Regionkommuneplan 2005 Del 4 Bybeskrivelse og byudvikling Titel: Regionkommuneplan 2005 Del 4. Bybeskrivelse og Byudvikling Udgiver: Bornholms Regionskommune Dato: September 2006 Henvendelse om planen: Plan & Byg, Skovløkken 4, 3770 Allinge, tlf. 5692 0000 Mail: [email protected] Journalnummer: 01.01.02P15-0005 Tekst:, kort og fotos Plan & Byg, Bornholms Regionskommune Kortgrundlag: © Kort og Matrikelstyrelsen og Bornholms Regionskommune Tryk: Hakon Holm, Rønne Indbinding: Jan Jensen, Rønne Antal: 1000 stk. 2 Indhold Indledning side 005 01 Allinge 006 02 Arnager 012 03 Bølshavn 016 04 Gudhjem-Melsted 020 05 Hasle 026 06 Klemensker 032 07 Listed 036 08 Lobbæk 040 09 Møllevangen-Knudsker 044 10 Nexø 046 11 Nyker 056 12 Nylars 062 13 Olsker 066 14 Pedersker 070 15 Rutsker 074 16 Rø 078 17 Rønne 082 18 Sandvig 098 19 Snogebæk-Balka 104 20 Sorthat-Muleby 110 21 Svaneke 114 22 Tejn-Sandkås 122 23 Vang samt Teglkås og Helligpeder 128 24 Vestermarie 134 25 Østerlars 138 26 Østermarie 142 27 Aakirkeby 146 28 Årsballe 154 29 Aarsdale 158 Det åbne land 162 Sommerhusområder 165 3 4 Indledning Den fysiske planlægning har, især når den om- Del 2 som hovedsagelig er inspireret af den of- handler byer, i høj grad ændret sig fra traditionel fentlige servicestrategi. byplanlægning til projekt- og procesplanlægning, Del 3 og 4 som hovedsageligt svarer til den kom- hvor borgere, erhverv og organisationer deltager mende kommuneplans hovedstruktur. aktivt. De inddrages ikke kun i den offentlige hø- Del 5 som er kommuneplanens rammedel. ringsfase men også i udformning og gennemfø- relse af byudviklingsprojekter. Hvor planlægning Bybeskrivelse og byudvikling - Del 4 tidligere handlede om at udarbejde planer for byen Regionkommuneplanens ”Bybeskrivelse og by- og regulere og styre ud fra disse planer, handler udvikling” udgør en redegørelse for arealudlæg det i dag lige så meget om at realisere projekter i og byudviklingsmuligheder samt en beskrivelse af byen, og at se hvad der kan lade sig gøre. Dialog hver enkelt by. Den omfatter alle de bornholmske og netværksstyring er derfor blevet vigtige meto- byer og afgrænsede byområder, der præsenteres i der i byplanlægning og byudvikling. alfabetisk rækkefølge. Hver bybeskrivelse indledes med en kortfattet historisk udviklingsbeskrivelse, Processen er en anden vigtig faktor i planlægnin- en kort beskrivelse af landskabet i og omkring gen for byernes udvikling. Processen skal foregå byen, af kulturmiljøet (herunder bybevaring). I i tæt samarbejde med borgere, erhvervsliv og or- afsnittet ”Kulturmiljø og bybevaring” henvises ganisationer, og undervejs i forløbet opstår ideer bl.a. til anbefalinger fra ”Bornholm – Atlas over til projekter, som i nogen tilfælde kan realiseres byer, bygninger og miljøer”, i daglig tale kaldet og herved være med til at udvikle byerne. Selve kulturmiljøatlas for Bornholm. Afsnittet ”Byen i denne udvikling kan igen være med til at afføde dag” beskriver byens fysiske struktur og funktio- nye idéer og projekter. Regionskommunens plan- ner. læggere stiller viden til rådighed og formidler og koordinerer planer og projekter i forhold til regi- Redegørelsen for den enkelte bys udviklingsmu- onskommunens forskellige fagområder ligheder tager udgangspunkt i byens placering i den bornholmske centerstruktur, i byens stærke Møder i lokalområderne og svage sider samt arbejdspapirer og referater Med ønske om dialog med lokalområderne om fra møder i lokalområderne, som blev afholdt i hvilken udvikling man lokalt ser for sin by, har løbet af 2004 og 2005. Plan & Byg i løbet af 2004 og 2005 afholdt 21 møder i byer og lokalområder med repræsentan- Redegørelsen for arealudlæg i regionkommune- ter fra byernes forskellige foreninger og organisa- planen indledes med beskrivelse af, hvor arealud- tioner. Formålet var at høre så mange lokale syns- læg er ændret i forhold til de gældende kommune- punkter og overvejelser som muligt på et tidligt planer. Herefter gennemgås alle rammeområder tidspunkt i planlægningsprocessen. med beskrivelse af områdernes anvendelsesmu- ligheder og eventuelle særlige forhold i området. Overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af regionkommuneplanen har bl.a. omfattet kom- Regionkommuneplanens ”Bybeskrivelse og byud- muneplanernes rammer for lokalplaner og bebyg- vikling” skal i planperioden (2005-2009) viderebe- gelser, samt problemer i og ønsker for området. arbejdes og udbygges til et ”Byatlas”. ”Bybeskri- Vurdering af styrker, svagheder, muligheder og velse og byudvikling” er et planlægningsværktøj, trusler har bl.a. været temaer til diskussion under der vil danne baggrundsmateriale i den fremtidige disse møder. udformning af strategier og planlægning for by- udvikling i hver enkelt by. Dette arbejde vil blive Regionkommuneplan 2005 foretaget i samarbejde med borgere og erhvervs- Det samlede planforslag består således af: liv i de respektive byer. Del 1 som primært svarer til den kommende re- gionale udviklingsplan. 