B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:15.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

122 22 - TEJN - SANDKÅS

Tejn kendes i skriftlige kilder tilbage i 1569 som var hjemmehørende her. Siden 1980 har der væ- Teding. Langt op i 1800-tallet var her kun nogen ret stor nedgang i fi skeriet i Østersøen, som har primitive moler, og først i 1868 blev der etableret påvirket byen og dens forretningsliv. I dag er der en rigtig havn. Allerede i 1888 kom den første mindre end ti både tilbage i Tejn. Ca. 300 pers. havneudvidelse, et bassin mod nordvest. Byen er var i 1980’erne beskæftiget ved fi skeriet – i dag er vokset i takt med det tiltagende fi skeri og udvi- tallet under 50. Tejn Havn er en af de få havne delse af havnen. I årene efter Første Verdenskrig på Bornholm, som kan besejles i al slags vejr. Der begyndte et af den nyere tids fi skeeventyr, rød- har været 13 fungerende silderøgerier, i 1955 var spættefi skeriet, og en salgsforening blev dannet. 6 stadigvæk i drift - i dag ingen. I 1930’erne begyndte rødspættefi skeriet at svigte, og langsomt voksede fi skeriet efter sild. Andels- Jernbanelinien fra Rønne til Sandvig blev lagt et fi skesalgsforeningen, som blev grundlagt i 1918, langt stykke fra fi skerlejet med en stationsbygning, udvidede i løbet af 1940’erne sit is- og kølehus, som nu anvendes som privat bolig. Ved Sandkås og i slutningen af dette ti-år blev der bygget et blev der etableret et beskedent trinbredt, hvor der fi letskæreri. ankom mange turister i sommersæsonen.

Helt op til 1962 består Tejn Havn af 3 bassiner. Det rige menighedsliv har sat sit synlige spor i Det blev på det tidspunkt nødvendigt at skabe en Tejn. Der har her været mange frimenigheder helt ny havn i den vestlige del af bugten, for at ti- med hver deres missionshus. I dag anvendes de dens store fartøjer kunne komme ind. For at give tidligere missionshuse til andre formål. Tejn Kirke plads til industrivirksomheder blev der foretaget blev opført som fi lialkirke til Ols Kirke i 1940. opfyldninger i skærgården. I 1982 kom midter- havnen til, og industrierne på Tejn Havn udvik- Frem til kommunesammenlægningen i 2003 fun- ledes i samme takt som fi skeriet. Der blev bygget gerede Tejn, sammen med Allinge-Sandvig, som værft, vodbinderi og butikscenter. Allinge-Gudhjem Kommunes kommunecenter.

I starten af 1980’erne var Tejn Havn på sit højeste aktivitetsniveau og hørte til de største fi skerlejer i Danmark. Mere end et halvt hundrede store både

Tejn Havn

123 I Sandkås har den fi ne beliggenhed ved klippe- re møllen og fl ytte den til Landbrugsmuseet Mel- kysten og de mange gæster, der de sidste 100 år stedgård for i fremtiden at give publikum adgang har søgt Bornholm, skabt grundlaget for en ræk- til møllen. Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm ke hoteller og pensionater, der ligger ved kysten er de mange silderøgerier, den gamle skole, Møl- her. lerboligen og Indre Missions bygning udpeget som bevaringsværdige bygninger. Landskabet Terrænforholdene omkring Tejn er som overalt på Nordbornholm præget af det stærkt kuperede granitområde med sprækkedale, hvori åerne løber. Nord for Tejn løber Møllebæk og syd for byen løber Tejn å. Klippekysten danner en bugt ved Tejn, der har muliggjort anlægget af en havn. Ved Sandkås ligger Sandkås strand, som er en af de få sandstrande på det lange nordlige stykke af den bornholmske østkyst. Lige nord for Sandkås strand ligger Sandkås campingplads mellem vejen og selve kysten.

Lidt syd for Tejn ligger Stammershalle, der blev brugt som begravelsesplads i bronze- og jern- alderen, og Troldeskoven med ”troldeagtige” træformer, hvor der fi ndes levn fra beboelse fra stenalderen.

Kulturmiljø og bybevaring Tejn stubmølle er bygget omkring 1800 i Årsballe, men i 1850 blev den fl yttet til Tejn. Stubmøllen, som nu er fredet, har virket indtil 1941, men i dag er der ikke adgang til selve møllen. Møllens ejere, Foreningen Bornholm, har planer om at restaure- Trolling 2006 Tejn havn

124 Tejn og Sandkås i dag

Tejn ligger på nordøst Bornholm knap 4 km syd Nord for Tejn havn går byen over i Sandkås, og for Allinge. Byen er afgrænset mod nordøst af den almindelige bebyggelse bliver for en stor del Sandkås sommerhusområder og mod nord og afl øst af hoteller og pensionater, der ligger side øst af Østersøen, mod syd og vest af åbne land- om side. Gamle sommerhuse skjuler sig i klippe- brugsarealer. I regionskommuneplanens center- terrænet langs kysten. struktur defi neres Tejn som et mindre handels og service center. Befolkning og boliger I 2005 havde Tejn 985 indbyggere. Indbyggertal- Byen er forholdsvis langstrakt, idet bebyggelsen let har de sidste 5 år ligget omkring 1000 perso- fortrinsvis er sket langs Strandvejen og kysten. ner. I 2010 forventes indbyggertallet at blive ca. Tejn by omkranser havnearealet. Selvom byens 950 personer. huse er meget forskellige, så er de ensartede i pro- % portionerne, og det giver byfronten et harmonisk 45 40 udtryk. Byen, der løfter sig op i terrænet bag hav- 35 nen, præges af spredt parcelhusbebyggelse, der 30 25 hovedsagelig er nyere byggeri opført inden for de 20 15 sidste 40 år, mens der endnu var gang i fi skeriet. 10 Tejn har et sammenhængende erhvervsområde 5 0 på ca. 2 ha, der strækker sig fra hovedvejen ind 0-15 16-39 40-64 65- år i landet mod sydvest. Området anvendes til min- Tejn - Sandkås Bornholm dre industri-, lager- og værkstedsvirksomheder. Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik Havnen og kyststrækningen er afskåret fra byen af Strandvejen, der i sommerhalvåret er en trafi - I 2004 var der 466 beboede boliger/992 indbyg- keret vejstrækning. Øst for havnen ligger et lille gere, svarende til 2,1 beboere pr. beboet bolig. rekreativt område i direkte tilknytning til det klip- Gennemsnits-husstandsstørrelsen svarer til gen- pefyldte kystlandskab – ”Tejn Pynten”. nemsnitstørrelsen på Bornholm. 466 boliger ud af samtlige 525 var helårsbeboede. Tejn er i dag mest kendt for sin store havn og Der var 36 registrerede fritidsboliger svarende til forgangne tiders fi skeri. Byen fungerer i dag med 6,9%, 23 boliger var registreret som ubeboede noget fi skeri og dertil knyttede virksomheder, boliger, hvilket svarer til 4,4%. kommunal administration og som boligby. Tejn har erhvervsmæssigt haft sin basis i fi skeriet men 600 har siden slutningen af 80’erne været hårdt ramt 500 af fi skerikrisen. Til gengæld er havnens fritidsak- 400 tiviteter øget, så havnen nu har en af øens største lystbådehavne. Et værft og mindre fremstillings- 300 virksomheder fi ndes langs havnen. De fl este min- 200 dre fremstillingsvirksomheder i byen er service- 100 virksomheder i tilknytning til fi skeriet, sejlads og 0 havnen. Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Tomme helårsboliger Ferieboliger

Af offentlig service fi ndes i Tejn en børnehave Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik og idrætsfaciliteter samt kommunal administra- tion. Den tidligere Olsker centralskole huser nu 33,1% af boligmassen er opført før 1950, 41,9% specialinstitutionen Kildebakken. Der fi ndes en er opført efter 1970. Af de beboede boliger er dagligvareforretning i Tejn. 74,5% ejerboliger, og 25,5% lejeboliger

125 Tejns udviklingsmuligheder

Tejn vil fremover stadig fungere som blandet bo- erstatning for et tidligere udlagt boligområde, der lig- og erhvervsby med base i fi skeriet, selv om forbliver i landzone. Området er attraktivt med det er aftagende. Havnen bliver stadig omdrej- udsigt over Tejn gamle by og Østersøen. Endvi- ningspunkt for byens udvikling. Regionskommu- dere er der i den vestlige udkant af byen reserve- nens havneplan åbner for en alternativ anvendel- ret ca. 2,5 ha som et langsigtet byudviklingsom- se af dele af havneområdet, lige som der skabes råde til boliger som afrunding af byen. Området mulighed for et husbådeprojekt i ydrehavnen (se planlægges således, at der udlægges et rekreativt kort ”Dispositionsplan Tejn Havn” - B-boligom- areal i tilknytning til sprækkedalen. Områderne råde, BL-blandet bolig- og erhvervsområde, E- skal planlægges med hensyntagen til terrænfor- erhvervsområde, H-husbådeområde, R-rekreativt hold/udsigt og afgrænses ud til det åbne land. område). Der er planlagt at opføre almennyttige boliger på ”Gartnerigrunden” (B2). Udfordringen for Tejn by er at byomdanne hav- nearealer, således at der skabes fl ere aktiviteter på I regionkommuneplanens centerstruktur er Tejn havneområdet samt at forbinde havnen og kysten defi neret som en mindre handels- og serviceby. til den omkringliggende by ved f.eks. en central Byen er center for et mindre lokalområde, og torvedannelse eller lignende. Aktiviteter på hav- bidrager til øget nærhed mht. visse handels- og neområdet, der både henvender sig til fastboen- servicetilbud, herunder offentlige servicetilbud de, sommergæster og de forbipasserende turister, (f.eks. ældreservice, børnehaver eller skoler). I de vil skabe liv i byen og styrke forretningslivet. mindre handels- og servicebyer er der desuden mulighed for etablering af mindre fremstillings- Der er udlagt et nyt boligområde i fortsættelse af virksomheder og håndværksvirksomheder i min- Skovløkken med plads til omkring 20 boliger som dre erhvervsområder eller i blandede områder.

Afgrænsning af detailhandelsområde B se def. del 3, afsnit 3.2.2 Detailhandel

126 Arealudlæg i regionkommuneplanen

Ifølge regionskommunens havneplan defi neres 22.BL.02 – Havnevej. Området anvendes til havnearealer som byomdannelsesområde, og det blandede helårsbolig- og erhvervsformål. Områ- nordlige areal, der ligger tættest på Gartnerigrun- det indgår i detailhandelsområde B. den, udlægges til boligformål. Tejn Pynten udlæg- 22.BL.03 – Tejn bymidte. Området anvendes til ges som rekreativt område og der udpeges areal blandet helårsbolig- og erhvervsformål. Området til eventuelt husbådsprojekt. indgår i detailhandelsområde B.

