DOCSLIB.ORG

Karen -Jørgensda Tter

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Karen -Jørgensda Tter JF ~mmilllil ®fill 1IK~1f®[Ql JJ ®lr$S®fill~©l~ ftft®Ir @~ illl.@rmcdl@~ ~ m~illl©ll> cdl@i:r tb>@~~@ lbl.@©l J@rm~ Ailllcdl@l!~@illlo ~~mll@11 ©~ irn@~flw@11 ~ft JF:> o ~~JP®l!~®rru.1) JLflllll® rHI~llll®~~&lircdl.1) A~JK®ir Q A. LARSENS BOGTRYKKERI -- AAKJIRKEBY 1934. ~a den/le CfOanke kom mi[! for i <9JU-ober 1952 om af srzmfe paa en :;y:orkg11p[5e i &fæ[!kll, liar denne 9de øfadi[! lia,Tl min store 9izferesse, feq faÆÆer for af beredvilliq <9p!ysni11q, som der liar blevet ydet mig-, oq liar del været mi[! en '§!æde af h!lse paa :::Tamilien, vom jeq for en stor '35eZ hm· haft .9ffc;jliqhed tiL Cf[iff t:)ferøfæ[!fens %11rf!;ka/J og '3lenari11q han 1zær- 1Jære11de c-5trzmfavfe muZiq /rza '3ntez·esHe. "c:5læ[!f 5/lal /øfye ,-,-5fæqfer5 'J'Jrmq," oq bliver det saa, er del mit ØnsÆe af lW{fen anden rzd'3Zare vif/orf!Iætfe &!c<"qtfi:rteqne/sen . .h1r muliqe '7ejl /Jede.c; und!ikl/fdL '3ZaldrÆebl/, den 24. 9lpril L954. c;lJ. Espersen. KAREN -JØRGENSDA TTER. ødt ca. 1760 paa 41. Sig., Aarsballegaard i Klemensker. Datter af FJørgen Poulsen og Hustru Bodil, hun døde paa 41. Sig., Lille Halle­ gaard .i Aaker den 4. Oktober 1827, 67 Aar gammel. Gift første Gang med Jens Andersen, der først var Udbygger paa Tingsted i Vestermarie Sogn, og senere boede paa 36. Sig., Pilegaard i Østerlars Sogn. Ved Skøde tinglæst den 18. December 1795, købte Jens Andersen 4. Vg., Søndre Kirkebogaard i Olsker, hvor han døde, han blev begravet den 20. Maj 1799, 56 Aar gl. Gift anden Gang, efter kun at have været Enke i 3 Maaneder, den 21. August 1799 i Olsker Kirke med Jens Andersen, født paa Stubbe­ gaard i Aaker, døbt d. 24. November 1771 i Aa-Kirke, Søn af Gdr. Anders Sørensen og Hustru Margrethe Kirstine Esbersdatter. Anders Sørensen var først Ejer af 42. Sig., Stangegaard i Klemensker, men flyttede ca. 1767 til I. Sig., Stubbegaard i Aaker. En nu afdød Mand har efterladt sig en Skrivelse hvori det heder, at "A. S. arvede og boede paa Stangegaard i Klemensker, hans Fader boede ogsaa paa samme Gaard." Ved Skøde af 31. Maj 1809, solgte Anders Sørensen Stubbegaard til sin Svigersøn, Løjtnant Jens Rasmussen, født i Vestermarie, død paa Stub­ begaard den 25. September 1853, 78 Aar gammel. I. Gang gift med Bodil Kistine Andersdatter, født paa Stubbegaard, døbt den 3. Maj 1776, død samme Sted den 31. Juli 1818, 4.2 Aar gammel. 2. Gang gift den 22. Oktober 1828 med Signe Kirstine Hansdatter, Datter af Hans Poulsen, født i Aaker, døbt den 1.-1.-1797, død paa Stubbegaard den 19. April 1851, 54 Aar gammel, men da Løjtnant Jens Rasmussen og Hustru i sidste Ægteskab var Bedsteforældre til nuværende Ejer, Jens Peter Holm, kom­ mer disse Familier ikke i nærmere Slægtskab til hinanden. Anders Sø­ rensen døde i Stubbene, kort efter at have solgt Gaarden, og blev begravet den 26. Juli 1809 ved Aa-Kirke, 64 Aar gammel. Hustruen Margrethe Kirstine Esbersdatter blev begravet den 12. Januar 1813 ved Aa-Kirke, 68 Aar gammel. - 10 - Ved Skøde af 2. Juli 1800, tinglæst den 30. Scptbr. s. Aar, købte Jens Andersen 41. Sig., Lille Hallegaard i Aaker, hvor han døde den 22. Febr. 1867, 96 Aar gl. Karen Jørgensdatter og hendes anden Mand, Jens Andersen, flyttede saaledes til Ll. Hallegaard i Aaker i Dagene før Høst i Aaret 1800; men den første Nat de laa der, slog Lynet ned og nedbrændte Gaarden; men den Gang var der intet forsikret, og derfor ikke saa let at bygge op igen. Af Vester Herreds Overformynderiprotokol fremgaar, at Karen Jør­ gensdatters første Mand, Jens Andersen, tidligere havde været gift med Kirstine Hansdatter, og at Kirstine Hansdatter