5 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:15.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde 6 01 - Allinge Det oprindelige fi skerleje omtales første gang i Landskabet 1392. I middelalderen var byen vigtig som møde- Terrænforholdene omkring Allinge er som over- sted for sildeopkøbere, der solgte sild til det tyske alt på Nordbornholm præget af det stærkt kupe- marked. Allinge har ligeledes haft betydning som rede granitområde med sprækkedale, hvori åerne færgested til Skåne, og bugten var et søgt tilholds- løber. Skærgården danner naturlige havne i de sted for skibe, der kunne ankre op i tilfælde af små vige. På Madsebakke nord for byen ligger dårligt vejr. Danmarks største og fl otteste helleristningsfelt. Allinge var indtil begyndelsen af 1800-tallet et Kulturmiljø og bybevaring lille fi skerleje, men granitværkets åbning og turist- Østergades og Løsebækgades strandgårde med en strømmen i slutningen af 1800-tallet samt anlæg- beliggenhed inde i bykernen og tæt på kyst og na- gelse af havnen og senere af jernbanen gav vækst turhavn fortæller om den blandingsøkonomi, der og dynamik. i fl ere århundreder var almindelig på Bornholm. Gårdene var sæde for både landbrug, købmands- Havnen udviklede sig efterhånden som færge-, handel og fi skeri. Flere af de gamle strandgårde handels- og fi skerihavn. Det første større anlæg er blevet ombygget til pensionater. Bebyggelsens af havnens to bassiner og havnens sluseport blev karakter og helheden med strandgårdene og den udført 1856-62. I 1872 blev havnen ødelagt af lille naturhavn udgør et værdifuldt kulturmiljø, den store stormfl od men genopført inden for 4 men der er ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm år. Havnen er siden ændret og udvidet i 1919 og mange eksempler på uheldige ombygninger. Fæl- 1976. les for gårdene er de klart markerede sokler og det smukke bindingsværk. Turismen begyndte allerede at spille en vigtig rolle i Allinge i slutningen af 1800-tallet. På det De første rigtige skorstene beregnet til silde- tidspunkt var der to gæstgiverier i Allinge. I tiden røgning blev opført i 1870’erne. Mange private frem til første verdenskrig voksede turismen be- boliger havde røgeri i baghaven, senere blev er- tydeligt. Pensionater og hoteller skød op i stort hvervsrettede røgerier opført. Allinge har nu 3 tal. Det var tyskerne, som fi k øje på Allinge. Den røgeribygninger, hvoraf en bruges som salgssted Første Verdenskrig satte en foreløbig stopper for for keramik. Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm turismen. er røgerierne med deres skulpturelle skorstene bevaringsværdige kulturmiljøer. Jernbanen fra Rønne til Sandvig over Allinge, som blev åbnet i 1913, havde en stationsbygning Centerområdet har i den sidste planperiode gen- i udkanten af byen ved Tejnvej. I dag er der be- nemgået en byfornyelsesproces. Den gamle bydel bygget helt op til stationen, men frem til Anden er omfattet af en bevarende lokalplan. I planpe- Verdenskrig var der åbne marker lige nord for rioden (2005 – 2009) vil planen blive revideret. stationen. Jernbanen blev hovedsagelig brugt til Kirkepladsen i Allinge persontransport, især til turister om sommeren. Den væsentligste del af godstransporten kom di- rekte fra København med skibe til Allinge. Da jernbanen lukkede i 1953 overtog civilforsvaret (i dag: Beredskabstjenesten) stationsbygningen. Siden kommunalreformen i 1970 og indtil kom- munesammenlægningen i 2003 var Allinge-Sand- vig By, sammen med Tejn, kommunecenter i Al- linge-Gudhjem Kommune. 7 Allinge i dag Allinge ligger på Bornholms nordøstkyst. Byen Trafi kpresset har været stigende i sommersæso- er afgrænset mod øst af Østersøen, mod syd nen især efter hurtigfærgens tilkomst. På grund af sommerhusområder, mod vest af åbne land- af byens struktur med smalle og snoede gadefor- brugsarealer, mod nord af Sandvig by. løb opstår der jævnligt problemer med afvikling af trafi kken. Der blev i Allinge-Gudhjem kom- Boligbebyggelsen består i den gamle bydel af tæt munes tid foretaget trafi komlægning og forskøn- lav bebyggelse. Vest og syd for den gamle byker- nelse af byens centrale torv – Kirkepladsen og og ne ligger boligområder med åben lav bebyggelse. en del af havneområdet. Erhvervsarealerne ligger ved Allinge Teglværk, hvor de er afgrænset af landbrugsarealer, og ved Erhvervsmæssigt har byområdet sin basis i tu- Rønnevej i den sydlige udkant af byen. Idrætsfa- rismen samt privat service og handel. Disse ciliteter og skoleområdet ligger i den nordlige del funktioner fi