Forslag Til Redegørelse Til Kommuneplanstrategien (PDF)

Forslag

Redegørelse til kommuneplanstrategi 2011

Redegørelse for den fysiske planlægning jf. kommuneplan 2009

Bornholms Regionskommune 2011

Denne redegørelse er sammensat af bidrag/vurderinger fra Teknik & Miljøs fagområder af udviklingen inden for kommuneplanens fysiske afsnit.

Titel: Udkast til Redegørelse til Kommuneplanstrategi 2011

Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø

Vedtaget: Kommunalbestyrelsen xxxxxxxxxxxx

Henvendelser om plan: Teknik & Miljø, Skovløkken 4, 3770 Allinge

Mail: [email protected]

Journalnummer: 01.01.02P15-0020

Tryk: Bornholms Regionskommune

2 Forord

hvilken strategi der skal lægges for den kom- Bornholm er en regional enhed, med specielle mende kommuneplanlægning. behov og udfordringer, men også specielle og unikke muligheder for udvikling. Kommunalbe- Redegørelsen forholder sig til de fysiske områder styrelsen vil fokusere på disse muligheder i den som der er retningslinjer for i kommuneplan indsats, der de kommende år skal medvirke til 2009, del 1. at skabe udvikling på Bornholm.

Redegørelsen er samtidig bilag til kommune- Den planlægningsmæssige indsats tager ud- planstrategien, der er indeholdt i Bornholms gangspunkt i kommunalbestyrelsens 4 visioner udviklingsplan 2012. for Bornholms udvikling:

• Et godt og aktivt liv for alle Konklusionen er her, at der i kommuneplanstra- • Bornholm som vidensamfund tegien skal fokuseres på emnerne: • Grøn bæredygtig ø • Bystruktur og byudvikling • Økonomisk bæredygtig ø • Bosætning • Landskab, natur og vandmiljø Bornholm har mange forudsætninger for en • Kulturmiljø positiv udvikling, der kan danne attraktive rammer om det gode liv på øen, tæt knyttet til de • Oplevelse og rekreation menneskelige ressourcer, det unikke landskab, • Energi et rent og godt miljø, kulturelle muligheder og et • Klima erhvervsliv i udvikling. Der er derfor vigtigt at der sættes fokus på, at disse værdier bevares og De særlige kommuneplantemaer der berøres udvikles, idet Bornholm som øsamfund og ud- fremgår af oversigten side 7. Alle øvrige temaer kantsområde også har mange udfordringer i at i kommuneplan 2009 forventes ikke revideret i sikre en positiv udvikling. en kommende revision, og opdateres kun i forhold til ændring af lovgivning og lignende ajour- Kommuneplaner revideres hvert fjerde år, og føring. inden midten af en kommunalbestyrelsesperio- de, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en Forslag til ”Bornholms udviklingsplan 2012”, kommuneplanstrategi, hvor der redegøres for samt denne redegørelse, vil være offentliggjort hvilke dele af kommuneplanen man ønsker at fra den 12. marts 2012 til den 21. maj 2012. ændre i næste revision. Inden den 21. maj vil det være muligt at komme Denne ”Redegørelse til kommuneplanstrategi” med forslag og ideer til, hvad kommunalbesty- indeholder beskrivelser af hvad der er sket, og relsen skal prioritere, både med hensyn til Born- hvad der forventes at skulle ske, inden for den holms udvikling generelt og med hensyn til ind- fysiske udvikling af Bornholm, for at pege på holdet af en kommende kommuneplanrevision.

3 4 Indhold

side

Fysisk planlægning i BRK 6 Kommuneplanrevision 2013 7 Fokusemner i kommuneplanstrategien 8

Byer og byudvikling Bymønster og byudvikling (Havne) 12 Boliger og nyggeri Boliger 15 Byggeri og anlæg 17 Kommunale bygninger 18 Landzoneadministration 20 Infrastruktur Veje 21 Havne 23 Kollektiv trafik 25 Erhverv Erhverv 27 Turisme 28 Detailhandel 30 Landbrug 31 Skovbrug 33 Råstofindvinding 34 Rekreation og fritid Hoteller, feriecentre og vandre- 35 hjem Sommerhuse og fritidshuse 36 Campingpladser 37 Kultur- og fritidsanlæg 38 Rekreative områder og friluftsliv 39 Natur, landskab, kultur- Naturbeskyttelse 41 miljø Lavbundsarealer 43 Kystnærhedszone 44 Geologiske interesser 45 Kulturmiljøer og kulturlevn 46 Miljø Grundvandsbeskyttelse 47 Vandløb, søer og kystvande 48 Klima 49 Miljøtekniske og støjende anlæg 51 Særlige virksomheder 52 Affaldshåndtering 53 Vindmøller 55 Masteanlæg 56 Forsyning Energiforsyning 57 Vandforsyning 59 Spildevand 60 Varmeforsyning 61 Agenda 21 62 Planer og planforslag 63

5 Fysisk planlægning i BRK

Bornholm er én politisk og administrativ enhed, med regionale beføjelser på flere vigtige områder

I modsætning til de fem regioner, dækker den regionale udviklingsplan for Bornholm og kommuneplanen kun én kommune; Bornholms Regionskommune. Vi har dermed mulighed for et direkte og forenklet samspil mellem visionerne og målene i udviklingsplanen, strategier og retningslinjer i kommuneplanen og kommuneplanstrategien, den offentlige service i servicestrategien samt kommunens øvrige aftaler, strategier, politikker etc.

I nedenstående diagram angives sammenhæng i planer, politikker og andet der også har betydning for den fysiske del af kommuneplanlægningen.

Vækstforums Udviklingsaftale med erhvervsudviklings- Indenrigsministeriet strategi

Bornholms Udviklingsplan Politikker, strategier Regional udviklingsplan og aftaler Kommuneplanstrategi Agenda 21

Årlig handlingsplan

Budget og Kommuneplan Kvalitetskontrakt

Sektorplaner og lokalplaner

6 Kommuneplanrevision 2013

Oversigt vedr. kommuneplantemaer der skal revideres i kommuneplan 2013:

Revideres Revideres ikke/ Ajourføres Byer og byudvikling Centerstruktur og byudvikling X Boliger og nybyggeri Boliger X Byggeri og anlæg X Kommunale bygninger X Landzoneadministration X Infrastruktur Veje – cykelveje i fokus X Havne X Kollektiv trafik X Erhverv Erhverv X Turisme X Detailhandel X Landbrug X Skovbrug X Råstofindvinding X Rekreation og fritid Hoteller, feriecentre og vandrehjem X Sommerhuse og fritidshuse X Campingpladser X Kultur- og fritidsanlæg X Rekreative områder og friluftsliv X Natur, landskab, kulturmiljø Naturbeskyttelse X Lavbundsarealer X Kystnærhedszone X Geologiske interesser X Kulturmiljøer og kulturlevn X Miljø Klima X Grundvandsbeskyttelse X Vandløb, søer og kystvande X Miljøtekniske - og støjende anlæg X Særlige virksomheder X Affaldshåndtering X Forsyning Energiforsyning X Vandforsyning X Spildevand X Varmeforsyning X Vindmøller X Masteanlæg X Agenda 21 Indgår i udviklingsplanen

7 Fokusemner i kommuneplanstrategien

I denne redegørelse beskrives, hvad der er sket, og hvad der forventes at skulle ske inden for de ”fysiske” emner der indgår i Kommuneplan 2009. Redegørelsen indeholder således en vurdering af: • Om der skal sættes særlig planlægningsmæssig fokus på emnet til kommuneplan 2013. • Hvad vi har planer om i Kommuneplan 2009. • Hvad der er effektueret. • Udvikling 2008 til 2011 og fremtidig udvikling. • Særlige nye statslige krav og anbefalinger til emnerne

Redegørelsen er bilag til kommuneplanstrategien, der er en del af Bornholms udviklingsplan 2012 , der med afsæt i kommunalbestyrelsens visioner og mål indeholder regional udviklingsplan, kommuneplanstrategi og Agenda 21-strategi. Konklusionen på redegørelsen er, at der i processen for planrevision 2013 skal fokuseres på nedenstående områder. Den strategiske indsats for emnerne kan ses i udviklingsplanen.

Bystruktur og byudvikling

Byudvikling er et centralt element til opfyldelse af kommunalbestyrelsens vision om et godt og aktivt liv for alle. Gennem byudvikling kan der arbejdes for at skabe nye attraktive byområder, rekreative byrum, gode muligheder for etablering af servicefunktioner og erhverv med mere. Byudvikling kan dermed medvirke til at sikre nye muligheder for vækst og udvikling og sætte fokus på Bornholm som en ø med store muligheder for det gode, sunde, lærende og aktive liv.

Afsnittet ”centerstruktur og byudvikling” skal revideres i Kommuneplan 2013, da der efterlyses en mere enkel og klar centerstruktur. Herudover skal der fortsat sættes fokus på udvikling af de potentialer, der ligger i byomdannelse i øens by- og havnemiljøer, og det er desuden et statsligt krav om, at der skal foretages en revurdering af kommuneplanens arealudlæg set i forhold til den forventede udvikling.

Bosætning

Kommunalbestyrelsen ønsker at drøfte hvorledes der kan sikres helårsbyer med levende bycentre og attraktive boligområder. Velfungerende byer har betydning for opfyldelsen både af kommunalbestyrelsens visioner om et godt og aktivt liv for alle og om en økonomisk bæredygtig ø, med attraktive bolig- områder og et varieret udbud af boligformer af høj standard.

Afsnittet ”Boliger” forventes at skulle ajourføres i Kommuneplan 2013, idet kommunalbestyrelsen ønsker at evaluere vores praksis på helårs-området for blandt andet at overveje om vi skal tillade mere fleksible boligformer.

Landskab, natur og vandmiljø

Bornholms landskaber og natur er grundlaget for kommunalbestyrelsens visioner om en grøn og bære- dygtig ø med et godt og aktivt liv for alle. De bornholmske skove og naturområder leverer energi og mulighed for fysisk udfoldelse. Et af Bornholms stærkeste kort i markedsføringen er den varierede og enestående bornholmske natur. Bornholms landskab og natur skal beskyttes og bevares. Det skal sikres, at værdifulde landskaber, geologiske dannelser, vandmiljøet og naturtyperne ikke forringes, at den biologiske mangfoldighed bevares og øges, og at der skabes sammenhæng mellem naturområder.

Afsnittet ”lavbundsarealer” skal ajourføres i Kommuneplan 2013, da der skal fokuseres på vand- og naturindsatsen som følge af de statslige vand- og naturplaner, som fra ultimo 2011 pålægger regions- kommunen at udarbejde handleplaner, om hvordan målene i vand- og naturplanerne nås.

Kulturmiljø

På Bornholm er der mange byer, bymiljøer og anlæg af høj kvalitet, begunstiget af beliggenhed ved vandet, i smukke og spændende landskaber og med specielle terrænforhold, der har medvirket til en

8 bebyggelse af høj bevaringsværdi. Det er kommunalbestyrelsens mål at sikre kulturmiljøet, idet dette udgør et vigtigt kvalitetsgrundlag for den fortsatte udvikling på øen.

Afsnittet ”Kulturmiljøer og kulturlevn” skal ajourføres i Kommuneplan 2013. Da kulturmiljøer sammen med landskab og natur indgår som et kvalitativt grundlag for udvikling af de fysiske miljøer på Born- holm, skal det løbende sikres, at de udpegede kulturmiljøer og bevaringshensyn ajourføres.

Oplevelse og rekreation

Gode muligheder for oplevelser og rekreation kan i høj grad medvirke til at opfylde kommunalbestyrelsens visioner om et godt og aktivt liv for alle. Gode muligheder for friluftsliv, idræt, kultur, oplevelser med mere er en del af velfærden, der understøtter sundhed og livskvalitet, og derfor er disse muligheder væsentlige for både lokalbefolkningen, turisterhvervet, bosætning og erhvervslokalisering. Bornholm har de bedste forudsætninger – natur, landskab, geologi og kulturmiljøer (herunder adskillige nationale klenodier) – for at levere unikke rammer om oplevelser og rekreation, hvis vi forstår at bruge vores særlige forudsætninger på en kreativ måde. Herudover er ”oplevelsesøkonomien” et potentiale for opfyldelse af visionen om en økonomisk bæredygtig ø.

Afsnittene ”Veje (specielt cykelveje) og ”Kultur- og fritidsanlæg” skal ajourføres i Kommuneplan 2013, da oplevelse og rekreation kan medvirke til at sikre kommunalbestyrelsens visioner. idet natur- og kul- turområder samt tilknyttede anlæg og information danner grundlag for og ramme om et aktivt liv med et bredt spekter af aktiviteter, der kan medvirke til trivsel, sundhed og livskvalitet

Energi

Bornholms energiforsyning skal i videst muligt omfang baseres på vedvarende og bæredygtig energi for at minimere udslippet af CO 2 og andre miljøskadelige stoffer øge forsyningssikkerheden og styrke øens grønne image. Herudover vil mere lokalt produceret energi give flere lokale arbejdspladser og en bedre ø-økonomi. Udviklingen inden for energiområdet er gået hurtigt inden for de senere år, hvor mange virksomheder og organisationer udfører en række større og mindre projekter, der alle medvirker til at gøre Bornholm grønnere. I redegørelsen er nævnt et udpluk af de mange projekter, som regionskom- munen eller organisationer har været involveret i.

Afsnit vedr. ”Energiforsyning” skal ajourføres i Kommuneplan 2013, på baggrund af en opdateret energibalance og en ny strategi for klima og energi. Desuden revideres afsnittet vedr. ”Vindmøller”.

Klima

Klima og konsekvenserne af klimaforandringerne er tæt koblet til visionen om Bornholm som en grøn og bæredygtig ø, hvor vi arbejder på omstilling til vedvarende energi, og de klimaforandringer, der uundgå- eligt vil komme, bl.a. hvorledes de øgede vandmængder kan håndteres.

Afsnittet ”Klima” forventes ajourført i Kommuneplan 2013, idet kommunalbestyrelsen i den kommende planperiode forventer at sætte fokus på klima og energi. I den forbindelse vil vi i de kommende år sam- mentænke energiforbedringer med afværgeforanstaltninger i forhold til håndtering af de større regn- mængder, der kommer som følge af klimaforandringerne.

10 Redegørelse for kommuneplanens ”fysiske” temaer

11 2.2 Centerstruktur og Byudvikling

Byudvikling er et centralt element til opfyldelse af kommunalbestyrelsens vision om et godt og aktivt liv for alle. Gennem byudvikling kan der arbejdes for at skabe nye attraktive byområder, rekreative byrum, gode muligheder for etablering af servicefunktioner og erhverv mm. Byudvikling kan dermed medvirke til at sikre nye muligheder for vækst og udvikling og sætte fokus på Bornholm som en ø med store muligheder for det gode, sunde, lærende og aktive liv.

Revision af kommuneplan 2009

Afsnittet om centerstruktur og byudvikling skal revideres i Kommuneplan 2013.

Der skal ses på om kommuneplanens centerstruktur fortsat er hensigtsmæssig, idet kommunalbestyrelsen har givet udtryk for at den nuværende centerstruktur bør revideres, og der har samtidig været kritik af den nuværende centerstruktur ved borgermøder.

Det forventes at der fortsat sættes fokus på udvikling af by- og havnemiljøer. Der vil blive støttet op om og samarbejde med borgerne om udarbejdelse af udviklingsplaner på lokalt initiativ, for at sikre og udvikle lokale kvaliteter, som grundlag for konkrete projekter. Kommunalbestyrelsen vil forsat arbejde med muligheden for at ansøge om statslig medfinansiering til områdefornyelsesprojekter

I henhold planloven og miljøcenterets kommentarer til kommuneplanforslag 2009 skal der foretages en vurdering af arealbehov til byggeri (byudviklingsområder) og hvor dette kan opfyldes, samt argumente- res for de udlæg vi ender op med, både uudnyttede udlæg samt nye udlæg og den valgte placering, i forhold til kystnærhedszone og til øvrige planlægningsmæssige interesser skal begrundes.

Redegørelse for udvikling

Det er kommunalbestyrelsens mål, at Bornholm skal være et attraktivt sted at bo, arbejde og rejse til – udviklet i harmoni med de smukke bymiljøer og landskaber. Centerstrukturen skal understøtte byernes stærke sider. Rønne skal videreudvikles som kommunecenter og der skal sættes fokus på byernes roller og bykvalitet ved at udarbejde strategier for udvikling af de enkelte byer og bæredygtig byudvikling skal fremmes. Herudover skal de bevaringsværdige bymiljøer styrkes og kvaliteten af byernes rekreative områder forbedres.

Kommuneplanens centerstruktur bygger på et firdelt princip med: • Kommunalt center • Større erhvervs-, handels-, og servicebyer • Mindre handels- og servicebyer • Boligbyer: • Enkelte samlede bebyggelser i det åbne land er defineret som „afgrænsede byområder“.

Der er udlagt byudviklingsområder ved de fleste byer, og ved Hasle Klinker. I de fire største byer er der sikret et større udbud af arealreservationer til erhverv, detailhandel samt offentlig og privat service.

Byernes roller og kvalitet som bo- og levesteder udvikles og forandres, og byerne har i stigende grad behov for at definere deres identitet for at kunne profilere sig, ikke mindst i lyset af den øgede centralisering der fortsat finder sted. Kommunalbestyrelsen ønsker at sikre alle byer en rolle i fremtidens Born- holm, til glæde for hele Bornholms udvikling.

Vi har i Kommuneplan 2009 planer om: • At fremme borgerinddragelse, ved at inddrage borgerne i den lokale udvikling. • At udarbejde strategier for udvikling af de enkelte byer. • At sikre de bevaringsværdige bymiljøer gennem bevarings- og byfornyelsesindsats. • At sættes fokus på bæredygtig byudvikling ved lokalplanlægning, arkitekturpolitisk, og byfornyelse. • At sikre at overflødiggjorte bygninger i små bysamfund, kan anvendes til andre formål eller kan nedrives. 12 • At planlægge for havnearealer, detailhandel, grøn-blå-ring og trafik i Rønne. • Ar udarbejde udviklingsplaner for Allinge og Hasle havne som grundlag for nye lokalplaner.