har efterladt sig en Søn ved Navn Hans Nielsen, som ved Skiftet efter Moderen den 24. Febr. 1789 angives at være fraværende til Søs. Af Skiftet den 9. Juli 1799 paa 4. Vg., Søndre Kirkebogaard i Olsker Sogn efter Karen Jørgensdatters første Mand, Jens Andersen, fremgaar: at Karen Jørgensdatter da havde en Broder ved Navn Poul Jørgensen paa 23. Sig. i Klemensker Sogn; han var Værge for Sønnen Jens Jensen. IV. at Karen Jørgensdatter da havde en Broder ved Navn Jens Jørgensen boende paa 19. Slg.s Fortov i Klemensker Sogn; han var Værge for Datteren Kirstine. I. at Karen Jørgensdatters første Mand Jens Andersen, da havde et Søskendebarn ved Navn Mads Jensen Møller boende paa Møllegaar­ den i Vestermarie Sogn; han var Værge for Datteren Christiane. li. at Karen Jørgensdatters første Mand, Jens Andersen, da havde et Søskendebarn ved Navn Christian Hansen boende paa 5. Sig. i Vestermarie Sogn; han var Værge for Datteren Karen. VI. at Karen Jørgensdatters første Mand Jens Andersen da havde en Bro­ der ved Navn Christen Andersen, som boede i Lindeskoven i Rø Sogn; han bad sig imidlertid fritaget for at være Værge paa Grund af Uformuenhed. Af Skiftet den 5. og 6. Oktbr. 1827 paa 41. Sig., Ll. Hallegaard Aaker Sogn efter Karen Jørgensdatter fremgaar: at Karen Jørgensdatters anden Mand, Jens Andersen, da havde en Broder ved Navn Anders Andersen boende paa I. Slgs. Grund i Aaker Sogn. - li - Af en imellem Peder Jørgensen af Vallensgaards Grund i Aaker Sogn og Jens Andersen paa den 41. Sig., Lille Hallegaard i Aaker Sogn den IO. Septbr. 1818 oprettet og den 17. August 1819 tinglæst Fledfore­ ningskontrakt, der er udslettet den 15. Juli 1834, fremgaar: at førnævnte Peder Jørgensen var Broder til Karen Jørgensdatter, Jens Andersens Hustru, samt at Karen Jørgensdatter ved Kontraktens Oprettelse var den eneste af Peder Jørgensens Søskende, som da var ilive. Fra anden Side oplyses det at Karen Jørgensdatter tillige havde en Broder ved Navn Jørgen Dam, som boede i Rønne, og denne havde en Søn ved Navn Peter Johnson, der var Consul og boede i Rønne, og denne havde en Søn ved Navn Georg Peter Johnson, der var Ejer af St. Kannikegaard i Bodilsker, hvis Søn er nuværende Ejer af samme Gaard, Proprietær Carl Johnson. Karen Jørgensdatter havde i første Ægteskab 8 Børn, som beteg­ nes med I - VIII, i andet Ægteskab 5 Børn, som betegnes med IX - XIII. Disses Børn igen betegnes med store Bogstaver, saaledes at Beteg­ nelsen med de store Bogstaver bliver Søskendebørn, hvor de ikke ere Sø­ skende. Det næste Led igen betegnes med Tal o. s. v. Altsaa i følgende Orden: I. - A. - I - a - a I. - b I. IRSTINE JENSDATTER, døbt 14. -2. -1790 i Vestermarie I. K Kirke. Gift 2. - 6. - 1815 i Aa-Kirke med Niels Pedersen, Smed og boede paa 32. Sig" St. Munkegaards Grund, Løkker kaldet i Aaker Sogn, t 8. - 11. - 1852 i Aaker. Hustruen t 16. - 4. - 1851 i s. Sogn. 1' Børn A. - D. A. Peder Nielsen, f. 27 - 6 - 1816 i Aaker. Gift 27 - 5 - 1839 I i Aa-K. med Segne Kirstine Johnsdatter. Boede først paa et ~ Hus paa 38. Sig. Grund i Aaker, lige vest ud for Bakkesmedien, hvortil var en Stubbemølle, og senere paa 15. Vg" St. Halle­ gaards Grund i s. Sogn, hvor han var Avlsbruger og drev en betydelig Vognmandsforretning, fra 1876 Parcellist paa 11. Vg. Pc. Klint i Vestermarie. P. N. begyndte ca. 1855 at køre Mergel og var den næstførste her paa Øen som merglede. P. N" almindelig kaldet "Per Nielsen Vaunmajn", var en i ret høj Grad begavet Mand, i sin Tid da der var Uenighed mel­ lemHusmænd og Gaardmænd angaaende Højlyngens Udskiftning, hvor Husmændene mente at blive forurettede, blev der saaledes ført Sag mellem disse. Gaardmændene havde en Jurist til