DOCSLIB.ORG

Bornholmske Missionshuse

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text

Load more

Bornholmske missionshuse Temagennemgang 2001 Missionshuset Nazareth, Sandvig Metodistkapel, Allinge Χ Χ Menighedshjemmet, Allinge Evang.-luthersk missionshus, Allinge Χ Evang.-luthersk missionshus, Rutsker Missionshuset Efrata, Østermarie Missionshuset Siloam, Svaneke Evang.-luthersk Missionshus, Rønne Χ Χ Baptist kapel, Rønne Evang.-luthersk missionshus, Svaneke Valgmenighedskirken, Rønne Χ ΧΧ Katolsk kirke, Rønne Katolsk kirke, Åkirkeby Metodistkirken, Rønne Missionshuset Elim, Nexø Baptistkirken, Åkirkeby ΧΧ Χ Χ Missionshuset Salem, Bodilsker Skov- og Naturstyrelsen Miljø- og Energiministeriet 2001 Titel Bornholmske missionshuse Temagennemgang 2001 Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen Miljø- og Energiministeriet 2001 Manuskript Cand. mag. Allan Tønnesen, Skov- og Naturstyrelsen Foto Cand. mag. Allan Tønnesen, Skov- og Naturstyrelsen Redaktion Cand. mag. Allan Tønnesen, Skov- og Naturstyrelsen Grafisk tilrettelæggelse Fuldmægtig Boye Jensen, Skov- og Naturstyrelsen Tryk Skov- og Naturstyrelsen Papir Cyclus Office 90g (100% genbrug) Oplag 200 eksemplarer Henvendelse vedrørende publikationen Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Telefon 39 47 20 00 Email: k14@Skov- og Naturstyrelsen.dk Hjemmeside: www.sns.dk 2 INDHOLD FORORD ............................................................................................................ 4 INDLEDNING ................................................................................................... 5 GENNEMGANG AF DE ENKELTE BYGNINGER........................................ 7 Baptistkapel, Lille Torv 8, matr.nr. 522 ............................................................. 8 Evangelisk-Luthersk Missionshus, Tværstræde 3, matr.nr. 505 b ................... 10 Valgmenighedskirken, Sankt Mortensgade 36, matr.nr. 426 am ..................... 12 Metodistkirken (Zionskirken), Østergade 16, matr. nr. 103 b.......................... 14 Sankt Hyacinthus Kirke, Østergade 59, matr. nr. 355...................................... 16 Evangelisk-Luthersk Missionsforenings hus, Krakgårdsminde, Krakvej 3 ..... 18 Evangelisk-Luthersk Missionshus, Nørregade 20, matr. nr. 50 o .................... 20 Metodistkapellet Bethesda, Nørregade 24, matr. nr. 48 m.fl............................ 22 Missionshuset ”Menighedshjemmet”, Pilegade 7 B, matr. nr. 211d m.fl., ...... 24 Missionshuset Nazareth, Bredgade 3, matr.nr. 58 b......................................... 26 Missionshuset Efrata, Almindingsvej 5, matr.nr. 98 n ..................................... 28 Missionshuset ”Siloam”, Kirkebakken 9, matr. nr. 26b ................................... 30 Luthersk Missionsforenings forsamlingshus, Klippegade 2, matr. nr. 138 b... 32 Missionshuset Elim, Nygade 1 A, matr.nr. 111 m ........................................... 34 Missionshuset Salem, Pederskervejen 8, matr.nr. 3 y m.fl............................... 36 Rosenkranskirken, Gregersgade 12, matr.nr. 387 p ......................................... 38 Baptistkirken, Svanekegade 17, matr. nr. 11 as m.fl........................................ 40 LITTERATUR.................................................................................................. 