaffenyt inventarsamt foretage kostbare gende.Fra 1935reducerede man antallet af arrangementer,først til 13, dereftermed en 7 Der€r ret fyldigeaniklerdcn L og 17.ma.ts ibåde Bom- nedadgåendetendens så man havdeotte i holnrsAvis og BornholmsTid€nde,mens der kun eren rct 1940,for derefterat havemellem ni og el- kort omtalciBornholnN Social"Demokrat.Det tyderpå. al pressenhar værct inviterettil generallorsamlingcn, leve i nogle år, hvilket naturligvis havde fordimanonskedcklarc linjeromkdng beslutningen i of- nogetmed krigssituationen at gøre.Første fentligh€den. 160 HØJSKOLEHJEMMENT PÅ BORN HOLM vedligeholdelser,som det havde knebet ind til nødhjælp.Det blev bestemt,og der med at skaffede fornødnemidler til. Han indkom 152kr. til formålet,som blev afle- henvisteendvidere til, at dernu var en god verettil RødeKors. vært,og at hjemmetellers var i godgænge, I slutningenafkrigsårene og i åreneder- så det var et godt tidspunkt at afhændedet efter blev der fortagetflere pengeindsam- på for at få aktiekapitalenind og endda lingeq hvortil foreningenbidrog med et med et lille overskud.Den nye ejer havde beløb.I efteråret1944 var der såledesind- givet tilsagn om, at højskoleforeningen samlingtil bespisningaf norskebørn, der fortsatkunne brugelokalerne. var kommet her til landetpå midlertidigt Højskoleforeningens bestyrelse var ikke ophold.Foreningen bidrog med 36 kr. blevetorienteret om beslutningen,hvilket I efteråret 1947var der indsamling til de ikke var tilfreds med.Der kom forskel- Sydslesvig,hvor foreningenbidrog med lige udtalelserimod salget,men bestyrel- 100kr. sen står åst på beslutningen.Den skulle Endelig var der i foråret 1948indsam- dog vedtagesendelig på en efterfølgende ling til Vartov i København,hvor forenin- generalforsamling,og det blev den på en gen ogsåbidrog med 100kr. ekstraordinærgeneralforsamling den 16. De voldsommebegivenheder med bom- marts. Salgetgav et overskudpå 1.700,00 bardementeti maj 1945har ikke sat sig kr., som i januar 1943blev overdragettil direkte spor i protokollerne;kun dette,at højskoleforeningenefter forslag fra Holger foreningeni septembermodtog et bombe- Koefoed,Langedeby. forsikringsbeløbpå 520kr. SvendAage Madsen ændrede snart efter Et træk af en helt andenart fra disseår bygningensnavn til Centralhotellet,og det var, at nian i 1939,afholdt en sommerfest, kom til at fungere som sådant i mange år somindledtes med en koncertmed konge- frem. lig kammersangerErik Sjøberg,der som bekendtvar født og opvokseti Nexø.Han Højskoleforeningens sidste tid havdemedvirket ved en tidligerelejlighed, men en tilsvarendesommerfest blev gen- For højskoleforeningenkom ejerskiftetaf taget de følgende fire år, og igen engang i bygningenikke til at betyderet meget.Det 1947sammen med kgl. skuespillerAlberth ladertil, at man kom overensmed dennye Luther.Man fornemmer,at dissesommer- ejer om fortsat at bruge lokalerne, men festerhavde været meget vellykkede. omvendt følte man sig friere stillet med Ellers bestræbteman sig i disseår på at hensyntil. hvor man ville holdesine ar- fortsatte som før, men som omtalt oven for rangementer.Langt de fleste blev dog fort- måtteman i ledelsenkonstatere, at en afta- satholdt sammested. gendeinteresse gjorde sig gældende,især Noglelidt særskiltetræk fra foreningens for foredragsmøderne,mens det gik noget