at føre deres Sag. Husmændenes Sag blev ført af Per Nielsen. Efter at Juristen havde fremført Gaardmændenes Berettigelse, tog Per Nielsen Ordet og begyndte saaledes: Jeg er kun en simpel og ulærd Mand, meri forstaar dog at Loven ogsaa kommer de simple i Samfundet tilgode, hvortil Juristen svarede: Om De er en simpel og ulærd Mand, kender jeg intet til, men De er en klog Mand, for hvem jeg tager min Hat af. Sagen gik derefter til Højesteret hvor Husmændene vandt, og den Dom Højesteret afsagde, lod P. N. indramme og ophænge paa en Væg i sin Stue. Per Nielsens Dygtighed viste sig ikke mindst ved de da­ værende Folketingsvalg i Aakirkeby hvor han flere Gange var talende Stiller for den demokratiske Kandidat, han talte langsomt med høj og klar Stemme, det sagdes om ham, at han af de ordførende Stillere, var Tribunens bedste Taler. Hustruen døde paa 11. V g. Pc. Vestermarie d. 12. - 1. - 1896, og Per Nielsen døde d. 9. - 2. - 1882 s. Sted. - 14 - Ved hans Jordefærd blev sendt et Telegram fra de 2 da­ værende Folketingsmænd for Bornholm, saalydende: I. Telegram til Aakirkeby fra København Nr. 3011, 40 Ord, indleveret den 16. - 2. - 1882. Slægtninger og Venner ved Husmand Peder Nielsens Baare. Adr. Savmøller Møller, Aakirkeby. Modtager vort sidste Farvel til den bortkaldte Friheds- og Hædersmand! I Tankerne ere vi hos Eder i Ligfølget, Hans Navn leve og bevares i kærligt Minde! Blem. Dam. Børn I - 6. 1. Niels Peter Møller f. 1. - 11. - 1840 paa 38. Sig. Pc. i Aaker. Gift 9. - 2 - 1863 i Aa-Kirke med Bodil Kirstine Hansen f. 30. - 11. - 1834 i Østermarie. Datter af Skræder Hans Peter Mad­ sen og Hustru Gertrud Kirstine Esper Runges Datter, sidst boende paa 4. Vg. Grund i Østermarie. Savmøller, og byggede selv Savmøllen paa 20. Vg. Pc. Aaker. Medlem af Aaker Sogne­ raad. Formand for Haandværkerforeningen for Aakirkeby og Om­ egn, arbejdede ihærdigt for Opførelsen af Teknisk Skole i Aakir­ keby, som blev bygget 1894.
Load more

Recommended publications
  • Bornholmske Gårde
    Bornholmske gårde med oplysninger af historisk art samlet af Aage Kure marts 2002 2 Indholdsfortegnelse. Bornholms Gårdnavne med oplysninger af historisk art. 4 Østerlars sogn. ........................................................................................................................ 6 Henningæ Herred .................................................................................................................... 6 Østermarie Sogn ................................................................................................................... 19 Ibsker .................................................................................................................................... 42 Michlingæ Herred ................................................................................................................. 56 Bodilsker sogn. ..................................................................................................................... 56 Poulsker sogn ........................................................................................................................ 66 Pedersker sogn. ..................................................................................................................... 74 Åker Sogn. ............................................................................................................................ 81 Rothnæ Herred ...................................................................................................................... 99 Nylars sogn. .........................................................................................................................
