Folder Om Gryet

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Folder Om Gryet GR Jernalder: De første fyrstefamilier Fra 2. årh. e.Kr gik det mægtige Romerrige langsomt sin gårdene og landsbyerne ændrede karakter med flere funk- undergang i møde. Riget faldt definitivt sammen, da ger- tioner og fik en større produktivitet. Y manske stammer kort efter år 395 løb den vestlige del af Man begyndte at få overskudsproduktion i landbruget riget over ende. og kunne beskatte både jorden og producenterne. Det fri gjorde en større del af befolkningen til håndværks- Krig blev også en del af hverdagen i de nordiske samfund. ET Efter ca. år 200 blev der over det meste af Nordeuropa produktion og krigstjeneste. Rigdommen blev samlet på gennemført en omstrukturering af det gamle stamme- færre og ekstremt rige familier med langtrækkende inter- samfund. Det indebar en omfordeling og intensivering af nationale kontakter. De første fyrstefamilier voksede frem udnyttelsen af jorden. Der skete nu en teknologisk og sam- som både politiske og religiøse ledere af større regioner. fundsmæssig udvikling, som ikke var set tidligere. Husene, Iron Age: The first princely families From the 2nd century AD the mighty Roman Empire went changed beyond recognition, with extended functions and into slow decline. It fell finally to Germanic tribes, who increased productivity. invaded its western provinces shortly after 395 AD. As farming began to produce surpluses, it was now pos- War also became part of everyday life in the Scandinavian sible to tax both the land and those who worked it. This countries. After around 200 AD, over much of Northern released a large section of the population to work in skilled Europe, the old tribal societies were restructured, which trades and serve in wars. Wealth was amassed by fewer entailed redistribution and intensified working of the land. and extremely rich families with wide-ranging interna- Societies now underwent unprecedented advances in tech- tional contacts. The first royal families emerged as both nology and social development. Houses, farms and villages political and religious leaders of extended regions. Epoka żelaza: Pierwsze rodziny możnowładców Od II wieku naszej ery rozpoczyna się powolny rozpad Ce- kalnych, gospodarstw i wiosek, które zaczynają pełnić sarstwa Rzymskiego. Ostateczny upadek nastąpił wskutek nowe funkcje. Rośnie wydajność gospodarki. najazdów plemion germańskich, które zalały cesarstwo od Rolnictwo zaczyna produkować nadwyżkę, wprowadzane zachodu po 395 r. zostają podatki ziemskie i od produkcji rolnej. Stwarza to Wojny były powszechne również w społecznościach skan- większą liczbę osób żyjących z rzemiosła lub wojny. Bogac- dynawskich. Mniej więcej po roku 200 n.e. ma miejsce two skupia się w rękach mniejszej liczby niezmiernie boga- proces przekształcania dawnych struktur plemiennych na tych rodzin, posiadających rozległe sieci międzynarodo- większości obszarów Północnej Europy. W jego wyniku ma wych kontaktów. Wyłaniają się pierwsze rodziny miejsce redystrybucja ziemi i intensyfikacja gospodarki rol- możnowładców, sprawujących prymat zarówno polityczny, DANMARKS NATURFOND, KULTURARVSSTYRELSEN, nej. Społeczności przeżywają gwałtowny rozwój technolo- jak i religijny nad większymi regionami. BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE, TEKNIK OG MILJØ giczny i społeczny. Zmienia się charakter budynków miesz- TEL: +45 5692 0000 Ligbålet overværes af de sørgende, men den døde glemmes ikke. En stor bautasten sættes over graven. Måske har det været vist på bauta- stenens flade side, hvem den døde var. I jernalderen opstår de første Alliancer med de germanske stammer syd egentlige landsbyer. Der er for Østersøen førte også til kontakter til tale om store og velbyggede det romerske rige. Kontakterne betød, at huse, ofte med plads til eksotiske luksus varer og ny teknologi op staldede husdyr i den ene inden