Bornholm 01 08/10/03 11:13 Side a2

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord / 2 Skibsfart og fiskeri Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriet 23 røgerier / 111 i samarbejde med Regionskommune Indledning / 3 Ypnasted / 113 Bølshavn / 115 Naturgrundlaget / 4 Havn / 117 Listed / 119 Kulturlandskabet / 6 Hammer Havn, og Salomons Kapel / 121 Havn / 123 Forhistorien / 9 Havnen i Hasle / 125 Vang / 127 Kulturhistorien / 13 Helligpeder / 129 Teglkås / 130 Byarkitektur set fra luften / 20 Rønne Havn / 131 Bakkerne Bådehavn / 133 Byggeskik og arkitektur / 24 / 134 Årsdale Havn / 136 Bygningernes bevaringsværdi (introduktion) / 31 Jernbaner og stationsbyer Det agrare landskab De bornholmske jernbaner / 137 Gårde og landejendomme / 33 Rønne-Nexø, Rønne-Sandvig / 138 Vind- og vandmøller / 35 - / 139 Spor i landskabet / 141 Skovbrug stationsby / 142 Almindingen / 37 stationsby / 144 / 146 Vandløb Læså / 39 Råstofudvinding Hasle Klinkerfabrik / 148 Forsvarsanlæg Stenbrudsgården / 150 Det bornholmske forsvar / 41 Klippeløkken og Stubbetuerne / 151 Kastellet i Rønne / 44 Rabækkeværket / 152 Almegårds Kaserne / 45 Skelbro, Limensgade og Smålyngsbruddet / 154 Skanserne nord og syd for Hasle / 46 Raghammer skydebane / 47 Turisme og fritidsliv Ringborgen på / 47 Sommerhuse ved Turistvej ved Snogebæk / 155 Christiansø og Frederiksø / 48 Stampen ved Rønne / 156 Kolonihaver ved Rønne / 157 Sogne Idrætsanlæg ved Rønne / 158 Østermarie Sogn / 51 Feriekolonien Egilsholm / 159 Sogn / 54 Stien mellem Svaneke og Årsdale / 160 Bodilsker Sogn / 56 Knudsker Sogn / 59 Bygningernes bevaringsværdi i bymæssige områder / 161 Sogn / 61 Følgegruppernes udpegning af kulturmiljøer / 164 Byerne Rønne som helhed / 63 Bevaringsplanlægning på / 169 Området ved kirken i Rønne / 66 Alment byggeri i Rønne / 68 Litteraturliste / 171 Svenskehuse og bombehuse i Rønne / 69 Hasle som helhed / 73 Signaturforklaring / 172 Hasles gamle gårde / 75 som helhed / 78 Bygningernes bevaringsværdi i det åbne land / indstik Området ved kirken i Aakirkeby / 80 Gudhjem som helhed / 83 Strandgårde i Allinge / 86 Sandvigs hoteller / 88 Stenarbejderboliger i Sandvig / 89 Nexø som helhed / 91 Karréen ved kirken i Nexø / 93 Vangegemmerhuset / 94 Torvet og andre miljøer efter bombardementet / 95 Svenskehuse i Nexø / 96 Bornholm Henrik Hansens Gade i Svaneke / 98 / 100 Atlas over byer, bygninger og miljøer Kultur og folkelige bevægelser De religiøse bevægelser / 102 Skolevæsenet / 105 Andelsbevægelsen / 108 Bornholm 01 08/10/03 11:13 Side 2

FORORD INDLEDNING

Det er åbenbart for enhver, at vi skal passe på de nationale mindesmærker Følgegruppen i Thomas Thors, borgmester Det er statens opgave at tage sig af de fredede for- Kultur og Folkelige Bevægelser behandler de reli- som f.eks. Hammershus og Christiansø. Vi stiller sjældent spørgsmål ved Rønne Kommune Hans Kurt Nielsen, udvalgsformand for Teknik og Miljø tidsminder og de fredede bygninger. Men opgaven giøse bevægelser, skolevæsenet og andelsbevægelsen. bestod af: Bjarne Ildsted Bech, repræsentant for Rønne Byforening nødvendigheden af at passe på de fredede bygninger som f.eks. de fine Preben Niby, repræsentant for Forsvarsmuseet med at sikre de bevaringsværdige bygninger, værdi- Skibsfart og Fiskeri skildre de mange små og store stationsbygninger på Gudhjem-banen. Heller ikke bevaringen af rundkir- Jan Titiaan van Gilse, konst. teknisk chef fulde bebyggelser og kulturmiljøer er kommunernes. havne på øen, medens overskriften Jernbaner og Lars Algreen*, Teknik og Miljø kerne vækker diskussion. Men hvad med alle de miljøer og bygninger, Elsebeth Pedersen, Teknik og Miljø For at understøtte kommunernes arbejde med og stationsbyer beskriver de bornholmske jernbaner, de som måske ikke har national interesse, men så sandelig har stor lokal Jens Lau, repræsentant for Rønne Handelsstandsforening borgernes kendskab til disse bevaringsværdier har spor, de har sat sig i landskabet, og stationsbyerne, Niels Ferup, repræsentant for Destination Bornholm betydning - husker vi også at passe på dem? Niels Foght Hansen, Lokalhistorisk Arkiv Kulturarvsstyrelsen videreudviklet det gennem- der opstod omkring stationerne. Under overskriften Søren Rasmussen, Miljøministeriet prøvede kommuneatlas til et bredere atlas over byer, Råstofudvinding er der valgt en række eksempler på Allerede før den store kommunesammenlægning på Bornholm besluttede bygninger og miljøer. stenbrud og produktion af øens råstoffer, og endelig Følgegruppen i Arne Lund, Nyker Borgerforening de fem kommuner og amtet at tage initiativ til sammen med Kulturarvs- Hasle Kommune Elsebeth Petersen, Klemensker Borgerforening beskrives turisme og fritidsliv. styrelsen at kortlægge såvel bygningerne som by- og kulturmiljøer på øen. bestod af: Anni Jensen, Hasle Turistforening Bornholm atlas er et af de første forsøg på denne Hans Jørn Karlsen, Vang Grundejerforening Det arbejde er nu afsluttet. Med 'Bornholm - atlas over byer, bygninger Kirksten Koefoed, Årsballe Borgerforening bredere beskrivelse af bevaringsværdierne. Der er på Bygningernes bevaringsværdi er for byernes ved- og miljøer', udarbejdet af Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med øens Kurt Marker, Sorthat/Muleby Borgerforening Bornholm registreret 19.733 bygninger og kortlagt kommende vist de steder i atlasset, hvor den på- kommuner og amtet og med økonomisk støtte fra EU, er mere end 17.000 Bjarne Kristensen, borgmester ca. 90 by- og kulturmiljøer. Udvælgelsen af miljø- gældende by er beskrevet. Nogle små bysamfund Knud Erik Thomsen*, sekretær i følgegruppen bygninger og 90 by- og kulturmiljøer blevet kortlagt, og der er dermed Kaj Erik Mortensen, teknisk udvalgsformand erne er foregået i lokale følgegrupper i de tidligere har ikke nogen selvstændig beskrivelse, bygning- skabt den bedst mulige platform for formuleringen af en samlet born- Helen Sørensen, Lokalhistorisk Samling kommuner. Der er peget på langt flere miljøer, end ernes bevaringsværdi disse steder er beskrevet efter Jørn Uffe Hansen, Lokalområdet Rutsker holmsk bevaringspolitik. Kenny Persson, Lokalområdet Tofte der har været plads til i atlasset. Derfor er alle ud- den temamæssige gennemgang. Endelig er bygning- pegede miljøer vist på kort bagest i bogen, medens ernes bevaringsværdi i det åbne land vist på indstiks- Følgegruppen i Leif Frikke Schmidt, Teknisk Forvaltning 'Bornholm - atlas over byer, bygninger og miljøer' er både undervejs og Allinge-Gudhjem Gugga Zakariasdottir*, Teknisk Forvaltning kun et mindretal, udvalgt i følgegrupperne, er kortet i lommen bagest i atlasset. Hertil kommer, at nu i færdig form udtryk for en væsentlig aktivitet for såvel Kulturarvs- Kommune Eske Møller, Kulturministeriet beskrevet og illustreret. der er opbygget en database, som rummer oplysning styrelsen som for Bornholms Regionskommune: Kortlægningen på stedet bestod af: Erling Nielsen, Rø Borgerforening om bevaringsværdierne og fotos af de enkelte byg- Svend Torben Jensen, By- og Mindeforeningen i Gudhjem af bevaringsværdierne i byerne og på landet, de mange følgegruppers Ejner Greve, Østerlars Borgerforening Atlasset begynder med de store overblik over natur- ninger. Denne database gør det muligt for Bornholms engagerede arbejde rundt omkring på øen, skoleklassernes fantasifulde Preben Hagedom Pedersen, Allinge-Sandvig Byforening grundlaget, kulturlandskabet, kulturhistorien i for- Regionskommune at anvende registreringen som et Sten Kure, Tejn Borgerforening bidrag til fotokonkurrencen, tv's dækning af projektet og de mange avis- Jesper Reinfeldt, Østermarie Borgerforening historisk og historisk tid og arkitektoniske hovedtræk. værktøj i sagsbehandlingen. Databasen og beskriv- artikler er udtryk for en interesse på øen, som skaber forventninger om Jacob Jensen, Bølshavn Frihed Naturgrundlaget er de naturgivne betingelser for elsen af de mange miljøer vil også være at finde på en god debat om, hvad der skal søges bevaret, og hvor der kan skabes Anne Marie Frigård, ASTE menneskers liv og virke, medens kulturlandskabet internettet. Steen Colberg Jensen plads til det nye. er resultatet i landskabet af menneskers virke gennem Følgegruppen i Bjarne Drejer Christensen*, Teknisk Forvaltning århundreder. I afsnittet om forhistorien fortælles om, At nogle kulturmiljøer er udvalgt og beskrevet her Nexø Kommune Ebbe Keld Petersen, Kulturministeriet 'Bornholm - atlas over byer, bygninger og miljøer' er blevet til i samarbejde bestod af: Finn Larsen, Nexø Kommunes Bevaringsråd hvad arkæologien har fundet af spor om fortidens i atlasset betyder ikke, at de mange miljøer, som med seks følgegrupper udpeget i de respektive kommuner og i amtet. I Verner Clausen, Nexø Kommunes Bevaringsråd mennesker, og det kulturhistoriske afsnit fortæller følgegrupperne pegede på i første omgang, er lige- Thor Møller, Nexø Kommunes Bevaringsråd følgegrupperne har repræsentanter for kommunerne, bevaringsforeninger, Ib H. Møller, Nexø Kommunes Bevaringsråd det samme, men på baggrund af skrevne kilder. gyldige. Mangfoldigheden i følgegruppernes første kulturmiljørådet, museerne, ejer-, borger- og beboerforeninger samt mange Jørgen Badsted, Nexø Kommunes Bevaringsråd Dernæst fortælles om byggeskik og arkitektur på udpegninger kommer til udtryk på kortene bagest i andre med kulturhistoriske interesser ydet et stort og nødvendigt bidrag. Flemming Larsen, Bornholms Kulturmiljøråd Bornholm gennem århundreder. Endelig gennemgås atlasset. Niels Aakjær, naturvejleder Følgegrupperne har peget på et stort antal store og små kulturmiljøer, som den aktuelle registrering af bygningernes bevarings- alle er angivet på kort i atlasset. Det har kun væretmuligt at beskrive en Følgegruppen i Jan Harvest*, Aakirkeby Kommune værdi, og der vises eksempler på disse. At udpege et by- eller kulturmiljø er at pege på Aakirkeby Kommune Mogens Sonne, Aakirkeby Kommune del af disse i selve atlasset, men sammen med atlasset udgør de et godt bestod af: Jytte Schärer, Aakirkeby Kommune nogle kvaliteter af arkitektonisk og kulturhistorisk udgangspunkt for den videre politikformulering og efterfølgende plan- Erik Kristoffersen, Arnager Borgerforening Herefter kommer kulturmiljøer i det åbne land. Det karakter, som der bør tages stilling til i den frem- lægning på området. Niels Christensen, Vestermarie By- og Sogneforening agrare landskab handler om gårde og landejendomme tidige planlægning. Det er op til befolkningen, Henning Nielsen, Aakirkeby Borgerforening Poul Erik Munk, Pedersker Lokalforening og om vind- og vandmøller. Skovbruget viser som politikerne og teknikerne at diskutere disse forhold Denne trykte udgave af 'Bornholm - atlas over byer, bygninger og miljøer' Claus Rasmussen, Nylars Borgerforening eksempel Almindingen, og under vandløb beskrives og beslutte, hvad der skal ske. Udpegningen af Kylle Smed, SYTE er suppleret med en internetudgave, hvor alle interesserede, herunder Niels Chr. Clemmensen, Kulturministeriet Læsåen. Forsvaret af Bornholm har sat sig mange miljøerne alene gør det ikke. Det er optakten til en selvfølgelig også øens mange gæster, kan slå bygningernes bevarings- spor, og som kulturmiljøer beskrives forsvaret af øen diskussion, og først når man er blevet enige, kan Følgegruppen i H.V. Jørgensen, Foreningen Bornholm værdier efter og samtidig på nettet foretage en rundtur i de bornholmske amtet bestod af: Jens Wichman Hansen, Bornholms Landøkonomiske Forening som helhed, Kastellet i Rønne, Almegårds Kaserne, der lægges rammer for den videre udvikling. kulturmiljøer. Svend Aage Kristensen, Bornholms Husmandsforeninger skanserne nord og syd for Hasle, Raghammer skyde- Hans Chr. Olsen, kommunal skovfoged bane, ringborgen på Rispebjerg og endelig Christiansø Atlasset er således tænkt både som et værktøj i den Tom Nielsen, Bornholms Statsskovdistrikt Bornholms Regionskommune står nu over for den store opgave, det er at Bjarne Westerdahl, TMU-amtet og Frederiksø. Som afslutning på beskrivelserne i daglige planlægning og som grundlag for politiske formidle resultaterne af atlasset ud til alle dele af øen - ikke mindst til Svend Gunnar Kofoed-Dam, TMU-amtet det åbne land kommer en gennemgang af et sogn fra beslutninger om bevaring. Men nok så væsentligt Jacob Kjøller, TMU-amtet ejerne af de bevaringsværdige bygninger og de værdifulde kulturmiljøer - Teddy Kofoed, TMU-amtet hver af de fem gamle kommuner. sigter det mod at være en fortælling om de mange og finde gode og holdbare løsninger, der kan sikre disse værdier for Leif Olsen, TMU-amtet dejlige steder på øen og om de naturgivne og kultur- Jette Nykjær Iversen, Bornholms Amt, Teknisk Forvaltning eftertiden. Det er en udfordring som den nye regionskommune gerne Kulturmiljøerne i byerne omhandler både nogle byer historiske forhold, der har ført frem til nutidens ud- Gerda Kofod, Bornholms Amt, Teknisk Forvaltning påtager sig. Samt de med * mærkede repræsentanter fra de i deres helhed - Rønne, Hasle, Aakirkeby, Gudhjem seende. Atlasset kan derfor også bruges som guide andre følgegrupper og Nexø - og derudover mange mindre bymiljøer. til at opleve øens herligheder. Ann Vibeke Knudsen, Bornholms Museum, deltog i Det er miljøer, som følgegrupperne har ment, var Brian Mikkelsen Thomas Thors følgegrupperne i Rønne, Hasle og Amtet værd at ofre ekstra opmærksomhed. Niels-Holger Larsen, Bornholms Kulturmiljøråd, deltog Kulturminister Borgmester, Rønne i følgegrupperne i Allinge-Gudhjem, Nexø og Aakirkeby Der er mange kulturspor og -miljøer, som ikke lader Herudover deltog i følgegruppearbejdet sig gruppere hverken i byerne eller på landet. Disse Svaneke. Udsigt mod sømærket. Vandtårnet er tegnet Gert Bech-Nielsen, restaureringsarkitekt m.a.a. af Jørn Utzon. Hannelene Toft Jensen, Kulturarvsstyrelsen kulturspor er beskrevet temavis. Under overskriften

2 3 Bornholm 01 08/10/03 11:13 Side 4

NATURGRUNDLAGET NATURGRUNDLAGET

karakter viser os, at Bornholm må have ligget på kanten af et større landområde, som kun lejligheds- vis har været overskyllet af havet. De bornholmske kul er dannet i denne periode, og de fortæller os historien om sump- og mangroveskove, som har vokset i floddeltaer, og som gang på gang er blevet ødelagt ved havets indtrængen. Vi ved også fra fine fund af forstenede knogler, at datidens kæmpeøgler har boltret sig i de kystnære havområder. er en sprækkedal.