    [Show full text]
  • Folder Om Gryet
    GR Jernalder: De første fyrstefamilier Fra 2. årh. e.Kr gik det mægtige Romerrige langsomt sin gårdene og landsbyerne ændrede karakter med flere funk- undergang i møde. Riget faldt definitivt sammen, da ger- tioner og fik en større produktivitet. Y manske stammer kort efter år 395 løb den vestlige del af Man begyndte at få overskudsproduktion i landbruget riget over ende. og kunne beskatte både jorden og producenterne. Det fri gjorde en større del af befolkningen til håndværks- Krig blev også en del af hverdagen i de nordiske samfund. ET Efter ca. år 200 blev der over det meste af Nordeuropa produktion og krigstjeneste. Rigdommen blev samlet på gennemført en omstrukturering af det gamle stamme- færre og ekstremt rige familier med langtrækkende inter- samfund. Det indebar en omfordeling og intensivering af nationale kontakter. De første fyrstefamilier voksede frem udnyttelsen af jorden. Der skete nu en teknologisk og sam- som både politiske og religiøse ledere af større regioner. fundsmæssig udvikling, som ikke var set tidligere. Husene, Iron Age: The first princely families From the 2nd century AD the mighty Roman Empire went changed beyond recognition, with extended functions and into slow decline. It fell finally to Germanic tribes, who increased productivity. invaded its western provinces shortly after 395 AD. As farming began to produce surpluses, it was now pos- War also became part of everyday life in the Scandinavian sible to tax both the land and those who worked it. This countries. After around 200 AD, over much of Northern released a large section of the population to work in skilled Europe, the old tribal societies were restructured, which trades and serve in wars.
    [Show full text]
  • Færdigt Hæfte-Kopi [V6.0].Cwk
    EVENTYRØEN 6abc’s lejrskolebog om Bornholm 14. til 18. september 2009 Side 1 af 20 Indhold 1. Bornholm, ferieøen 2. Klipperne 3. Rundklipper, Hammerknuden 4. Klippehuler, de våde og tørre ovne 5. Gåserenden 6. Sorte Gryde 7. Blod Egil 8. De fritstående klipper, Kamelhovederne og Jons Kapel 9. Rokkestenen 10. Ture i Paradisbakkerne 11. Gravhøj, de underjordiske 12. Varperne 13. Helleristninger 14. De to Gamleborge 15. Bautasten 16. Runesten 17. Lilleborg 18. Rundkirkerne 19. Hammershus 20. Christian Ø, den 300 år gamle fæstning Kilde: Bornholms Tidende Navn: Til dine øvrige bemærkninger: Side 2 af 20 Bornholm er en dejlig ferieø. Derfor sejler der især om sommeren mange færger hertil med turister. Fra Køge tager det 7 timer at sejle de 180 km til Bornholm. Fra Sverige tager det kun 2 l/2 time. Fra Tyskland er der to ruter. Den ene tager 4 timer og den anden tager 10 timer. Øen er ca. 40 km lang og ca. 30 km bred. Mange tager herover på cykeltur, fordi det er overkommeligt at cykle rundt. Afstandene er korte, og der er hele tiden nye oplevelser. Bornholm har en meget spændende natur. Ca. 2/3 af øen er klippegrund. Klipperne er især flotte ud mod kysten. Her står de med stejle skrænter og dybe kløfter. Mod syd er der kilometerlange, brede, hvide sandstrande. De hører til Danmarks bedste. Men også fra bugter og vige mellem klipper ne er der dejligt at bade. I midten af Bornholm ligger den store skov, Almindingen, som er Danmarks tredie største. Her er øens højeste punkt, Rytterknægten, der ligger 162 m over havets overflade.