Udvikling 2008-2011 • Kommunalbestyrelsen har i 2011 vedtaget en strategi for borgerinddragelse, som bl.a. omhandler aktivitets- og tidsplaner for udarbejdelse af lokale udviklingsplaner. • Der er samarbejdet med borgere om områdefornyelsesprojekter i Sandvig og Hasle. Projekterne omhandler sociale- og kulturelle tiltag samt forbedringer og forskønnelse af byrum og havnearealer. Sandvig projektet afslutter i 2011 og Hasle i 2013. • Der er via projektet Mulighedernes Land samarbejdet om den nye bymidte i Østermarie, stiforbindelser og rekreative områder i Østerlars og Klemensker, samt havnebad og havneplanlægning i Has- le. Projekter er bl.a. støttet med midler fra Realdania. • Arbejdet med en udviklingsplan for Nexø Havn blev gennemført 2009, • Der er igangsat en udviklingsplan for Hasle havn, som en del af områdefornyelsesprojektet i Hasle by. Der er dannet en projektgruppe (havneplangruppen) bestående af borgere fra Hasle og brugere af havnen samt fra kommunen. Udviklingsplanen vil blive offentliggjort og politisk behandlet i løbet af vinteren 2011-2012. Desuden er der iværksat lokalplanlægning for Hasle Havns sydlige del hvor der er konkrete projekter for en ny kanal og nye rekreative muligheder. • Der er iværksat projektarbejde for udvikling af andre nye havneanlæg i flere havne (Svaneke, Hammer Havn og Nørrekås) og der arbejdes videre med udviklingsprojekt på Hammer Havn. • Planlægningen af et nyt detailhandelsområde ved Rønne Havn/Ndr. Kystvej er påbegyndt. • Lokalplanlagt 3 flex-boligområder for ombygning af tidligere erhvervsejendomme. • Der er inddraget 2 nye arealer til bebyggelse ved Rønne (Ældrecenter og kommunale boliger) • Der er udarbejdet revideret bevarende lokalplan for Rønne.

Planlovsændringer

Folketinget har i 2011 ændret lov om planlægning for at understøtte udvikling i udkantsområder, herunder Bornholm. Lovændringen indebærer lempelser vedr. planlægning i kystzonen, landzoneadministration og detailhandelsplanlægning – der alle i nogen omfang kan få betydning for byudviklingen på Born- holm. Landzoneadministration og detailhandel er behandlet under disse.

Ændring om planlægning for kystnær byudvikling giver nye muligheder for, efter miljøministerens tilladelse, at planlægge for kystnær byudvikling begrundet i samfundsøkonomiske overvejelser (funktionelle krav til lokalisering kan fraviges, men andre planlægningskrav, herunder landskabelige krav, er uæn- dret)

Kommunen har en del ældre byudviklingsarealer ved kystbyerne. Med lovforslaget er det også muligt at nye bynære kystområder kan overvejes inddraget i planlægningen, når der samtidig tages tilstrækkeligt hensyn til natur og landskabsinteresser mm. Muligheden for at planlægge i kystnærhedszonen kan evt. lette vejen for at Hasle Klinker erhvervsareal ved Sorthat-Muleby,, kan ændres til fx helårsboligområde eller andet.

Der findes ikke konkrete forslag om nye udlæg eller projekter. Det forventes at sådanne udlæg gennem- føres som særskilte kommuneplantillæg når/hvis de kan godkendes af Naturcenter Roskilde.

Bekendtgørelse om ansøgning og tilladelse til planlægning i kystnærhedszonen i fastsætter regler for kommunalbestyrelsens ansøgning om og miljøministerens meddelelse af tilladelse til planlægning i kyst- nærhedszonen.

Statslige krav til planrevision

Kommuneplanen skal afgrænse nye arealer til byzone, og afgræsningen skal ske ud fra en helhedsvur- dering. Udviklingen af bymønstret skal basere sig på strategiske overvejelser i forhold til en afbalanceret regional udvikling, fremtidige samarbejdsmuligheder og netværksdannelse mellem byer, herunder spørgsmålet om hvordan yderområderne knyttes til den øvrige region. Ved et revideret bymønster må det fremgå af redegørelsen, hvordan kommunen har forholdt sig til en revurdering af kommuneplanens 13 rummelighed til boliger, erhverv mv. Vurderinger om byvækst skal i øvrigt foretages på baggrund af en række krav. Eksisterende uudnyttede udlæg må også forventes, at skulle genvurderes i forhold til hvorledes udlæggene er planlagt i forhold til øvrige planmæssige interesser i det åbne land.

Der er særlige krav til byudvikling i kystnærhedszonen og områder med særlige drikkevandsinteresser samt for detailhandel, virksomheder med særlige beliggenhedskrav, oversvømmelse, havne og trafik. Se disse afsnit.

Det er et statsligt mål fortsat at sikre uforurenet grundvand til brug for forsyning med drikkevand. Der- for må kommuneplanlægningen ved placering af byudvikling sikre områder med sårbart drikkevand og indvindingsoplande til almene vandværker

Ifølge redegørelse om arealanvendelse i danske havne, forventes samlede areal til havneformål at stige i de kommende år, samtidigt med at fremtidige byomdannelser på og omkring havne, i højere grad end tidligere vil foregå på aktive erhvervshavne. På den baggrund har er der opstillet en række statslige interesser som en rettesnor for den kommunale planlægning. Det er vigtigt, at byernes udvikling tænkes sammen med trafikstrukturen. Nogle af initiativerne i ’Aftale om en grøn transportpolitik’ understøtter i særlig grad de overordnede interesser i planlægningen, og nogle af initiativerne er særligt relevante for den kommunale planlægning.

Kommuneplanens rammer skal giver bygherrer et bedre grundlag for at træffe beslutninger om investeringer, der fremmer vækst og udvikling i kommunen.

14 4.1 Boliger

Attraktive boligområder og et varieret udbud af boligformer af høj standard har betydning for opfyldelsen af kommunalbestyrelsens vision om bosætning -

Kommunalbestyrelsen har ønsket en evaluering af praksis på helårs-området, og således efterlyst et oplæg som belyser boligsituationen i forhold til muligheder for anvendelse (helårs-, fritids-, flex-boliger og forhold vedr. bopælspligt), altså, oplæg eller model der belyser fordele og ulemper for ændret praksis. En boligpolitik skal også indeholde oplæg til ændrede anvendelsesmuligheder for bl.a. helårsboliger.

Revision af kommuneplan 2009

Der forventes korrektioner af afsnittet, og eventuelt supplerende lokalplanlægning. Det skal således vurderes om man nu skal opgive dele af helårshåndhævelsen (fx i bestemte byområder) begrundet i manglende tilflytning, og overvejet i forhold til de konsekvenser det vil have for byområdets fremtidige udvikling. Bopælspligt i medfør af boligreguleringslovens skal koordineres hermed, selv om denne lovgivning ikke i øvrigt er relevant for kommune- eller lokalplanlægningen, der som udgangspunkt ikke kan indebære handlepligt/bopælspligt.

Redegørelse for udvikling

Kommunalbestyrelses mål er at sikre at bornholmske byer fungerer som helårsbyer med levende bycentre og attraktive boligområder, som kan tiltrække fastboende tilflyttere og understøtte udviklingen af bæredygtige byer og bymiljøer på Bornholm

Kommuneplanen har siden 2005 indeholdt et generelt krav om at boliger i byområder skal anvendes som helårsboliger – bortset fra nærmere bestemte områder og situationer hvor der kan planlægges for anden anvendelse. Kommuneplanen blev 2006 -7 fulgt op med lokalplanlægning, der skal sikre helårs- anvendelse. Derudover indeholder planen retningslinjer for boliger i landzone og sommerhusområder, samt retningslinjer vedr. støttede boliger og bevaring.

Udvikling 2008-2011 I tre tilfælde er der udarbejdet lokalplaner, med kommuneplantillæg, som med særlig begrundelse æn- drer områder til flex-boligområder (eller tilsvarende). Ændringen er begrundet i begrænset efterspørgsel efter helårsboliger.

Helårskrav håndhæves gennem boligreguleringsloven, lokalplaner og kommuneplanens rammebestem- melser. De fleste sager vedr. helårsanvendelse er oplysning eller afgørelse efter planlovens § 18 om helårsboliganvendelse. Der har været et fåtal klagesager i forhold til afgørelser om helårsanvendelse. I et enkelt tilfælde er der gennemført retslig håndhævelse i forhold til gældende lokalplan.

I 10 års perioden 2000 til 2010 er antallet af helårsboliger på Bornholm (beboede sommerhuse ikke inkluderet) øget fra 21.408 til 22.328 boliger. I alt 920 nye boliger eller ca. 92 nye boliger pr. år. Den generelle tendens er derfor, at selvom befolkningstallet fortsat falder, så øges boligmassen alligevel.

Ser man udelukkende på beboede boliger var der i 2000 20.176 boliger - i 2010 var der 20.393 (ekskl. beboede sommerhuse). Heraf følger at antallet af ubeboede boliger i 2000 var 976 (ca. 5 % af samlet antal) - i 2010 var der 1903 ubeboede boliger (ca. 8,5 % af samlet antal). Boliger der registreres som ubeboede er fx nedlagte landejendomme, huse der står til salg, dødsboer, eller huse under ombygning. Der skal regnes med at en del af boligmassen skal være til salg etc. for at der findes en tilstrækkelig fleksibilitet i boligudbuddet.

15 Stigningen i antal ubeboede boliger skal bl.a. ses på baggrund af at det er tilladt, uden ansøgning, at anvende helårsboliger i det åbne land til fritidsformål, og at flere har benyttet denne mulighed.

Bornholm 2006 2007 2008 2009 2010

Fuldført boliger i alt 87 95 74 57 29

Beboede helårsboliger 22.479 22.451 22.392 22.403

Helårs boliger i alt 24.198 24.234 24.305 24.338

Beboede fritidshuse 96 93 97 98

Befolkningen i alt 43.040 42.817 42.563 42.154 41.802

Befolkningstilbagegang -223 -254 -409 -352

Kilde: Danmarks Statistik

Som det ses af ovenstående skema har boligbyggeriet været faldende siden 2007, primært forårsaget af øget fraflytning i forbindelse med finanskrisen, og at flere helårsboliger anvendes som fritidsboliger. Selvom det samlede antal boliger er steget med 140 fra 2007-2010, er antallet af beboede boliger dalet med 76. Antallet af erhvervsbygninger er faldet i samme periode. Befolkningen er dalet med 1015 fra 2007 til 2010

Den generelle udvikling er, at boligmarkedet er trægt, og fortsat præget af eftervirkningerne af finanskrisen (dette gælder for hele landet). Det kan konstateres at ejendomspriserne er faldet - også på Born- holm.

Statslige og andre krav til emnet

I landsplanredegørelse 2010 fremgår, at der kan være særlige begrundelser for at man i udkantsområ- der planlægger for flex-boliger. Men der kan ikke generelt planlægges for sådanne boligformål i kystzonen, uden at man risikerer at komme i konflikt med planlovens generelle forbud mod udlæg af nye sommerhusområder.

16 4.2 Byggeri og anlæg

Revision af kommuneplan 2009

Der forventes primært ajourføring af afsnit om byggeri og anlæg i forhold til nye lovkrav, og ajourføring af afsnit vedr. kommunens arkitekturpolitik, der pt. er under behandling i KB . Arbejdet med arkitekturpolitik forventes at fortsætte. Krav til lavenergibyggeri skal ajourføres i forhold til ændringer i byggeloven. Et gældende krav om lavenergibyggeri skal justeres vedr. ombygninger af eksisterende bygninger, da det har vist sig praktisk umuligt helt at efterleve dem pga. konstruktionsmæssige problemer. Desu- den forventes andre, mindre justeringer i forhold til nye teknologiske løsninger på energiområdet.

Uagtet finanskrisen er der fortsat planer og projekter om nybyggeri, ikke mindst på det kommunale område. Det private byggeri af nye boliger forventes at aftage noget de kommende år, men ændrede tilskudsregler kan medføre en øget aktivitet mht. renoveringer, tilbygninger etc.

Redegørelse for udvikling

Kommunalbestyrelsens mål er at Bornholm skal være kendt for et varieret udbud af boliger præget af høj arkitektonisk og håndværksmæssig standard og skal være selvforsynende med vedvarende energi.

Kommuneplan 2009 indeholder retningslinjer for arkitekturpolitik, nyt byggeri, og udenomsarealer, parkering, spildevandanlæg, sokkelkoter og krav om lavenergibyggeri.

Vi har i Kommuneplan 2009 planer om: • At der skal udformes en særlig arkitekturpolitik som fastlægger mål, indsatsområder og metoder til fremme af bedre arkitektur på Bornholm. • At det ved ny lokalplanlægning skal sikres, at tilgængelighedskrav og parkeringskrav, krav til afledning af spildevand, overfladevand, sokkelkoter og energikrav indarbejdes i planlægningen. • At krav om lavenergibyggeri skal følges op med information og vejledning til de, der skal bygge og bo i de nye boligområder.

Udvikling 2008-2011 • En arkitekturpolitik er under udarbejdelse. • Lokalplaner er siden 2009 udarbejdet med udgangspunkt i kommuneplanens krav på området, herunder lokalplaner vedr. offentligt byggeri. • Der arbejdes med modeller og projekter for bedre afledning af overfladevand ved fx Rønne. • Østkraft arbejder på at etablere et demonstrationsbyggeri, hvor der demonstreres muligheder for bl.a. intelligente energistyringssystemer. • Mht. opvarmningsformer m.v. er indsatsen forøget mht. alternative løsninger med udnyttelse af fx bjerg/jordvarme- og solvarmeanlæg, ligesom Bornholms Forsyning fortsætter sin udbygning med halm- og flisopvarmede fjernvarmeanlæg.

Statslige og andre krav til emnet

Der er krav i medfør af byggeloven og andre lovgivninger der skal overholdes. Kommuneplanens administrative retningslinjer er bl.a. med til at sikre at sådanne krav indarbejdes tidligt i et projektforløb.

17 4.3 Kommunale bygninger

Professionel og energirigtig drift af kommunens ejendomme understøtter kommunalbestyrelsens visioner om grøn og økonomisk bæredygtig ø.

Revision af kommuneplan 2009

Afsnit om kommunale bygninger forventes ajourført på baggrund af: • Ny budgetmodel for bygninger med henblik på budgetregulering af bygningernes udvendige vedligeholdelse, at sikre en kommende professionel ejendomsdrift og fremtidige beslutninger omkring bygningsanvendelse eller salg. • Bygningsoversigter for øvrige kommunale ejendomme i byområderne. Formålet er at få truffet en beslutning i kommunalbestyrelsen om, hvorvidt ejendommene fortsat skal anvendes til kommunale formål eller afhændes. Status: Åkirkeby: fuldført. Hasle: I gang. Der udarbejdes oversigt for øvrige kommunale ejendomme i de resterende byområder.

Redegørelse for udvikling

Det er kommunalbestyrelsens mål at sikre en god og professionel drift og vedligeholdelse af kommunens bygninger til gavn for både brugere og borgere. Det kommunale byggeri skal være energi- og miljørig- tigt og et forbillede for fremtidens byggeri på Bornholm, og energiforbrug og CO2-udledning skal reduceres.

Vi har i Kommuneplan 2009 planer om: 1. Der skal udarbejdes en strategi for indførelse af professionel ejendomsdrift, med værktøjer til at optimere overtagelse af udvendige drift og vedligeholdelse af de kommunale bygninger. 2. Der gennemføres lovpligtige Energimærkning, EMO, af kommunale bygninger i 2009-2010. Samtidig udarbejdes 10-årige vedligeholdelsesplaner. 3. Der udarbejdes efterfølgende en handlingsplan, der skal afdække og beskrive potentialet i fremtidige investeringer for energibesparende foranstaltninger og CO2-neutrale løsninger i de kommunale bygninger. 4. Der iværksættes energibesparende foranstaltninger og driftsoptimering, fx etablering af fjernvarme og energistyringer i kommunale bygninger. 5. Der udarbejdes retningslinjer og opstilles kriterier for fremtidige kommunale byggerier således, at disse vil kunne kategoriseres som lavenergi- og bæredygtig byggeri. Kan foreligge medio 2011. Kri- terierne ventes i den kommende planperiode konkretiseret, så de kan danne ramme for kvalitetssty- ring i forbindelse med de kommunale byggeprojekter i programlægningsfasen.

Udvikling 2008-2011 1. Strategien bliver udvidet til en større sammenhæng på tværs i BRK, er pt. under udarbejdelse, forventes at blive implementeret gradvis fra 2012. 2. Er afsluttet i medio 2011. 3. Opfølgningen består nu af en oversigt over løbende vedligeholdelsesbehov sammenlignet med det aktuelle budget for bygningerne. Forslag til energibesparelsesinvesteringer og CO2-neutrale løsnin- ger i de kommunale bygninger er igangsat, forventes færdig ultimo 2011. I den forbindelse er der kommet 2 nye opgaver: a. At indhente detaljeret information og foretage de nødvendige undersøgelser om fordele og ulemper ved ESCO-princippet i forbindelse med bygningsrenovering kombineret med ener- gibesparelsesforanstaltninger, for at vurdere og efterfølgende politisk behandle den anbefa- lede model. Opgave er i gang og indstilling til kommunalbestyrelsen kan foreligge ultimo 2011. 18 b. Nyt energibudgetmodel er under udarbejdelse som grundlaget for igangsætning af kommende energirenoveringer. 4. Løbende indsats. Kommunens CO2-udledning er reduceret med 12 % i perioden 2008 - 2010. 5. Færdiggørelse af retningslinjer og kriterier for fremtidige kommunale byggerier forsættes til næste revision af kommuneplanen i 2013..

Fremtidig udvikling

De kommunale bygninger er de fysiske rammer for Bornholms Regionskommunes service overfor borgerne. Der skal derfor fokuseres fremadrettet i at trimme den kommunale ejendomsportefølje og justere vedligeholdelsesbudgetter således, at bygninger ikke forfalder yderligere.

Indførelsen af professionel ejendomsdrift vil berøre alle der arbejder med både drift og vedligeholdelse af bygninger m.m. på tværs af kommunens virksomheder. Dette er en stor udfordring i sig selv, som vil betyde en stor grad af organisationstilpasning. Den nye model for professionel ejendomsdrift skal sikre en effektivisering og optimering af ressourcer, samtidig med at der skal fortsat fokuseres på faktorer såsom tilgængelighed, indeklima, PCB, asbest, energibesparelser, bæredygtighed, m.m.

19 4.4 Landzoneadministration

Revision af kommuneplan 2009

Retningslinjer for landzoneadministration vil blive ajourført løbende iht. lovændringer og principielle afgørelser i Natur og miljøklagenævnet.

Redegørelse for udvikling

Der er pr. 10. maj 2011 vedtaget ændringer til Planloven (LOV nr. 424). I ifølge loven skal kommunalbestyrelsen for kommuner og øer opført i bilag 2, herunder Bornholm, meddele tilladelse efter § 35 til opførelse af nye helårsboliger i umiddelbar tilknytning til landsbyer, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer afgørende taler imod. Helårsboliger opført i medfør af stk. 1 kan ikke overgå til anvendelse som fritidsboliger efter § 36, stk. 1, nr. 10.

Endvidere skal kommunalbestyrelsen meddele tilladelse til udvidelse af mindre erhvervsvirksomheder, som er etableret i en tidligere landbrugsbygning, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer afgørende taler imod.

