Regionkommuneplan 2005

Del 4 Bybeskrivelse og byudvikling Titel: Regionkommuneplan 2005 Del 4. Bybeskrivelse og Byudvikling Udgiver: Bornholms Regionskommune Dato: September 2006 Henvendelse om planen: Plan & Byg, Skovløkken 4, 3770 Allinge, tlf. 5692 0000 Mail: [email protected] Journalnummer: 01.01.02P15-0005 Tekst:, kort og fotos Plan & Byg, Bornholms Regionskommune Kortgrundlag: © Kort og Matrikelstyrelsen og Bornholms Regionskommune Tryk: Hakon Holm, Rønne Indbinding: Jan Jensen, Rønne Antal: 1000 stk.

2 Indhold

Indledning side 005 01 Allinge 006 02 Arnager 012 03 Bølshavn 016 04 Gudhjem-Melsted 020 05 Hasle 026 06 Klemensker 032 07 Listed 036 08 Lobbæk 040 09 Møllevangen-Knudsker 044 10 Nexø 046 11 Nyker 056 12 Nylars 062 13 Olsker 066 14 Pedersker 070 15 Rutsker 074 16 Rø 078 17 Rønne 082 18 Sandvig 098 19 Snogebæk-Balka 104 20 Sorthat-Muleby 110 21 Svaneke 114 22 Tejn-Sandkås 122 23 Vang samt Teglkås og Helligpeder 128 24 Vestermarie 134 25 Østerlars 138 26 Østermarie 142 27 Aakirkeby 146 28 Årsballe 154 29 Aarsdale 158 Det åbne land 162 Sommerhusområder 165

3 4 Indledning

Den fysiske planlægning har, især når den om- Del 2 som hovedsagelig er inspireret af den of- handler byer, i høj grad ændret sig fra traditionel fentlige servicestrategi. byplanlægning til projekt- og procesplanlægning, Del 3 og 4 som hovedsageligt svarer til den kom- hvor borgere, erhverv og organisationer deltager mende kommuneplans hovedstruktur. aktivt. De inddrages ikke kun i den offentlige hø- Del 5 som er kommuneplanens rammedel. ringsfase men også i udformning og gennemfø- relse af byudviklingsprojekter. Hvor planlægning Bybeskrivelse og byudvikling - Del 4 tidligere handlede om at udarbejde planer for byen Regionkommuneplanens ”Bybeskrivelse og by- og regulere og styre ud fra disse planer, handler udvikling” udgør en redegørelse for arealudlæg det i dag lige så meget om at realisere projekter i og byudviklingsmuligheder samt en beskrivelse af byen, og at se hvad der kan lade sig gøre. Dialog hver enkelt by. Den omfatter alle de bornholmske og netværksstyring er derfor blevet vigtige meto- byer og afgrænsede byområder, der præsenteres i der i byplanlægning og byudvikling. alfabetisk rækkefølge. Hver bybeskrivelse indledes med en kortfattet historisk udviklingsbeskrivelse, Processen er en anden vigtig faktor i planlægnin- en kort beskrivelse af landskabet i og omkring gen for byernes udvikling. Processen skal foregå byen, af kulturmiljøet (herunder bybevaring). I i tæt samarbejde med borgere, erhvervsliv og or- afsnittet ”Kulturmiljø og bybevaring” henvises ganisationer, og undervejs i forløbet opstår ideer bl.a. til anbefalinger fra ”Bornholm – Atlas over til projekter, som i nogen tilfælde kan realiseres byer, bygninger og miljøer”, i daglig tale kaldet og herved være med til at udvikle byerne. Selve kulturmiljøatlas for Bornholm. Afsnittet ”Byen i denne udvikling kan igen være med til at afføde dag” beskriver byens fysiske struktur og funktio- nye idéer og projekter. Regionskommunens plan- ner. læggere stiller viden til rådighed og formidler og koordinerer planer og projekter i forhold til regi- Redegørelsen for den enkelte bys udviklingsmu- onskommunens forskellige fagområder ligheder tager udgangspunkt i byens placering i den bornholmske centerstruktur, i byens stærke Møder i lokalområderne og svage sider samt arbejdspapirer og referater Med ønske om dialog med lokalområderne om fra møder i lokalområderne, som blev afholdt i hvilken udvikling man lokalt ser for sin by, har løbet af 2004 og 2005. Plan & Byg i løbet af 2004 og 2005 afholdt 21 møder i byer og lokalområder med repræsentan- Redegørelsen for arealudlæg i regionkommune- ter fra byernes forskellige foreninger og organisa- planen indledes med beskrivelse af, hvor arealud- tioner. Formålet var at høre så mange lokale syns- læg er ændret i forhold til de gældende kommune- punkter og overvejelser som muligt på et tidligt planer. Herefter gennemgås alle rammeområder tidspunkt i planlægningsprocessen. med beskrivelse af områdernes anvendelsesmu- ligheder og eventuelle særlige forhold i området. Overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af regionkommuneplanen har bl.a. omfattet kom- Regionkommuneplanens ”Bybeskrivelse og byud- muneplanernes rammer for lokalplaner og bebyg- vikling” skal i planperioden (2005-2009) viderebe- gelser, samt problemer i og ønsker for området. arbejdes og udbygges til et ”Byatlas”. ”Bybeskri- Vurdering af styrker, svagheder, muligheder og velse og byudvikling” er et planlægningsværktøj, trusler har bl.a. været temaer til diskussion under der vil danne baggrundsmateriale i den fremtidige disse møder. udformning af strategier og planlægning for by- udvikling i hver enkelt by. Dette arbejde vil blive Regionkommuneplan 2005 foretaget i samarbejde med borgere og erhvervs- Det samlede planforslag består således af: liv i de respektive byer. Del 1 som primært svarer til den kommende re- gionale udviklingsplan. 5 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:15.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

6 01 - Allinge

Det oprindelige fi skerleje omtales første gang i Landskabet 1392. I middelalderen var byen vigtig som møde- Terrænforholdene omkring Allinge er som over- sted for sildeopkøbere, der solgte sild til det tyske alt på Nordbornholm præget af det stærkt kupe- marked. Allinge har ligeledes haft betydning som rede granitområde med sprækkedale, hvori åerne færgested til Skåne, og bugten var et søgt tilholds- løber. Skærgården danner naturlige havne i de sted for skibe, der kunne ankre op i tilfælde af små vige. På Madsebakke nord for byen ligger dårligt vejr. Danmarks største og fl otteste helleristningsfelt.

Allinge var indtil begyndelsen af 1800-tallet et Kulturmiljø og bybevaring lille fi skerleje, men granitværkets åbning og turist- Østergades og Løsebækgades strandgårde med en strømmen i slutningen af 1800-tallet samt anlæg- beliggenhed inde i bykernen og tæt på kyst og na- gelse af havnen og senere af jernbanen gav vækst turhavn fortæller om den blandingsøkonomi, der og dynamik. i fl ere århundreder var almindelig på Bornholm. Gårdene var sæde for både landbrug, købmands- Havnen udviklede sig efterhånden som færge-, handel og fi skeri. Flere af de gamle strandgårde handels- og fi skerihavn. Det første større anlæg er blevet ombygget til pensionater. Bebyggelsens af havnens to bassiner og havnens sluseport blev karakter og helheden med strandgårdene og den udført 1856-62. I 1872 blev havnen ødelagt af lille naturhavn udgør et værdifuldt kulturmiljø, den store stormfl od men genopført inden for 4 men der er ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm år. Havnen er siden ændret og udvidet i 1919 og mange eksempler på uheldige ombygninger. Fæl- 1976. les for gårdene er de klart markerede sokler og det smukke bindingsværk. Turismen begyndte allerede at spille en vigtig rolle i Allinge i slutningen af 1800-tallet. På det De første rigtige skorstene beregnet til silde- tidspunkt var der to gæstgiverier i Allinge. I tiden røgning blev opført i 1870’erne. Mange private frem til første verdenskrig voksede turismen be- boliger havde røgeri i baghaven, senere blev er- tydeligt. Pensionater og hoteller skød op i stort hvervsrettede røgerier opført. Allinge har nu 3 tal. Det var tyskerne, som fi k øje på Allinge. Den røgeribygninger, hvoraf en bruges som salgssted Første Verdenskrig satte en foreløbig stopper for for keramik. Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm turismen. er røgerierne med deres skulpturelle skorstene bevaringsværdige kulturmiljøer. Jernbanen fra Rønne til Sandvig over Allinge, som blev åbnet i 1913, havde en stationsbygning Centerområdet har i den sidste planperiode gen- i udkanten af byen ved Tejnvej. I dag er der be- nemgået en byfornyelsesproces. Den gamle bydel bygget helt op til stationen, men frem til Anden er omfattet af en bevarende lokalplan. I planpe- Verdenskrig var der åbne marker lige nord for rioden (2005 – 2009) vil planen blive revideret. stationen. Jernbanen blev hovedsagelig brugt til Kirkepladsen i Allinge persontransport, især til turister om sommeren. Den væsentligste del af godstransporten kom di- rekte fra København med skibe til Allinge. Da jernbanen lukkede i 1953 overtog civilforsvaret (i dag: Beredskabstjenesten) stationsbygningen.

Siden kommunalreformen i 1970 og indtil kom- munesammenlægningen i 2003 var Allinge-Sand- vig By, sammen med Tejn, kommunecenter i Al- linge-Gudhjem Kommune.

7 Allinge i dag

Allinge ligger på Bornholms nordøstkyst. Byen Trafi kpresset har været stigende i sommersæso- er afgrænset mod øst af Østersøen, mod syd nen især efter hurtigfærgens tilkomst. På grund af sommerhusområder, mod vest af åbne land- af byens struktur med smalle og snoede gadefor- brugsarealer, mod nord af Sandvig by. løb opstår der jævnligt problemer med afvikling af trafi kken. Der blev i Allinge-Gudhjem kom- Boligbebyggelsen består i den gamle bydel af tæt munes tid foretaget trafi komlægning og forskøn- lav bebyggelse. Vest og syd for den gamle byker- nelse af byens centrale torv – Kirkepladsen og og ne ligger boligområder med åben lav bebyggelse. en del af havneområdet. Erhvervsarealerne ligger ved Allinge Teglværk, hvor de er afgrænset af landbrugsarealer, og ved Erhvervsmæssigt har byområdet sin basis i tu- Rønnevej i den sydlige udkant af byen. Idrætsfa- rismen samt privat service og handel. Disse ciliteter og skoleområdet ligger i den nordlige del funktioner fi ndes hovedsagelig i centerområdet. af byen mellem Allinge og Sandvig. I dag karakteriseres byen af et veludbygget an- tal dagligvare- og udvalgsvareforretninger. Byen På havneområdet ligger bl.a. gamle røgerier og blomstrer om sommeren med mange aktiviteter, andre bygninger benyttet til erhvervs- og offentli- turister og gæstesejlere. Som følge af fi skerikri- ge formål samt en dagligvareforretning. Havnens sen tjener havnen ikke længere erhvervsfi skeriet. erhvervsarealer mod syd domineres af en større I vinterperioden ligger den stort set øde hen, til fi skefabrik, der for tiden er uden aktivitet. Allinge gengæld er havnen fl ittigt benyttet af gæstesejlere Havn er en kommunal trafi k- og lystbådehavn og om sommeren. Om sommeren er der personfær- ifølge regionskommunens havneplan en mindre geforbindelse til Simrishamn og til Christiansø. erhvervshavn. Af offentlig service fi ndes skole, børnehave, og plejecentret ligger i tvillingebyen Sandvig.