For ca. 70 millioner år siden hævedes Bornholm atter op over havniveau, sandsynligvis i forbindelse med begyndende jordskorpeuro i det sydlige Europa, hvor Alperne, Pyrenæerne og Karpaterne så småt var i gang med at blive dannet i forbindelse med nye pladesammenstød. Hævningen er sket langs de revner, der var anlagt flere hundrede millioner år i forvejen. Hele Bornholm er imidlertid ikke hævet lige meget, den sydlige og sydvestlige del er ikke hævet lige så meget som den centrale og nordlige del. Derfor er de yngre bjergarter som kalksten, Rundklippe på Hammerknuden, isen har bevæget sig fra venstre mod højre. sandsten og skifre (sedimenter) bevarede på Syd- Mørk diabasgang i bornholms granit. Nexø sandsten. Ryghvirvel fra svaneøgle. bornholm, mens de samme bjergarter i årmillion- ernes løb er blevet slidt væk på Nordbornholm, hvis Ser man på et kort over Bornholm, får man den første godt 500 millioner år siden blev aflejret som flade overflade i dag består af de meget gamle og hårde granitter og gnejser. Spændingerne udløstes ved, at Modsætningen imellem granitlandskabet og det sandede og lerede sedimenter, som her udgør under- antydning af, at denne østligste del af Danmark har revler i nærheden af datidens kyst. granitter, gnejser og diabaser kun delvist dækket af store blokke forskød sig i forhold til hinanden. Blok- sydbornholmske område viser sig også i højdefor- grunden. Den dominerende landskabsform er en let en geologisk udviklingshistorie, som adskiller sig tynde lag af ler, sand og grus, afsat af is og smelte- bevægelserne foregik langs plane flader, bevægelses- holdene. På det flade Sydbornholm, hvor de lavere bølget moræneflade, hvorpå vi finder Bornholms fra det øvrige lands. I de følgende knapt 150 millioner år var 'Bornholm' vand for få tusind år siden. zoner, hvis hovedretninger er nord-syd og nordøst- liggende, yngre geologiske dannelser har udgjort bedste landbrugsområder. med visse afbrydelser havdækket. Svingninger i sydvest. I bevægelseszonerne blev granit og gnejs underlaget for istidens fremrykkende gletschere, Bornholms regelmæssige omrids med de så godt havdybde og -miljø kan aflæses i de vekslende lag Det bornholmske område har sandsynligvis været knust. Forvitring og erosion har haft større virkning findes kun undtagelsesvis højder over 80 meter, og Efter at isen for omkring 10.000 år siden var smeltet som parallelle øst- og vestkyster, nord- og sydkyster sandsten, skifre og kalksten, som i dag kan ses i de hævet over havniveau i de sidste ca. 70 millioner i de knuste materialer end i den omgivende granit. landskabet er i det store og hele svagt skrånende ud bort fra Bornholm, har øens omrids i perioder været samt den totale mangel på større indskæringer er en sydbornholmske åbrinker og råstofgrave. Det er lag, år, og har igennem hele denne periode været udsat Sidst har is og smeltevand skrabet og spulet de bredere mod kysterne. I granitterrænet nås en dobbelt så stor noget forskelligt fra det, vi kender i dag. Årsagerne følge af, at Bornholm er en horst. En horst er en del som ofte er rige på forsteninger, der fortæller os om for de nedbrydende kræfters virke. Det må således bevægelseszoner til de karakteristiske sprækkedale. højde, og meget store dele af landskabet ligger mere hertil er en kombination af svingende vandstand i af jordskorpen, der langs sprækker er hævet i forhold livets udvikling i datidens have. formodes, at det bornholmske område har været I mange bornholmske sprækkedales sider og bund end 80 meter over havniveau, ligesom terrænet ofte Østersøen og den landhævning, som har fundet sted, til omgivelserne. Det er mere end 1.700 millioner dækket af løse forvitringsmaterialer, da de første træffes den mørke basaltiske bjergart diabas. Det falder brat ned imod kysten. Smeltevand har, som fordi isens belastning af øen forsvandt. Resultatet år siden, de ældste bornholmske granitter dannedes For ca. 400 millioner år siden stødte det nordameri- isstrømme nåede frem hertil i forbindelse med de betyder, at nogle af sprækkezonerne er så dybe, at tidligere nævnt, været med til at give sprækkedalene heraf er, at de bornholmske kyster mange steder som dybtliggende rødder i en foldebjergkæde. kanske kontinent sammen med Europa, og en vældig sidste få millioner års kuldeperioder. Vi har kun spor basaltiske smeltemasser trængte op i dem og spulede deres endelige udformning. Det er muligt, at nogle bærer præg af hævede kystklinter og strandaflejringer Bjergkæden var et resultat af de vældige kræfter, bjergkæde blev dannet i sammenstødszonen. Bjerg- efter den sidste istid på Bornholm, og vi ved ikke, den knuste granit bort, hvorved diabasgangene af dalene har fungeret som regulære tunneler under i op til 20 m højde over det nuværende havniveau. som opstod i forbindelse med, at to jordskorpeplader kædens europæiske rester ligger i dag i Norge, Skot- hvor mange gange øen har været isdækket. dannedes. Diabasen forvitrer lettere end den omgiv- isen, hvor smeltevand under tryk har presset sig kolliderede, og den ene af pladerne måtte vige i land, England og Irland. I forbindelse med sammen- ende granit, og en del af sprækkedalene er således frem mod isranden. Det yngste træk i Bornholms geologiske historie er dybet. I forbindelse med bjergkædedannelsen opstod stødet hævedes hele det nordlige Europa, og Born- De fremrykkende ismassers voldsomme slid på udskrabede diabasgange. Det gælderf.eks. Ekkodalen- aflejringerne af flyvesand, der forekommer som en spændinger i jordskorpen, som udløste sprække- holm blev en del af et stort nordeuropæisk fastland. landskabet har medført, at tykke lagpakker er blevet Kelseå dalen, hvis ca. 60 m brede 'bunddiabas' kan På Sydbornholm har smeltevandet også præget bræmme langs sydkanten fra Hasle til Nexø. dannelse i granitten. Nogle af sprækkerne åbnedes fjernet fra den bornholmske lagserie. På det højt- ses ved Kelseås udmunding ved Saltuna på nordøst- landskabet. Den jævne flade, som den nordlige del til så stor dybde, at mørkt, smeltet materiale trængte Fra de næste ca. 200 millioner år kendes ingen liggende Nordbornholm har isens erosion været så kysten. Da granit og gnejs er langt hårdere end af Rønne ligger på, er således en slette dannet af op og størknede i sprækkerne. Herved dannedes de bornholmske aflejringer, men meget tyder på, at de voldsom, at granit, gnejs og diabas (de ældste born- sedimenterne på Sydbornholm, har isensafhøvlende smeltevandet foran isranden. Et andet eksempel er basalt- eller diabasgange, som kan ses mange steder brud i jordskorpen, som senere skulle give Born- holmske bjergarter) er blevet blottede. Isen har virk somhed været medvirkende til at fremhæve de smeltevandssletten ved Arnager. Her er smeltevandet inden for det bornholmske granitområde. holm sit nuværende omrids, blev anlagt i løbet af udformet granit- og gnejsoverfladen som polerede brudzoner tværs over Bornholm, som adskiller det kommet gennem Lilleåens dal og er løbet ud over denne periode. Det skete i forbindelse med, at nye rundklipper, hvis jævnt hældende stødsider og stejle højtliggende granitlandskab fra sedimentområdernes sletten ved Sosegård. Bornholms lufthavn ligger på I årmillionernes løb blev foldebjergene nedbrudt af pladesammenstød, denne gang i Mellemeuropa, læsider viser isens bevægelsesretning. Skurestriber strandaflejringer i op til 20 m højde over det den vestlige del af denne smeltevandsslette. Da isen vind og vejr, og for ca. 600 millioner år siden var medførte spændinger i Nordeuropa. Herved revnede og andre strukturer i klippeoverfladerne tydeliggør nuværende havniveau. smeltede bort, efterlod den sit morænemateriale på nedbrydningen nået til den granit, som bjergkædens jordskorpen, og mellem nogle af disse revner hæve- ligeledes isens erosion og bevægelsesretning. overfladen. Det drejer sig om et par meter tykke nederste del bestod af. Nedbrydningsmaterialerne des efterhånden bl.a. Bornholm og de skånske horste: Det yngste træk i Bornholms geologiske historie aflejringer spredt ujævnt ud over øen. Nogle steder aflejredes inden for det nuværende bornholmske Kullen, Hallandsåsen, Romeleåsen, Søderåsen og De mange sprækkedale er et dominerende træk i er aflejringen af flyvesand, der forekommer som en på Nordbornholm mangler morænedækket dog helt, område som den rødlige Nexøsandsten, hvis karakter Linderødsåsen. det bornholmske granitlandskab. Sprækkedalene bræmme langs sydkysten. En sådanbrudzone kan og den nøgne klippe danner terrænoverflade. I og struktur fortæller os, at der dengang har været fik deres endelige udformning hen imod istidens f.eks. følges fra Egeby nord for Pedersker til øvrigt består morænematerialet på Nordbornholm Skurestriber i Nexødalen. ørkenagtige forhold på 'Bornholm'. Efter at Nexø- For ca. 200 millioner år siden indledtes endnu en slutning, men deres dannelseshistorie strækker sig Bavnebakke nord for Aakirkeby. En anden markant ofte næsten udelukkende af sten, hvoraf nogle kan sandstenen var afsat, trængte havet ind over Born- periode med havaflejringer i det bornholmske om- over meget lang tid og kan i hovedtræk beskrives brudzone ligger ved Hadeborg Bakke (Klinten) syd have anseelig størrelse (f.eks. rokkestenene i Paradis- holm, og spor efter de første 'bornholmere' dukker råde. Den varede godt 100 millioner år. Talrige således: For formentlig mere end en milliard år for Aakirkeby. En tredje brudzone markeres tydeligt bakkerne, Almindingen og Rutsker Højlyng). På op som krybemærker i Balkasandstenen, der for afbrydelser af aflejringsserien samt aflejringernes siden opstod der spændinger i de bornholmske af Snorrebakken umiddelbart øst for Rønne. Sydbornholm præges moræneaflejringerne af de

4 5 Bornholm 01 08/10/03 11:13 Side 6

KULTURLANDSKABET KULTURLANDSKABET

Det menneskeskabte landskab

De store nåletræsplantager omkring Almindingen på det midterste Bornholm præger øen. Granplantager- nes profiler markerer sig, især når man iagttager dem fra den sydlige del af øen. Radartårnet og de sav- takkede profiler er til at få øje på. De ligger som en tyk, grøn kalot midt på øen. Disse nåletræsplantager repræsenterer i virkeligheden en af de store foran- dringer i det bornholmske landskab. For små to hundrede år siden var disse arealer helt åbne, men med udskiftningen fulgte den omfattende tilplantning.

Der er tradition for mølleri på Bornholm, hvilket de mange, velbevarede vindmøller vidner om (og sporene af de mange vandmøller). Men de gamle møller kan ikke sammenlignes med nutidens, som udelukkende bruges til el-produktion. Nutidens vindmøller bliver større og større, og de bliver færre. Samtidig med at deres el-produktion vokser.

Nordøstkysten af Bornholm er friholdt for de store vindmøller. Forklaringen er sikkert den enkle, at Røbrovej mellem Rø og Gudhjem retter sig helt ud her på strækningen ned gennem dalen. Her ved Årsdale skulle vejen gå ligeud, og det resulterede i en halvering af gravhøjen. I dag var hensynet til områdets vindforhold ikke inviterer til placering landskabet nok gået forud for hensynet til vejen. af møller. Det er derimod tilfældet på sydøen og på øens vestlige del. Et eksempel på iøjnefaldende møller findes nord for Hasle. Her står der seks Siden bondestenalderen (for små 6.000 år siden) erhverv pynter sig med flag, skilte, hvide plasticstole Allerede på vej ud af Rønne mod nord falder sten- så dominerer den ikke landskabsoplevelsen, men det udsigt til Østersøen. De store marker falder naturligt møller, i virkeligheden ikke opstillet som en samlet har hovedtrækkene i det bornholmske landskab ikke og -borde samt blomsterkummer. Burgere, pølser, gærdet foran Sejersgaard i øjnene. Det næsten er tydeligt, at den oprindelige vej har snoet sig langt ind i landskabets format, men markernes størrelse enhed, men derimod som to grupperinger med hver ændret sig afgørende. De store linjer i landskabet sodavand, glaskunst og keramik faldbydes ved hjælp knækker midt på. Forklaringen findes, hvis man går mere ydmygt i landskabet. antyder, at vi her ser eksempler på det moderne tre møller. Set fra landevejen mellem Hasle og blev grundlagt under den sidste istid og et par år- af skilte, og P-pladserne bliver en af sommerens om og betragter stengærdet fra bagsiden. Så opdager landbrugs større enheder. At gamle skel er udvisket. Allinge dæmpes indtrykket af møllerne, fordi de tusinder efter, og herefter må de største forandringer vigtige ressourcer. I vinterhalvåret dokumenterer man, at det er landevejen, som er udjævnet, mens Nordøstkystens turistvej mellem Døndalen og Gud- for en dels vedkommende har bakkelandskabet antages at være menneskeskabte. Landskabet er de mange tomme parkeringspladser, at sommerens stengærdet faktisk forsøger at tilpasse sig til det hjem (bygget i 1960'erne) skal tjene som eksempel Højlyngen udgjorde i ældre tid store dele af det som baggrund. Iagttager man møllerne fra Rutsker- derfor blevet det, man kalder et kulturlandskab - turisme påvirker land og by hele året. Flere af blødt bølgende terræn ved siden af vejen. på den nyanlagte, moderne vej, som er fri for smålig midterste Bornholm og dækkede en femtedel af landevejen, så får man møllerne at se med havet præget af menneskets kultivering. sommerens tilbud får ovenikøbet lov at overvintre skelen til landskabet. Vejen synes at have stor kapa- øens samlede areal. Kongen ejede Højlyngen, der som baggrund, og i det perspektiv falder de seks på skiltene. Man gør sig ikke alle steder den ulejlig- Landevejen er kunstigt jævn og lige, den er velfor- citet, men gang på gang skærer den upåagtet hen blev brugt til fælles græsning. I første halvdel af møller mere i øjnene. Der findes næppe præcise svar på, hvor meget hed at fjerne skiltene, når turisterne er rejst. synet med rastepladser, men hvor den krydser Bly- over det enestående landskab med sprækkedalene 1800-tallet blev Højlyngen imidlertid gjort til gen- menneskene har ændret på landskabet. Eller for den kobbeå slår den over i en blød bue. Med omtanke og den forrevne klippekyst. Som om vejen vil føre stand for udskiftning. Noget af arealet blev opdyrket, Ved Aakirkeby er der også en samling vindmøller. sags skyld, hvordan landskabet vil ændre sig i de Bornholms vejnet spejler en god del af øens udvik- har vejingeniørerne undgået at lade udretningen af trafikanterne forbi så hurtigt som muligt. andet blev tilplantet, og her finder man i dag meget Også her er der tale om to samlinger af møller, men kommende år. Rydningen af skov til agre og græs- ling. Tre eksempler på det trænger sig på: Den brede vejen gå ud over den meget gamle, smukke granit- betydelige nåletræsplantager. også her begår man let den fejl at se dem som én gange har spillet en stor rolle, men de største foran- og motorvejsagtige vej fra Rønne til Hasle, nordøst- bro nede i slugten ved Blykobbeå. Langs denne vej vidner skiltene om turisternes behov samlet møllepark. Der er 12 møller (syv og fem). dringer er sandsynligvis sket i takt med, at bebyg- kystens turistrute mellem Døndalen og Gudhjem og for seværdigheder og rastepladser. Man kan sine Store dele af disse arealer vil undergå en forandring Iagttager man møllerne fra Aakirkebys udkant mod gelserne har bredt sig fra få bopladser til at præge så oldtidsvejen mellem og Rø. Ved den forfaldne Højegaard er det påny de lige steder næsten se fra P-skilt til P-skilt. Men forbind- i de kommende 50 år. Der plantes ikke længere så syd (Limensgaden), så indgår de i et usædvanligt hele øen. Og til denne udvikling skal føjes de seneste linjer, som falder i øjnene. Den nye vej er snorlige, elsen til landskabet og dets seværdigheder svigter. meget nåletræ, nu satses der i stedet mere på løvtræ, perspektiv. Længst til højre står møllerne. I udsig- par hundrede års forandringer af landbrugslandet. Vejen mellem Rønne og Hasle tjener som eksempel men slår man ind forbi den gamle, gulmalede Aa- og det vil blive synligt i løbet af et halvt hundrede tens midte er gadebelysningens lamper langs Også i skovene er der tilføjet noget nyt - foreksempel på den vækst, som i 1950'erne og 1960'erne førte til bygaard, så finder man en stump af den gamle vej. Oldtidsvejen mellem Olsker og Rø er der ikke årstal år. Ikke mindst fordi der foretages en del randbe- Limensgaden næsten lige så iøjnefaldende som bøg og gran, som begge er indførte planter. en modernisering af øens gamle amtsveje. En udvik- Ad en malerisk bro føres vejen ind mellem Aaby- på, men den er gammel. Vejen kan i store træk følges plantning med løvtræ. møllerne. Til venstre og et stykke borte markerer ling som i mange tilfælde ændrede vejene fra at være gaards velholdte bygninger, og man føler sig ført fra Olsker helt til Østerlars, men som eksempel Naturcenter Bornholm sig som en mørk kasse. Fra Bornholmerne har naturligvis ikke været ene om at tilpasset landskabet, til at landskabet blev tilpasset flere hundrede år tilbage i tiden (gården er fra 1700- peges her alene på strækningen mellem Olsker og Store lavtliggende områder vil også forandres i de byens udkant mod syd forekommer både Naturcenter præge landskabet. Klimaet har også spillet en rolle, vejene. tallet). Humledal. Her får man et førstehåndsindtryk af de kommende år. Tidligere var man meget omhyggelig Bornholm og vindmøllerne afbalancerede. Natur- men i denne beskrivelse er hovedvægten lagt på gamle vejforløb. Der findes ikke mange lige stræk med at grøfte og dræne våde områder, og der blev centrets bygningskrop dominerer slet ikke så meget, sporene af de menneskelige aktiviteter i de seneste Den oprindelige vej mellem Rønne og Hasle forløb Amtsvejen løber både syd og nord for Hasle i et på vejen. Den smyger sig på toppen af højderyggen gjort en del ud af enten at få dem gjort egnede til som dets størrelse kunne berettige. par hundrede år. Det gælder bebyggelserne, vejene, i en stor bue noget længere mod øst, end vi ser det blødt bakkelandskab, som er præget af større marker. og undgår vandhuller og lavninger, det går op og ned, landbrugsdrift eller også at få dem plantet til med skovene, landbruget, havnene og vindmøllerne. I i dag. Fra begyndelsen af 1950'erne til 1964 blev Fornemmelsen af, at bakkerne forvandles til stejle og vejen slynger sig gerne tæt på ejendommene. gavntræ. Også det vil ændre sig, de lave arealer vil Iagttager man derimod de 12 vindmøller fra lande- skiftende omfang indgår de samme elementer i vejen udvidet og rettet ud. Opgaven var stor. Man klippeskrænter ude ved havet, giver køreturen på få lov til at passe sig selv, og det vil især betyde, at vejen mellem Aakirkeby og Rønne, så virker møllerne beskrivelserne af byer og sogne andre steder i nær- projekterede moderniseringen i strækninger på cirka denne vej ekstra kolorit. Men får en følelse af at Der er få levende hegn i dette område. Markerne områderne vil gro til med el og birk. Ændringerne meget store, og selvom de er anbragt i to adskilte værende atlas. to kilometer ad gangen, og det varede cirka to år at bevæge sig højt oppe i landskabet. Denne landevej synes store i forhold til landbrugsejendommene. vil først slå igennem i Statsskovens og Amtskommu- grupperinger, så fremstår de som en samlet park. gennemføre hvert projekt. Den sidste strækning ind byder på enestående udsigtsmuligheder. Vejen er ikke, Mange steder er der tegn på, at bygningerne ikke nens plantager, men efterhånden også i de betydelige I sommerhalvåret præges byerne af ferieklædte mod Hasle blev der taget hul på i 1964. som andre veje på Bornholm, kantet af skilte med bruges til landsbrugsformål. Flere steder er der også private skovarealer. Der er moderne, el-producerende vindmøller andre mennesker og mange biler. Øens gæster skiller sig tilbud til turisterne. Fordi vejen gennemløber et føjet store vinduesarealer og tagkviste til bygning- steder på Bornholm. Her er kun beskrevet nogle af tydeligt ud fra øens indbyggere. Turismens service- meget åbent landskab uden iøjnefaldende bevoksning, erne, naturligvis fordi der er mulighed for en storslået de møller, som markerer sig i det vindmæssigt