Lovændringen gælder fra den 1. september 2011, og retningslinjerne for landzoneadministration vil herefter blive ajourført i overensstemmelse med lovændringerne.

Fremtidig udvikling

De nye muligheder der gives mht. landzoneadministrationen, kan medføre at enkelte nye helårsboliger etableres i udkanten af eksisterende ”landsbyer”, fx hvor man samtidig kan opnå en fordelagtig udsigt.

Der findes allerede en del kommuneplanlagte byggemuligheder ved mindre byer, uden at dette har af- født nogen større interesse. De mest attraktive ”landsbyer” (små kystbyer som Arnager, Bølshavn etc.) er i reglen omfattet af fredninger og lign. som forhindrer nogen væsentlig udbygning langs kysten.

Erhvervsmæssigt åbner lovforslaget op for at enkelte virksomheder, placeret i overflødiggjorte landbrugsbygninger, kan drage fordel af nye udvidelsesmuligheder ud over de 500 m 2 der tillades i dag.

20 5.1. Veje

Revision af kommuneplan 2009

Der forventes en ajourføring af kommuneplanens retningslinjer for veje, som følge af revision af Trafik- sikkerhedsplan 2008, og udviklingsplan for de bornholmske cykelveje, herunder information og formidling. Se også rekreative områder og friluftsliv. Det overvejes om der skal ske en sikring af en eventuel fremtidig omfartsvej vest om Svaneke

Redegørelse for udvikling

Det er kommunalbestyrelsens mål at den kommunale infrastruktur skal sikre gode og trafiksikre vejfor- bindelser. Herunder skal det regionale cykelvejnet fortsat udbygges med sikkerhed for øje og som un- derstøttelse for turismen på Bornholm, samt gøres til et vigtigt cykelturistmål i Europa. I kommuneplanen er der udlagt overordnede veje, lokale veje og cykelveje .samt reserveret areal til nye veje. Herud- over indeholder planen retningslinjer for disse udlæg og for miljø-, støj- og grundvandsforhold samt flora-fauna og trafiksikkerhed.

Vi har i Kommuneplan 2009 planer om at: • Anlægge en omfartsvej øst om Rønne og ændre til- og frakørslerne fra færgelejerne på Rønne Havn i forbindelse med det nye færgeforlig, herunder sikre forbindelser til omfartsvejen • Anlægge omfartsvej ved Nexø for at aflaste den stigende trafik i Nexø by og udvide forbindelsesve- jen mellem Ibskervej og Aarsdalevej. • Gennemgå vejnettet i forbindelse med helhedsorienteret byfornyelser • Udarbejde en udviklingsplan for de bornholmske cykelveje • Udarbejde en vej- og trafikplan for Rønne • Gennemføre systematisk overvågning og registrering af trafikuheld, og udpege sorte pletter • Gennemføre systematiske trafiktællinger på det overordnede vejnet • Opsætte fartvisere på de kommunale veje • Deltage i trafiksikkerhedskampagner

Udvikling 2008-2011 Der er iværksat følgende: • Omfartsvejen øst om Rønne er under udførelse. Der er modtaget 35 mio. kr. fra Transportministeri- et til projektet, der forventes afsluttet i 2014. Der er givet tilsagn om 10 mio. kr. fra Transportmini- steriet til en del af udgifterne til de planlagte ændringer af trafikafviklingen på Rønne havn. Der er planlagt en væsentlig forbedring af forholdene for cyklister til, fra og gennem havneområdet. • Vej- og trafikplanen for Rønne er godkendt af kommunalbestyrelsen i juni 2011. • I forbindelse med byfornyelse i Hasle er der gennemført mindre reguleringer af trafikken. • Det regionale cykelvejnet er løbende blevet forbedret og udviklet, og der er udarbejdet udviklingsplanen for de bornholmske cykelveje. Gennemførelsen af planen er påbegyndt i 2011 og forventes afsluttet i 2014-2016. Udviklingsplanen er støttet af Transportministeriet med op til 56 mio. kr. • Der udføres systematisk overvågning af trafikuheld og foretages løbende trafiktællinger på det overordnede vejnet • Der opsættes fartvisere på de kommunale veje og kommunen deltager i de fleste af de landsdæk- kende trafiksikkerhedskampagner • Der er indført vægtbegrænsning på 34 bygværker og broer på de kommunale og private fællesveje.

Der er sket en stigning i trafikmængden på Bornholm med ca. 5 % i perioden 2008 til 2010, bl.a. i forbindelse med færgeforliget. Antallet af trafikuheld er desværre ikke blevet reduceret væsentligt og det vil næppe være muligt at opfylde målsætningen i Trafiksikkerhedsplanen.

21 Statslige og andre krav til emnet

Det tilladelige akseltryk er sat op fra 10,0 til 11,5 tons, hvilket vil medføre betydelige ekstra udgifter til vejvedligeholdelsen på de mindre veje. Som et eksempel kan anføres at én lastbil med 11,5 tons tryk på bagakslen vil have en nedbrydende effekt på vejbelægningen som ca. 70.000 personbiler i modsætning til en med 10 tons tryk der har en effekt svarende til ca. 42.000 personbiler. Hvis der derudover køres med supersingledæk i stedet for normale tvillingmonterede dæk, vil skadesvirkningerne blive mere end 3 gange større. Det er statens mål, at kommuneplanlægningen arbejder for principperne i den politiske aftale om en grøn transport politik fra januar 2009. Aftalen indeholder bl.a. følgende overordnede principper: • Transportens CO2-udledning skal ned. • Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. • Vejkapaciteten skal udbygges, dér hvor behovet er størst. • Cyklismen skal fremmes. • Broer og veje må ikke ødelægge uerstattelig natur. • Støj og luftforurening i byerne skal ned.

Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret for at sikre en sammenhængende, overordnet transportstruktur og der skal sikres arealer til fremtidige infrastrukturanlæg

22 5.2 Havne

Udvikling af by- og havnemiljøer med blandede bolig- og serviceområder medvirker til at opfylde kommunalbestyrelsens visioner om ”Et godt og aktivt liv for alle”.

Revision af kommuneplan 2009

Det forventes, at kommunalbestyrelsen satser på udvikling af by- og havnemiljøer, hvorfor det må for- udses, at der skal ske en revision af havneafsnittet i Kommuneplan 2013. Herudover skal der arbejdes frem mod en fælles markedsføring af krydstogtturismen, da der er et stort potentiale for hele Bornholm på dette område.

Redegørelse for udvikling

Det er kommunalbestyrelsens mål at skabe rammer for at fastholde og udvikle det store aktiv, de bornholmske havne er for Bornholm, bornholmere og turister. Projekter til udvidelse, udvikling samt større renoveringsopgaver skal vurderes ud fra en helhedsbetragtning.

Kommuneplanen indeholder retningslinjer om at der ikke tillades etablering af nye havne eller marinaer.

Vi har i Kommuneplan 2009 planer om: • Da færgekapaciteten øges skal der etableres nye opmarchfelter og forbindelsesvej til færgeområdet, og den trafikale betjening af hele havneområdet skal ses og planlægges i sammenhæng med den fremtidige planlægning for et areal syd for Nørrekås samt areal til center formål. • Der skal skabes bedre forhold for krydstogtsturisme i Rønne, og det rekreativt miljø omkring og syd for Sdr. Bådehavn i Rønne skal udbygges. • I de ældre havneområder skal der generelt tages hensyn til de eksisterende kulturmiljøer, når der indpasses nye aktiviteter og bygninger. • Det skal overvejes, om der kan gives tilladelse til autocampere på udvalgte havne • Udviklings plan for Nexø havn og by skal danne grundlag for den videre planlægning i området • Der skal arbejdes med udvikling og planlægning for havneområder i Nørrekås, Allinge og Hasle (havnekonkurrence), samt havneområder i Tejn og evt. andre havneområder. • Det overvejes at etablere et udviklingsselskab til at forestå udviklingsarbejde for udvalgte havne.

Udvikling 2008-2011 Det er gjort/iværksat • Der er anlagt en ny adgangsvej, Tysklandsvej, til færgeleje 3 i Rønne og opmarchområdet til færge- lejerne i Rønne er blevet udbygget og renoveret • Der er givet tilsagn om 10 mio. kr. fra Transportministeriet til at dække en del af udgifterne til de planlagte ændringer af trafikafviklingen på Rønne Havn. Derudover er der planlagt en væsentlig forbedring af forholdene for cyklister til, fra og gennem havneområdet. • Hammerhavnen har fået det oprindelige udtryk med granitmoler mv. tilbage. Dette er sket med et tilskud på 11 mio. kr. fra Transportministeriet og 5 mio. kr. fra RealDania. Samtidig er der igangsat en helhedsplan med multihus på Hammerhavnen. • Vang pier er næsten færdigombygget, og vil sammen med Ringebakkerne blive et unikt offentligt rekreativt område med formidling af den bornholmske stenindustri. • Der er igangsat et samlet løft på Hasle Havn inkl. et havnebad. • Der er anlagt en dækmole ud for Svaneke Havn for at beskytte de unikke havneværker og forbedre besejling og liggeforhold, og hovedmolen (karet) på Nørresan er sikret. • Der er anlagt en dækmole i Nørrekås lystbådehavn for at forbedre forholdene for sejlerne. • Der er etableret nye forkastningsarbejder i Vang havn for at beskytte de unikke havneværker • Der er igangsat ny værftsbygning og fiskeredskabsskure i Svaneke

23 • Der er byggemodnet på det ubenyttede areal nord for Tejn Havn

Der er sket en fremgang af gæstesejlere på mellem 5 og 10 % om året.

Om udviklingen i de havnerelaterede forhold i de største trafikhavne, se: http://www.roennehavn.dk/site/Beretning/ og http://www.nexohavn.dk/site/aarsrapport/

Statens mål og krav til emnet Det er statens mål at: • Der på nationalt niveau er tilstrækkelige arealer til havneformål og til lokalisering af erhverv, der anvender søtransport, og sikre de bedst mulige betingelser for den fortsatte udvikling af havne, som udgør effektive transportknudepunkter og erhvervsområder for aktive konkurrencedygtige virksomheder, i samspil med udviklingen af byen i øvrigt. • Planlægningen ikke hindrer udviklingsmulighed for håndtering af gods af national betydning. • Sikres en regional fordeling af havnefaciliteter for losning og distribution af marine råstoffer. • Der på nationalt niveau skal være tilstrækkelig havnekapacitet til fiskerierhvervets behov. • Der i kommuneplanlægningen forebygges miljøkonflikter.

Statens redegørelse om arealanvendelse i danske havne viser, at det samlede areal til havneformål forventes at stige i de kommende år, men også at fremtidig byomdannelse på og omkring havne, i høje- re grad end tidligere vil foregå på aktive erhvervshavne. På den baggrund er der opstillet en række statslige interesser som en rettesnor for den kommunale planlægning. Staten er i dialog med KL om, hvordan de statslige interesser kan omsættes til en aftale, der præciserer, hvordan disse interesser kan indarbejdes i den kommunale planlægning, og hvilke overvejelser der vil indgå i statens brug af indsigel- ser mod byomdannelse på og omkring aktive erhvervshavne

Til den kommunale planlægning forudsætter staten en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for planlægning for nye trafikhavneanlæg. Der kan kun undtagelsesvis planlægges for bebyggelse og anlæg på land, der forudsætter opfyldning på søterritoriet til andet end nødvendige havnefunktioner og infrastrukturformål .

24 5.3 Kollektiv trafik

Revision af kommuneplan 2009

Afsnit skal opdateres i henhold til gennemførte ændringer vedr. kollektiv trafik.

Redegørelse for udvikling

Trafikselskabet BAT har administreret den kollektive trafik på Bornholm siden 1982. Trafikselskabet er en virksomhed i Bornholms Regionskommune med ansvar for den almindelige rutekørsel og andre tra- fikopgaver, der er henlagt til virksomheden. Arbejdes der stadig ud fra en trafikal servicedeklaration?

Det er kommunalbestyrelsens mål at den kollektive trafikplanlægning skal baseres på og understøtte Bornholms Regionskommunes centerstruktur og være et godt alternativ til den individuelle trafik. Mellem Rønne og øens største byer (handels-, service og erhvervsbyerne) skal der være direkte og hurtige forbindelser, der i videst muligt omfang er koordineret med færge og flyforbindelser.

Kommuneplanen indeholder følgende retningslinjer:

I den fysiske planlægning og anden planlægning der vedrører bymæssige ændringer og vejanlæg, skal der tages hensyn til alle trafikarter, herunder den kollektive trafik.

Mellem Rønne og øens største byer baseres forbindelserne i videst muligt omfang på timedrift. Mellem de største byer indbyrdes tilstræbes også direkte forbindelse, men omstigning (med beskeden ventetid) kan dog accepteres.

Mellem Bornholms Lufthavn og adresser på Bornholm tilstræbes en teletaxibetjening tilpasset aktuelle rutefly suppleret med kollektiv trafikforbindelse på udvalgte tidspunkter.

Kørslens fordeling over dagene skal tilgodese bolig-arbejdssted-trafik, bolig-skoletrafik og trafik til/fra færgeforbindelserne i videst muligt omfang.

Vi har i Kommuneplan 2009 planer om: • At reducere energiforbrug i den offentlige transport. • At undersøge muligheder for kollektiv transport og etablering af parkering i randzonen af bycentre, med henblik på at mindske trafikbelastning. • Alle nyinvesteringer i rullende materiel skal forbedre energiudnyttelse og forbrug. • Adgangsforhold i nyindkøbte busser skal tilgodese at alle brugergrupper kan få let adgang.

Udvikling 2008-2011 og fremover

Et fortsat fald i indbyggertallet, herunder skole- og uddannelsessøgende, kan berøre trafikselskabets indtjening og i sidste ende den service, selskabet kan tilbyde. En fortsat centralisering af bl.a. uddannel- sesinstitutioner vil som en afledt konsekvens betyde øget transport, hvoraf en væsentlig del skal afvikles af den kollektive trafik.

Kommuneplanens afsnit 5.3 skal ajourføres i forhold til de ændringer der er sket på området siden 2008. Der er blandt andet sket mindre ændringer i trafikbetjeningen af lufthavnen.

Statslige mål og krav til emnet Det er et mål, at kommuneplanlægningen arbejder for principperne i den politiske Aftale om en grøn transport politik fra januar 2009. Aftalen indeholder bl.a. følgende overordnede principper : • Transportens CO2-udledning skal ned. • Den kollektive transport skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Jernbanen skal være pålidelig, sikker og topmoderne. • Cyklismen skal fremmes - valg af cyklen som transportmiddel er at foretrække, hvor det er en reali- stisk mulighed. 25 Det er et mål, at den fysiske planlægning og investeringerne i infrastruktur er med til at sikre, at byerne udvikler sig, hvor den kollektive trafik eller transportinvesteringer i øvrigt kan understøtte udviklingen. Det er et mål, at den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret for at sikre en sammenhængende, overordnet transportstruktur. Det er vigtigt, at byernes udvikling tænkes sammen med trafikstrukturen. Nogle af initiativerne i ’Aftaleom en grøn transportpolitik’ understøtter i særlig grad de overordnede interesser i planlægningen, og nogle af initiativerne er særligt relevante for den kommunale planlæg- ning.

Aftale om en grøn transportpolitik

I 2009 indgik et bredt flertal i Folketinget en række aftaler om En grøn transportpolitik. Aftalerne indeholder de overordnede rammer og principper for udviklingen af transportpolitikken for de kommende år samt en række initiativer på transportområdet. Aftalerne sigter på at styrke den langsigtede prioritering og kontinuitet i fremtidens investeringsbeslutninger på infrastrukturområdet under løbende hensyntagen til en effektiv ressourceanvendelse, hvor der herunder også gælder fremme af projekter, som giver størst mulig gavn.

Aftalerne blev i 2010 fulgt op med aftalen om Bedre mobilitet. Kommunerne er forpligtet til løbende at holde sig ajour med, hvad der bliver indgået af aftaler og hvilke redegørelser, der bliver udarbejdet.

26 6.0 Erhverv

Revision af kommuneplan 2009

Der forventes kun mindre korrektioner af erhvervsafsnittet i kommuneplan 2013, idet der ikke skønnes behov for yderligere arealudlæg til erhverv i den kommende planperiode. Det kan overvejes at indføre krav til lokalisering af virksomheder i forhold til en miljøklassificering, men indtil videre er dette ikke vurderet nødvendigt. Der foretages i stedet individuelle vurderinger af konkrete sager.

Redegørelse for udvikling

Kommunalbestyrelsens målsætning er at tilbyde optimale rammebetingelser for at drive og etablere virksomhed på Bornholm. Kommuneplanens afsnit vedr. erhverv skal især sikre, at der er fysisk mulighed for at etablere og udvikle erhvervsvirksomheder på Bornholm.

Kommuneplanen arealudlæg til erhverv er evalueret ved de sidste 2 revisioner, så alle større byer har passende erhvervsudviklingsområder til rådighed. Der er her taget højde for en udvikling der bl.a. inde- bærer at flere ny virksomheder ikke etableres i egentlige erhvervsområder, men snarere i blandede byområder og centerområder .

Vi har i Kommuneplan 2009 planer om at nye virksomheder med særlige beliggenhedskrav placeres ved de største byer, i trafikalt velbetjente områder, specifikt udlagt til erhvervsformål. I fremtidig planlæg- ning skal det sikres at miljøkonflikter mellem erhvervsvirksomhed og fx boliger så vidt muligt begrænses eller undgås, særligt i forhold til forurenende virksomhed eller risiko-virksomhed.

Udvikling 2008-2011

Der er ikke i de seneste år opstået situationer hvor større virksomheder i byområderne har medført større miljømæssige problemer. Hertil skal siges at der meget sjældent etableres nye større virksomheder på Bornholm. Langt størsteparten er mindre virksomheder der typisk kan indplaceres i mere blandede byområder uden væsentlige miljømæssige konflikter. Særlige risikovirksomheder er omfattet af sik- kerhedszoner jf. et andet kommuneplanafsnit (9.4)

Antallet af arbejdspladser er faldende på Bornholm, hvilket igen er afgørende for øens negative befolk- ningsudvikling. Det vil derfor fortsat være vigtigt at kommuneplanlægningen understøtter de muligheder der er for erhvervsudvikling.

Statslige og andre krav til emnet

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenhed af arealer til fx erhvervsformål, der bl.a. tilgodeser gode transportmuligheder. Desuden skal kommunerne overveje fornyelse af eksisterende erhvervsområder, blandt andet set i lyset af at mange erhvervsvirksomheder i dag ikke nødvendigvis skal ligge i egentlige erhvervsområder. Ældre helt eller delvist overflødiggjorte erhvervsområder skal overvejes anvendt til andre byformål.