Luftfoto af Allinge by set fra øst

8 Befolkning og Boliger* % I 2005 havde Allinge-Sandvig 1707 indbyggere. 45 40 Indbyggertallet har været svagt faldende de sidste 35 30 5 år, fra 1815 personer i 2000. I 2010 forventes 25 indbyggertallet at blive ca. 1650 personer. 20 15 10 I 2004 var der lidt fl ære ældre over 65 år og voks- 5 0 ne mellem 40 og 64 år i byen sammenlignet med 0-15 16-39 40-64 65- år Bornholm som helhed. Der var både færre yngre Allinge/Sandvig Bornholm voksne og unge under 40 år og børn under 15 år. Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik

I 2004 var der 893 beboede boliger/1729 indbyg- 1200 gere, svarende til 1,9 beboer pr. beboet bolig , lidt mindre end gennemsnittet for hele Bornholm, 1000 som er 2,1 beboer pr. bolig. 800

600 893 ud af 1075 boliger var helårsbeboet. Af de resterende 182 boliger er 107 registreret som fe- 400 rieboliger (10%) resten er registreret som ubebo- 200 ede helårsboliger, dvs. 7%. 0 Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Ca. 66,3% af boligmassen er opført før 1950, Tomme helårsboliger Ferieboliger godt 33,7% er opført siden 1970. Af de beboede Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik boliger er 63,4% ejerboliger, og 36,6% lejeboli- ger. * Opgørelse over befolkningstilvækst, alderssam- mensætning samt boliger omfatter både Allinge og Sandvig.

Allinge Havn under jazzfestival

9 Allinges udviklingsmuligheder

I regionkommuneplanens centerstruktur er Al- linge defi neret som større handels-, service- og erhvervscenter (jf del 3 - ”Bymønster og byud- vikling”). Byen udgør center for et større opland og skal rumme et bredt udbud af erhvervsmulig- heder, detailhandel og offentlig service (folkesko- ler, idrætsfaciliteter, ældrecentre m.v.) Byen kan ligeledes forsynes med offentlig service (offentlig administration, uddannelse m.v.), som henvender sig til hele Bornholm.

Udviklingen i byen skal medvirke til, at der sikres et større udbud af arbejdspladser, detailhandel Allinge havneområde og offentlig og privat service, inden for rimelig Havnen og havneområdet udgør et stor po- afstand af andre byer og landdistrikter på Born- tentiale for byens udvikling. Med regionskom- holm. munens havneplan er der åbnet mulighed for Der sikres udlæg af arealer til erhvervsformål. I at opføre attraktive helårsboliger kombineret den hidtidige kommuneplanlægning er der udlagt med servicefunktioner på en del af havneom- arealer til mere pladskrævende virksomheder ved rådet (Område A). På den største del af hav- Allinge Teglværk (delvis bebygget) og Rønnevej neområdet muliggøres fortsat blandede hav- på i alt ca. 10 ha. Byens detailhandelsområde af- neformål (erhverv og fritid) og centerformål, grænses som vist på kort . når de har en naturlig tilknytning til havnen.

Detailhandelsområdets afgrænsning:

- Detailhandelsområde A - rødt Afgrænsning af boligområde på havnen - Detailhandelsområde B - gult - Særligt pladskrævende varegrupper - blåt (se def. i del 3, afsnit 3.2.2. Detailhandel) Der er kun nogle få ubebyggede grunde i bolig- Turismen vil også i fremtiden spille en stor rolle område 01.B.01 – Pilebroen. For at muliggøre nyt for byens udvikling. Den fremtidige erhvervs- boligbyggeri i byen udlægges nyt boligareal i for- mæssige udvikling forventes indenfor turisme, længelse af Pilebakken. privat service, handel, kunsthåndværk og små håndværksvirksomheder.

10 Arealudlæg i regionkommuneplanen

Der udlægges et nyt areal i forlængelse af Pile- Erhvervsområder bakken til helårsboligformål (01.B.03) på ca. 3,5 01.E.01 – Allinge Teglværk, 01.E.02 – Er- ha. Ifølge regionskommunens havneplan udskil- hvervsareal ved Rønnevej. Områderne anven- les havnen som selvstændigt område og delom- des til erhvervsformål, så som mindre industri-, råde II/01.BL.02 udlægges til helårsboligformål lager- og værkstedsvirksomheder samt pladskræ- med serviceaktiviteter og parkeringsarealer, når vende specialvareforretninger. Områderne ligger erhvervsaktiviteter i området ophører. i landzone og kan ved lokalplan overføres til by- zone. Afstand fra erhvervsbebyggelse til nærme- Boligområder ste eksisterende eller planlagte boligbebyggelse 01.B.01 – Pilebroen. Området anvendes til hel- udgør mindst 50 meter. årsboligformål. Området består hovedsagelig af 01.E.03 – Allinge Havn. Området anvendes åben-lav boligbebyggelse. Der fi ndes kun nogle til blandede havneformål (erhverv og fritid) og få ubebyggede grunde i området. lokalplan nr. centerformål, når de har en naturlig tilknytning 03-10 Boligområde ved Kajbjergvej er gældende til havnen. Området omfattes af bevarende lo- for en del af området. kalplan nr. 00-01. Lokalplan nr. 02-01 Allinge By- 01.B.02 – Søndergade. Området anvendes til midte er gældende for en del af området. helårsboligformål. Området består af åben-lav 01.E.04 – Bogtrykkeri ved Tejnvej. Området tæt-lav boligbebyggelse. Området er fuldt udbyg- anvendes til erhvervsformål - bogtrykkeri med get. Lokalplan nr. 03-06 Boligområde ved Birke- tilhørende bolig. Der kan tillades en anden er- vej er gældende for del af området. hvervsvirksomhed, der ikke er til gene for om- 01.B.03 – Nyt boligområde. Området anven- givelserne. Lokalplan nr. 03-11 er gældende for des til helårsboligformål – tæt-lav og/eller åben området. lav bebyggelse. Området afgrænses mod de om- kringliggende åbne landbrugsarealer. Området er Offentlige formål beliggende i landzone og kan ved lokalplan over- 01.D.01 – Skole og Idræt. Området anvendes føres til byzone. til offentlige formål, så som skole, idrætsanlæg, parkanlæg m.v. Byplanvedtægt nr. 10 Allinge- Blandede bolig- og erhvervsområder Gudhjem Kommune er gældende for området. 01.BL01 Civilforsvaret. Området anvendes til Blandet helårsbolig og erhvervsformål samt of- Ferie- og fritidsformål fentlige formål (civilforsvaret, benzin- og service- 01.F.01 – Storløkken. Området anvendes til fri- station). Byplanvedtægt nr. 3 Allinge-Gudhjem tidsformål, så som hotel-, pensionat-, og ferie- Kommune er gældende for området. centervirksomhed. Byplanvedtægt nr. 3 Allinge- 01.Bl.02 – Kærenæs. Området anvendes til Gudhjem Kommune er gældende for området. blandet helårsbolig- eller fritidsboligformål samt 01.F.02 – Kampeløkken havn. Området anven- erhvervsformål kombineret med serviceaktivite- des til ferie- og fritidsformål. Ifølge regionskom- ter og parkeringsarealer, når erhvervsaktiviteter munens havneplan er havnen defi neret som små- i området ophører. Der udarbejdes en lokalplan, båds- og fritidshavn. hvor bl.a. røgeri bevares. 01.F.02 – Madsebakke. Området anvendes som rekreativt grønt område. Området er fredet. Centerområder 01.C. 01 – Allinge Bymidte. Området anvendes Sommerhusområder til centerformål og helårsboligformål. Området 01.S.01 – Æblehaven, 01.S.02 – Æblehaven omfattes af bevarende lokalplan nr. 00-01. Nye Feriecenter, 01.S.03 – Æbleplantagen. Områ- funktioner og bygninger skal indpasses under derne anvendes til fritidsformål – sommerhusbe- respekt for områdets bevaringsinteresser. Lokal- byggelse. Lokalplan nr. 03-13 Sommerhusområde plan nr. 02-01 Allinge Bymidte er gældende for ved det tidligere gartneri – er gældende for en del en del af området. af område 01.S.03. 11 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:5.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

12 02 - Arnager

Arnager nævnes første gang som fi skerleje i 1552. Landskabet Arnagers historie knytter sig til havet og dermed Arnager ligger på en fl ad, sandet hedeslette, der fi skeriet. Besejlingsforholdene var vanskelige, og blev dannet i den sidste istid. På kanten af den det hindrede fi skeriets vækst, da fi skerne måtte fl ade slette falder terrænet brat 15-20 meter ned nøjes med at trække bådene op på stranden. Men til den smalle forstrand. Her fi nder man den mar- anlæggelsen af en ø-havn med en 185 m lang kante bådehavn, som ligger beskyttet bag det adgangsbro i 1884 fi k gang i en positiv udvik- lavvandede Arnager Rev, der strækker sig 6 km ling. Nu blev det muligt at fi ske med større både. mod sydøst. Kysten er for størstedelen en tilgroet Arnager havde en kort tid købstadsrettigheder fra klintekyst, men 200 m vest for Arnager træder 1807 til 1814. arnagerkalken frem i en stejl klint, der er under stadig nedbrydning. Fiskeriet har med andre ord spillet hovedrollen for befolkningen i denne lille bebyggelse. Men Kulturmiljø og bybevaring der knytter sig også et stykke industrihistorie til Byen og havnen er fremhævet som et bevarings- stedet. Omkring 1865 blev der fundet fosforitlag værdigt kulturmiljø. Bebyggelsen, som hovedsa- ved Madsegrav, som kunne få stor betydning for gelig er en blanding af murermester-villaer og landbruget i form af plantegødning. Men mine- små fi skerhuse, danner i helheden et fi nt miljø. driften blev først igangsat under første verdens- De fl este af husene udmærker sig med enkle byg- krig (1914-18). Der blev bygget en fabrik, gravet ningskroppe og homogene materialer. Den ældste minegang og anlagt en udskibningsbro. Fosfor- del af byen er de huse, der ligger i rækker parallelt produktionen foregik i to år. Da krigen var forbi, med skrænten med små gænger mellem husene. blev det på ny muligt at importere kunstgødning, Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm haster det og produktionen blev indstillet. med gode råd om respektfuld bygningspleje. Øst for Arnager ligger resterne af fabriksanlægget.