6 7 Bornholm 01 08/10/03 11:13 Side 8

KULTURLANDSKABET FORHISTORIEN

Sten- og bronzealder

tvunget op på de højereliggende arealer. Men nede med små agerfelter, åben græsningsskov og gamle- JORDGRAV

ved havet dokumenterer husene den tid, da man agerfelter, der kunne nå at springe i krat og skov før DYSSE kunne leve af fiskeri fra små både. Imidlertid springer næste afbrænding og opdyrkning. De første af sten- JÆTTESTUE flere og flere af disse små huse i sommerhus, og alderbøndernes bopladser flyttede rundt i landskabet flere er på vej - se bare i ejendomsmæglernes ud- i dette svedje-agerbrug, men efterhånden blev bo- stillingsvinduer. Et originalt element i kystlandskabet pladserne større og mere permanente, især på Syd- er truet. bornholm, hvor jordbunden er velegnet til agerbrug.

Råstofgravene markerer sig i et vist omfang i kyst- De første bønders grave (ca. 3.900-3.500 f. Kr.) er landskabet. En stor del af de børn, som udgør de jordgrave eller langhøje, kun få er dog bevaret fra såkaldt "store årgange" i Danmark, har i forbindelse denne første del af bondestenalderen. Men i de føl- med traditionsrige skolerejser til Bornholm besøgt Opfiskede fyrretræsstubbe fra farvandet omkring Born- gende århundreder opføres helt nye og meget synlige stenbruddene. Her har de hørt om stenbruddenes holm. Årringsdatering af endnu bevarede og faststående gravanlæg, de monumentale dysser og jættestuer. De stubbe fra den oversvømmede stenalderskov vil en dag betydning som arbejdspladser. Når disse tidligere gøre det muligt at sætte præcise årstal på de forskellige er kun på mode i ganske kort tid, ca. 3.500-3.200 f. skolebørn nu som voksne genser Bornholm, så kystlinieforløb. Kr., men har krævet et velorganiseret samfund og falder det ikke dem alle ind, at stenbruddene er ar store ressourcer i form af arbejdskraft og materialer. I alt kendes 14 jættestuer på Bornholm. Af disse i landskabet. eksisterer endnu de 11. Bedst bevaret er Tornegård i Nylars, Arnager, Vasagård og Jættedal i Åker, Vandstanden i Østersøen svingede kraftigt i den Ældst er dysserne (3.500-3.300 f.Kr.), hvoraf i alt Bønnestenene i Bodilsker, Sillehøj og Hallebrønds- Jernbanerne på Bornholm satte gang i en voldsom lange periode, hvor isen med varierende hastighed syv er kendt på Bornholm, men kun fire er bevaret høj i Ibsker. Samtlige storstensgrave (dysser og udvikling. I midten af 1900-tallet lukkede jern- smeltede væk over Syd- og Mellemskandinavien. og kan ses i dag. De består af et enkelt gravkammer Jættestuer) findes i det kystnære område, højst 2,5 km inde i landet. banerne, men da var det bornholmske landskab Bornholm var i lange perioder landfast med Polen af store, rejste sten, overdækket med én enkelt stor Fem af de 12 vindmøller mellem Aakirkeby og Rønne. Møllerne fremstår, når man ser dem fra landevejen, som en og Tyskland, mens den i andre perioder var en noget dæksten, det hele omgivet af en øst-vestvendt for- vindmøllepark. I virkeligheden står de med stor afstand i to grupperinger, den ene med syv møller, den anden med mindre ø end nu, da strandkanten lå indtil 15 m over højning af jord, støttet langs kanterne af rejste rand- fem. den nuværende. sten med tørmur af flade stenplader imellem. Dys- serne har nok været opført som begravelsesmonu- attraktive kystlandskab. I regionplanen for Bornholm fordi kreaturer og svin hovedsageligt opholder sig i Efter isens tilbagetrækning lå landet koldt og bart, ment for en enkelt stormand og/eller hans slægt, anlægges det perspektiv, at større udvidelser af staldene. En markant ændring af kulturlandskabet på men pollenprøver fra moser og bundprøver fra hav- men de er tit blevet genbrugt til flere begravelser. møllernes antal skal foregå til havs, altså i form af få år. Nu er græssende dyr ikke længere så alminde- bunden viser, at der efterhånden indvandrede en lav havbaserede mølleparker. Hvis det sker, venter der lige på markerne. tundravegetation, som lidt efter lidt afløstes af en Det følgende århundredes (3.300-3.200 f.Kr.) stor- en diskussion om en af Bornholms største ressourcer åben skov med birk, fyr, bævreasp og hassel, græs- stensgrave, jættestuerne, var opført til at huse flere - det omgivende hav. De fleste vil tro, at havnene langs Bornholms kyst er sletter, hede og enebærkrat. Mellem ca. 8.000 og ca. begravelser allerede fra anlæggelsestidspunktet. meget gamle. Det er de også, men de ældste havne 5.000 blev øen dækket af en tæt skov af fyr, eg, elm, Jættestuekamrene er noget større end dyssernes og Landbrugsarealerne udgør mere end halvdelen af bliver overset af de fleste. De var nemlig naturhavne, lind og ask. Mellem 5.000 og 3.000 blev klimaet overdækket med tre-fire store, flade dæksten. En Bornholms samlede areal. De dyrkede marker som skar sig ind i klippelandskabet. De fleste af nu- mere regnfuldt. Fyrren forsvandt næsten igen i slut- gang på op til 4 m leder ind til gravkammeret. markerer sig næsten overalt på øen, men det er på tidens havne er anlagt i 1800-tallet, og anledningen Parkeringspladserne er et af de nyere elementer i ningen af perioden, og Almindingen blev f.eks. den sydlige halvdel af øen, landbrugsdriften bliver var sildefiskeriet. kulturlandskabet. De falder i øjnene både i byerne dækket af tæt egeskov. Samtidig med storstensgravene har andre store an- (billedet er fra Rønne) og på landet. markant. Her finder man de store bønders landskab. lægsarbejder fundet sted. Der er ved Vasagård og I 1970'erne var der påny et fiskerieventyr, flere De allerførste spor af menneskers aktivitet er til- ved Ringborgen på Rispebjerg fundet rester af store De store markenheder i det flade landskab vidner havne blev kraftigt udvidet, men det stoppede brat allerede mærket af jernbanen. Der var opstået helt hugget flint fundet i geologiske lag fra sen-istiden, anlæg omgivet af voldgrave og palisader. Pladserne om moderne landbrugsdrift med større og større i 1982. Udviklingen gik i stå i konsekvens af EU's nye bebyggelser, og også industriens lokalisering men de første egentlige redskaber er fra tiden om- antages at have fungeret som samlings- og offer- maskiner. Ved gårdene er de senere års vækst i land- fiskeripolitik. Havnene i Tejn og Hasle er eksempler. blev forandret. I dag er det ikke iøjnefaldende, hvad kring 10.000 f. Kr. fundet på de omstrejfende jægeres steder for en hel bygd og repræsenterer med deres Jættestue. Grundplan af Lundestenene ved Torne- brugsproduktionen markeret med store og ofte nyere I Tejn er fiskerihavnens tidligere nyttige rod nu det var for forandringer, jernbanerne førte med sig. små sæsonbopladser f.eks. ved større søer. Senere jordarbejder og palisadeværker samt deres mange gård i Nylars. Rekonstruktion af indgangsparti. Efter opmåling ved A. Lilleskov Mortensen. maskinhuse bygget i moderne materialer med malede blevet til bunker af rod med overflødige fiskered- Men den interesserede iagttager kan med fordel tage bliver bopladserne større og mere vedvarende, men ofrede - tit brændte - flintredskaber en voldsom og profilerede stålplader som den dominerende skaber, fiskekasser og paller, og uden de store cyklen til hjælp. Cykelstierne på nogle af de gamle alle er jord- eller havdækkede i dag, og jægerfolk- indsats fra det omgivende samfunds side. facade- og tagbeklædning. I gårdlandskabet er der kuttere i havnen forekommer redskaberne på kajerne jernbanearealer byder nemlig på enestående mulig- enes grave kender vi ikke, så ingen spor af disse mange mindre huse, måske tidligere landarbejder- overflødige. Hasle Havn synes mere velordnet, men heder for at iagttage de gamle bebyggelsesmønstre. første beboere er nu umiddelbart synlige i landskabet. Omkring 2.800 f. Kr. ophører brugen af de store boliger eller små landbrug. Her iagttager man en de store åbne arealer og tomme moler kalder på en Nutidens bebyggelser vender ryggen til jernbane- De små grupper af jægere og fiskere påvirkede kun samlingspladser og brugen af de kollektive begra- stigende adskillelse fra det landbrugsmiljø, de er stillingtagen. Måske er nybyggeriet af ferieboliger arealerne, men der var engang, da det var anderledes. det omliggende landskab ganske lidt, de jagede rens- velser i jættestuerne. En ny og igen helt anderledes udsprunget af. Parcelhuskulturen er ved at brede sig på havnen her et tegn på, hvilken vej det skal gå. dyr og elg i de lyse skove og senere - da en tættere gravskik breder sig til Bornholm fra Skandinavien. ud på landet. Cedertræ, plantekummer, trykimpræg- I flere havne er fiskeriets arealer overgået til turist- skov havde etableret sig - kronhjort, rådyr og vild- Nu bliver de afdøde begravet enkeltvis i stenkister nerede carporte, moderne tagmaterialer, store post- ernes parkering om sommeren. Endnu et element i svin, og ved havet fangede man fisk og jagede sæler. sat af flade stenheller under flad mark, evt. dækket kasser, blanke skorstene til brændeovne samt tv- kulturlandskabet er under forandring. af en lav jordhøj, og de får ofte en økse med som paraboler falder i øjnene. Omkring disse huse er der De første bønder kom til Bornholm omkring 3.900 gravgave, i den sidste del af stenalderen dog en ofte en randbeplantning, som mildner lidt på et land- Ved en del af de små havne langs Bornholms kyster f. Kr. De kom fra det sydøstlige Skåne, Østerlen, flintdolk. Stenkistegravene kan være samlet i grav- brugslandskab, hvor der ikke er mange levende hegn. støder man stadig på de oprindelige bebyggelser, der med en helt anderledes kultur, som var baseret på felter med mange grave, hvor gravene er dækket af kniber sig ind på den beskedne plads for foden af bofasthed, rydning eller afbrænding af skoven og lave stenlægninger. De kendte eksempler på dolk- Bornholms landbrug ligner det øvrige lands. Plante- havskrænten. Bebyggelsesmønstrene er overrask- opdyrkning af jorden. De ændrede den bornholmske tidens lave jordhøje er alle fundet som kernen i den Stenkiste fra stridsøksetid fra Nordbakkegård i avlen dominerer, og produktionen af svin og mælk ende intakte, og husene er i stort omfang velbevarede. natur fra et tæt skovdække til et mere åbent landskab efterfølgende bronzealders større høje. Povlsker. fylder ikke så meget i landskabsbilledet. Naturligvis Nybyggeri er på grund af simpel pladsmangel

8 9 Bornholm 01 08/10/03 11:13 Side 10

FORHISTORIEN FORHISTORIEN

JORDHØJE ENKELT RØSE ENKELTSTÅENDE BAUTA

STENHØJE RØSEGRAVFELT BAUTA FUNDET PÅ HØJ/RØSE

SKIBSFORMET RØSE BAUTA FUNDET I HØJ/RØSE

Oltidssagre med skelvolde og dyrkningsterrasser samt rydnings- og gravrøser omkring Kællingehøj nord for skydebanen i Rønne Plantage. Opmålt af G. og V. Nielsen 1953-55.

Gravhøje og fladmarksgrave fra ældre bronzealder. Røser og røsegravfelter. Røserne findes primært i de Gruppe af bautasten. i Bodilsker. Bautasten og bautastensamlinger fra bronze- og stenrige marginale jordområder. jernalder.