42 3 FORORD Det har længe været kendt, at der er eller har været usædvanlig mange missi- onshuse o.l. på Bornholm, i alt ca. 80, opført fra 1862 – med stor koncentration i 1890’erne – og helt frem til vore dage. Skov- og Naturstyrelsen (Planstyrel- sen) lod derfor i 1990 foretage en foreløbig gennemgang af samtlige bygninger, hvad enten de endnu var i brug eller nedlagt eller eventuelt afhændet. Denne gennemgang blev foretaget af museumsinspektør Ann Vibeke Knudsen. På grundlag af den foreløbige gennemgang er der i 2000 blevet udtaget 17 til egentlig besigtigelse med henblik på eventuel fredning. Af disse blev to, Me- nighedshjemmet i Allinge og ”Siloam” i Svaneke vedtaget indstillet til fredning af Det Særlige Bygningssyn på Synets møde den 7. februar 2001. Det er de 17 besigtigede bygninger, der præsenteres i denne temagennemgang. 4 INDLEDNING Over hele landet opstod i 1830’rne og 1840’rne religiøse bevægelser, kaldet vækkelser, der i opposition til den officielle kirke samledes om en inderligere gudsdyrkelse, end den kirken kunne tilbyde. Disse bevægelser modtog inspira- tion mange steder fra, men typisk opstod de omkring karismatiske skikkelser som N.F.S.Grundtvig og Jacob Christian Lindberg. Kierkegaards teologiske værker er udtryk for samme tendens, men i modsætning til de andre opstod der ingen menighed omkring hans person. Efterhånden udskiltes forskellige retnin- ger, tildels under indflydelse udefra, ikke mindst fra Amerika, og der kunne i samme lille by være forsamlinger repræsenterende 3, 4 eller 5 forskellige ret- ninger. Kendt er modsætningen mellem de ”glade” grundtvigianere og den me- re fordømmende Indre Mission. De sidste havde især tag i fiskerbefolkningen i Vestjylland. Efterhånden kom andre ”fremmede” kirkesamfund til: baptister, metodister, De sidste Dages Hellige og Jehovas Vidner. På Bornholm var der i 1860’erne stærkt røre omkring præsten Peter Christian Trandberg (1832-96). Hans stærkt følelsesladede forkyndelse bevirkede en sand vækkelsesbølge særlig på Nordbornholm. Hans kritik af den officielle kirke og præsterne medførte, at sognekirkerne blev lukket for ham, og han dannede derfor i 1863 en bornholmsk frimenighed, der fra 1872 nærmede sig grundtvigianerne. En tid stod Trandberg den bornholmske smed og lægprædi- kant Chr. Møller (1834-1907) nær. Han havde dog svært ved at samarbejde og rejste i 1882 til Amerika. Det var Chr. Møller der stiftede Luthersk missionsforening i 1868. Han virkede som missionær, vækkelsesprædikant og forfatter. Han var Trandbergs med- hjælper fra 1860, men brød med ham i 1867, hvorefter han stiftede sin egen menighed, Luthersk Missionsforening. Han udgav forskellige månedsblade og udsendte omrejsende lægprædikanter, der navnlig vandt tilslutning i Køben- havn, Nordsjælland, Vestjylland og Nordslesvig. Tilhængerne af bevægelsen kaldtes Bornholmerne eller Møllerianerne. Forholdet til folkekirken var ofte spændt, og også inden for bevægelsen kom det til svære brydninger. Bevægel- sen arbejdede oprindelig udelukkende for den indre mission, men fra 1911 op- tog den også ydre mission på sit program. Følgende menigheder inden for folkekirken findes eller har fandtes på Born- holm: Indre Mission, fra 1854, fik stærk vækst fra ca. 1890 gennem sognepræst J.Friis Hansens virke Trandbergs Frimenighed, 1863- ca. 1872 Luthersk Missionsforening, Møllerianerne, fra 1868 Evangelisk-Luthersk Missionsforening, udbrydere fra Luthersk Missionsfor- ening 1892 Grundtvigianere, valgmenigheden fra 1897 Uden for folkekirken: Bornholms Baptistmenighed, fra 1848 Mormonerne, fra ca. 1850, virkede kun i få år Den katolsk-apostolske kirke (Irvingianerne) fra 1879 Metodistmenigheden, fra 1891 5 Frimissionen, fra 1891 Adventismen, fra 1892 Frelsens Hær, fra 1893 Den romersk-katolske kirke, fra 1900 Jehovas Vidner, fra 1908 Pinsebevægelsen, fra 1916 Gennemgangen fra 1990 viste, at Indre Mission havde 23 missionshuse, Evan- gelisk-luthersk Mission 23, baptisterne 11, metodisterne 5, Pinsebevægelsen (De sidste Dages Hellige) 5, Adventkirken 2, Jehovas Vidner 2, Frimissionen 1, Den apostolske kirke 1, hvortil kommer 2 valgmenighedskirker og 3 katol- ske kirker og kapeller. Den viste også en forbavsende sammenklumpning på enkelte lokaliteter; i Rønne var der således 17 (enkelte retninger havde flere mødesale), i Nexø 6, i Allinge 4, men især er det overraskende, at et ganske lil- le fiskerleje som Tejn også havde 4, nemlig Indre Mission, Luthersk Missions- forening, Adventkirken, og Philadelphia menighed. I dag er de fleste af disse menigheder hensygnende, flere er slået sammen, og mange af forsamlingsbygningerne er blevet afhændet og benyttes som (fe- rie)boliger. Aktiviteten hos de tilbageværende er typisk et møde hver anden uge med en deltagelse på 15-20 ældre mennesker. Det må forudses, at de fleste menigheder og deres mødesale er nedlagt i løbet af en generation. Der kan udskilles nogle typer inden for de i 2000 besigtigede bygninger: • Kirkebygninger med tårn og alter • Monumentale missionshuse i byerne • Uprætentiøse, beboelseshuslignende bygninger i byerne • Monumentale missionshuse på landet • Uprætentiøse, beboelseshuslignende bygninger på landet De to bygninger, der blev indstillet til fredning repræsenterer to af de oftest fo- rekommende af disse typer: de monumentale missionshuse i byerne (Menig- hedshjemmet i Allinge) og de uprætentiøse, beboelseshuslignende bygninger i byerne (”Siloam” i Svaneke). 6 GENNEMGANG AF DE ENKELTE BYGNINGER 7 Rønne, Baptistkapel, Lille Torv 8, matr.nr. 522 Ejer: Baptistmenigheden Torvegade Χ Baptist kapel Lilletorv de Damga Bygningen er opført 1888 af arkitekten Mathias Bidstrup. Den har en monu- mental gavlfacade mod Lille Torv med en plads foran. Facaden er af røde sten i vandrette mønstre afvekslende med bånd af gule sten på kant. Derudover er der rig anvendelse af sandsten: om portalen og det spidsbuede dobbeltvindue her- over, kvaderbånd langs hjørnerne, gavlafdækningen samt den øverste gavltre- kant med tætsiddende, spidsbuede vinduesåbninger. Porten er en lys revleport med kunstfærdigt smedede hængsler og et broncehåndtag udformet som en drage. Porten flankeres af lygter på broncefatninger fastgjort i murværket. Salsbygningen bag gavlfacaden er en enkel sadeltagsdækket bygning i røde sten, hvis oprindelige udstrækning angives af en række murede støttepiller. Mellem pillerne er der store spidsbuede
Recommended publications
  • Varmeplan 2007.Pdf