Arnager Havn

13 Arnager i dag

Arnager er et lille fi skerleje, der ligger på den syd- Befolkning og boliger vestlige del af Bornholm. Byen afgrænses mod I 2005 havde Arnager 151 indbyggere. Indbyg- vest og nord af landbrugs- og lufthavnsarealer, gertallet har været svagt stigende de sidste 5 år, mod øst af sommerhusbebyggelse og mod syd fra 147 personer i 2000. I 2010 forventes indbyg- af Østersøen. Det karakterfulde landskab har be- gertallet at blive ca. 140 personer. tinget forskellige bebyggelsesmønstre. På fl aden, % hvor pladsen var rigelig, ligger byens gårde, mens 60 de små længehuse er placeret parallelt med høj- 50 dekurverne. Bebyggelsen på havskrænten har en 40 næsten bymæssig stemning. Månsgade, Georgs- 30 vej og Arnagervej er gode eksempler. Nederst 20 ved skråningens fod reguleres skrænten af store 10 støttemure. Højere oppe optages terrænets fald 0 0-15 16-39 40-64 65- år af høje sokler og lave havemure. Arnager Bornholm

Arnager Havn fungerer stadig som en lille privat Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik fi skeri- og jollehavn, selvom fi skeriets betydning er aftaget. Udviklingen i fi skeriet gør, at beskæf- I 2004 var der lidt færre ældre over 65 år, men tigelsesmulighederne inden for det erhverv er til gengæld var der mange fl ere voksne mellem begrænsede. I 2004 havde havnen 5 hjemmehø- 40 og 64 år i byen sammenlignet med Bornholm rende erhvervsfi skere og en del joller. Der er kun som helhed. Der var både færre yngre voksne og plads til 2-3 gæstesejlere i havnen, og den benyt- unge under 40 år og børn under 15 år. tes kun sjældent til det formål. Der fi ndes næsten ingen virksomheder i Arnager, så folk pendler til arbejde andre steder på øen. 100 90 80 På trods af fravær af offentlig og privat service 70 fungerer byen som et attraktivt boligområde. En 60 del boliger er dog tidligere taget i brug til ferie- 50 40 boligformål (17%). Anvendelsen af helårsboliger 30 til ferieformål tillades dog ikke længere, da det nu 20 10 er ulovligt at benytte helårsboliger til ferieformål 0 efter de regler, der gælder i regionkommunepla- Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger nen. Tomme helårsboliger Ferieboliger Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik Byens behov for offentlig service (skole, børne- haver m.v.) dækkes i hovedsagen i Nylars, Ve- stermarie, Aakirkeby og Rønne. Der er ingen I 2004 var der 73 beboede boliger/155 indbyg- indkøbsmuligheder i Arnager. Den nærmeste gere, svarende til 2,1 beboer pr. beboet bolig dagligvarebutik fi ndes i Nylars. (samme som gennemsnittet for hele Bornholm).

73 ud af 94 boliger var helårsbeboet. Af de reste- rende 21 boliger er 16 registreret som ferieboliger (17%) resten er registreret som ubeboede helårs- boliger, dvs. 5,3%. Ca.50% af boligmassen er op- ført før 1950, godt 18% er opført siden 1970. Af de beboede boliger er 91,8% ejerboliger, og 8,2 % lejeboliger.

14 Arnagers udviklingsmuligheder

Arnager vil fortsat i fremtiden først og fremmest De begrænsede muligheder, der fi ndes for ny be- fungere som en attraktiv boligby med en blan- byggelse på grund af fredninger, strand- og støjbe- ding af gammel fi skerbebyggelse, bondegårde og skyttelseszoner og havnens begrænsede størrelse, nyere parcel- og sommerhuse. Byens manglende gør, at der kun er begrænsede udviklingsmulig- private og offentlige service og manglende ind- heder for byen. Der er et mindre potentiale i tu- købsmuligheder har ikke medført, at byen har ristmæssige aktiviteter, baseret på lokalområdets mistet sin attraktion som bomiljø. sommerhusbebyggelse og dagturister.

Arnager ligger indenfor støjbeskyttelsesområde I regionkommuneplanens centerstruktur er Arna- for Bornholms Lufthavn bestemt ved 55 db-kur- ger defi neret som en mindre boligby, som hoved- ven. Inden for dette område må der i kommune- sageligt skal fungere som attraktivt boligområde, og lokalplanlægningen ikke udlægges arealer til ny med tæt tilknyttet lokale landskabs- og naturvær- støjfølsom arealanvendelse, dog således at der in- dier. Der udlægges ikke erhvervsarealer. Lokal den for allerede bebyggede områder kan opføres erhvervsvirksomhed samt detailhandel og service ny støjfølsom bebyggelse. kan indpasses i blandede bolig- og erhvervsområ- der (jf. del 3 - ”Bymønster og byudvikling”).

Arealudlæg i regionkommuneplanen

Blandede bolig- og erhvervsområder gældende område nødvendige mindre bygninger. 02.BL.01 – Arnagervej. Området anvendes til Området ligger i landzone og kan ved lokalplan blandet helårsbolig- og erhvervsformål. Ændrin- overføres til byzone. ger, nybyggeri og nye anlæg skal ske i overens- stemmelse med områdets karakter. Området lig- Sommerhusområder/aftaleområder ger i landzone og kan ved lokalplan overføres til 02.S.01 – Fosforitvej. Området er udlagt til fri- byzone. tidsformål/sommerhusbebyggelse. Området af- grænses ved beplantning imod omgivelserne og Erhvervsområder opdeles i mindre grupper. De enkelte grunde 02.E.01 –Arnager Havn – er ifølge regions- må ikke indhegnes. Eksisterende udlagte arealer kommunens havneplan en mindre erhvervshavn. til offentlige grønne områder og fælles friarealer Området er udlagt til blandede havneformål (er- fastholdes. Områdets karakter af sommerhusom- hvervs- og fritidsformål) samt mindre service- råde med hensyn til beplantning, vejbredde, be- og turistformål, der naturligt kan indpasses. Nye lægninger, belysning og lign. bevares. Området er aktiviteter skal indpasses under særlig hensynta- omfattet af fredningsdeklaration. gen til områdets kulturmiljø. Evt. nybyggeri skal 02.S.02 – Redningsvejen. Området er udlagt til etableres ved bebyggelsen nord for havnebroen. fritidsformål/sommerhusbebyggelse. Områdets Området ligger i landzone og kan ved lokalplan karakter af sommerhusområde med hensyn til overføres til byzone. beplantning, vejbredde, belægninger, belysning og lign. bevares. Området er omfattet af fred- Ferie- og fritidsformål ningsdeklaration. 02.F.01 – Grønt område ved kysten. Området er udlagt til offentlige formål. Området kan ikke bebygges og skal blive i sin naturtilstand som kystskrænt, sti og udyrket areal. 02.F.02 – Legeplads. Området er udlagt til of- fentlige formål. Området kan ikke bebygges, dog kan der tillades opført de for driften af det på- 15 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:5.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

16 03 - Bølshavn

”Bødelshafn” er dette idylliske fi skerleje benævnt havn og Gyldensåen fi ndes et smukt eksempel på i Aaker sogns kirkebog fra 1697. Der er desuden en strandeng, samt skanser og middelalderlige fi - gjort fund af middelalderlige fi skerboder i områ- skeboder, som er delvis fredet.Mod Louisenlund det. I 1814 var Bølshavn et sted med 14 enlængede stiger terrænet kraftigt med udsigt over byen og huse, hvor alle beboerne var fattige og ernærede Østersøen. sig ved fi skeri. Midt i 1800-tallet var der 12 er- hvervsfi skere i Bølshavn, som fi k havnen bygget Kulturmiljø og bybevaring i 1886. Havnen var dog stadigvæk utilstrækkelig, Husene i Bølshavn ligger i to rækker på hver og i 1904 arbejdede man på at få havnen forbed- side af kystvejen. De fl este er fra 1800-tallet med ret. I 1937 blev molehovedet istandsat. Indtil for mange oprindelige bygningsdetaljer, uregelmæs- få år siden har den været ejet af Bølshavns ind- sigt bindingsværk, lave bjælkehoveder, stråtage, byggere, nu ejes den af kommunen. Kong Frede- og udskårne vindskeder. Havnen er anlagt, så den rik VII og grevinde Danner besøgte Bølshavn i næsten ikke syner i kystlandskabet og ser stadig 1851, hvor de skænkede arealet ’Bølshavn Frihed’ ud omtrent, som dengang den blev bygget i 1886. syd for havnen til byens borgere. I dag udgør kystlandskabet, havnen og Bølshavns gamle fi skerhuse et værdifuldt kulturmiljø. I for- Landskabet bindelse med udarbejdelsen af kulturmiljøatlas Kysten langs Bølshavn består af forrevne klippe- for Bornholm er mange af byens bygninger re- formationer. Sydøst for Bølshavn har Gyldensåen gistreret som bevaringsværdige. Bølshavn er om- sit udløb. Den løber i en af Østbornholms smuk- fattet af bevarende lokalplan. Planen vil blive re- ke sprækkedale, Gyldensådalen, som er fredet for videret i kommende planperiode (2005 - 2009). at sikre landskabelige-, biologiske- og kulturhisto- riske interesser. Der er offentlig adgang ca. 1 km ind i land ad en lille sti langs åen. Mellem Bøls-

Små fi skejoller i Bølshavn Havn

17 Bølshavn i dag

Bølshavn fi skerleje ligger ved landevejen mellem % Gudhjem og Svaneke. Byen er gennemfartsby med 50 stor trafi kal belastning i sommersæsonen. Byens 40 form er langstrakt, og den er afgrænset mod nord 30 og øst af klippekysten og Østersøen og mod vest 20 og syd af sommerhusområde og fredede land- 10 brugsarealer. Kystarealer nord og syd for byen er 0 omfattet af strandbeskyttelseslinie. Bebyggelsen 0-15 16-39 40-64 65- år præges af enlængede bindingsværkshuse. Bølshavn Bornholm Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik Bølshavn Havn er erhvervsmæssigt uden be- tydning, og der er ikke erhvervsmæssige ud- I 2004 var der 14 beboede boliger/28 indbyggere, viklingsmuligheder for havnen, som nu ifølge svarende til 2,0 beboere pr. beboet bolig (gen- regionskommunens havneplan er udlagt som nemsnittet på Bornholm er 2,1). 14 ud af 36 boli- småbåds- og fritidshavn. Da der samtidig ingen ger var helårsbeboet. Af de resterende 22 boliger virksomheder og forretninger fi ndes i byen, må er 20 registreret som ferieboliger (55,6%), resten folk pendle til arbejde andre steder.. Byens be- er registreret som ubeboede helårsboliger, dvs. hov for offentlig service (skole, børnehaver m.v.) 5,6%. 66,7% af boligmassen er opført før 1950 dækkes i hovedsagen i Østermarie og Svaneke. og 22,2% er opført siden 1970. Af de beboede Der er ingen indkøbsmuligheder i Bølshavn. Den boliger er 92,9% ejerboliger, og 7,1% lejeboliger nærmeste dagligvarebutik fi ndes i Svaneke. 40 35 Befolkning og boliger 30 I 2005 havde Bølshavn 30 indbyggere, hvilket er 25 det samme som for 5 år siden. I 2010 forventes 20 indbyggertallet at blive ca. 25 personer. 15 10 I 2004 var der forholdsvis mange ældre over 65 5 år og voksne mellem 40 og 64 år i byen. Der var 0 både færre yngre voksne og unge under 40 år og Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Tomme helårsboliger Ferieboliger børn under 15 år sammenlignet med Bornholm Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik som helhed.

Bølshavns udviklingsmuligheder

Bølshavn vil i fremtiden først og fremmest funge- boliger til ferieformål efter de regler, der gælder i re som et attraktivt boligområde med en blanding regionkommuneplanen. af gammel fi skerbebyggelse, bondegårde og nyere sommerhuse. Byens manglende indkøbsmulighe- De begrænsede muligheder, der fi ndes for ny be- der, privat og offentlig service har ikke medført, byggelse på grund af strandbeskyttelse og hav- at byen mistede sin attraktion som bomiljø. nens begrænsede størrelse, gør, at der kun er be- grænsede udviklingsmuligheder for byen. Der er Byens idyl er også tiltrækkende for feriegæster, et potentiale i turistmæssige aktiviteter, baseret på og hovedparten af boligerne er tidligere taget i lokalområdets sommerhusbebyggelse og dagturi- brug til ferieboligformål (55,6%). Anvendelsen ster. af helårsboliger til ferieformål tillades dog ikke længere, da det nu er ulovligt at benytte helårs-

18 I regionkommuneplanens centerstruktur er Bøls- havn defi neret som en mindre by uden væsent- lig handel og service, og som hovedsageligt skal fungere som attraktivt boligområde, med tæt til- knyttet lokale landskabs- og naturværdier. Der udlægges ikke erhvervsarealer, mindre service-, restaurations- og handelsaktiviteter kan etableres i eksisterende bygninger langs hovedvejen (jf. del 3 - ”Bymønster og byudvikling”).