for bl.a. landbrug og krigskunst ende. Især i Jylland ser man kom til landet. store bebyggelser med op til 15-20 gårde samlet i et fælles- skab. ROMERE OG GERMANERE ET EVIGT MINDE – VENNER OG FJENDER Våbenoffer Vi kender ikke navnene på de døde, der ligger her i Gryet. De kom fra om­ Fyrstegrav egnens gårde og blev bisat på det hellige sted. Her gik også vigtige veje, som bandt de små samfund sammen. Gå en tur i Gryet og oplev den særlige stemning. Hvem skulle mindes med de sten, der i dag er anonyme? NYE GUDER Jeg så Balder, FÅ MERE VIDEN: blodig Guddom, Omkr. 500 e.Kr. dukker Odins Barns Besøg også bautastens de første vidnesbyrd om skjulte Skæbne. gravfeltet Louisenlund en særlig germansk Jeg så vokse ved Østermarie. Romerriget højt på Volden gudekreds frem. Germanske stammeområder Guldbrakteaten fra tynd og yndig Besøg Bornholms Museum 5. årh. gengiver myten Mistelten. Hød traf med Buen, bornholmsmuseum.dk om Odins søn Balder, Træet var Pilen, I de første århundreder efter Kristi fødsel var Europa der myrdes med en pil af som mig syntes 1001fortaellinger.dk delt i to: Romerriget mod syd og de germanske stam- mistelten. sorgbevinget. kulturarv.dk/danmarks- mer i nord. Naboskabet blev årsag til krige, alliancer Vølvens Spådom oldtidilandskabet og gensidig handel. TIDSLINJE Ca. 350 f.Kr. I den tidligste del af Ca. 200 e.Kr. Hønen kom til 532-37 e.Kr. Hagia Sofia-katedralen. jernalderen blev en krigskano ofret Danmark i den mellemste del af I 395 blev det romerske rige delt i Hjortspring Mose. Den næsten 20 jernalderen og kan ses som i to. Kun det østromerske rige med m lange båden er Nordeuropas eksempel på et af de mange nye hovedsæde i Konstantinopel (Istanbul) ældste plankebyggede fartøj. tiltag, der prægede perioden. forblev levedygtigt. 1000 500 0 500 1000 1500 2000 Ca. 428-347 f.Kr. Samtidig med den Ca. 200 e.Kr. Runerne, de første 315 e.Kr. I århundrederne efter 2009 I rollespil tørner atter anglere, tidligste jernalder i Danmark blom- skrift tegn i Danmark og det Kristi fødsel kom Romerriget til at saksere og jyder sammen i drabelige strede det klassiske Grækenland med germanske område, udvikles under omfatte stort set hele middelhavs- jernalderslag – dog uden fortidens storslået arkitektur og evigtgyldige, indflydelse af de romerske bog staver området. Konstantinbuen i Rom er store massakrer og efterfølgende filosofiske tanker – f.eks. Platon. i de første århundreder e.Kr. opført efter en sejr i 312. ofre i moserne. GRYET Gryet i landskabet Gryet and its surroundings Gryet w krajobrazie Gryet ligger på en bakkeø, som i oldtiden var omkranset af Gryet is on a hill-shaped island that was surrounded by Gryet jest położone na wzgórku-wysepce, w przeszłości vand eller vådområder. Egnens jernalderbefolkning fandt water or wetlands in prehistoric times. The Iron Age popu- otoczonej wodą lub terenami podmokłymi. W epoce żelaza stedet egnet som begravelsesplads. De døde blev kremeret lation here considered the area to be a suitable burial site. mieszkająca tu ludność uznała, że miejsce nadaje się na og begravet, og enkelte grave blev markeret med store The dead were cremated and buried and some graves were cmentarzysko. Zwłoki były palone i grzebane, a na niektó- bautasten. marked with large menhirs. rych grobach ustawiono wielkie menhiry. Både øst og vest for Gryet er der fundet spor efter bopladser Traces of Iron Age and Viking settlements have been found Zarówno na wschód jak i na zachód od Gryet odkryto ślady fra jernalder og vikingetid. Det er sandsynligt, at menne- both east and west of Gryet. It is likely that people from osad z epoki żelaza i okresu wikingów. Jest prawdopo- sker fra netop disse bopladser ligger begravet eller er min- these settlements are buried here or had menhirs erected dobne, że to mieszkańców właśnie tych osad pogrzebano det ved bautasten her. in their honour. w Gryet lub upamiętniono menhirami. Bopladserne har været