Course ID: ARCH 365AY June 7–July 2, 2021
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Varmeplan 2007.Pdf
Varmeplan Bornholm 2007 Vedtaget af Bornholms Kommunalbestyrelse d. 11.10.2007 Indholdsfortegnelse side Indledning 3 Baggrund 3 Sammenfatning 4 Varmeplanlægning 5 Baggrund 5 Gældende love og regler 6 Varmeforsyningsprojekter 6 Tilslutningspligt og forbud 7 Omlægning af eksisterende blokvarmecentraler og etablering af nye blokvarmecentraler 9 Forhold til anden planlægning 10 Indholdet i varmeplanen 11 Statusdel 12 Eksisterende forsyningsselskaber 12 RVV 12 Nexø Halmvarmeværk 13 Klemmensker Halmvarmeværk 13 Lobbæk Halmvarmeværk 13 Østermarie 14 Forbrugerøkonomi 14 Forsyningsområder 14 Byer uden kollektiv opvarmning 14 Opvarmningsformer sammensætning 17 Emissioner 18 Varmeproduktion i forhold til CO 2-udledning 19 Plandel 20 Målsætning 20 Tiltag i eksisterende fjernvarmeområder 20 Tiltag i byer uden kollektiv opvarmning 20 Miljømæssige og økonomiske konsekvenser 23 Følsomhedsanalyse, oliepriser og tilslutning 24 Udvalgte byer hvor det vil fordelagtigt at etablere fjernvarme 25 Aakirkeby 25 Nylars 26 Vestermarie 27 Hasle 28 Sorthat/Muleby 29 Nyker 30 Snogebæk – Balke 30 Østermarie 31 Østerlars 32 Blokvarmecentraler 33 Områder uden for bymæssig bebyggelse 33 Miljømæssige konsekvenser ved udførelse af tiltag 33 2 Tidsplan 36 Perspektivdel 37 Byer hvor der kan etableres fjernvarme ved stigende oliepriser 37 Svaneke 37 Gudhjem 38 Tejn 38 Sandvig – Allinge 39 Biokraftvarme fra gylle 40 Energiressourcer og energiforbrug 41 Prisudvikling 41 Forudsætninger, generelle 44 3 Indledning Bornholms Regionskommune ønsker med denne opdaterede plan at give et overblik over kommunens varmeforsyning. Udover en status over den nuværende varmeforsyning, og de regler som er gældende for denne – indeholder planen en vurdering af mulighederne for at etablere fjernvarme i øens bysamfund. Det er Bornholms Regionskommunes ønske med denne plan, at præsentere en række lokale målsætninger og tiltag for varmeforsyningen. -
Bilag 6 Bornholms Råstofindustri
Kulturarv BORNHOLMS RÅSTOFINDUSTRI ET NATIONALT INDUSTRIMINDE Kulturarvsstyrelsen, Bornholms Museum og Bornholms Regionskommune har indgået et samarbejde om at få beskrevet og afgrænset de bærende værdier i øens råstoflandskaber. Kortlægningen skal tydeliggøre landskabelige, kulturhistoriske og arkitektoniske sammenhænge, så de kan indgå som et aktiv i den fysiske planlægning og i den fremtidige udvikling af nogle af Danmarks vigtigste råstofindvindingsområder. DECEMBER 2011 0 Titel Bornholms Råstofindustri – Et nationalt industriminde Udgiver Bornholms Regionskommune i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen og Bornholms Museum Udgivet December 2011 – i digital form til download Research, tekst og layout Konsulent Lis Jensen, landskabsarkitekt Kortgrundlag Kort‐ og Matrikelstyrelsen og Bornholms Regionskommune Indhold SAMMENFATNING ‐ BORNHOLMS RÅSTOFINDUSTRILANDSKAB .......................................................................................4 1 GRANITTENS BORNHOLM ......................................................................................................................16 2 SANDSTENENS BORNHOLM ...................................................................................................................42 3 LERETS BORNHOLM................................................................................................................................51 4 KULLETS BORNHOLM .............................................................................................................................77 5 CEMENTSTENENS OG -