Med landsplandirektiv for udvidelse af sommer- husområder i kystnærhedszonen muliggøres ud- læg af et areal på ca. 4,7 ha til nye ferieboliger. Udsig fra det nye sommerhusområde Området er beliggende i et åbent landskabsrum bag det eksisterende sommerhusområde. Fra om- marie og især Svaneke nyde godt af, at der opret- rådet er der vide udsigter både langs kysten, over tes ny sommerhusbebyggelse i området. vandet og udover kystlandskabet. Da der ingen indkøbsmuligheder fi ndes i Bølshavn, vil Øster-

Arealudlæg i regionkommuneplanen

Der udlægges et areal på ca. 4,7 ha. til sommer- småbåds- og fritidshavn, samt som rekreativt om- husformål, 03.S.02 – Bølshavnvej, sydvest for det råde. Nye aktiviteter skal indpasses under særlig eksisterende sommerhusområde. hensyntagen til områdets bevaringsværdige kul- turmiljø. Området er omfattet af strandbeskyt- Boligområder telse og ligger i landzone. 03.B.01 –Bølshavn. Området anvendes til hel- årsboligformål. Mindre service-, restaurations-, Sommerhusområder handelsaktiviteter og kunsthåndværkervirksom- 03.S.01 – Bølsbakke. Området er udlagt til fri- heder kan etableres i eksisterende bygninger langs tidsformål/sommerhusbebyggelse. Der er kun få hovedvejen. Området er omfattet af bevarende ubebyggede grunde i området. lokalplan nr. 00-01 – Allinge-Gudhjem Kom- 03.S.02 – Bølshavnvej. Området er udlagt til fri- mune. Ændringer, nybyggeri og anlæg skal ske i tidsformål/sommerhusbebyggelse. Området er overensstemmelse med områdets bevaringsmiljø. ubebygget. Et areal i sydøstlige del af området skal friholdes for bebyggelse, for at sikre udsigten Ferie- og fritidsformål over vandet fra Bølshavnvej. Der må maksimalt 03.F.01 – Bølshavn Havn. Ifølge regionskom- udstykkes 30 sommerhusgrunde indenfor områ- munens havneplan, Regionplantillæg nr. 7 for det. de bornholmske havne, anvendes området som

Dykkerkursus i Bølshavn Havn

19 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

20 04 - Gudhjem – Melsted

Gudhjem fi skerleje nævnes første gang i 1547, forsat og er blevet et eksistensvilkår, der på godt men der har været bebyggelse og antagelig lan- og ondt sætter sit præg på det historiske Gud- dingssted for skibstrafi k langt tilbage i oldtiden. hjem. Gudhjem og Melsteds lokalisering skyldes nær- hed til naturhavne og fi skeri. Da fæstningen på Landskabet Christiansø blev bygget i 1684, gav det liv og Gudhjem ligger ved Østersøens stærkt indskårne velstand til Gudhjem og fi skerlejet udviklede sig klippekyst. Bykernen ligger på en klippefl ade ne- i 1700-tallet til at være Bornholms største. Det den for Bokul bakke. Terrænet hæver sig op til 73 første havnebassin blev anlagt i 1871. I 1876 på- meter over kysten mod sydvest med stejle klip- begyndte Østbornholmske Dampskibsselskab peskråninger op mod Bokul. Herfra er stigningen regelmæssig sejlads mellem København og Gud- mere jævn. Fra Bokuls klippeskråning er der en hjem. På grund af havnens vanskelige besejlings- storslået udsigt over Gudhjem, klippekysten og forhold blev der i 1906 etableret en nødhavn, Østersøen med Christiansø i horisonten. Nørresand. Gudhjem Havn blev igen udvidet i 1935. Gennem tiderne har både fi skeri og land- brug spillet en rolle for Gudhjems beboere, og fi skeriet har sat et afgørende præg på byen og ikke mindst silderøgningen. Gudhjem var førende på dette område og de første røgerier blev bygget i 1886. I begyndelsen af 1900-tallet havde Gud- hjem 25 silderøgerier.

Jernbanedriften på strækningen mellem Almin- dingen og Gudhjem begyndte i 1916 og ophørte i 1953. Gudhjem Station blev opført ovenfor Udsigt fra Bokul over Gudhjems tage byen og var endestation på Gudhjembanen. Kyst- vejen fra Gudhjem over Holkadalen og Bokul til I området omkring Gudhjem er der mange hi- Nordbornholm blev anlagt i 1950’erne. I slutnin- storiske interesser og fredningsbestemmelser, så gen af 1930’erne var ”den nye strandvej” mellem som skanser, gravpladser, landskabs- og stran- Allinge og Svaneke en realitet, men på grund af dengsfredninger mv. Vest for Helligdomsvej lig- de naturskønne forhold omkring Bokulklippen ger Gudhjem plantage med den lille sø, Gråmyr. var der lokal modstand imod linjeføringen over Bokul og senere på grund af Anden Verdenskrig Kulturmiljø og bybevaring blev arbejdet først afsluttet i 1957. Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm vurderes Gudhjem og Melsted som et fornemt kulturmil- Udbygning af havnene, bedre landeveje og anlæg- jø, men den karakterfulde historiske bebyggelse gelse af jernbanen gav Gudhjem gode mulighe- kan uden strategier for bygningsbevaring gå tabt. der for at udnytte sin unikke beliggenhed og til- Det dramatiske terræn har budt på svære vilkår, trække en god del af det tidlige 1900-tals turister. når der skulle bygges, hvilket afspejles i husenes Først foregik det ved at stuehusene blev udlejet, høje sokler. Enkelte store avlsgårde præger sam- og familien fl yttede ud i udhuset, senere blev der men med små fi skerhuse og de markante røgerier opført pensionater og hoteller. En del boliger i arkitekturen i Gudhjem. De røde tegltage skaber bykernen fi k sommerhusstatus og mange helårs- ensartethed og forener ny og gammel arkitektur. boliger blev ombygget til ferielejligheder. 19,3% af boligmassen (107 boliger) er registreret som Atlasset fremhæver også Løkkegade med de frit- ferieboliger, hvilket er det højeste på Bornholm. liggende huse og det snorlige forløb over terræ- Desuden er 5,7% (38 boliger) registrerede som net. Ifølge kulturmiljøatlasset er bebyggelsen af ubeboede helårsboliger. Den udvikling er siden høj arkitektonisk kvalitet med de klart defi nerede 21 sokler, vinduespartier med dekorative friser, om- dalen ligger kunstgalleri Kaffeslottet, der ligner hyggeligt udførte gesimser og velproportionerede et lille ”palæ” med sine brede trapper, balustre bygningskroppe. Skal Løkkegades særpræg beva- og løvehoveder. Bygningen er opført i 1912 og res, må der rådgives om farvevalg og håndværks- bygget af nedrivningsmaterialer fra Københavns mæssig korrekt bygningspleje. Hovedbanegård.

Gudhjems to havne udgør i sammenhæng med Udviklingen siden 1970’erne har sat sit præg på byen ligeledes et værdifuldt kulturmiljø. Havne- Gudhjem. Mange af byens bevaringsværdige fronten præges af en meget varieret men alligevel bygninger blev ombygget til sommerforretnin- homogen bebyggelse og består af en blanding af ger, restauranter, cafeer og gallerier mv. Ikke alle boliger og turistorienterede virksomheder. Gud- ombygninger er udført med hensyntagen til byg- hjems røgerier er en markant del af bymiljøet og ningernes oprindelige bygningsstil. Omdannelse et unikt kulturmiljø med de bevaringsværdige af helårsboliger til turisterhverv har ligeledes bygninger. Melsted Havn er en naturhavn om- medført en stor mængde reklameskiltning i byen kring udløbet af Melsted Å. - skiltning, der er fremmed for den historiske by.

Sporene efter Gudhjembanen er mange både i Fiskerlejet Melsted fremstår i dag som usædvanlig landskabet og i form af de arkitektonisk meget velbevaret bindingsværksidyl med bygninger fra vellykkede stationsbygninger, som er tegnet af 1700- og 1800-tallet. Ved Melsted ligger den fi r- arkitekterne Aage Rafn og Kay Fisker. Gudhjems længede gård fra 1796, Melstedgård, som nu fun- gamle stationsbygning er meget velbevaret og er gerer som et levende og arbejdende landbrugs- nu indrettet som museum. museum.

Gudhjem Kirke blev bygget af bornholmsk gra- Gudhjems og Melsteds historiske bydele er om- nit i 1893 som afl øsning for det gamle Sct. Annæ fattet af bevarende lokalplan. Den vil i planperio- Kapel fra omkring 1300-tallet. Øverst i Holka- den (2005-2009) blive revideret.

Luftfoto af Gudhjem og Melsted set fra nord

22 Gudhjem-Melsted i dag

Gudhjem ligger på Bornholms nordøstkyst. Byen Melsted fungerer som meget attraktiv boligenkla- er afgrænset mod nord og øst af Østersøen og ve med gamle bindingsværksbygninger og snævre mod vest og syd af Gudhjem plantage og åbne gader, lille fritidshavn og badestrand. I tilknytning landbrugsarealer. til Melsted ligger et lille sommerhusområde.

Bebyggelsesstrukturen i Gudhjem består af en Byrum og trafi k ældre bykerne med smalle, snoede gader og tæt Efter Øresundsforbindelsen og hurtigfærgens til- bygningsstruktur i 1 til 2½ etage. I den gamle by- komst er fl ere og fl ere ankommet til byen i pri- del er bebyggelsesmønstret ret forskelligt. I om- vatbiler. Dette har medført kaotiske trafi kforhold rådet ved Åbogade, Brøddegades nederste del, i den gamle bydel. Alt for mange biler cirkler Skyttevænget samt Sct. Jørgens Gade er der læn- rundt for at lede efter en parkeringsplads og bela- gehuse, store gårdanlæg og større hotelbygninger. ster de snævre gader, samtidig med at det forrin- Gudhjem Havn er stærkt præget af turismen med ger den oplevelse, som de mange gæster kommer bl.a. parkeringspladser i første parket til havet. for at få. Ovenfor den gamle by ligger nyere parcelhus- Sommersæsonens trafi kproblemer kan ikke løses i bebyggelse, børnehaven, plejecentret, hotel- og selve bykernen, uden at det går ud over bygnings- pensionatsbebyggelse mv. strukturen og de bevaringsværdige bygninger. Derfor etableres fl ere parkeringsarealer ovenfor Gudhjem fungerer i dag som attraktiv boligby og byen, og biltrafi kken skal begrænses nede i byen. er desuden en af Bornholms mest besøgte byer i sommerperioden. I byen fi ndes mange udvalgs- Befolkning og boliger vareforretninger, der hovedsagelig henvender sig til sommerturister, samt restauranter, caféer , ho- % 45 teller og pensionater. Det er gået meget tilbage 40 for fi skeriet. I dag er der kun 2 erhvervsfi skere 35 30 tilbage. Til gengæld bliver havnene fl ittigt brugt 25 20 om sommeren af gæstesejlere. Om vinteren luk- 15 ker byen ned og efterlader den lokale befolkning 10 5 med øde gader, golde parkeringspladser og en 0 mørklagt gammel bykerne. Borgerne har taget 0-15 16-39 40-64 65- år initiativ til at fremme helårserhverv i Gudhjem- Gudhjem - Melsted Bornholm med projektet ”Liv i Gudhjem hele året”. Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik Gamle bindingsværkshuse i Melsted