Boligområder Erhvervsområder. 22.B.01 – Lærkebakken, 22.B.02 – Smedeløk- 22.E.01 – Fiskeri- og lystbådehavn. Området ken, 22.B.06 - Sdr. Strandvej. Områderne an- anvendes til havneformål–er i havneplanen defi - vendes til helårsboligformål (åben-lav og tæt-lav neret som stor erhvervshavn. boligbebyggelse). De fredskovpligtige arealer i 22.E.02 – Gl. Fiskefabrik. Området anvendes områderne bevares. til erhvervsformål samt service, handel og fritids- 22.B.03 – Kildesgårdsvej, 22.B.04 – Bohne- formål.Området indgår i detailhandelsområde B. bakken, 22.B.05 – Skovløkken. Områderne an- vendes til helårsboligformål (åben-lav og tæt-lav 22.E.03 – Industrivej. Området anvendes til er- boligbebyggelse). Lokalplan nr. 05-04 er gælden- hvervsformål, håndværk og mindre industri samt de for 22.B.03, Lokalplan nr. 05-06 er gældende særlig pladskrævende varegrupper. Lokalplan nr. for 22.B.04, og Lokalplan nr. 04-02 er gældende 05-05 er gældende for området. for 22.B.05. Offentlige formål 22.B.07 – Ndr. Strandvej. Området anvendes til 22.D.01- Skole. Området anvendes til offentlige helårsboligformål. formål, så som skole, kommunal institution mm. 22.B.08-Mikkelegade og 22.B.09-Hybenvej. Området er beliggende i landzone og kan ved lo- Fremtidige boligområder. Områderne anvendes kalplan overføres til byzone. til helårsboligformål, åben-lav og tæt-lav bebyg- gelse i op til 2 etager. Områderne er beliggende Ferie- og fritidsformål i landzone og kan ved lokalplan overføres til by- 22.F.01 - Sandkås Camping. Området anven- zone. Områderne skal planlægges med hensynta- des til fritidsformål – campingplads mm. Der kan gen til terrænforhold/udsigt og afgrænses ud til ikke opføres nye bygninger på området ud over det åbne land. mindre bygninger til pladsens drift samt cam- 22.B.10 – Husbåde. Området anvendes til hel- pinghytter ifølge campingreglementet. årsbolig- og fritidsboligformål. Der udarbejdes 22.F.02- Idrætsanlæg. Området anvendes til fri- en lokalplan for et eventuelt husbådeprojekt. tidsformål – idræt, sport, klubhus mm. Lokal- 22.B.11 – Frederiks delikatessen. Området an- plan nr. 05-01 er gældende for området. vendes til helårsbolig- og fritidsboligformål. 22.F.03- Rekreativt område ved Storedalen. 22.B.12 – Gartnerigrunden. Området anven- Området anvendes som rekreativt område. Om- des til helårsboligformål. Lokalplan nr. 05-13 er rådet kan ikke bebygges. gældende for området. Området planlægges med 22.F.04- Rekreativt område ved havnen. Om- hensyntagen til den nære beliggenhed til kysten. rådet anvendes som grønt rekreativt område. Området kan ikke bebygges ud over mindre byg- Blandede bolig- og erhvervsområder ninger til pladsens drift. 22.BL.01 – Smedeløkken-Pæregårdsvej. Om- 22.F.05- Rekreativt område i Storedalen. Om- rådet anvendes til blandede helårsbolig- og er- rådet anvendes som rekreativt område. Området hvervsformål. Lokalplan nr. 05-02 – Erhvervs- kan ikke bebygges. område i Sandkås er gældende for området. Det bevoksede areal omkring Møllebæk må ikke ud- Sommerhusområder nyttes til erhvervsformål men skal udlægges og 22.S.01 – Solvej, 22.F.02 – Storedalen. Områ- bevares som beplantingsbælte. derne anvendes til sommerhusformål. 127 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

128 23 – Vang samt Teglkås og Helligpeder

Vang fi skerleje er naturligt opstået, hvor grund- Helligpeder Havn blev opført i sin nuværende fjeldet viger tilbage og levner lidt jævn grund at form med to bassiner i 1870, men fi skerlejet næv- bygge på. I 1570 omtales Vang første gang i histo- nes første gang i historiske kilder i 1570, og der er riske kilder, men her har sandsynligvis boet folk spor af bebyggelse tilbage til jernalderen. I Hel- endnu længere tilbage. Fiskerlejet kendes tilbage ligpeder var der fl ere små røgerier, da havnen sta- fra 1700-tallet. I beskrivelser fra begyndelsen af dig var i aktivitet som fi skerihavn. Nu er de lukket 1800-tallet opgøres Vang til at bestå af 7 huse og anvendes til andre formål. med små løkker til hvert hus. Teglkås Havn kendes tilbage i 1700-tallet, men Den nuværende havn blev anlagt i 1870 og udvi- der har formentlig været et fi skerleje helt tilbage i det 1887. Vang fi k senere et stenbrud lige syd for middelalderen. Havnen blev opført i granit i 1850 byen, som bidrog til stedets vækst, og som gav og forbedret og udbygget med en ydermole i 1895 arbejde til en stor del af befolkningen. Havnen til sin nuværende udformning. I 1960 var der stor skulle nu opfylde både fi skeriets og stenindustri- set ingen både i havnen, men i dag fi skes der i ens behov, derfor blev den udvidet med det in- havnen med mindre både. Havnen blomstrede i derste bassin i 1898. Havnen har fungeret som 1930’erne med 21 fi skere hjemmehørende i Tegl- udskibningshavn for Vang stenhuggeri fra 1902- kås. 67. Områdets granitbrud beskæftigede dengang op mod 200 stenbrudsarbejdere. Landskabet Kysten er domineret af den høje kystskrænt med I løbet af 1920’erne og 30’erne hvor stenhugge- en meget smal forstrand. Dette giver byerne en riet var i stor aktivitet, fl yttede mange til Vang. enestående markant landskabelig placering. Nord Byen blev udbygget. Hvor der tidligere havde væ- for Teglkås rejser granitskrænterne sig stejlt di- ret frit mellem husene, kom byen efterhånden til rekte op af havet, således at det kun er ganske at bestå af en sammenhængende husrække. I takt få steder, der er en naturlig adgang til havet fra med befolkningstilvæksten og de øgede aktivite- kystarealet. Syd for Vang ligger Vang Pieren, som ter opstod der servicefunktoner af forskellig art, er en privat erhvervshavn, anvendt til udskibning bl.a. blev der anlagt en brugsforening, et handels- fra Vang Granitbrud. Ifølge kontrakten mellem hus og pensionater. Bornholms Regionskommune og virksomheden, der udvinder granitten, skal anlægget fjernes, når granitbruddets aktiviteter ophører.

Fra Vang havn

129 Syd for Vang ligger Ringebakkerne, som er land- skabsfredet. Desuden er områderne syd og nord for Vang omfattet af strandbeskyttelse. I områ- det syd for Vang fi ndes der mange beskyttede for- tidsminder f.eks. vandmølledæmninger. Teglkås og Helligpeder ligger i strandbeskyttelseszone. Syd for Helligpeder fi ndes velbevarede skanser.

Kulturmiljø og bybevaring Vang udgør et spændende og unikt kulturmiljø med et kerneområde omkring havnen. Bag hav- Længehuse i Vang nen fi ndes en del bevaringsværdige huse. De ældste ligger tættest på havnen, og nogle af dem er udført som sammenbyggede længehuse. Be- byggelsen op langs den stejle og smukt snoede adgangsvej er havvendt og fremtræder, til trods for at der indenfor de seneste år er kommet en- kelte nye bygninger til, som en intakt helhed med autentisk præg. Langs Ringebækken blev der op- bygget et system af mølledæmninger. Her ligger Vang Vandmølle, som er fredet, den eneste beva- rede overfaldsmølle på Bornholm. Bebyggelse på skrænten i Vang Helligpeder og Teglkås er bevaringsværdige kul- turmiljøer. Der er ikke i nyere tid ændret meget på den lille bebyggelse på Bornholms vestkyst. Kun 2 af fi skerlejets huse er bygget efter 1920 (Teglkås). Bebyggelsen ligger for foden af den stejle kyst, og alle husene vender mod havet. Be- byggelsen er harmonisk. Der er mange bindings- værkshuse med smukke bræddegavle og husenes sorte sokler er iøjnefaldende. De karakteristiske røgeriskorstene er stadigvæk bevaret og præger de gamle fi skerlejer. Hellig Peder mod nord

Teglkås havn

130 Vang, Teglkås og Helligpeder i dag

Vang er beliggende på Bornholms nordvestkyst. Befolkning og boliger Byen er afgrænset mod vest af Østersøen, mod I 2005 havde Vang by 78 indbyggere. Indbygger- nord af landbrugsarealer, mod øst af sommer- tallet har de sidste 5 år været stabilt med 74 per- husområde og mod syd af fredskov. Vang er med soner i 2000. I 2010 forventes indbyggertallet at sine 78 indbygger en lille by og fungerer i dag som blive ca. 65 personer. attraktiv boligenklave. Der er ingen erhvervsfi - % 60 skere tilbage, og havnen benyttes nu udelukkende 50 som fritidshavn. 40 30 Da der ikke fi ndes fl ere erhvervsdrivende fi skere, 20 og der samtidig kun er få selvstændige virksom- 10 heder og forretninger i byen, må de fl este Vang- 0 boere pendle til arbejde andre steder. I dag fi n- 0-15 16-39 40-64 65- år Vang, Teglkås, Helligpeder des 11 joller og 1 fastboende lystbåd og der er Bornholm derudover plads til ca. 25 gæstesejlere. I området Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik fi ndes én café og én restauration. Vang Havn er en privat havn, som er drevet som selvejende in- stitution. Havnens område er sparsomt bebygget. I 2004 var der 41 beboede boliger/74 indbyg- Der fi ndes et offentligt toilet/bad, klubhus og et gere, svarende til 1,8 beboere pr. beboet bolig. galleri. Det gamle udskibningsareal ved yderbas- Gennemsnits husstandsstørrelsen er lavere end sinet benyttes som p-plads. gennemsnitstørrelsen på Bornholm, som er 2,1 person pr. bolig. Der fi ndes ingen offentlig service eller dagligva- reforretninger. Byens idyl har tiltrukket feriebe- 70 boere, og forholdsvis mange boliger er tidligere 60 taget i brug til ferieboligformål, knap 22% af bo- 50 ligmassen. I dag er det ulovligt at benytte helårs- 40 boliger til ferieformål, efter de regler der gælder i 30 regionskommuneplanen. 20

10 På hele Teglkåsvej ligger der spredte huse lige i 0 vejlinien under skrænten. Bebyggelsen samler sig Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger omkring de to fi skerlejer – Helligpeder og Tegl- Tomme helårsboliger Ferieboliger kås, men her er forstranden så smal, at der kun Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik er plads til en enkelt række huse. Helligpeder og Teglkås Havne er private havne, drevet som 41 ud af 64 boliger helårsbeboede. Af de reste- selvejende institutioner. Helligpeder Havn funge- rende 23 boliger er 14 registreret som ferieboliger rede indtil for få år siden som fi skerihavn, men (21,9%), resten er registreret som ubeboede hel- nu fi ndes kun en enkelt erhvervsfi sker i havnen. årsboliger, dvs.14,1%. 67,2% af boligmassen er Teglkås Havn har fortsat en hjemmehørende er- opført før 1950, og 12,5% er opført siden 1970. hvervsfi sker. Af de beboede boliger er 82,9% ejerboliger, og 17,1% lejeboliger. Erhvervsaktiviteten er så begrænset, at man i dag må karakterisere havnene som fritidshavne. Hav- nene er meget besøgte turistmål. Ifølge regions- kommunens havneplan har havnen status som småbåds- og fritidshavne.

131 Byernes udviklingsmuligheder

Byerne forbliver først og fremmest attraktive Der er udarbejdet bevarings- og udviklingsplan boligmiljøer. Vangs mulighed for at udvikle sig for Teglkås. Planen har som formål at sikre, at med nye helårsboliger er begrænsede på grund af Teglkås Havn også i fremtiden er det bærende fredninger og strandbeskyttelseslinje. Der fi ndes element i det lille lokalsamfund. Der er bevilget dog i området oppe bag byen et mindre men at- EU-midler til en træbro og etablering af en toilet- traktivt areal, der er udlagt til boligformål. Teglkås bygning, der skal skabe bedre forhold for gæste- og Helligpeder ligger i strandbeskyttelseszone og sejlere. Der vil i nærmeste fremtid blive foretaget kan ikke udvides. undersøgelse af havnens tilstand i Helligpeder. På baggrund af undersøgelsens resultater udar- I regionkommuneplanens centerstruktur er Vang bejdes en bevarings- og udviklingsplan. defi neret som en mindre boligby. Byen skal ho- vedsagelig fungere som attraktivt boligområde Der er et potentiale i turistmæssige aktiviteter ba- med tæt tilknytning til lokale landskabs- og natur- seret på lokalområdets sommerhusbebyggelse, de værdier (jf. del 3 - ”Bymønster og byudvikling”). mange gæstesejlere og andre turister, der besøger byen for at opleve dens smukke beliggenhed ved Der er i begyndelsen af 2005 udarbejdet be- den stejle, nordvestvendte klippekyst. varings- og udviklingsplan for Vang Havn og Fiskerleje. Planen har som formål at sikre det unikke kulturmiljø og de naturværdier, der er lo- kalområdets vigtigste ressource. Dette skal gøres bl.a. ved sikring af moler, reetablering af oprin- delige kajdæk, forbedring af slæbested, sikring af det tidligere stenskæreri, og etablering af udstil- ling i ”Fiskerhytten”. Der er bevilget EU-midler og arbejdet igangsættes i efteråret 2005.