Island Living on Bornholm
To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. Island living on Bornholm © Semko Balcerski To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. Land of many islands In Denmark, we look for a touch of magic in the ordinary, and we know that travel is more than ticking sights off a list. It’s about finding the wonder in the things you see and the places you go. One of the wonders, that we at VisitDenmark are particularly proud of, is our nature. Denmark has hundreds of islands, each with their own unique appeal. The island of Bornholm in the Baltic sea is known for its soft adventures, sustainability, gastronomy and impressive nature. s. 2 © Stefan Asp To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. Denmark and its regions Geography Travel distances Aalborg • The smallest of the Scandinavian • Copenhagen to Odense: Bornholm countries Under 2 hours by car • The southernmost of the • Odense to Aarhus: Under 2 Scandinavian countries hours by car • Only has a physical border with • Aarhus to Aalborg: Under 2 Germany hours by car • Denmark’s regions are: North, Mid, Jutland West and South Jutland, Funen, Aarhus Zealand, and North Zealand and Copenhagen Billund Facts Copenhagen • Video Introduction • Denmark’s currency is the Danish Kroner Odense • Tipping is not required Zealand • Most Danes speak fluent English Funen • Denmark is of the happiest countries in the world and Copenhagen is one of the world’s most liveable cities • Denmark is home of ‘Hygge’, New Nordic Cuisine, and LEGO® • Denmark is easily combined with other Nordic countries • Denmark is a safe country • Denmark is perfect for all types of travelers (family, romantic, nature, bicyclist dream, history/Vikings/Royalty) • Denmark has a population of 5.7 million people s. -
Paradisbakkerne Regler for Offentlighedens Adgang: PARADISBAKKERNE Paradisbakkerne Er Et Stærkt Kuperet Klippeland Paradisbakkerne Er Privatejet
Om Paradisbakkerne Regler for offentlighedens adgang: PARADISBAKKERNE Paradisbakkerne er et stærkt kuperet klippeland Paradisbakkerne er privatejet. Færdsel til fods skab med et tæt mønster af sprækkedale. Mange ad stier og anlagte veje. Færdsel på af sprækkedalene er smalle med næsten lodrette kun ad befæstede stier og anlagte veje. klippesider. Der er adgang fra kl. 6.00 fil solnedgang, og Paradisbakkerne var tidligere, ligesom Almindin ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra gen og Hammeren, dækket af lyng, krat og anden beboelses- og driftsbygninger. lav bevoksning, men i dag er størsteparten dæk Det er tilladt fra veje og stier at samle bær, ket af skov. svampe, mos, blomster mv. til eget brug. I dag forsøger Bornholms Regionskommune at Å holde dele af områderne åbne ved forskellige ple jeforanstaltninger som f.eks. afgræsning med får. I 1890'erne blev Rokkestenen med omgivende arealer, granitblokken Slingestenen samt voldste r>; det Gamleborg fredet. i I 1930'erne fredede man yderligere nogle områ der, bla. Kodal og Klint med dele af Helvedesbak &A "Vi: kerne, for at bevare det karakteristiske højlyngs område. 1 "* $ -r’ Hele Paradisbakkeområdet er privatejet. Vil man besøge området, kan det anbefales at følge en af de tre afmærkede ruter. Afmærknin * gen består af en rød cirkel, en blå firkant og en gul trekant. På udvalgte steder findes oversigts kort så man kan orientere sig undervejs. Vd? . Alle tre vandreture udgår fra Klintebygård, men der kan også tages udgangspunkt fra P-pladserne Denne folder er udgivet af: ved Gamleborg og Oksemyrevej Bornholms Regionskommune Turene byder på mange enestående naturop s ■ -v' .•< - 1 ’ s■ Teknik og Miljø v? -y i ; levelser. -