27 6.1 Turisme

Turismen har, med sit erhvervsmæssige potentiale betydning for opfyldelsen af kommunalbestyrelsens vision om vækst arbejde og uddannelse, men også indirekte betydning for flere andre områder.

Revision af kommuneplan 2009

Der forventes kun mindre korrektioner af turismeafsnittet – fx på baggrund af nye erhvervsudviklings- strategier etc. Afsnittet forventes i sin nuværende form at kunne fungere som et administrativt grundlag, der kan understøtte nye muligheder for turistmæssige aktiviteter i den kommende planperiode.

Bornholm er præget af en sæsonbetonet turisme i nogle få måneder om året. Det vurderes, at en sæ- sonforlængelse og en ændring i rejsemønsteret med flere og kortere rejser og de nye transportmuligheder vil få en afgørende indflydelse på den fremtidige turismeudvikling. Det forventes herudover, at turisterne fremover vil være mere kvalitetsbevidste i deres krav til ferieopholdssted.

Redegørelse for udvikling

Kommuneplanens afsnit om turisme tager afsæt i kommunalbestyrelsens overordnede målsætninger om at fremme og forbedre oplevelses- og aktivitetsmuligheder. Turisme relaterer til flere andre afsnit i kommuneplanen og indeholder ikke specifikke retningslinjer vedr. placering af anlæg m.v. Der angives desuden lokaliseringsprincipper for nye turistorienterede anlæg og aktiviteter, og der redegøres for de turistpolitiske overvejelser, som kan understøtte planlægningen af konkrete ferie- fritidsanlæg m.v.

Vi har i Kommuneplan 2009 planer om at fremme nye typer af kvalitetsprægede turist- og fritidsmæssi- ge anlæg.

Udvikling 2008-2011 og fremover

Der er siden kommuneplanens vedtagelse udarbejdet 2 lokalplaner for nye sommerhusområder der kan medvirke til øget kvalitetspræget overnatningskapacitet.

Der forventes opfølgning med yderligere lokalplaner for nye sommerhusområder, ikke mindst nye som- merhusområder udlagt i kommuneplanen efter landsplandirektiv.

Turismen forventes at udvikle sig, ikke mindst i kraft af forbedret transport til og fra øen. Kravet om nye og anderledes tilbud i overnatningssektor, friluftsliv etc. forventes derfor øget de kommende år.

Bornholm Campinganalyse % af samlet overnatning Antal overnatninger 2007 2008 2009 2010 BH 2010 DK 2010 Hoteller Feriecentre 485.046 440.635 406.201 382.484 31% 35% Camping 283.296 266.400 240.300 211.600 17% 27% Vandrerhjem 47.674 41.680 41.641 39.378 3% 3% Lystbådehavne 36.993 41.069 36.994 41.518 4% 2% Feriehuse 674.461 622.068 622.591 547.354 45% 33% I alt 1.527.470 1.411.852 1.347.727 1.222.334 100% 100%

I ”Turismebarometer for Bornholm” er de væsentlige udviklingstendenser i efterspørgslen efter Bornholm sammenfattet i fem hovedfelter: • Bornholm som livsstilsprodukt - Bornholms overordnede ”brand value”. • Bornholm som københavnernes andet hjem - forbrug relateret til ikke-kommercielle overnatninger. • Bornholm for folket - forbrug relateret til kommercielt overnattende lavtforbrugende målgrupper. • Bornholm for de højtforbrugende ferieturister - forbrug relateret til kommercielt overnattende højt- forbrugende målgrupper.

28 • Bornholm for erhvervsturister - forbrug relateret til kommercielt overnattende lavtforbrugende mål- grupper.

Såfremt der igangsættes en videreudvikling af turismestrategien vil man kunne afdække hvorledes campingsektoren vil kunne medvirke til at bidrage til udviklingen på en positiv måde.

Statslige krav til planlægningen Det er bl.a. statens mål: • at sikre den rigtige balance mellem turisme og natur- og landskabsværdier, • at skabe grobund for en styrket erhvervsudvikling gennem turisme og oplevelsesøkonomi, og • at bevare kystnære hoteller, og modvirke en privatisering af attraktive kystområder.

Staten kræver at der er redegjort for kommunens turistmæssige overvejelser som grundlag for arealud- læg fx inden for ferie fritidsområdet. Kommuneplanen skal bl.a. indeholde retningslinjer for beliggenhed af arealer til fritidsformål, samtidig med at der tages hensyn til naturinteresser m.v.

Sammenhængende turistpolitiske overvejelser er en forudsætning for lokalisering af nye ferie- og fritids- anlæg i kystnærhedszonen. Nye ferie- og fritidsanlæg og større udvidelser af eksisterende anlæg skal lokaliseres ved eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser og efter hovedprincipperne for planlægning i kystnærhedszonen.

Der er 2011 vedtaget ændringer til planloven der åbner mulighed for ny samlet planlægning for ”turist- områder” i kysnærhedszonen.

Dialogforum om turismeplanlægning

I forlængelse af Økonomi- og Erhvervsministeriets rapport om turismens rammevilkår 2010 og regeringens publikation ’Danmark i balance i en global verden’ nedsatte regeringen et dialogforum, som begyndte arbejdet i september 2010. Dialogforums opgave er at sætte fokus på de nye tendenser i turismen og på de rammer, muligheder og begrænsninger som planloven sætter for udvikling af turismeer- hvervet. Dialogforum skal endvidere drøfte mulighederne for udvikling af nogle mere koncentrerede turistområder og mulighederne for udvikling og modernisere af områder med potentiale for turisme, herunder helårsturisme så attraktions-værdien kan øges og lokalområdets service- og beskæftigelses- muligheder forbedres. Der er udkommet rapport om dette i 2011.

Derudover skal begrebet ’sammenhængende turistpolitiske overvejelser’ operationaliseres, så kommunerne kan bruge de turistpolitiske overvejelser som grundlag for deres udvikling af turismen. Dialogfo- rum om turismeplanlægning afrapporterer til Økonomi- og Erhvervsministeriet i maj 2011.

29 6.2 Detailhandel

Revision af kommuneplan 2009

Der forventes opdateringer af retningslinjer i relation til planlovsændring, Foreløbig jf. lov nr. 424 (se nedenfor under planlovsændring), som giver nye muligheder fx vedr. lokalisering af udvalgsvarebutikker. Herudover forventes kun lokale ændringer, der kan gennemføres via lokalplaner og tilhørende kommuneplantillæg. Sådanne kommuneplanændringer er ofte så projektmæssigt og lokalt betingede, at man ikke på forhånd kan tage højde for behovet i kommuneplanen.

Nye projekter overvejes konkret i lokal sammenhæng, under overholdelse af gældende planlovsbe- stemmelser, evt. ved lokalplan suppleret med kommuneplantillæg.

Redegørelse for udvikling

Det er kommunalbestyrelsens mål at der findes en god og dækkende forsyning med detailhandel på hele øen med dagligvarer og udvalgsvarer. Vi har i Kommuneplan 2009 planer om at område for detailhandelsudbygning ved Rønne Havn detail- planlægges til nye større butikker. Planlægning er påbegyndt med indkaldelse af ideer og forslag vedr. detailhandelsudvidelsesramme på ca. 8000 m 2..

Udvikling 2008-2011 og fremover Detailhandelsområdet har de seneste år været præget af et øget pres for at der etableres større og flere butikker – især i Rønne. Det er angiveligt stadigt vanskeligere for mindre dagligvarebutikker i mindre byer at klare sig i konkurrencen med de større byområder, men perioden har ikke været præget af mange butiksnedlæggelser. Der er desuden en fortsat tendens mod at udvalgsvarebutikker i stigende grad koncentreres i Rønne

Koncentrationstendenserne forventes at fortsætte primært pga. markedsmæssige forhold. Ønsker om yderligere udbygninger af detailhandel i Rønne kan forstærke denne tendens.

Planlovsændringer

Folketinget har vedtaget lov nr.424 af 10. maj 2011 om ændring af lov om planlægning, der skal under- støtte udvikling i udkantsområder, herunder Bornholm. Lovændringen indebærer bl.a. at der i detailhan- delsplanlægning gives en ny mulighed for, hvert fjerde år, at etablere én større udvalgsvarebutik over 2000 m 2 i bymidten af en by med over 3000 indbyggere.

For Bornholm betyder det, at der evt. kan. planlæges for én større udvalgsvarebutik hvert fjerde år i Rønne elle Nexø, der har over 3000 indbyggere. Der er dog endnu ikke kendskab til ønsker om en sådan større udvalgsvarebutik.

Men mht. lokalisering af detailhandel er der åbnet op for at nye udvalgsvarebutikker kan placeres fx i større internationale havne, i turistmæssige knudepunkter m.v. Loven træder i kraft 1. sept. 2011, men der afventes fortsat statslige retningslinjer vedr. kommunernes administration af disse bestemmelser.

30 6.3 Landbrug

Revision af kommuneplan 2009

Afsnittet om landbrug forventes kun at skulle revideres i mindre omfang, bl.a med opdatering af nye tal omkring udviklingen i landbruget. Såfremt der skal planlægges for beliggenheden af områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug og/eller jordløse husdyrbrug kan der blive tale om en egentlig revision af afsnittet

Landbruget er et af de erhverv som genererer mange arbejdspladser på Bornholm, både i den primære produktion, men i høj grad også i de afledte erhverv. Landbruget skal ikke opfattes som isoleret, men som et erhverv der danner grundlag for omkring 2300 arbejdspladser på Bornholm (skønnet tal). Udfor- dringen er derfor for Regionskommune, øen som helhed og for landbrugserhvervet, at sikre at rammer- ne for fremtidens landbrug er tilstede og give mulighed for udvikling og ikke afvikling, da eksistensen af eksempelvis kyllingeslagteriet, svineslagteri og mejeriet, som indeholder en del arbejdspladser, er af- hængig af øens landbrug.

Strukturmæssigt forventes det, at øens landbrug for at overleve skal køre af to spor. Det ene spor skal være store landbrugsbedrifter, som leverer kvalitetsvarer til det danske og internationale marked, og det andet skal være en ”hær” af mindre landbrugsvirksomheder, der leverer mere nicheorienterede produk- ter som fx bornholmerlam, økologisk korn, æbler, vin og kartofler til de lokale og regionale markeder – og gerne samtidig er med til at pleje og brande den bornholmske natur. Den enkelte landmand skal gøre op med sig selv, hvilken af de to kategorier han vil tilhører. Det vil dog være fælles for de to typer landbrugsproduktion, at de vil levere varer af den høje kvalitet.

Fremtiden for de bornholmske landbrugserhverv er dog også at satse på muligheden for at levere biomasse til energiproduktion i lokalområdet. Det være sig majs til eksempelvis Biokraft eller måske på sigt energipil til træflis osv.

Redegørelse for Udvikling

Det er kommunalbestyrelsens mål at dyrkningsjorden, der er en begrænset ressource, skal beskyttes, ved at permanent anvendelse af dyrkningsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål begrænses mest muligt, og ved at hensigtsmæssige produktionsvilkår sikres, således at det er muligt at planlægge produkti- onen på langt sigt med respekt for natur- og miljøinteresser.

Kommunalbestyrelsen vil gennem samarbejde, planlægning og administration medvirke til at sikre en alsidig og miljøvenlig landbrugsproduktion, der tager hensyn til natur og miljø, herunder grundvand, overfladevand og den biologiske mangfoldighed.

Statslige krav til emnet

Det er statens mål, at udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder og placeringsmuligheder for nye landbrugsbygninger understøtter udviklings- og investeringsmuligheder i landbruget og samtidig forebygger konflikter til naboer og tager hensyn til landskabs-, natur- og miljøinteresser.

I ’Aftale om Grøn Vækst’ er det aftalt at ændre planloven for at forpligte kommunerne til, at inddrage lokalisering af biogasanlæg og store husdyrbrug i kommuneplanlægningen, for at forebygge konflikter mellem lokalisering af fælles biogasanlæg og andre arealinteresser samt bl.a. at fremme intensiv hus- dyrproduktion i nærheden af biogasproduktionen.

I forlængelse af ’Aftale om Grøn Vækst’ er der med ændringen af landbrugsloven åbnet op for, at der kan etableres jordløse husdyrproduktioner samt husdyrproduktioner uden et maksimumkrav til antal dyreenheder. Dette kan betyde, at den samlede bygningsmasse for en bedrift vil kunne blive betydeligt større, således at der i det åbne land vil kunne opstå meget store industrilignende byggerier.

31 Dette forudsætter dog, at planloven skal ændres, så kommunerne fremover skal inddrager beliggenheden af områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug i kommunernes almindelige planlægning med retningslinjer herfor, for at sikre en hensigtsmæssig placering.

Reguleringen af husdyrbrug, herunder efter husdyrgodkendelsesloven, vil være den samme, uanset om husdyrbruget ligger inden for eller uden for de kommuneplanlagte områder. Krav til kommende planrevision 2013 • Kommuneplanens retningslinjer for de jordbrugsmæssige interesser, skal baseres på den nyeste analyse af jordbrugserhvervene. • Når landbrugsjorder skal overgå til ikke-jordbrugsmæssige formål, skal der i kommunens planlæg- ning lægges vægt på en række definerede forhold for at sikre en bæredygtig udvikling: • Kommunen skal via planlægningen at sørge for, at forbruget af landbrugsjord til ikke- jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt, og en klar grænse mellem land og by. • Kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til lokalisering af landbru- gets driftsbygninger og driftsanlæg inden for de udpegede særligt værdifulde landbrugsområder.

32 6.4 Skovbrug

De bornholmske skove spiller en central rolle i kommunalbestyrelsens visioner om en grøn og bæredyg- tig ø med et godt og aktivt liv for alle. De bornholmske skove og naturområder er levested for en række dyr og planter, de leverer energi og giver mulighed for fysisk udfoldelse.

Revision af kommuneplan 2009

En mindre ajourføring af skovbrugsafsnittet kan blive nødvendig, idet målsætningen bør indeholde et afsnit om skoven som produktionssted for biomasse til den bornholmske energiforsyning, og vand- og naturplanlægningen kan medføre behov for ændring af retningslinjer.

Redegørelse for udvikling

Det er kommunalbestyrelsens mål at driften i de kommunale skove skal være naturnær, at der skal arbejdes aktivt med naturgenopretning, og at publikums adgang til skovene må ikke forringes.

På ø-plan foreslår kommunalbestyrelsen at, skovprocenten gennem skovtilplantning søges øget fra 23 pct. (ca. 13.500 ha) til 25 pct. (ca. 15.000 ha). Der er udpeget skovtilplantningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket med retningslinjer

Vi havde i Kommuneplan 2009 planer om: • Øge skovtilplantningen – især i de bynære områder • Sikre at adgang til skovene ikke forringes • Aktiv naturgenopretning med øgning af vådområder og vandhuller • Miljøcertificering af kommunens skove

Udvikling 2008-2011 Kommunen har ryddet ca. 1 ha øst for Klokkerpilten for at skabe en våd eng, samt ryddet og genskabt ca. 1 ha eng ved Åkirkeby plantage. Der bør dog etableres græsning på arealet: Midlertidigt slås det med slagleklipper.

I afsnittet med friluftsliv er angivet nogle af de projekter kommunen har gennemført for at forbedre adgangen til skovene. Kommunen har som myndighed behandlet et par ansøgninger om skovrejsning indenfor skovrejsningsområde

Kommunen har i denne planperiode være nødsaget til at sælge flere af de kommunale skove. I forbindelse med salget er den udvidede offentlige adgang i de offentlige skove dog sikret ved tinglysning.

Kommunen arbejder aktivt med at sikre at skovene lever op til målsætningen og arbejder desuden mål- rettet på at sikre at der nu og i fremtiden kan hentes den nødvendige biomasse (flis) ud til øens energiforsyning.

33 6.5 Råstofindvinding

En god råstofplanlægning kan understøtte visionen om en økonomisk bæredygtig ø ved at nedbringe transportomkostningerne og bedre muligheder for vækst indenfor råstofbranchen samt byggeri og an- læg. Samtidig kan CO 2 udledningen minimeres ved en hensigtsmæssig planlægning.

Råstofindvinding på Bornholms er reguleret af ”Råstofplan for Bornholm 2008-2020”. Kommunalbesty- relsen er bundet af råstofplanen med hensyn til kommunens øvrige planlægning og i forbindelse med råstoftilladelser. Råstofplanen skal vurderes hvert fjerde år, for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision. Der er udarbejdet en redegørelse, som udsendes i offentlig høring. I redegørelsen vurderes det, at der ikke er behov revision af råstofplanen.

Revision af Kommuneplan 2009

For at koble råstofplan og kommuneplan sammen bør det overvejes at udlægge råstofindvindingsområ- der som rammeområder for råstofindvinding i Kommuneplan 2013.

Redegørelse for udvikling 2009 til 2011

Vi havde planer om at kortlægge råstofressourcerne og vurdere om de udlagte råstofindvindingsområder dækker behovet for råstofindvinding på Bornholm. Konkret er der planer om kortlægning af Nexø- sandstenen.

Den påtænkte råstofkortlægning er endnu ikke foretaget. For Nexø-sandstenen, har Geologisk Museum i et notat belyst mulighederne for at lokalisere nye egnede forekomster og finansiering af en række ker- neboringer v. Nexø undersøges.

Udvikling 2009 til 2011

På grund af Bornholms beliggenhed i forhold til resten af Danmark er det af stor betydning for det bornholmske erhvervsliv og boligejere, at der indvindes tilstrækkeligt med råstoffer lokalt til at opfylde behovet. På landsplan regnes der med et årligt forbrug på ca. 6m 3 pr. indbygger. På Bornholm er der i gen- nemsnit indvundet ca. 12 m 3 pr. indbygger pr. år fra 2007-2009. Det bornholmske samfunds behov for råstoffer kan således tilgodeses uden nævneværdig import.

Råstoffer på Skønnet årligt Behov i to plan- Skønnet ressource i Restlevetid i år for land 2010 behov (m 3) perioder (24 år) indvindingsområder indvindingsområder (m 3) (m 3)

Granit 200.000 4.800.000 27.800.000 140

Sandsten 2.500 60.000 299.000 120 Sand, grus og sten 50.000 1.200.000 8.000.000 160

Målet om at der skal være planlagt for indvindingsressourcer inden for de udlagte råstofindvindingsom- råder for mindst to planperioder (i alt 24 år) er dermed opfyldt. Bornholms Regionskommune vurderer derfor at der ikke er behov for revision af Råstofplan for Bornholm 2008-2020.

Der stilles ikke statslige krav til kommuneplanlægning for råstoffer.

34 7.1 Hoteller, feriecentre og vandrerhjem

Revision af Kommuneplan 2009

Der forventes ikke at være behov for nye arealudlæg i kommende kommuneplan, men det skal vurderes, hvor vidt eksisterende uudnyttede reservationer er aktuelle, og hvor og i hvilket omfang lokalisering af nye ferie- og fritidsanlæg kan finde sted i kystnærhedszonen.