Havnens udviklingsmuligheder er begrænsede af fredninger og bevaringshensyn. Nye funktoner kan kun med forsigtighed indpasses i den eksiste- rende bebyggelse. Helligpeder havn

Det gamle stemskæri ved Vang havn bruges i dag som galleri

132 Arealudlæg i regionkommuneplanen

I Vang er der udlagt et areal på ca. 3 ha til frem- Erhvervsområder tidig boligudvidelse. Der udlægges ikke yderli- 23.E.01 - Vang Pieren. Anvendes til erhvervs- gere areal til byudvikling. Havneområdet er ikke formål, udskibning af granit. Midlertidigt havne- særskilt defi neret i den hidtidige kommuneplan- udlæg der udgår når stenbrudsaktiviteten ophø- lægning, men indgår i et område, der er udlagt rer, kan ikke bebygges. til boligformål. Området afgrænses og udskilles planlægningsmæssigt som selvstændigt område. Ferie- og fritidsformål 23.F.01 - Vang Havn. Området anvendes til fri- Boligområder tidsformål, småbåds- og fritidshavn. Havnen er 00.B.01 –Helligpeder og Teglkås. Området omfattet af bevarende lokalplan nr. 00-02, der forbliver i landzone, og områdets nuværende ka- skal sikre at eksisterende havnemiljø og havne- rakter som fi skerlejer med helårsboliger bevares. anlæg så vidt muligt bevares. Havnens kajanlæg Bevarende lokalplan nr. 00-02 er gældende for skal ved renovering bibeholdes så tæt på oprin- hele området. Lokalplan nr. 00-03 er gældende delig byggestil som muligt. Nye aktiviteter skal for røgeri ved Teglkås havn. indpasses under særlig hensyntagen til områdets kulturmiljø. Havnen ligger i landzone og kan ved Blandede bolig- og erhvervsområder lokalplan overføres til byzone. 23.BL.01 – Vang. Området anvendes til blandet 00.F.13 – Helligpeder Havn og 00.F.14 – Tegl- helårs bolig- og erhvervsformål. Der er ubebyg- kås Havn. I Hasle Kommunes kommuneplan get areal på ca. 3 ha i området. Områdets nuvæ- indgår havnene i boligområdet. Havnene afgræn- rende karakter bevares med mulighed for enkelte ses og udskilles planlægningsmæssigt som selv- butikker og liberale erhverv. Bevarende lokalplan stændige områder. Havnenes kajanlæg skal ved nr. 00-02 er gældende for en del af området. renovering bibeholdes så tæt på oprindelig byg- gestil som muligt. Nye aktiviteter skal indpasses under særlig hensyntagen til områdets kulturmil- jø. Området anvendes til fritidsformål, småbåds- og fritidshavn.Havneområderne ligger i landzone og er omfattet af strandbeskyttelse og bevarende lokalplan nr.00-02, der skal sikre at eksisterende Vang havn en sommerdag havnemiljø og havneanlæg så vidt muligt bevares. Af planen fremgår, at havnene og bebyggelsen så vidt muligt skal bevares, og at nye service- og erhvervsfunktioner kun tillades, når de kan ind- passes uden gene for omgivelserne.

Sommerhusområder 23.S.01 –Fuglebakken. Områdets karakter som sommerhusområde fastholdes. Der er få ubebyg- gede grunde i området.Ved en bygningsplacering på grunden skal der sikres bedst mulig udsigt mod vest for hver bebyggelse. Bevarende lokal- plan nr. 00-02 er gældende for en enkelt ejendom i området. 23.S.02 – Dalsby. Områdets anvendelse er fast- sat til blandede ferieformål. Bebyggelsen skal tilpasses terrænets karakter uden at dominere i naturen. Der skal godkendes en særlig bebyggel- sesplan for hele området. 133 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

134 24 - Vestermarie

Sognekort fra ca. 1844 viser Vestermarie Kirke stenbrud. Syd for byen danner terrænet gennem- beliggende frit i landskabet, hvor fl ere af sog- gående en mere jævn fl ade med svag hældning nets veje mødtes. Byen er en forholdsvis ny by, mod syd. Både nord og øst for Vestermarie fi ndes idet 60% af boligerne er opført efter 1970. Byen fortidsminder (bautasten og røser), især ved St. har udviklet sig omkring landevejen med skole, Bjergegårdsbakken og Lille Bjergegårdsbakken. dagligvareforretning, forsamlingshus mm. Den nuværende kirkebygning, der afl øste en mindre Kulturmiljø og bybevaring. middelalderkirke, er opført i 1883-1885 efter teg- Vestermarie Kirke er udpeget som særligt kul- ning af arkitekt Martin Bidstrup i en slags neoro- turmiljø og området syd for kirken som særligt mantisk stil. Indtil kommunesammenlægningen i beskyttelsesområde. Ifølge kulturmiljøatlas for 2003 var Vestermarie lokalcenter for den nord- Bornholm er forsamlingshuset udpeget som be- vestlige område i Aakirkeby Kommune. varingsværdigt.

Landskabet Området nord for Vestermarie er stærkt kupe- ret granitterræn med dække af morænesand, der jævnligt lader granitten træde frem, således i Bjergbakke, hvor der har været ret betydeligt

Vestermarie i dag

Vestermarie by ligger ved Vestermarievej ca. Byen fungerer i dag hovedsagelig som boligby midt imellem Rønne og Aakirkeby. Byens belig- med en skole og dagligvareforretning, og en yng- genhed er attraktiv, hvad angår tæthed til Rønne re befolkning end gennemsnittet på Bornholm. med bredt udbud af arbejdspladser og offentlig Af offentlig service har byen Vestermarie skole, og privat service, og gode kollektive trafi kforbin- som blev oprettet som centralskole i 1964, og delser. Byen er en typisk gennemfartsby uden en Børnehuset, der er en integreret institution, som markant bymidte. Den trafi kale belastning af ho- blev oprettet. 1996. Da der kun er ganske få virk- vedvejen mellem Rønne og Aakirkeby, hvor bl.a. somheder i byen, må folk pendle til arbejde andre skolen ligger, er ret stor. Byen er afgrænset af steder på øen. I Vestermarie fi ndes der én daglig- åbne landbrugsarealer. vareforretning.

Vestermarie by er gradvis vokset mod vest og nordvest langs Vestermarievej og Skovgårdsvej. I dag ligger Vestermarie Kirke nærmest i ud- Vestermarie Dagli’ Brugs og kvik tank kanten af byen og grænser med sin kirkegård til åbne landbrugsarealer mod syd. Præstegården er i modsætning til de fl este andre steder ikke place- ret i umiddelbar nærhed af kirken men ca. 1 km sydvest for denne. Nord for Vestermarievej ligger boligbebyggelsen, der varierer i alder og stil. Bag den første række ligger en stor gruppe parcelhuse, mens den ældre bebyggelse ligger på den sydlige side sammen med kirken. Skolen ligger i bebyggelsens nordvestlige del ved indkørslen til byen, og forsamlingshus og brugsforening ligger langs hovedvejen.

135 Befolkning og boliger I 2004 var der 107 beboede boliger/265 indbyg- I 2005 havde Vestermarie by 258 indbyggere. gere, svarende til 2,5 beboere pr. beboet bolig. Indbyggertallet er vokset en smule de sidste 5 år. Gennemsnitshusstandsstørrelsen er højere end I 2000 havde Vestermarie 247 indbyggere, dvs. at gennemsnitsstørrelsen på Bornholm, som er 2,1 der har været en vækst på 4,5%. I 2010 forventes person pr. bolig, hvilket viser, at der er forholds- indbyggertallet at blive ca. 265 personer. Vester- vis mange børnefamilier i Vestermarie. 107 ud marie er en af de få byer på Bornholm, hvor der af 108 boliger var helårsbeboede. Den ene bolig, forventes befolkningstilvækst. svarende til 0,9%, er registreret som tom bolig. 25% af boligmassen er opført før 1950, knap 60% er opført efter 1970. Af de beboede boliger er 84,1% ejerboliger, og 15,9% lejeboliger.

120

% 100 45 40 80 35 30 60 25 20 40 15 10 20 5 0 0 0-15 16-39 40-64 65- år Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Vestermarie Bornholm Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Vestermaries udviklingsmuligheder

Byen vil fortsat først og fremmest udvikle sig serviceby. Byen er center for mindre lokalområde, som en boligområde velegnet til børnefamilier og bidrager til øget nærhed mht. visse handels- og med skole, dagligvareforretning og aktive for- servicetilbud, herunder offentlige servicetilbud eninger. Skolen er byens varemærke og Nyvest (f.eks. ældreservice, børnehave eller skole) (jf. del idrætsforening er med sine 800 medlemmer en 3 - ”Bymønster og byudvikling”). Byen rummer aktiv forening i byen. Byen mangler ”byens torv” desuden mulighed for etablering af mindre frem- - et byrum til forskellige aktiviteter. I dag holdes stillingsvirksomheder og håndværksvirksomhe- byfester o. lign. på p-pladsen bag Forsamlingshu- der i mindre erhvervsområder eller i blandet bo- set. Et torv ville styrke byens foreningsliv. lig- og erhvervsområde.

Afgrænsning af detailhandelsområde B Vestermarie nyder godt af beliggenheden nær se def. del 3, afsnit 3.2.2 Detailhandel Rønne, med arbejdspladser samt privat og offent- lig service. Byen ligger i nærheden af Almindin- gen med varierede fritidsmuligheder. I byen fi n- des ligeledes et ridecenter, også en attraktion for børnefamilier. Et nyligt startet udviklingsprojekt i form af et samarbejde mellem Vestermarie sko- le og Børnehuset skal gøre det mere attraktivt for børnefamilier at bosætte sig i Vestermarie. Byen har mulighed for at udvikle sig mod øst med nye helårsboliger i et omfang på ca. 5 ha.

I regionkommuneplanens centerstruktur er Ve- stermarie defi neret som en mindre handels- og

136 Arealudlæg i regionkommuneplanen

Der er i den hidtidige kommuneplanlægning ud- område i landzone, kan ved lokalplan overføres lagt 2 relativt store arealer til byudvikling, dels til byzone. vest (ca. 5 ha.) og dels øst for byen (ca. 5,3 ha). Området beliggende vest for byen (vest for cy- Blandede bolig- og erhvervsområder kelstien) udgår. Området beliggende øst for byen 24.BL.01 – Vestermarievej. Området anvendes bevares som nyt boligområde (24.B.01), evt. med til blandet helårsbolig- og erhvervsformål. Æn- forøget grundstørrelse eller jordbrugsparceller. dringer, nybyggeri og –anlæg skal ske i overens- stemmelse med områdets karakter. Området er Der er i den hidtidige kommuneplanlægning ud- en del af detailhandelsområde B. lagt et mindre erhvervsområde nord for det eksi- sterende parcelhusområde. Området var planlagt Erhvervsområder anvendt til lokale håndværksvirksomheder og lig- 24.E.01 – Kirkemøllevejen. Området anvendes nende. I dag ligger her kun det lokale vandværk til erhverv - det lokale vandværk. Udendørs oplag (24.E.01). Erhvervsområdets placering er ikke afskærmes passende mod vej eller naboejendom. hensigtsmæssigt, hvad angår tilkørselsforhold. Lokalplan nr. 00-20 er gældende for området. Der udlægges et erstatningsareal øst for byen ved 24.E.02 – BOFA. Området anvendes til erhvervs- den eksisterende containerplads (24.E.02). formål. Udendørs oplag afskærmes passende Vestermarie Ridecenter sikres udvidelsesmulig- mod vej eller naboejendom. En del af området er heder mod syd (24.F.01) (udlagt i den hidtidige beliggende i landzone og kan ved lokalplan over- kommuneplanlægning som boligområde). Om- føres til byzone. 0,7 ha er ubebygget. råde, der før er udlagt på den modsatte side af 24.E.03 – Området tilbageføres til landzone vejen, udgår. Offentlige formål Boligområder 24.D.01 – Vestermarie skole. Området anven- 24.B.01 – Kirkemøllevejen/Vestermarievej. des til offentlige formål, så som skole og bør- Området anvendes til helårsboligformål. Der tilla- neinstitutioner. Lokalplan nr. 00-14 er gældende des privat service og handel langs Vestermarievej for området. Eksisterende levende hegn mod det (jf. kort detailhandelsområde B). Dele af områ- åbne land bevares. det er beliggende i landzone, og kan ved lokalplan 24.D.02 – Vestermarie Kirke. Området anven- overføres til byzone. Lokalplan nr. 00-14 omfat- des til offentlige formål, så som kirke, kirkegård ter dele af området. Der er ca. 4,8 ha ubebygget og grønt område. Området kan ikke yderligere areal i området. Der etableres en afskærmende bebygges. Lokalplan nr. 00-14 er gældende. beplantning langs områdets østlige grænse. 24.B.02 – Skovgårdsvejen. Området anvendes Ferie- og fritidsformål til helårsboligformål. Lokalplan nr. 00-20 er gæl- 24.F.01 – Vestermarie Ridecenter. Området dende for området. Der etableres en afskærmen- anvendes til fritidsformål, så som ridehal, stalde de beplantning langs områdets østlige grænse. og ridebaner samt græsningsarealer. Lokalplan nr. 24.B.03 – Bøgene. Området anvendes til hel- 00-20 er gældende for området. årsboligformål. Der etableres en afskærmende beplantning langs områdets vestlige grænse. Der er ca. 1,2 ha ubebygget areal i området. 24.B.04 – Askene. Området anvendes til helårs- boligformål – tæt-lav. Lokalplan nr. 00-14 er gæl- dende for dele af området. Der etableres en af- skærmende beplantning langs områdets vestlige grænse. Området er udbygget. 24.B.05 – Vossevang. Området skal anvendes til helårsboligformål. Området, der er afgrænset by- 137 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