VÄLKOMMEN TILL BORNHOLM! Med Bornholm I Sikte Kan Du Känna En Speciell Bris Som Kommer Inne Från Klippan
SEGLARGUIDE BORNHOLM VÄLKOMMEN TILL BORNHOLM! Med Bornholm i sikte kan du känna en speciell bris som kommer inne från klippan. Det är historiens vingsus och när du seglar mot Bornholm seglar du på samma vågor som vikingar, pirater, korsriddare och handelsfartyg har korsat i över 1 000 år. Bornholms strategiska läge i inseglingen till Östersjön har betytt att ön alltid har haft en framträdande och viktig roll på alla sjökort. Det är inte bara vår dags seglare som lockas av Bornholms rikedomar. Under historiens gång har Born- holm därför stått värd för många illustra och mytomspunna gäster – både välkomna och objudna. Vissa har berikat ön, medan andra har vållat död och förstörelse. Det bestående är att Bornholm kan bjuda på unika upplevelser med vittnesbörd om tidigare gästers besök. Öns invånare och bastioner var nödvändiga, för Bornholm har alltid varit ett viktigt mål för makt- havare i östersjöområdet. Seglar du in i Hammerhavn, möts du av Hammershus som tornar upp sig högt ovanför. Detta är norra Europas största borgruin, och när det begav sig och borgen var nybyggd och intakt, användes den bland annat för att samla stora härar som drog på korståg mot de hedniska baltiska staterna. När du seglar in i Gudhjem, anlöper du en hamn som även var känd av vikingarna. I dag är Gudhjem ett av Danmarks rikaste fyndområden när det gäller vikingabebyggelser. Vikingarnas skatter finns ännu kvar på ön liksom även spåren efter de tungt lastade handelsfartygen. Med jämna mellanrum hittar man fan- tastiska silverskatter eller ovärderliga mynt från fjärran länder som Arabien, England och Nederländerna. -
Syllabus Denmark-Vasagard 2018
VASAGÅRD ARCHAEOLOGICAL PROJECT, DENMARK Course ID: ARCH 365W June 17–July 14, 2018 FIELD SCHOOL DIRECTORS: Dr. Finn Ole Nielsen, BARC-Bornholm Museum, Denmark ([email protected]) Dr. Poul Otto Nielsen, National Museum, Denmark ([email protected]) Dr. M. Nicolás Caretta, BARC-Bornholm Museum, Denmark ([email protected]) MSc. Michael Thorsen, BARC-Bornholm Museum, Denmark ([email protected]) Tuition covers accommodations, health insurance, instruction & 8 semester credit units. Students are responsible for cost of all meals. INTRODUCTION Neolithic settlements are among the most frequent types of prehistoric sites. Yet few have been investigated in the Baltic region. Scholars have incomplete understanding how Neolithic sites were built, how different parts functioned and what activities took place, or how circular structures (identified through timber postholes in a circular form) had developed. This project aims to investigate these issues at Vasagård, a settlement on the island of Bornholm (Denmark) that corresponds chronologically to the Neolithic period c. 3500-2700 BCE. The Neolithic dwellings at Vasagård and cultural layers fall broadly into two periods: (1) Early Neolithic B/C to Late Funnel Beaker culture; and (2) Middle Neolithic A-V to Middle Neolithic B-I. The Vasagård Archaeological Project aims to seek more detailed answers to specific questions at the sites and from those, to extrapolate about cultural traditions at the Baltic and North European Neolithic Period. Our goal is not only to explore the richness of the archaeological materials found on Vasagård but also the 1 | P a g e type and history of interactions among different groups/farming communities in the Baltic, their technology, economy, religion, and social organization. -