    [Show full text]
  • Bind 36, Rønne 1958
    Bornholmske Samlinger, 36. Bind, Rønne 1958 BORNHOLMSKE SAMLINGER Udgivet af BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND 36. BIND COLBERGS EFTF. BOGTR YKKERI RØNNE 1958 www.vang-hansen.dk Bornholmske Samlinger, 36. Bind, Rønne 1958 INDHOLD Side Havearkitekt JOHANNES THOLLE: Bornholmske haver og havedyrk- Forfatterne af de forskellige artikler ning gennem vexlende tider .... 7 har ansvaret AGNES HANSEN: Ruts kirke og for deres artiklers indhold RØnne...................... 73 Konservator HANS HELBÆK: Korn­ dyrkningens udvikling på Bornholm 117 Maleren HOLGER KAPEL: Bag-å »Marienlyst« ................. 131 Museumsinsp. dr. phil. OLE KLINDT­ JENSEN: Udgravninger på Born- holm 1816--24 .............. 145 Bornholms historiske Samfund: Med- lemsfortegne1se 1958 .......... 171 Bornholms historiske Samfund: Refe- rat af generalforsamlingerne 1957 og 1958 .................... 182 www.vang-hansen.dk Bornholmske Samlinger, 36. Bind, Rønne 1958 Bornholmske haver og havedyrkning gennem vexlende tider Af havearkitekt Johannes Tholle. Det mørkner om Havernes Bede, hvor stille Levkøjerne gror imellem de dybblaa Lavendler, - et spædt og undseeligt Kor - blØdt blafrer Stokrosens Bændler. Stokroser gror om hvert Hus i det havindlullede Leje .... Jørgen Vibe, 1921 I. Skønt Danmarks havebrug i hovedsagen må betragtes som udsprunget af det klosterhavebrug, som i den katolske tid dre­ ves af munkene og deres lægbrødre, ville det være helt urime­ ligt at gå ud fra, at der i hvert fald ikke har været antydninger af havebrug at finde hos disses forfædre i hedenskabets tid. Ved deres madtilberedning har de brugt (omend kun et minimum af) vilde urter og frugter, ligesom de har brugt sådanne til hjælp i sygdomstilfælde. Dette kender vi bl. a. fra de fund, der er gjort. Og sålænge landet har været beboet, har nordboerne fundet deres bopladser omgivet af adskillige slags træer, buske og ur­ ter, hvoraf der netop har kunnet bjærges frugter og rødder eller andre plantedele, som man gennem erfaringen har fundet nyt­ tige, og som man da har kunnet benytte i dagliglivet.
    [Show full text]
  • Din Guide Till Vikingatid Och Tidig Medeltid
    1 Din guide till vikingatid och tidig medeltid Södra Skåne, Bornholm och del av Pommern 2 3 Innehåll Inledning Text: Sven Rosborn med polskt Tre osannolika möten bidrag av Andrzej Kuczkowski. * Mieszko I och Ingegärd * Åsa från Tullstorp och Sven Estridsen * Sigurd Kåpa och Emund Denna guidebok är en del av projektet ”United in Diversity”, som är medfinansierat av den Europeiska Unionen (Den Europeiska fonden för Bakgrundsfakta regionalutveckling EFRU). * Vikingatid och tidig medeltid i Skåne och på Bornholm Boken är ett uttryck för projektpartnernas synsätt och varken EU kom- * Pommerns tidiga historia missionen eller dess myndigheter är ansvariga för det sätt på vilket informationen i denna skrift används. Besöksmål Projektets partners är: * Skåne • Föreningen av kommuner og distrikter från Centralpommern * Bornholm • Vellinge kommun * Polen • Foteviken Museum • Center for regional- og turismeforskning Boken indgår samtidigt i publikationsserien “Destination Viking”. Foteviken 2010 ISBN 978-91-973777-5-1 4 5 Inledning Ett av de främsta historiska kännetecknen för Skandinavien är vikingarna och den tid de levde i, dvs. vikingatiden. Viking som begrepp används numera överallt och i de mest skiftande situationer. Om det inte är fotbollsfans med vikingahjälmar prydda med horn, så är det firmanamn, olika produkter eller filmer och böcker med vikingatema m.m. Trots detta intresse är det få som egentligen vet vad vikingatiden en gång handlade om. Kunskapen är ofta begränsad till att det var råa, primitiva män som for fram och härjade och brände i Europa. Denna bild är alltför grov och i många fall missvisande. Var finns livet hemma i Skandinavien? Var finns kvinnorna och barnen? Var finns handelsmännen som tog sig så långt bort som till Kina? Det ges årligen ut mängder med skrifter som har temat vikingar.