23 I 2005 havde Gudhjem-Melsted 761 indbyggere. I 2004 var der 409 beboede boliger/752 indbyg- Indbyggertallet har de sidste 5 år været svagt fal- gere, svarende til 1,8 beboere pr. beboet bolig. dende, fra 792 personer, dvs. 3,9%. I 2010 for- 409 ud af 554 boliger var helårsbeboede. Af de ventes indbyggertallet at blive ca. 720 personer. resterende 145 boliger er 107 boliger registreret Sammenlignet med hele Bornholm er der for- som ferieboliger, dvs. 19,3%, resten er registreret holdsvis mange ældre over 65 år i byen. Der er som ubeboede helårsboliger, dvs.5,7%. 59,6 % af både færre yngre voksne og unge under 40 år og boligmassen er opført før 1950, 26,9% er opført børn under 15 år. siden 1970. Af de beboede boliger er 66,5% ejer- boliger, og 33,5% lejeboliger. 600

500

400

300

200

100

0 Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger Tomme helårsboliger Ferieboliger

Afgrænsning af detailhandelsområde B Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik se def. del 3, afsnit 3.2.2 Detailhandel

Gudhjem-Melsteds udviklingsmuligheder

I regionkommuneplanens centerstruktur er Gud- Til gavn for udviklingen af helårserhverv indret- hjem-Melsted defi neret som mindre handels- og tes bl.a. Gudhjem Mølle som regionalt madkul- serviceby (jf. del 3 - ”Bymønster og byudvikling”) turcenter. Byen er center for et mindre lokalområde og bi- drager til øget nærhed mht. visse handels- og Havnen og havneområdet er et stor potentiale servicetilbud, herunder offentlige servicetilbud for byens udvikling. Havnens hidtidige udvik- (f.eks. ældreservice, børnehaver eller skoler). I de ling er præget af den betydning, turismen har mindre handels- og servicebyer er der desuden for Gudhjem, og det må forventes, at den ten- mulighed for etablering af mindre fremstillings- dens fortsættes. Havneområdet indeholder kun virksomheder og håndværksvirksomheder i min- begrænsede muligheder for nye aktiviteter. Det dre erhvervsområder, centerområder eller i blan- må forventes, at havnens udvikling i høj grad vil dede bolig- og erhvervsområder. handle om at sikre og forbedre havnen som tu- ristattraktion og trafi kforbindelse til Christiansø. Den fremtidige erhvervsmæssige udvikling for- Havnen er desuden omfattet af et byfornyelses- ventes indenfor turisme, privat service, handel, program for Gudhjem-Melsted. Det er vigtigt at kunsthåndværk og små håndværksvirksomhe- bevare, forbedre og genskabe bymiljøet, således der, som kan indpasses i bymiljøet. Der er udlagt at det er attraktivt hele året rundt, både for hel- arealer til mere pladskrævende virksomheder ved årsbeboere og sommergæster. Stationsvej. Regionskommunen har igangsat et helhedsori- Turismen vil også i fremtiden spille en stor rolle enteret byfornyelsesprojekt i Gudhjem-Melsted, for byens udvikling. For bl.a. at udvide sæsonen som løber til og med 2007. Projekter planlægges forsøges turisterhvervet udviklet på baggrund af og udføres i dialog med borgerne og erhvervslivet de særlige muligheder, der knytter sig til biogra- og skal medvirk til at fremme bymæssig udvikling fen Scala Gudhjem (konferencesal), ”Gudhjem i Gudhjem samt forskønne byrum og sikre et be- Universitet” (minikonferencer/seminar) og Gud- varingsværdigt kulturmiljø. hjem Svømmehal (velvære og sportsturisme) mv. 24 Arealudlæg i regionkommuneplanen

Gudhjem og Nørresand Havne er ifølge regions- er omfattet af bevarende lokalplan nr. 00-01. kommunens havneplan defi neret som mindre 04.E.03 – Nørresand Havn anvendes til blan- erhvervshavne og udskilles planlægningsmæssigt dede havneformål - erhverv, fritid samt mindre som selvstændige områder. service- og turistformål, der naturligt kan indpas- Boligområdet 04.B.04 udvides med 0,9 ha mod ses. Nye aktiviteter skal indpasses under særlig nord, og det tidligere udlagte areal til offentlige hensyntagen til områdets kulturmiljø. Området formål reduceres følgende. er omfattet af bevarende lokalplan nr. 00-01.

Boligområder Offentlige formål O4.B.01 – Gudhjemvej, O4.B.02 – Grevens 04.D.01 - Klippebo. Området anvendes til of- Dal. Områderne anvendes til helårsboligformål. fentlige formål, så som plejecenter og –boliger Områderne består af åben-lav boligbebyggelse. samt parkeringsanlæg. Området er omfattet af Områderne er fuldt udbygget. lokalplan nr. 07-09 – Offentligt område og bo- O4.B.03 – Viggo Kuresvej. Området anvendes ligområde ved Gudhjemvej og lokalplan nr. 003 til helårsboligformål. Området består af åben-lav – Parkeringsareal ved Gudhjemvej. og tæt-lav boligbebyggelse. Der er i alt ca. 2 ha 04.D.02 - Gudhjem Museum. Området anven- ubebygget areal. En del af området er omfattet des til offentlige formål, så som museum. af lokalplan nr. 07-12 – Boligområde i Gudhjem. 04.D.03 - Kirkegård. Området anvendes til of- En del af området er beliggende i landzone og fentlige formål - kirkegård. kan ved lokalplan overføres til byzone. 04.D.04 - Det grønne område. Området an- O4.B.04 – Melsted. Området anvendes til hel- vendes til offentlige formål - parkeringsanlæg og årsboligformål. Området er omfattet af bevaren- grønt område. Området kan ikke bebygges, dog de lokalplan nr. 00-01 Allinge-Gudhjem Kommu- kan mindre servicebygninger i tilknytning til om- ne. Området skal planlægges under hensyntagen rådets anvendelse tillades. Området ligger i land- til områdets bevaringsværdi. Området består af zone og kan ved lokalplan overføres til byzone. åben-lav boligbebyggelse. Området er fuldt ud- Der sikres udsigt fra den gamle stationsbygning. bygget. Ferie- og fritidsformål Centerområder 04.F.01 – Campingplads. Området anvendes til O4.C.01 – Gudhjem Bymidte. Området anven- fritidsformål – campingplads. Campinghytter kan des til centerformål og helårsboligformål. Ho- ikke opføres. Der kan ikke opføres nye bygnin- vedparten af området er omfattet af bevarende ger inden for området ud over mindre bygninger lokalplan nr. 00-01. Området skal planlægges i forbindelse med campingpladsens drift. under hensyntagen til områdets bevaringsværdi. 04.F.02 – Melsted Havn anvendes som småbåds- Området er omfattet af detailhandelsområde B. og fritidshavn. Nye aktiviteter skal indpasses un- Der tillades ikke etablering af ferieboliger i til- der særlig hensyntagen til områdets kulturmiljø. knytning til helårsbeboelsen. Området er omfattet af bevarende lokalplan. 04.F.03 – Gudhjem Feriepark. Området anven- Erhvervsområder des til ferie- og fritidsformål/hotel, samt eksiste- 04.E.01 – Erhvervsområdet. Området anven- rende dagligvareforretning. Området er omfattet des til erhvervsformål – lettere industri, lager- og af byplanvedtægt nr.4. værkstedsvirksomheder. Området er omfattet af 04.F.04 – Gudhjem Svømmehal. Området an- lokalplan nr. 07–03 – Erhvervsområde i Gud- vendes til fritidsformål, så som svømmehal og hjem. andre idrætsfaciliteter. 04.E.02 – Gudhjem Havn anvendes til blan- dede havneformål - erhverv, fritid samt mindre Sommerhusområder service- og turistformål, der naturligt kan indpas- 04.S.01 – Nørreløkke. Området anvendes som- ses. Nye aktiviteter skal indpasses under særlig merhusbebyggelse. Fredningsdeklaration af den hensyntagen til områdets kulturmiljø. Området 29.10 1960 er gældende for området. 25 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

26 05 - Hasle

Hasle er som bysamfund opstået omkring et min- Landskabet dre fi skerleje for foden af en kystklint og i læ af Hasle ligger syd for et af øens stor klippeområder et undersøisk rev. Hasle Herred er i historiske kil- og nord for det tidligere sandfl ugtsområde. Over der første gang nævnt i 1149, mens byen omtales ca. 1 km langs kysten syd for Hasle havn strækker først i 1546. Byens navn har efter al sandsynlig- der sig en lav, ca. 2 meter høj kystklint. Den gam- hed sammenhæng med, at man her på denne del le bebyggelse ligger dels på den gamle kystklint, af Bornholm fandt hassel. En frugtbar egn, hvor dels hen over klinten på en skrå fl ade ned mod man både kunne bjærge sig som fi sker og bonde. kysten. Naturen omkring Hasle er spændende og Hasles bybønder leverede betydelige mængder seværdig med skov og kyst. Syd for Hasle i Hasle grøntsager til den store naboby Rønne. Et kort Lystskov ligger Rubinsøen og her fi ndes fortids- fra 1899 viser, at markerne dengang dækkede me- minder, og syd for røgerierne fi ndes rester af 3 get af det, der i dag er by. Storegades gårde lå på skanser. det tidspunkt lige ud til det åbne land. I 1920 var der 20 aktive bybønder, i 1984 var der to tilbage. Kulturmiljø og bybevaring Nu er der ingen. Hasle er en gammel, velbevaret by, der på sin egen I 1618 og 1654 slog pesten fl ere hundrede men- stille måde har fulgt med udviklingen og samtidig nesker ihjel, således at der i 1658 kun var 60 bor- formået at bevare sit oprindelige bymiljø. I over- gere i byen. Hasle var Bornholms mindste køb- skuelig form får man her et studie i 150 års byg- stad og havde i 1800-tallet ikke mere handel end geskik og arkitektur - fra bindingsværk til funkis. et stort fi skerleje. Med påbegyndelse af havne- Karakteristisk for Hasle by er de 9 bondegårde, byggeriet, forbedrede landeveje og udvinding af beliggende i den gamle bydel. Kulturmiljøatlas kul- og lerforkomster kom der i 1800-tallet gang for Bornholm anbefaler, at der sættes ind med i byvæksten. Klinkerfabrikken var omkring 1900 rådgivning om bygningspleje, hvis de store gårde et stort udbygget moderne industrianlæg med ca. skal reddes for eftertiden. 130 ansatte. Den historiske bydel er omfattet af en bevarende Havnen er anlagt i begyndelsen af 1800-tallet. I lokalplan. Planen vil blive revideret i planperio- 1826 blev molerne forstærket og i årene derefter den (2005-2009).Syd for Halse og vest for Hasle blev havnen uddybet. Havnen kunne herefter an- Fælled ligger de fredede røgerier fra slutningen af vendes til udskibning af kul, og de muligheder, 1800-tallet. De anvendes nu som museum, udstil- det gav for industriel udvikling, fi k Hasle til at lingslokaler og røgeri med servering. blomstre op. Omkring 1840 blev havnen udbyg- get for udskibning af tegl. Siden blev der foretaget mange havneforbedringer og havneudvidelser, sidst i 1988 i håbet om at der ville komme en ny opblomstring af erhverv omkring havnene, men bl.a. på grund af fi skerikrisen kom den aldrig.