forbundet af vejforløb. Én vej går The settlements were connected by a system of roads. Osady były połączone ze sobą drogami. Jedna z nich przeci- gennem Gryet i østlig og vestlig retning, men det er også One road bisects Gryet from east to west, but sunken roads na Gryet ze wschodu na zachód, ale ślady dawnych dróg są muligt at se hulveje i Gryets sydvestlige kant. Hulvejenes are also visible at Gryet’s south-western perimeter. The też widoczne na południowo-wschodniej obrzeżu terenu. retning fører mod syd over et nu tildækket vadested over sunken roads lead south over a now covered crossing across Drogi prowadzą na południe poprzez nieistniejący już bród Øle Å. Tidligere snoede åen sig helt op omkring Gryet. Øle stream. The stream once snaked all the way up and na strumieniu Øle Å. Dawniej wił się on bardzo blisko around Gryet. Gryet. Gryet ligger på en bak- keø, der i oldtiden var omgivet af vand eller vådområder. I Gryet findes både bevarede ( ) og nu forsvundne ( ) høje. Fra området kendes både bopladsfund ( ) og Oldtidens vejspor går tæt forbi bauta- skattefund af fine smyk- stenene. Én vej går op fra et vadested ker ( ). over Øle Å. COPYRIGHT: KORT- OG MATRIKELSTYRELSEN GRYET Bautasten – Grave og Hulveje The menhirs – graves and sunken roads Menhiry, groby i stare drogi Der er 67 bautasten i Gryet, men der har været mange flere. There are 67 menhirs at Gryet, but there were once many W Gryet znaleziono 67 menhirów, ale było ich o wiele Over 100, regner man med. Nogle sten er fjernet fra mar- more. More than 100, it is believed. Some stones were więcej, najprawdopodobniej ponad sto. Niektóre zostały ken ved Gryets vestlige indgang efter 1870. removed from the field west of the entrance to Gryet after usunięte z łąki przy zachodnim wejściu do Gryet po 1870 r. 1870. Ved en arkæologisk udgravning af marken i 2011 fandtes ni Podczas wykopalisk archeologicznych w 2011 r., na łące grave inkl. fire fundamenter til bautasten. Brandgravene An archaeological excavation of the field in 2011 uncovered znaleziono dziewięć grobów i cztery podstawy pod menhi- var meget ødelagte af moderne dyrkning. nine graves including the foundations of four menhirs. The ry. Ciałopalne groby są bardzo zniszczone wskutek cremation graves had been badly destroyed by modern działalności rolniczej.
Recommended publications
  • Cykelferie DK På Bornholm
    Cykelferie DK på Bornholm Guide 21 cykelruter 3 mountainbikeområder Ferieøen 1 børnerute - Alle med kort Åbent alle ugens dage 8-21 I REMA 1000 har vi en klar holdning til de varer vi sælger og til vores om givelser. Det kalder vi discount med holdning! Og hos REMA 1000 i Rønne har købmand Niclas Fuglsang og Jens Christian Viborg stor fokus på de danske og lokale råvarer. Siden 2008 har REMA 1000 taget kampen op mod madspild og har igangsat flere initiativer. REMA 1000 støtter også lokal sporten på Bornholm, ligesom vi har indgået et samarbejde omkring støtte af de mange mad skoler på Bornholm i sommerferien. Se mere på www.rema1000.dk Købmand Købmand Niclas Fuglsang Jens Christian Viborg Gartnervangen 10 Åkirkebyvej 49 3700 Rønne 3700 Rønne 2 Indhold Indledning ....................................................................................................................................4 Sådan bruger du guiden ..........................................................................................................5 Rute 10 - 1. etape Rønne - Allinge .........................................................................................6 Rute 10 - 2. etape Allinge - Svaneke ....................................................................................8 Rute 10 - 3. etape Svaneke - Dueodde ...............................................................................10 Rute 10 - 4. etape Dueodde - Rønne....................................................................................12 Rute 21 Rønne - Nexø .............................................................................................................14