sidsteår skal kort nævnes.I begyndelsen bedre med de selskabeligesammenkom- af 1940drøftede bestyrelsen under indtryk ster.Hvis man imidlertid havdehåbet, at afkrigssituationen,og særligkrigen i bro- interessenville blomstreop igen, efter at derlandetFinland, om man burdeafstå fra krigen var slut, blev man skuffet. at holde fastelavnsfestog i stedetholde en | 1947-48havde man kun syv arrange- Finlandsaften,hvor man samledepenge menter, og i de følgende år kun tre. Trods 161 SVENDAAGE MØLLER forlsat mange medlemmer, som betalte skyldtesalderdomssvækkelse, men han kontingent,var foreningenså småtved at sendteet lykønskningstelegram. sygnehen. Den 25. februar 1952holdt man så igen Formanden,Anker Bjerre,havde to gan- en stor fastelavnsfest,som blev den sidste. ge tidligere bedt om at blive afløst som Tidligeresamme år havdeman fra Euro- formand, men var begge gange blevet pabevægelsensdanske Råd fået tilbud om overtalttil at fortsætte.Da han i 1949hav- foredragaf forskelligefremtrædende folk de væretformand i 25 år, blev han ved ge- om ?en stadigmere tvingende nødvendig- neralforsamlingenbehørigt takket for sin hed af et nærmere samarbejdemellem store indsatsfor foreningenstrivsel af di- Europas demokratiske stater'. Den 31. rigenten,Niels Ejnar Jakobsen,Langede- marts indbød man til et foredragsmøde by, som endvidereudtalte, at man kunne med Dr. phil. SvenHenningsen om netop takke lærer Bjerre for, at foreningenikke dette emne. Skuffendelyder kommenta- for længstvar gåetind. ren, at der var kun få tilhørere,ca. 50. I novembersamme år holdt man endnu 50 årsjubilæum en generalforsamling,og fulgte så at sige ritualet til punkt og prikke. Påsamme generalforsamling måtte Bjerre Men derefterer der ingentingi protokol- erkende,at der ikke havdeværet afholdt så len. Foreningenvar reelt ophørt uden at få møderog sammenkomsteri mangeår, være formelt opløst. Anker Bjerre døde og tilslutningenhavde været ringe. Men fem år senere.i 1957. han kom videre ind på, at foreningento år Der gik imidlertid 12 år frem til 1964, efter,i 1951,kunne fejre 50 årsjubilæum, før sparekassengjorde opmærksompå, at da den blev stiftet den 13.juli 1901,og det foreningenhavde et pengebeløbstående, ville væreskønt, om foreningenkunne op- som så blev udbetaltog delvis brugt til at leve dennedag og indbydemedlemmerne betaleet par regninger.Men der gik endnu til en festlig sammenkomst. fem år, til marts 1969,før man formelt fik I denfølgende tid var deren sommerfest, foreningenopløst. Det sidstemindre pen- hvor skuespillerindenEllen Malberg un- gebeløbog et lysbilledapparatblev over- derholdt, og en fastelavnsfesti februar dragettil Nexø Museumsforening. 1951. Eftersomder havdeværet så lidt aktivi- Konkluderendebetmgtninger tet, besluttedeman på generalforsamlin- gen i oktober sammeår ikke at opkrævet Somdet fremgårafskildringen, er vi med kontingent,men derimod at indbydetil en hensyntil kildestofgodt underrettet,hvad storjubilæumsfest.Denne fandt stedman- angåroprettelsen af de tre højskolehjem, dag den 19.november, hvor det var lykke- men med hensyn til det videre forløb af desat få skuespillerenHenrik Malbergtil deresvirke sammenmed de tilknyttede at underholde.Festen blev skildreti alle tre højskoleforeningerhar vi for Rønnesog aviser,hvor det bl. a. hedder,at den fik et Aakirkebysvedkommende