Som i de foregående perioder er der i dag heller stort set usynlige. Til gengæld kender vi for første Begravelsen og/eller ligbålets plads markeres med men de enkeltstående, relativt store bautasten menes ingen synlige spor af bosættelserne i ældre bronze- gang en del til bronzealderbøndernes agersystemer, et utal af forskellige former for stenkredse, stenlæg- at stamme fra denne periode. De er altid uden ind- alder, og vi kender kun få mulige ældre bronzealder- som er bevaret til i dag især i skove og plantager, ninger, mindre jord- eller stenhøje (røser), omgivet skrift, men de kan være forsynet med skåltegn huse fra arkæologiske udgravninger, hvorimod hvor skelvolde, stenrækker og terrassekanter af- af en stenkreds eller - ramme. Det er navnlig de (runde fordybninger). Det skønnes, at der i alt er ca. bronzealderens gravanlæg, de velkendte store - ofte grænser agerfelterne, og afsamlede sten ligger mange røser fra den yngre del af bronzealderen og 250 - ud af tidligere over 1000 - bautasten bevaret 25-30 m i diameter - runde gravhøje anbragt på samlet i rydningsrøser. Mange af agrene har været den efterfølgende periode af jernalderen, der kan ses på øen, hvoraf en del er fra yngre bronzealder. Store højdedrag ud mod kysten eller på karakteristiske brugt i bronzealderen, nogle måske allerede fra i landskabet i dag, mindst 400 er bevaret. bautastensamlinger kan ses ved Gryet i Bodilsker og dalkanter langs åerne, endnu er mange og stadig yngre stenalder, og brugen ser ud til at ophøre i i Østermarie. stærkt synlige, som de må have været, da de var løbet af jernalderen, men det er vanskeligt at datere Som noget nyt anlægges også bådformede røser hen nyopførte. Ca. 200 gravhøje fra ældre bronzealder agre arkæologisk, og vi ved sjældent, hvilke be- over ligbålet, der kendes ca. 40 skibsrøser, hvoraf 15 Nye i perioden er også helleristningerne, ikke blot er bevaret på øen, mens der kendes til yderligere byggelser, de har tilhørt og er blevet dyrket fra. De endnu er bevaret. De kan være op til 30 m lange og i form af skålgruber på større sten, men hele billed- omkring 500 nedlagte eller overpløjede bronzealder- er især bevaret i skovene, fordi de her har undgået have markeret åretolde og muligvis styreåre. Denne felter på relativt glatte, isskurede klippeflader. Man høje. jordbearbejdning, men de er kun et udsnit af den form for gravmonument bliver først almindelig kan se indristede billeder af skibe i forskellige ud- jord, der blev dyrket i oldtiden. Tydelige agerområder meget senere i det øvrige Danmark. formninger, fodtegn, hjulkors, soltegn og spiral- Udgravninger viser, at mange af højene er blevet kan ses i Blemmelyng ved Kællingehøj og på de motiver, menneske- og dyrefigurer. De største helle- genbrugt flere gange og bygget større over en øvre dele af begge sider af Døndalen. Det største Befæstede stenalderanlæg ved Vasagård i Aaker. En anden nyskabelse i perioden er de rejste bautasten. ristningsfelter findes på store sammenhængende længere periode, den vigtigste grav i midten er en sammenhængende bronzealderkulturlandskab er Anlæggene er ikke færdigt undersøgt, men deres De kan ses både ved fladmarksgrave med og uden klippeflader på Nordbornholm, øens største er feltet Bautasten med helleristninger (skåltegn). Stenen findes forløb er her forsøgt rekonstrueret på grundlag sten- eller trækiste med en stenpakning omkring, og bevaret i den sydvestlige del af Almindingen og i urner og i eller på høje og røser, men kan også stå - ved Madsebakke, og ved Blåholts Huse ses skibs- endnu tæt vest for Grødbyvejen nord for Runegård og af udgravninger og luftfotografier. Grødbyåen i Aaker. Tegning af A. P. Madsen. den rummer som regel rige gravgaver. Selve højen Vestermarie Plantage. i hvert fald tilsyneladende - uden forbindelse til billeder på flere klippeflader. kan være opbygget næsten helt af sten, men kan gravpladser. De fortsætter op i den følgende periode, også, som i resten af landet, være opført af jord og Ellers er det som i den ældre bronzealder de mange store mængder græstørv skåret af det omliggende gravanlæg, der kan ses i landskabet som udtryk for græsland på et areal på op til 1 ha. bronzealderfolkets tro på et liv efter døden. Der er langt flere end fra den foregående periode, måske et

Fra Limensgade i Aaker ved vi, at de stormænd, som tegn på, at det nu ikke kun er de allermægtigste, der RORSTEN? er begravet i højene, boede ganske tæt på. Gravhøj- får en tydelig grav.

enes placering antyder således en bebyggelseskon- LIGBÅL centration i de kystnære strøg og langs åerne, mens Gravskikken ændrer sig i øvrigt på andre måder ved det indre udmarksområde har været tomt for be- overgangen mellem ældre og yngre bronzealder. Nu FJERNEDE BEVAREDE byggelse og begravelser. brændes de afdøde, men i den første del af perioden ÅRETOLDE ÅRETOLDE ikke de gravgaver, de får med, de lægges i graven Snit gennem en bronzealderhøj der viser, hvorledes I den ældre bronzealder åbnes landskabet yderligere, sammen med de afrensede ben, og det hele samles i sådanne høje kan være udvidet med stenkister i højsiderne og urnegrave i toppen. fordi man har mange græssende husdyr, og avnbøgen, en større eller mindre stenkiste. Senere lægger man der senere bliver så karakteristisk for Bornholm, ofte de brændte ben og gravgaver i urner, som Skibsformet røse fra Egeby i Aaker. Den lige afsluttede agterdel og mulige rorsten i styrbordsiden antyder, at Helleristningsgruppe på mark 50 m indvandrer i ældre bronzealder. sættes mellem flade, oprejste sten. skibet sejler mod vest mod dødsriget. Skibet er ikke udgravet. Placering af ligbålet og tværsnit er rekonstrueret. sydvest for Blåholtshus.

I yngre bronzealder kender vi lidt mere til bebyggel- ser, men de er som i alle andre forhistoriske perioder

10 11 Bornholm 01 08/10/03 11:13 Side 12

FORHISTORIEN KULTURHISTORIEN

Jernalder og vikingetid Bornholm i middelalderen

Flertallet af de 40 runesten, som kendes på Born- holm, har fået deres indskrifter efter kristningen af øen i midten af 1000-tallet. De er som regel sat til minde om en stormand, men nu påkaldes Kristus, Guds Moder eller Sankt Mikael som hjælp i det hinsides. Runestenene står i dag ved kirkerne, men deres oprindelige placering er ukendt. De kan have stået ved de første 'privat'-kirker af træ, som kan have været opført ved de tidligt-kristne gravpladser, der kendes ved f.eks. Ndr. Grødbygård, Runegård og Munkegård, og som ikke respekterer den senere sogneinddeling.

'Guldgubber' (små prægede guldplader) fra det rige bo- Bøgebjerg-gravfeltet i Risen syd for Østerlars by. i Almindingen. Hammershus 2003. I årene mellem 1150 og1250 opførtes øens 15 ro- plads- og værkstedsområde 'Sorte Muld' ved Svaneke. manske stenkirker, hvoraf de 12 endnu er bevaret. Der er tale om to hovedformer, langkirker og rund- Man har kendskab til et stort antal bopladser fra dingen kan have været brugt som tilflugtsborg i kirker, begge med kor og apsis, og langkirkerne, på jernalderen, men de ligger alle under jorden og jernalderen. nær Peders og Povls, har haft svære, romanske vest- kendes kun fra udgravninger eller opsamlinger på tårne. De er opført af lokale byggesten, men udsmyk- markerne. De ligger alle i nogen afstand fra kysten, Der er ikke meget, der skiller vikingetiden fra den ningen viser mod ærkebispesædet og domkirken mellem 500 og 1.500 meter, og i reglen kun få foregående periode. Gårdene har ofte ligget som i Lund. hundrede meter fra en gravplads. De magre udmarks- enkeltgårde i rækker eller i gårdsamlinger, som områder i øens midte og langs kysten er stort set fri generelt har været større og ofte ligget forskudt i At kirkerne udover at tjene sogneboernes sjælelige for egentlige bopladser. forhold til den eksisterende gårdbebyggelse. Kun behov også har haft en funktion som magasiner enkelte huse fra vikingetiden er udgravet, men på og forsvarsværker i ufredstider, tyder både rund- En stor del af de kendte områder med oldtidsbøn- flyfotos er det i de senere år lykkedes at se kontu- kirkernes øvre stokværk og de svære romanske dernes agre er fra jernalderen eller er blevet opgivet rerne af mange huse af vikingetidstype spredt i land- vesttårne på. i løbet af jernalderen. De ligger i dag ofte i skov, en skabet. Både bebyggelsesstrukturen med gårdrækker del af dem i de tidligere sandede og magre områder og sporene af hegn og veje ligner forholdene før Bornholm var i den tidlige middelalder krongods, i de gamle udmarker, og derfor har de overlevet til i udskiftningen i 1800-tallet. men allerede i midten af 1100-årene blev tre af øens dag. Der er nok tale om de yderste fremstød i margi- fire herreder overdraget til ærkebispesædet i Lund, nale landbrugsområder, som er blevet opgivet igen, Folk er også fortsat blevet gravlagt på de eksiste- i hvis varetægt de - og efterhånden også det fjerde da befolkningspresset eller klimaet eller begge dele rende gravpladser. Der kendes dog to større vikinge- herred - forblev med afbrydelser frem til begyndel- har ændret sig. Det er bemærkelsesværdigt, at de gravpladser, den ene på Bøgebjerg i Risen, hvor et sen af 1500-årene. gamle skelvolde nogle steder falder sammen med de antal 'kammergrave' sat i sten (i resten af Danmark St. Kannikegård-gravfeltet i Bodilsker med horison- matrikelskel, der blev etableret o. 1800, men som er de som regel bygget af træ) er frilagt, og en del tal stratigrafi. Efter H. J. Eggers. Bornholm var dog en del af det danske rige og skulle altså har meget gamle aner på stedet. runde og ovale stenlægninger formentlig dækker kunne forvaltes og forsvares mod ydre fjender, så en over andre grave. Den anden plads er anlagt på for- Hammershus i midten af 1800-tallet. Maleri af Anton Edvard Kieldrup på Bornholms Kunstmuseum. kongelig borg var nødvendig. Gamleborg i Almin- Det er dog igen periodens grave, der er mest synlige stranden ved Lillevang syd for Gudhjem og har dingen, blev udbygget med forsvarsmure i sten og i terrænet, især er de store gravfelter ved kysten im- rummet ca. 250 grave, der ligger tæt side om side mørtel muligvis allerede i 1000-tallet, men var i ponerende med mange hundrede grave med forskellig i lange rækker, dækket af smukke geometriske sten- længden for stor og vanskelig at forsvare, så i stedet udformning og brugt over mange århundreder. De lægninger (som dog kan være svære at skelne på anlagdes i midten af 1100-årene - mindre end en ældste grave ligger mest markant - og kan stamme den stenede strandbred). kilometer væk - den meget mindre Lilleborg som fra perioden forud - og efterfølgende gravlægninger hovedborg for øen. Lilleborg skal være 'ødelagt i er blevet placeret i grupper med gradvis større og De afdøde blev tillige mindet på runestenene, hvoraf bund og grund' (som det siges i anklageskriftet mod større afstand til de første begravelser. hele 40 kendes fra Bornholm. De fleste er fra tiden ærkebiskop Jacob Erlandsen i 1264) i 1259, og den efter øens kristning omkring 1050, men seks af dem genopbyggedes ikke, men i stedet påbegyndtes ud- Jernalderen er en rig tid for øen, men har også efter- menes at høre til den førkristne vikingetid. De er sat bygningen af Hammershus nordligst på øen. ladt spor efter kampe, både i grave og gravudstyr af en bror eller søn over familiemedlemmer, og de er og i offerfund af våben i moser. Bornholm lå ved de som regel fundet et andet sted end det oprindelige, Landbebyggelsen med enkeltgårde i klynger eller vigtige handelsruter i Østersøen, og der har fra tid fordi de er blevet genbrugt i kirke- eller brobyggeri. rækker kan føres tilbage til før vikingetiden. Mange til anden været brug for at kunne forsvare befolk- af vikingetidens gårde, hvis langhuse og andre byg- ningen mod indtrængende fjender. Der kendes fra Vikingetiden var en blomstringstid for handel og ninger bl.a. kan ses fra luften som farveforskelle i jernalderen fire såkaldte tilflugtsborge, forsvarsanlæg transport, men også for stridigheder og hærtogter. kornet i tørre somre, blev omkring 1200 nedlagt og med volde og grave på bakker eller klippeknolde, Bornholms store centralt placerede borg, Gamleborg Gravpladsen ved Lillevang i Gudhjem, Sletten Kristne runesten fra Nylars og Klemens Kirke. Tegning M. De romanske landsognekirker og deres skyts- nyopført i nærheden på de steder, hvor gårdene også hvor folk og fæ kunne samles og forsvares: Gamle- i Almindingen menes opført i ældre vikingetid Camping. Efter E. Vedel. Petersen. helgennavne. Tegning efter J. Wienberg. har ligget i historisk tid og mange stadig ligger. borg i , Ringborgen, Borgen i Rø omkring 8-900. Indgangene er opført i sten uden Plantage og et lille borganlæg ved Spællinge Mose i anvendelse af mørtel. Rø. Også den senere udbyggede Gamleborg i Almin-