    [Show full text]
  • Del 4 Korrektur.Indd
    Regionkommuneplan 2005 Del 4 Bybeskrivelse og byudvikling Titel: Regionkommuneplan 2005 Del 4. Bybeskrivelse og Byudvikling Udgiver: Bornholms Regionskommune Dato: September 2006 Henvendelse om planen: Plan & Byg, Skovløkken 4, 3770 Allinge, tlf. 5692 0000 Mail: [email protected] Journalnummer: 01.01.02P15-0005 Tekst:, kort og fotos Plan & Byg, Bornholms Regionskommune Kortgrundlag: © Kort og Matrikelstyrelsen og Bornholms Regionskommune Tryk: Hakon Holm, Rønne Indbinding: Jan Jensen, Rønne Antal: 1000 stk. 2 Indhold Indledning side 005 01 Allinge 006 02 Arnager 012 03 Bølshavn 016 04 Gudhjem-Melsted 020 05 Hasle 026 06 Klemensker 032 07 Listed 036 08 Lobbæk 040 09 Møllevangen-Knudsker 044 10 Nexø 046 11 Nyker 056 12 Nylars 062 13 Olsker 066 14 Pedersker 070 15 Rutsker 074 16 Rø 078 17 Rønne 082 18 Sandvig 098 19 Snogebæk-Balka 104 20 Sorthat-Muleby 110 21 Svaneke 114 22 Tejn-Sandkås 122 23 Vang samt Teglkås og Helligpeder 128 24 Vestermarie 134 25 Østerlars 138 26 Østermarie 142 27 Aakirkeby 146 28 Årsballe 154 29 Aarsdale 158 Det åbne land 162 Sommerhusområder 165 3 4 Indledning Den fysiske planlægning har, især når den om- Del 2 som hovedsagelig er inspireret af den of- handler byer, i høj grad ændret sig fra traditionel fentlige servicestrategi. byplanlægning til projekt- og procesplanlægning, Del 3 og 4 som hovedsageligt svarer til den kom- hvor borgere, erhverv og organisationer deltager mende kommuneplans hovedstruktur. aktivt. De inddrages ikke kun i den offentlige hø- Del 5 som er kommuneplanens rammedel. ringsfase men også i udformning og gennemfø- relse af byudviklingsprojekter. Hvor planlægning Bybeskrivelse og byudvikling - Del 4 tidligere handlede om at udarbejde planer for byen Regionkommuneplanens ”Bybeskrivelse og by- og regulere og styre ud fra disse planer, handler udvikling” udgør en redegørelse for arealudlæg det i dag lige så meget om at realisere projekter i og byudviklingsmuligheder samt en beskrivelse af byen, og at se hvad der kan lade sig gøre.
    [Show full text]
  • VÄLKOMMEN TILL BORNHOLM! Med Bornholm I Sikte Kan Du Känna En Speciell Bris Som Kommer Inne Från Klippan
    SEGLARGUIDE BORNHOLM VÄLKOMMEN TILL BORNHOLM! Med Bornholm i sikte kan du känna en speciell bris som kommer inne från klippan. Det är historiens vingsus och när du seglar mot Bornholm seglar du på samma vågor som vikingar, pirater, korsriddare och handelsfartyg har korsat i över 1 000 år. Bornholms strategiska läge i inseglingen till Östersjön har betytt att ön alltid har haft en framträdande och viktig roll på alla sjökort. Det är inte bara vår dags seglare som lockas av Bornholms rikedomar. Under historiens gång har Born- holm därför stått värd för många illustra och mytomspunna gäster – både välkomna och objudna. Vissa har berikat ön, medan andra har vållat död och förstörelse. Det bestående är att Bornholm kan bjuda på unika upplevelser med vittnesbörd om tidigare gästers besök. Öns invånare och bastioner var nödvändiga, för Bornholm har alltid varit ett viktigt mål för makt- havare i östersjöområdet. Seglar du in i Hammerhavn, möts du av Hammershus som tornar upp sig högt ovanför. Detta är norra Europas största borgruin, och när det begav sig och borgen var nybyggd och intakt, användes den bland annat för att samla stora härar som drog på korståg mot de hedniska baltiska staterna. När du seglar in i Gudhjem, anlöper du en hamn som även var känd av vikingarna. I dag är Gudhjem ett av Danmarks rikaste fyndområden när det gäller vikingabebyggelser. Vikingarnas skatter finns ännu kvar på ön liksom även spåren efter de tungt lastade handelsfartygen. Med jämna mellanrum hittar man fan- tastiska silverskatter eller ovärderliga mynt från fjärran länder som Arabien, England och Nederländerna.