kun mangel- overordentligt strålendeforløb, og hvor fulde billederaf det gennemderes averte- 270medlemmer, unge og ældre,deltog. C. ring i aviserne.For Nexøsvedkommende U. Boesendeltog ikke i festen,hvilket nok har vi derimodved deresforhandlingspro- 162 HØJSKOLEHJEMMENEPA BORNHOLM Kattekongen.fia den sidstefastelawsfest i ,Neksø og Omeg s Højskoleforening< den 2 5/2 I9 52. Til venste sesformanden, Anker Bjete. Nexø Museum. tokoller et næstenfuldstændigt billede af steder,har vi ingenkonkret viden om, men både højskolehjemmetsog højskolefor- antageliger dethørt op i løbetaf l930erne. eningensvirke gennemhele det godt 50 år I forholdtil deter forløbeti Nexøret ene- langeforløb. stående,idet man d6r holdt ved omkring Ved at sammenholdedet meget fuld- 15 år mere,men nogle antydningeri refe- stændigebillede fra Nexø med de brud- raternekunne tyde på, at det i særliggrad stykkeagtigebilleder fra de to andre ste- skyldtes en særdelesihærdig indsats fra der, giver det imidlertid anledning til at den sidsteformand, Anker Bjerres,side, antage,at det i Rønne har formet sig på og sikkert med godt støttefra C. U. Boe- lignendemåde som i Nexøi de førsteman- sen. ge år,og ligeledes,men nok i nogetmindre Højskolehjemmeneog højskoleforenin- grad i Aakirkeby. Det sidste sted havde gerneopstod i en tid, hvordernærmest var man formentligogså en vis >konkurrence<< en rivende udvikling i samfundet. Det med den nærliggendehøjskole, hvor der gjaldt ikke mindst på det økonomiskeom- også holdtesen del offentlige foredrags- råde med industriensfremvækst og der- møder. Hvor længe,det holdt ved de to med bybefolkningensstærke fremgang. 163 SVENDAACE MØLLER Men også indførelsenaf politisk demo- Kildeangivelse: krati nogleårtier før bør nævnes. I dennesammenhæng opstod der en lang Kildemetildenne artikelermeget spredte, og bl. a. gjort række instanser,som lidt ironisk udtrykt derforharjegkun ibegrænset omfang brug affodnoter.Det meste skulle da ogsåfremgå af gøre havdetil formål at folk til bedremen- selveskildringen. nesker.Det sestydeligt af den intensemø- Til de indledendebetragtninger: Roar Skovmand: deaktivitet,der fandt stedi de sidsteårtier Folkehøjskoleni Danmark184l-1892. 1944 af 1800årene.Det gælderf eks.afholdsbe- (doktordisputats). vægelsen,de mange kirkelige grupperinger, Desudenen artikel og noglenotitser i nogleårgan- ge jeg på det politiskeplan forskelligepartidan- af Højskolebladet,som tilfældigviser i besiddelseaf, isærårgangene 1880, 1883 og nelsermed hver deres ideale visioner osv 1886. Højskolerne,og dermed højskolehjem- De vigtigstekilder til oprettelsenafhøjskolehjem- meneog højskoleforeningerne,kan for så meneer artiklerog notitseri BomholmsTiden- vidt godt ses i denne sammenhæng.De de,især i årgangene1883, l90l og 1912,men havdealle stor fremgangpå dennetid, og ogsåhist og heri andreårgange. lidt forenkletsagt var deresformål ved god MartinAndersen Nexø: For Lud og koldtVand. 3. bindafhans erindringsværk. 