    [Show full text]
  • Forslag Til Redegørelse Til Kommuneplanstrategien (PDF)
    Forslag Redegørelse til kommuneplanstrategi 2011 Redegørelse for den fysiske planlægning jf. kommuneplan 2009 Bornholms Regionskommune 2011 Denne redegørelse er sammensat af bidrag/vurderinger fra Teknik & Miljøs fagområder af udviklingen inden for kommuneplanens fysiske afsnit. Titel: Udkast til Redegørelse til Kommuneplanstrategi 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø Vedtaget: Kommunalbestyrelsen xxxxxxxxxxxx Henvendelser om plan: Teknik & Miljø, Skovløkken 4, 3770 Allinge Mail: [email protected] Journalnummer: 01.01.02P15-0020 Tryk: Bornholms Regionskommune 2 Forord hvilken strategi der skal lægges for den kom- Bornholm er en regional enhed, med specielle mende kommuneplanlægning. behov og udfordringer, men også specielle og unikke muligheder for udvikling. Kommunalbe- Redegørelsen forholder sig til de fysiske områder styrelsen vil fokusere på disse muligheder i den som der er retningslinjer for i kommuneplan indsats, der de kommende år skal medvirke til 2009, del 1. at skabe udvikling på Bornholm. Redegørelsen er samtidig bilag til kommune- Den planlægningsmæssige indsats tager ud- planstrategien, der er indeholdt i Bornholms gangspunkt i kommunalbestyrelsens 4 visioner udviklingsplan 2012. for Bornholms udvikling: • Et godt og aktivt liv for alle Konklusionen er her, at der i kommuneplanstra- • Bornholm som vidensamfund tegien skal fokuseres på emnerne: • Grøn bæredygtig ø • Bystruktur og byudvikling • Økonomisk bæredygtig ø • Bosætning • Landskab, natur og vandmiljø Bornholm har mange forudsætninger for en • Kulturmiljø positiv udvikling, der kan danne attraktive ram- mer om det gode liv på øen, tæt knyttet til de • Oplevelse og rekreation menneskelige ressourcer, det unikke landskab, • Energi et rent og godt miljø, kulturelle muligheder og et • Klima erhvervsliv i udvikling. Der er derfor vigtigt at der sættes fokus på, at disse værdier bevares og De særlige kommuneplantemaer der berøres udvikles, idet Bornholm som øsamfund og ud- fremgår af oversigten side 7.
    [Show full text]
  • Bornholms Historie I Fra Oldtiden Til 1660
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. J. A. Jørgensen Bornholms Historie I fra Oldtiden til 1660 Rønne forlagt af Frits Sørensens Boghandel 1900 BORNHOLMS HISTORIE Forord. * Medens der om Bornholm foreligger en hel Række topografiske Bøger, af hvilke nogle ogsaa indeholde en Smule Historie, saa foreligger der mærkelig nok ikke en eneste samlet Bornholms Historie. Hvad der findes paa Tryk angaaende historiske Begivenheder, er spredt i Tidsskrifter, og hvad der findes af utrykte Sager angaaende Bornholm, maa søges i vore offentlige Samlinger: Arkiver og Bibliotheker. At faa samlet dette i een Bog har været Hovedøjemedet med dette Arbejde. Det er ikke og gør ikke Fordring paa at være et lærd, kritisk-historisk Arbejde, men kun en jævn folkelig Bog, indeholdende den samlede Bornholms Historie, skreven særlig med Bornholmerne for Øje. Det er nemlig saa, at om man paa Bornholm end godt kender enkelte Afsnit af Øens Historie, saa véd man saa at sige VI intet om mange andre Begivenheder, som dog ere meget interessante.
    [Show full text]
  • A10 B1 C6 A10 B1 C6
    A10 B1 C6 GERDA CHRISTINE MUNCH, f. 21/12 1894, d. 13/3 1967, g. 12/12 1917 JOKUM KOFOED (søn af gdr. Thor K., Skovgård, Bodilsker, og Vilhelmine Marie Hansen), f. 17/10 1892, d. 15/2 1962, gdr., Baunegård, Pedersker, fra 1953 villa Hytten, Pedersker. Børn: D1-D10. D1. Peder Munch Kofoed, f. 12/9 1918, d. 19/6 1990, gdr., 1948-53 Tornegård, Pedersker, derefter Baune- gård, Pedersker, g. 24/3 1948 Katrine Hansen (datter af gdr. Thorvald H., Skadegård, Pedersker, og Karen Kofoed), f. 9/10 1927. Børn: E1-E3. E1. Inger Merete Kofoed, f. 11/1 1949, kontorassi- stent, København, g. 17/2 1973 Jens Chr. Led (søn af Oskar og Lis L.), f. 28/2 1947, ingeniør. Børn: F1-F3. F1. Kamilla Kofoed Led, f. 13/10 1974. F2. Martin Kofoed Led, f. 8/5 1978. F3. Sofie Kofoed Led, f. 13/11 1981. STANGEGAARDS-GRENEN ændret 2012 A10 B1 C6 E2. Mogens Kofoed, f. 30/3 1951, smed, Aakirkeby, g. 3/6 1978 Elna Grønbech Hansen (datter af fhv. gdr. Gunnar H., Risegård, Østermarie, og Erna Grønbech), f. 31/5 1954, kontorassistent, Landbo- foreningen. Børn: F1-F3. F1. Henrik Grønbech Kofoed, f. 11/5 1979, x Christina Blom (datter af Stig Tor- ben B. og Birgitte Møgelgaard Christensen), f. 10/10 1979, uddannet og ar- bejder som pædagog. Børn: G1-G2. G1. Ida Grønbech Blom, f. 15/4 2012. G2. Anna Grønbech Blom, f. 1/12 2014. F2. Ole Grønbech Kofoed, f. 19/3 1982, x Joy Billing (datter af Henrik og Jea- nette B.), f.