    [Show full text]
  • Bornholmske Gårde
    Bornholmske gårde med oplysninger af historisk art samlet af Aage Kure marts 2002 2 Indholdsfortegnelse. Bornholms Gårdnavne med oplysninger af historisk art. 4 Østerlars sogn. ........................................................................................................................ 6 Henningæ Herred .................................................................................................................... 6 Østermarie Sogn ................................................................................................................... 19 Ibsker .................................................................................................................................... 42 Michlingæ Herred ................................................................................................................. 56 Bodilsker sogn. ..................................................................................................................... 56 Poulsker sogn ........................................................................................................................ 66 Pedersker sogn. ..................................................................................................................... 74 Åker Sogn. ............................................................................................................................ 81 Rothnæ Herred ...................................................................................................................... 99 Nylars sogn. .........................................................................................................................
    [Show full text]
  • Færdigt Hæfte-Kopi [V6.0].Cwk
    EVENTYRØEN 6abc’s lejrskolebog om Bornholm 14. til 18. september 2009 Side 1 af 20 Indhold 1. Bornholm, ferieøen 2. Klipperne 3. Rundklipper, Hammerknuden 4. Klippehuler, de våde og tørre ovne 5. Gåserenden 6. Sorte Gryde 7. Blod Egil 8. De fritstående klipper, Kamelhovederne og Jons Kapel 9. Rokkestenen 10. Ture i Paradisbakkerne 11. Gravhøj, de underjordiske 12. Varperne 13. Helleristninger 14. De to Gamleborge 15. Bautasten 16. Runesten 17. Lilleborg 18. Rundkirkerne 19. Hammershus 20. Christian Ø, den 300 år gamle fæstning Kilde: Bornholms Tidende Navn: Til dine øvrige bemærkninger: Side 2 af 20 Bornholm er en dejlig ferieø. Derfor sejler der især om sommeren mange færger hertil med turister. Fra Køge tager det 7 timer at sejle de 180 km til Bornholm. Fra Sverige tager det kun 2 l/2 time. Fra Tyskland er der to ruter. Den ene tager 4 timer og den anden tager 10 timer. Øen er ca. 40 km lang og ca. 30 km bred. Mange tager herover på cykeltur, fordi det er overkommeligt at cykle rundt. Afstandene er korte, og der er hele tiden nye oplevelser. Bornholm har en meget spændende natur. Ca. 2/3 af øen er klippegrund. Klipperne er især flotte ud mod kysten. Her står de med stejle skrænter og dybe kløfter. Mod syd er der kilometerlange, brede, hvide sandstrande. De hører til Danmarks bedste. Men også fra bugter og vige mellem klipper ne er der dejligt at bade. I midten af Bornholm ligger den store skov, Almindingen, som er Danmarks tredie største. Her er øens højeste punkt, Rytterknægten, der ligger 162 m over havets overflade.
    [Show full text]
  • Bind 33, Rønne 1953
    Bornholmske Samlinger, 33. Bind, Rønne 1953 BORNHOLMSKE SAMLINGER Udgivet af BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND 33. BIND COLBERGS EFTF. BOGTRYKKERI RØNNE 1953 www.vang-hansen.dk Bornholmske Samlinger, 33. Bind, Rønne 1953 INDHOLD Konservator HANS HELBÆK: Sæddodder og Korn paa Born- holm i det 13. Aarhundrede .......................... s. 9 Museumsinspektør HENNING HENNINGSEN: Kirkeskibe på Bornholm ........................................» 1 7 Forfatteren ANTH. FUGLSANG: Fra det 18. Aarhundrede . .. » 29 1. Omkring Frederiks Stenbrud S. 29. 2. Bortforpagtning af Kongens Jagt paa Bornholm S. 33. 3. Amtsforvalterens Oppe- børsel af Landgildekorn S. 35. 4. Luskeri i den højeste Civil­ administration S. 36. 5. Bornholms Indvaanere takker Kon- gen S. 38. Forfatteren AUGUST F. SCHMIDT: Bornholms Stednavne .. » 41 Adjunkt]. NIELSEN: Stednavnet Tassen ................ » 49 Adjunkt ELLEN HANSEN: Historiske Optegnelser om Træ- væksten paa Bornholm . ..» 5 5 BØgen S. 55. Lind S. 64. Birk S. 67. El S. 71. Pil S. 72. Røn S. 74. Elm S. 78. Asp. S. 80. Kirsebærtræ S. 81. Løn S. 82. Hassel S. 84. Tjørn S. 84. Berberis S. 86. Hyld S. 87. Fyr S. 87. Ene S. 89. Lærk S. 91. Gran S. 94. Ædelgran S.96. Litteraturfortegnelse S. 104. Tilføjelser og Rettelser S. 105. Ekspeditionssekretær H. F. GARDE: Brev fra SekondlØjtnant H. G. F. Garde til Thea Hoffmann, Rabekkegaarden .... » 107 TH. LIND: M. K. Zahrtmanns fynd sprog ................ » 115 C. V. RIIS: Minder fra Klemensker Sogn 1852-1874 ...... » 119 TH. LIND: To undentagskontrakter ...................... » 135 TH. LIND: Bornholms sidste stubmØller. .. » 143 Vedtægter for Foreningen »Bornholm« .................. » 152 TH. LIND: Bornholms historiske Samfund .............. » 155 Love for Bornholms historiske Samfund .................. » 156 www.vang-hansen.dk Bornholmske Samlinger, 33.