12 13 Bornholm 01 08/10/03 11:13 Side 14

KULTURHISTORIEN KULTURHISTORIEN

1500-1600-tallet

Også hegns- og vejstrukturen og systemet med ind- Under de mange stridigheder mellem ærkebispesædet på øen indtil 1541. Trods reformationen i 1536 marker nogenlunde samlet ved gårdene og lange, i Lund og den danske konge, blev Hammershus, som fortsatte de fleste katolske præster i embedet. inddigede fægyder eller drivgader, der leder til lå under bispesædet, indtaget af kongen flere gange. udmarken eller fællesgræsningen på den magre jord Men indtil 1522 blev borgen og øen hver gang leveret I 1500-tallet fik flere kirker lybske altertavler og blev i Almindingen og strandmarkerne ved kysterne, ser tilbage til ærkebispesædet. De første årtier af 1500- forsynet med kalkmalerier, men en virkelig ændring ud til at være veletableret i den tidlige middelalder. tallet synes at have været fyldt med problemer for af kirkerummet i forlængelse af reformationen, skete den bornholmske befolkning, men et lyspunkt i først i slutningen af århundredet, hvor kirkerne som Ved kysterne har det store efterårsfiskeri efter sild elendigheden var der dog. I 1512 oprettede man en noget nyt blev forsynede med prædikestole og alter- betydet opførelse af fiskerboder, hvis tomter af- 'latinskole' i Rønne; den fortsatte med nogle afbryd- tavler i reformatorisk 'stil', dvs. i renæssance-/barok- tegner sig som ovale fordybninger omgivet af lave elser og er i dag Bornholms Regionskommunes stil uden billeder, men med skriftsteder i tavlens volde. De er især bevaret på øst- og sydøstkysten og gymnasium. felter. Nu havde menigheden også tilladelse til at kan bedst ses ved Bølshavn nær Gyldenåens udløb sidde ned, når præsten prædikede. Derfor blev kirke- og ved Skarvigen syd for Nexø. De fleste boder I 1522 indtog lybækkerne imidlertid også Hammers- rummet indrettet med stolestader; enkelte er stadig menes opgivet omkring 1500, hvor store sildestimer hus; de ønskede et naturligt støttepunkt for deres bevaret, f.eks. i Allinge Kirke. forsvinder. handelstogter i Østersøen. Allerede 1509-11 havde der været lybske plyndringstogter til øen, og man 1600-tallet var en barsk tid, med pest og svensk Gravsten i Aa Kirkes våbenhus over Schweder Ketting Efter ødelæggelsen af Lilleborg blev Hammershus mener, at skanserne langs øens kyster blev udbygget besættelse og en dramatisk tilbageerobring 1658. og hans to hustruer. Ketting døde i 1577 i Lybæk, men blev overført til jordfæstelse på Bornholm. Hans udbygget som øens stærke fæstning. De centrale væsentligt i disse år. Ulykkeligvis for bornholmerne Der var stor udskiftning blandt øens lensmænd, og hustruer døde på øen i 1568 og 1572. På gravstenen dele, Manteltårnet og den indre borg, er ældst og gav Frederik I lybækkerne Bornholm som len i 50 kun Holger Rosenkrantz styrede øen i en længere fremtræder Ketting som middelalderens typiske formentlig fra midten af 1200-årene, mens de ydre år, fra 1525 til 1576, som belønning for at de i periode, nemlig fra 1625 til 1645. Årene fra 1576 ridder, klædt i panser og plade, flankeret af sine to hustruer, som dog er iklædt lange kjoler med høj forsvarsværker og de mange forskellige bygninger stridighederne mellem Christian II og Frederik I til 1645 var stort set rolige - uden krigshandlinger. hals og polstrede ærmer. Foto Bornholms Museum. Hammershus troner højt over havet nordligst på øen. er kommet til i løbet af de følgende århundreder. stillede sig på den sejrende konges side. Den danske Men det var hårde tider! Århundredet blev præget af konge beholdt dog overhøjheden og den gejstlige flere ulykkelige begivenheder, hvoraf den ene endte De største af fiskerlejerne og ladepladserne ved jurisdiktion, dvs. at han havde en foged og en godt - efter historiefortællerne at dømme! I 1613 kysten, der efterhånden blev til egentlige byer, fik dommer på øen, som kunne tage sig af klager over oprettede Christian IV under et besøg på Hammers- kapeller i løbet af senmiddelalderen, men også andre lybækkerne, og at øens præster var danske. hus 'Bornholms Milice' bestående af fire herreds- steder langs kysten, hvor der blev fisket og handlet kompagnier med bornholmske officerer og menige. om efteråret under det store sildefiskeri, blev der Men det var lybske fogeder, der styrede og beskat- Tanken var, at hver våbenfør bornholmer skulle bygget små kapeller. tede befolkningen. Den første var Berent Knop være med til at forsvare sin ø. Det var den første, (1525-43), som er kendt for sin brandbeskatning af varige forsvarsordning, som bestod indtil 1867. Pest og landbrugskrise i midten af 1300-årene betød øen. Under 'grevens fejde', hvor lybækkerne efter en tilbagegang i befolkningstallet, men også et ned- Frederik Is død forsøgte at hjælpe Christian II på Men Milicens ledende officer svigtede, da svensk- sat pres på ressourcer, der kan have medført tilgroning tronen igen, kom det til uroligheder. Det blev erne i 1645 gik i land under general Wrangell. Nexø af agre og gode vækstbetingelser i de ellers altid Christian III der blev konge, og i 1535 forsøgte blev plyndret, idet man tabte et slag ved Malkværn- hårdt udnyttede skov- og græsningsområder, hvor indbyggerne, opmuntret af kongen, at bekæmpe skansen syd for byen, og Hammershus blev indtaget; træerne fik ro til at gro op over bidehøjde. lybækkerne, men blev slået på Ugleenge syd for i fire måneder blev øen brutalt udplyndret. Men ved Aakirkeby. Årsagen til opstanden var utilfredshed fredsforhandlingerne i Brømsebro nægtede Christian Gårdene ser dog ud til at være blevet genopbygget, med den belastende beskatning, som efterfølgende IV at afstå Bornholm. Ny lensmand på Bornholm hvis de har ligget øde, og det spredte bebyggelses- dog blev lempet. Schweder Ketting (1556-73) er blev Ebbe Ulfeld, som var gift med kongens datter mønster fastholdes. også husket af bornholmerne; han var efter forhold- Hedevig. Hans adfærd var imidlertid så belastende, Resterne af Salomons Kapel på Hammerknuden ligger helt ude ved kysten. ene bornholmerne en god mand. Hans gravsten at han blev afsat efter Christian IV's død. Den næste findes i Aa Kirke. Det lykkedes i 1576 Frederik II lensmand, Joakim Gersdorff, var statholder i - og at få overdraget Bornholm. Da lybækkerne indtog dermed også bosat i - København og styrede øen Bedegade i Klemensker. Hammershus i 1522 blev borgen ødelagt. I de ved hjælp af lensskrivere. følgende år blev der investeret mange ressourcer i Pesttavle fra Rønne Kirke. Tavlen ligner en De ældste matrikelkort gengiver et detaljeret billede den gamle borg, som fremtrådte som et stort, men Ved Roskildefreden i 1658 måtte Frederik III afstå tilsvarende i ; Foroven ses døden med af landskabet og bebyggelsen samt hegningsforholdene ligklæde, le og pil. Derunder en opgørelse over på Bornholm før landbrugsreformerne i 1800-tallet. vedligeholdelsesmæssigt belastende anlæg, da de Bornholm til Sverige sammen med Skåne, Halland døde i samtlige byer og sogne i 1618 og 1654. Foto forlod øen i 1576. og Blekinge. Øen blev besat af oberst Johan Printzen- Niels-Holger Larsen/Bornholms Museum. På kortet er den gamle drivgade (bedegade) frem- hævet. Gaden førte fra de tre bedegadegårde, nord sköld, som mod sin vilje, men på den svenske kong for Klemens Kirke, mod øst til Højlyngen. Af kortet Efter lybækkertiden blev Bornholm et dansk len. Carl Gustafs krav, pålagde befolkningen store skatter. fremgår, at udmarksgrænsen er blevet flyttet. Det Lensmanden tog bolig på Hammershus, og herfra På den danske konges initiativ samledes en række af indtagne jordstykke imellem ind- og udmark kaldes fortoug. Gårdene ses fremhævet med en cirkel. Tegnet opkrævede han de skatter og afgifter, han havde pligt øens ansete borgere under ledelse af bl.a. præsten af Steenberg 1817. til. Da Hammershus efterhånden må have været i Poul Ancher, byfoged Niels Gumløes og købmand temmelig dårlig stand, flyttede han efter nogle år til Jens Koefoed. Det lykkedes dem at dræbe Printzen- Lensgård i Østerlars, og senere lensmænd boedepå sköld i Rønne, og siden indtog de uden problemer forskellige gårde på øen eller i Rønne. Selv om Hammershus, hvor den svenske besættelsesmagt ærkebispesædet havde måttet aflevere Bornholm til holdt til. En deputation fra Bornholm overdrog med den danske konge i 1522, så bevarede det sit gods et gavebrev, dateret 29. december 1658, øen til

14 15 Bornholm 01 08/10/03 11:13 Side 16

KULTURHISTORIEN KULTURHISTORIEN

1700-tallet

I 1700-tallet steg antallet af bornholmske pottemagere næsten eksplosivt. En voksende skibstrafik som sikrede en stabil afsætning samt opdagelsen af velegnet ler var med til at oparbejde et håndværk, som fremover skabte livsgrundlag for tusindvis af bornholmere. Den tidligste keramik var, som det ses på billedet, pottemagerarbejder med enkle, smukke former. Foto Bornholms Museum.

Bornholmerurene fylder meget i den bornholmske selvbevidsthed. Et unikt produkt, skabt allerede i 1740'erne. En stranding i 1744, hvor man fik nogle engelske standure til reparation, inspirerede en håndfuld dygtige håndværkere til at etablere sig som urmagere. Uret til venstre er fremstillet af Otto Arboe, formentlig i 1740'erne, og som på forbilledet står der 'London' på skiven. Jørgen Peter Arboes klassicistiske ur til højre fra o. 1800 dannede for- Frederiks Stenbrud nord for Nexø. Stenbruddet leverede billedet for 1800-tallets store produktion af 'hanure', bygningsmateriale til de danskekongers prestigebyggeri 'koner' og som denne 'frøkener', benævnt efter ur- i København. I 1851 blev det solgt på auktion, men en Toldboden i Rønne er en af byens ældste bygninger. Bred og mægtig, med solidt bindingsværk, et minde om en tid, da en stor del af øens skatter blev betalt i naturalier. kassernes udformning. Foto Bornholms Museum. stormflod ødelagde det i 1872. I årene fra 1922 til 1957 Tidligere havde man skullet betale sine afgifter til Hammershus, men i løbet af 1600-tallet blev flere af borgens funktioner henlagt til Rønne. Bindingsværket blev tilhugget var det i funktion igen. Foto Ruben Jensen/Bornholms på Holmen i København og derfra sejlet til Rønne. Tømmerskelettet blev rejst i 1684, og bygningen indrettedes med toldbod og magasin. Bygningen fungerede samtidig som Museum, 1950'erne. den danske flådes proviantdepot i Østersøen. Toldboden tjente sit oprindelige formål frem til 1897. Foto Th. Yhr/Bornholms Museum 1927.

Frederik III og hans arvinger som evig arv og eje. kostede den danske stat mange penge. Forsvarsværk- af 1600-årene prægede af tørke og misvækst, folk Efter afslutningen på Store nordiske Krig 1709-20 var der enkelte store proprietærgårde, som f.eks. medførte, afspejledes efterhånden i det nybyggeri, Til gengæld fik borgerne en række privilegier og erne er endnu synlige minder om denne turbulente måtte gå fra gård og hus, og kronen overtog flere blev forholdene på Bornholm og i Østersøen så frede- Lensgård i Østerlars. I 1744 solgte Christian VI på som især tog fart i 1700-tallets slutning. Fiskeriet rettigheder af kongen. Enkelte skatteprivilegier be- periode. gårde på grund af skatterestancer. Enkelte af byer- lige, at handelen efterhånden begyndte at udvikle en offentlig auktion alt kronens gods for at kunne var imidlertid beskedent og bestod udelukkende af stod helt til 1903. Et synligt minde om disse begiven- nes borgere opkøbte gårde på landet og drev ofte på sig positivt. Milicen havde kun nået at løsne skud et finansiere bygningen af Christiansborg. Siden da har kystfiskeri med små, åbne sejlbåde. Der var små, heder er den sten i Storegade i Rønne, hvor Printzen- Christian IV interesserede sig for udnyttelsen af en gang både landbrug og søfart. Det var en driftig- par gange - i 1710 og 1716 - og et angreb på Sandvig alle bornholmske gårde været selvejergårde. En beskedne fiskerlejer langs øens kyster. Lidt bedre sköld blev skudt, og et epitafium i Østermarie Kirke, landets egne ressourcer. Således satte han gang i et hed, som til alt held hjalp øen gennem 1600-tallets blev afværget uden vanskelighed. Resten af århund- ejendommelig gammel skik bestod i, at gårdene var forholdene for fiskerne i de større byer. som forestiller Jens Koefoed, hans to hustruer og 29 'bjergværk' i Vestermarie, hvor der var fundet sølv- mange genvordigheder. Endnu ca. 100 år efter 1576 redet forløb uden nogen krigsudgydelse. nedarvedes udelt til den yngste søn (gårddrønten). børn. Svenskerne gav imidlertid ikke slip på øen for malm, men det gav ikke noget udbytte. Heller ikke drev bornholmerne en livlig handel med Lybæk. Til Hvis der ikke var nogen søn, da til den ældste datter. Administrativt var Bornholm ledet af amtmænd og ingenting. Fem tønder guld kostede det den danske forsøg på kulbrydning syd for Hasle lykkedes eller gengæld havde det gamle sildefiskeri ikke længere Med de fredeligere tider blomstrede landbruget og Skikken blev lovfæstet ved en forordning i 1773, kommandanter med bopæl i Rønne. Den første konge, som få år senere forlangte, at bornholmerne salpeterudvinding ved Aakirkeby, anvendelse af lim- nogen handelsmæssig betydning. de bornholmske erhverv: pottemagerne i Rønne blev hvilket betød, at det blev opfattet som et privilegium egentlige amtmand - der ikke også var kommandant selv betalte prisen med påløbne renter. Det kunne og ensgadesten som bygningssten eller det bornholmske flere og flere, og i 1745 begyndte man efter engelsk at besidde en bornholmsk gård, og der udvikledes en - var J. C. Urne, som især på grund af sin Bornholms- ville de imidlertid ikke. lers anvendelighed til mursten. Fremsynede planer, Bornholmerne blev hjemsøgt af pest i årene 1602, forbillede at producere bornholmerure; især disse udpræget standsfølelse. Først ved lov af 1887 op- beskrivelse huskes i dag. Hans arbejde blev brugt som godt nok ikke lykkedes for Christian IV, men 1618 og 1630, 1637 og 1638. Pesten i 1618 var værst, blev helt frem til slutningen af 1800-årene nærmest hævedes denne forordning. Tilværelsen kunne til som oplæg til to af århundredets store topografiske Efter 'tilbageerobringen' blev Bornholm ledet af som senere fik betydning for øens erhvervsliv. da døde 5.200 mennesker, formentlig to femtedele et varemærke for øen. Christian IV's gamle drøm gengæld være barsk for småkårsfolk, som ernærede beskrivelser: Lauritz de Thurahs Bornholmsbeskriv- guvernører, som besad både amtmands- og komman- af befolkningen. Igen i 1653-54 hærgede en alvorlig om at udnytte Bornholms egne ressourcer begyndte sig ved forskelligt småhåndværk eller slog sig ned else fra 1756 og Erik Pontoppidans fra 1767. Med dantembedet. De var øverste myndighed på Born- I 1600-tallet var kvægavlen den vigtigste side af pest, hvor næsten lige så mange mennesker omkom. så småt at blive realiseret med en voksende industri på landet på ganske små ejendomme og tjente til hans afgang i 1780 blev amtmandsembedet nedlagt holm, selv efter enevældens indførelse i 1660, hvor landbruget, skønt kreaturerne bestemt ikke blev fede Pesttavlerne i flere af øens kirker er sørgelige fra slutningen af 1700-årene: fajance fra Davenports dagen og vejen som daglejere, fiskere el.lign. til bornholmernes store fortrydelse. I 1787 ud- Danmark blev opdelt i amter. I 1680'erne blev Ham- af at græsse i Højlyngen. Kornavlen kunne ikke minder om disse forfærdelige tider. fabrik i Rønne, kul fra Hasleegnen, sandstensbryd- nævntes derfor en ny amtmand, nordmanden Christen mershus opgivet som fæstning; til gengæld anlagde dække øens eget forbrug, så man måtte købe korn ning ved Frederiks Stenbrud nord for Nexø m.m. - Rønne og Nexø havde allerede i 1700-tallet relativt Heiberg, som slog sig ned i Nexø. man Christiansø og påbegyndte en befæstning af for en del af det overskud, man fik for det udførte alt sammen af afgørende betydning for øens store handelsflåder. Den voksende sejlskibsflåde Rønne med bygning af Kasteltårnet i byens sydlige kvæg. Kvægavlens betydning fremgår tydeligt af økonomiske udvikling. afsatte øens rigdomme såsom landbrugsprodukter, udkant. Også Milicen blev styrket i årene efter sven- smørskatten, som var den tungeste byrde, der var råstoffer, lertøj, bornholmerure hjemmevævede skekrigene. Frygten for arvefjenden var stor og lagt på bøndernes skuldre. Imidlertid var slutningen Siden de ældste tider var de bornholmske gårde ind- tekstiler m.v. i Danmark og landene omkring delt som selvejergårde og vornedgårde; derudover Østersøen. Den øgede velstand, som det naturligt

16 17 Bornholm 01 08/10/03 11:13 Side 18

KULTURHISTORIEN KULTURHISTORIEN

1800-tallet 1900-tallet

på Island. I 1850 fik Bornholm sin første damper 'Valdemar', der skulle holde forbindelsen til Dan- mark ved lige en gang om ugen i sommertiden. 1857 kom hjuldamperen 'Hjalmar', nu skulle der være to afgange om ugen i sommerhalvåret; men det kunne endda knibe. Først da man i 1866 stiftede Dampskibsselskabet Bornholm, fik man en regel- mæssig forbindelse til det øvrige land, dog først fra 1873 hele året. I 1877 kom det Østbornholmske Dampskibsselskab til.