    Varmeplan 2007.Pdf

    Varmeplan Bornholm 2007 Vedtaget af Bornholms Kommunalbestyrelse d. 11.10.2007 Indholdsfortegnelse side Indledning 3 Baggrund 3 Sammenfatning 4 Varmeplanlægning 5 Baggrund 5 Gældende love og regler 6 Varmeforsyningsprojekter 6 Tilslutningspligt og forbud 7 Omlægning af eksisterende blokvarmecentraler og etablering af nye blokvarmecentraler 9 Forhold til anden planlægning 10 Indholdet i varmeplanen 11 Statusdel 12 Eksisterende forsyningsselskaber 12 RVV 12 Nexø Halmvarmeværk 13 Klemmensker Halmvarmeværk 13 Lobbæk Halmvarmeværk 13 Østermarie 14 Forbrugerøkonomi 14 Forsyningsområder 14 Byer uden kollektiv opvarmning 14 Opvarmningsformer sammensætning 17 Emissioner 18 Varmeproduktion i forhold til CO 2-udledning 19 Plandel 20 Målsætning 20 Tiltag i eksisterende fjernvarmeområder 20 Tiltag i byer uden kollektiv opvarmning 20 Miljømæssige og økonomiske konsekvenser 23 Følsomhedsanalyse, oliepriser og tilslutning 24 Udvalgte byer hvor det vil fordelagtigt at etablere fjernvarme 25 Aakirkeby 25 Nylars 26 Vestermarie 27 Hasle 28 Sorthat/Muleby 29 Nyker 30 Snogebæk – Balke 30 Østermarie 31 Østerlars 32 Blokvarmecentraler 33 Områder uden for bymæssig bebyggelse 33 Miljømæssige konsekvenser ved udførelse af tiltag 33 2 Tidsplan 36 Perspektivdel 37 Byer hvor der kan etableres fjernvarme ved stigende oliepriser 37 Svaneke 37 Gudhjem 38 Tejn 38 Sandvig – Allinge 39 Biokraftvarme fra gylle 40 Energiressourcer og energiforbrug 41 Prisudvikling 41 Forudsætninger, generelle 44 3 Indledning Bornholms Regionskommune ønsker med denne opdaterede plan at give et overblik over kommunens varmeforsyning. Udover en status over den nuværende varmeforsyning, og de regler som er gældende for denne – indeholder planen en vurdering af mulighederne for at etablere fjernvarme i øens bysamfund. Det er Bornholms Regionskommunes ønske med denne plan, at præsentere en række lokale målsætninger og tiltag for varmeforsyningen.
  • Bilag 6 Bornholms Råstofindustri

    Bilag 6 Bornholms Råstofindustri

    Kulturarv BORNHOLMS RÅSTOFINDUSTRI ET NATIONALT INDUSTRIMINDE Kulturarvsstyrelsen, Bornholms Museum og Bornholms Regionskommune har indgået et samarbejde om at få beskrevet og afgrænset de bærende værdier i øens råstoflandskaber. Kortlægningen skal tydeliggøre landskabelige, kulturhistoriske og arkitektoniske sammenhænge, så de kan indgå som et aktiv i den fysiske planlægning og i den fremtidige udvikling af nogle af Danmarks vigtigste råstofindvindingsområder. DECEMBER 2011 0 Titel Bornholms Råstofindustri – Et nationalt industriminde Udgiver Bornholms Regionskommune i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen og Bornholms Museum Udgivet December 2011 – i digital form til download Research, tekst og layout Konsulent Lis Jensen, landskabsarkitekt Kortgrundlag Kort‐ og Matrikelstyrelsen og Bornholms Regionskommune Indhold SAMMENFATNING ‐ BORNHOLMS RÅSTOFINDUSTRILANDSKAB .......................................................................................4 1 GRANITTENS BORNHOLM ......................................................................................................................16 2 SANDSTENENS BORNHOLM ...................................................................................................................42 3 LERETS BORNHOLM................................................................................................................................51 4 KULLETS BORNHOLM .............................................................................................................................77 5 CEMENTSTENENS OG
  • 2015 Sommer Del 1