I 2009 er lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. ændret således at den ikke længere omfatter hotelvirksomhed. Konsekvenser af dette skal undersøges.

Redegørelse for udvikling

Kommunalbestyrelsen vil støtte en udvikling af overnatningssektoren, hvor kvalitet og bæredygtighed styrkes, bl.a. ved at udviklingen sker under hensyntagen til de natur- og kulturkvaliteter. Der er udlagt fem områder til ferie- og fritidsanlæg, med retningslinjer for maksimal kapacitet, samt retningslinjer for etablering af hoteller mm i byzone, sommerhusområde og landzone.

Udvikling 2008-2011 og fremover

Der er planer om et hotel i forbindelse med Middelaldercentret med op til 350 sengepladser og at udvikle og udvide et hotel/konferencecenter i Rønne med særlig fokus på grøn energi. etailplanlægning for kon- ferencehotellet påbegyndes i 2011.

I 2009 var der på Bornholm ifølge Danmarks Statistik 34 hoteller/feriecentre med mindst 40 sengepladser. Herudover har Destination Bornholm registeret 23 hoteller/feriecentre med mindre end 40 sengepladser.

I byerne kan der etableres hoteller mm. i centerområder og blandede bolig- og erhvervsområder. I sommerhusområder kan der etableres hoteller mm, hvor lokalplaner ikke forhindrer det.

De arealer der er udlagt til ferie/fritidsanlæg er endnu ikke udnyttet, og der skønnes ikke at være behov for at udlægge flere arealer i den kommende planperiode. I Turismebarometer for Bornholm peger ud- viklingstendenserne på, at der vil komme en stigning af højtforbrugende ferieturister. Dette skønnes dog ikke at medføre at hotelkapaciteten skal udvides, men at de hoteller der er i drift i dag udvikles til de behov denne gruppe kunder efterspørger. Ligeledes skønnes at det vil det skabe flere arbejdspladser og økonomisk vækst hvis branchen styrkes og turismen derved øges.

Statslige krav mm. til planlægningen

Det er bl.a. statens mål at bevare kystnære hoteller, og modvirke en privatisering af attraktive kystom- råder. Der er nedsat et Dialogforum for turismeplanlægning for at sætte fokus på de nye tendenser i turismen, se afsnit om turisme. Sammenhængende turistpolitiske overvejelser er en forudsætning for lokalisering og større udvidelser af nye ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen, der skal lokaliseres ved eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser og efter hovedprincipperne for plan- lægning i kystnærhedszonen .

35 7.2 Sommerhuse og fritidshuse

Revision af kommuneplan 2009

Der forventes ikke at være behov for revision i Kommuneplan 2013. da der ikke er planer om nye satsninger inden for området, og da der skønnes at være et passende arealudlæg til planperioden.

Redegørelse for udvikling

Det er kommunalbestyrelsens mål at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til sommerhus- formål, at kapacitet og rummelighed sikres udnyttet bedst muligt, med mulighed for nybyggeri.

Der er udlagt sommerhusområder med retningslinjer om, at de skal fastholdes til sommerhusanvendel- se, dog kan større sammenhængende og ubebyggede dele af sommerhusområder overgå til andre ferie- og fritidsformål. Fritidshusstatus for boliger i landzone og indretning af ferieboliger i nedlagte landbrugs- ejendomme er beskrevet i kommuneplanens afsnit om landzoneadministration.

Vi har i Kommuneplan 2009 planer om at lokalplanlægge for udlagte sommerhusaftaleområder for at modernisere bestemmelserne, at udarbejde et lokalplanforslag for et sommerhusområde på den tidligere savværksgrund i Ekkodalen, og at ændre ubebygget sommerhusområde til rekreativt område ved fredningssag af Madsebakke.

Udvikling 2008-2011

Fredningssag er gennemfør, dog mangler der stadig afgørelse af erstatning, og afklaring af lokalplan- lægning for 1 sommerhusaftaleområde er igangsat.

Vi mangler at lokalplanlægge for landsplandirektivområder og afklare lokalplanlægning af sommerhus- aftaleområder

Ved landsplandirektiv blev der i 2008 udlagt 7 nye sommerhusområder til 132 nye sommerhuse.

På Bornholm er der i 2011 ca. 4.100 sommerhuse/fritidshuse, hvoraf ca. 2.500 ligger i sommerhusom- råder (inkl. aftaleområder). Der er fra jan. 2008 til juli 2011 opført 83 nye sommerhuse, og en del hel- årsboliger i landzone er ændret til fritidshuse.

Der er 790 ha sommerhusområde, hvoraf 2/3 ligger på Sydbornholm og de resterende hovedsagelig ved kystbyerne. I sommerhusområderne er ca. 90 ha (ca. 375 grunde eller 6 %) registeret som ubebygget. De ubebyggede områder er spredte enkeltparceller og 18 uudstykkede områder.

Efterspørgslen på sommerhuse har været dalende de sidste par år, og kommunalbestyrelsen skønner at behovet for et nybyggeri er dækket for de næste 25 års

Der er en del fritidshuse uden for sommerhusområderne der ligger spredt på øen. Uden for byområderne er det muligt at nedlægge helårsboliger og benytte ejendommen som fritidshus, uden helårsbopæls- pligt.

Ca. 2/3 af de Bornholmske sommerhuse udlejes, Udlejningen synes at være nogenlunde konstant på Bornholm og overnatninger i feriehuse ligger ca. 10% over landsgennemsnittet. Der skønnes at være behov for modernisering/nybyggeri til udlejning.

Statslige og andre krav til emnet

Der må ikke planlægges for nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, og eksisterende sommerhus- områder skal fastholdes til ferieformål. Se i øvrigt afsnit om turisme.

36 7.3 Campingpladser

Revision af kommuneplan 2009

Afsnittet om campingpladser forventes kun at skulle ajourføres som følge af administrative og lovmæssi- ge ændringer. Såfremt man vælger at fokusere på at viderebearbejde turismestrategien for Bornholm og gennemføre en særlig planlægning for hvor og i hvilket omfang lokalisering af ferie- og fritidsanlæg kan finde sted på øen og især i kystnærhedszonen, kan dette også få betydning for campingafsnittet. Se afsnit om turisme.

Redegørelse for udvikling

Kommunalbestyrelsen ønsker at medvirke til, at kapaciteten på de eksisterende campingpladser kan udnyttes bedst muligt, og at standarden løbende kan højnes. Alle eksisterende campingpladser er udlagt i planens rammedel, med mulighed for at udvide Aakirkeby Camping og udlæg af 1 ny campingplads ved kysten mellem Arnager og Dueodde.

Generelt kan 20 % af campingenhederne erstattes af campinghytter og udlejning af campingvogne og telte. På Hasle - og Aakirkeby Camping gives dog mulighed for op til 30 %. Vintercampering og - opbevaring af campingvogne må kun ske efter nærmere aftale.

Udvikling 2008-2011 og fremover

Der har på landsplan været en jævn stigning i antal overnatninger på campingpladser indtil 2008, hvor- efter der er sket et fald. Dog er branchen, der udgør 27%, ramt mindre hårdt end de andre overnat- ningsformer, og der er et optimistisk håb om at der igen vil ske en stigning.

På Bornholm udgør campingovernatninger ca.17% af de samlede overnatninger og der har været et fald i antal overnatninger i de sidste 10 år og andelen af overnatninger har svinget mellem 17-19 %.

Ifølge Campinganalyse 2010 omsætter campingsektoren på Bornholm 57.6 mio. kr. og har 77 fuldtids- job. Der er pr. juli 2011, 18 campingpladser med i alt 2530 campingenheder og 290 hytter. Hytteantal er i perioden steget med 37 hytter fordelt på 2 pladser.

Bornholm - Antal overnatninger 2007 2008 2009 2010 Camping 283.296 266.400 240.300 211.600

T&M har indledt dialogmøder med Campingrådet og de lokale campingchefer om udvikling af pladserne.

Såfremt der igangsættes en videreudvikling af turismestrategien, vil man kunne afdække, hvorledes campingsektoren vil kunne medvirke til at bidrage til en kvalitativ udvikling af turisterhvervet.

Statslige krav til planrevision

Se afsnit 6.1 Turisme.

37 7.4 Kultur- og fritidsanlæg

Revision af kommuneplan 2009

For at fremme oplevelses- og aktivitetsmuligheder med kvalitet, og forbedre og udvikle rekreative og fritidsmæssige muligheder, fokuseres der i den kommende planperiode på at udvikle de fritidsmæssige muligheder i de større besøgsområder, havne og byer. Dette kan evt. medføre behov for ajourføring af afsnittet om kultur- og fritidsanlæg.

Der skal ske en planlægning for de indsatsområder, som der peges på i turismestrategien, for at sikre muligheder for udvikling inden for overnatningsfaciliteter, oplevelses- og rekreative muligheder, med henblik på at fremme turistorienterede oplevelses- og aktivitetsmuligheder med kvalitet, og forbedre og udvikle rekreative og fritidsmæssige muligheder.

Redegørelse for Udvikling

Der skal sikres gode fritidsfaciliteter, for at gøre det attraktivt at bo og holde ferie på Bornholm. Fritids- aktiviteter og fritidsanlæg, der baseres på de kvaliteter og den tiltrækningskraft, som Bornholm har i kraft af sit særlige natur- og kulturmiljø skal fremmes. Udvikling og bevaring af oplevelsessteder og kulturelle arrangementer og aktiviteter skal sikres ikke blot fysisk, men også gennem kulturpolitik.

Der er udlagt arealer til nye og udvidelse af eksisterende anlæg til kultur- og fritidsformål, og der er retningslinjer for modernisering og udvidelse af eksisterende kultur- og fritidsanlæg. Der er som opfølg- ning på turismestrategien, foretaget en vurdering af fremtidige arealudlæg, bl.a. udvidelse af Middelal- dercenteret og Konferencecenter.

Udvikling 2008-2011 og fremover

Der er igangsat nye byfornyelsesprojekter (+havne) og naturområdefornyelsesprojekter med henblik på forbedring af bl.a. kultur og fritidsanlæg. (Hasle, Ringebakkerne, og Hammerhavnen)

Det vurderes at kvalitet er vigtigere end kvantitet, og at velfunderede ferie- og fritidsanlæg er med til at fastholde turister og fastboende samt gavne den lokale økonomi. Der forventes et øget behov for udbygning og modernisering af fritidsrelaterede anlæg og etablering af nye.

I kommuneplanen er turistpolitikken grundlaget for udvikling af turismens fysiske rammevilkår, specielt i kystnærhedszonen. Ny turistanlæg skal som udgangspunkt tilføre merværdi, imødekomme krav om kvalitet og individuelle behov, og udnytte de muligheder der er i eksisterende besøgsområder, turistakti- viteter, attraktioner og andre områder eller anlæg der kan understøtte turismeudviklingen. I byområder, herunder i havneområder, kan der planlægges for turistorienterede aktiviteter.

For Bornholm er det vigtigt, at der findes et varieret udbud af oplevelser og at der skabes nye muligheder, som dels imødekommer behovet og tiltrækker nye turister, dels sikrer en spredning af turiststrøm- men så belastningen af det enkelte område/anlæg mindskes. Der skal arbejdes med sammenhæng mellem oplevelser, faciliteter og kundesegmenter inden for turismeudvikling fx udvikling af: • Naturområder med henblik på særlige natur- og friluftsoplevelser • Oplevelser og faciliteter i havne og arkitektoniske vartegn. • Områder for attraktive overnatningssteder knyttet til besøgsområder, (fri benyttelse). • Infrastruktur og byforskønnelse, herunder ”porten til Bornholm”.

Statslige krav til emnet

38 7.5 Rekreative områder og friluftsliv

Gode muligheder for friluftsliv kan i høj grad medvirke til at opfylde kommunalbestyrelsens visioner om ”et godt og aktivt liv for alle” og ”en grøn bæredygtig ø”. Gode friluftsmuligheder er en del af velfærden, der understøtter sundhed og livskvalitet, og er væsentlige for både lokalbefolkningen, turisterhvervet, bosætning og erhvervslokalisering.

Revision af kommuneplan 2009

Det forventes at der skal ske en revision af dette afsnit i Kommuneplan 2013, idet rekreative områder og friluftsliv indgår i kommunens fremtidige satsninger.

Redegørelse for udvikling

Det er kommunalbestyrelsens mål, at natur- og kulturværdier i det åbne land danner ramme om friluftsliv og et bredt spekter af aktiviteter, der kan medvirke til trivsel, sundhed og livskvalitet. Dette skal sikres ved at fastholde og forbedre adgang til områder, anlæg, aktiviteter og information. Der er til fremme af dette en række retningslinjer for: • Flersidig anvendelse af rekreative områder. • Udvikling af områder, informationer og oplevelser med fokus på tre større regionale indsatsområder • ved Hammeren, Almindingen og Dueodde, • Tilgængelighed, områdebeskyttelse og skiltning og information. • Samarbejde og forankring af nye tiltag.

I Kommuneplan 2009 er der planer om At fastholde og forbedre adgangen til naturen på forskellig vis.

Udvikling 2008-2011

Der er i perioden blevet arbejdet hen mod en bedre sammenhæng mellem de forskellige myndigheders arbejdsområder, gennem en overordnet planlægning for friluftslivet mht. nye stiforbindelser, primitive overnatningsmuligheder m.m. og en ensartet skiltning på Bornholm uanset om naturområderne er statens arealer, regionskommunens arealer eller ejes af private.

Der arbejdes med at gøre informationsmateriale om natur/kultur og friluftsmuligheder elektronisk til- gængeligt i samarbejde med Naturstyrelsen Bornholm. Der er sat fokus på kulturhistorien i landskabet og de landskabelige sammenhænge med følgende: • Fredning af bronzealderlandskabet ved Madsebakke ( med plejeplan og information) i samarbejde med Naturstyrelsen, DN og Kulturarvsstyrelsen. • Pleje og øget information om Gryet. • Etablering af Ringebakkerne og Vang Pier som natur- og rekreativt område • Forbedret information om de nationale industriminder • Renovering og udvikling af Hammerhavn og Sandvig bugten.

• Anlagt bålhytte og shelter ved Nexø lystskov med mulighed for læring i det fri og bynær rekreation. • Ved planlægning af nye stier og rekreative områder nær Klemensker og Østerlars er tilgængelighe- den til naturen nær byerne prioriteret højt. • Der pågår 2 fredningssager ved henholdsvis Svartingedalen og Nylars Plantager for at sikre naturen og øge adgang og information.

Der er gennem de senere år blevet større bevidsthed om hvor vigtigt det er med grønne områder og friluftsmuligheder tæt på hvor folk bor i forhold til sundhed og trivsel og forebyggelse af stress og livstilssygdomme. Dette underbygges af en øget forskning på området gennem de senere år.

Det overvejes at øge tilgængeligheden til bynære grønne områder, i tråd med det statslige mål nævnt nedenfor og flere af kommunalbestyrelsen strategiske mål.

Statslige og andre krav til emnet

Det er et statsligt mål, at mulighederne for at dyrke friluftslivet øges ved at integrere friluftslivet i den samlede fysiske planlægning så velfærd, sundhed og livskvalitet forbedres. Gode friluftsmuligheder er en del af velfærden, der også kan understøtte sundhed og livskvalitet. Fritidsmuligheder er væsentlige for både lokalbefolkningen, turisterhvervet, bosætning og erhvervslokalisering. De forskellige fritidsaktivite- ter stiller forskellige krav til lokalisering og omgivelserne. En del har natur og landskab som forudsæt- ning.

Udarbejdelse af en friluftsstrategi, herunder at planlægge og udbygge rekreative færdsels- og friluftsmuligheder i det åbne land, kan danne grundlag for gode oplevelser for såvel lokalbefolkning som turister.

Det er et mål, at kolonihaveområder fortsat skal være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden. (Det sidste er måske mest relevant for storbykommuner? – min vurdering)

40 8.1 Naturbeskyttelse

Bornholms landskaber og natur er en rygrad i kommunalbestyrelsens visioner om en grøn og bæredygtig ø med et godt og aktivt liv for alle. Et af Bornholms stærkeste kort i markedsføringen er den varierede og enestående bornholmske natur. Revision af kommuneplan 2009

Afsnittet om naturbeskyttelse skal revideres i kommuneplan 2013. Afsnittet om SFL-områder skal udgå. Interesseområder for naturbeskyttelse og særlige naturområder bør omstruktureres. De beskyttede naturområder (§3) justeres løbende og der vil derfor være behov for opdatering af kortmaterialet på dette område.

Naturbeskyttelse er et fokusemne i den kommende planlægning. Der vil især blive fokuseret på Vand- og Naturindsatsen som følge af de statslige Vand- og Naturplaner, hvor kommunen fra ultimo 2011 skal udarbejde handleplaner, der beskriver hvordan målene i Vand- og Naturplanerne nås.

Redegørelse for udvikling

Det er kommunalbestyrelsens mål at Bornholms landskab og natur skal beskyttes og bevares. Det skal sikres, at værdifulde landskaber, geologiske dannelser og naturtyper ikke forringes, at den biologiske mangfoldighed bevares og øges, og at der skabes sammenhæng mellem naturområder.

Der er udlagt særlige naturområder, natura 2000-områder og interesseområder for naturbeskyttelse samt fastlagt retningslinjer for disse og for sikring af biologisk mangfoldighed, beskyttede arter og bio- toptyper. Vi havde i Kommuneplan 2009 planer om at: • Fortsætte projektet ”Naturplanlægning på Bornholm” . • Revidere registreringen af sten- og jorddiger løbende. • Sætte fokus på bekæmpelse af invasive arter.

Udvikling 2008-2011

Kommunen registrerer løbende §3-områder.

Kommunen er ved at få overført alle artsdata fra naturdatabasen til den offentligt tilgængelige database Danmarks Naturdata.dk. Fremover vil data kun blive vedligeholdt i denne database.

Kommunen bekæmper invasive arter på egne arealer og har holdt flere kurser og informationsaftener for bornholmerne om bekæmpelse af de invasive arter.

Den bornholmske natur er trængt af udviklingen i landbruget. Mange naturområder forsvinder eller mi- ster naturindhold som følge af ophør af drift, tilgroning eller tilførsel af kvælstof fra luften. Kommunen har igennem årene arbejdet med at pleje de mest værdifulde, karakteristiske eller artsrige naturområder og deltaget i erfa-grupper med Bornholms Landbrug i et forsøg på at motivere landmænd til fortsat at holde dyr og sikre afgræsningen af naturområderne.

Statslige og andre krav til emnet

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, der ikke må være i strid med vandplanen, Natura2000-planen, Natura 2000-skovplanen eller handleplaner for kommunens realisering af disse planer.