Gaddisijn August 2014 35. Årgang Nr. 2
Gaddisijn August 2014 35. årgang nr. 2 Gaddisijn Formand for DOF-Bornholm: INDHOLDSFORTEGNELSE Carsten Andersen Bagå 1, 3790 Hasle Godt begyndt er halvt fuld- Side 3 Tlf. 56 96 22 40 eller e-mail endt. [email protected] Status for Ederfuglene om- Side 4 kring Bornholm. DOF-Bornholms formål: Atter et år med perleugle- At arbejde for beskyttelse af fuglene og Side 6 deres levesteder på Bornholm, at udbre- succes. de kendskabet til fuglene samt at ind- Overvågningssamfundet er Side 8 samle viden om øens fugleliv. nu rykket ind i ugleverdenen Fede oplevelser med flotte Side 9 GADDISIJN udkommer 3 gange år- flyvere. ligt, plus 1 årsrapport. Udsendes til or- dinære, junior- og seniormedlemmer. Vandrefalkene i 2014. Side 10 Man kan abonnere separat på Kommende kystfugletællin- ”Gaddisijn”, ved at indbetale 150,- kr. Side 13 ger 2015. årligt til foreningens kasserer: Tredje ødækkende sommer- Kåre Kristiansen eller indsætte beløbet Side 14 på vor konto i Danske Bank: kystfugletælling. Reg. nr. 4720 kontonr. 4720 435233. Turreferater. Side 16 Observationer indsendes til: Havørn i haven. Side 28 Carsten Andersen En atlashistorie Side 29 (se adresse øverst på siden) En stemme fra Vestsjælland Side 30 Indslag til Gaddisijn sendes til: Vidste du..? Side 31 Redaktør: Sundhed i DOF-Bornholm Side 32 Lis Jensen Pæretræsdalen 27, 3700 Rønne Sæt X i kalenderen Side 34 e-mail: [email protected] Siden sidst Side 40 Tlf. 60 48 84 08 Kære fuglevenner. Så kom Gaddisijn nr. 2 i år, med masser af gode fuglehistorier og -oplevelser, blandet Tryk: med statistik og facts. Tusind tak for alt det gode Søe Knudsen, Offset-Kopiering materiale - tekster og billeder, som I sender til mig. -
Gennem Paradis- Og Helvedsbakkerne
"«. *.',"^ • "'." '`" 'Nir tin idrrr+r 1,4 mell adår%fd,'1,,, "ir .mr ilwehinti:eg:Annoneetldende Atutrarfoltnvende Udgiver: for Allinge-Sandvig, 011e Gornittika. • Telefon 74. Gudhjem. Onterturs. Ilagte — Trykt I Allinge Hugtrykkeri Oinker, Rut/ker, Ho og Klenteniv. Oplag Ca. 9:5111 Alm.Annoncer 10 øre pr. mm, efterf. Gange 8 ø. Annoncer og lokalt Stof være indleveret N r. 84 Forretningsann. 8 - - 6 Ø. Fredag den 9. August senest 2 Dage for Hladet udgiar. 1929 14+4~9@tiii~44~ vandre ud i Højlyngen og finde, Navn. Navnet Paradisbakkerne er Villie og en sejg Udholdenhed. Gaar man fra Gamleborg mod hvor Slyngestenen ligger den Dag opstaaet langt senere, efter Kri- Dog — det meste af Højlyngen Nord, kommer man til den yn- i Dag. Tager han sin Stav i Haand stendommens indførelse og efter ligger uberørt hen, ogsaa ret uæn- dige Majdal, der fortsætter sig i 9oa Ven! den dystre Ravnedal, hvis stejle _ 0 _ og vandrer en varm Sommerdag at man forlængst havde glemt Be- set af den store Turiststrøm, der ad de smalle og besværlige Stier, tydningen af Helluesbakkerne. I sværmer hen over Bornholms Klippesider er furet af Istidens Sunget ved Festen for de jydske flusmand i Rutsker Forsam- ned igennem Kodalen i Helveds- gamle Dage laa disse Bakkedrag mere lettilgængelige Seværdighe- Bræer. Saa kan man gaa mod øst lingshus den 30. Juli. bakkerne, forbi Skottedalen og ikke slet saa udnyttede hen, som der. Men den, der har Sans for forbi Gaasemyre til Dynnedal el- aser sig op over Skotteklint og Tilfældet er nu. Blot for 60-70 at fordybe sig i et Stykke oprin- ler mod Vest til et ejendommeligt tjans jå gjikj å tænjte paa, videre gennem Stendalen, da vil Aar siden drev Bønderne om Som- delig Natur, bør ikke gaa Højlyn- Klippeparti Troldstuerne, ja, man a Håns ska livel Brev nu faa, hans Sind indfanges af den dan- meren deres Kvæg og Heste herud, gen forbi. -
