Almindingens Historie Nogle Af Udgifterne
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Almindingens historie nogle af udgifterne. Det helt afgørende var, at skoven blev indhegnet, så de græssende Staten – eller kongen – har ejet jord på Born- dyr kunne holdes ude. Det meste af det impo- holm meget længe. Allerede omkring år 1150 nerende Almindingsgærde findes stadig. Der opførte kongen Lilleborg midt i Almindingen. var stærk modstand mod at plante skov, for Borgen skulle være en modvægt mod ærkebi- bønderne mistede dermed retten til at lade spens Hammershus. dyrene græsse. Det viste sig imidlertid at skoven voksede udmærket, og Hans Rømer Store dele af Bornholm var formentlig dæk- blev ganske populær. Der blev senere rejst ket af skov i midten af 1100-tallet, men rov- en mindeobelisk for ham i den gamle plante- drift på skoven gennem århundreder medførte skole. at skoven gik tilbage. Der blev hentet træ til husbyggeri, husgeråd, skibe og ikke mindst Efter 1850 blev resten af den fælles græsning brændsel. Desuden græssede dyr fra hele i Højlyngen udskiftet. Meget blev til skov – Al- øen i skoven. Dyrene åd alle de nye planter, mindingen voksede og sogneplantagerne blev og det betød at der ikke kom nogen genvækst. anlagt. Resten blev til landbrugsejendomme. Træmangel truede, og det blev forbudt at eks- I dag er der kun spredte rester af Højlyngen portere træ fra øen. tilbage. Lyngens frø kan dog overleve længe i jorden, og der kommer ofte lyng igen, når man I lange tider var det i øvrigt jagten som betød fælder den gamle skov. mest. I 1630 blev der skudt to hundrede styk- ker kronvildt til hoffets husholdning. Almin- TERRÆN dingen leverede også kronvildt til Jægersborg Den vestlige del er kuperet og jordlaget er Dyrehave ved København, da den blev anlagt mange steder tyndt. Klippen ligger højt og i midten af 1600-tallet. kan ses i de smukke sprækkedale. Her findes øens højeste punkt Rytterknægten (162 me- Kort før 1800 besluttede Rentekammeret at ter). Her er mange søer og moser med usæd- genrejse Almindingen som skov. Der var da vanligt rent og klart vand. Den østlige del er næsten intet af skoven tilbage, kun få gam- mere jævn, leret og vandlidende. Klippen lig- le og krogede ege nær Ekkodalen. Så blev ger dog også højt her. den unge bornholmer Hans Rømer ansat som skovrider, og han gik til opgaven med stor KLIMA energi. Han indrettede planteskoler, såede og Den centrale del af Bornholm ligger højt (100- plantede, fik gravet grøfter – og han solgte 150 meter over havet), og klimaet er derfor træ og også tørv fra moserne for at dække meget anderledes end ude ved kysterne. Her er koldere – årstemperaturen er næsten 1/2 plantearter på Bornholm. Råvildt blev genind- Rømersminde er en obelisk som minde for grad lavere, og nedbøren er 750 mm om året ført omkring 1885, og Almindingen har i dag skovrider Hans Rømer, som genrejste Almin- mod 550 mm i Rønne. Skyerne tvinges op, og en stor bestand. Større hjortevildt findes ikke dingen. Her ses også stengærdet om plante- det giver regn og tåge. Sneen ligger længe, længere her – det sidste krondyr blev skudt skolen og Rømers plante skolehus med mas- og foråret kommer senere. for ca. 200 år siden. Også ræven var her tid- sive kampestensvægge. Thuja’erne er rester ligere, men den blev udryddet af sygdommen af en bevoksning fra 1911. NATURSKOV skab omkring 1990. Mange almindelige pat- Naturskov er skove, som får lov at ligge urørt tedyr mangler. Bortset fra undslupne mink Gamleborg og Lilleborg. Gamleborg er hen eller som drives med gamle driftsformer. findes mårfamilien ikke, og her er hverken den ældste stenbygning vi kender på Born- Især langs Ekkodalen findes naturskov. Her muldvarp eller mosegrise. Til gengæld findes holm. I vikingetid (750-1050 e.Kr.) og tidlig er træerne efterkommere af de træer som selv mange af flagermuse-arterne. I dag gøres der middelalder (1050-1150 e.Kr.) var den cen- er indvandret. Her findes en blandingsskov af meget for at give naturen bedre betingelser, tralt beliggende borg øens hovedfæstning vinter eg, avnbøg, lidt lind, røn og en del kir- bl.a. er der kommet flere vandhuller, og nogle og kongsborg. Det vides ikke med sikkerhed, sebær. På Ekkodalens sider ses ene, som er af grøfterne er lukket. Desuden afgræsses hvem der opførte den 27.000 m2 store borg et tegn på at Almindingen tidligere blev af- store arealer til glæde for de lave planter. på den 270 x 110 m store, klippeforhøjning græsset – den overlever her, hvor trævæk- Også mange fugle har haft glæde af den na- i Almindingen. En engelsk rejseberetning fra sten ikke kan skygge den ihjel. turpleje der finder sted i området. F.eks yng- omkring år 890 fortæller, at Bornholm på den ler tranen i dag i de fleste større moser. tid havde