    [Show full text]
  • Bind 36, Rønne 1958
    Bornholmske Samlinger, 36. Bind, Rønne 1958 BORNHOLMSKE SAMLINGER Udgivet af BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND 36. BIND COLBERGS EFTF. BOGTR YKKERI RØNNE 1958 www.vang-hansen.dk Bornholmske Samlinger, 36. Bind, Rønne 1958 INDHOLD Side Havearkitekt JOHANNES THOLLE: Bornholmske haver og havedyrk- Forfatterne af de forskellige artikler ning gennem vexlende tider .... 7 har ansvaret AGNES HANSEN: Ruts kirke og for deres artiklers indhold RØnne...................... 73 Konservator HANS HELBÆK: Korn­ dyrkningens udvikling på Bornholm 117 Maleren HOLGER KAPEL: Bag-å »Marienlyst« ................. 131 Museumsinsp. dr. phil. OLE KLINDT­ JENSEN: Udgravninger på Born- holm 1816--24 .............. 145 Bornholms historiske Samfund: Med- lemsfortegne1se 1958 .......... 171 Bornholms historiske Samfund: Refe- rat af generalforsamlingerne 1957 og 1958 .................... 182 www.vang-hansen.dk Bornholmske Samlinger, 36. Bind, Rønne 1958 Bornholmske haver og havedyrkning gennem vexlende tider Af havearkitekt Johannes Tholle. Det mørkner om Havernes Bede, hvor stille Levkøjerne gror imellem de dybblaa Lavendler, - et spædt og undseeligt Kor - blØdt blafrer Stokrosens Bændler. Stokroser gror om hvert Hus i det havindlullede Leje .... Jørgen Vibe, 1921 I. Skønt Danmarks havebrug i hovedsagen må betragtes som udsprunget af det klosterhavebrug, som i den katolske tid dre­ ves af munkene og deres lægbrødre, ville det være helt urime­ ligt at gå ud fra, at der i hvert fald ikke har været antydninger af havebrug at finde hos disses forfædre i hedenskabets tid. Ved deres madtilberedning har de brugt (omend kun et minimum af) vilde urter og frugter, ligesom de har brugt sådanne til hjælp i sygdomstilfælde. Dette kender vi bl. a. fra de fund, der er gjort. Og sålænge landet har været beboet, har nordboerne fundet deres bopladser omgivet af adskillige slags træer, buske og ur­ ter, hvoraf der netop har kunnet bjærges frugter og rødder eller andre plantedele, som man gennem erfaringen har fundet nyt­ tige, og som man da har kunnet benytte i dagliglivet.