    [Show full text]
  • 1879 Bornholm P Hauberg
    Kort bagerst Scannet 2016 af Jesper Vang Hansen BORNHOLM I BILLEDER OG TEXT AF P. HAUBERG. KJØBENHAVN. P. HAUBERG & CO.S FORLAG. Tll!ELES BOGTRYKKEIU. 187\1. en danske Ø Bornholm er beliggende 1 ' i Østersøen, 5 /4 M. sydost for Sverrigs Sydpynt, Sandhammeren. Dens Flade- 3 indhold er I 0 /5 Kvadratmile; Indbyggerantallet omtrent 32,GOO. Øens Form danner en skjæv Firkant, 5114 M. lang fra Nord til Syd, 4 M. bred fra Rønne over til Svaneke. Størsteparten af Bornholm, omtrent 2/a, optages af et høit­ liggende, stærkt ba~ket Klippeland, hvor en for Skandinavien eiendommelig Bjergart, Granit- Gn eis, er fremtrædende, en Sammensætning af Feldspath, Kvarts og Glimmer. I Granit­ Gneisen findes Spalteudfyldninger af Grønsten (f. Ex. ved Johns Kapel, Listed ved Svaneke) og Feldspath-K varts. Graniten brydes paa adskillige Steder: Paa Hammeren, ved Allinge, paa Helvedesbakkerne i Ibsker og Slamrebjerg i Bodilsker. I Knud~ sker brydes den fortrinlige blaa Syenit-Granit. Porcellainsler (Kaolin) findes ved Klippeplateauets vestlige Grændse i Nær• heden af Rønne, hvor en ret betydelig Fabriksvirksomhed har udviklet sig. Landets høieste Punkter ligge i Retning NV-SO nemlig: Ringebakkerne 292', Rytterknægten 496' og Aakirkebakke 284'. Denne Høideliniens Retning, ligesom selve Granit-Gneismassen 1 2 Jordbundsforhold. viser en saa stor Forbindelse med Bjergnaturen i det sydlige Sverrig, at Bornholm kan betragtes som en Fortsættelse af det Høidedrag, der fra Kullen strækker sig forbi Dalby ned gjen­ nem Skaane. Betragtes hosstaaende lille Kortskizze over Øens Jord­ bundsforhold, se es Syd for Granit-Gneisen et Sandsten s - helte, c. l1/2 Kvadratmile stort, (Stenbrud ved Nexø), og atter sydligere en 1 Kvadratmil stor Strækning af Skifer- og Cementstenslag, der strækker sig nær til Sydkysten.
    [Show full text]
  • Domed Oblong Brooches of Vendel Period Scandinavia Ørsnes Types N & O and Similar Brooches, Including Transitional Types Surviving Into the Early Viking Period
    Domed oblong brooches of Vendel Period Scandinavia Ørsnes types N & O and similar brooches, including transitional types surviving into the Early Viking Period Martin Rundkvist Abstract This is a study of domed oblong brooches of Vendel Period Scandinavia, i.e. Ørsnes types N & O and similar brooches, including transitional types surviving into the Early Viking Period. A database of 593 brooches from all of Scandinavia, most studied first-hand by the author, is the material base of the investigation. The brooches’ typology, chronology, function, social significance, technological characteristics, production sites, interregional variation and ideological connotations are studied and interpreted. Unique brooches are also described and discussed. Finally, the brooches from Uppåkra are discussed against the background of the new results. Two new seriation chronologies for Vendel Period female graves on Bornholm and in mainland Sweden are appended. Martin Rundkvist, Vantvägen 9, SE–133 44, Saltsjöbaden, Sweden, [email protected] Introduction and delimitation This is a study of the domed oblong brooches of types onward (Petersen 1928; Brinch Mad- Vendel Period Scandinavia and the transitional sen 1984; Jansson 1985). Petersen (1928:24) types that survived into the earliest Viking Peri- considered P25 to be the earliest type of the od. It treats brooches of Ørsnes’ (1966) south Viking Period. The study likewise excludes Scandinavian types N (oval bowl brooches) similar brooch types of the later Viking Period and O (animal-shaped bowl brooches) as well indigenous to Finland and the Baltic States (cf. as similarly shaped brooches found in more Ailio 1922; Spirgis 2007). northerly parts of Scandinavia, including fea- The brooches under study exhibit bewilder- tureless and punch decorated ones.