Politisk markerede bornholmerne sig beskedent i for- hold til øens størrelse. I intet amt var valgdeltagelsen Den bornholmske jernbane fik stor betydning ikke i 1848 så ringe som her. Til den grundlovsgivende mindst for landbrugets udvikling i første halvdel af 1900-årene, men også for øens samfærdsel og turisme. rigsforsamling valgtes en af øens største landmænd, Første banestrækning åbnede mellem Rønne og Nexø proprietær A. S. Stender og den kendte sprogprofessor 1900. Allingebanen kom til i 1913 og Gudhjembanen J. N. Madvig fra Svaneke. Man samledes om øens i 1916. Størst betydning fik banen fra midten af 1930'erne til begyndelsen af 1950'erne. Derefter kendte og ansete mænd. Grundloven blev vedtaget i begyndte man at lukke banerne, sidst Nexøbanen, hvis Hovedvagten opført 1743-44 af materialer fra Hammershus. Bygningen skulle indgå i et ambitiøst fæstnings- 1849, og i årene efter byggedes råd- og tinghuse i Snellemark i Rønne, set ned mod havnen. Bombardementerne af Rønne og Nexø var voldsomme og ødelagde store sidste tog kørte i 1968. Foto Bornholms Museum. projekt omkring Rønne i 1740'erne. Det blev aldrig gennemført. Bygningen var indrettet med fem arrestceller og øens byer. Bornholms ældste avis fra 1828, 'Born- dele af de to byers gamle bydele. Heldigvis var der ikke mange omkomne. Af Rønnes ca. 3.400 ejendomme var kun vagtstuer omkring et stort ildsted. Det store udhæng foran bygningen genkendes på samtidige vagtbygninger på 3-400 uden skader; af Nexøs 959 ejendomme var samtlige beskadigede mere eller mindre. Genopbygningen blev Kastellet i København og på Christiansø. Bemærk at murene er rødkalkede med optrukne hvide fuger, der skal holms Avis', vejledte ikke befolkningen politisk, og først afsluttet i 1956, hvor man afviklede 'Arkitekthjælpen', som havde haft til formål at sikre, at 'genopbygningen illudere kvaderstensbyggeri. Foto Th. Spelling/Bornholms Museum ca. 1890. først da 'Bornholms Tidende' i 1866 kom til, blev der blev foretaget i overensstemmelse med hævdvunden byggeskik i de to byer'. Foto Kaare Rasmussen/Bornholms sat gang i samfundsdebatten. Kort før århundred- Museum 1945. skiftet kom fagforeningsbevægelsen til øen, og med Århundredet indledtes brat med Englænderkrigene muligheder, som øens sejlskibsflåde sørgede for. 'Bornholms Social-Demokrat' fra 1902 spredtes nye 1. Verdenskrig fulgte bornholmerne med største bruget fra små familiedrevne enheder til store effek- 1807-1814, som bortset fra et par skudepisoder dog Denne muliggjorde også en yderligere udnyttelse af socialistiske ideer. interessere i øens aviser, men bortset fra dyrtid og tive en- eller tomandsdrevne 'fabriksvirksomheder'. ikke betød nogen ødelæggelse af Bornholm. De øens unikke råstoffer, både granit, sandsten, cement- rationeringer mærkede man ikke meget til krigen. Landbruget oplevede trygge og stabile tider helt gamle kystskanser blev udbygget, hvilket især øens sten, kaolin m.v. Industrien udvikledes så meget, at Enkelte læger havde haft deres virke på Bornholm Derimod satte 2. Verdenskrig fra 1940-1946 sine frem til 1950'erne, hvor en ny efterkrigstid vendte mange kaperskibe havde gavn af. Intet sted i Dan- man kom til at mangle arbejdskraft, og i århundre- i 1700-årene. Men det var dog først i løbet af 1800- voldsomme spor på øen. Først med en 'fredelig' tysk op og ned på mangt og meget. mark blev kaperiet drevet med så stor iver som fra dets anden halvdel var der en voksende indvandring tallet, at de kloge mænd og koner blev erstattet af en besættelse. Men da tyskerne led nederlag på øst- Bornholm. De bornholmske kapere tog 'priser' fra af svenske gæstearbejdere. De fik fortrinsvis arbejde professionelt uddannet lægestand. Rønne fik sit fronten, og både soldater og civile måtte flygte i Fiskerne fik motorer i bådene i årene efter 1900 og engelske orlogsskibe, dvs. at man kaprede skibene, i stenindustrien og i landbruget. Mange blevefter en første sygehus i 1822, Nexø sit i 1825, men det blev millionvis fra den Røde Armé, nåede krigens alvor fik mulighed for fiskeri året rundt. Fiskerihavnene som blev solgt på auktioner, hvilket var en god generation fuldt integreret. hurtigt nedlagt igen. Rønnes sygehus havde en om- også bornholmerne. udbyggedes, bådene blev større og større, og fiskeriet økonomisk indsprøjtning i det fattige, bornholmske skiftelig tilværelse; i 1853 byggedes to grundmurede blev udvidet til også at foregå i Nordsøen, ved Grøn- samfund. Resten af århundredet var fredeligt; kun Landbruget ekspanderede vældigt i 1800-årene. Nye bygninger på det sted, der senere blev til Sct. Mortens- År 1900 indviedes øens første jernbanelinje fra land og under mere eksotiske himmelstrøg. Det lille ganske få frivillige deltog i krigene mod Preussen redskaber, afgrøder, svin og kvæg ændrede landmand- gade. Da det flyttede ud i det nybyggede Bornholms Rønne til Nexø; en vigtig forudsætning for land- silderøgeri blev nedlagt, fabrikker tog over, og BornholmsTrafikkens 'Poul Anker', som sammen med i 1848-50 og i nederlaget i 1864. Milicen, således ens daglige liv. Højlyngen, det store naturområde Amtssygehus i Rønne syd i 1892, overtog Bornholms brugets fortsatte udvikling og ekspandering med fiskeindustrien fik stadig større betydning for, det søsterskibet 'Jens Kofoed',har sejlet vandene mellem Bornholm, Danmark, Skåne og Rügen tyndt siden som Chr. IV havde bestemt den, bestod til 1867, inde midt på øen, blev udstykket og delt - efter Museum det gamle sygehus. deraf afhængige erhverv. I de kommende år blev det bornholmske erhvervsliv. Ved århundredets slutning 1978. hvorefter Bornholm indordnedes i det almindelige mange hede debatter om retten til udmarken. Ende- meste af Bornholm dækket af et jernbanenet. Nogle satte fiskekvoter en brat stopper for udviklingen - værn, dog således, at bornholmerne kun havde to års lig stiftedes i 1852 Bornholms landøkonomiske Bortset fra Rønne (der havde sin latinskole) havde få af de virksomheder, der som sit grundlag havde havene var måske ved at være tømt for fisk. De værnepligt, hvorefter man indtrådte i øens særlige Forening. Herfra spredtes viden om et moderne og de bornholmske byer skoler fra midten af 1700-tallet. øens råstoffer eller fiskeri, oplevede stagnationen sidste sejlskibe taklede af i århundredets første sammenlægge amt og kommuner til en enhed, Bornholmske Væbning med pligt til at deltage i rentabelt landbrug. Sidst i århundredet etableredes Rønne fik sin første folkeskole i 1808. Men med i 1920'erne, men voksede sig store under 2, Verdens- årtier. Dampskibe og motorbåde tog over. Men det regionskommunen. Bornholmerne tog hul på et nyt øens forsvar. Denne ordning blev ophævet i 1923, mejerier i hvert af øens sogne, Østermarie fik endda almueskoleloven fra 1814 blev der sat gang i skole- krig, hvor man var afskåret fra import udefra, til var snart urentabelt med den megen indenlandske årtusinde, hvor man med stor befolkningstilslutning hvorefter Bornholm i militær henseende blev lige- to, fordi missionske kredse her ikke mente, at man byggeriet, og i 1820'erne var der skoler i alle sogne. gunst for de virksomheder, der forarbejdede øens skibstransport, det blev et udbygget vejnet med nedlagde øens fem kommuner og amtet og tilsluttede stillet med resten af landet. kunne bearbejde mælk om søndagen. Bornholm blev Da det så kneb med lærere, oprettede man endda et egne råstoffer og produkter. I fredsperioder var broer og en effektiv, rullende godstransport, hvad sig en centraliseret styreform. Med det ny årtusinde flæske- og smørproducerende, og til det brug kom lærerseminarium i Nylars. Også den almindelige turismen en voksende indtægtskilde for øen med enten det foregik med jernbane eller lastvogne, der fulgte Øresundsbro og katamaran, som betød, at En af øens succesfulde kaperkaptajner, hvis togter et andelssvineslagteri i 1890 samt andelsfoderstof- kulturelle interesse var voksende i 1800-årene; den den unikke og alsidige natur. Trafikken til vands og udkonkurrerede den gamle, traditionelle skibstrafik. man kom tættere på hovedlandet; og militæret blev strakte sig helt til Skotland, var Caspar H. Wolffsen, foreninger i hvert sogn. første højskole blev grundlagt i Aakirkeby i 1856, i luften blev bedre og blev demokratiseret; den første Østbornholmske blev nedlagt, det gamle Dampskibs- reduceret væsentligt som et resultat af afslutningen som endda som belønning blev udnævnt som ridder. begyndelsen var imidlertid svær, og først højskolen faste forbindelse i luften kom til i begyndelsen af 2. selskab 1866 blev overtaget af Bornholms Trafikken, af 50 år med en koldkrigsplaget verden. For den formue, han havde skabt sig, lykkedes det I sidste del af århundredet udbyggede man øens i Ekkodalen, der blev bygget i 1893, viste sig at Verdenskrig, hvor havet var usikkert pga. mineud- rationaliseringens gevinst blev udlignet af stadig hans søn at grundlægge fabrikken Søholm, som mange havne, især fordi fiskerne fra at have benyttet være bæredygtig. lægninger. større krav til serviceniveau og effektivitet. Ingen kan spå om fremtiden. Hvad den må bringe producerede den efterhånden så kendte gule, born- mindre åbne både og de lidt større 'eger' gik over til for øen med den omtumlede historie midt i Øster- holmske fajance. Fabrikken Spietz havde været at benytte store dæksbåde bl.a. til vinterfiskeri. Sejl- Rønne fik sin egen dilettantkomedie i 1823, og Ved århundredskiftet høstede de bornholmske land- De 15 gamle sogne og købstæderne seks i alt fort- søen, er der ingen, der ved. Men kigger man i virksom siden århundredskiftet, og senere fulgte skibsflåden voksede støt i 1800-årene. Man udvidede Bornholms Museum blev stiftet i 1893. Det born- mænd af andelstidens investeringer; men man mang- satte 1800-årenes styreform frem til kommunalre- krystalkuglen, er der forhåbentlig nogen, der kan få mange terracotta- og fajancefabrikker, i alt ca. 25, sine handelsmarkeder, deltog bl.a. i 'robbefangsten' holmske særpræg var ved at forsvinde; men med lede personale og ansatte polske og svenske sæson- formen i 1970, hvor centraliseringen slog igennem. øje på en rig og fredelig fremtid, hvor indtjeningen der blev afgørende for øens økonomiske fremtid (dvs. fangst af sæler hvorfra man fik tran til belys- egnsteater og museum kunne man holde fast i en del arbejdere. Landbrugsredskaberne udvikledes støt, Nu var fem kommuner og et amt klædt på til nye måske ikke ligger i store industrivirksomheder, men og gav Bornholm et renommé som en keramikø. ning) i det nordlige ishav. Da det blev udkonkurreret af fortiden. traktorer erstattede hestene, mejetærskere gjorde tider, der dog blot kom til at vare 32 år. snarere i de nye udfordringer det digitale samfund En forudsætning for denne industri var dels de gode af stenolie og petroleum fra Amerika, sejlede man høstarbejdet lettere, og nye dyrkningsformer og bringer med sig med fjernarbejdspladser og inte- lerforekomster ved Rønne, dels de gode afsætnings- i 'kryolitfart' på Sydgrønland og deltog i handelen mere industrialiserede produktioner ændrede land- Århundredet kulminerede med beslutningen om at gration i det globale samfund.

18 19 Bornholm 01 08/10/03 11:13 Side 20

BYARKITEKTUR SET FRA LUFTEN BYARKITEKTUR SET FRA LUFTEN

Rønne Sandvig

Rønnes bykerne ligger på øens vestligste næs. En skrænt Sandvig ligger smukt ved den sandede vig på en nord og syd for næsset markerer adskillelsen mellem nordvendt skråning ned mod sprækkedalen, lavningen hav og by. Storegade og Søndergade forbinder byens mellem Sandvig og . torve, Store Torv, Lille Torv og Hovedvagten. Vest for denne linje lå de store skippergårde med haver. Efter- Det stærkt forrevne kystområde har aldrig indbudt til hånden blev haverne bebygget, og på den måde skete byggeri, derfor kryber byen trinvis op ad og på langs en fortætning af byen. Områdetsbebyggelsesmønster inde- af klipperne. Dette meget harmoniske samspil mellem holder endnu rester af skippergårdenes arealstrukturer. terræn og bebyggelse ses tydeligt på byplanens kurve- billede. Bykernens arkitektur består primært af ældre Gaderne ligger hovedsagelig nord-syd eller øst-vest. bygninger i én etage. Turismen indtog Sandvig omkring I den ældste del er gadeforløbet næsten labyrintisk. Når år 1900. Dette medførte et arkitektonisk skalaspring man færdes i bykernen, er de arkitektoniske oplevelser ved bygning af hoteller i flere etager. Syd for byen så intense, at de overstråler fornemmelserne for tid og ligger nyere parcelhusbebyggelser. sted. Byen har udviklet sig i lag. Uden på den ældste bydel blev først bygget lag med arbejderboliger, senere flere lag i forbindelse med nye veje, hvor der opstod parcelhusområder og områder med erhverv. Boligarki-

tekturen er karakteriseret ved lav bebyggelse. Først i ARBEJDER- BOLIGER HAVN forbindelse med boligforeningernes byggerier blev der BYKERNE bygget i flere etager. ARBEJDER- BOLIGER

MILITÆRT PARCEL- PARCEL- OMRÅDE HUSE HUSE PARCEL- HUSE PARCELHUSE

PARCEL- HUSE HAVN ERHVERV KOLONI- HAVER

BYKERNE KIRKE HAVN

ERHVERV PARCEL- HUSE GRANIT- OMRÅDE

Rønne set fra syd. Sandvig set fra øst.

Hasle Allinge

Hasle ligger på den gamle kystklint, der er karakte- Allinges ældste bebyggelse ligger på et klippefyldt næs riseret ved et temmelig fladt, mod øst skrånende, højt- og nord herfor havnen i læ for vesten- og østenvinden. liggende terræn ca. 25 meter over havet. Torvet foran kirken er det centrale byrum. Herfra udgår Havnen blev bygget omkring år 1800 og uddybet i syv gader, som forbinder byens arkitektoniske lag. 1834. I bunden fandt man et kullag omgivet af sandsten. Udvindingen heraf blev senere til bassinudvidelser. Bykernen er struktureret ved to næsten parallelle, store De nord-sydgående gader Strandgade, Vestergade og gader, der forbindes ved flere sidegader. Strandgårdenes Storegade har et jævnt forløb, når man tager terrænfor- arkitektur giver bymønstret en værdifuld karakter. Om- holdene i betragtning, naturligvis fordi disse gader og kring byen er udlagt arealer med parcelhusbebyggelse. den tilhørende bebyggelse følger landskabets højde- kurver på langs. Gadenettet er uregelmæssigt.

De fleste huse i bykernen er i en enkelt etage. Byg- ningernes dimension og facadernes enkle arkitektur er i harmoni med de smalle gaderum. Bebyggelsen HAVN

på havnen understreger det maritime miljø. PARCEL- BYKERNE HUSE KIRKE

PARCEL- HUSE ERHVERV HAVN

KIRKE BYKERNE BYKERNE

ERHVERV

PARCEL- HUSE

Hasle set fra vest. Allinge set fra øst.

20 21 Bornholm 01 08/10/03 11:13 Side 22

BYARKITEKTUR SET FRA LUFTEN BYARKITEKTUR SET FRA LUFTEN

Gudhjem Nexø

Ankomsten til Gudhjem ad Brøddegade, som ligger Nexø ligger landskabeligt og poesifyldt umiddelbart i lavningen mellem Bokuld bakke og Åsbakken, er nord for Salthammer Rev, på en lav, jævn senglacial dramatisk og oplevelsesrig. slette, der hviler på en mod øst skrånende flade af Nexøsandsten. Gudhjems bykerne ligger på en klippeflade på denfrem - springende Sorteodde neden for Bokuld bakke.Terrænet Torvet i Nexø har en central funktion, hvorfra fire hæver sig fra kysten mod sydvest med stejle klippeskrå- landeveje udgår. Gaderne Nordre Strandvej, Nørregade ninger op mod Bokuld. Herfra er stigningen mere jævn. og Aasen ligger næsten parallelt og er forbundet med flere sidegader. Gaderne omkring torvet er kringlede Kysten omkring byen er meget indskåret, og ud for og giver et utal af byarkitektoniske oplevelser. Gudhjem er der mange skær som for eksempel Måge- stolene, Røverskær,Bredhal og Tuleknald. Havnene er Byens bebyggelse er stærkt præget af bygninger i halv- sprængt ind i klipperne. Enkelte store avlsgårde præger anden etage. De røde tegltage og havernes indhegning sammen med små fiskerhuse og de formmarkante røge- med sandstensgærder bidrager til en karakterfuld rier arkitekturen i Gudhjem. De røde tegltage skaber arkitektonisk helhed. Havnearealerne fortæller om ensartethed og forener ny og gammel arkitektur. mange havneudvidelser, der igen vidner om forskellige j erhvervsaktiviteter. Siloer og lagerbygninger er interes- sante kontraster til bykernens historiske arkitektur. Byen er omkranset af parcelhuskvarterer.