    [Show full text]
  • Inhalt Land Und Leute Geographie Und Geschichte Landschaft Und
    Inhalt Land und Leute Geographie und Geschichte Landschaft und Geologie 12 >Steckbrief< Bornholm 14 Capri des Nordens - Klima und Reisezeit 18 Vögel, Frösche und Gräser - Flora und Fauna 19 Daten zur Geschichte 22 Thema: Wo der Krieg erst nach dem Frieden anfing - Bornholm im Zweiten Weltkrieg 30 Wirtschaft, Gesellschaft und Kultur Fisch, Korn und Feriengäste - Wirtschaft 36 Tourismus und Umweltschutz 39 Thema: Seit 150 Jahren Sommerfrische 40 Bevölkerung und Sprache 43 'Gräber, Varpern, Bauta- und Runensteine - Zeugnisse der F.rühzeit 44 Thema: Ein archäologischer Jahrhundertfund - Die Coldgubber von Sorte Muld 46 Vom Licht gelockt - Maler auf Bornholm 48 Architektur 50 Glas und Keramik - Bornholmer Kunsthandwerk 51 Literatur 56 Thema: Hans Henny Jahnn - Ein Deutscher auf Bornholm 57 Konzerte, Theater, Feste 58 Thema: Keine Woche ohne Denne Uges 60 Fisch in allen Variationen - Die Bornholmer Küche 61 Unterwegs auf Bornholm Rønne - Kleine Stadt am großen Wasser Stadtrundgang 68 Thema: Vom Strandgut zum Exportschlager - Bornholmer Uhren 70 Thema: Bornholmer Nationalhelden - Der Freiheitskampf von 1658 75 Entlang der Westküste - Sand, Ton und Granit Von Rønne nach Hammershus entlang der Küste 84 Thema: Tour de Bornholm - mit dem Rad gegen den Wind 88 Thema: Bornholms Schanzenanlagen 94 Von Rønne nach Hammershus auf der Landstraße 159 95 Die Burg Hammershus 99 Hammeren - Bornholms Nordspitze 104 Die Nordostküste - Traditionelle Sommerfrischen Von Sandvig nach Tejn 110 DieOlskirke 114 Von Tejn zu den Helligdoms-Klippen 115 Gudhjem 119 Thema:
    [Show full text]
  • Din Guide Till Vikingatid Och Tidig Medeltid
    1 Din guide till vikingatid och tidig medeltid Södra Skåne, Bornholm och del av Pommern 2 3 Innehåll Inledning Text: Sven Rosborn med polskt Tre osannolika möten bidrag av Andrzej Kuczkowski. * Mieszko I och Ingegärd * Åsa från Tullstorp och Sven Estridsen * Sigurd Kåpa och Emund Denna guidebok är en del av projektet ”United in Diversity”, som är medfinansierat av den Europeiska Unionen (Den Europeiska fonden för Bakgrundsfakta regionalutveckling EFRU). * Vikingatid och tidig medeltid i Skåne och på Bornholm Boken är ett uttryck för projektpartnernas synsätt och varken EU kom- * Pommerns tidiga historia missionen eller dess myndigheter är ansvariga för det sätt på vilket informationen i denna skrift används. Besöksmål Projektets partners är: * Skåne • Föreningen av kommuner og distrikter från Centralpommern * Bornholm • Vellinge kommun * Polen • Foteviken Museum • Center for regional- og turismeforskning Boken indgår samtidigt i publikationsserien “Destination Viking”. Foteviken 2010 ISBN 978-91-973777-5-1 4 5 Inledning Ett av de främsta historiska kännetecknen för Skandinavien är vikingarna och den tid de levde i, dvs. vikingatiden. Viking som begrepp används numera överallt och i de mest skiftande situationer. Om det inte är fotbollsfans med vikingahjälmar prydda med horn, så är det firmanamn, olika produkter eller filmer och böcker med vikingatema m.m. Trots detta intresse är det få som egentligen vet vad vikingatiden en gång handlade om. Kunskapen är ofta begränsad till att det var råa, primitiva män som for fram och härjade och brände i Europa. Denna bild är alltför grov och i många fall missvisande. Var finns livet hemma i Skandinavien? Var finns kvinnorna och barnen? Var finns handelsmännen som tog sig så långt bort som till Kina? Det ges årligen ut mängder med skrifter som har temat vikingar.
    [Show full text]
  • Screening-Af-Kulturmiljøer 08-Bornholms-Regionskommune
    Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy Screening af Kulturmiljøer Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder Publication date: 2016 Document Version: Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder (2016). Screening af Kulturmiljøer: Bornholm Regionskommune. Arkitektskolen Aarhus. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 07. Oct. 2021 BORNHOLM REGIONSKOMMUNE SEPTEMBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER BORNHOLM REGIONSKOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderom- råder fokus på kulturmiljøer og bebyggede hel- heder i Danmark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og udviklingspotentialer, som den byggede kulturarv rummer. Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag.