Naturområderne og de økologiske forbindelser udgør et naturnetværk. Disse skal udpeges og gives retningslinjer, som sikrer, at det samlede naturnetværk beskyttes mod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg med videre.

41 Der skal redegøres for de bestemmelser fra vandplanen og Natura2000-planerne, der er relevant for kommunernes arealplanlægning samt handleplanen for kommunens realisering af disse, samt redegøres for planer og projekter, der kan påvirke et Natura2000-område væsentligt.

Der må ikke etableres anlæg, der kan tiltrække fugle inden for en afstand af 13 km fra de særlige flyvepladser.

Vand - og Natura 2000-planer

De statslige Vand- og Natura2000-planer er udarbejdet i henhold til miljømålsloven som implementerer EUs vandrammedirektiv samt Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne. Vandplanen skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande opfylder miljømålet ”god tilstand” inden udgangen af 2015. Desuden skal planen sikre at eventuelle forringelser af vandmiljøet forebygges.

Natura2000-planerne opsætter mål og forslag til indsatser for naturtyper og arter på Habitat- og Fugle- beskyttelsesdirektivet. Planerne er bindende. Alle myndigheder skal således i deres arealdrift, naturfor- valtning eller myndighedsudøvelse lægge de statslige planer til grund.

Når de statslige Vand- og Natura2000-planer er endeligt vedtaget, skal kommunerne inden 1 år efter vedtagelsen have udarbejdet handleplaner, der fastlægger hvordan målene i de statslige planer nås.

42 8.2 Lavbundsområder

Revision af kommuneplan 2009

Der skal i planperioden udarbejdes nærmere analyser der viser hvordan lavbundsområder kan indgå i klimatilpasningen og især tilpasningen til kraftige regnskyl omkring vores byer.

Lavbundsområder udgør et vigtigt element i at afbøde nogle af de negative effekter af klimaforandringerne på en økonomisk fordelagtig måde, og omkring vores byer kan de spille en nøglerolle i tilbageholdelsen af vand efter kraftige regnskyl. Udfører man tilbageholdelsen på en tilpasset måde kan man samtidig sikre gode rekreative muligheder omkring byerne og biologisk mangfoldighed.

Ved at etablere nye vådområder kan kvælstofbelastningen fra jordbruget til vandmiljøet desuden reduceres, og der kan opnås oplagte fordele for både natur, bykvalitet, landbrug og for afvanding. Lavbunds- områderne kan medvirke til at opfylde de Vandmiljøplaner der i de sidste 15 år er vedtaget af Folketin- get.

Redegørelse for udvikling

Det er kommunalbestyrelsens mål at udpege 95 ha som mulige nye vådområder. Det skal sikres, at lavbundsområder genskabes, hvor der kan opnås oplagte fordele for både natur, bykvalitet, landbrug og for afvanding. Der er i kommuneplanen udpeget mulige vådområder, med retningslinje om at disse skal sikres mod indgreb, der gør det svært at genoprette dem som vådområder.

Vi har i Kommuneplan 2009 planer om, at udpege de lavbundsarealer der er mest værdifulde ud fra naturmæssige, rekreative og oversvømmelsesformål i 2010-2012. I dialog med involverede parter væl- ges virkemidler samt udfærdiges indsatsplaner.

Udvikling 2008-2011

Der er indledt samarbejde med Bornholms Forsyning omkring registrering af grøfter, vandløb, riste og vandets løb mod byerne for at mindske risikoen for oversvømmelser.

De seneste år har vist at det haster med at finde virkemidler til at tilpasse os til klimaforandringerne. Senest har oversvømmelserne i forbindelse med kraftige regnskyl i august 2010 samt tøbruddet i februar 2011 aktualiseret problemerne.

Statslige og andre krav til emnet

Ved revurdering af udpegning af lavbundsarealer skal der tages højde for, at planlægningen skal sikre og udbygge sammenhængende natur og vandmiljø, og sikre at udpegningen størrelsesmæssigt svarer til hidtidig udpegning. I en afstand af 13 km fra flyvepladser skal det afklares om området kan naturgenop- rettes uden at flysikkerheden forringes.

43 8.3 Kystnærhedszone

Kystnærhedszonen på 3 km er fastlagt i Planloven, med bindende regler for planlægning samt landzoneadministration. Kystnærhedszonen omfatter på Bornholm ca. 48% =ca. 280 km2. Hovedparten af areal- reservationerne til byudvikling og ferie- og fritidsanlæg ligger i kystnærhedszonen.

Revision af kommuneplan 2009

Der forventes ikke at være behov for ændringer af mål og retningslinjer for kystnærhedszonen.

Kommunalbestyrelsen skal dog ved revision af kommuneplanen gennemgå de allerede vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer i kommuneplanen og ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle Dette sker som revision af afsnit om byudvikling, ferie- og fritidsanlæg mm. Der vil fortsat blive arbejdet på at forbedre adgangs- og rekreative muligheder i kystnærhedszonen.

Redegørelse for udvikling

Det er kommunalbestyrelsens mål, at kystområderne skal beskyttes til gavn for kystmiljøet, befolkningen og turisterne.

Vi havde i Kommuneplan 2009 planer om at forbedret adgangsmulighederne og friluftslivets muligheder, samtidig med at der skal tages hensyn til både landskabelige, natur- og kulturmiljømæssige interesser.

Udvikling 2008-2011

Der er igangsat 2 større projekter til forbedring af adgangsforhold og rekreative faciliteter i Ringebak- kerne og Hammerhavnen. Der er ved ændring af Planloven åbnet mulighed for at Miljøministeren efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til en planlægning på bl.a. Bornholm, selv om betingelsen i § 5 b, stk. 1, nr. 1*, ikke er opfyldt, medmindre væsentlige naturbeskyttelses- og landskabelige interesser tilsidesættes.

*) For planlægningen i kystnærhedszonen gælder, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering,

Statslige krav til planrevision for kystnærhedszonen.

Kommunalbestyrelsen skal ved revision af kommuneplanen gennemgå de allerede vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer i kommuneplanen og ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle, og der skal redegøres for den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder.

I kystnærhedszonen kan der udlægges nødvendige nye byudviklingsarealer på baggrund af en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse og lokaliseres efter hovedprincipperne for planlægning i kystnærhedszonen. Planlægning for vindmøller og ferie-/fritidsanlæg i kystnærhedszonen kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse.

44 8.4 Geologiske interesser

Bornholm rummer mange unikke geologiske værdier, med vigtige videnskabelige oplysninger om den geologiske udvikling i Nordeuropa gennem mere end 1800 millioner år, der er enestående i relation til det øvrige land. En del råstofindvindingsområder indgår i planen som kulturmiljøområder da de er udpeget som nationale industriminder.

Revision af kommuneplan 2009

Der forventes ikke behov for revision af dette afsnit i næste kommuneplan. De geologiske interesser vil sammen med landskab, kulturmiljø og natur fortsat indgå som et kvalitativt grundlag for udvikling af Bornholm, og sikring og anvendelse af disse kvaliteter vil være et fokusområde i den kommende plan- lægning..

Bornholms særegne geologi vil således sammen med industriminderne fortsat indgå som et vigtigt element i forbindelse med områderenovering, formidling og oplevelser. Opdatering inden for det geologiske område indgår ikke i opgaveprioriteringen for de kommende år.

Redegørelse for udvikling

Der er i kommuneplanen fastlagt retningslinjer til sikring af at større formationer og profiler i råstofgrave og kyster bevares synlige, at der ved råstofindvinding tages hensyn til geologiske værdier, at der ikke kystsikres på en sådan måde at vigtige geologiske profiler/dannelser går tabt og at udvalgte lokaliteter pleje

Der er behov for opdatering og yderligere prioritering af de geologiske områder, især i relation til pleje, information og genopretning. Dette skal ske i tilknytning til øvrig formidling og Bornholm som en unik geologisk national- og international studielokalitet.

Fremtidig udvikling

Der arbejdes for tiden med renovering af natur-/råstofområder ved Ringebakkerne, hvor de geologiske interesser indgår som et vigtigt element.

Det bliver i fremtiden en udfordring at sikre en hensigtsmæssig balance mellem udnyttelse og beskyttelse af de geologiske værdier, idet disse er sårbare over for terrænændringer ved råstofindvinding, bebyggelse, opfyldning, erosion og sløring med beplantning og andet, samtidig med at råstofindvinding og erosion også medvirke til at gøre tidligere skjulte geologiske dannelser synlige. Der ligger et stort potentiale i Bornholms geologi.

Der foreligger ikke nye statslige krav til kommuneplanen for dette emne.

45 8.5 Kulturmiljøer og kulturlevn

Der er på Bornholm mange byer, bymiljøer, landskaber og anlæg af høj kvalitet, begunstiget af beliggenhed ved vandet, i smukke og spændende landskaber og med specielle terrænforhold, der har medvirket til en bebyggelse af høj bevaringsværdi.

Det er kommunalbestyrelsens mål, at sikre kulturarven, ved at anlæg og områder udpeges og at disse dels beskyttes/forbedres gennem administration, pleje og bevaringsbestemmelser mm, og indgår som en vigtig kvalitativ del af den fortsatte fysiske udvikling på øen, samt at dette sker i et bredt samarbejde om bevaring af kulturarven.

Revision af kommuneplan 2009

Der forventes ikke behov for revision af dette afsnit i næste kommuneplan. Kulturmiljøer vil sammen med landskab og natur fortsat indgå som et kvalitativt grundlag for udvikling af de fysiske miljøer på Bornholm, og sikring og anvendelse af disse kvaliteter vil være et fokusområde i den kommende plan- lægning. Der foreligger for tiden ikke nye planer om større projekter eller planopgaver inden for emnet.

Redegørelse for udvikling

Der er i kommuneplanen fastlagt retningslinjer for; særlige kulturmiljøer, kulturarvsarealer, fredede fortidsminder og bygninger, bevaringsværdige bygninger, historiske bymiljøer, kirkebeskyttelsesområde og havne. Der er nedsat et Kulturmiljøråd som faglig rådgiver i kulturmiljøsager, og der arbejdes på at udforme en særlig arkitekturpolitik for at fremme bedre arkitektur på Bornholm.

Vi har i Kommuneplan 2009 planer om: • Forbedring af udpegning og vurdering af kulturmiljøer, samt de tilknyttede bevaringshensyn. • Vedligeholdelse og opdatering af bygningsregistreringen. • Revidering/udarbejdelse af bevarende lokalplaner til sikring af de bevaringsværdige bymiljøer og bevaringsværdigt byggeri i landzone og sommerhusområder. • Færdiggøre udarbejdelse af arkitekturpolitik. • Fortsat samarbejde med staten og inddragelse af lokal viden og kompetence, da sikring af kulturmil- jøer forudsætter lokalt engagement og forståelse.

Udvikling 2008-2011 og fremtidig udvikling

Der er udarbejdet ny bevarende lokalplan for Rønne.

Kulturmiljø-bevaringshensynene har været inddraget i løsning af diverse projekter inden for byfornyelse, havnerenovering og renovering af natur-/råstofområde. Herudover anvendes naturmiljøerne flittigt i forbindelse med markedsføring af Bornholm og som besøgsmål.

Der foreligger ikke nye statslige krav til kommuneplanen for dette emne.

46 9.1 Grundvandsbeskyttelse

En effektiv grundvandsbeskyttelse understøtter kommunalbestyrelsens vision om en grøn bæredygtig ø.

Revision af Kommuneplan 2009

Grundvandsbeskyttelsesafsnittet forventes ajourført i næste kommuneplan i henhold til nye indsatsplaner mm.

Redegørelse for udvikling 2009 til 2011

Det er kommunalbestyrelsens mål at forebygge grundvandsforurening gennem planlægning og administration. Beskyttelse af grundvandet har høj prioritet i de udlagte områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser, og særligt i de centrale dele af de grundvandsdannende oplande til vandværkernes indvindingsboringer (nærområder), som løbende udpeges i den igangværen- de grundvandskortlægning. Der er fastlagt retningslinjer for arealanvendelse i områderne.

Med udgangspunkt i grundvandskortlægningen udarbejdes der i samarbejde med øens almene vandvær- ker, landbruget og andre grundejere indsatsplaner med konkrete tiltag for at forebygge forurening af grundvandet og sikre drikkevandsressourcens kvalitet også på længere sigt. Der er udlagt generelle indsatsområder, hvor inden for der lægges særlig vægt på at aktiviteten ikke udgør en betydende risiko for grundvandet, og på miljøtilsyn med virksomheder og anlæg samt rådgivning om grundvandstruende aktiviteter.

Udvikling 2009 til 2011

Der udarbejdes Løbende konkrete indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Der er udarbejdet indsatsplan for Østerlars og Østermarie vandværker samt for Vang, Allinge og Rø vandværker. En indsatsplan for Sømarken Vandværks nærområde Hegnedevej er under udarbejdelse.

Herefter mangler kun udarbejdelse af en indsatsplan for Rønne Vand. Planen afventer Naturstyrelsen Roskildes grundvandskortlægning for Stampen og Robbedale vandværker, som ventes afsluttet i 2013.

Miljøcenter Roskilde (nu Naturstyrelsen Roskilde) udgav i 2009 rapporten ”Sårbarhedsvurdering af grundvandsressourcen på Nordbornholm”, som har dannet grundlag for udarbejdelse indsatsplanerne for Østerlars og Østermarie samt for Vang, Allinge og Rø vandværker.

Statslige og andre krav til emnet

Der er ingen særlige statslige krav til kommuneplanlægning for grundvandsbeskyttelse, men der er en række krav om at der ved byudvikling og forskellige anlægstyper og deponeringer mm der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet skal kommunen påse, at der er taget hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede, som ikke udnyttede grundvandsressourcer i drikkevandsområder. Det gælder også inden for indvindingsoplande til almene vandværker.:

47 9.2 Vandløb, søer og kystvande

Staten er i gang med at udarbejde vandplaner, der lovmæssigt er baseret på Vandrammedirektivet fra 2000 (samt grundvandsdirektiv), som fastlægger bindende rammer for vandplanlægningen i EU’s med- lemslande. Vandrammedirektivet er implementeret i miljømålsloven fra 2009, der blandt andet beskriver faserne i den arbejds- og planlægningsproces, der skal føre til opfyldelse af direktivets mål om minimum ”god tilstand” inden udgangen af 2015.

Vandplanen forventes at foreligge ultimo 2011. Kommunen skal på baggrund af vandplanen inden 1 år have udarbejdet og vedtaget handlingsplaner, der beskriver hvordan målene i vandplanen nås.

Planforslaget indeholder målsætninger for vandområderne, indsatsprogram og prioriteringer samt retningslinjer for statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser, som er bindende ved udøvel- se af beføjelser i medfør af lovgivningen. Planens redegørelsesdel indeholder beskrivelse og afgrænsning af vandområde, samt en beskrivelse af påvirkninger og tilstand af vandområder.

Der er foretaget en vurdering af indsatsbehovene for opfyldelse af miljømålene for vandløb, søer, kystvande og grundvand. På baggrund af dette er der udarbejdet et virkemiddelkatalog, med virkemidler der kan reducere påvirkningerne af vand-områderne, samt et indsatsprogram med basisforanstaltninger og supplerende foranstaltninger.

Indsatsen vil kræve betydeligt stærkere virkemidler end ved de tidligere vandmiljøplaner. Denne gang omfatter Vandplanerne hele vandets kredsløb og sætter ind på alle typer vand – søer, vandløb, kyster, fjorde og grundvand, med bindende mål for hvert område, med opskrift på, hvordan målene kan nås – og med hvilke redskaber, samt en klar tidsramme for opfyldelse af de enkelte vandområders behov – i første omgang årene frem til 2015.

Kommunens opfølgning på Vandplanen.

Vandplanen vil indeholde tidsramme for kommunens udarbejdelse af opfølgende handlingsplaner. Det forventes pt. at handlingsplanerne skal udarbejdes inden for de næste par år. I modsætning til Natu- ra2000-planen omfatter Vandplanen geografisk set hele vandmiljøet på og omkring Bornholm.

Der er ikke statslige krav til indhold i kommuneplanen vedrørende vandmiljøet, bortset fra at kommuneplanen ikke må stride mod vandplanen. Kommuneplanen indeholder i dag et afsnit med målsætning og administrationsgrundlag for vandløb, søer og kystvande, der er videreført fra regionplanen. Vandplanen for Bornholm erstatter mål og bestemmelser i dette afsnit.

Kommuneplan 2013 skal ikke udstikke mål og retningslinjer for vandmiljøet. Dog skal der via kommu- neplanlægningen ske en afvejning af de mangesidige sektorinteresser mht. udnyttelse og beskyttelse af kommunens geografiske og naturgivne forhold mm, for at forebygge konflikter og sikre opfyldelse af statens og kommunalbestyrelsens visioner og mål for Bornholm. Det må således forventes at der i kommuneplan 2013 bliver redegjort for vandplanen og handleplanerne i relation til den interesseafvej- ning der skal se i kommuneplanen og kommunens forpligtigelser til at opfylde vandplanens mål.

48 9.3 Klima

Klima og konsekvenserne af klimaforandringerne er tæt koblet til visionen om Bornholm som en grøn og bæredygtig ø, hvor vi på den ene side arbejder for at undgå negativ påvirkninger (omstilling til vedvarende energi) mens vi på den anden side må omstille vores samfund til de klimaforandringer der uund- gåeligt vil komme. Klima bør løftes op som et overordnet emne sammen med energi og emner, der er knyttet til håndtering af vand.

Kommuneplanrevision 2013

I den kommende planperiode forventes der at blive sat fokus på klima og energi, hvilket kan betyde revisioner af emnet i den kommende kommuneplan. Det foreslås at der udarbejdelse en decideret klima- strategi, hvor de forskellige handlemuligheder beskrives og udvælges til gennemførsel. og en kvantitativ analyse, hvor hydrodynamiske kloak- og vandløbsmodeller kobles med overfladevandsmodeller

Redegørelse for udvikling

Det er kommunalbestyrelsens mål at sikre at byudvikling, byggeri, vejanlæg mm. sker med hensyntagen til en øget nedbørsintensitet.

Vi har i Kommuneplan 2009 planer om: • At sikre eksisterende byggeri og tekniske anlæg mod oversvømmelser forårsaget af de øgede regn- mængder, og at fremtidigt nybyggeri ikke sker på arealer, hvor der kan imødeses oversvømmelser • At der udpeges områder, der på sigt kan fungere som transportveje for vand ved ekstrem regn

Udvikling 2008-2011 I lokalplanlægningen undersøges muligheder for at stille krav om afværgeforanstaltninger.

Der samarbejdes med Bornholms Forsyning A/S om registrering af grøfter, vandløb, riste og vandets løb mod byerne.

Der er påbegyndt mindre projekter, der skal sikre mod oversvømmelser, fx er der ved nyt plejecenter og ny ringvej anlægges vådområde som opsamlingsbassin for regnvand.