    2015 Sommer Del 1

    Bornholmer Tidende Del 1 af 3 Sommer 201 5 De 2 har vundet iskagerne ved Softice-løbet i Gudhjem. Bornholm = Provins de Luxe Bornholms fysik er iorden. Flest solskinstimer, badestrande, alle nordeuropas naturtyper. Hurtig tilgang til sygehus og læge. Lav kriminalitet , billige forsikringer, få biler på vejene, Bornholmere har gennemsnitlig 5 km til arbejde! Lokal lufthavn med direkte fly til Billund om sommeren, og til alle populære feriemål. Hvem vil ikke gerne slippe for den langsommelige Københavns Lufthavn, med deres sure sikkerhedsvagter? Færge til Køge, Ystad, Sassnitz (DE). Katamaran dagligt til Kołobrzeg (P) i juli og august. Herlig travbane ude i skoven! Bisonokser i skoven. Fri adgang til genbrugspladsen. I Solrød skulle man til Greve, og man skulle vejes ind og ud og betale ekstra, hvis man havde over 385 kg årligt! Der er museer for enhver smag: Landsbrugs Museum, Bornholms Kunstmuseum, Gudhjem museum med Oluf Høst, Bornholms Automobilmuseum, Bornholms Tekniske Samling i Rutsker, Hjorth's Fabrik, Moseløkken Stenbrudsmuseum, Nexø Museum, Christiansø Museum, Forsvarsmuseum med flere. Det er os med de røgede sild Du kan spise flere steder på øen i verdensklasse. For eksempel "Kadeau" i Pedersker. Euroman har netop nævnt de 30 steder, du bør opleve inden du fylder 40 år. Her nævnes Le Port i Vang sammen med steder i Rom, Paris, Madrid, Sct. Petersborg og mange andre eksotiske steder. Le Port er ikke uberettiget en af Vibes ynglingsrestauranter. Konfirmation Freya er blevet voksen. Som tiden dog går. Min farbror Niels tog billeder ved min konfirmation. jeg har aldrig set et! Jeg husker, hvad præsten sagde til os.
  • Island Living on Bornholm

    Island Living on Bornholm

    To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. Island living on Bornholm © Semko Balcerski To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. Land of many islands In Denmark, we look for a touch of magic in the ordinary, and we know that travel is more than ticking sights off a list. It’s about finding the wonder in the things you see and the places you go. One of the wonders, that we at VisitDenmark are particularly proud of, is our nature. Denmark has hundreds of islands, each with their own unique appeal. The island of Bornholm in the Baltic sea is known for its soft adventures, sustainability, gastronomy and impressive nature. s. 2 © Stefan Asp To change the color of the coloured box, right-click here and select Format Background, change the color as shown in the picture on the right. Denmark and its regions Geography Travel distances Aalborg • The smallest of the Scandinavian • Copenhagen to Odense: Bornholm countries Under 2 hours by car • The southernmost of the • Odense to Aarhus: Under 2 Scandinavian countries hours by car • Only has a physical border with • Aarhus to Aalborg: Under 2 Germany hours by car • Denmark’s regions are: North, Mid, Jutland West and South Jutland, Funen, Aarhus Zealand, and North Zealand and Copenhagen Billund Facts Copenhagen • Video Introduction • Denmark’s currency is the Danish Kroner Odense • Tipping is not required Zealand • Most Danes speak fluent English Funen • Denmark is of the happiest countries in the world and Copenhagen is one of the world’s most liveable cities • Denmark is home of ‘Hygge’, New Nordic Cuisine, and LEGO® • Denmark is easily combined with other Nordic countries • Denmark is a safe country • Denmark is perfect for all types of travelers (family, romantic, nature, bicyclist dream, history/Vikings/Royalty) • Denmark has a population of 5.7 million people s.
  • Ahnentafel Chart for Weldon Lavon Whipple

    Ahnentafel Chart for Weldon Lavon Whipple

    Ahnentafel Chart for Weldon Lavon Whipple First Generation 1. Weldon Lavon Whipple Second Generation 2. Walter LeGrand Whipple was born on 29 Sep 1919 in Roosevelt, Duchesne, Utah. He died on 16 May 2000 in Idaho Falls, Bonneville, Idaho. He was buried on 20 May 2000 in Dayton Cemetery, Dayton, Franklin, Idaho. He married Erline Atkinson on 5 Feb 1943 in Logan, Cache, Utah. 3. Erline Atkinson was born on 11 Jun 1919 in Logan, Cache, Utah. She died on 27 Mar 2005 in Ammon, Bonneville, Idaho. She was buried on 31 Mar 2005 in Dayton Cemetery, Dayton, Franklin, Idaho. Third Generation 4. Dewey Albert Whipple was born on 29 Nov 1897 in Provo Bench, Utah, Utah. He died on 25 Oct 1984 in Salt Lake City, Salt Lake, Utah. He was buried on 29 Oct 1984 in Provo City Cemetery, Provo, Utah, Utah. He married Jennie Smith on 19 Sep 1918 in Provo, Utah, Utah. 5. Jennie Smith was born on 26 Feb 1898 in Provo, Utah, Utah. She died on 5 Jun 1935 in Lake View, Tooele, Utah. She was buried on 9 Jun 1935 in Provo City Cemetery, Provo, Utah, Utah. 6. Earl Joseph Atkinson was born on 29 May 1894 in Dayton, Franklin, Idaho. He died on 30 Sep 1989 in Preston, Franklin, Idaho. He was buried on 4 Oct 1989 in Dayton Cemetery, Dayton, Franklin, Idaho. He married Mabel Deem Law twin on 1 Aug 1918 in Logan, Cache, Utah. 7. Mabel Deem Law twin was born on 17 Nov 1897 in Avon, Cache, Utah.
  • Course ID: ARCH 365AY June 7–July 2, 2021