138 25 - Østerlars

Et sognekort fra 1879 viser, at der på det tids- bygning, tegnet af Aage Refn og Kai Fisker, har punkt ingen samlet bebyggelse var i området. I stadig de oprindelige, rødkalkede facader. Bygnin- 1916 blev jernbanen forlænget fra Almindingen gen anvendes nu som friskole. Der er til skolen til Gudhjem via Østermarie og Østerlars. Den opført 2 nyere bygninger i stil med den fredede nye banestrækning var 18,2 kilometer, og der blev stationsbygning. bygget fi re stationer - Åløse, Østermarie, Øster- lars og Gudhjem. Østerlars er et bysamfund, som Blandt de mest iøjnefaldende landskabelige spor opstod i kølvandet af jernbanen. Den nu nedlagte efter den nedlagte jernbane kan nævnes det sted, jernbane forløb igennem Præstebækdalen. Hvor hvor jernbanen har krydset Kobbeå nord for banen tangerede landevejen til Østermarie, fandt Østerlars for derefter at følge den lange spræk- bydannelsen sted. Indtil da havde bysamfundet kedal mod sydvest. Her er der nu cykelsti, hvilket heddet Nybro. Her lå en gård med en købmands- tydeliggør den tidligere banestrækning. Hvor ba- forretning, og her blev sognets post afl everet af nen krydsede åen, fi nder man den gamle jernba- postdiligencen på turen mellem Rønne og Sva- neviadukt, som er opmuret i granit. Baneviaduk- neke. I 1911 blev mejeriet bygget ved landevejen, ten bidrager til opstemningen af åen og dermed og herefter voksede det lille samfund (især efter til det smukke vandfald, Stavehøl. jernbanens ankomst) med fl ere forretninger og virksomheder. I 1952 blev banen mellem Gud- hjem og Aakirkeby lukket, og siden er den ene forretning efter den anden lukket. Nu er der kun dagligvareforretningen tilbage.

Landskabet Østerlars ligger i et kuperet granitterræn i ca. 100 meters højde med ret brat fald mod kysten.

Overfl aden består for største delen af frugtbart Silo i Østerlars moræneler. Østerlars ligger i et område betegnet som ”grøn forbindelseslinie” med særlige beskyt- telsesområder mellem Almindingen og kysten syd for Melsted. Lige nord for byen strømmer Kobbeå med det lille vandfald Stavehøvl. Om- rådet nord for byen, mellem byen og Østerlars rundkirke, er fredet.

Kulturmiljø og bybevaring Bornholms største rundkirke, Østerlars Rundkir- ke, er beliggende ca. 770 meter nord for Østerlars. Kirken er omgivet af en eksisterende gårdbebyg- gelse, og her fi ndes også spor af bebyggelse fra tidlig middelalder. I området fi ndes runesten og middelalderlige gravsten. Lidt øst for Østerlars ligger Bækkegård og Rytterbakken – Bornholms største gravfelt og bopladser fra yngre jernalder og vikingetid.

Sporene efter Gudhjembanen er mange både i landskabet og i form af de arkitektonisk meget vellykkede stationsbygninger. Østerlars stations- 139 Østerlars i dag

Østerlars er en 1,2 km lang bymæssig bebyggelse, Befolkning og boliger der er beliggende ved hovedvejen fra Rønne, hvor I 2005 havde Østerlars 278 indbyggere. I 2000 vejen deles, dels i retning af Gudhjem og dels i havde byen 279 indbyggere. I 2010 forventes ind- retning af Østermarie og Svaneke. Byen har haft byggertallet at blive ca. 265 personer. en blomstringstid med fl ere forretninger, en kro/ afholdshotel, håndværksvirksomheder, bankfi lial, I 2004 er der 150 beboede boliger/310 indbyg- postekspedition og telefoncentral, andelsmejeri gere, svarende til 2,1 beboere pr. beboet bolig. og andelsfrysehus, kornsilo og foderstofforret- 150 ud af 155 boliger var helårsbeboede. Af de ning, 2 missionshuse, hovedskole og bibliotek, resterende 5 boliger er 1 registreret som feriebo- en jernbanestation og senere en rutebilstation. lig, resten er registreret som ubeboede helårsbo- Nu fi ndes her kun en dagligvareforretning og liger, dvs. 2,6%.. 70% af boligmassen er opført en tømmer-snedkervirksomhed. Byen fungerer i før 1950, ca. 15% er opført siden 1970. Af de dag hovedsagelig som boligområde. Østerlars har beboede boliger er 82% ejerboliger, og 18% le- 2 skoler beliggende i udkanten af byen. Øster- jeboliger. lars-Gudhjem skole, som i fremtiden forventes at blive administrativt integreret med Østermarie skole, og Østerlars Friskole. 180 160 % 45 140 40 120 35 100 30 25 80 20 60 15 40 10 5 20 0 0 0-15 16-39 40-64 65- år Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Østerlars Bornholm Tomme helårsboliger Ferieboliger

Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Østerlars Friskole i den tidligere stationsbygning

140 Østerlars udviklingsmuligheder

Byen vil fremover først og fremmest fungere som boligområde, velegnet til børnefamilier da der foruden de to skoler også er planer om at oprette en privat børnehave i forbindelse med Østerlars Friskole. Østerlars er i dag byen, der er kendt for sin rundkirke og sit Middelaldercenter, som tu- sindvis af turister besøger hvert år. Byen kunne drage fordel af den nære beliggenhed til Øster- lars Rundkirke og Middelaldercentret.

Østerlars Brugsforretning I regionskommuneplanens centerstruktur er Østerlars defi neret som en mindre handels- og serviceby. Byen er et center for et mindre lokal- område, og bidrager til øget nærhed mht. visse handels- og servicetilbud, herunder offentlige servicetilbud (skoler) (jf. del 3 - ”Bymønster og byudvikling”). Byen rummer desuden mulighed for etablering af mindre fremstillingsvirksomhe- der og håndværksvirksomheder i blandet bolig- og erhvervsområder.

Den gamle mejeribygning

Arealudlæg i regionkommuneplanen Østerlars er beliggende i landzone som et afgræn- 25.D.02 – Østerlars Friskole. Området anven- set byområde og kan ved lokalplan overføres til des til offentlige formål, så som skole og idræts- byzone. Områder, hvor de 2 skoler er beliggende, faciliteter. Området ligger i landzone og kan ved udskilles som selvstændige rammeområder (25. lokalplan overføres til byzone. D.01 og 25.D.02).

Blandede bolig- og erhvervsområder 25.BL.01 – Østerlars. Området anvendes til blandet helårsbolig- og erhvervsformål, offent- lig og privat service, butikker, hotel- og restau- rationsvirksomheder samt mindre erhvervsvirk- somheder, der ikke er til gene for omgivelserne. På hosstående kort - Detailhandelsområdets af- grænsning - afgrænses det område hvor der til- lades nye butikker. Området ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres til byzone.

Offentlige formål 25.D.01 – Østerlars-Gudhjem skole. Området anvendes til offentlige formål, så som skole og idrætsfaciliteter. Området ligger i landzone og Afgrænsning af detailhandelsområde B kan ved lokalplan overføres til byzone. se def. del 3, afsnit 3.2.2 Detailhandel 141 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

142 26 - Østermarie

Østermarie by er ikke særlig gammel. Byen er op- Landskabet stået sidst i 1800-tallet, og i ældre tid hed byen Østermarie ligger på et stærkt kuperet granit- Markersen og senere Godthåb. Da jernbanen blev plateau i cirka 100 meters højde med et bredt anlagt fra Almindingen til Gudhjem, blev Øster- fald mod kysten. Lige syd for Østermarie løber marie en station på Gudhjembanens strækning. Gyldenså i Gyldensådalen, der er en af Østborn- Byen udviklede sig som stationsby, og fungerede holms smukke sprækkedale, som er fredet for at som sådan fra 1917 til 1952, og senere har udvik- sikre de landskabelige-, biologiske- og kulturhi- lingen været koncentreret omkring gennemfarts- storiske interesser. vejen Godthåbsvej/Svanekevej. Kulturmiljø og bybevaring Østermarie Kirke er fra1891, tegnet af arkitekt Sporene efter Gudhjembanen er mange, både i Andreas Clemmensen (Christiansborgs arkitekt), landskabet og i form af de arkitektonisk meget og blev opført til erstatning for en gammel mid- vellykkede stationsbygninger. Østermarie stati- delalderkirke. Ruinerne af den foregående kirke, onsbygning fra 1917, der er tegnet af Aage Rafn opført ca. 1225, står tæt ved. Den var i brug ind- og Kay Fisker, er fredet. Bygningen betragtes til 1885. Kirkeskolen er fra 1908 og blev afl øst ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm som noget af Centralskolen i 1955. Den tekniske skole blev af den ypperste og mest tidløse stationsarkitektur opført i 1936, bygningen fungerer nu som byens i Danmark. forsamlingshus. I den nuværende dagligvarefor- retning var der højskole i en længere årrække. Østermarie Kirke med omgivelser og Østerma- rie kirkeruin, som er en romansk kirkeruin fra 1200-tallet, er fredet. Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm er den tidligere købmandsgård (opført 1900), den tidligere højskolebygning og forsam- lingshuset vurderet til at have en høj bevarings- værdi.

Østermarie hovedgade

143 Østermarie i dag

Byen er beliggende i et landbrugsområde og fun- I Østermarie fi ndes en del offentlig service, så gerer bl.a. som serviceby for omkringliggende som Østermarie skole, Idrætsanlæg og Sportshal, landbrugsaktiviteter og mindre boligenklaver. Børnehave, Plejecenter og Fritidshus/Forsam- Østermarie er den største bebyggelse i området. lingshus. Byen strækker sig ca. 1,7 km. fra Østermarie kir- ke, som markerer adgang til byen fra syd, til den Befolkning og boliger tidligere stationsbygning ved Godthåbsvej i byens I 2005 havde Østermarie 506 indbyggere. Ind- nordlige udkant. Byen er beliggende i et vejkryds byggertallet har de sidste år været svagt stigende, – Rønne-Alminingen-Svaneke og Nordborn- fra 493 personer i 2000, dvs. en stigning på 2,6%. holm-Sydbornholm - med en del gennemkørende I 2010 forventes indbyggertallet at blive ca. 440 trafi k. Byen er afgrænset af det åbne land. personer.

% Bebyggelsen består af enkelthuse. Syd for sta- 45 40 tionen omkring siloen og dagligvareforretningen 35 fi ndes en mindre koncentration af aktiviteter og 30 25 nogle lidt større bygninger, men byen har allige- 20 vel en svag centerstruktur. Siloen markerer sig 15 10 som vartegn for byen. Langs Godthåbsvej fi ndes 5 byens brede udbud af forretninger og privat ser- 0 0-15 16-39 40-64 65- å vice. Det ældre boligområde ligger vest for Godt- Østermarie Bornholm håbsvej, og det nyere boligområde ligger øst for vejen. Boligbebyggelsen består hovedsagelig af Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik åben lav parcelhus-bebyggelse. Erhvervsområdet ligger i byens nordlige del, hvor der fi ndes byg- I 2004 var der 235 beboede boliger/504 indbyg- gevirksomheder og autoværksteder. gere, svarende til 2,1 beboere pr. beboet bolig. 235 ud af 252 boliger var helårsbeboede. Af de Østermarie brugs med BAF silo i baggrunden resterende 17 boliger er ingen registreret som ferieboliger, resten er registreret som ubeboede helårsboliger, dvs. 6,7%. 48,8% af boligmassen er opført før 1950, 29,4% er opført siden 1970. Af de beboede boliger er 77% ejerboliger, og 23% lejeboliger.