Hasle Kirke er fra 1569 . Rådhuset og skolen blev opført i midten af 1800-tallet, og teknisk skole og toldkonteret blev opført i begyndelsen af 1900- tallet. I de senere år er den gamle købmandsgård fra 1800-tallet, Grønbechs Gård, blevet omdan- net til udstillings- og kulturhus, og Tekstilsemina- ret (i dag e-design uddannelse) blev etableret i det gamle rådhus, hvilket har tilført byen nye værdier. Hasle var indtil kommunesammenlægningen i 2003 kommunecenter i Halse Kommune. 27 Hasle i dag

Hasle ligger på Bornholms vestkyst ca.12 km Byen er også velforsynet med offentlig service, nord for Rønne. Den gamle bydel ligger på en så som skole, børnehave, fritidsklub og ung- stor terrasse mod havet. Byområdet har form som domsklub, plejehjem, idrætsfaciliteter, kommunal en trekant med spidsen mod nord. I den nyere tid administration, og videregående e-designuddan- er byen vokset mod sydøst langs landevejen til nelse. Rønne, nord for vejen med et industriområde og syd for vejen med nyere parcelhusområder. Syd Befolkning og boliger for den gamle bykerne langs Fælledvejen ligger I 2005 havde Hasle 1.751 indbyggere. Indbyg- turistfaciliteter, så som røgerierne, vandrehjem, gertallet har de sidste 5 år været svagt faldende, campingplads og sommerhusområdet Klympen/ fra 1.774 personer – dvs. 1,3%. I 2010 forventes Campanella og Hasle Badehotel. Syd for det æl- indbyggertallet at blive ca. 1.780 personer. dre parcelhusområde ligger idrætsfaciliteter og % 45 kolonihaven. 40 35 30 Hasle omfartsvej åbnede i sommeren 2005 og 25 har afl astet bymidten for gennemkørende tra- 20 15 fi k fra Rønne til Nordbornholm. Den vigtigste 10 5 forretningsgade er Storegade. Den gennemløber 0 byen i en bue og midt i byen udvider den sig til 0-15 16-39 40-64 65- år Torvet. Parallelt med Storegade og kysten løber Hasle Bornholm

Korsgade, Vestergade og Strandgade/Havnen. Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik Disse gader forbindes til havnen og Storegade af fi re tværgader, og i disse tværgader er der fl ere I 2004 var der forholdsvis fl ere ældre over 65 år, steder havkik. Husene er funderet på karakterful- men færre voksne mellem 40 og 64 år i byen. Der de sokler, som understreger Hasles placering på var fl ere yngre voksne og unge under 40 år, men det skrånende terræn. Gaderne er gennemgående færre børn under 15 år sammenlignet med Born- snævre, og husene er lave. holm som helhed.

1000 Fortids travle skibsfart er forsvundet og fi skeriet 900 800 på retur. En del af havnen anvendes forsat som 700 fi skerihavn med omkring 15 erhvervsfi skere og 600 en fi skerifabrik. Havnen er i dag en af øens stør- 500 400 ste jolle- og lystbådehavne. Herudover anvendes 300 store dele af havneområdet til rekreative formål 200 og boligbebyggelse, som blev opført i 2004. Der 100 0 fi ndes få mindre industri- og fremstillingsvirk- Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger somheder i byen. Tomme helårsboliger Ferieboliger Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik Byen er særdeles velbesøgt af de mange turister, der om sommeren besøger et købstadsmiljø, de I 2004 var der 841 beboede boliger/1.739 indbyg- smukt beliggende røgerier, Karetmagergården, gere, svarende til 2,1% beboere pr. beboet bolig. kunsthåndværkerhuset Grønbechs Gård og an- 841 ud af 925 boliger var helårsbeboet. Af de dre gallerier i byen. Desuden har byen et vandre- resterende 84 boliger er 9 boliger registreret som hjem og campingplads. I dag fi ndes der 2 dag- ferieboliger (1%), resten er registreret som ube- ligvareforretninger i Hasle, samt nogen mindre boede helårsboliger, dvs. 8,1%. udvalgsvareforretninger. 54,4% af boligmassen er opført før 1950, 35,9% er opført siden 1970. Af de beboede boliger er 64,9% ejerboliger, og 35,1% lejeboliger. 28 Hasles udviklingsmuligheder

Hasle by vil i fremtiden kunne fungere og ud- vikle sig som et attraktivt bosætningsområde med den korte afstand til arbejdspladser i Rønne, med nærhed til gode rekreative muligheder og god of- fentlig service. Hasle er en af de få byer på Born- holm, hvor der forventes en smule befolknings- tilvækst.

Hasle by vil også med den fi ne beliggenhed på vestkysten kunne udvikle sig med kvalitetsturisme og med kunst og kunsthåndværk. Der er således gode erhvervsmuligheder inden for forretningsli- vet mht. service- og turistorienterede virksomhe- der, så som restauranter, cafeer, kunsthåndværk, Afgrænsning af detailhandelsområde B kulturarrangementer mv. Udviklingsmuligheder se def. del 3, afsnit 3.2.2 Detailhandel for den traditionelle handel med dagligvarer og heraf skal man dels sikre at aktiviteterne gene- udvalgsvarer er mere begrænsede. Den type for- rer hinanden mindst muligt, og dels sikre at ny retninger skal i det daglige konkurrere med det bebyggelse udføres med særlig hensyntagen til langt større udbud, der fi ndes i Rønne. fysisk kvalitet og sammenhæng. Der er desuden skabt mulighed for et husbådeprojekt. Hasle Havn er også et udviklingspotentiale for byen. Havnen rummer i dag en række ubebyg- I og med at Hasle har fået en omfartsvej, kan der gede eller sparsomt bebyggede erhvervsarealer, foretages en bymidteplanlægning med bl.a. detail- som ikke kan forventes anvendt til havnerelate- planlægning for byens torv, samt for andre byrum rede formål. På disse arealer kan der ifølge re- og opholdsarealer. gionskommunens havneplan etableres aktiviteter, der kan bidrage til at gøre havnen til et levende I regionkommuneplanens centerstruktur er Hasle og aktivt område for områdets beboere og turi- defi neret som mindre handels- og serviceby (jf. ster. Heri indgår både erhvervsaktiviteter, rekrea- del 3 - ”Bymønster og byudvikling”). Der er ud- tive funktioner og beboelse. I sammenblandingen bygningsmuligheder i erhvervsområder (ca. 17 ha) og boligområder (ca. 6 ha). Luftfoto af Hasle set fra vest

29 Arealudlæg i regionkommuneplanen

Der foretages ændringer på havneområder i gende i landzone, kan ved lokalplan overføres til overensstemmelse med regionskommunens hav- byzone. neplan, og området defi neres som byomdannel- 05.B.07 – Hasle Marina. Området anvendes til sesområde. Der er foretages tilpasning af udlæg helårsbolig- og fritidsboligformål samt fritids- i erhvervsområde 05.E.02 i forhold til en ny li- havn. Området er fuldt udbygget. Lokalplan nr. nieføring af omfartsvej. Tidligere udlagt område 02 -05 - Småbådehavn og sommerhusområde på 1D3 Siegård udlagt til offentlige og/eller private nordre del af Hasle Havn er gældende for områ- institutioner udgår. I den hidtidige planlægning er det. området ”Nord for Brobækkegård” udlagt som 05.B.08 – Husbåde. Området anvendes til bolig- boligområde. Dette område, som ligger nord for formål. Der skal udarbejdes lokalplan for et evt. den nyanlagte omfartsvej, udgår. husbådsprojekt, der nærmere fastlægger omfang og udformning. Der skal sikres passende udlæg til Boligområder parkering og friarealer og evt. rekreative funktio- 05.B.01 – Dambakken. Området anvendes til ner som f.eks. badebro og lignende. helårsboligformål, åben-lav og tæt-lav bebyggel- se. Området er fuldt udbygget. Den bevarende lokalplan nr. 00-01 er gældende for en del af om- rådet. 05.B.02 - Toftebakken. Området anvendes til helårsboligformål, åben-lav og tæt-lav bebyggel- se. Området er fuldt udbygget. 05.B.03 – Virkelyst. Området anvendes til hel- årsboligformål. Eksisterende erhvervsvirksomhe- der i området kan fortsætte deres hidtidige drift, men udvidelse kan ikke tillades af hensyn til det allerede opførte boligbyggeri. En del af området, der er beliggende i landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone. 05.B.04 - Byvangen. Området anvendes til helårsboligformål. Området udbygges med en kombineret etage- og tæt-lav boligbebyggelse. Området skal udbygges efter en samlet bebyg- gelsesplan og med særlig hensyntagen til støj fra omfartsvejen. Den bevarende lokalplan nr. 00-01 er gældende for en lille del af området. Lokalplan nr. 84.03 Hasle Ø er gældende for området. 05.B.05 – Siegård. Området anvendes til hel- årsboligformål, åben-lav eller tæt-lav boligbebyg- gelse. Området er ubebygget og udbygges efter en samlet plan. Lokalplan nr. 01-07- Boligområde 05.B.09 – Hasle silo. Området anvendes til hel- ved Siegård er gældende for del af området. Del årsbolig- og fritidsboligformål. Siloens karakteri- af området ligger i landzone og kan ved lokalplan stiske elementer bør så vidt muligt fastholdes i et overføres til byzone. evt. projekt. Der skal udarbejdes lokalplan, hvor 05.B.06 – Brobækkegård. Området anvendes projektet defi neres. til helårsboligformål, åben-lav eller tæt-lav bolig- bebyggelse. Området er ubebygget og udbygges Blandede bolig- og erhversområder efter en samlet plan og med særlig hensyntagen 05.BL.01 – Hasle By. Området anvendes til til støj fra omfartsvejen. Området, der er belig- blandet helårsbolig- og erhvervsformål. Områ- 30 dets nuværende karakter fastholdes. Hasle skole offentlige formål, herunder kapel, kirkegård og skal sikres passende arealer til fortsat udbygning. parkeringsplads til området. Området, der er be- Den bevarende lokalplan nr. 00-01 er gældende liggende i landzone, kan ved lokalplan overføres for hovedparten af området. Området indgår i til byzone. detailhandelsområde B. Områdets nordligste del 05.D.03 – Byvangen. Området anvendes til in- ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres stitutionsformål med mulighed for anvendelse til til byzone. fritids-, ungdomsklub og lignende. Området, der 05.BL.02 – Lossekajen. Området anvendes til er beliggende i landzone, kan ved lokalplan over- blandet helårsbolig- og erhvervsformål i 1-2 eta- føres til byzone. gers bygninger med service- og erhvervsfunktio- ner i stueetagen. En del af området indgår i de- Ferie- og fritidsformål tailhandelsområde B. Der udarbejdes en lokalplan 05.F.01 – Byvangen. Området anvendes til for områdets fysiske udformning. idrætsformål, herunder evt. udbygning af Hasle hallens aktiviteter. Centerområder 05.F.02 – Fælleden. Området anvendes til fri- 05.C.01 – Hasle Bycenter. Området anvendes tidsformål, herunder rekreative arealer, vandre- til centerformål og helårsboligformål. Området hjem, campingplads og legeplads. består af tæt-lav bebyggelse. Langs Storegade kan 05.F.03 – Stadion. Området anvendes til fritids- der tillades 2,5 etagers bygninger. Den bevarende formål - udendørs og indendørs idrætsaktiviteter. lokalplan nr. 00-01 er gældende for området. Nye Området, der er beliggende i landzone, kan ved funktioner og bygninger skal indpasses med re- lokalplan overføres til byzone. spekt for områdets bevaringsinteresser. Der tilla- 05.F.04 – Kolonihaver. Området anvendes til des ikke etablering af ferieboliger i tilknytning til fritidsformål – kolonihaver. Bebyggelsen må kun helårsbeboelse i centerområdet. Området indgår opføres i lette materialer. Området, der er belig- i detailhandelsområde B. gende i landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone. Erhvervsområder 05.F.05 – Siegårdsvej. Området, der er belig- 05.E.01 – Bykærvej. Området anvendes til er- gende i landzone, kan ved lokalplan overføres til hvervsformål, industri mm. Lokalplaner nr. 04- byzone, med mulighed for at arealet efter behov 00; 02-00; 84.3; 01-06 og 00-01 er gældende for udlægges til kolonihaveformål. området. 05.F.06 - Sydkajen anvendes til rekreativefor- 05.E.02 – Hasle Øst. Området anvendes til er- mål, fritidsformål og parkering. hvervsformål - industri. Området, der er belig- 05.F.07 - Det sydlige havneområde. Området gende i landzone, kan ved lokalplan overføres til skal bevares som ubebygget grønt område, der byzone. binder havneområdet sammen med Fælleden. 05.E.03 – Fiskerihavn. Området anvendes til er- 05.F.08 - Røgerierne. Området anvendes til fri- hvervsformål. tids- og offentlige formål Der skal være mulighed 05.E.04 – Erhvervshavn. Området anvendes til for erhverv i bestående bygninger. Erhvervet skal erhvervsformål. Hvis erhvervsaktiviteter ophø- have tilknytning til bygningernes funktioner og rer, er det muligt at ændre denne del af erhvervs- ikke medføre gener for det omgivende miljø. Der området til helårsboligformål. Der udarbejdes en er tinglyst bevarende lokalplan for de 3 røgerier. lokalplan for området, der sikrer en fysisk udvik- ling i harmoni med de tilstødende natur- og hav- Sommerhusområder neinteresser. 05.S.01 – H.C.Siersstedvej og 05.S.02 - Klym- pen/Campanella. Områderne anvendes til Offentlige formål ferieformål/sommerhuse. Der er tinglyst fred- 05.D.01 – Toftelunden. Området anvendes til ningsdeklaration for Klympen/Campanella. offentlige formål, så som administration, pleje- 05.S.03 – Hasle Badehotel. Området anvendes hjem, børneinstitutioner, kollektivboliger med til ferieformål Der er tinglyst fredningsdeklara- tilknytning til plejehjemmet mm. tion for området. De eksisterende offentlige stier 05.D.02 – Kirkegården. Området anvendes til gennem området bevares. 31 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