    Course ID: ARCH 365AY June 7–July 2, 2021

    SORTE MULD: AN EARLY VIKING SITE IN BORNHOLM, DENMARK Course ID: ARCH 365AY June 7–July 2, 2021 Note: Currently, non-residents can enter Denmark for business and education and only with proof of a negative COVID-19 test taken no more than 24 hours before entry. Upon arrival, travelers are encouraged to self-isolate for 10 days after arriving in Denmark. This period of quarantine can be shortened to five days if travelers produce a negative result for a COVID-19 test taken (at the earliest) on the fourth day after arriving in Denmark. COVID-19 related travel policies are continuously evolving to adapt to changing circumstances. We may expect these current policies in Denmark to change prior to our field programs commencing, given the recent development and distribution of vaccines. FIELD SCHOOL DIRECTORS Dr. Finn Ole Nielsen, BARC-Bornholm Museum, Denmark ([email protected]) Dr. M. Nicolás Caretta, BARC-Bornholm Museum, Denmark ([email protected]) MSc. Michael Thorsen, BARC-Bornholm Museum, Denmark ([email protected]) MSc. Ditte Kofod, BARC-Bornholm Museum, Denmark ([email protected]) Tuition covers accommodations, health insurance, instruction, and cost of credit units. Students are responsible for purchasing their own food & meals. INTRODUCTION Sorte Muld is located approximately 30 kms from Rønne, the capital of the island of Bornholm in Denmark, and approximately 2 kms from the city of Svaneke on the eastern side of the island. The literal meaning of Sorte Muld is ‘black soil’. Medieval sources mention that this place is also known as ‘the field of gold’, because of the findings made there since early periods.
  • Danish University Colleges Survey of Visitors to Bornholm 2001

    Danish University Colleges Survey of Visitors to Bornholm 2001

    Danish University Colleges Survey of Visitors to Bornholm 2001 January - December 2001 Hartl, Ann; Rassing, Charlotte Publication date: 2002 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link to publication Citation for pulished version (APA): Hartl, A., & Rassing, C. (2002). Survey of Visitors to Bornholm 2001: January - December 2001. Center for Regional og Turismeforskning. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal Download policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 26. Sep. 2021 30-05-02 Working paper nr. 13 Survey of Visitors to Bornholm January - December 2001 Results prepared by Ann Hartl and Charlotte R. Rassing Centre for Regional and Tourism Research/Center for Regional- og Turismeforskning Stenbrudsvej 55 DK-3730 Nexø, Denmark Tel.: +45 56 44 11 44, Fax: +45 56 49 46 24 E-mail: [email protected] Copyright: © 2002 Centre for Regional and Tourism Research and the authors. No part of this report may be reproduced, stored in a retrieval system or transmitted in any form of means electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without prior written permission by the Centre for Regional and Tourism Research.
  • Fisker-Hæfte-1969.Pdf