HAVN BYKERNE

KIRKE

PARCELHUSE SOMMER- HUSE INDUSTRI PARCEL- PARCEL- HUSE HUSE PARCEL- HUSE BYKERNE ERHVERV PARCEL- HAVN HUSE KIRKE

INDUSTRI

Gudhjem set fra nord. Nexø set fra syd.

Svaneke Aakirkeby

Svaneke ligger meget smukt på et østvendt næs. Terræ- Aakirkeby har en enestående beliggenhed på 'Aakirke- net falder mod nord, øst og syd ned mod den stærkt bakke' - et kugleformet terræn beliggende højt - i kote 85. indskårne klippekyst med trange vige, næs og skær. Vige som benævnes Vigehavn og Hullehavn hhv. vigen Kirken, som engang var Bornholms hovedkirke, danner mellem Vagtbodnakke og Møllenakke samt vigen Hoppe- i dag centrum for den samlede bymæssige bebyggelse krogen mellem Vagtbodnakke og Hullenakke. Navne, og er det punkt, hvorfra byens hovedveje udgår. der refererer til perioden, før man anlagde den kunstige havn, som er sprængt ind i klipperne. Den ældste bebyggelse - bykernen - ligger vest for kirken på en sydvestvendt skråning. De nyere parcel- Bykernen er præget af et labyrintisk gadeforløb. Byens husområder er beliggende mod vest, mod nordøst og arkitektur er karakteriseret ved bindingsværksbygninger sydøst. Bebyggelsens arkitektoniske dimension er karak- med røde tegltage. Den sydligste del af byen er, bortset teriseret ved en bebyggelse i én til to etager. Kirken og fra arbejderboligerne i Henrik Hansens Gade, parcel- siloen overskrider dette højdemæssige princip. huse opført før 1940. Et nyere parcelhusområde er beliggende nordvest for bykernen. Tre hovedveje sikrer trafikken mod hhv. Gudhjem, Rønne og Nexø.

BYKERNE

BYKERNE

PARCELHUSE PARCEL- PARCELHUSE HUSE HAVN KIRKEN ARBEJDER- INDUSTRI BOLIGER KIRKE PARCELHUSE

PARCEL- HUSE

Svaneke set fra syd. Aakirkeby set fra sydvest.

22 23 Bornholm 01 08/10/03 11:14 Side 24

BYGGESKIK OG ARKITEKTUR BYGGESKIK OG ARKITEKTUR

Byggeskikken før 1750

Østerlars Kirke er den største af de fire rundkirker fra tidlig middelalder. De er opført som forsvars- og magasinkirker. De fire rundkirker har forskellig størrelse og lidt varierende form. De nuværende tage er ikke oprindelige, hvor gamle ved man ikke nøjagtigt. Fra Bornholms Kirker 1878.

Østerlars Kirke. De middelalderlige kirker på Bornholm er opført i kampesten. Til profilerede sokler, hjørner, Rekonstruktion af et loftshus, 1600-årene, her sammenbygget med stuelængen, men Typisk gavlkonstruktion med fodtømmer og gavlknægte. Det særlige ved de gesimser, dør- og vindueskanter blev der for det meste anvendt den lokale kalksten fra Sydbornholm, limsten. loftshuset kunne også være fritliggende. bornholmske gavlknægte er, at de er udskåret i stolpen og ikke påsat. Denne kalksten kaldes også cementsten, fordi man kunne brænde hydraulisk kalk, roman cement, af kalkstenen og bruge den til mørtel ved opførelse af kirkerne. I flere af kirkerne ses også andre markstenstyper end granit, sandsten og grøn-skifre.

Bornholm har ikke klart og entydigt sin egen arkitek- bygget af kirkens ærkebispesæde i Lund og af den Ærkebispen i Lund og kongen byggede fra middel- man kendte fra beskrivelser, men ingen bevaret. Det tur og byggeskik. Rundkirkerne, gårdenes gavlknægte danske konge lige med undtagelse af lybækkernes alderen og frem til omkring 1700 store, solide, har dog næppe en sammenhæng. Gårdkonerne, hvoraf og husbrande findes også andre steder og må antages pantperiode 1525-1576. monumentale bygninger i kampesten og mursten. en del er bevaret, er en tradition fra begyndelsen af at være indført til Bornholm. 1800-årene. De 15 sognekirker, alle romanske, er bygget fra ca. Vi ved ikke, hvordan bornholmernes egne huse så Som for andre danske øer er påvirkningerne kommet 1150 til 1250. Det var en voldsom indsats igangsat ud i købstæderne og på landet. Vi kender til bønder- Fritliggende loftshuse er derimod middelalderlige over vandet med handel og søfart, og de er kommet og styret af ærkebispesædet i Lund. Kirkernes gårdenes indretning fra 1600-årene, deres plan og huse, 'loftboder', som kendes i hele Nordeuropa. med magthaverne dvs. kirken og kongen. Det byggeri, arkitektur adskiller sig fra de vestdanske, men har inventar, men heller ikke mere. Beskrivelser og Loftshuset kaldes også 'herbergshus'. Det var et kom- som kongens embedsmænd skulle bruge og bo i, ligheder med de skånske kirker. Kirkerne har des- arkæologiske udgravninger vidner om, at der har bineret forråds- og gæstehus. Betegnelsen kan i lige skulle være godt, gedigent og det var som regel op- uden været indrettet som både forsvars- og magasin- været rige bønder, som har haft ofte rigt udstyrede linje følges til salen med underliggende kælder, som ført under ledelse af arkitekter og bygmestre 'ovrefra'. kirker i ufredstider. Østerlars Rundkirke, tympanon. Mange detaljer stuehuse med fine kakkelovne, udskårne paneler er helt almindelig på gårdene både i byerne og på Det satte sine ringe i vandet, skabte mode og prægede blev udført i kalksten. En lignende portal kendes og møbler. landet. fra den nu nedrevne Tryde Kirke i Skåne, dateret det lokale byggeri. Kirkerne er opført i kampesten. Til profilerede 1160. Bornholms Kirker 1878. sokler, hjørner, gesimser, dør- og vindueskanter blev Der har næppe været den stor forskel på husene Selvom det ser ud til, at bindingsværket har været Fra forhistorisk tid og vikingetid er der ikke meget der for det meste anvendt den lokale kalksten fra i byerne og på landet. I byerne lå mange egentlige næsten ens i byerne og på landet, er der et par eksem- at berette om 'synligt' byggeri. Det er først middel- Sydbornholm, limsten. bøndergårde, og der var en del bønder, som havde pler i Rønne, der antyder en forskel. Der har været alderens borge og kirker, der er bevaret synlige købmandshandel og skibe i søen og havde deres skråstivere og endda to typer. I Rønne er fundet et rester af. For borgene er det Gamleborg, Lilleborg Detaljer og udsmykninger viser forbindelser til andre landbrugsjorder i byvangen. Derfor kunne de born- facadeudsnit med skråstivere, som formodes at være Dør fra en gård i Gudhjem. På døroverliggeren og Hammershus. Og vi ved mest om Hammershus, østdanske kirker, men én kirke har lighedstræk med holmske byer have karakter af en 'landsby ved havet'. fra begyndelsen af 1600-årene. I Svaneke står bevaret er udskåret en kølbue med kors og navnetræk og med årstallet 1730. Store barokhængsler og selvom der er mange åbne spørgsmål. For kirkernes irsk kirkebyggeri. Det er den dobbelthvælvede kirke det hidtil ældste bindingsværkshus, dateret 1649, en lås. Døren har ført ind til et lofthus eller vedkommende er det helt klart rundkirkerne, som er i Østermarie, som tillige har haft tag af stenplader. Husene var kun i et 'stokværk', dvs. en etage bin- uden skråstivere, og i Rønne er der 'Lybækkerlængen' herberg i stuehuset. bemærkelsesværdige og særegne, de har dog sam- Kirken er nu bevaret som ruin. dingsværk, de var lerklinede og havde halmtage, fra 1699, som har en anden type skråstivere. tidig følgeskab af andre kirketyper med brede sjældnere dog med mursten i bindingsværket og vesttårne. De senere seks gotiske bykirker blev opført fra slut- tagsten på taget. Der var klinede eller flettede gavl- Af 1600-årenes byer har Rønne været den største ningen af 1200-årene til omkring 1400 i forbindelse trekanter, men ofte også trægavle på de bedre huse. med et struktureret, gammelt gadenet. De øvrige Der er et 'gabende hul' helt frem til 1600-årene, hvor med hanseaternes virksomhed, der gav grundlag for byer har været mere åbne. Rønnes Algade, i dag kun et par mindre bygninger er bevaret. Vi ved ikke købstædernes anlæggelse. Her ses mere udbredt Ibsker Kirke har et bredt vesttårn som flere andre Skal man fremhæve noget typisk ved de bornholmske Storegade, har været byens fine handelsgade. Her noget konkret om andet byggeri end borge og kirker anvendelse af teglsten, som tillige blev brugt ved middelalderlige kirker. De store vesttårne var for- bøndergårde, så er det gavlknægte, husbrande på må man forestille sig, at gårdene, som regel tre- mentlig også beregnet til forsvars- og magasinformål. fra middelalderen og renæssancen på Bornholm. senere indsatte, gotiske krydshvælv i de romanske Fra Bornholms Kirker 1878. trægavlene, fodtømmer, ingen skråbånd i bindings- længede, har ligget med en længe med port langs kirker. værket og gårdkoner. Tidligere troede man, at gård- gaden og en eller to længer med gavlene ud mod De bevarede bygninger fra middelalderen, 1100- konerne, en mindre længe midt på gårdspladsen, var gaden. Et typisk mønster i datidens købstæder. årene og frem til slutningen af 1600-årene, er alle et middelalderligt levn fra fritstående lofthuse, som

24 25 Bornholm 01 08/10/03 11:14 Side 26

BYGGESKIK OG ARKITEKTUR BYGGESKIK OG ARKITEKTUR

Bindingsværk 1750 -1800 Kongelige byggerier 1684-1840'erne

'Vor fæstning Christiansø' blev besluttet iværksat ved resolution den 26. januar 1684. Allerede den 2. juni samme år afgik skibe fra København med norske soldater, der var vant til byggeri med granit, til Ert- holmene. 19. juni blev grundstenen lagt til Store Tårn.

Det var en kæmpeindsats med mange hundrede mand fra Norge, København og Bornholm, som allerede det første år fik bygget bastioner, tårn og flere andre bygninger.

Begrundelsen for fæstningsbyggeriet var nye magt- forhold i Baltikum, hvor Sverige udvidede sine besiddelser. Bornholm og blev vigtige som flådebaser midt i de sejlruter, svenskerne be- nyttede, når de skulle sejle til deres nye områder i Vorpommeren.

Den danske konge Christian 5. lod det ikke være med Christiansø. En flådebase med tilhørende stjernefæstning og bastioner skulle også anlægges omkring Rønne. Det påbegyndtes i maj 1688, og året efter var Kastelstårnet færdigt. Rønne Fæstning blev aldrig rigtig fuldført, men det gjorde Christiansø. Christiansø. Store Tårn blev ændret, først med et fyrtårn i 1805 og senere i 1840'erne, hvor taget blev fjernet. De Her blev der med vekslende intensitet bygget helt lange gule kasernebygninger i to etager placeret tæt på havnebryggens klippeskråning gav bygningerne et meget markant udseende, og sammen med den store pakhusbygning udgør de en monumental helhed. frem til fæstningens nedlæggelse 1856. Meget ofte med bornholmsk arbejdskraft og byggematerialer, fortrinsvis genbrugsmaterialer fra Hammershus.

De tre tårne, Store Tårn og Lille Tårn på Christiansø tårne'. Det var runde tårne med et højtliggende Frederik V havde i 1750'erne store byggeprojekter samt Kastelstårnet i Rønne udgør sammen med kanondæk til forsvar af indsejlingerne til flåde- i København, og dertil skulle han bruge 'marmor'. Krudttårnet i Frederikshavn en særlig type, 'Martello havnene. Det billigste var selvfølgelig at søge efter sten inden for rigets grænser inklusive Norge, og resultatet I 1743 blev Hammershus endeligt opgivet. Den blev, at kongen åbnede et 'Frederiks Stensbrud' nord arrest, som man hidtil havde haft der, måtte nu for Nexø. De tidligere kongers byggerier gav ikke Udsnit af stik 1754 af L. Thurah. Helt nøjagtigt er Fra midten af 1700-årene er vi på langt sikrere Stuehusene bliver næsten udelukkende indrettet til etableres et andet sted, og med byggematerialer fra nogen særlig påvirkning til det almindelige byggeri stikket ikke sammenlignet med samtidige kort og grund, fordi der er bevaret bygninger i deres helhed. boligformål, også for tjenestefolk, og der kommer Hammershus blev der i Rønne 1743-44 opført en på Bornholm. Det gjorde til gengæld 'Frederiks beskrivelser. Bemærkelsesværdigt er dog en 'kikken- borg' på tagryggen ved en gavl, til venstre for Der kan ikke sættes en skarp grænse for et skifte, flere vinduer i facader og gavle. Der kommer to Hovedvagt som stadig findes bevaret. Stensbrud' både med de bygninger, han opførte, og kirken, et mansardtag på en toetages bygning og de men allerede fra starten af 1700-årene er der frem- skorstene, én til madlavning og opvarmning og én med den sandsten, der blev brudt. Stenbrudsgårdens store barokke haver på skrænten mod havnen. Der gang på mange områder på Bornholm efter pestdød, til bagning, brænding af brændevin og ølbrygning. De sidste store byggerier på Christiansø var Kaser- arkitektur har uden tvivl smittet af selvfølgelig især anes hist og her skråstivere i bindingsværket, men det skal ikke tages som bevis. brandskatning og store kongelige byggerier. En nerne i 1789-91 og Store Tårns ombygning i 1844. i Nexø, og de mange stenhuggerarbejder fra bruddet stigende aktivitet med håndværk og industri og I byerne og hos de mere velhavende bønder kom- har sat sit præg på byggeriet på Bornholm. søfart sætter meget i gang. mer der mursten i tavlene i stedet for lerklining Efter Englænderkrigen i begyndelsen af 1800-årene og tagsten på taget frem for halm. Desuden blev det byggedes en række magasinbygninger rundt på Man kan med rimelighed påstå, at barokken med Fra midten af 1700-årene bliver bøndernes stuehuse almindeligt med bindingsværk i overgavlene. Flere Bornholm, hvor det største anlæg er Arsenalet ved nogen forsinkelse slog igennem på Bornholm på nærmest standardiserede i deres rumindretning, og gårde havde karnapper, én er bevaret i Østergade i Kastelstårnet i Rønne. Disse fæstningsbyggerier har dette tidspunkt, og barokken gled over i klassicis- gårdene er som regel firlængede. Barokken sætter Rønne. tilsyneladende ikke givet nogen 'afsmitning' rent men, uden at den mellemliggende stilart rokoko fik sit præg på bygningerne især indvendig, men også arkitektonisk på det øvrige samtidige byggeri, måske nogen større arkitektonisk betydning på Bornholm. udvendig på døre og vinduer med smedede beslag. Der bygges stadig kun i et stokværk. Dog har der i i nogle detaljer. Det var kongens militære ingeniører Rønne ved havnen været to toetagesbygninger. En og for en stor del også kongens håndværkere, der Fra midten af 1700-årene og frem til omkring 1800 Det er fra denne periode, at det solide bindingsværk i 'Rosengården' og en hos genboen 'Madame Bohns udførte arbejdet, og de er måske blot draget hjem byggedes der mange solide og smukke bindings- i eg med fodtømmer, gavlknægte og bræddegavle er gård'. Den sidste er bevaret og stod i 1700-årene i til hovedstaden efter endt arbejde og har ikke værksbygninger, som fik et meget ensartet præg. karakteristisk, og der blev bygget på kraftige kampe- to stokværk bindingsværk og mansardtag. Det er praktiseret 'civilt'. Barokken prægede disse bygninger i detaljerne. Det Typiske stuehusgavle fra 1700-årene med den høje stenssokler, som i den høje ende har en kælder under den nordøstre høje bygning i Johnsens Gård, i dag Projekttegning til Lilletårn af A.Cucheron 1685. var 'guldalderen' i den bornholmske byggeskik. husbrand og vejrfløj på salsgavlen, hvor der var salen. Da der ofte bygges på skrånende terræn, har kaldet 'Kikkenborgen'. En af disse bygninger ses på Det er et såkaldt Martellotårn med et kanondæk til Kongens fæstningsbyggerier var heller ikke altid kælderindgang i den høje sokkel. Stuehusene lå forsvar af havneanlæg. Lignende tårne blev bygget gerne på skrånende terræn, og bryggersgavlen sokler samtidig den fordel, at stuehuset kommer til det ældre stik fra 1754. i Rønne og Frederikshavn. På tegningen ses, at vellykkede rent konstruktivt, og det har bornholm- havde da en lav sokkel. at ligge vandret og tørt. Cucheron havde forestillet sig et nærmest løgkuplet erne jo været nærmeste vidne til og tit tvangsud- tag. Alle tre tårne fik dog kegleformede tage. skrevet til at deltage i. Rigsarkivet.