32 06 - Klemensker

Byen er opkaldt efter den hellige Clemens. Den Vest og nord for Klemensker fi ndes sprækkedale nuværende Klemens Kirke er opført i 1882 og som f.eks. Kløven, der er et naturskønt område, erstattede en middelalderlig kirke fra 1434. I slut- hvor cykelstien løber på det gamle jernbanespor, ningen af 1800-tallet bestod byen stort set kun af i øvrigt en af Danmarks smukkeste cykelstier. I kirken med præstegården og ringerboligen samt retning nordsyd kulminerer Maredalen i dalstrø- kroen. get vest om Klemens Kirke.

Klemensker oplevede en betydelig udvikling i de Ankomsten til Klemensker fra Hasle over Due- år, jernbanen mellem Rønne og Allinge-Sandvig bjerg er landskabelig smuk og tydeliggør byens eksisterede - fra 1913-1953. Landbruget domine- samspil med terrænet. Umiddelbart før mødet rede landsbyen i slutningen af 1800-tallet, men med byen er der udsigt til en stor landskabelig det ændrede sig ret hurtigt efter jernbanens åb- slugt samt til en silo og kirkens tårn, der står som ning. fi kspunkt. Opkørslen fra slugtens bund til den gamle kro fl ankeres af granitsten. Fra kroen og til det eksisterende parcelhusområde åbner land- skabet sig med en smuk udsigt fra Klemens Sto- regade mod vest ned til Præstemosen.

Kulturmiljø og bybevaring I kulturmiljøatlasset for Bornholm fremhæves Klemens Kirke med omgivelser (som er fredet), Klemensker Stationsbygning, som er tegnet af

Generalstabens topografi ske kort fra 1887 Ove Funch-Espersen, og Klemens Kro som byg- ninger af høj bevaringsværdi. Det vides ikke med I Klemensker satsede man på at udnytte de mu- sikkerhed, hvornår Bornholms eneste landevejs- ligheder, jernbanen frembød. Og satsningen var kro blev bygget, fordi sognets kirkebøger gik tabt ikke tilfældig. Gennem Klemensker var jernbane- i en brand, men man regner med, at kroen eksi- linjen - på grund af terrænet – oprindelig projek- sterede som gæstgiveri i 1543. Kroen brændte i teret så østligt som ved Tornegaard og Boesga- 1907 og blev bygget op igen. To klynger af fi nt ard, men lokalt ønskede man banen så tæt som proportionerede murmesterhuse fra 1920’erne muligt på mejeriet Bjørnedal og brugsforenin- bliver også fremhævet som bevaringsværdige. En gen. Selvom det fordyrede anlægsudgifterne, så del af Klemensker by er omfattet af en bevaren- blev det, som de ønskede i Klemensker. Byen de lokalplan. Planen vil blive revideret i planpe- blev et driftigt stationsbysamfund med mange rioden (2005-2009). næringsdrivende og et stort landbrugsopland. I jernbanens 40 år blev der bl.a. etableret savværk, Klemensker Storegade med BAF silo til højre og Klemens Kirke i baggrunden grovvare- og foderstofforretning med kornsilo, betonvarefabrik, mejeriet og andelsosteriet mm. Rutebilstation fungerede i den nedlagte jernbane- station fra 1953 til midten af 60’erne. Plejehjem- met blev etableret i 1954, lige som idrætspladsen blev anlagt i 1954.

Landskabet Klemensker by ligger ganske højt i landskabet med udsigt til smukke landskabsprofi ler. Kle- mensker er et naturligt centrum på egnen, hvor der drives landbrug omkring.

33 Klemensker i dag

% 45 Byen er smukt placeret i landskabet med kirken 40 og kroen på det højeste punkt. Byens vartegn er, 35 30 foruden Klemens kirke, BAF’s silo. Den store 25 20 kornsilo udgør det synsmæssige centrum i Kle- 15 mensker. Bjørnemøllen var længe byens vartegn 10 5 men blev revet ned i 1976. 0 0-15 16-39 40-64 65- år Byen afgrænses mod syd og øst af åbne land- Klemensker Bornholm brugsarealer, mod nord af landbrugsarealer og de Aldersfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik fredede arealer omkring Klemens kirke, mod vest I 2004 var der forholdsvis fl ere ældre over 65 år af Præstemosen og slugten ved Simblegårdsvej. men færre voksne mellem 40 og 64 år i byen. Der Byens oprindelige centrum dannedes på områ- var forholdsvis fl ere yngre voksne og unge under dets højeste punkt med kirken og kroen. Senere 40 år og børn under 15 sammenlignet med Born- udviklede byen sig omkring jernbanen og statio- holm som helhed. nen. Byen ligger i et krydsfelt mellem nord - syd- gående og vest - østgående færdselsårer. Vejene I 2004 var der 289 beboede boliger/655 indbyg- mødes i knudepunktet omkring kirken, kroen, gere, svarende til 2,3 beboere pr. beboet bolig. kornsiloen og benzintanken. Byen er belastet af Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er højere en del gennemkørende trafi k. Centerfunktioner end gennemsnitstørrelsen på Bornholm, som er som forretninger ligger i dag i den sydlige udkant 2,1 person pr. bolig, hvad kan antyde, at der er af byen ved Klemens Storegade. Byen har i dag forholdsvis mange børnefamilier i Klemensker. ikke noget markant bycenter. 350 Byen fungerer i dag som serviceby for landbrugs- 300 oplandet og de nærmeste mindre byer. Der fi ndes 250 forskellige indkøbsmuligheder i byen samt privat 200 service som f.eks. læge, tandlæge, fysioterapeut 150 og frisør. Derudover fi ndes Bornholms Andels- 100 mejeri med førsteklasses osteri, som har modta- 50 get adskillige gastronomiske priser. I byen fi ndes 0 institutioner for alle aldersklasser, en skole med Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger overbygning og specialundervisning samt for- Tomme helårsboliger Ferieboliger skellige fritidsfaciliteter. Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Befolkning og boliger I 2004 var 289 ud af 308 boliger helårsboliger. Der er ikke registrerede fritidsboliger i Klemen- I 2005 havde Klemensker 668 indbyggere. Ind- sker. Godt 40% af boligmassen er opført før byggertallet er de sidste 5 år øget en smule, fra 1950, knap ca. 33% er opført efter 1970. Af de 656 personer. I 2010 forventes indbyggertallet at beboede boliger er 75,8% ejerboliger, og 24,2% blive ca. 650 personer. lejeboliger. Klemenskers udviklingsmuligheder Byen er stadigvæk en driftig lille by med virksom- gode udviklingsmuligheder med arbejdspladser heder, varierede indkøbsmuligheder, offentlig og og indkøbsmuligheder. Det kan være attraktivt privat service og livligt foreningsliv. Klemensker for især børnefamilier at bosætte sig i Klemen- har, med den centrale placering i et større land- sker, fordi boliger er forholdsvis billige, og byen brugsområde og i krydsfeltet mellem nord - syd- byder på offentlig og privat service, og der er gode gående og vest - østgående færdselsårer, fortsat forbindelser med kollektiv trafi k. Forskønnelse 34 af byens rum og bymidtedannelse ville gøre byen udvikling, og der er pt. ikke behov for yderligere. mere attraktiv både som bolig- og arbejdsby. Skulle der opstå behov for udvidelse af det blan- dede bolig-erhvervsområde Lindevej, skal dette I regionkommuneplanens centerstruktur er Kle- ske mod syd langs Klemens Storegade, men med mensker defi neret som mindre handels- og ser- adgang fra ny parallelvej med tilslutning til Lin- viceby (jf. del 3 - ”Bymønster og byudvikling”). devej. Byen er center for mindre lokalområde, og bidra- ger til øget nærhed mht. visse handels- og servi- cetilbud, herunder offentlige servicetilbud. Byen rummer desuden mulighed for etablering af min- dre fremstillings- og håndværksvirksomheder i mindre erhvervsområder eller i blandede bolig- og erhvervsområder.