    Fisker-Hæfte-1969.Pdf

    FISKER hæfte 1969 Bornholms Tidendes Forlag, Rønne -VOL-VO PENTA Fiskeridiesler V O LV O P E N T A's nye serie 6-cylindrede, 4-takts marinedie­ selmotorer omfatter tre gr1;1nd.;; typer: .MD 50 P,, MD 70 A og MQ 100 A. Desuden findes to motorer med turbo, TMD 70 A og TMD 100 A. Motorernes kontinuerlige effekt dækker 75-225 HK. De er fremstillet · til hård ·marinebrug med kompa!<t konstruktion, små yderdimensioner og lav vægt. * MD100A og TMD100A har separate topstykker. * Ny effektiv ferskvandskøler. * Krumptapaksel med 7 hoved­ lejer for hård belastning. * Hydr. reverse/reduk!ionsgear. * Kraftudtag med reduktion og frikobling for sp~. Af andre interessante detaljer kan nævnes vekselstrømsgeneratoren - som lader selv ved lave omdrej­ ningstal - samt inspektionsluger på bund karret. JOHS.THORNAM Kalvebod Brygge 20 - 1560 Kbh. V Telefon (01) 14 07 82 :·. .-- .. .. Bornholms a.I!1t...•.........•..•........... , ............... 5 Redningsvæsenet .. , .........· ......... " .................. 9 Svitzers 'bjergelaug ................· .................. "/;. 11 Øens havne .......................... " ..............· ......... 11 Uddrag af lov om saltvandsfiskeri ................. 73 Forbud mod sejlads ved Bornholm ................ 81 Bekendtgørelse ang. bjergeløn for sømærker ... 83 Fyr i Østersøen .......................................... 87 Rønne Radio .............................. , ....•.......... 89 Meteorologiske meldinger m. m ..................... 92 Fortegnelse over radiofyr ......... : ............· ...... 95 Betegnelser for de forskellige·
  • Bornholmske Gårde

    Bornholmske Gårde

    Bornholmske gårde med oplysninger af historisk art samlet af Aage Kure marts 2002 2 Indholdsfortegnelse. Bornholms Gårdnavne med oplysninger af historisk art. 4 Østerlars sogn. ........................................................................................................................ 6 Henningæ Herred .................................................................................................................... 6 Østermarie Sogn ................................................................................................................... 19 Ibsker .................................................................................................................................... 42 Michlingæ Herred ................................................................................................................. 56 Bodilsker sogn. ..................................................................................................................... 56 Poulsker sogn ........................................................................................................................ 66 Pedersker sogn. ..................................................................................................................... 74 Åker Sogn. ............................................................................................................................ 81 Rothnæ Herred ...................................................................................................................... 99 Nylars sogn. .........................................................................................................................
  • Survey of Visitors to Bornholm

    Survey of Visitors to Bornholm

    Working paper nr. 9 Survey of Visitors to Bornholm January - December 2000 Results prepared by Charlotte R. Rassing Research Centre of Bornholm/Bornholms Forskningscenter Stenbrudsvej 55 DK-3730 Nexø, Denmark Tel.: +45 56 44 11 44, Fax: +45 56 49 46 24 E-mail: [email protected] Copyright: © 2001 Research Centre of Bornholm and the author. No part of this report may be reproduced, stored in a retrieval system or transmitted in any form of means electronic, mechanical, photocopying, recording or otherwise, without prior written permission by the Research Centre of Bornholm. Brief text quotations are exempted for review, press and academic purposes. ISBN: 87-90881-53-2 ISBN (net): 87-90881-54-0 ISSN: 1396-4895 Preface Leisure tourism on Bornholm is not a new phenomenon. It began in the 1860s and gained momentum after the establishment of regular summer steamship links to the island from Copenhagen, Sweden and Germany towards the end of the last century. These links established the pattern of visitor flows that are present to this day, in that the core markets for the tourist product of the island are still domestic (internal) visitors from the rest of Denmark and overseas visitors from Germany, Sweden and, to a lesser extent, Norway and Poland. Apart from records of overnight stays and the number of ferry and air passengers kept by Denmark’s Statistic and Bornholms Airport, and evidence from national surveys commissioned by the Danish Tourist Board, there has been very little market research concerning visitors to the island. Earlier studies have been: · Tourist Analysis Bornholm 1969: self-completion returnable postcard survey undertaken from 30 March to 4 October 1969, to obtain information on visitor profiles and levels of satisfaction (Bornholms Turistforening, 1970).
  • Offentlige Legepladser - 2011