300

250

200

150

100

50

0 Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Tomme helårsboliger Ferieboliger

Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik 144 Østermaries udviklingsmuligheder

Østermarie kan fortsat fungere og udvikle sig Østermarie ligger i et område betegnet som som oplandsby for et større landbrugsområde ”grøn forbindelseslinie” med særlige beskyttel- og mindre boligenklaver med aktivt erhvervs- og sesområder mellem Almindingen og kysten syd forretningsliv samt privat og offentlig service. for Bølshavn og ved Randkløve. Byen mangler Ved at styrke centerstrukturen og forskønne by- nære rekreative områder og den kunne styrkes ved midten kunne Østermaries tendens til at være en etablering af f.eks. en stiforbindelse fra Øster- ”gennemfartsby” formindskes. marie Park/skole og idrætsanlæg til Gyldensåen og videre langs sprækkedalen. I regionkommuneplanens centerstruktur er Østermarie defi neret som en mindre handels- og serviceby (jf. del 3 - ”Bymønster og byudvik- ling”). Byen er center for mindre lokalområde, og bidrager til øget nærhed mht. visse handels- og servicetilbud, herunder offentlige servicetilbud (f.eks. ældreservice, børnehave eller skole). Byen rummer desuden mulighed for etablering af min- dre fremstillingsvirksomheder og håndværksvirk- somheder i mindre erhvervsområder eller i blan- Afgrænsning af detailhandelsområde B det bolig- og erhvervsområde. se def. del 3, afsnit 3.2.2 Detailhandel

Arealudlæg i regionkommuneplanen Der er i den hidtidige planlægning udlagt tilstræk- vendes til blandede helårsbolig- og erhvervsfor- keligt med nye bolig- og erhvervsarealer, og der mål. Området består af åben-lav bebyggelse og er er p.t. ikke behov for yderligere udlæg. I boligom- udbygget. Området indgår i detailhandelsområde rådet ved Fuglevænget er der mulighed for ud- B. bygning med ca. 20 boliger, og der er udlagt ca. 4 ha ubebyggede erhvervsarealer. Erhvervsområder 26.E.01 – Torvegade. Området anvendes til er- Boligområder hvervsformål – lettere industri-, lager- og værk- 26.B.01 – Præstegaden. Området anvendes til stedsvirksomhed samt specialvareforretninger. helårsboligformål. Området består af åben-lav Lokalplan nr. 09-05 - Plansilo i Østermarie er bebyggelse. Området ligger i landzone og kan gældende for området. ved lokalplan overføres til byzone. 26.E.02 – Hentregårdsvej. Området anvendes 26.B.02 – Torvegade-Møllevej Området an- til erhvervsformål – lettere industri-, lager- og vendes til helårsboligformål. Området består af værkstedsvirksomhed samt specialvareforretnin- åben-lav bebyggelse. Området er udbygget. ger. Byplanvedtægt nr. 5 fra Allinge-Gudhjem 26.B.03 – Fuglevænget. Området anvendes til Kommune gælder for området. helårsboligformål. Området består af åben-lav bebyggelse. Der er få ubebyggede grunde og ca. Offentlige formål 1,6 ha ubebygget areal i området. 26.D.01 – Østermarie Skole. Området anven- 26.B.04 – Almindingensvej. Området anvendes des til offentlige formål, så som skole og idræts- til helårsboligformål. Området består af åben-lav faciliteter. Området ligger i landzone og kan ved bebyggelse. Området ligger i landzone og kan lokalplan overføres til byzone ved lokalplan overføres til byzone 26.D.02 - Østermarie Plejecenter. Området anvendes til offentlige formål, så som plejecenter Blandede bolig- og erhvervsområder mm. Området ligger i landzone og kan ved lokal- 26.BL.01 – Østermarie Bymidte. Området an- plan overføres til byzone

145 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:15.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

146 27 - Aakirkeby

Byen er vokset op omkring Aa Kirke, der blev ligge centralt for hele øen. I 2000 opførtes ople- opført i sidste halvdel af 1100-tallet og var en velsescentret NaturBornholm, som har til formål slags domkirke på Bornholm. I middelalderen var at virke for den bornholmske natur og geologi. byen Bornholms administrative centrum. Aakir- Byen var indtil kommunesammenlægningen i keby blev købstad i 1346 og var med landstinget 2003 kommunecenter i Aakirkeby Kommune. og den kirkelige styring Bornholms vigtigste by i middelalderen. Byen havde en løs opbygning Landskabet omkring indløbende landeveje fra vest og øst, der Byen er anlagt på en højtliggende bakke, hvis un- mødtes på den store torveplads øst for kirken. dergrund er en smal udløber af det bornholm- I middelalderen lå der et hospital for spedalske, ske grundfjeld, som fi ndes nord for byen. Den er som på det tidspunkt var det eneste hospital på omkranset af de to åløb – Læsåen og Grødby Å. Bornholm. Senere blev byens status og økonomi I den sydlige udkant af byen i tilknytning til Na- dårlig på grund af krige, pest og brande. Aakir- turBornholm ligger naturområdet Klintebakken, keby beholdt et landsbyagtigt præg til hen mod som er geologisk fredet. Her fi ndes en brudlinje 1900-tallet. mellem det 1.500 millioner år gamle grundfjeld og de 550 millioner år gamle sandstenslag, som Fra den sidste del af 1800-tallet vendte udviklin- går midt gennem Bornholm.Ved tre gamle sten- gen. Her var det ikke fi skeriet og søfarten, som i brud i nærheden af Aakirkeby er der mulighed de andre bornholmske byer, men landbruget på for at få et indblik i Bornholms geologiske fortid. det frugtbare Midtbornholm, der var grundla- Det drejer sig om Limensgade skifer- og kalk- get for byens økonomiske aktivitet og udvikling. brud, Skelbro kalkbrud samt det tidligere værk Kombinationen af vejnettet, jernbanen og frugt- ved Smålyngen. bar landbrugsjord gjorde Aakirkeby til et knude- punkt og en markedsby med økonomisk vækst. Kulturmiljø og bybevaring Aa Kirke er Aakirkebys vartegn. Kirken er place- Men først med etablering af de bornholmske ret på byens højeste punkt 86 meter over havet. jernbaner i begyndelsen af 1900-tallet tog by- Den var Bornholms største kirke, og muligvis er ens udvikling fart. Den første jernbane forbandt den også den ældste. Mod vest ved Hans Rømer- Rønne og Nexø og blev indviet i december 1900. svej støder Aa Kirke op til fi nt proportionerede Allerede i 1901 åbnedes strækningen mellem dobbelthuse med indgangspartier i gavlene. Sto- Aakirkeby og Almindingen, og denne strækning regades bebyggelse er meget blandet. blev videreført til Gudhjem i 1916. I en længere Torvets randbebyggelse er rumdannende. Råd- årrække havde Aakirkeby tilnavnet ’Bornholms huset med den karakterfulde gavl er det vigtigt at Fredericia’ på grund af de tre hovedspor til Røn- værne om. Det samme gælder det gamle, karak- ne, Nexø og Gudhjem, der mødtes i Aakirkeby. terfulde Kanns Hotel i Eskildsgade. Aakirkebys stationsbygning er tegnet af arkitekt Mathias Bidstrup. Banestrækningen til Gudhjem Aa Kirke blev lukket i 1952 og strækningen mellem Rønne Fra Torvet er der mod nord ved Damgade et fi nt og Nexø i 1968.

Før jernbanen var det de gamle landeveje, som gjorde Aakirkeby til et trafi kalt knudepunkt. Fak- tisk udgjorde landevejene byens hovedgader. Byens koncentration lå i fl ere hundrede år ved kirken, men med jernbanens ankomst indled- tes en kraftig byvækst. Byen begyndte at vokse mod nord og øst. I de sidste 10 år er byen vokset som centrum for handel og virksomheder, der vil 147 kig til det gamle vandtårn og ”baptistkirken”. De Der er udarbejdet bevaringsregistrant for center- nye kvarterer mod øst har lige gader med skarpt området og Vesterbro-Nybyvej-området (”Huse i skårne og velbyggede huse. Husene ligger på linje Aakirkeby”). Regionskommunen vil i planperio- langs gaderne og danner smukke, bymæssige rum. den (2005-2009) udarbejde en bevarende lokal- Eksempler på dette ses i Østergade, Nybyvej, Ny- plan for området. gade og Smedegade.

Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm fremhæves Valse-mølleanlæg, kolonihaverne, NaturBorn- holm med Klintebakken samt Strøby sandstens- brud. Her er der mange arkitektoniske oplevelser af høj kvalitet. De mange missionshuse har om- hyggeligt håndværk tilfælles, men ifølge kultur- miljøatlasset er der en uheldig udvikling på vej. Der er mange eksempler på, at tage, vinduer og døre udskiftes på en måde, som ikke lever op til bygningernes arkitektoniske niveau.

Luftfoto af Aakirkeby set fra sydvest

148 Aakirkeby i dag

Aakirkeby, der er det betydeligste bysamfund på I Aakirkeby har TV-2/Bornholm til huse og det sydlige Bornholm, ligger omtrent midt imel- Bornholms Landøkonomisk forening på Kan- lem Rønne og Nexø og knapt fem kilometer fra nikegård. Der fi ndes fl ere nicheproduktioner, så Bornholms sydkyst. Byen er afgrænset af åbne som keramiske fi ltre, rugkiks, rapsolie, mel, hånd- landbrugsarealer. værksslagternes virksomhed mv.

Byens centrum ligger nu i den gamle historiske bydel omkring Aa Kirke og torvet og omfatter kirken og det centrale torv med omkringliggende butikker og turistfaciliteter, kommunal administra- tion samt ældre boligbebyggelse m.v. Centerom- rådet består af en tæt bykerne med bygningerne placeret ud til gaden. En undtagelse er dog områ- det, hvor dagligvareforretningerne ligger. Her er store bygningskroppe placeret længere inde på et åbent areal, som anvendes til parkering. TV2- Bornholms nye tilbygning

Offentlig service Aakirkeby har en række kommunale servicetil- bud, så som folkeskole, privatskole, produktions- højskole, børnehaver, ældrecenter, bibliotek mv. Mange servicetilbud retter sig også mod brugere uden for byområdet, herunder regionskommu- nens administrative virksomheder, der er etable- ret i det gamle rådhus, hvor der også fi ndes et Aakirkeby torv borgerservicekontor.

Omfartsvejen til Nexø afgrænser den ældre by- Aakirkeby har, som det eneste sted på Bornholm, del mod nord med byens største erhvervsområde to sammenhængende idrætshaller med tilhørende beliggende på den nordlige side af omfartsvejen. mødelokaler til ca. 200 personer. Dette har vist Boligområderne, som ligger øst og syd-vest for sig at være et stort aktiv for byen. Af andre ød- bykernen, består lav åben villa- og parcelhusbe- ækkende faciliteter fi ndes bl.a. Motorcrossbane, byggelse, samt lave rækkehuse. Knap 20% af de go-cartbane mv. Hertil kommer foreningsdrevne beboede boliger er almennyttige boliger, hvilket idrætsfaciliteter som f.eks. idrætshal, baneanlæg/ vil sige, at byen har den højeste procentvise andel stadion m.v., der almindeligvis drives med tilskud på Bornholm. fra det offentlige.

I dag karakteriseres byen af håndværks- og indu- strivirksomheder samt en veludbygget detailhan- del med bl.a. 2 store dagligvareforretninger. Der er gennem de senere år foretaget en trafi komlæg- ning omkring torvet, hvilket har betydet bedre parkeringsforhold og medført en opblomstring af handelslivet i byen. Byen er blevet markedsført som blomsternes by. Mod øst ved Kirkepladsen og Torvet er der liv med både trafi k og (om som- meren) udeservering. Åkirkeby Hallerne 149 Befolkning og boliger Af de resterende 47 boliger er ingen registreret I 2005 havde Aakirkeby 2.101 indbyggere. Ind- som ferieboliger, resten er registreret som ubebo- byggertallet er de sidste 5 år øget en smule, fra ede helårsboliger, dvs. 4,2%. 2.019 personer, dvs. 3,9%. I 2010 forventes ind- byggertallet at blive ca. 2.080 personer. 1200

1000 % 45 800 40 35 30 600 25 20 400 15 10 200 5 0 0 0-15 16-39 40-64 65- år Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Aakirkeby Bornholm Tomme helårsboliger Ferieboliger

Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Ca. 42% af boligmassen er opført før 1950, godt I 2004 var der 1072 beboede boliger/2101 ind- 40% er opført siden 1970. Af de beboede boliger byggere, svarende til 1,9 beboere pr. beboet bolig. er 57,6% ejerboliger, og 42,4% lejeboliger. 1072 ud af 1119 boliger helårsbeboede.

Aakirkebys udviklingsmuligheder

Aakirkeby er i regionkommuneplanens center- tusinde hvert år. Her fi ndes også Automobilmu- struktur defi neret som større erhvervs-, han- seet, Campingplads i Sdr Byskov, pensionater og dels- og serviceby. Byen udgør et center for et ferielejligheder mv. større opland og skal rumme et bredt udbud af erhvervsmuligheder, detailhandel og offentlig service (folkeskoler, idrætsfaciliteter, ældrecentre m.v.). Byen kan ligeledes forsynes med offent- lig service (offentlig administration, uddannelse m.v.), som henvender sig til hele Bornholm (se Del 3 - ”Bymønster og byudvikling”). Der sikres udlæg af arealer til erhvervsformål. Byens detail- handelsområde afgrænses som vist på hosstående kort.