1937. gøre folkelig oplysningat folk bedreskik- I den forbindelseharjeg haft lidt inspirationfra kede til et liv som menneskerog sam- HenrikYdes doktordisputats: Det grundtvigske i fundsborgere.Der var megenoptimisme MartinAndersen Nexøs liv 1991. og begejstringomkring alt dette, hvilket Om forholdenei Rønne i sidstedel af 18oo-tallet: tydeligt sesved oprettelsenog indvielsen NielsNielsen: En by voksertil. Skrevetsidst i afde tre højskolehjemher på Bornholm. l930erne,men først udgivet i 1959. Til enkeltedetaljer: Rønne Haandværker- og Indu- Set idet historiskeperspektiv må det striforeningsjubilæumsbog. I 912. dog vist siges,at de mennesker,der stod OttoBidstrup: Erindringsartikler iJul på Born- bag oprettelsenaf dissekulturelle institu- holm1958 og 1959. tioner,og var deresfaste støtter i mangeår, ArneMadsen: Artikel iJul påBomholm 1969. på længeresigt overvurderede menneskers PoulHarild: Artikel iJul påBomholm 1997. Om gavn ma- trang til dennefolkelige oplysning og den enkeltpersonerharj eg haft afdiverse terialevedrørende personer med tilknytning til forædledeadfærd, som den forventedesat BornholmsHøjskole, men har i øvrigtogså hen- medføre.Det kneb medgenerationsskiftet tetoplysninger fta kirkebøgerog folketællingsli- i det langeløb, og derforfik deten begræn- ster,og om enkelteejendomsforhold også fra set varighed. For så vidt kan mønsteret tinglysningsoptegnelser,alt sammen noget, der følgesogså for højskolernesvedkommen- harkunnet hentes på Arkivalieronlinepå inter- nettet. de.De nåedeet højdepunktmed hensyn til AakirkebyLokalarkiv har leveret nogle billeder og elevtalomkring 1920,hvorefter der var en andetmateriale vedrørende højskolehjemmet nedadgåendetendens til det nåedemindre der end60 procentafdet højestei 1945.Nogle Endeligskal nævnes det enestående kildestofsom højskolerblevsærlig hårdt ramt, deriblandt udgøresaf forhandlingsprotokollerne,regn- Bornholms Højskole. Forløbetmed høj- skabsbogfra 1945og andetmateriale for >Nek- søog Højskoleforening( scrap- skolehjemmenebør nok sesi sammesam- Omegns samten bogmed avisudklip om Nexø,som Nexø Muse- menhæng,men at de i nogleårtier har haft umer i besiddelseaf. Herskal lyde en tak til dets betydning for mange mennesker,er der formand,Erik Gornitzka, for at havefundet dette næppetvivl om. materialeog velvilligt stillet det til rådighed. t64 I{ØJS KOLE H J EMMEN E PA BORNHOLM På Nexø nye ki'kegårdJindes dette gruwninde satfot ægfeparret, K. A. Peterse ogh snu Karoline. Dehar utNirlsotllt har haft deresfaste gang på højskolehjemmene,føxt nogle år i Rønne på samme tid, sot11M.lrtin Andersen Nexø havde sin gang dår, (han omtaler K. A. Petersen i sine erindringer), og senere i mange år i Nexø. Det digt, der er gengivet nederst på stenen,forckommer at være et.frnt udtrykfor det grLtndtvigske livs- syn, som har præget.familien, og som også har werct bestenme defot livsstemningen på højskolehjenunene. Kristian Andreas Petersen,.født 1855, var stenhugge\ udlært på F F Fischers werksted i Nexø, nen blev se- nerc i hovedsagenjournalist. Det frengår aJ indskriften, at defk.teks døtre, hNorafcle mistede to som små og endntt ån sonr voksen. Både K. A. Petersen og to afde overlerende døtre, htgeborg og Elna, havde poetiske evnerog skrevbl. a. tlige oglortællinger Forældtene døde med kun tre uger mellemrum i begyndelsen af 1929. Det er fornodentlig Elna, giJi Schdne, der under forceldrenes nLtvneog ddtoer hdr skrevet digtet på mi destenen. Det lyder son.følger: ITRO OG HAAB OG KÆRLIGHED BLEVLII/ET VIRKSOMT LEVET EN SUMAF L]VETSHERLIGHED ER OSTILRAGEBLEVET TODØTRE SMAA OG ENDNU EEN GIK FOR,4N]ND I DØDEN TRESATTE DENNE MINDESTEN YENDTIMOD MORGENRØDEN 165