26 27 Bornholm 01 08/10/03 11:14 Side 28

BYGGESKIK OG ARKITEKTUR BYGGESKIK OG ARKITEKTUR

Mursten og klassicisme -1800-årene Bedre Byggeskik og 'Bombehuse'

fattigste på de gamle udmarker og i de små fisker- lejer genbrugte det, de rigere rev ned. Der nybyggedes en del bygninger på bøndergårdene, og da udmarks- jorden blev solgt og udstykkedes, blev der bygget mange små husmandsbrug. Disse byggedes meget ofte stadig i bindingsværk, men i de seneste årtier også i grundmur. De store bindingsværksbygninger afløstes langsomt af grundmurede huse, og i de seneste årtier af 1800-årene tog det murede byggeri overhånd.

Træspån og tagpap brugtes meget til tage, og på større gårde vandt tegltagene frem dog fortrinsvis på En af de bygmestre, som fulgte Bedre Byggeskiks stuehusene. kurser og benyttede tegnehjælpen, var Albert Hansen fra Aakirkeby. Her er gengivet hans egen villa, tegnet på et vinterkursus 1924 og opført samme år. På Sydøstbornholm opstod en ny skik med opførelse af længer i kløvede natursten. Disse kampestens- længer, 'Bakkalænger', opkaldt efter en murermester Bak, skal ikke forveksles med de 'brokkalænger', som blev opført af affaldssten fra sandstensbruddene Store Torv i Rønne omkring 1860. Til venstre i billedet ses det toetages råd- og tinghus, opført 1834 efter tegning på Østbornholm. Bakkalængerne havde en relativ af Henning Pedersen. Netop han indførte klassicismen i Rønne og det grundmurede byggeri. De to andre toetages kort periode på hen ved 20 år, og minder meget om bygninger er et par årtier senere. Det murede byggeri havde i starten gesimser af formsten og kalkede facader med fugning, senere kom puds og trukne gesimser, og i de sidste årtier af 1800-årene kom facader i blank mur andre egnes kampestenslænger. Posthuset i Rønne, opført 1910, regnes for en af arkitekt Mathias Bidstrups hovedværker. Det var blandt de med formsten på mode. Koloreret stik efter tegning af A. Richter Ibsen. Bornholms Museum. seneste historicistiske bygninger, typisk opbygget med en høj sokkel af granit, hovedfacader i balkasandsten og store udkragede kvist frontoner i tysk inspireret bindingsværk. Store granitmedaljoner med årstal markerer de Den stigende industrialisering i de seneste årtier med to indgange, og kvisten prydes af et stort farverigt våbenskjold. teglværker, cementstøbning samt sav- og høvleværker gav bygmestrene øgede udfoldelsesmuligheder godt I de to årtier omkring 1800 blev husenes bindings- disse og andre større byggerier. Desuden havde han fulgt op af undervisningen på de tekniske skoler, som Bedre Byggeskik og en snært af funktionalisme satte Fra omkring 1900 blev turismens bygninger med værk enklere. Gavlknægtene gik af mode, og der var i 1825 oprettet en tegneskole, som blev starten på netop fra begyndelsen af 1880'erne bredte sig over sit præg på byggeriet i andet kvartal af 1900-årene. hoteller og store sommervillaer dominerende især mangel på egetræ. Det betød, at fodtømmer blev den senere Rønne Tekniske Skole. Henning Pedersen hele øen. Murede facader med mønstre, pudsede Anlæggelse af jernbanenettet fra 1900 og cirka 15 år på Nordbornholm. Før 1. Verdenskrig var det over- udeladt, og bygningerne blev både bredere og højere. har præget arkitekturen og byggeriet i både stort og gesimser og dekorativt udskåret pynt i træ på kviste frem medførte øget byggeri omkring stationerne, vejende tyske turister, der kom her, og byggestilen Samtidig vandt mursten mere frem. Nye brandlovs- småt. og gavle gav en tidstypisk stilforvirring. Naturskifer som voksede til egentlige små byer. Der var stationer, blev derfor også tysk. bestemmelser for købstæderne forbød ganske enkelt på tage blev meget almindeligt i 1890'erne, og disse mejerier og brugser, og med det fulgte handel og trægavle og stråtage, og begge dele var med til at Henning Pedersen har uden tvivl været medvirkende 'skarpe' tagflader hører typisk sammen med glatte håndværk. Kun ganske svagt blev funktionalismen synlig på ændre byernes udseende. Det gik dog trægt med til, at så mange ældre bindingsværksfacader i Rønne mursten, cementfuger og bliktagrender med Bornholm, og med russernes bombardementer i maj ændringen, og først midt i 1800-årene forsvandt nok blev pyntet op med fjernede bjælkehoveder, større drueknæ. De første stationsbygninger på Rønne-Nexøbanen 1945 af Rønne og Nexø startede en ny æra, som både de sidste stråtage i de gamle købstadskerner. vinduer, trægesimser og overpudsning eller overkalk- blev tegnet af Mathias Bidstrup i en i historicistisk havde præg af Bedre Byggeskik og funktionalisme. ning for at ligne pudsede klassicistiske huse opført Hver by eller rettere hvert større bygmesterfirma stil. Den næste banes stationsbygninger fra Rønne til Den omfattende genopbygning blev ledet af Arki- Bombehus på hjørnet af Havnegade-Nørregade i Nexø, Brug af mursten vandt mere og mere frem og betød af mursten. I de pyntede facader var der dog i satte deres eget præg på husene, små 'fingeraftryk' Sandvig blev tegnet af arkitekt O. Funch-Espersen tekthjælpen, der bestod af unge arkitekter under opført 1946 efter tegninger af arkitekthjælpen. Bombe- husene var funktionalistiske, men med en vis grad af ændring af bindingsværkskonstruktionerne. Det blev gesimser og døre større mulighed for håndværks- med facadeudformninger og gesimsprofiler kan sted- i Bedre Byggeskik-stil, der kom til at præge meget kyndig ledelse af arkitekt Villy Hansen, der havde Bedre Byggeskik-stil. enklere og fremstod i facadebilledet som en stolpe- mæssig udfoldelse i detaljerne end ved de murede fæstes. Arkitekter ovrefra gav også deres inspiration byggeri i årene helt frem til 2. Verdenskrig. Det bornholmsk rod. De nye bygninger, som man kalder konstruktion, idet løsholterne blev erstattet af ind- eller trukne gesimser. til bygmestrene blandt andet gennem det offentliges var en gedigen og mere enkel byggemåde end den 'bombehuse', blev smukt og harmonisk indpasset i vendigt langsgående, påboltet tømmer. Tavlene blev byggeri. foregående historicistisk stil. Bedre Byggeskik bybilledet, ofte som helt nye gadestrøg. Flere af de således opmuret ubrudt fra fundament til tagrem. Hans arbejde blev fulgt op af en af byens større var en landsdækkende forening, hvor håndværks- unge arkitekter bosatte sig fast på Bornholm og bygmestre H. P. Bidstrup. Familien Bidstrup fik stor Det lokale bornholmske særpræg forsvandt, og der mestrene kunne få tegnehjælp til bygninger i tradi- virkede her i mange år, især kendt er Kresten Fink Denne konstruktion blev næsten udelukkende brugt indflydelse på byggeriet såvel arkitektonisk som blev snarere tale om bygmestersærpræg, som også tionel dansk byggeskik. Stationsbygningerne på og Gustav Kjølby, der havde tegnestue sammen og på bøndergårdenes udlænger, i husmandsteder og i forretningsmæssigt. Bedst kendt er den navnkundige ses i de mindre byer og større fiskerlejer blandt Gudhjembanen tegnet af arkitekterne Aage Rafn og byggede centralskoler i Aaker, Nexø, Rø og Vester- fiskerlejerne. Gavle af mursten eller brædder blev professor Mathias Bidstrup, der som bygmester, andet Gudhjem. Historicismens brug af teglsten i Kay Fisker blev en milepæl i dansk arkitektur. Der marie, samt Arne K. Berg. anvendt i flæng i hele 1800-tallet. arkitekt og rektor på Rønne Tekniske Skole har blank mur og pudsede facader med solidt og godt var træk af Bedre Byggeskik-stilen, men stations- været toneangivende på hele Bornholm helt frem til håndværk prægede byggeriet helt frem til 2. bygningerne satte kun svage spor i andet byggeri. Den svenske stat forærede Bornholm 275 træhuse, Bygning af grundmurede bygninger trængte kun 1920'erne. Verdenskrig. som blev opført i 1946 i samlede områder i udkanten langsomt frem i de første årtier. Først da Rønne fik Bygmestrene slap ikke helt 'stilen' fra slutningen af af Rønne og Nexø. De blev naturligt kaldt 'svenske- et par større huse, Rønne Præstegård og Rønne Sidste halvdel af 1800-årene var præget at stor 1800-årene. Der opstod flere små cementstøberier, huse' og udgør i dag meget smukke og attraktive Ting- og arresthus i begyndelsen af 1830-erne, kom byggeaktivitet både i byerne og på landet. Befolk- som producerede små relieffer og gesimsbånd i ele- kvarterer med pålagte servitutter, der betyder, at der Bombehuse i Grønnegade i Rønne omkring 1950. der mere skred i byggeriet. Det var den driftige ningstallet steg, Højlyngen udstykkedes, og kyst- menter med prægede mønstre til indmuring mellem næppe i Sverige findes tilsvarende klare og velbe- Første og tredje hus i gadens husrække fra venstre er nye, de øvrige mere eller mindre reparerede efter landinspektør Henning Pedersen, der var arkitekt på ernes små byer og fiskerlejer ekspanderede. De de glatte, maskinstrøgne mursten, der typisk var lidt varede helheder af efterkrigstidens elementbyggeri bombeskader. Et smukt eksempel på god indpasning. flammede. Også cementtagsten blev i stigende grad i træ. produceret og brugt som en billigere afløsning for de røde teglsten.

28 29 Bornholm 01 08/10/03 11:14 Side 30

BYGGESKIK OG ARKITEKTUR BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDI (INTRODUKTION)

Her i atlasset beskrives en lang række by- og kultur- Registreringen af bygningernes bevaringsværdi er Bevaringsværdien er udtryk for disse forholds ind- miljøer. Samtidig vises bygningernes bevaringsvær- foretaget på stedet og handler kun om bygningernes byrdes vægtning og betydning. Bevaringsværdien dier. De bygninger, der ligger i byerne, vises på kort ydre. Der er optaget fotos af hver enkelt bygning. er ikke et gennemsnit af de forskellige forhold. Den sammen med byernes kulturmiljøer, medens de arkitektoniske og kulturhistoriske værdi er tillagt bygninger, der ligger i det åbne land, vises på over- Bevaringsværdien bygger på vurdering af en række størst betydning. sigtskortet, der sidder i lommen bag i atlasset. forhold: Registreringen fastlægger således for hver bygning På Bornholm blev der registreret 19.733 bygninger - Den arkitektoniske værdi er udtryk for bygningens en bevaringsværdi på en karakterskala fra 1 til 9, opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en individuelle, arkitektoniske udtryk. hvor 1 er den højeste værdi og 9 den laveste. På måde, så den fremstår som opført efter 1940, er den kortene på de følgende sider er bevaringsværdierne ikke medtaget i registreringen. Normalt registreres - Den kulturhistoriske værdi vedrører bygningens vist i tre hovedgrupper: udhuse ikke. En række udhuse er dog medtaget i alder, anvendelse og betydning som bygningsværk registreringen, da det edb-mæssigt ikke har været eller bygningstype samt dens betydning i områdets Høj bevaringsværdi / 1, 2 og 3: Rød muligt at skelne mellem udhuse og udlænger. historiske og kulturelle udvikling. Middel bevaringsværdi / 4, 5 og 6: Lyserød Lav bevaringsværdi / 7, 8 og 9: Grå Den svenske stat skænkede 275 træelementhuse til I Rønne blev der foretaget en bygningsregistrering - Den miljømæssige værdi vedrører bygningens genhusning i Rønne og Nexø. Der var to typer: en i 1990. Registreringsgrundlaget var anderledes den- betydning i forhold til omgivelserne. I områder, f.eks. det åbne land, hvor der er flere stor villatype med høj tagrejsning og en mindre bungalowtype med lav tagrejsning. gang, og resultaterne kan ikke umiddelbart sammen- bygninger på samme ejendom, angiver farven den lignes. Denne registrering kan ses i Kommuneatlas - Originaliteten vedrører bygningens nuværende bygning, der er vurderet til den højeste bevarings- Rønne 1990. I denne omgang er der i Rønne regi- fremtræden sammenholdt med den udformning, den værdi. streret bygninger opført i perioden 1940-1950. Også formodes at have haft ved opførelsen. for Nexøs vedkommende rækker registreringen til 1950, idet det var et ønske, at nybyggeriet i for- - Tilstanden vedrører den byggetekniske tilstand. bindelse med bombardementerne kom med. Sandvig jernbanestation, opført 1913 med O. Funch-Espersen som arkitekt i en nyklassisistisk Bedre Byggeskik- stil. Foto Niels-Holger Larsen.

8000 Antal bygninger

7000

SANDVIG SIDE 90 6000 ALLINGE SIDE 87 5000 SANDKÅS SIDE 161 CHRISTIANSØ SIDE 50 4000 VANG TEJN SIDE 124 SIDE 128 3000

TEGLKÅS SIDE 130 2000 HELLIGPEDER GUDHJEM SIDE 85 SIDE 129 RØ MELSTED SIDE 161 1000 SIDE 161 0123456789 HASLE Nybygget svenskehus med skilt 'Svenska Trähus'. SIDE 77 KLEMENSKER Bornholmerne betragtede Svenskehusene som mid- SIDE 143 Fordeling af de registrerede bygninger i bevarings- lertidige, men de er i dag velbevarede og meget ØSTERLARS SIDE 162 YPNASTED SIDE 114 kategorier. Farverne refererer til farvesignaturerne attraktive, beskyttet af bevarende servitutter tinglyst MULEBY SIDE 162 ÅRSBALLE BØLSHAVN SIDE 116 anvendt på kortene. Høj, middel, lav. SIDE 163 i 1947. LISTED SIDE 120 NYKER SVANEKE Svaneke fik i 1975 med rette Europæisk guldmedalje for god bevaring. Erfaringerne herfra kan med fordel bruges SIDE 145 SIDE 99 ØSTERMARIE i Bornholms øvrige bevaringsområder. SIDE 53 RØNNE RØNNE SIDE 72 SIDE 72 VESTERMARIE ÅRSDALE Siden 2. Verdenskrig er der især i Rønne bygget med sine tidlige regulerende lokalplaner har formået RØNNE SIDE 62 SIDE 163 SIDE 71 RØNNE større boligkvarterer, hvor etagebyggeri som en ny- at passe godt på bymiljøerne, så godt, at Svaneke SIDE 72 LOBBÆK RØNNE NYLARS SIDE 162 skabelse blev indført på Bornholm. endda fik en europæisk guldmedalje i 1975 for sit SIDE 72 SIDE 147

NEXØ bevaringsarbejde. SIDE 97

Offentlige byggerier og industrier var fremtrædende, AAKIRKEBY SIDE 82 og som følge af byggeriet i 1960'erne og 70'erne, Med en samlet regionskommune foreligger der i ARNAGER SIDE 58 SIDE 163 PEDERSKER hvor de gamle bymiljøer blev truede af 'udviklingen', årene fremover en stor udfordring i, gennem plan- SIDE 101 SNOGEBÆK blev der iværksat et bevaringsarbejde i flere af by- lægning, at finde en rimelig balance med bevaring SIDE 163 erne. Det er blevet håndhævet med mere eller mindre i harmoni med nybyggeri. Både i byerne, i fisker- SIDE 161 held, og det har især været Svaneke og Rønne,som lejerne og i det åbne land. Svenskehuse i Rønne. Smukt bevarede og attraktive.

30 31