De seneste år har byen været i positiv udvikling. Aakirkeby er blevet byen, hvor mange handler og den nærmeste større handelsby for de mange sommerhusområder langs sydkysten. Aakirkeby har et stort opland og et rigt handelsliv at bygge videre på. Byen har mulighed for at fastholde og udbygge denne positive udvikling. Der er mulig- hed for udbygning af detailhandel i eksisterende bygninger i det afgrænsede detailhandelsområde. Detailhandelsområdets afgrænsning: Der er desuden et turistmæssigt potentiale i bl.a. - Detailhandelsområde A - rødt - Detailhandelsområde B - gult NaturBornholm, der indgår som et fyrtårn i den - Særligt pladskrævende varegrupper - blåt Bornholmske turisme, og som besøges af mange (se def. i del 3, afsnit 3.2.2. Detailhandel) 150 Arealudlæg i regionkommuneplanen

Der er i den hidtidige kommuneplanlægning get ved Rønnevej, resten er ubebygget. Området udlagt arealer til erhvervsformål vest for Ska- er beliggende i landzone og kan med lokalplan gelsfaldsvejen. De vil med denne plan udgå. Er- overføres til byzone. hvervsområder nord for byen afgrænses desuden som vist på kortbilag. Blandede bolig- og erhvervsområder 27.BL.01 – Vesterbro-Nybyvej. Området an- vendes til blandet helårsbolig- og erhvervsformål. Lokalplaner nr.00-09 - Område vest for Baunet Boligområder og nr. 00-25 - Område i den sydlige del af Aakir- 27.B.01 - Præstevænget og Svinget. Området keby er gældende for dele af området. Der er ud- anvendes til helårsboligformål. Lokalplan nr. 00- arbejdet bevaringsregistrant for området. 33 - Boligområde ved Præstevænget er gældende for området. Centerområder 27.B.02 – Syrenvej. Området anvendes til hel- 27.C.01 – Aakirkeby centerområde. Området årsboligformål. Der opføres kun tæt-lav bolig- anvendes til centerformål. Butikker og eventu- bebyggelse samt fritliggende parcelhuse. Partiel elle fremstillingsvirksomheder i tilknytning hertil byplanvedtægt nr. 1 omfatter hele området. etableres kun i bebyggelsens stueetage. Lokalpla- 27.B.03 – Elmevej. Området anvendes til helårs- ner nr. 00-15 - BAF Karreen, nr. 00-17 - Karreen boligformål, åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Der ved det gamle hospital og nr. 00-26 - Aakirkeby er enkelte ubebyggede grunde i området. 15% af bykerne er gældende for dele af området. Der er området anvendes til større samlede friarealer af udarbejdet bevaringsregistrant for centerområ- forskellig karakter, fælles for områdets beboere, det. så som legeplads, boldbane og lignende rekrea- tive anlæg. Lokalplaner nr. 00-04 - Boligområde ved Elmevej, nr. 00-06 - Boligområde omkring Haregade og nr. 00-18 - Boligområde ved Rens- dyrvej er gældende for dele af området. 27.B.04 – Haregade-Rensdyrvej. Området an- vendes til helårsboligformål, tæt-lav og åben-lav bebyggelse. Området er udbygget. 15% af områ- det anvendes til større samlede friarealer af for- skellig karakter, fælles for områdets beboere. De 15% kan dog delvis udgøres af arealer udenfor området, såfremt disse er umiddelbart tilgænge- lige for områdets beboere. Lokalplaner nr. 00- 06 Boligområde omkring Haregade og nr. 00-18 - Boligområde ved Rensdyrvej er gældende for dele af området. 27.B.05 - Kannikevangen. Området anvendes til helårsboligformål. 15% af området anvendes til større samlede friarealer af forskellig karak- ter, fælles for områdets beboere. De 15% kan dog delvis udgøres af arealer udenfor området, såfremt disse er umiddelbart tilgængelige for om- rådet beboere. Lokalplan nr. 00-16 - Område ved Rønnevej er gældende for en del af området. 27.B.06 – Kalbyvejen-Rønnevej. Området an- vendes til helårsboligformål. området er bebyg- 151 Erhvervsområder 27.E.01 – Aakirkeby nord-øst. Området anven- 27.D.06 – Aakirkeby-Hallerne. Området an- des til erhvervsformål, kontorvikrsomhed. vendes til offentlige formål – idrætsanlæg mm. 27.E.02 – Lykkesvej. Området anvendes til er- Der er udarbejdet bevaringsregistrant for områ- hvervsformål, industri. Partiel byplanvedtægt nr. det. 2 omfatter dele af området. Lokalplan nr. 00-05 27.D.07 – Plejecentret Aabo. Området anven- - Erhverv og off.område ved Almindingensvej er des til offentlige formål – plejeboliger mm. Lo- gældende for dele af området. kalplan nr. 00-31 - Gl sygehus er gældende for 27.E.03 – Brovangen. Området anvendes til hele området. Der er udarbejdet bevaringsregi- erhvervsformål (lettere industri- og værksteds- strant for området. virksomhed, mindre lagervirksomhed eller ser- 27.D.08 - Baunehøj. Området anvendes til of- viceprægede virksomheder Lokalplan nr. 015 - fentlige formål, så som ungdomsboliger, klub- Erhvervsområde vest er gældende for området. virksomhed, byfælled mm.. Der må ikke opføres 27.E.04 – Kannikegård. Området anvendes yderligere bebyggelse. Lokalplan nr. 00-25 - Om- til erhvervsformål (lettere industri- og værk- råde i den sydlige del af Aakirkeby er gældende stedsvirksomhed, mindre lagervirksomhed el- for hele området. ler serviceprægede virksomheder). Eksisterende 27.D.09 – Kirkegård ved Møllevej. Området bygnings- og haveanlæg bevares, og eventuel ny anvendes til offentlige formål (kirkegård). Områ- bebyggelse underordner sig eksisterende værdi- det bebygges ikke, dog kan der tillades opført de fuld bebyggelse i proportioner, karakter og ma- for driften af det pågældende område nødven- terialer. Der foretages ikke yderligere udstykning dige mindre bygninger. indenfor området. Lokalplan nr. 00-07 - Område 27.D.10 – Børnebakken. Området anvendes til ved Kannikegård er gældende for området. offentligt formål - børneinstitution. 27.E.05 og 27.E.06 - erhvervsområder der ud- 27.D.11 – Natur Bornholm. Området anven- går. desfentlige formål (Natur Bornholm med par- keringsplads). Lokalplan nr. 00-29 - Natur Born- holm er gældende for hele området. Offentlige formål 27.D.01 – Vest for Almindingsvej. Området an- vendes til offentlige formål, så som idrætsanlæg med tilhørende bebyggelse, busterminal, regn- vandsbassin og kommunalt oplag samt aktivitets- område. 27.D.02 – Aaker skole. Området anvendes til of- fentlige formål – skole. 27.D.03 – Rådhus. Området anvendes til of- fentlige formål – kommunal administration. Lo- kalplan nr. 00-26 Aakirkeby bykerne er gældende for hele området. Der er udarbejdet bevaringsre- gistrant for området. 27.D.04 – Aa Kirke. Området anvendes til of- fentlige formål – kirke og kirkegård. Lokalplan nr. 00-26 Aakirkeby bykerne er gældende for hele området. Der er udarbejdet bevaringsregistrant for området. 27.D.05 - Davidsskolen. Området anvendes til offentlige formål – skole. Der er udarbejdet be- varingsregistrant for området.

Indgangen til Natur Bornholm 152 Ferie- og fritidsformål 27.F.01 - Møllebakken. Området anvendes til 27.F.06 – Idrætsanlæg ved Grønningen. Områ- fritidsformål, så som byfælled og nyttehaver. det anvendes til fritidsformål, så som idrætsbaner Området bebygges ikke, dog kan der tillades op- og festplads. Området bebygges ikke, dog kan der ført mindre redskabsskure samt drivhuse og små tillades opført de for driften af det pågældende fælleshuse nær adgangsvejen. Lokalplan nr. 00-25 område nødvendige mindre bygninger. Område i den sydlige del af Aakirkeby er gæl- 27.F.07 – Præstedammen. Området anvendes dende for hele området. til fritidsformål (grønt område). Området kan 27.F.02 –Kannikeskov. Området anvendes til ikke bebygges. fritidsformål, så som bypark, grønning og nyt- 27.F.08 – Dams på Bakken. Området anvendes tehaver. Området bebygges ikke, dog kan der til ferie- og fritidsformål (ferieboliger). Lokalplan tillades opført de for driften af det pågældende nr. 012 - Ferieboliger og naturområde i Aakirkeby område nødvendige mindre bygninger. Lokalplan er gældende for området. nr. 00-07 - Område ved Kannikegård er gældende 27.F.09 - Aakirkeby camping. Området anven- for dele af området. des til ferie- og fritidsformål (campingplads). Om- 27.F.03 – Grønt område ved Jernbanegade. rådet bebygges ikke, dog kan der tillades opført Området anvendes til fritidsformål (grønt om- de for driften af det pågældende område nødven- råde). Området kan ikke bebygges. dige mindre bygninger Områdets bevoksningska- 27.F.04 – Doktordammen. Området anvendes rakter fastholdes og ved områdets indretning skal til fritidsformål (grønt område). Området bebyg- der tages mest mulig hensyn til omgivelserne. ges ikke, dog kan der tillades opført de for driften af det pågældende område nødvendige mindre bygninger. 27.F.05 – Nybygårdsanlægget. Området an- vendes til fritidsformål, grønt område, nyttehaver og beplantningsbælte. Området kan ikke bebyg- ges. Lokalplan nr. 00-06 - Boligområde omkring Haregade er gældende for dele af området.

Natur Bornholm

153 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

154 28 - Årsballe

Af Generalstabens topografi ske kort fra 1887 Landskabet fremgår det at Aarsballe på det tidspunkt kun be- Årsballe ligger ganske højt i landskabet med kig stod af et par gårde - Træbenegaard og Aarsbal- til smukke landskabsprofi ler. Byen ligger i nær- legaard. heden af store skovområder–(Nyker plantage og Almindingen) med mange rekreative muligheder.

Generalstabens topografi ske kort fra 1887

Årsballe i dag

Årsballe er et lille lokalsamfund midt på Born- Årsballe er med sin kun 78 indbyggere en ud- holm. Årsballe er en typisk gennemfartsby, som præget boligenklave med en aktiv idrætsforening ligger langs Rønne – Østerlars/Gudhjemvejen. -Aarsballe Boldklub opstartet i 1924. De fl este Hovedparten af bebyggelsen ligger på den nord- boliger er bygget før 1950, kun knap 5% er op- lige side af vejen med en smuk udsigt ned over ført siden 1970. I forhold til Årsballes størrelse er kuperet landskab, der afgrænses af Nyker Plan- der relativt mange virksomheder i byen. tage og Almindingen. Byen er omringet af land- brugsarealer. Grundet beliggenheden, som er 118 I byen fi ndes en tømrervirksomheden, en vogn- meter over havet, og den centrale placering på mand, et handelscenter med landbrugsmaskiner, Bornholmer er tv-sendermasterne placeret her. en radio- og tv-forretning. Før har her desuden været en mølle, et bageri, et skæreri og en daglig- vareforretning. I dag er der ingen dagligvareind- købsmuligheder i Årsballe. Den nærmeste daglig- vareforretning er beliggende i Klemensker. Byen har stor tilknytning til Klemensker by, hvad angår offentlig og privat service, idrætshal og andre fri- tidsaktiviteter.

Befolkning og boliger I 2005 havde Årsballe 78 indbyggere, 6 indbygge- re færre end for 5 år siden, dvs. 7,7%. I 2010 for- ventes indbyggertallet at blive ca. 80 personer.