De seneste år har vist at det haster med at finde virkemidler til at tilpasse os til klimaforandringerne. Senest har oversvømmelserne i forbindelse med kraftige regnskyl i august 2010 og juli 2011 samt tø- bruddet i februar 2011 aktualiseret problemerne.

Statslige og andre krav til emnet

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse. Kommuneplanen må ikke stride imod en kommunal risikostyringsplan og skal redegøre for sammen- hæng med denne. (Krav om at kommunen udarbejder en risikostyringsplan senest den 22.10.2015).

Der findes adskillige rapporter om klimatilpasning fra staten og Kommunernes klimaudspil fra KL.

I regeringens klimatilpasningsstrategi anbefales en ad hoc klimatilpasning. Især for investeringer med lang levetid som fx kloakker bør der derfor allerede nu indregnes klimaeffekter. For fastlæggelse af mil- jømål, ændret afstrømning og udvaskning vurderes der dog ikke at være tilstrækkeligt fagligt grundlag for, at det kan indgå i de første vandplaner. Dette forventes at blive vurderet i næste planperiode. En del af de indsatser, der er defineret i denne plan, vil dog medvirke til at kunne imødegå ændret nedbør, fx vil vådområder langs vandløb virke som bufferzoner for øget nedbør; tilsvarende gælder for regnvands- bassiner på regnbetingede udledninger.

49 Region Hovedstaden har i 2010 fået udarbejdet analyser af betydning af klimaændringer i hovedstads- regionen og ”Klimafodaftryk” i form af CO2. Bornholm indgår som en af testkommunerne i denne analyse, hvor der på baggrund af forudsigelser om havvandsstigninger, øget regnvand, grundvandsforhold og kommunale tiltag sammenholdt med de geografiske forhold mm er givet et bud på • Hvilke ændringer der sker, • Hvordan ændringerne påvirker • Hvilke områder der er sårbare • Hvor risikoen er størst og hvilke områder der er sikre • Hvad der kan gøres

KL’s klimaudspil del 2 fra 2009 indeholder følgende målsætning for kommunernes rolle:

Emne Kommunens rolle/opgaver

Energiforsyning: Strategiske energiplaner - vejen til en vedvarende energiforsyning

Gennem affaldsselskaberne kan kommunerne hjælpe klimaet

Biogas – en fremtidig energikilde?

Energireduktioner i bygninger: Fra energimærke til energibesparelse

Energiforbruget i private boliger skal reduceres

Store muligheder for energibesparelser i den almene boligsektor

Energirigtige indkøb: God økonomi i energirigtige indkøb

Stil krav til grøn strøm

Energireduktion - trafik: Kollektiv trafik - et alternativ til bilen

Alternative drivmidler - vejen til CO2-reduktion i transportsektoren

Energireduktion – Virksomheder og landbrug kan spare penge og CO2 virksomheder og landbrug:

Tilpasning – Sammenhængende vandplanlægning – en ny måde at håndtere vand på vand: Mere regn - flere problemer med jordforurening

Kysterne under pres

Klimaet stiller krav til samarbejde i det kommunale beredskab

Tilpasning – En grøn økonomiaftale kan sikre vejene samfundsmæssige værdier: Bygningsreglementet skal klimasikre byggeriet

Klimatilpasning – Kommunerne skal rejse skove og lave vådområder natur: Naturen tilpasser sig – det skal naturforvaltningen også

Tværgående indsatser: Kommune- og lokalplaner skal understøtte klimasikringen

50 9.4 Miljøtekniske anlæg

Revision af kommuneplan 2009

Emnet ajourføres såfremt der foreligger nye lovbestemmelser eller nye anlæg, hvortil der er behov for beskyttelseszone mm.

Redegørelse for udvikling

Kommunalbestyrelsen ønsker at begrænse miljøgener fra miljøtekniske anlæg og minimere konflikter mellem miljøtekniske anlæg og miljøfølsomme områder. Kommuneplanen indeholder således retningslinjer for, at der ikke lokalplanlægges for ny miljøfølsom arealanvendelse inden for miljøbeskyttelsesområ- de omkring biogas- og bioethanolanlæg, 4 risikovirksomheder, Almegårds øvelsesplads og Raghammer Skydeterræn, skydebaner, lufthavnens arealer, helikopterflyveplads, 4 større råstofbehandlingsanlæg samt omkring Aakirkeby Motocrossbane.

Udvikling 2008-2011 • Arbejdet med at miljøgodkende 3 eksisterende olieoplag er påbegyndt i 2010, og forventes afsluttet i 2012. • En påbegyndte revurdering af skydebaner fortsætter. Hvad betyder det? • Miljøtilsynet arbejder aktivt på at påvirke de virksomheder, som er underlagt miljøtilsyn til at nedbringe deres energiforbrug samt at bidrage til, at Bornholm skal være selvforsynende med vedvarende energi. • Der gennemføres årlige affaldskampagner.

Statslige og andre krav til emnet

Regeringen vil søge planloven ændret til kommuneplanrevisionen i 2013, så kommunerne forpligtes til at inddrage lokalisering af fælles biogasanlæg i kommuneplanlægningen, så de lokaliseres hensigtsmæssigt i forhold til husdyrbrug, jordbrugsforhold, beskyttelsesinteresser og egnet infrastruktur.

Landbrugsloven åbner nu op for, at der kan etableres jordløse husdyrproduktioner samt husdyrproduktioner uden et maksimumkrav til antal dyreenheder.

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener. Udlæg af støj- belastede områder til boliger, rekreative formål eller andre støjfølsomme arealanvendelser, forudsætter, at der samtidigt planlægges for afskærmningsforanstaltninger m.v., der sikrer den fremtidige anvendelse mod støjgener. Når der planlægges for byomdannelse, hvor støjbelastede områder udlægges til støj- følsom anvendelse, skal der foreligge sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør inden for en periode på ca. 8 år.

Kommuneplanens redegørelse for planens forudsætninger skal vise de støjbelastede områder og stille- områder kortlagt i henhold til Støjbekendtgørelsen.

51 9.5 Særlige virksomheder

Revision af kommuneplanen

Det skal bemærkes, at en lang række anlæg og projekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, ifølge lovgivningen skal miljøkonsekvensvurderes (VVM), også uanset om placeringen vil ske i et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Miljøkonsekvensvurderingen kan udløse et regionplantillæg for det pågældende anlæg eller projekt.

Kommuneplan 2013 vil blive ajourført i henhold til dette.

Redegørelse for udvikling

Kommunalbestyrelsens mål er at sikre hensigtsmæssigt placerede arealer til nye, større virksomheder, som ikke naturligt kan indplaceres i almindelige erhvervsområder på grund af fx særlige miljømæssige gener eller særlige krav til adgangsforhold, vandforbrug eller lignende.

Nye erhvervsvirksomheder vil normalt blive placeret i „almindelige“ erhvervsområder udlagt i planen, med normale krav til miljømæssig indpasning. For en række virksomhedstyper kan det være svært at opfylde de „almindelige“ miljøkrav, eller der kan være tale om særlige beliggenhedsbehov, fx et stort vandforbrug. Til løsning af disse forhold er der udlagt interesseområde for virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Hasle, Rønne og Nexø.

Statslige krav til planrevision for

Kommuneplanen skal indeholde udlæg og retningslinjer for beliggenheden af områder til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav for en periode på 12 år. Planlægning af anvendelsen af omkringliggende områder skal ske under hensyntagen til disse virksomheders særlige behov.

Risikoen for større uheld skal inddrages i planlægningen, hvis arealet ligger inden for 500 m eller i en længere nærmere fastsat afstand fra en risikovirksomhed. Der må ikke etableres anlæg, der kan tiltræk- ke fugle inden for en afstand af 13 km fra de flyvepladser

Grøn Vækst. Regeringen og KL har indgået en aftale den 16. juni 2010 om at skabe mulighed for en tidligere planlægning i form af kommuneplantillæg. Der er sat midler af under ’Aftale om Grøn Vækst’ til at kompensere kommunerne for denne tidlige og frivillige planlægningsindsats, lige som der i 2010 er nedsat et midlertidigt biogassekretariat (et statsligt rejsehold), der fortsætter i 2011 med at rådgive kommunerne ved kommuneplanlægningen af nye, større biogasanlæg, herunder VVM.

Lokalisering af store husdyrbrug se afsnit om landbrug.

52 9.6 Affaldsbehandling

Revision af kommuneplan 2009

Afsnittet ajourføres såfremt en revideret affaldsplan medfører revisionsbehov i kommuneplanen.

Redegørelse for udvikling

Det er Bofas mål at arbejde for at optimere såvel de miljømæssige som de økonomiske forhold vedr. affaldshåndtering på Bornholm, således at andelen af affald, der genanvendes fra de bornholmske husstande, løbende øges, og at andelen der forbrændes og deponeres tilsvarende reduceres.

Der er udarbejdet en affaldsplan for Bornholm, som tilsigter, at over 80 % af affaldet genanvendes. For at opnå dette er det vigtigt, at brugerne deltager i de foranstaltninger der iværksættes. Bofa vil motivere borgere og erhvervsliv til at deltage ved at initiere et medejerskab for korrekt affaldshåndtering.

Der er i Kommuneplan 2009 udlagt areal og beskyttelseszone til affaldsbehandlings og deponeringsan- læg. I miljøbeskyttelsesområdet må der ikke lokalplanlægges for ny miljøfølsom arealanvendelse. I planperioden kan der udpeges nye områder til deponering af ren jord og lettere forurenet jord.

Bofa vil jf. affaldsplan og kommuneplan iværksætte følgende: • Assistance til erhvervsvirksomheder til at finde hensigtsmæssige metoder til håndtering og sortering af forbrændings- og deponeringsegnet affald, og opfordre virksomhedsledere og interne miljøam- bassadører til at sortere affald med henblik på at genbruge eller genanvende. • Forsøgsprojekter med sortering af husholdningsaffald, der kan optimere genanvendelsen og mindske miljøbelastningen. • Forbedre informationen til borgere og erhvervsliv om gældende affaldsordninger. Herunder under- visningsmateriale til skolerne og målrettet undervisning af ’nøglepersoner’ der kan vejlede brugerne. • Fastholde og udvikle affaldshåndteringen så genanvendelsesprocenten fortsat vil ligge på minimum regeringens mål i affaldsstrategien og i sigtelinjerne for de kommende år.

Informationen vil i stor udstrækning komme til at foregå i affaldstårnet på Torneværksvej i Rønne. Der- udover vil forskellige budskaber blive udsendt via presse og medier. Ved en øget informationsindsats vil Bofa opfordre borgere, foreninger og erhvervsliv til at søge optimering af affaldssortering og –håndtering ved at : • at tilmelde og benytte sig af hjemmekompost-ordningen i det omfang det er muligt, så mængden af affald, der transporteres og forbrændes, reduceres, og der opnås en økologisk og økonomisk ge- vinst, • at aflevere kasserede, ikke defekte, genstande til direkte genbrug, hvorved ressourceanvendelsen er optimal, • at komme med forslag og ideer til, hvordan Bofa kan videreudvikle sin affaldshåndtering.

Udvikling 2008-2011 og herefter

Bofa har indviet sit informationscenter i affaldstårnet, og arbejder løbende med at gennemføre ovenstå- ende handlinger. Der arbejdes med en løsning vedr. ren jord, så fremtidig kapacitetsbehov dækkes. Det vurderes, at der er kapacitet nok til lettere forurenet jord i perioden.

Regeringens sigtelinje Bofa Bofa Bofa Bofa for 2012 2007 2008 2009 2010 Genanvendelse 65 % 67% 65% 68% 68% Forbrænding 29% 26% 27% 25% 26% Deponi 6% 7% 8% 7% 8%

53 Udvikling inden for affaldshåndtering er beskrevet i Affaldsplan 2009-2011. Der vil blive udarbejdet en ny affaldsplan, når den nuværende udløber i 2012. Der forventes ikke at være nye arealbehov til deponering før i 2020.

Nye statslige krav til planlægning for affaldshåndtering afhænger af fremtidige statslige af- faldsplaner og bekendtgørelser

54 9.7 Vindmøller

Kommunalbestyrelsen vedtog i september 2008 Bornholms Energistrategi 2025 om at: • at øge forsyningssikkerheden • at bidrage til den lokale beskæftigelse og værditilvækst • at reducere Bornholms afhængighed af fossile brændsler • at reducere bornholmernes CO2-udslip til et minimum • at styrke øens grønne image

Som led i realiseringen af energistrategien har kommunalbestyrelsen igangsat en betydningsfuld plan- lægning, der skal gøre det muligt at udbygge den bornholmsk producerede vindkraft.

Kommuneplanrevision 2013

I den kommende planperiode forventes der at blive sat fokus på landbaserede vindmøller, hvilket kan betyde ajourføring af emnet i kommuneplan 2013. Teknik- og Miljøudvalget har i 2011 besluttet at udarbejde en ødækkende analyse, hvor mulighederne for nye vindmølleområder på Bornholm som helhed afdækkes og analyseres. Når resultatet af dette analysearbejde foreligger, vil kommunalbestyrelsen kunne beslutte, at igangsætte planlægning for de af områderne, hvor det findes mest rationelt.

Redegørelse for udvikling

Det er kommunalbestyrelsens mål, at Bornholms energiforsyning i videst muligt omfang skal være vedvarende og bæredygtig, i den forbindelse er mere strøm fra landbaserede vindmøller.

Der planlægges for to nye vindmølleområder med i alt seks møller og med en samlet installeret effekt på 9 MW. Gennemførelse af disse planer forventes afsluttet i begyndelsen af 2012 og vil øge den installerede vindmølleeffekt på Bornholm med 9 MW fra de uværende 31 MW til 40 MW.

Udvikling 2008-2011 De seneste år har den bornholmske bestand af vindmøller været uændret. Den samlede installerede vindmølleeffekt på Bornholm har siden 2004 været på ca. 31 MW. Møllerne har årligt produceret strøm, der svarer til 23 % af det årlige bornholmske elforbrug 1. Landsgennemsnittet er i øjeblikket på 21 %.

Statslige og andre krav til emnet

Det er regeringens langsigtede vision, at Danmark kan blive uafhængigt af fossile brændsler. Regerin- gens klimakommission anbefaler, at der inden år 2020 på landsplan bliver udbygget med vindmøller på land fra 2800 MW til 4000 MW. Anbefalingen er på nuværende tidspunkt ikke fulgt op af statslige krav til kommunerne. Klimakommissionen vurderer, at det frem til år 2050 fortsat vil være 2-4 gange dyrere at producere strøm fra havbaserede vindmøller end fra landbaserede vindmøller, og anbefaler at landvind af samfundsøkonomiske årsager fremmes.

Denne anbefaling er fulgt op i regeringens ”Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til grøn energi”, hvor der redegøres for, at man vil understøtte den fortsatte planlægning for lokalisering af nye større vindmøller i kommunerne. Det er regeringens forventning, at der inden 2020 opføres nye vindmøller på land med en samlet kapacitet på 1800 MW. Sideløbende hermed vil staten arbejde for en udbygning med havvindmøller, da der kun findes et begrænset antal egnede placeringsmuligheder på land.

1 Strømmen bruges ikke nødvendigvis på Bornholm, men indgår som en del af den prioriterede produktion i det danske elnet. 55 9.8 Master

Der er i disse år et stigende antal ansøgninger om opsætning af master og antennesystemer til brug for radiobaseret kommunikation, herunder især trådløse bredbåndstjenester, den videre udbygning af de eksisterende GSM-net samt ikke mindst udbygningen af 3G-mobiltelefoni. Endvidere udvikles der hele tiden nye tjenester, fx datatjenester, der kræver høj datahastighed. De tekniske muligheder øges tilsvarende, så der kan tilbydes højere datahastighed. Da frekvenseffektiviteten imidlertid ikke øges tilsvarende, vil der opstå et voksende behov for flere basisstationer og dermed flere master og antennesystemer. Det er således ikke tilstrækkeligt, at et område er dækket af et antennesystem, der skal også tages højde for den øgede trafikbelastning med stadigt større datamængder. Der bliver derfor behov for øget tæthed mellem antennerne, der hvor brugerne bor, arbejder og færdes.

Kommuneplanrevision 2013

De gældende mål og retningslinjer i kommuneplan 2009 forventes videreført i kommuneplan 2013 eventuelt suppleret med krav til udformning.

Redegørelse for udvikling

Der er kommunens målsætning at støtte udviklingen af god trådløs kommunikation for flest mulige, samtidig med at det samlede antal master og disses påvirkning af omgivelserne skal begrænses mest muligt.

Forventet udvikling

Antallet af mobilmaster forventes øget markant i årene fremover, som følge af stigende udbredelse af trådløs kommunikation med stadigt stigende datamængder og øgede krav om stor datahastighed. Da frekvenseffektiviteten imidlertid ikke øges tilsvarende, er der et voksende behov for flere master og antennesystemer.

Mobilmasterne på Bornholm er hidtil blevet etableret som gittermaster med synlig fremførsel af kabler, og med udvendigt monterede antenner. Denne løsning er i mange tilfælde ikke særlig hensigtsmæssig i forhold til ønsket om at fastholde Bornholm som et område, hvor et smukt visuelt miljø er af væsentlig betydning, både for de fastboende, men også af hensyn til Bornholms kvaliteter som turistdestination.

Der har nu vist sig teknologiske muligheder for at mobilmaster kan udføres mere diskret end de hidtidige gittermasteanlæg. I adskillige kommuner andre steder i landet har man således allerede indført en praksis, så der i forbindelse med udstedelse af byggetilladelser til mobilmaster stilles krav til udformning. kræves, at disse udformes som 'falske skorstene', det vil sige slanke cylindre hvor samtlige antenner og

Kommune vil allerede nu kunne stille krav til udseendet af fremtidige mobilmaster på baggrund af en konkret vurdering. Dette har kommunen hjemmel til i forbindelse med udstedelse af byggetilladelser og landzonetilladelser. Det kan herudover overvejes, om der i den kommende kommuneplan bør indskrives retningslinjer for udseendet af mobilmaster, sådan at det tydeliggøres for borgerne og for mobiloperatø- rerne, hvilken politik kommunen fører på dette område.

Statslige og andre krav til emnet

Det er Statens målsætning at realisere det mobile og trådløse samfund inden for telefoni og trådløst bredbånd for datatrafik, fordi en velfungerende telesektor giver effektivitet og konkurrencekraft til det danske erhvervsliv og samfund. På grund af udviklingen inden for brugen af mobiltelefoni og trådløst bredbånd er der en stadigt stigende trafik på det mobile telenet, som fortsat skal udbygges. Teleudby- derne har en udfordring med at udbygge det mobile telenet, således at der er tilstrækkelig dækning og kapacitet på de steder, hvor dette efterspørges.