    [Show full text]
  • Bornholms Tid Fandtes I Vandkanten
    Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Velkommen til vores cykelø : guide med 21 ture med kort og koder til smartphones Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] Cykelbrochure Sidesort plade 1 DK_Cykelbrochure 04/01/12 14.49 Side 1 DK Velkommen til vores cykelø Guide meed 21 turoder til ort og k med k smartphones BONUS: Børne- og mountainbikeruter Cykelbrochure Side 2 Her kan du låne en cykelpumpe - og få en oplevelse med hjem... Kig også efter vores lille gratis guide til de mange oplevelser, vi kan byde dig på din tur! BORNHOLMS ATTRAKTIONER BORNHOLMS BORNHOLMS ATTRAKTIONER ATTRAKTIONER BORNHOLMS BORNHOLMS 2 www.bornholmsattraktioner.dk Untitled-4 1 09/12/11 12:17:43 Annonce Attraktioner Cykelguide.1 1 22-11-2011 13:52:32 CykelbrochureCykelbrochure Side sort 3 plade DK_Cykelbrochure 04/01/12 14.49 Side 3 Indhold Indledning ............................................................................................................. 4 Sådan bruger du guiden ................................................................................. 5 Rute 10 - 1. etape Rønne - Allinge .................................................................... 6 Rute 10 - 2. etape Allinge - Svaneke ................................................................ 7 Rute 10 - 3. etape Svaneke - Dueodde ............................................................. 8 Rute 10 - 4. etape Dueodde - Rønne ................................................................ 9 Rute 21 Rønne - Nexø ..........................................................................................
    [Show full text]
  • Nexø Å Y Db Rø G Arnager
    Witamy na naszej rowerowej wyspie PL Guide 21 tras rowerowych 3 trasy dla rowerów MTBs 1 trasa rowerowa dla dzieci - wszystkie trasy z mapą k Sandvig Allinge k Sandkås N e E k L A k D ø E l N e N Vang I p F Tejn m a K E K Olsker TEJN K A B E G N I R A D N Teglkås Ø D G S GUDHJEM al t Rutsker ne ug Rø B Helligpeder k Melsted Hasle k H A Klemensker S L E å L e Y b S å Å b T e y o S b g e K l K 3 g O u Østerlars V a M Å B e ls e K Muleby Sorthat NYKER Årsballe SVANEKEk Nyker ØSTERLARS Østermarie å B ns ly ylde k G k o bb e Å G ALMINDINGEN VESTERMARIE Årsdale Knudsker Rønne N Vestermarie LE A D O K K E Ølene PARADISBAKKERNE N MELY BLEM Nylars Lobbæk le Å 8 Aakirkeby Ø Nexø Å y db rø G Arnager - e k is Balka R æ b å s æ L PEDERSKER SNOGEBÆK Poulsker Boderne Ø.Sømarken k G k k Dueodde Zeskanuj kod i zobacz naszą GAZETĘ OFERT i nasze LOKALNE OFERTY – a także nasze ADRESY Vestermarie · Pedersker · Snogebæk Nyker Østerlars · Tejn · Svaneke · Gudhjem 2 Spis treści Wstęp ............................................................................................................................. 4 Jak używać przewodnika ................................................................................................. 5 Trasa 10 - 1. etap. Rønne - Allinge ................................................................................. 6 Trasa 10 - 2. etap. Allinge - Svaneke .............................................................................. 7 Trasa 10 - 3. etap. Svaneke - Dueodde ........................................................................... 8 Trasa 10 - 4. etap. Dueodde - Rønne ............................................................................. 9 Trasa 21 Rønne - Nexø ..........................................................................................
    [Show full text]