Danish University Colleges Survey of Visitors to Bornholm 2001
Danish University Colleges Survey of Visitors to Bornholm 2001 January - December 2001 Hartl, Ann; Rassing, Charlotte Publication date: 2002 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link to publication Citation for pulished version (APA): Hartl, A., & Rassing, C. (2002). Survey of Visitors to Bornholm 2001: January - December 2001. Center for Regional og Turismeforskning. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal Download policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 26. Sep. 2021 30-05-02 Working paper nr. 13 Survey of Visitors to Bornholm January - December 2001 Results prepared by Ann Hartl and Charlotte R. Rassing Centre for Regional and Tourism Research/Center for Regional- og Turismeforskning Stenbrudsvej 55 DK-3730 Nexø, Denmark Tel.: +45 56 44 11 44, Fax: +45 56 49 46 24 E-mail: [email protected] Copyright: © 2002 Centre for Regional and Tourism Research and the authors. No part of this report may be reproduced, stored in a retrieval system or transmitted in any form of means electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without prior written permission by the Centre for Regional and Tourism Research. -
Optimizing COPD Treatment in Patients with Lung- Or Head and Neck Cancer Does Not Improve Quality of Life – a Randomized, Pilot, Clinical Trial
Optimizing COPD treatment in patients with lung- or head and neck cancer does not improve quality of life – a randomized, pilot, clinical trial Gottlieb, Magnus; Mellemgaard, Anders; Marsaa, Kristoffer; Godtfredsen, Nina Published in: European Clinical Respiratory Journal DOI: 10.1080/20018525.2020.1731277 Publication date: 2020 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Document license: CC BY-NC Citation for published version (APA): Gottlieb, M., Mellemgaard, A., Marsaa, K., & Godtfredsen, N. (2020). Optimizing COPD treatment in patients with lung- or head and neck cancer does not improve quality of life – a randomized, pilot, clinical trial. European Clinical Respiratory Journal, 7(1), [1731277]. https://doi.org/10.1080/20018525.2020.1731277 Download date: 26. Sep. 2021 European Clinical Respiratory Journal ISSN: (Print) 2001-8525 (Online) Journal homepage: https://www.tandfonline.com/loi/zecr20 Optimizing COPD treatment in patients with lung- or head and neck cancer does not improve quality of life – a randomized, pilot, clinical trial Magnus Gottlieb, Anders Mellemgaard, Kristoffer Marsaa & Nina Godtfredsen To cite this article: Magnus Gottlieb, Anders Mellemgaard, Kristoffer Marsaa & Nina Godtfredsen (2020) Optimizing COPD treatment in patients with lung- or head and neck cancer does not improve quality of life – a randomized, pilot, clinical trial, European Clinical Respiratory Journal, 7:1, 1731277, DOI: 10.1080/20018525.2020.1731277 To link to this article: https://doi.org/10.1080/20018525.2020.1731277 © 2020 The Author(s). Published by Informa UK Limited, trading as Taylor & Francis Group. Published online: 02 Mar 2020. Submit your article to this journal Article views: 265 View related articles View Crossmark data Full Terms & Conditions of access and use can be found at https://www.tandfonline.com/action/journalInformation?journalCode=zecr20 EUROPEAN CLINICAL RESPIRATORY JOURNAL 2020, VOL. -