56 10.1 Energiforsyning

Bornholms energiforsyning er helt central i kommunalbestyrelsens vision om en grøn og bæredygtig ø. Energiforsyningen skal baseres på vedvarende energikilder og vi skal arbejde for at skabe vækst i er- hvervet som følge af kommunens og virksomheders satsning og fokus på Bornholm som grøn bæredyg- tig ø – Bright Green Island.

Revision af kommuneplan 2009

Som følge af energiforsyningens store betydning for Bornholms udvikling og bestræbelserne på at gøre denne vedvarende og bæredygtig, forventes det af afsnittet om energiforsyning skal revideres i kommuneplan 2013, bl.a på baggrund af en opdateret energibalance og en ny strategi for klima, energi og miljø, hvilket kan medføre større ændringer i redegørelsen

Redegørelse for udvikling

Bornholms energiforsyning skal i videst muligt omfang baseres på vedvarende - og bæredygtig energi for at minimere udslippet af CO2 og andre miljøskadelige stoffer, øge forsyningssikkerheden, at mere lokalt produceret energi vil give flere lokale arbejdspladser og en bedre ø-økonomi og for at styrke øens grønne image. Kommuneplanen indeholder således retningslinjer for reduktion af CO2, Elbiler og produktion af lokal biomasse. Affaldsbehandling, vindmøller, og vand og varmeforsyning er behandlet i selvstændige afsnit. Ny biogasanlæg er behandlet under miljøtekniske virksomheder.

Vi har i Kommuneplan 2009 planer om: • At forsætte arbejdet med implementering af energistrategiens 12 handlinger, og revurdere de fore- slåede handlinger i strategien. • At opdatere øens energibalance hvert andet år og kommunens eget energiforbrug årligt som led i kommunens aftale med Danmarks Naturfredningsforening. • Fortsætte det internationale energisamarbejde i det EU-støttede projekt ”Pact of Islands”. • Fortsat opretholde og have dialog i det i Transplan nedsatte Energiforum med repræsentanter for lokale organisationer, virksomheder, brancher m.v. • Sætte fokus internt på adfærdsændringer der fører til energibesparelser i kommunen. • Understøtte udbredelsen af elbiler i kommunen og på hele øen.

Udvikling 2008-2011

Kommunen har fortsat implementeringen af energistrategien. Konkret er den nuværende varmeforsy- ningsplan ved at være gennemført og en ny er under udarbejdelse.

Kommunen har i samarbejder med fx Energitjenesten og Østkraft arbejdet en del med formidling af energibesparende tiltag til offentligheden. Samarbejdet har ofte været ført i regi af Agenda 21.

Kommunen er blevet partner i PV Island Bornholm, hvor der skal opsættes solceller på private og offentlige bygninger.

Kommunen har iværksat et projekt med udbygning af cykelstier. Det kan forhåbentlig motivere til mere grøn hverdagstransport foruden at gavne cykelturismen.

57 Udviklingen indenfor energiområdet er gået meget hurtigt i de senere år, hvor mange virksomheder og organisationer udfører en række større og mindre projekter, der alle medvirker til at gøre Bornholm grønnere. Nedenfor er nævnt et udpluk af de mange projekter, som kommunen eller organisationer har været involveret i: 2008: 2010: • Fjernvarme i Hasle • Etablering af demonstrationsbyggeri for • Bright Green Island 2014 vedtages som Energihus brandingstrategi af Bornholms Vækstforum • Energimesse i Østermarie-hallen og strategisk arbejde påbegyndt • Fjernvarme i Nylars og Aakirkeby, • Bornholms Energistrategi 2025 vedtager Balka/Snogebæk og Sorthat-Muleby Vejen til et MERE bæredygtigt Bornholm • Solcelleprojekt PV-Island Bornholm i gang • Aftale med Danmarks Naturfredningsfor- • De første grønne håndværkere fra Campus ening om Klimakommune Bornholm • Energimesse om energirigtig renovering og • Samarbejdet omkring el-bils-test af MyCar isolering starter og BRK’s første el-biler tages i brug 2009: • Projekt ”Forstå dit energimærke” starter • Messe om energirigtig opvarmning • Fyraftensmøderække om grønt byggeri for • EDISON- projektet starter op bygge- og anlægsbranchen • Messe om ”Det intelligente hus” • Projekt Grøn hverdagstransport starter • Projektet ”Demand as Frequency controlled 2011: Reserve” starter • Energimesse i Østermarie-hallen • Vækstforum vedtager Energistrategi for • Projekt uddannelse af fremtidens el- erhvervsudvikling forbruger starter • Energisparekampagnen ”Spring ud i det” • Opstart af forsøg med fremtidens energisy- • Bright Green Island debuterer på OECD’s stem topmøde i Canada og præsenteret på COP15 • Fjernvarme i Vestermarie og Nyker • Bygge- og anlægsklyngen starter arbejdet • Ecogrid EU-projektet opstartes sammen for energirenovering og bæredygtigt byggeri med 14 internationale partnere • Energy Tours sælger rejser til Bornholm til • Nu uddannet ca. 70 grønne håndværkere, klima- og erhvervsturister og certificeret til energivejledere • Smart Home Test opstartes • Green Emotion-test af 20 el-biler • Projekt Udvikling af grønt byggeri, spin-off og uddannelse starter • Fjernvarme i Østerlars og Østermarie påbe- gyndt • November: Forventet 1. spadestik til Green Solution House

Statslige og andre krav til kommuneplanlægning

Der er ingen overordnede planlægningskrav for energi, men krav til planlægning for de enkelte energi- anlæg/-former. Se disse i de konkrete afsnit.

58 10.2 Vandforsyning

Revision af kommuneplan 2009

Afsnittet om vandforsyning ajourføres i kommuneplan 2013, såfremt der sker konkrete ændringer, bl.a såfremt Naturstyrelsen Roskilde udarbejder en vandressourceplan.

Redegørelse for udvikling

Der er i Vandforsyningsplan 2005-2016 opstillet overordnede mål om at sikre en tilstrækkelig vandforsyning, en god drikkevandskvalitet og billigst mulig vandforsyning. Kommunen vil arbejde for, at øens vandværker bliver koblet sammen af ledninger i tilstrækkelig dimension til, at vandværket er sikret forsyning i tilfælde af uheld, især hvor vandværket kun har én eller få kildepladser, kun ét behandlingsan- læg eller for lille grundvandsressource. Det tilstræbes at alle private drikkevandsbrønde og –boringer har en sundhedsmæssig tilfredsstillende drikkevandskvalitet.

I kommunen har vi siden 2003 haft et systematisk tilsyn med vandværkerne, og handlingsplanen og de medfølgende redskaber giver en god hjælp til det videre arbejde med at højne drikkevandssikkerheden og forbrugernes tryghed. Vandforbruget ligger stabilt på omkring 4 mio. m3/år.

Vi har i Kommuneplan 2009 planer om at revidere vandforsyningsplanen når den statslige vandplan foreligger samt at revidere beredskabsplanen for vandforsyning. Herudover vil kommunen udarbejde et drikkevandsnotat, der viser udvikling i drikkevandskvalitet, grundvandsstand, vandforbrug mv.

For private brønde/boringer har der været mange nye sager, samtidigt med et stort antal sager, som bør genoptages. Der er godkendt en handlings- og prioriteringsplan om at kommunens nuværende administrationsgrundlag skal være efterlevet ved udgangen af 2013. Dette indebærer bl.a., at alle anlæg skal have haft prøvetagning inden for fem år, og at der ikke må være anlæg i den alvorligste forureningska- tegori, ”Ringe kvalitet (4)”. De ældste sager skal behandles først.

På nordøen mangler der udbygning af ledningsnet i nogle områder, hvor klippen ligger så højt, at det fordyrer lednings-arbejdet betragteligt. Når det bliver teknisk muligt arbejdes der videre med vandvær- kernes forsyningssikkerhed, ved nye sammenkoblinger mellem vandværker. Tekniske tilsyn er i 2011 udvidet med bistand fra rådgiver.

Statslige krav til emnet Følgende er iværksat: • Nexø og Muleby vandværker er nedlagt, områderne forsynes med vand fra andre behandlingsanlæg. • De almene vandværker har udbygget deres ledningsnet. • Der er kendskab til vandkvaliteten i stort set alle private drikkevandsbrønde/-boringer. Arbejdet på at nå målet for private brønde/boringers vandkvalitet går planmæssigt og fører mange steder til en væsentlig bedre vandkvalitet. (Målopfyldelsen forudsætter ca. 0,4 årsværk).

I Miljøministeriets ”Handlingsplan til sikring af drikkevandskvaliteten 2010-2012”, peges der på syv indsatsområder: Grundvandbeskyttelse skal forebygge drikkevandsproblemer, gennemtænkt vandplan- lægning, mere sikker drikkevandforsyning, systematisk kommunalt tilsyn, mere borgerinddragelse på vandområdet, udvikling af vandteknologier og offensiv fremtidig regulering.

59 10.3 Spildevand

Spildevandet på Bornholm kommer fra ca. 21.800 ejendomme, af disse ca. 16.100 tilsluttet offentlig kloak. Spildevandet fra disse ejendomme ledes via offentligt ledningsnet til et af de 11 kommunale ren- seanlæg. Samlet bliver der årligt renset ca. 6,5 mio. m3 spildevand på de 11 renseanlæg. Øens ca. 5.700 øvrige ejendomme er uden offentlig kloak, men har privat rensning og er omfattet af tømnings- ordningen.

Revision af kommuneplan 2009

Afsnittet om spildevand skal revideres i mindre omfang. Bl.a. skal der tilføjes noget om de kommende vandplaners betydning for spildevandshåndteringen i det åbne land. Herudover kan revision af spilde- vandsplanen i 2012 medføre revisioner.

Redegørelse for Udvikling

Det er kommunalbestyrelsens mål at der sikres en fortsat miljømæssigt forsvarlig og stabil rensning og afledning af spildevandet fra by- og landområderne. Lugtgener, støjgener og risikoen for smitte fra uhy- giejniske forhold ved håndteringen af spildevandet skal minimeres. Der er retningslinjer om at håndte- ringen af alt spildevand skal ske på en sådan måde, at gældende målsætninger for overfladevand og grundvand samt hygiejniske hensyn ikke tilsidesættes. Håndtering af spildevand sker efter kommunens Spildevandsplan 2005-2012.

Vi havde i Kommuneplan 2009 planer om: • Omlægning af strukturen for de offentlige renseanlæg sådan, at alt spildevand fra offentlige kloak- systemer renses biologisk og kemisk i større centrale renseanlæg • Løbende renovering af kloaksystemerne sådan, at regnvand afledes uden om renseanlæggene • Fokus på klimarelaterede problemstillinger

Udvikling 2008-2011 Omlægningen af renseanlægsstrukturen er stort set gennemført og de fleste små, utidssvarende anlæg er nedlagt.

Kloaksystemerne er løbende moderniseret i det omfang, der har været økonomi til det. Kloakprojekter især i Rønne er fremskyndet med henblik på at imødegå problemer i forbindelse med skybrud m.v. bl.a. fortsat renovering af kloaksystemerne med henblik på separering af regnvand og spildevand

Ud over de ovenfor nævnte tiltag omkring den offentlige spildevandhåndtering, er der i de forløbne 4 år etableret over 100 private renseanlæg for enkelte husstande i det åbne land. Der er helt overvejende tale om nedsivningsanlæg.

Statslige og andre krav til emnet Der er ingen særlige statslige krav til kommuneplanlægning for spildevand, men lige som for grundvandsbeskyttelse o a. er der en række krav om at der skal tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede, som ikke udnyttede grundvandsressourcer i drikkevandsområder.

60 10.4 Varmeforsyning

Fjernvarmeudbygningen med vedvarende energi understøtter kommunalbestyrelsens vision om en grøn bæredygtig ø.

Kommuneplan 2013

Afsnit om varmeplan vil blive opdateret iht. ny varmeplan.

Redegørelse for udvikling 2009 til 2011

Kommunalbestyrelsen ønsker en fortsat udbygning af fjernvarmeforsyningen i byområder, hvor det er et rentabelt alternativ til oliefyring. Udenfor disse områder ønskes mindre anlæg der kan forsyne klynger af bebyggelse, eller der kan skabes rentable individuelle energiløsninger der tilstræber størst mulig reduktion af fossile brændsler.

Herudover ønskes det, at anvendelsen af lokale biobrændsler fremmes mest muligt, dog sådan at den tilgængelige biomasse skal søges udnyttet i de anlæg hvor andre alternativer ikke er mulig. Målet er at den lokale energiproduktion i højere grad end tidligere skal bidrage til øens beskæftigelse og økonomi, og forbedre miljøet.

Der er udlagt byområder til forsyning med fjernvarme, hvor fjernvarmeforsyningen fortrinsvist skal baseres på lokale vedvarende energikilder, som spildvarme fra anden virksomhed, biomasse, solvarmepar- ker og overskudsstrøm fra vindmøller. I områderne gælder elvarmeforbud.

Vi havde planer om:

Vi har i Kommuneplan 2009 planer om at fortsætte udbygningen af fjernvarme i overensstemmelse med Varmeplan 2007, primært med biomassebrændsler (halm og flis).

Udvikling 2009 til 2011

Der er etableret fjernvarme i Hasle, Sorthat-Muleby, Nyker, Nylars, Aakirkeby, Balka og Snogebæk, og der er udarbejdet projekter for fjernvarme i Vestermarie (fra Aakirkeby flisvarmeværk) og Østerlars- Østermarie (fra et nyt halmvarmeværk i Østerlars). Herefter er Varmeplan 2007 opfyldt.

Kommunalbestyrelsen har igangsat udarbejdelse af en ny varmeplan, der skal belyse mulighederne for: • fjernvarmebetjening af ”klippebyerne” Allinge-Sandvig, Sandkaas-Tejn, Gudhjem-Melsted og Listed- Svaneke-Aarsdale samt af enkelte mindre byer med lokale biobrændsler (halm og flis) • udnyttelse af vedvarende energikilder som solvarme, havvarme, geotermi, grundvandsvarme og bjergvarme i øens fjernvarmenet.

Forhold til statslig planlægning

Fjernvarmeudbygningen med vedvarende energi er i tråd med regeringens energipolitik.

Der er ingen særlige statslige krav til kommuneplanlægning om varmeforsyningen

61 Agenda 21

Tankerne bag Agenda 21 hænger nøje sammen med visionen om Bornholm som en grøn bæredygtig ø og visionen om et godt og aktivt liv for alle med høj grad af borgerinddragelse, idet Agenda 21 netop handler om hvordan kommunen selv arbejder med emner indenfor bæredygtighedsbegrebet samt hvordan kommunen inddrager og motiverer sine borgere til at tage hånd om natur og miljø.

I forrige kommuneplanstrategi blev der formuleret et afsnit om ”At inddrage og samarbejde”, hvor tankerne om borgerinddragelse i (miljø)arbejdet er formuleret.

Redegørelse for udvikling

Der skal hvert 4 år udarbejdes en Agenda 21-strategi. Den nuværende strategi (Miljøplan) er gyldig fra 2008-2011. Den nuværende miljøplan indeholder emner og handlinger, der i overvejende grad bibehol- des i en ny Agenda 21-strategi og tilpasses de visioner, der behandles i Bornholms udviklingsplan.

Der er udarbejdet en handleplan, hvor der løbende noteres fremskridt indenfor de enkelte handlinger.

Der er nedsat et Grønt Dialogforum og oprettet en hjemmeside hvor arbejdet med Agenda 21 præsente- res for offentligheden. Hjemmesiden ses på www.brk.dk/miljoefordig .

I Grønt Dialogforum sidder en række repræsentanter for foreninger med relation til natur og miljø. Der sidder 3 politikere fra TMU samt embedsfolk fra T&M. I Grønt Dialogforum drøftes emner i relation til miljøplanens emner. Der afholdes ca. 3 møder årligt.

Endvidere findes der en Agenda 21-pulje, hvor foreninger og organisationer kan søge om tilskud til aktiviteter.

Statslige og andre krav til emnet

Regionsråd og kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale og regionale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi for regionens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21).

Strategien skal indeholde politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsats- områder: • Mindskelse af miljøbelastningen, • fremme af en bæredygtig regional udvikling, • inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og • fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

62 Nye tekniske planer 2008 -2011

Oversigt over planlægning der er udarbejdet/under udarbejdelse, siden sidste revision: Overordnede planer Nr. Vedtaget Bornholms udviklingsplan, som er en samling af Udarbejdes Regional udviklingsplan, Kommuneplanstrategi og Agenda 21-strategi Råstofplan 2008-2020 Vurderes Kommuneplan 2009 2011 Tillæg til Kommuneplan 2009

Lokalcenter Vibegård i Rønne 001 2011 Vindmøller ved Tornbygård 002 Forslag Vindmøller ved Krashave 003 Udarbejdes Flex-boligområde ved Næs 004 2011 Sommerhusområde ved Ekkodalen 005 2011 Den sydlige del af Hasle havn 006 Udarbejdes Granitbrydning i Rønne 007 Forslag Granitbrydning i Paradisbakkerne 009 2011 Bevaring i Rønne 009 2011

Sektorplaner Trafikplan for Rønne 2011-2021 Vedtaget Bornholms Cykelveje - Udviklingsplan 2010-2014 Udarbejdes

Lokalplan Lokalplan for Kommandanthøjen 028 2008 Tema lokalplan for helårsbeboelse, land 029 2008 Sommerhusområde v. Ekkodalen 030 2011 Området ved siloen på Hasle havn 037 2008 Helikopterlandingsplads 038 2009 Hotel Klippen 039 Aflyst Storegade/Korshøje 040 2009 Toldbodgade i Nexø 041 2008 Peter Ipsens vej 042 2009 Pensionater i Sandvig 043 2009 Hammerhavn 044 2009 Vise vers hus 045 2010 Plejeboliger ved Snorrebakken 046 2009 Boligområde ved Langebjergvej 047 2010 Vindmøller ved Tornbygård 048 høring Vindmøller ved Krashave 049 Udarbejdes Boligområde ved Smallesund 050 2010 Bevarende lokalplan Rønne 051 2011 Psykiatriboliger - Kommandanthøjen 052 2010 Zahrtmannsvej boliger 053 2010 Fjernelse af Bølgebadet 054 2010 Plejeboliger ved Snorrebakken 055 2010 Vibegårdscentret 056 2011 Masteanlæg i Rønne Syd 057 Forslag Sommerhusområde ved Tofte i Hasle 058 2011 Flex-boligområde ved Næs i Allinge 059 2011 Hasle havnebad 060 2011 Sommerhusområde Bølshavn 061 2011 Den sydlige del af Hasle havn (kanal) 062 Udarbejdes Butiksområde ved Ndr. Kystvej i Rønne 063 Udarbejdes Plejeboliger ved Snorrebakken etape II 064 udarbejdes Bornholms Aluminium 065 Udarbejdes