155 % 50 45 40 40 35 30 30 25 20 20 10 15

0 10 0-15 16-39 40-64 65- år 5 Årsballe Bornholm 0 Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik Tomme helårsboliger Ferieboliger

Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

I dag er der 40 beboede boliger/78 indbyggere, I 2004 var 40 ud af 42 boliger helårsbeboede. Af svarende til 1,9 beboere pr. beboet bolig. Gen- de resterende 2 boliger er ingen registreret som nemsnitshusstandsstørrelsen er mindre end gen- ferieboliger men som ubeboede helårsboliger, nemsnitstørrelsen på Bornholm, som er 2,1 per- dvs.4,8%. 78,6% af boligmassen er opført før son pr. bolig. 1950, 4,8% er opført siden 1970. Af de beboede boliger er 92,5% ejerboliger og 7,5% lejeboliger

Udsigt til Almindingen fra Årsballe

156 Årsballes udviklingsmuligheder

Årsballe vil forsat forblive en mindre boligen- klave. Indbyggertallet forventes at være stabilt i planperioden, og der udlægges ikke yderligere arealer til byudvikling. Mulighed for udbygning skabes ved udfyldning af ledige grunde imellem eksisterende bygninger.

I regionkommuneplanens centerstruktur er Års- balle defi neret som en mindre boligby. Byen skal hovedsagelig fungere som attraktivt boligområde med tæt tilknytning til lokale landskabs- og natur- værdier (se Del 3 - ”Bymønster og byudvikling”). Der udlægges ikke erhvervsarealer. Mindre er- hverv og forretninger kan etableres og indpasses i blandede bolig- og erhvervsområder.

Arealudlæg i regionkommuneplanen

Årsballe er afgrænset byområde beliggende i land- zone og kan ved lokalplan overføres til byzone. Det eksisterende boligområde øst for Årsballe er beliggende i landzone og kan ved lokalplan over- føres til byzone.

Blandede bolig- og erhvervsområder 28.BL.01 – Årsballe, 28.BL.02 – Lillebo. Om- råderne anvendes til blandet helårs bolig- og er- hvervsformål. Områderne er beliggende i land- zone og kan ved lokalplan overføres til byzone.

Fritids- og ferieformål 28.F.01 – Årsballe Stadion. Området forbliver i landzone og fastholdes til fritidsformål, herunder idrætsområde, klubhus og drifts- og servicebyg- ninger.

157 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

158 29 - Aarsdale

Aarsdale fi skerleje er som mange andre havne på og nord efter udstykning af Klippegård og Hulle- Bornholm anlagt ved en naturhavn og har for- gård, samt ved udstykning af de gamle udmarker mentlig været der siden oldtiden. Navnet ”Os- nord og syd for byen. I 1960’erne blev trafi kken dael” optræder i en skriftlig kilde fra 1409. For- gennem byens snævre gader ført uden om byen mentlig har man i lighed med Frennekysten syd gennem anlæg af Aarsdalevej. Arealerne mellem for Svaneke haft et godt sildefi skeri på stedet. I den ældre by og omfartsvejen er siden udbygget en kilde fra 1671, oplyses det at der i Aarsdale bo- med moderne parcelhuse. ede ca. 30 familier, som dels levede af landbrug, dels af fi skeri. Den ældste del af byen blev anlagt Landskabet på klippenæsset ved Oren, formentlig i området Aarsdale ligger i Svaneke-granitområdet. Byen er mellem Laksegade og Brugsebakken. anlagt på et skrånende næs, der skyder sig ud i havet. Kysten nord og syd for Oren præges af I 1808 var der i fi skerlejet 30 fi skerbåde, og Aars- mange klippeskær og små klippeøer, der giver dale nævnes sammen med Listed og Gudhjem den nordøstlige del af kysten en karakter af skær- som et af øens største fi skerlejer. Vigtigste bier- gård. Nord for byen udmunder Skovsholm Bæk- hverv var stadig avlsbrug. Det meste af området ken, der er udstyret med fi sketrapper til ørred og mellem Gaden og Oren var nu bebygget med laks. Syd for fi ndes den mindre Flisebækken og små bindingsværkshuse, lidt tilfældigt anlagt med det rekreative område ved Parken, der indeholder stengærder omkring små og krogede gænger. byens fælles festplads. Oren var en fælles grønning og garnplads. Vest for byen ligger frugtbare landbrugsarealer, Aarsdale fi k fast havneanlæg i 1871, som siden gamle gårdejendomme og enkelte enfamiliehuse, hen blev udvidet fl ere gange. De små åbne både der typisk er anlagt som landarbejderboliger eller blev udskiftet med større dæksbåde, der fi skede aftægtsboliger. sild, laks og torsk, og der kom fl ere røgerier til. Byen voksede, så der I 1890 var registreret over Kulturmiljø og bybevaring 100 ejendomme, og der var bl.a. smedje, skoma- I kulturmiljøatlasset for Bornholm fremhæves ger- og tømrervirksomhed og fl ere butikker. Der det ældre byområde ved Havnen, Laksegade og kom også møller til – den nuværende mølle blev Oren som et særligt kulturmiljø, men adskillige opført i 1877. huse i det gamle byområde er samtidig udpeget som særligt bevaringsværdige. Aarsdale omfattes I det 19. århundrede voksede byen især mod vest for en stor del af bevarende lokalplan.

Aarsdale havn

159 Aarsdale i dag

Den ældre bydel har bevaret sin oprindelige, lidt % tilfældigt udbyggede struktur. De små bindings- 50 værkshuse, stengærder og veje og det ubebyggede 40 Oren giver tilsammen et godt indtryk af, hvor- 30 dan et bornholmsk fi skersamfund så ud i gamle 20 dage, og byens havneerhverv og tre aktive røge- 10 rier medvirker til at bevare billedet. Selvom byen 0 kun har få overnatningsmuligheder for turister, 0-15 16-39 40-64 65- år præger turisterne i stadig højere grad havneom- Aarsdale Bornholm rådet og det rekreative område ved Oren, idet de Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik er tiltrukket af bymiljøet og byens røgerier. Byen har ikke længere nogen købmand. Den sidste lå i 300 Laksegade og er nu erstattet af en café. 250

200

Aarsdale Mølle markerer som et vartegn ind- 150 gangen til byen mod syd. Den nyere bebyggelse 100 følger skrænterne op mod Aarsdalevej og består overvejende af grundmurede enfamilieboliger. 50 Et ubebygget område ved Bakkerne er fredet og 0 skyder som en grøn kile ind i bebyggelsen. En del Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Tomme helårsboliger Ferieboliger virksomheder fi ndes der stadig i området, bl.a. Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik vognmænd og tømrervirksomhed. befolkningstallet fal-der yderligere til 445 indbyg- Byen må i dag anses for fuldt udbygget, og der er gere. kun meget ringe mulighed for at opføre nye boli- I 2004 var der 269 boliger, hvoraf de 234 var hel- ger i det i forvejen tætbebyggede område øst for årsbeboede. 13 var registreret som ferieboliger, hovedlandevejen. Trods manglende indkøbsmu- 22 som ubeboede (8%). Ca. 60 % af boligerne er ligheder er byen eftertragtet som boligområde. opført før 1950, ca. 14% er opført efter 1970. Af Byens behov for offentlig service dækkes i ho- de beboede boliger er ca. 12% lejeboliger. vedsagen i Svaneke, et par kilometer mod nord. Erhverv og detailhandel Befolkning og boliger Byen præges fortsat af fi skeriet, selvom det er Siden 2000, da byen havde 524 indbyggere, er be- gået tilbage for antallet af aktive fi skerfartøjer. folkningen faldet med ca. 7%, så der i dag kun er Desuden fi ndes fl ere virksomheder inden for 487. Faldet skal ses i sammenhæng med, at der håndværk og transport, uden for det ældste by- stort set ikke fi ndes mulighed for at opføre nye område. Der fi ndes ikke længere dagligvarefor- boliger inden for byens nuværende grænser. År retninger i området - kun enkelte mere turistori- 2010 forventes det jf. befolkningsprognosen at enterede forretninger.

160 Aarsdales udviklingsmuligheder

Aarsdales attraktion som bosætningsområde merhusformål, hvilket dog er ulovligt, da hele by- skyldes i høj grad bymiljøet og den ro, der præger området er udlagt til helårsformål. byen. Der er ikke mange trafi kgener, og områ- det er heller ikke voldsomt belastet af turister, Nordvest for Aarsdalevej fi ndes der en mulighed som man ser det andre steder. Men mulighederne for udbygning med nye helårsboliger, idet et om- for at fl ytte til området begrænses som nævnt af, råde er udlagt til blandede boligformål (bolig og at der ikke fi ndes muligheder for byggeri af nye mindre erhverv). Området blev friholdt fra den boliger inden for byens nuværende grænser. Som udvidede strandbeskyttelseslinie for dog at sikre andre småbyer langs kysten er der en konstant ef- byen én mulighed for udvikling. terspørgsel efter at anvende helårsboliger til som-

Arealudlæg i regionkommuneplanen

Boligområder 29.B.01 - Aarsdale nord er udlagt til helårsbolig- nordlige Aarsdale og Østersøen. Området skal formål med blandet ældre og nyere boligbebyg- lokalplanlægges og overføres til byzone, før det gelse. Mindre service- og erhvervsvirksomhed ibrugtages. i forbindelse med beboelsen tillades. En del af områdets ældre bebyggelse langs Gaden og Sko- Erhvervsområder lebakken omfattes af bevarende lokalplan. 9.E.01 - Aarsdale Havn er udlagt til blandede 29.B.02 - I Bakkerne og 29.B03 - Urmarken havneformål (erhverv og fritid) samt mindre ser- er udlagt til helårsboligformål. Der tillades også vice- og turistformål, der naturligt kan indpasses her mindre erhvervsvirksomhed i tilknytning til under hensyntagen til områdets kulturmiljø. Om- beboelsen. Områderne er overvejende bebygget rådet omfattes af lokalplan. Erhvervsarealerne i med nyere parcelhuse fra 2. halvdel af det 20. år- et udlagt byggefelt er næsten udnyttet, og der er hundrede. kun begrænset mulighed for at etablere nye byg- ninger i området. Blandede bolig- og erhvervsområder 29.BL.01 - Gl.byområde er udlagt til blandede Offentlige formål helårsbolig- og erhvervsformål (ikke industri), 29.D.01 - Ældrecenter er udlagt og anvendt til samt handel og service. Det fuldt udbyggede om- ældrecenter/beskyttede boliger for ældre og der- råde præges af mange bevaringsværdige småhuse, til knyttede funktioner. der er anlagt tæt omkring smalle stræder. Områ- det omfattes af bevarende lokalplan. Ferie- og fritidsformål 29.BL.02 - Indenmarken er ligeledes udlagt til 29.F.01 - Oren skal anvendes som bynært of- blandede helårsbolig- og erhvervsformål, samt fentligt friareal, herunder legeplads. Området privat handel og service. Området adskiller sig omfattes af strandbeskyttelse, og der tillades kun ved at indeholde nyere boligbebyggelse og f.eks. mindre anlæg m.v. med direkte tilknytning til om- en del håndværksvirksomhed. rådets rekreative anvendelse. 29.BL.03 - Saltholm er udlagt som nyt blandet 29.F.02 - Parken skal anvendes som offentligt helårsboligområde. Området kan anvendes til friareal og indeholder badesteder og parkareal helårsboliger, mindre erhvervsformål samt privat anvendt til byfester. Større anlæg og bebyggelse handel og service. Området ligger vest for Aars- tillades ikke. Området omfattes af strandbeskyt- dalevej, fl ankeret af Aarsdale Kirkevej og Skovs- telse og fredning. holmbækken, og er på den måde afskåret fra den 29.F.03 - Bakkerne kan anvendes som rekreativt øvrige by. Men området indeholder mulighed for friareal og omfattes af fredning. attraktive byggegrunde med udsyn over det

161 B = Boligformål Målestok 1:200.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål C = Centerformål D = Offentlige formål E = Erhvervsformål F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde 162 Det åbne land

Ved det åbne land forstås alle områder uden for Større ferie og fritidsanlæg afgrænsede by- og sommerhusområder. Det åbne land indeholder en række funktioner med realtion til ferie- og fritidsområdet. Der er Boligenklaver fi ndes 3 golfbanearealer -Rønne Golfbane, Nord- Det åbne land indeholder 3 afgrænsede områder, bornholms Golfbane Rø, samt en golfabene ved der anvendes til helårsboligformål - Teglkås-Hel- Dueodde - Nexø Golfbane. ligpeder, Ypnadsted og Klintebygård. Områderne forbliver i landzone. Der er herudover afgrænsede arealer til forlystel- sesparker som Bornholms Middelaldercenter og Tekniske anlæg Brændegårdshaven/Joboland, til 2 ridecentre, I det åbne land fi ndes i alt 42 vindmøller fordelt idrætsområde ved Pedersker, og til hotelområder på 8 vindmølleområder. De fl este er beliggende (jf. del 3, afsnit 3.4 Ferie og fritid).- på Syd og Vest Bornholm. Der udlægges ikke områder til nye vindmøller i denne regionkom- muneplan, men kommunalbestyrelsen vil vurdere eventuelle fremtidige ansøgninger i forhold til andre interesser og i givet fald udarbejde tillæg til regionkommuneplanen. Ud over de statslige krav til vindmølleplacering og -udformning er der op- stillet retninglinjer for evt. nye arealudlæg til vind- møller (jf. del 3 afsnit 3.7.4, Vindmøller).