    Offentlige Legepladser - 2011

    Offentlige legepladser - 2011 BAGGRUND: Ved kommunesammenlægningen i 2003 overtog virksomheden Faste de med borgerforeninger og andre interessegrupper, som har mulighed Anlæg ansvar, tilsyn, drift og vedligeholdelse af alle øens offentlige le- for at søge private fonde om midler til forbedringer og udvidelser. gepladser. Udgangspunktet var meget forskelligt afhængigt af, hvor på øen legepladsen lå. Det var nødvendigt med akutte indsatser, hvor sik- Vi kan være behjælpelige med sikkerhedsrådgivning, byggeansøgnin- kerheden for børnene var truet på grund af forældet og nedslidt materi- ger mv., men må betinge os, at såfremt der doneres redskaber der skal el, som ikke overholdt DS/EN normerne. opstilles på kommunens arealer, så overgår ejerskab, drift og vedlige- holdelse helt og holdent til Bornholms Regionskommune, således at Arbejdet med at få alle pladserne opgraderet til at overholde DS/EN det sikkerhedsmæssige aspekt og ansvar forbliver i kommunalt regi. 1176 om legepladssikkerhed og DS/EN 1177 om stødabsorberende un- derlag er endnu ikke fuldstændigt afsluttet. Det har været lange, seje Såfremt nye legepladser skal oprettes/genoprettes, så vil det fordre træk på grund af en stram økonomi og en manglende forståelse fra øgede anlægsbevillinger eller tilskud fra private fonde. Visioner og idé- nogle interessegrupper om, at nedslidte redskaber ikke umiddelbart er modtages gerne, hvorefter et endeligt oplæg til fremtidens lege- kunne erstattes, når budgettet skal overholdes. pladsstruktur vil blive udarbejdet til politisk vedtagelse. Derfor har Faste Anlæg i samråd med politikerne besluttet at udarbejde dette oplæg, som sendes i høring hos offentligheden, hvor interessere- de parter kan rekvirere et eksemplar af denne plan ved henvendelse til Faste Anlæg.
  • Rapport Om Bopælspligt (PDF)

    Rapport Om Bopælspligt (PDF)

    Undersøgelse af udvalgte boligscenarier på Bornholm BORNHOLMS R E G I O N S K O M M U N E M U M N S K O I O R G E Teknik & Miljø, april 2013 Titel: Undersøgelse af udvalgte boligscenarier på Bornholm Journalnummer: 01.02.00P20-0005 Tekst og fotos: Teknik & Miljø i Bornholms Regionskommune Produktion: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, koordinator Bjarne Dreier Christensen INDHOLDFORTEGNELSE INDLEDNING 3 1.1 Ophævelse af bopælspligt 5 1.2 Flexboliger 6 1.3 Ny dispensationsmulighed efter boligreguleringsloven 6 1.4 Planlovens regulering af anvendelse 7 1.5 Registrering af boliger 8 1.6 Beskatning 8 1.7 Lighedsprincippet 9 1.8 Markedsmæssige forhold 9 1.9 Befolkningsudvikling 11 1.10 Samfundsudvikling i forhold til bopælspligt 12 2.1 Scenarie 0 – Nuværende forhold 14 2.2 Scenarie 1 – Byer under 300 indbyggere fritages for bopælspligt 16 2.3 Scenarie 2A – Bopælspligten ophæves i byer uden privat eller offentlig service 19 2.4 Scenarie 2B – Bopælspligten ophæves i kommuneplanens boligbyer 20 2.5 Scenarie 3 –Kun bopælspligt i de 5 største byer 23 2.6 Scenarie 4 – Hele Bornholm er uden bopælspligt 27 2.7 Scenarie 5 – Boliger under 75 m2 er uden bopælspligt 30 2.8 Scenarie 6 – Udvalgte dele af byer er uden bopælspligt 32 INDLEDNING INDLEDNING Beskrivelse af scenarier Teknik & Miljø er blevet bedt om at beskrive en række scenarier i forhold til bopælspligt og beboelse. De beskrevne scenarier belyses i forhold til nugældende situation (nugældende praksis er, at alle byområder har bopælspligt). Der er tale om i alt 6 scenarier: Byer under 300 indbyggere er uden bopælspligt.