egen konge – måske var han Gam- KULTURSKOV leborgs grundlægger? Mere sikkert er, at bor- Det meste af skoven er menneskeskabt. Sko- Vandreture i området gen var i brug i såvel Kong Harald Blåtand’s ven blev især plantet til med rødgran og andre Kortet viser fem forslag til vandreture (længde (940-986) og Knud den Hellige’s (1080-1086) nåletræer, som stadig dækker den største del 3-7 km). Hvor turene ikke følger skovvejene regeringstid. af arealet. Nåletræerne vokser godt, men de kan der være vanskeligt at gå. Mange steder store stormfald i 1956, 1967, 1981 og 1999 er det muligt at vælge en skovvej i stedet for Kong Svend Grathe (1146-57) afgav i 1149 har givet tab og skuffelser, og derfor plantes stien gennem terrænet. Skovvejene kan også størstedelen af Bornholm til kirken. Tre af de ikke så meget mere. Her findes også store med fordel benyttes, hvis du f.eks. har barne- Bornholms fire herreder overgik til ærkebi- arealer med eg og bøg. Bøgen forekommer vogn med. Du kan læse mere om turene på de spen i Lund og kongens indflydelse og besid- ikke naturligt på øen, men blev indført kort ef- følgende sider. delser begrænsede sig herefter til vestdelen ter 1800. Mange steder vokser den godt, og af øen med Rønne herred. Hermed var grund- man kan se nye smukke bøgetræer, der har TUR I – LILLEBORG OG ROKKESTENEN laget for den efterfølgende etablering af ær- sået sig selv. Jordbunden er for fattig til ask Begynd f.eks. ved Christianshøjkroen eller kebispesædets store borg ”Hammershus” fra og kirsebær, som kun trives få steder, men der vejtrekanten ved 14 km-stenen på landevejen begyndelsen af 1200-tallet på nordspidsen af er plantet eg på store arealer i de senere år. Rønne-Svaneke. På turen kan du opleve: øen lagt. Det er i lyset heraf, at overflytningen af kongens borg fra Gamleborg til Lilleborg DYRE- OG PLANTELIV Hallebakken med naturskov af vintereg og skal ses. Som på mange øer er der relativt få dyre- og avnbøg. Lilleborg ligger strategisk velplaceret på en Ekkodalen – øens største sprækkedal. På Duedalsvandet ligger i en sprækkedal – 16 m høj og isoleret klippeknude. Da borgen skrænterne ses en næsten 200 år gammel et andet navn Dødedalen vidner må ske om blev bygget var klippen omgivet med vand og fredet skov af vintereg blandet med avnbøg, menneskeofringer i gammel tid. mose til alle sider. Der var kun forbindelse til røn, lind og lidt enebær. Her er rigtig mange fastlandet via en enkelt adgangsvej fra øst, liljekonvaller ved pinsetid. Et gammelt navn Stormfældet bøg fra 1967. Selv om bøge- og der er fundet spor efter en pælebro med for stedet er Styrtebakkerne, måske fordi man ne har ligget ned siden da, er de fleste sta- risfletning. I forhold til Gamleborg var den nye tidligere ofrede mennesker ved at styrte dem dig levende. Efterhånden er både birk og pil borg således langt lettere at forsvare og den ud fra klippen. groet op. Men bøgetræer har sået sig selv, og krævede derfor heller ikke så stort et mand- i det lange løb vil bøgen nok dominere arealet skab. Rytterknægten er øens højeste punkt (162 igen. Dette særprægede skovstykke er over- m) med Kongemindet, et stentårn rejst i 1856 ladt til sig selv – bliv derfor på stien. Stenkrogevejen snor sig mellem rødgran, til minde om Frederik den Syvende og Grev- som er plantet efter stormfaldene i 1956 og inde Danners besøg få år forinden. Skoven TUR IV – HØJLYNGSTUREN 1967. voksede dog og tog udsigten, så i 1899 blev Turen går gennem den del af Højlyngen, som tårnet forhøjet med et stålstillads (184 m). blev plantet til sidst. Denne del af Almindingen Kohullet er en af de sureste søer i Almin- er jævnere, men alligevel storladen. Begynd dingen. Arnager-kællingernes frokoststen blev f.eks. ved parkeringspladsen ved Bastemose efter overleveringen brugt af de fattige fisker- ved 17 km-stenen. På turen kan du opleve: Rokkestenen er en vandreblok på ca. 7 koner fra Arnager, når de sankede brænde i tons, som blev efterladt af isen for ca. 10.000 Almindingen. Lunten er en grusbakke, hvorfra der tidli- år siden. Efter sagnet hviler den på en dia- gere var udsyn vidt omkring. Navnet Lunte mant, og det er derfor den kan rokke. I nærhe- TUR III – DE SKJULTE SØER betyder bål, og tidligere har man nok tændt den findes en anden vandreblok Munken, som Begynd ved skovfogedstedet Segenhus, 12,5 bavn her som tegn på urolige tider. ikke kan rokke. km fra Rønne. Huset ligger ved et af de gamle led til Almindingen. De gamle ledsten med Enebærskoven er en del af Højlyngen, TUR II – EKKODALEN Rømers og Frederik den Sjettes navnetræk som aldrig blev plantet til. I dag er her ene og Begynd turen ved Springbakkehuset eller ved ses endnu ved landevejen. På turen kan du selvsået skovfyr, birk og bævreasp. Trævæk- parkeringspladsen i Ekkodalen.