Et biogasanlæg er opført vest for Aakirkeby. An- lægget ventes taget i brug i 2006. Anlægget skal Hammer Havn også kaldt Sæne Havn forbedre udnyttelsen af energi og gødningsværdi i gylle og andet organisk affald, og mindske mil- Helligpeder-, Teglkås-, Hammer- og Boderne jøgener ved anvendelse af gylle og lignende på Havne er afgrænset i regionkommuneplanen med landbrugsjord (jf. del 3 afsnit 3.6.4, Større mil- anvendelse som småbods- og fritidshavne. Hav- jøtekniske anlæg). Herudover indeholder planen nene er alle omfattet af naturbeskyttelse (strand- nyt arealudlæg for et biogasanlæg ved Bodilsker. beskyttelseslinje) (jf. del 3, afsnit 3.8.2 Havne).

Containerpladser og rensningsanlæg I det åbne land fi ndes 2 containerpladser - et syd for Olsker og et sydvest for Østermarie., og 2 rensningsanlæg - et ved Grisby og et vest for Tejn (jf. del 3 afsnit 3.6.4, Større miljøtekniske anlæg).

Biogasanlæg ved Tvillingegård ved Aakirkeby

163 Arealudlæg i regionkommuneplanen

Boligformål 00.D.08 Østermarie containerplads. Lokalplaner 00.B.01 Teglkås og Helligpeder Områderne an- nr. 09-04 Østermarie Losseplads er gældende for vendes til helårsboligformål.Områderne er om- området. fattet af naturbeskyttelse (strandbeskyttelseslinie) 00.D.09 Kunstmuseet ved Helligdommen, Rø. Områderne er omfattet af bevarende lokalplan. Lokalplan nr. 06-04 er gældende for området. 00.B.02 Ypnasted. Området anvendes til helårs- 00.D.10 Olsker containerplads. Området anven- boligformål. Området er omfattet af bevarende des som containerplads. lokalplan. 00.D.11 Renseanlæg ved St. Lærkegård ved Tejn 00.BL.01 Klintebygård. Anvendes til blandet hel- okalplaner nr. 05-09 er gældende for området. årsbolig- og erhvervsformål: offentlig parkering samt privat service. Erhvervsformål 00.E.01 Boderne vest Erhvervsformål: Hotel, Offentlige formål kursus- og konferencevirksomhed samt mindre 00.D.01 Bornholms Lufthavn anvendes til offent- butikker med tilhørende bolig, der naturligt kan lige formål -lufthavnsformål og bebyggelse med indpasses i området uden ulemper for omgivel- luftfartsmæssig tilknytning Mht. bygninghøjde serne undtages fl yvetekniske anlæg herunder tårnkon- 00.E.02 Bakkerne bådehavn Erhvervsformål: trolbygning. Lokalplaner nr. 00-13 og 00-23 er Havneformål samt mindre service- og turistfor- gældende for området. mål. Området er omfattet af naturbeskyttelse 00.D.02 Biogasanlæg ved Tvillinggård. Lokalpla- (strandbeskyttelseslinie). ner nr.010 er gældende for området. 00.E.03 Hasle Klinker Erhvervsformål, offent- 00.D.03 Raghammer anvendes til Forsvarets Sky- lige formål samt rekrative formål deterræn - militært øvelsesområde. 00.D.04 Dueodde Efterskole anvendes til offent- Ferie- og fritidsformål lige formål: så som efterskole. 00.F.01 Rønne Golfbane Området anvendes til 00.D.05 Bodilsker Skole anvendes til offentlige golfbane med tilknyttede aktiviteter. Lokalplaner formål: så som skole. nr. 00-65 og 00-78 er gældende for området. 00.D.06 Biogasanlæg Nexø. Lokalplaner nr. 00- 00.F.02 Midtbornholms Ridecenter. Området an- 40 er gældende for området. vendes til fritidsformål - ridecenter. 00.D.07 Grisby Renseanlæg Offentlige formål: 00.F.03 Boderne havn Fritidsformål: Småbåds- Renseanlæg Hele området er omfattet af naturbe og fritidshavn Omfattet af naturbeskyttelse skyttelsesbestemmelser(fredskov). (strandbeskyttelseslinie)

164 00.F.04 Idrætsanlæg for Pedersker idrætsforening Vindmølleområder Området anvendes til idrætsformål. 00.V.01 Vindmøller ved Sose, Aakirkeby. Lokal- 00.F.05 Holsterodde naturområde. Området an- plan nr. 00-34 er gældende for området. vendes som rekreativt område. 00.V.02 Vindmølleområde ved Kalby. Lokalplan 00.F.06 Nexø Golfbane. Lokalplan nr. 00-15, nr. 013 er gældende for området. Golfbane ved Dammegårder gældende for omr. 00.V.03 Vindmøller ved Stenseby. Lokalplan 00.F.07 Brændegårdshaven Området anvendes nr. 00-41, Vindmøller i kommunens sydlige del, som forlystelsespark. Nexø er gældende for området. 00.F.08 Mæby Ridecenter mrådet anvendes til fri- 00.V.04 Vindmøller ved Gadebyvejen. Området tidsformål - ridecenter. er omfattet af fredningsdeklaration. Lokalplan 00.F.09 Bornholms Middelaldercenter. Området nr. 00-41, Vindmøller i kommunens sydlige del, anvendes til fritidsformål - forlystelsespark. Lo- Nexø er gældende for området. kalplan nr. 08-02 er gældende for området. 00.V.05 Vindmølleområde øst for Nexø Vind- 00.F.10 Pyttegården Østerlars. Området anven- mølleområdet udgår efter afl ysning af lokalplan. des til feriebebyggelse. Lokalplan nr. 08-03 er Lokalplan nr. 00-41, Vindmøller i kommunens gældende for området. sydlige del, Nexø er gældende for området. 00.F.11 Golfbane i Rø. Området anvendes til 00.V.06 Vindmøllepark øst for Svaneke. Lokal- golfbaner med tilhørende faciliteter. Lokalplaner plan nr. 09-06, Vindmøllepark ved Tuevej er gæl- nr. 06-05 og nr. 009 er gældende for området. dende for området. 00.F.12 Golfhotel ved Rø. Området anvendes til 00.V.07 Vindmøller på Snorrebakken. Lokalplan hotelformål. Lokalplan nr. 06-03 er gældende for nr. 00-97 er gældende for området. området. 00.V.08 Vindmøller nord for Hasle. Lokalplan nr. 00.F.13 Helligpeder havn Fritidsformål: Små- 07-07 er gældende for området. båds- og fritidshavn Omfattet af naturbeskyttelse 00.V.09 Vindmølleområde ved Sandemandsgård. (strandbeskyttelseslinie) Lokalplan nr. 014 er gældende for området. 00.F.14 Teglkås havn Fritidsformål: Småbåds- og fritidshavn Omfattet af naturbeskyttelse (strand- beskyttelseslinie) 00.F.15 Soldalen Olsker Området anvendes som gæste- og kursussted. Lokalplan nr. 05-11 er gæl- dende for området. 00.F.16 Hammerhavn Fritidsformål: Småbåds- og fritidshavn Omfattet af naturbeskyttelse (strand- beskyttelseslinie).

165 B = Boligformål Målestok 1:200.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål C = Centerformål D = Offentlige formål E = Erhvervsformål F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde 166 Sommerhusområder Udover de sommerhusområder der ligger tæt på I forbindelse med udarbejdelse af landsplan- byerne og beskrevet i bybeskrivelserne, fi ndes direktiv for udlæg af nye sommerhusområder i der 27 afgrænsede sommerhusområder på Born- kystnærhedszonen godkendte staten 4 områder holm. Områderne er alle beliggende i kystnær- med mulighed for ca. 70 sommerhusgrunde. Tre hedszonen og næsten alle inden for en maksimal af disse; Vestre- og Østre Sømark, udgør udvi- afstand på 1 km fra den bornholmske kyst. De delser bag eksisterende sommerhusområder på fl este sommerhusgrunde er placeret i plantage- syd Bornholm. Det fjerde område er udlagt ved og klitområderne fra Balka til Raghammer Odde, Bølshavn. med direkte adgang til nogle af Danmarks bedste badestrande. Store dele af Dueoddes sommer- Det ubebyggede areal i sommerhusområder på husområder er underlagt fredningsbestemmelser Bornholm skønnes at udgøre mellem 15 og 20%. fra 1967. Andre sommerhusområder er placeret Med denne regionkommuneplan udlægges ikke syd for Olsker, syd for Hasle, syd for Rønne og fl ere sommerhusområder, men kommunalbesty- ved Boderne. Udover traditionelle sommerhus- relsen vil vurdere eventuelle ansøgninger i for- grunde fi ndes der hoteller og camping/ferieko- hold til andre interesser og i givet fald udarbejde lonier i områderne. tillæg til regionkommuneplanen (jf. del 3 afsnit 3.4.2 Sommerhuse og ferie-/fritidshuse). Områder udlagt til sommerhusområder må kun Udstykning: Sommerhusgrunde tillades normalt anvendes til ferieformål. Helårsbeboelse er i med- ikke udstykket med under 1200 m². I enkelte før af planlovens § 40 ikke mulig, med mindre ældre sommerhusområder tillades dog mindre der er tale om otiumsophold, eller der på anden grundstørrelse, når dette er angivet i den enkelte måde er tale om ganske særlig omstændigheder. ramme, eller når der i det nærmeste lokalområde I visse sommerhusområder, f.eks. ved Dueodde, normalt er en mindre grundstørrelse. er der særlige fredningsbestemmelser vedrørende ophold, så man særskilt skal søge om tilladelse til otiumsophold.

167 Arealudlæg i regionkommuneplanen Sommerhusområder 00.S.01 Stampen Sommerhusområde 00.S.15 Munkegårdsskoven Sommerhusområde 00.S.02 StampenVej Sommerhusområde Området er omfattet af fredningsdeklaration 00.S.03 Boderne øst Sommerhusområde i land- 00.S.16 Lærkeskoven Sommerhusområde Områ- zone Området er omfattet af fredningsdeklara- det er omfattet af fredningsdeklaration tion 00.S.17 Vallehusvej Sommerhusområde Områ- 00.S.04 Vestre Sømarksvej (vest) Sommerhus- det er omfattet af fredningsdeklaration område i landzone Området er omfattet af fred- 00.S.18 Skovduevej Sommerhusområde Områ- ningsdeklaration det er omfattet af fredningsdeklaration 00.S.05 Vestre Sømarksvej (øst) Sommerhus- 00.S.19 Strandbyskoven Sommerhusområde, fe- område i landzone Området er omfattet af fred- rie og turistformål i øvrigt (camping m.m.) Del af ningsdeklaration området er omfattet af fredningsdeklaration 00.S.06 Strandvangen Sommerhusområde Om- 00.S.20 Område ved Gubbegård Sommerhus- rådet er omfattet af fredningsdeklaration område, ferie- og turistformål i øvrigt (camping 00.S.07 Baunevej - Lyngvejen Sommerhusom- m.m.) Området er omfattet af fredningsdeklara- råde Del af sommerhusområde ligger i landzone tion 00.S.08 Fyrreskoven Sommerhusområde Områ- 00.S.21 Dueodde øst Sommerhusområde, ferie- det er omfattet af fredningsdeklaration og turistformål i øvrigt (camping m.m.) Del af 00.S.09 Maegårdsskoven Sommerhusområde området er omfattet af fredningsdeklaration Området er omfattet af fredningsdeklaration 00.S.22 Sømarken Sommerhusområde 00.S.10 Ædjavejen Sommerhusområde 00.S.23 Ædjavejen nyt Sommerhusområde 00.S.11 Loftsgårdsskoven Sommerhusområde 00.S.24 Slusegård Sommerhusområde nyt som- 00.S.12 Aspesgårdsskoven Sommerhusområde merhusområde Området er omfattet af fredningsdeklaration 00.S.25 Sommerhusområde syd for Olsker Som- 00.S.13 Strandmølleskov Sommerhusområde merhusområde Området er omfattet af fredningsdeklaration 00.S.26 Tofte Sommerhusområde 00.S.14 Kødtønden m.m Sommerhusområde 00.S.27 Baggårdsvej Sommerhusområde: Mulig- Området er omfattet af fredningsdeklaration hed for feriehotel med max. 250 sengepladser

Stranden ved Dueodde

168