Der er i den hidtidige kommuneplanlægning ud- lagt et mindre areal til byudvikling syd for byen til boligformål og nord for byen til erhvervsformål. Afgrænsning af detailhandelsområde B Der er hermed skabt passende mulighed for by- se def. del 3, afsnit 3.2.2 Detailhandel

Arealudlæg i regionkommuneplanen

Eksisterende boligområde ved Ågårdsvej og eksi- en del af området. Arealer ved Klemens Kro er sterende erhvervsområde ved Søsende samt Kle- beliggende i landzone og kan ved lokalplan over- mens Kirke og Klemens Kro, som er beliggende i føres til byzone. landzone, overføres ved lokalplan til byzone. Erhvervsområder 06.E.01 – Industrivej/Jernbanevej. Området Boligområder er udlagt til erhvervsformål, industri mm. Lokal- 06.B.01 – Fabriksvej. Området anvendes til hel- planer nr. 05-04 og nr. 00-01 er gældende for en årsboligformål, åben-lav boligbebyggelse. Der er del af området. Det ubebyggede areal udgør ca. kun få ubebyggede grunde i området. Lokalplan 2,4 ha. Området er beliggende i landzone og kan nr. 32 er gældende for området. Bevarende lokal- ved lokalplan overføres til byzone.. plan nr.00-01 er gældende for en del af området. 06.E.02 – Juelsmindevej, 06 E.03 – Søsende. 06.B.02 – Egevej. Området anvendes til helårs- Områderne er udlagt til erhvervsformål, industri boligformål, åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse. mm. Områderne er beliggende i landzone og kan Lokalplan nr. 05-02 er gældende for en del af ved lokalplan overføres til byzone. området. Det ubebyggede areal udgør ca. 1,5 ha. 06.B.03 – Aagårdvej. Området anvendes til hel- Offentlige formål årsboligformål - åben-lav boligbebyggelse. 06.D.01 – Skole og plejehjem. Området er ud- lagt til offentlige formål, herunder skole, tandple- Blandede bolig- og erhvervsområder jeklinik, plejehjem, kollektive boliger og lignen- 06.BL.01 – Lindevej. Området anvendes til de. blandet helårsbolig- og erhvervsformål, dagligva- 06.D.02 – Børneinstitution. Området er udlagt reforretning, liberalt erhverv mm. Området ind- til offentlige formål, herunder børnehave, skole- går i detailhandelsområde B. pasningsordninger, øvrige institutioner for børn 06.BL.02 – Klemensker gamle bymidte. Om- og unge, legeplads og lignende. rådet anvendes til blandet helårsbolig- og er- 06.D.03 – Klemens Kirke. Området er udlagt til hvervsformål, Området er fuldt udbygget. Re- offentlige formål, kirke og kirkegård. staurationer, cafeer og lign. tillades kun i området langs hovedvejen, Klemens Storegade. Området Fritids- og ferieformål indgår i detailhandelsområde B. Lokalplaner nr. 06.F.01 – Idrætsanlæg. Området skal anvendes 05-02 og nr.00-01 (bevarende) er gældende for til idrætsformål med klubhus, hal og lignende. 35 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000 BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg D = Offentlige formål 2 Plejehjem E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer F = Ferie- og fritidsformål S = Sommerhusområde

36 07 - Listed

Listed er et gammelt fi skerleje, der første gang Landskabet blev omtalt i 1379, hvor ærkebiskoppen opførte Den forrevne klippekyst langs Listed er dannet af 6 boder til udlejning (sildeboder). Fiskere kunne Svaneke-granit. Nordøst for havnen fi ndes Høl, benytte den vig, der ligger uden for den nuvæ- der udgør en rekreativ badelagune med klipper og rende havn, som blev benævnt ”Havnen”, og sandstrand, som er meget benyttet af lokale og hvor der var læ for tre vindretninger. I 1670 le- turister. Både vest og øst for Listed fi ndes fortids- vede 40 familier i og ved lejet, der hørte under Ib- minder (bautasten) samt rester af skanser. sker Sogn, og de fl este ernærede sig ved fi skeri og smålandbrug. Der var 35 boliger i området nær Bag havnen, mod syd og øst, afgrænses byen af havnen, hvoraf ca. en tredjedel havde 1-2 længer fl ere store gravhøje, som yderligere markeres af til køer og heste. den måde, hvorpå landskabet hæver sig bag byen. Udover området med de nævnte fortidsminder I midten af 1800-tallet fi k Listed en fast havn med består byens bagland af landbrugsarealer. tilhørende landanlæg, og fi skerne fi k større og bedre både. Havnen blev senere udvidet i 1891. Mod øst, mellem byområdet og sommerhusom- En stor del af byens ældre bebyggelse stammer rådet ved Askelundsvej, løber Vaseåen. De attrak- fra 1800-tallet, hvor tidligere lerklinede huse ef- tive naturområder langs kysten m.v. omfattes af terhånden blev muret ud, og nye grundmurede fredningsbestemmelser og strandbeskyttelsesli- huse blev opført til erstatning for de gamle. Stør- nier. stedelen af ”Østbyen” blev udbygget i den pe- riode, og fra begyndelsen til slutningen af det 18. Kulturmiljø og bybevaring århundrede var antallet af husstande fordoblet. I Byen kan gøres endnu mere attraktiv for tilfl yt- slutningen af det 18. århundrede var der etableret tere, f.eks. gennem en aktiv byfornyelsesindsats. I fl ere røgerier i byen. for-bindelse med udarbejdelsen af et kulturmiljø- atlas er mange af byens bygninger registreret som I nyere tid er der bygget en del nye boliger i den bevaringsværdige. Alle de ældre områder omfat- sydøstlige ende af byen i kvarteret omkring Pæle- tes desuden af bevarende lokalplan. vej, og der er tilkommet et enkelt socialt boligbyg- geri ved Gulehald. I byens udkanter er der kom- met to nye sommerhusområder, der er udlagt ved fredningsdeklarationer.

Listed Havn

37 Listed i dag

Listed by fungerer fortsat som et mindre fi sker- Befolkning og boliger leje, og havnen fungerer stadig som en aktiv fi - I 2005 havde Listed 223 indbyggere. Indbygger- skerihavn, selvom fi skeriets betydning er aftaget. tallet er de sidste 5 år øget en smule, fra 210 per- Mange af de oprindelige havnebygninger er nu soner. I 2010 forventes indbyggertallet at blive ca. taget i brug til andre formål, herunder turistori- 221 personer. enterede butikker og værksteder. En købmands- % butik ved havnen er nedlagt, og der er ingen dag- 50 ligvareforretninger tilbage i byen. 40

30

Byområdet har i dag en langstrakt form, idet 20 den er anlagt omkring den stærkt trafi kerede 10 hovedvej (Hans Thygesensvej og Mosedalsvej). 0 Bebyggelsen i det ældste Listed fremstår i store 0-15 16-39 40-64 65- år træk uforandret med mange tætbyggede bin- Listed Bornholm dingsværkshuse, der er anlagt omkring snoede og Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik smalle stræder. Mod vest fi ndes en del ældre huse langs Mosedalsvej, som ligeledes er bevaret, men Opgjort 1.1.2004, er der forholdsvis mange ældre en del indgår i dag i et sommerhusområde. Mod over 65 og voksne mellem 40 og 64 år i byen. øst, langs Hans Thygesensvej, er de fl este huse Tilsvarende er der færre yngre voksne og unge grundmurede enfamiliehuse. Der fi ndes endnu under 40 år og færre børn under 15). enkelte af de gamle gårdanlæg - det største er Li- 180 stedgård ved Strandstien. Størstedelen af byens 160 ældre bebyggelse er bevaret og er med til at gøre 140 Listed attraktiv som boligområde. 120 100 80 Listed har et aktivt foreningsliv og har blandt an- 60 det et medborgerhus, som benyttes til ældregym- 40 nastik. Byens behov for offentlig service (skole, 20 børnehaver m.v.) dækkes i hovedsagen i Svaneke, 0 Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger der kun lig-ger et par km. væk, og hvortil der også Tomme helårsboliger Ferieboliger er god busforbindelse. Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

2004 var 113 ud af 155 boliger helårsbeboet. Af de resterende 42 boliger var 31 registreret som Listed Havn feriebo-liger, resten var registreret som ubeboede helårsboliger (11 boliger svarende til 7%). Over 70 % af bo-ligmassen er opført før 1950, ca. 23% er opført siden 1970. Af de beboede boliger er 83% ejerboliger, 17% lejeboliger.

38 Listeds udviklingsmuligheder

Byen er i dag først og fremmest et attraktivt bo- tivt areal, der er lokalplanlagt til boligformål. Des- ligområde. Listed nyder til dels godt af beliggen- uden fi ndes en-kelte steder begrænset mulighed heden nær Svaneke, fordi der dermed er rimelig for udfyldning, f.eks. i området bag Listedgård og god adgang til offentlig service. Byens manglende ved Gulehald. indkøbsmuligheder og det faldende aktivitetsni- veau i fi skeriet har ikke medført at byen mistede Erhverv og detailhandel sin attraktion som bomiljø. Udviklingen i fi skeriet gør, at beskæftigelsesmu- lighederne inden for fi skeriet er begrænsede. Da Området begynder derfor at tiltrække en del bør- der samtidig kun er få selvstændige virksomheder nefamilier. Men boligudbuddet er begrænset, for og forretninger i byen, må folk pendle til arbejde trods mangel på ældreegnede boliger og mang- andre steder. Der er et vist potentiale i turistmæs- lende lokale indkøbsmuligheder er der mange æl- sige aktiviteter, baseret på lokalområdets som- dre, der foretrækker at blive i Listed frem for at merhusbebyggelse og de mange gennemkørende fl ytte til en større by. turister. Nye mindre erhvervs- og handelsaktivi- teter kan etableres ved havnen og i områderne Byens idyl har også virket tiltrækkende for en an- langs hovedvejen. den type beboere, idet en del boliger tidligere er taget i brug til ferieboligformål. I dag er det ulov- Trafi k ligt at benytte helårsboliger til ferieformål, efter Den trafi kale belastning af hovedvejen mellem de regler der gælder i kommuneplanlægningen. Svaneke og Gudhjem er ret stor og påvirker man- ge beboere pga. byens langstrakte form. Gælden- Byens muligheder for at udvikle sig med nye hel- de hastighedsbegrænsninger virker ikke altid ef- årsboliger er begrænsede, men der fi ndes dog i ter hensigten. Der kan i den forbindelse betragtes området bag Dorjlevejen et mindre men attrak- trafi kdæmpende foranstaltninger ved byportene.

Arealudlæg i regionkommuneplanen

Der er i den hidtidige kommuneplanlægning ud- Blandede bolig- og erhvervsområder lagt et mindre areal til byudvikling bag byen. Der 07.BL.01 - Bymidten. Området er udlagt til blan- er hermed skabt passende mulighed for byudvik- dede helårs-boligformål, mindre erhvervsformål ling, og der er pt. ikke behov for yderligere. Skulle (ikke industri), offentlige formål samt privat han- der på sigt opstå behov, kan det omtalte boligud- del og service. Området omfattes af bevarende læg udvides en smule mod syd og vest. lokalplan, og der er kun begrænsede muligheder for at bebygge området yderligere. Boligområder 07.B.01 - Gamle byområde. Området skal an- Erhvervsområder vendes til helårsboligformål. Service og mindre 07.E.01 - Listed Havn. Området er udlagt til erhvervsvirksomheder tillades i området langs blandede havneformål (erhverv og fritid), samt hovedvejen, Mosedalsvej-Hans Thysensvej. Om- mindre service- og turistformål, der naturligt kan rådet omfattes af bevarende lokalplan. indpasses. En gældende lokalplan nr. 00-06 - Li- 07.B.02 - Pælevej. Området skal anvendes til sted Havn udlægger havnen til havnerelaterede helårsboligformål. formål. 07.B.03 - Nyt boligområde. Området skal an- vendes til helårsboligformål. Området er delvist Sommerhusområder lokal-planlagt og overført til byzone, og der er 07.S.01 - Elverhøj. Området anvendes til ferie- mulighed for opførelse af et mindre antal æl- formål/sommerhuse. dreegnede boliger. Ved nye udvidelser overføres 07.S.02 - Askelund. Området anvendes til ferie- arealer i landzone til byzone. formål/sommerhuse. 39