    [Show full text]
  • Bornholm Kulturlandskab Og Udvikling
    NORDISK BYGD Nr 17: Bornholm Kulturlandskab og udvikling Nordisk Kulturlandskabs Forbund OBS: Ved søgning af bestemte sider på nettet via Adobe reader lægges 2 cifre til sidetallet i indholdsfortegnelse og på selve siderne Nordisk bygd nr 17 2005 - Indhold Forord 3 Søren Espersen En fødselsattest på 1.700 millioner år. Bornholms geologiske udvikling. 4 Finn Hansen, NaturBornholm Bornholm – et anderledes landskab i Danmark 12 Finn Hansen, NaturBornholm Bornholm gennem 12.000 år 20 Søren Espersen, Nordisk Kulturlandskabsforbund Bronzealderens mærker i landskabet 34 Martin Stoltze Hammershus – Etnobotanisk set. 39 Tino Hjorth Bjerregaard, Naturvejleder, Skov- og Naturstyrelsen, Bornholms Statsskovdistrikt Bornholms Regionskommunes arbejde med friluftsliv og naturpleje Ilsebil Hansen Bornholms Regionskommune 45 Kan man tjene penge på naturpleje? 50 Annette Holmenlund, Agronom, Sheep and Goat Consult Bornholm satser på natur og kulturlandskab 55 Lene Feldthus Andersen, Center for Regional- og Turismeforskning Norske erfaringer: 64 Streif gjennom kulturlandskap og næringsutvikling i Hordaland Dirk Kohlmann og Steinar Sørli; Fylkesmannen i Hordaland, Norge Det bornholmske kunstnerliv 70 Lars Kjærulf Møller Forsidefoto: Bornholms kunstmuseum Foto: Henrik Stenberg Nordisk Bygd nr 17: Bornholm - Kulturlandskab og udvikling Udgivet 2010 af Nordisk KulturlandskabsForbund www.n-kf.org Redaktion: Søren Espersen og Bjørn Petersen Layout: Bjørn Petersen Tryk: HAKON HOLM GRAFISK ApS www.hakon-holm.dk Hæftet knytter sig til Nordisk KulturlandskabsForbunds årsmøde 2005 på Bornholm. Ekskursionsberetning fra årsmødet kan læses i foreningens tidsskrift, Lommen nr 35_05 s 17-20 Lommen kan downloades i farver fra forbundets hjemmeside www.n-kf.org Gudhjem. Foto: Pål Morten Skollerud Forord Årsmødet 2005 blev afholdt under mottoet ”Det bornholmske eksempel: kulturlandskab og natur som fundament for regionale udviklingsprocesser”.
    [Show full text]
  • Bornholmske Samlinger Bornholmske Samlinger
    BORNHOLMSKE SAMLINGER BORNHOLMSKE SAMLINGER UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND II. række - 20. bind Register til bind 1 - 19 UDARBEJDET AF HANS MICHELSEN · 1990 RØNNE 1992 · BURGUNDIA TRYK Indhold Forord................................................. 5 Oversigt over redaktører . 8 Oversigt over foreningens formænd . 8 Indholdsfortegnelse . 9 Register . 21 Forside: Aakirkes våbenhus: Konsol, der holder tympanon. Foto: Bornholms Museum efter ide af Hans Michelsen. Forord Bornholmske Samlingers I. række blev afsluttet med et registerbind, udarbej­ det af Emil Kofoed. Dette fortjenstfulde arbejde har nu i mange år lettet bru­ gen af Bornholmske Samlinger. Nærværende register omfatter så Samlingernes II. række, og det er stort set udarbejdet efter de samme retningslinier som det første. Således kan de to bru­ ges sammen. Eneste iøjnefaldende forskel er, at registret til II. række opstiller personer og emner i et stort system. Ordning 1. Oversigt over indholdet, dvs. register over artiklerne ordnet efter forfatter­ ne og artiklernes titler. 2. Register til Bornholmske Samlingers II. række. Registret indeholder alle navne i artiklerne. Såvidt det har været muligt, er alle navnene verificeret, og der er tilføjet årstal, stilling m.v .Autoriserede nav­ neformer er anvendt, hvor det har været muligt. Verifikationen er ofte sket i kilder uden for artiklen, for eksempel: Register til Jul paa Bornholm, Register til Bornholmske Samlingers I. række, leksika, telefonbøger, stamtavler, ne­ krologer og den righoldige lokalhistoriske litteratur, som er blevet benyttet flittigt. Registret indeholder desuden emner. Også her er det forsøgt at sætte årstal på emner, begivenheder m.v. Opstilling Registret er opstillet i et stort alfabet, dvs. at navne og emner står blandet mel­ lem hinanden. Dette sikrer, at man kun skal slå op et sted.
    [Show full text]