Brug Af Telemedicin Mellem Rigshospitalet Og Bornholms Hospital – Rapport Fra Et Pilotprojekt 2010
BRUG AF TELEMEDICIN MELLEM RIGSHOSPITALET OG BORNHOLMS HOSPITAL – Rapport fra et pilotprojekt 2010 Medicinsk Teknologivurdering – puljeprojekter 2010;10(2) Brug af telemedicin mellem Rigshospitalet og Bornholms Hospital – Rapport fra et pilotprojekt ©Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering URL: http://www.sst.dk/mtv Emneord: Telemedicin, ekkokardiografiundersøgelse, knæ- og hoftealloplastikoperation, MTV, medicinsk teknologivurdering, pilotprojekt Sprog: Dansk med engelsk resume Format: pdf Version: 1,0 – uden bilag Versionsdato: 11. februar 2010 Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, marts 2010 Kategori: Rådgivning Design af rapportskabelon: Sundhedsstyrelsen og 1508 A/S Opsætning af rapport: Rosendahls-Schultz Grafisk A/S Layout af forside: Wright Graphics Elektronisk ISSN: 1601-586X Denne rapport citeres således: Hübbe MJ, Mols M, Holm-Petersen C, Hansen J, Voss H Brug af telemedicin mellem Rigshospitalet og Bornholms Hospital – Rapport fra et pilotprojekt København: Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2010 Medicinsk Teknologivurdering – Puljeprojekter 2010;10(2) Serietitel: Medicinsk Teknologivurdering – puljeprojekter Serieredaktion: Stig Ejdrup Andersen & Mogens Hørder Serieredaktionssekretær: Stig Ejdrup Andersen For yderligere oplysninger rettes henvendelse til: Sundhedsstyrelsen Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.sst.dk/mtv Rapporten kan downloades fra www.sst.dk under udgivelser Forord Den -
Bornholms Middelaldercenter
HISTORAMABornholms Middelaldercenter FORORD Hellerup, den 7. december 2012 Når man står med dette prospekt for en udvidelse af aktiviteterne på Bornholms Mid- delaldercenter i hånden, er der kun én tanke, der render i hu: „Gid dette udstillingscenter må blive realiseret. Sikke en dejlig fornyelse af Bornholms kulturliv dette nye Historama vil betyde!“. Historama vil styrkes af „stedets ånd“, fordi Bornholm er det sted i Danmark, hvor man møder de fleste synlige levn fra middelalderen. Tænk bare på det ikoniske Hammershus, det mytiske Lilleborg, de flotte rundkirker og de mange kapeller. Danskernes viden om middelalderen kan godt trænge til et løft. Middelalderen har altid haft et dårligt ry som en periode, der var præget af stagnation. Historama vil kunne fortælle, at middelalderen faktisk har været præget af mere ressourcestærke mennesker, end vi hidtil har troet. Historama vil faktisk kunne være med til at give middelalderen et bedre „brand“! Når man besøger Bornholms Middelaldercenter, imponeres man over kulturinstitu- tionens høje aktivitetsniveau. Her er der levende formidling af middelalderen for unge såvel som gamle – i øjenhøjde. Middelaldercentret kan – efter 16 års drift – snart byde gæst nummer 1 million velkommen. Godt klaret af en attraktion på en ø med under 50.000 indbyggere! Bornholms Middelaldercenter breder sig ud over 16 hektar af Bornholms dejlige klippegrund. Centret vil med Historama holde åbent hele året rundt og vil dermed un- derstøtte den helårsturisme, som er så vigtigt et mål for Bornholm at styrke. Middelaldercentret har opnået Undervisningsministeriets attråede godkendelse som et videnspædagogisk aktivitetscenter; en statslig blåstempling, som borger for centrets høje kvalitetsniveau. Historama er en enestående kombination af historiefortællinger, kobling af gammel og helt moderne teknologi samt levende, kropsliggjort formidling.